Global Tv-Genre Og Komplekse Nærhedsoplevelser - En Receptionsanalyse Af to Daytime Talkshows

View metadata, citation and similar papers at core.ac.uk brought to you by CORE

provided by Copenhagen Business School: CBS Open Journals Hanne Bruun

Global tv-genre og komplekse nærhedsoplevelser - en receptionsanalyse af to daytime talkshows

I teoretiske analyser af kulturelle globaliseringsprocesser bliver tv-mediet brugt som både forklaringsfaktor og eksempel på mediernes betydning for disse processer. Tv bliver dog ofte betragtet på et generelt niveau uden interesse for den genremæssige organisering af mediets udbud. Mediereceptionsanalyser har derimod vist, at genre er en meget væsentlig faktor i seernes måde at relatere sig til mediet og dets indhold på, og artiklen præsenterer resultaterne fra en receptionsanalyse af unge danske kvinders sening af henholdsvis et amerikansk og et dansk daytime talkshow. På den baggrund diskuteres forholdet mellem genre, tv-mediet og kulturel globalisering.

51 Jeanne: Kedeligt, det er for kede- tiv, offentlig terapi på tv. Men til sammen- ligt, fordi der er ikke noget oplys- ligning så har daytime talkshowet siden ning. Altså jeg kan godt lide at se 1980’erne været meget talrig og populær noget, hvor jeg kan lære noget af i amerikansk tv, og i både Storbritannien det, og det gælder også omkring og Tyskland har man med succes produ- mennesker. Det kan være kræftpa- ceret daytime shows i en årrække (Krüger tienter, aids, hvad det nu er, ik’ 1998). I Danmark har de kommercielle også, men hvor man kan lære no- stationer TvDanmark,TV3 og 3+ gennem get. Men det der, det er jo noget flere år sendt en række af de amerikan- snak, det er jo kun tidsfordriv og ske shows som f.eks. Jenny Jones, Oprah sladder ikke også, det mener jeg Winfrey og Jerry Springer. Ricki Lake har virkelig, det er kun tidsfordriv været sendt siden 1996. Fordi danske se- (Jeanne 27 år, SoS, DNS:2) ere gennem flere år har haft rig mulighed for at se daytime talkshows i tv, så en unge kvinde udtrykker i det kan man forvente, at de danske seere er korte citat sin mening om det ganske fortrolige med genren, trods fra- Ddanske talkshow Det Ny Synnø- været af danske programmer inden for ve sammenlignet med det amerikanske genren. De amerikanske daytime shows talkshow Ricki Lake. Jeanne fremhæver, har i et vist omfang også været i stand til at det danske program, efter hendes me- at tiltrække de danske seere, og især ning, mangler nogle centrale kvaliteter, blandt teenagepiger og unge kvinder (15- når det sammenlignes. Hendes udsagn 30 år) har Ricki Lake klaret sig godt, når er fra en receptionsanalyse af en gruppe man tager sendetidspunktet, den daglige unge, danske kvinders sening af daytime sendefrekvens og at der er tale om uden- talkshows på dansk tv, og kvinderne er landsk fakta-tv i betragtning. I 1999, hvor specielt glade for Ricki Lake. Receptions- Det Ny Synnøve sendes, havde Ricki Lake analysen fokuserer på Ricki Lake-serien gennemsnitlig rating til hovedudsen- ens attraktioner for kvinderne og deres delsen kl. 17:15 – 18:15 på 84.000 og en oplevelse af det danske program. share på 12%2 . Den danske serie begyn- Det Ny Synnøve blev sendt på TvDan- der med en rating på 371.000 og en share mark i efteråret 1999, og var det første på 14,8% til første afsnit d. 27.9., men der- danske forsøg på at producere et day- efter falder seertallet kraftigt, og serien time talkshow1 . I denne form for talk- ender på 90.000 og en share på 5,4% til show inddrages såkaldt almindelige sidste program i serien d. 8.12. Den dan- mennesker som gæster, og det emnemæs- ske serie blev tilmed sendt kl. 21.55 - sige fokus er privatlivets problemer. Gæ- 22:45 på onsdage, så sendevilkårene for sterne er dels i følelsesmæssig krise, dels serien var på mange måder gode. konfronteres de med hinanden, med et Alt i alt var seertallene til den danske studiepublikum af lægfolk og med en stu- serie et tegn på, at de danske seerne må- dievært. I Danmark er der gennem mange ske ikke var helt glade for Det Ny Synnø- år blevet produceret massevis af talk- ve, og det overordnede mål med recep- shows, men både public service statio- tionsanalysen var således at bevæge sig nerne og de kommercielle stationer har ned under tallenes overflade. Undersø- undgået netop daytime talkshowet. Det gelsen ønskede først og fremmest at be- er ikke denne artikels mål at undersøge lyse relationen mellem en formodentlig grundene til, at dansk tv har valgt ikke velkendt transnational tv-genre og kultu- at producere denne form for konfronta- rel oprindelse. På baggrund af resultater

52 fra undersøgelsen vil jeg i det følgende Hanne Bruun argumentere for, at seerne for det første Lektor ved opfatter daytime talkshowet som en del Informations- og af en transnational tv-kultur. Genren in- Medievidenskab, debærer en række forventninger af form- Aarhus Universitet. og fremstillingsmæssig karakter, og den E-mail: indebærer indholdsmæssige forventnin- [email protected] ger til den form for virkelighedsbearbejd- ning, som netop denne genre kan give. Genren har således en specifik kommu- nikativ funktion. Tv’s genrer kan formodentlig betragtes som helt afgørende komponenter i struktureringen af en i den forstand global tv-kultur. At få ind- sigt i tv-genrernes æstetik og den kom- munikative relation mellem genrerne og seerne kunne derfor være væsentligt i sultatet af en tid-rumkompression, som analysen af denne muligvis globale tv- indebærer en reduktion af den tid, det kultur. Men selvom daytime talkshowet vil tage at tilbagelægge afstand. Det kan kan betragtes som del af en formodentlig både være repræsentativt f.eks. via trans- global tv-kultur, så peger undersøgelsens mission af information eller fysisk f.eks. resultater for det andet på, at kulturel via en flyrejse. Forbundethed og nærhed oprindelse spiller en meget væsentlig rol- er ikke det samme, og nærhed bringer os le for de kvaliteter, som de unge kvinder ifølge Tomlinson ud over en empirisk finder i den amerikanske serie. Artiklen forbundetheds niveau. Nærhed er såle- vil derfor fremhæve den forestilling om des en bevidsthed om at være forbundet national mentalitet og national identitet, med resten af verden. Denne brug af or- som respondenterne udtrykker, og især det nærhed kan betragtes som Tomlin- vil den nytte, som disse forestillinger har sons måde at begrebsliggøre de følelses- i receptionsprocessen, blive fremhævet. mæssige reaktioner hos mennesker, der Afslutningsvis vil tv’s rolle i kulturelle oplever global forbundethed. Nærhed er globaliseringsprocesser bliver berørt med dermed et resultat, når kulturel afstand udgangspunkt i genre som en struktur i så at sige er overvundet: det, der kan kaldes kulturelle forventninger. Proximity has its own truth as a description of the condition of glo- Nærhedsoplevelser bal modernity and this is gene- og tv’s genrer rally of either a phenomenological John Tomlinson har i bogen Globalization or a metaphorical order. In the first and Culture fra 1999 en nyttig begrebs- case it describes a common con- mæssig præcision i sin belysning af de scious appearance of the world as elektroniske mediers formodede rolle i more intimate, more compressed, globaliseringsprocesser. Tomlinson more part of everyday reckoning skelner skarpt mellem, hvad han kalder (…) In the second, it conveys the global forbundethed (connectivity) fysisk increasing immediacy and conse- på den ene side og nærhed (proximity) quentiality of real relations meta- på den anden side. Forbundethed er re- phorically distanciated. Here the

