BUDGET REDEGØRELSE 2018

1 INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD...... 3 INDLEDNING...... 5 BUDGETFORUDSÆTNINGER...... 6 RESULTATOVERSIGT...... 9 FINANSIERINGSOVERSIGT...... 10 BEVILLINGSOVERSIGT...... 10 OVERSIGT OVER ANLÆGSINVESTERINGER...... 11

POLITIKOMRÅDER...... 13 Økonomiudvalg...... 14 Oversigt over effekt, parametre og milepæle...... 15 Politikområde Finans...... 18 Politikområde Politik og erhverv ...... 19 Politikområde Administration ...... 22

Handicap og Psykiatriudvalg...... 24 Udvalgsstrategi og oversigt over effekt, parametre og milepæle...... 24 Politikområde Socialområdet...... 33 Politikområde HP - Administration...... 40

Folkesundhed og Omsorgsudvalg...... 42 Udvalgsstrategi og oversigt over effekt, parametre og milepæle...... 42 Politikområde Omsorg ...... 54 Politikområde Folkesundhed...... 59 Politikområde FO - Administration...... 63

Børn, Familie og Uddannelsesudvalg...... 64 Udvalgsstrategi og oversigt over effekt, parametre og milepæle...... 64 Politikområde Familierådgivningen...... 74 Politikområde Børn og Læring ...... 80 Politikområde BFU - Administration...... 90

Kultur, Turisme og Bosætningsudvalg...... 93 Udvalgsstrategi og oversigt over effekt, parametre og milepæle...... 93 Politikområde Kultur og Turisme...... 104 Politikområde Fritid...... 109 Politikområde KTB - Administration...... 113

Teknik og Miljøudvalg...... 116 Udvalgsstrategi og oversigt over effekt, parametre og milepæle...... 116 Politikområde Natur og Miljø...... 125 Politikområde Park og Vej ...... 126 Politikområde Entreprenørvirksomhed ...... 129 Politikområde Ejendomme ...... 130 Politikområde TM - Administration...... 133

Arbejdsmarkedsudvalg...... 136 Udvalgsstrategi og oversigt over effekt, parametre og milepæle...... 136 Politikområde Arbejdsmarkedscenter ...... 145 Politikområde AM-projekt ...... 148 Politikområde AM - Administration...... 149

2 FORORD

Hermed fremlægges Kommunes budget I kommunens økonomiske politik for 2018-2021 er det for de kommende fire år. forudsat, at der fortsat sker opbygning af kommunens kassebeholdning, således at kommunens gennemsnit- Budgettet for årene 2018 til 2021 er resultatet af en lige likviditet som minimum udgør 3.500 kr. pr. indbyg- budgetaftale mellem partierne Socialdemokratiet, ger svarende til cirka 214 mio. kr. Dansk Folkeparti og Venstre. I 2018 er der afsat 113,3 mio. kr. til anlægsinvesterin- Resultatet af den ordinære drift forventes i 2018 at ger. være 259,5 mio. kr. Samtidig afdrages der gæld for 102,2 mio. kr. i 2018.

GULDBORGSUND KOMMUNE, DECEMBER 2017

JOHN BRÆDDER BORGMESTER

3 4 BADEBROEN VED ANLÆGGET I STUBBEKØBING BUDGET 2018-2021 INDLEDNING

Guldborgsund Kommune har justeret sit styringsmæs- sige fokus med henblik på at skabe et tydeligere sam- menhæng mellem strategi, effekt og budget, og som kan illustreres i denne figur:

Det betyder, at budgettet fortsat har til opgave at i opgaveløsningen og tager udgangspunkt i tværgåen- fastsætte de økonomiske rammer, der skal sikre ud- de mål for den effekt, som vi vil være med til at skabe møntningen af de målsætninger, som byrådet har sat for kommunens borgere og virksomheder. Netop det for hele kommunen og dens borgere. Fordelingen af af have fokus på, hvilken effekt der opnås, medvirker ressourcer sker imidlertid nu mere ud fra en fælles til, at kommunens ressourcer anvendes på den mest strategisk dagsorden. optimale måde.

Både politikere, ledere og medarbejdere har i årevis Det kan kun lade sig gøre, hvis budgettet er bundet udvist stor ansvarlighed i forhold til at overholde bud- tæt sammen med byrådets og fagudvalgenes strate- getterne og medvirke til, at Guldborgsund Kommune er gier. Af samme årsag er udvalgsstrategierne optrykt i inde i en sund økonomisk udvikling. Den har vi på ingen budgetredegørelsen med beskrivelse af de indsatser, måde tænkt os at sætte over styr, og derfor kommer som hele organisationen tager ansvar for, og som i kommunen heller ikke til at gå på kompromis med sidste ende er med til at løfte den fælles kerneopgave. budgetoverholdelsen. Der er derimod tale om et øget Desuden indeholder redegørelsen en oversigt over de ambitionsniveau for hele organisationen, hvor budget- effektmål, måleparametre og milepæle, der knytter sig sikkerhed hænger sammen med effektivitet og kvalitet til hver af indsatserne.

5 BUDGET FORUDSÆTNINGER

RAMMEBETINGELSER FOR BUDGET 2018 DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE

Regeringen og KL aftalte i juni måned 2017 betingel- INDBYGGERE serne for den kommunale økonomi 2018. I forbindelse med budgetlægningen af generelle tilskud forventes indbyggertallet for 2018 at udgøre 61.152 De generelle tilskud og skatter er beregnet med ud- (betalingskommuneopgørelse), hvilket i forhold til 2017 gangspunkt i det af Økonomi- og Indenrigsministeriet er en stigning på 301 personer. udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag. INDTÆGTER Det skal særligt bemærkes, at 42,3 mio. kr. af kommu- nens bloktilskud er betinget af, at kommunerne under BLOKTILSKUD ét overholder de udmeldte rammer for henholdsvis I de udmeldte bloktilskud til kommunerne indgår et service- og anlægsudgifter. Guldborgsund Kommune betinget bloktilskud på 4 mia. kr., hvor – som nævnt forventer ikke p.t. udfordringer med at overholde de indledningsvis – Guldborgsund Kommunes andel svarer vejledende rammer, der specifikt er udmeldt fra KL til til 42,3 mio. kr. den enkelte kommune. Dette tilskud er betinget af, at kommunerne under ét Aftalen indeholder blandt andet følgende punkter: overholder de aftalte rammer for service og anlæg i 2018. • Pulje til skattenedsættelser på 450 mio. kr. Guldborgsund Kommunes budget for 2018 indeholder • Særtilskudspulje på 350 mio. kr. til særligt vanske- serviceudgifter for 2.673,5 mio. kr., hvor den udmeldte ligt stillede kommuner. vejledende serviceramme for 2018 er 2.673,1 mio. kr.

• Lånepulje på 250 mio. kr. målrettet investeringer SKATTER med et effektiviseringspotentiale. Budgetteringen af skatteindtægterne tager afsæt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i år 2018, • Lånepulje på 400 mio. kr. målrettet kommuner med hvilket udgør 9.175,6 mio. kr. behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder. Udskrivningsprocenten for 2018 er fastsat til 26,3 %, hvilket er den samme som for 2017. • Lånepulje på 500 mio. kr. til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. De afgiftspligtige grundværdier er budgetteret til 10.136,3 mio. kr. • Lånepulje på 200 mio. kr. på det ordinære anlægs- område til øvrige anlægsaktiviteter. Grundskyldspromillerne er for 2018 fastsat til 32,34 og 7,2 (for produktionsjord) svarende til de promiller Guldborgsund Kommune opkræver i 2017. TILSKUD DÆKNINGSAFGIFT, OFFENTLIGE EJENDOMME Guldborgsund Kommune modtager i 2018 25,0 mio. kr. Dækningsafgiften for offentlige ejendomme er uæn- i tilskud som særligt vanskeligt stillet kommune og 17,5 dret, således at dækningsafgiften af grundskylden er mio. kr. i tilskud som kommune med vanskelige vilkår. fastsat til 15 promille, samt at dækningsafgiften af forskelsværdien er fastsat til 8,75 promille. Herudover modtager Guldborgsund Kommune i 2018 56,1 mio. kr. i tilskud til styrkelse af likviditeten.

6 KOMMUNENS KASSEBEHOLDNING (LIKVIDE AKTI- PRIS- OGLØNFREMSKRIVNING VER) Pris- og lønfremskrivningen af budgettet for 2018 Kommunerne modtager i 2018 ekstraordinært 3,5 mia. tager udgangspunkt i KL’s anbefalinger, idet der dog kr. i tilskud til brug for styrkelse af kommunernes likvi- ikke er prisfremskrevet på udvalgte arter relateret til ditet. Guldborgsund Kommunes andel udgør 56,1 mio. varekøb og tjenesteydelser. kr. ANLÆG Der er ved budgetvedtagelsen for perioden 2018-2021 Budgettet for 2018 indeholder anlægsinvesteringer (af- budgetteret med kassehenlæggelser på i alt 83,1 mio. satte rådighedsbeløb) for 113,3 mio. kr. – netto. Den kr. samlede oversigt over prioriterede anlægsprojekter i 2018-2021 fremgår af oversigten over anlægsinveste- Derudover er der i kassebeholdningen for 2018 henlagt ringer. midler til nedenstående foranstaltninger: Der er desuden budgetteret med indskud i landsbyg- • Strategiske tiltag på Teknik og Miljøområdet gefonden på 13,5 mio. kr. Der er henlagt 3,0 mio. kr. til imødegåelse af de stra- tegiske udviklingstiltag Teknik og Miljøudvalget har DEN KIRKELIGE LIGNING beskrevet i budgetmaterialet (anlægsønsker). Vedrørende den kirkelige ligning er der ultimo august 2017 fremsendt budgetforslag fra provstiudvalget. • Renovering af kommunale bygninger Byrådet har med udgangspunkt i forslaget besluttet at Der er henlagt 5,0 mio. kr. til imødegåelse af udgifter fastsætte udskrivningsprocenten til 1,16 i 2018– sva- til renovering og istandsættelse af tage og vinduer på rende til niveauet for 2017. kommunens ejendomme. LÅNOPTAGELSE • Renovering af Svanedammen Der er budgetteret med lånoptagelse på 3,2 mio. kr., Der er henlagt 1,6 mio. kr. til renovering af Svane- som relaterer sig til byfornyelsesprojekter. dammen i Nykøbing F.

TILPASNINGER I DRIFTEN/EFFEKTIVISERINGER Et flertal i byrådet indgik i 2014 budgetforlig for budget 2015-2018. Det blev her vedtaget, at der frem til 2018 igennem demografireguleringer og besparelser skulle ske tilpasninger på driften svarende til i alt cirka 335 mio. kr.

Besparelseskravene er i de respektive år indarbejdet såvel i budget 2018 som overslagsårene.

Demografireguleringerne samt forslag til besparelser bliver løbende drøftet i fagudvalgene, og udvalgenes forslag er løbende udleveret.

7 8 HORREBY RESULTATOVERSIGT 2018 - 2021

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Indtægter 4.203,2 4.236,1 4.283,5 4.373,5

Skatteindtægter 2.657,6 2.714,6 2.780,5 2.866,4

Tilskud og udligning 1.545,6 1.521,5 1.503,0 1.507,1

Driftsudgifter -3.954,0 -3.936,5 -3.914,9 -3.924,6

Økonomiudvalg -297,9 -273,8 -276,2 -277,8

Handicap og Psykiatriudvalg -315,9 -317,1 -317,1 -317,1

Folkesundhed og Omsorgsudvalg -8 67, 5 -871,7 -875,1 -875,3

Børn, Familie og Uddannelsesudvalg -862,1 -854,5 -854,2 -855,1

Faste priser Kultur, Turisme og Bosætningsudvalg -125,3 -125,9 -126,2 -125,6 (2018-niveau)

Teknik og Miljøudvalg -299,0 -304,5 -274,3 -273,4

Arbejdsmarkedsudvalg -1.186,3 -1.189,0 -1.191,8 -1.200,3

Pris- og lønfremskrivning (inkl. anlæg) -88,8 -176,6 -268,6

Renter (nettorenteindtægter) 10,3 6,2 4,5 1,8

Resultat af ordinær drift 259,5 217,0 196,5 182,1

Anlægsinvesteringer -113,3 -127,3 -85,6 -84,5

Økonomiudvalg -11,5 -23,0 -23,0 - 47,0

Handicap og Psykiatriudvalg -4,0

Folkesundhed og Omsorgsudvalg -2,5 -2,5 -2,5

Børn, Familie og Uddannelsesudvalg -41,0 -39,5 -53,3 -30,2

Faste priser Kultur, Turisme og Bosætningsudvalg -16,6 -16,5 -1,5 -2,0 (2018-niveau)

Teknik og Miljøudvalg -32,7 -45,8 -5,3 -5,3

Arbejdsmarkedsudvalg -5,0

RESULTAT I ALT 146,2 89,7 110,9 97,6

( + ) = indtægter / ( - ) = udgifter

HORREBY 9 FINANSIERINGSOVERSIGT Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Kapitalfremskaffelse Årets resultat i alt (overskud) 146,2 89,7 110,9 97,6 Guldborgsund Forsyning A/S 10,0 10,1 8,4 8,4 Låneoptagelse 3,2 17, 8 5,0 5,0 Øvrige finansforskydninger 3,3 3,3 3,3 41,0 Kapitalanvendelse Årets resultat i alt (underskud) Afdrag på lån -102,2 -103,1 -103,1 -142,3 Øvrige finansforskydninger -13,6 -3,5 -2,6 -0,1

Ændring af likvide aktiver 46,9 14,3 21,9 9,6

( + ) = henlæggelse til kassen / ( - ) = forbrug af kassen BEVILLINGSOVERSIGT Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Driftsudgifter i alt -3.954,0 -3.936,5 -3.914,9 -3.924,6 Økonomiudvalg -297,9 -273,8 -276,2 -277,8 • Finans -26,3 -28,3 -34,0 -34,0 • Politik og Erhverv -75,1 -52,6 -49,1 -50,8 • Administration -196,5 -192,9 -193,1 -193,0 Handicap og Psykiatriudvalg -315,9 -317,1 -317,1 -317,1 • Socialområdet -290,2 -291,3 -291,3 -291,3 • HP - administration -25,7 -25,8 -25,8 -25,8 Folkesund og Omsorgsudvalg -867,5 -871,7 -875,1 -875,3 • Omsorg -552,8 -554,5 -556,1 -555,9 • Folkesundhed -308,9 -311,3 -313,1 -313,5 • FO - administration -5,8 -5,9 -5,9 -5,9 Børn, Familie og Uddannelsesudvalg -862,1 -854,5 -854,2 -855,1 • Familierådgivning -163,9 -160,5 -160,5 -160,1 • Børn og Læring -670,1 -665,6 -665,2 -666,8 • BFU - administration -28,1 -28,4 -28,5 -28,2 Kultur, Turisme og Bosætningsudvalg -125,3 -125,9 -126,2 -125,6 • Kultur og Turisme -55,6 -55,8 -55,8 -55,7 • Fritid -44,1 -44,6 -44,9 -44,4 • KTB – administration -25,6 -25,5 -25,5 -25,5 Teknik og Miljøudvalg -299,0 -304,5 -274,3 -273,4 • Natur og Miljø -16,4 -16,5 -16,5 -16,5 • Park og Vej -148,0 -153,2 -129,4 -129,4 • Entreprenørvirksomhed -1,6 -1,6 -1,6 -1,6 • Ejendomme -96,9 -97,4 -91,0 -90,1 • TM - administration -36,1 -35,8 -35,8 -35,8 Arbejdsmarkedsudvalg -1.186,3 -1.189,0 -1.191,8 -1.200,3 • Arbejdsmarkedscenter -1.126,8 -1.129,4 -1.132,1 -1.140,5 • AM-projekt 2,3 2,3 2,3 2,3 • AM - administration -61,8 -61,9 -62,0 -62,1

Anlægsbevillinger i alt -113,3 -127,3 -85,6 -84,5

10 OVERSIGT OVER ANLÆGSINVESTERINGER 2018- 2021 2018 2019 2020 2021

Anlægsinvesteringer i alt (mio. kr.) -113,3 -127,3 -85,6 -84,5

Økonomiudvalg -11,5 -23,0 -23,0 - 47,0 Disponibel anlægsramme -20,0 -23,0 -43,0 Bedre bredbånd -8,0 Udviklingspulje -3,5 -3,0 -3,0 -4,0 Handicap og Psykiatriudvalg -4,0 Socialområde - Udvikling af nye tilbud -4,0 Folkesundhed og Omsorgsudvalg -2,5 -2,5 -2,5 Plejeboliger -2,5 -2,5 -2,5 Børn, Familie og Uddannelsesudvalg -41,0 -39,5 -53,3 -30,2 Udvidelse / retablering af pasningspladser -5,0 SUNDskolen - Nybyggeri -33,0 -36,5 -50,3 -30,2 Læringsmiljøer - udeområder skoler -3,0 -3,0 -3,0 Kultur, Turisme og Bosætningsudvalg -16,6 -16,5 -1,5 -2,0 Bosætningspulje -1,5 -1,5 -1,5 -2,0 Nykøbing F. Teater – Scenetræk -4,7 Kulturfabrikken – indgang / gårdmiljø -0,3 Sakskøbing Sportscenter - Ny hal (50 %) -7, 3 -15,0 Brydeklubben Thor - Nye lokaler -2,0 Boldklub - Ny fodboldbane -0,8 Teknik og Miljøudvalg -32,7 -45,8 -5,3 -5,3 Bio-økonomisk satsning -3,0 -4,5 Naturprojekter der understøtter turisme -0,5 Klimatilpasningsprojekter -1,0 Bygningsforbedringsudvalget -0,7 -0,8 -0,7 -0,7 Bygningsfornyelse, rammebeløb -1,4 -1,4 -4,1 -4,1 Ramme til kondemnering -0,5 -0,5 -0,5 -0,5 Områdefornyelse - Stubbekøbing -0,8 -0,3 Områdefornyelse - Nykøbing F. Torv -4,2 -4,3 Udvikling Lindholmområdet (Skole og Dyrk din by) -2,5 -1,5 Gadeforeningen ”Stræderne” -2,1 Kantudvidelse Guldborgvej (4 km cykelbane) -6,5 Forbindelsesvej Nordensvej / Kr. Møllevej -6,0 Byudviklingspulje -10,0 Cykelsti – Øster – Fuglsang -5,5 Cykelsti langs Bøtø Ringvej -10,0 Slotsbryggen - Bedre vandkvalitet -0,5 -5,0 Vedligeholdelse af kapitalapparat -5,0 Arbejdsmarkedsudvalg -5,0 Cafe / Multihus ZOO & Botanisk Have -5,0

11 12 10. KLASSE PÅ SOPHIESKOLEN POLITIK OMRÅDER

ØKONOMIUDVALG KULTUR, TURISME OG FRITIDSUDVALG • FINANS • KULTUR OG TURISME • POLITIK OG ERHVERV • FRITID • ADMINISTRATION • KTB - ADMINISTRATION

HANDICAP OG PSYKIATRIUDVALG TEKNIK OG MILJØUDVALG • SOCIALOMRÅDET • NATUR OG MILJØ • HP – ADMINISTRATION • PARK OG VEJ • ENTREPRENØRVIRKSOMHED FOLKESUNDHED OG OMSORGSUDVALG • EJENDOMME • OMSORG • TM - ADMINISTRATION • FOLKESUNDHED • FO – ADMINISTRATION ARBEJDSMARKEDSUDVALG • ARBEJDSMARKEDSCENTER BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSES- • AM-PROJEKT UDVALG • AM - ADMINISTRATION • FAMILIERÅDGIVNING • BØRN OG LÆRING • BFU – ADMINISTRATION

13 ØKONOMI UDVALG

RAMMER OG VISION

Lolland står over for en planlagt højkonjunktur Økonomiudvalgets strategiske ophæng af indsatsen med de store infrastrukturprojekter, som er undervejs ”Guldborgsund Kommune – et godt sted at drive i den nære fremtid. Alene på Falster forventes virksomhed” er forankret i: investeringer på op mod 70 mio. kr. Det giver os en unik mulighed for at udnytte den gunstige geografiske • i Kommuneplanen med afsæt i den strategiske mål- position. sætning om Jobskabelse

Væksten kommer bestemt ikke af sig selv, selvom • i budgetforlig 2015-18, budgetaftale 2016-19 og der kan være lysere udsigter, qua de store projekter. 2017-20, med afsæt i at skabe de bedst mulige vilkår Guldborgsund Kommune arbejder aktivt for at skabe for at styrke og udvikle kommunens erhvervsliv. Der attraktive rammer for både eksisterende og nye virk- ønskes indsats på følgende fokusområder: somheder på baggrund af vores egne styrkepositioner, ligesom der er stort fokus på at fastholde og skabe -- Erhvervsservice med særlig fokus på serviceorien- nye, varige jobs i vores landsdel. teret dialog og formidling af kvalificeret arbejds- kraft Et aktivt erhvervsliv i vækst er en del af fundamentet for vores fremtidige velfærd. Vi er afhængige af, at der -- Attraktive erhvervsområder med særlig fokus på skabes nye virksomheder, og at vores eksisterende udvikling af Business Park Falster virksomheder er i god vækst. Det er derfor afgørende, at vi hele tiden optimerer de rammer erhvervslivet har -- Iværksætteri med bl.a. etablering af vækstfabrik / for at skabe arbejdspladser. innovationshus i Nykøbing F.

• fra §17. stk. 4 i ”Pick The Winners” med en fokuseret indsats på:

-- Landbrug og fødevarer

-- Bolig og byggeri

-- Iværksætteri og entreprenørskab

BIRKEHUSET - NØRRE VEDBY

14 UDMØNTNING AF ØKONOMIUDVALGETS ERHVERVS- OG UDDANNELSESPOLITISKE INDSATS

OVERSIGT OVER EFFEKT, PARAMETRE OG MILEPÆLE

Til hver politisk indsats er der flere centre som bidra- ger til at løse opgaven. Oversigten indeholder cen- trenes grundlag for opfølgning og afrapportering af effekten af den samlede indsats til byrådet.

Parametre beskriver, hvilke data der måles på, og milepæle beskriver, hvilke succeskriterier, der er fast- lagt for at se, om man er på rette vej i forhold til at nå effekten.

FORKLARING PÅ FORKORTELSER:

CSO - Center for Sundhed & Omsorg CS - Center for Socialområdet CTM - Center for Teknik & Miljø CBL - Center for Børn & Læring CFF - Center for Familie & Forebyggelse CBB - Center for Borger & Branding CPP - Center for Politik & Personale CØI - Center for Økonomi & IT CA - Center for Arbejdsmarked

15 GULDBORGSUND KOMMUNE – ET GODT STED AT DRIVE VIRKSOMHED

EFFEKT • Tiltrække nye virksomheder og investeringer • Vækst og jobskabelse i eksisterende virksomheder • Flere iværksættere og øget overlevelsesrate

INDSATS • At Guldborgsund Kommune opleves som endnu mere erhvervsvenlig

PARAMETRE MILEPÆLE

CPP • Antal arbejdspladser • 2016: Nedgangen i antal arbejdspladser aftager • Antal iværksættere og overlevelsesrate • 2017: Udvikling i antal arbejdspladser fastholdes • Erhvervsvenlighed • 2018: Antal arbejdspladser stiger

• Antal iværksættere/nyetablerede virksomheder stiger • Overlevelsesraten blandt nystartede virksomheder bedres

• Forbedring af placering i Dansk Byggeris analyse af erhvervsvenlighed • Forbedring af placering i Dansk Industris analyse af erhvervsvenlighed

CTM Fremme rammebetingelser for målrettet og • Tilfredshedsmålet er, at over 75% af de virksomhe- modig erhvervsudvikling I der, der har anmodet om en myndighedsafgørelse fra Centret inden for de seneste år og har svaret på et • Tilfredshedsundersøgelser: spørgeskema, er tilfredse med den leverede service Undersøgelse hos virksomheder som vedr. tilsyn, • Servicemålet på 130 dage for miljøgodkendelser, fra godkendelser, byggesager og lign. sagen er fuldt oplyst, er opfyldt, så et nyt og lavere • Sagsbehandlingstider: kan overvejes Optælling og opgørelser • At der kan udbydes arealer med mulighed for alle • Der udarbejdes færre kommuneplantillæg, samt miljøklasser lokalplaner henvendt til den enkelte virksomhed. • At der findes en differentieret planlægning med for- • Et øget antal henvendelser, hvor der kan peges på en skellige relevante muligheder både bynært, og steder konkret placering der opfylder ænder til planforhold med mulighed for større afstandskrav • Høj placering i Dis måling (måske usikkert måle- parameter)

CTM Fremme rammebetingelser for målrettet og • Borgertilfredshedsundersøgelser gentages årligt modig erhvervsudvikling II • Serviceniveau gennemgang af byggesagsområdet, vandløbsområdet og planområdet • Resultater fra borgertilfredshedsundersøgelser vil • Kommunen medvirker til afholdelse af Fishing Zea- vise udviklingen inden for relationerne til erhvervsliv land konference og borgere. Statistik og de digitale selvbetjeningsløs- ninger og deres gennemførelsesprocenter vil vise om indsatsen bærer frugt inden for byggesagsområdet • Målet er ingen eller få klage- og erstatningssager ifm. løbende sagsbehandling og ved driften af de of- fentlige vandløb. Samt opbakning til Fishing Zealand aktiviteter.

CA • DS og Væksthus Sjællands data for udviklingen i • Samarbejdsgraden med virksomhederne øges fra iværksætter-virksomheder 2015-2016 jf. Beskæftigelsesplan 2016 • Antal besøgte nyetablerede virksomheder – sambe- søg med BLF mhp. at sikre overlevelse af virksomhed jf. samarbejdsaftale med Lolland Kommune og BLF

CBB • Synliggørelse af adgang til udvikling af prototyper i • Bibliotekerne deltager i relevante netværks- og FABLAB informationsmøder henvendt til iværksættere • Samarbejde med BLF omkring brug af FABLAB • Der laves en plan for hvordan FABLAB kan indgå BLF’s tilbud til iværksættere

16 STYRKE RAMMEVILKÅR FOR UDDANNELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE

EFFEKT • Et generelt løft af uddannelsesniveauet • Et løft af kompetencer målrettet aftagers behov • Styrke og videreudvikle uddannelsesudbuddet INDSATS

PARAMETRE MILEPÆLE

CPP • Borgernes generelle uddannelsesniveau • En måling af befolkningens højest fuldførte uddan- nelse skal vise en udvikling i retning af, at uddannel- • Andel af unge der gennemfører en ungdomsuddan- sesniveauet stiger nelse • Andel af unge der påbegynder og gennemfører en • Arbejdspladser kan rekruttere den fornødne arbejds- ungdomsuddannelse skal være i stigning kraft med de rette kompetencer • Kortlægning af det konkrete behov for arbejdskraft • Antal udbud af uddannelser • Igangsættelse af konkrete uddannelsesforløb på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft

• Fastholde og udvikle udbud af uddannelser i perioden

CPP • Udviklingen i borgernes uddannelsesniveau, graden • Indsatsen er kendetegnet ved en langvarig og af samarbejde med relevante aktører samt udbud af vedholdende tilgang og vil løbende blive drøftet i uddannelser direktionen ligesom referencegruppen vil have et tæt kendskab til resultaterne

CA • Flere unge påbegynder en ungdomsuddannelse • Andelen af modtager af a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller arbejdsmarkedsydelse mel- lem 16- 29 år, som i perioden påbegynder en uddan- nelse, skal i kommunen være højere end de sam- menlignelige kommuner og landet som helhed i 2016 jf. Beskæftigelsesplan 2016

• Andelen af langtidsledige ift. antal af bruttoledige i kommunen må set over hele 2016 ikke overstige 24% jf. Beskæftigelsesplan 2016

CBB • Understøtte refleksive og attraktive læringsmiljøer • Udvikling af tilbud som understøtter studiemiljø

• Understøttende tilbud i regi af Culthus • 2016-18: Culthus understøtter unge gennem tilbud om fællesskaber i form af ungerådet, culthuscrew og • Samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om en anderkendende tilgang til arbejdet med de unge. events på deres egne lokationer Culthus er stedet hvor de unge kan prøve sig selv af, og blive grebet før de falder.

• 2016: Status quo. 2017: Minimum + 1. 2018:Minimun +3.

17 POLITIKOMRÅDE: FINANS

Budget- Budget- Budget- OMRÅDETS OVERORDNEDE R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 10.300 25.413 26.616 28.666 34.370 34.370

Indtægter -392 -373 -378 -378 -378 -378

Nettodriftsbevilling 9.908 25.040 26.238 28.288 33.992 33.992

Heraf lønsum 0 0 0 0 0 0

DEMOGRAFI OG BESPARELSER Budgetmaterialet indeholder alle besparelser og demo- grafireguleringer.

BESKRIVELSE AF OMRÅDET Politikområdet Finans omfatter primært udgifter til sale og lease back engagementer samt udgifter vedrørende byfornyelse og driftssikring af boligbyggeri.

Af nedenstående tabel fremgår det, hvorledes drifts- budgettet i overskriftsform under Politikområde Finans er sammensat, idet bemærkes, at de budgetmæssige forudsætninger ikke afviger væsentligt i forhold til rammerne de seneste år.

AKTIVITETER 1.000 KR 2018 2019 2020 2021

Byfornyelse og driftssikring af boligbyggeri 3.465 3.465 3.465 3.465

Sale og lease back 22.773 24.823 30.527 30.527

Politikområde Finans 26.238 28.288 33.992 33.992

18 POLITIKOMRÅDE: P0LITIK OG ERHVERV

Budget- Budget- Budget- OMRÅDETS OVERORDNEDE R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 41.566 67.526 75.121 52.599 49.133 50.832

Indtægter -1.350 -41 -42 -42 -42 -42

Nettodriftsbevilling 40.216 67.485 75.079 52.557 49.091 50.790

Heraf lønsum 9.193 11.713 12.907 12.907 12.907 12.361

BUDGETPULJER 2018-2021 reserve på 30 mio. kr. til imødegåelse af eventuelle I forbindelse med budgetaftalen for 2017-2020 afsat- udfordringer. tes en driftsreserve på 20 mio. kr. i alle budgetårene til imødegåelse af eventuelle udfordringer. Denne pulje Desuden er der foretaget en regulering af demografi- indgik i finansieringen af de vedtagne ændringsforslag i forudsætningerne for 2019-2021, som er optaget som forbindelse med Byrådets 2. behandling af budgettet for en pulje på politikområdet. 2018-2021. Af nedenstående tabel fremgår dels den afsatte I budgettet for 2018 alene er der afsat en ny drifts- budgetreserve og dels demografireguleringen.

2018 2019 2020 2021

Driftsreserve 30.000

Demografi 387 353 383

BESKRIVELSE AF OMRÅDET nale samarbejde herunder deltagelse ved internatio- Politikområdet Politikere omfatter primært udgifterne nale konferencer, deltagelse i internationale projekter til byrådsmedlemmerne i form af blandt andet vederlag og internationalt venskabsbysamarbejde. til borgmester og byråds/udvalgsmedlemmer, møder, rejser, kurser, telefon, abonnementer m.v. Af nedenstående tabel fremgår det, hvorledes drifts- budgettet i overskriftsform under Politikområde Politik Politikområdet omfatter også kommunens internatio- og Erhverv er sammensat.

AKTIVITETER 1.000 KR 2018 2019 2020 2021

Redningsberedskab 18.212 18.212 18.212 18.212

Venskabsbysamarbejde 409 409 409 409

Politikere, valg mm. 11.770 19.063 15.627 17.896

Erhvervsudvikling og administration 14.688 14.486 14.490 13.890

Driftsreserve og demografi 30.000 387 353 383

Politikområde Politik og Erhverv 75.079 52.557 49.091 50.790

19 ERHVERV OG UDVIKLING Vækst i eksisterende virksomheder • Administration, erhverv omfatter drifts- og udvik- - Scaleup Guldborgsund – etablering af accelerator- lingsopgaver vedrørende erhverv og uddannelse miljø. Et attraktivt tilbud til fremme vækstfasen i samt administration af større tiltag målrettet de virksomhedernes udvikling store anlægsprojekter. - Målrettet indsats vedr. kvalificeret arbejdskraft (partnerskab vedr. målrettet erhvervsindsats) • Erhvervsservice og iværksætteri omfatter ydelser omfattet af kontrakt med Business Lolland-Falster, Indsats målrettet de store anlægsprojekter medlemskab og konkrete udviklingsinitiativer under - Partnerskab vedr. statsfængsel Business Lolland-Falster. Finansiering af Væksthus - Partnerskab vedr. Kriegers Flak Sjælland. Medlemskab af Femern Bælt Development - Partnerskab Storstrømsbroen og bidrag til det fælles EU kontor. Yderligere omfat- ter området større udviklingsprojekter og EU projek- Bioøkonomisk satsning ter samt projektansættelse. - Partnerskaber med universiteter og vidensmiljøer - Forretningsmæssig udnyttelse af ny viden og Der er udarbejdet målaftale for perioden 2016-2018 forskning for området, som har været baggrunden for følgende - Tilvejebringelse af privat kapital til virksomheds- fokusområder: etableringer

Erhvervsservice - Dialog med virksomheder, hvor vi altid starter med et tilbud om dialogmøde - Serviceorienteret tilgang, hvor vi finder løsninger sammen med virksomheden (Et ”nej”, er altid et forslag til hvordan det kan lade sig gøre) - Hurtige svar (24/72 timer) - Én indgang – uanset hvor virksomheden henvender sig, så koordinere vi på tværs, også i forhold til Busi- ness Lolland-Falster

Attraktive erhvervsområder - Udvikling af ”Business Park Falster” - Løbende vurdering af behov og mulige tilpasninger (med særlig fokus på Nykøbing F.)

Iværksætteri - Attraktive rammer for start up – Vækstfabrikken på Slotsbryggen - Iværksætteri & innovation i undervisning (FABLAB på bibliotek, praktik i egen virksomhed) - Flere unge iværksættere (nyt partnerskab mellem 3 unge iværksættere, CELF og BLF)

Opsøgende proaktiv indsats for tiltrækning af virksomheder - Indsats i Tyskland - Indsats i Jylland

20 UDVIKLINGSTENDENSER UdviklingenUDVIKLINGSTENDENSER på erhvervsområdet har i en årrække været under pres med resultat i faldende antal arbejdspladser, hvorafUdviklingen offentlige på arbejdspladsererhvervsområdet udgør har eni en væsentlig årrække del.væretDenne under udvikling pres med er resultati 2016 vendti faldende til en antal svag arbejdspladser,stigende tendens, UDVIKLINGSTENDENSER en væsentlig del. Denne udvikling er i 2016 vendt til en hvorhvoraf den offentligeprivate beskæftigelse arbejdspladser er stegetudgør enmed væsentlig 69 fultidsarbejdspladser. del. Denne udvikling Fremgangen er i 2016 ervendt primært til en inden svag forstigende transport tendens, Udviklingen på erhvervsområdet har i en årrække svag stigende tendens, hvor den private beskæftigelse sahvormt bygge den private og anlæg. beskæftigelse er steget med 69 fultidsarbejdspladser. Fremgangen er primært inden for transport været under pres med resultat i faldende antal ar- er steget med 69 fultidsarbejdspladser. Fremgangen er samt bygge og anlæg. bejdspladser, hvoraf offentlige arbejdspladser udgør primært inden for transport samt bygge og anlæg.

DerDer vil vil fremadrettet fremadrettet fortsat fortsat være være fokus fokus på påimplementering implemen- af anbefalingeraf Kriegers fra Flak, §17.4 etablering ”Pick The af Winners”nyt erhvervsområde Der er på igangsatteringDer vil afenfremadrettet anbefalinger række flerårige fortsat fra §17.4udviklingstiltag være ”Pick fokus The på tilWinners” implementering at styrke erhvervsområdet af Nordfalsteranbefalinger som ”Business fra fx, §17.4 målrettet Park”Pick Falster”, erhvervsThe Winners” tiltrækningindsats, Der er af virk- PartnerskaDerigangsat er igangsat ben Storstrømsbroen, række en flerårigerække flerårige udviklingstiltagafledt effekt udviklingstiltag af tilKriegers at styrke tilFlak, erhvervsområdet etableringsomheder, af nyt samt som erhvervsområde indsatsfx, målrettet målrettet erhvervspå Nordfalster flereindsats, iværksættere ”Business ParkatPartnerska styrkeFalster” erhvervsområdet,b tiltrækningStorstrømsbroen, af v irksomheder,som afledt fx, målrettet effekt samt af Kriegers erhvervindsats - målrettetFlak, etableringog flerestyrke iværksættere afvæksten nyt erhvervsområde i eksisterende og styrke væksten på virksomheder. Nordfalster i eksisterende ”Business virksomheder.sindsats,Park Falster” Partnerskab, tiltrækning Storstrømsbroen, af virksomheder, afledt samt effektindsats målrettet flere iværksættere og styrke væksten i eksisterende virksomheder.

SamletSamlet set set er ertilbagegangen tilbagegangen i antal i antal arbejdspladser arbejdspladser aftaget. Antal nyetableret virksomheder stiger mere end lands- 60%aftaget.Samlet af virksomhederne set er tilbagegangen i Guldborgsund i antal arbejdspladser Kommune forventer aftaget. vækstgennemsnittet. Antal60% nyetableret af virksomhederne virksomheder i Guldborgsund stiger mere Kommune end landsgennemsnittet. forventer vækst Eksporten60%Antal afnyetableret virksomhedernevokser kraftigere virksomheder i Guldborgsundend både stiger regionen mere Kommune end og landetlandsgennemsnittet. som helhed.Eksporten vokser kraftigere end både regionen og forventerEksporten vækstvokser kraftigere end både regionen og landet somlandet helhed. som helhed.

18 18 21 POLITIKOMRÅDE: ADMINISTRATION

Budget- Budget- Budget- OMRÅDETS OVERORDNEDE R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 174.975 221.250 209.321 205.744 205.896 205.794

Indtægter -12.771 -12.631 -12.790 -12.790 -12.790 -12.790

Nettodriftsbevilling 162.204 208.619 196.531 192.954 193.106 193.004

Heraf lønsum 103.116 111.165 110.402 110.402 110.444 110.444

DEMOGRAFI Budgetmaterialet indeholder genberegnede demogra- fireguleringer for 2019-2021 foretaget i juli 2017. Af nedenstående tabel fremgår demografireguleringer fra genberegningen, som endnu ikke er udmøntet.

2018 2019 2020 2021

Demografi 1.165 1.130 1.222

BESKRIVELSE AF OMRÅDET (Fællesudgifter og administration mv.) Administration består af en række budgetmæssige • Administration vedrørende miljøbeskyttelse underområder: (Fællesudgifter og administration mv.) • Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love • Servicejob (Arbejdsmarkedsforanstaltninger) (Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter) • Seniorjob til personer over 55 år (Arbejdsmarkeds- • Løn- og barselspuljer (Lønpuljer mv.) foranstaltninger) • Tjenestemandspension (Lønpuljer mv.) • Administrationsbygninger (Fællesudgifter og administration mv.) Af disse udgør udgifterne til kommunens administra- • Sekretariat og forvaltninger (Fællesudgifter og tive personale hovedparten af det samlede budget. administration mv.) • Administration vedrørende jobcentre og pilotjob- Af nedenstående tabel fremgår det, hvordan budget- centre (Fællesudgifter og administration mv.) terne under Politikområde Administration fordeler sig • Administration vedrørende naturbeskyttelse blandt centrene.

AKTIVITETER 1.000 KR 2018 2019 2020 2021

Direktion 11.770 11.770 11.770 11.770

Politik & Personale 43.718 43.718 43.718 43.718

Økonomi & IT 135.097 131.520 131.672 131.570

Teknik & Miljø 5.946 5.946 5.946 5.946

Politikområde Administration 196.531 192.954 193.106 193.004

22 CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG • at skabe det formelle grundlag for prioritering af Den centrale udfordring på politikområdet er at sikre konkrete effektiviseringstiltag og fastlæggelse af en stadig mere effektiv opgavevaretagelse i organi- økonomiske effektiviseringsmål, sationen, således at de administrative funktioners • at skabe grundlaget for en ensartet måde at tænke opgavevaretagelse er så optimal som mulig og leverer og arbejde med effektivisering i organisationen, bedst mulig service inden for den til rådighed værende • at skabe grundlaget for tværgående samordning af økonomi. organisatoriske og metodiske tiltag, som har effekti- visering som mål. EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI Som led i en stram økonomisk styring har - UDLÆGNING AF KONTO 06 ADMINISTRATION sund Kommune i de seneste år gennemført en række Det besluttedes i forbindelse med budgetprocessen besparelser, hvilket har medvirket til øget stabilise- for 2015, at administrationskontoen skulle ”decentra- ring af økonomien. Dette ændrer imidlertid ikke på, liseres” og budgetmæssigt indgå i de stående udvalgs at Guldborgsund Kommunes økonomi fortsat er under budgetrammer. Hensigten med ændringen var at pres, og at presset i de kommende år antageligt øges. skabe en budgetmæssig sammenhæng og priorite- ringsmulighed mellem de administrative ressourcer og Løbende effektivisering af den kommunale forvalt- ressourcerne under udvalgenes politikområder (drift). ning og de kommunale serviceydelser udgør derfor et væsentligt element i arbejdet med at sikre en stabil For at give et samlet billede af, hvad der er afsat til økonomi og opretholde det ønskede serviceniveau for administration, er der nedenstående vist, hvordan kommunens borgere. budgettet til administration i de respektive stående udvalg ser ud, hvilket svarer til den udskilte admini- På denne baggrund arbejdes der fortsat med en effek- strationsdel fra Økonomiudvalgets område: tiviseringsstrategi, som har til formål:

DE STÅENDE UDVALGS 2018 2019 2020 2021 ADMINISTRATIONSANDELE 1.000 KR

Handicap og Psykiatri 25.692 25.797 25.817 25.813

Folkesundhed og Omsorg 5.860 5.888 5.895 5.898

Børn, Familie og Uddannelse 28.062 28.395 28.497 28.176

Kultur, Turisme og Bosætning 25.592 25.525 25.474 25.485

Teknik og Miljø 36.113 35.795 35.840 35.849

Arbejdsmarked 61.800 61.916 62.035 62.035

I alt 183.119 183.316 183.558 183.256

23 HANDICAP OG PSYKIATRI UDVALG

UDVALGSSTRATEGI 2014-2018 2. generation

INDLEDNING Ved udvalgsformand Ole Bronné

RAMMER OG VISION TVÆRGÅENDE TEMAER OG FORBINDELSE Socialområdets hovedopgave er at give borgeren ydel- TIL ANDRE UDVALG ser og tilbud, der tilgodeser den enkelte. De borgere, Udvalgsstrategien sætter rammerne og retningen for som benytter kommunens tilbud på Handicap- og beslutninger og prioriteringer på udvalgets politikom- Psykiatriområdet, har som udgangspunkt en funkti- råder med udgangspunkt i de præmisser, der er givet onsnedsættelser der gør, at de skal støttes til at kunne af ’Budgetforlig 2015 – 2018’ og ’Samarbejdsaftale for deltage i samfundslivet og til at leve et liv på egne Guldborgsund Kommune 2014-18’ samt de årlige bud- præmisser. Mennesker er forskellige og har forskellige getredegørelser og den økonomiske politik. behov, derfor er det vigtigt at tilbuddene er fleksible og kan tilpasses borgeren. Derudover skal udvalgsstrategien ses som en forlæn- gelse af ’Kommuneplan 2013-2025’, ’Rostock-konklusi- Udgangspunktet skal altid være borgerne, og at tilbud onerne 2015’ og de temaer, der arbejdes med for den og ydelser er de rigtige i forhold til deres behov. Bor- kommende planstrategi. Udvalgsstrategien vil blive gerne skal gøres så selvhjulpne som muligt for dermed evalueret en gang om året. at give dem størst mulig selvstændighed og livskvali- tet. Der er flere af målsætningerne og fokusområderne, hvor udvalgene hver især har bidrag i forhold til at løse fælles problemstillinger. Når man ser alle udvalgs- strategier i en sammenhæng, fremgår det, at der vil være en række af fællesnævnere, når strategierne skal omsættes til virkelighed, som betyder, at der derfor også skal foretages prioriteringer, som går på tværs af udvalgene. Det er en forudsætning, hvis målsætnin- gerne skal realiseres, og man skal skabe den forskel for borgerne, som man ønsker.

24 1. UDFORDRINGER 2. KERNEOPGAVEN

Handicap og Psykiatriudvalget har identificeret føl- Guldborgsund Kommune har følgende kerne- gende væsentligste udfordringer inden for udval- opgave: gets område, som også relaterer sig til Guldborg- sund Kommune som helhed: ”Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse og, i samarbejde med borgerne, At agere på markedsvilkår sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber.” Socialområdet er kendetegnet ved at sælge ca. 50 % af døgn- og dagtilbud til andre kommuner. Det Handicap & Psykiatri strategi bidrager til at løfte betyder, at indhold, pris og kvalitet i ydelserne kerneopgaven på følgende vis: hele tiden skal tilpasses så tilbuddene matcher efterspørgslen. Udfordringen er at holde prisen • De borgere, der har potentiale for at udvikle sig, nede uden at gå på kompromis med kvaliteten. skal hjælpes mod selvbærenhed så intensivt som muligt. Det betyder, at der skal ske hurtig Samarbejdet med andre kommuner afklaring, så indsatser kan igangsættes så tidligt Det skal være nemt at finde det rette tilbud til bor- som muligt. geren også for andre kommuner, som måtte ønske • Borgere der i samarbejde med personale sigter at benytte socialområdets pladser. Dette kræver på at opnå/genvinde færdigheder skal følges dels at kendskabet til tilbuddene udbredes og dels tæt, så det sikres at støtte tilpasses det reelle at de andre kommuners behov og præferencer behov. identificeres. Der ligger også et kvalitetsudvik- • Borgere der er så fysisk/psykisk dårlige, at det lende potentiale i forhold til at søge inspiration og ikke giver mening at tale om rehabilitering, skal trække på erfaring fra andre kommuner. sikres relevant pasning og omsorg. • Der skal fokus på at forkorte den tid borgeren er Det tværfaglige – og den tværsektorielle afhængig af sociale ydelser. Borgerne skal jævn- indsats ligt revurderes. Borgerens behov skal tilgodeses i forhold til den- • Arbejde er et godt forebyggelsesmiddel. Der skal nes livsforløb. Det kræver også at personalet kan være en bred vifte af rummelige beskæftigelses- håndtere forskellig form for behandling. Det er tilbud, som kan medvirke til udvikling af færdig- vigtigt, at de forskellige aktører på området sam- heder og trivsel. arbejder om indsatser i forhold til borgeren. Det vil bl.a. betyde, at den værdi som ét område eller faggruppe skaber for en borger, af og til kommer til udtryk og bliver en gevinst på et andet område. Det er derfor vigtigt at se forebyggelse, forløb og 3. MÅLSÆTNINGER effekter i en helhed uanset hvem, der står for de forskellige indsatser. Handicap og Psykiatriudvalget har følgende Kompetencer og viden målsætninger i forhold til at imødekomme de Det er væsentligt hele tiden at have de rette væsentligste udfordringer, lykkes med de overord- kompetencer og den rette viden til stede i orga- nede strategiske målsætninger og øvrige politiske nisationen og blandt medarbejderne for at kunne beslutninger. imødegå de udfordringer, der er forbundet med specialisering og et fleksibelt udbud af ydelser og Markedsgørelse tilbud. Guldborgsund Kommunes tilbud på socialområdet skal være attraktive for andre kommuner både i Bæredygtig befolkningssammensætning forhold til pris og kvalitet. Kendskabet til tilbud- I tilrettelæggelse af tilbud og ved udbud af pladser dene skal bredes ud over kommunegrænsen. til udefrakommende borgere er det nødvendigt at være opmærksom på ikke at generere unødige Samskabelse og inddragelse af borgerne udgifter for Guldborgsund Kommune. Der bør udvi- Der skal være forskellige tilgange til borgeren ses påpasselighed med at placere for mange tilbud afhængigt af borgerens situation, herunder at for- til den samme målgruppe i et enkelt lokalområde, ventning til borgerens fremskridt afstemmes med da det kan skabe en uhensigtsmæssig geografisk den enkelte. fordeling af borgere med særlige udfordringer. Borgeroplevet Kvalitet i tilbuddene Indholdet i tilbuddene skal justeres efter borge- rens behov. Det betyder også at tilbuddene skal være så fleksible at de kan oprettes/lukkes i takt med at målgrupperne ændrer sig, således at bor- gerne oplever, at de tilbydes de rigtige indsatser.

25 4. FOKUSOMRÅDER kvalitetsfuldt. Den høje kvalitet er alfa omega, uden den er der ikke noget at sælge til andre Handicap og psykiatriudvalget har, for at lykkes kommuner eller noget at lave borgersamska- med målsætningerne, identificeret følgende fokus- belse omkring. For at sikre den høje kvalitet skal områder der hele tiden være fokus på udvikling af faglige kompetencer og vidensdeling på tværs af perso- Markedsgørelse nalets faggrupper. Der skal løbende afprøves nye Socialområdet befinder sig i et konkurrencefelt metoder, således at det sikres, at metoden passer hvor både egen og andre kommuner, i kraft af til borgerens behov. Et øget fokus på systematisk de knappe ressourcer, er tvunget til at prioritere dokumentation og opfølgning, der skaber evidens, de tilbud, som har bedst sammenhæng mellem vil yderligere bibringe viden om borgernes ople- pris og kvalitet. Derfor skal der hele tiden være velse af kvaliteten. fokus på at udbrede kendskabet til de, både pris og kvalitetsmæssige, gode tilbud til forskellige borgergrupper, som socialområdet i Guldborgsund Kommune er i besiddelse af.

I den forbindelse er det vigtigt at brande det samlede socialområde og den ekspertise der findes her. 5. INDSATSER OG EFFEKT

Der bør også fokuseres på at udvikle nye samarbejdsformer med køberkommuner Nedenfor er oplistet prioriterede indsatser inden for de enkelte fokusområder. Desuden er den ef- Samskabelse og inddragelse af borgerne fekt, som indsatserne formodes at have, beskre- Undersøgelser har vist, at jo længere tid der går, vet. fra en borgers behov opstår til en indsats kan sæt- tes i gang, des sværere og længere bliver proces- Markedsgørelse sen for at genvinde færdigheder. Der skal derfor • Der skal udarbejdes klare produktbeskrivelser fokuseres på at skabe hurtig og effektiv afklaring og disse skal være opdaterede og tilgængelige omkring den enkelte borger, så indsatsen kan på hjemmesider/tilbudsportal mv. iværksættes så tidligt som muligt. • Andre kommuner skal inviteres med til socialom- rådets konferencer. Borgerens motivation for deltagelse og udvik- • Der skal oprettes et bindeled til køberkommuner, ling er en vigtig faktor, som kan have afgørende der har fingeren på pulsen i forhold til ønsker/ betydning for indsatsens succes. For at skærpe behov. motivationen skal borgerne derfor medinddrages på en nye måder, i den udstrækning det er muligt, Ovenstående indsatser forventes samlet set at så de kan medvirke til at finde de bedste løsninger have følgende effekt i forhold til markedsgørelse: for sig selv. Også i evalueringer af indsatser skal • Det bliver nemt at se hvilke tilbud til borgerne, borgernes perspektiv medtages, så der kan tages der kan benyttes i Guldborgsund Kommune og højde for, om indsatserne opleves som meningsgi- socialområdet bliver kendt for faglig udvikling og vende. spændende initiativer. Dermed bliver Guldborg- sund kommune det foretrukne valg for andre Alle borgere bør have mulighed for at føle sig som kommuner, hvilket giver sig til udtryk ved øget en værdig del af samfundet. Derfor skal der sikres salg af pladser. nogle inkluderende rammer fx i form af rummelige beskæftigelsestilbud. Samskabelse og inddragelse af borgerne • Forløbspakker (støtte med opfølgning tildelt i fx Anvendelse af teknologi, der er relevant for bor- 3 moduler af 2 mdr. varighed), hvor flere bor- geren, og som bidrager til, at den enkelte i højre gere får en hurtig og intensiv, men midlertidig grad kan mestre egen tilværelse, er ligeledes et hjælp. væsentligt element for at styrke borgernes vær- • Anvendelse af FIT (Feedback Informed Tre- dighed og livskvalitet. atment), hvor borgerens perspektiv på egen udvikling bidrager til at justere ydelsen. Borgeroplevet kvalitet i tilbuddene • Følge udviklingen af ny teknologi og benytte Målgruppernes behov og sammensætning æn- relevante teknologier. drer sig hastigt i takt med individualiseringen af • I samarbejde med private virksomheder sikres samfundet. Det er det enkelte menneske, der er i et rummeligt arbejdsmarked, hvor borgere kan centrum, hvilket betyder, at løsninger og tilbud til bidrage til fællesskabet med de ressourcer, de borgerne skal være fleksible og tilpasningsdygtige. nu engang har. Potentialet ved Besøgsgården Derudover skal selve indholdet i ydelserne være skal udnyttes.

26 Ovenstående indsatser forventes samlet set at have følgende effekt i forhold til samskabelse og inddragelse af borgere: • Borgeren føler sig i højere grad set og hørt, og bliver derfor mere motiveret til at være en aktiv medspiller. Nogle borgere vil, takket være den teknologiske udvikling, kunne få hjælp på nye måder og dermed blive i stand til at klare ting, som de ellers ikke troede de kunne. Andelen af borgere der er marginaliserede i samfundet vil blive mindre. På sigt vil der være færre perma- nente brugere af det sociale system.

Borgeroplevet kvalitet i tilbuddene • Der arrangeres temadage og konferencer hvor medarbejderne får mulighed for at udvide de faglige horisonter og vidensdele med hinanden. • Større fokus på metodeanvendelse, hvor kon- krete metoder skal afprøves med henblik på at udvælge de mest egnede. • Systematiseret dokumentation via centerets fagsystem.

Ovenstående indsatser forventes samlet set at have følgende effekt i forhold til borgeroplevet kvalitet i tilbuddene: • Der vil være en bedre faglig kompetence og ekspertise ude i borgerrelationerne, som er i stand til at møde borgeren der hvor de er. Derfor vil der opstå færre konflikter. Der vil blive skabt mere dokumenteret viden om det der fungerer med henblik på at justere indsatser i en mere virkningsbaseret retning. Dette vil give borgerne en oplevelse af, at den ydelse, de modtager, nyt- ter noget.

Strategien er vedtaget af Handicap og Psykiatriudval- get den 16.09.2015 og Byrådet den 08.10.2015.

27 LAVET AF 2. OG 3. KLASSER PÅ LINDSKOVSKOLEN

28 UDMØNTNING AF HANDICAP OG PSYKIATRIUDVALGETS UDVALGSSTRATEGI

OVERSIGT OVER EFFEKT, PARAMETRE OG MILEPÆLE

Til hver politisk indsats er der flere centre som bidra- ger til at løse opgaven. Oversigten indeholder cen- trenes grundlag for opfølgning og afrapportering af effekten af den samlede indsats til byrådet.

Parametre beskriver, hvilke data der måles på, og milepæle beskriver, hvilke succeskriterier, der er fast- lagt for at se, om man er på rette vej i forhold til at nå effekten.

