Dansk Kvindehåndbold I Medierne – Fra “Jernhårde Ladies“ Til Småpiger

Sine Agergaard

Dansk kvindehåndbold i medierne – fra “jernhårde ladies“ til småpiger

Mediernes dækning af internationale sportsbegivenheder medvirker til en konstruktion af national og kønslig identitet i moderne, vestlige samfund. Denne artikel sammenligner en dansk avis og tv-kanals beskrivelser af det danske, kvindelige håndbold-landshold ved EM 2002 og VM 2003. Bidrager medierne til et stereotypt eller mangfoldigt billede af kvinder i “maskuline sportszoner“?

DANSK SOCIOLOGI Nr. 2/15. årg. 2004 DANSK SOCIOLOGI Nr. 2/15. årg. 2004 91 et danske landshold i kvinde- 2003. Videre går diskussionen på den håndbold har været genstand kønsmæssige karakteristik, der følger Dfor megen opmærksomhed i me- med diskurserne. dierne, siden de såkaldte “jernhårde ladies“ 1 sikrede Danmark en række inter- Nedskrevne, talte og rituelle nationale sejre i 1990’erne. De seneste bidrag til diskurser internationale håndboldmesterskaber Til analysen af, hvorledes medierne med- viser dog et skift i de diskurser, hvormed virker til at opbygge forskellige diskur- medierne beskriver det danske lands- ser gennem deres dækning af EM 2002 hold i kvindehåndbold. Ved EM 2002, og VM 2003, vil jeg anvende den ameri- som blev afholdt i Danmark, bidrog me- kanske sociolog Robert Wuthnow. Sup- dierne til at opbygge et lokalt og natio- pleret af den danske sociolog Lilli Zeu- nalt fællesskab omkring håndboldlands- ner giver Wuthnow her metodisk inspira- holdet, der blev beskrevet som sejrrige tion til at analysere nedskrevne, talte og kvinder. Ved VM 2003, som blev afholdt rituelle bidrag til produktionen af et dis- i Kroatien, kvalificerede Danmark sig ik- kursivt fællesskab i medierne, hvilket jeg ke til at gå videre fra den indledende run- vil uddybe nedenfor. de, og her fremstod det danske hånd- Wuthnow beskriver i bogen Commu- boldlandshold som fysisk og psykisk nities of Discourse (Wuthnow 1989), hvor- svage individer i medierne. ledes der på tværs af europæiske sam- En sammenligning af de to sportsbe- fund er blevet opbygget forskellige dis- givenheder viser yderpunkter i medier- kursive fællesskaber i forbindelse med nes karakteristik af kvindelige elite- reformationen, oplysningstiden og socia- idrætsudøvere. Selv om kønnet og al- lismen. Wuthnow betragter disse tre ideo- dersgennemsnittet for de udtagne spille- logiske bevægelser i forhold til deres sam- re var ensartet ved de to håndboldmes- fundskontekst for at udvikle forståelse terskaber 2, skete der et skift fra medier- af, hvorledes diskurser bliver artikuleret nes hyldest af de “maskulint“ stærke og og disartikuleret (Wuthnow 1989:6f). I erfarne håndboldkvinder ved EM 2002 forhold til Wuthnows omfattende studier til mediernes ironiserende reportager om af, hvorledes ideologier artikuleres som de “feminint“ svage og unge håndbold- diskursive fællesskaber, der har haft stor piger ved VM 2003. Spørgsmålet er nu, betydning for udviklingen af de vestlige om det danske landshold i kvindehånd- samfund, vil denne analyse vise en mere bold indtil og med EM 2002 blot har le- begivenhedsbestemt opbygning af dis- vet op til de idealer, der gælder inden for kurser i forbindelse med mediernes dæk- “maskuline sportszoner“ (Messner 1992). ning af moderne sportsbegivenheder. Mens håndboldpigernes “mandefald“ Ikke desto mindre kan Wuthnow her (bogstavelige frafald af skadede spillere bidrage til at forklare, hvorledes diskur- og symbolske mandefald) ved VM 2003 ser udvikler sig i et fællesskab af konkur- medfører en tilbagevenden til en stereo- rerende producenter, fortolkere, kritikere, typ karakteristik af kvindelige idrætsud- forbrugere og betydningsfulde aktører, øvere i medierne. der selv bliver genstand for diskurserne Nedenfor følger først en beskrivelse (ibid:16). Med de danske håndboldpiger, af de diskurser, hvormed medierne be- som de betydningsfulde aktører, kan der skriver og forklarer det danske kvinde- i forbindelse med sportsbegivenheder bli- lige håndboldlandsholds sejr og neder- ve opbygget et diskursivt fællesskab mel- lag ved henholdsvis EM 2002 og VM lem tilskuere, kommentatorer, organisa-

92 DANSK SOCIOLOGI Nr. 2/15. årg. 2004 torer og medieproducenter. Wuthnow be- Sine Agergaard skriver desuden, at diskurser tager form Ekstern lektor ved ved hjælp af både nedskrevne og verbale, Center for Idræt, formelle og uformelle, begrebsmæssige og billedfil Aarhus Universitet. rituelle elementer (ibid:16). Zeuner har godkendt E-mail: fra Wuthnows empiriske studier udvun- [email protected] det en analysemodel , der opfordrer til generelt at undersøge tre bidrag til produktionen af diskurser: det nedskrevne, det talte og det rituelle (jf. Zeuner 1999, 2000). Det nedskrevne bidrag til diskurspro- duktionen vil i denne analyse fremgå gennem avisernes beskrivelser af det danske kvindelige håndboldlandshold; mere specifikt Jyllands-Postens daglige dækning af EM 2002 og VM 2003, mens i høj grad fremstår som dén danske det talte bidrag til diskursen her vil være sportskanal ved store internationale repræsenteret ved omtalen af de danske sportsbegivenheder. Desuden har Tv2 håndboldkvinder i Tv2-sporten. I sam- gennem de senere år sat masser af hånd- menhæng med det nedskrevne og det tal- boldsport på sendefladen eksempelvis i te vil jeg undersøge, om mediernes beskri- form af ugentlige udsendelser fra kampe velser af håndboldpigernes gennemfø- i den danske kvindehåndboldliga. Tv2- relse af de to sportsbegivenheder virker sportens chef Morten Stig Christensen og som rituelle bidrag til produktionen af et andre kommentatorer taler med natio- diskursivt fællesskab. nens og sportens stemme, når de i repor- Valget af Jyllands-Posten skyldes, at tager og interviews præsenterer forvent- den oprindeligt regionale avis har vok- ninger om, at det danske landshold i kvin- set sig til at være Danmarks største avis dehåndbold skal opnå nye internationale med en bred appel i den danske befolk- sejre inden for håndboldsporten. ning 3. Desuden har jeg valgt at inddrage I forbindelse med analysen har jeg artikler fra JP-Århus, da disse illustrerer, gennemlæst avisens nedskrevne ord og hvordan medierne bidrager til at opbyg- lyttet til tv-kanalens talte ord, der til en ge et diskursivt fællesskab ikke alene vis grad efterfølgende er blevet publice- som et nationalt fællesskab, men også ret på nettet. I dette materiale har jeg for- som et lokalt fællesskab. Andre aviser vil- søgt at udpege en række gennemgående le også have været relevante i denne ana- diskurser om de danske håndboldpiger, lyse og ville måske give mere ekstreme som vil blive illustreret med udvalgt kønsmæssige repræsentationer af de tekstmateriale i det følgende. Desuden danske håndboldkvinder. Ikke desto har jeg fokuseret på de dele af materialet mindre har jeg fravalgt disse for til gen- (bl.a. overskrifter fra på hinanden føl- gæld at fokusere på Jyllands-Postens gende dage), der viser, hvorledes avisens beskrivelser af håndboldpigerne, hvilket nedskrevne ord og tv-kanalens verbale illustrerer en diskursiv opbygning af na- beskrivelser ændrer sig gennem forløbet tional og kønslig identitet, der når langt af sportsbegivenhederne, så det bidrager ud i det danske land. til (eller ikke bidrager til) at opbygge et Valget af Tv2-sporten skyldes, at Tv2 diskursivt fællesskab. Wuthnow under-