53 connections that affect our lives mediet kan påtage sig i relationen til seer- (…) are made sense of as though ne. De to roller er derfor væsentlige i dis- they really bring us into closer con- kussionen af tv’s evne til at skabe ople- tact (Tomlinson 1999:3-4). velser af nærhed. Den første rolle, som Tomlinsons ek- De elektroniske medier spiller en vigtig sempler indirekte fremhæver, er mediet i rolle i etableringen af en baggrund for rollen som rapporterende medie, hvor disse nærhedsoplevelser hos mennesker. mediet påtager sig at fortælle historier til Tomlinson ser på flere kommunikations- seerne om forhold i en virkelighed uden medier, men det er specielt hans interesse for mediet selv. Det sker f.eks. i dokumen- for tv’s rolle, som skal fremhæves i denne taren og i de fleste nyhedsindslag (Tom- forbindelse. Udgangspunktet er John linson 1999:171). Her bringes historier Thompsons beskrivelse af massemedier- fra omverdenen så at sige „ind“ i seernes form for interaktion som „medieret nes intimsfære eller domæne, men med quasi interaktion“, hvor manglende re- tidsmæssig afstand mellem fortælletiden, ciprocitet og det monologiske er de to det fortalte og receptionens tid. Den tids- grundlæggende kendetegn. Det er de for- og rummæssige iscenesættelse er i denne dele og begrænsninger, der findes i denne rolle populært sagt „dengang og der“, særlige form for interaktion mellem men- og denne rolle kunne formodentlig dan- nesker, som Tomlinson fokuserer på. ne basis for specifikke former for nær- Hos Tomlinson er nærhed forbundet hedsoplevelser hos seerne, som Tomlin- med resultatet af en mediemæssig prak- son dog ikke reflekterer over. sis, og det må betyde, at form såvel som Den anden rolle, som Tomlinsons indhold derfor er afgørende, hvis der skal eksempler indirekte fremhæver, er tv i skabes en følelsesmæssig oplevelse af rollen som transmitterende medie. I den nærhed og samhørighed (closeness). rolle er tv på besøg ude i virkeligheden, Tomlinson argumenterer f.eks. for, at det og mediet giver dermed seerne adgang i høj grad er via mediets måde at fortælle til omverdenens begivenheder, som sker på, at der kan skabes nærhed og ikke en i en samtidighed med receptionen. Men kvalitet, som automatisk findes i selve mediet er i denne selviscenesættelse ikke indholdet (Tomlinson 1999:179). Trods ansvarlig for det, der vises. Det er en interessen for tv-mediet og forestillingen rolle, som mediet indtager f.eks. i trans- om, at nærhed kan være resultatet af en missioner fra sportskampe og i live-ind- mediemæssig iscenesættelse, så er der slag i nyhederne, hvor der er et tidsmæs- ikke nogen egentlig analyse hos Tomlin- sigt sammenfald mellem fortælletid, det son af de mange forskellige fremstillings- fortalte og receptionens tid. Tomlinsons former, som findes i tv. Medieanalysen i eksempel er mediedækningen af Prin- bogen bevæger sig derfor på et meget over- sesse Dianas begravelse, hvor tv optrådte ordnet og generaliserende niveau. Dog i rollen som transmitterende medie og fremgår det indirekte via de eksempler, skabte mulighed for nærhedsoplevelser der tages op af Tomlinson til at illustrere af næsten rituel karakter på tværs af tid tv’s iscenesættelser, at Tomlinson betrag- og rum (Tomlinson 1999:168-169). Som ter tv som et medie, hvor der er to specifik- transmitterende medie kan tv’s tids- og ke former for iscenesættelse af tid og rum rummæssige iscenesættelse beskrives på færde. De to iscenesættelser skal i det som et „nu og der“. følgende fremhæves, fordi de fører til – Tv kan dog befinde sig i en tredje rolle eller er typiske i to forskellige roller, som i forhold til seerne, som Tomlinson ikke

54 er orienteret mod hverken i sine eksem- (Höijer 1996:16). pler eller i sin generelle mediebeskrivelse. Höijers undersøgelser viser dog sam- Tv kan fungere som et virtuelt mødested, tidig, at den enkelte tv-produktions kul- og det sker i f.eks. quiz’en og talkshowet, turelle oprindelse spiller en væsentlig hvor mediet er selve begivenheden såvel rolle i de svenske seeres reception inden som begivenhedens scene på én og sam- for den samme genre. I sammenlignin- me gang, idet tiden og stedets enhed over- gen mellem to populærkulturelle soaps holdes. Ved at optræde som virtuelt mø- og i seernes oplevelse af social-realistik dested forsøger mediet at skabe en ople- tv-dramatik er der tale om, at en højere velse hos seerne af tidsmæssigt såvel grad af socio-kulturel genkendelighed og som rummæssigt sammenfald mellem følelsesmæssig relevans adskiller de to seernes domæne og mediet; et fælles „nu svenske serier fra den amerikanske. Kul- og her“. Også i forbindelse med denne turel oprindelse indgår således som et rolle kunne man formode, at tv kan tilby- vurderingskriterium for seerne på linie de særlige former for nærhedoplevelser, med vurderingen af en produktions gen- som de to andre roller ikke kan give mu- remæssige tilhørsforhold. Afhængig af lighed for. genre synes den kulturelle oprindelse til- Sammenfattende vil jeg med denne med at skifte funktion. Den svenskpro- korte gennemgang argumentere for at be- ducerede populærkulturelle soap ople- tragte tv’s forskellige oplevelsesmæssi- ves som værende tættere på seernes vir- ge tilbud som organiseret ved hjælp af kelighed end den amerikanske og det på de roller, som mediet kan iscenesætte sig trods af, at begge serier af seerne bedøm- selv i, og ved hjælp af genrer. Begge dele mes til at indeholde den mangel på rea- iscenesætter tid og rum på specifikke må- lisme, som udgør den fremstillingsmæs- der samt lægger sandsynligvis op til for- sige fællesnævner for den populærkultu- skellige former for relationer mellem me- relle soap (Höijer 1996:16). Resultaterne diet og publikum og dermed forskellige af Liebes og Katz’ analyse af Dallas (Lie- oplevelsesmæssige modaliteter og for- bes & Katz 1990) peger også på, at kultu- skellige former for nærhedsoplevelser. rel oprindelse spillede en rolle i receptio- Seerne har desuden, qua forbruget af nen af den succesfulde soap opera. Selv tv’s tilbud, et fintmærkende beredskab i om Dallas ligesom de fleste populærkul- forhold til tv’s mange forskellige roller turelle produkter var spækket med gen- og genrer og i forhold til de forskelle, der kendelige og fundamentale normative måtte være, inden for den enkelte genre. konflikter mellem mennesker, hvilket Birgitta Höijer har i to undersøgelser kunne forklare en stor del af seriens gen- påvist, at seerne har en række mere eller nemslagskraft uden for USA, så aktivere- mindre bevidste vurderingskriterier og de serien også en række tolkningsmæs- sorteringsmekanismer i forhold til tv- sige skemaer om kulturelle forskelle. De mediets mange oplevelsestilbud (Höijer mange ikke-amerikanske fokusgrupper 1991 og 1996). Dels er forskellen mellem udtrykte i deres reception af Dallas stær- fiktion og fakta en sorteringsmekanisme, ke holdninger til amerikanere og seriens som seerne til fulde behersker, dels sorte- amerikanskhed. Serien blev kort sagt set res og vurderes der inden for f.eks. fik- gennem forskellige kulturelle filtre. Lie- tionsformerne. Der skelnes eksempelvis bes og Katz konkluderer, at jo tættere seer- uden besvær mellem populærkulturelle ne var på USA, des mere distance havde soaps og det, der i undersøgelsen fra 1996 de til seriens „realisme“, idet den indgik betegnes som social-realistisk fiktion i en sammenligning med seernes egne

55 erfaringer (Liebes & Katz 1990:16). denne på én gang offentlige og private Sammenfattende kan man sige, at se- situation. Disse to grundforhold, som ernes vurderingskriterier således både talkshowet inkarnerer, har jeg sammen- har udspring i en transnational tv-kul- fattet ved hjælp af begreberne usikker- tur, idet de har en erfaring med en række hed og selskabelighed (Bruun 2000b: genrer inden for denne kultur. ”The 251), som er de to modsatrettede kræfter continuous rehashing”, som Ien Ang i et hvert talkshow. De to begreber skal kalder det (Ang 1996:16), af disse rela- derfor kort præsenteres: tivt konstante genrer og formater så som Selskabelighed er karakteristisk for politiserien, situationskomedien, quiz- den form for kontaktoplevelse, som gen- og gameshowet osv., har givet seerne ren søger at etablere med sine seere, og mulighed for at opnå denne viden. Des- det betyder, at selve samværet mellem uden har seernes vurderingskriterier til- mennesker er en meget væsentlig del af syneladende udspring i nogle sociale det manifeste indhold i et talkshow. Sel- erfaringer, som spiller en rolle i oplevel- skabelighed (sociability) har den tyske sen af denne transnationale tv-kultur. sociolog Georg Simmel beskrevet som en særlig form for samvær mellem menne- Talkshowet: sker, hvis middel og mål er deltagernes Selskabelighed og usikkerhed personlighed og menneskelighed (Sim- Som beskrevet, så påtager tv sig rollen mel 1910:130). Men ifølge Simmel har som virtuelt mødested i talkshowgenren, selskabelighed som samværsform mel- og forsøger derved at skabe en „nu og lem mennesker samtidig svært ved at her“-oplevelse for seerne3 . Men ud over rumme det private og det individuelle denne iscenesættelse af tid og rum, så (Simmel 1910:130). Det betyder, at et sel- finder der en uhyre væsentlig iscenesæt- skabeligt samvær må vægte det, der bin- telse af quasiinteraktionen mellem pro- der mennesker sammen og understreger gram og seere sted. Der er tale om, at der fællesskabet. Det private hos den enkelte i genren er en intensiv insisteren på, at deltager – f.eks. voldsomme aggressio- skabe en oplevelse af kontakt mellem ner, dyb sorg og åbenlyse følelsesmæs- program og seere, og valg af såvel som sige sammenbrud – vil derfor være de- iscenesættelsen af studieværten er et væ- struktivt for selskabeligheden. Der må sentligt aktiv i etableringen af kontakt- således holdes en hårfin balance mellem oplevelsen. Resultatet er, at en meget stor det formfuldendte og menneskeligt soci- del af indholdet i genren netop er kon- ale og det individuelle og menneskeligt taktoplevelsen i sig selv. Talkshowet private, for at selskabeligheden kan op- inkarnerer på den måde to grundlæggen- retholdes som samværsform. Men det er de kendetegn ved selve tv-mediet. Tv er væsentligt at understrege, at selskabelig- for det første i stand til at sende ikke-fik- hed ikke nødvendigvis udelukker be- tive levende billeder direkte, hvorved stemte indholdsmæssige temaer i sam- mediet adskiller sig fra filmen og radioen. været mellem mennesker. Det er i meget Mediet er for det andet kendetegnet ved høj grad et spørgsmål om, hvorvidt det at være en offentlig tilgængelig henven- deltagerne siger og gør er med til at be- delse til de mange, som sendes ind i og vare selskabelighed som situationsdefi- bruges i den enkelte modtagers private nition, eller er med til at erodere den og rum, tilmed er tv i Danmark i høj grad eventuelt omdefinere situationen. Den fritidens medie. Mediet må derfor finde specielle form for kontakt, der præger henvendelsesformer, som kan passe til genren, kan føre til parasociale relatio-

