Hvis statsministeren misrøgter sit embede

Tim Knudsen, professor emeritus i statskundskab, [email protected]

Peter Heyn Nielsen, cand.scient.pol., forfatter og adjunkt, [email protected]

Poul Smidt, journalist, forfatter og cand.jur., [email protected]

Der kan tænkes mange grunde til, at en statsminister ligt manio-depressive statsminister var Viggo misrøgter sit arbejde. Der kan også tænkes mange må- Kampmann (1960-62). I det sidste tilfælde der at misrøgte det på. I dansk sammenhæng har der under den nugældende grundlov og institu- været formodninger om, at et par statsministre havde tionelle forhold, som ikke er så langt fra nuti- sindslidelser, der gik ud over deres arbejde. Det nye- dens. Kampmanns case er derfor velegnet til ste eksempel er . Artiklen peger på, at der dog ikke er fundet lægelig dokumentation for at undersøge, hvilke institutionelle sikringer en sindslidelse i statsministertiden. Desuden viser en der er mod, at indehaveren af Danmarks mest dag til dag-rekonstruktion af hans arbejde i den mest magtfulde politiske post vanrøgter sit em- kritiske periode i sensommeren 1961, at han arbejde- bede. de mere og bedre, end man umiddelbart skulle vente af en formodet syg mand. Men der var dog bekymren- Statsminister på afveje de uregelmæssigheder i Kampmanns embedsførelse, I en periode i sommeren 1961 arbejdede som blev holdt skjult for offentligheden, og som hel- statsminister Viggo Kampmann ikke drifts- ler ikke blev håndteret af departementschefen. Artik- sikkert. Kun få vidste dengang, at Danmarks len anbefaler, at Statsministeriet med departements- statsminister arbejdede uregelmæssigt, ikke chefen i spidsen ruster sig til at håndtere eventuelle fremtidige kriser i forbindelse med statsministerens var let at komme i kontakt med og tilmed embedsudøvelse. uden videre ville rejse til , tilsyne- ladende på grund af yngre finsk kvinde. Ef- terhånden gik fortællingen om Kampmanns Ud af Danmarks hidtil 41 statsministre har to usædvanlige adfærd i denne periode fra mund været formodet ramt af sindslidelsen manio- til mund og blev en almindeligt kendt histo- depressivitet (bipolær lidelse). Den første er rie. Historien har sammen med andre histo- D.G. Monrad under den skæbnesvangre krig rier af anekdotisk karakter tegnet et billede i 1864. Et århundrede efter mandens død har af, at Kampmann ved siden af sit politiker- en psykiater hævdet, at D.G. Monrads adfærd liv førte et udsvævende liv. Med årene er der blandt andet under det ekstreme pres under knyttet en fortælling om, at Kampmann var krigen i 1864 viste, at han var manio-depres- manio-depressiv, til historien. Forfatterne til siv (Schioldan-Nielsen, 1983). Billedet af en denne artikel har hørt mundtlige vandreanek- sindssyg og ansvarsløs Monrad blev tilmed doter om Kampmanns formodet udsvævende drevet langt ud over kendsgerningerne i TV- liv, som trodser enhver fantasi – og som vi serien om 1864 fra 2014. Den anden angive- ikke vil gengive, fordi de er helt ubekræftede.

75 Historien om »vulkanturen« i 1961 har bund manns sind berettiger en indledende un- i virkeligheden, men den er med tiden blevet dersøgelse af, med hvilken sikkerhed det pustet op til en myte, som er hvermandseje. kan fastslås, at Kampmann var syg. Måske som en munter folkekomedie, der ap- – Men vigtigere er det at belyse, i hvilket pellerer til det danske grin, eller som en for- omfang Kampmann i den angivelige syg- argelig historie, der bekræfter folks værste domsperiode forsømte sit arbejde. forestillinger om politikere, der skejer an- – Hvad gjorde omgivelserne i anledning af svarsløst ud. Historien er bredt ud til at ka- statsministerens formodede sygdom? rakterisere Kampmanns politiske virke i en længere, ikke nærmere specificeret periode. Et liv på vulkaner Udokumenterede påstande om indlæggelser Kan selv de dygtigste psykiatere altid usvi- på den lukkede afdeling, som ikke er place- geligt sikkert diagnosticere og forklare, hvad ret nærmere tidsmæssigt, er blot et eksempel der sker, når det kan se ud, som om det kom- på, at Kampmanns formodede sygdom kom plicerede menneskelige sind brister? Og kan til fylde uforholdsmæssigt meget i billedet af de endog gøre det uden en direkte undersø- Kampmann. Det er svært at forstå, at journa- gelse og måske længe efter menneskets død? list Kaare R. Skou har skrevet: »I perioder var Vi kan dog med en vis sikkerhed sige, at al- han simpelthen spærret inde på Kommuneho- lerede i sin tid som finansminister (1950 og spitalets psykiatriske afdeling« (Skou, 2008: igen 1953 til 1960) tog Viggo Kampmann 500). For Skou nævner ikke, at det var efter »vulkanture«, som statsminister H.C. Han- Kampmanns tid som statsminister og efterla- sen kaldte det, når Kampmann forsvandt. I der indtrykket af, at Kampmann tilmed flere kortere, ikke nærmere præciserede perioder gange var indlagt på en lukket afdeling, mens kunne han overgive sig helt til alkohol og han var statsministeren. Andre har påstået, at festligt lag. Viggo Kampmann regerede Danmark fra den lukkede afdeling. Det er påvist som usandt Viggo Kampmanns vulkanture var ikke vold- (Smidt, 2016: 437ff.). sommere og mere langvarige end, at H.C. Hansen hellere levede med dem end, at han Poul Smidt har i sin Kampmann-biografi undværede sin idérige finansminister. H.C. rejst spørgsmålet om, hvem der skal stoppe Hansen var med sin affindelse med »vulkan- en statsminister, som ikke selv kan se, at han ture« med til at legitimere, at Kampmann lej- er indisponeret. Men han har ikke besva- lighedsvist fik lov til at stikke af fra det hele ret spørgsmålet i biografien. Han har heller et par dage. Det blev accepteret, at blandt an- ikke fremlagt lægelig dokumentation for, dre mindre ministersekretæren og minister- at Kampmann var syg. Og han har heller chaufføren bidrog til at holde »vulkanturene« ikke foretaget en dag til dag-kortlægning af skjult i stedet for at gøre noget ved dem. Den- Kampmanns færd i den omdiskuterede pe- ne trafik var også kendt af topembedsmanden riode. Inden vi når frem til at diskutere, hvad i Finansministeriet, Erik Ib Schmidt, der var der kan gøres, hvis en statsminister ikke er i en god ven af Kampmann (Schmidt, 1993: stand til at passe sit arbejde tilfredsstillende, 238). behandler vi derfor med Poul Smidts medvir- ken følgende spørgsmål: Nemt var det ikke for fru Eva Kampmann. En historie er viderebragt af datteren Dor- – Selv om det afgørende er, om en stats- rit Kampmann: »I 1957, da min far havde minister forsømmer sit arbejde, og ikke, en af sine manier, søgte min mor hjælp hos hvorfor han eventuelt ikke gør det, mener statsminister H.C. Hansen. Hun sagde, at hun vi, at de mange forestillinger om Kamp- ville skilles fra Viggo, men H.C. slog i bordet

