Torsdag den 6. februar 2020 (D) 1

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 62: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre mulighed for at fra‐ vælge halalprodukter og sikre større viden om effekterne af halalaf‐ 60. møde gifter. Torsdag den 6. februar 2020 kl. 10.00 Af Pia Kjærsgaard (DF) m.fl. (Fremsættelse 17.12.2019).

Dagsorden 8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 70: Forslag til folketingsbeslutning om flagning i Folketinget. 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 39: Af (DF) m.fl. Forespørgsel til statsministeren om arbejdet med at etablere et (Fremsættelse 14.01.2020). modtagecenter for asylansøgere uden for Europa. Af (V), Pia Kjærsgaard (DF), (KF), 9) 1. behandling af lovforslag nr. L 100: (NB) og (LA). Forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser, lov (Anmeldelse 04.02.2020). om kommunal indsats for unge under 25 år og lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. 2) 3. behandling af lovforslag nr. L 80: (Ændring af adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannel‐ Forslag til lov om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven). ser, genberegning af karaktergennemsnit og anvendelse af timepul‐ Af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen). jen). (Fremsættelse 28.11.2019. 1. behandling 05.12.2019. Betænkning Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil). 22.01.2020. 2. behandling 30.01.2020. Lovforslaget optrykt efter 2. (Fremsættelse 30.01.2020). behandling).

3) 3. behandling af lovforslag nr. L 77: Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Forhøjelse af bødeni‐ Kl. 10:00 veauet for ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet m.v.). Af transportministeren (). (Fremsættelse 27.11.2019. 1. behandling 12.12.2019. Betænkning Meddelelser fra formanden 28.01.2020. 2. behandling 04.02.2020. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Formanden (): Mødet er åbnet. 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 82: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om I dag er der følgende anmeldelser: afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Dehnhardt (SF) m.fl.: (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme). Af skatteministeren (Morten Bødskov). Beslutningsforslag nr. B 92 (Forslag til folketingsbeslutning om ud‐ (Fremsættelse 04.12.2019. 1. behandling 12.12.2019. Betænkning videt kommunal adgang til individuel varmeforsyning). 30.01.2020. 2. behandling 04.02.2020. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Henrik Dahl (LA) og Ellen Trane Nørby (V):

5) 3. behandling af lovforslag nr. L 78: Forespørgsel nr. F 41 (Vil ministeren redegøre for status for arbejdet Forslag til lov om udlevering af lovovertrædere til og fra Danmark i Rådet for Faglighed i de Gymnasiale Uddannelser, herunder om (udleveringsloven). ministeren er tilfreds med det faglige niveau på de gymnasiale ud‐ Af justitsministeren (Nick Hækkerup). dannelser, og hvilke initiativer ministeren planlægger i forlængelse (Fremsættelse 27.11.2019. 1. behandling 10.12.2019. Betænkning heraf?). 30.01.2020. Omtrykt. 2. behandling 04.02.2020. Lovforslaget op‐ Titler på de anmeldte sager vil fremgå af www. folketingstidende.dk. trykt efter 2. behandling). (jf. ovenfor). 6) 1. behandling af lovforslag nr. L 99: Udenrigsministeren (Jeppe Kofod) har meddelt mig, at han ønsker i Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2019. henhold til forretningsordenens § 19, stk. 4, at give Folketinget en Af finansministeren (Morten Bødskov fg.). skriftlig (Fremsættelse 30.01.2020. 1. behandling 06.02.2020). 2 Torsdag den 6. februar 2020 (F 39)

Redegørelse om udviklingen i EU-samarbejdet. Det næste punkt på dagsordenen er: (Redegørelse nr. R 7). 3) 3. behandling af lovforslag nr. L 77: Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Forhøjelse af bøde‐ Eksemplarer vil blive omdelt, og redegørelsen vil fremgå af niveauet for ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet m.v.). www.folketingstidende.dk. Af transportministeren (Benny Engelbrecht). Redegørelsen vil komme til forhandling den 27. februar 2020. (Fremsættelse 27.11.2019. 1. behandling 12.12.2019. Betænkning 28.01.2020. 2. behandling 04.02.2020. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 10:02

Det første punkt på dagsordenen er: Forhandling 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 39: Forespørgsel til statsministeren om arbejdet med at etablere et Formanden (Henrik Dam Kristensen): modtagecenter for asylansøgere uden for Europa. Der er ikke stillet ændringsforslag. Af Mads Fuglede (V), Pia Kjærsgaard (DF), Marcus Knuth (KF), Ønsker nogen at udtale sig? Pernille Vermund (NB) og Henrik Dahl (LA). Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. (Anmeldelse 04.02.2020). Kl. 10:02 Kl. 10:01

Formanden (Henrik Dam Kristensen): Afstemning Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af denne forespørgsel, be‐ tragter jeg Tingets samtykke som givet. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Det er givet. Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stem‐ mes. Afstemningen slutter.

For stemte 60 (S, RV, SF, EL og ALT), imod stemte 49 (V, DF, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0. Det næste punkt på dagsordenen er: 2) 3. behandling af lovforslag nr. L 80: Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. Forslag til lov om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven). Af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen). (Fremsættelse 28.11.2019. 1. behandling 05.12.2019. Betænkning 22.01.2020. 2. behandling 30.01.2020. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 10:01 Det næste punkt på dagsordenen er: 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 82: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om Forhandling afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brun‐ kul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter Formanden (Henrik Dam Kristensen): m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme). Der er ikke stillet ændringsforslag. Af skatteministeren (Morten Bødskov). Ønsker nogen at udtale sig? (Fremsættelse 04.12.2019. 1. behandling 12.12.2019. Betænkning Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. 30.01.2020. 2. behandling 04.02.2020. Lovforslaget optrykt efter 2. Kl. 10:01 behandling). Kl. 10:03

Afstemning Forhandling Formanden (Henrik Dam Kristensen): Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stem‐ Formanden (Henrik Dam Kristensen): mes. Der er ikke stillet ændringsforslag. Afstemningen slutter. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. For stemte 107 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, ALT, NB og LA), imod Kl. 10:03 stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen): Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Der kan stem‐ mes. Afstemningen slutter. Torsdag den 6. februar 2020 (L 78) 3

For stemte 106 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB og LA), imod stemte Det næste punkt på dagsordenen er: 0, hverken for eller imod stemte 3 (ALT). 7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 62: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre mulighed for at Lovforslaget er vedtaget og bliver nu sendt til statsministeren. fravælge halalprodukter og sikre større viden om effekterne af halalafgifter. Af Pia Kjærsgaard (DF) m.fl. (Fremsættelse 17.12.2019). Kl. 10:05

Det næste punkt på dagsordenen er: 5) 3. behandling af lovforslag nr. L 78: Forhandling Forslag til lov om udlevering af lovovertrædere til og fra Dan‐ mark (udleveringsloven). Formanden (Henrik Dam Kristensen): Af justitsministeren (Nick Hækkerup). Forhandlingen er åbnet, men vi mangler ministeren. (Fremsættelse 27.11.2019. 1. behandling 10.12.2019. Betænkning Jeg vil sige til ministeren, at vi er i gang med forhandlingerne. 30.01.2020. Omtrykt. 2. behandling 04.02.2020. Lovforslaget op‐ Velkommen til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling. trykt efter 2. behandling). Kl. 10:06 Kl. 10:03 Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen): Mange tak for ordet. Dansk Folkeparti har fremsat et forslag til fol‐ Forhandling ketingsbeslutning, der har til formål at sikre mulighed for at fravælge halalprodukter og sikre større viden om effekterne af virksomheder‐ Formanden (Henrik Dam Kristensen): nes udgifter til halalcertificeringer. Der er ikke stillet ændringsforslag. Først og fremmest er det vigtigt for mig at sige, at der rent dyre‐ Ønsker nogen at udtale sig? velfærdsmæssigt ikke er forskel på, om man slagter konventionelt Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. eller efter religiøse metoder, og det mener jeg må være det allervig‐ Kl. 10:04 tigste for forbrugerne at vide. Det skyldes jo, at de danske regler stiller krav om forudgående bedøvelse af dyr uanset slagtemetode, og faktisk blev de regler indført under den socialdemokratisk ledede Afstemning regering i 2014. I forhold til at sikre mulighed for at fravælge halalprodukter, så Formanden (Henrik Dam Kristensen): giver gældende EU-regler ikke mulighed for at indføre et lovpligtigt Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stem‐ mærke for halal eller halalfri fødevarer. Reglerne for mærkningen af mes. fødevarer er totalharmoniseret på EU-niveau, og mærkningen med Afstemningen slutter. slagtemetode vurderes ikke at høre under de hensyn, som medlems‐ For stemte 95 (S, V, RV, SF, EL, KF, ALT og LA), imod stemte 13 landene kan ligge til grund for at indføre et nationalt mærkningskrav. (DF og NB), hverken for eller imod stemte 0. At indføre et dansk krav om mærkning af fødevarer som halal eller halalfri vil derfor kræve en politisk beslutning på EU-niveau. Når Lovforslaget er vedtaget og bliver nu sendt til statsministeren. det er sagt, så kan producenterne vælge at indføre frivillige ordnin‐ ger, der giver forbrugeren mulighed for at fravælge halalprodukter, naturligvis under forudsætning af, at forbrugeren ikke bliver vildledt. Forslaget har som sagt også til formål at sikre større viden om virksomhedernes udgifter til halalcertificering og effekterne af disse udgifter. Dertil vil jeg sige, at det vil medføre væsentlige byrder for Det næste punkt på dagsordenen er: virksomhederne at indføre et lovkrav om oplysning om udgifter til 6) 1. behandling af lovforslag nr. L 99: halalcertificering. Byrderne vil dels bestå i administration forbundet Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2019. med indsamling af oplysninger om udgifterne, dels bestå i aktivite‐ Af finansministeren (Morten Bødskov fg.). ter forbundet med at skulle oplyse om disse udgifter. Omfanget af (Fremsættelse 30.01.2020. 1. behandling 06.02.2020). byrderne vil dog skulle kortlægges nærmere, end det gøres i det Kl. 10:05 konkrete ændringsforslag til den nuværende lovgivning. Desuden er der forskel på, om man ønsker at indføre en generel oplysningspligt om udgifter til certificering af slagtning efter religiø‐ Forhandling se forskrifter, eller om man specifikt vil indføre en oplysningspligt om halaludgifter. Det kan umiddelbart godt være svært at argumen‐ Formanden (Henrik Dam Kristensen): tere for, at det lige præcis er halaludgifter, som skal underlægges en Forhandlingen er åbnet. særlig oplysningspligt. Indførelse af en oplysningspligt om halalud‐ Da der ikke er nogen, som har bedt om ordet, er forhandlingen gifter specifikt kræver en nærmere afdækning af, om det vil udgøre sluttet. en forskelsbehandling, som er omfattet af diskriminationsforbuddet i den europæiske menneskerettighedskonvention. Ligeledes vil en Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Finansudvalget, og hvis in‐ undersøgelse af, om virksomhedernes halaludgifter bidrager til at gen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. finansiere islamiske aktiviteter, kræve en nærmere afdækning af, om Det er vedtaget. sådan en undersøgelse også er i strid med diskriminationsforbuddet i menneskerettighedskonventionen. Så alt i alt er det væsentlige for mig i den her sag, at der ikke er forskel på dyrevelfærd for konventionelt eller religiøst slagtede 4 Torsdag den 6. februar 2020 (B 62) dyr, og jeg mener, at det er det mest relevante i forhold til at sikre Kl. 10:13 oplysning af forbrugerne, og på den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen): Kl. 10:11 Jeg kan igen kun sige – og det er jo, hvad der er virkeligheden – at den her problemstilling ikke på noget tidspunkt er blevet rejst over Formanden (Henrik Dam Kristensen): for mig fra nogen på forbrugersiden, og det tror jeg simpelt hen er, Der er en kort bemærkning til Lise Bech, Dansk Folkeparti. Værsgo. fordi det, folk går allermest op i, når de vælger deres kødprodukter, Kl. 10:11 er, om der ligger en ordentlig dyrevelfærd bag det, og vi har jo også et dyrevelfærdsmærke, som folk forholder sig til. Og jeg skal kun Lise Bech (DF): gentage, at der gælder det samme for religiøst slagtede dyr, som der Tak. Jeg synes, det er lidt mærkeligt, at ministeren siger, at det vil gælder for de andre, altså at de først skal bedøves. være for stor en byrde for virksomhederne at indføre halalmærke. Kl. 10:14 Vi har økomærker, vi har veganske mærker, vi har mærker for fair trade, vi har bæredygtighedsmærke, vi har rigtig mange mærker alle Formanden (Henrik Dam Kristensen): steder, og virksomhederne ved jo godt, hvor mange penge de bruger Så er det hr. Marcus Knuth. Værsgo. på det her, og hvad de har af udgifter til det her halal. Så vi mener, Kl. 10:14 at man skal forpligte sig til at fortælle i sit regnskab, hvor meget man bruger til halal, og så skal man have en mærkningsordning. Marcus Knuth (KF): Jeg synes, at det er lidt let at komme om ved det ved at sige, Tak. Jeg går ind for det frie valg for forbrugerne og forbrugeroplys‐ at det er noget, som EU har harmoniseret. Altså, vi har før lavet ning, så forbrugere bedst muligt kan se, hvad det er for en dyrevel‐ nationale regler, og det kan vi også gøre på det her område. Tak. færd og dyreetik, der ligger bag f.eks. en slagtning. Jeg er selv ikke Kl. 10:12 stor tilhænger af halalslagtning, jeg har set det foregå i lande som Afghanistan, og jeg ved godt, at dyret herhjemme, hvis det f.eks. Formanden (Henrik Dam Kristensen): er en ko, først bliver behøvet med et kraftigt slag, men det ændrer Ministeren. jo ikke på, at dyret stadig væk bløder langsomt ihjel. Nogle er Kl. 10:12 veganere, nogle er økologer, nogle er for halal og nogle er imod, og ministeren har jo ret i, at en eventuel mærkningsordning ville skulle Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen): foregå i EU-regi. Går ministeren ind for, at vi fremmer et forslag i Det, som jeg har gjort opmærksom på, er blot, at det, hvis man EU-regi om en fælles mærkning af halalkød, eller hvordan kødet er ville indføre sådan en mærkning, ikke kan lade sig gøre. Jævnfør slagtet, altså i EU-rammer? EU-reglerne skal du ændre EU-lovgivningen på området, og det er Kl. 10:15 jo bare fakta, at det er sådan, det forholder sig. Så oplyste jeg også, at det ville medføre en lang række udgifter for virksomhederne, hvis Formanden (Henrik Dam Kristensen): man indfører sådan en mærkningsordning, og det er også fakta. Ministeren. Men til sidst vil jeg da også sige, at jeg nu snart har fungeret i Kl. 10:15 8 måneder som minister på det her område, og jeg har ikke hørt, at der fra nogen steder på forbrugersiden er blevet rejst krav om, at det Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen): ville være vigtigt med sådan en mærkning. Det, som folk er optaget Jeg er fødevareminister, og det, som jeg går allermest op i i relation af, er jo, om der er en ordentlig dyrevelfærd bag de produkter, som til det kød, der bliver solgt, er, om der ligger en ordentlig dyrevel‐ man køber, og det er jo netop tilfældet her, jævnfør den lovgivning, færd bag. Og det gør der, når der gælder nøjagtig de samme krav der blev lavet under den tidligere socialdemokratiske regering i 2014 til halalslagtede dyr, som der gør til konventionelt slagtede dyr, om, om, at også religiøst slagtede dyr skal bedøves inden slagtning lige‐ at de skal bedøves først, og så vidt jeg er informeret, foregår det på som konventionelt slagtede dyr. nøjagtig samme måde og på en sådan måde, at ingen af dyrene lider Kl. 10:13 dyrevelfærdsmæssig overlast. Så på den baggrund ser jeg ikke noget grundlag for, at vi skal Formanden (Henrik Dam Kristensen): stille krav om at ændre på mærkningsreglerne i EU. Lise Bech. Kl. 10:15 Kl. 10:13 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Lise Bech (DF): Hr. Marcus Knuth. Man kan så godt høre, at ministeren kommer nogle andre steder end Kl. 10:16 undertegnede, for jeg får det tit at vide. Problemet er jo lige netop, at mange forbrugere, mange danskere, slet ikke er klar over, at det Marcus Knuth (KF): er halalslagtet kød, de spiser. Altså, det er jo et problem, at vi slet Tak. Jeg er jo meget enig med ministeren i, at det her også handler ikke ved det. Vi er trods alt flest kristne i det her land, og jeg synes om dyreetik ud over det forbrugeroplysningsmæssige. Men kan mi‐ simpelt hen, det er lidt let bare at skyde det hen til EU-mærkning. nisteren som fødevareminister garantere, at dyr, der bliver slagtet For vi har så mange andre ting, som vi har besluttet nationalt. F.eks. ved halalslagtning, hvor man efter de danske regler først får et kraf‐ har vi på et tidspunkt forbudt BPA og sådan noget, og så kom det tigt slag i hovedet og derefter bløder ihjel, ikke lider mere end et dyr, senere hen i EU. der bliver henrettet øjeblikkeligt ved f.eks. en boltpistol? Kl. 10:13 Kl. 10:16

Formanden (Henrik Dam Kristensen): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Tak. Ministeren, værsgo. Ministeren. Torsdag den 6. februar 2020 (B 62) 5

Kl. 10:16 mener jeg selvfølgelig også skal gælde andre steder. Og hvad vi kan gøre for at fremme det, bidrager jeg selvfølgelig gerne til. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen): Kl. 10:19 Jeg kan kun sige, at det, der ligger til grund for den beslutning, der også blev truffet i 2014, om at sikre dyrevelfærden, også i forbindel‐ Formanden (Henrik Dam Kristensen): se med halalslagtninger, er nøjagtig det samme, der ligger til grund Så siger vi tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, for de beslutninger, der er, om, at også konventionelt slagtede dyr og vi går videre i ordførerrækken til hr. Rasmus Stoklund, Socialde‐ skal bedøves, inden de bliver slagtet. Så der er ingen dyrevelfærds‐ mokratiet. mæssig forskel. Kl. 10:19 Kl. 10:16 (Ordfører) Formanden (Henrik Dam Kristensen): Rasmus Stoklund (S): Så er det hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo. Tak. Jeg kan til fulde og sikkert ikke så overraskende tilslutte mig Kl. 10:16 ministerens gode pointer, og i forlængelse af det mener jeg, at der er to vigtige spørgsmål, som vi her også skal huske at stille os selv. Vi Lars Boje Mathiesen (NB): har været lidt inde på dem nu i debatten, men hvilken betydning har Jeg anerkender, at når man i Danmark halalslagter dyr, så skal de beslutningsforslaget for dyrevelfærden, og står løsningen mål med bedøves, men sådan er det jo ikke alle steder. Så skulle man have problemet? et forbud mod at importere halalslagtet kød? For der kan vi jo ikke Som ministeren fint skitserede, har vi i Danmark helt klare regler have nogen garanti for, at det her dyr er blevet er bedøvet inden – for, at dyr skal bedøves inden slagtning, og det er uanset slagtemeto‐ sådan som jeg lige forstår det. Eller mener fødevareministeren, at vi de. Beslutningsforslaget gør altså hverken fra eller til i forhold til har sikkerhed for, at importeret halalslagtet kød ikke er slagtet på en dyrevelfærden i Danmark. meget inhuman måde? Det andet spørgsmål går så på, om løsningen er den rette, og Kl. 10:17 som jeg ser det, er der grundlæggende to måder, man kan sikre muligheden for at fravælge halalprodukter på. Den ene må bero på Formanden (Henrik Dam Kristensen): en form for mærkningsordning, og her står vi jo så i den situation, Ministeren. at vi har nogle regler i EU, der forhindrer det, og derfor kan vi ikke Kl. 10:17 indføre et nationalt mærke. Den anden vej er, at man på frivillig basis kan indføre mærkninger, og det er der jo ikke nogen der forhin‐ Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen): drer erhvervslivet i at gøre allerede i dag. Det er klart, at jeg jo går ind for dyrevelfærd og dermed også, På den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutnings‐ at alle dyr, der slagtes i verden, bliver slagtet på en ordentlig dyre‐ forslaget. velfærdsmæssig måde. Jeg har ligesom kun mulighed for at kunne Kl. 10:20 kontrollere, hvad der foregår inden for Danmarks grænser, og der er det tilfældet. Men det er jo klart, at jeg da gerne vil gøre, hvad jeg Formanden (Henrik Dam Kristensen): kan, for at sikre, at den dyrevelfærd også sikres globalt set eller for Der er en kort bemærkning fra fru Lise Bech. Værsgo. den sags skyld inden for EU's rammer. Der er jeg også glad for, at Kl. 10:20 Kommissionen har lagt op til, at der – hvad der ikke har været de sidste 4 år – nu skal være en dyrevelfærdsstrategi i de kommende 4 Lise Bech (DF): år, hvor vi bl.a. forhåbentlig kan få løftet dyrevelfærden, også gerne Det her beslutningsforslag handler faktisk ikke ret meget om dyre‐ på det her område om muligt. velfærd. Det handler mere om, at hovedparten af danskere betaler til Kl. 10:18 noget, som de ikke selv har valgt. De har ikke et frit valg mellem, om de vil støtte halal eller ikke støtte halal. Kan ordføreren slet ikke Formanden (Henrik Dam Kristensen): se, at det er et problem? Vi ved ikke, hvad de her penge bliver brugt Lars Boje Mathiesen. til. Kl. 10:18 Kl. 10:20

Lars Boje Mathiesen (NB): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Det er jo det, man kunne godt gå til EU og sige, altså at vi mener, at Ordføreren, værsgo. der skal være et krav med hensyn til importeret halalkød. Producen‐ Kl. 10:20 terne skal sikre, at de her dyr er blevet bedøvet, ellers kan de simpelt hen ikke eksportere produkterne til Danmark – eller til EU, hvis det Rasmus Stoklund (S): skal laves fælles i EU-regi. Det var jo krav, man kunne stille, altså Jamen det er jo sådan, at det står slagterier og andre fødevarevirk‐ sige, at vi ikke vil acceptere, at den traditionelle halalslagtning uden somheder fuldstændig frit for at indføre sådan et mærke her, hvis der bedøvelse ligger bag produkter, som bliver importeret til Danmark var en efterspørgsel efter det, men det er der jo tilsyneladende ikke. og til EU. I Socialdemokratiet går vi jo ind for de frie markedskræfter under Kl. 10:18 regulerede forhold, og her er de frie markedskræfter fuldstændig frie til at udbyde de produkter, som forbrugerne måtte efterspørge, men Formanden (Henrik Dam Kristensen): de bliver tilsyneladende ikke efterspurgt. Ministeren. Kl. 10:21 Kl. 10:18 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen): Fru Lise Bech. At dyr skal bedøves, før de bliver slagtet, er et princip, som jeg mener bør gælde i Danmark, som det gør allerede i dag, uanset om det er religiøst slagtede dyr eller konventionelt slagtede dyr. Det 6 Torsdag den 6. februar 2020 (B 62)

Kl. 10:21 Kl. 10:24

Lise Bech (DF): Morten Messerschmidt (DF): Frie markedskræfter – det går vi bestemt også ind for. Problemet Jeg bemærkede, at ordføreren sagde, at der var en begrænset efter‐ er, at rigtig mange danskere slet ikke er klar over, at det, de spiser, spørgsel på det her. Jeg går ud fra, at ordføreren er opmærksom på er halal, og det er det, der er problemet. Derfor skal vi være på slagteribekendtgørelsens § 9, stk. 1, sidste pkt., hvoraf det eksplicit borgernes side og sige, at de skal have et frit valg, så de kan tilvælge fremgår, at man kun må halalslagte, hvis det sker med øje for afsæt‐ eller fravælge halal. ning til et marked, der specifikt efterspørger halalslagtede produkter. Kl. 10:21 Og hvis ordføreren ligger inde med viden om, at der er en meget begrænset efterspørgsel, så er det jo ulovligt at halalslagte i flæng, Formanden (Henrik Dam Kristensen): som vi oplever på rigtig mange slagterier, og det accentuerer vel Ordføreren. kun behovet for at få en mærkningsordning? Det var det første Kl. 10:21 spørgsmål. Da tiden nu tillader det her, vil jeg stille det andet spørgsmål Rasmus Stoklund (S): til ordføreren, der jo tilhører et meget, meget frihedselskende parti. Men borgerne har jo et fuldstændig frit valg til at efterspørge det her Jeg har med stor begejstring læst både Hostrup, Kold og J.C. Chri‐ produkt, og det gør de tilsyneladende ikke. Det ville da være nogle stensen og hele den frihedstradition, der udspringer af og nærmest underlige virksomheder inden for fødevarebranchen og slagterier i kulminerer med Grundtvig osv. Og der vil jeg gerne spørge, om øvrigt, der ikke imødekom det her ønske, hvis det eksisterede, men ikke ordføreren er enig i, at det også hører til det begreb, som vi det gør det jo tilsyneladende ikke. Der må jo ikke være et marked for kalder religionsfrihed, at leve i fravær af andre folks religion, altså det, siden vi ikke ser det. at man har mulighed for at fravælge at skulle bidrage til forskellige Kl. 10:21 muslimske organisationer ved det, vi kalder halalcertificering. Tak, formand. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Kl. 10:25 Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken til hr. , Venst‐ Formanden (Henrik Dam Kristensen): re. Ordføreren. Kl. 10:22 Kl. 10:25

(Ordfører) Erling Bonnesen (V): Erling Bonnesen (V): Tak. Jeg markerede det også i min ordførertale: Det, at der står en Tak for det. Dyrevelfærdsmæssigt vil jeg allerførst lige slå fast – person på slagtegangen og en gang imellem siger et par ord, kan de som det også har været drøftet her – at alle dyr, der slagtes i Dan‐ så opfatte på én måde, og det kan vi andre så opfatte på en anden mark, bliver bedøvet som det første. Dyrevelfærden skal selvfølgelig måde. Det ser jeg ikke nogen problemer i. være i orden i Danmark. Det tror jeg at vi alle sammen er enige Så har jeg markeret i forhold til det dyrevelfærdsmæssige, at det om, og det mener vi også at den er ifølge reglerne. Dyr, der slagt‐ er der da i hvert fald ikke nogen problemer i. Så jeg ser sådan set es i Danmark, skal selvfølgelig slagtes forsvarligt. Så kan der på ikke de store problemer i det her, og derfor kan vi heller ikke støtte slagtegangen være en person, som siger nogle ord en gang imellem det. i forbindelse med slagtningen, og det kan køberne så opfatte, som Kl. 10:25 de har lyst, og det kan vi andre så opfatte, som vi har lyst. Det tænker jeg ikke er det store problem, og der sker jo heller ikke Formanden (Henrik Dam Kristensen): noget ved det. Vi risikerer jo ikke nogen påvirkning af kødet, så Hr. Morten Messerschmidt. det synes jeg ikke sådan giver anledning til de store bekymringer. Kl. 10:25 Vedrørende mærkning synes vi, at det er bedst, at det er frivilligt for virksomhederne, om man vil mærke sig. Og som det allerede har Morten Messerschmidt (DF): været drøftet, synes der jo ikke at være den store efterspørgsel efter Det er jo dejligt at høre, hvilket problemfrit liv hr. Erling Bonnesen det fra forbrugernes side, men det er jo op til virksomhederne og lever. Men jeg vil bare sige, at hr. Bonnesen er medlem af et liberalt selvfølgelig også slagterierne lige i den her situation at tage stilling parti, hvor man måske ikke kun bekymrer sig om egne problemer, til det. Men når der ikke er den store efterspørgsel, er der jo ikke men også bekymrer sig lidt mere om samfundet. Og hvis der nu nogen grund til, at de bruger mere tid på det. skulle være mennesker derude, for hvem religionsfriheden også ind‐ I forhold til de beløb, der så bliver betalt til nogle af de forenin‐ befatter, at man altså gerne vil afstå fra at bidrage til andres religion, ger og organisationer, kunne det se ud til at være sådan forholdsvis kunne hr. Bonnesen i sin problemfri tilværelse så måske bekvemmes overskuelige beløb ud fra de oplysninger, som nu – hvad skal vi sige til også at koncentrere sig lidt om det? – flyder rundt. Vi kan vel bare slå fast, at hvis der skulle være tale Kl. 10:26 om ulovlige aktiviteter, siger det sig selv, at hvis de er ulovlige, skal der foretages en politianmeldelse af det. Så vi synes ikke, at der er Formanden (Henrik Dam Kristensen): nogen grund til at gå længere ind i det her, og derfor kan vi så heller Ordføreren. ikke støtte det forslag, som ligger. Kl. 10:26 Kl. 10:24 Erling Bonnesen (V): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Jo, men det er jo sådan set – som vi har været inde på – et frit Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt. marked, og hvis virksomhederne synes, at der er en efterspørgsel efter det, vil de nok tage højde for det. Men eftersom der tilsynela‐ dende ikke er efterspørgsel på det, er det sådan set nok derfor, at virksomhederne ikke går længere i forhold til det. Torsdag den 6. februar 2020 (B 62) 7

