Paamiut Nordhavn – Det nye vækstcenter i Kommuneqarfik Sermersooq
Projektforslag med henblik på at skabe rammerne for at realisere større erhvervsprojekter i Paamiut
1
Indledning
Paamiut har siden 1985 oplevet et stadigt fald i befolkningen som det fremgår af figur 1.
Befolkningsudviklingen i Paamiut by 3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020
Mænd Kvinder I alt
Figur 1 – Befolkningsudvikling i Paamiut. Kilde: Grønlands Statistik
I 1985 var der 2.433 indbyggere, men i 2016 var der kun 1.429 indbyggere, altså et fald på mere end 1.000 indbyggere svarende til 41% af befolkningen.
Der kan være mange forklaringer på faldet i befolkningen, men mangel på boliger er ikke en af dem. Mangel på job og dermed forsørgelsesmulighed for sin familie er typisk det der igangsætter en fraflytning. Mangel på uddannelsesmuligheder lokalt afstedkommer også fraflytning og er der ikke jobmulighed lokalt for den uddannelse man har taget, flytter man sjældent tilbage til der hvor man kom fra.
Alle disse parametre er i spil i Paamiut og på trods af fraflytningen er der en stigende ledighed som illustreret i figur 2. Registrerede arbejdssøgende i Paamiut by 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Figur 2 – Registrerede arbejdssøgende i Paamiut. Kilde: Grønlands Statistik
2
Af større arbejdspladser i Paamiut findes: Kommuneqarfik Sermersooq (Borgerservice, Vuggestuen, Børnehaven, Skolen, Alderdomshjemmet og Teknisk forvaltning), Imarsiornermik Ilinniarfik, Dronning Margrethes Sundhedscenter, Brugseni, Pilersuisoq A/S, Royal Greenland A/S og Frederikshåb Betoncentral ApS. Af mindre arbejdspladser findes: Nukissiorfiit, Mittarfeqarfiit, Air Greenland A/S, Royal Arctic Line A/S foruden enkelte håndværksmestre og mindre detailbutikker.
Af disse virksomheder har kun Royal Greenland A/S og Frederikshåb Betoncentral ApS haft vækst i de seneste år og har dermed kunnet øge antallet af ansatte.
Der er således substantielt behov for nye arbejdspladser i Paamiut så befolkningsafvandringen først kan bremses og siden vendes.
På lidt længere sigt har Paamiut dog flere muligheder for erhvervsudvikling: Paamiut ligger attraktivt placeret i forhold til fiskefelter og var i gamle dage en stor fiskeriby Paamiut ligger attraktivt placeret i forhold til olie- og gasefterforskning Paamiut har et stort opland som kan benyttes i forhold til supply til råstofindustrien Paamiut har en stor vandressource som kan benyttes til fiskeindustrien og til vandproduktion
De overordnede formål med dette projektforslag og det efterfølgende kommuneplanstillæg er at skabe mulighed for at realisere større industriprojekter i Paamiut.
Mulighederne herfor er opstået i projektudviklingen omkring et større vandeksportprojekt med udgangspunkt i Paamiut.
KoldCo Greenland ApS har fået eneretseksporttilladelse til vand fra Paamiut og vil etablere en produktionshal på 15.000 m2 der hvor Frederikshåb Betoncentral ApS ligger nu.
Frederikshåb Betoncentral ApS ønsker at fortsætte sine bestræbelser med at udvikle Paamiut og vil reinvestere i såvel nye produktionsfaciliteter til de eksisterende forretningsområder, men også investere i etableringen af et område til supply af råstofindustrien herunder eksport af stenmaterialer.
Der ønskes således at dette sker ved at gennemføre en samlet pakke bestående af:
Etablering af et industriareal på 36.000 m2 (område A) der hvor Frederikshåb Betoncentral ApS nu har deres betonproduktion og oplægsarealer, og
Etablering af et erstatningsareal på 20.000 m2 (område B) til Frederikshåb Betoncentral ApS, i tilknytning til de områder hvor Frederikshåb Betoncentral ApS har tømrerhaller, tømmeroplæg samt en del af stenbruddet, og
Udvidelse af stenbruddet til at omfatte resten af fjeldet – ca. 20.000 m2 (område C), som i takt med nedsprængning og udnyttelse omdannes til oplægsareal med industrihaller og kajanlæg med henblik på supply af råstofindustrien herunder eksport af stenmaterialer. Området tildeles til Frederikshåb Betoncentral ApS, og
3
Planfæstelse af Kommuneqarfik Sermersooqs asfaltanlæg og sikring af mulighed for at udvide arealerne hertil op til 2.500 m2 (område D), og
Etablering af en længe ønsket omfartsvej (område E) så tung trafik ledes uden om bymidten. Denne er beskrevet allerede i kommuneplanen fra 1984, samt
Gennemførelse af mageskifte således at B-109, B-672 & B-964 overgår fra Kommuneqarfik Sermersooq til Frederikshåb Betoncentral ApS og B-626, B-775 & B-798 overgår fra Frederikshåb Betoncentral ApS til Kommuneqarfik Sermersooq.
