PSYKISK SUNDHED PÅ VALG

Brigitte Klintskov Jerkel* Flemming Møller Mortensen Konservative Socialdemokratiet SF * Brigitte Klintskov Jerkel er psykiatriordfører for K er psykiatriordfører Jerkel Klintskov * Brigitte

Pernille Schnoor Peder Hvelplund Alternativet Enhedslisten

Liselott Blixt Lotte Rod May-Britt Kattrup Dansk Folkeparti Radikale Venstre Liberal Alliance

Af Henninge Due, journalist Et folketingsvalg nærmer sig, og et af de store emner, vælgerne er optaget af, er sundhed. Men hvad mener partiernes sundhedsordførere, når det gælder

psykisk sundhed? Magasinet P har spurgt dem. Brogaard/Folketinget Fotos: Steen

| Nr. 4 | 2019 10 Valg 2019 Hvilken rolle skal grad indgår i den offentlige indsats, og sætte ind tidligere over for både børn, at adgang til psykologer bliver lettere. unge og voksne, der måske føler sig psykologer spille i stressede og pressede i hverdagen. fremtidens nære Kirsten Normann Andersen (SF): Her kan psykologer hjælpe med den – Psykologer spiller en vigtig rolle forebyggende indsats, som jeg mener, sundhedsvæsen i forhold til forebyggelse, og det har der er alt for lidt fokus på i dag. Vi ser tegnet vores arbejde i den seneste generelt store udfordringer med angst, – fx gennem PPR? folketingsperiode, hvordan vi løser det depression og stress i samfundet, og problem, at alt for mange danskere vi ser ældre mennesker, der kæmper og unge har ondt i livet. Derfor har vi med sorgreaktioner og andre proble- Jane Heitmann (V): også arbejdet for, at unge skal have fri mer. For dem kan psykologer også – Psykologerne har en væsentlig psykologhjælp. Vi tror på, at man kan spille en vigtig rolle. Jeg mener, at rolle i forhold til PPR, unge og den fore- forebygge behandlingskrævende psy- ældre i sorg eller med livsfortrydelser byggende indsats i sundhedsvæsenet. kiske lidelser som angst og depression skal have adgang til psykolog, hvor de Men det er vigtigt, at vi får afklaret, med psykologhjælp. i dag typisk får medicin mod depres- hvad det er for kompetencer, psyko- sion, men i virkeligheden har brug logerne har, og hvor de kan bidrage Flemming Møller Mortensen (S): for et samtaleforløb. Det viser forsøg positivt i psykiatrien. Sundhedsvæse- – Psykologer er en vigtig brik i sund- fra Aarhus Universitet, som har gode net mangler psykiatere, og vi ser erfa- hedsvæsenet – både kommunalt resultater fra den slags forløb. ringer fra Norge, hvor specialpsykolo- og på sygehuse. Psykologer spiller ger kommer i spil på en anden måde, fx en vigtig rolle i PPR, hvor de kan May-Britt Kattrup (LA): end vi har brugt dem i Danmark. I et hjælpe unge, der mistrives. Men også i – Psykologer spiller en vigtig rolle i