Midt Nord Syd Byen

Punkt nr. 1 - Proces for udarbejdelse af ny hospitalsplan BilagPsykiatrisk 1 - Side center -1 af 2

Gribskov PC Nordsjælland Helsingør

Helsingør

Halsnæs

Fredensborg Nord Hillerød

Hillerød Hørsholm

Allerød

Rudersdal Midt Frederikssund Psykoterapeutisk Center Stolpegård

Lyngby-Taarbæk Egedal Furesø Gentofte Gladsaxe Herlev Ballerup

PC Ballerup Byen PC Amager Glostrup Albertslund Rødovre

Glostrup Vesterbro Amager PC Sct. Hans Høje-Taastrup Valby Øst Hvidovre Brøndby Amager PC Glostrup og Hvidovre Hvidovre Vest Tårnby Vallensbæk Ishøj Syd

Dragør Bornholm Byen

PC København Bornholm

PC Bornholm

Brønshøj- Bispebjerg Østerbro Husum

Bornholm Vanløse Nørrebro Indre by Frederiksberg

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 1 - Proces for udarbejdelse af ny hospitalsplan BilagAkutmodtagelse 1 - Side -2 af 2 Akutklinik, hospital

Akutklinik, sundhedshus Gribskov Traumecenter Helsingør

Halsnæs

Fredensborg Nord

Nordsjællands Hospital Hillerød

Hillerød Hørsholm

Allerød

Rudersdal

Frederikssund Herlev og Gentofte Hospital Midt

Lyngby-Taarbæk Egedal Furesø Gentofte Gladsaxe Herlev Gentofte Ballerup Herlev Byen

Glostrup Albertslund Rødovre Rigshospitalet (Glostrup) Amager Glostrup Vesterbro Valby Amager Høje-Taastrup Øst Brøndby Hvidovre Vallensbæk Amager Vest Tårnby Hvidovre Ishøj Syd Amager og Hvidovre Hospital

Dragør Bornholm Byen

Bispebjerg Hospital Bornholm

Bornholms Hospital Bispebjerg Brønshøj- Husum Bispebjerg Østerbro Rigshospitalet (Blegdamsvej) Blegdamsvej Bornholm Vanløse Nørrebro Indre by Frederiksberg

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 1 - Proces for udarbejdelse af ny hospitalsplan Bilag 2 - Side -1 af 1 Ny hospitalsplan 2018 2019 jan. mar. apr. jun. aug./sept. dec. maj sept. Forberedelse Udarbejdelse Høring Færdiggørelse

1 2 3 4 5 6 7 Politisk Sund FU Sund Sund FU Sund FU FU behandling RR FU RR RR

Interessent- inddragelse Høring Implementering

Dialog møde

Sundhedsfaglig Indhentning af inddragelse ændringsforslag

Forslag til principper Administrativ Revideret behandling udkast Behandling af forslag og høringsudkast

Proces Oplæg til dialogmøde Opsamling på Principper Høringsudkast Høringssvar Ny hospitalsplan 1 2 4 5 godkendes godkendes 3 dialogmøde godkendes godkendes 6 drøftes 7 godkendes FU d. 6. mar. 2018 Sund d. 19. mar. 2018 Sund d. 20. juni 2018 Sund d. 29. aug. 2018 FU d. 11. dec. 2018 Sund i maj 2019 FU og RR i sept. 2019 RR d. 13. mar. 2018 FU d. 10. apr. 2018 FU d. 18. sep. 2018 Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 RR d. 25. sep. 2018 06-03-2018 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -1 af 27

SDCC – Status februar 2018

Møde PFGi REGIONSRÅD - Status SDCC - Projektforslag d. 13-03-2018 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -2 af 27

FRA DISPOSITIONSFORSLAG TIL PROJEKTFORSLAG

GENERELT Projektforslaget er en viderebearbejdning af det tidligere forlagte byggeprogram og dispositionsforslag, som har været forelagt og godkendt af Byggeprojektstyregruppen, politisk føl- gegruppe, forretningsudvalget og Regionsrådet.

Placering af SDCC på Herlev matriklen

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 2 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -3 af 27

Det afleverede projektforslag indeholder en beskrivelse af infrastrukturen, arkitekturen, konstruktioner samt af en lang række tekniske beskrivelser herunder installationer, brand, drift- og vedligehold, byggeplads og arbejdsmiljø samt bæredygtighed og økonomi. Forsla- get er suppleret med en stor mængde tegningsmateriale. Nærværende Pixiudgave omhand- ler ændringer samt den viderebearbejdning der er sket med projektet siden sidst.

situationsplan

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 3 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -4 af 27

Aflevering og kommentering Totalrådgiver afleverede projektforslaget rettidigt den 21. december 2017, iht. aftale. Projektforslaget er kommenteret af Bygherrens projektleder, Bygherrerådgiver, Klinisk føl- gegruppe, Nybyg, CEJ, CIMT samt EBS. Herudover har dele af projektforslaget været til hø- ring hos Willis samt SBI, for vurdering af henholdsvis brand og tilgængelighed. Kommenta- rer blev gennemgået med totalrådgiver den 18. og 19. januar 2018. Efter kommentering har rådgiver afleveret en besvarelse af kommentarerne iht. aftalerne ved møderne.

Ændringer fra Dispositionsforslaget til projektforslag For at kunne mødekomme de ændringer der fulgte med den betingede godkendelse af byggeprogrammet og dispositionsforslaget, har det været nødvendigt med nogle omfattende ændringer som er:

● Bearbejdning af facaderne ● Køleaggregater er flyttet fra nord til syd for SDCC, da afstand til facaden if. gældende regler ikke kunne overholdes – se desuden punkt 2 if. med godkendelse ● Ændringer i kælderen grundet ændret placering af køleaggregater ● Indarbejdelse af stikkerum samt kirurgisk håndvask ● Revision af økonomisk overslag samt chance request liste

Godkendelse af Projektforslag Projektforslaget har i sin nuværende form været præsenteret ved møde i Byggeprojektsty- regruppen den 10. og den 30. januar 2018, hvor projektforslaget blev godkendt under for- udsætning om at følgende elementer blev indarbejdet i hovedprojektet:

- at facaderne bearbejdes yderligere for at opnå samme robusthed som resten af projektet. - at projektet kobles på køleringen i Blok 4, i stedet for etablering af egen kølecentral. - at rum til frysere i kælder ændre funktion, da der etableres regionalt frysehus på Herlev - at antallet af elevatorer reduceres med 2 stk. - at der afsættes plads til et DAS-rum - at det undersøges, om der i udvalgte områder kan skabe større rumhøjde - at bade-toiletrum reduceres med 4 stk. if. med forsøgsstuer

Totalrådgiverne er igangsat med næste fase Hovedprojektfasen.

Brugerproces I fasen har der igen været afholdt møder i brugergrupperne. Arbejdet i grupperne har behandlet rum og funktioner så de bedst muligt understøtter det fremtidige arbejdet på SDCC, samtidig med at patienter og pårørendes oplevelse af bygningen er så positiv og så let til- gængelig som muligt. Brugernes behov og ønsker er løbende, i samarbejde med projektor- ganisationen SDCC, vurderet og ændringer i forhold til dispositionsforslaget eller andre væ- sentlige inputs fra brugerprocessen, er indarbejdet i projektforslaget.

En del af opgaven er oprettelsen af alle rum i databasen dRofus. Indholdet i dRofus er lø- bende justeret, både hvad angår rumfunktioner og udstyr, hvoraf sidstnævnte afstemmes med CIMT.

I Hovedprojektet vil der ikke være en formaliseret brugerproces, men kun foregå brugerin- volvering ved afklaring af særlige emner.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 4 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -5 af 27

AREALER: Nedenstående er en oversigt over areal udviklingen gennemfaserne, og et resultatet af den optimering der er nødvendig for at få økonomien afstemt med omfanget

Hovedfunktioner Konkurrence- Bygge-- Udvidet Projektforslag program program Dispositionsforslag

Behandlingsområdet Total 1600 1541 1570 1535 Forskningsområdet Total 2800 2069 2000 1992 Fællesområdet Total 1600 1838 1627 1602 Personaleområdet Total 3000 2007 2185 2219 Tværgående funktioner Total 0 326 280 275

Netto areal i alt ‐ maksimalt 9000 Netto areal over terræn 7507 7440 7412 Netto areal under terræn 274 221 213 Netto areal i alt 7781 7661 7624

Bruttoetageareal areal over terræn ‐ inkl. 18000 13672 14130 14105

Bruttoetageareal areal under terræn 11101 9972 10026 Bruttoareal i alt 24773 24102 24131

TIDSPLAN Den eksisterende bygning ”Arkaden” er under nedrivning, og forventes tilendebragt medio juli 2018. Når dette er sket opstarter udførelsen af SDCC.

TIDSPLAN SDCC START SLUT

Konkurrencetilretning og programmering 06.01.2017 29.06.2017

Ændringer iht. Betinget godkendelse 01.07.2017 31.08.2017

Dispositionsforslag 01.09.2017 17.10.2017

Lokalplansbehandling 20.02.2017 13.09.2017

Projektforslag 18.10.2017 30.01.2018

Myndighedsprojekt inkl. brandstrategi 26.02.2018 12.06.2018

Hovedprojekt 31.01.2018 06.07.2018

Fremskudte anlægsarbejder inkl. byggegrubbe - udbud og kontrahering 16.04.2018 26.07.2018

Fremskudte anlægsarbejder inkl. byggegrubbe - udførelse 24.08.2018 14.11.2018

Udbud og kontrahering 13.07.2018 05.12.2018

Udførelse og aflevering 08.12.2018 21.12.2020

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 5 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -6 af 27

BYGGERIET

Disponering og undersøgelse af grunden SDCC placeres vest for blok 4 hvor den nuværende arkade er beliggende. Region H står for nedrivning af Arkaden. Koordinering af arbejder og grænseflader til eksisterende byggeri på matriklen, er for langt størstedelen afklaret, dog udestår enkelte punkter, som der arbejdes på at få løst.

Geotekniske undersøgelser udføres af 2 omgange, hvoraf den første geotekniske undersø- gelse er foretaget, denne suppleres af yderligere geotekniske undersøgelser når Arkaden er nedrevet. Miljøundersøgelse udføres i det omfang de eksisterende miljøundersøgelser for området ikke er dækkende og igangsættes sammen med de geotekniske undersøgelser.

INFRASTRUKTUR

Ekstern infrastruktur, veje og trafik Ankomst til den sekundære, sydlige indgang, sker via rundkørslen og parkeringspladsen syd for bygningen. Hastigheden i rundkørslen er lav, og der er derfor mulighed for en god og sikker afvikling af trafikken.

Ind- og udkørsel fra parkeringskælderen fo- regår via dobbeltrettet rampe nord for bygningen. Fra parkeringskælderen er der adgang til bygningen, via trappe eller elevator, med ankomst nær receptionen.

Nord for SDCC disponeres en del af parkeringspladsen på ny, så der genetableres p- pladser, handicap p-pladser og en fælles af- sætningsplads for NHH og SDCC.

Fodgængertrafik Som fodgænger ankommer man til SDCC ved at benytte hovedindgangen i nord eller den sekundære indgang i syd. Hovedind- gangen knytter sig til p-pladsen i nord og til Herlev Hospitals hovedindgang, hvorfra man bevæger sig gennem Grønnegården over Vestgaden til SDCC. Indgangen i syd kobler sig til p-pladsen og parkeringshuset. Der er fodgængeradgang på alle bygningens sider, og via to landskabstrapper til taghaven, diagonalt hen over bygningens stueetage.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 6 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -7 af 27

Planudsnit ankomst

Cykeltrafik og parkering På cykel ankommer man både fra syd og fra nord. Gode cykelparkeringsforhold prioriteres i projektet som et sundhedsfremmende tiltag. Størstedelen af cykelparkeringen er placeret tæt ved de to indgange, så det er lettilgængeligt for cyklende.

Der etableres cykelparkeringspladser på terræn iht. krav i lokalplanen. I projektet etableres 221 pladser iht. til nedenstående skema. Der foreslås klatreplanter på siderne af den af- skærmede cykelparkering, så den integreres naturligt i landskabet.

PARKERING CYKLER Overdækket aflåst Overdækket Uoverdækket I alt Cykelparkering fjernet 220 220 Cykel p-pladser Etableres i terræn 60 115 46 221

Facade cykelparkering

Biltrafik og parkering på terræn Der er indarbejdet en parkeringsplads syd for SDCC, med direkte adgang fra rundkørslen umiddelbart syd for SDCC. Parkeringspladsen har 52 parkeringspladser og 6 handicapparke- ringspladser, heraf 3 til handicapbusser. Alle handicapparkeringspladserne overholder anbefalingerne i vejreglerne. Der vil være niveaufri og direkte adgang fra handicapparkeringspladserne til ankomstarealerne.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 7 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -8 af 27

Der er adgang til terrænparkering nord for SDCC fra Borgmester Ib Juuls Vej. Indkørsel til eksisterende P-plads bevares, og sker umiddelbart nord for rampen til parkeringskælderen.

BIL PARKERING Alm. parkering Handicap p I alt

P-pladser fjernet i terræn 208 14 222 P-plads reetableres terræn 54 9 63 P-pladser etableres kælder 236 4 240 I alt 290 13 303

PARKERINGSKRAV Alm. parkering Handicap p I alt

P-pladser etableres i kælder jf. konkurrenceprogram 1 plads pr. 40 m² 183 8 191 Fjernes parkering som skal genetableres (fratrukket 110) 107 5 112

I alt 290 13 303 Parkeringspladser i overskud / underskud 0

Tilkørselsforhold og rampe til kælder Nedkørselsrampen til p-kælderen er integreret i landskabets terrænformationer så rampens ydre sider så vidt muligt fremstår grønne og tilplantede, det opleves som om man kører ind gennem ”det grønne”. Trafikken til og fra parkeringskælderen forventes at bestå af en kombination af patienter og ansatte og dermed forventes trafikken stort set jævnt fordelt over dagen. Rampen og kælderen er dimensioneret til personbiler, iht. anbefalingerne i vejreglerne for personbiler. Grundet rampens hældning forsynes den med varmeslanger, der om nødvendigt opvarmer rampen.

Biltrafik og parkering i kælder P-kælderen rummer i alt 240 p-pladser. I P-kælderen findes opgangsmulighed centralt i bygningen i nærhed til et af de centrale gårdrum. I parkeringskælderen er parkeringen generelt indrettet efter vejreglernes anbefalinger, med indarbejdet ekstra plads ved søjler samt ved de pladser der er op til søjlerne. Der er desuden indarbejdet ekstra bredde ved vægge. Dette giver generelt en god komfort i kælderen.

Der vil generelt være god plads til at åbne bildøre og komme ud fra rækker af parkerede biler. Det vil ligeledes være muligt for fodgængere at komme på tværs af rækkerne af parkerede biler.

Størstedelen af kørevejene i kælderen er indrettet som dobbeltrettede for at give bilisterne de bedste muligheder for at afsøge pladser og minimere omvejskørsel i kælderen. Etableringen af et dynamisk parkeringshenvisning i parkeringskælderen kan anbefales, men det er ikke en del af projektet.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 8 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -9 af 27

LANDSKAB

Landskabet binder projektet sammen både med det omkringliggende landskabe men også vertikalt i SDCC bindes funktionerne sammen via gårdhaverne.

Gennem projektforslagsfasen er der arbejdet intens med be- lægninger og plantebede, hvor vægten er lagt på en differen- tiering af de naturprægede landskabsrum, men også væ- sentlige elementer som lys og skygge samt vindforhold har været bearbejdet.

De 4 gårdhaver som blev præsenteret i dispositionsforslaget er uændret: ● Højskoven – den legende have, ligger i direkte tilknytning til legerum ● Lysningen – placeret ved mødefaciliteterne og fungerer til ro, pause, og fordybelse. ● Skovbrynet – er SDCCs spisekammer og ligger i direkte forbindelse med madlaboratoriet Engen – den aktive have, ligger ved SDCCs motionstorv

Referencefoto samt snit i gårdhaven ”skovbrynet”

Taghaven på etage E02 udformes som et blødt og bølgende landskab, der med sit kurvede terræn af små̊ bakker og lavninger, stimulerer og inviterer til bevægelse og opdagelse. Der er offentlig adgang til taghaven, idet hovedstien, tværs gennem haven, via trapperne, er forbundet til den eksisterende stiforbindelse på Herlev Hospitalsområde. Der har derfor væ- ret en del fokus på både tilgængelighed og sikkerhed.

TILGÆNGELIGHED Ledelinjer i belægningen er meget sværere at bruge end de fleste naturligt forekommende ledelinjer, som f.eks. kanten mellem et bed og en fast belægning. Det tilstræbes derfor, at der primært etableres naturlige ledelinjer, som f.eks. en bedkant mod belægning eller et

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 9 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -10 af 27

facadeforløb. Hvor det ikke er muligt at benytte naturlige ledelinjer, udføres ledelinjer i be- lægning. Ledelinjer og opmærksomhedsfelter, udføres som elementer monteret på betonfliser eller som fliseelementer, integreret i flisebelægningen.

Hovedstier etableres med en bredde på min. 1,8 m. Dette tillader, at to kørestolsbrugere kan passere hinanden uden besvær. Tillader desuden omkring 95 % af alle kørestolsbrugere at vende 180 grader. SBI vejl. kvalitetsniveau A.

Sekundære stier etableres med en bredde på min. 1,3 m, hvilket er et minimumskrav i SBI’s vejledning og svarer til kvalitetsniveau C.

Nord for SDCC – E01 Rampe mellem den nordlige hovedankomst til SDCC og Indgang vest, udføres med en hæld- ning på 1:25 (40 mm pr. m), hvilket er mindre end 1:20 (50 mm pr. m), som er maksimal tilladt hældning, jf. SBI’s vejledning. Mellem de tre rampeforløb, etableres to hvilereposer, det største i tilknytning til de to tilstødende trappeforløb. Længden på rampeforløb mellem hvilereposer er mindre end 12 m, hvilket svarer til en stigning på maks. 480 mm (kravet i BR15 er maks. 600 mm).

Der opsættes håndliste i en højde på ca. 0,8 m langs de to trappeforløb, der ligger i tilknytning til rampen. Dette er et krav, jf. bygningsreglementet, og svarer til Kvalitetsniveau C. På håndelistens underside indbygges lysarmatur til markering og oplysning af trapper.

Trappeanlæg mellem E01 og E02 Beklædningen på de mure, der understøtter trappeanlæg, føres ca. én meter over overkant mur, hvorved det danner værn langs trappeanlæg. Fordi trapperne ikke er en del af den primære adgangsvej til bygningen, men en del af et rekreativt stiforløb, betragtes de som landskabelige trapper. For at undgå en fysisk og visuel barriere mellem trappeforløb og tilstødende bede, udføres derfor udelukkende én gennemgående håndliste. Også her indbygges lys på håndlisten underside.

Gårdhaver - E01 I stueplan, E01, er der niveaufri adgang fra bygningen til de fire gårdhaver. Stier og terrasser udføres jævne og i faste belægningsmaterialer, der sikrer tilgængelighed for alle besø- gende. Stier er min. 1,5 m brede. Dette tillader, at en fodgænger og en kørestolsbruger kan passere hinanden og, at omkring 80% af alle kørestolsbrugere at vende på stien. SBI vejl. kvalitetsniveau B.

Gårdhaverne beplantes efter forskellige temaer og plantevalget, og dermed dufte og lyde, vil derfor være forskelligt i de fire haver. Dette vil bidrage til at også synshandicappede, vil kunne opleve rummenes forskellighed, og de vil desuden kunne orientere sig herefter. Der anvendes ikke giftige planter.

Taghaven - E02 Taghaven er udformet som ét stort bevægelseslandskab. Her skal man ubesværet kunne bevæge sig rundt, både som fodgænger, motionist og kørestolsbruger. Brede trapper forbinder ankomstarealerne i terræn, E01, i nord og syd, med bevægelseslandskabet på E02. Kø- restolsbrugere og dårligt gående kan benytte elevatorer i bygningen, for adgang til taghaven fra terrænniveau, E01. Der er niveaufri adgang fra bygningen til alle stier og terrasser. Belægning på hovedstien, der fører diagonalt over taghaven mellem de to trapper, samt se- kundære stier til haven fra fællesområder i bygningen, udføres jævne med en belægning af

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 10 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -11 af 27

betonfliser. Den gennemgående hovedsti etableres med en bredde på min. 2,4 m, de sekun- dære stier i 1,5 m’s bredde.

Taghavens stiforløb

Belysning langs hovedstien, udføres som en retningsgivende stibelysning, mens adgangstier fra bygning, de sekundære stier, oplyses mere punktvis. Der udføres punktvis belysning ved alle indgange.

Løsningerne for logistik og flow i projektet bygger videre på principperne, som er beskrevet i Dispositionsforslag. Inputs er i Projektforslagsfasen kommet fra brugergrupper og bygherre.

Regnvandshåndtering Regnvand skal håndteres lokalt for at minimere presset på de kommunale kloaksystemer samt minimere belastning af pumpesystemer og spildevandsanlæg. Projektets håndtering af regnvand begrænses til forsinkelse af tagvand via de grønne tagflader på E02 og taghaverne på E01. Den forholdsvise jorddybde på dæk giver en reel forsinkelse af regnvand, også ved kraftige regnskyl. Håndteringen af regnvand vurderes at være optimeret inden for de givne rammer på Herlev Hospital.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 11 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -12 af 27

ARKITEKTUR Den arkitektoniske vision for SDCC har været at skabe et hus der i kraft af skala, materialitet og stemning sætter mennesket i centrum, og fordrer tryghed, tilgængelighed og funktio- nalitet. SDCC er et byggeri der inviterer og motiverer diabetikere til en ændret og sundere livsstil, og understøtter den essentielle kontakt mellem patient og personale i et moderne nordisk behandlingsmiljø.

OVERORDNET DISPONERING De overordnede disponering som blev detaljeret gennemgået i dispositionsforslagfasen er fastholdt, og skal kun berøres flygtigt her, i stedet er vægten lagt på den videre bearbejdning.

K1 = Kælder E01 = Stueplan E02 = 1. salsplan

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 12 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -13 af 27

Fællesområdet Primært på E01 er fællesfaciliteterne placeret. Infoteket og cafe området har desuden op- holdsområde på E02, ud mod taghaven. Fællesområderne er generelt fordelt ud over hele området, så patienter og besøgende tilbydes ophold og/eller aktiviteter uanset hvor i bygningen man opholder sig og uanset hvilket ærinde man har.

Behandlingsområdet Behandlingsfaciliteterne er alle placeret på E01. Konsultationsrum er placeret i randen af bygningen, specialfunktioner primært ved kerne omkring skyllerum samt i områderne ud omkring gårdhaverne.

Forskningsområdet Forskningsområdet er placeret på alle 3 plan. EK1 indeholder forskningsfunktionens rum til frysere og arkiv. Til arkiv og det primære rum til frysere er der direkte adgang via trappe og elevator til de øvrige plan i et lukket forløb udenfor både patient- og parkeringsflow. Den øvrige del af fryser-kapaciteten er placeret så- ledes at adgang kan ske via trappe fra E02. På E01 findes laboratoriefaciliteter og samtale- og undersøgelsesrum, på E02 er forskningsstuerne med tilhørende funktioner placeret.

Personaleområdet De tre af hovedtrapperne er den primære adgang til personaleområdet på E02. Personale- kernerne ovenfor trapperne er disponeret med fællesfaciliteter; tekøkken, personalesamling, toiletter, print og garderobe. Derved deles personaleområdet i 3, hvor personalet har en naturlig tilknytning til ét områdes fællesfaciliteter. Tekøkken og personalesamling ligger umiddelbart ovenfor trapperne, så de er let tilgængelige for det personale som arbejder i E01.

Åbningstid I forbindelse med SDCC aktiviteter udenfor den normale åbningstid, er der behov for at skabe adgang til de funktioner, som vil have aften eller døgnåbent. Samtidig skal afgrænses områder så bygningen sikres bedst muligt i perioder hvor der ikke er så meget opsyn, som der vil være i dagtimerne. En afgrænsning af opholdsområderne om aftenen vil også gøre opholdsområdet mere overskueligt og behagelig i situationer hvor der er færre mennesker og hvor gange vil stå tomme. De særlige patientområder og åbningssituationer, der arbejdes med er:

• Åbent 08-16 (område funderer som flugtvej i øvrige tidsrum) Dækker Behandlings – og fællesområdet området i sin helhed

• Åbent udenfor almindelig 08-16 åbningstid (aften/morgen åbning og særlige arrangementer) Dækker den centrale del af fællesområder med møderum, madlaboratorie, træning mv samt udvalgt behandlingsfunktioner

• Åbent 00-24 Forskningsområdet på E02 og Taghaven

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 13 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -14 af 27

K1 = Kælder E01 = Stueplan E02 = 1. salsplan

Områdernes udstrækning og typen af adgangsbegrænsning ses på ovenstående illustration. Som udgangspunkt er projektet planlagt således at der er sammenfald mellem de branddøre der etableres og de steder hvor der skærmes udenfor åbningstid. Portene vil dermed kunne lukkes om aftenen. Da portene fungerer som flugtvej, vil de etableres med dør som flugt- vejsadgang, dermed vil de stå uaflåste, og blot markere en visuel og fysik grænse som ikke umiddelbart overskrides. Det forventes at der etableres lås på samtlige døre til konsultati- ons- og specialfunktioner.

Faciliteter der potentielt kan tilbydes patienter og gæster udenfor almindelig åbningstid: ● Café og madlaboratorie ● Træningsfaciliteter ● Forskningsafsnittet på E02 ● Konsultationsrum ● POCT ● Garderobefaciliteter ● Patienttoiletter ● Reception ● Infotek ● Møde- og undervisningsfaciliteter ● Parkeringsfaciliteter i p-kælder ● Taghave

Intern logistik og flow Arbejdsgange og flow er dels afklaret i brugergruppe og dels baseret på input fra eksisterende logistik- og café-funktioner på Herlev og Gentofte hospital. Der er udarbejdet ekstern rapport med kortlægning af mængder og en bearbejdning af vare- og affalds flow. På denne baggrund sikres det at både flows for personer, varer og affald samt kapacitet i det fremtidige SDCC, understøtter de behov der forventes at være og at arbejdsgange er afstemt med det øvrige Herlev hospitals arbejdsgange.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 14 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -15 af 27

Patienter og gæster flow Ankomsten i SDCC fra de 2 indgange i hhv. nord og syd samt fra parkeringskælder, har alle et direkte og uafbrudt flow mod receptionen, som er placeret helt centralt i fællesområdet på E01. Patienterne vil herfra bevæge sig videre til destinationerne i deres behandlingsfor- løb. Typisk via blodprøvetagning i POCTer, som er placeret med en umiddelbar og nem adgang fra receptionen. Flow efter receptionen er ikke-styret og vil være individuelt og man- geartet, afhængigt af behandlingsforløb, eventuel deltagelse i forskningsforsøg eller tid mellem behandlinger. Besøgende i SDCC vil ved de centrale trapper finde fællesfaciliteter i form af toiletter, garderobe, vandpost mv. som sammen med torvene være naturlige tiltræk- ningspunkter for flowet.

For forskningsafsnittet vil patienter, afhængig af typen af forsøg og længden af deres ophold, benytte forskningsafdelingens faciliteter, men vil også kunne benytte SDCC fælles faciliteter, såvel som det øvrige Herlev Hospitals faciliteter.

En del af det frie flow i SDCC består i at ophold sker efter interesse og behov, snarere end et dikteret forløb. Det frie flow stiller særlige krav til tekniske løsninger i forbindelse med at sikre at patienten er på rette sted til rette tid, således at behandlingsforløbet kan gennemfø- res som planlagt. CIMT har opstartet en afdækning af de fremtidige besøgendes vej til – og gennem - SDCC. Arbejdet forventes at udmønte sig i et projekt, som ved tekniske hjælpe- midler bistår de besøgende.

Personale flow Personalets ankomst i SDCC vil typisk afhænge af deres behov for at benytte omklædnings- faciliteterne. Personale som omklæder, vil starte dagen ved personaleomklædningen. De ankommer fra cykel- og bilparkeringspladser, offentlig transport eller fra Blok 4 hvor uniforms- automat er lokaliseret. Fra omklædningen bevæger de sig ud i bygningen afhængigt af ar- bejdsfunktionernes placering. Her støder flowet til de øvrige, ikke-uniformsbærende perso- nalers flow. Personale vil kunne aflevere personlige genstande og afhente bærbar computer mv. i taske-/pc-opbevaringsskabe, som er fordelt jævnt på E02.

Området ovenfor de centrale trapper, er i personaleområdet på E02 disponeret med 3 personale-kerner indeholdende personale-samling, the-køkken, toiletter, garderobe og print. Således vil arbejdspladserne naturligt inddeles i 3 zoner, indenfor hvilken man typisk vil be- væge sig når man benytter områdets faciliteter. De åbne arbejdsområder vil dermed primært blive påvirket af trafik til og fra deres eget område og af de der sidder i området.

AGV Gangbroen til Blok 4 er det direkte link til flowet i blok 4 og de øvrige funktioner på Herlev hospital; centralkøkken, regionslager, sterilcentral, sengevask, affaldshåndtering, vare- og postmodtagelsen. AGVer varetager leverancer herfra og har i SDCC 3 pladser i AGV depotet, som er placeret i umiddelbar forlængelse af gangbroen. Selve AGV flowet slutter hér og AGV sendes retur via gangbro ti l blok 4. Al anden transport fra AGV depot til funktioner i SDCC, foregår manuelt.

Vareflow Den manuelle håndtering sker fra AGV depotet ud til den enkelte funktion ved at varer, når de kommer til SDCC, udpakkes og omlastes efter behov. Herefter lægges varer på plads i skabe, depoter, medicinrum, printerrum mv. Der etableres samme vareflow som i kvali- tetsfondsprojektet.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 15 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -16 af 27

Medicinrum og udstyrsdepoter er centrale funktioner, ét på hver etage. Depotfacilitet til madlaboratorie og cafe har ligeledes én lokal facilitet. De øvrige depotfaciliteter er decentrale, skabe og depoter er jævnt fordelt i nær forbindelse til den enkelte funktion. Skabene er en integreret del af gangforløbene i såvel behandlingsafsnit i E01 som i forskningsafsnit på E02.

I behandlingsafsnittet benyttes skabe til forbrugsvarer. Det er også i skabe, eller rum indret- tede til formålet, der etableres lokalt oplag af mindre ilt-bomber og lattergas. I forskningsafsnit på E02 benyttes skabe desuden til linned/puder/dyner, opbevaring af forskningsdoku- mentation og opbevaring af rulleborde. Laboratorierne vil have depotfaciliteter i hhv. skabe/overskabe inde i selve laboratorierne og i skabe opstillet udenfor laboratorierne. Opbeva- ring af glas- og plastvarer sker indenfor laboratorieområdet.

Specialleverancer / prøver som skal behandles udenfor SDCC samt specialleverancer til ny- refunktionstest, sker via rørpost Ø 160 mm, som har en modtage- og afsendestation på hver etage, i hhv. Pippeteringsrum og Fastlab. Post, håndteres manuelt og distribueres til den enkelte medarbejder.

E01 = Stueplan E02 = 1. salsplan

Affald fra ovenstående lokaliteter køres manuelt til AGV affaldsrum og placeres i affaldscon- tainer. Når disse er fyldte, bringes de manuelt til AGV depotet og sendes med AGV retur til Herlev.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 16 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -17 af 27

EKSTERIØR OG INTERIØR Valg af materialer tilstræber at undgå de gænge hospitals associationer og baserer sig på et nordisk materialeudtryk. Det følgende afsnit indeholder beskrivelse af komplettering og overflader af udvalgte områder. Fysiske materialeprøver har været forelagt SDCCs byggeor- ganisation.

Exteriør Facaden sigter mod at skabe en egen identitet for SDCC, formidle kontakt med bygningens indre og forholde skalamæssigt til sin kontekst. Det er visionen at skabe en tydelig arkitek- tonisk sammenhæng mellem SDCC og den eksisterende og kommende udbygning af Herlev Hospital.

TR vil videreudvikle facaden i hovedprojektet, og dyrke det arkitektoniske slægtskab mellem de forskellige facadetyper på Herlev matriklen.

Facadens vil i materialitet, tekstur og farveholdning forholde sig til den karakteristiske be- ton, der kendetegner Herlev Hospital. I kraft af materialets evne til at interagere med dags- lyset, vil oplevelsen af bygningen skifte over dagen og året. Farve/tone afklares i hovedprojektet.

Facaden fremstår som en ensartet rational struktur, der dog varierer imellem etagerne på den ydre facade, der fremstår med hvert sit udtryk, dog i et klart familieskab:

Type 1. Øvre- ydre facade (E02) Type 2. Nedre- ydre facade/Indre-facade (E01/E02) Type 3. Gangbro (E01)

Øvre- ydre facade (E02 – type 1) er, er opbygget af to synlige lag: en klimaskærm (det indre lag), og en ydre beklædning i aluminium udformet som en dyb ramme. Rammens fulde højde og dybde defineres af lodrette finner, og forekommer med en harmonisk spatiering der tillader brede og høje vinduespartier imellem. I behandlerrum forekommer der fuldintegrerede oplukkelige felter. Der integreres en lav brystning der skjuler lave radiatorer set udefra.

I samspil med facadens dybde hjælper finnerne til den passive solafskærmning for de bagvedliggende funktioner på E02, ligesom den dybe ramme fungerer som udhæng/visuel af- skærmning for de bagvedliggende funktioner på E01. I mellem de to lag integreres udvendig solafskærmning som persienner med styr, der i farve og materiale harmonerer med facaden.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 17 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -18 af 27

Ved de store trappe/teknik-kerner, og ved ikke dagslyskrævende funktioner, samt ved toilet og bad, fremstår facaden lukket, semilukket, eller med smallere vinduespartier.

Nedre- ydre facade/Indre-facade (E01/E02 – type 2), udformes med vinduespartier fra lav brystningshøjde til næsten fuld etagehøjde, adskilt af smallere lodrette lukkede/isolerede partier, med en tydelig profilering af persiennens styreskinne, i en harmonisk rytme. I pati- entforskningsstuer, og kontorområder på E02 forekommer der fuldintegrerede oplukkelige felter.

Ved indre gårdrum på E01, hvor der ikke er bagvedliggende funktioner, disponeres med fuld glasfacade, for at sikre optimalt overblik i fællesrummet, og udsyn til de grønne haverum. Radiatorer placeres synlige på gulv mod haverummet. På E02 og på E01 er der primært gulvvarme i arealer der grænser op mod de indre haverum.

Facadeudsnit Snit gennem facade

Gangbro E02 udformes som en stålkonstruktion med en enkel ophængt glasfacade. Synlige undersider af dæk, ved indgange, og overhæng ved gårdrum, beklædes med træ- lameller i familieskab med det indvendige loft. Belysning integreres.

Udvendige værn i hærdet lamineret indspændt glas med håndliste på top i aluminium

Solafskærmning Facaden er udformet så den kan håndtere solafskærmning i en balance mellem passive og aktive tiltag, herunder også behov for afskærmning ved indbliksgener (diskretion), mørk- lægning, eller ved natteophold. Fastlæggelse af behovet for automatiseret solafskærmning tager udgangspunkt i studier af solsimulering. Analyser af solbelyste facader, bagvedliggende rum og deres funktioner danner grundlaget for den bedst egnede afskærmningsløsning, der samtidig opfylder den samlede energiramme, understøtter et velfungerende termisk indeklima, og sikrer dagslyskrav ved arbejdspladser.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 18 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -19 af 27

Facaden suppleres alle steder med en intelligent automatiseret solafskærmning, der tilpas- ser afskærmningen i forhold til sollys, der påvirker indeklimaet og komforten. En mobil løs- ning, med mulighed for overstyring (komforttryk), er hensigtsmæssig i forhold ti l at håndte- re diskretion, mindske blænding, og foretage mørklægning uden brug af indre gardiner eller persienner.

På nordsiden disponeres primært med afskærmning af hensyn til muligheden for at lukke ned ved natophold i forskningstuerne. På østsiden disponeres primært med afskærmning af diskretionshensyn, indkigsgener fra blok 4 og eventuel risiko for blænding (direkte samt refleksion fra blok 4).

Ved endeligt valg af det automatiserede solafskærmningssystem skal parametre overvejes og afvejes i forhold ti l hinanden: F.eks. regulerbarhed, betjeningsvenlighed, grad af udsyn, refleksioner, rengøringsvenlighed, adgangsmulighed for udskiftning og drift.

Diskretion og mørklægning: Systemet kan overstyres, og kan herved åbnes eller lukkes i forbindelse med mørklægning eller af diskretionshensyn. I nattetimer hvor udsyn ikke er nødvendigt kan styringen automatisk stilles ti l natsænkning. Indkigsgener ved konsultationsrum reduceres ligeledes gennem beplantning.

E01 = Stueplan E02 = 1. salsplan

Drift og vedligehold Facader i stueplan E01 rengøres, vaskes, poleres og udskiftes fra terræn. Ydre facader omkring E02 rengøres, vaskes og poleres fra lift. Facader omkring E02, der ikke er tilgængelige fra terræn i indre haverum (E02), rengøres, vaskes og poleres ligeledes fra lift. Der anvendes lift i en bredde og højde, der muliggør adgang gennem dobbeltdøre til indre gårdrum. Der disponeres plads til lift, der sikres plant og fast underlag og at stiernes bæreevne kan klare liften i den landskabelige bearbejdning.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 19 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -20 af 27

Interiør

Gulve De valgte gulvbelægningstyper har en lang levetid og gode trinlyddæmpende egenskaber. Gulvene er valgt ud fra et ønske om god sammenhæng med bygningens øvrige flader herunder den samlede arkitektoniske opfattelse af rum og områder. Der er taget hensyn til den aktuelle anvendelse, slidstyrke, rengøringsvenlighed i relation til hygiejneniveau og til ar- bejdsmiljø. Gulve er plane og kørevenlige for mobilt materiel og udstyr.

Generelt udføres gulve som plankegulve i mat lakeret eg, der patinerer smukt ved stort slid og er nemme at rengøre og vedligeholde. Områder hvor der er kliniske krav, samt I toiletter, omklædning, laboratorier og tilhørende support funktioner udføres gulve i vinyl eller li- noleum, der tager hensyn til skridsikkerhed, statisk elektricitet m.m.

I P-kælder EK1 behandles betonoverflade med en vandbaseret halvblank (epoxy) støvbin- der, med bemaling der fremhæver parkeringsbåse, og styrker orientering/wayfinding. Hvis økonomien tillader det ønskes samme gulvbehandling i teknikrum i EK1 som i P-kælder.

EK1 gulvbelægning i p-areal

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 20 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -21 af 27

Gulvmateriale E01

Gulvmaterialer E01

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 21 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -22 af 27

Forslag Gulvmaterialer E02

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 22 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -23 af 27

Indervægge Vægge udføres således, at de rumspecifikke funktionelle krav til godeses, herunder; hygiej- nemæssige, rengøringsmæssige, æstetiske og akustiske krav. Væggene kan tåle afvaskning med almindelige rengøringsmidler.

Indvendige vægge findes i tre typer: Glasvægge, malede gipsvægge (udvalgte steder med vandret glasfrise over dørhøjde), samt gipsvægge der beklædes med perforerede finerede paneler, der fungerer akustisk regulerende. Vægge mod konsultationsrum og kontorer i bygningens perimeter E01, og forskningsstuer E02 udføres som faste gipsvægge med en robust overflade som f.eks. malet glasvæv eller glasfilt. I væggene, mod gangarealer, integreres skabe hvor skabsdøre udføres med en fineret overflade i eg.

I Kontorer og tilhørende møderum E02 udføres vægge mod naborum som faste gipsvægge, der udvalgte steder er beklædt med perforerede finerede paneler, der fungerer akustisk regulerende.

I fællesrummet E01 beklædes ydersiden af de to rotunder, der indeholder henholdsvis reception/backoffice og anretter køkken/cafe, de fire store trappeanlæg, og kerner med toiletter/elevator, med perforerede finerede paneler, der fungerer akustisk regulerende. For at højne den generelle sammenhæng mellem funktionerne i bygningen, og dagslysniveauet, integreres et vandret glasparti fra over dør ti l loft ved konsultationsrum (o.lign.), samtalerum, øjenscreening, forskningsstuer og ved POCT’er.

Vægge mod undervisnings og møderum E01 udføres som fuldglasvægge, med mulighed for visuel afskærmning i delvist translucente parti er. Væg mod træningsrum indeholder glasparti er der tillader et afskærmet indkig, sådan at man fornemmer aktiviteten i rummet, uden at kunne genkende enkeltpersoner. Væg mod ganganalyse udføres i fuldglasvæg med samme visuelle afskærmning i glasset som mod træningsrum Vægge mod arbejdsområder, gange og sociale områder E02 udføres som fuldglasvægge med visuel afskærmning i delvist translucente partier.

Vægge i backoffice, i sammenhæng med receptionen, udføres som faste vægge. For at høj- ne dagslysniveauet i backoffice, integreres et gennemgående glasparti fra over dør til loft. Ligeledes sikres der dagslys ti l funktionen fra ovenlys. Væg mod skranke og fællesområde udføres som fuldglasvæg der giver direkte udsyn ti l naturrum/gårdhaver.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 23 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -24 af 27

Døre Døre etableres generelt som finerede træ-pladedøre med træ-karme og dørgreb i metal. I laboratorie-område etableres døre som glasramme-døre, ligeledes døre mod mad-lab, og døre på tværs i gangarealer.

Mod backoffice ved reception E01 etableres helglasdør, for at sikre optimalt dagslysindfald og udsigt. I pippeteringsrum E02 etableres helglasdøre.

I kælder EK1 etableres stålpladedøre ti l alle funktioner, undtaget ved den centrale opgangs- trappe hvor døre udføres som glas-ramme døre.

Opstalt indvendig / døre til konsultationsrum samt skabsvæg

Lofter Lofter udføres således, at de rumspecifikke funktionelle krav tilgodeses, herunder; hygiej- nemæssige, rengøringsmæssige, æstetiske og akustiske krav. Lofterne kan tåle afvaskning med almindelige rengøringsmidler og kan nemt demonteres for jævnlig inspektion og service.

I de åbne områder i fællesområde og behandlingsområde på E01, samt forsknings og perso- nalekontor-områder på E02, er lofter fortrinsvis udført som trælamellofter i en lys træsort med en akustikregulerende mineraluldsplade (glasuld) bagved For at imødekomme de gængse hygiejnekrav, herunder rengøringsvenlighed, arbejdes der med et design hvor dybde og bredde på den enkelte lamel er ca. 30 mm, og med samme afstand i mellem sig. Der arbejdes ligeledes med en hygiejnisk glat overfladebehandling af træet. Teknisk udstyr og belysning integreres i loftet og der tilstræbes et enkelt og uforstyrret udtryk. Graden af fleksibilitet tilpasses de særlige funktionskrav i de enkelte områder. Således er der fx disponeret med let adgang, via partier (lemme) i loftet der kan vippes ned, i relation til behandlingsrum og konsultationsrum i gangarealet; dette for at undgå at sætte hele rum ud af drift ved inspektion og service. I gangarealer hvor der integreres lemme forudsættes en ikke-diffus ventilationsløsning.

I de resterende områder med træ-lamelloft disponeres med et bæresystem der tillader let adgang ved at klikke de enkelte lameller af. Loftet tillader her diffus indblæsning Hvor der ikke er lamel-lofter disponeres med akustikregulerende hygiejneloft, i mineraluld (glasuld), nedhængt i et skjult skinnesystem, der giver et glat udseende. De enkelte plader kan demonteres individuelt. Teknisk udstyr og belysning integreres i loftet så det fremstår enkelt

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 24 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -25 af 27

og uforstyrret. Loftet tillader diffus indblæsning. Lofter serviceres og rengøres fra lift der sikrer et godt arbejdsmiljø.

BÆREDYGTIGHED I forbindelse med udarbejdelse af byggeprogrammet, blev der angivet målsætninger og krav til bæredygtighed. Herefter er der gennem faserne fulgt op på målene, gennem en række bæredygtighedsworkshops.

01. At byggeriet sigter på at minimere affaldsmængder og øge genanvendelsesgraden 02. At byggeriet i sit hovedgreb understøtter fleksibilitet og optimeret energiforbrug 03. At byggeriet er energieffektivt efter bygningsklasse 2020 04. Energiforbrug og drivhusgas/CO2‐udledninger i den fremtidige driftsfase af byggerierne skal minimeres 05. Miljø‐ og klimapåvirkninger fra materialer, produkter, varer og services i udførelse og drift skal minimeres 06. Vandforbrug og vandbalance i relation til byggeriernes driftsfase skal optimeres 07. At byggeriet er sundt at opholde sig i og røre ved 08. At brugernes alder og adfærd er tænkt ind i bæredygtighedsstrategien 09. At byggeriet medfører et behageligt og tilfredsstillende arbejdsmiljø 10. At logistiske og rationelle arbejdsgange understøttes 11. At der opnås et godt termisk, atmosfærisk, visuelt og akustisk indeklima 12. At de udførende firmaer er socialt bevidste med byggeriets tilblivelse og drift, herunder i forbindelse med produktion i udlandet 13. At bygningsteknik og bygningsfysik er bygbart 14. At byggeriet er fleksibelt med levetid tilpasset bygningens og bygningsdelens formål samt med minimale omkostninger til drift, vedligehold og vandforbrug 15. Øvrige bæredygtighedstiltag

Materialeflow Set over et byggeris livscyklus knytter der sig to væsensforskellige materialeflow til byggeriet: Bygningens materialeforbrug i form af byggematerialer ved opførelse, vedligeholdelse og ombygning samt bortskaffelse som det ene, og materialeflow i forbindelse med de aktiviteter, som foregår i bygningen i driftsfasen som det andet.

Der er stigende fokus på bæredygtige materialevalg og minimering af affald efter mange år med primært fokus på driftsenergiforbrug – af den simple grund, at energiforbruget er så

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 25 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -26 af 27

reguleret, at miljøbelastningen fra materialer udgør en relativt større andel af byggeriets samlede ressourceforbrug og miljøbelastning gennem dets livscyklus. Målsætninger og krav danner udgangspunkt for projekteringen. I dispositionsforslaget blev der for hver målsæt- ning og krav fastsat overordnede virkemidler, som ligger til grund for materiale- og konstruktionsvalg samt udformning.

I projektforslagsfasen er de primære materialer indkredset og forelagt bygherre. Vurderin- gerne af materialer i forhold til ovenstående målsætninger og krav har som hovedregel væ- ret kvalitative og erfaringsbaserede. For de områder, hvor der stilles hygiejnemæssige krav svarende til hospitalsmiljøer, er erfaringer fra tilsvarende projekter specifikt inden for hospi- talsbyggeri inddraget, således at de aktuelle produkter er vurderet i den konkrete kontekst og ikke blot ud fra generelle data. I de øvrige områder har ønsket om at skabe et trygt, in- spirerende og hjemligt miljø vejet tungt. Drift og vedligehold spiller en stor rolle såvel mil- jømæssigt som driftsmæssigt.

KUNST Kunstnergruppen Superflex har udarbejdet et kunstprojekt til Herlev Hospital bestående af fem store skulpturer af grøntsager og frugter. Skulpturerne fungerer som landmarks og wayfinding for det samlede hospital ved samtidigt at markere alle hospitalets hovedindgange. To til tre af skulpturerne opstilles i nær relation til SDCC, og ud af de i projektet afsatte 5 mil. til bygningsintegreret kunst vil de 2 mil. øre- mærkes disse. Mod syd placeres en broccoli-skulptur for at markere indgang til SDCC.

I ”arkaden” imellem blok 4 og SDCC placeres et hvidløg, placering er afklaret som en del af Nyt Herlev Hospital. Nord for SDCC skal der placeres en pære, som markerer ankomst til både SDCC og Blok 4. Den foreslåede placering på afsætningspladserne er ikke hensigts- mæssig og vil blive nærmere afstemt i dialog med Superflex og NHH i hovedprojektet.

Oversigt placering skulpturer

De resterende 3 mil. tilfalder en kunststrategi der baserer sig på ideen om stedsspecifik og bygningsintegreret kunst der er skabt til konteksten, og forholder sig til stedets funktioner og brugere. Overordnet udpeges de fire trappeanlæg/torv-dannelser: Videnstorvet,

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 26 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center Bilag 1 - Side -27 af 27

Kosttorvet, Motionstorvet og Infotorvet, og lofterne herover, som særlige områder for bygningsintegreret kunst.

Broccoli

I de dobbelthøje rum, der binder bygningens etager funktionelt og visuelt sammen, foreslås en integreret kunstnerisk bearbejdning af loftzonen. Zonerne fremhæves gennem en spek- takulær kunstnerisklyssætning/ projektioner af levende billeder, i det horisontale plan over de multifunktionelle trapper. De fire torve/trapper er programsatte under hovedtemaerne i bygningen: Kost, Motion, Viden og Information – temaerne er oplagte til fortolkning i en kunstnerisk bearbejdning. Ligesom den særlige farvesætning er det.

De fire trappeanlæg/torv-dannelser og lofterne herover: Videns torv, Kosttorv, Motionstorv og Infotorv, er udpeget som særlige områder for bygningsintegreret kunst.

05.02.2018 Anette Madsen

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Side 27 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center ISDCC_L12_K01_F1_T99_H1_EK1_N1800 Bilag 2 - Side1 -1 af 32 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

T T

70o/oo RAMPE OP TIL KOTE KT+ 26810 120o/oo

S S

70o/oo

R KT+ 21630 R

40.03.006 40.03.001 EL-bil EL-bil EL-bil EL-bil EL-bil EL-bil FlaskecentralSprinklercentral Q Q 40.01.001 40.01.033 20.01.014 Transformerrum Hovedtavlerum Depot, Arkiv 1 1 forskningsdokumenter 40.01.032 40.01.031 Transformerrum Hovedtavlerum 2 2 P P 40.01.035 40.01.034 RMU rum UPS-rum O O EL-bil 20.03.002 EL-bil Rum til frysere I N N

40.03.002 Varmecentral

30.03.006 T6 M 30.03.007 30.04.006 M T7 E6

40.01.003 Krydsfeltrum 2 30.04.005 FX 40.04.002 E5 Skakt 2 40.04.004 L Skakt 4 L

40.02.007 Ventilationsrum, laboratorier

30.03.005 HC T5 K K

40.02.003 Ventilationsrum HC J J

HC 40.02.004 Ventilationsrum

I I

240 p pladser inkl. 4 HC p pladser

H H

G G 40.04.001 40.04.003 Skakt 1 Skakt 3

40.01.004 40.03.005 Krydsfeltrum 1 Vakuumcentral FX

30.03.008 30.03.009 F T8 T9 F

20.03.010 Rum til frysere II

40.03.008 Drypvanding E E

D D 40.03.010 Kølecentral C C

40.02.006 Ventilationsrum

B B

A A

Projektforslag Projektforslag PROJEKT ID SDCC1701 Bilag 16.1.1 Funktionsplaner - Etage EK1 TEGN./UDARB. KVL / COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Lyngby, Danmark +4556400000 [email protected] www.cowi.dk MÅL 1 :- 400

Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S Pakhus 48, Sundkaj 9, 1. tv, 2150 Nordhavn, Danmark +4532699000 [email protected] www.vla.dk DATO 2017.12.21 REV. DATO Mikkelsen Arkiteker A/S Vesterbrogade 95 A, 3. sal, 1620 København V, Danmark +4572302050 [email protected] www.mikkelsengroup.dk DOKUMENTNR. REV. Sted ApS Vesterbrogade 20, 1620 København V, Danmark +4529914630 [email protected] www.sted-cph.dk ISDCC_L12_K01_F1_T99_H1_EK1_N1800 Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center ISDCC_L12_K01_F1_T99_H1_E01_N1801 Bilag 2 - Side1 -2 af2 3 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

T T

S S

R R

10.04.027 Q 10.01.034 10.01.031 Q 10.01.035 10.01.019 10.01.030 10.04.004 PCR rum Konsultationsrum, Konsultationsrum, Samtale- og Samtale- og Samtale- og T1D Cellerum 10.01.001 10.01.026 Standard 10.01.005 Standard undersøgelsesrum 10.01.033undersøgelsesrum 10.01.032undersøgelsesrum 10.01.029 Konsultationsrum, Konsultationsrum, Konsultationsrum, 10.03.023 Samtale- og Samtale- og Samtale- og 10.04.026 A+ Standard Standard Opholdsniche undersøgelsesrum undersøgelsesrum undersøgelsesrum 10.04.032 Forrum, lab T1D Biologi

P 20.03.004 P 20.01.069 20.01.067 20.07.001 Kølerum 4C 10.03.020 Toilet Depot, utensilier Depot, utensilier 20.07.020 20.01.030 Opholdsniche 10.04.003 40.01.018 Toilet 20.07.021 Depot, Teknikrum, el Toilet T1D Biologi 10.04.028 Apperatur- laboratorier O /støjrum O 10.05.080 10.05.084 Mødelokale, 6 10.02.034 10.02.026 Laboratorier, 24 10.02.009 personer 30.04.002 10.04.029 Undervisning/møde, Undervisning/møde, 10.02.027 arb.pladser Nyrefunktiontes E2 Apperatur- 30 personer 30 personer 10.05.081 Undervisning/møde, - Distal 30 personer 10.04.002 /støjrum Mødelokale, 6 20.07.019 Core lab personer Toilet 10.04.035 N 20.01.087 Apperatur- N Depot, udstyr /støjrum 20.01.018 20.02.008 20.01.053 10.04.034 Medicinrum 20.07.004 Skyllerum Depot Apperatur- (Forberedt for), 20.02.009 Toiletter, HC 10.04.005 /støjrum behandling Affaldsrum 20.05.006 Systemsmedicine Printerrum 10.04.031 Forrum, lab LYSNINGEN 30.03.002 10.06.019 Taske-/pc-opbevaringsskabe -DEN STILLE HAVE T2 30.03.006 M T6 M 30.04.006 30.03.007 10.02.025 Indgang E6 Undervisning/møde, 30.01.003 T7 10.04.006 50 personer Gang 10.01.043 Tungt 40.01.020 Point of Care Teknikrum, el analyseudstyr 40.01.007 Stations, forsk. 40.01.010 Teknikrum, data Teknikrum, data VIDENSTORV 40.01.024 20.02.019 20.01.027 40.04.002 Urin-lab Teknikrum, el 20.01.026 Depot, madlab Skakt 2 +cafe 40.04.004 10.04.001 Niche til L kørestole Skakt 4 L FastFast Lab. Lab. m. m.rørpost rørpost 20.07.054 20.06.025 10.03.018 10.02.005 30.04.005 40.01.036 10.01.038 10.01.040 10.01.042 Forrum - Toilet, personale Opholdsniche Fodklinik E5 ABA Central Point of Care Point of Care Point of Care urinprøve 20.06.024 (familie) 10.01.037 Stations 10.01.039 Stations 10.01.041 Stations 10.01.058 Toilet, personale Point of Care Point of Care Point of Care Point of Care 20.07.002 Stations Stations Stations Stations - HC Toilet 10.01.022 Konsultationsrum, SKOVEBRYNET 10.02.024 20.07.003 Standard 20.07.035 Madlaboratorium 20.07.022 Toiletter, HC Toilet -DEN SPISELIGE HAVE K Toilet 20.05.005 K Printerrum 10.02.006 INFOTORV 10.01.021 Fodklinik 10.05.090 Konsultationsrum, Reception Standard 30.03.001 10.03.012 T1 Showroom 20.07.025 10.05.091 10.02.007 Toilet 10.03.005 10.02.032 Kontor, 30.04.001 Fodklinik 20.01.051 Exitlounge Madlaboratorium madlab+cafe, 4 E1 20.06.026 Depot Toilet, personale pers. J 10.05.089 J 20.02.001 10.02.036 Reception, 10.03.022 Rengøring 10.01.004 Infotek off-stage, 2 Opholdsniche 20.06.023 pers. Konsultationsrum, Toilet, personale Standard

10.01.028 20.06.022 Konsultationsrum, 10.05.010 10.03.010 Toilet, personale 10.03.019 Standard Kontor - 2 HØJSKOVEN Café 20.02.015 Opholdsniche person, -DEN LEGENDE HAVE Rengøring showroom/info 20.06.027 I Toilet, personale I 20.01.050 10.02.010 30.04.004 10.01.024 Depot 10.01.014 Ganganalyse E4 Konsultationsrum, KOSTTORV Konsultationsrum, Standard 20.07.032 Standard 10.02.037 10.04.018 30.03.004 Toilet Cafe med 20.05.007 20.07.033 Udstilling T4 10.01.013 10.01.025 opvask Printerrum Toilet Konsultationsrum, Konsultationsrum, Standard 20.07.031 Standard Toilet 20.07.034 H Toiletter, HC 20.07.030 H 10.05.079 Toilet 10.01.002 Mødelokale, 10 10.01.012 Konsultationsrum, personer Konsultationsrum, Standard Standard 10.02.028 Selvbetjening 10.02.003 10.02.001 10.01.023 10.03.016 Øjenscreening Opholdsniche Øjenscreening Konsultationsrum, 10.02.004 10.02.002 (familie) 20.06.021 Standard Toilet, personale 20.06.020 Øjenscreening Øjenscreening Toilet, personale 10.02.039 G Selvbetjening G 40.04.001 20.04.007 20.01.080 20.02.016 40.04.003 Skakt 1 Omkl.m. HC Depot, Træning Rengøring MOTIONSTORV Skakt 3 20.07.043 20.04.003 toilet - 40.01.021 Bruse-/omklædningskabine 40.01.022 Omklædning m. personale Teknikrum, el Teknikrum, el 40.01.008 toilet 20.04.001 20.07.042 40.01.009 Teknikrum, data Omklædning m. Bruse-/omklædningskabine Teknikrum, data toilet 20.07.044 30.03.008 20.04.004 HØJEN 30.03.009 T8 Indgang Toilet Omklædning m. -DEN AKTIVE HAVE T9 F toilet F 30.03.003 T3 20.07.038 Omklædning 10.02.023 20.05.004 20.02.010 20.01.016 Træningsfaciliteter Printerrum 20.02.012 20.07.039 Affaldsrum Skyllerum Medicinrum, 10.01.036 Omklædning behandling Konsultationsrum, 20.07.036 20.01.052 HC Standard Toiletter, HC Depot 20.01.044 Depot, utensilier 20.07.037 20.02.022 20.01.088 Omklædning Skyllerum, Depot, rent - E 10.03.014 E 20.04.002 30.04.003 20.07.026 Tandlæge Tandlæge Opholdsniche Omklædning m. E3 Toilet 10.04.015 10.01.020 toilet (Touch down) Konsultationsrum, Øjenbilledlæsningsrum 10.02.014 Standard 10.05.078 Ekkorum 10.02.015 Mødelokale, 12 Tandlæge personer

D 10.01.003 20.07.045 20.07.041 D Konsultationsrum, Toilet Bruse-/omklædningskabine 40.01.019 20.07.027 20.07.028 Standard 10.03.039 20.07.040 10.03.015 Teknikrum, el Toilet 20.07.029 Toilet Bruse-/omklædningskabine 20.07.008 Babylounge Toilet Opholdsniche ToiletterToiletter Pusleplads C 10.05.072 C Mødelokale, 12 personer 10.01.006 10.01.008 10.01.010 20.02.021 10.03.021 Konsultationsrum, Konsultationsrum, Konsultationsrum, 10.01.016 10.01.018 Kirurgisk vask Opholdsniche Standard Standard Standard Konsultationsrum, Konsultationsrum, 10.03.007 10.01.007 10.01.009 10.01.011 10.01.015 Standard 10.01.017 Standard 10.05.073 10.02.020 10.02.013 Legerum Konsultationsrum, Konsultationsrum, Konsultationsrum, Konsultationsrum, Konsultationsrum, Mødelokale, 10 Træningsfaciliteter Stikke-/laserrum Standard Standard Standard Standard Standard B personer B

A A

Projektforslag Projektforslag PROJEKT ID SDCC1701 Bilag 16.1.1 Funktionsplaner - Etage E01 TEGN./UDARB. KVL / COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Lyngby, Danmark +4556400000 [email protected] www.cowi.dk MÅL 1 :- 400

Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S Pakhus 48, Sundkaj 9, 1. tv, 2150 Nordhavn, Danmark +4532699000 [email protected] www.vla.dk DATO 2017.12.21 REV. DATO Mikkelsen Arkiteker A/S Vesterbrogade 95 A, 3. sal, 1620 København V, Danmark +4572302050 [email protected] www.mikkelsengroup.dk DOKUMENTNR. REV. Sted ApS Vesterbrogade 20, 1620 København V, Danmark +4529914630 [email protected] www.sted-cph.dk ISDCC_L12_K01_F1_T99_H1_E01_N1801 Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 2 - Projektforslag for Steno Diabetes Center ISDCC_L12_K01_F1_T99_H1_E02_N1802 Bilag 2 - Side -3 af 3 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

S S

R R

Q Q 10.01.045 10.04.023 20.07.010 10.03.038 20.07.011 20.07.016 Forskningsstue Pipetteringsrum Toilet/bad HC 10.02.018 Opholdsniche Toilet/bad HC Toilet/bad HC 10.01.054 10.03.033 10.01.046 10.01.049 DEXA-scanner 10.04.024 10.01.047 10.01.050 10.01.051 10.01.053 10.03.031 Forskningsstue Opholdsniche Forskningsstue Forskningsstue m. omklædningPipetteringsrum Forskningsstue Forskningsstue, Forskningsstue Forskningsstue Opholdsniche 10.04.011 A+ 10.04.012 20.07.012 20.07.014 Analyserum Analyserum Toilet HC Toilet HC 10.04.013Forskningsstue Forskningsstue10.04.008 20.07.013 Analyserum 20.07.015 Analyserum 40.01.017 20.06.017 20.07.006 P Toilet HC Toilet HC P 30.02.003 Teknikrum, el Toilet, personale Toilet m. Forskningsstue 20.07.005 Forskningsstue Gang 20.04.009 20.06.014 omklædning og Toilet m. Garderobe bad 10.03.030 Toilet, personale omklædning og Opholdsniche bad 10.01.044 (Touch down) 10.01.052 Forskningsstue O Forskningsstue 10.04.010 O Analyserum 10.05.117 20.01.019 10.01.057 10.01.048 10.04.016 Mødelokale 10.06.005 Medicinrum, Forskningsstue Forskningsstue Laboratoriekøkken 20.07.018 10.04.036 10.04.007 Vagtværelse forskning 20.06.028 Toilet HC 10.03.027 30.04.002 20.06.015 Måltidsforsøg-køkken Pipetteringsrum Toilet, personale Forskningsstue Thekøkken E2 Toilet, personale 10.04.037 20.06.016 Opvask - N Toilet, personale N måltid/lab-forsøg 20.01.022 20.07.055 Depot, udstyr 20.07.007 20.02.011 Forrum Toilet, 20.01.011 Affaldsrum Urinprøver 10.03.026 Depot, 10.05.150 20.02.007 Opholdsrum, apparatur Kontor, 8 10.03.032 Skyllerum forskning Opholdsniche 20.03.003 personer 30.01.009 (Touch down) Fryserum, -20 C Gang 10.02.019 20.01.015 Måltidsforsøg 30.03.006 Nitrogen - M T6 30.04.006 M 30.03.007 tapperum 30.01.004 E6 T7 20.01.009 Gang Depot, is/tøris 10.05.151 40.01.011 Kontor, 8 Teknikrum, data 20.02.020 40.01.014 40.01.025 personer Affaldsrum Teknikrum, data Teknikrum, el 40.01.030 (AGV) Teknikrum, el 40.04.002 Skakt 2 40.04.004 Skakt 4 L 20.05.001 L Printerrum 20.08.001 Depot 30.01.005 30.01.001 10.06.003 10.06.008 Gang Gang Personale Personalerum thekøkken 10.05.104 Kontor, 12 personer 10.05.148 10.05.154 20.06.009 30.01.008 Kontor, 1 person Stillerum 2 pers. K Toilet, personale Gang K

20.06.008 ? Toilet, personale ? 20.06.007 10.05.143 Toilet, personale Storrumskontor, 10.05.145 Kontor, 16 20.06.006 8 personer 10.05.153 personer 10.05.152 20.01.045 Toilet, personale Mødelokale, 12 Kontor, 4 Depot, personer personer Kontorartikler J J 10.05.071 30.04.001 Kontor, 20.06.018 E1 Callcenter 4 Toilet, personale 10.05.004 HC 20.02.014 Kontor, 1 person personer 10.05.062 Rengøring 10.05.061 Stillerum Stillerum

10.03.029 20.06.019 10.05.067 Opholdsrum, Toilet, personale 10.05.102 20.02.013 Stillerum 2 pers. cafe HC Kontor, 1 person Rengøring I I 20.01.005 30.04.004 Depot, 10.05.106 10.05.056 E4 kontorartikler Kontor, 12 Mødelokale, 6 10.05.047 10.05.108 20.06.002 personer Storrumskontor, personer Toilet, personale 20.06.004 Kontor, 8 Toilet, personale 16 personer personer 10.05.055 Mødelokale, 12 30.01.006 20.06.005 personer Gang Toilet, personale H H 10.05.003 20.06.003 10.05.149 Kontor, 1 person Toilet, personale Kontor, 4 personer

10.06.007 Personale thekøkken 10.05.101 10.05.133 10.05.068 10.06.006 10.05.007 Kontor, 4 Stillerum Stillerum 10.05.130 Personalerum Kontor, 4 personer personer Storrumskontor, 20.05.003 G 8 personer Printerrum G 40.04.001 40.04.003 Skakt 1 Skakt 3 40.01.026 40.01.027 40.01.012 Teknikrum, el Teknikrum, el 40.01.013 Teknikrum, data Teknikrum, data 10.05.009 10.05.046 Kontor, 2 Storrumskontor, 30.03.008 personer 30.03.009 T8 16 personer T9 F F 10.05.066 10.05.141 Stillerum 2 pers. Stillerum 2 pers. 10.05.043 10.05.044 Storrumskontor, 10.06.004 Storrumskontor, 8 personer Personalerum 8 personer 10.05.146 10.05.098 10.05.131 Storrumskontor, 10.05.059 Storrumskontor, Mødelokale, 12 16 personer personer 12 personer Mødelokale, 6 30.01.007 personer Gang E 20.06.011 10.05.095 E 10.06.002 20.06.010 10.05.045 10.05.099 Toilet, personale Mødeniche 10.05.139 Personale Toilet, personale Storrumskontor, Mødeniche Stillerum 2 pers. 16 personer thekøkken 20.01.079 20.01.086 Arkiv, 10.05.054 30.04.003 Depot, diverse 20.05.002 Forskningsdata Stillerum 10.05.034 Mødelokale, 10 Printerrum E3 Kontor, 8 personer D personer Stillerum D 10.05.002 10.05.001 10.05.103 10.05.060 10.05.057 10.05.058 10.05.053 Mødelokale, 6 Mødelokale, 6 Kontor, 1 person Storrumskontor, Kontor, 1 person 20.06.013 Mødelokale, 6 Mødelokale, 12 40.01.016 personer personer personer personer 8 personer Teknikrum, el Toilet, personale Stillerum 30.02.002 Gang 20.06.012 10.05.064 C Stillerum C 10.05.136 10.05.065 Toilet, personale Stillerum 2 pers. Stillerum Stillerum

10.05.096 10.05.147 10.05.038 10.05.100 10.05.008 10.05.129 10.05.105 10.05.094 Mødelokale, 12 Storrumskontor, Kontor, 12 Kontor, 12 Kontor, 8 Storrumskontor, Kontor, 12 Mødelokale, 12 personer 16 personer personer personer personer 12 personer personer personer B B

A A Projektforslag Projektforslag PROJEKT ID SDCC1701 Bilag 16.1.1 Funktionsplaner - Etage E02 TEGN./UDARB. KVL / COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Lyngby, Danmark +4556400000 [email protected] www.cowi.dk MÅL 1 :- 400

Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S Pakhus 48, Sundkaj 9, 1. tv, 2150 Nordhavn, Danmark +4532699000 [email protected] www.vla.dk DATO 2017.12.21 REV. DATO Mikkelsen Arkiteker A/S Vesterbrogade 95 A, 3. sal, 1620 København V, Danmark +4572302050 [email protected] www.mikkelsengroup.dk DOKUMENTNR. REV. Sted ApS Vesterbrogade 20, 1620 København V, Danmark +4529914630 [email protected] www.sted-cph.dk ISDCC_L12_K01_F1_T99_H1_E02_N1802 Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 4 - Medlemsforslag fra Enhedslisten - øremærkning af evt. sparede midler i forbindelse med konflikt på det regionale område Sekretariatet Bilag 1 - Side -1 af 2

NOTAT

Til: Regionsrådet Dato: 9. marts 2018

BILAG 1: ADMINISTRATIONENS BEMÆRKNINGER

Hvad sker der ved strejke/lockout med hensyn til løn/driftsbudgettet? Ved en overenskomstmæssige strejke eller en lockout vil de berørte ansatte teknisk set være på ”orlov” under konflikten. Dermed vil den enkelte afdeling have lavere lønudgifter end budgettet - i en ikke nærmere defineret periode.

