iddelaldercentretFORSØGSCENTER FOR HISTORISK TEKNOLOGI NYKØBING

Også i Danmark har vi mange beva- rede boder - altså små rum eller boliger, der blev lejet ud af de mere velhavende borgere og købmænd til småhåndværkere eller handlende. Som nogen af de ældst kendte er vel Thuesens Boder i Næstved, der dog er en stenbygning, men også i de fleste af vore ældre købstæder.

Nogle af de ældste, som vi her kan sammenligne magasinhuset fra Kal- mar med er f.eks. Slagtergården i Herover huset ved Katharina kirken i Køge. G´Dansk i Polen. Huset er opført omkr. 1500. Husets konstruktioner Godt nok ved vi ikke meget om middelalderens bindingsværkshuse Herunder Amthof 8, Alsfeld i Hessen - Slagtergården i Køge. fra omkring 1400, da ingen huse i et hus med korte skråbånd bladet på Herunder ses en model af huset under Skandinavien er bevaret fra den tid. stolpernes og fodtømmerets ydersider. opbygning. Placeringen af rankerne, Men de ældste, der findes giver dog Noget tømmer er dog udskiftet, og et der her sidder indvendigt, viser hvor- et ret godt praj om, hvordan de tid- gennemløbende sidebånd, de var bladet dan man har rejst husets bindingsværk over stolpernes forside er afløst af al- - nemlig ved at begynde med den ene ligere, middelalderlige bindings- mindelige løsholter. Huset menes i øv- hjørnestolpe, der støttes af de to, læng- værkshuse har set ud. rigt opført omkr. 1400. ste ranker. Nogen af de ældste bindingsværks- huse findes i Sverige - i Ystad. Et af disse er huset i Pilgränd, det kan dog tidligst dateres til 1400-tallets slutning.

Tilsvarende eksempler findes også i Køge, hvoraf det ældste formodes at være Slagtergården, der i dag ligger på Køge Museums grund, men oprindeligt lå ud mod torvet i Køge. Husets ældste dele kan date- res til omkr. 1490.

DisseHestemøg huse kendetegnes og bl.a. ved Et hus fra Der bygges Middelalderen At sy (til) en Kirkebronzer opbygning med højstolper - det vil Huset på Middelaldercentret sigeurin at stolperne er gennemgående PåKalmar Middelaldercentret kommer hu- kirke på det store præst fra svil til langrem. Højremmene er set til at indgå som et vigtigt ele- Pilgränd-huset i Ystad. desuden sikret med lange skråstive- ment i den torvebebyggelse, der vil lærred re - såkaldte ranker. opstå i forbindelse med et kommen- de projekt for bebyggelse omkring Skråstiverne - eller knægtene, som turneringsbanen. bærer den udkragede overetage mod torvet, er på rekonstruktionen I Sundkøbing er det byens bager, udformet som på huset i Pilgränd i der ejer huset. Han får indrettet bo- Ystad. Disse antages almindeligvis lighus, bageri og stald på grunden at have en senmiddelalderlig form bag magasinhuset. Illustrationen på og er de eneste, kendte eksempler, næste side viser huset i selskab med der umiddelbartMiddelaldercentrets kan relateres til. bl.a. Sundkøbings kommende råd- hus - bygget helt i teglsten. Bag Også i vore nabolande mod syd er magasinhuset anes stråtaget på det der har eksempler på bindingsværks hus, det med tiden vil blive Bager- med nyhedsblad lignende konstruktioner - mesterens bolig. Faktisk boede ”Hr. højstolper med ranker og udkragede Baker” som nabo til Henrik Lassan etagersommer båret af lange knægte. det middelalderlige2012 Kalmar. Indhold Formandens forord Formandens forord ...... 3 Anders Høiris Nyhedsbladet sæson 2012 - den 21. En dynge hestemøg sæson i centrets historie ! eller er det og godt med urin ...... 3 nu også den 21. sæson? Peter Vemming

Henrik Lassans' hus fra Kalmar ...... 5 Som relativt ny formand satte jeg John Kronborg christensen mig for at undersøge dette. Det lig- ger fast, at centret startede i 1989 i En guldsmed i Sundkøbing ...... 9 forbindelse med Nykøbing Falsters Lars Sass Jensen 700 års jubilæum og skulle dette gælde som startdagen for Middelal- Kirken i Sundkøbing ...... 11 dercentret viser lidt hurtigt hoved- John Kronborg Christensen regning at centret er 23 år gammelt. Men !!! - centret blev først en selv- Om at sy (til) en præst ...... 21 ejende institution i 1991 og formelt Catharina Oksen set er dette så det nuværende Mid- Bronzer til kirken i Sundkøbing ...... 24 delaldercentrets egentlige fødsels- Lars Sass Jensen dag.

Løst og fast fra 2011 ...... 27 Men uanset hvad er der ikke er særlig lang tid til centrets 25 års jubilæum, Pia Bach og det håber vi selvfølgelig at kunne fejre med maner og demonstrere, at nogle af alle de ambitiøse udviklingsplaner vi arbejder med er blevet reali- AmaProf ...... 29 seret til den tid. Og noget af det er allerede i gang, Middelaldercentret har Pia Bach erhvervet arealer til udvidelse af vore aktiviteter overfor vores nuværende indgang. De levende billeders middelalder ...... 31 Kåre Johannessen I dette nyhedsbladet kan i læse om det kirkebyggeri, som er startet på centret - en kopi af de middelalderlige dele af Kippinge kirke - en ganske Guldborgsundgildet ...... 34 imponerende bygning !

Så er der et andet byggeri, som også er i gang. Købmandshuset fra Kalmar, som centret købte sidste sommer af et middelalderprojekt i Kalmar Kom- mune i Sverige. En spændende bygning, som vi glæder os til at se rejse sig i Sundkøbing, og en manifestation af, at vi på Middelaldercentret hele tiden har øjnene rettet mod eksterne samarbejdsmuligheder.

Så skal vi igen beskæftige os med krudteksperimenter. Der skal udvindes Sommeren 2012 salpeter af hestemøg og der er skabt et lille forskningsområde bag centret administrationsbygning, hvor møgdyngen studeres ivrigt af centrets fagfolk - umiddelbart en lidt mærkelig beskæftigelse, men læs selv og forstå - som Middelaldercentret formand skal jeg ikke uddybe yderligere ! Ved Hamborgskoven 2, L, 4800 Nykøbing F. Vi får en oversigt over sidste års sæson og endelig får vi lidt at vide om kom- www.middelaldercentret.dk mende EU projekter, denne gang med norske og svenske partnere ! [email protected] Telefon 5486 1934, Middelaldercentrets nyhedsblad udkommer når centret har noget på hjerte fax 5486 1834 og denne gang kan jeg love masser af spændende læsning lige fra opadstræ- bende kirkebygninger til dybtgående møgundersøgelser !

Anders Høiris Formand

Middelaldercentrets Nyhedsblad 7 sommeren 2012 Ansvarshavende redaktør: Centerchef Peter Vemmning, [email protected] Tryk: Grafikom· © Middelaldercentret· Nyhedsbladet kan ses som pdf-fil på www.middelaldercentret.dk side 2 www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 En dynge hestemøg og godt med urin!

Peter Vemming Centerleder, Middelaldercentret

Middelaldercentret har i mange år forsket i tidligere kanoner og krudttyper og specielt krudtet, som i middelalderen var lige så vigtigt en opfindelse som den moderne microchip - og ligeså epokegørende - har bragt Centret vidt omkring af spring fremad, idet man lærer i verden og skabt megen interna- at indkorporere råkrudtet med bla. tional opmærksomhed om Centrets alkohol og herved frembringe for- arbejde. skellige kornstørrelser på krud- tet. Når man pakkede kornene i et Krudt består som bekendt af tre kanonløb blev der mere plads mel- ingredienser - svovl, salpeter og lem de små korn og dermed mere ilt, trækul - som hver for sig er temme- resulterende i en raskere brænding lig harmløse, men blander man dem - det moderne sortkrudt var opfun- sammen i et bestemt forhold sker det og det var sandelig kommet for der ting og sager. Fra middelalderen at blive, for med denne opfindelse er der bevaret en række opskrifter begyndte europæerne at erobre ver- på krudt, hvor man skulle tro at der denen og med denne første globali- var en slags enstrenget udvikling sering lægger vi grundstenen til den fra de mere primitive langsomme verden vi lever i idag. krudttyper til de mere raske. Det ingenlunde tilfældet. Mennesket Middelaldercentret i den store verden lærer utroligt hurtigt at beherske Middelaldercentret har været på denne nye teknologi og man skal Island og Sicilien for at registrere snarere se forskellene i de forskelli- svovlforekomster udnyttet til tidlig ge blandinger som en specialsering krudtproduktion. Vi har gennem en - end almindelig udvikling frem lang række forsøg forfinet svovlet til mod noget sublimt og enestående. krudtproduktion og vi har herigen- Nogle krudttyper brændte langsomt nem opnået en forståelse for, hvor- og var anvendlige til at skyde med dan de forskellige forekomster blev træpile medens andre var gode til udnyttet gennem tiden og fik for- blykugler eller måske kardæsker. synet verdensmarkedet med dette Omkring 1400 sker sker der lidt vigtige råstof.

www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 side 3 Centret har også være i Indien hvor Et nyt projekt lige slår et slag forbi møgdyngen vi langs den hellige flod Ganges har Middelaldercentrets nye forsknings- når trangen melder sig og der skal registreret salpeter produktionsste- projekt går ud på at udvinde salpe- lænses, som man siger i sømands- der og vi har også genskabt hele pro- ter af dyremøg for at få en forståelse kredse. duktionsforløbet i en lille landsby af processen og for at kunne forstå syd for Agra, hvor man stadig havde den omfattende hjemmeproduktion Salpeterdyngens udvikling vil blive ældre folk, der kendte til de gamle af salpeter, der foregik her i Vesten. fulgt omhyggeligt. På administra- metoder. Salpeterværkstderne langs tionsbygningen er der placeret en Ganges forsynede verdensmarkedet Når jeg skriver at det er et nyt forsk- lille vejrstation, som trådløst sen- med salpeter til krudtproduktion og ningsprojekt på Middelaldercentret der informationer om temperatu- det var englænderne der monopo- er det en sandhed med modifika- rer, luftfugtighed, nedbør osv. og liserede denne handel. Danskerne tioner. Centret har før forsøgt at dagligt vil der blive taget prøver forsøgte også at få en bid af kagen udvinde salpeter af dyremøg, men af dyngen og temperaturen i selve og oprettede en lille koloni ved en forsøgene endte som en stor fia- dyngen vil blive målt i kernen og biflod til Ganges ved det nuvæ- sko. Vi havde efter gammel opskrift uden på. Med alle disse foranstalt- rende Calcutta, kaldet Serampore. bygget et hønsebur på centret og ninger håber vi at kunne beskrive Men englænderne var for stærke og udgravet en grube under huset, så udviklingen i møgdyngen og se i danskerne måtte sælge kolonien og hønsenes afføring kunne falde ned detaljer om der bliver dannet salpe- den blev overdraget ved den første i gruben som også var fyldt op med ter og i hvor store mængder. Galathea ekspedition for næsten 150 hønsemøg. Vi lod det hele stå i 2 år år siden. De danske bygninger står hvorpå vi forsøgte at udvinde sal- Når møgdyngen skønnes moden endnu i kolonien og fungerer som peter af indholdet i gruben, gennem vil vi forsøge at udvinde salpeteret præsteseminar. en lang proces af indkogninger og efter gamle formularer og opskrifter filtreringer - men lige meget hjalp og herefter skal det bruges i centrets Men vi er kommet for langt frem i det, vi fik aldrig lavet salpeter. skydeforsøg med tidlige kanonty- tiden med denne kolonihistorie. Det per. første salpeter kom til Vesten af de Nu flere år efter er vi blevet langt gamle karavaneveje, men mæng- klogere. For det første er hønsemøg derne var små og slet ikke tilstræk- ikke det bedste råmateriale til at keligt til at de nye krudtvåben kun- lave salpeter af og desuden skal ne dominere krigsskuepladserne. der under processen tilføres rigelige Man måtte sikre mere stabile leve- mængder af urin. rancer og frem for alt prøve at nære en egenproduktion af salpeteret til Ved siden af stalden ved admini- krudtproduktionen. Man vidste at strationsbygningen er der bygget salpeter kunne udvindes af gam- et halvtag. Under dette halvtag bli- melt dyremøg og efterhånden lærte ver der placeret ca. 2 tons heste- man også at skabe disse møgdynger møg let blandet med muld. En gang og udskille salpeteret på industriel om måneden vil der blive tilført facon. urin, ligesom vi håber på at centrets mandlige medarbejdere og frivil- side 4 www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 Henrik Lassans´ hus fra Kalmar Henrik Lassans hus fra- etKalmar magasinhus holder flyttedag... Henrik Lassans´ hus fra Kalmar -- etet magasinhusmagasinhus holder holder flyttedag... flyttedag...

