Den Langsigtede Ledelse Skal Styrkes INDHOLD

Arne og Anne kender ikke deres seniorrettigheder

Biotekniske løsninger på den grønne omstilling

Nr. 29 31. august 2020 Deep fake slører skellet mm.dk mellem sandt og falsk

Frederiksen udvider Statsministeriet: Den langsigtede ledelse skal styrkes INDHOLD

NR. 29 — 31. AUGUST 2020

Kender du seniorordningen på din arbejdsplads? VELFÆRD Kun hver tredje af de danske lønmod- tagere over 50 år har kendskab til, at der findes en Har vi været så nedskreven seniorpolitik på deres arbejdsplads. Kendskabet er mindst blandt arbejdere med fysisk fokuseret på at forhindre krævende arbejde. 4 terrorangreb, at der blev De biotekniske svar på klimakrisen GRØN OMSTILLING Medicinalindustrien har set igennem fingre med med klimapartnerskabet for life science og biotek fundet en gylden kalv i de bioteknologiske løsnin- lovgivning og demokratisk ger, som kan levere grøn omstilling på tværs af flere sektorer. 14 fastsatte rammer? Kursskifte for supertankeren ECB ØKONOMI Christine Lagarde har anlagt en ny og

Læs chefredaktørens blog kompromissøgende stil i sin ledelse af den euro- 03 pæiske centralbank. Både internt og eksternt står det klart, at det er nu en politiker snarere end en økonom, der sidder for bordenden. 18 Indvandrere fylder mere på arbejdsmarkedet

Forsidefoto Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix NY VIDEN Andelen af beskæftigede i Danmark, som er indvandrere, vokser støt, viser tal fra Dan- marks Statistik. Den voksende andel udgøres både af indvandrere med vestlig og med ikke-vestlig baggrund. 21 Zuckerberg til angreb på TikTok DIGITAL OMSTILLING Facebook-stifteren forsøger at sætte fokus på truslen fra kinesiske internetvirksomheder, mens han kæmper imod amerikansk regulering af Facebook. 22 Deep fakes gør grænsen mellem sandt og falsk flydende TECHTENDENSER Det bliver sværere og sværere at se, hvad der er fake, og hvad der er virkeligt, for værktøjerne til at manipulere video bliver hastigt bedre. Den udvikling kan ændre både vores hverdag og vores samfund. 24 Frederiksens centrering af magten Glem værktøjskassen, og arbejd på dig selv LEDELSE At træde i karakter som leder er at INTERVIEW træde i karakter som menneske. Måske lyder det Statsministeriet skal styrkes med 15-20 årsværk, og indlysende og ligetil. Men i praksis er det svært for flere særlige rådgivere skal deltage i regeringsud- de fleste, skriver forfatterne til ny bog. 28 valgsmøder. Det fortæller statsminister Mette Frede- riksen i dette interview med Laura Ellemann-Jensen Opera i gården og ‘Meter i sekundet’ om moderne politisk lederskab. SET, LÆST OG HØRT Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om Ændringerne i ministeriet skal styrke evnen til at hol- islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i Plan- de fast i de langsigtede linjer i en politisk virkelighed, børnefonden, Dorthe Petersen. hvor alting forandrer sig i et stadig hurtigere tempo. 30 Hvis ikke den politiske styring er stærk nok, så tager Ungt talent som ny frontfigur i techdiplomatiet driften over. Og det er dybest set udemokratisk, me- NYT JOB Anne Marie Engtoft er Danmarks nye ner statsministen. techambassadør i Silicon Valley. Både udenrigsminister Jeppe Kofod og Engtoft har lagt vægt på, 8-13 at techambassadøren skal have en værdipromo- verende rolle. 31

— 2 — CHEFREDAKTØRENS BLOG

Under radaren Grænseløs tillid til Forsvarets Efterretningstjeneste er vendt til måben og kritik. Men hvorfor skulle der en whistleblower til for at udløse handling?

KOMMENTAR

2019 var antallet af årsværk i Forsvarsministeriets koncern 20.439 ansatte eksklusive Forsvarets Efterretnings- tjeneste, som vi af fortrolighedsgrunde ikke kender tal- I let for. De mennesker, som hver dag udfører en vigtig opgave for Danmark, fortjener en stærk og handlekraftig ledelse af høj etisk og moralsk standard. En ledelse, der både kan levere udførelsen af den operative, militære opgave inden for ram- Lisbeth Knudsen merne af et demokratisk fastsat politisk mandat og styre en Tværgående chefredaktør, organisation professionelt rent personalemæssigt og admi- Mandag Morgen og Altinget nistrativt. Ligesom med politiet og domstolene forventer vi at kunne have en ganske særlig tillid til, at forsvaret handler både lov- ligt og til demokratiets bedste, og at det er i stand til at give os som nation sikkerhed og tryghed. I et demokratisk samfund er det uacceptabelt og farligt, tjenesterne, kontrol med, at FE behandler oplysninger om hvis efterretningstjenesterne bliver til stater i staten. Også i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer i selv om det måske betyder, at der er grænser for, hvad de kan overensstemmelse med FE-lovens regler. Endelig har Folke- gøre inden for lovens rammer. tinget nedsat et særligt udvalg vedrørende efterretningstje- Tilliden til forsvaret har i forvejen ramt et lavpunkt med nesterne, også kaldet Kontroludvalget. Kontroludvalget har svindelsagen i Forsvarets Ejendomsstyrelse og sagen om en indseende med FE’s arbejde og består af repræsentanter for tidligere hærchefs nepotisme og forsøg på magtmisbrug. For- de fem største partier i Folketinget. svarets ledelse har en massiv opgave med at genopbygge til- Så FE’s påståede ulovligheder, gennem årene ivrigt på- liden og vise sin moralske standard. peget af TET, har altså passeret både FE-chefer og departe- mentschefer i Forsvarsministeriet med et i øvrigt i denne DE MEGET STÆRKE ANKLAGER fra Tilsynet med Efterret- sammenhæng interessant personsammenfald, samt fire for- ningstjenesterne (TET) rettet mod Forsvarets Efterretnings- svarsministre og Folketingets kontroludvalg. Har vi været så tjeneste (FE) for i årevis at have gennemført ulovlige aktivi- fokuserede på at forhindre terrorangreb, at der blev set igen- teter og for at afgive urigtige oplysninger til tilsynet afslører, nem fingre med lovgivning og demokratisk fastsatte ram- at vores etablerede kontrolsystemer kun har virket, fordi en mer? Eller er de lovgivningsmæssige rammer for snævre til eller flere whistleblowere har valgt at levere et tilsyneladende dagens trusselsbillede? Vi må have den demokratiske diskus- omfattende bevismateriale til tilsynet. sion, så det ikke er FE selv, der sætter grænserne, men poli- Ifølge TET’s kritik iværksatte FE allerede inden tilsynets tikerne. oprettelse i 2014 ulovlige operationelle aktiviteter. Helt frem til sommeren 2020 har FE ifølge TET desuden tilbageholdt JUSTITSMINISTERIET SKAL NU ANTAGELIG med en særlov centrale oplysninger for tilsynet. Årsberetninger fra TET vi- og en ganske særlig kommission omgivet af ekstrem fortro- ser, at tilsynet hvert år siden 2015 har udtalt kritik af FE’s ar- lighed forsøge at finde frem til, hvordan man følger op på de bejdsmetoder. anklager, som TET har rejst. Hvad gjorde de skiftende forsvarsministre ved denne Det helt basale her og nu er, at Forsvarets Efterretnings- kritik? Det fortaber sig i tågerne, der involverer hele fem tjeneste ikke falder fra hinanden operationelt, mens stormen forsvarsministre fra Nicolai Wammen (S), til Carl Holst (V), står på og oprydningen går i gang, men at en stærk ledelse Peter Christensen (V), Claus Hjort Frederiksen (V) og den nu- kan tage hurtigt over og gennemføre den nødvendige opryd- værende minister, Trine Bramsen (S). ning og lovliggørelse af aktiviteterne. Vi kan ikke undvære stærke efterretningstjenester i den VI HAR HELE TRE KONTROLINSTANSER med FE: Forsvars- usikre verden, vi lever i, og vi kan ikke tåle, at FE slipper gre- ministeriets departement udsteder direktiver for FE’s virk- bet om opgaven og eller mister fokus på truslerne, mens der somhed, indgår en årlig resultatkontrakt med chefen for FE gennemføres en intern proces, der kan føre organisationen og fører i øvrigt løbende kontrol med FE’s arbejde. Herudover tilbage på sporet eller hen til nye grænser fastsat af politi- fører det uafhængige tilsyn, Tilsynet med Efterretnings- kerne •

— 3 — Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

svarer således enten “nej” eller “ved ikke” økonomien og den enkelte medarbejder. til spørgsmålet om, hvorvidt de har en Det mener en anden af forskerne bag nedskreven seniorpolitik på deres ar- Seniorarbejdsliv, professor Per H. Jensen bejdsplads. De er nu målgruppen for rege- fra Institut for Politik og Samfund ved ringens nye reform om tidlig pension til Aalborg Universitet. Arne og andre nedslidte. Se figur 1. “Det er meget overraskende, at så få Det fremgår af en særkørsel, som har kendskab til seniorordninger på deres Torben K. Andersen forskningsprojektet ‘Seniorarbejdsliv’ har arbejdsplads,” siger han. og Jens Reiermann lavet for Mandag Morgen. Undersøgelsen Det giver næstformand i Fagbevægel- [email protected] / [email protected] bygger på svar fra over 10.000 lønmodta- sens Hovedorganisation, Bente Sorgen- gere over 50 år. En af forskerne bag under- frey, ham ret i. Hun har som en af fagbe- søgelsen er Lars L. Andersen, professor vægelsens topfolk gennem en årrække ved Det Nationale Forskningscenter for selv været med til at forhandle en række Arbejdsmiljø. seniorordninger på plads og mener, det er V E L FÆ R D “Der er et stort og ubrugt potentiale ved “lidt chokerende”, at kendskabet til disse at fremme kendskabet til seniorordninger ordninger ikke er større på de enkelte ar- på landets arbejdspladser. Det manglende bejdspladser. ere fleksible arbejdstider. kendskab til seniorordninger er mest ud- “Det er en udfordring, der hænger på Mulighed for flere fridage bredt blandt faglærte og ufaglærte. Det begge parter. Arbejdsgiverne og dermed til ældre medarbejdere. kunne tyde på, at det største potentiale lederne har selvfølgelig et stort ansvar. Mindre belastende ar- ligger hos disse to grupper, som også er i De skal i de årlige samtaler med medar- bejdsopgaver. størst risiko for fysisk nedslidning. I til- bejderne redegøre for den slags ting, så MDer er masser af varer på hylderne til læg til den traditionelle arbejdsmiljøind- seniorer kan planlægge deres afgang fra de ældre medarbejdere, som ønsker at ud- sats kan seniorpolitikker give folk bedre arbejdsmarkedet på en ordentlig måde og skyde pensionen og blive længere tid på muligheder for at tilpasse sig seniorar- måske blive, men gå på nedsat tid. Men arbejdspladsen. bejdslivet, så de både kan holde til at blive tillidsrepræsentanterne og de faglige or- Problemet er bare, at mange lønmod- længere tid på arbejdspladsen og har lyst ganisationer har også et ansvar. Sammen tagere og arbejdsgivere ikke har overblik til at blive,” siger Lars L. Andersen. skal vi i fællesskab få skabt større kend- over den buket af forskellige seniorord- Forskningsprojektet Seniorarbejdsliv skab til de aftaler, der er lavet. Så vi kan ninger, der gælder på det danske arbejds- gennemføres af Aalborg Universitet, Det alle gøre det bedre end det, som fremgår marked. Nationale Forskningscenter for Arbejds- af undersøgelsen,” siger Bente Sorgenfrey. Kun hver tredje af de danske lønmod- miljø og TeamArbejdsliv i fællesskab og Dansk Industri siger, at det bliver vig- tagere over 50 år har således kendskab til, er finansieret af TrygFonden. tigere og vigtigere for virksomhederne at at der findes en nedskreven seniorpolitik fastholde seniorerne ude på virksomhe- på deres arbejdsplads, på trods af at den Begge parter har et ansvar derne. slags ordninger i dag er ganske udbredte Både fagbevægelsen og specielt arbejds- “Seniorerne har stor betydning for og en del af overenskomsterne. giverne har et stort ansvar for at udbrede virksomhederne og vil få endnu større Det manglende kendskab til senior- kendskabet til seniorordninger, så flere betydning i de kommende år. Der er vir- ordninger er især stort blandt ufaglærte ældre kan blive længere tid på arbejds- kelig brug for seniorerne. Hvis de har og faglærte. Over syv ud af ti ufaglærte markedet til gavn for både samfunds- særlige behov, vil mange virksomheder

31. AUGUST 2020 • MANDAG MORGEN — — 4 — Lavt kendskab til seniorordninger

Medarbejdernes kendskab til om der ndes en nedskreven seniorpolitik på deres arbejdsplads, fordelt på forskellige uddannelsesgrupper, procent.

Spørgsmål stillet: “Har din arbejdsplads en nedskreven seniorpolitik?” Ja Nej Ved ikke 0

29 33 36 38 38 34 25

38 50 38 36 38 32 33

75 33 30 26 30 30 30 100 Ufaglært Faglært Kort Mellemlang Lang Alle videregående videregående videregående uddannelse uddannelse uddannelse

F 1 Ufaglærte og faglærte har mindst kendskab til seniorordninger på deres arbejdspladser. Det er ellers nogle af de lønmodtagere, som er målgruppen for regeringens nye pensionsreform til Arne og nedslidte. K — Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Seniorarbejdsliv.

“Øh, har jeg mulighed for extid?” former, der skal få folk til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Medarbejdernes kendskab til om der ndes en nedskreven seniorpolitik på Da seniorer udgør en stadig større deres arbejdsplads, fordelt på forskellige arbejdsformer, pct. andel af arbejdsstyrken, bliver der også løbende aftalt nye nationale tiltag for Har din arbejdsplads en nedskreven seniorpolitik? Ja Nej Ved ikke seniorer i overenskomsterne på både det private og offentlige område samt lokalt Mest stillesiddende arbejde, 38 38 25 ude på de enkelte virksomheder. Se boks som ikke kræver fysisk anstrengelse på side 6. Mest stående eller gående arbejde, Senest har overenskomstaftalen på in- 34 33 33 som ellers ikke kræver fysisk anstrengelse dustriens område i foråret skabt bedre og mere fleksible rammer for seniorer, som Stående eller gående arbejde 28 37 36 ønsker en gradvis nedtrapning i arbejds- med en del løfte- eller bærearbejde livet. Tungt eller hurtigt arbejde, Alligevel er det altså kun en tredjedel 24 36 40 som er fysisk anstrengende af seniorerne over 50 år, der svarer ja til, at deres arbejdsplads har en nedskreven F 2 Kun hver tredje seniormedarbejder har kendskab til, at der findes en seniorpolitik. Resten svarer enten “nej” nedskreven seniorpolitik på deres arbejdsplads. Det manglende kendskab er mest udtalt i brancher med fysisk hårde jobs. eller “ved ikke” til spørgsmålet. K — Seniorarbejdsliv. Det er også bemærkelsesværdigt, at 38 procent blandt kontorpersonale og andre ansatte med stillesiddende arbejde, som ikke kræver den store fysiske anstren- imødekomme det, fordi de gerne vil holde personer vil opnå ret til at gå på tidlig gelse, svarer bekræftende på, at deres på dem,” siger Steen Nielsen, vicedirektør pension i 2022. Hvor mange der så vil be- arbejdsplads har en seniorpolitik, hvori- i DI. nytte sig af ordningen og opsige sit job, er mod det blot er 24 procent blandt for ek- en anden sag. sempel jord- og betonarbejdere og andre Begrænset kendskab Alt tyder også på, at et stort flertal i ansatte med tungt og fysisk hårdt arbejde. Brugen af seniorordninger på landets ar- Folketinget snart hæver pensionsalderen Se figur 2. bejdspladser er blevet endnu mere aktuel, endnu en gang til nu 69 år med virkning efter at regeringen har spillet ud med sit fra 2040. For danskerne lever længere og Seniorpolitik er meget udbredt nye pensionsudspil til Arne og andre ned- længere. Og derfor har skiftende regerin- Det lave kendskab til seniorordninger slidte. Regeringen anslår, at cirka 38.000 ger de senere år gennemført en stribe re- står i skærende kontrast til eksistensen ›

