Forskningens Dag Forsknin- Gens Dag Forskningens

- FORSKNIN GENS DAG FORSKNINGENS DAG - FORSKNINGENS DAG FORSKNIN

GENS DAG -

Forskningens dag den 28. aprilFORSKNIN 2016 Abstracts FORSKNINGENS GENS DAG DAG Hospitalsenhed Midt Program ”Forskningens Dag” 2016

12.00 – 12.05 Velkomst 12.05 – 12.55 Foredragssession I 12.55 – 13.20 Pause med mulighed for at se posters 13.20 – 14.10 Foredragssession II 14.10 – 14.35 Gæstetaler: Innovationsmanager Martin Vesterby fra Inno-x, som er et uddannelsesinitiativ mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet. ”Perspektiver på interdisciplinær forskning samt samspil mellem forskning og innovation”. 14.35 – 15.00 Præmieoverrækkelse og afslutning

Foredrag (se abstracts fra side 5 - 14)

Session I. 12.05 – 12.55

1. Nanna Rolving m.fl., Universitetsklinik for Innovative Patientforløb, Diagnostisk Center Kan et 8-ugers træningsforløb påvirke fysisk formåen, livskvalitet, sygefravær og forbrug af psykofarmaka hos mennesker med blodprop i lungen?

2. Katrine Brodersen m.fl., Kirurgisk Afdeling Effekten af Roux-en-y gastric bypass og gastric sleeve operation på type 2 sukkersyge, hos svært overvægtige individer

3. Ole Kudsk Jensen m.fl., RegionsRygcentret, Forskningsenheden for Sygemeldte, Diagnostisk Center Damping of diffuse palpation tenderness in patients with lumbar radiculopathy: a cross sectional study in low back pain patients using tender point examination and magnetic resonance imaging

4. Erhard Næss-Schmidt m.fl., Hammel Neurocenter og Universitetsklinik for Neurorehabilitering Microstructural changes in the middle brain after mild traumatic brain injury – a longitudinal MRI study

5. Camilla Blach Rossen m.fl., Forskningsenheden, Center for Planlagt Kirurgi Patienter med diskusprolaps – et studie af forløb

Moderator: Overlæge dr.med. Lars Frost, Universitetsklinik for Innovative Patientforløb, Diagnostisk Center

Session II. 13.20 – 14.10

1. Rikke Aarhus m.fl., Universitetsklinik for Innovative Patientforløb, Diagnostisk Center Fast-track diagnostics: Social and moral dilemmas of cancer pathways

2. Thor Haahr m.fl., Fertilitetsklinikken, Kvindesygdomme og Fødsler Treatment of bacterial vaginosis in pregnancy in order to reduce the risk of spontaneous preterm delivery – A clinical guideline

3. Anne Ebbesen m.fl., Børn og Unge Lokalsteroids påvirkning af priktest

4. Malene Laursen m.fl., Center for Planlagt Kirurgi Propionibacterium Acnes, Herniated Disc and Modic Changes. No correlation found in 100 patients

5. Morten Aaboe m.fl., Hjertemedicinsk Afdeling In-hospital cardiac arrest at night is associated with poor outcome

Moderator: Ledende overlæge Henning Danielsen, Medicinsk Afdeling.

Hvert oplæg har en varighed af otte minutter, herefter er der afsat to minutter til diskussion.

Posters (se abstracts fra side 15 - 47)

1. Feurhake IL m.fl., Kardiovaskulært Forskningscenter, Karkirurgisk Afdeling Intermittent pneumatic compression in intractable critical ischemia of the lower limb – a pilot study

2. Hoffmann DD m.fl., Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neurologisk Afdeling Mentorordning til personer med nylig opstået rygmarvsskade

3. Kasch H m.fl., Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neurologisk Afdeling Initial klinisk undersøgelse og risikovurdering efter akut whiplash traume med 12 års opfølgning af risikostrata

4. Vinter N m.fl., Universitetsklinik for Innovative Patientforløb, Diagnostisk Center Coronary calcium score and risk of atrial fibrillation

5. Christensen AMS m.fl., Universitetsklinik for Innovative Patientforløb, Diagnostisk Center Inter-regional variation in the use of oral anticoagulation and outcome in patients with atrial fibrillation in Denmark

6. Damsgaard JB m.fl., Center for Planlagt Kirurgi Spinal fusion surgery: From relief to insecurity

7. Rødgaard-Hansen S m.fl., Klinisk Biokemisk Afdeling Solubel CD163: En potentiel biomarkør for non-alkoholisk fedtlever sygdom

8. Vibjerg, J m.fl., Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neurologisk Afdeling Detektion af autonomt udløst blodtryksfald hos den rygmarvsskadede patient, under og efter kredsløbstræning

9. Rolving N m.fl., Universitetsklinik for Innovative Patientforløb, Diagnostisk Center Hvordan er fysisk kapacitet og funktionsevne påvirket hos kvinder med oplevede symptomer efter HPV-vaccination?

10. Wemmelund H m.fl., Kardiovaskulært Forskningscenter, Karkirurgisk Afdeling Low-dose aspirin and rupture of abdominal aortic aneurism: A nationwide, population-based study

11. Demant E m.fl., Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neurologisk Afdeling De første erfaringer med ikke-fikserede eksoskeletter – En dagbog fra Vestdansk Center for Rygmarvsskade

12. Duvald I m.fl., Akutafdelingen The organization of and behavior as possible explanations of the weekend effect in emergency departments

13. Lladó Grove G m.fl., Kardiovaskulært Forskningscenter, Karkirurgisk Afdeling Revascularization impact on ischemic wound healing: Subsequent need for interdisciplinary wound care.

14. Steensgaard R m.fl., Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neurologisk Afdeling og Center for Sygeplejeforskning. Engagement af medarbejdere i forskning – når forskning bliver praksisnær

15. Bonne NL m.fl., Børn og Unge A case of the cerebellar cognitive affective syndrome in a 12-year-old boy with acute post-infectious cerebellar ataxia

16. Riis LA m.fl., Børne og Unge Måling af FeNO ved fødevareprovokationer

17. Haack S m.fl., Billeddiagnostisk Afdeling Functional magnetic resonance imaging for breast cancer

18. Balslev T m.fl., Børn og Unge Analyse af pædiatriske videocases kan øge diagnostisk præcision hos kommende praktiserende læger

19. Hansen GM m.fl., Hammel Neurocenter og Universitetsklinik for Neurorehabilitering Ændringer i skulderfunktionen efter constraint-induced movement therapy

20. Trøstrup J m.fl., Center for Planlagt Kirurgi Effect of clinical specialist physiotherapists in orthopaedic diagnostic setting – A systematic review

21. Appel C m.fl., Universitetsklinik for Innovative Patientforløb, Diagnostisk Center Min sundhed – Min medicin - En kontrolleret undersøgelse af patientinddragelse i medicineringsprocesserne hos indlagt medicinske patienter

22. Høgh AL m.fl. Kardiovaskulært Forskningscenter, Karkirurgisk Afdeling 1-årsopfølgning af tværsektorielt screeningsprogram for diabetes, hjertekar- og lungesygdom blandt 67-årige borgere i Viborg Kommune

23. Smidth M, Akutafdelingen Integrated care for alcohol detoxification in the middle of Denmark

24. Svennesen M m.fl., Akutafdelingen MR-proADM – a new tool in emergency medicine

25. Tygesen GB m.fl., Akutafdelingen Udvikling og evaluering af en patientsikkerhedsmodel rettet mod alvorlig klinisk forværring og personalets bevidsthed om patientsikkerhed i Akutafdelingen. Et Ph.d. -projekt

26. Morberg M. m.fl., Akutafdelingen Akutlæger – hvem de er, og hvad der fastholder dem i akutafdelingerne

27. Axelsen M m.fl., Ortopædkirurgisk Afdeling Effekt af bracebandagering hos patienter med scapula alata

28. Døssing K m.fl., Ortopædkirurgisk Afdeling The accuracy of ultrasound as a screening modality on suspicion of extremity fracture in adults

29. Nielsen SN m.fl., Ortopædkirurgisk Afdeling Brugerstyret visuelt patientinformation – et kvalitetsudviklingsprojekt

30. Larsen t m.fl., Klinisk Biokemisk Afdeling Validation of the INR test performance on the Siemens Xprecia Stride (TM) POC analyser

31. Janukonyte J, Klinisk Biokemisk Afdeling Protein S mangel diagnostik hos patient behandlet med rivaroxaban

32. Janukonyte J m.fl., Klinisk Biokemisk Afdeling Koagulationsfaktor VIII aktivitet er lavere i blodkomponent end i plasma prøve hos bloddonorer

Foredrag på "Forskningens Dag"

SESSION I

1. Kan et 8-ugers træningsforløb påvirke fysisk formåen, livskvalitet, sygefravær og forbrug af psykofarmaka hos mennesker med blodprop i lungen?

Rolving N1, Ravn P2 Mikkelsen HR3, Bloch-Nielsen JR2, Brocki B4, Larsen TB5, Frost L3

1 Universitetsklinik for Innovative Patientforløb, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg 2 Medicinsk Terapiafsnit, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg 3 Kardiologisk Afdeling, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg 4 Fysioterapi og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital 5 Kardiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Baggrund og formål: I Danmark findes der på nuværende tidspunkt ikke noget rehabiliteringstilbud til de ca. 2.500 mennesker, der årligt rammes af en blodprop i lungen, som det fx gælder for mennesker, der får en blodprop i hjertet. Kun få studier har undersøgt hvordan mennesker påvirkes på længere sigt af en blodprop i lungen. Disse studier viste, at fysiske formåen og livskvalitet blev påvirket negativt, og at der var et øget forbrug af psykofarmaka. Formålet med dette projekt er derfor at undersøge, om et 8-ugers rehabiliteringsforløb under fysioterapeutisk vejledning har positiv indflydelse på patienternes fysiske formåen, livskvalitet, sygefravær og forbrug af psykofarmaka, sammenlignet med det vanlige behandlingsforløb.

Metode og materiale: Design: Projektet er et klinisk randomiseret multicenter studie, med deltagelse af Regionshospitalerne Silkeborg, Viborg, Randers, Horsens og Herning samt Aalborg Universitetshospital. Deltagere: 140 patienter med objektivt verificeret akut lunge-emboli, behandlet med AK- medicin, 18-70 år. Eksklusionskriterier er lunge-emboli som bi-fund ved scanning for anden sygdom, NYHA klasse 4, GOLD klasse D eller kognitiv eller psykiatrisk sygdom der forhindrer deltagelse. Metode: Patienterne udtrækkes tilfældigt til enten vanlig behandling (kontrol gruppe), eller 8- ugers fysioterapeut-vejledt hjemmetræning i tillæg til vanlig behandling (forsøgsgruppe). Primære outcome er ændring i fysisk kapacitet vurderet ved Incremental Shuttle Walk test fra baseline til 6 mdr. follow-up. Sekundære outcomes er livskvalitet, sygefravær og forbrug af psykofarmaka.

Resultater: Alle testprotokoller har undergået pilottest i efteråret 2015, og det forventes at opstarte inklusion af patienter til projektet den 1. april 2016, og inklusionen ventes at tage ca. 1½ år. Resultaterne af projektet forventes i sommeren 2018.

Perspektiv: Det forventes, at den nye viden skabt gennem dette projekt, vil danne grundlag for fremtidige anbefalinger om rehabilitering af patienter med blodprop i lungen.

2. Effekten af Roux-en-y gastric bypass og gastric sleeve operation på type 2 sukkersyge, hos svært overvægtige individer.

Brodersen K 1, Pahle E 1, Richelsen B 2, Vilstrup H 3, Møller N 4, Nielsen M 1

1 Kirurgisk afd. Hospitalsenhed Midt 2 Medicinsk Endokrinologisk Afd. MEA, THG Aarhus Universitetshospital 3 Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afd. V, NBG, THG Aarhus Universitetshospital 4 Medicinsk Endokrinologisk Afd. MEA, NBG Aarhus Universitetshospital

Formål, baggrund og perspektiver: Ph.d. projekt undersøger om helbredelsen af sukkersyge efter en gastric bypass operation kan tilskrives øgede niveauer af mavetarmkanalens hormoner og/eller en umiddelbar forbedring af insulin følsomhed i leveren, samt om de samme forbedring og mekanismer gør sig gældende efter gastric sleeve indgrebet.

Det er vist, at hos de med type 2 sukkersyge, vil sukkersygen forsvinde hos 70-80% umiddelbart efter det fedmekirurgiske indgreb gastric bypass, før vægttabet indtræder. Nye studier tyder på at en mindre omfattende operation, gastric sleeve har samme hurtige effekt på sukkerstofskiftet, trods at tarmkanalens anatomi lades intakt.

Idet gastric sleeve operationen medfører langt færre risici end gastric bypass vil studiet kunne forbedre behandlingen af svært overvægtige type 2 sukkersyge patienter. Studiet bidrage herudover med ny viden om mavetarmkanalens indflydelse på, overvægt og sukkersyge, hvilket på sigt kan føre til udvikling af ny medicinsk behandling.