John Kronborg Christensen Cand. ark, arkitekt m.a.a. Restaureringsarkitekt og bygningsarkæolog

Som flere nok har bemærket, kom der i efteråret et stort læs tømmer til Middelaldercentret med blokvogn fra Sverige. Det var en toetagers magasinbygning i bindingsværk, af John Kronborg Christensen, som for godt fem år siden blev byg- Cand. ark, arkitekt m.a.a. get i Salvestaden i Kalmar. Restaureringsarkitekt og bygningsarkæolog

af John Kronborg Christensen, Jeg havde der for godt 6 år siden fået Cand. ark, arkitekt m.a.a. til opgave at lave en rekonstruktion derRestaureringsarkitekt lå længere inde og ibygningsarkæolog byen - som af Henrik Lassans gård, som lå ud f.eks. ved byens torv, godt være ind- Som flere nok har bemærket, kom Kalmar fra omkr. 1400, viser det, at mod torvet i Kalmar. Henrik Lassan rettet med boder i underste etage, der i efteråret et stort læs tømmer til Henrik Lassans grundstykke var borgmester her i begyndelsen af som blev lejet ud til håndværkere. Middelaldercentret med blokvogn (markeret med rødt) er dobbelt så 1397, da Kalmarunionen blev stiftet. HåndværkereSom flere nok og har handlende bemærket, holdt kom Kalmar fra omkr. 1400, viser det, at fra Sverige. Det var en toetagers bredt som nabogrundene. Man kan tilder påi efteråret alle byens et stort større læs tømmer gader tilog Henrik Lassans grundstykke magasinbygning i bindingsværk, derfor antage, at Henrik Lassan Detaljerede beskrivelser i Tenkebo- torveMiddelaldercentret - enten i husene med eller blokvogn i boder (markeret med rødt) er dobbelt så som for godt fem år siden blev byg- havde enten et regulært dobbelt- ken - en protokol over alle tænkelige opsatfra Sverige. foran Detdisse, var som en toetagersdet også bredt som nabogrundene. Man kan get i Salvestaden I Kalmar. gavlhus eller et langhus - altså et forhold i Kalmar nedskrevet i 1420 fremgår af det rekonstruerede kort hus med langsiden mod torvet. Her - gav gode oplysninger om bebyg- overmagasinbygning Kalmar omkr. i bindingsværk,1400 (de små derfor antage, at Henrik Lassan Jeg havde der for godt 6 år siden blev valget at bygge Henrik Las- gelsen på grundene ud mod torvet. firkantersom for godt med fem kryds år sidener boder). blev byg- havde enten et regulært dobbelt- get i Salvestaden I Kalmar. gavlhus eller et langhus - altså et fået til opgave at lave en rekon- sans pakhus som et langhus - et 6 De var bebygget som købmands- Man har derfor antaget, at der i Hen- hus med langsiden mod torvet. Her struktion af Henrik Lassans gård, fag langt bindingsværkshus på ca. grunde overalt i Nordeuropa - med rikJeg Lassans havde derhus for har godt været 6 århandels- siden blev valget at bygge Henrik Las- som lå ud mod torvet i Kalmar. 5,5 x 11 meter i to stokværk. et magasin og handelshus forrest ellerfået tilhåndværkerboder opgave at lave eni nederste rekon- sans pakhus som et langhus - et 6 Henrik Lassan var borgmester her i på grunden og beboelsen bag dette etage,struktion mens af Henrikder var Lassans magasin gård, til fag langt bindingsværkshus på ca. begyndelsen af 1400-tallet da Kal- Mens pakhuse, der lå direkte ned til på den langstrakte grund. I denne varersom låpå ud1. modsal og torvet på loftet. i Kalmar. Den 5,5 x 11 meter i to stokværk. marunionen blev stiftet. havnefronten, måske alle var indret- situation henledes tankerne straks bagerste del af grunden var nemlig Henrik Lassan var borgmester her i tet for handel og købmandsforret- på de fornemme købmandsgårde, bebygget med beboelse, stald og Detaljerede beskrivelser i Tenkebo- ninger i stueetagen, kunne pakhuse, vi kender fra Hansestæderne langs andrebegyndelsen servicebygninger. af 1400-tallet da Kal- Mens pakhuse, der lå direkte ned til Østersøen - og som vi på Middel- marunionen blev stiftet. havnefronten, måske alle var indret- ken - en protokol over alle tænkeli-­ der lå længere inde i byen - som aldercentret har et eksempel af på Hvor kommer hustypen fra? tet for handel og købmandsforret- ge forhold i Kalmar nedskrevet i f.eks. ved byens torv, godt være Nokken i form af Købmandshuset. HvorforDetaljerede flytter beskrivelser vi et hus ifra Tenkebo- Kalmar ninger i stueetagen, kunne pakhuse, 1420 - gav gode oplysninger om indrettet med boder i underste eta- iken Sverige - en protokoltil Middelaldercentret? over alle tænkeli-­ Er Udsnitder lå af længere rekonstrueret inde kort i byen af det - mid-som bebyggelsen på grundene ud mod ge, som blev lejet ud til håndværke- Bygningens form og funktion det overhovedet sandsynligt med et Udsnit af rekonstrueret kort af det mid- ge forhold i Kalmar nedskrevet i delalderligedelalderligef.eks. ved Kalmar Kalmar byens fra torv, fra"Kalmar ”Kalmar godt Stads være Stads torvet. re. Håndværkere og handlende Betragter man det optegnede kort af sådant1420 - hus?gav - godeGodt oplysningernok er huset om fra Historia".Historia”.indrettet med boder i underste eta- holdt til på alle byens større gader Kalmar fra omkr. 1400, viser det, at samme periode, som bebyggelsen Udsnit af rekonstrueret kort af det mid- bebyggelsen på grundene ud mod ge, som blev lejet ud til håndværke- De var bebygget som købmands- og torve - enten i husene eller i bo- Henrik Lassans grundstykke (mar- på Middelaldercentret, men kan et grunde overalt i Nordeuropa - med der opsat foran disse, som det også keretdelalderlige med Kalmarrødt) er fradobbelt ”Kalmar så bredt Stads sådanttorvet. hus overhovedet have sin re. Håndværkere og handlende fremgår af det rekonstruerede kort somHistoria”. nabogrundene. Man kan der- berettigelse under Danske himmel- holdt til på alle byens større gader et magasin og handelshus forrest på for antage, at Henrik Lassan havde strøg?De var - Jo bebygget sagtens. som købmands- og torve - enten i husene eller i bo- grunden og beboelsen bag dette på over Kalmar omkr. 1400 (de små enten et regulært dobbelt-gavlhus grunde overalt i Nordeuropa - med der opsat foran disse, som det også den langstrakte grund. I denne situ- firkanter med kryds er boder). eller et langhus - altså et hus med Husetset magasin plan ogog handelshusindretning forrest på fremgår af det rekonstruerede kort ation henledes tankerne straks på de langsiden mod torvet. Her blev val- Sergrunden vi i ogførste beboelsen omgang bag pådette huset på over Kalmar omkr. 1400 (de små fornemme købmandsgårde, vi ken- Man har derfor antaget, at der i get at bygge Henrik Lassans pakhus planden langstrakteog funktion grund. - bygninger I denne situ-med firkanter med kryds er boder). der fra Hansestæderne langs Øster- Henrik Bakers hus har været han- som et langhus - et 6 fag langt bin- gade-ation hellerenled etorvevendtes tankerne s trboderaks på (forde søen - og som vi på Middelalder- dels- eller håndværkerboder i ne- dingsværkshus på ca. 5,5 x 11 meter såvel bolig, handel og håndværk), så centret har et eksempel af på Nok- derste etage, mens der var magasin kenderfornemme vi dem købmandsgårde, overalt i Europa vi ken- og Man har derfor antaget, at der i i to stokværk. ken i form af Købmandshuset. til varer på 1. sal og på loftet. Den Skandinaviender fra Hansestæderne - lige fra langs tidlig Øster- mid- Henrik Bakers hus har været han- Mens pakhuse, der lå direkte ned til delaldersøen - og til somlangt vi op på i 1700-tallet. Middelalder- dels- eller håndværkerboder i ne- bagerste del af grunden var nemlig havnefronten, måske alle var indret- centret har et eksempel af på Nok- derste etage, mens der var magasin Bygningens form og funktion. bebygget med beboelse, stald og tet for handel og købmandsforret- Somken inogle form afeksempler Købmandshuset. kan bl.a. næv- til varer på 1. sal og på loftet. Den Betragter man det optegnede kort af andre servicebygninger. ninger i stueetagen, kunne pakhuse, nes bindingsværkshuset fra Hors- bagerste del af grunden var nemlig Bygningens form og funktion. bebygget med beboelse, stald og www.middelaldercentret.dkBetragter man det optegnede · sommer kort af 2012andre servicebygninger. side 5 Henrik Lassans´ pakhus med lejeboder - da det endnu stod i Kalmar.

Hvor kommer hustypen fra? Husets plan og indretning. Også i Danmark har vi mange beva- Hvorfor flytter vi et hus fra Kalmar Ser vi i første omgang på huset plan rede boder - altså små rum eller i Sverige til Middelaldercentret? Er og funktion - bygninger med gade- boliger, der blev lejet ud af de mere det overhovedet sandsynligt med et eller torvevendte boder (for såvel velhavende borgere og købmænd til sådant hus? - Godt nok er huset fra bolig, handel og håndværk), så ken- småhåndværkere eller handlende. samme periode, som bebyggelsen der vi dem overalt i Europa og Som nogen af de ældst kendte er på Middelaldercentret, men kan et Skandinavien - lige fra tidlig mid- vel Thuesens Boder i Næstved, der sådant hus overhovedet have sin delalder til langt op i 1700-tallet. dog er en stenbygning, men også i berettigelseHenrik Lassans' under pakhus Danske med lejeboder himmel- - da de fleste af vore ældre købstæder. strøg? - Jo sagtens.det endnu stod i Kalmar Som nogle eksempler kan bl.a. nævnes bindingsværkshuset (t.v.) Nogle af de ældste, som vi her kan Henrik Lassans´ pakhus med lejeboder - da det endnu stod i Kalmar. fra Horsham - nu på Weald & sammenligne magasinhuset fra Kal- ham - nu på Weald & Downland Nogen af de ældste bindingsværks- Hvor kommerDownland hustypen Openfra? Air Husets Museum plan og indretning. i mar med er OgsåSlagtergården i Danmark har ivi Køge. mange beva- HvorforOpen ,flytter Airvi et husMuseumsom fra indeholderKalmar i England,Ser tovi i boderførste som omgang i huse på huset findes plan i Sverigerede boder - i- Ystad.altså små Et rum af eller i Sverigeindeholderstueetagen til Middelaldercentret? toog boder kan Er dateresi stueetagenog funktion til 1400 -og bygninger - disse med er gade huset- boliger, i Pilgränd, der blev lejet det ud kanaf de mere det overhovedetkan dateres sandsynligt til 1400-tallet. med et eller torvevendte boderdog (fortidligst såvel dateresvelhavende til borgere 1400-tallets og købmænd til sådant hus?tallet. - Godt nok er huset fra bolig, handel og håndværk),slutning. så ken- småhåndværkere eller handlende. sammeEn periode, tegning som bebyggelsenaf et tre etagersder vi dem højt overalt i Europa og Som nogen af de ældst kendte er på Middelaldercentret, men kan et Skandinavien - lige fra tidlig mid- vel Thuesens Boder i Næstved, der sådant gotisk husEn overhovedet tegning hus i bindingsværk (t.h.) have sin af etdelalder tre fra etagerstilTysk langt- op i Tilsvarende1700-tallet. eksemplerdog er en stenbygning, findes også men også i berettigelselandhøjt under har gotisk Danske i stueetagen hus himmel- i bindingsværk to boder fra- i Køge, hvorafde det fleste ældste af vore ældreformodes købstæder. Henrik Lassans´ pakhus med lejeboder - da det endnu stod i Kalmar. strøg? måske -Tyskland Jo sagtens. med har beboelser,i stueetagenSom salto nogle bodereller eksempler - at være kan bl.a.Slagtergården, der i dag lig- nævnes bindingsværkshuset (t.v.) Nogle af de ældste, som vi her kan magasinmåske med herover. beboelser, Etagerne sal har eller store, ma- ger på Køge Museums grund, men knægtbårne fremspring,fra og Horsham i over - nu oprindeligt på Weald & lå udsammenligne mod torvet magasinhuset i Køge. fra Kal- gasin herover. EtagerneDownland har store, Open Air Museum i mar med er Slagtergården i Køge. Hvor kommer hustypen fra? Husets plan og indretning. Også i Danmark har vi mange beva- etagerne er der nogle særligtEngland, profile som indeholder- Husets to boder ældste i dele kan dateres til Hvorfor flytter vi et hus fra Kalmar Ser vi i første omgang på huset plan rede boder - altså små rum eller redeknægtbårne sidebånd, fremspring, som ogsåstueetagen kendes og i over-og fra kan dateresomkr. til 1490.1400- i Sverige til Middelaldercentret? Er og funktion - bygninger med gade- boliger, der blev lejet ud af de mere huseetagerne i Danmark. er der nogle særligttallet. profi- lerede sidebånd, som også kendes Disse huse kendetegnes bl.a. ved det overhovedet sandsynligt med et eller torvevendte boder (for såvel velhavende borgere og købmænd til En tegning (t.h.) af et tre etagers sådant hus? - Godt nok er huset fra bolig, handel og håndværk), så ken- småhåndværkere eller handlende. Ogsåfra huse i Danmark i Danmark. har vi mangehøjt gotisk beva hus- i bindingsværkopbygning fra med højstolper - det vil rede boder - altså små rum eller sige at stolperne er gennemgående samme periode, som bebyggelsen der vi dem overalt i Europa og BevaretSom nogen bindingsværkshus af de ældst fra Horsham kendte er Tyskland har i stueetagen to boder - boliger, der blev lejet udmåske af de med mere beboelser, fra sal svil eller tilma- langrem. Højremmene er på Middelaldercentret, men kan et Skandinavien - lige fra tidlig mid- -vel nu påThuesens Weald & BoderDownland i Næstved, Open Air der velhavende borgere og købmændgasin herover. til Etagernedesuden har store, sikret med lange skråsti- sådant hus overhovedet have sin delalder til langt op i 1700-tallet. Museumdog er eni England. stenbygning, men også i småhåndværkere eller knægtbårnehandlende. fremspring, vere og - isåkaldte over- ranker. berettigelse under Danske himmel- de fleste af vore ældre købstæder. etagerne er der nogle særligt profi- Som nogen af de ældst kendtelerede sidebånd, er vel som også kendes strøg? - Jo sagtens. Som nogle eksempler kan bl.a. Thuesens Boder i Næstved,fra huse der i Danmark. dog Skråstiverne - eller knægtene, som nævnes bindingsværkshuset (t.v.) Nogle af de ældste, som vi her kan er en stenbygning, men også i de bærer den udkragede overetage fra Horsham - nu på Weald & sammenligne magasinhuset fra Kal- fleste af vore ældre købstæder. mod torvet, er på rekonstruktionen Downland Open Air Museum i Tyskmar bindingsværkshusmed er Slagtergården fra senmiddelalde i Køge. - udformet som på huset i Pilgränd i England, som indeholder to boder i ren. Nogle af de ældste, som vi her kan Ystad. Disse antages almindeligvis sammenligne magasinhuset fra Kal- at have en senmiddelalderlig form stueetagen og kan dateres til 1400- mar med er fx Slagtergården i Køge. og er de eneste, kendte eksempler, tallet. der umiddelbart kan relateres til. Husets konstruktioner En tegning (t.h.) af et tre etagers Godt nok ved vi ikke meget om Også i vore nabolande mod syd er højt gotisk hus i bindingsværk fra middelalderens bindingsværkshuse der eksempler på bindingsværk med Tyskland har i stueetagen to boder - fra omkring 1400, da ingen huse lignende konstruktioner - højstolper måske med beboelser, sal eller ma- i Skandinavien er bevaret fra den med ranker og udkragede etager gasin herover. Etagerne har store, tid. Men de ældste, der findes giver båret af lange knægte. knægtbårne fremspring, og i over- dog et ret godt praj om, hvordan de tidligere, middelalderlige bindings- Huset på Middelaldercentret etagerne er der nogle særligt profi- værkshuse har set ud. På Middelaldercentret kommer lerede sidebånd, som også kendes huset til at indgå som et vigtigt ele- fra huse i Danmark.

