Mm Ugebrevet MANDAG Morgen POLITIK Borgerligt skyggekabinet mangler tyngde Ugebrevet gennemgår det borgerlige regeringsalternativ - Konservativ leder usikker på sin egen placering - Ukendt - kvinde kan blive skatteminister - Problemer med at besætte en række centrale poster - Dette kan blive SR-regeringens chance - Brixtofte spøger stadig i kulissen - Rønn Hornbech kan risikere en perifer ministerpost - Regeringsdannelser præget af en række usaglige hensyn

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har netop stillet det hold, der skal føre regeringen frem til valget om senest to år. Ugebrevet Mandag Morgen gennemgår i dag det borgerlige mod- spil til regeringsholdet og analyserer de faktorer, der spiller ind, når en partileder skal opstille det stærkest mulige team. Mange usaglige hensyn påvirker processen. og har af naturlige årsager ikke skrevet ministerlisten endnu, men en række brikker er dog mere eller mindre på plads. F.eks. står det klart, at Venstre vil have placeret i Finansministeriet. Det kan give problemer i forhold til de Konservative, som har svært ved at prioritere, hvilket ministerium, partileder Bendt Bendtsen skal sætte sig på. På flere vigtige poster har de borgerlige problemer med at finde egnede kandidater. Blandt overraskelserne kan nævnes, at Peter Brixtofte stadig ikke er helt ude i kulden. Der kan altså blive tale om en borgerlig Ritt-model, hvor man giver en rebel med medietæk- ke en fremtrædende plads. Det vil sikkert også komme bag på de fleste, at en i offentligheden fuldstændig ukendt Venstre-kvinde synes sikker på at blive minister. Gennemgangen viser desuden, at det langt fra er sikkert, at Birthe Rønn Hornbech kan overtage Justitsministeriet, selv om hun formelt set skulle stå i forreste række. Ugebrevets ministerliste har naturligvis spekulationens karakter. Men spekulationer- ne er kvalificeret gennem en lang række samtaler med iagttagere og centralt placerede kilder i både V og K. Mange årsager til ministerudnævnelser Der er mange overvejelser, der gør sig gældende, når en regeringskabale skal lægges. Det er ikke kun et spørgsmål om at finde de folk, der rent fagligt og politisk er de mest kvalificerede til de forskellige ministerier. Blandt andet følgende forhold spiller ind:

! Personlige relationer: Partiledere kan “skylde” visse gruppemedlemmer noget - f.eks. i forlængelse af en tidligere fløjkrig i partiet, hvor en ministerkandidat støttede partile- deren. På samme måde kan det påvirke en politikers karrieremuligheder, om han eller hun aktuelt tilhører den ene eller den anden fløj eller “kaffeklub”. Men ledelsen kan også skylde noget til gruppemedlemmer, der tidligere er blevet forbigået i forbindelse med interne konstitueringer i gruppen. Endelig hænder det, at folketingsmedlemmer bliver ministre, fordi de betragtes som “loyale partisoldater”, der i årevis har tjent partiet vel.

! Kvoter: Der tilstræbes en rimelig balance mellem mænd og kvinder, mellem Øst- og Vest-Danmark og mellem ældre og yngre. Det sidste lykkedes ikke i forbindelse med Nyrups seneste rokade, men i Socialdemokratiet kompenserede man for dette ved at placere en ung kvinde, Pernille Blach Hansen, på posten som politisk ordfører.

! Specielle kvaliteter: Nogle politikere er så vidende, så snu, så velfunderede, at de bliver valgt til at være minister, hvorefter man så finder et ministerium til dem. Socialdemokrati- ets forhenværende politiske ordfører, Jacob Buksti, er en sådan type politiker. Han blev trafikminister, men kunne med lethed have besat en række andre poster i stedet. Venstres Mariann Fischer Boel, som er helt ukendt i offentligheden, har samme position i Venstre. Alle ved, at hun bliver minister. Det er kun et spørgsmål om, hvor hun bedst kan gøre fyldest.

! Driftssikkerhed er et ofte anvendt kriterium, der dækker over en række forhold. Drifts- sikkerhed dækker også over, at det ikke er hensigtsmæssigt med et regeringsmedlem, der har svært ved at være holdspiller. Som ikke altid er loyal eller som ikke kan styres. Det er sådanne overvejelser, der gør, at partilederne vil tænke sig om en ekstra gang, inden de

Nr. 12 20. marts 2000 1 Mm Ugebrevet MANDAG Morgen

lukker f.eks. Birthe Rønn Hornbech og Peter Brixtofte ind i inderkredsen. I modsætning til f.eks. i Storbritannien synes seksuelle præferencer eller rygter om samme ikke at spille nogen rolle i Danmark. Holdningen er, at politikernes privatliv ikke er et offentligt anliggende. Til gengæld må ministerkandidaten ikke have ry for at have let til flasken. Det handicapper - ifølge flere kilder i oppositionspartierne - et par af de mulige kandidater i bruttotruppen.