56 ner mellem seerne og specielt studievær- merne bag sig eller bearbejdet noget som ten, og det kan dermed gøre selve samvæ- helst. Bearbejdningen og løsningen af ret med denne til en meget vigtig attrak- problemerne skal netop finde sted i pro- tionsværdi i bestemte serier (Horton & grammet. På den måde er selskabelighe- Wohl 1956). Usikkerhedselementet er dens vægt på samvær mellem mennesker, knyttet til, at talkshowet sendes live eller socialitet og kontrollerethed i høj grad live-on-tape, og det er dermed tv uden tilstede. sikkerhedsnet, idet der enten ikke kan re- Udgangspunktet for receptionsana- digeres eller tages om, eller kun i begræn- lysen var således en tese om, at spillet på set omfang, hvis illusionen om live-tv selskabelighedsbruddene, og dermed an- skal opretholdes. Dermed rummer gen- sigt, på den ene side var helt afgørende ren en mulighed for, at seerne kan få en for lysten til at se denne type talkshow. inciterende oplevelse af uforudsigelig- Men brud med selskabeligheden var for- hed, uberegnelighed og spontanitet. modentlig også det, der på den anden Usikkerhedselementet kan kort sagt brin- side kunne gøre seerne utilpasse ved at ge et element af kaos og farlighed ind i se denne form for talkshow og eventuelt det selskabelige samvær og dermed true ved deres egen lyst til at se den. Subgen- selskabeligheden eller skabe brud med ren spiller netop på spændingen mellem denne form for samvær mellem menne- såvel tryghedsskabende, fællesskabs- og sker. Grænseoverskridelser til det private samværsorienterede tangenter som på kan blive resultatet at usikkerhedsele- utryghed og udskillelsesorienterede tan- mentet, og grænseoverskridelserne kan genter. Om det faktum, at de to serier var skabes både ved den måde, der tales på henholdsvis en amerikansk og en dansk og i den måde, man opfører sig på i talk- serie, spillede nogen rolle i den form for showet. relation, som seerne havde til serierne, I de amerikanske daytime talkshows var derfor også det afgørende spørgsmål er der stor vægt på de potentielle brud i undersøgelsen. Hvilken funktion havde med selskabeligheden. Der er hele tiden den enkelte series kulturelle oprindelse i en mulighed for, at gæsterne og studiepu- dette formodede fascinerende og mulig- blikum overskrider den grænse til det vis provokerende tilbud til seerne, og var private, som selskabeligheden sætter. der tale om en sammenhæng med netop Selskabelighedens vægt på samvær og daytime talkshowet som genre? fællesskab, og den pænhed og kontrollerethed, det kan resultere i, er dermed i Undersøgelsesdesign konstant risiko for at erodere. Usikker- og interviewanalyse hedselementet er dermed så højt priori- Det metodiske udgangspunkt for at bely- teret, at muligheden for, at kaos, ubehag se undersøgelsens spørgsmål har været og ansigtstab bliver en væsentlig del af kvalitativ receptionsanalyse med det in- programmerne inden for subgenren, ab- dividuelle semistrukturerede interview solut er tilstede. Den afgørende drama- som redskab4 . Respondenterne i under- turgiske drivkraft er de medvirkende søgelsen var alene unge kvinder, og det gæsters krisetilstand: Daytime talksho- valg var begrundet i den seerprofil, som wet emnemæssige fokus er som sagt på Ricki Lake-serien har, samt en formodning privatlivets problemer, som gæsterne om, at det også ville være de seere, som sidder i til halsen, idet de har en alvorlig ville være interesserede i det danske pro- moralsk konflikt indbyrdes, som de ikke gram Det Ny Synnøve. På grund af begge selv kan løse. De har ikke lagt proble- seriers relativt lave seertal var det et nød-

57 vendigt praktisk valg at rekruttere delta- ner om at spørge til den kulturelle oprin- gere via undervisningsinstitutioner. Jeg delse, men lade kvinderne tematisere det- valgte to forskellige institutioner på en te, hvis de fandt det væsentligt. Alle på formodning om, at uddannelsesmæssige nær én gjorde det, og temaet lå klart interesser og niveau afspejler individu- yderst på tungen hos kvinderne. Undta- elle livsomstændigheder og værdier, hvil- gelsen var en kurdisk-tyrkisk kvinde på ket igen kunne have en stor betydning 20 år, som har boet i Danmark i 10 år6 . for receptionen af denne form for tv-talkshow: Det drejede sig om en købmands- Daytime talkshows og seerne skole med elever i gang med en Højere I det følgende vil jeg præsentere hovedre- Handelseksamen (HH), og det drejede sultaterne fra undersøgelsen, og to over- sig om en gruppe elever i gang med den ordnede konklusioner vil strukturere etårige uddannelse til social- og sund- fremstillingen7 . For det første peger un- hedsassistent (SoS). Begge institutioner dersøgelsen – måske ikke særlig overra- ligger i Århus, og alle deltagerne i under- skende – på, at daytime talkshowet sy- søgelsen boede i Århus, dvs. det var ale- nes at være en del af en for seerne vel- ne unge kvinder fra en stor provinsby, kendt tv-kultur, som seerne har udvikle- som undersøgelsen fokuserede på. Det de og differentierede kvalitetskriterier og var således kombinationen af køn, alder vurderingsredskaber i forhold til. De to og regionalitet, som udgjorde fællesnæv- serier opleves på en sådan baggrund, og neren blandt de danske kvinder, hvori- det har en række konsekvenser for det mod livsstil formodedes at være den fak- danske program, som ikke lever op til de tor, som kunne tænkes at give anledning kvalitative forventninger, som seerne har til forskelle mellem de to grupper (H. til den denne form for tv, der er etableret Dahl 1997)5 . Aldersmæssigt forsøgte jeg via seningen af Ricki Lake og de andre at opnå en vis spredning, da man kunne amerikanske shows. De grundlæggende formode, at de moralske diskussioner i genremæssige rammer af form- og ind- begge serier ville blive oplevet forskelligt holdsmæssig karakter, som de nationale afhængig af modenhed og livserfaring. udfyldninger må forholde sig til, er der- Der blev derefter foretaget individuelle med sat af den amerikanske tv-industri interviews med ni kvinder i alderen 18 og denne tv-industris evne til at skabe til 32 år Deltagerne blev interviewet to følelsesmæssig nærhed og relevans i pro- gange af ca. 1 1/2 times varighed i deres duktionerne. For det andet peger under- hjem. Jeg havde desværre et frafald på to søgelsen på, at den kulturelle oprindelse personer i anden omgang, én fra HH- spiller en uhyre væsentlig rolle i oplevel- gruppen og én fra SoS-gruppen, så mit sen af de to serier, og i forhold til den analysemateriale er 16 interviews i alt: danske serie placerer den kulturelle op- ni Ricki Lake -interviews og syv Det Ny rindelse seerne i et dilemma mellem fø- Synnøve -interviews. lelsesmæssig og social nærhed. Program- Interviewene var lagt tilrette efter at merne aktiverer desuden en række fore- få afdækket selskabelighedsbruddenes stillinger hos seerne om amerikanskhed betydning for de interviewedes oplevelse i forhold til danskhed og dansk national- af de to programserier samt at få indblik mentalitet, som har en central betydning i, hvilken betydning seernes erfaring med for de kvaliteter, som daytime talkshowet daytime talkshowet generelt og Ricki har for seerne. Disse forestillinger udgør Lake i særdeleshed havde. Desuden vil tolkningsskemaer for oplevelsen af de to jeg understrege, at der ikke var intentio- serier, og de fungerer vel at mærke samti-