side 6 www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 Husets konstruktioner Godt nok ved vi ikke meget om middelalderens bindingsværkshuse fra omkring 1400, da ingen huse i Skandinavien er bevaret fra den tid. Men de ældste, der findes giver dog et ret godt praj om, hvordan de tid- ligere, middelalderlige bindings- værkshuse har set ud. mentHusetsHusets i den konstruktionerkonstruktioner torvebebyggelse, der vil opståGodtGodtNogen i nok nok forbindelseaf de ved ved ældste vi vi med ikke ikkebindingsværks- et meget meget kommen om om - de projekt for bebyggelse omkring middelalderensmiddelalderenshuse findes i Sverige bindingsværkshuse bindingsværkshuse - i Ystad. Et af turneringsbanen.frafra omkring omkring 1400, 1400, da da ingen ingen huse huse i i disse er huset i Pilgränd, det kan SkandinavienSkandinavien erer bevaretbevaret frafra denden tid.tid. Herover huset ved Katharina kirken i Idog Sundkøbing tidligst dateres er det byens til 1400 bager,-tallets der G´Dansk i Polen. Huset er opført omkr. ejerMenMenslutning. huset. dede ældste,ældste, Han der derfår findes findesindrettet givergiver bolig dogdog - 1500. hus,etet retret bageri godtgodt prajpraj og om,om,stald hvordanhvordan på grunden dede tid-tid- Pilgränd-huset i Ystad. bagligere,ligere,Tilsvarende magasinhuset. middelalderlige middelalderlige eksempler Illustrationen findes bindings- bindings- også i påværkshuseværkshuseKøge, næste hvoraf side harhar setviser detset ud.ud. ældste huset formodesi selskab Herunder Amthof 8, Alsfeld i Hessen - med at være bl.a. Slagtergården,Sundkøbings kommende der i dag et hus med korte skråbånd bladet på rådhus - bygget helt i teglsten. Bag NogenNogenligger af påaf dede Køge ældsteældste Museums bindingsværks-bindingsværks- grund, stolpernes og fodtømmerets ydersider. magasinhusethusehuse findesfindes ii SverigeSverige anes stråtaget -- ii Ystad.Ystad. på EtEt det afaf Noget tømmer er dog udskiftet, og et hus,men det oprindeligt med tiden lå udvil modblive torvet Bager i- disseKøge.disse er erHusets huset huset ældste i i Pilgränd, Pilgränd, dele kan det det date- kan kan gennemløbende sidebånd, de var bladet mesterens bolig. Faktisk boede ”Hr. HusetHeroveroverHerover stolpernesved huset husetKatharina vedved forside Katharina Katharinakirken er iafløst G'Dansk kirkenkirken af al- ii Baker”dogresdog til tidligst tidligst omkr. som nabo dateres1490. dateres til til tilHenrik 1400 1400 --Lassantalletstallets Polen.G´DanskG´Dansk Huset ii Polen.Polen. er opført HusetHuset omkring erer opførtopført 1500. omkr.omkr. slutning.slutning. mindelige løsholter. Huset menes i øv- det middelalderlige Kalmar. 1500.rigt1500. opført omkr. 1400. Disse huse kendetegnes bl.a. ved Pilgrand-husetPilgrändPilgränd--husethuset i Ystad.ii Ystad.Ystad. BemærkTilsvarendeopbygningTilsvarende også med eksemplereksempler boderne, højstolper findes findesder -er det ogsåogså opsat vil ii foranKøge,sigeKøge, at huset. hvoraf hvoraf stolperne De det det findes er ældste ældste gennemgående jo formodes formodes allerede HerunderHerunder AmthofAmthof 8,8, AlsfeldAlsfeld ii HessenHessen -- mere eller mindre på Sundkøbings atfraat være væresvil til Slagtergården, Slagtergården, langrem. Højremmene der der i i dag dag er etet hushus medmed kortekorte skråbåndskråbånd bladetbladet påpå torv i dag, men de kan godt udbyg- stolpernesstolpernes ogog fodtømmeretsfodtømmerets ydersider.ydersider. liggerdesudenligger på på sikret Køge Køge med Museums Museums lange skråstive- grund, grund, ges noget - og i hvert tilfælde skal NogetNoget tømmertømmer erer dogdog udskiftet,udskiftet, ogog etet demenremen -fortsat såkaldte oprindeligt oprindeligt være ranker. en lålå del ud ud modafmod inventaret torvettorvet ii Køge.Køge. HusetsHusets ældsteældste deledele kankan date-date- gennemløbendegennemløbende sidebånd,sidebånd, dede varvar bladetbladet på pladsen. overover stolpernesstolpernes forsideforside erer afløstafløst afaf al-al- resSkråstiverneres tiltil omkr.omkr. 1490. 1490.- eller knægtene, som mindeligemindelige løsholter.løsholter. HusetHuset menesmenes ii øv-øv- Bygningens bærer den indretning udkragede overetage rigtrigt opførtopført omkr.omkr. 1400.1400. IfølgeDissemodDisse torvet, Tenkeboken huse huse kendetegneser kendetegnes på om rekonstruktionen Kalmar bl.a. bl.a. anno ved ved 1420opbygningudformetopbygning er der som medi med Rådhuset på højstolper højstolper huset boder i Pilgränd -- detdet/ han vilvil i - delsbodersigeYstad.sige at at Dissestolperne stolperne i den antages nederste er er gennemgående gennemgående almindeligvis etage (en højtliggende kælder), så tanken Slagtergården i Køge. fraatfra havesvilsvil til til en langrem.langrem. senmiddelalderlig HøjremmeneHøjremmene form erer omdesudendesuden at også sikretsikret Henrik medmed langeLassanlange skråstive-skråstive- har haft Herunder ses en model af huset under udlejningog er de eneste,af boder kendte til eksempler,forskellige opbygning. Placeringen af rankerne, håndværksmestrerederre -- såkaldteumiddelbartsåkaldte ranker.ranker. kan eller relateres handlende til. Amthof 8, Alsfeld i Hessen, Tyskland. Et der her sidder indvendigt, viser hvor- er ikke utænkelig. Faktisk havde alle hus med korte skråbåndbladet på stolpernes dan man har rejst husets bindingsværk SkråstiverneSkråstiverne -- ellereller knægtene, knægtene, som som og fodtømmerets ydersider. Noget tømmer byernesOgså i vorevelhavende nabolande folk modudlejnings syd er- erhus dog -udskiftet, bygget og helt et gennemløbende i teglsten. side Bag- - nemlig ved at begynde med den ene boderbærerbærer på den den deres udkragede udkragede ejendomme. overetage overetage Derfor der har eksempler på bindingsværks bånd,magasinhuset der var bladet anes over stråtagetstolpernes påforside, det hjørnestolpe, der støttes af de to, læng- harmodmod man torvet, torvet, på Middelaldercentret er er på på rekonstruktionen rekonstruktionen også med lignende konstruktioner - erhus, afløst det af almindeligemed tiden løsholter. vil blive Huset Bager- ste ranker. valgtudformetudformet at indrette somsom påpå bygningens husethuset ii PilgrändPilgränd neder ii - menes opført omkring 1400. højstolper med ranker og udkragede mesterens bolig. Faktisk boede ”Hr. steYstad.Ystad. etage Disse Disse til to antages antageshåndværkerboder. almindeligvis almindeligvis etager båret af lange knægte. Baker” som nabo til Henrik Lassan Slagtergården i Køge. atat have have en en senmiddelalderlig senmiddelalderlig form form SlagtergårdenSlagtergården ii Køge.Køge. Boderne i stueetagen er forholdsvis det middelalderlige Kalmar. HerunderHerunder sesses enen modelmodel afaf husethuset underunder ogog er er de de eneste, eneste, kendte kendte eksempler, eksempler, storeHuset og på kunne Middelaldercentret måske have været Bemærk også boderne, der er opsat opbygning.opbygning. Placeringen Placeringen af af rankerne, rankerne, derder umiddelbartumiddelbart kankan relateresrelateres til.til. anvendtPå Middelaldercentret til en kombination kommer af bolig hu- foran huset. De findes jo allerede Herunderderder her her sidder sidderses en model indvendigt, indvendigt, af huset viser viserunder hvor- hvor- ogset værksted til at indgå for som småhåndværkere. et vigtigt ele- mere eller mindre på Sundkøbings opbygning.dandan manman har harPlaceringen rejstrejst husetshusets af rankerne, bindingsværkbindingsværk der her DerOgsåOgså er i i voredog vore ikke nabolande nabolande ildsteder mod mod i syd sydhuset, er er ment i den torvebebyggelse, der vil hustorvhus -i- dag,byggetbygget men helt helt de kan i i teglsten. teglsten. godt udbyg- Bag Bag sidder-- nemlignemlig indvendigt, ved ved at at viser begynde begynde hvordan med med man den den har ene ene hvilketderder harhar eksemplerdereksempler for i øvrigt påpå bindingsværksbindingsværks heller ikke rejst husets bindingsværk - nemlig ved at opstå i forbindelse med et kommen- magasinhusetgesmagasinhuset noget - og anes anes i hvert stråtaget stråtaget tilfælde på på skal det det hjørnestolpe,hjørnestolpe, derder støttesstøttes afaf dede to,to, læng-læng- harmedmed været lignende lignende i Slagtergården konstruktioner konstruktioner fra Køge, -- begyndesteste ranker.ranker. med den ene hjørnestolpe, der støt- de projekt for bebyggelse omkring hus,dehus, fortsat detdet medmed være tidentiden en delvilvil bliveafblive inventaret Bager-Bager- såhøjstolperhøjstolper derfor er medmed anvendelse rankerranker ogog som udkragedeudkragede egentlig tes af de to længste ranker. turneringsbanen. mesterenspåmesterens pladsen. bolig. bolig. Faktisk Faktisk boede boede ”Hr. ”Hr. boligetageretager nok båretbåret tvivlsom. afaf langelange Derimodknægte.knægte. er det ikke utænkeligt, at f.eks. en lærling Baker” Baker” som som nabo nabo til til Henrik Henrik Lassan Lassan

ellerI Sundkøbing svend kunne er tilbringe det byens nætterne bager, detBygningensdet middelalderligemiddelalderlige indretning. Kalmar.Kalmar. HusetHuset påpå MiddelaldercentretMiddelaldercentret påder en ejer halmmadras huset. Han på får gulvet indrettet eller bo- på BemærkIfølgeBemærk Tenkeboken ogsåogså boderne,boderne, om Kalmar derder erer opsat opsatanno PåPå Middelaldercentret Middelaldercentret kommer kommer hu- hu- enlighus, bænk bageri i værkstedet, og stald hvilket på grunden han foran1420foran er huset. huset. der De De i findes findes Rådhuset jo jo allerede allerede boder / han-­ setset til til at at indgå indgå som som et et vigtigt vigtigt ele- ele- i bagøvrigt magasinhuset. nok også ofteIllustrationen var henvist på meredelsbodermere eller eller i mindre mindre den nederste på på Sundkøbings Sundkøbings etage (en tilmentment under ii denden sin torvebebyggelse,torvebebyggelse, læretid. Om vinteren derder vilvil næste side viser huset i selskab med torvhøjtliggendetorv ii dag,dag, menmen kælder), dede kankan så godtgodt tanken udbyg-udbyg- om kunneopståopstå i i manforbindelseforbindelse jo også medmed forsøge etet kommen-kommen- at holde bl.a. Sundkøbings kommende råd- gesatges også nogetnoget Henrik -- ogog iiLassan hverthvert tilfældetilfældehar haft skal skalud- varmendede projekt projekt ved for forat anvende bebyggelse bebyggelse fyrfade omkring omkring med glødende trækul. dede fortsatfortsat værevære enen deldel afaf inventaretinventaret turneringsbanen.turneringsbanen. påpå pladsen.pladsen.