— 5 — af seniorordninger på det danske arbejdsmarked. På det offentlige arbejdsmarked har Arbejdsmarkedets seniorordninger der siden midten af 2000’erne eksisteret rammeaftaler i staten, regionerne og På både det private og det offentlige arbejdsmarked udbygger ar- kommunerne om seniorpolitik. bejdsgivere og lønmodtagerorganisationer seniorernes rettigheder. På det private arbejdsmarked er se- Det sker både nationalt og lokalt, og det sker i fælles aftaler for flere niorordninger en del af rigtig mange faggrupper eller i aftaler for de enkelte faggrupper. overenskomster – også blandt de store I nogle tilfælde supplerer enkelte virksomheder de aftalte rettighe- overenskomster som Industriens Over- der med en mere udførlig seniorpolitik. enskomst, Butiksoverenskomsten, Fæl- Helt ligesom for andre løn- og arbejdsvilkår er der altså et net af lesoverenskomsten, Serviceoverenskom- aftaler for seniorerne. Her er eksempler fra både det private og det sten, Bygge- og Anlægsoverenskomsten, offentlige arbejdsmarked. Maleroverenskomsten og VVS-overens- komsten. PRIVATE OVERENSKOMSTER “Man har lavet seniorpolitikker over- alt. Både i det offentlige og i det private. Butik og Industri Så når hver tredje lønmodtager siger, at de Seniorordning. Kan træde i kraft fra fem år før den til enhver tid ikke har en seniorpolitik, er der en oplys- gældende pensionsalder. ningsbrist. Én ting er også, om man har Betaling. Indbetalingen til Fritvalgs Lønkontoen kan betale seniorf- seniorordninger. En anden ting er, om ridage. Pensionsbidrag kan konverteres til yderligere seniorfridage. medarbejderne gør brug af det. Mange virksomheder har en ordning, men de Byggeriet bliver kun brugt i mindre omfang,” siger Seniorordning. Kan aftales op til fem år før det kalenderår, hvor Per H. Jensen. medarbejderen kan gå på folkepension. Den kan omfatte seniorfri- Der er også noget, der tyder på, at dage eller aftale om reducering af den ugentlige arbejdstid. mange virksomheder ikke selv kender til Betaling. Friheden afholdes uden løn. Søgnehelligdags- og feriefri- de seniorordninger, der er skrevet ind i dagskontoen kan betale seniorfridagene. overenskomsterne. Samlet set oplyser blot 60 procent af OFFENTLIGE OVERENSKOMSTER virksomhederne, at de har en seniorord- Ret til seniorsamtale. På tværs af de mange overenskomster har ning. Når de har en seniorordning, hand- medarbejderne ret til en seniorsamtale for i god tid at sætte fokus ler den oftest om mere fleksible arbejds- på den enkeltes ønsker og forventninger til den resterende del af tider, mulighed for flere fridage til ældre arbejdslivet. Tidspunktet for samtalen fastsættes lokalt, men kan medarbejdere eller færre eller mindre være i det år, man fylder 60. belastende arbejdsopgaver. Den type af ordninger bliver ifølge virksomhederne Lærere selv typisk tilbudt på 30-40 procent af ar- Seniorstilling. Op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang, bejdspladserne. Se figur 3. men med ret til fuld pensionsoptjening i forhold til hidtidig beskæf- tigelsesgrad. Seniorer fylder Sygeplejersker ansat i regionerne (på sygehuse) mere på virksomhederne Seniorstilling. Fra 52 år kan man søge om en seniorstilling, der kan Hos arbejdsgiverne i DI begynder diskus- medføre nedsat arbejdstid og/eller ændrede arbejdsopgaver/ar- sionen om seniorordninger og seniorer- bejdsfunktioner. Pensionsrettigheder bevares. nes arbejdsliv først og fremmest med et køligt blik på efterspørgslen efter deres Seniorbonus. Bonus på 0,8-1,6 procent af lønnen fra 60 år. Bonus arbejdskraft. Og her kan DI konstatere, at kan anvendes til fridage, ekstraordinær pensionsindbetaling eller virksomhederne gennem de seneste syv kompetenceudvikling. år i stigende grad har haft brug for senio- Hjemmehjælpere m.m. i kommunerne rernes arbejdskraft. Seniorfridage. Fra man er fyldt 58, kan man holde først fire og efter For når antallet af beskæftigede op to år endnu to seniorfridage om året. til coronakrisens start i marts satte nye rekorder, skyldes det især, at flere seniorer bliver på jobbet. Den store fremgang i beskæftigelsen efter finanskrisen er næ- sten udelukkende drevet af 60-64-årige Han siger, at der er to forklaringer “Seniorernes betydning er helt afgø- og af udenlandsk arbejdskraft som po- på den udvikling. Den ene handler om rende for virksomhederne. Sådan har lakker og andre østarbejdere. Se figur 4. demografi. Der bliver simpelthen færre det været i de seneste år, og sådan vil det “En meget stor del af fremgangen i danskere i aldersgruppen under 60 år også blive i de kommende fem år,” siger beskæftigelsen siden 2013 skyldes se- og flere over 60 år. Den anden handler han. niorerne. Færre danskere under 60 år er om Folketingets reformer af efterløn og Tendensen bliver ovenikøbet forstær- i beskæftigelse, mens beskæftigelsen er pensionsalder. Den seneste reform redu- ket, fordi færre polakker og andre ud- steget for de danskere, der er fyldt 60 år,” cerede efterlønsperioden fra fem til tre år lændinge modsat tidligere vil komme til siger Sten Nielsen, der er vicedirektør i DI. efter 2014. Danmark i de kommende fem år.

31. AUGUST 2020 • MANDAG MORGEN — — 6 — “Det allervigtigste for virksomheder- Top-10 over seniortilbud på hylderne ne er, at der er behov for seniorerne. Og det er der,” siger Steen Nielsen. Spørgsmål til arbejdsgivere: ”Hvilke af følgende tiltag vedrørende ældre medarbejdere anvendes i øjeblikket på din arbejdsplads?”, pct. Frygt for pensionsreformen Mere eksible arbejdstider (ekstid) 40 Netop derfor følger DI med stor spænding Mulighed for ere fridage til de aktuelle forhandlinger i Folketinget 38 om retten til tidlig folkepension. ældre medarbejdere “Hvis ordningen kommer til at om- Færre eller mindre belastende 33 fatte op til de 8.000-10.000 personer, arbejdsopgaver som Finansministeriet vurderer, så er Arbejdspladsens krav tilpasses 32 det nok til at håndtere. Men vi frygter, at ressourcer målgruppen kan blive meget større,” si- Nedsat arbejdstid uden 30 ger Steen Nielsen. kompensation Han henviser her til erfaringerne med Tilbud om behandlingsordning efterlønnen, hvor ingen havde forestillet (fysioterapeut, psykolog el. lign.) 28 sig dens succes. Da antallet af efterløns- Nedsat arbejdstid med hel modtagere toppede tilbage i 2003, modeller delvis lønkompensation 18 tog mere end 180.000 borgere efterløn. Nedsat arbejdstid med “Hvis retten til tidlig folkepension kompensation i pensionsbidrag 18 bliver for attraktiv, så ved vi af erfaring, at virksomhederne kan få svært ved at Kontinuerlig karriereudvikling 15 holde på alle deres seniorer,” siger Steen Nielsen. Tilbud om fysisk træning 11 Det gælder også, selv om seniorerne overenskomst efter overenskomst har 0 10 20 30 40 fået flere rettigheder. Steen Nielsen frem- F 3 Mere fleksible arbejdstider og mulighed for flere fridage til ældre hæver den seneste store overenskomst på medarbejdere er de mest udbredte former for seniorpolitikker. industriens område som et eksempel, K — Seniorarbejdsliv. hvor DI har været med til at forbedre seniorernes rettigheder. “Vi vil gerne give et signal til seniorer- Seniorer skubber beskæftigelsen op ne om, at de er mere end velkomne ude i virksomhederne. Vi har stillet nogle gode Udvikling i beskæftigelsen, 2013–2020 og 2020–2025 muligheder op, der forhåbentlig kan være Danskere over 60 Udlændinge Danskere under 60 med til, at folk bliver nogle år ekstra på arbejdsmarkedet,” siger han. 92.000 Indtil nu har kun et fåtal af seniorerne 2013-2020 120.000 dog benyttet sig af deres rettigheder. -58.000 “Det der tæller mest er, at man er på- skønnet og føler, at der er brug for en. 86.000 Selvfølgelig skal virksomhederne ind- 2020-2025 54.000 rette sig på, at ældre medarbejdere ikke -62.000 har de samme kræfter som yngre. Men det vigtigste er, at virksomhederne har -150.000 -100.000 -50.000 0 50.000 100.000 150.000 brug for seniorerne, for har de dét, vil der også være et ønske om at fastholde dem F 4 Danskere over 60 har sammen med udlændinge trukket beskæfti- gelsen i vejret. Efter 2020 forventes deres betydning at blive endnu større. som arbejdskraft,” siger Steen Nielsen og fortsætter: N — Dreams fremskrivning er udarbejdet før coronakrisen. “Lige nu er der ikke så mange, der be- K — Dansk Industri og Dream. nytter sig af deres rettigheder. Men overenskomsterne giver seniorerne nogle rettigheder, så hvis de ønsker det, kan de Nogle af de tiltag, som står højt på ældre medarbejdere om at udsætte sin bare bede om det.” lønmodtagernes ønskeseddel for at tilbagetrækning med et eller flere år, så blive længere tid på jobbet, er flere seni- vedkommende kunne fortsætte i job- Behov for anerkendelse ordage og længere ferie, mere fleksibel bet. Kun 3 ud af 100 arbejdsgivere svarer Som Mandag Morgen skrev for nylig, for- arbejdstid og mindre fysisk eller psy- “ofte” til det spørgsmål. venter over halvdelen af borgerne over 50 kisk anstrengende arbejde. Det er præcis det samme mønster år, at de vil gå på pension før den officielle Arbejdsgiverne kan også holde fast som for godt ti år siden, da forskerne pensionsalder. Det er en anden af de op- i flere seniorer, hvis de bliver bedre til stillede arbejdsgiverne det samme sigtsvækkende konklusioner i bogen ’Se- at anerkende deres arbejde. Næsten tre spørgsmål. niorarbejdsliv’. Det hænger sammen med, ud af fire arbejdsgivere svarer “aldrig” “Om seniorer anerkendes for deres at mange seniorer føler, arbejdet er blevet til spørgsmålet om, hvor ofte de i løbet arbejde, er meget afgørende for, om de for hårdt i forhold til, hvad de kan klare. af de seneste to år har bedt en af deres bliver hængende,” siger Per Jensen •

— 7 — Mette Frederiksen: Man er ikke i tvivl om mit lederskab INTERVIEW

Fortællingen om Mette Frederiksen er fortællingen om en stærk og til tider hård leder. Nu udvider hun sit Statsministerium og gør det dermed historisk stort. Formålet er ikke selv at blive mere magtfuld, men derimod en strukturel styrkelse af demokratiet i Danmark, understreger statsministeren.

Det moderne politiske lederskab

Laura Ellemann-Jensen [email protected] Verden ændrer sig, og det gør politik også. Det, der blev krævet af politiske ledere for 50 år siden, er ikke det samme i dag. Men hvordan leder man politisk i en moderne verden? I en ny interviewserie undersøger Ugebrevet POLITISK LEDELSE Mandag Morgen gennem interviews med top- politikere, hvad ændringerne har betydet for lederskabet i politik. Første interview var med atten miaver insisterende, og den vil ind. Der er ingen Margrethe Vestager og blev bragt 29. juni 2020. kattelem i døren ind til spisestuen på Marienborg, så statsministeren må rejse sig, gå hen til døren, åbne den Kog tage imod sin kat. Den er med hende de fleste dage. Hendes stemme bliver blød. Altså sådan helt blød, som når en mor taler til sit spædbarn: “Nååårh, står du derude? Jamen så kom da ind.” gesnak, det er ledelse. Moderne politisk lederskab. Det er dét, Selv da hun – det er en hunkat – hopper op på bordet og tiden er afsat til. spankulerer rundt mellem kopper og glas, falder talen mere Da jeg stiller det første spørgsmål, ændrer Mette Frederik- rundt end skarpt. “Ejmen, det ved du da godt du ikke må.” Met- sen attitude. Fuldstændig. Nogle kalder det hendes gameface, te Frederiksen griner overbærende. “På stolen må du gerne, hun er nærmest berømt for det, men det kunne også blot be- ikke på bordet.” tegnes som et uhyre professionelt ansigt. Inden katten valsede rundt for så at blive smidt ud igen, nå- Det er om lidt, hun fortæller om sin kommende historiske ede dens ejer at spørge til mine børn. “Er de ved at være fem år ekspansion af Statsministeriet, og det er om lidt, hun fortæller nu?” Hun har ret. Om to dage, fortæller jeg. “Hvordan har Vil- om, hvordan de særlige rådgivere har fået en ny rolle i hendes lads det,” spørger hun, og jeg siger, at min mand – hendes tidli- regering, og hvordan den rolle fremover skal udvides, og om gere taleskriver – har det fortrinligt. Hilse, hilse og alt det der. lidt fortæller hun også, hvordan hendes syn på embedsværket Så katten virker altså som endnu et overspring, og jeg be- er. Men først: gynder at trippe lidt nu. Anledningen til mit besøg er ikke hyg- Hvordan vil du betegne dig selv som leder?

Der vil altid være alle mulige diskussioner om et lederskab, men tydelighed, så alle både kender retningen, processen derhen og overvejelserne bag, det er afgørende.

