Hvad Sker Der På Hindsholm?

HindsholmNr. 2, juni 2020 – 4. årgang MAGASINET

HVAD SKER DER PÅ HINDSHOLM?

Udgivet af kirkerne og lokalråd/beboerforeningerne på Hindsholm INDHOLDSFORTEGNELSE

Hindsholm Høst - og håndværksmarked side 3 HindsholmMAGASINET Nyt fra Dalby Lokalråd side 4 Velkommen til Ulla Mohr i Dalby Lokalråd side 4 Bestyrelsen side 5

HVIS ALTING NU VAR SOM ALTID Nyt fra Mesinge Lokalråd side 6 Landsby Make Over 2020 side 6 Sådan indleder den norske forfatter og musiker, Sindre Skeie sit Landsby-make-over i Mesinge side 7 digt. Et digt han skrev i den indledende fase af nedlukningen af Sæt X i kalenderen side 7 Norge i forbindelse med Corona-krisen. Mon ikke der er mange af os, der har tænkt ligesom ham, hvis nu alting var som altid, Nyt fra Viby Sogneforening side 8 så var der mange planer, der skulle have været realiseret, både af Sæt X i kalenderen side 8 dem vi havde skrevet i kalenderen og dem vi har hovedet fuldt Stævnemøde mellem Viby og Måle side 9 af. Jo – der er meget vi kunne dvæle ved, ”hvis nu…” samtidig De stynede træer på Hindsholm side 9 kan man også gribe sig selv i at tænke over alt det som vi fylder Nyt fra Stubberup Sogns Beboerforening side 10 dagligdagen og tilværelsen med, hvad er det vi skal nå, hvad er det Bestyrelsen side 10 vi har så travlt med, måske vi ligefrem ser verden lidt bedre, eller Foråret kom til Danmark side 11 bare vores liv i et andet perspektiv og måske det bringer varige ændringer med sig. Når alt nu ikke længere er som det plejer, Kirkerne på Hindsholm side 12 kalenderen er ryddet, så bliver der pludselig god plads til noget Alt er forandret... side 12 andet, - på godt og ondt! 2020 er valgår – valg til Menighedsrådene side 13 Sognetur side 13 Nye minifællesskaber opstår i skyggen af krisen. Spontane møder Konfirmander 2020 side 14 derude på stier og veje, kaffe over hækken eller på en gåtur i lokal- Hindsholm sensommerkoncerter side 14 Gudstjenester side 14-15 området, indkøbshjælp og fællessang. ”Måske ser jeg verden lidt bedre, når samfundet gå lidt i hi – og alt livet myldrer omkring Hindsholms historie side 16 os, og alt, som gør jorden så rig.” Lad os løfte blikket og møde Fra gummiplantage i Malaysias jungle hinanden og sommeren på ny! til bøgeskovene på Hindsholm side 16 Hytteballe, Måle side 17 HVIS ALTING NU VAR SOM ALTID af Sindre Skeie Hindsholm Nyt side 19 på dansk af Tine Illum Mit yndlingssted på Hindsholm side 19 Malurt i bægeret side 20 Er du bidt af vilde blomster – så besøg vestsiden af Langø side 21 Hvis alting nu var som altid, Turen i Dalby, Martofte og Viby side 22, 23, 24 så havde jeg åbnet mit hjem, og budt dig – som altid – på kaffe, Nyt fra foreningerne side 25 og som altid gi’t dig et klem. Tusind tak for sæson 19-20 side 25 Hvis alting nu var som altid, Stubberup Sogns Lokalarkiv side 25 så kunne vi mødes et sted, Foredrag "Pigerne fra Sprogø og tiden derfra" side 26 og vi kunne sagtens vær’ mange, Hindsholm Egnsmuseum forbereder sig side 26 og alt det, vi kender, ku’ ske. Vi elsker solnedgange ved Fyns Hoved side 27 Aktivitetskalender side 28 Og måske vi så ville tænke: Den blev som altid, den dag. Kan hænde, vi helt enkelt glemte, hvor endeløst rige vi var Hindsholm-magasinet - mens alting endnu var som altid. udgives af kirkerne i Mesinge/Viby og Dalby/Stubberup samt lokalråd/ For intet er ligesom før, beboerforeninger i Stubberup, Dalby, Viby og Mesinge. vi samler os ikke om bordet, som mennesker altid gør. Magasin 2, 2020 omdeles ca. 1. maj af lokalråd, beboerforeninger og me- nighedsrådene til alle fastboende og sommerhuse på Hindsholm . Oplag Ja, alt er så underligt stille. 1.300 stk. Kontakt venligst redaktionen, hvis du IKKE modtager magasi- Og ingen ved helt, hvad der sker, net, eller se om ikke der ligger et eksemplar ved ”Min Købmand” i Mesinge og hvad det betyder for spurve, eller i kirkerne. og planter og alt det, som er. Måske ser jeg verden lidt bedre, Redaktion: når samfundet går lidt i hi Rikke Aagaard Nielsen, Søren-Herluf Sørensen, Simon Ettrup Hansen og - alt livet som myldrer omkring os, Steen Hjorth. Forsidefoto: Sommerhuse m.m. ved Dalbybugten. Foto: og alt, som gør jorden så rig. Steen Hjorth Når ingenting er som altid, Layout og tryk: så burde vi skrive en sang, ProGrafisk Aps, Cikorievej 22 A, 5220 Odense SØ, om hvordan vi vil, det skal være, tlf. 63 38 39 40, e-mail: [email protected] når dette er ovre engang. Og måske vil første vers lyde: Stof (word-format) og gerne fotos til Hindsholm-Magasinet sendes til re- at nu vil jeg åbne mit hjem daktionen på [email protected] og byde – som altid – på kaffe Vedr. annoncer: kontakt redaktionen på [email protected] og gi’ dig – som altid - et klem. Næste deadline er 31. juli 2020. Dette magasin omdeles til fastboende På vegne af redaktionen ultimo august 2020. Søren-Herluf Sørensen

2 Hindsholm-magasinet Hindsholm NYT HOLMENS DAG 2020

Som de fleste sikkert har erfaret, har lokalråd og beboerforeninger på Hindsholm desværre set sig nødt til at aflyse Holmens Dag 2020. Frygten for Covid-19 og myndighedernes forbud mod større forsamlinger gjorde, at arrangørerne besluttede at aflyse i år – men er allerede gået i gang med at sikre, at store dele af pro- grammet vil kunne gennemføres, når der afholdes HOLMENS DAG 2021 – ved og i Holmens Hus. AFLYST

HINDSHOLM HØST – og håndværksmarked TIL GENGÆLD HÅBER LOKALRÅD OG BEBOER- FORENINGER AT DET BLIVER MULIGT AT GEN- NEMFØRE DEN 7. UDGAVE AF HINDSHOLM HØST- MARKED.

Den 7. udgave af markedet forventes afholdt første søndag i september – altså søndag den 6. september – og igen i år i tidsrum- met 10 til 15 på pladsen foran Mesinge Kirke. HINDSHOLM HØSTMARKED er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor fødevareproducenter, vejboder, gårdbutikker samt hr. og fru Hindsholm faldbyder deres mange spændende produkter. På markedet kan man altså sælge og købe produkter, der alle har det til fælles at de er produceret på Hindsholm. Det er et marked for både professionelle producenter – og for øvrige, som vil sælge grøntsager, marmelade, honning osv.

NU OGSÅ HÅNDVÆRKSMARKED I år har arrangørerne besluttet at åbne markedet for andet end Hvis du har lyst til at have en bod – stor som lille – skal du kon- fødevarer, idet vi det seneste år har fået henvendelser fra flere kre- takte Steen Hjorth ([email protected] eller tlf. 21 43 07 ative Hindsholmere, som laver spændende ting, som de kunne 26) senest 8. august – og oplyse, hvad du vil sælge på markedet. tænke sig at vise frem for andre. Med håndværk tænkes f.eks. trædrejning, knive, skulpturer, SJOV OG SPÆNDENDE MARKEDSDAG strik, syning o.lign. Som med fødevarerne, er det også et krav, Traditionen tro starter dagen med Høstgudstjeneste i Mesinge at håndværksprodukter har relation til Hindsholm. Altså lavet Kirke, og der vil efterfølgende være musikalsk underholdning på af materialer fra Hindsholm – eller fremstillet på Hindsholm. pladsen. Markedet åbnes kl. 10 af en kendt Hindsholmer – og der vil være mulighed for at købe lækkert til både gane og mave. DET ER GRATIS AT DELTAGE Igen i år arrangeres en kagebagekonkurrence, hvor man dyster Det er gratis at deltage på markedet. Blot beder arrangørerne om om en flot købmandskurv. Høstmarkedet er en dag, hvor mange et eksempel på det du sælger, til vores lotteri. Man møder bare lægger vejen forbi for at gøre en god handel – og for at tilbringe op med det, man vil sælge. Vi stiller telte og borde op, hvorfra tid sammen med andre gode mennesker fra Hindsholm. salget kan foregå – men man er også velkommen til selv at med- Vi håber det bliver muligt at gennemføre Høstmarkedet – og bringe vogn, telt osv.. glæder os til at se dig den 6. september.

Hindsholm-magasinet 3 Nyt fra Dalby lokalråd

Foto: Annelise Bruhn Nyt fra Dalby LOKALRÅD Velkommen til Ulla Mohr i Dalby Lokalråd

Ved Dalby Lokalråds generalforsamling i marts lykkedes det OG HVORDAN ER DET SÅ AT VENDE TILBAGE? langt om længe at få endnu et medlem i lokalrådets bestyrelse, Vi har nydt den hindsholmske natur alle årene, vi har boet i hvor der i den grad har manglet hoveder og hænder til at løfte Kerteminde - Henrik på cykel og os begge på mange traveture de mange opgaver, der drysser ned over os. med vores to hunde. Det nye medlem har været væk fra Dalby og Hindsholm, har Tænk, nu bor vi midt i det hele. Det er bare så godt for sjælen! boet i Kerteminde, men vendte sidste år i august tilbage. Vi siger velkommen til Ulla Mohr, som på opfordring fra de Da vi boede på Hersnapvej 9 i Dalby fra 1984 og 10 år frem, øvrige medlemmer af lokalrådet kommer med et lille skriv om var det sammen med vores to piger, Ditte og Sine, der begge sig selv: gik på Hindsholmskolen. Henrik var lærer på Mesinge Skole, og jeg arbejdede på biblio- NY I DALBY LOKALRÅD teket i Kerteminde og kørte rundt med bogbussen heroppe et Min mand Henrik og jeg flyttede tilbage til Hindsholm for et par dage om ugen. Bogbussen kørte hele øen rundt. lille års tid siden. Det var i august. Henrik var primus motor i Mesinge Gymnastikforenings ba- Til toppen af Birkebjerg, hvor vi har den smukkeste udsigt - sketballafdeling, og jeg havde gymnastikhold i Mesinge og næsten kompasset rundt. Dalby. Vores piger deltog, og vores familie havde mange gode

4 Hindsholm-magasinet Nyt fra Dalby lokalråd

oplevelser sammen med ligesindede i det frivillige forenings- Vi glæder os dagligt over at hilse på de mange kendte ansigter arbejde. fra 'gamle dage. Nogle er godt nok blevet lidt grå i toppen. Det I dag er vores piger for længst fløjet fra reden, og vi er ikke er vi selv heldigvis ikke... længere på arbejdsmarkedet. Det er ej heller det samme lo- kalsamfund, vi er flyttet tilbage til: Både mekaniker, malerbu- Da Dalby Lokalråd stod og manglede bestyrelsesmedlemmer, tik og postkontor, brugs, slagter, tankstation, bager, frisør og meldte jeg mig. Jeg vil rigtig gerne være med til at videreføre børnehave eksisterer ikke længere, og nogle af vores nærmeste lokalrådets arbejde og evt. tilføre nye ting, vi kan samles om. venner heroppe fra er desværre også gået bort. I den forbindelse glæder jeg mig også til at lære områdets yngre Ikke desto mindre er vores flytning tilbage til Hindsholm det generationer at kende. bedste, der er sket for os i nyere tid. Vi har i flere år drømt om at vende tilbage. Endelig faldt det hele i hak, så det kunne lade sig gøre.

STØT DALBY LOKALRÅD Dalby Lokalråd arrangerer årligt en række arrangementer. nogle penge at gøre det for, så hvis du vil støt- Bor du i Dalby Sogn, er din husstand medlem af vores lokal- te os økonomisk, vil det være en stor hjælp, råd og har stemmeret ved vores generalforsamlinger. hvis du vil sætte 25 kroner ind på vores konto Når vi skal lave arrangementer, er det selvfølgelig rart at have 3596 3596070493.

BESTYRELSEN, DALBY LOKALRÅD

FORMAND: JIM LORENTZEN, Hersnap Bygade 6, 5380 Dalby, tlf: 65 32 53 03, mail: [email protected]

NÆSTFORMAND: CAMILLA SCHJERNING, Christen Koldsvej 27, 5380 Dalby, mail: c.schjerning @gmail.com

METTE LOUISE FASDAL, Dalby Bygade 10, 5380 Dalby, mail: [email protected]

ULLA MOHR, Birkebjergvej 76, 5380 Dalby, mail: [email protected]

Hindsholm-magasinet 5 Nyt fra Mesinge lokalråd

Foto: Steen Hjorth Nyt fra Mesinge LOKALRÅD Landsby Make Over 2020

SKREVET AF PIA KOLLE

I 2019 fik vi i Midskov 5.000 kr. fra Landsbypuljen til at forskønne vores landsby med. Med dem fik vi ryddet op ved busskuret, som fik nye plader og malet. Samtidig fik vi lavet en lille hyggekrog med 2 bord-bænksæt. I år har vi fået 10.000 kr. af Kerteminde Landsbyråd, som vi kan bruge til at gøre det endnu nemmere at skabe mere fællesskab og tilhørsforhold til det sted, vi bor. Planen er at etablere en petanquebane på den nye Midskovplads, hvor der også skal opstilles en grill. Det er også planen, at der skal sættes blomsterkumme op ved indkørsel til byen og der skal ordnes omkring byens flagstang. Bliver Midskov den heldige vinder af den helt store pengepræmie på 30.000 kr., hvilket vi krydser vi fingre for, for så kan vi måske opfylde vores store ønske om et Madpakkehus, Shelter og multtoilet på stranden ved Dalbybugten kan opfyldes. Det ved vi mere om ultimo august 2020. Vi har nedsat en styregruppe, som vil sende information ud til beboerne i Midskov, for at vi kan hjælpe hinanden med at forskønne vores landsby. God sommer…

6 Hindsholm-magasinet Nyt fra Mesinge lokalråd

Landsby-make-over i Mesinge

SKREVET AF HEIDI SIMONSEN

Vi er så heldige i Mesinge at være en del af årets Landsby- og få petanquebanen og området gjort pænt i små grupper, så make-over pulje og har fået tildelt 10.000 kr. til byfornyelse. vi opfylder de sundhedsmæssige krav, der stilles i denne Coro- Vi nåede – inden nedlukningen af Danmark – at afholde møde natid. Så er det jo spændende, om vi yderligere vinder penge i cafeen ovenpå Min Købmand. Her var der livlig diskussion senere på sommeren, for hvis det sker, har vi masser af idéer og mange idéer kom på bordet. Vi blev enige om disse forny- til, hvad der skal være på den gamle skaterbane. Vi vil røbe så elser, hvis vi kom med i projektet: meget, at det kommer til at gå i samhørighed med den nye pentanquebane. Min købmand havde 2 bord/bænke/sæt fra Kompan, det ville de gerne sponsere til nyt brug. De trængte dog til nye sæder, så det får vi lavet nyt. Et af kravene fra Landsbyrådet og Ker- teminde kommune var bæredygtighed, derfor syntes vi gen- brugstanken om at omdanne noget gammelt til nyt, kunne tænkes ind her. De bliver placeret ved siden af Kirkeladen og overfor Min Købmand, hvor der er et lille græsareal. Der står lige nu containere, men dem flytter kommunen snart.

Det andet ønske vi får opfyldt, er nede ved Mesinge Mark. Her nedlægges den gamle skaterbane, vi mangler lige nu kun at fjerne skaterrampen. I stedet for anlægges en petanquebane i internationale mål 4x15 meter. Denne vil blive placeret paral- let med ”skaterbanen”. Lejf og Martin Kuhlmann og Bent Vas- ser er behjælpelige med de store maskiner, så vi kan få anlagt banen. Derudover må vi så se, hvordan vi borgere kan samles

SÆT X I KALENDEREN AFFALDSINDSAMLING SKT. HANSBÅL: Grundet frygten for Corona besluttede Dansk Under forudsætning af Myndighedernes udmeldinger, tæn- Naturfredningsforening at flytte årets indsam- des Skt. Hansbål på pladsen ved Esterhøjvej tirsdag den 23. ling. ✗ juni kl. 21. Alle er velkomne. Derfor indsamles der først affald rundt omkring på vejene i og omkring Mesinge fredag den 18. september kl. FÆLLESSPISNINGER: 16-18. Tirsdag den 29. september kl. 18.00 – ca. 20.00. Italiensk Aften. Tilmelding senest 25/9. Mesinge Lokalråd opfordrer så mange som muligt til at bruge et par timer, så vi i fællesskab kan få fjernet de værste Tirsdag den 17. november kl. 18.00 – ca. 20.00. affaldsmængder. Efter veludført gerning, er Lokalrådet vært Tilmelding senest 13/11. ved en lille forfriskning.

Medlemmer af Mesinge Lokalråd betaler 90 kr. for voksne, Tilmeld dig hos den person/det sted, hvor du vil give en skolesøgende børn betaler 40 kr. Mindre børn er gratis. Ikke hånd med. medlemmer betaler 10 kr. ekstra. Mesinge: Poul Kjellberg, Karsten K. Hansen, Inge Tilmelding (gerne pr. SMS) til en af følgende: Kuhlmann eller Heidi Simonsen Tina Hansen (28 14 19 10), Karsten K. Hansen (30 33 67 Salby: Tina Hansen 22), Poul Kjellberg (30 13 20 56), Inge Kuhlmann (28 73 Taarup: Lene Gommesen 18 80), Pia Kolle (22 76 10 99), Lene Gommesen (27 29 00 Midskov/Gabet: Pia Kolle, Kasper Skov Jensen eller Steen 77), Heidi Simonsen (30 89 15 30), Kasper Skov Jensen (21 Hjorth 62 71 18) eller Steen Hjorth (21 43 07 26). Find tlf.nr. på bestyrelsesmedlemmerne under ”Fællesspis- ninger”.

Hindsholm-magasinet 7 Nyt fra Viby Sogneforening

NYT FRA Viby Sogneforening

SÆT X I KALENDEREN…

LØRDAG D. 20 JUNI KL. 09.30 ONSDAG D. 26 AUGUST KL. 18.00 Den traditionelle Mølleåbning ved Viby Mølle. Fællesspisning i Viby forsamlingshus. Med morgenandagt, morgenbrød og Lotteri. Der åbnes op for endnu en hyggelig Fælles- ✗ Alle er velkomne. (med forbehold for Covid-19, kan arran- spisning, med god mad og godt samvær. gementet blive Tag familie og venner med. aflyst). Alle er velkomne!

TIRSDAG D. 23 JUNI KL. 18.00 Arrangeres af sogneforeningen og Viby forsamlingshus. Sankt Hans på sportspladsen ved Viby Forsamlingshus. (med forbehold for Covid-19, kan arrangementet blive Medbring egen madkurv og drikkelse. Kl 20.00 tændes aflyst). bålet. Alle er velkomne. (med forbehold for Covid-19, kan arrangementet blive aflyst).