I huset fra Horsham i England er derII Sundkøbing Sundkøbing bagerst i boderne er er det det åbent byens byens gennem bager, bager, BygningensBygningens indretning.indretning. allederder ejerejeretager, huset.huset. og HanHanman fårfår kan indrettetindrettet på grund bo-bo- IfølgeIfølge TenkebokenTenkeboken omom KalmarKalmar annoanno aflighus,lighus, sodlag bageri bageri konstatere, og og stald stald at på påder grunden grundenher har 14201420 er er der der i i Rådhuset Rådhuset boder boder / / han-­ han-­ væretbagbag magasinhuset.magasinhuset. åben ild, som IllustrationenIllustrationen har haft aftræk påpå delsboderdelsboder i i den den nederste nederste etage etage (en (en opnæstenæste gennem sideside viser viseretagerne husethuset og ii selskabselskab ud gennem medmed højtliggendehøjtliggende kælder),kælder), såså tankentanken omom bl.a.bl.a. Sundkøbings Sundkøbings kommende kommende råd- råd- atat ogsåogså HenrikHenrik LassanLassan harhar hafthaft ud-ud- www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 side 7 - Som torvet i Sundkøbing forventes at komme til at se ud engang... Som- Som torvet torvet i Sundkøbing i Sundkøbing forventes forventes at komme at komme til at til se at ud se engang. ud engang... lejning af boder til forskellige hånd- Lassan i Kalmar sine handelsvarer. Den ene til et malerværksted, hvor værksmestre eller handlende er ikke Etagenlejning eraf boderegentlig til étforskellige stort rum, hånd- men tagetenLassan maler her. i KalmarMen bl.a. harher sine opgaveer enhandelsvarer. helt med anden de- HusetDen ene i Sundkøbing til et malerværksted, hvor utænkelig. Faktisk havde alle byer- derværksmestre er dog to ellerdøre handlende fra den udvendi- er ikke historiekorationerEtagen erat egentligfortælle…af skrin étog stort andre rum, møbler men Somen maler nævnt bl.a. er hardet opgave en ny medmand de- i nes velhavende folk udlejningsbo- geutænkelig. svalegang Faktisk på husetshavde alle gårdside. byer- -der og er måske dog to vil døre komme fra den til udvendi- at male byen,korationer der afejer skrin grunden og andre og møbler huset. der på deres ejendomme. Derfor har Rummetnes velhavende har nemlig folk kunnet udlejningsbo- opdeles Denaltertavlenge svaleganganden tiletage byens på anvendes husets kirke? gårdside. primært Med- og tiden måske vil vil han komme selv tilfå bolig at male og man på Middelaldercentret også ider to påselvstændige deres ejendomme. rum, om Derfor det skulle har tilRummet magasin. har Her nemlig opbevarede kunnet opdeles Henrik bagerialtertavlen på tilgrunden byens kirke? bag pakhuset. valgt at indrette bygningens neder- væreman ønskeligtpå Middelaldercentret at opdele godset også - LassanDeni to selvstændige anden i Kalmar til et rum,sine guldsmedeværk- omhandelsvarer. det skulle Men forretning kommer jo forud ste etage til to håndværkerboder. ellervalgt måske at indrette gøre bygningensplads for en neder-over- Etagensted,være hvor ønskeligt er egentlig en smykkesmed at ét opdele stort rum, fremstil- godset men - forDen så anden meget til andet et guldsmedeværk- og også derfor nattendeste etage gæst?til to håndværkerboder. derlereller er nogle måske dog afto gøredøre de fineste pladsfra den for smykker udvendige en over- og ersted, pakhuset hvor en detsmykkesmed første, der fremstil- bygges. Boderne i stueetagen er forholdsvis svalegangnattende gæst? på husets gårdside. Rum- Boderne i underetagen udlejes og metdragttilbehør har nemlig m.m. kunnet i guld ogopdeles sølv - i viller blive nogle indrettet af de fineste til håndværkere. smykker og store og kunne måske have været HusetBoderne i Sundkøbing i stueetagen er forholdsvis toefter selvstændige sigende noget rum, af om de det ypperlig- skulle dragttilbehør m.m. i guld og sølv - anvendt til en kombination af bolig Somstore nævnt og kunne er det måske Sundkøbings have været ba- væresteHuset arbejder ønskeligt i Sundkøbing i miles at omkreds.opdele godset - Denefter sigendeene til nogetet malerværksted af de ypperlig-, og værksted for småhåndværkere. ger,anvendt der til ejer en kombination grunden og af huset.bolig ellerSom måskenævnt gøreer det plads Sundkøbings for en over ba-- hvorste arbejder en maler i miles bl.a. omkreds. har opgaver Der er dog ikke ildsteder i huset, Medog værksted tiden selv for vil småhåndværkere.få bolig og bage- nattendeSundkøbingger, der gæst? ejer er grunden for tiden og huset. uden med dekorationer af skrin, faner hvilket der for i øvrigt heller ikke riDer på er grunden dog ikke bag ildsteder pakhuset. i huset, Men rådhussal,Med tiden såselv ejeren vil få - boligbyens og bager bage- - ogSundkøbing andet - og erogså for vil komme tiden udentil at har været i Slagtergården fra Køge, forretninghvilket der kommer for i øvrigt jo forud heller for ikke så Enharri på lignendeoverladt grunden bystyretopdeling bag pakhuset. salen af magasintil dette Men - malerådhussal, altertavlen så ejeren til byens - byens kirke! bager - huset - både i under- og overetager så derfor er anvendelse som egent- megethar været andet i Slagtergården og også derfor fra er Køge, pak- formålforretning - ind kommer til videre... jo forud for så har overladt bystyret salen til dette lig bolig nok tvivlsom. Derimod er husetså derfor det første,er anvendelse der bygges. som Boder-egent- -meget kendes andet fra og samtidige, også derfor bevarede er pak- Den anden til et guldsmedeværk- huse eller rester af sådanne - bl.a. på stedformål, hvor - ind en til smykkesmed videre... fremstil- det ikke utænkeligt, at f.eks. en lær- nelig ibolig underetagen nok tvivlsom. udlejes Derimodog vil blive er huset det første, der bygges. Boder- Gotland. ler nogle af de fineste smykker og ling eller svend kunne tilbringe indrettetdet ikke utænkeligt,til håndværkere. at f.eks. en lær- Bagergårdenne i underetagen ses midt udlejes i billedet. og vil blive dragttilbehør m.m. i guld og sølv - nætterne på en halmmadras på gul- ling eller svend kunne tilbringe indrettet til håndværkere. efterBagergården sigende ses noget midt af i billedet. de ypperligste vet eller på en bænk i værkstedet, nætterne på en halmmadras på gul- arbejder i miles omkreds. hvilket han i øvrigt nok også ofte vet eller på en bænk i værkstedet, var henvist til under sin læretid. Om hvilket han i øvrigt nok også ofte Sundkøbing er for tiden uden råd- vinteren kunne man jo også forsøge var henvist til under sin læretid. Om hussal, så ejeren har overladt bysty- at holde varmen ved at anvende vinteren kunne man jo også forsøge ret salen til dette formål - ind til fyrfade med glødende trækul. at holde varmen ved at anvende videre... fyrfade med glødende trækul. I huset fra Horsham i England er der bagerst i boderne åbent gennem I huset fra Horsham i England er alle tager, og man kan på grund af der bagerst i boderne åbent gennem sodlag konstatere, at der her har alle tager, og man kan på grund af været åben ild, som har haft aftræk sodlag konstatere, at der her har op gennem etagerne og ud gennem været åben ild, som har haft aftræk taget her. Men her er en helt anden op gennem etagerne og ud gennem historie at fortælle… taget her. Men her er en helt anden historie at fortælle… Midt i billedet ses det store nye hus og på Den anden etage anvendes primært grunden bag huset de kommende bygnin- til magasin. Her opbevarede Henrik Den anden etage anvendes primært ger: bolig og bageri m.v. til magasin. Her opbevarede Henrik side 8 www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 En guldsmed i Sundkøbing

Lars Sass Jensen stillinger af guldsmedeværkstedet. Ph.d.-studerende Det mest kendte af disse skriftlige Institut for Antropologi, Arkæologi og kilder er De Diversis Artibus, forfat- Lingvistik tet af munken Theophilus omkring Aarhus Universitet 1130. I tre lærebøger gennemgår han teknikkerne til maling, glasfremstil- Byggeriet af Sundkøbings kirke er ling og metalhåndværk. Theophi- efterhånden ved at tage fart. Dette luses meget detaljerede tekniske har bevirket at en række nye hånd- beskrivelser tyder på at han selv værkere i de næste år vil slå sig ned har været professionel håndværker i byen og allerede fra i år vil man på og han har formentlig selv udøvet torvet kunne møde Nina Aurifaber guldsmedehåndværket. (lat. ’guldsmed’) (fig. 1). Hun er en erfaren hanseatisk guldsmed fra Det er heller ikke tilfældigt at The- Gdańsk, der vil bosætte sig i byen ophilus var munk, for i middelalde- for at udføre arbejde til den kom- ren fandtes der guldsmedeværkste- mende kirke og for byens økono- der ved flere af de store Europæiske misk mere velstillede borgere (fig. klostre. Især benediktinermunkene 2). Hun har for en kort stund lejet var kendt for deres fremragende tømrerens hus og værksted for at guldsmedehåndværk og aftagerne etablere sig, men når boderne i det var naturligvis kirker og klostre. nyopførte købmandshus står klar Der var stor efterspørgsel på kvali- er det hendes hensigt at flytte sit tetsguldarbejder til altre, relikviebe- værksted og salg over på den anden holdere og andet kirkeinventar, som side af torvet. skulle illustrerer den guddommelige Fig. 1. Nina Aurifaber i gang med at mon- tere beslag på et hosebånd. I forgrunden ses pragt under de kirkelige handlinger. voksmodeller til lysestager i løveform, en Allerede fra i år vil man kunne se Fra Danmark kendes i begyndelsen smeltedigel og en stenform. Foto: Famaleo- hende arbejde. I det midlertidige af 1100-tallet således benediktiner- nis 2009. værksted vil hun arbejde med støbe- munken Anketyl der i syv år arbej- teknikken cire perdue (fr. ’tabt voks’), dede som guldsmed og møntmester hvor objekter modelleres i voks, ind- under Kong Niels (1064-1134). kapsles i lerforme og støbes i bronze eller sølv. Efterfølgende fjernes stø- Middelalderens guldsmede var bekanalerne, overfladen bearbejdes naturligvis ikke udelukkende mun- og der poleres. Der vil også blive ke. I løbet af 1200- og 1300-tallet støbt i stenforme. koncentrerede handlen og hånd- værket sig til købstæderne og dette Metalaffald af bronze og sølv smel- gjaldt også de verdslige guldsmede. tes i en digel og der støbes bar- De fleste guldsmede i de skandina- rer, som efterfølgende bearbejdes viske lande var af hanseatisk oprin- til plader og tråd. Resultatet vide- delse og disse kom ofte til at have reforarbejdes og forfines til simple fremtrædende positioner i byen og ringe og brocher. Man vil kunne som forhandlere af ædelmetal virke- se guldsmedens kostbare perler og de de også som bankierer. De arbej- ædelstene og hvordan hun indfatter dede hovedsageligt for kirken, men dem i smykkerne. Bezanter, en slags også for konge, adel og velhavende påsyningspynt til dragten, vil blive borgere og producerede luksusgen- fremstillet i teknikken pressblech (ty. stande der fremhævede ejerens høje ’presset blik’) hvor tyndt metalblik position og rigdom. presses ned i en matrice hvorved motivet overføres. I løbet af 1300-tallet blev der i de fleste nordeuropæiske byer efter- Guldsmede i middelalderen hånden dannet guldsmedesammen- Allerede fra 1100-tallet foreligger der slutninger – de såkaldte laug. I Dan- flere skriftlige kilder der detaljeret mark dukker guldsmedelaugene beskriver guldsmedeteknikkerne, først op i 1400-tallet. Det var Kong der senere suppleres af billedfrem- Erik af Pommern (1382-1459) der

www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 side 9 betale visse afgifter og udføre et fast svendestykke bestående af: en kalk, et kors, en ring med indfattet sten, en ring og et beslag til et bryst- smykke eller bælte.

Lige som mange andre håndværk var guldsmedene henvist til særskil- te kvarterer i byerne, hvilket også lettede kontrollen af deres arbejde. Arbejdet skulle ske i åbne boder så man havde muligheden for at over- være fremstillingen og så guldsme- den ikke blev fristet til at snyde med metallet eller ædelstenene.