31. AUGUST 2020 • MANDAG MORGEN — — 8 — Foto Philip Davali/Ritzau Scanpix

“Jeg tror først og fremmest, jeg er tydelig. Man er ikke i tvivl jo så et krav til mig selv, men jeg vil være ærlig og sige, at det om mit lederskab, og det tror jeg selv er helt utrolig vigtig. Der sætter sig også i mine krav til andre.” vil altid være alle mulige diskussioner om et lederskab, men tydelighed, så alle både kender retningen, processen derhen Statsministerium i x-large og overvejelserne bag, det er afgørende. Tydelighed handler Mette Frederiksen har været folketingsmedlem siden 2001, og selvfølgelig også om at kunne konkludere, og det kan jeg. siden da har snart sagt alt ændret sig. Internettet fik ben at gå Men jeg er samtidig optaget af vejen hen til konklusionen. Jeg på, de sociale medier ændrede, hvordan vi mennesker talte sam- tror ganske enkelt på, at du får et bedre resultat, når du hø- men, det ændrede vores hverdag, det ændrede politikernes ar- rer efter, hvad andre siger. Min drivkraft som politiker er at bejdsliv, og det ændrede mediernes nyhedscyklus. Globaliserin- løse rigtige menneskers rigtige problemer, og derfor skal du gen er kun blevet mere omfattende og multinationale selskaber vide, hvad der rent faktisk sker i menneskers liv. Det er også skyder op i højt tempo. Så altså: verden er anderledes. Og derfor en evne til faktisk at lade sig overbevise og kunne tvivle un- kræver moderne politisk lederskab noget helt andet i dag, end dervejs.” det gjorde for tyve år siden, mener Mette Frederiksen. “Og så vil jeg sige flid, som er et gammeldags ord, men jeg “Hastigheden, på godt og ondt, er taget til i et omfang, så man vil i de fleste sammenhænge gerne være foran de beslutnin- næsten ikke kan forstå det. Verden er blevet mindre. Internet- ger, der skal træffes. Det kræver, at man står tidligt op og pas- tets både fremkomst og efterfølgende udbredelse. Og komplek- ser sit arbejde. Og det synes jeg faktisk er en vigtig ledelses- siteten i national politik og i særdeleshed også i international evne og kompetence at have med sig. I første runde bliver det politik. Alt det lagt sammen giver simpelthen mindre tid til det ›

— 9 — Stor, større, størst

Ansatte i Statsministeriet siden 1914

100 100 2021: 104 90 80 70 Antal medarbejdere 60 50 40

30 1914: 3 Antal ansatte i årsværk 20 10 0 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995 2000 2004 2008 2012 2016 2020

F 1 Statsministeriet skal i den kommende tid styrkes med 15-20 årsværk. Dermed bliver Statsministeriet historisk stort. N — Bemærk, at de to kurver viser henholdsvis antal medarbejdere og antal årsværk i Statsministeriets departement, hvorfor de ikke er direkte sammenlignelige. K — Statsministeriet.

væsentlige, og det er nok både journalistikkens, den offentlige sen, der dog siden har forladt stillingen til fordel for et job i Dan- samtale og politiske beslutningers største udfordring i dag. Der foss. Derudover er to særlige rådgivere og en sekretær tilknyttet. er blevet mindre tid til det, der er vigtigst.” Stabscheffunktionen er dog så central, at der i sidste uge blev “Det vigtigste i politik er reelt at løse problemer. Selvfølgelig udnævnt en ny, nemlig Frederiksens særlige rådgiver Martin sikre, at driften, når du har et regeringsansvar i det her land, Justesen. foregår på en ordentlig og forsvarlig måde. Men det er jo også Alt dette er bedst beskrevet som udvidelse af mild karakter. at føre de ting ud i livet, som du har fået et folkeligt mandat til Det er immervæk mindre, end hvad der blev lagt op til, men det og som står i forståelsespapiret. Det skal føres ud i livet. Hvad ændres nu, og det bliver et historisk stort Statsministerium målt enten det så er at ændre på nogle balancer i et samfund eller på årsværk. Der skal rekrutteres 15-20 ekstra årsværk, og der en pensionsreform, som vi gik til valg på – og der må man bare budgetteres med yderligere 18 millioner kroner i Statsministe- konstatere, at de strukturelle forandringer og beslutninger, dem riets bevilling i finanslovsforslaget for 2021. Dermed kan antal- er der blevet færre af, og der er blevet væsentlig mindre tid til let af årsværk i Statsministeriets departement komme helt op på dén diskussion. Og du kan mere end rigeligt fylde din hverdag 104, mod de nuværende 84. Det er det hidtil største Statsministe- ud alene med driften eller for en stor del timers vedkommende rium siden oprettelsen i 1914, hvis man måler på ansatte. at håndtere pressen.” “Hvis man skal prøve at have en fornemmelse af det, så har Hun har sagt det mange gange, før hun blev statsminister, vi i dag cirka 50 akademiske medarbejdere i Statsministeriet; i og nu siger hun det igen. En løsning på den gordiske knude kan centraladministrationen er der omkring 3.000. Det er styrke- være et Statsministerium med større styrke. Det er allerede sket forholdet. Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, skal med en håndfuld medarbejdere, siden Mette Frederiksen til- Statsministeriet være kernen i regeringsprojektet. Det er det trådte. Den indenrigspolitiske afdeling fik sidste efterår tilført ikke i mine øjne. Det har simpelthen for få muskler,” siger Mette ekstra medarbejdere samt en udviklingschef, og allerede fra Frederiksen. starten blev et politisk sekretariat oprettet. Stabschefen for dét “Jeg kommer til, den dag jeg går ud ad døren i Statsministeri- sekretariat blev Frederiksens mangeårige rådgiver Martin Ros- et, at give det videre til min efterfølger, uagtet partifarve, med en

Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, skal Statsministeriet være kernen i regeringsprojektet. Det er det ikke i mine øjne. Det har simpelthen for få muskler.

31. AUGUST 2020 • MANDAG MORGEN — — 10 — delsesstil i Statsministeriet blevet fremstillet i modsætning til Større Statsministerium embedsmændene. Det er forkert. Det er ikke modsætninger, det er forudsætninger. Men rækkefølgen i et demokrati er nødt til at • Statsminister Mette Frederiksen vil styrke være, at en regering kommer ind ad døren med et mandat, som Statsministeriet med 15-20 ekstra årsværk følges op med nogle konkrete beslutninger i Folketinget. Og der er det et politisk ansvar, at tingene føres ud i livet. Jeg kan se, i • Det omfatter både chefstillinger og andre alle de år jeg har været med, at det er blevet stadigt sværere at medarbejdere holde en politisk dagsorden, fordi driften er så voldsom. Så vold- • Ansættelserne vil ikke alle ske nu og her, men som. Og jeg vil ikke lægge skjul på, at hvis ikke vi havde arbejdet vil være en proces, som vil strække sig over et så målrettet og med et så stærkt ledelsesmæssigt sigte fra star- stykke tid ten i den her valgperiode, så føler jeg mig meget sikker på, at de • Der er afsat 18 millioner kroner fra og med to store ting, vi har præsenteret her i august, først en pensions- 2021 på finanslovsforslaget. reform og efterfølgende et forslag til et nyt politi, det ikke havde Kilde Statsministeriet. kunnet lade sig gøre.” Det er regeringens målrettede årshjul og fireårsplaner, hun taler om. Havde regeringen ikke fra begyndelsen arbejdet stra- tegisk målrettet, så ville hele foråret være gået med at håndtere covid-19, og regeringen havde skullet starte fra bunden efter meget meget stærk appel til at fastholde evnen til at lede. Og det sommerferien, siger hun. er ikke i modsætning til vores embedsmænd eller i modsætning Fortællingen om lederen Mette Frederiksen kører meget på, at du til centraladministrationen. Min oplevelse er, både som ressort- leder stramt. Er du sådan en, der på visse planer går ind for stram minister og nu som statsminister, at vi har et fantastisk dygtigt styring? embedsværk. Et af de tidspunkter, hvor jeg selv har oplevet det “Ja, selvfølgelig. På nogle planer. Bestemt ikke alle. For mig er stærkest, er det halve år, vi er på vej ud af nu, hvor vi har skul- der meget stor forskel på, hvor du styrer, og hvor du ikke gør det. let håndtere en pandemi, og det havde ikke kunnet lade sig gøre, Man kan sige, at alt hvad der handler om udvikling og om proces, hvis ikke vi havde et embedsværk, der er så fænomenalt fagligt evnen til at finde nye svar, opdage problemer i samfundet i tide. dygtigt, som tilfældet er.” Alt det der. Der skal du ikke styre. Du skal selvfølgelig vide, hvad “Men det er selvfølgelig i virkeligheden, forstå mig ret, en de- der foregår, men alt det. du kan kalde den kreative proces, der mokratisering af den almindelige politiske proces. Hvis ikke du skal du turde give slip. Og det afgørende dér er, hvordan leder har en politisk ledelse, i enhver regering, og i enhver valgperio- du med hensyn til fejl. Jeg er meget optaget af aldrig at under- de, som lever op til det mandat, der er givet, og som også påtager støtte en nulfejlskultur. Og jeg er også bekymret for det, vi ser sig ansvaret for det, så svækker du gradvis vores demokrati. Og i tiden med shitstorms. Altså det der med … Alle kommer til at det må man aldrig nogensinde gøre. Det er også forudsætningen begå fejl. Du kan ikke være innovativ og kreativ og skabe udvik- for, at vi kan levere på det forståelsespapir, vi har aftalt med vo- ling uden også at begå fejl undervejs. Ganske enkelt fordi du af res parlamentariske grundlag. Hvis ikke vi besvarer vælgernes gode grunde ikke kender svarene på forhånd. Folkedomstolen er ønsker – om at håndtere klimakrise, udfordringerne med migra- meget, meget hård i den her tid, når der begås “fejl”. Der er en tion, uligheden osv. – så vil frustrationen og afmagten stige. Og hurtig reaktion, og den er vanvittig farlig, fordi der ofte er nu- derfor skal vi politisk have musklerne til at handle.” ancer – verden er sjældent sort-hvid. Og hvis du gør det samme ledelsesmæssigt, altså slår hårdt ned på fejl, så vil folk enten lade Stærk leder. FOR stærk? være med at begive sig ud i noget nyt af frygt for at begå fejl, eller De ekstra hænder skal sikre, at de politiske beslutninger, der bli- endnu værre: dække over det. I mine øjne er det ikke fejlen i sig ver truffet i Folketinget – store som små –faktisk også bliver ført selv, du skal være optaget af, og som er det problematiske, det er ud i livet. Det er dét, det handler om. Det er dét, styrkelsen af i virkeligheden mere håndteringen.” Statsministeriet ifølge Frederiksen skal understøtte. “Så jeg tror egentlig ikke, jeg er specielt hård, hverken på le- “Jeg tror, at vi må være ærlige og sige, at det hænger sammen delse eller styring i den kreative proces. Men man er ikke i en re- med den hastighed, hvorved også offentligheden og den offent- gering for sjov. For det første skal du evne at træffe beslutninger lige diskussion flytter sig. Der er kommet et enormt stort fokus på det rigtige tidspunkt, du skal aldrig være bange for at gøre det, på problemer og umiddelbar problemløsning og eventuel foran- og du skal turde fylde det rum ud, der er, når det handler om be- dring. Men implementering og det at sikre, at en reform faktisk slutningskompetence. Det er din opgave som statsminister. Og også kommer til at leve op til det, man har ønsket, fylder forsvin- så skal du selvfølgelig være sikker på ledelsesmæssigt, at det, du dende lidt i den politiske diskussion, og det er et kæmpe problem har sagt du vil gøre, også bliver leveret. Der vil man nok opleve, for os alle sammen.” at jeg er årvågen. Men ikke på hele den kreative proces, hvis man “Og jeg kan se det på alle de reformer, jeg selv har været in- kan kalde det dét.” volveret i gennem tiden enten direkte eller indirekte. Fokus er Du bliver fremstillet som en stærk leder, din position er helt unik, på konkrete problemer eller symbolik omkring et problem og så I står meget stærkt. Det bliver fremlagt som en negativ ting, at du den umiddelbare løsning. Du ser aldrig en meget stærk opfølg- er en stærk leder. Men for dig er det ikke en dårlig ting at være en ning på, om tingene faktisk også bliver forankret derude i ver- stærk leder? den. Det er i hvert fald sjældent.” “Nu forholder jeg mig ikke til, hvordan andre fremstiller mig. Så styrkelsen handler om, at der fra Statsministeriet skal være Men der er ikke noget negativt i at være en stærk leder.” mere styring? Du har ikke tænkt over, at man kan blive FOR stærk? “Ikke styring, men du skal understøtte, at det forankrer sig, “Jeg mener ikke, at vi lever i en tid, hvor det er tilstedeværet af og at din politiske interesse skal forblive intakt. Ofte er min le- stærk ledelse, der er vores største udfordring. Jeg mener måske ›

— 11 — snarere, at vi lever i en tid, hvor det er det modsatte. Vi skal ikke I 2014 fortalte en række embedsmænd, der arbejdede under være bange for at være tydelige over for hinanden, og vi skal hel- Mette Frederiksen i Beskæftigelsesministeriet, anonymt til Po- ler ikke være bange for at træffe beslutninger. Men hvis man ser litiken, at ministeren kunne komme med vredesudbrud og per- helt nøgternt på det arbejde, vi har stået bag, og det, der er sket sonangreb. Og få uger efter Frederiksens indtræden i Justitsmini- gennem det seneste år, så har der jo været en enorm inddragelse steriet i 2014 begyndte historier om overfusning af embedsmænd af omverdenen. Det bliver sjældent italesat. Men i vores håndte- og et i det hele taget rystet embedsapparat at florere. ring af covid-19 har vi åbnet rummet utrolig meget. Både for Fol- I begge ministerier blev departementscheferne hurtigt skiftet ketinget og for den omverden, der har haft meget store aktier i ud, ligesom det også er sket i Statsministeriet. det her. Så jeg vil heller ikke mene, at billedet er helt dækkende. Læg dertil Mette Frederiksens udtalelser i blandt andet Bent Men det skræmmer mig ikke, at nogle kan konstatere, at der er en Winther og Peter Burhøis portrætbog fra 2016: stærk leder i Statsministeriet. Det skal der være. Det gælder også “Jeg oplevede, at ledelsen i Beskæftigelsesministeriet var mere efter mig.” enig med Claus Hjort Frederiksen end med mig. Set i bakspejlet Nu udvider du så også Statsministeriet. Vil det gøre dig stærkere? handler det nok også om, at vores embedsværk er indrettet sådan, “Ej. For mig handler det ikke om dét. For mig er det en struktu- at det vil bevare det bestående. De havde brugt ti år på at bygge et rel styrkelse af demokratiet i Danmark. Hver gang du strukturelt beskæftigelsessystem op, og jeg kom ind og sagde fra første dag har styrket demokratiet i Danmark, har det altid vist sig at være til dem: Nu begynder vi at rive det ned. Det får man altså ikke stærkere end de personer, der har været involveret i det på et be- bare lov til som minister. Det er en kamp. Forestillingen om et stemt tidspunkt.” neutralt embedsværk er en illusion. Embedsværket i Danmark Inden for organisationspsykologi taler man om, at meget stærke udlever hver dag en magtkamp, og hvis man ikke har en stærk ledere kan forårsage det, der hedder groupthink, hvor de ikke får or- minister, der er dygtig, kan sit stof og har mandat fra Folketinget dentligt modspil. De kontrollerer for hårdt, og så sidder der en stab, eller sin statsminister til at navigere, så vil de bestemme. Det skal der ikke tør tale åbent. Men det er ikke noget, du har tænkt over? man bare vide. Det er ikke af ond vilje, for driftsmaskinen defi- “Helt nøgternt så synes jeg, vi er gået den anden vej. For ek- nerer, at der skal træffes beslutninger hele tiden, og hvis ikke mi- sempel er departementscheferne blevet involveret direkte i rege- nisteren gør det, så gør departementschefen det eller systemet.” ringens arbejde ved for eksempel at have deltaget i et regerings- Nogenlunde samme sang gentog hun i Thomas Larsens bog seminar. Det er mig bekendt ikke sket før. For første gang, tror ‘Mette Frederiksen: Et politisk portræt’, der udkom op til folke- jeg godt jeg kan sige, har vi haft også de næste niveauer i central- tingsvalget i 2019: “Embedsværket i Danmark er fagligt dygtigt. administrationen samlet her på Marienborg. Det tror jeg aldrig Men der er en magtkamp. Hvis ikke ministeren sætter sig for nogensinde er sket før. Så jeg tror, det der er en lidt for overfladisk bordenden, gør departementschefen eller systemet det.” betragtning.” Det er blandt andet dén historik, der skabte en forventning Hun tænker sig lidt om. Stiller et modspørgsmål. om, at en større embedsværksreform ville blive rullet ud, når “Men mon ikke også den måde, jeg leder på, meget bliver vur- først hun havde sat sig i førersædet. Den er aldrig kommet, og det deret på og set i lyset af det, der er sket i foråret og håndteringen gør den heller ikke, fortæller hun. af covid-19?” Dit forhold til embedsværket var der meget snak om, inden du Du blev allerede kaldt magtfuldkommen inden covid-19. blev statsminister, og der var også en forventning om større ændrin- “Ja? Jeg må sige til den der diskussion, at jeg synes, det bliver ger, når du kom til. Man siger, du ikke kan lide embedsmændene. for overfladisk en diskussion. Min oplevelse gennem tyve år i po- Hun smiler til mig. Venligt, men bestemt. litik er, at det politiske og demokratiske rum er blevet markant “Det er heldigvis ikke rigtigt. Og har heller ikke været rigtigt mindre på alle niveauer, end det var tidligere. Flere og flere dis- på noget andet tidspunkt. Det er rigtigt, at der har været gisninger kussioner stopper, fordi noget uden for det snævert demokratiske om alt muligt. I mine øjne er det nødt til at være det demokratisk rum dikterer det. Det synes jeg er en bevægelse, vi ser fra flere valgte led, der leder og beslutter. Og jeg har svært ved at se, hvor- fronter, så jeg ser i virkeligheden alt det, vi har gjort i og omkring dan man demokratisk kan argumentere for det modsatte. Det, regeringsledelsen, som en udvidelse af det demokratiske rum. der reelt er sket i samspillet, det er, at den politiske retning og Hvis regeringer og folketingsflertal ikke evner at levere det, de ledelse er blevet tydeligere.” har fået et folkeligt mandat til, så undergraver det jo tilliden til Så begynder hun at rose embedsværket: det politiske system.” “Embedsværket består og fungerer på mange måder, som man altid har kendt embedsværket i Danmark. Det har altså en me- Embedsværk fredet get, meget høj grad af faglighed, det må man sige. Det er et meget Det er velbeskrevet i både bøger og avisartikler, at der var græn- kompetent embedsværk, vi har, og det har det været i årtier. Det sende til krig mellem topembedsmændene og minister samt er meget, meget velfungerende. Noget, som få mennesker ved, er, hendes særlige rådgiver, både da de var i Beskæftigelsesministe- hvor mange arbejdstimer embedsfolk lægger i det her samfund.” riet og i Justitsministeriet. Det er det med timerne igen. Vil man have Mette Frederiksens

I mine øjne er det nødt til at være det demokratisk valgte led, der leder og beslutter. Og jeg har svært ved at se, hvordan man demokratisk kan argumentere for det modsatte.