Kl. 10:26 regeringen i, og derfor har jeg egentlig ikke tænkt mig at bruge flere ord på det, men jeg vil bare sige, at vi også siger nej tak til Formanden (Henrik Dam Kristensen): beslutningsforslaget her. Så er det fru Lise Bech. Værsgo. Kl. 10:28 Kl. 10:26 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Lise Bech (DF): Der er en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt. Jeg er helt enig med ordføreren i, at hvis der foregår ulovlige aktivi‐ Kl. 10:28 teter, skal der slås hårdt ned på det. Problemet med det her er jo netop, at vi ikke ved, hvad de penge bliver brugt til. De er registreret Morten Messerschmidt (DF): som foreninger, og derfor kommer der ikke et regnskab ud, så vi Det Radikale har jo sådan historisk været et parti, der har aner ikke, hvad vi betaler til – om vi er med til at finansiere noget hyldet åndsfriheden, religionsfriheden og nogle gange friheden helt terror ude i verden. Synes ordføreren ikke, det er et problem? ud in absurdum, og derfor kan det egentlig undre, at man ikke lige Kl. 10:26 på det her område støtter op om religionsfriheden. Jeg går ud fra, at hr. Steenberg er enig i, at religionsfriheden også indbefatter at være i Formanden (Henrik Dam Kristensen): fred for andre folks religion. Ordføreren. Jeg synes, det er dybt irriterende, at jeg, når jeg går ned og vil Kl. 10:26 købe mig en god entrecote, ikke kan være i fred for andre folks religion. Selvfølgelig er muslimerne velkomne til at tro på, hvad de Erling Bonnesen (V): nu tror på, men at jeg ved at servere et godt stykke oksekød for min De regnskaber, der ligger, bliver jo revideret i henhold til gældende familie er tvunget til at betale til en halalcertificering hos nogle gans‐ regler, så der må vi antage, at det er i orden. Det er klart, at skulle ke tvivlsomme organisationer med et typisk også fjendtligt stemt der være tale om ulovlige aktiviteter, har vi vores retssystem til at ærinde nede i Mellemøsten, kan jeg simpelt hen ikke forstå kan tage sig af det. Der skal selvfølgelig foretages en politianmeldelse, rummes inden for hr. Steenbergs ideologi. Normalt står Det Radikale hvis det her forekommer. Venstre da fast på, at man skal have lov til også at vælge religion fra. Kl. 10:26 Jeg er ret sikker på, at Georg Brandes ville vende sig i sin grav. Kl. 10:29 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Fru Lise Bech. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Kl. 10:27 Ordføreren, værsgo. Kl. 10:29 Lise Bech (DF): Jamen det er jo det, jeg siger. Vi kan ikke få at vide, hvad de Andreas Steenberg (RV): penge går til. Det er foreninger, og altså har vi ikke krav på at se Jeg synes, vi skal lade Georg Brandes hvile i fred. et regnskab, så vi ved ikke, hvad det er for nogle penge, der flyder Man kan jo sætte sig ind i, hvilke virksomheder der køber sådan rundt, men vi ved, at det er rigtig mange penge, der kommer fra et certifikat. Som jeg forstår det, er det især, hvis man vil sælge halalfødevarer. fjerkræ eksempelvis til Saudi-Arabien, og så kan man jo vælge at Kl. 10:27 købe fjerkræ fra en producent, der ikke eksporterer til Saudi-Arabien og dermed ikke har betalt til et certifikat i Saudi-Arabien. Det mener Formanden (Henrik Dam Kristensen): jeg nu sagtens man kan vælge som forbruger, altså at købe sit kød Ordføreren. Kl. 10:27 hos en leverandør, der ikke har valgt at betale til de regimer. Kl. 10:30 Erling Bonnesen (V): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Det er også det, jeg svarer på. Jeg siger, at der er pligt til revision Hr. Morten Messerschmidt. af det, og hvis der var tale om ulovlige forhold, ville det jo blive Kl. 10:30 politianmeldt. Kl. 10:27 Morten Messerschmidt (DF): Se, hr. Steenberg, den dialog har jeg allerede haft med fjerkræprodu‐ Formanden (Henrik Dam Kristensen): centerne her i landet, og det er ikke så enkelt, for et fjerkræ stykkes Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. typisk op, sådan at man eksporterer fødderne ét sted hen, hjertet og Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Kl. 10:27 leveren et andet sted hen, selve kødet et tredje sted hen osv. Derfor kan man ikke helt gøre det på den måde, og for at være sikker (Ordfører) vælger de fleste bare lige at halalslagte. Jeg kan ikke forstå, at hr. Andreas Steenberg (RV): Steenberg som emancipationens fortrop her i Folketinget ikke er lidt Tak til fødevareministeren for en grundig redegørelse og også for at mere bekymret for, at det altså tvinger ganske mange mennesker til slå fast, at i forhold til dyrevelfærd er der ikke noget problem med at være indirekte – nej, direkte – bidragsydere til en religion, de ikke halalslagtning, i hvert fald ikke på den måde, det foregår i Danmark. abonnerer på. Hvor er Det Radikale Venstre, når man for en gangs Jeg er enig med ministeren i, at det i hvert fald må være det vigtigste skyld i fædrelandets historie kan bruge dem til noget? spørgsmål. Kl. 10:31 Ministeren gennemgik, hvorfor det ikke er muligt inden for det Formanden (Henrik Dam Kristensen): indre marked, som det hedder i EU, at lave en mærkningsordning. Ordføreren. Ministeren gennemgik også, at regeringen ikke vil pålægge fødeva‐ revirksomheder at oplyse, hvad de betaler for at få et certifikat til halalslagtning. Begge dele er vi i Radikale Venstre enige med 8 Torsdag den 6. februar 2020 (B 62)

Kl. 10:31 med det for at se, om vi kunne finde en model, som SF i sidste ende kunne støtte, fordi jeg synes, der er nogle gode aspekter i det, om Andreas Steenberg (RV): end der også i bemærkningerne til forslaget er nogle ting, som SF er Den får på de høje nagler, hr. Morten Messerschmidt. uenig i. Jeg kan i hvert fald hjælpe hr. Messerschmidt med at finde en Tak for ordet. fjerkræproducent, der ikke eksporterer til Mellemøsten og derfor Kl. 10:34 ikke har halalslagtet sine fjerkræ. Jeg er med på, at nogle af de store fjerkræproducenter halalslagter det hele, men der kan findes Formanden (Henrik Dam Kristensen): producenter, der ikke gør, og dem synes jeg da hr. Messerschmidt Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt. skulle vælge. Kl. 10:34 Kl. 10:31 Morten Messerschmidt (DF): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Mange tak for den venlige modtagelse fra Socialistisk Folkepartis Tak til hr. Andreas Steenberg. Der er ikke flere korte bemærkninger. side. Det er glædeligt. Hr. Carl Valentin har nok lettere adgang til Så går vi videre til hr. Carl Valentin, SF. regeringen, end vi i hvert fald for tiden har, og derfor vil jeg komme Kl. 10:31 med et lille tip. Som jeg nævnte over for hr. Erling Bonnesen, der desværre ikke så nogen problemer i tilværelsen, indeholder slagteri‐ (Ordfører) bekendtgørelsens § 9, stk. 1, et specifikt krav om, at halalslagtning Carl Valentin (SF): eller rituel slagtning alene må finde sted, når det sker, fordi der er Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her be‐ et specifikt marked, som kun vil købe den type produkter. Det vil slutningsforslag. Jeg synes, at der er flere aspekter af den her debat, sige, at man slagter på religiøs vis i flæng, fordi der er en del af ens og når jeg kigger på forslaget, synes jeg, at det er en lille smule afsætning, der går til et marked, der efterspørger det. Det er ulovligt! ukonkret. Det beskriver ikke, præcis hvad man vil, men overordnet Det strider imod slagteribekendtgørelsen. Der vil jeg så bare høre, set er der i min optik sådan set også nogle gode ting i det. om ikke hr. Carl Valentin sammen med sine partifæller, næste gang Det første er spørgsmålet om forbrugeroplysning, og jeg tror man sidder ovre hos fødevareministeren, vil tage det op. Jeg føler paradoksalt nok, at der egentlig er en del muslimske medborgere, mig ret bestyrket i, at rigtig mange danske producenter halalslagter i som vil være enige med Dansk Folkeparti i, at det er rart, at man flæng, fordi det jo er nemmere, for vi er kristne, og vi spiser nærmest kan se, om et produkt er halalslagtet. Og da jeg sådan set går meget hvad som helst. Men det er faktisk ulovligt. ind for forbrugeroplysning, har jeg det egentlig fint med, at man Kl. 10:35 går i en retning, hvor det bliver lettere at se, hvorvidt et produkt er halalslagtet eller ej. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Her fra talerstolen er argumentet om de frie markedskræfter ble‐ Ordføreren, værsgo. vet fremført sådan, at nu, hvor vi har et frit marked, ville det frie Kl. 10:35 marked jo nødvendigvis skabe et produkt, hvorpå det klart fremgik, hvorvidt produktet var halalslagtet eller ej. Men det synes jeg ikke Carl Valentin (SF): er et specielt godt argument, for ofte virker det frie marked ikke Jeg har ikke dykket meget ned i netop den paragraf, men vi vil selv‐ perfekt, men også fordi vi faktisk på mange andre områder meget følgelig gerne kigge på det. Jeg ser dog ikke det helt store problem klart beder producenter om at oplyse, hvad deres produkt indeholder, i, at man laver en generel slagtemetode, så længe det ikke er noget, eller hvor det stammer fra. Så jeg synes faktisk ikke, at det er helt der ud fra et dyreetisk perspektiv er værre end den måde, man ellers galt at gå ind og kræve af producenterne, at man kan se, hvad det er, ville have slagtet på. Jeg tror egentlig også, det er de færreste, der vil man har med at gøre. synes, at det er voldsomt problematisk, at der måske er sagt en bøn, Jeg synes også, der er et reelt problem i forhold til det, man inden det dyr bliver slagtet, men hvis man har problemer med det, kalder halalafgifter, som hr. Morten Messerschmidt også talte om. kan man jo vælge produktet fra. Jeg synes faktisk, der er en vigtig pointe i, at hvis man ikke ønsker Kl. 10:36 at støtte nogle bestemte trossamfund, jamen så har man også mulig‐ heden for at undgå det. Formanden (Henrik Dam Kristensen): I forhold til dyrevelfærden synes jeg, at det lidt virker, som om Hr. Morten Messerschmidt. Kl. 10:36 man taler forbi hinanden i debatten her, for der er jo flere aspekter af det. Det er fuldstændig korrekt, at her i Danmark skal man bedøve Morten Messerschmidt (DF): dyr, når de bliver halalslagtet, heldigvis. Det var noget, SF kæmpede Nu prøver jeg at trække det åndelige lidt ud af debatten, for jeg kan rigtig hårdt for, dengang den lovgivning kom igennem, men desvær‐ forstå, at det går lidt trægt med den del her i salen i dag, og få den re sker der jo også import af noget kød fra dyr, som man måske over på det mere juridiske. Vi har altså en bekendtgørelse, som me‐ ikke ved om har været bedøvet under halalslagtningen. Og hvis get specifikt siger, at man kun må foretage de her slagtninger under man ikke ønsker at spise kød fra et dyr, som er blevet halalslagtet nogle særlige omstændigheder, og der beder jeg så bare hr. Carl uden bedøvelse, så kan jeg virkelig godt forstå det, fordi det er en Valentin og hans parti, fordi de umiddelbart har en lettere tilgang fuldstændig forfærdelig måde at slå et dyr ihjel på. til regeringen, end mit parti for tiden har det, om at tilse, at den Der kunne jeg egentlig godt tænke mig, hvis vi ender med at bestemmelse så bliver overholdt. Og hvis ikke han er interesseret i, arbejde videre med det her forslag, at vi kiggede på, om man på at den skal overholdes, må han jo gå ind for, at den skal fjernes. nogen måde kunne skelne mellem de forskellige former for halal‐ Kl. 10:36 slagtning. For en halalslagtning med bedøvelse er ikke nødvendigvis mere barbarisk end alle mulige andre former for slagtning, men Formanden (Henrik Dam Kristensen): halalslagtning uden bedøvelse er virkelig, virkelig grusomt, og det Ordføreren. kan jeg godt forstå hvis folk gerne vil vælge fra. Jeg synes, det tegner lidt til, at der ikke er flertal for det her forslag, men jeg kunne egentlig godt tænke mig at arbejde videre Torsdag den 6. februar 2020 (B 62) 9

Kl. 10:36 DF-styret forening, som man lægger meget vægt på i den her proces. Det skal man selvfølgelig have lov til, men jeg oplyser bare om, at Carl Valentin (SF): det er en ret lille forening, og jeg har ikke fået nogen henvendelser Hvis der direkte sker ulovligheder, er jeg sikker på, at det er noget, som landbrugs- og fødevareordfører eller som dyrevelfærdsordfører der vil blive taget op. Men jeg skal nok kigge på paragraffen efter‐ angående halalslagtninger i Danmark. følgende her. Som sagt synes vi, at der er flere elementer i det her Så jeg ser ikke noget behov for at lytte til den bevægelse, der er forslag, som egentlig er fornuftige nok. fremhævet i forslaget. Kl. 10:36 Kl. 10:41

Formanden (Henrik Dam Kristensen): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Morten Messer‐ videre til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. schmidt. Kl. 10:37 Kl. 10:41

(Ordfører) Morten Messerschmidt (DF): Søren Egge Rasmussen (EL): Tak. Jeg synes, det var en utrolig åndfuld konklusion, hr. Søren Egge Jeg synes jo, at det er et lidt rodet forslag. I overskriften står der, Rasmussen kom med. Hvis man ikke ønsker halalprodukter på sin at det er et forslag til folketingsbeslutning om at indføre mulighed tallerken, kan man bare lade være med at spise kød. Hvis det var så for at fravælge halalprodukter og sikre større viden om effekterne af enkelt, kunne jeg jo returnere den og sige, at jeg ved, at Enhedslisten halalafgifter. Så står der nogle ting nede i teksten, som jeg simpelt er meget optaget af sprøjtegifte, og hvis man ikke ønsker sprøjtegift hen synes er for rodet. Hvis det drejer sig om at kunne fravælge på sin tallerken, kan man bare lade være med at spise grønsager. Og halalprodukter, er det jo meget enkelt, for man kan bare lade være så kan vi jo fjerne alle de restriktioner, der inden for miljøreglerne med at spise kød, så får man ikke nogen halalprodukter. Det valg har værner om, at vi skal have sunde grønsager. forbrugerne allerede. Jeg er ret sikker på, at hr. Søren Egge Rasmussen ville synes, I forbindelse med de danske produkter er det helt rigtigt, som det var noget pjat. Og det synes jeg egentlig også at hr. Søren Egge ministeren har lagt frem, at dyrene bliver bedøvet, og så afbløder Rasmussens parallel er – måske mest af alt fordi den er usand. de derefter. Så der er i Danmark ikke nogen forskel på halalslagtede Derfor vil jeg gøre hr. Søren Egge Rasmussen opmærksom på, at dyr og dyr, der ikke er halalslagtet. Det synes jeg er utrolig vigtigt. halalcertificering faktisk ikke er noget, der alene knytter an til føde‐ Det er meget muligt, at der står en radio og kører et sted, hvor der varer. Nu ved jeg ikke, hvor ofte det sker, men hvis hr. Søren Egge bliver sagt, at Allah er stor, men Enhedslisten lægger mest vægt på, Rasmussen f.eks. bevæger sig ind i en kosmetikbutik, vil han kunne hvordan dyrene har haft det, inden de bliver transporteret til slagteri, konstatere, at ganske mange af de kosmetiske produkter, som hr. og inden de bliver aflivet. Den dyrevelfærd, der skal være fokus på Søren Egge Rasmussens hustru måske erhverver sig der – og måske der, synes vi er det allerallervigtigste. ville hr. Søren Egge Rasmussen selv gøre det ved juletid; nej, det Med hensyn til debatten her vil jeg sige, at det jo altså er en er selvfølgelig en religiøs tradition, så det hører måske ikke hjemme debat, der dukker op indimellem, og jeg har noteret mig, at man derovre i ateismens højborg – også er halalcertificerede. rundt i Danmark håndterer det forskelligt. Hvis man skal spise på Kl. 10:42 Regionshospitalet Randers, er der forskellige muligheder for at væl‐ ge måltider, og der bruger de ikke halalkød, så hvis der er nogen, der Formanden (Henrik Dam Kristensen): ikke vil spise noget kød, som ikke er halal, er der et godt vegetarisk Ordføreren. måltid, som de kan vælge. På Hvidovre Hospital har man åbenbart Kl. 10:42 valgt en anden linje, for der er det halalkød, man køber ind, og det er så det, man har der. Jeg kan så høre, at der er nogle ordførere her i Søren Egge Rasmussen (EL): dag, der vil have problemer med at komme på Hvidovre Hospital, og Jeg synes, det er rigtig godt, når man har ideologiske debatter i de vil så have en fordel ved at komme til Regionshospitalet Randers. Folketinget, at de er på et højere niveau end at handle om, hvad jeg Jeg synes, at den her debat tit fylder for meget i Danmark, især køber i julegave til min kone, og hvilke produkter jeg selv køber. Så set i lyset af at den måde, man slagter på i Danmark, er blevet jeg har egentlig ikke lyst til at svare på det spørgsmål. ensrettet til, at dyrene i forbindelse med aflivning bliver bedøvet, og Kl. 10:42 derefter afbløder de. Så kan man godt have en holdning til, at det er negativt, at der kører en radio i baggrunden, hvor der er nogen, der Formanden (Henrik Dam Kristensen): siger, at Allah er stor, og den holdning kan man have, men ser man Hr. Morten Messerschmidt. Kl. 10:42 det fra et dyrevelfærdssynspunkt, synes jeg ikke, at der er den store forskel. Morten Messerschmidt (DF): Så er det altid interessant, hvis der politisk er en lydhørhed Jamen man kan sige, at hr. Søren Egge Rasmussen jo ikke bidrager over for bevægelser, og i det her beslutningsforslag er der så refe‐ meget til at højne debatten, men det siger kun noget om hr. Søren reret til, at der er en stigende interesse for en forening, der hedder Egge Rasmussens egen sag. Derfor vil jeg spørge måske lidt mere Landsforeningen Non Halal Danmark, og der er en facebookgruppe. koncist: Er hr. Søren Egge Rasmussen bekendt med, at halalcertifi‐ Det bliver så fremhævet af Dansk Folkeparti. I Dansk Folkepartis cering ikke kun knytter an til fødevareprodukter, men altså også medlemsblad fra september sidste år kan man se, at det er en lille kosmetiske produkter og en stribe andre varer, som man kan købe forening på 450 medlemmer, hvor Dansk Folkeparti glæder sig over, rundtomkring i det danske samfund, men som man altså ganske ofte, at der er tre ud af seks bestyrelsesmedlemmer, der er medlem af fordi hr. Søren Egge Rasmussen og et flertal her i Folketinget kvier Dansk Folkeparti, og det drejer sig både om formanden, der er sig ved at stemme for det her beslutningsforslag, må købe uden at byrådsmedlem, og næstformanden, som har været byrådskandidat. vide, at de støtter f.eks. Muslim World League? Det er godt, at Dansk Folkeparti begynder at lytte til bevægelser. Man er gået fra at sige, at det er klimatosser osv., til at man nu er begyndt at lytte til klimabevægelsen, og så er der så sådan en 10 Torsdag den 6. februar 2020 (B 62)

Kl. 10:43 Kl. 10:45

Formanden (Henrik Dam Kristensen): Søren Egge Rasmussen (EL): Ordføreren. Nej, det er jo ikke altid, man kan vælge, om man bliver kørt til Kl. 10:43 Hvidovre Hospital eller til Regionshospitalet Randers – det har ord‐ føreren fuldstændig ret i. Søren Egge Rasmussen (EL): Ordføreren siger, at denne forening ikke er en DF-styret forening. Jeg har noteret mig, at hr. Morten Messerschmidt tidligere har spurgt Altså, når man har en forening med en bestyrelse på seks personer nogle virksomheder i fødevaresektoren om, hvad de havde af udgif‐ og formand og næstformand er medlem af DF og der er et bestyrel‐ ter, og der var der så et svar om, at Danpo havde en udgift på sesmedlem mere, som er medlem af DF, så synes jeg, man kan sige, 100.000 kr. til Islamisk Kulturcenter for certificering og godkendelse at DF har en ret stor indflydelse på den forening. Jeg har en lang er‐ af sine kyllingeslagtninger. Og hvis man ser på, hvad der er af dansk faring fra foreningslivet, så jeg ved godt, at formand og næstformand eksport af forskellige kødtyper, så er det meget store beløb i forhold sådan set har betydning i sådan en forening. til det meget lille beløb, jeg nævnte. Og jeg har godt noteret mig, at Med hensyn til om danskerne har det frie valg, når de går ud og der er produkter ud over kød, som har en halalcertificering. køber fødevarer, så synes jeg i høj grad, at de har det. Kl. 10:43 Kl. 10:46

Formanden (Henrik Dam Kristensen): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Så er det fru Lise Bech. Værsgo. Så er det Lars Boje Mathiesen. Værsgo. Kl. 10:43 Kl. 10:46

Lise Bech (DF): Lars Boje Mathiesen (NB): Tak. Ligesom andre ordførere i dag henviser ordføreren til dyrevel‐ Jeg skal lige høre, om ordføreren kan bekræfte, at det rent faktisk færd, men det her forslag har jo faktisk ikke på den måde noget er Enhedslistens holdning, at hvis man ikke ønsker at spise islamisk med dyrevelfærd at gøre, for vi er klar over – og det er noget, vi velsignet mad i Danmark, kan man bare blive vegetar. Jeg tror, det virkelig går ind for – at vi fik nogle regler i 2014. Det her handler var det, jeg hørte. om borgerens frie valg. Kan ordføreren slet ikke se, at det er vigtigt, Dernæst vil jeg godt spørge, om Enhedslisten mener, at Natur‐ at danskerne har et frit valg, med hensyn til hvad de vil have? fredningsforeningen er en Enhedslistebevægelse. Der sidder jo også Kl. 10:44 folk fra Enhedslisten i bestyrelsen. Kan vi så også sige, at det er en Enhedslisteforening? Formanden (Henrik Dam Kristensen): Kl. 10:46 Ordføreren. Kl. 10:44 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Ordføreren. Søren Egge Rasmussen (EL): Kl. 10:46 Jo, jeg synes, det er enormt vigtigt, at danskerne har et frit valg, med hensyn til hvilke fødevarer de spiser. Det er der også en øget Søren Egge Rasmussen (EL): opmærksomhed på i de her klimakrisetider, og mange danskere be‐ Der har været en demokratisk proces i Danmarks Naturfrednings‐ gynder at overveje, hvad deres fødevarers klimaaftryk er, og kom‐ forening, hvor medlemmerne har valgt en ny præsident, og mer i den forbindelse frem til den konklusion, at de så er nødt til at vedkommende er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, og spise mindre kød. Så den debat kører derude. det respekterer jeg fuldt ud. Hvis det var sådan, at Danmarks Natur‐ Jeg har ikke noteret mig, at den her halaldebat er større, end at fredningsforening havde halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne, som det er noget, som hovedsagelig Dansk Folkeparti ønsker at piske var medlem af Enhedslisten, så tror jeg nok, at man godt ville kunne op i forbindelse med en eller en værdipolitisk proces. Det er det, konkludere, at så ville Enhedslisten have meget stor indflydelse på jeg lytter mig til, og jeg har så noteret mig, at der er en DF-styret den forening. forening, som har 450 medlemmer, og som synes, at det her er Her må man sige, at der er sådan en nonhalalforening, der har 50 vigtigt. pct. af sine bestyrelsesmedlemmer fra DF, og derfor konkluderer jeg, Kl. 10:45 at DF må have en vis indflydelse på den forening. Og ser man på deres logo med to dannebrogsflag og Dybbøl Mølle i baggrunden, så Formanden (Henrik Dam Kristensen): synes jeg også, at billedet er helt i den retning. Så det kan jeg sådan Fru Lise Bech. set sagtens se. Kl. 10:45 Kl. 10:47