76 og sagde, at sådan noget gjorde en socialde- i 1961 kom fra hans ministersekretær Helge mokratisk minister ikke, hvorfor hun bare Hjortdal. Hjortdals beretning er meget upræ- havde at finde sig i ham og prøve at forhindre cis (Hjortdal, 1999). Den er først nedskrevet ham i at lave ulykker. Så længe han passede 38 år efter. Med risiko for at erindringsfor- sit arbejde, var det blot et privat anliggende« skydninger og mange års privat anekdotefor- (Gerlach, 2001). I 1957 var Dorrit 11 år. Dor- tælling har sat sig i Hjortdals hukommelse. rits opfattelse af, at Kampmanns i 1957 var Hjortdal har desuden ved at udelade visse en- manisk, er en efterrationalisering, for først i keltheder forsøgt at fortælle den med en vis 1961 fik Eva Kampmann den formodning, at diskretion. Virkningen er bare, at det så me- hendes mand var manisk. get mere giver plads til fantasier om udsvæ- velser og grov forsømmelse af statsministe- Da statsminister H.C. Hansen døde i 1960 og rembedet. Det følgende er et sammendrag af blev efterfulgt af Viggo Kampmann, var che- Hjortdals beretning suppleret med senere op- fens bremse på Viggo Kampmann væk. 1960 lysninger, som især stammer fra Poul Smidts gik godt, men i foråret 1961 klarede Kamp- Kampmann-biografi (Smidt, 2016). mann nogle hemmelige landbrugsforhandlin- ger rigtig dårligt. Det var et led i en ophedet Hjortdals historie begynder folkekomedie- overenskomstsituation, hvor landbrugets ar- agtigt i august 1961. Statsministeren mødte bejdsgivere, der på den tid endnu beskæfti- efter ferien ikke frem i Statsministeriet som gede mange, krævede statslig kompensation forventet, og ministersekretæren kunne ikke for at give lønforbedringer. Kampmann gav finde ham. Hvilken dato der er tale om, skrev mere efter for landbruget end nødvendigt, Hjortdal ikke i sin beretning, men det må og han løj groft på et ministermøde og var være mandag den 7. august 1961. Kamp- helt igennem illoyal over for regeringspart- mann havde i de første dage i august været neren, Det Radikale , og ikke mindst i København og i Sverige i forbindelse med den radikale landbrugsminister Karl Skytte. ansøgningen om dansk optagelse i Fælles- Kampmann måtte vide, at han gennem for- markedet. Han vendte ikke tilbage til Fanø. handlingsforløbet og dets resultat undermine- Skoleferien for Kampmanns børn sluttede rede sin stilling, fordi det måtte skabe mistil- først den 14. august. Fru Kampmann var den lid til ham. Analysen af forhandlingsforløbet 7. august på Fanø. får Poul Smidt til at vurdere, at Kampmann her handlede helt uden for normal adfærd. Ministersekretæren påstår, at han måtte ringe Smidt nævner den mulighed, at Kampmann til telefondamen i Sønderho. Telefondamen forestillede sig at være tilbage i besættelses- åbnede vinduet og råbte over til Kampmanns tiden, for forhandlingerne var henlagt til en nærliggende sommerhus. Ifølge Hjortdal. adresse, hvor der også havde været ført hem- Men allerede her skaber Hjortdal tvivl om sin melige forhandlinger under besættelsestiden troværdighed. For der var blevet installeret (Thomsen, 1994; Smidt, 2016: 287 ff.). Om telefon i sommerhuset året før. Eva Kamp- Kampmann virkelig havde en vrangforestil- mann tog telefonen og fortalte, at hendes ling i maj 1961, lader sig dog ikke fastslå. mand ikke var kommet tilbage fra en tur til Han kan også være ramt af panik ved tanken København. Hun havde ventet ham tilbage om store konflikter på arbejdsmarkedet. Men fredag aften (den 4. august). Hun vidste ikke, mere uregelmæssighed fulgte i august 1961, hvor han var. da Kampmann gik på en »vulkantur«. Først på fjerdedagen dukkede Kampmann Vulkanturen i eftersommeren 1961 op i ministeriet, forstår vi på Hjortdal. Fjer- Den første længere beretning om vulkanturen dedagen er den 10. august. Dagen før var

77 den første danske ansøgning om optagelse Ministersekretæren har fortalt, at han sad i Fællesmarkedet sendt af sted. I flere uger på egen hånd og ekspederede blandt andet dukkede Kampmann kun uregelmæssigt op sager om udnævnelser af både generaler og i Statsministeriet uden nærmere forklaring gejstlige. Han løj over for fagministrene om, på sine udeblivelser. Hjortdals beretning er at statsministeren var enig med dem, når meget upræcis med hensyn til omfanget af de indstillede en person til en stilling. Det Kampmanns udeblivelser. Men der opstod blev de glade for at høre. Med mellemrum rygter og sladder om, at han turede rundt i kørte Kampmanns diskrete og loyale chauf- Københavns natteliv.1 Journalister kom på før statsministeren til et møde her eller der sporet af statsministerens usædvanlige fær- (Smidt, 2016: 306 f.). den. Fra Poul Smidt og andre kilder ved vi, at det særlig gjaldt Ekstra Bladets Bent Juhl. Helge Hjortdal: »I Kampmanns omgangs- kreds i disse uger befandt sig nogle finske Ministersekretær Hjortdal forklarede på et personer, og det var tilsyneladende Kamp- ikke nærmere angivet tidspunkt statsmini- manns agt ved passende lejlighed at lette sig steren, at han for sin egen skyld for enhver for det arbejdspres, han havde været udsat for pris måtte komme hver tirsdag kl. 9,30 for i sin statsministerperiode« (Hjortdal, 1999: at forberede det efterfølgende ministermøde 169f). Ministersekretæren mener altså, at der kl. 10. Ellers ville en journalist (Bent Juhl) var tale om »at lette sig« for statsministerens skrive om ham. »Forberede« ministermøder, arbejdspres. der endnu på den tid tog vigtige beslutninger, på mindre end en halv time? Det krævede en De »finske personer«, som Hjortdal her med statsminister, der var hurtig i hovedet. Det var diskret mangel på præcision omtaler, har an- Kampmann. dre kaldt »to glade finske damer« (Falbert og Ingemann, 2011: 119). Især en »glad dame« Statsministeren kom kl. 9,30 en tirsdag. ved navn Maria K., som hun kaldes i Poul Hjortdal skriver ikke hvilken tirsdag. Viggo Smidts Kampmann-biografi. Hende havde Kampmann lignede ikke en statsminister. Kampmann ifølge Smidt mødt, da han i star- Ministersekretæren gav ham en ren skjorte ten af 1961 var til konference for de europæ­ og lidt vand i ansigtet. Kampmann fandt iske socialdemokratier i Schweiz. Senere på dette forsøg på at få ham bragt i nærheden året kom den unge Maria K. til Danmark og af statsministerklassen morsomt: »Man kan genså Kampmann. Man overvejede i efter- godt mærke, at du er vant til at vaske børn retningstjenesten, om Maria K. var en spion, derhjemme«, fnisede han. Ministermødema- der måske endda havde et forhold til en anden terialet blev gennemgået i rekordfart, hvoref- nordisk politiker sideløbende med et forhold ter Kampmann gik til ministermødet med et til Kampmann. Det blev dog ikke dokumen- venligt »godmorgen« til journalist Bent Juhl, teret, at hun var spion (Smidt, 2016). der kontrollerede, at alt gik, som det skulle. Juhl gik derfra med uforrettet sag. Straks ef- Vi følger Hjortdals beretning lidt endnu: ter ministermødet var Kampmann væk igen. En regeringsomdannelse i september 1961 skulle markeres ved en afskedsmiddag for to Sådan gik angiveligt nogen tid. Ministerse- afgående radikale ministre, Jørgen Jørgensen kretær Hjortdal og ministerchauffør Jessen og Bertel Dahlgaard, på restaurant Josty den havde problemer med at dække over Kamp- 4. september. Værtsparret var statsministeren mann over for ministre, embedsmænd og of- og fru Eva Kampmann. Men det lykkedes kun fentligheden. med største besvær at få bragt Viggo og Eva Kampmann til restauranten (Kaarsted, 1992:

78 218). Vi kan til Hjortdals fortælling nu føje, hospital. Om nogen læge overhovedet nåede at Kampmann måtte hentes hos Maria K. og at undersøge Kampmann nærmere, er tvivl- bringes hjem til Eva. Det var svært at få den somt. For næste morgen var Kampmann for- hårdtprøvede statsministerfrue overtalt til at duftet. Datteren Dorrit Kampmann: »Han var deltage. Hun tog dog modstræbende med af væk en hel uge, hvor ingen vidste, hvor han hensyn til de to gamle radikale. Kampmann var« (Gerlach, 2001). I al fald vidste Kamp- var modsat Eva i højt humør (Hjortdal, 1999: manns nærmeste familie ikke rigtig, hvor han 173 f.). Statsministerparret kom et kvarter for var. Dorrit Kampmanns udsagn giver ingen sent. sikkerhed om, hvornår den kortvarige ind- læggelse fandt sted. Hos Hjortdal nævnes Hjortdal skrev også, at Kampmann en dag den før Kampmanns forsøg på at stikke af til indfandt sig »i Kastrup Lufthavn med henblik Finland (Hjortdal, 1999: 169). I sin biografi på at tage flyet til Helsingfors sammen med af Viggo Kampmann har Poul Smidt placeret det finske selskab« (Hjortdal, 1999: 169 ff.). den, efter at Maria K. er sendt hjem. Datoen fremgår ikke af Hjortdals beretning, men det omtales før middagen i Josty. Det Smidt fortæller også, at Maria K. skal have rigtige må dog være, at det var efter Josty, modtaget 25.000 kr. fra en socialdemokra- måske en dag eller to senere, fordi Maria K. tisk »cigarkasse« for at rejse og blive væk nu var sendt til Finland. Men politimanden fra Kampmann (Smidt, 2016: 314). 25.000 Christian Madsen, som under besættelsen og kr. var et anseligt beløb dengang, hvor en ar- senere ofte havde arbejdet for Socialdemo- bejdsmand tjente omkring 250 kr. om ugen. kratiet, holdt øje med Kampmann. Madsen Beløbet var altså tæt på to års arbejdsmands- slog alarm. Hjortdal instruerede den social- løn. Blandt politifolk gik en historie om, at demokratiske partisekretær Niels Matthia- Maria havde sat sig til modværge, og den pri- sen om at tage ud i lufthavnen og foreholde vate udvisning havde ført til, at hendes hånd Kampmann, at han ikke måtte forlade Dan- eller arm blev brækket (Smidt, 2016: 314). mark uden kongens tilladelse. Ministre kan ikke uden videre rejse: Der skal være sør- Sammenfattende ser det ud til, at »vulkantu- get for en vikar, og man skal kunne komme ren« kan placeres i perioden efter sommerfe- i kontakt med dem under en eventuel krise. rien i 1961 til ind i september 1961. Den be- Hjortdal forsikrede Matthiasen om, at der var gynder antagelig den 7. august 1961 og synes en kerne i Kampmann, som ville lytte til for- at rinde ud efter middagen den 4. september nuften og ansvarets stemme. Hjortdal fik ret. og Kampmanns efterfølgende forsøg på at Da Kampmann blev indhentet i lufthavnen, forsvinde til Finland. fik han af Matthiasen at vide, at han skulle have kongens rejsetilladelse. Viggo skal have På baggrund af Hjortdals og Poul Smidts ar- slået sig på låret med knytnæven og sagt: bejde kan vi se, at Kampmann gav anledning »Kongen! Ærgerligt, dér var det sted, hvor til fem manifeste eller potentielle problemer i det har svipset« (Hjortdal, 1999: 169). forhold til statsministerembedet:

Ministersekretæren holdt løbende kontakt 1) Hjortdal gav sig kritisabelt til at ekspede- med den plagede fru Kampmann. I hendes re embedsbesættelser på egen hånd. Her forståelse var Viggo manisk og følte sig som burde Hjortdal have gået til departements- verdensmesteren, der kunne tåle alt og vid- chefen med problemet. Departementsche- ste alt. På et ikke nærmere præciseret tids- fen burde i så fald have bedt statsministe- punkt lykkedes det familien at få kontakt ren om selv at ekspedere sagerne (Kamp- med Kampmann og få ham indlagt diskret på

79 mann viste sig jo trods alt lejlighedsvist i vigtigt, at der ikke er uomtvistelige lægelige Statsministeriet). tegn på depression før, Kampmann var fær- 2) Kampmann overholdt ikke reglen om dig som aktiv politiker.3 Primærkilderne til at få kongelig tilladelse til at rejse ud af »diagnosen« manio-depressiv er Kampmann Danmark og orienterede heller ikke Stats- selv og Eva Kampmann. Viggo Kampmann ministeriet på forhånd. Men Kampmann koketterede selv med, at han var manio-de- blev husket på forsømmelsen, og han rej- pressiv. En mani eller blot uetisk adfærd kan ste ikke. efterfølgende give skyldfølelse. Det kan dul- 3) Viggo og en alt andet end glad Eva Kamp- me samvittighedskvalerne at undskylde sig mann kom for sent til middagen på Josty. med sygdom. Et kvarter mere med ventende fotografer kunne have skabt en åbenlys skandale for Hjortdal fik fra Eva Kampmann det indtryk, statsministerembedet. at Kampmann var manio-depressiv uden de- 4) Statsministeriet kunne i et ikke nærmere pressioner! »Han var manio-depressiv og angivet omfang ikke få kontakt med Vig- vist nok med det særlige karakteristikon, at go Kampmann. der først og fremmest var tale om maniske 5) Maria kunne have været spion. Eller en perioder.« Denne diagnose skal Eva Kamp- afpresser. mann i 1961 være nået til efter at have talt med et par psykiatere, der ikke havde talt di- Var Kampmann syg og i så fald på hvil- rekte med Viggo (Hjortdal, 1999: 168 f.). Det ken måde? kan selvsagt have været en trøst for hende, Mange stats- eller regeringsledere har ske­ at ægtemandens utroskab antagelig skyldtes jet ud i alkohol og/eller kvinder. De søgte en sygdom. Men det ser ud som en »fjern- flugt og afspænding fra al den spænding, de diagnosticering«, som siden et forsøg på at levede i. , , fjerndiagnosticere den amerikanske præsi- , John F. Kennedy, you name dentkandidat Barry Goldwater i 1964 anses them. Robert Reich hed en arbejdsminister, som uetisk i amerikansk psykiatri. De danske da Bill Clinton var amerikansk præsident. læger har næppe heller nævnt det som andet Reich kunne ikke fatte, at Clinton satte sit end en mulighed i Kampmanns tilfælde. præsidentembede på spil med en ung pige, Monica Lewinsky. Den eneste måde at forstå Der kendes ingen beretninger fra andre om, det på, mente Reich, var, at manden på top- at Kampmann havde haft egentlige depressi- pen altid er fuldstændig alene, selv i forhold oner. Embedsmanden Jens Christensen fulgte til sin kone. Ensomheden får ham til at søge Kampmann tæt fra fyrrerne og helt frem til bekræftelse og flugt hos en anden.2 hans afgang som statsminister. Christensen mente, som Poul Smidt også har fremhævet En anden reaktion på presset på den en- det, at man senere hævdede, at Kampmann somme mand på toppen så vi hos den norske var manio-depressiv. »Jeg har kun oplevet statsminister Kjell-Magne Bondevik, der en ham som manisk. Hvis han nogensinde var morgen i 1998 vågnede og ikke orkede at stå depressiv, var det i hvert fald på et niveau, der ud af sin seng. Han var ramt af depression. svarede til det højeste aktivitetsniveau hos os Han ville straks gå af, men blev overtalt til at andre« (Bendix m.fl., 2011: 8; Smidt, 2016: nøjes med en pause på 3½ uge. 316).

Der er ingen grund til at betvivle, at Kamp- Kampmann er blevet kaldt et kuglelyn (Lar- mann gennemlevede depressioner senere i sit sen, 2009). Det er træffende, også fordi der liv, men i nærværende sammenhæng er det ikke findes en anerkendt videnskabelig for-