31. AUGUST 2020 • MANDAG MORGEN — — 12 — Foto Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix Foto Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Foto Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Foto Philip Davali/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen sætter ordene ‘tydelighed’ og ‘flid’ på sit eget lederskab. Hun vil gerne være foran de beslutninger, der skal træffes, og tænke langt frem i tiden. Det fik hun tidligere hjælp til af Martin Rossen (øverst tv.), der fungerede som stabschef og særlig rådgiver indtil juni.

respekt, skal man selvfølgelig være dygtig, men man skal også Men fremover skal også andre rådgivere fra særligt Statsmi- helst arbejde som en hest. nisteriet og Finansministeriet kunne sidde med i det ellers luk- Hun ser embedsværkets rolle som både servicerende og pro- kede rum, udvalgene vanligvis har været. På samme måde som aktivt. Det skal komme med egne udspil, men det skal også kun- embedsmænd allerede i dag deltager i møderne. ne parere en politisk ordre. I det hele taget har Mette Frederiksens regering brugt særlige “Mange embedsmænd går ind i deres job med ikke kun en rådgivere på en ny måde. De er blevet langt mere centrale figurer faglig kompetence, men også en indignation – der er jo mange af end tidligere, og de er nu mere at betragte som en del af ledelsen. dem, der har et stort ønske om at bidrage til en bedre kriminalfor- “I starten handlede særlige rådgivere i Danmark om spin- sorg, hvis det er det område, de sidder på. En bedre miljølovgiv- delen. Og kommunikation og pressearbejde er stadig en vigtig ning. Eller hvad det nu måtte være. Så selvfølgelig skal man turde del af hverdagen også for os, men man kan sige, at vi har skub- noget offensivt fra den side, men du kan sige, at embedsværkets bet de særlige rådgiveres arbejde mere hen i retning af at sikre, vigtigste opgave grundlæggende er at kvalificere de politiske be- at regeringen fører den politik, regeringen har tænkt sig at føre. slutninger både i processen, og når de føres ud i livet.” At understøtte det langsigtede arbejde, herunder også ledelsesar- Så den her idé om, at du var imod embedsværkets nuværende bejdet. Idéen, som vi fik, om, at særlige rådgivere også skal kunne konstruktion, hvor kommer den fra? være til stede i de rette udvalg, både Ø og K, kommer vi også til “Det ved jeg ikke. Men den er i hvert fald forkert.” at fastholde. Fordi det er i det rum, du også skal bygge bro mel- Så der kommer ikke en reform? lem hverdag og driften af samfundet, samtidig med at du har det “Nej.” langsigtede blik på. Vi kommer så til at udvide det rum, forstået Men du har jo sagt, at du eksempelvis mener, at departements- på den måde, at primært særlige rådgivere i Statsministeriet og chefer har for stor magt. Finansministeriet skal med ind i udvalgene, og de kommer så til “I hvert fald er samarbejdet fuldstændig afgørende, og min op- at fungere på samme måde som embedsmændene. Så faste med- levelse er entydigt, at det i dag kører godt.” lemmer af udvalgene bliver fremover ministre, men der kan være flere særlige rådgivere med i diskussionen, afhængigt af hvad der Rådgivernes nye rolle er på dagsordenen.” Én ting er egentlige reformer, noget andet er kulturændringer. Hvorfor er det vigtigt, at de er der? Det første kræver politisk flertal, det sidste kan man på sin vis “Det er for at skabe sammenhæng. Jeg sagde på et af de aller- lade brede sig stille og roligt. første møder, vi havde i regeringen: Man kan ikke lede et land på Martin Rossens faste plads i Økonomiudvalget og Koordinati- sager. Og nu har jeg jo også selv været ressortminister, og inden onsudvalget var ny. Ikke før har en særlig rådgiver haft plads i så man ser sig om, så er dit regeringsarbejde bundet op på sager. Så centrale organer, men på den anden side: Ikke før har en særlig forholder du dig til en kommende reform af politiet som kun en rådgiver været stabschef. reform af politiet, og det ønsker den her regering ikke, for vi øn- Med udvidelsen af Statsministeriet beholder man stabschef- sker samtidig at fremme nærheden og at afbureaukratisere. Og funktionen, men den nye stabschef skal dog ikke være fast med- det her med at få tingene tænkt ind som en del af en helhed er lem i udvalgene. Det er kun ministre. noget af det, der er de særlige rådgiveres opgave” •

— 13 — Her er klimapartnerskabet, der skal levere de grønne løsninger Medicinalindustrien har med klimapartnerskabet for life science og biotek fundet en gylden kalv i de bioteknologiske løsninger, som kan levere grøn omstilling på tværs af flere sektorer.

DE 13 KLIMAPARTNERSKABER

8. juni

Service & IT Bygge og anlæg 27. april 11. maj Rebecca Holck Rosenberg og Jeppe Sahlholdt rebecca/[email protected] Luftfart 23. marts Energi og forsyning EnergitungLIFE industri SCIENCE

Landtransport Fødevarer 17. august Det Blå Danmark

GRØN OMSTILLING Finans Handel

Produktion 18. maj

ed et første øjekast på kli- 9. marts 25.maj mapartnerskabet for life science og biotek, kan man Cirkulær økonomi undre sig over koblingen 2. marts mellem tværsektorielle Vgrønne løsninger til klimakrisen og Dan- marks største medicinalvirksomheder. Med Novo Nordisk i spidsen har kli- mapartnerskabets aktører inden for pharma uundgåeligt en vigtig økono- bet, Lars Fruergaard Jørgensen, der også Life science-sektoren har desuden haft misk rolle i dansk erhvervsliv, men der- er topchef i Novo Nordisk. en økonomisk vækst på 900 procent siden udover ligger der også et stort grønt po- 1990, samtidig med at sektoren har redu- tentiale i de bioteknologiske løsninger, Rød vækst og ceret sin CO₂-udledning med 55 procent som medicinalindustrien kommer til at farverigt bio-potentiale – blandt andet gennem energioptimering levere inden for de næste ti år. Life science-sektoren omfavner medici- i virksomhedernes bygninger. Se figur 1. Den vækstmotor på medicinalom- nalindustriens udvikling af nye produkter Udledningen, som klimapartnerskabet rådet, som blandt andet blev igangsat og det, der kaldes rød bioteknologi. Det står for, er 53.000 ton CO₂ – svarende til af biotekniske løsninger, har vokset sig er altså udvikling af vacciner, diagnosti- 0,1 procent af Danmarks samlede udled- større og større, og virksomheder som ceringsteknikker på molekyleniveau og ninger. Novo Nordisk sidder nu økonomisk genetisk manipulation til at kurere syg- Lige nu er det i høj grad medicinalver- tungt på de grønne løsninger, som frem- domme. denen, der tager det danske erhvervsliv over skal bruges på tværs af flere sekto- Industrien har haft en massiv vækst med storm. Men ligesom bioteknologi rer. over de seneste 15 år. I 2019 stod sektoren satte en udvikling i gang i medicinen, er “Der, hvor vores sektor for alvor kan for over 18 procent af den samlede vare- der stort potentiale for bioteknologiske bidrage til at reducere de globale CO₂- eksport til udlandet, svarende til over løsninger på især fødevare- og transport- udledninger, er med innovation, der kan 130 milliarder kroner. Sektoren bidrager området for at hente penge hjem – for- reducere udledningen i nogle af de tun- ligeledes med 21 milliarder kroner til de uden CO₂-reduktioner. geste sektorer såsom transport og land- offentlige finanser. Det viser klimapart- “Life science og bioteknologi er klart brug,” siger formand i klimapartnerska- nerskabets rapport. de mest værdifulde områder, fordi pro-

31. AUGUST 2020 • MANDAG MORGEN — — 14 — Life science i supervækst

Økonomisk vækst og vækst i CO₂-udledning i life science-sektoren siden 1990, procent Der, hvor

1.200 vores sektor for alvor

Bruttoværditilvækst i faste priser kan bidrage til at 1.000 CO₂-udledning reducere de globale

800 CO2-udledninger, er med innovation, 600 der kan reducere ud- 400 ledningen i nogle af

200 de tungeste sektorer såsom transport og 0 1990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2011 2014 2017 landbrug.

Life science-sektoren har haft en massiv vækst. Samtidigt er F 1 Lars Fruergaard Jørgensen CO₂-udledningen fra produktionen faldet. Størstedelen af udledningerne Topchef i Novo Nordisk og formand i klima- nder sted i transport og hos underleverandører og energiindkøb. partnerskabet for life science og biotek K — Klimapartnerskabet for Life science og biotek.

kan se et stort potentiale, som man ikke har forløst politisk endnu,” siger Hvad er life science? chefkonsulent i Dansk Erhverv Anna- Katrine Romer Vingtoft. Life science er en videnskab, der kombinerer viden om biologiske sy- Men der er stadig behov for at gøre stemer i celler, bakterier, planter, dyr samt mennesker og teknologi yderligere, hvis den danske biotekbran- til at udvikle produkter. Life science-begrebet bruges ofte i forbin- che for alvor skal nå ambitionerne om delse med medicinalindustrien og produktion af sundhedsteknolo- et nyt vindmølleeventyr. gier, teknolog til diagnostik og lægemidler. Klima- og energichef i Dansk Erhverv Kilde Danmarks Tekniske Universitet. Ulrich Bang ser det som punkt nummer et at få en bevidsthed om bioteknologi som en samlet branche – i stedet for som nu, hvor det er spredt rundt i alle mulige sektorer. dukterne kan afsættes til høj pris allerede på bioteknologien. I Dansk Erhvervs “Vi skal definere branchen fra bun- fra start, når de er færdigudviklede,” siger genstartsplan er investeringer i bio- den af – ligesom man gjorde med life klima- og energichef i Dansk Erhverv Ul- teknologi øverst på listen. Blandt andet science i sin tid, da man oprettede et rich Bang. oprettelse af to bioraffineringsanlæg til vækstteam. Vi skal droppe sektorop- Bioteknologiske løsninger i form af kli- produktion af grønne brændstoffer til delingen og i stedet definere det ud fra maeffektivt foder, biobrændstoffer, bioal- transporten. Det vil ifølge erhvervsor- løsningerne,” siger han. ternativer til kunstgødning, produktion ganisationen skabe 3.400 jobs mellem Der er ifølge ham masser af biotek- af bioplast, metanreduktion i kvægpro- 2020 og 2022. nologi, som ikke betegnes som grønne duktion, alternative proteinkilder til mad Og i juni blev regeringen og et bredt løsninger. Det er for eksempel enzymer og dyrefoder og carbon capture vil give en flertal i Folketinget enige om en genop- i vaskepulver, der tillader at vaske ved reduktion på 3,4 millioner ton CO₂. retningspakke, der skulle sætte skub i lavere grader, men med samme effek- Det har klimapartnerskabet regnet sig dansk økonomi efter coronakrisen. tivitet – det er klimaoptimering, siger frem til i sin rapport. En del af disse pro- I aftalen blev der afsat 500 millioner han. jekter er dog i pilotfasen eller et såkaldt kroner til en samlet eksportpakke, hvor Samtidig påpeger chefkonsulent i “moon shot”. man vil lave en række genstartsteams Dansk Erhverv Anna-Katrine Romer med særligt fokus på de sektorer, hvor Vingtoft, hvor vigtig synergien mellem Hvordan får vi man ved, at Danmark har en styrkepo- det offentlige og private er. skabt en biotekbranche? sition med hensyn til eksport til resten “Det er så forskningstungt inden for I forbindelse med den grønne gen- af verden. life science og biotek, så hvis der ikke er start efter coronakrisen er der fokus “Der er biotek i kikkerten, fordi man en velfungerende forsknings- og uni- ›

— 15 — Medicinalindustrien indtager den grønne scene

Oversigt over medlemmer i klimapartnerskabet for life science og biotek

KLIMAPARTNERSKAB 10/13: Life science og biotech

VIRKSOMHEDSUDVALGET

ALK-A BP Carsten Hellmann, CEO Kristian Ebbensgaard, CEO

BS D Morten Sommer Trine Kromann Mikkelsen Co-Founder/Scientic Director VP, Corporate Communication DTU BioSustain & Relations C¥ F Christian Bo Petersen, SVP G Marianne Kock, CEO Payers & Trade Henrik Blou, CEO

LEO P L Mette Vestergaard, EVP Lars Bang, EVP Global People & Business Product Development Transformation ORGANISATIONER & Supply D D N¡ I B S Tina Sejersgård Fanø H EVP, Agriculture M- E- Tisha Boatman & BioEnergy CEO

FORMAND Lars Fruergaard § N N

SEKRETARIAT N N L¨- © D E

F 2 Medicinalindustrien er en vækstmotor for den danske økonomi, og i klimapartnerskabet er de samlet for at komme på grønne løsninger. Men også biotek-virksomheder BioPhero, Biosyntia og Novozymes har fremtidsudsigter til god vækst, når de grønne løsninger kommer i efterspørgsel. K — Klimapartnerskabet for life science og biotek.

versitetsverden, så vil erhvervsdelen til klimaløsninger gennem biotekno- skala og på et stort marked,” siger Ulrich halte ganske gevaldigt efter. Det er en logi. Blandt andet foreslår de to-tre mil- Bang. siamesisk tvilling.” liarder kroner gennem Vækstfonden og Novo Nordisk er allerede godt i et fradrag på 130 procent til private inve- gang med investeringerne i biotekno- Milliardinvesteringer steringer i forskning. logi. DTU Biosustain blev i 2011 oprettet – med afkast om årti “Bioteknologi er anderledes fra andre med midler fra Novo Nordisk Fonden, Ikke overraskende er økonomi en stor startups, fordi det er så forskningstungt. og i juni gav Novo Nordisk Fonden 750 faktor. Bioteknologi er en forsknings- Der er en meget lang forskningshorisont milliarder kroner over fem år til forsk- tung sektor, og forskning er dyrt. – måske 10-12 år – og det kræver, at in- ningscentret med fokus på bioteknologi Derfor foreslår klimapartnerskabet vesteringen og forskningsindsatsen fra inden for fødevarer. en række støttemidler fra det offentlige start af skal kunne tjenes hjem i stor Selv om Novo Nordisk, herunder

31. AUGUST 2020 • MANDAG MORGEN — — 16 — er mindst dækket i medierne. Og det undrer ikke formanden. Hvad er bioteknologi? “Jeg forstår godt, at medierne har fokuseret på de partnerskaber, hvor der Bioteknologi går ud på, at man bruger levende mikroorganismer er meget på spil. Hvor de nødvendige såsom enzymer og bakterier til industrielle formål. For eksempel CO₂-reduktioner enten er særdeles mar- til at fremstille vacciner, udvikle biobrændsler og klimaoptimere kante, eller der i selve partnerskabet svinefoder. har været modsatrettede interesser fra Bioteknologi kategoriseres i farver ud fra deres område: nøgleaktører,” siger Lars Fruergaard Jør- gensen. Rød: Medicinalindustrien, for eksempel vacciner Ikke desto mindre forudser han Gul: Madproduktion, for eksempel gæring større opmærksomhed fremover, når Grå: Biodiversitet og miljø, for eksempel for at fjerne tungmetal- regeringen her efter sommerferien skal ler i miljøet komme med sit nye klimaudspil til Grøn: Landbrug, for eksempel genmodificering af planter blandt andet transport- og landbrugs- sektoren. Hvid: Industri, for eksempel optimering af vaskepulver ved “Ved de kommende forhandlinger hjælp af enzymer om klimaaftaler for transport og land- Blå: Havressourcer. brug vil mediernes fokus nødvendigvis Kilde LSC Connect. være på løsninger, der kan nedbringe udledningerne i disse sektorer. Og det kan de bioteknologiske løsninger. Så vi ser frem til, at biotek vil fylde mere i den Foto Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix offentlige klimasamtale.”

