Terminalforhold ved København – Idékatalog

September 2008 København-Ringsted projektet  Terminalforhold ved København Indholdsfortegnelse

Indhold

Forord 3 Trafikale perspektiver 4 Terminalkapacitet i et kort og et langt perspektiv 4 Ekstra kapacitet i Nybygningsløsningen 5 Fjerntogsterminaler 6 7 8 Dybbølsbro 10 Ørestad 11 Klargøringscenter 16 Dybbølsbro 17 Ørestad 17 Fjerntogsterminalernes omgivelser 18 Når terminalen er bygget 18 Om Trafikstyrelsen 19  Terminalforhold ved København Forord

Forord

I projekteringsloven om kapacitets- den hastige udvikling af Ørestaden et udvidelse af jernbaneforbindelsen fremtidsbillede af, at nogle tog ledes mellem København og Ringsted fra direkte til et nyt trafikknudepunkt i marts 2007 har Folketinget beslut- Ørestaden. tet, at Trafikstyrelsen skal foretage en revurdering og en opdatering af Hvis der træffes politisk beslutning tidligere udarbejdede forslag til nye om at bearbejde projektet yderli- fjerntogsterminaler ved Københavns gere, vil det være nødvendigt at gen- Hovedbanegård og en udarbejdelse af nemføre analyser af mulige, trafikale et tilsvarende forslag til terminaludvi- fremtidsscenarier og tekniske under- delse i Ørestaden. søgelser af, hvor terminalanlæg bedst kan placeres. Hvis Folketinget vedtager anlæg af en ny, dobbeltsporet bane via Køge, vil I forbindelse med en politisk beslut- der, når den fulde kapacitet i denne ning om nærmere undersøgelser af løsning skal udnyttes, blive behov anlæg af nye perronspor vil offentlig- for forøgelse af stationskapaciteten heden blive indraget. ved København. Det kan enten ske i tilknytning til de eksisterende 13 per- Denne pjece skal betragtes som et ronspor på Hovedbanegården, ved idékatalog vedrørende de fremtidige Dybbølsbro eller alternativt i Øresta- terminalforhold ved København. den. Terminalforhold ved København er En udvidelse af terminalkapaciteten ikke en del af den offentlige høring, for fjerntog skal imødekomme eksi- som gennemføres i efteråret 2008 i sterende rejsemønstre og forventnin- forbindelse med København – Ring- gerne til deres fremtidige udvikling. sted projektet, men kommentarer er velkomne og vil indgå i et eventuelt Københavns Hovedbanegård er og fremtidigt analysearbejde. vil vedblive med at være et centralt omstigningspunkt for både fjerntogs- God debat! og pendlertrafik. Samtidig tegner

Martin Munk Hansen Anlægschef  Terminalforhold ved København Trafikale perspektiver

Trafikale perspektiver

Trafikalt har hovedstadsområdet fået nu hensigtsmæssigt at analysere hvad voksende betydning i de seneste den eventuelle overkapacitet i givet årtier. I dag fungerer hovedstaden fald skal bruges til. som trafikknudepunkt for togtrafik- ken på landsplan og ikke mindst for København–Ringsted projektet har det regionale banenet, der servicerer også til opgave at foretage en revurde- pendlere fra hele oplandet bestående ring og en opdatering af tidligere udar- af Sjælland, Lolland-Falster, det østlige bejdede forslag til nye fjerntogstermi- Fyn og Malmø/Lundområdet. Samti- naler ved Københavns Hovedbanegård dig peger udviklingen i retning af, at og en udarbejdelse af et tilsvarende fjerntog i stigende grad tager konkur- forslag til terminaludvidelse i Øresta- rencen op med flytrafikken mellem de den. Ideerne, som er beskrevet i denne større byer. Også her er København et pjece, skal ses i denne sammenhæng. naturligt trafikknudepunkt. Terminalkapacitet i et kort og et Trafikstyrelsen undersøger på bag- langt perspektiv grund af projekteringsloven fra marts 5. sporsløsningen og Nybygningsløs- 2007 mulighederne for at udbygge ningen giver i forskelligt omfang mulig- jernbanekapaciteten mellem Køben- hed for en bedre køreplan med flere havn og Ringsted. togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser på strækningen mellem To mulige løsninger undersøges i København og Ringsted. København–Ringsted projektet. En 5. sporsløsning, hvor der visse ste- 5. sporsløsningen forbedrer primært der sker en udbygning af den eksi- forholdene lokalt på strækningen mel- sterende jernbane fra København til lem København og Roskilde, mens Ringsted via Roskilde og en Nybyg- Nybygningsløsningen åbner mulig- ningsløsning, hvor der etableres en hed for at udvide togtrafikken på hele helt ny, dobbeltsporet jernbane fra Ny strækningen København-Ringsted, Ellebjerg Station via Køge til Ringsted. og samtidig bidrager den til markante Nybygningsløsningen vil alt andet lige forbedringer for rejsende fra Køge- skabe mere banekapacitet, end der er området. brug for i 2017. Det er derfor allerede