Af figur 3 ses arealer og deres formål.
Figur 3 - Oversigtskort visende planområdet som er omfattet af projektet.
4
Tidsplan Udviklingsplanens forskellige delprojekter vil løbe over mange år med både opførelse, drift og produktion. Dette afsnit indeholder beskrivelse af de tidsmæssige aspekter.
2. august, Godkendelse af nærværende projektbeskrivelse i Kommuneqarfik Sermersooqs Udvalg for Anlæg og Miljø.
11. august, Godkendelse af nærværende projektbeskrivelse i Kommuneqarfik Sermersooqs Økonomiudvalg.
30. august, Godkendelse af nærværende projektbeskrivelse i Kommuneqarfik Sermersooqs Kommunalbestyrelse.
5. september til 16. oktober offentlig høring af nærværende projektbeskrivelse.
1. november, Godkendelse af udkast til kommuneplanstillæg på baggrund af nærværende projektbeskrivelse og de indkomne høringssvar i i Kommuneqarfik Sermersooqs Udvalg for Anlæg og Miljø.
14. november, Godkendelse af udkast til kommuneplanstillæg på baggrund af nærværende projektbeskrivelse og de indkomne høringssvar i Kommuneqarfik Sermersooqs Økonomiudvalg.
15. november, Godkendelse af udkast til kommuneplanstillæg på baggrund af nærværende projektbeskrivelse og de indkomne høringssvar i Kommuneqarfik Sermersooqs Kommunalbestyrelse.
21. november, Arealtildeling til Frederikshåb Betoncentral på Detailområde A, Detailområde B og Detailområde C samtidig med at Udkastet til kommuneplanstillægget sendes i offentlig høring i 6 uger frem til 1. januar 2017.
Januar 2017, endelig godkendelse af Kommuneplanstillægget i Kommunalbestyrelsen, efter indstilling fra Økonomiudvalget, efter indstilling fra Udvalget for Anlæg og Miljø.
1. februar 2017, byggeriet af Hal 1 på område A opstartes.
1. november 2017 Hal 1 er klar til montering af produktionsanlæg.
1. februar 2018 første vandproduktion afskibes fra Paamiut.
Marts 2018, byggeriet af FBC’s hal opstarter, ibrugtages i august 2018.
September 2018, byggeriet af Hal 2 på Område A opstartes, ibrugtages september 2019.
Januar 2020 vandproduktion fra både Hal 1 og Hal 2.
2020-2025 videreudvikling af Område C.
5
Vandeksport fra Paamiut
KoldCo Greenland ApS – et til formålet stiftet selskab – har opnået eneretstilladelse til udnyttelse af is og/eller vand med henblik på eksport i medfør af §4 i Is- og Vandeksportloven. Tilladelsen gælder for vandressourcer fra Nukissiorfiits vandværk i Paamiut og tilladelsen gælder foreløbigt til starten af 2036. For at virkeliggøre projektet har selskabet behov for: Et areal på 36.000 m2 med mulighed for kajanlæg, som kan indhegnes En produktionshal på 15.000 m2 som bygges i 2 etaper, hver på 7.500 m2 Opmagasinering af ca. 1.200 tomme containere Opmagasinering af ca. 1.200 fyldte containere med adgang til reeferstik Gode adgangsforhold for kranbiler så de nemt og ubesværet kan transportere containerne til og fra produktionshallen
Produktionen påtænkes bygget op over 6 år som det fremgår af tabel 1.
