Årsberetning 2004 NAMMINERSORNERULLUTIK 0QARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE

NAMMINERSORNERULLUTIK 0QARTUSSAT

GRØNLANDS HJEMMESTYRE

Inatsisartut ukiomoortumik nalunaarutaat 2004

Landstingets Årsberetning 2004 NAMMINERSORNERULLUTIK 0QARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE

Inatsisartut ukiomoortumik nalunaarutaat 2004

Landstingets Årsberetning 2004 Indhold

1. Forord ved Landstingets formand ...... 5

2. Landstingets sammensætning ...... 7

Medlemmer og suppleanter i Landstinget 2004 ...... 9

3. Landstingets samlinger i 2004 ...... 11

4. Landstingets Formandskab og udvalg ...... 13

5. Øvrige aktiviteter og projekter i 2004 ...... 33

6. Målsætninger for Landstingets betjening ...... 47

7. Ansatte i Landstingets Bureau ...... 53

8. Grønlands Hjemmestyres fortjenstmedalje ”Nersornaat” ...... 55

9. Økonomi ...... 57

Bilag Bilag 1 – Uddeling af NERSORNAAT i guld i perioden 1989 - 2003...... 58 Bilag 2 – Uddeling af NERSORNAAT i sølv i perioden 1989 - 2003...... 59

Inatsisartut ukiomoortumik nalunaarutaat 2004 · Landstingets Årsberetning 2004 © Grønlands Hjemmestyre · August 2005 · Redaktion: Landstingets Bureau · Fotos: Knud Josefsen , LIL-Foto m.fl. Layout og grafisk produktion: Info Design aps, Nuuk 1. Forord ved Landstingets formand

Udgivelse af en beretning for året ud i en aftale om gennemførelse af der gik skal ses i lyset af Landstin- direkte forhandlinger mellem Lands- gets ønske om åbenhed og gennem- styret og de enkelte partier, frem for skuelighed i lovgivningsprocessen og at sådanne forhandlinger som hidtil det politiske samspil mellem Lands- foregår med Landstingets Finansud- tinget og Landsstyret. Endvidere gi- valg som omdrejningspunkt. ver beretningen mulighed for et indblik i de mange aktiviteter, der opta- I forbindelse med analysen af finans- ger Landstingets Formandskab og lovsprocessen er det samtidig under- udvalg i årets løb. søgt, om de politiske partiers organisationer med fordel kan inddrages i Udover Landstingets sædvanlige ar- understøttelsen af Landstingets arbejde var året 2004 præget af Hjem- bejde i højere grad end hidtil. Det er mestyrets 25 års jubilæum og den konkluderet, at partiernes organisa- kongelige families besøg i vort land. tioner vil kunne varetage opgaver i Det var en kærkommen opgave for forbindelse med finanslovsproces- Inatsisartut siulitaasuat Jonathan Motzfeldt. Landstingsformand Jonathan Motzfeldt. Landstingets Formandskab at bidra- sen, politisk og administrativ support ge til forberedelse og gennemførelse i forbindelse med Landstingets dele- af de mange vellykkede arrangemen- gerede i Nordisk Råd samt koordina- givningsarbejdet, gennemførelse af ter i forbindelse med denne festlig- tion og teknisk samarbejde ved udar- samlinger og udvalgenes løbende ar- holdelse af Grønlands første 25 år bejdelsen af medlemsforslag. For- bejde. Denne organisation benævnes med ansvar for egen lovgivning og mandskabet har på denne baggrund Landstingets Bureau og består af en forvaltning. udvirket en styrkelse af de politiske fast medarbejderskab på 28 ansatte. sekretariater med virkning fra 1. ja- Sammen med Folketingets Præsidi- nuar 2005. Endvidere er der ved Landstingets um forestod Formandskabet afhol- Ombudsmand etableret en politisk delse af Den 6. Konference for Parla- Landstingets arbejde er organiseret uafhængig institution, der har til op- mentarikere fra Den Arktiske Region på den måde, at det samlede Lands- gave at holde øje med de offentlige i Nuuk i september 2004. Konferen- ting afholder mindst to årlige møde- myndigheders efterlevelse af regler- cen satte internationalt fokus på de rækker til forberedelse og behand- ne for sagsbehandling og betjening af foruroligende ændringer i det arkti- ling af landets lovgivning. Det sker borgerne. Ombudsmanden behandler ske klima og anses som et markant typisk under en forårssamling af 6-7 klager fra borgerne og kan på eget bidrag til skærpelse af opmærksom- ugers varighed og en efterårssamling initiativ foretage undersøgelse af heden på klimaændringernes virknin- af 8-9 ugers varighed. Derudover ar- områder indenfor forvaltningen, der ger. bejder Landstingets udvalg året påkalder sig særlig opmærksomhed. igennem med anliggender indenfor Landstingets Ombudsmand udgiver I vort unge demokrati er det vigtigt, deres respektive fagområder. Lan- hvert år en selvstændig beretning. I at vi til stadighed er opmærksomme dets borgere og interessegrupper Landstingets beretning medtages på, om de politiske beslutningspro- kan til enhver tid henvende sig til ud- derfor alene økonomiske nøgletal i cesser fungerer optimalt, eller om valgene med henblik på at gøre politi- forbindelse med institutionens drift. større eller mindre ændringer vil kun- kerne opmærksomme på særlige for- ne give forbedringer. I 2004 har hold, der menes at fortjene politiske Landstingets Formandskab analyse- initiativer. ret mulighederne for opnåelse af forbedringer ved et ændret forløb af Til understøttelse af landstingsar- forhandlingerne om Landsstyrets bejdet året igennem råder Landstin- forslag til finanslov frem til vedtagel- get over en organisation, der leverer sen af den endelige prioritering af serviceydelser til Formandskabet, landskassens midler for det kom- udvalgene og de enkelte Landstings- mende finansår. Analysen er mundet medlemmer til forberedelse af lov-

5 2. Landstingets sammensætning

Landstingets medlemmer Demokraterne 5 mandater Kandidatforbundet 1 mandat Landstinget, det grønlandske parlament, består af 31 fol- kevalgte medlemmer. Landstinget vælges for en fireårig I løbet af 2003 valgte et Landstingsmedlem fra Atassut, periode, og der har siden indførelsen af Hjemmestyret i Isak Davidsen, at skifte parti til Siumut. 1979 været afholdt valg otte gange, senest 3. december I løbet af 2004 valgte endnu et Landstingsmedlem fra 2002. Atassut, Otto Jeremiasen, at skifte parti til Siumut. Man- datfordelingen ved udgangen af 2004 var således: Betingelserne for valgret er, at • vælgeren har dansk indfødsret, Siumut 12 mandater • er fyldt 18 år, Inuit Ataqatigiit 8 mandater • ikke er umyndiggjort, samt Atassut 5 mandater • har haft bopæl i Grønland mindst 6 måneder forud for Demokraterne 5 mandater valget. Kandidatforbundet 1 mandat

Ved sidste valg var der 38.365 stemmeberettigede og af Fire af Landstingets medlemmer har fået bevilget orlov disse afgav 28.616 deres stemme. mens de helliger sig jobbet som Landsstyremedlemmer. Dermed indtræder en personlig suppleant i Landstinget Grønland har tidligere været inddelt i otte landstings- så længe orloven løber. Ved udgangen af 2004 drejede kredse, men efter ændring af valgloven i 1998 udgør det sig om følgende personer: Grønland nu én valgkreds, og der skelnes ikke længere mellem kreds- og tillægsmandater. Ole Thorleifsen, Siumut, suppleant for Jens Napãtôk. En kandidat kan opstille for et parti, opstille i kandi- Kalistat Lund, Siumut, suppleant for Jørgen Wæver Jo- datforbund med én eller flere kandidater eller opstille hansen. som enkeltkandidat. Ved sidste valg opstillede fem parti- Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit, suppleant for er - Siumut, Inuit Ataqatigiit, Atassut, Demokraterne Johan Lund Olsen. samt Arnat Partiiat. Derudover opstillede kandidatfor- Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit, suppleant for Asii Chem- bundet Attaviittut Kattusseqatigiit samt et antal enkelt- nitz Narup. kandidater. På denne måde opstillede 214 kandidater. Der er dog kun 31 mandater i Landstinget. De afgivne Endvidere valgte Landstingsmedlemmerne Mikael Peter- stemmer skal således fordeles som mandater mellem de sen, Siumut og Jensine Berthelsen, Atassut, at trække sig opstillede partier, kandidatforbund og enkeltkandidater fra Landstinget i 2004. De blev erstattet af henholdsvis efter en speciel beregningsmetode, naturligvis med ud- Per Rosing-Petersen, Siumut og Godmand Rasmussen, gangspunkt i antal opnåede stemmer. Denne specielle be- Atassut. regningsmetode gør, at en kandidat, der opstiller for et parti eller kandidatforbund, kan blive valgt ind med få personlige stemmer, hvorimod en enkeltkandidat med flere personlige stemmer ikke vælges.

Efter valget i 2002 var Landstingets medlemmer fordelt på 4 partier og et kandidatforbund:

Siumut 10 mandater Inuit Ataqatigiit 8 mandater Atassut 7 mandater

7 2004-mi Inatsisartunut ilaasortat sinniisussallu

SIUMUT INUIT ATAQATIGIIT ATASSUT DEMOKRAATIT KATTUSSEQATIGIIT

Isak Davidsen Ole Dorph Hans Enoksen Ruth Heilmann Doris Jakobsen

Simon Olsen Per Rosing- Agathe Fontain Ane Hansen Kuupik Kleist Petersen

Ellen Finn Karlsen Godmand Augusta Salling Jakob Sivertsen Christoffersen Rasmussen

2004-ip ingerlanerani Inatsisartunut sinniisussaasimasut

Anthon Kiista P. Kalistat Lund Ole Aqqalukasik Simon Lennert Frederiksen Isaksen Thorleifsen Kanuthsen

8 Medlemmer og suppleanter i Landstinget 2004

SIUMUT INUIT ATAQATIGIIT ATASSUT DEMOKRATERNE KANDIDATFORBUNDET

Otto Jeremiassen Jørgen Wæver Enos Lyberth Jonathan Jens Napãtôk Johansen Motzfeldt

Aqqaluk Lynge Josef Motzfeldt Asii Chemnitz Johan Lund Olsen Henriette Narup Rasmussen

Per Berthelsen Palle Marie Astrid Per Skaaning Christiansen Fleischer Fleischer Rex

Suppleanter i Landstinget i løbet af 2004

Georg Olsen Andreas Mads Peter Willy Olsvig Knud Dalager Grønvold Kristiansen

9 3. Landstingets samlinger i 2004

De ordinære samlinger i 2004 Landstingsåret indledes den 3. fredag i september og varer til samme fredag i det følgende år. Landstinget samles mindst 2 gange i et Landstingsår til de ordinære samlinger; efterårssamlingen og forårssamlingen.

Tabel 3-1 Arbejdet i Landstinget under samlingerne i 2004 Forårssamling Efterårssamling Antal mødedage 1826 Beslutningsforslag fremsat af Landsstyret 19 10 Lov- og forordningsforslag fremsat af Landsstyret 6 16 Redegørelser og beretninger 66 Beslutningsforslag fremsat af Landstingets medlemmer 40 41 Lov- og forordningsforslag fremsat af Landstingets medlemmer 2 0 Beslutningsforslag vedr. vestnordiske rekommandationer 0 3 Forslag til forespørgselsdebat 13 6 Spørgsmål til Landsstyret 2840 Antal forslag i alt 114 122

Afgivne betænkninger under samlingerne i 2004 Forårssamling Efterårssamling Ad hoc udvalget vedrørende selvstyre 0 1 Erhvervsudvalget 53 Familie- og Sundhedsudvalget 29 Finansudvalget 21 Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget 2 2 Frednings- og Miljøudvalget 10 0 Infrastruktur- og Boligudvalget 01 Kultur- og Uddannelsesudvalget 44 Lovudvalget 63 Revisionsudvalget 01 Skatte- og Afgiftsudvalget 35 Afgivne betænkninger i alt 34 31

I 2004 begyndte forårssamlingen den 16. april og slutte- de den 19. maj. Efterårssamlingen varede fra den 17. september til den 11. november.

Den ekstraordinære samling i 2004 Ud over de to ordinære landstingssamlinger i 2004 blev Landstinget indkaldt ekstraordinært den 19. Januar 2004 til valg af nyt Landsstyremedlem for Boliger, Infra- struktur og Miljø.