Det skønnes, at den nuværende perron- kapacitet på Københavns Hovedbane- gård er tilstrækkelig til at afvikle trafik- ken i nogle år efter etableringen af en ny, dobbeltsporet bane til Køge.  Terminalforhold ved København Trafikale perspektiver

Da der er en tæt sammenhæng mel- Ekstra kapacitet i lem de to løsningers omfang og deres Nybygningsløsningen trafikale muligheder, er etablering af København-Ringsted projektet har en ny fjerntogsterminal ved Køben- gennemført analyser af kapacitetsfor- havns Hovedbanegård eller i Øresta- øgelsen i Nybygningsløsningen. For- den kun aktuel, hvis Folketinget ved- øgelsen beregnes med udgangspunkt tager anlæg af en ny, dobbeltsporet i Basissituationen 2017 dvs. trafiksi- bane via Køge. tuationen i 2017 på den eksisterende bane inklusive KØR-projektets forbed- Det vurderes samtidig, at den nuvæ- ringer, det nye europæiske signalsy- rende perronkapacitet på Københavns stem ERTMS og den faste forbindelse Hovedbanegård er tilstrækkelig til at over Femern Bælt. Der henvises til afvikle trafikken i nogle år frem ved den samlende Miljøredegørelse nr. 1 etablering af en dobbeltsporet bane for København-Ringsted projektet for via Køge. en beskrivelse af både KØR-projektet og ERTMS. Nybygningsløsningen nødvendiggør derfor ikke en udbygning af terminal- Med etablering af en ny, dobbeltspo- kapaciteten for fjerntog ved banens ret bane via Køge opnås der mulighed åbning omkring år 2017. Først når der for at køre op til 26 passagertog og 2 er konstateret et behov for at få det godstog pr. time pr. retning fra Køben- fulde udbytte af den ekstra kapacitet i havn mod Roskilde og Køge tilsam- Nybygningsløsningen, bliver det nød- men. Heraf vil 8-9 passagertog kunne vendigt at etablere nye perronspor køre ad den nye bane og 17 ad den for fjerntogstrafik ved Københavns eksisterende bane. Til og fra Ringsted Hovedbanegård eller alternativt i Øre- kan der køre 17 passagertog og to staden. Forinden er det derfor nød- godstog. Det er 8-9 passagertog mere vendigt at gennemføre analyser af i forhold til Basis- situationen 2017. mulige, trafikale fremtidsscenarier og tekniske undersøgelser af, hvor termi- nalanlæg kan placeres bedst muligt.  Terminalforhold ved København Fjerntogsterminal

Fjerntogsterminal

Undersøgelsen af en udvidelse af – Etablering af en terminal under Bern- terminalkapaciteten for fjerntog, når storffsgade mellem de eksisterende den fulde kapacitet i Nybygningsløs- perroner og ningen på sigt skal udnyttes, afspejler de nuværende transportmønstre og – Etablering af en satellitbanegård ved forventningerne til deres fremtidige Dybbølsbro Station. udvikling. Ørestaden For fjerntogstrafikken til hovedsta- – Etablering af en fjerntogsterminal i den gælder det, at passagererne ofte Ørestad på arealet mellem Fields og benytter det kollektive trafiknet, når den eksisterende station de let kan komme til deres slutde- stination. Gode S-togs-, Metro- og – En udbygning af Ørestad Station fra busforbindelser fra en ny fjerntogs- 2 til 4 perronspor med mulighed for terminal vil derfor være afgørende for togvending på midtersporene samt fjerntogspassagererne. opstillings- og parkeringsfaciliteter

