tion, er der en fin lille scene i en biografsal, hvor hovedpersonen Sonny (Timothy Bottoms) pligt­ skyldigt gramser lidt på sin tyg­ gegummi-tyggende veninde, me­ dens han hypnotiseret stirrer på Elisabeth Taylor. Bogdanovichs film udspilles i Anarene, en lille by i Texas, med benzintank, fæng­ sel, billardsalon, drugstore og nat­ café langs en blæsende Main Street, altså en af disse uudholde­ lige landsbyflækker vestpå med næsten identisk udseende som den nordamerikanske civilisation kla­ skede op, indrettede og glemte igen, medens den rullede videre mod Californien. Og året er net­ op 1951. I de første billeder pano­ rerer kameraet fra reklameskiltene for »Brudens far«, langs den lan­ ge teglstensbygning, som er stedets puritanske forlystelsesplads, til et vue over hovedgaden set fra en­ Peter Bogdanovich instruerer Cybill Shepherd i »The Last Picture Show«. den. I slutbillederne panorerer ka­ meraet fra Sonnys lidende ansigt og den tomme, øde hovedgade til­ trum og den eneste med integrite­ indianerudryddelse, nemlig en sion, tidens gang, ubønhørlighed bage igen på samme vis. Perfekt ten intakt og anstændigheden i slags oprindelig, i ur-fjeldet for­ og kosten med menneskene på en symmetri. Hvad er der sket imel­ behold, netop fordi han i instruk­ ankret uskyld, som efterhånden, direkte sensuel måde, som få an­ lem disse to kamerabevægelser? tørens øjne, ganske tydeligt, er det via beklagelige omstændigheders dre Hollywood-film har magtet, Ikke noget spektakulært. I lav­ eneste tilbageblivende forbindel­ erosion, er gået tabt. med undtagelse af Welles’ »Citi­ mælt tone (og i en sort/hvid foto­ sesled til det, Bogdanovich opfat­ Bogdanovich, som tidligere har zen Kane« eller »Familien Amber- grafering, signeret Robert Surtees, ter som pioner-tidens ukorrumpe- lavet en socialt bevidst thriller om son« og Fords »Manden der skød som er skøn at skue, fordi det er rede energi og vitalitet. For at un­ en sindssyg snigskytte, »Targets«, Liberty Valance«. Bogdanovichs så længe siden, man har set mo­ derstrege dette tema lader Bogda­ og en dokumentarfilm om John formåen i denne henseende er så derne sort/hvid film, og fordi den novich den sidste filmforevisning, Ford, har med »The Last Picture meget desto mere bemærkelses­ sort/hvide fotografering i dette til­ som følger umiddelbart efter bio­ Show« genskabt forbindelsen og værdig, idet »The Last Picture fælde fremhæver belysningen og grafejeren Sam the Lions (meget givet fornyet aktualitet til den Show«, i modsætning til de her bibringer et psykologisk og følel­ »fordske«) begravelse, være klassiske, realistiske fortælle-tradi­ nævnte film, udspilles indenfor et sesmæssigt samspil mellem hand­ Hawks’ »Red River«, og viser, tion indenfor den amerikanske meget kort tidsrum. ling, miljø og atmosfære, som far- som yderligere en film i filmen, film, repræsenteret af Ford, For det tredie er det lykkedes vefotografering ville have været den nærbillede-sekvens, hvori Hawks, Walsh (hvis »White for Bogdanovich, uden at der er ude af stand til at gøre efter) har ranch-ejeren John Wayne starter Heat« figurerer i filmen i form af blevet sagt eet ord om politik, Bogdanovich iagttaget et antal sin historiske kvægdrift til Mis- en biograf-plakat) og beriget med bortset fra at Adlei Stevenson ac­ menneskers tilsyneladende ganske souri. Filmens attitude overfor Welles* og Wylers deep-focus-in- cepterede kandidat-nomineringen, trivielle materialisme, frustration Sam the Lion er på een gang gri­ struktion. Det er langt fra altid, uden pegepind og kommentarer, og ensomhed, antydet deres hem­ bende, dubiøs og belysende for det er lykkedes