58 dig med, at de to serier opleves som del pinligt, synes jeg, og det synes jeg af en tv-kultur, som på mange måder har er meget, meget flovt, at hun går transnational karakter. ind og siger sådan noget. (Jette 22 år HH, RL:10) Provokationer og kvaliteter De danske seeres reception af Ricki Lake Jette reagerer på to ting. Dels reagerer hun viser, at der er to helt afgørende kende- på, at moderen viser nogle sider af søn- tegn, som synes at udgøre daytime talk- nens personlighed frem i situationen, som showgenrens basale tiltrækningskraft i er pinlige for ham at få frem i et program, forhold til seerne: Det er for det første hvor hans sexliv er årsagen til konflik- selskabelighedsbruddene og for det an- ten mellem mor og søn. Dels reagerer Jette det, at der er tale om en fakta-genre. på selve det faktum, at moderen kan fin- Ricki Lake er for det første en følelses- de på at fortælle den slags. Hendes ud- mæssig provokation, idet serien sætter sagn afslører dermed sider af hendes per- menneskelig ære og værdighed på spil, son, som peger på, at hun ikke har styr dvs. ansigt er konstant på spil. Det sker på sig selv og sit forhold til sønnen, trods ved hjælp af de brud med selskabelig- det umiddelbare indtryk af viljestyrke og heden, som viste sig at være centrale for kontrol. Hos en anden respondent, Jean- seriens tiltrækningskraft. Ricki Lake frem- ne, rammer forargelse alle mødrene i det står dermed i høj grad som et forum for screende program, som udsætter deres grænseoverskridelser til det private. Det børn for en brutalitet, der får børnene til betyder, at specielt gæsterne i program- at bryde følelsesmæssigt sammen og der- met opleves som pinlige8 . Deres udsagn, med tabe ansigt i programmet: opførsel og ikke mindst deres udseende er upassende i forhold til den situation, Jeanne: jeg synes, at det er for dår- de befinder sig i. Der er for det første ud- ligt, der må sgu’ være noget galt, sagn, der for kvinderne overskrider nor- hvis man som forældre er nødt til mer for ansigtsbevarende selvbiografi. at få dem ind for åben skærm, for Det resulterer grundlæggende i en gy- det er ydmygende. (...) mange af sende og forarget evaluering af, at nogen dem er lige ved at tude, de ved ikke vil tillade sig selv at fortælle den slags i hvad de skal sige (Jeanne 27 år, et tv-program og dermed afsløre private RL:2) sider af sig selv. I det screenede program fortæller mødre om problemer med de- Det er dog for det andet i lige så høj grad res teenagebørn, og programmets emne karakteristisk for seernes reaktioner, at er en moralsk konflikt mellem mødre og de hæfter sig meget ved, hvordan det ver- de unge, der drejer sig om de unges sex- bale fremføres og hvordan deltagerne ser liv. En af respondenterne, Jette, beskriver ud. Seerne hæfter sig altså ikke alene ved, en mors behandling af sin søn i program- hvad der bliver sagt mere eller mindre met på følgende måder: direkte. Det er specielt konfrontationer mellem gæsterne og den fremvisning af Jette: Jamen hun er jo meget, me- aggression, det som regel medfører, som get bestemt, men hun sætter ham kvinderne finder provokerende. Aggres- jo også i en pinlig situation synes sioner er en fremvisning af private følel- jeg ved at sige, at han bruger sut- ser, som er destruktive for det samvær og teklud, og sutter på tommeltot som det fællesskab, som programmerne sø- 13-årig, synes jeg. Det må være lidt ger at fastholde og opretholde. Kombi-

59 nationer mellem aggressiv adfærd og en en meget væsentlig del af indholdet i dette fysisk fremtoning, som opleves som et ud- show for recipienterne er fremvisninger tryk for manglende selvkontrol, er derfor af kontroltab og ansigtstab hos menne- i særdeleshed provokerende og tiltræk- sker, som har store sociale og psykologi- kende. Ane udtrykker det således: ske problemer. Brud med selskabeligheden er så følelsesmæssigt provokerende, Ane: (…) man kan da ikke lade at det kan få kvinderne til at tvivle på være med at grine, men det er også, den faktuelle ramme inden for hvilken men de er også tit…, OK jeg ved Ricki Lake og daytime showene ses. Kun godt, at det ikke er pænt sagt, men Jerry Springer er så outreret, at serien op- tit så er det altså også bare big leves som for iscenesat til at kunne be- mama’er der alle sammen er inde stå. Genren udsættes således for den ikk’ (latter). Og dem som står og realitetsprøvning, som også andre fak- råber og skriger, det hele det står tuelle genrer udsættes for (Höijer 1991), jo og svinger på dem ikk’! og de er og det er meget væsentlig for kvinderne, bare så grimme ikk’ og kiksede at der netop er tale om fakta og ikke fik- mange af dem. Jeg ved godt det tion. Jette fra HH-gruppen udtrykker det ikke er pænt sagt men… (Ane 20 på denne måde, når hun forsøger at for- år HH, RL:13) klare, hvordan serien på det punkt adskiller sig fra de oplevelser af problem- Fryden ved gæsternes groteske udseende behandling, som fiktion giver hende: spiller alt i alt en væsentlig rolle for kvinderne og beskrives eksempelvis af Brit Jette: man får egentlig at vide at som den altdominerende grund til, at verden ikke er så vidunderlig, som hun selv ser Ricki Lake. For Brit er det det vi bliver vist i mange film. Altså eneste grund, som hun mener, at man kan her får man virkelig at se, hvor- have, til at se serien: dan man egentlig kan have det ikke. Altså man har virkelig pro- Brit: Jeg tror bare man vil have blemer. I film der er det jo simpelt- noget at grine af, man vil se nogle hen så rosenrødt tit og ofte ikke sjove typer, f.eks. en mor der kom- også, men her der får man virke- mer ind i en stram lyserød kjole lig at se, at der er sgu’ mange, der og kæmpe permanentet hår, der er har nogle virkelige store proble- ved at dø om ørene på hende. Det mer. (Jette 22 år HH, RL:15) er sådan noget man bare vil se og så sidde og grine af hende. Hvor- Kombinationen mellem selskabeligheds- dan kan hun selv tage det seriøst, brud og fakta-kontrakt betyder, at seer- det hun sidder og siger ikk’. Så er nes udsagn om Ricki Lake indeholder en det egentlig fuldstændig under- grundlæggende selvmodsigelse: På den ordnet, om det er hendes mand, ene side er det brud med selskabelig- der har været hende utro, eller hedens grænser, som er det provokerende hendes søn har 3 børn og han er forargelige ved serien, hvilket giver se- 15 år eller sådan noget. Det tror erne en oplevelse præget af væmmel- jeg egentlig man er ligeglad med. sesfryd. På den anden side er selskabe- (Brit 18 år HH, RL:6) lighedsbruddene en væsentlig motiva- tion for overhovedet at se serien og årsa- Brud med selskabeligheden betyder, at gen til de kvaliteter, som serien indehol-

60 der for seerne. Ricki Lake er uhyre veleg- i stålsat moraliseren eller moralsk lige- net til en bearbejdning af konfliktfyldte gyldighed. Det er den type deltagere, som moralske normer i følelsesmæssigt vigti- bedst synes at imødekomme kvindernes ge sociale relationer, som er genkendeli- egne oplevelser af vanskelighederne i de ge for seerne. Hvert program i serien kon- sociale relationer, som serien tematiserer. centrerer sig så at sige om én social rela- Gråd og bevægethed er derfor tegn på, at tion. Det kan som i det screenede pro- der er tale om oprigtighed hos gæsterne, gram være forholdet mellem mødre og og en vilje til at ville redde den sociale teenage-børn, eller det kan være andre relation. Aggressioner derimod opleves vigtige relationer som f.eks. forholdet som lig med moralsk fortabelse, og der- mellem søskende eller kærester. Pointen med en manglende vilje til at ville redde er, at fastholdelse af en social relation gør den vigtige sociale relation, som trues af denne til en del af programmet indhold, den moralske konflikt. Studieværten skal trods en måske bizar moralsk konflikt i i relationen til gæster, studiepublikum og det enkelte program. De moralske kon- seere balancere i spændingsfeltet mellem flikter truer nemlig de vigtige sociale re- den totale normtilpasning og normafvi- lationer, som dermed er i fare. Selskabe- gelse. Studieværten Ricki Lakes evner på lighedsbruddene giver netop adgang til dette felt er for de fleste af kvinderne grun- og indblik i, hvor store problemer gæster- den til at se serien: Hun opfattes som en ne har i spændingsfeltet mellem norm- ekstrem positiv figur, der kender de kon- tilpasning og normafvigelse. Men det er flikter, som gæsterne typisk er fanget i, ikke svar på moralske konflikter, som se- men hun er i stand til at beherske disse erne ønsker. Trods Ricki Lake-seriens konflikter. Hun har dermed en medieren- skarptskårne helte- og skurkeroller og de funktion og kan derfor forsøge at hjæl- moralisme, så er det ikke de sider ved pe gæsterne igennem problemerne, men serien, som kvinderne fokuserer på. Deri- vel at mærke kun de gæster, som selv ud- mod fokuseres der på de elementer i seri- viser en vilje til at ville hjælpes. Over for en, som kan holde en normbearbejdende såvel de moralsk fortabte og moralisterne og -debatterende proces åben og tilgæn- har hun derfor ifølge kvinderne retten til gelig. Ricki Lake har tre centrale kvalite- at være skrap, irettesættende og dril- ter at tilbyde seerne, som kan bruges til lende. Kun to af de interviewede, som det formål. De tre kvaliteter drejer sig for begge er fra HH-gruppen, er kritiske over- det første om 1: oplevet oprigtighed 2: om for Ricki Lake og opfattede hende som oplevelse af hjælp og løsninger til gæster- dobbeltmoralsk og kynisk udnytter af anne og seerne og endelig om 3: en psyko- dres problemer i et kommercielt øjemed. logiserende position med mulighed for At se på dette kyniske spil er for én af at afprøve og øve seernes egne evner i kvinderne grunde til at se serien. Trods rollen som psykologisk og social iagtta- en lille forskel i oplevelsen af studievær- ger. ten, så betyder fokuseringen på selve bear- Oplevet oprigtighed er nødvendig for bejdningen af konflikter i spændingsfel- at gæster, studiepublikum og studievært tet mellem norm og normafvigelse til gen- har den fornødne troværdighed, der gør gæld, at alle interviewede afskyr de psy- dem brugbare i den normbearbejdning, kologiske eksperter, som serien ofte ind- som serien bruges til af kvinderne. Af den drager. Dette element i serien tilbyder ale- grund foretrækker kvinderne de gæster ne en løsning og et svar, der genopretter og de medlemmer af studiepublikum i normen, og eksperterne anerkender der- serien, som hverken fremstår som fanget med ikke den flertydighed, der er i spæn-