Pendlertrafikken er ligeledes afhæn- – En udbygning af kapaciteten Ørestad/ gig af gode forbindelsesmuligheder Kastrup, ved at udvide Ørestad Sta- med anden kollektiv trafik. De sene- tion fra 2 til 4 perronspor suppleret ste årtiers byudvikling i hovedstads- med en udbygning af Kastrup Station området har understøttet område- i form af et slusespor og etablering af planlægningens fingerstruktur, hvor en ny perron. pendlere er rejst fra forstæderne via fingrene ind mod Københavns cen- Klargøringscenter trum. I dag er der en tendens til, at De tre terminalløsninger ved Køben- pendlere i stigende grad rejser på havn H er suppleret med anlæg af et tværs af fingrene, og at rejsen mellem nyt klargøringscenter ved Otto Busses bolig og arbejdssted/uddannelsesin- Vej, mens etableringen af en fjern- stitutioner bliver længere. Det skaber togsterminal mellem Ørestad Station behov for, at den kollektive transport og Fields er knyttet til anlæg af et kan imødekomme de nye pendler- klargøringscenter på Amager Fælled. mønstre. Udbygningen af Ørestad Station og kapaciteten Ørestad/Kastrup kræver Københavns Hovedbanegård er i dag ikke anlæg af et nyt klargøringscenter, et centralt omstigningspunkt for både da det eksisterende klargøringscenter i fjerntogs- og pendlertrafikken. Det vil Kastrup forudsættes anvendt. Et even- Hovedbanegården fortsætte med at tuelt udbygningsbehov på klargørings- være. centeret i Kastrup er ikke vurderet. De seneste års hastige udbygning af Ørestaden som en helt ny bydel i Der er ikke foretaget planmæssige dis- København tegner perspektiverne for, positioner for nogen af de ovennævn- at ikke alle tog i fremtiden kører via te løsninger i hverken den overord- Københavns Hovedbanegård men i nede, regionale eller den kommunale stedet ledes via et trafikknudepunkt i planlægning. Ørestaden. Anlægsudgifterne for de respektive På den baggrund omfatter undersø- terminalløsninger svinger ganske bety- gelsen følgende placeringer: deligt fra nogle hundrede mio. kr. til flere mia. Dyrest er terminalløsninger- Københavns centrum ne tæt på København H. Først i forbin- – Etablering af en terminal ved Tiet- delse med en eventuel stillingtagen til gensgade over de eksisterende spor nærmere undersøgelser af en terminal i niveau med Tietgensgade vil et anlægsoverslag blive udarbejdet.  Terminalforhold ved København Fjerntogsterminal

Analysen af en fremtidig udvidelse af terminalkapaciteten for fjerntog tager af- sæt i de nuværende transportmønstre og forventningerne til deres udvikling.

A Terminal ved Tietgensgade Adgangsforhold og trafiksikkerhed (Se oversigtsfoto på næste side) En terminal ved Tietgensgade vil En ny terminal ved Tietgensgade over skabe yderligere trafik i området med de eksisterende spor vil omfatte 4 nye et øget antal busser, biler, cyklister og perronspor etableret på et brodæk i fodgængere. Den nye forplads vil med niveau med Tietgensgade over det fordel kunne anvendes af passagerer, eksisterende spor 26. Togpassagerer der ankommer til fods eller på cykel. vil få direkte adgang til perronerne fra Det er vigtigt, at der skabes gode Tietgensgade. Perronsporene og pas- parkeringsfaciliteter for cyklister, da sagerperronerne bliver 400 m lange tilfældig parkering af cykler ellers vil og 10 m brede. skabe kaotiske forhold på forpladsen.