FORKLARING PÅ FORKORTELSER:

CSO - Center for Sundhed & Omsorg CS - Center for Socialområdet CTM - Center for Teknik & Miljø CBL - Center for Børn & Læring CFF - Center for Familie & Forebyggelse CBB - Center for Borger & Branding CPP - Center for Politik & Personale CØI - Center for Økonomi & IT CA - Center for Arbejdsmarked

29 BORGERNE MOTIVERES TIL I HØJERE GRAD AT VÆRE AKTIVE MEDSPILLERE VIA SAMSKABELSE OG INDDRAGELSE I FORHOLD TIL EGEN UDVIKLING

EFFEKT • Borgerne opnår bedre funktionsevne og livskvalitet INDSATS

PARAMETRE MILEPÆLE

CS Velfærdsteknologi • Der afdækkes behov i ca. 12 mdr. perioden kan evt. inkludere afprøvning af forskellige muligheder. Heref- • Borgerens behov ændres, støtten opleves mere kva- ter tages beslutning om hvilken løsning der iværk- litetsfuld. sættes. • Antal henvendelser /samtaler (via skærm) på ’skæve’ • Afholdelse af Tekno torsdage i Solstrålen tidspunkter. • Antal borgere der benytter apps/teknologi. • Antal borgere der benytter sociale medier

CS Rehabiliterende tilgang • Der er igangsættes små prøveforløb med et udsnit af målgruppen med opstart når måleværktøj er klar. • Antal borgere der klarer flere ting selv • Evaluering af prøveforløb efter 6 mdr. • Antal borgere der fastholder færdigheder, trods diag- • Oprettelse af Recovery Collage primært for §85 bor- noser der foreskriver tilbagegang gere (2017) • Forsøg med deltagelse i eksisterende fællesskaber foretages 2017

CA • Bevægelsen mellem aktivitetsparate kontanthjælps- • Der skal fra 2015 til 2016 ske en stigning i antal kon- modtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere tanthjælpsmodtagere, der bevæger sig fra at være • Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitetsparate til at være jobparate der er i virksomhedsrettet aktivering • Flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere påbe- • Den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse gynder et virksomhedsrettet tilbud i 2016 end i 2015 for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere • Den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Guld- borgsund Kommune skal i 2016 være mindre end i de sammenlignelige kommuner og resten af landet (Mål fra beskæftigelsesplan 2016)

CSO • Anvendelse af rehabilitering som supplement til pæ- • Etablering af tværfaglig gruppe til sparring og erfa- dagogiske metoder på dele af socialområdet – Syren- ringsudveksling vedr. metoder oprettet marts 2017 vænget nr. 62 • Løbende dialog vedr. velfærdsteknologi valg af evt. • Antallet af afprøvninger af velfærdsteknologi leverandør april 2017 • Der er afprøvet 1-2 former for velfærdsteknologi inden udgangen af 2018

CØI Der kan evt. kigges på: • Liste over leverandører af software udarbejdes 2017 • Antallet af velimplementerede it/velfærdsteknologi- • Etablering af 4 personers team til at understøtte ske løsninger implementeringsprojekter (2017) • Den tid det tager at omsætte ide (behov) til virkelig- hed (drift)

CBB • Deling af informationer omkring arrangementer med • 2018: udvælgelse af platform og samarbejdets om- socialområdets institutioner fang

30 MARKEDSGØRELSE SÅ SOCIALOMRÅDET I GULDBORGSUND BLIVER DET FORETRUKNE VALG FOR ANDRE KOMMUNER

EFFEKT • Tilbuddene i Guldborgsund Kommune skal modsvare efterspørgslen og indholdsmæssigt sikre, at det bliver det foretrukne valg for såvel kommunens egne borgere som andre kommuners borgere. INDSATS

PARAMETRE MILEPÆLE

CS Oprettelse af (nye) tilbud • Der laves afdækning af målgrupper, antal borgere og behov. Færdig behovsanalyse foreligger 31/12 – Der kan kigges på følgende parametre: 2016. • Der er oprettet flere tilbud inden udgangen af 2017 • Hvor mange pladser sælges til andre kommuner? • Der er 5% flere borgere (hjemtagne eller fra andre • Hvor mange pladser køber vi uden for kommunen til kommuner) pr okt. 2017 egne borgere? • Hvor mange borgere tager vi ind akut • Er der er en større variation i borgertyper/diagnoser i vores tilbud end tidligere

CS Kvalitetsudvikling som følge af højere faglighed • Implementering af måleværktøj (Nexus) • Metodebeskrivelser færdige april 2017 • Borgernes mestringsgrad - uanset hvilke individuelle • Der foretages nulpunktsmåling via Nexus når data mål der er opsat vurderes valide, forventet 1/1 2018

CS Branding • Henvendelser fra andre kommuner opgøres hvert år • Afklaring omkring hvad det er, der skal brandes, • Antal henvendelser fra andre kommuner hvad skal vi være kendte for? Forslag til brand fær- • Graden af medarbejdernes arbejdsgælde/faglige digt januar 2017. stolthed og udbredelsen af dette • Arbejdsglæde/faglig stolthed indgår som element i dialogmøder/MUS samtaler

CBB • Initiativer der indtænker socialområdets borgere i • Inddragelse af handicaprådet i redaktionsgruppen for kultur- og fritidsområdet ”Guldkanon” (2016-2017) • Initiativer der indtænker socialområdet i Branding/ • Handicappede brugere indtænkes i udbygningen af synliggørelse ”Evigheden” (2016-2017) • Guldborgsund Handicaps informationsmateriale vedr. Besøgsgården målrettet turister og GBS borgere uden for socialområdets regi udbredes af CBB ved relevante arrangementer. • Besøgsgården præsenteres ved tilflytterarrangemen- ter (2017 - frem) • Dialog med Socialområdet om, hvordan man i højere grad fremadrettet kan imødekomme Socialområdets borgere (2018)

CFF Der kan kigges på følgende parametre: • Afholdelse af workshop for at afdække snitflader okt. • Antallet af GUSA dialoger hvor socialområdet er med 2017 • Antallet af nye tilbud og ydelser der udvikles i • Opsamling/status på hvad der findes af aftaler og fællesskab eller køb/salg til hinanden i perioden hvad der kunne være interessant at samarbejde om- 1. jan – dec. 2020 kring. Deadline april 2018 • Udbredelse af GUSA til relevante parter på socialom- rådet- afklaring af hvem der bruger det senest april 2018 • Udarbejdelse af aftale vedr. fælles tilbud og ydelser såfremt det bliver relevant

31 DER ARBEJDES VIRKNINGSBASERET VIA DOKUMENTERET VIDEN I FORHOLD TIL BORGERNES OPLEVEDE KVALITET I TILBUDDENE

EFFEKT • Borgerne modtager målrettede og fleksible tilbud, der matcher deres behov • Borgerne opnår bedre funktionsevne og livskvalitet INDSATS

PARAMETRE MILEPÆLE

CS Udvikling og implementering af værktøj • Brugen af værktøj indskrives i målaftaler fra 2018. • Virksomhederne indlægger systematiseret brug af værktøj i målaftaler fremadrettet. • De første Indsatsplaner forventes lavet efterår 2017

• Medarbejderne føler de videndeler (målt i spørge- • Der foretages spørgeskemaundersøgelse blandt skema) medarbejdere, der har brugt værktøjet i 6 mdr.

• Antallet af udfyldte målinger for borgerprogression (Indsatsplaner)

32 POLITIKOMRÅDE: SOCIALOMRÅDET

Budget- Budget- Budget- OMRÅDETS OVERORDNEDE R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 491.381 460.936 464.643 4 67.36 8 4 67.417 4 67.397

Indtægter -193.903 -172.471 -174.394 -176.115 -176.115 -176.115

Nettodriftsbevilling 297.478 288.465 290.249 291.253 291.302 291.282

Heraf lønsum 263.236 238.097 233.006 233.006 233.006 233.006

* * * ** ** **

* Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau. - ** Beløbsangivelsen er i 2018 løn- og prisniveau

DEMOGRAFI OG BESPARELSER De af byrådet udmeldte besparelseskrav er indarbejdet i budgettet. Der henstår følgende demografiregulerin- ger:

DEMOGRAFIREGULERINGER 2018 2019 2020 2021 (1000 KR.)

Demografi 933 1.026 1.006

Udmøntet 0 0 0

Demografi (uudmøntet) 933 1.026 1.006

* * ** ** * Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau. - ** Beløbsangivelsen er i 2018 løn- og prisniveau

BESKRIVELSE AF POLITIKOMRÅDET Socialområdet dækker tilbud til udviklingshæmmende, sindslidende, handicappede og udsatte borgere, og er i høj grad styret af loven om social service. Området benævnes det specialiserede socialområde. Området giver tilbud til borgere, der ikke kan dækkes af eller kan rummes i det øvrige kommunale kerneområde.

Området er i høj grad præget af kommunens stramme økonomistyring da flere paragraf-områder under politikområdet er vanskeligt styrbare – dette gælder især nedenstående områder, udgiftsdrivere, som er beskrevet nærmere i nærværende redegørelse.

• Visitation- og kvalitetssikring, køb og salg af pladser

• § 85, omsorg støtte og optræning

• Mellemkommunale refusioner

• Statsrefusioner, herunder særlig dyre enkeltsager

33 EGNE TILBUD I GULDBORGSUND KOMMUNE

EGNE TILBUD I Medarbejdere: Antal årsværk Døgn / dagpladser Døgn / dagpladser Budget Opgjort pr. 31.10.17 2018 GULDBORGSUND 2017 (kapacitet) 2018 (kapacitet) (% GBS borgere - (% GBS borgere - i mio.kr. KOMMUNE Pr. 31.12.2017 estimeret) estimeret) udførerne Pr. 31.12.2016 (estimeret)

Handicap 328 (73,2 % fra 330 (74,2 % fra 276,55 265,58 70,7 Guldborgsund Guldborgsund) Guldborgsund)

144,5 (66,1 % fra 123 (65,9 % fra Socialpsykiatrien * 121,38 123,91 41,3 Guldborgsund) Guldborgsund)

281 (94,1 % fra 319 (94,2 % fra Center for afhængighed ** 17,95 20,54 11,1 Guldborgsund) Guldborgsund)

20 (30 % fra Guld- 20 (30,0 % fra Fjordvang 18,21 19,18 8,7 borgsund) Guldborgsund)

Forsorgshjemmet 65 (33,8 % fra 69,5 (33,8 % fra 58,39 58,19 28,6 Saxenhøj Guldborgsund) Guldborgsund)

Marie Grubbe Skolen, Marie 46 (26,1 % fra 43 (34,9 % fra Grubbe STU samt GBS 34,12 36,59 18,1 Guldborgsund) Guldborgsund) Autismecenter

27 (44,4 % fra 27 (22,2 % fra STU Guldborgsund 9,40 5,73 4,5 Guldborgsund) Guldborgsund)

Kvindekrisecentret 7 (42,9 % fra Guld- 7 (28,6 % fra 5,00 5,19 3,1 Hjemmet borgsund) Guldborgsund)

4 (100,0 % fra 4 (100,0 % fra Frisegade *** - 3,40 1,5 Guldborgsund) Guldborgsund)

§ 85 foranstaltninger 247.000 timer 247.000 timer antal timer 128,16 133,70 (75,0 % fra Guld- (75,0 % fra Guld- 48,8 (% GBS borgere - estimeret) borgsund) borgsund)

Øvrige områder – Støtte og kontaktpersonordning Områderne er Områderne er § 99, Perronen, Solstrålen, 17, 5 8 20,22 9,3 uvisiterede uvisiterede Pavillon, Værestederne og Servicearealer

I alt 686,74 692,23 922,5 942,50 245,8

* Ændringen af antal pladser skyldes at 11 pladser vedrørende Labyrinten flyttes til politikområde Omsorg i forbin- delse med etablering af Center for Hjerneskaderehabilitering. Derudover er der korrigeret 10,5 pladser ned på §§ 103 og 104.

** CFA’s pladsantal forøges med 38 pladser, da CFA har oplevet en voldsom tilgang af borgere. Disse pladser forsøges rummet inde for nuværende budget.

*** Frisegade er et nyt tilbud efter Almenboliglovens §105, som yder støtte i forhold til §85.

34 UDVIKLING I PLADSANTAL OG SALG TIL ANDRE KOMMUNER EXCL. § 85-OMRÅDET OG CENTER FOR ARBEJDSMARKEDUDVIKLING I PLADSANTAL OG SALG TIL ANDRE KOMMUNER EXCL. § 85-OMRÅDET OG CENTER FOR ARBEJDSMARKED

Udvikling i pladsantal og salg tilUdvikling andre komi pladsantal- og salg til andre kommuner, Center for Arbejdsmarked muner, Center for Arbejdsmarked og Center for og Center for Familie & Forebyggelse Familie & Forebyggelse 700

600

500

400

300

200

100

0 2015 2016 2017 2018 total antal pladser 634,5 663,5 641,5 623,5 (kapacitet) budgetteret salg af pladser til 267,6 264,5 247,0 241,0 andre (kapacitet) Faktisk salg af pladser til andre (2013-17 viser regnskabstallene. 2018 er 269,3 241,6 231,6 238,7 estimeret og opgjort pr. 01.11.2017).

Faldet i faktisk salg af pladser til andre fra 2015 til 2017 skyldes primært en mindrebelægning på Faldet i faktisk salg af pladser til andre fra 2015 til områderne. Forudsætningerne for budgettet er baseret dagbeskæftigelsesområdet (§§ 103 og 104 området) samt en mindrebelægning på Marie Grubbe skolen bodelen og 2017 skyldes primært en mindrebelægning på dagbe- på de kendte borgere i 2017, som også forventes at Marie Grubbe STU. skæftigelsesområdet (§§ 103 og 104 området) samt en være der i 2018. mindrebelægning på Marie Grubbe skolen bodelen og En del af faldet af pladser fra 2017 til 2018 skyldes at der flyttes 11 pladser vedrørende Labyrinten til politikområde Marie Grubbe STU. Omsorg i forbindelse med etablering af CenterTil for sammenligning Hjerneskaderehabilitering. er tilknyttet en kolonne med de budgetterede indtægter for salg af pladser til andre En del af faldet af pladser fra 2017 til 2018 skyldes at kommuner, Center for Arbejdsmarked og Center for der flyttes 11 pladser vedrørendeKØB AF PLADSER Labyrinten HOS ANDRE til politikOFFENTLIGE- FamilieMYNDIGHEDER og Forebyggelse. OG PRIVATE S AMT SALG TIL ANDRE KOMMUNER område Omsorg i forbindelseI nedenstående med etablering tabel ses budgettetaf Center til køb af pladser i andre kommuner og hos private fordelt på paragraf-områderne. for Hjerneskaderehabilitering.Forudsætningerne for budgettet er baseret på de kendte borgere i 2017, som også forventes at være der i 2018. Til sammenligning er tilknyttet en kolonne med de budgetterede indtægter for salg af pladser til andre kommuner,

KØB AF PLADSER HOS CenterANDRE for OFFENTLIGE Arbejdsmarked ogMYN Center- for Familie og Forebyggelse. DIGHEDER OG PRIVATE SAMT SALG TIL ANDRE

KOMMUNER I nedenstående tabel ses budgettet til køb af pladser i andre kommuner og hos private fordelt på paragraf-

31

35 Visitation- og kvalitetssikring Køb af pladser Salg af pladser – køb hos andre offentlige og private institutioner samt salg Korr. Korr. til andre kommuner, Center for Regnskab Budget Regnskab Budget budget budget Arbejdsmarked og Center for 2016 2018 2016 2018 Familie & Forebyggelse (excl. 2017 2017 § 85) i 1.000 kr.

Ungdomsuddannelse for unge 1.991 1.524 1.543 -8.443 -7.10 8 -7.626 med særlige behov

Døgninstitution for børn og unge * - - - -7.693 -11.622 -10.593

§ 103 Beskyttet beskæftigelse ** 3.770 6.322 6.424 -3.182 -2.354 -2.243

§ 104 Aktivitets og samværstilbud 9.786 9.554 9.687 -5.317 -4.941 -4.319

§ 107 Botilbud til midlertidigt 43.377 41.200 41.642 - - - ophold

§ 108 Botilbud til længerevarende 53.282 54.120 53.297 -61.144 -56.648 -52.021 ophold

§ 109 Krisecenter 1.415 1.830 1.851 -2.528 -1.758 -2.285

§ 110 Forsorgshjem 7.678 4.050 4.099 -23.423 -22.223 -23.347

Stof- og Alkoholbehandling 1.276 1.298 1.312 -779 -679 -688

I alt 122.575 119.898 119.855 -112.509 -107.333 -103.122

Internt salg af pladser til Social- - - - -108.287 -98.181 -103.706 området ***

Salg i alt 122.575 119.898 119.855 -220.796 -205.514 -206.828

Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau

* De øgede indtægter skal ses i relation til etablering af Guldborgsund Autismecenter i Stubbekøbing.

** Etablering af tilbud på Sakskøbing Sportscenter har medført øgede udgifter til køb af pladser.

*** Den altovervejende årsag til forskydningerne fra regnskab 2016 til budget 2017 for Intern Salg af pladser til Socialområdet, skal ses i sammenhæng med takstreguleringen vedrørende tidligere års regnskaber. Takstgrundla- get for 2016 var, i denne sammenhæng, præget af ekstraordinære indtægter.

I nedenstående tabel ses budgettet til øvrige udgifter på Visitation og Kvalitetssikring.

Visitation- og kvalitetssikring – Regnskab Korrigeret Budget Øvrigt (excl. § 85) i 1.000 kr. 2016 budget 2017 2018

§§ 95 - 96 Tilskud til ansættelse af hjælpere 14.036 14.392 14.561

§§ 97 -99 Kontakt- og ledsagerordning 2.410 2.212 2.243

§ 107 Plejevederlag 327 964 982

I alt 16.773 17.568 17.786

Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau

36 I nedenstående graf ses udviklingen i økonomien på udvalgte paragraf-områder med stor økonomi.

I nedenstående graf ses udviklingen i økonomien på udvalgte paragraf-områder med stor økonomi. UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ § 107 OG § 108, KØB AF PLADSER HOS ANDRE OFFENTLIGE OG PRIVATE Udviklingen i økonomien på § 107 og § 108, køb af pladser hos andre INSTITUTIONER offentlige og private institutioner I nedenstående graf ses udviklingen i økonomien på udvalgte paragraf-områder med stor økonomi. 120.000

Udviklingen i økonomien på § 107 og § 108, køb af pladser hos andre offentlige og private institutioner 100.000 120.000

80.000 100.000

60.000

80.000

40.000

60.000 20.000

40.000 - Regnskab 2015 Regnskab 2016 Korr. budget 2017 Budget 2018

§§ 10720.000 og 108 Botilbud § 108 Botilbud til længerevarende ophold § 107 Botilbud til midlertidigt ophold Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau og angivet i 1.000 kr. Beløbsangivelsen - er i årets løn- og prisniveau og angivet i 1.000 kr. Regnskab 2015 Regnskab 2016 Korr. budget 2017 Budget 2018 Udviklingen i økonomien på § 107 og § 108 skal ses samlet, da der oftest ses sammenhæng mellem disse to paragrafer. §§ 107 og 108 Botilbud § 108 Botilbud til længerevarende ophold Udviklingen i økonomien på § 107 og § 108 skal ses § 107 Botilbud til midlertidigt ophold Nedenståendesamlet, graf viser da udviklingender oftest i sesantallet sammenhæng af Guldborgsundborgere mellem derdisse er placeret i andre kommuner eller i private Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau og angivet i 1.000 kr. institutioner.to paragrafer.

Antal Guldborgsundborgere i andre offentlige og private institutioner UdviklingenNedenstående i økonomien graf på viser § 107 udviklingen og § 108 skal i antalletses samlet, af daGuld der- oftest ses sammenhæng mellem disse to 70 paragrafer.borgsundborgere der er placeret i andre kommuner eller i private institutioner. 60Nedenstående graf viser udviklingen i antallet af Guldborgsundborgere der er placeret i andre kommuner eller i private ANTAL GULDBORGSUNDBORGERE I ANDRE § 108 institutioner. Længerevarende 50 OFFENTLIGE OG PRIVATE INSTITUTIONER botilbud Antal Guldborgsundborgere i andre offentlige og private institutioner § 107 Midlertidige botilbud 40 70 § 104 Aktivitets- 30 60 og samværstilbud § 108 § 85 Støtte i egenLængerevarende 20 50 bolig botilbud § 107 Midlertidige § 103 Beskyttet 10 botilbud 40 beskæftigelse § 104 Aktivitets- 0 30 og samværstilbud 2015 2016 2017 2018 estimeret estimeret § 85 Støtte i egen 20 bolig Stigningen i § 103 fra 2016 til 2017 skal ses i sammenhæng med etableringen af nyt tilbud på Sakskøbing § 103 Beskyttet Sportscenter.10 beskæftigelse

0 2015 2016 33 2017 2018 estimeret estimeret

StigningenStigningen i § 103 i §fra 103 2016 fra til 2016 2017 tilskal 2017 ses i skalsammenhæng ses i sammen med etableringen- af nyt tilbud på Sakskøbing Sportscenter. hæng med etableringen af nyt tilbud på Sakskøbing Sportscenter.

33

37 §85 OMSORG, STØTTE OG OPTRÆNING af timer til andre været svagt faldende fra 2015 til Området omfatter primært de afsatte beløb i henhold 2017. Udviklingen i køb af § 85 støtte hos andre offent- til rammeaftalerne mellem forvaltningen og institu- lige og private institutioner stiger fra 2015-2017. tionerne. Herudover budgetteres med salg og køb til Årsagen hænger sammen med tilgang af nogle få dyre andre kommuner/private. borgere. Der forventes et mere stabilt niveau i 2018. §85 OMSORG, STØTTE OG OPTRÆNING OmrådetUdviklingen omfatter primært i køb deog afsatte salg afbeløb § 85i henhold timer til forrammeaftalerne årene 2015- mellem forvaltningen og institutionerne. Herudover budgetteres med salg og køb til andre kommuner/private. 2018 ses i nedenstående graf. Som det ses har salget Udviklingen i køb og salg af § 85 timer for årene 2015-2018 ses i nedenstående graf. Som det ses har salget af timer til andre været svagt faldende fra 2015 til 2017. Udviklingen i køb af § 85 støtte hos andre offentlige og private institutioner stiger fra 2015-2017. Årsagen hænger sammen med tilgang af nogle få dyre borgere. Der forventes et mere stabilt niveau i 2018. UDVIKLING I SALG/KØB AF § 85

Udvikling i salg/køb af § 85

18.000

16.000

14.000

12.000 Salg af § 85 til andre 10.000

8.000 Køb af § 85 6.000 hos andre offentlige og 4.000 private institutioner 2.000

- Regnskab 2015 Regnskab 2016 Korr. budget 2017 Budget 2018

Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau og angivet i 1.000 kr. Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau og angivet i 1.000 kr. MELLEMKOMMUNALE BETALINGER Dette område omhandler indtægter samt udgifter i forbindelse med sager, hvor der er/har været uklarheder, om hvilken kommune der er betalingskommune for en borger.

Når MELLEMKOMMUNALEen borger med et betalings-/refusionstilsagn BETALINGER fra en anden kommune modtager ydelserog ender af Guldborgsund for en dels vedkommende i Det Sociale Nævn Kommune,Dette indhentesområde der omhandler betalinger efter indtægter Retssikkerhedslovens samt udgifter § 9 C frai forhjemkommunen.- og enkelteDer kan sagernogle gange afgøres være af Ankestyrelsen og dom- uklarhederbindelse om, medhvilken sager, kommune, hvor der der er rette er/har betalingskommune været uklarheder, for en borger. Dissestolene. uklarheder Det kræver er det særlig økonomiske resultat af disse sager dokumentationom hvilken og argumentation,kommune der og enderer betalingskommune for en dels vedkommende for i Deten Sociale Nævnsom ogregistreres enkelte sager under afgøres dette af område. Ankestyrelsenborger. og domstolene. Det er det økonomiske resultat af disse sager som registreres under dette område. Kommunen er part i flere sager, hvor domstole, sociale KommunenNår en er borger part i flere med sager, et hvor betalings-/refusionstilsagn domstole, sociale nævn m.fl. er ifra gang med at afgørenævn sager, m.fl. hvor er kommunerne i gang med at afgøre sager, hvor kom- ikke har kunnet blive enige om, hvem der er retslig betalingskommune. Afgørelsen af, hvilken kommune der er retslig en anden kommune modtager ydelser af Guldborgsund munerne ikke har kunnet blive enige om, hvem der betalingskommune kan således påvirke økonomien både positivt og negativt. Kommune, indhentes der betalinger efter Retssikker- er retslig betalingskommune. Afgørelsen af, hvilken hedslovens § 9 C fra hjemkommunen. Der kan nogle kommune der er retslig betalingskommune kan således Regnskab Regnskab Korrigeret Budget gange væreMellemkommunale uklarheder om, refusioner hvilken kommune,2015 der2016 er budgetpåvirke 2018 økonomien både positivt og negativt. rette betalingskommunei 1.000 kr. for en borger. Disse uklarhe- 2017 der kræver særlig dokumentation og argumentation, Nettoindtægter -1.109 3.115 0 0

Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau Korrigeret Mellemkommunale Regnskab Regnskab Budget I ovenstående tabel ses regnskabstallene for 2015-2016. RegnskabBudget 2016 viser en mindreindtægt på 3,1 mio.kr. som refusioner i 1.000 kr. 2015 2016 2018 hovedsageligt skyldes én enkel sag på 2,9 mio.kr. 2017 Området er begæret med megen budgetusikkerhed, idet landets øvrige kommuner gør en tilsvarende ihærdig indsats Nettoindtægter -1.109 3.115 0 0 for at optimere deres mellemkommunale indtægter, i lighed med Guldborgsund Kommunes indsats. Derfor budgetteres der ikke med forventede indtægter/udgifter på dette område. Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau

I ovenstående tabel ses regnskabstallene for 2015- ihærdig indsats for at optimere deres mellemkommu- 2016. Regnskab 2016 viser en mindreindtægt på 3,1 nale indtægter, i lighed med Guldborgsund Kommunes 34 mio.kr. som hovedsageligt skyldes én enkel sag på 2,9 indsats. Derfor budgetteres der ikke med forventede mio.kr. indtægter/udgifter på dette område. Området er begæret med megen budgetusikkerhed, idet landets øvrige kommuner gør en tilsvarende

38 STATSREFUSION - DYRE ENKELTSAGER I forhold til hjælp, omsorg og støtte efter Servicelo- I lov om Social Service refunderer staten på en lang vens § 85 er der siden 2011 arbejdet ud fra en sam- række paragrafområder 25 % i de tilfælde hvor ud- arbejdsaftale/rammeaftale med Handicapområdet, gifterne til hjælp og støtte for en person under 67 år Psykiatrien og med Forsorgshjemmet Saxenhøj, hvilket ligger mellem 1,03 mio.kr. og 1,93 mio.kr. Overstiger har været med til at skabe budgetsikkerhed på områ- udgiften 1,93 mio.kr. årligt refunderer staten 50 % det. heraf. Satserne er i niveau 2017 priser. For at skabe overblik, er der udarbejdet modeller hvor Nedenfor vises en oversigt over antal aktive og samlet anbringelser og økonomi følges på CPR-nr.-niveau. statsrefusion. Dette har skabt en langt bedre styringsmulighed både i dialogen med udfører, men også Særlige dyre enkeltsager 31.12.2017 31.12.2018 31.12.2015 31.12.2016 som redskab i GBS-borgere (estimeret) (estimeret) forbindelse med • antal personer - Visitationsudval- 52 personer 59 personer 59 personer 59 personer 25% refusion gets beslutninger om fremadrettede, • heraf antal personer - 16 personer 14 personer 14 personer 14 personer tilpassede og alter- 50% refusion native anbringel- sesmuligheder. • samlet statsrefusion 9,5 mio.kr. 9,4 mio.kr. 9,4 mio.kr. 9,4 mio.kr.

Salg af pladser De kommende år ØVRIG STATSREFUSION vil områdets udfordringer være at tilpasse sig efter- Ud over refusion af særligt dyre enkeltsager modta- spørgslen, hvilket bl.a. vil omfatte effektivisering af ger kommunen 50 % i statsrefusion af udgifterne til tilbuddene til borgerne og kompetenceudvikling af per- sociale formål §100, Forsorgshjem §110 og Krisecentre sonalet, så de også i fremtiden kan løfte opgaverne. §109. Disse udfordringer har udvalget fokus på og fremgår af udvalgsstrategierne og fokusområderne som beskrevet Nedenstående tabel viser refusionen heraf i årene fra tidligere i denne redegørelse. 2015-2016, samt de budgetterede forventede refusio- ner i 2017 og 2018. Lovændringer på social- og beskæftigelses- området Regeringen fremsætter i lighed med Statsrefusion på §§ tidligere år en række lovændringer i Korrigeret 100, 109 og 110 Sociale Regnskab Regnskab Budget henhold til Lov og Cirkulæreprogram- budget formål, Krisecenter og 2015 2016 2018 met. Dette bevirker en række ændrin- 2017 Forsorgshjem i 1.000 kr. ger på Socialområdet hvilket oplistes i nedenstående punkter: §§ 109 og 110 Krisecenter -6.378 -11.209 -10.034 -9.395 og Forsorgshjem • Økonomiske konsekvenser af lov vedr. afskaffelse af servicebetaling for ophold i botilbud mv. § 100 Udgifter til -518 -522 -647 -656 Sociale formål • Forenkling af udmålingssystemet for merudgiftsydelsen, samt et varsel på mindst 14 uger for kommunalbesty- Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau. relsernes afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter en række bestem- melser i serviceloven. Udvikling fra 2015 til 2016 skyldes flere forhold, • Økonomiske konsekvenser af lov vedr. oprettelse af herunder at regnskab 2015 generelt var lav grundet særlige pladser på psykiatriske afdelinger, herunder ombygning på Forsorgshjemmet Saxenhøj. Budgettet opnormering i forhold til målgruppen samt admini- for 2016 er påvirket af etableringen af etableringen strative meropgaver affødt af loven. af den socialmedicinske afdeling på Forsorgshjemmet • Implementering af faste læger på længerevarende Saxenhøj. botilbud (servicelovens § 108). • Tilbageførelse af uforbrugte midler vedr. forbruget af UDFORDRINGER VISO-ydelser i 2016. Økonomistyring Hele det specialiserede socialområde er og skal fortsat Nye borgere være under nøje observation for at sikre fortsat bud- Det forventes at en række borgere ”overføres” fra un- getoverholdelse. geenheden og børn- og ungeområdet, hvilket alt andet lige vil medføre øget udgifter på socialområdet.

39 POLITIKOMRÅDE: HP - ADMINISTRATION

Budget- Budget- Budget- OMRÅDETS OVERORDNEDE R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 12.371 25.106 25.692 25.797 25.817 25.813

Indtægter -128 0 0 0 0 0

Nettodriftsbevilling 12.243 25.106 25.692 25.797 25.817 25.813

Heraf lønsum 11.498 23.642 24.208 24.198 24.198 24.198

* * * ** ** ** * Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau. - ** Beløbsangivelsen er i 2018 løn- og prisniveau

DEMOGRAFI OG BESPARELSER De af byrådet udmeldte besparelseskrav er indarbejdet i budgettet. Der henstår følgende demografireguleringer:

DEMOGRAFIREGULERINGER (1.000 KR.) 2018 2019 2020 2021

Tilført 115 135 131

Udmøntet 0 0 0

Besparelseskrav (uudmøntet) 116 137 133

* * ** **

* Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau. - ** Beløbsangivelsen er i 2018 løn- og prisniveau

BESKRIVELSE AF POLITIKOMRÅDET Administrationsområdet omfatter budget til lønninger og afledte driftsudgifter til centerledelse og administra- tionspersonalet, herunder visitatorerne, på Socialområ- det.

FÆLLES MYNDIGHED Myndighedsfunktionerne for ”Social og Handicap” og ”Folkesundhed og Omsorg” er pr 1-1-2017 samlet i én administrativ enhed.

Der er for budget 2017 flyttet 14,38 mio. kr. fra ”Folke- sundhed og omsorg” til ”Social og Handicap”.

40 DANMARK DANSER FOR ET DEMENSVENLIGT DANMARK, TORVET NYKØBING FALSTER

41 FOLKESUNDHED OG OMSORGSUDVALG

UDVALGSSTRATEGI 2014-2018 2. generation

INDLEDNING Ved udvalgsformand Bo Abildgaard

RAMMER OG VISION I forlængelse af Byrådets visioner og kommuneplanen Folkesundhed & Omsorgsudvalgets ser endvidere vil Folkesundhed og Omsorgsudvalget i de kommende de frivillige som en vigtig samarbejdspartner og de år have fokus på at forbedre sundhedstilstanden i frivillige tilbud som et supplement til de kommunale Guldborgsund Kommune. Det vil vi særligt gøre ved at indsatser. Derfor ønsker Folkesundhed og Omsorgsud- have fokus på sunde rammer og tidlig indsats i forhold valgets forsat at prioritere og udvikle dette område de til børn, unge og familier. kommende år.

Folkesundhed & Omsorgsudvalget vil ligeledes arbejde UDGANGSPUNKTET FOR UDVALGSSTRATEGIERNE for, at borgere med sygdom eller fysisk eller psykisk OG FORBINDELSEN TIL ANDRE UDVALG svækkelse får en hjælp der gør dem i stand til at tage Udvalgsstrategien sætter rammerne og retningen for vare på egen sygdom eller sårbarhed. Dermed sik- beslutninger og prioriteringer på udvalgets politikom- res borgerne den livskvalitet det er, at kunne have et råder med udgangspunkt i de præmisser, der er givet selvstændigt liv. af ’Budgetforlig 2015 – 2018’ og ’Samarbejdsaftale for Guldborgsund Kommune 2014-18’ samt de årlige bud- Folkesundhed & Omsorgsudvalget vil samtidig arbejde getredegørelser og den økonomiske politik. for, at de borgere, som er helt eller delvist afhængige af hjælp fra kommunen, får en hjælp af høj faglig kva- Derudover skal udvalgsstrategien ses som en forlæn- litet og at denne ydes koordineret med andre sund- gelse af ’Kommuneplan 2013-2025’, ’Rostock-konklusi- hedsaktører. onerne 2015’ og de temaer, der arbejdes med for den kommende planstrategi. Udvalgsstrategien vil blive Borgeren skal opleve, at den kontakt de har med kom- evalueret en gang om året. munen og andre fra sundhedssektoren, fungerer som en helhed, der tager udgangspunkt i deres livssitua- Der er flere af målsætningerne og fokusområderne, tion. hvor udvalgene hver især har bidrag i forhold til at løse fælles problemstillinger. Når man ser alle udvalgs- Kommunens udfordringer på sundhedsområdet, be- strategier i en sammenhæng, fremgår det, at der vil tyder at der skal arbejdes sammen på tværs. Derfor være en række af fællesnævnere, når strategierne skal lægger vi i Folkesundhed og Omsorgsudvalgets stra- omsættes til virkelighed, som betyder, at der derfor tegi vægt på at indsatserne skal være helhedsoriente- også skal foretages prioriteringer, som går på tværs ret og udvikles i tæt samarbejde med øvrige politikom- af udvalgene. Det er en forudsætning, hvis målsætnin- råder i kommunen. gerne skal realiseres, og man skal skabe den forskel for borgerne, som man ønsker.

42 1. UDFORDRINGER 4. Sikre kvalitet og kompetencer Befolkningssammensætningen med flere ældre i Folkesundhed og Omsorgsudvalget har identifice- kommunen betyder, at kommunen i højere grad ret følgende væsentligste udfordringer indenfor skal levere ældreomsorg i fremtiden. Alderssam- udvalgets område, som også relaterer sig til Guld- mensætningen blandt de ansatte i kommunen er borgsund Kommune som helhed: relativ høj, hvilket betyder, at flere end landsgen- nemsnittet går på pension inden for få år. Samtidig 1. Mindske den sociale ulighed i sundhed er der stort frafald af elever på sundhedsuddan- Den sociale ulighed i sundhed er stigende. Det er nelserne. Udfordringen er derfor, at kunne fast- et problem som blandt andet afspejles i Sundheds- holde nuværende medarbejdere og rekruttere nye profilen for Guldborgsund Kommune og den gene- medarbejdere inden for sundhedsplejen, tandple- relle efterspørgsel fx. på social- og sundhedsom- jen og sygeplejen/plejen, samt fastholde eleverne rådet. De forhold, der har betydning for uligheden på sundhedsuddannelserne. Guldborgsund Kom- er fx indkomst, uddannelsesniveau, tilknytning til mune er i konkurrence med andre kommuner om arbejdsmarkedet, familieforhold, netværk, sprog kompetente medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at og kultur samt særligt vanskelige vilkår i opvæk- Guldborgsund Kommune er en attraktiv arbejds- sten. Usunde vaner er i stigende grad koncentreret plads. blandt socialt dårligere stillet grupper. Det gælder særligt i forhold til rygning, forbrug af alkohol, Udviklingen i sundhedsvæsnet viser derudover usund kost, fysisk inaktivitet og dårlig trivsel, der større kompleksitet i de opgaver kommunen skal øger risikoen for udvikling af en eller flere kroniske håndtere inden for særligt pleje og sygepleje, hvil- sygdomme og kræver langsigtet behandling og ket giver den udfordring, at der løbende er behov rehabilitering. Den dårlige sundhedstilstand har for kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold blandt andet den konsekvens, at middellevetiden til at kunne varetage nye komplekse opgaver. i Guldborgsund Kommune ligger under landsgen- nemsnittet. Sidst er det afgørende at sikre kompetencer hos frontpersonalet i andre politikområder med henblik 2. Sund økonomi på den tidlige og sundhedsfremmende indsats i Usund adfærd har store konsekvenser for kommu- forhold til børn, familier, unge og voksne. nens økonomi. De høje sundhedsudgifter afspej- ler flere ældre med behov for plejeydelser og at 5. Tilgængelighed af sundhedstilbud der i Guldborgsund Kommune er mange borgere Guldborgsund Kommune dækker et stort geogra- med én eller flere sygdomme, herunder kroniske fisk område. De store afstande er en udfordring sygdomme, som kræver sygehusbehandling. Ud- i forhold til at sikre alle borgere lige adgang til fordringen er, at forebygge uhensigtsmæssig brug kommunale sundhedstilbud. De store geografiske af sundhedsvæsenet og sikre kvalitet i opgaven, afstande er endvidere en omkostningsfaktor i for- samt at sikre at borgeren får det rette tilbud, på hold til pleje og sygepleje i borgernes eget hjem. det rette tidspunkt og det rette sted. For at sikre høj kvalitet og optimal ressourceudnyttelse skal 6. Optimering af bygnings- og der følges op på resultater, som dokumenterer, at plejeboligmassen det vi gør - det virker. Det er en løbende udfordring at sikre det optimale udbud af plejeboliger både i forhold til antal og 3. Sundhed på tværs – en betingelse kvalitet. Endvidere er det en udfordring at plan- Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt lægge fremtidens plejeboligbehov og sikre optime- velbefindende, hvilket betyder, at der skal arbej- ring eller afvikling af eksisterende bygninger. des med sundhed inden for alle aldersgrupper. Der er derfor mange kommunale aktører, som dagligt arbejder med opgaver, der har betydning for bor- gernes sundhed og trivsel. Udfordringen er, at der skal skabes bedre sammenhæng i det sundheds- fremmende og forebyggende arbejde på tværs af alle politikområder.

Guldborgsund Kommune har forpligtet sig til Sund- hedsaftalen for 2015-2018, hvilket også kræver et samarbejde på tværs både inden for kommunen og på tværs af sektorer. Udfordringen er, at der skal sikres bedre tilstrækkelig koordinering og rettidig kommunikation mellem sygehus, praktiserende læger og kommunen, således at borgeren ikke tabes mellem to stole.

43 2. KERNEOPGAVEN 4. FOKUSOMRÅDER

Guldborgsund Kommune har følgende kerneop- Folkesundhed og Omsorgsudvalget (FO) har, for at gave: lykkes med målsætningerne identificeret følgende fokusområder: ”Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse, og, i samarbejde med Det sunde valg skal være det lette valg borgeren sikre, at alle kan indgå i relevante FO ønsker fokus på sundhedsfremme og forebyg- fællesskaber” gelse, og at det tænkes ind i de kommunale insti- tutioner, hvor børn, unge, voksne og ældre har de- Folkesundhed og Omsorgsudvalget strategi bidra- res hverdag. Det betyder, at sundhedsfremme og ger til at løfte kerneopgave ved at: forebyggelse skal være en naturlig del i samspillet med borgeren i kerneydelserne, og frontpersonalet • styrke børn, unge og voksnes muligheder for at har relevant viden og kompetencer herom i forhold tage vare på egen sundhed, sygdomsforløb eller til de borgergrupper, de har kontakt med. Der fysiske begrænsninger med henblik på at bedre lægges vægt på evidensbaserede metoder og best livskvaliteten for den enkelte practice - herunder de vejledende retningslinjer og anbefalinger indenfor sundhedspleje, pleje og • prioritere indsatser der kan styrke den helheds- sygepleje samt i Sundhedsstyrelsens forebyggel- orienterede indsats både internt i kommunen og sespakker: alkohol, fysisk aktivitet, hygiejne, inde- i samarbejdet med sygehus og praktiserende klima i skoler, mad og måltider, mental sundhed, læge overvægt, seksuel sundhed, solbeskyttelse, stoffer og tobak. • skabe muligheder for at borgerne kan indgå i relevante fællesskaber bl.a. gennem udvikling af FO ser et stort potentiale i at skabe tidlige og hel- samarbejdet med frivillige hedsorienterede sundhedsfremmende og forebyg- gende indsatser på tværs af politikområder internt i kommunen - særligt i forhold til børn, familier og unge. Det er her vigtigt, at hvert politikområde bidrager til at reducere den sociale ulighed i sund- 3. MÅLSÆTNINGER hed gennem tidlig forebyggelse.

Folkesundhed og Omsorgsudvalget har følgende Tidlig opsporing og tidlig indsats målsætninger i forhold til at imødekomme de FO vægter tidlig opsporing i forhold til sygdom, væsentligste udfordringer, lykkes med de overord- fysiske begrænsninger og mistrivsel hos børn, nede strategiske målsætninger og øvrige politiske unge, voksne og ældre og at opsporingen fører til beslutninger. relevante og målrettede handlinger. FO understre- ger, at tidlig opsporing er særligt vigtigt i forhold Fremme lighed i sundhed til at reducere den sociale ulighed i sundhed, da • Fremme lighed i sundhed via forebyggelse og de dårligst stillede grupper i mindre grad har res- tidlig opsporing, således at borgerne i Guldborg- sourcer til at tage vare på egen og deres børns sund opnår flere raske leveår og middellevetiden sundhed, samt er mindre opsøgende i forhold til kommer på niveau med resten af landet. viden og sundhedstilbud. FO ønsker også et særligt fokus på den tidlige Faglig kvalitet og livskvalitet for borgerne forebyggende indsats i forhold til børnene og deres • Sikre faglig kvalitet og livskvalitet for borgerne. familier ud fra en betragtning om ’tidlig indsats – Det vil sige, at flest mulige borgere oplever livslang effekt’. at blive selvhjulpne, mens de borgere som på grund af varig svækkelse får den pleje og om- Sårbare borgere sorg de har brug for. FO ønsker, at der er særlig fokus på børn og unge i sårbare familier, samt de sårbare ældre og yngre Mest mulig sundhed for pengene demente. Det er vigtigt at de borgere, som helt • Skabe mest muligt sundhed for færre ressour- eller delvist er afhængig af kommunens hjælp, op- cer både på kort og lang sigt og i samspil med lever tryghed, respekt og høj faglighed. FO vægter borgerne og andre sundhedsaktører. samtidigt, at de borgere, som har potentiale for helt eller delvis at kunne mestre egen tilværelse og sygdom, tilbydes rehabilitering gennem tidsbe- grænsede og målrettede forløb. Dvs. at kommu- nens rolle er, at træde til der hvor borgerne ikke selv kan, og understøtte der hvor borgeren med det rette sundhedstilbud eller rehabiliteringsforløb vil kunne tage vare på egen sundhed og sygdom.

44 FO er opmærksom på, at de store geografiske På kort sigt ønskes et større kendskab til forskel- afstande gør, at det kan være relevant at have lige målgruppers forbrug af sundhedsydelser fx tilgængelige sundhedstilbud fordelt i hele kommu- den ældre medicinske patient og multibrugere nen særligt i forhold til sårbare borgere. I andre med henblik på forebyggende tiltag og ressour- tilfælde er det relevant, at centralisere sundheds- cebesparende organisering. FO har i den forbin- tilbuddene ud fra kvalitetsmæssige og økonomiske delse særligt fokus på forebyggelige indlæggelser, hensyn. genindlæggelser og korttidsindlæggelser inden for aldersgruppen 65år+ Udvikle det nære sundhedsvæsen i kommunen Kommunen har kun delvis eller begrænset indfly- FO vægter, at den enkelte borger i Guldborgsund delse og indsigt i aktiviteten samt udbuddet af be- oplever et nært og sammenhængende sundheds- handlinger i sygehussektoren og praksissektoren. væsen. Derfor skal der være fokus på kommunens Derfor vægtes en tæt dialog mellem kommunen, rolle og ansvar heri, samt et tæt samspil med sygehussektoren og de praktiserende læger lokalt. gensidige forpligtelser og koordinering på tværs af sygehussektoren, de praktiserende læger og Velfærdsteknologi – nye veje kommunen jf. Sundhedsaftalen 2015 – 2018’. FO FO ønsker fokus på brug af teknologier, som kan ønsker også fremadrettet, at kommunen deltager understøtte borgerens frihed, egen mestring af aktivt i tværsektorielle partnerskaber, som kan tilværelse og sundhed og/eller sikkerhed. FO væg- bidrage til at udvikle det nære sundhedsvæsen ter i den forbindelse, at de teknologiske løsninger herunder ’ Broen til bedre sundhed’. er tilpasset de tiltænkte målgrupper. Ligeledes vægter FO teknologiske løsninger og arbejdsgan- Samtidig vægter FO, at borgeren oplever en koor- ge, hvor der kan opnås en effektivisering samtidig dineret indsats, hvor der er behov for en kombina- med at kvaliteten for borgeren enten bliver bedre tion af tilbud og ydelser fra et eller flere politikom- eller forbliver den samme. råder fx som følge af tidlig opsporing. FO finder det vigtigt, at der skabes mulighed for Samarbejde med borgeren, netværk innovations- og udviklingsprojekter samt nyska- og frivillige bende løsninger på kendte udfordringer og i den FO vægter, at samarbejde med borgeren og på- daglige opgaveløsning. rørende og/eller andet netværk i arbejdet med at fremme den enkeltes borger eller families egen mestring af sundhed og trivsel.

FO prioriterer derudover et godt samspil med bor- 5. EFFEKT OG INDSATSER gere og foreninger og anerkender det frivillige om- råde som en vigtig partner i forhold til at udvikle og understøtte sundhedsfremme og forebyggelse Folkesundheds og Omsorgsudvalget har med ud- i Guldborgsund Kommune. FO er opmærksom på, gangspunkt i fokusområderne prioriteret følgende at visse former for borgerinddragelse tilgodeser de indsatser for at opnå de opstillede effektmål: ressourcestærke borgere, omvendt ser FO de res- sourcestærke borgere som vigtige ambassadører Effektmål: Forbedring af borgernes sund- for og ressourcer i forhold til mere svage borger- hedstilstand grupper. Indsatser: Sikre hensigtsmæssig brug af FO ønsker, at flere borgere forbliver sunde og i sundhedsvæsenet stand til at mestre egen tilværelse. FO ønsker at FO vægter tidlig forebyggelse og sundhedsfremme have et særligt fokus på børn og unge. blandt børn og unge, således at den fremtidige generation får sunde vaner og udvikler færre livs- FO vil derfor prioritere indsatser, der bidrager til: stilsrelaterede sygdomme, og derved opnår en • Udvikling af det tværgående samarbejde mellem større livskvalitet gennem hele livet. Dette vil også de forskellige politikområder i forhold til imple- betyde, at kommunens udgifter til sygehusbehand- mentering af evidensbaserede anbefalinger eller linger, sygedagpenge m.m. alt andet lige reduce- best practice omkring sunde rammer i kommu- res på lang sigt. nens institutioner • Udvikling af det tværgående og tværfaglige Ikke alle sygdomstilstande varetages med størst samarbejde omkring sårbare børn og familier kvalitet for borgeren i sygehusregi. Derfor ønsker samt dokumentation heraf ved implementering FO fokus på hvor og hvordan sundhedsydelser af Guldborgsunds samarbejdsmodel (GUSA) gives i den rette kvalitet og med størst ressource- • Kompetenceudvikling af frontpersonale inden- udnyttelse på tværs af sundhedsvæsenet. for sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til deres specifikke borgergrupper (børn, unge, voksne, familier, sårbare borgere og ældre)

45 • Udvikling af det tværgående samarbejde mellem • uhensigtsmæssige genindlæggelser de forskellige politikområder om implementering • brug af midlertidig døgnophold/korttidsdøgnop- af evidensbaserede metoder eller best practice hold i kommunen til tidlig opsporing af risikoadfærd, mistrivsel • udviklingen i 4-5 dagsbesøg af sundhedspleje og sygdom hos børn, familier, unge, voksne og (spædbørn) ældre. • Sikring af relevante målgruppetilpassede og evi- Effektmål: At borgerne bliver mest muligt densbaserede sundhedstilbud i kommunen med selvhjulpne i forhold til sygdom og funktions- særlig fokus på sårbare borgere nedsættelse. • Styrkelse af samarbejdet mellem sygehuset, de praktiserende læger og kommunen omkring den Indsatser: tidlige indsats i forhold til gravide, spædbørn og FO ønsker, at borgerne er så selvhjulpne som børn med psykisk sygdom. muligt • Styrket indsats indenfor tobak og overvægt • Styrkelse af det tværgående samarbejde om- FO vil derfor prioritere indsatser, der bidrager til: kring mental sundhed (Robusthed) • Tidlig opsporing og tidlig indsats i forhold til at • Dannelse af netværk indenfor alle aldre forebygge forværring af sygdom og funktions- • Naturen anvendes målrettet i sundhedsindsatsen nedsættelse herunder rehabilitering • Udvikle og prioritere patientuddannelser Indikatorer: • Styrke samarbejdet med borgeren, pårørende • andelen af borgere som ryger dagligt reduceres og/eller andet netværk i arbejdet med at på kort og lang sigt fremme den enkelte borger eller families egen • andelen af borgere med overvægt reduceres, mestring af sundhed og trivsel. særligt andelen blandt børn og unge (SST’s da- • Brug af relevante telemedicinske og velfærds- tabase) teknologiske løsninger hos borgere med særlige • andelen af børn og unge med god trivsel øges behov (skolesundhed.dk) • tandstatus blandt børn og unge forbedres Indikatorer: • middellevetiden øges • Fremtidig brug af hjemmeplejen set i forhold til • sygehuskontakter indenfor kroniske sygdomme demografiudviklingen • Fremtidigt træningsbehov set i forhold til demo- Effektmål: At kommunen forebygger grafiudviklingen uhensigtsmæssige indlæggelser ved at have • Fremtidigt brug af andre typer af hjælpeforan- relevante og kvalificerede tilbud til borgeren staltninger i nærmiljøet. Effektmål: at borgerne oplever at den frivil- Indsatser: lige indsats er et godt supplement til de kom- FO ønsker at borgeren får den rette hjælp på det munale tilbud rette tidspunkt og på det rette sted. FO ønsker at have et særligt fokus på den ældre medicin- Indsatser: ske patient fra 65+ samt gravide og spædbørn FO ser de frivillige som vigtige samarbejdspartnere og de frivillige sociale tilbud, som et supplement til FO vil derfor prioritere indsatser, der bidrager til: de kommunale tilbud • færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæg- gelser FO vil derfor: • færre forebyggelige indlæggelser • styrke samspillet mellem kommunale og frivillige • færre uhensigtsmæssige genindlæggelser tilbud • at fastholde lavt niveau af antal sengedage for • styrke samarbejdet med de frivillige færdigbehandlede borgere • afsætte et økonomisk råderum til tilskud til fri- • udbygning af det nære sundhedsvæsen ved bl.a. villige sociale aktiviteter at afprøve/indføre relevante telemedicinske og • støtte Guldborgsund Frivilligcenter økonomisk velfærdsteknologiske løsninger hos borgere med • støtte initiativer der understøtter dannelse af særlige behov netværk • kompetenceudvikling der kan sikre at medarbej- • arbejde på at alle politikområder understøtter derne kan varetage komplekse plejeopgaver det frivillige sociale arbejde

Indikatorer Indikatorer: Følge udviklingen på aktiviteter i den kommunale • Kvalitativ vurdering af samarbejde og netværks- medfinansiering med særlig fokus på den ældre dannelse med frivillige medicinske patient på 65+: • Udviklingen i afsatte midler til frivillige sociale • akutte korttidsindlæggelser aktiviteter/Guldborgsund Frivilligcenter. • forebyggelige indlæggelser

Strategien er vedtaget af Folkesundhed og Omsorgsudvalget den 14.09.2015 og Byrådet den 08.10.2015.

46 UDMØNTNING AF FOLKESUNDHED OG OMSORGSUDVALGETS UDVALGSSTRATEGI

OVERSIGT OVER EFFEKT, PARAMETRE OG MILEPÆLE

Til hver politisk indsats er der flere centre som bidra- ger til at løse opgaven. Oversigten indeholder cen- trenes grundlag for opfølgning og afrapportering af effekten af den samlede indsats til byrådet.

Parametre beskriver, hvilke data der måles på, og mi- lepæle beskriver, hvilke succeskriterier, der er fastlagt for at se, om man er på rette vej i forhold til at nå effekten.

FORKLARING PÅ FORKORTELSER:

CSO - Center for Sundhed & Omsorg CS - Center for Socialområdet CTM - Center for Teknik & Miljø CBL - Center for Børn & Læring CFF - Center for Familie & Forebyggelse CBB - Center for Borger & Branding CPP - Center for Politik & Personale CØI - Center for Økonomi & IT CA - Center for Arbejdsmarked

47 DEN FRIVILLIGE INDSATS SKAL OPLEVES SOM ET GODT SUPPLEMENT TIL KOMMUNALE TILBUD

EFFEKT • At målgruppen oplever en god sammenhæng mellem de kommunale tilbud og de frivillige sociale tilbud INDSATS

PARAMETRE MILEPÆLE

CSO • Distrikterne måler på antal af frivillige og antal af • Der gøres status på parametrene pr.31.12 i årene frivillige tilbud der tilknyttet plejecentrene 2016, 2017 og 2018 • Rehabilitering måler på antal af frivillige og antal af frivillige tilbud der er tilknyttet Rehabilitering • Folkesundhed måler på antal af ansøgninger til § 18 puljen og § 79 puljen. • Folkesundhed vurderer på indhold af ansøgninger til § 18 puljen og § 79 puljen set i forhold til sammen- hæng til kommunale tilbud samt understøtter den politiske prioritering. • Aftale med Guldborgsund Frivillig Center om at få en årlig oversigt over antal frivillige og frivillige tilbud.

CS • Udarbejdelse af oversigt over relevante aktører på • Der arbejdes på afdækning af frivillige tilbud (antal frivilligområdet. og det de kan bidrage med) i 2016 • Kendskab til oversigten udbredes til kommunale • Der afholdes et dialogmøde årligt, fx i efteråret. medarbejdere • Afholdelse af dialogmøde hvor politisk udvalg og frivillige organisationer/foreninger inviteres.

CFF • Antallet af samarbejdsaftaler imellem myndigheden • Først og fremmest fastsættes en baseline for oven- og frivillige organisationer. stående parametre. • Myndighedens brug af eksempelvis ferietilbud til • For Sundhedsplejen er det et succeskriterium, at forskellige målgrupper. nyblevne forældre får mulighed for at deltage i nær- • GUSA 2.0 rummer mulighed for at inddrage frivillige miljøet i et netværks skabende tilbud organisationer som samarbejdspartnere; frekven- sen af dette er interessant. Herunder også, hvorvidt graden af bekymring har indflydelse på graden af inddragelse af frivillige. • De frivilliges egne oplevelser er også relevante at medtænke. • Brugen af frivillige ift. integrationsindsatsen på børne- og ungeområdet er endnu en parameter. • Sundhedsplejen medvirker for sin del til at etablere gruppetilbud med fokus eksempelvis ungemødre og præmatur caféer. Dette støtter forældrene i at fort- sætte i frivillige netværksgrupper. Sundhedsplejen benytter sig imidlertid kun i ganske sparsomt omfang af frivillige

CBL • Udarbejdelse af inspirationsmateriale • Inspirationsmateriale udarbejdes senest i foråret • Kontakt mellem frivillige og dagtilbud/skoler 2017. • Andelen af aktiviteter og fællesskaber der etableres • Andelen af aktiviteter og indsatser mellem frivillige og dagtilbud/skoler • opgøres første gang sommeren 2017. • Evaluering vinteren 2017/18.

48 FORBEDRING AF BORGERNES SUNDHEDSTILSTAND

EFFEKT • Den regionale sundhedsprofil undersøges hvert 4. år. Udgangspunktet for den næste regionale sundhedsprofil er spørgeundersøgelse i 2017 med resultat i 2018. Denne undersøgelse vil danne baseline for de fremtidige målinger. Det forventes, at effekten af denne målaftale vil kunne ses fra måling i 2021 og de efterfølgende års INDSATS sundhedsprofiler

PARAMETRE MILEPÆLE

CSO Forbedring af borgernes sundhedstilstand - På kort sigt Overvægt • Trivselsmåling hvert 2. år på egne arbejdspladser Årlige opgørelser på øvrige parametre pr. 31.12. På kort sigt Egne arbejdspladser og egne institutioner: På lang sigt. • Trivselsmåling • Udgangspunktet for den næste regionale sundheds- profil er spørgeundersøgelse i 2017 med resultat i • Antallet af tiltag, der er iværksat til at motivere egne 2018. Denne undersøgelse vil danne baseline for de målgrupper til at være mere fysisk aktive og få sun- fremtidige målinger. Det forventes, at effekten af dere kostvaner denne målaftale vil kunne ses fra måling i 2021 og de efterfølgende års sundhedsprofiler. Vores antagelse er, at når der arbejdes ud fra evidens, så ved vi det virker bedst.