61 dingsfeltet, og hvad det indebærer for den sociale relation er truet. Derfor er alle normbearbejdningen. meget hurtige til at opsnappe og gennem- Den anden væsentlige kvalitet ved skue de bidder af information om eksem- serien er, at serien kan hjælpe mennesker pelvis gæsternes baggrund, som ikke er med problemer. Otte ud af de ni intervie- direkte forbundet med den moralske kon- wede kvinder giver udtryk for, at serien flikt. Der er dog en markant forskel mel- tilbyder hjælp og løsninger. Studieværten lem de to grupper kvinder, idet den psy- er helt konkret i rollen som godgørende kologiserende interesse for SoS-kvinder- figur, idet hun med de penge, som pro- ne i høj grad er bundet sammen med at grammet tjener ind qua sin popularitet, placere skylden og finde frem til den egent- giver økonomisk hjælp til gæsterne. Der lige skurk. Den psykologiserende interes- tales derfor meget om programmer, hvor se fra HH-gruppens side er mere analy- aids-syge, kræftramte børn, overvægtige tisk orienteret, hvor man placerer sig selv og narkomaner har fået tilbudt og modta- i rollen som neutral iagttager. Men for get behandling og hjælp. Men ikke alle begge grupper giver Ricki Lake mulighed skal i følge kvinderne have hjælp. Det for at være i rollen som den overskuende skal kun de gæster, som udviser de oprig- og gennemskuende, og serien er på denne tige følelser og dermed har en troværdig- måde tv-i-øjenhøjde for kvinderne, idet hed for seerne i den normbearbejdning, den tilbyder dem rollen som kompetente som serien tilbyder kvinderne. Man kan psykologiske og sociale iagttagere. Igen vælge at se fokuseringen på, at serien her bruges de psykologiske eksperter hjælper gæsterne og løser problemer som som springbræt, idet de „gode råd“ ofte en legitimering i forhold til interviewe- forlængst er givet af kvinderne selv, før ren og i forhold til seeren selv: Fokuse- eksperterne inddrages til sidst i program- ringen kan være med til at retfærdiggøre, met. Kvinderne har derfor mulighed for at man finder det interessant at se på en at opleve sig selv som værende eksper- fremvisning af andres ansigtstab og ulyk- terne intellektuelt overlegne. ke. Denne fremvisning bliver jo netop for- Selskabelighedsbruddene, faktakon- udsætningen for, at de kan hjælpes. Men trakten og de tre kvaliteter, som seerne det er samtidig et uhyre livsbekræftende dermed finder i den amerikanske serie, krav til serien, at den skal afhjælpe den er i meget ringe grad til stede i oplevel- elendighed, som den selv fremstiller. sen af det danske talkshow Det Ny Syn- Kvinderne er derfor meget glade for, at nøve. Det altoverskyggende problem for der i det enkelte program er „happy-end“ kvinderne er, at de danske gæster ikke historier, hvor hjælpen så at sige redder har nogen rigtige problemer. Et rigtigt den vigtige sociale relation, som den mo- problem er ifølge kvinderne noget, som ralske konflikt truer. netop truer en følelsesmæssig værdifuld Den tredje gennemgående kvalitet, social relation. I den danske serie er der som serien tilbyder, er en psykologiser- med andre ord ikke nogen moralsk kon- ende position for seerne i forhold til alle flikt, som truer en vigtig social relation medvirkende i serien. Seernes forholden og medfører de næsten eksistentielle pro- sig til den moralske konflikt går på kryds blemer, som kan findes i det amerikan- og tværs af de konfrontationer mellem ske program. Der er derfor ikke baggrund helte- og skurkepositioner i serien, som for de selskabelighedsbrud, som er der ellers er langt op til. Interessen er sna- afgørende for daytime talkshowets til- rere at slutte sig til, hvad der er det egent- trækningskraft. Det er grunden til, at alle lige problem og dermed årsagen til, at kvinderne finder den danske serie både

62 kedelig og dårlig. Ellen fra SoS-gruppen tydning for de to seriers kvaliteter for se- beskriver oplevelsen af serien som hel- erne er derfor uhyre væsentlig. hed ved at tage udgangspunkt i to unge pigers påståede venindeforhold i det Amerikanskhed som screende program: psykologisk buffer Den anden hovedkonklusion, som un- Ellen: Ja, altså rent ud sagt så ra- dersøgelsen af de to daytime talkshows gede det mig faktisk ikke! Der var giver anledning til, er, at Ricki Lake-se- ikke stof i det, det var kedeligt, det ries trods sin følelsesmæssige provoka- var latterligt. Jeg har det også så- tion forbliver ufarlig for kvinderne. At dan, at de to piger, der havde væ- serien er amerikansk bruges som en psy- ret veninder i to år, det er ikke det, kologisk buffer af alle undtagen den kur- som jeg kalder veninder. Selvføl- disk-tyrkiske kvinde. Selvom kvinderne gelig kan man være veninder og registrerer, at grænser for ære og værdig- man kan sidde og græde, som de hed overskrides i serien, så er det ikke en sidder og siger. Men jeg har altså grund til at afvise serien. Tværtimod kan en veninde, det er hende, som jeg den form for opførsel, der fremkommer betror mig til i alt, vi har også væ- på grund af bruddene, forklares med, at ret veninder siden konfirmations- der er tale om et amerikansk program, og alderen (Ellen 32 år SoS, DNS:8). amerikanere er anderledes. Det amerikanske holder serien på en sådan af- Manglen på „rigtige problemer“ er det stand, at den bliver brugbar til både ene af de to gennemgående kritikpunkter normbearbejdningen samt til kulturel i forhold til den danske serie. Det andet selvbekræftelse. Helene fra HH-gruppen er, at serien er forvirrende og grundlæg- udtrykker amerikanskhedens funktion gende er det svært at finde ud af, hvad for hende således: de enkelte afsnit handler om. Grunden til dette er, at den danske serie ikke for- Helene: det er jo fedt at sidde og se ankrer sine moralske konflikter i én gen- på det på afstand nemgående social relation i det enkelte I: Hvad er det der gør at det ikke afsnit. Det betyder at serien skifter social kommer tæt på, synes du? relation fire til fem gange i hvert afsnit, Helene: For det første så er det jo og dermed forhindrer serien seerne i at en helt anden samfundsklasse, kunne interessere sig for og udforske synes jeg. Det kommer ikke tæt på, netop den sociale relation. Den kvalita- fordi det ville bare ikke foregå tive undersøgelse kan således være et hjemme, det ville aldrig kunne ske bidrag til en forklaring på, hvorfor seri- herhjemme. Det er simpelthen så ens seertal styrtdykkede. Men selvom amerikansk synes jeg. Jeg tror der kort og godt er tale om et program, også, at det er derfor, at (Det Ny) som skuffer fælt, da det hverken er følel- Synnøve halter, det bliver svært at sesmæssigt interessant eller provoke- leve op til. (Helene 27 år HH, RL:2). rende, så er Det Ny Synnøve alligevel i stand til at placere seerne i et dilemma: Som det også fremgår af citatet, så er der Serien leverer ikke det, der forventes og hos specielt HH-gruppen tale om en gli- ønskes af et daytime talkshow, men at dende overgang mellem brugen af det serien er dansk, er også et helt særligt amerikanske og brugen af andre former problem. Den kulturelle oprindelses be- for forskelle af klassemæssig eller psy-