Metode: 12 overvægtige patienter med type 2 sukkersyge inkluderes i henholdsvis en RYGB gruppe og i en gastric sleeve gruppe. 9 sunde patienter (BMI 25 kg/m2) med sammenlignelig alder og køn undersøges, som del af en normal kontrolgruppe. Alle deltagere gennemgår en oral glukose tolerance test (OGTT) med dobbelt stabil isotop tracer, en intravenøs glukose tolerance test (IVGTT) med svag radioaktiv tracer og en to step hyperinsulinæmisk euglycæmisk glukose clamp (”clampen”) med svag radioaktiv tracer. OGTT, IVGTT samt ”clampen” udføres før gastric bypass og gastric sleeve operationerne, samt 1 og 12 måneder efter operationen. Estimater af insulins effekt og sekretion samt glukoses egen effekt beregnes med minimal model analyser fra OGTT og IVGTT. Sukker optag og leverens sukkerproduktion beregnes ud fra ”clamp” undersøgelserne.

Praktisk gennemførlighed: Ph.d. studiet er indskrevet ved Aarhus Universitet. Studierne udføres på Hospitalsenheden Midt og Medicinsk Forskningslaboratorium Aarhus Universitetshospital. Videnskabsetisk komite og Datatilsynet har godkendt studiet.

3. Damping of diffuse palpation tenderness in patients with lumbar radiculopathy: a cross-sectional study in low back pain patients using tender point examination and magnetic resonance imaging

Jensen OK1, Nielsen CV2, Stengaard-Pedersen K3

1The Spine Center, Diagnostic Center, Silkeborg Regional Hospital, Denmark 2 Section of Clinical Social Medicine and Rehabilitation, Institute of Public Health, University of Aarhus, Denmark 3 Department of Rheumatology, Aarhus University Hospital, Denmark

Background: In 326 low back pain (LBP) patients, we have previously shown that diffuse palpation tenderness in the body, as measured by tender point (TP) examination, was negatively associated with disc height reduction on X-ray and radiculopathy and positively associated with the back pain intensity. By including findings of magnetic resonance imaging (MRI) of the lumbar spine in a subset of these patients we hereby aim at clarifying these associations further.

Methods: In 141 of these patients, clinical evaluation and a blinded, standardised description of MRI of the lumbar spine was available. Back pain, leg pain and widespread pain the preceding two weeks were recorded at baseline. LBP examination was supplemented by a standardised TP examination.

Results: The number of TPs was significantly reduced in patients with clinical radiculopathy after adjustment for age, sex and widespread pain. The number of TPs was also reduced in patients with many degenerative manifestations due to correlation with radiculopathy. The intensity of back pain was positively associated with TPs in all three subgroups of patients, e.i. patients without MRI nerve root sign or radiculopathy, patients with MRI nerve root sign but no radiculopathy, and patients with radiculopathy. A similar association was not seen in regard to leg pain intensity. It is hypothesized that the number of TPs was reduced in radiculopathy because of descending noxious inhibitory control activated by nerve root pain. A high number of TPs may indicate impaired pain inhibition regardless of degenerative findings. Many TPs (>8-11 TPs in men and >11-14 TPs in women) made the diagnosis of radiculopathy less probable.

Conclusions: Radiculopathy was infrequent in patients with many TPs, and back pain intensity was positively associated with the number of TPs in all subgroups. Digital TP examination may be a valuable supplemental tool in the clinical assessment of LBP patients.

4. Microstructural changes in the middle brain after mild traumatic brain injury – a longitudinal MRI study

Næss-Schmidt ET 1, Blicher JU2, Eskildsen SF2, Tietze A2,3, Hansen B2, Stubbs PW1,4, Jespersen J2, Østergaard L2, Nielsen JF1 1Hammel Neurorehabilitation Centre and University Research Clinic, Aarhus University, Denmark 2Center of Functionally Integrative Neuroscience, Institute of Clinical Medicine, Aarhus University, Denmark 3Dept. of Neuroradiology, Aarhus University Hospital, Denmark 4Neuroscience Research Australia, Randwick, New South Wales, Australia

Mild traumatic brain injury (mTBI) is a significant public health problem and therefore understanding changes that occur with mTBI is important. Magnetic resonance imaging techniques, such as Diffusion Tensor Imaging (DTI) and Diffusion Kurtosis Imaging (DKI) are sensitive to microstructural changes in the brain following mTBI. DTI and DKI changes in GM regions such as the thalamus and hippocampus have previously been related to post concussion symptoms (PCS) such as headache, cognitive impairment and stress. These regions along with the corpus callosum, are thought to be particularly relevant for PCS due to their roles as hubs and connections that integrate sensory, motor and cognitive functions. The primary aim of this study was to assess microstructural changes in thalamus, hippocampus and corpus callosum with a novel fast mean kurtosis tensor (MKT) technique, in the acute and subacute phase after mTBI. The secondary aim was to relate MRI measures and mTBI symptoms.

Twenty-seven patients with mTBI and 27 age and gender matched healthy controls were enrolled in the study. Patients were scanned within 2 weeks and 3 months after mTBI while the controls were scanned once. MKT decreased significantly (p=0.02) from baseline to follow-up in thalamus in mTBI patients. Compared to healthy subjects, thalamic MKT values were significantly larger in patients at baseline (p=0.04). Post-hoc analysis revealed a significant decrease (p=0.01) in fractional anisotropy in the splenium of corpus callosum from baseline to follow-up.

This study suggests microstructural changes between 2 weeks and 3 months after mTBI in the thalamus and corpus callosum, and demonstrate the potential of a novel fast MKT method to detect microstructural changes after mTBI. No association was found between imaging and reported symptoms. Future studies might benefit from an optimized MKT protocol and symptom reporting tools, to investigate possible relations between MRI findings and symptoms.

5. Patienter med diskusprolaps – et studie af forløb

Rossen, C.B1.; Laursen, M1.; Jørgensen, L.B. 1; Høybye, M.T. 1; Rolving, N. 2

1Forskningsenheden Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, Hospitalsenhed Midt 2Diagnostisk Center. Regionshospitalet Silkeborg, Hospitalsenhed Midt

Formål: Patientforløb der er præget af kontinuitet og koordination er en forudsætning for, at patienter rehabiliteres hurtigt. Sundhedsstyrelsen peger på, at diskusprolapspatienters forløb ofte er præget af tilfældighed, men der mangler forskningsbaseret viden om diskusprolapspatienters forløb. I dette projekt undersøger vi eksisterende forløb til patienter med diskusprolaps, for med den viden at kunne videreudvikle og forbedre fremtidig udvikling af patientforløb.

Lænderygsmerter er et stort problem for mange danskere, og er årsag til en stor andel af sygemeldinger og førtidspensioner. Det koster hvert år samfundet ca. 13 mia. kr. Diskusprolaps er årsagen til 12 % af alle ryglidelser, og patienter med prolaps er ofte smerteplaget i en sådan grad, at deres fysiske funktionsniveau, og derved deres evne til at udføre dagligdagsaktiviteter, er kraftigt nedsat.

På rygområdet er der sundhedspolitisk fokus på skarpere styring og prioritering. I Region Midt er Forløbsprogram for lænderygsmerter udviklet til organisering af den kliniske praksis på lænderyg-området. Forløbsprogrammet beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats på lænderyg-området. I dette projekt undersøger vi diskusprolapspatienters forløb i Region Midts Rygcenter. Disse patienter udgør ca. 10 % af de diskusprolapspatienter som indgår i Forløbsprogrammet.

Metoder: 40 patienter følges gennem deres forløb i Region Midts Rygcenter, fra de henvises til de er færdigbehandlede. Der samles fem forskellige former for data; interviews med patienter og sundhedsprofessionelle, observationsdata, videooptagelser af konsultationer mellem patienten og de forskellige sundhedsprofessionelle de møder i forløbet, journaler og spørgeskemadata. Disse data giver viden om organiseringen af forløbene, om patientens forventninger og behov i relation til forløbet, og derudover om de sundhedsprofessionelles bevæggrunde for at give behandlingsanbefalinger og information. Denne viden giver samlet set en nuanceret og dybdegående viden om diskusprolapspatienters forløb, som skal anvendes til at forbedre forløbende i fremtiden.

Studiet er et postdoc projekt, og dataindsamlingen forventes at starte forår 2016.

Foredrag på "Forskningens Dag"

SESSION II

1. Fast-track diagnostics: Social and moral dilemmas of cancer pathways

Aarhus R.1,2, Andersen RS.2, Tarp B.1, Tjørnhøj-Thomsen T.3, Vedsted P.1,2

1 Diagnostic Centre, University Research Clinic for Innovative Patient Pathways, Silkeborg Regional Hospital. 2 The Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care, The Research Unit for General Practice, Aarhus University. 3 The Danish National Institute of Public Health, University of Southern Denmark.

Cancer pathways are introduced to minimize time to diagnosis and have an embedded emphasis on urgency and proper response to bodily signs of cancer. These two key elements, however, also introduce social and moral dilemmas. It has been suggested that today’s medicine is characterized by being ‘postprogress’ as medical interventions represent not only progress as we usually presume, but also social and moral dilemmas. In this paper, I show how cancer pathways may exemplify this and discuss two such key dilemmas. The analysis is based on long-term ethnographic fieldwork in two GP clinics, at three hospitals and in three cancer pathways. The main methods were semi-structured interviews and observations. An abductive analysis of data and theories of potentiality were developed. Key dilemmas:

1) Response to the bodily signs of cancer: Alarm symptoms are semantically unstable which makes it difficult for healthcare professionals to decide whether observed symptoms require action. This creates dilemmas of responsibility when negotiating whether to refer, and for patients it leads to changed self-perception (am I sick or well?). 2) Urgency: Early detection is central and pathways are imbued with a temporal regime imposing dilemmas. Patients cancel e.g. holidays and become anxious as they forget about the ambiguity of symptoms. Healthcare professionals are assessed on their timely rate and may as a result find themselves overruling patient preferences.

In conclusion, cancer pathways induce a moral imperative to act. While cancer pathways indeed bring progress in survival, they also impact actions, decisions and perceptions. To improve cancer diagnostics we should attend to the resulting social and moral dilemmas.

2. Treatment of bacterial vaginosis in pregnancy in order to reduce the risk of spontaneous preterm delivery – A clinical guideline

Haahr T1, Ersbøll AS2, Karlsen MA2, Svare J3, Sneider K4, Hee L5, Weile LK6, Ziobrowska-Bech A7, Østergaard C8, Jensen JS9, Helmig RB10, Uldbjerg N10

1The Fertility Clinic, Skive Regional Hospital, Denmark; 2Department of Obstetrics, Copenhagen University Hospital Rigshospitalet, Denmark; 3Department of Obstetrics and Gynecology, Copenhagen University Hospital Herlev Gentofte, Denmark; 4Department of Obstetrics and Gynecology, Vendsyssel Hospital, Aalborg University, Denmark; 5Department of Obstetrics and Gynecology, Nordsjællands Hospital, Hillerød, Denmark; 6Department of Gynecology and Obstetrics, Odense University Hospital, Denmark; 7Department of Clinical Pharmacology, Aarhus University Hospital, Denmark 8Department of Clinical Microbiology, Vejle Hospital, Denmark; 9Statens Serum Institute, Copenhagen, Denmark, 10Department of Obstetrics and Gynecology, Aarhus University Hospital, Skejby, Denmark

Introduction: Bacterial vaginosis (BV) is characterized by a dysbiosis of the vaginal microbiota with a depletion of vaginal Lactobacillus spp. During pregnancy, the prevalence varies between 7-30% depending on the study population and BV definition. BV may be associated with an increased risk of spontaneous preterm delivery (sPTD). However, it is controversial whether or not BV positive pregnant women will benefit from antibiotic treatment in order to reduce the risk of sPTD. We could not identify any good quality national or international guideline addressing this issue. Consequently we aimed to produce this clinical guideline based on the GRADE (grading of recommendations assessment development and evaluation) principles.

Material and methods: The group was convened within the Danish society of obstetrics and gynecology before deciding critical and important questions. Systematic literature searches were conducted in the following databases: Guidelines International Network: G-I-N, Medline, Embase, The Cochrane Database of Systematic Reviews, Web of Science and www.clinicaltrials.gov from 1999 to 3 October 2014. Thus, nine guidelines, 34 reviews, 18 randomized controlled trials (RCT), and 12 observational studies were included. Finally, recommendations were formulated emphasizing the quality of evidence, balance between benefits and harms and furthermore values and preferences of the patient.

Results: Treatment with metronidazole increased sPTD<37 weeks in low risk pregnancies, RR 1.11 (95% CI 0.92-1.34) whereas it decreased the risk in high risk pregnancies, RR 0.92 (0.75-1.14). Treatment with clindamycin at any GA was associated with a lower risk of sPTD<37 weeks, RR 0.87 (0.73-1.05). Including studies with treatment before gestational week 20, a RR of 0.95 (0.71-1.26) was found. However, the quality of evidence was consistently rated low or very low.

Conclusion: This guideline recommends against treatment of BV in both high and low risk pregnancies due to a questionable effect on the sPTD rate.