DANSK SOCIOLOGI Nr. 2/15. årg. 2004 93 streger netop, at diskursive fællesskaber position i den sociale struktur“ (Turner tager form ved hjælp af både begrebs- 1977:94). Ved sportsbegivenheder tager mæssige og rituelle bidrag, hvilket her den første fase form ved, at de enkelte vil fremgå ved, at medierne beskriver et spillere adskilles fra deres individuelle forløb af begivenheder for de danske placering med forskelligartet social sta- håndboldkvinder ved EM 2002, så det tus og bliver samlet som del af et fælles- fremstår som et rituelt forløb. skab. At anlægge et ritualanalytisk per- Ligeledes blev de enkelte deltagere på spektiv på moderne sportsbegivenheder det danske landshold i kvindehåndbold kræver nogle mellemregninger. Til for- forud for EM 2002 adskilt fra deres forskel fra ritualer i såkaldte traditionelle skelligartede arbejde og sociale status i samfund er konteksten ved internationa- danske eller udenlandske håndbold- le håndboldmesterskaber umiddelbart klubber og samlet som nationens hold. I en anden. Med hjælp fra klassiske etno- forbindelse med åbningen af EM 2002 grafiske ritualteoretikere kan man sige, dækkede medierne blandt andet en be- at moderne sportsbegivenheder ikke er givenhed med overskriften: “Spillerne ritualer, men besidder rituelle træk 4. I et sang EM-stemningen på vej“ (JP 6/12 overgangsritual er forløbet inddelt i tre 2002). Her præsenterede de danske faser kendetegnet ved henholdsvis ad- håndboldspillere den til lejligheden skillelse, marginalitet og genoptagelse af komponerede EM-sang: “Vi er på vej“. deltagerne i samfundet, hvilket Arnold Mediernes beskrivelser kredser om, at der van Gennep beskrev i det klassiske værk fra starten blev opbygget et fællesskab, “Rites de Passage“ (van Gennep 1969). som på en gang var et lokalt fællesskab Victor Turner opretholder van Genneps ved, at sangen blev præsenteret på det tilgang og tilføjer, at nogle kulturelle gen- lokalt indrettede mødested “Meeting rer i vestlige samfund som teater, kunst Point“ i Århus, et nationalt fællesskab og sport besidder den samme forløbs- ved, at det danske håndboldhold stod struktur som overgangsritualer (Turner frem i samlet flok, og et regionalt fælles- 1983:144f). skab ved, at de danske håndboldkvinder De tre faser, som er blevet udledt fra som “syngepiger“ slog tonen an for EM- etnografiske analyser af overgangsritu- stemningen. Næste dag kunne man des- aler, kan således overføres til en analyse uden læse i avisen, hvorledes åbningen af det strukturelle forløb ved moderne havde bidraget til et fællesskab, der uden sportsbegivenheder. I det følgende vil jeg nærmere udredninger af modsætninger- uddybe de rituelle faser sammen med en ne bestod af både regionale, lokale og na- undersøgelse af mediernes nedskrevne tionale elementer: “publikum kom for og talte ord. Analysen vil vise, hvorledes alvor i EM-stemning, da den århusian- medierne beskriver begivenhederne ved ske sanger Jette Torp sang nationalme- EM 2002 som et rituelt forløb og dermed lodien“ (JP Århus 7/12 2002). bidrager til at opbygge et diskursivt fæl- Ved beskrivelser af den anden fase som lesskab omkring de danske håndbold- marginalitetsfasen i overgangsritualer be- kvinder. skriver Turner, hvorledes deltagerne gen- nemgår ydmygelser og fysiske prøvelser Rituelt forløb ved EM 2002 for at blive forberedt på at kunne klare Den første fase i et overgangsritual; separa- deres ansvar som voksne mænd og kvin- tions- eller adskillelsesfasen “adskiller et in- der i samfundet (Turner 1977:103). I den divid eller en gruppe fra en tidligere fast intense kampfase ved moderne sports-

94 DANSK SOCIOLOGI Nr. 2/15. årg. 2004 begivenheder bliver spillerne på en lig- fejring af det veloverståede rituelle for- nende vis kastet omkuld af andre spille- løb med anerkendelse af de danske re, udskiftet af træneren, udskældt af håndboldkvinder. Sejren medførte ny so- dommere og vurderet i samfundets øjne. cial status for håndboldspillerne i fæl- Kort sagt gennemgår spillerne en række lesskab; eksempelvis bragte Tv2-sporten mentale og fysiske prøvelser i den an- et interview med Kristine Andersen un- den fase. der overskriften “Kollektivets triumf“ Den anden fase fremgår i mediernes (www.em.tv2.dk/nyheder 15/12 2002). reportager fra kampene ved EM 2002, Sejren blev dog ikke alene fremstillet som hvor en hyppig brug af metaforer billed- en sejr for håndboldholdet, men også for ligt udtrykker det danske håndboldholds det nationale fællesskab og for det lokale svære prøvelser i den ene kamp efter den fællesskab i Århus; som værtssted 6. anden. Medierne underbygger, at nu gæl- Overskrifterne i JP-Århus lød blandt an- der det for håndboldkvinderne om at det: “Guld til Arenaen“ (15/12 2002), “fighte“ og holde stemningen oppe, nu “Gyldne timer for Århus. Folkefest i smi- er feberen over “os“ (danskere), det ko- lets by. Det rød-hvide punktum. Arenaen ger etc. Nogle af overskrifterne i Jyllands- og byen bestod med braveur“ (16/12 Posten lyder: “Rock og rul i rødt og 2002). hvidt“ (9/12 2002), “Arenaen har fået At mediebegivenheder i moderne vest- 40 i feber“ (10/12 2002), “Arenaen i kog“ lige samfund som internationale hånd- (11/12 2002). “Fight“, (12/12 2002) og boldmesterskaber bidrager til opbygnin- “Håndboldpiger sigter mod guldfest i gen af et lokalt og nationalt fællesskab Arenaen“ (13/12 2002). I den anden fase kan forstås med Benedict Andersons be- blev det lokale fællesskab indskrænket rømte begreber: “Imagined Communi- til at gælde omkring selve spillestedet ties“ (Anderson 1994). Anderson frem- “Arenaen“. Det lokale mødested Meet- hæver betydningen af “trykkeri kapita- ing Point måtte aflyse flere af sine arran- lisme“ for udviklingen af forestillede fæl- gementer, som bestod af fælles middage, lesskaber. Uden massemedierne vil man storskærmsforevisninger og fester i for- ikke kunne forestille sig de millioner an- bindelse med afviklingen af EM 2002. dre mennesker, som man deler nationalt Den anden fase tydeliggjorde således, at fællesskab med. Ligeledes medvirker me- det lokale og nationale fællesskab pri- diernes beskrivelser af dansk kvinde- mært var et diskursivt fællesskab, der håndbold til at opbygge et forestillet fæl- blev opbygget via de lokale og nationale lesskab i befolkningen mellem hånd- medier i det virtuelle rum. boldspillere, fjernsynsseere, tilskuere Den tredje fase ved afslutningen af et m.fl. 7 rituelt forløb består af en genoptagelse i Det forestillede fællesskab omkring samfundet. Efter at have gennemført et dansk håndbold er blevet opbygget gen- ritual får personen adgang til nye rettig- nem længere tid, bl.a. i beskrivelser af heder og forpligtelser i det sociale fæl- håndboldspillets historie, og har på den lesskab (Turner 1977:95). Sportsstjerner, måde taget karakter som en “invented som har gennemført krævende præsta- tradition“ (Hobsbawn & Ranger 1983) 8. tioner med deres kroppe, får på en lig- Medierne kan derfor bygge videre på en nende måde adgang til social status og fælles diskursiv forestilling om, at hånd- anerkendelse 5. boldsporten er en betydningsfuld del af Den tredje fase i mediernes beskrivel- nationens historie og nutid, hvilket kom- ser af EM 2002 tog form som en fælles mer til udtryk i form af en rig symbol-

