Et par ord om — og for — konsulentordningen

Jørgen Thorsens Jesus-film en gang til. vide noget om film på forhånd. Både Kast­ af Morten Piil Først med de nuværende konsulenter, holm og Poulsen er — i mine øjne, såvel som i Claes Kastholm Hansen og Peter Poulsen, har mange andres — gode skribenter og sprogbru­ "D er skal brede skuldre til det job,” sagde en konsulentstillingen fået et tydeligt identificer­ gere, men megen koncentration om Ordet joumalistkollega og så skeptisk på mig, da han bart fysiognomi, kendt fra avisernes forsider. skaber ofte blindhed eller nærsynethed i fil­ hørte, at jeg kandiderede til stillingen som De to har virkelig måttet stå for skud, har lagt mens verden. Et godt manuskript er en vær­ filmkonsulent på Filminstituttet Det var først flere tvivlsomme alen til deres berømmelse difuld ting (hvorfor ellers skrive det), men i halvfjerdserne. Senere film han selv brug for gennem arbejdet bag Filminstituttets skrive­ ikke mere værd i sig selv end en flot lampe endnu bredere skuldre som chefredaktør på borde. Endelig synes det én gang for alle at uden pære. Pæren er instruktøren. Information. være trængt igennem til en større offentlig­ Altså, igen i al sin enkelhed: rimeligere re­ En af meningerne med Filminstituttets hed, hvad konsulentordningen i al enkelthed sultater for dansk film må kunne opnås, hvis konsulentstilling var fra starten, at den skulle går ud på: at to mennesker i en tre-års-periode man for fremtiden som konsulenter vælger udgøre en synligere skydeskive end den fore­ er, om ikke formelt, så dog reelt enerådende folk, der har filmisk sagkundskab. Deres evner gående beslutningstager, det bureaukratisk for, hvilke voksenfilm, der skal have del i som prosaister bør ikke blænde. Og selve tan­ arbejdende Filmråd. Ansvaret for filmstøttet filmstøtten. En støtte, uden hvilken ingen ken bag konsulent-ordningen synes jeg er blev klart placeret hos to mand (kvinder var dansk spillefilm i dag kan laves. sund og frisindet og værd at fastholde. Selv vist ikke på tale dengang). Mod dem kunne Ved skæbnens ironi synes konsulenternes om meget store pengebeløb skifter hænder, skytset rettes, hvis der blev sat for mange dår­ forsinkede synliggørelse nu at skulle falde muliggør ordningen en personlig stillingtagen lige film i gang. Men rent faktisk levede halv­ sammen med deres afskaffelse. Kastholms og hos støttegiveren — sære film, netop den der fjerdsernes og den første firser-halvdels Film­ Poulsens meritter lader til at have indgivet ikke læner sig op af manuskriptet, kan lettere institut-konsulenter forbløffende skjult. De film-miljø og lovforslagsstillere en sådan af­ finde vej gennem systemet hos en enlig kon­ blev forholdsvis sjældent angrebet, og deres smag for konsulent-ordningen, at man er mest sulent end hos en komité. Og for ansøgeren magt var kun kendt i filmverdenens inder- stemt for at afskaffe den, i hvert fald i dens mindskes bureaukratiet, et klart, hurtigt svar snirkler. nuværende form. Det forstår jeg godt. Men er er muligt, samt personlig kontakt, råd og Ikke fordi de ikke satte mange mislykkede det klogt? vejledning. film i gang (jeg selv tegnede mig for min an­ Tillad mig, nok en gang, at opholde mig ved Giv konsulent-systemet en chance til. del). De slap afsted med meget, forbavsende skydeskiverne Kastholm og Poulsen. De er de Husk at instruktører som Nils Malmros, Mor­ upåtalt. Den store undtagelse er selvfølgelig første konsulenter i Filminstituttets historie, ten Arnfred, Bille August, Jon Bang Carlsen, min tidliger kolleg Stig Bjorkman, der med der blev valgt uden at have demonstreret vi­ Jørgen Leth, Anders Refn, Erik Clausen og ægte svensk cool stak hovedet i bomerthedens den om film, praktisk eller teoretisk. Dog er Jytte Rex trods alt har haft deres væsentligste og hykleriets danske løvegab og støttede Jens- det — tro mig — en stor fordel i det job at udfoldelse inden for dette system.