Som udgangspunkt har de budgetterende enheder fortsat disposition over de udmeldte og vedtagne drifts- og lønbudgetter. Et hospital vil derfor fortsat kunne disponere over det udmeldte/vedtagne budget - indtil andet eventuelt er besluttet.

Som det ser ud nu, betyder dette altså, at eventuelt ledige midler forbliver inden for det pågæl- dende virksomhedsområde.

Hvad sker der efter strejke/lockout? Efter strejke/lockout er afsluttet påbegynder en ”normalisering”. Det kan være vanskeligt at af- gøre, om der i en periode kommer ekstraudgifter til patientaktiviteter o.l., og derfor være vanskeligt på forhånd at afgøre, om der er nogle områder, der har større behov end andre omkring normalisering af driften.

Hvis der er tale om store lønbesparelser for et område, er det ikke sikkert, at man kan nå at bruge de lønmidler inden for det indeværende budgetår. Det åbner i så fald op for en diskussion af, hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til ekstraordinær anvendelse. Her vil man kunne rejse spørgsmål om fx de ledige midler kan bruges bedre på nogle særlige områder etc.

Omfanget af eventuelle lønbesparelser afgøres af, hvordan strejke og lockout vil fordele sig blandt de ansatte.

Administrationen ved ikke på nuværende tidspunkt, om et hospital, virksomhed eller koncern- center vil have let ved at anvende ledige midler til en normalisering, eller om disse midler med fordel kan allokeres til andre typer af indsatser.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 4 - Medlemsforslag fra Enhedslisten - øremærkning af evt. sparede midler i forbindelse med konflikt på det regionale område Bilag 1 - Side -2 af 2

Sædvanligvis foretages disponering af ledige midler i løbet af budgetåret på basis af en samlet vurdering af regionens økonomiske situation i forbindelse med de 4 årlige økonomirapporter, som forelægges regionsrådet. Det vil derfor også være i forbindelse med disse rapporter, at administrationen eksempelvis kunne forelægge forslag til politisk drøftelse om, hvordan eventuelt ledige midler efter strejke/lockout kunne anvendes.

Side 2 Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 5 - Satspuljeaftale 2018-2021 Bilag 1 - Side -1 af 15 Regeringen 2. november 2017 Socialdemokratiet Dansk Folkeparti Alternativet Radikale Venstre Socialistisk Folkeparti

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2018-2021

Partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet er enige om at afsætte 496,6 mio. kr. i aftaleperio- den 2018-2021. Hertil kommer 5 mio. kr. fra en tidligere satspuljeaftale således, at der i alt udmøntes 501,6 mio. kr. til følgende overordnede indsatsområder:

 En styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser  En styrket indsats for mennesker med kroniske lidelser

1. En styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser

1.1 Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien Flere og flere børn og unge kæmper med psykisk sårbarhed, mentale sundhedsproblemer og psykiske lidelser. Derfor er der behov for en styrket tidlig indsats til børn og unge med mistrivsel og tegn på en psykisk lidelse såsom lette tilfælde af spiseforstyrrelser, angst, depression og selvskadende adfærd mv.

Samtidig kan børn og unge have vanskeligt ved at få den rette hjælp i samspillet mellem den regionale psykiatri og de kommunale indsatser. En styrket tidlig indsats skal understøtte, at børn og unge udre- des og behandles på den mindst muligt indgribende måde uden for psykiatrien. Den nære indsats skal sikre, at børn og unge samt deres familier bevarer tilknytningen til hverdagslivet med skole, uddannelse og arbejde, og der sættes tidligt ind med indsatser.

Dette initiativ skal også ses i relation til initiativ 1.5, hvor satspuljepartierne styrker behandlingskapaciteten og screeningsredskaber til personer med spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd.

Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til afprøvning af modeller for fremskudt regional psykiatri, som skal styrke den tidlige indsats for børn og unge med psykiske lidelser eller tegn på en psykisk lidelse, selvskadende adfærd eller lignende, som vil have gavn af at blive udredt og behandlet tæt på deres nærmiljø og uden for psykiatrien. Der er ikke en central fastlagt øvre aldersgrænse for mål- gruppen, som i stedet skal vurderes af de deltagende parter. Satspuljepartierne lægger vægt på, at den fremskudte funktion også omfatter unge ud over teenageårene. Dette er for at undgå, at gruppen oplever for mange skift i deres indsatser fx i overgangen mellem børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien.

Indsatserne skal tage udgangspunkt i evidensbaserede behandlingsformer som fx dialektisk adfærds terapi (DAT), familieterapi, mindfulness, støtte til egenmestring mv. Indsatsen skal varetages af medarbejdere fra den regionale børne- og ungepsykiatri og de kommunale indsatser og eventuelt ved geografisk integration af indsatserne. Det kan fx være kommunale medarbejdere tilknyttet de sociale indsatser, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller lignende funktioner.

Samarbejdet mellem regioner og kommuner skal bidrage til en mere helhedsorienteret indsats med in- volvering af relevante parter for eksempel skole, PPR, forældre, socialforvaltning mv. Der kan desuden samarbejdes med eksisterende kommunale og frivillige tilbud såsom Headspace, Lær at tackle mv. Det bemærkes, at blandt andet Headspace også er målrettet unge over 18 år og deres mistrivsel. De regionale modeller kan bygge videre på erfaringer fra de tværfaglige udgående teams i børne- og

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 5 - Satspuljeaftale 2018-2021 Bilag 1 - Side -2 af 15 2 ungdomspsykiatrien og andre lignende indsatser. Puljen kan søges af regioner i samarbejde med kommuner, så midlerne anvendes både i regionalt og kommunalt regi.

Indsatsen skal evalueres. Evalueringen af projektet tilrettelægges således, at regioner og kommuner kan videreføre gode erfaringer fra projekterne fra 2022.

På den baggrund afsættes der i perioden 2018-2021 i alt 213,6 mio. kr. til en pulje til afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien. Der afsættes herudover 1,0 mio. kr. til at Sundhedsstyrelsen gennemfører en ekstern evaluering i 2018-2021. Der afsættes til Sundhedsstyrel- sen 0,8 mio. kr. i 2018, 0,7 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 samt 0,8 mio. kr. 20121 til administration jf. punkt 3.

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 Permanent Pulje til afprøvning af en frem- 58,0 41,9 51,1 62,6 - skudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien Evaluering 0,3 0,2 0,2 0,3 -

1.2 Uddannelse i stress-fri hverdag for børn og unge Børn og unge er en afgørende ressource i samfundet. Men alt for mange oplever en hverdag med stress, angst og depression, blandt andet fordi samfundet i dag præsenterer børn og unge for mange informationer. Det er ikke alle vilkår, der kan ændres. Derfor er det vigtigt at give børn og unge den nødvendige ballast og de rette redskaber til at kunne mestre udfordringer med stress og mistrivsel. Flere skal opleve en stressfri hverdag.

En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed om mental sundhed blandt unge viser, at 9- 10 pct. af de unge piger på ungdomsuddannelserne føler en meget lav grad af livstilfredshed og har forskellige psykiske symptomer på ugentlig basis. Mange føler sig ensomme, har lavt selvværd og fø- ler sig dagligt stresset.

Der er udviklet stressreduktionskurser med positive resultater for voksne med stress fx Mindfulness- Baseret Stress Reduktion. I dag er stressreduktionskurserne ikke i samme omfang afprøvet og ud- bredt i forhold til børn og unge. De fagprofessionelle, der til hverdag er i kontakt med børn og unge, har muligheden for at udvikle og styrke børn og unges ballast, robusthed og mentale sundhed.

Derfor er satspuljepartierne enige om at afsætte midler til uddannelse af fagprofessionelle, som arbejder med børn og unge i alderen 11-18 år, til at anvende Mindfulness-Baseret Stress Reduktion til denne aldersgruppe.

Uddannelsen af de fagprofessionelle skal skabe trivsel og stress-frie hverdage for børn og unge og bidrage til, at børn og unge styrker opmærksomheden, opnår større balance og overblik samt bedre evne til at prioritere nærvær i hverdagen.

Uddannelsen i Mindfulness-Baseret Stress Reduktion forankres hos Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet. Det forudsættes, at uddannelsen tager hensyn til at sikre en geografisk fordeling af fagprofessionelle. De fagprofessionelles videre brug af Mindfulness-Baseret Stress Reduktion skal su- perviseres af Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet, fx gennem en række supervisions- dage. Derudover er det et optagelseskriterium, at kommunerne forpligter sig til at sikre den videre forankring og implementering af de fagprofessionelles uddannelse, bl.a. i form af medfinansiering og fri- køb af medarbejdere under uddannelse. Det skal sikre, at kompetencerne omsættes til praksisnære indsatser, der styrker børn og unges trivsel og mestring af stress. Dansk Center for Mindfulness, Aar- hus Universitet, gives særskilte administrationsmidler til at følge kommunernes praksisnære forankring af uddannelsen. Der afsættes desuden midler til en ekstern evaluering.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 5 - Satspuljeaftale 2018-2021 Bilag 1 - Side -3 af 15 3

På den baggrund afsættes der i perioden 2018-2021 i alt 12,5 mio. kr. til uddannelse af fagprofessionelle i Mindfulness-Baseret Stress Reduktion hos Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet, svarende til uddannelse af ca. 250-260 fagprofessionelle i hele perioden. Der afsættes heraf 0,1 mio. kr. årligt til Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet, til administration af kommunernes prak- sisnære forankring. Herudover afsættes 0,5 mio. kr. til evaluering i 2020.

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 Permanent Uddannelse af fagprofessionelle i 3,4 3,0 3,2 2,9 - Mindfulness-Baseret Stress Re- duktion forankres hos Dansk Cen- ter for Mindfulness, Aarhus Uni- versitet Evaluering - - 0,5 - -

1.3 Forsøgsordning med vedlagsfri psykologbehandling til unge ml. 18-20 år med depression og angst Mistrivsel og mentale problemstillinger fylder i stigende grad hos unge, og det kan føre til psykiske helbredsproblemer i form af bl.a. let til moderat depression og angst. Angst og depressive symptomer er blandt de mest almindelige psykiske helbredsproblemer hos unge.

Unge mellem 18-20 år gennemgår store forandringer i livet. Mange flytter hjemmefra og overgår fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. Samtidigt er det ofte i disse år, de unge flytter hjemmefra og i højere grad skal stå på egne ben. Sådanne overgange kan medføre en risiko for, at de unge kan blive tabt mellem forskellige systemer. Derfor er det vigtigt, at der er et landsdækkende tilbud til målgruppen.

I dag gives der 60 pct. tilskud til psykologbehandling af let til moderat depression og angst for bl.a. unge mellem 18-20 år. Denne aldersgruppe har typisk et lavt rådighedsbeløb, fordi de for eksempel er under uddannelse eller kun kortvarigt har arbejdsmarkedstilknytning. Derfor er det aftalt i en forsøgs- periode at fjerne den nuværende egenbetaling på 40 pct. til psykologbehandling af let til moderat depression eller angst for 18-20 årige.

Aftaleparterne er forpligtede på om nødvendigt at tilvejebringe supplerende finansiering i satskredsen, hvis det viser sig, at udgifterne til ordningen bliver højere.

På den baggrund afsættes der i perioden 2018-2021 i alt 15,1 mio. kr. til en forsøgsordning til vederlagsfri psykologbehandling af let til moderat depression og let til moderat angst af unge mellem 18-20 år. Midlerne forudsættes overført til regionerne via bloktilskuddet. Herudover afsættes der 0,6 mio. kr. til evaluering af forsøgsordningen, herunder vurdering af de økonomiske effekter af ordningen.

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 Permanent Forsøgsordning til vederlagsfri psy- 2,2 4,3 4,3 4,3 - kologbehandling af angst og depression til unge ml. 18-20 år Evaluering 0,2 0,4 - - -

1.4 Fælles tværsektorielle teams med henblik på nedbringelse af tvang I 2014 blev et bredt flertal i Folketinget (S, RV, SF, V og K) enige om en målsætning om at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien frem mod 2020. De seneste opfølgningstal fra 2016 viser en bekymrende udvikling i særligt enkelte regioner. Der er sket en stigning i antallet af børn og unge udsat for tvang,

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 5 - Satspuljeaftale 2018-2021 Bilag 1 - Side -4 af 15 4 og der ses en uønsket substitutionseffekt mellem tvangsformer. Der er behov for at styrke indsatsen på området for at realisere 2020-målsætningen.

Derfor er satspuljepartierne enige om at afsætte midler til samarbejde mellem regioner og kommuner i tværsektorielle teams, der skal forebygge sværere tilbagefald og indlæggelser, hvor der anvendes tvang. De tværsektorielle teams skal sikre en tidlig indsats og medvirke til at mindske unødvendige ge- nindlæggelser. Det kan være indlæggelser med tvang eller konfliktfyldte indlæggelser, hvor tvang anvendes for at dæmpe urolige patienter, der er udadreagende i forbindelse med deres indlæggelse. Puljen kan søges af regioner i samarbejde med kommuner og svarer til, at der kan etableres tværsek- torielle teams i ca. 2-3 regioner.

De tværsektorielle teams skal både være målrettet indsatser i børne- og ungepsykiatrien, voksenpsykiatrien samt mennesker med misbrugsproblemer og skal således understøtte tvangsnedbringelsen for en bred målgruppe.

Sundhedsstyrelsen skal forud for udmøntningen af puljen til de tværsektorielle teams udarbejde anbefalinger til en model for udbredelse i alle regioner. Anbefalingerne skal tage udgangspunkt i allerede kendte evidensbaserede metoder og erfaringer og baseres på bl.a. erfaringerne fra de udgående teams fra Region Hovedstaden, OPUS samt andre relevante udgående funktioner, men med et mål- rettet fokus på tvangsnedbringelse. Erfaringerne fra de brugerstyrede senge kan i relevant omfang også indgå i anbefalingerne. Anbefalingerne kan både omfatte mulig intervention, opgaver og ansvar for teamet samt konkrete målgrupper, organisering, videndeling og bemanding mv.

På den baggrund afsættes der i perioden 2018-2021 i alt 23,5 mio. kr. til pulje til fælles tværsektorielle teams med henblik på nedbringelse af tvang, som kan ansøges af regioner i samarbejde med kommuner. Der afsættes herudover 0,5 mio. kr. (løn) i 2018 til Sundhedsstyrelsens udvikling af en model for udbredelse af de tværsektorielle teams til alle regioner. Der afsættes deruover 1,0 mio. kr. i 2018-2021 til, at Sundhedsstyrelsen gennemfører en ekstern evaluering. Der afsættes herudover 0,3 mio. kr. til Sundhedsstyrelsen i 2018, 0,1 mio. kr. årligt i 2019-2020 samt 0,2 mio. kr. i 2021 til administration, jf. punkt 3.

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 Permanent Pulje til fælles tværsektorielle 5,1 5,9 6,4 6,1 - teams med henblik på nedbringelse af tvang Sundhedsstyrelsens udvikling af 0,5 - - - - model for udbredelse Evaluering 0,4 0,1 0,1 0,4 -

1.5 Styrket indsats for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade Siden 2006 er antallet af personer registreret med spiseforstyrrelser steget. Samtidig opleves det, at antallet af især unge med selvskadende adfærd er stigende. Der er fortsat behov for at sikre tilstræk- kelig viden om indsatser og konkrete tilbud til denne patientgruppe, både i og uden for psykiatrien.

Den fremskudte regionale funktion, jf. initiativ 1.1 er målrettet tidlige indsatser over for en bred gruppe af diagnoser. Der er et særligt behov for en styrket indsats for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR) for både behandlingen af mennesker med moderat og svær bulimi samt mennesker med anorexia nervosa (anoreksi). Der er derimod ikke samme grad af viden om effektive indsatser målrettet mennesker med selvskade, da selvskade som oftest er koblet med andre psykiske problemer såsom spiseforstyrrelser eller border- line personlighedsforstyrrelser.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 5 - Satspuljeaftale 2018-2021 Bilag 1 - Side -5 af 15 5

Derfor er satspuljepartierne enige om at afsætte midler til en styrket indsats for mennesker med spiseforstyrrelse og selvskade, herunder etablering af tilbud til patienter med anoreksi, bulimi og selvskadende adfærd. Indsatsen skal sikre en specialiseret rådgivning, som mangler i dag, samt rettidig hjælp og specialiseret behandling.

Midlerne skal for det første anvendes til en erfaringsopsamling over effektive indsatser målrettet mennesker med selvskade. Opsamlingen skal både dække erfaringer fra regioner, kommuner, private ak- tører og i relevant omfang erfaringer fra udlandet, herunder i særlig grad erfaringerne fra Sverige.

For det andet skal midlerne anvendes til én pulje målrettet kommuner, regioner og private aktører med følgende fokus:  Udvidelse af kapaciteten af tilbud til behandling af personer med spiseforstyrrelser og selvskade i den regionale psykiatri og private behandlingstilbud. Kvalitetsudvikling af eksisterende behandlingstilbud fx gennem opkvalificering af personalet i forhold til at bruge evidensbaserede metoder i behandlingen fx familieterapi eller DAT (dialektisk adfærdsterapi).  Afprøvning af screeningsredskaber og andre indsatser til tidlig opsporing af spiseforstyrrelser og selvskade generelt set i kommunalt regi og i almen praksis.

Projekterne skal bygge videre på erfaringerne fra aftale om satspuljen på sundhedsområdet 2012- 2015 og aftalen om satspulje for sundhedsområdet for 2014-2017, hvor der bl.a. blev afsat midler til, at Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS) udviklede et kommunalt screenings- redskab målrettet spiseforstyrrelse. Indsatsen skal desuden ses i lyset af de forløbsprogrammer fra aftale om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020, som Sundhedsstyrelsen i samarbejde med relevante parter udvikler, og som skal implementeres i regioner og kommuner i løbet af 2018-2020.

På den baggrund afsættes der i perioden 2018-2021 i alt 50,5 mio. kr. til en pulje målrettet kommuner, regioner og private aktører. De 40 mio. kr. går til at udvide behandlingskapaciteten i den regionale psykiatri og i private behandlingstilbud, og 10,5 mio. kr. til afprøvning af screeningsredskaber og andre indsatser til tidlig opsporing. Herudover afsættes 1,5 mio. kr. i 2018 til, at der i regi af Sundhedsstyrel- sen udarbejdes en opsamling over gode metoder og viden om effektive indsatser. Der afsættes desuden 1 mio. kr. i 2018-2021 til, at der i regi af Sundhedsstyrelsen gennemføres en ekstern evaluering. Til Sundhedsstyrelsen afsættes herudover 0,3 mio. kr. årligt i 2018, 0,2 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 samt 0,3 mio. kr. i 2021 til administration, jf. punkt 3.

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 Permanent Opsamling af gode metoder og 1,5 - - - - viden om effektive indsatser Delpulje til behandlingskapacitet 10,0 10,0 10,0 10,0 -

Delpulje til afprøvning af scree- 1,8 3,0 3,0 2,7 - ningsredskaber og andre indsatser Evaluering 0,4 0,1 0,1 0,4 -

1.6 Undersøgelse af erfaringerne med og alternativer til babyluger For at forebygge forekomsten af hittebørn i Danmark er satspuljepartierne enige om, at der gennemfø- res en ekstern analyse af de internationale erfaringer på området. Analysen skal dels se på erfaringerne fra de lande, som har babyluger i dag, dels se på mulige alternativer til babyluger, herunder øget forebyggelse og oplysning samt erfaringer med anonym svangreomsorg og fødselshjælp. Analy- sen skal derudover se på betydning af tilgængelighed – både i forhold til babyluger og alternative tilbud. Analysen skal ligeledes belyse forskellen på private og offentlige tilbud særligt i forhold til juridi-

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 5 - Satspuljeaftale 2018-2021 Bilag 1 - Side -6 af 15 6 ske problemstillinger. Analysen skal således både forholde sig til erfaringer i lande med og uden babyluger fx Norge, Sverige, UK, Tyskland og Holland.

Samtidig bedes Etisk Råd om at vurdere de etiske problemstillinger ved babyluger.

På den baggrund afsættes der 0,5 mio. kr. til departementet i 2018 til udarbejdelse af en ekstern analyse af internationale erfaringer, der skal være færdig medio 2018.

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 Permanent Undersøgelse af erfaringerne 0,5 - - - - med og alternativer til babyluger

1.7 Opfølgning på delaftale om udmøntning af satspuljen for 2017-2020: Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud Med delaftale om udmøntning af satspuljen for 2017-2020: Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud blev det besluttet at etablere 150 særlige pladser på psykiatriske afdelinger til mennesker med svær psykisk sygdom og potentiel farlig samt udadreagerende adfærd.

De efterfølgende politiske forhandlinger om de nærmere rammer for de nye særlige pladser ændrede dog væsentligt på udgangspunktet for pladserne i forhold til delaftalen for 2017-2020, hvilket medførte merudgifter til driften af de særlige pladser. Derfor er satspuljepartierne enige om at afsætte yderligere midler til driften af de 150 særlige pladser på psykiatriske afdelinger med henblik på, at pladserne op- rettes primo 2018 som forudsat i delaftalen.

De yderligere midler skal blandt andet ses i lyset af et øget kvalitetsløft på de særlige pladser, som føl- ger af det endelige lovforslag. Kvalitetsløftet afspejles dels i en yderligere normering i forhold til sund- hedsfagligt personale og en generel yderligere normering til blandt andet styrket konflikthåndtering og bedre sikkerhed på de nye afdelinger.

På den baggrund afsættes der i perioden 2018-2021 i alt 73,2 mio. kr. og 18,3 årligt fra 2022 og frem til oprettelsen af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling i regionerne som opfølgning på delaftale om udmøntning af satspuljen for 2017-2020: Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud.

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 Permanent Opfølgning på delaftale om ud- 18,3 18,3 18,3 18,3 18,3 møntning af satspuljen for 2017-2020: Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud

1.8 Social ulighed i sundhed blandt børn og unge – Fra viden til handling De første leveår har stor betydning for barnets mentale og fysiske sundhed i fremtiden, og allerede her starter den sociale ulighed i sundhed. For nogle starter uligheden allerede inden, barnet er født. Gravide kvinder fra lav social klasse har større risiko for at dø for tidligt, de er hyppigere rygere, de er mindre tilbøjelige til at amme deres børn, og de har ofte en række belastende udfordringer, der kan forringe mulighederne for nærvær og omsorg.

At sætte ind mod sundhedsudfordringer så tidligt som muligt kræver viden om effektive metoder til forebyggelse. Denne viden skal indsamles systematisk og vurderes i forhold til de konkrete handlingsanvisninger, den kan give anledning til.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 5 - Satspuljeaftale 2018-2021 Bilag 1 - Side -7 af 15 7 Derfor iværksættes et projekt til at indsamle viden og formulere handlingsanvisninger, der kan bidrage til at målrette indsatserne på fem væsentlige områder: Sårbare gravide, udvikling i de første leveår, børns og unges mentale helbred, overvægt og inaktivitet blandt børn og unge samt unges brug af rus- midler.

Projektet udføres af Vidensråd for Forebyggelse, der har stor ekspertise og overblik over viden på forebyggelsesområdet. Det skal gennemføres i tæt samspil med relevante aktører, der arbejder med gravide og børns fysiske og mentale sundhed. Indsamlingen og formidlingen af viden skal endvidere koordineres med Sundhedsstyrelsens arbejde på forebyggelsesområdet.

På den baggrund afsættes der i perioden 2018-2019 i alt 2,5 mio. kr. til Vidensråd for Forebyggelse til gennemførelse af litteraturstudier, udvikling af handlingsanvisninger og samarbejde med relevante ak- tører.

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 Permanent Social udlighed i sundhed blandt 2,0 0,5 - - - børn og unge – fra viden til handling

1.9 Psykologordningen til depression og angst En del af finansieringen (60 mio. kr. årligt) af psykologordningen vedrørende depression og angst ud- løber ved udgangen af 2018. Udløbet vedrører tilskud til bestemte aldersgrupper - nærmere bestemt personer, der lider af let til moderat depression, over 37 år, og personer, der lider af let til moderat angst, fra 29 år til og med 38 år.

Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at tage den samlede psykologordning op i forbindelse med næste års satspuljeforhandlinger og samtidigt samle op på andre initiativer med psykologbehandling herunder den internetbaserede psykologbehandling, som regionerne udbyder.

2 En styrket indsats for mennesker med kroniske lidelser

2.1 Mere viden om multisygdom Mange danskere lever med mere end én kronisk sygdom – også kaldet multisygdom. Den optimale behandling og rehabilitering til mennesker med flere samtidige sygdomme stiller nye krav til den fag- lige og organisatoriske tilrettelæggelse af forløbene.

Der er gjort konkrete danske og udenlandske erfaringer med at afprøve og skabe individuelle tilrettelagte og sammenhængende forløb, som aktivt tager udgangspunkt i den enkeltes behov, ressourcer og mål. Der er dog behov for at opbygge endnu mere viden om den rette indsats til mennesker med multisygdom.

Derfor er satspuljepartierne enige om at afsætte midler til at samle den eksisterende viden med henblik på at give anbefalinger for virksomme modeller for tilrettelæggelse af forløb til mennesker med multisygdom, der kan udrulles direkte og anbefalinger for områder, hvor der er behov for, at ny viden opbygges.

På baggrund af anbefalingerne ydes der rådgivning i forbindelse med igangsættelse af konkrete, nye projekter, der skaber viden om den rette indsats til mennesker med multisygdom.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 5 - Satspuljeaftale 2018-2021 Bilag 1 - Side -8 af 15 8

På den baggrund afsættes der 3 mio. kr. (løn) til Sundhedsstyrelsen i perioden 2018-2019 til at samle eksisterende erfaringer med at tilbyde sammenhængende forløb til mennesker med multisygdom. På baggrund af vidensopsamlingen udarbejdes der anbefalinger til tilrettelæggelse af forløb for multisyge, samt anbefalinger til områder, hvor der er behov for, at ny viden opbygges.

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 Permanent Mere viden om multisygdom 2,0 1,0 - - -

2.2 Udvidelse af godtgørelsesordningen for andenhånds-eksponerede asbestofre Med Aftale om satspuljeaftalen for sundheds- og ældreområdet 2016-2019 blev der afsat 10 mio. kr. i 2016 til erstatning til andenhånds-eksponerede asbestofre. Fra den 1. januar 2016 har det således været muligt at ansøge om godtgørelse, hvis man som ægtefælle/samlever, tidligere ægtefælle/samlever eller forældre til en person, der har været direkte erhvervsmæssigt udsat for asbestfibre, har været indirekte udsat for asbestfibre og som følge heraf udviklet kræft i lungehinderne.

Der har siden godtgørelsesordningens indførelse vist sig tilfælde, hvor også børn af samt søskende til personer, der har været direkte erhvervsmæssigt eksponeret for asbestfibre, har udviklet lungehinde- kræft, som følge af indirekte eksponering for asbestfibre. Endvidere kan asbestudløst kræft ikke alene findes i lungehinderne, men også i bughinder og testikelhinder.

Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte midler til at udvide den eksisterende godtgørelsesord- ning, således at målgruppen omfatter alle andenhånds-eksponerede personer, der er eller har været i samme husstand som personer, der har været direkte erhvervsmæssigt eksponeret for asbestfibre, og således at ordningen udover asbestudløst lungehindekræft også omfatter asbestudløst kræft i bug- el- ler testikelhinde.

På den baggrund afsættes der 3,6 mio. kr. i perioden 2018-2021 til udvidelse af godtgørelsesordnin- gen for andenhånds-eksponerede asbestofre og 0,9 mio. kr. årligt i 2022-2025, inkl. de udgifter, der er forbundet med Styrelsen for Patientsikkerheds behandling af godtgørelsesansøgninger.

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 Permanent Udvidelse af godtgørelsesord- 0,9 0,9 0,9 0,9 - ning for andenhånds- eksponerede asbestofre

2.3 Behandling af behandlingsafvisende varigt inhabile somatiske patienter – etablering af system for indberetning af tvang og klagesystem En del patienter med en varigt nedsat psykisk funktionsevne, fx mentalt retarderede og mennesker med demens, modtager ikke den somatiske behandling, som de ud fra en sundhedsfaglig vurdering har behov for. Det kan skyldes, at de som følge af deres mentale tilstand ikke er i stand til at forholde sig til deres behandlingsbehov og derfor afviser at modtage behandling.

Med henblik på at sikre, at varigt inhabile somatiske patienter modtager den rette sundhedsfaglige behandling bliver det med vedtagelse af lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile tilladt at tvangsbehandle varigt inhabile somatiske patienter per 1. januar 2018. Med loven etableres samtidig en række mekanismer, der skal sikre patienternes retssikkerhed. Disse mekanismer indebærer merudgifter.

Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte midler til etablering af et system for indberetning af tvang samt et klagesystem over anvendelse af tvang over for varigt inhabile somatiske patienter.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 5 - Satspuljeaftale 2018-2021 Bilag 1 - Side -9 af 15 9 På den baggrund afsættes der i perioden 2018-2021 i alt 68,7 mio. kr. og 16,8 mio. kr. årligt fra 2022 og frem til etablering af et system for indberetning af tvang samt et klagesystem over anvendelse af tvang over for varigt inhabile. Af de afsatte midler i 2018 medgår 1,6 mio. kr., heraf 0,4 mio. kr. til løn, til etablering af en indberetningsløsning i regi af Sundhedsdatastyrelsen. Endvidere medgår fra 2018 og frem 0,5 mio. kr., heraf 0,4 mio. kr. til løn, til Sundhedsdatastyrelsen til drift af systemet. De øvrige midler forudsættes overført til kommuner og regioner via bloktilskuddet til klagesagsbehandlingen og indberetning.

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 Permanent Behandling af behandlingsafvi- 18,3 16,8 16,8 16,8 16,8 sende varigt inhabile somatiske patienter

2.4 Pulje til patienter med skader som følge af brug af lægemidlet Thalidomid Patienter med skader som følge af brug af lægemidlet Thalidomid lever på ulykkeligvis med alvorlige konsekvenser af skaderne. Der er behov for at anerkende og have forståelse for de berørte patienter. Der er tale om patienter, som har haft negativ påvirkning igennem hele deres liv. Derfor er der behov for støtte til at lette hverdagen for de ramte.

Derfor er satspuljepartierne enige om at afsætte midler til danske nulevende patienter, der har skader som følge af brugen af Thalidomid. Skaderne skal være diagnosticeret og forårsaget af Thalidomid. Der ses bort fra andre erstatningsudbetalinger til de pågældende patienter. Hertil kommer, at udbetaling af midler fra puljen ikke medregnes i modtagerens personlige indkomst eller fradrages i evt. ydelser efter sociallovgivningen.

På den baggrund afsættes der 1,5 mio. kr. i 2019 til en pulje til patienter med skader som følge af brugen af lægemidlet Thalidomid inkl. de udgifter, der er forbundet med Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af ansøgningerne.

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 Permanent Pulje til patienter med skader - 1,5 - - - som følge af brug af lægemidlet Thalidomid

2.5 Fodterapi til patienter med svær psoriasisgigt Psoriasisgigt er en gigtlidelse, der opstår på grund af en betændelsestilstand i et eller flere af krop- pens led. Patienter med svær psoriasisgigt har ofte begrænset eller helt tabt funktionsevne. Deres behov for fodterapi kan derfor sidestilles med det behov, som patienter med leddegigt har. Men hvor patienter med leddegigt er berettiget til tilskud til fodterapi, er det ikke tilfældet for patienter med svær psoriasisgigt. Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte midler til at sidestille patienter med svær psoriasisgigt med patienter med leddegigt i forhold til fodterapi

For patienter med svær psoriasisgigt, vil de relevante behandlinger hos en fodterapeut være pasning af negle, forebyggelse af sår (fx indlæg og bøjlebehandling) og sårbehandling. Det forventes, at der er i omegnen af 1.000 patienter med svær psoriasisgigt, der vil have behov for tilskud til fodterapi.

Da der udestår et forberedende arbejde vil ordningen forventeligt træde i kraft den 1. juli 2018 og ud- løbe 31. december 2021.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 5 - Satspuljeaftale 2018-2021 Bilag 1 - Side -10 af 15 10

På den baggrund afsættes der i perioden 2018-2021 4,2 mio. kr. til tilskud til fodterapi for patienter med svær psoriasisgigt. Midlerne forudsættes overført til regionerne via bloktilskuddet.

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 Permanent Fodterapi til patienter med psori- 0,6 1,2 1,2 1,2 - asisgigt

2.6 Kontrolleret studie af smertebehandling ved nye behandlingsformer Der bliver løbende udviklet nye behandlingsformer, som kan lindre kroniske smerter, og som potentielt kan give patienterne væsentlig smertelindring og øget livskvalitet.

Erfaringen viser, at nogle patienter med kroniske smerter kan have glæde af at anvende metoden cry- oanalgesi eller cryoneurolyse til at fjerne smerter, mens andre kan få det værre. Mængden af videnskabelig litteratur om effekten af behandlingsmetoden er indtil videre begrænset. Der mangler viden- skabelige data på området. Indførelse af behandlingen bør derfor ske i protokolleret regi – med en specialemæssig bredde -, så der kan ske en videnskabelig evaluering af behandlingens virkninger og bivirkninger.

Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte midler til en systematisk, videnskabelig vurdering af effekterne af behandlingen, som kan anvendes til at overveje, om behandlingen bredt skal indføres som behandlingstilbud i sundhedsvæsnet.

Partierne er på den baggrund enige om at afsætte 11,0 mio. kr. i 2018-2021 til en pulje målrettet smertebehandling ved metoder i protokolleret regi, hvor såvel offentlige som private sundhedsaktører kan søge. Til Sundhedsstyrelsen afsættes herudover 0,3 mio. kr. i 2018 og 0,1 mio. kr. i 2020 til administration, jf. punkt 3.

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 Permanent Pulje til kontrolleret studie om 3,4 3,0 2,4 2,2 - smertebehandling ved nye behandlingsformer

2.7 Eftersyn af indsatsen mod knogleskørhed Knogleskørhed er en sygdom, hvor knoglemasse og knoglestyrke er reduceret i en sådan grad, at der kan opstå brud ved beskedne belastninger. Undersøgelser viser, at mange danskere formentlig har sygdommen uden at vide det, da sygdommen ikke giver symptomer, før knoglebruddet er sket.

Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte midler til en nærmere afdækning af, hvordan den samlede indsats mod knogleskørhed er i dag. Afdækningen skal inkludere forebyggende indsatser, tidlig opsporing, behandling, rehabilitering, fx udvikling af tværfaglige- og sektorielle forløb for mennesker med knogleskørhed, samt data og monitorering på området. Afdækningen skal desuden vurdere de fremadrettede muligheder, der evt. kan peges på.

På den baggrund afsættes der 0,5 mio. kr. (løn) i 2018 til, at Sundhedsstyrelsen med inddragelse af relevante parter kan udarbejde en status for den samlede indsats mod knogleskørhed i løbet af 2018.

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 Permanent Eftersyn af indsatsen mod knog- 0,5 - - - - leskørhed

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 5 - Satspuljeaftale 2018-2021 Bilag 1 - Side -11 af 15 11

2.8 Eftersyn af indsatsen mod epilepsi Ca. 1 pct. af den danske befolkning lider af epilepsi – svarende til ca. 55.000 personer. Det er kende- tegnende for denne gruppe, at tidlig opsporing har stor betydning for patientens prognose.

Indsatsen indebærer for en del af patienterne somatisk behandling på sygehus eller i praksissektoren, rehabilitering og socialtilbud i kommunen.

Det stiller krav til sammenhæng og koordinering på tværs og giver anledning til udfordringer i forbindelse med såvel udredning som behandling. Epilepsiforeningen har påpeget, at for mange venter længe på at få stillet en diagnose, og at der er forskelle på tværs af landet i forbindelse med opsporing af epilepsi.

Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte midler til, at Sundhedsstyrelsen udarbejder en status for epilepsiområdet, som har fokus på udfordringer og muligheder i forbindelse med både udredning og behandling samt rehabilitering og sammenhæng.

På den baggrund afsættes 0,5 mio. kr. (løn) i 2018 til Sundhedsstyrelse, som med inddragelse af relevante parter skal udarbejde en status for den samlede indsats på epilepsiområdet medio 2018.

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 Permanent Eftersyn af indsatsen mod epi- 0,5 - - - - lepsi

2.9 Øget viden om brug og effekt af medicinsk cannabis Det blev som led i Aftalen om satspuljen på sundheds- og ældreområdet 2017-2020 besluttet at etablere en fireårig forsøgsordning med medicinsk cannabis pr. 1. januar 2018. Hermed etableres en for- svarlig ramme for brug af medicinsk cannabis i sundhedsvæsenet, således at patienter kan blive behandlet med medicinsk cannabis ordineret af en læge.

Da det ikke som ved indførelsen af nye godkendte lægemidler er muligt at udføre videnskabelig forskning på effekt m.v. i forhold til behandling med medicinsk cannabis, blev der samtidig oprettet en pulje på 5 mio. kr. i 2018, som bl.a. kan understøtte, at der sker videnskabelig erfaringsopsamling på udvalgte områder.

Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for yderligere at styrke indsatsen for at få øget viden om brug og effekt af medicinsk cannabis.

Derfor etableres en pulje på 5,0 mio. kr. til et eller flere projekter, der på baggrund af registerdata og patientinterviews, følger behandlingen af patienter på tværs af behandlingsindikationer. Formålet er at belyse patienternes behandlingsforløb, forbrug af cannabisprodukter i forhold til konventionelle læge- midler, kontakt til sundhedsvæsenet, patientoplevet effekt og kvalitet fx i forhold til smerter og hver- dagsmestring. Det vil ved udmøntningen af puljen tilstræbes, at et betydeligt antal patienter omfattes.

Ansøgningspuljen udmøntes i 2018, således at erfaringerne kan indgå i den afsluttende evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 5 - Satspuljeaftale 2018-2021 Bilag 1 - Side -12 af 15 12 På den baggrund afsættes i 2018 5,0 mio. kr. til en ansøgningspulje til projekter, der kan skabe mere viden om brug og effekt af medicinsk cannabis. Der afsættes herudover 0,2 mio. kr. i 2018 til Læge- middelstyrelsen til administration, jf. punkt 3.

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 Permanent Øget viden om brug og effekt af 5,0 - - - - medicinsk cannabis

2.10 Informationskampagne om støtte til medicinudgifter for socialt udsatte m.v. Der er i dag risiko for, at en gruppe af borgere med meget høje udgifter til medicin og borgere med få midler undlader at købe deres medicin, selvom de har behov herfor. Der eksisterer imidlertid muligheder for at opnå økonomisk støtte i forbindelse med afholdelse af udgifter til receptpligtig medicin. Dette bl.a. i form af en økonomisk henstandsordning med et apotek, hvorved egenbetalingen fordeles jævnt hen over året i 12 lige store rater. En sådan ordning skal tilbydes af apoteket til borgere, der i den fore- gående tilskudsperiode har opnået 100 pct. i tilskud til tilskudsberettigede lægemidler eller som vurderes inden for tilskudsperioden at få udgifter til tilskudsberettigede lægemidler, der overstiger grænsen for 100 pct. i tilskud.

Økonomisk støtte kan også opnås ved ansøgning til bopælskommunen om tilskud til medicinudgifter. Kommunen kan yde hjælp til bl.a. medicinudgifter, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne, og hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

Kun ca. en fjerdel af dem, der er berettiget til en henstandsordning benytter sig af muligheden. Langt flere kan få gavn heraf, ligesom der også kan informeres mere om støttemulighederne på andre mini- steriers områder.

På den baggrund er satspuljepartierne enige om, at der afsættes midler til informationsmateriale om mulighederne for økonomisk støtte målrettet borgere med meget høje medicinudgifter og socialt udsatte borgere. Materialet skal informere om de eksisterende støttemuligheder tværs af ministerierne. Materialet udarbejdes i samarbejde mellem Sundheds- og Ældreministeriet og andre ministerier, herunder Beskæftigelsesministeriet.

Der gøres overvejelser om, hvordan man bedst når ud til relevante målgrupper.

På den baggrund afsættes der i 2018 0,5 mio. kr. til departementet til gennemførelsen af en ekstern informationskampagne.

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 Permanent Informationskampagne om 0,5 - - - - støtte til medicinudgifter for socialt udsatte mv.

2.11 Små gaver til tapre børn på sygehuse Der er mange eksempler på, at børn, som skal i gennem større og alvorlige behandlingsforløb på et sygehus, modtager små gaver i form af bamser mv. Lige nu er der forskel i praksis på de forskellige sygehusafdelinger og ofte også på baggrund af diagnoser.

Små opmuntrende gaver kan dog også være gavnlige, når børn skal gennem mindre procedurer. Det kan fx være gaver i form af klistermærker, små figurer osv., som gives til børn, som skal have injektio- ner i forbindelse med fx blodprøver, bedøvelse mv. Sådanne ”stikkegaver” kan medvirke til et bedre samarbejde med barnet og give børn en bedre oplevelse af et undersøgelses- eller behandlingsforløb.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 5 - Satspuljeaftale 2018-2021 Bilag 1 - Side -13 af 15 13

Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til, at børn kan modtage en lille gave, når de skal gennemgå en procedure i sundhedsvæsenet, som kan være ubehagelig. Midlerne skal målrettes afdelinger, som i dag ikke har små gaver.

På den baggrund afsættes 0,3 mio. kr. i 2018 til en pulje, der kan søges af regionerne på vegne af konkrete hospitalsafdelinger i samarbejde med fx private organisationer eller fonde.

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 Permanent Belønningsgaver til tapre børn 0,3 - - - - på sygehuse

3 Administrationsudgifter ved initiativerne i satspuljeaftalen Nedenfor fremgår de forventede administrationsudgifter for de initiativer, som fremgår af nærværende satspuljeaftale for sundhedsområdet for 2018-2021. Bevillinger, som kræver administration, er opgjort eksklusiv administrationsudgifter.

Administrationsudgifterne dækker hovedsageligt administration af en pulje herunder udarbejdelse af kriterier for puljen, puljeopslag, behandling af ansøgninger, udarbejdelse af tilsagnsbreve, opfølgning, regnskabsrelaterede aktiviteter mv.

Følgende initiativer giver anledning til at afholde administrationsudgifter:

 Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien  Fælles tværsektorielle teams med henblik på nedbringelse af tvang  Styrket indsats for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade  Kontrolleret studie af smertebehandling ved nye behandlingsformer  Øget viden om brug og effekt af medicinsk cannabis

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 Permanent Administrationsudgifter ved initi- 1,9 1,0 1,1 1,3 - ativerne i satspuljeaftalen

Af de afsatte 5,3 mio. kr. til administration udgør løn 5,1 mio. kr.

4. Oversigt over fordeling af satspuljen på sundhedsområdet 2018-2021

(Mio. kr.) 2018 2019 2020 2021 I alt 1. En styrket indsats for 104,6 87,7 97,2 108,0 397,5 mennesker med psykiske lidelser 1.1 Afprøvning af en fremskudt 58,3 42,1 51,3 62,9 214,6 regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien 1.2 Uddannelse i stress-fri 3,4 3,0 3,7 2,9 13,0 hverdag for børn og unge 1.3 Forsøgsordning med ved- 2,4 4,7 4,3 4,3 15,7 lagsfri psykologbehandling til unge ml. 18-20 år med depression og angst

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 5 - Satspuljeaftale 2018-2021 Bilag 1 - Side -14 af 15 14 1.4 Fælles tværsektorielle 6,0 6,0 6,5 6,5 25,0 teams med henblik på nedbringelse af tvang 1.5 Styrket indsats for menne- 13,7 13,1 13,1 13,1 53,0 sker med spiseforstyrrelser og selvskade 1.6. Undersøgelse af erfarin- 0,5 - - - 0,5 gerne med og alternativer til babyluger 1.7 Opfølgning på delaftale om 18,3 18,3 18,3 18,3 73,2 udmøntning af satspuljen for 2017-2020: Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud 1.8 Social ulighed i sundhed 2,0 0,5 - - 2,5 blandt børn og unge – Fra viden til handling 1.9 Psykologordningen til de------pression og angst 2. En styrket indsats for 32,0 24,4 21,3 21,1 98,8 mennesker med kroniske lidelser 2.1 Mere viden om multisyg- 2,0 1,0 - - 3,0 dom 2.2 Udvidelse af godtgørelses- 0,9 0,9 0,9 0,9 3,6 ordningen for andenhånds-eksponerede asbestofre 2.3 Behandling af behandlings- 18,3 16,8 16,8 16,8 68,7 afvisende varigt inhabile somatiske patienter – etablering af system for indberetning af tvang og klagesystem 2.4 Pulje til patienter med ska- - 1,5 - - 1,5 der som følge af brug af læge- midlet Thalidomid 2.5 Fodterapi til patienter med 0,6 1,2 1,2 1,2 4,2 svær psoriasisgigt 2.6 Kontrolleret studie af smer- 3,4 3,0 2,4 2,2 11,0 tebehandling ved nye behandlingsformer 2.7 Eftersyn af indsatsen mod 0,5 - - - 0,5 knogleskørhed 2.8 Eftersyn af indsatsen mod 0,5 - - - 0,5 epilepsi 2.9 Øget viden om brug og ef- 5,0 - - - 5,0 fekt af medicinsk cannabis 2.10 Informationskampagne 0,5 - - - 0,5 om støtte til medicinudgifter for socialt udsatte m.v. 2.11 Små gaver til tapre børn 0,3 - - - 0,3 på sygehuse I alt 136,6 112,1 118,5 129,1 496,3

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 5 - Satspuljeaftale 2018-2021 Bilag 1 - Side -15 af 15 15 5. Dokumentation og opfølgning Overordnet set har aftalen til formål at sikre en målrettet anvendelse af de afsatte ressourcer til forankring, kvalitetsudvikling og fortsat udbygning af tilbuddene til sindslidende, handicappede og andre sær- ligt udsatte grupper. Derfor stilles der en række krav om mål og dokumentation af de projekter, der sø- ger om økonomisk støtte.

Mål og dokumentation Projekter, der søger om puljemidler afsat med aftalen, skal opstille klare mål/succeskriterier i projektbeskrivelsen og heri redegøre for, hvordan de vil dokumentere de opstillede mål.

I projektbeskrivelsen skal projekterne præcisere, hvordan de vil forbedre indsatsen og udvikle og anvende indikatorer, som dokumenterer resultaterne af indsatsen.

Projekterne følger årligt op på projekternes resultater, og det er et krav at projektet afrapporterer om mål, effekt, gennemførelsen m.v. Det sker gennem statusrapporterne typisk midtvejs og ved afslutningen af et projekt. Inden for hvert projekt skal der efter projektperioden kunne påvises konkrete forbedringer for deltagerne i projekterne. Efter puljens udløb foretages en samlet evaluering af de iværksatte projekter i forhold til de opstillede mål.

Opfølgning Satspuljeordførerne vil forud for de årlige satspuljeforhandlinger blive orienteret om status for fremdrif- ten af de enkelte initiativer, ligesom der vil ske en ad hoc orientering af satspuljeordførerne, såfremt der sker væsentlige ændringer i de enkelte initiativer.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 7 - Beretning vedrørendeTlf: løbende 46 37 30 33 revision 2017 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Bilag 1 - Side -1 af 10 [email protected] Ringstedvej 18 www.bdo.dk DK-4000 Roskilde CVR-nr. 20 22 26 70

REGION HOVEDSTADEN

REVISIONSBERETNING NR. 15

BERETNING VEDR. REVISIONSAFTALE

SIDE 572 – 579

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begræn- Møde i REGIONSRÅDset hæftelse - og en del af det internationale d. 13-03-2018 BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. Punkt nr. 7 - Beretning vedrørendeTlf: løbende 46 37 30 33 revision 2017 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Bilag 1 - Side -2 af 10 [email protected] Ringstedvej 18 www.bdo.dk DK-4000 Roskilde CVR-nr. 20 22 26 70

Indholdsfortegnelse Side

1 OPGAVER OG ANSVAR ...... 572 1.1 Ledelsens opgaver og ansvar ...... 572 1.1.1 Registreringssystemer og formueforvaltning ...... 572 1.1.2 Tilsigtede og utilsigtede fejl ...... 573 1.1.3 Oplysninger af betydning for revisionen ...... 573 1.2 Revisors opgave og ansvar ...... 573 1.2.1 Årsregnskab, revisionspåtegning og revisionsberetninger ...... 573 1.2.2 Væsentlig fejlinformation m.v...... 574

2 REVISIONENS TILRETTELÆGGELSE OG UDFØRELSE ...... 574 2.1 Revisionens tilrettelæggelse ...... 575 2.2 Revisionens udførelse ...... 575 2.2.1 Efterfølgende begivenheder ...... 576 2.2.2 Ledelsens regnskabserklæring ...... 576

3 RAPPORTERING OM DEN UDFØRTE REVISION ...... 576 3.1 Revisionspåtegning af årsregnskabet ...... 576 3.2 Rapportering til Regionsrådet ...... 576 3.2.1 Forbehold eller fremhævelse af forhold i regnskabet i revisionspåtegningen ... 577 3.2.2 Udført assistance, rådgivning m.v...... 577 3.2.3 Fremsendelse ...... 577 3.2.4 Interne specifikationer ...... 577

4 REVISORS ARBEJDSDOKUMENTATION ...... 577

5 KVALITETSKONTROL ...... 578

6 RÅDGIVNING, ASSISTANCE MV...... 578

7 OFFENTLIGGØRELSE AF ÅRSREGNSKABER, DOKUMENTER M.V...... 578

8 KOMMUNIKATION VIA INTERNETTET OG E-MAIL ...... 578

9 FRATRÆDELSE SOM REVISOR ...... 578

10 AFSLUTNING ...... 579

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begræn- Møde i REGIONSRÅDset hæftelse - og en del af det internationale d. 13-03-2018 BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. Punkt nr. 7 - Beretning vedrørende løbende revision 2017 Bilag 1 - Side -3 af 10 572

Til Regionsrådet i Region Hovedstaden

Idet der pr. 1. januar 2018 er valgt nyt Regionsråd i Region hovedstaden, og vi på Regionsrådets møde den 21. august 2012 er valgt som revisor for Region Hovedstaden, har vi i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik i nærværende beretning overfor Regionsrådet redegjort for vores opfattelse af samarbejdet og for lovgivningens afgrænsning af Regionsrådets og revisors opgaver og ansvar.

1 Opgaver og ansvar

1.1 Ledelsens opgaver og ansvar

Regionsrådet (regionens ledelse) har ansvaret for at udarbejde årsregnskabet i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser om regnskabsaflæggelse, herunder at årsregnskabet giver et retvisende billede af regionens aktiver, passiver og finansielle stilling samt resultatet af regionens aktiviteter og pengestrømme. Regionsrådet behandler det af forretningsudvalget udarbejdede forslag til årsregnskab. Regionsrådet tager stilling til, om regnskabet foreligger i foreskreven form, hvorefter regnskabet sendes til revision hos BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab (”BDO”). Regionsrådet kan give BDO særlige instrukser i forbindelse med revisionen af regnskabet. Efter at revisionens bemærkninger til årsregnskabet har været meddelt forretningsudvalget til besvarelse, træffer Regionsrådet i et møde afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og regnskabets godkendelse.

1.1.1 Registreringssystemer og formueforvaltning Det er Regionsrådets overordnede ansvar, at der er opbygget hensigtsmæssige administrative systemer og tilrettelagt en hensigtsmæssig intern kontrol, der bl.a. skal sikre en god styring af økonomien, samt at love og andre regler overholdes. Regionsrådet fastsætter de nærmere regler for indretningen af regionens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regn- skabsvæsenet. Regulativet tilstilles BDO, som tillige skal underrettes om alle ændringer af regulativet, før de sættes i kraft. Den administrative ledelse tilrettelægger regionens registreringssystemer, interne kontrolsystemer og procedurerne ved regnskabsaflæggelsen med henblik på at give et pålideligt grundlag for udarbejdel- sen af regnskabet. Dette indebærer, at der skal tilrettelægges en forvaltning, der omfatter de nødvendige økonomisty- rings- og regnskabssystemer, herunder interne kontroller, så der kan aflægges et pålideligt regnskab, der dokumenterer, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med bevillingsmæssige forudsætninger, og at de tilsigtede resultater er opnået inden for de udstukne rammer. Det påhviler den daglige ledelse at sørge for, at regionens bogføring og arkivering af regnskabsmateriale sker under iagttagelse af Øko- nomi- og Indenrigsministeriets regler. Det er Regionsrådets ansvar, at regionens mål, strategier og handlingsplaner foreligger, og at der foretages resultatopfølgning. Forretningsudvalget har ansvaret for at aflægge regnskab for anvendelsen af midlerne. Ved forvaltningen er Regionsrådet forpligtet til at sikre, at der tages skyldige økonomiske hensyn, og at formueforvaltningen foregår betryggende.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begræn- Møde i REGIONSRÅDset hæftelse - og en del af det internationale d. 13-03-2018 BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. Punkt nr. 7 - Beretning vedrørende løbende revision 2017 Bilag 1 - Side -4 af 10 573

1.1.2 Tilsigtede og utilsigtede fejl

Det er Regionsrådets ansvar at påse, at tilsigtede og utilsigtede fejl eller mangler - så vidt muligt - fo- rebygges og opdages. Det kan ske gennem hensigtsmæssige forretningsgange samt registrerings- og kontrolsystemer, herunder fastlæggelse af it-sikkerhedspolitik baseret på en vurdering af regionens it- risici. Herved opnås den bedste sikkerhed for, at alle oplysninger og transaktioner kommer korrekt til udtryk i årsregnskabet, ligesom de er det bedste værn mod fejl og uregelmæssigheder.

1.1.3 Oplysninger af betydning for revisionen

Regionsrådet skal ifølge lovgivningen give revisor de oplysninger, som anses af betydning for revisionen af regionen.

Regionsrådet skal endvidere give os ubegrænset adgang til at foretage de undersøgelser af regionen, vi finder nødvendige, samt sørge for, at vi får ubegrænset adgang til de oplysninger og den bistand, som vi anser for nødvendig for at udføre revisionen af regionen. Forpligtelsen til at tilvejebringe og meddele oplysninger til revisionen omfatter alle dele af de under Regionsrådet hørende regnskabsområder.

1.2 Revisors opgave og ansvar

1.2.1 Årsregnskab, revisionspåtegning og revisionsberetninger

Det er vores opgave at revidere det årsregnskab, som Regionsrådet har sendt til revision.