DANSK SOCIOLOGI Nr. 2/15. årg. 2004 95 brug i reportager fra det danske kvinde- Ved de afgørende kampe for Danmark lige håndboldlandsholds kampe ved EM allerede i den indledende runde ved VM 2002 indrammet i nationalsang og rød- 2003 lagde medierne ikke som ved EM hvide farver. Ved hjælp af de nedskrevne 2002 op til at fremme fællesskabet om- og talte ord om forløbet af sportsbegiven- kring håndboldpigerne. Jyllands-Posten heden opbygger medierne således et dis- fokuserede derimod på enkelte af hånd- kursivt fællesskab, der bidrager til at pro- boldspillerne; nemlig debutanter og bag- ducere (lokal og) national identitet, samt spillere, hvis evner fremstår yderst tvivl- kønsmæssige forbilleder i det danske somme i beskrivelsen af Danmarks kam- samfund. Det kønsmæssige billede af de pe: “Slutrundedebutanterne Anne Peter- danske håndboldkvinder vil jeg senere i sen og Lise Knudsen kunne som frygtet artiklen analysere i et komparativt per- intet bidrage med fra højre back.“ (JP 3/ spektiv med mediernes beskrivelser af de 12 2003). “Alle bagspillere var store syn- danske håndboldpiger ved en anden dere“ (JP 5/12 2003). Medierne gjorde så- sportsbegivenhed; nemlig VM 2003, som ledes sig selv til dommere over, at de en- præsenteres nedenfor. kelte håndboldspillere ikke levede op til forventningerne. Eksempelvis udtalte Ufuldendt forløb ved VM 2003 Tv2-sporten: “Viborgs Katrine Fruelund I mediernes nedskrevne og talte reporta- er en af de rutinerede spillere, der skulle ger fra det nyligt afholdte VM i kvinde- have løftet holdet i denne turnering. Det håndbold kan man ikke som ved dæk- kneb. For hende og for holdet“ (www.- ningen af EM 2002 finde en opbygning vm.tv2.dk/nyheder 7/12 2003). af et diskursivt fællesskab omkring na- Efterfølgende kunne spillerne ikke se tionens håndboldspillere. Set gennem frem til en genoptagelse i det danske sam- mediernes dækning af begivenheden fund med anerkendelse for deres præsta- bestod de debuterende håndboldpiger tioner. Straks efter nederlaget spurgte ikke deres manddomsprøve inden for Tv2-sportens Sisse Fisker enkelte af håndboldsporten. Det danske kvindelige håndboldpigerne, hvordan det var at ha- håndboldlandshold fuldendte ikke det ve medvirket til, at Danmark ikke gik vi- rituelle forløb med en sejr ved VM 2003. dere fra den indledende runde ved et VM Forud for VM 2003 beskrev både tv i kvindehåndbold. De fleste af spillerne og aviser, hvorledes en række stamspil- resignerede eller udtrykte deres skuffelse lere havde meldt afbud til landstræne- med sig selv og holdet. Line Daugaard ren, og selv efter samlingen i VM-lejren tog dog til genmæle og svarede ironisk: satte medierne spørgsmålstegn ved, om “Det er sgu da fedt at være med til, at håndboldspillerne var parate til at levere Danmark ikke kommer med i en mellem- en stærk præstation og hente resultater runde for første gang i 13 år.“ Daugaard hjem til Danmark. Eksempelvis skrev Jyl- skyndte sig dog at tilføje: “Nej, gu’ er det lands-Posten: “Katrine Fruelund håber ej“ (www.vm.tv2.dk/nyheder 7/12 på at kunne spille sig i form i løbet af 2003). VM-turneringen“ under overskriften: Set i forhold til modtagelsen af sports- “Nøglespiller langt fra toppen“ (JP 2/12 udøvere, som vender succesfulde hjem 2003). Samtidig blev landstrænerens fra internationale sportsbegivenheder, tvivl om, hvordan håndboldslutrunden blev de danske håndboldpigers hjem- ville forløbe, eksponeret på avisens forsi- komst fra VM 2003 forbigået i tavshed. de under overskriften: “Pytlick i tvivl før Sportsjournalisterne forsøgte derimod at VM“. spørge ind til, hvad landstræner Jan