sammenhængende sundhedsvæsen behandlingssystemet - i behandlings- sundhedsvæsenet. Hver femte unge skal vi være bevidste om, hvordan vi psykiatrien og socialpsykiatrien, hvor har så store psykiske problemer, at får alle kompetencer i spil bedst muligt. psykologer vinder mere og mere ind de skader sig selv ved fx at skære i sig i forhold til behandling, udredning og selv. De skal hjælpes, før det bliver så (DF): diagnosticering. slemt, at de ender i psykiatrien. Derfor – Psykologer har en kæmpestor rolle har vi været med til at styrke indsatsen at spille i det nære sundhedsvæsen, Lotte Rod (R): gennem PPR, bl.a. gennem satspuljen, også PPR-psykologer. Derfor er jeg – Psykologerne skal spille en endnu hvor der afsættes cirka 120 millioner også glad for, at vi har lavet en satspul- vigtigere rolle i sundhedsvæsenet. Vi kroner for perioden 2017 til 2020 til jeaftale, der gør det muligt at få psyko- har indrettet sundhedsvæsnet sådan, tilbud om behandling til børn og unge logerne mere i spil, så vi kan få gjort at det først er gratis at få hjælp, når man med psykisk mistrivsel eller psykiske noget tidligere for de børn og unge, er så syg, at man skal have medicin, lidelser. Med satspuljeaftalen har vi som mistrives, så de ikke ryger videre mens vi samtidig gør alt for lidt for også afsat penge til at fjerne alderslof- til psykiatrien, og vi dermed hjælper at forebygge, at folk bliver syge. Det tet for tilskud til psykologbehandling sårbare børn og unge og samtidig er der noget forkert i. For mig er det af let til moderat angst. Det betyder, at bremser tilstrømningen til psykiatrien. derfor en vigtig sag, at vi får udvidet flere voksne i rette tid kan modtage den PPR og får mere gratis psykologhjælp, nødvendige psykologbehandling, så Peder Hvelplund (Enhedslisten): så vi får hjulpet børn og unge, der de kan holde fast i et hverdagsliv med – Vi ser gerne, at psykologer spiller mistrives eller har psykiske problemer. familie, venner, arbejde og kollegaer. en langt større rolle i det offentlige sundhedsvæsen. Især på børne- og Pernille Schnoor (Alternativet): Brigitte Klintskov Jerkel (K)*: ungeområdet og i den forebyggende – Sundhedsvæsnet er skruet sådan – Psykologer er enormt vigtige, og indsats, men også i forhold til den sammen, at patienter med psykiske deres arbejde er en afgørende del store bølge af mistrivsel, vi ser i form lidelser typisk sendes til behandlings- af vores sundhedsvæsen. Vi oplever af fx selvskade, angst og stress blandt psykiatrien. Vi mener, at man burde jo desværre, at flere og flere lider af unge. Vi ønsker, at psykologer i højere tage problemerne allerede i opløbet og psykiske problemer som fx angst og