11 4. Landstingets Formandskab og udvalg

Landstingets Formandskab Finansudvalget søger videre at holde sig orienteret via Landstinget vælger ved hvert Landstingsårs begyndelse afholdelse af møder med organisationer og større virk- en formand og 4 næstformænd, som tilsammen udgør somheder især med henblik på parternes status og pla- Landstingets Formandskab. Formandskabet repræsen- ner for fremtiden. terer Landstinget udadtil og sikrer, at Landstingets arbejde tilrettelægges og afvikles på forsvarlig vis. Endelig kan Finansudvalget, på vegne af Landstinget, godkende, at Landsstyret i budgetåret afholder udgifter De lovpligtige udvalg og Lovudvalget og oppebærer indtægter, som ikke kunne forudses ved fi- Landstinget nedsætter endvidere en række udvalg. Hvert nanslovens vedtagelse, jf. Landstingslov om Grønlands udvalg vælges efter forholdstalsvalgmetoden (d’Hondts Hjemmestyres budget, § 1, stk. 2. metode) og består af 5 medlemmer. Disse må ikke samtidig være medlem af Landsstyret. Tre af Landstingets udvalg er lovpligtige: • Landstingets Udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber • Landstingets Finansudvalg Landstingets Udvalg til Revision af Landskassens Regn- Fagområder skaber kaldes i daglig tale Revisionsudvalget. Revisions- • Behandle sager henvist til udvalget, udvalgets opgave er i henhold til Forretningsordenen for • Holde sig ajour med den økonomiske udvikling her- Grønlands Landsting at behandle de forslag, der af hjemme og i de dele af verden, som påvirker den grøn- Landstinget henvises til udvalgets behandling. landske økonomi, • Behandle det årlige finanslovsforslag på Landstin- Inden for sit fagområde er Revisionsudvalget forpligtet gets efterårssamling, og herunder medvirke ved fast- til blandt andet gennem spørgsmål til Landsstyret at hol- læggelsen af hovedlinierne for den økonomiske poli- de sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Lands- tik, styrets forvaltning holder sig inden for de rammer, som • Behandle forslag til tillægsbevillingslov på Landstin- følger af lovgivningen og god forvaltningsskik. gets første samling i året, • Behandle konkrete bevillingsansøgninger fra Lands- Fagområder: styret gennem hele året, • Bedømme om udgifter og indtægter er disponeret i • Medvirke til at sikre at anvendelsen af bevillingerne overensstemmelse med givne bevillinger. sker i overensstemmelse med bevillingsforudsætnin- • Bedømme om Hjemmestyrets værdier er forvaltet gerne. økonomisk forsvarligt og stille forslag til interne regler, der forfølger dette sigte. Finansudvalget har således en central placering i Hjem- • Stille forslag til forbedringer af Landskassens regn- mestyrets budget- og bevillingssystem. skabssystem i det omfang, udvalget finder det på- krævet. I forlængelse heraf holder udvalget sig løbende oriente- • Tage stilling til revisionsprotokollater og beretninger ret om den generelle økonomiske politik og indgår i drøf- modtaget fra ekstern revision samt Landsstyrets re- telser af overordnede, økonomiske prioriteringer. degørelse herfor. • Afgive indstilling til Landstinget om regnskabets god- Finansudvalget indkalder som et led i dette arbejde rede- kendelse. gørelser fra Landsstyret, afholder samråd med Landssty- remedlemmer og udbygger sin generelle viden om den • Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske grønlandske økonomi gennem orienteringsrejser i Grøn- Udvalg land såvel som internationalt. Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg blev oprettet ved en revision af landstingslov om lands-

13 styret og landstinget i 1988. Landsstyret fremsender til valgs hovedopgave er at gennemgå og afgive indstilling Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg redegørelser og vedrørende de lovforslag, som Landstinget henviser til oplysninger om udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner udvalgsbehandling. Herudover skal udvalgene holde sig af interesse for Grønland. Orientering kan endvidere gi- ajour med deres arbejdsområde og føre tilsyn med, at ves mundtligt under møder i udvalget, der ligeledes afgi- Landsstyrets forvaltning holder sig inden for lovens ram- ver udtalelse i sager, som af Landstinget eller Landssty- mer. I forbindelse med den konstituerende samling i deret er henvist til udvalget. Udenrigs- og Sikkerhedspoli- cember 2002 nedsatte Landstinget følgende stående ud- tisk Udvalg drøfter de modtagne oplysninger og frem- valg og delegationer: sætter de spørgsmål og bemærkninger, som materialet • Landstingets Dagsordensudvalg (Formandskabet) og udvalgets overvejelser i øvrigt giver anledning til. Ud- • Landstingets Erhvervsudvalg valget kan på Landstingets vegne, når Tinget ikke er sam- • Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg let, godkende forhandlingsoplæg og give bemyndigelse • Landstingets Udvalg for Fiskeri-, Fangst- og Land- til Landsstyret på områder, hvor dette findes at være brug påkrævet. Aktivitetsniveauet inden for udvalgets områ- • Landstingets Udvalg for Forretningsordenen de er de senere år forøget. • Landstingets Frednings- og Miljøudvalg • Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg • Landstingets Lovudvalg • Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse og Kirke Landstingets Lovudvalg nedsættes i henhold til Lands- • Landstingets Lovudvalg tingets Forretningsorden på linie med de lovpligtige ud- • Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg valg. Landstingets Lovudvalg varetager almene retspoli- • Landstingets Udvalg til Valgs Prøvelse tiske opgaver og er ressortansvarlig for forfatningsretli- • Landstingets Selvstyreudvalg ge, forvaltningsretlige, kommunalretlige og formueretli- • Nordisk Råd ge anliggender samt spørgsmål vedrørende retsvæsenet. • Vestnordisk Råd

Det forfatningsretlige område omfatter Danmarks Riges Særligt om de internationale delegationer Grundlov, Lov om Grønlands Hjemmestyre samt hjemme- • Nordisk Råd styrets egne regler vedrørende Landstinget og Landssty- Nordisk Råd, som blev etableret i 1952, er et samar- ret, herunder landstingsvalg, landsstyremedlemmers an- bejdsforum for parlamentarikere. Rådet har 87 valgte svarlighed og spørgsmålet om vederlag til medlemmer af medlemmer fra de fem nordiske lande (Danmark, Norge, Landstinget og Landsstyret. Sverige, Finland og Island) og fra de tre selvstyrende om- råder (Grønland, Færøerne og Åland). Siden 1971 arbej- På det forvaltningsretlige og kommunalretlige område der de nordiske regeringer sammen i Nordisk Minister- beskæftiger udvalget sig med almene emner, der ikke råd. henhører under Landstingets øvrige stående udvalg, ek- Nordisk Råd, som ledes af et præsidium, mødes til po- sempelvis sagsbehandlingsloven, offentlighedsloven, re- litiske diskussioner ved de årlige sessioner i oktober og gisterlovgivningen, tjenestemænd, hjemmestyrets admi- til løbende temamøder. Det politiske arbejde i Nordisk nistration samt kommunernes og bygdernes styrelse. Råd sker i udvalg og partigrupper. Ved udgangen af 2004 var de to grønlandske repræsentanter medlemmer af Fra formuerettens område kan nævnes almindelig aftale- henholdsvis Nordisk Råds Kultur- og Uddannelsesudvalg og erstatningsret, forsikringsret, immaterielle rettighe- og Nordisk Råds Miljø- og Naturressourceudvalg. der, tinglysning og pant. Retsvæsenet omfatter politiet Selvom Landstinget kun har 2 af de i alt 87 medlem- og domstole, kriminalretten og foranstaltningssystemet. mer, sikrer de gennem møderne i Nordisk Råds partigrupper og fagudvalg, at Grønlands interesser bliver markeret Landstingets Lovudvalg påser overordnede retspolitiske over for de øvrige nordiske parlamentarikere. De to grøn- synspunkter vedrørende borgernes retssikkerhed, lov- landske medlemmer er således Grønlands ansigt udadtil i givningens kvalitet og forvaltningens borgerservice, og det nordiske samarbejde og er med til at skabe interna- udvalget er ressortudvalg for Landstingets Ombuds- tional anerkendelse og viden om de grønlandske forhold. mands almindelige virksomhed. Det parlamentariske samarbejde i Nordisk Råd ud- møntes i rekommandationer til Ministerrådet. De stående udvalg og de internationale delegationer • Vestnordisk Råd Ud over de lovpligtige udvalg nedsætter Landstinget en Vestnordisk Råd er et interparlamentarisk organ bestå- række stående udvalg, hvis antal og arbejdsområder ende af tre delegationer fra henholdsvis det Grønlandske Landstinget kan fastsætte fra år til år. De stående ud- Landsting, det Islandske Althing og det Færøske Lagting.

15 Hver delegation består af seks medlemmer. Rådets præ- Udvalgsarbejdets aktiviteter udspringer på de enkelte sidium består af en repræsentant udpeget af hver lands- ressortområder af Landstingets behandling af forslag fra delegation. Landsstyret og Landstingets medlemmer. Endvidere di- Island overtog formandsposten i august 2004 efter skuteres aktuelle politiske spørgsmål, og udvalgenes for- Grønland. I Rådets charter er det fastlagt, at formands- skellige tiltag planlægges på grundlag af udvalgsmøder- posten roterer mellem de tre medlemslande, således at ne. De ordinære udvalgsmøder med samråd, behandling formanden sidder for et år ad gangen. af forslag og planlægning af udvalgsarbejdet foregår for Vestnordisk Råd afholder årligt en temakonference lukkede døre, hvis udvalget ikke har bestemt andet. samt et årsmøde. Disse roterer efter samme princip som Nedenfor angives mødeaktiviteter i 2004. formandsposten, således at der over en treårig periode afholdes temakonferencer og årsmøder i alle tre lande.

Tabel 2-2 Formandskabets og udvalgenes mødevirksomhed i 2004 Udvalg Antal møder Antal samråd Antal orienteringsmøder Antal deputationer (herunder budgetseminarer med Landsstyret og regnskabsseminarer) Formandskabet 66 Erhvervsudvalget 9 4 2 1 Familie- og Sundhedsudvalget 35 5 1 Finansudvalget 61 19 Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget 8 Frednings- og Miljøudvalget 15 1 Infrastruktur- og Boligudvalget 11 1 Udvalget for Kultur, Uddannelse og Kirke 24 1 3 Lovudvalget 13 Revisionsudvalget 14 2 Skatte- og Afgiftsudvalget 12 1 2 Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg 22 Udvalget til Valgs Prøvelse 2 I alt 292 32 7 4

17 Rejser i 2004 10.05.-14.05. / København Landstingets Formand med frue deltog i Kronprins Frederik og Kron- Formandskabet og udvalgene deltager årligt i seminarer prinsesse Marys bryllup den 14. maj samt de i denne forbindelse af- og konferencer for at holde sig ajour med deres arbejds- holdte arrangementer. områder. Endvidere arrangerer adskillige udvalg årlige orienteringsrejser. Udvalgene gennemfører orienterings- 25.05.-26.05. / København rejser for ved drøftelser med kommunalbestyrelser, byg- Medlemmer af Formandskabet deltog i Den Nordatlantiske Gruppes konference om økonomien i Rigsfællesskabet afholdt i Folketinget debestyrelser, embedsmænd og erhvervsliv at danne sig den 25. maj. et indtryk af de politiske, samfundsmæssige og økonomi- På generalforsamlingen i Foreningen Norden holdt Landstingsfor- ske forhold på en række aktuelle områder. manden den 26. maj foredrag om Norden i vestnordisk perspektiv.