Lise Bech (DF): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Det er ikke en DF-styret forening. Jeg synes, det er noget mærkeligt Hr. Lars Boje Mathiesen. noget at sige. Ordføreren svarer jo ikke, men er det ikke et problem, Kl. 10:47 at vi ikke har et frit valg? Problemet ligger jo i, at danskerne i mange tilfælde ikke ved, at det er halalslagtet kød, de spiser på Hvidovre Lars Boje Mathiesen (NB): Hospital eller et af de andre sygehuse eller på nogle plejehjem eller i Det var så ikke det, ordføreren sagde. Han sagde, at det var en nogle børnehaver. Hvorfor kan vi ikke få lov at vælge selv? DF-forening, og ikke, at DF havde indflydelse, men lad det nu ligge. Kl. 10:45 Jeg fik sådan set overhovedet ikke svar på det andet. Ordføreren sagde i sin tale, at hvis man ikke ønsker at spise islamisk velsignet Formanden (Henrik Dam Kristensen): mad i Danmark, kan man bare blive vegetar. Når jeg ikke tror, at Ordføreren. Enhedslisten kan blive mere totalitær og landsskadelig i sin adfærd, så kommer der sådan et udsagn. Er det virkelig budskabet til dan‐ Torsdag den 6. februar 2020 (B 62) 11 skerne: at hvis man ikke vil spise islamisk mad, må man bare blive Knuth så udlever sit ønske i dagligdagen – altså nogle gode råd til, vegetar? hvordan man lever halalfrit, nu hvor hr. Marcus Knuths parti altså Kl. 10:48 ikke vil bidrage til det. Kl. 10:51 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Ordføreren. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Kl. 10:48 Ordføreren. Kl. 10:51 Søren Egge Rasmussen (EL): Nej, men der er flere muligheder for at fravælge noget, som er Marcus Knuth (KF): halalslagtet. Jeg kender f.eks. et lille slagteri ude på Norddjurs, som Jeg synes jo, man kan se nogle meget interessante analogier. Vi, jeg er kommet en del i, fordi jeg havde ansvaret for at håndtere nogle De Konservative, var jo tidligere – helt tilbage i 2009, tror jeg – produkter derfra – selv som vegetar. Jeg ved, at der på det slagteri fremme, også med stor støtte fra Dansk Folkeparti, og foreslå et altså ikke var halalslagtet kød. Så forbrugerne kan jo efterspørge det, burkaforbud. Det var så imod reglerne, fordi det var for religiøst de har lyst til at spise. Så forbrugerne har flere valg end at blive betonet. Men efter et par års forhandling – desværre lidt for mange – vegetar. kom man frem til et maskeringsforbud. Hvis man vælger at blive vegetar eller veganer, kører man den Så en decideret, lad os sige halalmærkning, er måske ikke præcis rene linje, hvor man overhovedet ikke har ansvaret for nogen af de den vej, man skal gå, men hvis man inden for EU-rammer kan blive slagtninger, der foregår i Danmark eller andre steder. enige om en beskrivelse af, hvordan dyret f.eks. er slagtet, kunne det Kl. 10:48 være en vej frem. Jeg siger ikke, det skal være den vej. Jeg synes bare, vi skal sætte os ned og prøver at tage en snak om det her, for Formanden (Henrik Dam Kristensen): der er tydeligvis bekymringer både om dyreetik og det frie valg her. Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går Kl. 10:51 videre til hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti. Kl. 10:48 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Morten Messerschmidt. (Ordfører) Kl. 10:51 Marcus Knuth (KF): Tak, formand. Og tak til Dansk Folkeparti for at tage det her vigtige Morten Messerschmidt (DF): emne, halalslagtning, op. Jeg har set dyr blive halalslagtet i et land Jamen stod jeg ikke op, fordi jeg taler til hr. Marcus Knuth, så som Afghanistan, og det er ikke noget kønt syn. Hvis jeg selv kunne sad jeg gerne ned sammen med ham og fandt løsninger på det her vælge, ville jeg være glad for ikke at skulle spise halalkød. Nu er problem. Jeg skal helt undgå at fabulere over, hvordan hr. Knuths det jo sådan, at man i Danmark har fået indført, at dyrene bl.a. bliver parti befinder sig i Europa-Parlamentet, og mulighederne for dér bedøvet, men den bedøvelse foregår, som jeg nævnte for ministeren, at komme igennem med den her sag, for der tror jeg at vi får et maskinelt, og det vil sige, at dyret – i hvert fald koen – får et hårdt noget mere nedslående svar, end vi får fra hr. Knuth. Så jeg vil bare slag i hovedet, som åbenbart gør dyret ude af stand til helt at opfatte, kvittere for, at hvis Det Konservative Folkeparti er på en vej, hvor hvad der foregår. Men det ændrer jo ikke på, at dyret stadigvæk man kan se problemet med halal og den stadig mere omsiggribende bliver slagtet ved at få skåret halsen over. islamisering af samfundet, så glæder jeg mig til samarbejdet. Nogle danskere er imod halalslagtning, nogle er for, nogle er Kl. 10:52 veganere, nogle er økologer, nogle er vegetarer – der er en næsten endeløs liste over, hvad folk spiser og ikke spiser – så vi går ind Formanden (Henrik Dam Kristensen): for, at forbrugerne skal have det bredest mulige beslutningsgrundlag. Ordføreren. Men det er nu engang sådan, at vi har harmoniserede regler, som Kl. 10:52 ministeren også nævnte, for mærkning af fødevareprodukter i EU, så vi vil egentlig gerne, som jeg nævnte for ministeren, have, at Marcus Knuth (KF): man fremmer det synspunkt i EU, eller, som SF foreslog, at vi Det takker jeg for og også for den vilje, jeg føler der generelt er her prøver at tage en diskussion om, hvorvidt man kunne få et system i salen, til at forbrugerne skal have den bedst mulige oplysning. Så på plads, hvor man gør op med halalslagtning, men som ikke gør, at kan det være af den ene eller den anden årsag, at man er for eller der vil være et flertal for det her i Folketinget. Vi støtter helhjertet imod halal. Kl. 10:52 op om hensigten, og vi støtter også op om vores eget forslag om, at ministeren skal fremme det her i EU, men vi kan desværre ikke Formanden (Henrik Dam Kristensen): støtte forslaget, præcis som det ligger her. Så er der en kort bemærkning til hr. . Værsgo. Kl. 10:50 Kl. 10:52 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Ole Birk Olesen (LA): Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt. Værsgo. Tak. På det private plan tror jeg at jeg deler hr. Marcus Knuths Kl. 10:50 synspunkt. Står jeg i et valg mellem to ens produkter, og det ene Morten Messerschmidt (DF): er mærket med, at det er halalslagtet, og det er det andet ikke, vil Jeg noterede mig, at ordføreren i sin indledning sagde, at han helst jeg tage det andet. Men skal disse private præferencer altid udleves ville være fri for halalkødprodukter. Og det er jo godt. Så er vi jo i form af lovgivning om, at der skal sættes et mærke på produktet? enige. Men alligevel kommer hans parti frem til, at man ikke vil Folk har jo private præferencer for alt muligt. Vi står her i en sal, støtte det her forslag. Så tænker jeg bare, om hr. Marcus Knuth her hvor maleriet på bagvæggen blev lavet om, fordi der var nogle i den offentlige debat, hvor hundredtusindvis af mennesker sidder folketingsmedlemmer, der sagde, at de sortbrogede køer var mere og følger med, måske kunne delagtiggøre os i, hvordan hr. Marcus rigtige danske køer end de røde køer. Hvis der nu var en forening, der mente det i Danmark, skulle vi så have et mærke på kødet om, 12 Torsdag den 6. februar 2020 (B 62) hvorvidt kødet kommer fra sortbroget kvæg eller fra røde køer? Kl. 10:55 Altså, der findes præferencer for alt, og kan man ikke godt have private præferencer, uden at det skal føre til en lov i Folketinget om, (Ordfører) at der skal et mærke på produktet? Sikandar Siddique (ALT): Kl. 10:53 Tak for ordet. Alternativet stemmer ikke for dette forslag. Mærk‐ ningsordninger er som udgangspunkt gode; de lader forbrugerne Formanden (Henrik Dam Kristensen): afgøre, hvilke varer de ønsker at købe. I Alternativet mener vi dog, Ordføreren. at der er andre mærkningsordninger, der er mere påtrængende at Kl. 10:53 gennemføre end den, som Dansk Folkeparti her foreslår. I Alternativet så vi f.eks. meget gerne, at der blev indført en Marcus Knuth (KF): CO2-mærkning af vores fødevarer, dvs. at forbrugerne havde mulig‐ Jeg tror, at folk har meget forskellige bevæggrunde, i forhold til om hed for at se, hvor meget CO2 der blev genereret i produktionen de vil til- eller fravælge halalslagtet kød. Jeg tror, at der er mange, og leveringen af den pågældende vare. Mærkningsordningen kunne der ligesom ordføreren ville fravælge det, hvis de havde valget. være ganske simpel: rød for stærkt klimabelastende, gul for tåleligt Nogle ville gøre det, fordi de ikke har lyst til at spise noget, der er og grønt for klimavenligt. Til forskel fra dette forslag ville en sådan slagtet efter en islamisk tradition, andre ville gøre det af dyreetiske ordning give borgerne mulighed for at tage et vigtigt valg, som ville grunde, for hvorfor skal dyret bløde ihjel, hvis man i stedet for kan have betydning for vores alle sammens velvære. Tak for ordet. bruge f.eks. en boltpistol? Men det grundlæggende er, at jeg synes, Kl. 10:56 at forbrugerne har ret til det størst mulige oplysningsgrundlag. Det er også derfor, der står så mange forskellige deklarationer bag på de Formanden (Henrik Dam Kristensen): fødevarer, vi køber. Jeg synes, at jo mere information til forbrugeren, Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi nu der er, jo bedre er det. videre til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Kl. 10:54 Kl. 10:56

Formanden (Henrik Dam Kristensen): (Ordfører) Hr. Ole Birk Olesen, værsgo. Lars Boje Mathiesen (NB): Kl. 10:54 Det her forslag fra DF handler om danskernes mulighed for at kunne fravælge halalslagtet kød. Der står i forslaget: Ole Birk Olesen (LA): »Forbrugerne skal have mulighed for at fravælge halalproducere‐ Der er jo forbrugere med alle mulige private præferencer. Og hvis de fødevarer på eksempelvis sygehuse og plejehjem og børnehaver vi skal have et mærke, der kan offentliggøre oplysninger, der er og i folkeskoler m.v.« relevante for alle mennesker med private præferencer, er der ikke Forbrugerne skal altså have en aktiv mulighed for at fravælge længere plads til at skrive produktnavnet på produktet, fordi det kød og andre fødevarer, der på den ene og den anden måde er slagtet vil være fyldt med mærker om, hvorvidt det kommer fra den ene efter religiøse forskrifter. eller anden ko, om grøntsagen er dyrket, mens solen skinnede, eller Umiddelbart er vi jo positive omkring det her forslag, men der er mens det var mørkt. Folk kan gå op i alle mulige ting og sager. Er også et sted, hvor vandene skilles mellem Dansk Folkeparti og Nye det f.eks. fra et land, hvor der er tidsforskel i forhold til Danmark? Borgerlige, og det er ved, at det er os som danskere, der skal træffe Folk kan gå op i mange mærkelige ting. Er det Det Konservative et aktivt valg i forhold til islamiseret mad. Det her er Danmark, og Folkepartis holdning, at alle disse præferencer skal afstedkomme en vi skal ikke bede om at blive fri for at spise islamisk velsignet mad. lovgivning om mærkning? Det er et gigantisk knæfald for islam, og det vil vi aldrig nogen sinde Kl. 10:54 acceptere i Nye Borgerlige; det er underkastelse. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Det skal være en selvfølge, at den mad, man får, når man er Ordføreren. i det offentlige rum – på sygehuse, i skoler eller på plejehjem – Kl. 10:54 selvfølgelig ikke er islamvelsignet mad. Jeg vil jo ønske, og jeg håber, at Dansk Folkeparti godt kan se, at det, man er i gang med Marcus Knuth (KF): her, er den omvendte verden: at vi som danskere skal bede om lov til Nej, selvfølgelig ikke – heller ikke om koen havde blå øjne eller ikke at få islamisk velsignet mad. Det er den forkerte rækkefølge. brune øjne, eller hvordan den lugtede, da den blev slagtet. Men jeg Derfor vil vi også fremsætte et ændringsforslag til det her, som synes, det er et centralt spørgsmål for forbrugerne at vide, hvordan forbyder halalslagtet mad i offentlige institutioner. Danskerne skal dyret er blevet slagtet. Vi bruger så meget tid på at orientere og ikke underkastes islam – slet ikke, når de er i skole, på plejehjem oplyse forbrugerne om, hvordan dyret har levet, om det har været eller på vores sygehuse. Tak. fritgående, om det er økologisk, om sandwichen er vegansk, om den Kl. 10:58 er det ene eller det andet, men det helt centrale, nemlig hvordan dyret er blevet slagtet – og det er både i forhold til rituel religiøs Formanden (Henrik Dam Kristensen): slagtning, men også om den var den hurtigste og mest smertefri Der er korte bemærkninger. Først er det fru Lise Bech, værsgo. måde – står der ikke. Kl. 10:58 Kl. 10:55 Lise Bech (DF): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Vi er jo helt enige; tak for egentlig at være enige. Men problemet Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi går er jo, at det allerede i dag er sådan, at der er halal overalt, uden at videre i ordførerrækken til Sikandar Siddique, Alternativet. danskerne ved det. Jeg synes, det er et rigtig fint ændringsforslag, ordføreren vil komme med – jeg tror bare, det er totalt umuligt. Det her er trods alt noget, vi ligesom kunne komme lidt længere med; men jeg synes, det ellers er en god idé. Torsdag den 6. februar 2020 (B 62) 13

Kl. 10:59 Kl. 11:01

Formanden (Henrik Dam Kristensen): Lars Boje Mathiesen (NB): Ordføreren. Det her handler ikke om kristne. Det handler om, om jeg som borger Kl. 10:59 i Danmark skal tvinges til at spise islamisk velsignet mad, hvis jeg skal være på et sygehus, altså at det er grundpræmissen. Og hvis Lars Boje Mathiesen (NB): jeg så ikke ønsker at leve under vilkår, hvor der bliver serveret Jeg kommer aldrig til at acceptere præmissen om, at det er umuligt, islamisk mad, skal jeg lave et aktivt fravalg. Så det handler ikke om at vi herinde fra Folketingssalen, den danske nationalforsamling, kan kristendom eller jødedom eller noget andet. Det handler om, hvad sikre, at danskerne ikke skal tvinges til at spise islamvelsignet med, min grundlæggende borgerrettighed som dansk statsborger er. Og det når de er på sygehuset. Det er en præmis, jeg aldrig kommer til at er at gå ind i et religiøst neutralt sygehusvæsen, hvor jeg ikke bliver acceptere, altså at det skulle være umuligt. tvunget til at spise islamisk mad. Kl. 10:59 Kl. 11:01

Formanden (Henrik Dam Kristensen): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Fru Lise Bech. Hr. Rasmus Stoklund, værsgo. Kl. 10:59 Kl. 11:01

Lise Bech (DF): Rasmus Stoklund (S): Ordføreren kan jo se, hvor mange partier der støtter op om det her Men i vores kulturkreds har vi jo bare ikke haft tradition for at gå forslag. Tror ordføreren, at der vil være flere, der støtter op om det op i den mad, vi spiser – altså at betragte det sådan, at noget mad andet forslag? Vi vil rigtig gerne støtte op om det, men det er bare så kunne være forurenet, og noget andet mad ikke kunne være det på svært, fordi det er overalt. Kan ordføreren ikke se, at det er overalt i grund af en eller anden velsignelse. Og eftersom der jo ikke er en dag? efterspørgsel – der er jo ikke nogen forbrugere, der tilsyneladende Kl. 10:59 går op i det her – synes jeg så bare, det også vidner om, at mar‐ kedskræfterne har talt. For der var jo fuldstændig fri mulighed for, Formanden (Henrik Dam Kristensen): at fødevarevirksomhederne kunne begynde at mærke, hvis de ville. Ordføreren. Men forbrugerne er åbenbart ikke interesseret i det. Kl. 10:59 Kl. 11:02

Lars Boje Mathiesen (NB): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Jo, men jeg forholder mig til, hvad Dansk Folkeparti skriver i be‐ Ordføreren. mærkningerne til deres eget forslag, altså at det er danskerne, der Kl. 11:02 skal kunne fravælge halalslagtet kød på sygehuse, og det er jo en fuldstændig forfejlet tilgang til det. Hvis folk, som insisterer på at Lars Boje Mathiesen (NB): spise islamisk mad, ikke vil være i Danmark, på grund af at de ikke Nej, men der er jo også sket en udvikling på grund af en mangeårig kan få det, så må de rejse. Det er ikke os danskere, der skal fravælge forfejlet indvandring, som Socialdemokratiet har tilladt, så vi har islamvelsignet mad; det er grundlæggende en dybt forfejlet tilgang fået det her problem. Og hvad er det næste? Ifølge islamisk lov til det. skal mænd og kvinder også være adskilt. Skal jeg så som dansker Kl. 11:00 begynde at sige: Nej, for jeg vil godt have retten til ikke at skulle være en del af den adskillelse? Det er jo klart, at med en øget Formanden (Henrik Dam Kristensen): islamisk indvandring i Danmark kommer der flere islamiske regler Så er det hr. Rasmus Stoklund. Værsgo. og krav omkring de ting. Det skal vi stå vagt om, i forhold til at vi Kl. 11:00 ikke vil acceptere det – heller ikke, når de bliver sneget ind gennem fuldstændig vanvittige religiøse foranstaltninger omkring mad. Rasmus Stoklund (S): Kl. 11:02 Tak. Nu går ordføreren jo meget op i det her med islamisk mad; det er et begreb, han bruger flere gange. Der er sikkert folk her, der Formanden (Henrik Dam Kristensen): er mere bibelstærke end jeg selv, men mig bekendt siger Jesus jo Så er det hr. Morten Messerschmidt. faktisk i Markusevangeliet, kapitel 7 : Kl. 11:02 Fatter I ikke, at det, der kommer ind i kroppen, kan ikke gøre jer urene? For det kommer ikke ind i hjertet; det kommer ind i maven, Morten Messerschmidt (DF): og det kommer ud igen. Jeg sad og blev helt rørt over at høre en socialdemokrat påberåbe sig Og derfor burde det her med at spise mad jo ikke være et problem både markedskræfterne og Jesus. Så tænker man: Drømmer jeg, eller for kristne. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man i borgerlige partier er jeg vågen? Jeg konstaterer, at jeg er vågen, og det er hr. Lars Boje ikke siger, at man må lade det her være op til markedskræfterne, Mathiesen jo også med til at minde mig om, for magen til hykleri så der var en efterspørgsel, og så kunne man jo lade dem afgøre skal man lede længe efter. det. Men der er jo tilsyneladende ikke en efterspørgsel. Er det ikke Som det vil være hr. Boje Mathiesen bekendt, har Dansk Folke‐ tankevækkende, at der ikke er den her efterspørgsel? parti fremsat det forslag, som hr. Boje Mathiesen nu gør til sit, Kl. 11:00 allerede for 20 år siden, tror jeg det var. Derfor kunne jeg bare godt tænke mig at spørge, når nu hr. Mathiesen gør sig til dommer over Formanden (Henrik Dam Kristensen): de forslag, Dansk Folkeparti fremsætter, hvordan det egentlig kan Ordføreren. være, at hr. Mathiesen i de 7 måneder, han har været medlem af dette høje Ting, end ikke har bekvemmet sig til at fremsætte det forslag, han åbenbart synes ville være endnu bedre end det, som Dansk Folkeparti altså stiller i dag. 14 Torsdag den 6. februar 2020 (B 62)

Kl. 11:03 kratiske rettigheder i et samfund? Når jeg kæmper imod islam, skal ordføreren forstå, at lige så kraftigt, som ordføreren mener det er Formanden (Henrik Dam Kristensen): vigtigt at kæmpe for de grundlæggende rettigheder, lige så vigtigt er Ordføreren. det, synes jeg, at bekæmpe islam, fordi jeg ved, at det er i modstrid Kl. 11:03 med de helt grundlæggende frihedsrettigheder, vi har som menne‐ sker. Så jeg kan love jer for, at jeg tager den kamp dybt alvorligt. Lars Boje Mathiesen (NB): Når det så kommer til andre ting, var det jo faktisk Nye Borgerlige, Nu er jeg ikke helt bekendt med, hvordan de arbejder i Lovsekreta‐ som kom op med et forslag om, at vi skulle sikre, at det kød, som riatet, men jeg ved, at vi har fremsat det som et beslutningsforslag, kom ind fra lande uden for EU, også kom fra dyr, der havde været så det kommer i Folketingssalen. Jeg er ikke herre over, hvornår det bedøvet ved halalslagtningen. Det hørte jeg så også SF faktisk var kommer – det er nogle højere magter, der bestemmer det – men jeg villige til at kigge på, så vi bød konstruktivt ind med, hvordan man kan bekræfte, at vi har fremsat et beslutningsforslag om at forbyde kunne løse det problem vedrørende bedøvelse i forbindelse med halalslagtet kød i skoler og offentlige institutioner. importeret kød. Kl. 11:03 Kl. 11:06

Formanden (Henrik Dam Kristensen): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Jeg kan oplyse, at magterne ikke er højere, end at det er Folketin‐ Hr. Carl Valentin? Nej. Så siger vi tak til ordføreren, da der ikke er gets Lovsekretariat, der tager sig af det. Værsgo, hr. Morten Messer‐ flere korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Henrik Dahl, Liberal schmidt. Alliance. Kl. 11:03 Kl. 11:06

Morten Messerschmidt (DF): (Ordfører) Det glæder vi os til, og jeg tror, at jeg uden overhovedet at skulle Henrik Dahl (LA): konsultere min folketingsgruppe kan garantere, at Nye Borgerlige Tak for ordet. Muhammedkrisen for snart 15 år siden handlede om, vil finde opbakning fra Dansk Folkeparti til det forslag, som lyder hvorvidt islamiske regler kan gøres gældende over for personer, der meget som noget, Dansk Folkeparti har haft som politik de sidste 25 ikke er muslimer. Det er kernen i islamisering, altså at islamiske år. regler skal gøres gældende for personer, der ikke er muslimer. Derfor Så vil jeg bare høre: Kunne vi også regne med Nye Borgerliges er islamiseringen et problem, man ikke kan ignorere. Muhammedkr‐ opbakning til det her forslag, eller var det et nej? isen var en meget alvorlig både indenrigspolitisk og udenrigspolitisk Kl. 11:04 krise, og den gik helt ind til kernen af f.eks. ytringsfriheden, som jo er garanteret i grundloven. Så vi tager bestemt spørgsmålet om Formanden (Henrik Dam Kristensen): islamisering meget alvorligt i Liberal Alliance. Ordføreren. Kl. 11:04 Når vi alligevel ikke kan støtte forslaget her, er det, fordi det også skal afbalanceres med en af vores andre mærkesager, som er Lars Boje Mathiesen (NB): bureaukrati. I perioden fra 1989 til 2017 steg mængden af regler Det kan I så absolut regne med. Det, jeg anholder her, er det, som i det danske lovværk fra knap 8 millioner ord til ca. 22 millioner man lægger til grund for forslaget, og det er, at det er danskerne, der ord, altså en tredobling i regelværket, og det er utrolig skadeligt for skal fravælge, hvis de ikke vil have halalprodukter, og det mener jeg tilliden til det politiske system og for den praktiske administration er et grundlæggende forfejlet princip. Det er ikke danskerne, der skal af reglerne. Så i afbalanceringen mellem islamisering og overbureau‐ fravælge, hvis de ikke har lyst til halalprodukter. kratisering vælger vi altså at sige, at her synes vi alligevel, også fordi Kl. 11:04 vi sådan set er enige i det, der bliver sagt fra hr. Rasmus Stoklund om markedsmekanismerne, at her må spørgsmålet om bureaukratise‐ Formanden (Henrik Dam Kristensen): ring alligevel veje tungere. Så er det hr. Carl Valentin. Så tak til Dansk Folkeparti for at sætte spørgsmål om islamise‐ Kl. 11:04 ring på dagsordenen, det vil vi gerne diskutere i mange sammen‐ hænge, fordi det er et helt centralt spørgsmål i forhold til den forfat‐ Carl Valentin (SF): ningsmæssige orden, vi lever under. Men lige her er der også nogle Jeg tror ikke, det kommer til at gå så godt med hr. Lars Boje Ma‐ hensyn til bureaukrati, som vi også synes man må se på, og i afvej‐ thiesens næste forslag – i hvert fald at dømme ud fra den debat, ningen dér ender vi altså med at sige nej til beslutningsforslaget. Tak der har været her i dag. Jeg synes også, det er en voldsomt lokal for ordet. detailstyring at gå ind og fuldstændig forbyde, at maden er islamisk Kl. 11:08 velsignet. Jeg forstår heller ikke, hvorfor ordføreren går så meget op i lige det. Der er da mange ting, der er relevante i den her Formanden (Henrik Dam Kristensen): debat, forbrugeroplysning, som jeg var inde på, dyrevelfærd, som er Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo. centralt, så hvorfor er det så vigtigt for ordføreren at fokusere på den Kl. 11:08 her islamiske velsignelse? Hvorfor fylder det så meget? Kl. 11:05 Lars Boje Mathiesen (NB): Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Liberal Alliance kunne støtte Formanden (Henrik Dam Kristensen): et forbud mod halalslagtet kød i offentlige institutioner, altså skoler, Ordføreren. børnehaver og sygehuse. Det ville jo være en kraftig formindskelse Kl. 11:05 af det bureaukrati, som der eksisterer allerede nu, hvor de sidder derude i de enkelte institutioner og skal vurdere, om den mad, de Lars Boje Mathiesen (NB): køber ind, er halal, og om de har nogle børn, som ikke må få det og Hvorfor er det vigtigt for ordføreren at kæmpe for ligestilling mel‐ det. lem køn? Hvorfor er det vigtigt for ordføreren at kæmpe for demo‐ Torsdag den 6. februar 2020 (B 62) 15

Hvis man bare fuldstændig sagde, at det var forbudt i offentlige Kl. 11:11 institutioner, og at de leverandører, som de offentlige institutioner købte ind hos, ikke solgte halalslagtet kød, så havde man overhove‐ Henrik Dahl (LA): det ikke noget som helst bureaukrati og nogen som helst administra‐ To gode spørgsmål. Hvad angår det første, viser erfaringen, at dan‐ tion, hverken centralt eller decentralt. Og så havde man jo løst den ske forbrugere generelt har en helt utrolig veludviklet skelneevne her problematik. og kan skelne mellem 20 – eller det dobbelte – forskellige typer af Kl. 11:09 morgenbrød og tandpasta osv., så jeg tror egentlig godt, at de kan finde de varer, de efterspørger. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Hvad det andet angår, er jeg enig med hr. Morten Messerschmidt Ordføreren. i, at muligheden for at blive fri for religion skal tages i betragtning, Kl. 11:09 og det er jo lige præcis også kernen i islamisering – altså, man har lov til at være fri for islamiske regler. Og det er vi enige i. Henrik Dahl (LA): Kl. 11:11 Forslaget, som Nye Borgerlige kommer med, skal jo afbalanceres mod, at vi har religionsfrihed. Og hvis religionsfriheden skal give Formanden (Henrik Dam Kristensen): mening, skal religion også kunne faciliteres i virkeligheden og i Hr. Messerschmidt. hverdagen. Så det er nok for indgribende, i forhold til at muslimer Kl. 11:12 faktisk har religionsfrihed, også i Danmark, og skal have det. Kl. 11:09 Morten Messerschmidt (DF): Men så forstår jeg ganske enkelt ikke, hvorfor man ikke vil give Formanden (Henrik Dam Kristensen): forbrugerne mulighed for at fravælge. Altså, sagen er jo, at de her Lars Boje Mathiesen. halalcertificeringer indbefatter, at man betaler til religiøse sammen‐ Kl. 11:09 slutninger – det kan være i Danmark, det kan være i Mellemøsten. Der sendes altså penge direkte fra forbrugerens lomme til de her Lars Boje Mathiesen (NB): islamiske samfund. Så Liberal Alliances opfattelse af religionsfrihed indbefatter også, at Jeg forstår simpelt hen ikke, hvordan man på den ene side kan man har en ret til at få og kræve lige præcis den slags religiøs mad være tilhænger af at kunne vælge det fra og så på den anden side i det offentlige, som man synes er rigtig for en at spise, og at det samtidig stemme imod et forslag, der vil muliggøre, at man kan bare er op til det offentlige at stille det til rådighed i skoler og på vælge det fra. sygehuse? Kl. 11:12 Kl. 11:10 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Ordføreren. Ordføreren. Kl. 11:12 Kl. 11:10 Henrik Dahl (LA): Henrik Dahl (LA): Det er, fordi vi også er imod overregulering. Overregulering er fak‐ Jeg synes, man skal tage religion alvorligt, og jeg synes ikke, at det tisk et alvorligt problem, og den overregulering, vi allerede har, gør er rimeligt at tvinge religiøse mennesker til at synde. Jeg ville heller simpelt hen landet fattigere. Man kan beregne økonomisk, at over‐ ikke bryde mig om, hvis der var nogle, der tvang mig til at begå en regulering har en pris – så mere overregulering vil gøre Danmark synd. Det synes jeg ikke man kan tillade sig i et oplyst samfund. yderligere fattigt. Kl. 11:10 Kl. 11:12

