Museet Som Kulturanalytisk Case Tegning) Blev Denne Vinter Vist På Kunstforeningen Gl

Copy from DBC Webarchive

Copy from:

Naoshima - eller: Hvordan jeg lærte at glemme mine bekymringer og bade mig i kunsten

This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk e-mail:[email protected] RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.19 Side 1 DanskeDanske MuseerMuseer

www.danskemuseer.com G årgang 27 G nr. 1 G marts 2014 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.19 Side 2

INDHOLD

Danske Museer G årgang 27 G nr. 1 G marts 2014

3 Leder Line Hjorth Christensen

6 Japansk kunstfestival Thomas Mellerup

11 Museerne og kunsten Ole Strandgaard Forside: Julie Nords værk Silence in the snow (detalje), 2005 (tusch og blyants- 13 Museet som kulturanalytisk case tegning) blev denne vinter vist på Kunstforeningen Gl. Strands Fabelagtig – Jacob Westergaard Madsen, Mette Tapdrup Mortensen eventyrlige tegninger. På udstillingen gik tre nordiske samtidskunstnere, danske og Mark Vacher Julie Nord, norske Sverre Malling og svenske Ragnar Persson, i dialog med vær- ker af den anerkendte tegner og grafiker Louis Moe (1857-1945). Foto: Anders 18 Materiale til fremtidens designforskning Sune Berg. Mirjam Gelfer-Jørgensen Bagside: Julie Nord: Silence in the snow, 2005, tusch og blyantstegning. 22 Everybody has a word – om medborgerskab, Foto: Anders Sune Berg. demokrati og social ansvarlighed Marianne Grymer Bargeman Vejledning til forfatteren 25 Fra kursus til hverdag og et bedre museum Alle er velkomne til at indsende artikelforslag til Danske Museer. I Kirsten Egholk og Iben Overgaard forslaget formuleres kort artiklens emne, problemstilling og for- mål. Illustrationsmaterialet, artiklens omfang og deadline aftales 24 Nationalmuseet i ny organisationsstruktur Per Kristian Madsen, Lene Floris, Jes Gjørup efterfølgende med redaktøren. Billeder sendes i en opløsning på og Jesper Stub Johnsen mindst 300 dpi i 100% og nummereres jf. billedteksterne; anfør venligst fotografens navn eller ophavsret. I øvrigt henvises til tids- 28 Nye Bøger skriftets hjemmeside: www.danskemuseer.com

36 Udstillinger DANSKE MUSEER er et tidsskrift sted i eller udgår fra museerne – om museernes egenart og deres med bidrag fra museernes besty- aktuelle arbejdsvilkår. Danske relser, ansatte, ledelse og andre Museer giver et bredt indblik i med faglig interesse for museer museumsfaglige emner og har og museernes arbejde. Danske til formål at debattere, reflek- Museer er et pointgivende tids- tere og skabe forståelse for mu- skrift, som udgives 4 gange seets mangfoldighed og relatio- årligt af den Erhvervsdrivende ner til det øvrige samfund, kul- Fond Museumstjenesten. turliv, politik, uddannelse, un- Artikler og billeder i Danske dervisning og videnskab. Museer må ikke benyttes kom- Artikler i Danske Museer spæn- mercielt eller til netudgivelser der fra kritisk kommentar, pole- uden udgiverens, Museumstje- mik og debat til analyse og argu- nestens tilladelse. Pdf af artikler menteret oplysning om de akti- kan bestilles hos udgiveren og viteter, som til dagligt finder koster kr. 750,- pr. stk.

DANSKE MUSEER udgives af Museumstjenesten, Sjørupvej 1, Lysgård, 8800 Viborg. Tlf 86 66 76 66. NR. 1/14

Redaktion Tove Lind Borre Allan Risbo Abonnementspris Line Hjorth Christensen (artikler) Sct. Mogens Gade 32 E, st.th. Museumstjenesten Kr. 260,- årligt Tove Borre (korte udstillingsomtaler, 8800 Viborg publikationer mm.) redaktions sekretær Tlf. 86 62 14 34 Ekspedition Frist for aflevering af stof til e-mail: [email protected] Museumstjenesten nye bøger, udstillinger og meddelelser: Layout Sjørupvej 1, 2: 9.5., 3: 15.8., 4: 24.10. Else Kierstein Redaktionskomité Lysgård, 8800 Viborg e-mail: [email protected] Tlf. 86 66 76 66 Aflevering af stof til artikler aftales Jacob Thage www.danskemuseer.com med Line Hjorth Christensen. Redaktionens adresser Museum Jorn Vejledning til forfatteren: Annoncer Se også www.danskemuseer.com Line Hjorth Christensen Jørgen Smidt-Jensen Rosendahls Mediaservice Engbakken 7 Museum Østjylland Conny Rita Pallesen Produktion 2830 Virum e-mail: [email protected] Rosendahls Tlf. 35 38 07 31 Anne-Louise Sommer Tlf. 76 10 11 43 e-mail: [email protected] e-mail: [email protected] Designmuseum Danmark RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.19 Side 3 Leder G Hen i vejret Danske Museer

ed foråret ulmende i baghaven og længsel stisk belæg for kritik. Ligesom enhver afvigelse fra Af Line Hjorth efter mere af det lune, melder sig også en vedtaget standard kan give anledning til det Christensen M spørgsmålet om, hvad man mon længes efter samme, uanset hvor fiktiv og tilfældig denne stan- rundt omkring på de danske museer. Måske er det dard i øvrigt måtte være. Styringsredskaberne er hen i vejret at spørge om den slags; museerne har dertil effektive mundkurve for enhver offentlig kri- længe været i en position, hvor de ikke er den ud- tik; med stor effektivitet lukker de ned for den de- farende kraft, der stiller kritiske spørgsmål, men i bat, man kunne tro, at museerne et eller andet sted stedet er dem der skal levere svarene, resultaterne, under vinterfrakkerne går og længes efter? varen, presset af stadig mere målrettede krav fra ministerium og styrelse. Problemet er, at menne- I takt med forårets komme, udkommer dette årets sker, og med dem også museerne, er så tilpasnings- første nummer af Danske Museer med en stribe ar- dygtige, at de nye tilstande på museerne efter- tikler, der giver indblik og udblik i museernes liv; hånden kan komme til at syne helt naturlige, nær- fra Benesse Art Site Naoshimas kunstmekka, til tid- mest rimelige. Forestillingen om museerne som lige kunstnerkuraterede kulturhistoriske udstillin- trækæsel for alle mulige andre formål end de ger i Odsherred, fra newyorker-konference og ca- museale kerneopgaver – indsamling, registrering fétur med professor emeritus George Hein til nor- og bevaring for en eftertid – er efterhånden blevet disk designseminar i Bredgade om de samlinger, comme il faut; NPM (new public management) regerer fremtiden vil mangle, hvis ikke vi samler nu: Igen som Kong Tidsånd, et spøgelse, der manes frem dokumenterer teksterne, at virkeligheden altid, og som nødvendig udvikling, et paradigmeskifte af en så i enhver forstand, overgår forsimplede måleenhe- omsiggribende karakter, at der tilsyneladende ikke der af den slags, som tidens offentlige sektor, mini- rigtigt er noget at stille op. Frem for reel borger- sterier og styrelser fortsat bedriver; at behovet for inddragelse og demokratisk dialog har man kørt at ytre sig, også kritisk, lever, om end i skyggen af tilfredshedsundersøgelser, evalueringsskemaer, Kong Tidsånd og hele hans stab af velfriserede standarder og procedurer i stilling med resultatet medarbejdere. Sæt dertil kryds i kalenderen den tavshed til følge. Hvordan sætter man sig f.eks. op 25. april, hvor museernes egen interesseorganisa- mod tilfredshedsundersøgelsens 1-10 skala, hvor et tion ODM igen afholder noget så gammeldags, de- sekstal indikerer, at den institution, der står for mokratisk - og af den grund umisteligt - som den skud, da vist ikke er helt på toppen? Der kan knok- årlige generalforsamling på Vartov. Og med den, så les nok så ihærdigt i maskinrummet med at regi- sikkert som viben, melder at foråret er kommet. strere og bevare, men et usselt sekstal i en bruger- Også her bliver det muligt at give sin mening til tilfredshedsundersøgelse giver i sagens natur stati- kende.

DANSKE MUSEER 1/14 3 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.19 Side 4

FAABORGFFAABORAABORG FFLYTTEFORRETNINGLLYTTYTTEYTT FORRETNING JUST JUSTESEN 7UDQVSRUWDINXQVWRJ DQWLNYLWHWHULLQGRJXGODQG Kunsttransport Personlig interesse og professionelt arrangement TLF. 62 61 11 66

nUVHUIDULQJ APS Chr.Chr. d. IXs VejVej 13 · 5600 FaaborgFaaborg (JHWSDNNHUL JH Transport 0XOLJKHGIRURSEHYDULQJ 7OI0DLOMK#GN [email protected] · www.just-justesen.dkwww.just-justesen.dk

INDRETNING GRAFIK UDSTILLING

KVORNING DESIGN & KOMMUNIKATION WWW.KVORNING.DK · [email protected] · +45 3393 9353

4 DANSKE MUSEER 1/14 RT DM114_DM206.qxd 19/03/14 09.16 Side 5

Det handler om kommunikation AV-Huset har været med til at løse de mest spektakulære audio-visuelle løsninger på en lang række museer, udstillinger og oplevelsescentre over hele Danmark. For dig handler det om at give dine gæster en komplet oplevelse – for os handler det om at levere en komplet løsning!

» Rådgivning » Salg » Installation » Reparation » Udlejning » Service NÆSTVED TLF +45 5577 4030 · ODENSE TLF +45 6612 2730 · WWW.AV-HUSET.DK

Gallerireol med netdører

Indretning med omtanke

HøjvangsvejavjøH j 111evsgna 1 • DDK-4340KK-- 434 0 TølløseTøTø søll e Tlf. 595 118 69 633 68 633 • F4Fax 5a 59 1x 188 69 666 114

[email protected]@ofni kd.xelf-nac • www.scan-flex.dkkd.xelf-nacs.www

Formidling via oplevelser input til dine udstillinger. dine til input Klip annoncen ud og gem den til

www.cat.dk næste gang har du brug for et kreativt Tlf.: +45 22 88 14 22

DANSKE MUSEER 1/14 5 RT DM114_DM206.qxd 19/03/14 08.40 Side 6

Japan Naoshima

– eller: Hvordan jeg lærte at glemme mine bekymringer og bade mig i kunsten

Yayoi Kusama’s polkaprikkede græskar- skulptur fra 2006 er i dag et ikon for Naoshima’s kunstaktiviteter.

yden af cikadernes konstante elektri- ser mig ind i et stort mørkt rum, hvor jeg Af Thomas Mellerup. stud. mag. L ske susen afbrydes kun af mit ånde- sætter mig i en stol og nyder den svalende japanstudier, Københavns Universitet dræt og cyklens hvinende bremser. Jeg hol- aircondition. Foran mig blinker ord i far- der stille og ser mig omkring. Til venstre vet neon: STAY AND DIE. RUN AND havet. Til højre en betonvæg, der skæres LIVE. SCREAM AND DIE. SING AND igennem af en trappe. Fra det sidste trin, LIVE. Skisportssteder, tropiske strande, før trappen opsluges af en tæt skov, kigger templer, geishaer, skyskrabere og en orange kat ned på mig. Jeg tørrer sved En lille ø med store oplevelser af min pande og nakke med det lille hånd- Jeg er ikke trådt ind i forfatteren Haruki bydedele badet i neonlys. Japan er klæde, jeg har lært altid at have på mig. Da Murakamis surrealistiske univers, men no- så varieret et land, at det kan være jeg igen ser op ad trappen, er katten for- get nær det tætteste jeg kommer i denne svært at vide, hvor man skal be- svundet i den tætte bambus. Jeg cykler vi- verden. Jeg befinder mig i det japanske dere, og bemærker snart en mand, der be- kunstmekka, officielt kendt som Benesse gynde. For kunstelskeren er der væger sig ud af en betonmole i vandet, Art Site Naoshima. Naoshima er en lille ø i dog ét sted, der skal ses før alt an- mod et græskar, der er højere end han selv. det japanske indlandshav, Setouchi, afg- Jeg presser den knirkende cykel videre, op rænset af tre af Japans hovedøer, Honshu, det. Et sted hvor kunst, arkitektur på toppen af en stor bakke, hvor jeg stiller Kyushu og Shikoku. En færgetur på en lille og natur smelter sammen i hvad cyklen fra mig, og går ind i en bygning, halv time forbinder øen med den nærme- der ofte kaldes et mekka for kon- gemt bag en række træer. I entreen modta- ste havneby, Uno. Naoshima markerede ges jeg af en mand og en kvinde i skræd- sig første gang som en spiller på den inter- temporær kunst. dersyede grå skjorter. ”Ohitorisama de- nationale kunstscene ved åbningen af Be- suka?” spørger manden. Jeg nikker og ræk- nesse House Museum i 1992. Arkitekten ker ham en tusind-yen seddel. Kvinden vi- bag er Tadao Ando, der samme år blev den

6 DANSKE MUSEER 1/14 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.19 Side 7

Fra Benesse House Museum kan man nyde udsigten over det japanske indlandshav i naturlig forlængelse af Hiroshi Sugimoto’s billedserie Time Exposed.

første modtager af den kortlivede, men områder i Japan, hårdt presset af en al- omdannet syv forladte bygninger til en se- prestigefyldte Carlsberg Arkitekturpris. Be- drende befolkning og en ungdom, der rie installationer, kaldet Art House Project. grundelsen var Hr. Ando’s evne til at skabe søger mod storbyerne i søgen på arbejde. Alle bygninger er af historisk betydning for en oase af ro, i senmodernitetens oversti- Således er Naoshimas befolkning halveret lokalsamfundet, det værende sig økono- mulering af sanserne. Siden har Tadao siden 1970, og størstedelen af de tilbage- misk, socialt eller religiøst. Det har bl.a. Ando designet yderligere to museer til værende er ældre end 60 år. Befolknings- udartet sig i moderniseringen af en Shinto øen, Chichu Art Museum og Lee Ufan flugten lader dog til at have stilnet af over helligdom, hvorfra en glastrappe bryder Museum. Fælles for museerne er en stram de sidste år, i takt med at den øgede tu- jordoverfladen og fungerer både som en minimalisme og store betonflader, der risme giver flere jobmuligheder. Adskillige symbolsk forbindelse mellem himmel og med sit kolde udtryk skarpt kontrasterer, restauranter, cafeer og hjemlige logier, jord, og som en faktisk lyskilde til et under- men derved fremhæver indlandshavets samt flere små gallerier er åbnet på øen. jordisk stenkammer, der kan besøges ad en bjergtagende natur og skaber, rigtigt nok, Hvor de fleste udkantsområder i Japan ty- lang og smal tunnel. Projektet er spredt i en oase af ro. deligt er mærket af 20 års recession, sum- et tæt pakket beboelsesområde, som man mer Naoshima i dag af liv og kreativitet, navigerer rundt i med et lille kort. På den Kultur som mål og middel takket være Fukutake’s store investeringer måde skabes der kontakt mellem besøgen- Drivkraften bag dette kunstmekka er filan- i kulturområdet. de og lokale, der ofte må hjælpe vildfarne tropen og milliardæren Soichiro Fuku- turister med at finde vej. take, direktør for uddannelseskoncernen Kontemporær kunst i traditionelle På den anden side af øen, i landsbyen Miy- Benesse og stifter af Fukutake fonden. Ud klæder anoura, lader kunsten ligeledes den be- fra en filosofi om at økonomien bør tjene Ud over de tre spektakulære museer, er søgende dykke ned i historien. Bogstave- kulturen, arbejder fonden for at revitali- der også store kunstoplevelser at finde ligt talt. Her finder man nemlig øens bade- sere landdistrikter gennem kunst og kul- langs de smalle gader i øens to landsbyer. I hus, der er meget omstændeligt dekoreret tur. Naoshima er som alle andre udkants- den gamle slotsby Honmura har kunstnere af kunstneren Shinro Ohtake. Japanere ta-

DANSKE MUSEER 1/14 7 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.19 Side 8

Flere af kunstværkerne på Setouchi Triennale er udstillet i forladte bygninger, hvilket giver værkerne en tidsløs karakter.

Som man bevæger sig fra et kunstværk til et andet, får man en indsigt i hverdagslivet på de mange øer.

ger deres badehuse seriøst, så vil man op- net ikke længere begrænset til selve Naos- samt de to tilstødende havnebyer, Uno og leve kunsten her, sker det uden en trevl på hima. De nærliggende øer Teshima og Takamatsu. Med et kunstpas i hånden, og kroppen, og først efter grundig afvaskning Inujima har også gennemgået en opblom- en yderst behjælpelig app på smartphonen fra top til tå. Jeg er fristet til at sige, at al string med Art House Project, og hvert sit med kort, færgetider og beskrivelser af kunst burde opleves på denne måde. Med kunstmuseum. ”Kunstmuseer” kaldes de i værkerne, kaster man sig ud på, hvad jeg kroppen nedsunket i det varme vand, og hvert fald officielt, men er snarere installa- er tilbøjelig til at kalde en kunstens pil- ørerne tunet ind på den meditative bag- tioner i egen ret, hver med ét integreret grimsrejse. Som enhver fornuftig buddhist grundsmusik, kan man i sandhed koble kunstværk. Fukutake fonden producerede ved, bør en pilgrimsrejse foretages i de fra efter en lang dags indtryk og udmat- endvidere i 2010, en kunstfestival på Naos- milde årstider, forår og efterår. Det samme telse, mens man betragter den store ele- hima og flere omkringliggende øer. Festi- gør sig gældende for denne festival, da det fantfigur, der troner over de badende, og valen blev så stor en succes, at man beslut- subtropiske klima gør sommeren noget de bemalede ovenlysvinduer, der lang- tede at lave den til et triennale. nær uudholdelig, og festivalens omfang somt ændrer udtryk, som solen forsvinder Jeg var selv så heldig at have flere mulighe- kræver en del fysisk aktivitet for at komme mod vest. der for at besøge Setouchi Triennale 2013. fra det ene kunstværk til det andet. Kunstfestivalen står på i 3 etaper, af ca. en Mange af kunstværkerne bruger, som i Art Kunsten at integrere omgivelserne måneds varighed hen over forår, sommer House Projekt, lokale bygninger til at Benesse Art Site Naoshima har i over 20 år og efterår. Sidste år deltog over 200 kunst- skabe stedsspecifik kunst. Det gælder konstant udviklet sig, og er på trods af nav- nere i festivalen, der inkluderede tolv øer, blandt andet soyafabrikkerne på Shodos-

8 DANSKE MUSEER 1/14 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.19 Side 9

Transportskibe pletter horisonten langs de mange vandveje, der forbinder hovedøerne med de godt 3000 øer i indlandshavet.

Teshima Kunstmuseum huser et enkelt integreret Mens de venter på færgen på Miyanoura værk, hvori vanddråber siver op fra, og glider havn, benytter de besøgende lejligheden hen over gulvet, styret af vinden, der kommer til at få taget de sidste billeder af Naoshi- ind gennem to ovale åbninger. mas mange skulpturer.

hima, en nedlagt skole på Megijima, og ad- uhøjtidelig oplevelse af denne ellers velor- skilte forladte huse i de mange landsbyer, ganiserede og pengestærke festival. På man besøger. Kunsten reflekterer ofte ø-li- trods af triennalens beskedne alder blev vets mange aspekter, som Yumiko Furaka- den sidste år besøgt af over en million wa’s keramiske skulpturer, der er baseret kunstelskere. Til sammenligning blev den på lokale sagn og legender, som kunstne- prestigefyldte Venedig Biennale samme år ren har fået fortalt gennem samtaler med besøgt af knap en halv million. Idéen med befolkningen op til festivalen. Materialet at decentralisere kunsten og fokusere på er i flere tilfælde også lokalt, som den det stedsspecifikke, er altså noget japa- enorme fiskeskulptur på Uno havn lavet nerne har omfavnet. Jeg håber, at vi vil se som en mosaik af bamser, bilfælge og an- mere af dette på vores breddegrader, hvor det skrald, eller lysekronen af tusind fla- det oftest er byen, der udgør rammen for sker på Ogijima, begge bygget af materiale kunsten til biennaler og andre kunstfesti- indsamlet fra havet og øerne. valer. Mens jeg venter på denne udvikling, Kunstværkerne fortæller på denne måde vil jeg sørge for at holde mig i form, så jeg en historie om stedet, der sammen med er forberedt på Setouchi Triennale 2016. den besøgendes egen interaktion med lokalsamfundet skaber en uforudsigelig og

DANSKE MUSEER 1/14 9 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.19 Side 10

Meddelelser

Priser Ordrupgaard, Charlottenlund har til Kunstpark Ordrupgaard erhvervet stort værk af Jeppe Hein Arbejdermuseet, København – den 70m2 store spejllabyrint ”Semi Circular Mirror Labyrinth”, Arbejderhistorieprisen 2013 er tildelt Kasper Sandberg Sørensen 2013. for hans speciale ”Arbejdernes fællesbagerier”. Kasper Sandberg Udover spejllabyrinten har Ordrupgaard erhvervet værket ”I Di- Sørensen har undersøgt, hvordan kooperative fællesbagerier kla- mensional Mirror Mobile, 2009. rede sig i konkurrencen med private bagerier og stiller bl.a. spørgs- målet: Hvorfor endte en succes i sidste instans med afvikling? Statens Museum for Kunst, København Takket være støtte fra Hermod Lannungs Museumsfond og Kul- turstyrelsen har museet erhvervet et væsentligt værk af en af body- Personalia og performancekunstens pionerer, Marina Abramovic: ”Art Must Be Beautiful, Artist Must Be Beautiful”. Værket blev oprindelig Karen Blixen Museet, Rungsted Kyst skabt og opført i København for 39 år siden. Efter 45 år som formand for Rungstedlundfonden har Tore Dine- sen ønsket at overgå til at være menigt medlem af bestyrelsen. Ny formand er professor Jørn Lund. Efterlysning

Organisationen Danske Museer Den Gamle By, Aarhus På årsmøde i Dublin, Irland, har Network of European Museums- Efterlyser materiale om rock og rytmisk musik i Aarhus til udstillin- organisations (NEMO) udpeget direktør Nils M. Jensen som med- gen ”Aarhus rocks! Byen & musikken 1960-2014”. Kontakt: muse- lem af ’executive board’. NEMO, der har hovedkontor i Berlin, re- umsinspektør Lisbeth Skjernov, [email protected] præsenterer mere end 10.000 europæiske museer i forhold til spørgsmål om kulturarv generelt – og om museumsforhold speci- Gammel Estrup – Herregårdsmuseet fikt. Netværket er stærkt involveret i at skabe rammerne for EU’s Søger genstande til indretning af ”Videnskabernes og lidenskaber- kommende kulturpolitik. nes rum”. Gammel Estrup søger genstande, der kan bruges i ”Den vilde greve” Jørgen Scheels private gemakker på herregårdens an- Energimuseet, Tange den sal. Gemakkerne skal illustrere, hvordan den danske adelselite Energimuseets bestyrelse har ansat ny direktør for Energimuseet. levede og indrettede sig med en fascination af videnskab for 200 år Det drejer sig om Anders Dahlstrup, som kommer fra en stilling siden - blandt andet glober & landkort, apparater og instrumenter, som Managing Director for Aarhus Festuge. Anders Dahlerup vil rariteter og ting knyttet til naturvidenskab og etnografi. De nye på grund af sit arbejde med Aarhus Festuge 2014 tiltræde stillingen rum åbner i sommeren 2014. 15. september. Derfor fortsætter museumsinspektør Jytte Thorndahl som konsti- tueret museumsdirektør indtil da. Nyhedsbreve

Statens Kunstfond Organisationen Danske Museer Efteruddannelse, kommende kur- Museumsdirektør Gitte Ørskov, Kunsten, Aalborg er af kulturmini- ser, kommende møder m.m. steren udpeget som formand for Statens Kunstfond. ODM’s generalforsamling: 2.4.2014. Se www.dkmuseer.dk

Bygningsfredningsforeningen Nyerhvervelser BYFO NYT. Nyhedsbrev om fredninger, om fælles spørgsmål for ejere af fredede bygninger m.v. Den Gamle By, Aarhus Se http://www.byfo.dk Enestående dansk smykkesamling til Den Gamle By. Med en dona- tion på i alt 14.365.000 sikrer Aage og Johanne Louis-Hansens Fond en enestående samling af dansk smykkekunst. Samlingen til- hører Jörg og Marion Schwandt fra Berlin. Samlingen er bygget op over en periode på 40 år, og omfatter 950 smykker, hovedsagelig sølv, men også enkelte guldsmykker. Samlingen er af meget høj kvalitet og det har været målet med samlingen at skabe et repræ- sentativt overblik over de strømninger i det 20. århundredes smykkekunst, som er særligt danske. Samlingen vil blive udstillet i Den Gamle By fra foråret 2015.