Øvrige kommunale institutioner og ungdoms- uddannelser: • Opgørelse på hvor mange enheder, der har fået kon- sulenthjælp.

Ved konsulenthjælp vil der blive aftalt, hvilke mål en- heden har for tiltaget, og en aftale om en evaluering af dette tiltag.

På lang sigt Den Regionale sundhedsprofil, der gennemføres hvert 4. år med særlig fokus på: • Færre overvægtige • Flere borgere, som trives • Flere borgere, som er fysisk aktive • Flere borgere som har sundere kostvaner.

CSO Forbedring af borgernes sundhedstilstand – På kort sigt Tobak • Årlige opgørelser på parametre pr. 31.12

Egne arbejdspladser og egne institutioner: På lang sigt • Hvor mange medarbejdere, som har deltaget i un- • Udgangspunktet for den næste regionale sund- dervisning i metoden VBA hedsprofil er en spørgeundersøgelse i 2016 med • Medarbejderne i eget center kan håndtere røgfri resultat i 2017. Denne undersøgelse vil danne arbejdstid baseline for de fremtidige målinger. Det forven- tes, at effekten af denne måleaftale vil kunne ses Konsulenthjælp i folkeskolerne og på ungdoms- fra måling i 2020 og de efterfølgende års sund- uddannelser hedsprofiler. • Opgørelse på hvor mange enheder, der har fået konsulenthjælp. • Ved konsulenthjælp vil der blive aftalt, hvilke mål enheden har for tiltaget, og en aftale om en evalu- ering af dette tiltag.

Rygestoptilbud (rygestopdatabasen) • Opgørelse på hvor mange borgere, som deltager i et rygestopforløb • Opgørelse på hvor mange borgere, som fastholder et rygestop

49 PARAMETRE MILEPÆLE

CFF For Tandplejens vedkommende vil man være interes- Et succeskriterium i forhold til en tidlig indsats vil seret i at se en generel forbedring af tandsundheden. være, om der på sigt vil være flere der ammer i 6 mdr. Resultatet af Tandplejens bidrag skal vise, at forvær- Data fra Børnedatabasen viser følgende for Guldborg- ringen (’den negative gradient’) skal ændres i en sund Kommune ift. amning (årgang 2014) sammenlig- positiv retning. net med hele Region Sjælland:

Samtidig vil tandplejen også fokusere på ’informeret Procentdel fuld amning i over 2 uger: samtykke’ som parameter. Inden et barn sætter sig i • Guldborgsund Kommune: 84,4 % tandlægens stol, skal forældrene således have gi- • Region Sjælland: 86,9 vet deres samtykke til behandlingen. Det fremgår af Sundhedsloven. Ingen behandling må indledes eller Procentdel fuld amning i over 9 uger: fortsættes uden patientens informerede samtykke. • Guldborgsund Kommune: 59,6 % Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er • Region Sjælland: 63,7 % givet på grundlag af fyldestgørende informationer fra Tandlægens side. I barnets journal skal det dokumen- Procentdel fuld amning i over 17 uger: teres, at forældrene har givet informeret samtykke til • Guldborgsund Kommune: 47,5 % tandbehandling. • Region Sjælland: 50,5 %

Udover informeret samtykke vil Tandplejen også stille Procentdel fuld amning i over 26 uger: skarpt på ’dialog og nye undersøgelsesintervaller’. Fra • Guldborgsund Kommune: 15,9 % 1. august 2015 blev der således med udgangspunkt i • Region Sjælland: 11,3 % obligatoriske indkaldeintervaller for udvalgte alderstrin, indført indkaldeintervaller på 12, 15 og 18 måneder Gennemsnitlig varighed af fuld amning: med hovedvægten lagt på 18 måneder. Intervallerne • Guldborgsund Kommune: 101 dage tildeles børnene efter en individuel risikovurdering ift. • Region Sjælland: 101 dage tandsygdom. Målsætningen er, at der ved udgangen af 2018 vil være For Sundhedsplejens vedkommende vil ét af de væ- 85 % ammer over 2 uger, 61 % over 9 uger og 49 % sentligste parametre i relation til netop denne indsats over 17 uger. være, hvorvidt der sker en stigning i ammefrekvensen. Et andet succeskriterium er, om der sker en øgning i procentdelen af normalvægtige elever. Her viste en opgørelse i 2015 foretaget af Novax, der er et jour- nalsystem, som anvendes af 15 kommuner i Region Sjælland, at Guldborgsund Kommune i indskolingen har 14,1 % overvægtige. For hele Region Sjælland lig- ger tallet på 11,9 %. I indskolingen har Guldborgsund Kommune 83,0 % normalvægtige – her har hele Region Sjælland 85,8 %. Samme billede gør sig gældende ift. udskolingen. Her har Guldborgsund Kommune 21,3 % overvægtige og regionen har samlet 19,0 %. Målsætningen er, at der ved udgangen af 2018 vil være 83,5 % normalvægtige i indskolingen.

I forhold til Tandplejens arbejde med informeret sam- tykke vil følgende udgøre kvalitetsmålet for dokumen- tation af forældres samtykke: • Det er tandplejens mål, at mindst 80 % af journaler- ne lever op til standarden ved tilfældig stikprøvegen- nemgang af 20 journaler. • I perioden fra den 1. - 15 september 2016 udtages 20 journalen tilfældig valgt i TK2. Resultatet danner baseline for det videre kvalitetsarbejde.

Resultat skal gerne blive, at der i perioderne 1. – 15. januar 2017 og 1. - 15. september 2017 hver gang udtages 20 journaler, og resultatet skulle gerne vise en forbedring frem til tandplejens mål.

Tandplejen sætter fokus på emnet dels på årstidsmø- der og dels på tandlæge- og tandklinikassistentmøder.

50 Ift. kvalitetsmålet indkaldelsesintervaller vil følgende succeskriterier gøre sig gældende: • Tandplejepersonalet har taget det længste indkalde- interval Effekt på 18 måneder i anvendelse. • Der er udarbejdet en vejledning til cariesrisikovurde- ring, der fungerer som standard for fastlæggelse af indkaldeintervaller. Endvidere er der lavet et dialog- redskab til mødet med patienten.

Resultat skal gerne blive, at intervalstatistikken fra 1. - 15. september 2016 viser, hvordan fordelingen er på dette tidspunkt, som danner baseline for de videre målinger.

CBL • Andelen af overvægtige børn • Baseline udgangen af 2016 på begge parametre • Andelen af sygefravær blandt børnene • Udgangen af 2017 – i de deltagende dagtilbud og skoler

• Andelen af overvægtige børn er status quo og gerne reduceret med 5%

• Andelen af sygefravær i de tre vintermåneder i 2017 er reduceret med 20%.

CS • Der laves kompetenceuddannelse af frontpersonaler i • Kompetenceuddannelse af frontpersonaler færdiggø- opsporing af alkoholramte familier. res forår 2016.

• Der oprettes tilbud til familieorienteret alkoholbe- • Anbefaling til hvordan familieorienteret alkoholbe- handling. handling kan oprettes færdiggøres ved udgangen af 2016. • Der udarbejdes kostpolitikker i tilbud, hvor måltider indtages. • Kostpolitikker udarbejdes i 2016, implementeres i 2017. • GBS tilsyn på §103 og §104 følger op på praksis om- kring kostpolitikker og måltider. • Tilsyn på §103 og §104 udføres årligt.

FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER

EFFEKT • Antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser falder til min. gennemsnittet i Region Sjælland. INDSATS

PARAMETRE MILEPÆLE

CSO • Sundhed og Omsorg vil benytte KØS data vedrøren- Ultimo 2016: de de forebyggelige indlæggelser. • Beskrevet behovet for eventuelle ændringer i forhold til de rette tilbud. • Sundhed og omsorg skal i praksis opleve, at have det • Beskrevet behovet for kompetenceudvikling. rette tilbud til rette borger. • En gang i kvartalet trækkes KØS data, for at se om vi er på rette vej. Ultimo 2018: • Antallet af forebyggelige indlæggelser nedbringes så- ledes, at spændet imellem Guldborgsund Kommune og de gennemsnitlige regionstal mindskes.

CFF • Via data fra Statens Serum Institut vil genindlæggel- • 2014 blev der bevilliget midler til at tilbyde et tidligt sesprocenten blive fulgt. opsøgende barselsbesøg for Sundhedsplejen. I det år faldt genindlæggelsesprocenten fra 5,5 % i 2012 til 4 % i 2014. Dette fald kan indikere, at der er ydet en tidlig forbyggende indsats. Visionen er, at der ikke sker en stigning fra det niveau, idet der altid vil være syge spædbørn med behov for indlæggelse.

51 BORGERNE SKAL BLIVE MEST MULIGT SELVHJULPNE I FORHOLD TIL SYGDOM OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE

EFFEKT • At borgerne generelt får mindre behov for ydelser indenfor hjemmeplejen, træning og andre hjælpeforanstaltninger INDSATS

PARAMETRE MILEPÆLE

CSO • Antal borgere, der har modtaget tilbud efter Sund- Ultimo 2016: hedslovens §83a. • Hele indsatsen med rehabilitering er færdigimple- menteret • Antal borgere udskrevet fra døgn- og senhjerneskade rehabilitering. • Opstart af projekter til afprøvning af telesundhed / velfærdsteknologiske tiltag – eks. vaske toiletter, • Antal borgere, der er blevet helt eller delvist selv- webbaseret træning/rehabilitering internt/eksternt. hjulpne Ved hjælp af Docecan og andre former for telesundhed. Ultimo 2018: • En mindre procentdel af de +65 årige borgere har • Antal borgere hvis funktionsniveau er blevet forbed- brug for hjælp. ret ved hjælp af hverdagsrehabilitering.

CS • Målinger af borgernes funktionsniveau før og efter • Der gøres status på ovennævnte medio 2017 og intervention med henblik på at opgøre effekten. medio 2018.

CØI Afprøvningen og implementeringen af velfærdstekno- logi skal: • tage udgangspunkt i dokumenterede behov • munde ud i dokumenteret effekt

Senest ved udgangen af 2018.

52 I HAMBORGSKOVEN MED NATURVEJLEDER 53 POLITIKOMRÅDE: OMSORG

Budget- Budget- Budget- OMRÅDETS OVERORDNEDE R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 624.299 607.298 625.685 627.4 07 628.983 628.985

Indtægter -93.920 -64.724 -72.903 -72.903 -72.903 -72.903

Nettodriftsbevilling 530.379 542.574 552.782 554.504 556.080 555.932

Heraf lønsum 426.647 430.399 436.786 436.812 436.969 436.969

DEMOGRAFI OG BESPARELSER • Hjælpemidler De af byrådet udmeldte besparelseskrav og demografi- • Betaling til og fra andre kommuner reguleringer er indarbejdet i budgettet. • Rehabiliteringen, herunder vederlagsfri fysioterapi • Social- og sundhedselever BUDGETREDEGØRELSE OMSORG 2018-2021 Alle områder, på nær Social- og sundhedselever, er ÆLDREOMRÅDETS MYNDIGHEDSOMRÅDER efterspørgselsregulerede og derfor vanskelige at styre. • Visitation til personlig pleje og praktisk bistand, her- Guldborgsund Kommune har en forpligtigelse til at ud- under madservice og diæter. danne social- og sundhedselever og samtidig en stor • Visitation til sygepleje. interesse i at sikre kvalificeret sundhedspersonale i • Visitation til pleje- og ældreboliger samt midlertidigt fremtiden. døgnophold. • Visitation til genoptræning, vedligeholdelsestræning PERSONLIG OG PRAKTISK BISTAND og hverdagsrehabilitering. Hjemmeplejen yder personlig pleje og praktisk bistand • Visitation til plejevederlag og pasning af nærtstående til borgere i eget hjem. Disse opgaver er omfattet af i eget hjem. Fritvalgsordningen, hvor borgerne kan vælge mellem • Visitation til omsorgstandpleje. den kommunale hjemmepleje og en godkendt privat • Sagsbehandling vedrørende ansøgninger om hjæl- leverandør. pemidler, forbrugsgoder, boligændringer og støtte til biler. Der har været udbud på området for private leveran- dører, som betyder at der er én leverandør af personlig PERSONLIGUDGIFTSDRIVERE OG PRAKTISK BISTAND pleje og én leverandør af praktisk bistand. Følgende 7 områder er mest afgørende for ældreområ- Området har aktivitetsstyrede budgetter. Det vil sige, Hjemmeplejen yder personlig pleje og praktisk bistand til borgere i eget hjem. Disse opgaver er omfattet af dets resurseforbrug og betragtes derved som ældreom- at de enkelte leverandører bliver betalt for at levere Fritvalgsordningen, hvor borgerne kan vælge mellem den kommunale hjemmepleje og en godkendt privat leverandør. Derrådets har været udgiftsdrivere: udbud på området for private leverandører, som betyder atde der ydelser, er én leverandør myndigheden af personlig har pleje visiteret og én borgerne til. Det leverandør• Personlig af praktisk pleje ogbistand. praktisk bistand, herunder uddele- er således myndigheden, der er den udgiftsdrivende Områdetgeret har sygepleje aktivitetsstyrede budgetter. Det vil sige, at de enkelte leverandørerfaktor. bliver betalt for at levere de ydelser, myndigheden har visiteret borgerne til. Det er således myndigheden, der er den udgiftsdrivende faktor. • Hjemmesygepleje • Lejetab, ældre- og plejeboliger VISITEREDE TIMER, PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK BISTAND

35.000 VISITEREDE TIMER, PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK BISTAND

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep

2016 2017 Personlig pleje og praktisk bistand Private leverandører

Bemærk: skalaen i ovenstående graf begynder ved 10.000 timer for bedre at kunne illustrere udviklingen måned for måned. Bemærk: skalaen i ovenstående graf begynder ved 10.000 timer for bedre at kunne illustrere udviklingen måned Ovenstående graf viser udviklingen i visiterede timer for personlig pleje og praktisk bistand. Der er en faldende tendens i antalletfor måned. af visiterede timer og forventningen for 2017 er et forbrug på godt 330.000 timer mod et forbrug på ca. 346.000 timer i 2016. Altså et fald på ca. 4,5%. Det tyder på, at tiltagene som er sat i gang for at gøre borgerne mere selvhjulpne og som dels vil give borgene et bedre og mere selvstændigt liv i eget hjem, har en afsmittende effekt på udviklingen i antal visiterede timer. En af kommunens fritvalgsleverandører er pr. 29. juni 2017 gået konkurs, hvilket betyder at den kommunale hjemmepleje54 har overtaget disse borgere. Det er endnu ikke afgjort, hvordan området for private leverandører fremadrettet skal køre.

UDDELEGEREDE SYGEPLEJE

Udover at levere personlig pleje og praktisk bistand, bliver der også uddelegeret sygeplejeydelser til hjemmeplejen. Antallet af timer til uddelegeret sygepleje har de seneste år været stigende, hvilket fortsat er tendensen. Der er en stigende tendens i antallet af uddelegerede sygeplejetimer. Ved udgangen af juni 2017, lå det samlede antal visiterede timer 20,7% over niveauet på samme tid i 2016.

VISITEREDE TIMER, UDDELEGEREDE SYGEPLEJE

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep

2016 Uddelegeret sygepleje 2017

53 PERSONLIG OG PRAKTISK BISTAND

Hjemmeplejen yder personlig pleje og praktisk bistand til borgere i eget hjem. Disse opgaver er omfattet af Fritvalgsordningen, hvor borgerne kan vælge mellem den kommunale hjemmepleje og en godkendt privat leverandør. Der har været udbud på området for private leverandører, som betyder at der er én leverandør af personlig pleje og én leverandør af praktisk bistand. Området har aktivitetsstyrede budgetter. Det vil sige, at de enkelte leverandører bliver betalt for at levere de ydelser, myndigheden har visiteret borgerne til. Det er således myndigheden, der er den udgiftsdrivende faktor.

VISITEREDE TIMER, PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK BISTAND

35.000

30.000

25.000

20.000 Grafen på foregående side viser udviklingen i visite- ET VÆRDIGT ÆLDRELIV (PULJEMIDLER) rede timer for personlig pleje og praktisk bistand. Der I forbindelse med budgetforlig 2016, blev det beslut- er en faldende tendens i antallet af visiterede timer og tet at tilføre 8 mio. kr. i 2016 og frem til et løft på forventningen15.000 for 2017 er et forbrug på godt 330.000 ældreområdet. Samtidig blev der tilført 10,6 mio. kr. timer mod et forbrug på ca. 346.000 timer i 2016. som bloktilskud (permanent udmøntning af ”Ældremil- Altså et fald på ca. 4,5%. liarden”), samt 14,4 mio. kr. i 2016 og frem gennem Det10.000 tyder på, at tiltagene som er sat i gang for at ”Værdighedsmilliarden” (Finansloven 2016). Der er Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep gøre borgerne mere selvhjulpne og som dels vil give således tilført i alt 33 mio. kr. som puljemidler. 2016 2017 borgene et bedre og mere selvstændigtPersonlig plejeliv i ogeget praktisk hjem, bistand PuljemidlernePrivate leverandører er bl.a. afsat til øget normering på har en afsmittende effekt på udviklingen i antal visite- plejecentrene, ekstra rengøring og vask hos borgerne, rede timer. Bemærk: skalaen i ovenstående graf begynder ved 10.000 timer forKVAS, bedre at transport kunne illustrere til aktivitet,udviklingen måned opnormering for måned. af sygeple- En af kommunens fritvalgsleverandører er pr. 29. juni jen på plejecentrene, tiltag på demensområdet mm. Ovenstående2017 gået konkurs, graf viser hvilket udviklingen betyder i visiterede at den kommunale timer for personligTiltagene pleje og er praktisk nærmere bistand. beskrevet Der er i sagen faldende nr. 35 på tendens Folke- i antallethjemmepleje af visiterede har overtaget timer og disse forventningen borgere. for 2017 er et forbrugsundhed på godt og Omsorgsudvalgets330.000 timer mod mødeet forbrug i april på 2016. ca. 346.000Det er endnutimer i ikke201 6.afgjort, Altså ethvordan fald på områdetca. 4,5%. for private Folkesundhed og Omsorgsudvalget har igen i septem- Detleverandører tyder på, at fremadrettet tiltagene som skal er satkøre. i gang for at gøre borgerneber mere 2017 selvhjulpne taget stilling og som til hvilke dels vil tiltag give der borgene skal tilgode et bedre- og mere selvstændigt liv i eget hjem, har en afsmittende effekt sespå udviklingen i forbindelse i antal med visiterede”Værdighedsmilliarden” timer. i 2018. EnUDDELEGEREDE af kommunens fritvalgsleverandører SYGEPLEJE er pr. 29. juni 2017 gået konkurs, hvilket betyder at den kommunale hjemmeplejeUdover at levere har overtaget personlig disse pleje borgere. og praktisk bistand, Budgettet til personlig pleje og praktisk bistand, Detbliver er endnu der også ikke uddelegeret afgjort, hvordan sygeplejeydelser området for privatetil hjem leverandører- herunder fremadrettet også udekørende skal køre. sygepleje, uddelegeret meplejen. Antallet af timer til uddelegeret sygepleje sygepleje, samt betalinger til private leverandører, er i UDDELEGEREDEhar de seneste SYGEPLEår været JEstigende, hvilket fortsat er 2018 på 181.782.000. Budgettet er pris- og løn-frem- tendensen. Der er en stigende tendens i antallet af skrevet. Udoveuddelegereder at levere sygeplejetimer. personlig pleje ogVed praktisk udgangen bistand, af juni bliver der også uddelegeret sygeplejeydelser til hjemmeplejen. Antallet2017, lå af det timer samlede til uddelegeret antal visiterede sygepleje timer har 20,7%de seneste over år været stigende, hvilket fortsat er tendensen. Der er en stigendeniveauet tendens på samme i antallet tid i 2016.af uddelegerede sygeplejetimer. Ved udgangen af juni 2017, lå det samlede antal visiterede timer 20,7% over niveauet på samme tid i 2016. VISITEREDE TIMER, UDDELEGEREDE SYGEPLEJE VISITEREDE TIMER, UDDELEGEREDE SYGEPLEJE

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep

2016 Uddelegeret sygepleje 2017

SYGEPLEJEN området. I foråret 2014 er visitationen flyttet til Myn- Hjemmesygepleje hører under sundhedsloven og er 53 digheden og i efteråret 2014 blev sygeplejegrupperne altid lægeordineret. samlet i en fælles enhed. I foråret 2015 blev sygeple- Hjemmesygeplejens opgaver udvikler sig løbende, jegruppen som samlet enhed organisatorisk flyttet ind idet mange behandlinger, der tidligere blev givet i under Distrikt Vest. sygehusregi, i dag kan varetages i eget hjem. Dette giver Guldborgsund kommune udfordringer i forhold Fra 2017, bliver den udekørende del afregnet efter ak- til kompetenceudvikling og øget opgavemængde. Der tivitet (BUM), mens centersygeplejersker, nattevagter kompenseres for opgavemængden ved uddelegering af og fællesudgifter fortsat er rammebudget. sygeplejeopgaver til frit valgs- grupperne, hvorfor der Der forventes ca. 36.000 visiterede timer for 2017. styringsmæssigt især har været fokus på de uddelege- Desværre er der ingen sammenlignelige data fra tidli- rede sygeplejeopgaver. gere år. I forbindelse med Lov og Cirkulæreprogram- met, er sygeplejen blevet tilført 106.000 kr. Derudover Sygeplejegrupperne har hidtil været placeret i distrik- er der tilført 910.000 i forbindelse med ”Det nære terne med deres eget rammebudget og har været sundhedsvæsen”. Budgettet til sygeplejen for 2018 er selvvisiterende, hvilket har vanskeliggjort styringen af på 14.534.000.

55 LEJETAB, ÆLDRE- OG PLEJEBOLIGER mange af de tomme ældreboliger ligger generelt mere Plejeboliger end 16 km væk fra Nykøbing F. og oftest begynder æl- Guldborgsund Kommune har 11 plejecentre med i alt dre at søge ældrebolig for at komme tættere på byen. 524 plejeboliger (heraf 80 demensboliger) samt 28 Tillige er kravene (kriterierne) for at blive visiteret til midlertidige døgnopholdspladser, 4 afklaringspladser, ældrebolig skærpet. 7 rehabiliteringspladser. Der har siden starten af 2015 ingen ledige plejeboliger været og p.t. er situationen at For at nedbringe lejetab undersøges løbende, om an- der er venteliste for at få en plads. dre centre har et større behov for boligerne. Ledige ældreboliger tilbydes ligeledes på almindelige Ældreboliger lejevilkår, efter interne retningslinjer, til borgere som Guldborgsund Kommune råder over 441 ældreboliger, har fået afslag. hvor lejerne serviceres af hjemmeplejen på lige fod med borgere i egen bolig. Ved udgangen af juni 2017, er der 29 ledige boliger, der alle ligger uden for Nykø- bing F. by og der er kun én ledigLEJETAB, bolig ÆLDREi .- OG PLEJEBOLIGER (1.000 KR.)

Årsagen4.000 til ledige ældreboliger skal findes flere steder: Visiterede borgere kan ikke sælge deres ejerbolig, 3.500

3.000 LEJETAB, ÆLDRE- OG PLEJEBOLIGERLEJETAB, ÆLDRE (1.000- OG KR.) PLEJEBOLIGER (1.000 KR.) 2.500 4.000 2.000 3.500 1.000 kr. 1.000 1.500 3.000 1.000 2.500 500 2.000 0 1.000 kr. 1.000 1.500 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Prognose

1.000

Som det ses500 af ovenstående graf, har udgifterne til lejetab frem til 2014 været støt stigende. De seneste år har udgiften til lejetab ligget omkring 3 mio. årligt. Boliger placeret0 i ydreområderne af kommunen, har vist sig at ikke at være attraktive for de ældre der kan visiteres til en ældrebolig i dag.2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Prognose

I forbindelse med budgetforlig 2018, er der tilført 1.200.000 kr. i 2018 og 1.000.000 kr. i 2019 og frem. Som det ses af ovenstående graf, har udgifterne til Som det ses af ovenstående graf, har udgifterne til lejetab frem tilHJÆLPEMIDLER 2014 været støt stigende. De seneste år har udgiften Budgettettil lejetablejetab for ligget frem2018 omkring til på 2014 2.666 3været .000mio. kr.støtårligt. er stigende. pris- og lønDe- fremskrevet.seneste Hjælpemidler, boligændringer og biler er lovbestemte Boligerår har placeret udgiften i ydreområderne til lejetab ligget af kommunen,omkring 3 mio. har vistårligt. sig at ikkeområder. at være attraktiveDet er dermed for de et ældre område, der kanhvor visiteres kommunen til en ældreboligBoliger placeret i dag. i ydreområderne af kommunen, har ikke selv kan fastsætte mængdedannelsen. Der er HJÆLPEMIDLERvist sig at ikke at være attraktive for de ældre der kan dog mulighed for delvist at styre økonomien ved hjælp I forbindelsevisiteres tilmed en budgetforlig ældrebolig i2018, dag. er der tilført 1.200.000 kr. i 2018af udbud og 1.000.000 med fokus kr. på i 2019”bedst og og frem. billigst”. Erfarings- Hjælpemidler, boligændringer og biler er lovbestemte områder. Det er dermed et område, hvor kommunen ikke selv I forbindelse med budgetforlig 2018, er der tilført mæssigt kan enkelte dyre sager ændre billedet meget kanBudgettet fastsætte for mængdedannelsen. 2018 på 2.666.000 Derkr. erer prisdog- mulighedog løn-fremskrevet. for delvist at styre økonomien ved hjælp af udbud med fokus 1.200.000 kr. i 2018 og 1.000.000 kr. i 2019 og frem. hurtigt. på ”bedst og billigst”. Erfaringsmæssigt kan enkelte dyre sager ændre billedet meget hurtigt. Historisk set har tilskud til biler og høreapparater Budgettet for 2018 på 2.666.000 kr. er pris- og løn- vejet tungt, men ændret kvalitetsstandard har givet et HistoriskHJÆLPEMIDLER set har tilskud til biler og høreapparater vejet tungt, men ændret kvalitetsstandard har givet et stabilt fremskrevet. stabilt udgiftsniveau for tilskud til biler og tilskuddet til udgiftsniveau for tilskud til biler og tilskuddet til høreapparater er lagt over til regionerne. Hjælpemidler, boligændringer og biler er lovbestemte områder. Dethøreapparater er dermed et erområde, lagt over hvor til kommunen regionerne. ikke selv kanSERVICELOVENS fastsætte mængdedannelsen. § 112 (1.000 Der KR.) er dog mulighed for delvist at styre økonomien ved hjælp af udbud med fokus SERVICELOVENS § 112 (1.000 KR.) på ”bedst og billigst”. Erfaringsmæssigt kan enkelte dyre sager ændre billedet meget hurtigt. 45.000 Historisk set har tilskud til biler og høreapparater vejet tungt, men ændret kvalitetsstandard har givet et stabilt 40.000 udgiftsniveau for tilskud til biler og tilskuddet til høreapparater er lagt over til regionerne. 35.000 SERVICELOVENS § 112 (1.000 KR.) 30.000 45.000 25.000 40.000 20.000 35.000 15.000 30.000 10.000 25.000 5.000 20.000 - 15.000 2011 2012 2013 2014 2015 2016

10.000

Fokuspunkterne 5.000 vedr. hjælpemidler er servicelovens § 112 (Stomi, inkontinens, diabetes mm.), hvor der har været en stigende56 efterspørgsel gennem de seneste år. Indgåelse af indkøbsaftaler (FUS) ser dog ud til at modvirke denne - tendens. Der kommer2011 dog flere brugere2012 på området, hvor2013 specielt antallet2014 af diabetes-patienter2015 er stigende,2016 mens nye og bedre produkter gør at patienterne generelt lever længere med deres sygdom.

Der har tidligere været indgået aftale med Zealand Care om drift af hjælpemiddeldepot (opbevaring, udkørsel, Fokuspunkterne vedr. hjælpemidler er servicelovens § 112 (Stomi, inkontinens, diabetes mm.), hvor der har været en hjemtagning, vask reparation og vedligeholdelse) og leje af hjælpemidler til udlån. Denne aftale er ændret fra stigende efterspørgsel gennem de seneste år. Indgåelse af indkøbsaftaler (FUS) ser dog ud til at modvirke denne 1.september 2014 til kun at omhandle drift af hjælpemiddeldepotet. Aftalen udløber i august 2018. tendens. Der kommer dog flere brugere på området, hvor specielt antallet af diabetes-patienter er stigende, mens nye Kommunen har købt (via en leasingaftale) de hjælpemidler, som var lejet af Zealand Care og køber frem over selv og bedre produkter gør at patienterne generelt lever længere med deres sygdom. hjælpemidler. Kommunen har indgået samarbejde med de sjællandske kommuner om indkøbsaftaler på udvalgte hjælpemidler.Der har tidligereDen væretnye ordning indgået ser aftale ud til med at have Zealand betydet Care et om fald drift i udgiftsniveauet. af hjælpemiddeldepot (opbevaring, udkørsel, hjemtagning, vask reparation og vedligeholdelse) og leje af hjælpemidler til udlån. Denne aftale er ændret fra Budgettet for 2018 på 46.582.000 kr. er reduceret med 2.403.000 kr. i forbindelse med restbesparelser, samt 1.september 2014 til kun at omhandle drift af hjælpemiddeldepotet. Aftalen udløber i august 2018. 363.000 kr. i forbindelse med FUS-besparelser. Området er pris- og løn-fremskrevet. Kommunen har købt (via en leasingaftale) de hjælpemidler, som var lejet af Zealand Care og køber frem over selv hjælpemidler. Kommunen har indgået samarbejde med de sjællandske kommuner om indkøbsaftaler på udvalgte hjælpemidler. Den nye ordning ser ud til at have betydet55 et fald i udgiftsniveauet.

Budgettet for 2018 på 46.582.000 kr. er reduceret med 2.403.000 kr. i forbindelse med restbesparelser, samt 363.000 kr. i forbindelse med FUS-besparelser. Området er pris- og løn-fremskrevet.

55 Fokuspunkterne vedr. hjælpemidler er servicelovens § Antal fuldtidsstillinger ultimo juni 2017: 44 SSH-elever 112 (Stomi, inkontinens, diabetes mm.), hvor der har og 56 SSA-elever været en stigende efterspørgsel gennem de seneste år. Indgåelse af indkøbsaftaler (FUS) ser dog ud til Der har de seneste år været et stort og varierende at modvirke denne tendens. Der kommer dog flere frafald af elever på uddannelsen. Samtidig har der været brugere på området, hvor specielt antallet af diabetes- stor forskel på hvornår eleverne falder fra. Begge fakto- patienter er stigende, mens nye og bedre produkter rer gør det meget vanskeligt at budgettere på området. gør at patienterne generelt lever længere med deres Der har været fokus på at få nedbragt frafaldet på ud- sygdom. dannelsen - et fokus der fortsætter. En nedbringelse af frafaldet vil dog samtidig medføre en budgetudfordring Der har tidligere været indgået aftale med Zealand på området, da det nuværende budget ikke kan rumme Care om drift af hjælpemiddeldepot (opbevaring, flere elever. Der er i 2016 afsat 17,3 mio.kr., 17,7 mio.kr. udkørsel, hjemtagning, vask reparation og vedligehol- i 2017 og 17,9 mio.kr. i 2018. delse)SOCIAL og OGleje SUNDHEDSELaf hjælpemidlerEVER til udlån. Denne aftale er ændretÆldreområdet fra 1.september er uddannelsessted 2014 til kun for at socialomhandle- og sundhedselever drift Grundet og for ændring sygeplejestuderende. af uddannelsesbekendtgørelserne har af hjælpemiddeldepotet. Aftalen udløber i august 2018. der siden august 2016 været en overgang, som har be- KommunenI forbindelse har med købt n ye(via uddannelsesbekendtgørelser en leasingaftale) de hjælpe på- SOSUtydet-uddannelserne færre elever pr. –1. især januar SSH 2017 området. er der Dette ændret forventes på midler,dimensioneringen. som var lejet Guldborgsund af Zealand Care Kommune og køber nu frem forpligtet til atudlignet ansætte i løbet 45 SSA af -2018,elever men om årethar konsekvensmod tidligere af 24 et elever.stort overFor selvat gøre hjælpemidler. denne omlægning Kommunen udgiftsneutral har indgået er samardimensione- ringenmindreforbrug af SSH-elever i 2017. nu 32 SSH-elever om året mod bejdetidligere med 1 de08 sjællandskeelever. kommuner om indkøbsafta- ler på udvalgte hjælpemidler. Den nye ordning ser ud Budgettet for 2018 på 17.868.000 kr. er pris- og løn- tilAntal at have fuldtidsstillinger betydet et fald ultimo i udgiftsniveauet. juni 2017: 44 SSH-elever og 56fremskrevet.SSA-elever

BudgettetDer har de for seneste 2018 på år 46.582.000 været et stort kr. oger reduceretvarierende med frafald af BETALINGelever på uddannelsen. TIL OG FRA SamtidigANDRE KOMMUNER har der været stor 2.403.000forskel på kr. hvornår i forbindelse eleverne med falder restbesparelser, fra. Begge faktorer samt gør detBetaling meget vanskeligttil andre kommuner at budgettere omhandler på området. personlig Der harpleje 363.000været fokus kr. i forbindelsepå at få nedbragt med FUS-besparelser. frafaldet på uddannelsen Områ- - et fokusog praktisk der fortsætter. hjælp til borgere,En nedbringelse som opholder af frafaldet sig i vilandre dog detsamtidig er pris- medføre og løn-fremskrevet. en budgetudfordring på området, da det nuværendekommuner, budget og hvor ikke Guldborgsund kan rumme flereKommuneelever. har Der afgivet er i 2016 afsat 17,3 mio.kr., 17,7 mio.kr. i 2017 og 17,9 mio.kr.betalingstilsagn. i 2018. SOCIAL OG SUNDHEDSELEVER ÆldreområdetGrundet ændring er uddannelsessted af uddannelsesbekendtgørelserne for social- og sund har- der sidenOmrådet august styres 2016 af væretborgenes en overgang, valg om fra- som og har tilflytning betydet hedseleverfærre elever og –forisær sygeplejestuderende. SSH området. Dette forventes udlignet i ogløbet er afsåledes 2018, meget men har vanskeligt konsekvens at styre, af et storthvilket neden- mindreforbrug i 2017. stående tabel også indikerer. I forbindelse med nye uddannelsesbekendtgørelser på SOSU-uddannelserneBudgettet for 2018 på pr. 17. 1.868 januar.000 2017 kr. er er pris der- ogændret løn-fremskrevet. på dimensioneringen. Guldborgsund Kommune nu forpligtet til at ansætte 45 SSA-elever om året mod tidligereBETALING 24 elever.TIL OG ForFRA at ANDRE gøre denne KOMMUNER omlægning ud- giftsneutralBetaling til erandre dimensioneringen kommuner omhandler af SSH-elever personlig nu pleje32 og praktisk hjælp til borgere, som opholder sig i andre SSH-eleverkommuner, om og årethvor mod Guldborgsund tidligere 108 Kommune elever. har afgivet betalingstilsagn. Området styres af borgenes valg om fra- og tilflytning og er således meget vanskeligt at styre, hvilket nedenstående tabel også indikerer.

MELLEMKOMMUNALE BETALINGER,MELLEMKOMMUNALE NETTO (1.000 BETA KR.)LINGER, NETTO (1.000 KR.)

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

- 2012 2013 2014 2015 2016 2017 prognose

ForFor 2017 2017 forventes forventes samlede samlede udgifter udgifter påpå 39,839,8 mio.mio. kr.kr. og samlede1,3 mio. indtægter kr. Årsagen for 32,8 til mio.,det faldende svarende forbrug til en nettoudgift er pri- på og7 samledemio. kr. indtægter for 32,8 mio., svarende til en mært en stigning i indtægterne fra andre kommuner. nettoudgiftDette er ensbetydende på 7 mio. kr. med et forventede mindreforbrug på 6,2 mio. kr., mod et mindreforbrug i 2016 på 1,3 mio. kr. DetteÅrsagen er ensbetydende til det faldende med forbrug et forventede er primært mindrefor en stigning- i indtægterneBudgettet fra for andre 2018 kommuner. på 13.378.000 kr. er pris- og løn- brug på 6,2 mio. kr., mod et mindreforbrug i 2016 på fremskrevet. Budgettet for 2018 på 13.378.000 kr. er pris- og lønfremskrevet.

REHABILITERING - KOMMUNAL TRÆNING 57

Omfatter kommunal genoptræning af borgere efter udskrivning fra sygehus iht. Sundhedsloven §140, samt genoptræning efter et sygdomsforløb uden sygehusindlæggelse og vedligeholdelsestræning til fysiske og psykiske færdigheder iht. Serviceloven §86 stk. 1 og stk. 2.

Fra 2011 har Rehabilitering desuden varetaget børnetræning iht. Serviceloven § 86 jf. §44. Rehabilitering tilbyder desuden vederlagsfri fysioterapi inden for primær lymfødem (hævelse af lymfe).

I Guldborgsund Kommune ses en stigende tendens af genoptræningsplaner til et kommunalt genoptræningsforløb jf. § 140 i Sundhedsloven. Stigningen har siden 2007 ligget på ca. 10% pr. år.

56 REHABILITERING - KOMMUNAL TRÆNING VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI Omfatter kommunal genoptræning af borgere efter ud- Omfatter udgifter til vederlagsfri fysioterapi og veder- skrivning fra sygehus iht. Sundhedsloven §140, samt lagsfri ridefysioterapi hos fysioterapeuter i praksis- genoptræning efter et sygdomsforløb uden sygehus- sektoren efter lægehenvisning efter sundhedslovens indlæggelse og vedligeholdelsestræning til fysiske og kapitel 39 a. Faktureringen til kommunerne varetages psykiske færdigheder iht. Serviceloven §86 stk. 1 og af regionerne. stk. 2. Guldborgsund Kommune tilbyder vederlagsfri fysiote- Fra 2011 har Rehabilitering desuden varetaget børne- rapi inden for primær lymfødem. træning iht. Serviceloven § 86 jf. §44. Rehabilitering Målgruppen for den vederlagsfri fysioterapi er svært tilbyder desuden vederlagsfri fysioterapi inden for fysisk handicappede og personer med progressive primær lymfødem (hævelse af lymfe). sygdomme såsom parkinson, sklerose, svær gigt mv. Fysioterapien gives som led i en sygdomsbehandling I Guldborgsund Kommune ses en stigende tendens af med henblik på at hjælpe den enkelte til at fungere genoptræningsplaner til et kommunalt genoptrænings- bedst muligt ved at mindske smerter, øge bevægelig- forløb jf. § 140 i Sundhedsloven. Stigningen har siden hed m.m. 2007 ligget på ca. 10% pr. år. Efterspørgslen til vederlagsfri fysioterapi har været I forlængelse af dette knytter sig en række konkrete stigende de seneste år, hvilket har medført merforbrug udfordringer: på området. Der forsøges fortsat gennem dialog med • At udvikle og styrke det tværsektorielle samarbejde de forskellige parter, at sænke udgiftsniveauet f.eks. og sikre den optimale kvalificerede opgavefordeling gennem større brug af holdtræning m.m. mellem kommuner og region (sygehuse) • At sikre en effektiv styring af de tilstedeværende I forbindelse med budgetforlig 2018, er der tilført ressourcer iht. efterspørgsel og med særlig fokus på 2.500.000 kr. fra 2018 og frem. planlægning af træning, dokumentation og kvalifice- ret ledelsesinformation. Budgettet for 2018 på 12.091.000 kr. er pris- og løn- fremskrevet. Området styres efter en budgetramme. Det er en lægelig vurdering om et genoptræningstilbud er nødvendigt, og om det skal foregå på sygehuset el- ler i kommunalt regi. Kommunen har ingen indflydelse på antallet af borgere, der henvises til genoptræning efter Sundhedslovens § 140.

I budgetforliget 2016, blev det besluttet at istandsætte Fjordskolen til et nyt sundhedscenter for at sikre den fremtidige sundhedsindsats. Efter planen skal sund- hedscentret stå klar i løbet af 2018. I forbindelse med fraflytningen fra de nuværende lokaler, vil der være nogle ekstraudgifter til istandsæt- telser. Samtidig betyder det større antal kvadratmetre en stigning i udgifterne til den fremtidige drift.

I forbindelse med oprettelse af Center for Hjerneskade Rehabilitering (CHR), er der overført 715.000 kr. fra Rehabiliteringen til CHR. Der er tilført 304.000 kr. vedr. Lov og Cirkulærepro- grammet til Kræftplan IV.

Budgettet for 2018 på 22.972.000 kr. er pris- og løn- fremskrevet.

58 STUBBEKØBING POLITIKOMRÅDE: FOLKESUNDHED

Budget- Budget- Budget- OMRÅDETS OVERORDNEDE R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 288.207 287.788 309.079 311.544 313.323 313.669

Indtægter -349 -1.684 -190 -190 -190 -190

Nettodriftsbevilling 287.858 286.104 308.889 311.354 313.133 313.479

Heraf lønsum 25.945 26.395 25.040 25.040 25.040 25.040

DEMOGRAFI OG BESPARELSER De af byrådet udmeldte besparelseskrav og demografireguleringer er indarbejdet i budgettet.

BUDGETREDEGØRELSE FOLKESUNDHED 2018-2021

I forbindelse med styringsprojektet i Guldborgsund I forhold til budget 2017, er der indlagt besparelser for Kommune, er der for folkesundhed foretaget en yderligere 6.898.000 i 2018 og frem. På grund af en kortlægning af områdets udgiftsdrivere. Følgende 5 stigning i bloktilskuddet, er der tilført 1.279.000 kr. i områder er mest afgørende for sundhedsområdets 2017 stigende til 2.547.000 kr. i 2019 og frem. Der er resurseforbrug og betragtes derved som folkesund- gennem lov og cirkulæreprogrammet tilført 180.000 i hedsområdets udgiftsdrivere: 2018 stigende til 809.000 i 2020 og frem vedr. kræft- plan IV. Fra 2019 og frem er der tilført 73.000 kr. vedr. • Aktivitetsbestemt medfinansiering den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. • Hospice • Ambulant specialiseret genoptræning Aftalen om kommunernes økonomi for 2018 blev luk- • Kommunal Tandpleje ket forud for aftalen om regionernes økonomi i 2018. • Sundhedsplejen Dermed var det endelige aktivitetsniveau for regio- nerne ikke på plads ved aftaleindgåelse. Efter indgå- AKTIVITETSBESTEMT MEDFINANSIERING else af aftale med regionerne for 2018 er der tilført Området omhandler aktivitetsbestemt kommunal med- 1,4 mia. kr. til kommunerne i bloktilskud til dækning finansiering af GBS-borgeres brug af sundhedsvæse- af en aktivitetsstigning i regionerne. Sundhedsområ- net inden for følgende områder: det er administrativt tillagt 14.550.000 kr. svarende til imødegåelse af den forventede stigning i udgifterne. • Somatiske indlæggelser Beløbet svarer til Guldborgsund Kommunes andel af • Somatiske ambulante kontakter bloktilskuddet. • Somatisk genoptræning under indlæggelse • Psykiatriske indlæggelser Endelig er der tilført 10.000.000 kr. i forbindelse med • Psykiatrisk ambulante kontakter budgetforlig 2018. • Sygesikring

Det samlede budget for Aktivitetsbestemt medfinan- siering i 2018 på 267.896.000 kr. er P/L fremskrevet.

59 AKTIVITETSBESTEMT MEDFINANSIERING 2011-2016 (1.000 KR.) AKTIVITETSBESTEMTAKTIVI MEDFINANSIERINGTETSBESTEMT MEDFINAN 2011-2016SIERING (1.000 2011 KR.)-2016 (1.000 KR.)

270.000 270.000 Forbrug Forbrug Korr. Budget 250.000 Korr. Budget 250.000

230.000 230.000

210.000 210.000

190.000 190.000

170.000 170.000

150.000 150.0002011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 (prognose) 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 (prognose)

STYRING AF OMRÅDET STYRING AF OMRÅDET fortsat et svagt fald i udgifterne. I 2012 STYRINGblev takststrukturen AF OMRÅDET for medfinansiering af sygehusvæsnet ændret. Filosofien bag var, at give kommunerne et I 2012 blev takststrukturen for medfinansiering af Fra 2018 bliver den nuværende takststruktur erstat- større incitamentI 2012 blev for takststrukturen en indsats på forspecielt medfinansiering de forebyggelige af sygehusvæsnet indlæggelser. ændret. Ændringen Filosofien har i Guldborgsundbag var, at give Kommune kommunerne et sygehusvæsnet ændret. Filosofien bag var, at give tet af en ny model, hvor borgerne bliver inddelt i 4 medførtstørre en markant incitament stigning for en i udgifterneindsats på ispecielt 2012 og de 2013. forebyggelige I 2014 oplevede indlæggelser. vi for førsteÆndringen gang ethar fald i Guldborgsund i udgifterne, Kommunemens kommunerne et større incitament for en indsats på aldersgrupper. forbrugetmedført i 2015 en endte markant på niveauet stigning fori udgifterne 2013. Forventningen i 2012 og 2013. til 2017 I 2014 er fortsatoplevede et svagtvi for førstefald i udgifterne.gang et fald i udgifterne, mens specielt de forebyggelige indlæggelser. Ændringen har Loftet for medfinansieringen bliver fremover differen- Fra 2018forbruget bliver den i 2015 nuværende endte på takststruktur niveauet for 2013.erstattet Forventningen af en ny model, til 2017 hvor er borgerne fortsat et bliver svagt inddelt fald i udgifterne.i 4 aldersgrupper. i Guldborgsund Kommune medført en markant stig- tieret i forhold til aldersgrupperne. Loftet forFra medfinansieringen2018 bliver den nuværende bliver fremover takststruktur differentieret erstattet i forhold af en nytil aldersgrupperne.model, hvor borgerne bliver inddelt i 4 aldersgrupper. ning i udgifterne i 2012 og 2013. I 2014 oplevede vi for Det vurderes at den nye model vil medfører en stig- Det vurderesLoftet forat denmedfinansieringen nye model vil medfører bliver fremover en stigning differentieret på 9-10 mio.i forhold i 2018, til aldersgrupperne. hvis aktiviteten ikke ændrer sig. første gang et fald i udgifterne, mens forbruget i 2015 ning på 9-10 mio. i 2018, hvis aktiviteten ikke ændrer Det vurderes at den nye model vil medfører en stigning på 9-10 mio. i 2018, hvis aktiviteten ikke ændrer sig. endte på niveauet for 2013. Forventningen til 2017 er sig.

59 59 60 Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet. Oversigten er lavet på baggrund af taktser for 2016. Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet. Oversigten er lavet på baggrund af taktser for 2016. Det er de praktiserende læger, vagtlæger og sygehuslæger, der visiterer til tilbuddene inden for sundhedsvæsenet. Det erKommunen de praktiserende har dog læger,et særligt vagtlæger ansvar for og at sygehuslæger, forebygge uhensigtsmæssig der visiterer brugtil tilbuddene af sundhedsvæsenet inden for sundhedsvæsenet. ved at udbygge det Det er de praktiserende læger, vagtlæger og sygehus- på Svanevig Hospice, samt længden af opholdet. Kommunennære sundhedsvæsen har dog et særligt i kommunen ansvar for med at forskellige forebygge tilbud, uhensigtsmæssig der kan forebygge brug uhensigtsmæssigeaf sundhedsvæsenet indlæggelser ved at udbygge og det læger, der visiterer til tilbuddene inden for sundheds- Aktiviteten for hospice er for tiden lidt uklar grundet nære genindlæggelser.sundhedsvæsen i kommunen med forskellige tilbud, der kan forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og væsenet. Kommunen har dog et særligt ansvar for at den nye afregningsstruktur fra 2017, som betyder, genindlæggelser.forebygge uhensigtsmæssig brug af sundhedsvæsenet at aktivitet afregnes som regionsudskrivninger mod HOSPICE ved at udbygge det nære sundhedsvæsen i kommunen tidligere sygehusudskrivninger. Med åbningen af Svanevig Hospice i , har udgifterne til hospice været støt stigende og det er også primært HOSPICE med forskellige tilbud, der kan forebygge uhensigts- Kort fortalt handler det om, at der er hospiceakti- Svanevig kommunens borgere søger til. Udfordringerne ved prognosticering af forbruget, er at det dels afhænger af Med åbningenmæssige af Svanevig indlæggelser Hospice og genindlæggelser.i Bandholm, har udgifterne til hospicevitet på været sygehusafdelinger, støt stigende ogsom det der er ikke også har primært været andelen af Guldborgsund-borgere på Svanevig Hospice, samt længden af opholdet. Aktiviteten for hospice er for tiden Svanevig kommunens borgere søger til. Udfordringerne ved prognosticeringset tidligere, af forbruget, Der afventes er aten det nærmere dels afhænger afklaring affra lidt uklar grundet den nye afregningsstruktur fra 2017, som betyder, at aktivitet afregnes som regionsudskrivninger andelen af Guldborgsund-borgere på Svanevig Hospice, samt længdenSundhedsstyrelsen. af opholdet. Aktiviteten Foreløbig for er hospicemeldingen er frafor Sundtiden- mod tidligereHOSPICE sygehusudskrivninger. Med åbningen af Svanevig Hospice i Bandholm, har hedsstyrelsen, at aktiviteten er korrekt, men at den lidt uklarKort grundetfortalt handler den nye det afregningsstruktur om, at der er hospiceaktivitet fra 2017, sompå sygehusafdelinger, betyder, at aktivitet som afregnesder ikke har som været regionsudskrivninger set tidligere, Der udgifterne til hospice været støt stigende og det er kan være registreret på afdelinger, som bærer den mod tidligereafventes sygehusudskrivninger.en nærmere afklaring fra Sundhedsstyrelsen. Foreløbig er meldingen fra Sundhedsstyrelsen, at aktiviteten er også primært Svanevig kommunens borgere søger til. højeste værdi i et samlede patientforløb, hvilket er en Kort fortaltkorrekt, handler men at det den om, kan atvære der registrereter hospiceaktivitet på afdelinger, på sygehusafdelinger, som bærer den højeste som værdi der ikke i et samledehar været patientforløb, set tidligere, Der Udfordringerne ved prognosticering af forbruget, er at af konsekvenserne af den ændrede afregningsstruk- afventeshvilket en nærmereer en af konsekvenserne afklaring fra Sundhedsstyrelsen. af den ændrede afregningsstruktur Foreløbig er meldingen for 2018. fra Sundhedsstyrelsen, at aktiviteten er korrekt, mendet atdels den afhænger kan være af andelenregistreret af Guldborgsund-borgerepå afdelinger, som bærer turden for højeste 2018. værdi i et samlede patientforløb, hvilket er en af konsekvenserne af den ændrede afregningsstruktur for 2018. HOSPICE (1.000 KR) HOSPICE (1.000 KR)

5.000 HOSPICE (1.000 KR) 4.500 5.000 4.000 4.500 3.500 4.000 3.000 3.500 2.500

3.000 2.000

2.500 1.500

2.000 1.000

1.500 500

1.000 - 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 prognose 61 500

60 - 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 prognose

60 IndlæggelseIndlæggelse på Hospice på Hospice foregår foregår via henvisning via henvisning fra læge fra /sygehus AMBULANTog finansieres SPECIALISERET af både Region SjællandGENOPTRÆNING og Guldborgsundlæge /sygehus Kommune, og finansieres hvor kommunens af både Regionudgift erSjælland samme takstOmrådet som til færdigbehandlede omfatter udgifter patienter til specialiseret, på 1.986 ambulant kr. pr. dag ogi 2017. Guldborgsund Kommune, hvor kommunens udgift genoptræning udført på et regionalt sygehus. Udgiften er samme takst som til færdigbehandlede patienter på vedrører betaling til Regionen. Et øget samarbejde Det 1.986samlede kr. budgetpr. dag for i 2017. Hospice er i 2018 på 1.999.000 kr. Budgettetmellem er pris rehabiliteringsenheden- og løn-fremskrevet. og sygehuset har medført at flere og flere genoptræningsforløb foregår Det samlede budget for Hospice er i 2018 på 1.999.000 i rehabiliteringsenheden frem for på sygehuset. Med AMBULANTkr. Budgettet SPECIALISER er pris-ET og GENOPTRÆNING løn-fremskrevet. opgraderingen af rehabiliteringen til nyt sundhedshus, Området omfatter udgifter til specialiseret, ambulant genoptræningvil udført dette påsamarbejde et regionalt blive sygehus. yderligere Udgiften forstærket. vedrører betaling til Regionen. Et øget samarbejde mellem rehabiliteringsenheden og sygehuset har medført at flere og flere genoptræningsforløb foregår i rehabiliteringsenheden frem for på sygehuset. Med opgraderingen af rehabiliteringen til nyt sundhedshus,AMBULANT SPECIALISERET vil dette samarbejde GENOPTRÆNING blive yderligere forstærket. (1.000 KR.)

AMBULANT SPECIALISERET GENOPTRÆNING (1.000 KR.) 2.500

2.000

1.500

1.000

500

- 2012 2013 2014 2015 2016 2017 prognose

Det samlede budget for Ambulant Specialiseret Genop- SUNDHEDSPLEJEN Det træningsamlede erbudget i 2018 for på Ambulant 2.625.000 Specialiseret kr. Budgettet Genoptræning er pris- er iSundhedsplejen 2018 på 2.625.000 er et kr. tilbud Budgettet til alle er familier pris- og med løn -børn i fremskrevet.og løn-fremskrevet. alderen 0 – 16 år. Formålet med sundhedsplejen er, at være med til at KOMMUNAL TANDPLEJE sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode KOMMUNALDen kommunale TANDPLEJE tandpleje er delt op i 3 områder: forudsætninger for en sund voksentilværelse, samt Den Tandplejekommunale 0-18 tandpleje år, Omsorgstandpleje er delt op i 3 om ogråder: Specialtand Tandpleje- 0-18 atår, sikre Omsorgstandpleje tilsyn med børn og og Specialtandpleje, unges fysiske, mentalehvor og tandplejenpleje, hvor for de tandplejen 0-18 årige for udgør de 0-18 den årige største udgør økonomiske den tyngde.sociale Tandplejens sundhed økonomi og udvikling. er bl.a. præget af et løbende behovstørste for relativ økonomiske store og tyngde. dyre investeringer Tandplejens i økonomiudstyr. Hvor er der tidligere blev opsamlet en reserve til dette gennem mindreforbrug,bl.a. præget er af der et nuløbende indgået behov en leasingaftale. for relativ store og Sundhedsplejen har mange fokusområder i forhold ti dyre investeringer i udstyr. Hvor der tidligere blev op- børn og unges trivsel og hjælp til forældre. Tandplejenssamlet en fokusområde reserve til detteer tidlig gennem forebyggende mindreforbrug, indsats erpå børneområdet.• tidlig indsats til et stigende antal sårbare gravide/ny- Tandplejender nu indgåethar i den en nye leasingaftale. strategi for 2015-2019 valgt at supplere denblevne centrale forældre klinik i Nykøbing Falster med en proaktiv forebyggende behandling decentralt, hvor der bl.a. er invester• tendenset i en til tandlægebus, stigende antal som sværttage overvægtiger ud til skoler elever og i andreTandplejens lokal områder fokusområde og foretage er entidlig forebyggende forebyggende behandling ind- af børnindskolingen og unge, samt ældre i forbindelse med omsorsatsgstandpleje på børneområdet.. Fra 2018 bliver specialtandplejen hjemtaget, hvilket• sårbare kan medførebørn og ungeet behov for yderligere en tandlægebus.Tandplejen har i den nye strategi for 2015-2019 valgt Et andetat supplere stort element den centrale i strategi kliniken eri Nykøbing også videre Falster- og efteruddannelsemed Sundhedsplejen af personalet. har i deres tidlige forebyggende en proaktiv forebyggende behandling decentralt, hvor indsats også blik for social ulighed i sundhed, hvorfor Budgettetder bl.a. for er 2018 investeret på 18.228 i en.000 tandlægebus, kr. er reduceret som tager med 233.000 kr.tilbuddene i forbindelse på børneområdet med besparelser er tilpasset– besparelse eftervedr. behov. udbudud aftil dskolerentale og produkter. andre lokal Derudover områder er og der foretage tilført 110.000 en kr. i forbindelse med Lov og Cirkulæreprogrammet Budgettetforebyggende er pris- ogbehandling løn-fremskrevet. af børn og unge, samt ældre Budgettet for 2018 på 8.974.000 kr. er reduceret med i forbindelse med omsorgstandpleje. Fra 2018 bliver 131.000 kr. i forbindelse med besparelser fra 2015. SUNDHEDSPLEJEN specialtandplejen hjemtaget, hvilket kan medføre et Budgettet er pris- og løn-fremskrevet. Sundhedsplejen er et tilbud til alle familier med børn i alderen 0 – 16 år. behov for yderligere en tandlægebus. Formålet med sundhedsplejen er, at være med til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode Et andet stort element i strategien er også videre- og forudsætninger for en sund voksentilværelse, samt at sikre tilsyn med børn og unges fysiske, mentale og sociale efteruddannelse af personalet. sundhed og udvikling. Budgettet for 2018 på 18.228.000 kr. er reduceret med Sundhedsplejen har mange fokusområder i forhold ti børn og unges trivsel og hjælp til forældre. 233.000 kr. i forbindelse med besparelser – besparelse • tidlig indsats til et stigende antal sårbare gravide/ny-blevne forældre vedr. udbud af dentale produkter. Derudover er der • tendens til stigende antal svært overvægtige elever i indskolingen tilført 110.000 kr. i forbindelse med Lov og Cirkulære- • sårbare børn og unge programmet Budgettet er pris- og løn-fremskrevet. Sundhedsplejen har i deres tidlige forebyggende indsats også blik for social ulighed i sundhed, hvorfor tilbuddene på børneområdet er tilpasset efter behov.