Guldsmedenes skytshelgen var Skt. Eligius der i perioden 641-660 var biskop af Noyon og Tournai. Han skulle have haft et talent for gra- vering og sølvsmedning og legen- den fortæller, at den merovingiske konge Clotar II bad Eligius om at fremstille ham en ædelstensdeko- reret guldudsmykning til en sadel Fig. 2. Et udvalg af de objekter som Nina (fig. 3). Aurifaber indtil nu har produceret: øreske, hægte og malle, fingerring, brocher, og rej- stod bag oprettelsen af det første sealter med Skt. Jørgen og dragen. En del københavnske laug i 1429 og det var Litteratur guldsmedelaugets opgave at regu- af disse ting vil sikkert falde i de pyntesyge Andersson, A. Guldsmeder. I: Kul- riddere, ridderfruer og borgeres smag! Foto lere handlen og håndværket, herun- turhistorisk Leksikon for Nordisk Mid- Lars Sass Jensen 2012. der kvalitetskontrol af både hånd- delalder værkeren og produktet. Uddannel- 5, 1981, sp. 579-581. Theophilus Presbyter und se af nye guldsmede, optagelse af Brepohl, E.: das mittelalterliche Kunsthandwerk lærlinge og nye medlemmer hørte . også under disse laug. I Kong Hans’ Bd. 1-2. Wien 1999. Guld, (1455-1513) skrå for de københavn- Jørgensen, L. & P. V. Petersen: magt og tro. Danske guldskatte fra old- ske guldsmede fra 1496 fremgår det tid og middelalder at lærlingetiden er fem eller seks år, . Kolding 1998. og den som ønsker at blive mester skal tjene et eller to år i København,

Fig. 3. Maleri fra første halvdel af 1300-tal- let der viser Skt. Eligius i sit værksted. Ifølge legenden arbejdede han på guld- dekorationer til en saddel bestil af Kong Clotar II. Ved siden af Skt. Eligius ses de øvrige guldsmede i værkstedet og hvordan de arbejder med forskellige hammere, bor, passer og blæsebælg. På foran ses foruden saddelen, andre produkter som guldsmedene er i færd med at fremstille. Efter Jørgensen & Petersen 1998. side 10 www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 Kirken i Sundkøbing - en bygmester kommer forbi

Arkitekt og bygmester - middelalderlige John Kronborg Christensen mest forfærdet - over at se, hvor tæt illustrationer... Cand. ark, arkitekt m.a.a. man byggede på vandet. Jorden var Restaureringsarkitekt og bygningsarkæolog alt for blød her, og der ville være stor fare for, at kirken ville slå rev- Kirken - 1402 ner eller at koret i værste fald ville I foråret 1401 påbegyndte man i styrte i vandet. Kirken ville jo kom- Sundkøbing byggeriet af en kirke. me til at veje flere hundrede ton. Man havde skaffet midlerne og var godt i gang med at udgrave jordren- Kirkens bygherre - den velhavende derne til det kampestensfundament, Købmand - blev noget betænkelig som skulle bære kirken, da en rej- ved at høre dette, og bad derfor sende bygmester kom forbi. Han var bygmesteren om at komme med et en erfaren mand, der havde stået for nyt forslag til kirkens placering og mange kirkelige byggearbejder på ikke mindst lave tegningerne til, sin hjemegn. hvorledes den skulle se ud. Man ville jo også gerne have den udført Da han blev fortalt om projektet, med murede hvælv, som var høje- Tværsnit og længdesnit af den nye blev han noget betænkelig - ja nær- ste mode i tiden, og det krævede kirke i Sundkøbing (ikke i målestok). John Kronborg Christensen, ark. m.a.a.

www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 side 11 Kippinge kirkes skib og kor fra omkr. 1400 - forbilledet for kirken i Sundkøbing.

nok også noget mere erfaring end den så ud ved sin opførelse omkr. Sundkøbings håndværkere kunne 1400. Alle vinduer, døråbninger og mestre. øvrige detaljer vil vi udføre, som de oprindeligt var. Bl.a. vil vi genskabe Kirken - 2012 de murede hvælv over skibet, som En række eksempler på kirker fra derved bliver noget mere lavloftet perioden - ikke mindst i lokalområ- end i Kippinge Kirkes nuværende det - har ganske mange og anven- skib med det tøndehvælvet træ- delige detaljer. Vi har ikke ende- loft. Mest markant bliver dog det ligt besluttet os for, hvordan kir- væsentligt større lysindfald, man ken i Sundkøbing skal se ud, men får fra vinduer i koret, der i Kip- Kippinge Kirke er nok det bedste pinge Kirke i dag er tilmuret, idet udgangspunkt. resten af den rekonstruerede kirke jo vil få både mindre og færre vin- Den er i sin helhed den bedst beva- duer. rede. Mange forandringer og til- bygninger er sket gennem tiden, Byggepladsen men hovedformen er stort set intakt. På Middelaldercentret vil det måske nok være spændende at se kirken På Middelaldercentret vil vi opføre færdig. Men som tidligere nævnt en rekonstruktion af kirken - som af Kåre Johannessen, er selve byg-

Planen af den nye kirke i Sundkøbing. På ét punkt har vi valgt at afvige fra Kippinge kirke. Vi gør skibet knapt så langt. Bl.a. er der nogen usikkerhed omkring skibets oprindelige længde. Vestgavlen har mange oprindelige detaljer, men fagdelingen passe - place- ring af døre og vinduer - passer meget dårligt, med en oprindelig overhvæl- ving. Desuden vil det være mere passende med et bare to hvælvinger lang skib i Sundkøbing.

side 12 www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 Situationsplan - området omkring kir- ken under byggefasen. geprocessen mindst af lige så stor skitseret, vil i mange år fremover værdi. komme til at indeholde en mængde aktiviteter, der alle har relation til At kunne få lov til at bygge en byggeriet af kirken. Mange hånd- kirke, som man gjorde for 600 år værkere vil her vise deres færdig- siden, er en enestående chance og heder, både når det gælder fremstil- mulighed for at generhverve tabt ling af de materialer, kirken bygges viden om såvel tekniske som men- af og når materialerne skal sættes neskelige forhold på en tid, hvor sammen til helheder - ikke mindst helt andre normer for tilværelsen dristige hvælvkonstruktioner, knej- var gældende. Men ikke mindst er sende tagværker og funklende glas- det en chance for såvel forskere og mosaikvinduer. det besøgende publikum at kunne opleve dette sceneri - iblandt på Grunden egen krop. Kirken bygges på et fundament af kampesten. Disse nedlægges i dybe Et delvist frilagt fundament ses på Byggepladsen, som herover er fundamentgrøfter i jorden. Render- fotografiet og skitsen her fra Nordborg kirke på Als.

www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 side 13 Kalkhytte - læskeplads

Teglovn Brænde

Tørrelade Nederlandsk træsnit fra 1400-tallet der Strygehytte viser teglfremstilling på en byggeplads. - m. strygebord Ælteplads (sump)

Byggehytte

Tømrerhytte Byggepladsens indretning omkring kirken i Sundkøbing. ne må nødvendigvis være så dybe, På billedet ses også, hvorledes ste- at de når fast bund for at sikre kir- nene formes på strygebordet i byg- kens stabilitet. gehytten og efterfølgende stilles til fortørring på jorden. I forgrunden er Teglstenene de fortørrede sten stablet noget tæt- Munkestenene, som kirken bygges tere, men stadig med luft mellem. af, fremstilles og brændes tæt ved Leræltningen foregår yderst t.h. byggeriet. Der skal nemlig bruges mere end 40.000 sten til byggeriet, Leret bearbejdes så det ville blive et uoverkommeligt Før det opgravede ler kan anvendes, arbejde, hvis stenene skulle trans- skal det ”lagres” - d.v.s. den opgra- porteres langvejs fra. vede ler henlægges og overhældes med vand en vinter over for at blive Heldigvis findes der brugbart ler på ”findelt” noget af frosten. området, så transporten af dette er minimal. På ovenstående illustra- Dernæst skal den æltes, hvilket sker tion ses også hvorledes, der er et tæt på en særlig plads - kaldet ”sum- sammenhæng mellem byggeriet og pen”, hvor den findeles og renses pladsen for teglstenenes fremstilling for urenheder ligesom der tilsættes og brænding. sand, hvis leret er for fedt.

Sumpen, som blandepladsen i Pamhule Skov kaldes, er her lavet af meget regu- lært tømmer.

side 14 www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 Tegningen viser teglfremstilling i 1700-tallet (fra Teglbrænding i Rinke- næs sogn - af Hans Munk Hansen). En proces, der ikke er meget forskellig fra teglfremstillingen i middelalderen - eller for den sags skyld endnu senere.

Denne plads kan være en regulært det kunne slås ned i formen, så alle fremstillet trækasse som den, der hjørner blev udfyldt, men ikke så f.eks. Er fundet ved Pamhule Skov blødt, at stenen flød ud eller blev ved Haderslev (se foto og tegning deform, når formen blev fjernet. / opmåling herunder), men det kan også være en enklere, brolagt plads. Stenene tørres De fyldte forme bæres til liggeplad- Leret formes sen, hvor de forsigtigt bankes ud Det rensede og klargjorte ler bringes af formen. Efter et par dage rejses dernæst til strygebordet, hvor tegl- de for hurtigere at tørre (ses bl.a. strygerne laver stenene i de ønskede Nederlandsk træsnit fra 1400-tallet former ved at slå det æltede ler ned på forrige side). Senere stables de i i træforme. Af almindelige teglsten tørreladen, som kan beskytte ste- skulle der slås over 1000 sten om nene mod regn og blæst. dagen, så det var et hårdt arbejde - hvilket kan ses på stenene. På Middelaldercentret indretter vi den ledige naust til tørrelade. Den Leret skulle have den rette, smidige stå jo alligevel tom om sommeren, konsistens - ikke for klægt og ikke men faktisk kunne en sådan godt for tørt. Det skulle være smidigt, at have været opført alene til formålet. Træforme til formning af teglsten - dels en munkesten og dels en formsten.

Stenfremstilling på Teglværket Grøn- land 1904. Det æltede ler er kørt op på strygebordet. Trillebøren holdes våd, så leret let slipper. En stryger har lige strøget en sten i formen, skubbet for- men fra den våde, læderbetrukne ”pult” ud over kanten af pulten, hvor formen vendes lodret, så stenen ikke falder ud og ned i vandkarret. Den våde sten kan nu transporteres i rammen og vippes af på jorden bag strygebordet. Her tørrer stenene nogle dage, før de kan vendes på højkant. (Museet Sønderborg Slot).

www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 side 15 Brænding af teglsten i åben mile på Cathrinesminde Teglværk, Sønderjyl- land.

Stenene brændes Der fyres i mileovnen i to døgn. Når stenene er tilstrækkeligt tørre, Derefter skal den køle af, inden skal de brændes. Dette kunne ske på man kan bedømme resultatet. Der to måder. Enten i en åben mile - en er altid spild ved milebrænding for- såkaldt ”milebrænding” - eller i en di de yderste sten ikke når tilstræk- egentlig bygget teglovn, der kunne kelig høj temperatur. anvendes til flere brændinger og bl.a. også anvendtes til brænding af Mileovne bruges endnu i dag i man- kalken, som skulle bruges til mør- ge lande f.eks. I Asien, hvor frem- telfremstillingen. stilling af tegl stadig foregår som håndværk i lille skala. Milebrænding Milebrænding foregår direkte på Teglovnen jordens overflade, hvor stenene sta- I teglovnen indsættes stenene på bles på en sådan måde, at de selv en sådan måde, at der kan fyres danner ”ovnen” og med tilstrække- ind i åbningerne fra ovnens forside. lig luft mellem stenene, så varmen Stenene stables med luft mellem, så kan fordeles tilstrækkeligt i hele varmen fordeles jævnt i hele ovnen ”m i le n”. og alle sten brændes.

Milebrænding er den ældst kendte Illustrationen fra Skalk her på siden metode til brænding af tegl. Ovnen viser tydeligt den anvendte stable- bygges op af de rå, tørrede mursten. teknik. Hele ovnen lukkes øverst Rekonstruktionsmodel af teglovn fra De stables op direkte på jorden - med kampesten og tørv eller ler, for Vissing Kloster. Den er af samme type, eller på en særligt afrettet og stenbe- at holde på varmen. Helt tæt må den som den vi bygger på Middelaldercen- lagt flade, så de selv danner en ovn. dog ikke blive. tret - men dog dobbelt så stor. Det siges, at et bøsseskud ind i ovnen afhjalp dette problem…

I begyndelsen fyres forsigtigt, idet de lufttørrede sten indeholder meget vand. Først når dette er dre- vet ud sættes fuldt tryk på fyringen. Brændingen tager fire-fem dage og temperaturen bringes langsomt op på lidt over 1000 grader. (Der kan læses meget mere om denne proces i Skalk fra 1973 nr. 1.)

Teglovnen fra Nørlund Ved Herregården Nørlund i Jylland ved Rold Skov er der udgravet en teglovn. Den formodes dog godt nok først at være fra 1500-tallet, side 16 www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 Tegningen her viser en rekonstruktion af en teglovn fra Nørlund (Skalk (1973- 1). Det er denne, vi rekonstruerer - dog kun med to indfyringsåbninger.

Skitseplan af Middelaldercentrets tegl- ovn - med den store brændestabel ved siden af.

men typemæssigt er den ikke for- skellig fra de tidligere - eller for Nørlund ovnen: den sags skyld senere ovne. Typen Det var en lille tårnagtig teglstensbygning, 7 x 7,5 meter i omfang, med kraf- er meget lig den, vi har tænkt os at tig mur omkring en firkantet munkestensflade, der har dannet gulv i husets bygge på Middelaldercentret. eneste rum. I dette gulv sås tre forsænkede, paralleltløbende baner, anlagt som forlængelser af tre åbninger i den ene sidemur. Ovnen fra Nørlund har kunnet rumme 30.000 sten. Der gik hertil Bygningen var gravet ind i en bakkeskråning med forsiden - det vil sige siden det dobbelte antal tørv, om man med de tre åbninger - vendende ud mod en plant tilrettet flade med tydelige fyrede med sådanne. Men der kun- spor af megen færdsel. To murarme, udgående fra bygningens hjørner, har ne også fyres med træ eller trækul. åbenbart tjent det formål at holde denne forplads fri for jord. Det er tydeligt, at Beskrivelsen i Skalk 1973 - nr. 1 der har brændt ild i bygningen - endda en overordentlig kraftig ild, som stedvis af denne oven er meget interes- har deformeret murværket. Om arten af anlægget er der ingen tvivl: det er en sant - ikke mindst for det planlagte teglovn, en såkaldt »enspænder«. Noget unikum er vort fund langtfra - disse arbejde på Middelaldercentret og ovne forekommer almindeligt gennem hele middelalderen og renæssancen - citeres derfor i udpluk i boksen her men det efter omstændighederne velbevarede bygværk har dog alligevel krav på siden. på interesse.