Formanden (Henrik Dam Kristensen): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Så er det hr. Morten Messerschmidt. Så er det fru Lise Bech. Værsgo. Kl. 11:10 Kl. 11:12

Morten Messerschmidt (DF): Lise Bech (DF): Jamen lad mig tage hr. Henrik Dahl på ordet. For tvinger man så Jeg har bare et kort spørgsmål. Ordføreren siger, at forbrugerne er ret ikke netop også muslimer i Danmark til at synde, når de nu må gode til at skelne. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren: begive sig rundt i landets kølediske, og hvor ved jeg, uden at kunne Ved ordføreren, hvad for noget tandpasta der er halalcertificeret? vide sig sikre på, at det, de nu køber, er halal? Altså, det her forslag Kl. 11:12 ville jo sådan set bidrage til, at også den rettroende muslim så ville kunne vide sig sikker på, at vedkommende ikke syndede ved at købe Formanden (Henrik Dam Kristensen): et eller andet, som måske ikke var velsignet på den rette vis. Ordføreren. Så det ønske, hr. Dahl har her, synes jeg ikke harmonerer med at Kl. 11:13 stemme nej til forslaget. Og i relation til det med religionsfriheden kunne jeg så bare tænke mig at spørge, om ikke også det at have Henrik Dahl (LA): religionsfrihed betyder, at man får lov til at leve i fred for andre folks Jeg må være ærlig at sige, at selv om jeg har et meget bredt interes‐ religion. sefelt, falder det simpelt hen uden for, hvad der interesserer mig, og Kl. 11:11 derfor har jeg forsømt at sætte mig ind i det. Kl. 11:13 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Ordføreren. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Der er ikke yderligere spørgsmål, og derfor siger vi tak til ordføre‐ ren. 16 Torsdag den 6. februar 2020 (B 62)

Så er det sådan, at hr. Morten Messerschmidt har bedt om at være mange væk. Så kan der selvfølgelig være nogle, der siger, at aha, privatist, og jeg har syntes, det var mest rigtigt at give hr. Morten nej, jeg vil da ikke støtte Muslim World League, og at nej, jeg vil da Messerschmidt ordet før ordføreren for forslagsstillerne, for så kan ikke støtte Islamic Cultural Center Copenhagen, som f.eks. Danpo fru Lise Bech eventuelt også inkludere hr. Morten Messerschmidts gør det – i øvrigt kan jeg til forbrugeroplysning informere om, at kommentarer. netop dette islamiske kulturcenter i sin tid blev åbnet ikke af Folke‐ Værsgo, hr. Morten Messerschmidt. tingets formand, ikke af Hendes Majestæt Dronningen, nej, men af Kl. 11:13 noget så fornemt som Qatars minister for islamiske anliggender, hr. Gaith bin Mubarak al-Kuwari – og det er den type organisationer, (Privatist) som Folketinget her i dag insisterer på at danske forbrugere i blinde Morten Messerschmidt (DF): skal være med til at finansiere. Tak, formand, og tak for venligheden. Det er jo nemt at decimere det Jeg synes, at i dag er en dag, hvor man må sige – igen med den her forslag til et spørgsmål om, om man skal vælge Sensodyne eller bibelske reference – at vi får skilt fårene fra bukkene, og der er ikke Colgate og på anden vis latterliggøre det, for det tror jeg egentlig mange får til stede. Tak, formand. ikke der er så mange, der i hverdagen tænker nøjere over, og det har Kl. 11:18 været interessant at følge den her debat, hvor niveauet, med enkelte undtagelser, hvor jeg vil fremhæve hr. Carl Valentin, har været helt Formanden (Henrik Dam Kristensen): ufattelig lavt. Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo. Det her handler jo grundlæggende om retten til at vælge en frem‐ Kl. 11:18 med overtro fra – og ikke bare om et trosanliggende – men jo også om retten til at vælge fra, at man skal finansiere overtroen. Hr. Ras‐ Lars Boje Mathiesen (NB): mus Stoklund var så venlig tidligere at citere fra Markusevangeliet, Jeg synes, det her er på sin plads at takke hr. Morten Messerschmidt hvor Jesus jo netop gør op med alle de jødiske praksisser, som skulle for at vende hjem til den danske nationalforsamling. Det klæder den berede vejen til himmerige. Alt det, som kristendommen er bygget danske nationalforsamling, og personligt føler jeg, at jeg har en stor på, er jo, at der ikke findes nogen frelseslære, at man ikke med sine værdifælle i nationalforsamlingen. Så tusind tak for indlægget, og gerninger kan bringe sig tættere på det hinsides, men at det alene tusind tak for at vende tilbage til den danske nationalforsamling. er troen, der bringer en dertil. Det er essensen i kristendommen, og Kl. 11:18 det er der, hvor vi i vores del af verden står i skarp opposition over for islam og andre religioner, der ikke har haft en Kristus eller på Formanden (Henrik Dam Kristensen): den måde en tilbagevenden, hvor man gør det klart, at det er troen, Ordføreren. Kl. 11:18 der er det afgørende, og ikke hvem der har den mest hellige adfærd. Derfor er alt dette halalhalløj en uskik i Danmark, en uskik i et Morten Messerschmidt (DF): kristent samfund, og jeg synes, det er tankevækkende, når man hos Tusind tak for de pæne ord. Så kan jeg da kun sige, at jeg havde Liberal Alliance sådan polemisk vælger at sige: Nej, for man vægter håbet, at hr. Lars Boje Mathiesen for længe siden havde meldt sig bureaukratiet højere end religionsfriheden. ind i Dansk Folkeparti, så vi kunne have kæmpet sammen. Jeg Dermed siger man jo også, at hele det kristne fundament, som meldte mig ind tilbage i 1996, og jeg er sikker på, at hr. Lars Boje Danmark bygger på, er mindre vigtigt end noget andet, at hensynet Mathiesen også allerede dengang ville have været velkommen. til erhvervslivet og hensynet til eksporten og alle de andre gode hen‐ Kl. 11:19 syn – der har været nævnt dyrevelfærd osv. – skulle være vigtigere end selve det fundament for Danmark, som kristendommen er. Der Formanden (Henrik Dam Kristensen): må jeg altså sige, at vi er nået langt ned ad den åndelige deroute, Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo. og derfor er det her forslag i virkeligheden selve lakmusprøven på, Kl. 11:19 om man forstår, hvad det vil sige at være dansk. Det betyder ikke, at man ikke kan leve i Danmark og for så vidt være dansk, hvis Lars Boje Mathiesen (NB): man tror på andet end Kristus – selvfølgelig kan man det, og det Jeg vil så erkende, at dengang havde Dansk Folkeparti en lidt større er der rigtig mange gode eksempler på – men vi må selvfølgelig tilsnigelse til, at jeg faktisk kunne finde på at være medlem. For der ikke afvige fra det udgangspunkt, som er hele det danske samfunds gik man stadig ind for en fjernelse af topskatten, og den offentlige grund-dna. Det er og det må være en ret i et samfund, der sætter sektor skulle være mindre, og alle mulige andre ting, som jeg er religionsfriheden højt, også at kunne fravælge andre folks religion, ganske enig i er ganske fornuftig borgerlig politik. Det har man og man kan ikke have et kristent samfund uden religionsfrihed, al så desværre efterladt på perronen og er nu gået over i en mere den stund at vejen til Kristus må være fri. Den kan man ikke tvinge socialdemokratisk dagsorden. Men man kunne jo vende tilbage til de folk til. Derfor har vi jo også for længe siden lagt både dåbstvang gode gamle dyder. og konfirmationstvang osv. fra os, for Grundtvig lærte os, at det Kl. 11:19 ingen steder hører hjemme. Der må jeg jo sige, at det store flertal, der tegner sig imod Dansk Folkepartis forslag her, ikke bare vender Formanden (Henrik Dam Kristensen): Dansk Folkeparti og de mange borgere, der godt ville ønske, at de Ordføreren. kunne fravælge halalprodukter, ryggen, men også hele den ånds- og Kl. 11:19 frihedstradition, som udspringer af den grundtvigske bevægelse, og hvad der gik forud for det. Morten Messerschmidt (DF): Så har vi hørt, at erhvervslivet jo bare kunne lave en frivillig ord‐ Ja, det er sandt, hr. Lars Boje Mathiesen, men der ser vi nok lidt for‐ ning. Ja, det lyder flot og nærmest messende farisæisk, for hvorfor skelligt på det. For mig er kampen mod islamiseringen af Danmark er det, at det ikke sker? Jo, når man laver frivillige mærkningsord‐ langt, langt vigtigere end topskat og alle mulige andre finanspoliti‐ ninger, er det jo normalt, fordi man har noget på varerne, der vil ske spørgsmål. Så jeg synes, at hr. Lars Boje Mathiesen, hvis han animere folk til at købe det, man gerne vil sælge, men sagen er jo virkelig har sit fædreland på sinde, skal se bort fra alt det, han kalder her, at erhvervslivet udmærket godt ved, at satte man et stempel socialdemokratisme, og så kæmpe kampen i fællesskab. på, hvorpå der stod »halalcertificeret«, så ville det skræmme ganske Torsdag den 6. februar 2020 (B 70) 17

Kl. 11:19 I Danmark går der penge til Islamisk Kulturcenter og Muslim World League – den saudiarabiske organisation Muslim World Lea‐ Formanden (Henrik Dam Kristensen): gue, der helt officielt er imod religionsfrihed, går ind for dødsstraf til Vi siger tak til Morten Messerschmidt. Så er det ordføreren for homoseksuelle og ønsker sharia. Dermed ender vi ofte uvidende med forslagsstillerne, fru Lise Bech, Dansk Folkeparti. at bidrage til islamiske kræfter, der vil udbrede sharialov. Kl. 11:20 Måske er udlændinge- og integrationsministeren også lidt be‐ kymret. Han har i hvert fald bebudet, at han vil komme med et (Ordfører for forslagsstillerne) lovforslag om en forbudsliste, så organisationer, enkeltpersoner og Lise Bech (DF): myndigheder i udlandet kommer på en forbudsliste, hvis det vurde‐ Tak, formand. Det har været en fin debat, og hr. Morten Messer‐ res, at de donerer penge til Danmark med henblik på at undergrave schmidt har jo også været oppe og sige, at vi godt kan se, hvor få vores demokrati – affødt af oplysninger om, hvordan Saudi-Arabien der måske støtter det her. Men man kan sige, at årsagen til, at Dansk har doneret millioner af kroner til en moské i København. Måske er Folkeparti har fremsat det her beslutningsforslag, jo er, at vi synes, det penge, som vi danskere selv har været med til at indsamle ved at det er besynderligt, at det i dag er vanskeligt for forbrugerne at fra‐ købe halalprodukter. vælge halalprodukter. Det skal være en selvfølge på sygehuse, pleje‐ Kl. 11:25 hjem, i børnehaver, skoler, at borgeren kan tilvælge eller fravælge Derfor ønsker Dansk Folkeparti, at regeringen værner om dansk halalprodukter, ligesom halalproducerede varer skal kunne fravælges og nordisk madkultur ved at gennemføre initiativer, der giver dan‐ i supermarkederne. Da religiøs mærkning ikke er et lovkrav, er det skerne mulighed for at fravælge halalprodukter, og at regeringen på‐ ikke alle halalprodukter, der er mærkede, og derfor er det utrolig lægges at indføre regler, som sikrer, at virksomheder bliver forpligtet svært for forbrugerne at vide, om de køber halalprodukter og de til at oplyse offentligheden om, hvor mange penge de betaler til derved støtter den saudiarabiske organisation Muslim World League. muslimske organisationer. Regeringen pålægges også, at det bliver Der skal være reel valgfrihed, og det er da den omvendte verden, at grundigt undersøgt, hvilke islamiske aktiviteter danske forbrugere og majoriteten af den danske befolkning i dag er underlagt en religion, virksomheder direkte og indirekte er med til at finansiere via disse som omkring 10 pct. af befolkningen bekender sig til. Danmark er halalafgifter. altså stadig et kristent land. Dansk Folkeparti tager afstand fra sharia og de islamiske ren‐ Jeg bliver ofte kontaktet af borgere, der er uforstående og undre‐ hedsbegreber og ønsker, at danskerne ved fuld oplysning og infor‐ nde over for, hvorfor det skal være så svært at fravælge halalkød. Jeg mation får bedre muligheder for at sige til eller fra. har et eksempel med en far, der kontaktede mig, da hans datter skulle Jeg synes egentlig, det har været en debat, hvor det er kommet på sommercamp med 200 børn og unge. Han kontakter arrangørerne frem, at flere desværre har fokuseret meget på det med dyrevelfærd, og spørger om maden, da han ikke ønsker, at hans datter skal spise men vi er jo helt klar over, at vi herinde har taget hånd om det for halalkød. flere år siden, så det er jo ikke det, det handler om. Det handler om De begynder svaret med: at give danskerne et frit valg og i øvrigt også om, som en nævnte, Vi ønsker ikke at tage særlige hensyn til specifikke mindretal at muslimerne, når de handler, kan gå ud at sige: Nå, det her er der frem for flertallet. blevet bedt for. Men jeg vil gerne takke de få, der egentlig havde Hm, men så kommer det: nogle positive toner til det her, og så må vi jo tage den videre derfra. Al okse- og kyllingekød, vi serverer, er som udgangspunkt ha‐ Så jeg vil bare takke for debatten. lalslagtet. Dette skyldes dels, at det er det produkt, vores catering Kl. 11:26 leverer, dels, at vi aldrig har oplevet, at nogen har fravalgt kød, der var halalslagtet. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Nej, men det er sikkert, fordi de ikke ved, det er halalslagtet. Vi siger også tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Svaret fortsætter: Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen Derimod er det vores erfaring, at vi ved at servere halalslagtet sluttet. kød kan sikre, at flest mulige spiser med af den samme mad. Jeg vil tilbyde din datter, at hun selv kan medbringe kød, som hun vil Jeg foreslår, forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudval‐ kunne få opbevaret og have adgang til. Det samme tilbud giver vi til get, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. veganere og andre med særlige diæter. Det er vedtaget. Jamen det er jo mærkeligt, at fordi de ikke ønsker halalslagtet kød, er det lige pludselig blevet en familie, der er mærkelig med særlige diæter. Det er himmelråbende, at det store flertal af danskere skal underkastes det muslimske mindretals religiøse praksis. Det handler ikke blot om, som det af og til siges, at det ikke kan smages på kødet, at det er en muslim, der har fremsagt en bøn i Guds navn: Det næste punkt på dagsordenen er: »Allah er den største«. Det handler i høj grad om, at danske forbru‐ 8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 70: gere ofte uden at vide det støtter en milliardindustri til udbredelse Forslag til folketingsbeslutning om flagning i Folketinget. af islam. På globalt plan udgjorde markedet for halal i 2018 ca. Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl. 9.000 mia. kr., og det svarer til 17 ½ pct. af det samlede globale (Fremsættelse 14.01.2020). fødevaremarked, og det er stigende. Det er jo ikke kun fødevarer, Kl. 11:27 der er halalcertificerede. Andre eksempler er kosmetik, tandpasta, chokolade og medicin. Forhandling Det har indtil nu ikke været muligt at kortlægge, hvor mange penge der betales til halalcertificering i Danmark. Det ønsker Dansk Formanden (Henrik Dam Kristensen): Folkeparti bliver gjort lovpligtigt, så virksomheder skal oplyse of‐ Der er jo ikke nogen minister på det her område. Det er Folketingets fentligheden om, hvor mange penge de betaler til halalgodkendelse, eget ansvar, og derfor vil jeg og formændene og Præsidiet lytte til halalcertifikater, slagtecertifikater, eksportcertifikater osv. 18 Torsdag den 6. februar 2020 (B 70) debatten. Det er et forslag, som så senere skal behandles i Udvalget jo haft en bred debat der. Men nu har man jo valgt kun at have det for Forretningsordenen. i Præsidiet, og Konservative sidder f.eks. ikke i Præsidiet, så jeg vil Hermed er forhandlingen åbnet. Hr. Flemming Møller Morten‐ bare spørge, om ikke det fremover giver mening, at man så i stedet sen, Socialdemokratiet. for at lukke sig om sig selv tager en række emner, der skal besluttes, Kl. 11:27 og får dem behandlet i UFO, altså Udvalget for Forretningsordenen, i stedet? (Ordfører) Kl. 11:31 Flemming Møller Mortensen (S): Mange tak, formand. Det, der er rejst som beslutningsforslag fra Formanden (Henrik Dam Kristensen): Dansk Folkepartis side, er, at vi skal have en politisk drøftelse af, Ordføreren. med hvilke flag der må flages uden for Folketinget, altså ude foran Kl. 11:31 Christiansborg. Her i Folketingssalen har vi jo et Dannebrog hængende, og jeg Flemming Møller Mortensen (S): må sige, at jeg nyder at kigge på det. Jeg nyder at kigge på symbo‐ Tak for det, formand, og tak til ordføreren for spørgsmålet. Det synes likken og den værdi, der ligger i det. Jeg nyder også, at der er fine jeg faktisk er et godt spørgsmål, for jeg synes jo, at vi alle sammen possementsnore og klunker sat på deroppe. Det har fået alt det, det er klar over, hvad det er, vi kan få rejst i Udvalget for Forretnings‐ kan trække. Det er godt. Det synes jeg er helt fint. Men vi synes også ordenen. Det kunne Det Konservative Folkeparti jo i og for sig have fra socialdemokratisk side, at det er helt fint, at flertallet i Præsidiet gjort. Man kan til enhver tid være med til at sætte dagsordenen har truffet en beslutning om, som man også har haft det tidligere, der. Jeg synes så til gengæld også, der skal være mulighed for, at at der uden for Folketinget ved visse lejligheder kan flages med partierne kan rejse tingene i den demokratiske proces, vi kan have andre flag. Det, der er gældende, er, at vi er medlem af EU og vi her i Folketingssalen, og jeg synes, at vi parlamentarisk har flere er medlem af FN, altså at vi er medlem af en række internationale forskellige muligheder og instrumenter. Men jeg synes også, at vi organisationer. Vi har her i salen med politisk flertal efter politiske skal have respekt om, at vi har nedsat Præsidiet efter de regler, der drøftelser besluttet os for, at det er væsentligt for Danmark at være er, og de skal også have myndighed i forhold til at træffe nogle deltagende i nogle organisationer, som har betydning for Danmark. beslutninger. Så det ene udelukker ikke det andet. Derfor bakker Socialdemokratiet fuldstændig den flertalsbeslut‐ Kl. 11:32 ning op, der er truffet i Præsidiet i september måned sidste år, hvor man genindførte muligheden for, at der eksempelvis kunne flages Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): med EU-flag den 9. maj og med FN-flag den 24. oktober. Det ønsker Fru . Kl. 11:32 Dansk Folkeparti ikke. De har deres grunde til det. I Socialdemokra‐ tiet har vi vores grunde til, at vi synes, at det er en god praksis at Mai Mercado (KF): vende tilbage til, for der er altså nogle institutioner, som Danmark Men jeg tænker, at det er vigtigt at tage det i den rigtige rækkefølge. er med i, som det er værd at flage for, og som har betydning for Og her har vi et eksempel, hvor Præsidiet træffer en beslutning om Danmark i vores hverdag. Derfor er det rigtigt af flertallet i Præsidiet at ændre på måden, man flager på, og så har man jo allerede truffet at have truffet den beslutning. Det er jo også sådan, at ting forandrer en beslutning uden at høre Udvalget for Forretningsordenen. Hvis sig, samfundet forandrer sig og tingene går hurtigt. Vi skal også man gerne ville have haft en bred inddragelse og en bred drøftelse, følge med, og det synes jeg det her er et eksempel på. så havde man jo, efter man havde truffet en beslutning i Præsidiet, Der er fra tid til anden selvfølgelig også andre diskussioner om, haft mulighed for at tage den i Udvalget for Forretningsordenen, hvad der ellers kunne flages for, og der synes jeg det ligger trygt og eller man kunne ovenikøbet have startet i Udvalget for Forretnings‐ godt i Præsidiet, som Folketinget har nedsat, at træffe beslutninger ordenen for så at få en god drøftelse af, hvordan man skal flage på om det også ind i fremtiden. Christiansborg. Jeg vil egentlig ikke sige andet. Jeg synes, det er af værdi. Jeg Kl. 11:32 synes, det er en god beslutning. Og jeg forstår ikke, at Dansk Folke‐ parti har en holdning til, at eksempelvis et EU-flag og et FN-flag Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): ikke har sin plads her uden for parlamentet ved særlige anledninger Værsgo. og på bestemte tidspunkter. Socialdemokratiet bakker helt og holdent Kl. 11:32 og fuldt op om den beslutning, som et flertal i Præsidiet har truffet, om, hvilke regler der skal være for flagning her uden for Folketinget, Flemming Møller Mortensen (S): og derfor stemmer vi heller ikke for det her beslutningsforslag, som Nu hørte vi også formanden som introduktion til det her beslutnings‐ er rejst af Dansk Folkeparti. Tak. forslag sige, at der sad både formænd og præsidiemedlemmer i sa‐ Kl. 11:30 len, som ville være lydhøre i forhold til den debat, der er her. Og som jeg sagde i min ordførertale, er tingenes tilstand dynamisk, og Formanden (Henrik Dam Kristensen): derfor kan der da også ske ændringer her. Men jeg synes, at vi skal Der er nogle korte bemærkninger. Først er det fru Mai Mercado, lade det være op til Præsidiet eller også lade det være op til os, der værsgo. nu sidder i Udvalget for Forretningsordenen, som ordføreren og jeg Kl. 11:30 gør, i forhold til at vi også kan tage drøftelsen dér, når vi mødes til vores meget konstruktive møder – for det må jeg sige: Det er det, der Mai Mercado (KF): hersker i Udvalget for Forretningsordenen. Tak, og tak for en god tale, især da talen faldt på Dannebrog – den Kl. 11:33 synes jeg var meget smuk. Egentlig fristes man jo til at spørge, om ikke ordføreren tænker, at forslaget ville have været overflødigt, hvis Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): man nu havde haft anledning til at drøfte det i Udvalget for Forret‐ Tak. Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. ningsordenen i stedet for Præsidiet. For hvis man havde drøftet det i Udvalget for Forretningsordenen, ville man jo have fået en ret god pejling på, hvad alle partier måtte have af holdning, og så havde man Torsdag den 6. februar 2020 (B 70) 19

Kl. 11:33 det så alligevel ikke; nu er det kun for dem, der støtter FN og støtter EU? Morten Messerschmidt (DF): Kl. 11:36 Tak, formand. Jeg må indrømme, at jeg bliver en lille smule be‐ kymret, når jeg hører hr. Flemming Møller Mortensen bruge ordet Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): dynamisk. Det vil jo sige, at hele det her spørgsmål ikke er afklaret Værsgo, ordføreren. med, at flertallet i et parti nu ønsker FN- og EU-flaget op ude i Kl. 11:36 Folketingets flagstænger. Næ, der er åbenbart tale om en dynamisk udvikling, hvilket vil sige, at flere flag kan komme til. Flemming Møller Mortensen (S): Jeg går ud fra, at hr. Mortensen vil være enig med mig i, at Dan‐ Nej, det er jeg ikke bekymret for, for det vil være et flertal, der afgør, nebrog er alle danskes flag. Uanset hvad man stemmer – uanset om hvilke organisationer Danmark skal være medlem af. Og vi har også man stemmer på hr. Mortensen, på Enhedslisten, på undertegnede, en demokratisk proces herinde, som afgør, hvilke organisationers eller på hvem, det måtte være – så vil alle kigge op på Dannebrog flag det så er, der ligesom kan vaje uden for Christiansborg. Det er og sige: Det er mit flag. Det kan man ikke helt sige i forhold til det demokratiske spil; det lever, og det udfordrer os, og det er et EU-flaget. Det kan man næppe heller sige i forhold til FN-flaget. spørgsmål om, at meninger brydes. Det her er sandt demokratisk. Derfor synes vi i Dansk Folkeparti, det er bekymrende, at man Kl. 11:36 begynder som institution at flage med flag, som splitter. Det, der især er bekymrende, er, hvis det ikke stopper med EU- og FN-flaget. Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Og så vil jeg da bare høre, om hr. Mortensen kan løfte sløret lidt for, Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Kl. 11:36 hvad den dynamik vil føre med sig. Kunne man f.eks. forestille sig, at vi også skal have de røde faner op 1. maj? Lars Boje Mathiesen (NB): Kl. 11:34 Jeg bliver dybt bekymret, når jeg hører ordføreren. Det, man taler Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): om her, er jo flertalstyranni: at hvis et flertal ønsker, at der skal Værsgo. være et EU-flag – et flag for en politisk organisation, en centralistisk Kl. 11:34 organisation – foran den danske nationalforsamling, så må det bare være sådan. Flemming Møller Mortensen (S): Altså, hvor er beskyttelsen af det demokratiske mindretal? Jeg Jeg har en fuldstændig åben tilgang til, at verden forandrer sig. Det må gå ud fra, at flag skal samle og ikke skille. Personligt har jeg var også det, jeg sagde, nemlig at der er nogle ting, der forandrer overhovedet ingen sympati for EU-flaget, og jeg ønsker ikke, at sig meget hurtigt. Og jeg tror da ikke, at Danmark som nation har det skal pryde den danske nationalforsamling, for det mener jeg tilsluttet sig den sidste organisation. Jeg tror da, der kommer nye ikke det gør. Og ved at man sætter det foran nationalforsamlingen, organisationer til, sådan som vi har set EU og FN og NATO komme sender man et signal om, at man ekskluderer mig fra det nationale til. Hvorfor skulle der ikke komme noget nyt i fremtiden, hvor det fællesskab, som er den danske lovforsamling. også ville give mening, at vi markerer det medlemskab, som et bredt Kl. 11:37 politisk flertal måtte have truffet beslutning om, på flagstængerne her uden for Folketingssalen? Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Nej, jeg forstår godt Dansk Folkeparti, når de fremsætter kritik‐ Værsgo. Kl. 11:37 ken her, for det, de jo ønsker – og som der også står i beslutningsfor‐ slagets beskrivelse – er, at der kan være politiske over- eller underto‐ Flemming Møller Mortensen (S): ner, og det ønsker man ikke at der skal signaleres om herudenfor. Hm, det forstår jeg ikke, for det er ikke enten-eller. Jeg har sagt, Jeg mener, at det, Præsidiet har truffet beslutning om, er, at der her – hvor glad jeg er for, hvor værdifuldt det er for mig, at vi har Danne‐ uden for parlamentet, Folketinget – godt må signaleres om det, som brog, men jeg har også givet udtryk for, at vi i Socialdemokratiet er væsentligt for Danmark i vores hverdag, og det er bl.a. nogle af de også synes, at der er andet, der er værd at flage for ved særlige medlemskaber, vi har af internationale organisationer. lejligheder, noget, der har særlig betydning for Danmark i vores Kl. 11:35 dagligdag. Kl. 11:37 Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Hr. Morten Messerschmidt. Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Kl. 11:35 Hr. Lars Boje Mathiesen. Kl. 11:38 Morten Messerschmidt (DF): Jamen forstår hr. Flemming Møller Mortensen da ikke, at vi kan Lars Boje Mathiesen (NB): være uenige om, hvad der er væsentligt, hvad der er godt? Jeg har Vil det så med ordførerens logik betyde, at så længe der er et flertal ikke nogen klar erindring om, hvor længe hr. Mortensen har været for noget i Folketinget, med hensyn til hvad der skal flages om, så medlem af det her Ting, men jeg kunne måske spørge, om han i den er det det, vi flager for? Er der ingen grundlæggende værdier og periode sådan har fornummet, at der er bred enighed om det danske principper om, hvad det er, der skal flages for, og hvad der ikke skal engagement i diverse udenrigspolitiske organisationer. Uden at være flages for? Er det bare noget, et flertal skal beslutte? fræk tillader jeg mig at svare, at det vil hr. Mortensen nok bekræfte Kl. 11:38 at der ikke er enighed om. Og derfor vil jeg bare igen spørge: Kan man ikke være bekymret Flemming Møller Mortensen (S): for, at Folketinget nu på den måde tager stilling, og at folk, der Ja, det beror på demokratiets beslutning. måske er imod EU, måske er kritiske over for FN, fremover vil kigge op på det, der skulle være hele folkets Ting, og sige: Nå, det er 20 Torsdag den 6. februar 2020 (B 70)