Ny Carlsberg Glyptotek, København Ny Carlsberg Glyptotek har modtaget Gauguin-værket ”Sejlskib i måneskin”, 1878, som gave fra Ny Carlsbergfondet. Sælger er en amerikansk privatsamler, i hvis families eje det har været siden 1924.

Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg Museet har som gave fra Ny Carlsbergfondet modtaget 33 tuschteg- ninger af Julie Nord.

10 DANSKE MUSEER 1/14 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.19 Side 11

Museerne Kommentar G og kunsten Danske Museer

et store interview med Frank Birkebæk i Dan- til, havnede sjovt nok på et kulturhistorisk museum Af Ole Strandgaard D ske Museer (nr. 5, november 2013) rummer - uden kunstsamling! naturligvis - stof til eftertanke og indgange til de- Staten krævede dog, at hvis der var en kunstsam- bat. Et sted i interviewet siger han: ”Jeg er jo af den ling på museet, så skulle der, hvis museumsinspek- opfattelse, at museumskategorierne med lethed tøren var en profan kulturhistoriker, tilknyttes en kunne arbejde meget mere sammen, måske oven i kunstkonsulent til museet. Kunstafdelingerne og købet lægges sammen”. Nu skal dette ikke være et kulturhistorien blev aldrig fusioneret i egentlig for- indlæg i debatten om tidens sammenlægningsgal- stand. Det eneste tilløb var vist Skive Museum, hvor skab, men handle om museernes grundlæggende Hans Smidts malerier af livet på landet i de gode formål og funktion. gamle dage fik lov til at hænge på væggene i den Det er ikke så mange år siden, at en museumsin- kulturhistoriske afdeling. spektør ville blive bortvist fra det gode selskab, hvis Kulturhistorikerne, uanset fag i øvrigt, var tilbøje- han vovede at sige som Birkebæk offentligt, især da lige til at kalde alt, hvad der var malet på lærred og en kulturhistoriker. Jeg har selv prøvet en gang på sat i ramme for ”skilderier” (J2u hedder de i ”Den et møde i kunstmuseernes forening at tale varmt grønne registrant”, dvs. hørende under inventar), for et ”billedmuseum”, hvori kunstværket, male- hvilket naturligvis var vederstyggeligt for kunsthi- riet, kunne indgå på lige fod med samfundets storikerne, som gik efter den kunstneriske værdi. Ole Strandgaard. øvrige billedforbrug; i den proces kunne det I løbet af 1970’erne, da kunsthistorikerne efter- måske endda risikere at blive udsat for en diskus- hånden fyldte mere i museumslandskabet, lykke- sion af, hvorfor dét ene er kunst og det andet des det for Statens Museumsnævn at få skilt de sid- ikke…. Det var ikke specielt sjovt, men interessant ste dobbeltmuseer ad, så der nu var rene linjer. at opleve, hvordan kulden fra de omkringsiddende Det kunne være en interessant museologisk op- kunsthistorikere kunne føles helt fysisk. gave at studere, hvordan samspillet, eller slagsmå- Den gang gik alle bestræbelser på at få skilt kun- let, mellem kunsten og kulturen har været i muse- sten fra ”indianerfjerene og det gamle ragelse”. Da ernes verden gennem tiderne. De kulturhistoriske de større, gamle købstadsmuseer opstod i 1800-tal- og de naturhistoriske museer har altid brugt kunst let, var de nemlig ofte ”Gesamtmuseer” i den for- og kunstnere i deres formidling. Tænk blot på de stand, at de rummede både kunst og kulturhisto- mange dioramaer med løver og andet kræ på de rie. De stiftende museumsfædre (der var desværre naturhistoriske museer, der i sig selv fusionerer ikke mange kvinder iblandt dem) var alle amatører kunst og naturvidenskab, eller på noget så centralt i ordets bedste forstand (afledt af amare, at elske). i vores opdragelse, som barndommens anskuelse- For dem bestod opgaven først og fremmest i at stavler. Man kan altid diskutere den kunstneriske samle vidnesbyrd om forfædrenes liv og levned, så kvalitet. Men når for eksempel en tegner som de kommende generationer kunne tage ved lære. Flemming Bau laver sine enestående, illustrative Men de ønskede også at bidrage til den almene vægbilleder i museumsudstillinger, så er det jo ikke dannelse, og til den hører også kunsten, ligesom kun den saglige præcision, der gør dem gode. De de ønskede at opbygge lokale modstykker til de har også en stor kunstnerisk værdi. store museer i Kongens København. Derfor rum- Så når der i en billedtekst i interviewet med Frank mede flere af købstadsmuseerne også kunstsamlin- Birkebæk står, at han ”var den første, der i Dan- ger. mark, og på en radikal – og vellykket – måde, ind- Da museerne så småt i løbet af 1900-tallet blev drog billedkunstnere i arbejdet med de faste udstil- ”professionaliseret”, som det hedder så ubeske- linger i et kulturhistorisk museum”, er det med al dent (”professionel” betød dog i min ungdom blot, respekt en sandhed med modifikationer. Alle fotos: Odsherreds Kulturhistoriske Museum. at fodboldspilleren fik penge for det!), var det Det er det også rent faktuelt, for allerede i 1977-78 overvejende arkæologer og etnologer, som blev de fik vi på Odsherreds Museum en bevilling fra mu- første, ansatte museumsledere. Den eneste kunst- seernes rådighedssum til at knytte en kunstner til historiker som købstadsmuseumsleder, jeg kender arbejdet med den ny basisudstilling i Høve. Når

DANSKE MUSEER 1/14 11 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.19 Side 12

Alle billederne i artiklen er af udstillingsdesign skabt i samarbejde med keramikeren Birgit Udstillingen ”Alle tiders Odsherred” i Høve valgte at forklare Krogh. Birgit Kroghs hånd og farveholdning fandtes helt ind i montrerne, fra baggrunds- istiden med sagnet om trolden, der havde hul i vanten og billedet til farven på gruset i montrebunden. tabte det grus, han ville smide efter kirkerne og dermed skabte Sjællands Odde. Alle forklaringer er jo dybest set lige abstrakte!

den udstilling blev så god, så skyldes det netop for en stor del keramikeren Birgit Kroghs kunstneriske fingeraftryk overalt i alle hjørner, fra farvesæt- ning til keramiske fladfisk i hyttefadet. Dette ikke være sagt for at råbe: ”vi kom først”, for det gjorde vi heller ikke, men bare for at bidrage til museums- historien. Der har heller aldrig været problemer med at integrere naturhistorien i de kulturhistoriske udstillinger. Zoologerne har altid villigt hjulpet med at sætte gæs i vores gåsebænke og gråspurve i tagren- derne, for ikke at tale om brune rotter. I nyere tid har vi også set og hørt museumsudstillinger med baggrundsmusik skrevet og indspillet specielt dertil (for eksempel Nationalmuseets jernalderudstil- ling for en del år siden, eller Odsherreds Kulturhi- storiske Museum på Annebjerg) . Det ville være virkelig berigende og en enestående Tredimentional illustration af det vand, som nu er badevand til turisterne, en gang nyskabelse, hvis bare en af de mange aktuelle mu- fiskevand for indbyggerne. seumsfusioner kunne føre til et egentligt ”Gesamt- werk-museum” - hvor museumsfagene i gensidig respekt Rekonstruktion af traditionelt Odsherreds-hus med sit træfattige bindingsværk og fortæller historien. tykke lerklininger. Når det virker levende, så skyldes det ikke mindst Birgit Kroghs Peter Seeberg var, naturligvis!, inde på noget lig- små fif med en malerpensel. nende, da han i de tidlige 90’ere lancerede tanken om en ny type museer, ”Jordens Verden, som han kaldte ”selvtilegnelsesinstitutioner”: ”Det vil sige blandede institutioner, hvor små drenge …. i løbet af tre dage kan tilegne sig det, som de skal gå i skole for i måske seks eller syv år … jeg har altså begået et forslag om et museum, som hedder ”Jordens Verden” … som … sammenfatter de geologiske, de astronomiske, de kulturhistoriske, de etnologiske, de botaniske, de meteorologi- ske vidensaspekter omkring selve jorden … lad os betragte det som menneskehedens erfaring.” Peter nævnede ikke specifikt kunst, men jeg er helt overbevist om, at også kunsten er en del af menneskehedens erfaring. Ligesom det digteriske sprog helt naturligt var en del af hans museumsverden. Menneskehedens liv, udvikling, kunnen, kultur, stræben, glæder og sorger sat i perspektiv under ét tag af dygtige museumsfolk fra alle fag ville være smukt og dristigt. Bare et enkelt sted, tak!

12 DANSKE MUSEER 1/14 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.19 Side 13

København/Lund

Museet som kulturanalytisk case

I det seneste år har den nu tidligere minister for forskning, innovation og Af museumsinspektør Jacob Westergaard Madsen, Danmarks Rockmuseum (Roskilde videregående uddannelser signaleret, at universiteterne skal skabe mere Museum), kvalitet for samme midler, og at kandidater i højere grad skal matche museumsinspektør Mette Tapdrup Mortensen, Kroppedal Museum og lektor aftagermarkedet.1 Særligt humaniora er blevet klandret for at uddanne Mark Vacher, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet kandidater til arbejdsløshed. Virkeligheden er selvfølgelig mere nuanceret, hvilket kandidatuddannelsen Master of Applied Cultural Analysis (MACA) på Københavns Universitet (KU) er et godt eksempel på. Ud- dannelsen blev oprettet i 2008 som et samarbejde mellem KU, Lunds Universitet og virksomheder med behov for kandidater med kompetencer i innovation, projektstyring, markedsanalyse og kommunikation i kulturelt diverse praksisfelter. Der optages ca. 30 studerende pr. år, og omdrejningspunktet er de virksomheder og institutioner, der ved arrangementet ”Meet the Clients” præsenterer en opgave, der skal løses af studerende, der i sammenhængen fungerer som kulturanalytiske konsulenter. Artiklen præsenterer to museer, der har været klient hos MACA, og diskuterer samarbejdets styrker og svagheder.

MACA-holdet på vej ud i felten i Vejleåparken i Ishøj. Fra v. Ida Stenum Poulsen, Isabelle Poncette, Julie Perch Nielsen og Louise Poulsen, Jo Sestoft bag kameraet.

DANSKE MUSEER 1/14 13 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.19 Side 14

Rock og ungdomskultur Danmarks Rockmuseum har haft to forløb som hhv. klient og siden vært for et opføl- gende, dybdegående praktikforløb, der også er en obligatorisk del af MACA. I kli- entforløbet (forår 2012) var museet i kontakt med to grupper af studerende. Den ene gruppe tog udgangspunkt i museets digitale projekt ”Rockens Danmarkskort”, som er en kortlægning af rock- og popkul- turens mødesteder for unge gennem tiderne. Gruppen undersøgte, hvordan unge musikbrugere i dag opbygger loyalitet til bestemte spillesteder, og hvad en digital, brugerinvolverende platform skal in- deholde for at appellere til dette publikum. Den anden gruppe blev koblet på museets samarbejde med Københavns Museum ’1, 2, 3 o’clock, 4 o’clock ROCK’, en udstilling om ungdom, dans og rock’n’roll i 1950’ernes København. Gen- nem fokusgrupper og interviews under- søgte gruppen, hvordan 1950’erne kan appellere til et ungt publikum i dag; dertil, hvordan udstillingen kunne danne bro mellem generationer og skabe dialog mellem dem, der har et selvoplevet, erin- dringsbaseret forhold til perioden, og dem, der i dag dyrker den som retrokul- tur. Museets praktikant fik i foråret 2013 til opgave at designe og udføre fokusgruppeun- dersøgelser med forskellige ungdomsge- nerationer fra 1950’erne til i dag. Temaet var musikforbrug i bred forstand. Det førte ind til diskussioner om, hvad det overhovedet vil sige at være ung, og hvordan forestillingen om ungdom har skiftet betydning gennem tiderne. Efterfølgende blev deltagerne blandet i workshops for at diskutere de samme temaer på tværs af generationer. Det var gennemgående, at ungdom blev diskuteret som en tilstand lige så meget som en alder. Temaerne gav grobund for en fælles diskussion af noget alment, men gjorde det samtidig klart, at nostalgi stadig er noget, man nemmest deler med folk i samme aldersgruppe. Denne udfordring tager museet med i sine videre formidlingsovervejelser, hvor mødet mellem generationer har en central plads. Temaerne skal derfor kunne udfoldes på en måde, der stiller spørgsmål og skaber dialog på tværs af tid og generationer: går der fx en linie fra jukeboxens musikudvalg til streamingtjenesternes uendelige tag-selv-bord af sange? Og hvad er sammenhængen mellem det møjsom- Åbningen af ’1, 2, 3 o’clock, 4 o’clock ROCK’ udstillingen: meligt kuraterede mixtape til en ven og Unge anno 2012 undersøger 1950ernes dansesteder. en digital playliste, der deles på de sociale Foto: George Chiper-Lillemark/København Museum. medier?

14 DANSKE MUSEER 1/14 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.19 Side 15

Forstaden som genstandsfelt ner, vandringer, interviews, fokusgruppese- erfaringer endog forudsætningen for et Kroppedal Museum var klient i foråret ancer, lavede opslag og var til stede online. godt eksamensresultat. Kulturanalysen kan 2013 med udstillingsprojektet ”Forstaden De kom hurtigt frem til tre temaer som kort beskrives som en perspektiverende og – elsket og udskældt” i samarbejde med Ar- analytiske og praktiske omdrejningspunk- gerne øjenåbnende udpakning af fæno- bejdermuseet. Udstillingen åbner i efte- ter: Sleepy suburbia, imagined problems mener og deres sociale og kulturelle kon- råret 2014 og består af to dele; en særud- og borders: ”We used this division to un- tekst. I den forbindelse udgør klienten stilling på Arbejdermuseet og et pop-up fold Ishøj and find the different relations (opdragsgiveren) en skærpende og kvalifi- museum i Ishøj Bycenter; det vil sige et between actors – both human as well as cerende dimension, fordi denne som afta- midlertidigt kulturhistorisk museum, der non-human.” Pladsen her er ikke til at gå i ger af analysen udfordrer den potentielle ”popper” op i knap tre måneder, og i dette dybden med temaerne og arbejdet med akademiske cirkelslutning, der risikerer at tilfælde på et utraditionelt sted for kultur- dem. Konklusionen, som blev fremlagt i opstå, når universitetet i skikkelse af un- formidling. en rapport samt en let-læsudgave i form af dervisere eller de studerende selv stiller Væsentlige elementer i arbejdet med uden plakat, var dog, at disse tre temaer siger opgaven. stillingen i Ishøj er inklusion, deltagelse og noget om centrale kulturtræk ved Ishøj i Man kan med andre ord sige, at de stude- dialog; tre begreber, som Kroppedal Muse- samtiden; derfor bør de indgå som forståel- rende med en ekstern aftager får direkte um ønskede en mere nuanceret forståelse sesramme i udstillingsdesignet for at skabe syn for, om det undersøgte er menings- af, hvor bycentret indgik som konkret case. noget, der kan involvere borgere i Ishøj. fuldt ”pakket ud” og det ”øjenåbnende” MACA’erne valgte at fokusere på at finde De tre temaer bliver ikke alle omdrejnings- vitterligt er øjenåbnende og relevant frem nogle kulturelle grundtræk ved Ishøj. punkter i udstillingen, hvilket bl.a. skyldes, for tåget og/eller banalt. Grundtræk, som de mente var væsentlige at de studerende var dygtige til at designe For både studerende og museer har der at forstå og forholde sig til som kulturinsti- undersøgelsen og komme ud i ”virkelighe- ikke været tvivl om, at situationen var ”rig- tution, der ønsker at arbejde med inklu- den”, men var mindre opmærksomme på tig”. Begge museer har fået udfordret den sion. De gik i felten og lavede observatio- at reflektere over gyldigheden af begre- museale forforståelse af feltet, nuanceret berne og undersøgelsen, som havde et den metodiske bevidsthed og fået prakti- tyndt empirisk grundlag. Men begrebet ske input til det videre udstillingsarbejde; ’grænser’ får en central plads i udstillin- både indholdsmæssigt, men også i form af gen, da det har vist sig meget anvendeligt i ny viden om museernes kommende bru- undersøgelsen og forståelsen af, hvordan gere. Museerne bliver, som aftagere af kul- det fysiske og det mentale Ishøj ser ud og turanalyser, en vigtig del af uddannelsens forholder sig til hinanden. Det gælder nu- kvalitetssikring, fordi pensum er blevet af- tidigt, men i høj grad også i historisk per- prøvet og valideret i praksis forud for den spektiv, i tiden lige inden forstaden akademiske eksamen. Et andet vigtigt ud- spredte sig, hvor der var stor forskel på ”de komme er, at de studerende tilbydes et fine bønder” i landsbyerne og de mindre indblik i den kompleksitet, der kendeteg- fine ”folk i sivene” ved strandområderne. ner en kulturarbejdsplads.

Hvad lærte vi så? Gode råd til fremtidens klienter For de studerende er erfaring med pro- Det er væsentligt med en forventningsaf- jektarbejde, hvor der er andet og mere på stemning, inden arbejdet går i gang. Man spil end en god karakter, af afgørende be- skal ikke indgå samarbejde med stude- Dansende par øver trin i Ørstedsparken, 1957. tydning. I tilfældet med MACA er sådanne rende (og det samme gælder praktikan- Privatfoto, Danmarks Rockmuseum. ter), hvis forventningen blot er, at et stykke konkret konsulentarbejde udføres og leve- res. De studerende er under uddannelse, og det arbejde, de leverer, har til formål at forbedre deres kompetencer. Er forløbet godt designet af klienten og afstemt med universitetet, kan udkommet imidlertid sagtens være både nyskabende og innova- tivt. Særligt MACA-praktikantens arbejde på Rockmuseet har givet et solidt fundament for museets videre arbejde, hvilket hænger sammen med den meget konkrete opgave, som blev stillet af museet, den tætte kontakt med praktikanten og muligheden for at justere arbejdsopgaverne undervejs.

Fokusgruppe kigger tilbage på 1. Minister Morten Østergaard (R) blev d. 3. februar ungdomstiden i 1970erne. 2014 afløst af Sofie Carsten Nielsen (R) og samtidigt Foto: Danmarks Rockmuseum. skiftede ministeriet navn fra Ministeriet for Forsk- ning, Innovation og Videregående Uddannelser til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

DANSKE MUSEER 1/14 15 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.19 Side 16

Norden Materiale til fremtidens designforskning

– foromtale af seminar, maj 2014

For nylig har Hans Hertel (Politiken 9.1.2014) gjort opmærksom på den Af Mirjam Gelfer-Jørgensen, dr.phil. og en af manglende historiske bevidsthed inden for det litteraturhistoriske stu- stifterne af Nordisk Forum for Designhistorie dium på landets universiteter. Indhold og konklusion debatindlægget gælder dog ikke kun for litteraturhistorien. Også inden for universite- ternes kunsthistorie har man fravalgt det bredere historiske fundament et er en for længst erkendt sandhed, til fordel for nye indfaldsvinkler. Samtidig kan man konstatere, at histo- D at vore forsøg på at genfortælle, for- rien stadig har stor, almen tiltrækningskraft. Det afspejles eksempelvis tolke og på anden vis redegøre for historiske strømninger ikke kan blive meget i mange aktuelle forskningsbaserede udgivelser, for tiden f.eks. om bedre end det materiale, der er bevaret, og 2.Verdenskrig, men også i de mere populære medier. Historien er en som undersøgelserne må tage afsæt i. En væsentlig del af vor kultur, og er langtfra gået på pension. af samtidens uløste problemstillinger er, hvad man nu skal gøre ved de netbundne informationer eller ved de mængder af do- Tegning til pâte til Lysberg, Hansen og Therps møbelværksted. Et eksempel på et møbel, der kumenter, som daglig udspyes af det mo- fortæller om de ”historiske” stilarters lange liv hos danske møbelforhandlere og købere. Teg- derne samfunds talrige institutioner. ningen er dateret 1968! Designmuseum Danmarks Billedsamling. Jeg vil her koncentrere mig om mit eget fagområde, som er udsprunget af kunsthistorien, men som nu igennem flere årtier er ekspanderet til at omfatte flere aspekter end de rent kunstneriske. I modsætning til indstillingen for et par generationer siden, nemlig at det var ens egen tids æstetik, der var afgørende for udvalget af genstande og anden dokumentation, så er man i dag klar over, at det synspunkt ikke er rigtigt holdbart. Designhistorien, som vi i dag noget misvi- sende kalder faget, omfatter ikke kun det, vi i dag forbinder med betegnelsen design – forstået som hjemmets brugsting, mode, transportmidler, kommunikation mm. fra det 20. årh. og fremover, men også genstande tilbage i tiden og før det engelske begreb vandt indpas. Designhistorien for- deler sig i dag i princippet, men ikke i praksis, en række fagområder såsom etno- logi, kulturhistorie, sociologi og økono- misk historie suppleret gennem de seneste år med den forskning, der nu forventes at finde sted på de kreative uddannelser på arkitekt- og designskoler. Når jeg siger ”i princippet” skyldes det fravær af et egentligt, tværfagligt samarbejde imellem de forskellige forskningsinstitutioner, som i dag beskæftiger sig med designområdets

16 DANSKE MUSEER 1/14 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.19 Side 17

forskellige indfaldsvinkler, de aktuelle og tion inden for hvilke af dette brede områ- stande drejer det sig om tegninger, udkast, de historiske. des aspekter, der anses som nødvendige projektoplæg, salgskataloger, annoncer, Netop fordi det har vist sig, at ikke engang forudsætninger for kommende forskning dokumentation af udstillinger og messer det bevarede materiale til forskningsbase- på feltet. differentierede import- og export-statistik- ret fremstilling af dansk designs historie i I modsætning til kunsthistorien er Dan- ker, fotografier for ikke at tale om det digi- det 20. århundrede er fyldestgørende, sæt- marks designhistoriske (her forstået i sin tale materiale, samt forskellige former for tes der nu fokus på den problematik, der fulde bredde) institutioner fåtallige og materiale til belysning af genstandenes ef- knytter sig til indsamlingen af dokumenta- med kun få fastansatte forskere. Overalt i terliv. Fagets forskellige medspillere har tion af såvel den materielle og den imma- landet findes jo kunstmuseer med store forskellige behov, hvad dokumentations- terielle kultur af relevans for området. På samlinger af dansk kunst og med dertil materiale angår. et seminar, der 7.-9. maj i år afholdes af knyttede forskere, der arbejder med mate- Et formål, det måske vil knibe med at få Nordisk Forum for Designhistorie på De- rialet. At netop design ikke prioriteres opfyldt, vil være at få fagområdets museer signmuseum Danmark, tidligere Kunstin- med flere forskere på de få institutioner, og forskningsinstitutioner til at afklare en dustrimuseet, vil problematikken blive ta- der findes, kan undre; særligt i lyset af, at fordeling af arbejdet med dokumentati- get op til debat. Oplægsholdere bliver nor- design internationalt set er et varemærke onsindsamling. Det blev forsøgt for en diske designhistorikere. for Danmark. Også derfor er der grund til årrække siden i kølvandet på oprettelsen Intentionen med seminaret er et behov for at søge at få klarlagt, hvilke typer doku- af nye museer for keramik, glas, møbler og at fremme dialogen mellem dette forsk- mentation, de forskellige fag har behov for industri; men en frivillig, ikke kulturmini- ningsfelts forskellige aktører med henblik i håb om at sætte gang i en nødvendig steriel styring af en opgavefordeling kunne på at få klarlagt, hvilken type dokumenta- struktur på indsamling. Foruden gen- ikke effektueres. Hvordan ser det ud i dag?

Program for Nordisk Forum for Designhistories seminar 7.-9.maj.