ham at undgå kun ved at skildre ligefremme, melige drømme, vist deres afhæn­ Bogdanovichs kulturelle placering. »lille-by-melodramaets« overtyde- små, hverdagsagtige og aldrig sær­ gighed af deres minder og deres Den implicerer noget, som ofte er lighed, »Peyton Place«-genrens lig dramatiske episoder og ved at langsomme åndelige kvælnings­ blevet tilskrevet det hvide USA, klicheer, på den anden side er spille på stemninger og på stilhe­ død. ikke mindst i mytens forstørrelse den utvivlsomt betydelige autenti­ den, at reflektere den store na­ »Alt er gået galt efter Sam the og ikke mindst i Hollywood-film citet i miljø-konstruktionen mere tions krise i afkrogens vanddråbe. Lion døde«, siger Sonny mod og ikke mindst hos Hawks og end tilstrækkelig til at opveje så­ Portrættet af den lille by Anarene slutningen. Sam the Lion - spillet Ford, men som umuligt kan have danne mangelfuldheder. Endvide­ i Texas år 1951 bliver derfor et af en af Fords og Peckinpahs fa­ eksisteret i et land, hvis økonomi­ re har han vist sig værende i ganske klart spejlbillede af USAs vorit-skuespillere, Ben Johnson - ske, af pionertiden oprettede, fun­ stand til at suggerere sentimentali- moralske konkurs. er byens og filmens moralske een- dament hviler på negerslaveri og tetens og nostalgiens tidsdimen­ (Oversættelse: Claus Hesselberg)

ja n a g h e d directed by john ford

I dokumentarfilmen »Directed by Ford og en af dennes bedste ven­ »Three Bad Men«, 1926 (2 ), 1962 (2 ), »Cheyenne Autumn«, John Ford« medvirker Ford i egen ner. »Salute«, 1929 (1 ), »Submarine 1964 (2) og »Judge Priest«, 1956 høje person og ligeledes John Filmen indeholder et halvt hun­ Patrol«, 1938 (1 ), »The World (1). Wayne, Henry Fonda og James drede klip fra følgende 25 Ford- Moves On«, 1934 (1), »The Batt­ Med et sådant person- og film­ Stewart. Speaker er Orson Well es, film: »The Searchers«, 1956 (3 ie of Midway«, 1942 (1 ), »Drums materiale til sin rådighed er det som efter eget udsagn studerede klip), »My Darling Clementine«, Along the Mohawk«, 1939 (3 ), næppe forbavsende, at »Directed »Stagecoach« utallige gange inden 1946 (3 ), »The Quiet Man«, »Stagecoach«, 1939 (2 ), »Wagon­ by John Ford« er et værdifuldt han lavede »Citizen Kane« og 1952 (1 ), »Straight Shooting«, master«, 1950 (1 ), »Fort Apa­ arbejde på et informativt og pæ­ desuden har påstået, at film for 1917 (3 ), »Young Mr. Lincoln«, che«, 1948 (2 ), »She Wore a dagogisk, men også ganske ele­ ham er ensbetydende med de gam­ 1939 (6 ), »Prisoner of Shark Is­ Yellow Ribbon«, 1949 (5 ), »The mentært plan. Set ud fra andre le mestre, »det vil sige Ford, Ford land«, 1936 (2), »Steamboat Informer«, 1935 (2 ), »The Man synsvinkler er det en klar skuffel­ og Ford«. Filmen er skrevet og Round the Bend«, 1935 (1 ), »The Who Shot Liberty Valance«, 1962 se. Trods det, at den er lavet af instrueret af Peter Bogdanovich, Grapes of Wrath«, 1940 (3 ), (2), »They Were Expendable«, en forhenværende kritiker, savner forfatter af en interview-bog om »The Iron Horse«, 1924 (1 ), 1945 (1 ), »Tw o Rode Together«, den et kritisk perspektiv og en vi- 167 sion, som kunne yde Fords egen medarbejdere komme til orde, en med bitterheden, kynismen, for­ ■ THE LAST PICTURE SHOW blot en vis retfærdighed. eller anden fotograf eller manu­ nemmelsen af forrådte idealer i The Last Picture Show. USA 1971. Dist: Columbia. P-selskab: Last Picture Show De to første klip kan siges at skriptforfatter f. eks., eller Mau­ »The Searchers« eller ». .. Liberty Productions, Inc. En BBS Produktion. forme den mest naturlige begyn­ reen O ’Hara, hans heltinde par Valance«, ved et interview-spørgs­ Ex-P: Bert Schneider. P: Stephen J. Friedman. As-P: Harold Schneider. P- delse, idet de består af scener, excellence, — hun har måske haft mål, som interview-objektet givet­ samordner: Marilyn LaSalandra. P-leder: som hører til højdepunkterne i kopper, medens Bogdanovich var vis blankt nægter at besvare. Sa­ Don Guest. Eksteriørleder: Frank Mar- shall. P-ass: Mae Woods. Instr: Peter Fords visuelle og atmosfæreska­ i gang. gen skulle jo ellers nok kunne Bogdanovich. Instr-ass: Robert Rubin, bende kunst, samtidig med at de opklares ved hjælp af en sammen­ William Morrison. Manus: Larry Mc- Mesteren selv troner i instruk­ Murtry, Peter Bogdanovich. Efter: Larry fotografisk, kompositorisk og stem­ tørstolen i sin elskede Monument lignende og analytisk montage, McMurtrys roman. Foto: Robert Surtees. ningsmæssigt set er meget repræ­ især da Bogdanovich synes at have Kamera: Terry Meade. Format: Wide- Valley iført bredskygget hat og screen. Klip: Donn Cambem. P-tegn: sentative for deres ophavsmand: sort klap for øjet og virker sublimt haft adgang til størstedelen af Polly Platt. Ark: Walter Scott Herndon. åbningen af døren ud mod præ­ Fords produktion. Konstruktion: Ed Shanley (Sup), Al Lit- uinteresseret i, hvad Bogdanovich teken (Samordner). Rekvis: Walter Star- rien, som indrammer eks-sydstats- arbejder med. Scenerne med Ford Men hele historien er også ringe key, Louis Donelan. Kost: Nancy Mc- manden Ethan Edwards’ tilbage­ Ardle, Mickey Sherrard. Incidentalmu- kendetegnes af en form for lakon- gennemtænkt. Den blev vist på sik: Populær-melodier sunget af Hank komst i »The Searchers« og den isme, som The Ringo Kid, Nathan Venedig-festivalen, hvor ingen af Williams, Sr. (bl. a. »Kawliga«, »H alf as fantastiske søndagmorgen i Tomb- Much«, »Lovesick Blues«, »Cold, Cold Britles eller Tom Doniphon frem­ filmene hævede sig op over film­ H eart«), Bob Willis and his Texas Play­ stone, hvor den generte sheriff står som patologiske frasemagere citaterne i »Directed by John boys (»Faded Love«), Tony Bennett, Lef- Wyatt Earp eskorterer lærerinden ty Frizzell, Frankie Laine, Johnny Ray, ved siden af. I det store og hele Ford«. Hvad mener Ford selv om Eddy Arnold, Eddie Fischer, Phil Harris, til kirken. svarer han overhovedet ikke på Bogdanovichs hyldest? I Venedig Pee Wee King, Hank Snow, Johnny Samtidig antyder klippet fra indtraf, hvad ingen Ford-beundrer Standley, Hank Thompson, Webb Price, interviewerens spørgsmål og nøjes Jo Stafford. Tone: Tom Overton. Medv: »The Searchers« Bogdanovichs med hånlige småbemærkninger, havde vovet at tro. Pludselig var Timothy Bottoms (Sonny Crawford), Jeff overfladiske holdning til emnet. Ford der. Men han fremviste in­ Bridges (Duane Jackson), Cybill Shep- som hvor han siger »Cut!« til ka­ herd (Jacy Farrow), Ben Johnson (Sam Først og fremmest synes klippets meraet eller enøjet glor på Bogda­ gen større snakkesalighed. Faktum the Lion), Cloris Leachman (Ruth Pop­ funktion at være at give hans do­ er, at han ikke fremlagde ret me­ per), Ellen Burstyn (Lois Farrow, Jacys novich med majestætisk foragt. mor), Eileen Brennan (Genevieve), Clu kumentarfilm en effektfuldt visuel, Det er en stilfuld enmands-fore- get om noget som helst. Jeg be­ Gulager (Abilene), Sam Bottoms (Billy), man kan til og med sige en effekt­ søgte ham på hans værelse på Randy Quaid (Lester Marlow), Sharon stilling, helt tilpasset den myte, Taggart (Charlene Duggs), Joe Heath- fuldt pittoresk, optakt. At dette er som Ford står på vagt for mere Hotel Excelsior og blev bedrøvet cock (Sheriffen), Bill Thurman (Mr. tilfældet bekræftes af det allersid­ over den forvandling, han