Vi vil udføre vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, herunder bekendtgørelse nr. 965 af 28/6 2016 om kommunal og regional revision. Dette kræver, at vi overholder FSR – danske revisorers Etiske regler samt planlægger og udfører handlinger med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

I henhold til god offentlig revisionsskik skal vi regelmæssigt kritisk gennemgå regionens regnskabsføring med henblik på at påse, at regionens registreringssystemer udgør et pålideligt grundlag for årsregnska- bet. Vi skal i forbindelse hermed vurdere de etablerede kontrolforanstaltninger med henblik på at ef- terprøve, om disse er betryggende.

Vi skal efterprøve, om regnskabet er korrekt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaf- læggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, Regionsrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere skal vi vurdere, om ud- førelsen af Regionsrådets og udvalgenes beslutninger samt den øvrige forvaltning af regionens anliggender er varetaget økonomisk hensigtsmæssigt.

Offentlighedens tillidsrepræsentant Under vores revision, erklæringsafgivelse og rapportering er vi efter lovgivningen pålagt at optræde som offentlighedens tillidsrepræsentant. Dette indebærer bl.a., at vi, når vi tager stilling til indhold og præsentation af oplysninger i årsregnskabet og andre opgørelser, skal varetage hensynet til andre regn- skabsbrugere end Regionsrådet.

Loven medfører, at revisor ikke må udføre erklæringsopgaver, når der foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl hos en velinformeret tredjemand om revisors uafhængighed. Som følge heraf skal vi foretage en særskilt vurdering af vores uafhængighed i forbindelse med rådgivnings- og assi- stanceopgaver inden accept af opgaven.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begræn- Møde i REGIONSRÅDset hæftelse - og en del af det internationale d. 13-03-2018 BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. Punkt nr. 7 - Beretning vedrørende løbende revision 2017 Bilag 1 - Side -5 af 10 574

1.2.2 Væsentlig fejlinformation m.v.

Hvis vi under vores arbejde identificerer væsentlig fejlinformation, der enten skyldes besvigelse, eller en formodet besvigelse eller fejl, skal vi orientere regionens øverste administrative ledelse herom.

Såfremt væsentlig fejlinformation, der er meddelt til regionens øverste administrative ledelse, ikke berigtiges eller afklares, skal vi orientere Regionsrådet herom, ligesom forholdet skal beskrives i en revisionsberetning.

2 Revisionens tilrettelæggelse og udførelse

Revisionen tilrettelægges og udføres med henblik på at opnå en høj grad af sikkerhed for, at årsregn- skabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

Revisionen tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik samt standarder om offentlig revision (standard (SOR) 5-7) og under iagttagelse af gældende lovgivning samt regionens revisionsregulativ og internationale revisionsstandarder.

Regionslovens §§ 28 og 29 og regionens revisionsregulativ er rammerne for tilrettelæggelsen og udførel- sen af vores revision, der omfatter: • Finansiel revision • Juridisk-kritisk revision • Forvaltningsrevision

Den finansielle revision omfatter regnskabsmæssige og bevillingsmæssige legalitetskontroller og vurderinger af de tilrettelagte interne kontroller.

Den juridisk-kritiske revision indebærer bl.a. kontrol af, at de dispositioner, der er kommet til udtryk i regnskabet, er lovlige, og at borgernes krav på retssikkerhed samtidig tilgodeses.

Ved den løbende forvaltningsrevision vurderes, om Regionsrådets og udvalgenes beslutninger samt den øvrige forvaltning af regionens anliggender er varetaget økonomisk hensigtsmæssigt.

Med henblik på at opnå en begrænset sikkerhed for, at regionens administration er varetaget økono- misk hensigtsmæssigt, udfører vi forvaltningsrevision i henhold til styrelseslovens bestemmelser og i overensstemmelse med SOR standarderne 5-7.

Revisionen vil hovedsagelig omfatte regnskabsposter og andre områder, hvor der er risiko for væsent- lige fejl eller mangler.

I forbindelse med vurdering af væsentlige revisionsområder, og dermed risikoen for at væsentlige fejl kan opstå, anvender BDO et væsentlighedssystem, og beregner et væsentlighedsbeløb.

Områder, hvor vi vurderer, at sandsynligheden for forekomsten af væsentlige fejl og mangler er lille, revideres sædvanligvis på et overordnet niveau, eksempelvis gennem analyser.

Ved enhver revision er der risiko for, at væsentlig fejlinformation ikke afdækkes, selv om revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik.

Indgås der særlig aftale med den administrative ledelse eller Regionsrådet om detaljeret kontrol på bestemte områder, vil dette blive omtalt i revisionsberetningen.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begræn- Møde i REGIONSRÅDset hæftelse - og en del af det internationale d. 13-03-2018 BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. Punkt nr. 7 - Beretning vedrørende løbende revision 2017 Bilag 1 - Side -6 af 10 575

2.1 Revisionens tilrettelæggelse

Tilrettelæggelsen af revisionen foretages på grundlag af vores kendskab til Region Hovedstaden samt drøftelser med ledelsen. På dette grundlag foretages en helhedsvurdering af regionen, de tilknyttede risici af væsentlig betydning for regnskabsaflæggelsen, de tilrettelagte forretningsgange samt interne kontroller på det regnskabsmæssige område.

Under tilrettelæggelsen og udførelsen af revisionen tager vi hensyn til risikoen for, at væsentlige besvigelser kan forekomme bl.a. gennem valg af metoder og omfanget af revisionsindsatsen. Ved besvigelser forstår vi bevidst fejlinformation eller misbrug af aktiver. Besvigelser søges normalt skjult eller tilslø- ret for omverdenen og revisor. Hvis der forekommer besvigelser, er der derfor som udgangspunkt for- øget risiko for, at årsregnskabet indeholder væsentlig fejlinformation. Vi vil i den forbindelse indhente ledelsens vurdering af risikoen for, at årsregnskabet kan indeholde væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser, ledelsens vurdering af de regnskabs- og kontrolsystemer, den har indført for at imødegå sådanne risici, samt ledelsens kendskab til eventuelle konstaterede eller igangværende undersøgelser om besvigelser.

2.2 Revisionens udførelse

Ved tilrettelæggelse af revisionen forudsætter vi som udgangspunkt, at de etablerede forretningsgange samt kontrolsystemer er hensigtsmæssige og fungerer sikkerhedsmæssigt betryggende.

For at påse at disse forudsætninger er opfyldt, vurderes og testes udvalgte dele af de tilrettelagte forretningsgange samt kontroller for væsentlige områder, herunder også regionens administrative it-anvendelse.

Vi lægger vægt på ledelse og styring som indfaldsvinkel til revisionen af det enkelte område. Vi fokuse- rer på regionens målsætninger og strategier for området, samt hvorvidt de tilrettelagte procedurer og det etablerede ledelsestilsyn understøtter disse strategier og målsætninger. Når der er sammenhæng mellem målsætninger, procedurer og ledelsestilsyn, er der tale om effektiv og hensigtsmæssig forvaltning af området.

Vi undersøger, om regnskabets udgifter og indtægter har hjemmel i de vedtagne bevillinger, og om de er i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser samt indgåede kontrakter m.m., ligesom det undersøges, om tilsynsmyndighedens godkendelse er indhentet til dispositioner, hvortil en sådan kræves.

Revisionen omfatter endvidere en vurdering af, om den anvendte regnskabspraksis og de regnskabs- mæssige skøn, som regionens ledelse har lagt til grund ved regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med formkravene i de gældende konteringsregler fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Det kontrolleres, om de i balancen opførte aktiver og passiver har været undergivet fornøden kontrol, ligesom det undersøges, om de forpligtelser, bl.a. garantiforpligtelser, eventualforpligtelser og leasing- forpligtelser m.v., der os bekendt påhviler regionen, er korrekt registreret.

Det gælder generelt, at revisionen udføres ved stikprøver, og omfanget af tests fastlægges ud fra vores samlede vurdering af risikoen for væsentlig fejlinformation.

Såfremt vi under revisionen konstaterer forhold, der kan indikere, at der er væsentlig fejlinformation i årsregnskabet - som følge af besvigelser eller fejl - udvides revisionen efter nærmere aftale med henblik på afklaring heraf.

Får vi mistanke om, at besvigelser forekommer, vil vi, sædvanligvis i samråd med ledelsen, iværksætte undersøgelser med henblik på at få mistanken af- eller bekræftet.

Uanset at vi ved planlægningen og udførelsen af vores revision tager hensyn til risikoen for besvigelser, er vi ikke ansvarlige for at hindre besvigelser.

Vi vil under vores arbejde altid sikre, at vi overholder persondataloven samt behandler modtagne informationer fortroligt.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begræn- Møde i REGIONSRÅDset hæftelse - og en del af det internationale d. 13-03-2018 BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. Punkt nr. 7 - Beretning vedrørende løbende revision 2017 Bilag 1 - Side -7 af 10 576

2.2.1 Efterfølgende begivenheder

Vi undersøger, om alle væsentlige begivenheder - indtil datoen for revisionspåtegning, som i henhold til gældende regnskabsregler kan kræve regulering af eller oplysning i årsregnskabet - er identificeret og korrekt indarbejdet.

2.2.2 Ledelsens regnskabserklæring

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen indhenter vi en skriftlig erklæring fra regionsrådsformanden og administrerende direktør om forhold af væsentlig betydning for årsregnskabet, hvor vi ikke kan for- vente, at der eksisterer andet tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis.

Den skriftlige erklæring kan eksempelvis omfatte årsregnskabets fuldstændighed, herunder oplysning om pantsætninger, kautions-, garanti-, leasing- eller dermed beslægtede forpligtelser, retssager, besvigelser, ledelsesberetning, forsikringsforhold, begivenheder efter balancedagen samt andre vanskeligt reviderbare områder.

Erklæringen skal ligeledes indeholde udtalelse om, at det er regionsrådsformanden og administrerende direktørs opfattelse, at effekten af eventuelle ikke-korrigerede fejlinformationer i årsregnskabet, som er fundet under revisionen, er uvæsentlige både enkeltvis og sammenlagt for årsregnskabet som helhed. Erklæringen vedhæftes en oversigt over disse forhold.

3 Rapportering om den udførte revision

3.1 Revisionspåtegning af årsregnskabet Konklusionen på den udførte revision meddeles ved revisionspåtegning af årsregnskabet. En revisions- påtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger indebærer, • at årsregnskabet er revideret • at årsregnskabet er korrekt opstillet på grundlag af bogføringen • at årsregnskabet giver et retvisende billede af regionens aktiver, passiver og finansielle stilling ultimo året • at resultatet af regionens aktiviteter for regnskabsåret er i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets bestemmelser samt andre krav til regnskabsaflæggelsen

Vi skal i vores revisionspåtegning beskrive de centrale forhold i revisionen. Dette er et krav i henhold til bekendtgørelse nr. 965 af 28/6 2016 om kommunal og regional revision. De centrale forhold i revisionen vil være en beskrivelse af de væsentligste områder, som vi har revideret. Vi vil ved revisionens afslutning drøfte dem med den administrative ledelse.

3.2 Rapportering til Regionsrådet

Rapportering til Regionsrådet om den udførte revision og konklusion herpå sker via revisionsberetninger.

Vi skal afgive en afsluttende beretning om revisionen af årsregnskabet og beretninger i årets løb, når det er foreskrevet, eller vi finder det hensigtsmæssigt.

Vi har pligt til løbende at vurdere, om der skal gives en revisionsbemærkning, hvis • regnskabets poster ikke er i overensstemmelse med Regionsrådets beslutninger • der er handlet i strid med gældende love og bestemmelser • lovligheden af en post eller disposition må anses for tvivlsom

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begræn- Møde i REGIONSRÅDset hæftelse - og en del af det internationale d. 13-03-2018 BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. Punkt nr. 7 - Beretning vedrørende løbende revision 2017 Bilag 1 - Side -8 af 10 577

• der ved gennemgang af de etablerede forretningsgange konstateres væsentlige mangler i kon- trolmæssig henseende, idet vi samtidig kan fremsætte forslag til udbedring af de konstaterede mangler • de foreskrevne forretningsgange i øvrigt ikke er fulgt

Vi rapporterer til den administrative ledelse i form af breve, besøgsrapporter og notater. Vores rapportering er omfattet af Lov om offentlighed i forvaltningen.

Såfremt der konstateres væsentlige mangler i bogholderi eller regnskabsvæsen, vil revisionsberetningen indeholde en omtale heraf.

Såfremt den udførte revision giver anledning til kritiske bemærkninger, eller hvis der er oplysninger af væsentlig betydning for regionens finansielle stilling, som vi ønsker at gøre Regionsrådet bekendt med, indføres disse i revisionsberetningens bemærkningsafsnit.

Vores bemærkninger i revisionsberetninger og eventuelt andre rapporter er ikke ensbetydende med, at vi begrænser vores ansvar for årsregnskabets rigtighed, idet en sådan ansvarsbegrænsning kun kan foretages ved forbehold i revisionspåtegningen på årsregnskabet.

3.2.1 Forbehold eller fremhævelse af forhold i regnskabet i revisionspåtegningen

Såfremt vi bliver opmærksomme på forhold, som kan medføre forbehold eller fremhævelse af forhold i regnskabet i revisionspåtegningen på årsregnskabet, orienterer vi Regionsrådet i en revisionsberetning eller på anden vis for at give mulighed for hurtig reaktion og afhjælpning af forholdet. Dette gælder også, hvis vi får mistanke om - eller bliver opmærksom på - væsentlige besvigelser eller andre uregel- mæssigheder.

3.2.2 Udført assistance, rådgivning m.v.

I revisionsberetningen omtaler vi opgaver, hvor vi har afgivet særlige erklæringer eller rapporter.

3.2.3 Fremsendelse

Fremsendelse af revisionsberetninger til Regionsrådets medlemmer vil ske gennem regionen.

Regionsrådsformanden skal, jf. regionslovens § 29, som henviser til den kommunale styrelseslovs § 42 b, sørge for, at revisionens beretninger udsendes til Regionsrådets medlemmer senest 7 dage efter modtagelsen.

3.2.4 Interne specifikationer

Interne specifikationer, rapporter samt perioderegnskaber og budgetopfølgninger anvendes - i lighed med regionens øvrige regnskabsmateriale - som led i revisionen af årsregnskabet. Det anvendte materiale er ikke underlagt særskilt erklæringspligt.

4 Revisors arbejdsdokumentation

Arbejdspapirer og anden dokumentation, herunder elektroniske data, der tilvejebringes som dokumentation for den udførte revision, tilhører alene revisor.

Arbejdspapirer m.v. dokumenteres i vidt omfang elektronisk, og som følge heraf udvikles forskellige programmer og filer. Sådanne programmer og filer er alene udviklet til revisors eget brug.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begræn- Møde i REGIONSRÅDset hæftelse - og en del af det internationale d. 13-03-2018 BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. Punkt nr. 7 - Beretning vedrørende løbende revision 2017 Bilag 1 - Side -9 af 10 578

Såfremt det findes hensigtsmæssigt at udlevere arbejdspapirer eller filer til regionen, sker dette under forudsætning af, at regionen alene anvender filerne til eget brug.

Vi påtager os intet ansvar for regionens - eventuelle - egen anvendelse af filerne og eventuelle inde- holdte data, med mindre der indgås særskilt skriftlig aftale om vores assistance med udvikling af filerne til regionen samt vores ansvar i tilknytning hertil.

5 Kvalitetskontrol

Vi er underlagt regler om lovpligtig kvalitetskontrol, hvilket bl.a. medfører, at Erhvervsstyrelsen vil foretage kvalitetskontrol af vores arbejde. Ligeledes er vi underlagt intern kvalitetskontrol, hvor vores kolleger foretager kvalitetskontrollen. Dette medfører, at vores arbejdsdokumentation stikprøvevis bliver udvalgt til kvalitetskontrol.

Erhvervsstyrelsen og de personer, som forestår den interne kvalitetskontrol, er underlagt tavshedspligt.

6 Rådgivning, assistance mv.

Revisionen af årsregnskabet omfatter ikke assistance med regionens bogføring, udarbejdelse af års- regnskab eller andre regnskabsopstillinger.

BDO vil og kan alene yde rådgivning og anden assistance, hvis dette er tilladt i henhold til gældende habilitets- og uafhængighedsregler.

7 Offentliggørelse af årsregnskaber, dokumenter m.v.

Regionen er forpligtet til at indhente BDO’s forhåndstilkendegivelse, såfremt årsregnskabsmateriale, der inkluderer revisionspåtegning, ønskes offentliggjort i en form, som afviger fra den, som vi har for- synet med revisionspåtegning.

8 Kommunikation via internettet og e-mail

Det følger af BDO’s it-politik, at fortroligt materiale kun må sendes over internettet, hvis det er kryp- teret med stærk kryptering, eller hvis modtageren skriftligt har givet os tilladelse til at sende materialet ukrypteret.

Denne kommunikationsform er forbundet med en vis risiko for brud på fortrolighed. BDO påtager sig intet ansvar for skader af nogen art, der måtte opstå, som følge af anvendelsen af denne kommunikationsform.

Vi vil sikre, at vi overholder persondataloven samt behandler informationer fortroligt.

9 Fratrædelse som revisor

Ved fratræden skal vi underrette den tiltrædende revisor om grunden til vores fratræden. Ved fratræ- den har vi pligt til at give den tiltrædende revisor adgang til relevante oplysninger om regionen, som revisors erklæring vedrører, og vi skal give en fyldestgørende forklaring på årsagen til vores fratræden.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begræn- Møde i REGIONSRÅDset hæftelse - og en del af det internationale d. 13-03-2018 BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. Punkt nr. 7 - Beretning vedrørende løbende revision 2017 Bilag 1 - Side -10 af 10 579

10 Afslutning

Ved rapportering til Regionsrådet vil der blive henvist til nærværende revisionsberetning, som forud- sættes udleveret til nye medlemmer af Regionsrådet.

Revisionsberetningen tilpasses og fornyes, når der sker ændringer i regionens eller i revisionsmæssige forhold, eller såfremt BDO af andre årsager finder det passende.

Roskilde, den 8. februar 2018 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Per Lund Lasse Jensen Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begræn- Møde i REGIONSRÅDset hæftelse - og en del af det internationale d. 13-03-2018 BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. Punkt nr. 7 - Beretning vedrørendeTlf: løbende 46 37 30 33 revision 2017 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Bilag 2 - Side -1 af 13 [email protected] Ringstedvej 18 www.bdo.dk DK-4000 Roskilde CVR-nr. 20 22 26 70

REGION HOVEDSTADEN

REVISIONSBERETNING NR. 16

SIDE 580 - 590

LØBENDE REVISION 2017

DELBERETNING FOR REGNSKABSÅRET 2017

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret sel- Møde i REGIONSRÅDskab med begrænset hæftelse - og d.en del 13-03-2018 af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

Punkt nr. 7 - Beretning vedrørendeBDO løbende Statsautoriseret revision revisionsaktieselskab 2017 Bilag 2 - Side -2 af 13 CVR-nr. 20 22 26 70 www.bdo.dk

Indholdsfortegnelse Side

1 INDLEDNING ...... 580

2 REVISIONENS BEMÆRKNINGER ...... 580 2.1 Generelt ...... 580 2.2 Revisionens bemærkninger ...... 581 2.3 Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger ...... 581 2.4 Øvrige forhold til opfølgning ...... 582 2.4.1 Sundhedsplatformen ...... 582 2.4.2 Center for Ejendomme ...... 582

3 REGNSKABSFØRING OG INTERNE KONTROLLER ...... 583 3.1 Beholdningseftersyn og gennemgang af udvalgte balancekonti ...... 584 3.2 Bogføring og bilagsbehandling ...... 585 3.3 Registrering af materielle anlægsaktiver ...... 585 3.4 Projektstyring ...... 586 3.5 Budgetopfølgningsprocedure ...... 586 3.6 Decentral indberetning af løn ...... 586 3.7 Patientregistrering ...... 587 3.8 Forretningsgange omkring lagerkontrol ...... 587 3.9 Beboermidler/patientmidler ...... 587

4 IT-SIKKERHED ...... 588

5 LØN- OG PERSONALEOMRÅDET ...... 588 5.1 Forretningsgange og sagsrevision ...... 588

6 ØVRIGE FORHOLD ...... 589 6.1 Kvalitetsfondsbyggerier ...... 589 6.2 Momsopgørelse korrektion ...... 590

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 7 - Beretning vedrørende løbende revision 2017 Bilag 2 - Side -3 af 13 580

Til Regionsrådet i Region Hovedstaden

1 Indledning

I henhold til Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udvik- lingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) og revisionsregulativet for Region Hovedstaden afgives hermed beretning om revisionsarbejder vedrørende regnskabsår 2017 ud- ført indtil 31. januar 2018. Revisionen er udført ved stikprøver med det formål at vurdere og efterprøve, om interne forretningsgange og kontrolsystemer fungerer hensigtsmæssigt og betryggende. Endvidere vurderes og efterprøves det, om regionens dispositioner vedrørende regnskabsmæssige forhold m.v. er i overensstemmelse med regionsrådets bevillinger og øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. I forbindelse med revisionen vurderes, om udførelsen af Regionsrådets beslutninger samt den øvrige forvaltning af regionens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Om revisionens tilrettelæggelse og udførelse samt ledelsens og revisors opgaver og ansvar henvises i øvrigt til vores beretning dateret 7. februar 2018 (beretning nr. 16), der er opdateret som følge af nyvalg af regionsrådsmedlemmer. Revisionen i den anførte periode indtil 31. januar 2018 har omfattet de områder, der er omtalt i denne beretning. Vi gør opmærksom på, at revisionen for regnskabsåret 2017 først er afsluttet, når vi har revideret årsregnskabet og har afgivet revisionsberetning herom i juni 2018.

2 Revisionens bemærkninger

2.1 Generelt

Revisionsbemærkninger, der skal behandles af Regionsrådet og fremsendes til tilsynsmyndig- heden, er anført under afsnit 2.2 og 2.3. Vi har pligt til løbende at vurdere, om der skal skrives en revisionsbemærkning, hvis • regnskabets poster ikke er i overensstemmelse med Regionsrådets beslutninger • der er handlet i strid med gældende love og bestemmelser • lovligheden af en post eller disposition anses for tvivlsom • der ved gennemgang af de etablerede forretningsgange konstateres væsentlige mangler i kontrolmæssig henseende, idet revisionen samtidig kan fremsætte forslag til udbedring af konstaterede mangler • foreskrevne forretningsgange i øvrigt ikke er fulgt

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 7 - Beretning vedrørende løbende revision 2017 Bilag 2 - Side -4 af 13 581

2.2 Revisionens bemærkninger

Den for regnskabsåret 2017 hidtil udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

2.3 Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger

Ved revisionen har vi foretaget opfølgning på tidligere års revisionsbemærkninger samt andre forhold omtalt i tidligere revisionsberetninger. Nedenfor er tidligere afgivne revisionsbemærkninger samt den opfølgning, der er gennemført af regionen i forhold til bemærkningerne, gengivet.

Revisionsberetning nr. 11 af 15. juni 2016 (side 501):

”Afgangsføring /tilstedeværelse af anlægsaktiver

I forbindelse med revisionen er det konstateret, at anlægskartoteket indeholder aktiver, som ikke længere kan lokaliseres hos regionen. Det er anbefalet, at det sikres, at disse aktiver bliver afgangsført, herunder at det sikres, at afskrivninger af disse aktiver ikke fejlagtigt fortsat belaster omkostningsregnskabet. Det er oplyst, at der administrativt er taget tiltag til en forretningsgang til sikring af faktisk tilstedeværelse (fysisk optælling) af alle anlægsaktiver. Denne er dog ikke effektueret, og der er ved revisionen konstateret aktiver registreret i anlægskartotek og dermed regnskab, som ikke er i regionens besiddelse. Det er ikke muligt at opgøre værdien af de manglende aktiver, da dette vil kræve en fysisk optælling og kontrol. Det er vores vurdering, at der overordnet er gode forretningsgange, som sikrer, at anskaf- felse af nye aktiver bliver registreret, men at afgangen ved blandt andet udskiftning eller udrangering af aktiver er mindre effektiv. Det bemærkes, at en konsekvens af ovenstående kan være, at regionens regnskab omfatter aktiver, som ikke længere er i regionens besiddelse.” Følgende besvarelse fremgik af Regionsrådets behandling på møde den 16. august 2016: ”Den udførte revision har dog givet anledning til en enkelt bemærkning, idet det i forbindelse med revisionen er konstateret i enkelte tilfælde, at anlægskartoteket indeholder aktiver, der ikke længere kan lokaliseres hos regionen. Disse aktiver bør selvsagt ikke længere indgå i regionens anlægskartotek, og administrationen har derfor taget initiativer til at sikre, at regionens anlægskartotek fremadrettet også afspejler de aktiver, regionen reelt har i sin besiddelse, og der følges op herpå ifm. de kvartalsvise statusafstemninger (herunder afstemning af regionens anlægsaktiver).”

Vores afsluttende opfølgning i 2016

Vi har ved decentrale besøg i 2016 fulgt op på de tiltag, der tages for at afklare problemstil- lingen. Det kan konstateres, at der ved alle regionens enheder er taget initiativ til en proces for gennemgang af anlægsaktivernes tilstedeværelse og registrering. Ved den afsluttende revision for 2016 har vi fulgt op på gennemførelsesgraden hos de enkelte enheder. Det blev her konstateret, at der for flere enheder var sket fuld gennemgang, eller at gennemgangen var prioriteret omkring de væsentligste værdier og gennemført for disse. Det blev dog også konstateret, at enkelte enheder primært var nået til beskrivelse og plan- lægningen af gennemførelsen.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 7 - Beretning vedrørende løbende revision 2017 Bilag 2 - Side -5 af 13 582

Vores opfølgning i 2017

I oktober 2017 er tilstedeværelseskontrol for anlægsaktiver vedrørende alle enheder overgået til Koncernregnskab. Grundet enhedens forholdsvis korte virke, har der ifølge det oplyste på nuværende tidspunkt ikke været gennemført en fyldestgørende og dokumenteret tilstedevæ- relseskontrol for anlægsaktiverne. Vi anbefaler, at en sådan kontrol snarest gennemføres for væsentlige aktiver, og vi vil ved den afsluttende revision for 2017 følge op herpå.

2.4 Øvrige forhold til opfølgning

2.4.1 Sundhedsplatformen

Sundhedsplatformen har betydning for både regionens produktivitet og regionens indtje- ning/likviditet i form af tilskud baseret på registreringer og indberetninger gennem sundhedsplatformen.

Der er i 2017 fra ledelsens side fortsat fokus på optimering af processerne vedrørende produktivitet og registrering.

Det er i december oplyst, at administrationen ud fra opgørelse af produktionen og produktiviteten, i forbindelse med afslutningen af regnskab 2017, påregner at tilbageføre en indtægt på ca. 430 mio. kr., som ellers var indgået fra staten som honorering for forventet meraktivitet i 2017. I januar 2018 var det vurderingen, at den faktiske aktivitet var blevet større, og at regionen ville nå en del af meraktiviteten og hermed dele af indtægten. Det er aftalt med administrationen, at beløbet, der tilbageføres, opgøres i februar på baggrund af seneste aktivitets- prognose.

Vi vil i forbindelse med den afsluttende revision for 2017, følge op på den faktisk opnåede produktion samt produktiviteten og registrering og dokumentationen herfor.

2.4.2 Center for Ejendomme

Vores gennemgang i 2016 af Center for Ejendommes daværende kompetenceregler, og det le- delsesmæssige tilsyn med administrative opgaver, påviste en række mangler, herunder, at der ikke i tilstrækkelig grad var taget stilling til kompetenceregler omkring udbud og kon- traktindgåelse, som forpligter regionen.

Det blev anbefalet, at forretningsgange omkring kompetenceregler og kontraktindgåelse blev udarbejdet og dokumenteret, samt at medarbejdere skulle sikres kendskab til reglerne. End- videre blev det anbefalet, at der skulle ske etablering af et struktureret ledelsestilsyn for blandt andet kontrol og dokumentation af, at kompetencereglerne m.v. efterleves.

Det er ved besøg aflagt i januar 2018 konstateret, at der nu er beskrevet forretningsgange omkring kompetenceregler for kontraktindgåelse, samt at der er et grundigt ledelsestilsyn omkring budgetopfølgning, og at der tages initiativer til en løbende udbygning af ledelsestil- synet. Vi vil følge op på den fortsatte proces.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 7 - Beretning vedrørende løbende revision 2017 Bilag 2 - Side -6 af 13 583

3 Regnskabsføring og interne kontroller

Region Hovedstaden har i 2017 foretaget en organisatorisk ændring og under Center for Øko- nomi oprettet Koncernregnskab. Koncernregnskab forestår regionens bogholderi og løbende regnskabsførelse m.v. Revisionen har derfor taget udgangspunkt i Koncernregnskab. Det anfø- res, at Den Sociale Virksomhed ikke er omfattet af Koncernregnskab.

Vi har aflagt besøg ved Koncernregnskab og vedrørende hospitaler og øvrige centrale og decentrale enheder foretaget gennemgang af:

• Afstemning af likvide beholdninger og øvrigt udvalgte konti • Bogføring og bilagsbehandling • Registrering af materielle anlægsaktiver

Vi har endvidere i perioden august 2017 til januar 2018 aflagt revisionsbesøg ved udvalgte enheder, og hvor det er vurderet relevant, har vi blandt andet undersøgt følgende områder:

• Budgetopfølgningsprocedurer • Decentral indberetning af løn • Projektstyring • Forretningsgange omkring patientregistrering og DRG (Sundhedsplatformen) • Forretningsgange omkring lagerkontrol • Beboermidler/patientmidler

Revisionsbesøg er gennemført ved følgende enheder:

• Den Sociale Virksomhed, samt herunder • Geelsgaardsskolen • Lyngdalen

• Under Region Hovedstadens Psykiatri: • Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center • Psykiatrisk Center Nordsjælland

• Center for IT, Medico og Telefoni, (CIMT)

• Center for Ejendomme, herunder • Regionslagret

• Center for Økonomi

• Amager og Hvidovre Hospital

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 7 - Beretning vedrørende løbende revision 2017 Bilag 2 - Side -7 af 13 584

Der planlægges yderligere besøg hos hospitaler og øvrige enheder inden afslutning af revisionen for 2017.

3.1 Beholdningseftersyn og gennemgang af udvalgte balancekonti

Det er påset, at væsentlige kontante beholdninger kan afstemmes til bogføringen, og at konti i pengeinstitutter er afstemt med de respektive pengeinstitutters noteringer under hensyntagen til indsætninger og udtræk, der på eftersynstidspunktet endnu ikke var registreret i pen- geinstitutternes eller i regionens bogføring. Vi har undersøgt, om den etablerede kassevirksomhed fungerer betryggende og følger reglerne for kassekontrol m.v., som beskrevet i Kasse- og regnskabsregulativet. Vi har endvidere vurderet de generelle forretningsgange for afstemning af balancekonti. Afstemningsprocedurerne skal sikre, at balancens poster løbende bliver afstemt og udlignet, så der ikke opstår uafklarede mellemværender og differencer. Vi har efterprøvet, om de enkelte enheder er ajour med afstemningsarbejdet på bankkonti og øvrige udvalgte konti.

Konklusion Kontante beholdninger Eftersynene har generelt bekræftet de likvide midlers tilstedeværelse, og vi vurderer, at forretningsgangene for kassekontrol generelt er hensigtsmæssige. Det blev ved revisionen for 2016 anført, at der for en institution under Den Sociale Virksom- hed var konstateret differencer og givet ikke-korrekte oplysninger. Det kan nu konstateres, at Den Sociale Virksomhed har styrket og systematiseret tilsynet med institutionerne væsentligt i 2017.

Afstemninger af beholdninger i pengeinstitutter og øvrige afstemninger for balancekonti Det er generelt vores opfattelse, at der er etableret betryggende forretningsgange for afstemning af balancens konti, som sikrer en løbende afstemning af balancens poster. Dette underbygges af vores stikprøver på udvalgte balanceposter. Der er dog set eksempler på mangelfulde afstemninger, og på nogle konti konstateret poster af ældre dato, som burde være afklaret. I forbindelse med sammenlægning af regnskabsenhederne til Koncernregnskab er der en proces i gang med ensretning af afstemningsprocedurer og -frekvenser samt krav til dokumentation m.v. Denne proces er ikke afsluttet, hvilket tilskrives Koncernregnskabs forholdsvis korte virke. Vores revision af området er derfor ikke afsluttet. Vedrørende forhold konstateret i tidligere år, har vi ved den løbende revision for 2016 under gennemgangen af tilgodehavender hos Region Hovedstadens Psykiatri, konstateret en post på 55 mio. kr., hvor regionen har opkrævet en anden Region afregning for udenlandske patienter, som er på et hospital med en behandlingsdom. Denne anden Region har gjort indsigelser mod opkrævningen. Det oplyses ved revisionen for 2017, at der fortsat er dialog om forholdet, som således ikke er afklaret. Saldoen omfatter nu ikke alene udenlandske patienter, og det udestående beløb oplyses ved udgangen af 2017 at udgøre ca. 130 mio. kr.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 7 - Beretning vedrørende løbende revision 2017 Bilag 2 - Side -8 af 13 585

3.2 Bogføring og bilagsbehandling

Det er for alle enheder ved besøg hos Koncernregnskab undersøgt, om forretningsgangene vedrørende bilagsbehandling og bilagskontrol er hensigtsmæssige og betryggende og i overensstemmelse med bestemmelserne i Kasse- og regnskabsregulativet. Det er herunder stikprø- vevis undersøgt, om fastsatte forretningsgange efterleves. Den af regionen fastsatte, og af de enkelte enheder udførte interne stikprøvevise kontrol af bilag på udvalgte områder, som eksempelvis møder, rejser, kurser og repræsentation, er gen- nemført frem til 30. september 2017. Fra 1. oktober 2017 har Center for Økonomi, Finans og SAP overtaget kontrolfunktionen og har udført kontrollerne. Der er foretaget stikprøvevis gennemgang af bilag. Det er her blandt andet undersøgt, om: • Bogføringen er sket på baggrund af faktisk og reelle bilag • Bilag er godkendt i overensstemmelse med gældende bestemmelser • Bilag er konteret korrekt i regionens kontoplan • Bilag er behandlet korrekt momsmæssigt

Konklusion Der er generelt konstateret hensigtsmæssige forretningsgange omkring bogføringen og bilags- behandlingen. Der er dog givet kommentarer til enkelte bilag omkring mangler i dokumentation eller fejl i kontering. Den manglende dokumentation har primært kunnet henføres til manglende angivelse af deltagere til givne arrangementer. Vi har i januar 2018 modtaget regionens forretningsbeskrivelse ”Værd at vide før du bruger Region H.’s penge”, der er gældende fra 1. januar 2018. Vi har taget beskrivelsen til efterret- ning og vil gennemgå betydningen heraf for det interne kontrolmiljø og i øvrigt have fokus på implementeringen af reglerne i forbindelse med revisionen for 2018.

3.3 Registrering af materielle anlægsaktiver

Vi har ved revisionsbesøg hos Koncernregnskab foretaget gennemgang af forretningsgangen for registrering af materielle anlægsaktiver. Der er, i overensstemmelse med gældende regnskabspraksis, generelt konstateret gode forretningsgange omkring registrering af nye anskaffelser i anlægskartotek. Der er dog tidligere konstateret manglende registrering af afgange, og dermed forekom registreringer af anlægsaktiver i anlægskartotek og regnskab, som ikke længere er i regionens besiddelse. Der er derfor hos regionens enheder i 2016 taget tiltag til, ved fysisk kontrol, at konstatere aktivernes faktiske tilstedeværelse. Ved den afsluttende revision for 2016 blev det konstateret, at der for flere enheder var foretaget fuld gennemgang, eller at gennemgangen var prioriteret omkring de væsentligste vær- dier og gennemført for disse. Det blev dog også konstateret, at enkelte enheder primært var nået til beskrivelse og planlægningen af gennemførelsen. I 2017 er tilstedeværelseskontrollen for anlægsaktiver vedr. alle enheder overgået til Kon- cernregnskab. Grundet enhedens forholdsvis korte virke har der ikke været gennemført en fyldestgørende kontrol. Den Sociale Virksomhed, som selv forestår tilstedeværelseskontrollen, har gennemført denne.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 7 - Beretning vedrørende løbende revision 2017 Bilag 2 - Side -9 af 13 586

Sammenfatning og opfølgning Vi vil ved den afsluttende revision for 2017 følge op på gennemførelse af tilstedeværelseskon- trollen.

3.4 Projektstyring

Ved de gennemførte besøg har vi foretaget en opfølgning på styringen og ledelsesmæssigt tilsyn med projekter, herunder budgetopfølgning. Regionens centrale regler omkring dette er sammenfattet i forretningsgangsbeskrivelse for controlling af projekter.

Konklusion Det er vores opfattelse, at de gældende regler generelt er overholdt, og beskrevne tilsyn og kontrol er gennemført hos de enkelte enheder frem til og med 3. kvartal 2017. Herefter er der sket en opdeling af kontrollen, så Center for Økonomi har overtaget dele af kontrollen. Kontrollen for 4. kvartal var på revisionstidspunktet ikke gennemført. Det er anbefalet, at der fortsat sikres et samlet overblik over den gennemførte kontrol, herunder af kvaliteten og dokumentationen af de udførte kontroller.

3.5 Budgetopfølgningsprocedure

Vi har for de besøgte enheder fået beskrevet forretningsgangen samt foretaget gennemgang af seneste budgetopfølgning på de besøgte enheder. Vi har endvidere fået beskrevet procedu- ren for udarbejdelse af handleplaner/tiltag ved budgetafvigelser.

Konklusion

Det vurderes, at enhederne har tilrettelagt en betryggende budgetopfølgning samt, at regionens krav på området efterleves.

3.6 Decentral indberetning af løn

Løn udbetales af Center for HR. Vi har for de besøgte enheder foretaget en gennemgang af den decentrale del af løn-behandlingen, hvor der sker indberetning af vagter, ekstratimer og fravær m.m. Vi har fået beskrevet forretningsgangene omkring indberetningen og foretaget stikprøvevis gennemgang af indberetninger for udvalgte afdelinger.

Konklusion Det vurderes, at forretningsgangen omkring decentral lønadministration generelt er hensigts- mæssig. Det er dog for nogle enheder anført, at der løbende bør ske registrering af afholdt ferie, ligesom der løbende bør følges op på fleks-saldi.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 7 - Beretning vedrørende løbende revision 2017 Bilag 2 - Side -10 af 13 587

3.7 Patientregistrering

Vi har ved besøg på et hospital og ved en central gennemgang med Center for Økonomi foretaget en vurdering af regionens registrering af patienter i sundhedsplatformen, herunder registrering, som danner grundlag for afregning fra staten og kommuner. Der er som bekendt fortsat udfordringer med registreringen, hvilket påvirker produktiviteten og dermed indtægts- grundlaget. Den interne kontrol omkring indberetningerne, herunder sikring af afslutning af de enkelte registreringer, samt den løbende orientering og opdatering af ansatte og opdateringer i systemet, er stadig prioriteret og efter det oplyste vurderes der fremgang i anvendelsen af systemet og hermed i produktiviteten. Vi vil i forbindelse med den fortsatte revision følge op på og vurdere regionens samlede kon- trolindsats.

3.8 Forretningsgange omkring lagerkontrol

Vi har foretaget gennemgang af forretningsgange omkring lageroptælling og styring på Regi- onslagret og Apotekets lager. Vi har endvidere deltaget ved den seneste kontroloptælling på apotekets lager, samt foretaget kontroloptællinger på Regionslagret. Der er ikke konstateret væsentlige afvigelser ved kontroloptællingerne, og vi har fået oplyst, at der i løbet af året ikke i væsentligt omfang har været konstateret ukurans eller svind.

Konklusion Det vurderes, at forretningsgangen for varelageroptællinger og gennemførelsen er hensigts- mæssig. Lagerbeholdningerne vurderes i væsentlighed til stede i overensstemmelse med registreringen.

3.9 Beboermidler/patientmidler

Vi har foretaget gennemgang af forretningsgange for administration af beboermidler/patientmidler på de besøgte institutioner og centre under Psykiatrien og Den Sociale Virksomhed. Vi har endvidere efterprøvet forretningsgangene på udvalgte aktuelle poster.

Konklusion Forretningsgangen omkring opbevaring af patientmidler for institutionerne vurderes generelt hensigtsmæssig. Det er dog konstateret, at forretningsgangen ikke i alle tilfælde efterleves. Det er anbefalet, at det sikres, at forretningsgangen efterleves.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 7 - Beretning vedrørende løbende revision 2017 Bilag 2 - Side -11 af 13 588

4 It-sikkerhed

Vi har, som led i den løbende revision for året, påbegyndt it-revisionsmæssig gennemgang af dele af regionens it-anvendelse med særlig fokus på sikkerheden i og risici knyttet til it-anvendelsen. Fokusforholdene omfatter Cybersikkerhed og GDRP (persondataforordningen) samt roller og rettigheder i SAP. Sundhedsplatformen, og herunder især sikkerheden og udviklingsprocessen omkring denne, indgår ligeledes som et fokusområde. Rapportering om afslutningen af it-revisionen og konklusionen herpå vil blive afgivet i forbindelse med afslutningen af revisionen for 2017, og den tilknyttede revisionsberetning, ligesom vi også vil følge op på de anbefalinger, som vi gav i tilknytning til it-revisionen for sidste år.

5 Løn- og personaleområdet

5.1 Forretningsgange og sagsrevision

Vi har foretaget stikprøvevis lønrevision. Lønrevisionen har til formål at sikre, at procedurerne omkring indberetning og udbetaling af løn fungerer betryggende. Vores lønrevision tager afsæt i en vurdering af de arbejdsgange og interne kontroller, som har væsentlig betydning for løndannelsen både centralt og decentralt. På baggrund af denne vurdering har vi udvalgt lønsager til test af forretningsgangene. I lønsagerne har vi bl.a. påset,

• at der foreligger underskrevet ansættelsesbrev • at lønindplaceringen, jf. ansættelsesbrevet, er i overensstemmelse med gældende overenskomst • at der er overensstemmelse mellem ansættelsesbrevet og den udbetalte løn • at der for udbetaling af særydelser foreligger dokumentation for den udbetalte ydelse • at den udbetalte særydelse er udbetalt med korrekt beløbssats

Ved decentrale besøg har vi gennemgået forretningsgange for decentral indberetning samt foretaget efterprøvelse af disse.

Konklusion Det er vores opfattelse, at regionens etablerede forretningsgange vedrørende lønadministrati- onen er betryggende. Det er dog konstateret, at der på enkelte områder ikke i fuldt omfang sker gennemførsel af vedtagne interne kontroller, herunder at der ikke er et ledelsestilsyn, som sikrer dette. Vi har ikke fundet væsentlige fejl eller mangler i de af os foretagne stikprøver. Det skal anbefales, at der sikres overholdelse af vedtaget kontrolniveau.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 7 - Beretning vedrørende løbende revision 2017 Bilag 2 - Side -12 af 13 589

6 Øvrige forhold

6.1 Kvalitetsfondsbyggerier

Vi har foretaget særskilt revision af de af regionen udarbejdede kvartalsrapporter for kvali- tetsfondsbyggerierne. Her fremhæves konstaterede forhold for seneste reviderede periode, som omfatter 3. kvartal 2017.

Kvalitetsfondsfinansierede anlægsprojekt ”Nyt Hospital Bispebjerg”

Regnskabet udviser samlet udgifter for 415 mio. kr. i løbende priser.

I kvartalsrapporten er beskrevet forskellige forhold, hvoraf vi i vores erklæring har fundet grundlag for at fremhæve følgende.

• Afsnit 5.1, vedrørende Projektets risici pr. 30. september 2017, hvor der beskrives en række økonomiske risici.

• Afsnit 4.1, vedrørende status for Akuthuset, hvor det fremgår, at ”Der blev den 9. november 2017 afsagt kendelse i klagesag om projektkonkurrencen anlagt af hhv. C.F. Møller og Cowi. Klagerne fik medhold i de anførte klagepunkter. Der er sket særskilt oplysning herom i meddelelse til regionsrådet i mail den 9. november 2017”.

Ikke mindst det sidste punkt vil forventeligt få indflydelse den samlede økonomi i projektet.

Kvalitetsfondsfinansierede anlægsprojekt ”Det Nye Rigshospital”

Regnskabet udviser samlede udgifter på 1.364 mio. kr. i løbende priser.

I vores erklæring for kvartalsrapporten har vi taget forbehold for, om totalrammen for kvali- tetsfondsprojektet kan overholdes. Dette sker på baggrund af, at det i risikovurderingen fremgår, at de registrerede risici overstiger de frie reserver med 37,3 mio. kr. Der vurderes således, at være stor usikkerhed for om totalrammen kan overholdes.

I kvartalsrapporten er i øvrigt beskrevet forskellige forhold, hvoraf vi i vores erklæring har fundet grundlag for at fremhæve følgende:

• afsnit 4.1, Status for Det Nye Rigshospital pr. 3. kvartal 2017, hvoraf det fremgår, at Sundheds- og Ældreministeriet med virkning fra 1. oktober 2016 har valgt at påbe- gynde et skærpet tilsyn af Projektet. Dette er begrundet med, at SUM vurderer, at der er større potentiel risiko for, at Projektet ikke kan realiseres indenfor den bevilgede ramme. Administrationen er enig heri.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 7 - Beretning vedrørende løbende revision 2017 Bilag 2 - Side -13 af 13 590

Kvalitetsfondsfinansierede anlægsprojekt ”Nyt Hospital Herlev”

Regnskabet udviser samlet udgifter for 1.298 mio. kr. i løbende priser.

I kvartalsrapporten er i øvrigt beskrevet forskellige forhold, hvoraf vi i vores erklæring har fundet grundlag for at fremhæve følgende:

• afsnit 4.1 Status for Nyt Hospital Herlev pr. 3. kvartal 2017, vedrørende delprojekt A, hvoraf det fremgår, at ”Byggeriet blev i forbindelse med projekteringen 6 måneder forsinket i forhold til oprindelig plan for igangsætning af udførsel. Der er under ud- førslen truffet beslutning om at forlænge udførselsperioden. Forlængelsen kan betyde en forsinkelse i afleveringen af bygningen på op til 3 måneder, med en tilsvarende forsinket ibrugtagning til klinisk drift. Nybyggeriet forventes således afleveret fra en- treprenørerne i foråret 2019 med endeligt ibrugtagning for patienter i andet halvår 2019”.

• afsnit 4.1 Status for Nyt Hospital Herlev pr. 3. kvartal 2017, vedrørende projekt A, hvoraf det fremgår, at ”Der er modtaget tidsplanskrav fra råhusentreprenøren, men der kunne ikke opnås enighed, da parterne er for langt fra hinanden. Projektafdelin- gen har udbetalt det, som vurderes, at entreprenøren er berettiget til og afventer et eventuelt udspil fra entreprenøren”.

Der vurderes således usikkerhed om overholdelse af tidsplanen, og er ikke enighed med råhus- entreprenøren om, hvorvidt de er berettigede til at få honoreret de fremsendte krav for ud- ført arbejde.

6.2 Momsopgørelse korrektion

Vi har på anmodning fra regionen foretaget kvalitetssikring af momsbogføringen på et af regionen konstateret fejlbehæftet område. Fejlen kan henføres til fritvalgsområdet, hvor det i momskonteringen er vigtig at tage stilling til, om leverandøren er offentlig eller privat (fra foreninger, fonde og selvejende institutioner). Der er for regionen vedrørende 2017 opgjort en manglende momsrefusion på 33 mio. kr., hvilket er 7 mio. kr. mere end regionen i første omgang havde opgjort. Beløbet er indregnet i regionens regnskab for 2017 som tilgodehavende moms. Vi vil herefter på tilsvarende vis gen- nemgå data for perioden 2014 -2016, hvilket også er aftalt med administrationen. Det er vores vurdering, at gennemgangen med fordel bør udvides til flere områder, idet erfaringerne fra den igangværende undersøgelse viser, at der kan være risiko for andre fejl eller mangler.

Roskilde, den 8. februar 2018 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Per Lund Lasse Jensen Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 8 - Afslutning af Rigsrevisionens undersøgelse af forvaltning af forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -1 af 4

Rigsrevisionens notat om beretning om forskningsmidler på hospitalerne

Februar 2018 Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 PunktFORTSAT nr. 8 NOTAT - Afslutning TIL STATSREVISORERNE af Rigsrevisionens undersøgelse af forvaltning af forskningsmidler på hospitalerne 1 Bilag 1 - Side -2 af 4

Opfølgning i sagen om forskningsmidler på hospitalerne (beretning nr. 7/2014) 31. januar 2018

RN 401/18

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om forskningsmidler på hospitalerne, som Sagsforløb for en større blev indledt med en beretning i 2015. Vi har tidligere behandlet sagen i notater til Statsrevi- undersøgelse sorerne af 31. august 2015 og 9. januar 2017. Beretning

KONKLUSION Ministerredegørelse

Regionerne har i et samarbejde udarbejdet et ensartet beregningsgrundlag for fast- sættelsen af et overhead, når regionerne forsker for andre. Der er på den baggrund fastsat et overhead på 18 %, som gælder for alle regioner. § 18, stk. 4-notat

Rigsrevisionen finder arbejdet tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.

Fortsat notat Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:

 Regionerne har i en arbejdsgruppe beregnet regionernes indirekte omkostninger, når regionerne forsker for andre. Beregningerne viste, at de indirekte omkostninger lå på 16-19 %. Regionerne besluttede på den baggrund fremover at opkræve Sagen afsluttes et overhead på 18 %. Fra den 1. januar 2018 opkræver alle regionerne overhead- satsen for nye kontrakter. Du kan læse mere om forløbet og de enkelte step på www.rigsrevisionen.dk

I. Baggrund 2. Rigsrevisionen afgav i februar 2015 en beretning om forskningsmidler på hospitalerne. Be- retningen handlede om hospitalernes forvaltning af eksterne forskningsmidler. Baggrunden for undersøgelsen var, at der havde været en række artikler i pressen om uhensigtsmæssig forvaltning af eksterne forskningsmidler på flere af Region Hovedstadens hospitaler.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, kritiserede de skarpt hospitalernes forvaltning af eksterne forskningsmidler, som var udtryk for en særegen forvaltningskultur, hvor man ikke havde tilstrækkeligt fokus på at overholde gældende retningslinjer. Statsrevisorerne kritiserede, at regionernes tilsyn havde været helt utilstrækkeligt.

Statsrevisorerne havde særligt hæftet sig ved risikoen for, at de eksterne forskningsmidler ikke blev anvendt til formålet, og ved, at Statsforvaltningen havde udført et for passivt tilsyn med forvaltningen af forskningsmidlerne – selv i de tilfælde, hvor regionernes revisorer gen- tagne gange havde påpeget problemer med regionernes regnskabsforvaltning og forvaltning af forskningsmidler.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 8 - Afslutning af Rigsrevisionens undersøgelse af forvaltning af 2 forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -3 af 4

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på følgen- de punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes, Opfølgningspunkt Status når Statsrevisorerne på baggrund af indstilling fra Rigsrevi- 1. Statsforvaltningens tilsyn med forvaltning af Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne sionen vurderer, at myndighe- forskningsmidler. af 31. august 2015. dernes initiativer er tilfredsstil- 2. Regionernes retningslinjer for styringen af Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne lende. forskningsmidler. af 31. august 2015. 3. Regionernes arbejde med at sikre, at udgifterne Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne er dokumenteret, og at kontrollen følger op på, at af 9. januar 2017. retningslinjerne følges, så der sikres en fremtidig hensigtsmæssig forvaltning af eksterne forskningsmidler. 4. Hvilke initiativer regionerne vil iværksætte for at Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne sikre, at nye og gamle forskningsmidler ikke blan- af 9. januar 2017. des sammen, og at projekter ikke henstår inaktive over flere år. 5. Regionernes arbejde med at udarbejde et bereg- Behandles i dette notat. ningsgrundlag for opkrævning af overhead.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på det punkt, der ikke tidligere er afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II. Sundheds- og Ældreministeriets, Økonomi- og Indenrigsministeriets og regionernes initiativer 6. Vi gennemgår i det følgende regionernes initiativer i forhold til det udestående opfølgnings- punkt. Gennemgangen er baseret på brevveksling mellem Rigsrevisionen og Sundheds- og Ældreministeriet, som har indhentet svar fra Økonomi- og Indenrigsministeriet og Danske Regioner.

Beregningsgrundlag for opkrævning af overhead 7. Statsrevisorerne bemærkede, at hospitalerne ikke i tilstrækkelig grad adskilte omkostningerne til forskning fra omkostningerne til den almindelige drift. Regionerne og hospitalerne havde således ikke sikkerhed for, at relevante direkte og indirekte omkostninger blev dæk- ket. Derfor var der risiko for, at hospitalerne uretmæssigt finansierede forskning for private virksomheder med skatteborgerfinansierede driftsbevillinger.

8. Rigsrevisionen anbefalede i beretningen, at regionerne, Sundheds- og Ældreministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet sammen afklarer, hvordan det sikres, at hospitalerne opkræver et overhead, der er dækkende, i de forskningsprojekter, hvor det er relevant.

9. Det fremgik af Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse, at der blev nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af regionerne og Danske Regioner, som skulle udarbejde et ensartet beregningsgrundlag for de fremtidige regionale opkrævninger af overhead. Overheadet skal dække de indirekte omkostninger ved forskning for andre.

Arbejdsgruppen udarbejdede et beregningsgrundlag, der skulle sikre, at andelen af regionernes indirekte omkostninger blev opgjort ensartet. Det var arbejdsgruppens vurdering, at beregningerne ville være det bedst mulige grundlag for at tilvejebringe et retvisende billede af, hvilken overheadsats der burde fastsættes i regionerne. Beregningerne viste, at regionernes andel af indirekte omkostninger lå på 16-19 %. Årsagen til variationen kunne forkla- res ved forskelle i den måde, som hospitalerne er organiseret på.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 8 - Afslutning af Rigsrevisionens undersøgelse af forvaltning af forskningsmidler på hospitalerne 3 Bilag 1 - Side -4 af 4

Regionernes økonomidirektører besluttede i marts 2017, at regionerne for alle nye kontrakter skulle opkræve et overhead på 18 %. Regionerne har hver især fastsat en dato for, hvor- når den nye overheadsats træder i kraft for nye kontrakter. Ikrafttrædelsen sker i perioden 1. maj 2017 - 1. januar 2018.

10. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at regionerne har fastsat en overheadsats, der vil blive opkrævet af hospitalerne, når regionerne forsker for andre. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Lone Strøm

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018

Punkt nr. 8 - Afslutning af Rigsrevisionens undersøgelse af forvaltning af forskningsmidler på hospitalerne Bilag 2 - Side -1 af 15

Forretningsgang for: Controlling af projekter og investeringsregnskaber, opfølgning på indkøb og tværgående temakontroller

Forretningsgang nr. N.2. Oprettet dato 27.01.2015 Revideret dato Januar 2018 Gældende pr. Februar 2018

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018

Punkt nr. 8 - Afslutning af Rigsrevisionens undersøgelse af forvaltning af forskningsmidler på hospitalerne Bilag 2 - Side -2 af 15

Indhold

1. Indledning ...... 3 1.1 Formål ...... 3 1.2 Interessenter ...... 4 1.3 Ansvar generelt ...... 4 1.3.1 Den Sociale virksomhed ...... 4 1.4 Dokumentation ...... 5 2. Årsplan for controlling ...... 5 2.1 Controlling af projekter og investeringsregnskaber ...... 5 2.1.1 Overordnede generelle kontroller ...... 5 2.1.2 Stikprøvekontrol af projekter ...... 5 2.1.3 Stikprøvekontrol af projektregnskaber ...... 6 2.2 Opfølgning på indkøb ...... 6 2.3 Tværgående temakontroller ...... 6 3. Løbende controlling ...... 7 3.1 Controlling af projekter og investeringsregnskaber ...... 7 3.1.1 Overordnede generelle kontroller ...... 7 3.1.2 Udvælgelse af projekter til stikprøvekontrol ...... 7 3.1.3 Udvælgelse af bilag til stikprøvekontrol ...... 7 3.1.4 Hvad skal kontrolleres? ...... 8 3.1.5 Stikprøvevis kontrol af projektregnskaber ...... 8 3.2 Opfølgning på indkøb ...... 9 3.3 Tværgående temakontroller ...... 9 4. Ansvar ...... 9 5. Afrapportering af resultater ...... 10 6. Dialog med projektejer ...... 10 7. Budgetopfølgning ...... 10 8. Relaterede forretningsgange og brugervejledninger ...... 11

Bilag Bilag 1 – Skema til afrapportering af stikprøvekontrol (anvendes af DSV) Bilag 2 – Skema til dokumentation af stikprøvekontrol af projekter/bilag (anvendes af Finans/DSV) Bilag 3 – Skema til dokumentation af stikprøvekontrol af projektregnskaber (anvendes af Finans)

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018

Punkt nr. 8 - Afslutning af Rigsrevisionens undersøgelse af forvaltning af forskningsmidler på hospitalerne Bilag 2 - Side -3 af 15 1. Indledning 1.1 Formål

Formålet med controlling er at understøtte ledelsen mhp. at sikre:  En løbende korrekt økonomistyring.  Korrekt anvendelse af bevillinger/økonomiske midler.

Formålet med denne forretningsgang er at beskrive opgaver og ansvar forbundet med controlling i relation til:  Controlling af projekter og investeringsregnskaber.  Opfølgning på indkøb.  Tværgående temakontroller.

Controlling af projekter og investeringsregnskaber omfatter alle særskilt bevilgede projekter som fx1  Anlægs- og investeringsbevillinger / -projekter, fx. en tilbygning til et hospital.  Internt finansieret forskning fx ”fælles” forskningsmidler fra afdelingens/klinikkens forsk- ningspulje og eksternt finansieret forskning fx. midler tildelt fra private fonde.  Udviklingsprojekter vedtaget i Regionsrådet på det regionale område.  Øvrige eksternt finansierede aktiviteter / projekter, fx. midler tildelt fra statens Satspuljer og EU-midler til regional udvikling.

Bemærk: Opfølgning på indkøb kan omfatte samtlige af regionens indkøb (fx indkøb af konsulent- ydelser i regionen) og temakontroller kan omfatte alle typer af temaer (fx en ny organisering).

Det er enheden Finans og SAP i Center for Økonomi (i det følgende benævnt Finans), der har ansvaret for at udføre controlling i regionen. Jf. dog afsnit 1.3.1 vedrørende controlling i Den Sociale Virksomhed.

Det er obligatorisk at anvende skemaer i denne forretningsgang. Dvs.:  Skema til dokumentation af stikprøvekontrol af projekter/bilag (bilag 2).  Skema til dokumentation af stikprøvekontrol af projektregnskaber (bilag 3).

Forretningsgangen beskriver en ramme for kontrol og den udelukker derfor ikke andre kontrol- handlinger.

1 Kvalitetsfondsbyggeprojekterne er ikke omfattet af denne forretningsgang. Det skyldes, at alle disse projekter forventes at være overgået til udbetalingsanmodning omkring 1. kvartal 2018, hvorefter der vil være revisionspåtegnede regnskaber hvert kvartal og derudover vil projekterne foretage en kvartalsvis indrapportering til ministeriet om øvrige forhold så- som risici og fremdrift.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018

Punkt nr. 8 - Afslutning af Rigsrevisionens undersøgelse af forvaltning af forskningsmidler på hospitalerne Bilag 2 - Side -4 af 15 1.2 Interessenter

Interessenterne til denne forretningsgang er:  Hospitaler, virksomheder og koncerncentre.  Koncernregnskab, Center for Økonomi.

1.3 Ansvar generelt

Hospitaler/virksomheder/koncerncentre har indenfor eget ansvarsområde (budgetområde/firma- kode) ansvaret for at levere rettidige og korrekte grunddata til Koncernregnskab. Derudover har hospitaler/virksomheder/koncerncentre ansvaret for at fastlægge og foretage budgetopfølgning på projektniveau for at kunne foretage afrapporteringer til regionens kvartalsvise økonomirapporterin- ger. Endvidere ansvaret for, at sikre, at indkøb – så vidt muligt – foretages via økonomisystemet SAP.

Finans har ansvaret for at:  Udføre controlling i henhold til denne forretningsgang.  Revidere og opdatere nærværende forretningsgang efter behov og som minimum 1 gang årligt i juni måned.

1.3.1 Den Sociale virksomhed

Den Sociale Virksomhed (i det følgende benævnt DSV) varetager controlling indenfor egen firma- kode. DSV er ansvarlig for at foretage controlling i henhold til reglerne i denne forretningsgang.

DSV skal fremsende årsplan for controlling hvert år i januar måned. Jf. mere om årsplan i afsnit 2. Årsplanen skal godkendes af Finans.

DSV skal hvert kvartal afrapportere resultaterne af stikprøvekontrollen til Finans. Afrapporterings- skema er vedlagt som bilag 1.

DSV skal som dokumentation for gennemgangen af de enkelte stikprøver udfylde bilag 2. Kopi af de udfyldte bilag 2 sendes tilsvarende kvartalsvist til Finans.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018

Punkt nr. 8 - Afslutning af Rigsrevisionens undersøgelse af forvaltning af forskningsmidler på hospitalerne Bilag 2 - Side -5 af 15 1.4 Dokumentation

Al regnskabsdokumentation, såsom dokumentation for projektets stamdata og evt. efterfølgende korrespondance med bevillingsgiver, skal opbevares elektronisk. Dette gælder alle projekter, der igangsættes efter 1. januar 2018.

2. Årsplan for controlling

Finans udarbejder årsplaner for gennemførelse af controlling.

Årsplanen skal indeholde følgende områder:  Controlling af projekter og investeringsregnskaber (afsnit 2.1).  Opfølgning på indkøb (afsnit 2.2).  Tværgående temakontroller (afsnit 2.3).