8 Hindsholm-magasinet Nyt fra Viby Sogneforening

<< STÆVNEMØDE MELLEM VIBY OG MÅLE

SKREVET AF RUNE HAHN KRISTENSEN trampesti - med spændende og skøre historiefortællinger un- dervejs. Når ruten er klar, skal folk fra de to byer gå fra hver Viby og Måle er med i årets Landsby Makeover. Ansøgnin- side og mødes midtvejs til "stævnemøde" :-) gen om deltagelse blev indsendt på vegne af en beboergrup- pe, der fandt sammen på et indledende info møde (som vi Første trin er at opsætte udendørs bord- og bænkesæt i solidt kaldte for en fremtidscafe). tømmer og dernæst planlægge turen mellem byerne. Forhå- Tanken er at etablere et mødested ved bystævnet i Måle og bentlig 'går vi hele vejen' i Landsby Makeover, vinder ho- et tilsvarende i Viby og så knytte stederne sammen med en vedpræmien og styrker fællesskabet mellem de to landsbyer. De stynede træer PÅ HINDSHOLM grene i forskellig tykkelse. Selve hovedstammen bliver tyk, kro- get og til sidst hul indvendig. Fra de stynede træer kunne man høste foder til sultne dyr, og materiale til fletkurve, tøndebånd, skafter, koste, tækning, småredskaber og brændsel – og pilefløj- ter selvfølgelig. En kongelig forordning fra 1547 beskrev, at hver fynsk bonde årligt skulle plante 16–20 pile(stiklinger). Og ca. 200 år senere, i 1757 anbefales det at plante poppel ved landsbyernes gærder og som allétræ for at give læ og navnlig til hugst af humlestager og brændsel. Ved at plante pile- eller poppeltræer med nogle meters mellem- rum og flette de nedskårne grene til et gærde mellem træerne SKREVET AF KATHRINE HAHN KRISTENSEN, VIBY kunne man også skille græsningsarealer og husdyr fra de dyrkede arealer. Denne kombination af hegnstræer og flettegærder blev Vi ser dem stå på rækker langs landeveje og gærder og i små almindelig i 1700-årene. grupper ved gadekærene her på Hindsholm. Hvis man er på cykel eller til fods, har man tid til at kigge på hvert eneste af dem ER DET EN PIL ELLER EN POPPEL? og forundres over deres krogede og vredne stammer og strittende Oprindeligt var det piletræer, som blev stynet. Piletræerne blom- smågrene. strer tidligt på foråret til stor gavn for mange insekter. Piletræer De er ikke kun spændende at se på – de er også berømte. H. C. er et af de bedste træer for insekter, da blomsterne giver næring Andersen skrev om den tapre soldat, som kravlede ned i et hult for mange af de allertidligste insekter i form af nektar og pollen. træ. Og mange kendte kunstnere, ikke mindst vores egen hjem- Efterhånden bliver pilen afløst af poppel som det mest populære lige Fritz Syberg, har malet stynede træer i flere kendte motiver. træ til plantning og styning i skellene. I dag er landevejspoppel De stynede pile- og poppeltræer viser vejenes, markskellenes og (Canadisk poppel) det mest al- vandløbenes forløb. De fortæller os om vores historie og land- mindelige stynede træ i de øst- bokultur på Fyn, ikke mindst her på Hindsholm. Samtidig er de danske hegn. Landevejspoppel levested for både fugle, insekter, flagermus og mange andre dyr. er en krydsning opstået i 1750 Men hvor kommer de fra? Og hvordan kan vi hjælpe med at i Frankrig. Fra ca. 1800 bliver bevare dem for fremtiden? den formeret i danske plante- skoler og plantet i markskel, HVAD ER ET STYNET TRÆ? langs grøfter, veje, ved gårde og Et stynet træ er et træ, hvor trækronen er meget hårdt beskåret. huse. I 1810 udlover Det kgl. Metoden var velkendt allerede i middelalderen. Når man styner, Landhusholdningsselskab præ- bliver alle skud skåret tilbage til samme punkt med jævne mel- mier for plantning af mindst lemrum. Dette giver en mængde nye lange, stærke og smidige 500 popler og omtrent samti- Fortsættes på side 11 ...

Hindsholm-magasinet 9 Nyt fra Stubberup Sogns Beboerforening

Foto: Lasse Bavngaard Hansen STUBBERUP Sogns Beboerforening BESTYRELSEN 2019

FORMAND: Bente Kragebær MEDLEM: Franciska Aagaard Rasmussen, tlf: 53 54 27 60, Tlf: 40 21 85 54, mail: [email protected] mail: [email protected]

NÆSTFORMAND: Anne Andersen SUPPLEANT: Maria Brahtz Caspersen Tlf: 24 84 70 16, mail: [email protected] Tlf: 28 29 15 60, mail: [email protected]

KASSERER: Lise Lotte Mørk SUPPLEANT: Mette Neble Henriksen Tlf: 61 70 45 21, mail: [email protected] Tlf: 28 13 71 97, mail: [email protected]

SEKRETÆR OG HJEMMESIDE: Uffe Birkerod Larsen Tlf: 40 83 74 26, mail:[email protected] SERVICELEDER HOLMENS HUS: Frank tlf.: 92 14 71 22 MEDLEM: Helene Olsen Beboerforeningens Kontonr: 2377 0121506335 Tlf: 21 49 98 86, mail: [email protected] Husk at anføre adresse ved overførsel af kontingent.

MEDLEM: Jeanette Lystlund Boesen Kontigent er 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn Tlf: 61 26 52 19, mail: [email protected]

10 Hindsholm-magasinet Nyt fra Stubberup Sogns Beboerforening

FORÅRET KOM TIL DANMARK - og det gjorde en højst uvelkommen gæst også (virusset Corona)

SKREVET AF BENTE KRAGEBÆR, STUBBERUP SOGNS BEBOERFIRENING

Hele landet blev sat på pause, og det med store konsekven- ved kirken. Håbet er, at vejret viser sig fra sin gode side og at ser og udfordringer for os alle. I Stubberup Sogns Beboerfor- der kommer mange besøgende for at få gode oplevelser med ening måtte generalforsamlingen udskydes, og for nuværende hjem, også i indkøbsposen. kan der ikke siges noget om, hvornår den bliver gennemført, Med venlig hilsen men der vil blive orienteret med skiltning ved Holmens hus, og med ønsket om et snarligt gensyn på beboerforeningens hjemmeside og på facebook. Alle aktiviteter i Holmens hus blev også aflyst og er det indtil videre. Vi var så heldige at få et tilskud fra landsbyrådet til opførelse af en bålhytte, men som alt andet må vi vente med at gå i gang, Vi havde håbet at vi kunne indvie her i foråret med lidt godt til maven. Er vi heldige, kunne det blive i sensommeren, hvor man forhåbentlig får en mere normal hverdag.

HOLMENS DAG Vi i Stubberup Sogns Beboerforening havde glædet os - sammen med de andre foreninger på Hindsholm - til at afholde Holmens Dag ved Holmens Hus i Martofte, men desværre må den aflyses og udsættes til juni 2021. I stedet kan vi se frem til høstmarkedet første søndag i september i Mesinge

... fortsat fra side 9 dig bliver de første plantet på Fyn ved Åsum. Omkring 1850- kan man hurtigt lave mange stiklinger på et lille areal, som se- 1925 er det i nogle egne så talrigt, at denne poppel giver dem nere kan plantes ud. De kan også stikkes direkte i jorden på et særpræg og det bliver beskrevet at den breder sig ”med en voksestedet. Så er historiens sløjfe bundet tilbage år 1547, hvor foruroligende hastighed i Fyn” (!) i årtierne inden 1850. hver fynsk bonde årligt skulle plante 16–20 stiklinger. Landevejspoppel vokser hurtigt og tåler topkapning og genta- Pas godt på vores træer - de er en glæde for os alle sammen, både gen og kraftig beskæring. Det trives på al slags jord, undtagen mennesker og dyr, vores fælles historie og oplevelser i landskabet. på meget våd jord. Da næsten alle poppeltræerne er hanplanter, giver de dog ikke samme fødegrundlag for insekterne, som de tidligt-blomstrende piletræer.

HVORDAN PASSER VI PÅ DE STYNEDE TRÆER? For at sikre, at de karakteristiske stynede træer i vores smukke landskab på Hindsholm også skal kunne ses i fremtiden, kan vi gøre flere ting. Vi kan livsforlænge træerne ved at fortsætte styningen og vi kan plante nye træer, der hvor der er kommet ”huller i tandrækken” og der hvor hele rækken er forsvundet. Eksisterende træer skal holdes ved lige med regelmæssig beskæ- ring, ellers bliver grenene for tunge og træet flækker. Ved regel- mæssigt at beskære træer kraftigt fx i 2-3 meters højde, vil der bryde mange nye skud frem. Vær dog forsigtig med meget gamle træer, da evnen til at skyde igen aftager med træets alder. Styning foregår bedst med sav, hvor grenene fjernes en ad gangen. Det Kilder: bedste tidspunkt til beskæring er januar-februar og styningen Vagn Brøndegaard 2015: Etnobotanik. Planter i skik og brug, i historien gentages hvert 3-5 år. og folkemedicinen 1-2. Vi kan lave nye pile- og poppeltræer helt gratis. Begge træer slår Bo Fritzbøger og Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger, 2002: Bag hegnet. Historien om levende hegn i det danske landskab. villigt rod når man stikker en kvist i fugtig jord. På den måde

Hindsholm-magasinet 11 Kirkerne på Hindsholm

STUBBERUP KIRKE VIBY KIRKE DALBY KIRKE MESINGE KIRKE Alt er forandret...

SKREVET AF JETTE DIRKSEN, FORMAND MESINGE-VIBY MENIGHEDSRÅD

Vores fællesskab er forandret. Vi må ikke mødes – i alle de for- lægningen af taget sidste år, ligesom vi har fået nye hynder på skellige fællesskaber, vi plejer at færdes i, ligesom vi heller ikke må kirkebænkene. De gamle hynder har fået nyt liv i Bøgebjerg Bør- give hånd eller give et knus til vore nære og kære (hvis vi altså ikke nehave, hvortil de er blevet doneret! I Mesinge har vi søgt om er sammen i hverdagen). at igangsætte en renovering af indgangen til kirkegården/omlæg- Nu skal vi – som både statsminister og vor dronning siger – være ning til chaussesten, så den bliver mere ”gå- og handicapvenlig”. sammen – hver for sig. Kirkegårdene bliver igen passet og plejet. Personalet her arbejder Og det ser heldigvis ud til, at strategien er lykkedes. I hvert fald dog under ”Corona”-forhold, så der holdes afstand både persona- melder Statens Seruminstitut ud, at Danmark har langt færre let imellem og til brugerne af kirkegårdene. syge og færre dødsfald end andre lande, der ”lukkede ned” senere Vi går en anderledes sommer i møde – men lad os holde fast i, at end os. Det er da værd at glæde sig over. vi er sammen – hver for sig – og glæde os til, at vi igen kan mødes Men det ændrer ikke på, at mange – især enlige – har det svært. og være fælles! Jeg talte forleden med en ældre, enlig kvinde, der fortalte, at hun normalt ikke føler sig alene og ensom. Hun deltager i mange for- PS. Husk der i år er valg til menighedsrådene – se også forri- skellige sociale aktiviteter og arrangementer – lige fra ældregym- ge nr. af Hindsholm Magasinet. Dato for valgmøde, venligst se nastik over strikkeklubben til Tirsdagscafe og kirkens fantastiske dagspressen. netværk. Men, alt dette er jo lukket ned og hun kan ikke engang give sin søn et knus, når han kommer forbi – med sprittede hæn- der og på afstand…

Både kirker og sognegård er lukket. Menighedsrådsmøder er blevet aflyst, ligesom koncerter og foredrag, ja og Holmens Dag 2020.

Årets konfirmander må vente til den sidste weekend i august (Dalby og Stubberup) og den 1. weekend i september (Mesinge og Viby) med at blive konfirmeret, og vi har også flere bryllupper, der er flyttet til en ny dato. I skrivende stund er vi heller ikke sikre på, om årets sognetur kan gennemføres – se andetsteds i Magasinet.

Påsken blev også helt anderledes i år, hvor vi ikke kunne komme i kirke. Vores kreative præster her på Hindsholm fik dog påsken UD af kirkerne med de flotte bannere i Mesinge og Dalby kirker, og i Mesinge og Viby sogne var der på kirkegårdene stillet spande med påskeliljer frem til fri afbenyttelse.

Mens vi venter på, at hverdagen så småt vender tilbage, bruger vi ventetiden til noget… I menighedsrådet i Mesinge-Viby har vi fremskudt forskellige projekter i kirker og sognegård. Bl.a. er kirken og kapellet i Viby blevet færdigkalket og malet efter på-

12 Hindsholm-magasinet Kirkerne på Hindsholm

2020 er valgår! VALG TIL MENIGHEDSRÅDENE

HVAD ER ET MENIGHEDSRÅD? SÅ, HVAD ENTEN DU: ”Menighedsrådet er en slags bestyrelse, der vælges for en fire- • ønsker flere aktiviteter for børn og unge årig periode, der gennem visioner, værdier og prioriteringer er • ønsker flere aktiviteter for familier eller ældre med til at løfte ansvaret for folkekirkens lokalafdelinger her på • ønsker tilbud om drop-in dåb eller drop-in vielser Hindsholm. Vi har to menighedsråd, et for sognene Dalby og • er interesseret i valget af koncerter Stubberup og et for sognene Mesinge og Viby. • er bidt af gamle mursten • er optaget af at kirke og kristendom handler om virkelighe- Menighedsrådet sætte målsætninger og rammer for det kirke- den, og er for helt almindelige mennesker lige arbejde og har det daglige ansvar for kirkens bygninger …… eller noget helt andet, så kan du sætte dit præg på, hvad og kirkegårde. Derudover indgår menighedsrådet i et tæt sam- din kirke skal de næste fire år – hvis du vil! arbejde med Kerteminde-Drigstrup sogn i Kerteminde-Hin- dsholm kirkesamarbejde, der er vores fælles samarbejde om Orienteringsmøderne er de indledende møder forud for selve personale og kirkens mange opgaver, kulturelle aktiviteter, valget til menighedsrådene, der finder sted ved fremmøde til samfundsmæssige forpligtelser og mellemmenneskelige møder. valget der finder sted den 15. september – nærmere herom i Menighedsrådene mødes cirka ti gange om året. Herudover næste nr. af Hindsholmmagasinet. har du mulighed for at engagere dig i udvalg efter interesse. Menighedsrådet for Dalby-Stubberup og menighedsrådet for Mesinge-Viby vil derfor gerne invitere alle, der har lyst til at høre om menighedsrådsarbejdet til orienteringsmøde. Det nu- Orienteringsmøde den 9. juni kl.19.00 værende råd vil være til stede de respektive steder og fortælle For beboere i Dalby eller Stubberup sogn i Dalby Præ- og besvare spørgsmål. Er man interesseret, men ikke har mu- stegård, Fynshovedvej 322. lighed for at komme, kan man rette henvendelse til For beboere i Mesinge eller Viby sogn i Viby Sognegård, Viby Bygade DALBY-STUBBERUP MENIGHEDSRÅD, ved Anne Kathrine Skifter (formand) tlf. 61787617

På dette møde vil vi bl.a. fortælle om, hvad vi har lavet i de MESINGE-VIBY MENIGHEDSRÅD, forløbne fire år og sammen drøfte hvad der kunne være fokus- ved Jette Dirksen (formand) 40226562 punkter og indsatsområder for de næste fire år. Vi ses til O-møde i folkekirken Hilsen Menighedsrådene

HVIS CORONAEN ER UNDER KONTROL... HVIS MYNDIGHEDERNE GIVER GRØNT LYS... SÅ VIL VI SAMLES I GLÆDE TIL ÅRETS SOGNETUR TIL LOLLAND

Turen til Lolland går ned over Fyn, over Tåsinge, Siø og Lan- TIDSPUNKT 12. SEPTEMBER geland til Spodsbjerg. På færgen til Lolland får vi formiddags- Afgang fra Viby: kl. 8.00 kaffe, og inden vi ser os om, er vi på Lolland. Alle kender lidt Afgang fra Mesinge: kl. 8.15 til Lolland – men for de fleste af os er Lolland et lidt ukendt Hjemme igen: ca. kl. 18 land! Noget med en masse roemarker, en "Blå anemone" – og Pris: 300 kr (som vi plejer) Lalandia! Vi har planlagt en rundtur på den vestligste del af Lolland, der Tilmelding senest en uge før afgang (5. sept.), men gerne så som fikspunkter har Dodekalitten ("et monument, der kom- hurtigt som muligt. binerer skulptur og musik") på en mark ved Kragenæs, Band- Tilmelding til Anne-Marie på telefon 20 99 20 37 eller mail holm ved Knuthenborg Park og Maribo med domkirke og klo- [email protected] ster. Frokosten vil vi nyde på det skønne Bandholm Badehotel, HVIS turen bliver aflyst, får alle selvfølgelig besked. med udsigt til Smålandsfarvandet og de mange frodige småøer. HVIS vi skal begrænse antal, går det ud over de sidst tilmeldte.

Hindsholm-magasinet 13 &

Kirkerne på Hindsholm

KONFIRMATIONER 2020

DRIGSTRUP KIRKE DEN 22. AUGUST Frederik Pedersen HINDSHOLMHINDSHOLM DALBY KIRKE DEN 29. AUGUST KL. 10.30 HINDSHOLM sensommerkoncerter sensomm erkoncerter

Ingrid Elsnab Agri SENSOMMERKONCERTER Jasmin Virenfeldt Ryhl HINDSHOLMSøndag d en 16. august Kasper Haarup Krogh Andersen SØNDAG DEN 16. AUGUST DalbyS Kønirdkaeg k dl.e 1n9 1.360. august Jasmin Aagaard Skov Dalby Kirke kl. 19.30 sensommerkonDcaelbry tKeirrk e kl. 19.30 Duo Lunde & Krebs Duo Lunde & Krebs KoncerDt muedo tr oLmpuetnistd Mead s& Lu nKde rebs STUBBERUP KIRKE DEN 30. AUGUST KL. 10.30 – Koncert med trompetist & Koncert med trompetist Mads Lunde Sønodrgaagn idset nT o1r6b.e anu Kguresbt s. Emma Lund Jacobsen Mads Lunde & organist Torben Krebs. Dalby Ki&rk e kl. 19.30 organist Torben Krebs. Ingrid Margrethe Skifter Fri entré. DuFroi e nLtréu. nde & Krebs Lara Ellegaard Hack Schwarz Wind Kon cert mFedri t reonmtrpée.t ist Mads Lunde & Mia Frost Knudsen SØNDAG DEN 23. AUGUST Søonrgdaangis td Teo nrb 2en3 .K raeubgs.u st Stubberup Kirke kl. 19.30 Mathias Hoielt Rosenlund Stubberup Kirke kl. 19.30 Fri eSnøtrné.d ag den 23. august Syng med os Sy nSgt umbbeerdu po Ksi rke kl. 19.30 Fremtidige konfirmationer i Dalby kirke og Stubberup kirke: – Sopranen Hanne Christensen med gæster. Sopranen Hanne Christensen med Søndaggæ Sdseteynr .n2 3g. aumguest d os 2021: Dalby kirke den 9. maj & Stubberup kirke den 2. maj Fri entré. StubbeFrrui pen KtSriéor.pk rea knle.n 1 H9.a3n0n e Christensen med 2022: Dalby kirke den 1. maj & Stubberup kirke den 8. m Syng megdæs toers. – alle dage kl.10.30. SØNDAG DEN 30. AUGUST Sopranen FHrain enen tCréhr. istensen med gæsteSr.ø ndag den 30. august

Mesinge Kirke kl. 19.30 Fri enMtreé.s inge Kirke kl. 19.30 Harald Haugaard HarSaølndd aHg daeung 3a0a. raudg ust – Med sangerinden Helene Blum og SønMdeadg sdaMenngee 3srii0nn.d gaeeun gHKuesitlr ekne Bkllu.m 1 o9g. 30 KONFIRMANDER 2020 pianisten Christoffer Møller. Mepsiianngiest eKni rCkher ikslt.o f1fe9r. 3M0ø ller. Entré kHr. 5a0,r0a0. ld Haugaard Entré kr. 50,00. HaraldM eHd saanuggerainadredn Helene Blum og MESINGE KIRKE D. 5. SEPTEMBER Med sangepriinadneins tHenel eCnhe rBislutomf foegr Møller. KL. 10.30: pianisten CEhnritsrtéo fkferr. M50ø,ll0e0r.. Entré kr. 50,00. Alexander Ørskov Jensen Emil Bernbom Tufvesson Lukas Drejer Pedersen FÆLLES GUDSTJENESTE I Mathias Dalsgård Schantz Simonsen HAVEN VED VIBY SOGNEGÅRD Annika Kroer Hansen 2. pinsedag – den 1. juni kl.11.00 Cilia Skov Cardel Kerteminde og Hindsholms kirkesogne fejrer pinse med MESINGE KIRKE D. 5. SEPTEMBER KL. 12.00: en fælles gudstjeneste i det fri. Kirkerne er efterfølgende Anton Kroer Hansen vært ved en let frokost. Øl og vand kan købes. Medbring Andreas Johansen gerne stol eller tæppe. Anton Lynge Voller Der er fælles transport i bus fra Kerteminde kirke kl.10.30 Elias Dyrup Mogensen og retur med ankomst i Kerteminde kl.13.30. Vi håber, Esben Ettrup Sørensen at I har lyst til en tur og en gudstjeneste og frokost i det Oliver Nickel Juul grønne. Philip Birkholm Bøgebjerg

VIBY KIRKE D. 6. SEPTEMBER KL. 10.30: Anna Egeberg-Lie UDENDØRSGUDSTJENESTE Mia Maja Dalgaard Larsen Torsdag d. 13 august kl. 19 Karoline Matilde Michaelsen Marie Salin Lauridsen Lulus Café & Boutique ved Renæssancehavnen lægger udendørs areal til denne sommeraftensgudstjeneste, som Fremtidige konfirmationer i Mesinge og Viby Kirker: jazzmusikerne Morten Nordal og Hans Mydtskov vil 2021: Viby d. 11. april og Mesinge d. 18. april krydre med sprøde toner. Der er mulighed for at købe 2022: Mesinge d. 24. april og i Kirke d. 1. maj. en lettere anretning, vin/vand/øl, og efter gudstjenesten er – alle dage kl.10.30. der mere sommerjazz.