En forplads bygges på et nyt brodæk i Adgangsforholdene vil p.g.a. træng- hele sporgravens bredde mellem Tiet- selsproblemer ikke være så gode for gensgade og perronerne. Herfra vil bilister, der er henvist til at parkere i der være adgang til Hovedbanegår- sidegaderne i området. dens eksisterende perroner via eleva- tor og trapper. Busser vil kunne benytte den nye forplads som minibusterminal, men i Forpladsen vil blive ca. 40 m bred ved perioder vil trafikbelastningen på Tiet- og ca. 80 m bred ved gensbroen være stor. Busser og biler hovedpostkontoret. Forpladsens bro- vil svinge ind og ud til og fra forplad- dæk bygges i niveau med Tietgensga- sen, hvilket vil forringe både frem- debroen, så busser, biler og cyklister kommeligheden og trafiksikkerheden uhindret vil kunne bevæge sig fra i området. broen ind over forpladsen. Planforhold Der etableres en ny terminalbygning Anlæg af terminalen vil kræve et ved det eksisterende hovedpostkon- betydeligt planlægningsarbejde, da tor, hvorfra rejsende kan få adgang til bevaringsmæssige interesser vil blive fjerntogssporene. På den del af for- berørt, og terminalen vil rent arkitek- pladsen, som ligger ved DGI-Byen, er tonisk bryde radikalt med det nuvæ- der mulighed for at opføre en bygning rende bybillede. Det vil også kræve et til f.eks. forretninger. Bygningen vil tæt samarbejde med kommunen at have direkte adgang til S-banen. tilrettelægge afviklingen af trafikken omkring terminalanlægget.  Terminalforhold ved København Fjerntogsterminal

Klargøringscenter ved Otto Busses Vej Otto Busses Vej

Vasbygade

B Terminal under Bernstorffsgade

Terminalen vil bestå af 4 nye perron- spor under Bernstorffsgade i umid- delbar tilknytning til de eksisterende perronspor 1-12 på Københavns Hovedbanegård. Sporene, som betje- nes via 2 perroner, vil ende blindt ved . Perronsporene og passagerperronerne vil blive 400 m lange og 10 m brede.

Der etableres et mellemniveau – et concourseniveau – over de nye spor. På concourseniveauet samles termi- nalfunktioner og adgangsveje, og her forbindes den eksisterende bane- gårdshal med nedgangene til per- ronsporene under Bernstorffsgade. Desuden etableres der adgang fra concourseniveauet til den nuværende fodgængertunnel under sporene og til gadeplan flere steder.

Adgangsforhold og trafiksikkerhed Adgangsforholdene til terminalen under Bernstorffsgade vil være gode for fodgængere, cyklister og buspas- sagerer. Der vil være nedgang fra både Bernstorffsgade og banegårds- hallen. Buspassagerer vil være begun- stiget af den korte afstand til buster- minalen i Bernstorffsgade. Rejsende, som benytter bus fra Tietgensgade, vil have mulighed for at gå gennem tunnellen til de andre togperroner og behøver derfor ikke at bevæge sig udenfor terminalområdet.

1 Passagerer, der skal skifte tog, kan gøre dette indenfor terminalområdet via concourseniveauet.

Bilisters adgang til den nye termi- nal svarer til dagens situation, der med jævne mellemrum er præget af trængsel. I den sydlige ende af de nye perronspor vil der på concourseniveau blive etableret en P-kælder til lang- tidsparkering af 100-150 biler. Trafiksikkerheden vil ikke blive påvir- ket i forhold til den nuværende situa- tion. Der er tre mulige terminalløsninger I Københavns centrum. De tre løsninger kombineres med etab- lering af et klargøringscenter ved Otto Busses Vej.  Terminalforhold ved København Fjerntogsterminal

Fjerntogsterminal Terminal ved ved Dybbølsbro Tietgensbroen

Ingerslevsgade Københavns Underjordisk perronanlæg Hovedbanegård ved Bernstoffsgade

B

A

C

Fisketorvet 10 Terminalforhold ved København Fjerntogsterminal

En terminal ved Dybbølsbro vil bestå af 4 nye perronspor og to perroner parallelt med de ekssisterende spor.

Planforhold omkring Dybbølsbro. Busserne vil få Det underjordiske anlæg under Bern- mulighed for at holde på pladsen foran storffsgade vil ikke påvirke omgi- terminalen i umiddelbar tilknytning til velserne visuelt. Anlægsarbejdet vil Kalvebod Brygge. De nuværende bus- medføre mindre tilpasninger af kom- stoppesteder, der i dag er placeret på mune- og lokalplaner for området og i Ingerslevsgade, vurde- omkring banegården. res at ligge langt fra de nye perronspor.