I møder med repræsentanter for kommuner og bygder 03.06.-04.06. / Reykjavik kan et Landstingsudvalg ikke forhandle konkrete sager, Der afholdtes møde med islandske parlamentarikere om mulighederne ved en samordnet holdning i visse relationer til EU. da dette er Landsstyrets kompetenceområde. I visse til- fælde går et Landstingsudvalg videre med emner og an- 08.06.-14.06. / København, Sønderjylland moder Landsstyret om redegørelser herom. I anledning af Hans Kongelige Højhed Prins Henriks 70 års fødsels- dag var Landstingsformanden og formanden for Grønlands Stednav- Nedenfor angives Formandskabets repræsentative akti- nenævn i audiens hos Prins Henrik for at overbringe gaven, der be- stod i en ændring af stednavnet på øen Île de France i Nordøstgrøn- viteter og udvalgenes orienteringsrejser samt deltagelse land, så den fremover hedder Qeqertaq Prins Henrik. i seminarer og konferencer i løbet af 2004. Efterfølgende holdt Landstingsformanden foredrag i forbindelse med det Sydslesvigske Mindretals årsmøde i Sønderborg. Tabel 2-3 Udvalg / Dato 2004 / Destination / Formål 01.07.-25.07. / Sydgrønland Landstingsformanden foretog en orienteringsrejse i Sydgrønland Formandsskabet med besøg af en række kommuner. I årets løb modtog Formandskabet en lang række individuelle gæster og delegationer i Nuuk, herunder Folketingets Grønlandsudvalg, det 30.07.-03.08. / København danske Finansudvalg og den årlige besøgsrejse til Grønland for Fol- I forbindelse med grønlandske dage i Tivoli afholdt Landstingsfor- ketingsmedlemmer. Såvel Statsministeren som Udenrigsministeren manden andagt på plænen. besøgte traditionen tro Landstinget under deres ophold i Nuuk. Ved en efterfølgende højtidelighed i Grønlands Repræsentation fo- retoges tildeling af Nersornaat. Endvidere deltog Formandskabet i en lang række arrangementer i Nuuk, hvoraf særlig kan nævnes Grønlands Hjemmestyres 25 års ju- 11.09.-13.09. / Kangerlussuaq, Ilulissat bilæum og Den 6. Arktiske Parlamentarikerkonference. Landstingsformanden forestod værtskabet i forbindelse med besøg af en delegation bestående af 10 italienske parlamentarikere fra Eu- 07.01.-15.01. / Reykjavik og København ropaparlamentet og den italienske regering. Det grønlandske trafik- Den 8. og 9. januar afholdtes et koordinationsmøde med Præsiden- system præsenteredes i Kangerlussuaq, hvorefter turen gik til Ilulis- ten for Althinget og medlemmer af Althinget. Der aflagdes besøg i sat med besøg hos kommunen og Royal Greenland. Grønlænderhuset i København den 12. januar og den 13. januar var Formandskabet repræsenteret ved det årlige ”midtvejsmøde” med 04.10.-06.10. / København Folketingets Præsidium, der afholdtes i forbindelse med Folketin- Landstingsformanden deltog i Folketingets åbning den 5. oktober og gets Nytårsselskab. afholdt koordinationsmøde med Folketingets Formand. Formanden holdt foredrag om de forløbne 25 år med hjemmestyre i De Københavnske Journalisters Veteranklub den 14. januar under tit- 29.10.-30.10. / København, Frederiksværk len ”Fra Hjemmestyre til Selvstyre”. På vej til Nordisk Råds Session åbnede Landstingsformanden i Kø- benhavn udstillingen ”Fra Nuuk til Qaanaaq”. Endvidere afholdtes be- 16.02.–24.02. / København styrelsesmøde i Hans Lynges Fond. I forbindelse med fejringen af Islands selvstyre i 100 år på Den Nord- atlantiske Brygge deltog repræsentanter for Formandskabet i kon- 31.10.-01.11. / Nordisk Råds Session, Stockholm ferencen ”Island og Danmark før og nu” samt øvrige arrangementer I Landstingets mødefri uge deltog flere repræsentanter fra For- under festligholdelsen. mandskabet i Nordisk Råds Session i Stockholm. I ugens løb afholdtes møder med De Nordiske Huse, en række nordiske ministre, og 23.03.-26.03. / København, Paris Samarbejdsministrene for det nordiske samarbejde. Der afholdtes Præsidiemøde i Vestnordisk Råd i København den 23. Endvidere afholdtes møder med Riksdagens Præsident og Nordisk marts med deltagelse af Landstingsformanden. Formanden benytte- Råds Præsidium. de opholdet i København til at aflægge besøg hos Mærsk McKinney Møller under anerkendelse af dennes aldrig svigtende arbejde til 06.12.-10.12. / København fremme af grønlandske interesser. Den grønlandsk/danske fælleskommission om øget grønlandsk selv- Den 24. og 25. marts deltog Landstingsformanden i afholdelse af styre afholdt sit 2. møde i København den 6. december. grønlandske dage i Det grønlandske Hus i Paris. Den følgende dag indledtes arbejdet i den af Fælleskommissionen nedsatte arbejdsgruppe vedrørende økonomi og erhvervsudvikling,

19 hvor Landstingsformanden indtog formandsposten. præsentanter for Landsstyret og en række erhvervsfolk på invitati- Under opholdet i København afholdtes endvidere møde med Uden- on fra Grønlands Arbejdsgiverforening. Turen havde fokus på Fær- rigspolitisk Nævn på Christiansborg. øernes erhvervsudvikling, der har mindsket afhængigheden af det danske bloktilskud og skabt en stærk økonomi. Erhvervsudvalget 22.03.-26.03. / Kangerlussuaq Temaerne for orienteringsrejsen var: Bygdekonference: • Liberalisering – privatisering Landsstyret tog initiativ til en bygdekonference, hvor alle bygder var • Kapitalmarkedet repræsenteret. Desuden blev en række samarbejdspartnere og res- • Infrastruktur sourcepersoner inviteret. Konferencen blev også arrangeret i tæt • Arbejdsmarkedsforhold samarbejde med bygdernes forening KANUNUPE. • Uddannelsespolitik • Hjemmemarkedsproduktion Konferencens tema var ”Selvforvaltende bygder” og de vigtigste em- • Selvstyrepolitik. ner var: Familie- og Sundhedsudvalget • Større kompetence til bygderne 17.03.-27.03. / Ammassalik • Erhverv Orienteringsrejse til Ammassalik kommune: • Borgerservice Formålet med orienteringsrejsen var at få indsigt i social- og sund- • Uddannelse hedsmæssige forhold i kommunen og dens bygder. Udvalget besøgte • Produktion • Alderdomshjem • Bygderne i de næste 25 år • Døgninstitutioner • Sundhed. • Institutioner • Væresteder 12.06.-14.06. / Nuuk • Familier Fiskerikonference: • Sygehuset Konferencen var en udvidet høringsproces i forholdet til relevante • Tandklinik. interesseparter inden for fiskerierhvervet. På konferencen havde disse adgang til at fremkomme med deres holdninger til Landssty- Udvalget holdt møder med lokalpolitikere i Tasiilaq og i bygderne rets udkast til Strukturpolitik for Fiskeriet, hvorefter Landsstyret samt med fagkonsulenter inden for forebyggelse og misbrugsbe- kunne udforme det endelige oplæg til Strukturpolitik for Fiskeriet. handling. Det var planen at denne så skulle forelægges Landstinget på EM 2004. 15.09.-16.09. / Nuuk Sundhedspolitisk seminar: 16.08.-22.08. / Tórshavn, Færøerne Formålet med konferencen var at få en bred drøftelse af sundheds- Orienteringsrejse til Færøerne: væsenet og de udfordringer, som sundhedsvæsenet imødeser nu og i Et udvalgsmedlem deltog i denne orienteringsrejse sammen med re- fremtiden. Deltagere i seminaret var ledende personale fra Direkto-

21 ratet for Sundhed, Kystledelsen, Center for Sundhedsuddannelser I Narsarsuaq afholdt udvalget møde med lufthavnsledelsen og aflag- og Dronning Ingrids Hospital. de besøg i Qassiarsuk. Følgende emner blev nærmere belyst og drøftet: • Landsstyrets langsigtede sundhedspolitik 11.03.-18.03. / Maniitsoq og Sisimiut kommuner • Ventelister på Dronning Ingrids Hospital Orienteringsrejse: • Prioritering af ydelser Finansudvalget aflagde besøg og afholdt møder i Maniitsoq kommu- • Økonomi ne med tilhørende bygder samt i Sisimiut. Der blev afholdt møder • Forebyggelse og sundhedsfremme med økonomiudvalgene i de besøgte byer og med bygdebestyrelser- • Sundhedsvæsenets struktur ne i de besøgte bygder. • Tandsundhed. I Maniitsoq beså udvalget: 16.11.-18.11. / Nuuk • De to skoler Dialog-seminar om tværfagligt samarbejde om børn og familier: • Alderdomshjemmet Formålet med seminaret var at give en fælles forståelse for de for- • Elisibannguaq andringer, som den grønlandske familie har undergået i kraft af sam- • Nukissiorfiit fundsudviklingen, samt en fælles forståelse af familien i dag mht. • Boligselskabet INI rolle og struktur i samfundet, de bærende værdier, livsformer, leve- • Forbrændingsanlægget vilkår, konflikter/problemer samt arbejds- og ansvarsfordelingen • Sygehuset mellem familie og samfund. • Værftet Målsætningen med seminaret var at formulere forudsætninger for • Maniitsoq Fiskeindustri A/S en fremtidig optimal, målrettet fælles indsats fra det offentlige, • Royal Arctic Line A/S og havnen styrke det tværfaglige samarbejde og fremkomme med konkrete an- • Great Greenlands A/S’s lokalafdeling befalinger til at videreudvikle det tværfaglige samarbejde. • ATI Fiskeindustriskolen. I dialog-seminaret deltog fagpersoner og embedsmænd fra social- Der blev derudover afholdt møder med Erhvervsrådets bestyrelse, sektoren, sundhedssektoren og kultur- og uddannelsessektoren, for- Brdr. Lyberth A/S og Sulisa A/S. skere og kunstnere, landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed og KANUKOKA’s formand, direktør og konsulent på området. I Sisimiut beså udvalget: • Bygge- og Anlægsskolen Finansudvalget • Royal Greenlands produktionsanlæg 16.02.-24.02. / Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq kommuner • Royal Arctic Line Orienteringsrejse: • Sygehuset Finansudvalget aflagde besøg og afholdt møder i kommunerne samt • Nukissiorfiit de fleste tilhørende bygder, incl. Narsarsuaq. Der blev afholdt møde • Pilersuisoq’s hovedkontor med økonomiudvalget, henholdsvis bygdebestyrelsen, i hver af de • Vuggestuen Nuka besøgte byer og bygder. • Skolen Minngortuunnguup Atuarfia • Sisimiut kommunes Ungdomscenter I Nanortalik beså udvalget: • Elevhjemmet for døve børn og unge • Royal Greenlands fabrik • Gertrud Rasks Minde • Værestedet Pilutaq • Børn- og ungeinstitutionen Qaserpermiut • Bokollektivet • Sprogcentret Oqaatsinik Pikkorissarfik. • Skolen • Sundhedscentret 19.03.-24.03. / København og Bruxelles • Nalunaq guldminen. Orienteringsrejse: I København aflagde Finansudvalget bl.a. besøg på Grønlands Re- I Qaqortoq beså udvalget: præsentation og afholdt møder med Det Rådgivende Udvalg vedr. • Great Greenland Grønlands Økonomi og Folketingets Finansudvalg. • Skibsværftet I Bruxelles afholdt udvalget bl.a. møder med den danske EU-repræ- • Nuka A/S, sentation og med Grønlands repræsentation i Bruxelles. Der blev • Skolen derudover aflagt besøg i EU-parlamentet med tilhørende briefing • Handelsskolen v/MEP Jens Peter Bonde. • Gymnasiet • STI-skolen 04.05. / Nuuk • Sygehuset Miniseminar om anlægsområdet: • Højskolen. Finansudvalget deltog i et miniseminar med oplægsholdere fra KA- Herudover blev Fåreholderskolen i Upernaviarsuk besøgt. NUKOKA, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur og Rambøll. Se- minaret omhandlede administrationen og reglerne vedr. Anlægs- og I Narsaq beså udvalget: Renoveringsfonden. • Royal Greenlands fabrik • Neqi A/S 04.06.-12.06. / Aasiaat, Kangaatsiaq og Qeqertarsuaq kommuner • Skolen Orienteringsrejse: • Levnedsmiddelskolen Inuili Finansudvalget aflagde besøg og afholdt møder i kommunerne samt • Sygehuset alle de tilhørende bygder. Der blev afholdt møde med økonomiudval- • Nukissiorfiit get, henholdsvis bygdebestyrelsen, i hver af de besøgte byer og byg- • Alderdomshjemmet. der.