14 Hindsholm-magasinet Kirkerne på Hindsholm

GUDSTJENESTER

JUNI MESINGE VIBY DALBY STUBBERUP 01.06 Anden Pinsedag 11.00 Fællesgudstjeneste BNR og SHS 04.06 Morgensang 9.30 SHS 07.06 Trinitatis søndag 9.00 RAN 10.30 RAN 14.06 1.s.e.trin. 10.30 RAN 9.00 RAN 21.06 2.s.e.trin. 9.00 RAN 10.30 SHS 20.00 SHS Midsommer-gudstjeneste 28.06 3.s.e.trin. 10.30 RAN 9.00 RAN

JULI MESINGE VIBY DALBY STUBBERUP 05.07 4.s.e.trin. 9.00 SHS 10.30 SHS 12.07 5.s.e.trin. 10.30 SHS 9.00 SHS 19.07 6.s.e.trin. 10.30 RAN 9.00 RAN 26.07 7.s.e.trin. 9.00 RAN 10.30 RAN

AUGUST MESINGE VIBY DALBY STUBBERUP 02.08 8.s.e.trin. 9.00 BNR 10.30 BNR 09.08 9.s.e.trin. 9.00 LWJ 16.08 10.s.e.trin. 10.30 SHS 19.30 Sensommerkoncert 23.08 11.s.e.trin. 10.30 SHS 19.30 Sensommerkoncert 29.08 Konfirmation 10.30 SHS Konfirmation 30.08 12.s.e.trin. 19.30 Sensommerkoncert 9.00 RAN 10.30 SHS Konfirmation

SEPTEMBER MESINGE VIBY DALBY STUBBERUP 03.09 Morgensang 9.30 SHS

KONTAKTER

DALBY OG STUBBERUP KIRKER MESINGE OG VIBY KIRKER

Kirkebogsførende sognepræst Kirkebogsførende sognepæst Søren-Herluf Mohr Sørensen Rikke Aagaard Nielsen Dalby præstegård, Fynshovedvej 322, 5380 Dalby Mesinge præstegård, Midskovvej 10, 5370 Mesinge Tlf. 65 34 11 63, [email protected] Tlf. 65 34 13 33, [email protected] Træffes ikke mandag Træffes ikke mandag

Dalby kirkegård. Graver Mesinge-Viby kirkegårde, Graver Bent Hauberg Andersen, tlf. 21 33 02 43 Anders Steensberg, tlf. 60 48 98 16, [email protected] [email protected]

Stubberup kirkegård, Graver Menighedsrådsformand Marianne Stritt Ottenbros, tlf. 40 46 51 88 Jette Dirksen, tlf. 40 22 65 62 E-mail til menighedsrådet: Menighedsrådsformand [email protected] Anne Kathrine Skifter, tlf. 61 78 76 17 E-mail til menighedsrådet: Organist, Stubberup, Dalby, Mesinge og Viby kirker [email protected] Martin Høier, tlf. 28 40 63 02 [email protected] Dalby-Stubberups hjemmeside www.dalby-stubberupkirker.dk

Hindsholm-magasinet 15 Hindsholms historie

Fra en gummiplantage i Malaysias jungle til bøgeskovene på Hindsholm

Bavngaard (nr. 2 fra venstre) blandt arbejdskolleger i junglen.

Alfreds rejsetilladelse er på 4 sider i alt med stempler fra konsulater og ambassader på alle sider.

SKREVET AF AF JACOB PEDER DAUERHØJ, DALBY SOGNS LOKALARKIV

En kold november dag i 1911 drager Alfred Bavngaard, der er først i 20-erne med skib på en 1½ måneds sejlads til MA- LAYSIA, hvor han skal arbejde på en ØK-gummi plantage ved Singapore. På grund af 1. verdenskrig blev det til et ophold på 6 år, da det dels var svært at få hjemrejsetilladelse, og dels svært at finde et skib, der skulle til Skandinavien. 1932 på Fynshovedvej 400, Skovly, ved dåben af lille Edith. Endelig i marts 1917 lykkedes Fra venstre er det Ellen (10 år), Alfred (44 år), Sine (32år), Edith Alfred Thomsen Bavngaard. (½ år), Rigmor (7 år), Frede (14 år), Helge (5 år), Anni (12 år). det ham at komme af sted på en rejse, der kom til at tage 6 måneder med skib til Sierra Le- styrerinde Sine, og der blev i 1932 taget et billede på ejendom- one i Afrika, hvor han ventede i 2 måneder. Videre med skib men i anledning af en lille ny baby. via Gibraltar og ind til Marseilles i Middelhavet. Derfra med I 2019 blev 6 kusiner, der alle er børnebørn af Alfred, fotogra- tog igennem Frankrig til Paris og til London og Liverpool og feret på næsten samme sted på ejendommen, som stadig ejes af med skib til Bergen og videre med Bergens banen til i Kristiania Scheelenborg. (Oslo), og derfra med toget til Danmark. Om sin rejse til og fra - og om opholdet i - Østen har han lavet en underholdende og velskrevet beretning, som Dalby sogns lo- Alfred Bavngaard kommer til Hindsholm i begyndelsen af kalarkiv har fået en kopi af med lovning på at få mere materiale 1930-erne for at være skovfoged for Valdemar Slots skove ved med tiden. Scheelenborg og Brockdorff godser. Han er da 44 år og kommer Bavngaards beskrivelse af udturen, giver indtryk af en behagelig som enkemand med 5 børn og bosætter sig på Fynshovedvej tur, når man tager forholdene dengang i betragtning. Det har 400 i godsets ejendom ”Skovly”. Han gifter sig med sin husbe- sikkert været hårdt ombord, men tilsyneladende har der været

16 Hindsholm-magasinet Hindsholms historie

kortere eller længere ophold i land i flere af de havne, man an- ødelæggelser i plantagerne og ved bygningerne. Det er ofte et meget løb. Men det var livet som plantør, og oplysningerne om det stort arbejde at få bragt det hele i orden igen. Hvis man er heldig, daglige arbejde med rydning af skov, plantning af træer og høst- kan blæsten løfte lidt op i taget på ens hus, og regnen kan da piske ning af gummi fra gummitræerne, der er det mest spændende. ind og vaske gulvet. Dette sker ellers ret sjældent! Er det om natten, må man ofte køre lidt rundt med sengen mange gange for at finde Vel ankommet til Singapore den 27.december 1911 skriver han et tørt sted. Som regel følger der torden med, og det kan hænde, at således: det ved nat ser ud som om himmel og jord stod ud i et. Tordenen ” Vi kørte straks i rickshaw op på kontoret, fik mål til tøj og støvler, ruller ustandseligt, og lynene oplyser alt ude. Men i øvrigt kan man fik penge på lommen, og en fra kontoret gik med os i byen for at få kun se regnen, man kan nemlig som godt som ikke se igennem en os udstyret til at være nede i troperne: Tropehjelm, tynde strømper sådan regn.” og tyndt undertøj osv. skulle der jo også til. Den 29. om morgenen kl. 6, altså ikke 2 dage efter ankomsten, leverede skomageren mig et Bavngaard fortæller om arbejdet og dagligdagen i plantagen, par hvide støvler, og skrædderen leverede mig 18 sæt sommertøj, og om tjenestefolkene, der vartede dem op, og om den langvarige jeg tog så med toget ud gennem øen Singapore over strædet til Joho- hjemrejse på grund af verdenskrigen. Men alt dette kan du høre re, hvor plantagebestyrerens bil ventede mig, og jeg ankom til plan- mere om til Holmens Dag, når vi engang kan mødes igen. Her tagerne (gummiplantagerne) ½ time senere. ØK-plantagen - der er vil et af foredragene handle om Alfred Bavngaard. ca. 10.000 tønder land i alt - ligger fra 7 til 16 miles fra Johore by.” I arkivet håber vi, at vi kan skaffe midler til at kunne udgive den spændende beretning i bogform inden så længe. Der er mange sumpe i området, og Bavngaard beskriver klimaet som et meget usundt tropeø klima: ”Der vel ca. 200 regnvejrsdage om året, nogenlunde jævnt fordelt, men man kan dog kende forskel på det, man kalder regntid og tørke. Det tordner endnu oftere end det regner. Jeg talte over 300 gange i løbet af 1 år. Der falder ca. 150 tommer regn om året (ca. 3750 mm) Den største regnbyge, jeg husker, varede i 2 døgn og gav 14 tommer regn (350 mm). Man bruger ingen regnfrakker, man lader sig gennembløde på ¼ minut, hver dråbe slår igennem og arbejdet standser straks, og man lister hjem og skifter tøj, og så går 6 kusiner fotograferet i 2019 på næsten samme sted som på billedet fra den igen. Temperaturen svinger mellem 25 gr. C og 35 gr. C for 1932 på ”Skovly”. Fra venstre med forælders navn i (): Gerda (Frede), hele årets vedkommende, så man går altid klædt lige let, og man Grethe (Helge), Inge-Lise (Anni), Jette (Ellen), Hanne (Helge), Gitte sveder mere eller mindre. Hvirvelstorme og regnskyl volder store (Anni). De har også nogle fætre, som ikke deltog denne dag.

Hytteballe, Måle SKREVET AF FINN GRANDT-NIELSEN, VIBY SOGNS LOKALHISTORISKE ARKIV

Fig. 1. Udsnit af matrikelkort opmålt af landinspektør N.M. Bondesen 1798. Midt i billedet er Måle Bygade med gårdene og for neden Stavrevej med de mindre landbrug. Uden for kortet ses Hytteballegård – overstreget.

Det, der i begyndelsen optog arkivaren mest, var at få et overblik over et nyt sogns indretning og udvikling. En af de første ting, vi købte til arkivet var et sæt farve- kopier af de ældste matrikelkort over de fem ejerlav, der udgør Viby sogn. Det er smukke dokumenter, der indeholder et væld af historiske oplysninger. Kortene er opmålt og tegnet med henblik på en modernisering af jordens fordeling. Tidligere havde hvert landbrug sin andel i form af smalle strimler jord hver af i de marker, der hørte til en landsby. Efter udskiftningen, der var afsluttet 1803, var hver enkelt gårds agerjord samlet i et enkelt stykke. Den nye situation er tegnet ind ovenpå den gamle. Hytteballe optræder på dette kort som marknavnet Hytteballe Stykker på en del af det, der blev til Damgårdens jord.

Hindsholm-magasinet 17 Hindsholms historie

Fig. 2. Udsnit af N.M. Bon- Fig. 3. Tre generationer foran Hytteballegårds gamle stuehus. desens opmåling af Hverringe Charles Nielsens Samling. Forrest sidder Maren og Hans Christi- ejerlav 1798. Hytteballes jord an Povlsen samt farfars bror, Julius Poulsen (død 1904), bagest en er matr. 1b – Hverringe har avlskarl og to tjenestepiger. Sønnen Povl Hytteballe yderst til venstre 1a. Gårdens jord var fra be- gjorde med sin politiske karriere for alvor familien og gården kendt. gyndelsen samlet i et stykke! Der ses navne på to forpagte- Hans Christian Poulsen (1858-1933), der tog over 1892, fik be- re, overstreget Laurs Hansen villing til at bruge navnet Hytteballe 1904, men det havde da og efterfølgeren, sønnen Poul været i dagligdags brug gennem mange generationer. Den gamle Larsen. gård brændte efter et lynnedslag 28.7.1912 og blev genopbygget i en mere bymæssig stil. Arkitekten kunne være Jens Vilhelm Indtil en brand i 1912 fand- Petersen, Odense, der samme år tegnede nye bygninger til Bø- tes et stikvåben i Hytteballe. gebjerg avlsgård. En datter fra gården, Johan- ne Poulsen, født 1847 og gift Fig. 4. Hytteballes stuehus og længen med Stavrevej 2010. Eigil Ni- i Salby, gav følgende forklaring til en folkemindesamler: colajsen fot., Østfyns Museer – til den bevarende lokalplan for Måle. ’I krigens tid var ejeren af Hverringe kommet i håndgemæng med nogle fjender; et sabelhug, som var rettet imod ham, blev afpareret af hans tro tjener, som derved reddede hans liv. Efter kampen var herremanden meget udmattet; men han havde ikke det ringeste af levnedsmidler hos sig. Tjeneren havde dog nogle brødskorper, som han delte med ham. Da herremanden igen var kommen til kræfter, sagde han til tjeneren: »Nu har du reddet mit liv og delt dit brød med mig; nu skal jeg også dele jord med dig«. Han gav derefter Tje- neren det stykke jord, som kaldes Hytteballe, og som ligger således, at det ser ud, som om det lige er skåret ud af Hverringes jord.’

Der findes rimeligvis en historisk kerne i sagnet. Bolstedet næv- nes første gang i Dorthe Daas besiddelse. Hun havde hoved- Poul Lauritz Povlsen Hytteballe (1894-1969) tog over 1915 og gården i pant efter sin fætter, Kaj Lykke, den sidste ejer af en købte Hytteballe af Hverringe 1933. Han var medlem af sog- familie, der havde haft godset i 140 år. Stenrig og forgældet, men nerådet for Venstre 1929-58 (formand 1937-58), medlem af også uheldig, idet han 1661 blev dømt for majestætsfornærmel- Odense Amtsråd 1947-62; ridder af Dannebrog. Desuden forse, mistede sin titel og fik konfiskeret alle sine ejendomme. Han mand for Måle Brugsforening, Rødsbæk Andelsmejeri og Viby slap med livet i behold ved af flygte. Lykke havde sin egen milits, sogns Frysehus. Hans søn Arne Hytteballe, en beskeden herre, der spillede en rolle under svenskekrigen. der i år kunne være fyldt 100 år, overtog Hytteballe og solgte den Den ældst kendte fæster kunne være den nævnte rytter. Hans tilbage til Hverringe 1994. Derefter blev bygningerne moderni- navn var Hans Andersen (død senest 1682). En søn, Anders seret og tilpasset nye tider samt udlejet til Måle Fortælleteater. druknede fra Kerteminde 1691, men han havde 5 døtre. Et af For at forstå Hytteballe, er det nødvendigt at gå endnu et stort børnebørnene, Hans Hansen fra Lykkegård overtog fæstet efter skridt tilbage i Måles historie, til det tidspunkt, hvor landsbyens Hans Andersens eftermand, gamle Niels Pedersen (ca. 1648- gamle jord blev lagt til hovedgårdsjorden og bebyggelsen flyttet 1729). Denne havde i øvrigt en indhegnet humlehave ved går- til en placering yderst ejerlavet. Det skete kort efter år 1500. den. Hytteballe-humle findes stadig i hegnene langs Stavrevej og Navnet på Måle indeholder to led Mæle og Høj. Det første tol- er brugbar efter varme somre. kes i forbindelse med tingsted og det sidste viser hen til en grav- høj. Navneforskere foreslår opkald efter den nuværende Måle Bakke, hvilket næppe kan være rigtigt. Det må være en lokalitet tættere ved hovedgården. Flytningen er kun nævnt i et enkelt dokument, der fortæller, at den godsejer, som da stod som ejer hed Palle Andersen (Ulfeldt). Hans hovedsæde var Lundsgård på den anden side af Kerteminde og han havde giftet sig til Hver- ringe. Efter sigende skulle han være død senest 1513/14. Ved flytningen blev gårdene placeret omkring den nuværende Måle Bygade, mens der blev anlagt en husmandskoloni på 8 en- heder omkring Stavrevej. De nævnes som 8 ugedagshuse 1557. D.v.s. landmænd, der skulle arbejde for godset én dag om ugen. I skattelister fra 1600-årene kaldes fæsterne for 8 hytteballemænd. Det må være det oprindelige navn på denne del af landsbyen.

18 Hindsholm-magasinet Hindsholm NYT

MIT YNDLINGSSTED PÅ HINDSHOLM Vi ved alle, at der er dejligt på Hindsholm – både for besøgende og fastboende. Men alle har vi sikkert et sted, som vi synes, bare er det allerbedste. Denne gang er yndlingsstedet udpeget og beskrevet af Johs. Nørre- gaard Frandsen, som har sommerhus ved Bogensø.

Mit yndlingsstedPÅ HINDSHOLM MIT STED MIDT I VERDEN Et sted mellem Munkebo og Mesinge, på Fynshovedvej, åbner min strategiske morgenpost landskabet sig mod vest med et fantastisk blik ud i Gabet. På høre tre nattergale, der med hver deres dybe triller afgrænsede dette sted sænker mine skuldre sig lidt. Jeg er på Holmen. Op- hvert deres territorium. I fjor var der kun en stemme tilbage sluges langsomt af en ro, der sænker sig indvortes i mit ellers alt i området. Rørhøgen og rørspurven er her. Den ene med sin for tit alt for stressede temperament. Jeg er på vej til familiens glidende flugt på lange, smalle vinger, den anden med sin metal- sommerhus ved Bogensø. Til højre er vejen mod Nybro frugt. Så liske stemme ude i rørene et sted. følger hyggelige Mesinge med Min Købmand og gårdbutikker, siden drejer vejen, der er flankeret af H.C. Andersen træer, hule, Længere inde i landet, nede i slugten, rækker de højstammede stynede popler, som muligvis er hjemsteder for hekse og hunde bøge mod himlene i Bogensø skov. Deroppe, næsten i himlene, med øjne så store som Rundetårn. Hvem ved? Og den småkro- holder rågerne koncert for hinanden og for afkommet i deres gede landevej fortsætter med vandkant og første kohorte af som- grønne penthouselejligheder. Sikken fest. Et musvågepar har merhuse til den ene side, Stutteri Ask og store landskabslinjer adresse i samme område, deres forårsskrig er tydelige som spæt- med Schelenborg som markør på den anden. Bogens Ø, som ternes tømrerarbejde er det. Er man heldig, så svæver havets og det hed engang, er formet af istid, landhævning og afvanding, så holmens sande konge over området. Havørnen med vingefang det der engang var et lille ørige, et arkipelag, et vandskab, nu er som en velvoksen dør kommer på besøg. Nådig som en havgud, sammenhængende land, et smukt og varieret landskab. frygtelig for den hans klør måtte gennembore. Morgenturen Det er sådan mit sted på Hindsholm er. Varieret, rigt på arter og begynder og ender ved sommerhuset. Mit sted på Holmen er dermed på oplevelser. Vores sommerhus, vores lille nabolag, vo- intakt, lærkerne synger endnu og ”Tør vække Foraarslyst”, som res sted ligger i et lille fladland med få hundrede meters afstand Steen Steensen Blicher siger det om den lille, grå proletar, der til en sand rigdom af forskellige naturtyper og biotoper. Der er hænger som er det i sin egen lyd deroppe mellem himmel og fredede strandenge, som kvæg afgræsser, så der er lys og mulighe- jord, mens den spreder livslyst og strofisk lyd. der for at medlemmer af familien af vilde orkideer, maj-gøgeurt, Det her sted på jord, Holmen, nær strand og vand med marsvin kan trives her sammen med et hav af græsser, hvener, harekløver, på hastige visitter, nær højstammet skov, med brede agre om- ranunkel, følfod og lidt senere på sommeren ko-hvede, engelsk kring, græssende kvæg, det er værd at passe på. En morgenvan- græs, klokkeensian og brudelys. Her er småkrat af krybende dring kan med held rumme hugorm og snog samt glimt af ræv, pil, slåen og den indvandrede rynket rose. Strandenge er blandt rådyr eller grævling. Der skal derimod ikke held til for at finde Danmarks rigeste, men også mest sårbare biotoper, hvor viber, tomme øldåser kylet ud i vejsiden. Det er faktisk utroligt, hvor strandskader, præstekraver, hjejler, rødben og ryler laver et værre mange øldåser, der åbenbart ryger ud gennem bilvinduer. En forårshalløj sådan en tidlig morgen, når man får vandreskoene vandring på tre-fire kilometer ad vejene her giver let en ’samling’ på ved solopgang. Og solen er generøs! Den stiger trofast som på fem-seks tomme øldåser plus et par tomme chips-poser. Na- en gammel gud op på himmelbuen og kaster sine nådegaver over turen er rig og generøs på Holmen. Der er ikke brug for tilskud strandeng og rørskoven, der vågner med et mylder af stemmer i form af dåser og poser! og bevægelser, når grågæssene etablerer børnehaver for op til tyve Herfra er der udsigt til pynten derude, hvor verdens største ski- vraltende gæslinger, der passes her på grøn stue, mens blishønse- be blev født og kom til syne gennem Gabet, som nyfødte ver- ne skingrer og ænderne skvaldrer. Dette landskab demonstrerer, densborgere, der aldrig kunne gøre den fødsel om igen. Nu er hvor vigtigt samspillet mellem menneskelig aktivitet og natur- det gigantiske havvindmøller, der forlader livmoderen i de indre type er, og hvor sårbar balancen er. For femten år siden mødte farvande for at bidrage til at skabe bedre balance i verdens kli- man let inden for få hundrede meter tre-fire par viber, der gik på maregnskab. Der er håb for verden så længe mennesker skønner vingerne med deres hutuiiit-huit-huit for at markere. Nu er der på deres steder og passer på den natur, man enten færdes hjem- på samme område kun et par. For femten år siden kunne jeg fra mevant i eller passerer med åbne bilruder.