3. Lokalsteroids påvirkning af priktest

Ebbesen AR, Riis LA, Gradman J

Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg

Introduktion: Det er vist, at lokalsteroid hæmmer reaktionen ved en hudpriktest, men det vides ikke, hvor længe det er nødvendigt at pausere lokalsteroid forud for priktesten.

Formål: At undersøge varigheden af den hæmmende effekt af en gruppe III steroidcreme (Betnovat®) på en hudpriktest.

Metode: 22 voksne forsøgspersoner med positiv hudpriktest for mindst et inhalationsallergen blev randomiseret til enten at smøre højre eller venstre underarm en gang dagligt med Betnovat®creme i 10 dage. Ved forsøgets start fik alle foretaget en standard hudpriktest med 10 inhalationsallergener (Alk Soluprik®SQ), foruden positiv (histamin) og negativ (NaCl) kontrol. Efter 10 dages Betnovat®-behandling fik deltagerne foretaget en hudpriktest fem på hinanden følgende dage samt dag 8 efter endt smøring. Priktesten blev foretaget på begge underarme. Kvadelstørrelsen blev bestemt som (d+D)/2. Studiet var enkelblindet, således at den person, der foretog priktestene, var ubekendt med hvilken arm, der var blevet behandlet.

Resultat: De 22 personer havde ved baseline positiv priktest for i alt 72 allergener. Sammenlignet med ubehandlet arm var mean størrelse af kvadlerne signifikant mindre dag 1 og 2 (hhv.12 og 36 timer efter smøring) for allergenerne og dag 1 for histamin-kontrollen. Allergener: Difference dag 1: 0,56mm, 95% CI:[0,06; 1,06] (p= 0,03). Dag 2: 0,47mm [- 0,08; 0,85] (p= 0,02). Dag 3: 0,19mm [-0,20;0,59] (p= 0,33) Histamin-kontrol: Dag 1: 0,70mm [0,32; 1,09] (p= 0,001). Dag 2: 0,22mm [-0,21;0,64] (p= 0,31). Dag 3: 0,083mm [-0,41; 0,58] (p= 0,73). Dag 4, 5 og 8 var der ikke signifikant forskel på kvadelstørrelsen for hverken allergener eller histamin.

Konklusion: Studiet viser, at behandling med gruppe III steroidcreme signifikant hæmmer resultatet af en priktest i to dage. Vi anbefaler derfor mindst 48 timers pause med gruppe III steroidcreme forud for en hudpriktest. Studiet indikerer, at den positive histaminkontrol hæmmes i mindre grad end allergenet og derfor ikke er en valid markør for en pålidelig priktest.

4. Propionibacterium Acnes, Herniated Disc and Modic changes. No correlation found in 100 patients

Laursen M, Mathiesen L, Hansen A, Wang M*, Bender T, Lemcke P, Fruensgaard S Department of Elective Surgery (CPK), Silkeborg Regional Hospital, *Department of Clinical Microbiology, Aarhus University Hospital

Aim: The aim of this study was to investigate the presence of propionibacterium acnes in patients operated due to disc herniation. Further, to examine a hypothesised association within the presence of p. acnes and Modic changes.

Background: A recent systematic review has found moderate evidence for a correlation between the presence of p. acnes and back pain and/or Modic changes in patients with disc herniation. However, further studies are needed to determine whether these findings are results of contamination or represent low grad infection.

Methods: Patients undertaking an open MIS approach due to disc herniation. Five disc-tissue samples, using separate sterile single use instruments, were harvested, inoculated and long- time incubated in thioglycate agar tubes. Positive samples were interpreted according to the Kamme & Lindberg definition. Modic changes were examined on MRI.

Results: 100 patients, mean age 45.2 [20-79] yrs. Modic changes was seen in 52% of patients. Seven patients (7%), had disc tissue infected by p. acnes. Four of the seven patients had Modic changes. No association between the presence of p.acnes and Modic was found (p=1, Fishers exact)

Discussion: We found a low (7%) incidence of p. acnes. In opposition, a recent review detected nine studies examining the presence of bacteria in disc tissue and found that the pooled estimate of the proportion with positive samples was 34 %. The low incidence found in this study might be due to a low contamination-rate i.e. the strict peroperative sample handling-technique and/or an open surgical technique versus scopic techniques.

Conclusion: A low incidence of p. acnes in herniated discs (7%) was found using an open MIS approach combined with a tissue-handling technique am. Kamme. No association was found between the presence of p. acnes in disc-tissue and Modic changes.

5. In-hospital cardiac arrest at night is associated with poor outcome

Aaboe ML1, Qvortrup M1, Søndergaard HM1, Møller DS1

1 Department of Cardiology, Viborg Regional Hospital, Denmark

Introduction: In-hospital cardiac arrest (IHCA) is a major public health problem. The overall survival rates remain poor. Previous studies have suggested that in-hospital cardiac arrest outside of regular working hours is associated with the worst outcome. The purpose of this study was to examine the outcome among adults suffering IHCA by time of day.

Methods: Registration of IHCA in the Danish Cardiac Arrest Register was implemented at October 1st 2012. Our study population was defined as prospectively collected patients with IHCA from implementation of the registry until December 31th 2014. A log is kept over all cardiac arrest calls that allow us to monitor data completeness.

Results: A total of 174 IHCA were registered during the study period. The data completeness was 99%. The median age was 73 years and 60% was men. No significant differences were found in the proportion of witnessed cardiac arrests, response time of the cardiac arrest team, first documented rhythm or the duration of the resuscitation attempt by time of day. The overall proportion of ROSC was 53% and the 30-day survival rate was 29%. Return of spontaneous circulation was less frequent at night (39%) compared with daytime (65%) (P<0.01) and the 30-day survival rates were also lower at night (14%) compared to daytime (39%) (P<0.01) and evening (32%) (P=0.03).

Conclusions: This study shows that 30-day survival rates following IHCA are lower during nights compared with daytime and evenings. Further studies are needed to determine whether patient physiology or decreased physical and mental performance of the hospital staff is contributing factors to the difference in survival rates.

Posters på "Forskningens Dag"

1. Intermittent pneumatic compression in intractable critical ischemia of the lower limb - a pilot study

Feuerhake IL1, Henneberg E1, Høgh A1 1Department of Vascular Surgery, Viborg Regional Hospital

Aim: Patients with chronic ischemic wounds or rest pain in the lower extremity (CLI), without the possibility for vascular reconstruction, represent a high selected patient population with high comorbidity and mortality. The aim of this case-study was to investigate the use of intermittent pneumatic compression (IPC) among these patients, as a tool to lower pain level and prolong amputation free survival.

Methods: By journal audit, in our outpatient clinic at the Wound Healing Centre at Viborg Regional Hospital, Denmark, we analyzed data from patients, who received IPC treatment. We included CLI patients, where additional revascularization was not possible. 11 patients were invited to a follow-up interview as well as a clinical examination.

Results: We examined 11 patients with 12 ischemic legs. All of these patients had smaller non-healing ulcers of ischemic genesis. Complete healing was achieved in 9/12 legs and partial healing in 1/12 legs. 1/12 underwent an amputation. 1/12 terminated the treatment because of pain associated with the device. All patients with complete healing also obtained painlessness at rest.

Conclusions: IPC is in selected patients an effective method of treatment of CLI. It is cheaper than the costs of an amputation and associated with few complications. Our findings imply a positive effect of IPC treatment on clinical outcome- wounds healed and pain associated with the ulcers disappeared. IPC is an easy at home use treatment which is available in most wound care departments and can successfully be used on the indication CLI without revascularization- potential and limited tissue loss.

2. Mentorordning til personer med nylig opstået rygmarvsskade

Hoffmann DD, Kasch H.

Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neurologisk afd., Hospitalsenhed Midt

Baggrund: I Danmark lever ca. 3000 personer med en rygmarvsskade, og hvert år kommer ca. 130 nye til som følge af traume eller sygdom. Fælles for de nyskadede er, at mulighederne for at leve et aktivt liv ændres, og at uvisheden om, hvordan fremtiden ser ud er et centralt vilkår. Rehabilitering af personer med rygmarvsskade foregår på to centre – Klinik for Rygmarvsskader, Glostrup Hospital (KRS) og Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Viborg (VCR). Her varetager tværfagligt personale genoptræning og rehabilitering på højt specialiseret niveau. Begge steder har man gode erfaringer med at arrangere møder mellem nuværende og tidligere indlagte patienter med det formål, at nyskadede mødes med erfarne ligestillede og lærer af dem. Ligeledes har patientforeningen RYK etableret en mentorordning. Der er dog ikke tidligere målt på effekten af møderne.

Projektets formål og metode: I et landsdækkende interventionsstudie med en ikke- kontrolleret før og efter test, hvor indlagte patienter på de to danske centre tilbydes ca. tre møder med en mentor, vil vi i et samarbejde mellem KRS, VCR og RYK gennemføre 50 mentorforløb med det formål at klarlægge, hvor mange af de nyskadede, der ønsker en mentorordning, hvilke forventninger der er til forløbet, hvilke emner der berøres i forløbene, tilfredsheden med forløbenes indhold og organisering samt mentees oplevelse af livskvalitet før og efter møderne med mentor. Effekten måles ved spørgeskema umiddelbart før og efter mentorforløbene.

Diskussion: Dataanalyse er endnu ikke gennemført. Foreløbig har det været muligt at opnå den planlagte inklusionsratio, og der har været stor interesse for projektet blandt både nyskadede og erfarne rygmarvsskadede.

Resultater: Det er vigtigt at afprøve patientnære udviklingstiltag i en videnskabelig kontekst. Undersøgelsen er iværksat og afsluttes ultimo 2016. Resultaterne planlægges offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter og efterfølgende i lægmandstidsskrifter.

3. Initial klinisk undersøgelse og risikovurdering efter akut whiplash traume med 12 års opfølgning af risikostrata

Rasmussen, MP1,2; Kasch H3,4

1) AU, Sundhedsvidenskabeligt fakultet 2) Dansk Smerteforskningscenter, AU, DK 3) Inst. for klinisk medicin, AU, DK 4) Vestdansk Center for Rygmarvsskade, RH Midt, DK

Introduktion: Tidligere forsøg på klassifikation af whiplash patienter har vist relativt upræcis prædiktion, hvad angår udkomme efter piskesmældsskader. Her præsenteres 12-14 års opfølgning af patienter, der er klinisk vurderet 4 dage efter udsættelse for whiplash traume.

Materiale og metoder: Webbaseret follow-up spørgeskema undersøgelse af patienter som tidligere har deltaget i en af 2 prospektive danske whiplash undersøgelser udgående fra The Danish Whiplash Study Group.

I begge kohorter blev foretaget initial vurdering med risikostratificering (Risiko strata, 1-7) baseret på smertescore (VAS0-10 for nakkesmerte/hovedpine), antal af ikke-smertefulde neurologiske symptomer, samt aktiv nakkebevægelighed, målt med CROM udstyr). Ud af 895 patienter fra de oprindelige studier, svarede 336 patienter efter 12-14 år. Blev adspurgt vedr. whiplash relaterede symptomer, smerte, fortsatte psykologiske problemer (Impact of Event Questionnaire), forbrug af medicinsk og ikke-medicinsk behandling på grund af følger efter whiplash.

Resultater: Signifikant forskel i brug af medicinsk og ikke-medicinsk behandling på grund af følger efter whiplash (KW< 0.001) i mellem risiko strata, fortsat udbredte whiplash relaterede klager og høj smerteintensitet i højrisikogrupper, samt psykologiske følger med høj score i forhold til posttraumatisk stress (IES).

Konklusion: Risikostratificering foretaget indenfor 4 døgn efter whiplash traume udviste klinisk brugbarhed i forhold til prædiktere langvarige følger.

Kontakt:

Helge Kasch, Forskningsoverlæge, klinisk lektor, PhD Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neurologisk afdeling RH Viborg, Søndersøparken 11-13 Postbox 130 DK-8800 Viborg, DANMARK Email: [email protected] Tlf: 7844-6177 Fax: 7844-6159

4. Coronary calcium score and risk of atrial fibrillation

Vinter N1, Christesen AMS1, Johnsen SP2, Frost L1

1Diagnostic Centre, Silkeborg Regional Hospital 2Department of Clinical Epidemiology, Aarhus University Hospital

Objective: Coronary artery calcium score (CACS) is estimated on the basis of a CT scan of the heart (HCT). CACS reflects cardiovascular risk factors, and a high CACS is independently associated with increased risk of subsequent cardiovascular events and death, even after adjustment for known cardiovascular risk factors. Atrial fibrillation (AF) is one of the most frequently occurring arrhythmia in Denmark. It increases the risk of thromboembolic complications, especially in the form of stroke. There is very limited information about the relation between CACS and AF. Therefore, the aim of this study is to examine whether CACS is related to the risk of AF.

Materials & methods: The study includes approximately 32.000 patients from the period of 2010 to 2014 who underwent a HCT on the indication of suspected coronary heart disease. Data are retrieved from the Western Denmark Heart Registry and the Danish National Patient Register (DNPR). Patients will be followed up for AF and vital and emigration status in DNPR and in the Civil Registration System. Multivariable Cox regression will be used.

Results: Not yet obtained.