Dokumentation og forskning inden for designhistorien på universiteter, designskoler og museer i historisk og nutidigt perspektiv

Bag genstande og deres designere er der oftest et Følgende forskere vil bidrage med foredrag: tæt netværk af relationer og institutioner, som hi- Helena Mattsson, ass. prof. School of Architecture, KTH, Stockholm storikeren må have rede på for at forstå såvel form- Kerstin Wickman, prof. emer., Stockholm givning som betydningsdannelser. Universiteter og Leena Svinhufvud, museumsintendent, Designmuseet, Helsinki museer er de centrale institutioner for den design- Kjetil Fallan, prof., Universitetet i Oslo historiske forskning, men igennem de seneste år- Susan Vihma, prof., University of Art and Design, Helsinki tier har en række andre aktører suppleret kunsthi- Denise Hagström, intendent, Oslo Kunstindustrimuseum storien, der oprindeligt var hjemsted for designhi- Astri Skjerven, prof. Ph.d., Højskolen i Oslo og Akershus storien. Også organisationer og medier, producen- Tore Kristensen, prof., Copenhagen Business University ter og detailvirksomheder har spillet og spiller Stina Teilmann-Lock, lektor, Syddansk Universitet aktive roller og har medvirket til at spinde netvær- Hans-Christian Jensen, lektor, ph.d., Syddansk Universitet ker af normer, idealer og fortællinger bag designet. Pia Wirnfeldt, mus. inspektør, Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus Et særligt aspekt af denne identifikation af design- Lars Dybdal, overbibliotekar, mag.art. Designmuseum Danmark kulturens institutioner er dokumentation og forsk- Anders V. Munch, prof. dr.phil, Syddansk Universitet ning af den nationale kultur inden for formgivnin- Mirjam Gelfer-Jørgensen, dr.phil. gens talrige grene. Hvilke former for forsknings- praksis knytter sig til samlinger, arkiver og andre Seminarerne foregår altid på en sådan måde, at der er god tid til debat former for dataindsamling? Hvordan arbejdes der efter hvert foredrag. med de forskellige lag af fysisk, skriftlig, social og Deltagelse er gratis. kulturel empiri i de forskellige institutioner, der overordnet set udgør ’designkulturens arkiv’? Tilmelding med navn, mail og institution sendes til Pernille Dahl Kragh, Hvad og i hvilken form skal vi give dokumentation SDU Kolding, [email protected] videre til eftertiden? Her kan man også blive sat på Nordisk Forum for Designhistories Med venlig hilsen e-postliste. Mirjam Gelfer-Jørgensen, dr.phil. På Nordisk Forum for Designhistories hjemmeside vil der komme og Anders V. Munch, professor, dr.phil. nærmere oplysninger om arrangementet.

DANSKE MUSEER 1/14 17 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.19 Side 18

USA Everybody has a word

– om medborgerskab, demokrati og social ansvarlighed

Medborgerskab Det foregår i et åbent rum midt i en udstil- Af Marianne Grymer Bargeman, “How do museums see themselves as crea- ling, og placeringen giver alle museums- leder af Børn & Unge, SMK ting citizenship?”, spørger Peggy Levitt, gæster mulighed for at blive klogere på som forsker i migration og museers rolle i kunsten og diskussionerne om den. Som forhold til globalt medborgerskab. ”And formidlingschef Sarah Ganz Blythe siger: how do you use your collections? Is it all ”You play a role. This is not a finished pro- about the object, visual literacies or the duct. Its democracy. Everybody has a Hvad er museets rolle i dag, natio- museum as a place?” Vi sidder på en café i word”. Blythe karakteriserer herved demo- Boston sammen med Levitt og professor kratiet ved det processuelle og transforma- nalt som globalt? Hvilken rolle emeritus George Hein, en godfather i tive, det forhandlede.1 Det handler om spiller medborgerskab i en museal amerikansk museologi. På hans opfor- sprog, og lad os i det følgende se nærmere dring har vi dagen før holdt oplæg om mu- på, hvordan sproget konkret kan være sammenhæng, og hvordan bliver seer som rum for medborgerskab, på med til at styrke følelsen af fællesskab. man overhovedet del af et fælles- Harvard University, Museum Studies. skab? Denne artikel vil, med afsæt ”And should the museum help Denmark Visual Thinking Strategy through the transformation from a homo- VTS, Visual Thinking Strategy,2 er en aner- i en studietur til New York og genous to a diversified society?”. Levitt stil- kendt og udbredt undervisningsmetode Boston, give eksempler på, hvor- ler det ene relevante og interessante på amerikanske kunstmuseer, bl.a. på Mu- spørgsmål efter det andet. Gode spørgsmål seum of Fine Arts (MFA). Metoden tager dan vi kan forstå begreberne og som er svære at besvare. afsæt i tre spørgsmål: What’s going on in this måske håndtere nogle af udfor- Men lad os begynde med at ordet medbor- picture? What do you see that makes you say dringerne. gerskab; på engelsk taler vi om citizenship, that? What more can we find? I første om- men på dansk skelner vi mellem statsbor- gang handler det om at se. Det er alle børn gerskab og medborgerskab. Man kan godt gode til. Metoden træner børn i at se lang- være statsborger uden at være medborger somt og giver plads til mange forskellige eller medborger uden at være statsborger, oplevelser af værket, en form for flerstem- Statsborgerskab er en juridisk kategori, mighed. Børnene udgør et fællesskab, der vedrører rettigheder og pligter, mens fordi samtalen tager afsæt i et kunstværk, medborgerskab er en socialpsykologisk ka- en konkret genstand, som de deler en op- tegori, der vedrører identitet og tilhørsfor- levelse af. Det handler altså ikke om bør- hold. De fleste borgere i et land har juridi- nene i sig selv, hvad de føler og tænker. Det ske rettigheder og pligter, men de føler handler om hvad i værket, der får dem til at ikke nødvendigvis et tilhørsforhold til et føle og sige det, de gør. Børnene bliver her politisk eller kulturelt fællesskab. Medbor- både trænet i argumentation og i at stole gerskab handler om, hvem vi er i forhold på deres iagttagelser og knytte ord til ople- til andre og om de muligheder, som vi hver velsen.3 især har for at deltage og bidrage aktivt. Ordene vil dog aldrig være fuldt dæk- Det interessante her er i hvilken ud- kende i forhold til den kunstneriske ople- strækning, museer og kulturinstitutioner velse og sansningen, da sproglig kommuni- kan være med til at styrke oplevelsen af kation om kreativt arbejde ofte bliver en kulturelt medborgerskab og herigennem oversættelse af noget meget nuanceret til styrke sammenhængskraften i samfundet. noget mere enkelt. Men ordene er vigtige, På vej til Boston aflægger vi Rhode Island for de hjælper os til at gøre oplevelsen fæl- School of Design besøg. Denne eftermiddag les.4 Ordet kommunikation kommer netop er der universitetsforelæsning på museet. af det latinske ord communicare, der bety-

18 DANSKE MUSEER 1/14 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.19 Side 19

kvaliteten hos både patienter og på- rørende efter deltagelse i museernes programmer. Samtidig er disse programmer med til at reducere den sociale isolation, der kan følge med alderdom og sygdom.6 På Brooklyn Museum udnytter de museets lukkedag til at invitere grupper med ud- præget behov for ro og tryghed indenfor. På MOMA inviteres blinde og demente til at se udstillinger, før de åbner for offentlig- heden. På Whitney arrangeres kurser for teenagere, som skal lære engelsk, og generelt findes der formidlingsmateriale på mange sprog på de fleste store museer. På Museum of Fine Arts (MFA) samarbejder Det handler om fællesskab. Publikum ved James Turells lysinstallation på Guggenheim. de også tæt med hospitaler om udsmykning af venteværelser og om udvikling af programmer til indlagte børn og voksne. De mange programmer, jeg her har nævnt, er generelt kendetegnet ved at gøre udvi- det brug af sanser, og programmerne har et bevidst fokus på det sociale og relatio- Socialt ansvar der ”at gøre fælles”. Sprogliggørelsen gør nerne mellem de besøgende (forældre og altså det personlige til noget fælles, en op- ”Everybody has a word”. Og dog. Sygdom børn, patient og pårørende, pårørende levelse eller en faglighed, som andre kan og alderdom kan betyde fravær af sprog. imellem).7 tage del i. VTS, og dialogbaseret undervis- Du kan også som immigrant være udeluk- ning generelt, kræver også en didaktisk ket fra det sproglige fællesskab i dit nye Think globally, act locally faglighed af underviseren. MFA har fuld- land. Eller måske har du sprog, men er Medborgerskab og demokrati handler tidsansatte til at oplære og uddanne muse- blind og derfor afhængig af andres ord for bl.a. om deltagelse og tilhørsforhold. På ets frontpersonale, ikke mindst undervi- at opleve kunst. Her tager amerikanske Whitney har de i forbindelse med museets sere og omvisere.5 museer et stort socialt ansvar. Fx samarbej- forestående flytning til ny bydel etableret Making complexity accessible er én af værdi- der Brooklyn Museum med teaterverde- WECAN (Whitney Education Community erne på Whitney Museum of American Art. nen om mundtlig formidling til blinde. På Advisory Network), en gruppe bestående VTS, og samtale i det hele taget, er en me- andre museer afholdes blindekurser for af museumsfolk og lokale interessenter (fx get konkret måde at arbejde med tilgæn- frontpersonalet, hvilket har stor betydning LGBT, forældre, lærere m.fl.). Gruppen gelighed på. Fællesskab er også at blive en for personalets efterfølgende engage- mødes hver måned for at tale om behov og del af en samtale, som er større end en ment. På Brooklyn Museum og Whitney forventninger i forhold til det nye muse- selv, og som ikke handler om at have ret. Museum of American Art bliver al front- um. ”Think globally, act locally”, lyder Man bliver simpelthen klogere, når man er personale undervist i, hvordan man øger mantraet. Med denne form for community i stand til at følge andres tanker. Eller sagt sandsynligheden for en god museumsople- building bliver museets arbejde koblet di- på en anden måde: Man lærer ikke at velse for folk med særlige behov. rekte til det omkringliggende samfund. tænke selv, hvis man ikke kan følge andres Museum of Modern Art (MOMA) har gen- Samfundet spiller også en rolle på Studio ræsonnementer. Omvendt er det en demo- nemtestede programmer for demente og Museum of Harlem, et museum med fokus kratisk kvalitet, at man har retten til sin folk med alzheimer, og undersøgelser do- på afrikansk-amerikansk kunst. Her besva- egen mening. kumenterer en markant højnelse af livs- rer de unge altid følgende spørgsmål i for-

DANSKE MUSEER 1/14 19 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.20 Side 20

Det handler om at høre til. I forgrunden ses værkstedsleder Michael Hansen, Williamsburg.

Børn & Unge enheden foran statuen af John Harvard, Boston.

20 DANSKE MUSEER 1/14 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.20 Side 21

Møde med Peggy Levitt og Georg Hein, Boston.

bindelse med optagelse til teen-program- dende. Det giver stof til eftertanke. Hvad krati handler ikke om, at alle skal være lige met Expanding the Walls: ”What do you får vi fx øje på, hvis vi kigger på museernes hele tiden, men vi bør tilstræbe, at ingen think is important for the community?”8 rekruttering i et multikulturelt/globalt på forhånd er sat ud af spillet. Det gælder i Det sociale ansvar, som amerikanske mu- perspektiv? Hvilke vedtagne opfattelser af samfundet, og det bør også gælde på museer i vid udstrækning tager på sig, er ikke rigtigt og forkert bærer vi med os, når vi på seer! kun til glæde for de få. Museet bliver beri- museerne sætter rammerne for samtaler? get med et uvurderligt tilbagespil, som Som demokrater kæmper vi for at ophæve

også forandrer de museumsansatte og gi- forskellen mellem mennesker, men vi 1. Det er i tråd med den pædagogiske filosof Gert Bi- ver dem inspiration til at gentænke muse- værdsætter forskelle i verden. Som Lykke- estas tanker om demokrati, som de bl.a. kommer til ets øvrige programmer. For eksempel er berg skriver: ”Når et menneske føler sig udtryk i bogen Demokratilæring i skole og sam- erfaringen mange steder, at de forløb, der hævet over andre mennesker, bliver det fund, 2013 2. Læs evt. mere i Philip Yenawines bog Visual Thin- fx er udviklet til blinde/svagtseende, er udsat for en negativ dom: Det kaldes ”høj- king Strategies: Using Art to Deepen Learning mindst ligeså populære hos folk, som kan røvet” eller ”elitært”. Hvis derimod en gen- Across School Disciplines, 2013 se. Det skyldes bl.a., at museerne i tilrette- stand opleves som hævet over andre gen- 3. VTS har mange ting til fælles med dialogbaseret undervisning, som er grundigt beskrevet og analy- læggelsen af disse særlige forløb, er nødt stande, kaldes den ”fremragende” eller seret i bogen af Olga Dysthe, Nana Bernhardt og til at gentænke, hvad museet kan bruges ”mesterlig””.11 Line Esbjørn: Dialogbaseret undervisning. Museet til. Det, der først virker som benspænd, bli- Kunsten er ikke i sig selv demokratisk. Den som læringsrum, 2012. 4. Bl.a. ifølge Thea Mikkelsen, Kreativitetens psyko- ver en motor for nytænkning og mere eks- kan til gengæld være et vigtigt bidrag i vo- logi, 2009. perimenterende forløb, hvor sprog ikke res fælles udforskning af verdenen. Med- 5. Generelt oplevede vi, at staff training og helheds- bliver den eneste måde at udtrykke sig på. borgerskab, social ansvarlighed og demo- tænkning blev prioriteret meget højt på de mange Dufte, musik, smagsprøver, berøring og amerikanske museer, vi besøgte. 6. Som en positiv sidegevinst giver programmerne kreative øvelser bliver pludselig en integre- også de deltagende lyst til at besøge andre museer ret del af en omvisning.9 Med andre ord: 7. Læs fx mere i MOMAs publication af Francesca Ro- Dét, der er et redskab for blinde, bliver en senberg, Amir Parsa, Laurel Humble og Carrie Studieturen fandt sted den 19. septem- McGee: Meetme Making Art Accessible to People oplevelse for alle! with Dementia, 2009 ber – 1. oktober 2013 og var støttet af 8. Programmet består af 16 unge, som arbejder teore- Lighed Kulturstyrelsen. På turen deltog under- tisk og praktisk med kunst i ca. 18 måneder (to ”Everybody has a word”, siger Sarah Bly- visnings- og udviklingsansvarlige i Sko- gange ugentligt). Som en del af programmet laver letjenesten Nana Bernhardt, undervis- de en udstilling, fx med egne fotografier, i dialog the, men ikke alle har lige adgang til or- nings- og udviklingsmedarbejder Julie med udvalgte værker fra museets samling. det. De, som ikke har ordet i deres magt, 9. På Whitney udviklede de fx Touch Tours i samar- Maria Johnsen, værkstedsleder kalder forfatter og kulturredaktør Rune bejde med museets konservatorer Michael Hansen, billedkunstner Niko- 10. Lykkeberg: Alle har ret, side 16, 2012 10 Lykkeberg for demokratiske tabere. De laj Recke, ULK koordinator Frederik 11. Ibid., side 28. har formel adgang til at diskutere alting, Henrik Knap og enhedsleder Mari- men diskussionerne er tit i spil et sted, anne Grymer Bargeman. hvor de ikke føler, de kan gøre sig gæl-

DANSKE MUSEER 1/14 21 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.20 Side 22

Forstaden Fra kursus til hverdag og et bedre museum

gangen er en meget præcis og differentie- dede på at realisere i vores respektive mu- Af Iben Overgaard, Storm P. Museet, Frederiksbergmuseerne og Kirsten Egholk, ret opdeling af de parametre, vi kan ar- seer. Greve Museum bejde med læring på. Parametre, som in- På Storm P. Museet er vi næsten færdige deholder læringens meget forskelligartede med at udvikle et opfinderværktøj med af- karakter af både kort og langsigtet læring, sæt i Storm P’s tegninger af opfindelser, glæde og kreativitet og praktiske færdighe- som mange museumsgæster og skoler ef- The Learning Museum der. terspørger. Men vi vidste ikke, hvad præcis Vi ønsker, at museer skal være relevante Ud fra de fem kategorier i GLO, skitseret det var som eleverne faktisk blev fanget af, for flere, men hvordan kommer vi videre nedenfor, blev det langt klarere for os, og hvad de synes var sjovt, interessant eller fra ambitionen og til at skabe et menings- hvordan vi kan få mere præcise resultater sigende ved tegningerne. Med afsæt i den fyldt, relevant museum? Dette grundlæg- af dialogen med brugerne – både for os differentierede opdeling i GLO kunne vi gende spørgsmål havde engelske muse- selv som personale og i forhold til publi- meget præcist afklare, hvad eleverne syn- umskonsulent Emily Johnsson et bud på kum. Ved at arbejde med GLO parame- tes, og hvad vi skulle vægte i det videre ar- kurset The Learning Museum som ODM af- trene og kombinere det med en spør- bejde. Vi ønskede at inddrage det sjove i holdte i vinteren 2012/13. gende tilgang blev vi meget mere præcise i tegningerne, men også bruge dem som To afgørende nøglebegreber skaber ifølge dels målsætningsbeskrivelse af projek- grundlag til undervisning i natur og tek- Emily Johnsson ’det relevante museum’: terne, dels en større klarhed om hvad og nik. Ved hjælp af GLOs kunne vi opdele passion og nysgerrighed. En passion for at hvorfor vi gik i dialog med dem, vi inddra- dels egne målsætninger, dels inddrage ville gøre en forskel og en grundlæggende ger i vores projekter på museerne. elevgrupper og spørge ind på de fem nysgerrighed for verden uden for museet. De fem parametre er: punkter. Herved blev det enklere at defi- Kurset handlede om, hvordan hele museets G Hvilken viden og forståelse, f.eks. dybere nere projektet og implementere både det virksomhed kommer i dialog med verden, indsigt i et emne, skal man have med sig? legende, læringsmålene og vores ønske og hvordan man kan måle resultater og G Hvilke evner og færdigheder, f.eks. fysi- om, at eleverne fik lysten til selv at skabe og evaluere museets virksomhed ift. dialogen ske, sociale og intellektuelle, skal man bygge noget, med sig ud i livet. og brugernes oplevelse af museet. Det kunne tilegne sig På museet har vi arbejdet meget med at lærende museum er en organisation, hvor G Hvilke holdninger (f.eks. til andre men- inddrage brugerne i andre sammen- alle medarbejdere og alle niveauer har fo- nesker), etik og værdier kan man få med hænge; med den differentierende metode kus på at lære og lytte og være i dialog med sig? var det lettere for os at nå frem til de rig- og nysgerrige på omverdenen. G Skal der inddrages, og i så fald hvordan, tige målsætninger og inddrage brugerne Vi blev præsenteret for ”Generic Learning glæde, inspiration og kreativitet i lærin- mere konstruktivt. Vores opfinderværktøj Outcomes” , som et centralt værktøj til at gen? er endnu ikke lanceret, men det lover inddrage alt det som vi tænker, føler og G Hvilke langsigtede mål for læring, ad- godt, hvis vi skal tro de klasser, som vi fore- gør i museumsarbejdet. Planlægnings- færdsændringer og aktiviteter vil i frem- løbigt har testet det på. værktøjet blev udviklet af Museums, Libra- tiden indlejres hos brugerne På Greve Museum blev de fem overord- ries, Archives Council i forbindelse med Med denne opdeling og ved at implemen- nede parametre i GLO brugt i forbindelse ”Learning Impact Research Project” i sam- tere det i alle museernes aktiviteter kan vi med udviklingen af et nyt udstillingsafsnit arbejde med Leicester University Research blive mere bevidste om, hvordan vi skaber Velfærdsdrømme. Greve i det 20. århundrede, Centre For Museums and Galleries i be- mening, en mening, som skal findes i dia- som åbnede oktober 2013. Vi havde i gyndelsen af 2000. log med brugerne. mange år arbejdet med borgerinddragelse Essensen i værktøjet er, at man mere be- for at gøre udstillingen vedkommende og vidst kan holde sig for øje, hvad man øn- Erfaringer fra Storm P. Museet og relevant for så mange greveborgere som sker og forventer af læringsresultatet, og at Greve Museum muligt, så det var ikke nyt for os at arbejde det gælder for både museet, samarbejds- I kursets anden del skulle vi medbringe et med borgerne og inddrage dem i arbejds- partnere og brugere. Det unikke ved til- projekt/udstilling/andet, som vi arbej- processerne. Værktøjet fra GLO var med

22 DANSKE MUSEER 1/14 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.20 Side 23

15 museumsfolk deltog i kurset The Learning Museum, der vekslede mellem oplæg, fælles diskussioner, gruppearbejde og individuelt arbejde.

Greve Museums nye udstilling Velfærdsdrømme er blevet relevant for flere mennesker. Børn fra en 6. klasse på Hareskoven Skole har lavet en op- findelse de kalder Ring. Den er fra d. 14. januar 2013.

til at skærpe vores fokus på, hvilken forskel måde at gå i dialog med borgerne, og for formning af den næste årsrapport. Ved at vi ønskede at gøre med udstillingen - både de beboere og immigranter, som nu har arbejde GLO har vi oplevet en mere kvali- for borgerne og for os selv som museums- fået øjnene op for deres lokale museum. ficeret tilgang i vores brugerinddragelse. personale. Efter udstillingens åbning har vi generelt Fordelen er samtidig, at disse målsætnin- Vi ville bl.a. gerne gøre udstillingen rele- oplevet en stigende interesse for museet, ger efterfølgende er meget enkle og klare vant og meningsfuld for både danskere, og at folk kommer igen for at fordybe sig i at evaluere resultaterne ud fra, både for indvandrere og flygtninge i kommunen, så udstillingen og bidrage med deres vinkel brugerne og for museets medarbejdere. det blev de manges historie frem for de på historien. Vi mener, der er sket en æn- Den indledende analyse og opstilling af kulturhistorisk interesserede borgere, der i dring, fordi museets udstilling er blevet mål tager tid, ligesom inddragelsen og op- forvejen er del af museets netværk. Et mere relevant for flere og for mennesker bygning af relationer til at inddrage i ud- forskningsprojekt om et multietnisk bolig- med forskellig kulturel baggrund, og at de viklingen. I en travl hverdag kan det være område i Greve Nord, som i løbet af 40 år derfor vil komme igen. Udstillingen har vanskeligt at konsekvent indpasse denne havde forandret sig fra et populært til et også været relevant og meningsfuld for måde at arbejde på. Men som vi har erfa- mere udskældt boligområde, var blevet personalet, fordi vi har fået kontakt til nye ret, giver det virkelig bonus i den anden igangsat i begyndelsen af 2013. Her gik målgrupper. ende, samtidig med at vi klart kan måle museets medarbejdere i dialog med ud- værdien ved arbejdet både ift. brugere og valgte beboere om, hvad der kunne være Forandring tager tid medarbejdere. interessant at få med i en ny fast udstilling. Kurset var i den grad inspirerende og gav Det har været en gensidig læringsproces; mening for os – fra overvejelser omkring både for personalet, som har lært sig en ny planlægning af den næste udstilling til ud-

DANSKE MUSEER 1/14 23 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.20 Side 24