Hindsholm-magasinet 19 Hindsholm NYT Malurt i bægeret At dryppe malurt i bægeret er ikke noget, de fleste vil opfatte som en fornøjel- se. Alligevel er det en oplevelse, man bør unde sig selv, da den stærkt aromatiske malurt i årtusinder har været brugt som medicin og nydelsesmiddel.

SKREVET AF NATURHISTORIKER PREBEN NIELSEN, NORDSKOV

Vil man have malurt i man tålmodighed, kan man gemme malurtsnapsen, da den snapseglasset, skal den ændres ved lagring til en mere afrundet og fyldig smag samt efter gammel overtro en mere gylden farve. Kniber det med tålmodigheden, kan det plukkes, når kornet er anbefales at lave en større portion og gemme snapsen ”et godt modent. Er man ikke sted” - gerne mørkt og halvkøligt. overtroisk, kan man plukke planten fra maj Bliver man forskrækket over den bitre smag, kan man forsøge til september. Johannes sig med en blanding mellem humle og malurt. Humlesnapsen Larsen har ifølge Globs laves på humlekopperne, der trækker i den “smagsløse” snaps i Brændevinsbog anbe- ca. 1 måned og blandes ca. 1:1 med malurtsnapsen eller efter falet at lave snapsen ”smag og behag”. på de nyudsprungne gule blomster, da det Med til enhver god urtesnaps hører naturligvis også en god giver en ekstra fin ur- fortælling om plantens naturhistorie, og her står malurten ikke tesnaps. Strandmalurt tilbage for nogen. Det videnskabelige navn Artemisia mari- findes langs de hinds- tima er opkaldt efter jagtens gudinde Artemis, og for at øge holmske kyster, og de jagtlykken satte jægerne en malurtkvist i hatten. Det danske fleste kender dens grå- navn er et svensk lånenavn, der betyder “mølurt”. Navnet hen- hvide, filtrede stængler tyder til, at planten kan holde møl væk fra klædeskabet, men og blade. Kom et par også utøj som lopper og lus. Derfor har strandmalurten været kviste malurt på en “smagsløs” snaps og lad den trække i 12- brugt til at komme i sengehalmen eller hundekurven, før man 18 timer. Er man til en mere bitter smag, kan man lade den opfandt de moderne medikamenter mod utøj. trække i 3 til 5 dage. Har man travlt, kan man komme et par ekstra kviste i og efter få timer, er den drikkeklar. Man kan Malurt indgår i fremstilling af absinth og ordet absinth er af- også lave en ekstrakt, men her skal man være mere forsigtig, ledt af græsk og betyder, “noget der ikke kan spises”. Dette be- da strandmalurt så giver en meget kraftig og bitter smag. Har nyttede man allerede i det gamle Grækenland, da man vidste,

20 Hindsholm-magasinet Hindsholm NYT at blev malurt tilsat blækket, så blev pergamentet ikke ædt af Trods malurtens indhold af mus. Absinth var særdeles “in” på de franske fortovscafeer sidst thujon har den helt fra oldtiden i 1800-tallet. Ifølge overleveringerne havde absinth en uhel- været en yndet lægeplante, be- dig bivirkning - sindssyge. Årsagen har været henført til den nyttet mod mavepine og orm. stærke nervegift thujon, der giver malurten den karakteristiske Middelalderlægen Henrik Har- mentholagtige lugt. Destilleringen af absinth gjorde, at thujon pestreng skrev at “malurtblom- blev opkoncentreret. Thujons kemiske struktur ligner det ak- ster og frø i mad og drikke gør tive stof i cannabis og giver anledning til de samme sindstil- maven godt og vel”. De bitre stande og ved langvarig indtagelse varige skader på centralner- smagsstoffer mindsker oppu- vesystemet. Absinthens effekt er kendt fra Van Gogh, der efter stethed og stimulerer fordøjel- sigende i en absinth-brandert skar sit ene øre af og sendte øret sen, idet tarmenes sammentræk- til sin kæreste. Om absinths virkning siges det: Ved det første ning og frigivelse af mavesafte glas, ser du verden, som du ville ønske den var. Ved det andet øges. Yderligere påstås malurt at glas, ser du verden, som du tror den er, og ved det tredje ser du være virksom mod depression - verden, som den virkelig er. Det sidste skulle efter sigende være selv om det nok skal tages med det værste. Moderne undersøgelser har vist, at symptomerne et (stort) gran salt. Om man så hos absinthdrankerne ikke kan tilskrives thujon, men snarere drikker snapsen, fordi man har et overdrevet indtag af alkohol, samt at alkoholen var hjemme- ”oppustet mave” eller blot fordi brændt og ofte havde et ret højt indhold af træsprit. For at føje man kan lide snapsen – det be- spot til skade tilsatte nogle producenter kobbersulfat og anti- stemmer man selv. mon-chlorid for at øge absinthens intense grønne farve samt for at gøre drikken mere uklar, når man tilsatte vand. Skål og god fordøjelse

Er du bidt af vilde blomster – SÅ BESØG VESTSIDEN AF LANGØ

SKREVET AF OLE SIMMELHOLT, LANGØHUSE

Langø ligger som en halvø på vestsiden af Hindsholm. Langø Tæt ved stranden kan man møde den hvide skærmplante har sit navn fra dengang det var en smal ø og man kunne sejle HJORTEROD, som kun findes langs Storebælt i Danmark. til godset Scheelenborg. Den er ellers en mellemeuropæisk plante. På stranden findes Digebyggeri og indvinding gav godset ekstra agerjord og man desuden MANDSTRO som er en fredet plante, som blom- afvandede de nye marker via en pumpestation ud mod Lil- strer det meste af sommeren. lestranden. Langs asfaltvejene ses Danmarks største urt, den gulblomstre- På strandarealerne mod vest findes der en ren guldgrube af de KÆRSVINEMÆLK, som sjældne blomster. De fleste er sommerblomster, hvor den fre- kan blive op til 3 m i højden. dede MAJGØGEURT plejer at være den første, der viser sig. Langs grusvejene har vi mødt Selv på den offentlige parkeringsplads vokser den. en af Danmarks giftigste planter Når sommeren nærmer sig, er det muligt at se BLODRØD GIFTVIKKE, som i øvrigt er STORKENÆB, og på det meget smuk med flotte blom- gamle dige blomstrer AGER ster. Giftvikke. KOHVEDE, som heller ikke Sidst i juli måned kan ses den er almindelig. Er der vand på VELLUGTENDE AFTEN- markerne ved mosen, kan den STJERNE, som dufter om afte- hvide FRØBID ses i vandet. nen. Den er normalt voksende Planten er speciel, fordi den fly- i Sydeuropa og derfor relativt der på vandet og ikke er rodfæ- sjælden. stet. Dens lange rødder er nede I skovområdet langs vejen mod i vandet, hvor de suger næring. nord har vi set STORKLOKKE, I det våde område kan du også som tit er 40 cm høj med hvide Agerkohvede. møde KÆRULD. Aftenstjerne. klokkeblomster.

Hindsholm-magasinet 21 1. Viby Mølle fredede ejendomme Viby Bygade viste sig at være en dæksten til en Se også infotavle. 12 og 13 (gårde), 16 (bolsted) og 21 gammel brønd. Da brønden blev Turen i VIBY Området ved Møllen er Viby’ernes (hospital) samt sognekirken er det, undersøgt, fandt man en kam fra Guide til en gå– festplads. Her er en storslået ud- der har gjort Viby kendt og omtalt bronzealderen. eller cykeltur i sigt – til Salby og Mesinge, Munke- som en af landets bedst bevarede Længere fremme ses en stendysse. Stendyssevej og omkring Viby bo Bakke, Lindøværftet og Odense landsbyer. Stengærder (drivveje for Stedet kaldes Galgebjerget. Ifølge Fjord. kreaturer) og gamle længer af bin- sagnet skulle ‘Kong Hindse’ ligge Den hollandske mølle er fra 1869. dingsværk har medvirket til at fast- begravet her. Der en smuk udsigt 6 Stendysse Et lokalt møllelaug sørger for, at holde det oprindelige vejforløb. fra Galgebjerget. Turen er udviklet af vingerne bliver rørt i weekender om Følg vejen til venstre (Stendysse- Viby Lokalhistoriske Arkiv sommeren. Møllen er tilgængelig 4. Viby Kirke vej), indtil Kastelsvej, hvor turen Læs mere i folder i Våbenhuset. fortsætter forbi den lille skov og Viby Sogns Sogneforening mod betaling. Kirken er en såkaldt vejkirke og Smutbjergskoven. derfor åben i dagtimerne. Kirken 2. Turen fortsætter ligger markant på en bakke (grav- mod Viby Bygade høj?) og er iøjnefaldende ved at Husene langs Rødsbækvej er både mangle et tårn. Tidligere hang gamle og nyere. Møllegården har klokkerne i en træstabel på kirke- Kastelshøjen 7 sin rod i et anlæg fra 1792. Det gården. Tilbygningen med kuppel- mest oprindelige hus på vejen er tag (1800-tallet) er gravkapel for Mamrelund stuehuset til nr. 14 og stenhuset i familien Juel på det nærliggende Mesinge nr. 2. Hverringe Gods. 7. Kastelsbakken 5. Mamrelund Efter den lille skov ses på højre hånd Sporet fortsætter nu mod Mamre- en bakke – Kastelsbakken. Mamrelund lund. Se også infotavle. På denne bakke skal der have ligget Navnet Mamrelund stammer fra en en borg eller et kastel, som efter person, Abraham Andersen, der bo- sagnet skulle været bygget af en ede her i slutningen af 1800-tallet. sørøver eller søkonge, som hed Mamrelund består bl.a. af et par Hins eller Hinze. Han var den før- 5 statshusmandsbrug anlagt omkring ste, der bemægtigede sig Hinds- 4 Viby Kirke 1925 på jord udstykket fra Viby holm, deraf navnet Hægnezholm Præstegård. (1231), Hænxholm (1307) og Hinds- Måle holm (fra 1500-tallet). Der er ikke 6. Gammel brønd offentlig adgang til Kastelsbakken. Viby Mølle Når asfaltvejen forlades, ses tyde- P 1 3 Viby bymidte 3. Viby Bygade ligt en bakke på højre hånd. I Turen fortsætter ad Kastelsvej til Salby Se også infotavle. 1970’erne stødte en landmand un- Viby, gennem landsbyen og tilbage 2 Den slyngede del af gaden med de der pløjning på en stor sten, som til Viby Mølle.