Man skal aldrig lade en krise gå til spilde Selv om historiebøgerne vil berette om et før og et efter coronakrisen, må histo- rien ikke blive den, at den grønne gen- start blev sat på pause – den er derimod vigtigere end nogensinde, fastslår Lars Fruergaard Jørgensen. Med potentialet for biotek skal der sættes gang i et nyt væksteventyr ved at udvikle de grønne løsninger til sektorer som landbruget, transport og energiin- dustrien. Derfor har flere undret sig over, at vi skal helt frem til september, inden statsministeren indkalder formændene for klimapartnerskaberne til fællesmø- de på Marienborg, når anbefalingerne har ligget klar siden foråret. De 13 sektorrapporter blev afleveret, lige præcis da coronakrisen eksplode- rede. De er altså ikke udarbejdet under

Biotekniske løsninger på medicinalområdet kan blive vigtige redskaber i de grønne indtryk af den nye økonomiske virkelig- bestræbelser på tværs af flere sektorer. Topchef i Novo Nordisk Lars Fruergaard hed. Jørgensen er formand i klimapartnerskabet for life science og biotek. Men det gør dem ifølge formanden ikke irrelevante eller overflødige – tværtimod. “Den jobskabelse og eksport, som de Novozymes, har sat sig på en stor del af konkurrenter. Der er en lang række virk- bioteknologiske løsninger har potentia- det bioteknologiske marked og produce- somheder, der for eksempel konkurre- le til at frembringe, er kun blevet endnu rer både grøn, gul og hvid bioteknologi, rer på de her klimaoptimeringsproces- mere relevant i den nye økonomiske mener Ulrich Bang ikke, at man skal ser,” siger han. virkelighed,” siger Novo-topchefen og være bekymret for et monopol. se fak- fortsætter: taboks. Det mindst omtalte “Vi bør bruge coronakrisen til at “Med produkter, som man får patent klimapartnerskab kickstarte en række af de nødvendige på, får man ikke et straks-monopol som Klimapartnerskabet for life science og grønne omstillingstiltag, og det forven- med for eksempel tech-løsninger. På biotek er på trods af de imponerende ter jeg, sammen med anbefalingerne, at bioteknologi findes der overlappende tal i rapporten for både vækst og CO₂- vi skal tale med statsministeren om til løsninger på et problem, og dermed udledning det klimapartnerskab, som september” •

— 17 — Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.

Serie: Centralbankcheferne Simon Friis Date [email protected] Pengepolitik er blevet den vestlige verdens vej ud af den økono- miske krise. Derfor er centralbankcheferne blevet de helt centrale aktører, der ofte spiller vigtigere roller end de valgte politikere. Mandag Morgen sætter i en serie artikler fokus på verdens vigtigste ØKONOMI centralbankchefer og deres betydning. Den første artikel i serien stillede skarpt på Jerome Powell, der er chef for den amerikanske centralbank. vad gør den moderne leder, som har overtaget ansvaret for en organisation i oprør? Hun arrangerer naturligvis teambuilding i rare omgi- men manden i spidsen beordrede pro- udskiftninger. Og ifølge Piet Haines Chri- Hvelser. grammet gennemført alligevel. Det blev stiansen, chefstrateg i Danske Bank med Sidste efterår overtog Christine Lagar- en af Draghis sidste gerninger som ECB- fokus på Den Europæiske Centralbank, de posten som chef for Den Europæiske chef og dermed kulminationen på en ef- har organisationen gennemgået et gene- Centralbank, og som noget af det første fektiv, men kontroversiel æra i Frankfurt. rationsskifte i de sidste par år. blev medarbejderne inviteret på femstjer- “Der var stor vrede i organisationen, da ECB-chefens nærmeste samarbejds- net ophold lidt uden for Frankfurt. Lagarde kom til. Så hendes første tid hand- partnere i det daglige er de fem øvrige di- På Kronberg Slotshotel skulle gamle lede om at samle sin nye stab på et slot og rektionsmedlemmer. Tre ud af disse fem konflikter løses, læk til pressen stoppes, få dem til at arbejde sammen,” fortæller er ansat i enten 2019 eller 2020. og et nyt sammenhold opbygges. Frederik Engholm, der er chef for interna- “Den gamle direktion var primært Til gengæld for sine krav har Lagarde tional makro og strategi i Nykredit, hvor tunge og fagligt dygtige, klassiske økono- lovet at lede ECB med større transparens han følger de europæiske markeder tæt. mer,” siger Piet Christiansen og forklarer, og sende vigtige beslutninger til debat, Et år efter står Europa midt i en ver- at den nye ledelse i ECB er præget af en før hun melder noget ud offentligt. Mere densomspændende økonomisk krise. større faglig diversitet. Det personificerer disciplin til gengæld for mere konsensus, Endnu en gang har Den Europæiske Cen- den jurauddannede Christine Lagarde. Se lød kompromiset. tralbank indtaget en hovedrolle i krisens figur 1. Da Lagarde tiltrådte, havde hendes akutte fase. Selv om den stadig relativt Ifølge professor i statskundskab ved forgænger, Mario Draghi, i en årrække nye chef for butikken allerede har jokket Københavns Universitet Rebecca Adler- kørt en egenrådig ledelsesstil, som flere i spinaten én gang under coronakrisen – Nissen var udpegelsen af Lagarde med til gange sendte ham på kant med eurozone- det vender vi tilbage til – kan Christine at ruske op i nogle traditionelle idéer om, landenes nationalbankdirektører. Ifølge Lagarde alligevel være et godt bud på hvad en centralbankchef skal kunne. Bloomberg udviklede det sig i begyndel- fremtidens centralbankchef. Hun er flek- “Det var et stort chok for mange, at sen af sidste efterår til en regulær revolte, sibel, samarbejdsvillig og politisk snarrå- man kunne finde på at udpege en ikkeø- da cheferne for både den hollandske, fran- dig. Og måske kan hun puste nyt liv i den konom til sådan en rolle,” siger hun. ske og tyske centralbank protesterede lod- fastfrosne europæiske økonomi. Der kan dog være mening med galska- ret imod Draghis beslutning om at lempe ben. ECB har i mange år fået kritik for at pengepolitikken og iværksætte et ekstra Generationsskiftet personificeret være en lukket institution, der ingen for- opkøbsprogram. En organisation i oprør kalder i første om- søg gjorde på at tale med omverdenen og Flertallet af ECB-bestyrelsen var imod, gang på ro og orden. Det kan også kalde på gøre sin politik forståelig.

31. AUGUST 2020 • MANDAG MORGEN — — 18 — ECB’s generationsskifte

Den øverste ledelse i Den Europæiske Centralbank

Luis de Guindos Christine Lagarde Vicepresident President Siden marts 2018 Siden november 2019

Philip Lane Isabel Schnabel Fabio Panetta Yves Mersch Siden juni 2019 Siden januar 2020 Siden januar 2020 Siden december 2012

F 1 Det nye og mere sammentømrede ECB kommer efter en større udskiftning i organisationens øverste lag. Nu vil tiden vise, om de seks ECB-ledere kan samle eurozonens stærke nationalbankdirektører om et fælles projekt. K — Det Europæiske Råd. F — Vincent Kessler, Eric Vidal, Clodagh Kilcoyne og Ralph Orlowski – alle Reuters/Ritzau/Scanpix.

“Det kan hun i højere grad end sine for- Et udvalg, som blev nedsat i den an- deles dyre fejltagelser. I marts, da coro- gængere,” vurderer Rebecca Adler-Nissen. ledning, konkluderede, at Tapie skulle napandemien begyndte at lamme de fi- have 403 millioner euro i kompensation nansielle markeder, indkaldte Lagarde til “Flagrante dumheder” fra staten. Det skabte furore, men Lagarde et pressemøde om situationen, der skulle i kompromisets navn holdt fast i afgørelsen. I 2013 blev Lagar- blive centrum for en debat, som stadig Meget tyder på, at det på både det orga- de som IMF-chef indkaldt i retten, hvor rumsterer i de finansielle markeder. nisatoriske og det strategiske plan er nye hun efter at have fået ransaget sin lej- “Vi er ikke sat i verden for at lukke ren- tider. Ud over den alternative faglige bag- lighed i Paris mødte op med løfter om at tespænd,” sagde ECB-chefen med henvis- grund er Lagarde den første kvinde på po- spille med åbne kort. Sagen endte med, at ning til de styrtdykkende italienske stats- sten. Lagarde blev dømt for forsømmelse, men obligationer. Flere var begyndt at kalde Ifølge Henrik Prebensen, der er senior- blev fritaget for straf, da retten vurderede, på en intervention fra ECB, som skulle forsker i fransk ved Københavns Universi- at hun intet personligt havde vundet på få Italien tilbage på niveau med resten af tet, optræder den tidligere elitesynkron- Tapie-affæren. eurozonen, men det afviste Lagarde. svømmer elegant og tjekket, hvilket gør, Ifølge Henrik Prebensen har sagen Den udmelding reagerede finans- at hun skiller sig ud fra andre teknokrater. skadet hendes omdømme ganske betrag- markederne på med udpræget panik. Lagarde nyder en relativt høj agtelse i den teligt, men den er samtidig et godt eksem- Italienske statsobligationer faldt med re- franske befolkning, måske særligt fordi pel på et karaktertræk ved Lagarde. “Det kordfart, og finansielle analytikere, kom- hun ikke bliver set som en typisk politi- er sådan, hun ser verden. For hende var mentatorer, forskere og politikere gik ud ker, fortæller Henrik Prebensen: det en sag med to parter, som var uenige, med skarp kritik af Lagarde. Også Niels- “Til gengæld har hun som politiker og den sag måtte vi i hendes øjne se at få Henrik Bjørn, der er partner i det ameri- udmærket sig ved at lave nogle flagrante en ende på,” siger han. kanske konsulent- og analysehus Applied dumheder.” Viljen til at få modsætninger forenet er Global Macro Research, fulgte pressemø- Blandt de mere kulørte sager fra Lagar- med andre ord dybt forankret i hende – til det, og hans dom over Lagardes udtalelser des fortid stikker særligt en sag om den et punkt, hvor Lagardes kritikere altså har er nådesløs. prominente franske forretningsmand rettens ord for, at hendes forhippelse på at “Det svarer til at række fanden en lil- og eks-politiker Bernard Tapie ud. Som finde kompromiser til tider kammer over. lefinger,” siger han. fransk finansminister fik Lagarde i 2007 Niels-Henrik Bjørn forklarer, at pres- det øverste ansvar for at lukke den åre- Som at række fanden en lillefinger semødet blev afholdt på et særdeles kri- lange retssag, som Tapie havde ført mod Som ECB-chef er Lagarde også kommet tisk tidspunkt, fordi markederne rystede, staten. under beskydning for at begå nogle sær- og usikkerheden var på sit højeste. Når ›

— 19 — chefen for ECB åbner mulighed for, at til at analysere Europas økonomi i lys af hvilke kræfter der var på spil i hele det fi- eurozonen ikke kollektivt holder bundet regime, Draghi indvarslede. nansielle system. Draghis egenrådighed den oppe på hinanden, gør man sig selv Så når I taler med jeres kunder, er I var på sin vis et lykketræf, for hans wha- sårbar. Han vil ligefrem sige, at Lagardes simpelthen ikke sikre på, at Lagarde har tever it takes-linje mødte modstand in- udtalelser udsatte euroen for en eksisten- tjek på det? ternt. Den positive udlægning af Lagardes tiel risiko. “Det er lige præcis det, vi siger hun lederskab er, at hun ligesom Draghi er den “Det, hun i virkeligheden siger, er, at ikke har. Vi havde lige vænnet os til en rigtige person på det rigtige tidspunkt. det ikke er ECB’s opgave at afholde mar- ny virkelighed i ECB, hvor de sørgede for kedsaktører fra at spekulere i euroens ro på vandene, men nu lever vi igen i en En politisk leder sammenbrud,” siger han. Ifølge Niels- verden, hvor der er tvivl om, hvorvidt ECB til en aktiv centralbank Henrik Bjørn har “hele euro-projektets faktisk vil gøre det, der skal til,” siger han. Rebecca Adler-Nissen så også udnævnel- troværdighed lidt et tab” og markederne sen af Lagarde i lyset af den franske præ- fået en klar indikation af, hvilken type Samhørighed som sident Emmanuel Macrons ønske om at Lagarde er. pengepolitisk instrument få besat de tungeste poster i EU med en Kort efter pressemødets afslutning I Nykredit er bekymringen ikke så stor. franskmand. Dertil kommer et fransk syn trak Lagarde i land. Hun fik hurtigt arran- Der er for chefstrateg Frederik Engholm på, hvad en ny ECB-chef gerne må stå for. geret et interview, hvor hun korrigerede ingen tvivl om, at Lagarde lavede nogle “Det franske synspunkt har traditionelt udtalelsen. I den transskriberede udgave fodfejl, da det virkelig gjaldt. “Til gengæld været, at centralbankerne skal være mere af pressemødet blev der også indføjet en er hun ekstremt hurtigt til at rette op på interventionistiske. De skal ikke bare rettelse af udtalelsen. dem igen, og det synes jeg taler til hendes køre stabilitetspolitik men være klar til at Niels-Henrik Bjørn har en positiv og en fordel,” siger han med henvisning til det rykke hurtigt ud med krisepakker og lån, negativ analyse af udtalelsen. På den ene interview, Lagarde gav efter pressemødet. hvis økonomien får et behov,” siger Adler- side kunne man sige, at det var bevidst af Ifølge Engholm har de folk, som var Nissen. Lagarde, at hun ville lægge pres på poli- bekymrede for, at Lagarde var mere jurist Det kan være smart nok med en aktiv tikerne og opfordre dem til at komme og politiker end økonom, fået brænde på centralbank. Der opstår dog et problem, på banen og tage ansvar. “Den negative bålet med Lagardes uheldige udtalelse. hvis den demokratiske forbindelse til vig- udlægning er, at hendes udtalelse var en Man skal dog ikke underkende, at hun har tige beslutninger ikke er klar. I mange år svipser af rang, og at den var fuldstændig bragt nogle andre kompetencer i spil, som har det ifølge Rebecca Adler-Nissen været samfundsnedbrydende. At det simpelt- kan være ganske gavnlige for en central- behændigt for politikere at overlade en hen er undergang, det, hun står og præ- bankchef. stor del af ansvaret for at håndtere euro- diker.” Engholm forklarer, at de fleste værktø- krisen til ECB. Den logik er dog ikke uden Kontrasten til Lagardes forgænger er jer, som centralbankerne kan finde frem udfordringer: “ECB’s pengepolitik hviler slående. Niels-Henrik Bjørn husker øje- i dag, har været brugt før. Og selv om alt på et særligt mandat, men mandatet kan blikket i 2012, hvor daværende ECB-chef krudtet ikke er fyret af, er der med de lave og bliver fortolket”. Den seneste disput Mario Draghi udtalte de berømte ord om, renter og den stagnerende inflation et be- mellem den tyske forfatningsdomstol at han ville gøre “whatever it takes” for at grænset spillerum. Derfor handler det om og ECB er blot et eksempel på, at der er redde euroen. at få den fulde effekt af indgrebene. grænser for hvad man kan overdrage til Dengang var der meget få, der forstod “Det har også positive pengepolitiske en centralbank uden at det giver politiske betydningen af den udmelding i øjeblik- effekter, at man opnår større samhørig- rystelser. ket. Niels-Henrik Bjørn så ikke engang hed. Centralbanken som et politisk sig- Set i det lys er Lagarde en ærlig ud- pressemødet direkte. Men lige så stille nalværktøj står stærkere, når den står pegning. Hun er en politisk leder, som er begyndte det at afspejle sig i markedet, samlet,” siger Frederik Engholm. Det kan udpeget til en fundamentalt politisk po- at den nye virkelighed havde indfundet være Lagardes helt store styrke, og det er sition. sig: Euroen er måske en besynderlig kon- ifølge Engholm også en grund til, at euro- Piet Christiansen fremhæver også, at struktion, men den står på et urokkeligt pæerne skal føle sig heldige. tiden lige nu kalder på en anden type cen- fundament. Derfor har han som rådgiver, Under eurozonekrisen var der brug for tralbankchef end den, vi har været vant når han har talt med kunder, været vant en person, der havde en dyb forståelse af, til. Han har selv en fortid i ECB, hvor han arbejdede i deres pengepolitiske afdeling i 2009-2012. Dengang hed centralbank- chefen Jean-Claude Trichet og senere Ma- rio Draghi, og synet på pengepolitikkens rolle i økonomien var et andet. Vi havde lige vænnet os til en ny “Vi har brug for nogle friske idéer,” vurderer han. virkelighed i ECB, hvor de sørgede for ro på Fra sin stol ser Piet Christiansen på nu- værende tidspunkt et behov for struktu- vandene, men nu lever vi igen i en verden, relle reformer i flere af eurozonens lande, og der vil ECB kunne have en understøt- hvor der er tvivl om, hvorvidt ECB faktisk tende rolle. ECB er selvfølgelig politisk uafhængig, vil gøre det, der skal til. understreger Piet Christensen, men en chef som Lagarde, der har mere politisk fi- Niels-Henrik Bjørn, partner i det amerikanske konsulent- nesse end sine forgængere, kan så kimen og analysehus Applied Global Macro Research til en ny balance •

31. AUGUST 2020 • MANDAG MORGEN — — 20 — NY VIDEN

Af Andreas Bay-Larsen [email protected]

Mandag Morgen indsamler hver uge nye relevante analyser, rapporter og nøgletal

Flere indvandrere er i beskæftigelse end nogensinde før

Andel beskæigede indvandrere, fremhævede brancher samt total, 2012 og 2018

2012 2018

Post og kurértjeneste

Arbejdsformidling og vikarbureauer

Landbrug og gartneri

Engrosh. med føde-, drikke- og tobaksvarer

Frisør, vaskerier og andre serviceydelser

Hoteller mv.