Derudover skal årsplanen indeholde en plan for samtlige opgaver i controllerenheden, herunder angivelse af tovholdere på de enkelte opgaver.

Årsplanen skal godkendes af sektionschefen i sektionen Likviditet, Investeringer og Revision, der er placeret i Center for Økonomi. Efter godkendelse journaliseres årsplanen i Workzone.

2.1 Controlling af projekter og investeringsregnskaber 2.1.1 Overordnede generelle kontroller

Årsplanen skal indeholde en beskrivelse af overordnede generelle kontroller. Dvs.:  Merforbrug på projekter set i forholdet til budget (en overordnet vurdering).  Forskningsprojekter, der har været inaktive i mere end 12 måneder.

Det er hospitalerne/virksomhederne/koncerncentrene, der har ansvaret for at fastlægge og foretage budgetopfølgning på projektniveau for at kunne foretage afrapporteringer til regionens kvartalsvise økonomirapporteringer. Finans foretager opfølgning på et overordnet niveau og vil ved væsentlige afvigelser udvide opfølgningen.

2.1.2 Stikprøvekontrol af projekter

Koncernregnskab indhenter information hos de enkelte hospitaler/virksomheder/koncerncentre om de kan pege på eventuelle risikofyldte områder indenfor egne ansvarsområder. Finans vil sørge for, at eventuel info om udpegede risikoområder indarbejdes i årsplanerne.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018

Punkt nr. 8 - Afslutning af Rigsrevisionens undersøgelse af forvaltning af forskningsmidler på hospitalerne Bilag 2 - Side -6 af 15

Finans udarbejder hvert år en skabelon for, hvordan risikovurderingen skal foretages indenfor de enkelte firmakoder. Skabelonen baseres på tidligere års erfaringer samt på evt. info om risikofyldte områder, der er indhentet af Koncernregnskab.

2.1.3 Stikprøvekontrol af projektregnskaber

Ved udvælgelse af projektregnskaber til stikprøvekontrol skal der være fokus på væsentlighed set i forholdet til beløbsstørrelser. Derudover skal det sikres, at stikprøvetagningen på projektregnskaber baseres på en repræsentativ dækning af:  Hospitaler/virksomheder/koncerncentre.  De forskellige typer af projektregnskaber.

2.2 Opfølgning på indkøb

Der vil i år og de kommende år være en særlig stor fokus på køb foretaget udenom økonomisyste- met SAP. Det skyldes blandt andet en målsætning fra Finansministeriet og Danske Regioner om, at 95% af varekøb skal foretages igennem økonomisystemet inden 2020.

Der vil derudover også være et stort fokus på om køb kunne være foretaget uden, at reglerne om udbud er overholdt.

Endelig vil enkelte indkøbskategorier altid have en særlig interesse såsom fx konsulenter.

2.3 Tværgående temakontroller

Hvert år fastlægges et antal aktuelle tværgående temakontroller.

Som eksempel på, hvad der kan være relevant at udtage til temakontrol kan nævnes etablering af en ny enhed med en kompleks opgaveportefølje. I årsplanen for 2018 udtages netop håndteringen af investeringer i Center for Ejendomme, der blev etableret den 1. januar 2017.

Et andet eksempel på et relevant tema kunne være en opfølgning på forhold, der er konstateret i en Rigsrevisionsberetning eller forhold konstateret af regionens eksterne revision.

Hvis gennemgangen af et eller flere temaer kortlægger et større antal fejl og mangler så vil Finans – på baggrund af de identificerede fejl og mangler – overveje om det pågældende tema skal være et fast tema hvert år eller blot indgå som tema i en kortere årrække.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018

Punkt nr. 8 - Afslutning af Rigsrevisionens undersøgelse af forvaltning af forskningsmidler på hospitalerne Bilag 2 - Side -7 af 15 3. Løbende controlling 3.1 Controlling af projekter og investeringsregnskaber 3.1.1 Overordnede generelle kontroller

Finans foretager en opfølgning på nedenstående områder:

 Merforbrug på projekter set i forholdet til det korrigerede budget (Info om eventuelle væ- sentlige afvigelser mellem budget og forbrug sendes til hospitaler/virksomheder/koncerncentre, der også har ansvaret for at følge op på eventuelle væsentlige afvigelser).

 Forskningsprojekter, der har været inaktive i mere end 12 måneder (Info herom til Koncern- regnskab, der følger op på evt. inaktive projekter).

3.1.2 Udvælgelse af projekter til stikprøvekontrol

Udtagelsen af projekter foretages i henhold til årsplanen. Generelt gælder det ved udtagelse af projekter, at der foretages en væsentlighedsvurdering således, at projekter prioriteres særligt i forholdet til deres beløbsmæssige størrelse og efter en risikovurdering fx i forholdet til kompleksiteten af de enkelte projekttyper.

For projekter, hvor der findes fejl og mangler i forbindelse med kontrollen, gælder at de skal kontrolleres løbende, indtil forholdene i al væsentlighed er bragt i orden. Herefter kan de igen indgå i en normal årscyklus.

3.1.3 Udvælgelse af bilag til stikprøvekontrol

Når et projekt udtages til stikprøvekontrol foretages kontrol af projektets udgifter efter følgende kriterier:  Der udvælges 20 bilag.  Bilagene kan udvælges i en periode fx en måned.  Der udvælges flest bilag, der overstiger 10.000 kr. (de største beløb bør altid undersøges).  Der udvælges dernæst en mindre andel af bilag, der udgør mellem 5.000 kr. og 10.000 kr.  De enkelte bilag udvælges herefter ud fra bogføringsteksten sammenholdt med beløbet, herunder vil der være fokus på eventuelle runde beløb.

Der kontrolleres både udgifts- og indtægtsbilag.

Har man tidligere fundet væsentlige fejl og mangler på et område, skal Finans stikprøvevist efter- prøve om disse fejl er afhjulpet.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018

Punkt nr. 8 - Afslutning af Rigsrevisionens undersøgelse af forvaltning af forskningsmidler på hospitalerne Bilag 2 - Side -8 af 15

Stikprøvekontrollen vil blive nedsat, ud fra en væsentlighedsbetragtning, hvis en større andel af de økonomiske transaktioner vedrører abonnementslignende ydelser og andre sædvanlige og forud- sigelige ydelser såsom rengøring og husleje.

Stikprøvekontrol efter denne forretningsgang kan ikke udelades selvom der er tages stikprøver efter andre forretningsgange, herunder fx forretningsgang for stikprøvekontrol på særligt følsomme områder.

3.1.4 Hvad skal kontrolleres?

Det skal kontrolleres om bevillingen anvendes i overensstemmelse med reglerne i:  Kasse- og Regnskabsregulativ for Region Hovedstaden med bilag, herunder bilag om Ret- ningslinjer for administration af helt eller delvist eksternt finansierede projekter.  ”Værd at vide før du bruger Region H’s penge” med tilhørende bilag ”Råd og vejledninger”.  ”Henvisning til love, regler og politikker”.

Det betyder, at blandt andet følgende skal kontrolleres:  At bilagene er korrekt dokumenteret, attesteret og anvist.  Midlerne anvendes efter hensigten / formålet.  Bogføringen er ajour, og bevillingen forventes overholdt.

Som dokumentation for stikprøvekontrollen anvender Finans og DSV bilag 2 ”Skema til dokumentation af stikprøvekontrol af projekter/bilag”. Skemaet indeholder en minimumsliste over de forhold, der skal kontrolleres mv. Listen er derfor ikke udtømmende for de forhold som kan være relevante at kontrollere i forhold til det konkrete projekt.

3.1.5 Stikprøvevis kontrol af projektregnskaber

Formålet med den stikprøvevise kontrol af projektregnskaber er blandt andet at kontrollere om:  Regnskaberne vurderes som retvisende og fyldestgørende.  Midlerne er brugt til det rette formål.

Som dokumentation for stikprøvekontrollen anvender Finans bilag 3 ”Skema til dokumentation af stikprøvekontrol af projektregnskaber”. Skemaet indeholder en minimumsliste over de forhold der skal kontrolleres mv. Listen er derfor ikke udtømmende for de forhold som kan være relevante at kontrollere i forhold til det konkrete projekt.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018

Punkt nr. 8 - Afslutning af Rigsrevisionens undersøgelse af forvaltning af forskningsmidler på hospitalerne Bilag 2 - Side -9 af 15 3.2 Opfølgning på indkøb

Controlling foretages som følger:  Der foretages kvartalsvis opfølgning.  Udgangspunktet for opfølgningen er ”Kreditoromsætningsrapporten” i BW.  Opfølgningen foretages ved at udvælge stikprøver på de køb, der er foretaget udenom økonomisystemet SAP Det undersøges herefter om kreditoren i det pågældende køb ind- går i oversigt over regionens leverandører (Indkøb udtrækker oversigt over regionens leve- randører fra SAP’s Kontraktmodul).  Opfølgningen skal tilrettelægges på et detaljeret niveau dvs. på omkostningssteder såle- des, at firmakoderne har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger fremadrettet.  Opfølgningen udformes med trafiklys med henblik på at gøre indkøb udenom økonomisy- stemet SAP synligt samt synliggøre udviklingen hen over kvartalerne.  Opfølgningen skal sendes til høring i Indkøb med henblik på afklaring af eventuelle udestå- ender vedr. leverandører eller andet.  Efter opfølgningen har været i høring hos Indkøb sendes opfølgningen til økonomichefer og andre relevante interessenter.

3.3 Tværgående temakontroller

Årets tværgående temakontroller beskrives i årsplanerne.

4. Ansvar

Finans har følgende ansvarsområder:  Udarbejder årsplaner.  Udfører løbende controlling.  På baggrund af den udførte kontrol: Udarbejde en konklusion og tage beslutning om eventuelle afbødende/korrigerende handlinger.  Journaliserer kontrollen med angivelse af, hvilken periode kontrollen vedrører.  Følge op på projekter/områder, som tidligere har vist fejl/mangler ved en ny kontrol.

Koncernregnskab har følgende ansvarsområder:  Rette eventuelle fejl i bogføringen.  Følge op på inaktive projekter, herunder sørge for at afslutte projekter, når det er relevant.

Hospitaler/virksomheder/koncerncentre har følgende ansvarsområder:  Sikre, at eventuelle forhold som måtte blive påpeget i controllingen korrigeres/kommunike- res indenfor eget ansvarsområde.  Tilføje eventuelle manglende oplysninger i SAP (attestanten tilføjer eventuelle manglende oplysninger).  Sikre, at hospitalet/virksomheden/koncerncentret – så vidt muligt – foretager indkøb via SAP.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018

Punkt nr. 8 - Afslutning af Rigsrevisionens undersøgelse af forvaltning af forskningsmidler på hospitalerne Bilag 2 - Side -10 af 15 5. Afrapportering af resultater

Afvigelser, fejl og mangler skal altid afrapporteres.

Finans afrapporterer kritiske eller væsentlige forhold direkte til økonomicheferne og kan også ud fra en konkret vurdering vælge at afrapportere direkte til direktionen. Finans sørger samtidig for afrapportering til relevant ledelse i Koncernregnskab.

Mindre væsentlige fejl opsamles i Koncernregnskabs kvartalsvise afrapportering til økonomiche- ferne.

Finans afrapporterer eventuelle bemærkninger i relation til budget direkte til økonomicheferne (be- mærkninger vedrørende budget vil således ikke kunne indgå i kvartalsrapporteringen fra Koncern- regnskab).

6. Dialog med projektejer

Finans vil ved opstart af controllingen kontakte projektejerne og informere om, at deres projekt er udvalgt til controlling. Samtidig vil projektejeren skulle udfylde en erklæring om, at projektet gen- nemføres i overensstemmelse med regionens retningslinjer. Nedenstående punkter er de vigtigste:  Tilsagnsbrevet og andet regnskabsmateriale kan genfindes (elektronisk opbevaring gælder for alle projekter, der igangsættes efter 1. januar 2018).  Ledelsesmæssig godkendelse i henhold til reglerne (fx, at eventuel egenfinansiering er le- delsesgodkendt).  Særlige krav fra tilskudsgiver er opfyldt (fx krav om brug af statens takster).  Regionens regler for afholdelse af udgifter er overholdt (fx når det er relevant at anføre for- mål/anledning og deltagere).

Ved afslutning af controllingen informeres projektejeren om resultaterne af controllingen.

7. Budgetopfølgning

Hospitaler/virksomheder/koncerncentre har ansvaret for at fastlægge og foretage budgetopfølg- ning på projektniveau for at kunne foretage afrapporteringer til regionens kvartalsvise økonomirap- porteringer. Dette vil indgå i den controlling der udføres af Finans.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018

Punkt nr. 8 - Afslutning af Rigsrevisionens undersøgelse af forvaltning af forskningsmidler på hospitalerne Bilag 2 - Side -11 af 15 8. Relaterede forretningsgange og brugervejledninger

Kasse- og Regnskabsregulativ for Region Hovedstaden, herunder bilag om Retningslinjer for administration af helt eller delvist eksterne finansierede projekter.

”Værd at vide før du bruger Region H’s penge” med tilhørende bilag ”Råd og vejledninger”. ”Henvisning til love, regler og politikker”.

Brugervejledning: Oprettelse og ændring af Projekter og PSP’er - inkl. krav og muligheder i forbindelse med oprettelse af eksterne forskningsprojekter PSP.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018

Punkt nr. 8 - Afslutning af Rigsrevisionens undersøgelse af forvaltning af forskningsmidler på hospitalerne Bilag 2 - Side -12 af 15 Bilag 1 – Skema til afrapportering af stikprøvekontrol (anvendes af DSV)

Kontrol kvartal/år: Fx 1. kvartal 2018 Henvisning til journalnr. i Emne Beskrivelse Workzone eller lignende

Generelle oplysninger Antal projekter kontrolleret: Fx 10 projekter iht. årsplan.

Konklusion på stikprøvegennem- Fx konklusion om, at der ikke er fun- gangen: det generelle fejl og at eventuelle fejl/mangler er rettet.

Eventuelle generelle fejl, der skal Fx. Manglende oplysninger på bilag følges op: vedrørende repræsentation. Eventuelle øvrige kommentarer: Fx drøftelse af ledelsestilsyn på et kommende møde. Eventuelle spørgsmål til Finans: Dette bilag er journaliseret følgende sted:

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018

Punkt nr. 8 - Afslutning af Rigsrevisionens undersøgelse af forvaltning af forskningsmidler på hospitalerne Bilag 2 - Side -13 af 15 Bilag 2 – Skema til dokumentation af stikprøvekontrol af projekter/bilag (anvendes af Finans og DSV) Løbende kontrol: Gennemgang af projekter/bilag Bemærkning

PSP nummer i SAP:

Projektnavn:

Projektansvarlig:

Er regionens forretningsgange overholdt? Er regionens regler for brug af penge overholdt? Dvs. "Værd at vide før du bruger Region H’s penge” med det tilhørende bilag ”Råd og vejledninger”. Er de kontrollerede bilag attesteret og anvist korrekt i henhold til regionens regler herfor?

Håndtering af investeringer? Er der investeringer eller større indkøb, og hvis ja følger det så projektets formål, og er de korrekt regnskabsført (dvs. aktiver over 100.000 kr. indregnes i balancen og øvrige anskaffelser udgiftsføres i anskaffel- sesåret)?

Er tilskudsgivers krav overholdt? Er der bogført overhead (eksterne forskningsprojekter) på projektet i henhold til reglerne herfor? Er eventuelle særlige krav i tilsagnet om brug af særlige takster for overnatning og befordring etc. overholdt?

Er midlerne anvendt i overensstemmelse med bevillingen? Vurderes udgifter og indtægter relevante i forhold til projektets formål?

Bogføring: Vurderes bogføringen ajour?

Er der sket løbende registrering af løn på projektet? Er det sket betaling af direkte henførbare udgifter i projektet, som fx træk på fællesfunktioner i forbindelse med forskningsprojekter? Hvis ikke angives hvorfor? Er der sket en bruttoregistrering af indtægter og udgifter?

Er der sket en restanceføring i bogføringen? I så fald skal der foreligge dokumentation for, at udgiften/indtægten er på vej.

Budget: Overholdes bevillingen løbende? Er der risiko for at budgettet ikke forventes overholdt? Hvis bogføring ikke er ajour og / eller hvis budgettet ikke forventes overholdt angives hvordan forholdet er håndteret:

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018

Punkt nr. 8 - Afslutning af Rigsrevisionens undersøgelse af forvaltning af forskningsmidler på hospitalerne Bilag 2 - Side -14 af 15

Evt. øvrige forhold? Er der øvrige forhold som er undersøgt eller særskilt skal bemærkes?

Dette bilag er journaliseret følgende sted:

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018

Punkt nr. 8 - Afslutning af Rigsrevisionens undersøgelse af forvaltning af forskningsmidler på hospitalerne Bilag 2 - Side -15 af 15 Bilag 3 – Skema til dokumentation af stikprøvekontrol af projektregnskaber (anvendes af Finans)

Afsluttende kontrol: Gennemgang af projektregnskaber Bemærkning

PSP nummer i SAP:

Projektnavn:

Projektansvarlig:

Kan regnskabet afstemmes med udtræk fra økonomisystemet?

Er regnskabet sammentalt korrekt?

Er evt. egenfinansiering vist korrekt?

Er projektet omfattet af den særlige tilbagebetalingsregel vedrørende momsrefusionsordningen på 17,5 % (gælder ved eksterne tilskud til andet end forskning på hospitalsområde)? Og i så fald fremgår det af regnskabet?

Er eventuelle krav i tilsagnet om brug af særlige takster for overnatning og befordring mv. er overholdt?

Er der udarbejdet et tilstrækkeligt antal noter til regnskabet?

Er der udvist den nødvendige sparsommelighed ved indkøb og forbrug af bl.a.: rejser, repræsentation, mødeudgifter osv. i projektet (forvaltningsrevision)?

Er eventuelle uforbrugte midler håndteret korrekt? Er de tilbagebetalt til tilskudsgiver eller er der tilladelse til, at midlerne kan genanvendes?

Vurderes regnskabet som retvisende og fyldestgørende?

Dette bilag er journaliseret følgende sted:

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag 1 - Side -1 af 98

Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 HØRINGSUDGAVE 24. november 2017

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 2 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -2 af 98 Trafikplan 2017-2032, sammenfatning jernbane 2017-2032

Forord

Høj tilgængelighed giver sorte tal på bundlinjen for samfundet. Jo mindre trængsel, desto mindre spildtid. De nye teknologiske muligheder giver et mere fleksibelt valg af transportmiddel og kan understøtte en effektiv udnyttelse af det samlede transportnet. Jernbanen kan transportere mange mennesker effektivt, hurtigt og komfortabelt, og vil derfor være en vigtig del af fremtidens transportnet godt suppleret af delebiler og i samspil med førerløse biler.

Jernbanen drives i dag som offentlig servicetrafik, og dens samfundsmæssige værdi er derfor afgørende for jernbanens fremtid. Jernbanen står overfor en periode med nye udfordringer og store forandringer, men også nye muligheder for betjening og organisering. Signalprogrammet og elektrificering vil sammen med nyt materiel og baneanlæg som bl.a. København-Ringsted og Femern Bælt være med til at fortsætte udviklingen af jernbanen.

I sammenhæng med den øvrige kollektive trafik binder jernbanen Danmark sammen og sikrer mobiliteten i hele landet – både i storbyerne hvor befolkningstætheden og trængslen forventes at stige, og i de tyndt befolkede områder, hvor sektoren i mange år allerede har arbejdet aktivt med udvikling af omkostningsbesparende initiativer, der samtidig opretholder et tilfredsstillende trafikudbud.

Trafikplanen præsenterer de statslige initiativer på jernbanen og rammerne for trafikken. Trafikplanen giver et overblik over vedtagne projekter og den forventede udvikling i togbetjening og passagerprognoser på 5, 10 og 15 års sigte – helt ned på stationsniveau.

Trafikplanen udarbejdes med grundlag i lov om trafikselskaber. Formålet med trafikplanerne for den statslige jernbane og for den lokale kollektive trafik er at sikre en god sammenhæng i den kollektive trafik. Denne tredje udgave af statens trafikplan har derfor igen fokus på at opstille et fælles planlægningsgrundlag for trafikale overvejelser, som kan anvendes af alle aktører. Der er dog for denne udgave af trafikplanen usikkerheder om grundlaget, da der endnu ikke er endelig afklaring på Togfonden, landsdækkende planer for udbud af togtrafikken eller hvilket materiel, der er til rådighed i de forskellige planår.

Planen er udformet på baggrund af de forudsætninger, som er gældende medio november 2017. Der er ikke taget højde for den seneste udvikling ift. udrulningen af signalprogrammet og de afledte effekter heraf.

God læselyst!

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

November 2017

Lov om trafikselskaber ”§ 8. Transportministeren udarbejder mindst hvert fjerde år efter høring af trafikselskaberne og kommunerne en trafikplan for den jernbanetrafik, der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten. I planen redegøres for statens overvejelser, og statens prioriteringer fremlægges. Planen skal bl.a. indeholde oplysninger om politiske og økonomiske servicemålsætninger for den statslige offentlige servicetrafik samt en beskrivelse af besluttede statslige projekter og dispositioner, der berører kapaciteten på jernbanenettet og disses samspil med den eksisterende offentlige servicetrafik.

§ 9. Trafikselskabet udarbejder med udgangspunkt i den statslige trafikplan mindst hvert fjerde år en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik, der varetages af trafikselskabet.”

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag3 1 - SideTrafikplan -3 foraf den 98 statslige Trafikplan 2017-2032, sammenfatning jernbane 2017-2032

Indhold

Trafikplan 2017-2032, sammenfatning 4 Togbetjeningen i fremtiden 4 Fortsat passagervækst 6 Mere kapacitet på banen 7

Jernbanens fremtid og udvikling 8 Fremtiden for jernbanen 8 Passagerudviklingen 1996-2016 8 Togets attraktivitet 10

Passagerudviklingen de kommende år 12 Passagervækst frem til 2032 12 Hvor kommer væksten fra? 13 Rejsernes fordeling på banenettet 16

En mere effektiv jernbane 21 Rammer for trafikplanen 21 Prioriteringer i planlægningen 21 Fremtidig togbetjening 23 Køreplaner 32

Baneprojekter 34 Baneprojekter 2022 36 Baneprojekter 2027 43 Baneprojekter 2032 48 Undersøgelser ifm. Togfonden fase 2 48 Øvrige igangværende undersøgelser af baneprojekter 51 Nyere afsluttede undersøgelser 52

Hvem kører på banen? 57 Roller i den statslige trafik 57 Operatører på de statslige baner 57 Internationale rammer for den danske jernbane 60 Kapacitetstildeling på de statslige baner 60 Godstrafik på banen 60

Kapacitet på banen 63 Kapacitet på jernbanen 63 Punktlighed 65 Kapacitetsudnyttelse på fjernbanen 66 Kapacitet på S-banen 68

Bilag 1: Passagerudvikling pr. station 69

Bilag 2: Passagerudvikling pr. strækning 75

Bilag 3: Linjediagrammer 77

Bilag 4: Togbetjening pr. strækning 88

Bilag 5: Internationale rammer for den danske jernbane 90

Bilag 6: Metode til prognoseberegninger 92

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 4 BilagTrafikplan 1 - Side for den -4statslige af 98 Trafikplan 2017-2032, sammenfatning jernbane 2017-2032

Trafikplan 2017-2032, sammenfatning

Trafikplanen er en samlet, fagligt begrundet anbefaling til en effektiv udvikling i den statslige banetrafik i de kommende 15 år. Samtidig udgør Trafikplanen et fælles planlægningsgrundlag for den kollektive trafik i hele landet.

Toget er i dag rygraden i den kollektive trafik.  Robusthed: Afhængigheder i køreplanerne Samtidig er toget en vigtig del af et reduceres, så forsinkelser ikke spredes. sammenhængende transportsystem, hvor de Robustheden påvirkes også af antallet af enkelte transportmidler bør anvendes, hvor de tog på en strækning. giver mest samfundsmæssig værdi. For  Samlet økonomi: Antallet af tog afvejes i jernbanen er det særligt i og mellem de større forhold til belastningen på strækningen, og byområder, hvor der er store pendlerstrømme et samfundsøkonomisk og fagligt og trængsel på vejene. begrundet niveau. En effektiv jernbane handler også om Trafikplanen giver en samlet anbefaling til kvaliteten af togbetjeningen og samspillet udviklingen i den statslige banetrafik for tre med den øvrige kollektive trafik. Prisen for at planår på 5, 10 og 15 års sigt. køre i tog spiller også en rolle, men ligger udenfor trafikplanens rammer. Den foreslåede betjening er langsigtet, og der er derfor ikke indarbejdet anlægsperioder og Trafikplanen er et fælles sporspærringer ifm. planlagt sporarbejde. planlægningsgrundlag for trafikale overvejelser i den kollektive trafik. Den Der er heller ikke taget højde for udrulningen beskriver de besluttede projekter på af signalprogrammet, som først i planperioden jernbanen og den forventede udnyttelse heraf kan få betydning i forbindelse med den – samt effekterne for passagererne. nødvendige tilpasninger af materiellet til de nye signaler. Planen er udformet på baggrund Togbetjeningen i fremtiden af de i oktober 2017 gældende forudsætninger vedrørende implementering af det nye Grundlaget for trafikplanen er allerede signalsystem. besluttede projekter samt vedtaget politik og lovgivning, herunder indgåede Trafikplanen viser principielle køreplanforslag. trafikkontrakter. De faktiske køreplaner fastlægges af togoperatørerne indenfor rammerne af de I 2022 er betjeningen fastlagt med kontrakten gældende kontrakter. Hvor der er andre med DSB, og rammerne for genudbuddet af trafikkøbere på statens strækninger, som for trafikken i Midt- og Vestjylland som udstukket eksempel i Nordjylland, vil det være den med den politiske aftale om genudbuddet fra pågældende trafikkøber, der stiller kravene til foråret 2017. trafikomfanget.

Dagens materiel forudsættes anvendt i 2022 Forventet togbetjening 2022 suppleret med nye ellokomotiver. I 2022 forudsættes bl.a. følgende nye infrastruktur: Den nye bane København- I 2027 forudsættes en fornyelse og forenkling Ringsted, elektrificering til Næstved og af materielflåden, med hurtigt accelererende Kalundborg, bane til Aalborg lufthavn, materiel med god passagerkapacitet, metrocityring i København samt letbaner i svarende til DSBs materielstrategi. Aarhus og Odense.

Betjeningsomfanget er vurderet ud fra Større ændringer ift. i dag: passagerhensyn, robusthed og samlet  Fjerntog til Aalborg lufthavn. økonomi.  Hurtigere tog i landsdelstrafikken og på  Passagerhensyn: Der skal være hurtige og Sjælland pga. ny bane København- hyppige togforbindelser på de lange og Ringsted. mellemlange stræk samt de store pendlerstrømme.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag5 1 - SideTrafikplan -5 affor den98 statslige Trafikplan 2017-2032, sammenfatning jernbane 2017-2032

Figur 1. Besluttede baneprojekter med forventet åbningsår. Farven markerer det planår, hvor anlægget forventes fuldt udnyttet. Signalprogrammet er ikke illustreret.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 6 BilagTrafikplan 1 - Side for den -6statslige af 98 Trafikplan 2017-2032, sammenfatning jernbane 2017-2032

 Direkte tog Aarhus-Holstebro over  Kystbanen adskilles helt fra Gødstrup Øresundstrafikken og bindes sammen med den sjællandske regionaltrafik.  Ny forbindelse på Sjælland via ny bane: direkte tog Næstved-Køge-København.  Markant kortere rejsetider på Sydsjælland.  Dele af trafikken på Kystbanen adskilles fra  Forbedret betjening på Vestfyn; tog hver Øresundstrafikken time på alle stationer på Vestfyn.  Lokal drift af Lille Syd på Sjælland og lokal  Direkte tog Sønderjylland-København, hver drift af trafikken mellem Skørping og andet fra Sønderborg og hver andet fra Frederikshavn. Padborg. Nord-syd forbindelse i Jylland opnås ved skifte i Kolding. Der er ikke  Driftsudvidelse Esbjerg-Ribe og Herning- fjerntog over Femern. Holstebro. Foreslået togbetjening 2027 Foreslået togbetjening 2032 I 2027 forudsættes fuldt udbygget I 2032 er forbindelsen over Femern Bælt signalprogram, hastighedsopgradering åben, og der kan køre tog direkte fra Ringsted-Odense, elektrificering til Aalborg, ny København til Hamborg. Øvrig infrastruktur er bane over Vestfyn, Femern Bælt landanlæg, antaget at være som i 2027, da det kun er ny Storstrømsbro, letbane i Ring 3 ved Femern Bælt forbindelsen, der er truffet København – samt nyt togmateriel. endelig beslutning om. Der er en række yderligere projekter i støbeskeen, som kan Den nye infrastruktur foreslås udnyttet til at være i brug i 2032, hvis der træffes beslutning køre flere, hurtigere og mere punktlige tog i om dem de kommende år. landsdelstrafikken og i myldretidstrafikken på Sjælland. Ændringer i betjeningen fra 2027 til 2032  Det er i Trafikplanen forudsat at Fjerntrafikken styrkes ved en tostrenget København-Hamburg via strategi; dels hurtige tog på de lange stræk, Femernforbindelsen betjenes en gang i dels flere stop i centrale knudepunkter og timen, nogen timer med regionaltog, andre pendlerbyer, i stil med dagens IC- og Lyntog. timer med fjerntog. Den konkrete form og omfanget af passagertrafik via Femern Derudover foreslås en større adskillelse af Bæltforbindelsen er ikke endelig afklaret. regional- og fjerntogstrafik, og en øget brug af lokal betjening, der hvor det giver mening og  Aarhus får et tog hver anden time til kan skabe større punktlighed. Padborg med gode skifteforbindelser i Kolding. Større ændringer fra 2022 til 2027  Flere og hurtigere tog i landsdelstrafikken S-tog og mellem Odense og København. Odense Omfanget af S-togsbetjeningen vil stort set bliver knudepunkt med seks tog i timen til være uændret i forhold til dagens situation – København. plus betjening af de nye stationer; Køge Nord, Favrholm (Hillerød Syd) og Vinge.  Aalborg Lufthavn foreslås betjent med to lokaltog fra Hobro og et regionaltog fra Derudover åbner Metrocityringen, og Aarhus. Den lokale betjening nord for metroforbindelserne til Nordhavn og Sydhavn, Limfjorden starter dermed i Aalborg, og der skaber helt nye og bedre muligheder for der er ingen fjerntog nord for Aalborg. Der at komme til og fra til S-toget. er eet fjerntog og eet regionaltog til Aalborg i timen.  Forbindelse til København fra Struer og Fortsat passagervækst Herning hver time med gode skifteforbindelser i Vejle. Togenes passagertal vokser, og aldrig før har danskerne kørt så meget med tog. De seneste  Direkte tog til Københavns Lufthavn fra 20 år er passagertrafikken – målt i personkm både Aarhus og Esbjerg, via København H. – vokset med 35%.  To eksisterende tog fra Sjælland omlægges til at køre til Københavns Lufthavn via Ny Den forventede vækst er helt overvejende Ellebjerg i stedet for til København H. effekten af forbedringer af togbetjeningen. Vækst på jernbanen kommer ikke af sig selv.  Borup og Viby Sjælland betjenes af tog som kører København – Odense. Væksten hænger nøje sammen med forbedringer i togbetjeningen på baggrund af

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag7 1 - SideTrafikplan -7 affor de98n statslige jernbane 2017-2032

store infrastrukturinvesteringer. De store Mere kapacitet på banen forbedringer har hver gang givet trafikspring, dvs. en vækst der på én gang flytter Kapaciteten på jernbanen afhænger først og passagertallet til et nyt og højere niveau i fremmest af infrastrukturen – antal spor – årene efter. Her kan nævnes Storebæltsbroen men også af betjeningsmønsteret og krav til og Øresundsbron. punktlighed, samt trafikafviklingen.Det danske jernbanenet er i dag et af de mest trafikerede Med de investeringer i jernbanen der er i Europa med meget blandet trafik. planlagt på skrivetidspunktet, de indgåede trafikkontrakter, og forslagene til togbetjening Mange statslige banestrækninger har høj præsenteret i trafikplanen, forventes kapacitetsudnyttelse. jernbanens transportarbejde at stige med 29% frem til 2032. Det er en gennemsnitlig Med den nye bane København-Ringsted og årlig vækst på knap 1,7%. evt. en ny bane over Vestfyn forbedres kapaciteten. Der vil dog fortsat være Tabel 1. Vækst i transportarbejdet 2022- 2032 flaskehalse i Østjylland og ved Odense, Aarhus og Esbjerg. Vækst ift. 2015 Mio. personkm 2022 2027 2032 Herudover er der særlige kapacitetsmæssige Øst for Storebælt 15% 26% 31% problemstillinger i hovedstadsområdet: Vest for Storebælt 2% 10% 11% Over Storebælt* 26% 52% 53%  København H S-tog 4% 4% 4% Over Øresund 16% 44% 48%  Øresundsbanens spor- og perronkapacitet Øvrig international 13% -13% 31%  Københavns Lufthavn I alt 13% 25% 29%  Den enkeltsporede strækning mellem Køge Øvrig international trafik har et lidt anderledes og Køge N mønster end de øvrige, hvilket skyldes Femern Bæltforbindelsen – der er i 2027 ikke tog over Femern Bælt, mens der i 2032 er en fast forbindelse.

Mål og visioner for den kollektive trafik

Ønskerne til jernbanen er, at den skal være moderne, effektiv og kundeorienteret. Jernbanen skal levere hurtig og pålidelig transport til rimelige priser mellem landsdelene, bidrage til at sikre mobiliteten i de større byer og tilbyde transport i de mindre befolkede områder.

Regeringen foreslår en modernisering af jernbanesektoren som et skridt på vejen til at nå en fremtidssikret jernbane. Det indebærer øget brug af udbud og en øget markedsorientering i togtrafikken, fx med øget brug af prisdifferentiering og en modernisering af arbejdsvilkårene i sektoren.

I 2009 indgik et bredt flertal i Folketinget aftale om en grøn transportpolitik, og i 2013 oprettede den daværende regering (S, SF, R), DF og Enhedslisten Togfonden DK, baseret på det forventede provenu fra harmonisering af beskatning i Nordsøen, og indgik Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK i januar 2014. Aftalen finansierede bl.a. timemodellen på jernbanen Odense-Aalborg og var dermed en realisering af den fulde timemodel.

Med regeringsskiftet i 2015 blev det besluttet at foretage et serviceeftersyn af Togfonden DK i lyset af de faldende oliepriser. Regeringens forslag til tilpasning af Togfonden er indarbejdet på finansloven for 2017, hvilket svarer til første fase af Togfonden undtagen en bane over Vestfyn og hastighedsopgradering Fredericia-Hobro samt anden etape af hastighedsopgraderingen Hobro-Aalborg. Den 7. september 2017 indgik Togfonds-forligspartierne en aftale om de resterende projekter i fase 1.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 8 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -8 af 98 Jernbanens fremtid og udvikling jernbane 2017-2032

Jernbanens fremtid og udvikling

Toget er rygraden i den kollektive trafik, og en vigtig del af et effektivt, sammenhængende transportsystem. Investeringer i tog og baner vil gøre toget endnu stærkere i fremtiden til fordel for mobiliteten. En fortsat effektiv udvikling af jernbanen afhænger af en lang række forhold.

Fremtiden for jernbanen Passagerudviklingen 1996-2016 En effektiv jernbane og en god infrastruktur bidrager til den samlede mobilitet i Togtransporten er samlet set vokset med 35% samfundet, som er vigtig for vækst og de seneste 20 år – målt i personkm. I samme udvikling. Jernbanen løser en vigtig periode har der været en tilsvarende vækst i samfundsopgave, som er med til at sikre at togbetjeningen målt i togkm. pendlerne kan komme på arbejde, at erhvervsrejsende og fritidsrejsende kan Godt for samfundsøkonomien komme rundt i landet, og virksomheder kan få Øget brug af kollektiv trafik har en række dækket deres behov for transport af varer og positive samfundsøkonomiske effekter, fordi gods. det reducerer trængsel, støj, forurening, bilulykker mv. Teknologiske forandringer sker hurtigere end

nogensinde før, og der tales bl.a. meget om I 2017 har COWI – efter norsk forbillede – førerløse biler som fremtidens transport. Og gennemført en analyse af den de kan meget vel vise sig at blive en vigtig del samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik. af fremtidens trafikbillede. Analysen viser, at særligt øget trængsel er så dyrt for samfundet, at der vil være et Men især i byerne er pladsen og samfundsøkonomisk tab på 0,9-3 mia. kr. hvis vejkapaciteten begrænset, og cyklen og den 10-33% af passagerne i den kollektive trafik i kollektive trafik – især toget – bruger mindre stedet vælger bilen. plads end bilen. Mellem de større byer kan toget tilbyde hurtig transport, helt ind til Togbetjeningen og de store projekter centrum af byerne. Overordnet set hænger væksten i togtrafikken sammen med forbedret betjening, dvs. Men toget skal samtidig ses som en vigtig brik udvidelser i trafikken, kortere rejsetider, nye i et fleksibelt, sammenhængende rejserelationer. Men også takststrategier, transportsystem, hvor tog, busser, cykler, komfortforbedringer, Rejsekortet, og lettere biler og fly tilsammen udgør et tilgængelig information om rejsen på sammenhængende transportsystem, hvor der Rejseplanen. kombineres på kryds og tværs efter behov og der er synergi mellem transportformerne. En lang række forhold, som ikke er direkte relateret til togbetjeningen, har også Netop samspillet mellem transportformerne indflydelse på toganvendelsen. Det gælder kan vise sig at få større betydning i fremtiden ikke mindst baggrundsforhold som udviklingen – i takt med at deleøkonomien måske vinder i befolkning, arbejdspladser og bilrådighed og frem og folk finder på nye, fleksible måder at adfærdsændringer med fx længere transportere sig på. Mere behovsstyret adfærd pendlerafstande. Dertil kommer et ændret fremfor altid at køre i bil eller i tog. Den ene konkurrenceforhold til bil og fjernbusser, som dag tager man måske cyklen og toget, den bl.a. påvirkes af udviklingen i prisforholdet og næste dag lejer man en bil. Den måde at øget trængsel på vejnettet. tænke transport på kaldes også Mobility as a Service (MaaS). Etableringen af Storebæltsforbindelsen (1997) og Øresundsbron (2000) har haft størst Kollektiv trafik har også en positiv effekt på betydning, og kan forklare over halvdelen af vejtrafikken, idet flere passagerer i den væksten. Store infrastrukturprojekter som de kollektive trafik letter presset fra vejene og to broer giver mulighed for at udvide dermed bidrager til bedre mobilitet. togbetjeningen, forkorte rejsetiden og betjene helt nye rejserelationer.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag9 1 - SideTrafikplan -9 foraf den 98 statslige Jernbanens fremtid og udvikling jernbane 2017-2032

Figur 2. Udvikling i togtrafik og personkm fra 1996 til 2016 (indeks 1996=100)

Øvrige forbedringer i infrastrukturen forklarer Øst-vest trafikken er vokset på hverdage, en stor del af resten af væksten. Bl.a. men gået tilbage i weekender. Det viser, at dobbeltspor på Frederikssundsbanen, toget fortsat står stærkt i pendler- og forbedringer på Svendborgbanen, nærbaner i erhvervstrafikken, men taber terræn til Aarhus og Aalborg, nye stationer - og ikke fjernbusser på fritidsture, hvor priserne spiller mindst løbende køreplanforbedringer. en stor rolle.

Udviklingen kort fortalt Figur 3. Udviklingen i antal rejser øst-vest S-tog har i de senere år vendt mange års stagnation, og ligger nu 13 % højere end i 1996. Væksten skyldes i høj grad indførelse af gratis cykelmedtagning i 2010 muliggjort af den store kapacitet i de nye S-tog.

Dertil kommer etablering af Ringbanen, bedre køreplaner samt rabattiltag som off-peak. Trængsel og befolkningsvækst i de centrale dele af hovedstadsområdet har også bidraget til væksten.

Regionaltrafikken både øst og vest for Storebælt er vokset stabilt de seneste 20 år. Øresundstrafikken er målt i rejser over Sundet Især vest for Storebælt, hvor væksten har vokset vedvarende frem til 2015, men har været næsten 30%. Det skyldes ikke mindst oplevet et fald i 2016 og ind i 2017 som følge en løbende forbedring af togbetjeningen af ID- og grænsekontrollen mellem Danmark kombineret med voksende pendlingsafstande. og Sverige. Væksten er dog ikke slået Øst for Storebælt er regionaltrafikken vokset tilsvarende igennem på transportarbejdet. Det med 20%. skyldes faldende rejseafstand på statens banestrækning, som følge af omstigninger til I øst-vest trafikken er passagertallet – efter metroen i Kastrup siden 2007. mange års fremgang – faldet lidt de senere år. Det kan bl.a. skyldes, at der har været en Den øvrige internationale trafik har haft svag del sporarbejde. Men det skyldes formentlig tilbagegang i de seneste 20 år. også den stigende konkurrence fra fjernbusserne, som efter at have ligget konstant i flere år, har oplevet et væsentligt stigende passagertal: fra 2013 til 2016 er andelen af fjernbusrejsende i den kollektive øst-vesttrafik steget fra 4% til 13%.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 10 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -10 af 98 Jernbanens fremtid og udvikling jernbane 2017-2032

Figur 4. Udvikling i personkm på statsbanerne fra vælger 21% toget, hvis arbejdspladsen ligger 1996 til 2016 (mio. personkm) indenfor 500 meter fra en station, mens kun 6% vælger toget, hvis der er 1-2 km fra stationen til arbejdspladsen.

Uden for Hovedstadsområdet er niveauet væsentlig lavere, men der er stadig forskel på togandelen mellem stationsnære og ikke stationsnære lokaliteter.

Stationsnærhedsprincippet blev i 1989 en del af regionplanen for Hovedstadsområdet, den såkaldte Fingerplan fra 1948. Målet var at gøre en ende på årtiers bilorienteret byudvikling i de københavnske omegnskommuner. Princippet har nu i næsten 30 år været rygraden i Fingerplanens Togets attraktivitet retningslinjer for lokalisering af især større kontorbyggerier. En lang række forhold har betydning for hvor godt toget opfylder danskernes Figur 5. Stationsnært byggeri i Aarhus transportbehov. Det handler bl.a. om kvaliteten af togbetjeningen, byplanlægning og samspillet med den øvrige kollektive trafik.

Grundproduktet skal være i orden Først og fremmest skal grundproduktet være velfungerende. Toget skal være til at regne med, det skal være hurtigt og komfortabelt – og til at betale. Statens virkemidler er investeringer i infrastruktur, takststrategier og trafikkontrakter med operatørerne. Mange store kontorbygninger lokaliseres Men passagererne prioriterer ikke de samme imidlertid fortsat langt fra stationerne på det ting lige højt. Forskellige passagergrupper overordnede banenet (S-tog, metro, regional- reagerer forskelligt på ændringer i billetpris, og Øresundstog). frekvens og rejsetid. Pendlere vil have mange tog i timen, fritidsrejsende vil have kort Figur 6. Effekten af stationsnærhed. rejsetid og billige billetter.

Pendlerne er generelt de mindst følsomme overfor ændringer i rejsetid og pris, muligvis pga. faktorer som parkeringsforhold og trængsel. Fritidsrejsende er de mest følsomme. De lange rejser, især rejserne over Storebælt, er meget prisfølsomme. Det er fordi størstedelen af de lange rejser er fritidsrejser.

Passagerernes følsomhed overfor ændringer i frekvensen er størst, hvis frekvensen i forvejen er lav såsom 1 afgang pr. time eller

endnu mindre. Frekvensen spiller desuden en større rolle ved korte rejser end for længere. Det gælder i særlig grad i de københavnske omegnskommuner, hvor kun 30% af det Stationsnærhed er afgørende samlede nybyggede etageareal i perioden fra Placering af store rejsemål tæt på stationer er 2000 til 2015 er opført inden for 600 m fra helt afgørende for, hvor mange der vælger nærmeste station. Og det har store negative toget. konsekvenser for togets konkurrenceevne i forhold til bilen. Stationsnærhedseffekten er størst til arbejdspladser i Hovedstadsområdet; her

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag11 1 - SideTrafikplan -11 for afden statslige98 Jernbanens fremtid og udvikling jernbane 2017-2032

Som det er i dag, er der store regionale På 14% af alle kollektive ture anvendes både forskelle på togandelen. Øst for Storebælt er bus og tog. 27% er ”rene” togture, hvor man togandelen 12%, mens den vest for Storebælt kommer til og fra til fods, på cykel eller i bil. kun er 4%. Hovedparten af de kollektive ture er ”rene” busture, som udgør 59%. Langt de fleste går Figur 7. Togets markedsandel i forskellige både til og fra busstoppestedet. rejserelationer. Kilde: TU 2011-2016. Typisk anvendes bussen kun i den ene ende af togrejsen. De fleste vælger at gå eller cykle Total fra bopælen til stationen, bl.a. fordi det er Over mere besværligt og tidskrævende at Storebælt koordinere bus og tog i begge ender af Vest for togrejsen. Storebælt Øst for Figur 9. Fra toget kan man let se om bussen er Storebælt kommet, her Esbjerg Station

0% 25% 50% 75% 100% Tog Bus Cykel/gang Bil Andet

Toget står ikke alene Tog og busser udgør et sammenhængende net og anvendes ofte i kombination.

Figur 8. Fordeling af kollektive ture. Kilde: TU 2011-2016.

De mange kombinationsrejser understreger vigtigheden af et sammenhængende kollektivt net. Fremover kan man forestille sig, at toget indgår i kombinationsrejser med fx delebiler og måske selvkørende biler, der ikke behøver at blive parkeret ved stationen.

Ny Rejseplan – Minrejseplan – i Nordjylland med både privat og offentlig transport Rejseplanen A/S har i samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab udviklet en ny multimodal app – MinRejseplan – som både giver kunden overblik rejsen fra A til B med bus, tog, Flextur og Plustur, men også inkluderer private transportformer som delebil, taxa, samkørsel, færger mm. Projektet er støttet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med 4,9 mio. kr. fra puljen til forbedring af den kollektive trafik i yderområderne. Udover at vise rejseforslag vil MinRejseplan også indeholde prisinformation om de forskellige transportformer, der indgår i rejsen, ikke bare for bus og tog, men også for andre aktørers transporttilbud. Bestilling og betaling af rejser vil foregå på de individuelle partneres websites eller via eksterne portaler.

MinRejseplan udvikles som en skalerbar løsning, der i første omgang implementeres som et pilotprojekt i Nordjylland for at øge mobiliteten i landdistrikterne. Herefter vil erfaringer, resultater og anbefalinger blive videregivet og drøftet i Rejseplanens ejerkreds med henblik på at videreføre gode erfaringer nationalt. Der vil senere være mulighed for at integrere andre områder f.eks. delebiler, færger indenrigsfly, biludlejningsbranchen m.v.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 12 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -12 af 98 Passagerudviklingen de kommende år jernbane 2017-2032

Passagerudviklingen de kommende år

Togenes passagertal forventes at vokse med omkring 20% frem til 2032. Væksten i fremtiden kommer ikke af sig selv, men er resultatet af investeringer i jernbanen.

Passagerudviklingen afhænger af den udvikling, der går meget stærkt i disse år. konkrete køreplan, som igen afhænger af Udviklingen i togtransporten afhænger af infrastrukturen. De foreslåede køreplaner og konkurrenceforholdet til de andre beskrivelser af baneprojekterne de kommende transportformer og af samfundsudviklingen i år, findes i de to efterfølgende kapitler En øvrigt, herunder hvordan vi planlægger vores mere effektiv jernbane og Baneprojekter. byer: togorienteret eller bilorienteret. Det handler om udnyttelsen af pladsen i byerne, Passagervækst frem til 2032 og om byernes befolkningsvækst derfor sker spredt eller mere tæt. Persontrafikken på det statslige banenet – målt i personkm – forventes at vokse med Der forventes store regionale forskelle i 29% fra 2015 til 2032. Det er en passagerudviklingen. Den største vækst gennemsnitlig årlig vækst på knap 1,7%. ventes på rejser over Storebælt og Øresund, mens S-togstrafikken stort set ikke forventes Det er lidt lavere end den vækst der har at vokse. Regionaltrafikken øst for Storebælt været fra 1996 til 2013, som har været på 1,9 forventes at vokse væsentligt mere end vest % om året. I perioden mellem 2013 og 2015 for Storebælt. er der sket et fald særligt som følge af omfattende sporarbejder i perioden. Passagerprognosen er udarbejdet på basis af passagertal for 2015 tillagt en relativ vækst I absolutte tal forventes togtrafikken at vokse fra den seneste version af Landstrafikmodellen fra 6,3 mia. til 8 mia. personkm i perioden (version 1.2). Metoden er nærmere beskrevet 2015-2032. Men usikkerheden er naturligvis i bilag 6. betydelig, også givet den teknologiske

Tabel 2. Udvikling i årligt antal rejser ift. 2015

Vækst ift. 2015 Antal rejser (mio.) 2015 2022 2027 2032 2022 2027 2032 Øst for Storebælt 40,9 42,8 49,3 50,6 5% 21% 24% Vest for Storebælt 23,5 22,7 24,2 24,5 -3% 3% 4% Øst-vest* 8,3 9,8 11,8 11,9 18% 42% 43% S-tog 114,1 107,0 110,2 111,5 -6% -3% -2% Over Øresund 11,9 14,0 16,8 17,1 17% 41% 43% Øvrig international 1,1 1,2 0,8 1,5 11% -29% 35% I alt 191,4 188,3 203,7 207,2 -2% 6% 8%

* Indeholder kun interne rejser i Danmark, og ikke rejser med start eller slut i udlandet. Disse rejser findes i segmentet ’øvrig international’. På kortene senere i kapitlet er alle rejser, der benytter Storebælt, dvs. både nationale og internationale, illustreret. Note: Det skal bemærkes, at for kombinerede rejser, der inkluderer S-tog og Øresund, indgår hver rejse i flere segmenter i tabellen. Derfor er linjen ’i alt’ ikke lig med summen af segmenterne. For eksempel vil en rejse fra Hillerød til Odense tælle med både som en S-togsrejse (Hillerød-Kbh), og en rejse over Storebælt i fjern/regionaltrafikken (Kbh-Odense).

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag13 1 - SideTrafikplan -13 for afden statslige98 Passagerudviklingen de kommende år jernbane 2017-2032

Tabel 3. Udvikling i årligt transportarbejde på de statslige baner ift. 2015

Vækst ift. 2015 Mio. personkm 2015 2022 2027 2032 2022 2027 2032 Øst for Storebælt 1.480 1.700 1.860 1.940 15% 26% 31% Vest for Storebælt 1.230 1.250 1.350 1.370 2% 10% 11% Øst-vest* 1.820 2.290 2.770 2.790 26% 52% 53% S-tog 1.340 1.390 1.390 1.400 4% 4% 4% Over Øresund 250 290 360 370 16% 44% 48% Øvrig international 160 180 140 210 13% -13% 31% I alt 6.280 7.100 7.870 8.080 13% 25% 29%

* Indeholder kun interne rejser i Danmark, og ikke rejser med start eller slut i udlandet. Disse rejser findes i segmentet ’øvrig international’.

Hvor kommer væksten fra? Udover de store projekter er der også Langt størstedelen af den forventede vækst betydelige afledte effekter af nye metro- og skyldes forbedringer af togbetjeningen, der letbaneprojekter. Den positive effekt er flere bliver mulig i kølvandet på en række store rejser på statsbanerne, når metro/letbane gør forbedringer af infrastrukturen. Især tre det nemmere og hurtigere og komme til og fra tog på de statslige baner. projekter er afgørende for at kunne forbedre togbetjeningen; den nye bane København- Ringsted, en evt. hastighedsopgradering Den negative effekt på statsbanerne er Ringsted-Odense og den evt. nye bane over overflytning af rejser fra de statslige baner til Vestfyn. metro/letbane. Samlet set er effekten på statsbanerne positiv, bl.a. fordi den ”direkte En mindre del af væksten skyldes ændringer i konkurrence” mellem de lokale og statslige togsystemer er begrænset. togbetjeningen, som ikke er direkte afledt af de store infrastrukturinvesteringer. Det handler om at bruge den eksisterende Øst-vest infrastruktur, så den passer bedst muligt til Transportarbejdet på rejser over Storebælt passagerernes behov ved fx at give forventes at stige med 53% i perioden 2015- passagererne nye rejsemuligheder. 2032.

Kun en lille del af væksten kommer fra den Den nye bane København-Ringsted, såkaldte ”baggrundsvækst”, dvs. Vestfynbanen samt hastighedsopgraderingen befolkningsvækst mv. Baggrundsvæksten er Ringsted-Odense giver mulighed for at kun 0,25% pr. år, svarende til en femtedel del forbedre togbetjeningen markant. Særligt for af den samlede vækst på omkring 1,8 mia. de lange rejser mellem øst og vest, hvilket personkm frem til 2032. giver stor vækst i transportarbejdet.

Tabel 4. Effekter på det samlede transportarbejde af Den nye bane København-Ringsted vil udvalgte projekter sammen med højere hastighed Ringsted- Odense gøre det muligt at rejse mellem Projekteffekt (mio. personkm) København og Odense på lige under 1 time. Ny, hurtigere bane København-Ringsted 550 Højere hastighed Hobro-Aalborg 20 Størst betydning har den nye bane Bedre metro giver flere togrejser 30 København-Ringsted, og den nye bane over Overflytning til den nye letbane i Ring 3 -2 Vestfyn. Derfor er væksten størst i Øst-Vest Nye signaler giver bedre køreplaner 70 segmentet, nationale rejser over Storebælt, Højere hastighed Ringsted-Odense 190 da disse projekter har størst indflydelse for Ny og hurtigere bane over Vestfyn 320 Øst-Vest segmentet. I alt 1178 Det skal også bemærkes. at de lange rejser er meget prisfølsomme. I LTM er det antaget, at taksterne for Øst-Vest rejser ikke udvikler sig

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 14 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -14 af 98 Passagerudviklingen de kommende år jernbane 2017-2032

i reale priser, men følger udviklingen i Betjeningsforslagene i trafikplanen ventes nettoprisindekset, mens de andre rejser også at bidrage med passagervækst øst for antages at udnytte takstloftet fuldt ud og Storebælt, fx er der et stort potentiale i at dermed også stiger i reale priser (en stigning køre tog direkte til Københavns Lufthavn på ca. 10 % i reale priser fra 2017 til 2032). udenom København H. Dette har også betydning for prognoseberegningerne.1 Vest for Storebælt Regionaltrafikken vest for Storebælt forventes Vestfynbanen vil øge kapaciteten betydeligt i at stige med 11% personkm i perioden 2015- landsdelstrafikken, og dermed muliggøre nye 2032. togsystemer og højere hastighed. Robustheden forbedres også. Den evt. nye bane over Vestfyn får den største betydning, og ventes at medføre en Alle tre projekter bidrager væsentligt til den vækst på 40 mio. personkm i trafikken vest store vækst i øst-vestrafikken. Den nye bane for Storebælt. Naturligvis kun hvis den nye København-Ringsted med 400 mio. personkm, infrastruktur udnyttes til at forbedre den Vestfynbanen med 280 mio. personkm, og regionale togbetjening på Vestfyn, som hastighedsopgraderingen Ringsted-Odense foreslået i trafikplanen. med 190 mio. personkm. Naturligvis forudsat at projekterne udnyttes optimalt til at Hastighedsopgraderingen mellem Hobro og forbedre betjeningen. Aalborg får også stor betydning for trafikken vest for Storebælt. Den højere hastighed Øst for Storebælt ventes at medføre en vækst på 20 mio. Regionaltrafikken øst for Storebælt forventes personkm. at stige med 28% personkm fra 2015-2032. De øvrige forbedringer i infrastrukturen i Forbedringer som følge af den nye bane Jylland og på Fyn ventes tilsammen at København-Ringsted bidrager til langt medføre en vækst i transportarbejdet på ca. størstedelen af væksten i den sjællandske 50 mio. personkm vest for Storebælt. regionaltrafik. Forbedringerne omfatter den nye bane til Aalborg Lufthavn, afsmittende effekter fra Banen giver den sjællandske regionaltrafik et letbanerne i Odense og Aarhus, stort løft, og forventes at bidrage med en betjeningsudvidelse mellem Esbjerg og Ribe vækst på 150 mio. personkm om året i samt videreførelse af toget mellem Aarhus og trafikken øst for Storebælt. Herning til Holstebro. De to nye stationer – Jerne ved Esbjerg og Gødstrup ved Herning – En væsentlig årsag til væksten er, at der bidrager også til væksten vest for Storebælt. åbnes et nyt togsystem mellem København og Næstved via den nye bane København- Men der kommer også vækst uden ny Ringsted. Det giver en mærkbar forbedret infrastruktur. Den ændrede betjening i trafikbetjening af Sydsjælland. Den nye bane Nordjylland – herunder til Aalborg Lufthavn – betyder også, at en del S-togsrejser forventes at give flere passagerer, fordi den overflyttes fra Køge Bugt-banen. foreslåede togbetjening passer bedre til rejsemønstrene i Nordjylland. Nordjyske Hastighedsopgraderingen Ringsted-Odense Jernbaners kørsel på de statslige baner, tæller bidrager også til væksten i regionaltrafikken med i opgørelserne af passagerer på de øst for Storebælt. Det samme gør statslige baner. opgraderingerne af banen til Nykøbing F og den nye Storstrømsbro. Grenåbanen overgik i 2016 fra at være en del af statsbanenettet til at være en del af Aarhus Desuden forventes det, at udbygningen af Letbane. På Grenåbanen køres 3-4% af metroen vil give en afsmittende virkning på regionaltrafikken vest for Storebælt. Så hvis 30 mio. ekstra personkm i den sjællandske Grenåbanen fortsat var en del af regionaltrafik.

1 Dette kan også begrundes med at der er flere og flere og 2015 som indeholder billetsalg fra ROSA kilden viser DSB-billetter der sælges som rabat-billetter (DSB Orange), det sig rent faktisk at taksterne for øst-vest segmentet kun for at tage konkurrencen op med fjernbusser. Ved at er steget med 6,8 % og som lige præcis også er sammenligne øst-vest OD-par i DSB’s F&R OD matrice 2010 udviklingen i nettoprisindekset fra 2010-15.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag15 1 - SideTrafikplan -15 for afden statslige98 Passagerudviklingen de kommende år jernbane 2017-2032

statsbanenettet i fremtiden, ville væksten i Øresund periode 2015-2032 have været lidt højere. Transportarbejdet over Øresund forventes at S-tog stige med 48% i perioden 2015-2032. Personkm i S-tog forventes at stige med 9% i Årsagerne er begrundet i markedsforhold og perioden 2015–2032. Den gratis demografisk udvikling med vækst i pendling cykelmedtagning forventes ikke at fortsætte over Øresund og vækst i flytrafikken i med at give vækst i S-togsrejser. Københavns Lufthavn Kastrup, hvor en stor del af de rejsende kommer med tog. Den stort set stagnerende S-togstrafik dækker i øvrigt over flere modsatrettede Øvrig international trafik udviklingstræk. Den faste forbindelse over Femern Bælt forventes at bryde den negative trend for den På minussiden tæller bl.a. overflytning fra ”øvrige internationale trafik”, dvs. den Køgebugtbanen til det kommende regionaltog internationale trafik der ikke er København-Køge-Næstved. Desuden øresundstrafik. Fra 2027 til 2032 forventes overflyttes en del S-togsrejser til de nye næsten en vækst i antal personkilometer på metrolinjer. 31% af persontrafikken som følge af Femern.

På plussiden tæller bl.a. letbanen i Ring 3, der Men væksten sker fra et meget lavt niveau, forventes at give en stigning i S-togs og der forventes ikke samme høje vækst over transportarbejde. Desuden får S-banen tre Femern, som vi har set i øresundstrafikken. nye stationer; Favrholm syd for Hillerød, Afstanden mellem København og Hamburg er Vinge ved Frederikssund og Køge Nord, som for stor til at byerne kan udvikle sig til en alle bidrager positivt til væksten i S- sammenhængende byregion som København- togstrafikken. Malmö, hvor der er en betydelig pendling på tværs af sundet.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 16 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -16 af 98 Passagerudviklingen de kommende år jernbane 2017-2032

Rejsernes fordeling på banenettet statslige bane til Metrocityringen dels en omfordeling mellem stationer. Passagerudvikling pr. station En opgørelse over den forventede passager- Det skal bemærkes, at der ikke eksplicit er udvikling pr. station på det statslige banenet indarbejdet lokale udviklingsplaner i fremgår af bilag 1. Passagerudviklingen pr. prognosen medmindre disse indgår i station er opgjort for både hverdagsdøgn og Danmarks Statistiks officielle demografiske år. fremskrivninger.

De forventede fald på en række stationer i Passagerudviklingen på banenettet centralkommunerne kan tilskrives Fordelingen af rejser på banenettet i Metrocityringen. Metrocityringen medfører 2015,2022, 2027 og 2032 fremgår af kortene dels en overflytning af nogle rejser fra den på de følgende sider. Desuden findes i bilag 2 en opgørelse over passagerudviklingen pr. strækning fra 2015-2032.