Valg 2019 11 2019 | Nr. 4 | depression. Det skal vi tage alvorligt, til psykolog, eller det skal foregå via skal man kunne henvises til psykolog og de skal have den psykologhjælp, de henvisning, er et spørgsmål om behov. som led i en forebyggende indsats, har brug for. Her er PPR et rigtig godt I yderste konsekvens ser vi gerne hvis man fx kæmper med stress. middel til at styrke forebyggelsesind- direkte adgang til psykolog, men i satsen over for sårbare børn og unge, første omgang kan det foregå via hen- May-Britt Kattrup (LA): og derfor er det også et område, vi har visning via egen læge eller PPR. – Måske kunne det være en fordel for investeret markant i med satspuljen. nogle, men hvis man skal overveje, om Kirsten Normann Andersen (SF): man skal kunne gå direkte til psykolog, – Vi foreslår at fjerne brugerbetaling må man se på fordele og ulemper, Skal man kunne for psykologhjælp. Jeg mener, det er både menneskelige som økonomi- et paradoks, at forebyggende behand- ske, og eventuelt hente erfaringer fra gå direkte og ling, som er mindre indgribende og andre lande, som vi kan sammenligne gratis til psykolog mindre dyr end psykiatrisk behandling, os med. kræver, at man skal have penge op af – uden henvisning lommen for at få hjælp. Det skaber en Brigitte Klintskov Jerkel (K): ulighed i samfundet og sundhedsvæs- – Vi er villige til at se på, hvad der kan fra læge – hvis net, som vi skal væk fra. gøres for at sikre, at flere får den psy- man lider af fx kologbehandling, de har brug for. Med Flemming Møller Mortensen (S): psykiatriplanen vil vi jo netop fjerne angst, depression – S vil gerne forsat udvikle det her aldersloftet for tilskud til psykologbe- område. Jeg mener, at det nuværende handling for angst. eller stress? henvisningssystem har noget rigtigt over sig, og vi skal nok ikke skrive prak- Jane Heitmann (V): tiserende læger ud af ligningen. Men Ifølge WHO bliver – Det er en spændende tanke, men vi ser gerne mulighed for, at borgere, det ville bero på økonomien, hvis den der allerede har fået behandling, kan angst og depres- skal føres ud i livet. Her og nu er jeg komme lettere til psykolog igen. Vi skal sion de største glad for, at vi med satspuljeaftalen har smidiggøre vores nuværende behand- aftalt, at der for 18-21-årige skal være lingssystem. I mine drømme er jeg helt sygdomsbyrder gratis psykologhjælp, da alt for mange med på gratis psykologbehandling, unge mistrives, og der er brug for en men realpolitisk er vi desværre ikke inden for nærmeste ekstraordinær indsats til den gruppe. der endnu. fremtid: Hvordan Liselott Blixt (DF): Lotte Rod (R): skal vi som sam- – Gratis psykologhjælp skaber gode – Jeg ser gerne, at der er gratis resultater, men det koster nogle penge psykologhjælp for alle, og at vi får de fund håndtere det? at sætte i gang. Men med psykolo- muskler, der skal til i PPR. Jeg mener gerne i PPR mener jeg, vi har fat i den først, vi er i mål, når alle børn og unge Hvad skal sund- rette tilgang. Når vi så taler borgere får hjælp med det samme. hedsvæsenets svar over 18 år, ser vi, at nogle kan få gratis behandling via konkrete tilbud, men Pernille Schnoor (Alternativet): på den udfordring jeg hører fra mange, at de ikke kan få – Vi vil have brugerbetaling helt væk, psykologbehandling, hvis de fx har men vi har ikke tænkt så langt som helt være? været ude for et alvorligt traume – fx at fjerne det nuværende henvisnings- vold osv. Den gruppe mener jeg skal system. Men inden for det nuværende Jane Heitmann (V): kunne få gratis psykologbehandling. system skal praktiserende læger have – For mig at se ligger den allerstørste meget bedre muligheder for at henvise udfordring i at forebygge, at folk går Peder Hvelplund (Enhedslisten): patienter til psykolog og andre behand- ned med angst, stress og depression – Om der skal være direkte adgang lere i praksissektoren, og som patient og at forebygge, at man når dertil og