23 I Aasiaat beså udvalget: 14.08.-19.08. / Ammassalik Kommune • Royal Greenlands Fabrik Orienteringsrejse: • Forberedelsesskolen Piareersarfik Finansudvalget aflagde besøg og afholdt møder i kommunen samt al- • Skibsværftet le de tilhørende bygder. Der blev afholdt møde med økonomiudvalget • Gymnasiet i Tasiilaq og bygdebestyrelserne i alle kommunens bygder. • Sygehuset • Den private systue ved Tipitoq I Tasiilaq beså udvalget: • Pilersuisoq/havnen • Filatelia • Nukissiorfiit • Værestedet Amarngivat • Ado Lynge Atuarfia. • Sygehuset • Skolen I Kangaatsiaq beså udvalget: • Prinsesse Margrethes Børnehjem • Nuka A/S Fiskefabrik • Pilersuisoq • Pilersuisoq • Kirken • Børnehaven • Museet • Skolen. • Skindindhandlingen og systuen Herudover afholdt udvalget et møde med Socialchefen. • Nasippi • Nukissiorfiits vandkraftværk. I Qeqertarsuaq beså udvalget: • Alderdomshjemmet 20.08.-23.08. / Reykjavik, Island • Sundhedscentret Gennemrejse samt forberedelse af budgetseminar vedr. Finanslovs- • Skolen forslag 2005. • Minihallen • Royal Greenlands frillefabrik 24.08.–30.08. / Narsarsuaq • Nuka A/S Budgetseminar vedr. Finanslovsforslag 2005. • Grl. Diskolaks • Kunstkursuscentret 15.09.–16.09. / Nuuk • Pilersuisoq Sundhedspolitisk seminar: • Nukissiorfiit Formålet med konferencen var en bred drøftelse af sundhedsvæse- • Arktisk Station. net og de udfordringer, som sundhedsvæsenet imødegår nu og i fremtiden. Deltagere i seminaret var udover Finansudvalget og Fami- 12.06.-14.06. / Nuuk lie- og Sundhedsudvalget, ledende embedsmænd fra Direktoratet Fiskerikonference: for Sundhed, Kystledelsen, Center for Sundhedsuddannelser og Formålet med konferencen var primært at drøfte Landsstyrets op- Dronning Ingrids Hospital. læg til strukturpolitik for fiskerisektoren. Oplægget tog sigte på udarbejdelse af en ny strukturpolitik for fiskeriet. Udover Finansudval- Følgende emner blev nærmere belyst og drøftet: get og Fiskeriudvalget deltog repræsentanter for Landsstyret og de • Landsstyrets langsigtede sundhedspolitik væsentligste interessenter i fiskerierhvervet. • Ventelister på Dronning Ingrids Hospital

25 • Prioritering af sundhedsydelser 10.06.-18.06. / Sisimiut, Aasiaat, Kangaatsiaq, Niaqornaarsuk, • Økonomi Qeqertarsuaq, Ilulissat og Qasigiannguit • Forebyggelse og sundhedsfremme Orienteringsrejse: • Sundhedsvæsenets struktur Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg afholdt møder med kom- • Tandsundhed. munal- og bygdebestyrelserne, beså trafikanlæggene i byerne og aflagde derudover besøg på enkelte institutioner og virksomheder. Infrastruktur og Boligudvalget 16.01.-18.01. / Nuuk 09.09.-10.09. / Kangerlussuaq Konferencen ”Turismens Dage”: Orienteringsrejse: Repræsentanter for Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg del- Udvalget besøgte Kangerlussuaq og holdt møder med bygdebesty- tog i konferencen, der fokuserede på bl.a. den infrastrukturelle side relsen og Mittarfeqarfiit. Desuden diskuteredes vejprojektet mellem af turismeindustrien. Sisimiut og Kangerlussuaq med repræsentanter for Sisimiut Kom- mune. 17.03.-18.03. / Nuuk Kultur- og Uddannelsesudvalget Telekonferencen Serraneq: 30.01.-07.02. / Island Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg var repræsenteret på Udvalget blev af Nordisk Råd inviteret til at deltage i en konference konferencen, hvor de primære aktører på telemarkedet gav deres om kvalitet i skolen i begyndelsen af februar. bud på fremtidens styring af teleområdet i Grønland. Udvalget besøgte undervejs DKIK samt KIIIP’s afdeling i København. Efter konferencen, der varede to dage, benyttede Udvalget mulighe- 22.03.-26.03. / Kangerlussuaq den til at besøge det islandske kultur- og uddannelsesudvalg, for- Bygdekonference: skellige kulturinstitutioner samt folkeskole, gymnasium og universi- Udvalget var repræsenteret med et medlem på bygdekonferencen, tet. der bl.a. omhandlede besejling og anden forsyning af bygderne. 28.02.-12.03. / Canada 04.05. / Nuuk Arctic Winter Games: Miniseminar om anlægsområdet: En delegation fra Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg be- Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg arrangerede et minisemi- stående af tre medlemmer og en udvalgssekretær deltog i Arctic nar med oplægsholdere fra KANUKOKA, Direktoratet for Boliger og Winter Games i Canada. Udvalget ønskede fra politisk side at bakke Infrastruktur og Rambøll A/S. Ca. halvdelen af Landstingets med- op om projektet omkring udveksling af kulturelle aktiviteter mellem lemmer deltog og fik et større indblik i bl.a. systematikken omkring unge i de arktiske egne. Endvidere skabte udvalget under opholdet Anlægs- og Renoveringsfonden. kontakt til politikere fra andre arktiske egne og havde en udveksling af erfaringer. Udvalget besøgte forskellige kulturinstitutioner og havde herunder møder med indianere fra First Nations.

27 03.09.-05.09. / Ilulissat Isfjord 28.06.-29.06. / Anchorage, Alaska Formanden deltog i fejringen af optagelsen af Isfjorden på listen Konference: over verdens kulturarv. Alaska Leadership Forum: Building Knowledge-Based Economies Formålet med konferencen var at udvikle strategier til at øge den 03.12.-05.12. / Nuuk økonomiske vækst, skabe bedre handelsmuligheder samt i højere Kulturpolitisk konference. grad at inddrage oprindelige folk som partnere og deltagere i denne Lovudvalget proces. Som del af konferencen afholdtes et seminar om arktisk han- 14.09. / Nuuk del, hvortil udvalgsdelegationen forberedte et oplæg af halvanden Besøg hos forskellige institutioner: times varighed. På seminaret fokuseredes på udvikling af handels- Lovudvalget aflagde besøg hos Politimesterembedet, Kriminalfor- muligheder og partnerskaber i Arktis. sorgen i Grønland, Anstalten for Domfældte i Nuuk samt Krisecen- tret i Nuuk. Formålet var at høre nærmere om aktuelle kriminalpoliti- 06.08. / Igaliko ske problemstillinger, herunder fagpersoners syn på kriminalitetsud- Underskriftsceremoni i Igaliku. Formanden deltog. viklingen i samfundet og forventninger på baggrund af retsvæsens- kommissionens betænkning. 09.08. / Nuuk Møde med Folketingets Udenrigspolitisk Nævn. 18.10. / Nuuk Besøg hos Landstingets Ombudsmand 28.09. / Nuuk Lovudvalget aflagde sit årlige besøg hos Landstingets Ombudsmand Seminar om den økonomiske globalisering og WTO: med henblik på at se ombudsmandsinstitutionens nye lokaler samt Seminaret blev afholdt af Udenrigsdirektoratet. Seminaret satte høre nærmere om ombudsmandens løbende arbejde, herunder den øget fokus på de konsekvenser og muligheder Grønland har i en glo- aktuelle beretning til Landstinget. baliseret økonomi og gav en introduktion og analyse af verdenshan- delsorganisationen WTO, hvor man forsøger at skabe nogle fælles Revisionsudvalget rammebetingelser for den globale økonomi. WTO er en af de mere 03.08.-11.08. / Færøerne og Tasiilaq med bygder. signifikante internationale organisationer Grønland deltager i. Orienteringsrejse og Regnskabsseminar: Revisionsudvalget samles hvert år til et seminar i forbindelse med udvalgets behandling af Landskassens regnskaber. Udvalget starte- de med en orienteringsrejse til Færøerne, hvor udvalget mødtes med Lagtingsrevisorerne samt den færøske Landsrevision og Lagtingets formand. Herfra rejste udvalget via Island til Tasiilaq, hvor udvalget over fire dage afholdt møder over Landskassens regnskaber. Endvi- dere foretog udvalget besøg hos Værestedet Armangivaat, Prinses- se Margrethes børnehjem og handicapsatelitten Nasippi. Endelig be- søgte udvalget bygderne Kuummiut og Tiniteqilaaq.

Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg 17.02.-20.02. / Bruxelles og Paris Orienteringsbesøg: Formålet med rejsen var at få sat de kommende forhandlinger om Grønlands relation til EU på dagsordenen. I Bruxelles besøgte udvalget den Danske EU-repræsentation, EU-kommissionen og parlamentet, blev briefet om forskellige EU-institutioner samt besøgte NA- TOs hovedkvarter. I Paris besøgte udvalget det franske ministerium for OLT’er samt den danske ambassade og ambassadøren ved OE- CD/Unesco, hvor blandt andet eksport af grønlandske varer blev drøftet.

24.05.-27.05. / Wilton Park, West Sussex, England Konference: Missile Defence and Europe: Transatlantic perspectives Det underliggende tema for konferencen var missilforsvar set med amerikanske og allierede øjne. Konferencen gav deltagerne indblik i USA’s missilforsvarspolitik, status på dette område samt transatlan- tiske perspektiver.

12.06.-14.06. / Nuuk Fiskerikonference: Konferencen var en udvidet høringsproces af de væsentligste interessenter i fiskerierhvervet. Formålet var primært at drøfte Lands- styrets oplæg til strukturpolitik for fiskerisektoren, hvorefter Landsstyret kunne udforme det endelige oplæg til Strukturpolitik for Fiskeriet. Efter planen skulle denne forelægges Landstinget på EM 2004.

29 26.10. / Nuuk Vestnordisk Råd Brandingseminar: 23.03. / København Seminaret blev afholdt af Udenrigsdirektoratet, og var en vigtig del Møde i Vestnordisk Råds præsidium med deltagelse af delegations- af processen omkring branding af Grønland. Seminaret omhandlede formanden. resultater af Udenrigsdirektoratets analyse om en branding af Grøn- land samt debat herom. Formålet med en branding af Grønland er at 08.06.-11.06. / Reykjavik, Island skabe en klar profil for Grønland internationalt, der kan aflejre posi- Energikonference: tive associationer til landet og i sidste ende resultere i øget eksport, Deltagelse af Vestnordisk Råd, de vestnordiske energiministre, Nor- øgede investeringer og flere turister. disk Råd og det norske Storting.

08.12. / København 20.08.-24.08. / Narsarsuaq Møde med Folketingets Udenrigspolitisk Nævn. Vestnordisk Råds årsmøde: Nordisk Råd Deltagelse af observatør fra Stortinget. På årsmødet vedtog Rådet 01.02.-04.02. / Reykjavik, Island tre rekommandationer, vedrørende fiskerisamarbejde på et bære- Præsidie- og udvalgsmøder: dygtigt grundlag, klimaforskning og samarbejde på energiområdet. Det islandske formandskab i Nordisk Råd præsenterede sit program for overordnede politiske fokusområder i 2004 i Nordisk Råd. 25.08.-26.08. / Tórshavn, Færøerne Konference for kvindelige vestnordiske parlamentarikere: 02.03.-04.03. / Tórshavn, Færøerne Konferencen afholdtes på baggrund af tidligere afgivet rekomman- Nammco´s 13. årsmøde: dation i Vestnordisk Råd. Det er tanken at der fremover skal afholdes Medlemmer af Nordisk Råd´s Miljø- og Naturressourceudvalg var in- en kvindelig parlamentarikerkonference hvert 2. år på skift i de vest- viteret og deltog med observatørstatus for at afrapportere omkring nordiske lande. Den 2. konference afholdes således i Grønland i aktuel viden og forhold omkring fangst af havpattedyr i Nordatlan- 2006. ten. 31.10.-03.11. / Stockholm, Sverige 14.04.-15.04. / Helsingfors, Finland Nordisk Råds session: Præsidie- og udvalgsmøder: Der blev afholdt møder med de tre landes Kultur-, Samarbejds-, Årligt temamøde. Temaet var ”Den nordlige dimension i et udvidet Energi- og Fiskeriministre. Endvidere mødtes præsidiet med Nordisk Europa”. Råds Præsidium. Vestnordisk Råd har observatørstatus i Nordisk Råd. 29.06.-30.06. / Kristiansand, Norge Præsidie- og udvalgsmøder: 12.11.-14.11. / Akureyri, Island Derudover blev der afholdt et fællesmøde i Nordisk Råd´s regi om Konference om køn, miljø og social udvikling i de vestnordiske lande problemstillingen ”fjernelse af grænsehindringer”. Miljø- og Natur- og i arktiske områder: ressourceudvalget holdt seminar om ”Rovdyrforvaltning i Norden”. Afholdt af Center for ligestilling, Akureyri. Deltagelse af fire af dele- gationens medlemmer. 30.06.-04.07. / Svalbard, Norge Kultur- og Uddannelsesudvalgets sommerrejse gik til Svalbard.