Kl. 11:38 Kl. 11:42

Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Tak for det. Der er ikke flere spørgsmål. Vi går videre til den næste Værsgo til ordføreren. ordfører, fru , Venstre. Kl. 11:42 Kl. 11:38 Karen Ellemann (V): (Ordfører) Jeg kan godt forstå, at hr. Morten Messerschmidt har ønsket den Karen Ellemann (V): her debat og ønsket alle de minutter og sekunder, hr. Morten Messer‐ Tak for ordet. Og tak til forslagsstillerne for, at vi endnu en gang kan schmidt kan få til at komme med sine ytringer imod Det Europæiske tage en drøftelse om flagning ved Folketinget. Når der er et flertal Fællesskab. Det ærgrer mig, og jeg erkender, at der er vi meget i Folketingets Præsidium, som mener, at der skal flages med EU- uenige. Jeg ved også godt, at der er få borgere i det her land, som og FN-flag henholdsvis den 9. maj og den 24. oktober, synes jeg, ikke synes, det er fornuftigt, at Danmark er en del af Det Europæiske det er vigtigt at slå fast, at det på ingen måde er en undsigelse af Fællesskab, men jeg har faktisk en tro på, at de på FN-dagen og Dannebrog – verdens ældste stadig fungerende nationalflag, vores Europadagen godt kan se både fornuften og rimeligheden i, at det nationalflag, en essentiel del af den danske historie og kulturarv. danske parlament markerer disse mærkedage, ved at vi fra landets Og derfor er det jo også en selvfølge, at Dannebrog vajer over det parlament hejser de to flag med symboler på det fællesskab, vi er en danske parlament. Dannebrog er vores nationale flag. del af. Men når jeg som Folketingets første næstformand og i det her Kl. 11:43 tilfælde Venstres ordfører og dermed også Venstre som parti støtter, at vi flager med EU- og FN-flag på de to mærkedage, er det selvføl‐ Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): gelig for at understrege og stå ved vores internationale engagement. Hr. Morten Messerschmidt. Danmark, altså nationen Danmark, er medlem af både EU og FN, Kl. 11:43 og det er vi, fordi et internationalt samarbejde er til vores fordel, og fordi vi tror på det regelbaserede internationale samfund. Morten Messerschmidt (DF): Jeg kan forstå, at forslagsstillerne mener, at disse to flag, altså Nu står fru Karen Ellemann jo på en frihedstradition. Hvis man EU-flaget og FN-flaget, er flag, der deler vandene, og det er jeg til læser Kold, hvis man læser Grundtvig, ja, hvis man ser på hele dels enig i. Men jeg mener ikke, at EU- og FN-flagene skal ses som højskolebevægelsen, så er det jo sådan set et forsøg på at være symboler på bestemte politiske holdninger. I stedet er de to flag for åben og inkluderende og forstående over for folk, man ikke deler mig symboler på internationale organisationer, som Danmark som synspunkt med. Bruddet med Det Radikale Venstre osv., ja, al den nation har valgt at være en del af. Vi er en del af FN, fordi vi i FN folkelighed, som Venstre repræsenterer, bunder jo sådan set i en idé arbejder for fred og velstand og for at forsøge at forhindre unødige om også at prøve at forstå folk, der er uenige. Derfor er det dybt krige, og vi er en del af EU, fordi frihandel bl.a. er til gavn for alle forunderligt, at fru Karen Ellemann ikke kan bekvemme sig til at parter. Vi er med i disse to internationale organisationer, fordi vi tror svare på spørgsmålet: Hvordan tror hun at de mennesker, der klogt på, at vi kan opnå mere i fællesskab med andre lande, end vi kan eller uklogt måtte mene noget andet end fru Karen Ellemann, vil alene, og det gælder særlig for et lille land som Danmark. have det med, at det Folketing, som skulle være alles, nu på 2 dage – Så når vi flager med EU- og FN-flagene på de to mærkedage, er vi ved ikke, hvor det ender – er blevet til nogles? Kl. 11:44 det for at anerkende de organisationer, vi er en del af, og netop vise, at vi støtter de grundlæggende værdier, ikke de politiske holdninger, Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): som EU og FN repræsenterer. Og på den baggrund kan Venstre ikke Værsgo. støtte forslaget. Kl. 11:44 Kl. 11:41 Karen Ellemann (V): Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Men forskellen her er, at jeg ikke anerkender den præmis, hvorudfra Der er nogle korte bemærkninger. Hr. Morten Messerschmidt, Dansk hr. Morten Messerschmidt vælger at argumentere for sin modstand Folkeparti. mod lige præcis de symboler. Det er ikke nationale flag, det er Kl. 11:41 symboler på internationale organisationer, som vi som nation er en Morten Messerschmidt (DF): del af. Det er korrekt – det anerkender jeg – at der er personer, Jeg deler ikke EU's grundlæggende værdier. Jeg betragter EU som der ikke synes, at de organisationer er fornuftige. Jeg bruger min det mest antieuropæiske, der er opstået i Europa – måske i verden tid som folkevalgt her på netop at argumentere for, at det giver – siden anden verdenskrig. Det er et decideret attentatforsøg på det, rigtig god mening, at vi som en lille nation er med og er aktivt og som er Europa, nemlig den westfalske orden, udkommet af 30 års anerkendende med i både FN og EU. Kl. 11:44 krig, hvor befolkningerne sindede sig og grundede sig på national‐ staten. Det siger jeg bare for at gøre opmærksom på, at der findes Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): andre synspunkter end det, fru Karen Ellemann er indehaver af. Tak for det. Hr. Lars Boje Mathiesen. Hvilken opfattelse tror fru Karen Ellemann at folk, der måtte dele Kl. 11:44 synspunkt på EU med mig, fremover vil have, når de på det, fru Karen Ellemann kalder Europadagen, kigger op på et Folketing – Lars Boje Mathiesen (NB): som vi egentlig har tradition for kan favne alle, al den stund vi har Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren til, at man siger, at meget høj valgdeltagelse sammenlignet med andre lande – og vil det er, fordi vi skal anerkende de internationale organisationer, vi er se, at Folketinget nu også er en del af EU? Hvordan tror fru Karen en del af. Vi er også en del af World Trade Organization, vi er en del Ellemann at folk vil modtage det? af NATO. Er det også ordførerens opfattelse, at vi også skal flage for deres dage? Skal det også være uden for den danske nationalforsam‐ ling? For ellers går man jo ind og laver en politisering og siger: Nej, Torsdag den 6. februar 2020 (B 70) 21 det er den her internationale organisation, som vi tillægger en værdi. meget over, at de nordiske flag blafrer, når vi mødes. Det var det Men så er det en politisering. Så burde det jo være alle internationale hele. organisationer, vi er med i, som vi så flager for. Ellers går man ind Kl. 11:47 og gradbøjer det og siger, at nogle er vigtigere end andre. Kl. 11:45 Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Værsgo. Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Kl. 11:47 Værsgo. Kl. 11:45 Karen Ellemann (V): Tak til hr. Christian Juhl for netop også at tale om vores nordiske Karen Ellemann (V): fællesskab og de nordiske nationalflag. Det kunne sagtens være en Nu var den forrige ordfører åbenbart så letsindig at udtale: Det kan diskussion, når man bruger andre nationale flag, andre nationers flag da altid blive en diskussion, om man skal det. Der mener jeg, at der ved besøg i parlamentet, hvor vi netop flager med andre nationers er en forskel, lige præcis al den stund at vi i FN og EU agerer som flag, hvordan vi så anvender Dannebrog i den sammenhæng. Det nation. Der handler vi på Danmarks vegne, altså på nationalstatens kunne være noget, vi kunne diskutere videre i Udvalget for Forret‐ vegne, og det synes jeg er en meget, meget vigtig forskel. ningsordenen. Kl. 11:45 Men tak for også at fremhæve, hvor smukt det ser ud, ikke bare i det danske parlament, man sågar også på busserne rundt omkring, Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): når vi i forbindelse med de nordiske nationaldage også viser flaget Hr. Boje Mathiesen. dér. Kl. 11:45 Kl. 11:48

Lars Boje Mathiesen (NB): Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Det mener jeg nu også vi gør, når vi agerer i NATO. Der agerer vi Så er det fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. altså også som nation. Ellers er der noget, jeg har misforstået. Kl. 11:48 Men FN deler også vandene. Der er jo mange, der mener, at FN i dag er blevet en politiseret organisation, som fordømmer Israel Mai Mercado (KF): og ikke fordømmer de arabiske lande i forhold til menneskerettighe‐ Jeg vil stille det samme spørgsmål, som jeg stillede til Socialdemo‐ derne, kvinders rettigheder og alt muligt andet. Der er faktisk også kratiets ordfører, som jeg jo oplevede en stor velvillighed hos i mange ting at kritisere FN for. forhold til at sikre, at sådanne beslutninger ikke kun bliver truffet i Så med den her hyldest af nogle organisationer frem for andre Præsidiet, men også kommer til drøftelse og til beslutning i Udvalget er man jo gået ind og har taget et specifikt valg og sagt, at de her for Forretningsordenen. Så jeg vil bare høre, om Venstre er lige så organisationer åbenbart er vigtigere end andre, og derfor spørger jeg velvilligt indstillet. ordføreren: Hvorfor er det, at ordføreren mener, at de her er vigtigere Kl. 11:48 end andre, og synes ordføreren, at det er okay, at man via flagning politiserer? Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Kl. 11:46 Værsgo. Kl. 11:49 Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Værsgo. Karen Ellemann (V): Kl. 11:46 Jeg synes, det er vigtigt, at vi benytter Udvalget for Forretningsorde‐ nen til netop de gode debatter, hvor alle partier er repræsenteret, så Karen Ellemann (V): det ser jeg ingen forhindringer mod. Vi har fra Præsidiets side – og Lad mig starte med at anerkende, at vi selvfølgelig i NATO-regi det er selvfølgelig vanskeligt at stå her som mit partis ordfører, men agerer som nation. Det er klart, og det er indlysende. Jeg vil også alligevel med en kasket på fra Præsidiet – vedtaget, at vi også laver erkende, at jeg faktisk ikke ved, om vi har en specifik NATO-dag. beslutningsreferater, og ud fra dem er det jo netop også muligt at Det er jeg simpelt hen ikke vidende om. Der er ret stor initiativrig‐ rejse sager. Men jeg anerkender, at al den stund der formentlig er dom i forhold til at finde på mærkedage, også forskellige typer et par partier her i Folketinget, som er stærke modstandere af den af FN-mærkedage. Men det ændrer ikke ved Venstres synspunkt i beslutning, der er truffet, så giver det god mening også at brede det forhold til lige præcis disse to specifikke flag på disse to specifikke ud til drøftelse med samtlige ti partier og løsgænger i Udvalget for mærkedage. Det synes vi hører det danske parlament til. Det synes Forretningsordenen. vi hører den danske nation til. Det er derfor, vi støtter og også Kl. 11:49 gerne tager debatten i Folketingssalen om, hvorfor vi synes, det skal genindføres. Det har jo været der før. Tak. Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Kl. 11:47 Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Værsgo til hr. Morten Messerschmidt, som tager en del af sin taletid Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): som ordfører. Tak. Hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Kl. 11:49 Kl. 11:47 (Ordfører) Christian Juhl (EL): Morten Messerschmidt (DF): Det er bare lige en detalje. Venstres ordfører sagde, at hun glæder sig Dannebrog er noget ganske særligt – ikke bare for os danskere, over at se de her flag, når der bliver flaget derude, især for EU og men i en international, i en historisk sammenhæng. Jeg tror, at de FN. Jeg tror, at vi – om ikke andet – af hensyn til en af vores fælles fleste, der har rejst rundt i andre europæiske hovedstæder, vil have kollegaer, hr. , skal huske, at vi vel glæder os lige så bemærket, hvordan de flag normalt bliver associeret med magten. Over regeringsbygningerne ser man landenes flag, men man ser dem 22 Torsdag den 6. februar 2020 (B 70) sjældent i privat brug. Helt anderledes er det i Danmark. I Danmark Kl. 11:55 symboliserer flaget også magten, men folket ejer det først og frem‐ mest – jo faktisk så meget, at Frederik VI direkte prøvede at tage det Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): tilbage og gøre det til kun kongens flag, men folket var utæmmeligt Tak. Der er lige en bemærkning. Hr. Christian Juhl, Enhedslisten, i sin kærlighed til Dannebrog. I dag ser vi det på flagstængerne i værsgo. kolonihaverne, vi ser det på lagkagerne, når vi fejrer noget, og vi ser Kl. 11:55 det på juletræet; det er en fuldstændig indgroet del af det at være dansk. Og derudover er det jo også, kan jeg sige til hr. Christian Christian Juhl (EL): Juhl, forgængeren for alle de nordiske flag. Alle de nordiske korsflag Tak for talen, hr. Morten Messerschmidt. Jeg vil gerne rette to ting, er jo inspireret af det danske Dannebrog og bygger således videre på som i den der floromvundne prisning af vores smukke flag er forker‐ den kristne overlevering, som vi sidste år markerede 800-året for. te. Alle har ikke fået Dannebrog i dåbsgave. Der er ret mange af os, Hvorfor nu tale om Dannebrog, når det, som Præsidiet har øn‐ der ikke er døbt. Der er nogle, der er kommet hertil. Der er nogle, sket, er, at vi skal tale om EU- og FN-flaget? Jo, fordi alt det, Danne‐ der ikke er kristne. Så derfor kan man jo ikke få det i dåbsgave. Man brog er, er EU's flag og FN's flag netop ikke. Eller man kan også kan få det, når man flytter til landet, eller når man bliver født. Det er sætte det lidt på spidsen og sige, at det, som EU's flag og FN's flag rigtigt. er, er direkte antitesen til det, som Dannebrog er. Ingen borgerlige Den anden ting er det der med, at alle de nordiske flag er inspi‐ bevægelser har nogen sinde kæmpet for EU-flaget. Ingen lagkager – reret af Dannebrog. Nej, det er der en del der er, men der er også jo, måske i Det Radikale Venstres gruppeværelse, men ingen rigtige et enkelt, der ikke er, og som dybest set er mindst lige så smukt fejringer finder sted med et EU-flag – for det er et politisk symbol; som det danske, nemlig det grønlandske. Det er ikke inspireret af det det er ikke et symbol, som samler et historisk blivende folk, men et danske flag, og det er i hvert fald mindst lige så smukt og samler flag, som sætter et politisk skel. Og fru Karen Ellemann gjorde det jo for grønlænderne i lige så høj grad nationen, som Dannebrog gør for ganske klart i sin anprisning af EU, at det, det handler om, er at sige: danskerne. Kl. 11:56 Danmark er medlem af EU, og det kan godt være, at der er nogle, der er uenige, men Danmark er medlem af EU. Hun sagde så i sin Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): tale, at det her jo ikke var en undsigelse af Dannebrog. Det er jeg Værsgo. fuldstændig enig i. Kl. 11:56 Naturligvis er Præsidiets beslutning ikke udtryk for en undsigelse af Dannebrog. Dannebrog er noget mere sejlivet. Nej, det her er en Morten Messerschmidt (DF): undsigelse af Folketingets integritet, for med sin beslutning om at Ja, jeg skal gerne tage korrektionen til mig. Jeg mindes i øvrigt også sidestille politiske flag, hvor vi kives og kæmper om, hvad der er nu, hvor hr. Christian Juhl spørger til det, at Ålandsøernes flag ikke rigtigt og forkert, med Dannebrog, et flag, som alle har fået i dåbsga‐ er et korsflag. Det er jo så til gengæld ganske nye flag, som ja, har ve, gør man jo netop Folketinget som institution til en politisk aktør, en anden historie. og det skal Folketinget ikke være. Folketinget må jeg minde om at vi Men derudover er jeg glad for, at hr. Christian Juhl bekræfter, at også historisk har kæmpet om – jeg minder om forfatningskampen, hele Norden er svøbt i kristendom. Der må man så sige, at debatten jeg minder om provisorietiden. Ja, Folketinget skulle jo netop i dag om, hvorvidt man får noget i dåbsgave eller ej, jo er interessant. Jeg gerne være en institution, som alle danskere betragter som sin. Men vil bare, tror jeg, benytte lejligheden til at sige til hr. Christian Juhl, hvis man begynder at beklæde Folketinget som institution med flag, at det aldrig er for sent at blive døbt. Jeg har kendskab til, at der er der ikke bare har politiske konnotationer, men overtoner, så gør man præster i nærheden. Skulle hr. Christian Juhl føle trang dertil, kan vi ikke længere Folketinget til hele folkets Folketing; så gør man det til få det foranstaltet ganske hurtigt. et Folketingting for den del af folket, som er for EU-flaget, og som Kl. 11:56 elsker EU lige så højt som fru Ellemann, og hvem vi ellers har hørt her i dag. Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Så når jeg tager ordet på det her tidspunkt i debatten, er det sim‐ Hr. Christian Juhl. pelt hen, fordi jeg håber, at vi for resten af debattens vedkommende Kl. 11:56 kan få rettet lidt op på tingene. Dannebrog lider ingen skade af de tvivlsomme beslutninger, som Præsidiet træffer. Nej, det er såmænd Christian Juhl (EL): det Folketing, som vi er valgt til, og som vi med respekt og ære Nu må jeg sige – uden at sige noget skidt om mine forældre, der skal værne om, der er under anfægtelse, og det håber jeg at både fru ikke lever længere – at jeg er tvangsdøbt, og sådan er det. Det Karen Ellemann og efterfølgende ordførere vil indse. lever jeg ganske udmærket med. Det behøver vi ikke diskutere. Jeg Alle er jo velkomne til at bruge de her politiske flag. Jeg har da siger bare, at der findes mange danskere, der ikke er døbt. Og jeg også set hr. Uffe Elbæk flage med regnbueflag, og det hilser jeg til vil gerne protestere lidt imod den til tider omklamrende kristenhed, enhver tid velkommen, altså at hr. Uffe Elbæk gør det, men jeg vil som for nogle næsten skal omfatte hele landet og skal omfatte alle sandelig betakke mig for, at det Folketing, som skal være alles, skal mennesker. Ellers er man måske et sekundært menneske i forhold til gøre det. Og derfor må man jo også bekymres, når man hører hr. samfundet. Det vil jeg gerne protestere imod, for det er lige så gode Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet sige, at det her jo mennesker som de mennesker, som er kristne. Det er bare for lige at er en dynamisk udvikling – for hvor ender det så? Jeg spurgte til 1. korrigere og præcisere, hvad det er, jeg mener med det. maj, men fik ikke noget svar, og det er som regel mere bekymrende Kl. 11:57 end at få et svar, der går en imod. Så lad os nu få den her debat tilbage på sporet. Dannebrog er Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): stærkere end nogen i den her sal og vil overleve alle i den her sal. Værsgo. Det handler om, hvorvidt man mener, at Folketinget som institution Kl. 11:57 skal være politisk eller ej. Tak, formand. Morten Messerschmidt (DF): Jamen lad mig så benytte lejligheden til at sige, at det at være sekulær og kristen jo på ingen måde er modsætninger, faktisk tvært‐ Torsdag den 6. februar 2020 (B 70) 23 imod, hr. Christian Juhl. Hr. Christian Juhl, selv om han sikkert er Kl. 12:00 bekendende ateist, vil faktisk kunne konstatere, at han kan takke kristendommen for at leve i et sekulært samfund. Mange af de lande, Morten Messerschmidt (DF): som hr. Christian Juhl inviterer folkemængder af uanede størrelser Jeg vil sige til hr. Ole Birk Olesen: Hvis den handel, vi skal indgå, ind fra, har jo netop ingen sekularisme, og jeg vil tillade mig at sige, er, at hr. Ole Birk Olesen stemmer ja til vores forslag om ikke at at havde de været kristne, tror jeg, det var gået anderledes. have EU-flaget i Folketingets flagstænger, så kan jeg også godt leve Kl. 11:57 med, at det gælder for NATO-flaget. Kl. 12:01 Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo. Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Kl. 11:57 Så er det hr. Uffe Elbæk, Alternativet. Kl. 12:01 Ole Birk Olesen (LA): Hvis nu Christiansborg på et tidspunkt skulle blive begunstiget af at Uffe Elbæk (ALT): holde et stort, flot møde for NATO's medlemslande med deltagelse Jeg vil gerne stille et spørgsmål, som egentlig er i forlængelse af statsledere og høje personer i NATO-organisationen – en organisa‐ af den debat, der var under Socialdemokratiets ordførers indlæg, tion, som Danmark skylder sin frihed og meget mere – så ville jeg som Dansk Folkepartis ordfører reagerede kraftigt imod og at satte nu være glad, hvis vi kunne have et NATO-flag på Christiansborgs spørgsmålstegn ved, altså ved udsagnet omkring det, at demokrati‐ facade. Det må jeg sige. Det synes jeg ville være en passende mar‐ ske beslutninger er en demokratisk proces. Og det undrer mig fak‐ kering af, at vi havde denne betydningsfulde organisation, som har tisk. Er det rigtigt forstået, at Dansk Folkeparti tager afstand fra, at et betydet så meget for Danmarks fremtid og for Danmarks nutid og flertal i Folketinget mener, at vi skal prioritere på en bestemt måde, for Danmarks fortid, på besøg her på Christiansborg. Jeg kan ikke når det handler om, hvordan vi bruger den her bygning? Altså, er forstå, hvorfor man skulle have en regel om, at det må man ikke; der noget over det, vi – den her demokratiske forsamling – beslutter kun Dannebrog må være på Christiansborgs facade, ikke f.eks. et i fællesskab, som er urørligt set i forhold til Dansk Folkepartis posi‐ NATO-flag. Vil hr. Morten Messerschmidt forklare mig skaden i at tion? have et NATO-flag på Christiansborgs facade? Kl. 12:01 Kl. 11:58 Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Morten Messerschmidt (DF): Værsgo. Jeg mindes faktisk at have set NATO-flaget i Folketingets flagstæn‐ Kl. 12:01 ger. Men det kan være, at min erindring spiller mig et puds. Jeg bekymrer mig nok mere for EU-sagen og for FN, men er for så vidt Morten Messerschmidt (DF): enig med hr. Ole Birk Olesen i, at man skal være meget påpasselig, Om der er noget over Folketinget? Ja, naturligvis er der det. Altså, også selv om det er den organisation, der har tvunget kommunismen hvis ikke det var tilfældet, ville vi jo alle sammen skulle fordøm‐ i knæ og på den måde sikret os vores frihed, al den stund at der jo me de frihedskæmpere, som rent faktisk sikrede Danmarks frihed i findes folk derude – tro det, eller lad være – som er modstandere af besættelsesårene; det gik jo direkte imod Folketingets flertal og rege‐ NATO. Det kan virke helt skørt at sige, men sådan er det jo. Derfor ringen. Der er noget over Folketinget. Der er noget over demokratiet, skal man, synes jeg, være påpasselig med at lade Folketinget på den hr. Uffe Elbæk. Der er noget, der hedder fædreland. Der er noget, der måde som institution være flagstang for en politisk organisation. hedder flag. Der er noget, der hedder loyalitet over for folk og den Til gengæld vil jeg, i fald den lykkelige stund måtte indtræffe, historie, som vi er en del af. Folketinget kan tage fejl; det er jo sket sige, at det kunne være en fin lejlighed til, at alle vi partier, som kan masser af gange – i den henseende vil jeg sige, at hr. Uffe Elbæks se lykken ved dansk medlemskab af NATO, gik sammen og holdt synderegister er ganske betragteligt. et stort stævne et sted – og det kunne være både i Aarhus eller i Det er folket som en historisk og blivende enhed, der har den København – hvor vi kunne flage med alle NATO-nationernes flag åbenlyse førstefødselsret til sit fædreland – det er ufravigeligt. Så og gerne for min skyld dér med NATO-flaget øverst oppe. selvfølgelig skal vi sørge for, at Folketinget kan favne hele det Kl. 12:00 folk og ikke bliver en politisk institution ved f.eks. at begynde at flage med EU-flag, regnbueflag eller røde faner – men med danne‐ Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): brogsflag. Og når vi så har besøg udefra, flager vi med gæstens Hr. Ole Birk Olesen. nationalflag. Kl. 12:00 Kl. 12:02

Ole Birk Olesen (LA): Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Altså, retorik vil jo ikke hjælpe hr. Morten Messerschmidt i den Hr. Uffe Elbæk. her sag. Hvis hr. Morten Messerschmidt på et tidspunkt har set et Kl. 12:02 NATO-flag, var det vel på et tidspunkt, hvor det var tilladt, og nu øn‐ sker hr. Morten Messerschmidt, at det ikke skal være tilladt længere. Uffe Elbæk (ALT): Så hvad har det at gøre med sagen, om hr. Morten Messerschmidt Det, der bliver sagt her, synes jeg er meget interessant. (Morten har set sådan et flag, når hr. Morten Messerschmidt vil forbyde det Messerschmidt (DF): Alt, hvad jeg siger, er interessant). Ja, det er fremover? Der må jeg bare sige: Det her er bare er et pjattet forslag jeg sikker på at ordføreren selv synes. Så spørger jeg igen for at fra Dansk Folkeparti. Det er et forslag om, at vi f.eks. ikke må høre, om jeg har forstået det rigtigt; altså er det rigtigt forstået, at have et NATO-flag på Christiansborgs facade, hvis vi afholder et flot Dansk Folkeparti kan vurdere, hvad der ligger over de beslutninger, NATO-møde her på Christiansborg. Det er et pjattet forslag. der bliver truffet herinde? Hr. Morten Messerschmidt siger, at hvis fædrelandet er truet, kan X træffe en beslutning, som er stik imod lovgivningen og det, vi står for herinde. Kan ordføreren give nogle eksempler på, hvordan fædrelandsfølelsen overtrumfer det, vi beslut‐ ter herinde? 24 Torsdag den 6. februar 2020 (B 70)