80 klaring på kuglelyn. Det særlige ved Kamp- relse i let grad. Kampmann passede for det mann var, at han i perioder arbejdede ual- meste sit arbejde. Deciderede vrangforestil- mindeligt intenst. I andre perioder gik han på linger findes ikke i kilderne om Kampmanns »vulkantur«. Hans »vulkanture«, mens H.C. vulkantur. Der er heller ingen beretninger om Hansen var statsminister, kan næppe have den utålmodige aggressivitet, som kendeteg- varet mere end to-tre dage, ellers ville H.C. ner nogle maniske. Måske mest sandsynligt Hansen nok have reageret. Erik Ib Schmidt er det, at han var manisk i lettere grad. Han skriver netop om, at det kunne ske, at Kamp- kan desuden have haft lyst til at flygte fra de mann tilbragte et par døgn i »Københavns mange pligter. Lysten kan have været under- underverden« (1993: 238). To-tre dage er støttet af alkoholmisbrug – og for den sags ikke nok til en mani eller en depression. Var skyld af forelskelse. han en kvartalsdranker, der havde fået for vane at afreagere oven på meget intense ar- Viggo Kampmann var kun indlagt en enkelt bejdsperioder med druk, eventuelt sex og en nat. Var der behov for behandling og fik han god del uansvarlig adfærd? Hjortdal var som den? nævnt inde på, at Kampmann flygtede fra det pres, som det er at være statsminister. Bagef- Uklarheden om Kampmanns behandling ter kunne det være bekvemt at undskylde sig Dorrit Kampmann: »Han begyndte dog at gå med, at han jo var »syg«. hos en psykiater, Estrid Ottesen, der hjalp os til at forstå, at han var syg. Men nogen Mange maniske mennesker rammes af vrang- egentlig behandling af sin manio-depressive forestillinger om, hvem de er, og hvordan vir- sygdom fik han aldrig – og ville heller ikke keligheden er beskaffen. I ældre tider kunne have det. Han var på en måde glad for sine de tro, at de var Napoleon. Pudsigt nok er det manier; han fortalte engang, at vi bare skulle i vore dage ikke usædvanligt, at de tror, at vide, hvor morsomt det var at være manisk« de er ufejlbarlige statsministre. Men Kamp- (Gerlach, 2001: 5). mann var jo statsminister. Og i årevis havde han haft image som troldmanden, der løste Dorrit Kampmann mente altså ikke, at Kamp- problemer, som ingen andre kunne klare. mann nogen sinde fik en egentlig behandling Han var manden, der flere gange havde mod- for manio-depressivitet. Psykiateren »hjalp« taget stående ovationer i den socialdemokra- til gengæld familien med at forstå, at Kamp- tiske folketingsgruppe, han havde skaffet sit mann var syg. At han var syg, var det mest parti stemme- og medlemsfremgang. At han i socialt passende, som Eva Kampmann kunne hjemmet havde ladet falde bemærkninger om klamre sig til og trøste sig med i den situa- sin egen dygtighed, behøver ikke at være do- tion, nu han havde ydmyget hende ved at give kumentation for, at han var syg. efter for den unge Marias tiltrækningskraft. Og ved også at give efter for sin lyst til at Der findes to slags manier, bipolar mani I og stikke af fra det hele. Viggo gik ind på at søge bipolar mani II, hypomani. Mani I er alvorli- behandling. Men var han seriøs? En morgen gere end hypomani. Mani I kan omfatte psy- skal han være kommet fra en konsultation, kotiske symptomer, såsom vrangforestillinger og ifølge ministersekretær Hjortdal sagde og hallucinationer. Mani I giver »væsentligt han med et smil og et glimt i øjet: »Jeg tror forringet livskvalitet. Den maniske person vil aldrig, jeg får gjort ham normal« (Hjortdal, oftest blive indlagt på hospitalet på grund af 1999: 171). sværhedsgraden af symptomerne.«4 Hypo- mani omfatter ikke psykotiske symptomer. Psykiateren i denne anekdotiske fremstil- Hypomani kan forstyrre den daglige livsfø- ling var ifølge Hjortdal en mand. Men Dorrit

81 Kampmann talte om en navngiven kvindelig fik indflydelse på hans arbejde. Han mistede psykiater. Det bidrager yderligere til usik- sin dømmekraft, og hans selvovervurdering kerhed, at Svend Auken har nævnt en an- fik for fuld udblæsning« (Gerlach, 2001: 5). den kvindelig behandler end Estrid Ottesen, Aukens egen mor, Kirsten Auken, der var en Sådan var altså Dorrit Kampmanns erindring kendt læge.5 Hukommelser og andenhånds- mange år efter. Men hvor meget forsømte beretninger er usikre. Kampmann sit arbejde?

Var Kampmann tynget af ansvar og store for- Arbejdede Kampmann? ventninger? Sandsynligvis. Var han med sine Poul Smidt meget roste Kampmann-biogra- 51 år i en alder, hvor mænd ofte har midt- fi, der udkom i 2016, bidrog som nævnt til vejskriser? Ja! Giver midtvejskriser sig nogle at præcisere billedet af forløbet, men Smidt gange udslag i, at mænd kaster sig over en foretog ikke en dag til dag-kortlægning af yngre kvinde? Ja! Viste han tegn på at være Kampmanns færden i den kritiske periode, manio-depressiv? Ingen har kendt til depres- som synes at falde i august og et stykke ind i sioner hos ham før efter hans ministertid. september 1961. Dermed heller ikke med en Var han manisk i 1961? Der kendes ingen præcisering af, hvor galt det stod til. Derfor lægefaglig dokumentation af det, og han gives i det følgende nærmere indtryk af, hvad blev ifølge datteren aldrig behandlet for det. Kampmann foretog sig som statsminister og Men Eva Kampmann troede på den forkla- partiformand i denne periode på basis af ind- ring, og fordi Viggo i al fald på skrømt gik samlede oplysninger. ind på den forklaring på hans mangeårige alt andet end hensynsfulde adfærd over for sin Vi har fire kategorier af oplysninger om hustru. Egentlige psykotiske symptomer kan Kampmanns færden: 1) Oplysninger om ikke med sikkerhed findes beskrevet i kilder- aftaler, som stammer fra ministerkalende- ne. Men det er ikke uforståeligt, at et måske ren. Desuden er der oplysninger om aftaler overanstrengt menneske med et hæsblæsende i en særlig dag til dag-liste, som blev brugt i arbejde som statsminister (et embede, han Statsministeriet. Endelig er der en aftaleliste aldrig havde ønsket) kan rammes psykisk. til fru Kampmann. 2) Oplysninger fra aviser, Sammen med et alt andet end harmonisk der bekræfter Kampmanns tilstedeværelse familieliv kunne det have givet en midtvejs- ved nogle af de arrangementer og aftaler, som krise. I form af hvad en psykiater måske ville Statsministeriet har registreret. 3) Oplysnin- kalde en hypomani. ger, som alene kom i aviserne. 4) Ministeri- elle mødereferater, som angiver Kampmans Men det er slet ikke afgørende for den of- tilstedeværelse. fentlige interesse, hvad der præcis var fat med Kampmann. Det afgørende er, om han Med undtagelse af annonceringer om arran- passede sit arbejde. Ved læsning af Hjortdals gementer, han skulle deltage i, giver aviserne beretning kan man komme til at tro, at det information om hans faktiske færden. Det kneb voldsomt med det i 1961. Også Dorrit samme gælder oplysninger fra ministerielle Kampmann mente det. Hun var i 1961 kun mødereferater. Oplysningerne om de fleste 15 år. Der er ingen tvivl om, at hun identifi- af hans aftaler blev noteret i Statsministe- cerede sig med sin mor og var vred på sin far, riet, men det er ikke givet, at han altid holdt som hun senere afbrød forbindelsen med i de planlagte aftaler. I nogle tilfælde viser flere år. Og hendes erindringer er først blevet avisomtaler eller mødereferater dog, at han nedskrevet årtier senere. Hun har husket pe- gjorde det. Partisekretær Niels Matthiasen, rioden i 1961 som den første mani, »der rigtig som var den i partiet, der fulgte Kampmanns

82 færden tættest, kan i andre tilfælde have sør- 8. august sender Kampmann ifølge flere avi- get for en erstatning ved politiske møder. ser dagen efter et lykønskningstelegram til Massiv udebliven fra aftaler må dog være den sovjetiske, leder Nikita Kruschev. (Rus- utænkelig uden tydelige reaktioner i samti- serne har fået en mand i rummet) (Ny Dag, 9. den. august 1961).

Her er så vores samlede billede af Kamp- 11. august 1961 møde i regeringens økonomi- manns færden fra ultimo juli til ind i septem- udvalg.7 Kampmann blev samtidig genvalgt ber 1961: som bestyrelsesmedlem i Fonden Sønderho for lokalområdet på Fanø, hvor Julius Bom- 31. juli 1961 ministermøde, hvor det beslut- holt var næstformand og ordstyrer på gene- tedes at følge Storbritannien i forsøget på op- ralforsamlingen (Vestjyden, 12. august1961). taget i Fællesmarkedet. Derefter var Kamp- Kampmann var ikke selv til stede (Fanø Uge- mann til møde i Udenrigspolitisk Nævn om blad, 12. august 1961). Men han må have gi- samme emne. vet Bomholt tilsagn om at modtage genvalg.