Conclusion: We expect that the project clarifies whether subclinical atherosclerosis in the coronary vessels is a risk factor for the development of AF. The study can potentially guide future prevention of AF.

5. Inter-regional variation in the use of oral anticoagulation and outcome in patients with atrial fibrillation in Denmark

Christesen AMS 1, Vinter N1, Johnsen SP 2, Frost L1

1Diagnostic Centre, Silkeborg Regional Hospital 2Department of Clinical Epidemiology, Aarhus University Hospital

Objectives: Guidelines recommend oral anticoagulation (OAC) for stroke prevention in patients with atrial fibrillation (AF), and risk factors for stroke. Adherence to these recommendations varies between hospitals in Denmark, but it has not yet been clarified whether this variation also occurs between the five administrative regions. The objectives of this study are to examine the inter-regional variation in 1) the use of OAC and 2) the outcome in patients with AF. Furthermore, we will examine whether the use of OAC and the prognostic outcomes have changed over time, in particular following the publication of the ESC guidelines in 2010 and the introduction of the non-vitamin k antagonist oral anticoagulants (NOAC).

Materials & methods: By linking Danish nationwide registers we will conduct an observational historical cohort study including all patients, age ≥40 and <90 years, with a first-time diagnosis of non-valvular AF between January 1, 2007 and December 31, 2014. The study population will include approximately 300.000 patients. In the analyses on use of OAC we will use logistic regression analysis. When examining the clinical outcomes by region we will use multivariable Cox proportional hazards models.

Results: Not yet obtained.

Conclusion: The study will clarify whether there is variation between the administrative regions in Denmark with respect to the use of OAC in patients with AF and whether this variation is reflected in the prognosis. Furthermore it will clarify whether the ESC guidelines in 2010 and the introduction of the NOAC have had influence on the use of OAC in patients with AF.

6. Spinal fusion surgery: From relief to insecurity

Damsgaard JB1, Jørgensen LB2, Norlyk A3, Birkelund R4

1 PhD student, Section for Nursing Science, Aarhus University and Interdisciplinary Research Unit, Elective Surgery Centre, Silkeborg Regional Hospital 2 Associate Professor, PhD, Aarhus University, Head of Interdisciplinary Research Unit, Elective Surgery Centre, Silkeborg Regional Hospital 3 Associate Professor, PhD, Section for Nursing Science, Department of Public Health, Aarhus University/VIA University College Aarhus 4 Professor, PhD & Dr Phil, University of Southern Denmark & Vejle Hospital

Background: During the decision-making process patients perceive surgery as a voluntary yet necessary choice. Surgery initiates hope for a life with less pain but also creates a feeling of existential insecurity in terms of fear, isolation and uncertainty.

Aim: The aim of the study was to explore how patients experience their situation from the point of making the decision to undergo spinal fusion surgery to living their everyday life after surgery.

Method: A phenomenological-hermeneutic study design was applied based on the French philosopher Paul Ricoeur’s theory of interpretation. Data were collected through observations and semi-structured interviews.

Findings: The recommendation and decision to undergo spinal fusion surgery felt like a turning point for the patients and brought hope of regaining their normal lives, of being a more resourceful parent, partner, friend and colleague with no or less pain. Thus, deciding to undergo surgery created a brief feeling of relief. However, life with back pain had changed the patients’ understanding of themselves. Consequently, some patients postoperatively experienced insecurity and a weakened self-image with difficulties creating meaning in their lives.

Conclusion: Being recommended and undergoing spinal fusion surgery initiates hope for a life with less pain and altered life conditions. At the same time, paradoxically, this creates a feeling of existential insecurity in terms of facing the surgery and the future to come. It is, therefore, important to recognise and include the patients’ everyday life experiences concerning how they give (or may not give) meaning to their illness i.e. their understanding of how it is affecting them. These aspects are essential for the patients’ definition and re-definition of themselves and thus crucial to draw upon in the relationship and communication between patient and healthcare professional.

7. Solubel CD163: En potentiel biomarkør for non-alkoholisk fedtlever sygdom

Rødgaard-Hansen S1, St. George A2, Kazankov K3, Bauman A4, Johnston A2, Chey T4, George J2, Grønbæk H3, Møller HJ6

1 Department of Clinical Biochemistry, Hospitalsenheden Midt, Viborg, Denmark; 2 Storr Liver Centre, Westmead Institute for Medical Research, University of Sydney and Westmead Hospital, Australia; 3 Department of Hepatology and Gastroenterology, Aarhus University Hospital, Aarhus, Denmark. 4 Centre for Physical Activity and Health, School of Public Health, Sydney University, Australia; 6 Department of Clinical Biochemistry, Aarhus University Hospital, Aarhus, Denmark;

Formål: Formålet med studiet er at undersøge solubel CD163 (sCD163) hos patienter med non-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD) samt effekten af livsstilsændring på sCD163.

Baggrund: NAFLD er defineret som akkumulation af fedt i leveren uden kendt specifik årsag (såsom viral hepatitis, alkoholisk leversygdom eller autoimmun sygdom). NAFLD patienter er oftest overvægtige, og der er en stærk sammenhæng mellem NAFLD og type II diabetes. Makrofager er en essentiel del af det innate immunforsvar, og langt hovedparten af makrofagerne findes i leveren. CD163 er en overflade receptor, som udelukkende udtrykkes af makrofager og dendritiske celler. CD163 kløves fra membranen og findes i en solubel form (sCD163) i blodet. sCD163 har vist sig at være en lovende biomarkør ved en række forskellige leversygdomme, men der foreligger kun få studier om sCD163 i NAFLD.

Metode: 126 NAFLD patienter deltog i forsøget. Interventionen bestod af individuelle rådgivnings-sessioner om sundere livsstil i 3 måneder. sCD163 blev målt ved studiestart og efter 3, 12 og 24 måneder.

Resultater: sCD163 median koncentrationen var 2,59 mg/L (IQR=1,78-3,63 mg/L) ved baseline. ALAT, ASAT, basisk fosfatase, alder, faste blodsukker og køn var signifikante prædiktorer for sCD163 i simpel lineær regressionsanalyse. Der var et signifikant fald (p<0,001) i sCD163 fra baseline til 3 måneder (median CD163= 1, 89 mg/L, IQR:1,42-2,67 mg/L). sCD163 koncentrations var på niveau med baseline efter 12 og 24 måneder (p=0.3 and p=0.1). Patienter med fald i ALAT havde et signifikant større fald i sCD163 (-0,30 mg/L vs. -0,16 mg/L, p=0,007). Ligeledes havde patienter med fald i faste- glukose et signifikant større fald i sCD163 (-0.31 mg/L vs. -0.20 mg/L, p=0.04).

Konklusion: sCD163 er associeret med markører for leverskade og faste-glukose hos patienter med NAFLD. Deltagelse i et livsstilsændrings-program medfører et fald i sCD163, men dette er ikke vedvarende efter interventionen ophør.

8. Detektion af autonomt udløst blodtryksfald hos den rygmarvsskadede patient, under og efter kredsløbstræning

Vibjerg J1, Hansen RM1, Kasch H1,2

1Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neurologisk afd., Regionshospitalet Viborg 2 Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet

Indledning og formål: Skader over Th6 påvirker ofte det autonome nervesystem og kan føre til forstyrrelser i den kardiovaskulære homeostase. Dette giver sig udtryk i episoder af høje og lave blodtryk, der kan få stor betydning for disse patienters evne til at være fysisk aktive. Vi ønsker at undersøge mulighederne med non-invasiv blodtryksmålingsteknik (Finometer Midi®), i klinisk praksis i forhold til objektivt at identificere en række specifikke forstyrrelser i det autonome nervesystem hos patienter med rygmarvsskade i forbindelse med ændring i kardiovaskulær aktivitet.

Materiale og metode: 3 patienter med traumatisk rygmarvsskade, oplevede alle episoder med svimmelhed, udtalt træthed og blodtryksfald i forbindelse med ændring i kardiovaskulær aktivitet. Patienterne blev alle monitoreret med kontinuerlig non-invasiv blodtryksmåling i forbindelse med standardiseret kredsløbstræning.

Resultat: Patient A, en 23-årig mand med traumatisk inkomplet tetraplegi, neurologisk niveau C3, AIS D (ASIA impairment scale). blev instrueret i gang og løb på et gangbånd. Ved abrupt træningsophør faldt blodtryk stejlt fra 141/65 til 65/32 og han fremtrådte klinisk svimmel og bleg. Patient B, en 29-årig mand med en traumatisk komplet tetraplegi, neurologisk niveau C6, fik abrupt ophør af håndergometer træning stejlt faldende blodtryk fra 110/78 til 77/55. Denne patient fremtrådte objektiv bleg og svimmel Patient C, en 43-årig mand med en traumatisk komplet paraplegi, neurologisk niveau på Th3, AIS D, blev instrueret i at cykle på håndergometer. Der observeredes over 5 minutter et kontinuerligt faldende blodtryk fra 115/78 til 83/66. Patienten angav under træningsseancen en tiltagende generaliseret træthed. Efter træningsophør normaliseredes blodtrykket.

Konklusion: Ved at monitorere patienter under kredsløbstræning, er det muligt at identificere autonome dysfunktioner som ”Træningsudløst hypotension” (patient C) og ”Post-trænings udløst hypotension” (patient A og B). Identificering af autonome dysfunktioner under træning, er med til at kvalificere det kardiovaskulære træningstilbud på Vestdansk Center for Rygmarvsskade.

9. Hvordan er fysisk kapacitet og funktionsevne påvirket hos kvinder med oplevede symptomer efter HPV-vaccination?

Rolving N1, Kristensen JD2, Buchardt JTE2, Brodahl L2, Brincks J2

1 Universitetsklinik for Innovative Patientforløb, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg 2 Fysioterapeutuddannelsen, VIA University College, Aarhus

Baggrund og formål: Mange af de kvinder, der henvises til HPV-klinikkerne, rapporterer nedsat fysisk formåen og funktionsbegrænsninger, der forhindrer dem i at opretholde et normalt hverdagsliv. Årsagerne til angives bl.a. at være træthed, nedsat muskelstyrke, svimmelhed og dårlig balance. På HPV-klinikkerne undersøger man ikke rutinemæssigt kvinderne med specialiserede fysioterapeutiske undersøgelser, der fx kan afdække problemer med balance, koordination, muskelstyrke og kondition. Det er derfor svært at vide, hvordan et optimalt rehabiliterings- og genoptræningsprogram skal planlægges. Med denne undersøgelse, ønsker vi derfor at få belyst, om der er en påvirkning af netop disse parametre hos kvinder med oplevede symptomer efter HPV-vaccination, sammenlignet med en kontrolgruppe af vaccinerede kvinder, der ikke har oplevet væsentlige symptomer efter vaccinationen.

Metode og materiale: Design: Et komparativt, deskriptivt tværsnitsstudie. Deltagere: 50 kvinder, henvist til HPV-klinikken i Silkeborg, til udredning for formodede bivirkninger efter HPV-vaccination, samt 50 aldersmatchede vaccinerede kvinder, der ikke er henvist. Metode: Kvinderne rekrutteres per brev (henviste kvinder) eller via opslag på uddannelsesinstitutioner og Facebook (kontrolgruppen). De kvinder der ønsker at deltage, indkaldes til undersøgelse på bevægelaboratoriet på VIAUC Aarhus. Her gennemføres følgende tests: • Stående balance på en kraftplade • Gående balance og koordination med Six Spot Step Test • Håndgrebsstyrke målt med et håndholdt dynamometer • Iltoptagelse målt med en maksimal eller submaksimal test på kondicykel.

Via spørgeskema indhentes demografiske data, samt data om vaccinationstype og tidspunkt, studie-/arbejdsliv, fysisk aktivitetsniveau, livskvalitet, bodily distress og helbredsangst, samt oplevede fysiske symptomer efter vaccination.

Resultater: Testprotokollen er pilottestet i januar-februar 2016, og inklusion af patienter opstartes den 1. marts. Inklusionen ventes at tage ca. 8 mdr., og resultaterne af projektet forventes klar i januar 2017.

Perspektiv: Med afsæt i nærværende undersøgelse, er det håbet, at vi kan tilrettelægge et mere målrettet trænings- og rehabiliteringstilbud til denne komplekse patientgruppe i fremtiden.

10. Low-dose aspirin and rupture of abdominal aortic aneurysm: A nationwide, population-based study

Wemmelund, H. 1, 2, Jørgensen T. 3, Høgh, A.1, Behr-Rasmussen, C. 1, Johnsen, S.P. 2, Lindholt, J. 1,3

1Cardiovascular Research Unit, Viborg Regional Hospital 2Department of Clinical Epidemiology, Aarhus University Hospital 3Elitary Research Centre of Individualised Medicine in Arterial Disease (CIMA), Department of Cardiothoracic and Vascular Surgery, Odense University Hospital

Objective: Rupture of abdominal aortic aneurysms (rAAA) carries high mortality. The use of low-dose aspirin (ASA) has been suggested to attenuate growth of abdominal aortic aneurysms (AAAs) and thus possibly curtail the risk of rAAA. Yet, solid clinical evidence of this hypothesis is still missing. We examined whether preadmission ASA use was associated with the risk of presenting with rAAA on hospital admission.