Figur 10. Udvikling i antal rejser på statens baner i forhold til i dag (2015). 2015 angiver det absolutte antal rejser pr. hverdag, mens tallene for 2022, 2027 og 2032 viser den relative ændring i rejser pr. hverdag i % forhold til i dag.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag17 1 - SideTrafikplan -17 for afden statslige98 Passagerudviklingen de kommende år jernbane 2017-2032

Figur 11. Antal rejser på statens baner i dag (2015), hverdagstrafik

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 18 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -18 af 98 Passagerudviklingen de kommende år jernbane 2017-2032

Figur 12. Antal rejser på statens baner i planår 2022, hverdagstrafik

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag19 1 - SideTrafikplan -19 for afden statslige98 Passagerudviklingen de kommende år jernbane 2017-2032

Figur 13. Antal rejser på statens baner planår 2027, hverdagstrafik

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 20 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -20 af 98 Passagerudviklingen de kommende år jernbane 2017-2032

Figur 14. Antal rejser på statens baner planår 2032, hverdagstrafik

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag21 1 - SideTrafikplan -21 for afden statslige98 En mere effektiv jernbane jernbane 2017-2032

En mere effektiv jernbane

Planlægning af togenes kørsel er en prioritering mellem forskellige ønsker og hensyn. I de kommende år ibrugtages ny infrastruktur og nye tog, som den statslige trafik skal udnytte til at opnå kortere rejsetider og større robusthed. Særligt hvor toget har sin største styrke: På de lange stræk og i de store pendlerstrømme.

Den fremtidige togbetjening på de statslige Rammer for trafikplanen baner afhænger af de økonomiske rammer, de allerede indgåede trafikkontrakter, På kort sigt er rammerne for togbetjeningen infrastrukturens kapacitet samt tilgængeligt givet af den gældende kontrakt med DSB materiel. (2015-2024) og principperne for genudbuddet af trafikken i Midt- og Vestjylland (2020-), Indenfor disse rammer er trafikplanens med en mindre usikkerhed om hvorvidt betjeningsforslag sammensat for at fortsætte Skjern-Ringkøbing-Holstebro indgår. Det en effektiv udvikling af jernbanen med fokus forventes, at Nordjyske Jernbaner fortsat på: kører på statsbanerne i Nordjylland, også efter at prøveperioden er udløbet i 2021. Det  Passagerhensyn forventes også at Lokaltog kører på den  Robusthed nordlige del af Lille Syd. Det forventes  Økonomi desuden, at Øresundstrafikken overgår til praktisk svensk udførelse på aftalte principper Med udgangspunkt heri præsenteres et samlet med Danmark fra 2022. forslag til togbetjening på 5, 10 og 15 års sigt, i takt med den løbende ibrugtagning af den De kommende års store investeringer i nye infrastruktur. infrastrukturen øger mulighederne på det danske jernbanenet, hvilket giver Betjeningen er konkret illustreret med et frihedsgrader til f.eks. at køre flere tog, linjediagram for hvert planår, som findes i hurtigere tog, og få mere robuste køreplaner. bilag 3. Diagrammerne angiver, hvor mange tog der foreslås på hver strækning, og I Trafikplanen er forudsat besluttede og hvordan stationerne betjenes, samt hvilke finansierede baneprojekter, og Togfondens relationer der forudsættes at have direkte fase 1 samt opgradering Ringsted-Odense. togbetjening. I bilag 4 findes en samlet oversigt over udviklingen i togbetjeningen pr. Prioriteringer i planlægningen strækning. Antal tog i trafikplanen på den enkelte Betjeningsforslaget udgør alene et fælles strækning og den enkelte station afspejler en planlægningsgrundlag. De konkrete samfundsøkonomisk og faglig prioritering. køreplaner fastsættes af operatøren indenfor rammerne af en kontrakt med staten og i Passagerhensyn henhold til den aftalte køreplanlægningsproces Det tilstræbes at sikre frekvens, enkle med inddragelse af trafikselskaber (og under køreplaner med faste minuttal, gode hensyntagen til de øvrige tog på nettet). korrespondancer samt kortest mulig rejsetid. Det bemærkes, at der ikke er endelig afklaring Der er en afvejning mellem kort rejsetid og på Togfonden, fremtidens materiel samt de direkte forbindelser, som begge er vigtige for landsdækkende planer for fremtidige udbud. passagererne og indgår i de Der træffes løbende politiske beslutninger, samfundsøkonomiske vurderinger af herunder de økonomiske rammer, der har betjeningen. betydning for det optimale betjeningsforslag. De præsenterede forslag må derfor tages med Køreplanerne skal søges opbygget ’skalerbart’, forbehold. dvs. at der altid er sikret en grundbetjening med forbindelser til hele landet, ved at lade de tog, der stopper alle steder være dem der fortsætter hele driftsdøgnet.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 22 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -22 af 98 En mere effektiv jernbane jernbane 2017-2032

Materielforudsætninger i trafikplanen Der er i dag en stor kompleksitet i materielflåden. DSB har i dag 12 forskellige materieltyper i drift. Herudover anvendes dieselmateriel til 120 km/t i Midt- og Vestjylland.

I trafikplanen forudsættes den nuværende materielflåde anvendt i 2022. Fra 2027 og frem opereres i trafikplanen med en forenkling i overensstemmelse med DSBs materielstrategi ’Fremtidens Tog’. Fjerntrafikken forudsættes kørt med el-tog til 200 km/t, regionaltrafikken forudsættes kørt med ellokomotiver med dobbeltdækkervogne til 160 km/t, samt dieselmateriel til 120 km/t. S-togstrafikken antages kørt med S-tog med egenskaber som de nuværende.

Den mest omkostningseffektive udnyttelse af materiel opnås, hvor materiellet skal passe til infrastrukturen og til køreplanen. Dvs. at togets højeste hastighed kan udnyttes i væsentlig grad, og at accelerationsegenskaberne passer til strækningen og standsningsmønsteret.

På en strækning beregnet til 160 km/t, med mange stop, vil det fx være hensigtsmæssigt at anvende togmateriel med gode accelerationsegenskaber og gode passagerudvekslingsegenskaber, fremfor materiel med en høj tophastighed.

Det skal bemærkes, at der fortsat ikke er afklaring på hvilket materiel, der kommer til at køre i fremtiden. Det kan ikke udelukkes, at det bedre kan svare sig at anskaffe materiel med højere tophastighed. Træffes der beslutning om andre infrastrukturprojekter kan højhastighedsmateriel fx blive relevant.

Der er pt. en tendens til at togleverandører ser på toghastigheder omkring 220 – 230 km/t til fjerntog, for at minimere omkostninger, men samtidig opnå en rejsetidsgevinst.

Figur 15. DSBs togmateriel i dag og i fremtiden, DSB: illustration fra Banebranchens konference 2017.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag23 1 - SideTrafikplan -23 for afden statslige98 En mere effektiv jernbane jernbane 2017-2032

Figur 16. Korrespondance i Odense mellem med togskifte mellem den mere og den Svendborgbanen og hovedbanen mindre belastede del.

Økonomi Der er i trafikplanen fokus på optimering af økonomien, gennem vurdering af betjeningsomfanget.

Betjeningsomfanget i 2022 afspejler det politisk fastsatte serviceniveau i forbindelse med de gældende aftaler. Trafikplanen tager udgangspunkt i dette niveau, men mulighederne for at effektivisere jernbanen afspejles i den anbefalede betjening i 2027 og 2032.

Af hensyn til passagererne bør betjeningen Fremtidig togbetjening som minimum være timedrift på alle strækninger. Ellers risikerer toget udenfor de Med udgangspunkt i ovenstående principper større byer at blive et fritidstilbud, som ikke og analyse af DSBs køreplan 2022, er der kan bruges i hverdagen. Desuden skal de sammensat betjeningsforslag for 2027 og betydelige investeringer i 2032. Den statslige trafikplan omfatter i jernbaneinfrastrukturen nyttiggøres. udgangspunktet alene indenlandsk trafik. Trafik over Øresund, Femern og landegrænsen Robusthed er således ikke endeligt afklaret. Det er centralt for togtrafikken, at køreplanerne er robuste og kan afvikles med Forslaget indebærer omtrent samme antal høj rettidighed. togkm i 2027 som i 2022, men der køres færre togminutter i 2027, fordi der kan køres Robusthed handler blandt andet om, at togene hurtigere. I 2032 køres flere togkm med og infrastrukturen udnyttes optimalt. Heri åbningen af Femern forbindelsen. ligger også, at antallet af tog tilpasses kapaciteten. Dette kan vurderes ved at se på Tabel 5. Udvikling i den statsligt indkøbte trafik skyggeprisen for et ekstra tog, opgjort som [mio. togminutter] 2022 2027 2032 den samfundsøkonomiske omkostning i form Fjerntog 12,9 10,5 10,7 af ekstra forsinkelser for passagererne. Regional Vest 2,7 3,0 3,0 Regional Øst 12,1 11,7 11,9 Fokus på robusthed indebærer blandt andet, Øresund (Østerport-Øresund midt) 1,6 1,6 1,6 at der i trafikplanens oplæg så vidt muligt er MVJ 10,5 11,5 11,5 en adskillelse mellem togsystemer. Herved vil Lokal, Region Nordjylland 1,9 2,5 2,5 Lokal, Region Sjælland 0,6 0,6 0,6 antallet af køreplansmæssige bindinger I alt statslige baner 39,8 38,3 38,7 minimeres og risikoen for at forsinkelser spredes fra en strækning til en anden [mio. togkilometre] 2022 2027 2032 reduceres. Det gælder især, at punktligheden i Fjerntog 20,8 19,8 20,1 regionaltrafikken er bedre, når der ikke er Regional Vest 3,7 4,7 4,7 afhængighed af landsdelstrafikken. Regional Øst 13,2 13,1 13,4 Øresund (Østerport-Øresund midt) 1,6 1,6 1,6 Af hensyn til robustheden foreslås det i MVJ 12,5 12,5 12,5 trafikplanens køreplaner, at deling og samling Lokal, Region Nordjylland 2,5 3,3 3,3 undgås på tæt trafikerede strækninger, da Lokal, Region Sjælland 0,6 0,6 0,6 deling og samling tager tid og giver øget risiko I alt statslige baner 51,8 51,7 52,4 for at forsinkelser kan sprede sig. Fordelen ved deling og samling er, at det er nemmere Der sker en stigning i antal togkm i at tilpasse sidepladsantallet på regionaltrafikken både i øst og i vest, og en delstrækninger, samtidig med, at det samme stigning i antal togkm på de statslige baner i tog kan betjene flere destinationer. Beslutning Nordjylland. om deling og samling er operatørens ansvar. Økonomi Store forskelle i efterspørgsel kan håndteres Driftsudgifterne i 2027 er på samme niveau med flere linjer på de mest belastede som i 2022, fordi der kan køres hurtigere fra strækninger – eller ved opdeling af en linje 2027, og pga. bedre tilpasset materiel. I 2027

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 24 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -24 af 98 En mere effektiv jernbane jernbane 2017-2032

forudsættes en fornyelse og forenkling af for at køre flere tog med en kortere rejsetid materielflåden, med hurtigt accelererende og bedre punktlighed. materiel med god passagerkapacitet. Med den ny bane kommer rejsetiden mellem Udgifterne for den samlede kollektiv trafik København og Odense ned på 1 time og 05 falder, idet omfanget af fjerntogstrafikken minutter. Der vil i alt køre 3 tog i timen falder. Den øgede regionaltogstrafik og mellem København og Odense, og 4 i lokaltrafik i Nordjylland øger myldretiden. Det ene kører via Roskilde, mens driftsomkostningerne for disse typer trafik, de øvrige kører ad den ny bane. men besparelsen ved at køre mindre fjerntog er større. Ligeledes opstår der nye forbindelser via Køge, og Køgeområdet kan kobles på Indtægterne stiger med 500-600 mio. kr. fra fjerntogsnettet med den nye station i Køge 2022 til 2027 som følge af den forbedrede nord. I Køge Nord bliver der mulighed for at betjening, forbedret infrastruktur og skifte mellem IC-tog, regionaltog og S-tog, baggrundsvækst. ligesom der etableres et ”parker og rejs” anlæg. International trafik Det forventes at Øresundstrafikken med de I Nordjylland bliver den nye bane og den nye beskrevne ændringer fortsættes. station ved Aalborg Lufthavn betjent med fjerntog fra København to gange i timen. Hver Trafikken over Femern Bælt vil ligge stille i en tredje time dog kun et fjerntog, da det andet periode, hvor der bygges. Kørsel over den tog skal køre til Frederikshavn for at give faste forbindelse er ikke endeligt afklaret. direkte forbindelse mellem Frederikshavn og København 5 – 6 gange dagligt. Trafikken til Tyskland fra Jylland forventes at fortsætte med det nuværende kørselsomfang, Strækningen Vejle-Struer bliver en muligvis lidt stigende trafik imellem Padborg regionaltogsstrækning, idet der dog og Flensborg frem til den faste forbindelse opretholdes fire daglige direkte over Femern Bælt åbner. fjerntogsforbindelser i hver retning Struer- København i 2022. Forventet togbetjening 2022 Følgende ny infrastruktur forudsættes Tog mellem København og Hamborg må i ibrugtaget fra 2022: 2022 køre via Odense og Padborg. Omlægningen er en følge af  Ny bane København-Ringsted infrastrukturarbejderne i forbindelse med (inkl. Køge Nord Station, udfletning ved Ny Femern og tilstødende landanlæg. I denne Ellebjerg og sporløsning i Ringsted) overgangsperiode indpasses togene i trafikken  Ny bane til Aalborg Lufthavn på den mest praktiske måde.  Køge Nord-Køge-Næstved: Elektrificering og hastighedsopgradering Som i dag er der tog hver time Fredericia-  Roskilde-Kalundborg: Elektrificering Tinglev, hvor hvert andet tog kører til hhv.  Hobro-Aalborg: Hastighedsopgradering Sønderborg og Padborg/Flensborg. Togene  Ny station Gødstrup (ved regionshospital deles/samles med IC/lyn-tog i Fredericia, som nord for Herning) i dag, således at Sønderborg-togene  Ny station Jerne (Esbjerg Øst) fortsætter til København. Enkelte af togene  Ny station Kalundborg øst Fredericia-Padborg/Flensborg kører hele  Ny station Favrholm (ved regionshospital strækningen Aarhus-Hamborg. syd for Hillerød)  Ny station Vinge syd for Frederikssund Fyn  Metrocityringen i København På Svendborgbanen vil Hjallese station blive  Nordhavnsmetroen i København et nyt knudepunkt. Hjallelse bliver endestation  Aarhus letbane (1. etape) for Odense Letbane, og alle linjer på  Odense letbane Svendborgbanen standser her. Stop på  Forbedring af gods- og stationerne Odense Sygehus og Fruens Bøge passagerkapaciteten i Nordjylland reduceres pga. driftsmulighederne på den enkeltsporede strækning. Odense Letbane Fjerntog betjener bl.a. Syddansk Universitet og det nye Den ny bane København-Ringsted giver universitetshospital i Odense. forbedringsmuligheder for fjerntogstrafikken og dele af regionaltrafikken på Sjælland. Den ny bane giver samlet øget kapacitet, mulighed

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag25 1 - SideTrafikplan -25 for afden statslige98 En mere effektiv jernbane jernbane 2017-2032

CASE: Lokal betjening af Aalborg Lufthavn I DSB’s K22 betjenes Aalborg Lufthavn af to fjerntog i timen. En bedre betjening af Aalborg Lufthavn kunne være lokaltog fra Hobro og regionaltog fra Aarhus, som giver en samlet økonomisk gevinst, og foreslås i trafikplanens køreplan for 2027. Realisering kræver dog, at regionen som forventet trafikkøber er indforstået.

Figur 17. Forslag til forbedret betjening i Nordjylland

Bedre lokal betjening En blanding af regional- og lokaltog til lufthavnen passer bedre til lufthavnens opland, der helt overvejende ligger nord for Hobro. Samtidig er der ikke mange der rejser lokalt ”igennem Aalborg” fra syd til nord - eller omvendt.

Højere frekvens I stedet for to fjerntog i timen, kan lufthavnen betjenes af tre tog i timen i dagtimerne; to lokaltog og ét regionaltog. Dermed får Arden også bedre betjening; to lokaltog i timen i stedet for ét fjerntog.

Bedre punktlighed De lokale tog til lufthavnen må forventes at få færre forsinkelser end fjerntogene, som har større risiko for at blive forsinket på den lange vej gennem landet.

Billigere kollektiv trafik De lokale tog vil ikke længere køre ”igennem” Aalborg fra Skørping til Hirtshals/Skagen, men i stedet Hobro-Aalborg Lufthavn og Aalborg-Hirtshals/Skagen. Dermed udvides lokaltogsdriften ift. 2022. Modsat afkortes det ene fjerntog til Aalborg (i stedet for at køre til Frederikshavn idet der ikke elektrificeres Aalborg-Frederikshavn) og det andet ændres til regionaltog Aarhus – Aalborg lufthavn. Passagermæssigt er det tilstrækkeligt med 1 fjerntog i timen til Aalborg, og gevinsterne ved det billigere materiel og den forbedrede robusthed for de rejsende i Nordjylland medfører en samlet besparelse.

Hurtigere tog til Aalborg Hyppig lokal betjening mellem Hobro og lufthavnen giver mulighed for at køre fjern- og regionaltogene fra Aarhus hurtigere til Aalborg, idet begge linjer kører uden stop mellem Hobro og Aalborg.

Hvornår? Dette scenarie kan indføres allerede samtidig med åbningen af den nye bane til Aalborg Lufthavn, såfremt den regionale trafikkøber ønsker det, og såfremt nyt materiel kan leveres ligeså hurtigt som NJBA tidligere har fået leveret materiel – på ca. 2 år.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 26 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -26 af 98 En mere effektiv jernbane jernbane 2017-2032

På Vestfyn vil betjeningen i 2022 være som i Driftsudvidelsen ensarter trafikken på dag, dvs. Tommerup, Aarup, Gelsted, Ejby og nærbanens strækninger, således at der er 2 Nørre Aaby har timebetjening mens tog/time i dagtimerne på nærbanens Holmstrup, Skalbjerg, Bred og Kauslunde har strækninger Ribe-Esbjerg og Esbjerg-Varde. tog ca. hver anden time. Således bliver også den nye station i Jerne betjent med to tog i timen. Nordjylland Lokaltrafikken mellem Skørping-Aalborg og Sjælland, Kystbanen og over Øresund Aalborg-Hjørring-Frederikshavn forventes Den ny bane København-Ringsted medfører, fortsat kørt af Nordjyske Jernbaner. at stationerne mellem Køge og Næstved, Strækningerne betjenes med direkte tog i bliver forbundet med hurtige direkte tog til samdrift med Skagensbanen og København 2 gange i timen. Ligeledes Hirtshalsbanen. Nærbanestationerne mellem medvirker hastighedsopgraderingen og Aalborg og Skørping betjenes således med elektrificeringen Køge Nord-Køge-Næstved til, lokaltog op til 2 gange i timen, mens at rejsetiderne bliver reduceret. fjerntogene alene standser i Skørping. Region Sjælland og Lokaltog A/S overtager fra Midt- og Vestjylland 2021 driften af den nordlige del af Lille Syd, I Midtjylland etableres en ny station i dvs. strækningen Roskilde-Køge, som vil blive Gødstrup og der indføres direkte tog Aarhus – kørt i samdrift med lokaltrafikken Køge – Herning – Holstebro. Dermed bliver der Hårlev - Faxe Ladeplads/Rødvig. direkte tog fra Aarhus til det nye sygehus i Gødstrup. Den nye linje giver en forbedring af Ved Kalundborg etableres en ny station i betjeningen på strækningen Herning- Kalundborg Øst, som betjenes af togene Holstebro, som bliver udvidet til 2 tog pr. time København-Kalundborg. i dagtimerne. For trafikken over Øresund pågår Strækningen Vejle-Struer betjenes forhandlinger med de svenske myndigheder hovedsageligt af regionaltog, med skift om at ændre grunddriften over Øresund fra mellem regionaltog og fjerntog i Vejle. Den 20- til 15-minutters drift med virkning fra udvidede brug af regionaltog på strækningen 2020. Ligeledes etablerer DSB hhv. 15 vil forbedre punktligheden, mens rejsetiderne minutters-drift og halvtimesdrift på ikke påvirkes. Kystbanen, i stedet for 20 minutters-drift som i dag. Denne tilpasning muliggør (på sigt) en Syd- og Sønderjylland sammenbinding med de Sjællandske I Esbjerg indføres første etape til en nærbane regionaltogsstrækninger, hvor togene kører i omkring Esbjerg, med etablering af en ny time-, eller halvtimesdrift. station i Jerne og en driftsudvidelse Ribe- Esbjerg.

CASE: Bedre betjening af Sønderjylland

I 2022 betjener DSB København /Odense - Syd- og Sønderjylland med 2 forskellige togsystemer. Esbjerg har IC-forbindelse, udenom Fredericia, med standsning ved IC-stationer. Sønderborg/Padborg kører via Fredericia og herfra koblet med lyntog til/fra Fyn/Sjælland, med kun stop i Odense.

Det vil give kortere rejsetider og nye forbindelser mellem Sønderjylland og Sjælland, hvis man i stedet lod toget Esbjerg – København medtage togdele til Padborg/Sønderborg. Rejsetiden på hovedstrækningen Aarhus – København kan så reduceres, som følge af reduktion af holdetiden i Fredericia, fordi togene ikke længere deles/samles i Fredericia. Deling/samling af tog flyttes fra Fredericia til Kolding, som har færre gennemkørende passagerer og er et mindre trafikeret sted. Stationerne i det Syd- og Sønderjyske får nye forbindelser til stationerne imellem Kolding og København, blandt andet Nyborg, Slagelse, Ringsted og Køge Nord.

At fjerne omvejskørslen via Fredericia indebærer at rejsetiden Sønderjylland-Odense- København fastholdes eller reduceres, på trods af et udvidet ophold i Kolding og flere stop undervejs. Desuden kan der skabes forbindelse til Københavns Lufthavn Kastrup fra Esbjerg og Syd- og Sønderjylland.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag27 1 - SideTrafikplan -27 for afden stats98lige En mere effektiv jernbane jernbane 2017-2032

I 2022 adskilles dele af trafikken på Hvert kvarter kører der tog Helsingør - Malmø Kystbanen fra Øresundstrafikken, således at der, som i dag, ikke standser mellem Hellerup der hver halve time kører tog Nivå- og Kokkedal. Desuden vil der være to ekstra København-Køge-Næstved, der standser ved tog i myldretiden Helsingør-Ringsted/Slagelse alle stationer og Østerport-Malmø.

CASE: Ring Syd. Bedre betjening af Københavns Lufthavn og aflastning af Kbh H Ring Syd-projektet består i at etablere et nyt togsystem fra Roskilde til Københavns Lufthavn udenom København H. Ring Syd-projektet vil aflaste København H, og give nye forbindelser med betydelige rejsetidsbesparelser mod Amager og Københavns Lufthavn. Hvis nogle tog kører direkte til lufthavnen, undgår man den kapacitets- og tidskrævende vending af togene på København H. Der kan skæres omkring et kvarter af rejsetiden ved at køre direkte til lufthavnen udenom København H, dog til ulempe for de passagerer der skal til Københavns centrum. Der er skifteforbindelser til S-tog på Ny Ellebjerg og til metro i Ørestad og Københavns Lufthavn.

Færre tog på København H vil kunne have en gavnlig effekt på robustheden i togsystemet og dermed punktligheden.

En bedre togbetjening af Københavns Lufthavn med flere direkte tog vil desuden understøtte regeringens luftfartsstrategi og målsætningen om at øge Danmarks nationale og internationale tilgængelighed. Det er afgørende for både attraktiviteten af Danmark som destination og for Københavns Lufthavns konkurrenceevne, at der fortsat er tilstrækkelig kapacitet og kvalitet i den omkringliggende infrastruktur, dette gælder ikke mindst for den kollektive tilbringertrafik.

At der er et potentiale for at styrke den kollektive betjening imellem Sjælland og Københavns Lufthavn underbygges af, at den kollektive markedsandel i dag er lavere for rejsende fra det øvrige Sjælland end den er fra hhv. Hovedstadsområdet og Sydsverige, hvor den kollektive andel er oppe på næsten 80%. En bedre togbetjening af Amager passer desuden godt sammen med byudviklingen i denne del af byen.

På den eksisterende infrastruktur vil der være kapacitet til, at to tog kan køre direkte til lufthavnen udenom København H, udover de 1-2 der kører til lufthavnen i dag. Det kan være både fjerntog og regionaltog. Der etableres perroner på Øresundsbanen i Ny Ellebjerg i 2024, hvorefter det bliver muligt at standse her. I planår 2027 foreslås to af de eksisterende tog, et fra Slagelse/Roskilde og et fra Ringsted via Køge Nord, omlagt, så de kører direkte til lufthavnen - udenom København H. Dvs. en lille ’Ring Syd’.

Det kræver udbygning af infrastrukturen herunder stationskapaciteten i Københavns lufthavn, hvis det skal være muligt at køre flere tog til lufthavnen udenom København H, samtidig med de forventede godstog. Ligeledes skal Glostrup station udbygges, hvis togene skal standse her.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 28 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -28 af 98 En mere effektiv jernbane jernbane 2017-2032

Omlægningen betyder, at der på hele nye stationer. Den øgede kapacitet som opnås strækningen København H – Københavns med signalprogrammet udnyttes til øget Lufthavn – Malmø indføres 15 minutters-drift. robusthed og punktlighed. I dag er der 10 minutters-drift mellem København H og Københavns Lufthavn, og 20 Udover Køge Nord åbnes der også en ny minutters-drift mellem Københavns Lufthavn station, Favrholm, syd for Hillerød. Den ny og Malmø. Favrholm station betjenes af S-togslinjen til Hillerød hvert 10. minut. Stationen betjener Med omlægningen sker der en udvidelse af det nye regionshospital, og der bliver trafikken over Øresund i dagtimerne, mens skiftemulighed til Frederiksværkbanen. antallet af tog reduceres på Kystbanen i myldretiden samt mellem Østerport og Der etableres desuden en ny station i Vinge, Københavns Lufthavn i dagtimerne. syd for Frederikssund, til betjening af det nye byområde. S-banen Der forventes ingen ændringer i S- togsbetjeningen udover betjening af enkelte

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag29 1 - SideTrafikplan -29 for afden statslige98 En mere effektiv jernbane jernbane 2017-2032

Hvad er det passende niveau for togbetjeningen?

Der er store forskelle i passagergrundlaget i de forskellige dele af landet. Og dermed også store forskelle i det passende niveau for togbetjeningen. På Sjælland er passagergrundlaget meget større end vest for Storebælt, men det er til gengæld også her, at det offentlige tilskud til togtrafikken er størst. Myldretidstogene er specielt dyre og tilskudskrævende, da de er normerende for dimensionering af produktionsapparatet. Det er omvendt også disse tog, hvor den afledte samfundsmæssige gevinst typisk er størst som følge af aflastning af vejene på tidspunkter, hvor der især forekommer trængsel i biltrafikken.

Det er svært at sætte besparelser på en formel. Det vestfynske regionaltogssystem er fx meget tilskudskrævende, men afspejler dog også at togene skal køre på en meget befærdet strækning, som gør driften ekstra dyr. Med en ny bane over Vestfyn kan driften formentlig tilrettelægges på en mere effektiv måde og tilskudsbehovet reduceres. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer, at det generelt ikke er samfundsøkonomisk rentabelt at reducere togdriften.

I nogle tilfælde kan det dog muligvis være rentabelt at reducere driften fx til 2-timers drift på strækninger i Vestjylland og i aftentimerne på Kystbanen (fra tog hvert 20. minut til tog hvert 30. minut) samt på strækningen Holbæk- Kalundborg (fra time- til totimersdrift). Om aftenen sidder der langt færre passagerer i togene og trængslen på vejene er begrænset. Det er dog ikke muligt at skære yderafgangene væk, da folk skal have mulighed for både at komme ud og hjem.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan kun opgøre besparelsen til mindre end 0,5% af det samlede driftstilskud til jernbanen i Danmark. Samtidig forringes driften så betydeligt, at det vil være en bedre idé helt at nedlægge banen og køre busser i stedet. Det er langt billigere i drift, og uden nævneværdig trængsel på vejene kan bussen være et udmærket alternativ til toget.

Der er dog mange andre hensyn udover en snævert samfundsøkonomisk betragtning. Til eksempel den langsigtede planlægning i Hovedstadsområdet - den såkaldte ”Fingerplan”. Kystbanen er livsnerven i Helsingørfingeren, ligesom S-toget er det i de øvrige byfingre. De højfrekvente bybaner udgør i langt højere grad end i resten af landet fundamentet for byvækst og hverdagsliv. Banerne understøtter dermed en togorienteret byudvikling – i modsætning til den bilorienterede byudvikling man ser i mange andre lande, hvor langt mere af byens areal optages til biltrafik.

Hvad skal minimumsbetjeningen være? I trafikplanen anbefales det, at der som minimum er timedrift i dagtimerne på alle strækninger – på Sjælland og i Østjylland dog minimum halvtimesdrift i dagtimerne. Er der mindre end timedrift, er det vanskeligt at anvende toget til hverdagstransport. De fleste mennesker har faste arbejdstider, og det er svært at forene med et tog, som kun kører hver anden time. Det er ufleksibelt og medfører en masse spildtid. Og toget ender med kun at være noget, man bruger i fritiden, hvor det typisk ikke er så vigtigt, at man er fremme på et bestemt tidspunkt.

Sammenlignet med vest for Storebælt er toget på Sjælland i langt højere grad grundstammen i mange menneskers hverdag. Ofte er bilen ikke et alternativ, fordi arbejdspladsen ligger i de centrale dele København, hvor parkeringsmulighederne er begrænsede og der er ikke plads til pendlerne i færre tog. Lokaltog på Sjælland har i perioden 2008-2016 udvidet trafikken med ca. 20% og investeret i infrastrukturen. Det har medvirket til en passagerstigning på ca. 35% i perioden.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 30 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -30 af 98 En mere effektiv jernbane jernbane 2017-2032

Forslag til togbetjening i 2027 Aalborg betjenes så med et hurtigt fjerntog i På baggrund af analyserne af køreplanen for timen. Det andet fjerntog, der i 2022 kørte til 2022, som illustreret i casene, foreslås der en Aalborg, ændres mellem Aarhus og Aalborg række ændringer i betjeningen i 2027. Lufthavn til et regionaltog, som er billigere i drift. Dette forventes at øge robustheden i den Der forventes følgende nordjyske pendlertrafik, idet eventuelle infrastrukturudbygninger i perioden: forsinkelse fra landsdelstrafikken ikke spreder sig.  Nyt signalsystem på fjernbanen  Femern landanlæg inkl. ny Storstrømsbro Figur 18. Aarhus banegård  Hastighedsopgradering Ringsted-Odense  Ny bane på Vestfyn  Elektrificering Fredericia-Aalborg  Hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus  Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro  Perroner på Ny Ellebjerg på Øresundsbanen  Sydhavnsmetro  Ring 3 letbane

Fjerntog Fjerntogsbetjeningen får fokus på både hurtige tog, korte rejsetider og mere effektive forbindelser til hele landet. Den ny bane over Vestfyn, elektrificeringen til Aalborg og det nye el-materiel – med god acceleration, god Der bliver flere direkte forbindelser til driftsstabilitet og høj hastighed – giver Københavns Lufthavn. mulighed for at optimere køreplanerne og opnå kortere rejsetider. Der standses desuden flere steder i centrale knudepunkter som Ringsted. Flere stop er til Samtidig ophører fjerntogsbetjeningen på de gavn for de mange mellemstore stationsbyer delstrækninger, der ikke er elektrificerede – på nettet. Lindholm-Frederikshavn og Vejle-Struer – som betjenes med regionaltog. Med betjeningen i Syd- og Sønderjylland er der fokus på, at der fortsat er Den ny bane over Vestfyn kommer først og fjerntogsbetjening fra København/Odense til fremmest de mange fjerntogsrejsende til gavn Esbjerg, Sønderborg og Padborg. i form af kortere rejsetid, og forbedret robusthed. Fjerntogene kører ad den nye Der indføres et direkte tog mellem København bane, mens regionaltogene og godstogene og Sønderjylland hver time, hvor hver andet kan køre ad den nuværende strækning. kører til Sønderborg og hver andet til Padborg/Flensborg. Dette giver mulighed for Kapaciteten over Vestfyn foreslås udnyttet til at opretholde en forbindelse fra København til et ekstra, hurtigt tog i dagtimerne, der kun Tyskland, mens Femern Bælt-landanlæg og standser i København, Odense og Aarhus, til selve den faste forbindelse etableres. Toget gavn for de lange rejser med mange passager kører ikke via Fredericia. mellem de store byer. Således er der tre tog i timen mellem København og Aarhus i Fjerntoget til Esbjerg deles og samles med dagtimerne. Sønderjyllandstoget i Kolding, som præsenteret i casen om en bedre betjening af Da oplandet til Aalborg Lufthavn primært er Sønderjylland. Dermed fås timebetjening til lokale og regionale rejsende, foreslås Aalborg både Esbjerg og Sønderjylland. Lufthavn betjent med lokal- og regionalbetjening. Kolding bliver det eneste sted i fjerntrafikken, hvor der deles og samles tog, og det gøres Det betyder, at det hurtige tog København- her, fordi det påvirker færrest passagerer, og Odense-Aarhus fortsætter videre fra Aarhus til giver lavere driftsomkostninger. Der vil ikke Aalborg med stop i Randers og Hobro, med længere planlagt deles/samles tog i Odense endestation i Aalborg. Der vil ikke køre og Fredericia. fjerntog nord for Aalborg.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag31 1 - SideTrafikplan -31 for afden statslige98 En mere effektiv jernbane jernbane 2017-2032

Fyn Sjælland, Kystbanen og over Øresund Det foreslås, at regionaltoget København- Regionaltogene på Sjælland forbinder primært Slagelse forlænges til Odense. I 2027 vil der hovedstadsområdet med resten af Sjælland. således køre op til 6 tog i timen mellem Formålet med betjeningen er at sikre Odense og København og Odense vil styrkes tilstrækkelig kapacitet og frekvens i de store som et centralt knudepunkt på jernbanen. pendlerstrømme.

Med den ny bane over Vestfyn frigøres Med signalprogrammets implementering kan kapacitet på den nuværende strækning, som hastighedsopgraderingerne udnyttes fuldt ud, giver mulighed for at forbedre betjeningen af hvorved rejsetiderne på Sjælland kan stationerne på Vestfyn. Der køres et tog pr. reduceres. time, som standser ved alle stationer. Elektrificeringen betyder, at strækningerne Nordjylland kan betjenes med nye, bedre el-tog, ligesom I Nordjylland ligger ansvaret hos udbygning til dobbeltspor til Nykøbing F. og trafikkøberen. Betjeningen kan overvejes den ny Storstrømsbro medvirker til bedre udviklet henimod udvidet nærbanedrift dvs. punktlighed og kortere rejsetider. regionaltogsbetjening i høj frekvens med mange stop. For at styrke betjeningen af Københavns Lufthavn, får mere end 40 stationer i hele Nord for Aalborg foreslås fastholdt 2 lokaltog i landet direkte forbindelse til Københavns timen Aalborg-Hjørring, og videre til hhv. Lufthavn. Det sker ved at fjerntogene fra Hirtshals og Frederikshavn/Skagen. Der kører Esbjerg/Syd- og Sønderjylland, som også ikke længere fjerntog nord for Aalborg. betjener de sjællandske byer, kører videre til Københavns Lufthavn – i dag er det togene fra Fra 2027 foreslås den lokale drift i Nordjylland Aalborg, der kører videre til lufthavnen. fortsat og udvidet helt til Hobro. Skifteforbindelsen til fjern- og regionaltogene Betjeningen af Borup og Viby Sjælland mod Aarhus flyttes fra Skørping til Hobro, og ændres, således at et fjerntog København – fjern- og regionaltogene vil ikke længere Fyn/Jylland og det forlængede regionaltog standse mellem Hobro og Aalborg. Rejsetiden (København – Slagelse - Odense) stopper her. for de mange passagerer mellem Aalborg og Forlængelsen af ”Roskilde-toget” til Ringsted Aarhus bliver dermed kortere. Samtidig bortfalder. forventes punktligheden på stationerne mellem Hobro og Aalborg at blive forbedret, Togene Roskilde – København ændres, så de i når de ikke er afhængige af stedet kører Roskilde – Københavns Lufthavn landsdelstrafikken. med stop i bl.a. Ny Ellebjerg. Dette aflaster København H og giver en bedre betjening af Det foreslås som nævnt, at Aalborg Lufthavn lufthavnen, som præsenteret i casen om Ring betjenes med de to lokaltog i timen, som Syd. Togene Holbæk – København betjener kører til Hobro og standser ved alle de lokale (fortsat) Trekroner og Hedehusene. nærbane stationer. Dermed opnås der direkte forbindelse til Aalborg Lufthavn fra alle de Kystbanen er fuldt adskilt fra lokale stationer mellem Hobro og Lindholm. Øresundstrafikken, og togene på Kystbanen Derudover betjenes Aalborg Lufthavn med køres i sammenhæng med regionaltogene på regionaltoget fra Aarhus. I Aarhus er der Sjælland, mens togene fra Sverige kun kører skifteforbindelse til fjerntog mod til Østerport. Odense/København. Det praktiske ansvar for indkøb af togtrafik Midt- og Vestjylland mellem Østerport og Københavns Lufthavn, og I 2027 er der i Midt- og Vestjylland sket en videre over Øresund, varetages af fuld adskillelse mellem fjerntog og Skånetrafikken, og udføres af den operatør, regionaltog, så der mellem Vejle og Herning som også kører de svenske regionaltog i kun kører regionaltog med skift til fjerntog i Sydsverige. Vejle. Punktligheden på strækningerne forventes dermed at blive bedre. På strækningen Østerport-Københavns Lufthavn-Malmø forventes betjeningen at I Østjylland er der fortsat tilstræbt være 4 tog i timen. Derudover regnes med halvtimesdrift med fjerntog til de store byer til ekstra tog i myldretiden. gavn for de store pendlerstrømme mellem byerne. Desuden suppleres fortsat med myldretidstog.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 32 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -32 af 98 En mere effektiv jernbane jernbane 2017-2032

Foreslået togbetjening 2032 vil sige, at hvis mange stationer skal have Der er undersøgt en række projekter, som direkte forbindelse til andre stationer, bliver kan være i brug i 2032, hvis der træffes rejsetiden længere, end hvis man kører tog beslutning om dem. Det gælder fx førerløse S- uden stop. Afvejningen mellem korte tog, ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg, rejsetider til større byer og god betjening af projekterne i Togfondens fase 2, og udbygning mindre byer/knudepunkter vil altid være et af kapaciteten på stationen i Københavns dilemma i køreplanlægningen. Lufthavn Kastrup. Tillæg i køreplaner I trafikplanen er dog kun medtaget effekterne De konkrete køreplaner afhænger af af de projekter, der er truffet endelig forudsætninger om køretider på strækninger beslutning om, skal være åbne i 2032: og holdetider på stationer. Udover den minimumskøretid, der kan beregnes,  Femernforbindelsen indlægges ekstra tid for at tage højde for  Ny station i Holeby midlertidige hastighedsnedsættelser, forstyrrelser der normalt vil forekomme, for at Den øvrige infrastruktur forudsættes at være kompensere for f.eks. trafikkens kompleksitet, som i 2027. forskellig føreradfærd mv.

Åbning af den faste forbindelse via Femern Køretidstillægget er en balancegang mellem giver mulighed for direkte og hurtige tog rejsetid og punktlighed. Jo større mellem København og Hamborg. køretidstillæg, jo lettere er det at sikre, at trafikken kører til tiden, men samtidig bliver København-Hamburg via Femernforbindelsen rejsetiderne forlænget – og rejsetid er en af betjenes omkring en gang i timen, nogen de vigtigste faktorer i det timer med regionaltog andre timer med samfundsøkonomiske regnskab, og en fjerntog. Det forventes, at noget af trafikken væsentlig konkurrenceparameter for kan køre som fri trafik på kommercielle vilkår. jernbanen. En forlænget rejsetid indebærer ligeledes øgede driftsomkostninger for Tysklandsforbindelsen til Aarhus kan operatørerne. forbedres, f.eks. ved at hver andet tog i Sønderjylland (Padborg-toget) kører til Den internationale jernbaneunion UIC har Aarhus, og at der sikres skifteforbindelser i udgivet en anbefaling af minimumsstørrelsen Kolding, for rejsende mod Odense og på køretidstillæg (UIC 451-1 OR). I dagens København. situation anvendes i Danmark et tydeligt overskud af tillæg i forhold til UIC minimum. Det skyldes blandt andet, at de danske Køreplaner jernbaner befærdes med en meget blandet trafik. Fastlæggelse af de konkrete køreplaner har direkte betydning for den oplevede rejsetid og Planlagte, store, infrastrukturarbejder er ikke dermed også for togets konkurrenceforhold. en årsag til at indlægge ekstra tillæg, men For at sikre de kortest mulige rejsetider, indebærer derimod ændrede, evt. reducerede gælder det om at sørge for, at rejsetiden ikke køreplaner, gennemført med et uændret bliver længere end højst nødvendigt, når der kvalitetskrav. samtidig tages hensyn til andre forhold fx punktlighed. Til at fastsætte køretidstillæg i strategiske projekter er der i 2013 udarbejdet en fælles Køreplanlægningen på jernbanen er præget af metode, af Trafikstyrelsen, Banedanmark og en række afvejninger. DSB, jf. notatet Metode til at fastlægge køretider på jernbanen i En afvejning er kort rejsetid vs. høj planlægningsprojekter. Metoden tager afsæt i punktlighed. Dette indebærer en risiko for, at UICs anbefalede minimumstillæg, men der planlægges med ”livrem og seler”, altså anvender en tillægsfaktor på 1-2 afhængig af noget ekstra tid, for imødegåelse af alle hånde kapacitetsudnyttelsen og trafikkens hændelser. kompleksitet.

Der er også et dilemma imellem flest mulige På sigt, når Signalprogrammet er udrullet, tog eller tog med uens standsningsmønster. vedligeholdelsesefterslæbet er indhentet, der Når man både vil have tog uden stop og tog er nyt materiel og kompleksiteten i den med stop på samme strækning bestemmes planlagte trafik er minimeret, er der et hastigheden typisk af det langsomste tog. Det potentiale for at sænke køretidstillægget.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag33 1 - SideTrafikplan -33 for afden statslige98 En mere effektiv jernbane jernbane 2017-2032

Til brug for trafikplanens prognoseberegninger køreplanerne, dvs. i højere grad indføre er der i planår 2022 forudsat dagens hurtige tog uden stop ved en række mindre køretidstillæg og i 2027 hhv. 2032 de såkaldt stationer for at forkorte rejsetiden til de strategiske køretidstillæg. største byer.

Rejsetider På Sjælland vil der fx kunne skæres yderligere Kortet på næste side viser eksempler på i rejsetiden til Kalundborg, hvis der træffes rejsetider, der afspejler trafikplanens beslutning om hastighedsopgradering af foreslåede standsningsmønster, som kan ses i Nordvestbanen, som er en del af Togfondens linjediagrammerne i bilag 3. De konkrete fase 2 (se kapitlet om Baneprojekter). køreplaner udarbejdes af operatørerne indenfor rammerne af kontrakterne. Til Sydsjælland vil rejsetiden kunne afkortes ved at køre med hurtigere materiel, som dog Rejsetiderne viser direkte tog. Det vil af og til også er dyrere. Man kan også vælge at køre være muligt at komme hurtigere frem, hvis uden stop og derved få rejsetiden København- man skifter undervejs. Det er i 2027 Nykøbing F ned under 1 time. Stop i Ny prioriteret at have den kortest mulige rejsetid Ellebjerg, Køge N og Ringsted mv. giver for den største rejsestrøm som er mellem imidlertid gode muligheder for at Aarhus-København, og derudover at have passagerernes samlede rejse bliver kortere, mange direkte forbindelser, med en god da der alle tre steder er gode skiftemuligheder betjening af knudepunkter undervejs. til andre togsystemer.

Hvis rejsetiderne skal endnu længere ned, er I Jylland vil rejsetiderne kunne afkortes ved at det ofte nødvendigt med flere anlægge de nye baner i Østjylland, som er del infrastrukturtiltag, end der er besluttet nu. af Togfondens fase 2, hvilket også vil gøre det Man kan også vælge at prioritere anderledes i muligt at anvende højhastighedsmateriel som yderligere afkorter rejsetiden.

Figur 19. Korteste rejsetider med Trafikplanens foreslåede standsningsmønster - med direkte tog fra København i 2017, 2022 og 2027/2032 (ikke nødvendigvis hurtigste forbindelse).

Note: * Skift nødvendigt, ** Enkelte daglige afgange med direkte tog. Med skift kan rejsetiden være anderledes.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 34 BilagTrafikplan 1 - forSide den stats -34lige af 98 Baneprojekter jernbane 2017-2032

Baneprojekter

I de nærmeste år sker der store ændringer på jernbanen med nye baner, elektrificering, nye metrolinjer og nyt signalsystem. Her beskrives de forventede anlæg, der ventes at være i drift i planårene 2022, 2027, 2032.

Med trafikaftalerne de senere år er der truffet En forundersøgelse svarer til fase 1 i Ny beslutninger om en lang række større og Anlægsbudgettering, og er en konkret analyse mindre projekter til forbedring af jernbanen af et muligt anlæg. Prissætningen er mere og den øvrige kollektive trafik. De spænder detaljeret end i screeningen og inkluderer lige fra konkrete anlægsprojekter til bl.a. systematiske risikovurderinger. forundersøgelser og analyser, som danner grundlag for videre udvikling af banen. For projekter, der er omfattet af VVM- bekendtgørelsen (dvs. større projekter), Kapitlet introducerer samtlige besluttede gennemføres derefter en VVM-undersøgelse projekter. Desuden omtales igangværende (vurdering af virkning på miljøet). Det er det undersøgelser og udvalgte baneprojekter, som grundigste analyseniveau, svarende til fase 2 i er undersøgt siden sidste trafikplan. Der gives ny anlægsbudgettering. Her foretages ikke en fuldstændig redegørelse over tilbundsgående undersøgelser af udvalgte projekter, der er åbnet imellem denne og alternative anlæg, og der gennemføres en forrige trafikplan. omfattende offentlighedsfase. VVM- undersøgelser er samtidig et Med den brede aftale om en grøn beslutningsgrundlag for en evt. anlægslov, der transportpolitik fra 2009 lagde Folketinget sig igangsætter selve anlægget. fast på den såkaldte rullende planlægning, som består i, at jernbaneprojekter undersøges De forventede projekter præsenteres i på flere niveauer, og at der efter hvert kronologisk rækkefølge i forhold til forventet undersøgelsesniveau tages politisk stilling til, færdiggørelse. Der, hvor der er om der skal arbejdes videre mod et anlæg. afhængigheder projekterne imellem, vil et projekt først kunne udnyttes, når det næste er Figur 20. Beslutningsproces for jernbaneanlæg. færdigt. Det præsenteres derfor i hvilket planår, anlægget forventes udnyttet fuldt ud. Der foregår en løbende justering af Indledende VVM- Forunder- planlægningen, så derfor vil det ske, at undersøgelser under- Anlæg søgelser 2 og strategiske søgelser planlagte åbningsår forskyder sig . analyser Generelt vil der, op til åbningen af nye anlæg, En strategisk analyse og indledende være en del arbejder, som påvirker driften i undersøgelse foretages på screeningsniveau. større eller mindre grad. Dertil kommer det Det er en korridoranalyse, der indsnævrer løbende vedligehold af jernbanen, som antallet af alternativer, og afdækker om der er annonceres på Banedanmarks hjemmeside. basis for at gå videre med grundigere analyser, samt prissætter anlægget på et overordnet niveau.

2 Anlægsprojekternes status kan følges på Banedanmarks hjemmeside og udgivelsen Anlægsstatus, på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets hjemmeside.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag35 1 - SideTrafikplan -35 for afden statslige98 Baneprojekter jernbane 2017-2032

Figur 21. Besluttede baneprojekter med forventet åbningsår. Farven markerer det planår, hvor anlægget forventes fuldt udnyttet. Signalprogrammet er ikke illustreret.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 36 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -36 af 98 Baneprojekter jernbane 2017-2032

Baneprojekter 2022 gennemføre en hastighedsopgradering mellem Ryomgård og Grenaa. Med samme aftale er Aarhus letbane 1. etape (2017) det besluttet at elektrificere Grenaa-banen. Inkl. hastighedsopgradering og elektrificering Arbejderne tilpasses det øvrige arbejde med af Grenaa-banen Aarhus Letbane.

Første etape af letbanen i Aarhus omfatter Ny station ved Kalundborg Øst (2018) dels privatbanen Odder-Aarhus og den En ny station i Kalundborg Øst placeres ved statslige bane Aarhus-Grenaa samt en ny 12 Novo Nordisks fabrik i Kalundborg med 5.000 km letbane fra Aarhus Nørreport ad ansatte. Randersvej via Skejby til det nye byudviklingsområde i Lisbjerg. Stationen er besluttet med Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i Letbanen giver banebetjening til nye områder yderområder fra 2015. Der er truffet politisk af Aarhus og dermed reduceres rejsetiden for beslutning om at igangsætte projektet. passagerer med kollektiv trafik. Figur 23. Ny station i Kalundborg øst Figur 22. Aarhus letbane, etape 1

Ny bane København-Ringsted (2018) Som forløber for letbanen er der etableret inkl. ny S-tog fjerntogsstation Køge Nord, samdrift mellem Odderbanen og Grenaabanen niveaufri udfletning Ny Ellebjerg (2019) og fra 9. december 2012, under navnet Aarhus sporløsning Ringsted Nærbane. Der anlægges en ny dobbeltsporet, Aarhus letbane ventes at påbegynde driften elektrificeret jernbane mellem København og etapevist fra 2017, med fuld drift på alle Ringsted over Køge. Banen åbnes i 2018 ved baner i slutningen af 2018. Grenaabanen er i køreplansskiftet i december. den sammenhæng udgået af det statslige net. Den maksimale strækningshastighed vil være Letbanen har grundlag i Lov om ændring af op til 250 km/t. Ud over større kapacitet giver lov om Aarhus Letbane og lov om den nye bane mulighed for at reducere trafikselskaber fra 2015 og Lov om Aarhus rejsetiden markant i flere relationer, Letbane fra 2012. afhængigt af hvilken køreplan der vælges.

Staten bidrager til anlægsomkostningerne for Det nye baneanlæg starter ved Ny Ellebjerg i letbanen. Det statslige bidrag til Aarhus Valby. Der etableres en niveaufri udfletning letbane har grundlag i Aftale om en ny vest for Ny Ellebjerg station, mellem Ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv., 21. Ellebjerg station og Vigerslev Allé station. marts 2013, og i lovene om letbanen. En niveaufri udfletning betyder i dette tilfælde Grenaabanen en jernbanebro, som togene på Med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og Øresundsbanen kan benytte til at passere den cykler fra 12. juni 2014 blev det besluttet at nye højhastighedsbane. Der anlægges derfor

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag37 1 - SideTrafikplan -37 for afden statslige98 Baneprojekter jernbane 2017-2032

to nye spor og en bro vest for Ny Ellebjerg Figur 25. Ny station i Gødstrup station, som ibrugtages i 2019.

Figur 24. Ny bane København-Ringsted

VVM-undersøgelse af ekstra spor ved Gødstrup station Det er besluttet at udarbejde en VVM-analyse Banen fortsætter sydover til Køge Nord, hvor af et ekstra spor i Gødstrup med grundlag i der etableres en ny station for både S-tog og Aftale om en moderne jernbane – udmøntning fjerntog. Fra Køge Nord er der mulighed for af Togfonden DK (2014). viderekørsel ad ”Lille Syd” mod Næstved.

Derefter fortsættes banen til Ringsted. VVM-analysen forventes gennemført i 2020- 2021. Ved Ringsted station gennemføres udfletningen som den såkaldte 0+løsning. Det Ny station i Vinge (2019) vil sige, at Ringsted station opgraderes, så Der blev med Aftale om metro, letbane, togene til og fra den nye bane i retning mod nærbane og cykler, 12. juni 2014 reserveret Odense kan køre igennem Ringsted station midler til anlæg af en ny S-togsstation i Vinge, med 180 km/t. når der er tilstrækkeligt med boliger og arbejdspladser. Banen har grundlag i Aftale om en moderne jernbane af 22. oktober 2009 og er besluttet Vinge Station placeres mellem Ølstykke og med Aftale om en moderne jernbane 22. Frederikssund, og anlægges samtidig med oktober 2009, og anlægsloven lov nr. 527 af fornyelsen af Frederikssundsbanen. 26/05/2010. Figur 26. Ny station i Vinge Fly-over ved Ny Ellebjerg har grundlag i Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK fra 2014.

Ny station Gødstrup (2019) Senest samtidig med åbning af det nye regionssygehus i Gødstrup nordvest for Herning, åbnes en station umiddelbart ved sygehuset.

Sygehuset forventes åbent i 2019-2020.

Stationen er besluttet med Aftale om elektrificering af jernbanen mv., 7. februar 2012.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 38 BilagTrafikpl 1 an- forSide den statslige -38 af 98 Baneprojekter jernbane 2017-2032

Togfonden og Timemodellen

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK fra 2014, besluttede den daværende regering (S, SF og R) sammen med DF og EL bl.a. at finansiere udrulningen af timemodellen på strækningen mellem Odense og Aarhus via Togfonden DK som blev stiftet i marts 2013 ved en harmonisering af beskatning af Nordsøolien.

Regeringen (V, LA og K) er ikke med i de politiske aftaler om Togfonden, og med regeringsskiftet i 2015 blev det besluttet at foretage et serviceeftersyn af økonomien i Togfonden, idet statens beskatningsgrundlag for indtægterne i fonden var faldet som følge af lave oliepriser. Ifølge Finansministeriet er indtægterne i Togfonden reduceret fra 28,5 mia. kr. til 13 mia. kr.

På baggrund af serviceeftersynet besluttede forligspartierne bag Togfonden med en aftale af 30. juni 2016 at opdele Togfondens projekter i to faser.

Af Finanslovsaftale 2017 fremgår det, at alle projekter i fase 1, undtagen Vestfynbanen og Hastighedsopgraderingen Fredericia-Hobro, er indbudgetteret på FL17. I foråret 2017 har regeringen givet forligskredsen en status for økonomien af fase 1-projekterne, og på den baggrund har forligspartierne den 7. september besluttet at realisere af alle projekter inkl. en ny bane på Vestfyn, hastighedsopgraderingen mellem Fredericia-Hobro samt en fuld hastighedsopgradering mellem Hobro og Aalborg til 200 km/t. Desuden har forligskredsen besluttet at medfinansiere med ca. 2 mia. kr. fra Bedre Billiger forligskredsen, som er den samme forligskreds som Togfonden.

Der er ikke fastlagt et tidspunkt for forhandlinger om fase 2-projekterne.

Tabellerne nedenfor viser de aktuelle anlægsoverslag (2017-priser).

Togfonden fase 1 Mia. kr. Togfonden fase 2 Mia. kr. Timemodel Øvrige projekter Ny bane over Vestfyn 4,6 Ny bane til Billund 0,8 Hastighedsopgradering Fredericia-Hobro 2,7 Øvrige hastighedsopgraderinger 1,5 Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg 0,3 Øvrige mindre projekter Elektrificering Pulje til parkering 0,2 Fredericia-Aalborg 5,3 Timemodel Roskilde-Kalundborg 1,1 Ny banebro over Vejle Fjord 5,2 Kørestrøm 0,6 Ny bane Hovedgård-Aarhus 3,4 Øvrige projekter Reserve til stationspulje 0,3 Fly-over og perroner ved Ny Ellebjerg 0,5 Elektrificering Bedre internet i tog 0,1 Vejle-Struer 1,5 Ramme til godstrafik i Nordjylland 0,1 Aalborg-Frederikshavn 0,9 I alt, Fase 1 15,4 I alt, Fase 2 13,8

Timemodellen er visionen om rejsetider på 1 time mellem de største byer.

Princippet er en knudepunktskøreplan, med hurtige tog på hovedstrækningerne og omstigning til regionale baner.

Der er tre lyntogslinjer: en mellem København-Esbjerg med stop i Odense og Kolding, en linje mellem København- Aalborg med stop i Odense og Aarhus, og en linje København-Aarhus med stop i Odense, Fredericia, Vejle og Horsens.

Der forudsættes prioriterede korrespondancer til mindst 25 mindre byer.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag39 1 - SideTrafikplan -39 for afden statslige98 Baneprojekter jernbane 2017-2032

Metrocityring (2019) Metro til Nordhavn, 1. etape (2020) Metrocityringen består af et 15,5 km langt Metrocityringen udvides med en linje til tunnelanlæg i ca. 25-35 meters dybde med i Københavns Nordhavn med foreløbigt to nye alt 17 stationer. stationer: Nordhavn og Orientkaj. Det planlægges at anlægge flere stationer i Den forudsættes trafikeret af en linje, der i Nordhavnen i takt med byudviklingen. begge retninger kører hele vejen rundt i ringen og en linje, der kun kører i den østlige Fra stationen i Nordhavnen vil det tage 10 del af ringen. minutter at komme til Rådhuspladsen.

Figur 27. Metrocityringen Figur 28. Cityringen med Nordhavnsafgrening

Metrocityringen vil give en mere effektiv Projektet har grundlag i Aftale om betjening af Københavns tætby med elektrificering af jernbanen mv., 7. februar højklasset kollektiv trafik og vil binde den 2012 og Aftale om bedre cykeltrafik og ny kollektive trafik sammen på tværs ved blandt metro til København Nordhavn mv., 20. juni andet at forbinde de radiale S-tog og 2012, samt anlægsloven lov nr. 526 af metrolinjer. 27/05/2013.

Togene forventes at køre med et tidsinterval Undersøgelser af mere metro på ca. 100 sekunder på den østlige del og ca. 200 sekunder på den vestlige del. I efteråret 2017 har Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune besluttet at Metrocityringen har grundlag i Lov om en igangsætte undersøgelser af udbygninger af Cityring (lov nr. 553 af 6. juni 2007) og den metroen i København med en linje over forudgående principaftale mellem den havnesnittet fra Refshaleøen til Østerport. daværende regering, Frederiksberg og Københavns Kommuner. Desuden analyseres betjeningen af Brønshøj som enten metro, letbane eller BRT. Analyserne ventes færdige i slutningen af 2018.

Der er desuden undersøgelser i gang om en Øresundsmetro, i samarbejde mellem Københavns Kommune og Malmø Stad. Den igangværende analyse forventes afsluttet i 2020.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 40 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -40 af 98 Baneprojekter jernbane 2017-2032

Jerne station (2020) elektrificering af Næstved station oprindeligt Der er i 2017 udarbejdet et er en del af Femern landanlæg. beslutningsgrundlag for en station i Jerne i Esbjerg Øst. Med elektrificeringen bliver det muligt at køre videre fra Næstved mod København ad den Jerne er et område af Esbjerg med en høj nye bane København-Ringsted. koncentration af uddannelsesinstitutioner. Elektrificeringen har grundlag i FL13. Figur 29. Jerne station Sydsjælland får markant bedre betjening

Haslev og det øvrige Sydsjælland vil få gevinst af elektrificeringen Køge N-Næsted som giver sammenhæng til den nye bane København- Ringsted.

Med elektrificeringen, hastighedsopgraderingen og forbindelsen til den nye bane vil passagererne spare rejsetid.

Med hastighedsopgraderingen Køge N- Næstved bliver det muligt at få halvtimesdrift, og der bliver korrespondance mellem togene fra begge retninger i Haslev.

Det bliver simplere at sikre en god sammenhæng mellem tog og bus, og Haslev bliver et knudepunkt for lokaltrafikken.

Stationen har grundlag i Aftale om metro, Odense letbane (2020) letbane, nærbane og cykler, 12. juni 2014. I Odense anlægges en letbane fra Tarup nordvest for Odense, ind igennem byen til Elektrificering Køge N-Næstved (2020) Odense Banegård og derefter sydover ned til Elektrificeringen Køge N – Næstved ventes det nye Odense Universitetshospital og afsluttet i slutningen af 2019, med Syddansk Universitet for at ende i Hjallese. ibrugtagning medio 2020. Der bliver i Hjallese forbindelse til jernbanen.

Figur 30. Køge Nord-Næstved: el og Figur 31. Illustration af Hjallese station, hvor der er hastighedsopgradering omstigning mellem Svendborgbanen og letbanen. Fra Odense Letbane 2016.

Letbanen bliver 14,4 km lang og får 26 stationer. Turen fra den ene ende til den anden kommer til at kunne tilbagelægges på 36 minutter. Det forventes, at elektrificeringen føres helt frem til Næstved station samtidig, uanset at

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag41 1 - SideTrafikplan -41 for afden statslige98 Baneprojekter jernbane 2017-2032

Figur 32. Odense letbane Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg 200 km/t (2021) Projektet er den del af Togfondens fase 1, og er delvist indbudgetteret på finansloven.

Opgradering af banen mellem Hobro og Aalborg fra 120 km/t til 200 km/ vil reducere rejsetiden, give en mere robust køreplan, og understøtte kapacitets- og rettidighedsfremmende initiativer på banen mellem Aarhus og Aalborg.

Første del af opgraderingen omfatter nedlæggelse af overkørsler. Denne del forventes tilendebragt i 2017.

Den egentlige hastighedsopgradering etapeopdeles i en nordlig og en sydlig del, der skiller i Skørping.

 Den sydlige del projekteres til 200 Staten bidrager til anlægget af letbanen med km/t, og er af regeringen lige under halvdelen af indbudgetteret på finansloven for anlægsomkostningerne. Det statslige tilskud 2017. til letbanen har grundlag i FL14. Letbanen har  Den nordlige del projekteres med to grundlag i Lov om Odense letbane fra 2015. løsninger, enten 200 km/t eller 120 km/t svarende til at der alene Det forventes, at letbanen er i drift i 2020. gennemføres den planlagte sporfornyelse. Dette delprojekt er p.t. Ny bane Aalborg lufthavn (2020) ikke indbudgetteret på finansloven for Banen bliver ca. 3 km lang og vil forløbe ud af 2018. Aalborg fra Lindholm station mod nordvest nord om Lergravssøerne til en ny station, der Figur 34. Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg etableres i Aalborg lufthavn.