Meddelelser

Efterlysning Nødebo med 40 studerende. På den 3- Vesthimmerlands Museum, Aars årige uddannelse skal de studerende både Danmarks ældste mand undersøges for sin Dansk Bøsseflint lære om dansk natur og kultur og dygtig- genetiske kode. I forbindelse med omtalen En arbejdsgruppe ved University of Brad- gøre sig i at udvikle interessante natur- og af kraniekalotten fra Hedegårde ved Veg- ford, England som søger at øge kendska- kulturoplevelser. ger har muset modtaget henvendelse fra bet til bøsseflint produceret udenfor de Uddannelsen er et fuldtidsstudie over tre Postdoc Morten Allentoft fra Center for britiske og franske imperier, søger overblik år. Ud af de tre år skal man et halvt år i GeoGenetics, Statens Naturhistoriske Mu- over dansk produceret bøsseflint. Det har praktik. Uddannelsen har et lokalt, natio- seum. Morten Allentoft deltager i et stort været overraskende at der ikke er foregået nalt og internationalt sigte. Uddannelsen forskningsprojekt under ledelse af profes- nogen særlig forskning indenfor dette om- starter den 1. september 2014. Uddannel- sor Eske Villerslev, der skal kortlægge dan- råde i Danmark og at man ikke ved noget sen udbydes af Professionshøjskolen Me- skernes genetiske kode fra de tidligste ti- særligt om dansk bøsseflint udover at den tropol. der. Kraniekalotten tilhører Danmarks eksisterer, og at dansk bøsseflint afskiller http://www.phmetropol.dk/Uddannel- ”ældste mand”, og forskningsprojektet øn- sig fra andre landes bøsseflint på væsent- ser/Natur-+og+kulturformidling. sker at udtage prøver fra kalotten til DNA- lige områder. analyser. Det er håbet, at danske museer vil gen- nemgå deres samlinger og hjælpe med fo- Meddelelser rekomsten af dansk bøsseflint og sende op- Kulturstyrelsen lysninger og meget gerne fotos. Den Gamle By, Aarhus Svar til: Torben Bjarke Ballin, Lithic Rese- Har i begyndelsen af december haft besøg Nyt om bygningsfredning arch/Research Fellow, University of Brad- af museumskolleger fra Sverige, Norge, Oversigt over Fredninger i høring, fred- ford, Banknock Cottage, Denny, Stirling- England, Ungarn, som alle arbejder med ningsophævelser i høring, afgørelser om shire FK6 5NA, UK museernes sociale ansvar. Seminaret var en fredning og fredningsophævelse – se kul- Email: [email protected]. Web del af EU-projektet Re-Active, der har som turstyrelsen.dk site: www.lithicresearch.co.uk Academia mål at udveksle erfaringer for, hvordan To grønne mesterværker fredes: Den geo- page: http://independent.academa.edu/ museerne kan skabe bedre tilbud for æl- metriske Have i Herning og Vitus Berings TorbenBjarkeBallin dre medborgere. Fokus på seminaret var Park i Horsens. Den Gamle Bys erfaringer med at udvikle særlige tilbud til ældre, der er ramt af de- Hammershus er kommet i scanneren Forskning mens. Laserscannere laver en nøjagtig kopi af Danmarks største borgruin. Materialet skal Arbejdermuseet, København Greve Museum, Mosede Fort bruges ved arbejdet med restaurering af Hvilke danskere var i Sovjetunionens søge- Greve Museum har nu ansat en række top- Hammershus på Bornholm. lys? Hvad arkiverede det sovjetiske kom- kvalificerede medarbejdere til at skabe munistparti og verdenspartiet Komintern i den nye museumsudstilling i kasematten Verdensarv deres personsager i Moskva? Hvem var i på Mosede Fort. Kulturministeren ansøger nu på Dan- 1930’erne hemmelig kurér for Komintern, I august 2014 åbner udstillingen På kanten marks vegne om at få to nye steder med på og hvad snakkede de egentlig om, når dan- af krig – Neutralitet mellem krig og velfærd i Unescos lister over verdens unikke kultur- ske kommunister besøgte den sovjetiske Mosede Forts kasemat i 100 året for starten arv. Det drejer sig om: Christian 5. jagt- ambassade i København i 1970’erne? Hid- af første verdenskrig. Denne kulturhistori- landskaber fra slutningen af 1600-tallet, til ukendt arkivmateriale kaster nyt lys over ske udstilling bliver første fase af Muse- der ligger spredt ud over området i Grib- dansk kommunisme og det sovjetiske sy- umsmiljø Mosede Fort – Danmark 1914- skov, Store Dyrehave og Jægersborg Hegn stems virke i Danmark. 18. Det nye museumsmiljø med nationale og Dyrehave. De sidste 3 år har Arbejdermuseet & ABA, og internationale ambitioner drives af Desuden Christiansfeld, mønsterbyen blev Center for Koldkrigstudier ved Syddansk Greve Museum. Greve Kommune har fi- planlagt, så indbyggerne kunne leve i over- Universitet og Det Russiske Statsarkiv for nansieret renoveringen af den fredede ensstemmelse med deres kristne tro. Byen Socio-Politisk Historie i Moskva haft et fæl- kasemat. Region Sjælland, Bikubenfon- er grundlagt af Brødremenigheden for les forsknings- og arkivprojekt under over- den, Arbejdsmarkedets Feriefond og Nor- mere end 200 år siden. skriften Komintern og de danske kommu- dea-fonden støtter opbygningen og for- Vikingesteder. Danmark har sammen med nister. midlingen af udstillingen og museumsmil- fire andre lande ansøgt om at få Dokumenterne er primært på russisk, tysk jøet. borge, gravpladser og monumenter fra vi- og dansk. Adgangen til materialet er efter kingetiden på listen over verdenskulturarv. arkivets almindelige adgangsvilkår. Danmarks Rockmuseum – Roskilde Museum Kulturstyrelsens årsmøde Ny uddannelse Der er nu fundet en overordnet designer Finder sted mandag den 22. og tirsdag den Ny uddannelse skal udvikle kultur- og na- til udstillingerne i Danmarks Rockmuse- 23. september på Hotel Nyborg Strand. Te- turismen i Danmark. um i Roskilde. The Consortium kommer maet for årsmødet bliver ”Digitalisering og Museer og naturområder i Danmark til at stå for udformningen, der favner fremtidens kulturbrugere”. mangler folk, der kan skabe kvalitetsople- både interaktivitet, idoldyrkelse og 70 års velser for turister om vores kultur og natur. historie om dansk populærmusik- og ung- Til sommer starter uddannelsen som Na- domskultur. tur- og kulturformidler på Skovskolen i

24 DANSKE MUSEER 1/14 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.20 Side 25

NM Nationalmuseet i ny organisationsstruktur

Den 1. januar 2014 overtog Nati- Nationalmuseets overordnede strategi Af Per Kristian Madsen, Museumsdirektør, Lene Floris, Vicedirektør, Forskning & onalmuseet ansvaret for yderli- I Nationalmuseets direktion erkendte vi al- Formidling, Jes Gjørup, Vicedirektør, lerede tidligt i 2013, at en udvidelse gjorde Drift & Administration og Jesper Stub gere tre museer. Det skete på bag- det nødvendigt at ændre Nationalmuseets Johnsen, Vicedirektør Bevaring & grund af Kulturministerens be- organisatoriske struktur. Samtidig ønskede Naturvidenskab slutning om at sammenlægge de vi at ændre organisationen for bedst muligt at understøtte vores strategi, der inde- to statslige museer Tøjhusmuseet holder følgende overordnede mål. og Orlogsmuseet med National- G Nationalmuseet vil udvikle sine formid- lingsaktiviteter på alle platforme, så mu- museet. Desuden overtog Natio- seet kommer i dialog med et endnu bre- nalmuseet efter aftale med Sla- dere publikum. gelse Kommune driften af Museet Midlet vil være at udnytte og videreud- vikle de styrkepositioner, som museets ved Trelleborg. Nationalmuseets forskellige udstillingssteder har i forhold direktion præsenterer i det føl- til forskellige brugergrupper, samt at skabe ”Det digitale Nationalmuseum” i Gæster i kø foran Nationalmuseet for at se årets gende museets nye struktur. sammenhæng med ”Det fysiske Natio- særudstilling 2013 VIKING – en udstilling skabt nalmuseum”. gennem et tæt samarbejde med udenlandske museer G Nationalmuseet vil udvikle rollen som og mellem Nationalmuseets enheder og afdelinger. Danmarks kulturhistoriske hovedmu- seum. Midlet vil være at opbygge strategiske partnerskaber nationalt og internationalt med henblik på vidensopbygning og øget vidensdeling af national betydning. G Nationalmuseet vil målrette indsatsen for, at museets genstande bevares i en tilstand og under forhold, hvor de til enhver tid kan anvendes til formidling eller i forskningen. Midlet til at nå dette mål er at bygge nye magasiner, der er egnet til magasinering af kulturarven, sikre en tilstrækkelig registrering af genstandene samt hæve genstandenes konserveringstilstand til et forsvarligt niveau. (For yderligere information se www.natmus.dk)

Fra den klassiske til den samarbejdende museumsmodel Med tilkomsten af flere museer til Natio- nalmuseet deler vi vilkår med de mange museer i Danmark, der i disse år finder sammen i museumsfusioner eller forplig- tende samarbejder. Hvordan organiserer man sig mest hensigtsmæssigt, når man går fra en situation, hvor der typisk er sam-

DANSKE MUSEER 1/14 25 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.20 Side 26

menfald mellem samling, fysisk udstillings- ankre forskningen i forskningsmiljøer, vis størrelse. Også opgaver vedrørende re- sted og organisation, til en situation, hvor som dels er store nok til at levere forsk- gistrering af museumsgenstande såvel som flere samlinger og udstillingssteder med ningsresultater af høj kvalitet, dels kan va- koordinering af indsamling kræver geografisk og emnemæssig spredning skal retage forskningsledelse og ansøgning om tværgående initiativer og strategisk plan- rummes i én og samme organisation? forskningsmidler hos råd og fonde, kan stå lægning. På formidlingsområdet kan fæl- Den førstnævnte situation er vel, hvad man for ph.d.-vejledningsopgaver og etablere les faglige miljøer vedrørende udstillings- kunne betegne den klassiske organisati- samarbejdsrelationer med den øvrige design, markedsføring og kommunika- onsmodel i den danske museumsverden forskningsverden – nationalt og internatio- tion, planlægnings- og udviklingsopgaver og i høj grad også baggrunden for Natio- nalt. samt drift af serviceorienterede tilbud, nalmuseets struktur og selvopfattelse gen- Andre eksempler er bevaringsopgaver, såsom butikker og restauranter, bidrage til nem mange år. Dog er Nationalmuseet hvor især konserverings- og magasinerings- at styrke kvaliteten i opgavevaretagelsen på desuden præget af at være en organisa- opgaver typisk kræver faglige miljøer af en tværs af museer/udstillingssteder. tion, der gennem tiden er blevet sammen- sat af en lang række samlinger og museer. Disse museer har i vidt omfang fungeret som mere eller mindre autonome museer, Nationalmuseets organisation 1. januar 2014 der langt hen ad vejen hver især har løftet museumslovens centrale opgaver: indsam- Efter årsskiftet er Nationalmuseet, som tidligere, organiseret i tre afdelinger: ling, registrering, bevaring, forskning og Forskning og Formidling, Bevaring og Naturvidenskab samt formidling. Samtidig har Nationalmuseet i Drift og Administration. et vist omfang udviklet levedygtige træk af den samarbejdende museumsmodel. Det gælder i forhold til bevaringsopgaver samt visse driftsopgaver vedrørende især sik- Samlinger Organisatoriske enheder ring, it, og administration (økonomi, personale, bygninger), som er blevet varetaget Antiksamlingen Danmarks og Middelhavslandenes på tværs af museets organisatoriske enhe- Danmarks Oldtid Oldtid der. Den klassiske museumsmodel har en Middelalder og Renæssance Middelalder, Renæssance og række styrker, som det er vigtigt at holde Mønt og Medalje samlingen Numismatik sig for øje. Inden for Nationalmuseets hid- tidige organisation såvel som blandt lan- Nyere tids samling dets mange øvrige museer ser vi mindre Etnografisk samling Nyere Tid og Verdens Kulturer museer, der med meget begrænsede res- Musikhistorisk samling sourcer er i stand til at fremstå med en markant identitet i offentlighedens øjne Frihedsmuseets samling og levere imponerende gode museumsop- De forsvarshistoriske samlinger Krig og Besættelse levelser til gæsterne. Netop i kraft af den Orlogsmuseets samlinger tætte sammenhæng mellem organisation, Frilandsmuseets samling samling, personligt ”ejerskab” og udstil- Landbokultur og Søfart lingssted er disse museers ledelser og med- Nationalmuseets træskibe arbejdere ofte i stand til at udvise det enga- gement og den fleksibilitet, der skal til. Museer/udstillingssteder De værdier, der således findes i den klassiske museumsmodel, er det vigtigt at bære Prinsens Palæ over i den samarbejdende museumsmo- Tøjhusmuseet del, som bliver den dominerende i de Orlogsmuseet kommende år. Samtidigt skal vi formå at Frihedsmuseet Musikmuseet Formidling udvikle museernes organisering så tilpas Kongernes Jelling behændigt, at vi udnytter de muligheder, Museet ved Trelleborg som den samarbejdende museumsmodel Frøslevlejrens Museum vil kunne byde på. Disse muligheder knyt- Liselund ter sig især til funktioner og opgaver, hvor kapacitet og kritisk masse er afgørende for Frilandsmuseet at opretholde faglighed på tilstrækkeligt Brede Værk Landbokultur og Søfart højt niveau. Her vil man i den samarbej- Kommandørgaarden dende museumsmodel inden for rammerne af samme organisation kunne etab- Tværgående opgaver i F&F: lere bæredygtige faglige miljøer ved at Danefæadm, forskningsrådgivning, Sekretariat trække på ressourcer på tværs af samlinger samlingskoordinering, Det Digitale og museer/udstillingssteder. Et eksempel Nationalmuseum er forskningen. Det er nødvendigt at for-

26 DANSKE MUSEER 1/14 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.20 Side 27

Bevaring og naturvidenskab Forsknings- og Formidlingsafdelingens tid- Bevaring og Naturvidenskab varetager op- ligere enhed Danmarks Oldtid - Naturvi- gaver vedrørende forebyggende og aktiv denskab. Den nye enhed skal fremme den konservering, magasinering samt ud- og videnskabelige indsigt i og viden om ar- indlån af genstande. Som noget nyt er kæologiske fund og andre museumsgen- forskningsenheden Miljøarkæologi og Ma- stande, deres historie, materialesam- terialeforskning etableret i afdelingen. En- mensætning, betydning, brug og bevaring heden er dannet ved sammenlægning af primært set gennem naturvidenskabelige Bevaringsafdelingens tidligere enhed briller. Forskning, Analyse og Rådgivning samt

Samlinger/ Museer/Enheder Organisatoriske enheder

Alle/Tværgående Sekretariat

Miljøarkæologi og Alle/Tværgående Materialeforskning

Alle/Tværgående Bygning og Inventar

Magasinering og Kulturhistorisk Alle/Tværgående Konservering

Forskning og formidling Drift og administration G kvalitet af indhold og form i udstillings- Som noget nyt har alle organisatoriske Drift og Administration varetager opgaver stedernes formidlingstilbud enheder i Forskning og Formidling hver vedrørende publikumsservice, sikring, byg- G samlingsarbejdet – herunder nye maga- især ansvaret for flere samlinger hen- ninger, it og administration. Som noget siner og forberedelse af implementering holdsvis museer/udstillingssteder. Af ne- nyt er etableret et udstillingsteam i enhe- af FMIT (Fælles Museums IT) denstående tabel fremgår det, hvilke or- den Bygning og Design, som tilbyder alle G museets forskningsmiljøer ganisatoriske enheder, der har ansvaret museer/udstillingssteder bistand i relation G samarbejdet med landets andre museer for Nationalmuseets forskellige samlin- til opbygning og vedligeholdelse af perma- og universiteter ger og museer/udstillingssteder. Forsk- nente og midlertidige udstillinger, hvad G effektiviteten af drift og administration nings- og samlingsenhederne skal foru- angår udstillingsdesign, grafik, audiovisu- Med organisationsændringen har Natio- den samlingsforvaltning og forskning bi- elle virkemidler samt bygningsmæssig eks- nalmuseet styrket evnen til at prioritere og drage med forskningsbaseret viden til de pertise. balancere kerneopgaverne, så vi i endnu enheder, der har ansvaret for formidlin- Formålet med Nationalmuseets nye orga- højere grad kan levere gode museumsop- gen på Nationalmuseets udstillingsste- nisation er at skabe forudsætninger for levelser, fysisk som digitalt, udføre forsk- der. Enhederne Formidling samt Land- styrkelse af: nings- og samlingsarbejde på højt interna- bokultur og Søfart står for at planlægge, tionalt niveau og dermed være en attraktiv udvikle og gennemføre formidlingen G markedsføring og branding af National- partner for museer i det danske og inter- ved de udstillingssteder, de hver især har museets mange udstillingssteder nationale museumslandskab. ansvar for. Enheden Formidling har desuden det overordnede ansvar for undervisning og læring, ekstern kommunika- Samlinger/ Museer/Enheder Organisatoriske enheder tion og markedsføring for hele National- museet og alle udstillingssteder. Alle/Tværgående Bygning og Design

Alle/Tværgående Teknisk Drift

Alle/Tværgående Publikumsservice

Alle/Tværgående Sikring

Alle/Tværgående It

Alle/Tværgående Økonomi

Alle/Tværgående Personale

DANSKE MUSEER 1/14 27 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.20 Side 28

Nye bøger og andre publikationer

Herregårdshistorie 8 Steffen M. Søndergaard: Typologier. Litte- Jens Aage Søndergaard: Børnemælk. Artik- Red.: Britta Andersen, Marie Aaberg ratur. len følges op med baggrundhistorier om Andersen og Klaus Højbjerg Rikke Bjarnhof, Lars Nicolai Bock, Torsten danskernes foretrukne spise – pølsen. Britta Andersen: Forord Hinge, Jens Christian Holst, Nina Ventzel Bettina Buhl: Gris på Gaflen – en succesrig Signe Steen Boeskov: Fra den gamle frue til Riis, Steffen M. Søndergaard: Summaries reklamekampagne. den vilde greve. Charlotte Louise von Ples- in English. Peter Bavnshøj: Kogekonen – om Kirstine sen (1720-1801), Jørgen Scheel (1768- 120 s., rigt ill. farve. Indb. Forlaget Hikuin, Kogekone. 1825). Om et generationsskifte på Gammel Aarhus 2011 Irene Hellvik: Forsamlingshuset – med et Estrup afspejlet i indretning. Litteratur. Kil- personligt udgangspunkt i forsamlingshu- demateriale. Noter. Industrial Heritage in Denmark 1840-1970. set i Øster Alling i 1980’erne. Dorte Kook Lyngholm: Når herregårdens Landscapes, Environments and Historical Peter Hørup og HanneThomsen, Gasmu- tjenestepiger kom i ulykkelige omstændig- Archaeology. seet: Om gasovnen og ”gaskoge apparater”. heder. Noter. Litteratur og trykte kilder. Red.: Caspar Jørgensen og Morten Peder- Jytte Thorndahl, Energimuseet: Da køkke- Utrykt kildemateriale. sen net blev elektrisk. Britta Andersen: Søren Snedker fra Liltved. Bidrag af: Caspar Jørgensen, Morten Pe- John Juhler Hansen, Danmarks Industri- Noter. dersen, Rene Schroeder Christensen, museum: Madam Blå – en hverdagsting til Jesper Munk Andersen: Mellem kvitterin- Hanne Christensen og Anna Storm. et folkeligt begreb. ger og breve – et indblik i familien Revent- 285 s., rigt ill. indb. Kulturarvsstyrelsen og Bettina Buhl: Om grøntsagerne. lows tilværelse 1786. Noter. Aarhus Universitetsforlag 2014. Opskrifterne, bl.a. til ’Gris på Gaflen’ for- Dorthe Aggerholm og Marie Aaberg An- tæller et stykke vigtig kulturhistorie. dersen: Når loftet åbner sig mod himlen – Museums. Social Learning, Spaces and Dansk Landbrugsmuseum, Auning. 2014. konservering og restaurering af et loftsma- Knowledge Producing Processes leri. Noter. Af Ida Brændholt Lundgaard og Jacob Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen. Tina Høegh Nielsen: Godsspekulanter i Thorek Jensen Biografi det nordvestjyske med fokus på P.A. Høegh Social Learning Spaces and Knowledge Af Anne Christiansen til Rysensteen og Rammegård. Noter. Producing Processes: I 2013 var det 150 år siden billedhuggeren Sofie Frøkjær Justesen: Fortæl historien Ida Brændholt Lundgaard: Learning Muse- Anne Marie Carl-Nielsen blev født. I den med sanselighed – bagom Århundredets ums and Active Cizenship. anledning har seniorforsker Anne Christi- festival 2012. www.aarhundredetsfestival.dk Reading Guide. ansen skrevet den første store biografi om Mikael Frausing: Nyt liv i gamle bygninger. Jacob Thorek Jensen: Improving the Edu- kunstneren. Den kaster ny glans over den Herregårdene og oplevelsesøkonomien. cational Role of Museums in Society. danske billedhugger og hendes omfat- Jens Bergild: Clausholm-sengen eller Gam- Diversity and Intercultural Dialogue: tende kunstneriske produktion. mel Estrup-sengen? Noter. Litteratur. Thomas Bloch Ravn: A Museum for the 400 s., rigt ill. Forlaget Odense Bys Museer. Britta Andersen: Herregårdsmuseet i 2012. Fool and the Professor. 2013 Signe Steen Boeskov: Dansk Center for Amareswar Galla: Benchmarking Diversity Herregårdsforskning 2012. in Museums. Modernisme midt i Naturen. Odsherreds- 179 s. Ill. Gammel Estrup Herregårdsmu- Motivation and Learning Styles: malerne seet, 2013 Christian Gether: The Art Museum – Still Af Hardy Granhøj Jørgensen, Jesper S. an Insitution in Transition. Knudsen, Eva Pohl og Jon Vedel Hikuin 38. Bygningsstudier. Tværfaglig- John H. Falk: Understanding Museum Visi- Hardy Granhøj Jørgensen: Forord hed/Flerfaglighed. Symposium Aarhus. tors’ Motivations andLearning. Modernisme, landskab, fællesskab og den 9.-10. september 2010 Social Inclusion and Interdisciplinarity: personlige tolkning. – Modernisme og tra- Red.: Thomas Bertelsen og Jens Vellev Jacob Christian Salvig: Modern Natural dition: Nogle indledende overvejelser. – De Rikke Bjarnhof: Tværfagligt samarbejde, History. tidlige kunstnere i Odsherred. – Nogle af forskning, formidling og vores fælles frem- Martha Fleming: Open Minds – Open de andre, der også var her. tid inden for bygningsrestaurering. Noter. Doors De andre kunstnerkolonier: Skagensma- Lars Nicolai Bock: Om bygningsarkæolo- Museums as Social Learning Spaces: lerne – lys over skønhed og smerte. Fyn- gien i arkitektfagets uddannelse og praksis. Jette Sandahl: Waiting for the Public to bomalerne – naturen og samværet. Born- Noter. Litteratur. Internet links. Change? holmermalerne – kunst på klipper. Torsten Hinge: Nyt lys over Moesgård ho- Lynn D. Dierking: Museums as Social En kunstnerkoloni og en kunstnergruppe vedbygning. Opfølgning og redegørelse for Learning Spaces. bliver til. Odsherredsmalerne og Kunstaka- de bygningshistoriske forhold efter restau- Cultural Democracy: Søren Friis Møller: If demiet. Venner og livet i Minefeltet. Til reringsarbejder 2008-2009. Noter. Littera- Museums is the Answer Odsherred. tur. Niels Righolt: When Audiences Teach – or De kvindelige Odsherredsmalere. Lys og Jens Christian Holst: Dokumentation og the Redefinition of the Institution. det betydningsfulde i det nære – kunstner- datering af teglmurværk. Om iagttagelser 256 s., heftet, rigt ill. Kulturstyrelsen, gruppen Regnbuen. og deres samspil i bygningsarkæologien. København 2013 A/S Corner. Et nyt kunstsyn – Kunstens en- Noter. Litteratur. hed. Oplysningsindsats. Kunstnernes leve- Lars Vester Jakobsen: Farveundersøgelser Dansk Madhistorie – en fortælling om in- vilkår. Billedkunst og arkitektur. Udstil- og dokumentation som grundlag for farve- dustrikøkkenets tidsalder i Danmark lingsformen. Initiativet til Cornerudstillin- sætning på historiske bygninger og inter- Del af skriftserie fra Dansk Landbrugsmu- gen. Corner som ”Brand”. Corner Høst iører. seum: 1): Dansk Madkultur fra fortid til nu- 1936 – 1941. Mellemspil: Helhesten og op- Nina Ventzel Riis: Dokumentation i nyt lys. tid. 2): Denne udgivelse og 3): Dansk Mad- løsningen af Corner Høstudstillingen- Noter. Litteratur. historie – i krig og krise. Høstudstilingen