96 DANSK SOCIOLOGI Nr. 2/15. årg. 2004 Pytlick kunne gøre for at få nogle af de At det er denne diskurs, der artikuleres, gamle “jernhårde ladies“ med på lands- skyldes også, at de danske idrætsorga- holdet igen. I lyset af det skuffende resul- nisationer og medier har rutine i at tilde- tat gav medierne desuden udtryk for, at le økonomiske og symbolske ressourcer storhedstiden for dansk kvindehånd- til institutionaliseringen af den nationa- bold er ovre. le diskurs. Ved VM 2003 blev der også I mediernes reportager fremstod VM produceret forskellige diskurser i medi- 2003 således ikke som et vellykket rituelt erne, men de blev ikke udvalgt og insti- forløb, hvor nationens bedste håndbold- tutionaliseret som del af én diskurs om piger blev samlet, udsat for en række prø- det nationale fællesskab. Derimod duk- velser og tildelt ny social status. Til for- kede der en række forskelligartede dis- skel fra tidligere kunne læserne ikke følge kurser op i medierne. Det er dog relevant en gennemspilning af tre faser i et rituelt at anlægge et kritisk perspektiv på denne forløb i mediernes nedskrevne og talte begyndende produktion af diskurser, da ord om begivenhederne ved VM 2003. nogle af disse kan få udbredelse og magt. Således bidrog medierne ikke til diskursivt at opbygge et stadig stærkere natio- Diskurser om håndboldpigerne nalt fællesskab omkring de danske hånd- For øjeblikket er der forskellige diskur- boldpiger. Derimod blev der produceret ser på spil i medierne, som forsøger at en række forskellige diskurser i forsøget forklare de danske håndboldpigers ne- på at forklare nederlaget. derlag ved VM 2003 og enden på stor- Wuthnow beskriver, hvorledes dis- hedstiden i dansk kvindehåndbold. kurser bliver artikuleret gennem tre ana- Disse nationalistiske, fysiologiske og lytisk adskilte processer; nemlig produk- psykologiske diskurser vil jeg beskrive tion, selektion og institutionalisering nedenfor og diskutere den kønsmæssige (Wuthnow 1989:10f). Produktionen tager karakteristik af håndboldpigerne, der form ved en formulering af ideer, skriv- følger med disse diskurser. ning af bøger og publicering af aviser m.v. For det første forklarer medierne I denne mangfoldighed af diskurser, sker håndboldlandsholdets nederlag inden der en selektion af de diskurser, der bedst for en nationalistisk diskurs. Der er på det artikuleres i den givne kontekst (ibid:10). seneste sket “en indtrængning af frem- Selektionen kan også forklares ved, at mede spillere“ i dansk kvindehåndbold man tilslutter sig nogle diskurser frem i takt med professionaliseringen af den for andre, og disse bliver tildelt ressour- hjemlige håndboldliga. En række indkøb cer (Zeuner 2000:213f). Dernæst følger en af udenlandske spillere til danske klub- institutionalisering, som tager form ved ber som Slagelse, Viborg, Ikast/Bording, hjælp af rutinerede mekanismer for pro- Aalborg DH har medført en indvandring duktionen af specifikke diskurser, der af i alt 64 spillere i den hjemlige liga, bliver del af de institutionelle strukturer oplyser Jyllands-Posten sammen med i et givet samfund. advarslen: “De mange udlændinge vil Det diskursive fællesskab omkring på sigt dræbe en generation af talenter“ nationens håndboldkvinder ved EM (JP 1/9 2003). 2002 er et eksempel på, hvorledes en dis- Ifølge medierne er problemet for hånd- kurs bliver produceret i medierne og se- boldnationens overlevelse, at de uden- lekteret i forhold til konteksten ved, at landske spillere får spilletiden herhjem- tilskuere og kommentatorer tilslutter sig me. Til gengæld sker der ikke en udvik- diskursen om det nationale fællesskab. ling af unge danske talenter, som kan føre

DANSK SOCIOLOGI Nr. 2/15. årg. 2004 97 Danmarks kvindelige håndboldlands- kumenteret ved fysiologiske undersøgel- hold til nye sejre. At udenlandske spille- ser, mener flere eksperter, at spilletids- re får meget af spilletiden i danske hånd- punktet er uhensigtsmæssigt, da krop- boldklubber bliver altså direkte koblet pen normalt udfører belastende arbejde med et tab for dansk kvindehåndbold. i de lyse timer og ikke sent om aftenen. Med andre ord bliver udviklingen af Mediernes interesser medfører, at dansk håndbold betragtet som et nul- håndboldspillerne udsættes for skifte- sumsspil. Når der trænger fremmede holdsarbejde med træning om dagen og håndboldkvinder ind i nationen, bliver kampe sent om aftenen. der ikke plads til de danske håndbold- Landsholdets fysioterapeut Gorm piger. Implicit i den nationalistiske dis- Helleberg Rasmussen mener, at der er kurs ligger der også en kønsmæssig for- grund til at være opmærksom på disse klaring af de danske håndboldpigers forhold i kvindehåndboldligaen, da nederlag. De debuterende håndbold- overbelastningsskader optræder 5-7 gan- spillere er unge og uerfarne piger, da de ge hyppigere hos kvinder end mænd 9. ikke ved kampe i den hjemlige liga er ble- Jyllands-Posten refererer imidlertid fy- vet modnet til som voksne kvinder (og sioterapeuter for udtalelser om, at kvin- mænd) at kunne klare en række fysiske der ikke er bygget til at spille håndbold i og mentale prøvelser ved sportsbegiven- den nuværende mængde (JP 1/12 2003). heder inden for tophåndbold. Medierne reducerer således de mange En anden diskurs, som man kan finde skader til at være et udtryk for kvinders i måden, hvorpå medierne beskriver og fysiologiske svagheder, så håndboldpi- forklarer håndboldpigernes “mande- gerne kommer til at fremstå som det sva- fald“ ved VM 2003, er den fysiologiske ge køn. diskurs. Argumentet er her, at håndbold- Mediernes tredje forklaring på hånd- sporten er blevet stadig mere fysisk kræ- boldpigernes “mandefald“ ved VM 2003 vende siden starten af 1990’erne, og at udfolder sig ved hjælp af en psykologisk det specielt har åbenbaret kvinders fysio- diskurs. Forud for afviklingen af VM og logiske svagheder. De danske håndbold- undervejs blev der skrevet og talt meget piger spiller 60 hjemlige turneringskam- om håndboldpigernes manglende kon- pe suppleret af blandt andet Champions centration og selvtillid; blandt både stam- League kampe og cirka en slutrunde pr. spillere og debutanter. Eksempelvis satte år, oplyser Jyllands-Posten i artiklen Tv2-sporten fokus på enkelte af spillerne, “For mange kampe – for mange skader“ som optakt til de afgørende kampe i den d. 1/12 2003. indledende runde mod Slovenien og Un- Bag den fysiologiske diskurs om garn d. 6/12 og 7/12. Det lykkes medi- håndboldpigernes skader ligger der dog erne at få nogle af landsholdets stamspil- en noget mere kompleks udvikling af lere, som klart nok ikke kunne få deres spillet som følge af med voksende øko- spil til at fungere sammen med debutan- nomiske og mediemæssige interesser. terne, til at tage ansvaret og gå til selvbe- Med til professionaliseringen hører, at kendelse: de danske håndboldklubber er blevet af- hængige af sponsorer og medier for at få Jeg har ikke formået at få mit eget økonomien til at løbe rundt. De direkte spil til at fungere. Jeg ved ikke, om Tv-transmitterede kampe fra den danske det skyldes min koncentration håndboldliga ligger ofte ved 22-tiden om omkring andre opgaver, men jeg aftenen. Selv om det ikke direkte er do- skal i hvert fald lære at sortere. Det