Budgettet for 2018 på 8.974.000 kr. er reduceret med 131.000 kr. i forbindelse med besparelser fra 2015. Budgettet er pris- og løn-fremskrevet. 62 61 POLITIKOMRÅDE: FO - ADMINISTRATION

Budget- Budget- Budget- OMRÅDETS OVERORDNEDE R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 21.319 5.822 5.860 5.888 5.895 5.898

Indtægter -24 0 0 0 0 0

Nettodriftsbevilling 21.295 5.822 5.860 5.888 5.895 5.898

Heraf lønsum 20.930 5.587 5.620 5.620 5.620 5.620

DEMOGRAFI OG BESPARELSER Fordelingen er sket for at sikre en klar og gennemsku- De af byrådet udmeldte besparelseskrav og demogra- elig opfølgning af budget og forbrug for hver enkelt fireguleringer er indarbejdet i budgettet. leder på området. Samtidig er myndighedsfunktioner- ne for Social og Handicap og Folkesundhed og Omsorg BESKRIVELSE AF POLITIKOMRÅDET samlet i en administrativ enhed fra 2. halvår 2016, Administrationsområdet omfatter budget til lønninger hvilket i særlig grad gør det nødvendigt med nedenstå- og afledte driftsudgifter på det administrative perso- ende opsplitning. nale. Fra 2017, er budgettet vedr. myndighed flyttet til Administrationsdelen er fordelt ud på de relevante Social og Handicap for at lette administrationen på ledelsesområder. området.

FORDELING AF BUDGET (1.000 KR) 2018 2019 2020 2021

Centerledelse 1.005 1.005 1.005 1.005

Udvikling og uddannelse 3.564 3.564 3.564 3.564

Folkesundhed 1.263 1.263 1.263 1.263

Fællesudgifter 28 56 63 66

Administration, sum 5.860 5.888 5.895 5.898

63 BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALG

UDVALGSSTRATEGI 2014-2018 2. generation

INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen

Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetal- for udvikling, hvor man åbner øjnene for borgernes let falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse ressourcer. Borgerne skal gøres til ”medskabere”, så opgaven. de byder ind frem for at kræve ind. Det er dog ikke alle borgere, der er i stand til at byde ind. Ved at sikre I udvalget har vi ambitioner på vegne af alle kom- et aktivt medborgerskab, frigør vi ressourcer, der kan munes børn og unge. Vi ønsker, at de kan begå sig i bruges til dem, der ikke kan. såvel det nuværende som det fremtidige samfund. Vi skal understøtte og udfordre vores børn og unge, så På børn, familie og uddannelsesområdet er forældrene de trives mens de lærer. Målet er, at de udvikler sig til helt centrale og vi skal være opmærksomme på at nyt- kompetente samfundsborgere, der bidrager til samfun- tiggøre deres ressourcer, hvor det giver mening. Der- dets sammenhæng og udvikling. udover har vi en lang række af – allerede eksisterende og potentielle – eksterne samarbejdspartnere, som vi Den udvalgsstrategi, du nu sidder med, er for at i højere grad skal invitere ind i arbejdet omkring bør- personale, forældre og rammerne samstemmende nene og de unge. kan bidrage til, at vi bevæger os i samme retning. Det er ambitiøst, men vi vil kommunes børn og unge det UDGANGSPUNKTET FOR UDVALGSSTRATEGIERNE bedste. OG FORBINDELSEN TIL ANDRE UDVALG Udvalgsstrategien sætter rammerne og retningen for RAMMER OG VISION beslutninger og prioriteringer på udvalgets politikom- Gode stærke fællesskaber er en grundlæggende for- råder med udgangspunkt i de præmisser, der er givet udsætning for børns trivsel, læring og udvikling. Børn af ’Budgetforlig 2015 – 2018’ og ’Samarbejdsaftale for og unges hverdag er i høj grad præget af leg, læring Guldborgsund Kommune 2014-18’ samt de årlige bud- og samvær i fællesskaber, og det er afgørende, at de getredegørelser og den økonomiske politik. aktivt kan deltage heri. Derudover skal udvalgsstrategien ses som en forlæn- Vi skal handle tidligt, forebyggende og helhedsorien- gelse af ’Kommuneplan 2013-2025’, ’Rostock-konklusi- teret, når det gælder børn og familier, der mistrives, onerne 2015’ og de temaer, der arbejdes med for den og på den måde sikre en både rettidig og tilstrækkelig kommende planstrategi. Udvalgsstrategien vil blive indsats, der beror på faglighed. evalueret en gang om året.

Børns læring skal være i fokus, så vi sikrer, at alle Der er flere af målsætningerne og fokusområderne, børn bliver så dygtige, som de kan, og får mulighed hvor udvalgene hver især har bidrag i forhold til at for at tage en uddannelse uanset social baggrund. Vi løse fælles problemstillinger. Når man ser alle udvalgs- skal også understøtte udfoldelsesmuligheder og tiltag, strategier i en sammenhæng, fremgår det, at der vil der giver børn og unge mulighed for at udvikle deres være en række af fællesnævnere, når strategierne skal talenter. omsættes til virkelighed, som betyder, at der derfor også skal foretages prioriteringer, som går på tværs For skoler, dagtilbud og andre institutioner er det om- af udvalgene. Det er en forudsætning, hvis målsætnin- givende samfund en afgørende partner i et samarbejde gerne skal realiseres, og man skal skabe den forskel omkring at skabe de bedste muligheder for børnene. for borgerne, som man ønsker. Kommunen skal ikke længere være ”servicestation”. Vi skal i stedet have et aktivt lokalsamfund, hvor det offentlige i samspil med borgerne skaber en hverdag med aktiv deltagelse af alle; borgere, medarbejdere og politikere. Derved kan vi skabe en fælles platform

64 1. UDFORDRINGER 2. KERNEOPGAVEN

Neden for er en beskrivelse af de mest centrale Guldborgsund Kommune har følgende kerneop- udfordringer på Børn, Familie og Uddannelsesud- gave: valgets område. Vi skal styrke borgernes mulighed for at Faldende børnetal mestre egen tilværelse og, i samarbejde med Børnetallet er faldende i kommunen og de tilbud borgerne, sikre, at alle kan indgå i relevante og ydelser, der leveres på udvalgets område må fællesskaber nødvendigvis tilpasses det antal børn, der er, og de behov de har, sådan at kvalitet og indhold fortsat Børn, Familie og Uddannelsesudvalget bidrager til er det primære fokus inden for de givne rammer. at løfte kerneopgaven på følgende vis:

Økonomi og ressourcer • Alle børn skal blive den bedste udgave af sig Vi ser på de ressourcer, der er til rådighed, med selv, så de får et godt og selvstændigt liv friske øjne. Derved sikrer vi, at de udnyttes så • Familien er en væsentlig del af børnenes liv og effektivt og innovativt som muligt. Der er altid de skal derfor bidrage til at understøtte børne- behov for en stram økonomistyring, men stram nes muligheder økonomistyring og fokus på effektivitet og innova- • De fællesskaber, som er en del af børn og unges tion kan godt gå hånd i hånd. dagligdag, skal styrkes og understøttes

Negativ social arv Vores evne til at bryde den negative sociale arv er ikke tilfredsstillende. Børn, der er udsatte, klarer sig (beviseligt) markant dårligere end deres kam- 3. MÅLSÆTNINGER merater; både målt ved de nationale tests i folke- skolen, men også når de går ud af 9. klasse. Der Børn, Familie og Uddannelsesudvalget har følgende er ganske enkelt en tydelig sammenhæng imellem målsætninger i forhold til at imødekomme de væ- forældre og børns uddannelses-, beskæftigelses-, sentligste udfordringer. indkomst- og helbredsmæssige forhold. Det er således afgørende, at vi får løftet elever med svag Kvalitet i dagtilbud og skole social baggrund, så de får samme muligheder som Flere børn og unge skal have lyst til læring samt andre børn, når det gælder ungdomsuddannelse forståelse for værdien af at gennemføre en ung- og deres videre liv. domsuddannelse.

Kvalitet Tidlig og rettidig indsats Der skal leveres en højere kvalitet i dagtilbud De fleste problematikker skal løses i normalområ- og skoler. I den forbindelse er det en væsentlig det og i barnets og den unges oprindelige miljø. Vi udfordring at sikre, at rammerne og betingelserne vil samtidig udvikle og udnytte de ressourcer, der for at gøre dette er til stede og samtidig skabe de er i børn og unges familie og netværk. forandringer, der er nødvendige for, at det kan ske. Derved bliver alle elever så dygtige, som de kan, Et attraktivt og innovativt lokalsamfund, hvor og trives, uanset hvem de er, og hvor de kommer alles ressourcer er i spil fra. Børn og unge skal opleve, at forældre og medar- bejdere indgår i et tillidsfuldt samarbejde med og Udsatte børn og familier om dem. Vi ønsker derfor at udfordre det eksi- Der er en relativ stor andel af børn og familier, sterende samarbejde, hvor vi som myndighed ser som mistrives; både socialt og personligt. I Guld- borgerne som kunder i en servicebutik, der kræver borgsund Kommune har 15 % af alle børn under deres ret. Vi skal i stedet se borgene som res- 15 år en børnesag. Hvis ikke der er tilstrækkelig sourcestærke og aktive mennesker, der bidrager til opmærksomhed og samarbejde omkring disse velfærden. De er selv en del af løsningen! udfordringer, er der al for stor risiko for, at forhol- dene forværres for det enkelt barn og familien, så Vi ønsker ægte dialog og deltagelse, hvor vi kom- det bliver nødvendigt at gribe ind i større omfang. mer tættere på borgerne for at skabe et tæt fæl- Det vil altid være udgangspunktet at hjælpe børn lesskab og inddrage dem i relevante beslutninger. og familier med en både rettidig og tilstrækkelig indsats, der beror på faglighed.

65 4. FOKUSOMRÅDER forankres i omverdenen. Vi vil styrke en menings- fuld inddragelse af foreninger, kulturinstitutioner, Børn, Familie og Uddannelsesudvalget har fokus erhvervslivet, internationalt samarbejde mv. på følgende områder for at lykkes med målsæt- ningerne. Hvert fokusområde relaterer sig til alle Sundhed og trivsel målsætninger. Der sættes fokus på sundhed og trivsel som forudsætning for læring. Skoleelevers trivsel har Øget kvalitet afgørende betydning for deres faglige udvikling. Der er fokus på at skabe rammerne for en høj fag- Ikke alene har god trivsel i barndommen en positiv lighed og inspirerende og varierede læringsmiljøer. indvirkning på sundhed og trivsel senere i livet, Disse skabes ved at styrke medarbejdernes relati- trivsel udgør også en væsentlig faktor i arbejdet onelle kompetencer, klasseledeles-kompetencer og med at styrke børns læring. Med de nye trivsels- didaktiske og faglige kompetencer. Vi har samtidig målinger får vi fremover systematisk viden om ele- fokus på alle børns læringsmæssige progression vernes trivsel. På den måde kan vi nemmere sætte ved at tilbyde udviklingsmuligheder og passende ind der, hvor børnene ikke trives godt nok. Måling udfordringer i form af andre læringsformer; bl.a. af elevernes trivsel bliver imidlertid først me- et øget fokus på en krop i bevægelse. ningsfuld, når resultaterne omsættes i praksis for at øge elevernes trivsel. Derfor er det vigtigt, at Tidlig indsats klassens lærere og/eller pædagoger vurderer klas- Udgangspunktet for de strategier og tiltag, Guld- sens resultater af trivselsmålingen med henblik på, borgsund Kommune benytter på det specialiserede hvilke opfølgende tiltag der skal igangsættes. socialområde for børn og unge er, at alle børn skal have mest muligt ud af deres opvækst og kunne Dokumenteret viden og systematisk blive den bedste udgave af sig selv. Det handler opfølgning ikke udelukkende om at give de børn og unge, som Vi vil have fokus på at anvende evidens til at skabe det offentlige skal hjælpe, en god og tryg barn- bedre kvalitet, herunder bl.a. styrke dokumentati- dom. Det handler også om at agere på en måde, ons- og evalueringskulturen. så børnene og de unges muligheder for på sigt selv at kunne ernære sig og kunne indgå og leve i et Nytænkning og engagement fællesskab, bliver så store som muligt. Det kræver, Vores ambitioner på børn, familie og uddannelses- at vi fokuserer på at hjælpe børn og familier med området er store. Det kræver dedikerede medar- en både rettidig og tilstrækkelig indsats, der beror bejdere at indfri dem. Vi vil derfor have fokus på på faglighed. fortsat at tiltrække dygtige medarbejdere, der kan bidrage med nytænkning og engagement. Helhed og samskabelse Vi vil styrke det tværgående samarbejde for at skabe helhed og sammenhæng for børn, unge og deres familier. Vi vil være borgerinddragende og 5. INDSATSER OG EFFEKT samskabende fra begyndelsen, så flere familier oplever at indgå i en tidlig dialog med fagprofes- Neden for er beskrevet, hvilke indsatser, der er sionelle. Vi har fokus på brobygningen imellem relevante og skal prioriteres inden for de enkelte almenområdet og det specialiserede område. fokusområder, samt hvilken effekt disse skaber. Den røde tråd i forbindelse med overgangene skal styrkes, så de opleves som ét samlet forløb. Vi har tre hovedspor, der alle knytter sig til ud- valgets tre områder. Alle indsatser, igangværende At gå nye veje handler også om at arbejde med såvel som kommende, peger op imod ét eller flere forældrebestyrelser på en ny måde. Vi vil væk fra af disse spor. tanken om et ”os og dem”/”borgerne og kommu- nen” og hen imod medansvarlige og deltagende 1. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGTILBUD borgere. Fælles løsninger er vejen frem. (”FREMTIDENS DAGTILBUD”)

Meningsfulde fællesskaber Effekt mål Hvert barn og ung skal møde et miljø, der giver Vi skal have det bedste frem i alle børn ved at ud- mulighed for at knytte venskaber og tage del i fordre og understøtte dem ud fra deres udvikling fællesskabet med de behov og forudsætninger, de og forudsætninger hver især har. Det handler i den forbindelse bl.a. BFU vil derfor prioritere indsatser, der bidrager til: om at skabe små lokale og tværgående fællesska- ber i det store fællesskab. • En evalueringskultur, der bygger på systematik og udvikler praksis Innovation og iværksætteri • At alle dagtilbud har mangfoldige læringsmiljøer Børn og unge anvender omverdenen som en arena både inde og ude. Læringsmiljøerne er kende- for aktiviteter og skolefagenes teorier og metoder tegnet ved omsorg, tryghed, leg og nysgerrighed

66 • At børn er forberedte på overgang til skole • At de pædagogiske aktiviteter har børnegrup- pens kompetencer som udgangspunkt • At det pædagogiske arbejde foregår i mindre grupper i en del af tiden • At læreplansaktiviteter er organiseret efter en vurdering af hver enkelt barns progression

2. LÆRING OG TRIVSEL (”SKOLEANALYSEN”)

Effektmål Alle elever bliver så dygtige, som de kan, og trives, uanset hvem de er, og hvor de kommer fra.

BFU vil derfor prioritere indsatser, der bidrager til:

• At fremme det gode faglige (lærings- og arbejds-) miljø • En kultur, hvori mulighederne for alle børns fysi- ske tilstedeværelse, deltagelse i sociale fælles- skaber og et højt udbytte af læringsprocesserne i de almene arenaer øges • Tværfaglige samarbejder med fokus på børnenes sundhed, trivsel og generel udvikling • At udvikle og styrke den sproglige indsats i dagtilbud og indskoling • Inddragelse af omverdenen i skolen

3. GUSA, VERSION 2.0

Effektmål Det tværprofessionelle samarbejde styrkes, så flere familier oplever at indgå i en tidlig dialog med fagprofessionelle og flere børn oplever at få hjælp.

BFU vil derfor prioritere indsatser, der bidrager til:

• At familien er i fokus, så man ser på hele fami- lien og ikke kun det enkelte barn • At offentlige og private institutioner i fællesskab løfter vores tidlige indsats • Borger- og forældreinddragelse • At fokusere ressourcerne ved i langt højere grad at identificere familiens og netværkets egne res- sourcer

Strategien er vedtaget af Børn, Familie og Uddannelses- udvalget den 14.09.2015 og Byrådet den 08.10.2015.

67 CYKELLEGEBANEN VED SOPHIESKOLEN

68 CYKELLEGEBANEN VED SOPHIESKOLEN

UDMØNTNING AF BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGETS UDVALGSSTRATEGI

OVERSIGT OVER EFFEKT, PARAMETRE OG MILEPÆLE

Til hver politisk indsats er der flere centre som bidra- ger til at løse opgaven. Oversigten indeholder cen- trenes grundlag for opfølgning og afrapportering af effekten af den samlede indsats til byrådet.

Parametre beskriver, hvilke data der måles på, og mi- lepæle beskriver, hvilke succeskriterier, der er fastlagt for at se, om man er på rette vej i forhold til at nå effekten.

FORKLARING PÅ FORKORTELSER:

CSO - Center for Sundhed & Omsorg CS - Center for Socialområdet CTM - Center for Teknik & Miljø CBL - Center for Børn & Læring CFF - Center for Familie & Forebyggelse CBB - Center for Borger & Branding CPP - Center for Politik & Personale CØI - Center for Økonomi & IT CA - Center for Arbejdsmarked

69 1) ALLE ELEVER BLIVER SÅ DYGTIGE SOM DE KAN OG TRIVES, UANSET HVEM DE ER OG HVOR DE KOMMER FRA

2) VI SKAL HAVE DET BEDSTE FREM I ALLE BØRN VED AT UDFORDRE OG UNDERSTØTTE DEM I DERES UDVIKLING OG FORUDSÆTNINGER

EFFEKT • AD. 1 Flere børn/unge har forudsætning for og ambition om at gennemføre en kompetencegivende ungdoms- uddannelse. Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse • AD 2. Vedvarende progression i børnenes emotionelle, (sanse)motoriske og sociale læring INDSATS

PARAMETRE MILEPÆLE

CBL • Sprogvurdering i dagtilbud og indskoling 2017/2018

• Udviklingsvurdering af det enkelte barn og børne- • Antallet af 3 og 5 årige børn der er blevet sprogvur- gruppen i dagtilbuddene. Grundlaget for fælles mål i deret udgør min 90% af de indmeldte børn i kommu- dagtilbuddenes læreplaner nale dagtilbud.

• Implementeringen af metode og digital platform for • Antallet af børn der er sprogvurderet i børnehave- ne fælles læreplansmål/metode. (antal dagtilbud der klasserne udgør min 90% anvender metoden - også forældresamarbejdet • Andelen af børn der vurderes til indsatsen ”generel” • Fælles kriterier for børnenes overgang mellem hjem, stiger med min 10% i alle 3 børnegrupper dagtilbud og skole • Andelen af gennemførte udviklingsvurderinger på • Samarbejdsaftaler om overgang til skole - herunder alle indmeldte børn (og grupper) i kommunale dagtil- fælles institutionsaftaler om fælles læringsmiljøer, bud er steget min 35% læringsforløb og indsatser på tværs af dagtilbud og skoler. • Andelen af udviklingsvurderinger der anvendes i forældresamarbejdet er 90% af alle gennemførte • Forløbsplan for KUP - målstyret undervisning og udviklingsvurderinger. virkningsvurderinger. At alle skoler/kasser følger udviklingsplanen OG anvender metoderne i praksis • Andelen af GUSA sager er stigende. (vanskeligt at angive en % da vi slet ikke kender baseline) • Effekten af TotalCamp - og antallet af deltagende elever stiger i kommende skoleår 16/17 • Antallet af underretninger faldet med 10 %

• Udmøntning af Modul II projekter realiseres med • Elever der får højere karakterer er steget med 5% opstillede effektmål og evalueringsdesigne i skole- året 16/17 • Resultatet af trivsels og fraværsmålingerne er for- bedret med 5-10% • Udarbejdelse af metoder for børne- og elevcentret ledelsesstil færdiggøres i 2016 og tages i brug fra • Elever der optages på en (ungdoms)uddannelse er 2017 steget med 5%.

• Nationale målinger af trivsel på skoleområdet • Frafald de første 12 mdr. fra ungdomsuddannelserne er faldet med 10% • Karakterniveauet på x,x,x og x årgang i dansk og matematik • Der er udarbejdet en evaluering og efterfølgende tilpasning efter ny viden i samarbejdsaftaler om • Afgangskarakterer for 9. og 10. årgang overgang mellem dagpleje/vuggestuer til børnehaver samt om overgang til skole i alle dagtilbud og skoler • Antallet af GUSA sager - herunder uddannelse i metoden bag GUSA, at alle dagtilbud og skoler • Andelen af gennemførte KUP forløb følger årsplanen anvender GUSA – og alle steder anvendes redskaber lig med virk- ningsvurderinger.

• Coachforløb i skolernes ledelsesteam følger årspla- nen

70 • Forløbsplan for ledelsesudvikling om børne- og elevcentreret ledelse er gennemført af den samlede ledergruppe i CBL. Evalueringsdesign er udarbejdet

• Aftaler, rammer og pejlemærker for teamsamarbej- det, er evalueret og evt. revideret på alle skoler

• Andel af elever der min. opnår karakteren 2 til af- gangseksamen er steget med 5 %

• Antal elever der har deltaget i TotalCamp samt den opnåede karakter til afgangseksamen er steget med 10%.

Baseline er målingerne fra 2016/2017

CTM • Data som allerede findes i ”Jobcenter GBS” og CELF • Andelen af medlemmer fra Dansk Byggeri, der har EUD-elever i praktik og andelen af bygge- og anlægsvirksomheder – der er godkendt som praktk- pladssted – er øget mærkbart.

• Fastholde/forøgelse af andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse inden for bygge- og anlægsområdet

• Konkrete projekter og initiativer mellem Dansk Byg- geri og Folkeskolerne, hvor der inddrages praksis- nære elementer fra bygge – og anlægsfagene, er sat i gang.

CFF AD 1 • Resultaterne fra skolernes Trivselsundersøgelser. • At flere elever afslutter skolegangen med et afgangs- bevis • Fraværsstatistikker og frafaldsprocent • At der i relation til den årlige trivselsundersøgelse • Udvikling i de faglige standpunkter, herunder resul- ses øget trivsel taterne fra FA (Folkeskolens afgangsprøve) og FUA, samt afvigelser fra disse.

CFF AD 2 • Fagpersonale oplever de får relevant bistand • Ét af de parametre, hvormed PFI’s bidrag til denne indsats kan måles, er KRAP-modellen.

• Sundhedsplejen vil for deres vedkommende anvende data fra det sundhedsplejens specifikke journalsy- stem, hvor det er muligt at registre behov, samt hvor mange familier, der har særlige behov.

• Et fald i antal af behovsbesøg til de sårbare familier over tid kan (men behøver ikke!) være en indikator på, at der er startet tidligere op.

• PPC vil især måle sin indsats ift. afdækning af barnet ressourcer og problemer kvalificerer råd og vejled- ningsindsatsen og behandlingsindsats. Tilbagemel- ding fra skoler og institutioner. Afslutning af behand- lings indsats pga. trivsel

CBB • Antallet af samarbejder mellem skole, foreninger og • (2016 udvikling og afklaring af aktiviteter) kulturinstitutioner • 2017-2018 Gennemførelse af aktiviteter • Kvalitativ undersøgelse af udbytte af aktiviteter

71 CA AD 1 • Antallet af nyetablerede virksomheder/iværksæt- • Antallet af iværksættere øges. tere – DS og Væksthus Sjælland data for udvikling af iværksættervirksomheder.

CA AD 2 • Færre børn og unge oplever at blive en del af en • Antallet af GUSA sager og myndighedssager myndighedssag

• Antallet af underretninger • I 2017 er forventningen, at 60% af alle myndigheds- sager på børn og ungeområdet (0-17 år) vil udsprin- • Oplevelsen af inddragelse hos forældrene ge af en GUSA sag. Senere vil dette tal stige. Ultimo 2018 forventes dette tal at være 85%.

• At der i 2017 udvikles og igangsætte aktiveringstil- bud til familier med fokus på familierollen.

DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE STYRKES SÅ FLERE FAMILIER OPLEVER AT INDGÅ I EN DIALOG MED FAGPROFESSIONELLE OG FLERE BØRN OPLEVER AT FÅ HJÆLP

EFFEKT • Effekten er, at flere familier oplever at indgå i en tidlig dialog med fagprofessionelle, flere børn oplever at få hjælp og der vil være flere velfungerende familier i Guldborgsund Kommune. • Effekten af det paradigmeskift, som GUSA 2.0 medfører, vil være en nedgang i de tunge foranstaltnin- ger og anbringelser samt færre underretninger. For borgerne vil det betyde, at de får hurtigere hjælp, inden problemerne vokser sig større end højest nødvendigt. Helt kort: Hurtigere hjælp! • Derudover vil en langsigtet effekt ved den tidligt forebyggende og tværprofessionelle indsats være et løft i børnenes muligheder for at deltage i skolen, profitere af læringsmiljøet og dermed få mulighed for at udvikle deres potentialer optimalt. • Dette vil på langt sigt føre til, at flere elever afslutter folkeskolen med en eksamen, som sætter dem i stand til at gå videre på en ungdomsuddannelse. • En anden betydelig effekt ved den tidligt forebyggende og tværprofessionelle indsats, herunder imple- INDSATS menteringen af GUSA 2.0, er øget medindflydelse for børnefamilierne. Det skyldes, at GUSA 2.0 vil have fokus på at understøtte inddragelsen af familiens eget netværk og de ressourcer der er i lokalsamfun- det. For målgruppen vil det betyde større grad af selvhjulpenhed og styrkelse af de netværk, der er omkring familien. • Den øget fokus på inddragelse af familien, vil have en betydelig effekt, da de løsninger som etableres omkring familierne bliver mere bæredygtige, da de er identificeret og skabt sammen med familien, familiens netværk og lokalsamfundet. Med ’bæredygtig’ menes, at borgerne vil opleve en bedre match- ning af den hjælp som tilbydes og familiens behov.

PARAMETRE MILEPÆLE

CFF Ambitionen er, at færre børn oplever at blive en del Succeskriterierne følger de ovenfor nævnte parametre. af en børne-/myndighedssag. CFF vil derfor løbende Mere konkret kan der stilles skarpt på følgende: undersøge følgende parametre: • På nuværende tidspunkt har ca. 15 % af børn under • Antallet af myndighedssager (Aldersgruppen 15 år i Guldborgsund Kommune en myndighedssag 0-14 år). – i alt 1.150 sager - med udgangen af 2018 forven- tes dette tal at være faldet til mellem 1.050-1.100. • Gennemsnitsalderen på barnet ved første underret- Målsætningen med hele GUSA 2.0 og den tidligt ning (aldersgruppen 0–14 år). forebyggende indsats er i løbet af de næste otte år at nedsætte procentdelen af børn med en myndigheds- • Antal underretninger på skolefravær. sag til ca. 11 %.

• I 2018 er forventningen, at 60 % af alle nye myndig- hedssager på børne- og ungeområdet (op til 18 år) vil udspringe af en GUSA-dialog. Senere vil dette tal stige. Ultimo 2019 forventes dette tal at være 80 %.

72 • Hele indsatsen omkring den tidligt forebyggende indsats, herunder implementeringen af GUSA 2.0 forventes at medføre et fald i de tunge foranstaltnin- ger på børneområdet og anbringelserne på omkring 2 mio. kr. inden udgangen af 2018 og mere på sigt. Med ’tunge foranstaltninger’ menes eksempelvis anbringelser, familiesupplering, familieressourceun- dersøgelser og familiebehandling og andre hjemme- baserede foranstaltninger

• Fald i underretninger på skolefravær. Forventeningen er at der med udgangen af 2017 er sket et fald på 10 % i antallet af underretninger på skolefravær.

CBL • Se indsatsen vedr. Alle elever bliver så dygtige som de kan og trives, uanset hvem de er og hvor de kom- mer fra,

CA • Antallet af GUSA sager og myndighedssager • Færre børn og unge oplever at blive en del af en myndighedssag • Antallet af underretninger • I 2018 er forventningen, at 60 % af alle nye myndig- • Oplevelsen af inddragelse hos forældrene hedssager på børne- og ungeområdet (op til 18 år) vil udspringe af en GUSA-dialog. Senere vil dette tal stige. Ultimo 2019 forventes dette tal at være 80 %.

• At der i 2017 udvikles og igangsætte aktiveringstil- bud til familier med fokus på familierollen.

73 POLITIKOMRÅDE: FAMILIERÅDGIVNINGEN

Budget- Budget- Budget- OMRÅDETS OVERORDNEDE R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 186.649 182.369 180.695 177.309 177.262 176.915

Indtægter -26.325 -21.926 -16.780 -16.780 -16.780 -16.780

Nettodriftsbevilling 160.325 160.443 163.915 160.529 160.482 160.135

Heraf lønsum 105.669 99.457 97.036 97.0 89 97.4 86 96.786

DEMOGRAFI OG BESPARELSER 14. september 2015 i sag nr. 99 er besparelser vedr. Der er i budgetmaterialet indarbejdet nedenstående Center for Familie & Forebyggelse (administrationskrav forhold, som er budgetlagt i puljer, da det resterende i budget 2016-2019) ligeledes indeholdt i politikområ- besparelseskrav endnu ikke er udmøntet i budget dets resterende besparelseskrav. 2019-2020. Iht. Børn, Familie og Uddannelsesud- valgets (BFU) behandlinger af de fremlagte forslag til besparelser den 18. maj 2015 i sag nr. 55 og den

BESPARELSESKRAV (1.000 KR) 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 (2018 PRISNIVEAU)

Besparelseskrav -4.010 -6.694 -6.067 -6.255 -6.255 -6.255 -6.255 -6.255

Udmøntet 1.250 2.250 2.850 6.355 6.355 6.355 6.355 6.355

Lånefinansieret 2.760 4.444

Tilbagebetaling af lån* -404 -1.000 -2.200 -3.600

I alt - - -3.217 -304 -900 -2.100 -3.500 100

NY demografiberegning 2019- 1.005 1.328 1.577 1.577 1.577 1.577 2021 Tilbageførsel af prisfremskrivning -717 -702 -658 -650 -650 -650 -650 **

Resterende besparelseskrav - -717 -2.914 366 27 -1.173 -2.573 1.027 (ej udmøntet)

*Forslag til udmøntning af det resterende besparelseskrav blev godkendt på Byrådets møde den 15. september 2016, hvor det ligeledes blev godkendt at politikområdet Familierådgivningen låner fra effektiviserings- og innovationspuljen til delvis finansiering af det resterende besparelseskrav i budget 2017 og 2018 på i alt ca. 7,2 mio. kr., som tilbagebetales i budget 2020-2023.

**Ændringsforslag til Budget 2018, godkendt af Byrådet ved 2. behandling af budget 2018-2021 den 12. oktober 2017 (vedrører tilbageførsel af prisfremskrivningen på Børn & Families foranstaltningsbudget).

Der er en del af de besparelser, som allerede er god- foranstaltningsbudget). Denne økonomiske udfordring kendt (udmøntet) af byrådet i 2015-2017, som det ikke vil blive fulgt tæt ved de løbende budgetopfølgninger i for indeværende har været muligt at honorere. I 2018 2018 og særligt i overslagsårerne, da den økonomiske udgør de manglende besparelser ca. 6 mio. kr., som er udfordring vil stige frem til 2024, hvor lånet er tilbage- blevet tilført området ved vedtagelsen af budget 2018- betalt. 2021. Der er fortsat en økonomisk udfordring på lidt Det har således været muligt at fastholde udgiftsni- under 2 mio. kr. på området, som blandt andet skyldes veauet fra 2014 til og med 2016 og undgå en stigning, tilbageførsel af prisfremskrivningen på tjenesteydelser men det har ikke været muligt at levere de planlagte og købt af varer (ca. 700.000 kr. på Børn & Families besparelser.

74 BESKRIVELSE AF OMRÅDET gisk Center (PPC) er placeret under politikområdet Fa- Center for Familie & Forebyggelse består af en myndig- milierådgivning. De to øvrige enheder Børnetandplejen hedsdel i forhold til særlig indsats for børn (0-14 år) og og Sundhedsplejen er placeret under politikområdet deres familie (Børn & Familie), samt fire udføreenheder Folkesundhed i regi af Folkesundhed og Omsorgsud- på børne- og ungeområdet. De to enheder Pædagogisk valget. Forebyggende Indsats (PFI) og Psykologisk Pædago-

DET SAMLEDE BUDGET FOR POLITIK- OMRÅDET FAMILIERÅDGIVNINGEN ER 2018 2019 2020 2021 SAMMENSAT SÅLEDES (1.000 KR.)

Politikområdet Familierådgivningen 163.915 160.529 160.482 160.135

Budgetpuljer (1) -1.917 -5.357 -5.439 -5.786

SSP 1.159 1.159 1.159 1.159

Forebyggelse 27.149 27.149 27.149 27.149

Psykologisk Pædagogisk Center (PPC) 18.520 18.520 18.520 18.520

Pædagogisk Forebyggelse og Indsats 8.194 8.194 8.194 8.194

Børn/unge fællesudgifter/indtægter (2) 435 435 435 435

Forstærket indsats for udsatte børnefamilier (Spor 4) 4.999 5.000 5.000 5.000

Familie 132.525 132.525 132.525 132.525

1) Indtil videre indeholder budgetpuljen bl.a. det resterende besparelseskrav, der endnu ikke er udmøntet samt budgetregulerings- budget til takstfinansierede områder. 2) Børn/unge fællesudgifter/indtægter indeholder sygdomspulje samt budgetpulje vedr. PPC´s Sproggrupper.

Myndighedsdelen er ansvarlig for udredningen af børn • Tidlig forebyggende indsats og familiers problemer samt den bevilgende kompe- • Rettidig foranstaltning tence i forhold til, hvilken indsats der er nødvendig • Systematisk opfølgning, der øger kvaliteten i omkring det enkelte barn. Den kommunale tilsynsop- foranstaltningen gave med alle plejefamilier, hvor børn og unge i alde- • Fokus på hele familien og inddragelse af forældrene ren 0-23 år er placeret, er forankret i Børn & Familie. Der tages afsæt i forskning og solide kommunale Der arbejdes i henhold til Lov om Social Service, og erfaringer på området vedrørende effektfulde yderligere arbejdes der i henhold til udvalgsstrategien indsatser i forhold til barnets alder. for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget med følgen- de pejlemærker:

75 BØRN & FAMILIE UDFORDRINGER OG TILTAG Myndighedsafdelingens bemanding på 40,75 perso- Myndighedsdelen – Børn & Familie naleenheder (PE) indgår ikke på dette politikområde, I Center for Familie & Forebyggelse har der i årene idet de indgår på politikområdet BFU Administration. 2007 – 2014 været udfordringer i forhold til stigende På dette politikområde indgår udelukkende udgifter til udgifter til foranstaltninger. Udgiftsstigningen har væ- foranstaltninger i forhold til Børn & Familie. ret en konsekvens af udviklingen i antal døgnanbrin- gelser, udgifter til handicapområdet og antal børne- Organisering af Børn & Familie sager. En forstærkende faktor har været, at udgiften Siden juni 2014 har der været en organisering af pr. anbringelse ligeledes er steget, hvilket antageligt Center for Familie & Forebyggelses myndighed (Børn skyldes, at de anbragte børn og unge opleves at have & Familie), som bygger på en øget specialisering hos stadig mere komplicerede problemstillinger, som nød- den enkelte medarbejder, optimering af arbejdsgange vendiggør en tilsvarende mere massiv foranstaltning og skærpede kvalitetsmål for indsatsen, hvilket blandt samt en generel stigning i udgiftsniveauet. Der opstår andet har til formål: løbende sager, hvor der er en tvist om, hvilken kom- mune som er den retsmæssige betalingskommune. • At styrke indsatser i forhold til hurtig udredning af Disse sager afgøres af Ankestyrelsen, og da den en- underretninger. delige afgørelse kan komme flere år efter, er det ikke • At afkorte produktionstid på børnefaglige undersø- muligt at tage højde for disse sager i budgettet. gelser. • At øge kvaliteten af den assistance, som ydes børne- Forbruget vedrørende 0-14 år har i perioden 2014 familierne, og derved gøre deres forløb kortere. -2016 været stabilt, og det på trods af en betydelig • At optimere håndteringen af sager omkring børn stigning i antallet af underretninger i samme periode med funktionsnedsættelse (handicap). (antallet af underretninger vedrørende 0-14 årige er • At styrke fokus på den gode anbringelse og mulighe- steget fra 736 i 2013 til 1.522 underretninger i 2016). den for hjemgivelse til de biologiske forældre. Foreløbige beregninger omkring forbruget i 2017 viser, at det ligger på niveau med forbruget i 2016, såfremt Denne organisering af myndigheden er koblet med man ser bort fra en mellemkommunal udgift (som ved- øget økonomistyring på alle niveauer i centeret, hvil- rører efterregulering i 2013-2016) på ca. 3 mio. kr. ket har vist sig at have en positiv effekt på centerets samlede økonomistyring og forventes på sigt at kunne Efter flere år med en stigning i antallet af anbringel- nedbringe ressourcetrækket i Børn & Familie. ser har Børn & Familie i 2015 og 2016 oplevet et fald i antallet af anbringelser. Fra 2014 til 2016 er antallet FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER af anbringelser faldet med ca. 10 årspersoner. Det PPC, PFI og Polaris (udføredelen) er bemandet med 2 forventes, at antallet af anbringelser bliver lidt højere i (niveau 3) ledere, 3 (niveau 4) mellemledere og 128 2017, end tilfældet var i 2016. I samme periode (2014 faste medarbejdere, som er fordelt på: til 2017) er antallet af børnefamilier, der får familiesup- plering steget. Familiesupplering er et alternativ til en • Psykologisk Pædagogisk Center (PPC) – 1 leder og anbringelse, hvor der sættes ind med massiv støtte 38 ansatte i hjemmet for at undgå en anbringelse. Etablering af • Pædagogisk Forebyggelse og Indsats (PFI) – 1 leder kommunens lokale skole- og dagbehandlingstilbud og 77 faste ansatte, hvoraf der er 2 mellemledere, Polaris har ligeledes haft en positiv indvirkning på en faglig koordinator og et større antal deltidskonsu- antallet af anbringelser. Kommunen har desværre også lenter koblet på specifikke opgaver/familier/unge oplevet et øget behov for anbringelser på døgnin- • Polaris (under PFI) – 16 faste ansatte, hvoraf der er stitutioner med et større behandlingsmæssigt sigte, 1 mellemleder. hvorfor de samlede udgifter på anbringelsesområdet ikke er faldet svarende til faldet i antallet af anbrin- Pædagogisk Forebyggelse og Indsats (PFI) gelser. Endelig ligger kommunes antal af tvangsmæs- Der er indført en revideret BUM model (Bestiller/ sige anbringelser også meget højt, hvilket der bliver Udfører Model) mellem PFI og Børn & Familie/Unge- arbejdet på løbende at nedbringe gennem øget dialog enheden, således at udgiftsbudgettet for Familiekon- og inddragelse af forældrene. I starten af 2016 lå sulenter, Kontaktpersoner og Familiesupplering tildeles antallet af tvangsmæssige anbringelser på omkring 50 af begge myndigheder og modsvares af en indtægt på tvangsanbringelser, og i midten af 2017 lå antallet på PFI. Der vil fortsat i 2018 være fokus på udvikling og omkring 45 tvangsanbringelser. optimering af samarbejdet mellem PFI og Børn & Fa- milie med det formål at understøtte det fortsatte fokus på øget kvalitet og effektivitet i de ydelser, der leveres til børn og børnefamilier i Guldborgsund Kommune. Det indbefatter blandt andet en grundig drøftelse og gennemgang af alle ydelser, som bestilles i PFI af Børn & Familie.

76 Udviklingen i antallet af anbragte årspersoner fordelt efter anbringelsestype:

Antal årspersoner

Anbringelsestype Kendte sager Samlet antal Budgetforudsæt- Budgetforudsæt- Ultimo september 2016* ninger 2017 ninger 2018 2017**

Netværksplejefamilier 6,1 6,1 5,8 6,8

Alm. plejefamilier 96,9 93,8 93,9 89,4

Opholdssteder 27,1 27,1 25,9 24,9

Kost- og efterskoler 0,3 0 1,0 1,0

Døgninstitutioner 12,1 12,8 15,2 16,8

I alt anbragte 0-14 årige 142,5 139,8 141,8 138,9

* hertil kommer 3 anbragte med anden betalingskommune ** Antal årspersoner i denne kolonne er udtryk for, hvor meget de allerede kendte sager forventes at ville udgøre i 2017 plus et skøn over tilgangen af sager i perioden juli til og med december 2017.

Det samlede antal af underretninger har været sti- enkeltes pligt til at underrette, såfremt et barn har gende frem til 2. kvartal 2017, som det fremgår at brug for særlig støtte. Et øget antal af underretninger nedenstående tabel. Barnets Reform medførte fra medfører et øget antal sager. 2011 en række lovændringer i Lov om Social Service. I oktober 2013 blev overgrebspakken implementeret i I 2. kvartal og 3. kvartal 2017 har der været en mar- lovgivningen. Som en konsekvens af disse lovændrin- kant nedgang i antallet af underretninger. Det samlede ger skal offentligt ansatte med skærpet underretnings- tal for de to kvartaler var i 2016 801 underretninger, pligt i højere grad underrette til Center for Familie & og det tilsvarende tal i 2017 er 604. Forebyggelse, såfremt et barn antages at kunne have brug for en foranstaltning. Der har generelt været en øget opmærksomhed fra alle i samfundet omkring den

UDVIKLING I ANTAL September 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 UNDERRETNINGER 2017

Antal 0-18 årige 547 523 456 746 704 1.017

Heraf 0-14 årige 736 1.001 1.266 1.522 990

Antallet af underretninger bliver påvirket af flere for- skabsaftaler på institutioner, hvor der er børn og unge. skellige faktorer. I 2015 blev der i Guldborgsund Kom- Initiativer, der styrker alle medarbejderes bevidsthed mune udarbejdet et skriftligt beredskab for overgreb om deres skærpede underretningspligt, vil selvfølge- på børn og unge. Det skriftlige beredskab blev fulgt op lig påvirke antallet af underretninger i opadgående af en række kurser, hvor mere end 300 medarbejdere retning. blev uddannet i opsporing og forebyggelse af over- greb. Der blev også lanceret en app til at understøtte Modsat viser faldet i underretninger i de to midterste implementeringen af overgrebspakken i hele kom- kvartaler af 2017, at den samlede strategi med fokus munen. Denne samlede indsats har uden tvivl haft en på en tidlig forebyggende og helhedsorienteret indsats betydelig indvirkning på antallet af underretninger. I omkring børnefamilierne virker. Det er sket, fordi det slutningen af 2017 og starten af 2018 er det planlagt at tættere tværfaglige samarbejde omkring barnet be- genbesøge arbejdet med overgrebspakken for at sikre tyder, at den nødvendige støtte ydes tidligere, og der den fulde implementering i hele organisationen. Det derfor er færre situationer i børnenes og de unges liv, vil bl.a. indbefatte en mindre revision af det skriftlige der udvikler sig negativt og derved kræver en under- beredskab, et kursus arrangeret i samarbejde med retning. Ligesom der også er færre genunderretninger Socialstyrelsen og en opfølgning på de lokale bered- (underretninger i samme sag).

77 Udvikling i underretninger UDVIKLING I UNDERRETNINGER 2015-2017 2015-2017 180 161 157 160 148 142 140 142 140 132 132 130 131 125 125 122 120 116 116 116 120 112 114 108 106 101 100 101 101 98 96 98 95 100 90 83 80 62 58 60

40

20

0

År 2015 År 2016 År 2017

Pædagogisk Forebyggelse og Indsats (PFI) således at konsulentbistanden også kan tilbydes til Der er gennem de sidste tre år arbejdet med udvikling større personalegrupper, hvilket må formodes at kunne Pædagogisk Forebyggelse og Indsats (PFI) af tilbudsviften i PFI. Et eksempel på denne nytænk- reducere det samlede ressourceforbrug på området. Der er gennem de sidste tre år arbejdet med udvikling af tilbudsviften i PFI. Et eksempel på denne nytænkning i ning i tilbudsviften er, at PFI løser en opgave omkring En betydelig del af PPC aktiviteter bliver iværksat på tilbudsviften er, at PFI løser en opgave omkring flygtningekoordination på børneområdet, der er et tæt samarbejde flygtningekoordination på børneområdet, der er et tæt bevilling fra myndigheden i forhold til et specifikt barn mellem hele Center for Familie & Forebyggelse, Sprog- og Integrationscenteret samt skole- og dagtilbudsområdet. Der samarbejde mellem hele Center for Familie & Forebyg- eller familie. På dette område er PPC udfordret af en er fokus på de første 3 måneder, familien er i Danmark, med særligt blik for de udfordringer en børnefamilie møder, gelse, Sprog- og Integrationscenteret samt skole- og forsat stigning i indstillinger til behandlingsforløb og når de flytter til Danmark – blandt andet med hensyn til at etablere bolig og hjem, kontakt til børnehave, skole og dagtilbudsområdet. Der er fokus på de første 3 må- henvendelser direkte fra borgerne. sundhedsområdet mv. Koordinatorfunktionen blev permanent i 2016, og der er tale om en delt finansiering mellem neder, familien er i Danmark, med særligt blik for de Det fortsatte pres og venteliste på udførelse af psy- integrationsindsatsen på Center for Arbejdsmarked (1/3 del) og børneområdet (2/3 dele). Der er 100 % statsrefusion udfordringer en børnefamilie møder, når de flytter til kologiske undersøgelser har PPC forsøgt at imødegå på den del, som vedrører børneområdet. Danmark – blandt andet med hensyn til at etablere bo- ved i samarbejde med Børn & Familie at udarbejde nye lig og hjem, kontakt til børnehave, skole og sundheds- procedurer for indstillinger til psykologiske undersø- Fra starten af 2017 har PFI omlagt de tidligere Pædagogiske Proces Vejledere til en lang række af forskellige tilbud, området mv. Koordinatorfunktionen blev permanent gelser. Siden indførslen af GUSA dialog den 1. januar som øger fokus på den tidlig forebyggende indsats – FØR der er behov for en underretning. Således har det siden 1. i 2016, og der er tale om en delt finansiering mellem 2017 er efterspørgslen på råd og vejledning fra PPC’s januar 2017 været muligt for alle fagprofessionelle omkring børnefamilierne at rekvirere GUSA forældrevejledning integrationsindsatsen på Center for Arbejdsmarked psykologer steget, hvilket er imødekommet ved at (GUldborgsund SAmarbejdsmodel) i PFI, til at understøtte forældrenes aktive deltagelse i en konkret GUSA dialog. I (1/3 del) og børneområdet (2/3 dele). Der er 100 % prioritere ressourcer fra budgetforliget 2017-2020 – efteråret 2017 blev det også obligatorisk for dagtilbud og indskoling med jævne mellemrum at få besøg af en statsrefusion på den del, som vedrører børneområdet. spor 4 målrettet udsatte børnefamilier – til udvidelse praksisvejleder, som kan bistå med konkrete pædagogiske problemstillinger. Fra årsskiftet 2017/2018 er der også af psykologkapaciteten på PPC til den tidlig forebyg- med base i PFI blevet udbudt forældreprogrammerne – De utrolige År og gruppe PMTO (Parent Management Training Fra starten af 2017 har PFI omlagt de tidligere Pæda- gende indsats. – Oregon). gogiske Proces Vejledere til en lang række af forskel- lige tilbud, som øger fokus på den tidlig forebyggende Forebyggende tiltag Psykologisk Pædagogisk Center (PPC) indsats – FØR der er behov for en underretning. Såle- POLARIS: PPC er særligt udfordret på, at folkeskolereformen og udviklingen af inkluderende miljøer i folkeskolen og på des har det siden 1. januar 2017 været muligt for alle I august 2015 vedtog Byrådet, at der skulle tages daginstitutionsområdet har medført øget pres på PPR konsulentfunktion. Der er udarbejdet et ydelseskatalog, der fagprofessionelle omkring børnefamilierne at rekvirere initiativ til at etablere et lokalt kommunalt skole- og blandt andet omfatter forskellige temapakker, således at konsulentbistanden også kan tilbydes til større GUSA forældrevejledning (GUldborgsund SAmarbejds- dagbehandlingstilbud. Det nye tilbud, Polaris, åbnede personalegrupper, hvilket må formodes at kunne reducere det samlede ressourceforbrug på området. model) i PFI, til at understøtte forældrenes aktive del- den 15. februar 2016 og er et tværgående tilbud, som En betydelig del af PPC aktiviteter bliver iværksat på bevilling fra myndigheden i forhold til et specifikt barn eller tagelse i en konkret GUSA dialog. I efteråret 2017 blev er udviklet i tæt samarbejde med Børn & Læring. Til- familie. På dette område er PPC udfordret af en forsat stigning i indstillinger til behandlingsforløb og henvendelser det også obligatorisk for dagtilbud og indskoling med buddet udføres af PFI og skole. Det forven- direkte fra borgerne. jævne mellemrum at få besøg af en praksisvejleder, tes over tid, at etableringen vil medføre en nedgang i Det fortsatte pres og venteliste på udførelse af psykologiske undersøgelser har PPC forsøgt at imødegå ved i som kan bistå med konkrete pædagogiske problemstil- omkostningerne til anbringelser – både fordi der bliver samarbejde med Børn & Familie at udarbejde nye procedurer for indstillinger til psykologiske undersøgelser. Siden linger. Fra årsskiftet 2017/2018 er der også med base i færre anbringelser, og at de anbringelser, som iværk- indførslen af GUSA dialog den 1. januar 2017 er efterspørgslen på råd og vejledning fra PPC’s psykologer steget, PFI blevet udbudt forældreprogrammerne – De utrolige sættes, har en lavere enhedspris. hvilket er imødekommet ved at prioritere ressourcer fra budgetforliget 2017-2020 – spor 4 målrettet udsatte År og gruppe PMTO (Parent Management Training – børnefamilier – til udvidelse af psykologkapaciteten på PPC til den tidlig forebyggende indsats. Oregon). GUSA: 2008 markerede året, hvor der på hele børneområdet Psykologisk Pædagogisk Center (PPC) blev iværksat en samlet model for tværfagligt samar- PPC er særligt udfordret på, at folkeskolereformen og bejde – GUSA: GUldborgsund SAmarbejdsmodel for udviklingen af inkluderende miljøer i folkeskolen og på udsatte børn og unge. I løbet af 2015 er GUSA blevet daginstitutionsområdet har medført øget pres på PPR evalueret, og der er igangsat et arbejde med mo- konsulentfunktion. Der er udarbejdet et ydelseskata- dernisering af GUSA – GUSA 2.0. Et arbejde der har log, der blandt andet omfatter forskellige temapakker, følgende fokusområder:

79

78 1. Familien i fokus. Det er en familie-GUSA, hvor der mest udsatte børnefamilier (Spor 4). Denne indsats ses på hele familien og ikke kun det enkelte barn. indeholder ni forskellige tiltag til at understøtte den 2. Borgerinddragelse. Tilgangen i den nye GUSA vil tidlige forebyggende og helhedsorienterende indsats: være mere borgerinddragende og samskabende. Tidlig psykologhjælp til unge mellem 13-23 år; Styrket Dette sker bl.a. ved brug af et IT-værktøj, der giver familieorienteret alkoholbehandling som tilbydes i sam- forældrene direkte adgang til deres børns GUSA og arbejde med Center for Afhængighed; Nedbringelse af inddrager forældrene mere målrettet i etableringen ventelisten på forebyggende foranstaltninger; Foræl- og afviklingen af en GUSA-sag. dreprogrammer; Inddragelse af civilsamfund i indsat- 3. Ressourcefokuserende. Den nye version af GUSA sen omkring børnefamilierne; sprogvurderinger; Dia- vil i langt højere grad være nysgerrig efter at iden- logbaserede underretninger, hvor skoler, dagtilbud og tificere familiens og netværkets egne ressourcer. sundhedsplejen har mulighed for at byde børnesags- 4. Obligatorisk. Det nye GUSA bliver obligatorisk for behandlerne ind i en GUSA dialog i forbindelse med alle. Dette var bl.a. én af de væsentligste anbefa- en underretning og endelig Helhedsorienteret myn- linger i den indledende evaluering af GUSA. dighedsindsats omkring særligt udsatte børnefamilier, 5. Medarbejderbårent. På anbefaling fra særligt som modtager suppleringsydelse. Finansieringen af praksisfeltet vil medarbejderne (og ikke kun le- disse initiativer kommer fra indeværende politikområde derne) kunne tilgå det nye GUSA. og implementeres på tværs af fem forskellige centre. 6. Alt i et system. I det nye GUSA vil alle procedu- rer på børneområdet være inkorporeret i samme Hele den styrkede tidlig forebyggende og helhedsori- system. enterede indsats indeholder ud over det, som allerede 7. Indsatstrappe. Det nye GUSA understøttes af en er beskrevet, flere andre delelementer: Frivillige men- ’Indsatstrappe’. torer via Ungdommens Røde Kors; Spædbørnsteam i Sundhedsplejen; osv. Udviklingen af GUSA 2.0 er et samarbejde, der går på tværs af flere centre – Center for Børn & Læring, Cen- Tilsynet med børn og unge, opkvalificering af ter for Familie & Forebyggelse, Center for Arbejdsmar- plejefamilier samt Socialtilsyn Øst ked, Center for Socialområdet og Center for Sundhed, De senere år har der været et stigende fokus på tilsy- hvorfor der er nedsat en styregruppe med chefer fra net med anbragte børn og unge og det generelle tilsyn de respektive centre og en repræsentant fra direktio- med godkendte anbringelsessteder. nen. 1.300 medarbejdere i de fem centre er i løbet af efteråret 2016 uddannet i brugen af GUSA 2.0. Folketinget vedtog lov nr. 608 af 12/06/2013 om socialtilsyn, som trådte i kraft d. 1. januar 2014. Med Den 1. januar 2017 blev GUSA 2.0 iværksat på hele loven blev ansvaret for godkendelse af og tilsyn med børneområdet og dele af voksne området. I første sociale døgntilbud flyttet fra kommunerne til de fem halvdel af 2017 er der oprettet 311 GUSA dialoger nye socialtilsyn – ét i hver region. med 1.400 deltagere. GUSA 2.0 og en systematisk brug af tidlig forebyggende indsatser vurderes at være Ikke alle opgaver vedr. godkendelse og tilsyn blev afgørende for nedgangen i antallet af underretninger. overflyttet til de fem socialtilsyn. Der er fortsat en Fokus på GUSA 2.0 og tidlig forebyggelse fortsætter række opgaver, som forbliver i kommunerne. De i de kommende år, for at understøtte den kulturfor- driftsansvarlige kommuner skal fortsat: andring, som er en forudsætning for at få det fulde udbytte af indsatsen. Det består i løbende udvidelse • være tilsynsansvarlige for sociale dagtilbud, med- og tilpasning af tilbud til børnefamilierne før udfor- mindre det er en integreret del af et døgntilbud, der dringerne for familierne udvikler sig til at blive mere er omfattet af socialtilsynet. massive problemer, der medfører en underretning. Et andet fokusområde er fortsat kompetenceudvikling af • godkende og føre tilsyn med konkret godkendte frontpersonale i brugen af GUSA 2.0 samt løsningsfo- plejefamilier samt sørge for supervision og efterud- kuseret dialog tilgang. dannelse af plejefamilierne. Der er derfor fortsat behov for at bevare kompetencer i form af tilsyns- § 11 TILBUD konsulenter og familieplejekonsulenter i den enkelte Afdelingen Børn & Familie har pr. 1. januar 2016 etab- kommune i et omfang svarende til de opgaver, som leret et nyt tilbud, som har til formål hurtigt at kunne kommunen fortsat har ansvar for. yde en hurtig indsats til de børn og familier, som ”kun” har behov for en hurtig og begrænset indsats. Det Forpligtigelsen vedrørende at yde supervision til pleje- forventes, at denne indsats på sigt vil kunne nedbringe familier er skærpet. Plejefamilierne har ret til uddan- ventelisten hos PFI. nelse og supervision. Guldborgsund Kommune har et samarbejde med SOSU skolen i Nykøbing F. omkring FORSTÆRKET INDSATS FOR DE MEST UDSATTE uddannelse af plejefamilier. BØRNEFAMILIER (SPOR 4) Der er i 2017 vedtaget en ny model for vederlag til Budgetforliget 2017-2020 indeholdt en budgetramme plejefamilier. Alle nye plejefamilier bliver automatisk på 5 mio. kr. årligt til nye indsatser på det tidligt indplaceret efter den nye model. Plejefamilier, der al- forebyggende område primært før børnenes eller lerede har en aftale med Guldborgsund Kommune, får børnefamiliernes udfordringer har givet anledning til valget mellem den tidligere aflønningsform og den nye en underretning, samt en forstærket indsats for de model.

