F. t. beslutn. vedr. etablering af et letbanesystem på m.v. 4259

Beslutningsforslag nr. B 97. Fremsat den 23. februar 1996 af Jette Gottlieb (EL) og Bent Hindrup Andersen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om etablering af et letbanesystem på Amager gennem ændring af lov om Ørestaden m.v.

Folketinget opfordrer regeringen til senest betjener de eksisterende største boligområ- den 1. november 1996 at fremsætte et forslag til der og arbejdspladsområder på Amager. I lov om ændring af lov om Ørestaden m.v. efter bilag til folketingsbeslutningen er vist et for- følgende retningslinjer: slag til linjeføringen. 1. Letbanesystemet etableres som et moderne 3. Letbanesystemet etableres uafhængigt af sporvej ssystem, der primært kører i gadeni- salget af grunde i Ørestaden, men dog såle- veau og med stationer på gadeplan. Letba- des, at eventuelle indtægter herfra medgår nen skal kunne integreres med et eventuelt til finansieringen af letbanen. Der fastlæg- kommende letbanesystem i det øvrige kø- ges et maksimum for investeringen i letbane- benhavnske område. systemet på 2,6 milliarder kroner. 2. Letbanesystemet linjeføres, så det primært 4260 F. t. beslutn. vedr. etablering af et letbanesystem på Amager m.v.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger stadsloven, som minimum består af et letbanesystem, Ørestadsselskabet har besluttet, at letbanesyste- der kan integreres med det af HT planlagte system i met, som er fastlagt i Ørestadsloven, skal etableres i København. Endvidere bør letbanen overvejende kø- form af en minimetro, der er kendetegnet ved at være re i gadeniveau med stationer her for at give en let og den mest fuldautomatiske løsning. Dette indebærer tryg adgang til letbanen. en tunnelføring eller anlæg af selvstændigt tracé, hvorved en minimetro bliver den dyreste løsning. Ef- Ad 2 ter at denne beslutning blev offentliggjort, er der fra mange sider rejst kritik heraf. Der har fra starten af minimetro-projektet været Folketinget har ved vedtagelsen af Ørestadsloven rejst især lokal kritik af den valgte linjeføring, som ikke forholdt sig til typen af letbanesystem og skal i selvfølgelig er foretaget på grundlag af Ørestadslo- henhold til Ørestadsloven heller ikke inddrages i en vens bestemmelser herom. Ørestadsselskabet har ved sådan prioritering. Imidlertid har stadig flere partier enhver diskussion om linjeføringen henvist til lovens ytret sig kritisk om valget af minimetroen - bl.a. ved bestemmelser, som selskabet jo ikke kan tilsidesætte. den seneste revision af Ørestadsloven i december Uanset at projektet overordnet handler om at ska- 1995. be grundlag for opbygning af et nyt byområde i Kø- Enhedslisten, der på linje med en række andre par- benhavn, er det i lige så høj grad et kollektiv trafik- tier er stærkt imod hele Ørestadskonstruktionen og projekt rettet mod den amagerkanske befolkning. dens sammenblanding af erhvervspolitik og kollektiv Bortset fra betjeningen af den nordlige del af Amager trafikpolitik, vil med dette beslutningsforslag sikre, at har den almindelige amagerkaner imidlertid haft Folketinget i 11. time får mulighed for at påtage sig et svært ved at se fordelen ved linjeføringer ned langs ansvar i valget af letbanesystem og linjeføring, inden yderkanterne af de beboede områder. Behovet er det er for sent. tværtimod koncentreret om den centrale del af øen, dvs. i tilknytning til . Hertil kommer, at hovedparten af de lokale partiforeninger og Sund- Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte punkter by Lokalråd entydigt har peget på behovet for en tra- Ad 1 fiksanering af Amagerbrogade. En sanering, hvor Den fuldautomatiske minimetro er et totalt lukket bl.a. et letbanesystem i gadeplan kan indgå. system, som overalt skal være helt afskærmet bl.a. af Enhedslisten opfordrer derfor Folketinget til at ta- hensyn til hastigheden og muligheden for førerløs ge den i Ørestadsloven fastlagte linjeføring op til drift. Systemet kan ikke integreres med andre syste- overvejelse, idet der ved en ændring fra en minimetro mer, herunder et moderne sporvejssystem, som HT til et moderne sporvejssystem kan fås ca. den dobbel- har foreslået indført i hovedstadsområdet, og som de te strækning for det halve beløb, hvis der tages ud- senere år er indført i en lang række europæiske stor- gangspunkt i HT's budget for et letbanesystem i Kø- byer som modtræk over for en stigende privatbilisme. benhavn. Isoleret set har minimetroen selvfølgelig nogle forde- Der er i bilaget anvist et forslag til en sådan alter- le, men på minussiden tæller prisen, kravet om helt nativ linjeføring, som i langt højere grad end minime- selvstændigt tracé og den manglende integration med troen vil betjene de eksisterende største boligområ- andre systemer. der og arbejdspladsområder på Amager. Enhedslisten foreslår, at Folketinget pålægger re- Ørestadslovens 2. fase, der vedrører strækningen geringen at fremsætte et lovforslag, som sikrer, at det fra Nørreport til Vanløse, foreslås overdraget til letbanesystem, som etableres i tilknytning til Øre- DSB, idet det på denne strækning primært drejer sig F. t. beslutn. vedr. etablering af et letbanesystem på Amager m.v. 4261