Restauranter

Lokaltog, bus og taxi mv.

Slagterier

Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere

Alle brancher

0 5 10 15 20 25 30 35 40 Ud af alle beskæftigede i Danmark udgør indvandrere nu knap 11 procent. Det er en stigning på cirka 3 procentpoint siden 2012. Stigningen er sket både blandt indvandrere med både vestlig og ikke-vestlig baggrund. Det er især inden for rengøring, transport, slagteri samt hotel- og restaurantionsbranchen, at indvandrere er beskæftigede.

K — ‘Indvandrere fylder stadig mere i alle brancher’, Danmarks Statistik, august 2020.

Læs mere på mm.dk/nyviden

Danmark har EU’s dyreste brød. Sundhedsapps og fitness-ure Mange chikaneres fortsat på bag- 1 Hvis man sammenligner forbru- 2 skaber bekymring. Såkaldt 3 grund af seksualitet eller køn- gerpriser på tværs af EU-lande, selvmåleri kan skabe en bedre sidentitet. 29 procent af danske er der store udsving, og når det gælder forståelse af vores helbred, men gør os LGBT-respondenter rapporterer i nyt brød, topper Danmark prislisten. I 2019 samtidig mere bekymrede, konklude- EU-studie at være blevet chikaneret i var brød og kornprodukter tre gange så rer nyt studie fra Københavns Univer- løbet af det seneste år. I EU som helhed dyre i Danmark som i Rumænien. sitet. er andelen 38 procent. https://bit.ly/34qB0eh https://bit.ly/3gA7zJf https://bit.ly/3aRg0hL ›

— 21 — Mark Zuckerberg fyrer op under amerikanske politikeres frygt for TikTok Facebook-stifteren forsøger at sætte fokus på truslen fra kinesiske internetvirksomheder, mens han kæmper imod amerikansk regulering af Facebook.

Chuck Schumer, som havde holdt møder amerikanske folk mod alle trusler fra med Zuckerberg i september, et brev til cyberspace, som kan ramme essentiel Georgia Wells, Jeff Horwitz and Aruna Viswanatha efterretningstjenesterne og krævede, at infrastruktur, folkesundheden, befolk- der blev indledt en undersøgelse af Tik- ningens sikkerhed, vores økonomi og Wall Street Journal Tok. Kort efter indledte regeringen et landets generelle sikkerhed.” gennemgribende sikkerhedstjek af sel- Facebooks talsmand Andy Stone si- skabet, og i løbet af foråret hørte vi for ger, at Mark Zuckerberg ikke mindes at første gang Donald Trumps trusler om at have talt med nogen om TikTok under DIGITAL OMSTILLING lukke brugen af app’en helt ned i USA. I middagen i Det Hvide Hus. denne måned underskrev Trump et de- Facebook-CEO’ens kommentarer om kret, der kræver, at TikToks kinesiske den kinesiske app hænger tæt sammen a Facebooks CEO Mark Zuck- ejer, ByteDance Ltd., trækker sig helt ud med Facebooks kampagne for at imø- erberg sidste efterår holdt en af det amerikanske marked. degå truende lovmæssige indgreb ved tale om ytringsfrihed på Geor- at fremhæve Facebooks betydning for D getown University i Washingt- Facebooks heftige lobbyisme USA’s generelle teknologiske dominans. on DC, var der mere end én dagsorden: Det er ubetinget til Facebooks fordel at få “Vores holdning til Kina har hele Zuckerberg ønskede også at slå alarm i TikTok bremset, og giganten har påtaget tiden været helt klar: Vi er nødt til at forhold til truslen fra de kinesiske tech- sig en meget aktiv rolle, når det kommer kunne konkurrere med kineserne. Ef- giganter – ikke mindst den populære til at vække bekymring om den populære terhånden som de kinesiske selskaber videodelings-app TikTok. app og de kinesiske ejere bag. og kinesernes indflydelse vokser, vokser Midt i sin tale sendte Zuckerberg en Ud over Mark Zuckerbergs personlige også risikoen for, at vi får et globalt in- stikpille til Facebooks støt voksende ri- engagement og de offentlige udtalelser ternet baseret på deres værdier og ikke val, da han sagde til de studerende, at om konkurrencen fra Kina har Face- vores,” siger Andy Stone. TikTok ikke deler Facebooks principper book sørget for at stable en lobbygruppe På et medarbejdermøde i denne må- om ytringsfrihed og udgør en trussel - American Edge – på benene. Gruppen ned kaldte Mark Zuckerberg præsiden- mod amerikanske værdier og USA’s tek- udsender massevis af reklamer, hvori tens dekret mod TikTok for utidigt, fordi nologiske overlegenhed. de lovpriser amerikanske tech-selskaber de globale skadevirkninger potentielt Bag kulisserne sørgede Zuckerberg for deres enorme bidrag til USA’s store kan opveje eventuelle fordele, Facebook for at gentage det samme budskab til be- økonomiske magt, landets nationale sik- høster på kort sigt, rapporterer BuzzFeed vidstløshed under møder med embeds- kerhed og massive kulturelle indflydelse. News. mænd og politikere, både på turen i okto- Data fra Center for Responsive Politics ber måned sidste år og under en separat viser, at Facebook i årets første halvdel Populære TikTok-fjollerier visit til hovedstaden nogle uger tidligere, har brugt flere penge på lobbyvirksom- TikTok har over 100 millioner brugere i fortæller højtstående kilder. hed end noget andet selskab i USA. Til USA og udgør nu den største trussel mod Under en privat middag i Det Hvide sammenligning lå Facebook kun num- Facebooks altoverskyggende dominans Hus i slutningen af oktober hævdede mer otte på samme liste i 2018. på markedet for sociale medier, efter Mark Zuckerberg over for præsident Det er svært at påvise præcist, hvil- at appens blanding af dansevideoer og Trump, at kinesiske internetselskabers ken rolle Zuckerbergs udmeldinger har generelle fjollerier har gjort den til en fremmarch er en direkte trussel mod spillet i forhold til den amerikanske re- sensation blandt unge over hele verden. amerikansk erhvervsliv, og at denne gerings håndtering af TikTok. En tals- Ifølge tal fra researchfirmaet Sensor To- trussel er et langt større problem end at kvinde for senator Tom Cotton afviser wer blev TikTok i første kvartal af 2020 få styr på reguleringen af Facebook. at udtale sig om de møder, senatoren den mest downloadede app nogensinde Ifølge kilder tog Zuckerberg speci- holder. på et enkelt kvartal. Til sammenligning fikt emnet TikTok op på møder med en Til spørgsmålet om den private mid- havde Facebook 256 millioner månedlige række senatorer. I slutningen af oktober dag i Det Hvide Hus konstaterer en tals- brugere i USA og Canada ved udgangen af sendte den republikanske senator Tom mand fra Det Hvide Hus blot, at regerin- juni måned. Cotton og den demokratiske senator gen har “forpligtet sig til at beskytte det “TikTok er gået fra at være næsten to-

31. AUGUST 2020 • MANDAG MORGEN — — 22 — Foto Handout/Reuters/Ritzau Scanpix som “folkets svigersøn”, men at hans seneste handlinger viser, at han er villig til at “tilsidesætte moral til fordel for profit.” Mark Zuckerberg så tidligt TikToks potentiale. Da TikToks forløber i USA, Musi- cal.ly, begyndte at blive populær blandt amerikanske teenagere i 2017, overvejede Facebook at opkøbe den, har Wall Street Journal rapporteret. I stedet købte Byte- dance Musical.ly og sendte den på markedet igen under navnet TikTok. I sin tale i Georgetown i oktober sidste år beskrev Mark Zuckerberg TikTok som en krænker af amerikanske værdier. “På TikTok, som er en kinesisk app, der breder sig over hele verden, bliver det fjernet af censuren, hvis nogen nævner noget om protester – også hvis det fore- går i USA. Er det dén type internet, vi vil have?” spurgte Zuckerberg i talen. Mark Zuckerberg har tidligere talt rosende om Kina i håb om at komme ind på Få dage efter gentog Zuckerberg sine det enorme kinesiske marked. Nu er han vendt rundt og langer ud efter den bekymringer angående Kina under mid- kinesiske regering og ikke mindst TikTok, som han beskriver som en trussel dagen med Trump, præsidentens sviger- mod amerikanske værdier. søn Jared Kushner og Facebooks besty- relsesmedlem Peter Thiel, som længe har støttet Trump. talt ubetydelig til at være en ret stor dille de hos TikTok, siger flere kilder. I sidste Zuckerbergs folk talte også med kon- på de vestlige markeder i løbet af de se- måned anklagede CEO Kevin Mayer of- gresmedlemmer, som generelt fører en neste to år,” siger Brian Wieser, som er fentligt Facebook for at knuse konkur- hård linje over for Kina. Han spurgte chef for business intelligence i GroupM. renterne med unfair metoder. dem, hvorfor det skal være tilladt for Tik- Facebooks taktik var før i tiden at “Hos TikTok byder vi konkurrence Tok at være på det amerikanske marked, opkøbe start-ups som TikTok, når de velkommen,” skrev Kevin Mayer i et når mange amerikanske firmaer, herun- begyndte at betragte dem som poten- blogindlæg, “men lad os nu bruge vores der hans eget, ikke har tilladelse til at tielle trusler, men et skærpet tilsyn fra energi på at holde konkurrencen fair og være på det kinesiske marked. konkurrencemyndighederne gør opkø- åben til gavn for forbrugerne i stedet for Måneden efter udtalte den republikan- bene mindre attraktive for de store tech- ondskabsfulde angreb fra vores konkur- ske senator Josh Hawley, som også havde selskaber, som nu sætter ind med andre rent – og her mener jeg Facebook – som holdt møder med Zuckerberg, at TikTok midler i stedet for. “Det betyder, at de forklæder sine angreb som patriotisme, krænker amerikanske børns privatliv. nærmest byder mere regulering og flere men som i virkeligheden ønsker at skub- “Facebook er bange for at miste markeds- forhindringer for start-ups velkommen,” be os helt ud af USA.” andele – vi andre er bange for noget helt forklarer Brian Wieser. Mark Zuckerbergs udtalelser afspejler andet,” sagde Hawley under en høring. I denne måned har Instagram, som er en ændring i holdningen til Kina. Kelli Ford, som er talskvinde for Haw- ejet af Facebook, lanceret sin egen video- I 2010 sagde Zuckerberg, at han gik ley siger, at senatoren allerede var al- delings-feature ved navn Reels og prøver med planer om at lære at tale mandarin, vorligt bekymret over situationen før sit ihærdigt at tirre TikTok-bagmændene og han har gennem årene været på en møde med Mark Zuckerberg. “Facebook ved at betale brugere, der vælger udeluk- række meget offentlige rejser til Kina på har i et stykke tid råbt op og advaret mod kende at bruge den nye service. et tidspunkt, hvor Facebook undersøgte kinesisk teknologi i et forsøg på at styrke Præsident Trumps dekret kan betyde, mulighederne for at komme tilbage ind sit eget image,” siger Kelli Ford. Facebook at det bliver umuligt at downloade Tik- på verdens største marked, som selskabet har afvist at kommentere på Kelli Fords Tok og WeChat fra Googles og Apples ellers har været bandlyst fra siden 2009. udtalelser • app stores i USA som led i forsøget på at bremse de kinesisk-ejede apps. Politisk fight Deepa Seetharaman og Michael C. Bender Ingen ved lige nu, hvad der kommer Udtalelserne og rejserne gjorde Zuck- bidrog til denne artikel. til at ske med TikTok. Trump-regerin- erberg populær i Kina, men i kølvandet gens deadline nærmer sig, og Microsoft på de seneste udtalelser er stemningen Artiklen blev bragt i Wall Street Journal har meldt ud, at de ligger i forhandlinger vendt. Ikke mindst efter, at Zuckerberg den 23. august 2020. om at købe TikToks aktiviteter i USA, under en høring i Kongressen i juli blandt mens mindst to andre selskaber kredser andet sagde, at “det er veldokumenteret, Oversat til dansk af Nina Skyum-Nielsen. om fadet, heriblandt Twitter og Oracle. at den kinesiske regering stjæler tekno- Det er muligt, at TikTok ender hos et logi fra amerikanske selskaber.” af disse selskaber, hvilket omgående vil Avisen The Global Times, som er kendt gøre den nye ejer til Facebooks suverænt for at have tætte forbindelser til det kine- største rival. siske kommunistparti, skrev i denne uge, Facebooks lobbyarbejde har vakt vre- at Mark Zuckerberg engang blev betragtet

— 23 — TECHTENDENSER

Deep fake-video kan være et værktøj – eller et våben En deep fake er en video, der viser noget, som aldrig er foregået i virkeligheden, men ligner til forveksling. Der er bekymring over, at de stadig bedre programmer til at forfalske video kan underminere tilliden til medierne og føre til politiske kriser. Men er verden ikke allerede så digital, at det dårlig nok giver mening at skelne mellem “virkelig” og “kunstig”?

ANALYSE

et var billedet af prins Andrew med armen rundt om en mindreårig pige, der beseglede hans skæb- ne. Vi har allesammen set det lidt udvaskede foto af de to. I baggrunden står Ghislaine Maxwell, der nu er anklaget for at have organiseret en jævn Dstrøm af unge piger til milliardæren Jeffrey Epstein. Billedet er stort set så klart et bevis på, at prinsen var del af Epstiens seksuelle affærer, som man kunne ønske. I et interview med BBC hævder prins Andrew selv, at bille- Peter Hesseldahl det er falsk: “Jeg kan kende mig selv, men om det er min hånd Redaktør for digital omstilling, … Jeg har ingen erindring om, at det foto nogensinde er blevet Mandag Morgen taget. Man kan ikke bevise, om det er fake, for det er et foto af et foto af et foto.” Pointen her er ikke at afgøre, om det var prins Andrews hånd eller ej, men at påpege, hvor stor betydning et kompromitteren- de foto kan have. For hvad nu, hvis billedet faktisk er fake? Det ville være en meget effektiv måde at komme ham til livs Der er allerede eksempler på, at manipulation med video på. bruges meget bevidst i politik. Vi stoler på billeder – og vi stoler endnu mere på video, men Ved en pressekonference i Det Hvide Hus forsøgte en assi- fremover skal vi lære at tage det, vi ser, med større forbehold. stent at tage mikrofonen fra CNN’s korrespondent, da han stil- Mange mener, at det kun er et spørgsmål om tid, før vi vil op- lede nærgående spørgsmål. Efterfølgende delte Trump selv en leve, at en stor politisk krise bliver udløst af en deep fake-video, video online, hvor det øjeblik, journalisten holder hånden op der cirkulerer på de sociale medier. for at afværge assistenten, er speedet op, så det ser ud, som om

Illustration Synthesia

London-baserede Synthesia, oprindeligt et dansk firma, tilbyder fotorealistiske, syntetiske tv-værter. En af de kunstige værter præsenterer denne artikel – i den version af artiklen, der ligger på Mandag Morgens hjemmeside.