Tabel 1 – Forventet vandproduktion og antal arbejdspladser de første 6 år. Vandeksport (m3) # 20’ containere # arbejdspladser År 1 20.000 1.000 = 50/uge 10 År 2 50.000 2.500 = 50/uge 15 År 3 140.000 7.000 = 130/uge 20 År 4 230.000 11.500 = 220/uge 25 År 5 450.000 22.500 = 430/uge 25 År 6 600.000 30.000 = 575/uge 30
Det angivne antal arbejdspladser er det der forventes beskæftiget direkte med vandproduktionen og er et meget forsigtigt skøn. Hertil kommer de afledte effekter på byen i form af servicering af anlægget, kranbilskørsel, mandskab på havnen, etc. samt effekterne af den øgede disponible indkomst i byen.
En tommelfingerregel fra tilsvarende internationale projekter siger at der bliver genereret mindst 50% yderligere beskæftigelse i servicefunktioner.
Bortset fra op til 3 tekniske stillinger forventes alle arbejdspladser at blive besat med lokale, som vil blive optrænet i jobfunktionerne.
Når anlægget kommer op på fuld produktion skal der hver uge komme et atlantskib mindst på størrelse med Mary Arctica med 575 tomme containere og tage med sig 575 fyldte containere.
Der er i tabel 1 angivet 20’ containere, men det kan vise sig mere fordelagtigt at benytte 40’ containere eller en kombination af 20’ og 40’ containere.
6
Vandprojektet giver således mulighed for at udnytte en ressource som i øjeblikket blot løber ud i fjorden uden at gavne nogen.
Foruden arbejdspladser og de direkte positive økonomiske virkninger på Paamiut bliver der betalt vandeksportafgifter til Landskassen. Paamiut vil således komme til at bidrage substantielt til den samlede grønlandske økonomi.
Ud over vandeksportafgifter til Landskassen betales også for el- og vand til Nukissiorfiit. Idet produktionsanlægget vil aftage meget store mængder vand og el, vil det gøre el- og vandproduktionen i Paamiut særdeles effektiv og forbrugerpriserne vil således falde fra det nuværende prisniveau.
Idet hele bygge- og anlægsprojektet bliver gennemført af Frederikshåb Betoncentral ApS vil der i den 15 måneder lange anlægsfase blive beskæftiget op mod 30 medarbejdere ekstra. Efterfølgende bliver der yderligere beskæftigelse i forbindelse med opførelse af erstatningsbygninger.
Frederikshåb Betoncentral ApS’s oplagsareal syd for oprindelige lokalplans rammeområde E4 (nu del af 20B1 og 20B6) udgør sammen med arealerne omkring bygningerne B-584, B-643, B-798 og B-963 det eneste erhvervsområde, som har en størrelse, hvor projektet kan realiseres, men det er dog langt fra stort nok. Af figur 4 ses en del af Frederikshåb Betoncentrals område som inddrages i område A.
Figur 4 - FBC’s nuværende areal, hvorpå B-584 Betonblandeværket, B-643 Rotneyhal, B-798 kontor og B-963 lager er opført. Resten af området anvendes til oplag af byggematerialer og stenfraktioner.
Alle eksisterende bygninger i området (B-584, B-643, B-798 og B-963) tilhører Frederikshåb Betoncentral ApS og vil blive nedrevet. Området nivelleres ned til kote 3,8 svarende til koten på Paamiut havn. Det afrettede område vil skråne mod vest for at sikre afvanding af pladsen.
7
Det herved klargjorte område udgør ca. 20.000 m2 og det vil derfor være nødvendigt at udvide området mod nord ved bortsprængning af fjeld samt indvinde en del af fjorden for at skabe de nødvendige arealer til projektet. Figur 5 illustrerer omfanget af område A.
Figur 5 - FBC’s område i forgrunden med det fjeld som skal bortsprænges i baggrunden. Det markerede område udgør det område hvor produktionshallen skal ligge. Dette benævnes ”Område A”
Der bliver fra vandværket etableret en ny vandledning til produktionshallen og den eksisterende kloak bliver forlænget mod nord og det nye nordlige erhvervsområde kobles herpå. Afvandingen af området, der i øjeblikket ikke er optimal og eroderer vejen, vil blive omlagt så vandet ledes i grøfter og ud i fjorden. Figur 6 viser en 3D model af området og den planlagte produktionshal, hvor figur 7 viser en plantegning af området inklusive indretning.