79 POLITIKOMRÅDE: BØRN & LÆRING

Budget- Budget- Budget- OMRÅDETS OVERORDNEDE R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 781.591 760.724 784.799 780.185 779.804 781.405

Indtægter -137.974 -117.79 4 -114.727 -114.577 -114.577 -114.577

Nettodriftsbevilling 643.617 642.930 670.072 665.608 665.227 666.828

Heraf lønsum 543.126 524.345 530.736 530.292 530.292 529.788

BUDGETREDEGØRELSE FOR BØRN & LÆRING Center for Børn & Læring organiserer og strukturer – INDLEDNING: indsatserne så optimalt som muligt med de eksiste- Denne budgetredegørelse opsummerer de overord- rende ressourcer. nede budgettal for det enkelte såkaldte politikområde. Dels fordi både Dagtilbud og SFO er takstfinansieret, I 2016 har den samlede ledelse i Center for Børn & Læ- dels så hovedbudgettet fremgår for det enkelte bud- ring3 formuleret en fælles vision og mission, der udgør getområde, (Dagtilbud og Undervisning) og dermed fundamentet for de 38 ”institutioners” arbejde med at bliver mere gennemskueligt for Byrådet og de politiske indfri den politiske udvalgsstrategi og kerneopgaven udvalg rent budgetmæssigt. for Guldborgsund Kommune: Kr. Udviklingstiltag, prioriterede strategiske målsætninger, ”Børn er værdifulde, kompetente og selvstændige – og udfordringer samt de indsatser der anses som mest vi sikrer deres deltagelsesret i det nuværende og frem- ressourceallokerende for 2018, fremgår som et fælles tidige samfund” anliggende for det samlede Center for Børn & Læring ”Vi har, sammen med forældrene, ambitioner på bør- og er således ikke opdelt mellem Dagtilbud og Under- nenes vegne og samarbejder om, at alle børn trives, visning1. udvikler sig og lærer” Dette skal bl.a. bidrage til at understøtte både faglige og politiske mål om sammenhængende læringsforløb Et væsentligt succeskriterium for indfrielse af ovenstå- og et fælles fagligt læringsperspektiv for målgruppen i ende er en samlet ledergruppe, der arbejder på tværs Center for Børn & Læring: 0-16 årige børn og unge. i en faglig udvikling af området. Målet er, at vi i højere Med fælles målsætninger er det ambitionen, at ind- grad tænker børn og læring frem for dagtilbud og satser i f.eks. Dagtilbud understøtter det overordnede skole. Ligeledes skal en samlet ledergruppe bidrage til mål om, at alle børn skal blive så dygtige, de kan og et tættere samarbejde med Center for Familie & Fore- inspireres til at tage en ungdomsuddannelse. Eller at byggelse med henblik på, at børn og familier møder et den indhøstede viden i dagtilbuddene, om det enkelte sammenhængende forløb uafhængigt af, hvilke behov barns udviklingsbehov eller trivsel, kan danne grund- der samarbejdes om. Begge perspektiver er godt på lag for folkeskolens organisering og tilrettelæggelse af vej, og ledergruppen faciliterer i høj grad denne udvik- læringsmiljøerne. ling. Ambitionen om sammenhængende læringsforløb og Den fælles målsætning hviler på et fælles børnesyn2, et fælles børnesyn og læringsperspektiv understøt- der er udarbejdet i 2017 og skal medvirke til at barnet tes yderligere af et stigende antal fælles målaftaler på er i centrum i alle tiltag og dermed at politiske og tværs af Center for Børn & Læring. En samarbejdende faglige målsætninger er ”midler” der skal fremme at ledergruppe går forrest i denne udvikling.

DEMOGRAFI OG BESPARELSER forhold, som er budgetlagt i puljer, da den resterende Der er i budgetmaterialet indarbejdet nedenstående demografitilpasning endnu ikke er udmøntet.

BESPARELSESKRAV 2018 2019 2020 2021

Besparelseskrav (uudmøntet) 0 -4.404 -4.817 -2.216

- Heraf Dagtilbud 0 4.203 9.933 11.807

- Heraf Undervisning 0 -8.607 -14.750 -14.013

Note: Tallene er tilpasset i forhold til den nyeste demografiberegning af befolkningsprognosen, som illustrerer et sti- gende børnetal i Dagtilbud og et faldende elevtal på Undervisning.

1 Ressourceallokerende = ressourcekrævende - defineres som både økonomiske, tidsmæssige, kompetencer samt ledelsesmæssig fokus. Udgangspunktet er, at alle bidrager med det man har: Tid, kompetencer, økonomi, ledelse osv. 2 Se side 4 i vedhæftede link: http://www.guldborgsund.dk/~/media/GUFI/Organisation/Mit_center/Center_for_Boern_og_Laering/CBL_Spe- cialteam/CBL%20SPECIALTEAM%20-%20Specialkatalog%20Version%201.ashx 3 Den samlede ledelse i Center for Børn & Læring består af 19 dagtilbudsledere, 8 ledere i de 4 Landsbyordninger samt 10 skoleledere.

80 BESKRIVELSE AF OMRÅDET CENTER FOR Ligeledes varetager centeret administrative myndig- BØRN & LÆRING hedsopgaver som f.eks. pladsanvisning, behandling af fripladstilskud, betaling til og fra andre kommuner, CENTERETS AFDELING PÅ RÅDHUSET klage- og ankesager og lignende. Center for Børn & Læring har et fælles sekretariat på rådhuset, der løser opgaver i dagtilbud og skoler. I samarbejde med ledergruppen i dagtilbud og sko- Centeret har det overordnede ansvar for koordinering ler varetager centeret udviklingen af de overordnede og samarbejde med en række kommunale, private og mål og strategier, evalueringsdesign, datagrundlag til regionale samarbejdsparter, herunder tilvejebringelse ressourcetildelingsmodeller, evaluering samt kvali- af muligheden for sammenhængende læringsforløb tetssikring og udmøntning af de politiske og faglige mellem dagtilbud og skole og mellem skole og ung- udviklingsprocesser. domsuddannelse. Endvidere har centeret ansvaret Ligeledes varetager centeret projektlederopgaven i de for tilsyn, indikatorer for kvalitetsudvikling, analyser større udviklingstiltag, f.eks. A. P. Møller donationen, og kvalitetsrapporter, trivsels- og tilfredshedsunder- der udmøntes i Kompetenceudvikling i praksis (KUP) søgelser, studerende fra seminarier og SOSU skoler, samt forskningsprojektet ”Fremtidens dagtilbud”, der fælles kompetenceudvikling, den politiske sagshånd- udmøntes via KOMPAS. tering, frikommuneforsøg samt visitation inden for det specialpædagogiske felt. Dette er ikke udtømmende For yderligere uddybning af budget og antal medarbej- og beskriver hovedtrækkene i opgaveporteføljen for dere henvises til budgetredegørelsen for konto 6, der afdelingen. udgør en selvstændig redegørelse under politikområ- det BFU Administration. Myndighedsopgaven består i at sikre, at alle børn og unge har et relevant undervisnings- og dagtilbud.

DAGTILBUD

Budget- Budget- Budget- OMRÅDETS OVERORDNEDE R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 209.785 222.665 226.936 230.909 236.639 238.013

Indtægter -60.775 -63.769 -64.755 -64.755 -64.755 -64.755

Nettodriftsbevilling 149.010 158.896 162.181 166.154 171.884 173.258

Heraf lønsum 154.861 161.236 162.887 162.887 162.887 162.887

Note: Områdets overordnede økonomi er inkl. ovenstående besparelseskrav og demografiregulering.

Budgetområdet ”Dagtilbud” består af kommunale dag- • Fripladstilskud: Økonomiske fripladser, socialpæda- tilbud, private dagtilbud og private pasningsordninger, gogiske fripladser, behandlingsmæssigt fripladstil- der tilsammen rummer ca. 2.600 børn. Området drives skud samt søskendetilskud. efter Dagtilbudslovens formålsparagraf, Guldborgsund • Tilskud: til privat pasning og pasning over kommune- Kommunes Børnepolitik samt de politiske udvalgs- grænsen. strategier, der tilsammen danner grundlaget for den • Driftstilskud til private institutioner faglige, pædagogiske udvikling og kvalitet i børnenes • Aktiviteter fælles for hele dagtilbudsområdet: Politisk hverdag og udvikling. vedtaget indsatsområder, kvalitetsudvikling, kurser/ uddannelse, sprogarbejde samt motorikindsats. Dagtilbuds budget indeholder følgende væsent- • Studerende: Pædagogstuderende i lønnet praktik og ligste hovedområder: Pædagogisk Assistent-elever.

• De kommunale dagtilbuds drift: Daginstitutioner og dagpleje • Pædagogiske tilbud til børn med særlige udviklings- behov eller varig nedsat funktionsevne (minigrupper, Solsikken og handicapstøtte)

81 Dagtilbud rummer følgende tilbud (2015-2016 er faktiske antal og 2017-2018 er budgetterede antal):

Antal børn 2015 2016 2017 2018

Aldersintegreret dagtilbud VG/BH 419/1.326 454/1.261 463/1.364 474/1.359

Antal pladser i specialtilbud/minigruppe 23/19 23/18 26/20 26/20

Dagpleje (dagplejere/antal børn) 94/314 90/302 96/326 96/326

Private dagtilbud (7 private institutioner i 2017) 50/230 57/237 61/231 66/223 VG/BH

Private tilbud i andre kommuner VG/BH 1/2 ½ 2/5 2/5

Tilskud til privat pasning 1 68 69 106 90

VG= Vuggestueafdeling / BH= Børnehaveafdeling 1 Tilskud privat pasning (=forældrene aftaler/ansætter selv dagpasning)

Antal ansatte (budget 2018): • Dagtilbuddene består af – 18 ledere, 18 souschefer, • Dagtilbud består af – 1 pædagogisk konsulent/faglig 4 pædagogiske ledere, 6 afdelingsledere, 279,94 PE koordinator (0,5 PE) og 2 fagkonsulenter (1,86 PE), i pædagoger og pædagogmedhjælpere og 15,93 PE alt 2,36 årsværk (PE). køkkenmedarbejdere. • Dagplejen – 1 leder, 1 souschef, 7,03 PE tilsynsfø- rende pædagoger og 96 dagplejere.

LANDSBYORDNINGER

Budget- Budget- Budget- OMRÅDETS OVERORDNEDE R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 109.755 104.043 103.739 103.739 103.739 103.739

Indtægter -3.548 -472 -477 -477 -477 -477

Nettodriftsbevilling 106.207 103.571 103.262 103.262 103.262 103.262

Heraf lønsum 102.590 93.715 93.784 93.784 93.784 93.784

Note: Områdets overordnede økonomi er ekskl. ovenstående besparelseskrav og demografiregulering.

Der er etableret 4 landsbyordninger, der i alt inklude- del af landsbyordningerne, tæller med i ovenstående rer 7 dagtilbud og 4 folkeskoler. I opgørelserne ved afsnit vedr. dagtilbud og elever i skole og SFO’er, som dagtilbud og skoler er børne-/elevtal delt i de respekti- ligeledes er en del af landsbyordningerne, tæller med i ve områder. Det vil sige, at børn i dagtilbud, som er en nedenstående afsnit vedr. undervisning.

UNDERVISNING

Budget- Budget- Budget- OMRÅDETS OVERORDNEDE R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 462.051 437.24 6 454.124 445.537 439.426 439.653

Indtægter -73.651 -53.482 -49.495 -49.345 -49.345 -49.345

Nettodriftsbevilling 388.400 383.764 404.629 396.192 390.081 390.308

Heraf lønsum 285.674 269.394 274.065 273.621 273.621 273.117

Note: Områdets overordnede økonomi er inkl. ovenstående besparelseskrav og demografiregulering.

Budgetområdet ”Undervisning” består af Folkeskolen formålsparagraffer, Guldborgsund Kommunes børnepo- med tilhørende SFO, Ungdomsskolen, Ungdommens litik samt de politiske udvalgsstrategier og retningslin- Uddannelsesvejledning samt den kommunale ung- jerne for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og domsuddannelse, hvilket uddybes i nedenstående. ungdomsskoler. Overordnet drives området efter Folkeskolelovens

82 Følgende områder udgør de væsentligste hoved- områder:

FOLKESKOLEN Området Folkeskolen omfatter undervisning i 0. – 10. Guldborgsund Kommune har 14 skoler heraf 4 folke- klasse. Den specialpædagogiske bistand er en del af skoler i forbindelse med landsbyordninger: folkeskolens samlede tilbud.

Budgetår 2015 2016 2017 2018

Skoleår 2014/2015 2015/2016 2016/2017 2017/2018

Antal elever 5.486 5.374 5.282 5.165

Antal klasser 253 247 242 241

Optælling er opgjort pr. 5. marts til brug for kommende skoleår.

Hver skole har en skolebestyrelse, der har delegeret skoleleder, viceskoleleder og en SFO-leder, dog ikke en række opgaver, som fremgår af Styrelsesvedtæg- ved landsbyordninger hvor ledelsesteamet består af en ten. Skolen ledes af et ledelsesteam bestående af en skoleleder, viceskoleleder samt en pædagogisk leder.

SFO Alle folkeskoler har en SFO med mulighed for at optage skole/skolebestyrelse kan vælge at oprette en SFO- børn for alle klassetrin. Alle SFO tilbyder ”morgen- Klub til de ældste årgange. Herudover kan kommende SFO” og desuden gives mulighed for, at den enkelte børnehaveklassebørn indskrives i SFO fra 1. april.

Budgetår 2015 2016 2017 2018

Skoleår 2014/2015 2015/2016 2016/2017 2017/2018

Antal børn (ex. SFO klub) 2.731 2.558 2.567 2.416

UNGDOMSSKOLEN ungeenheden, social og handicapområdet og Center Ungdomsskolen drives i henhold til ungdomsskolelo- for Børn & Læring om de unge og deres uddannelses- ven. Ungdomsskolens virksomhed retter sig mod 4 tilbud. Pr. 1. januar 2019 udgår EGU til fordel for den områder: nye FGU uddannelse som et led i Regeringens reform Almen undervisning (herunder valgfag), Erhvervsklas- af ungdomsuddannelserne til unge der er vurderet ikke setilbud, Cross samt Klubvirksomhed. uddannelsesparate efter grundskolen. Ungdomsskolen står for de intensive læringsforløb for elever, der er vurderet til vanskeligt at kunne opnå 2 SKOLEBUSKØRSEL + 2 i afgangskarakter. 2talCamp, Læringstoget samt Kørsel af elever til og fra skole følger særlige bestem- sommerskole er pt. de intensive læringsforløb, som melser. Der gælder særlige regler for elever, der er Ungdomsskolen tilbyder. visiteret til et specialpædagogisk tilbud. Ungdomsskolen understøtter desuden folkeskolere- formen med valghold, et 3. fremmedsprog og bevæ- Skolebuskørslen er udbudt som lukkede skolebusru- gelsesaktiviteter. Herudover har ungdomsskolen en ter i en 5 årig kontraktperiode, og den nuværende omfattende rejseaktivitet. kontraktperiode udløber i august 2019. Der skal derfor iværksættes en ny udbudsplan i 2018, idet et udbud i UU GULDBORGSUND det omfang skolebuskørsel udgør, tager ca. 1½ år jf. UU gennemfører uddannelsesvejledning for alle unge de gældende EU regler for området. i alderen 13 – 25 år i henhold til vejledningsloven. UU samarbejder tæt med alle uddannelsesinstitutioner og SPECIALUNDERVISNING øvrige kommunale enheder, herunder familieafdelingen Under det fælles skolevæsen drives to undervisnings- og arbejdsmarkedsafdelingen. enheder; centerklasserækken ved Sundskolen og autismetilbuddet ved Nørre Vedby skole. I centerklas- KOMMUNALE UNGDOMSUDDANNELSER: SÆRLIGT serækken undervises børn med svære handicaps, og i TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE (STU), autismetilbuddet undervises børn med svære autisti- ERHVERVSGRUNDUDDANNELSE (EGU) OG ALMEN ske vanskeligheder. VOKSENUDDANNELSE (AVU) STU, EGU og AVU retter sig mod grupper af unge, der Tilbuddene er oprettet med eget centralt budget og har vanskeligt ved at gennemføre ordinære ungdoms- drives af den stedlige skole. uddannelser. Der pågår et tæt samarbejde mellem

83 FERIEKOLONIER KOMMUNALE BIDRAG TIL PRIVATSKOLER, EFTER- Kommunen har feriekolonien ”Gedesbylejren” som er SKOLER OG PRODUKTIONSSKOLER beliggende på det Sydlige Falster – samt ”Røde Kors I Undervisningsområdets budget indgår kommunale Hytten” som ligger på Nordfalster ved Vålse Vig. bidrag til Staten for elever i frie grundskoler og private Gedesbylejeren administreres af Kultur & Fritid. Der er gymnasiers grundskoleafdelinger, samt for elever i fri afbenyttelse til kommunens egne skoler, SFO’er og skolefritidsordninger, tilknyttet forannævnte skoler. deres forældrebestyrelser, børn i dagtilbud og for- Desuden indgår kommunale bidrag til staten for elever eningslivet i Guldborgsund Kommune. på efterskoler, frie fagskoler og ungdomshøjskoler ”Røde Kors Hytten” administreres af Nørre Vedby samt produktionsskoler. Udviklingen i elevtallet og Skole & Børnehus. det kommunale bidrag til privatskoler, efterskoler og produktionsskoler fremgår af tabellerne. SKOLEBIBLIOTEKET, PÆDAGOGISK RESSOURCE- CENTER (PRC) Bidraget betales for elever med bopæl i Guldborgsund PRC er oprettet som et fælles skolebibliotek for alle Kommune pr. 5. september i kalenderåret før folkeskolerne. Gennem PRC formidles nye materialer, budgetåret. viden og informationer på det pædagogiske område. For produktionsskolerne gælder særlig beregning, PRC er henlagt under Østre Skoles ledelse. se tekst under tabellen.

PRIVATSKOLER

Elever i private SFO-elever i 2015 2016 2017 2018 2015 2016 2017 2018 skoler private skoler

Antal elever i alt 1.029 1.063 1.069 1.106 Antal elever i alt 327 354 366 368 Andel af elever1 15,8% 16,5% 16,8% 17,6% Andel af elever1 10,7% 12,2% 12,5% 13,2% Sats pr. år pr. elev Sats pr. år pr. elev 32.316 31.578 34.162 36.116 10.575 10.586 8.909 7.314 i kr. i kr. Netto i alt (1.000 Netto i alt (1.000 33.253 33.567 36.519 39.800 3.458 3.747 3.261 2.692 kr.) kr.)

1 Andel i forhold til elever på normalundervisningsområdet (ekskl. Efterskoler, frie fagskoler, ungdomshøjskoler samt frit valg elever i andre kommuner)

Fald i sats pr. år pr. elev i 2016 skyldes konflikten i 2013. Stigningen i 2017 skyldes reformen (mere sko- letid og mindre SFO-tid). Konsekvenser på folkesko- leområdet får indflydelse på bidragssatsen på private skoler 3 år efter.

EFTERSKOLER

Antal elever 2015 2016 2017 2018 Bidrag pr. elev, 2015 2016 2017 2018 nettobeløb Efterskoler 270 276 261 266 Efterskoler 33.635 33.668 34.039 34.957 Frie Fagskoler 2 4 5 3 Frie Fagskoler 33.166 33.200 34.039 34.957 Netto i alt (1.000 kr.) 9.147 9.426 9.054 9.403

PRODUKTIONSSKOLER

Antal elever 2015 2016 2017 2018 Bidrag pr. elev 2015 2016 2017 2018

Under 18 år 45,544 44,692 33,966 36,252 Under 18 år 34.753 34.927 35.276 35.700 Over 18 år 68,655 62,023 69,168 71,976 Over 18 år 59.845 60.144 60.746 61.480 Netto i alt (1.000 kr.) 5.691 5.291 5.400 5.719

Vedr. produktionsskoler vil antallet af årselever i 2018 blive beregnet ud fra Undervisningsministeriets kvar- talsvise (2. kvt.) orientering om kommunalt bidrag på produktionsskolerne i finansåret 2017, idet der afreg- nes i 2018 for aktiviteten i 2017.

84 TILTAG OG UDFORDRINGER aktiviteter der indfrier behovet, refleksion, feedback, Center for Børn & Læring rummer en række fælles tydeligt evalueringsdesign samt tæt forældresamar- tiltag og udfordringer, der er udgangspunktet for cen- bejde. terets bidrag til indfrielse af Guldborgsund Kommunes kerneopgave og udvalgsstrategi. Centeret dækker et Alle ansatte på området modtager vejledning og bredt serviceområde og har således flere tiltag, der undervisning i disse metoder i 2017-2018. stræber mod samme ambition om at højne alle børns trivsel, personlige og sociale kompetencer med henblik KUP finansieres af en stor A. P Møller donation, der er på at skabe social mobilitet og mest mulig trivsel og tildelt frem til sommeren 2018. Der er i efteråret 2017 læring som grundlag for et godt (børne)liv. Alle børn indsendt en projektansøgning til KUP II forløb, hvor skal blive så dygtige, de kan. fokus er samme udviklingsperspektiv og denne gang med øgede fokus på kapacitetsopbygning og forank- En stram økonomi argumenterer for tydelige priori- ring af viden på de enkelte skoler – og det samlede teringer og en kontinuerlig opfølgning på, om indsat- skolevæsen. Der forventes svar på ansøgningen i serne bidrager med den ønskede effekt. Der kan derfor foråret 2018. være tiltag, der stoppes eller redesignes i løbet af et budgetår med henblik på at anvende ressourcerne KOMPAS bygger på forskningsresultater fra Fremtidens endnu mere optimalt vurderet ud fra kerneopgave, Dagtilbud der sluttede i 2016. Ministeriet har anvendt udvalgsstrategien samt de lovgivningsmæssige angi- samme resultater – blandt meget andet – til udar- velser. bejdelse af nye læreplaner. Disse er nu indarbejdet i ”Styrkede læreplaner”, der udgør et væsentlig bidrag Den følgende redegørelse rummer de temaer, med til en ny Dagtilbudslov, der pt. er i høring og forventes konkrete emner, der tilsammen beskriver Center for udmøntet i sommeren 2018. Det må derfor forventes, Børn & Lærings budgetmæssige fokus for det kom- at KOMPAS kan møde justeringer, der fører frem til mende budgetår. De største udgiftsdrivere for området KOMPAS II med bl.a. øget forældreinvolvering. er driften til dagtilbuddene og skolerne, der er opstillet i ovenstående. De følgende temaer er derfor et udtryk I KOMPAS og KUP arbejdes der med et progressions- for, hvilke prioriteringer der ligeledes fører frem til perspektiv, der tager udgangspunkt i barnets trivsel indfrielse af kerneopgaven, samt hvilke udfordringer og kompetencer. Temaet skal ses i forhold til kerneop- der ses, og derfor skal tages højde for i organiseringen gaven: ”Vi skal styrke borgens mulighed for at mestre og planlægningen af indsatserne. Først og fremmest er egen tilværelse og, i samarbejde med borgerne, sikre det budgetaftalen for 2018-2021, der sætter rammen at alle kan indgå i relevante fællesskaber.” for de budgetmæssige prioriteringer og vil således ud- vikles i tæt samspil med de politiske beslutninger. Indsatserne foregår i et inkluderende perspektiv, hvor pædagogikken tilrettelægges, så stimulering af LÆRINGSSYN, STYRKEDE LÆRINGSMILJØER OG barnets læringspotentiale finder sted i barnets vante FAGLIG LEDELSE omgivelser og blandt kendte relationer. Læringssynet og læringsmiljøerne udvikles ud fra de pejlemærker forskning og evidens viser har en god ef- FAGLIG LEDELSE - LEDERUDVIKLING fekt på børnenes trivsel, udvikling og læring. Den ledelsesmæssige opmærksomhed er afgørende i en forandringsproces med henblik på at facilitere KUP og KOMPAS forandringen og revitalisering af læringsmiljøet. Det er Forskningsresultater fra John Hattie, James Not- ledernes opgave at rammesætte personalets faglige tingham, Brenda Taggart og Viviane Robinsson er udvikling og sikre en faglig udviklings- og evaluerings- Center for Børn & Lærings udgangspunkt i to store kultur med fokus på progression hos det enkelte barn. udviklingstiltag: KOMPAS i dagtilbuddene om styrkede læringsplaner med udgangspunkt i barnets kompeten- Ovenstående danner grundlag for følgende udviklings- cer, nærmeste læringszone og pædagogens virkning tiltag: på barnets trivsel samt KUP i folkeskolerne, der via praksislæring arbejder med virkningsvurderinger af • Lederudvikling – mod et mere fagligt ledelsessyn undervisningen og pædagogikken og dermed retter hvor børnecentreret ledelse og det personlige leder- fokus på elevens læringsudbytte af undervisningen. skab bliver pejlemærkerne. • Læringsmiljøernes faglige og metodiske indhold samt KOMPAS og KUP er de store tiltag, der skal understøtte fysiske indretning. en udmøntning af udvalgsstrategien, kerneopgaven • Ledelse af medarbejdernes faglige udvikling. Opstille for Guldborgsund Kommune, skolereformen samt de forventninger og vejledningsmuligheder således at ”styrkede læreplaner” Ministeriet er i gang med at medarbejderne arbejder reflekteret med egen virk- udarbejde for dagtilbudsområdet. ning.

Meget overordnede kan man forklare, at metoderne i En udviklings succes hviler ofte på den ledelses- KOMPAS og KUP bygger på afdækning (og observation) mæssige opmærksomhed og kompetence til at drive af barnets udviklings- og læringsbehov, opstilling af udviklingen. Det er derfor positivt, at ledelseskraften

85 på dagtilbud og skoler er til stede. I Guldborgsund en række konkrete tiltag, hvor alle parter aftaler, hvor- Kommune har man politisk fastholdt, at der skal være dan de hver især bedst kan bidrage til barnets triv- ledelse tilsted på alle matrikler – og det fremmer det sel og udvikling. Der vil i løbet af 2018 blive udviklet igangværende udviklingsarbejde. værktøjer og inspiration for dette samarbejde – selv- følgelig i samarbejde med forældrene. NY LOVGIVNING 2018 indebærer implementering af to større lovæn- TIDLIG FOREBYGGENDE INDSATS dringer på politikområdet. Dels ny Dagtilbudslov, dels – TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDER ny ungdomsuddannelse (FGU). Dagtilbud og skoler arbejder dagligt med forebyggende indsatser. Det kan bl.a. ses i individuelle tilpassede læ- Dagtilbudsloven er pt. i høring og forventes at træde ringsmiljøer, vejledning til forældrene om forældrerol- i kraft juli 2018. De væsentligste ændringer ligger i len generelt og specifikt om det enkelte barns behov. forældrenes valgmuligheder i forskellige former for Formålet er, at alle børn skal opleve meningsfulde fæl- pasning. Deltidspladser, kombineret med mulighed for lesskaber, hvor alle har en betydning og positiv rolle, tilskud til barnepigeordning hjemme, større mulighed samt at alle børn bliver så dygtige, som de kan og for at blive på ventelisten til det dagtilbud man har trives uanset hvem de er, og hvor de kommer fra. som 1. prioritet, mulighed for socioøkonomisk tildeling til dagtilbud med højere andel af familier i vanskelig- En stor del af det forebyggende arbejde foregår i tvær- heder, offentliggørelse af en slags ”sammenlignelig faglige sammenhænge, og i de(t) kommende budgetår kvalitetsdata” på tværs af dagtilbud og kommuner er rettes der ressourcemæssigt fokus på følgende indsat- ingredienser i den kommende ny dagtilbudslov. Flere af ser, hvor der bl.a. skal metodeudvikles i fællesskab: forslagene kan indebære en øget administrativ opga- vemængde. GUSA II (Guldborgsund Samarbejdsmodel) – en tværfaglig samarbejdsmodel og samarbejdsportal Den ny ungdomsuddannelse FGU har til hensigt at der binder forældre og alle relevante samarbejdspart- samle og forenkle de tilbud, der findes til de unge, der nere sammen i en handlingsorienteret dialog om bar- er vurderet ikke uddannelsesparat efter grundsko- nets og familiens situation og tiltag, der skal fremme len og har under 2 i afgangskarakter. FGU skal bl.a. trivsel og udviklingsmuligheder. Alle medarbejdere har varetage en uddannelses- eller lærlingemulighed for været på 3 timers kursus i modellen, og der forestår den unge og medvirke til at skabe lettere overblik og fortsat udviklingen af flere indsatser på de nederste én indgang for den unge. Ministeriet har udarbejdet trin på indsatstrappen samt en implementering af en tids- og handleplan for det forestående arbejde, modellen i praksis. Dette vil kræve et tidsmæssigt res- hvor der bl.a. skal nedsættes en styregruppe samt et sourcetræk i dagtilbud og skoler til modellen er kendt uddannelsesråd på tværs af uddannelsestyper og kom- og indarbejdet som en naturlig del af det tværfag- munale indsatser. lige samarbejde. Særligt i 2017 iværksættes yderli- gere tiltag til forankring af modellen i praksis; LØFT Begge dele forelægges løbende til det politiske udvalg. som er en ressourcefokuserende tilgang i dialogerne med forældrene. Hvor konkrete mål og muligheder i TILBUD TIL BØRN MED SÆRLIGE BEHOV netværket og barnets ressourcer er i fokus (frem for Visitationsprocedurer, ydelseskatalog og eventuelle problemerne). Samt Dialogorienterede underretninger, nye tilbud og antal pladser skal tilpasses den aktuelle hvor en underretning er grundlaget for et møde med børnegruppe samt bygge på Center for Børn & Lærings familien og de fagpersoner der har underrettet. Der til- børnesyn og læringssyn. Nye visitationsprocedurer og bydes undervisning og praksislæring i begge metoder, nye visitationsudvalg skal dels binde det samlede 0-16 i alle dagtilbud og skoler og det forventes at metoden års område sammen, dels skabe tydeligere overblik anvendes inden udgangen af 2018. over ressourcetræk. Visitationsudvalg og procedure er udarbejdet og i god drift. Næste skridt er derfor Familiecentreret alkoholbehandling, hvor dagtil- indledt, i samarbejde med ministeriets læringskonsu- bud og skoler i højere grad skal kunne spotte tegn på lenter, om udviklingen af de rette tilbud til den aktuelle misbrug samt vejlede forældrene til rette hjælp. børne-/elevgruppe. Herunder tilbuddenes faglige profil. Dette udviklingsarbejde pågår frem til og med 2018 og Broen til Bedre Sundhed, hvor særligt ”lige adgang er godt på vej allerede nu. til sundhed”, sund mad, fysisk aktivitet, forebyggelse af overvægt samt forebyggelse af misbrug skal indgå FORÆLDREINVOLVERING OG SAMARBEJDE i dagtilbud og skolers tilrettelæggelse af hverdagens Forældrene er de vigtigste omsorgspersoner i et barns læringsmiljøer. liv og barnets trivsel og udviklingsmuligheder binder forældre og dagtilbud/skole sammen i en fælles inte- Praksisnær Pædagogisk Vejledning er arbejds- resse. Trivsel og læring foregår kontinuerligt i et barns overskriften på et nyt tiltag, hvor primært dagtilbud- liv, og det er ofte afgørende at den fælles indsigt fra dene og i mindre grad skolerne, modtager vejledning hjem og ”institution” deles mellem de voksne omkring i konkrete situationer, hvor pædagogerne har brug for barnet. nye faglige perspektiver og metoder til en given situa- tion. Det kan være tilrettelæggelse af pædagogikken Generelt har dagtilbud og skoler et positivt samarbejde omkring et enkelt barn eller om samværsmønstre i en med forældrene. Det kan kvalificeres yderligere med gruppe børn. Frem for støttetimer eller lign. er målet,

86 at pædagogerne kan få vejledning i metoder, der efter- specialtilbuddenes profil og faglige miljø medvirket til, følgende indgår i pædagogens faglige værktøjskasse. at flere specialiseringer kan rummes i egne kommu- (faglig kapacitetsopbygning) I løbet af 2018 vil alle nale tilbud. dagtilbud og indskolinger modtage et vejledningsforløb som en samlet introduktion til vejledningsformen. Til- Samlet set har dagtilbudsområdet den nødvendige taget er målrettet de nederste trin på indsatstrappen, kapacitet. Ses på tilflytningsmønstret og den demogra- der har været efterspurgt i en årrække. fiske udvikling med øgede urbanisering, er kapaciteten presset i flere områder på 0-3 års området. Intensive læringsforløb i tæt samarbejde med Ung- domsskolen, UU og folkeskolerne der skal bidrage til, Særligt Nr. Alslev, Stubbekøbing, , Sundby, at alle elever, der er i risiko for ikke at opnå 2+2 i af- Nykøbing (Østerbro og Nørrebro) – og til dels Saks- gangskarakter, tilbydes intensive undervisningsforløb. købing og Nr. Vedby har anvendt 3-6 års kapaciteten til 0-3 årige børn. Det betyder, at der i 2017 og frem Tiltag der skal inspirere vores unge til at tage en bliver manglende kapacitet på børnehavepladser, erhvervsuddannelse, dels med tidligere introduk- såfremt der fortsat skal være pladser nok i vuggestuer tion til erhvervsuddannelserne allerede fra 4. klasse, og dagpleje. Der i er 2018 afsat 5 mio. kr. til ovenstå- dels via partnerskabsaftaler med Dansk Industri (DI) ende, hvilket dækker ca. 30 % af de ønskede midler til og Dansk Byggeri (DB). Ligeledes iværksættes forløb kapaciteten. i grundskolens 7. og 8. årgang med praktik som en væsentlig del af undervisningen, som inspiration til Det må derfor forudses, at der vil blive fremlagt elever der enten er ”undervisningstrætte” eller fagligt yderligere sager til politisk behandling med angivelse udfordret på flere parametre. af anlægsbehov, så antallet af dagtilbudspladser kan rumme efterspørgslen. RESSOURCETILDELINGSMODEL FOLKESKOLERNE I budgetaftalen for 2016 blev det besluttet, at skole- Særligt Sundby, Nr. Alslev og Nykøbing bliver presset området skulle udarbejde en ny ressourcetildelings- af de manglende anlægsmidler. Bl.a. er det politisk be- model der i højere grad var elevtalsbaseret end den sluttet, at etableringen af en ny SUNDskole også skal daværende. medtænke 0-6 års områdets kapacitet. Det medføl- gende anlægsbehov er, i første omgang ikke imøde- Der blev efterfølgende udarbejdet en ny model, der kommet. Det øger presset på antallet af pladser, og kunne imødekomme den politiske beslutning og sam- det må forudses, at der ikke vil være den nødvendige tidig sikre det nødvendige driftsbudget til de mindre kapacitet i Sundby. skoler, rumme en ny socioøkonomisk model samt fore- tage en oprydning i tildelingsmodellen efter flere års Samme udfordring er i specialtilbuddet i Nr. Vedby. besparelser der var indarbejdet på forskellige konti. Også her er der langt flere børn end de nuværende lokaler kan rumme. Der er fremlagt en række løsnings- Den ny tildelingsmodel er nu tiltrådt i Byrådet (Sag nr. forslag, der ikke har mødt bevilling af anlægsmidler. 71 den 15. juni 2017), og modellen træder i kraft pr. 1. Også denne udfordring må forventes at blive fremlagt august 2018 til det ny skoleår 2018/19. En ny ressour- til fornyet politisk drøftelse og stillingtagen. cetildelingsmodel kræver en tilvænningsperiode for både ledere, bestyrelser, politikere og forvaltning. DEMOGRAFITILPASNINGERNE PÅ FOLKESKOLE- OMRÅDET UDFORDRINGER I ET ØKONOMISK PERSPEKTIV Af hovedtallene på side 1 og 2 fremgår beregningerne Guldborgsund Kommune – og herunder Center for af den ny demografitilpasning. Det er forventningen, at Børn & Læring - rummer mange typer virksomheder, elevtallet i de kommende år fortsat vil være faldende. opgaver og samarbejdsformer. Der opstår derfor ofte På den baggrund er der indarbejdet demografibespa- en række dilemmaer og udfordringer. Et vigtigt led i relser i undervisningsområdets samlede budget fra centerets arbejde med at skabe retning og mål for den 2018 og frem. Den nuværende skolestruktur medfører, samlede virksomhed er at identificere de udfordringer at nogle skoler har en forholdsvis høj udgift pr. elev der er. Set i et budgetmæssigt perspektiv er følgende grundet en lavere klassekvotient sammenlignet med afsnit de primære udfordringer, som centeret må tage øvrige skoler. Idet skolestrukturen er fastlagt, er det højde for i 2018 – 2021: umiddelbart vanskeligt at lade det faldende elevtal finansiere det reducerede budget, idet der oprettes KAPACITET – BØRNETAL – TILBUDSTYPER OG klasser på alle matrikler – og oprettelse af klasser er ANLÆGSBEHOV den primære udgiftsdrivende faktor på skoleområdet. Antallet af fødsler er stigende i Guldborgsund Kom- Det beløb folkeskoleområdet reduceres med, begrun- mune, og der er ligeledes en svag stigning i antallet af det i faldende elevtal, afspejles ikke i faldet af antal tilflyttende familier. klasser. Det kan medføre, at der skal findes besparel- ser på området. Ligeledes er der et øgede behov for specialpladser i egen kommune på det samlede centerområde. Særligt ØKONOMI TIL DIGITALISERING børn i skolealderen søger i stigende grad specialtilbud Der er tilført væsentlige budgetmidler gennem de i egen kommune og gerne så tæt på bopælsdistriktet sidste 5-6 år til digitalisering på skoleområdet. Senest som muligt. Samtidig har arbejdet med udviklingen af i nuværende budget 2018-2021. Det betyder, at skoler

87 og dagtilbud er godt på vej på det digitale område – og der mangler fortsat en del. Særligt ressourcer til det ELEVER DER UNDERVISES ”OVER KOMMUNE- såkaldt Brugerportalsinitiativ - samt support af denne GRÆNSEN” (SKOLEVALG I ANDEN KOMMUNE - samt til en fuldt udrullet 1:1 strategi. Baggrunden er, SAMT ANBRAGTE ELEVERS SKOLEGANG) som sidste år, følgende: Gennem en årrække har området været underbudget- teret. Den væsentligste årsag er, at der siden 2011 er KL og regeringen har vedtaget et brugerportalsinitia- tilført anbringelsesområdet to større budgetudvidelser tiv, der medfører, at der skal etableres nye digitale til finansiering af udgifterne til anbragte børn. Når der løsninger på dagtilbuds- og skoleområdet. I første om- anbringes flere børn, er der flere børn, der skal mod- gang skal kommunerne i 2017 have etableret en digital tage undervisning i forbindelse med deres anbringelse. læringsplatform på skoleområdet hvilket er etableret Den udgift finansieres på Center for Børn & Lærings i forsommeren 2017. Idet dagtilbud og skole arbejder budget, hvilket ikke fik tilført en tilsvarende budget- fortsat tættere sammen, og der er en fælles optaget- udvidelse dengang. Området har derfor i en årrække hed af at etablere et sammenhængende læringsmiljø udvist et stigende underskud. Da budgetområdet fra 0 – 16 år, vil det være naturligt at udbrede lærings- ligger uden for selvforvaltningsaftalen betyder det, at platformen til også at omfatte dagtilbudsområdet. der ikke overføres mer- eller mindreforbrug mellem budgetårene. Idet udgiften har været stigende, dels Ud over etablering af en læringsplatform handler grundet flere anbringelser i aldersgruppen, dels grun- Brugerportalsinitiativet om, at Skoleintra og Nem Børn det takststigninger på skoledelen af anbringelsen, har skal udskiftes og erstattes af et nyt system, der kan Center for Børn & Læring fremhævet udfordringen i håndtere kommunikation mellem hjem og dagtilbud/ de to forgående års årsberetninger samt ved de årlige skole på anden vis end de i dag kendte systemer. Det budgetopfølgninger. Området er blevet tildelt et øget nye system hedder Aula. budget for den kommende budgetperiode 2018-2021, Begge systemer kræver en massiv investering, der kun der dækker størstedelen. Der er fortsat et forventet i ringe grad er dækning til indenfor de kendte økono- årligt merforbrug på 6 mio. kr. der skal søges indar- miske rammer. bejdet i det eksisterende budget for Center for Børn & Læring. Det kan medføre, at der må fremlægges Endvidere vil udbredelsen af en digital læringsplatform besparelsesforslag til politisk stillingtagen. stille krav om, at alle elever i folkeskolen har adgang til IT udstyr. I dag har eleverne adgang i omfanget 2 til 1 UNDERVISNINGSFAG I FOLKESKOLEN (2 elever deles om 1 iPad/bærbar pc). Fremadrettet vil (LINJEFAGSDÆKNING) det være nødvendigt at implementere en 1:1 tænk- Skoleområdet er tilført midler fra Folketinget samt fra ning, hvilket vil kræve en investering i nye bærbare Byrådet til, at endnu flere lærere kan erhverve linje- devises (iPad/bærbar pc). I forbindelse med den se- fagsuddannelsen i de linjefag de underviser i. Sam- neste opdatering af IT systemerne på skolerne er der menlignet med landsgennemsnittet har Guldborgsund taget højde for, at netværk og internet forbindelse kan færre lærere med linjefagsuddannelsen, i de fag de rumme en udvidelse af kommende brugere. underviser i. Derfor har både Regeringen og Byrådet tildelt ressourcer til formålet. Midlerne fra Regeringen Ligeledes vil der være forventning om udvidet adgang skal finansiere selve uddannelsesafgiften, og de ræk- til IT udstyr blandt medarbejdere i kommunens dagtil- ker til formålet. Midlerne fra Byrådet skal finansiere bud. vikardækningen til den lærer, der er på uddannelse. De midler rækker ikke til den samlede gruppe, og Ud over de økonomiske aspekter ved en øget digitali- midlerne slipper op i 2018. Guldborgsund Kommune vil sering opstår en række juridiske og faglige problem- fortsat ligge under landsgennemsnittet, såfremt der felter. Der pågår således en proces vedr. afklaring ikke uddannes flere lærere. Det vil ikke være muligt at af ophavsrettigheder i forhold til det materiale den finansiere vikardækningen inden for politikområdets enkelte medarbejder producerer og ligger frem i en samlede driftsbudget, og linjefagsuddannelsen bør læringsplatform. Endvidere udestår en efteruddan- medtænkes i de kommende års budgetlægning. nelsesindsats i forhold til den konkrete anvendelse af de nye digitale løsninger. Herudover vil introduktion af RÅDHUSAFDELINGEN læringsplatformen sikkert give anledning til kulturæn- Center for Børn & Læring har nogle fag-konsulenter, dringer og vil opfattes som et opgør med kendte vaner der er placeret i afdelingen på rådhuset. De varetager og arbejdsrutiner. Dette kan give anledning til usikker- en lang række opgaver, der er beskrevet på side 2. Der hed blandt medarbejdere, hvilket der derfor skal tages opleves et stigende ressourcetræk på afdelingen, dels højde for i implementeringsfasen. begrundet i nationale tiltag fra ministerierne (skolepul- jen, frikommuneforsøg, Aula, analyser og udviklings Aula skal også implementeres i alle børnefamilier og projekter, hvor kommunerne udpeges, ny lovgivning, kommunerne skal varetage den såkaldt 1. hånds sup- der skal implementeres og lignende), dels begrundet port til både medarbejdere og forældre. Dette er der i egne kommunale tiltag med partnerskaber, politiske ikke afsat budget til fuldt ud og midlerne skal således målsætninger, målaftaler og faglige udviklingstiltag. findes i dagtilbud og skolers driftsbudgetter. Det har delvist bevirket, at der ikke kan produceres de

88 IDRÆTSDAG I SFO PÅ SUNDSKOLEN politisk efterspurgte analyser og processer samt, at lederne og institutionerne ikke kan få den efterspurgte proceshjælp til diverse tiltag. Der bør derfor være fo- kus på, at der ikke iværksættes mange udviklingstiltag samtidig – eller uden at andre tiltag standses.

NORMERING DAGTILBUD OG SKOLE Som det fremgår af denne budgetredegørelse, er der mange tiltag i det samlede Center for Børn & Læring. Kompetenceudvikling og læring fylder en del – og ikke mindst den kompetenceudvikling, der pågår i de tværfaglige og fagfaglige tiltag. Når pædagoger/ lærere skal arbejde med deres egen virkning, og vi måler virkningen i børnenes udvikling, når ledere skal erhverve kompetencer i børnecentreret ledelse, hvor de skal tættere på udviklingen af praksis, når pædago- ger/lærere skal lære at anvende GUSA, lære at opstille konkrete mål for indsatsen for det enkelte barn, lære hvordan man arbejder løsningsfokuseret i GUSA og i udformningen af en underretning, når lederne skal arbejde med trivsel og sygefravær eller når der skal udarbejdes målaftaler – så kræver det den vigtigste ressource af alle: TID. Medarbejderne i Center for Børn & Læring - på alle dagtilbud og skoler - er kendetegnet ved stort engagement, og ambition om at skabe de bedst mulige betingelser for børnene i Guldborgsund Kommune. Med den nuværende ”normering” (som både er antal voksne til opgaven, tiden til kompeten- ceudviklingen, tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats eller undervisning) bør der ikke iværksættes yderligere tiltag, uden der tilføres midler til mere pæ- dagogisk personale og lærere.

GENERELT PERSPEKTIV Udfordringen er at sikre kvalitets- og kompetence- udvikling af det faglige indhold og de ledelsesmæssige opgaver sideløbende med de organisationsforandringer den demografiske udvikling medfører og en kommunal stram økonomistyring.

89 POLITIKOMRÅDE: BFU - ADMINISTRATION

Budget- Budget- Budget- OMRÅDETS OVERORDNEDE R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 29.023 27.24 6 28.062 28.395 28.497 28.176

Indtægter -59 0 0 0 0 0

Nettodriftsbevilling 28.964 27.24 6 28.062 28.395 28.497 28.176

Heraf lønsum 26.623 25.169 25.979 25.970 25.962 25.557

DEMOGRAFI OG BESPARELSER

BESPARELSESKRAV 2018 2019 2020 2021

Børn & Læring 0 55 72 86

Familie 0 287 380 450

Til rest 0 342 452 536

Note: De resterende beløb i budget 2019-2021 er en konsekvens af ny befolkningsprognose for Guldborgsund Kommune. Befolkningsprognosen fra 2017 adskiller sig væsentligt fra prognosen fra 2016 på visse områder, hvilket har nødvendiggjort en genberegning af demografireguleringerne for overslagsårene 2019 – 2021

CENTER FOR BØRN & LÆRING - Udgiften til tolkebistand skal konteres på konto 6 jf. ADMINISTRATION gældende regler. Udgiften har over en årrække været stigende, og dette påvirker samlet set budgettet på BESKRIVELSE AF OMRÅDET konto 6. Center for Børn & Læring – administration indeholder Centerledelse (2 PE), Pladsanvisning (0,86 PE), admini- strative medarbejder (4,36 PE) og pædagogisk konsu- CENTER FOR FAMILIE OG FOREBYGGELSE lent (0,5 PE). Alle områder indeholder budget til løn, – ADMINISTRATION uddannelse, personalerelaterede forsikringer, øvrige personaleudgifter, administrationsudgifter, møder, IT, BESKRIVELSE AF OMRÅDET inventar og telefoni. Endvidere er der afsat budget til Center for Familie & Forebyggelse – administration tolkebistand for alle daginstitutioner. Center for Familie & Forebyggelse – administration består af en centerledelse og en myndighedsafdeling Center for Børn & Læring – administration udfører un- (Børn & Familie). derstøttende opgaver for direktionen, Børn, Familie og Uddannelsesudvalget, dagtilbuddene, skolerne, øvrige I centerledelse indgår en centerchef (1 PE). Derudover uddannelsesinstitutioner, borgere og eksterne samar- er der en stabsfunktion med en AC konsulent (0,75 PE) bejdspartnere. og budget afsat til Frikommuneforsøg (0,86-1 PE).

UDFORDRINGER OG TILTAG Myndighedsafdelingen (Børn & Familie) har følgende Center for Børn & Læring er tidligere år pålagt bespa- bemanding: En leder (1 PE), en sekretariatsleder (1 relser som følge af krav om øget digitalisering (mo- PE), en social faglig leder (0,75 PE) og socialfaglige derniseringsaftalen). Parallelt hermed er der udviklet medarbejdere inkl. familieplejekonsulenter (31,27 PE). digitale redskaber, der havde til formål at understøtte Ydermere er der en række medarbejdere (6,73 PE) til den digitale satsning. Indkøringsperioden og op- administrativ understøttelse, opfølgning og kvalitets- startsvanskeligheder af de nye systemer har påvirket sikring af myndighedens arbejde og store økonomi. arbejdsgangene i pladsanvisningen, og det er forvent- ningen, at der fortsat kan være udfordringer på dette Børn & Familie består af Familierådgivere, Familieple- felt i det kommende år. De nævnte udfordringer har jekonsulenter samt administrative medarbejdere, som påvirket muligheden for løbende at gennemføre efter- er fordelt mellem nedenstående 5 teams: reguleringer for fripladstilskud mv. Team Visitation og Undersøgelse Team Visitation og Undersøgelse tager sig af alle nye 1.000 KR. 2018 2019 2020 2021 henvendelser og underretninger og ud fra dem vur- Center for Børn & derer, undersøger og vejleder, så barnet og familien 4.549 4.540 4.532 4.532 Læring tilbydes bedst mulige hjælp. Teamet er også ansvar- lig for målgruppevurderingen i forhold til børn med Center for Børn & Læring – administrationsbudget funktionsnedsættelse. Teamet har derudover ansvar for det tværfaglige samarbejde med skole og dagsin- stitutioner. 90 Team Forebyggelse sonalerelaterede forsikringer, øvrige personaleudgif- Team Forebyggelse har til opgave at varetage og ter, administrationsudgifter, møder, IT, inventar og koordinere øvrige indsatser for familien – eks. med telefoni. Ydermere indeholder budget 2018-2021 et jobcenteret, psykiatrien m.m. udgiftsbudget til DUBU. Teamets opgave er at sikre bedst mulige tilbud for familien, som støtte i hverdagen med de udfordringer, UDFORDRINGER OG TILTAG man som familie måtte have. Børn & Familie er udfordret på flere forskellige forhold - vigtigst er: Team Anbringelse og Hjemgivelse • Stigende antal anmodninger om aktindsigt samt en Team Anbringelse og Hjemgivelse inddrages i de si- mere omfattende og præcis procedure for håndte- tuationer, hvor det er besluttet, at der er grundlag for ring af aktindsigtssager. en anbringelse. Teamet har til opgave at finde et godt • Det samlede antal af underretninger er forsat højt, match mellem barn og anbringelsessted. Samtidigt dog har der i 2. og 3. kvartal 2017 været en fal- har teamet fokus på at arbejde med barnets biologi- dende tendens i forhold til samme periode i 2016 (se ske forældre og tilbyde dem tilbud, der kan være til at udviklingen i antallet af underretninger i tabel 1). forbedre forældreevnen og dermed muligheden for, at Alvoren i/tyngden af underretningerne er stor, der er barnet kan vende tilbage til sine biologiske forældre. en højere procent af overgrebssager i 2017 sammen- Det er i dette team den kommunale tilsynsopgave med lignet med årerne før og der er ligeledes en stigning plejefamilier er forankret. i antallet af underretninger, der bliver til børnehus- sager. I slutningen af 2017 er det planlagt at gen- Team Handicap besøge arbejdet med overgrebspakken for at sikre Team Handicap varetager sagsbehandling og rådgiv- den fulde implementering i hele organisationen. ning vedrørende handicappede børn/unge eller børn/ Initiativer der styrker alle medarbejderes bevidsthed unge med kroniske og langvarige lidelser. Teamet er om deres skærpede underretningspligt vil selvfølge- også ansvarlig for målgruppevurderingen i forhold til lig påvirke antallet af underretninger i opadgående børn med funktionsnedsættelse. Teamet varetager retning. Yderligere vil der i 2018 også ifht. udvalgte al sagsbehandling vedrørende merudgifter vedrø- underretninger blive anvendt nye og mere inddra- rende børn og tabt arbejdsfortjeneste, samt andre gende metoder for partshøring, hvilket må forventes foranstaltninger der kan være nødvendige i forhold til at påvirke antallet af underretninger i nedadgående målgruppen. retning. • Højt antal af tvangsanbringelser – 25 % mod et Team Administration & Kvalitet landsgennemsnit på omkring 15 %. Der arbejdes Team Administration & Kvalitet varetager økonomiske målrettet i Børn & Familie med nedbringelse af antal- og administrative supportfunktioner i forhold til de let af tvangssager gennem et øget fokus på foræl- enkelte teams og ledelsen, og •sikrerHøjt rettidige antal af tvangsanbringelser økono- – 25dresamarbejde. % mod et landsgennemsnit på omkring 15 %. Der arbejdes målrettet i misk og juridisk opfølgning og bidragBørn til& Familiebudgetpro med n-edbringelse af• antalletKvalitetskrav af tvangssager ift. sagsbehandling gennem et øget fokus i Børn på forældresamarbejde. & Familie er • Kvalitetskrav ift. sagsbehandling i Børn & Familie er siden sommeren 2014 øget, og der er udarbejdet cessen. Teamet har en væsentlig funktionhåndbøger ifor forhold sagsbehandlingen, til somsiden sagsbehandlerne sommeren forventes 2014 øget, at efterle ogve. der Det er giver udarbejdet en ekstra kvalitetssikring både i forhold til socialfaglige,arbejdsbelastning juridiske hos den enkelte sagsbehandler.håndbøger for sagsbehandlingen, som sagsbehand- og økonomiske aspekter af centerets• Øget driftdokumentations samt konkrav- til den kommunalelerne forventes sagsbehandling at efterleve. på børneområdet Det giver. en ekstra sulentbistand til procesoptimering• Øget i de kompleksitet øvrige teams, i sagerne, inddragelsearbejdsbelastning af og dialog med borgerne hos den kræver enkelte mere sagsbehandler. tid og dermed en øget arbejdsbelastning hos den enkelte sagsbehandler. herunder systemanvendelse mv. Team Administration • Øget dokumentationskrav til den kommunale sags- & Kvalitet varetager også udvikling, implementering og behandling på børneområdet. drift af IT-systemet DUBU (DigitaliseringTabel 1 - Udviklingen Udsatte i antallet Børn af underretninger • Øget for 0kompleksitet-14 årige i 2015 -i 2017:sagerne, inddragelse af og dialog og Unge). med borgerne kræver mere tid og dermed en øget arbejdsbelastningUdvikling i underretninger hos den enkelte sagsbehandler. Området indeholder budget til løn, uddannelse, per- 2015-2017 180 161 UDVIKLING I 157 160 148 UNDERRETNINGER 142 140 142 140 132 132 130 131 125 125 2015-2017 122 120 116 116 116 120 112 114 108 106 101 100 101 101 98 96 98 95 Tabel 1 - Udviklingen i 100 90 83 antallet af underretnin- 80 62 ger for 0-14 årige 58 60 i 2015-2017: 40

20

0

År 2015 År 2016 År 2017

1.000 KR. 2018 2019 2020 2021

Center for Familie 23.513Center23.513 for Familie23.513 & Forebyggelse23.108 – administrationsCenter for Familie budget: & Forebyggelse 1.000 kr. & Forebyggelse – administrations2018 2019 budget 2020 2021 Center for Familie & Forebyggelse 23.513 23.513 23.513 23.108 91

94 EVIGHEDEN I NYKØBING F

92 EVIGHEDEN I NYKØBING F KULTUR, TURISME OG BOSÆTNINGSUDVALG

UDVALGSSTRATEGI 2014-2018 2. generation

INDLEDNING Ved udvalgsformand Martin Lohse

RAMMER OG VISION UDGANGSPUNKTET FOR UDVALGSSTRATEGIERNE Vi i Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget ser det OG FORBINDELSEN TIL ANDRE UDVALG som vores opgave at sikre Guldborgsund Kommu- Udvalgsstrategien sætter rammerne og retningen for nes borgere adgang til en mangfoldighed af alment beslutninger og prioriteringer på udvalgets politikom- dannende fællesskaber. Vi tror nemlig på, at det er råder med udgangspunkt i de præmisser, der er givet deltagelse i disse, der giver hver især mulighed for at af ’Budgetforlig 2015 – 2018’ og ’Samarbejdsaftale for dyrke og udvikle deres potentiale og blive ”den bedste Guldborgsund Kommune 2014-18’ samt de årlige bud- version af sig selv”. Vores mål er at sikre mangfoldig- getredegørelser og den økonomiske politik. heden og tilgængeligheden af fællesskaber på det kul- turelle, fritidsmæssige og bosætningsmæssige område Derudover skal udvalgsstrategien ses som en forlæn- med de frivillige fællesskaber som særlig fokus. gelse af ’Kommuneplan 2013-2025’, ’Rostock-konklusi- onerne 2015’ og de temaer, der arbejdes med for den Skal vi lykkes med dette, så skal vi som udvalg sikre kommende planstrategi. Udvalgsstrategien vil blive økonomi til vedligehold af alt det gode vi har, og et evalueret en gang om året. økonomisk råderum til at udvikle det, vi gerne vil. Vi har derfor siden 2014 arbejdet målrettet og fokuseret Der er flere af målsætningerne og fokusområderne, på at optimere og prioritere inden for eget område. hvor udvalgene hver især har bidrag i forhold til at Dette arbejde kræver mod og en tro på rette retning, løse fælles problemstillinger. Når man ser alle udvalgs- når vi træffer de upopulære beslutninger. Vi står inde strategier i en sammenhæng, fremgår det, at der vil for hver og en af dem, fordi de bliver truffet på et sag- være en række af fællesnævnere, når strategierne skal ligt og strategisk grundlag. omsættes til virkelighed, som betyder, at der derfor også skal foretages prioriteringer, som går på tværs af udvalgene. Det er en forudsætning, hvis målsætnin- gerne skal realiseres, og man skal skabe den forskel for borgerne, som man ønsker.