sessal’, dvs. et forsamlinghus til halvdel af 1800-tallet var de i at overtage friskolen efter Anders bl.a. gymnastik og møder. Ovenpå skarp opposition til partiet Højre, Klinkby, og i 1920 blev han gift med Turen i DALBY var der lærerlejlighed. Bygningen og så stærke var modsætningerne, dennes datter, Astrid. Hun stod Guide til en gå– blev benyttet som friskole, indtil at de to grupper under ingen om- 1.bl.a. Viby for Mølle kostskoleafdelingen ved fredede ejendomme Viby Bygade viste sig at være en dæksten til en eller cykeltur i lukningen i 1970. I dag er den over- stændigheder kunne forsamles un- efterskolen. 12 og 13 (gårde), 16 (bolsted) og 21 gammel brønd. Da brønden blev taget af idrætsforeningen. Turender samme i tag.VIBY Højrefolkene byg- Se også infotavle. og omkring Dalby gede deres eget forsamlingshus, Området11. Den ved gamle Møllen kirkegårder Viby’ernes (hospital) samt sognekirken er det, undersøgt, fandt man en kam fra GuideDen konservative til en gå– Klub, eller bare festplads.På kirkegården Her er ved en kirken storslået fi ndes ud- der har gjort Viby kendt og omtalt bronzealderen. eller‘Klubben’, cykeltur som lå påi Søndervæn- sigtfl ere– til gravstederSalby og Mesinge, med tilknytning Munke- som en af landets bedst bevarede Længere fremme ses en stendysse. Stendyssevej Christen Kold-turen er et get. Da de partipolitiske stridig- bo tilBakke, Kold ogLindøværftet friskolen. Mosegårdens og Odense landsbyer. Stengærder (drivveje for Stedet kaldes Galgebjerget. Ifølge og hederomkring efter systemskiftet Viby i 1901 gravsted: Familien var en af de samarbejde mellem Dalby Fjord. kreaturer) og gamle længer af bin- sagnet skulle ‘Kong Hindse’ ligge Lokalarkiv og Dalby Lokalråd dæmpedes, kunne alle sognets første blandt ‘de vakte’ på Hinds- beboere samles i det nye forsam- Denholm. hollandske Flægkærgårds mølle gravsted:er fra 1869. I dingsværk har medvirket til at fast- begravet her. Der en smuk udsigt med støtte fra Kulturregion holde det oprindelige vejforløb. fra Galgebjerget. 6 Stendysse Fyn og KulturarvFyn lingshus, der blev bygget 1912. Et 1875 lokalt blev møllelaug der rejst en sørger mindesten for, at TurenI en er periode udviklet blev etaf par af loka- vingerneover Christen bliver Larsen;rørt i weekender dens sokkel- om Følg vejen til venstre (Stendysse- 4. Efterskolen lerne brugt til sognerådslokale og sten ses i valgmenighedskirkens Viby Lokalhistoriske Arkiv sommeren. Møllen er tilgængelig 4. Viby Kirke vej), indtil Kastelsvej, hvor turen I 1916 blev der opført endnu en kommunekontor. mur. Anders Klinkbys gravsted: Da Læs mere i folder i Våbenhuset. fortsætter forbi den lille skov skolebygning. Hos friskolefolket påog Viby Sogns Sogneforening modKold betaling. forlod Dalby, fortsatte hans Hindsholm var der allerede i slut- Hindsholm NYTmedlærer Povlsen Dal en kort tid, Kirken er en såkaldt vejkirke og Smutbjergskoven. ningen af 1800-tallet en stigende inden Anders Klinkby i 1862 over- derfor åben i dagtimerne. Kirken interesse for at sende de helt unge 2.tog Turen lærerhvervet, fortsætter som han beholdt ligger markant på en bakke (grav- på efterskole. Samtidig blev det al- tilmod 1915. Viby Bygade høj?) og er iøjnefaldende ved at mindeligt for unge sønderjyder at TUREN I DALBYHusene langs Rødsbækvej er både mangle Guide et tårn. til en Tidligere gå– eller hangcykeltur i og omkring Dalby rejse over grænsen for at komme klokkerne i en træstabel på kirke- på efterskole i kongeriget. Derfor gamle og nyere. Møllegården har Kastelshøjen 7 1. Dalby Bygade 8 sin rod i et anlæg fra 1792. Det gården. Tilbygningen med kuppel- valgte forældrekredsen omkring Christen Kold-turen er et samarbejde mellem Dalby Lokalarkiv og Dalby Friskole i 1916 at opføre en tag (1800-tallet) er gravkapel for Mamrelund – Væverhuset mest oprindelige hus på vejen er 12 Her lå Christen Kolds første skole særlig bygning til efterskoleaktivi- Dalby Lokalråd med støttestuehuset fra Kulturregion til nr. Fyn14 og og stenhusetKulturarvFyn. i familien Juel på det nærliggende Turen Mesinge i Dalby. I 1852 lejede han sig ind i teterne. Samtidig kunne eleverne 8. Dalby Bygade 53 nr. 2. Hverringe Gods. væver Christen Hansens nyopførte bo her. – Højskolehjemmet er ca. hus over for kirken. Væveren var 1. DALBY BYGADE 8 – VÆVERHUSET 7. Kastelsbakken Foredragsholdere og andre med Efter den lille2,5 skov km ses på højre hånd fætter til Christen Larsen, der var 5. Mindesten for Kold ærinde i DalbyHer lå kunne Christen overnatte Kolds i første skole i Dalby. I 1852 lejede han 5. Mamrelund I forbindelse med 50-års jubilæet Sporet fortsætter nu mod Mamre- en bakke – Kastelsbakken. Mamrelund bagmanden bag Kolds fl ytning fra Højskolehjemmet ‘hos Line’. Line 11 Ryslinge til Dalby. for oprettelsen af Dalby Friskole havde gåetsig i ind Dalby i væver Friskole, Christen var Hansens12. Flægkærgård nyopførte hus over for kirken. lund. Se også infotavle. På denne bakke skal der have ligget I maj 1852 begyndte undervisnin- blev mindestenen for Christen blevet konfiVæveren rmeret i Betlehemshu-var fætter til ChristenHer forLarsen, enden deraf Smedegydenvar bagmanden bo- bag Navnet Mamrelund stammer10 fra en en borg eller et kastel, som efter Kold afsløret. Ved afsløringen talte ede Christen Larsen, som var ho- 1 gen med 20 elever; 11 drenge og 9 set og drevKolds altså flsenere ytning Højskole- fra Ryslinge til Dalby. I maj 1852 begyndte un- person, Abraham Andersen, derP bo- sagnet skulle været bygget af en piger. Nr. 1 i Kolds elevprotokol er en af skolens første elever, Klavs hjemmet. Samtidig var hun ringer vedmanden bag Kolds fl ytning til væverens søn Hans. Allerede året Berntsen. Kolds skole fungerede og passededervisningen kirken. I 1912 medoverdrog 20 elever;Dalby. 11 drenge Larsen blevog 9 vakt piger. via bekendt- Nr. 1 i Kolds ede her i slutningen af 1800-tallet. sørøver eller søkonge, som hed efter fl yttede skolen til ‘Fjællekas- også som seminarium, og mange af hun huset elevprotokoltil valgmenigheden, er væverens som sønskabet Hans. med Allerede folkene i åretMosegården. efter fl yttede Mamrelund består bl.a. af et par Hins eller Hinze. Han var den før- 5 sen’ i den anden ende af byen. de tidligste friskoler blev grundlagt solgte det i 1970’erne. Han blev formand for sognefor- statshusmandsbrug anlagt omkring ste, der bemægtigede sig Hinds- 4 Viby Kirke af elever fra Dalby. Også Berntsen skolen til ‘Fjællekassen’ i denstanderskabet anden ende ogaf ibyen. 1848 valgt til 1925 på jord udstykket fra Viby holm, deraf navnet Hægnezholm 2. ‘Fjællekassen’ blev friskolelærer og senere kon- 9. Mosegården den grundlovgivende forsamling. Måle seilspræsident (statsminister). Senere blev han folketingsmand, Præstegård. (1231), Hænxholm (1307) og Hinds- Hvor den røde efterskolebygning Mosegården på Mosegårdsvænget 3 4 2. ‘FJÆLLEKASSEN’ men trak sig i 1855 til fordel for holm (fra 1500-tallet). Der er ikke (1916) ligger i dag, lejede Chris- blev Christen Kolds første direkte 2 5 ten Kold i 1853 en jordlod af en af 6. Valgmenighedskirken Grundtvig i Kerteminde-kredsen. 6. Gammel brønd offentlig adgang til Kastelsbakken. Viby Mølle forbindelseHvor med detden folkelige røde efterskolebygningrøre (1916) ligger i dag, lejede 6 Dalbys få selvejerbønder. For 1200 Valgmenigheden for Kerteminde på Hindsholm.Christen Det var Kold Dalbys i 1853stør- en jordlodHan døde af eni 1875. af Dalbys få selvejerbøn- Når asfaltvejen forlades, ses tyde- P 1 3 Viby rigsdaler, som han havde lånt, op- og Dalby opførte i 1869 en kirke i ste fæstegård under Scheelenborg, 3. Viby Bygade ligt en bakke på højre hånd. I Turen fortsætter7 ad Kastelsvej til bymidte førte Kold et T-formet skolehus i Kerteminde og i Dalby et bedehus, der. For 1200 rigsdaler, som han havde lånt, opførte Kold et 8 Salby og de to gårdmandssønner, Poul og Se også infotavle. 1970’erne stødte en landmand un- Viby, gennem landsbyen og tilbage 2 træ, der fi k øgenavnet ‘Fjælle- Betlehemshuset, i bindingsværk Niels Rasmussen,T-formet blev skolehus grebet afi træ, der fik øgenavnet ‘Fjælle-kassen’. Her kassen’. Her blev der plads til 2 uden tårn og klokke. I 1898 blev den religiøse vækkelse på egnen. Den slyngede del af gaden med de der pløjning på en stor sten, som til Viby Mølle. skolestuer, sovesal og lærerbolig. det afl øst af en rigtig kirke, tegnet Poul blev blev selvejerbonde der plads i til Sande- 2 skolestuer, sovesal og lærerbolig. ‘Fjællekas- ‘Fjællekassen’ fungerede både af Anton Berntsen fra Vallekilde. rum og fi ksen’ her fungerede Kold indkvarteret både som børneskole og højskole. som børneskole og højskole. Den totårnede Betlehemskirke er som soldat i 1848. Niels overtog inspireret af kirken i Fjenneslev. I Mosegården og lagde ofte hus til 3. Friskolen kirkemuren er indmuret sokkelsten gudelige forsamlinger.3. FRISKOLEN ‘Fjællekassen’ blev snart for lille, fra Christen Larsens gravsten. sessal’, dvs. et forsamlinghus til halvdel af 1800-tallet var de i at overtage friskolen efter Anders og Kolds efterfølger, Anders Klink- ‘Fjællekassen’ blev snart for lille, og Kolds efterfølger, Anders 10. Den nye kirkegård bl.a. gymnastik og møder. Ovenpå skarp opposition til partiet Højre, Klinkby, og i 1920 blev han gift med by, udvidede skolen fl ere gange. 7. Forsamlingshuset På kirkegårdenKlinkby, ved udvidede Fynshovedvej skolen flere gange. I 1876 opførte han den I 1876 opførte han den grundmu- Bag friskolen og det tilknyttede Turenfi ndes gravstedetiNyt DALBY fra over foreningerne Kristian Øs- var der lærerlejlighed. Bygningen og så stærke var modsætningerne, dennes datter, Astrid. Hun stod grundmurede skolebygning, som kom til at rumme to skolestuer 9 rede skolebygning, som kom til at øvelseshus stod sognets grundtvi- Guidetergaard, til Dalbyen gå– Friskoles tredje blev benyttet som friskole, indtil at de to grupper under ingen om- bl.a. for kostskoleafdelingen ved rumme to skolestuer og en ‘øvel- gianere og venstrefolk. I anden ellerlærer. cykeltur I 1915og komen ‘øvelsessal’,han i til Dalby fordvs. etlukningen forsamlinghus i 1970. til I dagbl.a. er gymnastik den overog stændigheder kunne forsamles un- efterskolen. møder. Ovenpå var der lærerlejlighed.taget af idrætsforeningen. Bygningen blev benyttet der samme tag. Højrefolkene byg- og omkringsom Dalby friskole, indtil lukningen i 1970. I dag er den overtaget af gedeskarp deresopposition eget til forsamlingshus, partiet Højre, og så stærke11. var Den modsætnin gamle- kirkegård idrætsforeningen. Dengerne, konservative at de to grupper Klub, under eller ingen bare omstændighederPå kirkegården kunne for ved- kirken fi ndes 1. Holmens Hus 3. Stationen 6. Hesthøj ‘Klubben’,samles under som samme lå på tag. Søndervæn- Højrefolkene byggedefl ere deres gravsteder eget for med- tilknytning Se også infotavle. Den gamle stationsbygning Fyns- Se også infotavle. get. Da de partipolitiske stridig- til Kold og friskolen. Mosegårdens Turen i MARTOFTE Christen Kold-turen4. EFTERSKOLEN er et samlingshus, Den konservative Klub, eller bare ‘Klubben’, som Holmens Hus er tidligere skole,samarbejde hovedvej mellem 522, nu privatbolig.Dalby Ba- Den mere end 5000 år gamle høj heder efter systemskiftet i 1901 gravsted: Familien var en af de Guide til en gå– eller der lukkede i 1988. Nu aktivitets- nen fungeredeI 1916 fra blev 1914 der til 1966.opført endnufra bondestenalderen,en skolebygning. blev Hos frivil- friskole- lå på Søndervænget. Da de partipolitiske6 stridigheder efter sy- Lokalarkiv og Dalby Lokalråd dæmpedes, kunne5 alle sognets første blandt ‘de vakte’ på Hinds- cykeltur i og omkring hus for hindsholmere, naturlejr- Mange huse i den del af Martofte ligt fredet af ejeren i 1888. Jætte- beboere samles i det nye forsam- holm. Flægkærgårds gravsted: I skole, lokalarkiv og egnsmuseummed støtteblev opført fra folketKulturregion til banepersonalet. på Hindsholm var derstuen allerede blev restaureret i slutningen i 1934. af Den-1800-tal- stemskiftet i 1901 dæmpedes, kunne alle sognets beboere samles Martofte (øst) P med Charles’ samling, med bl.a. Fyn og KulturarvFynlet en stigende interesse for gangat sende fandt deman helt en ungedel menneske- på efterskole. lingshus,i det nye derforsamlingshus, blev bygget der1912. blev bygget 1912.1875 I en blev periode der rejst blev en mindesten gamle værktøjer, redskaber, hus- Samtidig blev det almindeligtknogler for unge og gravgenstande sønderjyder iat grav- rejse over Iet en par periode af lokalerne blev brugt et par til afsognerådslokale loka- overog kommunekontor. Christen Larsen; dens sokkel- geråd, fl interedskaber, fossiler og 4.kammeret. Efterskolen Fra højen er der en lerne brugt til sognerådslokale og sten ses i valgmenighedskirkens Turen i Martofte øst er fotos med beskrivelser. grænsen for at komme påI 1916efterskolestorslået blev udsigt. i derkongeriget. opført endnuDerfor envalg - kommunekontor. mur. Anders Klinkbys gravsted: Da udviklet af Martofte te forældrekredsen omkringskolebygning. Dalby Friskole Hos friskolefolketi 1916 at opføre på en 8. DALBY4 BYGADE 53 – HØJSKOLEHJEMMETKold forlod Dalby, fortsatte hans Lokalhistoriske Arkiv 7. Udsigt over Storebælt særlig bygning til efterskoleaktiviteterne.HindsholmFra toppen var udsigt derSamtidig allerede over helekunne i detslut- elever - Foredragsholderemedlærer Povlsen og andre Dal en kort tid, og Stubberup Sogns ningen af 1800-tallet en stigende inden Anders Klinkby i 1862 over- Beboerforening ne bo her. Nordøstfynske område. med ærinde i Dalby kunne 4. Brohuset interesse for at sende de helt unge tog lærerhvervet, som han beholdt overnatte i Højskolehjem- Ved Brohuset, Søvej 23, har der på 8.efterskole. Stubberup Samtidig Kirke blev det al- 3 til 1915. været en 5. kirkesti MINDESTEN og en bro over FOR KOLDmindeligtSe også infotavle. for unge sønderjyder at met ‘hos Line’. Line havde en vandfyldt rende. Kirkestier var Stubberup kirke, også kaldet ’Den tidligere I trampestier, forbindelse dermed blev 50-års rejse jubilæetHvide over Jomfru’, for grænsen oprettelsen er fra for 1100-1200- ataf kommeDalby Fri - gået i Dalby Friskole, var brugt når folkskole fra blevde mindre mindestenen lands- påfor tallet. efterskoleChristen Kirken Kold fungerede i kongeriget. afsløret. førhen Ved Derforsom afslø - blevet konfi rmeret i Bet- 1. Dalbybyer Bygade skulleringen til 8 den talte nærliggende en af skolens valgte førstesømærke forældrekredsenelever, for deKlavs sejlende. Berntsen. omkring Marsk Kolds lehemshuset og drev7 altså kirke (Stubberup Kirke). De fl este DalbyStig, Friskole der blev i dømt1916 fredløsat opføre efter en 2 1 – Væverhusetskole fungerede også som seminarium, og mange af de tidligste senere Højskole-hjemmet. 12 Charles Nielsen (1912-2007) Her var lå Christenkirkestier Kolds er i dag første for længst skole gået i særligmordet bygning på Erik til Klipping efterskoleaktivi- i Finderup hele sit aktive liv landarbejder og glemmebogen.friskoler blev grundlagt af eleverår 1286, fra sigesDalby. at væreOgså begravet Berntsen i blev Samtidig var hunP ringer og passede kirken. I 1912 overdrog hun arbejdsmand på Hindsholm. Hansi Dalby. I 1852 lejede han sig ind i teterne.kirken i Samtidig1293. Marsk kunne Stig Andersen eleverne 8. Dalby Bygade 53 samling af genstande og redska-væver Christen5. Brydeshøj Hansensfriskolelærer nyopførte og senere konseilspræsidentbo ejedeher. det nærliggende (statsminister). Eskebjerg –huset Højskolehjemmet til valgmenigheden, som solgte det i 1970’erne. ber afspejler livet på landet og husdet over forSe også kirken. infotavle. Væveren var gods, nuværende Scheelenborg. Foredragsholdere og andre med miljø, han var en del af. Samlingenfætter til HerChristen lå der6. Larsen, tidligereVALGMENIGHEDSKIRKEN der et var par nu 5. Mindesten for Kold ærinde9. MOSEGÅRDEN i Dalby kunne overnatte i er således en form for monumentbagmanden sløjfede bag Kolds gravhøje. fl ytning I 1925 fra opførte I forbindelse med 50-års jubilæet over landsarbejderes liv i begyn- bylauget etValgmenigheden anlæg, hvor der blevfor Kerteminde og Dalby opførte i 1869 en HøjskolehjemmetMosegården på Mosegårdsvænget ‘hos Line’. Line blev Christen Kolds første 11 Ryslinge til Dalby. for oprettelsen af Dalby Friskole 12. Flægkærgård delsen af 1900-tallet. opført skuespilkirke og i gymnastikopvis-Kerteminde og i Dalby et bedehus, Betlehemshuset, i havdedirekte gåetforbindelse i Dalby med Friskole, det folkelige var røre på Hindsholm. Det I maj 1852ning. begyndte Samme laug undervisnin- har stadig en del blev mindestenen for Christen blevet konfi rmeret i Betlehemshu- Her for enden af Smedegyden bo- 10 (Der er toilet i gården.) gen med 20traditioner elever;bindingsværk på11 stedet. drenge og uden 9 tårn ogKold klokke. afsløret. I 1898 Ved blevafsløringen det afl østtalte af en setvar ogDalbys drev størstealtså senerefæstegård Højskole- under Scheelenborg,ede Christen og de to Larsen, gård- som var ho- 1 P piger. Nr. 1 i Koldsrigtig elevprotokol kirke, tegnet er af Antonen afBerntsen skolens fra første Vallekilde. elever, Den Klavs totår - hjemmet.mandssønner, Samtidig Poul ogvar Niels hun ringerRasmussen, blevvedmanden grebet af bagden Koldsre- fl ytning til 2. Fattighuset væverens søn Hans. Allerede året Berntsen. Kolds skole fungerede Dalby. Larsen blev vakt via bekendt- Fynshovedvej 493 har en fortid nede Betlehemskirke er inspireret af kirken i Fjenneslev. I kir- ogligiøse passede vækkelse kirken. på I egnen.1912 overdrog Poul blev selvejerbonde8 i Sanderum som fattighus. efter fl yttede skolenkemuren til ‘Fjællekas- er indmuret sokkelstenogsåScheelenborg som fra seminarium, Christen med de Larsens nu og nedrevne mange gravsten. af hunog fihusetk her til Kold valgmenigheden, indkvarteret som som soldat i skabet1848. P Nielsmed folkeneovertog i Mosegården. sen’ i den anden ende af byen. de sidefltidligste øje friskoler blev grundlagt solgte det i 1970’erne. Han blev formand for sognefor- af elever fra Dalby. Også Berntsen Mosegården og lagde ofte hus til gudelige forsamlinger.standerskabet og i 1848 valgt til 2. ‘Fjællekassen’7. FORSAMLINGSHUSETblev friskolelærer og senere kon- 9. Mosegården den grundlovgivende forsamling. seilspræsident (statsminister). 10. DEN NYE KIRKEGÅRD Senere blev han folketingsmand, Hvor den røde efterskolebygningBag friskolen og det tilknyttede øvelseshus stod sognets grundt- Mosegården på Mosegårdsvænget 3 4 men trak sig i 1855 til fordel for (1916) ligger i dag,vigianere lejede og Chris- venstrefolk. I anden halvdel af 1800-tallet var de i blevPå kirkegården Christen Kolds ved Fynshovedvej første direkte fi ndes gravstedet over Kristian 2 5 ten Kold i 1853 en jordlod af en af 6. Valgmenighedskirken Grundtvig i Kerteminde-kredsen. forbindelse med det folkelige røre 6 Dalbys få selvejerbønder. For 1200 Valgmenigheden for Kerteminde på Hindsholm. Det var Dalbys stør- Han døde i 1875. rigsdaler, som han havde lånt, op- og Dalby opførte i 1869 en kirke i ste fæstegård under Scheelenborg, 7 førte Kold et T-formet22 skolehus i Kerteminde og i Dalby et bedehus, og de to gårdmandssønner, Poul og Hindsholm-magasinet 8 træ, der fi k øgenavnet ‘Fjælle- Betlehemshuset, i bindingsværk Niels Rasmussen, blev grebet af kassen’. Her blev der plads til 2 uden tårn og klokke. I 1898 blev den religiøse vækkelse på egnen. skolestuer, sovesal og lærerbolig. det afl øst af en rigtig kirke, tegnet Poul blev selvejerbonde i Sande- ‘Fjællekassen’ fungerede både af Anton Berntsen fra Vallekilde. rum og fi k her Kold indkvarteret som børneskole og højskole. Den totårnede Betlehemskirke er som soldat i 1848. Niels overtog inspireret af kirken i Fjenneslev. I Mosegården og lagde ofte hus til 3. Friskolen kirkemuren er indmuret sokkelsten gudelige forsamlinger. ‘Fjællekassen’ blev snart for lille, fra Christen Larsens gravsten. og Kolds efterfølger, Anders Klink- 10. Den nye kirkegård by, udvidede skolen fl ere gange. 7. Forsamlingshuset På kirkegården ved Fynshovedvej I 1876 opførte han den grundmu- Bag friskolen og det tilknyttede fi ndes gravstedet over Kristian Øs- 9 rede skolebygning, som kom til at øvelseshus stod sognets grundtvi- tergaard, Dalby Friskoles tredje rumme to skolestuer og en ‘øvel- gianere og venstrefolk. I anden lærer. I 1915 kom han til Dalby for