98 DANSK SOCIOLOGI Nr. 2/15. årg. 2004 er ikke nogen hemmelighed, at jeg det danske landshold i kvindehåndbold godt kan mærke presset. Jeg må derimod i høj grad som ungdommelige blive mere bredskuldret. Jeg skal og usikre håndboldpiger. Det ungdom- kunne håndtere det. Jeg føler ikke, melige hænger ikke direkte sammen med at jeg har et for stort ansvar. I så håndboldpigernes biologiske alder 10, fald er det mit eget problem (Rikke men med en social konstruktion om, at Hørlykke til JP 6/12 2003). piger er unge på erfaringer, der kan udvikle deres mentale styrke. Under afviklingen af VM gjorde medier- Det gør sig især gældende i reporta- ne det klart, at stamspillere som Rikke ger, der præsenterer nogle af debutan- Hørlykke og Line Daugaard ikke levede terne ved VM 2003 som unge piger, der op til nationens og deres egne forventnin- både er præget af naiv glæde over at delta- ger. Den psykologiske forklaring lød ek- ge og samtidig har manglende erfarin- sempelvis, at Daugaard var blevet udta- ger til at kunne begå sig på den interna- get for tidligt, hvilket havde medført “en tionale kampscene. Det fremgår blandt falsk tryghed“. andet i en artikel i Jyllands-Posten om Sådanne forklaringer illustrerer, hvor- Lise Knudsen som “En glad pige“, der ledes en populariseret idrætspsykolo- anvendte sin fritid og tid som oversid- gisk diskurs produceres i medierne. Iføl- der ved VM 2003 til at gå ture med nogle ge D. Margaret Costa og Sharon Guthrie af stamspillerne og sidde på sit værelse inddrager moderne idrætspsykologisk og male med kakao. I reportagerne fra forskning ofte den sociale interaktion og kampene skriver Jyllands-Posten om Lise kontekst i analysen af idrætsudøveres ad- Knudsen: færd (Costa & Guthrie 1994:232). Når idrætspsykologien bliver populariseret Hendes mangler blev stillet til i medierne, er der imidlertid sjældent skue for 1,3 mio. danskere. Den plads til en uddybning af den sociale stakkels kvinde (undskyld pige) kontekst. Derimod er der fokus på det er blot 20 år og spiller i bedste fald enkelte individ og dets “indre“ proble- fem minutter pr. kamp for stjerne- mer. Inden for den populariserede idræts- spækkede Ikast-Bording (JP 8/12 psykologiske diskurs bliver den enkelte 2003). spiller derfor nemt betragtet som en fejl- agtig størrelse. Forventningen i medierne Medierne har ellers med sponsorers er ligeledes nu, at landstræneren må ud- hjælp op gennem 1990’erne fremstillet bedre disse fejl ved de enkelte håndbold- det danske håndboldlandshold som pigers koncentration og selvtillid eller “jernhårde ladies“; fysisk og mentalt udtage nogle af “de jernhårde ladies“, stærke kvinder. Med reportagerne fra VM som er gjort af en stærkere psyke. 2003 har mediernes omtale ændret sig Det kønsmæssige ideal er således, at med en række diskurser, der for det før- de danske håndboldkvinder (som forbil- ste giver “en indtrængning af de frem- leder for tidens karrierekvinder) skal mede“ skylden for, at danske håndbold- kunne spille håndbold med koncentra- piger ikke bliver modnet som kvinder, for tion, sortere, klare presset, tage ansvar, det andet forklarer håndboldpigernes håndtere egne problemer og optræde skader med, at de tilhører det svage køn, som bredskuldrede, selv om man som og for det tredje beskriver manglerne i de Hørlykke er klejn af sin størrelse. I medi- ungdommelige håndboldpigers mentale ernes beskrivelser af VM 2003 fremstod styrke.

DANSK SOCIOLOGI Nr. 2/15. årg. 2004 99 Maskuline og feminine medierne imidlertid fokus på håndbold- stereotyper pigernes svage og uforbederlige indsats, En sammenligning af mediernes dis- som kun udviste et ynkeligt maskulint kursproduktion i forbindelse med EM potentiale eksempelvis i kampen mod El- 2002 og VM 2003 viser et skift og en i fenbenskysten: begge tilfælde ensidig måde at beskrive henholdsvis de danske håndboldkvin- Og ja, der var sejrssang i det dan- ders maskuline styrker og håndboldpi- ske omklædningsrum. Men resten gernes feminine svagheder. Med denne af den danske indsats er så fyldt modsatrettede karakteristik vil jeg ikke med mislyde, at en fed hankat i forstærke ideen om, at der findes visse brunst ville lyde tilforladelig i maskuline sider og andre feminine sider. sammenligning (JP 4/12 2003). Derimod gælder det her om at udpege, hvorledes medierne medvirker til at kon- Over for mediernes massive kritik frem- struere forskellige kønsmæssige stereo- stod håndboldpigerne ved VM 2003 som typer (Creedon 1994, Kane & Greendorfer feminint svage karakterer, der oven i kø- 1994, Duncan & Messner 1998). At køn bet var lydhøre over for kritikken. bliver socialt konstrueret betyder, at det I Ulrik Wilbeks og videre i Jan Pytlicks maskuline ikke nødvendigvis er forbun- tid som landstræner har man forsøgt at det til biologisk at være mand. Derimod gøre opmærksom på, hvorledes hånd- kan kvindelige håndboldspilleres stærke boldpigerne må betragtes som kvinder præstationer medføre, at de kønsmæssigt og ikke som mænd. Eksempelvis har Wil- bliver betragtet som maskuline, mens bek i bogen Forskellighed gør stærk oplistet svage præstationer fra såvel kvindelige nogle generelle forskelle mellem kvinder som mandlige idrætsudøvere i højere og mænds egenskaber i forhold til hånd- grad bliver forbundet med den stereotype boldspillet. Wilbek beskriver bl.a., at feminine rolle. kvinder har “lav selvtillid“, er proces- De stereotype kønsrolleforventninger orienterede og afhængige af tillid, mens i vestlige samfund er ifølge kønsforskerne mænd har “høj selvtillid, er resultat- Mary Jo Kane og Susan L. Greendorfer, orienterede og anser ambitioner som en at det er maskulint at være aktiv, aggres- dyd“ (Wilbek 1997:137f). Samtidig næv- siv og spontan, mens det er feminint at ner Wilbek en generel forskel mellem en være svag, passiv og lydhør (Kane & traditionel kvindetype og en ny kvinde- Greendorfer 1994:29f). Samtidig indgår type, men understreger dog, at én hel disse karakteristika af kønsforskelle i et generation af piger ikke uden videre kønshierarki, hvor de maskuline karak- ændrer karakter til – som den nye type af tertræk fremstår som overordnede idea- kvinder – at følge i mændenes fodspor ler specielt inden for fysisk krævende og skabe karriere for enhver pris (ibid: områder som sport. 136). Det er dog udelukkende den nye Set med de stereotype billeder af det karrierekvindetype, som medierne fa- maskuline og feminine er der fra EM 2002 voriserer, når de hylder de danske hånd- til VM 2003 sket et skift i mediernes køns- boldkvinder ved EM 2002 som stærke, mæssige karakteristik. Håndboldspiller- målrettede og ambitiøse. Medierne ud- ne blev ved EM 2002 rost for en mandfol- stiller derimod den traditionelle kvin- keindsats; for deres aktive fight og detype i de ironiserende reportager om målrettethed mod sejren, samt for spon- de svage og relativt uambitiøse hånd- taniteten i deres spil. Ved VM 2003 satte boldpiger ved VM 2003.