Figur 6 - 3D model af produktionshallen på 15.000 m2 beklædt med solceller
8
Figur 7 - Beliggenhedsplan for Område A
Når vandproduktionen i år 6 når 600.000 tons om året svarer det til at der hver dag skal transporteres 82 stk. 20’ containere fra Område A til havnen. Det er en meget tung trafik som med det nuværende vejnet i Paamiut kommer til at gå igennem tæt befolkede boligområder.
For at undgå dette og mindske de gener den tunge trafik kan have, påtænkes det at etablere den havnevej, som er beskrevet allerede i kommuneplanen for Paamiut fra 1984. Der vil således blive etableret en vej langs inderkanten af havnebassinet fra Strandvejen over mod værftet.
9
Vejen vil blive 8 meter bred og forventes at være hovedvejen, hvor de tilstødende veje vil have ubetinget vigepligt. Figur 8 viser princip af vejens forløb nord-syd. Figur 9 viser samme princip på billede taget fra værftet i nordlig retning.
Figur 8 – Princip af vejens forløb. Foto taget fra Strandvejen mod syd. Den nye vej som skal lede den tunge trafik uden om boligområderne.
Figur 9 - Ny vej set fra havneområdet i nordlig retning.
10
Det gamle værtsområde ejes af Kommuneqarfik Sermersooq og lejes af Frederikshåb Betoncentral ApS med forkøbsret og B-109 samt B-672 indgår i et mageskifte mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Frederikshåb Betoncentral ApS. B-109 bliver nedrevet efter gennemførelse af mageskiftet og området bliver som led i virkeliggørelsen af vandprojektet omdannet til et containeroplagsområde.
Herudover gælder at Frederikshåb Betoncentral ApS således afhænder sine eksisterende arealer for at virkeliggøre Vandprojektet. Virksomheden har derfor behov for både erstatningsarealer til at drive den eksisterende virksomhed og arealer til fortsat udvikling af virksomheden.
Frederikshåb Betoncentral ApS vil således rykke sine aktiviteter mod nord, hvor virksomheden i øjeblikket har tømrerhaller, tømmeroplæg samt en del af stenbruddet. I området befinder kommunens bygning B- 964 sig også, den vil indgå i et mageskifte med Frederikshåb Betoncentral ApS og vil blive flyttet hen til der hvor B-775 ligger i øjeblikket.
Således sker der et samlet mageskifte hvor B-109, B-672 & B-964 overgår fra Kommuneqarfik Sermersooq til Frederikshåb Betoncentral ApS og B-626, B-775 & B-798 overgår fra Frederikshåb Betoncentral ApS til Kommuneqarfik Sermersooq.
Økonomi KoldCo Greenland ApS er i øjeblikket i færd med at sikre sig finansiering til projektet. Der er samlet set tale om en investering på over 500 mDKK. En nødvendig betingelse for at opnå finansiering er at KoldCo Greenland ApS kan opnå arealtildeling til området som beskrevet ovenfor.
Der bliver således tale om en simultan proces hvor Kommuneqarfik Sermersooq og Frederikshåb Betoncentral ApS arbejder hen imod at kunne overdrage arealerne til KoldCo Greenland ApS på betingelse af at KoldCo Greenland ApS opnår den nødvendige og tilstrækkelige finansiering.
Under byggeperioden vil der blive tilført Paamiut op mod 30 nye arbejdspladser og når produktionsanlægget når sin produktion på 600.000 tons vand om året vil der være mindst 30 beskæftiget i produktionsanlægget.
Det er således en betydelig kapitalindsprøjtning i Paamiut der herved sker og som også skaber blivende forbedringer.
Frederikshåb Betoncentral ApS
Frederikshåb Betoncentral ApS er en af Paamiuts ældste virksomheder og har i de senere år gennemført flere generationsskifter, taget mange lærlinge samt generelt højnet standarden inden for byggeri og service i Paamiut.
Frederikshåb Betoncentral ApS ser store muligheder for Paamiut ved at KoldCo Greenland ApS ønsker at etablere sig i byen og lave vandeksport og vil derfor ikke sætte sig i vejen for projektet, blot virksomheden får tildelt passende og rigelige erstatningsarealer, så virksomheden både kan drive de eksisterende forretningsområder, vækste disse og sikre mulighed for at virkeliggøre de planer virksomheden havde med
11
de arealer der nu skal overdrages til KoldCo Greenland ApS - nemlig udvikling af supply til råstofindustrien samt eksportere stenmaterialer fra egen kaj.