17.08.-21.08. / Ilulissat og Qeqertarsuaq Orienteringsrejse: Natur- og Miljøudvalgets sommerrejse gik i 2004 til Disko-bugten, Grønland, hvor Ilulissat og Qeqertarsuaq blev besøgt. Miljø- og Na- turressourceudvalget holdt blandt andet møde med Landstingets Frednings- og Miljøudvalg over temaerne: • Bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer • Klimaforandringer og, • Affaldshåndtering i Grønland.

21.09.-22.09. / Mariehamn, Åland Præsidie- og udvalgsmøder: Miljø- og Naturressourceudvalget afholdte mini-høring om radioak- tivt affald.

01.11.-03.11. / Stockholm, Sverige Nordisk Råds 56. Session blev afholdt i Stockholm, Sverige. I tilslut- ning til Sessionen blev der afholdt Præsidie- og udvalgsmøder.

09.12.-11.12. / Oslo, Norge Miljø- og Naturressourceudvalget: Udvalgsmøde og afholdelse af trilateral energikonference med deltagelse af parlamentarikere fra Nordisk Råd, Baltisk Forsamling og Beneluxparlamentet.

31 5. Øvrige aktiviteter og projekter i 2004

Den grønlandsk/danske fælleskommission om øget Grønlands Hjemmestyre fyldte 25 år i 2004 grønlandsk selvstyre Den 1. maj 2004 kunne Grønlands Hjemmestyres 25 års Efter et kvart århundrede med den nuværende hjemme- fødselsdag fejres. Jubilæumsfestlighederne i den anled- styreordning for Grønland besluttede Landstinget efter ning henlagdes til nationaldagen den 21. juni 2004. forslag fra Landsstyret på efterårssamlingen 2003 at tage det næste skridt mod øget grønlandsk selvstyre. I for- Fra store dele af verden deltog gæster sammen med fad- bindelse med behandlingen af Betænkning afgivet af dere og fødselshjælpere for Grønlands Hjemmestyre i en Selvstyrekommissionen traf Landstinget enstemmigt meget højstemt og vellykket fejring af jubilæet. beslutning om det videre forløb af selvstyreprocessen over de kommende år. Arrangementerne omkring jubilæet var præget af den særlige følelse af højtidelighed ved fejringen af en mile- Det pålagdes Landsstyret at søge enighed med den dan- pæl for et kvart århundredes udvikling af det grønland- ske Regering om nedsættelse af en paritetisk sammen- ske samfund på egne demokratiske betingelser. Følelsen sat kommission bestående af grønlandske og danske par- af stolthed over den kæmpestore indsats, der er gjort i lamentarikere. Kommissionens opgave skulle være at ud- løbet af de 25 år. arbejde forslag til lovgivning om en nyordning for de grønlandske myndigheders overtagelse af yderligere Og ikke mindst glæden prægede denne dag. Glæden over kompetence inden for Rigsfællesskabet. at det er lykkedes at bringe Grønland på lige fod med andre demokratiske samfund og skabe fundamentet for de Landsstyret og den danske Regering nåede til enighed forudsætninger, der skal være opfyldt for at blive regnet om kommissionens kommissorium den 21. juni 2004. som ligeværdig partner i en globaliseret verden styret af Derefter nedsattes Den grønlandsk/danske fælleskom- markedsøkonomi. Glæden over at Grønland ved denne mission om øget grønlandsk selvstyre med 7 Landstings- milepæl kunne se den fremtidige udvikling i møde med medlemmer og 7 Folketingsmedlemmer plus en grøn- fortrøstning. Grønland har vist, at vi kan, hvad vi vil – og vi landsk formand og en dansk næstformand. ved, hvad vi vil.

Kommissionen, der også har til opgave at stille forslag til Samfundsudviklingen består af 1 procent inspiration og en nyordning vedrørende det økonomiske mellemværen- beslutningstagning og 99 procent sved og hårdt arbejde. de mellem Grønland og Danmark, afholdt sit første møde Stoltheden og glæden, over den status Grønland har op- i september 2004. Der er nedsat tre arbejdsgrupper til nået, må derfor deles af hele den grønlandske befolkning. forberedelse af kommissionens behandling af spørgsmål Æren for at Grønland på 25 år har været i stand til at gen- af afgørende betydning for de endelige resultater af ar- nemgå en udvikling, der andre steder har taget århundre- bejdet. der, den må deles kollektivt af hele den grønlandske be- Det drejer sig om: folkning. Tamatta akuusa – lad os alle være med - var det • Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige fuldt dækkende tema for festligholdelsen. spørgsmål. • Arbejdsgruppen vedrørende ikke-levende ressourcer. Landstingets Formandskab forestod med meget stor • Arbejdsgruppen vedrørende økonomi og erhvervsud- glæde sin del af forberedelse og gennemførelse af de vikling. omfattende arrangementer med deltagelse af den kongelige familie, tidligere og nuværende Landstingsmedlem- Kommissionen planlægger at færdiggøre sit arbejde in- mer, Folketingets Formand og en række ministre og par- den for en tidshorisont på 2 år. lamentarikere fra Norden, vore vestnordiske naboer og Inuit repræsentanter fra hele Arktis.

33 Den 6. Arktiske Parlamentarikerkonference betydelig indvirkning på arktiske folks sociale, kultu- Den 6. Arktiske Parlamentarikerkonference afholdtes i relle og økonomiske velfærd, indebærer betydelige Nuuk i dagene 3. – 6. september 2004. I konferencen del- sundhedsrisici for arktiske indbyggere samt udgør en tog politikere fra 10 lande og selvstyrende områder i Ark- trussel for visse samfunds udkomme og identitet i tis. I alt 160 parlamentarikere, forskere, diplomater og Arktis, især de oprindelige samfund embedsmænd deltog i konferencen, der fokuserede på 4. Klimaændringer i Arktis allerede har en betydelig mil- temaerne: jømæssig indvirkning på økosystemer, natur og leve- • Klimaændringer i Arktis, steder i Arktis • Den menneskelige udvikling i Arktis og 5. Menneskets indflydelse, især de øgede emissioner af • Bæredygtig udvikling og økonomien i Arktis. CO2 og andre drivhusgasser, er en væsentlig årsag til klimaændringer i Arktis Den Arktiske Konference (Conference of Parliamentari- 6. Med ændringer i klimaet øges mulighederne for ud- ans of the Arctic Region) er den parlamentariske parallel nyttelse af arktiske sejlruter betydeligt til Arktisk Råd, der blev oprettet i 1996 og binder Dan- 7. Der er et presserende behov for, at regeringer og po- mark/Grønland, USA, Canada, Island, Norge, Sverige, Fin- litikere tager spørgsmålet om arktiske klimaændrin- land og Rusland til at samarbejde om udviklingen i Arktis. ger samt konsekvenserne heraf op og reagerer herpå

Landstingets Formandskab forestod konferencens for- opfordrer regeringer i den arktiske region samt den beredelse og gennemførelse i samarbejde med Folketin- Europæiske Unions institutioner til gets Præsidium. 8. At træffe forebyggende foranstaltninger med henblik på at reducere emissioner af drivhusgasser, øge ener- Det var et stort anlagt og meget vel gennemført arrange- gieffektiviteten i arktiske samfund samt fremme ud- ment, der fandt sted i kulturhuset Katuaq i Nuuk. Katuaq viklingen og indførelsen af vedvarende energikilder forestod konferencefaciliteter med tolkning imellem 4 9. At udvikle forvaltningsprocedurer med henblik på at sprog, ligesom gallamiddag og underholdning arrangere- støtte arktiske samfund i deres bestræbelser på at des af Katuaq i samarbejde med NAPA (Nordens Institut i tilpasse sig klimaændringer Grønland). Logistik omkring flytransport, indkvartering 10. At sikre, at de muligheder, som den forventelige åb- forplejning og fjordsejlads blev professionelt håndteret i ning af nye arktiske sejlruter vil medføre, udnyttes på samarbejde med Adventure North. en bæredygtig måde, og at de iboende risici ved omfattende arktisk skibsfart indgår i en ramme af til- Samtlige medarbejdere i Landstingets Bureau deltog en- strækkelige miljøstandarder, forbedret skibsteknolo- gageret i arrangementet, der nød bevågenhed fra 30 in- gi samt formidling af gennemsigtig og nøjagtig infor- ternationale journalister og udsendtes direkte i KNR-TV. mation om kvaliteten af skibe i arktiske farvande 11. Aktivt at formidle resultaterne af kortlægningen af Det på konferencen vedtagne hovedbudskab gengives virkninger af arktiske klimaændringer (”Arctic Clima- nedenfor. te Impact Assessment (ACIA)”), både inden for den arktiske region og internationalt, samt at lade materi- Hovedbudskab: ale fra ACIA indgå i relevante uddannelses-, forsk- De valgte repræsentanter for Canada, Danmark/Grøn- nings- og oplæringsprogrammer i hele Arktis land, Finland, Island, Norge, Rusland og Sverige, som den 12. Fortsat at forske i det arktiske klima samt følge op på 3. – 6. september 2004 har holdt møde i Nuuk, Grønland, de resterende videnshuller for at drøfte fælles anliggender og ansvarsområder i for- 13. Med regelmæssige mellemrum at vurdere forløbet af bindelse med den arktiske region, bæredygtig menneskelig udvikling i Arktis ved syste- matisk og løbende at arbejde på at udfylde de videns- er opmærksomme på, at huller, der er påvist i rapporten om menneskelig ud- 1. Det arktiske klima bliver hastigt varmere og varmere, vikling i Arktis (”Arctic Human Development Report ligesom der forudses meget større forandringer (AHDR)”), samt til at deltage i Det internationale Po- 2. Den hastige arktiske opvarmning sandsynligvis vil få larår med inddragelse af social- og humanvidenskabe- store indvirkninger på hele planeten, og at det er nød- lige elementer vendigt at tage spørgsmålet op globalt med hensyn til 14. At sikre, at Det Arktiske Universitets kernefinansie- de miljømæssige, økonomiske, sociale, kulturelle og ring når op på et tilstrækkeligt og stabilt niveau politiske virkninger af arktiske klimaændringer og 15. At støtte de foranstaltninger, der er nødvendige for konsekvenserne heraf at kunne oprette en projektstøttefond i Arktisk Råd 3. Klimaændringer og øget UV-stråling i Arktis har en (”Arctic Council Project Support Fund”) med henblik

35 på at mobilisere økonomiske ressourcer til udarbej- 21. At sikre, at de arktiske landes parlamenter løbende delse og gennemførelse af projekter på mere passen- og i tilstrækkelig grad følger op på konklusionerne, de tidspunkter og på en mere effektiv måde anbefalingerne samt aftalerne fra Johannesburg-top- 16. At sikre, at oprindelige folk deltager på alle niveauer mødet. af videnskabelige forsknings- og beslutningstag- ningsprocesser i Arktisk Råd Forberedelser til Ungdomsparlament 2005 Landstingets Formandskab forestod for første gang af- opfordrer den stående komité af parlamentarikere i den holdelsen af Ungdomsparlamentet i 2003. Det blev i den- arktiske region til ne forbindelse besluttet, at Ungdomsparlamentet fremo- 17. At overbringe regeringerne i de arktiske stater et ver skulle afholdes hvert andet år. Belært af erfaringerne stærkt budskab, der understreger, hvor vigtigt og al- fra dette første Ungdomsparlament blev der i marts vorligt spørgsmålet om arktiske klimaændringer er, 2004 nedsat en projektgruppe, der skulle stå for forbere- samt hvor presserende spørgsmålet er delserne til Ungdomsparlamentets afholdelse i 2005. 18. At spille en aktiv rolle i den fortsatte vurdering af resultaterne i AHDR-rapporten I maj blev der sendt invitationer ud fra Landstingsfor- 19. At deltage i Arktisk Råds informations- og kommuni- manden til 22 uddannelsesinstitutioner. Tilmeldingsfri- kationsnetværk samt til aktivt at fremme udviklingen sten for deltagelse i Ungdomsparlamentet blev sat til og gennemførelsen af et arktisk IKT pilotprojekt, den 1. juni 2004. TRAICE (Target Region Arctic Information Communi- cations Enquiry) Emnet for Ungdomsparlament 2005 skulle være demo- 20. At overveje mulighederne for at igangsætte en pro- krati. Dette emne blev valgt dels på baggrund af en fore- ces, som med tiden ville kunne føre til et bindende ju- spørgsel fra Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg, ridisk system for bevaring og bæredygtige aktivite- der ønskede, at der i højere grad blev sat fokus på demo- ter inden for Arktis, herunder det arktiske havmiljø krati og demokratiske processer i samfundet. Dels var