Methods: Using Danish health-care registries, we conducted a case-control study among all patients with a first-time hospital admission for rAAA (n=4,010) and (1:1) age- and sex- matched AAA patients without rupture (n=4,010) in Denmark from 1996 through 2012. Data on all filled ASA prescriptions prior to hospital admission was obtained and conditional logistic regression analysis was used to estimate odds ratios with 95% confidence intervals (CIs) for the association between preadmission ASA use and the risk of rAAA. Results were adjusted for comorbidity, concomitant drug use, primary health care utilization, and income. To examine the robustness of the results, we analyzed subgroups stratified on sex, age, calendar year of diagnosis, and visits to general practitioners. Further, subgroup analyses among AAA patients with large, rupture prone AAAs and their matching cases were performed.

Results: Preadmission ASA use was identified for 1,815 (45.3%) rAAA patients and 2,111 (52.6%) AAA patients corresponding to an odds ratio for rAAA in ASA users of 0.72 (95% CI: 0.66;0.79) compared to non-users. However, after adjustment for possible confounders, we found no association between ASA use and the risk of rAAA, adjusted odds ratio: 0.97 (95% CI: 0.86;1.08). The subgroup analyses yielded comparable results.

Conclusions: Preadmission ASA use is not associated with a reduced risk of AAA-rupture. However, initiation of ASA treatment may still be warranted as general cardiovascular prophylaxis upon AAA diagnosis to reduce the inherent increased risk of cardiovascular events in this population.

11. De første erfaringer med ikke-fikserede eksoskeletter - En dagbog fra Vestdansk Center for Rygmarvsskade

Demant EH1, Vendelbo SE1, Walther AT1, Thulstrup L1, Kasch H1, 2

1) Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neurologisk afd., Regionshospitalet Viborg 2) Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet

Formål: Afprøve applikation af eksoskelet på bruger med komplet rygmarvsskade AIS A (American Impairment Scale) th. 7 niveau.

Metode: Forberedelse med certificering af 3 fysioterapeuter i brug af eksoskelet, samarbejdsaftale med ”Bandagist-Centret”, formøder med brugeren og dennes pårørende om praktiske forhold og forventningsafstemning, semistruktureret træningsprotokol, som kunne modificeres undervejs. Vurdering af basis færdigheder: rejse/sætte sig, balance, gang, brugen af albuestokke, vendinger, sætte i gang/stoppe, hastighed, brug af fjernbetjening.

Materiale: 27-årig mand, tidligere rask. Har komplet rygmarvsskade th7-th9 og AIS A efter bilulykke i januar 2011. Motiveret, træningsvant mand som træner 1-2 timer dagligt. Skal i en periode på 5 uger træne i exoskelettet 2 timer dagligt, 5 dage om ugen. ReWalk® exoskelet er designet til brugere med paralyse eller parese af underekstremiteterne. Mekanisk bevæges hofte- og knæled, således at brugeren kan rejse/sætte sig, stå og gå med krykker. Eksoskelettet består af motorer på underben og lår, rygsæk med batteri og computer med software indstillinger, pelvis-støtte med tilt-sensor som igangsætter bevægelse og et armbånd med fjernbetjening af funktioner. Størrelsen på eksoskelettet indstilles manuelt. Via softwaren justeres led bevægelighed og parametre til justering af ganghastighed. Prisen på ReWalk® P50 er ca. 680.000 kr.

Resultater: Brugeren opnår på 5 uger, at udføre basis færdigheder og at kunne gå selvstændigt i exoskelettet. Forsinkelsen mellem skridt og skridt hastigheden er i løbet af træningsperioden reduceret fra henholdsvis 300 msek. til 50 msek. og fra 1000 msek. til 700 msek.

Konklusion: Brugeren kan efter et 5 ugers intensivt træningsforløb med træning 2 timer dagligt gå selvstændigt, men under observation. Brugeren oplever positive psykosociale aspekter, som at komme i øjenhøjde med sine omgivelser i sociale og praktiske sammenhænge. De pårørende oplever at brugeren har større mentalt overskud. Brugeren oplever desuden fysiologiske ændringer som mindre spasticitet i benene efter træning og forbedret tarmfunktion, udholdenhed og balance.

12. The Organization of and behavior as possible explanations of the weekend effect in emergency departments

Duvald, I 1-4

1 Department of Emergency Medicine, Viborg Regional Hospital 2 Interdisciplinary Centre for Organizational Architecture, Business and Social Sciences, Aarhus University, Bartholins Allé 10, build. 1326-017, 8000 Aarhus C, Denmark 3 Research Center for Emergency Medicine, Aarhus University Hospital, Noerrebrogade 44, build. 30, 8000 Aarhus N, Denmark 4 Department of Business Development and Technology, Aarhus University, Birk Centerpark 15, 7400 Herning, Denmark

Studies have shown that acute patients admitted to hospitals during weekends experience worse outcomes than those admitted on a weekday (i.e. 30-days mortality, length of stay and number of adverse events). This study explores whether the organization of and the behavior in an emergency department can explain the existence of this ‘weekend effect’ in emergency departments.

The study is a prolonged 6-months ethnographic study. Fieldwork consisted of app. 700 hours of participant observations in an emergency department and 21 in-depth interviews with nurses, physicians, secretaries and the management of the department. The empirical material was generated in autumn 2015 in a medium-sized regional hospital in Denmark.

The preliminary results of this study identified both organizational and behavioral factors, which can be possible explanations of the weekend effect in emergency departments. These factors were categorized into 3 thematic domains: (1) collaboration – both in the emergency department and between the emergency department and other departments at the hospital; (2) behavioral – nurses and physicians behavior at different times of the day and during the week; and (3) organizational – the organizational design of the emergency department at days, afternoons and nights, weekdays and weekends.

The findings show that the way collaboration between the emergency department and the other departments takes place provides potential explanations for the weekend effect. This study adds to earlier research with possible explanations of the existence of the weekend effect in emergency departments.

13. Revascularization impact on ischemic wound healing: Subseqent need for interdisciplinary wound care

Lladó Grove G, Urbonavicius S, Høgh A Department of Vascular Surgery, Viborg Regional Hospital

Aim: Ischemic wounds are one of the major indications for vascular surgical reconstruction, in order to prevent functional decline, mobility loss and major amputation. Our aim is to describe the post-operative period for this high-risk group of patients, with special attention to subsequent wound care.

Method: We included all patients, with ischemic wounds, admitted to our department of vascular surgery, HEM Viborg Regional Hospital, Denmark between June 2013 and August 2014. All patients were followed at least 1 year with access to interdisciplinary wound care. Data was collected from patient records, also including our outpatient’s clinic, interdisciplinary wound-care center and orthopedic department.

Results: 193 patients with ischemic wounds were admitted to vascular surgical reconstruction. 103 (53.4%) were male and 90 (46.6%) female, median age was 74.6 years, and 165 (85.5%) were current or former smokers. Furthermore, 85 (44.0%) had diabetes, and 32 (16.6%) died during the follow-up period.A complete “wound history” was available for 127 patients in the observation period; 32 died and 34 had follow-up at departments closer to their homes. Of the 127 patients, 29 (22.8%) healed and 49 (38.6%) had clinical improvement. Amputation-data was available in 164 patients, where 21 (12.8%) had a minor amputation and 45 (27.4%) a major amputation.

Conclusion: Despite revascularization and consistent wound care, 27.4% of the patients with ischemic wounds had a major amputation and 16.6% died, which points out the complexity and high co-morbidity within this population. In the light of our results, we suggest intensive wound care management after revascularization of patients with ischemic wounds, including minor amputation, debridement, TNP-treatment etc.

14. Engagement af medarbejdere i forskning - når forskning bliver praksisnær

Steensgaard R1, Kolbæk R2, Angel S3

1 Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR), Hospitalsenhed Midt 2 Forskningslektor, Center for sygeplejeforskning 3 Sektion for Sygepleje, Institut for Folkesundhed, Health, Aarhus Universitet

Baggrund: Patientens aktive deltagelse i indlæggelsesforløb har stor bevågenhed. Bedre kommunikation mellem patient og sundhedsprofessionelle, bedre patientoplevelser, større patientsikkerhed, samt højere informationsniveau er dokumenterede positive konsekvenser af patientens deltagelse. Deltagelse har også stor betydning for vellykket rehabilitering hvor målet er, at patienten efter en rygmarvsskade får et godt hverdagsliv og reetablerer sig i samfundet. Det stiller store krav til samarbejdet mellem patient og sundhedsprofessionelle. I et ph.d. studie gennemfører vi på Vestdansk Center for Rygmarvsskade praksisnær forskning, fra oktober 2015 til ultimo 2019, hvor involvering af praksisfeltets egne medlemmer skal udvikle patienternes deltagelse i rehabiliteringen.

Formål: Der søges indsigt i, hvordan sygeplejefagligt personale kan arbejde, så rygmarvsskadede patienter opnår mening, kontrol og selvstændighed i eget liv gennem deltagelse i rehabiliteringen. Samtidig evidensbaseres prøvehandlingskonceptet og det undersøges om konceptet kan anvendes som et fleksibelt metodisk værktøj til udvikling af arbejdsgange der fremmer patientens deltagelse i egen rehabilitering.

Metode: Aktionsforskningsdesign anvendes til identificering af problemstilling samt udvikle, afprøve og evaluere konkrete tiltag til fremme af patientens deltagelse i rehabiliteringen. Aktionsforskning bidrager gennem interaktion, handling og forskning til ændring af praksis, samtidig med der skabes ny viden. Metoden er iterativ og baseres på gentagne cirkulære processer hvor 4 sygeplejersker og 4 social-og sundhedsassistenter har en ”medforskende” aktiv rolle. Samspillet med forskeren skaber en refleksiv og dynamisk proces med et lærings- og kompetenceudviklende perspektiv.

Resultater: Medforskergruppen udviser stort engagement i videnproduktionen. Samtidig gives udtryk for en øget viden om patientdeltagelse, og kompetenceudvikling i form af refleksioner over egen praksis, der allerede nu har resulteret i en mere refleksiv og fokuseret tilgang til patienten og dennes egen deltagelse i rehabilitering. Stærk ledelsesmæssig opbakning understøtter ph.d.-studiet, og muliggør medforskernes deltagelse i alle faser ligesom formidling af projektet prioriteres højt. Projektets fremskridt forventes løbende offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter og på konferencer.

15. A case of the cerebellar cognitive affective syndrome in a 12-year-old boy with acute post- infectious cerebellar ataxia

Bonne NL1, Evald L2., Hansen JK1

1 Department of Paediatrics, Regional Hospital Viborg 2 Hammel Neurorehabilitation Centre and University Research Clinic

Abstract: A 12-year-old boy was admitted with severe ataxia, dysmetria, dysdiadokinesia, and dysarthria. He was diagnosed with acute post-infectious cerebellar ataxia (APCA). Besides motor symptoms, the patient showed signs of disturbances in executive functions, visiospatial difficulties, personality changes, and linguistic difficulties. These symptoms correspond to the cerebellar cognitive affective syndrome (CCAS). CCAS is well described in other diseases of the cerebellum such as tumour resection and cerebellar stroke but has not previously been described in detail in paediatric cases of APCA. CCAS may be an overlooked complication to APCA. In addition, APCA is considered a transient, monophasic disease and studying CCAS in this disease may give insight into subtle cases of CCAS and thus provide new knowledge about CCAS.

16. Måling af FeNO ved fødevareprovokationer

Riis LA, Capion L, Skov R, Gradman J Regionshospitalet Viborg, HE Midt, Børn og Unge

Introduktion: Fødevareallergi diagnosticeres ved elimination af den mistænkte fødevare efterfulgt af en titreret provokation. Patienten indtager med 30 minutters intervaller en stigende mængde af fødevaren. Ved en positiv fødevareprovokation ses sikre objektive fund i form af urticaria, astma, opkastninger eller rhinokonjunktivitis. Enhver provokation indebærer en risiko for, at patienten udvikler anafylaksi, og det er derfor attraktivt at finde en paraklinisk markør, der kan markere en tidlig inflammation, inden patienten udvikler objektive symptomer. Måling af fraktioneret exhaleret nitrogenoxid (FeNO) i udåndingsluften afspejler den eosinofile inflammation i luftvejene. Hvis en positiv reaktion på fødevareprovokation er forudgået af en stigning i FeNO, vil det betyde, at man tidligere kan erkende, at patienten er ved at udvikle en allergisk reaktion og dermed nedsætte risikoen for at påføre patienten anafylaksi.

Formål: At undersøge om det vha. FeNO er muligt at forudsige en positiv reaktion ved fødevareprovokation.

Metode: 31 børn fra 6 til 17 år fik i forbindelse med en i forvejen planlagt fødevareprovokation målt FENO før 1., 3. og 5. dosis samt efter afslutning af provokationen. FeNO blev målt vha. NIOX VERO®. Hyppigste provokationsemner var peanuts, nødder, æg og fisk.