Område B
På område B etableres en hal til Frederikshåb Betoncentrals nuværende aktiviteter: Betonproduktion, Entreprenørvirksomhed, Tømrervirksomhed, VVS, El, Murer, Flytte- og Transportvirksomhed, Trælast, Byggemarked, Administration, Kontorer, Indkvartering, Autoværksted, Entreprenørværksted, Garage, Supply til Råstofindustrien samt opmagasinering. På området etableres endvidere servicefunktioner samt oplag hertil. Figur 10 viser billede taget i vestlig retning, hvor skel mellem område A, B og C er markeret.
Efter nedsprængning nivelleres området til kote 10 og der etableres grøft langs vejkanten for afvanding.
Bygninger i området tilsluttes kloaknettet.
Der må etableres særligt forurenende virksomheder (kapitel 5 virksomheder) i området.
Figur 10 - Området set mod vest. B-607 og det bagvedliggende fjeld fjernes og indgår i område A. Den forreste del af fjeldet bag B-671 nedsprænges og B-964 flyttes for at give plads til erstatningsarealet område B. I baggrunden ses toppen af fjeldet som indgår i område C.
Figur 11 viser 3D visualisering af området set i sydvestlig retning og figur 12 viser plan af område B.
12
Figur 11 - 3D model af FBC’s nye hal med produktionshallen i baggrunden.
Figur 12 - Beliggenhedsplan for område B. Cirklerne 1-5 repræsenterer bunker med forskellige stenfraktioner til brug for bl.a. betonproduktion. Cirkel 6 repræsenterer betonblandeanlægget.
13
Frederikshåb Betoncentral ApS vil investere og reinvestere i den fortsatte udvikling af Paamiut og vil via de midler der frigøres i forbindelse med etableringen af område A dels nybygge den skitserede hal på område B samt påbegynde udviklingen af område C.
Område C
For at sikre Frederikshåb Betoncentral ApS arealer til fortsat udvikling af virksomheden, samt give den adgang til fjorden igen, tildeles område C til Frederikshåb Betoncentral ApS.
Frederikshåb Betoncentral ApS var og er aktiv i bestræbelserne for at etablere en grønlandsk supply base til offshore olie- og gas-efterforskning. Virksomhedens nuværende areal (det meste af område A) gav mulighed for direkte adgang til fjorden og med tiden etablering af kajfaciliteter, hvorpå der kunne etableres eksempelvis en Tank Farm med borevæsker, hvilket også udgjorde en væsentlig del af beslutningsgrundlaget for at udlægge lokalplansområdet 20B6.
Frederikshåb Betoncentral ApS ønsker at eksportere stenmaterialer fra Paamiut, hvorfor direkte adgang til vand er essentiel, da man herved kan reducere omkostningerne pr. m3 med op til 30 DKK. Herudover har Frederikshåb Betoncentral et behov for store haller, blandt andet til opmagasinering, og slutteligt vil der i tilknytning til havnen være behov for containeroplæg samt servicefunktioner.
Område C udlægges til stenbrud, som må sprænges ned til kote 5, med efterfølgende anvendelse til produktionsvirksomhed, erhvervsvirksomhed, værksted, entreprenørvirksomhed, supply til råstofindustrien, containerhavn, kajanlæg, samt servicefunktioner og oplag hertil. Området tildeles til Frederikshåb Betoncentral ApS.
Der må etableres særligt forurenende virksomheder i området (kapitel 5 virksomheder).
14
Figur 13 viser 3D model af område C og figur 14 viser plan. På begge er inkluderet bygninger og overordnet disponering af arealet.
Figur 13 – 3D model af område C (samt B og A) set i nordøstlig retning.
15
Figur 14 - Beliggenhedsplan for Område C Område D
Kommuneqarfik Sermersooqs asfaltanlæg ligger i forlængelse af Område B, men er ikke hjemlet i nogen kommuneplan. For at få et samlet overblik over arealanvendelsen i området påtænkes det derfor at medtage området som ”Område D” i det efterfølgende kommuneplantillæg. Området ses af figur 15 og 16, som viser henholdsvis billedillustration og plan.
Figur 15 - Kommuneqarfik Sermersooqs asfaltværk i Paamiut fotograferet i nordvestlig retning med indikation af en mulig fremtidig landindvinding for forstørrelse af området.
Figur 16 - Beliggenhedsplan for Område D.