28 DANSKE MUSEER 1/14 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.20 Side 29

Høstudstillingen. Reorganiseringen af Cor- seum Sønderjylland – Sønderborg Slot og Bærentzen får betydning i sin egen tid og ner fra 1942. Hans Scherfig og Elisabeth ”Flensburger Baukultur” tog initiativ til en fortjener at komme frem i lyset igen i vores Karlinsky. Corner efter 1942. række foredrag og ekskursioner, der skulle tid. Odsherredsmalerne hver og en: Karl Bo- tage temperaturen på 100 års arkitektur og Bogen udkommer i forbindelse med vin, Kaj Ejstrup, Lauritz Hartz, Viggo byplanlægning i Syddanmark og Slesvig- åbningen af udstilling på Teatermuseet – se Rørup, Ernst Syberg, Povl Christensen, Holsten – afsluttet med et ”fremtidsværk- udstillinger. Victor Brockdorff, Ole Kielberg. Søren sted” for arkitektstuderende, hvordan det Peter Christensen Teilmann: Forord Hjorth Nielsen, Alfred Simonsen, Erik Raa- dansk-tyske grænseland ville se ud om 100 Mikael Kristian Hansen: Emilius Bærent- dal, Ellen Krause, Amy Bovin, Birthe Bovin, år, i 2112. zen – skitser til en biografi Ingrid Wichmann, Helga Klitbæk. Nu er bogen med resultaterne af projektet Charlotte Christensen: Emilius Bærentzen Swanerne på Malergården.Lys, vækster og udkommet – med en masse smukke arki- – kunst og kritik atmosfære. tekturbilleder og med alle artikler trykt på Jakob Ingemann Parby: Emilius Bærent- Familien Trier i Vallekilde – og kredsen både dansk og tysk. zens København omkring. Bernd Köster: Om værdien af regional byg- Claus Møller Jørgensen: Politik og kulturhi- De lidt yngre malere i Odsherred – den gekultur. storie 1800-1850 brede kreds. Astrid Hansen: Byggeudstillingen i Flens- Ida Poulsen: Emilius Bærentzen og teatret i Afrunding. Bogens forfattere. Personregi- borg 1912. hans tid ster. Litteratur. Noter. Peter Dragsbo: Dansk og tysk arkitektur i Mikael Kristian Hansen: Katalog over male- 224 s., indb. rigt. Ill. farve. Odsherreds Nordslesvig 1864-1925. rier og tegninger. Kunstmuseum, Museum Vestsjælland. Ud- Ulrich Shneider: Man skabte en ny verden. Appendix I: Oversigt over øvrige malerier givet med støtte fra Ny Carlsbergfondet og Ulrich Höhns: At lære af Aarhus og og tegninger. Appendix II: Oversigt over li- Odsherred Kommune. 2013 Bernau. tografier. Ulrich Höhns: Nutidig arkitektur i Forkortelser. Billedliste. Søens Skytsengle Nordslesvig. 343 s., indb., rigt ill. farve. Teatermuseet i Af Kirsten Benn Lykkebo Martin Kessler: Nutidig syddansk arkitek- Hofteatret, København 2014. Skrifter fra Post & Tele Museum 9. tur. ”Søens Skytsengle” er fortællingen om dag- Ove Ramm: De kommende hundrede år. Kold Krig 2013 ligdagen på Danmarks fire bemandede Forfattere. Billeder. Sponsorer. Bogen fortæller historierne om Danmarks kystradiostationer. Der blev ekspederet 216 s., indb., ill. farve. Flensburger Baukul- hemmelige koldkrigsanlæg. Blandt andet hilsner til og fra søens folk fra Blåvand Ra- tur e.V. og Museum Sønderjylland, Sønder- den 5.500 m2 store underjordiske bunker i dio, Lyngby Radio, Skagen Radio og Rønne borg Slot, 2013. Rold Skov, der skulle huse regenten og re- Radio. Kystradiostationerne lukkede én ef- geringen, hvis landet blev kastet ud i atom- ter én i 1990’erne, indtil der kun var Anden Slesvigske Krig 1864, forhistorie, krig. Lyngby Radio tilbage. forløb og følger Kulturstyrelsen i samarbejde med Forsvars- Post & Tele Museum, København 2014. Af Inge Adriansen og Jens Ole Christensen ministeriet, Beredsskabsstyrelsen, Forsva- Pris 149 kr. Bogen giver en let tilgængelig oversigt over rets Bygnings- og Etablissementstjeneste, krigens forhistorie og forløb samt dens Østsjællands Museum, Øhavsmuseet, Sta- Primi – Extreme. User Innovation dybtgående og langvarige følger på en tens Forsvarshistoriske Museum, Ejby-bun- Af Lars Lundbye række felter. Kort sagt baggrundsviden om keren, Oplevelsescenter Vestvolden, Bogen, der er på engelsk, sammenfatter en og perspektiver på den krig, der har Færøernes Landsarkiv og Grønlands Natio- række af PRIMI-projektets overvejelser og præget Danmarks historie helt frem til nu- nalmuseum. Pris 199 kr. analyser, med henblik på at de kan føres vi- tiden. Bogen er udkommet også på engelsk dere i fremtidig forskning. Bogen indehol- og tysk. Pleje af historiske Vejsten – bidrag til vej- der artikler og bidrag af forskere, konserva- 44 s., Sønderborg Slot – Tøjhusmuseet, ledning torer, kunstnere og aktører fra plastindu- 2013. Pris 50 kr. Red.: Jens Johansen, Carl Johan Hansen og strien. Bogens grundlæggende fokus hæf- Viggo Launbjerg ter sig ved tanken om billedkunstnere og Emilius Bærentzen – en portrætkunstner i Dansk Vejhistorisk Selskab har udsendt designere som extreme users. Med grænse- Guldalderens Danmark dette hæfte for at gøre opmærksom på ple- søgende metoder har kunstnere gennem Red.: Mikael Kristian Hansen jen af disse sten. tiden skabt grobund for nyopdagelser til Emilius Bærentzen (1799-1868) var en af Selskabets milestensgruppe har udsendt forbedret brug af materialer, når det gæl- guldalderens store portrætkunstnere. Hans heftet til de museer som måtte have inter- der kvalitet, æstetik, anvendelighed og portrætter findes i dag rundt om i landet i esse herfor samt til alle landets kommuner. holdbarhed. museers samlinger (heriblandt Teatermu- Yderligere eksemplarer kan bestilles hos 76 s.. Statens Museum for Kunst og forsk- seet), institutioner, virksomheder og i pri- Dansk Vejhistorisk Selskab. www.vejhisto- ningscentret CATS , 2013. Pris 148 kr. vate hjem. Politikerne og bourgeoisiet spil- rie.dk lede en central rolle i første halvdel af 27s., heftet, ill. Dansk Vejhistorisk Selskab, Grenzwerte. Grænseværdier. Baukultur in 1880-tallets Danmark med hhv. deres politi- Vejdirektoratet, København Süddänemark und Schleswig- ske og økonomiske magt under enevælden Holstein/Bygningskultur i Syddanmark og og demokratiets fødsel midt i århundredet Historie i levende billeder Slesvig-Holsten. 1912 – 2012 – 2112 – og Bærentzen portrætterede dem. Og Af Rasmus Falbe-Hansen Red.: Bernd Köster mere end nogen anden af guldalderens Spillefilm og dokumentarfilm er i dag den I 2012 blev 100-året for Flensborg-udstillin- portrætkunstnere portrætterede han litte- primære danner af historisk bevidsthed gen markeret ved at fhv. stadsarkitekt i raturens og teatrets store personligheder. hos de fleste. Flensborg Bernd Köster sammen med Mu- Det er med disse mange portrætter, Bogen introducerer en faghistorisk tilgang

DANSKE MUSEER 1/14 29 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.20 Side 30

Nye bøger og andre publikationer

til brug af spille- og dokumentarfilm i un- 100 genstande, der formede Anden Ver- ”Islam er så ond, at man kan sige alt det dervisningen. Bogen præsenterer en sam- denskrig onde om den, som man kan finde på” Dét let metode til analysen af historiske film. Af Julian Thompson og Allan R. Millet var de kristnes holdning til islam og til pro- Afslutningsvis giver bogen inspiration til Bogen giver et enestående billede af den feten Muhammed i middelalderen, og brug af film om en lang række historiske globale konflikt ved at følge historien gen- islam blev skildret som voldelig, viden- emner og giver idéer til inddragelse af film nem ikoniske genstande som den britiske skabsfjendsk, djævelsk, latterlig og sexfixe- i større opgaver. Spitfire, det tyske MG42-maskingevær og ret. Hvorfor? 176 s., heftet, ill. farve og s/h. Forlaget ’Den hoppende bombe’, der blev brugt i Islam var dybt fascinerende for kristne i Columbus, København. 1024. det berømte angreb på de tyske dæmnin- middelalderen, men også skræmmende. Pris 230 kr., skolepris 129 kr. ger. Bogen dækker krigen på alle fronter, Teologisk rykkede islam ved hele funda- på land, til havs og i luften, samt mod- mentet for kristendom ved at påstå at Jesus Dansk Guldalder – Lyset, landskabet og stands- og efterretningsarbejde, og den for- ikke er Gud. Militært sejrede islam i hun- hverdagslivet tæller også om personlige genstande som drede af år. Videnskabeligt var islam langt Af Kasper Monrad Churchills cigar og Montgomerys baret. forud for Vesten. I 1989 udgav Kasper Monrad denne bog, 256 s. Nyt Nordisk Forlag, København, Bogen viser de kristnes svar, fra islams op- som nu er blevet opdateret og genudgivet. 2013 ståen i 600-tallet til omkring 1500. De æt- 432 s., ill. Gyldendal, 2013. sende polemiske teologiske afhandlinger, Pris 399,95 kr. Holocaust i Danmark smædeskrifter om Muhammad, korstog og Af Hans Kirchhoff tanken om civilisationernes sammenstød, En vedenskrig på på tværs I oktober 1943 lykkedes det over 7.000 dan- den kristne længsel efter det søde marty- Af Henrik Nørgaard ske jøder at flygte til Sverige. Det skete tak- rium og paradis, missionen blandt musli- Historien om de helt almindelige menne- ket være en bred folkelig organisering, der mer og vantro, kristne munkes dybdebo- sker, der ikke aktivt søgte at være en del af er enestående i Hitlers Europa, hvor fem rende studier af koranens vanskelige tekst. krigen, hverken på den ene eller den an- millioner jøder blev myrdet af nazisterne Alt dette hang sammen og skabte det bil- den side, men hvis liv alligevel blev vendt og deres forbundsfæller. Den lykkelige lede af islam, som afgørende præger den op og ned af den forandrede hverdag med flugt er blevet kaldt Miraklet ved Øresund. moderne verden. mørklægning og rationering, angst, afsavn Bogen fokuserer på den rigsbefuldmægti- Bogen bygger på forfatterens studier gen- og tab. De forskellige skæbner vi møder i gedes, SS-generalen Werner Bests, motiver nem 25 år i middelalderens religionsmøde bogen, fortæller tilsammen en historie om, til at udløse aktionen og senere til at sabo- og kulturmøde. Den indeholder egne over- hvordan mennesker lever og overlever, på tere den. sættelser af de vigtigste kilder fra middelal- trods af krigen. Og om hvordan man lever 359 s.. Syddansk Universitetsforlag, 2013. deren, som aldrig før har været tilgænge- videre bagefter, når intet er som før. Pris 299 kr. lige på dansk. 287 s., Informations Forlag, København, 292 s., indb., rigt ill. farver. Syddansk Uni- 2013. Pris 269,95 kr. Jørgen Roed. Ungdomsarbejder versitetsforlag, 2013. Serie: University of Af Jens Peter Munk Southern Denmark, Studies in History and Performing Archives/Archives of Perform- Skønt Jørgen Roed var en af den danske Social Sciences, vol. 456. ance guldalders markante kunstnerskikkelser, er Red.: Gunhild Borggren og Rune Gade dette den første videnskabeligt baserede Skilsmissen. Dansk og norsk identitet før The Book contributes to the ongoing dis- monografi om kunstneren. Med udgangs- og efter 1814 cussion of performance and its disappea- punkt i et righoldigt, hidtil upubliceret kil- Af Rasmus Glenthøj rance, of the ephemeral and its reproduc- demateriale, gives der et facetteret billede Bogen fortæller historien om den måske tion, of archives and mediatized recording af Roeds liv og værk. Bogen giver med sine største omvæltning i dansk og norsk histo- of liveness. 265 farveillustrationer et fyldigt indtryk af rie – adskillelsen af ’tvillingerigerne’ i 1814. 495 s. Museum Tusculanums Forlag, Roeds kunst, som udmærker sig ved frem- ”Tabet ” af Norge var det største territori- København 2013. Pris 398 kr. ragende arbejder inden for såvel portræt- elle og befolkningsmæssige i den danske og genremaleriet som landskabs- og arki- stats historie, og adskillelsen var et neder- Den gode, den onde og den engagerede – tekturmaleriet. Også historiemaleriet be- lag, der fik danskerne til at dyrke og om- 1000 år med den danske lærer skæftigede han sig med, bl.a. i et par alter- forme den nationale historie, kultur og Af Keld Grinder Hansen tavler, og i møbelkunsten tog han udgangs- identitet i et forsøg på at genrejse natio- Skolehistorikeren tager i bogen læseren punkt i antikke forbilleder. Mange af vær- nen. Et lignende mønster ses i det ”gen- med på en rejse gennem den danske lærer- kerne gengives her for første gang. Teksten fødte” Norge, hvor man var tvunget til at stands farverige historie gennem 1000 år. redegør for kunstnerens baggrund, uddan- gentænke ”norskheden” i forhold til den Bogen starter i middelalderens katedral- nelsesforløb og kunstneriske udvikling nyvundne politiske frihed, det kulturelle skoler og slutter med en analyse af forårets frem til begyndelsen af 1840’erne, da han fællesskab med Danmark og den lærerlockout. Den stiller skarpt på lærerens vendte hjem fra et fire-årigt ophold i Rom. påtvungne union med Sverige. Bogen for- prestigemæssige deroute fra 1970’erne til i 411 s., indb., rigt ill. farver. Syddansk Uni- klarer, hvordan bruddet påvirkede de to dag, skildrer årsagerne og giver bud på versitetsforlag, 2013. Serie: University of lande, hvis kulturer, identitet og eliter var hvordan den moderne lærer vinder det Southern Denmark, Studies in Art History fundamentalt formet af mere end 400 år i tabte terræn tilbage og hvad fremtidens vol.8 et fællesskab. Den handler om, hvad det skole stiller af krav til lærerrollen. betød at være norsk og dansk før og efter 475 s. Muusmann’s Forlag, København, For de tørster nemlig uophørligt efter de 1814 - og hvordan de stadig stærke bånd 2013 kristnes blod. Kristelige middelalderlige på tværs af Skagerrak fortsat var med til at skrifter om islam. forme den nationale identitet i begge Af Kurt Villads Jensen lande.

30 DANSKE MUSEER 1/14 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.20 Side 31

523 s., indb., ill. Syddansk Universitetsfor- dræt: Sociale medier formidler historien. Lyngby-Bogen 2013 lag, 2013. Serie: University of Southern Om blogs, Facebook og You Tube. English Red.: Lise Skjøt-Pedersen og Jeppe Tøns- Denmark, Studies in History and Social summary berg Sciences, vol. 443. Mikkel Thelle: Årsberetning Dansk Center Jeppe Tønsberg: Jernbanevej i Lyngby. Pris 239 kf. for Byhistorie. English summary Jernbanehistorie i Lyngby. Noter. Thomas Bloch Ravn: Årsberetning Den Freddy H. Christensen: Billettør på De P.W.Lund og knokkehulerne i Lagoa Santa Gamle By. Forskning og publikationer. Fag- røde Rutebiler efterår 1954. Af Birgitte Holten og Michael Sterll lige hverv, konferencer, studierejser og fo- Peter Hvidtfeldt: Bronzealder i Lyngby- Peter Wilhelm Lund var en af de betydelig- redrag. Den Gamle Bys bestyrelse. Perso- Taarbæk. Litteratur. ste danske naturforskere i det 19. århun- nale. English Summary Johan Lemche: Gamle Minder fra Køben- drede. I 1832 rejste han til Brasilien, 31 år 123 s., indb., rigt ill. farver. De Gamle By havns Omegn. Artiklen blev trykt i Lyngby- gammel, og han vendte aldrig tilbage til Aarhus 2014 Taarbæk Bladet 31. juli og 7. august 1952. Danmark. I ti år udforskede han de brasili- Noter. Register anske kalkstenshuler omkring Lagoa Årsskrift 2013. Museumforening Glud 184 s., heftet, ill. s/h og farve. Santa, og hans mange fund og opdagelser Museum Historisk-topografisk Selskab for Lyngby- førte til helt nye forklaringer på jordens, Red.: John S. Madsen, P.E. Jeppesen og Taarbæk Kommune, Lyngby-Taarbæk floraens, faunaens og menneskets opståen Rasmus Kreth Stadsarkiv, Lyngby. og udvikling. Dermed kom han til at bi- Anton Justesen og PE Jeppesen: Rårup drage til den senere accept af Darwins evo- Sogns historie. Vesthimmerlands Museum, Årbog 2013 lutionsteori. Jens Kjær Jørgensen: Kend din landsby Red.: Broder Berg, Thorkild Nielsen, Egon P.W. Lunds videnskabelige metode var ken- Jens Kjær Jørgensen: Om gårdene i Glud. Jensen, Inger Holm Lorenzen, Hardy Jensen detegnet af kompromisløs systematisk regi- Lola Wøhlk Hansen: Bevaringsarbejde på Broder Berg: En femårig og et museum strering, og gennem denne konsekvente et frilandsmuseum med store opgaver. omhu kunne han afdække forhistorie, der Janni Würtz Møller: Arkivet efter Søren Stine Toft Jensen: Skagerrak 4 – et arkæolo- langt overgik hans kollegers forestillinger. Knudsen – siden sidste år. gisk snit gennem Vesthimmerland. Noter. Målet for hans arbejde var ikke blot at Emmy Hansen: En broderet fortælling om Marie Vang Posselt: 2000 år gamle hus- finde så mangle knogler som muligt, men den nedlagte Juelsminde bane der lukkede gulve ved Skarp Salling. Noter at give en udførlig beskrivelse af de fundne i 1957. Martin Sejr Nielsen: Fem grave ved Skarp arter og deres slægtskabsforhold med både Christine Faurskov: Høst- og markedsdage Salling. En vurdering af forskningspotenti- uddøde og nulevende arter. Mange af hans 3.-4. august 2013 aler og fremlæggelse af foreløbige resulta- fund blev skibet til Danmark, og de udgør i Lone Seeberg Jacobsen: Marinarkæologi- ter. Anvendt litteratur. Noter. dag en af juvelerne i Statens Naturhistori- ske undersøgelser på Hjarnø 2013 Simon Kjær Nielsen: Middelalderborgen ske Museums samlinger. Frederik Callesen og Lone Seeberg Jacob- ved Aggersborg. Topografi og afgrænsning. 336 s., indb., rigt ill. farver. Bogen er udgi- sen: Arkæologiske undersøgelser i Heden- Anvendt litteratur. Noter. vet af Statens Naturhistoriske Museum i sted Kommune 2013 Jesper Hjermind, Karsten Lyngsie og Hugo 2010 og forhandles i kommission af Syd- Christine Faurskov: Dyrenes dag 2013 Støttrup Jensen: Bindingsværk i Bjørns- dansk Universitetsforlag. Pris 299 kr. Rasmus Kreth: Museumsåret 2013 holms borggård. Vitskøl Kloster er et af de Glud Museums bestyrelse. Kalender 2014 mest fremtrædende og betydningsfulde hi- Årbøger 72 s., heftet, ill. farve. Glud Museum, storiske bygninger i Vesthimmerland. Ar- Den Gamle By, 2013 Juelsminde 2013 tiklens forfattere har i flere år arbejdet Red.: Elsebeth Aasted Schanz og Thomas med rekognosceringer af sporene i an- Bloch Ravn Museum Lolland-Falster Årsberetning lægget og kan nu fremlægge ny viden om Thomas Bloch Ravn: Museum og møde- Månedens artikel - december 2013 Vitskøl i et bygningshistorisk perspektiv. sted. English summary Marie Brinch, forhistorisk arkæolog: 4000 Anvendt litteratur. Upubliceret litteratur. Jens Vaessen: At kysse og danse. Tale ved år under omfartsvejen – på sporet af Fal- Arkivalier. Rigsarkivet. Antikvarisk Topo- åbningen af Tårnborg. English summary sters forhistorie. Arkæologisk undersøgelse grafisk Arkiv, Nationalmuseet. Noter. Lisbeth Skjernov: ’Æ skumkacher å æ vin- i forbindelse med anlæggelse af omfartsvej Marie Vang Posselt: Danmarks Oldtid i nebrø’. Historien om konditoriet Café fra Gedser Landevej. Landskabet. Vesthimmerland har fået en Bonnich fra Aabenraa. Kilder. English sum- Månedens artikel – januar 2014 væsentlig opgradering af en række arkæo- mary Anne-Lotte Sjørup Mathiesen: Statistik er logiske highlights på nationalt og internati- Erik Nellemann Nielsen: Gynækologens som en bikini: den viser noget interessant onalt niveau. klinik. Noter. English summary. og skjuler noget væsentligt. Årsberetning Dianna Vicky Jensen: Fortællingen om to Anneken Appel Laursen: Da Ulrik kom på 2013. portrætter. I 2012 modtog museet to store museum. Om udstilling af hjemløsebolig. Månedens Artikel – februar 2014 portrætter – grundlæggeren af Løgstør Avis Noter. English summary Rikke Lund Pedersen, arkæolog og fund- Edvard Jørgensen (1857-1928) og hustru Martin Brandt Djupdræt og Thomas Bloch ansvarlig Femern Bælt udgravningerne: Emma Beatrice Jørgensen (1864-1947). Ravn: Aarhus Story. Om projektet som skal Fundhåndteringsprocessen. Særligt re- Anvendt materiale. Noter. åbne i 2017 – året hvor Aarhus er euro- præsentative udgravningsfund udvælges til Kim Ørsted Iversen: Øjesø – Aalborgbor- pæisk kulturhovedstad. English summary. udstillingsbrug. Museum Lolland-Falster gernes rekreative område. Anvendte kilder. Connie Jantzen: Spor i byrummet efter det har åbnet en udstilling om de arkæologiske Noter. ældste Aarhus. Noter. English summary udgravninger Femern Bælt 7.2.2014. Thorkild Nielsen: Fire landsbyer i Vesthim- Elsebeth Aasted Schantz: Tre plakatklassi- Ill. www.aabne-samlinger.dk merland. Udvælgelse af de fire landsbyer i kere fylder 100. English summary forbindelse med arbejdet med Udkantspul- Merete Pallesen og Martin Brandt Djup- jen. Anvendt materiale. Noter.