Figur 33. Ny bane til Aalborg Lufthavn

Projektet udføres i koordination med øvrige projekter på strækninger, signalprogrammet og fornyelse, og forventes ibrugtaget 2021 Banen forventes at være ibrugtaget i såfremt finansieringen er på plads i efteråret slutningen af 2020 i forlængelse af 2017. Alternativt vil hastighedsopgraderingen Signalprogrammets udrulning på strækningen. nord for Skørping først kunne udføres efter 2025. Der er vedtaget en anlægslov for projektet 29. november 2016.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 42 BilagTrafikplan 1 - forSide den stats -42lige af 98 Baneprojekter jernbane 2017-2032

Opgraderingen har grundlag i Aftale om en Hele Nordvestbanen fra Roskilde til grøn transportpolitik fra 2009, og Aftale om Kalundborg elektrificeres. Elektrificeringen en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen forventes afsluttet i slutningen af 2021. mv. fra 2013 samt aftalerne om Togfonden DK fra 2014-2017. En køreplansmæssig mulighed efter elektrificeringen bliver at sammenbinde Forbedring af gods- og trafikken på Nordvestbanen med Kystbanen. passagerkapaciteten i Nordjylland (2021) Det vil give en række nye direkte forbindelser Projektet er en del af Togfondens fase 1, og er mellem Vestsjælland og Nordsjælland. af regeringen indbudgetteret på finansloven for 2017. Togene kan anvendes mere effektivt, og et antal dieseltogsæt kan frigives til andre Med Aftale om en moderne jernbane fra strækninger. Elektrificeringen ventes ikke at januar 2014 er der afsat midler til en ramme have yderligere væsentlig effekt for til forbedring af banekapaciteten i Nordjylland. køreplanen og antal passagerer.

Der er truffet beslutning om at gennemføre Figur 36. Elektrificering af Nordvestbanen. forbedringer af kapaciteten mellem Hjørring og Aalborg, som består i udvidelse af sporkapaciteten ved Lindholm og Hjørring (tilvalgsløsningen).

Anlæggene understøtter regionaltogenes halvtimesdrift på strækningen mellem Hjørring og Aalborg og giver robusthed overfor forsinkelser.

Forligskredsen har besluttet at medfinansiere tilvalgsløsningen, hvilket der tages højde for på finansloven for 2018.

Figur 35. Udvidelse af sporkapacitet Hjørring og Lindholm

Elektrificeringen er besluttet med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK, januar 2014. Elektrificeringen er desuden fremrykket med Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK, maj 2014 samt de efterfølgende aftaler om Togfonden 2014-2017.

Signalprogrammet S-banen (2021) Signalprogrammet på S-banen omfatter en totaludskiftning af signal-, togkontrol og trafikstyringsanlæggene (CBTC). De nye signalanlæg vil medføre en reduktion i antallet af signalfejl og dermed føre til en forbedring af rettidigheden.

Anlæggene ibrugtages i 2021. På S-banen ventes det nye signalsystem at være i drift fra 2021. Elektrificering Nordvestbanen (2021) Projektet er en del af Togfondens fase 1, og er Signalprogrammet har grundlag i Aftale om en indbudgetteret af regeringen på finansloven grøn transportpolitik fra 2009. for 2017. Femern Bælt landanlæg (2021/2024) Fra 2021 er jernbanestrækningen mellem Ringsted og Nykøbing Falster udbygget med

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag43 1 - SideTrafikplan -43 for afden statslige98 Baneprojekter jernbane 2017-2032

dobbeltspor til 200 km/t, og udstyret med det Figur 38. Ny station i Favrholm syd for Hillerød nye signalprogram. Der etableres i den forbindelse en ny dobbeltsporet jernbanebro over Masnedsund.

Den fulde udnyttelse af anlægget sker dog først efter 2023, dvs. i 2024, hvor den nye Storstrømsbro er klar.

Strækningen mellem Nykøbing Falster og syd for Holeby opgraderes til dobbeltspor og elektrificeres frem til åbningen af tunnelforbindelsen.

Den seneste aftale om Femern Bæltforbindelse har grundlag i en politisk aftale fra 4. marts 2016 om det videre forløb for Femern Bælt-projektet. Aftalen blev indgået mellem regeringen (Venstre), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Analyse af ombygning Hillerød station

Figur 37. Femern Bælt landanlæg Med Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik fra 12. juni 2012 er der reserveret midler til medfinansiering af en ombygning af Hillerød station.

Der er i 2015 færdiggjort en forundersøgelse af projektet. Der er undersøgt to muligheder: en hvor Lokalbanens tog kan køre igennem Hillerød station til den nye Favrholm station syd for Hillerød og skabe mulighed for samdrift med Frederiksværkbanen, og en løsning hvor S-togsbetjeningen på Hillerød station desuden kan udvides.

En ombygning af Hillerød station vil give passagerer fra Gribskovbanen, Hornbækbanen og Lille Nord direkte adgang til den nye station ved det kommende Supersygehus i Favrholm i Hillerød Syd. Det vil øge tilgængeligheden til sygehuset nord fra. Ny station i Favrholm syd for Hillerød (2022) Ud over at betjene regionssygehuset og det Samtidig med åbning af det nye omkringliggende opland, vil stationen skabe regionssygehus syd for Hillerød åbnes en bedre omstigningsmuligheder mellem S-banen fælles station for S-banen og Lokalbanen og Frederiksværkbanen. Hillerød-Frederiksværk-Hundested. Ibrugtagning af S-togsstationen vil dog tidligst Stationen har grundlag i Aftale om kunne ske i 2022, idet ændringen i elektrificering af jernbanen mv., 7. februar signalanlægget afventer, at signalprogrammet 2012. Der er i 2017 afleveret er fuldt udrullet. beslutningsgrundlag og truffet politisk beslutning om gennemførelse af projektet. Det forventes, at der placeres en stor parkeringsplads ved stationen, så den kan fungere som en pendlerstation i stedet for Baneprojekter 2027 Hillerød station og aflaste Hillerød by for trafik. Sydhavnsmetro (2023) Metroen fortsættes til Sydhavnen, med endestation i Ny Ellebjerg. Den kommende

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 44 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -44 af 98 Baneprojekter jernbane 2017-2032

Sydhavnslinje vil bestå af fem underjordiske til efter 2023 med at blive udstyret med nye stationer, Havneholmen, Enghave Brygge, signaler. Sluseholmen, Mozarts Plads og Ny Ellebjerg, hvor det bliver let at skifte til regional- og S- Signalprogrammet omfatter en udskiftning af tog. signal-, togkontrol og trafikstyringsanlæggene på banen. På fjernbanen skiftes til ERTMS Den nye metrolinje bliver 4,5 km lang og niveau 2. De nye signalanlæg vil medføre en forventes at stå klar i 2023. reduktion i antallet af signalfejl og dermed en forbedring af rettidigheden. Metroen til Sydhavnen har grundlag i Lov om ændring af lov om en Cityring fra 18. februar Med signalprogrammet opnås en række 2015. forbedringer, blandt andet fordi signalinformationer mellem trafikcentral og Figur 39. Metronettet med Sydhavnslinjen tog overføres kontinuerligt via radio og fordi to tog på en krydsningsstation altid kan køre ind samtidig. Dette har stor betydning for kapaciteten, især på enkeltsporede baner.

På enkelte dele af banenettet betyder det nye Signalsystem, at kapaciteten udvides som følge af en optimering af blokafsnit blandt andet mellem København H og Østerport.

Ny Storstrømsbro (2023) I slutningen af 2023 forventes jernbanedelen af en ny Storstrømsbro ibrugtaget.

Figur 40. Storstrømsbro

Undersøgelse af metro til Hvidovre og Bispebjerg

Metroselskabet udarbejder en analyse af en højklasset kollektiv trafikløsning til Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital i samarbejde med Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Hvidovre Kommune. Undersøgelsen har baggrund i Aftale om finansiering af en underjordisk metrostation ved Ny Ellebjerg station mellem staten og Frederiksberg og Københavns Kommune fra oktober 2016. Analysen ventes færdig i 2018. I sammenhæng med Femern landanlæg vil Signalprogrammet på fjernbanen (2023) der dermed være dobbeltspor til 200 km/t Banedanmark har udarbejdet en anlægsplan, hele vejen fra Ringsted til Holeby. hvori alle besluttede projekter på banenettet er koordineret med fornyelsesarbejder, Med den fulde udnyttelse af opgraderingen af elektrificering og udrulning af Signalpro- de danske landanlæg opnås væsentlige grammet. Anlægsplanen for udrulning af er rejsetidsgevinster for den indenlandske trafik udarbejdet i efteråret 2016, og oversendt til til/fra Lolland og Falster. Folketinget. Perroner på Ny Ellebjerg station (2024) Signalprogrammet ventes at være fuldt Med Aftale om en moderne jernbane – udrullet i hele landet i 2023. Nye besluttede udmøntning af Togfonden DK fra 2014, og akt anlægsprojekter må som udgangspunkt vente 124 af 19. juni 2014 er det besluttet at

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag45 1 - SideTrafikplan -45 for afden statslige98 Baneprojekter jernbane 2017-2032

anlægge nye fjerntogsperroner på Figur 42. Hastighedsopgradering Ringsted-Odense Øresundsbanen på Ny Ellebjerg station. Det giver mulighed for, at direkte tog mod Københavns Lufthavn udenom København H kan stoppe på Ny Ellebjerg.

De nye perroner giver mulighed for stop på Ny Ellebjerg for alle fjern- og regionaltog, både fra den ny bane København-Ringsted, den eksisterende bane over Roskilde samt Øresundbanen mod Københavns Lufthavn og Sverige.

Ny Ellebjerg bliver dermed knudepunkt på Ring Syd-banen med skiftemuligheder mellem fjern- og regionaltog, S-tog og metro.

Især skiftemuligheden til Ringbanen skaber bedre korrespondancer mellem den sjællandske regionaltrafik og S- togsstationerne vest for København. Projektet har en høj samfundsøkonomisk Figur 41. Placeringsmuligheder for forrentning på ca. 16 pct., idet anlægsudgifter fjerntogsperroner på Øresundsbanen på ca. 600 mio. kr. er lave ift. de ca. 12 mio. passagerer i øst-vest trafikken, der får gavn af en reduktion af rejsetiden på ca. 5 minutter.

Såfremt der træffes beslutning om hastighedsopgraderingen kan den stå færdig efter Signalprogrammet tidligst i 2024, forventet først i 2027.

Letbane i Ring 3 (2024) Letbanen i Ring 3 vil bestå af en ca. 28 km lang letbanelinje på Ring 3 mellem Lyngby og Ishøj.

Letbanen får 28 stationer med afgange hvert Anlægget forventes færdiggjort i 2024. 5. minut i dagtimerne mandag-lørdag og 10 minutters drift aften og søndage. Hastighedsopgradering Ringsted-Odense (2024) Letbanen vil styrke den kollektive trafiks Opgraderingen har grundlag i Aftale om en fremkommelighed på tværs af byfingrene og grøn transportpolitik fra 2009. Der er ikke dermed bidrage til en bedre sammenhæng i truffet endelig beslutning om at gennemføre det samlede kollektive trafiksystem i projektet. København.

Hastigheden mellem Ringsted og Odense Letbanen har grundlag i lov om en letbane på opgraderes til 200 km/t. Sammen med banen Ring 3 fra februar 2014. København-Ringsted bliver det dermed muligt at køre mellem København og Odense på en time.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 46 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -46 af 98 Baneprojekter jernbane 2017-2032

Figur 43. Letbane Ring 3 linjeføring. Der bliver 28 VVM-undersøgelserne for hele strækningen, stationer undervejs. herunder elektrificering m.v. af Aarhus H. er færdiggjort i 2017.

Figur 44. Elektrificering Fredericia-Aalborg

Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev station

Jf. Aftale om metro, letbane, nærbane og Undersøgelserne af elektrificering på Aarhus cykler, 12. juni 2014 undersøges muligheden banegård består i at afklare, om det er mest for at flytte Herlev station mod vest, til en ny fordelagtigt at sænke spor og perroner eller placering ved Ring-3 broen. Dermed skabes udskifte Bruuns bro og vandrehallen. direkte adgang mellem S-tog og den kommende letbane. Grunden er, at det på Aarhus H. ikke er muligt at føre køreledningerne under hhv. M. P. Beslutningsgrundlaget er færdiggjort i 2017. Bruuns Gade-broen og selve banegårdens Hvis projektet vedtages kan det stå færdigt i vandrehal (bygningen mellem den store forhal slutningen af 2023. og Bruun's Galleri).

Der er truffet beslutning om at igangsætte elektrificeringen Aarhus-Lindholm. Anlægget Analyse af sammenhængende skal koordineres med øvrige projekter på letbane/BRT-net i Storkøbenhavn strækningen.

Med Aftale om metro, letbane, nærbane og Elektrificering Fredericia-Aarhus ventes at cykler, 12. juni 2014 er der igangsat en kunne være gennemført i 2023, Aarhus H i analyse af et sammenhængende letbanenet i 2024, Aarhus-Hobro i 2024, og Hobro-Aalborg København. Lufthavn ventes elektrificeret ultimo 2025.

Analysen er i 2015 er nedskaleret til at Elektrificering vil give store driftsøkonomiske omfatte screening af tidligere analyser, før- og besparelser og billigere materielanskaffelser. efteranalyse af letbanen i Ring 3 samt en Med elektrificering nord for Aarhus vil analyse af fjernbusterminaler i København. landsdelstrafikken kunne køres mere effektivt. Herunder foretages også en udredning af letbane i Frederikssundsvej, som udarbejdes i Hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus samarbejde med lokale parter. (2026) Projektet er en del af Togfondens fase 1, og er Elektrificering Fredericia-Aalborg pt. ikke indbudgetteret på finansloven for Lufthavn inkl. Aarhus H (2023-2025) 2018. Projektet er en del af Togfondens fase 1, og er indbudgetteret på finansloven for 2017 af Der er i 2017 foretaget en VVM-undersøgelse regeringen. af en opgradering op til 250 km/t, eller højest mulige hastighed, af relevante dele af den eksisterende bane mellem Fredericia og Aarhus.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag47 1 - SideTrafikplan -47 for afden statslige98 Baneprojekter jernbane 2017-2032

Den største effekt af hastighedsopgraderingen Der er i 2017 udarbejdet en VVM-analyse for opnås, når der kan køres med elektriske tog. hastighedsopgradering af strækningen Der er tale om en mindre rejsetidsreduktion Aarhus-Hobro til 180 km/t, og 200 km/t der på et par minutter. Beregningerne af projektet hvor det er muligt. forudsætter de øvrige timemodelsprojekter i Østjylland, dvs. en ny bane ved Vejle Fjord I sammenhæng hermed undersøges en (250 km/t) samt en ny bane mellem kapacitetsudvidelse af Aarhus H, jf. Aftale om Hovedgaard-Hasselager (250 km/t). fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK, maj 2014. Af hensyn til udrulningen af Signal- og elektrificeringsprogrammerne kan Strækningen Aarhus-Langå kan opgraderes i hastighedsopgraderingsprojektet først være 2021 og Langå-Hobro 2026. færdig i 2026. Kapacitetsudvidelse Aarhus H kan være færdig 2026. Figur 45. Hastighedsopgraderinger mellem Fredericia og Aarhus. Ny bane over Vestfyn (2026) Projektet er en del af Togfondens fase 1, men er p.t. ikke indbudgetteret på finansloven for 2018.

Der er i 2016 gennemført en VVM- undersøgelse af en ny 35 km lang højhastighedsbane over Vestfyn fra Odense til Kauslunde. Banen placeres så tæt langs den fynske motorvej som muligt.

Banen er en del af visionen om 1 times rejsetid mellem de store byer.

Figur 47. Ny bane over Vestfyn.

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro og kapacitetsudvidelse Aarhus H (2026) Projektet er en del af Togfondens fase 1, og er pt. ikke indbudgetteret på finansloven for 2018.

Figur 46. Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Banen vil kunne anlægges i perioden 2020- 2026. Dog kan banen tidligst tilsluttes de eksisterende spor i 2024, når signalprogrammet er gennemført.

Banen er besluttet med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK, januar 2014, samt efterfølgende aftaler om Togfonden 2014-2017. Forligskredsen har med aftalen af 7. september 2017 truffet beslutning om den nordlige linjeføring.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 48 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -48 af 98 Baneprojekter jernbane 2017-2032

Baneprojekter 2032 anlægsperiode på 8½ forventes dermed at stå klar i 2028. Femern Bæltforbindelsen inkl. ny station i Holeby I henhold til den dansk-tyske traktat om Femern Bæltforbindelsen er en vigtig del af Femern Bælt-forbindelsen, skal Tyskland det europæiske transportnet. Sammen med opgradere sine landanlæg på vej og bane til Øresundsbroen knytter Femern Bælt- den faste forbindelse. Femern Bælt- forbindelsen Skandinavien og Centraleuropa forbindelsen finansieres ved brugerbetaling og tættere sammen i den såkaldte nord-syd EU-støtte. korridor. Den seneste aftale om Femern Regionen bindes mere sammen og det giver Bæltforbindelse har grundlag i en politisk nye muligheder for virksomheder, pendlere og aftale fra 4. marts 2016 om det videre forløb turister. Femern Bæltforbindelsen bliver for Femern Bælt-projektet. Aftalen blev desuden en ny, hurtigere rute for transport af indgået mellem regeringen (Venstre), gods på jernbane. Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Femern Bæltforbindelsen anlægges som en Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. 18,2 km lang sænketunnel til tog og biler. Til sammenligning er tunnelen under Øresund 4 Tyske landanlæg km. De tyske landanlæg elektrificeres i forbindelse med Femern Bæltforbindelsens ibrugtagning, Femern Bælt tunnelen bygges ved at og banen fra Femern Bælt til Bad Schwartau tunnelelementerne placeres i en rende under nord for Lübeck udbygges til dobbeltspor. havbunden. Strækningen hastighedsopgraderes til 160 km/t og mulighederne for at Figur 48. Femern Bæltforbindelsen inkl. de danske hastighedsopgradere dele af strækningen til landanlæg 200 km/t undersøges.

Undersøgelser ifm. Togfonden fase 2

Der er igangsat VVM-undersøgelser af samtlige anlægsprojekter i Togfondens fase 2, alle med grundlag i Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK, 14. januar 2014 og i Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK, 28. maj 2014.

Hastighedsopgradering Nordvestbanen En hastighedsopgradering Holbæk-Kalundborg gør det muligt at køre op til 160 km/t på hele Nordvestbanen fra Roskilde til Kalundborg.

Banedanmark afsluttede i 2014 anlægget af 20 kilometer dobbeltspor mellem Lejre og Der etableres desuden en station syd for Vipperød. Holeby på Lolland, så den sydlige del af Lolland kan banebetjenes også efter åbningen Hvis projektet besluttes, vil der blive af den faste forbindelse. Tidsplanen for denne udarbejdet en VVM for sidste del af landanlæggende lægges fast, når hastighedsopgraderingen af strækningen den endelige tyske myndighedsgodkendelse af Holbæk-Kalundborg. Der arbejdes ikke pt. sænketunnellen under Femern Bælt foreligger. med en undersøgelse. Projektet kan tidligst gennemføres efter 2023. Der foreligger endnu ikke et tidspunkt for hvornår den tyske myndighedsgodkendelse af tunnel-anlægget på tysk side foreligger. Aktuelt forventes anlægget at kunne igangsættes i 2020, og tunnelen med en

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag49 1 - SideTrafikplan -49 for afden statslige98 Baneprojekter jernbane 2017-2032

Figur 49. Hastighedsopgradering af Nordvestbanen Figur 51. Øget kapacitet mellem Herning og fra Holbæk til Kalundborg. Holstebro

Elektrificering Vejle-Struer Ny bane til Billund Hvis det besluttes at gå videre med dette Banedanmark undersøger en ny enkeltsporet projekt, vil der blive udarbejdet en VVM- bane til Billund med betjening af Billund analyse af elektrificering af den 130 km lange Lufthavn. Banen afgrener i udgangspunktet strækning mellem Vejle og Struer. VVM- fra den eksisterende Vejle-Herning bane ved analysen kan forventes igangsat omkring Jelling. VVM-undersøgelserne forventes 2021-23. afsluttet i 2018. Der undersøges to mulige linjeføringer. Figur 50. Elektrificering Vejle-Struer Som en del af projektet indgår behovet for øget kapacitet (et nyt dobbeltspor) på banestrækningen gennem Grejsdalen, mellem Vejle og Jelling, som er en flaskehals.

Figur 52. En bane til Billund, som illustreret i Trafikstyrelsens forundersøgelse. Der indgår flere linjeføringsalternativer i Banedanmarks VVM-undersøgelse.

Herning-Holstebro, øget banekapacitet Der igangsættes i 2020 en VVM-undersøgelse af en udbygning af kapaciteten mellem Herning og Holstebro.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 50 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -50 af 98 Baneprojekter jernbane 2017-2032

Ny banebro over Vejle Fjord Figur 54. Ny bane Hovedgård-Hasselager Der er gennemført en VVM-undersøgelse af en ny højhastighedsbane over Vejle Fjord.

Figur 53. Ny bane Vejle Fjord

Elektrificering Aalborg-Frederikshavn Figur 55. Elektrificering Aalborg-Frederikshavn

Der blev undersøgt flere løsninger, herunder en tunnel.

Den højhastighedsbane der er undersøgt afgrener fra den eksisterende bane ved Brejning syd for fjorden, og kobles til den eksisterende bane ved Daugård nord for fjorden. Gennemsejlingshøjden bliver 40 m ligesom motorvejsbroen.

Tunnelløsningen bliver ca. 10,6 km lang, og starter 2 km syd for Daugård og kommer op igen ca. 1 km inde i landet nord for Brejning.

Ny bane Hovedgård-Aarhus Der undersøges en ny højhastighedsbane fra Hovedgård til Hasselager ved Aarhus. Der undersøges flere linjeføringer. VVM- undersøgelsen forventes afsluttet i 2018. Der kan forventes at igangsættes en VVM- analyse af elektrificering mellem Aalborg og Den løsning, der er foreslået som en del af Frederikshavn i 2021-23. Togfonden DK, består i en 23 km lang højhastighedsbane. Regionale hastighedsopgraderinger Projekterne er primært en del af Togfondens fase 2, dog er opgraderingsprojektet Køge – Næstved udført.

Banedanmark udarbejdede i 2013 screeningen ”Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet”, der gav et indledende bud på de mulige tidsbesparelser af hastighedsopgraderinger af de regionale sidebaner.

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK, 14. januar

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag51 1 - SideTrafikplan -51 for afden statslige98 Baneprojekter jernbane 2017-2032

2014 blev det besluttet at opgradere en Analyse af privatbanernes infrastruktur række regionale sidebaner. Som grundlag for en politisk drøftelse vedr. varetagelsen af privatbanernes infrastruktur, Forberedende arbejder, som arbejdet med foretages en kortlægning af dels overkørsler mv. fremrykkes til 2016-2020, jf. privatbanernes vedligeholdelsesmæssige Aftale om fremrykning af investeringer mv. i tilstand og økonomi, dels tilrettelæggelsen af Togfonden DK, 28. maj 2014. vedligehold på privatbanerne.

VVM-undersøgelsen for opgraderingen på Analysen skal endvidere identificere forskelle Kystbanen (Østerport-Helsingør) er i efteråret og ligheder i forvaltningen af hhv. 2015 sat i bero pga. udsigten til en markant privatbanernes og statens fordyrelse. jernbaneinfrastruktur. Analysen er igangsat i efteråret 2016. Banedanmark har efterfølgende oplyst, at der er udsigt til flere fordyrelser af de regionale Esbjerg Nærbane opgraderingsprojekter. Banedanmark Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejder frem mod 2019 undersøgt Esbjerg Nærbane. Analysen har beslutningsgrundlag for de regionale grundlag i Aftale om metro, letbane, nærbane opgraderingsprojekter. og cykler, 12. juni 2014.

En første etape af nærbanen medtages i Øvrige igangværende genudbuddet af trafikken i Midt- og undersøgelser af baneprojekter Vestjylland, med en driftsudvidelse Esbjerg- Ribe. Nærbanen kan derefter udvides etapevist, ved at binde Vestbanen (Esbjerg- Der undersøges i øjeblikket en række Varde-Nr. Nebel), og Bramming-Ribe sammen baneprojekter. En del er allerede nævnt i i et system med to tog i timen. teksten ovenfor, øvrige listes her. Analyse af parkering ved Analyse af effekter ved stationsåbninger i Superlynstationer Østjylland Med aftale om en moderne jernbane – Der ses på effekterne af stationsåbninger på udmøntning af Togfonden DK fra januar 2014, hovedbanestrækningen i Østjylland. Analysen blev der afsat en pulje på 200 mio. kr. til foretages af DTU. medfinansiering af parkeringspladser ved de 10 byer, der ville få superlynbetjening ved De foreløbige resultater indikerer, at der ikke realisering af timemodellen. er grundlag for at etablere nye stationer i Laurbjerg og Stilling. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet en analyse af parkeringsforholdene Analysen har grundlag i Aftale om cykler, ved stationerne i dag og det fremtidige behov. busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af 22. maj 2015. HH-forbindelse I efteråret 2017 igangsættes i samarbejde Analyse af mulighederne for bedre og med de svenske myndigheder en strategisk billigere kollektiv trafik i yderområderne analyse af en fast forbindelse Helsingør- Der foretages en analyse, der har til formål at Helsingborg. Analysen forventes afsluttet i afdække, hvorvidt der kan være potentiale for 2020. at arbejde mere systematisk med løsninger der går på tværs af de forskellige kendte Den strategiske analyse omfatter både en ren koncepter. vejforbindelse og en vej- og baneforbindelse for persontog. Ring 5 er ikke en forudsætning Som led i analysen skal konkurrencefladen til for en fast HH-forbindelse og indgår ikke i taxierhvervet afdækkes, herunder også i projektet. forhold til de eksisterende flekstur-ordninger. Udgangspunktet for analysen er, at en fast Analysen forestås af Transport-, Bygnings- og HH-forbindelse skal finansieres af brugerne. Boligministeriet og er igangsat i 2016. Det gælder også nødvendige udvidelser af infrastrukturen på land, der skal undersøges Grundlag i aftale om Aftale om cykler, nærmere. busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af 22. maj 2015.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 52 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -52 af 98 Baneprojekter jernbane 2017-2032

Nyere afsluttede undersøgelser de passagervendte aspekter af retningsdrift på mellemlangt og langt sigte, undersøgt. Her præsenteres en række undersøgelser med relation til banenettet, der er afsluttet siden Expanding CPH 2013. Københavns Lufthavn bliver udvidet i de kommende år, så den kan rumme 40 mio. Undersøgelser af kapacitetsudvidelser på rejsende årligt mod de 29 mio. i dag. Det sker Øresundsbanen (2012) ved at ændre brugen af arealet. Som del af Vest for Københavns Lufthavn skal godstog, lufthavnens vækststrategi indgår et ønske om der kører mod Sverige krydse hen over en station til højhastighedstog. sporene for tog der kommer fra Sverige. Analyse af stationskapaciteten ved Da dette sker i samme niveau betyder det af Københavns Hovedbanegård (2013) og til, at persontog må vente på at godstoget Som led i de strategiske analyser, har har krydset hen over sporene. Med Femern Trafikstyrelsen udført en screening af forbindelsen forøges risikoen for forsinkelser stationskapaciteten ved København H. ved Københavns Lufthavn, da antallet af godstog øges.

Banedanmark har siden Aftale om en grøn transportpolitik fra 2009 udarbejdet VVM- undersøgelser af mulighederne for at udvide kapaciteten på Øresundsbanen. Banedanmark offentliggjorde et samlet notat i 2012.

Som opfølgning på Banedanmarks undersøgelser af kapaciteten på Analysen viser, at det bliver nødvendigt at Øresundsbanen, blev det i 2012 besluttet med udvide kapaciteten i fremtiden, hvis der skal Aftale om elektrificering af jernbanen mv. at køre mere trafik end den planlagte med undersøge løsningsmuligheden ’retningsdrift’ København-Ringstedbanen. på Københavns Lufthavn station nærmere. Den samfundsøkonomisk mest rentable Banedanmark offentliggjorde i 2013 en VVM- løsning er at lade nogle af togene køre over undersøgelse og et indstillingsnotat om Ny Ellebjerg, udenom København H. retningsdrift ved Københavns Lufthavn. Efter åbningen af Metrocityringen er det Løsningen består i anlæg af en ny desuden muligt at øge kapaciteten ved at passagerstation ved godssporene. Den nye undlade stop af fjern- og regionaltog på station vil håndtere alle gods- og passagertog Nørreport. Med Metrocityringen vil færre fra øst mod vest, mens den eksisterende passagerer benytte Nørreport og dermed vil station håndterer alle gods- og passagertog færre få en ulempe ved at togene ikke fra vest mod øst. standser. Derudover vil gennemkørende passagerer mellem København H og Østerport Figur 56. Muligt stationsrum i Københavns Lufthavn få en tidsgevinst. ved de nuværende godsspor Lillebælt – ny bane og vejforbindelse (2013) Som en del af de strategiske analyser udarbejdede Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen i 2013 en analyse af en ny forbindelse over Lillebælt.

Rapporten konkluderer, at hvis der skal anlægges en ny Lillebæltsbro, er en kombineret forbindelse, med både vej og bane, det mest fordelagtige. Kilde: Cowi og Vilhelm Lauritzen. Den bedste løsning for en sådan er at bygge Københavns Lufthavn har efterfølgende i 2016 den ved siden af den eksisterende annonceret, at de har planer for en stor Lillebæltsbro. Alternativet, en længere udbygning af lufthavnen. I den forbindelse er forbindelse mellem Bogense og Juelsminde, er indretningen af stationen, som kan håndtere også vurderet.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag53 1 - SideTrafikplan -53 for afden statslige98 Baneprojekter jernbane 2017-2032

Den parallelle forbindelse vil koste 13-15 mia. Analysen konkluderer, at forbindelsen ikke kr. (2013-priser), mens Bogense-Juelsminde kan finansiere sig selv, og vil kræve et forbindelse vil koste ca. 40 mia. kr. (2013- statsligt tilskud på 50 mia. kr. for at kunne priser). realiseres.

Det fremgår af rapporten, at det først er i Analysen er udført af Vejdirektoratet og 2040, at trængslen over den eksisterende bro Trafik- og Byggestyrelsen, og har grundlag i vil være sådan, at bilisterne vil kunne få Aftale om en grøn transportpolitik fra 2009. tidsgevinster ved at benytte en ny bro. Det er efterfølgende besluttet, at Optimering af stationsstrukturen (2014) Landstrafikmodellen skal afstemmes til 2015- Trafikstyrelsen udarbejdede i 2014 en analyse trafiktal. Ligeledes blev det besluttet, at når af stationsstrukturen i Danmark. Der blev denne afstemning foreligger (en ny analyseret 166 potentielle nye stationer, og modelversion: LTM v. 1.2), skal der mulighederne for at optimere gennemføres en genberegning af den trafikbetjeningen på visse strækninger blev strategiske analyse for en fast vurderet. Kattegatforbindelse.

Analysen konkluderer, at der er basis for Analyse af fremme af gods på bane nærmere undersøgelser af stationer i Jerne, (2016) Erritsø, Hastrup og Darup, og at der kan være Analyse til fremme af gods på bane, er en potentiale for stationer i Vinge og Priorparken, undersøgelse af potentialet for banegods. hvis der sker en øget byudvikling i områderne. Analysen er offentliggjort i januar 2016.

Kattegatforbindelse (2015) Analysen konkluderer, at der er et potentiale Den strategiske analyse af en fast forbindelse for nationalt og internationalt banegods i over Kattegat blev offentliggjort i december Danmark, dog kun i visse relationer, da en 2015. række forhold skal være opfyldt, for at banen er billigere end vejtransport. Analysen beskriver omkostninger og muligheder for finansiering af en fast To af de største økonomiske udfordringer for forbindelse over Kattegat, inkl. landanlæg på banen er for- og eftertransporter og priserne Sjælland og i Jylland. for løft på kombiterminalerne.

Figur 57. En Kattegatforbindelse På den anden side får banen en økonomisk

fordel i forhold til vejtransport, når godset passerer Storebælts- og Øresundsforbindelserne.

En af de væsentligste forudsætninger for at indløse potentialet for mere banegods er, at branchen i højere grad skal samarbejde.

Analysen er udført af Trafik- og Byggestyrelsen, og har grundlag i Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK, 14. januar 2014.

Forundersøgelse ny bane Aarhus-Galten- Silkeborg (2016) Trafik- og Byggestyrelsen har udarbejdet en forundersøgelse af en ny bane mellem Aarhus og Silkeborg.

Der er undersøgt en dobbeltsporet variant og

en enkeltsporet variant. Den undersøgte forbindelse består af motorvej og højhastighedsbane fra København til Den dobbeltsporede giver en rejsetid Aarhus- Røsnæs, og som krydser Kattegat ved en Silkeborg på 23 minutter, og der bliver forbindelse fra Røsnæs til Samsø og fra kapacitet til nye stationer i Galten, samt i Samsø til Hov. Der etableres station på Låsby og Framlev og Aarhus-forstæderne Samsø, og i Kalundborg.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 54 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -54 af 98 Baneprojekter jernbane 2017-2032

Brabrand og Åbyhøj, og vil også have stop i den vil give ca. 7.000 nye daglige Svejbæk. togrejsende.

Den enkeltsporede giver en rejsetid Aarhus- En enkeltsporet bane koster 2,0 mia. Silkeborg på 26 minutter og har kapacitet til kr.(2016-priser) og har en intern rente på en station i Galten. 3,5%, den vil give næsten 5.000 nye daglige togrejsende Figur 58. Ny bane Aarhus-Silkeborg

Forundersøgelsen er besluttet med aftale mellem den daværende regering (S, SF og RV), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om ”En moderne jernbane – Udmøntning af Togfonden DK”.

Det fremgår af aftalen, at forligspartierne vil træffe beslutning om banen senest 2024.

Forundersøgelse af jernbaneoverkørsel ved Frederiksberggade i Silkeborg

Banedanmark har i 2016 foretaget en forundersøgelse af en opgradering af overkørslen, som i dag giver ventetider for biltrafikken på strækningen Frederiksberggade-Christian 8. vej, som er en sydlig indfaldsvej til byen.

Undersøgelsen konkluderer at hvis

ventetiderne for bilerne skal reduceres, så En dobbeltsporet bane koster 3,1 mia. kr. kræver det anlæg af en niveaufri krydsning. (2016-priser) og har en intern rente på 2%, En østjysk fingerplan og sammenbinding af Midtjylland

En østjysk fingerplan: sammenbinding af Midtjylland

Forundersøgelsen af den statslige bane Aarhus-Silkeborg peger på at en ny dobbeltsporet bane med flere nye stationer mellem Silkeborg og Aarhus vil binde Midtjylland bedre sammen og stimulere væksten i det midtjyske område. Den passer derfor godt ind i den vision, som en række kommuner i Midtjylland sammen med Region Midtjylland og Midttrafik i regi af Letbanesamarbejdet har formuleret om en fingerplan for Østjylland.

En østjysk fingerplan består af et net af letbaner i og imellem de større byer i Aarhusområdet: Brabrand, Hinnerup og helt til Hasselager samt anlæg af den statslige bane mellem Aarhus og Silkeborg med gode omstigningsmuligheder til letbanen.

Kommunernes by- og kommuneplanlægning understøtter letbanen ved at planlægge og placere nye byer og byomdannelsesområder omkring de korridorer, som letbanen skaber, og der er allerede fortaget omfattende tilpasning af kommunalplanerne. Aarhus Letbane har som led i en østjysk fingerplans-vision i 2016 igangsat VVM-undersøgelser

af en letbaneetape til Brabrand og en til Hinnerup.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag55 1 - SideTrafikplan -55 for afden statslige98 Baneprojekter jernbane 2017-2032

Analyse af omlægning af S-banen til forberede DSB på et fremtidigt scenarie med metrodrift (2017) udbud af al togtrafik. Der er foretaget en analyse af fordelene ved at omlægge driften på S-banen til førerløs Som en del af dette arbejde blev der foretaget drift i forbindelse med indkøbet af næste en række analyser: generation S-tog og efter udrulningen af det nye signalsystem (CBTC).  ’Sektoranalyse for jernbanen’ ’Stationsanalyse’ Automatisering skaber mulighed for at opnå  ’DSBs organisationsanalyse’ højere frekvens, større punktlighed, færre  en ekstern kvalitetssikring af DSBs aflyste togafgange og lavere omkostninger. organisationsanalyse

En omlægning af S-banen til førerløsdrift er Analyserne er færdiggjort i 2017 og som udgangspunkt et selvfinansierende udarbejdet af DSB, samt McKinsey & projekt, hvor de nødvendige investeringer Company og Struensee & Co. forbundet med omlægningen kan betales med de driftsøkonomiske gevinster. Projektet vil Beslutningsgrundlag for tilmed muliggøre en udvidelse af kapacitetsmæssige forbedringer på S- betjeningsomfanget på S-banen i kombination banen med, at statens udgifter til S-togstrafikken Projektet skaber grundlag for at kunne reduceres. opgradere hastigheden til 120 km/t på de dele af S-banen (fjernelse af knaster), hvor der i En omlægning af S-banen til metrodrift er dag ikke kan køres med op til 120 km/t. teknisk mulig, idet muligheden for automatisk drift indgår som grundfunktionalitet i Anlægsarbejderne kan først udføres efter Signalprogrammet, der udrulles på S-banen i udrulning af Signalprogrammet og kan med disse år. fordel udføres samtidig med fornyelsesarbejderne på S-banen. Omlægningen til førerløs betjening kræver mindre tilpasninger til Signalprogrammet. Beslutningsgrundlaget er afleveret i efteråret I tillæg til de mindre tilpasninger af 2017, jf. Aftale om metro, letbane, nærbane Signalprogrammet kræver en omlægning af S- og cykler, 12. juni 2014. Der er ikke afsat banen til metrodrift investeringer i midler til anlæg. infrastrukturanlæg og nyt førerløst materiel. Dertil kommer merudgifter til drift og Beslutningsgrundlag for vendespor ved vedligehold af en førerløs S-bane. Carlsberg station Med Aftale om metro, letbane, nærbane og Det vil være nødvendigt at træffe beslutning cykler, 12. juni 2014 er der igangsat en om projektet i 2019, for at det kan lade sig analyse af et vendespor ved Enghave station. gøre ift. den takt hvormed de nuværende S- tog skal udskiftes. Hvis der indføres et vendespor ved Carlsberg station kan der indføres reel 10-minutters drift Analysen er foretaget af Ramböll/Parsons for på Frederikssundbanen. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Analysen blev færdig i foråret 2017, og har Beslutningsgrundlaget er færdiggjort i 2017. grundlag i Aftale om takstnedsættelser og Der er ikke afsat midler til efterfølgende investeringer til forbedring af den kollektive anlæg. trafik af 12. juni 2014. Beslutningsgrundlag for Ørestad og DSB, Banedanmark, Metroselskabet samt Glostrup stationer Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har deltaget Med Aftale om metro, letbane, nærbane og i analysearbejdet. cykler, 12. juni 2014 blev det besluttet at igangsætte undersøgelser af togsystemet Ring Sektoranalyse for jernbanen (2017) Syd på baggrund af Transportministeriets Det blev besluttet med aftalen om DSBs screening af Ring-Syd projektet fra 2014. kontrakt 2014-2024, at der skulle udarbejdes en udbudsanalyse af jernbanedriften i Der foretages i øjeblikket undersøgelser af Danmark. Formålet var at klarlægge, hvordan kapacitetsudvidelser på Ørestad og Glostrup al togtrafik i Danmark kan udbydes samtidig stationer. Undersøgelserne færdiggøres i med, at der sikres sammenhæng i den 2017. Der er ikke afsat midler til efterfølgende kollektive togtrafik. Samtidig skulle DSBs anlæg. organisation analyseres med henblik på at

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 56 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -56 af 98 Baneprojekter jernbane 2017-2032

Transportministeriets screening Ny Ellebjerg En forudsætning for at gennemføre den fulde og Glostrup som trafikale knudepunkter som Ring Syd er, at kapaciteten på Ørestad station danner baggrund for undersøgelserne blev og Glostrup station udvides. offentliggjort i januar 2014. Dertil kræves retningsdrift på Københavns Analysen pegede på, at etableringen af et nyt Lufthavn Kastrup, perroner på Øresundsbanen togsystem (den såkaldte Ring Syd) mellem på Ny Ellebjerg (som er besluttet), og Roskilde og Københavns Lufthavn med stop i overhalingsspor mellem Ny Ellebjerg og Glostrup og Ny Ellebjerg er et attraktivt Kalvebod, så godstogene kan overhales. projekt. Banedanmark har i efteråret 2017 afleveret et beslutningsgrundlag for Ring Syd.

Figur 59. Ørestad station

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag57 1 - SideTrafikplan -57 for afden statslige98 Hvem kører på banen? jernbane 2017-2032

Hvem kører på banen?

Trafikken på den statslige jernbane er primært passagertrafik, traditionelt bestilt og finansieret af staten. Fra 2017 vil regioner udvalgte steder overtager trafikkøberansvaret på statsbanerne – i første omgang i Nordjylland. Derudover køres godstrafik og lidt passagertrafik på kommercielle vilkår.

Roller i den statslige trafik trafikken, står for markedsføring og information og har takstkompetencen i De forskellige roller i den kollektive trafik samarbejde med trafikselskaberne. Transport- varetages af forskellige aktører. På jernbanen , Bygnings- og Boligministeriet følger op på fastlægger staten de politiske ønsker til kontrakten. trafikken og den økonomiske ramme, og vurderer hvilke serviceprincipper og For den udbudte trafik har processen hidtil kørselsomfang, der skal være. ved seneste udbud været, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udbyder Staten indkøber trafik hos operatørerne, som trafikken og følger op på kontrakten på står for den detaljerede køreplanlægning. baggrund af politiske ønsker til den kollektive trafik. Operatørerne byder ind på et bestemt Figur 60. Roller og opgaver på den statslige betjeningsomfang, og planlægger selv jernbane trafikken og den præcise køreplan, som Banedanmark skal godkende. Togoperatøren har derudover samme opgaver som DSB.

Staten overdrager trafikkøberansvaret for de statslige baner i Nordjylland til Region Nordjylland, som køber trafikken på de statslige baner af Nordjyske Jernbaner, på samme måde som den lokale trafik indkøbes.

Det er med Aftale om genudbud af trafikken i Midt- og Vestjylland m.v. fra juni 2017 besluttet, at det næste udbud af trafikken i Midt- og Vestjylland skal udvides ift. i dag, med Svendborgbanen og strækningen Vejle- Herning. Det fremgår desuden af aftalen, at den kommende operatør er forpligtet til at betjene op til 5 nye stationer (Jerne, Laurbjerg, Stilling, Tvis og Sparkær).

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er i forhandlinger med Skånetrafikken om en Privatbanetrafikken er organiseret anderledes. overdragelse af det praktiske ansvar for Trafikkøberen er trafikselskabet som både indkøb og udførelse af togtrafikken over varetager planlægningen og har Øresund med virkning fra 2022. Den svenske takstkompetencen samt billetsystemet og - trafik over Øresund skal genudbydes med salget. virkning fra december 2020 og udbygges med en option for udvidelse af trafikken til Trafikkøb på den statslige jernbane Østerport. Trafikken købes enten via en forhandling eller via et udbud. Operatører på de statslige baner For den forhandlede trafik har processen hidtil været, at Transport-, Bygnings- og Trafikken på de statslige baner køres i dag på Boligministeriet forhandler en kontrakt på forskellige betingelser. Størstedelen er plads med DSB, der derefter planlægger offentlig servicetrafik, det vil sige trafik med

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 58 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -58 af 98 Hvem kører på banen? jernbane 2017-2032

offentligt driftstilskud. Derudover køres fri DSB S-tog trafik, dvs. trafik på kommercielle vilkår. DSB S-tog er en del af DSB. Dette er i dag primært godstog, men også enkelte persontog. Tabel 7. Trafik i DSB S-tog

På de statslige baner køres passagertrafikken DSB S-tog af DSB, Arriva, Nordjyske Jernbaner og SJ. Trafikarbejde (mio. togkm/år) 15,6 Passagerer (mio) 116,3 DSB Kilde: Trafikkøbsrapport 2016 fra Transport-, DSB er den største jernbaneoperatør i Bygnings- og Boligministeriet Danmark og ejes af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. DSB kører Intercity- S-tog kører fra København og ud på Øresunds- og regionaltogstrafik på forhandlet strækningerne mod Køge, Høje Tåstrup, kontrakt med Transport-, Bygnings- og Frederikssund, Farum, Hillerød og Boligministeriet. Klampenborg samt på ringbanen fra Ny Ellebjerg til Hellerup. Den nuværende kontrakt er forhandlet, og udløber i 2024. Arriva Arriva Tog A/S har siden 2003 trafikeret de midt- og vestjyske strækninger. Figur 61. DSB tog på Hellerup station I foråret 2009 vandt Arriva Trafikstyrelsens genudbud af de midt- og vestjyske strækninger. Kontrakten løber frem til december 2020.

Figur 62. Et Arrivatog på vej til Herning

Tabel 6. DSBs fjern- og regionaltrafik

DSB Fjern- og regionaltog Trafikarbejde (mio. togkm/år) 40,6 Passagerer (mio) 76,4 Kilde: Trafikkøbsrapport 2016 fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Kontrakten er en udbudt nettokontrakt, der omfatter strækningerne Skjern-Esbjerg, Struer-Skjern, Esbjerg-Tønder, Struer- Thisted, Skjern-Aarhus og Struer-Aarhus.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag59 1 - SideTrafikplan -59 for afden statslige98 Hvem kører på banen? jernbane 2017-2032

Tabel 8. Trafik i Arriva DK Regionalisering af den danske jernbane

Arriva Flere privatbaner har udtrykt ønske om at Trafikarbejde (mio. togkm/år) 7,9 køre mere på de statslige strækninger, og Passagerer (mio) 6,8 flere steder også som en egentlig Kilde: Trafikkøbsrapport 2016 fra Transport-, regionalisering af trafikken, dvs. at regionen Bygnings- og Boligministeriet. overtager statens trafikkøberrolle.

Arriva er desuden operatør på Vestbanen Potentialet for regionalisering af den danske (Varde-Nørre Nebel), hvilket giver mulighed jernbane er undersøgt i Sektoranalysen (se for direkte tog fra Vestbanen til Esbjerg. afsnit om baneprojekter) fem steder i landet. Analysen peger på at, der kan være ’små- Arriva Tog A/S blev i 2010 opkøbt af Deutsche driftsfordele’ ved en øget regionalisering, som Bahn (DB), som ejes af den tyske stat. halverede omkostninger pr. togkm og lavere omkostninger pr. passager. Privatbaner Endelig kører privatbanerne enkelte steder ind Det vurderes i analysen, at fordelene særligt på de statslige baner, og flere steder kan opnås de steder, hvor en række overtages trafikkøberansvaret af regionen. parametre er opfyldt og banen dermed vurderes egnet til at blive drevet regionalt: Nordjylland hvor trafikken er enkel, hvor der er Fra august 2017 køres trafikken i Region tilstødende regional trafik og en regional Nordjylland af Nordjyske Jernbaner, foreløbigt operatør, samt begrænset potentiale for som en forsøgsordning frem til udgangen af kommerciel aktivitet. 2021. Fri trafik Staten har overdraget trafikkøberansvaret på Den fri trafik omfatter primært godstrafik strækningen Skørping-Frederikshavn til samt enkelte kommercielt drevne persontog, Region Nordjylland, som køber trafikken på de såsom X2000, der køres fra København til statslige baner af Nordjyske Jernbaner, der i Stockholm af SJ (Statens Järnväger – de forvejen driver togtrafikken Hjørring-Hirtshals svenske jernbaner). og Frederikshavn-Skagen. Kommerciel passagertrafik Der planlægges en sammenhængende Jernbanevirksomheder, der udfører fri trafik togbetjening fra Skørping i syd til Skagen og med passagerer er kendetegnet ved: Hirtshals i nord.

- At afholde alle omkostninger, men også selv Sjælland bestemme takster og køreplaner. Det er besluttet, at trafikkøberansvaret for togtrafikken mellem Roskilde og Køge (Lille - Meget begrænset omfang i dag. Syd) overdrages til Region Sjælland med virkning fra køreplanen for 2020, dvs. fra - At skulle leve op til samme december 2019, jf. aftale om genudbud af sikkerhedsmæssige krav som offentlig service togtrafikken i Midt- og Vestjylland m.v. fra 9. operatører. juni 2017. - Kan benytte stationer på lige og ikke Strækningen vil dermed kunne drives i diskriminerende vilkår som andre operatører. samdrift med Region Sjællands strækning fra Køge til Rødvig og Faxe Ladeplads. - Prioriteres lavest ved tildeling af kanaler. Samarbejder i sektoren Midtjylland Der findes en række velfungerende Der er åbnet op for, at Region Midtjylland kan samarbejder på tværs af sektoren, som overtage trafikkøberansvaret på strækningen bidrager til at skabe sammenhæng i Holstebro-Skjern fra køreplanen for 2021, køreplaner, omstigningsforhold, dvs. december 2020. trafikinformation og takster. Regionen skal senest et år inden driftsstart Fælles for sektoren er Bus&Tog-samarbejdet, dokumentere at være klar til at overtage der har som overordnet formål at gøre det betjeningen fra slutningen af 2020, jf. aftale nemmere og enklere at rejse kollektivt. om genudbud af togtrafikken i Midt- og Bus&Tog-samarbejdet har etableret Vestjylland m.v. fra 9. juni 2017. Rejseplanen og det fælles ankenævn for den kollektive trafik og udviklet Rejsekortet.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 60 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -60 af 98 Hvem kører på banen? jernbane 2017-2032

Forbrugerrådet Tænk har siden oktober 2014 og ad vej) og ændringer af direktivet om haft en afdeling kaldet Passagerpulsen, som oprettelse af et fælles europæisk laver målinger og analyser af den kollektive jernbaneområde (markedsåbningsdirektivet). trafik set fra de rejsendes synsvinkel. Markedssøjlen skaber reguleringsmæssigt Passagerpulsen udarbejder desuden to gange grundlag for: årligt en national tilfredshedsmåling.  Fuld åbning af markedet for indenlandsk Tabel 9. Samarbejder i den kollektive trafik passagertransport med jernbaner fra 2019. Samarbejder i den kollektive trafiksektor  Obligatorisk udbud af offentlige kontrakter Bus & Tog- Trafikselskaberne i DOT (Din Offentlige samarbejde: Danmark. Transport): DSB, om indenlandsk jernbanetrafik efter 2023, Togoperatører og Movia og og direkte forhandlede kontrakter kun trafikselskaber. Metroselskabet. undtagelsesvist.  Fælles informationssystemer og Samarbejder om Koordinering Kundeservice, gennemgående billetsystemer for udrulning af Rejsekort, mellem trafikinformation, indenlandske passagertransporter på om koordinering trafikformerne og priser og billetter, mellem trafikformerne produktudvikling.T kommunikation og jernbane. og indgår aftaler om rafikselskaberne i markedsføring for den takstsamarbejde, som Danmark er kollektive trafik på De internationale rammer er uddybet i bilag 5. bl.a. sikrer fælles trafikselskabernes Sjælland. billetter og kort til platform, hvorfra nærrejser med bus og de kan varetage tog samt billetter til fælles interesser fjernrejser med tog, fagligt og politisk. Kapacitetstildeling på de statslige der også gælder til en tilslutningsbus i hver baner ende af rejsen.

Banedanmark tildeler årligt kanaler til togtrafik på baggrund af en ansøgning fra operatørerne. Kanaltildelingen er bundet af Internationale rammer for den den tilgængelige kapacitet, som både handler danske jernbane om infrastrukturens beskaffenhed og principperne for kapacitetstildeling, dvs. Rammebetingelserne for jernbanen – og kanaltildeling. transportområdet i øvrigt – fastlægges i dag i vid udstrækning på internationalt eller Ved kanaltildelingen afsættes forlods et antal mellemstatsligt plan. kanaler til internationale godstogskorridorer. Herudover har trafik udført som offentlig Et udsnit af de reguleringer, der er fastlagt i servicetrafik fortrinsret. EU-regi omfatter bl.a. organisatoriske og markeds-og adgangsmæssige forhold, Kapacitet, som ikke er fordelt til international statsstøtteregler, passagerrettigheder, godstrafik eller offentlig servicetrafik, fordeles harmonisering af infrastruktur og materiel, efter følgende principper: miljøkrav og baneafgifter. 1. Der tages hensyn til virksomhedernes Interoperabilitet hidtidige kapacitetsrettigheder. Et særligt fokus har været rettet mod interoperabilitet på jernbanen. Det er målet, 2. Der skal stilles kapacitet til rådighed at der bliver stillet enslydende krav til for jernbanevirksomheder, som for infrastruktur, materiel, færdselsregler og første gang ansøger om rettigheder til lokomotivførere, sådan at jernbanetrafikken baneafsnittet indenfor nærmere kan afvikles uhindret på tværs af grænserne i fastsatte rammer. EU. 3. Jernbaneinfrastrukturen skal udnyttes Markedsåbning på den samfundsmæssigt mest I tilknytning hertil er der et særligt fokus på hensigtsmæssige måde. markedsåbning. Europa-Kommissionen introducerede i 2013 den såkaldte ’fjerde jernbanepakke’, med en teknisk søjle og en Godstrafik på banen markedsåbningssøjle. De største banegodsoperatører i Danmark er Markedsåbningssøjlen blev afsluttet december DB Cargo, som både kører nationalt og 2016. Den omfatter både ændringer af PSO- internationalt gods til Danmark samt forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets transittrafik. forordning nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlige personbefordring med jernbane

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag61 1 - SideTrafikplan -61 for afden statslige98 Hvem kører på banen? jernbane 2017-2032

Godstrafikkens omfang har betydning for, hvor Figur 63. Udvikling i gods på bane i mio. tonkm. meget kapacitet der er til rådighed for passagertrafikken.

Godskorridorer

De europæiske medlemslande har juridisk forpligtet sig til at indføre en række grænseoverskridende banegodskorridorer i EU inden henholdsvis 2013 og 2015.

Danmark er en del af korridor B mellem Stockholm og Napoli, som er ca. 3600 km lang. Den går igennem Italien, Østrig, Tyskland, Danmark og Sverige og er af stor betydning for godstransporten mellem Nord- og Sydeuropa. I Danmark går korridoren via to spor. Det ene går via Sønderjylland, det andet spor går via den kommende faste forbindelse over Femern Bælt.

Korridor B er en del af et større net af seks Kilde: Danmarks Statistik europæiske jernbanekorridorer (A-F), som krydser hinanden på strategisk udvalgte Godstransporterne er blevet steder i EU. På disse strækninger er der særlig effektiviseret opmærksomhed på at forbedre Gennem en årrække er der sket en øget infrastrukturen, afhjælpe flaskehalse, effektivisering af banegodstransporterne. harmonisere procedurer for togdriften og at fremme den tekniske sammenhængskraft ved Især i perioden fra 2012 til 2015 kan det udrulning af det nye signalsystem ERTMS. konstateres, at hvert godstog har transporteret betydeligt mere gods end tidligere. Med godskorridorerne blev der indført en ’One-stop-shop’, der gør det lettere at ansøge I perioden fra 2007 til 2015 voksede de om kanaltildeling. De, der søger om kanaler, transporterede godsmængder pr. togkilometer kan fremover nøjes med at sende en med ca. 34 pct. fra ca. 578 ton i 2007 til ca. ansøgning til hele korridoren i stedet for hos 776 ton i 2015. hver enkelt infrastrukturforvalter. Figur 64. Udvikling i banegodstrafik, - transport og Overordnet set er der sket en positiv udvikling ton pr. togkilometer i perioden 2007- i udnyttelsen af den banekapacitet, der stilles 2015, Indekseret 2007=100. til rådighed for godstrafikken.

Udvikling i banegods Fra 2000 til 2016 er der sket store forskydninger i de samlede godsmængder på banen, hvor den nationale og internationale trafik til og fra Danmark er reduceret, mens transittrafikken er steget.

I perioden fra 2009-2011 oplevede transittransporterne et betydeligt trafikspring, der i høj grad skyldes overflytning af gods fra søtransport på Østersøen til banegods gennem Danmark.

Siden 2011 har de transporterede godsmængder fordelt på nationale, internationale og transit været på samme nogenlunde samme niveau. Kilde: Danmark Statistik

Samlet set er transittransporterne mere end Af figuren ovenfor fremgår, at transporter af fordoblet siden 2000, mens den øvrige banegods er vokset med ca. 44 pct. i perioden godstransport er reduceret til en tredjedel. 2007 til 2015 samtidigt med at trafikarbejdet

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 62 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslig -62e af 98 Hvem kører på banen? jernbane 2017-2032

med banegods kun er vokset med ca. 10 pct. i Moderat vækst i banegods og uændret samme periode. Dette er positivt for såvel kapacitetstræk frem til åbningen af miljøet som for banegodsets konkurrenceevne. Femern Bælt Forbindelsen Det er vurderingen, at der vil blive tale om Udviklingen for banegods i Danmark følger moderate årlige vækstrater i de transporterede med andre ord EU Kommissionens generelle banegodsmængder frem til åbningen af målsætning om, at der skal transporteres mere Femern Bælt Forbindelsen. gods pr. togkilometer. Vurderingen bygger på, at der på den ene side Det er i særlig grad værd at bemærke, at kan konstateres en vis stagnation i væksten de trafikarbejdet faldt ca. 32 pct. fra 2011 til 2015 seneste 5 år, men på den anden side forventes mens transportarbejdet i store træk var der øget økonomisk vækst i de kommende år i uændret. I denne periode er kombination med, at EU-Kommissionen og en banegodstransporterne kapacitetstræk med række EU-lande har politiske mål om at andre ord blevet reduceret betydeligt. fremme gods på bane.

Vækst i kombiterminalerne Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skønner De seneste år er det lykkedes for de danske derfor følgende årlige vækstrater for banegods kombiterminaler at komme ind i et samlet i tonkilometer frem til åbningen af Femern vækstforløb, hvor der kan konstateres en Bælt Forbindelsen. ganske betydelig vækst for de 3 største kombiterminaler i perioden fra 2009 til 2015.  Nationale banegodstransporter 0-2 pct.  Internationale banegodstransporter 2-4 pct. Figur 65. Udviklingen i godsomsætningen på  Transitbanegodstransporter 1-3 pct. kombiterminalerne i TEU per år. I lyset af, at der fortsat forventes effektiviseringer af banegodstransporterne er det vurderingen, at der kun i begrænset omfang vil blive tale om vækst i banegodstrafikken (i togkilometer) frem mod åbningen af Femern Bælt Forbindelsen. Det antages derfor, at den nuværende kapacitet for banegodstrafik som udgangspunkt vil være uændret frem til åbningen af Femern Forbindelsen.

Figur 66. Banegodskørsel pr. døgn i 2016.

Den største relative vækst kan konstateres på kombiterminalen i Padborg, der er gået fra et meget lavt niveau i 2009-2010, til i 2015 at være på niveau med terminalen i Taulov. Det skal bemærkes, at der på alle tre terminaler er gennemført statslige investeringer i perioden 2009-2015.

Analyse af udbud af kombiterminaler

Det er besluttet at kombiterminaldriften skal sendes i udbud med virkning fra 1. oktober 2020, jf. aftale om en moderne jernbane mellem den daværende regering (V, K) og S, DF, SF, R og LA fra 22. oktober 2009.

Der er igangsat et arbejde med henblik på at afklare mulighederne herfor.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag63 1 - SideTrafikplan -63 for afden statslige98 Kapacitet på banen jernbane 2017-2032

Kapacitet på banen

Det danske jernbanenet er i dag et af de mest trafikerede i Europa. De besluttede udbygninger forbedrer kapaciteten, men der vil stadig fremover være flaskehalse og kapacitetsmæssige udfordringer.Kapacitet på jernbanen

Infrastrukturens tilgængelige kapacitet er en nedlæggelse af trinbræt mellem afgørende rammebetingelse for trafikplanens krydsningsstationerne. forslag til den fremtidige togbetjening. Kapacitet En jernbanes kapacitet er ikke en fast størrelse, men afhænger af mange elementer: Banekapacitet: Hvor mange tog, hvordan de Særligt af infrastrukturen – enkeltspor eller kører og mulige køreplaner. dobbeltspor, tilstand og signalsystem - og af Kapacitetsudnyttelsen kan, med visse de konkrete køreplaner. Derudover har de begrænsninger, beregnes efter UIC 406 regler og procedurer, der følges, betydning metoden. for, hvordan kapaciteten udnyttes. Passagerkapacitet: Hvor mange passagerer, På en given strækning kan kan f.eks. øges ved flere tog, længere tog kapacitetsudnyttelsen ses som en balance eller dobbeltdækkervogne og evt. ved at mellem fire forhold: ændre kontraktkrav om siddepladskapacitet.