16
Beskrivelse
Bevaringsværdier, kulturmiljøer Vandprojektet og de afledte virkninger heraf holder sig inden for rammerne af hvad lokalplansområderne allerede er blevet udlagt til og som der derfor er taget politisk stilling til.
Virkeliggørelsen af det første reelle storskala vandeksportprojekt vil sætte Paamiut på verdenskortet og skabe mulighed for en cluster centreret omkring vandeksport.
Forholdet til omgivelserne Erhvervsområdets omgivelser skal tilgodeses. Øst for Kangerlussussuk (strandvejen) og ad dennes sideveje findes bygninger til beboelse – eksisterende lokalplan tillader op til 3 funktionærboliger foruden portnerbolig. De beskrevne ændringer til området vil bevirke: - Befæstelse af terrænet, der vil reducere støvmængden ved trafik fra arealerne såvel som på eksisterende vej. - Udtrykket vil ved terrænregulering og opførelse af nye bygninger være mere strømlinet og der vil ikke som nu kunne ske tilfældigt oplag (rod) langs vejen. - Bygningsejere i området vil kunne koble på kloakledningen. - De klare grænser mellem områderne og indkørsler hertil vil bevirke et mere veldefineret skel mellem offentlig vej og privat areal. Indplacering Vandprojektet er placeret i et erhvervsområde og de bygge- og anlægsmæssige virkninger er ligeledes placeret i erhvervsområder. De anlagte huse ligger højere end nuværende og kommende bebyggelse på erhvervsområdet og der vil således ikke ske nævneværdig ændring i dagslys- eller vindforhold for disse. Nedsprængning af fjeldtoppen vil dog bevirke at området generelt bliver lavere. Fjeldtoppen er i kote 38.0 og bygningerne vil være maksimalt 20 m over færdigt terræn svarende til kote 25 for område A og 30 for område B.
Byrum Vandprojektet åbner op for erhvervsudvikling i overensstemmelse med Kommuneplan 2024 samt virkeliggørelse af et mangeårigt ønske om at forbinde Strandvejen med havneområdet.
Den nye vej giver mulighed for en bedre udnyttelse af havnebassinet gennem nemmere adgangsforhold til dette og mulighed for flere broer til fiskere og fangere.
Opholdskvalitet Der er tale om erhvervsområder, hvor offentligheden kun i begrænset omfang befinder sig. Udsynet til vel nok Grønlands største produktionsanlæg på 15.000 m2 vil skabe en aura af stolthed. Paamiut som ofte er blevet nedgjort og hånet kan ranke deres rygge i stolthed over substantielt at bidrage til Grønlands økonomi.
17
Rumforløb og stiforbindelse Vejen mellem Strandvejen og havnen vil skabe en naturlig sammenhæng mellem de 2 havnebassiner og vil være til gavn og glæde for befolkning som vil køre/gå/cykle ture på den nye vej. Der skabes også bedre sammenhæng mellem de forskellige bydele. Vigtigst er dog de sikkerheds- og miljømæssige gevinster ved at den tunge trafik ledes uden om Paamiut midtby.
Forsyningsmæssigt åbner den nye vej muligheden for at etablere ringforbindelser så hele Paamiut bliver koblet sammen.
Skala Paamiut blev i sin tid bygget til at blive Grønlands næststørste by dimensioneret til at have 10.000 indbyggere. Der er vi ikke endnu, men virkeliggørelsen af vandprojektet vil blive et vendepunkt for byen. Paamiut rummer store erhvervsmæssige muligheder som kan virkeliggøres med tiden hvis erhvervslivet, befolkningen, kommunen og politikerne tør tænke store tanker og skabe de planmæssige rammer for at disse kan virkeliggøres.
Der er tale om store bygninger, en produktionshal på 15.000 m2 er vel nok Grønlands største, og en hal til Frederikshåb Betoncentral på 2.500 m2 også en stor hal, men lillebitte i forhold til den store produktionshal.
Den ensidige hældning på produktionshallen, hvorpå der er monteret solceller, vil være et imponerende syn.
Ubebyggede arealer Der vil i alle delområderne være ubebyggede men ikke ubenyttede arealer, idet de ubebyggede arealer benyttes til færdsel eller oplag. Oplagsarealer er så vidt muligt placeret så det ikke ligger ud til offentlig vej.