om at forlænge den nuværende S-togslinje fra Vanlø- folketingsåret 1994-95) via en række svar bekræftet, se til videre til Nørreport. at budgettet for hele projektet forudsatte et salg på 75.000 m2 å kr. 2.000 fra og med 1996. Dette sker ikke, Ad 3 og hele grundlaget for Ørestadsloven er derfor skre- Ørestadslovens sammenkobling af salg af er- det, hvorfor forligspartierne bag loven - Socialdemo- hvervsarealer og finansiering af nye kollektive trafik- kratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti - ef- tiltag var en stor misforståelse, som formentlig vil ter Enhedslistens vurdering ikke længere kan være medføre, at regningen alligevel ender hos skatteyder- forpligtet af forliget. ne særlig i København. Enhedslisten opfordter derfor Folketinget til at re- Enhedslisten har intet imod, at en eventuel indtægt vurdere hele den økonomiske struktur for den kollek- fra salg af erhvervsarealer tilfalder den kollektive tra- tive trafikdel af 0restadsloven og til at anmode rege- fik, men større investeringer i kollektiv trafik bør som ringen om at etablere et letbanesystem uafhængigt af hidtil være en statsopgave. I hele debatten under ved- salget af grunde i 0restaden, men dog således, at tagelsen af Ørestadsloven blev det forudsat, at grund- eventuelle indtægter herfra medgår til finansieringen salget gik i gang i 1996. For hver dag der går fra janu- af letbanen. ar 1996 uden salg af arealer, sker der derfor en stadig Med udgangspunkt i HT's plan for letbanesystem i større gældsophobning, som ikke kan afskrives. Så København foreslås endvidere, at der fastlægges et sent som i 1995 fik Folketinget i forbindelse med be- maksimum for investeringen i letbanesystemet på 2,6 handlingen af Enhedslistens forslag til lov om æn- milliarder kroner, svarende til det halve af prisen for dring af lov om Ørestaden m.v. (lovforslag nr. L 166, den nu planlagte minimetro. 4262 Bilag til f. t. beslutn. vedr. etablering af et letbanesystem på Amager m.v.

Bilag

Forslag til linjeføring for letbanen: Linje 1: Nørreport - - - Amagerbrogade - Tømmerupvej - St. Mag- leby - (og evt. til Dragør sydstrand) Linje 2: Nørreport - Slotsholmen - Christianshavn - Holmen - B&W Linje 3: Hovedbanegården - - Amagerbro - Helgoland - Femøren - Lufthavnen Linje 4: Nørreport - Slotsholmen - Christianshavn - Amager Fælledvej - Kongelundsvej - Kon- gelunden - (og evt. til Søvang og forlængelse til linje 1) Linje 5: Sjælør Station - Sjællandsbroen - Vejlands Allé - Greisvej - Kastrupvej - Lufthavnen