DANSKE MUSEER 1/14 31 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.20 Side 32

Nye bøger og andre publikationer

Kristian Bjerre Mikkelsen: Erindringsste- Jesper Hjermind: Viborgegnens voldsteder Hanne Schaumburg Sørensen: Jeg døber der i Vesthimmerland. Anvendt litteratur. – Kjællinghøl. dig i… Om to dåbsfade i museets samling. Anvendte kilder. Margit Petersen: ”Det store gæstebud” – i Litteratur. Noter. Forfattere på Vesthimmerlands Museums Viborg, København og Klaksvig – billede på Jakob Vedsted: Søren Abildgaards rejse til Årbog 2013. den vestlige side af sønder korsarm i Vi- Røndeegnen 1770. Om tegneren Søren 119 s., heftet, ill. farve og s/h. Vesthimmer- borg Domkirke. Note. Litteratur. Abildgaard. Litteratur. Noter. lands Museum, Aars 2013 Belægningen i Sct. Mathiasgade - brosten, Jakob Vedsted: Søren Abildgaards rejse til asfalt, fliser og brosten igen. Ebeltoft, Mols og det sydlige Djursland Ærø Museum. Årbog 2013 95 s,, heftet, ill. farve og s/h. Viborg Muse- 1770. Litteratur.Noter Red.: Karen Margrethe Fabricius um og Viborg Museumsforening, 2013 Morten Axboe: Guldbrakteater fra Stavnsa- Jørgen Otto Jørgensen, formand for besty- ger. Om fire guldbrakteater fra Stavnsager relsen: Forord Fra Viborg-Egnen 2013 bopladsen. Noter. Carsten Meyer: Ærø og Stormfloden ons- Red.: Ole Degn, medvirkende Jesper Hjer- Ernst Stidsing: Et fyrsteligt gravudstyr fra dag den 13. november 1872. Utrykte kilder. mind (billedredaktion), Mikkel Kirkedahl ældre jernalder. Noter. Litteratur. Anvendt litteratur. Noter. Nielsen, Steffen Elmer Jørgensen og Line Benita Clemmensen: Vejen til fortidsmin- Jørgen Steen Albertsen: Rundt i byen med Højgaard der. Arkæologiske undersøgelser forud for Eli Tuborg. Om Ærøskøbings detailhandel Line S. Mikkelsen: Fra kælder til koncern. anlæggelsen af motortrafikvejen mellem og byens trafik i 1950’erne. Grundfos i Bjerringbro 1944-2013 og virk- Sdr. Borup og Assentoft. Litteratur og kil- Gunnar Egholm Rasmussen: Malerisagen i somhedens skabere. Litteratur. Kilder. Noter. der. Noter. Odder. Om et maleri af Jens Erik Carl Jesper Hjermind: Viborgs Klostre. Littera- Thomas Guntzelnick Poulsen: Toftegård Rasmussen. Kilder. tur. Noter. IV. En velbevaret landsby fra Kristi fødsel. Jens Frøslev Christensen: Skolelærerliv i Magne Juhl: Ane Dorthea Hagensen (1803- Litteratur. Noter Ærøskøbing og Tranderup 1790-1830’erne. 81) og kancelliråd og overretsprokurator Lotte Bach Christensen og Julie Kveiborg Noter. Andreas Møller (1817-88) i Viborg. Littera- Lolk: Tæt på jernalderfolkene fra Tofte- Mikkel Kühl: Sol over Ærø. Om somme- tur. Noter. søgård. Litteratur. Noter rens store udstilling på Søbygaard. Louise Lillie: Ora pro nobis. Udsmyknin- Trine Fristed Jensen: Værkstedsplads ved Karen Margrethe Fabricius: Årsberetning. gen fra 1522 i Skive Gamle Kirke. Kilde og Gimmingvej. Bebyggelse fra Yngre Jernal- 116 s., heftet, ill. farver og s/h. Ærø Muse- litteratur. Trykte kilder. Litteratur. Noter. der og Vikingetid. Litteratur. Noter um, Ærøskøbing 2013. Jørgen Østergaard: Årsberetning 2012. Hi- Lisbeth Wincentz: Den lange udgravning. storisk Samfund for Viborg-egnen. Landtracéet fra Anholt Havvindmøllepark. Viborg Bogen 2013 125 s., heftet, ill. farve og s/h. Historisk Litteratur. Endnotes. Red.: Lise-Mette Markvart og Hening Samfund for Viborg-egnen, 2013 Thomas Booker Nielsen: Geometriske Ringgaard Lauridsen stensætninger på Djursland og ved Ran- Jonna Pedersen: ”Broderimanden” Th. Årbog 2013 Museum Østjylland, Randers ders. Gravplads fra yngre jernalder. Littera- Jespersen Djursland. tur. Noter Henning Ringgaard Lauridsen: Da jernba- Red.: Jørgen Smidt-Jensen Niels Axel Boas: Dyrbakke. ”Villa Rustica” nen kom til Viborg. Jørgen Smidt-Jensen: Forord. Museum med badstue og centralvarme i ældre jern- Dan Ersted Møller: Da byen fik sin nye ba- Østjylland 2013: Den brede palet alder. Litteratur. Noter negård Ib Gram Jensen: Knitting Nancy – om et Lutz Klasen: Småsten fortæller. Slidsten i Morten Nielsen: Sølvskatten fra Asmild. Vi- lille stykke legetøj og lidt af en større sam- en hjulplov fra middelalder eller nyere tid. kingesølv fra omkring år 800 menhæng. Litteratur. Noter. Kilder. Noter Dan Ersted Møller: Sportens by Nina Bønløkke Adamsen: Fabrikken. Gre- Esben Kannegard: Småting fra Nederst. Er- Henning Ringgaard Lauridsen: Desertører- naa Dampvæveri. Noter. Litteratur. Arkiva- tebølle-køkkenmøddinger. Litteratur. No- nes flugt til Lindum Skov. Tre unge solda- lier. ter ter fra Alsace flygtede i oktober 1944 og Majbrit Holm Grenaa: Terra Incognita. Tu- Jørgen Smidt-Jensen: Museum Østjylland skjulte sig i Lindum Skov til befrielsen i maj ristforening og turistpropaganda anno 2012. Forfatteroplysninger 1945. 1915. Litteratur. Arkivmateriale. Noter. 224 s., indb., rigt ill. farve og s/h. Museum Magne Juhl: Den store gave til Viborg Syge- Lea Glerup Møller: Saltholdige vande med Østjylland 2013. Pris 148 kr. hus. En privatpersons rundhåndede støtte god sandbund. Ebeltoft Vigs Søbadeanstalt til hospitalsbyggeriet i Viborg 1888. Littera- 1886-1892. Noter. Kilder. Litteratur. Kataloger/Publikationer udgivet i tur. Noter. Jakob Vedsted: Feriekolonierne på Ahl og forbindelse med udstillinger Rejsegildet. Tømrer og bygningssnedker Mols. Litteratur og henvisninger. Noter. Tal R – The Virgin Chr. Jensens erindringer fra rejsegildet på Jakob Vedsted: På feriekoloni – genero- Til udstillingen (til 21.4.) er udgivet en stor Viborg Gasværk 1900. bring af det tabte barndomsland. Littera- illustreret publication på dansk/engelsk Dan Ersted Møller: Kongen forbyder gøgl tur. Noter. med tekster om Tal R’s kunstneriske prak- og spil. Et Snapstingsmarked uden linedan- Lene Sørensen: Da de tilsynsførende da- sis med bidrag af kunstskribenten Barry sere, badutspringere og komedianter. En mer kom på besøg. Om plejebørn og deres Schwabsky, overinspektør ved ARoS Marie uhørt tanke. Alligevel var det en realitet ef- vilkår i 1880’ernes Randers. Utrykt kilde- Nipper samt forfatteren og digteren Søren ter, at kong Christian 6. med øjeblikkelig materiale. Trykt kildemateriale. Digitalt kil- Ulrik Thomsen. virkning fra den 21. marts 1739 forbød al demateriale. Litteratur. Noter. ARoS, Aarhus Art Museum, 2013 ”taskenspillerkunst” i riget. Andreas Have Espersen: Dengang de drog Henning Ringgaard Lauridsen: Rippet for af sted – og ikke kom tilbage. Fire randrusi- Clay Walk – nye keramiske arbejder af alt. Hasardspil i Snaptingsklubben i anske skæbner fra krigen 1864. Litteratur. Anna Sørensen 1790’erne. Noter. I forbindelse med udstillingen (til 25.5.) er

32 DANSKE MUSEER 1/14 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.20 Side 33

udgivet katalog med tekst af Ann Lumbye om Johannes Larsens Islands-rejser af forum udgivet katalog med tekster af journali- Sørensen fatteren Vibeke Nørgaard Nielsen. sten Ebbe Mørk og fotografen Thomas Holstebro Kunstmuseum, 2014 34 s., heftet, gennemill., Nordatlantens Mølvig. Brygge, København 2014. 132 s., Vendsyssel Kunstmuseum, Hjørring Jesper Christiansen – G0 BACK 2014 Til udstillingen (Til 18.5.) er udgivet kata- IM-materialitet no. 3 (bevidsthed) log “Jesper Christiansen – GO BACK” med Til udstillingen (til 4.5.) er udgivet katalog Panorama over Nordkorea – Eva Tind tekst af bl.a. Henrik Wivel og Lisbeth Red.: Birgitte Kirkhoff Eriksen. I forbindelse med udstillingen (til 5.4.) er Bonde. Charlotte Sabroe: Forord. udgivet en bog – HAN, rejseroman i dag- Holstebro Kunstmuseum, 2014 Birgitte Kirkhoff Eriksen: Im-materialitet bogsform, baseret på rejseoplevelserne i nr. 3 (bevidsthed)/Im-materiality no. 3 Nordkorea. Bogen udgives på Gyldendal REQEM. Vandringer i ørkenen af Inge Lise (consciousness) og er præsenteret i forbindelse med åbnin- Rasmussen Adam Bencard: Du er ikke alene – om be- gen af udstillingen. I forbindelse med udstillingen (til 28.4.) er vidsthed og bakterier/You are not alone – Traneudstillingen, Kultur og Bibliotek, udgivet bog med samme titel. on Human Consciousness and Bacteria. Gentofte Kommune Antikmuseet, Aarhus Universitet, 2014 Per Kjærgaard Rasmussen: Når noget ma- nifesterer sig/When something manifests. Tidsskrifter Jørgen Rømer, Grafik Katalog. Nyt om Arbejdermuseet, 2014, nr. 1, ja- Til udstillingen (27.3. til 9.6.) er udgivet 145 s., heftet, ill. Sorø Kunstmuseum, 2014 nuar-april stort katalog med illustreret fortegnelse Red.: Preben Sørensen (ansvh.) over hele Jørgen Rømers grafiske produk- Asger Jorn – Rastløs Rebel og Expo Jorn – Louise Karlskov Skyggebjerg: Nye folk bag tion. Kunst er Fest kulisserne – to nyansættelser. Kastrupgaardsamlingen, Kastrup og Kunst- Statens Museum for Kunst og Museum Susanne Aasted Gottlieb. Med mennesker museet i Tønder, Kunstcentret Silkeborg Jorn har sammen planlagt fejringen i an- Kunst fra museets samling. Foromtale af Bad, 2013 ledning af 100 året for Asger Jorn fødsel. sommerens udstilling. I forbindelse med udstillingerne (Museum Margit Bech Larsen: Marx-maraton på Ar- Vinkler og Ferlov Jorn til 8.6. og Statens Museum for Kunst bejdermuseet. I forbindelse med Golden Akvareller og tryk af Nina Ferlov – Kurve- til 15.6.) udgiver de to museer to bøger, der Days-festivalen. flet af Bent Vinkler. gennem den nyeste forskning giver over- Louise Karlskov Skyggebjerg: En spænd- Til udstillingen (til 23.3.) er udgivet udstil- blik og indblik i Jorns mangfoldige livsværk ende tur til danske fabrikker i Kina. lingskatalog. Forord af Erland Porsmose. og mange inspirationskilder. De to bøger Generøs gave fra Dansk Metal – gave på Interview med de to kunsterne af muse- kan købes hver for sig eller samlet i kassette 150.000 kr. I anledning af Dansk Metals umsinspektør Malene Linell. til kampagnepris. 125 års jubilæum. 72 s., rigt ill. Johannes Larsen Museet, Øst- Statens Museum for Kunst, København og Arbejdermuseets tidligere vicedirektør fyns Museer, Kerteminde 2014. Museum Jorn, Silkeborg. 2014 Hanne Abildgaard tildelt stort legat – Pris 98 kr. Kleins Legat på 100.000 kr. Tacita Dean – Print Projects Seminar på Arbejdermuseet 24. oktober: Det arabiske nu. Arkitektur, kultur og iden- I forbindelse med udstillingen (til 18.5.) er Den uhåndgribelige kulturarv skal også be- titet udgivet katalog. vares. Til udstillingen (til 4.5.) er udgivet et sær- Karsten Ohrt: Forord Nordisk arkivkonference 100 år. katalog med bidrag af William J.R. Curtis, Vibeke Vibolt Knudsen: artikel. Dansk med Preben Sørensen: Nyt om bøger Kaelen Wilson-Goldie, Ala al-Harmerneh, engelsk oversættelse. Udkommer 3 gange om året. Arbejdermu- Boris Brorman Jensen, Mette Marie Kalle- Statens Museum for Kunst, Den Kongelige seets Venner, 2014 hauge, Jacob Skovgaard og Hanna Ziadeh Kobberstiksamling, København 2014 samt statements fra bl.a. Jean Nouvel, X- Fund&Fortid, nr. 4, 2013 Architects, Henning Larsen og Bahia She- Emilius Bærentzen – en portrætkunstner i Red.: Niels Bødker Thomsen (ansvh.) hab. guldalderens Danmark Red.: Leder. Detektorfund. Desuden bringer det seneste Louisiana Ma- I forbindelse med udstillingen på Teater- Niels B. Thomsen: Dyreornamentik. Del 2 gasin, nr. 39 en artikel af Mette Marie Kalle- museet er udgivet bog og katalog med – Vikingetid. hauge. samme titel – se udstillinger. Henrik Brinch Christiansen: Høgsbrogård- Louisiana, Humlebæk 2014 Teatermuseet i Hofteatret, København skatten – en brudsølvskat fra jernalderen. 2014 Red: 464 spande jord med informationer Mellem Guder og Afgrund – J.F. Willumsen om Kalundborgs middelalder. I forbindelse med udstillingen (til 18.5.) Randers, Randers, Randers Leif Tvilum og Eigil Nikolajsen: Harjas genudgives kataloget ”J.F. Willumsen – Mel- I forbindelse med udstillingen (til 11.5.) er Zwmyna-projekt. Undersøgelse ved Arre- lem guder og afgrund” af Dina Vester Feil- udgivet en fotobog med udvalgte billeder. skov sø sammen med litauiske arkæologi- berg. Heri kan man læse mere om billederne. venner. Museet for Religiøs Kunst, Lemvig 130 s., Museum Østjylland, Kulturhuset Peter Hoffmann: Sjællandstræf om born- Randers 2014 holmsk arkæologi Sagafærden. Johannes Larsens mesterlige Freddy Arntsen: Høsttræf 2014., detektor- tegninger fra Island Lin Utzon. Udsmykninger – unikaværker i træf. Alle fund fra træffet kan ses på nor- Til udstillingen (Til 4.5.) er udgivet katalog porcelæn og keramik – malerier dek.dk og detectingpeople.dk med gengivelser en række af de udstillede Til udstillingen (til 12.5.) er i samarbejde Jan Andersen: Formandens klumme. tegninger samt en introducerende tekst med Kastrupgårdsamlingen og Ærø Muse- Per Lotz: Bogomtale.

DANSKE MUSEER 1/14 33 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.20 Side 34

Nye bøger og andre publikationer

Udkommer 4 gange om året. www.arkaeo- Peter Aronsson & Lizette Gradén /red.). Per Bjørn Rekdal: Bebodde udstillinger. logi-sda.dk Performing Nordic Heritage. Everyday Om bl.a. favelaer i Rio. Practices and Institutional Culture. Fran- Udstillingsanmeldelse af Eva M. Karbø: Natur og Museum, nr. 4 Dec. 2013 ham: Ashgate 2013, 346 s., ISBN 978-1- Tettpakka med utstoppa dyr. Zoologisk Red.: Morten D.D.Hansen (ansvh.) 4094-4834-1. Museum Kragefugle Udkommer 2 gange om året. Museumstje- Udstillingsanmeldelse af Elise Mathilde Af Allan Gudio Nielsen nesten, Viborg. Lund: En utstilling om jord – Summer of Med kapitler om kragefamilien: Træk, fø- www.museumstjenesten.com. soil desøgning, sang og kald, af skade bliver Udstillingsanmeldelse af Arlyne Moi. Hva man klog, er kragefugle skadedyr?, krage- SFINX – Det arabiske Forår, konflikt og får du når du krysser Disney med Saturn V? fugle i sagn og tro, kragefugle i Danmark. kulturav. 36. årg., 2013, nr. 4 – Du får Space Center Houston. Supplerende læsning. Red.: Louise Mejer, ansvh. Ann-Mari Gegersen: Fra skrot til skatt. Ber- 35 s., rigt ill. farve. Udkommer 4 gange om Thomas Hoffmann: Det arabiske Forår, levåg mannskor, stor molo, vind. Berlevåg året. Naturhistorisk Museum, Aarhus, konflikt og kuturarv. Havnemuseum og Kvitbrakka. 2013. Abonnement: www.nathist.dk Bo Dahl Hermansen: Når fortiden mobili- Kjetil S. Grønnestad: Homohistorisk mu- seres – Kulturkamp i nutidens Egypten. seum i San Francisco. Nordisk Museologi, 2013.2 Jørgen Bæk Simonsen: Syrien – og den Steinar Sund: Et MIRACLE ved museums- Temanummer: Museer og det kontroversi- mangfoldige kulturarv. besøk. En forskergruppe ved Universitetet i elle. Nibal Muhesen: Syriens kulturarv i konflikt. Oslo har i flere år arbeidet for å finne ut Red.: Brita Brenna, (Norge)hovedredaktør. Rubina Raja: Gravportrætterne i Palmyra – hvordan læringsutbyttet ved museumsbe- Ane Hejlskov Larsen (Danmark), Janne Vil- mellem krig og kunstmarked. søk kan forbedres. kuna (Finland), Sigurjon Baldur Hafsteins- Ingolf Thuesen: Babylon i krig – anno 2003 Johan Erichs: Et besök i arbetarfamiljens son (Island), Eva Silvén (Sverige), Anne-So- Daniella Kuzmanovic: Tyrkiet – En apoli- verdagshistoria. Besøg på Arbejdermuseet i fie Hjemdahl, redaktør boganmeldelser, tisk generation i bevægelse. København. Allan Risbo, redaktionssekretær. Rubrik: Orientering 2013 Signy Norendal: Hver mann sitt museum… Britta Tøndborg: The Dangerous Museum. Bagsideartikel: Bo Dahl Hermansen: Den Vigleik Rokke Mathisen: Budbilsjåførar går Participatory practices and controversy in truede jul. ikkje på museum. museums today. Notes. Literatur. Udkommer 4 gange om året. Fonden Orbis Signy Norendal: På tampen av året – med Marzia Varutti: Controversial indigeneity- Terrarum (ny adresse: Kronprinsessegade liv Ramskjær, generalsekretær i Norges Museums representing non-official recog- 5, 1306 København K.) www.sfinx.dk. museumsforbund. nize indigenous groups in Taiwan. Notes. Museumsnytt. Museumsfolk. Boganmeldel- Acknowledgements. Interviews. Literatur. SKALK, nr. 6, December 2013. ser. Cecilia Rodéhn: “Thus our display will be Red.: Christian Adamsen Udkommer 5 gange om året. ABM-media honest but may be controversial”. Exhibi- Søren H. Andersen,Esben Kannegaard: Ka’ AS med støtte fra Norsk kulturråd. Redak- ting pre-history during the South African De li’ østers? Hvordan håndterede man tion og abonnement: democratization process. Notes. Acknow- østers på Ertebølletiden? [email protected] ledgement. Interviews. KwaZulu-Natal Mette Pilgaard: Farrisskoven. En myte- Archive. Literatur. omspunden skov i Sønderylland ses efter i Andre Udgivelser Olav Hamran & Ellen Lange: Overgrep på sømmene. Museumsdirektørens Blog. Blogs fra Den museum. Musealisering av personlige be- Vivi Jensen/Christian Adamsen: Kongehju- Gamle By, Aarhus retninger om tvang og overgrep. Noter. Lit- let. Om SKALKS udgivelse af Kongehjulet Juleinspektørens Blog. De danske juletradi- teratur. med oplysninger om samtlige Danmarks tioner er udenlandske. Katrine Tinning: Museum pedagogy and historiske konger og dronninger. 8.12. 2013: Den Gamle By sætter lyset og the evocation of moments of responsibility. Magnus Källström: Den Rødskjoldede. mørket på museum. Literature. Indskrift på en fynsk runesten får en ny for- 6.1.2014: Den Gamle By havde rekordbe- Mikkel Kirkedahl Nielsen & Christian tolkning. søg i 2013. Ringskou: En middelalderdronning og en Kronik: Vilhhjálmur Vilhjálmsson: Kaptajn, 26.1.2014: MOMA, SMK, HEART, SNYK, tysk bunkersoldat. Om myte, sandhed og købmand og helligmand. Om den neder- MAS og MIAT – mon folk faktisk ved, hvad narrative substanser i museumsudstillinger. landske købmand Jonas Jensen Trellund. der gemmer sig bag disse navne? Noter. Litteratur. Klaus Thorsen: Nørre Sandegård-Gensyn. Museumsdirektørens Blog kan findes på Hanne Strager & Peter C. Kjærgaard: Is For fjerde gang afgiver en bornholmsk jttp://blog.den gamleby.dk Darwin dangerous? Museum, media, and mark prægtige jernaldergravsfund. public understanding of evolution. Bagsideartikel: Lisbeth Imer. Runestensbil- ICOM-enewsletter. January 2014 Acknowledgements. Literature leder. ICOM reviews key events of 2013 in the Sabine Nielsen: Kontroversiel kuratering. Udkommer 6 gange om året. SKALK, museum world. Refleksioner over Thomas Hirschhorns Ba- Højbjerg. www.skalk.dk Abonnement kan bestilles på e- taille Monument. Noter. Litteratur. [email protected] Merete Sanderhoff: Open Images. Risk or Museumsnytt, 5 2013, Årgang 61 opportunity for art collections in the digital Red.: Signy Norendal age? Notes. Literature. Leder Kathrine Hauptman & Fredrik Svanberg: Signy Norendal: Ny kulturpolitik: Bliver vi Het historie, svala museer. Noter. Littera- friere med de blå? tur. Helge Børrud Huseby: Let etter engasje- Anmeldelser: mentet!

34 DANSKE MUSEER 1/14 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.20 Side 35

Meddelelser

Fondsbevillinger

Bornholms Kunstmuseum Aase og Ejnar Danielsens Fond har beslut- tet at bevilge 500.000 kr. til støtte for kunst- museets planer om opførelse af en tilbyg- ning dedikeret forskning og formidling af lys. Projektet, der har været undervejs nogle år, har tidligere modtaget tilsagn om et be- tydeligt millionbeløb fra Brdr. E., A. og S. Larsens Legat, ligesom museet har flere positive tilkendegivelser om støtte

Gammel Estrup – Herregårdsmuseet Har modtaget en bevilling på 2,3 mio. fra Grosserer, Konsul N.C. Nielsens Fond til restaurering af en række rum på herre- gårdens anden sal, hvor museet vil fortælle historien om det tidlige 1800-tals boligkul- Skagens Museum. Foto: Allan Toft. tur og ”Den vilde Greve” Jørgen Scheel, der ejede Gammel Estrup i begyndelsen af En generøs bevilling fra VELUX Fonden den kommende etablering af den faste for- 1800-tallet. Rummene skal åbne i 2014. sikrer realiseringen af dette forskningspro- bindelse til Tyskland blev påbegyndt i au- jekt. gust, og siden har det nærmest væltet op Museum Lolland-Falster Forskningsprojektet skal desuden ses som med fantastiske arkæologiske fund. I øje- Museet markerer 200-året for skolelovens led i et samarbejde med forskningsprojek- blikket er museet i gang med at undersøge gennemførelse ved i sommeren 2014 at tet ”Siedlungen der Bronzezeit” i Sles- den gamle havbund, der i stenalderen var sætte fokus på de banebrydende skoletil- vig/Mainz, som Arkæologi Haderslev nu i en del af en beskyttet lagune. tag, som den daværende statsminister en årrække har haft. I maj 2013 modtog Allerede kort inde i udgravningen stod det Christian Ditlev Frederik greve Reventlow projektet støtte fra Dronning Margrethe klart, at den ville blive fundrig og med iværksatte på sit lollandske grevskab Chri- II’s Arkæologiske Fond, og nu kan arbej- fund, der var noget udover det sædvanlige. stianssæde i 1792. I forbindelse med mar- det fortsætte. Selvom udgravningerne i det inddæm- keringen af 200-året for de første danske mede areal bag stormflodsdiget har haft skoleloves vedtagelse i 1814, har museet Museum Østjylland, Farvergården i store udfordringer med undergrundens modtaget 130.000 kr. fra skibsreder Ebeltoft store mængder vand, så kan man være Carsten Bebøls Almennyttige Fond til Lan- Nordeuropas eneste bevarede købstadsfar- taknemlig for, at der er skabt disse utrolige get Skole på Frilandsmuseet i Maribo. veri, Farvergården i Ebeltoft, får nu nyt liv. bevaringsforhold. Det giver en helt unik Det er en generøs bevilling på næsten 2 mulighed for at få indblik i stenaldermen- Skagens Museum mio. kr. fra Aage og Johanne Louis-Han- neskets hverdag og få kendskab til de for- Udvidelse og renovering af Skagens Muse- sens Fond, som gør det muligt både at skellige aktiviteter, der er foregået i områ- um. Takket være generøse bevillinger fra istandsætte den fredede bygning og lave det. Det arkæologiske projekt foregår i tæt en lang række fonde, har museet nu finan- helt ny formidling af Farvergården. samarbejde med Femern A/S, der også be- sieringen på plads til en længe ønsket udvi- taler for undersøgelserne. delse og renovering af de fysiske rammer. Arkæologi Odense Bys Museer Statens Museum for Kunst, Den Kgl. Udgravningen på I. Vilh. Werners Plads Kobberstiksamling, København Københavns Museum bag Rådhuset har nu været i gang i mere Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har På Krøyers Plads har museets arkæologer end et halvt år, og Danmarks hidtil største med en generøs bevilling sikret de næste undersøgt 250 års historie. Krøyers Plads- udgravning i en middelalderlig bykerne tre års udstillinger på Kobberstiksamlin- området er ligesom resten af Christians- bliver ved med at kaste interessante fund gen. havn inddæmmet land, og der er i udgrav- af sig. Samtidig har fonden doneret et kobberstik ningen fundet spor af de særlige teknik- af den nederlandske grafiker Lucas van ker, som man har brugt ved inddæmnin- Leyden (1494-1533). gen. Siden anlæggelsen i 1730’erne har Arrangementer der været skibsværft med ophalerbedding Museum Sønderjylland – Arkæologi og flydedok og der har været opmagasine- Davids Samling, København Haderslev ret eksotiske varer, som kom til København Nye åbningstider: Ti-sø kl.10-17, on kl. 10- Arkæologi Haderslev skal forske i bronze- via Det Grønlandske Handelskompagni. 21, ma lukket alderens sociale liv og lokale produktion. Krøyers Plads var et vigtigt knudepunkt for Davids Bazar: Foredrag – se www.david- En kontekstuel analyse af et velafgrænset handelen med hele det Nordatlantiske mus.dk område i Sønderjylland (ni lokaliteter fra område. Gratis omvisninger: lørdage og søndage, ældre og yngre bronzealder i Rise sogn) kl. 14 og 15. Desuden onsdage kl.19.30 skal give viden om den materielle kultur Museum Lolland-Falster og sociale organisation i bronzealderen. De arkæologiske udgravninger forud for

DANSKE MUSEER 1/14 35 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.20 Side 36

Udstillinger

KUNSTEN. Museum for Modern Art, Aalborg Storm P. Museet, København Til 1.6.2014 Til 18.5.2014

Drømmeland Løgn & Latin. Spot, spe og religionssatire 1500-1900 Udstillingen sætter fokus på drømmen som kunstnerisk inspirationskilde. Gennem århundreder har folk i hele Europa brugt satiren til at kritisere og Drømmen giver kunstneren adgang til en verden, der er leveringsdygtig i al- latterliggøre dem med magt og myn- ternative forståelser af os selv og vores omgivelser. Udstillingen viser et bredt dighed. Dermed har satiren haft en udsnit af museets egen samling samt indlån fra museer såvel som private væsentlig betydning som formativ samlere. kraft i samfundet, og den har nedto- Udstillingen er den sidste inden museet lukker på grund af restaurering den net vores følelsesmæssige tilbøjelig- 1.juni. heder i forhold til religion som autori- tet. Antikmuseet, Aarhus Universitet På udstillingen vises talrige eksempler Til 28.4.2014 på, hvordan store kunstnere som Lu- cas Cranach, Fransisco Goya og Ni- REQUEM. Vandringer i colai Abildgaard foldede sig ud som ørkenen af Inger Lise kritiske satirikere og bidrog med bi- Rasmussen dende og grænseoverskridende bille- En vandring i ørkenlandskabet i Petra der i de verserende konflikter mellem i Jordan og en rejse tilbage til en kristendommens forskellige fløje. svunden fortid mellem forvitrede Udstillingen fortæller historien om re- klippelandskaber med fantastiske ar- ligionssatirens mange ansigter, og kitektoniske facader, der vokser ud af klippen. den viser et repræsentativt udsnit af Ukendt kunstner: Djævel æder Billedkunstneren Inger Lise Rasmussens fotoserier fra oldtidens Petra byder de grafiske værker, som formede paver og skider landsknægte. på en fortælling om et møde mellem fortid og nutid. Petra var et centrum for netop dette bidrag til europæisk kul- Midten af 1500-tallet. SMK Foto. handelen i regionen i århundrederne omkring Kristi fødsel. I dag er den en tur og historie. Lige fra den inklude- del af Jordans ørkenlandskab, men det er også et af verdens vidundere og på rende komiske satire, den spydige propagandistiske satire til den kritiske op- UNESCO’s Verdenskulturarvsliste. lysende satire – der alle har deres særegne udtryksform og måde at fremstille I forbindelse med udstillingen er udgivet bog – se publikationer. deres budskab på.