Terrænregulering Terrænet i område A vil være i kote 5, skrånende mod vest og endende i kote 3,8 for at lede vandet ud i fjorden.
Terrænet i område B vil være i kote 10, skrånende mod øst for at lede vand hen til afvandingsgrøften.
Terrænet i område C vil efter endt nedsprængning være i kote 5 skrånende med vest og endende i kote 3,8 for at lede vandet ud i fjorden.
Terrænet i område D vil være i kote ca. 3,5 skrånende mod vest for at lede vandet ud i fjorden.
Terrænet i område E vil være i kote 3 skrånende mod nord for at lede vandet ud i havnebassinet. Vejen hælder let mod syd fra kote ca. 5.3 til kote 3.0.
Forslagets udformning Der er lagt vægt på funktionalitet, enkelthed, bæredygtighed og levedygtighed.
18
Formsprog Stilrene, knivskarpe og funktionalistiske bygninger uden arkitektoniske krummelurer er valgt for at signalere effektivitet og økonomisk bæredygtighed, samt sørge for at bygningerne i hele deres levetid fremstår i god stand og med pæne overflader.
Åbenhed / lukkethed Af hensyn til sikkerheden er erhvervsområderne indhegnede. Åbne arealer, stenbrud og knuseværk med mere på arealerne placeres bag bygningerne således at håndtering i forbindelse med arbejder med disse ikke er til fare for offentligheden.
Materialer Der anvendes vedligeholdelsesfrie materialer hvor det er muligt. Der er lagt vægt på at bygningerne skal kunne opføres af lokale og at tekniske installationer så vidt muligt skal være integreret.
Stoflighed og farver Produktionshallen får en vandblå yderbeklædning af stål. Frederikshåb Betoncentral ApS’s hal får en grøn (pantone 354) yderbeklædning af stål.
Tekniske Detaljer /installationer Bygninger tilsluttes offentlig el og vand. Bygninger i område A, B og E tilsluttes offentlig kloak.
Der udføres grøft langs vejkant i område A og B for at forbedre afvandingsforholdene.
Der tilføres særskilt vandledning fra vandværket til produktionshallen på område A.
Efter etablering af kloak overdrages denne til Kommuneqarfik Sermersooq, som herefter står for driften heraf.
Den nye vej etableres færdig til asfaltering, hvorefter den overdrages til Kommuneqarfik Sermersooq som asfalterer den og står for driften heraf.
Eventuel etablering af vandledninger, kloakledninger, el-ledninger og/eller telekabler i forbindelse med den nye vej afholdes ikke af projektet.
I hal 1 på område A opføres et transformerrum for sikring af den nødvendige strøm til produktionen.
Sol og skyggeforhold Nedsprængningen af fjeldet vil skabe bedre lysindfald til området. Dette vil kun delvis blive modarbejdet af bygningerne som får en maksimal kote på 20 meter over terræn, hvor fjeldet ligger i kote 38.
Skiltning På bygninger og på hegn omkring arealerne må der opsættes reklame-, advarsels- og oplysningsskilte.
19
Belysning Der må etableres oplysning af færdselsarealer samt videoovervågning.
Bæredygtige tiltag Vandprojektet er i sig selv et bæredygtigt tiltag og tager sit udgangspunkt i FN’s 17 bæredygtige udviklingsmål. Mål nr. 6, 7, 8 og 17 er aktive i første omgang i forbindelse med gennemførelsen af vandprojektet. Med tiden håber vi at vandprojektet kan bidrage til mål nr. 5 og 11.
De solceller der etableres på produktionshallens tag vil skabe en substantiel CO2 reduktion og er dermed et af disse tiltag.
Figur 17 – FN’s 17 bæredygtige udviklingsmål.