C Terminal ved Dybbølsbro Med en fjerntogsterminal udenfor (Se oversigtsfoto på Københavns centrum skal der etable- foregående side) res gode muligheder for, at togpassa- Terminalen vil bestå af 4 nye perron- gerer med lethed kan skifte til anden spor og to perroner parallelt med de offentlig transport. Afstanden til S- eksisterende spor. Perronsporene, der banen er 50 m, og der vil være mulig- etableres under Dybbølsbro mellem hed for at etablere en supplerende det nuværende klargøringscenter og gangtunnel eller gangbro for at forbed- Kalvebod Brygge, vil ende blindt ca. re adgangsforholdene for de rejsende. 250 øst for Dybbølsbro. Perronspo- rene og passagerperronerne vil blive Adgangsforholdene for bilister vil være 400 m lange og 10 m brede. gode via Kalvebod Brygge. Bilister vil dog i visse tilfælde opleve trængsel på Foran terminalbygningen etableres Kalvebod Brygge, som allerede i dag er der en forplads med direkte adgang til belastet af tæt trafik i myldretiden. Det Kalvebod Brygge. Der vil blive anlagt vil ikke være muligt at sætte passage- busholdeplads, cykelparkering, kort- rer af på selve Dybbølsbro. Til gengæld tidsparkering og taxiholdeplads på kan der etableres korttidsparkering forpladsen. Der vil også være adgang umiddelbart foran terminalbygningen, til de 4 perronspor fra Dybbølsbro via mens der er mulighed for at etablere trapper og elevator. p-plads til langtidsparkering ved ter- minalen. Adgangsforhold og trafiksikkerhed Adgangsforholdene til en ny fjern- Trafiksikkerheden i området er god, togsterminal ved Dybbølsbro vil være men der er behov for trafikale tiltag gode for cyklister og fodgængere. for, at den ekstra cykeltrafik og det Det er dog vigtigt, at den nuværende større behov for cykelparkering bliver cykelparkering udbygges. tilgodeset. Der er desuden behov for, at forholdene for cyklister på Kalvebod Der opstår et behov for at forbedre Brygge forbedres. busbetjeningen til og fra området 11 Terminalforhold ved København Fjerntogsterminal

Der er flere muligheder for at udvide Ørestad Station til terminal og med eller uden togvending.

Planforhold Der vil være adgang til perronerne via Anlæg af terminalen på det eksiste- trapper og elevator fra Ørestad Bou- rende sporareal forenkler arbejdet levard og Kay Fiskers Vej. Der vil blive med de planmæssige forhold. Termi- gode adgangsforhold til terminalen nalen skal ses i sammenhæng med for såvel bilister som cyklister fra Øre- den lokalplan, som foreligger for det stad Boulevard. nye Rigsarkiv, der placeres nordøst for terminalen. I forbindelse med etable- Rejsende til terminalen vil være ring af den nye Kalvebod Allé bygges begunstiget af gode forbindelser til desuden boliger og kontorer. Københavns centrum med metroen

D Terminal mellem Fields og Planforhold Ørestad Station Der er allerede på nuværende tids- (Se oversigtsfoto på næste side) punkt reserveret arealer til en ny ter- Terminalen på området mellem Fields minal i Ørestaden. og Ørestad Station vil omfatte 4 nye perronspor placeret nord for den E Udvidelse af Ørestad Station nuværende Øresundsbane på area- med mulighed for togvending let mellem de nuværende perroner Den nuværende Ørestad Station udvi- og Fields. Sporene betjenes via 3 nye des fra 2 til 4 perronspor med mulig- perroner på arealet ind mod Fields. hed for togvending i de 2 midterste Desuden etableres 2 nye spor mellem spor. De 2 yderste spor anvendes til Kalvebodløbet og terminalen. gennemkørende tog med en hastig- hed på op til 160 km/t. Perronerne De 4 nye perronspor forbindes via 2 skal eventuelt forlænges fra de nuvæ- nye spor til den eksisterende gods- rende 320 m til 400 m. bane mellem Vigerslev og Kalvebod. Det betyder, at de 2 nye spor føres Der skal etableres et opstillingsom- over Kalvebodløbet og Amagermo- råde, så regionaltog kan parkere på torvejen. Store arealer nord for den Ørestad Station. eksisterende bane inddrages, mens arealerne syd for de nuværende spor Øresundsbanen er anlagt i en kurve ikke berøres. mellem Kalvebodløbet og Tårnby Station, hvilket stiller særlige krav til Adgangsforhold og trafiksikkerhed sporskifterne. Det er afgørende at En terminalbygning etableres i enden bevare den maksimale hastighed på af perronsporene. De rejsende skal 160 km/t i de to yderste spor. Et spor- gå gennem terminalbygningen for at skifte vil give forbindelse fra perron- komme ned på perronen. sporene til opstillingsområdet. 12 Terminalforhold ved København Fjerntogsterminal

Klargøringscenter

Amagermotorvejen Nye spor og bro Kalvebodløbet

2

Etablering af terminal ved Fields kombineres med anlæg af klargøringscenter på Kalvebod Fælled.