93 1. UDFORDRINGER Kommunikation og samspil med borgerne – digitale borgere Guldborgsund Kommunes udfordring på bosæt- Der er for få borgere, der anvender digitale selv- ningsområdet er et tværgående anliggende for alle betjening – også blandt de, der ellers er tilmeldt. fagudvalg og for hele Byrådet. Derfor er bosæt- I kommunens perspektiv er det ikke bare mere ningsområdet udskilt af KTBs strategi og samlet effektivt men også mere fleksibelt for den enkelte i egen strategi ”Bosætningsstrategi 2015-19”. borger, at anvende digital selvbetjening – både Nedenfor er en beskrivelse af de centrale udfor- når det gælder de obligatoriske løsninger på dringer på den øvrige del af Kultur, Turisme og f.eks. Borgerserviceområdet og når det gælder Bosætningsudvalgets område: de selvvalgte løsninger på kultur- og fritidsområ- det, som eksempelvis lokalebookingsystemet og Størrelse og type af den kommunale foreningsportalen. Alle borgere har imidlertid ikke bygnings- og facilitetsmasse på udvalgets samme udgangspunkt for at bruge løsningerne: område Hvor en tiltagende digitalisering er en fordel for Udvalgets økonomiske råderum til både vedlige- nogen borgere, kan den opleves som en barriere hold, optimering og udvikling af nye aktiviteter for andre. begrænses af forholdsvis store driftsmæssige ud- Gode selvbetjeningsløsninger og borgere, der føler gifter til stedvis misligholdte kommunale bygninger sig i stand til at bruge dem, bidrager til oplevelsen og faciliteter. Det betyder konkret, at en forholds- på begge sider af et godt samspil mellem borgere vis stor del af udvalgets midler bruges på mursten og kommune. frem for indhold og udvikling af nye aktiviteter, der ellers ville medvirke til at sikre en mangfoldighed Opretholdelse og udvikling af frivillig- i udbuddet af kulturelle og idrætsmæssige tilbud i sektoren kommunen samt udvikling af tiltag på turismeom- Der mangler ledere og andre frivillige kræfter i et rådet. ellers engageret foreningsliv. Frivilligsektoren er en meget væsentlig aktør i Guldborgsund Kom- Smalle finansieringsgrundlag for ikke- mune i forhold til at sikre et mangfoldigt udbud kommunale aktiviteter og events af kultur-, fritids- og idrætstilbud, der også er til Ikke-kommunale aktiviteter og events har tendens glæde for turismeområdet. En stadig tilgang af fri- til at hvile på et for smalt og ofte overvejende villige kræfter til kultur- og foreningslivet er derfor kommunalt finansieringsgrundlag. Det betyder, at af afgørende betydning for hverdags-, fritids- og Guldborgsund Kommune nemt kan blive den afgø- ferielivet i kommunen. rende faktor for realiseringen af en forholdsmæs- sig stor del af de aktiviteter og events, der for- Organisering og kompetenceniveau i turist- søges igangsat af andre aktører end kommunen. erhvervet Dette er begrænsende i forhold til at opretholde et Brugere og aktører oplever turismeområdet som robust og bredt udbud af forskelligartede aktivite- fragmenteret og uigennemskuelig. Det er en ter på både kultur-, idræts- og turismeområdet. udfordring fordi turismeerhvervet er et erhverv i hård konkurrence både med mange andre steder i Kommunikation og samspil med borgerne – Danmark med natur- og kulturherligheder og med ”rette indgang til kommunen” udenlandske destinationer. Samtidig er det en Borgere giver udtryk for, at det er svært ved at udfordring at erhvervet har en begrænset indtje- finde frem til ”rette indgang” til kommunen. Det ningsperiode. De hårde vilkår for erhvervet styrker gælder både for de borgere, der har ærinde hos behovet for en optimal og smidig organisering og Borgerservice og for dem, der er i kontakt med et højt komptenceniveau. kommunen i kraft af deres frivillige engagement. Den logik, der ligger under centerstrukturen i et Små og mindre kommunale institutioner på internt perspektiv gælder ikke nødvendigvis i et kultur- og fritidsområdet eksternt perspektiv. Det er en udfordring at skabe En del af de små og mindre kommunale institutio- en centerstruktur, der kan rumme den nødvendige ner mangler robusthed i organisering og økonomi organisatoriske kompleksitet, men samtidig kan i forhold til at løfte egen opgave. Institutionerne imødekomme den enkelhed i indgang til kom- er vigtige i forhold til at skabe mangfoldighed og munen som borgerne efterspørger. Det er vigtigt tilgængelighed af kulturelle oplevelser og aktivite- både for mangfoldigheden i tilbud og for borgernes ter og i fritidslivet. oplevelse af tilgængelighed til fællesskaber og aktiviteter på kultur, fritids- og idrætsområdet, at der er gode kommunikationskanaler mellem bor- gere og kommune på området. Det er også vigtigt for borgernes samlede oplevelse af kommunen og samspillet med den, at der er god kommunikation mellem dem og Borgerservice.

94 2. KERNEOPGAVEN • Nem adgang til mangfoldige og udfordrende frivillige fællesskaber. Den enkelte borger Guldborgsund Kommune har følgende kerneop- skal opleve det som let at finde frem til netop de gave: fællesskaber, der er relevante for dem og som understøtter dem i at udfolde sig som de men- ”Vi skal styrke borgernes mulighed for at nesker, de er. Udbuddet af frivillige fællesskaber mestre egen tilværelse, og i samarbejde med skal have bredde og variation og være synlige og borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante tilgængelige fællesskaber”.

• Et rigt og tilgængeligt kulturliv som en del KTB udvalget er central i at løfte denne opgave, af hverdagen. Borgerne skal opleve kommu- idet udvalgets arbejde har væsentlig indflydelse på nens mangfoldige kulturliv som en del af hver- mangfoldigheden og tilgængeligheden af alment dagen i Guldborgsund Kommune. Det betyder, dannende, frivillige fællesskaber på det kulturelle, at borgerne ikke nødvendigvis selv skal være fritidsmæssige og bosætningsmæssige område. opsøgende i forhold til at få del i kommunens Udvalget spiller en væsentlig rolle i forhold til kulturelle tilbud – kulturen skal også i høj grad at sikre borgernes muligheder for at være ak- komme til borgerne – og poppe op der, hvor tive medborgere, og dyrke de fællesskaber, der de er. Det gælder særligt for gruppen af børn er relevante for dem og som understøtter deres og unge med henblik på at vække deres æste- muligheder for at mestre eget liv og leve et godt tiske sans og udvikle deres kreative evner, for og sund liv. derigennem at styrke deres almene dannelse og indlæring. KTB-udvalgets strategi bidrager til at løfte kerne- opgaven ved at: • Fra modtager- til deltagerperspektiv. Den enkelte borger skal have gode muligheder for at • Understøtte et rigt og varieret kulturudbud, der være en aktiv medborger, der er medansvarlig har til formål at oplyse, inspirere og berige kom- for udviklingen og opretholdelsen af et rigt og munens borgere på kulturområdet. varieret udbud af kultur-, fritids- og idrætsak- tiviteter – hvad enten man bidrager som driver • Understøtte stor bredde og variation i kommu- eller deltager. Flere borgere skal opleve, at de er nens frivillige fællesskaber – såvel de sociale vigtige aktører i forhold til at gøre en forskel for som de sportslige fællesskaber. Frivillige fælles- sig selv og andre og at de er værdifulde sam- skaber defineres som fællesskaber, som bor- arbejdspartnere for kommunen, når det gælder gerne ikke er forpligtet til at deltage i, og hvor den fælles indsats for lokal udvikling. Indsatser hovedparten af aktivitetsindholdet skabes af og i på udvalgets politikområder skal være båret af miljøerne selv – og er på den måde et alternativ samarbejde og samspil med borgerne til andre etablerede fællesskaber som f.eks. ud- dannelsesinstitutioner eller arbejdsmarked. • Et robust turisterhverv, der bidrager til en samlet erhvervsmæssig vækst i kommunen. • Understøtte institutioner, aktører og ildsjæle, Turisterhvervet skal udvikles i retning af flere tu- der hver dag gør en forskel og et arbejde for at rister, længere turistsæson og økonomisk vækst sikre bredde og variation på udvalgets politikom- råder. • Nem adgang til at få og give information. Når man som borger henvender sig til Borger- Understøtte et tæt og tilfredsstillende samspil service for at få hjælp, skal det være let at få de mellem kommunen og borgerne. informationer, man har brug for uanset, hvordan man henvender sig. Borgeren skal samtidig op- leve en lydhørhed fra kommunal side i forhold til informationer, som borgeren giver. Det samme 3. MÅLSÆTNINGER gælder for de borgere og aktører, der i kraft af et frivilligt og/eller kulturelt engagement har et samspil med kommunen. KTB har for at imødekomme udvalgets væsentlige udfordringer, lykkes med de overordnede strategi- ske målsætninger og øvrige politiske beslutninger på eget politikområde formuleret nedenstående målsætninger: 4. FOKUSOMRÅDER

• Nem adgang til at være sund og fysisk KTB har for at lykkes med egne målsætninger aktiv. Borgerne – specielt børn og unge – skal identificeret følgende fokusområder: opleve det som nemt at være sund og fysisk aktiv gennem hele livet. Det skal være nemt at Prioritering finde og benytte kommunens mange og forskel- KTB-udvalget ser det som væsentligt at vise mod ligartede tilbud om fysiske aktiviteter til at prioritere og vil med fokuseret prioritering

95 vise tydelig retning. Tydelig prioritering sikre ger. Udvalget ønsker at sætte fokus på begrebet samtidig smidige og hurtige beslutningsprocesser bonding og bridging forstået som hhv. mulighe- og understøtter langsigtet strategisk tænkning. derne og styrkerne i de nære og helt lokale fælles- Udvalget arbejder bevidst med prioriteringsværk- skaber og relationsbygningen på tværs af lokalom- støjer som en udmøntning af fokusområdet. råder og forskellige typer af fællesskaber. Udvalget Det er gennem fokuseret, gennemsigtig og tydelig ønsker at understøtte såvel nye og etablerede prioritering, at udvalget skaber økonomisk råde- fællesskaber som brobygningen mellem dem. rum til på en og samme tid at være driftssikker og udviklingsorienteret. Samskabelse og samarbejde Udvalget ønsker at vægte samarbejde med den Kommunikation om tilbud og fællesskaber på enkelte borger og fællesskaber i civilsamfundet i kultur, fritids- og idrætsområdet arbejdet med at fremme den enkeltes mestring Udvalgets politikområder har alle væsentlig betyd- af eget liv og en almen dannelse. Det gælder for ning for borgernes hverdags-, fritids- og ferieliv. både kultur-, fritids- og idrætsområdet og borger- Synlighed af aktiviteter og tilbud på udvalgets om- serviceområdet, at et tæt samspil med borgerne råde, er vigtige for borgernes oplevelse af tilbud- præget af lydhørhed og borgerperspektiv er en denes tilgængelighed og er første skridt i retning forudsætning for en løbende udvikling og tilpas- af at skabe åbne og inkluderende fællesskaber. ning af tilbud, så de matcher den faktiske efter- Udvalget ønsker derfor at dyrke tydelig kommu- spørgsel i befolkningen. Samtidig er KTB-udvalgets nikation med borgeren i centrum Alle borgere – område afhængigt af, at der er en lyst til delta- uanset udgangspunkt – skal ubesværet finde frem gelse og frivillighed i befolkningen og en sådan til muligheder og tilbud på udvalgets område, der lyst ønskes understøttet og styrket gennem nye og er relevante for netop dem. ligeværdige samarbejdsformer f.eks. samskabelse. Udvalget ønsker at kommunen på tværs af sektor- Digital selvbetjening på kultur-, fritids- og skel, faggrænser og offentlig-privat-frivilligsektor borgerserviceområdet styrker sin evne til at samarbejde og samskabe og En øget grad af digital selvbetjening giver en mere være i samspil med borgerne. smidig og fleksibel borgerbetjening både fra kom- munens og borgernes perspektiv. Alle borgere skal Kompetencer i frivilligsektoren og turist- – uanset deres udgangspunkt – have det bedst erhvervet mulige ud af de digital selvbetjeningsløsninger, der KTB vil gerne yde bidrag til en større robusthed findes på udvalgets område. Det gælder både de af turisterhvervet og foreningslivet. Udvalget ser obligatoriske løsninger indenfor Borgerservice og kompetenceløft som et konkret værktøj til at give de selvvalgte løsninger på kultur- og fritidsområ- den professionelle bedre forudsætninger for at det. Gode selvbetjeningsløsninger og borgere, der skabe økonomisk vækst, og den frivillige bedre føler sig i stand til at bruge dem, skal bidrage til en kvalifikationer til at udøve sin indsats. oplevelse af et godt og fleksibelt samspil mellem borgere og kommune for begge parter.

Motivation af frivillige ledere og lokale ildsjæle 5. INDSATSER OG EFFEKT Frivillige ledere, deltagere og lokale ildsjæle er krumtappen i kommunens udbud af sociale og sportslige tilbud. De frivillige kræfter spiller også Prioritering en stor rolle for mangfoldigheden i kommunens kulturaktiviteter. For at fremme den fremtidige • De kommunale puljer skal synliggøres og der tilgang af frivillige, ildsjæle og ledere, ser udval- skal sikres transparens ved at ensarte ansøg- get motivation som et væsentligt fokusområde. ningsprocedurer og gennemsigtighed i tildeling Udvalget ønsker at dyrke og understøtte dét, der af puljemidler motiverer forskellige mennesker og fokusere på • Der skal sikres bedre udnyttelse af den store ka- hvordan den enkeltes motivation kan udvikles og pacitet af bygningsmasse og faciliteter på kultur understøttes til at ville, turde og evne at gå fra et og idrætsområdet. modtager- til et deltagerperspektiv • Der skal skabes endnu tydeligere sammenhæng mellem KTBs prioriteringsværktøjer og udval- Fællesskaber gets strategi Fællesskaber har betydning for den enkelte bor- • Det nuværende, høje aktivitetstilskudsniveau til gers evne til at mestre eget liv og leve et godt og godkendte foreninger under folkeoplysningsloven sundt liv. Det er i relationerne til andre mennesker, skal fastholdes - herunder 100 % aktivitetstil- at vi udvikler og flytter os – og det er i stærke so- skud til børn og unge under 25 år ciale netværk, der sætter os i stand til at løse fæl- les opgaver og udfordringer for os selv og andre. Fællesskaber skaber social kapital og er grobund for et samskabende samspil mellem borgere og kommunale aktører, hvor der kan udvikles nye og tidssvarende løsninger på hverdagens udfordrin-

96 Indsatserne skal bidrage til følgende effekter: Indsatserne skal bidrage til følgende effekter: • Økonomisk råderum til udvikling og optimering • Styrke alle borgeres, men særlig børn og unges, af udbuddet af kulturelle og fritidsmæssige kompetencer til at realisere drømme og skabe tilbud, så borgere i alle aldre har mulighed for at det gode liv. deltage i fællesskaber, der er relevante, dannen- de og udfordrende for dem og som understøtter Samarbejde og samskabelse den enkeltes mulighed for at udleve et godt og • Styrke kommunens evne til at optræde facili- sundt liv. terende i netværksdannelsen mellem ikke-kom- • Optimal udnyttelse af de kommunale bygninger munale aktører i forskellige fagområder (turi- sterhvervet, detailhandlen, kulturen, fritidslivet) Kommunikation og mellem civile fællesskaber og kommunen • Strategisk drøftelse af indholdet i ”Den Store • Styrke samarbejder på tværs af kultur og fri- Fortælling” om Guldborgsund samt plan for lø- tids-, skole og dagsinstitutionsområdet bende udbredelse af fortællingen • Kommunikationsplan for Center for Borger & Indsatserne skal bidrage til følgende effekter: Brandings løbende indsats for at øge det positive • Styrke kommunens evne til at indgå i samspil og kendskab til Guldborgsund samskabe med borgere – i særlig grad på frivil- • Etablering af tydelig overblik over aktiviteter og ligområdet arrangementer i Guldborgsund Kommune • Øge børn og unges fysiske, mentale og kulturelle • Indsats, der sætter særligt fokus på aktiviteter, aktivitet der ”viser sig frem” og kommer til borgerne i • Bedre vilkår for skabelse af løsninger i feltet deres hverdag (eksempelvis pop-up aktivteter) mellem kommune og frivillige • Synliggørelse af kommunens herligheder • Bredere finansieringsgrundlag for det samlede udbud på kultur og idrætsområdet (andre end Indsatserne skal bidrage til følgende effekter: kommunen pitcher ind!) • Det positive kendskab til Guldborgsund er øget lokalt, regionalt, nationalt og internationalt Kompetencer i frivilligsektoren og turisterhvervet Motivation af frivillige ledere og lokale • Understøtte kompetenceudvikling i turismeer- ildsjæle hvervet • Indsatser og initiativer, der motiverer flere • Tilbyde uddannelse for ledere og frivillige, som frivillige, ildsjæle og ledere til at deltage aktivt i bidrager aktivt i det frivillige foreningsliv foreningslivet i bredeste forstand – italesættelse af nyt mindset i lokalsamfundet: ”fra modtager- Indsatserne skal bidrage til følgende effekter: til deltagerperspektiv” • Øget robusthed og professionalisme i turister- • Dialog med foreningslivet om nye samarbejds- hvervet former, der bedre formår at kvalificere og under- • Øget robusthed og kvalifikation af frivillig- støtte foreningslivets egne initiativer. sektoren • Konkret afprøvning af nye samarbejdsformer på • Bedre vilkår for skabelse af løsninger i feltet udvalgte indsatser mellem kommune og frivillige • Øge borgerens motivation for at bruge frivillige tilbud og aktiviteter og indgå i frivillige fælles- skaber Strategien er vedtaget af Kultur, Turisme og Indsatserne skal bidrage til følgende effekter: Bosætningsudvalget den 16.09.2015 og Byrådet den • Kultur, Fritid og Turisme områderne skal på ak- 08.10.2015. tørniveau opleve en tilgang af frivillige, ildsjæle og ledere. • Frivillige, ildsjæle og ledere skal se og opleve KTB som en fair og aktiv medspiller.

Fællesskaber på udvalgets område • Prioritere initiativer som arbejder med at styrke de enkelte fællesskaber – såvel eksisterende som nye – og brobygningen mellem disse. • Prioritere netværksdannende indsatser (eksem- pelvis ”Bobleriet”)

97 FRA GOLFKLUBBEN STORSTRØMMEN

98 UDMØNTNING AF KULTUR, TURISME OG BOSÆTNINGSUDVALGETS UDVALGSSTRATEGI

OVERSIGT OVER EFFEKT, PARAMETRE OG MILEPÆLE

Til hver politisk indsats er der flere centre som bidra- ger til at løse opgaven. Oversigten indeholder cen- trenes grundlag for opfølgning og afrapportering af effekten af den samlede indsats til byrådet.

Parametre beskriver, hvilke data der måles på, og mi- lepæle beskriver, hvilke succeskriterier, der er fastlagt for at se, om man er på rette vej i forhold til at nå effekten.

FORKLARING PÅ FORKORTELSER:

CSO - Center for Sundhed & Omsorg CS - Center for Socialområdet CTM - Center for Teknik & Miljø CBL - Center for Børn & Læring CFF - Center for Familie & Forebyggelse CBB - Center for Borger & Branding CPP - Center for Politik & Personale CØI - Center for Økonomi & IT CA - Center for Arbejdsmarked

99 ET ROBUST TURISTERHVERV

EFFEKT • Tiltrække flere turister • Turisterne vender tilbage (genbesøg) • Længere turistsæson

INDSATS • Turisterhverv i økonomisk vækst

PARAMETRE MILEPÆLE

CBB • Overnatningsstatistik • 2017 – fremgang ift. 2016 på 2,5 % • Udvikling i antal arbejdspladser inden for turister- • 2018 – fremgang ift. 2016 på 5% hvervet (måles fra 2018) • Synlighed – antal besøg på hjemmeside

CTM • I forbindelse med projekter som Naturlandet Lolland • Årlig opgørelse over besøgende i naturen, monitore- Falster incl. Horreby Lyng bliver der udført besøgs- ring, og afrapportering i forbindelse med projekter tælling på udvalgte ruter og besøgssteder. Tal fra som Naturlande turisterhvervet, overnatning, besøgsstatistik mv. vil også anvendes Besøgsmoniteringen vil også blive brugt til at sikre en bæredygtig anvendelse af natur- lokaliteterne

SAMARBEJDE OG SAMSKABELSE MED BORGERNE I LOKALSAMFUNDET

EFFEKT • Kommunen opleves som en aktiv medspiller, der bedre formår at rumme forskellige former for deltagelse og som tænker lokalsamfundets øvrige aktører ind i bestræbelserne på at udvikle lokalsamfund og velfærd • Flere borgere udvikler sig fra modtager til deltager

INDSATS • Borgerne skal opleve en større integration af kommunale og civile fællesskaber – på tværs af kultur- fritids-, skole og dagtilbudsområdet

PARAMETRE MILEPÆLE

CBB • Antal initiativer, hvor kommunen og andre aktører • 2016-2018 – rammesætte og facilitere nye mødefor- går sammen om at skabe nye løsninger mer med borgerne • I hvor høj grad voresguldborgsund.dk samler fælles- • Voresguldborgsund.dk samler fællesskaber fra alle skaber fra hele kommunen dele af kommunen • Min landsby app – implementering og brug i kommu- • 2017: Appen er implementeret i 10 landsbyer nen • 2018: Der er stigende brugertal på appen gennem 2018

CTM • Afprøvning af ny planmetode omkring kommunepla- • Evaluering efter første forsøg. Se skamskabelse nen vil afsløre, hvilke parametre der fremtidig skal generelt måles på

CSO • Opsamling af erfaringer med at aktørerne omkring • Efter de 100 dages samskabelse er der bland de træningsplanen ”præstemarken” får løbende sparring involverede medarbejdere og ledere erfaring med et under de 100 dages samskabelse i forhold til princip- eller flere samskabelses principper per for samskabelse

CFF • En relevant parameter for CFF ift. denne indsats vil • I forlængelse af ovenstående parameter vil det være være antallet af tvangssager i Børn & Familie. Med naturligt at et succeskriterium bliver færre tvangs- samskabelsen ønskes netop en bedre dialog med sager. På nuværende tidspunkt er der i løbende 50 forældrene. En dialog, hvor forældrene får problem- tvangssager i Børn & Familie – inden udgangen af stillingen bedre forklaret og dermed samtykker til 2018 et målsætningen at dette tal er nede på 45 anbringelse. tvangssager.

100 GULDBORGSUND KOMMUNE – ET GODT STED AT LEVE

EFFEKT • Tiltrække nye ressourcestærke borgere • Fastholde eksisterende borgere INDSATS

PARAMETRE MILEPÆLE

CBB • Flyttebalancen • 2017 - 2018 Vækst i flyttebalancen med 200 borgere • Tilfredshedsmåling af service årligt • Antal fraflyttere • 2018 øget tilfredshed med KTBs service til nye bor- • Antal tilflyttere gere • Fald i fraflytningen fra kommunen • Vækst i tilflytningen til kommunen

CØI • Bedre bredbånds- og mobildækning i flere dele af Projektet har fire milepæle: kommunen • Aktiv hjælp til lokale ildsjæle • Den gennemsnitlige opkoblingshastighed skal være 15 mbit eller derover for 98% af borgerne i kommu- • Reducere barrierer for udbredelse af mobil og trådet nen ved udgangen af 2018. Baseret på nøgletal fra bredbånd tjekditnet.dk • Kortlægning af bredbåndsdækningen i kommunen

• Etablere grundlag for investering i infrastruktur

CBL • Trivselsmålinger i dagtilbud og skoler (se målaftale • At nationale trivselsmålinger viser en samlet stigning del II for CBL) på 5% pr. år

• Antallet af tilflyttende børnefamilier • At antallet af tilflyttende børn (og familier) stiger med 1-3% pr. år • Søge vejledning og inspiration til den digitale bran- ding

CA • Arbejdsmarkedsbalancen – overblik over flaskehalse • Samarbejdsrelationer med virksomhederne skal øges fra 2015 til 2016 jfr. Beskæftigelsesplan 2016

• Antal besøgte virksomheder – sambesøg med BLF mhp at sikre overlevelse som virksomhed

CTM Fremme rammebetingelser for målrettet og mo- • Tilfredshedsmålet er, at over 75% af de virksomhe- dig erhvervsudvikling I der, der har anmodet om en myndighedsafgørelse fra Centret inden for de seneste år og har svaret på et • Tilfredshedsundersøgelser: spørgeskema, er tilfredse med den leverede service Undersøgelse hos virksomheder som vedrører tilsyn, godkendelser, byggesager og lign. • Servicemålet på 130 dage for miljøgodkendelser, fra sagen er fuldt oplyst, er opfyldt, så et nyt og lavere • Sagsbehandlingstider: kan overvejes Optælling og opgørelser. • At der kan udbydes arealer med mulighed for alle • Der udarbejdes færre kommuneplantillæg, samt miljøklasser lokalplaner henvendt til den enkelte virksomhed. • At der findes en differentieret planlægning med for- • Et øget antal af henvendelser, hvor der kan peges på skellige relevante muligheder både bynært, og steder en konkret placering der opfylder ønsker til planfor- med mulighed for større afstandskrav hold.

• Høj placering i DI’s måling (måske usikkert målepara- meter)

CPP • Styrkelse af Guldborgsunds kendskabsgrad • Indsatsen er kendetegnet ved at være en langvarig og vedholdende tilgang. Milepælene vil blive define- • Styrkelse af Guldborgsunds image ret ud fra CBBs milepæle og målinger

101 STÆRKE FÆLLESSKABER OG NETVÆRK I LOKALSAMFUNDET

EFFEKT • Styrke borgernes, særligt børn og unges, mulighed for at deltage i fællesskaber, der er betydende for deres evne til at realisere drømme og skabe et godt liv • At alle skal have mulighed for at indgå i relevante fællesskaber INDSATS

PARAMETRE MILEPÆLE

CBB • Antal events pr. kvartal der har med dannelse at • 2017-2018: Nye og anderledes dannelsesaktiviteter. gøre i Culthus regi Fortsat events og projekter skabt i samarbejde med • Antal deltagere pr. kvartal ved dannelsesevents i målgruppen og samarbejdspartnere. Culthus regi

CBL • Andelen af lokalråd der anvender skoler og dagtilbud • Landsbyordningernes kontakt og deltagelse i lokalini- • Antallet af nye tiltag, der skal fremme samskabelsen tiativer og borgerdrevne tiltag. og de lokale borgerdrevne initiativer

FOKUSERET PRIORITERING – STØRRE EFFEKT

EFFEKT • Tydelig og gennemsigtig prioritering af KTBs midler for at opnå størst mulig effekt af de eksisterende ressourcer. INDSATS

PARAMETRE MILEPÆLE

CBB • Benyttelsesgrad for haller • Benyttelsesgraden for haller er mellem 75-80 % i • Benyttelsesgrad for kunstgræsbaner foråret • Benyttelsesgraden for kunstgræsbaner er mellem 40-50 % i efteråret og 75-80 % i foråret (Målinger foretages 2 gange årligt, forår og efterår).

CSO • Antallet af henvendelser fra ansøgere, der har pro- • Succeskriteriet er: at 95% af ansøgerne oplever, at blemer i ansøgnings- og afregningsfasen det er nemt at ansøge og afregne via Foreningspor- • Vurdering af tidsforbrug til administrative af ansøg- talen ninger og afregninger • Succeskriteriet er: Sparsom brug af administrativ tid Vurderes ift. det faktiske tidsforbrug.

102 SYNLIGGØRE TILBUD OG AKTIVITETER OG HERLIGHEDER

EFFEKT • Større synlighed af de mange tilbud til borgere og gæster i Guldborgsund • Øget kendskab til Guldborgsund og styrket image • Nem adgang til informationer INDSATS

PARAMETRE MILEPÆLE

CBB • Tilfredshedsmåling af foreninger under Fritid • Minimum 85 % af besvarelserne er ”i nogen grad • Ny forretningsplatform – Åbne haller tilfreds” eller mere (Måles 1 gang om året) • Views på Voresguldborgsund.dk • 2018: Fuld implementering af åbne haller • 2017-2018: Løbende stigning i views, og fald i Afvis- ningsprocent

CTM • Data fra Naturlandet LF-projektet, med antal besøg • Følger Naturlandet-projektet med forventet stigende på Naturlandet LF’s hjemmeside og antal brugere/ antal besøg på http og stigende antal download af download af tilhørende App App. Tællinger vist på nettet • Årlig evaluering.

NEM ADGANG TIL FRIVILLIGE OG ROBUSTE FÆLLESSKABER

EFFEKT • Flere borgere går fra modtager til deltagerperspektiv • Borgerne har i stigende omfang lyst til at bruge de frivillige tilbud og aktiviteter samt indgå i frivillige fælles- skaber

INDSATS • Styrke frivilliges kvalifikationer til at udøve sin indsats.

PARAMETRE MILEPÆLE

CBB • Antal foreningsledere der benytter sig af tilbud om • 130 antal foreningsledere benytter sig af tilbud om opkvalificering opkvalificering • Antal aktivitetstimer i foreningerne i alt • Stigning på 2,5 % årligt (Måles 1 gang årligt i fe- • Antal henvendelser til bobleri om aktiviteter der sæt- bruar) ter det enkelte menneske i fokus • Stigning i henvendelser

103 POLITIKOMRÅDE: KULTUR OG TURISME

Budget- Budget- Budget- OMRÅDETS OVERORDNEDE R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 68.285 64.367 62.685 62.899 62.942 62.864

Indtægter -9.062 -7.372 -7.124 -7.124 -7.124 -7.124

Nettodriftsbevilling 59.222 56.995 55.561 55.775 55.818 55.740

Heraf lønsum 31.841 33.497 33.861 33.861 33.861 33.861

DEMOGRAFI OG BESPARELSER

BESPARELSESKRAV 2018 2019 2020 2021

Besparelseskrav -1.192 -872 -879 -854

Udmøntet 1.192 1.189 1.188 1.188

Til rest 0 317 309 334

Note: De resterende beløb i budget 2019-2021 er en konsekvens af ny befolkningsprognose for Guldborgsund Kommune. Befolk- ningsprognosen fra 2017 adskiller sig væsentligt fra prognosen fra 2016 på visse områder, hvilket har nødvendiggjort en genbereg- ning af demografireguleringerne for overslagsårene 2019 – 2021. Demografitilpasningen betyder, at besparelserne er reduceret, og at der således er udmøntet godt 300.000 kr. for meget i årene 2019-2021.

BESKRIVELSE AF OMRÅDET - KULTUR Guldborgsund Musikskole består af flg. undervis- Under politikområdet Kultur yder Guldborgsund Kom- ningssteder: mune driftsstøtte til en række kommunale kulturinsti- tutioner og selvejende kulturinstitutioner. • Centermusikskolen i Nykøbing F. • Sydfalster Skole KOMMUNALE KULTURINSTITUTIONER • Nordbyskolen Størstedelen af det kommunale kulturbudget anvendes • Sophieskolen som driftsstøtte til en række kommunale kulturinstitu- • Nr. Vedby Skole tioner bl.a.: • Lindeskovskolen • Eskilstrup Skole Guldborgsund-Bibliotekerne, som alle nu har åbent • Nørre Alslev Skole dagligt fra 7-22, består af følgende afdelinger: • Stubbekøbing Skole • Fritidscentret i • Hovedbiblioteket – bemandet ekspedition 43 timer • Sakskøbing Skole ugentligt incl. lørdag • Ellekildeskolen • Hovedbiblioteket – FabLab - bemandet 4 timer • Møllebakken ugentligt • Skole • Nysted Bibliotek – bemandet ekspedition 15 timer ugentligt excl. lørdag Desuden undervises der på flere af daginstitutionerne i • Nørre Alslev Bibliotek – bemandet ekspedition 20 Guldborgsund Kommune. timer ugentligt incl. lørdag • Sakskøbing Bibliotek – bemandet ekspedition 20 Der er i alt ansat ca. 25-30 medarbejdere alt afhængig timer ugentligt incl. lørdag af de gæsteundervisere, som besøger skolen i kortere • Stubbekøbing Bibliotek – bemandet ekspedition 20 eller længere tid. Ved udgangen af juni 2017 er Musi- timer ugentligt incl. lørdag kalsk Grundkursus (MGK) i Slagelse og Guldborgsund • Væggerløse Bibliotek – bemandet ekspedition 15 overgået fuldt ud til Køge Musikskole. Musikskolen timer ugentligt excl. lørdag har pr. 1. august 2017 ikke længere status af MGK afdeling. Til gengæld arbejdes der målrettet mod et Der er i alt 55 personer ansat på biblioteket, heraf er 2 talentsamarbejde med Nordtyskland. Derudover indgår ansat i flexjob og 12 er ansat som bogopsættere. musikskolen i et større internationalt talentsamarbejde

104 med Nordtyskland, Holland, Sverige og USA i det, der betegnes som ”Classic Beat”. Byrådet besluttede 11. december 2014 at yde et sam- let årligt driftstilskud på 2,8 mio. kr. til Middelaldercen- I sæson 16/17 var der 1.088 aktivitetselever, og i tret, heraf 855.000 kr. i ekstraordinært tilskud. Den sæson 17/18 er der 596 aktivitetselever. Nedgangen i forøgede driftsstøtte skal medvirke til realisering af antallet af aktivitetselever skyldes to forhold: Middelaldercentrets Strategi- og forretningsplan 2015- 2020, øget markedsføring og nyudvikling af centret 1. I denne sæson har en fuldtidsansat forskolelærer ved fondsinvesteringer til udviklingsprojekter, der kan fået orlov. Ansættelsen bestod for det meste af sikre, at der tiltrækkes flere gæster og turister til Mid- institutionsundervisning, hvor hvert hold er på ca. delaldercentret. 18 – 20. børn - i alt ca. 300 børn. Disse hold er ikke oprettet i indeværende sæson, da det ikke har Økonomiudvalget godkendte på møde d. 7. decem- været muligt at finde en vikar til institutionerne. Ti- ber 2015, at det ekstraordinære tilskud på 855.000 merne er besat med en vikar, som dækker et andet kr. også skulle ydes i 2016, under forudsætning af at fagområde. tilsagn om fondsbevillinger til Fabeldyrprojektet skete inden udgangen af 2016. Dette skete dog ikke, og 2. Musikskolens undervisning i folkeskoleregi indbefat- siden er Fabeldyrsprojektet lagt til side, og der arbej- tede i forrige sæson ca. 160 elever, som ligeledes des i stedet på nogle andre udviklingstiltag. Der blev blev registreret som værende elever, der modtager foretaget nogle omstruktureringer i 2016, og centret undervisning af musikskolen. I nuværende sæson har fået en ny formand tillige med en anden markeds- er denne undervisning begrænset til mindre og kor- føringsstrategi, og sidst på året kunne der påvises en tere forløb, da undervisning i folkeskolen påvirker stigning i besøgstallet på 10 % (4.500 flere gæster i statstilskuddet. 2016 end året før).

Ovennævnte to punkter er årsagen til den store ned- I december 2016 bevilgede Økonomiudvalget et etårigt gang. Havde folkeskoleundervisningen haft samme ekstraordinært tilskud på 600.000 kr. i 2017 målret- niveau i begge sæsoner, havde aktivitetstallet i inde- tet udviklingen af et forpligtende samarbejde med værende sæson ligget på ca. 1.056 aktivitetselever. Museum Lolland-Falster. Beløbet afløser det tidligere ekstraordinære tilskud på 855.000 kr. Igennem en CultHus består af flg. institutioner: møderække mellem de to institutioner i løbet af foråret • Kulturforsyningen 2017, samt en fælles studietur, blev der undersøgt • Kulturfabrikken nogle forskellige scenarier for samarbejde, herunder • Billedfabrikken (på Kulturfabrikken) også en egentlig sammenflytning og fælles udstilling i tilknytning til Middelaldercentrets nuværende place- Der er ansat i alt 13 medarbejdere i CultHus – heraf 2 ring. Den 1. juli 2017 meddelte Museum Lolland-Falster fuldtidsansatte, 5 i skåne/flexjob, 2 seniormedarbejde- dog til kommunen, at de anså et så tæt samarbejde re, 2 EVS (European Volunteer Service) 2 fra jobcenter for usikkert, og at det i stedet skulle begrænses til ek- – Praktik. sisterende samarbejde om udstillinger, markedsføring o.l. Desuden ønsker museet i højere grad at undersøge Nykøbing F. Teater andre, mere bynære placeringer. Efterfølgende har Der er ansat 3 medarbejdere på fuld tid, 3 medar- Middelaldercentret bekræftet dette forløb med bekla- bejdere på ½ tid, 1 efterlønner og 2 medarbejdere i gelse om, at samarbejdet ikke udvikles yderligere. flexjob. Fuglsang Kunstmuseum Der er indgået forpagtningskontrakt vedrørende serve- Som led i en ny samdriftsaftale fra 2016 – 2019 er ring på Nykøbing F. Teater. Kunstmuseets driftsstøtte forøget med ca. 100.000 kr. i 2016 og yderligere 100.000 kr. i 2017 fra både Lolland I samarbejde med foreningen ”Teatrets venner” arbej- og Guldborgsund Kommuner (beløbet er reguleret af des der på at styrke teatrets økonomi, og dette skal befolkningstallet de pågældende år og varierer derfor). ske via eksterne fonde. Dette skal delvis understøtte Formålet er en styrkelse af museets driftsgrundlag. den daglige drift, men i højere grad give mulighed for Med baggrund i at museets driftsgrundlag stadig er at lave egenproduktioner, som vil kunne sætte Guld- lavt (for lavt for en statsanerkendt institution), sam- borgsund på Danmarkskortet, ligesom revyen med menlignet med lignende danske museer, har Kunstmu- stor succes har kunnet det. seet i 2017 søgt om et supplerende tilskud på 500.000 kr. fra Guldborgsund Kommune alene. Ansøgningen SELVEJENDE KULTURINSTITUTIONER blev ikke imødekommet i budget 2018. Blandt de selvejende kulturinstitutioner, der modtager kommunale driftsmidler, kan nævnes: ØVRIGE KULTURINSTITUTIONER Guldborgsund Kommune yder tillige driftsstøtte til en • Fuglsang Kunstmuseum række kommunale og selvejende forsamlingshuse, • Museum Lolland-Falster lokalhistoriske arkiver, møller og små museer. • Ensemble Storstrøm • Storstrøms Symfoniorkester KULTURUDVIKLINGSPULJE OG KULTURTURISME- • Middelaldercentret PULJE • Egnsteatret MASKEN Kulturudviklingspuljen har til formål at fremme kulturel • Stubbekøbing Motorcykel- og Radiomuseum (Museet udvikling i kommunen gennem støtte af kulturprojek- blev selvejende pr. 1. marts 2017. ter, der lever op til indsatsområderne i Kultur, Turisme

105 og Bosætningsudvalgets strategi for 2014-2018 samt alternative modeller – herunder bl.a. samarbejde med udvalgets prioriteringsværktøj. Denne pulje er sup- Kreismusikschule Ostholstein og Weltmusikschule Carl pleret af en Kulturturismepulje, der ligeledes admini- Orff i venskabsbyerne Eutin og Rostock. streres ud fra temaer godkendt af Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget. Pr. 1. august 2016 overgik de danske musikskoler til ny overenskomst. Dette betyder, at skolen nu skal til at BESKRIVELSE AF CENTRALE UDFORDRINGER arbejde i henhold til en arbejdstidsaftale, som er ana- OG TILTAG log til den aftale, som folkeskolerne fik i 2013. Det be- Kulturpolitiske prioriteringer tyder, at aktiviteter efter kl. 17.00 og i weekender nu Kultur, Turisme og Bosætningsudvalgets prioriteringer skal aflønnes særskilt. Det ekstra overarbejde, som er fremgår af udvalgets strategi 2014-2018. Bobleriet, en naturlig del af musikskolens daglige drift, er musik- som opstod i 2015, er en konkret udmøntning af det skolen nødt til at udbetale, da afspadsering vil afsted- særlige fokus på fællesskaber, som fremgår af ud- komme manglende undervisning med dertil hørende valgsstrategien. Det handler om at dyrke de stærke manglende arrangementer samt elevfrafald. Ydermere sociale netværk og fremme styrkerne i de lokale vil musikskolen ikke være i stand til at levere musik til fællesskaber på kryds og tværs. Således er dannelse kommunale arrangementer herunder større koncerter gennem en styrkelse af børn og unges kreative evner samt prisfest. gennem f.eks. drama, musik, billedkunst, mad og mål- tider, innovation og iværksætteri højt prioriteret, og CultHus (Kulturforsyningen, Kulturfabrikken, også i 2018 vil dannelse og læring danne fundamentet Billedfabrikken) for udviklingstiltag. Kulturfabrikken er nedslidt og har behov for renovering af de bygnings- og energimæssige forhold. Der er søgt Nykøbing F. Teater og modtaget 600.000 kr. i anlægstilskud i 2017 til nyt Der er løbende behov for renovering af Nykøbing F. indgangsareal på modsatte side af Kulturfabrikken via Teater. I foråret 2015 har Nykøbing F. Teater modta- Gartnervænget samt 300.000 kr. til indretning af gård- get opmærksomhedspunkter fra Arbejdstilsynet om miljø i 2018 ved Billedfabrikken. uhensigtsmæssige træk og løft på teatret. Der er taget initiativer til afhjælpning heraf. I den forbindelse er der Pr. 1. september 2017 stopper en fuldtidsansat se- bevilget i alt 7.756.000 kr. i anlægsmidler til automati- niormedarbejder. Da Culthus ikke har lønudgiften på sering af teatrets scenetræk, fordelt på 3.026.000 kr. seniormedarbejdere, kan der ikke genansættes en ny i i 2017 og de resterende 4.730.000 kr. i 2018. Rådig- stillingen. Det betyder, at Culthus mister et årsværk. hedsbeløbet er frigivet for begge år. Af økonomiske årsager har Katedralskolen pr. 1. januar Der pågår dialog mellem teatret og ejendomscentret 2018 valgt at opsige aftalen med Culthus omkring at om et større samarbejde omkring indvendig vedlige- give et årligt driftstilskud på 40.134 kr. (2016 niveau). holdelse, hvilket falder i tråd med, at ejendomscentret i forvejen varetager den udvendige vedligeholdelse. Teatret MASKEN Guldborgsund har indgået ny egnsteateraftale med Der arbejdes meget med markedsføring af teatrets MASKEN for perioden 2017-2020. Som en nyskabelse aktiviteter, herunder opsætning af en informations- har MASKEN etableret en teaterbestyrelse. skærm, som er fremsendt som anlægsønske. Ansøg- ningen blev ikke imødekommet i budget 2018. Teatret Kulturaftale fra 2015 har tilknyttet en salgsmedarbejder, som skal sikre Kulturregion Storstrøm (Lolland, Guldborgsund, mere synlighed lokalt, men i høj grad også i samar- Vordingborg, Faxe, Næstved og Stevns kommuner) bejde med Business Lolland-Falster (BLF) om at sælge har indgået en kulturaftale for perioden 2015-2018. uden for Lolland Falster. Formålet med kulturaftaler er med udgangspunkt i det tværkommunale samarbejde at sætte fokus på kunst- Teatret afventer stadig en digital løsning, som gør det og kulturlivet i det pågældende område og sammen muligt for borgere og publikum at se og booke aktivi- højne kvaliteten af såvel etablerede som nye kulturtil- teter. bud og -institutioner. Samtidig fungerer en kulturaftale som en samlet platform, hvorfra samarbejdet mellem Teatret har tradition for at facilitere og understøtte statslige og kommunale kulturinstanser kan udfolde større lokale fællesskaber ved arrangementer. Tea- sig. Som følge af aftalen er etableret en række kultur- terforeningen og håndboldklubbens koncerter er gode projekter i de deltagende kommuner. Guldborgsund eksempler på lokale fællesskaber, som når bredt ud. Kommune er med projektet Fælles-Skabt hjemsted for udvikling af en regional platform for formidling, udvik- Guldborgsund Musikskole og MGK ling og samarbejde vedrørende kulturtilbud til børn og (Musikalsk GrundKursus) unge. Musikskolen har bl.a. fra sæson 2012/2013 indført holdundervisning for at sikre de budgetterede elevind- ”Bobleriet” tægter. I stedet for at 1 elev undervises i 22,5 minut- Udviklingsprojektet Bobleriet er en konkret udmøntUd- ter, undervises der pr. 1. august 3 elever i 45 minutter. viklingsprojektet Bobleriet er som allerede nævnt en Guldborgsund MGK er nedlagt som selvstændig enhed konkret udmøntning af det særlige fokus på dannelse, tilbage fra 2011, og centraliseringen af landets MGK’er fællesskaber og samskabelse, som fremgår af Kultur, med et MGK-center i Køge viser på de seneste ten- Turisme og Bosætningsudvalgets udvalgsstrategi. I denser, at elevoptaget af MGK-elever på musikskolen i Budgetaftalen 2016-2019 er der i budget 2016 afsat Nykøbing F. reduceres. Der arbejdes derfor med 500.000 kr. til at kickstarte projektet. Desuden har

106 Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget afsat driftsmid- BYGNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER ler på 340.000 kr. i 2017 og årligt 402.000 kr. i 2018 Flere af de kommunalt ejede bygninger under politik- og frem. området Kultur er en budgetmæssig udfordring, idet der løbende er udgiftskrævende vedligehold af bygnin- Ungeråd i Guldborgsund gernes tekniske installationer. Der arbejdes løbende Der blev i Budgetforliget for 2016 afsat 200.000 kr. fra med en optimering af bygningsmassen. 2016 og frem til etablering af et Ungeråd i Guldborg- sund, der kan bestå af et udsnit af kommunens unge BESKRIVELSE AF OMRÅDET - TURISME 13-25 årige, repræsentanter fra skoler og klubber, en Turisme har stor betydning for Guldborgsund Kommu- kommunal tovholder samt repræsentanter fra for- ne og er et prioriteret indsatsområde både i kommu- valtning og Byråd. Rådets primære opgave er at sikre neplanen og i de regionale og nationale erhvervs- og medinddragelse og demokratisk medbestemmelse vækststrategier. I udvalgets strategi er der fokus på også for kommunens unge. Rådet skal være talerør tiltrækning af turister, forlængelse af sæsonen, øget for Guldborgsund kommunes unge og være med til at omsætning og jobskabelse i turisterhvervet, med formidle ideer til oprettelse af aktiviteter og tilbud ”fra udgangspunkt i tre tematiserede indsatser: Tæt på de unge til de unge”. vandet, Tæt på aktive oplevelser og Tæt på den gode mad. Kulturtjenesten Foreningen Kulturtjenesten er et samfinansierings- Turismefremmeopgaven deles mellem Business projekt, som årligt modtager 340.000 kr. i tilskud fra Lolland-Falster (BLF) og kommunerne. Mere specifikt deltagende kulturinstitutioner og aktører. Hertil kom- varetager Business Lolland Falster (BLF) markeds- mer 50.000 kr. fra Skoletjenesten Sjælland, 40.000 kr. føringen samt drift af visitlolland-falster.dk. Dele af fra den enkelte kommunes skoleområde, 40.000 kr. fra markedsføringsopgaven er flyttet til et tværkommunalt den enkelte kommunes dagtilbudsområde og 140.000 samarbejde mellem Lolland, Vordingborg, Næstved, kr. fra den enkelte kommunes kulturområde. Faxe, Stevns og Guldborgsund kommuner og de store turistvirksomheder i foreningen ”De Danske Syd- Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget besluttede i havskyster”, der samlet markedsfører Lolland-Falster december 2016 at fortsætte engagementet i Kultur- og Syd- og Midtsjælland. De deltagende kommuner tjenesten for perioden 1. april 2017 – 31. marts 2020 bidrager med hver 500.000 kr. i 2015-2017 (finansieret inden for en årlig bevilling på 140.000 kr. fra udval- af Økonomiudvalget), og i 2017 skal der således tages gets budgetramme. Lolland Kommune deltager på lige stilling til evt. fortsat deltagelse i samarbejdet i 2018 vilkår i samarbejdet, hvorimod Vordingborg Kommune og frem. trådte ud af samarbejdet, da den hidtidige aftale udløb i marts 2017. 1. november 2016 etableredes en ny funktion som turistkoordinator i et offentlig/privat samarbejde, der Guldborgsund Bibliotek skal understøtte og styrke arbejdet med at udvikle til- I 2017 er FabLab indviet med 8 åbningstimer om ugen. bud til turisterne – også med afsæt i og understøttelse Alle kommunens folkeskoler har været til 1 dags un- af frivillige initiativer. Herunder vil man også fokusere dervisning i FabLab. I 2018 vil der blive arbejdet endnu på kompetencetilførsel frem for at fokusere på tilskud mere på at udbrede kendskabet til FabLab, og målet samt skabe og understøtte samarbejder på tværs er, at FabLab kan udvide sine åbningstimer og beman- af både de umiddelbare turismeaktører men også des i et samarbejde mellem bibliotekets medarbejdere kulturinstitutioner og detailhandel. Turistkoordinato- og frivillige. ren finansieres af Turismepuljen, faldende over årene, således at funktionen inden for en kortere årrække I forbindelse med sammenflytningen med borgerser- finansieres af erhvervet, der får effekt og øget omsæt- vice og etablering af nye kontorer for enden af børne- ning til gengæld. biblioteket er der kommet uhensigtsmæssige gangveje lige forbi biblioteksbetjeningen. Derfor omindrettes Samtidig hermed indledtes et styrket samarbejde mel- børnebiblioteket i efteråret 2017. lem Lolland og Guldborgsund Kommune samt Business Lolland-Falster (BLF) om koordination og fælles udvik- Med etablering af det nye fængsel i Nørre Alslev for- ling på turismeområdet. Der er nedsat en styregruppe handles der pt. om biblioteksbistand i fængslet. Denne på ledelsesniveau mellem de tre parter samt en koor- kontrakt vil erstatte den kontrakt, der i dag er indgået dinations-/arbejdsgruppe på medarbejderniveau, hvor med arresten i Nykøbing, som ophører. der udvikles konkrete løsninger. Formidling er en stor kerneopgave for biblioteket. En særlig formidling som også har til formål at brande Guldborgsund er afholdelse af kærlighedsfestivallen Kær-Litt i maj 2018. Festivallen afholdes i et partner- skab med foreningen StOrdstrømmen.

107 Modtagelsesapparat Strategien har siden været strategisk ophæng for en Der er to turistkontorer i hhv. og Nykøbing; række bosætningsmæssige indsatser under Kultur, en opgave der har været i udbud. I Nykøbing drives Turisme og Bosætningsudvalget, herunder to årlige et ”grønt i” turistkontor af Museum Lolland-Falster og velkomstmøder for alle nytilflyttede borgere i kommu- i Marielyst har Sydfalster Turist- og Erhvervsforening nen, rekrutteringsindsatser i forbindelse med kom- etableret et turistkontor centralt på Marielyst Torv. mende statslige arbejdspladser, udvikling af standardi- Der er indgået driftsaftaler for begge kontorer i årene serede velkomstmaterialer rettet imod offentligheden, 2018-2019. deltagelse i en lang række events mv.

De 2 turistkontorer er suppleret med 4 infocafeer, som Bosætningsstrategien blev revideret i 2017 for at sikre drives af frivillige foreninger med et økonomisk tilskud overensstemmelse mellem fokusområder og de politisk fra kommunen. De 4 infocafeer er i Nysted, Sakskø- definerede pejlemærker i Udvalgsstrategier, Kommu- bing, Stubbekøbing og . Dertil kommer et mobilt neplanstrategi mv. Byrådet godkendte således i ok- turistkontor, turistbilen, der fortsat er meget anvendt tober 2017 den reviderede strategi efter forudgående i forbindelse med fremstød på Lolland-Falster og i høring i alle fagudvalgene. særdeleshed uden for landsdelen. Turistbilen har flere gange været i Tyskland ved større arrangementer, I tilknytning til Bosætningsstrategien er der afsat 2 hvor man får markedsført Guldborgsund Kommune. mio. kr. årligt til en Bosætningspulje, der kan søges af Kommunen betaler for forsikring og vedligeholdelse af både interne og eksterne aktører. Puljen har fra ultimo bilen, mens frivillige står for det praktiske med book- 2015 været tilgængelig via Foreningsportalen, og efter ning mm. en indkøringsperiode opleves der nu stor søgning til puljen. For at løfte kvaliteten ved arrangementer mv. blev der i 2014 desuden anskaffet en mobil scene, som forenin- Den 1. februar 2017 fik kommunen ansat en bosæt- ger mv. kan booke til arrangementer. Scenen er meget ningskoordinator, der både arbejder med tiltrækning efterspurgt og er et vigtigt aktiv i forbindelse med og fastholdelse af borgere i kommunen. Det foregår større arrangementer. både ved ”håndholdt” bistand til tilflyttere, der søger job og bolig, samt understøttelse af initiativer i lokal- CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG samfundene og ikke mindst udviklingen af bosætnings- En af de centrale udfordringer er at få en bedre konceptet ”voresguldborgsund”. Koordinatorfunktionen udnyttelse af kapaciteten uden for højsæsonen. Der er finansieret af Bosætningspuljen i 2017, hvorefter arbejdes derfor på at forlænge sæsonen ved at bakke funktionen ophører, såfremt indsatsen ikke prioriteres op om forskellige aktiviteter/events som f.eks. Syd- fortsat. havsøernes Frugtfestival og Lys over Lolland. I det hele taget er der sat fokus på betydningen af events, CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG og i 2017 lanceredes en ny kapsejlads, Vegvisir Race, Demografisk udvikling der har potentiale til at tiltrække mange besøgende Forventningerne til befolkningsudviklingen har forbed- til kommunen de pågældende dage og sætte fokus på ret sig markant i løbet af 2016 og 2017. I 2015 blev der Guldborgsund som vandsportsdestination. Yderligere kalkuleret med et fald fra 2015 til 2016, men i stedet skal det nye samarbejde i ”De Danske Sydhavskyster” sås en lille stigning i det samlede indbyggertal fra bidrage til at tiltrække gæster uden for sæsonen med medio 2015 til medio 2016 på ca. 200 personer, og det gode pakketilbud mv. samme har gentaget sig for perioden medio 2016-me- dio 2017. I forhold til at øge antallet af turister, øge omsætnin- gen og jobskabelse i erhvervet, arbejdes der fortsat Der er stor forskel i den forventede udvikling i de for- med udvikling af service og områdets attraktivitet. skellige aldersgrupper med størst, forventet stigning blandt de 75-84-årige og derefter hos de 25-34-årige BESKRIVELSE AF OMRÅDET - BOSÆTNING efterfulgt af 0-5-årige. Konsekvenserne af den demo- Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget har et skarpt grafiske udvikling kan være et behov for at ændre i og tværgående fokus på at fremme bosætning i Guld- sammensætningen af kommunens servicetilbud, såle- borgsund Kommune. Bosætning skal i denne forbin- des at det bedre passer til den fremtidige demografi- delse forstås som både tiltrækning af nye borgere og ske sammensætning. fastholdelse af eksisterende borgere.