37 2004 25-året for Hjemmestyrets indførelse, og det var Faktaark fra Grønlands Hjemmestyre naturligt at sætte fokus på emnet demokrati i det første Resumé af betænkning afgivet af Selvstyrekommisi- Ungdomsparlament efter jubilæet. onen Hjemmestyreloven Efter at invitationen var blevet sendt ud til uddannelses- Danmarks Riges Grundlov institutionerne påbegyndte Landstingets Bureau udar- bejdelsen af diverse materialer til såvel lærere som ele- Hele det forberedende forløb til Ungdomsparlamentet ver vedrørende emnet Demokrati. 2005 blev fulgt op med et nyhedsbrev og formidling af praktisk hjælp og rådgivning. Til uddannelsesinstitutionerne udarbejdedes et forslag til gennemførelse af et studiekredsforløb bestående af Grønlandslegat til journalister 10 dobbeltlektioner. Til understøttelse af forløbet var Et nyt Grønlandslegat til journalister på 60.000 kr. skal udarbejdet et omfattende materiale til inspiration og di- øge kendskabet til grønlandske og danske samfundsfor- skussion. hold i disse år med store forandringer i og imellem Grøn- land og Danmark. Folketinget oprettede sammen med Følgende materiale blev samlet og udsendt til de delta- Grønlands Landsting legatet i anledning af Hjemmesty- gende skoler i løbet af efteråret: rets 25 års jubilæum. • Om at lave forslag. En beskrivelse til læreren om hvordan et forslag kan Ansøgninger til legatet bedømmes af Folketingets for- udarbejdes med demokrati som underliggende tema. mand og Grønlands Landstings formand. Legatet uddel- • Eksempler på forslag til såvel elever som lærere for tes første gang i efteråret 2004. at give et indtryk af, hvordan man udarbejder forslag til Landstinget. Samtidig skulle disse bruges, når del- 30.000 kr. gives til en dansk journalist til en studierejse tagerne selv skulle udarbejde deres egne forslag til til Grønland, og 30.000 kr. går til en studierejse til Dan- Ungdomsparlamentet. mark for en grønlandsk journalist. • Generelt om demokrati og politik. En gennemgang af udvalgte forslag fra efterårssam- Den del af legatet på 30.000 kr., der uddeles til en grøn- lingen 2004, så deltagerne kunne få et indtryk af, landsk journalist, skal anvendes til en reportage- og stu- hvordan de ”rigtige politikere” også har begrebet de- dierejse til Danmark, som har fokus på enten de økonomi- mokrati med i deres forslag. ske, politiske, sociale eller kulturelle forhold. Rejsens • Sang og fortolkningsbidrag. formål er forpligtende, og rejsen skal være foretaget in- Leonard Cohens sang ”Democracy” kan fortolkes på den et år fra bevillingsdagen. mange måder. Der fremsendtes et fortolkningsbidrag som læreren kunne bruge som inspirationskilde i un- Legatet uddeles til personer, der arbejder som journalist. dervisningen sammen med en CD. Endvidere leveres Legatet kan ikke bruges alene til deltagelse i konferen- henholdsvis en grønlandsk og en dansk ”gendigtning” cer, organisationers årsmøder eller tilsvarende. af sangen. • Generelt om demokrati og politik. Legatet kan kun anvendes til dækning af udgifter, som er Der blev til brug i undervisningen udarbejdet en tekst direkte relateret til rejsen, dvs. flybillet, særligt oprette- om henholdsvis demokratiets historie samt om demo- de forsikringer, samt opholdsudgifter. Egen løn og even- kratiets nutid. tuelle udgifter i Danmark til andre formål end ovennævn- • Oplæg til debat i klasserne om demokrati i Grønland. te kan ikke dækkes af legatet. Rejsens praktiske gennem- En præsentation i form af overheads. førelse arrangeres gennem Landstingets Bureau. • Politik i Grønland – Landstinget og Landsstyret. Politik i Grønland – Hvordan træffes beslutningerne? I 2004 uddeltes legatet til Isak Kleist til gennemførelse -Af Henrik Skydsbjerg af et TV-projekt med interviews med folketingspartierne • Forretningsorden for Ungdomsparlament 2005 om partiernes holdning til det grønlandske ønske om • Forretningsorden for Grønlands Landsting selvstændighed samt det danske erhvervslivs interesse • CD-rom med samtlige forslag og deres behandling fra for deltagelse i mineralefterforskning og – udnyttelse. UP 2003 med fuldstændige referater. • Diverse materialer. Kulturnat Videoer: Grønland og Grundloven, Nummer 24 – ret- Landstingets Formandskab har siden 2001 holdt åbent ten til undergrunden, Silamiut teaterstykke hus i Landstinget på Kulturnatten i Nuuk for at give be- Taler fra Hjemmestyrets 25 års jubilæum folkningen mulighed for at få et uformelt indblik i, hvad

39 politikerne laver, hvordan arbejdsformen er, og få et ind- for at vælge tolkning, fra det sprog der aktuelt anvendes tryk af de fysiske rammer, og hvad Landstingets Bureau fra talerstolen til grønlandsk eller dansk. Landstingets arbejder med. dagsorden fremgår af opslag ved salen og opdateres til stadighed på Landstingets hjemmeside www.nanoq.gl. Ikke mindst set i lyset af succesen i 2003 hvor besøgstal- let nåede op over 500 gæster, deltog Landstinget igen i I årets løb får Landstinget besøg af mange gæster, der Kulturnatten i 2004. Arrangementet indeholdt en rund- gerne vil se Grønlands parlament. Det gælder såvel offi- visning i Landstingssalen, hvor der samtidig var mulighed cielle gæster, turister og grupper, der efter forudgående for at tale med såvel Landstingets Formand som øvrige aftale får en præsentation af Landstinget og dets arbej- tilstedeværende Landstingsmedlemmer. de.

Der blev serveret forfriskninger i Landstingets kaffe- Flere og flere skoleklasser benytter muligheden for at stue, og medarbejderne i Landstingets Bureau stod til rå- besøge Landstinget. Dels som en udflugtsmulighed, dels dighed for en generel rundvisning, herunder fremvisning for at inddrage et sådant besøg i undervisningen i sam- af Landstingets malerier og en snak om arbejdet. Der var fundsfag. Landstingets Bureau vil søge at tilpasse præ- endvidere arrangeret fremvisning af power point show sentationen og besøgets forløb efter elevernes alder og om parlamentarisme med tilhørende quiz. Ligeledes var den pædagogiske sammenhæng besøget indgår i. der afholdt videofremvisning af Silamiuts forestilling om Grundloven. På Kulturnatten 2004 nåede besøgstallet op Aftale om besøg kan træffes på telefon 34 50 00 eller på næsten 1.000 gæster, og Landstinget kan således E-mail: [email protected]. med tilfredshed konstatere en fortsat voksende interesse fra offentligheden i det parlamentariske arbejde i Projekt Lovkvalitet Grønland. Lovkvaliteten har igennem en årrække haft Landstingets særlige bevågenhed, og i 1998 besluttede Landstinget, Besøg i Landstinget at der skulle etableres en juridisk funktion i Landstingets Landstingets møder er åbne for offentligheden. Tilhører- Bureau. Denne enhed, som blev etableret det følgende år, pladserne i Landstingssalen er udstyret med mulighed fik betegnelsen ”Landstingets Lovtekniske Funktion”.

41 Funktionen bistår løbende Landstinget med at fremme det ske gennem offentlig debat samt mundtlige eller kvaliteten af den lovgivning, som Landstinget vedtager. skriftlige henvendelser til Landstingets medlemmer og Dette sker i et samarbejde med Landsstyrets Lovkontor udvalg. I særlige tilfælde kan Landstinget afholde offent- og de ansvarlige ressortdirektorater. lige høringsmøder eller lignende foranstaltninger.

Kvaliteten i den lovforberedende proces søges også Offentlighedens inddragelse er en væsentlig del af den fremmet ved, at Landstingets udvalg indhenter kopi af demokratiske lovgivningsproces og giver mulighed for at afgivne høringssvar og kontrollerer, at alle relevante afdække mangler og uhensigtsmæssigheder i et forslag. myndigheder og organisationer m.v. er hørt og er givet en Herudover vil offentlighedens inddragelse fremme be- passende frist til at kommentere lovudkastet. Dette er folkningens kendskab og ejerskab til påtænkte lovinitia- med til at sikre Landstingsmedlemmerne et fuldstændigt tiver og dermed bane vejen for reglernes senere imple- og korrekt beslutningsgrundlag. mentering.

Inddragelse af befolkning og offentlighed Lovforslag og andre forslag, som er optaget på dagsor- Landstingets Formandskab søger i tilrettelæggelsen af denen for en Landstingssamling, har siden 2001 været Landstingssamlingernes afvikling at sikre en tilstrække- tilgængelige via Hjemmestyrets internetportal Nanoq, lig anmeldelsesfrist samt et passende tidsrum mellem hvor materialet offentliggøres sammen med udvalgsbe- lovforslagenes 1, 2. og 3. behandling, henholdsvis beslut- tænkninger og fortryk af Landstingets forhandlinger. ningsforslagenes 1. og 2. behandling. Hensigten er at sik- Hertil kommer, at Landstingets forhandlinger fortsat i re Landstinget tilstrækkelig tid til en grundig og kritisk næsten fuld udstrækning radiotransmitteres på grøn- vurdering og udvalgsbehandling. Samtidig sikres offent- landsk og dansk. Også dette er med til at sikre hele lan- ligheden (medier, borgere, virksomheder og interesseor- dets befolkning mulighed for at gøre sig bekendt med ganisationer m.v.) mulighed for at kommentere forslaget Landstingets behandling af forslag og at øve demokra- og gøre deres indflydelse gældende. Dette kan blandt an- tisk indflydelse herpå.

43 Retsteknisk gennemgang og samarbejdet mellem Juridisk sprogprojekt Landstingets og Landsstyrets administrationer Landstingets Bureau har taget initiativ til at indlede et Landstingets Lovtekniske Funktion varetager den rets- formelt samarbejde med Oqaasileriffik og Landsstyrets tekniske gennemgang af samtlige forslag til landstings- Tolkefunktion omkring udviklingen af en juridisk ordliste- love og landstingsforordninger samt forslag til øvrige eller ordbogsproduktion med udgangspunkt i de ord og retsregler, navnlig regeringsforslag og konventioner. vendinger, der anvendes i lovtekster på både dansk og grønlandsk. Landsstyrets Lovkontor har i juni 2004 udsendt en revi- deret vejledning vedrørende udarbejdelse af love, be- Formålet er at skabe et redskab til anvendelse ved udar- kendtgørelser og cirkulærer, som har været i høring hos bejdelse af lovforslag, der fremlægges til vedtagelse i bl.a. Landstingets Lovtekniske Funktion. Vejledningen Landstinget, således at man dermed får en ”ensartet juri- har til hensigt at forbedre kvaliteten af nye lovforslag, disk sprogbrug” i al lovgivning, der vedtages i Landstin- blandt andet gennem en styrkelse af lovbemærkninger- get. nes kvalitet og dermed af Landstingets beslutningsgrundlag.

Herudover bestræber Landstingets Lovtekniske Funkti- on sig på en løbende forbedring af det retstekniske samarbejde med Landsstyrets administration. I den forbindelse har det siden EM 2004 på forsøgsbasis været af- talt at inddrage Landstingets Lovtekniske Funktion i den lovforberedende proces inden udløbet af forslagenes anmeldelsesfrist til Landstinget. Forsøgsordningen blev i første omgang afprøvet i forhold til Skattedirektoratet.

Hensigten med ordningen er at sikre en tidlig og gensidig dialog om evt. behov for forbedringer i et lovudkast. Ved at lægge større vægt på administrative samarbejdsmu- ligheder inden forslagets anmeldelse til Landstinget skønnes det blandt andet muligt et nedbringe antallet af rettelsesblade og ændringsforslag, der alene tilgodeser retstekniske og sprogtekniske behov. Dette aflaster ikke alene begge administrationer i den travle periode op til og under en landstingssamling. Fremgangsmåden forven- tes også at kunne bidrage til, at Landstinget fremover i højere grad kan friholdes fra at skulle beskæftige sig med teknisk prægede spørgsmål og dermed kan koncen- trere sig om den politiske behandling af forslagene.