Statens Museum for Kunst, Museet for Samtidskunst, Roskilde Den Kongelige Kobberstiksamling, København Til 27.4.2014 Til 18.5. 2014 Sort Mælk – Holocaust i ny kunst Tacita Dean – Print Projects En koncentrationslejr bygget i Lego, en guldbroche med påskriften Jude og Tacita Dean forbindes først og fremmest med sin omfattende produktion af en stor bunke blødende træstubbe er nogle af de værker, der kan opleves på 16mm-film. Sideløbende har hun arbejdet i et bredt register af medier, og i udstillingen. Tretten internationale kunstnere fra Bolivia, Danmark, Israel, Po- fotogravuren har hun fundet et potentiale til at skabe samme dybdevirkning len, Sydafrika og USA sætter på vidt forskellig vis fokus på Holocaust ud fra som i filmens billeder. Dette har hun realiseret og videreudviklet i samarbejde deres kulturbaggrund og personlige perspektiv. Værkerne overrasker, nogle med den danske kobbertrykker Niels Borch Jensen, som siden første tryk har er konfronterende og andre poetiske. Sammen rejser de spørgsmålet om, stået for hendes grafiske produktion. hvordan en historisk begivenhed som Holocaust kan eller skal beskrives i dag. Ikke mindst i fotogravurens stoflige og slørede udtryk indkredser Tacita Dean Udstillingens titel Sort Mælk kommer fra digtet Dødsfuga fra 1945, som be- et gennemgående motiv i sin kunst, nemlig forholdet mellem erindring og skriver den rumænske forfatter Paul Celans egne oplevelser fra fangenskabet tid, fiktion og realitet, som hun udfolder serielt i et nærmest filmisk story- i en lejr. board. Nogle af motiverne er stills fra hendes film, mens andre er hentet fra gamle postkort, reklamer og amatørfotografier. I forbindelse med udstillingen er udgivet katalog – se publikationer. Skovgaard Museet, Viborg Til 25.5.2014 Tacita Dean: Dead Budgie Project, 2002. SMK Foto. Længsel – Lundbye og Kierkegaard Guldaldermaleren J. Th. Lundbye og filosoffen Søren Kierkegaard kredsede om de samme temaer: Længsel, eksistentialisme og melankoli. Slægtskabet mellem de to berømte figurer fra den danske guldalder vises i denne udstilling. Udstillingen er blevet til i et samarbejde med Ribe Kunstmuseum, Nivaa- gaards Malerisamling og Søren Kirke- gaard Forskningscentret i anledning af 200-året for Kirkegaards fødsel. Udstillingen og katalog er omtalt i Danske Museer nr. 3 og 4, 2013.

J. Th. Lundbye: Vinterlandskab uden sne.

36 DANSKE MUSEER 1/14 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.20 Side 37

Statens Museum for Kunst, København ARKEN Museum for Til 15.6.2014 Moderne Kunst, Til 1.6.2014 Asger Jorn – Rastløs Rebel Den store jubilæumsudstilling på SMK bygger på flere års forskning og har Hundertwasser som mål at lægge et nyt spor i fortællingen om Jorn. Hvor tidligere præsenta- Den østrigske maler, arkitekt, økoak- tioner oftest har haft et ensidigt fokus på Jorns maleriske virke, viser udstillin- tivist, designer, digter og filosof Frie- gen Jorns umådelige mangel på mådehold, når det gælder hans kunstneriske denreich Hundertwasser (1928- nysgerrighed og lyst til at blande sig i alt fra politik og videnskabelige teorier 2000) drømte om at skabe en bedre til arkæologi, arkitektur og kønsdebat. Og hvor Jorn traditionelt fremstilles verden og et bedre liv gennem kun- som en modernistisk maler, peger jubilæumsudstillingen på en kunstner, der stens skønhed. Udstillingen inviterer giver sin helt egen vinkel på tingene og derfor er svær at sætte formel på. En de besøgende til at dele kunstnerens kunstner i konstant dialog med sin omverden og som hele tiden genopfinder visioner i en udstilling af malerier, ar- sit eget sprog, om det så er på lærred, på papir, i ler eller i hans utallige kriti- kitekturmodeller, grafik og design. ske refleksioner på skrift. Ikke mindst retter udstillingen et fornyet fokus på Hundertwasser ønskede at bringe Friedenreich Hundertwasser; den radikale og politiske og sociale aktivisme, der gennemsyrer hele Jorns naturen og mennesket i nærkontakt. Den lille vej, 1991. Namida, livsværk. Den måske mest betydningsfulde danske kunstner i det 20. århun- Malerierne viser en levende verden, Glarus, Schweiz. drede er alt andet end salonfæhig og nice! hvor alt indgår i én cellulært opdelt I tæt samarbejde med Museum Jorn har SMK planlagt den store fejring i an- organisme, og hvor rette linjer er bandlyst. I hans arkitektur og byplanlæg- ledning af 100 året for Asger Jorns fødsel. De to museer har i en årrække ning vokser grønne træer ud gennem bygningerne, og de farvestrålende gået hånd i hånd om at skyde Jorn-året i gang med to udstillinger, der kom- huse smelter sammen med bløde, græsbegroede bakker. Naturens runde pletterer hinanden. Museet i Silkeborg viser samtidig den store udstilling former erobrer samfundet i Hundertwassers utopi. ”Expo Jorn – kunst er fest”, som er en rejse gennem de forskellige tematik- ker, Jorn undersøger i sine værker. Udover en lang række af Jorns egne vær- ker præsenterer udstillingen banebrydende kunstnere, som Kandinsky og Pi- Brandts, Odense casso, hvis principper om form og indhold inspirerede Jorns arbejde, i takt Til 21.4.2014 med at han fandt sin egen unikke udtryksform. I forbindelse med udstillingerne udgiver Muse- Pixelade og det sovende kvæg. Sanseudstilling for børn um Jorn og SMK to bøger – se publikationer. Udstillingen er ikke spor digital, men udstillingens ide er hentet i den fantasi- fulde tanke, som opstår når man er dybt optaget af et spil: Hvordan mon det ville være at opholde sig fysisk inde i spillet? Udstillingen tager børnene med Museum Jorn, Silkeborg ind bag skærmen. Her er der lagt op til fysisk udfoldelse, samarbejde og brug Til 14.9.2014 af alle sanser. Pixels er blevet til store klodser, der bygges med. En vild verden med et interaktivt kuglespil gemmer sig i en farvestrålende høj. Og på ly- Expo Jorn – kunst er fest sende øer kan man skabe smukke billeder med firkanter af plexiglas og eks- En dialogisk udstilling, der tilbyder en le- perimentere med farver. Udstillingen har også nogle beboere, som slet ikke gende rejse gennem de forskellige tematik- er firkantede: Nogle sære, søde og snorkende køer. Ingen ved helt hvordan ker, som Jorn undersøger i sit værk afhæn- de har fundet vej ind i Pixelade, eller hvorfor de sover så tungt, men én ting gigt af hans skiftende kunstneriske inspirationer og samarbejdsrelationer. er sikkert: De kan godt lide at blive krammet og klappet. Denne udstilling præsenterer centrale frontfigurer som Kandinsky og Picasso; Udstillingen er skabt af Malene Bang (f. 1978) og Katja Løgstrup-Hansen banebrydende kunstnere, hvis principper for form og indhold inspirerede (f. 1983). Begge er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i Jorns arbejde i takt med at hans kunst fandt sin unikke udtryksform. Udstillin- 2012. Udstillingens lydside er udviklet af Jens B. Christiansen, international gen afsøger baggrunden for Jorns praksis i skandinavisk modernisme inter- anerkendt musikproducer. national ekspressionisme og efterkrigstidens abstrakte kunst, og viser kunstnere, hvis værker han selv indsamlede til sit museum, som Johannes Holbek, Edvard Munch og Jean Dubuffet. Den inkluderer eksempler på arkæologiske Museet på Koldinghus objekter og populære illustrationer, der inspirerede Jorn, og udfolder hans Til 4.5.2014 samarbejde med andre kunstnere i Cobra-gruppen og den Internationale Si- tuationistbevægelse, fra Pierre Alechinsky til Guy Debord. Udstillingen er Da Vinci. Opfindelser iscenesat som en række kunstnerisk møder, der udvider forståelsen af Jorns Leonardo da Vinci var 500 år forud for sin tid. Han opfandt helikopteren, centrale rolle i de store æstetiske revolutioner, der fandt sted i det 20. århun- svæveflyveren, ubåden, bilen og kampvognen. Og han beskrev, hvordan en dredes kunst. (Visse dele af udstillingen løber indtil 14.september, mens an- lang række naturvidenskabelige fænomener kunne udnyttes i videnskabens dre slutter 8. juni 2014). og samfundets tjeneste. Statens Museum for Kunst præ- Udstillingen giver mulighed for et fascinerende besøg i troldmandens værk- senterer Jorns kunst i en mono- sted: 65 store modeller af køretøjerne, flyverne, skibene, pumperne, grafisk, retrospektiv udstilling, våbnene og maskinerne fortæller om bredden og genialiteten i da Vincis op- der folder livsværket helt ud. – Se findelser – udførligt forklaret ved hjælp af hans egne tegninger, tekst, leende omtale ovenfor. billeder og computeranimationer. Udstillingen handler ikke kun om opfindelser. Ved hjælp af en række spekta- kulære og animerede videoprojektioner præsenteres nogle af de mest kendte Asger Jorn. Den foruroligende kunstværker fra Leonardo da Vincis hånd – Den Sidste Nadver og Mona Lisa. ælling 1959. Museum Jorn, Udstillingen er en international vandreudstilling, skabt af Grande Exhibitions Silkeborg. SMK Foto. og The Anthropos Foundation, Italien.

DANSKE MUSEER 1/14 37 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.20 Side 38

Udstillinger

Louisiana, Humlebæk Teatermuseet i Hofteatret, København Til 6.7.2014 Indtil videre

Hilma af Klint Emilius Bærentzen – en portrætkunstner i guldalderens Historien om den svenske kunstner Danmark Hilma af Klint (1862-1944) er fasci- Emilius Bærentzen (1799-1868) var en af guldalderens store portrætkunst- nerende og ukendt for de fleste. Det nere. Hans portrætter findes i dag rundt om i landet i museumssamlinger, in- er en historie om en kvindelig kunst- stitutioner, virksomheder og i private hjem. Med denne udstilling er en stor ner på kanten af den etablerede ka- og væsentlig del af hans værker samlet for første gang. non – som det var tilfældet med flere Politikerne og bourgeoisiet spillede en central rolle i første del af 1800-tallets af kunstnerne på Louisianas udstilling Danmark med henholdsvis deres politiske og økonomiske magt under ene- Avantgardens Kvinder i 2012. vælden og demokratiets fødsel midt i århundredet – og Bærentzen portræt- Hidtil har Hilma af Klint ikke optaget terede dem. Og mere end nogen anden af guldalderens portrætkunstnere Hilma af Klint, Alterbillede nr. 1, meget plads i kunsthistorien, selvom portrætterede han litteraturens og teatrets store personligheder. 1915. Tilh.: Stiftelsen Hilma af hun kan indskrives som en af den ab- Samtidig med udstillingen udgives bogen med samme titel – se publikationer. Klint Verk. strakt kunsts pionerer. Hendes om- Foto: Albin Dahlström. fattende værk er skabt i en åndeligt Museum Østjylland, Kulturhuset, Randers rum inspireret af bl.a. teosofiske og antroposofiske strømninger – parallelt Til 11.5. med, hvad der samtidig sker hos mere kendte kunstnere som Kandinsky, Ma- levitj og Mondrian. Hilma af Klints billedunivers er visuelt stærkt, farveekspe- Randers, Randers, Randers rimenterende og symbolrigt. Hun sammenkæder indre erfaring og symbol- Fotoudstilling hvor der er sat fokus på de gamle billeder fra stadsarkivets sprog i sine banebrydende abstrakte værker, som hun aldrig viste offentligt i samling. Her er nostalgien i højsædet, men der er også plads til forundring sin levetid, hvor hun udelukkende præsenterede sine figurative værker. over, hvor meget byen har forandret sig. Hilma af Klint tilhører den første generation af akademiuddannede kvinder i Udstillingen er det seneste tiltag i det store digitaliseringsprojekt, som Randers Europa. I sit testamente bestemte hun, at de abstrakte, eksperimenterende kommune satte i gang i 2008. I fire store og forskellige temaer præsenterer værker tidligst måtte offentliggøres 20 år efter hendes død, da tiden ikke ville udstillingen lokalhistoriske billeder. I udstillingen kan man bl.a. følge byens liv være moden før da. Der kom til at gå mere end 40 år, før disse værker i 1986 fra gadehjørnet. I et hjørne af udstillingen vises udvalgte nyhedsklip fra den lo- første gang blev udstillet. Udstillingen på Louisiana er den hidtil største retro- kale TV-station 2R-TV, som sendte lokalt i perioden 1993-1997. Arkivets med- spektive udstilling af kunstnerens værk. Den viser 130 malerier og 100 papir- arbejdere har arbejdet med at digitalisere dele af det store videoarkiv. arbejder. I forbindelse med udstillingen er udgivet en fotobog – se publikationer. Udstillingen er organiseret af Moderna Museet i Stockholm i samarbejde med Hamburger Bahnhof i Berlin og Museo Picasso i Malaga. Holstebro Kunstmuseum Til 25.5.2014 Louisiana, Humlebæk Til 4.5.2014 Clay Walk. Nye keramiske arbejder af Anna Sørensen Anna Sørensen er primært kendt for sine farvestærke malerier fyldt med or- Det arabiske nu. Arkitektur, kultur og identitet namenter og mønstre. Sideløbende hermed arbejder hun også med keramik Udstillingen er den anden udstilling i serien ”Arkitektur, kultur og identitet” – og papircollager. og er en efterfølger til udstillingen ’New Nordic’, som Louisiana viste i 2012. De grundformer, som Anna Sørensen benytter sig af, er enkle, geometriske Serien handler om, hvorledes arkitektur er bærer af identitet og er med til at former. Vaserne udgør en særlig udfordring for kunstneren. Vaserne tager skabe et lands eller en regions kulturelle særpræg. Udstillingen viser både ar- afsæt i to vaser, som blev produceret hos Kähler i hhv. 1890 og 1915. På kitektur, kunst, dokumentarisk film og fotografi. ’Clay Walk’ vises også et antal nye papircollager. Og i tilknytning til udstillin- Den arabiske verden består af 22 lande, der har det ene fællestræk, at de har gen er ophængt en række værker af kunstneren, der befinder sig i Kunstmu- arabisk som hovedsprog. Der tales andre sprog end arabisk, der praktiseres seets samling. andre religioner end islam, landskabet varierer – og det præger også levevis I forbindelse med udstillingen er udgivet katalog – se publikationer. og arkitektur. Udstillingen tegner nogle overordnede billeder, nogle spor og linjer ved nedslag i områder og en række temaer, der samlet belyser udviklin- Nivaagaards Malerisamling, Nivå gen af betydningsbærende elementer i den del af verden. Til 30.3.2014 I udstillingen deltager bl.a. arkitekterne Aziza Chaouni, Sahel Al Hiyari, Jean Nouvel, X-Architects og Henning Larsen Architects, den egyptiske billed- SNE. Akvarel, maleri, poesi kunstner Mounir Fatmi, den Udstillingen SNE handler om naturen, dens forgængelighed og kunstnernes saudiarabiske billedkunstner forskelligartede behandling af naturfænomenet sne. Sne har inspireret Ahmed Mater, kunsthistoriker mange kunstnere på tværs af tidsperioder og kunstarter. Udstillingen, hvor og grafiker Bahia Shehab og mere end tredive fremtrædende danske kunstnere er repræsenteret, viser så- den tuaregiske forfatter Ibra- ledes værker fra tidlig guldalder til i dag. him al-Koni Værkerne spænder over poetiske snelandskaber, vigtige genrebilleder af Til udstillingen er udgivet sær- kælkende børn og skøjteløbere samt papirkunstneren Peter Callesens instal- katalog og Louisiana Maga- lation Walking on snow sin nr. 39 – se publikationer. Værkerne perspektiveres i udstillingen af en række digtere, der som billedkunstnerne har ladet sig inspirere af det tilbagevendende og fascinerende na- Arabiske villaer (Dubai) turfænomen sne. Blandt disse er H.C. Andersen, Chr.Richardt, Jeppe Aakjær 2011. Foto: Richard Allany. og Jens August Schade.

38 DANSKE MUSEER 1/14 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.20 Side 39

Nordatlantens Brygge, København Vendsyssel Kunstmuseum, Til 4.5.2014 Hjørring Til 25.5.2014 Sagafærden Johannes Larsens mesterlige tegninger fra Island. Lin Utzon. Udsmykninger – Da de to forfattere – danske Johannes V. Jensen (1873-1950) og islandske porcelæn – keramik – Gunnar Gunnarsson (1889-1975) – i forbindelse med Altingets 1000-års jubi- malerier læum i 1930, tog initiativ til at genudgive de islandske sagaer i en pragtud- I snart 40 år har Lin Utzon (f. 1946) gave, var det fynbomaleren Johannes Larsen (1867-1961) de bad om at haft sit virke som kunstner og desig- skabe illustrationerne, som skulle levendegøre fortællingerne. ner. Hun udtrykker sig i en række for- I to omgange, i 1927 og 1930, rejste Johannes Larsen til Island for at studere skellige medier og materialer – ma- og tegne øens særprægede natur og landskaber. Under de månedlange rej- leri, porcelæn og keramik. Dertil ser til Nord-, Syd- og Vest-Island, der foregik under primitive forhold og oftest kommer en række udsmykninger på hesteryg, lavede han over 300 pennetegninger, hvoraf 38 nu kan opleves verden over. på udstillingen. Sammen med brødrene Jan og Kim Johannes Larsens illustrationer fremstiller nøgternt det særegne og dramati- Utzon, der begge er arkitekter, har Siurell. Lertøj bemalet med ske landskab, hvori sagaerne foregår og er således befriet for tidligere udgi- Lin Utzon haft en opvækst i et krea- gouache og kalkfarve, 2009. velsers imaginære figurer af fortidens sagnhelte. tivt hjem med store rejseaktivitet. Lin Utzon har i dag bopæl både i Hellebæk, Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Johannes Larsens familie, forfat- Paris, Sydney og på Mallorca i huset Cap Feliz, som er tegnet af Jørn Utzon. teren Vibeke Nørgaard Nielsen og med hjælp fra Johannes Larsen Museet. Hun befinder sig sjældent længe det samme sted. Der er trykt katalog til udstillingen – se publikationer Med inspiration fra den mallorcinske folkekunst har hun i samarbejde med den lokale pottemager Pere Corll udført mere end 100 hvide lerfigurer med grøn og rød dekoration, kaldet Siurells. På udstillingen kan man se malerier, Kastrupgård Samlingen, Kastrup, København keramik og porcelæn, herunder flere unikaværker, mens udsmykningerne er Til 9.6.2014 repræsenteret i form af fotos, skitser og modeller.

Jørgen Rømer- Grafik Jørgen Rømer (1923-2007) har arbej- Museum Odsherred, Museum Vestsjælland, det både med tegninger og akvarel, Nykøbing Sj. men det var grafikken han brændte Til 6.4.2014 for. Som kunstner var han selvlært, men besøgte Kunstakademiets grafi- Købmandens Kunst. Odsherredsmalere i privat eje ske skole, hvor han sammen med Ri- Udgangspunktet for udstillingen er, at museet har modtaget 12 værker af chard Winther eksperimenterede Odsherredsmalerne, der tidligere har tilhørt købmand Voulund i Ordrup ved med radérteknikker. Her udviklede Sejerøbugten. Han drev Ordrup Gl. Købmandshandel i årene 1936-1944, og han sit helt eget formsprog, hvor bil- fik et nært forhold til Odsherredmalerne, der i årene efter 1930 bosatte sig i Stærk blæst. ledet opløses til strukturer med frag- bakkerne ved Fårevejle. Det drejer sig om arbejder af billedkunstnerne Kaj mentariske henvisninger til det sete. Jørgen Rømer arbejdede hele tiden i det Ejstrup, Helge Klitbæk Ejstrup, Viggo Rørup, Ellen Krause, Ernst Syberg, Vic- lille format. Ved at udnytte de små overgange i de grå toner opnåede han en tor Brockdorff og Povl Christensen. Flere af værkerne er givet i forbindelse mild, men rig kolorit i det sort/hvide tryk. Udstillingen rummer over hundrede med fødselsdage, andre er utvivlsomt byttet for varer. Den lille, men fine Vo- grafiske værker. ulund samling udgør et helt Odsherredsmaler-mini-kosmos. Udstillingen ledsages af katalog – se publikationer. I forbindelse med præsentationen af samlingen fra købmand Voulund viser museet et par samlinger, der også har tilhørt handlende i området. Det er bla. Købmand Aagaard Jacobsen, der havde købmandsbutik i Fårevejle Kir- ARoS, Aarhus keby. Denne samling omfatter mange fine værker af Karl Bovin fra 1930’erne Til 21.4.2014 og 1940’erne.