3. Den kære familie (1962) A t Elisabeth Bergner selv var for intelligent mine to drenge på 5 og 6 med, og der var 4. Fanny og Alexander (Fanny och Alexander, 1982) en person til at leve på og i fortiden, havde jeg hverken aldersmæssige, sproglige eller andre 5. Julemanden har blå øjne (Le pére noél a les yeux bleus, selv lejlighed til at konstatere da jeg i decem­ barrierer mellem de to små drenge og den 1965) Den blåøjede unge mand var Jean-Piere Lé- aud. ber 1984 besøgte hende i London. Hun var da gamle dame. De var helt på bølgelængde med 6. I Savoyen. Filmen Mordet på julemanden (L’assasinat 87 år gammel, men var fuldkommen frisk, sta­ det samme, og det var en stor oplevelse at se du pére noél, 1941) blev iøvrigt genudsendt her­ dig fuld af overraskelser og levende optaget af selveste Elisabeth Bergner sidde på gulvet hjemme under tiden M ordet i Savoyen. verden omkring sig. Hun havde f.eks. mere og lege! 7. 1 Nærum (Tænk på et tal, 1969) hhv. i Toronto (Den tavse maldcer/The Silent Partner, 1978), begge efter lyst til at snakke om det spændende i at Meryl Det umiddelbare, spontane, barnlige og Anders Bodelsens roman "Tænk på et tal”. Streep skulle spille Karen Blixen end om en ikke-forstilte var ingredienser i Elisabeth 8. Ham finder vi såmænd i Macy’s i New York i filmen eller anden detalje ved hendes egne gamle Bergners kunst som man i gamle dage hæftede Tror De på julemanden’ (Miracle on 34th Street, 1947). film som jeg var interesseret i. sig ved, og det er helt åbenlyst at hun bevarede Beviset på hans identitet er, at postvæsnet sender tu­ sindvis af breve adresseret til "Julemanden” til ham. Ved en senere lejlighed besøgte jeg hende disse egenskaber til sin død. En så agtværdig institution som postvæsnet kan ikke igen, og havde da — på hendes opfordring — Anne Jespersen tage fejl! Han spilledes af Edmund Gwenn. 9. Det var John Doe i filmen Vi behøver hinanden (Meet John Doe, 1941). Filmen endte godt. Han sprang ikke. Han spilledes af Gary Cooper. Quiz-svar: 10. Hun hed Polly Parrish, og filmen var opkaldt efter MOUNJ a/ft a p n « o H -0 I hittebarnet: Polly's baby (Bachelor Mother, 1939) — uoll'qj n o i aq ’6 eller genindspilningen (, 1956). 1 1939 Apeq paooiBp sip ‘BipAq -g spilledes hun af . I 1956 havde Carrie un9 E UEW V »O 1UE,D n°A 1 Fisher’s forældre ( og Eddie Ficher) uuejy uaåuqau uauia ‘uuBpj hovedrollerne som hhv. Polly og hendes helt. uaurg :stib s b m jiui ipi ipns Ep ‘puaqy jnaq ‘J3pui)j -9 11. I Biskoppens kone (The Bishop’s Wife, 1948), hvor arouiAuy auiojq oq ja,\a[q Ae py j -g hun i ’s skikkelse løste problemerne for BjaS BJ3S anQ y såvel bispen (), som konen (Loretta •U3AO UEi) JBq BS UBjS 3JI| lap J3S UBBU JB[s( £ Young). Ag saoQ sauiij_ sy £ 12. I Det er herligt at leve (It’s a Wonderful Life, 1947), ajuad i§ \ hvor hun skal gøre sig fortjent til sine vinger ved at overbevise George (James Stewart) om, at hans liv ikke har været forgæves. Han spilledes af Henry Tra­ Quiz^svar fra Kos 1 7 8 vers. 1. I Nøddebo præstegård (hhv. 1934 og 1974) 13. I St. Louis — i filmen Mød mig i St. Louis (Meet me in 2. Fra den gamle købmandsgård (Jul i købmandsgården) St. Louis, 1944) hvor Judy Garland synger dette smuk­ (1951) ke juleønske ril os.

5