! Markedsføring og PR: Politikere med stor gennemslagskraft får til tider poster, som de af andre grunde formentlig ikke ville komme i betragtning til. Ritt Bjerregaard er et prominent eksempel. Ingen anden socialdemokrat har gennem årene givet statsminister Poul Nyrup Rasmussen så mange problemer som den forhenværende EU-kommissær. Men ingen anfægter hendes enorme gennemslagskraft. Rent markedsføringsmæssigt er hun et scoop. Hendes evner som sælger er vigtigere end fortidens synder.

! Kandidater kan fylde for meget: Nogle ministeremner kan blive diskvalificeret, fordi de er for stærke og for karismatiske, selvom alle anerkender deres evner. Rationalet er, at man risikerer, at de overstråler partilederen. Det er bl.a. sådanne overvejelser, der ligger bag den konservative tvivl om, hvorvidt den kontroversielle figur Hans Engell skal med på holdet. Det tæller også på den negative side, at der er tale om en forhenværende partile- der.

! Kendskab til stofområdet: En lang række ministre rekrutteres dog fortsat, fordi de har bevist, at de behersker det område, de er ordfører på. Færre ministre i en VK-regering Når det gælder en eventuel kommende borgerlig regering, vælger Ugebrevet at opstille en ren VK-regering. Ikke kun fordi det er det letteste, men også fordi det i begge partier i stigen- de grad er opfattelsen, at det bliver stadigt sværere at skrive et regeringsgrundlag for et firklø- ver, der dækker helt fra de Konservative til CD, som den konservative leder, Bendt Bendtsen, for nylig placerede “til venstre for Socialdemokratiet”. Der er ingen tvivl om, at der skal være færre ministerier end i dag. Nyrup opererer med 20 ministre. Et godt gæt vil være, at der i en VK-regering kun skal være 18 ministre. Hvis styrkeforholdet mellem de to partier bliver som nu, kunne det tyde på en fordeling, der gav de konservative 5 eller 6 ministre og Venstre 12 eller 13. Poul Schlüter skabte tradition for, at det mindste af de to borgerlige partier skal overrepræsenteres, hvis de går i regering sammen. Ugebrevet gætter på, at Udviklingsministeriet integreres i udenrigsministerens porte- følje. De planer havde Uffe Ellemann-Jensen i hvert fald i sin tid. Forskningsministeriet kan ligeledes komme i fare for at blive fusioneret. Der opereres ligeledes med overvejelser om andre ressortændringer. Der hviskes bl.a. om, at det kan komme på tale at trække arbejdsmar- kedsuddannelserne væk fra Arbejdsministeriet og ind under Undervisningsministeriets paraply. Der synes imidlertid ikke umiddelbart at være udsigt til, at V og K vil ændre kon- struktionen med et Fødevareministerium. Her følger Ugebrevets bud på en borgerlig regering: Konservativ leder tæller på knapper

! Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V)

! Økonomi- og vicestatsminister Bendt Bendtsen (K) Den konservative leder er dog slet ikke færdig med overvejelserne om, hvor han vil placere sig selv. I den konservative optik er der nemlig to andre muligheder. Udenrigsministeriet eller Finansministeriet. Venstre har forlængst bestemt, at de vil tilbyde Udenrigsministeriet til de Konservati- ve, idet Venstre forventer, at de Konservative vil placere den forhenværende leder, udenrigs- eksperten Per Stig Møller, på denne post. Men som nævnt er de Konservative slet ikke kom- met så langt. De mener eksempelvis, at ministerbetjeningen i såvel Udenrigs- som Finansmi- nisteriet er så omfattende, at Bendt Bendtsen, selv om han endnu ikke har beskæftiget sig ret meget med disse områder, nok skulle stå distancen. I øvrigt sidder han i Udenrigspolitisk

2 Nr. 12 20. marts 2000 Mm Ugebrevet MANDAG Morgen

Nævn. Imod udenrigsministerposten taler imidlertid, at det reelt ville være umuligt for ham at styre sit parti, når han konstant opholdt sig i udlandet. Og imod finansministerposten taler, at Venstre forlængst har sat sig på den. En post som økonomi- og vicestatsminister, der har fungeret optimalt for , skønnes fortsat at være det bedste bud på en placering af Bendt Bendtsen. I den konservative inderkreds går en del af usikkerheden på, hvor interessant Økonomiministeriet bliver, når og hvis Danmark kommer med i euroen.