Tal R – The Virgin Allerede tidligt i sin karriere blev Tal R et internationalt anerkendt navn, da Museum Lolland-Falster, han med en udpræget sans for farve og komposition banede vejen for det Stiftsmuseet, Maribo 21. århundredes unge maleri. De seneste 10 år har han udstillet på en lang Indtil videre række museer og kunstinstitutioner verden over. Med et særligt fokus på de pigmentmalerier, som Tal R begyndte i slutningen Livets klæ’r. af 00’erne sætter udstillingen fokus på kontinuiteten og brudene i Tal R’s Dragtudstilling omfattende produktion. I museets store samling findes et ma- På udstillingen kombineres over 30 af Tal R’s seneste store malerier med en leri af den kønne unge gårdmands- næsten encyklopædisk samling af tegninger, grafik og monumentale colla- kone Birthe Nielsdatter. Hun er ud- ger, hvoraf nogle er skabt særligt til udstillingen på ARoS. Udstillingen tegner gangspunktet for en ny udstilling om et billede af en nysgerrig og legende kunstner, for hvem afslutning altid er lig 1800-tallets klædedragter på Lol- med ny begyndelse. land-Falster, hvor almuedragter og I forbindelse med udstillingen indgår ARoS et unikt samarbejde med Dan- dragtdele fra perioden ca. 1800- Birthe Nielsdatter. marks Radio om at producere en portrætfilm af kunstneren. 1850 kan opleves. Udstillingen viser primært kvindeklæder, men er suppleret Til udstillingen er udgivet katalog – se publikationer. med enkelte eksempler på mandsdragter.

DANSKE MUSEER 1/14 39 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.20 Side 40

Udstillinger

Bornholms Kunstmuseum, Rø, Gudhjem Sorø Kunstmuseum Til 30.3.2014 Til 4.5.2014

Vilhelm Kyhn & det danske landskab IM-materialitet no. 3 (bevidsthed) Udstillingen er tænkt til at skabe en bred debat om vores nationalfølelse ud Udstillingen handler om forholdet mellem bevidsthed og omverden, mellem fra kunstneren Vilhelm Kyhns værker, der – selvom de er 150 år gamle – sta- tanke og ting, det immaterielle og det materielle. Den stiller en lang række dig er helt aktuelle i dag, hvor spørgsmål om den danske identitet og selvfor- spørgsmål, som den overhovedet ståelse ofte er til diskussion. ikke giver et entydigt svar på. Be- Udstillingen har i 2013 været vist på Randers Kunstmuseum, Fuglsang Kunst- vidstheden er nemlig en uløstgåde, museum og Ribe Kunstmuseum og slutter nu på Bornholms Kunstmuseum. og ingen ved om den bor ét sted eller Der er til udstillingen udgivet en stor forskningspublikation. alle steder. Udstillingen præsenterer Bog og udstilling er tidligere omtalt i Danske Museer nr. 1, 2013. nye værker af Robert Barry, Hans- joerg Dobliar, Lea Porsager, Ursula Nistrup, Ebbe Stub Wittrup og Troels Vejen Kunstmuseum Sandegård. Til 27.4.2014 Udstillingen er den sidste i rækken af tre, der handler om ’materialitet’. Betroet Tvivl – Kunstnerkeramik 2013 Alle har haft et tværfagligt tilsnit. Hvad havde billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) gjort, om Der er til udstillingen udgivet katalog han som ung elev på Kunstakademiet i dag havde kastet sig over leret som – se publikationer arbejdsmateriale? Det spørgsmål stillede museet for 10 år siden, da udstillin- Hansjoerg Dobliar, Uden titel, gen ”Bagværk med Glasur” gav mange forskellige svar. Fra december 2013 2013, blæk og lak på papir. gør museet atter status. Foto: Hansjoerg Dobliar. Som intet andet materiale byder ler på en uendelig rigdom af stofligheder og farver. Hansen Jacobsen gik som dagens akademielever til leret uden faglig specialviden. Fælles er deres sans for form, materiale og evne til at udfordre Johannes Larsen Museet, Kerteminde mulighederne. Når elever på Kunstakademiet i København opsøger Labora- Til 23.3.2014 toriet for keramik med en idé, er afdelingsleder Karen Harsbo ”fødselshjæl- per”. Hun har en stor og alsidig viden om arbejder med keramik og en le- Vinkler og Ferlov. vende nysgerrighed, der fører hende og eleverne videre i eksperimenter, der Akvareller og tryk af Nina Ferlov – Kurveflet af Bent Vinkler. ender med at gøre elevernes drømme til virkelighed og medfører, at mange Nina Ferlov er uddannet stoftrykker fra Kunsthåndværkerskolen. Efter i kunstnere i dag fordyber sig og arbejder videre med keramikken. mange år at have arbejdet med tekstil gik hun i 1990’erne over til også at Udstillingen er blevet til i dialog med Karen Harsbo, der har udvalgt de delta- bruge papir. Ofte kombinerer Nina Ferlov teknikkerne. gende kunstnere. Bent Vinkler er selvlært kurvefletter. Bent Vinkler laver både brugskurve og skulpturelle flet-skulpturer eller –installationer. Han arbejder med en lang række forskelligartede fletteteknikker. Museet for Religiøs Kunst, Lemvig Til udstillingen er udgivet katalog – se publikationer. Til 18.5.2014

J.F. Willumsen – Mellem guder og afgrund Rudersdal Museer, Mothsgården, Holte J.F. Willumsen gæster museet i en udstilling, som sætter hans værker i et nyt Til 19.10. 2014 perspektiv. J,.F. Willumsen (1863-1958) fulgte en udansk billedtradition, da han i Krig 1814 – 1864 – 1914 1890’erne, som flere af sine franske kolleger, lod bjerget blive ledemotiv. Ud- Mothsgården udstiller 100 års krig set fra soldater og civile, ofre og sejrher- stillingen viser et tværsnit gennem Willumsens produktion fra karrierens gen- rer, med kanoner og kødgryder, madder og medaljer. nembrud til hans sene værker, med fokus på netop dette motiv. Udstillingen vil fortælle krigens historie gennem hverdagen for både soldater Motiverne på udstillingen bevidner, på mange måder, Willumsens trang til at og civile, fra nordmændene splittet mellem dansk og norsk i 1814, over være en del af den store fortælling. I den forbindelse var Willumsens møde landsoldaterne ved Dybbøl i 1864, til sikringsstyrken og dens værter på Ru- med landskaberne og bjergene i Schweiz, Norge og Frankrig essentielt. Bjer- dersdalegnen og danskerne i tysk krigstjeneste i 1914. gene var en pendant til musernes Udstillingen viser også udstyr og våben, store og små, fra alle krigene. bjerg og et mytisk eller guddomme- ligt ladet motiv. Udstillingen er tidligere blevet vist på Tidens Samling, Odense Rønnebæksholm og er kurateret af Til 18.10. 2014 mag.art. Dina Vester Feilberg. I forbindelse med udstillingen genud- ”Gal eller Genial” – på kant med Jim Lyngvilds univers gives kataloget ”J.F. Willumsen – Udstillingen tager udgangspunkt i perioden 1890 – 1930 og i periodens stil- Mellem guder og afgrund” af Dina arter: art deco, art nouveau, jugendstil og skønvirke. Vester Feilberg. Modeekspert og fotograf Jim Lyngvild er med til at udvikle og designe udstillingen. Selve udstillingen er en kombination af Jim Lyngvilds fotografier over- J.F. Willumsen, Solopgang over bjerg, 1936, J.F. Willumsen Mu- ført til lærred. Sammen med originale genstande og beklædning fra Tidens seet Frederikssund, Foto: Anders Samling opbygges miljøer, så de skildrer de atelierer, hvori billederne kunne Sune Berg. være skabt.

40 DANSKE MUSEER 1/14 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.20 Side 41

Helsingør Værftsmuseum Muserum Krydsfelt Skive Til 31.8.2014 Til 23.3.2014

Penge, Pragt og Problemer Fortid i farver med solbadende skildpadder – del 2 Fossiler kender vi, men fossile farver er noget ganske nyt for videnskaben. En Som opfølgning på museets tidligere urgammel skildpadde fra Skive- egnen er med til at rykke de videnskabelige udstilling om Helsingør Skibsværfts grænser for hvad vi troede muligt, at et fossilt jordlag kunne bevare. Bevaret bygning af to luksusskibe til Saddam er molekylære byggesten i form af farvestof. Hussein kommer nu en udvidelse af Fossilet af en kæmpeskildpadde blev i 1957 fundet af Magne Breiner Jensen udstillingen. ved Knudeklint på Fur. I begyndelsen af 1980’erne byggede Fundstedet Knudeklint er også noget af en seværdighed for Skive-egnen. Helsingør Værft nogle luksuriøse Klinten står stolt knejsende over Limfjorden og beretter med sine båndede skibe til Iraks diktator Saddam Hus- sorte og hvide jordlag om både istid, vulkanisme og nu også om livets gang sein. For at belyse historien om de for længe siden. udfordringer, der var ved bygningen af skibene, samt fortælle om den pragt de blev udstyret med, viste museet i 2013 en udstilling med genstande, fotos, arkivalier og film, som var tilgået museet de seneste år. Muserum Krydsfelt Skive Efterfølgende har museet modtaget endnu flere genstande og oplysninger, Til 27.4.2014 som udbygger billedet af arbejdet med bygningen af de særdeles spektaku- lære skibe, der blev udstyret med guldbelagte stikkontakter, luksuriøse sove- Big Cities Don’t Cry – Frodo Mikkelsen Retrospektiv værelser, svømmebassiner og saloner, alt sammen udført i guld, sølv, ma- Udstillingen dykker ned i storbyens muligheder for det moderne menneske. hogni og skudsikkert stål. De nye genstande indgår som en del af den oprin- Til udstillingen har Frodo Mikkelsen skabt en række værker, som kredser om delige udstilling. Berlin, København, New York og Mexico City, der er hans foretrukne op- Tidligere medarbejdere fra Helsingør Skibsværft fortæller gerne anekdoter og holdssteder. Til sammen skaber vær- røverhistorier om al den pragt og de problemer, der var forbundet med byg- kerne utopien om den perfekte ningen af de flydende kostbarheder. storby. Frodo Mikkelsen fanges af finurlighederne, det skæve, det farverige og især menneskets brug af Kunstforeningen Gl Strand, København byen. Til 1.6.2014 Frodo Mikkelsen (f. 1974) er autodi- dakt. Han arbejder med et klart og Christian Krohg – Tiden omkring Kristiania-Bohemen personligt udtryk, der fra start teg- Udstillingen sætter fokus på den norske maler Christian Krohgs (1852-1925) nede et nyt og ukendt mix mellem virke i årene fra 1880 og frem til 1900. I disse år har Krohg stor betydning for street art og den etablerede kunst. det norske kunst-og kulturliv, og igennem sin kunst og skrifter indtager han De gode fortællinger og kryptiske tit- en central plads i den offentlige kulturdebat i landet. ler blev hurtigt kunstnerens kendetegn, og han gjorde kometkarriere på den Udstillingens fokus er Christian Krohgs egenartede bidrag til kulturmiljøet i danske kunst-scene og udstiller i dag flittigt i Europa, USA og Asien. Kristiania og hans fortolkning af de æstetiske og sociale tanker, der er frem- ’Big Cities Don’t Cry’ er samtidig kunstnerens første udstilling med retrospek- herskende i årene omkring udgivelsen af Hans Jægers berømte skrift ”Fra tiv karakter og præsenterer maleri, grafik og skulpturer fra 2000 og frem til i Kristiania-Bohêmen”(1885). dag. Fra de helt unge år og til nu har Frodo Mikkelsen bevæget sig fra graffi- Kunstnerens arbejde med portrætgenren udgør udstillingens røde tråd. tien til et stærkt ekspressivt maleri og videre til collager og underfundige, Krohg benyttede portrættet som tilgang til at afbilde livet omkring sig, såvel symbolladede motiver. det helt nære typisk med hustruen Oda og børnene som hovedpersoner, men også tidens presserende sociale udfordringer er en markant motivkreds i disse år i hans virke. Krohgs placering og rolle i den samtidige boheme-be- Dansk Landbrugsmuseum, Auning vægelse og bredere kulturkreds står centralt i udstillingen. Også her udgør Til 31.8.2014 portrættet det gennemgående motiv i Krohgs arbejde og udstillingen præ- senterer således en række af Skandinaviens centrale kunstnere, litterater og ”Det Daglige Brød” skribenter. Udstilling af billedhuggeren Tim Juel-Jacobsen. Titlen er inspireret af de ma- Udstillingen er et samarbejde mellem Nasjonalmuseet for kunst og design og terialer fra nedslidte redskaber, som sparsommelige bønder i århundreder har Gl Strand. haft tradition for at gemme til trange tider. Udstillingens tema kommer netop af, at disse aflagte redskaber har været forudsætningen for at give os brød på bordet. De bliver nu til nye redskaber for fantasi og kreativitet. Kompositi- Viborg Museum onerne er inspireret af materialernes oprindelige form, som de er fundet i la- Til 23.3. den og på marken. Skabelsesproces- sen er dobbelt svingende mellem en Karin Olesen på Viborg Museum kreativ og en håndværksmæssig del. Stor særudstilling med værker af billedkunstneren Karin Olesen. Karin Ole- Tim Juel-Jacobsen havde sin debut på sens særkende er en sprudlende fantasi, humor og en farveglæde, der er den censurerede ’Kunstnernes Efter- utrolig smittende. Hun har helt tydeligt et slægtskab med kunstnere som årsudstilling’ i 1986 og har siden Sven Dalsgaard og Henry Heerup. Ofte er hendes værker et underfundigt og 1991 udstillet sine kunstværker over- tankevækkende møde mellem de to køn, hvor konflikterne slår gnister, men alt i Danmark. Desuden har han ud- også er præget af en afslappet humor. ført bestillingsopgaver.

DANSKE MUSEER 1/14 41 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.20 Side 42

Udstillinger

Københavns Domkirkes Museum – Vor Frue Kirke Roskilde Museum – Børnemuseet Muserum 25.5. til 19.10. 2014 Permanent

Kirkens Kvarter – by og bygning Alverdens farver Omdrejningspunktet for sommerens udstilling er Vor Frue Kirkes placering i Danmarks børn får nu deres helt eget museum – Børnemuseet Muserum. København. En placering der belyses både ud fra den fysiske bygning og rela- Muserum er et museum for de 0-7 årige og deres voksne, hvor børn kan op- tionerne til byens rum – og ud fra dens institutionelle rolle i byens åndelige, leve med hele kroppen, så alle sanser og intelligenser kommer i spil. Alver- kirkelige og politiske liv gennem tiderne. dens Farver er en sanseudstilling om farvelære for de 0-7 årige. Her kan de Museet ligger i den halvcirkulære afslutning af kirken ud mod Fiolstræde og besøgende blandt andet mærke farvernes temperatur, føle regnbuens farver fra de runde vinduer rettes blikket ud i byen. Én linje vil være uddannelse, én og lege sig igennem et univers af farver. vil være moral og etik og én vil være åndelighed. Der vil også være en sigte- linje til kongehuset og en til nattelivet og en til al den anden arkitektur, som Domkirken relaterer sig til. I udstillingen kan man selv bygge videre og knytte flere forbindelser. Den Gamle By, Aarhus På vej op til museet, ad trappen i forhallen og via den lange gang på 2. pulpi- Permanent tur, får man i tilgift et helt unikt kig ud over kirkerummet og Thorvaldsens skulpturer. Håndværkerne i Baghuset De gamle håndværk i tømrer-, snedker og malerværkstedet i to etager i Traneudstillingen, Kultur og Bibliotek, et baghus fra Haderslev. Udstillingen Gentofte Kommune følger blandt andet snedkerlærlingen Til 5.4.2014 Oskars hverdag - som dukke, som tegneserie og som film. Eva Tind. Panorama Året 1839 i snedkerværkstedet. Det Den dansk/koreanske billedkunstner og forfatter Eva Tind sætter med udstil- er daggry og læredrengen Oskar Lar- lingen spot på landet Nordkorea; en kommunistisk, isoleret og totalitær na- sen er ved at stå op. Han er tolv år tion i armod, som samtidig er fødestedet for Tinds biologiske far og dermed gammel, og er lige begyndt i lære arnestedet for et lag af hendes egen tabte identitet. Eva Tind selv er født i hos snedkermesteren. Oskar skal op Oskar Larsens liv er opdigtet, Pusan i Sydkorea, men vokset op som adoptivbarn i Låsby, Jylland. Identitet som den første om morgenen og men tager udgangspunkt i histo- og tilhørsforhold er gennemgående temaer i Eva Tinds kunst og litteratur. tænde op i værkstedet og gøre klar risk korrekte kilder. Gennem prosa, fotografi, video og skulptur reflekterer hun over identitetens til, at mester og svendene kan gå i kompleksitet, ofte set i relation til hendes personlige historie. Hvor meget af gang med arbejdet. Oskar fryser og er træt, men arbejdet venter, og gør han os er skabt af kultur og miljø, og hvad har vi med os fra fødslen? det ikke godt nok, risikerer han, at mester slår ham. Som forlæg for Panorama rejste Eva Tind i 2012 til Nordkorea i seks dage for at opleve sin biologiske fars fødested. Med sig på rejsen havde hun et kamera og en notesbog, hvormed hun dokumenterede og beskrev sine daglige ople- Give-Egnens Museum velser. 3.4. til 19.10. 2014 Udstillingen præsenterer både installation, skulptur, fotografi, video og tekst i det Tind beskriver som en ”kunstnerisk spejling og refleksion over mødet 1864NU med det nordkoreanske samfund”. I udstillingen 1864NU er lyden i centrum. På en nyskabende måde kommer Udover udstillingen har Tind skrevet romanen HAN: en rejse-roman i dag- gæsten tæt på den danske soldat i fortid og nutid. Stemmer, fortællinger og bogsform, der er direkte baseret op rejseoplevelserne i Nordkorea – se publi- lydbilleder er sammen med scenografi, genstande og tekst med til at skabe kationer. refleksion over de meningsdannende processer, der foregår i forbindelse med krig. I udstillingen fortælles historierne om, hvordan det omgivende samfund, medier, pårørende og soldaten har set på soldaterrollen i 1864 og i Viborg Kunsthal dag. I dette skitseres forskelle og ligheder på tværs af tid. Lydproducer Tim Til 4.5.2014 Hinman står bag udstillingens lydside, samt en serie af lydmontager, der ikke blot kan opleves i udstillingen men også online. Mika Ninagawa Mika Ninagawa (f.1972) er en af Ja- pans mest populære kunstnere. Hen- des farvemættede og levende foto- Museet for Samtidskunst, Roskilde – grafier og videoer er let genkende- Kunstrum Snæversti lige, og danner skole for en bred vifte Til 13.4.2014 af unge kunstnere i Japan. I hendes værker er der ofte fokus på Astrid Myntekær detaljer, som forstørres op i super- Museet har valgt at bruge Snæverstien som kulturpassage, hvor lokale kul- nærbilleder og giver et nærmest abstrakt billede af virkeligheden. Den helt turinstitutioner er præsenteret i 8 udstillingsmontrer, som udstillingssattelit specielle æstetik er kitschet i sin overdrivelse, men også poetisk i sine næn- for ung kunst. Bag projektet står 3 af museets yngre medarbejdere. Hensig- somme og stemningsmættede motiver, der bl.a. tæller blomster, guldfisk og ten er at nå kunsten og publikum på nye måder uden for det etablerede farverigt klædte kvinder. kunstmiljø. Udstillingen viser et bredt udsnit af kunstnerens arbejde i form af fotografi og Første udstillende kunstner er Astrid Myntekær (f. 1985), der præsentere video. værket Lover, Loner, Loser (2009), hvor hun anvender UV-lys som medium.

42 DANSKE MUSEER 1/14 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.20 Side 43

Kroppedal Museum, Taastrup Kunsthal Viborg Indtil videre Permanent

Finder I noget? Arkæologi 2014 Murmosaik ”Tro og Overtro” Fra foråret 2014 sætter museet spot på arkæologien. På Kroppedal Museum Mette Winckelmanns nye udsmykning ved Viborg Kunsthal – den 151 meter udstilles den næsten 2 meter høje viking fra gravpladsen Snubbekorsgård i lange murmosaik ’Tro og Overtro’ – handler både om håndens arbejde, ma- Taastrup sammen med fund fra udgravningerne i forbindelse med anlæggel- terialitet, mentale rum, stedsspecifitet og om at være en brik i en større sam- sen fra Frederikssundmotorvejen og Ringstedbanen. Bl.a. historien om en menhæng. 1000 meter lang træpalisade fra jernalderen. Museets fund vil i udstillingen blive suppleret med borgernes Post & Tele Museum, København egne arkæologiske genstande, og de Indtil videre historier der knytter sig til disse. Denne udstilling åbner 22.3. Farfars posthus På Bredekærgård i Ishøj udstilles Udstilling om landpost Johannes Rasmussens posthus i Lime på Djursland. ”Fyr-sten fra Ishøj” – en sjælden Udstillingen er en samling af mange minder om arbejdet som og mødet med pragtgrav fra jernalderen, som i 2007 landposten. Det, der gør Johannes Rasmussens historie særlig, er det væld af blev fundet, hvor landsbyen Tor- genstande, hans familie omhyggeligt har gemt og bevaret. Alt fra den uldne Den store viking. slunde ligger i dag. Udstillingen viser, postkappe til spisebordet, der i dagtimerne blev til postsorteringsbord, og hvordan fyrsten for 2000 år siden knappekrogene, der hjalp med de stive støvler inden dagens tur på ruten. mødte en voldsom død og siden blev gravlagt med rige eksotiske gaver. Det hele vil man kunne se i udstillingen hvor huset er genskabt i samarbejde Denne udstilling åbner 5.4. med familien. Genstandene ledsages af barnebarnet Anne Rasmussens I forbindelse med udstillingerne tilbydes aktiviteter for hele familien samt stemme og meget personlige barndomserindringer. foredrag og undervisning for skolebørn.

Holstebro Kunstmuseum Til 18.5.2014 Thorvaldsens Museum, København Jesper Christiansen – Go Back Til 3.8.2014 Jesper Christiansen (f. 1955) har sin helt egen position i dansk samtidskunst. Han har siden begyndelsen af 1980’erne udforsket maleriet og dets virke- Justitio og Vidnerne midler. Fra at have arbejdet formelt og minimalistisk med forhold mellem Udstilling af billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensens forarbejder til en om- perspektiv og flade, har han løbende tilført sit maleri flere og flere fortæl- fattende udsmykning af et retslokale i Råd- og Domhuset på Nytorv i Køben- lende elementer. I de seneste billeder maler han det stilfærdige liv på en havn. dansk villavej. Udsmykningen i retslokale 60 består af fem store relieffer på en langvæg og i Udstillingen viser værker fra hele Jesper Christiansens produktion. Dog er ho- hver sin niche. På endevæggene af lokalet er friskulpturerne ”Justitio” og vedvægten lagt på de senere års produktion. Udstillingen er blevet til i samar- ”Vidnerne” placeret. Værkerne spiller sammen med retssalen og dens funk- bejde med Brandts i Odense. tion men har også deres helt egen dagsorden. Jørgen Haugen Sørensen viser Jesper Christiansen bor og arbejder i København. Hans malerier hænger på os den verden, der udspiller sig uden for salen og inde i os selv. En voldsom et stort antal museer i Skandinavien. Han har udført en række offentlige ud- verden fuld af vold og bestialskhed, som stiller menneskets skyggesider til smykninger herhjemme. Senest en udsmykning til Københavns Byret med skue. Og dermed udtrykker Jørgen Haugen Sørensen med sine værker, hvor udgangspunkt i filosoffen Søren Kierkegaards liv. Han har været professor svært det er at dømme mellem godt og ondt. ved Det Kgl. Danske Kunstakademi fra 2000 til 2008 og før det udsmyknin- Museet viser skitserne til den store udsmykning samt en række værker af Jør- gen af foyeren til kronprinseparrets bolig i Frederik VII’s Palæ på Amalien- gen Haugen Sørensen fra de senere år. borg. I forbindelse med udstillingen er udgivet katalog – se publikationer

Gl. Holtegard, Holte 4.4. til 6.7.2014

Robert Doisneau. Hverdagslivets fotografiske mester Robert Doisneau (1912-1994) er en af det 20. århundredes mest populære fotografer. Med sine humoristiske og ikoniske fotografier af livet på gaderne og cafeerne i 1940ernes og 1950ernes Paris blev han en pioner inden for genren fotorealisme. Som ingen anden formåede Doisneau at udtrykke en særlig fransk charme. Udstillingen præsenterer to serier af den verdensberømte fotograf. Den første serie på knap 60 sort/hvide optagelser fra 1940ernes og 1950ernes Pa- ris inkluderer en stor del af de ikoniske værker, som gjorde Doisneau verdens- kendt. I den anden serie på 20 farvefotos fra Palm Springs ser man en mere Færchvillaen fra 1906 kritisk side af Doisneau i en skarp skildring af de moderne USA anno 1960 i Foto: Guldager foto. overklassens Californien.

DANSKE MUSEER 1/14 43 RT DM114_DM206.qxd 17/03/14 10.20 Side 44