31. AUGUST 2020 • MANDAG MORGEN — — 24 — TECHTENDENSER

Illustration Samsung

Samsungs AI lab i Moskva har overført en skuespillers bevægelser for at bringe afdøde berømtheder til live i nye videoer. Endelig kan Mona Lisa gøre andet end at smile skævt.

han er meget aggressiv. Videoen blev brugt til at retfærdiggøre, en Hollywood-film i stedet for stjernen. at man en overgang fratog CNN adgang til briefingerne i Det Som med så meget andet digitalt sker der en hastig demo- Hvide Hus. kratisering: Teknologien bliver bedre, lettere at bruge og til- gængelig som en gratis app for enhver. Vi har fået en flodbølge Vi faker selv rutinemæssigt af “cheap fakes”; små sjove manipulerede klip, der sendes Langt mere avancerede måder at bearbejde billeder og video rundt til vennerne – og af og til går viralt. på er på vej, og de bliver stadig mere realistiske og svære at af- Ser man lidt ud i fremtiden, vil mixed reality, sammenblan- sløre. Men i langt de fleste tilfælde vil teknologien til at mani- ding af virkeligt og syntetisk, være den måde, vi oplever ver- pulere billeder blive set som et nyttigt værktøj – snarere end et den på. På et eller andet tidspunkt vil augmented reality blive potentielt farligt våben. en del af vores standardpåklædning, og mange af os vil gå om- “Syntetisk video”, som det også kaldes, vil først og frem- kring med et par briller, der lægger grafik eller andre personer mest være en teknologi, der gør det lettere og billigere at lave ind i billedet – eller ændrer lidt på det, vi ser, eksempelvis som interessant indhold i medierne, og de færreste vil være forar- det blev demonstreret i en video for nylig, hvor det ser ud, som gede over at blive præsenteret for video, som ikke er optaget “i om alle, man møder, smiler. virkeligheden”, men genereret af en computer. Vi vil vænne os til det, ligesom vi for længst er blevet vant Udseendet, stemmen og bevægelserne kan udskiftes til, at størstedelen af de fotos, vi ser, lige har fået en tur i Pho- “Den hypotese, vi bygger vores forretning på, er, at vi altid vil toshop eller gennem et Instagram-filter. være på rejse mod mere visuelle og mere interaktive former De fleste af os “faker” såmænd selv rutinemæssigt – eksem- for medier,” siger Victor Riparbelli, CEO og medstifter af Syn- pelvis når vi præsenterer os selv på de sociale medier. Profilbil- thesia, et selskab, der udvikler software, som kan bruges til at leder og postings bliver nøje iscenesat. På Instagram, Snapchat skabe video, der, som han siger, “ikke kræver, at der bliver op- og TikTok er der et større udvalg af “beauty filtre”, der kan få taget med et kamera”. brugeren til at have makeup på eller få pænere hud, en smal- Synthesia er oprindelig dansk, men har i dag kontor i Lon- lere næse eller større læber, når man poster videoer og selfies. don. I de videomøder, som vi deltager i på arbejdet eller til un- I mange af de transaktioner, hvor vi i dag møder et men- dervisning, foretrækker mange at sløre eller skifte baggrun- neske af kød og blod, vil vi fremover kommunikere med en den ud, så andre ikke kan se det hjemlige rod. digital skabt figur. Vi faker også bare for sjov. Der kommer jævnlig nye apps, Automatisering og selvbetjening breder sig, og fra den der gør det muligt at bytte rundt på folks ansigter, få personen kommunale borgerservice til check-in i lufthavnen, online- i billedet til at se 20 år ældre ud eller indsætte sit eget billedei shopping eller assistenter som Apples Siri eller Google Assi- ›

— 25 — TECHTENDENSER

Illustration Rosebud.ai

stant vil systemerne møde os med mere eller mindre intelli- gente chatbots. En stor del af dem vil være manifesteret i form af en person, i en billedkvalitet, der er svær at skelne fra en videooptagelse. Det er her, syntetisk video kommer ind i billedet. Synthesia og andre selskaber kan analysere video og lydoptagelser og ud- drage karakteren af en persons udseende og stemme. Det kan bruges i forskellige kombinationer til at producere video: • Man kan overføre ansigtsudtryk og mundbevægelser til en person i en video – lidt som om man ville styre en marionet- dukke. Ved at ændre mundbevægelserne kan man tilpasse dem, så det ser naturligt ud, når personen siger noget • Når man har uddraget karakteren af en persons stemme, kan man få læst tekster op med vedkommendes stemme – og mundbevægelserne på personen i den kunstige video kan synkroniseres med det, der læses op.

Kunstige tv-værter og fotomodeller Synthesia bruger den teknologi til at tilbyde fotorealistiske syntetiske tv-værter. Undervisning og intern kommunikation er et stort marked. Internationale selskaber skal ofte instruere eller orientere medarbejdere i mange lande og på mange forskellige sprog om de samme emner. Med syntetisk video kan man indspille un- dervisningsmateriale og få personen i billedet til at fortælle på et hvilket som helst sprog. Samme fremgangsmåde kan bruges til at lave forskellige versioner af reklamer. Et eksempel er en reklame, hvor David Beckham fortæller om malaria på ni forskellige sprog. En anden anvendelse kan være automatiske nyheder – eksempelvis en tv-station, der vil automatisere oplæsningen af vejrudsigten. Man skriver blot den tekst, der skal læses op af den automatiske tv-vært – der til forveksling ligner stationens virkelige tv-vært. Der findes allerede robotter, der automatisk kan generere tekster baseret på standardiserede data, eksempelvis om vejret, børskursernes udvikling eller sportsresultater. Med en syntetisk vært kan den type data præsenteres på en lidt mere På websitet Rosebud.ai kan man mikse sig frem til den model, interessant og menneskelig måde. Det gør det naturligvis også man ønsker at bruge. Man vælger køn, etnicitet, hår, ansigts- langt billigere at skabe indhold, der konstant er opdateret eller udtryk, baggrund osv., og resultatet er et fuldstændig realistisk versioneret til et meget specifikt lokalt område. foto af en person, som aldrig har eksisteret. Som kunde kan man få lavet en digital udgave af den person, man ønsker at bruge som vært. Det kunne være en popu- lær tv-vært eller virksomhedens direktør. Man kan også blot benytte en af de standardpersoner fra et galleri af oplæsere, hvad der svarer til en Hollywood-film,” siger Victor Riparbelli. som Synthesia har produceret. “Forestil dig, at du sidder og tegner en tændstikmand og be- Det amerikanske modelbureau Rosebud har et katalog på stemmer, hvor den skal gå hen – og så gør den det. I dag skal du 25.000 kunstigt skabte modeller af mennesker, der ser ud, som programmere alt, hvad computere gør, men med kunstigt in- om de var virkelige. Modellerne kan bruges som mannequiner telligent software vil man kunne tage en simpel skitse og lave til at vise tøj. det om til noget, der er svært at skelne fra rigtig video.” “Hvis du vil ændre en persons hårfarve i dag, er du nødt til Enhver vil kunne lave en Hollywood-film at fortælle computeren, hvilke pixels den skal ændre. Maski- Det er, hvor vi er i dag. Fremover vil realismen af billederne bli- nen aner ikke, hvad hår eller et menneske er. Men i fremtiden, ve forbedret, og de syntetiske videofigurer vil kunne styres, så når du lukker et billede op, så forstår computeren, hvad den det ikke kun er små bevægelser som munden, men hele krop- ser. Den ved, hvad der er hår, øjne, hænder osv. Så du beder den pen, der kan styres, og så personen kan dreje sig og bevæge sig bare skifte hårfarve. Du behøver ikke at kunne håndværket gennem et sceneri, samtidig med at skygger og refleksioner i eller at gøre en kunstnerisk indsats, for at det fungerer,” siger omgivelserne tilpasses. Victor Riparbelli. “Vores vision er, at alle om ti år fra deres laptop kan lave, Hollywood-film er for længst blevet en blanding af virkelige

31. AUGUST 2020 • MANDAG MORGEN — — 26 — TECHTENDENSER

Illustration FaceApp

og computerskabte skuespillere. I en kommende film om Viet- namkrigen – Finding Jack – skal James Dean, der døde i 1955, medvirke i flere scener.

Software kan afsløre manipulation Defudger, en anden dansk startup med internationale ambi- tioner, arbejder stort på det modsatte af Synthesia. Defudger udvikler software, der kan analysere og afsløre tegn på, at video og fotos er manipuleret. “Vi har igennem århundreder kunnet stole på visuelt ind- Med den russiske FaceApp kan man more sig med at se, hold, men nu er det meget sværere at gennemskue, hvad der er hvordan man selv eller en anden person vil se ud som sandt og falsk. Det er blevet så nemt og hurtigt at manipulere, langt yngre eller langt ældre. at det er en trussel mod demokratiet og ytringsfriheden,” siger Dominik Mate Kovacs fra Defudger. Teknologien viser sin mørke side, når nogen bruger den til Der skal ikke så meget til for at narre, især ikke, hvis folk bevidst at fordreje og narre andre til at tro på noget vigtigt, der gerne vil narres. overhovedet ikke er sandt. Som Victor Riparbelli udtrykker det, må man skelne mel- Første gang udtrykket deep fake blev brugt, var for at be- lem the medium og the message – mellem mediets virkemidler skrive en genre af videoklip på internettet, hvor kendte skue- og det, der bliver fortalt med dem: spillerinders ansigt bliver indsat i en pornofilm. Men falske “Ja, man kan sagtens lave en video, hvor Trump eller Pu- videoer kan potentielt anrette langt større skader. tin siger noget, der kan provokere. Men man kan også tage Vi ser jævnligt eksempler på, at videooptagelser udløser de- Socialdemokratiets partiprogram og formidle det på en mere monstrationer eller vælter regeringer. interessant måde, der gør noget relevant stof lettere tilgæn- - Sidste år måtte en østrigsk minister gå af, efter at han på geligt for flere. Det afgørende er, hvad man vil opnå som af- skjult kamera blev lokket til at modtage bestikkelse fra en rus- sender – snarere end måden, man gør det på,” mener Victor sisk rigmand Riparbelli. - Den nylige video af politiets drab på George Floyd i Min- neapolis udløste store uroligheder og satte skub i Black lives Ankeret trækkes op, så sandt og falsk flyder Matter-bevægelsen. Linjerne mellem syntetisk og autentisk vil udviskes yderligere Selvsagt er det afgørende, at så kontroversielle videoer er fremover, og man kan overveje, om det i længden overhovedet autentiske. Defudger arbejder sammen med flere mediesel- giver mening at forsøge at skelne mellem det, vi oplever fysisk, skaber, blandt andet den tyske Springer-koncern, der har et og det, der er virtuelt. indlysende behov for at vide, om det, de viderebringer i deres Hvad gør det ved os, hvis vi begynder at opfatte det, vi ser medier, er virkeligt. virtuelt, som lige så virkeligt som det, vi oplever fysisk? Hvis vi Defudgers teknologi kan imidlertid bruges til at afsløre dårlig kan gennemskue, hvem det egentlig er, vi snakker med, mere dagligdags svindel – eksempelvis i forsikringssager. hvem det er, vi omgås, og hvem der er afsenderen af de budska- “Folk sender billeder af deres bil, der er gået i stykker, eller ber, vi modtager? af skader, der er sket på deres ejendom, og det er nødvendigt at Vi er fysiske væsener, vi har i hele vores eksistens som art vide, om billederne er ægte eller manipulerede. Det har især styret efter fysiske signaler. Når vi så noget på urtidens sa- været vigtigt under coronakrisen, hvor inspektørerne ikke har vanne, var det sandt. I dag skal vi handle på signaler, der er kunnet tage ud at kontrollere hos anmelderne af skader,” for- kunstige, men hvis betydning ikke desto mindre kan have lige tæller Dominik Kovacs. så konkrete konsekvenser som det, vi ser fysisk. Defudger understøtter også analyse af de fotos af id-papi- Når man ser på retoucheringer af gamle sort/hvide fotos el- rer, som folk indsender til myndigheder eller banker, når kon- ler ser de special effects, der tidligere blev brugt i film, ryster trakter bliver indgået online. Defudger blev stiftet i 2019 af tre man lidt overbærende på hovedet over, at folk virkelig troede studerende på DTU – alle fra Ungarn. I dag er der syv ansatte, på det. fordelt på kontorer i København, Berlin og i USA. Det moderne menneske er blevet vant til at gennemskue langt mere realistiske fabrikationer. Redigeringen og sam- The medium or the message menblandingen med computerskabte elementer er blevet en Der har været manipulation længe før digital teknologi. Selv del af de almindelige sproglige virkemidler. Som modtagere i dag er mange af de fakes, der cirkulerer, relativt simple rent forstår vi, at budskabet godt kan være sandt, selv om de bil- teknisk. leder, vi ser, er fuldstændig kunstige. Betegnelsen “shallow fakes” – overfladiske forfalskninger Men det er et våbenkapløb. Hver gang en teknologi mulig- – bruges sommetider, når det er ganske enkle midler, der er gør, at et nyt aspekt af virkeligheden kan manipuleres, er der brugt til at manipulere. en periode, hvor mange modtagere ikke er opmærksomme på, I Indien førte det til sammenstød mellem hinduer og musli- at det, de ser, kan være forfalsket. mer, da der på WhatsApp cirkulerede billeder af døde børn fra Med deep fake-videoer bliver ankeret trukket op, og hvad et nervegasangreb i Syrien. Billederne blev brugt til at under- der er sandt og falsk, flyder. Vi mister nogle af de holdepunk- bygge falske påstande om kidnapninger. ter, der hidtil har forankret begreberne for os •

— 27 — LEDELSE

Leder, du er din egen værktøjskasse Mange ledere griber efter ‘kassen med ledelsesværktøjer’, når arbejdet skal gøres. Det er forståeligt, men at gøre ledelsesgerningen til noget eksternt, man tager på sig, er en fejltagelse, skriver forfatterne til en ny bog.