Resultat: 18 provokationer var negative og 13 positive. Blandt de negative provokationer var der ingen signifikant forskel i mean FeNO fra provokationens start (18,1 ppb) til provokationens afslutning (16,8 ppb): difference = -1,3 ppb, range: [-8 ; 5 ppb] (p=0,11). Blandt de positive provokationer var der ligeledes ingen signifikant forskel i mean FeNO fra provokationens start (24,1 ppb) til barnet fik en synlig allergisk reaktion (26,7 ppb): difference = 2,6 ppb, range:[-6 ; 18 ppb] (p=0,16).

Konklusion: Vores data understøtter ikke, at FeNO generelt kan anvendes til at prædiktere en positiv fødevareprovokation, men peger dog på, at en markant stigning i FeNO på individniveau kan prædikterere en positiv fødevareprovokation.

17. Functional Magnetic Resonance Imaging for breast cancer

Haack S1,2, Gammelgaard L2, Cybulska B2

1Departmant of Clinical Engineering, Central Denmark Region 2Department of Radiology, Viborg Regional Hospital

Introduction: Magnetic Resonance Imaging (MRI) can measure macroscopic tissue properties by diffusion weighted MRI (DW-MRI) and blood perfusion properties by use of injection of contrast media (DCE-MRI). The DW-MR images can be quantified as the Apparent Diffusion Coefficient (ADC), figure 1b, and the DCE-MRI as contrast wash-in/wash-out ratios, figure 1c, d. A lower ADC reflects a higher cellular density correlated to malignancy, and a rapid wash-in and low to negative wash-out ratio reflects high vascularity and is correlated to malignancy.

Purpose: The purpose of the study was to 1) evaluate if hyper-intense signal on the DW-MR images can by used for segmentation of high wash-out and low wash-out ratios and 2) to compare the quantitative ADC to wash-in and wash-out ratio.

Methods: DW-MR images were acquired using three different diffusion sensitivities (b-values): 50, 400 and 800 s/mm2. The perfusion acquisition consisted of six image series: one baseline image set prior to contrast injection following the remaining five. The ROIs were semi- automatic segmented as voxels with signal intensities larger than 7.5 the image noise using the DW-MRI with b-value 800 s/mm2. The ROIs were transferred to the wash-in and wash-out images. Eleven patients diagnosed for breast-cancer were included.

Results: The ADC (mean ± sd) was 1.08 ± 0.2 10-3 mm2/s, the wash-in (mean ± sd) was 118 ± 67% and the wash-out (mean ± sd) was 5.1 ± 6.2%. There was a weak negative correlation between the ADC and the wash-out ratio (non-significant), and a weak positive correlation between the ADC and the wash-in ration (non-significant).

(a) (b) (c) (d) Figure 1 The four image sets used in the study: DW-MRI at b = 800 s/mm2 is shown in (a), the ADC image (b), the wash-in map (c) and wash-out map (d). The white arrows points to the tumor.

Conclusion: Using the hyper-intense voxels on the DW-MR images with high diffusion sensitivity it was possible to segment voxels on the DCE-MR images with rapid wash-in and low wash-out ratios. No significant correlation between diffusion and perfusion was found.

18. Analyse af pædiatriske videocases kan øge diagnostisk præcision hos kommende praktiserende læger

Balslev T

Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg

De kommende praktiserende læger skal lære at opdage neurologiske symptomer hos børn. Men det kan være svært at lære at opdage tegn på børns afvigende udvikling, dels fordi tegnene ofte er diskrete, men også fordi der ikke altid er nok relevante patienter. Autentiske patient videocases som demonstrerer undersøgelse af børn kan afhjælpe dette. 180-graders undersøgelsen (180o) er en enkel, trinvis tilgang til neurologisk undersøgelse af spædbørn, og kan hjælpe med at gøre eventuelle tegn tydelige. Udover færdigheden i at gennemføre undersøgelsen skal opmærksomheden over for diskrete tegn og deres tolkning trænes. Formålet med den aktuelle undersøgelse er at afklare om man kan forbedre yngre lægers diagnostiske præcision vha. et målrettet, struktureret uddannelsesprogram med autentiske patient video cases. Undervisningsprogrammet støttes af Rådgivningsgruppen vedrørende Færdighedstræning i Videreuddannelsesregion Nord.

Dette pilotstudie omfattede 8 yngre læger med 1-6 måneders pædiatrisk erfaring. De analyserede tre videocases i små grupper med en speciallæge som facilitator. En videocase demonstrerede et helt normalt barn, og to andre viste eksempler på abnorme neurologiske tegn. Hver videocase varede cirka 1 minut. Vi undersøgte effekten på den diagnostiske præcision vha. en før- og efter-test, som omfattede 4 patient videocases og 21 MCQ- spørgsmål.

Middelværdien af de yngre lægers score ved en diagnostisk før- og efter-test med 4 patient videocases steg fra 14,5 til 16,0. Det tyder på at den diagnostiske præcision blev styrket. Uddannelsesprogrammer med autentiske patient videocases er et lovende supplement til det kliniske arbejde. Det vil være interessant at undersøge transfer af det lærte til virkelige patienter i hverdagens arbejde. Aktuelt undersøges det hvor mange af deltagerne som bruger 180o i øget omfang efter deltagelse, og om deltagerne bliver bedre til at af eller bekræfte diagnoser mens de arbejder.

19. Ændringer i skulderfunktionen efter constraint-induced movement therapy

Gunhild Mo Hansen, fysioterapeut, master i helsefag, ph.d.-studerende, Hammel Neurocenter – Universitetsklinik for Neurorehabilitering

Vejledere: Nielsen, J.F¹, Svendsen, S.W¹ ², Kersting, U.G³, Pallesen, H¹ ¹ Hammel Neurocenter – Universitetsklinik for Neurorehabilitering ² Arbejdsmedicinsk Klinik, HEV - Universitetsklinik ³ Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Ålborg Universitet

Baggrund: Stroke rammer 10.000-15.000 mennesker i Danmark årligt. Vanlige følger er nedsat funktion i arm og hånd. Skulderfunktion er vigtig for god håndfunktion, og skulderbladet er en vigtig faktor i dette. Constraint-induced movement therapy (CIMT) er en behandlingsmetode hvor patienten træner den lamme arm 6 timer om dagen i 10 dage med en vante på den raske hånd. Der foreligger god evidens på den samlede arm-funktion, men der mangler generelt viden om ændringer i specifikke bevægelseskomponenter. 3D kinematisk bevægeanalyse er en målemetode der kan måle bevægelserne i skulderen, som ikke kan ses med det blotte øje.

Formål: At øge forståelse og kvalitet af den kliniske praksis inden for skulderområdet hos stroke-patienter. Endvidere at identificere evt. ændringer i skulderfunktionen i forbindelse med CIMT-træningen med hjælp af 3D-kinematik ved at dokumentere graden af overensstemmelse mellem disse måleredskaber, klinisk test samt patienternes egen oplevelse.

Metode: Der er tale om et prospektivt observationelt studie med repetitive målinger. Populationen udgøres af 40 personer, der deltager i CIMT, med dataindsamling pre-, post-, samt tre måneder postCIMT.

Primær hypotese: Skulderens funktion forbedres fra før til efter CIMT, bedømt ved 3D- kinematik-parametre målt på to funktionelle opgaver, og forbedringen er fortsat til stede efter tre måneder. Sekundære hypoteser: Der er sammenhæng mellem outcome af 3D kinematik-målinger på skulderen, klinisk test og patienternes oplevelse af ændring preCIMT, postCIMT og 3-måneder postCIMT.

Perspektiver: Studiet vil kunne bidrage med viden om 3D kinematik som måleredskab for specifikt at vurdere ændringer i skulderfunktionen hos stroke-patienter samt bidrage til evt. videreudvikling af CIMT som metode.

20. Effect of clinical specialist physiotherapists in orthopaedic diagnostic setting - A systematic review

Trøstrup J1, Mikkelsen LR1, Juhl CB2

1 Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg 2 Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi (FoF), Institut for idræt og biomekanik, Syddansk Universitet

Aim: To evaluate the effectiveness of clinical assessment of patients with musculoskeletal complaint performed by Clinical Specialist Physiotherapists (CSP) compared to Orthopaedic Surgeons (OS) on diagnostic agreement, economic cost and patient satisfaction.

Methods: A systematic review was performed by searching in MEDLINE, Cochrane Central Register of Controlled Trials (CENTRAL), EMBASE, CINAHL, PEDro and reference lists of included studies and previously published systematic reviews. Studies evaluating 1) adults (18+) with a musculoskeletal complaint referred to orthopaedic outpatient assessment and 2) patient assessment performed by CSP were included. Studies conducted in primary care or emergency setting were excluded. Eligibility and methodological quality (SIGN 50 checklists) were assessed independently by two reviewers.

Results: 3100 studies were identified of which 23 were included. A descriptive synthesis was adopted as meta-analysis was not possible. Diagnostic agreement (n=9) ranged from 65-100 % between CSP and OS and was highest in studies with low methodological quality compared to studies with high quality. Cost analysis (n=4) showed 27-49 % cost savings for assessments performed by CSP compared to OS (n=3), and that CSP-led clinics is more expensive but also more beneficial compared to OS-led clinics (n=1). Cost savings was found in studies of mixed methodological quality where one study of high methodological quality found that CSP-clinics are more expensive than OS-led clinics. Patient satisfaction (n=12) ranged from 77–100 % (n=9) with similar satisfaction in studies of low, acceptable and high methodological quality. In three studies percentage wasn’t mentioned instead it was reported that patients were satisfied (n=1) or that satisfaction was in favour of CSP assessment (n=2).

Conclusion: CSP assessment may be as beneficial as or even better compared to OS in terms of diagnostic accuracy, economic costs and patient satisfaction. Results should be interpreted cautiously as only few of the included studies had high methodological quality.

21. Min Sundhed – Min Medicin - En kontrolleret undersøgelse af patientinddragelse i medicineringsprocesserne hos indlagte medicinske patienter

1Appel CW, 1Brogaard S, 1Nielsen LT og 2Jeffery L.

1 Diagnostisk Center, Universitetsklinik for Innovative Patientforløb, Regionshospitalet Silkeborg 2 Hospitalsapoteket Region Midtjylland, Klinisk farmaci, Hospitalsenhed Midt

Baggrund: Det stigende antal patienter med kronisk sygdom kræver, at sundhedsvæsenet fokuserer på indsatser, der understøtter den enkelte i at håndtere et liv med kronisk sygdom ved aktivt at inddrage patientens viden og ressourcer. Medicinering under indlæggelse er et område, hvor sundhedspersonalet traditionelt har overtaget ansvaret med minimal inddragelse af patienten. Generelt er efterlevelse af medicinordinationer hos patienter med kronisk sygdom et almindeligt problem, som har sundhedsmæssige konsekvenser og økonomiske omkostninger, og som fører til nedsat livskvalitet. One-stop-dispensing (OSD) refererer til en proces, hvor patienter medbringer, og så vidt muligt selv administrerer, egen medicin under indlæggelse med vejledning fra sundhedspersonalet. Dette er et brud med vanlig medicineringspraksis og kan potentielt støtte patienten til på kompetent vis at dispensere og administrere egen medicin.

Formål: Projektets primære formål er at undersøge, om patientinvolvering i medicinen via OSD og samtale kan forbedre den medicinske patients medicinkomplians, viden om og tryghed ved den ordinerede medicinske behandling under og efter indlæggelse.

Metode: Der udføres et interventionsstudie med 552 indlagte patienter på to medicinske afsnit ved Diagnostisk Center. Der benyttes dels et kontrolleret design, hvor den traditionelle medicineringspraksis (forår 2016) sammenlignes med praksis under interventionen (efterår 2016), og dels et randomiseret kontrolleret design for interventionsperioden, hvor patienterne randomiseres til en basis eller en udvidet intervention. Den udvidede intervention inkluderer ud over OSD-elementerne en specifik medicinsamtale og udskrivelsessamtale. Patienternes evne til selvadministration vurderes ud fra The Drug Regimen Unassisted Grading Scale (DRUGS). Medicinkomplians, viden om og tryghed ved medicinen måles henholdsvis med et kompliansadfærdsskema, Beliefs about Medicines Questionnaire og DRUGS.

Resultater: I februar 2016 pilottestes vurderings- og evalueringsredskaber, og dataindsamlingen forventes påbegyndt foråret 2016.

Perspektiver: At inddrage indlagte patienter i medicinering har potentiale til at øge patienternes medicinkompetencer og støtte op om et liv med kronisk sygdom. Denne undersøgelse bidrager med viden om effekt og gennemførlighed.