Året 1302 nedbrændte Skt. Clara-klosteret i Roskilde, et nyt måtte snarest Kalken brændes opføres, og nonnerne traf derfor aftale med Claus Teglbrænder i en kontrakt, Til opmuring af kirkens murværk som endnu er bevaret, og som fortæller meget om byggeriet i dets indledende anvendes kalkmørtel, fremstillet af fase. Til arbejdet skal bruges seks-otte mand, som ansættes af Claus, men løn- læsket kalk og sand. Den læskede nes af nonerne. kalk fremstilles af brændte kalk- sten, som ved optagelse af vand Klosteret stiller selv de nødvendige redskaber til rådighed: en vogn, seks tril- bliver den velkendte, hvide dej. lebøre, seks andre børe (bærebøre vel sagtens), en hakke, to spader, to spande, to baljer og fire forme; alt skal efter endt arbejde tilbageleveres i uskadt stand. Brændt kalk er imidlertid vanskelig Også brændslet til ovnen sørger nonnerne for, men de må have haft dårlige eller umulig at transportere eller erfaringer, for det understreges stærkt, at det ikke må bruges til sagen uved- opbevare, da fugt sætter læskepro- kommende formål. Ud over disse forskellige ydelser erlægges et honorar bestå- cessen i gang. Så derfor var det let- ende af en hest, en ko, et lispund byg samt et fast og et variabelt pengebeløb; test og mest praktisk både at brænde det sidste er på 12 mark pr 1200 sten. Alt i alt en noget blandet betaling. At kalksten og fremstille kalkmørtel udregne på dette grundlag, hvad teglsten dengang kostede, er ingen nem sag, direkte på byggepladsen. og slet ikke, hvis man ønsker beløbet omsat til nutidsmønt. Så meget er sik- kert: Murværk var dyrt; det var noget, som kun kirken og meget velhavende Stenkalken blev bragt til bygge- privatpersoner havde råd til. pladsen fra nærmeste brud. Når teglstensbrændingen var slut kunne Brækkede teglsten tilfalder nonnerne vederlagsfrit; de kan bruges som murfyld man anvende teglovnen til også at og er altså ikke helt uden værdi. I øvrigt påhviler det Claus at bringe de færdige brænde kalkstenen i, men der fand- sten ud af ovnen, men han er ikke forpligtet til at fjerne dem mere end ti alen tes også selvstændige ovne til bræn- fra denne. Fragten til byggepladsen er ikke hans sag. ding af kalken. Et senere eksempel

www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 side 17 Hytte til opbevaring af den brændte kalk og mørtel

Læskekar og kalkgrube

Illustration af en kalkhytte viser Kalkhytten på Middelaldercentret. kalkblanding i en balje. Kalken - eller måske den færdigblandede mørtel - lig- ger i en stor dyng, klar til at blive skovlet op i mørtelkar, som bæres til byggepladsen på ryggen.

Blanding af mørtel i et kar af brædder. Kalkovn - Bungemuseet, Gotland.

- men af samme form - ses på foto af Bungemuseets kalkovn.

Kalken blandes til mørtel Den læskede kalk fremstillede man altid på byggepladsen - og har fak- tisk gjort det frem til sidste del af 1900-tallet.

Kalkstenen blev straks efter bræn- dingen læsket ved tilsætning af vand. Denne proces udvikler en voldsom varme, og man kan tæn- kes sig, at den varme, nylæskede kalk straks har været anvendt til mørtelfremstilling ved at tilsætte sand i forholdet ca. 1:1. Forsøg her- med har vist overraskende positive resultater.

Flere middelalderlige illustrationer viser håndværkere i gang med at side 18 www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 Opførelsen af et kloster i 1400-tallet. - læske kalk eller blande mørtel. Et som et tag ved stenmuren til den Byggepladsen besigtiges. par er vist her på siden. bygning, som var under opførelse. Af og til kunne bygningen værre Mørtelfremstillingen var en vig- større med saddeltag og vægge og tig proces. En i middelalderen ofte kunne indeholde flere rum eller til anvendt metode var ”kalkslagning” og med være en stenbygning.

På billedet side 18 nederst demon- En byggehytte heder på tysk ”Bau- strerer kirkekonservator og kunst- hütta”, på engelsk ”mason´s lodge” ner Erik Olsson af Sanda på Got- og på fransk ”chantier”. Sammen- land, hvorledes man med et ”kalk- holder man det engelske og dets slagerjern” - her en original udgave eksakte franske tilsvarende ord fra 1300-tallet, fundet på et kirkeloft ”loge” (=hytte), ser man det middel- på Gotland - slår ned i mørtelen for alderlige forbillede til senere tiders at blande den godt og effektivt. frimurerloger. Disse er altså opkaldt efter murernes og stenmestrenes Byggehytter værkstedsbygning og fører således I teksten er ordet ”byggehytte” - i symbolsk form og idealistisk nævnt flere gange. En byggehyt- ånd - deres fællesskabstraditioner te betegner først og fremmest det videre. Både det franske, engelske værksted som bygmestrene og sten- og danske ord ”loge” - er altså en huggerne arbejdede i på samme træbygning - med anden funktion, måde som man kalder det centrale men med lignende form som mange arbejdsrum på et glas- eller jern- byggehytter - et stort, åbent lokale værk for en ”hytte”. til at arbejde i.

Byggehytten blev opført på byg- En ”byggehytte” var i overført gepladsen for at give ly for regn og betydning en betegnelse på den sol og for under arbejdet at huse det arbejdsorganisation af håndværke- værktøj, som ikke var håndværke- re, som rejste fra sted til sted for at rens personlige ejendele. Hytten var opføre kirkebygninger i middelal- som regel bygget i træ som en frit- deren, altså dem, som arbejdede i og stående bygning eller af og til bare omkring den konkrete byggehytte.

www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 side 19 Byggehytte for stenskulptører.

Det var først og fremmest bygme- for en byggehytte havde man både steren, stenskulptørerne og sten- arkitekter, gejstlige, kunstnere og huggerne, men også murer, kalkrø- bygningsarbejdere. Den havde både rer, tømrer og smede, stenbrudsfolk, lokale og udenlandske medlemmer. transportarbejdere og håndlangere. Byggehytten kunne identificeres ud fra stiltræk og stenhuggermærker. I byggehytten varetog man også håndværkerens økonomiske interes- Middelaldercentrets byggehytter ser, og man uddannede nye hånd- På Middelaldercentret er der opsat værkere. Byggehytten var et omrej- flere byggehytter / træskure og sende arbejdsteam, en slags religiøs huse- til håndværkernes fælles laugsmæssig organisation. Inden brug, til teglstrygerne, til kalkbræn- derne og til tømrerne.

Skt. Nikolaj kirke Sundkøbings kirke bliver en Skt. Nikolaj kirke!

Skt. Nikolaj var biskop i Myra (Tyrkiet) i 300-tallet. Han var født i en velha- vende familie og var allerede fra barn umådelig from. Fx ville han som spæd kun die en gang om dagen på fastedage! Som voksen brugte han sine mange penge på velgørenhed.

Der er mange fortællinger om Skt. Nikolaj, den mest kendte historie om ham er den, hvor han frelser tre søstre fra at blive solgt til prostitution. Deres far var fattig og kunne ikke give dem en medgift. De kunne altså ikke blive gift og faren så ingen anden udvej, end at sælge døtrene til et bordel. Nikolaj hørte om det og listede sig til at smide tre poser med guldpenge ind i familiens stue. Pigerne kunne nu blive gift og undgå bordellet.

Skt. Nikolaj er skytshelgen for søfolk og for børn.

Han er også oprindelsen til julemanden.

Der er mange Skt. Nikolaj kirker i Danmark, især i købstæder der ligger ved vandet.

side 20 www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 Om at sy (til) en præst

Catharina Oksen Arkæolog Amikt med parura Til en kirke hører en præst. Kirken i Sundkøbing er viet til Skt. Nikolaj og præsten er en munk tilhørende det nærtliggende franciskanerklo- ster i . Derfor vil han til dagligt gå i ”broderdragt” når du møder ham i byen, men til de dag- lige messer og andre kirkelige ger- ninger vil han bærer særlige litur- giske klæder. De kan ses i en udstil- ling i indgangshallen sammen med et alter, dets udstyr og plancher der Messehagel fortæller om de liturgiske klæder og kirkebyggeriet. Manipel

Præstens liturgiske klæder

De liturgiske klæder er en betegnelse Stola for den dragt som præsten bruger når han tager del i messen og del- tager i andre kirkelige handlinger. Messesærk Den består af en række elemen- Parura på messesærken ter der udviklede sig middelalde- ren igennem. De liturgiske klæder består af følgende:

Messesærk (alba) Inderst har præsten en messesærk. Det er en hvid ankellang særk af hvidt bleget hør i kimonofacon med lige påsatte ærmer med en kvadra- tisk kile under hver arm, samme mønster som skjorter, og med brede, Der er bevaret en del messesærke fra middelalderen. Denne her - som er forbilledet for vores plisserede kiler i siderne. messesærk - er fra München, dateret 1300/1400, Bayerisches Nationalmuseum. Til venstre ses vores messesærk

www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 side 21 Amikt, i tidlig midelalder båret som et hovedklæde, men senere brugte man at skubbe den Vores amikt. ned om halsen som en slags krave. Her to bevarede eksemplarer, begge tyske.

Messesærken har ofte smalle hvide Særk - røklin (rochettum / super- eller kulørte borter langs sømmene. pellicium) Den har altid et rektangulært bro- Sammen med eller i stedet for mes- deret eller vævet felt syet fast på sesærken kan bruges en røklin. Det underkanten midt foran. Dette felt var en lang skjorte- eller særkagtig kaldes en parura. klædning af hør. Den har form til- svarende messesærken, men bare Bælte (cingulum) kortere og uden pynt. Om vinteren Til messesærken hører et 2-3 m langt kunne denne være pelsforet hvilket vævet eller flettet bælte af snore, var ganske praktisk i de kolde kir- eller syet af stof og med vævede eller kerum. broderede borter. Messehagel (casula) Hovedlin - amikt (amictus) Yderst bærer præsten en messeha- Amikten bæres under messesærken gel. Deres form udvikler sig mid- for at beskytte den mod sved. Den delalderen igennem og de ældre består af et kvadratisk stykke hvidt typer er således klokkeformede, Vores amikt anbragt på en gine, med mes- hør med to lange bindebånd og en mens de yngre er skjoldformede. sesærken over. broderet bort - en parura - oftest i Der er et rundt hul til hovedet og samme mønster som paruraen på forstykket kan være lidt indskåret i messesærken. siderne for at give bevægelsesfrihed for armene. Messehagelen er ofte af Amikten blev i tidlig middelalder ensfarvet glat eller mønstervævet båret som et hovedklæde, men sene- stof, men også næsten fladedæk- re brugte man at skubbe den ned om kende broderet stof og brokade har halsen så paruraen stod som en kra- været anvendt. ve omkring halsen. Bindebåndene fæstnes over brystet. Farven på messehagelen varierer det liturgiske år (kirkeåret) igen- nem. Grøn var den mest brugte og ”hverdagsfarven", mens hvid bru- ges i højtiderne, fx i julen. Violet bruges i bods- og fastetiderne, fx palmesøndag, rød bruges i pinsen og på martyrdage, sort kun lang- fredag.

På forstykket af messehagelen er broderede og vævede borter der dannede et kors eller en stolpe, mens der på bagstykket altid er et kors. Korset kan være såkaldt gaffel- formede eller et almindeligt latinsk kors, men et særtræk syntes at være at messehageler med et latinsk kors ofte kun har en stolpe på forstykket.

Håndlin (manipulus) Omkring venstre håndled bærer præsten et op til 10 cm bredt og ca. Manipel, forbillede og vores manipel i grøn fløjl med gult silkefoer. 60 cm langt bånd, lidt smallere på side 22 www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 Messesærken er lavet på baggrund af en bevaret tysk messesærk fra 1300/1400-tallet der opbevares i Bayerisches Nationalmuseum i Tyskland. Den er udført i fint, hvid bleget hør, med vævede guldbroka- debånd og en parura i tysk geome- trisk silkebroderi.

Amikten er lavet på baggrund af en bevaret tysk eller polsk amikt formentlig fra 1400-tallet. Den opbe- Parura til messesærken under udarbejdelse. varedes indtil 2. Verdenskrig i Maria kirken i Danzig. Den er udført i fint, hvid bleget hør, med en parura i brokade.

Stola og manipel er begge lavet på baggrund af en bevaret tysk mani- pel fra 1300-tallet som i dag findes i Schnütgen Museum i Köln. De er begge udført i grøn fløjl med vævede guldbrokadebånd og guld- kvaster. Præst i lithurgiske klæder foran et alter. Messehagelen er lavet på baggrund af en bevaret tysk messehagel fra midten og med frynser for begge 1400-tallet som i dag også findes i ender. Håndlinets ender hænger frit Schnütgen Museum i Köln. Den er ned. Det kan fastholdes med en nål udført i grøn fløjl med kors i vævet eller syes sammen som en slags guldbrokade og foret med fin hvid armbånd. bleget hør.

Stola Farven grøn er valgt til messehagel, En 5-10 cm bredt bånd afsluttet i stola og manipel, fordi det er den begge ender med frynser eller kva- mest brugte af de liturgiske farver ster. Samme stof, farve og udsmyk- og den farve der passer til de fleste ning som maniplen. dage. På sigt burde præsten have messehagler i forskellige farver til Bæres af præsten rundt om halsen hele det liturgiske år – det bliver så enderne hænger frit ned og når noget af en garderobe, hvis præ- ned til under knæet eller helt ned til sten i Sundkøbing skal have alle anklerne. farverne!

Sko Det videre forløb På fødderne bærer præsten almin- Som nævnt i indledningen kan man delige lædersko. se præstens dragt i en udstilling i indgangshallen. Sammen med den- ne vil man også have mulighed for at se noget af det udstyr der har hørt Vores præst til et alter i middelalderen. Foruden selve altret kan bl.a. ses: alterdug, I første omgang udstyres præsten altertæppe, en hostiebeholder til at med messesærk, amikt, bælte, stola, opbevare nadverbrødet, korporals- manipel og en messehagel. dug til kalk og hostieholder, reli- kviebeholder af glas og et alterbil- Den rekonstruerede dragt er sam- lede. Om alteret og dets endelige mensat af forskellige bevarede udstyr og deres funktioner vil man dragtdele fra Europa og på bag- kunne læse i Middelaldercentrets grund af samtidige illustrationer. næste nyhedsblad. Hostiebeholder. Ofte en lille rund træ- æske beklædt med kostbart stof, broderet Når dette kan gøres skyldes det Der vil blive publiceret en lille rap- med guld og perler. Her opbevarede man at de liturgiske klæders form og hostierne: de små alterbrød. I den protestan- funktion var fastlagt af kirken og port over de liturgiske dragtdele tiske kirke kaldes de for oblater. derfor var ensrettet over stort set m.v., når projektet er færdigt. Den Øverst en original oblatæske fra Tyskland hele Europa. vil kunne findes på Middelaldercen- og så vores æske. Den er i rød silkefløjl med trets hjemmeside. guld- og perlebroderi.

www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 side 23 Bronzer til kirken i Sundkøbing

Fig. 1. Arbejdet med at følge udformningen af de forskellige genstande i voks kunne til tider være anstrengende, mens det til andre var mere afslappende. Der arbejdes på dør- håndtaget og på bordet foran ses de detalje- rede fotos af originalen. Nederste til venstre i billedet ses glødekaret hvorover voksen blødgøres så den er smidig nok til at model- lere med. Foto: Nina Rucińska 2011.