Arealer både nord og syd for den eksi- Adgangsforhold og trafiksikkerhed sterende bane inddrages. Arealerne er Passagerernes adgang til Ørestad ubebyggede. Station og trafiksikkerheden omkring stationen vil være uændret i forhold til I denne løsning etableres et sporan- den nuværende situation. læg til opstilling af togsæt. Det vil omfatte ca. 3 km opstillingsspor og Planforhold et dobbeltsidet toilettømningsanlæg Planlægningsmæssigt vil det være med en længde på 100 m. Anlægget forholdsvis enkelt at udbygge Ørestad vil gøre det muligt for togsættene at Station og tilvejebringe de nødven- køre ind på opstillingsområdet sam- dige arealer til formålet. tidig med, at et togsæt opstilles ved toilettømningsanlægget. F Udvidelse af Ørestad Station uden mulighed for togvending Der opstilles desuden lysmaster i hele området samt fremmednetstandere Denne løsning medfører at, den for hver 25 m langs sporene. Langs nuværende Ørestad Station udvides opstillingssporene anlægges risteper- fra 2 til 4 spor dog uden mulighed for roner og asfaltstier i tilknytning hertil. togvending. Da alle tog vil køre videre til Kastrup, er løsningen en del af en 13 Terminalforhold ved København Fjerntogsterminal

Øresunds- Øresunds- Ny terminal Ørestad motorvejen banen ved Fields Station

Amager Fælled Center Fields Metro Boulevard

D

E F

Ørestad Boulevard Kay Fiskers Vej

samlet løsning, som også indebærer lem Tårnby og Kastrup stationer. Spor- udbygning af Kastrup Station. slusen, som også indgår i planerne for Femern Bælt-projektet, består af De to nye perronspor placeres på et 1 km langt, nyt spor nord for de 2 ydersiderne af de eksisterende per- eksisterende spor. Sporforbindelserne roner. Perronerne forlænges eventuelt mellem de eksisterende spor og spor- fra 320 m til 400 m. Der ilægges 4 slusen placeres, så der kan holde et sporskifter, som forbinder de eksiste- 850 m langt godstog i det midterste rende og de nye spor. De eksisterende spor. spor ligger i kurve, hvilket stiller sær- lige krav til sporskifterne. Det er afgø- Det kan være nødvendigt at anlægge rende, at den maksimale hastighed på en ny perron ved det sydlige af spo- 160 km/t bevares for de gennemgå- rene på godsshunten, hvor godsto- ende spor. gene ledes uden om de nuværende perronspor. Arealer både nord og syd for den eksi- sterende bane inddrages. Der vil være behov for nye eller ændrede broer, tunneller og støtte- Udbygningen af Kastrup Station vil mure. Omfanget heraf afhænger af omfatte anlæg af en sporsluse mel- den valgte løsning. 14 Terminalforhold ved København Fjerntogsterminal

Sporsluse ved Kastrup

Gammel Kirkevej Amager Landevej Øresunds- banen

Øresunds- Sporsluse Mulig ny perron banen Kastrupvej Kastrup Lufthavn

Adgangsforhold og trafiksikkerhed Planlægningsmæssigt vil det være Passagerernes adgang til Ørestad forholdsvis enkelt at udbygge Ørestad Station og trafiksikkerheden omkring Station med to ekstra spor. Planfor- stationen vil være uændret i forhold til holdene er endnu uafklarede i forhold den nuværende situation. til anlæg af en sporsluse ved Kastrup Station. Planforhold På Kastrup Station er der allerede reserveret plads til anlæg af en ny perron. 15 Terminalforhold ved København Fjerntogsterminal

Øresundsmotorvejen

Indenrigsterminalen, Kastrupvej Kastrup Lufthavn

Sporslusen ved Kastrup består af et 1 km langt nyt spor nord for de 2 eksisterende Metro spor. Sporslusen indgår også i planerne for Femern Bælt-projektet. Kastrup Station Øresundsmotorvejen Kastrup Lufthavn Godsshunten