Kl. 12:03 Jeg står her selvfølgelig for at sige, at vi ikke kan støtte forslaget. Vi synes, at det er naturligt, at vi også her i Folketinget fejrer vores Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): medlemskab af EU og FN på henholdsvis Europadagen og FN-dag‐ Værsgo. en. Det er jo to organisationer, Danmark har meldt sig ind i og har Kl. 12:03 fået rigtig meget ud af, og det kan jeg jo holde en længere tale om – det vil jeg ikke gøre i dag – men bare nævne det ene forhold, Morten Messerschmidt (DF): at der jo har været fred i Europa, fordi bl.a. de to institutioner er Ja, jeg nævnte jo et lige før, altså f.eks. under besættelsen. Jeg ved blevet lavet, og derfor er de jo en meget, meget stor del af Danmarks ikke, om hr. Uffe Elbæk døsede hen. Jeg går ud fra, at hr. Uffe historie og også vores sikkerhed. Elbæk er bekendt med, at regeringen fungerede frem til august 1943. Derfor synes vi, det er naturligt at fejre de to dage og de to Der var det jo den folkelige modstand, som gav presset imod den institutioner, når der er flagdag. Og derfor kan vi selvfølgelig støtte legitimt valgte regering – godt nok radikalt domineret, men jo allige‐ den beslutning, der blev truffet i Præsidiet, og siger nej til forslaget vel demokratisk valgt. Og jeg ved ikke, om hr. Uffe Elbæk i dag vil her. erklære sig værende på Erik Scavenius og Peter Munchs side. For Kl. 12:07 mit eget vedkommende, og jeg tror også på vegne af mit parti, kan jeg sige, at vi i høj grad var på modstandsbevægelsens side. Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Kl. 12:04 Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Kl. 12:07 Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Morten Messerschmidt (DF): Kl. 12:04 Jeg mindes, at der i Det Radikale Venstre, og jeg ved ikke, om det findes længere, indtil for ganske nylig var – hvad kalder man sådan Lars Boje Mathiesen (NB): noget – en fraktion eller en underafdeling, som var modstandere af Jeg vil lige spørge, om ordføreren kan bekræfte, at det var noget EU. Jeg tror, at en af forpersonerne hed Ditte Staun, hvis jeg ikke vrøvl, Enhedslistens ordfører sagde, om, at det grønlandske flag ikke tager fuldstændig fejl. Det vil sige, at man jo inden for Det Radikale er inspireret af det danske. Godt nok er det grønlandske flag nyt – Venstre har haft en tradition for at kunne debattere EU-spørgsmålet. det er fra 1985 – og viser en smuk solopgang, men den rød-hvide Og jeg er helt bekendt med og anerkender fuldt ud, at hr. Andreas farve er altså dybt inspireret af det århundredlange tilhørsforhold, Steenberg er på den side, hvor man mener, at EU har beredt vejen for som Grønland har haft til Danmark. Så selvfølgelig er det grønland‐ freden og friheden på kontinentet. ske flag inspireret af Dannebrog og Danmark. Men samtidig må hr. Steenberg jo også være bekendt med, at Kl. 12:04 der er radikale medlemmer, som mener det modsatte. Og der vil jeg bare spørge, om ikke hr. Steenberg ved at tillade Folketinget som Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): institution at flage med EU-flaget kunne risikere at støde dem ikke Værsgo. Kl. 12:04 fra sig, men væk fra folkestyret. Kl. 12:08 Morten Messerschmidt (DF): Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Det er jo næsten for rart at få lov til at bekræfte, at noget fra Værsgo. Enhedslisten er forvrøvlet. Men jeg kan bekræfte det, som hr. Lars Kl. 12:08 Boje Mathiesen siger. Jeg synes egentlig, at grønlænderne, som jo vistnok havde en Andreas Steenberg (RV): demokratisk proces forud for, at der blev truffet beslutning om det Nej. Nu er jeg valgt i Skivekredsen, hvor Ditte Staun også har siddet grønlandske flag, på den måde har opnået en smuk symbiose imel‐ i byrådet, og hun er i hvert fald en af de personer. Det er ikke lem det, der er den grønlandske tradition – som jeg forstår det, sym‐ sådan, at der er en forperson for Radikalt EU-kritisk netværk, som boliserer halvcirklen jo solen, der står op af havet – og så samtidig det formelt hedder. Men jeg er helt sikker på, at de ikke føler sig holde fast i rødderne og båndet til Danmark, symboliseret ved de krænket over, at EU-flaget hænger her. Det er meget større sager, der rød-hvide farver. Det synes jeg er smukt, og det bekræfter det nære gør, at de personer er kritiske over for EU, ligesom det jo også er for og naturlige tilhørsforhold, der er mellem Danmark og Grønland. hr. Morten Messerschmidt. Så jeg tror ikke, at de – og det føler jeg Kl. 12:05 mig ret sikker på – føler sig specielt krænket over, at flaget bliver hejst herinde. Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Kl. 12:08 Tak for det. Der er ikke flere spørgere, og vi går videre i ordfører‐ rækken. Hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Kl. 12:05 Morten Messerschmidt. Kl. 12:08 (Ordfører) Andreas Steenberg (RV): Morten Messerschmidt (DF): Som der sikkert er nogle kollegaer, der har bemærket, hedder jeg Det er jo rart at vide, at der er noget, man ikke krænkes over i ikke , som jo ellers er vores præsidiemedlem, men jeg er radikale kredse. Nogle gange har man jo nærmest indtryk af, at man her som afløser for ham i dag. leder efter anledninger – så det er jo rart. Nej, så vil jeg bare spør‐ Jeg vil egentlig gerne starte med at rose forslagsstillerne for at ge, om hr. Andreas Steenberg deler den betragtning, som vi hørte sørge for, at vi får en debat i Folketingssalen i åbenhed omkring det tidligere fra hr. Mortensen fra Socialdemokratiet, nemlig at det her her, for det er jo en beslutning, som der er uenighed om, og så synes spørgsmål om flagning er et dynamisk anliggende, altså at det ikke jeg egentlig, det er rigtig godt, at der kommer en bred diskussion om nødvendigvis stopper med EU-flaget og FN-flaget, men at andre flag det. Så ros for det. Torsdag den 6. februar 2020 (B 70) 25 også fremadrettet kunne blive en del af det, og om hr. Seeberg så Kl. 12:11 kunne løfte sløret for, hvad han selv kan se i horisonten. Kl. 12:09 (NB): Så må ordføreren vel også anerkende, at der er grænser for, hvornår Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): og hvordan og hvorledes man skal flage? Jeg synes, det lyder utrolig Værsgo. mærkeligt, når ordføreren og i øvrigt også ordførere før SF's ordfører Kl. 12:09 har antydet det her med, at det jo er en vej, vi går ned ad, hvor vi simpelt hen fuldstændig forfladiger betydningen af Dannebrog. Andreas Steenberg (RV): Det er i hvert fald ikke en retning, som jeg eller vi på nogen som Det kan jeg ikke, for jeg har ikke nogen ambition om, at andre flag helst tænkelig måde kan støtte. I øvrigt tror jeg også, vi gjorde det skal hejses, men jeg er enig med Socialdemokratiet i, at det da godt ret klart, hvad vores holdning er til det her med, at man flager for kan være, at der kunne være andre flag. Nu nævnte hr. Ole Birk eksempelvis EU. Olesen, om vi skulle have NATO's flag op, hvis der var et stort Men mener ordføreren ikke alvorlig talt, at når ordføreren går NATO-møde, og det synes jeg ligesom hr. Ole Birk Olesen ville ned ad den vej med mange, mange flag, forfladiger det værdien af være naturligt. Dannebrog? Men nej, vi har ikke nogen planer om andre flag lige nu og her. Kl. 12:12 Kl. 12:09 Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Tak, og værsgo. Tak for det. Der er ikke flere spørgere, så vi går videre i ordførerræk‐ Kl. 12:12 ken. Den næste ordfører er fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti. Kl. 12:10 Astrid Carøe (SF): Nej, det mener jeg ikke. Vi flager med Dannebrog rigtig tit, og en (Ordfører) sjælden gang imellem kan det give mening at flage med andre flag. Astrid Carøe (SF): Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i SF i en tidligere valgperiode Tak for det. I SF mener vi selvfølgelig også, at det er en god tra‐ har foreslået det her med, at man skal flage med regnbueflaget. Det dition, at vi flager med Dannebrog og i visse tilfælde også andre har vi spurgt Præsidiet om, for det synes vi kan give god mening, nationers flag, når vi skal vise respekt for dem og deres besøg her. Vi men der er vi jo nok bare uenige. skal vise vores flag frem med stolthed, ligesom vi skal vise respekt Det, vi vil indstille til, er, at man tager diskussionen om de her for vores gæsters flag. Men vi mener også, at der kan være særlige ting i Udvalget for Forretningsordenen og i Præsidiet. tilfælde, hvor det kan give mening at flage for andre fællesskaber, Kl. 12:13 som vi er en del af her i Danmark, f.eks. EU og FN. Vi skal være stolte af de fællesskaber, som giver Danmark større udfoldelsesmu‐ Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): ligheder ude i den store verden, og som er til gavn for Danmark. Tak for det. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Vi kan i SF ikke bakke op om forslaget, og vi synes, at det Christian Juhl, Enhedslisten. ville være fornuftigt at fortsætte diskussionerne i Udvalget for For‐ Kl. 12:13 retningsordenen og i Præsidiet. Vi har også selv tidligere foreslået, at man skulle flage med regnbueflaget under Copenhagen Pride, men (Ordfører) ikke taget det op i Folketingssalen. Vi har accepteret, at det var no‐ Christian Juhl (EL): get, Præsidiet besluttede. Vi synes, det er glimrende, at beslutningen Tak. Dansk Folkeparti vil gerne have ændret Folketingets flagregler. ligger dér. Tak for ordet. Det er normalt en sag, som Præsidiet tager sig af og tager beslutning Kl. 12:11 om, og tidligere har mindretal i Præsidiet fulgt flertallet og har ikke bragt det op i Folketingssalen, så det er en ny situation. Men det er Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): DF i sin fulde ret til. Jeg har også et par gange været i mindretal i Tak for det. Fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Præsidiet, men jeg har da aldrig bragt nogen sag op i Folketinget af Kl. 12:11 den grund – måske i Udvalget for Forretningsordenen, hvor man kan debattere med alle partier. Men vi tager stilling til det – det er da Mette Thiesen (NB): vigtigt at gøre. Jeg bliver simpelt hen nødt til at høre ordføreren om noget, for i Forslagsstillerne finder det forkert, at Præsidiet har taget den her ordførerens tale gør ordføreren det meget tydeligt og klart, at hun beslutning, fordi der er en lang tradition for, at Folketinget alene gerne så flere flag repræsenteret her i det danske Folketing. Mener har flaget med nationale flag. Det er ikke rigtigt. Den 1. februar i ordføreren, at eksempelvis EU-flaget, regnbueflaget, FN-flaget osv. 2015 besluttede formanden, , og Præsidiet, at der skal fuldstændig ligestilles med Dannebrog? også den 24. oktober kan flages med FN-flag og den 9. maj med Kl. 12:11 EU-flag og den 23. marts med de nordiske flag, naturligvis sammen med Dannebrog. Og hr. Bertel Haarder fra Venstre støttede dengang Astrid Carøe (SF): forslaget. Nej. Nej, selvfølgelig mener jeg ikke det. Dannebrog har særstatus i Den 27. februar 2016 besluttede formanden, fru Pia Kjærsgaard, Danmark, og det var sådan set også det, jeg startede min tale med, og et flertal i Præsidiet, at der ikke længere skulle være mulighed for nemlig at vi i SF også er enormt stolte af Dannebrog, og at jeg selv at flage på den måde. Flagning er for voldsomt, sagde fru Pia Kjærs‐ er rigtig glad for flaget. Men vi synes også, det er vigtigt, at man ved gaard, og hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre støttede dengang særlige lejligheder kan flage med andre flag, og vi synes desuden, at hendes forslag. Han syntes også, det var for voldsomt. det er fint, at Præsidiet sidder med den her beslutning. Den 11. september i år besluttede Præsidiet så, at de mere åbne Kl. 12:11 flagregler skulle genindføres, hvilket DF's medlem af Præsidiet, har jeg forstået, var imod, og derfor skal vi nu tage stilling til sagen. Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Hvis vi tager stilling til sagen, bliver det så fremover Folketinget, Fru Mette Thiesen. 26 Torsdag den 6. februar 2020 (B 70) der skal tage stilling, hvis det skal ændres endnu en gang, for der Kl. 12:18 er jo ikke nogen, der kan ændre Folketingets beslutning, heller ikke Præsidiet. Det bliver interessant at se den optrapning af beslutnings‐ Christian Juhl (EL): niveauet. Jeg havde gerne set, at det var Præsidiet og Udvalget for Tak for det. Nu skal jeg afsløre for hr. Morten Messerschmidt, at Forretningsordenen, der fortsat skulle beslutte det. jeg både har været fanebærer hos spejderne, i fagforeningen og i mit Generelt har vi en tradition for, at der til daglig flages med eget parti i masser af situationer. Og jeg nævnte historien med fanen, Dannebrog, og at der, når vi har officielle gæster, flages med flaget som vi har der. fra gæsternes land, uanset hvad vi mener om det land eller det lands Hele forhistorien kender hr. Morten Messerschmidt jo godt. Vi ledelse. Uanset om det er Nordkorea, Rusland, Marokko eller USA, havde en debat, og vi havde også en aftale i Præsidiet om, at vi hejser vi flaget. ikke begyndte at ændre på den her væg – den her væg, hr. Morten DF skriver i bemærkningerne, at det er problematisk at flage Messerschmidt – før vi var enige om, hvad alternativet var til det med EU's, FN's og NATO's flag, fordi politiske organisationer som smukke tæppe, som hang der før – det store vævede tæppe. Og EU, FN, NATO og andre deler vandene mellem politikere såvel som da Præsidiets formand så egenhændigt besluttede at ophænge det borgere. Og det kan jeg love for at Nordkoreas, Ruslands, Marokkos – et meget, meget stort splitflag, som jo er magtens symbol – så og USA's ledelser også gør, så det er jo ikke nogen forklaring på det. protesterede jeg. Det er fuldstændig rigtigt. Jeg forstår på DF, at det dog er okay at flage med de nordiske flag. Jeg synes, at nu har vi fået proportionerne på plads med en Det er formildende, at vi må have lov til det, synes jeg. smuk fane, som også kunne, hvis vi var enige om det, være med Jeg kan supplere med, at da vi fik vores smukke fane her i andre steder, f.eks. til begravelser eller ude til veteranernes dag, som Folketinget efter en vis debat i Præsidiet om, hvor stor den skulle jeg nævnte. Det var det, jeg mente med det, der blev sagt på det være, foreslog jeg i Præsidiet, at vi også burde have et flagregulativ tidspunkt, og jeg har ikke en dårlig smag i munden over at have den og vælge en eller to fanebærere, så fanen kunne komme med til holdning. Jeg synes, at når vi i Præsidiet aftaler, at vi skal være enige bisættelse af MF'er, både nuværende og tidligere, hvis de efterladte om noget, så venter vi med at handle, til vi er enige. ønskede det, og at fanen f.eks. også kunne være med til veteranernes Kl. 12:19 dag ude foran Folketinget. Folketingets fane bør efter min mening ses blandt folket. Men det blev på det skarpeste afvist af Folketingets Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): formand, som på daværende tidspunkt var fru Pia Kjærsgaard. Det er svært at lade være at blande sig – jeg lader være. Værsgo, hr. Enhedslisten støtter, at der kan flages med de nævnte internatio‐ Morten Messerschmidt. Kl. 12:20 nale organisationers flag sammen med Dannebrog. Jeg nyder synet af FN's flag og Nordens flag, men det overrasker vel næppe nogen, Morten Messerschmidt (DF): at jeg ikke er så vild med EU's flag. Men virkeligheden er, at vi Men så vil jeg bare spørge hr. Christian Juhl, om han kan bekræfte, er medlem af EU og er en del af EU. Vi kan melde os ud, hvis at der ikke var enighed i Præsidiet om den afgørelse, der er truffet vi ønsker det, men vi er i øjeblikket medlem. Hvis formanden eller i forhold til EU-flaget. Altså, hvis hr. Christian Juhl, som tidligere Præsidiet også skulle finde på at inddrage andre flag, ønsker jeg held betonede det med det værdimæssige – og det renoncerer han så fra og lykke med at få en god og demokratisk debat om det. nu – i dag vælger at betone det med enigheden i Præsidiet, så forstår Hvis DF's forslag kommer til afstemning i salen, hvor der jo jeg da ikke, at hr. Christian Juhl taler imod det her forslag. Der var jo er den risiko, at det så er Folketinget, der beslutter den slags ting, netop ikke enighed i Præsidiet. vil vi stemme imod for at hjælpe Præsidiet med at fastholde den Kl. 12:20 nuværende beslutning. Kl. 12:17 Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Værsgo. Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Kl. 12:20 Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Kl. 12:17 Christian Juhl (EL): Jamen så hørte hr. Morten Messerschmidt ikke efter. Det er jeg da Morten Messerschmidt (DF): fuldt ud klar over. Det er derfor, at vi har bragt sagen op her. Og der Tak, formand. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om hr. Christian er jeg da enig med de folk, der sagde, at det var da mere pragmatisk Juhl kan genkende følgende citat: at bringe det op i Udvalget for Forretningsordenen. Jeg har intet »Det er tæt på magtmisbrug af formanden at hænge et værdibase‐ imod at diskutere det her. ret flag lige ovenover, hvor hun skal sidde i morgen. Det skal ned Jeg synes bare, at der kan blive mange sager, hvis det er, hver igen hurtigst muligt. Ikke fordi vi har noget imod Dannebrog, men gang man er uenige i Præsidiet. Jeg bragte ikke nogen sag op i fordi det er et indlæg i den politiske debat om, hvem der er mest Folketinget, fordi jeg syntes, at Folketingets formand på daværende nationale. Det er ganske utidigt.« tidspunkt egenhændigt tog nogle beslutninger, som var forskellige Jeg håber, at hr. Christian Juhl kan genkende det, for det er hr. fra det, vi egentlig havde aftalt i Præsidiet. Sådan er det. Det ordnede Christian Juhl, jeg citerer. Altså, hr. Christian Juhl mente, at det var vi i Præsidiet på det tidspunkt, og det fandt vi en løsning på, og jeg magtmisbrug, da dannebrog blev hængt op her i Folketingssalen, er ganske, ganske glad ved den løsning. fordi det er et værdibaseret flag. Nu kan man diskutere Dannebrog, Jeg sagde bare: Jeg forstår ikke, at det er Folketinget, der nu skal men jeg går ud fra, at hr. Christian Juhl er enig i, at EU-flaget og tage beslutningen, for hr. Morten Messerschmidt skal jo være klar FN-flaget er noget mere værdibaserede end Dannebrog. Og derfor over, at så er det også Folketinget, der skal omgøre den beslutning, vil jeg bare høre, hvordan hr. Christian Juhl kan stå her i dag uden en hvis vi nu siger: Nej, vi bekræfter Præsidiets afgørelse. Og det bliver dårlig smag i munden – med de ord, han affyrede imod formanden jo alt andet lige endnu sværere. Og jeg tror ikke, befolkningen synes, for et par år siden. at alle – alle – beslutninger skal tages op i Folketinget, når vi nu har Kl. 12:18 et Præsidium, der kan tage den slags beslutninger. Der var såmænd Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): det eneste, jeg sagde i den sammenhæng. Værsgo. Torsdag den 6. februar 2020 (B 70) 27

Kl. 12:21 – og det var i en ganske specifik kontekst, nemlig da Danmark var besat. Derfor opstod der civil ulydighed. Noget af det var fredelig Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): civil ulydighed, noget var ikke. Man kan altid med klogskabens Tak for det, så er der ikke flere korte bemærkninger. Fru Mai Merca‐ skarpe lys spørge, om Folketinget burde have gjort noget andet på do – nej? Jamen som ordfører. (Mai Mercado (KF): Nåh, undskyld!). det pågældende tidspunkt. Kl. 12:21 Men det, det faktisk er interessant for mig kommer frem i den her debat, er, hvem det er, der afgør, hvornår man kan lave civil (Ordfører) ulydighed og på hvilke præmisser. Det ved jeg godt ikke handler en Mai Mercado (KF): disse om det forslag, der ligger her, men det er en interessant debat, Beklager meget, formand. Jeg havde endda lige siddet og tænkt, at og den vil jeg gerne tage med Morten Messerschmidt i en anden nu var det min tur efter hr. Christian Juhl. Men sådan kan man blive sammenhæng, for hvad er det, vi føler truer vores fædreland? Det så overrasket. har man givetvis nogle forskellige perspektiver på. Først og fremmest vil jeg egentlig sige tak til Dansk Folkeparti I forhold til forslaget her er vi meget glade for Præsidiets beslut‐ for at fremsætte dette beslutningsforslag. Et beslutningsforslag, som ning, og hvorfor er vi det? Det er vi, fordi vi synes, at vi er en del jo udspringer af en drøftelse, en diskussion, må man forstå, som af verden, og jeg bliver stolt af at se FN-flaget vaje og signalere, at man har haft i Præsidiet. Og Præsidiet er jo kun forbeholdt en del af Danmark er en del af verden. Jeg bliver glad, når jeg ser EU-flaget Folketingets partier og dermed ikke alle, og da Konservative jo ikke vaje, fordi vi er en del af Europa. Jeg bliver af gode grunde glad, når har plads i Præsidiet, så har vi ikke været en del af den drøftelse. dannebrog vajer, fordi vi er Danmark, men jeg bliver også glad, når Derfor er jeg egentlig også glad for de tilsagn, der i dag er jeg ser de nordiske flag vaje, fordi vi er en del af Norden. Så det her kommet fra flere af præsidiemedlemmerne – i hvert fald partierne handler jo om følelser, det handler om identitet, og det er ud fra det, i Præsidiet – om at ville inddrage Udvalget for Forretningsordenen jeg taler. noget mere. For i Udvalget for Forretningsordenen sidder der jo Alternativet har jo ligesom SF foreslået, at vi også meget gerne flere partier repræsenteret. Og jeg tænker egentlig, at det ville have så, at vi flagede med regnbueflaget til Copenhagen Pride, ligesom klædt sådan en beslutning om flagregler, hvis den var blevet truffet i Københavns Kommune gør det. Og jeg ved, at det er noget, som Udvalget for Forretningsordenen, frem for i det lidt mere lukkede og giver enorm glæde for rigtig, rigtig mange mennesker, når de ser lidt mindre Præsidium. regnbueflaget. Så jeg synes jo, at jo mere der bliver flaget for det, Vi havde en rigtig god drøftelse om det her forslag i vores grup‐ jeg bliver glad for, jo bedre er det. Sådan er det givetvis også for pe, og er sådan set blevet enige om at støtte de nuværende regler, der hr. Morten Messerschmidt. Vi er bare ikke enige om, hvad vi bliver er for flagning. Det vil sige EU-flaget den 9. maj og FN-flaget den glade for. Det, der definerer, hvad vi så gør, er, hvad et demokratisk 24. oktober, som det fremgår af beslutningsforslaget. flertal har besluttet. Jeg er enig med hr. Christian Juhl i, at jeg Selvfølgelig er det naturligt at flage med Dannebrog, og det er egentlig meget gerne så, at den beslutning blev truffet i Præsidiet jo naturligt det flag, vi er allerallermest stolte af. Men vi har i og/eller i UFO, altså Udvalget for Forretningsordenen. Men nu får vi vores gruppedrøftelse lagt vægt på, at vi også vedstår, at vi har et så den her afstemning nede i salen, og jeg kan i hvert fald sige, at vi internationalt engagement i EU og i FN. Dermed kommer vi ikke til ikke støtter det, når den kommer. at støtte beslutningsforslaget, men vil bare takke Dansk Folkeparti Kl. 12:28 for dog at rejse det, så vi får den politiske diskussion om det nu, når vi ikke sidder i Præsidiet. Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Kl. 12:23 Tak for det. Der er ikke nogen spørgsmål. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo. Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Kl. 12:28 Tak for det. Det lader ikke til, at der er nogen korte bemærkninger. Så er det den næste ordfører, og det er hr. Uffe Elbæk, Alternativet. (Ordfører) Værsgo. Lars Boje Mathiesen (NB): Kl. 12:24 Nu blev den beslutning, som blev taget af den tidligere formand for Folketinget, kritiseret, men jeg vil godt her benytte anledningen til at (Ordfører) rose og anerkende – det var en smuk og korrekt beslutning. Uffe Elbæk (ALT): Når vi skal tale om det danske flag, så er der andre, der har sagt Tak for det, formand. Hvis man skal starte bagfra – kan man sige – det smukkere end jeg ... altså, det er fair nok, at kommunisterne har vil jeg sige, at konklusionen er, at vi ikke kan støtte forslaget. Men lyst til at kommentere fra salen, hvad der bliver sagt fra talerstolen. det kræver jo også lige nogle mellemregninger. Jeg synes jo, det er Kl. 12:29 fuldstændig legitimt, at Dansk Folkeparti rejser den her debat, for det her handler om følelser, det handler om identitet, det handler om, Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): om der er noget, der er over Folketinget, altså om der er traditioner, Vi diskuterer kun fra talerstolen og ikke indbyrdes nede fra salen op som man ikke kan diskutere og ændre på, hvis det er det, man har til talerstolen. Så hr. Christian Juhl bør rette sig efter, at det foregår lyst til. Jeg og Alternativet om nogen forstår jo den demokratiske på den måde, hvis man har bemærkninger. proces som noget, der er til evig forhandling. Det er den hver eneste Værsgo til ordføreren. dag hernede i salen, og der er et flertal, som beslutter noget, som Kl. 12:29 man så kan være mere eller mindre enig i, men det er til forhandling. Derfor bliver jeg også lidt overrasket over at høre, at ordføreren (Ordfører) for Dansk Folkeparti fra Folketingets talerstol siger, at der er noget, Lars Boje Mathiesen (NB): der er over Folketinget, og han nævner så fædrelandet. Og hvad man Ellers kan hr. Christian Juhl tage det op med sig selv i Præsidiet, så mener om det, og om det er truet eller ej, kan man, hvis man føler, hvor han sidder. at det er truet, træffe beslutninger om handlinger, der gør, at man Men lad os komme tilbage til min ordførertale. Jeg håber, at jeg gør det, på trods af hvad Folketinget beslutter. Jeg ved selvfølgelig får lidt ekstra tid, hvis jeg overskrider taletiden nu på grund af det godt, at Dansk Folkepartis ordfører refererede til modstandskampen her. Men fair nok – jeg tager den gerne igen. 28 Torsdag den 6. februar 2020 (B 70)

Jeg synes, at når nogen har sagt det smukkere, så skal vi hylde flag sågar, hvis vi har russisk besøg. Det er vel ikke udtryk for, at det. vi her i Danmark ligestiller Rusland med Danmark og det russiske flag med Dannebrog. Og derfor er det heller ikke udtryk for en eller »Du danske Flag i dig vi samlet finder/Vor Kærlighed til Konge, anden form for ligestilling, hvis vi vælger at flage med NATO-flaget Folk og Land,/Du bringer Bud om Fortids stolte Minder,/Hvor dan‐ på en dag, hvor vi har NATO på besøg. Så hvor kommer det så fra? ske Mænd de kæmped´ og holdt Stand./Du vejer skønt i Danas stolte Kl. 12:33 Lunde/Og skaber Fest på hver en Højtidsdag;/I Syd og Nord, på Hav og blanke Sunde,/Vi elsker Dannebrog, vort gamle Flag. Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Værsgo. Når tæt vi fylkes om vort Bannermærke/Den røde Dug med Korsets Kl. 12:33 hvide Tegn,/Da staar i Enighed vi dobbelt stærke/Om Danmarks Land og Ære som et Hegn./Vor Kærlighed til dig, vor gamle Fa‐ Lars Boje Mathiesen (NB): ne,/Blev i vor Sjæl i Barndomstiden lagt;/Nu skal den os til moden Når vi gør det, er det i respekt for den nationalstat, hvis repræsentant Idræt mane/Og samle Ynglinge til Fanevagt. besøger os – men EU er ikke en nationalstat. Det er en politisk organisation, som jeg synes er alt mulig andet end demokratisk. Hvis For Danmarks Fremtid, Danmarks Ungdom hæfter,/Snart skal vi du kigger på FN, så fordømmer FN konstant Israel, men ikke andre vise, hvad vi vil og kan;/Vi rydder op med unge stærke Kræfter/Og nordafrikanske lande, som konstant bryder menneskerettighederne skaber Nytid i vort Fædreland./Vi vække vil de Sind, som før var og alt mulig andet. FN er også i dag en dybt politisk organisation, vage,/Til kærlighed til Landets gamle Flag,/Så Folket frem i Enighed og dem ser jeg ingen grund til at vi skal hylde på nogen som helst kan drage,/At øve ædel Daad for Danmarks Sag.« måde. Kl. 12:31 Kl. 12:33

Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Jeg må bare sige, at der faktisk er en grænse for, hvor langt et citat Tak for det. Det kan være, at jeg bare lige for god ordens skyld skal kan være fra Folketingets talerstol, og den blev klart overskredet. sige, at der i § 27 står: Men det var smukt. »Citater må kun anvendes i begrænset omfang. Det skal klart Vi går videre. Jeg ved ikke, om der er nogle, der har korte fremgå af indlægget, hvornår citatet begynder, og hvornår det slutter. bemærkninger. Det har hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Ligeledes skal det tydeligt tilkendegives, hvorfra citatet er hentet, og Kl. 12:31 hvor det er at finde i det pågældende skrift.« Det er bare for, at der er orden i tingene. Ole Birk Olesen (LA): Så er det hr. Christian Juhl. Værsgo. Uanset hvor smukke ord det var om det danske flag, vil jeg gerne Kl. 12:34 bede hr. Lars Boje Mathiesen forholde sig til det faktum, at vi her ikke stemmer om, hvorvidt vi kan lide det danske flag, men om det Christian Juhl (EL): skal være muligt at flage med flag for internationale organisationer, Tak. Jeg er glad ved, at formanden præciserede forretningsordenen, som Danmark som nation er medlem af. Så det her er ikke en for der er da ting, jeg glemmer, men det var præcis det samme, jeg afstemning om, hvorvidt man er glad for Dannebrog, som hr. Lars sad og læste på. Boje Mathiesens tale indikerede. Det er en afstemning om, hvorvidt Jeg har kun to spørgsmål. Hvordan forholder Nye Borgerlige sig vi kan flage med flag for internationale organisationer, som den egentlig til forslaget? Det har vi slet ikke hørt noget om – det vil jo danske nation er medlem af. være ret interessant. Kl. 12:32 Punkt 2: Hvorfra hidrører det her citat? Det var da smukke ord. Jeg kender slet ikke de linjer – det ville da være rart at vide, hvem Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): der har skrevet disse linjer, når nu de er blevet til et citat i Folketin‐ Værsgo. get. Kl. 12:32 Kl. 12:34

Lars Boje Mathiesen (NB): Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Jeg betragter det som en diskussion om, at vi skal ligestille flagning Værsgo. for internationale organisationer med Dannebrog. Det mener jeg ikke Kl. 12:34 vi skal. Jeg ser ikke nogen som helst grund til, at vi skal flage med EU-flaget. Lars Boje Mathiesen (NB): Så kan man godt henvise til NATO-flaget. Jeg er massivt stor Det var hr. Kaj Ulrich, som skrev det i 1916 om Dannebrog. tilhænger af NATO-flaget, men jeg anerkender også, at der kan være Angående det konkrete forslag svarede jeg også på det til hr. Ole kommunister og andre, som ikke finder fællesskab i NATO-flaget, Birk Olesen, nemlig at vi støtter Dansk Folkepartis forslag. selv om jeg ville ønske, de gjorde det. Og i respekt for det mindretal, Kl. 12:34 nej, så mener jeg ikke, man skal. Kl. 12:32 Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Tak for det. Der er ikke flere spørgsmål. Vi går videre til den sidste Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): ordfører, hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Hr. Ole Birk Olesen. Kl. 12:35 Kl. 12:32 (Ordfører) Ole Birk Olesen (LA): Ole Birk Olesen (LA): Jamen jeg ved ikke, hvor det udtryk »ligestilling« kommer fra. Nye Tak for det. Inden jeg går til substansen i dette beslutningsforslag, vil Borgerlige, formoder jeg, er ikke imod, at vi kan flage med det tyske jeg gerne sige nogle ord om det med at fremsætte beslutningsforslag flag, hvis vi har tysk besøg, eller at vi kan flage med det russiske som institution. Der er det jo rigtigt, at ethvert parti og ethvert med‐ Torsdag den 6. februar 2020 (B 70) 29 lem af Folketinget har ret til at fremsætte et beslutningsforslag her Anerkender ordføreren ikke, at Dannebrog sådan set er over de i salen. Det er så underlagt den almindelige konsensus i det danske her flag for de organisationer, som Danmark er tiltrådt, men at man samfund om, at man kun må gøre mod andre, hvad man ønsker sagtens kan vise respekt for en nationalstat, der kommer på besøg, at andre skal gøre mod en selv. Det er en gylden regel. Hvis man ved at flage for dem, men at man ikke behøver at underlægge det kigger på antallet af beslutningsforslag her i Folketingssalen, tror danske parlament at skulle flage på EU-dagen eller FN-dagen eller jeg, at vi er der, hvor cirka halvdelen kommer fra Dansk Folkeparti. måske for NATO eller noget andet? Jeg tror også, vi kan konstatere, at hvis alle partier fremsatte lige Kl. 12:40 så mange beslutningsforslag som Dansk Folkeparti, kunne vi ikke holde sommerferie til grundlovsdag 5. juni. Så blev vi nødt til at Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): udvide Folketingets mødetid, for så mange beslutningsforslag er der Værsgo. simpelt hen ikke plads til inden for de mødedage, som er afsat her Kl. 12:40 i Folketinget. Det vil sige, at jeg synes, det påhviler ethvert parti at ikke bare fremsætte beslutningsforslag, som alene har en form Ole Birk Olesen (LA): for markering i sig og ikke rummer en substans, som er værd at Jeg synes ikke, jeg behøver at tage stilling til, om man skal flage på diskutere, men at fremsætte beslutningsforslag, som faktisk er noget EU-dagen og FN-dagen. Jeg er ligeglad. Jeg ønsker bare muligheden værd. for, hvis vi får højtstående besøg fra de organisationer, som Danmark Det her beslutningsforslag – og nu går jeg til substansen – er jeg er medlem af, at vi så kan flage med flagene. Det her beslutningsfor‐ faktisk ikke engang sikker på at Dansk Folkeparti overhovedet går slag vil forhindre det, fordi der står i beslutningsforslaget, at man ind for. Jeg tror, det kan bruges, ligesom hr. Lars Boje Mathiesen alene må flage med nationalflag. også gjorde det, til at hævde, at man er en større ven af Dannebrog Så vil jeg også minde fru Mette Thiesen om, at det her ikke, end alle andre. Det ved vi jo godt her i salen ikke er sandt, og der er uanset hvor meget Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige vil gøre det også mange ude i befolkningen, der ved, at det ikke er sandt, at fordi til, er en debat om, hvorvidt man kan lide Dannebrog. Vi flager af man fremsætter sådan et beslutningsforslag, er man en større ven respekt for vores besøgende med det tyske flag, hvis der kommer af Dannebrog end andre, der ikke fremsætter sådan et beslutnings‐ tyskere på besøg, med det russiske flag, hvis der kommer russere forslag. Men jeg tror, at når Dansk Folkeparti fremsætter sådan et på besøg. Og ja, af respekt for EU, FN og NATO bør vi også flage beslutningsforslag, som jeg har betegnet som pjattet, så er det, fordi med EU-, FN- og NATO-flag, hvis vi har højtstående besøg fra de de regner med, at de kan fremstå som større venner af Dannebrog. organisationer, som vi som nation har været medlem af i årtier. Kl. 12:41 Videre til substansen: Den danske nation har besluttet, at Dan‐ mark er medlem af EU, af FN og af NATO. Det er sådan de tre vig‐ Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): tigste internationale organisationer, jeg kan komme i tanker om. Det Fru Mette Thiesen. er også tre organisationer, som har hver deres flag. Jeg ville betragte Kl. 12:41 det som en ekstrem uhøflighed, hvis vi havde besøg af højtstående medlemmer fra de tre organisationer her på Christiansborg til møder Mette Thiesen (NB): i de organisationer og vi ikke tog imod dem med et EU-flag, et Der er vi så bare uenige. Jeg synes faktisk, der er meget stor forskel FN-flag eller et NATO-flag. på at flage for enkelte nationalstater, som vi har på besøg i Danmark, I beslutningsforslaget står der, at vi skal vende tilbage til nogle og så på at flage for de her organisationer. Men det bekræfter sådan regler, som har gjaldt i sidste valgperiode. Der står også, at det frem‐ set bare det her oprindelige citat, som jeg nævnte – altså det her med, over ikke skal være muligt at flage med andre flag på Christiansborg at liberalister kender prisen på alt, men værdien af intet. Tak for at få end nationalflag. Jeg må derfor formode, at de regler betød, at man det bekræftet. ikke måtte have et EU-flag på Christiansborg, når man havde højt‐ Kl. 12:41 stående besøg i EU-sammenhæng her, og at man heller ikke måtte flage med NATO-flaget, hvis man havde højtstående besøg i NATO- Ole Birk Olesen (LA): sammenhæng, og at man heller ikke måtte flage med FN-flag, hvis Det gør det aldeles ikke, og mit svar var jo et godt svar i forhold til man havde højtstående besøg i FN-sammenhæng. Jeg vil sige, det at sige, at det, som fru Mette Thiesen siger, ikke passer. Det forhold, ville være en udannet opførsel af det danske Folketing, hvis vi lod at fru Mette Thiesen ikke tager fat på mit svar og forsøger at skille Christiansborg lægge hus til møder i de organisationer, men ikke det ad, men bare gentager, hvad fru Mette Thiesen sagde i sit første ville tage imod de besøgende med et flag fra de tre organisationer, spørgsmål, viser jo, at fru Mette Thiesen ikke har noget svar på det, som den danske nation har meldt sig ind i og har været medlem af i som jeg sagde. årtier. Jeg vil sige, at det er udannet, jeg vil sige, det er uciviliseret, Kl. 12:41 og jeg vil sige, at det ikke er den måde, vi plejer at opføre os på her i Danmark. Så af de grunde vil vi stemme imod dette beslutningsfor‐ Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): slag. Tak. Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Kl. 12:39 Kl. 12:41

Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Christian Juhl (EL): Tak. Fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Først vil jeg gerne opfordre til, at vi kan blive enige om, at vi faktisk Kl. 12:39 også er medlem af en fjerde organisation, der hedder Nordisk Råd, og som efter min personlige opfattelse er mindst lige så vigtig som Mette Thiesen (NB): de tre, der er blevet nævnt, og at det også er vigtigt, at vi markerer Hold da op, tak for en utrolig – om ikke andet – engageret tale. det. Nu hørte jeg også ordføreren tidligere, der betegnede det her som et Så er der det andet, dilemmaet: Hvem kan afgøre, hvilke beslut‐ fjollet forslag. Så vil jeg tillade mig at citere, jeg tror, det var Oscar ningsforslag der fremsættes, som er vigtige eller ikke vigtige? Ja, det Wilde, der sagde det her med, at liberalister kender prisen på alt, kan dem, der fremsætter det. Ellers skulle vi jo have en overdommer men værdien af intet. Det kom jeg lidt til at tænke på, da jeg hørte herinde, som bestemmer, hvad der er gode og dårlige forslag, og det ordføreren. 30 Torsdag den 6. februar 2020 (B 70) ville efter min mening være problematisk. Derfor er vi jo tvunget til Kl. 12:45 at tage stilling til alle forslag og respektere, at alle har en holdning. Det her bringer store følelser frem. Det bringer ikke mange penge Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): i omløb, men store følelser er der i det, og derfor skylder vi jo Tak for det. Der er ikke flere spørgsmål, og der er ikke flere ord‐ demokratiet at tage stilling til det, uanset om vi kan håbe og synes, at førere andre end ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messer‐ det ville være rigtig godt, hvis man besluttede det andre steder, hvor schmidt, Dansk Folkeparti. der er mulighed for at beslutte det. Det er bare det, jeg mener. Jeg Kl. 12:45 har været inde på det ofte. I øvrigt er det jo ikke et spørgsmål om tid. Vi har masser af tid i (Ordfører for forslagsstillerne) løbet af en uge, hvor vi kunne være i Folketingssalen, hvis vi ville. Morten Messerschmidt (DF): Vi har også masser af aftener, som kunne drages ind: hele mandage Tak, formand, og tak for debatten. Jeg kan jo godt forstå, hr. Ole og hele fredage. Så det skulle nok gå med det. Birk Olesen, at det må være trist, hvis man først har været minister Kl. 12:43 og så vender tilbage til Folketinget. Hverdagen er måske lidt trist, og indflydelsen lidt mindre – ja, det hele er lidt gråt. Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Men må jeg så prøve at fortælle hr. Ole Birk Olesen, hvordan vir‐ Tak, og værsgo. keligheden ser ud, hvis han var i mine sko. Jeg har henslæbt 10 år i Kl. 12:43 Europa-Parlamentet og er så vendt tilbage til et rigtigt parlament fuld af energi, fuld af virkelyst og lyst til at bekæmpe den regering og det Ole Birk Olesen (LA): socialistiske flertal, som vælgerne for godt et halvt år siden desværre Jeg er fuldstændig enig med hr. Christian Juhl, og derfor står jeg valgte at sætte sammen. Så ja, jeg bruger al min vågne tid, jeg har, her på talerstolen i dag i respekt for den institution, at et parti kan enten her i Folketingssalen eller derhjemme i mit studerekammer på fremsætte et forslag, og så har andre partier at stå her og sige, om at skrive beslutningsforslag om det, jeg tror på. Og jeg kan love hr. de stemmer ja eller nej til det forslag og begrunde hvorfor. Jeg er Ole Birk Olesen, at nok så mange formaninger om arbejdsbyrdens fuldstændig enig. mængde og størrelse ikke kan få mig til at helme. Og jeg kan sige, at Men det ændrer ikke på, at alle partier også må udøve en eller det samme gælder for mine 15 kollegaer i folketingsgruppen. Jeg vil anden form for selvdisciplin. Man må kun gøre mod andre, hvad egentlig håbe, at hr. Ole Birk Olesen og hans kollegaer ville lægge man synes andre skal gøre mod en selv, og spørgsmålet er: Ønsker samme arbejdsglæde for dagen. Og ja, skulle det så – o ve, o skræk Dansk Folkeparti, at alle andre partier fremsætter lige så mange – betyde, at vi skal arbejde ud over grundlovsdag, klarer hr. Ole Birk beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti gør? Er Dansk Folkeparti Olesen og vi andre nok også det – mon ikke. villig til at få flere mødedage her i Folketinget for, at også Enhedsli‐ Må jeg ikke i den forbindelse sige, at det her forslag handler om sten og Alternativet og Liberal Alliance og Konservative skal frem‐ – og det vil hr. Ole Birk Olesen kunne gøre sig bekendt med, hvis sætte så mange beslutningsforslag af samme seriøsitet som det her han læser bare side 1 – at vende tilbage til de flagregler, der gjaldt beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti? inden september sidste år. Og hvis man holder et NATO-møde, et Kl. 12:43 EU-møde, eller hvad det måtte være for et møde, kan man selvfølge‐ lig flage med det pågældende flag. Christian Juhl (EL): Det, som man traf beslutning om i Præsidiet i september sidste Tilbage til Nordisk Råd: Jeg vil bare høre, om vi ikke er enige år, var, at man skal gøre EU-dagen og FN-dagen, til flagdage, uanset om, at det også er en vigtig organisation, som Danmark er i, og om der måtte befinde sig så meget som en enkelt bureaukrat fra de at det faktisk er fuldt på højde med f.eks. EU, at vi arbejder i det to organisationer i Danmark. Det er det, som vi modsætter os. Og foretagende. nej, hr. Ole Birk Olesen, det her forslag er faktisk ikke fremsat for at Der bliver brugt meget barske ord om, hvordan det ville være, vise, at vi i Dansk Folkeparti skulle være større venner af Dannebrog hvis vi ikke hængte flaget op, når der kom NATO-gæster og sådan end hr. Ole Birk Olesen – det behøver vi sådan set ikke fremsætte nogle ting. Er vi ikke enige om, at vi netop i 2016-2019, hvor bl.a. forslag for at vise. Nej, det her forslag er fremsat af en enkelt årsag, ordføreren selv var i regering, ikke gjorde det, fordi Præsidiet havde nemlig for at vælgerne også kan gøre sig bekendt med, hvad hr. Ole besluttet, at det skulle vi ikke gøre? Birk Olesen mener om den her sag, idet hans parti jo ikke sidder i Kl. 12:44 Præsidiet. Og derfor vil jeg egentlig sige, at det her er sådan en slags håndsrækning til Liberal Alliance og andre partier, der ikke måtte Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): have størrelsen til at være i Præsidiet. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi Værsgo. skal have den klagesang. Kl. 12:44 Så er der hr. Christian Juhl, som vævede noget rundt i sine tidli‐ gere citater om Dannebrog, nordiske flag og politiske flag, og hvad Ole Birk Olesen (LA): ved jeg. Jeg føler bare trang til at præcisere et par ting. Altså, da Det er jo rigtigt. Jeg kan simpelt hen ikke huske, om jeg nogen sinde Dannebrog blev hængt op i Folketinget, var det et enigt Præsidium. er blevet spurgt om, hvad jeg syntes om det i den valgperiode, men Da man traf beslutning om at droppe EU-dagen og FN-dagen som det tror jeg ikke jeg er. Så hvordan den beslutning er kommet i stand, flagdage, var det et enigt Præsidium. Og da man traf beslutning om og hvilken rolle Liberal Alliance har spillet i det, tør jeg ikke svare at tage den tidligere gobelin bag Folketingets talerstol ned, var det på. Men hvis Liberal Alliance støttede det dengang, må jeg bare et enigt Præsidium. Ja, jeg ved selvfølgelig ikke, hvad hr. Christian sige, at jeg var uenig med mit parti dengang. Men jeg er ikke sikker Juhl ville have stemt, hvis han havde været til stede ved mødet, men på, at Liberal Alliance støttede det dengang. Jeg synes ikke, det ville i forhold til de tilstedeværende var det et enigt Præsidium. ligne os. Det her forslag handler som sagt – og det kan man jo godt Ja, vi er også medlem af Nordisk Råd, og i det omfang, Nordisk forledes til at misforstå – slet ikke om Dannebrog. Det handler om Råd har et flag, som bør vises, så lad os vise det. Folketinget. Det handler om, at den her institution tilhører os alle som en del af det danske folk, uanset om man elsker EU, om man hader EU eller bare er lidt lunken, uanset om man elsker eller hader FN, uanset hvordan man har det med alle de politiske organisationer, Torsdag den 6. februar 2020 (B 70) 31 som et flertal i Folketinget har meldt os ind i. Et flertal i Folketinget en præcisering. Det løser vi gerne, hvis det er det, der skal bringe kan aldrig bemægtige sig Folketinget som institution. Det ville være Liberal Alliance i ro. et attentat imod hele konstruktionen, fordi Folketinget jo netop ikke Men det, vi stemmer om, er – og jeg citerer i henhold til forret‐ er flertallets, men er alle demokratiske partiers – fuldstændig som ningsordenens § 27: Dannebrog ikke tilhører et bestemt parti, men tilhører alle. »Folketinget vedtager at fastholde de regler for flagning i Folke‐ Der kunne jeg tænke mig at minde om, hvordan den gamle lands‐ tinget, der var gældende indtil september 2019.« fader Thorvald Stauning, da vi fejrede 700-året for nu 101 år siden, Det er det, vi stemmer om, vil jeg sige til hr. Ole Birk Olesen. netop betonede, hvordan man burde bære Dannebrog ved siden af Kl. 12:52 den røde fane. Jeg tror oven i købet, det var i avisen Social-Demo‐ kraten – det kan jeg lige slå op, hr. Flemming Møller Mortensen. Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): For den røde fane var arbejderbevægelsens, men Dannebrog var Tak. Hr. Ole Birk Olesen. alles – alle partiers. Det var ikke et modsætningsforhold, men det Kl. 12:52 var netop betoningen af, at vi er her, både som danskere og som medlemmer af et politisk parti, hvadenten det så er Konservative, Ole Birk Olesen (LA): Socialdemokraterne, eller hvad det måtte være. Der må man bare Man stemmer faktisk også om bemærkningerne til både lovforslag sige, at det også dér er gået gevaldigt ned ad bakke for Socialdemo‐ og beslutningsforslag. Bemærkningerne er en del af lovprocessen, kraterne siden Stauning, for det er ikke mange dannebrogsflag, man som juristen hr. Morten Messerschmidt vil vide. Og i bemærknin‐ ser i reverset længere. Og det er en skam – ikke fordi Dannebrog gerne står der, at der alene må flages med nationale flag her på er socialdemokratisk, ikke fordi det tilhører Dansk Folkeparti, men Christiansborg. Og det må jo tolkes sådan, at der alene må flages fordi vi, ved at vi alle sammen bærer det og alle sammen hædrer det, med nationale flag på Christiansborg. Kl. 12:52 gør det til alles – og dermed bliver det til ingens. Tak, formand. Kl. 12:50 Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Værsgo. Kl. 12:52 Tak. Der er et par bemærkninger. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alli‐ ance. Morten Messerschmidt (DF): Kl. 12:50 Jamen jeg vil gratulere hr. Ole Birk Olesen. Der er fundet en fejl. Ole Birk Olesen (LA): Jeg vil godt tilføje, at det handler om – som der står på side 1 Jeg ved ikke, om der er tvivl om, hvad det er, Dansk Folkeparti – at videreføre en praksis, som jeg vil tro hr. Ole Birk Olesen er har fremsat beslutningsforslag om, eller om Dansk Folkeparti selv bedre bekendt med end jeg, al den stund at han var medlem af er klar over, hvad Dansk Folkeparti har fremsat beslutningsforslag Folketinget på det tidspunkt. Og skulle der være tre ord, der mangler om, men jeg kan da prøve at læse op. Dansk Folkeparti skriver i i beslutningsforslaget, for at selv hr. Ole Birk Olesen kan forstå det, beslutningsforslaget: så beklager jeg det. Og det gør jeg gerne – både på Folketingets, på »Forslagsstillerne finder beslutningen forkert« – altså den om, at egne og på hele det danske sprogs vegne. Kl. 12:53 der igen må flages med internationalt flag – »idet der hermed gøres op med en lang tradition, hvor Folketinget alene har flaget med Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): nationale flag.« Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Og hele beslutningsforslaget sluttes af med: Kl. 12:53 »... at der således alene flages med nationalflag i Folketingets flagstænger m.v.« Christian Juhl (EL): Så det kan ikke læses på anden måde, end at Dansk Folkeparti Jeg kan fortælle hr. Morten Messerschmidt, at hjemme i min fagfore‐ ikke ønsker, at der skal være et EU-flag i flagstængerne – eller et ning, der i øvrigt hedder 3F Silkeborg, hænger der både et rødt flag FN-flag eller et NATO-flag – selv om vi her på Christiansborg måtte – et meget smukt flag – og et dannebrog. Det er der ikke nogen, være vært for en flot og stor konference eller et lignende møde i de der tager anstød af, uanset hvor røde eller socialistiske de er i deres her internationale organisationer, hvor den danske nation er med. tankegang. Det har vi det fint med. Jeg har også, indtil flagstangen Er det Dansk Folkeparti, der er kommet til at formulere sig for‐ for nylig brækkede i min kolonihave, haft en flagstang og har også kert, eller er det faktisk det, der er Dansk Folkepartis holdning? et dannebrog, der kan hænge i den. Det skal vi nok få repareret på et Kl. 12:51 tidspunkt. Men jeg vil gerne forbeholde mig retten til selv at fortolke, hvad Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): for nogle ord, jeg siger. Jeg er enig i to ting: Vi fandt en løsning Værsgo, ordføreren. på det, og vi fandt også ud af, at det ikke var så smart at have et Kl. 12:51 overdimensioneret magtflag, men et folkeligt udtryk for dannebrog, Morten Messerschmidt (DF): nemlig fanen, som hænger der, og i en dimension, der passer til den Jeg ved ikke, hvad det er for en underlig form for sofisme, hr. Ole her sal. Det fik vi på plads, for det var nemlig Præsidiets holdning, Birk Olesen bevæger sig ud i her. Altså, hvis der i bemærkningerne at det var sådan, vi skulle gøre det. Det skabte noget debat, hvis der til forslaget burde have været indføjet sætningen med undtagelse af var en formand, der ikke fulgte Præsidiets holdning. Så fik vi det på besøg fra de pågældende organisationer, så skal jeg gerne vedstå mig plads, og til sidst var vi jo sådan set alle sammen enige om det. Det det. kan jeg glæde mig ligeså meget over som hr. Morten Messerschmidt, Men jeg havde egentlig regnet med, at selve forslaget var skrevet men prøv at lade være med at misfortolke, hvad jeg siger. Så er det på en så pædagogisk måde, at det var umisforståeligt selv for hr. meget nemmere at have en ordentlig dialog. For det bliver da noget Ole Birk Olesen. Altså, det er én linje, vi taler om, ikke sandt? vanskeligt at diskutere, hvis man ikke gider at høre på hinanden. Så er det rigtigt, at der i bemærkningerne måske skulle have været Men jeg forstår ikke, hvorfor man vil tilbage til den ordning, og hvorfor det skulle være så problematisk at have de flag, både når der 32 Torsdag den 6. februar 2020 (L 100) kommer besøg, men også på de dage, der nu er markeringsdage for Kl. 12:57 det der. Det kan jeg sagtens leve med, selv om jeg så sandsynligvis som udgangspunkt er lige så kritisk over for EU, som hr. Morten Morten Messerschmidt (DF): Messerschmidt er. Det kan man nok ikke altid sige fremadrettet, men det, der var min Kl. 12:55 pointe før, var, at Danmark jo er mere end Folketinget. Danmark er jo mere end et demokrati, og der har da i historien været ganske Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): mange formelt set ulovlige aktioner, som vi i dag betragter som Tak. Værsgo. fædrelandsgerninger. Tag Niels Ebbesen. Jeg er da vældig glad for, Kl. 12:55 at han jog de tyske panthavere ud af Jylland – det håber jeg da også Uffe Elbæk er – og jeg glæder mig da, hver gang jeg kommer til Morten Messerschmidt (DF): Randers og kan se en stolt dansk hædersmand på torvet. Men det var Ja, det kommer jo nok for vidt at skulle gentage alt, hvad jeg har jo formelt set imod de krav, som Grev Gert og, tror jeg, hans bror sagt her i Folketingssalen, og jeg vil sige, at det jo også formodentlig havde på Danmark og på jyderne, fordi vi havde en svag og vattet vil bringe hr. Ole Birk Olesen, der skal hjem, helt ud af fatning. Så konge. for ikke at overbebyrde Folketinget vil jeg bare sige til hr. Christian Kl. 12:58 Juhl, at han kan genfinde alle mine forrygende argumenter i Folke‐ tingets arkiver. Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Kl. 12:55 Tak. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): sluttet. Så er det hr. Uffe Elbæk, Alternativet. Værsgo. Kl. 12:55 Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Forretningsorde‐ nen. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Uffe Elbæk (ALT): Det er vedtaget. Allerførst vil jeg sige tak for debatten. Altså, den er jo på alle måder både spændende og legitim, selv om jeg er helt uenig i forslaget. Det første spørgsmål går på igen at få afklaret, hvad det er, ordføreren egentlig har sagt i dag. Sådan som jeg hører det, mener ordføreren, at der simpelt hen er traditioner, der står over, hvad vi beslutter herinde. Altså, både den formand, som sidder i stolen nu, Det sidste punkt på dagsordenen er: ordføreren og alle os, der er herinde, ved jo, at den måde, vi bruger 9) 1. behandling af lovforslag nr. L 100: huset på, er til forhandling, og at vi ændrer traditioner, at vi ændrer Forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannel‐ udsmykning. ser, lov om kommunal indsats for unge under 25 år og lov om Så jeg skal bare høre, om ordføreren kan forklare en gang mere, erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsud‐ at der simpelt hen er specifikke traditioner, som står over, hvad vi dannelse (eux) m.v. (Ændring af adgangsforudsætningerne til de beslutter herinde, hvis jeg altså har forstået det rigtigt. gymnasiale uddannelser, genberegning af karaktergennemsnit Kl. 12:56 og anvendelse af timepuljen). Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil). Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): (Fremsættelse 30.01.2020). Værsgo. Kl. 12:58 Kl. 12:56