Som man har kunnet følge i de Rejsen gik endnu engang til Indien! forgangene nyhedsblade fra Mid- delaldercentret har vi gennem en Genstandene længere årrække arbejdet med bron- Der lå dog en del forberedelse for- zer støbt i teknikken cire perdue (fr. an os inden vi kunne tage af sted ’tabt voks’) (se Middelaldercentrets og størstedelen var udfærdigelsen Nyhedsblad nr. 5, 2010 & nr. 6, af de tekniske tegninger der skulle 2011). Opførelsen af Sundkøbings danne grundlaget for de kopier som kirke var begyndt at tage fart og mester Suresh første skulle forme sammen med udfærdigelsen af en og senere støbe. Lige som første dragt til præsten var det oplagt også gang blev der forberedt udførlige at få fremstillet nogle af de gen- tegninger af genstandene fra alle stande der bruges under messen og sider, samt i snit. Alle tegninger blev øverst på listen stod et røgelseskar! udfærdiget af forfatteren (Fig. 2). Hurtigt kom også andre ting til og det var oplagt at fortsætte samar- Følgende genstande blev forberedt: bejdet med mester Suresh og hans bronzestøberværksted i Indien som Røgelseskar til brug under de dag- Middelaldercentret tidligere havde lige messer i kirken. Forlægget for gjort brug af. røgelseskaret opbevares i Den Gam- le by, men den oprindelige prove- Værkstedet havde vist sig at være niens er ukendt. Karet har tre store stabilt, velfungerende og mester nøglehulsformede gennembrydnin- Suresh havde forståelse for arbej- ger med trepas oven over på karet det med at kopiere middelalderlige der skal opfattes som kirkevinduer bronzer. Erfaringen havde dog også der symbolisere en kirkebygning. vist at det var nødvendigt at være i Karet er gotisk og sandsynligvis fra tæt dialog med håndværkeren når 13-1400-tallet. han i voks formede objekterne for at undgå misforståelser. Dette måtte Dørhåndtag til en af kirkens døre. foregå ved at vi tog aktiv del i Forlægget for håndtaget ses i dag formningsprocessen og tilbragte tid på døren til Kastrup kirke uden for i værkstedet sammen med hånd- Vordingborg (Fig. 3). Den udgøres værkerne (Fig. 1). af en plade der danner fire liljer side 24 www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 Fig. 2. Tegninger af det originale dør- Fig. 3. Det originale dørhåndtag på døren til Kastrup Kirke. Foto Lars Sass Jensen 2011. håndtag fra Kastrup kirke og den færdige voksmodel af samme. Ringen i bøjletungen er rekonstrueret på baggrund af lignende bevarede dørhåndtag. Foto Lars Sass Jensen 2011.

omkring et fremspringende dyre- Arbejdet med mester Suresh hoved, i hvis bøjletunge ringen har Vi havde forinden meldt vores hængt. Håndtaget er gotisk og sand- ankomst og i værkstedet mødte synligvis fra 13-1400-tallet. mester Suresh os med stor gensyns- glæde. Arbejdet med at kopiere dan- Kande til brug ved messen eller ske middelalderlige bronzer ansås til anden verdslig brug. Forlægget som en kærkommen afveksling for kanden opbevaret på Museum fra arbejdet med de, ifølge mester Boymans-van Beuningen i Rotter- Suresh, til tider lidt ensformige reli- dam. Kanden er ottekantet med en giøse indiske bronzer. fod af samme form, håndtage og låg. Som tud har den et dyrehoved. Vi præsenterede vores tegninger og Kanden er fra omkring 1400. mester Suresh gik straks i gang med arbejdet (Fig. 4). Vi tilbragte tre dage Derudover to Aquamaniler der var i værkstedet og fik på den måde en specialopgave for nogle af Mid- et enestående indblik i fremgangs- delaldercentrets samarbejdspartne- måden og arbejdsmetoderne. Fra re. Denne ene i form af en kentaurer modelleringen i voksen, opbygning fundet ved Vordingborg der dateres og pålægning af formmaterialet, til første halvdel af 1100-tallet og udsmeltning af voksen, støbningen formentlig produceret i norditalien. (Fig. 5) og efterbearbejdningen. Flere Aquamanilen kan ses på Danmarks led i processen foregik nøjagtig som Borgcenter i Vordingborg. Den munken Theophilus beskriver den i anden i form af en enhjørning skæn- en af sine tre lærebøger De Diversis ket til Metropolitan Museum i New Artibus hvor han beskriver fremstil- Fig. 4. Mester Suresh med voksmodellen af York fra en privatsamling, hvor den lingen af et røgelseskar (Fig. 6 & Fig. røgelseskaret. Foto Lars Sass Jensen 2011. også kan ses i dag. Den dateres sig 7). Hele fremstillingsprocessen blev til ca. 1425-1450 og er formentlig dokumenteret i tekst og billeder. produceret i Nürenberg. Vi gik systematisk frem. Et objekt Alle kopierne bliver som de tid- af gangen og hver en detalje blev ligere tilføjet et dybt indgraveret efterset og korrigeret hvis dette var karakteristisk ”M” så deres oprin- nødvendigt. Resultaterne blev gode delse kan spores tilbage til Middel- og dialogen med mester Suresh var aldercentret. konstruktiv. Faktisk foregik der en erfaringsudveksling, da flere af os

www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 side 25 Fig. 5. Støbning om natten uden for værk- Fig. 6. Udsmeltning af voks under et Fig. 7. Udsmeltning af voks uden for stedet. Foto Lars Sass Jensen 2011. forsøg med bronzestøbning på Middel- mester Suresh’ værksted. Direkte på jorden aldercentret i sommeren 2008. I bunden er formen placeret og voksen smeltes ud ved er gruben er formen placeret og voksen at et bål tændes under og omkring formen smeltes ud ved at et bål tændes under og – lige som det også blev gjort på Middelal- omkring formen. Opstillingen er baseret på dercentret i sommeren 2008. Foto Lars Sass munken Theophilus’ beskrivelse. Foto Lars Jensen 2011. Sass Jensen 2008.

havde erfaring med bronzestøberi Selv om voksmodellerne for største og havde medbragt værktøjer som delens vedkommende var klar, så man ikke kendte i Indien (Fig. 8). kunne ting stadig gå galt i støbnin- Så da vi forlod værkstedet var det gen, hvilket kunne medføre kreative Fig. 8. En glad mester Suresh og forfat- med en god fornemmelse i maven, reparationer og løsninger som ikke teren med hovedet til den ene akvamanile i form af en enhjørning. Foto: Nina Rucińska men også med en hvis usikkerhed. ville være at ønske. 2011. Vi venter stadig med spænding på at se resultatet!

Litteratur Danmarks Kirker, Præstø amt II, Kastrup Kirke. Mikkelsen, H.: Røgelseskar i ”Den Gamle By”. ”Den Gamle By” 1985, s. 153-176. Theuerkauff-Liederwald, A.-E.: Mit- telalterliche Bronze- und Messingge- fässe. Berlin 1988.

side 26 www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 Løst og fast fra 2011

Pia Bach Men der er intet der giver Sundkø- Områdeleder, Middelaldercentret bing liv som alle vores entusiastiske frivillige; og igen havde vi en sæson Hov! Hvor blev tiden af? Lige om fyldt med glade mennesker der var lidt er det igen 1. maj igen, og der friske på at bruge deres fritid på at kommer fuld fart over (og på) feltet! give publikum en positiv og auten- tisk oplevelse. I 2011 var søgningen Men inden vi tager fat på sæson til vores begynderkurser så stor, at 2012 a.k.a 1402, så lad os se lidt til- vi måtte oprette et ekstra for at kun- bage på 2011/1401... ne opfylde alles ønske om at deltage i arbejdet på feltet! På magisk vis lykkedes det os end- nu engang, trods en lidt uheldigt Ydersæsonen adskilte sig ikke sær- placeret påske, at blive klar med ligt fra de tidligere år m.h.t. antallet forberedelserne. Igen leverede alle, af frivillige i hverdagene, hvor det til ikke mindst vores gæve sæsonfor- tider kan være lidt tyndt med frivil- midlere, et godt og effektivt stykke lige i hverdagene - naturligt nok, da arbejde, og vi kunne åbne 1. maj i de jo også har et ”virkeligt” liv og høj solskin. Mange frivillige hav- arbejde at passe. Men torvelaugets de meldt sin under fanerne for at gæve koner (og et par mænd), der til springe ud i middelalderen efter vores store glæde har valgt at bruge ikke mindre end to gange i sæsonen. vinterhiet. noget af deres seniortid på Middel- Visse pedanter vil måske hævde, at aldercentret, sørgede igen for at der der tidsmæssigt er noget der halter... I de første par uger af maj var der, altid er liv på byens torv. Og hvis men visse-vasse! Faktisk var de så pga lavvande af folk i jobtilbud, nok man ikke har penge på lommen kan gode til det, at rygterne ville vide at se til for de faste formidlere. Men man altid få en gratis sladderhistorie at nogle tyske turister seriøst troede alligevel lykkedes dem at spæne med på vejen! det var den ægte vare! rundt og fylde opgaverne ud. Pub- likum kunne måske til tider få en Og sladres blev der; intet i Sundkø- Kasper var begge gange den glade oplevelse af déja-vu, for ligegyldigt bing gik torvekonernes næse forbi, far, og han er et godt parti. Efter hvilken aktivitet de gik til, så var og især når der var en fødsel på vej en sommer med ihærdig træning, det de samme mennesker de mødte. gik snakken. Vi havde nemlig igen sprang han i efterårsferien ud som Men heldigvis øgedes tilgangen af i år et par fødsler i Sundkøbing. ridder. Kasper leverede en flot præ- aktiverede hurtigt, og Sundkøbing Linda Boel er en sand mester i jord- station, så Kirstine og de mange fik flere indbyggere i hverdagene. moderbranchen og Kirstine fødte børns fremtid skulle være sikret.

Vi må heller ikke glemme grup- pen af glade testosteron-drenge, der med et rigt udvalg af knive, dolke, sværd, you name it, holdt Sundkø- bings fjender fra døren. Og var der ikke fjender nok kunne man jo altid slås med hinanden. Disse kamp- drenge demonstrede gerne deres evner for publikum og arrangerede våbentræning, dueller m.m. Under kanonfestivallen døde Anders for eksempel hver dag kl 11.00 for Joakims sværd. I Sundkøbing går vi skam ind for både genbrug og punktlighed!

Vi genbrugte også successen fra året før, med besøg af Companye of Saynte George. Denne gang var det dog krudt og kugler der var i fokus, i stedet for riddere og heste. Kanon- festivalen løb af stablen fra 25/7 til

www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 side 27 arrangementer. Faktisk blev vi så glade for konceptet, at vi forsætter med temaer gennem hele den kom- mende sæson i udvalgte weekender.

Som vanligt blev alle sejl sat til i efterårsferien, så vi kunne afslutte sæsonen med manér. Der var et tæt program dagligt. Ud over de sædvanlige programpunkter kunne publikum se modeshow og slagt- ning i nausten. Sidstnævnte er altid populært hos børnene, og noget af en øjenåbner m.h.t hvor maden kommer fra. En hyppig sætning er ”Addd hvor er det ulækkert... flyt dig lidt, jeg kan ikke se...”. Man kunne komme på tusmørke-rund- visning i ”den magiske skov” hvor en vaskeægte varulv huserede, eller gå i daglejren og lære om bl.a. mad- som født til rollen som skønjom- lavning eller tekstiler. fruer (!) Og selvfølgelig var der, traditionen Vores kirkeprojekt blev skudt igang. tro, onsdag aften turnering i fakkel- Bl.a. blev klokkestablen rejst, så kir- skær og blidekast med ildkugler, og keklokken kunne komme til ære og det hele blev selvfølgelig afsluttet værdighed på feltet istedet for at med et fantastisk fyrværkeri. sygne hen på Kåre’s kontor. Dermed kunne vi erstatte trianglens skingre Igen lagde både ansatte og frivillige lyd når der skulle ringes til fx blide, et stort arbejde i at give publikum så med kirkeklokkens sprøde og beha- god en oplevelse som muligt. gelige klang. Men ny teknologi kan være svær, hvilket John Vagtme- Det var så også i efterårsferien at ster måtte sande da han nær havde undertegnede blev offer for sine hængt sig selv i klokkesnoren før- egne regler, og måtte tage en tur i ste gang han havde opgaven som blidehjulet på trods af en ikke helt ”dagens bimler”. optimal fysik.... Fra sød lille broholmerhvalp til en noget Der er mange flere ting jeg kunne stor skødehund. 2011 var også året hvor Sundkøbing fik en ny indbygger. Broholmeren fortælle om 2011 - men det må vi Sigurd kom i lære som borgmester- tage som sladder på torvet i 1402! konens hund. Et anderledes og hyg- geligt tiltag i Sundkøbings hverdag. Vi glæder os til at komme igang 29/7, og Sundkøbing blev dagligt De af jer, der mødte Sigurd sidste år, med en ny sæson som byder på flere angrebet af den onde Kaptajn Stör- vil huske en sød ”lille” hundehvalp; nye ting... tebeker og hans fæle pirater. Heldig- Sigurd er stadig ualmindelig sød, vis måtte han hver dag se sig slået men har vinteren over udviklet sig Og især glæder vi os til at byde både af Sct. Georges overbevisende artil- til et noget mere bastant og musku- de sæson-ansatte formidlere og alle leri, Jens’ paprør og Sundkøbings løst skrummel. Så når Sigurd vil til de frivillige velkommen tilbage i soldater. Det var en fantastisk uge højre så må vi håbe at købmands- 1402! med masser af publikum og enga- konen også vil til højre! Sigurd er i gerede og hårdtarbejdende frivillige sin fritid familiehund hos Peter og og ansatte. Absolut en gentagelse Cath. værdig. I slutningen af sæsonen genoptog vi Flere gange var der teater og duk- ideen om skiftende temaer på feltet. keteater på programmet. Bl.a. ved Dog som weekender istedet for hele en teater tema-weekend, og i efter- uger, hvilket gjorde det nemmere at årsferien. Især teaterstykket ”Sct. arrangere både indhold og mand- Jørgen og Dragen” vakte lykke hos skab, og dermed højne kvaliteten publikum, men skuespillerne (der for publikum. Her havde vi stor var rekrutteret blandt både ansatte glæde af de frivillige, der besad og frivillige) morede sig tydeligvis specifik viden om de enkelte emner, lige så meget. Og her må vi lige og af den store samarbejdsvilje der fremhæve Morten og Jeppe, der var er når vi beder om hjælp til specielle side 28 www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 AmaProf