63 kologisk art. Dette er langt hen ad vejen ikke. (Brit 18 år HH, DNS:1) et resultat af seriens dramaturgiske og tematiske opbygning, der skaber et be- Oplevelsen kan ikke tilskrives selskabe- hov for at tage følelsesmæssig afstand lighedsbrud i den danske serie, der bare på én eller anden måde. Alle kvinderne kommer i nærheden af, hvad der foregår oplever dog serien som en direkte afspej- i den amerikanske serie. Men Det Ny Syn- ling af, hvordan det amerikanske sam- nøve kan, på trods af at serien ifølge kvin- fund, amerikanerne og amerikansk mo- derne både er kedelig, tam og kun inde- ral er. Serien opfattes kort og godt som et holder trivialiteter, alligevel provokere. udtryk for amerikansk nationalkultur og Det får nogle af kvinderne til at forsøge mentalitet. Det dominerende tema er, at sig med det regionale som psykologisk de amerikanske moralske værdier både buffer, idet man forsøger sig med forskel- er puritanske og hysteriske. Værdierne len mellem jyder og københavnere som er dermed egentlig årsagen til konflik- forklaring: terne i de sociale relationer ifølge kvinderne. Over for denne restriktive moral, Lisbeth: de (Lisbeths venner) si- er den danske moral af en langt højere ger egentlig ikke noget godt om det standard, idet dansk afslappethed og (Det Ny Synnøve), de synes det er tolerance er forklaringen på, at der ikke mystisk, eller de der er med, det er findes den samme slags konflikter. På typisk københavnere mand, altså den anden side er det amerikanske også de skal have noget opmærksom- ensbetydende med moralsk opløsning, hed ik’ (med forsøg på københav- med vold samt et socialsystem, der er be- ner-accent), og sådan kører duren tydelig dårligere end det danske. Alt i alt lidt, så det er lidt komisk, så det fastholdes serien ved hjælp af det ameri- har lidt med at fange københav- kanske i et slags eksotisk limbo, som er nere! (Lisbeth 19 år HH, DNS:2). med til at styrke seriens brugbarhed. Behovet for en psykologisk buffer For Ane er både det regionale og sam- kunne forudsættes fraværende i forhol- menligningen amerikanere og københav- det til den danske serie, men den kultu- nere ved at bryde sammen som psykolo- relle oprindelse betyder i dette tilfælde gisk buffer, da nogle af gæsterne i pro- tilsyneladende, at meget lidt bliver me- grammet kommer fra byer meget tæt på get pinligt. På nær den kurdisk-tyrkiske Århus: kvinde er alle noget foruroliget over at se landsmænd af begge køn optræde i et Ane: det er måske også fordi det daytime talkshow. Brit fra HH-gruppe netop kommer så tæt på én, når formulerer det således: nu det er Danmark ikke, og så Sil- keborg og Skanderborg! Det bliver Brit: det kan godt være, at det er tættere og tættere på ikke, altså jeg fordi, det kommer lidt tæt på, når tror ikke, jamen du tager bare af- det er dansk. Man bryder sig må- stand fra det: nå ja amerikanerne ske ikke om at se danskere sidde de er jo også åndssvage ikke, hvad og skeje sådan ud, fordi man føler kan de ikke finde på altså, så jeg måske at det er lidt af en selv et tror måske man tager lidt afstand eller andet sted. Det er måske lidt fra det (Ane 22 år HH, DNS:8-9). skræmmende at se, at vi nu også er hoppet over på den vogn der Det danske har således en ret væsentlig

64 betydning, men serien opleves dog sta- maturgi betyder, at denne form for tv ses dig som uhyre mislykket og kedelig. Jean- gennem nogle ganske faste tolknings- ne fra SoS-gruppen udtrykker det såle- skemaer. Disse tolkningsskemaer drejer des: sig i høj grad om en bestemt opfattelse af danskhed og danskere, som kommer til Jeanne: jeg synes Ricki Lake er lidt udtryk i kvindernes oplevelse af de to mere prof., altså hun er noget bedre, serier. Med udgangspunkt i Bruhn Jen- hun har noget mere psykologi sens undersøgelse af nationale publi- med i det, det synes jeg. Det er som kummers oplevelse af udenrigsnyheder om, hun har taget en psykologisk på tv (Bruhn Jensen (ed.) 1998), så er der uddannelse, der er lidt mere psy- blandt danskere tilsyneladende en række kologi i Ricki Lake, end der er i tolkningsskemaer, som måske kan akti- Synnøve, og der kunne hun sgu’ veres på tværs af genrer. Jensen betegner godt lære noget! (Jeanne 27 år SoS, disse tolkningsskemaer som supertema- DNS:6). er, og et af disse fire supertemaer har sær- lig relevans for nærværende undersøgel- Om et vellykket dansk daytime talkshow se. Det drejer sig om temaet „Our little ville kunne tiltrække og fastholde seerne corner of the world“, dvs. et afkrogstema, er et spørgsmål, som undersøgelsen ikke der relaterer sig til såvel mentalt som so- kan svare på, men måske kan regionale, cialt rum. Afkrogstemaet er det domine- klassemæssige eller andre former for rende hos de danske seere i Bruhn Jen- oplevede dikotomiske forskelle fungere sens undersøgelse (Jensen 1998:49), og på samme måde som den national- udsigtet fra det danske univers giver sig kulturelle, hvis det er nødvendigt med udslag i tre gennemgående undertemaer: en psykologisk buffer. Måske er diko- For det første tematiseres en dansk selv- tomierne et nødvendigt kategoriserings- tilfredshed og for det andet tematiseres i redskab, men indholdet i dikotomierne samme åndedrag en kritik af dansk selv- kan være mere ustabilt (Morley 2000:244), tilstrækkelighed. Dansk underlegenhed sådan som glidningen mellem nationale er desuden et tredje undertema, der føl- forskelle og klasseforskelle i Ricki Lake ges af det positive ved ikke at være noget og den regionale forskel mellem jyder og særligt, idet trygheden og ufarligheden i københavnere i Det Ny Synnøve kunne den danske afkrog fremhæves. tyde på9 . I hvert fald kan man ikke kon- Ved hjælp af afkrogstemaet kan de fo- kludere på baggrund af denne undersø- restillinger om det amerikanske og det gelse, at daytime talkshows på dansk vil danske, som præger de danske seeres re- være dømt til at mislykkes, da ingen dan- ception af de to serier, belyses mere over- ske seere vil have lyst til at se danskere ordnet. I begge undersøgelser udtrykkes fremstillet på den måde, som en vellyk- opfattelser af USA og amerikanerne, og ket realisering af genren daytime talk- disse opfattelser er præget af en række show fordrer. Dertil er det danske pro- uproblematiske selvmodsigelser. Det gram simpelthen for dårligt. amerikanske bruges primært som en ne- gativ baggrund, der fremhæver det posi- Danskhed og normativ balance tive ved Danmark og danskere. Den na- At Ricki Lake-serien opfattes som et ud- tionale selvtilfredshed kommer til udtryk tryk for amerikansk nationalkultur og i den ivrige fremhævelse af et omfattende mentalitet frem for udtryk for daytime moralsk forfald blandt amerikanere, hvor talkshowets genrekarakteristika og dra- moralsk opløsning og psykisk elendig-

65 hed florerer. Her spiller forestillingerne grammer (Michelle 23 år SoS, om amerikanernes ligegyldighed, når det RL:6). drejer sig om beskyttelsen af egen ære og værdighed også en rolle, hvilket funge- Afskyen for såvel moralisterne som for rer som forklaring på, at de kan få sig de moralsk fortabte, der præger oplevel- selv til at optræde i den amerikanske se- sen af gæsterne i daytime talkshowet, rie. gentages i den nationalkulturelle sammenligning, hvor det danske bliver sy- Brit: det er jo selvfølgelig også nonym for den balance mellem de to eks- svært for man ser jo USA, som så- tremer, som kan redde de værdifulde, dan meget overfladisk, og bare du men truede sociale relationer. Men selv- er kendt, så er det lige meget, hvad om det er en meget positiv version af du er kendt for. Så derfor tror jeg afkrogstemaet, der dominerer, så kommer måske mere, at det går derovre, temaet også til udtryk som en forklaring (pause) nok også fordi danskere på den danske series utilstrækkelighed, er sådan meget nede på jorden, der idet dansk tv’s underlegenhed i forhold skal altså noget til, før vi sådan til det amerikanske fremhæves: virkelig neeej! det er sådan lige med et gran salt og stille og roligt Ane: Jeg ved egentlig ikke, jeg sy- og ikke lige nogen grund til at fare nes altid det falder til jorden, når i flint over det (Brit 18 år HH, det er dansk, der efterligner et el- RL:16). ler andet amerikansk. Altså det bliver altid et flop, synes jeg (Ane Men den danske selvtilfredshed er ikke 20 år HH, DNS:1). helt uproblematisk, da angsten for at bliver offer for den sladder og stigmatise- På dette felt kunne man hævde, at hvad ring, som kunne være resultatet at træde angår tv-produkter, så synes USA at fun- frem i medierne med sine problemer, er gere som målestok, og det bekræftes af, et væsentligt argument i den afvisning at den amerikanske serie for år tilbage af det danske program, som kvinderne sammen med andre amerikanske tv-pro- fremfører. Den trygge afkrog kan med dukter har været brugt i et statusdemon- andre ord også være hæmmende, da det strerende projekt for især HH-gruppen. er socialt farligt at vise sig frem. Men dette At have kendskab til og adgang til de ubehag trumfes af, at det amerikanske sidste tv-mæssige ekcesser fra ameri- rædselsscenarium også indholder en fo- kansk tv er vigtigt for denne gruppe. restilling om, at USA og amerikanere er præget af moralsk puritanisme og foræl- Medie- og genredifferentiering dede normer i kontrast til en dansk af- Resultaterne af receptionsundersøgelsen slappethed, tolerance og progressivitet peger på, at den sociale nærhed ikke i på specielt seksualmoralens område. sig selv er nok til at fastholde seernes interesse, hvis den følelsesmæssige nær- Michelle: Derovre har de jo meget hed og relevans, som seerne forventer af med, at de helst skal være uskyl- daytime talkshowet, ikke imødekommes dige, når de skal giftes og alt så- af den nationale produktion. Seernes di- dan noget. Altså det er der mange, rekte erfaring med daytime talkshow- der går op i, i hvert fald hvad jeg genren kunne dermed tænkes at sætte har forstået også igennem de pro- nogle rammer for nationale produktio-