1. august en række aftaler i Kampmanns ka- 12. august 1961 er aftalerne i Kampmanns lender. Uden overstregninger. håndskrevne kalender streget over. Til gen- gæld figurerer der tre ikke overstregne aftaler 2. august nordisk statsministermøde i Falken- i en dag-til-dag aftaleoversigt. berg i Sverige, hvor man drøftede de euro- pæiske markedsspørgsmål sammen med de 13. august holdt han ifølge aviser en tale i skandinaviske LO-ledere (Ritzau, 3. august Rønne, hvor han som regeringsleder skød den 1961). politiske sæson i gang. (Bl.a. Aarhus Stiftsti- dende, 14. august 1961). 3. august ekstraordinært møde i Folketinget om ansøgningen til Fællesmarkedet. Kamp- 14. august kl. 15,30 talte han til Dansk Tex- mann ytrer sig. Udenrigsminister Jens Otto tilarbejderes Forbunds kongres. Aktuelt gen- Krag fremlægger regeringens redegørelse. giver dagen efter, at Kampmann på textilar- Desuden møde i regeringens økonomiud- bejdernes kongres har holdt en tale om den valg.6 storpolitiske situation og om de forventede forhandlinger om indtrædelse i Fællesmarke- 4. august fortsat debat i Folketinget. Ikke helt det. Han modtager samme dag en deputation, sikkert om Kampmann var til stede, han ta- der vil have anerkendt DDR (Land og Folk, ger ikke ordet. Men det virker usandsynligt, 16. august 1961). Samme dag talte han og at han ikke var der, når emnet var så stort. Det deltog i en debat på et tre timer langt møde er et yderligere indicium på hans tilstedevæ- med 700 partimedlemmer om fællesmarkedet relse, at Jens Otto Krag den 5. august skriver (Fyns Socialdemokrat, 17. august 1961). i sin dagbog, at Kampmann takkede ham for indsatsen i forbindelse med Fællesmarkedet. 15. august skulle han til møde kl. 10,00 i Ar- »Og jeg tror, han mente det«, føjede Krag til bejderbevægelsens Erhvervsråd. Han skulle (Smidt, 2016: 302). også spise frokost med de socialdemokrati- ske ministre i Statsministeriet (Aftaleliste i 7. august interviewes Kampmann om cirkus- Statsministeriet). Ministermøde fra kl. 14 til skat. Udtalelsen refereres dagen efter (Ny 15.45 (Ministerkalenderen og ministermøde- Dag). referat).

83 16. august skulle han ifølge medierne mødes 23. august: I aftalelisten står, »kl. 12.00: BT- med en koreansk delegation (Reuter). Mødet legatuddeling på d’Angleterre«. Et par timer optræder i Kampmanns kalender allerede den senere overrakte han ifølge aviser legater på 15. august. Der er den 16. august en mængde Fremads Forlag. Det foregår i Søpavillonen aftaler i ministerkalenderen. Ingen af dem er (Aktuelt 24. august 1961). Med fru Kamp- overstreget. mann skulle han til reception på den rumæn- ske ambassade (fru Kampmanns aftaleliste). 17. august skulle han og fru Kampmann til Møde i regeringens økonomiudvalg.8 Ifølge reception hos på den indonesiske ambassade Berlingske Tidende den 23. august skal (Aftaleliste til fru Kampmann). Flere aftaler Kampmann mødes med en iransk regerings- i ministerkalenderen. Ingen af dem er over- økonom. Mødet fandt iflg. kalenderen sted kl. streget. En del korrespondance fra Statsmini- 16.15. I øvrigt en række aftaler i ministerli- steriet. sten. Ingen overstregninger.

18. august: Tre aftaler i ministerkalenderen. 24. august var Kampmann til åbning og fro- Ingen overstregninger. Der er desuden en del kost i Nordisk administrative forbund, Snap- brevkorrespondance med Kampmann som stinget (Aftaleliste i Statsministeriet, Ber- afsender. lingske Tidende og Ny Dag). Manus til talen findes i Rigsarkivet. Kl.19.30 aftale med Soc. 19. august: En del brevkorrespondance af- Dem. Forbund, Kolding (Aftaleliste i Stats- sendt. Ikke overstregede møder aftalt kl. 9.30 ministeriet). Manus til talen findes i Rigsar- og kl. 11.00. Bl.a. møde med minister Kaj kivet. Bundvad og departementschef H.H. Koch (Ministerkalenderen og ministermøderefe- 25. august »kl. 13.00: Forretningsudvalgs- rat). Aftale med forfatteren Karl Bjarnhof kl. møde i folketingsudvalgsmøde i folketingets 19 (Aftaleliste til fru Kampmann). ministerværelse.« Samme dag kl. 15,00 er han både ifølge aftalelisten til fra Kampmann 20. august: Søndag. og aviser til hovedbestyrelsesmøde i Social- demokratiet om den kommende regerings- 21. august: Alle aftaler i ministerkalenderen omdannelse (Vendsyssel Tidende, 26. august er streget over med en bølgestreg over hver 1961). aftale. Der er skrevet »aflyst« øverst. Også i dag-til-dag oversigten er alle aftaler overstre- 26. august har han både en middagsaftale med get. »Aflyst« i toppen. forfatteren Karl Bjarnhof og en middagsaftale med repræsentanter for Nordisk Administra- Muligvis kontakt med Ny Dag, der den 22. tivt Forbund, hvor han også holder tale. Ma- august bringer en udtalelse fra Kampmann nus til tale i Rigsarkivet. Samme dag holder samt en notits om at Kampmann skal tale i han også tale ved et dansk-slesvig-holstensk Nakskov d. 18. september. stævne (Land og Folk, 27. august 1961).

22. august: Kampmann og Kaj Bundvad med 27. august kl. 13 er han ifølge både aftaleli- den radikale top om regeringens fremtidige sten til fru Kampmann og avisreferater med sammensætning (Aalborg Stiftstidende, 23. kong Frederik til Fagenes Fest på Øster- august 1961). En række aftaler i ministerka- bro Stadion (Aktuelt 28.8.1961). Her skulle lenderen. Ingen af dem er streget over. Kl. Kampmann holde tale. Samme dag skulle 19.00 står der i aftalelisten til fru Kampmann: han ifølge Aalborg Stiftstidende 24. august »Kredsfest hos statsministeren privat«.

84 1961 holde tale i Vildsund. Det er ikke af dagen tale ved Fagenes Fest i Skanderborg avisreferater bekræftet, at han kom. (Horsens Folkeblad, 4. september 1961).

28. august kl. 10.00 holdt han tale ved træ- 3. september (søndag) sendte han afbud, da industriarbejder forbundets kongres i Folket han skulle holde tale på »Unge Hjem«, Ska- Hus, Enghavevej 40 (Ny Dag, 29. august ade pr. Højbjerg. Afbuddet skyldes regerin- 1961). Samme dag endnu et møde med ra- gens omdannelse. (Aalborg Stiftstidende, 4. dikal deltagelse om regeringens omdannelse september 1961). En planlagt tale ved Vi- (Dagens Nyheder, 29. august 1961). debæk socialdemokratiske forenings 50 års jubilæum i Videbæk er antagelig heller ikke 29. august var der ifølge aviser og et refe- holdt. rat ministermøde kl. 10.30, og et møde med den socialdemokratiske folketingsgruppe 4. september fandt den famøse middag på Jo- om regeringssamarbejdet med De Radikale sty sted, som var tæt på blive katastrofal for (Dagens Nyheder og Holstebro Dagblad, 30. Kampmanns omdømme. Tidligere på dagen august 1961). Samme dag skulle han ifølge havde han ført forhandlinger med De Radi- oversigten til fru Kampmann også tale kl. 15 kale (Aktuelt 5. september 1961). Det er må- ved Jernbaneforeningens tillidsmandskursus ske omkring den 5. september Maria sendes på Nyborg Strand. til Finland (men vi ved det ikke!).