Hindsholm-magasinet 23

1. Holmens Hus 3. Stationen 6. Hesthøj Se også infotavle. Den gamle stationsbygning Fyns- Se også infotavle. Turen i MARTOFTE Holmens Hus er tidligere skole, hovedvej 522, nu privatbolig. Ba- Den mere end 5000 år gamle høj Guide til en gå– eller der lukkede i 1988. Nu aktivitets- nen fungerede fra 1914 til 1966. fra bondestenalderen, blev frivil- 6 5 cykeltur i og omkring hus for hindsholmere, naturlejr- Mange huse i den del af Martofte ligt fredet af ejeren i 1888. Jætte- skole, lokalarkiv og egnsmuseum blev opført til banepersonalet. stuen blev restaureret i 1934. Den- Martofte (øst) med Charles’ samling, med bl.a. gang fandt man en del menneske- P gamle værktøjer, redskaber, hus- knogler og gravgenstande i grav- geråd, fl interedskaber, fossiler og kammeret. Fra højen er der en Turen i Martofte øst er fotos med beskrivelser. storslået udsigt. udviklet af Martofte 4 Lokalhistoriske Arkiv 7. Udsigt over Storebælt og Stubberup Sogns Fra toppen udsigt over hele det Beboerforening Nordøstfynske område. 4. Brohuset Ved Brohuset, Søvej 23, har der 8. Stubberup Kirke 3 været en kirkesti og en bro over Se også infotavle. en vandfyldt rende. Kirkestier var Stubberup kirke, også kaldet ’Den tidligere trampestier, der blev Hvide Jomfru’, er fra 1100-1200- brugt når folk fra de mindre lands- tallet. Kirken fungerede førhen som byer skulle til den nærliggende sømærke for de sejlende. Marsk 7 kirke (Stubberup Kirke). De fl este Stig, der blev dømt fredløs efter 2 1 Charles Nielsen (1912-2007) var kirkestier er i dag for længst gået i mordet på Erik Klipping i Finderup hele sit aktive liv landarbejder og glemmebogen. år 1286, siges at være begravet i P arbejdsmand på Hindsholm. Hans kirken i 1293. Marsk Stig Andersen samling af genstande og redska- 5. Brydeshøj ejede det nærliggende Eskebjerg ber afspejler livet på landet og det Se også infotavle. gods, nuværende Scheelenborg. miljø, han var en del af. Samlingen Her lå der tidligere et par nu er således en form for monument sløjfede gravhøje. I 1925 opførte over landsarbejderes liv i begyn- bylauget et anlæg, hvor der blev delsen af 1900-tallet. opført skuespil og gymnastikopvis- ning. Samme laug har stadig en del (Der er toilet i gården.) traditioner på stedet. 2. Fattighuset Fynshovedvej 493 har en fortid 8 som fattighus. Scheelenborg med de nu nedrevne P sidefl øje 1. Viby Mølle fredede ejendomme Viby Bygade viste sig at være en dæksten til en Se også infotavle. 12 og 13 (gårde), 16 (bolsted) og 21 gammel brønd. Da brønden blev Turen i VIBY Området ved Møllen er Viby’ernes (hospital) samt sognekirken er det, undersøgt, fandt man en kam fra Turen er Guide til en gå– festplads. Her er en storslået ud- der har gjort Viby kendt og omtalt bronzealderen. ca. 5 km eller cykeltur i sigt – til Salby og Mesinge, Munke- som en af landets bedst bevarede Længere fremme ses en stendysse. Stendyssevej og omkring Viby bo Bakke, Lindøværftet og Odense landsbyer. Stengærder (drivveje for Stedet kaldes Galgebjerget. Ifølge Fjord. kreaturer) og gamle længer af bin- sagnet skulle ‘Kong Hindse’ ligge Den hollandske mølle er fra 1869. dingsværk har medvirket til at fast- begravet her. Der en smuk udsigt holde det oprindelige vejforløb. fra Galgebjerget. 6 Stendysse EtHindsholm lokalt møllelaug NYT sørger for, at Turen er udviklet af vingerne bliver rørt i weekender om Følg vejen til venstre (Stendysse- fredede ejendomme Viby Bygade viste sig at være en dæksten til en vej), indtil Kastelsvej, hvor turen Viby Lokalhistoriske1. Viby Mølle Arkiv sommeren. Møllen er tilgængelig 4. Viby Kirke Turen i VIBY Se også infotavle. 12 og 13 (gårde),TUREN 16 (bolsted) Iog 21VIBY gammel brønd. Da brønden blev Guide til en gå– eller cykeltur i og omkring Viby Området ved Møllen er Viby’ernes (hospital)mod samt sognekirken betaling. er det, undersøgt, fandt man en kam fra Læs mere i folder i Våbenhuset. fortsætter forbi den lille skov ogGuide Viby til en Sognsgå– Sogneforeningfestplads. Her er en storslået ud- der har gjort Viby kendt og omtalt bronzealderen. eller cykeltur i sigt – til Salby og Mesinge, Munke- som en afTuren landets er bedstudviklet bevarede af Viby LokalhistoriskeLængere fremme Arkiv ses og en Viby stendysse. Sogns Sog- Kirken er en såkaldt vejkirke og Smutbjergskoven. landsbyer. Stengærder (drivveje for Stedet kaldes Galgebjerget. Ifølge Stendyssevej og omkring Viby bo Bakke, Lindøværftet og Odense neforening. Fjord. kreaturer) og gamle længer af bin- sagnet skulle ‘Kong Hindse’ ligge derfor åben i dagtimerne.Turen Kirken Den hollandske mølle er fra 1869. dingsværk har medvirket til at fast- begravet her. Der en smuk udsigt 6 Stendysse er ca. Et lokalt møllelaug sørger for, at holde det2.1. oprindelige VIBY Turen MØLLE vejforløb. fortsætterfra Galgebjerget. Se også infotavle. ligger markant på en bakke (grav- Turen er udviklet af vingerne bliver rørt i weekender om Følg vejen til venstre (Stendysse- 5 km Viby Lokalhistoriske Arkiv sommeren. Møllen er tilgængelig 4. VibyOmrådet Kirke ved Møllen er Viby’ernesvej), indtil festplads. Kastelsvej, Her hvor er en turen storslået Læs mere i folder i Våbenhuset. fortsætter forbi den lille skov høj?) og er iøjnefaldende ved at og Viby Sogns Sogneforening mod betaling. mod Viby Bygade Kirken erudsigt en såkaldt – til Salby vejkirke og ogMesinge, Smutbjergskoven. Munkebo Bakke, Lindøværftet og derfor åbenHuseneOdense i dagtimerne. Fjord. langsDen Kirken hollandske Rødsbækvej mølle er fra 1869. er Et lokalt både møl- mangle et tårn. Tidligere hang 2. Turen fortsætter ligger markantlelaug på sørger en bakke for, (grav-at vingerne bliver rørt i weekender om somme- mod Viby Bygade høj?) og gamle er iøjnefaldende og ved nyere. at Møllegården har klokkerne i en træstabel på kirke- Kastelshøjen Husene langs Rødsbækvej er både mangle etren. tårn. Møllen Tidligere er tilgængelig hang mod betaling. 7 gamle og nyere. Møllegården har klokkernesin i en træstabel rod på i kirke- et anlæg fra 1792. Det Kastelshøjengården.7 Tilbygningen med kuppel- sin rod i et anlæg fra 1792. Det gården. Tilbygningen2. TUREN med FORTSÆTTER kuppel- tag (1800-tallet) er gravkapel for Mod Viby Bygade. Mamrelund mest oprindelige hus på vejen er mest oprindelige hus på vejen er tag (1800-tallet) er gravkapel for Mamrelund stuehuset til nr. 14 og stenhuset i familien Husene Juel på detlangs nærliggende Rødsbækvej er både gamle og nyere. Møllegården Mesinge nr. 2. Hverringe Gods. stuehusethar sin rod i et anlæg til franr. 1792.7. 14 Kastelsbakken Det og mest stenhuset oprindelige hus påi familien Juel på det nærliggende Mesinge 5. Mamrelundvejen er stuehuset til nr. 14 ogEfter stenhuset den lille skov i nr. ses 2. på højre hånd Sporet fortsætternr. 2. nu mod Mamre- en bakke – Kastelsbakken. Hverringe Gods. Mamrelund lund. Se også infotavle. På denne bakke skal der have ligget frededeNavnet Mamrelund ejendomme stammer fra en en Viby borg eller Bygade et kastel, som efter viste sig at være en dæksten til en 7. Kastelsbakken 1. Viby Mølle person, Abraham Andersen, der bo- sagnet skulle været bygget af en 12 edeog her 13 i slutningen (gårde), af 1800-tallet. 16 (bolsted)sørøver eller søkonge, og 21 som hed gammel5. Mamrelund brønd. Da brønden blev Efter den lille skov ses på højre hånd Se også infotavle. Mamrelund består bl.a. af et par Hins eller Hinze. Han var den før- 5 Turen i VIBY statshusmandsbrug anlagt omkring ste, der bemægtigede sig Hinds- Sporet fortsætter nu mod4 Viby KirkeMamre- en bakke – Kastelsbakken. Mamrelund Området ved Møllen er Viby’ernes (hospital)1925 på jord udstykketsamt fra sognekirken Viby holm, deraf er navnet det, Hægnezholm undersøgt, fandt man en kam fra Turen er Præstegård. (1231), Hænxholm (1307) og Hinds- lund. Se også infotavle. Måle På denne bakke skal der have ligget Guide til en gå– festplads. Her er en storslået ud- der har gjort Viby kendtholm (fraog 1500-tallet). omtalt Der er ikke bronzealderen. 6. Gammel brønd offentlig adgang til Kastelsbakken. Navnet MamrelundViby Mølle stammer fra en en borg eller et kastel, som efter ca. 5 km somNår asfaltvejenen af forlades, landets ses tyde- bedst bevarede Længere fremme sesP 1en stendysse.3 Viby bymidte eller cykeltur i sigt – til Salby og Mesinge,3. Munke- Viby Bygade ligt en bakke på højre hånd. I Turen fortsætter ad Kastelsvej til Salby Se også infotavle. landsbyer.1970’erne stødte Stengærderen landmand un- Viby, (drivveje gennem landsbyen for og tilbage Stedetperson, kaldes Abraham Galgebjerget. 2Andersen, Ifølge der bo- sagnet skulleStendyssevej været bygget af en bo Bakke, Lindøværftet ogDen Odense slyngede del af gaden med de der pløjning på en stor sten, som til Viby Mølle. og omkring Viby ede her i slutningen af 1800-tallet. sørøver eller søkonge, som hed Fjord. kreaturer) og gamle længer af bin- sagnet skulle ‘Kong Hindse’ ligge 6. GAMMELMamrelund BRØND består bl.a. af et par Hins eller Hinze. Han var den før- dingsværk har medvirket til at fast- begravetNår asfaltvejen forlades, her. sesDer tydeligt en en bakke smuk på højre udsigt hånd. I 5 Den hollandske mølle er fra 1869. statshusmandsbrug anlagt omkring ste, der bemægtigede sig Hinds- sessal’, dvs. et forsamlinghus til holdehalvdel det af 1800-tallet oprindelige var de i atvejforløb. overtage friskolen efter Anders fra1970’erne Galgebjerget. stødte en landmand under pløjning på en stor sten, 6 Stendysse 4 Viby Kirke Et lokalt møllelaug sørgerbl.a. for, gymnastik at og møder. Ovenpå skarp opposition til partiet Højre, Klinkby, og i 1920 blev han gift med som viste sig at være en dæksten til en gammel brønd. Da brøn- Turen i DALBY var der lærerlejlighed. Bygningen og så stærke var modsætningerne, dennes datter, Astrid. Hun stod 1925 på jord udstykket fra Viby holm, deraf navnet Hægnezholm Turen er udviklet af vingerne bliverGuide til rørt en gå– i weekenderblev benyttet om som friskole, indtil at de to grupper under ingen om- bl.a. for kostskoleafdelingen ved Følgden blev vejenundersøgt, fandt til man venstre en kam fra bronzealderen. (Stendysse- Måle eller cykeltur i lukningen i 1970. I dag er den over- stændigheder kunne forsamles un- efterskolen. Længere Præstegård.fremme ses en stendysse. Stedet kaldes Galgebjerget. (1231), Hænxholm (1307) og Hinds- sommeren.og omkring Møllen Dalby er tilgængeligtaget af idrætsforeningen. 4.der Viby samme tag. HøjrefolkeneKirke byg- vej), indtil Kastelsvej, hvor turen Viby Lokalhistoriske Arkiv gede deres eget forsamlingshus, 11. Den gamle kirkegård Ifølge sagnet skulle ‘Kong Hindse’ ligge begravet her. Der en holm (fra 1500-tallet). Der er ikke mod betaling. LæsDen mere konservative i Klub,folder eller bare i Våbenhuset.På kirkegården ved kirken fi ndes fortsættersmuk udsigt fra Galgebjerget. forbi Følg den vejen til venstre lille (Stendysse skov- og Viby Sogns Sogneforening ‘Klubben’, som lå på Søndervæn- fl ere gravsteder med tilknytning vej), indtil6. Kastelsvej, Gammel hvor turen fortsætter brønd forbi den lille skov offentlig adgang til Kastelsbakken. Viby Mølle Christen Kold-turen er et Kirkenget. Da de er partipolitiske en såkaldt stridig- til vejkirke Kold og friskolen. Mosegårdens og Smutbjergskoven. samarbejde mellem Dalby heder efter systemskiftet i 1901 gravsted: Familien var en af de Smutbjergskoven.Når asfaltvejen forlades, ses tyde- 1 Lokalarkiv og Dalby Lokalråd dæmpedes,3. VIBY kunne BYGADE alle sognets første blandt ‘de vakte’Se påogså Hinds- infotavle. P 3 Viby derforbeboere samles åben i det nye i forsam- dagtimerne.holm. Flægkærgårds Kirken gravsted: I med støtte fra Kulturregion Den slyngede del af gaden med de fredede ejendomme Viby ligt en bakke på højre hånd. I Turen fortsætter ad Kastelsvej til bymidte Fyn og KulturarvFyn lingshus,3. der blev Viby bygget 1912. Bygade1875 blev der rejst en mindesten Salby 2. Turen fortsætter liggerI en periode markantBygade blev 12 et parog af13på loka- (gårde), en 16overbakke (bolsted) Christen Larsen;og(grav- 21 dens (hospital) sokkel- samt 4. Efterskolen lerne brugtSe til også sognerådslokale infotavle. og sten ses i valgmenighedskirkens 1970’erne stødte en landmand un- Viby, gennem landsbyen og tilbage 2 mod Viby BygadeI 1916 blev der opført endnu en høj?)kommunekontor. ogsognekirken er iøjnefaldende er det, der har gjortmur. Anders Viby kendtKlinkbys ved og gravsted: atomtalt Dasom en skolebygning. Hos friskolefolket på Denaf landets slyngede bedst bevarede del landsbyer.Kold af forlod gaden Stengærder Dalby, fortsatte med (drivveje hans de for der pløjning på en stor sten, som til Viby Mølle. Husene langs Rødsbækvej Hindsholmer både var der allerede i slut- manglekreaturer) et og tårn. gamle længer Tidligere afmedlærer bindingsværk Povlsen hangharDal enmedvirket kort tid, til at ningen af 1800-tallet en stigende inden Anders Klinkby i 1862 over- interesse for at sende de helt unge fast-holde det oprindelige vejforløb.tog lærerhvervet, som han beholdt gamle og nyere. Møllegårdenpå efterskole. har Samtidig blev det al- klokkerne i en træstabeltil 1915. på kirke- Kastelshøjen mindeligt for unge sønderjyder at 7 sin rod i et anlæg fra 1792.rejse over Det grænsen for at komme gården.4. VIBYTilbygningen KIRKE med kuppel- på efterskole i kongeriget. Derfor Læs mere i folder i Våbenhuset. Kirken er en såkaldt vejkirke og mest oprindelige1. Dalby Bygade 8 hus på vejenvalgte forældrekredsen er omkring tag (1800-tallet) er gravkapel for Mamrelund Dalby Friskole i 1916 at opføre en derfor åben i dagtimerne. Kirken ligger markant på en bakke – Væverhuset 12 Her lå Christen Kolds første skole særlig bygning til efterskoleaktivi- familien(gravhøj?) Juel og er på iøjnefaldende det nærliggende ved at mangle et tårn. Tidligere stuehuseti Dalby. til I 1852 nr. lejede 14han sig ogind i stenhusetteterne. Samtidig i kunne eleverne 8. Dalby Bygade 53 Mesinge væver Christen Hansens nyopførte bo her. Hverringe– Højskolehjemmetsessal’,hang klokkerneGods. dvs.i en træstabel et på forsamlinghuskirkegården. Tilbygningen med til halvdel af 1800-tallet var de i at overtage friskolen efter Anders nr. 2. hus over for kirken. Væveren var Foredragsholderekuppel-tag og (1800-tallet) andre med er gravkapel for familien Juel på det 7. KASTELSBAKKEN fætter til Christen Larsen, der var 5. Mindesten for Kold ærinde i Dalby kunne overnatte i I forbindelse med 50-års jubilæet bl.a.nærliggende gymnastik Hverringe Gods. og møder. Ovenpå Efter denskarp lille skov sesopposition på højre hånd en bakketil –partiet Kastelsbakken. Højre, Klinkby, og i 1920 blev han gift med bagmanden bag Kolds fl ytning fra Højskolehjemmet ‘hos Line’. Line 7. Kastelsbakken11 Ryslinge tilTuren Dalby. i DALBYfor oprettelsen af Dalby Friskole havde gået i Dalby Friskole, var 12. Flægkærgård På denne bakke skal der have ligget en borg eller et kastel, som I maj 1852 begyndte undervisnin- blev mindestenen for Christen blevet konfivar rmeret der i Betlehemshu- lærerlejlighed.Her for enden af Smedegyden Bygningen bo- Efter denog så lille stærke10 skov sesvar på modsætningerne, højre hånd dennes datter, Astrid. Hun stod 5. Mamrelund5. MAMRELUND Se også infotavle. efter sagnet skulle været bygget af en sørøver eller søkonge, som gen med 20 elever; 11 drenge og 9 Kold afsløret. Ved afsløringen talte set og drev altså senere Højskole- ede Christen Larsen, som var ho- 1 P piger. Nr. 1 i KoldsGuide elevprotokol er til enen af skolens gå– første elever, Klavs Sporethjemmet. blevSporet fortsætterSamtidig fortsætter benyttetvar hun ringer nu numod som vedmandenmodMamrelund. friskole, Mamre- bag Navnet Kolds fl ytning Mamrelund indtil til enhed Hinsbakkeat eller deHinze. – Kastelsbakken.to Han grupper var den første, under der bemægtigede ingen sig om- bl.a. for kostskoleafdelingen ved Mamrelund væverens søn Hans. Allerede året Berntsen. Kolds skole fungerede og passedestammer kirken. I fra1912 en overdrog person, AbrahamDalby. Andersen, Larsen blev vaktder viaboede bekendt- her i slut- Hindsholm, deraf navnet Hægnezholm (1231), Hænxholm efter fl yttede skolen til ‘Fjællekas- også som seminarium, og mange af lund.hun huset Selukningen til valgmenigheden,også infotavle. isom 1970. skabet I dag med folkene er iden Mosegården. over- På dennestændigheder bakke skal kunne der have forsamles ligget un- efterskolen. sen’ i den andeneller ende af byen. cykelturde tidligste friskoler i blev grundlagt solgte detningen i 1970’erne. af 1800-tallet. MamrelundHan blev består formand bl.a. for af sognefor- et par stats- (1307) og Hindsholm (fra 1500-tallet). Der er ikke offentlig ad- af elever fra Dalby. Også Berntsen tagethusmandsbrug af idrætsforeningen.anlagt omkringstanderskabet 1925 på jord og i udstykket 1848 valgt fra til Viby gang til Kastelsbakken.der samme Turen tag.fortsætter Højrefolkene ad Kastelsvej til Viby, byg- 2. ‘Fjællekassen’ blev friskolelærer og senere kon- Navnet9. Mosegården Mamrelund stammerden grundlovgivende fra en forsamling. en borg eller et kastel, som efter og omkringseilspræsident Dalby (statsminister). Præstegård. Senere blev han folketingsmand, Hvor den røde efterskolebygning Mosegården på Mosegårdsvænget gennem landsbyen og tilbage til Viby Mølle. 3 4 men trak sig i 1855 til fordel for gede deres eget forsamlingshus, 11. Den gamle kirkegård (1916) ligger i dag, lejede Chris- person,blev Christen Abraham Kolds første direkte Andersen, der bo- sagnet skulle været bygget af2 5 en ten Kold i 1853 en jordlod af en af 6. Valgmenighedskirken Grundtvig i Kerteminde-kredsen. forbindelse med det folkelige røre Den konservative Klub, eller6 bare På kirkegården ved kirken fi ndes Dalbys få selvejerbønder. For 1200 Valgmenigheden for Kerteminde edepå Hindsholm.her i Detslutningen var Dalbys stør- afHan 1800-tallet. døde i 1875. sørøver eller søkonge, som hed rigsdaler, som han havde lånt, op- og Dalby opførte i 1869 en kirke i ste fæstegård under Scheelenborg, 7 Kerteminde og i Dalby et bedehus, ‘Klubben’, som lå på Søndervæn-8 fl ere gravsteder med tilknytning førte Kold et T-formet skolehus i Mamrelundog de to gårdmandssønner, består Poul og bl.a. af et par Hins eller Hinze. Han var den før- træ, der fi k øgenavnet ‘Fjælle- Betlehemshuset, i bindingsværk Niels Rasmussen,24 blev grebet af Hindsholm-magasinet 5 kassen’. Her blev der plads til 2 uden tårn og klokke. I 1898 blev statshusmandsbrugden religiøse vækkelse på egnen. anlagt omkring ste, derget. bemægtigede Da de partipolitiske sig Hinds- stridig- til Kold og friskolen. Mosegårdens skolestuer,Christen sovesal og lærerbolig. Kold-turen det afl øst af en er rigtig kirke,et tegnet Poul blev selvejerbonde i Sande- 4 Viby Kirke ‘Fjællekassen’ fungerede både af Anton Berntsen fra Vallekilde. rum og fi k her Kold indkvarteret heder efter systemskiftet i 1901 gravsted: Familien var en af de som børneskolesamarbejde og højskole. mellemDen totårnede Dalby Betlehemskirke er 1925som soldat på i 1848. jord Niels overtog udstykket fra Viby holm, deraf navnet Hægnezholm inspireret af kirken i Fjenneslev. I Mosegården og lagde ofte hus til dæmpedes, kunne alle sognets første blandt ‘de vakte’ på Hinds- Måle 3.Lokalarkiv Friskolen og Dalbykirkemuren Lokalråd er indmuret sokkelsten Præstegård.gudelige forsamlinger. (1231), Hænxholm (1307) og Hinds- ‘Fjællekassen’ blev snart for lille, fra Christen Larsens gravsten. beboere samles i det nye forsam- holm. Flægkærgårds gravsted: I og Koldsmed efterfølger, støtte Anders Klink- fra Kulturregion 10. Den nye kirkegård holm (fra 1500-tallet). Der er ikke by, udvidede skolen fl ere gange. 7. Forsamlingshuset På kirkegården ved Fynshovedvej I 1876 opførte han den grundmu- Bag friskolen og det tilknyttede fi ndes gravstedet over Kristian Øs- lingshus, der blev bygget 1912. 1875 blev der rejst en mindesten Fyn og KulturarvFyn 9 Viby Mølle rede skolebygning, som kom til at øvelseshus stod sognets grundtvi- 6.tergaard, Gammel Dalby Friskoles tredjebrønd offentlig adgang til Kastelsbakken. rumme to skolestuer og en ‘øvel- gianere og venstrefolk. I anden I en periode blev et par af loka- over Christen Larsen; dens sokkel- Nårlærer. asfaltvejen I 1915 kom han til Dalby forlades, for ses tyde- 1 3 lerne brugt til sognerådslokale og sten ses i valgmenighedskirkens P Viby ligt en4. bakke Efterskolen på højre hånd. I Turen fortsætter ad Kastelsvej til bymidte 3. Viby Bygade I 1916 blev der opført endnu en kommunekontor. mur. Anders Klinkbys gravsted: Da Salby Se også infotavle. 1. Holmens Hus 1970’erne3. Stationen stødte en landmand6. Hesthøj un- Viby, gennem landsbyen og tilbage 2 Se også infotavle. Den gamleskolebygning. stationsbygning Fyns- HosSe også friskolefolket infotavle. på Kold forlod Dalby, fortsatte hans Den slyngedeTuren i MARTOFTEdel af gaden medHolmens Husde er tidligere skole, derhovedvej pløjning 522, nu privatbolig. på en Ba- storDen mere sten, end 5000 som år gamle høj til Viby Mølle. Guide til en gå– eller der lukkede i 1988. Nu aktivitets- nen fungerede fra 1914 til 1966. fra bondestenalderen, blev frivil- 6 Hindsholm var der allerede i slut- 5 medlærer Povlsen Dal en kort tid, cykeltur i og omkring hus for hindsholmere, naturlejr- Mange huse i den del af Martofte ligt fredet af ejeren i 1888. Jætte- skole, lokalarkiv og egnsmuseum blev opførtningen til banepersonalet. af 1800-talletstuen blev restaureret en i stigende 1934. Den- inden Anders Klinkby i 1862 over- Martofte (øst) med Charles’ samling, med bl.a. gang fandt man en del menneske- P gamle værktøjer, redskaber, hus- knogler og gravgenstande i grav- geråd, fl interedskaber, fossiler og interesse for at kammeret.sende Fra de højen helt er der unge en tog lærerhvervet, som han beholdt Turen i Martofte øst er fotos med beskrivelser. på efterskole. Samtidigstorslået udsigt. blev det al- til 1915. udviklet af Martofte 4 Lokalhistoriske Arkiv 7. Udsigt over Storebælt og Stubberup Sogns mindeligt for ungeFra toppen sønderjyder udsigt over hele det at Beboerforening Nordøstfynske område. 4. Brohusetrejse over grænsen for at komme sessal’, dvs. et forsamlinghus til halvdelVed Brohuset, af Søvej 1800-tallet 23, har der 8. Stubberup var de Kirke i at overtage3 friskolen efter Anders været enpå kirkesti efterskole og en bro over i Se kongeriget. også infotavle. Derfor bl.a. gymnastik og møder. Ovenpå skarpen vandfyldt opposition rende. Kirkestier vartil partietStubberup kirke, Højre, også kaldet ’Den Klinkby, og i 1920 blev han gift med 1. Dalby Bygade 8 tidligere valgte trampestier, der forældrekredsen blev Hvide Jomfru’, er fra 1100-1200-omkring Turen i DALBY var der lærerlejlighed. Bygningen og brugtså nårstærke folk fra de mindre var lands- modsætningerne,tallet. Kirken fungerede førhen som dennes datter, Astrid. Hun stod byer skulle til den nærliggende sømærke for de sejlende. Marsk 7 – Væverhuset kirke (StubberupDalby Kirke). Friskole De fl este i Stig,1916 der blev at dømt opføre fredløs efter en 2 Guide til en gå– blev benyttet som friskole, indtil at de to grupper under ingen om- bl.a. for1 kostskoleafdelingen ved 12 Charles Nielsen (1912-2007) var kirkestiersærlig er i dag for længstbygning gået i tilmordet efterskoleaktivi- på Erik Klipping i Finderup lukningenHer i 1970. lå Christen I dag er Kolds denhele sit over- førsteaktive liv landarbejder skole og stændighederglemmebogen. kunne forsamlesår 1286, siges at være un- begravet i efterskolen.P eller cykeltur i arbejdsmand på Hindsholm. Hans kirken i 1293. Marsk Stig Andersen i Dalby. I 1852 lejedesamling han af genstande sig ogind redska- i 5. Brydeshøjteterne. Samtidigejede detkunne nærliggende eleverne Eskebjerg 8. Dalby Bygade 53 taget af idrætsforeningen.ber afspejler livet på landet og det derSe ogsåsamme infotavle. tag. Højrefolkenegods, nuværende Scheelenborg.byg- og omkring Dalby væver Christen Hansensmiljø, han var nyopførte en del af. Samlingen Her lå bo der tidligereher. et par nu er således en form for monument gedesløjfede deres gravhøje. I 1925 eget opførte forsamlingshus, 11. –Den Højskolehjemmet gamle kirkegård hus over for kirken.over Væverenlandsarbejderes liv i var begyn- bylauget et anlæg, hvor der blev delsen af 1900-tallet. Denopført konservative skuespil og gymnastikopvis- Klub, eller bare På kirkegårdenForedragsholdere ved kirken og andre fi ndes med fætter til Christen Larsen, der var ning. Samme5. laug Mindesten har stadig en del for Kold (Der er toilet i gården.) ‘Klubben’,traditioner på stedet. som lå på Søndervæn- fl ere ærinde gravsteder i Dalby med kunne tilknytning overnatte i bagmanden bag Kolds2. Fattighuset fl ytning fra I forbindelse med 50-års jubilæet Højskolehjemmet ‘hos Line’. Line get. Da de partipolitiske stridig- til Kold og friskolen. Mosegårdens8 11 Fynshovedvej 493 har en fortid P Christen Kold-turen er et Ryslinge til Dalby. som fattighus. for oprettelsen Scheelenborg af Dalby med de nuFriskole nedrevne havde gået i Dalby Friskole, var 12. Flægkærgård heder efter systemskiftetsidefl øje i 1901 gravsted: Familien var en af de samarbejde mellem Dalby I maj 1852 begyndte undervisnin- blev mindestenen for Christen Her for enden af Smedegyden bo- 10 dæmpedes, kunne alle sognets førsteblevet blandt konfi ‘de rmeret vakte’ ipå Betlehemshu- Hinds- Lokalarkiv og Dalby Lokalråd gen med 20 elever; 11 drenge og 9 Kold afsløret. Ved afsløringen talte ede Christen Larsen, som var ho- 1 beboere samles i det nye forsam- holm.set Flægkærgårds og drev altså senere gravsted: Højskole- I P med støtte fra Kulturregion piger. Nr. 1 i Kolds elevprotokol er en af skolens første elever, Klavs vedmanden bag Kolds fl ytning til lingshus, der blev bygget 1912. 1875 hjemmet. blev der rejstSamtidig en mindestenvar hun ringer Fyn og KulturarvFyn væverens søn Hans. Allerede året Berntsen. Kolds skole fungerede Dalby. Larsen blev vakt via bekendt- I en periode blev et par af loka- over Christenog passede Larsen; kirken. dens I 1912 sokkel- overdrog efter fl yttede skolen til ‘Fjællekas- også som seminarium, og mange af hun huset til valgmenigheden, som skabet med folkene i Mosegården. 4. Efterskolen lerne brugt til sognerådslokale og sten ses i valgmenighedskirkens sen’ i den anden ende af byen. de tidligste friskoler blev grundlagt solgte det i 1970’erne. Han blev formand for sognefor- I 1916 blev der opført endnu en kommunekontor.af elever fra Dalby. Også Berntsen mur. Anders Klinkbys gravsted: Da standerskabet og i 1848 valgt til skolebygning.2. ‘Fjællekassen’ Hos friskolefolket på blev friskolelærer og senere kon- Kold 9. forlod Mosegården Dalby, fortsatte hans den grundlovgivende forsamling. Hindsholm var der allerede i slut- seilspræsident (statsminister). medlærer Povlsen Dal en kort tid, Senere blev han folketingsmand, Hvor den røde efterskolebygning Mosegården på Mosegårdsvænget 3 4 ningen af 1800-tallet en stigende inden Anders Klinkby i 1862 over- men trak sig i 1855 til fordel for (1916) ligger i dag, lejede Chris- blev Christen Kolds første direkte 2 5 interesseten for Kold at sendei 1853 de en heltjordlod unge af en af 6. Valgmenighedskirken tog lærerhvervet, som han beholdt Grundtvig i Kerteminde-kredsen. forbindelse med det folkelige røre 6 på efterskole.Dalbys Samtidigfå selvejerbønder. blev det al- For 1200 Valgmenigheden for Kerteminde til 1915.på Hindsholm. Det var Dalbys stør- Han døde i 1875. mindeligtrigsdaler, for unge som sønderjyder han havde atlånt, op- og Dalby opførte i 1869 en kirke i ste fæstegård under Scheelenborg, 7 rejse overførte grænsen Kold et for T-formet at komme skolehus i Kerteminde og i Dalby et bedehus, og de to gårdmandssønner, Poul og 8 på efterskoletræ, der i kongeriget. fi k øgenavnet Derfor ‘Fjælle- Betlehemshuset, i bindingsværk Niels Rasmussen, blev grebet af 1. Dalby Bygade 8 valgte kassen’. forældrekredsen Her blev der omkring plads til 2 uden tårn og klokke. I 1898 blev den religiøse vækkelse på egnen. Dalby Friskole i 1916 at opføre en – Væverhuset skolestuer, sovesal og lærerbolig. det afl øst af en rigtig kirke, tegnet Poul blev selvejerbonde i Sande- 12 Her lå Christen Kolds første skole særlig bygning‘Fjællekassen’ til efterskoleaktivi- fungerede både af Anton Berntsen fra Vallekilde. rum og fi k her Kold indkvarteret i Dalby. I 1852 lejede han sig ind i teterne.som Samtidig børneskole kunne og elevernehøjskole. 8. DalbyDen totårnede Bygade Betlehemskirke 53 er som soldat i 1848. Niels overtog væver Christen Hansens nyopførte bo her. – Højskolehjemmetinspireret af kirken i Fjenneslev. I Mosegården og lagde ofte hus til hus over for kirken. Væveren var 3. Friskolen Foredragsholderekirkemuren er og indmuret andre sokkelsten med gudelige forsamlinger. Turen er fætter til Christen Larsen, der var 5. Mindesten‘Fjællekassen’ for blev Kold snart for lille, ærindefra i DalbyChristen kunne Larsens overnatte gravsten. i I forbindelseog Kolds med efterfølger, 50-års jubilæet Anders Klink- ca. 2,5 km bagmanden bag Kolds fl ytning fra Højskolehjemmet ‘hos Line’. Line 10. Den nye kirkegård 11 Ryslinge til Dalby. for oprettelsenby, udvidede af Dalby skolen Friskole fl ere gange. havde 7. gået Forsamlingshuset i Dalby Friskole, var 12. PåFlægkærgård kirkegården ved Fynshovedvej I maj 1852 begyndte undervisnin- blev mindestenenI 1876 opførte for han Christen den grundmu- Bag friskolen og det tilknyttede Her forfi ndes enden gravstedet af Smedegyden over Kristian bo- Øs- 10 blevet konfi rmeret i Betlehemshu- 9 gen med 20 elever; 11 drenge og 9 Kold afsløret.rede skolebygning, Ved afsløringen som talte kom til at set og øvelseshusdrev altså senere stod sognets Højskole- grundtvi- ede Christentergaard, Larsen, Dalby som Friskoles var ho- tredje 1 gianere og venstrefolk. I anden P piger. Nr. 1 i Kolds elevprotokol er en af skolensrumme første to skolestuer elever, ogKlavs en ‘øvel- hjemmet. Samtidig var hun ringer vedmandenlærer. I bag1915 Kolds kom han fl ytning til Dalby til for væverens søn Hans. Allerede året Berntsen. Kolds skole fungerede og passede kirken. I 1912 overdrog Dalby. Larsen blev vakt via bekendt- efter fl yttede skolen til ‘Fjællekas- også som seminarium, og mange af hun huset til valgmenigheden, som skabet med folkene i Mosegården. sen’ i den anden ende af byen. de tidligste friskoler blev grundlagt solgte det i 1970’erne. Han blev formand for sognefor- af elever fra Dalby. Også Berntsen standerskabet og i 1848 valgt til 2. ‘Fjællekassen’ blev friskolelærer og senere kon- 9. Mosegården1. Holmens Hus den grundlovgivende3. Stationen forsamling. 6. Hesthøj seilspræsident (statsminister). Senere blev han folketingsmand, Turen er Hvor den røde efterskolebygning MosegårdenSe også på infotavle. Mosegårdsvænget Den gamle stationsbygning Fyns- Se også infotavle. 3 4 Turen i MARTOFTE men trak sig i 1855 til fordel for (1916) ligger i dag, lejede Chris- blev Christen Holmens Kolds Hus første er tidligere direkte skole, hovedvej 522, nu privatbolig. Ba- Den mere end 5000 år gamle høj ca. 4,5 km 2 5 ten Kold i 1853 en jordlod af en af 6. ValgmenighedskirkenGuide til en gå– eller der lukkede i 1988. Nu aktivitets- Grundtvignen fungerede i Kerteminde-kredsen. fra 1914 til 1966. fra bondestenalderen, blev frivil- 6 forbindelse med det folkelige røre 5 6 Dalbys få selvejerbønder. For 1200 Valgmenighedencykeltur for i Kertemindeog omkring på Hindsholm.hus for Det hindsholmere, var Dalbys stør- naturlejr- Han dødeMange i 1875. huse i den del af Martofte ligt fredet af ejeren i 1888. Jætte- rigsdaler, som han havde lånt, op- og Dalby opførteMartofte i 1869 en (øst)kirke i ste fæstegårdskole, lokalarkivunder Scheelenborg, og egnsmuseum blev opført til banepersonalet. stuen blev restaureret i 1934. Den- 7 P førte Kold et T-formet skolehus i Kerteminde og i Dalby et bedehus, og de tomed gårdmandssønner, Charles’ samling, Poul med og bl.a. gang fandt man en del menneske- 8 træ, der fi k øgenavnet ‘Fjælle- Betlehemshuset, i bindingsværk Niels Rasmussen,gamle værktøjer, blev grebet redskaber, af hus- knogler og gravgenstande i grav- kassen’. Her blev der plads til 2 uden tårn og klokke. I 1898 blev den religiøsegeråd, fl vækkelse interedskaber, på egnen. fossiler og kammeret. Fra højen er der en skolestuer, sovesal og lærerbolig. det afl øst afTuren en rigtig i Martofte kirke, tegnet øst er Poul blevfotos selvejerbonde med beskrivelser. i Sande- storslået udsigt. ‘Fjællekassen’ fungerede både af Anton Berntsenudviklet fra af Vallekilde. Martofte rum og fi k her Kold indkvarteret 4 som børneskole og højskole. Den totårnedeLokalhistoriske Betlehemskirke Arkiv er som soldat i 1848. Niels overtog 7. Udsigt over Storebælt inspireret af kirkenog Stubberup i Fjenneslev. Sogns I Mosegården og lagde ofte hus til Fra toppen udsigt over hele det Nordøstfynske område. 3. Friskolen kirkemuren er indmuretBeboerforening sokkelsten gudelige forsamlinger. Turen er ‘Fjællekassen’ blev snart for lille, fra Christen Larsens gravsten. 4. Brohuset og Kolds efterfølger, Anders Klink- Ved Brohuset, Søvej 23, har der ca.8. Stubberup 2,5 km Kirke 3 10. Den nye kirkegård været en kirkesti og en bro over Se også infotavle. by, udvidede skolen fl ere gange. 7. Forsamlingshuset På kirkegården ved Fynshovedvej en vandfyldt rende. Kirkestier var Stubberup kirke, også kaldet ’Den I 1876 opførte han den grundmu- Bag friskolen og det tilknyttede fi ndes gravstedet over Kristian Øs- tidligere trampestier, der blev Hvide Jomfru’, er fra 1100-1200-9 rede skolebygning, som kom til at øvelseshus stod sognets grundtvi- tergaard, Dalby Friskoles tredje rumme to skolestuer og en ‘øvel- gianere og venstrefolk. I anden brugt når folk fra de mindre lands- tallet. Kirken fungerede førhen som lærer. I 1915 kom han til Dalby for byer skulle til den nærliggende sømærke for de sejlende. Marsk 7 kirke (Stubberup Kirke). De fl este Stig, der blev dømt fredløs efter 2 1 Charles Nielsen (1912-2007) var kirkestier er i dag for længst gået i mordet på Erik Klipping i Finderup hele sit aktive liv landarbejder og glemmebogen. år 1286, siges at være begravet i P arbejdsmand på Hindsholm. Hans kirken i 1293. Marsk Stig Andersen 1. Holmens Hus 3. Stationensamling af genstande og redska- 6. Hesthøj5. Brydeshøj ejede det nærliggende Eskebjerg Se også infotavle. Den gamleber afspejler stationsbygning livet på landet Fyns- og det Se ogsåSe infotavle.også infotavle. gods,Turen nuværende er Scheelenborg. Turen i MARTOFTE Holmens Hus er tidligere skole, hovedvejmiljø, 522, han nu var privatbolig. en del af. Samlingen Ba- Den mereHer lå end der 5000 tidligere år gamle et høj par nu ca. 4,5 km Guide til en gå– eller der lukkede i 1988. Nu aktivitets- nen fungeredeer således fra en 1914 form til for 1966.monument fra bondestenalderen,sløjfede gravhøje. blev I 1925 frivil- opførte 6 5 cykeltur i og omkring hus for hindsholmere, naturlejr- Mange over huse landsarbejderes i den del af Martofte liv i begyn- ligt fredetbylauget af ejeren et anlæg, i 1888. hvor Jætte- der blev skole, lokalarkiv og egnsmuseum blev opførtdelsen til af banepersonalet. 1900-tallet. stuen opførtblev restaureret skuespil og i gymnastikopvis-1934. Den- Martofte (øst) med Charles’ samling, med bl.a. gang ning.fandt Sammeman en laug del harmenneske- stadig en del P gamle værktøjer, redskaber, hus- (Der er toilet i gården.) knoglertraditioner og gravgenstande på stedet. i grav- geråd, fl interedskaber, fossiler og kammeret. Fra højen er der en Turen i Martofte øst er fotos med beskrivelser. 2. Fattighuset storslået udsigt. Fynshovedvej 493 har en fortid 8 udviklet af Martofte 4 P som fattighus. 7. Udsigt over Storebælt Scheelenborg med de nu nedrevne Lokalhistoriske Arkiv sidefl øje og Stubberup Sogns Fra toppen udsigt over hele det Beboerforening Nordøstfynske område. 4. Brohuset Ved Brohuset, Søvej 23, har der 8. Stubberup Kirke 3 været en kirkesti og en bro over Se også infotavle. en vandfyldt rende. Kirkestier var Stubberup kirke, også kaldet ’Den tidligere trampestier, der blev Hvide Jomfru’, er fra 1100-1200- brugt når folk fra de mindre lands- tallet. Kirken fungerede førhen som byer skulle til den nærliggende sømærke for de sejlende. Marsk 7 kirke (Stubberup Kirke). De fl este Stig, der blev dømt fredløs efter 2 1 Charles Nielsen (1912-2007) var kirkestier er i dag for længst gået i mordet på Erik Klipping i Finderup hele sit aktive liv landarbejder og glemmebogen. år 1286, siges at være begravet i P arbejdsmand på Hindsholm. Hans kirken i 1293. Marsk Stig Andersen samling af genstande og redska- 5. Brydeshøj ejede det nærliggende Eskebjerg ber afspejler livet på landet og det Se også infotavle. gods, nuværende Scheelenborg. miljø, han var en del af. Samlingen Her lå der tidligere et par nu er således en form for monument sløjfede gravhøje. I 1925 opførte over landsarbejderes liv i begyn- bylauget et anlæg, hvor der blev delsen af 1900-tallet. opført skuespil og gymnastikopvis- ning. Samme laug har stadig en del (Der er toilet i gården.) traditioner på stedet. 2. Fattighuset Fynshovedvej 493 har en fortid 8 som fattighus. Scheelenborg med de nu nedrevne P sidefl øje Nyt fra foreningerne