66 ner af kvalitativ karakter. Men daytime ciale virkelighed, så involverer daytime talkshowets status i hierarkiet inden for talkshowet både en realitetsprøvning tv-genrer kunne være en forklaring på, (Höijer 1991), sådan som andre fakta- hvorfor TvDanmark og redaktionen bag genrer også gør, og daytime talkshowet Det Ny Synnøve ikke syntes at beherske involverer et brud med ære og værdig- genren særlig godt. De vanskeligheder, hed hos deltagerne i form af selskabe- som denne genre faktisk giver, og de lighedsbruddene. Daytime talkshowet mange færdigheder, den rent faktisk kræ- kan derfor være en mere provokerende ver, er analyseret på meget øjenåbnende form for skildring af danskere, som må- vis af Laura Gindstaff (Grindstaff 1997). ske kan være sværere at forene med den Hendes fremragende analyse af produk- nationalkulturelle selvforståelse end ek- tionsprocessen bag to forskellige ameri- sempelvis fiktionens, som har en anden kanske daytime talkshows fremviser med realitetsstatus. Den kulturelle oprindelse al ønskelig tydelighed, hvor mange men- skaber en social nærhed, som bliver til et neskelige og økonomiske ressourcer dilemma i denne genre, og den er der- denne tilsyneladende simple tv-genre med muligvis et langt mere flertydigt kræver. Måske undervurderede TvDan- tiltrækningsmiddel i forhold til seerne mark simpelthen genren på grund af end den kulturelle oprindelses funktion dens lavstatus. Men på baggrund af re- i tv-fiktionen. ceptionsanalysen af daytime talkshow- I forhold til tv-fiktion synes kulturel ene er der meget der tyder på, at tv-pro- oprindelse på den ene side at være et ducenterne skal beherske de tv-genrer, langt mere entydigt tiltrækningsmiddel. som seerne allerede har udviklede vur- F.eks. er det vanskeligt at forklare dansk deringskriterier i forhold til. Producen- tv-fiktions enorme succes blandt seerne terne må kort sagt være på udtryks- og alene med evnen til at realisere kendte indholdsmæssig omgangshøjde med de tv-genrer eksempelvis politiserien eller ikke-dansk producerede tilbud, som se- hverdags-soapen på tilfredsstillende vis. erne har adgang til. På et mere generelt Hvis vi ser på seertallene til danskpro- niveau betyder dette, at det kommunika- duceret super prime time tv-fiktion til- tive kredsløb mellem tv-producenter, rettelagt for det brede publikum, så er programproduktioner og seerne bevæger henholdsvis soapen Taxa (DR1 97-99) og sig i en mere transnational og i den for- i særdeleshed politiserien Rejseholdet stand global retning. (DR1 2000-2002) nyere eksempler på, at Men spørgsmålet er, om kulturel op- genreproduktioner i en kombination med rindelse i tv-produktioner i samme ån- social nærhed synes at spille en afgøren- dedrag mister betydning for seerne? Un- de rolle for seernes lyst til at se program- dersøgelsen af de danske kvinders ople- merne10 . Men på den anden side kunne velse af det amerikanske og det danske det også se ud til, at kulturel oprindelse daytime talkshow peger på, at der er tale ikke hjælper på seertallene for super om et ganske kompliceret forhold, som prime time tv-fiktion for det brede publi- måske har med netop denne specifikke kum, hvis genreforventningerne ikke genres relation til publikum at gøre. imødekommes på en tilfredsstillende Daytime talkshowet adskiller sig mulig- måde. De relativt beskedne seertal til vis fra andre tv-genrer, når det drejer sig soapen Hotellet (TV 2 2000+) kunne være om den kulturelle oprindelses funktion i et tegn på det11 . seeroplevelsen. Hvis man sammenligner Sammenfattende kan undersøgelsen med tv-fiktionens relation til seernes so- pege på behovet for og relevansen af en

67 genremæssig tilgangsvinkel til analyser stans kulturel betydning. Ved at tage et af tv-mediets rolle i kulturelle globalise- genremæssigt udgangspunkt bliver det ringsprocesser. Den lokale og nationale sandsynligvis muligt at få en mere præ- forankring har en meget stor betydning i cis og differentieret belysning af, hvad receptionen af den globale tv-kulturs gen- kulturel globalisering egentlig kunne reformater. Det lokale og nationale bli- tænkes at indebære og betyde, og dermed ver transformeret, men der er ikke tale ville kulturanalysen i sidste instans få om en bevidsthedsmæssig tilstand af en styrket udsigelseskraft. kulturel hjemløshed hos respondenterne. Tværtimod styrkes deres oplevelse af Noter danskhed og af at være danskere på sæt 1. Betegnelsen daytime talkshow kan fore- og vis samtidig med, at begge dele bliver komme lidt sær i en dansk tv-sammenhæng, da Det Ny Synnøve f.eks. blev sendt i aften- sat i relief af det amerikanske. Men som timerne. Men betegnelsen fastholdes af prak- undersøgelsens resultater også peger på, tiske årsager, da det er den, som tv-produ- så spiller selve genreaspektet ved medi- centerne selv bruger og som litteraturen om ets tilbud til seerne en overordentlig stor genren bruger. En meget interessant og an- rolle i receptionen. Seernes genremæs- befalelsesværdig bog om genrens udvikling i amerikansk tv analyseret ud fra en tekst- sige kriterier og vurderinger kunne der- analytisk tilgangsvinkel, er Jane Shattucs for med fordel og i højere grad inddrages The Talking Cure fra 1997. i undersøgelserne af spørgsmål så som 2. I 1999 blev dagens Ricki Lake-afsnit gen- kulturel oprindelse, kulturel globalise- udsendt ved 23-tiden og igen den følgende ring og transformation af det nationale dags formiddag. Seertalsoplysningerne er og lokale end det for øjeblikket er tilfæl- alene på basis af hovedudsendelsen kl. 17:15, det. Trods interessen for de elektroniske da det er her sening af serien primært finder sted. mediers – og i særdeleshed tv’s – rolle i kulturelle globaliseringsprocesser, som 3. Det følgende er en til denne sammenhæng blandt andre præger mediesociologisk kortfattet præsentation af genren talkshow. For en mere udfoldet analyse af genren og orienterede teoretikere som John Tomlin- argumentation for dens kendetegn kan jeg son (Tomlinson 1999 og 1997), så analy- henvise til H. Bruun, 2000b. Pladsen i denne seres tv typisk på et overordnet og gene- artikel tillader heller ikke en analyse af den raliserende niveau. Analyser af tv-medi- amerikanske og den danske serie, men kan ets rolle i kulturelle globaliseringspro- findes i rapporten Ricki Lake i Danmark, (2001), arbejdspapir nr. 6, Global Media cesser må dog, for mig at se, tage højde Cultures. for, at mediet for det første i sig selv er en 4. Valget var begrundet med, at det indivi- transnational kommunikationsform, duelle interview giver nogle muligheder for som kan tænkes at have en selvstændig at fastholde og udforske relationen mellem kulturel status, idet publikum gennem genren, de to serier og den enkelte seer, som daglig brug har opbygget en erfaring med eksempelvis fokusgruppen ikke giver i sam- mediets tilbud. Mediet indeholder for det me grad qua det store element af gruppe- dynamiske forhold samt interaktion inden andet en række genrer, som hver især for gruppen. Da sendetidspunktet for spe- sætter meget forskellige rammer for ud- cielt Ricki Lake desuden er sidst på efter- tryk, dramaturgi og henvendelsesformer, middagen, kunne serien formodes at skulle som igen har betydning for indholdet i indgå i den enkeltes dagligdag på en sådan disse genrer og for relationen mellem måde, at individuel sening ville være det typiske. Det viste sig da også netop at være genren og publikum. Dette relativt kom- tilfældet, og det betød, at den situation, som plicerede forhold mellem medier, genrer individinterviewet kunne gennemføres i var og modtagere har endelig og i sidste in- tæt på den almindelige se-situation i den