Udvidelse af Ørestad Station uden mulighed for togvending er en del af en samlet løsning, som indebærer en mulig udbygning af Kastup Station med en ny perron på godsshunten. 16 Terminalforhold ved København Klargøringscenter

Klargøringscenter

I forbindelse med anlæg af en ny m anlægges til mindre togreparatio- fjerntogsterminal skal der etableres et ner. Samtidig vil anlægget omfatte klargøringscenter, hvor togene vaskes værkstedsfaciliteter og en servicehal udvendigt, rengøres indvendigt, toi- med catering-, kontor- og personale- letterne tømmes, og toget forsynes faciliteter. med vand. Desuden vil et klargørings- center omfatte et opstillingsspor, hvor Opstillingssporene vil have kapacitet togene afkobles fra køreledningerne til 6 ankommende og 6 afgående tog- og tilsluttes en strømforsyning. sæt i timen, hvilket svarer til knap 5 km spor. Der opstilles lysmaster i hele Trafikstyrelsen har undersøgt anlæg af området og fremmednetstandere for et klargøringscenter ved Dybbølsbro hver 25 m langs sporene. Langs opstil- og i Ørestaden. lingssporene anlægges risteperroner og asfaltstier i tilknytning hertil. Faciliteterne vil omfatte et opstillings- spor ved klargøringscentret, selve En vaskehal på 90 m indrettes med klargøringsanlægget og en vaskehal. anlæg til genbrug af vaskevand. Der skal være vejadgang til både klar- gøringscentret og til vaskehallen. Ved såvel Dybbølsbro som i Ørestaden vil det på grund af pladsbegrænsnin- For begge placeringer vil gælde, at ger være nødvendigt at gå på kom- klargøringscentret planlægges for- promis med den optimale udformning beredt til op til 400 m lange el-tog. af et klargøringsanlæg, hvor sporene Kapaciteten vil være 6 tog i timen, anlægges, så der kan holde 1 tog hvoraf 3 køres i klargøringscentret og før og 1 efter vaskehallen uden, at 3 i opstillingsspor. Centret vil have en ind- og udkørselssporene spærres. På maksimal omløbstid for et togsæt på grund af længderestriktioner anlæg- 60 minutter. Et servicespor på ca. 120 ges alle opstillingsspor ved siden af 17 Terminalforhold ved København Klargøringscenter

klargøringscentret, så togene må ran- læg. Byggeriet forudsætter desuden gere hver gang, de skal ind og ud af fjernelse af forurening og ændring af centret. vand-, varme-, el- og kloakforsyning til de bygninger, som vil blive liggende 1 Klargøringscenter ved på området. Dybbølsbro (Se oversigtskort på side 8) 2 Klargøringscenter ved terminal En fjerntogsterminal ved enten Tiet- mellem Fields og Ørestad gensgade, Bernstorffsgade eller Dyb- Station bølsbro kombineres med anlæg af (Se oversigtsfoto på side 12) et klargøringscenter på området ved I tilknytning til en ny fjerntogstermi- Otto Busses Vej. Der vil være adgang nal mellem Fields og Ørestad Station til det nye center fra Otto Busses Vej etableres et klargøringscenter i Øre- eller fra den nye Kalvebod Allé, som staden. Det anlægges umiddelbart planlægges etableret langs spor- nord for banen på Amager Fælled terrænet. Vejadgangen til Den Gule By med Amagermotorvejen mod vest og vil ske via Otto Busses Vej, som føres i Center Boulevard mod øst. Adgangen tunnel under det nye klargøringscen- til klargøringsfaciliteterne sker via en ter. Klargøringscentret vil kræve et ny adgangsvej fra Center Boulevard. areal på 13,2 ha. Klargøringscentret vil kræve et areal på 13,2 ha. Klargøringsanlægget forudsætter, at DSB’s område ved Otto Busses Vej 2, 5 og 5A ryddes. Det vil indebære, at der skal etableres erstatningsbyggeri for DBS-aktiviteterne og et nyt sporan-

Trafikstyrelsen har undersøgt anlæg af klargøringscentre. Foto viser det eksiste- rende anlæg ved Dybbølsbro, som i en fremtidig situation ikke kan anvendes på grund af sin placering. 18 Terminalforhold ved København Fjerntogsterminalens omgivelser

Fjerntogsterminalernes omgivelser

Trafikstyrelsen har helt overordnet Natur og kultur screenet de miljømæssige konse- Der er ikke konstateret arkæologiske kvenser af de respektive fjerntogster- eller kulturhistoriske interesser i de minaler, når de er i drift. respektive områder.