TUSIND TAK FOR SÆSON 19-20

SKREVET AF PERNILLE KLOKKER CARSTENSEN

Så mange skulle takkes i år… Formand Hanne Olsen takker Inge Terp for indsatsen.

Vi fik desværre ikke lov til at afholde sæsonens opvisninger, Der blev sagt "en stor tak" til Inge Terp, som blev træner i som alle gymnaster arbejder hårdt på at nå, ser frem til for vores forening for 25 år siden. Vi er glade for at hun også i år at vise forældrene, bedsteforældre, venner, familie og naboer, havde interesse for at træne vores Motionsdamer :) hvad man har arbejdet med i sæsonen. Vi fik ikke lov til at Der skal også lyde en kæmpe tak til vores hjælpetrænere for holde afslutningen med vores gymnaster og forældre, da alt den enorme indsats, de har ydet gennem sæsonen. Desværre stoppede brat. er de ikke alle på billedet, da vi grundet coronavirus måtte Anerkendelsen til vores fantastiske trænere kunne desværre mødes på skift. heller ikke uddeles til opvisningen grundet coronavirus. Så Og sidst men ikke mindst skal der rettes en særlig varm tak til uddelingen skete under lidt mere " tamme" vilkår i år. Der Gitte og Solveig, som gennem mange år har været fantastiske i blev på skift sagt tak til trænerne på terassen. samværet med børnene på ‘Minifræs’. De har desværre valgt at Der blev sagt tusind tak til Martin Pilkær for det gode arbejde, trække sig fra næste sæson. han har ydet til vores forening både som træner og bestyrelses- Vi kommer til at savne deres positive og livsglade sind. medlem. Martin har valgt at holde en pause fra gymnastikken Vi håber på at vi kan samles allesammen engang når Covid-19 for at have overskud til andre ting i hverdagen. Vi siger hermed er ovre. tak for godt samarbejde.

STUBBERUP SOGNS LOKALARKIV

Arkivet og Holmens Hus, Fynshovedvej 486 er p.t. lukket at sende en mail til: [email protected] ; eller p.g.a. Corona-situationen. Forespørgsler besvares i det om- ring til Else M. Jensen 2860 3735 fang det kan lade sig gøre fra hjemmearbejdspladsen. Skriv til [email protected] eller ring til Else M. Jen- Det er gratis at besøge kunstudstillingen i Holmens Hus. sen 2860 3735 Åbent alle dage fra kl. 12 – 16. (I museets åbningstid). Der er normalt åbent alle tirsdage fra 10.30 – 11.30, samt første tirsdag i måneden fra kl. 19.30 21.00. Ved at læse på Hanne Tagesen, Kerteminde, Anne Marie Rasmussen, opslaget i Udhængsskabet ved Holmens Hus, eller tilmelde Munkebo og Birthe Bjergskov, Stubberup udstiller olie- og jer Nyhedsbreve ved at sende en mail til stubberuplokalar- akrylmalerier samt akvareller Alle tre har det til fælles, at de [email protected] kan du/I orientere jer, om der er er åbent. lader sig inspirere af naturen omkring os: landskabet, fugle, dyr og blomster. 13. juni – 31. august. Kunstudstilling i Holmens Hus. Claus Conradsen, Hersnap udstiller træskulpturer. Han har Fernisering 13. juni kl. 13.30 siden 1992 lavet træskulpturer med motorsav. Har haft opgaver både i England, Sverige og Danmark. I skrivende stund ved vi ikke, om det bliver muligt at afholde udstillingen. Du/I kan holde jer orienterede via opslag i På åbningsdagen for kunstudstillingen er der også Åbent udhængsskabene ved indkørslen til Holmens Hus eller på Hus i Egnsmuseets samlinger. facebook. Modtagere af nyhedsbrevet vil modtage en endelig besked på mail. Man kan tilmelde sig nyhedsbrevet ved

Hindsholm-magasinet 25 Nyt fra foreningerne

Er du MESINGE FORSAMLINGSHUS – FOREDRAG: interesseret i Sprogøs historie og ”PIGERNE FRA SPROGØ OG TIDEN DERFRA” særlig Pigehjemmet, så er dette foredrag Søndag d. 30.08.2020 kl.12.00 noget dig. Steen Thorsen kommer og fortæller om: • Sprogø gennem 4000 år • Den Kellerske stiftelse • Hjemmet for unge mænd på Livø • Pigehjemmets specifikke historie, livet i og omkring pigehjemmet. Glæd dig til 1½ times underholdende og spændende for- tælling. Vennerne åbner dørene for en let frokostanretning kl.12, og selve foredraget finder sted kl. 14. I Cafeen kan du købe øl, vand, the, kaffe og et stykke kage. DIN PRIS: 200 kr. Tilmelding sker på telefonnr. 6534 1201 eller på mail [email protected] Indbetaling på kontonr. 6864 0001060857 (HUSK, at påføre navn i tekstfelt ved overførsel).