For at understøtte fokus på bosætning i kommu- nen godkendte Byrådet i marts 2015 en tværgående Bosætningsstrategi 2015-2019 med bidrag fra alle stå- ende udvalg og fra borgere, foreninger, virksomheder og øvrige interessenter. POLITIKOMRÅDE: FRITID

Budget- Budget- Budget- OMRÅDETS OVERORDNEDE R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 60.758 55.736 59.474 59.914 60.219 59.722

Indtægter -15.731 -14.723 -15.343 -15.343 -15.343 -15.343

Nettodriftsbevilling 45.026 41.013 44.131 44.571 44.876 44.379

Heraf lønsum 21.125 18.390 18.503 18.503 18.813 18.813

DEMOGRAFI OG BESPARELSER

BESPARELSESKRAV 2018 2019 2020 2021

Besparelseskrav -3.012 -2.782 -2.786 -2.768

Udmøntet 3.012 3.010 3.009 3.009

Til rest 0 228 223 241

Note: De resterende beløb i budget 2019-2021 er en konsekvens af ny befolkningsprognose for Guldborgsund Kommune. Befolk- ningsprognosen fra 2017 adskiller sig væsentligt fra prognosen fra 2016 på visse områder, hvilket har nødvendiggjort en genbereg- ning af demografireguleringerne for overslagsårene 2019 – 2021. Demografitilpasningen betyder, at besparelserne er reduceret, og at der således er udmøntet ca. 230.000 kr. for meget i årene 2019-2021.

Guldborgsund Kommunes kerneopgave: GULDBORGSUND HALLERNE ”Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre egen Guldborgsund Hallerne består af følgende: tilværelse, og i samarbejde med borgerne sikre, at alle • Nykøbing F. Hallen bestående af i alt 3 haller kan indgå i relevante fællesskaber”. • Ejegod Hallen • Væggerløse Hallen Kultur, Turisme og Bosætningsudvalgets strategi • Horbelev Hallen bidrager til at løfte kerneopgaven ved at: • Horreby Hallen • Stubbekøbing Hallen • Understøtte et rigt og varieret kulturudbud, der har • Gedser Idræts- og Medborgerhus til formål at oplyse, inspirere og berige kommunens • Gedser Marinestation borgere på kulturområdet. • Svømmecenter Falster • Understøtte stor bredde og variation i kommu- • Nordfalster Svømmecenter nens frivillige fællesskaber – såvel de sociale som de sportslige fællesskaber. Frivillige fællesskaber Guldborgsund Hallerne har medio 2017 været igennem defineres som fællesskaber, som borgerne ikke er et organisationseftersyn, som har betydet fratrædelse forpligtet til at deltage i, og hvor hovedparten af af 1 idrætsinspektør, 2 halinspektører samt 1 teknisk aktivitetsindholdet skabes af og i miljøerne selv serviceassistent. – og er på den måde et alternativ til andre etablere- de fællesskaber som f.eks. uddannelsesinstitutioner Der er på nuværende tidspunkt i alt 33 personer ansat eller arbejdsmarked. i Guldborgsund Hallerne, heraf er 2 ansat i seniorjob • Understøtte institutioner, aktører og ildsjæle, der og 2 fleksjobbere. Derudover er der ca. 15 timelønnede hver dag gør en forskel og et arbejde for at sikre livreddere tilknyttet Svømmecentrene. bredde og variation på udvalgets politikområder. • Understøtte et tæt og tilfredsstillende samspil mel- Guldborgsund Hallerne har en samarbejdsaftale med lem kommunen og borgerne. Jobcentret vedr. et beskæftigelsesprojekt.

109 ØKONOMI

Budget- Budget- Budget- GULDBORGSUNDHALLERNES R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 23.780 19.425 20.338 20.338 20.648 20.648

Indtægter -11.651 -10.275 -10.561 -10.561 -10.561 -10.561

Nettodriftsbevilling 12.129 9.150 9.777 9.777 10.087 10.087

CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG ning i Guldborgsund Kommune, der gør det muligt for foreninger, at afholde større idrætsbegivenheder ØKONOMISKE UDFORDRINGER I GULDBORG- i Guldborgsund Hallerne uden større økonomiske ud- SUND HALLERNE fordringer ift. til leje af haller, tilkøb samt reklame for Guldborgsund Hallerne kom i 2016 ud med et stort arrangementet. Pakkeløsningerne er stadig i sin spæde underskud på 3,1 mio. kr., hvilket medførte igangsæt- start, men har i 2017 bidraget til, at 3 større idrætsar- telse af en økonomisk analyse på området. Analysen, rangementer kan gennemføres. som indeholder flere centrale punkter, der udfordrer hallernes fremtidige økonomi, er sidst drøftet på Guldborgsund Hallernes seneste tiltag er udbud af træ- Kultur, Turisme og Bosætningsudvalgets møde den 21. ningslejre i både idrætshallerne og svømmecentrene. juni 2017. Der arbejdes fortsat på udvikling af dette koncept, Analysens belyste økonomiske udfordringer samt med ønsket om en større synlighed, og dermed mu- underskuddet fra 2016 betyder, at Guldborgsund Hal- lighed for at generere flere indtægter. Dog skal det lerne forventer et samlet merforbrug på 4,7 mio. kr. nævnes, at træningslejrene forsøges afholdt i perioder, for 2017. Afledt af den udfordrede økonomi blev der hvor det ikke går ud over skoler og foreninger. medio 2017 igangsat et organisationseftersyn, der har dannet grundlag for en ny fladere ledelsesstruktur, Guldborgsund Hallerne vil efter bedste evne forsøge således at der kan realiseres en større besparelse på at være på forkant med udviklingen inden for fritids- lønområdet, som for alvor træder i kraft medio 2018. området og hele tiden arbejde på at profilere arran- Denne besparelse alene kan ikke genoprette Guld- gementer via reklamer. Derudover vil Guldborgsund borgsund Hallernes økonomi, men som det fremgår af Hallerne forsat forsøge at styrke samarbejdet med de Byrådets vedtagne budget 2018-2021 forventes det, at private aktører med fokus på turismen, og der arbej- Guldborgsund Hallernes samlede merforbrug for 2017 des konstant med oplevelsespakker og aktivitetstiltag ikke overføres til budget 2018. for at trække kunderne til. Alle underskudsgivende aktiviteter i svømmecentrene er fjernet, og der opret- UDFORDRINGER I IDRÆTSHALLERNE tes kun aktiviteter/hold, hvor der er tilslutning nok, så I forbindelse med de generelle besparelser forventes det giver indtjening. det i de kommende år, at de mindre kommunale haller gradvist gøres til ”åbne haller”. Projekt Åbne Haller Digitale platforme har siden 2014 haft høj prioritering i Guldborgsund Guldborgsund Hallerne fokuserer også fremadrettet Hallerne - og der er lagt rigtig mange ressourcer og på at understøtte og udvikle tilbud til det kommunale, kr. i projektet. Desværre er Åbne Haller endnu ikke på såvel som det private kundesegment, til gavn for det forventede ønskelige stadie, men på nuværende Guldborgsund Kommunes borgere og arrangører. Guld- tidspunkt betragtes Væggerløse Hallen, Ejegod Hal- borgsund Hallerne oplever en stigende interesse for de len samt Gedser Idræts- og Medborgerhus som Åbne digitale pyloner samt de digitale skærme, som findes i Haller version 1.0. Førnævnte haller kan nu åbnes og Svømmecenter Falster og i Nykøbing F. Hallerne. Ved lukkes centralt fra Nykøbing F. Hallen – ligesom vand/ overtagelsen af de 3 digitale pyloner i 2015 fik Guld- varme kan tilgås via CTS (Central Tilstandskontrol og borgsund Hallerne overført et udgifts- og indtægtsbud- Styring) fra Nykøbing F. Hallen. Der er ikke budget til get. Dette budget bortfalder med udgangen af 2018, at fortsætte med udvikling af Åbne Haller i de kom- hvor pylonerne skal ”hvile i sig selv”. mende år. SERVICEOMRÅDET FRITID: NYE TILTAG Tilskud og udlån af lokaler til foreninger i hen- Fremgang på arrangementssiden hold til Folkeoplysningsloven, herunder: Guldborgsund Hallerne oplever en øget fremgang på • Lokaletilskud til foreningers egne eller lejede lokaler arrangementssiden, særligt i Nykøbing F. Hallerne, • Aktivitetstilskud til børn og unge under 25 år hvor både foreninger - såvel som private aktører - • Puljer til ekstraordinære materialer, uddannelse og benytter hallernes faciliteter til både små og store energiforbedrende foranstaltninger arrangementer. • Tilskud til Folkeoplysende voksenundervisning Primo 2017 blev der præsenteret en ny pakkeløs- (aftenskoler)

110 Tilskudspuljer uden for Folkeoplysningsloven, • Driftstilskud til udendørs tennisfaciliteter, herunder: herunder: • 8 stk. tenniscentre • Aktiv sommer • Udendørs svømmefaciliteter, herunder: • Paraplyorganisationer • 1 stk. udendørs svømmebad i Nysted • Skole/institutions- og foreningssamarbejde • Rekreative områder, herunder: • Evigheden i Nykøbing F. Drift af indendørs faciliteter og idrætsanlæg, • Bavnehøj på Nordfalster herunder: • Udlån af kommunale udendørsfaciliteter til • Driftstilskud til selvejende haller, herunder foreninger • 8 stk. Selvejende institutioner med i alt 10 stk. almindelige haller og 2 stk. halve haller Myndighedsområder: • Driftstilskud til indendørs tennisfaciliteter, herunder: • Folkeoplysningsloven • 1 stk. tenniscenter i Nykøbing F. • Driftstilskud til indendørs svømmecentre, herunder: • 1 stk. svømmecenter i Sakskøbing • Udlån af kommunale lokaler til foreninger

Drift og vedligeholdelse af udendørs faciliteter og idrætsanlæg: • Drift og vedligeholdelse af græs- og kunstgræs fod- boldbaner • Nykøbing F. Idrætspark • Græsbaner: 64 stk. 11-mands, 5 stk. 8-mands og 10 stk. 5-mands • Kunstgræsbaner: 3 stk. 11-mands, 1 stk. 8-mands og 3 stk. 5-mands

ØKONOMI

Budget- Budget- Budget- FRITIDSOMRÅDET R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 36.978 36.311 39.136 39.348 39.348 38.833

Indtægter -4.081 -4.448 -4.782 -4.782 -4.782 -4.782

Nettodriftsbevilling 32.897 31.863 34.354 34.566 34.566 34.051

Der gøres opmærksom på, at der d. 21. april 2017 blev • Nem adgang til mangfoldige og udfordrende aftalt at tilføre Fritidsområdet 2.900.000 kr. fra 2018 frivillige fællesskaber og frem, som en tilbagerulning af besparelseskrav på Den enkelte borger skal opleve det som let at finde Folkeoplysningsudvalgets område. Det betyder bl.a., frem til netop de fællesskaber, der er relevante for at taksterne for benyttelse af alm. lokaler falder fra 34 dem, og som understøtter dem i at udfolde sig som kr. til 20 kr. i 2018, taksterne for benyttelse af svøm- de mennesker, de er. Udbuddet af frivillige fællesska- mehaller falder fra 60 kr. til 30 kr. i 2018, og taksterne ber skal have bredde og variation og være synlige og for benyttelse af 100 % lokaler falder fra 184 kr. pr. tilgængelige. m2 til 80 kr. pr. m2 i 2018. • Fra modtager til deltagerperspektiv Fritidsområdet byder primært ind til Kultur, Tu- Den enkelte borger skal have gode muligheder for at risme og Bosætningsudvalgets udvalgsmålsæt- være en aktiv medborger, der er medansvarlig for ninger og fokusområder: udviklingen og opretholdelsen af et rigt og varieret udbud af kultur-, fritids- og idrætsaktiviteter – hvad Målsætninger: enten man bidrager som driver eller deltager. Flere • Nem adgang til at være sund og fysisk aktiv borgere skal opleve, at de er vigtige aktører i forhold Borgerne – specielt børn og unge – skal opleve det til at gøre en forskel for sig selv og andre, og at de som nemt at være sund og fysisk aktiv gennem hele er værdifulde samarbejdspartnere for kommunen, livet. Det skal være nemt at finde og benytte kom- når det gælder den fælles indsats for lokal udvikling. munens mange og forskelligartede tilbud om fysiske Indsatser på udvalgets politikområder skal være aktiviteter. båret af samarbejde og samspil med borgerne.

111 Fokusområder: opdateres. Leverandøren af systemet har derfor • Kommunikation om tilbud og fællesskaber på kultur-, meddelt, at der er behov for en teknisk opgradering/ fritids- og idrætsområdet ny programmering af hele systemet, da drift og sik- • Digital selvbetjening på kultur-, fritids- og borger- kerhed ikke længere kan garanteres. Det anslås, at serviceområdet en sådan opgradering vil beløbe sig til ca. 400.000 • Motivation af frivillige ledere og lokale ildsjæle kr. i 2018. Der var i forbindelse med budgetforhand- • Fællesskaber, samskabelse og samarbejde lingerne søgt midler til opgraderingen. Projektet er • Kompetencer i frivilligsektoren og turisterhvervet udeladt af det endelige budget for 2018.

CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG Arrangementssystem: • Arrangementssystemet er, som Tilskuds og for- Den demografiske udvikling: eningsportalen udfordret af, at Microsoft har meldt • Samlet set forventes det ikke, at der bliver væsent- ud, at den teknologi, hvor på systemet er bygget ligt færre medlemmer i foreningerne. ikke længere supporteres og opdateres. Samtidig Flere ældre og færre yngre medlemmer forventes er systemet udfordret af, at den Access-database, i de kommende år at ændre brugsmønstret i for- hvorpå systemet hviler, ikke er egnet til det brug, eningslivet og krav til bl.a. faciliteter, forventning til som p.t. er tilfældet. Det anbefales derfor, at syste- økonomisk fordeling m.m. met migreres til SQL-database platform. Leveran- døren af systemet har ligeledes meddelt, at der er Driftsmidler til kommunale faciliteter: behov for en teknisk opgradering/ny programmering • Der er i forbindelse med vedtagelsen af budget af hele systemet, da drift og sikkerhed ikke længere 2018-2021 ikke imødekommet ønsker om driftsmid- kan garanteres. ler til bl.a. Evigheden, Kunstgræsbaner, Nykøbing F. Idrætspark m.m. Det vil være væsentligt med en • Det anslås, at en sådan opgradering vil beløbe sig snarlig politisk afklaring ifht. en eventuel ompriorite- til ca. 100.000 kr. i 2018. Der var i forbindelse med ring af de nuværende ressourcer inden for området. budgetforhandlingerne søgt midler til opgraderingen. Projektet er udeladt af det endelige budget for 2018. Midler til udmøntning af Idrætspolitikken og faci- Såfremt der ikke findes en løsning herpå, kan det litetsstrategien: få den konsekvens, at anvendelse af systemet må • Der er i forbindelse med vedtagelsen af budget begrænses til fritidsområdet, eller at systemet må 2018-2021 ikke imødekommet ønsker om midler til tages ud af drift. udmøntning af den netop vedtagne Idrætspolitik og tilhørende facilitetsstrategi.

Vedligeholdelse af selvejende haller: • De selvejende haller er udfordret af manglende mulighed for at afholde potentielle store udgifter til vedligeholdelse og renovering, da de tildelte driftstil- skud ikke rækker til sådanne udgifter. Området blev ikke tilgodeset i vedtagelsen af budget 2018-2021, og der kan være en potentiel risiko for, at nogle hal- ler må opgive vedligeholdelsesarbejdet, såfremt der ikke frembringes finansiering.

Der mangler kvalificerede ledere/andre frivillige kræfter i et ellers engageret foreningsliv: • Uddannelsesforløb for foreningsledere er iværksat, og fortsættes ind i 2018. I henhold til DIF’s undersø- gelse, har projektet allerede haft effekt, da Guld- borgsund Kommune er gået fra at være nummer 80 ud af 93 kommuner i undersøgelsen til nu at være nummer 6.

Bookingsystem: • Der er truffet beslutning om valg af nyt booking- system i foråret 2017, og at en implementering vil foregå i efteråret 2017 og foråret 2018 således, at det nye system er i drift senest med udgangen af marts 2018.

Tilskuds- og foreningsportal: • Tilskuds- og foreningsportalen er udfordret af, at Microsoft har meldt ud, at den teknologi, hvor på systemet er bygget ikke længere supporteres og

112 POLITIKOMRÅDE: KTB - ADMINISTRATION

Budget- Budget- Budget- OMRÅDETS OVERORDNEDE R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 24.987 24.926 25.735 25.668 25.617 25.628

Indtægter -313 -141 -143 -143 -143 -143

Nettodriftsbevilling 24.674 24.785 25.592 25.525 25.474 25.485

Heraf lønsum 21.763 22.941 23.744 23.541 23.491 23.491

DEMOGRAFI OG BESPARELSER

BESPARELSESKRAV 2018 2019 2020 2021

Besparelseskrav 0 121 151 162

Udmøntet 0 0 0 0

Til rest 0 121 151 162

Note: De resterende beløb i budget 2019-2021 er en konsekvens af ny befolkningsprognose for Guldborgsund Kommune. Befolk- ningsprognosen fra 2017 adskiller sig væsentligt fra prognosen fra 2016 på visse områder, hvilket har nødvendiggjort en genbereg- ning af demografireguleringerne for overslagsårene 2019 – 2021. Demografitilpasningen betyder, at besparelserne er reduceret, og at der således er udmøntet for meget i hvert af årene 2019-2021.

CENTER FOR BORGER & BRANDING – ADMINISTRATION Beskrivelse af området

1.000 KR. 2018 2019 2020 2021

Center for Borger & Branding 25.592 25.525 25.474 25.485

Center for Borger & Branding omfatter Borgerservice (41 PE), Centerledelse (1 PE), Fællesudgifter, Admini- Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget besluttede stration Team i Borger & Branding (4 PE), Team Kultur, i juni 2016 at godkende forslag om etablering af en Turisme og Bosætning (KTB) (7 PE), Team Fritid (3 PE), turistkoordinatorfunktion med kommunal medfinansie- Foreningsrådgiver (1 PE), Turistkoordinator (1 PE) og ring (165.000 kr. i 2016, 450.000 kr. i 2017, 350.000 Bosætningskoordinator (1 PE). kr. i 2018, 150.000 kr. i 2019 og 100.000 kr. i 2020 og frem). Formålet med stillingen er en proaktiv indsats Borgerservice indeholder budget til løn, uddannelse, for at skabe synlighed og kendskab og medvirke til personalerelaterede forsikringer, øvrige personale- udvikling af turisterhvervet i Guldborgsund Kommune. udgifter, administrationsudgifter, møder, IT, inventar, udgifter og indtægter til vielser. Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget besluttede i december 2016 at godkende forslag om ansættelse af Centerledelse og fællesudgifter indeholder budget til en bosætningskoordinator finansieret af Bosætnings- løn, uddannelse, øvrige personaleudgifter, administra- puljen i 2017 med 800.000 kr. (heraf 500.000 kr. til løn tionsudgifter, møder og IT. og 300.000 kr. til indsatser og aktiviteter). Formålet med stillingen er en proaktiv indsats for at tiltrække Administration Team i Borger & Branding, Team KTB og og fastholde borgere i kommunen, samt forstærke Team Fritid indeholder budget til løn, personalerelate- den positive udvikling i Guldborgsund Kommune hvad rede forsikringer, øvrige personaleudgifter samt intern angår omdømme, arbejdspladser og attraktivitet. køb og salg af timer (turisme). Funktionen nedlægges, såfremt der ikke prioriteres midler i 2018 og frem. For at sikre en nem adgang og fælles indgang til råd- givning, støtte og facilitering er der som led i Budget- aftalen 2016-2019 afsat et årsværk (600.000 kr.) til foreningsrådgiver i budget 2016 og frem, der skal tage særlig hånd om ildsjæle og frivillige foreninger, der ønsker at gøre en indsats for lokalområdet. Det udgør et centralt element i Kultur, Turisme og Bosætningsud- valgets strategi at styrke kommunikationen og sam- spillet med borgerne på frivilligområdet.

113 Udfordringer og tiltag Besparelser Trods stor indsats for at flytte borgerne fra den dyre Rådhuset: personlige henvendelseskanal til den telefoniske kanal, Center for Borger & Branding er udfordret af de på- er det kun i mindre omfang lykkedes. Borgerne kom- lagte besparelseskrav fra 2015 og frem. mer fortsat personligt i borgerservice i Nykøbing og i Der vil i de kommende år blive arbejdet med digita- de decentrale centre. Nyt tiltag i 2016 var indførelse lisering, procesoptimering og opgavebortfald for at af tidsbestilling til pas for at tilgodese borgere, som realisere de udmøntede besparelser. ønsker at planlægge deres besøg i Borgerservice og Borgerservice: undgå kø. I 2017 er tiltaget udvidet til også at omfatte Borgerservice beskæftiger 41 medarbejdere (heraf 2 bestilling og fornyelse af kørekort, og tiltaget fortsæt- flexjobbere og 2 seniorjobbere), der varetager ekspe- ter i 2018. dition af borgere telefonisk og personligt samt sagsbe- handler på følgende myndighedsområder: Centrale udfordringer For at opnå den effektiviseringsgevinst, som imple- • Folkeregister mentering af obligatorisk selvbetjening forudsætter, • Sygesikring kræves det, at borgerne teknisk set kan finde, bruge • Opkrævning af kommunale fordringer incl. inddri- og bruger løsningen. Samtidig er det vigtigt, at kom- velse af ejendomsskat munens ansatte i alle områder har fornøden viden og • Helhedskontrol af, at borger ikke modtager ydelser, motiverer borgerne til at benytte selvbetjeningsløs- de ikke er berettiget til ninger. I Borgerservice arbejdes der løbende sammen • Administration af svage pensionisters økonomi (ca. med kommunikationsafdelingen om at forbedre den 300 sager) kommunale hjemmeside, så de digitale løsninger og • Boliglån information til borgerne er lettere at finde. • Personligt tillæg • Udvidet helbredstillæg til tandbehandling, fodbe- Endelig har Borgerservice fokus på at forbedre handling og briller arbejdsgange i kommunens forskellige områder og • Aktindsigt stille krav til de digitale løsninger, så anvendelse af • Mellemkommunale forhold de digitale løsninger teknisk er muligt for borgeren og • Vielser dermed letter arbejdet i Borgerservice. Dette er for flere løsninger en udfordring. Personlig ekspedition foregår i Borgerservice i Nykø- bing F. mandag og tirsdag fra kl. 10-15, torsdag fra Trods det nu er 3 år siden, at Lov om digital post blev kl. 10-18 og fredag fra kl. 10-13. I Borgerservice i vedtaget får Borgerservice fortsat mange nye henven- Væggerløse og Nr. Alslev foregår personlig ekspedition delser fra borgere, der ikke har været bekendt med via skærm i samme tidsrum. Borgerservice i Nysted loven, og som er kommet i knibe ved ikke at have rea- har åbent mandage fra 10-14, Stubbekøbing har åbent geret på breve, som er sendt til den digitale postkasse. tirsdage fra 10-14, og Sakskøbing har åbent torsdage Disse borgere hjælpes ofte til fritagelser, læseadgang fra 10-14. Telefonisk kan borgerne hjælpes med digital for andre og guides til hjælp, der hvor de f.eks. er guidning og med straks afklaring på de områder, som udeblevet fra møde eller give oplysninger. I 2017-18 hører under Borgerservice og som ikke kræver sags- intensiverer Borgerservice indsatsen for borgere, der behandler. Telefontiden er mandag til onsdag 9-15, ikke har de sproglige eller samfundsmæssige forud- torsdag 9-17 og fredag 9-12. Endelig bemander Bor- sætninger til selv at kunne klare sig. Indsatsen sker i gerservice Informationen på Parkvej mandag-onsdag samarbejde med bibliotekets medarbejdere og sam- fra 8-15, torsdag fra 8-17 og fredag fra 8-12. men med frivillighedscenteret og ældresagen.

Borgerservice har meget fokus på projekter om bor- Borgerservice har de senere år haft fokus på indsats gernær borgerservice uden for borgerservices faste blandt de unge, som trods it-kyndighed ikke mestrer lokaler samt kommunikation, så borgerne i højere grad det offentlige sprog og sammenhæng, og som derfor selv mestre henvendelsen til det offentlige ved at finde ikke kan finde og benytte de digitale løsninger og kom- og forstå informationer fra kommunen og benytte de munikationskanaler. Denne indsats er nu i 2017 fortsat digitale løsninger. i samarbejde med bibliotekets medarbejder og fort- sættes yderligere i 2018. I 2017 er borgerservice i Nykøbing flyttet sammen med biblioteket i Kongensgade/Rosenvænget. I arbej- Borgerservice har også fortsat mange henvendelser det med at finde fælles kultur og synergier er der ud- fra borgere, der ikke kan betjene sig digitalt, og som arbejdet en udviklingsplan for 2017-2018. Planen tager ikke længere har mulighed for selv at sende et manuelt udgangspunkt i Kultur, Turisme og Bosætningsudval- ansøgningsskema frem til f.eks. Udbetaling Danmark. gets strategi og beskriver forskellige fælles projekter, I dag skal borgeren møde op i Borgerservice for at som skal styrke formidlings- og dannelsesindsatsen søge om undtagelse fra at benytte den digitale løsning overfor unge, kommende pensionister, turister og ikke og for hvert sagsområde skal Borgerservice sende et danske borgere. manuelt advis til Udbetaling Danmark om, at borge- ren skal undtages den digitale løsning. Borgerservice

114 SKOVALLÉEN VED NYKØBING F skal herefter udlevere et manuelt skema til borgeren og hjælpe med at udfylde dette. Denne ændring har for Borgerservice betydet en øget mængde personlige henvendelser af borgere, som tidligere selv har kunnet kontakte Udbetaling Danmark telefonisk. Med SKAT’s beslutning om at stoppe med automatisk inddrivelse af krav arbejder Borgerservice nu med indsatser, som kan sikre, at kommunen på anden vis kan få skyldige beløb indbetalt, ligesom der arbejdes på, hvordan gælden til kommunen kan sænkes. Fra januar 2017 er kommunen blevet bemyndiget til selv at foretage inddrivelse af skyldig ejendomsskat. Borger- service har stor fokus på denne opgave.

Antallet af svage pensionister, som ikke selv er i stand til at varetage sine økonomiske forhold er fortsat sti- gende og omfatter nu godt 300 sager, som varetages af administrationsteamets 3 medarbejdere. Antallet af sager forventes fortsat stigende.

115 TEKNIK OG MILJØ UDVALG

UDVALGSSTRATEGI 2014-2018 2. generation

INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen

RAMMER OG VISION UDGANGSPUNKTET FOR UDVALGSSTRATEGIERNE Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring OG FORBINDELSEN TIL ANDRE UDVALG med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere Udvalgsstrategien sætter rammerne og retningen for og færre i den erhvervsdygtige alder, men udvalgets beslutninger og prioriteringer på udvalgets politikom- målgruppe er dog hele befolkningen og alle virksomhe- råder med udgangspunkt i de præmisser, der er givet der og ikke kun en enkelt eller nogle få grupper. af ’Budgetforlig 2015 – 2018’ og ’Samarbejdsaftale for Guldborgsund Kommune 2014-18’ samt de årlige bud- Visionen for Teknik- og Miljøudvalgets arbejde i de getredegørelser og den økonomiske politik. kommende år er at medvirke til at ændre udviklingen i Guldborgsund Kommune imod en forøget vækst og Derudover skal udvalgsstrategien ses som en forlæn- et bedre liv for borgerne ved især at understøtte frem gelse af ’Kommuneplan 2013-2025’, ’Rostock-konklusi- for at begrænse mulighederne. Udvalget ønsker efter onerne 2015’ og de temaer, der arbejdes med for den Byrådets Rostock seminar i januar 2015 desuden at kommende planstrategi. Udvalgsstrategien vil blive understrege betydningen af at arbejdet sker i en sam- evalueret en gang om året. skabelse med borgerne i kommunen. Der er flere af målsætningerne og fokusområderne, Særlig vigtig for at arbejdet kan lykkes er også at få hvor udvalgene hver især har bidrag i forhold til at ændret indstillingen til om ting kan lykkes på Lolland- løse fælles problemstillinger. Når man ser alle udvalgs- Falster, gerne i et sammenspil med det lovbundne strategier i en sammenhæng, fremgår det, at der vil myndighedsarbejde. En udvikling skal især ske på være en række af fællesnævnere, når strategierne skal grund af de mange kommunale styrker og kvaliteter omsættes til virkelighed, som betyder, at der derfor der allerede findes i kommunen i dag. også skal foretages prioriteringer, som går på tværs af udvalgene. Det er en forudsætning, hvis målsætnin- Teknik- og Miljøudvalget vil i sit arbejde være sær- gerne skal realiseres, og man skal skabe den forskel ligt optaget af at medvirke til at skabe en fælles stor for borgerne, som man ønsker. fortælling for Guldborgsund Kommune om vækst, fremgang og bedre tider.

116 1. UDFORDRINGER 2. KERNEOPGAVEN

Teknik- og Miljøudvalget har identificeret følgende Guldborgsund Kommune har følgende kerneop- udfordringer inden for udvalgets område: gave:

Den fysiske tilrettelæggelse og vedligeholdelse Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre af kommunen, herunder vedligeholdelse mv. af egen tilværelse, og i samarbejde med borgerne veje, vandløb osv. har stor betydning for borgere sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber. såvel som virksomheder. Både de, som allerede Ved at: befinder sig i kommunen, og de, som Guldborg- sund Kommune ønsker at tiltrække. Guldborgsund • sikre rammer for det gode og sunde liv, Kommunes demografiske udfordring lægger et • udvikle levevilkår for borgerne i land og by særligt pres på Teknik- og Miljøudvalgets områder • samtidig tage hensyn til natur, miljø og kultur. i forhold til prioriteringen af ressourcerne, idet der upåagtet af demografien fortsat vil være det Derfor vil vi i Teknik og Miljøudvalget understøtte samme antal veje, vandløb o.lign. Herunder udfor- borgernes og erhvervslivets ideer og ønsker om dres Teknik- og Miljøudvalgets områder særligt af gode fysiske rammer inden for den økonomi vi har 4 ting: til rådighed. Det skal ske gennem samskabelse og dialog om udvikling og vedligeholdelse af de Større forventninger for færre midler fysiske rammer, både i.f.t. de rammer omgivel- Det tekniske område er præget af flere modsat- serne og naturen har skabt, og de rammer vi som rettede tendenser i form af øgede krav til bedre mennesker har sat op. Vi vil søge fælles løsninger service, mere drift og hurtigere sagsbehandling. for at udvikle, tilpasse og bevare i såvel by som på Set i lyset af den ændrede demografi skal servi- land, - og for at sikre gode rammer for udvikling cen udføres med færre ressourcer til både drift og fastholdelse af erhvervsliv og arbejdspladser. og myndighedsudøvelse. Specielt udfordrende er at der forventes den samme grad af service i de tyndest befolkede områder, som i de mere cen- trale. Dette resulterer i et misforhold mellem den leverede service og brugerens oplevelser. 3. MÅLSÆTNINGER

Mangel på arbejdspladser Målsætningen for Teknik- og Miljøudvalgets I Guldborgsund Kommune er der forsvundet en arbejde i de kommende år er at medvirke til at lang række arbejdspladser de senere år. Men der understøtte udviklingen i Guldborgsund Kommune er store muligheder for at skabe nye arbejdsplad- imod en større vækst og et endnu bedre liv for ser i.f.m. de store anlægsinvesteringer ved især borgerne: Femern Bælt, kommunens erhvervsmæssige og naturmæssige kvaliteter (herunder landbrug og Gode fysiske rammebetingelser turisme), eller ved at forbedre rammebetingel- TMU arbejder for at fremme gode fysiske ramme- serne for erhvervslivet indenfor udvalgets ressort- betingelser for både erhvervsliv og hverdagsliv. område. De gode løsninger For meget infrastruktur og bygningsmasse Teknik- & Miljøudvalget går proaktivt efter at finde eller for få penge? de gode løsninger og foretage væsentlige priorite- Guldborgsund Kommune har med ca. 1500 km ringer indenfor de lovmæssige rammer. veje et af landets største vejnet målt i antal km, 760 km offentlige vandløb og en lang række grøn- Samspil med borgerne ne områder spredt over hele kommunen, samt i alt TMU indgår aktivt i samspil med borgerne om prio- 450.000 m2 kommunal bygningsmasse. Der har i ritering, tilpasning og udvikling af lokalområderne. en årrække – ikke været balance mellem mæng- den af fx infrastruktur, og de midler, der kan prio- riteres til årligt vedligehold, uanset om det er til ejendomsdrift, vandløb eller asfalt. Udfordringen er derfor at skabe bedre balance mellem budget og behov ved at nedbringe mængden af ejendom- me, arealer og hvad der er af infrastruktur.

Behov for samskabelse I Guldborgsund Kommune ønsker mange, at Kom- munen skal levere en større service, men midlerne er jo noget begrænsede. Udvalget mener, at alle borgerne er en vigtig ressource, der bør have et medansvar og en rolle at spille her i vores kom- mune. Vi vil gennem dialog og forventningsafstem- ning tættere på borgerne, for at skabe et fælles- skab og inddrage dem i relevante beslutninger.

117 4. FOKUSOMRÅDER 8. Mere kvalitet på færre kvadratmeter: Guldborgsund Kommunes store bygningsmasse Teknik- og Miljøudvalget har nyudpeget 10 fokus- udfordrer kommunens organisation og økonomi, områder, som findes særlig vigtige i.f.t. at hånd- derfor skal der være fokus på mere kvalitet i kom- tere identificerede udfordringer og forfølge den munens tilbud, men på færre adresser og på færre overordnede målsætning om forøget vækst og kvadratmeter. et bedre liv for borgerne i de konkrete mål, samt bidrage til at løfte kommunens kerneopgave: 9. Rammer for bosætning og det gode hverdagsliv: 1. Målrettet erhvervsudvikling: I Guldborgsund Kommune satser vi på bosætning Udvalget vil fremme rammebetingelserne for en ved at sikre rammer, der understøtter det gode målrettet og modig erhvervsudvikling med afsæt hverdagsliv og rammer der inviterer til forpligten- i kommunens styrkepositioner. Jobvækst indenfor de fællesskaber. klimasektoren skal støttes med baggrund i strate- gisk energiplanlægning og landbrugets potentialer 10. Samspil på tværs i den kommunale som energi- og fødevareleverandør, samt en sats- organisation: ning på andre erhverv, som fx turisme. Udvalget vil have fokus på, hvordan vi udvikler nye samspil på tværs af hele organisationen, også 2. Uddannelse: mellem politik og administration. Desuden skal der Kommuneplan 2013-25 har også fokus på ud- være fokus på sammenspillet mellem kommune- dannelse, hvilket for udvalget især har betydning planen og de øvrige politikker. omkring gode rammer for sikre skoleveje, cykel- stier, behovsstyrede busforbindelser og tilbud om fx praktikforløb og vejledning vedrørende sundhed og natur. 5. INDSATSER OG EFFEKT

3. Natur og Bæredygtighed: Nedenfor er en beskrivelse af prioriterede ind- Kommuneplan 2013-25 har desuden fokus på satser i relation til fokusområderne. Desuden er indsatsområdet Natur og bæredygtighed at skabe fastlagt effektmål: mulighed for udvikling af natur, øget turisme og vækst i det lokale erhvervsliv. Målrettet erhvervsudvikling • Projekt grøn jobskabelse 4. Skabe balance og finde nye veje for driften: • Udnytte det grønne vækstpotentiale via Strate- I Guldborgsund Kommune skal den kommunale gisk energiplanlægning service differentieres og kunne prioriteres efter de • Alternativer for energi til olielandsbyer strategiske målsætninger. Der skal skabes ba- • Landbruget skal have en central rolle lance mellem prioriterede opgaver og den ønskede • Forbedre rammevilkårene for at etablere ny virk- kvalitet. somhed i Guldborgsund Kommune • Flest mulige omkostninger ved salg fastlagt på 5. Dialogsøgende myndighed: forhånd Guldborgsund Kommune skal i sin udøvelse af myndighedsrollen være dialogsøgende i forhold Indsatserne skal bidrage til at opfylde følgende til borgeren og erhvervslivet, og søge de optimale effektmål: løsninger for alle parter indenfor de lovmæssige • Flere arbejdspladser til Guldborgsund Kommune rammer. • Det kræver færre ressourcer at etablere ny virksomhed i kommunen 6. Samskabelse: • Flere borgere kan gennemføre deres egne Guldborgsund Kommune skal, indenfor de økono- projekter miske rammer, skabe løsninger sammen med det lokalsamfund, som vi er en del af. Vi skal i samspil Uddannelse med borgerne prioritere hvilke områder, der ”gives • Sikre skoleveje, flere cykelstier og behovssty- fri” til samskabelse, og give vores lokalsamfund rede busforbindelser lov til at definere, hvad der er gode løsninger, så • Praktikpladser og skoleforløb længe vi opnår den politisk bestemte effekt. • Tilbud om naturvejledning for alle

7. Sammenhængende infrastruktur: Indsatserne bidrager til følgende effektmål: Guldborgsund Kommune har fokus på at sikre en • Alle unge får en uddannelse sammenhængende infrastruktur, så borgernes og erhvervslivets bevægelsesmuligheder understøt- Natur og bæredygtighed tes. Det stiller krav til en målrettet prioritering • Skaffe mulighed for rekreativ anvendelse af na- af ressourcer og giver mulighed for at indtænke turen alternative løsninger.

118 • Bevare, udvikle og pleje natur og landskab, samt genskabe levesteder for dyr og planter • Naturen skal kunne benyttes som et læringsrum for børn og unge • Udarbejde ny klimaplan og varmeplan

Indsatserne bidrager til følgende effektmål: • Naturen er et aktiv for borgere og turister i Guldborgsund Kommune • Reducere de globale udledninger af drivhus- gasser • Det gode, sunde liv - med gode levevilkår

Samskabelse • Flere borgere deltager aktivt i at skabe gode rammer for det gode liv i eget lokalsamfund • Forventningsafstemme og prioritere sammen med lokalsamfund • Udvikle nye metoder og processer for sam- skabelse

Indsatser bidrager til følgende effektmål: • Borgerne skal kunne deltage aktivt i processer og forstå valg og prioriteringer • Der er fællesskab og god dialog i og omkring det sted man bor lokalt

Effektiv drift • koordinere forskellige offentlige transportmidler/ ruter og udnytte de transportformer der alligevel kører • reducere antallet af kommunale km2 og opti- mere anvendelsen af de kommunale bygninger

Indsatser bidrager til følgende effektmål: • at de nye lokale kommunale centre opleves som aktive, og af høj kvalitet, med mange fællesskaber • at der sker en optimering af driften, at der er synligt for borgerne • at anlæg og vedligehold prioriteres i forhold til geografi og anvendelse.

Strategien er vedtaget af Teknik og Miljøudvalget den 16.09.2015 og Byrådet den 08.10.2015.

119 GULDBORGSUND VED SKEJTEN

120 UDMØNTNING AF TEKNIK & MILJØUDVALGETS UDVALGSSTRATEGI

OVERSIGT OVER EFFEKT, PARAMETRE OG MILEPÆLE

Til hver politisk indsats er der flere centre som bidra- ger til at løse opgaven. Oversigten indeholder cen- trenes grundlag for opfølgning og afrapportering af effekten af den samlede indsats til byrådet.

Parametre beskriver, hvilke data der måles på, og mi- lepæle beskriver, hvilke succeskriterier, der er fastlagt for at se, om man er på rette vej i forhold til at nå effekten.

FORKLARING PÅ FORKORTELSER:

CSO - Center for Sundhed & Omsorg CS - Center for Socialområdet CTM - Center for Teknik & Miljø CBL - Center for Børn & Læring CFF - Center for Familie & Forebyggelse CBB - Center for Borger & Branding CPP - Center for Politik & Personale CØI - Center for Økonomi & IT CA - Center for Arbejdsmarked

121 FREMME RAMMEBETINGELSER FOR MÅLRETTET OG MODIG ERHVERVSUDVIKLING

EFFEKT • Det kræver færre ressourcer at etablere ny virksomhed i Guldborgsund Kommune • Flere virksomheder og borgere kan gennemføre deres egne projekter INDSATS

PARAMETRE MILEPÆLE

CTM Fremme rammebetingelser for målrettet og mo- dig erhvervsudvikling I • Tilfredshedsmålet er, at over 75 % af de virksomhe- • Tilfredshedsundersøgelser: der, der har anmodet om en myndighedsafgørelse fra Undersøgelse hos virksomheder som vedrører tilsyn, Centeret indenfor det seneste år og har svaret på et godkendelser, byggesager og lign. spørgeskema, er tilfredse med den leverede service.

• Sagsbehandlingstider: • Servicemålet på 130 dage for miljøgodkendelser, fra Optælling og opgørelser. sagen er fuld oplyst, er opfyldt, så et nyt og lavere kan overvejes. • Der udarbejdes færre kommuneplantillæg, samt lokalplaner henvendt til den enkelte virksomhed. • At der kan udbydes arealer med mulighed for alle miljøklasser. • Et øget antal af henvendelser, hvor der kan peges på en konkret placering der opfylder ønsker til planfor- • At der findes en differentieret planlægning med for- hold. skellige relevante muligheder både bynært, og steder med mulighed for større afstandskrav. • Høj placering i DI’s måling (måske usikkert måle- parameter)

CTM Fremme rammebetingelser for målrettet og modig erhvervsudvikling II

• Resultater fra borgertilfredshedsundersøgelser vil • Borgertilfredshedsundersøgelserne gentages årligt. vise udviklingen indenfor relationerne til erhvervsliv og borgere. Statistik om de digitale selvbetjenings- • Serviceniveau gennemgang af byggesagsområdet, løsninger og deres gennemførselsprocenter vil vise vandløbsområdet og planområdet om indsatsen bærer frugt indenfor fx byggesagsom- rådet. • Kommunen medvirker til afholdelse af Fishing Zea- land konference • Målet er ingen eller få klage- og erstatningssager ifm. Løbende sagsbehandling og ved driften af de of- fentlige vandløb. Samt opbakning til Fishing Zealand aktiviteter.

CPP • Antal arbejdspladser • 2016 nedgangen i arbejdspladser aftager • Tilfredshedsmålinger • 2017 udviklingen i antal arbejdspladser fastholdes • 2018 antal arbejdspladser stiger

VÆKST OG JOBSKABELSE HOS VIRKSOMHEDER DER ARBEJDER MED VEDVARENDE ENERGI OG BÆREGYGTIG RESSOURCEANVENDELSE

EFFEKT • Reduktion af de lokale udledninger af drivhusgasser • Flere arbejdsplader konkret i Guldborgsund Kommune INDSATS

PARAMETRE MILEPÆLE

CTM • Årlige opgørelser af opstartede projekter med • Med udgangspunkt i de ressourcer der findes i kom- jobeffekt munen omkring vind, sol, energiafgrøder, restafgrø- der mv., skal der inden udgangen af 2016 etableres • årlige opgørelser af kommunens CO2 bidrag et stort projekt med mindst 10 eksterne partnere.

122 CTM • Projektet skal satse på landbrugets restprodukter, energieksport og klima, og der skal hvert år fx afhol- des en bioøkonomisk konference.

CA • Øge antallet af ordinære formidlinger (egne data) • Center for Arbejdsmarked følger løbende op på når der forligger data • Øge antallet af virksomheder, der ønsker at benytte jobcentrets rekrutteringsservice – egne data • Samarbejde med virksomhederne måles som sam- arbejdsgraden, der jfr. Beskæftigelsesplan 2016 skal • Samarbejdsgrad med virksomhederne – jobindsats øges fra 2015 til 2016

CPP • Jobskabelse inden for bioøkonomi • 2016 afdækning af potentiale • 2017 etablering af en ny virksomhed/produktion

PRIORITERE OG DIFFERENTIERE SERVICE EFTER HVOR DER ER BEHOV SAMT LOKAL VILJE OG ENGANGEMNT TIL SAMARBEJDE

EFFEKT • At de lokale bysamfund opleves som aktive og af høj kvalitet med mange fællesskaber • At driften prioriteres efter lokal medvirken og aktive fra lokalområderne INDSATS

PARAMETRE MILEPÆLE

CTM • Borgerens oplevede tilfredshed med driften og servi- • Vi kender ikke pt. Nulpunktet. Derfor bør der forta- ceniveauet i forhold til kommunens fremtræden. ges brugerinterview med et par års mellemrum og der skal være sket en stigning i tilfredsheden.

CBB • Bidrag : En stærk organisation – samskabelse • De udpegede træningsbaner i centrene vil have udpeget en række milepæle, som fortæller hvor- • 100-dagesforløbet skal medvirke til at kortlægge vidt samskabelsesmetoden er en succes i den givne steder i organisationen hvor man allerede er i gang situation. CPP og CBB følger alle centrenes arbejde eller i løbet af processen arbejder samskabende. med dette tæt.

• I kølvandet på 100 dagesprocessen og organisa- tionens generelle fokus på samskabende praksis forventes det at kunne spore øget engagement i de samspil vi har med borgere, frivillige mfl.

SKABE LOKALE OG BEHOVSORIENTREDE LØSNINGER SAMMEN MED BORGERNE

EFFEKT • At borgerne skal kunne deltage aktivt i processer • At borgerne oplever, at der er fællesskaber og god dialog i og omkring det sted man bor INDSATS

PARAMETRE MILEPÆLE

CTM • Borgernes tilfredshed med kommunen. Tilfredsheds- • At alle dialogfora evalueres en gang årligt. måling bør fortages i en større sammenhæng med flere af kommunens tiltag.

• Evaluering med dialoggrupperne.

123 SKABE MULIGHED FR UDVIKLING AF TURISME, ERHVERV OG VÆKST GENNEM FOKUS PÅ NATUR

EFFEKT • Mulighed for bedre adgang til og anvendelse af naturen til rekreativ benyttelse og aktiv motion, som støtte for borgere og turisters gode, sunde liv • Beskyttelse og pleje af såvel natur som landskab for at sikre levesteder for både dyr og planter

INDSATS • Udvikling og vækst af turismen gennem fornyet fokus på kommunens mange unikke naturdestinationer

PARAMETRE MILEPÆLE

CTM • I forbindelse med projekter som Naturlandet Lolland- • Årlige opgørelser over besøgende i naturen, monito- Falster inkl. Horreby Lyng bliver der udført besøgs- rering, og afrapportering i forbindelse med projekter tælling på udvalgte ruter og besøgssteder. Tal fra som Naturlandet. turisterhvervet, overnatning, besøgsstatistik m.v. vil også anvendes. Besøgs moniteringen vil også blive brugt til at sikre en bæredygtigt anvendelse af natur- lokaliteterne.

CBB • Udvikling af pakketilbud • 2016. Afklaring af model og indhold for koordinering på turismeområdet • Antal tilbud ”aktiv oplevelser i tilknytning til natur- landet Lolland-Falster. • 2017-2018 Udbud af 5 pakketilbud

• Se yderligere parametre under ”Et robust turister- hverv”

UNDERSTØTTE BORGERNES MULIGHEDER FOR UDDANNELSE GENNEM EN TILGÆNGELIG OG SAMMENHÆNGENDE INFRASTRUKTUR OG KOLLEKTIV TRAFIK

EFFEKT • Alle unge får en uddannelse INDSATS

PARAMETRE MILEPÆLE

CTM • Passagertællinger. • Centeret skal gennemføre min. 3 forløb om året med • Andel af unge der starter på en ungdomsuddannelse? uddannelsesinstitutioner, hvor eleverne høres og • % del der gennemfører en ungdomsuddannelse? i samarbejde finder realistiske løsninger inden for • Belægningsprocenter på p-pladser. budgettet

CBL • Opgørelserne fra UU over studievalg • I forbindelse med studievalg udarbejdes oversigter til Teknik og Miljø – hvert forår marts • Kvalitative interview/dialogmøder med elevråd, ungeråd og afgangselever om idéudvikling af • Etablere kontakt til målgruppen og evt. facilitere en kollektiv trafik møder, hvert år ifm. studievalg

124 POLITIKOMRÅDE: NATUR OG MILJØ

Budget- Budget- Budget- OMRÅDETS OVERORDNEDE R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 22.840 21.803 19.723 19.813 19.835 19.843

Indtægter -6.043 -3.336 -3.378 -3.378 -3.378 -3.378

Nettodriftsbevilling 16.797 18.467 16.345 16.435 16.457 16.465

Heraf lønsum 5.676 6.285 5.632 5.632 5.632 5.632

DEMOGRAFI OG BESPARELSER De af byrådet udmeldte besparelseskrav er indarbejdet i budgettet. Der henstår følgende demografireguleringer:

DEMOGRAFIREGULERINGER 2018 2019 2020 2021 (1.000 KR.)

Tilført 90 112 120

Udmøntet 0 0 0

Besparelseskrav (uudmøntet) 90 112 120

* ** ** ** * Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau. - ** Beløbsangivelsen er i 2018 løn- og prisniveau

BESKRIVELSE AF OMRÅDET Staten og KL har indgået aftale om servicemål for • Vedligeholdelse af offentlige vandløb (483 km åbne sagsbehandlingsområde: Miljøgodkendelser af virk- og 277 km rørlagte) og rottebekæmpelse. somheder og godkendelse af husdyrbrug. Aftalen skal • Alle myndighedsområder inden for natur og miljø reducere sagsbehandlingstiderne. (naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse, jordforurening, spildevand, virksomheder, affald, vandindvinding, De store infrastrukturprojekter som ny Storstrømsbro, kystbeskyttelse, vandløb, husdyrbrug), herunder udvidelse af jernbanen Ringsted-Femern, samt den tilsyn med 286 virksomheder og 234 landbrug med stigende bygge- og anlægsaktivitet medfører øget pres tilsynsfrekvens beskrevet i ny flerårig tilsynsplan, jf. på myndighedsbehandlingen, særligt inden for jordfor- tilsynsbekendtgørelsen. ureningsområdet. • Koordinering af kommunens indsats på klima- og klimatilpasningsområdet. Klimaplan 2016-2028 er vedtaget. Klima- og energi- • Drift af miljøvagt sammen med Lolland, Næstved og arbejdet kræver fortsat involvering og finansiering Vordingborg kommuner. af eksterne interessenter, når der skal gennemføres • I politikområdets driftsbudget er inkluderet løn til 12 konkrete projekter for at opfylde målsætningen om medarbejdere (1 naturvejleder, 1 klima- og energi- målrettet erhvervsudvikling og klimatiltag. koordinator og 10 miljømedarbejdere). Sidstnævnte i overensstemmelse med KL og Finansministeriets Efter færdiggørelse af den statslige grundvandskort- kontoplan. lægning er Guldborgsund Kommune i gang med ind- • Udgifterne til bl.a. rottebekæmpelse er brugerbetalt satsplanlægningen på Lolland og Falster. Opgaven skal og skal hvile i sig selv. færdiggøres inden for de ressourcer, som kommunen i de senere år har fået overført fra Staten til løsningen CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG af opgaven, men som kommunen ikke har kunnet på- Statens vandområdeplaner 2015-2021 har afløst vand- begynde før det statslige kortlægningsgrundlag forelå. planerne. Kommunen skal gennemføre de indsatser der er blevet udpeget og færdiggøre de projekter der Den vedtagne naturstrategi beskriver, at vi i Guldborg- er blevet ansøgt om fra vandplan 1. Vandrådene er sund Kommune vil bevare, pleje og værne om natur og nedsat i april 2017 som følge af aftale om landbrugs- landskaber samt herigennem at skabe muligheder for pakken, hvor vandløbenes udpegning skal kvalitets- udvikling af turisme, bosætning og erhverv. Elementer sikres. Der er stadig et væsentligt opfølgningsarbejde heri er for eksempel naturpleje, naturgenopretning, for de indsatser, der fremgår af spildevandsplanen, rekreative faciliteter, friluftsliv, stisystemer og det særligt i forbindelse med håndhævelse af påbud om fortsatte arbejde med for eksempel Naturpark - tilslutning til kloak og separering af regn- og spilde- søerne, naturområde Guldborgsund og Horreby Lyng. I vand på egen grund. Bøtø Skoven samarbejdes med Den danske naturfond omkring udvikling af både natur og oplevelsesmulig- Opgaven med revision af vandløbsregulativer er på- heder. Samarbejdet med Lolland Kommune omkring begyndt. Det forventes at nyt regulativ for vandløb og projekt ”Naturlandet” – for udvikling af en samlet kanaler under Bøtø Nord, samt tillægsregulativer for natur- og oplevelsesdestination på Lolland-Falster sommergrødeskæring afsluttes i år. Opgaven er res- fortsættes på baggrund af den eksterne finansiering sourcekrævende, da der bl.a. skal udføres opmålinger fra Nordeafonden. For alle ovennævnte indsatser er af vandløb. dialog og samskabelse med lodsejere, interessenter og virksomheder afgørende. 125 POLITIKOMRÅDE: PARK OG VEJ

Budget- Budget- Budget- OMRÅDETS OVERORDNEDE R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 135.063 149.618 151.595 156.788 132.907 132.971

Indtægter -3.639 -3.523 -3.566 -3.566 -3.566 -3.566

Nettodriftsbevilling 131.424 146.095 148.029 153.222 129.341 129.405

Heraf lønsum 4.341 3.104 3.141 3.141 3.141 3.141

BUDGETAFTALE 2018-2021 Det fremgår af Byrådets vedtagne budget 2018-2021, at Politikområde Park og Vej er blevet tilført følgende:

• 500.000 kr. vedr. forskønnelse i Eskilstrup i 2018 • 200.000 kr. vedr. leje af havnearealer (nedtagning af del af blåt hegn) i 2018-2021.

DEMOGRAFI OG BESPARELSER De af byrådet udmeldte besparelseskrav er indarbej- det i budgettet. Der henstår følgende demografiregu- leringer:

DEMOGRAFIREGULERINGER 2018 2019 2020 2021 (1.000 KR.)

Tilført 713 888 952

Udmøntet 0 0 0

Besparelseskrav (uudmøntet) 713 888 952

* ** ** ** * Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau. - ** Beløbsangivelsen er i 2018 løn- og prisniveau

BESKRIVELSE AF OMRÅDET Teknik og Miljøudvalget i forbindelse med strategi- • Park- og Vejområdet omfatter alle drifts- og myndig- arbejdet og de kommende år vil der blive igangsat en hedsopgaver vedrørende kommunens 1.400 km veje række konkrete tiltag for at skabe løsninger, både på samt torve, pladser, broer og grønne områder. kort og på langt sigt. • Området står desuden for administrationen af par- kering, offentlige toiletter, den kollektive trafik og Fokus i allernærmeste fremtid er at realisere de taxaområdet. rationaliseringer og besparelser, der er indarbejdet i • Står for dialogmøder med borgere i Nykøbing, Ma- budgettet fra 2017. Det indebærer bl.a.: rielyst, Sakskøbing, Nysted, Stubbekøbing, Nørre Alslev, Gedser, Eskilstrup, Kettinge-Frejlev, Horbelev • Kollektiv trafik: Flextur og busdrift skal tilpasses, og Toreby. så den samlede omkostning gavner borgerne mest muligt og vi undgår unødigt overforbrug. Med øget CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG fokus på borgernes reelle behov og direkte involve- Park og Vejområdets centrale udfordringer og dilem- ring af borgerne. maer er overordnet: • Grønne områder: De enkelte arealers anvendelse • I princippet ubegrænset efterspørgsel og kæmpe og betydning for borgerne skal vurderes og plejen geografi tilpasses brugen inden for budgetrammen. Borgerne • For få penge eller for meget infrastruktur? kan overtage arealer eller pleje, hvor der er snæver • En øget belastning af stadig mere og tungere trafik bruger interesse. • Meget borgernært med mange modstridende interesser • Trafiksikkerhed: I samarbejde med skolerne skal der De ovenstående udfordringer har været drøftet af sikres ikke bare trafiksikkerhed men gerne tryghed.