| Nr. 4 | 2019 12 Valg 2019 Vi ser generelt store udfordringer med angst, depression og stress i samfundet, og vi ser ældre mennesker, der kæmper med sorgreaktioner og andre problemer. For dem kan psykologer også spille en vigtig rolle.

Pernille Schnoor (Alternativet)

Valg 2019 13 2019 | Nr. 4 | Vi ser gerne mulighed for, at borgere, der allerede har fået behandling, kan komme lettere til psykolog igen. Vi skal smidiggøre vores nuværende behandlingssystem.

Flemming Møller Mortensen (S)

| Nr. 4 | 2019 14 Valg 2019 kommer til psykolog i tide, før man at mennesker overhovedet kommer har vi også lavet en handlingsplan for bliver rigtig syg. Der mener jeg, at vi dertil. Det handler om, at vi presser psykiatrien frem til 2025 med 43 kon- alle har et ansvar for at holde øje med vores børn i vores samfund i dag. Både krete initiativer fordelt på seks indsats- hinanden, også på arbejdspladsen i skolen, hvor vi tester dem, og hvor områder til cirka 2 mia. kr., som går på som kolleger. Vi skal blive mindre vi tvinger dem til at træffe afgørende tværs af sundheds-, social-, undervis- bange for fx at spørge kollegerne, hvor- karrierevalg meget tidligt, og senere, nings- og uddannelsesområderne, og dan det går derhjemme, og der tror jeg, når vi er færdige med at uddanne os, som bl.a. skal være med til at sikre en vi har brug for en kulturændring, hvor hvor vi skal arbejde, til vi segner, og bedre og tidligere indsats for sårbare man tør åbne op og fortælle, hvis det samtidig køre en familie og sikre, at børn og unge. går dårligt i livet. vores egne børn får en god opvækst og gode livsbetingelser. Der er simpelthen Brigitte Klintskov Jerkel (K): Liselott Blixt (DF): for meget pres på, og derfor ser vi, at – Vi skal sætte ind, før problemerne – Vi skal først og fremmest lære at angst og depression bliver mere og opstår. Desværre ser vi i dag, at flere og tage ansvar for os selv og undgå at mere udbredt. flere børn og unge slås med psykiske bringe os i de situationer, hvor vi pres- problemer. Som et led i psykiatripla- ses derud, hvor vi får stress og måske Flemming Møller Mortensen (S): nen præsenterede vi derfor initiativer, angst eller depression, Vi skal lære – Der skal sættes ind dér, hvor man som bl.a. fokuserer på en tidligere at kunne slappe af og bruge den tid, kan opfange børns og unges mistriv- indsats på skolerne, hjemme i fami- der skal til, for at koble hjernen fra. Vi sel, især på PPR-området, hvor sund- lierne og ude ved fritidsaktiviteterne. skal lære ikke at presse os selv til at hedsplejersker, lærere, pædagoger og Bl.a. etableres der et partnerskab om arbejde så meget, så vi bliver alvorligt psykologer skal blive bedre til at spille mental sundhed i skolerne og på ung- stressede. Det ansvar ligger både hos sammen, og hvor der skal være bedre domsuddannelserne, og der udvikles arbejdsgivere, hos pårørende og hos behandlingsmuligheder end i dag. forebyggende, kommunale tilbud og os selv, mener jeg. indsatser i civilsamfundet for psykisk Lotte Rod (R): sårbare unge. Peder Hvelplund (Enhedslisten): – Vi skal både hjælpe de ramte, men – En stor del af den forebyggende også gøre mere for at forebygge. Når indsats ligger uden for sundhedsom- så mange lider af stress, angst og rådet, og det handler om en strukturel depression som i samfundet i dag, Tal fra Sundheds- ulighed i samfundet for de unge. Unge har vi som politikere et ansvar for at har sværere ved at se sig selv i dagens kigge på, hvad der er galt. ministeriet viser, samfund, og de livsvilkår, vi stiller op for dem, er problematiske. Unge, som Pernille Schnoor (Alternativet): at udgifterne pr. skal leve på kontanthjælp for 6.500 kr. – I et udspil sidste år foreslog patient i psykiatrien om måneden, som ikke har råd til at gå Alternativet at oprette et trivsels- og til tandlægen, og som ikke kan komme omsorgsministerium inspireret af bl.a. er faldet hvert år fra ind på uddannelse eller arbejdsmar- England og Australien. Vi skal have en ked. De problemer skal adresseres, og national plan for mental trivsel, og vi 2008 til 2015, alt for psykologer ligger der her en opgave skal vide, hvordan man håndterer bor- i at sætte ind med tidlig hjælp til de gere, der ikke trives mentalt. Derudover i mens udgifterne sårbare unge, så deres problemer ikke skal faggrupperne ude i kommunerne pr. patient på når at udvikle sig til større og behand- blive bedre til at samarbejde på tværs lingskrævende problemer senere i livet. – fx i de sundhedshuse, som måske somatiske syge- bliver til virkelighed inden længe. Kirsten Normann Andersen (SF): huse i samme – Udover at vi skal have behand- May-Britt Kattrup (LA): periode har været lingstilbud til dem, der rammes, – Det skal tages meget alvorligt, og skal vi diskutere, hvordan vi undgår, vi skal hjælpe så meget, vi kan. Derfor stort set uændrede.