100 DANSK SOCIOLOGI Nr. 2/15. årg. 2004 Denne komparative analyse er be- kvindelige idrætsudøvere (blandt andet grænset til at undersøge en udvalgt del de danske, kvindelige håndboldspillere) af de danske mediers dækning af EM enten fremtræder med maskuline eller fe- 2002 og VM 2003, men finder støtte i den minine karaktertræk i medierne. norske køns- og idrætsforsker Gerd von Lone Friis Thing skriver i indlednin- der Lippes analyser. Von der Lippe har gen til sin ph.d.-afhandling, at kvinders blandt andet undersøgt forskellige natio- indtog i “maskuline“ sportsgrene kan nale mediers beskrivelser af “deres“ fortælle om forandringsprocesser og en håndboldkvinder i forbindelse med EM pluralisering i de kvindelige identiteter i kvindehåndbold i 1998 (von der Lippe (Thing 1999:17). Kvinder, som invaderer 2002). Von der Lippe lister en række krite- traditionelt maskuline sportszoner, ud- rier for, hvorledes repræsentationen af fordrer den maskuline dominans i sport kvindelige idrætsudøvere i medierne kan (Messner 1992). Fokus flyttes fra en kvin- bidrage til (re)konstruktionen af natio- delighed, der er forbundet med udseende nal identitet 11. Et af disse kriterier viser og tiltrækning (passive træk), til en aktiv sig i både danske, tyske, ungarske, nor- kvindelighed ved udøvelse af sport ske og rumænske medier, hvor nationens (Thing 1999:263). Things konklusion er håndboldpiger bliver præsenteret som dog, at kvinders deltagelse i sport både aggressive, seje og stærke kvinder i for- er begrænsende, idet kvinder reprodu- hold til “de andre“ (ibid:388). Som kvin- cerer “den maskuline kultur“, og mulig- delige amazoner, der har styrke til at klare hedsskabende, idet kvinder kan udfolde sig i international håndboldsport, kan sig kropsligt på måder, som kvinder ikke kvinder altså bidrage til den nationale har haft mulighed for tidligere (ibid: identitet. 266f). De nationale medier er således aktive Ifølge Alice Riis Bach skete der i agenter i konstruktionen af fælles fore- 1990’erne med “de jernhårde ladies“ stillinger og forbilleder (Kane & Green- som frontfigurer en revolution i de dan- dorfer 1994:41). De danske mediers inte- ske mediers syn på og behandling af resse for sport og særligt for det kvindeli- kvinder i sport (Bach 2002:11f). Bach me- ge håndboldlandshold har op gennem ner, at denne revolution har en enorm 1990’erne medvirket til at udvikle et bil- betydning for kommende generationer af lede af stærke og succesfulde kvinder, der piger, der vil kunne vokse op med kvinde- går imod det stereotype feminine billede. lige sportsstjerner som synlige forbille- Danske feminister har vejret forår i luf- der og sporten som en mulig karrierevej. ten, idet kvindelige idrætsudøvere i langt Det er således som forbilleder for tidens højere grad end tidligere er blevet repræ- karrierekvinder og qua deres opnåelse senteret i medierne (Bach 2002:68f). af “flotte resultater“, at håndboldpigerne har kunnet udfordre en række stereoty- Kønsmæssig mangfoldighed? per (Bach 2002:101f12). Bach beskriver Mediernes beskrivelser af kvindelige dog ikke, hvad der sker, når de kvindeli- idrætsudøvere i maskuline sportszoner ge idrætsudøvere ikke længere er succes- som tophåndbold rejser imidlertid fulde. spørgsmålet, om der har udviklet sig en Spørgsmålet er nemlig nu, om medi- mere mangfoldig opfattelse af piger og ernes beskrivelser af “de jernhårde la- kvinder i medierne. Eller sker der sna- dies“ blot har givet et billede af succes- rere en reproduktion af velkendte køns- fulde kvindelige idrætsudøvere i en ma- mæssige stereotyper med den nuance, at skulin sportsverden og ikke har udfol-

DANSK SOCIOLOGI Nr. 2/15. årg. 2004 101 det en pluralistisk forståelse af kvinder lighed kan forstås med inspiration fra og piger i medierne. I det øjeblik, at lands- Dorte Marie Søndergaards analyse af holdet i kvindehåndbold ikke længere Tegnet på kroppen (Søndergaard 1996). formår at leve op til de maskuline idea- Søndergaard henter tegnbegrebet fra se- ler, er medierne tilbøjelige til at falde tilba- miotikkens definitioner af, at et fænomen ge til en stereotyp beskrivelse af hånd- bliver repræsenteret gennem tegn, som af- boldpigernes kvindelighed. Analysen af læses af interpretanter, der møder fænome- de danske mediers beskrivelser fra EM net med tegnet (Jørgensen 1993:22, Søn- 2002 og VM 2003 har netop illustreret dergaard 1996:90). Fænomenet køn bli- tendensen til at skifte mellem en stereo- ver således repræsenteret gennem krops- typ karakteristik af kvindelige idræts- lige kønsforskelle, der bliver stedfortræ- udøveres enten maskuline eller feminine dende tegn for den sociale konstruktion sider. af køn, som aflæses i mødet med kroppe- Den stereotype feminine rolle tager nes kønslighed. Udover, at kroppen såle- ifølge amerikanske køns- og idrætsfor- des har en almen tegnfunktion, er de be- skere form i medierne ved en seksualise- tydninger, som kroppene bliver tillagt, hi- ring, kommercialisering, trivialisering og storiske og samfundsmæssigt specifikke devaluering af kvinders sportsudøvelse (Søndergaard 1996:91f). Tegnet er des- (Kane & Greendorfer 1994:36). I forlæn- uden ikke alene noget, der bliver kom- gelse af en Champions League kamp med munikeret mellem kroppen og omgivel- Anja Andersens sejrrige håndboldhold serne, men virker også som et tegn indad fra Slagelse viste Tv2-sporten for nylig i personen om, hvorledes han eller hun en reportage om cheerleaders i USA. Dis- skal forstå sig selv. se dansere og koreografer, der udfylder Med inspiration fra Søndergaard kan pausen i maskuline sportszoner ved man sige, at samfundets normer om, amerikanske fodboldkampe, repræsente- hvad der er maskulint og feminint også rede det andet yderpunkt på det køns- virker indad i de enkelte håndboldspil- mæssige spektrum ved at optræde som lere. Således påvirker den måde, som blonde, langbenede, tynde, storbarmede, håndboldpigerne bliver aflæst af omgi- smilende og naive piger. Medierne bevæ- velserne som bærere af kvindelige tegn ger sig således mellem de kønsmæssige på kroppen, også måden de forstår sig poler ved efter reportagen om de stærkt selv på. Håndboldpigerne har nemlig spillende håndboldkvinder fra Slagelse samtidig erhvervet sig maskulint konno- at fremvise anderledes feminine sports- terede færdigheder inden for håndbold- udøvere. sporten, som gør det nødvendigt for dem De kvindelige håndboldspillere er at afbalancere måden, hvorpå de præsen- selv opmærksomme på, hvorledes det, at terer sig selv som kvinder. de fremstår som stærke inden for hånd- I et bogstaveligt forsøg på at vise de boldsporten, nemt får dem til at fremstå feminine sider af sig selv har et af de kvin- som maskuline i medierne, og de derfor delige håndboldklubhold i Norge, Bæk- også må fremvise deres feminine sider kelaget, hentet hjælp fra to mandlige foto- (jf. udtalelser fra håndboldspillerne Kri- grafer. Klubben har produceret en kalen- stine Andersen og Karin Mortensen der for år 2004, hvor der for hver måned iklædt kjoler i Tv2’s “Året der gik 2002“ er et stort billede af en af spillerne; foto- umiddelbart efter EM 2002). graferet topløs og/eller med blondeun- At de danske håndboldpiger klæder dertøj. Kalenderen fremviser således en sig i kjoler og fremhæver deres kvinde- række af billeder, der ligner Magasins