126 • Offentlige toiletter: serviceniveauet i de centrale I 2017 og 2018 vil der i samarbejde med bygherre blive by- og turistområder søges øget så der opnås mere arbejdet med bedre parkeringsforhold i forbindelse kvalitet og mindre kvantitet. Der er gang i en reno- med projektet på den gamle Kvicklygrund. vering af toiletterne med fokus på mere tidssvarende udtryk. I samarbejde med Entreprenørvirksomheden arbejdes der på at implementere en anden samarbejdsmodel • Renholdelse: serviceniveauet tilpasses bedre til lo- som erstatning for BUM-modellen. Der ønskes udar- kale forhold så niveauet for centrale by- og turistom- bejdet servicebeskrivelser der viser hvad ressour- råder opretholdes, mens niveauet i mindre byområ- cerne anvendes til, uden at det ender i for detaljerede der reduceres. Øget fokus på borgernes forpligtelser. beskrivelser.

• Myndighedsopgaver: tilsynsopgaver reduceres, så Tilgængelighed: Park og Vej søger i samarbejde med der på en række opgaver kun reageres på borger- Handicaprådet, Ældrerådet m.fl. at tilgængeligheds- henvendelser. Det gælder fx opgravninger i vejarea- spørgsmål bliver indtænkt i forbindelse med nye pro- ler, ophængning af plakater, råden over offentlige jekter også i andre centres områder. vejarealer m.m. Det forsøges at erstatte tilladelser med regulativer. Der bruges mange ressourcer i forbindelse med forprojekter til Femernforbindelsen (Banedanmarks • Borgerinddragelse: Der skal via dialog med borgerne broer) og forberedelserne til den nye Storstrømsbro. fokuseres på de reelle behov og tilpasse drift og pleje efter det. Ved øget information skal borgernes forventninger komme tættere på det vi kan levere inden for budgettet.

Park og Vej har gennem en række år haft et tæt sam- arbejde med lokale dialogfora. Dette samarbejde skal understøtte optimering af effekten af de anvendte res- sourcer, mod borgernes behov. Dialogmøderne giver de lokale aktører indflydelse på den daglige drift inden for de servicemæssige og økonomiske rammer, der er besluttet politisk. Desuden drøftes ideer og forslag til udvikling, forbedring og for- skønnelse af lokalområderne. Dialogmøderne startede med aktører fra Nykøbing-området, men er vokset til, at der nu også holdes møder med Marielyst, Saks- købing, Nysted, Stubbekøbing, Nørre Alslev, Gedser, Eskilstrup, Kettinge-Frejlev, Horbelev og Toreby.

Af øvrige større tiltag kan nævnes:

Parkeringssituationen i udvalgte områder (specielt Ny- købing F. og Marielyst): Der udarbejdes en samlet parkeringsplan for Nykøbing Falster by på baggrund af de delprojekter der gennem de seneste år er præsen- teret for TMU. Der er i 2016 etableret ca. 200 nye p- pladser og der vil fortsat være fokus på mulighederne for at øge antallet, hvor der er behov.

127 DYRKNINGSHAVERNE VED LINDHOLM

128 POLITIKOMRÅDE: ENTREPRENØRVIRKSOMHED

Budget- Budget- Budget- OMRÅDETS OVERORDNEDE R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 734 0 5.831 5.831 5.831 5.831

Indtægter -3.524 -4.163 -4.215 -4.215 -4.215 -4.215

Nettodriftsbevilling -2.790 -4.163 1.616 1.616 1.616 1.616

Heraf lønsum 32.415 26.421 26.737 26.737 26.737 26.737

BESKRIVELSE AF POLITIKOMRÅDET udføres af eksterne entreprenører efter gennemført • Entreprenørvirksomheden er principielt en kommu- udbud, men styring og planlægning af opgaverne va- nal entreprenør- og serviceafdeling, som skal kunne retages af Entreprenørvirksomheden i tæt samarbejde påtage sig alle opgaver, der bliver efterspurgt i det med lodsejere/ålaug m.fl. og vandløbsmyndigheden. kommunale system og levere ydelserne til konkur- Med baggrund i et stort ønske fra lodsejere og en be- rencedygtige priser. regning af økonomien hjemtages ca. 140 km vandløbs- • Afdelingen skal ”hvile i sig selv”, idet alle omkost- vedligeholdelse til egen drift fra 2016. ninger for udførelse af bestilt arbejde skal konteres fuldt ud på det pågældende område, som har ønsket Entreprenørvirksomheden har samme rolle i forhold til arbejdet udført. Entreprenørvirksomheden skal så- vintertjenesten, hvor virksomheden står for al koor- ledes være i stand til at fungere i konkurrence med dinering og drift af vintertjenesten ud fra den politisk private entreprenører i området. vedtagne snerydningsplan. I 2013 har de større veje • Entreprenørvirksomheden har siden 1. januar 2007 (tidligere amtsveje) været i udbud, og der er lavet nye kontinuerligt arbejdet med rationalisering af arbejds- kontrakter med eksterne entreprenører. Størstedelen gange og maskininvesteringer, der billiggør driften. af de store veje ryddes og saltes af private vognmænd, Besparelserne er anvendt til forbedring af konkur- mens kommunens mandskab selv kører de mindre renceevnen og lavere priser for bestillerenhederne. veje, der dog udgør størstedelen af vejnettet. Samlet er der siden 2007 rationaliseret for over 10 mio. kr. Entreprenørvirksomheden vil fortsat være en positiv • Entreprenørvirksomheden har materielgårde i Nørre medspiller på arbejdsmarkedsområdet. Der er i 2013 Alslev, Sakskøbing og Nykøbing Falster samt Cen- og 2015 etableret flere forløb rettet mod at få ledige tralværkstedet, der også er beliggende i Nykøbing aktiveret og tilbage på arbejdsmarkedet. Desuden Falster. har virksomheden 5 elevpladser. Senest er der i 2014 • Det fremskrevne budget indeholder lønsum og nor- etableret en række nyttejobs i Entreprenørvirksomhe- mering vedrørende ca. 78 helårsansatte og 15 sæso- den. nansatte medarbejdere. Personaleantallet er gået fra 149 i 2007 til ca. 84 (omregnet til helårsstillinger) i Gennem MED-udvalget arbejdes der løbende med dag i takt med de gennemførte rationaliseringer. tiltag til nedbringelse af sygefravær og udvikling af arbejdspladsen. Således er der efter forslag fra CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG medarbejderne etableret en sundhedsordning der skal Entreprenørvirksomheden gennemfører hvert år et forebygge slid- og belastningsskader. Ordningen er af ”fremtidsværksted”, hvor ledelse, tillidsfolk, sikker- medarbejderne vurderet som en stor succes og fort- hedsfolk og andre nøglemedarbejdere drøfter virksom- sættes i de kommende år. hedens fremtid og konkrete udviklingstiltag. Som følge af fremtidsværkstedet i 2012 er der implementeret en I 2016 blev der investeret i en ny feje-/sugemaskine række forslag til ændringer af arbejdsgange og andre til kr. 1.449.000, som erstattede to mindre feje/suge- udviklingstiltag, der samlet har rationaliseret driften maskiner, som blev afhændet. Fordelen ved den nye med 3,3 mio. kr. frem til 2014. De samlede rationa- maskine er, at den har en større kapacitet samt kan liseringer siden kommunesammenlægningen runder køre med 80 km/t imod de to små, som kun kunne dermed de 10 mio. kr. køre 30 km/t.

Koordineringen af driften vedrørende vandløbsopga- Målsætningen for Entreprenørvirksomheden er fortsat verne er fra 2012 placeret i Entreprenørvirksomheden. at holde priserne i ro, som de nu har været i flere Arbejdsgangene er tilpasset for at sikre den bedst mu- år, og sikre en konkurrencedygtig driftsorganisation. lige betjening af diverse interessenter på området og Entreprenørvirksomheden arbejder tæt sammen med en hurtig responstid på alle henvendelser om driftsfor- bestillerfunktionerne i alle dele af den øvrige kommu- hold. Entreprenørvirksomheden udfører selv under en nale organisation og bidrager med forslag til forenkling tredjedel af vandløbsopgaverne. Resten af opgaverne og billiggørelse af arbejdsgangene på driftsopgaverne.

129 POLITIKOMRÅDE: EJENDOMME

Budget- Budget- Budget- OMRÅDETS OVERORDNEDE R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 110.014 106.259 107.189 107.658 101.271 100.306

Indtægter -9.947 -10.125 -10.257 -10.257 -10.257 -10.257

Nettodriftsbevilling 100.067 96.134 96.932 97.4 01 91.014 90.049

Heraf lønsum 26.927 28.229 28.794 28.794 28.794 28.794

BESKRIVELSE AF OMRÅDET formål. Arealerne er bortforpagtet som landbrugs- • Varetager bygningsdrift for ca. 250 kommunale ejen- jord. domme med ca. 440 bygninger og et samlet etage- • Politikområdet omfatter ud over huslejeindtægter areal på ca. 360.000 m2. og forpagtningsafgifter også indtægter fra areallejer • Kommunen har 10 beboelsesejendomme med 45 vedr. kolonihaver, mobilmaster og faste stadeplad- lejemål, hvoraf de fleste administreres via ekstern ser. boligadministrator. • Styrer og gennemfører anlægsprojekter på ejen- • Pt. er ca. 40 ejendomme med blandet eller ”speciel” domsområdet, infrastruktur, havne m.m. anvendelse. Eksempelvis kan nævnes Velkomstcenter • Løbende energioptimering og -budgettering. Marielyst, Saxenhus, ”Samodan-bygningerne” og de tilbageværende gamle rådhuse. Ved budgetforliget for 2015 vedtog Byrådet en bespa- • Guldborgsund Kommune ejer 263 ha jord, som i.h.t. relse på politikområde Ejendomme benævnt ”Kloge diverse lokalplaner er udlagt til bolig- og erhvervs- m2”, som skal udmøntes således:

BESPARELSESKRAV 2018 2019 2020 2021

Besparelseskrav -14.479 -14.479 -14.479 -14.479

Udmøntet 5.697 5.697 5.697 5.697

Besparelseskrav (uudmøntet) -8.782 -8.782 -8.782 -8.782

Den politiske beslutningsproces i forbindelse med det boligselskaber, således at bygningsdriften varetages vedtagne besparelseskrav på ”Kloge m2” har truk- af disse. På den baggrund giver det ikke mening af ket ud, hvorfor det fortsat bliver en udfordring at få overføre budgetter til bygningsdrift til Ejendoms- besparelserne udmøntet. centret. • Arbejdsmarkedsområdet – bygninger under CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG Ejendomscenter Guldborgsund har nu eksisteret i tre • Teknik & Miljø – centralværkstedet, materialepladser år, idet centeret blev etableret i september 2014, hvor og lystbådehavne man samlede størstedelen af alle bygningsrelaterede drifts- og vedligeholdelsesopgaver for kommunens Bygningsdriften på Socialområdet, herunder teknisk ejendomme. afdeling på Saxenhøj overgik til Ejendomscentret pr. 01.01.2017. Budgetmæssigt skete overgangen pr. 1. januar 2015, hvor budgetter til teknisk service personale samt byg- Formålet med Ejendomscenteret er, at: ningsdrift blev overført fra de overgåede institutioner. • Skabe overblik på tværs af hele organisationen. • Optimere udnyttelsen af bygningsmassens mange Grundet kompleksiteten er der indtil videre på følgen- m2. de områder sket undtagelser: • Optimere effekten af budgettet til vedligehold, tekni- ske anlæg mm. • I Center for Borger & Branding er bl.a. hallerne ikke • Udnytte de faglige kompetencer på tværs. overgået til Ejendomscentret. • Harmonisere serviceniveau med respekt for lokale • Budgetter til bygningsdrift er forblevet i Sundhed & behov. Omsorg, idet centret har indgået aftaler om ad- ministration af deres primære bygningsmasse hos

130 Ejendomscenter Guldborgsund er organiseret i Energioptimering følgende områder: En anden af ejendomsområdets store opgaver er • Ledelse energioptimering. Der er igangsat en række initiativer, • Økonomi & Administration for Ejendomscentret der alle handler om at reducere energiforbrug og CO2- • Projekt & Byggeri udledning. • Ejendomsadministration • Områdeopdeling af driften ud fra et nærhedsprincip: Det største tiltag på energiområdet er ESCO-projektet, • Nykøbing Nord hvor der er gennemføret massive investeringer for at • Nykøbing Syd sænke energiforbruget markant gennem forbedring el- • Falster Øst ler udskiftning af tekniske installationer på el-, varme- • Falster Vest og vandom-rådet. Projektet løb over 3 år. • Falster Syd • Saxenhøj ESCO-projektet er færdig implementeret i de kommu- • Lolland nale bygninger og vil fortsætte i driftsfasen i de næste • Tværgående Team 12 år. Der vil årligt blive afrapporteret i forhold til de • Rådhusservice opstillede mål for energibesparelser.

Generelt har der været usikkerhed om de overførte ESCO-projektet har opnået de vedtagne mål i form af budgetter til bygningsvedligeholdelse var tilstrække- besparelser i kilowatt/enheder, men udviklingen på de lige, idet der kan konstateres et væsentligt efterslæb faste afgifter og prisstigninger gør det vanskeligt at på vedligeholdelsesområdet rundt omkring i de enkelte opnå de økonomiske besparelser. Som en konsekvens institutioner. af dette pågår en analyse på ejendomsniveau over pris- og aktivitetsudviklingen. På baggrund af dette var fremsat anlægsønsker til budget 2018 til at afhjælpe efterslæbet på tage, Der er en tendens til ”aktivitetsforøgelse” på de kom- utætte vindues-partier samt indvendig vedligeholdelse munale ejendomme, som følge af Kloge m2 og ”kraft- som desværre ikke er imødekommet. center” tankegangen, hvilket medfører et samlet afledt øgede energiforbrug og tilhørende øgede driftsudgifter Lovpligtigtig energimærkning af kommunens til energi. bygninger Alle offentlige bygninger over 250 m2 skal have et Merudgifterne til energi, som følge heraf, er der ikke gyldigt energimærke, og det er kommunens ansvar, at kompenseret for, hvorfor Ejendomscentret alene kan disse mærker bliver udført med henvisning til Lov om beskære på ”vedligeholdelseskontoen” for at dække fremme af energibesparelser i bygninger samt be- de øgede udgifter. På baggrund heraf blev fremsat et kendtgørelsen. De seneste energimærker blev udført driftsønske på 4,4 mio. kr. som følge af øgede energi- i perioden 2009-2010 og gælder derfor frem til 2017, udgifter på ESCO ejendommene som ikke blev imøde- hvorefter de er forældede. Anlægsønsket om midler til kommet. energi- mærkning blev ligeledes ikke imødekommet. Energimærkningen viser, hvor meget energi en given bygning bruger, og hvor man med fordel kan energifor- bedre. Energimærkningen indeholder en deltaljeret li- ste med forslag til forbedringer for henholdsvis varme, vand og el. Man kan helt konkret se, hvordan der kan spares energi i de enkelte ejendomme.

Der blev i 2016 og 2017 igangsat de mest pressende vedligeholdelses- og istandsættelsesprojekter, eksem- pelvis udbedring af utætte tage.

Der har pågået en analyse af de ordinære udgifter til bygningsdrift, eksempelvis el, vand og varme samt ud- gifter til alarm- og adgangssystemer, hvor budgetterne efterfølgende er blevet tilrettet.

Demografi og besparelser indeholder den – i budget- forliget for 2015 – vedtagne besparelse ”Kloge m2”. Der er endvidere kalkuleret med en besparelse på 2 mio. kr. i henholdsvis budget 2017, 2018 samt 2019.

Sale & Lease back indgår ikke i Ejendomscentret, men er fortsat under Økonomiudvalget.

131 Budget Budget Budget Budget 2018 2019 2020 2021

1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Politikområde: Ejendomme 96.932 97.401 91.014 90.049

Økonomi & IT 469 583 627 Bevaringsfonden, tilskud 129 129 129 129 Ejendomscenter Guldborgsund 96.803 96.803 90.302 89.293 Driftscentre 96.803 96.803 90.302 89.293 Driftscenter Fællesudgifter 1.562 1.562 1.562 1.562 Driftscenter Lolland 24.626 24.626 24.626 24.626 Driftscenter Nykøbing 45.685 45.685 45.685 45.685 Driftscenter Falster 24.111 24.111 24.111 24.111 Tværgående Team 7.207 7.207 7.207 7.207 Drift ifm. nedrivning 191 191 191 191 ECG Vagt 517 517 517 517 Puljer 3.269 3.269 -3.232 -4.241 Landbrug/jordarealer -1.373 -1.373 -1.373 -1.373 Alarmer 1 1 1 1 Ejendomme i Administration -778 -778 -778 -778 Udenfor Distriktsstruktur 50 50 50 50 Besparelseskrav Kloge m2 -8.782 -8.782 -8.782 -8.782 Energimærkning 517 517 517 517

132 POLITIKOMRÅDE: TM - ADMINISTRATION

Budget- Budget- Budget- OMRÅDETS OVERORDNEDE R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 40.103 38.155 37.245 36.927 36.972 36.981

Indtægter -2.943 -1.142 -1.132 -1.132 -1.132 -1.132

Nettodriftsbevilling 37.160 37.013 36.113 35.795 35.840 35.849

Heraf lønsum 37.59 4 36.212 35.257 33.678 33.678 33.060

DEMOGRAFI OG BESPARELSER De af byrådet udmeldte besparelseskrav er indarbejdet i budgettet. Der henstår følgende demografireguleringer:

DEMOGRAFIREGULERINGER 2018 2019 2020 2021 (1.000 KR.)

Tilført 180 225 241

Udmøntet 0 0 0

Besparelseskrav (uudmøntet) 180 225 241

* ** ** ** * Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau. - ** Beløbsangivelsen er i 2018 løn- og prisniveau

BESKRIVELSE AF OMRÅDET forslag til nye takster for byggesager med et mere Politikområde Administration var til og med udgangen overskueligt takstsystem, hvor prisen for en ansøg- af regnskabsår 2014 forankret under Økonomiudvalget. ning umiddelbart kendes, i stedet for den nuværende I praksis betyder det, at de administrative budgetter timeafregning. (konto 6) er blevet ombrudt og nu forankret under de enkelte fagudvalg. Ved ombrydningen er de admini- Forslaget betyder konkret, at den nuværende tidsre- strative budgetter under centrene som udgangspunkt gistrering, som er uigennemsigtig, ændres til en fast overført direkte til det nye politikområde Administra- enhedspris (takst) for henholdsvis mindre byggeri og tion, hvilket også gælder for de respektive centres erhvervsbyggeri på 1.000 kr. andele af fællesudgifter. I forlængelse af de vedtagne besparelser på TM Admi- CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG nistration/konto 6 blev der efter sommerferien 2015 Center for Teknik & Miljø/det tekniske område er præ- gennemført en større reduktion i personalet og som get af flere modsatrettede tendenser i form af øgede følge heraf også en omstrukturering, hvor Bygge- og krav til bedre service, mere drift og hurtigere sags- Planafdelingen blev nedlagt. behandling. Set i lyset af den ændrede demografi skal servicen udføres med færre ressourcer til både drift I alt blev nedlagt 13 stillinger frem til 2018, hvoraf 2 er og myndighedsudøvelse. Specielt udfordrende er at lederstillinger. der forventes den samme grad af service i de tyndest befolkede områder, som i de mere centrale. Dette re- Reduktionen i antal ansatte betyder, at en række sulterer i et misforhold mellem den leverede service og opgaver aktuelt er under analyse og prioritering. Det brugerens oplevelser. er blandt skimmelsvampsager, kondemneringssager og nedrivningssager, hvor opgavemængden de senere år Der er i Center for Teknik & Miljø igangsat en foran- har været kraftigt stigende. dringsproces, som har til formål at understøtte Teknik og Miljø-udvalgets udvalgsstrategi ”Dialogsøgende Hele TM Administration/konto 6 i Teknik og Miljø er myndighed”. Guldborgsund Kommune skal i sin udøvel- efter sammenlægningen af de to centre under analyse se af myndigheds-rollen være dialogsøgende i forhold for at kunne imødekomme dels sparekravene frem til til borgeren og erhvervslivet, og søge optimale løsnin- 2019, der ud over de af byrådet vedtagne besparelser ger for alle parter inden for de lovmæssige rammer. også omfatter budgetreduktioner afledt af modernise- ringsaftalen samt den forventede reduktion i indtægts- I forbindelse med ændringerne i byggesagsbehand- dækket virksomhed. lingen har Byrådet godkendt Teknik og Miljøudvalgets Der gøres opmærksom på, at de oprindeligt vedtagne besparelser på konto 6 TM-Administration allerede er udmøntet.

133 Oversigt over Center for Teknik & Miljøs budget 2018:

BUDGETÅR 2018 (1.000 KR.) U I Resultat

Teknik & Miljø 37.245 -1.132 36.113

Teknik & Miljø, Centerledelse 28.361 -290 28.071

Centerledelse og Fællesudgifter 29 -290 -261

Fællesudgifter og -indt. Centerledelse -290 -290

Centerledelse Teknik & Miljø 29 29

Park & Vej 5.375 5.375

Park og Vej 5.375 5.375

Miljø 5.512 5.512

Administration vedr. Miljøbeskyttelse 5.512 5.512

Natur & Plan 8.808 8.808

Administration vedr. Naturbeskyttelse 5.137 5.137

Plan Adm. 3.671 3.671

Informatik 8.637 8.637

Informatik 8.637 8.637

Ejendomscenter Guldborgsund 8.884 -842 8.042

Administration & Fælles udgifter 5.213 5.213

GBS Ejendomscenter - Administration 4.017 4.017

GBS Ejendomscenter - Projektafdeling 1.196 1.196

Ejendomsadministration & Byggeri 3.671 -842 2.829

Byggeri 2.339 -842 1.497

Ejendomsadministration 1.132 1.132

Projektansættelse Nedrivningspuljen 200 200

134 FRA PROJEKT DYRK DIN BY 135 ARBEJDSMARKEDS UDVALG

UDVALGSSTRATEGI 2014-2018 2. generation

INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen

RAMMER OG VISION Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visio- Derudover skal udvalgsstrategien ses som en forlæn- ner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de gelse af ’Kommuneplan 2013-2025’, ’Rostock-konklusi- kommende år at understøtte en positiv udvikling af onerne 2015’ og de temaer, der arbejdes med for den kommunens situation. Udvalget ser det derfor som kommende planstrategi. Udvalgsstrategien vil blive sin fornemmeste opgave at medvirke til at skabe øget evalueret en gang om året. beskæftigelse gennem fokus på virksomhedsservice, færre på offentlig forsørgelse og øget uddannelsesni- Der er flere af målsætningerne og fokusområderne, veau blandt de ledige – især de unge. hvor udvalgene hver især har bidrag i forhold til at løse fælles problemstillinger. Når man ser alle udvalgs- En af drivkræfterne i indsatsen i de kommende år vil strategier i en sammenhæng, fremgår det, at der vil være de store infrastrukturprojekter, hvor beskæfti- være en række af fællesnævnere, når strategierne skal gelsesmulighederne skal udnyttes optimalt. En proak- omsættes til virkelighed, som betyder, at der derfor tiv indsats kombineret med kommuneplanens indsatser også skal foretages prioriteringer, som går på tværs skal udgøre centrale virkemidler. af udvalgene. Det er en forudsætning, hvis målsætnin- gerne skal realiseres, og man skal skabe den forskel Kommunens udfordringer betyder, at der skal tænkes for borgerne, som man ønsker i helheder. Derfor lægger Arbejdsmarkedsudvalget i sit arbejde stor vægt på, at indsatsen sker i et samspil med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere, og at der i fællesskab findes løsninger, der udnyt- ter potentialet for vækst og udvikling i Guldborgsund Kommune.

UDGANGSPUNKT FOR UDVALGSSTRATEGIERNE OG FORBINDELSEN TIL ANDRE UDVALG Udvalgsstrategien sætter rammerne og retningen for beslutninger og prioriteringer på udvalgets politikom- råder med udgangspunkt i de præmisser, der er givet af ’Budgetforlig 2015 – 2018’ og ’Samarbejdsaftale for Guldborgsund Kommune 2014-18’ samt de årlige bud- getredegørelser og den økonomiske politik.

136 1. UDFORDRINGER Når en betydelig del af de ledige har et lavt kom- petenceniveau, kan det resultere i, at det kan blive Nedenfor er en beskrivelse af de centrale udfor- svært for virksomhederne at rekruttere kvalifice- dringer på Arbejdsmarkedsudvalgets område: rede medarbejdere lokalt, og at de i stedet for må hente arbejdskraft uden for kommunen. Lokalom- Arbejdsstyrkens udvikling i de kommende år rådet bliver på den måde dårligere til at konkur- I Guldborgsund Kommune er der i de senere år rere om de lokale job. sket et fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder. Denne udvikling ser ud til at fortsætte i de Jobåbninger i forbindelse med infrastruktur- kommende år. projekterne Der opstår et stort antal jobåbninger på det lokale Det forventes, at antallet af 16 – 64 årige i kom- arbejdsmarked i løbet af de kommende år, bl.a. munen vil falde med 325 pr. år. Samtidig har som en direkte eller indirekte konsekvens af de erhvervsfrekvensen – dvs. andelen af de 16-64 store infrastrukturprojekter, der bliver igangsat i årige, der er i arbejdsstyrken – været faldende i og i nærheden af Guldborgsund Kommune. de seneste år. Det vil formentligt primært være personer, der Samlet giver det en betydelig udfordring på det lo- allerede er i beskæftigelse, som vil få beskæfti- kale arbejdsmarked, idet der kan opstå situationer, gelse på tunnel- og broprojektet. Dette kan skabe hvor virksomhederne vil få svært ved at rekruttere jobåbninger i lokale virksomheder til ledige. Sam- lokal arbejdskraft. Såfremt dette sker, vil det få tidig vil det skabe jobåbninger i lokale virksomhe- en negativ indvirkning på antallet af beskæftigede der, at service- og leveranceopgaver til tunnel- og i kommunen, og det vil i sidste ende påvirke kom- broprojektet skaber en række afledte arbejdsplad- munens beskatningsgrundlag i negativ retning. ser i lokalområdet.

Det er derfor vigtigt, at der sker en stigning i På grund af få ledige indenfor bygge- og anlægs- andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, området, er der risiko for, at for få ledige har som indgår i arbejdsstyrken. I 2013 var erhvervs- kompetencer til at gå ind i disse job. De store frekvensen i kommunen på 69,8 pct. Til sammen- infrastrukturprojekter risikerer derfor at medføre ligning var erhvervsfrekvensen i hele landet på mangel på arbejdskraft i de lokale bygge- og 74,4 pct. anlægsvirksomheder.

Når der er en relativ lav erhvervsfrekvens i Guld- borgsund Kommune, skyldes det bl.a., at relativt flere personer har problemer udover ledighed. 2. KERNEOPGAVEN Problemerne kan være alt fra personlige og sociale problemer, sygdom, psykiske lidelser, misbrug og Guldborgsund Kommune har følgende kerneop- kriminalitet. gave:

Såfremt erhvervsfrekvensen i kommunen øges til ”Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre landsgennemsnittet, vil det medføre en stigning i egen tilværelse og, i samarbejde med borgerne, arbejdsstyrken på ca. 1.600 personer. sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber.”

Arbejdsstyrkens kompetencer Arbejdsudvalgets strategi bidrager til at løfte ker- En stor del af arbejdsstyrken har ingen erhvervs- neopgaven på følgende vis: kompetencegivende uddannelse. I 2013 var det således 72 pct. af de under 30 årige på offentlig • At flere borgere bliver selvforsørgende, og der- forsørgelse, der ikke havde gennemført en er- med i stand til at mestre egen tilværelse. Dette hvervskompetencegivende uddannelse. Samtidig skal ske dels ved at styrke virksomhedsservicen bliver der færre og færre ufaglærte job. Risikoen og dels ved en borgerrettet indsats, der har for ledighed og langtidsledighed er signifikant fokus på beskæftigelse og uddannelse. større for ufaglærte end for personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Behovet • At udsatte borgere, der fortsat vil være offent- for ufaglært arbejdskraft forventes at falde bety- ligt forsørgede, bliver i stand til at mestre egen deligt i de kommende år. Derfor er der stor risiko situation og derved få et bedre og sundere liv. for, at især de unge ufaglærte bliver fastholdt på offentlig forsørgelse. Opgaven skal løses i en helhedsorienteret og tværgående tilgang, for derigennem at kvalificere Samtidig er ufaglærte mere udsatte i forhold til og optimere servicen overfor borgere og virksom- andre typer af problemer, eksempelvis dårligere heder. sundhedstilstand.

137 3. MÅLSÆTNINGER har grundskolen som højeste uddannelse. Jobcen- trets samtaler og aktiveringsindsats overfor unge Nedenfor fremgår det, hvad Arbejdsmarkedsud- ledige, der kun har gennemført grundskolen, skal valget skal handle på og understøtte for at lykkes derfor medvirke til at bibringe dem motivation og med de overordnede strategiske målsætning og kompetencer til at videreuddanne sig. øvrige politiske beslutninger: Det er ikke kun de unge, der skal opkvalificeres. Uddannelsesniveauet skal hæves – især Det skal også ske for de over 30 årige, så flest blandt de unge mulige borgere fra kommunen får beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget anser det som helt i forbindelse med de kommende års store infra- centralt for kommunens fremtidige vækstmulig- strukturprojekter. heder og finansieringen af fremtidens velfærd, at arbejdskraftudbuddet matcher virksomhedernes Iværksætteri efterspørgsel efter arbejdskraft. Det er derfor I Guldborgsund Kommune skal der mere fokus på vigtigt, at arbejdsstyrkens uddannelsesniveau hæ- at fremme iværksætteri og styrke selvstændig- ves. I den forbindelse skal især unge under 30 år hedskulturen. Såvel uddannelsestilbuddene som motiveres til at gå i gang med en uddannelse. påvirkningen gennem opvæksten skal i højere grad skabe bedre grobund for at etablere sig som Iværksætteri skal fremmes iværksætter. Arbejdsmarkedsudvalget ønsker i den Iværksætteriet og selvstændighedskulturen skal forbindelse fortsat at indgå i samspil med andre styrkes i kommunen. udvalg om tiltag, der kan understøtte iværksæt- teri/selvstændighedskultur. Samarbejde med virksomhederne skal styrkes Samarbejde med virksomhederne Virksomhederne skal opleve at få en individuel og Samarbejdet med virksomhederne skal dels professionel service, som betyder, at Center for medvirke til at sikre, at virksomhederne på kort Arbejdsmarked betragtes som en naturlig samar- og lang sigt kan rekruttere den relevante arbejds- bejdspartner. kraft, og dels bidrage til, at borgerne kan få eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet. Sygefravær skal nedbringes Der skal være et mindre sygefravær inden for Jobcentret skal derfor være virksomhederne såvel den offentlige som private sektor. behjælpelige med at rekruttere arbejdskraft. Desuden skal virksomhedsrettede tilbud i højere Flere udsatte borgere skal mestre grad bidrage til, at flere ledige får styrket deres egen tilværelse erhvervserfaringer, netværk og relationer, så de Flere udsatte borgere på offentlig forsørgelse skal får bedre fodfæste på arbejdsmarkedet. blive i stand til at mestre egen situation, og derved opnå et bedre og sundere liv. Derved opnås en Sygefravær situation, hvor behovet for andre indsatser end of- Sygefraværet skal nedbringes. Da der på Guld- fentlig forsørgelse reduceres betydeligt eller helt. borgsund Kommune som arbejdsplads er et højt sygefravær, er der bl.a. fokus på at nedbringe Økonomi og effektivitet sygefraværet her. Arbejdsmarkedsudvalget peger Der skal ske en fortsat udvikling af serviceydelser, på, at Kommunen som arbejdsgiver i samspil med således at både form og indhold optimeres i for- Center for Arbejdsmarked bør målrette indsatsen hold til borgernes og virksomhedernes behov. for at reducere sygefraværet.

Flere udsatte borgere skal mestre egen tilværelse Udsatte borgeres evner til at mestre egen tilvæ- 4. FOKUSOMRÅDER relse skal i fokus. Den udsatte borger skal under- støttes i at være aktiv og deltagende i forhold til For at kunne lykkes med ovennævnte målsæt- sin egen livssituation. ninger vil Arbejdsmarkedsudvalget have fokus på følgende: Manglende netværk, ringe forbindelse til det om- givende samfund og en ringe livskvalitet er ofte Uddannelse kendetegnende for de udsatte borgere, som har Der er fortsat stort fokus på at uddanne og op- vanskelig ved at blive selvforsørgede. Udover de kvalificere de ledige således, at de stilles bedre i fagprofessionelle fra Kommunen har denne gruppe konkurrencen om job. brug for at møde andre personer, der kan indgå som rollemodeller og fungere som kontakt til ”det I den forbindelse er det vigtigt, at der sker et almindelige liv”. uddannelsesløft blandt de unge under 30 år, der

138 Økonomi og effektivitet Indsatsen skal bidrage til at opfylde dette Der skal fortsat være god styring af økonomi og effektmål: ressourceanvendelse samt fokus på en optimal • Antallet af beskæftigede, der er ansat i virksom- udnyttelse af de muligheder, som lovgivningen på heder, som har eksisteret i mindre end 2 år, skal beskæftigelsesområdet sætter rammer for. øges i Guldborgsund Kommune. På denne måde øges antallet af borgere, der er selvforsørgede. Arbejdsmarkedsudvalget anser det tillige som en central disciplin, at der er et konstant fokus på at Samarbejde med virksomhederne effektivisere og kvalificere opgaveløsningen med • Flere virksomheder skal være bekendt med henblik på at løfte kommunens kerneopgave. I den Jobcenter Guldborgsunds muligheder for at forbindelse skal organisationen og medarbejderne hjælpe i forbindelse med rekruttering af arbejds- også være klar til at håndtere de løbende foran- kraft – og benytte sig af denne hjælp. dringer på beskæftigelsesområdet. • De private virksomheder skal etablere flere løn- tilskudspladser og virksomhedspraktikpladser, da disse tilbud i høj grad er med til at hjælpe ledige og personer, der har andre problemer end 5. INDSATSER OG EFFEKT ledighed, i ordinære job. • Der skal skabes en tidlig og koordineret virksom- hedsbetjening over for infrastrukturprojekternes Nedenfor er en beskrivelse af prioriterede indsat- bygherrer i samarbejde med øvrige relevante ser inden for de enkelte fokusområder. Desuden er par ter. fastlagt effektmål for indsatserne:

Indsatsen skal bidrage til at opfylde dette Uddannelse effektmål: • Der skal være et tværgående samarbejde med • De offentlige og private virksomheder skal i sti- Center for Undervisning, Ungdommens Uddan- gende grad anvende Jobcentret til at rekruttere nelsesvejledning og de lokale uddannelsesinsti- arbejdskraft, så den ledige arbejdskraft i højere tutioner om indsatsen for at få de unge videre i grad kan få gavn af jobåbningerne. uddannelse efter endt grundskole. • Jobcentret skal bl.a. etablere en uddannelses- Sygefravær klub i samarbejde med de lokale uddannelses- • Der skal arbejdes målrettet med forebyggelse af institutioner, så de unge ufaglærte ledige bliver sygefravær. afklaret om, hvilken uddannelse de har lyst til at • Sygedagpengemodtagerne skal sikres et op- søge ind på. timalt forløb med henblik på at vende hurtigt • Udsatte børn og unge skal mødes med en hel- tilbage i arbejde. hedsorienteret indsats, hvor fokus rettes både mod barnet/den unge og forældrene med det Indsatsen skal bidrage til at opfylde dette sigte, at den unge videreuddanner sig efter endt effektmål: grundskole. • Andelen af arbejdsstyrken, der modtager syge- • Ledige over 30 år, der enten er ufaglærte eller dagpenge, skal i Guldborgsund Kommune ned på har en forældet uddannelse, motiveres til at gå niveau med resten af landet. i gang med uddannelse, hvor de som dagpenge- modtager får 80 pct. af dagpengesatsen under Flere borgere skal mestre egen tilværelse uddannelsesforløbet. • Anvendelse af mentorordning skal medvirke til at få udsatte borgere til at mestre egen tilværelse. Indsatserne skal bidrage til at opfylde dette • Civilsamfundet skal inddrages som rollemodeller effektmål: som supplement til den professionelle indsats fra • Andelen af modtagere af a-dagpenge, kontant- Kommunen overfor udsatte borgere. Civilsam- hjælp, uddannelseshjælp eller særlig uddannel- fundet skal især inddrages i relation til de unge sesydelse/arbejdsmarkedsydelse mellem 16 og og enlige forældre, der har problemer udover 29 år, som i perioden påbegynder uddannelse, ledighed. skal i kommunen være højere end i resten af landet som gennemsnit. Indsatsen skal bidrage til at opfylde dette effektmål: Iværksætteri • Andelen af aktivitetsparate borgere, der er til- • Jobcentret skal til ledige fortsat iværksætte knyttet Jobcentret, som ikke får hjælp fra kom- opkvalificeringstilbud, der skal medvirke til at munen udover den offentlige forsørgelse, skal fremme iværksætteri. øges. • Samspillet om indsatsen for at styrke iværk- sætteri skal styrkes, bl.a. mellem Center for Undervisning, Business LF, Center for Borger & Branding og Center for Arbejdsmarked. Økonomi og effektivitet • Der skal løbende ske en optimering af service- ydelser, så de både i form og indhold tager hensyn til borgernes og virksomhedernes behov. • Medarbejdernes faglige kompetencer skal løbende udvikles, så de kan håndtere forandrin- gerne på beskæftigelsesområdet, herunder ny lovgivning og nye IT-systemer. • Der skal følges op på effekten af de store uddan- nelses- og vejledningstilbud og de virksomheds- rettede tilbud for borgere på offentlig forsørgel- se med henblik på at øge anvendelsen af tilbud med høj effekt og skære de tilbud, der har lav effekt væk. • I tilrettelæggelsen af Jobcentrets beskæftigel- sesindsats skal der tages hensyn til det økono- miske system på beskæftigelsesområdet. • Der skal ske sammenhængende og tværgående indsatser for at opnå bedre udnyttelse af Kom- munens ressourcer.

Indsatsen skal bidrage til at opfylde disse effektmål: • Den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse – dvs. hvor mange uger borgere i gennemsnit er på offentlig forsørgelse – må ikke overstige den gennemsnitlige varighed i resten af landet. • Effekten af aktiveringsindsatsen i Guldborgsund Kommune skal være højere end i de sammenlig- nelige kommuner.

Strategien er vedtaget af Arbejdsmarkedsudvalget den 14.09.2015 og Byrådet den 08.10.2015.

140 UDMØNTNING AF ARBEJDSMARKEDSUDVALGETS UDVALGSSTRATEGI

OVERSIGT OVER EFFEKT, PARAMETRE OG MILEPÆLE

Parametre og milepæle er udarbejdet under forbehold af, at 1. Jobindsats-målinger bliver mulige på parametre, der kan henføres til ministermål for 2018,

2. Kommende beskæftigelsesprognose kan gøre det nødvendigt at foretage justeringer

samt

3. Byrådets godkendelse af Beskæftigelsesplan 2018 i december 2017.

Til hver politisk indsats er der flere centre som bidra- ger til at løse opgaven. Oversigten indeholder cen- trenes grundlag for opfølgning og afrapportering af effekten af den samlede indsats til byrådet.

Parametre beskriver, hvilke data der måles på, og mi- lepæle beskriver, hvilke succeskriterier, der er fastlagt for at se, om man er på rette vej i forhold til at nå effekten.

FORKLARING PÅ FORKORTELSER:

CSO - Center for Sundhed & Omsorg CS - Center for Socialområdet CTM - Center for Teknik & Miljø CBL - Center for Børn & Læring CFF - Center for Familie & Forebyggelse CBB - Center for Borger & Branding CPP - Center for Politik & Personale CØI - Center for Økonomi & IT CA - Center for Arbejdsmarked

141 SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDERNE

EFFEKT • Personer på offentlig forsørgelse kommer i beskæftigelse eller opkvalificeres i forhold til virksomhedernes behov for arbejdskraft. • Virksomhedernes rekrutteringsproblemer mindskes INDSATS

PARAMETRE MILEPÆLE

CA • Antal ordinære formidlinger • Antallet af ordinære formidlinger, som Center for Arbejdsmarked er involveret i, skal øges fra 2017 til • Samarbejdsgrad med virksomhederne 2018

• Den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse • Samarbejdsgraden med virksomhederne skal øges for a-dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- fra 2017 til 2018 modtagere og modtagere af ledighedsydelse • Den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse • Flygtninge og familiesammenførte skal være selvfor- for a-dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- sørgende modtagere og modtagere af ledighedsydelse må i 2018 ikke overstige den gennemsnitlige varighed i de • Antal personer i fleksjob sammenlignelige kommuner

• Andelen af flygtninge og familiesammenførte, der har ordinære løntimer, skal for 2018 være på niveau med andelen i de sammenlignelige kommuner

• Antallet af fleksjob skal øges fra 2017 til 2018

CPP • Tilfredshed med erhvervsservice • 2016-2018 stigende tilfredshed med den erhvervs- service der tilbydes

FREMME IVÆRKSÆTTERI FOR LEDIGE

EFFEKT • Flest mulige får lyst og evne til at starte sin egen virksomhed INDSATS

PARAMETRE MILEPÆLE

CA • Rambølls målinger af selvforsørgelsesgrad efter endt • At der er en positiv udvikling i selvforsørgelsesgra- aktivering, der skal fremme iværksætteri den hos den målgruppe, der har deltaget i aktivering som skal medvirke til at fremme iværksætteri

CPP • Antal arbejdspladser • 2016 - Nedgangen i antal arbejdspladser aftager med 50% • Målinger fra DI • 2017 - Antal arbejdspladser fastholdes • Antal iværksættere og overlevelsesrate • 2018 - Antal arbejdspladser stiger

142 UDDANNELSE/EFTERUDDANNELSE AF ARBEJDSSTYRKEN

EFFEKT • Personer, der får uddannelse/efteruddannelse iværksat af Jobcentret, får forbedret deres jobmuligheder. • Flest mulige unge påbegynder ordinær uddannelse INDSATS

PARAMETRE MILEPÆLE

CA • Andelen af modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, • Andelen af modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller arbejdsmarkedsydelse mel- uddannelseshjælp eller integrationsydelse mellem lem 16 og 29 år, som i perioden påbegynder uddan- 16 og 29 år, som i perioden påbegynder uddannelse, nelse i 2018 skal i kommunen som minimum være på samme niveau som de sammenlignelige kommuner og landet • Selvforsørgelsesgraden for personer under efter- som helhed i 2018 værn • Selvforsørgelsesgraden for personer under efter- • Karaktergennemsnittet og beståelsesprocenter for værn skal fastholdes i 2018 på samme høje niveau de afsluttende prøver på Sprogskolen som i 2017 (71 pct.)

• Den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse • Karaktergennemsnittet og beståelsesprocenten for for modtagere af uddannelseshjælp de afsluttende prøver på Sprogskolen skal i 2018 som minimum være på niveau med landsgennem- snittet

• Den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse for modtagere af uddannelseshjælp må i 2018 ikke overstige den gennemsnitlige varighed i de sammen- lignelige kommuner

FLERE PERSONER MED PROBLEMER UDOVER LEDIGHED SKAL KOMME TÆTTERE PÅ ARBEJDSMARKED ELLER UDDANNELSE

EFFEKT • Målgruppen skal komme tættere på arbejdsmarkedet INDSATS

PARAMETRE MILEPÆLE

CA • Andelen af aktivitetsparate, der overgår til jobpa- • Andelen af aktivitetsparate borgere, der overgår til rate/uddannelsesparate eller selvforsørgelse * jobparate/uddannelsesparate eller selvforsørgelse skal i 2018 mindst være på niveau med de sammen- • Varighed på offentlig forsørgelse for aktivitetsparate lignelige kommuner kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere • Den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse • Selvforsørgelsesgrad efter endt aktivering for akti- for aktivitetsparate kontant – eller uddannelses- vitetsparate uddannelses- og kontanthjælpsmodta- hjælpsmodtagere må i 2018 ikke overstige den gen- gere** nemsnitlige varighed i de sammenlignelige kommu- ner

• Effekten af aktiveringsindsatsen skal i 2018 som minimum være på niveau med de sammenlignelige kommuner

CSO • Det opnåede potentiale for de borgere, der indgår i • Ad 1. og 2 efter endt forløb på det enkelte tilbud de forskellige tilbud opgøres hvor mange borgere, der er rykket

*) Forventes at være muligt pr. 1/1-2018 i Jobindsats **) Det er p.t. ikke muligt at måle for uddannelseshjælpsmodtagere

143 FOREBYGELSE AF SYGDOM OG TIDLIG INDSATS I FORHOLD TIL SYGEDAGPENGEMODTAGERE

EFFEKT • Virksomhederne skal på baggrund af Jobcentrets rådgivning kende til deres muligheder for at forebygge syge- fravær. • Sygedagpengemodtagerne skal hurtigst muligt vende tilbage i arbejde gennem tidlig ophør af sygeforløb. INDSATS

PARAMETRE MILEPÆLE

CA • Andelen af de 16-66 årige i befolkningen på hen- • Andelen af de 16-66 årige i befolkningen på hen- holdsvis sygedagpenge og jobafklaringsforløbsydel- holdsvis sygedagpenge og jobafklaringsforløbsydelse se. skal som minimum være på niveau med de sammen- lignelige kommuner.

CSO Kvalitative parametre • Borgerne skal efter et endt patientuddannelsesforløb opleve, at de har fået viden og handlekompetencer til • Evaluering på borgerens oplevelse af forløbet ift. bedre at kunne håndtere job og sygdom egne mål

Kvantitative

• Antal deltagere ved opstart • Antal deltagere der har gennemført uddannelsesfor- løbet.

144 POLITIKOMRÅDE: ARBEJDSMARKEDSCENTER

Budget- Budget- Budget- OMRÅDETS OVERORDNEDE R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 1.516.135 1.460.691 1.463.424 1.466.027 1.468.742 1.477.169

Indtægter -368.134 -358.032 -336.632 -336.685 -336.685 -336.685

Nettodriftsbevilling 1.148.001 1.102.659 1.126.792 1.129.342 1.132.057 1.140.484

Heraf lønsum 50.376 47.226 51.793 51.793 51.793 51.793

Ovenstående budget- og regnskabstal er for perioden 2016-2018 i årets aktuelle pris- og lønniveau. Perioden 2019-2021 vises i pris- og lønniveau for 2018.

UDVIKLINGEN I 2016-2018 For at kunne se udviklingen i samme pris- og lønni- veau er der i nedenstående tabel foretaget justering af 2016- og 2017-tallene, så alle tal er i 2018 pris- og lønniveau.

Regnskab 2016 Budget 2017 Budget OMRÅDETS OVERORDNEDE 2018 P/L 2018 P/L 2018 ØKONOMI (1.000 KR.) 2018 P/L

Nettodriftsbevilling 1.185.033 1.170.815 1.126.792

DEMOGRAFI OG BESPARELSER Ved budgetaftalen 2018-2021 er besparelser og demo- grafiregulering blevet annulleret.

BUDGETREDEGØRELSE I opgørelse af udgiftsbehovet for 2018, jfr. nedenfor er ARBEJDSMARKEDSCENTER 2018-2021 korrigeret for seneste prognoser for konjunkturudvik- lingen/ledighedstal og latente udfordringer i henhold til GENERELT PÅ ARBEJDSDMARKEDSOMRÅDET budgetopfølgning i 2017.

Udvikling i udgifterne Udgiftsbehovet er beregnet til 1.163.696.000 kr. Dette Når der skal foretages en vurdering af udviklingen i ud- giver et merudgiftsbehov på 61,9 mio. kr. Herfra fra- gifterne på området er det især vigtigt på arbejdsmar- trækkes 5,1 mio. kr., som forventes tilført fra Økono- kedsområdet at sikre, at udgifterne opgøres i samme miudvalgets pulje til uddannelse og opkvalificering af pris- og lønniveau, idet der ellers vil være betydelige kommunens ledige. millionbeløb i forskel mellem årene, der alene kan hen- Der resterer herefter 56,8 mio. kr. Ved budgetafta- føres til almindelig pris- og lønstigninger. len 2018-2021 er prisfremskrivningen tilbageført, og dermed er det tekniske budget reduceret. Dermed I ovenstående tabel under ”Udviklingen i 2016-2018” resterer der 58,3 mio. kr. er der foretaget en justering af 2016- og forventede 2017-tal, så der kan ske sammenligning med udgifts- Ved budgetaftalen 2018-2021 er Arbejdsmarkedsud- behovet for 2018. valget blevet tilført 26,5 mio. kr. i 2018. De resterende 31,8 mio. kr. er blevet tilpasset i budgettet. Det kan ses af tabellen, at udgifterne er faldende fra 1,185 mia. kr. i 2016 til forventede 1,127 mia. kr. i Fra 2017 og frem er der etableret en særlig tilskuds- 2018. Der henvises i øvrigt til nedenstående afsnit. pulje. Tilskud fra denne pulje gives til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår. Puljen fordeles af Økonomiske udfordringer Økonomi- og indenrigsministeren efter kriterier for lavt Udgangspunktet for budget 2018 og overslagsårene er beskatningsgrundlag og objektive kriterier for demo- det fremskrevne budget, der blev vedtaget ved bud- grafiske udfordringer i form af faldende indbyggertal getvedtagelsen for 2017. og en stigende andel af ældre borgere, strukturelle

145 udfordringer i form af lav befolkningstæthed og store Jobcenter: afstande og beskæftigelsesmæssige udfordringer i form af et svagt arbejdsmarked som følge af forholds- • Ungeenheden vis få arbejdspladser i kommunen og forholdsvis store • Sygedagpenge og Jobafklaring afstande til den nærmeste større by. • A-dagpenge og løntilskud Guldborgsund Kommune vil i 2018 modtage 17,5 mio. • Kontanthjælp, Uddannelseshjælp og Ressourceydelse kr. fra denne pulje, som indgår på Økonomiudvalgets • Integrationsydelse budgetområde. • Bolig- og driftsudgifter samt tilskud vedr. flygtninge • Revalidering, Ledighedsydelse og Fleksjob UDGIFTSDRIVERE • Driftsudgifter i forbindelse med uddannelse, vejled- Nedenstående ydelser/udgifter er mest afgørende for ning/opkvalificering og mentorordninger områdets forbrug og betragtes derved som Arbejds- • Førtidspension og personlige tillæg markedsområdets udgiftsdrivere: • Boligsikring og Boligydelse

ÅRSVÆRK Statistik fra diverse fagsystemer på Arbejdsmarkeds- området:

Regnskab Forventet Årsværk Budget 2018 2016 2017

Sygedagpenge og Jobafklaring 1.095 980 906 A-dagpenge og løntilskud 755 666 607 Kontanthjælp, Uddannelseshjælp og Ressourceforløb 1.972 2.037 1.901 Integrationsydelse 342 404 291 Revalidering, Ledighedsydelse og Fleksjob 967 1.145 1.077 Førtidspension 3.290 3.256 3.120 I alt 8.421 8.488 7.902

ANTAL ÅRSVÆRK Antal årsværk

Regnskab 2016 Forventet regnskab 2017 Budget 2018 3290

3500 3256 3120 3000

2500 2037 1972 2000 1901

1500 1095 980 906

1000 755 666 607 500

0 Sygedagpenge og Kontanthjælp, Udd. A-dagpenge og Førtidspension Jobafklaring hjælp og løntilskud Ressourceforløb

146

150 VÆSENTLIGE UDGIFTSPOSTER Budget 2018 udgør følgende fordelt på områder sammenholdt med regnskab 2016 og forventet regnskab 2017:

Forventet Regnskab 2016 Budget 2018 (1.000 kr.) regnskab 2017 i 2018-priser i 2018-priser i 2018-priser Ungeenheden 103.799 98.189 102.293 Sygedagpenge og Jobafklaring 125.143 124.568 115.082 A-dagpenge og løntilskud 110.164 93.252 85.626 Kontanthjælp, Uddannelseshjælp og Ressourceforløb 215.606 206.584 201.244 Integrationsydelse 29.079 33.596 24.894 Bolig- og driftsudgifter samt tilskud vedr. flygtninge 8.554 5.317 9.840 Revalidering, Ledighedsydelse og Fleksjob 94.878 107.327 103.202 Driftsudgifter i forbindelse med uddannelse, 32.015 40.057 35.042 vejledning/opkvalificering og mentorordninger Førtidspension og personlige tillæg 383.140 381.696 370.107 Boligsikring og Boligydelse 54.667 54.184 53.441 Andre sociale formål og sundhedsudgifter mv. 27.987 26.045 26.020 I alt 1.185.033 1.170.815 1.126.792

Note: Tallene for 2016 og 2017 er opjusteret til pris- og lønniveau 2018 for at kunne sammenligne i samme løn- og prisniveau. Opjusteringen er foretaget med den reducerede satsreguleringsprocent på 1,6% fra 2016 til 2017 og tilsvarende 1,6% fra 2017 til 2018.

NETTOUDGIFTER (1.000 KR.)Nettoudgifter (1.000 kr.)

Regnskab 2016 Forventet regnskab 2017 Budget 2018

450.000 400.000 350.000 300.000 215.606 206.584 383.140 201.244 250.000 381.696 370.107 200.000 125.143 124.568 115.082 110.164 103.799 102.293

150.000 98.189 93.252 85.626 100.000 50.000 - Ungeenheden Sygedagpenge og Kontanthjælp, A-dagpenge og Førtidspension og Jobafklaring Udd. hjælp og løntilskud personlige tillæg Ressourceforløb

147

152 POLITIKOMRÅDE: AM-PROJEKT

Budget- Budget- Budget- OMRÅDETS OVERORDNEDE R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 4.389 1.738 1.833 1.833 1.833 1.833

Indtægter -6.173 -4.054 -4.100 -4.100 -4.100 -4.100

Nettodriftsbevilling -1.785 -2.316 -2.267 -2.267 -2.267 -2.267

Heraf lønsum 32.290 28.819 31.148 31.148 31.148 31.148

BUDGETREDEGØRELSE AM-PROJEKT 2018-2021

Der er følgende udgifter og indtægter på området:

Regnskab Forventet Budget 2018 Beløb i hele tusind 2016 regnskab 2017 i 2018-priser i 2016-priser i 2017-priser

Sprogskole, driftsudgifter 25.679 23.193 21.515

Afregningskonto til andre kommuner -1.457 -250 -250

Afregningskonto til Guldborgsund Kommune -25.191 -24.287 -22.716

I alt -969 -1.344 -1.451

Afregningskonto for projekter -11.487 -12.970 -13.070

AM-projekt 3.636 4.296 4.348

Svømmecenter Falster 1.325 1.403 1.418

Guldborgsund Zoo og Botanisk Have 5.123 5.878 5.909

Aktivcenter 587 577 579

I alt -816 -816 -816

I alt Aktiveringsprojekter -1.785 -2.160 -2.267

Området vedrører driftsudgifter og –indtægter ved- Områderne er leverandør af ydelser til politikområde rørende den kommunale beskæftigelsesindsats og Arbejdsmarkedscenter, og ydelserne ”afregnes” (BUM- sprogundervisning af udlændinge på kommunens model). sprogskole.

148 POLITIKOMRÅDE: AM - ADMINISTRATION

Budget- Budget- Budget- OMRÅDETS OVERORDNEDE R e g n s k a b Budget Budget overslag overslag overslag ØKONOMI (1.000 KR.) 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Udgifter 69.917 66.504 61.880 61.996 62.115 62.115

Indtægter -1.595 -79 -80 -80 -80 -80

Nettodriftsbevilling 68.321 66.425 61.800 61.916 62.035 62.035

Heraf lønsum 54.878 57.241 53.915 54.031 54.150 54.150

DEMOGRAFI OG BESPARELSER Ved budgetaftalen 2018-2021 er besparelser og demo- grafiregulering blevet annuleret.

BUDGETREDEGØRELSE AM - ADMINISTRATION 2018-2021

Administrationsområdet omfatter budget til lønninger og afledte driftsudgifter til administrationspersonalet på Arbejdsmarkedsområdet.

Der er et samlet budget på 61,8 mio. kr., hvoraf løn- ninger udgør 53,9 mio. kr.

149 GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR ØKONOMI & IT BUDGET & REGNSKAB PARKVEJ 37 4800 NYKØBING FALSTER TLF. 5473 1000

WWW.GULDBORGSUND.DK 2017.11.29-BJPE

150