30. august var der flere og langvarige møder 5. september møde i regeringens økonomiud- i regeringens forsvarsudvalg (Aktuelt og Ærø valg kl. 9.15.9 Ministermøde 10.30 til 11.25. Venstreblad, 31. august 1961). Kampmann holdt møde med den radikale (Vestkysten, 5. septem- 31. august er han til et møde for topministre ber 1961). Det desuden velbeskrevet i aviser, (Ny Dag, 31. august 1961). Ministermøde kl. at der var møde i Udenrigspolitisk Nævn, 14.30 til 15.15, hvor regeringsaftalen mellem ministermøde og møde med Karl Skytte. Om partierne præsenteres for de øvrige ministre aften var han i radioen sammen med Karl (Ministermødereferat). Men ifølge oversig- Skytte. ten til fru Kampmann skulle han samme dag kl. 15 tale for »Fælledsrådet for danske Tje- 6. september kl. 9.00 skulle Kampmann tale nestemands- og funktionærorganisationer«). på Roskilde Højskole (Aftaleliste). Herefter Det må antages at være aflyst. Samme aften ser det ud til, at Viggo Kampmann stadig har talte han ved en regeringsmiddag til ære for et ganske højt aktivitetsniveau. Der var dog den franske udenrigsminister. ifølge Hjortdal den afvigelse fra normalite- ten, at Kampmann på Eva Kampmanns op- 1. september meddelte han De Radikales ho- fordring om mandagen gik til nogle konsulta- vedbestyrelse, at regeringssamarbejdet kunne tioner hos en psykiater. fortsætte. Samme dag mødes han med den franske udenrigsminister (Berlingske Tiden- 7. september var Kampmann optaget af re- de, 2. september 1961). Han deltog samme geringsomdannelsen. Julius Bomholt bliver dag i en fernisering på Charlottenborg (Hor- kulturminister. Regeringens vigtigste udvalg, sens Folkeblad, 2. september 1961). Økonomiudvalget, blev nysammensat. Sam- me dag kl. 12.00 skulle Kampmann spise 2. september kl. 10.30 til et jubilæumsar- frokost med reklamefolk i anledning af en rangement på Carlsberg (Aftaleliste og Da- international reklamekonference. Ifølge over- gens Nyheder, 3. september 1961). Senere på sigten til fru Kampmann skulle han her tale i

85 fem minutter. Ministermøde kl. 14 til 14.35. 5. oktober skrev Ekstra Bladet om stærk kritik Han deltog også på denne dato i et politisk af VK i den socialdemokratiske gruppe, fordi debatmøde i Brøndbyøster (Ekstra Bladet, 8. han havde bebudet huslejestigninger. Han vi- september 1961). karierede som udenrigsminister for Krag, der var i New York, hvorefter Kampmann den 9. 8. september sender Kampmann brev til dir. oktober rejste på officielt besøg i Manchester. A.W. Nielsen med tak for, at denne overtager hvervet som formand for Grønlandsfonden. Det er en fejl, at Poul Smidt har angivet, at En række ikke overstregede aftaler i Kamp- Hjortdal den første dag efter ferien trak en manns kalender. tyk streg i ministerkalenderen og skrev AF- LYST (Smidt, 2016: 305). Det er først den 9. september en række ikke overstregede af- 21. august, der er streget aftaler over og skre- taler i kalenderen. vet »aflyst«. På det tidspunkt var Kampmann ifølge kilderne i arbejde. Det eneste tidspunkt, 10. september talte han ifølge flere kilder ved hvor en hel række dage enten er overstreget en ungdomskonference. eller helt uden aftaler i ministerkalenderen, er dagene 24. til 28. oktober, begge dage inklu- Herfra beskriver vi Kampmanns færden min- sive. Det ser ud som planlagte fridage. dre detaljeret. Det står trods visse usikkerheder klart, at 11. september kl. 15.00 holdt han ifølge fru Kampmann fra begyndelsen af august til ind i Kampmanns aftaleliste pressemøde i Stats- september 1961 i vidt omfang passede sit ar- ministeriet om Vanførefonden. bejde som statsminister og partileder, selv om han ikke kunne overholde alle aftaler i for- 12. september viste han Finansudvalget rundt bindelse med parti- og fagforeningsarrange- på . menter som følge af regeringsomdannelsen. Gennemgangen viser tilmed, at han var med 13. september spiste han frokost med den i for meget. Han anså både småt og stort for russiske udenrigsminister. Samme dag skulle at være foreneligt med at være statsminister. han ifølge fru Kampmanns oversigt tale kl. Hvorfor er det statsministeren, ikke finans- 20.00 for Frit Forum, Haslev Seminarium om ministeren, der udtaler sig om et så specielt velfærdsstaten. emne som cirkusskat (selv om udtalelsen ikke tog lang tid)? Med al respekt for Iran 14. september deltog han ifølge aviser i ind- kunne mødet den 23. august med en iransk vielsen af Det tyske Kulturinstitut. Der var regeringsøkonom også være taget af en anden nye aftaler den 18., 19. og 20. september. Den minister. Sært provinsielt virker det også, at 22. september var han til debat på Louisiana han var med i fonden i Sønderho. Også andre (Politiken diverse datoer). Kampmann havde opgaver kunne have været overvejet overladt aftaler den 23. 24., 26., 28., 29. 30. september til andre. og skulle til konfirmation den 1. oktober. Den 28. september bringer Ekstra Bladet en slags Det har tidligere været ukendt, at der i anden dementi af, at han ifølge Land og Folk skulle halvdel af august 1961 i undertiden bilaterale have talt om en anerkendelse af DDR. forhandlinger mellem Kampmann og den ra- dikale Karl Skytte blev udarbejdet et egentlig Åbningstalen den 3. oktober giver ham stor nedskrevet regeringsgrundlag, som blandt omtale i medierne. andet indebar, at Det Økonomiske Råd skulle oprettes (1962) som et blandet organ af kor-

86 porativ karakter og med fagøkonomer (her- notits. En journalist spurgte Eva Kampmann, under »de økonomiske vismænd«). Forligs- om det var rigtigt, at statsministerfruen havde organisationen skulle styrkes. Der blev også stillet senge til rådighed for nogle turister. lagt op til at rette op på de under højkonjunk- Eva Kampmann svarede syrligt: »Ja, vi får en turen voksende skævheder på boligmarkedet. turist på besøg herhjemme en sjælden gang. Desuden ville man sørge for at byggemod- Men ellers ser vi ikke meget til ham.« Jour- ne mere af hensyn til det hurtigt voksende nalisten spørger, hvem det er. »Min mand!«, byggeri. I aftalen indgik også Kampmanns lød svaret. kongstanke om kildeskat. Pensionisternes stilling skulle styrkes (Ministermødereferat, En senere tids medier ville uden tvivl også 31. august 1961). Kampmann forestod des- have bragt historien. Men i 1961 var politi- uden en ministerrokade og oprettet et Kultur- kere og politiske journalister meget sammen- ministerium. Intet af det nævnte tyder på en spiste. Den enkelte journalist og den enkelte psykisk sygs færd. politiker gik i mange flere år op ad hinanden på Christiansborg end i vore dage. Det loge- De mange aktiviteter uden helt evidente agtige forhold mellem politikere og politiske symptomer på alvorlig psykisk sygdom for- journalister gjorde, at man ikke skrev om po- klarer delvist, at andre ikke greb ind. Stats- litikeres livsstil. Heller ikke når livsstilen gik ministeren arbejdede jo. Men det undskylder ud over deres arbejde. I nutiden varer kontak- ikke omgivelserne. Det er ikke godt nok, hvis ter mellem journalister og politikere sjældent en statsminister er svær for Statsministeriet så længe, at de fører til en tilsvarende dyb at få kontakt med, når der sendes ansøgning gensidig afhængighed, selv om der selvsagt til Fællesmarkedet, når vigtige embeder skal foregår handler mellem politikere og journa- besættes, og når der bygges Berlin-mur, og lister for at få dem til at holde nogle historier det danske militær udleverer skarp ammuni- tilbage. tion. Det er ikke godt nok, at statsministerens forbindelse til Maria kunne udgøre en sik- Så er der efterretningstjenesterne og deres kerhedsrisiko. Det er ikke godt nok, hvis en ministre: Kampmann var en tikkende sikker- ministersekretær giver sig til at erstatte stats- hedsbombe. Maria K. kunne have været en ministeren og griber til at lyve over for andre sikkerhedsrisiko. Både politiets og forsvarets ministre. efterretningstjeneste vidste besked om Maria K. og Kampmann (Smidt, 2016: 316 og 327). Hvem kunne have grebet ind? Hvem burde Men blev forsvarsministeren orienteret? Vi have grebet ind? ved det ikke. Justitsminister Hans Hækkerup blev orienteret senest i november 1961, men Hvem skulle have grebet ind? han brugte sin viden til intern socialdemokra- Mange kunne have taget affære. tisk magtkamp for at promovere sin bror Per (Smidt, 2016: 324). Handelsminister Lars P. Pressen, den fjerde statsmagt, har ikke ære Jensen blev som den måske første minister af historien om Kampmanns formodede meget tidligt opmærksom på, at noget var mani. Flere af den tids journalister har i til- galt, og kontaktede Hjortdal for at høre, om bageblik øvet kritik mod mediernes tavshed han kunne hjælpe. Det blev til lidt moralsk (Journalisten, 1. juli 2009). Og ikke kun Eks- opbakning til Hjortdal. Mere skete ikke fra tra Bladets Bent Juhl var på sporet. Også på handelsministerens side (Smidt, 2016: 326). det socialdemokratiske Aktuelt må man have haft en anelse om historien. Den 24. august Så er der ministersekretæren: Han håndte- 1961 bragte Aktuelt en nærmest surrealistisk rede sager, som burde have været håndteret