På baggrund af de indhøstede positive erfaringer med den nye samarbejdsprocedure er det hensigten, at ordningen fra EM 2005 udvides til flest mulige sagsområder, således at de enkelte direktorater senest den 1. juni 2005 har truffet aftale med Landstingets Lovtekniske Funktion om fremgangsmåden ved den retstekniske vurdering af påtænkte lovinitiativer.

Landstingets Ombudsmand Bliver Landstingets Ombudsmand opmærksom på mangler ved gældende landstingslove, landstingsforordninger eller administrative bestemmelser, skal ombudsmanden give Landsstyret og Landstingets Lovudvalg meddelelse herom. Landstinget vil herefter påse, at der sker den for- nødne opfølgning på ombudsmandens henstillinger.

45 6. Målsætninger for Landstingets betjening

Den politiske ledelse af Landstingets Bureau forestås af mindst til niveauet af offentlige udgifter der medgår Landstingets Formandskab. til driften. Landstingets Bureau skal som det grønlandske parla- ments administration aktivt medvirke til, at Landstingets Organisationsplan arbejde fremmes bedst muligt. Nedenfor vises Landstingets Bureaus organisationsplan. Bureauet skal inden for lovgivningens rammer og de af Figur 5-1. Formandskabet udstukne retningslinier arbejde for:

Forbedring af betingelserne for det Landstingets Formand parlamentariske arbejde ved: • ydelse af rådgivning, støtte, tolkning og oversættelse

af høj kvalitet til Landstingets udvalg og medlemmer, Landstingets Formands- • fremme af samspillet mellem Landsting og Landssty- Generalsekretær sekretariat re til bedre forberedelse af udvalgsarbejdet og til undgåelse af uhensigtsmæssigheder i arbejdsdelin- Direktions- & Infor- Direktør gen, mationssekretariat • ydelse af bidrag til den mest hensigtsmæssige ud- valgsstruktur og udvalgenes arbejdsformer, Tolkning & Udvalgs- • opbygning af et fagligt videnberedskab til sikring af Administrationen Oversættelse sekretariat fortsat kvalitetsudvikling inden for Bureauets ar- bejdsområde, • bedst mulig anvendelse af Bureauets ressourcer ved bedre planlægning, beslutningsprocesser og opfølg- Information om funktionernes opgaver ning på erkendte svagheder. Landstingets formand Højnelse af Landstingets anseelse ved: Formanden er beskæftiget med varetagelsen af For- • fortsat fokus på forbedring af lovkvaliteten, mandskabets opgaver i en fuldtidsstilling. Landstingets • forbedring af reaktionstiden på henvendelser fra or- Formandskab er ansvarlig for varetagelsen af en lang ganisationer og interessegrupper, række opgaver til sikring af hensigtsmæssige arbejdsbe- • øget og forbedret formidling af information om tingelser for Landstinget og dets medlemmer samt sam- Landstingets arbejde og resultater, spillet mellem Landsting og Landsstyre. Endvidere påhvi- • opdatering af referater fra Landstingets samlinger, ler det Formandskabet at repræsentere Landstinget ud- • iværksættelse af og deltagelse i projekter, der kan adtil og effektivt formidle information til offentligheden danne model i henseende til integration og anvendel- om Landstinget og resultaterne af dets arbejde. På poli- se af grønlandsk som modersmål i to-sprogede sam- tisk og parlamentarisk niveau betjenes Formandskabet menhænge. af generalsekretæren, der har det overordnede ledelsesansvar for Landstingets administration. Udvikling af Bureauet som arbejdsplads ved: • anvendelse af resultatorienterede ledelsesformer og Landstingets generalsekretær en aktiv personalepolitik, der kan tiltrække, udvikle Landstingets generalsekretær varetager koordination og og fastholde kompetente og motiverede medarbejde- gennemførelse af Formandskabets initiativer og aktivi- re, teter på det politiske niveau og i relation til parlamenta- • løbende effektivisering af Bureauets drift, så der riske repræsentationer. kontinuerligt dokumenteres et højt produktivitets- I forbindelse med Landstingets samlinger forbereder og kvalitetsniveau i opgaveløsningen, svarende generalsekretæren dagsordenen for hele samlingen og

47 Direktøren er budgetansvarlig over for generalsekre- tæren med hensyn til Bureauets drift. Han initierer, deltager i eller leder Bureauets projekter efter aftale med ge- neralsekretæren. Derudover fungerer direktøren som se- kretær for Landstingets Formandskab, som sekretær for Udvalget for Forretningsordenen og Udvalget til Valgs Prøvelse.

Under Landstingets samlinger og forberedelserne hertil arbejder generalsekretæren og direktøren tæt sammen om den bedst mulige afvikling af Landstingets arbejde. Et tilsvarende samarbejde gennemføres året igennem til gennemførelse af Formandskabets opgaver og Bureau- ets levering af service. Under generalsekretærens fra- vær fungerer direktøren i dennes sted.

Direktions- og informationssekretariatet Direktionssekretariatet består af en sekretær, som varetager sekretærfunktionen for Bureauets direktør. Infor- mationssekretariatet består af en referent, som varetager udarbejdelse af referater fra Landstingets møder i salen. IT-udvikling og IT-drift i Landstinget varetages i de enkelte mødedage, ligesom denne under Landstingets samarbejde med Grønlands Hjemmestyres IT-afdeling møder fungerer som sekretær i Landstingssalen. Endvi- under kontraktadministration fra Sekretariatet. dere omfatter generalsekretærens bistand til Formand- skabet opgaver vedrørende: Tolkefunktionen • relationen til Landsstyret, Alt det materiale, der produceres i Landstinget og i • forholdet til Rigsfællesskabet, Landstingets udvalg skal foreligge på to sprog. Derfor • værtskab ved parlamentariske repræsentationers skal alt oversættes enten til grønlandsk eller dansk. Til at besøg og repræsentation efter sådanne repræsenta- klare denne opgave er der i Tolkefuntionen ansat 6 tolke, tioners invitation, som skal oversætte alle Landstingets skrivelser såsom • koordination i forhold til partisekretariater vedrøren- mødeindkaldelser, referater, udvalgenes betænkninger, de Formandskabets initiativer, og beretninger, rejserapporter mm. på et højt kvalificeret • varetagelse af forhandlinger med faglige organisatio- fagligt og juridisk niveau. Desuden simultantolkes alle ner. udvalgsmøder, samråd og deputationer. Endelig indbefat- ter tolkenes opgaver projektledelse og koordination ved- Generalsekretæren har det overordnede ledelsesansvar rørende Landstingets Sprogprojekt samt andre projekter for Landstingets Bureau. Dette ansvar er i vidt omfang efter opdrag. delegeret til direktøren for Bureauet for så vidt angår den daglige drift. Udvalgssekretariatet Udvalgssekretariatet betjener Landstingets udvalg, og Formandssekretariatet sekretariatet består af en række udvalgssekretærer. Landstingsformanden har en personlig sekretær, som Hver udvalgssekretær assisterer et udvalg med at be- bl.a. bistår Formanden med tilrettelæggelse og gennem- handle lov- og beslutningsforslag, at arrangere udvalgs- førelse af Formandens rejser og mødeaktivitet. Sekre- rejser og at bistå udvalget til blandt andet gennem tæren står også for administrationen af Nersornaat. spørgsmål til Landsstyret at holde sig a jour med deres arbejdsområde og føre tilsyn med, at Landsstyrets for- Direktøren for Landstingets Bureau valtning holder sig inden for lovens rammer. Udvalgsse- Direktøren for Bureauet varetager den daglige ledelse af kretariatet bistår også med at udarbejde medlemmernes Bureauets funktioner og personale i henhold til delege- private lov- og beslutningsforslag. Udvalgssekretariatet ring fra generalsekretæren. Direktøren refererer til ge- yder ligeledes bistand til Landstingets deltagelse i inter- neralsekretæren og bistår denne med faglige service- nationalt samarbejde, og til Landstingets delegationer til ydelser, dels personligt og dels gennem Bureauets fire internationale parlamentariske forsamlinger. service-enheder.

49 Udvalgssekretariatet varetager endvidere følgende • Service- og administrationsafdelingen funktioner: Service- og administrationsafdelingen i Landstingets Bu- reau varetager samtlige opgaver med administration og • Landstingets Lovtekniske Funktion udvikling af Landstingets budget og regnskab, vederlag Landstingets Lovtekniske Funktion varetager den rets- til landstingsmedlemmer, løn- og personaleadministrati- tekniske gennemgang af samtlige forslag til landstings- on mm. Endvidere varetager afdelingen de administrative love og landstingsforordninger samt forslag til øvrige opgaver i forbindelse med forberedelse og gennemførel- retsregler, navnlig regeringsforslag og konventioner. se af Landstingets samlinger; bl.a. ved løbende opdate- Funktionen varetages af bureauets juridiske chefkonsu- ring af dagsordenen efter forlæg fra Bureauets ledelse lent med assistance fra de juridisk uddannede udvalgsse- samt journalisering, kopiering og distribuering af be- kretærer. tænkninger og ordførerindlæg. Endelig administrerer afdelingen Landstingets boliganvisning til medlemmer og • IT og informationsformidling medarbejdere. En udvalgssekretær fungerer som informationsmedar- bejder og sammen med en studentermedhjælper sørges for, at information til offentligheden om arbejdet i Lands- tinget bliver lagt ud på Landstingets hjemmeside.

• Nordisk Råd og Vestnordisk Råds Delegationssekretariat To udvalgssekretærer betjener de grønlandske medlemmer af Nordisk Råd og Vestnordisk Råd og varetager de praktiske opgaver i forbindelse med Nordisk Råd og Vestnordisk Råds arrangementer. Betjeningen af Nordisk Råd sker som en nyskabelse fra 1. januar 2005 i samarbejde med partisekretariaterne

51 7. Ansatte i Landstingets Bureau

Ved udgangen af 2004 beskæftiger Landstingets Bureau Medarbejderne i Landstingets Bureau havde ved udgan- 28 fastansatte medarbejdere. De fordeler sig på følgen- gen af 2004 en gennemsnitlig anciennitet på lidt over tre de funktioner i henhold til organisationsplanen: år. En enkelt medarbejder har været med siden Landstin- gets Bureau blev organisatorisk udskilt fra centraladmi- Personalestaben nistrationen i januar 1998. Generalsekretær 1 Flere medarbejdere er kommet til Landstingets Bu- Formandssekretariat 1 reau fra det øvrige Hjemmestyre. Gennemsnitligt har Direktør 1 medarbejdere i Landstingets Bureau været i Grønlands Direktions- og informationssekretariat 2 Hjemmestyre i lidt over 6 år. Tolkning og oversættelse 6 Udvalgssekretariat 11 Figuren nedenfor viser ancienniteten for de ansatte i Administration 6 Landstingets Bureau. Venstre søjle i figuren markerer de I alt 28 ansattes anciennitet i Landstingets Bureau, mens højre søjle viser de ansattes Hjemmestyre-anciennitet. Det Personaleomsætning i 2004 fremgår, at de administrative medarbejdere har den Tiltrådte 6 største Bureau- og Hjemmestyreanciennitet. Endvidere Fratrådte 5 fremgår det af statistikken, at akademikerne i gennem- 1 Ansatte pr. 31/12-2004 28 snit har 2 /2 års erfaring fra det øvrige Hjemmestyre ud- 3 over deres 2 /4 år i Landstingets Bureau.

Figur 6-1.