102 DANSK SOCIOLOGI Nr. 2/15. årg. 2004 udsalgskatalog eller en samling af Ek- Konklusion strabladets side 9 piger. Forrest i kalen- Denne analyse af en dansk avis og tv- deren har man forsøgt at retfærdiggøre kanals beskrivelser af landsholdet i kvin- denne kommercielle produktion med ar- dehåndbold ved EM 2002 og VM 2003 gumenter om, at pigerne selv ønsker på har illustreret, hvor hurtigt mediernes samme tid at fremstå som romantiske, diskursproduktion kan skifte i det øje- sensuelle og seje: blik, at kvindelige idrætsudøvere ikke længere er blandt de bedste inden for de- Ønsket var å lage en kalender som res sport. Desuden har jeg diskuteret ten- så “spennende“ ut og som kunne densen til at devaluere og trivialisere bil- vise spillerne i en anden setting ledet af kvindelige eliteidrætsudøvere i enn det som er forventet av hånd- en stereotyp kvindelighed, hvilket i me- ballspillere. Jentene eget ønske var diernes beskrivelser af de danske hånd- å kunne få se litt romantiske, litt boldpiger kommer til udtryk som en ung- røff og tøff ut. De ble stylet og fri- dommelig kvindelighed med mangel på sert, og fotografert en sen kvelds- fysisk og mental styrke. stund. Det var en utfordring å få Skiftet i den kønsmæssige repræsen- portrettere jentene med så for- tation af det danske landshold i kvinde- skjellige forutsetninger og per- håndbold er forbundet med mediernes sonligheter. Vi fikk full kunstne- muligheder for at producere forskellige risk frihet til dette. Jentene fikk selv diskurser, som kan udvikle sig i et insti- godkjenne bildene som skulle tutionaliseret fællesskab med idrætsor- trykkes i kalenderen. Både jentene ganisationer, sponsorer, lokale arrangø- og vi er godt fornøyd med produk- rer, konkurrerende medier m.fl. Ved hjælp tet du holder i hånden nå. Det af Wuthnow og Zeuners forslag om at gjenstår bare å se om markedet tar studere nedskrevne, talte og rituelle bi- godt imot kalenderen, og at den drag til opbygningen af et diskursivt fæl- blir et fast årlig produkt i hånd- lesskab har jeg beskrevet, hvorledes me- ball-laget (Reinhardsen, R. & diernes skriftlige og mundtlige reporta- Bjørge, A. Nordstrandsfotograf- ger fra EM 2002 fremstiller begivenhe- ene). den med et rituelt forløb i tre faser og dermed bidrager til at (re)producere et natio- At man i Bækkelaget har fået produceret nalt fællesskab, som den danske befolk- en kalender, hvor håndboldspillernes ning er blevet forvænt med at få bekræf- kvindelige sider bliver fremstillet på en tet ved internationale sportsbegivenhe- stereotyp måde som del et kommercielt der i kvindehåndbold op gennem 1990’- produkt, kan forklares i sammenhæng erne. I mediernes beskrivelser af begiven- med, at det norske klubhold på en måde hederne ved VM 2003 kan man ikke finde er i den samme situation som det danske det samme selvforstærkende rituelle for- landshold i kvindehåndbold. Bækkela- løb, men en produktion af forskellige na- get oplever for øjeblikket en række sports- tionalistiske, fysiologiske og psykologi- lige nederlag (og et tab af social anerken- ske diskurser, som alle har uheldige un- delse) efter i 1990’erne at have været dertoner i den kønsmæssige repræsen- blandt de førende klubhold inden for tation af de danske håndboldpiger. kvindehåndbold i Norge og i internatio- Medierne udnytter for mig at se ikke nale sammenhænge 13. muligheden for at beskrive mangfoldig- heden ved kvindelige (og for så vidt hel-

DANSK SOCIOLOGI Nr. 2/15. årg. 2004 103 ler ikke ved mandlige14) idrætsudøveres traditionelt overgangsritual) er et moderne kønslighed. En mangfoldighed, der ikke fritidsfænomen, der ikke på samme måde opfylder den funktion at reproducere de bliver udfoldet, når den resultat- sociale strukturer i et samfund (Turner 1992: orienterede sportsjournalistik formidler 52f). sejre og nederlag med henholdsvis ma- 5. Med Bourdieus ord kan sportsstjerner ef- skulint og feminint betonede karakteri- ter et veloverstået mesterskab konvertere seringer af udøverne. Idrætsudøvere i deres fysiske kapital til social kapital. Bour- aktion fremviser imidlertid, at der for dieu nævner kort, at folks deltagelse i sport begge køns vedkommende findes en stor medfører og kræver en fysisk kapital (Bour- dieu 1978:834). Den danske sociolog Mar- mangfoldighed inden for kropsbygnin- tin Munk har uddybet mulighederne og be- ger og karaktertræk. Det er denne kultu- grænsningerne ved konverteringer af fysisk relt mangfoldige kønslighed, som i hø- sportskapital til andre kapitalformer i sin jere grad må have plads i medierne frem analyse af eliteidrætsudøveres livsbaner for stereotype beskrivelser af kvindelige (Munk 1999). og mandlige idrætsudøvere. 6. En del af den indledende runde og mellemrunden, samt hele slutrunden foregik i Noter det nye idrætsbyggeri “Arenaen“ ved År- hus Stadion. Afviklingen af EM 2002 blev 1. Det danske landshold i kvindehåndbold betragtet som den første manddomsprøve blev i en lang sejrrig periode op gennem for Arenaen som værtssted for internationa- 1990’erne sponseret af Dansk Metal og fik le sportsbegivenheder, hvilket Århus Kom- derfor tilnavnet “de jernhårde ladies“ (jf. mune og Sport Århus Events ligeledes havde http://217.116.230.136/kongres2000/ stor andel i. form/beretningen.htm). 7. At begivenheden har bred national appel 2. Aldersgennemsnittet for deltagerne ved i befolkningen, kan man finde antydet i EM 2002 var omkring de 25 år, mens det opgørelser af, at alle Danmarks kampe i ved VM 2003 var o. 26 år. den indledende pulje blev set af over en 3. Over en million danskere læser Jyllands- million fjernsynsseere med endnu højere seer- Posten på hverdage eller søndage. Avisen tal for mellemrunden, semifinale og finale udkommer over hele landet, dog med størst (www.em.tv2.dk/nyheder d. 10/12 2002). oplag i Østjylland og øst for Storebælt. For- Kvindehåndbold på fjernsynet appellerer i delingen af JP’s læsere er forholdsvis jævn høj grad også til kvinder og piger som seere efter køn, alder, uddannelse, erhverv og hus- og tilskuere. Denne bredde skal ses i for- standsindkomst, dog så der er procentvist hold til, at Tv-sport generelt bliver set af 63 lidt flere mænd, veluddannede, funktionæ- % mænd og af 28 % kvinder, mens avisernes rer og personer med høj indkomst blandt sportssider læses af 54 % mænd og 23 % Jyllands-Postens læsere end totalt i befolk- kvinder (Larsen 2003:77). ningen (www.jp.dk/annonce/mediainfo). 8. I forskellige historiske fremstillinger 4. I forbindelse med analysen af overgangs- blandt andet Håndbold i Danmark 1904-54 ritualer i såkaldte traditionelle samfund de- (udgivet af Dansk Håndbold Forbund i finerer Victor Turner et ritual som: “Prescri- 1954) har danskeren Holger Nielsen fået til- bed formal behavior or occasions not given delt den største del af æren for at have op- over to technological routine, having refe- fundet håndboldspillet i Danmark og på rence to beliefs in mystical beings or po- internationalt plan (Skjerk 2001:120). wers.“ (Turner 1967:19). Turner understre- 9. Telefoninterview med det danske lands- ger således, at ritualer traditionelt er forbun- hold i kvindehåndbolds fysioterapeut Gorm det med religiøse og samfundsbevarende H. Rasmussen, december 2003. funktioner til forskel fra kulturelle genrer i moderne samfund, som besidder rituelle 10. Modsat mediernes beskrivelser var hånd- træk bl.a. i deres forløbsstruktur. Turner boldpigerne ved VM 2003 ikke yngre, men nævner sport, som et eksempel på “limi- lidt ældre end deltagerne ved EM 2002 (jf. noide“ genrer i moderne samfund, forstået note 2). på en sådan måde, at sport (til forskel fra et