87 af statsministeren selv, og løj om det (Smidt, indsat af Venstres statsminister 2016: 306 f.). Den 10. august 1961 afleve- og formodedes at være venstremand. I Erik rede Danmark ansøgningen om optagelse i Eriksens tid havde Elkjær-Larsen deltaget i Fællesmarkedet. Det er utænkeligt, at stats- fortrolige rådslagninger mellem Erik Eriksen ministeren ikke skulle godkende formulerin- og inderkredsen af ministre (Kaarsted, 1989: gen af denne ansøgning. Men det er meget, 63). Men noget tilsvarende skete ikke i de meget tvivlsomt, om han reelt deltog i ansøg- socialdemokratiske regeringer. Hvorfor hav- ningens præcise formulering. Den 13. august de tre socialdemokratiske statsministre ikke 1961 fandt en verdenshistorisk begivenhed skaffet sig en anden, som man kunne have til- sted, bygningen af Berlin-muren begyndte. I lid til? Der er altid en stiltiende overenskomst det danske militær begyndte man at uddele mellem ministre og embedsfolk. Måske turde skarp ammunition.10 Men Danmark havde Kampmann ikke udfordre Elkjær-Larsen, under en højspændt international krise tilsy- fordi Elkjær-Larsen kendte til Kampmanns neladende en indisponeret statsminister, som udskejelser. Til gengæld for at vende blikket ikke var til at få fat i. væk fra statsministeren håbede Elkjær-Lar- sen måske, at statsministeren ville lade ham Der er ingen tvivl om, at en departementschef og de øvrige embedsfolk i fred uden at fjerne skal råde og støtte sin minister, huske ham på sagsområder fra dem. hans pligter og råde om, hvad han ikke skal gøre. Hvorfor omtaler ministersekretæren Endelig er der statsoverhovedet som det sid- ikke departementschefen i sin beretning om ste bolværk før Folketingets mistillidsvotum Kampmanns forsvinden? Ministersekretæ- (og Rigsretten), hvis en statsminister kommer rer holder normalt tæt kontakt med departe- på gale veje. Moderne europæiske monarker mentschefen. Tilsyneladende har der ikke i forestår formelt ministrenes udnævnelser og Statsministeriet været drøftelser af problemet deres afskedigelser. Det er altså dem, der er med ministeren, og tilsyneladende har depar- de formelle principaler for ministrene. Og tementschefen ikke løftet en finger. Det duer så orienteres regenten jævnligt af regerings- ikke, hvis en ministersekretær i misforstået cheferne om »rigets stilling«. Endelig kan re- ministerloyalitet står helt alene med at ind- genten betragtes som et holdepunkt, hvis en skærpe en statsminister dennes pligter. De- uventet national katastrofe skulle indtræffe: partementschefen er nummer to i ministeriet En besættelse af en fremmed magt, et forsøg og bør tage denne svære opgave på sig. Også på et statskup, eller at statsministeren får et selv om det kan indebære en risiko for, at mi- anfald af sindssyge. nisteren bliver vred. Om fornødent må depar- tementschefen gøre andre i regeringen situa- Vi ved ikke, om Kampmann i den omtalte tionens alvor klar, så man sammen med kon- periode overhovedet kom til sine regelmæs- gen og kabinetssekretæren kunne overveje at sige onsdagsmøder hos kongen. Han har for- erklære statsministeren syg og lade statsråds- mentlig gjort det i al fald i et vist omfang, rækkefølgens nummer to fungere, indtil situ- og det må antages, at kongen ikke har fun- ationen afklares også parlamentarisk. I dette det Kampmanns opførsel påfaldende. Ellers tilfælde ville det have været udenrigsminister burde Frederik IX have talt indgående med Jens Otto Krag, der skulle være reserve. At statsministeren om dennes ansvar. Men det departementschefen ikke involverede sig, kan var statsoverhovedet som statsministerens skyldes, at den tids departementschefer ikke formelle chef, der bremsede Kampmann fra nødvendigvis behøvede at tage et tungt an- at forlade landet. Statsoverhovedet fungerede svar på sig, de var svære at forflytte. Depar- som det sidste bolværk. Uden at løfte en fin- tementschef Jørgen Elkjær-Larsen var i 1952 ger og uden at vide det.

88 Endelig er der Kampmann selv. Kampmann Italien og Rumænien rette kritik mod rege- var ikke god til at sige nej til opgaver, der ringschefers regeringsførelse. Men det er en kunne have været uddelegeret til andre mi- almindelig antagelse i statskundskaben, at en nistre, folketingsmedlemmer og embedsfolk. formelt ansvarsfri monark ikke har så stærk Og han rettede ikke op på Statsministeriet, en position vis-à-vis regeringslederen som en selv om det var en ringe støtte for ham. Til valgt præsident. Og en dansk regents kontakt gengæld belastede det ham med en lang med statsministeren er ikke altid så tæt, at række småsager, som meget vel kunne ligge regenten nødvendigvis vil være opmærksom i andre ministerier. Det kan have bidraget til på eventuelle uregelmæssigheder, før længe en mental overanstrengelse, som han måtte efter at de er begyndt. flygte fra. Han formåede dog i september 1961 at komme af med naturfredningen, som Statsministeriets embedsfolk har derimod blev overført til det nydannede Kulturmini- den tætte og daglige kontakt med statsmini- sterium. Det skete trods modstand fra Stats- steren. I Statsministeriet vil man uundgåeligt ministeriets departementschef. Dermed kom bemærke uregelmæssigheder. I vore dage Kampmann af med den største gruppe af de har ikke alene ministersekretærerne (der er sager, som hørte bedre hjemme i et fagmini- i modsætning til 1961 flere ministersekretæ- sterium. Men det faldt i efterfølgeren Jens rer i ministersekretariatet i Statsministeriet), Otto Krags lod at gennemføre en reform af men også departementschefen en løbende Statsministeriet i 1964/65, således at det først kontakt med ministeren. Departementschefen og fremmest blev det sekretariat for statsmi- er den øverste embedsmand med den højeste nisteren, det burde være. løn. Departementschefen er også mere end nogen anden forpligtet til at bremse en vild- Ministeriet er forpligtet til at bremse en faren minister. For departementschefens rolle vildfaren minister i vore dage er ikke blot at rådgive og hjælpe Hvis en nutidig eller fremtidig statsminister ministeren, men også at advare sin minister af en eller anden grund ikke skulle være i mod fejl og misrøgt af embedet. Er det sik- stand til at leve op til minimumskravene for kert, at det sidste vil ske, hvis det skulle blive sin embedsførelse, er det højst sandsynligt, at aktuelt? medierne ville reagere anderledes end i 1961. Men det kan ikke være tilfredsstillende for I vore dage er rollekravene til departements- statsapparatet, hvis det i en sådan situation chefer store og vældigt tilspidsede, selv om ikke reagerer før medierne. de ikke altid er så veldefinerede. Flere tidlige- re departementschefer mener, at rollekravene Det er dog ikke givet, at andre ministre vil er så store og sammensatte, at rollen slår rev- gribe ind til fordel for de nationale interes- ner (Koch og Knudsen, 2014; Loft og Rosted, ser. Heller ikke de ministre, som har en efter- 2016). Tamil-sagen statuerede i 1990’erne, at retningstjeneste som ansvarsområde. Casen en departementschef har pligt til at sige fra med Kampmann illustrerer, at de kan være over for en minister, der overskrider græn- mere optaget af andre forhold – herunder af serne for sit embede. Der blev rettet en om- politiske karriereinteresser og magtforhold i fattende kritik mod den daværende departe- et regeringsparti. mentschef i Justitsministeriet, som mistede sin stilling (Christensen, 1997: 332 og 350). Formelt er et statsoverhoved en regerings- Men senere sager har rejst tvivl om, hvorvidt chefs principal og bør reagere, hvis statsmi- departementschefer altid formår at bremse nisteren vanrøgter sit embede. Vi har da også ministre, der begår fejl (Koch og Knudsen, i de senere år set præsidenter i blandt andet 2014). Der er dog aldrig udfærdiget egentlige