68 enkeltes private omgivelser. Endelig var val- Lake i Danmark (2001). I rapporten er der get af individinterviewet begrundet med, at desuden en belysning af, hvilken betydning begge serier tilhører en tv-genre, som mange den sociale og aldersmæssige differentiering mener er placeret på de absolut nederste har. Af hensyn til omfanget af denne artikel pladser i tv-mediets genrehierarki. Der kun- har jeg prioriteret hovedresultaterne. ne derfor være en trang til at distancere sig 8. Kun to af respondenterne er inde på, at fra serierne, som ville kunne få lov at domi- det nok i højere grad er selve programmet, nere i en fokusgruppe, hvor vægten vil være som man bør kritisere og ikke gæsterne. på betydningsdannelsens sociale aspekter. Begge er fra HH-gruppen, og SoS-gruppen På grund af genrens lavstatus kunne den er generelt langt mere orienteret mod at pla- tryghed, det kunne give at være i egne om- cere skyld for konflikterne og konfronta- givelser, derfor være væsentlig at styrke. At tionerne hos gæsterne, end HH-gruppen er. gøre intervieweren til gæst i den interviewedes hjem kunne tilmed tænkes at nedtone 9. David Morley refererer til Scott K. Phil- de associationer til smagsdommer, lærer og lips undersøgelse fra 1986. Phillips viser i eventuel eksamen, som jeg i min egenskab sin analyse af relationen mellem de “indfød- af at være universitetsansat kunne tænkes te“ og „tilflytterne“ i en landsby i Yorkshire, at give anledning til, trods bevidste forsøg at det at arbejde bevidsthedsmæssigt i den på at modarbejde disse fra min side. beskrevne dikotomi synes at være en fast kognitiv mekanisme, hvorimod brugen af 5. Via kontakt med undervisere på de to dikotomien er både relativ og mobil, idet skoler, et brev til eventuelt interesserede og den er styret af aktuelle behov og kontek- på baggrund af telefonisk kontakt med po- sten. Morley konkluderer „While the distinc- tentielle deltagere blev der valgt ni kvinder tion between these two groups is central to ud af en bruttogruppe på 15. Kriterierne the life of the village it is, nontheless, a boun- var, at man så Ricki Lake jævnligt og havde dary which is both porous and mobile, and gjort det i gennem længere tid, dvs. jeg var which is marked by the different people, in ikke interesseret i at få rekrutteret deltagere, different ways, for different purposes, at som bare gerne ville mene noget om serien different times. This boundary then, while uden at se programmerne. De skulle være important, is far from fixed“ (Morley 2000:244). „brugere“ i et vis omfang. Rekrutteringen betød dog samtidig, at det ikke var en grup- 10. De to serier har haft meget høje seertal. pe neutrale seere, som indgik i den kompa- Taxa lå på et gennemsnit på 1,2 million og rative undersøgelse. Tværtimod var det en en share på 48,9%. Rejseholdet, som fortsatte gruppe, som havde et vældig godt kend- i efteråret 2001 og her i foråret 2002, har skab til serien, og på nær to var de meget haft en gennemsnitlig rating på 1,6 million glade for serien. At jeg i høj grad fik Ricki og en share på 67,2%. Lake-seriens „fan-klub“ i tale på grund af 11. Serien har haft en gennemsnitlig rating min rekuttering har givetvis haft en afgø- på 762.000 og en share på 39%. Selvom rende betydning for vurderingen af den dan- konkurrencen på det danske tv-marked gør ske serie, idet Ricki Lake blev en form for det mere og mere vanskeligt at opnå meget målestok. På den anden side var det også høje seertal, så er det relativt beskedne tal det publikum, som den danske serie skulle for super prime time produktioner af den forsøge at interessere, og serien blev i pres- type, som serien tilhører. sen op til premieren lanceret som et dansk Ricki Lake-program, hvilket de interviewede kvinder også havde bemærket. Sammenlig- Litteratur ningen var derfor relevant også at indbygge Andersen, Johanne Sønderlund et al. i undersøgelsens design. 1999: Ricki Lake. Upubliceret studen- 6. En redegørelse for interviewtekniske valg teropgave i receptionsanalyse: Infor- og for anvendelsen af datasammenfatnings- metoder kan læses i Bruun 2001. mations- og Medievidenskab Aarhus Universitet 7. For en langt mere udfoldet og nuanceret redegørelse for resultaterne af receptions- Ang, Ien 1996: Living Room Wars. Rethin- analysen af henholdsvis Ricki Lake og Det king Media Audiences for a Postmodern Ny Synnøve henviser jeg til min rapport Ricki World. London: Routledge.

69 Bruun, Hanne 2001: Ricki Lake i Danmark. Cognition. New perspectives in audience Receptionen af et amerikansk og et dansk theory. Gøteborg: Nordicom. daytime talkshow. Arbejdspapir nr. 6. Höijer Birgitta 1996: Audiences’ expec- Film- og Medievidenskab, Køben- tations on the interpretations of different havns Universitet: forskningspro- television genres: A socio-cognitive ap- jektet Global Media Cultures, Køben- proach, Paper til IAMCR-konference, havn. Sydney, 18.-22. august. Bruun, Hanne 2000a: „Go Ricki - om Höijer, Birgitta 1991: Lustfylld glömska, dramaturgi i konfrontative daytime kreativ illusion och realitetsprövning. talkshows“. Retorik Magasinet nr. 10, Om publikens tankeprocesser vid tittande 38. på fiktion och fakta. Stockholm: Sveri- Bruun, Hanne 2000b: „The Aesthetics of ges Radio, nr. 15. the Television Talk Show“. Nordicom Jensen, Klaus Bruhn (ed.) 1998: News of Review nr. 2, 21. the World. World cultures look at televi- Bruun, Hanne 1999: Talkshowet. Portræt sion news. London: Routledge af en tv-genre. København: Borgens Jensen, Johan Fjord 1981: „Myter“ Efter Forlag. Guldalderkonstruktionens Sammenbrud. Dahl, Henrik 1997: Hvis din Nabo var en Århus: Modtryk. Bil. En bog om livsstil. København: Jessen, Anne Dorthe et al. 2000: Det Ny Akademisk Forlag. Synnøve. Upubliceret studenteropga- Gallup TV-Meter database. ve i receptionsanalyse: Informations- Goffman, Erving 1967: Interaction Ritual. og Medievidenskab, Aarhus Univer- Essays on face-to-Face Behavior. New sitet. York: Penguin. Katz E. & T. Liebes 1990: The Export of Grindstaff, Laura 1997: „Producing Meaning. Cross-cultural readings of Trash, Class, and the Money Shot: A Dallas. New York: Oxford University Behind-the-Scenes Account of Day- Press. time TV Talk Shows“, in: J. Lull & S. Krüger, Udo Michael 1998: „Themen- Hinerman (eds.) Media Scandals. Ox- trends in Talkshows der 90er Jahre“. ford: Polity Press. Media Perspektiven, nr. 12. Gripsrud, Jostein 1992: „The Aesthetics Kvale, Steinar 1994: InterView. Køben- and Politics of Melodrama“, in: P. havn:Hans Reitzels Forlag. Dahlgren & C. Sparks (eds.) Journalism Lindlof, Thomas R. 1995: Qualitative and Popular Culture. London: Sage. Communication Research Methods. Hagen, Ingunn 1992: „News Viewing London: Sage. Ideals and Everyday Practices: The Moran, Albert 1998: Copycat TV. Globali- Ambivalens of Watching“ Dagsrevy- sation, program Formats and Cultural en. Bergen: University of Bergen. Identity. Luton: University of Luton Horton, Donald & R. Richard Wohl 1956: Press. „Mass Communications and Para-so- Morley, David 2000: Home Territories. cial Interaction“. Psychiatry no. 3, 19. Media, Mobility and Identity. London: Höijer, Birgitta 1998: Det hörde vi allihåp!. Routledge. Värnamo: Fälth & Hässler. Rose, Brian G. 1985: „The Talkshow“ in Höijer Birgitta 1998: „Cognitive and Brian G, Rose (ed.) TV Genres. A Psycho-Dynamic Perspectives on Re- Handbook and a Reference Guide. New ception of Television Narration“, in: York: Greenwood Press. B. Höijer & A. Werner (eds.) Cultural

70 Shattuc, Jane M. 1997: The Talking Cure - Reappraising Transnational Media. TV Talk Shows and Women. New York: London: Routledge. Routledge. Tomlinson, John 1999: Globalization and Simmel, Georg 1910: „Sociability“, in Culture. Oxford: Polity Press. Donald L. Levine (ed.) Georg Simmel. Tomlinson, John 1997: „Cultural Globa- On Individuality and Social Forms. lization and Cultural Imperialism“, 1971. Chicago: The University of Chi- in: Mohammadi, Ali (ed.) Internatio- cago Press. nal Communication and Globalization. Skovmand, Michael 1992: „Barbarous London: Sage. TV international: syndicated Wheels Winnicott, Donald W. 1971/1990: Leg og of Fortune“, in: Schrøder, Kim & Skov- Virkelighed. København: Hans Reit- mand, Michael (eds.) Media Cultures. zels Forlag.