104 DANSK SOCIOLOGI Nr. 2/15. årg. 2004 11. Von der Lippe (2002) nævner fire krite- Creedon, Pamela J. 1994: “Women, Me- rier, der skal til for, at kvindesport kan bidra- dia and Sport: Creating and Reflec- ge til en (re)konstruktion af national identitet: 1. sporten må have en glorværdig histo- ting Gender Values“. In: Creedon, P.J. rie (Det finder Lippe er tilfældet i Danmark, (ed): Women, Media and Sport. Chal- Ungarn, Norge og Rumænien), 2. sporten lenging Gender Values. London: Sage må præsenteres som “sex appropriate“ i Publications, 3-27. den aktuelle historiske kontekst (Danmark, Duncan, Mary C. & Messner, Michael A. Ungarn, Norge og Rumænien), 3. idrætsud- øvernes kroppe må blive formidlet som ag- 1998: “The Media Image of Sport and gressive, seje, stærke og ikke svage (Dan- Gender“. I: Wenner, Lawrence A. (ed): mark, Tyskland, Ungarn, Norge og Rumæ- Mediasport. London/New York: Rout- nien), 4. europæiske mesterskaber inden for ledge. sporten må repræsenteres som en medie- Hobsbawn, Eric & Ranger, Terence 1983: begivenhed i landet (Danmark og Norge). The Invention of Tradition. Cambridge: 12. Bach (2002:101) nævner fire stereoty- Cambridge University Press. per: 1. kvinden, der i virkeligheden er en Semiotik. “næsten-mand“, 2. den hysteriske, psykisk Jørgensen, Keld Gall 1993: Kø- svage og intrigante kvinde, 3. den søde, smi- benhavn: Nordisk Forlag. lende og sexede Lolita-pige, 4. husmoderen Kane, Mary Jo & Greendorfer, Susan og hustruen. 1994: “The Media’s Role in Accomo- 13. Bækkelaget var i 1990’erne førende i den dating and Resisting Stereotyped norske kvindehåndboldliga og i internatio- Images of Women in Sport“. In: Cree- nale håndboldturneringer og havde stjerner don, P.J. (Ed): Women, Media and Sport. som Anja Andersen og Kjersti Grini på hol- Challenging Gender Values det. Siden er klubben rykket ned i 1. divi- . London: sion, hvor de p.t. ikke har udsigt til opryk- Sage Publications, 28-44. ning til den bedste liga (http://www.- Larsen, Knud 2003: Idrætsdeltagelse og handball.no/resultater/Resultater.asp). idrætsforbrug i Danmark. Århus: For- 14. Et interessant perspektiv for denne ana- laget Klim. lyse vil være at sammenligne materialet om Messner, Michael A. 1992: Sport and the håndboldpigerne med mediernes beskrivel- Problem of Masculinity. Power at Play. ser af mandlige idrætsudøvere. Det har dog Boston: Beacon Press. ikke været muligt at inddrage et sådant materiale i denne artikel. Munk, Martin 1999: Livsbaner gennem et felt. En analyse af eliteidrætsudøveres sociale mobilitet og rekonversioner af kapi- Litteratur tal i det sociale rum. Lund Disserta- Anderson, Benedict 1994[1983]: Imagined tions in Sociology. communities: Reflections on the Origin Skjerk, Ole 2001: Dameudvalgets inderlige and Spread of Nationalism. London/ overflødighed. Kvindehåndbold i Dan- New York: Verso. mark 1900-1950. Ph.d.-afhandling. Bourdieu, Pierre 1978: “Sport and Social Institut for Idræt, Københavns Uni- Class“. Social Science Information 17 versitet. (6); 819-840. Søndergaard, Dorte Marie 1996: Tegnet Bach, Alice Riis 2002: Kvinder på banen. på kroppen – Køn, koder og konstruktio- Sport, køn og medier. København: Ro- ner blandt unge voksne i Akademia. Kø- sinante. benhavn: Museum Tusculanums For- Costa, D. Margaret & Guthrie, Sharon R. lag. 1994: Women and Sport. Interdisci- Thing, Lone Friis 1999: Sport – en emotio- plinary Perspectives. Windsor: Human nel affære: kvinder, holdsport og aggres- Kinetics.

DANSK SOCIOLOGI Nr. 2/15. årg. 2004 105 sion. Ph.d.-afhandling, Sociologisk In- Von der Lippe, Gerd 2002: “Media Image; stitut, Københavns Universitet. Sport, Gender and National Identities Turner, Victor 1967: The Forest of Symbols. in five European Countries“. Interna- Aspects of Ndembu Rituals. London: tional Review for the Sociology of Sport. Cornell University Press. 3-4; 369-394. Turner, Victor 1977[1969]: The Ritual Pro- Wilbek, Ulrik 1997: Forskellighed gør stærk. cess: Structure and Anti-structure. New Viborg: Centrum. York: Cornell University Press. Wuthnow, Robert 1989: Communities of Turner, Victor 1983: “Liminal to Limi- Discourse: Ideology and Social Structure noid, in Play, Flow, and Ritual: An in the Reformation, the Enlightenment Essay in Comparative Symbology“. and European Socialism. Cambridge/ I: Harris, J. & Park, R. (Eds): Play, Massachusetts/London: Harvard Games and Sports in Cultural Contexts. University Press. Illinois: Human Kinetics Publishers, Zeuner, Lilli 1999: Logik eller diskurs. Kø- 123-164. benhavn: Institut for Organisation og Turner, Victor 1992[1982]: From Ritual to Arbejdssociologi. Theatre. The Human Seriousness of Play. Zeuner, Lilli 2000: Sociologisk kulturteori New York: PAJ Publications. mellem naturvidenskabelig og kultur- Van Gennep, Arnold 1969[1909]: The videnskabelig tænkning. København: Rites of Passage. The University of Chi- Nyt fra samfundsvidenskaberne. cago Press.

106 DANSK SOCIOLOGI Nr. 2/15. årg. 2004