! Finansminister Thor Pedersen (V) Han har ministererfaring, han har fungeret som finanspolitisk ordfører og har i det hele taget den pondus, der er nødvendig. Anders Fogh Rasmussen vil næppe overlade ansvaret for regeringens maskinrum til de Konservative. En meget dark horse kunne være adm. dir. i Dansk Industri, Hans Skov Christensen. Men han er konservativ - og ville i øvrigt stjæle billedet fra både Fogh og Bendtsen.

! Udenrigsminister Per Stig Møller (K)/Bendt Bendtsen (K) Ud over Per Stig Møller og trænger ingen andre i Venstre eller hos de Konser- vative sig på med den nødvendige kompetence og pondus. Alle tanker om at hive Uffe Ellemann-Jensen ind afvises systematisk. Hvis den konservative ledelse vil have posten, men ikke Per Stig Møller, bliver det problematisk. Selvfølgelig kan Bendt Bendtsen få den, hvis han vil, men vælger han at sige nej, hvad gør man så? Partiets nummer to, den politiske ordfører , har trods alt næppe pondus til at blive udenrigsminister. Hornbech for rethaverisk

! Justitsminister (K)/Rønn Hornbech (V)/Svend Aage Jensby (V) En af de sværeste poster at besætte. Birthe Rønn Hornbech vil sikkert betragte det som et slag i ansigtet, hvis hun ikke får posten. Men langt ind i Venstres folketingsgruppe og ledelse er det en udbredt opfattelse, at hun er alt for rethaverisk til at kunne fungere i et så højpolitiseret ministerium. Svend Aage Jensby er slet ikke slået igennem i Folketinget og står ret svagt. Så ville det ligge betydeligt bedre til den konservative Gitte Seeberg, der er advokat, og som er slået igennem på Christiansborg. De Konservative ville elske at få Justitsministeriet tilbage. Den konservative Helge Adam Møller kunne være en meget dark horse.

! Skatteminister Mariann Fischer Boel (V) Venstres ukendte stjerne. Hun er formand for Skatteudvalget og har været medlem af Lig- ningsrådet. Er den type, der kan finde på at skrive kronikker og indlæg om beskatning af aktieoptioner. Skal hun bruges et andet sted, er den konservative Gitte Seeberg et godt bud. Som tidligere skatteordfører og nuværende finanspolitisk ordfører kan hun stoffet.

! Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V)/Peter Brixtofte (V) Umiddelbart ville de fleste mene, at Peter Brixtofte har malet sig op i et hjørne, hvor Anders Fogh Rasmussen ikke skylder ham noget som helst. Alligevel kunne der være schwung over at bruge den gale eller geniale Farum-borgmester her. Det ville være en satsning á la Ritt, men det ville samtidig signalere en moderne flygtninge-politik og på den måde være et særdeles kløgtigt træk over for midterpartierne. Anders Fogh ville ikke gøre det, fordi han havde lyst til det, men fordi det kunne være nyttigt, samtidig med, at det signalerede storsind. Som leder af en af landets største integrationssucceser kunne Brixtofte, hvis han sænkede cigarføringen mindst 20 pct., blive en attraktiv indenrigsminister. Tanken er ikke død i Venstres ledelse. For den loyale, seriøse og visionære Lars Løkke Rasmussen, der er næstformand i partiet og pt. hårdt ophængt som amtsborgmester i Frederiksborg Amt, ville det være en bitter pille at sluge. For han er det naturlige førstevalg til pladsen.

! Socialminister Peter Brixtofte (V)/Lars Løkke Rasmussen(V)/Ulla Tørnæs (V) De Konservative har ikke oplagte kandidater her, men Henriette Kjær kunne dog være en mulighed på den ganske krævende post.

! Arbejdsminister Ulla Tørnæs (V)

Nr. 12 20. marts 2000 3 Mm Ugebrevet MANDAG Morgen

Har været anonym som politisk ordfører, men er i den grad hjemme i arbejdsmarkedsstoffet, lyder det fra alle sider. Et oplagt valg. Lene Espersen kan afløse Ritt

! Fødevareminister Lene Espersen (K)/Christian Mejdahl (V) Lene Espersen kender området og kan det. Insisterer Venstre på et få det, tilhører det Christi- an Mejdahl, en relativt anonym partisoldat. Lene Espersen ville være som en fisk i vandet på denne post. En borgerlig Ritt.

! Undervisningsminister (K) Den konservative gruppenæstformand er uddannelsesordfører. Ministeriet ville ligge godt til ham, for minister skal han være, lyder vurderingen. Venstre har ingen indlysende bud på denne post. Det er nok for voldsomt for den unge komet, Jens Rohde, at begynde hér. Og Bertel Haarder har været her før. Det betyder dog ikke, at Brian Mikkelsen er sikker på po- sten. Nye navne kunne komme i spil.

! Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V)/ H. Engell (K)/Helge Adam Møller (K) Meget svær at besætte. Jensby er lidt for farveløs, Helge Adam Møller det modsatte. Det ville være oplagt at tage Hans Engell ind. Men de Konservative nikker ikke umiddelbart til denne model. Dertil er den tidligere formand stadig for omstridt. I øvrigt har han endnu ikke afgjort med sig selv, om han stiller op næste gang alligevel. Mulighederne er der, hedder det i konser- vative kredse, hvor mange dog foretrækker at lukke Engell-kapitlet. Men han ville være en klar gevinst for en borgerlig regering.

! Erhvervsminister Lene Espersen (K)/Fischer Boel (V)/ Sv. Aage Hovmand (V) De to første ville begge være velplacerede. Hovmand har ikke helt den samme udstråling, men kender dog erhvervsområdet gennem mange år. “Mafiaen” sat ud af spillet

! Trafikminister ?? Måske den sværeste post at besætte. “Den jyske trafikmafia” alias Kaj Ikast (K) og Svend Heiselberg (V) er næppe aktuelle. Der er faktisk ingen, der er oplagte kandidater til denne post, der kun kan give problemer. Derfor kan Brian Mikkelsen komme på tale også her. Han er faktisk med i Trafikudvalget.

! Sundhedsminister Henriette Kjær (K)/Preben Rudiengaard (V)/Jørgen Winther En svær post. Den ville ligge perfekt til Henriette Kjær, der har dyrket området i årevis. Sætter Venstre sig på posten, skal partiledelsen vælge mellem den runde og gemytlige embedslæge fra Ribe, Preben Rudiengaard, og den noget mere kontroversielle læge Jørgen Winther, der er partiets sundhedsordfører.

! Miljø- og energiminister Hans Chr. Schmidt (V) Venstres miljøordfører siges at være selvskreven. Han er anerkendt for sin indsigt i området og har gjort det godt over for den stærke modstander, . De konservative folk på området, Henriette Kjær og Gitte Seeberg, er mere kendt for indsigt på andre felter.

! Kulturminister ?? Helt åbent felt. Medieordføreren Jens Rohde er “den bedste politiske ordfører, Venstre ikke fik,” som det formuleres i inderkredsen. Men det kan han blive. Derfor er det ikke sikkert, at han skal være minister. Men en coming man er han. Fræk, pågående og charmerende er de prædikater, han får. Skal de Konservative have buddet, er Brian Mikkelsen også her en mulig- hed. Per Stig Møller kunne være en dark horse.

By- og boligminister Pernille Sams (K)/Svend Aage Hovmand (V) Begge politikere kender området. Hovmand har endda haft ministerposten før, men ingen af dem står formentlig på den korte liste over folk, der skal være ministre. Derfor kan de to borgerlige ledere vælge at minister-teste et helt nyt talent på denne post.

4 Nr. 12 20. marts 2000 Mm Ugebrevet MANDAG Morgen

Evt.: Kirkeminister og minister for nordiske anliggender Birthe R. Hornbech (V) Hvis Anders Fogh Rasmussen ikke har lyst til at gøre Rønn Hornbech til justitsminister, men gerne vil have hende med på holdet, kunne det være en løsning at placere hende som dobbeltminister på denne post. Men mere sandsynligt er det, at begge ministerier placeres under andre ministre. Nyrups chance Af eksterne jokere kan nævnes den tidligere VU-formand Carl Holst. Det ventes i øvrigt, at Venstres partisekretær, Claus Hjorth Frederiksen, vil få tilbudet om en ministerpost, men de færreste tror, at han vil sige ja tak. Blandt de Konservative er der ikke forventninger om eksterne folk. Partiet vil formentlig få så få ministerposter, at det vil skabe tumult i gruppen, hvis eksterne folk trækkes ind. DI-direktør Hans Skov Christensen kunne dog være en mand, det ville være svært at sige nej til. Men foreløbig har han ikke engang en kreds. I øvrigt kan det jo ikke vides, hvem der kommer i Folketinget ved det kommende valg. Nye stjerner kan dukke op. Samlet kan det konstateres, at de borgerlige på flere pladser har problemer med at finde egnede kandidater. Når den første række af ministerposter er besat, ser feltet ikke så imponerende ud. Sådan siger de Konservative om Venstre, og sådan siger Venstre-folkene om de Konservative. Man fristes til at give dem ret, og heri ligger måske Nyrup-regeringens store chance. For når de to hold stilles op over for hinanden, som det vil ske i valgkampen, kan det borgerlige alternativ på flere punkter se lidt blegt ud. Hvem kan matche Lykketoft? Auken? Ritt Bjerregaard? Jelved? Helveg? Henrik Dam? ? For ikke at nævne landets ellers så upopulære statsminister. Det er rutinerede folk. Slidte, men rutinerede.

Frans Rønnov [email protected]

Nr. 12 20. marts 2000 5