22. 1-årsopfølgning af tværsektorielt screeningsprogram for diabetes, hjertekar- og lungesygdom blandt 67-årige borgere i Viborg Kommune

Høgh A1, Dahl M1, Lindholt JS1,2

1: Karkirurgisk Afd., Regionshospital Viborg, Hospitalsenhed Midt 2: Hjerte-lunge-karkirurgisk Afd., Odense Universitets Hospital

Styregruppe: • Professor Jes Lindholt, Karkir. Afd., Odense Universitets Hospital & Regionshospital Viborg • Forskningsansvarlig læge Annette Høgh, Karkirurgisk Afd., Regionshospital Viborg • Ph.d.-stud. Marie Dahl, Karkirurgisk Forskningssektion, Regionshospital Viborg • Ledende Overlæge Jens Refsgaard, Hjertemedicinsk Afd., Regionshospital Viborg • Overlæge Dorthe Møller, Hjertemedicinsk Afd., Regionshospital Viborg • Overlæge Michael Skov, Lungemedicinsk Afsnit, Regionshospital Skive • Sundhedsøkonom, Rikke Søgaard, Institut for Folkesundhed, AU • Praktiserendelæge Niels Jørgen Moeslund, Sundhedscenteret • Afdelingsleder Marianne Toppenberg, Viborg Kommune • Leder af det kommunale sundhedsvæsen Mette Rohde, Viborg Kommune • Forebyggende spl. Tina Lynggaard, Viborg Kommune • Forebyggende spl. Pernille Damgaard, Viborg Kommune

Formål: Viborg Kommunes Tværsektorielle Screeningsprogram blev søsat 01.08.14. Formålet med tilbuddet er tidlig opsporing af sygdomme hvor initiering af forebyggende tiltag (risikomodificering i forhold til KRAM faktorerne samt opstart i sekundær medicinsk profylakse) forventes at kunne reducere sygdommenes langsigtede konsekvenser. Der screenes for diabetis hjertekar- og lungesygdomme som er forbundet med øget morbiditet og mortalitet samt nedsat livskvalitet. Vi ønsker hermed at præsentere vores fund igennem programmets første år.

Metode: Alle 67-årige borger i Viborg Kommune blev inviteret til screening for diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse(KOL), abdominal aorta aneurisme(AAA), arytmi, hypertension, samt perifer arteriosklerose i underekstremiteter og carotider. Desuden blev der indsamlet information om selvrapporteret medicinforbrug og comorbiditet på screeningstidspunktet. Ved ”positive” fund tilbydes relevant opfølgning samt sekundær medicinsk profylakse i samarbejde med kommunes praktiserende læger. Borgeren tilbydes desuden Sundhedscenter Viborgs samlede folkesundhedspakke.

Resultat: Fremmødet for de første 913 inviterede borgere var 93%(n=851). Selvrapporteret sygdom på screeningstidspunkt: Diabetes 85(10%), hypertension 341(41.2%), KOL 43(5.1%) og angina pectoris 49(5.8%). Fund ved screeningsprogrammet: HbA1c ≥ 42 mmol/mol 164(19.3%), sinusrytme 825(97%), spiometri påvist KOL 107(12.6%), hypertension 115(13.6%). På screeningstidspunktet tog 362(45.2%) ingen medicin, medens henholdsvis 240(28%) og 145(17%) tog kolesterolsænkende medicin og hjertemagnyl. 336(39.5%) have ultralyds påvist carotis plaque. 4(0.4%) patienter havde alvorlige arytmier som blev fulgt op i kardiologisk regi, 12 (1.8%) patienter blev sendt til karkirurgisk udredning for AAA.

Konklusion: Den høje fremmøde profil må tolkes som accept af screeningsprogrammet blandt kommunens borgere. Ca. 40% af populationen har fået tilbudt opfølgning via Sundhedscenteret eller ved relevant afdeling. Styregruppen arbejder aktuelt på indsamlig af data til belysning af, hvordan deltagerne i screeningsprogrammet har modtaget og ladet sig påvirke af dette, i forhold til deres samlede sundhedsadfærd samt selv-vurderede livskvalitet.

Om programmet kan højne sundhedstilstand og livskvalitet via forebyggelse blandt kommunens ældre, samt nedsætte deres behov for fremtidige sundhedsydelser kan først belyses om nogle år.

23. Integrated Care for Alcohol Detoxification in the middle of Denmark

Smidth M12

1 Department of Emergency Medicine, Viborg Regional Hospital, Denmark 2 Department of Clinical Medicine, Aarhus University, Denmark

Introduction: More than 140.000 Danes have developed alcohol dependency. Everyday people who want to be detoxified acutely attend the Emergency-Department. Initiatives in Viborg, Silkeborg and Skive municipalities for acute-care seem scarcely used; this study will investigate how the municipalities’ initiatives can be utilized in collaboration with other stakeholders in the care-system and how this targeted, multidisciplinary effort for people in need of alcohol-detoxification influences the evaluation of the social-and healthcare. As secondary outcome the study will highlight how the strategic effort influences the number of people staying sober and the social- and healthcare-utilization.

Theory/Methods: This study will be conducted in a pragmatic stepped-wedge-cluster- randomized-design with each municipality as a cluster.

Patients will be admitted to hospital for initial acute-care and scored for withdrawal-symptoms and then given drugs accordingly. They will be followed by the Emergency-Department when discharged to their own home with extra support from the municipal acute-team. The Emergency-Medicine Consultant is responsible for treatment while the acute-team deliver care, score a withdrawal-plan and administer drugs. When the score indicates a sober patient, treatment is taken over by GPs and alcohol-treatment-centres.

Patients’ evaluation will be measured with the Patient-Assessment-of-Chronic-Illness-Care-tool once during the study. The Assessment-of-Chronic-Illness-Care-tool will be translated into Danish and validated. Registry-data on use of social- and healthcare-resources will be sampled and analyzed.

Power-calculation is ongoing and will be presented at “Forskningens Dag”.

Results/Progress: Study starts 1-04-16 with patients in need of acute detoxification being offered the comprehensive care-pathway if they are from Viborg Municipality, followed by patients from Skive Municipality 1-09-16 and patients from Silkeborg Municipality 01-04-17. The study will end 31-03-18.

Conclusion: We expect that the integrated care will better the quality of treatment, enhance both patients’ and professionals’ evaluation of the care, and make efficient use of societal- resources.

24. MR-proADM – a new tool in emergency medicine

Svennesen M12, Nielsen T2, Kristensen L2, Smidth M2

1 Stud.med Aarhus University 2 Department of Acute Medicine A2, Viborg Regional Hospital

Background: Assessing patients in the emergency-department can be difficult. Whether patients need attention in hospital or can be treated by general practitioners(GPs) and “acute- teams” in municipalities is not always easy to predict. MR-pro-Adrenomedullin(MR-proADM) is a blood-marker proved to have good prognostic value for among others heart and infectious diseases as well as COPD.The Emergency-Department, Regionshospital Viborg together with Viborg, Silkeborg and Skive Municipalities and their GPs, developed practice-packages for patients who can be treated in the municipalities with care from “acute-teams” and with the GPs as medical responsible and the emergency-department as back-up. To investigate who will benefit the most from these packages, this study will investigate if MR-proADM can be used to differentiate between patients with COPD admitted to the emergency-department who can be cared for in the municipality and those who need hospital-admission.

Methods: Blood-samples will be sampled from all patients admitted to the emergency- department with COPD. The blood-sample’s MR-proADM will be compared to the outcome after 72 hours and 30 days; no further contact with the healthcare-system, readmission and/or death. Multiple-regression-analysis will be used to analyse the results. July 2016 is scheduled as the start of the six months data-collection.

Results: We expect the MR-proADM values indicate who is the most ill patients and therefore will benefit the most from hospital-admission.

Conclusion: We expect this study shows that MR-proADM differentiates between where patients’ care should be provided. Hereby will MR-proADM aid the emergency-department providing better care for the patients and avoiding unnecessary (re)admissions.

25. Udvikling og evaluering af en patientsikkerhedsmodel rettet mod alvorlig klinisk forværring og personalets bevidsthed om patientsikkerhed i Akutafdelingen – et Ph.d. projekt

Tygesen GB12, Rask MT3, Lisby M4 Smidth M1 & Kirkegaard H4

1 Akutafdelingen, Hospitalsenhed Midt 2Akutafdelingen, Hospitalsenhed Horsens 3 Forskningsenheden, Hospitalsenhed Horsens 4 Fælles AKUT Afdeling, Center for Akutforskning, Aarhus Universitetshospital

Baggrund: På trods af systemer til tidlig opsporing af kritisk sygdom udvikler 12% af patienterne i en akutafdeling klinisk forværring med væsentlig øget risiko for død som følge. Der er således behov for en intervention til at understøtte identificering og klinisk håndtering af patienter i risiko for forværring tidligere i indlæggelsesforløbet. Cincinnati Children's Hospital har introduceret en model, der supplerer systemerne til tidlig opsporing af kritisk sygdom systematisk med evaluering af kommunikationsproblemer, patient og pårørendes viden om egen sygdomssituation, personalets klinisk blik og bekymringer. Derudover indeholder modellen tilrettelæggelse af formaliserede organisatoriske processer rettet mod systematisk gennemgang af risikopatienter og tidlig behandlingsindsats. Amerikanske undersøgelser indikerer, at modellen kan medføre en betydelig reduktion af alvorlige utilsigtede hændelser, og at den øger personalets bevidsthed om patientsikkerhed. Cincinnati modellen er dog udviklet til børn og er endnu ikke undersøgt i et kontrolleret studie.

Formål: At udvikle og undersøge effekten af en patientsikkerhedsmodel inspireret af Cincinnati modellen og tilpasset voksne patienter i akutafdelingerne.

Metode: Der udføres en systematisk litteraturgennemgang for at identificere risikofaktorer, der bør indgå i en model rettet mod at opspore og håndtere alvorlig klinisk forværring og dermed forebygge alvorlige utilsigtede hændelser hos indlagte voksne. En patientsikkerhedsmodel udvikles på grundlag af litteraturreviewet og Cincinnati modellen og afprøves i et pilotstudie. I et kontrolleret interventionsstudie undersøges effekten af modellen i forhold til alvorlig klinisk forværring, personalets bevidsthed om patientsikkerhed og alvorlige utilsigtede hændelser. Interventionen gennemføres på akutafdelingerne ved Hospitalsenheden Horsens og Regionshospitalet Viborg med Regionshospitalet Randers og Hospitalsenheden Vest som kontrolafdeling.

Perspektiver: Projektet forventes at bidrage til øget patientsikkerhed ved at reducere antallet af patienter, hvis tilstand forværres alvorligt, reducere antallet af alvorlige utilsigtede hændelser og øge personalets bevidsthed om patientsikkerhed. Såfremt der som forventet opnås positive resultater, vil modellen efterfølgende kunne udbredes til de øvrige danske akutafdelinger.

26. Akutlæger – hvem de er, og hvad der fastholder dem i akutafdelingerne

Morberg M B1, Boesen M E2, Skjærbæk C B1, Smidth M13

1 Akutafdelingen, Hospitalsenhed Midt 2 Akutafdelingen, Hospitalsenhed Vest 3 Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet

Introduktion: I 2006 udarbejdede Sundhedsstyrelsen 29 anbefalinger til organiseringen af Akutberedskabet i Danmark. Hovedanbefalingen var at samle de akutte funktioner internt på det enkelte hospital og på færre hospitaler. Sundhedsstyrelsen forudsatte, at skadestuer blev integreret i de fælles akutmodtagelser. Det anføres i rapporten, hvilke specialer, der bør være i tilstedeværelsesvagt, og der anbefales videreuddannelse indenfor akutområdet med henblik på at sikre tilstrækkeligt brede kompetencer. Et egentligt akutspeciale omtales ikke. Regionerne anbefales at formulere specifikke kompetencekrav for personale i fælles akutmodtagelse og traumecentre samt at tilbyde relevant uddannelse. Region Midt- og Nordjylland etablerede en Akutuddannelse, hvis formål er at generere Akutlæger med kompetence som leder, teamorganisator og flowmaster samt kompetencer som faglig ekspert og underviser i Akutmedicin. Formålet med dette studie var at synliggøre profilen af de læger, der har tilmeldt sig Akutuddannelsen siden den startede samt hvilke faktorer, der tiltrækker og fastholder læger til Akutområdet.

Metoder: Dette studie er en spørgeskemaundersøgelse blandt de 141 speciallæger, der har påbegyndt Akutuddannelsen ved Region Midt- og Nordjylland fra 2009 til 2014. Kontaktoplysninger blev fremskaffet via kursuslederen samt Læger.dk. Alle deltagere blev informeret om kun at besvare ét spørgeskema.

Resultater: Der var 109(77%) respondenter, hvoraf 44(41%) var kvinder, 50% i alderen 40- 49 år, 43% ældre. Lægerne fordelte sig fortrinsvis på følgende specialer – almen medicin(30%), intern medicin(31%), anæstesiologi(13%), ortopædi(14%). De blev tiltrukket til Akutområdet med forventning om faglig udfordring, mulighed for deltagelse i udviklingen af et nyt speciale og i opbygningen af ny organisation/afdeling samt patientvariationen. Speciallægerne kunne fastholdes med bedre bemanding, annerkendelse og oprettelse af et selvstændigt speciale samt flere kompetencer som Akutlæge og klare udviklingsplaner for afdelingen. De fleste(71%) så sig blivende indenfor fagområdet.

Konklusion: Kortlægningen af hvilke speciallæger, der tilmelder sig til Akutuddannelsen, og hvilke incitamenter, der kan fastholde dem indenfor Akutområdet, bidrager til udviklingen af Akutområdet gerne som et selvstændigt speciale.