53 8. Grønlands Hjemmestyres fortjenstmedalje ”Nersornaat”

Grønlands Hjemmestyres fortjenstmedalje Nersornaat Tabel 3-1 blev indstiftet i forbindelse med Hjemmestyrets 10 års I 2004 blev følgende personer hædret med Nersornaat Tildelte guldmedaljer i 2004 Overrakt jubilæum i 1989. H.K.H. Kronprins Frederik 23/2 Hans Enoksen 16/4 Medaljen er Hjemmestyrets fornemmeste anerkendelse, og medaljen kan tildeles såvel borgere i Grønland som Tildelte sølvmedaljer i 2004 Overrakt danskere og udlændinge for en helt særlig fortjenstfuld Jørgen A. Høy 12/5 Kaare Hagemann 23/6 indsats for Grønland, hvad enten det drejer sig om sam- Agnethe Davidsen 23/6 fundstjeneste, erhverv, kunst, videnskab eller andet. Per Berthelsen 23/6 Landstingets Formandskab træffer beslutning om tilde- Kaj Olsen 24/6 ling af medaljer. Medaljen tildeles enten som guldmedal- Margit Motzfeldt 24/6 je eller som sølvmedalje. Margrethe Sørensen 24/6 Martha Labansen 24/6 Knud Nuka Andersen 13/7 Sølvmedaljer er personlig ejendom for indehaveren og Jerimias Hardenberg Thomsen 14/7 kan ikke gøres til genstand for overdragelse, pantsæt- Hansigne Lyberth 29/7 ning eller retsforfølgning, så længe indehaveren lever. Jakob Lyberth 29/7 Ved død indgår sølvmedaljer i indehaverens almindelige Peter Lyberth 29/7 bo. Erik Norman Svendsen 3/8 Kirsten Trolle 3/8 Torben Lodberg 3/8 Guldmedaljer tilhører Grønlands Hjemmestyre og skal Mads Lidegaard 3/8 ved død tilbageleveres til ejeren. Medaljen overrækkes Emilie Nielsen 3/8 modtageren personligt af en repræsentant for Hjemme- Erik Sprunk-Jansen 3/8 styret. Sammen med medaljen udleveres et diplom, der Allan Idd Jensen 10/8 underskrives af Landstingets formand. Marianne Frederiksen 12/8 Jonas Christiansen 22/9 Villiam Christiansen 01/11 Udgifter i forbindelse med selve ceremonien ved over- Karl Jørgensen 02/11 rækkelsen af Nersornaat afholdes af Landstingets For- Margrethe Nielsen 29/11 mandskab. Niels-Henrik Lynge 28/12

I bilag 1-2 ses tildelingerne af Nersornaat i årene 1989- 2003.

55 9. Økonomi

Landstingets regnskabstal Landstingets Bureau Udgifter forbundet med det parlamentariske arbejde op- Lønninger 16.865.850 Samlinger i 2004 3.154.146 tages på Finansloven under Landstinget og Landstingets Ægtefællerejser 295.004 Bureau. Formandskabets rejser 667.575 Finansudvalgets rejser 946.908 Derudover varetager Landstingets Formandskab det Revisionsudvalgets rejser 317.539 overordnede ansvar for Landstingets Ombudsmands be- Fiskeri, fangst og Landbrugsudvalgets rejser 5.477 Fredning og Miljøudvalgets rejser 275.771 villinger og regnskaber. Bolig- og Infrastrukturudvalgets rejser 307.084 Kultur- og Uddannelsesudvalgets rejser 276.892 Endelig forestås administrationen af en række tilskud Familie- og Sundhedudvalgets rejser 292.887 under Landstingets samlede bevillinger. Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalgs rejser 729.913 Nordisk Råd 685.721 Vestnordisk Råd 773.985 Landstinget Erhvervsudvalgets rejser 122.098 Vederlag, eftervederlag og pension 15.795.509 Nersornaat, medaljer overrækkelser 325.746 Vedligeholdelse og drift af Officielle gaver 457.653 Landstingets tekniske faciliteter 650.000 Officielle besøg og repræsentation 647.870 Orienteringsrejser for de enkelte Til- og fratrædelser, bohaveflytninger 194.231 Landstingsmedlemmer 676.786 Vakantindkvarteringer 1.177.556 17.122.295 Feriefrirejser 39.567 Referater af Landstingets møder 1.238.108 Forvaltningsrevision 209.825 Eksterne tolke og vikarbistand 330.109 Serviceaftaler, kopimaskiner og edb 776.514 Drift biler, forsikringer, bygninger 506.117 Kommunikationsudgifter 386.163 Tryksager, papir m.m. 1.433.846 Inventar og IT anskaffelser 1.224.833 Kurser, efteruddannelse og medarbejderudvikling 639.913 35.304.901

Landstinget 17.122.295 Landstingets Bureau 35.304.901 Landstingets parlamentariske arbejde i alt 52.427.196

Tilknyttede institutioner og tilskud Landstingets Ombudsmand Lønudgifter 4.633.544 Øvrige udgifter 1.416.810 Landstingets Ombudsmand i alt 6.050.354

Tilskud under Landstingets administration Tilskud til politisk arbejde 3.100.000 Oppositionens repræsentation 12.401 Landskassens hædersgaver 15.422 Vestnordisk Råd. Medlemsbidrag 208.619 Inuit Circumpolar Conference 4.697.660 International Training Centre for Indigenious Peoples (ITCIP) 500.000 Tilskud under Landstingets administration i alt 8.534.102 Landstingets institutioner i alt 67.011.652

57 Ilanngussaq 1 – 1989-miit – 2003-mut Lars Emil Johansen 26/09-1991 Holger Balle 02/08-2001 sølviusumik NERSORNAASIISARNERIT Bendt Frederiksen 03/10-1991 Mr. Mitsudo Urano 09/04-2002 Bilag 1 – Uddeling af NERSORNAAT i guld i Mary Simon 24/07-1992 Christian Berthelsen 31/05-2002 perioden 1989 - 2003 Magnus Larsen 22/11-1992 Tyge Lehmann 31/05-2002 Eigil Knuth 08/08-1993 Friis Arne Petersen 17/02-2003 Kuultiusumik nersornaaserneqartoq/ Nobuyuki Higuchi 23/08-1995 Ole Samsing 17/02-2003 Modtager af Nersornaat i guld Prins Takamodo 14/09-1996 H.K.H. Prins Henrik 02/06-2003 Nersornaaserneqarpoq/Overrakt Knud Sørensen 27/09-1996 Jonathan Motzfeldt 01/05-1989 Otto Sandgreen 01/06-1998 Lars Chemnitz 01/05-1989 Anders Andreassen 21/06-1998 Dronning Margrethe den II 21/06-1989 Alibak Steenholdt 29/05-1999 Erling Høegh 21/06-1989 Jørgen Fleischer 21/06-1999 Poul Schlüter 21/06-1989 Knud Hertling 30/11-2000 Isi Foighel 08/05-1990 Jens Christian Chemnitz 12/03-2001 Thue Christiansen 21/06-1991 Aage Chemnitz 20/06-2001 Gunnar Martens 25/06-1991 Motzfeldt Hammeken 21/06-2001

58 Ilanngussaq 2 – 1989-miit – 2003-mut Charlotte Hansen 08/09-1993 Jonathan Sebulonsen 12/04-2003 sølviusumik NERSORNAASIISARNERIT Steen Malmquist 11/03-1994 Jens Adolfsen 15/04-2003 Bilag 2 – Uddeling af NERSORNAAT i sølv i Anders Andreassen 26/08-1994 Ingvar Høegh 16/04-2003 perioden 1989 - 2003 Christian Lyberth 14/09-1994 Gertrud Rask Karlsen 21/06-2003 Pavia Nielsen 18/11-1994 Peter Frederik Rosing 05/09-2003 Sølviusumik nersornaaserneqartoq/ Ib Thyregod 24/02-1995 Ole Magnussen 05/09-2003 Modtager af Nersornaat i sølv Peter Augustinus 24/02-1995 Nikolaj Heinrich 05/09-2003 Nersornaaserneqarpoq/Overrakt Ole Ramlau-Hansen 03/08-1995 Oluf Kleist (Olaf) 08/09-2003 Annas Olsen 21/06-1989 Kaj Kleist 29/09-1995 Emil Motzfeldt 08/09-2003 Christian Lynge 21/06-1989 Christian Vibe 10/11-1995 Mariane Lund 08/09-2003 Eigil Knuth 21/06-1989 Marius Nielsen 06/01-1996 Isak Trolle 08/09-2003 Elisa Maqe 21/06-1989 Alibak Steenholdt 27/09-1996 Marius Petersen 08/09-2003 Elisabeth Johansen 21/06-1989 Martha Biilmann 27/09-1996 Pavia Lange 19/09-2003 Hans Holm 21/06-1989 Robert Petersen 16/10-1996 Christian Jeremiassen 20/09-2003 Hanseeraq Frederiksen 21/06-1989 Einar Lemche 15/11-1996 Uvdloriaq Løvstrøm 02/10-2003 Hendrik Eriksen 21/06-1989 Emil Abelsen 04/02-1997 Johannes Karlsen 08/10-2003 Henning Lund 21/06-1989 Jakob Sivertsen 04/06-1997 Jonas Jeremiassen 09/10-2003 Jørgen Peder Hansen 21/06-1989 Jens Rosing 04/06-1997 Ib Lorentzen 29/12-2003 Katrine Sivertsen 21/06-1989 Josef Tuusi Motzfeldt 04/06-1997 Knud Hertling 21/06-1989 Peter Ostermann 04/06-1997 Knud Kristiansen 21/06-1989 Svend Erik Danielsen 20/06-1997 Lars Emil Johansen 21/06-1989 Anders Berthelsen 21/06-1997 Moses Olsen 21/06-1989 Emil Zeeb 21/06-1997 Ôdâq Olsen 21/06-1989 Emilie Lennert 21/06-1997 Ole Ålgård 21/06-1989 Henrik Lund 21/06-1997 Peter Egede 21/06-1989 Lazarus Olsen 21/06-1997 Peter K. S. Heilmann 21/06-1989 Niels Berthelsen 21/06-1997 Torben Hede Pedersen 21/06-1989 Poul Bjerre 21/06-1997 Uffe Ellemann-Jensen 21/06-1989 Orla Sandborg 21/06-1997 Otto Steenholdt 24/06-1989 Nikolaj M. O. S. Jensen 12/07-1997 Niels Carlo Heilmann 03/07-1989 Helge Schultz-Lorentzen 14/11-1997 Jonas Brønlund 18/08-1989 Jørgen Meldgaard 14/11-1997 Kristian Berthelsen 20/04-1990 Gert Vigh 01/07-1998 Enos Lyberth 01/08-1990 Esaias Broberg 10/07-1998 Jørgen Petersen 10/09-1990 Guldborg Chemnitz 04/09-1998 Otto Sandgreen 10/09-1990 H. C. Petersen 04/09-1998 Poul Gaarden 27/09-1990 Inge Lynge 04/12-1998 Lars Vesterbirk 01/10-1990 Jakobine Rosing 07/06-1999 Agnethe Nielsen 29/11-1990 Samuel Knudsen 07/06-1999 Aqissiaq Møller 29/11-1990 Karl Knudsen 12/07-1999 Dolf Lund 29/11-1990 Ove Filemonsen 25/07-1999 Eli Møller 29/11-1990 Peter Christensen 04/12-1999 Gunnar P. Rosendahl 29/11-1990 Peter Petersen 10/12-1999 Hendrik Nielsen 29/11-1990 Bent Barlaj 12/12-1999 Margrethe Jeremiassen 29/11-1990 Jens Poulsen 13/01-2000 Peter Jensen 29/11-1990 Abel Egede 21/03-2000 Sofie (Suffiaaraq) Holm 29/11-1990 Ulrik Møller 24/03-2000 Hans Kristiansen 04/02-1991 Gerhardt Petersen 08/04-2000 Jørgen Chemnitz 04/02-1991 Anguteeraq Davidsen 21/06-2000 Ove Filemonsen 04/02-1991 Kristian Lauritsen 27/06-2000 Vittus Skifte Nielsen 04/02-1991 Hansepâjuk Gabrielsen 30/11-2000 Frederik Nielsen 30/04-1991 Heinz Barüske 01/12-2000 Henning Brønsted 30/04-1991 Erik Røde Frederiksen 21/06-2001 Johan Kleist (Aavaat) 30/04-1991 Gudrun Chemnitz 21/06-2001 John Jensen 30/04-1991 Hans Jakob Frederiksen 21/06-2001 Villads Villadsen 06/09-1991 Ove Brandt 25/06-2001 Flemming Hedegaard 12/09-1991 Jørgen Kleemann 18/07-2001 Carl Broberg 30/09-1991 Adam Nielsen 21/07-2001 Aqqaluk Lynge 03/10-1991 Karl Siegstad 29/08-2001 Konrad Steenholdt 03/10-1991 Minik Rosing 08/01-2002 Hans Larsen 22/11-1992 Daniel Lennert 31/05-2002 Adam Lynge 20/04-1993 Sofie Petersen 09/06-2002 Knud Sørensen 13/07-1993 Oluf Høegh 19/02-2003 Finn Lynge 04/09-1993 Jens Fynbo 19/02-2003

59 60