havde Popper, træner), Bare Doyle (Joe Bob demonstrativt end noget andet Blanton), Jessie Lee Fulton (Miss Mo- ste klip; lige inden er der en porøs Hollywoodmedlem, måske lige med gennemgået, siden jeg sidst så sey), Gary Brockette (Bobby Sbeen), He­ udlægning af de ensomme helte i ham i forbindelse med et langt lena Humann (Jimmie Sue), Lloyd Cat- undtagelse af Flitchcock, nemlig lett (Leroy), Robert Glenn (Gene Far­ Fords verden, hvorefter Bogdano- myten om den professionelle ame­ interview i hans hjem i Holly­ row, Jacys far) John Hillerman (Lære­ vich som illustration på ny citerer wood for 4 år siden. ren), Janice O’Malley (Mrs. Clarq), rikanske filmhåndværker, manden Floyd Mahaney (Oklahoma-politimand i »The Searchers« denne gang ved som laver film alene for at adspre­ Nu, som dengang, lå han i sen­ bil), Kimberly Hyde (Annie-Annie Mar­ at vise slutscenen. Som visuel af­ tin), Noble Willingham (Chester), Mar- de et million-publikum og overla­ gen, men dengang var han en jory Jay (Winnie Snips), Joye Hash (Mrs. runding er ideen naturligvis for­ der både dybsind og dybsindighed 73-årig, som stadig virkede frisk, jackson), Pamela Keller (Jackie Lee træffelig: den spejlvendte indled­ til filmkritikkens tænkende slyng­ French), Gordon Hurst (Monroe), Mike fuld af vitalitet og energi og be­ Hosford (Johnny), Faye Jordan (Plejer­ ning, døren som lukkes i; men i ler. sluttet på at lave flere film — lad ske), Charlie Seybert (Andy Fanner), tematisk og moralsk henseende får Grover Lewis (Mr. Crawford), Rebecca Selvfølgelig vrimler Hollywood gå at beslutsomheden blev dæm­ Ulrick (Marlene), Merrill Shepherd (Ag­ den et lettere absurd præg, efter­ med den slags instruktører. Men pet af fornemmelsen af, at Holly­ nes), Buddy Wood (Bud), Kenny Wood som Ethan Edwards, psykopat og woods nye finansielle struktur ikke (Ken), Leon Brown (Cowboy i cafe), Ford hører ikke til blandt dem. Bobby McGriff (Lastvognschauffør), Jack racist som han er, er en decideret Som alle Kosmoramas læsere ved, havde plads for hans måde at lave Mueller (Arbejdsmand i oliefelt), Robert a-typisk repræsentant for de heroi­ film på. Han sad i sengen og ar­ Arnold (Blanton), Frank Marshall (Tom­ er blot et overfladisk studium af my Logan), Otis Elmore (1. mekaniker), ske enspændere i Fords produk­ hans film tilstrækkeligt til at be­ bejdede omgivet af bogstabler og Charles Salmon (Bilist), George Caulden tion. (Cowboy), Will Morris Hannis (Tank­ vise, at han er lige det stik mod­ manuskripter og overdængede mig passer), The Leon Miller Band. Længde: Det tredie klip i rækken i »Di- satte af den u-sofistikerede, kom­ og min introduktør og ledsager, 118 min. Udi: Columbia. rected by John Ford« viser et kys, mercielle historie-snedker, han el­ Peter Bogdanovich, med mageløse I filmen er inkluderet uddrag fra »Father som går forud for en slåskamp sker at give sig ud for. Bogdano­ sarkasmer. Og nu? Nu var han of the Bride« (Vincente Minnelli, 1950) mellem Wayne og Maureen O ’Ha- vich derimod giver os meget lidt sengeliggende, fordi han var for og fra »Red River« (Howard Hawks, 1948). Endvidere fra TV-programmerne ra i »The Quiet Man«. Dette er af hans virkelige dimensioner og svag til at være oppe. Det blev »Strike It Rich« og »Your Show of den eneste gang, hvor Bogdano- overhovedet intet af de dialektiske sagt, at den lange rejse til Lido Shows«. vich overhovedet berører to så spændinger i hans værker: idékon­ med anstrengende transit-tider og Filmen indspillet i efteråret 1970 i Texas. centrale forudsætninger for forstå­ servatismen ved siden af den stær­ en forceret biltur på 4 timer hav­ Kuriosa: Adskillige af filmens kostumer er elsen af Fords verden som hans ke sociale patos, glorificeringen de knækket ham. tidligere brugt i en række M G M film, kvindeskildringer og syn på for­ af kavaleriet ved siden af den dy­ idet Polly Platt (= mrs. Bogdanovich) Han så kolossalt ældet ud og på MGM’s auktion købte op og bl. a. holdet mellem kønnene. be respekt for menneskeliv, kvin­ virkede meget skrøbelig. Det var, sikrede sig et par jeans, som første gang derne i »Fort Apache« ved siden blev brugt af Debbie Reynolds i »I Love Men selvfølgelig er det morsomt som om han var langt væk. Når Melvin«, og de bukser, som John Wayne og underholdende at høre Wayne, af Anne Bancroft i »Seven Wo- hans hjerne for et øjeblik vendte benyttede i »Three Godfathers« — i »The men« eller indianerne i »Stage- Last Picture Show« benyttes de indkøbte Stewart og Fonda fortælle anek­ tilbage til værelset på Excelsior, jeans af Cybill Shepherd, mens Peter doter om instruktørens hjertelige coach« ved siden af indianerne i fortalte han med en stemme i Bogdanovich valgte John Waynes bukser skrækregime under indspilninger­ »Cheyenne Autumn«. hvilken man kunne ane sporene for sig selv. ne. Dér sidder de, tre ældre her­ For Bogdanovich er Ford både af hans udsøgt smukke New Eng- rer, bare en ti år yngre end Ford, først og sidst den poetiske frilufts- land-udtale, at han umiddelbart som kunne have været deres store­ filmmand og historie-fortælleren, efter tilbagekomsten til Hollywood ■ DIRECTED BY JOHN FORD bror eller i hvert fald en næsten med den sidstnævnte egenskab be­ skulle instruere en ny film sammen Directed by John Ford. USA 1971. P-sel­ jævnaldrende ven, og det bizarre lyst ved en hurtig gennemgang af med Frank Capra. skab: The American Film Institute. P: George Stevens, Jr., James R. Silke. In- er, at deres snart henrykte, snart hans film i relation til vigtige års­ Def drejede sig om hans ynd- str/Manus/Kommentar: Peter Bogdano­ andægtige småsnak fremmaner en tal i USA’s historie. Poesien og vich. Speaker: Orson Welles. Foto: Lasz- lings-projekt gennem flere år, en lo Kovacs. Farve: Technicolor, sort-hvid. relation af næsten samme slags, historien er naturligvis betydnings­ film om den amerikanske selvstæn- Medv: John Ford, John Wayne, Henry som den der er mellem fnisende fulde ingredienser i Fords film­ Fonda, James Stewart, Peter Bogdano­ dighedskrigs udbrud. Uden tvivl vich. Længde: 95 min. skoledrenge og en tyrannisk lærer. skaben, men disse begreber dæk­ skulle den, da han talte om den i Eksteriørscener filmet i Monument Val­ Lykkeligvis bidrager trioen også ker ikke på længere sigt hans — 1967, have været en rig afslutning ley, Utah. med en del, men Ikke påfaldende efter min mening uhørte — kom­ på hans karriere. Hvorledes kunne mange, interessante oplysninger pleksitet. Karakteristisk nok stop­ man tænke noget andet, med det NB: John Ford og hans film er også em­ net for i hvert fald tre TV-produktioner, om Fords måde at forberede, prø­ per den bemærkelsesværdige foran­ emne — og med den titel? »April nemlig »John Ford. Presented by Paddy ve og optage en film på. Samtidig dring i Fords forhold til den ame­ Whammel« (BBC-TV 2, 9.1.67), »Line- Morning«. Vi vil aldrig få den Up: My Name’s John Ford, I Make funderer man over, hvorfor i al rikanske western, optimismen, no­ at se. Westerns«, lavet af Rowan Ayers (BBC- verden man ikke lod andre og stalgien, sanktionen af myterne i TV 1, 25.1.70) og »The American West of John Ford«, instrueret af Denis San­ måske lige så repræsentative Ford- 30’ og 40’erner film sammenlignet ( Oversættelse: Claus Hesselberg) ders (CBS-TV, 5.12.71). 168