 Antal tog på strækningen Godskapacitet: Hvor meget gods, afhænger af  Hastigheden antal kanaler til godstog samt udnyttelse af  Punktlighed disse f.eks. med længere tog.  Kørselsmønster (blandet trafik) Overbelastet infrastruktur: når en ansøgning Kapaciteten på de fleste af de danske om togkanal ikke har kunnet imødekommes. statsbaner er højt udnyttet. Det vil sige, at der kører så meget, som der er plads til. En Kapacitet på dobbeltsporede baner høj kapacitetsudnyttelse udgør ikke et På dobbeltsporede banestrækninger kører problem, hvor der ikke efterspørges yderligere togene uafhængigt af hinanden, i hver kapacitet. retning. Her afhænger banekapaciteten af, hvor tæt efter hinanden togene kan køre. Der kan være flere årsager til, at kapaciteten Dette afhænger både af den tekniske vurderes at være højt udnyttet, f.eks.: indretning på strækningerne, opholdstid på stationer, og hvor ensartet togene kører.  ønske om flere tog  kombination af hurtige og langsomme tog Kapaciteten kan øges ved udbyggede  begrænset perronspor på stationer signalanlæg, flere overhalingsstationer, flere  begrænset kapacitet på perronspor på stationer, højere hastighed til forgreningsstationer og fra vigespor samt gennem transversaler  lang afstand mellem krydsningsmuligheder mellem hovedspor, niveaufri forgreninger, på enkeltsporede baner forgreninger og sporskifter med høj hastighed.

Kapacitet på enkeltsporede baner Kapaciteten afhænger af forholdene, og vil På en enkeltsporet bane er det typisk variere i størrelsesordenen 4-15 tog i krydsningsstationerne, og køretiden imellem timen i hver retning, men kan være helt op dem, der er afgørende for kapaciteten. omkring 30 tog i timen i hver retning som Banekapaciteten er typisk 2-3 tog per time i f.eks. på det centrale afsnit af S-banen. hver retning.

Kapaciteten kan øges med flere krydsningsstationer, ved mulighed for samtidig indkørsel på stationer eller ved, at køretiden tilpasses krydsningsstationernes afstand, eksempelvis ved færre stop eller

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 64 BilagTrafikplan 1 - foSider den statslige -64 af 98 Kapacitet på banen jernbane 2017-2032

Figur 67. Antal spor på statens jernbaner 2016

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag65 1 - SideTrafikplan -65 for afden statslige98 Kapacitet på banen jernbane 2017-2032

Punktlighed øvrige baner, hvorfra forsinkelser kan spredes samt kultur, regler og procedurer. Ved at forbedre punktligheden opnås en samfundsøkonomisk regularitetsgevinst, fordi Sammenhængene er meget komplekse, og passagererne opnår en kortere rejsetid, når det er ikke altid entydigt, hvilke virkemidler, der ikke er forsinkelser. der påvirker punktligheden på hvilke måder.

En robust køreplan kræver, at der er en vis Antallet af tog på en strækning kan fx både mængde ubenyttet banekapacitet, som skal være godt og skidt for punktligheden. Det sikre at små forsinkelser fra ét tog ikke afhænger helt af hvilke tog, der er tale om, og spreder sig ud over banenettet. af kørselsmønsteret.

Den internationale jernbaneunion, UIC, har Hvis der tilføjes eller fjernes et tog på en fastsat nogle vejledende værdier for den strækning hvor der rigelig ledig kapacitet, vil højeste kapacitetsudnyttelse af det stort set ikke have betydning for infrastrukturen, for at opnå en tilfredsstillende punktligheden på strækningen. Dette gælder driftskvalitet. fx for tog i aftentimerne, som i forvejen kører punktligt og hvor der er kapacitet til at køre Tabel 10. UIC's anbefalede maksimale flere tog på strækningerne. kapacitetsudnyttelse på banestrækninger Hvis der derimod tilføjes eller fjernes et tog i Trafiktype Myldretid Dag myldretiden kan det have betydning for Bybaner (S-tog) 85% 70% punktligheden, da kapacitetsudnyttelsen i Højhastighedsbaner 75% 60% forvejen er høj. Baner med blandet trafik 75% 60% At fjerne et tog i myldretiden kan øge Der er mange faktorer, der påvirker punktligheden fordi der bliver mere kapacitet, punktligheden: vejr, personale, passagerer, men det kan også skade punktligheden, hvis materiel, infrastrukturens beskaffenhed og der ikke er tilstrækkeligt plads i de resterende status, andel af godstog og sammenhænge til tog.

Figur 68. Punktlighed for tog i 2016 [%]. Et tog regnes som punktligt hvis det er forsinket mindre end 3 minutter.

Note: Sommer (juni, juli, august) samt helligdage og weekend indgår ikke i data. Der var i 2016 en generelt dårlige punktlighed end tidligere år pga. blandt andet sporarbejder, materiel og ID-kontrollen i Københavns Lufthavn samt grænsekontrollen ved Padborg.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 66 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -66 af 98 Kapacitet på banen jernbane 2017-2032

Strækningernes punktlighed Mellem Skørping og Aalborg begrænses Der er generelt den bedste punktlighed på kapaciteten af det manuelle trafikkoncept med strækningerne i Vestjylland og på S-banen. telefoniske af- og tilbagemeldinger mellem Den dårligste punktlighed findes på betjente stationer. Dette forhold løses i strækningen over Vestfyn og Øresundsbanen, forbindelse med udrulningen af som er strækninger, hvor der er flaskehalse Signalprogrammet. og mangel på kapacitet. Den enkeltsporede strækning mellem Tinglev Punktligheden er desuden generelt dårligere i og Padborg har en høj kapacitetsudnyttelse i myldretiden, hvor der kører flere tog og er dag. En stor del af trafikken udgøres af flere passagerer, end udenfor myldretiden. godstog, og strækningen vil således blive aflastet når godstogene kan køre via Erfaringsmæssigt er der større punktlighed i Femernforbindelsen. weekendtrafikken og i aftentimerne, hvor togene kører mere spredt, og der er færre Kapacitetsudnyttelsen i trafikplanens passagerer. periode De besluttede baneprojekter løsner op for Kapacitetsudnyttelse på kapacitetsproblemerne på Vestfyn og mellem fjernbanen København og Ringsted, samt Hobro-Aalborg og Tinglev-Padborg, med den trafik der forventes i trafikplanens periode. Det danske jernbanenet er i dag et af de mest trafikerede i Europa. Kapacitetsudnyttelsen i Over Storebælt vil der i perioden køres mere 2017 og 2032 køreplanen er vurderet persontrafik, så derfor er kapacitetsforbruget nedenfor. stadig middelhøjt i 2032, selvom godstogene kører over Femern Bælt. Kapaciteten i dag På flere danske hovedbaner køres i dag både Med Femern Bælt forbindelsen forventes en et højt antal tog og forskelligartede tog – lyn-, stigning i godstrafikken over Sydsjælland, IC-, regional- og godstog på samme men med opgraderingerne af banen på infrastruktur. Det betyder blandt andet, at Sydsjælland vil der ikke blive lyntog kører langsommere, end de teknisk er i kapacitetsproblemer her. stand til, pga. kapacitetsbegrænsninger. Der vil dog fortsat være flaskehalse på På banerne Østerport-Københavns Lufthavn, Sjælland, ved Lillebælt, i Østjylland og ved den eksisterende bane København-Ringsted flere større stationer: Østerport, Aarhus og og banen over Vestfyn er kapaciteten højt Esbjerg, samt København H og Københavns udnyttet på flere tider af døgnet, og der kan Lufthavn. ikke altid tildeles kapacitet på de tider, der ønskes til fx godstog. Karakteristisk for disse Derudover vil den enkeltsporede strækning baner er også, at togene kører med lav mellem Køge og Køge N udgøre en flaskehals punktlighed. for trafikken ind og ud af Køge.

På en stor del af de enkeltsporede baner er Det er særligt de kapacitetsmæssige der kun kapacitet til omkring 2 tog/time i hver problemstillinger i København, som ikke er retning. Men der efterspørges ikke kapacitet løst med de hidtil besluttede projekter, og til yderligere trafik. Der er generelt en god som har været begrænsende for trafikplanens punktlighed på mange enkeltsporede forslag til fremtidig togbetjening. strækninger. På flere enkeltsporede baner medfører den højt udnyttede kapacitet dog, at Kapacitetsudnyttelsen stiger i København rejsetiden forlænges. Udviklingen med nye baner og mere trafik, betyder at der vil køre flere tog til/fra Forgreningsstationer giver væsentlige København i fremtiden. kapacitetsbegrænsninger, når de er anlagt, hvor banerne tilslutter i niveau. Dette gælder Kapaciteten på Københavns Hovedbanegård for eksempel Københavns Lufthavn og strækningen København H – Østerport (forgrening mellem passagertog og godstog), udfordres, og det vil i større grad være Ringsted og Snoghøj. På disse stationer er nødvendigt at indrette køreplanerne på banerne tilsluttet i niveau, hvilket betyder, at Sjælland og i fjerntrafikken, så der sikres en der er et stort antal krydsende togbevægelser, optimal udnyttelse af kapaciteten i det hvor der spærres for kørsel i andre retninger. centrale København.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag67 1 - SideTrafikplan -67 for afden statslige98 Kapacitet på banen jernbane 2017-2032

Det er særligt et problem, at der omkring Kapaciteten over Øresund og Københavns København er flere flaskehalse, der er direkte Lufthavn station er begrænset forbundet, og at det derfor ikke er muligt, at Stationen på Københavns lufthavn er en opsamle forsinkelser der opstår. flaskehals. Der er behov for flere perronspor og en bedre trafikafvikling. Man kan således både opleve, at tog der kommer fra Østerport/Nørreport (eller fra Ny Der er mange passagerer der skal af og på Ellebjerg og Valby) må holde og vente på, at toget på Københavns Lufthavns station, og der er ledig sporkapacitet på København H, og passagererne medbringer ofte bagage. Det at tog på København H må afvente at sporet betyder, at togene bruger forholdsvis lang tid bliver ledigt på strækningen mod til passagerudvekslingen på stationen, og Nørreport/Østerport. derved er der en længere opholdstid. Der er i dag kun to perronspor i Københavns Lufthavn. Køreplanen på strækningen København H- Østerport har også betydning for, hvordan Godstogene kører i dag ad særskilte spor København H kan benyttes, og hvor mange tog udenom passagerstationen. Men da gods- der kan afvikles på stationen. shunten i den vestlige ende er anlagt i niveau, betyder det, at hver gang der kommer et Dette skyldes, at antallet af tog der kan køre i godstog som skal fra Danmark mod Sverige, gennem København H, uden at vende retning, vil toget spærre for al øvrig trafik ind og ud af er afgjort af kapaciteten på strækningen stationen i retning til/fra København – dvs. for København H-Østerport. Tog der vender passagertog til København. retning på stationen optager mere kapacitet end tog, der fortsætter videre i samme For passagertog der skal til Sverige er der ikke retning, både perronsporskapacitet og ved at det samme problem, da gods-shunten her er togene spærrer for kørsel i andre retninger tilsluttet niveaufrit. mens de vender fra en bane til en anden. For at afhjælpe kapacitetsproblemerne, og give For at afhjælpe kapacitetsproblemerne, og mulighed for på sigt at øge trafikken, er det give mulighed for på sigt at øge trafikken, kan nødvendigt med udbygninger af trafikken fx ledes udenom København H over infrastrukturen. Læs mere herom i kapitlet om Ny Ellebjerg (Ring Syd). Læs mere herom i baneprojekter. kapitlet om baneprojekter.

Figur 69. Kapacitetsudnyttelse 2017 og 2032

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 68 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -68 af 98 Kapacitet på banen jernbane 2017-2032

Kapaciteten på Vestfyn bliver bedre med en På de centrale dele af S-banen kører togene ny bane med et ensartet standsningsmønster, og Der er en høj kapacitetsudnyttelse på banen forholdsvis lav hastighed – hvilket muliggør at over Vestfyn, som først og fremmest skyldes der er kapacitet til at køre de mange tog. På den blandede trafik på strækningen. de øvrige strækninger, ’fingrene’, udnyttes kapaciteten i stedet til at køre lidt hurtigere og Særligt regionaltogssystemet, som betjener de lidt mere blandet trafik. Her består trafikken mange små lokale stationer på Vestfyn, typisk af et langsommere togsystem, der adskiller sig fra den øvrige trafik på standser ved alle stationer, samt et hurtigere strækningen, og er meget der har færre stop undervejs. kapacitetsforbrugende. Med det nye signalsystem ventes togene at Også trafikken med godstog bruger en del kunne køre tættere, hvorved det bliver muligt kapacitet, men kan indpasses med persontog i at køre op til 36 – 39 tog i timen i hver retning en halvtimetrafik. på den centrale strækning.

Den generelt høje kapacitetsudnyttelse på Det centrale afsnit mellem København H og strækningen og den blandede trafik, gør Hellerup vil dog forsat have høj trafikken særligt sårbar overfor forsinkelser. kapacitetsudnyttelse, men den vil ligge indenfor UICs anbefalinger. Ligeledes vil den Der er i dag lav punktlighed for togene på korte enkeltsporede strækning ved Fiskebæk Vestfyn. Bl.a. indhenter de hurtige lyntog det mellem Værløse og Farum udgøre en flaskehals langsomme regionaltog undervejs, hvilket også i fremtiden. betyder, at der må indsættes forlængede stop og forlængede rejsetider i køreplanen, for at lyntoget kan overhale. Kapacitetsproblemerne begrænser dermed køreplansmulighederne.

Den nye bane over Vestfyn vil afhjælpe kapacitetsproblemet, da den giver mulighed for, at de hurtige tog kører ad den ny bane, mens de langsommere tog kører via den nuværende bane. Herved bliver der kapacitet til højere hastighed, kortere rejsetid, flere tog og bedre punktlighed.

Kapacitet på S-banen

Stort set alle S-bane strækninger er dobbeltsporerede. S-banen betjenes af ensartet materiel, med et ensartet kørselsmønster, og forholdsvis lav hastighed. Det gør det muligt at udnytte kapaciteten til at køre med en høj frekvens og høj punktlighed. På store dele af S-banenettet er der i dag en høj kapacitetsudnyttelse.

På den centrale strækning udnyttes kapaciteten til at køre mange tog. Mellem København H og Østerport kører der således 30 tog i timen i hver retning i myldretiden. I dagtimerne kører der 27 tog i timen i hver retning.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag69 1 - SideTrafikplan -69 for afden statslige98 Bilag 1: Passagerudvikling pr. station jernbane 2017-2032

Bilag 1: Passagerudvikling pr. station

Udvikling i passagertal pr. station 2015-2032 Antal afrejser og ankomster med fjern- og regional- og S-tog, ekskl. metro, privatbaner og letbaner og busser opgjort pr. station. De afsmittende effekter af metro mv. er medtaget.

Fremskrivningen er udarbejdet med brug af LTM, som regner på strækningsniveau. Der kan derfor være særlige forhold på de enkelte stationer, som LTM ikke medtager korrekt for beregningerne langt frem i tiden, og beregningerne må tages med dette forbehold.

Reduceres mere end 10% Mellem - 10% og +10% Stigning mellem 10% og 25% Stigning over 25%

Afrejser og Hverdag År ankomster 2015 2022 2027 2032 2015 2022 2027 2032 Albertslund 12.700 12.800 12.900 13.100 3.564.000 3.580.000 3.620.000 3.662.000 Alken 300 300 100 100 62.000 73.000 28.000 29.000 Allerød 9.800 10.300 9.900 10.000 2.725.000 2.845.000 2.724.000 2.754.000 Arden 500 400 600 600 141.000 117.000 179.000 180.000 Aulum 400 400 400 400 99.000 119.000 117.000 119.000 Avedøre 6.100 5.600 5.800 5.900 1.680.000 1.551.000 1.598.000 1.619.000 Bagsværd 6.800 6.700 7.000 7.100 1.847.000 1.822.000 1.906.000 1.927.000 Ballerup 16.400 17.200 17.100 17.300 4.635.000 4.856.000 4.830.000 4.884.000 Bedsted Thy 200 100 100 100 41.000 37.000 33.000 33.000 Bernstorffsvej 3.200 3.500 3.700 3.800 896.000 975.000 1.055.000 1.066.000 Birk Centerpark 200 200 200 200 50.000 42.000 32.000 33.000 Birkerød 9.700 10.000 9.900 10.000 2.681.000 2.757.000 2.724.000 2.756.000 Bispebjerg 7.100 4.300 4.500 4.500 1.836.000 1.104.000 1.147.000 1.155.000 Bjerringbro 1.000 900 900 900 280.000 255.000 255.000 258.000 Bording 300 200 200 200 70.000 64.000 64.000 65.000 Borris 100 100 100 100 27.000 32.000 23.000 23.000 Borup 2.800 2.000 2.800 2.900 819.000 571.000 823.000 850.000 Bramming 1.800 1.900 2.100 2.200 495.000 536.000 579.000 585.000 Brande 600 700 800 800 186.000 212.000 235.000 238.000 Bred 30 60 20 20 10.000 15.000 4.000 4.000 Bredebro 300 200 200 200 74.000 57.000 59.000 60.000 Brejning 200 200 300 300 58.000 56.000 75.000 80.000 Brøndby Strand 5.500 5.200 5.100 5.200 1.572.000 1.479.000 1.439.000 1.462.000 Brøndbyøster 6.500 6.200 6.200 6.300 1.818.000 1.734.000 1.742.000 1.765.000 Brønderslev 1.700 1.800 2.100 2.100 487.000 512.000 585.000 590.000 Brøns 100 100 100 100 19.000 22.000 21.000 21.000 Brørup 500 400 1.100 1.100 121.000 98.000 270.000 273.000 Buddinge 7.000 6.800 7.000 7.100 1.976.000 1.910.000 1.976.000 1.999.000 Bur 100 100 100 100 21.000 20.000 26.000 26.000 Børkop 500 600 700 700 141.000 157.000 180.000 196.000 Carlsberg 8.500 6.300 6.600 6.700 2.338.000 1.713.000 1.810.000 1.833.000 Charlottenlund 5.900 5.700 6.200 6.200 1.703.000 1.634.000 1.754.000 1.775.000 Danshøj 2.300 1.900 2.000 2.000 655.000 551.000 572.000 581.000 Dybbølsbro 12.700 11.500 13.100 13.300 3.824.000 3.499.000 4.017.000 4.071.000 Dyssegård 1.600 1.500 1.700 1.700 447.000 444.000 487.000 484.000 Døstrup Sdj 100 100 100 100 20.000 15.000 22.000 22.000 Egedal 1.600 1.600 1.500 1.600 461.000 455.000 431.000 437.000 Ejby 300 400 700 700 96.000 101.000 183.000 184.000 Emdrup 6.100 3.700 4.000 4.000 1.663.000 1.014.000 1.098.000 1.112.000

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 70 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -70 af 98 Bilag 1: Passagerudvikling pr. station jernbane 2017-2032

Afrejser og Hverdag År ankomster 2015 2022 2027 2032 2015 2022 2027 2032 Engesvang 400 400 300 400 111.000 102.000 100.000 101.000 Esbjerg 5.600 5.900 5.400 5.500 1.620.000 1.666.000 1.539.000 1.549.000 Eskilstrup 200 200 300 200 66.000 58.000 77.000 73.000 Espergærde 4.500 5.100 5.600 5.600 1.262.000 1.406.000 1.538.000 1.554.000 Farum 6.000 5.900 5.900 5.900 1.683.000 1.669.000 1.656.000 1.676.000 Flintholm 15.700 14.300 15.100 15.400 4.533.000 4.090.000 4.337.000 4.410.000 Fredericia 4.900 5.300 5.100 5.300 1.389.000 1.521.000 1.485.000 1.522.000 Frederikshavn 1.100 1.400 1.500 1.600 365.000 446.000 491.000 510.000 Frederikssund 6.400 7.800 7.400 7.500 1.783.000 2.192.000 2.068.000 2.092.000 Friheden 8.400 6.900 7.000 7.100 2.295.000 1.905.000 1.930.000 1.960.000 Fruens Bøge 300 200 200 200 74.000 65.000 57.000 58.000 Fuglebakken 5.300 4.500 4.800 4.800 1.539.000 1.294.000 1.381.000 1.397.000 Gadstrup 400 500 500 500 108.000 136.000 140.000 141.000 Gelsted 300 200 100 100 69.000 63.000 28.000 28.000 Gentofte 3.900 4.400 4.800 4.800 1.138.000 1.269.000 1.382.000 1.398.000 Give 500 500 500 500 146.000 150.000 143.000 144.000 Gjesing 300 300 300 400 81.000 72.000 93.000 94.000 Glostrup 18.900 18.800 19.000 19.200 5.302.000 5.267.000 5.312.000 5.374.000 Glumsø 800 1.100 1.000 1.100 250.000 311.000 308.000 317.000 Gredstedbro 300 400 500 500 74.000 104.000 108.000 109.000 Grenaa 700 - - - 245.000 - - - Greve 7.100 7.000 6.600 6.700 1.971.000 1.941.000 1.846.000 1.869.000 Grøndal 5.100 4.300 4.500 4.600 1.413.000 1.186.000 1.247.000 1.262.000 Gråsten 100 200 200 200 44.000 79.000 75.000 76.000 Guldager 100 100 100 100 28.000 27.000 24.000 24.000 Gødstrup - 900 900 900 - 247.000 249.000 252.000 Gørding 200 200 1.300 1.300 42.000 65.000 352.000 356.000 Gårde 100 100 100 100 21.000 18.000 24.000 24.000 Hadsten 1.600 1.500 1.500 1.500 453.000 431.000 418.000 423.000 Hammerum 300 200 200 200 65.000 47.000 58.000 59.000 Hareskov 2.100 1.900 2.000 2.000 576.000 545.000 558.000 564.000 Haslev 1.800 2.000 2.200 2.200 516.000 549.000 610.000 609.000 Havdrup 700 800 900 900 205.000 234.000 258.000 259.000 Hedehusene 2.500 2.500 4.800 4.900 679.000 677.000 1.325.000 1.343.000 Hedensted 1.100 800 1.100 1.200 323.000 231.000 320.000 359.000 Hee 100 100 100 100 24.000 22.000 19.000 19.000 Hellerup 29.400 26.600 28.300 28.500 8.131.000 7.392.000 7.834.000 7.896.000 Helsingør 10.000 9.100 11.500 11.700 2.890.000 2.630.000 3.336.000 3.387.000 Herfølge 300 400 800 800 94.000 110.000 241.000 243.000 Herlev 12.700 12.500 13.000 13.200 3.443.000 3.394.000 3.539.000 3.582.000 Herning 5.100 5.700 5.700 5.700 1.474.000 1.642.000 1.622.000 1.617.000 Herning Messecenter 100 30 40 40 14.000 8.000 11.000 10.000 Hillerød 18.700 19.600 19.400 19.700 5.269.000 5.474.000 5.415.000 5.504.000 Hillerød Syd - 4.500 4.500 4.500 - 1.210.000 1.215.000 1.218.000 Hinnerup 1.200 1.100 1.500 1.500 317.000 288.000 404.000 409.000 Hjallese 200 900 1.000 1.000 53.000 231.000 239.000 241.000 Hjerm 200 200 200 200 54.000 57.000 48.000 49.000 Hjortshøj 600 100 100 100 186.000 15.000 15.000 15.000 Hjørring 3.100 3.100 3.600 3.700 902.000 892.000 1.044.000 1.070.000 Hobro 1.600 1.500 2.000 2.000 494.000 470.000 607.000 614.000 Holbæk 5.900 5.400 6.500 6.600 1.750.000 1.602.000 1.911.000 1.937.000 Holeby - - - 1.100 - - - 337.000 Holme-Olstrup 200 300 300 300 65.000 81.000 75.000 76.000 Holmstrup 50 100 200 200 11.000 31.000 80.000 80.000

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag71 1 - SideTrafikplan -71 for afden statslige98 Bilag 1: Passagerudvikling pr. station jernbane 2017-2032

Afrejser og Hverdag År ankomster 2015 2022 2027 2032 2015 2022 2027 2032 Holstebro 3.200 3.100 2.800 2.800 897.000 869.000 783.000 790.000 Holsted 300 300 600 600 86.000 81.000 161.000 163.000 Holte 8.300 7.300 7.600 7.700 2.391.000 2.102.000 2.165.000 2.188.000 Hornslet 800 - - - 225.000 - - - Horsens 5.800 5.900 6.100 6.300 1.748.000 1.760.000 1.849.000 1.903.000 Hovmarken 100 - - - 19.000 - - - Humlebæk 5.700 5.900 6.000 6.100 1.572.000 1.634.000 1.673.000 1.690.000 Humlum 100 100 100 100 17.000 18.000 34.000 34.000 Hundige 8.600 8.200 7.600 7.700 2.448.000 2.334.000 2.182.000 2.206.000 Hurup Thy 400 400 400 400 117.000 117.000 122.000 123.000 Husum 5.700 5.000 5.700 5.800 1.573.000 1.382.000 1.597.000 1.614.000 Hvalsø 3.700 3.100 3.400 3.500 1.011.000 841.000 931.000 942.000 Hvidbjerg 200 200 300 300 61.000 57.000 69.000 70.000 Hviding 200 200 200 200 41.000 41.000 44.000 45.000 Hvidovre 5.800 5.800 5.900 6.000 1.637.000 1.606.000 1.647.000 1.661.000 Højby 200 100 300 300 46.000 40.000 73.000 74.000 Høje Taastrup 19.400 18.700 19.400 19.600 5.311.000 5.120.000 5.319.000 5.385.000 Højslev 100 100 100 100 35.000 28.000 29.000 29.000 Hørdum 100 60 60 60 14.000 15.000 15.000 15.000 Hørning 900 1.000 1.000 1.000 250.000 274.000 273.000 277.000 Ikast 900 800 800 800 271.000 224.000 227.000 228.000 Ishøj 12.000 11.700 11.800 11.900 3.343.000 3.268.000 3.275.000 3.306.000 Islev 2.600 2.000 2.100 2.100 705.000 555.000 580.000 581.000 Jelling 600 600 400 400 171.000 181.000 137.000 137.000 Jersie 3.000 2.900 2.800 2.800 846.000 795.000 776.000 785.000 Jerne - 600 600 600 - 161.000 159.000 161.000 Jyderup 1.000 900 1.100 1.100 293.000 268.000 324.000 328.000 Jyllingevej 1.300 1.300 1.500 1.400 352.000 360.000 406.000 385.000 Jægersborg 4.000 3.200 3.500 3.500 1.091.000 880.000 950.000 944.000 Kalundborg 1.500 1.400 1.400 1.400 439.000 418.000 414.000 420.000 Kalundborg Øst - 1.200 1.200 1.200 - 360.000 335.000 339.000 Karlslunde 3.200 3.300 3.300 3.400 905.000 925.000 924.000 935.000 Kauslunde 100 100 100 100 15.000 12.000 12.000 12.000 KB Hallen 4.500 4.300 4.500 4.600 1.271.000 1.212.000 1.280.000 1.293.000 Kibæk 300 300 200 200 86.000 81.000 56.000 56.000 Kildebakke 2.100 2.100 2.200 2.200 630.000 628.000 658.000 658.000 Kildedal 500 500 500 500 140.000 132.000 135.000 134.000 Klampenborg 3.500 3.300 3.600 3.600 1.097.000 1.059.000 1.142.000 1.153.000 Kliplev 20 40 40 40 7.000 15.000 15.000 16.000 Knabstrup 200 400 300 300 52.000 86.000 56.000 56.000 Kokkedal 7.500 8.000 8.100 8.200 2.087.000 2.209.000 2.234.000 2.258.000 Kolding 5.700 5.300 6.000 6.000 1.742.000 1.628.000 1.860.000 1.859.000 Kolind 300 - - - 83.000 - - - Korsør 2.600 2.600 2.600 2.600 752.000 733.000 723.000 728.000 Kvissel 100 200 200 200 18.000 39.000 42.000 42.000 Kværndrup 300 300 300 300 78.000 72.000 78.000 79.000 København H 118.400 146.400 161.500 165.900 34.287.000 42.468.000 47.026.000 48.366.000 Københavns Lufthavn 30.900 28.100 32.100 32.200 9.188.000 8.569.000 9.656.000 9.693.000 Køge 12.300 13.800 12.400 12.400 3.459.000 3.871.000 3.500.000 3.489.000 Køge Nord - 5.000 5.000 4.900 - 1.538.000 1.523.000 1.514.000 Langeskov* 400 500 700 700 32.000 171.000 232.000 236.000 Langgade 2.700 3.000 3.200 3.200 764.000 853.000 886.000 897.000 Langå 600 700 500 500 185.000 197.000 143.000 144.000 Laven 300 300 300 300 78.000 69.000 64.000 64.000

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 72 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -72 af 98 Bilag 1: Passagerudvikling pr. station jernbane 2017-2032

Afrejser og Hverdag År ankomster 2015 2022 2027 2032 2015 2022 2027 2032 Lejre 1.800 1.500 1.700 1.700 468.000 415.000 457.000 462.000 Lem 300 200 200 200 76.000 68.000 59.000 59.000 Lille Skensved 300 400 400 400 85.000 100.000 96.000 97.000 Lindholm 1.000 1.100 1.200 1.200 272.000 289.000 304.000 313.000 Lundby 400 300 400 400 114.000 93.000 109.000 109.000 Lunderskov 500 500 600 500 128.000 149.000 156.000 148.000 Lyngby 27.200 27.200 27.900 28.200 7.484.000 7.493.000 7.677.000 7.771.000 Lyngs 100 100 100 100 12.000 12.000 12.000 12.000 Lystrup 700 - - - 186.000 - - - Løgten 300 - - - 74.000 - - - Malmparken 5.300 4.800 4.800 4.800 1.307.000 1.166.000 1.160.000 1.173.000 Middelfart 2.600 2.700 2.900 2.900 793.000 820.000 922.000 925.000 Mørke 300 - - - 77.000 - - - Mørkøv 500 500 500 500 136.000 136.000 150.000 152.000 Måløv 5.600 5.500 5.500 5.600 1.527.000 1.507.000 1.515.000 1.532.000 Nivå 4.000 4.100 4.100 4.100 1.099.000 1.139.000 1.116.000 1.127.000 Nordhavn 21.000 15.300 16.600 16.800 5.673.000 4.112.000 4.482.000 4.547.000 Ny Ellebjerg 7.400 9.200 12.900 13.500 1.968.000 2.477.000 3.498.000 3.653.000 Nyborg 4.800 4.500 4.500 4.600 1.449.000 1.385.000 1.416.000 1.435.000 Nykøbing F 3.100 3.400 3.800 4.300 944.000 1.019.000 1.150.000 1.288.000 Næstved 8.500 10.400 11.200 12.900 2.395.000 2.869.000 3.143.000 3.616.000 Næstved Nord 300 400 400 400 95.000 117.000 122.000 115.000 Nørre Alslev 500 500 600 600 146.000 163.000 177.000 177.000 Nørre Åby 500 500 500 500 128.000 133.000 129.000 130.000 Nørrebro 16.300 10.700 11.200 11.200 4.703.000 3.120.000 3.252.000 3.271.000 Nørreport 110.800 90.500 98.400 99.500 31.146.000 25.174.000 27.474.000 27.784.000 Oddesund nord 6 6 6 6 2.000 2.000 2.000 2.000 Odense 21.700 23.500 27.800 28.000 6.461.000 7.029.000 8.327.000 8.387.000 Odense Sygehus 800 500 500 500 205.000 121.000 128.000 128.000 Ordrup 5.200 4.900 5.300 5.400 1.509.000 1.421.000 1.519.000 1.541.000 Padborg 200 300 300 300 72.000 91.000 86.000 85.000 Pederstrup 100 100 100 100 20.000 17.000 13.000 13.000 Peter Bangsvej 3.300 3.400 3.600 3.700 891.000 937.000 996.000 1.006.000 Randers 2.800 2.700 3.100 3.200 813.000 813.000 928.000 944.000 Regstrup 300 300 400 400 89.000 96.000 116.000 117.000 Rejsby 100 100 100 100 26.000 30.000 33.000 34.000 Ribe 1.300 1.400 1.500 1.500 356.000 370.000 394.000 402.000 Ribe Nørremark 300 500 600 600 84.000 126.000 157.000 159.000 Ringe 1.400 1.400 1.400 1.400 379.000 377.000 385.000 389.000 Ringkøbing 900 900 800 700 242.000 240.000 227.000 206.000 Ringsted 8.800 11.700 13.100 13.600 2.413.000 3.199.000 3.579.000 3.715.000 Roskilde 28.900 25.400 29.500 29.700 8.014.000 7.022.000 8.171.000 8.230.000 Rudme 100 100 100 100 13.000 16.000 14.000 14.000 Rungsted Kyst 3.500 2.000 2.200 2.300 1.018.000 585.000 645.000 657.000 Ry 2.000 2.000 2.000 2.000 548.000 548.000 531.000 537.000 Ryomgård 400 - - - 111.000 - - - Ryparken 10.400 8.400 9.100 9.000 2.767.000 2.190.000 2.387.000 2.365.000 Rødby Færge 200 100 - - 54.000 48.000 - - Rødekro 500 700 600 500 164.000 239.000 212.000 192.000 Rødkærsbro 300 300 300 300 91.000 82.000 79.000 79.000 Rødovre 7.500 6.300 6.400 6.500 2.021.000 1.702.000 1.727.000 1.751.000 Sejstrup 100 200 200 200 21.000 45.000 47.000 48.000 Sig 100 300 100 100 34.000 57.000 30.000 30.000 Silkeborg 3.500 3.900 3.500 3.500 1.064.000 1.176.000 1.078.000 1.087.000

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag73 1 - SideTrafikplan -73 for afden statslige98 Bilag 1: Passagerudvikling pr. station jernbane 2017-2032

Afrejser og Hverdag År ankomster 2015 2022 2027 2032 2015 2022 2027 2032 Sindal 500 500 400 500 150.000 155.000 135.000 141.000 Sjælør 7.900 7.800 7.400 7.500 2.125.000 2.091.000 1.977.000 1.999.000 Sjørring 100 100 100 100 19.000 21.000 26.000 26.000 Skalbjerg 40 100 50 50 12.000 21.000 14.000 14.000 Skalborg 200 100 200 200 46.000 40.000 59.000 59.000 Skanderborg 4.100 4.200 4.200 4.300 1.146.000 1.191.000 1.220.000 1.239.000 Skive 1.000 900 800 900 321.000 279.000 262.000 265.000 Skjern 1.500 1.400 1.500 1.500 428.000 397.000 431.000 434.000 Skodsborg 1.300 1.400 1.300 1.300 397.000 418.000 395.000 399.000 Skolebakken 1.000 - - - 240.000 - - - Skovbrynet 600 600 700 700 173.000 193.000 203.000 206.000 Skovlunde 4.900 4.900 5.000 5.000 1.401.000 1.406.000 1.424.000 1.438.000 Skærbæk 500 400 400 400 141.000 121.000 112.000 113.000 Skødstrup 500 - - - 126.000 - - - Skørping 900 1.000 1.000 1.000 273.000 311.000 292.000 295.000 Slagelse 9.700 9.200 9.200 9.300 2.848.000 2.700.000 2.713.000 2.727.000 Snedsted 200 100 200 200 51.000 40.000 60.000 61.000 Snekkersten 3.300 3.800 2.600 2.700 963.000 1.075.000 744.000 763.000 Solrød Strand 5.600 5.300 5.100 5.200 1.551.000 1.453.000 1.411.000 1.423.000 Sorgenfri 3.700 4.100 4.300 4.400 1.031.000 1.139.000 1.212.000 1.228.000 Sorø 3.400 4.000 4.700 4.800 1.024.000 1.198.000 1.396.000 1.407.000 Spangsbjerg 600 500 700 700 162.000 141.000 178.000 179.000 Stengården 2.300 2.200 2.300 2.300 650.000 613.000 648.000 656.000 Stenløse 5.000 5.100 5.000 5.000 1.350.000 1.372.000 1.339.000 1.353.000 Stenstrup 400 500 400 400 123.000 155.000 125.000 127.000 Stenstrup Syd 40 30 40 40 9.000 8.000 10.000 10.000 Stoholm 400 400 300 300 116.000 108.000 87.000 88.000 Struer 2.200 1.900 1.900 1.900 612.000 530.000 532.000 535.000 Studsgård 100 100 100 100 26.000 35.000 31.000 32.000 Støvring 500 400 600 700 150.000 98.000 179.000 181.000 Svanemøllen 18.300 12.600 13.500 13.700 5.261.000 3.619.000 3.878.000 3.940.000 Svebølle 300 300 400 400 91.000 110.000 122.000 122.000 Svejbæk 400 400 400 400 88.000 89.000 95.000 95.000 Svendborg 2.800 2.800 2.600 2.700 794.000 790.000 757.000 765.000 Svendborg Vest 700 1.100 800 900 193.000 280.000 225.000 228.000 Svenstrup 400 300 600 600 106.000 87.000 139.000 141.000 Sydhavn 6.700 6.600 7.100 7.100 1.708.000 1.700.000 1.808.000 1.828.000 Sønderborg 500 600 700 700 183.000 235.000 264.000 270.000 Tarm 400 400 400 400 111.000 107.000 93.000 93.000 Taulov 100 100 200 200 32.000 33.000 46.000 50.000 Thisted 600 600 600 600 184.000 179.000 199.000 200.000 Thyregod 300 200 200 200 79.000 67.000 68.000 69.000 Tim 100 100 100 100 34.000 35.000 35.000 35.000 Tinglev 300 400 300 300 108.000 126.000 118.000 99.000 Tistrup 300 200 300 300 71.000 60.000 69.000 69.000 Tjæreborg 400 500 700 800 91.000 110.000 186.000 188.000 Tolne 100 100 100 100 26.000 19.000 19.000 19.000 Tommerup 400 400 500 500 100.000 115.000 125.000 127.000 Torsøvej 400 - - - 80.000 - - - Trekroner 8.300 8.300 8.500 8.600 2.158.000 2.192.000 2.236.000 2.263.000 Troldhede 200 200 200 200 47.000 45.000 44.000 44.000 Trustrup 100 - - - 35.000 - - - Tureby 300 300 300 300 84.000 80.000 86.000 87.000 Tølløse 2.300 2.200 2.800 2.800 715.000 677.000 847.000 854.000

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 74 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -74 af 98 Bilag 1: Passagerudvikling pr. station jernbane 2017-2032

Afrejser og Hverdag År ankomster 2015 2022 2027 2032 2015 2022 2027 2032 Tønder 500 300 500 600 170.000 103.000 162.000 169.000 Tønder Nord 300 200 200 200 73.000 61.000 63.000 63.000 Tårnby 5.800 3.300 3.800 3.800 1.659.000 985.000 1.129.000 1.140.000 Taastrup 8.200 8.600 8.500 8.600 2.292.000 2.419.000 2.384.000 2.409.000 Uglev 40 50 50 50 13.000 15.000 15.000 15.000 Ulfborg 300 300 20 10 86.000 85.000 4.000 3.000 Ulstrup 400 300 400 400 113.000 93.000 109.000 111.000 Valby 31.400 28.200 32.800 33.100 8.589.000 7.691.000 8.951.000 9.024.000 Vallensbæk 5.100 4.900 5.400 5.400 1.421.000 1.381.000 1.511.000 1.532.000 Vamdrup 500 500 500 500 132.000 155.000 154.000 146.000 Vangede 3.800 3.100 3.200 3.300 1.031.000 847.000 885.000 896.000 Vanløse 17.500 16.200 17.500 17.600 4.676.000 4.366.000 4.722.000 4.751.000 Varde 1.400 1.400 1.400 1.400 400.000 422.000 407.000 411.000 Varde kaserne 100 100 100 100 38.000 38.000 36.000 37.000 Varde Nord 200 200 200 200 52.000 48.000 47.000 47.000 Vedbæk 2.100 1.500 1.400 1.500 605.000 430.000 410.000 416.000 Vejen 1.400 1.300 1.500 1.500 386.000 353.000 392.000 400.000 Vejle 7.900 7.800 7.900 8.200 2.335.000 2.367.000 2.396.000 2.490.000 Vejle Sygehus 100 100 100 100 16.000 14.000 13.000 13.000 Veksø 1.900 2.000 1.900 1.900 528.000 530.000 507.000 513.000 Vemb 300 200 200 200 78.000 45.000 52.000 53.000 Vesterport 27.500 25.600 26.300 26.700 7.712.000 7.164.000 7.381.000 7.502.000 Vestre Strandallé 600 - - - 133.000 - - - Viborg 2.600 2.600 2.400 2.500 756.000 746.000 721.000 731.000 Viby Jylland 1.300 1.400 1.500 1.600 341.000 382.000 406.000 426.000 Viby Sjælland 2.000 1.800 2.300 2.400 559.000 503.000 654.000 673.000 Vigerslev Allé 5.900 5.300 5.900 6.000 1.568.000 1.389.000 1.579.000 1.590.000 Vildbjerg 600 600 600 600 164.000 167.000 161.000 163.000 Vinderup 200 200 200 200 68.000 61.000 54.000 54.000 Vinge - 3.000 4.500 4.500 - 811.000 1.215.000 1.228.000 Vipperød 700 600 800 800 193.000 182.000 220.000 222.000 Virum 4.100 4.800 5.100 5.200 1.194.000 1.372.000 1.479.000 1.499.000 Visby 100 70 100 100 16.000 18.000 22.000 23.000 Vojens 600 1.000 1.100 1.000 195.000 307.000 331.000 306.000 Vordingborg 2.800 3.400 3.400 3.900 811.000 952.000 962.000 1.122.000 Vrå 800 700 800 800 206.000 194.000 226.000 229.000 Værløse 5.300 5.200 5.200 5.200 1.484.000 1.439.000 1.440.000 1.457.000 Ydby 40 100 100 100 13.000 17.000 22.000 22.000 Ølby 6.700 7.000 6.100 6.000 1.864.000 1.978.000 1.717.000 1.709.000 Ølgod 500 500 500 500 147.000 135.000 136.000 138.000 Ølstykke 4.100 5.900 5.700 5.700 1.160.000 1.640.000 1.584.000 1.600.000 Ørestad 7.500 9.900 18.700 18.900 2.182.000 2.884.000 5.435.000 5.496.000 Østbanetorvet 400 - - - 112.000 - - - Østerport 35.500 26.700 29.500 29.900 9.681.000 7.135.000 7.945.000 8.066.000 Aalborg 7.900 9.400 11.100 11.200 2.342.000 2.789.000 3.280.000 3.312.000 Aalborg Lufthavn - 300 500 500 - 86.000 146.000 147.000 Aalborg Vestby 1.100 1.200 1.400 1.400 299.000 340.000 381.000 383.000 Ålholm 5.300 5.100 5.400 5.500 1.500.000 1.412.000 1.497.000 1.525.000 Åmarken 2.400 2.700 2.900 2.900 655.000 735.000 784.000 794.000 Årslev 600 500 500 600 148.000 145.000 148.000 149.000 Aarhus H 26.400 25.200 29.000 29.000 7.838.000 7.524.000 8.650.000 8.619.000 Aarup 400 400 500 500 97.000 104.000 147.000 149.000

Note: *Langeskov station åbnede 4. oktober 2015, hvilket er afspejlet i passagertallet pr. år.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag75 1 - SideTrafikplan -75 for afden statslige98 Bilag 2: Passagerudvikling pr. strækning jernbane 2017-2032

Bilag 2: Passagerudvikling pr. strækning

Tabellen nedenfor viser udviklingen i hverdagstallene i antallet af passagerer i begge retninger med S-tog, regional- og fjerntog 2015-2032. Antallet af passagerer er opgjort som det maksimale snit på strækningen.

Reduceres mere end 10% Mellem - 10% og +10% Stigning mellem 10% og 25% Stigning over 25%

Fjern- og Re-tog 2015 2022 2027 2032 Helsingør - Nivå 19.100 19.600 21.200 21.500 Nivå - Østerport 32.500 32.200 34.700 35.100 Østerport - København H 33.000 27.400 33.200 29.400 København H - Ørestad 42.800 41.900 53.300 54.000 Ørestad - Københavns Lufthavn 39.000 39.600 51.100 51.800 Københavns Lufthavn - Øresund midt 34.200 40.100 48.500 49.000 Ørestad - Ny Ellebjerg - - 5.700 5.700 København H - Roskilde 83.100 51.500 64.600 65.100 Roskilde - Ringsted 50.600 18.800 19.400 19.100 København H - Køge Nord - 46.400 52.600 55.700 Køge Nord - Køge - 4.600 6.300 6.100 Køge Nord - Ringsted - 44.400 50.700 53.900 Ringsted - Næstved 11.700 14.500 14.700 18.500 Næstved - Vordingborg 6.500 7.300 6.900 10.000 Vordingborg - Nykøbing F 4.500 4.500 4.200 7.000 Nykøbing F - Rødby Færge/Holeby 1.400 1.400 - 3.100 Roskilde - Holbæk 12.300 12.400 14.200 14.300 Holbæk - Kalundborg 2.800 3.100 3.400 3.500 Roskilde - Køge 2.600 2.400 2.500 2.500 Køge - Næstved 2.900 4.000 4.100 3.900 Ringsted - Slagelse 33.300 40.100 46.500 46.400 Slagelse - Odense 26.300 31.800 37.800 37.600 Odense - Middelfart 19.200 24.400 29.000 29.400 Middelfart - Fredericia 14.800 18.600 20.400 20.800 Middelfart - Kolding 4.400 4.900 8.600 7.400 Fredericia - Vejle 16.200 18.200 21.700 22.300 Vejle - Skanderborg 15.600 17.100 20.300 20.700 Skanderborg - Aarhus H 20.700 22.700 25.400 25.900 Aarhus H - Langå 9.800 10.200 11.300 11.500 Langå - Hobro 6.200 6.900 7.700 7.800 Hobro - Skørping 5.800 6.500 7.700 7.800 Skørping - Aalborg 6.700 7.600 8.900 9.000 Aalborg - Lindholm 4.100 5.000 5.900 6.000 Lindholm - Aalborg Lufthavn - 300 500 500 Lindholm - Hjørring 3.800 4.600 5.200 5.200 Hjørring - Frederikshavn 1.500 1.700 1.800 1.800 Fredericia - Kolding 4.200 5.300 2.600 3.000 Kolding - Lunderskov 7.200 9.100 9.900 8.800 Lunderskov - Tinglev 2.600 4.300 4.300 3.100 Tinglev - Sønderborg 600 900 900 1.000 Tinglev - Padborg 900 1.800 1.700 700

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 76 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -76 af 98 jernbane 2017-2032

Fjern- og Re-tog 2015 2022 2027 2032 Lunderskov - Bramming 4.400 4.900 5.400 5.500 Bramming - Esbjerg 5.200 5.900 6.400 6.500 Bramming - Ribe 1.800 2.100 2.200 2.200 Ribe - Tønder 800 600 800 800 Vejle - Herning 2.600 3.300 2.800 2.900 Herning - Holstebro 2.600 3.400 3.300 3.300 Holstebro - Struer 1.900 1.800 1.400 1.400 Struer - Thisted 700 700 900 900 Esbjerg - Varde 1.600 1.600 1.600 1.600 Varde - Skjern 1.100 1.000 1.000 1.000 Skjern - Ringkøbing 800 900 800 700 Ringkøbing - Holstebro 900 800 700 700 Skjern - Herning 1.000 1.000 1.000 1.000 Herning - Silkeborg 2.800 2.700 2.700 2.800 Silkeborg - Skanderborg 5.900 6.400 6.100 6.200 Langå - Viborg 2.600 2.400 2.600 2.700 Viborg - Skive 1.500 1.200 1.200 1.200 Skive - Struer 700 600 500 500 Odense - Ringe 4.200 4.600 5.200 5.300 Ringe - Svendborg 3.400 3.700 3.600 3.600

S-tog 2015 2022 2027 2032 Køge - Solrød Strand 16.900 19.900 19.700 19.400 Solrød Strand - Hundige 25.400 16.400 15.500 15.500 Hundige-Ny Ellebjerg 47.200 41.900 41.900 42.400 Høje Tåstrup - Glostrup 26.200 26.400 23.800 24.000 Glostrup - Valby 38.100 39.700 38.800 39.200 Frederikssund - Ballerup 18.300 20.200 19.800 20.000 Ballerup - Valby 45.600 47.900 49.900 50.400 Valby - Dybbølsbro 64.000 71.100 71.600 72.500 Dybbølsbro - København H 112.700 126.200 127.900 129.300 København H - Østerport 112.900 102.600 108.200 109.600 Østerport - Svanemøllen 104.600 101.100 106.300 107.700 Svanemøllen - Buddinge 29.600 32.100 34.500 34.600 Buddinge - Farum 18.700 18.900 19.400 19.600 Hellerup - Lyngby 67.100 74.000 77.100 78.200 Lyngby - Holte 60.900 65.300 67.700 68.500 Holte - Hillerød 41.600 45.800 46.300 46.900 Hellerup - Klampenborg 29.600 33.400 33.200 33.600 Hellerup - Ny Ellebjerg 30.200 16.000 17.300 17.400

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag77 1 - SideTrafikplan -77 for afden statslige98 Bilag 3: Linjediagrammer jernbane 2017-2032

Bilag 3: Linjediagrammer

Bilaget beskriver forslagene til togtrafik i form af linjediagrammer for hvert planår.

Linjediagrammerne angiver, hvor mange tog, der antages at køre på de enkelte strækninger og hvordan stationerne betjenes.

For Re-og Fjerntog angiver hver streg et tog i timen og hver prik viser et stop. Farven angiver hvor stor en del af døgnet, det pågældende tog kører.

Tilsvarende for S-tog, hvor hver streg dog angiver et tog hver 20. minut. De viste linjediagrammer er eksempler og må ikke betragtes som præcise forventninger.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 78 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -78 af 98 Bilag 3: Linjediagrammer jernbane 2017-2032

Figur 70. Linjediagram fjern- og regional 2017 vest

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag79 1 - SideTrafikplan -79 for afden statslig98 e Bilag 3: Linjediagrammer jernbane 2017-2032

Figur 71. Linjediagram fjern- og regional 2017 øst

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 80 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -80 af 98 Bilag 3: Linjediagrammer jernbane 2017-2032

Figur 72. Fjern- og regional 2022 vest

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag81 1 - SideTrafikplan -81 for afden statslige98 Bilag 3: Linjediagrammer jernbane 2017-2032

Figur 73. Linjediagram fjern- og regional 2022 øst

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 82 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -82 af 98 Bilag 3: Linjediagrammer jernbane 2017-2032

Figur 74. Linjediagram fjern- og regional 2027 vest

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag83 1 - SideTrafikplan -83 for afden statslige98 Bilag 3: Linjediagrammer jernbane 2017-2032

Figur 75. Linjediagram fjern- og regional 2027 øst

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 84 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -84 af 98 Bilag 3: Linjediagrammer jernbane 2017-2032

Figur 76. Linjediagram fjern- og regional 2032 vest

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag85 1 - SideTrafikplan -85 for afden statslige98 Bilag 3: Linjediagrammer jernbane 2017-2032

Figur 77. Linjediagram fjern- og regional 2032 øst

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 86 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -86 af 98 Bilag 3: Linjediagrammer jernbane 2017-2032

Figur 78. Linjediagram S-tog 2017

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag87 1 - SideTrafikplan -87 for afden statslige98 Bilag 3: Linjediagrammer jernbane 2017-2032

Figur 79. Linjediagram S-tog 2022-2032

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 88 BilagTrafikplan 1 - forSide den statslige -88 af 98 Bilag 4: Togbetjening pr. strækning jernbane 2017-2032

Bilag 4: Togbetjening pr. strækning

Udvikling i antal tog i timen pr. retning. Opgjort pr. hverdagsdøgn for myldretid, dagtimer og aften år 2027-2032. Eksklusiv kommerciel trafik.

Togbetjening Fjern- og Re-tog 2017 2022 2027 2032 [tog/time] Myldre Dag Aften Myldre Dag Aften Myldre Dag Aften Myldre Dag Aften Helsingør - Nivå 6 3 3 6 4 2 6 4 2 6 4 2 Nivå - Østerport 9 6 3 8 6 2 8 6 2 8 6 2 Østerport - København H 16 14 12 16 14 12 14 11 9 14 11 9 København H - Ørestad 7 7 7 8 5 5 8 6 6 8 6 6 Ørestad - Københavns Lufthavn 7 7 7 8 5 5 10 8 7 10 8 7 Københavns Lufthavn - Øresund midt 6 3 3 6 4 4 6 4 4 6 4 4 Ørestad - Høje Taastrup via Ny El. ------2 2 1 2 2 1 Kbh. H - Høje Taastrup via Valby 11 8 6 7 5 4 8 6 4 8 6 4 Kbh. H - Høje Taastrup via Ny Ellebjerg 2 2 2 2 2 2 ------Høje Taastrup - Roskilde 13 10 8 9 7 6 10 8 5 10 8 5 Roskilde - Ringsted 9 7 5 5 4 3 4 3 2 4 3 2 København H - Køge Nord - - - 6 5 4 7 7 4 7 7 4 Køge Nord - Køge - - - 2 2 1 2 2 1 2 2 1 Køge Nord - Ringsted - - - 4 4 3 5 5 3 5 5 3 Ringsted - Næstved 3 2 1 3 2 2 3 2 1 3 2 1 Næstved - Vordingborg 3 2 1 3 2 2 3 2 1 3 2 1 Vordingborg - Nykøbing F 3 2 1 3 2 2 3 2 1 3 2 1 Nykøbing F - Rødby Færge/Femern ½ ½ ½ ½ ½ ½ 0 0 0 1 1 1 Roskilde - Holbæk 4 3 2 4 3 2 4 3 2 4 3 2 Holbæk - Kalundborg 2 1 1 2 1 1 2 1 1 2 1 1 Roskilde - Køge 2 2 1 2 2 1 2 2 1 2 2 1 Køge - Næstved 2 2 1 2 2 1 2 2 1 2 2 1 Ringsted - Slagelse 5 4 3 5 4 3 6 6 4 6 6 4 Slagelse - Odense 4 3 3 4 3 3 6 6 4 6 6 4 Odense - Kauslunde, gl. bane 5 4 4 6 4 4 1 1 1 1 1 1 Odense - Kauslunde, ny bane ------4 4 4 4 4 4 Kauslunde - Middelfart 5 4 4 6 4 4 5 5 5 5 5 5 Middelfart - Fredericia 4 3 3 4 3 3 4 4 4 4 4 4 Middelfart - Kolding 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 Fredericia - Vejle 6 4 4 6 3 3 5 4 4 5 4½ 4½ Vejle - Skanderborg 5 3 3 5 3 3 5 4 4 5 4½ 4½ Skanderborg - Aarhus H 7 5 4 7 5 4 7 6 5 7 6½ 5½ Aarhus H - Langå 4 4 3 4 4 3 4 4 3 4 4 3 Langå - Hobro 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 Hobro - Skørping 2 2 2 2 2 2 4 4 3 4 4 3 Skørping - Aalborg 3 3 2 4 4 3 4 4 3 4 4 3 Aalborg-Lindholm 4 3 2 4 4 3 5 4 4 5 4 4 Lindholm - Aalborg Lufthavn - - - 1⅔ 1⅔ 1⅔ 3 3 2 3 3 2 Lindholm - Hjørring 2 1 1 2⅓ 2⅓ 2⅓ 2 2 2 2 2 2 Hjørring - Frederikshavn 2 1 1 1⅓ 1⅓ 1⅓ 1 1 1 1 1 1 Fredericia - Kolding 2 2 2 2 2 2 2 1 1 2 1½ 1½ Kolding - Lunderskov 3 3 3 4 3 3 3 3 3 3 3 3 Lunderskov - Tinglev 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 Tinglev - Sønderborg ½ ½ ½ ½ ½ ½ ½ ½ ½ ½ ½ ½ Tinglev - Padborg ½ ½ ½ 1½ ½ ½ ½ ½ ½ ½ ½ ½ Lunderskov - Bramming 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 Bramming - Esbjerg 4 3 3 4 4 3 4 4 3 4 4 3 Bramming - Ribe 2 1 1 2 2 1 2 2 1 2 2 1 Ribe - Tønder 1 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ Vejle - Herning 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Herning - Holstebro 2 1 1 2 2 1 2 2 1 2 2 1 Holstebro - Struer 3 2 1½ 2 2 1½ 2 2 1½ 2 2 1½ Struer - Thisted 1 ½ ½ 1 ½ ½ 1 ½ ½ 1 ½ ½ Esbjerg - Varde 2 2 1 2 2 1 2 2 1 2 2 1 Varde - Skjern 1 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ Skjern - Ringkøbing 1 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ Ringkøbing - Holstebro 1 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ Skjern - Herning 1 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ Herning - Silkeborg 2 2 1 2 2 1 2 2 1 2 2 1 Silkeborg - Skanderborg 2 2 1 2 2 1 2 2 1 2 2 1 Langå - Viborg 2 2 1 2 2 1 2 2 1 2 2 1 Viborg - Skive 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Skive - Struer 1 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ Odense - Ringe 3 3 2 3 3 2 3 3 2 3 3 2 Ringe - Svendborg 2 2 1 2 2 1 2 2 1 2 2 1 Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag89 1 - SideTrafikplan -89 for afden statslige98 jernbane 2017-2032

2017 2022 2027 2032 Togbetjening S-tog [tog/time] Myldre Dag Aften Myldre Dag Aften Myldre Dag Aften Myldre Dag Aften Køge - Solrød Strand 6 6 3 6 6 3 6 6 3 6 6 3 Solrød Strand - Hundige 9 9 3 9 9 3 9 9 3 9 9 3 Hundige - Dybbølsbro 12 12 3 12 12 3 12 12 3 12 12 3 Høje Tåstrup - Glostrup 9 6 3 9 6 3 9 6 3 9 6 3 Glostrup - Valby 9 6 3 9 6 3 9 6 3 9 6 3 Frederikssund - Ballerup 6 6 3 6 6 3 6 6 3 6 6 3 Ballerup - Valby 9 9 3 9 9 3 9 9 3 9 9 3 Valby - Dybbølsbro 18 15 6 18 15 6 18 15 6 18 15 6 Dybbølsbro - København H 30 27 9 30 27 9 30 27 9 30 27 9 København H - Østerport 30 27 9 30 27 9 30 27 9 30 27 9 Østerport - Svanemøllen 27 24 9 27 24 9 27 24 9 27 24 9 Svanemøllen - Buddinge 9 6 3 9 6 3 9 6 3 9 6 3 Buddinge - Farum 9 6 3 9 6 3 9 6 3 9 6 3 Svanemøllen - Hellerup 18 18 6 18 18 6 18 18 6 18 18 6 Hellerup - Lyngby 12 12 3 12 12 3 12 12 3 12 12 3 Lyngby - Holte 12 12 3 12 12 3 12 12 3 12 12 3 Holte - Hillerød 6 6 3 6 6 3 6 6 3 6 6 3 Hellerup - Klampenborg 6 6 3 6 6 3 6 6 3 6 6 3 Hellerup - Ny Ellebjerg, Ringbanen 12 12 6 12 12 6 12 12 6 12 12 6

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag 190 - SideTrafikplan -90 af for 98den statslige Bilag 5: Internationale rammer for den danske jernbaneBilag 5: Internationale jernbane 2017-2032 rammer for den danske jernbane

Bilag 5: Internationale rammer for den danske jernbane

Rammebetingelserne for jernbanen – og og serviceydelser, som den danske transportområdet i øvrigt – fastlægges i dag jernbanesektor allerede i vid udstrækning i vid udstrækning på internationalt eller har tilpasset sig. mellemstatsligt plan. 4. jernbanepakke Europa-Kommissionen introducerede i 2013 Et udsnit af de reguleringer, der er fastlagt i en fjerde jernbanepakke med hovedformålet EU-regi omfatter bl.a. organisatoriske og at fuldstændiggøre det fælles europæiske markeds-og adgangsmæssige forhold, jernbaneområde og en lige adgang hertil. statsstøtteregler, passagerrettigheder, Pakken omfatter dels en gruppe retsakter harmonisering af infrastruktur og materiel, indenfor det tekniske område, dels retsakter miljøkrav og baneafgifter. indenfor forvaltningen af markedsmæssige forhold. Et særligt fokus har været rettet mod interoperabilitet på jernbanen. Det er målet, at Teknisk søjle der bliver stillet enslydende krav til Den tekniske søjle blev afsluttet maj 2016. infrastruktur, materiel, færdselsregler og Den omfatter både omarbejdning af lokomotivførere, sådan at jernbanetrafikken jernbanesikkerhedsdirektivet og kan afvikles uhindret på tværs af grænserne omarbejdning af interoperabilitetsdirektivet, i EU. samt vedtagelse af en ny forordning om det europæiske jernbaneagentur ERA. Første skridt i harmoniseringen er Reguleringsmæssigt grundlag er derfor skabt etableringen af det såkaldte Trans- for bl.a.: Europæiske Netværk for transport (TEN-T). Det omfatter i Danmark alle de væsentlige  Fjernelse af tekniske forhindringer, der hovedstrækninger og internationale måtte være på grund af forskelle i transportkorridorer. Medlemslandene er bl.a. nationale standarder indenfor forpligtet til at indføre en række tekniske jernbanesystemet. På den måde gives standarder på TEN-T hovednettet senest i der mulighed for, at de der har behov for 2030 og for det samlede TEN-T net senest i at opnå tilladelser og godkendelse 2050. indenfor jernbanesystemet, kan spare Omarbejdning af den første jernbanepakke tid og penge. fra 2000 er afsluttet i 2012 i form af direktiv  Sikring af, at jernbanevirksomheder, der ”om oprettelse af et fælles europæisk ønsker at operere på det europæiske jernbane-område”. jernbanemarked, kun skal søge om godkendelser af materiel, sikkerheds- Direktivet sigter mod en fortsat udvikling certifikat mv. ét sted, nemlig hos det mod en mere konkurrencebaseret europæiske jernbaneagentur. jernbanesektor. Herunder større uafhængighed til infrastrukturforvaltere og Markedssøjle jernbanevirksomheder, udvidet adgang til Markedssøjlen blev afsluttet december 2016. infrastrukturkapacitet bl.a. gennem Den omfatter både ændringer af PSO- introduktion af ’godkendte ansøgere’, åbning forordningen og ændringer af direktivet om af adgang til jernbanerelaterede oprettelse af et fælles europæisk jernbane- serviceydelser, opdatering af område. En forordning om standardisering af bestemmelserne om betaling for anvendelse jernbanevirksomheders regnskaber er af infrastrukturen mv. desuden ophævet. Der er dermed nu skabt Europa-Kommissionens reguleringsmæssigt grundlag for bl.a.: overvågningsopgaver er også præciseret, og Jernbanenævnet tillægges nye opgaver for  Fuld åbning af markedet for indenlandsk at sikre markedsudvikling og hindre passagertransport med jernbaner fra konkurrenceforvridning i sektoren. 2019.  Obligatorisk udbud af offentlige Direktivet er gennemført i Danmark i 2015 kontrakter om indenlandsk ved en ny jernbanelov og udbygger den jernbanetrafik efter 2023, og direkte tilpasning af organisering og principielle forhandlede kontrakter kun åbning for adgang til infrastrukturkapacitet undtagelsesvise.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag91 1 Trafikplan- Side for -91den statslige af 98 Bilag 5: Internationale rammer for den danske jernbaneBilag 5: Internationale jernbane 2017-2032 rammer for den danske jernbane

 Fuld uafhængighed og finansiel gangbroer og -tunneller mv. uanset gennemsigtighed i ejerskab. infrastrukturforvaltning og forvaltning af Rullende materiel omfatter indretning af væsentlige funktioner. togvogne og der stilles krav til bl.a. sæder,  Fælles informationssystemer og døre, toiletter, belysning, informationsanlæg gennemgående billetsystemer for og ind- og udstigningsforhold. indenlandske passagertransporter på jernbane. TSI PRM skal også anvendes på eksisterende infrastruktur og rullende materiel, når dette TSI PRM fornys eller opgraderes. I forbindelse med I december 2014 trådte en opdateret TSI ombygningsprojekter gælder en forordning om tilgængelighed for undtagelsesbestemmelse, der definerer, handikappede og bevægelseshæmmede hvornår et land ikke er forpligtet til at personer i EU's jernbanesystem (TSI PRM) i etablere elevatorer og ramper, men gælder kraft. TSI står for ’Teknisk Specifikation for ikke andre forhold i TSI PRM. Undtagelsen Interoperabilitet’ og PRM for ’People with gælder for stationer, som har mindre end reduced mobility’. 1000 daglige passagerer og hvor der er Tilgængelighedsstandarderne (de tekniske mindre end 50 km til nærmeste tilgængelige specifikationer) i TSI PRM finder anvendelse station. på al ny infrastruktur og alt nyt rullende Øvrig eksisterende infrastruktur og rullende materiel (tog), og samtlige jernbanestationer materiel skal ikke følge de tekniske på hele banenettet. Undtaget er S-bane, specifikationer, hvis der ikke sker ændringer. metro, letbaner, veteranbaner og privatejede firmaspor (f.eks. Cheminova), I dag tænkes tilgængelighed helt samt tog på disse strækninger. systematisk ind i nye stationsprojekter og togindkøb fra starten, hvilket ofte bevirker, Infrastruktur omfatter i denne sammenhæng selvom der kan være mange divergerende stationsbygninger og forpladser, perroner, hensyn, at der kan skabes mere og bedre trapper, toiletter, belysning, tilgængelighed for pengene. informationsanlæg, adgangsveje til/fra toget og mellem de forskellige faciliteter, herunder

EU målsætninger: Hvidbog om fremtidens transport i Europa "Transport 2050”

I EU’s hvidbog om fremtidens transport i Europa "Transport 2050" er bl.a. fastsat den målsætning for transport mellem byer, at 50% af al passagerbefordring og godstransport over mellemlange afstande bør overflyttes fra vej til jernbane og vandveje:

• Senest i 2050 bør hovedparten af passagerbefordring over mellemlange afstande på 300 km og derover foretages ad jernbane.