LEDELSE

år du bliver leder, får du en ny rolle, men du bliver ikke uden videre et andet menneske. Du er det menneske, du er – hvad enten du er sammen med din fa- N milie eller på arbejde. Vi har alle et levet liv bag os. Vi er præget af vores forældre, skolegang, venner osv. Vi bærer alle noget med, som har betydning for, hvordan vi opfatter os selv, og hvordan vi tænker, føler og handler. Også i rollen som leder. At træde i karakter som leder er derfor at træde i karakter Agnete Gersing og som menneske. Kirsten Hvid-Hansen Måske lyder det indlysende og ligetil. Men i praksis er det Hhv. direktør for svært for de fleste. Vores erfaring er, at alle ledere har brug for Herlev/Gentofte Hospital at arbejde med sig selv for at udvikle de personlige kompeten- og executive coach/partner i X+CO cer, som er afgørende for resultaterne. At udvikle sig på det personlige plan kræver noget andet og mere, end når du skal lære at forstå et regnskab eller bruge et nyt it-system. Udviklingen kræver først og fremmest, at du ac- cepterer det menneske, du er. Med alle de fejl og svagheder, som enhver af os har med i bagagen. Du skal forstå dine adfærdsmønstre og lære at dosere delsesmæssig indsigt. Det handler alt sammen om grundlæg- reaktioner og handlinger, så de i praksis er befordrende for det, gende personlige kompetencer. du gerne vil opnå. De uundgåelige følelser Et lille reality-tjek Vores følelser er en ofte ignoreret kilde til frustration, når vi Selvindsigt er afgørende. Hvordan virker jeg på andre? Hvad er presses på de personlige kompetencer. Nogle har den opfat- jeg god til? Hvad har jeg svært ved? Hvad skal jeg gøre ander- telse, at det, der foregår i arbejdslivet, altid er rationelt, mens ledes for at blive en bedre leder? Hvorfor gør jeg, som jeg gør? følelser er noget, der primært hører til i privatlivet. Men vores Når en leder indimellem kommer til at gøre eller sige noget følelser er med os hver dag, hele tiden, og de spiller en stor rol- uhensigtsmæssigt, bliver det ofte slået hen med et “Det er bare le for vores adfærd og for vores relationer til andre mennesker. sådan, jeg er”. Underforstået, at det kan der ikke ændres ved. Det er derfor en misforståelse, hvis du tror, at følelserne kan Men sagen er, at du godt kan ændre adfærd, hvis du vil. holdes ude af arbejdslivet. Eller at følelserne kan holdes så me- Baseret på vores erfaringer er der en række spørgsmål, som get i ave, at de ikke forstyrrer. Det vil være det samme som at såvel nye som erfarne ledere bør spørge sig selv: sige, at vi ikke skal trække vejret, når vi er på arbejde. Utilstrækkelige kompetencer til at forstå og håndtere følel- • Har du gjort det klart for dine medarbejdere, hvad du forven- ser er årsag til mange problemer og er ofte en hindring for at ter af dem? Og er du sikker på, at de har forstået det? få dem løst. • Efterspørger du input fra andre? Og tager du det til dig, når de Som leder er du yderligere udfordret af, at du ikke blot skal siger deres mening? håndtere dine egne følelser, men i høj grad også dine med- • Erkender du åbent, når du har taget fejl, og tør du ændre en arbejderes. Mange af organisationens ressourcer kan gå op i dårlig beslutning? Eller holder du fast for ikke at tabe ansigt? konflikter eller handlingslammelse, hvis lederne ikke har fo- • Er du tilbøjelig til at tale for meget? Eller for lidt? kus på, at der altid er følelser på spil, når det handler om men- • Giver du dine medarbejdere systematisk feedback? Både når nesker. de gør det godt, og når der er noget, der skal være anderledes? Når du kan forstå og håndtere følelser på en god måde, får • Er du opsat på at undgå konflikter? Også selv om det er skidt du som leder et større klaviatur at spille på. Du kan lettere for resultaterne? skabe tillidsfulde relationer, fordi du bedre kan opfatte, forstå og sætte dig ind i andres følelser. Du kan lettere kommunike- Bemærk, at det hverken handler om særlig teknik eller dyb lere klart og afbalanceret. Og du kan lettere indgå i en ægte og

31. AUGUST 2020 • MANDAG MORGEN — — 28 — LEDELSE

Den kompetente leder At udvikle sig på det … skaber tillid, er tydelig om krav og forvent- personlige plan kræver noget ninger andet og mere, end når du skal … er god til at give og modtage konstruktiv feedback og håndtere konflikter lære at forstå et regnskab eller … tør tale om det, der er svært, og lytter med et bruge et nyt it-system. åbent hjerte … forstår sig selv og forstår også, hvorfor andre mennesker gør, som de gør … kan navigere i en foranderlig verden og for- stå, hvornår det er bedst at handle hurtigt, åbenhjertig dialog. Du får en større autenticitet og får lettere og hvornår det er bedst at vente ved at opnå følgeskab og resultater. … skaber følgeskab, engagement og arbejds- Den vigtige feedback glæde. En situation, hvor følelserne let kommer i klemme, er, når der skal gives feedback. Mange ledere har svært ved at give kritisk feedback, fordi det opleves konfliktfyldt. Lederens ubehag ved og frygt for medarbejderens følelsesmæssige reaktion gør det svært. lykkes for dig. Derfor kræver det mod at udvikle sig som leder. I mange tilfælde bliver den kritiske feedback derfor slet Kun få ledere vil vedkende sig, at det er deres egen usikker- ikke videregivet. Eller bliver det først, når lederen langt om hed og angst for at fejle, som blokerer for, at de udvikler deres længe indser, at samtalen er nødvendig, og tager sig sammen. personlige kompetencer såsom at blive bedre til at lytte eller Ofte vil lederen have opbygget en stor irritation, som i sig selv stille tydelige krav. Til gengæld vil de fleste ledere gerne bryste gør det svært at gennemføre samtalen på en afbalanceret og sig af at være modige. Men hvis du tænker over det, er der ikke konstruktiv facon. noget at gå modigt til, hvis der ikke er noget at være bange for. Ophobet irritation eller vrede kan let forplumre det egen- Det er handling på trods af frygt, der viser mod. tlige budskab, og måske af den grund ender feedback ofte med at gøre mere skade end gavn. Lederens bekymring for at give Du er altid ‘work in progress’ kritisk feedback bliver dermed en selvopfyldende profeti. Det er vores erfaring, at de fleste oplever, at det er berigende Feedback fra andre er den vigtigste kilde til udvikling på at arbejde med at udvikle sig på det personlige plan. Men det det personlige plan. Når du er leder, er det derfor helt afgø- er også hårdt og mentalt krævende, fordi du hele tiden skal rende at være god til at modtage og give konstruktiv feedback. konfrontere sig selv med det, du kan gøre anderledes og bedre. Og du skal ikke alene være god til at tage imod den feed- Og du bliver aldrig færdig. Du kan altid vokse og lære og blive back, du får, du skal aktivt efterspørge den. Du kan roligt regne bedre. med, at du kun får feedback fra dine medarbejdere, hvis du Uanset om du leder et lille team eller en stor virksomhed, meget tydeligt efterspørger det og lytter til, hvad de siger. har du fået en autoritet, der giver dig magt til at bestemme over Vi kender mange ledere, som slet ikke er klar over, at de- andre. Det har stor betydning, hvad du gør og siger, når du er res adfærd er uhensigtsmæssig. Fordi de aldrig har spurgt, og leder. Og hvordan du gør og siger det. Både for de mennesker, fordi ingen har turdet sige det til dem. du arbejder sammen med, og for resultaterne. Alt begynder og slutter med lederen selv: Lederen har an- Ja, gu’ er det angstprovokerende svaret for, at medarbejderne ved, hvad der forventes af dem, at Meget ledelseslitteratur handler om, hvordan du som leder de er motiverede for at gøre deres bedste hver for sig og i fæl- kan håndtere forskellige udfordringer. Men den største udfor- lesskab, og at de løbende udvikler sig. dring er ofte, at det er svært at se de reelle problemer i øjnene Og som leder har du ansvaret for at udvikle dine egne kom- og tale åbent og ærligt om at få dem løst – især når tingene petencer, så du gør det, der er mest hensigtsmæssigt, og ikke bliver personlige eller konfliktfyldte. bare det nemmeste eller det, du plejer. Der er meget at vinde, Det er på sin vis banalt, men i praksis er den dialog noget men det kommer ikke af sig selv. Pilen peger på dig. af det allersværeste. Fordi det er svært at indse, at du selv skal Agnete Gersing er direktør for Herlev og Gentofte Hospital. gøre noget andet, end du plejer. Og fordi det for de fleste af os er Hun har tidligere været departementschef i Uddannelses- og svært at ændre på de adfærdsmønstre, som vi har indarbejdet Forskningsministeriet samt direktør i Konkurrence- og For- gennem mange år. brugerstyrelsen • De fleste ledere vil gerne udvikle sig – blive bedre til at lytte og gennemføre en vanskelig samtale, blive bedre til at sige til Kirsten Hvid-Hansen er executive coach og partner i konsulent- eller fra, eller hvad der nu er brug for. Men de fleste har svært virksomheden X+CO. Hun har arbejdet med udvikling af ledere i ved at ændre adfærd i praksis. Den vigtigste barriere er, at det 16 år og har tidligere arbejdet i mediebranchen, blandt andet som er vanskeligt at indse, at det, du plejer at gøre, ikke er godt nok. marketingchef hos B.T. Den næste hurdle er, at du skal turde gøre noget andet, end du plejer, og det vil ofte give anledning til usikkerhed og nervø- Indlægget baserer sig på bogen ‘Pilen peger på dig’, der udkom sitet eller måske regulær angst. Fordi du ikke kan vide, om det 24. august på Gyldendal Business.

— 29 — Set, læst og hørt Dorthe Petersen Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i Planbørnefonden, Dorthe Petersen.

Dorthe Petersen er nyligt tiltrådt CEO i PlanBørnefonden efter seks i år i spidsen for Meyers Madhus.

Set for nylig Hørt for nylig Læst for nylig Covid-19 har ændret måden, vi alle Pandemien har fået mange til at En del af sommerferien brugte jeg lever på. Desværre er det også tydeligt, tænke kreativt for at holde kul- med fødderne plantet i den vestjy- at krisen går hårdest ud over pigernes turen i live. Copenhagen Opera ske hjemstavnsmuld i Varde. Her fremtidsmuligheder – især i de mere Festival, der ikke har kunnet af- fik jeg læst Stine Pilgaards frem- skrøbelige lande. I mit nye job som CEO holde de sædvanlige koncerter, ragende roman ‘Meter i sekundet’ for PlanBørnefonden har jeg hver dag har i stedet afholdt‘100 Opera- om en ung kvinde, der flytter med fokus på, at piger og drenge behandles Øjeblikke’ rundt om i Køben- sin mand til regionen. Sine gode lige. Derfor var det enormt inspire- havn. Sådan et var jeg vidne til intentioner til trods har hun svært rende at se udstillingen ‘Vigdís Finn- i min gård på Christianshavn, ved at integrere sig i lokalsamfun- bogadóttir – verdens første folkevalgte hvor en trup på tre troppede op det og forstå den særlige vestjyske kvindelige præsident’ på Nordatlantens og optrådte i et kvarter. Jeg hø- samtaleform med lange pauser Brygge. Vigdís er enormt inspirerende rer normalt ikke opera, men det og korte sætninger og frem for alt og en stor rollemodel for mig. Især bil- var et meget smukt og magisk janteloven. Forfatteren har selv ledet af hendes indsættelse gjorde stort øjeblik, jeg fik lov at dele med taget springet fra København til indtryk på mig. Der står hun foran en min mand og naboer. Det er så Vestjylland, mens jeg er flyttet den hel række mænd, og man kan tydeligt vigtigt, at vi udfordrer os selv anden vej. Og når jeg kommer hjem se, de er overraskelsen over en kvinde i og tænker i nye baner, uanset til Varde nu, synes de virkelig, jeg den position. Det er en meget markant om vi rammes af coronavirus er blevet københavner. Så jeg kan milepæl i ligestillingens historie. Men eller noget helt tredje. Ved at sagtens sætte mig ind i udfordrin- der er lang vej igen, før piger mange lave 100 opera-øjeblikke er det gerne. Men først og fremmest er andre steder i verden kan drømme om lykkes at ramme endnu flere det en virkelig godt skrevet bog, at opnå det samme som Vigdís. Så jeg mennesker. Specielt menne- der med humor slår fast, at vi skal håber, udstillingen kan være med til sker som mig, der normalt ikke huske at anerkende hinanden – at inspirere endnu flere til at gå ind i hører opera. Så lad os bryde uanset hvad vi hver især kommer kampen for ligestilling. vanetænkningen. med. Alle har noget at bidrage med.

Foto Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix

Foto Vigdis.is

Indsættelsen af Vigdis Finnbogadóttir. Stine Pilgaard

31. AUGUST 2020 • MANDAG MORGEN — — 30 — Foto Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Største udfordring? Anne Marie Engtoft er Danmarks nye frontfigur i techdiplomatiet. Frem for endnu en embedsværksfigur, der som forgængeren Nyt job Casper Klynge har masser af diplomatisk erfaring, får man nu et ungt talent med en fortid som særlig rådgiver i Enhedslisten. Det er en stor chance for Hvem den yngste ambassadør i dansk historie, men udfordringerne hober sig op. Coronapandemien har cementeret tech-selskabernes magt over fremtidens Anne Marie Engtoft erhvervsliv. Siden marts har tech drevet aktiemarkederne mod nye rekorder. En af giganterne, Apple, har på fem måneder fordoblet markedsværdien Hvilket job fra en til to billioner dollar – det svarer til Italiens samlede bruttonational- Danmarks techambassadør i Silicon Valley produkt. Med vækst i den størrelse følger en magt og indflydelse, som er genstand for stigende bekymring. Hvorfra Både udenrigsminister Jeppe Kofod og Engtoft har lagt vægt på, at tech- World Economic Forum ambassadøren skal have en værdi-promoverende rolle, og det er måske for- nuftigt. Er der ét område, hvor EU og Danmark kan gøre sig gældende inden Baggrund for tech lige nu, er det på spørgsmålet om digital lovgivning og rettigheder. Dét er muligheden. • Leder for vidensarbejde om den fjerde industrielle revolution, World Economic Udfordringen er, at Danmark og EU er langt efter konkurrenterne. Ingen Forum, 2017-2020 af verdens største tech-virksomheder er fra Europa. Hvis ikke EU snart får • Kampagne- og kommunikationsrådgiver, gang i den digitale innovation, kommer det til at koste. Enhedslisten, 2013-2014 I Silicon Valley vil hun se talrige eksempler på, hvor hurtigt væksten kan • Medstifter af CBS Student Innovation komme, når den er det primære fokus. Danmark kan utvivlsomt lære House, 2013-2017 en masse om, hvilke rammevilkår for innovation der understøtter tech- • Kandidat i International Business and opkomlinges vej mod succes. Men kan man oversætte the american way til Politics, Copenhagen Business School, 2016 danske forhold? • simon mm karriere Altinget og Mandag Morgen Leder af Økonomienheden Se alle aktuelle stillinger søger konsulent til salg af på Statens Natur- på mm.dk/karriere netværkspladser historiske Museum Ansøgningsfrist: 24-9-2020 Ansøgningsfrist: 14-9-2020

Ansvarshavende chefredaktør, Jakob Nielsen, [email protected], tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, [email protected], redaktionchef, Tanja Nyrup Madsen, [email protected], redaktør, Mikkel Gottlieb, [email protected] Redaktionen: Laura Ellemann-Jensen, [email protected], Torben K. Andersen, [email protected], Claus Kragh, [email protected], Jens Reiermann, [email protected], Rebecca Holck Rosenberg, [email protected], Peter Hesseldahl, [email protected], Andreas Bay Larsen, [email protected], Peter Rolsted, [email protected] og Emilie Fabricius Eriksen, [email protected] Grafik: Michael Hernvig, [email protected], Quynhtran Nguyen, [email protected] og Mette Korte, [email protected] Abonnement: Kontakt Martin Frost, 30736282, Rok Menhard, 42149803 eller Heidi K. Rasmussen, [email protected]. Annoncesalg: Mandag Morgen læses af Danmarks EMÆR AN KE V T S førende meningsdannere i såvel den private som offentlige sektor. Kontakt NICHEHUSET, Ny Kongensgade 10, 1472 København K, tlf. +45 3535 1010. Eller email: [email protected], www.nichehuset.dk/mandagmorgen. Mandag Morgen udgives af Mandag Morgen ApS – et 100 pct. ejet datterselskab af Altinget v/ ejer og bestyrelsesformand Rasmus Nielsen. Direktør: Christoph Nørgaard. Citater fra Mandag Morgen er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Kopiering er kun tilladt ifølge Copydan-aftaler. Tryk: CoolGray. ISSN: 0905-4332

Miljømærket tryksag (online: 2245-6058). Mandag Morgens udgivelser bygger på et etisk regelsæt, der kan læses på www.mm.dk. Læs mere på Mandag Morgens hjemmeside, mm.dk. 5041-0492 med adgang til Arkiv, Videnbank, MM data m.v. Mandag Morgen, Ny Kongensgade 10, 1472 København K, tlf. +45 3393 9323.

— 31 — Vi skaber mødesteder Innovative løsninger opstår, når man involverer, erfaringsudveksler og bringer mennesker sammen. Tænketanken Mandag Morgen kan hjælpe din organisation med at samle alt fra 10 til 1000 deltagere om netop jeres dagsorden i anderledes og inspirerende formater.

TÆNKETANKEN