20
Med venlig hilsen
Martin Sandy Shalmi Administrerende direktør
21
Bilagsfortegnelse
Bilag 1: Situationsplan, mål 1:2000 Bilag 2: Områdeplan for Område A, mål 1:500 Bilag 3: Områdeplan for Område B, mål 1:500 Bilag 4: Områdeplan for Område C, mål 1:500 Bilag 5: Områdeplan for Område D, mål 1:500 Bilag 6: Områdeplan for Område E, mål 1:500 Bilag 7: Plan for Hal 1 + Hal 2, mål 1:200 Bilag 8: Snit for Hal 1 + Hal 2, mål 1:100 Bilag 9: Facader for Hal 1 + Hal 2, mål 1:200 Bilag 10: Plan for FBC’s hal i Område B, mål 1:200 Bilag 11: Snit for FBC’s hal i Område B, mål 1:100 Bilag 12: Facader for FBC’s hal i Område B, mål 1:200 Bilag 13: Plan for FBC’s hal A i Område C, mål 1:100 Bilag 14: Snit for FBC’s hal A i Område C, mål 1:100 Bilag 15: Facader for FBC’s hal A i Område C, mål 1:100 Bilag 16: Plan for FBC’s hal B i Område C, mål 1:100 Bilag 17: Snit for FBC’s hal B i Område C, mål 1:100 Bilag 18: Facader for FBC’s hal B i Område C, mål 1:100 Bilag 19: 3D model af projektområderne (8 illustrationer)
22
Delområde D
Delområde C Delområde B
Hal
C Hal B F
Etape 2
Etape 1
Delområde A
Bilag 1
Kloakledning
Trykledning fra vandværk
Ny offentlig vej
Areal for vandproduktion. 36.000 m2
Industriområde
Containerområde
Bygninger
D e l Privat vej gennem containerområde o m r å d e
E Kajanlæg
Kommunalt asfaltværk
Rev. nr.: Rev. dato: Udført af: Rev. beskr.: BYGHERRE: TEGN. NR.: Bilag 1 Frederikshåb Betoncentral ApS
SAG: SAG NR.: 8031600069 Paamiut Nordhavn MÅL: 1 : 2000 DATO: 07/26/16 EMNE: Situationsplan UDFØRT: FRSN Papirstørrelse A1 GODKENDT: Martin Sandy Shalmi
Medlem af F.R.I TELEFON: 00 299 31 20 32 Industrivej 31, Postboks 819 EMAIL: [email protected] GL-3900 Nuuk WEB: www.orbicon.gl KAJ TERRÆNKOTE 3,80 1
HEGN TERRÆNKOTE 10,00
AREALFORDELING ETAPE 2: opmålt på tegning: HAL 2 - 7500 m² HEGN B-671 A: 36.000 m² B: 20.000 m² C: 20.000 m² D: 2.500 m² E: 7.000 m² heraf 2.500 m² vej
OPMAGASINERING AF CONTAINER N G
E
H
OPFYLD
ETAPE 1: HAL 1 - 7500 m²
KAJ TRANSPORTVEJ
OPMAGASINERING AF CONTAINER DELOMRÅDE A
TERRÆNKOTE 3,80 HE N GN G
E
H
TRANSPORTVEJ
GN HE
HE GN
BILAG 2 OMRÅDEPLAN FOR OMRÅDE A
MÅL 1:500 AD GAN AS GS FAL VEJ TVÆ TIL RK
6
ANVENDELSE OMRÅDE B 1: STENFRAKTION 10-30 2: STENFRAKTION 8-12 3: STENFRAKTION 4-8 4: STENMEL 5: SAND 6: BETON BLANDEANLÆG
5
DELOMRÅDE B
4 FBC HAL 1375 m²
3
2
1
TERRÆNKOTE 10,00
HEGN B-671
N
G
E
H
BILAG 3 OMRÅDEPLAN FOR OMRÅDE B
MÅL 1:500 OPFYLD
DELOMRÅDE C
OPFYLD
HAL A
SANDEPOT
HAL B
G
Æ
L
N
A
O
L SI OPLAG TIL HAVN
KAJ TERRÆNKOTE 3,80
HEGN
BILAG 4 OMRÅDEPLAN FOR OMRÅDE C
MÅL 1:500 OPFYLD MULIG UDVIDELSE AF ASFALTVÆRKETS OMRÅDE DELOMRÅDE D
AD GAN AS GS FAL VEJ TVÆ TIL RK
BILAG 5 OMRÅDEPLAN FOR OMRÅDE D
MÅL 1:500 OPMAGASINERING AF CONTAINER
DELOMRÅDE E
OPMAGASINERING AF CONTAINER
BILAG 6 OMRÅDEPLAN FOR OMRÅDE E
MÅL 1:500 BLOCH,s tegnestue aps. BLOCH,s tegnestue aps. BLOCH,s tegnestue aps. BLOCH,s tegnestue aps. BLOCH,s tegnestue aps. BLOCH,s tegnestue aps.
BLOCH,s tegnestue aps.
BLOCH,s tegnestue aps.