Grund- og drikkevandsinteresser, Ved Dybbølsbro vil projektet ikke affald- og jordforhold, støj samt natur- komme i berøring med natur eller og kulturhistoriske interesser er blevet rekreative interesser. Anlægget i Øre- undersøgt. staden vil til gengæld være påvirket af de fredningsbestemmelser, som Når terminalen er bygget gælder for størstedelen af Amager Fælled og Kalvebod Fælled. Grund- og drikkevand Arealerne ved Hovedbanegården/Dyb- Kalvebodløbet er registreret som EU bølsbro og i Ørestaden er kategoriseret Habitat- og Fuglebeskyttelsesområde, som områder med begrænsede drikke- der har til formål at beskytte værdi- vandsinteresser. De nærmeste vandfor- fulde naturområder og vilde dyr og syningsboringer ligger mere end 2 km planters leveområder (habitater)i EU. væk og vil ikke blive berørt. Anlæg i de Anlægget vil ikke komme i konflikt respektive områder vil ligge inden for med noget vandløb, men afhængig af banens nuværende terræn, og det vur- den valgte løsning og denne løsnings deres, at byggeriet ikke vil forringe den endelige udformning kan anlægget i nuværende grundvandsbeskyttelse. Ørestaden komme til at gennemskæ- re et område med fredskov. Støj En fjerntogsterminal vil give anledning Der eksisterer tre lokalplaner for til støj. Støjgener vil især gøre sig gæl- området i Ørestaden. Anlæggelsen af dende for terminalerne ved Dybbøls- en ny terminal med tilhørende klar- bro og i Ørestaden, der begge ligger gøringscenter berører Lokalplan 377 tæt på boliger og kontorer. Støjudbre- vedrørende en golfbane på Kalvebod delsen afhænger af antallet af tog og Brygge. især af togtypen. Omfanget af støjge- nerne afklares i en senere fase. 19 Terminalforhold ved København Om Trafikstyrelsen

Om Trafikstyrelsen

Trafikstyrelsen har ansvaret for at planlægge og koordinere trafik samt at forestå statens køb af jernbane- og færgetrafik. Trafikstyrelsen er endvi- dere myndighed på jernbaneområdet, herunder for sikkerhed og interope- rabilitet. Trafikstyrelsen har eksisteret siden 2003 og har hovedansvarsområder inden for

– Planlægning, regulering og rådgiv- ning – Sikkerhedshensyn, interoperabilitet, godkendelser og regler – Trafikkøb af jernbane- og færge- trafik – Administration, koordinering og dataindsamling.

Trafikstyrelsen varetager bl.a. den overordnede planlægning af jernba- netrafikken og dens udvikling, forbe- reder og følger op på politiske beslut- ninger om statslige investeringer i banenettet, udvikler statslig trafikplan for jernbanetrafikken og rådgiver Transportministeriet i trafikpolitiske og –strategiske temaer.

Trafikstyrelsen har screenet de miljømæssige konsekvenser af de respektive terminalløsninger med tilhørende klargøringscentre. Foto viser Kastrup Station. Terminalforhold ved København I forbindelse med projekteringsloven om kapacitetsudvidelse af jernbaneforbindel- sen mellem København og Ringsted fore- tager Trafikstyrelsen en revurdering og en opdatering af tidligere udarbejdede forslag til nye fjerntogsterminaler ved Københavns Hovedbanegård og tilsvarende forslag til terminaludvidelse i Ørestaden. Denne pjece er et idékatalog om de fremtidige terminal- forhold ved København.

Trafikstyrelsen National Rail Authority

Adelgade 13 DK 1304 København K Telefon +45 7226 7000

[email protected] www.trafikstyrelsen.dk

Terminalforhold ved København

Fotos: Image2use,Scanpix DDO 2008 copyright COWI Grafisk design: Rumfang Tryk: Arco Grafisk A/S ISBN 87-91726-41-7