27. Effekt af bracebandagering hos patienter med scapula alata.

Axelsen M, Aakjær G, Foght T, Østergaard H, Døssing KV

Ortopædkirurgisk Afdeling , Regionshospitalet Viborg.

Baggrund: Scapula alata er en tilstand med nedsat/ophævet funktion af n. thoracicus longus. Lidelsen er karakteriseret ved en dysfunktion af scapula. Vi har udviklet en specialdesignet brace, der har til formål at understøtte scapula i både hvilestilling og under bevægelse.

Formål: Vurdering af bracens effekt på skulderfunktionen hos patienter med scapula alata forårsaget af nedsat eller ophævet funktion af n. thoracicus longus.

Metode: Case studie. Inklusion:12 patienter (9 mænd/3kvinder).median alder 36,4 år (12- 62 år). Sidelokalisation (hø 10 /ve 2). Varighed af Scapula alata 31,9 mdr(8,5-180 mdr). Anvendelse af bracen ved inklusion 8,3 mdr (2-15 mdr). 1. Test (css1) er både med og uden brace (12ptt). 2. og 3. Test uden brace (8ptt). Tests foretages ved projekt start, efter to uger, hvor patienterne ikke har anvendt bracen, samt efter to uger, hvor patienterne har anvendt bracen under aktivitet. Effektmål: Constant Shoulder Score1

Resultater: 1. Test viste en bedre score uden brace, men ingen significant forskel (p =0.4). Fra 1. test til 2. test var scoren lavere i perioden uden brace og fra 1.test til 3.test, samt 2.til 3.test en højere score i perioden med brace med en significant forskel hhv (p=0.01/0.02 ). Statistik:Wilcoxon matched-pairs signed rank test.

Diskussion: Den manglende forskel i resultatet af 1.test vurderes at afspejle den negative biomekaniske påvirkning af bracen, hvorimod resultatet af test 3 viser at bracen har en stabiliserende og positive effect på scapulas funktion.

Konklusion: Resultaterne peger på en kortvarig positive effekt af behandling med brace hos denne patientkategori. På baggrund resultaterne er der iværksat et større prospektivt studie der skal vurdere lantgtidsvirkningen af bracen, samt vurdering det mest optimale scoringssystem til at vurdere scapulas funktion.

28. The accuracy of ultrasound as a screening modality on suspicion of extremity fracture in adults.

Døssing KV, Østergaard HK

Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg

Purpose: The objective of this study was to investigate whether ultrasound can be used as a screening tool to exclude extremity fractures in adults. Furthermore the aim was to investigate the inter-tester agreement of the two investigators assessment of the ultrasound images of the same patients.

Materials and Methods: The study was a prospective comparative study involving 92 patients >18 years, referred to radiography by suspicion of an extremity fracture. The patients were referred by their practitioner. Ultrasound examination was consistently performed prior to the radiography. No clinical examination was performed. Then radiography was performed as the gold standard method. Inter-rater agreement between one of the investigators and a blinded radiologist was conducted by evaluating 42 randomly selected ultrasound images.

Results: The prevalence of fractures in the study population was 27%. McNemars test found an OR equal to 2 and showed no systematic difference between the results of ultrasound and radiography (p = 0.69) when extremity fractures were suspected. The discriminative ability of ultrasound was described by a sensitivity of 92% and a specificity of 94% . The positive predictive value was 85% and the negative predictive value was 97% . There seemed to be no association between disagreement of the results and the patient's age or specific body parts. The inter-rater agreement was 100%, equal to a kappa value of 1.

Conclusions: This study indicates that ultrasound as screening modality when an extremity fracture is suspected has high accuracy and reliability. No systematic differences were found between the results of the two modalities, and ultrasound showed a high sensitivity and specificity. The inter-tester agreement vas 100%.

29. Brugerstyret Visuel patientinformation – et kvalitetsudviklingsprojekt

Nielsen SN1, Døssing K1

Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg1

Formål: At udvikle et it-understøttet transitionsforløb via brugerinddragelse, der informativt og patientinddragende støtter patienter, der skal have foretaget et skulderkirurgisk indgreb. Nyere forskning tyder på, at supplering med visuel information kan reducere angst og nervøsitet, hvorfor målet er at skabe bedre muligheder patient-empowerment .

Metode: Udvikling af det visuelle koncept er foretaget via brugerdialoger og spørgeskemaer sammenholdt med resultater fra litteraturen. Resultater fra brugerdialogerne antyder at gentagelse og genkendelse af information, personer, tid og sted er vigtige parametre. Udvikling af informationsvideo til et pilotprojekt, tog afsæt i brugernes behov for information. Pilotprojektet er designet som et interventionsstudie med inklusion af 20 patienter, hvor der randomiseres til konventionel ( tekst ) versus audiovisuel information(video). Outcome måles med VAS-anxiety, HADS-score, samt antal gange videoen er set og hvilken information patienterne fortrækker.

Resultater:. Et spørgeskema udleveret til 20 patienter indikerede at, information om rekonvalescenstid var den vigtigste parameter. Resultater viste tillige kun 20 % af patienterne havde læst og forstået det udleverede skriftlige informationsmateriale. 85 % af de adspurgte patienter fortrak visuel frem for konventionel information. Patientinformation i form af video er set 72 gange af 9 patienter. 18 patienter gennemførte projektet. Hverken VAS-anxiety eller HADS-score viste signifikant forskel mellem de to grupper.

Konklusion: Det overordnede mål med projektet var at skabe en for patienten brugbar visuel information, hvilket synes at være nået med 8 hit pr. patient. De to scores, som primært registrede ANXIETY, viste ingen forskel. Erfaringerne fra projektet har resulteret i udvikling af en Informations-App til skulderpatienter.

30. Validation of the INR test performance on the Siemens Xprecia StrideTM POC Analyzer

Larsen T, Nielsen PH, Erlandsen EJ

Department of Clinical Biochemistry, Viborg Regional Hospital

Introduction: The purpose of the study was to evaluate the INR test performance on the Xprecia Stride Coagulation Analyzer (Xprecia) from Siemens Healthcare Diagnostics, a novel handheld point-of-care (POC) device that generates rapid INR test results from finger stick samples to support oral anticoagulant therapy. For the validation, we used two Xprecia analyzers and three different lot numbers of INR test strips.

Methods and materials: One hundred and twenty one samples from patients receiving warfarin therapy and 30 samples from individuals not receiving any anticoagulation therapy (AT). Each subject provided two separate whole blood capillary samples via finger puncture for immediate INR testing using the Xprecia and the CoaguChek XS Pro Coagulation Analyzer (CoaguChek) from Roche. Each subject also provided a whole blood sample analyzed by the routine INR method (Owrens PT reagent) on the Sysmex CS-2100i system (CS-2100i) from Siemens. Two levels of liquid control materials were analyze in duplicates twice a day using three different lot numbers of INR test strips.

Results: For patients receiving warfarin therapy the CS-2100i INR values ranged from 1.1 to 4.9 (n=121). Bland Altman analysis revealed a mean bias of -0.17 (-7.8%) (-14.23% for INR <2.0) between Xprecia and CS-2100i; 0.08 (2.58%) between CoaguChek and SC-2100i; -0.25 (-10.18%) between Xprecia and CoaguChek. For patients not on AT the INR measurements ranged from 0.9 to 2.6 (n=30). Bland Altman analysis revealed a mean bias of -0.02 (-2.16%) between Xprecia and CS-2100i; -0.02 (-2.16%) between CoaguChek and SC-2100i; 0.02 (2.60%) between Xprecia and CoaguChek. The analytical variation for the control material ranged from 2.51 to 4.34%.

Conclusion: For patients not on AT the INR test results from Xpresia were comparable to the routine method. For patients receiving warfarin therapy the mean bias was -7.8%, and for INR values <2.0 the bias was high (-14.23%).

31. Protein S mangel diagnostik hos patient behandlet med rivaroxaban

Janukonytė J

Klinisk Biokemisk Afdeling, Hospitalsenhed Midt

Baggrund: Protein S er en vigtig del af naturlige antikoagulantia. En række sygdomme og tilstande som graviditet og medicinbehandling (vitamin K- antagonister) nedsætter plasma (p) protein S antigen koncentration. Der er sparsomme data om mulig rivaroxaban påvirkning af p-protein S målinger. En 58-årig patient med 2. gangs DVT blev udredt med trombofiliprøver i vores regi mens hun var i rivaroxaban behandling. Patienten fik konstateret den arvelige koagulationsfaktor V (FV) heterozygot Leiden mutation (ARG506GLN) samt nedsat p-protein frit S antigen koncentration til 0,28 kIE/l (referenceområde 0,57-1,47 kIE/l).

Formål: At differentiere om patientens nedsatte p-protein S frit antigen koncentration skyldes rivaroxaban behandling eller arvelighed.

Metoder: Der var to muligheder at vælge imellem for at undersøge patienten: 1. Patienten holder mindst to dages pause med rivaroxaban behandling, som hun skal have livslang 2. At indkalde patientens børn og søskende til undersøgelse med trombofiliprover Vi har valgt at undersøge patientens børn og søskende.

Resultater: Patientens 33-årige søn har aldrig haft tromboemboliske events (TE). Trombofiliprøver var upåfaldende. Patientens 39-årige datter fik påvist FV heterozygot Leiden mutation (ARG506GLN). P-protein S frit antigen koncentration var nedsat til 0,32 kIE/l og p-protein S aktivitet var også lav 0,27 arb. enh./l. (referenceområde 0,70-1,40 arb. enh./l). Hun har ikke haft TE. Datteren er henvist til gentest for protein S mangel. Patientens 72-årige søster, som aldrig har haft TE, fik påvist FV heterozygot Leiden mutation (ARG506GLN). P-protein S frit antigen koncentration var normal 1,22 kIE/l.

Konklusion: Undersøgelserne viser familiær arvelighed for koagulationsfaktor V (Leiden) mutation samt nedsat koncentration af protein S frit antigen. Patientens nedsatte koncentration af protein S frit antigen skyldes derfor mest sandsynligt arvelige forhold. Det optimale tidspunkt for trombofiliudrening er tre-fire uger efter afsluttet antikoagulerende behandling. Familiær udredning kan hjælpe i særlige tilfælde, når man skal differentiere mellem arvelige risikofaktorer for trombofili og mulig effekt af antikoagulantia for koagulationsanalyser.

32. Koagulationsfaktor VIII aktivitet er lavere i blodkomponent end i plasma prøve hos bloddonorer

Janukonytė J, Richter H, Gytkjær LS, Nielsen AR, Vittinghus E

Klinisk Biokemisk Afdeling, Hospitalsenhed Midt

Baggrund: Koagulationsfaktor VIII (FVIII) aktivitet er hurtig faldende over tid.

Formål: At sammenligne FVIII aktivitet i donorblod lige før tapningen og ved fremstilling af frisk plasma.

Metoder: 20 donorer med blodtype 0 samt 20 donorer med blodtype A fik taget to prøver til FVIII aktivitets bestemmelse. Den ene blodprøve blev taget lige før blodtapningen i 3,2% citratglas, håndteret efter vanlige retningsliner og frosset ned til -80˚C. Den anden prøve blev taget fra frisk fremstillet plasmakomponent komponent (FFPK) og blev frosset ned til -30˚C, som anvendes til opbevaring af frisk frosset plasma. Fremstillingen fulgte rutineprocedure, hvor 23 FFPK (12 FFPK af blodtype 0 og 11 FFPK af blodtype A) blev fremstillet samme dag og resterende 17 (8 FFPK af blodtype 0 og 9 FFPK af blodtype A) blev fremstilet næste dag. Prøven blev taget fra FFPD lige ved fremstillingen Alle prøverne blev kørt i en bach.

Resultater:

Tabel 1

FVIII aktivitet blodtype 0 (kIE/l), middelværdi FVIII aktivitet blodtype A (kIE/l), middelværdi Citrat FFPK Difference Difference Citrat FFPK Difference Difference plasma (kIE/l) % plasma (kIE/l) % 1,25 0,97 0,28 22,4 1,48 1,09 0,38 34,0 Standard error (±) 0,08 0,06 0,15 7,4 0,09 0,06 ±0,21 ±16,8

Tabel 2

Middelværdi af tid Middelværdi af tid FVIII aktivitet blodtype Difference Difference inden indfrysning af inden 0 (kIE/l), middelværdi (kIE/l) % citratplasma indfrysning af fra den samme dag p=0,088 FFPK (begge blodtyper) p<0,001 Blodtype Blodtype Samme Næste Citratplasma FFPK Citratplasma FFPK 0 A dag dag 126 min 97 min 2 h 50 17 h 1,33 1,13 0,22 15,5 min 12 min Standard error af Standard error (±) middelværdi (±) 12 min 10 min 36 min 54 min 0,34 0,26 0,11 4,6

Konklusion: Undersøgelsen viste et signifikant fald af FVIII aktivitet på blodtyper 0 og A. Tidsfaktor er vigtig for FVIII aktivitet.

- FORSKNIN GENS DAG forskning – vitamin til hjernen FORSKNINGENS DAG - FORSKNINGENS DAG FORSKNIN

GENS DAG - FORSKNIN FORSKNINGENSGENS DAG

Grafisk Service, 1882 DAG FORSKNINGENS DAG