Valg 2019 15 2019 | Nr. 4 | Der er altså sket en bindende mål. Fx ved at forpligte af medicin igen og anvende ’Åben sundhedsvæsenet på at bringe den Dialog’ og andre metoder, der invol- politisk prioritering gennemsnitlige levealder for menne- verer patienternes netværk og familie. til fordel for soma- sker med psykiske lidelser væsentligt Den slags forandringer er ikke gjort ved op, da denne gruppe lever markant bare at putte flere penge i det eksiste- tiske patienter – kortere end resten af befolkningen. Vi rende system. vil også gerne sikre socialpsykiatriske skal der rettes væresteder i alle landets kommuner til Pernille Schnoor (Alternativet): op på den den gruppe borgere. – Det er et stort problem og irratio- nelt at poste flere penge i det somati- skævvridning? Kirsten Normann Andersen (SF): ske område og færre penge i psykia- – Vi har foreslået, at budgetterne i trien. Det giver ingen mening at opdele sundhedsvæsenet skal følge med den et menneskes sygdomme i enten Jane Heitmann (V): demografiske udvikling i takt med, at somatik eller psykiatri, når man godt – Stigningen i antallet af psykiatriske vi får flere og flere ældre patienter. Vi kan forestille sig, at det hele hænger patienter har været meget voldsom ønsker derudover at rette op på de sammen, og at man udvikler somatiske siden 2010, og derfor var det en prio- huller i sundhedsvæsenets budgetter, sygdomme, hvis man lider af psykiatri- ritering for os via satspuljen og andre som vi ser i dag. Vi ønsker at tilføre ske sygdomme og vice versa. I stedet midler at give psykiatrien en saltvands- 13,9 milliarder kroner ekstra til sund- for at prioritere det ene område frem for indsprøjtning. Vi lagde op til en priori- hedsområdet i 2025, og vi vil side- det andet burde man poste flere penge tering af 2,1 milliarder kroner, og vi har stille somatik og psykiatri således, at i forebyggelse på tværs af somatik og et ønske om, at psykiatrien skal ud af budgetterne også ligestilles. Det vil psykiatri. lillebrorrollen i sundhedsvæsenet, men vi gøre ved at sikre, at 25 % af sund- under satspuljeforhandlingerne fik vi hedsbudgetterne fremover skal gå til May-Britt Kattrup (LA): desværre ikke landet alle de initiativer, psykiatrien. – Psykiatrien har klart været nedpri- vi ønskede. Det ærgrer mig også, at oriteret gennem flere år. Det forsøger regionerne ikke har prioriteret psykia- Flemming Møller Mortensen (S): vi nu at rette op på med flere indsatser. trien, selvom vi målrettede midler til – Vi mener, det er nødvendigt, at Det er klart, at vi ikke kan rette op på området. Bl.a. har vi undret os over, at der investeres i sundhedsvæsenet i det hele på én gang, målet bør være, antallet af sengepladser ikke er steget, de kommende år, og vores forslag at psykiatrien prioriteres lige så højt selvom vi øremærkede penge til netop overstiger langt de borgerliges. Vi vil som somatikken. det via økonomiforhandlingerne med prioritere hele sundhedsvæsenet og regionerne. specifikt den manglende balance i Brigitte Klintskov Jerkel (K): forhold til psykiatrien. Vores plan er at – For mig er det vigtigste, at alle får Liselott Blixt (DF): bruge mere end 50 milliarder kroner adgang til et sundhedsvæsen i ver- – Jeg er træt af debatten, hvor man frem til 2025. Det er nye penge, som densklasse – uanset om ens lidelse sammenligner forskellige behandlings- skal hentes i det økonomiske råderum. er fysisk eller psykisk. Ressourcerne områder. Min holdning er, at psyki- Vi vil ikke finansiere investeringen via skal ikke fordeles efter kroner og ører, atrien ikke har det godt nok og skal flere skattelettelser. men placeres der, hvor de bliver brugt opgraderes, men jeg har desværre bedst muligt. Det handler om at skabe ikke kunnte lykkes med at få en aftale Lotte Rod (R): resultater i sidste ende. på plads i Folketinget om at lave en – Jeg så gerne, at vi kiggede mere ti-årsplan for psykiatrien. grundlæggende på psykiatrien. Der er både brug for flere penge og på at Hver enkelt ordfører har svaret på en Peder Hvelplund (Enhedslisten): tænke psykiatrien på en helt anden række spørgsmål, samt uddybende – Ja, helt klart. Vi foreslår at løfte måde. Der skal være mere fokus spørgsmål, der ikke alle er medtaget psykiatrien ved at tilføre en milliard på alternativer og supplementer til her. Hvis du vil læse hvert interview med kroner, at sikre en årlig vækst på 2 %, medicin i psykiatrien, og der burde den enkelte ordfører i sin helhed, kan du og at der laves en psykiatriplan med være større fokus på at trappe folk ud gøre det på www.dp.dk/valg2019.

| Nr. 4 | 2019 16 Valg 2019 Kilde: Norstat for Altinget og Jyllands-Posten, VÆLGERNES december 2018 VIGTIGSTE OMRÅDER

MILJØ- OG KLIMAPOLITIK 36%

SUNDHEDSPOLITIK 36%

UDLÆNDINGEPOLITIK 33%

SOCIALPOLITIK 27%

KRIMINALITETS- OG RETSPOLITIK 19%

UDDANNELSESPOLITIK 19%

ØKONOMISK POLITIK 19%

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 18%

SKATTEPOLITIK 17%

EU 9%

FØDEVAREPOLITIK 6%

BOLIGPOLITIK 5%

TRABSPORTPOLITIK 4%

FORSVARSPOLITIK 3%

UDENRIGSPOLITIK 3%

KULTURPOLITIK 2%

INGEN AF DISSE 6%

Valg 2019 17 2019 | Nr. 4 |