Morten Messerschmidt (DF): Forhandling Nej, det tror jeg er noget, hr. Uffe Elbæk har misforstået; det kan jeg ikke genkende. Altså, hvis vi havde ment, at Præsidiets beslutning Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): var ulovlig, så havde vi jo anlagt sag mod Præsidiet. Det har vi ikke Forhandlingen er åbnet. Det er hr. Kasper Sand Kjær, Socialdemo‐ gjort; vi har bragt det ned i Folketinget, for at også hr. Uffe Elbæk kratiet. Værsgo. kan blive hørt. Kl. 12:58 Kl. 12:56 (Ordfører) Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Kasper Sand Kjær (S): Hr. Uffe Elbæk. Tak for det. Tak for ordet. Med de nye optagelsesregler for de Kl. 12:56 gymnasiale uddannelser fulgte jo desværre en række utilsigtede kon‐ sekvenser. Selv om mange af intentionerne var gode, blev nogle af Uffe Elbæk (ALT): optagelsesreglerne komplicerede og uigennemsigtige. I stedet for at Det er lidt den samme undren, jeg har, som det næste spørgsmål hjælpe de unge med at komme videre i uddannelsessystemet fik vi tager afsæt i. For i den ordveksling, vi havde sammen lige før, lavet et net af snubletråde, som både de unge og gymnasierne farer sagde ordføreren fra Dansk Folkeparti, at der er noget, der står over vild i, og det var jo aldrig hensigten med loven. Folketinget, og det er, når fædrelandet er truet. Så er mit spørgsmål: Det her er jo et meget godt eksempel på, at der nogle gange sker Hvem er det, der definerer, hvornår fædrelandet er truet? det, at de ting, vi laver på papiret, ikke altid passer til virkeligheden, Kl. 12:57 og så må vi jo tilbage i maskinrummet og lave dem om. Derfor er jeg også glad for, at den samlede forligskreds hurtigt er nået til Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): enighed, så vi kan få rettet op på de uheldige konsekvenser, der Værsgo. har været, så vi igen kan få skabt tryghed for de unge omkring optagelsesprocessen. Torsdag den 6. februar 2020 (L 100) 33

Med de foreslåede ændringer bliver systemet nemmere at gen‐ vi derfor også lægger vægt på, at den del fortsat også med L 100 er nemskue, så vi undgår, at nogle elever kommer i klemme. I dag fuldstændig intakt, og at det grundlæggende handler om at sikre, at laver vi en række fornuftige justeringer, der løser de helt åbenlyse man også vælger den uddannelse, man fagligt og modenhedsmæssigt udfordringer med optagelsesreglerne. Et bredt flertal i Folketinget er rustet til. Vi skal også turde udfordre de unge på deres valg af har lyttet til kritikken, og nu handler vi på den. Det er grundlæggen‐ uddannelse, og derfor er det også vigtigt, at vi er ærlige i forvent‐ de positivt. ningsafstemningen. Med det sagt er det selvfølgelig også vigtigt at sige, at vi godt Venstre støtter lovforslaget. ved, at den aftale, som loven i dag er en udmøntning af, ikke løser Kl. 13:03 alle problemer og alle udfordringer i optagelsessystemet. Det er vi opmærksomme på, og det er også vigtigt, at vi får set på det senere. Fjerde næstformand (Trine Torp): Tak for ordet. Tak. Og det gav ikke anledning til nogen korte bemærkninger. Så vi Kl. 13:00 går videre i ordførerrækken til Dansk Folkepartis ordfører, fru . Fjerde næstformand (Trine Torp): Kl. 13:03 Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Socialde‐ mokratiets ordfører. Den næste ordfører er fra Venstre, og det er fru (Ordfører) Ellen Trane Nørby. Marie Krarup (DF): Kl. 13:00 Tak. I Dansk Folkeparti anser vi det her lovforslag for at være et sådant teknisk lovforslag, som retter op på nogle fejl eller nogle ting, (Ordfører) som vi ikke havde fået tænkt helt igennem, da vi indgik aftalen om Ellen Trane Nørby (V): den nye ordning for gymnasiet i 2016. Det er rigtig fornuftigt at få Tak for ordet. Jeg har lovet at hilse fra Det Konservative Folkeparti rettet op på alle de her småting, som de øvrige ordførere har nævnt, og sige, at de også støtter lovforslag nr. L 100. så dem vil jeg ikke remse op. Fra Venstres side bakker vi op om lovforslaget. Det er en del af Fra Dansk Folkepartis side så vi egentlig også gerne, at man ret‐ den aftale, vi indgik i efteråret, og som er en justering at vores gym‐ tede op på mere. Vi mener, at man siden aftalen i 2006 har fundet ud nasieforlig i forhold til optagereglerne. Det er en justering, som ryd‐ af, at det egentlig ikke var et højt nok krav, vi fik stillet. Og det var der op i nogle af de uhensigtsmæssigheder, vi kan se på evalueringen også noget, vi kom til forhandlingerne med, men som vi desværre der har været, hvor nogle regler måske er blevet lovlig stramme, i ikke fik igennem. Men indtil videre er det ikke lykkedes at få ændret relation til hvem der har behov for at gå til hvilke prøver. Det drejer søgningen til gymnasiet, og det var jo egentlig et af målene med sig f.eks. om spørgsmålet om 9. klasse-resultaternes varighed – går den nye ordning og med de her optagelsesprøver og med, at man man på en idrætsefterskole i 10. klasse, skal man så op til en prøve, skulle have et bestemt gennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve for eller er man så stadig væk dækket ind af sine 9. klasse-resultater? at komme på gymnasiet – altså alle de ting, som vi justerer på nu. Det er sådan nogle eksempler, det drejer sig om. De eksempler og de Så jeg ville da ønske, at det også var med, at vi ville stille højere problemer, der har været med det, rydder vi op i med den aftale, vi krav til dem, der vil i gymnasiet, for der er stadig problemer derude. indgik i efteråret, og med det lovforslag, som vi behandler i dag. Men det kommer vi ikke til her og nu. Men jeg håber, at vi kommer Men jeg synes også, det er vigtigt at understrege, at der fortsat til det i de forhandlinger, der ligger foran os, for der er ikke bare er behov for meget klare faglige krav til optagelsesprocessen til de de her tekniske ting, der skal rettes op på; der er simpelt hen også gymnasiale uddannelser. Det kræver modenhed, det kræver stærk behov for at få det gjort mere tydeligt, at gymnasiet er en boglig faglighed og det kræver en god ballast at tage en gymnasial uddan‐ uddannelse, som stiller høje krav om, at man kan fordybe sig, og at nelse, og det handler også om at styrke kvaliteten på de gymnasiale man har nogle faglige kundskaber. Og der fik vi altså ikke sat barren uddannelser og være ærlig over for de unge mennesker i forvent‐ højt nok i 2016. Tak for ordet. ningsafstemningen, inden de vælger den ungdomsuddannelse, der er Kl. 13:05 rigtig for dem. Det er også derfor, vi i Venstre fortsat støtter op om, at vi har en uddannelsesparathedsvurdering, selv om vi også der ser Fjerde næstformand (Trine Torp): administrative problemer, som man – ligesom det er tilfældet med Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er det lovforslag, vi behandler i dag – med fordel kan kigge på. fra Det Radikale Venstre, fru . Men det handler grundlæggende om at være ærlig i forventnings‐ Kl. 13:05 afstemningen, og derfor ændrer det lovforslag, som vi behandler i dag, jo heller ikke ved den aftale, som vi indgik i 2016, om at stille (Ordfører) faglige krav og stille krav om, at man skal have et vist fagligt niveau Anne Sophie Callesen (RV): for at kunne komme ind på en gymnasial uddannelse. Tak for det. Vi synes også, at det her er et rigtig fint forslag med Til gengæld får vi sikret, at vi med hensyn til de elever, der uhen‐ nogle justeringer, som rydder op i nogle, kan man sige, ting, der bare sigtsmæssigt kom i klemme i optagelsesprocessen til de gymnasiale grundlæggende er helt uforståelige eller for nogles vedkommende uddannelser, nu får taget hånd om de problemer, og vi får også sik‐ urimelige, så det er godt, at vi kan blive enige på tværs af partierne ret, at der ikke kommer unødigt mange elever til optagelsesprøver, om at få justeret det. som aldrig var tiltænkt dem, og at der dermed bliver taget fokus Men man må jo sige, at der med gymnasiereformen – måske med og ressourcer væk fra de elever, der har behov for at få en ekstra de bedste hensigter, men også med hensigten om at komme igennem chance. med hver sine ønsker til, hvad kravene skulle være – blev skabt Det er også en vigtig justering at sikre, at det ikke er de skoler, en myriade af krav om, hvad man egentlig skal kunne for at gå i man har søgt, men de skoler, man skal gå på, der også bliver mere gymnasiet. involverede i processen, fordi det både giver mening for den enkelte Og nu kan jeg se, der har indfundet sig nogle unge mennesker unge, men også for den institution, det handler om. oppe på rækkerne; jeg ved ikke, om det er gymnasieelever eller Fra Venstres side støtter vi L 100, men vi mener også, det er muligvis potentielt kommende gymnasieelever. Og jeg synes jo, det vigtigt, at vi aldrig nogen sinde bliver bange for at stille krav til de er fuldstændig afgørende, at man forstår, hvad der egentlig skal til unge mennesker, der gerne vil tage en gymnasial uddannelse, og at 34 Torsdag den 6. februar 2020 (L 100) for at gå i gymnasiet. Og det er jo lige før, at det ikke bare kræver en Kl. 13:09 gymnasial uddannelse, men en ph.d. i dag. Så jeg håber egentlig først og fremmest, at vi snart får taget hul Ellen Trane Nørby (V): på nogle forhandlinger om nogle forenklinger, så de unge ved, om de Det er egentlig bare et spørgsmål. For ordføreren siger, at der er en er købt eller solgt, når de skal ansøge om at gå i gymnasiet. Så det er masse unge, der er blevet forhindret i at gå i gymnasiet. Altså, kan bare en opfordring til, at vi snart får taget fat på det. Og så støtter vi i Enhedslistens ordfører ikke lige i forhold til evalueringsrapporten første omgang det her lovforslag. Tak. fortælle os, hvad det er for en masse unge, der er blevet forhindret i Kl. 13:06 det? Altså, fordi sidst jeg tjekkede tallene, var det stadig væk sådan, at der var flere, der søgte ind i gymnasiet, og desværre alt for få, Fjerde næstformand (Trine Torp): der søgte ind på de erhvervsfaglige uddannelser, som vi ellers har Tak til Radikale Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Sociali‐ en fælles ambition om skal styrkes. Men jævnfør rapporten, hvad stisk Folkeparti, fru Astrid Carøe. er det så for en masse unge, der er blevet forhindret i at komme i Kl. 13:06 gymnasiet, ifølge Enhedslistens ordfører? Kl. 13:09 (Ordfører) Astrid Carøe (SF): Fjerde næstformand (Trine Torp): Tak for det. Efter at de nye adgangsforudsætninger til de gymnasiale Ordføreren. uddannelser trådte i kraft i 2019 kan vi jo ligesom se, at reglerne Kl. 13:09 ikke er hensigtsmæssige. De er alt for komplicerede, og der er også nogle elevgrupper, der er kommet i klemme i de her regler. Jakob Sølvhøj (EL): Og derfor bakker vi i SF selvfølgelig også op om justeringerne af I og med at adgangskravet blev hævet, så man skulle have 5 – der optagelsesreglerne til de gymnasiale uddannelser. er mange teknikaliteter i den sag – men altså i store træk skulle have Det er godt, at vi med forslaget får justeret reglerne, så de er mere 5 for at blive optaget, så er der selvfølgelig en række elever, der simple, og så færre unge skal til optagelsesprøve til sommer. Men vi tidligere ville kunne være blevet optaget, men som nu ikke kan, fordi er ikke i mål endnu. Forslaget er et skridt i den rigtige retning, men de ligger på et niveau, der er under 5. reglerne er stadig meget komplicerede og svære at finde rundt i, og Kl. 13:10 vi vil i SF også generelt arbejde med at få forbedret optagesystemet til de gymnasiale uddannelser. Fjerde næstformand (Trine Torp): Jeg ser frem til at skulle kigge på optagelsessystemet igen på Fru Ellen Trane Nørby. Kl. 13:10 et senere tidspunkt, og i SF vil vi jo bl.a. gerne have ændret på ud‐ dannelsesparathedsvurderingen og på karakterkravene på ungdoms‐ Ellen Trane Nørby (V): uddannelserne, så vi får et uddannelsessystem, hvor vi giver de unge Jamen jeg er glad for, at Enhedslistens ordfører i modsætning til SF's og institutionerne mere frihed, og et uddannelsessystem, hvor vi ordfører indikerer, at det faktisk vil være et meget enkelt system; passer på de unge. at man nemlig bare skal have det, der svarer til et femtal, i sin Kl. 13:08 uddannelsesparathedsvurdering. Og vi ved jo godt, at Enhedslisten Fjerde næstformand (Trine Torp): har haft det ønske hele tiden, at man nærmest ikke engang behøvede Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, hr. at bestå, for at komme på en gymnasial uddannelse. Og det er jo Jakob Sølvhøj. der, hvor der er en stor ideologisk forskel, i forhold til om vi også Kl. 13:08 skal være ærlige over for de unge mennesker, der søger ind på en uddannelse, om, at der er faglige krav, der stilles. (Ordfører) Men mit spørgsmål var mere: Hvad er det for nogle unge, som Jakob Sølvhøj (EL): jævnfør evalueringsrapporten ifølge Enhedslistens ordfører ikke har Vi var i Enhedslisten særdeles utilfredse med stramningerne af de kunnet komme ind på baggrund af de regler, der er blevet sat op? For adgangsbestemmelser, som blev indført med gymnasiereformen i dem kan jeg ikke se i evalueringsrapporten. Det er blevet sværere for 2016. Det var stramninger, der betød, at et meget stort antal unge dem, men jeg kan sådan set ikke se det, som Enhedslisten ordfører blev forhindret i at blive optaget på en gymnasial uddannelse. Havde siger. Så jeg spørger bare, hvor det er, man kan se det. det stået til os, havde der derfor gerne skullet gennemføres meget Kl. 13:10 gennemgribende ændringer af optagelsesbestemmelserne, men med forslaget her gennemføres der jo nogle mindre justeringer, som vi Fjerde næstformand (Trine Torp): synes går i den rigtige retning. Ordføreren. Kl. 13:10 Vi synes ikke mindst, det er fint, at man løser de problemer, der har vist sig for unge, der har gået på en prøvefri efterskole i Jakob Sølvhøj (EL): 10. klasse. Og vi synes, det er rigtig fint, at der med forslaget her Naturligvis har Enhedslisten ikke den opfattelse, at man ikke skal gennemføres en tidsmæssig udstrækning af det retskrav, der er på stille krav til de unge, og at det ikke kræver faglige kvalifikationer at optag på baggrund af elevernes resultater i 9. og 10. klasse. komme ind på en gymnasial uddannelse. Når jeg siger, at systemet er Vi havde som sagt gerne set langt mere omfattende ændringer relativt enkelt, så kan man sige, at man jo ellers har gjort, hvad man af optagelsesbestemmelserne, men vi kan støtte forslaget, som det kunne for at sløre det. For jeg husker jo – og det gør andre sikkert ligger. også – præsentationen af forliget, hvor ordførererne blev spurgt: Kl. 13:09 Hvad er så kravet? En sagde 2, en sagde 5, en sagde 6 og en sagde Fjerde næstformand (Trine Torp): 7, så vidt jeg husker – jeg tror, det var topscoreren. Så der herskede Tak. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Ellen Trane Nørby. tilsyneladende en stor tvivl blandt forligsparterne. Og til spørgsmålet om, hvem der er blevet udelukket: Det er naturligvis de elever, som ligger under 5, for så er de ikke optagelsesberettigede. Torsdag den 6. februar 2020 (L 100) 35

Kl. 13:11 Det her lovforslag er et udtryk for nogle justeringer af den aftale, der allerede ligger, og det kan vi godt bakke op om. Det synes vi Fjerde næstformand (Trine Torp): sådan set er ganske fornuftigt. Men vi glæder os til og håber på, at Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til Enhedslistens vi kan bidrage til de kommende forhandlinger på gymnasieområdet, ordfører. Og den næste ordfører er fra Alternativet. Hr. Uffe Elbæk. hvor vi i hvert fald vil argumentere kraftigt for, at barren sættes Kl. 13:11 højere, end den er i dag. Tak. Kl. 13:15 (Ordfører) Uffe Elbæk (ALT): Fjerde næstformand (Trine Torp): Tak for det. Alternativet var ikke med i gymnasieforliget fra 2016, Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste og det var der alle mulige grunde til vi ikke var. Men betyder det så, ordfører er fra Liberal Alliance, hr. Ole Birk Olesen. at vi er imod de justeringer, der bliver fremlagt her? Nej, selvfølgelig Kl. 13:15 er vi ikke det. Vi bakker fuldstændig op om de justeringer. De gør, at systemet bliver mindre bureaukratisk og mere gennemsigtigt og (Ordfører) langt mere fornuftigt. Ole Birk Olesen (LA): Det, jeg til gengæld synes er interessant i forhold nogle af de Tak for det. Vi kan også støtte lovforslaget, som foretager nogle kommentarer, der har været fra de andre ordførere, er: Har vi det udmærkede justeringer af den lovgivning, der er i forvejen. Men vi gymnasium, vi har fortjent? Og er de studerende, der kommer ind vil også bakke op om det, som Dansk Folkeparti har sagt og Nye på gymnasiet lige kvalificerede? Det er det ene, og det andet er: Har Borgerlige har sagt, nemlig at adgangskravene for at komme ind i de valgt rigtigt? Er gymnasiet det rigtige sted for den pågældende gymnasiet er sat for lavt. unge? Og der synes jeg jo – og det hører jeg også fra Venstres Nu skal vi jo snart til at diskutere, om vi skal sprede problemer ordfører – at vi skal opprioritere erhvervsuddannelserne. Sørge for med for mange med etnisk baggrund på bestemte gymnasier til – for at sige det lidt ungdommeligt – at det er lige så cool at gå på andre gymnasier osv. Sagen er, at de problemer ikke ville være så en erhvervsuddannelse, som det er at gå på gymnasiet, eller at det store, hvis vi havde nogle adgangskrav til gymnasiet, som sagde, at har lige så meget status. Og hvordan gør vi det? Kan man forestille man faktisk skulle være bogligt dygtig og bogligt flittig og bogligt sig et langt tættere samarbejde mellem erhvervsuddannelserne og engageret for at få lov til at gå på en boglig gymnasieuddannelse. de gymnasiale uddannelser? Skulle de bo under samme tag? Skulle Men det er venstrefløjen jo meget imod, det er ministeren meget gymnasierne være mere praktiske og erhvervsuddannelserne mere imod. Her insisteres der på, at man skal have lov til at gå på et intellektuelle, hvis man skal bruge det begreb? bogligt gymnasium, som har det formål at uddanne en til at tage Jeg tror, vi skal tænke på tværs, og vi skal sikre, at vi har nogle en boglig, videregående uddannelse bagefter, selv om man ikke har gode uddannelsesmiljøer for de unge, og at de bliver vågne og vakse bevist igennem sit skoleforløb, at man er bogligt dygtig, bogligt og kvikke og synes, at det er vildt interessant at gå på den pågælden‐ engageret eller bogligt ambitiøs. Det er jo en mærkelig holdning at de uddannelse. Og der tror jeg ikke kun, at det handler om at måle have til det hele. Jeg tror, regeringen kommer til at spille ud med, at og vurdere eleverne entydigt på karakterer. Jeg tror, der er andre må‐ folk i mindre grad selv må vælge, hvilket gymnasium de skal gå på, der at finde ud af, om man er studieegnet, enten ved optagelsesprøve fordi vi bliver nødt til – det er regeringens synspunkt – at have plads eller ved interviews, men selvfølgelig også med karakterer. Og det er til gymnasieelever, der ikke er egnede til at gå i gymnasiet. Forstå en lang og spændende diskussion, som vi vil få i den her kreds. Og det, hvem der kan. så skal vi sikre gode overgange, både fra folkeskole og gymnasiet og Det her konkrete justeringsforslag støtter vi. ungdomsuddannelse og så op til de videregående uddannelser. Kl. 13:17 Så jeg glæder mig helt vildt til at kaste mig ind i debatten, og når jeg gør det så engageret og kigger ned på ministeren, er det, fordi Fjerde næstformand (Trine Torp): det er første gang, jeg skal være ordfører på det her område, så jeg Der er en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen. glæder mig rigtig meget til de snakke, vi skal have. Men som sagt: Kl. 13:17 Vi støtter de her ændringer. Kl. 13:14 Mette Thiesen (NB): Tak. Jeg er sådan set meget enig i det, som hr. Ole Birk Olesen siger Fjerde næstformand (Trine Torp): her. Jeg blev bare lidt nysgerrig, for jeg er sådan set også meget enig Tak til Alternativets ordfører. Den næste ordfører er fra Nye Borger‐ i det, hr. Ole Birk Olesen siger om det her med, at man ikke ville lige, fru Mette Thiesen. have de her problematikker – eller mange af dem ville i hvert fald Kl. 13:14 ikke være der – med hensyn til de her såkaldt etniske gymnasier, hvis barren var sat markant højere. Men så undrer det mig bare lidt, (Ordfører) at Liberal Alliance stemte for, at man kunne lave de her lokale forde‐ Mette Thiesen (NB): lingsudvalg, som netop har mulighed for at tvangsfordele eleverne. Når man hører ordførertalerne her, er der nogle partier, som man Så hvorfor stemte Liberal Alliance så for det lovforslag? nærmest skulle tro mente, at det var en ret at komme til at gå i Kl. 13:18 gymnasiet. Men sådan er det altså ikke. Gymnasiet er ikke for alle, og det er ikke et udtryk for noget uretfærdigt. Det er sådan set et Fjerde næstformand (Trine Torp): udtryk for og en anerkendelse af, at vi alle sammen er dygtige på Ordføreren. forskellige måder. Jeg har set rigtig mange elever i årenes løb, hvor Kl. 13:18 jeg har været skolelærer, som er blevet skoletrætte ret tidligt, og som er kloge med deres hænder på en anden måde end dem, som går Ole Birk Olesen (LA): videre i gymnasiet. Derfor håber jeg også rigtig meget, når man skal Nu spørges der i en detaljeringsgrad, som jeg ikke kan svare ordent‐ til at forhandle igen på det her område, at man sætter barren højere, ligt på, fordi jeg ikke har det her ordførerskab normalt. Jeg står her end den er i dag. på vegne af hr. Henrik Dahl. Men jeg skal jo gøre mit bedste, og mit 36 Torsdag den 6. februar 2020 (FM ) bedste er her at sige, at det, der bliver spurgt om, ved jeg ærlig talt kommer altid lidt til at savne dem, der så ikke er der mere. Men så ikke noget om. glæder vi os over de nye, der kommer til. Og jeg er sikker på, vi får Kl. 13:18 et rigtig udmærket samarbejde med hinanden. Og jeg er i øvrigt enig i, at der ligger en lang diskussion foran os, som altså handler om det Fjerde næstformand (Trine Torp): mere grundlæggende, der også bliver krattet i heroppe fra talerstolen, Fru Mette Thiesen. nemlig de forskellige holdninger til, hvor vi fremadrettet skal hen Kl. 13:18 med vores uddannelsessystem, når det gælder ungdomsuddannelser‐ ne. Det er der meget forskellige opfattelser af, og måske var det Mette Thiesen (NB): derfor, det var så svært at indgå et kompromis om optagesystemet. Det var jo et meget ærligt og fint svar – og tak for det. Og jeg vil så Kl. 13:21 glæde mig over, at det ser ud, som om at Liberal Alliance har ændret mening på det her område og følger med Nye Borgerlige i det her. I Fjerde næstformand (Trine Torp): så fald vil det være rigtig, rigtig positivt. Og det vil jeg bare kvittere Tak til ministeren. for. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og da der ikke er flere, Kl. 13:18 som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Fjerde næstformand (Trine Torp): Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsud‐ Ordføreren. valget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Kl. 13:18 Det er vedtaget. Ole Birk Olesen (LA): Ja, det skal jeg ikke kunne sige. Kl. 13:18 Kl. 13:21 Fjerde næstformand (Trine Torp): Tak til Liberal Alliances ordfører. Og den sidste på talerstolen er Meddelelser fra formanden børne- og undervisningsministeren. Værsgo. Kl. 13:18 Fjerde næstformand (Trine Torp): Der er ikke mere at foretage i dette møde. Børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil): Tak for det. Og tak til de partier, der bakker op om lovforslaget. Folketingets næste møde afholdes i morgen, fredag den 7. februar Det udmønter den politiske aftale fra efteråret om justering af opta‐ 2020, kl. 10.00. gelsesreglerne til de gymnasiale uddannelser. Og jeg vil bare sige, at Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjem‐ man sådan lige får fornemmelsen af, hvor svært det var at lande en meside. aftale i sin tid, når man lytter til debatten her i Folketingssalen i dag. Mødet er hævet. (Kl. 13:21). Og i virkeligheden vil jeg bare glæde mig over, at det er lykkedes os i fællesskab med hinanden at få justeret nogle af de ting, der bare var åbenlyst ufornuftige. Altså, der var simpelt hen en stribe elever, der kom i klemme på en måde, som ingen af os havde forudset, og hvor ingen af os egentlig rigtig hverken kunne forklare eller forsvare, hvorfor det var blevet sådan, for det var ikke det, der var hensigten. Og det, som lovforslaget i dag gør, er sådan set bare at få luget ud i det, sådan at der er en eller anden form for sammenhæng i det, og at der ikke er de her uforståelige blindgyder for eleverne. Det var også tydeligt, at det sådan set forvirrede gymnasierne, og det vil sige, at det ikke bare var de unge, der havde svært ved at forstå det; de voksne havde simpelt hen også svært ved at skulle forklare de unge, hvad de egentlig skulle gøre for at komme ind på den mest hensigtsmæssige vej. Jeg mener, det er positivt, at vi med de her ændringer også understøtter, at det er muligt at gå andre veje end direkte fra 9. eller 10. klasse til en ungdomsuddannelse, og at unge, der gør det, med ændringerne vil kunne bruge deres prøver og resultater fra grundsko‐ len, også selv om de har lavet noget andet i mellemtiden. De unge skal nemlig ikke længere til optagelsesprøve og samtale. Aftalen og lovforslaget omfatter ikke en gennemgang af hele optagesystemet. Det bliver jo også klart, hvis man lytter til de for‐ skellige ordførere her. Det vil vi se på på et senere tidspunkt. Det her er altså primært et spørgsmål om at prøve at rette op på nogle af de uhensigtsmæssigheder, der var. Det er glædeligt, at der er opbakning til lovforslaget og også til de andre elementer, der ligger i lovforsla‐ get, som primært har – som jeg tror det var Dansk Folkeparti, der ganske rigtigt sagde det – meget teknisk karakter. Og så vil jeg sige velkommen til hr. Uffe Elbæk som ny ordfø‐ rer. Det er jo altid glædeligt, når der kommer nye kolleger til. Vi