• Senest i 2030 bør 30 % af den del af vejgodstransporten, som transporteres ca. 300 km og derover, overføres til andre transportformer såsom jernbane eller vandveje, og målet forhøjes til 50 % senest i 2050.

• Der etableres et fuldt funktionelt og EU-dækkende basisnet af transportkorridorer med faciliteter, som sikrer en effektiv overførsel mellem transportformer (TEN-T- basisnet) senest i 2030, et højkapacitetsnet af høj kvalitet senest i 2050 og et tilhørende sæt af informationstjenester.

• Senest i 2050 forbindes alle basisnettets lufthavne med jernbanenettet og helst med højhastighedsnettet. Det sikres, at alle basisnettets søhavne i tilstrækkelig grad er forbundet med jernbanegodstransporten og om muligt de indre vandveje.

• Senest i 2020 etableres en ramme for et europæisk informationsstyrings- og betalingssystem for multimodal transport, der omfatter såvel passagerer som gods.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag 192 - SideTrafikplan -92 af for 98den statslige Bilag 6: Metode til prognoseberegningerBilag 6: Metode til prognoseberegninger jernbane 2017-2032

Bilag 6: Metode til prognoseberegninger

Trafikprognoser – metode

Notatet beskriver metoden der er brugt til at beregne trafikprognoser i trafikplanen for den statslige jernbane 2017-2032.

Metoden er illustreret på næste side, og hver af processerne er beskrevet efterfølgende.

TBST OD 2015 LTM beregning af LTM beregning af

den observerede 2015 -> LTM OD 20xx -> LTM OD OD matrice matrice 2015 matrice 20xx

Korrektion ift. tilbringertrafik

Korrektion ift.

konkurrence med fjernbusser

Korrektion ift. sporarbejde på Vestfyn

Korrektion ift. nye stationer

Beregning af LTM Korrigeret LTM OD LTM vækst lægges oven i TBST OD vækst fra 2015 til 20xx 20xx 2015 -> endelig OD 20xx

Omregning fra år

til hverdag

Genberegning af

OD 20xx i LTM

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag93 1 - SideTrafikplan -93 for afden statslige98 Bilag 6: Metode til prognoseberegningerBilag 6: Metode til prognoseberegninger jernbane 2017-2032

Udgangspunkt: Observeret OD matrice for 2015 – TBST OD 2015 Metoden består i, at tage udgangspunkt i en observeret OD matrice (stationsmatrice for den statslige jernbanenet) opstillet af TBST. I dette tilfælde OD for 2015. OD-matricen omfatter ikke solorejser med metro, privatbaner eller SJ.

OD-matricen repræsenterer den samlede rejse, men ved skift til metro eller privatbane er skiftestationen anvendt.

Data vedrørende fjern- og regionalstrækninger er baseret på billetsalg samt modelberegninger for lokale rejser (indenamtsrejser) og frirejser. Data vedrørende S-banen samt Kyst- og Kastrupbanen er baseret på tællesystemer og briktællinger. OD-matricen for 2015 er symmetriceret.

LTM I LTM beregnes prognosematricerne og de beregnede stationsmatricer trækkes ud. Da udgangspunktet for prognosen er den observerede OD matrice for 2015 er det også nødvendigt at beregne et 2015 scenarie i LTM.

Korrektion ift. tilbringertrafik Tilbringertrafik til den statslige jernbane omfatter busser, metro, lokalbaner samt letbaner. LTMs prognosescenarier er udarbejdet med udgangspunkt i 2010 nettet. Ift. 2010 nettet er der i prognosescenarierne udarbejdet tilretninger omkring de nye metro- og letbanelinjer.

Vores metode tager udgangspunkt i 2015. LTM indeholder et 2015 scenarie, men idet omfang at kørsel på lokalbanerne er øget i perioden 2010-2015, og der har været store ændringer i busnettet, bliver udbuddet til og fra områder som betjenes med tilbringernet i 2015 en del bedre end i prognosescenarierne, som jo er lavet med udgangspunkt i 2010 køreplaner.

Derfor korrigeres LTM prognosematricerne ift. de forbedringer/forværringer der har været i perioden 2010-2015 i tilbringernettet. Dette er gjort ved at bruge forskellen i LTM beregninger mellem scenarierne med 2010 tilbringernet imod scenarierne med 2015 tilbringernet3.

Fjernbusser Fjernbusserne er i direkte konkurrence med tog, især når det gælder rejser mellem øst og vest DK, dvs. rejser der krydser Storebælt. Fjernbusserne har overtaget en del af togpassagererne og dette ses tydeligt i nedenstående tabel, som viser fjernbusandelen af den kollektive øst-vest trafik i perioden 2006-2016.

Tabel 1 Antallet passagerer i øst-vest trafik.

Antal passagerer i øst-vesttrafikken (1.000 passagerer) År 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Tog* 7.939 8.101 8.293 8.175 8.401 8.450 8.788 8.763 8.628 8.297 7.983 Fjernbus** 340 362 338 270 264 344 365 392 624 950 1.244 I alt 8.279 8.463 8.631 8.445 8.665 8.794 9.153 9.155 9.252 9.247 9.227 Fjernbusandel 4% 4% 4% 3% 3% 4% 4% 4% 7% 10% 13% Kilde: *Danmarks statistik, **TBST

LTM modellerer ikke fjernbusser (ruterne er kodet men eftersom LTM ikke kan differentiere kollektive takster kan modellen ikke modellere fjernbuspassagerer), men modellen er dog afstemt ift. tællingerne på banen i 2015. Dermed er konkurrenceforholdet i 2015 mellem fjernbusser og tog bibeholdt i prognoseår. Men

3 Der er oprettet 2022 og 2027 scenarier baseret på 2015 tilbringernet. Det drejer sig om en simpel tilretning hvor ændringerne fra 2010 til 2015 er lagt oven i prognosescenarierne. Dette er gjort kun én gang (markant forøgelse i beregningstiden).

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag 194 - SideTrafikplan -94 af for 98den statslige Bilag 6: Metode til prognoseberegningerBilag 6: Metode til prognoseberegninger jernbane 2017-2032

som ovenstående tabel viser, vokser fjernbusandelen af øst-vest trafikken også fra 2015 til 2016.

Derfor er det valgt at korrigere samtlige prognose OD matricer. Alle rejserelationer, der krydser Storebælt, korrigeres med en faktor 0,91, dvs. reduceres med 9 %

Faktoren er beregnet ved at bruge en fjernbusprognose udarbejdet af TBST, hvor der er en forventning om vækst i antallet af fjernbuspassagerer på ca. 42 % fra 2015 til 2022. Hvis denne vækst anvendes, vil fjernbusandelen udgøre ca. 15 % af øst-vest trafikken i 2022 (sammenholdt med LTM 2022 prognose for togtrafikken). Men eftersom LTM bibeholder konkurrenceforholdet mellem fjernbusser og tog fra 2015, hvor fjernbusandelen af øst-vest trafikken har været på 10 %, er det nødvendigt at korrigere for forventningen om endnu større konkurrence fra fjernbusser i fremtiden, hvor det som nævnt forventes at fjernbusandelen af øst- vest trafik vil være på 15 % i 2022. Denne korrektionsfaktor bruges også til prognoserne efter 2022 eftersom, der er stor usikkerhed om udviklingen i antallet af fjernbuspassagerer, og væksten sandsynligvis også ”flader ud”.

Sporarbejder på Vestfyn Prognosen tager udgangspunkt i den observerede matrice for 2015. I 2015 var jernbanen over Vestfyn omfattet af store sporarbejder i perioden maj-august og derfor har der været et fald i antallet af passagerer i de rejserelationer, der var påvirkede af sporarbejder. Eftersom det antages, at passagererne som frafalder på grund af sporarbejde også kommer tilbage efter udførelse af sporarbejdet, korrigeres for dette forhold i de beregnede prognose OD-matricer. Samtlige rejserelationer, der krydser Vestfyn samt interne rejser mellem stationer på Vestfyn, korrigeres med en faktor 1,087, dvs. fremskrives med ca. 9 %

Korrektionsfaktoren er beregnet ved at bruge TRAP tællinger for strækningen mellem Odense og Middelfart for 2013, 2014 og 2015 fordelt på måneder, som vist i nedenstående tabel. Månederne maj-august, som var omfattet af sporarbejder, er hver især sammenlignet ift. gennemsnittet af passagererne i resterende måneder januar-april og september-december.

Prognose OD-matricerne korrigeres for sporarbejde på Vestfyn da LTM beregnet vækst fra 20154 til 20xx lægges oven i den observerede matrice for 2015 (som er påvirket af sporarbejder).

Nedenstående tabel indikerer et klart fald i antallet af passagererne på strækningen Odense – Middelfart i månederne omfattet af sporarbejder i 2015 ift. samme måneder i 2013 og 2014.

4LTM indeholder principkøreplaner og derfor bliver uregelmæssigheder i togdriften ikke modelleret og har ingen betydning for prognoseberegningerne

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag95 1 - SideTrafikplan -95 for afden statslige98 Bilag 6: Metode til prognoseberegningerBilag 6: Metode til prognoseberegninger jernbane 2017-2032

Tabel 2 Antallet af passagerer på strækningen mellem Odense og Middelfart for år 2013, 2014 og 2015 fordelt på måneder.

Afvigelse ift. gennemsnittet År af jan-apr og sep-dec Måned 2013 2014 2015 2013 2014 2015 Jan 547.347 515.557 510.129 Feb 524.843 507.565 502.178 Mar 622.850 583.597 578.927 Apr 615.838 577.407 498.376 Maj 653.289 634.319 401.171 1,10 1,10 0,73 Jun 618.838 613.841 399.522 1,05 1,06 0,73 Jul 516.252 513.368 383.049 0,87 0,89 0,70 Aug 577.699 583.234 502.388 0,98 1,01 0,92 Sep 655.599 641.337 593.786 Okt 613.374 648.358 585.469 Nov 594.591 600.646 577.611 Dec 560.575 559.045 524.306 Total 7.101.095 6.978.274 6.056.912

Korrektion ift. nye stationer LTM indeholder ikke de nye regionshospitaler og heller ikke udbygningerne omkring de planlagte stationer. Derfor korrigeres passagertallene for de planlagte stationer jf. de tidligere analyser der er udarbejdet i forbindelse med analyserne af stationerne.

Vækst fra LTM LTM er en stor model og er kalibreret efter tællinger i 2010 og efterfølgende afstemt til 2015. Men ligegyldigt hvor god en kalibrering, der udføres, er det svært at afstemme beregninger med tællinger alle steder. Usikkerheden er endnu større, når enkelte rejserelationer sammenlignes. Derfor er det den observerede OD matrice 2015, som danner udgangspunktet for prognosen. LTM beregnet vækst fra 2015 til 20xx lægges oven i (enten relativ eller absolut udvikling) den observerede matrice.

Idet enkelte rejserelationer i prognoserne kan få stor vækst grundet udbygninger omkring stationer eller radikale ændringer i køreplanerne, kan turmønstre i prognosesituationen ikke altid beregnes som de relative ændringer, i hvert fald ikke for de rejserelationer, hvor der sker en ”kraftig udvikling”.

Dette betyder, at det resulterende turmønster i prognosesituationen beregnes som de relative ændringer fra en modelberegnet prognosematrice (20xx) og en modelberegnet basismatrice (2015) i forhold til den observerede OD matrice (TBST 2015) for alle rejserelationer ij:

퐿푇푀20푥푥푖푗 푂퐷20푥푥푖푗 = 푇퐵푆푇2015푖푗 퐿푇푀2015푖푗

Hvor:

 OD20xx er den endelige OD matrice for prognosen 20xx  LTM20xx er den LTM beregnede OD matrice for 20xx  LTM2015 er den LTM beregnede OD matrice for 2015  TBST2015 er den observerede OD matrice for 2015

Eller for de rejserelationer, hvor der sker en "kraftig" udvikling:

푂퐷20푥푥푖푗 = 푇퐵푆푇2015푖푗 + (퐿푇푀20푥푥푖푗 − 퐿푇푀2015푖푗)

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag 196 - SideTrafikplan -96 af for 98den statslige Bilag 6: Metode til prognoseberegningerBilag 6: Metode til prognoseberegninger jernbane 2017-2032

Den øverste formel kan ikke bruges i tilfælde af, at nogle af komponenterne på højre siden af formlen er lig med nul, da beregningen enten bliver umuligt at gennemføre eller meningsløs.

Den nederste formel bruges i tilfælde af "kraftig vækst". "Kraftig vækst" betyder, at der sker stor udvikling i én rejserelation. I disse tilfælde kan brug af den øverste formel medføre eksplosion i udviklingen af ture, og derfor bruges den nederste formel, som bygger på en absolut vækst.

I alt indeholder metoden 8 mulige tilfælde og tilhørende otte beregningsregler som vist nedenfor:

TBST2015ij LTM2015ij LTM20xxij OD20xxij Type

0 0 0 0 1

0 0 >0 LTM20xxij 2

0 >0 0 0 3

0 >0 >0 Normal vækst 0 4

Kraftig vækst LTM20xxij - LTM2015ij

>0 0 0 TBST2015ij 5

>0 0 >0 TBST2015ij + LTM20xxij 6

>0 >0 0 0 7

>0 >0 >0 Normal vækst 퐿푇푀20푥푥푖푗 8 푇퐵푆푇2015푖푗 LTM2015푖푗

Kraftig vækst TBST2015푖푗 ∙ 푋 + (퐿푇푀20푥푥푖푗 − 푋) 퐿푇푀2015푖푗

For type 4 gælder følgende:

 Kraftig vækst regel bruges når LTM20xxij > LTM2015ij For type 8 gælder følgende:

 Kraftig vækst regel bruges når LTM20xxij > X og 퐿푇푀2015푖푗 푥 = LTM2015푥푥 ∙ [0,5 + 5 ∙ max⁡( ; 0,1)] 푇퐵푆푇2015푖푗

Omregning mellem hverdag og år Idet den observerede OD matrice er på årsniveau og LTM OD matricerne er på hverdagsdøgnniveau, er det nødvendigt at omregne matricerne fra år til hverdag og omvendt.

Omregningsfaktorerne beregnes for samtlige rejserelationer ud fra TU data (2010- 2016). Faktorerne beregnes for togture opdelt på turformål (pendler, fritid/øvrige og erhverv) geografi (øst, vest og øst-vest) og turens længde (under 10 km, 10-50 km og over 50 km). Turformål fordeling for hver rejserelation hentes fra LTM.

Genberegning i LTM Den endelige stationsmatrice genberegnes i LTM for at fordele turene på de rigtige strækninger og togsystemer.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag97 1 - SideTrafikplan -97 for afden statslige98 Bilag 6: Metode til prognoseberegningerBilag 6: Metode til prognoseberegninger jernbane 2017-2032

Landstrafikmodellen

Formålet med Landstrafikmodellen (LTM) er at forbedre beslutningsgrundlaget for planlægning og investeringer i trafiksystemet. Det omfatter bl.a. mulighed for at belyse, hvorledes udvikling i demografi og økonomi påvirker transportomfanget, herunder overflytninger mellem transportformer. LTM dækker geografisk ture inden for Danmark, mellem Danmark og udlandet samt transitture. Beregningerne med LTM er baseret på en række grundforudsætninger omkring økonomisk vækst, befolkningsudvikling, arbejdspladsudvikling, transportomkostninger samt data vedr. vejnet, kollektiv trafik, færger og luftfart. Forudsætningerne i LTM bygger på officielle kilder som for eksempel Finansministeriet og Danmarks Statistik.

LTM er stadigvæk under udvikling og derfor er det vigtigt at være opmærksom på følgende:

LTM er en p.t. døgnmodel, hvilket betyder, at trængsel på vejnettet beregnes som et gennemsnit over hele døgnet. I en døgnmodel vil opgørelsen af tidsforsinkelser som følge af trængsel, i vejnettet ikke blive beregnet så nøjagtigt som ønsket ved vurdering af infrastruktur projekter. Dermed er der sandsynlighed for at den kollektive trafik, specielt inde i byen eller i områder med meget trængsel, bliver underberegnet.

LTM indeholder ikke differentierede kollektive takster. Derfor kører fjernbusser i modellen med samme takster som tog. Fjernbusserne kører fri bustrafik typisk mellem Sjælland og Jylland, til lavere priser end jernbanen normalt kan tilbyde. Derfor vil fjernbussernes andel af trafikken mellem Øst- og Vestdanmark formentlig undervurderes i modellen og dermed vil togtrafikken mellem Øst- og Vestdanmark formentlig overvurderes.

LTM modellerer trafikken på hverdage. Dvs., den beregner trafikken på et gennemsnitligt hverdagsdøgn udenfor sommermånederne (juni, juli og august) og uden helligdage.

Delmodellen for flytrafik er endnu forholdsvis simpel. Det betyder, at der ikke sker væsentlig overflytning fra flyture til andre transportmidler selv ved store ændringer i infrastrukturen.

LTM indeholder ikke de nye regionshospitaler i prognoseberegningerne og derfor bliver den kollektive trafik undervurderet i områderne hvor de nye hospitaler bliver bygget.

Bustrafikken, dvs. tilbringer trafik til tog, svarer i prognoserne til busnettet i 2010. Dog er der lavet bustilpasninger til metroen i København og letbanen i Aarhus.

LTM arbejder i marginalerne, dvs. relative forskelle imellem de opstillede køreplaner (betjeningsforslagene i trafikplanen) og basiskøreplanen (2010 køreplanen, som ligger i LTM. LTMs basisår er 2010). Modellen indeholder principkøreplaner og derfor bliver uregelmæssigheder i togdrift ikke modelleret og har ingen betydning for prognoseberegningerne.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag 1 - Side -98 af 98

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S

[email protected] www.tbst.dk

Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032

ISBN Skriv ISBN her Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag 2 - Side -1 af 4 Center for Regional Udvikling

26. februar 2018 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S

Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032

Regionsrådet behandlede trafikplanen for den statslige jernbane 2017-2032 i sit møde den 13. marts 2018, og har følgende bemærkninger.

Trafikplanen er tænkt som et fælles planlægningsgrundlag for den kollektive trafik i hele Danmark og skal medvirke til at skabe en fælles vidensramme for trafikale overvejelser på statsligt, regionalt og lokalt niveau.

Region Hovedstaden er en central del af Greater Copenhagen, som er et samarbejde mellem Region Skåne, Region Sjælland og Region Hovedstaden samt 79 kommuner på begge sider af Øresund om at skabe vækst og beskæftigelse i den store metropolregion på 4 mio. indbyggere.

En metropolregion skal trafikalt hænge godt sammen. En af forudsætningerne for at kunne klare sig i den internationale konkurrence og fortsat være et vækstlokomotiv er, at der er en moderne og effektiv infrastruktur og en sammenhængende kollektiv transport.

Regionen ser derfor det trafikpolitiske arbejde i et bredt og sammenhængende perspektiv. Imidlertid finder regionsrådet ikke, at der i trafikplanen opstilles egentlige målsætninger for kvaliteten og omfanget af den statslige banetrafik, ligesom der heller ikke er retningslinjer for samspillet med den øvrige kollektive trafik.

Overordnede bemærkninger og anbefalinger I den fremlagte trafikplan mangler der en fælles vision og samlet planlægning for, hvordan hovedstadsregionen og resten af Sjælland skal hænge sammen trafikalt. Fx er hovedstadsregionen udfordret af den voksende trængsel på vejnettet, og derfor bør den kollektive transport geares til at løfte en stigende del af transportbehovet.

Region Hovedstaden vil foreslå, at staten sætter sig i spidsen for at udarbejde en sam- menhængende og langsigtet plan for trafikområdet, som omfatter alle transportformer. I dette arbejde bør kommuner, regioner, transportorganisationer, trafikselskaber og interesseorganisationer inviteres med.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag 2 - Side -2 af 4

Ligeledes bør organiseringen af den samlede kollektive transport revurderes med henblik på at sikre et politisk og trafikalt ansvar i forhold til at udvikle den kollektive trafik. For at styrke disse sammenhænge skal selskabernes samarbejde have en mere forpligtende karakter, og samarbejdet skal omfatte flere områder, end det gør i dag. Re- gion Hovedstaden anbefaler, at samarbejde mellem selskaberne stadfæstes direkte i loven om trafikselskaber, således selskaberne i fællesskab har klar hjemmel til at varetage en række opgaver herunder en fælles vision for den kollektive trafik.

Endelig ser Region Hovedstaden gerne, at trafikplanen i højere grad fremsatte anbefalinger på baggrund af de samfundsøkonomiske vurderinger og planlægningspriorite- ringer, som trafikplanen redegør for. Fx når der redegøres for S-banens nye signalsystem, der bidrager med større kapacitet på den centrale del af S-banen. Man forholder sig ikke til, hvordan den ekstra kapacitet bedst anvendes ud fra en samfundsøkono- misk vurdering. Bør den bidrage til større robusthed i køreplanen? Eller bør den anvendes til en bedre betjening på de mest trafikerede toglinjer? Eller bør den anvendes til at sikre den helt nødvendige offentlige transport til regionens yderområder, som kan fremme vækst og udvikling også her? Region Hovedstaden vil i denne sammenhæng gerne henvise til Helsingør Kommunes høringssvar, hvor det foreslås, at der afsættes midler fra staten til at medfinansiere og realisere de forslag til tiltag, der kan føre Lokalbanen mod det overordnede mål om en fordobling af passagertallet frem til 2030, jfr. Handlingsplan for udvikling af Lokal- planen. Det drejer sig om at etablere hurtige tog på Lille Nord, Gribskovbanen og Hornbækbanen. Erfaringerne med hurtige tog på Frederiksværksbanen har været så positive, at modellen med fordel kan indføres på øvrige strækninger.

Bemærkninger til projekter med betydning for hovedstadsregionen Trafikplanen præsenterer og samler en række baneprojekter, som uden tvivl vil være til glæde for passagererne i hovedstadsregionen. Men en mangel i planen er, at den ikke indeholder overvejelser eller planer for den trafik, der bringer passagerer til de store knudepunkter – fx de regionale busser eller cykelparkering i de største byer.

Som et led i arbejdet med at skabe sammenhænge har KKR Hovedstaden og regionen sammen vedtaget en række trafik- og infrastrukturprojekter, som man vil foreslå, at staten går aktivt ind i realiseringen af:

På baneområdet er det - udover førerløse S-tog - en ny togforbindelse fra Roskilde til Kastrup Lufthavn, som vil give en direkte forbindelse fra Sjælland og Vestegnen til lufthavnen og dermed aflaste Københavns Hovedbanegård. En forbedring af Kystba- nen, så der tages hånd om udfordringerne med forsinkelser, signalsystemer, aflyste tog og manglende trafikinformation på stationerne. Og endelig en ny letbane fra Glad- saxe til Nørrebro, som sikrer, at den kommende letbane i Ring 3 bliver koblet til metroen i København. Letbanen vil bidrage til en mere grøn kollektiv mobilitet.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag 2 - Side -3 af 4

Region Hovedstaden vil herudover gerne pege på Ny Favrholm st. og Hillerød st. betydning for den fremtidige trafikafvikling i Nordsjælland og på Kystbanens betydning for de mange pendlere.

En ombygning af Hillerød St. betyder, at Lokalbanens spor sammenbygges. Tog nordfra vil få mulighed for at køre igennem stationen og betjene den nye station, Favrholm St., som opføres i forbindelse med Nyt Hospital Nordsjælland syd for Hillerød. Re- gion Hovedstaden bygger nyt hospital syd for Hillerød i 2021/22 og den kollektive trafik spiller en væsentlig og nødvendig rolle i trafikbetjening af hospitalet, der bliver Nordsjællands største arbejdsplads.

En ombygning af Hillerød Station vil også muliggøre en opgradering af S-togsbetjeningen af Hillerød.

Partierne bag aftalen om bedre og billigere kollektiv trafik har i aftale af 10. februar 2017 tilkendegivet, at der afsættes midler til ombygning af Hillerød Station og opgradering af Favrholm Station. Der udestår en udmelding om den nærmere fordeling af midlerne samt statens afklaring af de videre planer for ombygning af Hillerød Station.

Regionen vil gerne opfordre til, at der snarest sker en afklaring, ligesom regionen gerne ser, at der i trafikplanen også redegøres for lokalbanernes betydning for transporten i Nordsjælland og sammenhængen til det øvrige banenet

Kystbanen og aftalen om, at trafikken på Kystbanen adskilles fra trafikken på Øre- sundsbanen har stor betydning for de mange passagerer og for de trafikale sammen- hænge over Øresund. Aftalen indebærer, at rejsende på Kystbanen skal skifte tog for at komme til Københavns Lufthavn, og at antallet af togafgange på Kystbanen ændres til 15 minutters-drift og på nogle stationer til ½-times drift, hvilket ikke er tilfredsstillende Det er beklageligt, at opgraderingen af Kystbanen er sat i bero, og at der derfor som et af de få steder i Danmark ikke er udsigt til kortere rejsetid på en af Danmarks mest benyttede togstrækninger.

Om man som pendler vil få flere eller færre togafgange afhænger så af, hvorfra og hvornår man tager toget. Ændringerne som sådan giver imidlertid ingen garanti for, at togene går til tiden og at alle kan få en siddeplads. I Trafikplanen for den statslige jernbane 2017-2032 står der på side 9: ”S-tog har de senere år vendt mange års stagnation, og ligger nu 13 % højere end i 1996. Væksten skyldes i høj grad indførelse af gratis cykelmedtagning i 2010 muliggjort af den store kapacitet i de nye S-tog”. Re- gion Hovedstaden har samme erfaring på Lokalbanen og derfor vil regionen foreslå, at der indføres gratis cykelmedtagning på Kystbanen, da dette vil medføre en større fleksibilitet for både pendlere og turister ved rejser med Kystbanen.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag 2 - Side -4 af 4

Den nu igangsatte statslige analyse af en fast forbindelse mellem Helsingør og Hel- singborg skal belyse både en vej- og en baneforbindelse. Region Hovedstaden vil opfordre til, at man ikke gennem aftalen om Øresundstrafikken på forhånd afskærer sig fra muligheden for at køre tog ad Kystbanen og over en ny fast Øresundsforbindelse.

Region Hovedstaden vil derfor foreslå, at staten går i dialog med de berørte kommuner og regionen om, hvordan udfordringerne på Kystbanen kan løses, og hvordan der kan sikres bedre sammenhænge på tværs af Øresund.

I det hele taget indgår Region Hovedstaden gerne i en åben dialog om trafikpolitiske spørgsmål med betydning for både hovedstadsregionen og for Greater Copenhagen.

Med venlig hilsen

Christian Bruhn Rieper Vicedirektør, Center for Regional Udvikling

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag 3 - Side -1 af 4

Center for Regional Udvikling

Direkte 38665529

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Journal-nr: 18002933 Edvard Thomsens Vej 14 Dato: 13. marts 2018 2300 København S 26. februar 2018

Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032

Regionsrådet behandlede trafikplanen for den statslige jernbane 2017-2032 i sit møde den 13. marts 2018, og har følgende bemærkninger.

Trafikplanen er tænkt som et fælles planlægningsgrundlag for den kollektive trafik i hele Danmark og skal medvirke til at skabe en fælles vidensramme for trafikale overvejelser på statsligt, regionalt og lokalt niveau.

Regionen ser derfor det trafikpolitiske arbejde i et bredt og sammenhængende perspektiv. Formateret: Indrykning: Venstre: -0,03 cm, Hængende: Imidlertid finder regionsrådet ikke, at der i trafikplanen opstilles egentlige målsætninger for kvaliteten og 0,02 cm, Højre: 3,45 cm, Mellemrum Efter: 0,1 pkt., omfanget af den statslige banetrafik, ligesom der heller ikke er retningslinjer for samspillet med den øvrige Linjeafstand: Flere linjer 1,1 li kollektive trafik.

Region Hovedstaden vil foreslå, at staten sætter sig i spidsen for at udarbejde en sammenhængende og langsigtet plan for trafikområdet, som omfatter alle transportformer.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag 3 - Side -2 af 4

I dette arbejde bør kommuner, regioner, transportorganisationer, trafikselskaber og Formateret: Indrykning: Venstre: -0,03 cm, Første linje: interesseorganisationer inviteres med. 0 cm

Ligeledes bør organiseringen af den samlede kollektive transport revurderes med henblik på at sikre et politisk og trafikalt ansvar i forhold til at udvikle den kollektive trafik. For at styrke disse sammenhænge skal selskabernes samarbejde have en mere forpligtende karakter, og samarbejdet skal omfatte flere områder, end det gør i dag. Region Hovedstaden anbefaler, at samarbejde mellem selskaberne stadfæstes direkte i loven om trafikselskaber, således selskaberne i fællesskab har klar hjemmel til at varetage en række opgaver herunder en fælles vision for den kollektive trafik.

Endelig ser Region Hovedstaden gerne, at trafikplanen i højere grad fremsatte anbefalinger på baggrund af de samfundsøkonomiske vurderinger og planlægningsprioriteringer, som trafikplanen redegør for. Fx når der redegøres for S- banens nye signalsystem, der bidrager med større kapacitet på den centrale del af S- banen. Man forholder sig ikke til, hvordan den ekstra kapacitet bedst anvendes ud fra en samfundsøkonomisk vurdering. Bør den bidrage til større robusthed i køreplanen? Eller bør den anvendes til en bedre betjening på de mest trafikerede toglinjer? Eller bør den anvendes til at sikre den helt nødvendige offentlige transport til regionens yderområder, som kan fremme vækst og udvikling også her?

Region Hovedstaden vil i denne sammenhæng gerne henvise til Helsingør Kommunes høringssvar, hvor det foreslås, at der afsættes midler fra staten til at medfinansiere og realisere de forslag til tiltag, der kan føre Lokalbanen mod det overordnede mål om en fordobling af passagertallet frem til 2030, jfr. Handlingsplan fro udvikling af Lokalbanen. Det drejer sig om at etablere hurtige tog på Lille Nord, Gribskovbanen og Hornbækbanen. Erfaringerne med hurtige tog på Frederiksværksbanen har været så positive, at modellen med fordel kan indføres på øvrige strækninger.

På baneområdet er det - udover førerløse S-tog - en ny togforbindelse fra Roskilde til Kastrup Lufthavn, som vil give en direkte forbindelse fra Sjælland og Vestegnen til lufthavnen og dermed aflaste Københavns Hovedbanegård. En forbedring af Kystbanen, så der tages hånd om udfordringerne med forsinkelser, signalsystemer, aflyste tog og manglende trafikinformation på stationerne. Og endelig en ny letbane fra Gladsaxe til Nørrebro, som sikrer, at den kommende letbane i Ring 3 bliver koblet til metroen i København. Letbanen vil bidrage til en mere grøn kollektiv mobilitet.

Region Hovedstaden vil herudover gerne pege på Ny Favrholm st. og Hillerød st. betydning for den fremtidige trafikafvikling i Nordsjælland og på Kystbanens betydning for de mange pendlere.

En ombygning af Hillerød St. betyder, at Lokalbanens spor sammenbygges. Tog nordfra vil få mulighed for at køre igennem stationen og betjene den nye station, Favrholm St., som opføres i forbindelse med Nyt Hospital Nordsjælland syd for Hillerød. Re-

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag 3 - Side -3 af 4

Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Side 2

gion Hovedstaden bygger nyt hospital syd for Hillerød i 2021/22 og den kollektive trafik spiller en væsentlig og nødvendig rolle i trafikbetjening af hospitalet, der bliver Nordsjællands største arbejdsplads.

En ombygning af Hillerød Station vil også muliggøre en opgradering af S- togsbetjeningen af Hillerød.

Partierne bag aftalen om bedre og billigere kollektiv trafik har i aftale af 10. februar 2017 tilkendegivet, at der afsættes midler til ombygning af Hillerød Station og opgradering af Favrholm Station. Der udestår en udmelding om den nærmere fordeling af midlerne samt statens afklaring af de videre planer for ombygning af Hillerød Station.

Regionen vil gerne opfordre til, at der snarest sker en afklaring, ligesom regionen gerne ser, at der i trafikplanen også redegøres for lokalbanernes betydning for transporten i Nordsjælland og sammenhængen til det øvrige banenet.

Kystbanen og aftalen om, at trafikken på Kystbanen adskilles fra trafikken på Øresundsbanen har stor betydning for de mange passagerer og for de trafikale sammenhænge over Øresund. Aftalen indebærer, at rejsende på Kystbanen skal skifte tog for at komme til Københavns Lufthavn, og at antallet af togafgange på Kystbanen ændres til 15-minutters drift og på nogle stationer til ½-times drift, hvilket ikke er tilfredsstillende. Det er beklageligt, at opgraderingen af Kystbanen er sat i bero, og at der derfor som et af de få steder i Danmark ikke er udsigt til kortere rejsetid på en af Danmarks mest benyttede togstrækninger.

Om man som pendler oplever atvil få flere eller færre togafgange afhænger så af, hvorfra og hvornår man tager toget. Ændringerne som sådan giver imidlertid ingen garanti for, at togene går til tiden og at alle kan få en siddeplads. I Trafikplanen for den statslige jernbane 2017-2032 står der på side 9: ”S-tog har de senere år vendt mange års stagnation, og ligger nu 13 % højere end i 1996. Væksten skyldes i høj grad indførelsen af gratis cykelmedtagning i 2010 muliggjort af den store kapacitet i de nye S-tog”. Region Hovedstaden har samme erfaring på Lokalbanen og derfor vil regionen foreslå, at der indføres gratis cykelmedtagning på Kystbanen, da dette vil medføre en større fleksibilitet for både pendlere og turister ved rejser med Kystbanen.

Den nu igangsatte statslige analyse af en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg skal belyse både en vej- og en baneforbindelse. Region Hovedstaden vil opfordre til, at man ikke gennem aftalen om Øresundstrafikken på forhånd afskærer sig fra muligheden for at køre tog ad Kystbanen og over en ny fast Øresundsforbindelse.

I det hele taget indgår Region Hovedstaden gerne i en åben dialog om trafikpolitiske spørgsmål med betydning for både hovedstadsregionen og for Greater Copenhagen.

Med venlig hilsen

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag 3 - Side -4 af 4

Christian Bruhn Rieper Konst. direktørVicedirektør, for Center for Regional Udvikling

Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Side 3

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 11 - Høring om statens trafikplan 2017-2032 Bilag 4 - Side -1 af 1 Sekretariatet

Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Opgang A Telefon 3866 6000 Mail

Til: Regionsrådets møde den 13. marts 2018 – pkt. 11 – Høring om

statens trafikplan 2017-2032 Dato: 12. marts 2018

Ændringsforslag til pkt. 11 – Høring om statens trafikplan 2017-2032

Stillet af Torben Kjær på vegne af Enhedslisten.

Det foreslås på Enhedslistens vegne at tilføje følgende til høringssvaret:

”Region Hovedstaden har en forventning om, at førerløse S-tog planlægges til- gængelige for alle som minimum til at følge kravene i EU forordningen TSI PRM om tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede personer i EU's jernbanesystemer.”

Begrundelse: I høringsmaterialet fremhæves det, at S-tog er undtaget fra denne forordning. Det må derfor antages, at ministeriet er bevidste om, at man ved lovgivning om førerløse S- tog og stationer ikke behøver leve op til tilgængelighedskravene i TSI PRM. Ingen kan på nuværende tidspunkt forudsige, om det vælges at undtage førerløse S-tog fra at blive tilgængelige, som S-tog med hjælp fra lokoførere er i dag. Men hvis det bliver resultatet, er det afgørende, at det er påpeget i høringssvaret.

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 12 - Nedsættelse af udvalg til forberedelse af den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2019-2022 Bilag 1Udkast - Side -1 af 1 til proces for udarbejdelse af ReVUS

ReVUS- drøftelse i Godkendelse af Godkendelse Vækstforum Godkendelse endelig strategi i af af og relevante Vækstforum og høringsudkast høringsudkast regionsråds- i Vækstforum i regionsråd regionsråd udvalg

1. møde: 2. møde: 3. møde : Offentlig

Udviklingstendenser, Drøftelse af Drøftelse høringsproces + Implementering høring af og igangsættelse Greater Copenhagen, strategisk af løsnings- Danmarks af konkrete liveability, fokus muligheder verdensmål mv. Vækstråd initiativer

3 forberedende møder i ReVUS-udvalget

April Maj Juni August Sep. + oktober Ultimo 2018 2019 og frem

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 13 - Udpegning af formand for Vækstforum Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 2

Medlemmer af Vækstforum Hovedstaden Indstillingsorganisation Navn Titel KKR Jonas Bjørn Jensen Medlem af Borgerrepræsentationen Københavns Kommune KKR Steffen Jensen Borgmester Halsnæs Kommune KKR Jørgen Johansen Byrådsmedlem Allerød Kommune KKR Karsten Längerich Borgmester Allerød Kommune KKR Thyge Enevoldsen Byrådsmedlem Frederiksberg Kommune KKR Jørgen Suhr Byrådsmedlem Hillerød Kommune Regionsrådet Sophie Hæstorp Andersen Regionsrådsformand Regionsrådet Erik Lund Byrådsmedlem Allerød Kommune Regionsrådet Morten Buchwald 2. suppleant regionsrådet Erhvervsorg. (DI) Eva Rindom Adm. direktør Atkins Danmark Erhvervsorg. (Dansk Peter Schelde Adm. direktør Erhverv) Comwell Danmark Erhvervsorg. (SMV Anders Matthiessen Anlægsgartnermester og Danmark) Landskabsarkitekt Anders Matthiessen ApS Erhvervsorg. Peter Kaas Hammer Adm. direktør, Kemp & Lauritzen (Byggesektoren) A/S Erhvervsorg. Bo Holse Rasmussen Erhvervsdirektør, Danske Bank (Finanssektoren) A/S Erhvervsorg. (LIF) Ida Sofie Jensen Koncernchef Lægemiddelindustriforeningen Uddannelsesinstitutionerne Mette Wier Prodekan for forskning og (KU) omverdensrelationer Uddannelsesinstitutionerne Marianne Thellersen Koncerndirektør, innovation og (DTU) entreprenørskab DTU Uddannelsesinstitutionerne Louise Seest Direktør for CBS Erhverv (CBS) CBS Arbejdsmarked (DA) Niels-Ulrik Amdal Dir. Corporate Affairs, GlaxoSmithKline Pharma Arbejdsmarked (LO) Christian Grønnemark Fællesformand Jensen HK Hovedstaden Arbejdsmarked Thomas Damkjær Petersen Formand (Akademikerne/FTF) IDA

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 13 - Udpegning af formand for Vækstforum Hovedstaden Bilag 1 - Side -2 af 2

Observatører Indstillingsorganisation Navn Titel RAR John Westhausen Afdelingsformand 3F IT-Branchen Poul Erik Rasmussen Adm. direktør Flex Professional Consultants Producentforeningen Nina Crone Direktør Crone Film Landbrug & Fødevarer Sander Jacobsen Direktør Kopenhagen Fur HORESTA Anette Ravn Jensen Direktør Rezidor Hotel Group

Dansk Erhvervsskoler Ole Heinager Adm. direktør NEXT og -Gymnasier Professionshøjskolerne Randi Brinckmann Wiencke Dekan Professionshøjskolen Metropol

Regionsrådet Lars Gaardhøj Formand for erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 14 - Udpegning til Regionshandicaprådet Bilag 1 - Side -1 af 2 Center for Sundhed

Tværsektoriel Udvikling

Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666084 Mail [email protected]

Dato: 13. januar 2015

Kommissorium for Regionshandicapråd i Region Hovedstaden

Formål Regionsrådet har i forbindelse med budgetaftalen for 2015 besluttet at nedsætte et re- gionshandicapråd i Region Hovedstaden, formålet er at sikre, at regionens borgere, der lever med et handicap, oplever lige muligheder i alt, der vedrører regionens virke. Rå- det arbejder for at sikre den gode politiske dialog med hele Regionsrådet. Regions- handicaprådet skal arbejde ud fra FN's handicapkonvention samt FN's standardregler om lige muligheder for mennesker med handicap.

Opgaver Regionshandicaprådet fungerer som rådgivende overfor regionsråd og stående udvalg i handicappolitiske spørgsmål. Regionshandicaprådet kan udtale sig om alle anliggender, som har betydning for mennesker med handicap, det vil sige alle større og relevante sager (strategier, aftaler og planer) inden for fx regional udvikling, sundhed og uddannelse. Regionshandicaprådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder klagesager eller personalesager.

Regionshandicaprådets sammensætning Regionshandicaprådet består af syv medlemmer. Regionsrådet vælger medlemmerne efter indstilling fra Danske Handicaporganisatio- ner, der udpeger fem medlemmer og Psykiatriforeningens Fællesråd, der udpeger to medlemmer. Det forudsættes, at medlemmer udpeget af Danske Handicaporganisatio- ner også samtidig er medlemmer af et kommunalt handicapråd.

 Rådet udformer sin egen forretningsorden  Rådet vælger sin formand på det første og konstituerende møde  Rådet afholder ca. fire møder om året  Rådet kan udtale sig i større og relevante sager, hvor regionen har beslut- ningskompetencen  Der afholdes et årligt møde med deltagelse af rådet samt de politiske udvalg med henblik på dialog af udvalgte emner

Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 14 - Udpegning til Regionshandicaprådet Bilag 1 - Side -2 af 2

 Politikere og regionens stående udvalg kan invitere regionshandicaprådets medlemmer/forretningsudvalg til at deltage på møder med henblik på dialog om udvalgte emner  Regionshandicaprådet kan få foretræde for de politiske udvalg  Politikere og administrationens medarbejdere kan inviteres til at orientere om/belyse punkter, som rådet ønsker at drøfte  Regionen stiller lokale og forplejning til rådighed for rådet  Administrationen sekretariatsbetjener rådet.  Rådet udarbejder en årlig redegørelse til Regionsrådet.

Der gennemføres en evaluering af Regionshandicaprådets virke inden udgangen af 2016.

Side 2 Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 15 - Regionsrådets forretningsorden - evaluering af taletidsregler Bilag 1 - Side -1 af 7

Forretningsorden for Regionsrådet

Regionsrådets møder

§ 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. § 51 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskom- muner (i det følgende kaldet regionsloven) og § 10 i lov om kommunernes styrelse (i det følgende kaldet styrelsesloven).

Stk. 2. Følgende sager skal - medmindre regionsrådet i det enkelte tilfælde træffer anden bestemmelse - behandles for lukkede døre:

1. Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 2. Sager om køb og salg af fast ejendom. 3. Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

Stk. 3. Spørgsmålet om, hvorvidt en sag giver grundlag for dørlukning, skal dog forud forhandles for lukkede døre, hvis dette bestemmes af regionsrådet eller formanden, jf. regionslovens § 51 og § 10 i styrelsesloven.

Stk. 4. Sager, der behandles for lukkede døre, foretages så vidt muligt sidst.

Stk. 5. Enhver har adgang til at overvære regionsrådets offentlige møder under iagttagelse af god ro og orden. Såfremt en tilhører forstyrrer forhandlingerne, kan formanden udeluk- ke den pågældende eller i fornødent fald samtlige tilhørere fra mødet. Formanden kan re- servere særlige pladser for pressens repræsentanter.

§ 2. Er et medlem forhindret i at deltage i et møde i regionsrådet, meddeler medlemmet formanden dette inden mødets afholdelse. I beslutningsprotokollen anføres for hvert enkelt møde og for de enkelte punkter på dagsordenen, hvilke medlemmer der har været fra- værende.

Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse

§ 3. Har et medlem af regionsrådet senest 8 dage forud for et ordinært møde indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag, sætter formanden denne sag på dagsordenen for førstkommende møde.

Stk. 2. Formanden foranlediger, at der så vidt muligt 7 dage (mødedagen iberegnet) inden et ordinært mødes afholdelse tilsendes hvert af regionsrådets medlemmer en dagsorden, så vidt muligt bilagt det fornødne materiale til sagernes bedømmelse, jf. regionslovens § 45, stk. 3 og styrelseslovens § 8, stk. 4.

1 Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 15 - Regionsrådets forretningsorden - evaluering af taletidsregler Bilag 1 - Side -2 af 7 Stk. 3. Ved indkaldelse til ekstraordinært møde giver formanden medlemmerne under- retning om mødets dagsorden samt i videst muligt omfang materiale til sagernes bedøm- melse.

Stk. 4. Akter og andet materiale vedrørende sager, der er optaget på dagsordenen for et møde i regionsrådet, skal være tilgængeligt for medlemmerne i regionsrådets sekretariat, så vidt muligt 7 dage inden mødet inden for normal kontortid og i øvrigt efter aftale med regionsrådets sekretariat.

Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes behandling

§ 4. Regionsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Stk. 2. Formanden og i formandens forfald første (anden) næstformand leder regionsrådets møder. Formanden træffer bestemmelse i alle spørgsmål vedrørende forhandlingernes ledelse og iagttagelse af god orden under mødet. Endvidere formulerer formanden de punkter, om hvilke der skal stemmes.

Stk. 3. Enhver, der ønsker ordet, skal henvende sig til formanden, der giver ordet til medlemmerne i den orden, hvori de har begæret det, jf. dog bilag 1 om taletidsregler for regionsrådet. Hvis flere begærer ordet på en gang, bestemmer formanden den orden, hvori de får adgang til at tale. Når medlemmet har fået ordet, rejser medlemmet sig fra sin plads, og talerne må ikke afbrydes af andre end formanden.

Stk. 4. Ethvert medlem skal efterkomme formandens afgørelser angående overholdelsen af den fornødne orden. Når et medlem i samme møde to gange er kaldt til orden, kan regi- onsrådet efter formandens forslag nægte medlemmet ordet i dette møde.

Stk. 5. Ethvert forslag under forhandlingerne rettes til formanden. Når formanden finder anledning dertil, eller når det begæres af 3 medlemmer, skal det sættes under afstemning, om afslutning af en forhandling skal finde sted.

Stk. 6. Formanden kan lade spørgsmål, der henhører under formandens afgørelse, afgøre af regionsrådet.

§ 5. Regionsrådsformanden drager omsorg for, at der ved anmeldelse af et medlems forfald indkaldes stedfortræder. Ved mødets start indhentes regionsrådets godkendelse af, at ind- kaldelsen er lovlig.

Stk. 2. Regionsrådets møder indledes med, at formanden forelægger den udsendte dagsorden til godkendelse, herunder den rækkefølge, hvori sagerne behandles.

Stk. 3. Ethvert medlem kan ved mødets begyndelse bede om ordet til dagsordenen, herunder med henblik på spørgsmålet om sagers overflytning fra behandling for lukkede døre til behandling for åbne døre og omvendt.

Stk. 4. Såvel optagelse af TV, fotografering m.v. til offentligt brug foretaget af repræsen- tanter for nyhedsmedierne eller andre udefra kommende godkendes ved mødets start af regionsrådet. Det samme gælder intern optagelse af mødet. Ved uenighed træffes beslut- ningen ved almindeligt stemmeflertal.

2 Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 15 - Regionsrådets forretningsorden - evaluering af taletidsregler Bilag 1 - Side -3 af 7 § 6. En sag undergives kun én behandling, medmindre andet er bestemt i lovgivningen, eller regionsrådet vedtager at undergive den to behandlinger. Der skal minimum være 24 timer mellem 1. og 2. behandling.

Stk. 2. Ved 1. behandling stemmes ikke om sagens realitet, men kun om dens overgang til 2. behandling. Ethvert medlem har ret til at få ordet for at ytre sig over den foreliggende sag, forinden der af regionsrådet træffes beslutning om sagens overgang til 2. behandling.

Stk. 3. Når en sag undergives 2 behandlinger, skal dens dokumenter efter 1. behandling udsendes til alle medlemmer, idet dog større bilagsmængder/kortmateriale/plancher ligger til gennemsyn i sekretariatet.

Deltagelse i forhandlinger og afstemninger i regionsrådet

§ 7. Regionsrådet træffer beslutning om, hvorvidt et medlems interesse i en sag er af en sådan beskaffenhed, at medlemmet er udelukket fra at deltage i regionsrådets forhandling og afstemning om sagen, jf. regionslovens § 51 og styrelseslovens § 14. I bekræftende fald skal den pågældende under forhandling og afstemning om sagen forlade lokalet, hvorimod medlemmet ikke er afskåret fra at deltage i regionsrådets forhandling og afstemning om, hvorvidt medlemmet skal vige sit sæde under den pågældende sagsbehandling.

Stk. 2. Et medlem skal underrette regionsrådet, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om medlemmets habilitet.

Stk. 3. Når et medlem må forventes at blive erklæret for inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles i regionsrådets møde, jf. stk. 1, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage i sagens behandling.

Stk. 4. Hvis regionsrådet træffer beslutning om et medlems inhabilitet, uden at stedfortræ- deren er indkaldt, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve sagen udsat til det efterfølgende møde. Udsættelse kan dog ikke ske, hvis 2/3 af de tilste- deværende medlemmer modsætter sig dette, eller hvis udsættelse vil medføre overskridel- se af frister, der er fastsat i lovgivningen eller af andre myndigheder.

§ 8. Medlemmerne kan kun deltage i regionsrådets afstemninger, når de personligt er til stede under disse.

Afstemninger og ændringsforslag

§9 Afstemning sker enten ved hjælp af afstemningsanlæg, eller ved at medlemmerne rejser sig fra sin plads, eller ved håndsoprækning. Det tilkendegives, hvem der stemmer for forslaget, hvem der stemmer imod, hvem der hverken stemmer for eller imod, samt hvem der er fraværende. Kontraprøve foretages.

Stk. 2. Alle beslutninger tages ved stemmeflerhed, for så vidt andet ikke er foreskrevet i lovgivningen.

3 Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 15 - Regionsrådets forretningsorden - evaluering af taletidsregler Bilag 1 - Side -4 af 7 Stk. 3. Skønner formanden, at en sags udfald er så utvivlsom, at afstemning vil være over- flødig, udtaler formanden dette med angivelse af den opfattelse, formanden har med hensyn til sagens afgørelse. Dersom intet medlem herefter forlanger afstemning, kan formanden erklære sagen for afgjort i overensstemmelse med den af formanden angivne opfattelse.

Stk. 4. Valg foregår ved skriftlig afstemning på stemmesedler, der tilvejebringes og udle- veres af formanden. Finder formanden det sandsynligt, at regionsrådet vil vælge eller gen- vælge en bestemt kandidat, kan formanden stille forslag om, at den pågældende vælges uden skriftlig afstemning. Dersom intet medlem herefter forlanger sådan afstemning, er den foreslåede kandidat valgt.

§ 10. Ændrings- og underændringsforslag kan fremsættes, så længe afstemning ikke er påbe- gyndt, og behøver ikke at fremsættes eller forbeholdes under 1. behandling af en sag, der skal undergives to behandlinger, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Regionsrådet kan med hensyn til sager, som undergives to behandlinger, vedtage at foreskrive en frist for fremsættelse af ændringsforslag og efter omstændighederne også af underændringsforslag, og i så fald kan de ikke fremsættes efter fristens udløb, medmindre regionsrådet med stemmeflerhed samtykker heri.

Stk. 3. Hvis ændrings- og underændringsforslag ikke er bragt til medlemmernes kundskab førend 2. behandling, giver formanden ved forhandlingens begyndelse meddelelse om forslagene, for så vidt de da foreligger. Formanden bestemmer, i hvilken orden der skal stemmes over ændringsforslagene, men således, at afstemningen om disse altid sker før afstemningen om hovedforslaget.

Stk. 4. Forslag om nedsættelse af udvalg, om en sags henvisning til et udvalg eller til fortsat behandling i et udvalg, kan fremsættes, så længe afstemning om sagen ikke er begyndt. Når sådant forslag fremsættes, efter at forhandlingerne om sagen er begyndt, standses disse, hvorefter regionsrådet afgør spørgsmålet om udvalgsbehandling.

Flertalsvalg

§ 11. Ved flertalsvalg er den kandidat valgt, der opnår stemmer fra et flertal af de tilstedevæ- rende medlemmer, jf. regionslovens § 51 og styrelseslovens § 24. Opnås et sådant flertal ikke ved første afstemning, foretages en ny afstemning. Ved anden afstemning er en kandidat valgt, hvis den pågældende opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer, eller hvis der kun afgives stemmer på den pågæl- dende. Bringer anden afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved anden afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemme- lighed afgøres ved lodtrækning, på hvilke to der ved det bundne valg (tredje afstemning) skal stemmes. Står stemmerne lige ved tredje afstemning, træffes afgørelsen ved lodtræk- ning, der foretages af formanden.

Stk. 2. Ved ansættelse i regionens tjeneste foretages valget mellem flere ansøgere på den i stk. 1 angivne måde.

4 Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 15 - Regionsrådets forretningsorden - evaluering af taletidsregler Bilag 1 - Side -5 af 7 Forholdstalsvalg

§ 12. Regionsrådets valg af to eller flere medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende foretages som forholdstalsvalg for hvert udvalg mv. for sig, jf. regionslovens § 51 og styrelseslovens § 25.

Stk. 2. Forholdstalsvalg foretages efter følgende regler: regionsrådets medlemmer deles i de grupper, hvori medlemmerne har anmeldt for formanden at ville stemme sammen ved det pågældende valg. Hver gruppes medlemstal deles med 1, 2, 3 osv. De herefter fremkomne kvotienter angiver den rækkefølge, i hvilken de enkelte grupper kan vælge deres repræsentanter. Er to eller flere kvotienter lige store, afgøres rækkefølgen ved lodtræk- ning, der foretages af formanden. Når det antal repræsentanter, der tilkommer de enkelte grupper, er bestemt, skal grupperne straks meddele formanden, hvilke personer der udpeges til de dem tilfaldne pladser. Giver en gruppe afkald på sin ret til at få en eller flere repræsentanter, fordeles de ledigblevne pladser mellem de andre grupper på den foran angivne måde.

Stk. 3. Skal valg af medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende foretages både blandt medlemmer og ikke-medlemmer af regionsrådet, foretages valget af samtlige de medlemmer, regionsrådet skal vælge, ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg mv. for sig, jf. regionslovens § 51 og styrelseslovens § 26. Grupperne kan i den rækkeføl- ge, som mandaterne tilfalder dem, udpege medlemmer eller ikke-medlemmer af regions- rådet, indtil den ene eller den anden art af pladserne er besat.

Stk. 4. Ved regionsrådets valg af medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori formanden skal have sæde, regnes formandens plads som den ene af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for regionsrådet, til hvilken formanden hører.

Stk. 5. Dersom et medlem af et udvalg, en kommission, en bestyrelse eller lignende udpeges af regionsrådet i enighed eller i øvrigt uden afstemning, skal der samtidig træffes bestemmelse om, hvilken gruppe der ved ledighed skal besætte den pågældende plads, jf. stk. 6.

Stk. 6. Udtræder et medlem i valgperiodens løb af et udvalg, en kommission, en bestyrelse eller lignende, hvori han er indvalgt af en bestemt gruppe inden for Regionsrådet, besættes den ledigblevne plads af den samme gruppe, jf. regionslovens § 51 og styrelseslovens § 28.

Nedsættelse af underudvalg

§ 13. Regionsrådet kan nedsætte underudvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for regionsrådet. Regionsrådet bestemmer underudvalgenes sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed, jf. regionslovens § 46.

Stk. 2. Såfremt der ikke kan opnås enighed om underudvalgenes sammensætning, foretages valget af medlemmer ved et forholdstalsvalg for hvert underudvalg for sig, jf. regionslovens § 46 og styrelseslovens § 24, stk. 3.

5 Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 15 - Regionsrådets forretningsorden - evaluering af taletidsregler Bilag 1 - Side -6 af 7 Beslutningsprotokol

§ 14. Regionsrådets beslutninger indføres under møderne i beslutningsprotokollen, jf. regionslovens § 51 og styrelseslovens § 13. Formanden tilkendegiver, hvad der skal indføres.

Stk. 2. Ethvert medlem, der har deltaget i mødet, kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed, kræ- ve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Dersom det pågældende medlem ved sagens fremsendelse ønsker at ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt, skal medlemmet meddele dette til formanden, der fastsætter en frist for aflevering af begrundelsen.

Stk. 3. Beslutningsprotokollen skal ved hvert mødes afslutning underskrives af samtlige medlemmer, der har deltaget i mødet. Medlemmerne kan ikke under henvisning til deres stemmeafgivning eller andre grunde vægre sig ved at underskrive protokollen. Ethvert medlem kan ved mødets afslutning begære protokollen læst op.

Spørgsmål vedrørende forretningsordenen

§ 15. Ethvert medlem er forpligtet til foreløbigt at rette sig efter formandens afgørelse med hensyn til forståelsen af forretningsordenens bestemmelser, men spørgsmålet kan ind- bringes for regionsrådet i dettes næste møde.

§ 16. Vedtagelse af ændringer i forretningsordenen kræver to behandlinger i regionsrådet.

Således vedtaget af forberedelsesudvalget for Region Hovedstaden, den 12. december 2006 med ændring vedtaget af regionsrådet den 18. april 2017 (§ 4, stk. 3) indarbejdet.

6 Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018 Punkt nr. 15 - Regionsrådets forretningsorden - evaluering af taletidsregler Bilag 1 - Side -7 af 7 Bilag 1: Taletidsregler

Almindelige 5 minutter: Medlemmerne får Mulighed for sager ordet i den korte (alle sager, som rækkefølge de bemærkninger (1 ikke vedrører indtegner sig. minut) efter hvert 1. Budget indlæg. 2. Driftsmåls- Dog får et parti, som Opfølgning). har rejst en sag, altid ordet først.

Medlemmerne kan få ordet 3 gange til hver sag (ikke medregnet korte bemærkninger).

Budget 10 minutter: Formandens Ikke mulighed for (1. og 2. præsentation. korte behandling). bemærkninger 10 minutter: En ordfører fra hvert efter parti får ordet i ordførertalerne rækkefølge efter partiets størrelse (største parti indleder). Det parti, der har formandsposten, taler dog til sidst.

Herefter debat som i almindelige sager.

Driftsmål 5 minutter: Ordførere fra Mulighed for opfølgning (4 partierne får ordet i korte gange om året). rækkefølge efter bemærkninger størrelse (største parti efter hver indleder). ordfører.

Herefter debat som i almindelige sager.

7 Møde i REGIONSRÅD d. 13-03-2018