Hindsholm Egnsmuseum forbereder sig

SKREVET AF LONE NØRGAARD OG INGE SVENSMARK børnebøger, hvor disse sjove historier bliver fortalt, og hvor der bliver lavet nogle fine billeder/tegninger til. Men det er bare en På trods af coronaens hær- af de ting, vi går og tumler med, og som vi håber kan realiseres gen, forbereder vi os med på et tidspunkt. lidt nyt, til når museet igen Der bliver også arbejdet på en bog om en del af Charles’ sam- åbner til sommer – hvis vi ling af redskaber. Også her vil hans nedskrevne beretninger bli- vel at mærke får lov at åbne ve benyttet med tilknyttede historier om, hvordan han fandt, denne sommer. Vi er i dia- erhvervede eller fik foræret redskaberne. Også her ligger der log med kommunen og mange gode – sjove såvel som tragiske – historier gemt! afventer på nuværende tids- Og så er arbejdet så småt gået i gang med at lave informati- punkt, hvad der kommer til onstekst til genstandene i kælderen. Nogle enkelte har allerede at ske. en kort tekst, men det er vores mål, at flere af genstandene Inge og Lone forbereder Uanset, skal vores forbere- skal have oplysninger tilknyttet. Nogle af vores redskaber er sammen hver for sig. delse af forskellig art ikke der ikke mange, som ved, hvad de egentlig har været brugt til. udsættes af den grund. Vi hygger os sammen – på afstand - Heldigvis har vi Kirsten og Ove Jensen tilknyttet, som har et med at have god tid til at få gjort lidt ved vores mange planer. bredt kendskab til gamle redskabstyper og gerne fortæller om Noget af det vi arbejder med er, at lave opslag til facebook og anvendelsen, så vi kan fortælle det videre til vores gæster. Instagram, så folk kan se, hvad vi gemmer på af spændende Sidst, men ikke mindst, fortsætter Inge med planlægningen sager. Nogle af opslagene indeholder tekst, skrevet af Charles af sit 50’er-eventyr og håber snart at kunne byde på en kop Nielsen. Hans talrige beretninger vil vi gerne bruge noget Rich`s-kaffe igen. mere, og vi vil også gerne dele dem med vores gæster i form af informationsmateriale om en del af hans samling, som skal ligge tilgængelig, når I kommer på besøg. Vi tager gerne imod forslag til, hvad informationsmaterialet skal indeholde. Der er mange spændende historier fra svundne dage at læse i det, han har skrevet. Fra en hverdag, der er så meget anderledes end den, vi lever i dag. Historierne kan både være alvorlige og sjove, og vi vil jo helst arbejde lidt med det sjove, hvis vi skal være helt ærlige. Derfor brygger vi lidt på en idé til nogle små Lille uddrag af en af Charles Nielsens beretninger.

26 Hindsholm-magasinet Nyt fra foreningerne

Vi elsker solnedgange ved Fyns Hoved Ved Berit Jensen og Birthe Rosholt

Når man med solnedgangen som baggrundstæppe ser ud over Vi har en uddannet instruktør tilknyttet vores klub, da vi har Lillestranden, vækker det drømmen om stille sejlture rundt om afholdt forskellige typer af kurser for at øge sikkerheden på van- øerne. Smukkere natur skal man lede længe efter i Danmark. En det. Der er turleder på alle ture, som sikrer at turen foregår efter af vores naboer herude i Nordskov har tidligere udtalt, at en tur ”tur-efter-evne princippet”, men turledelse fratager ikke ansva- rundt om Mejlø kan erstatte nervepiller og anden stressmedicin. ret hos den enkelte deltager. Inden gruppen går på vandet, giver Martofte Gymnastik- og Idrætsforening har en afdeling for ka- turlederen gruppen en kollektiv sikkerhedsinstruks, med blandt jaksejllads. Vi sejler ca. en gang om ugen (maj til oktober) i far- andet følgende emner: vandet ved Fynshoved. Vores udgangspunkt er Berits gamle gård • Området og evt. planlagt rute på Fynshovedvej. Der findes nok ikke et smukkere sted at sejle • Vejrudsigt ud fra. Udsigten over Lillestranden og Mejlø er fantastisk. Når • Sikker påklædning vi lander her efter en dejlig kajaktur, har vi slet ikke lyst til at • Brug af sikkerhedsudstyr tage hjem. • Aftaler om kommunikation og rollefordeling Der er masser af muligheder for at variere turene. Vi kan sejle • Gennemgang af mulige risici, samt ”hvis nu… så gør vi sådan…” helt op i bunden af fjorden til dæmningen ved Egensø. Hvis Vi sejler kun ud, når det blæser under 6 m/sek. Det er hyggeture, ederfuglene har ællinger, venter vi med den tur. Så sejler vi en og det er vel også det, som området lægger op til. Hvis dette har tur rundt om Bogø og lægger til ved indersiden af Langøhoved vakt din interesse for kajaklivet, så tøv ikke med at henvende dig og nyder kaffen og maden. Vi har altid mad eller kage med og til nedenstående nummer for mere information. får en snak om vejr og vind, og om hvad der sker på Hindsholm. Kontakt Berit Jensen, tlf: 2927 6945 Hvis det er stille vejr, tager vi turen rundt om Fynshoved og sejler ind i Fællesstranden, hvor vi tit må være forsigtige, både af hensyn til fuglene, men også fordi vi nemt kan støde på grund. Vi fortsætter helt ind i bunden af denne fjord for at bære kajak- kerne over Fynshovedvej ved Horseklintvejen. I stille vejr kan vi også finde på at sejle uden om Langøhoved og ned langs kysten på ydersiden af Langø. Udover klubbens 3 kajakker råder vi over en trailer med stativ til 6 kajakker til længere ture f.eks. til Bøge- bjerg Strand eller Odense Å.

SPÆNDENDE FUND VED LANGØ Af Ole Simmelholdt

Søndag den 8. marts havde Langøhuse Grundejerforening generalforsamling og formanden for digeudvalget fik ordet. Da Jens Raun var færdig med sin gennemgang fortalte han noget overraskende, at han havde set en død klumpfisk på stranden. Havde senere fundet ud af, at klumpfisken jagter sine føde- emner mod nord og til sidst dør de i det kolde vand.

Hindsholm-magasinet 27 Aktivitetskalender Det sker på Hindsholm

På de følgende sider kan du se en samlet oversigt over, hvad gementer i god tid for at få dem med i Hindsholm-Magasi- der sker på Hindsholm i perioden juni, juli og august – men net, da alle oplysninger i denne fælles kalender hentes i den du er nok nødt til at tage kalenderen med et vist forbehold. elektroniske kalender www.hindsholmkalenderen.dk. Det er Vi er midt i en ”corona-tid”, hvor de fleste arrangører er nødt således aktiviteter fra den elektroniske kalender, som danner til at tage forbehold for hvilke retningslinjer, som myndighe- grundlaget for kalenderen i Hindsholm-Magasinet. derne meldt ud. Arrangører opfordres naturligvis til løbende at ajourføre kalenderen, så også evt. aflysninger bliver oplyst I den trykte kalender finder du kun få – men vigtige - oplys- i kalenderen. ninger om arrangementerne. Hvis du vil vide mere, må du Desværre er det heller ikke alle aktiviteter, som står nævnt i kigge efter, om der er en omtale i Magasinet – eller du må gå kalenderen. Arrangørerne skal nemlig planlægge deres arran- ind på www.hindsholmkalenderen.dk.

AKTIVITETSKALENDER – gælder fra 1. juni til 31. august 2020 JUNI LØRDAG, 13. JUNI 13:30 Fernisering Holmens Hus/ Egnsmuseet åbent

MANDAG, 1. JUNI SØNDAG, 14. JUNI 11:00 Fællesgudstjeneste m frokost i Viby 09:00 Gudstjeneste i Dalby v. RAN 10:30 Gudstjeneste i Mesinge v. RAN TIRSDAG, 2. JUNI 10:30 Arkivet, Holmens Hus holder åbent TIRSDAG, 16. JUNI 10:30 Arkivet, Holmens Hus holder åbent TORSDAG, 4. JUNI 09:30 Morgensang i Dalby kirke v. SHS ONSDAG, 17. JUNI 14:00 Syssel Holmens hus 19:30 Mesinge Lokalråd - Bestyrelsesmøde 16:30 Sportsuge i Dalby 19:00 Billard Holmens hus TORSDAG, 18. JUNI 14:00 Syssel Holmens hus FREDAG, 5. JUNI 19:00 Billard Holmens hus 11:00 Sommergudstjeneste for ældre i Kerteminde kirke 15:30 Sportsuge i Dalby LØRDAG, 20. JUNI 09:30 Mølleåbning Viby Mølle LØRDAG, 6. JUNI 10:00 Sportsuge i Dalby SØNDAG, 21. JUNI 10:00 AFLYST - HOLMENS DAG 09:00 Gudstjeneste i Mesinge v. RAN 10:30 Gudstjeneste i Dalby v. SHS SØNDAG, 7. JUNI 20:00 Midsommer gudstjeneste i Stubberup v. SHS 09:00 Gudstjeneste i Viby kirke v. RAN 10:00 Gudstjeneste Betlehemskirken TIRSDAG, 23. JUNI 10:30 Gudstjeneste i Stubberup v. RAN 10:30 Arkivet, Holmens Hus holder åbent. 18:00 Viby Sogneforening - Skt. Hansbål TIRSDAG, 9. JUNI 21:00 Mesinge Lokalråd - Skt. Hansbål 10:30 Arkivet, Holmens Hus holder åbent. TORSDAG, 25. JUNI TORSDAG, 11. JUNI 14:00 Syssel Holmens hus 10:00 Åbent hus Lokalhistorisk arkiv Mesinge 19:00 Billard Holmens hus 14:00 Syssel Holmens hus 19:00 Billard Holmens hus TIRSDAG, 30. JUNI 10:30 Arkivet, Holmens Hus holder åbent

28 Hindsholm-magasinet Aktivitetskalender

JULI AUGUST

TORSDAG, 2. JULI SØNDAG, 2. AUGUST 14:00 Syssel Holmens hus 09:00 Gudstjeneste i Mesinge v. BNR 19:00 Billard Holmens hus 10:30 Gudstjeneste i Stubberup v. BNR

SØNDAG, 5. JULI TIRSDAG, 4. AUGUST 09:00 Gudstjeneste i Mesinge v. SHS 10:30 Arkivet, Holmens Hus holder åbent 10:30 Gudstjeneste i Stubberup v. SHS TORSDAG, 6. AUGUST TIRSDAG, 7. JULI 14:00 Syssel Holmens hus 10:30 Arkivet, Holmens Hus holder åbent 19:00 Billard Holmens hus

TORSDAG, 9. JULI SØNDAG, 9. AUGUST 14:00 Syssel Holmens hus 09:00 Gudstjeneste i Dalby v. LWJ 19:00 Billard Holmens hus 19:30 Sensommerkoncert i Viby, Vox Aros

SØNDAG, 12. JULI TIRSDAG, 11. AUGUST 09:00 Gudstjeneste i Dalby v. SHS 10:30 Arkivet, Holmens Hus holder åbent 10:30 Gudstjeneste i Viby v. SHS TORSDAG, 13. AUGUST TIRSDAG, 14. JULI 14:00 Syssel Holmens hus 10:30 Arkivet, Holmens Hus holder åbent 19:00 Billard Holmens hus

TORSDAG, 16. JULI SØNDAG, 16. AUGUST 14:00 Syssel Holmens hus 10:30 Gudstjeneste i Mesinge v. SHS 19:00 Billard Holmens hus 19:30 Sensommerkoncert i Dalby, Duo Lunde og Krebs

SØNDAG, 19. JULI TIRSDAG, 18. AUGUST 09:00 Gudstjeneste i Stubberup v. RAN 10:30 Arkivet, Holmens Hus holder åbent 10:30 Gudstjeneste i Mesinge v. RAN TORSDAG, 20. AUGUST TIRSDAG, 21. JULI 14:00 Syssel Holmens hus 10:30 Arkivet, Holmens Hus holder åbent 19:00 Billard Holmens hus 19:30 Sensommerkoncert i Stubberup, Syng med os TORSDAG, 23. JULI 14:00 Syssel Holmens hus SØNDAG, 23. AUGUST 19:00 Billard Holmens hus 10:30 Gudstjeneste i Viby v. SHS

SØNDAG, 26. JULI TIRSDAG, 25. AUGUST 09:00 Gudstjeneste i Viby v. RAN 10:30 Arkivet, Holmens Hus holder åbent 10:30 Gudstjeneste i Dalby v. RAN ONSDAG, 26. AUGUST TIRSDAG, 28. JULI 18:00 Fællesspisning i Viby Forsamlingshus 10:30 Arkivet, Holmens Hus holder åbent TORSDAG, 27. AUGUST TORSDAG, 30. JULI 14:00 Syssel Holmens hus 14:00 Syssel Holmens hus 19:00 Billard Holmens hus 19:00 Billard Holmens hus LØRDAG, 29. AUGUST 10:30 Konfirmation i Dalby

SØNDAG, 30. AUGUST 09:00 Gudstjeneste i Viby v. RAN 10:30 Konfirmation i Stubberup 19:30 Sensommerkoncert i Mesinge, Harald Haugaard, entre

Hindsholm-magasinet 29 STØT DE LOKALE – De støtter Hindsholm-magasinet

Advokat Juletræer Advokat Lemmy Fialin (H) www.advokathuset-odense.dk Torben Bebe [email protected] c/o Sømærkevej 4, Martofte tlf. 62 21 21 24 Sdr. Skovgyde 55, Mesinge tlf. 20 23 25 22 Keramik Anlægsarbejder m.m. Helle Fabricius www.h-fabricius.dk Kulle’s v/ Martin Kuhlmann [email protected] Fynshovedvej 372, Dalby tlf. 30 55 54 44 Midskovvej 191, Mesinge tlf. 51 36 43 57 Konservator Antenneforening Morten Boesen www.zoo-konservator.dk Martofte Antenneforening martofteantenneforening.dk Fynshovedvej 476, Martofte tlf. 23 43 56 64 Fynshovedvej 554, Martofte tlf. 40 14 52 19 Kreaturhandel Autoværksted Peter Gommesen [email protected] Orla Madsen [email protected] Tårup Bygade 34, Mesinge tlf. 25 13 19 71 Fynshovedvej 474, Martofte tlf. 23 71 55 79 Pluk Selv Café/bageri Rosengården [email protected] Måle Bagerbod Find os på Facebook Fynshovedvej 225, Mesinge tlf. 23 43 36 42 Måle Bygade 49, Kerteminde tlf. 40 29 11 60 Privat pasningsordning Camping Holmens Private Pasningsordning [email protected] Fynshoved Camping www.fynshovedcamping.dk Langøvej 25, Martofte tlf. 51 19 91 25 Fynshovedvej 748, Martofte tlf. 65 34 10 14 Restaurant Galleri Cafe Kirkeladen www.cafekirkeladen.dk Galleri Nordskov www.gallerinordskov.dk Mesinge Bygade 57, Mesinge tlf. 60 15 50 58 Fynshovedvej 696, Martofte tlf. 27 64 24 42 Sadelmager Galleri Solvognen www.solvognen.dk Sadelmager Kathrine Bøg Holm www.sadelmagerfyn.dk Langøvej 533, Martofte tlf. 65 91 91 65 Hersnap Bygade 10, Dalby tlf. 51 74 75 12

Genbrug og Antik Systue Holmens Genbrugs Kram Bittens Systue Find os på Facebook Mesinge Bygade 52, Mesinge tlf. 22 99 19 25 Vestergade 13, Kerteminde tlf. 26 96 10 71

Vintage – Dét ska’ vi da ha’ [email protected] Tømrer Fynshovedvej 290, Dalby tlf. 30 20 70 48 Mesinge Tøm’ren www.mesinge-tømren.dk Gårdbutik Vestermaegyden 2, Mesinge tlf. 20 46 08 75

Kuhlmann [email protected] Vinduespolering Mesinge Bygade 44, Mesinge tlf. 28 73 18 80 Dix Vinduespolering [email protected] Mesinge Bygade 43, Mesinge tlf. 25 54 06 59 Svalehøj Highland Cattle www.facebook.com/Svalehoj Midskovvej 40, Mesinge tlf. 26 90 65 34 Vognmand

Sybergkvæg www.sybergkvaeg.dk Bent Vasser ApS www.vasser.dk Tårup Bygade 34, Mesinge tlf. 27 29 00 77 Fynshovedvej 226, Mesinge tlf. 65 34 15 19

Hytter VVS FDF Højbjerg www.fdfhoejbjerglejren.dk VVSEkspressen www.vvsekspressen.dk Langøvej 272, Martofte tlf. 23 62 45 99 Fynshovedvej 292, Dalby tlf. 51 36 36 66

30 Hindsholm-magasinet Madsen's Maskinstation Lille Salbyvej 96 • 5370 Mesinge

Fynshovedvej 310 C - 5380 Dalby www.claus-el.dk 20 23 31 95 www.maskinmadsen.dk [email protected] Liftudlejning CVR 25520823

Elpunkt. FY;!.E�� Tlf. 7020 1435 www.Elpunkt-Fyn.dk Kertemlnde · Me•inge • Munkebo . R\lnkeb\l Søvej 103, 5390 Martofte, tlf. 20 22 40 04

Martofte forsamlingshus Her holder du din privat fest Tlf. 40 21 85 54

•

Døgnvagt

24 25 90 19 - glasklar.dk

Lille Salbyvej 54 • 5370 Mesinge • nybrofrugt.dk

TømrermesTer PeTer k. rAsmussen

Døre og vinduer efter mål. Tømrer- og snedkerarbejde. MG Malerfirmaet Totalløsninger incl. tegninger. Michael Gommesen Tlf. 51211142 Alt indenfor Cembrit facade- og tagbeklædning.

TømrermesTer PeTer k. rAsmussen Tlf. 65 34 11 54 · mobil 40 34 11 54 www.dalbytoemrerforretning.dk

Bedre kørende Mesinge Autoværksted Langegade 27 Fynshovedvej 208 Mesinge Bygade 8 · 5370 Mesinge · Tlf. 6534 1130 Kerteminde Mesinge www.automester-mesinge.dk www.tropica-fyn.dk

Hindsholm-magasinet 31

2 Så tung var de tungeste dage, så lette de dage i maj, da lysene tændtes som bøgen med fred på de fredløses vej. Men sårbar er freden og glæden, så sårbar som livet hver dag og alle må bære det ansvar, så enkelt. Den vigtigste sag. STØRSTE STØRSTE Niels Johansen 2020 Skrevet til 4. maj 2020 i Måløv SupSupSTØRSTEERmaRkEd ERmaRkEd på Hindsholm! SupERmaRpåkEd Hindsholm! på Hindsholm!

Foto: Steen Hjorth

www.cafekirkeladen.dk For bordreservation ring 6015 5058 Friske dagligvarer, Åben/sommer: kl. 7-21, Åben/vinter: kl. 7-20 28141049 brød fra rigtig bager (Bager Visti),SALTING Friske dagligvarer, Friske dagligvarer, Køb Åben/sommer: kl. 7-21, Åben/vinter: kl. 7-20 Åben/sommer: ditkl. kød 7-21, Åben/vinter: kl. 7-20 café, håndkøbsudsalg,brød cykeludlejning,i vores fra rigtig bager (Bager Visti), brød fra rigtig bager (Bagergårdbutik Visti), vareudbringning, pejsebrænde. café, håndkøbsudsalg,café,SYBERGKVÆG cykeludlejning, håndkøbsudsalg, cykeludlejning, Naturpleje · Dyrevelfærd · Kvalitetskød vareudbringning,Tårup Bygade 34 - Mesinge pejsebrænde. - Tlf. 2729vareudbringning, 0077 pejsebrænde. Åben/sommer:Åben/sommer: kl. 7-21, Åben/vinter: kl. 7-21 kl. 7-20 Åben/sommer: kl. 7-21, Åben/vinter: kl. 7-20 Åben/sommer:Åben/sommer: kl. 7-21, Åben/vinter: kl. 7-21 kl. 7-20 Åben/sommer:Åbningstider kl. 7-21, fra 1.Åben/vinter: april: 7-21 kl. 7-20 Åben/sommer: kl. 7-21, Åben/vinter: kl. 7-21 kl. 7-20 Åben/sommer:Åben/sommer: kl. 7-21, Åben/vinter: kl. 7-20 kl. 7-21, Åben/vinter: kl. 7-20 Åben/sommer: kl. 7-21, Åben/vinter: kl. 7-20 Åben/sommer:Åben/sommer: kl. 7-21, Åben/vinter: kl. 7-20 kl. 7-21, Åben/vinter: kl. 7-20 MesingeÅben/sommer: Bygade 54, 5370 kl. Mesinge 7-21, · Email: Åben/vinter: [email protected] kl. 7-20 Åben/sommer:Mesinge Bygade 54, 5370 Mesinge · Email: [email protected] kl. 7-21, Åben/vinter: kl. 7-20 Mesinge Bygade 54, 5370 Mesinge · Email: [email protected]