89 stillingsbeskrivelser med samlet og præcis Departementscheferne fik siden kritik fra oversigt over pligterne for departementsche- ombudsmanden blandt andet for ikke at have fer. Og når det drejer sig om en statsminister, givet fuld klarhed om Sass Larsens retsstil- nytter det ikke rigtigt at pege på, at der under ling og om tavshedspålægget (Ombudsman- Tamil-sagen opstod en antagelse om, at en de- dens beretning, 2012: Sag nr. 2012-13). Ju- partementschef med en ustyrlig minister bør stitsministeriet frigav efter ombudsmandens henvende sig om problemet i Statsministeriet kritik de angiveligt belastende, men ret tynde (Christensen, 1997: 400). Alligevel må det oplysninger om Sass Larsen, som gjorde, at antages, at det som i Tamil-sagen kan blive han ikke blev minister. Men som naturligvis ansvarspådragende, hvis Statsministeriets de- havde givet anledning til udbredte rygter og partementschef ser passivt til under alvorlige spekulationer, som kun kunne være til skade svigt fra statsministerens side. Men en klare- for Sass Larsen og hans politiske karriere. Et re beskrivelse af departementschefens pligter år senere vedstod Helle Thorning-Schmidt, at kunne være en forbedring. hun politisk havde afvist at gøre Sass Larsen til minister. Senere igen fik han så alligevel Casen med Kampmann viste, at det i 1961 en ministerpost. kunne forekomme, at en embedsmand går for langt i misforstået trang til at beskytte sin Ordningen med, at statsministeren modtager minister ved at overtage dele af statsmini- oplysninger om ministeremner, blev indført sterens arbejde i sager, som ikke er embeds- på baggrund af, at statsminister Jens Otto mandens. I vore dage har vi haft et eksempel Krag i 1964 havde udpeget en fiskerimini- på noget lignende. Det var ikke heldigt, da ster uden at vide, at den pågældende minister Statsministeriets økonomiuddannede depar- var blevet idømt en bøde i en gammel baga- tementschef i 2011 tilkaldte den juristuddan- telsag. Sagen blev gravet frem i forbindelse nede departementschef i Justitsministeriet med ministerudnævnelsen, og det førte til, at for sammen med hende at tale Henrik Sass ministeren hurtigt blev udskiftet (Kaarsted, Larsen fra at blive minister i den dengang 1992: 287 f.). Ministerskiftet havde juridisk tiltrædende S-R-SF-regering. Formentlig set ikke været nødvendigt, det var en rent po- for at aflaste den tiltrædende statsminister, litisk afgørelse. For at undgå gentagelser fik Helle Thorning-Schmidt, der lige kom fra to Krag indført screeningen af ministeremner, ugers hårde forhandlinger om regeringsdan- så statsministeren kunne inddrage eventuelle nelsen, for en næppe behagelig samtale. De politisk belastende oplysninger i sine over- to departementschefer så det ikke som lig- vejelser. I 1981 var der anmærkninger om et gende uden for angiveligt partipolitisk neu- andet ministeremne, Ole Espersen, men stats- trale embedsmænds arbejde at gå ind i det, minister Anker Jørgensen afgjorde suverænt, som var Socialdemokraternes interne spørgs- at Espersen godt kunne blive justitsminister. mål om at skuffe en forventning om en mi- For hverken en efterretningstjeneste eller en nisterpost, der var skabt i oppositionstiden. departementschef afgør i det danske demo- Departementscheferne fik ikke gjort det klart krati, hvem der kan blive minister. for Sass Larsen, om der var tale om en sik- kerhedsgodkendelse eller statsministerens Vi er med Sass Larsen in mente desværre ikke politiske afgørelse. De fik derimod uden nær- overbevist om, at Statsministeriets nuværen- mere hjemmel givet Sass Larsen indtryk af, at de eller kommende departementschefer altid oplysninger om, at Sass havde haft et enkelt fejlfrit vil guide ministeren. Moderne em- møde og lidt sms-kontakt med en rocker, var bedsfolk er i høj grad gearet til at hjælpe og tavshedsbelagte. Han trak sig derefter som beskytte deres ministre. Måske lige så meget, kommende minister (Politiken 30.9.2011). som Viggo Kampmanns ministersekretær var

90 det i 1961. Vi håber dog, at vi med denne ar- Christensen, Jens Peter (1997), Ministeransvar, Kø- tikel har givet et lille bidrag til at ruste Stats- benhavn: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ministeriet bedst muligt til at håndtere de ud- Falbert, Bent og Morten Ingemann (2011), 41 stats- fordringer, som man kan få på en krævende ministre – fra oven og nedefter, København: Ekstra Bladets Forlag. og vigtig arbejdsplads, hvor det bare ikke Gerlach, Jes (2001), En statsministers manio-depres- må gå galt i en kritisk situation. Lejligheds- sive sygdom, Psykiatriinformation, 2001. vis gennemtænkning af forskellige scena- Hjortdal, Helge (1999), Tre røde konger, København: rier med eventuelle kommende statsministre Gyldendal. (man kunne stimulere fantasien ved at give Kaarsted, Tage (1989), »Af departementschefernes dem fiktive navne som »Berlusconi« eller historie«, i Statsministeriets jubilæumsudvalg, »Trump«) kunne øve Statsministeriet i ikke red., Statsministeriet i 75 år, København: Stats- bare at beskytte statsministeren, men også ministeriet 1989, pp. 59-68. Danmark. Kaarsted, Tage (1992), De danske ministerier 1953- 1992, København: PFA pension. Koch, Pernille og Tim Knudsen (2014), Ansvaret der Noter forsvandt, København: Samfundslitteratur. 1. Se eksempelvis Hans Engell i Ekstrabladet Larsen, Thomas (2009), »Kuglelynet Kampmann 18.8.2016. – Ideernes og løsningernes mand«, i Henning 2. TV-udsendelse om Clintons præsidenttid set i DR Grelle og Helle Leilund, red. Statsministre – Otte august 2016. socialdemokrater, København: Arbejdermuseet 3. Poul Smidt har på grund af familiens indvendin- & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. ger ikke set Kampmanns udskrivningsjournaler. Loft, Peter og Jørgen Rosted (2016), Hvem har an- 4. Her efter Netpsych.dk om mani 22.11.2016. svaret? Revner og sprækker i det danske embeds- 5. Oplyst af Poul Smidt. mandssystem, København: Gyldendal Public. 6. Økonomiministeriet: Departementschef Kurt Ombudsmanden 2012: Beretning. Hansens embedsarkiv, Rigsarkivet. Schioldann-Nielsen, Johan (1983), D.G. Monrad – en 7. Økonomiministeriet: Departementschef Kurt patografi, Odense: Odense Universitetsforlag. Hansens embedsarkiv, Rigsarkivet. Schmidt, Erik Ib (1993), Fra psykopatklubben, Kø- 8. Økonomiministeriet: Departementschef Kurt benhavn: Gyldendal. Hansens embedsarkiv, Rigsarkivet. Skou, Kaare R. (2008), Land at lede, København: 9. Økonomiministeriet: Departementschef Kurt Lindhardt & Ringhof. Hansens embedsarkiv, Rigsarkivet. Smidt, Poul (2016), Viggo Kampmann: Modig mod- 10. Iflg. Uffe Ellemann-Jensen. standsmand, klog finansminister og ustyrlig stats- minister, København: Gyldendal. Litteraturliste Thomsen, Birgit Nüchel (1994), »Leveringsstrejken Bendix, Michael, Sven Riskær og Klaus Winkel og landbrugsforliget«, i Birgit Nüchel Thomsen, (2011), »Som jeg nu husker. 46 års arbejde i red., Temaer og brændpunkter i dansk politik ef- Udenrigsministeriet. Jens Christensen fortæller«, ter 1945, Odense: Odense Universitetsforlag. hæfte ved JC’s 90-års dag 30. juli.

91