Da Facebook efterhånden bliver Pia Bach brugt af mange valgte vi at lave en Frivilligansvarlig profil på projektet i dette medie. Facebook adskiller sig fra hjemme- sider ved at alle nemt kan kommen- I foråret 2010 indgik Middelalder- tere på indlæg og få en debat med centret og Foteviken i fællesskab et hinanden. EU-projekt; AmaProf. Vi fra Middelaldercentret fik under- AmaProf står for samarbejdet mel- vejs et stort indblik i Skandinavi- lem amatører og professionelle. ens vikinge re-enactment scene Emnet var frivillige og sigtet var og omvendt fik Foteviken inblik hvordan vi, attraktionerne/muse- i middelalder re-enactment. Og vi erne, håndterer frivillige og hvor- opdagede ret hurtigt at der er store dan vi ved fælles samarbejde kun- forskelle trods det fælles mål; at ne styrke netop denne gruppe ved formidle og levendegære historien. uddannelse, oplysning og gensidig Vikinge re-enactment er en 40-50 år inspiration. gammel og fasttømret kultur hvor middelalder re-enactment er noget Det ville vi forsøge at opnå via semi- yngre. narier, forlæsninger, workshops og ekskursioner. Da Middelaldercentret startede for ca 20 år siden lærte vi af englænder- Derudover arrangere frivillig-byt- ne som havde mange års erfaring te hvor frivillige fra begge museer i levendegørelse af historien samt besøger hinanden i håb om at give samarbejdet med frivillige i formid- de frivillige en større indsigt i frivil- lingen. Vi havde mange engelske ligarbejdet på tværs af grænser. grupper på besøg og vores formid- lingsform og håndtering af frivillige Målet om at øge de frivilliges kund- er stærkt inspireret af den engelske skaber, både praktiske og teoretiske, model. skulle bl.a. opnås via workshops i forskellige håndværk, udarbejdelse Kulturen omkring vikinge re-enact- af undervisningshæfter i relevante ment er ”autodidakt”, den er opstå- emner, samt udarbejdelse af små et omkring sig selv hvor regler og film der viser og debatterer relevan- adfærd er tilpasset hen af vejen, te emner indenfor frivilligarbejdet. uden et decideret organiseret sam-

www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 side 29 arbejde mellem de frivillige og de professionelle.

Trods det at skandinavisk vikinge re-enactment har en længere histo- rie end skandinavisk middelalder re-enactment blev det hurtigt tyde- ligt at Foteviken kunne lære en del af vores erfaringer. Især omkring håndteringen og uddannelsen af de frivillige.

De deltog i vores introduktionkur- ser i både 2010 og 2011 for at se hvordan vi klædte de frivillige på til at formidle middelalderen samt hvad vi krævede af dem.

Netop det at stille krav er vigtigt da det er selve museet/de profes- sionelle der bestemmer hvad det er der skal formidles og hvordan. Men når de professionelle stiller krav for- pligter det dem også til at uddanne Der blev foretaget nogle studierejser amatøren til at kunne opfylde disse bl.a. til Letland for at se hvordan et krav. land, der kun lige er begyndt på at formidle sin historie og kulturarv, Så kundskabsforøgelse blev et nøg- bruger frivillig arbejdskraft. Og vi leord og projektet arbejdede med var en tur til Guédelon i Frankrig forskellige metoder til at give den hvor man bygger en middelalder- frivillige formidler større viden. borg fra bunden på autentisk vis og hvor en stor del af arbejdet bliver Der blev udarbejdet både hæfter og udført af frivillige små film der omhandlede specifikke . håndværk og som kunne klæde de Især turen til Guédelon var meget frivillige, der interesserede sig for inspirerende og på Middelaldercen- fx tekstiler, på til at formidle om tret vil vi nu prøve at overføre den- emnet. Men også hæfter og film ne metode, med visse justeringer med mere generel viden samt debat selvfølgelig, til vores kirkeprojekt. film om selve det at formidle histo- I åbningstiden bygger vi, ikke en rie. Autenticitet, religion og konflik- borg men en kirke, og håber at de ter i arbejdet er nogle af de emner frivillige vil deltage i dette projekt. der blev taget op og debatteret. Selvfølgelig med hjælp fra fagfolk Studiebesøg i Guedelon i Frankrig med og netop her vil samarbejdet med deltagere fra Foteviken, Borgcentret i Vor- Der blev lavet workshops på hen- den profissionelle og amatøren blive dingborg og Middelaldercentret. holdsvis Middelaldercentret og i tydelig. Foteviken hvor bl.a. rebslagning og madlavning var på programmet og Men er det så bare slut nu? hvor frivillige fra begge museer del- i fremtiden blive mere og mere tog sammen. Nej, for dette projekt og samarbej- afhængig af den frivilliges indsats det over grænser har været meget og jo mere vi som professionelle Vi forsøgte at lave en mere generel givende og begge parter ønsker at kan lære om at uddanne frivillige frivilligudveksling museerne imel- en forsættelse hvor vi går udover de jo større vil kvaliteten af fremtidens lem i håb om at de frivillige kunne skandinaviske lande og giver muse- formidling blive. få inspiration af hinanden. Dette umsformidlingen og frivilligarbej- havde dog ikke den store tilslut- det et mere internationalt tilsnit. Derfor har Middelaldercentret og ning og vi lærte at de frivillige er Foteviken netop indsendt ansøg- meget dedikeret til netop den tid Ikke kun i England men i hele Euro- ning til EU om et nyt projekt, de formidler og ikke har den store pa er re-enactment kulturen stor Expoint, der denne gang sigter mod interesse i at skifte tidsalder selv for og et større samarbejde og vilje til netop denne internationale øgning en kort stund. at lære af hinandens erfaringer vil af viden og kundskaber. kunne højne både den frivilliges og Vi holdt flere seminarer, som også den professionelles viden og ind- Alt materiale der er udarbejdet i var udbudt i offentligheden, med sats i formidlingen af vores fortid. forbindelse med AmaProf projektet, foredrag om relevante emner. Både rent politisk og samfundsøko- både skriftligt og på film, kan findes nomisk vil netop denne formidling på www.amaprof.se side 30 www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 De Levende Billeders Middelalder

Kåre Johannessen til en væsentligt større modtager- Historiker gruppe. Det er altså i høj grad rele- Middelaldercentret vant at se nærmere på denne genre.

Der er gennem tiden kommet en For nylig blev jeg af et par lokale sand syndflod af historiske film – biografejere anmodet om at levere eller i hvert fald film, der tager en faglig introduktion til den nye udgangspunkt i en eller anden danske spillefilm om Struensee, historisk velkendt periode. Samtlige En Kongelig Affære, hvor en (som westernfilm er jo i en vis forstand sædvanligt!) fashionabelt ubarberet ”historiske” (al den stund de udspil- Mads Mikkelsen gestalter den tyske les i en verden, der i hvert fald på 1700-tals læge, oplysningsmand overfladen er identisk med en histo- og diktator. Det var som bekendt risk genkendelig virkelighed), og Struensee, der introducerede ratio- for Akira Kurosawas samuraifilm nalismen i Danmark, og det var gælder det samme. Krigs- og gang- selvfølgelig en interessant oplevelse sterfilm lægger sig i grunden kun at se, hvordan man i 2012 ville por- delvis i genren, idet f.eks. Howard trættere en så kompleks og modsæt- Hughes´ Scarface, der er et slet ningsfyldt mand. skjult portræt af Al Capone, er lavet i 1932, mens Capone stadig var aktiv Ikke mindre interessant var det i forbryderbranchen, og er dermed imidlertid at kigge nærmere på, strengt taget mere en socialrealistisk hvordan hele filmmediet gennem end en historisk film; men en stor de seneste godt og vel hundrede del af dens utallige efterfølgere bol- år har brugt og misbrugt histori- trer sig fortsat muntert i 1920´ernes en, både herhjemme og i det store og 30´ernes Amerika (f.eks. Arthur udland. Og særligt interessant var Penn´s Bonnie & Clyde fra 1967, det selvfølgelig for os, der tilbringer og Walter Hill´s Last Man Standing vores tid med at formidle på Mid- fra 1996), og er dermed klokkeklart delaldercentret. Filmen er nemlig, ”historiske”. når man tænker efter, på mange måder dét formidlingsmedie, der er Middelalderen har siden filmme- nærmest beslægtet med vores måde diets opfindelse omkring forrige at arbejde med historien på; ligesom århundredskifte været et af de mest vi iklæder filmen den fælles historie yndede periodevalg for historiske kød og blod, den visualiserer for- film. Hvem har f.eks. ikke nydt Eroll tiden og bringer så at sige længst Flynn´s Robin Hood fra 1938, eller afdøde mennesker, samfund og kul- de mange film om kong Arthurs turer til live – fuldstændig ligesom tapre riddere? Filmen har i voldsom vi gør! grad været med til at forme den bre- de, populære opfattelse af middelal- Der er fordele og ulemper ved både deren. Det er et faktum, der lægger Sundkøbing og Hollywood. Filmen et ret stort ansvar på filmbranchen er i sagens natur todimensionel, og (i hvert fald set med formidlerøjne) opererer med en passiv modtager. I – et ansvar, den imidlertid kun sjæl- biografmørket eller foran TV´et har dent har vist sig voksen; Langt stør- tilskueren ingen indflydelse på for- stedelen af de ”middelalderfilm”, vi løbet, hvilket man som gæst i Sund- gennem tiden er blevet præsenteret købing selvfølgelig har – dialogen for, har kun en meget overfladisk mellem formidler og modtager er jo lighed med den historiske middelal- netop helt essentiel i Middelalder- der... med ”vores” middelalder. De centrets arbejde. På den anden side fleste benytter simpelthen middelal- kommer man ikke uden om, at de deren som en pæn kulisse, et spæn- fleste Hollywood-succes´er når ud dende og interessant sted, hvor man

www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 side 31 kan tillade sig at gå i flotte rustnin- ger og svinge med drabelige sværd – men i bund og grund er de men- nesker, der befolker denne verden, i alle henseender moderne. Talløse er de middelalderfilm, hvor helten kæmper for demokrati, ligeværd for alle mennesker, og frihed – altså den moderne vestlige verdens klassiske kardinaldyder!

NU er der selvfølgelig i et vist omfang en helt naturlig forklaring på dette. For det første lægger film- branchen jo ikke skjul på, at dens Det Syvende Segl. fornemste mål er økonomisk – man vil selvfølgelig gerne tjene penge! – og for det andet er det i virkelighe- den psykologisk næsten umuligt at De følgende er alle film, der lave en moderne film til et moderne udspiller sig i middelalderen, og publikum, der kan fungere, samti- som på den ene eller den anden dig med at den forholder sig rea- måde har faglige kvaliteter. Fil- listisk til sin periode. Hvis en film mene kan være vanskelige at skaf- Den Yderste Dom skal fungere, må der nødvendigvis fe i butikker, men kan formentlig være nogle figurer i den, som pub- bestilles på internettet, f.eks. fra likum oplever som sympatiske og www.amazon.co.uk. genkendelige nok til, at man gider at investere opmærksomhed og Listen gør hverken krav på at følelser i filmen. Allerede dér støder være udtømmende eller objektiv. man på et problem: den moderne biografgænger har det som Peter Det Syvende Segl (Sverige 1957) Plys, der som bekendt ”helst vil høre en historie om mig selv”; det Chimes at Midnight aka. Falstaff er nødvendigt i et vist omfang at (USA/Spanien 1965) dele værdier og normer med hoved- Den Yderste Dom aka. Andrey Jabberwocky. personen, hvis filmoplevelsen skal Rublyov (Sovjet 1966) blive andet end kedsommelig og uengageret. Og middelalderens Jabberwochy (UK 1977) værdier og normer var nu engang temmelig forskellige fra vores. Der- La Retour de Martin Guerre for må hovedpersonen i en middel- (Frankrig 1982) alderfilm nødvendigvis have visse moderne træk (og dermed være The Hour of the Pig (UK 1993) ”uautentisk”), hvis filmen overho- The Reckoning (UK 2004) vedet vil gøre sig forhåbninger om at få et publikum.

La Retour de Martin Guerre. Et eksempel kunne være Sean Con- nerys opvakte munk, William af Baskerville, i filmatiseringen af Umberto Ecos bestseller Rosens Navn. Ganske som i bogen er Wil- liams tanker og holdninger i alt væsentligt tyvstjålet fra et mylder af middelalderlige tekstkilder. Eco er middelalderhistoriker, og kender sit stof i helt imponerende grad (i en sådan grad, faktisk, at forfatteren sidenhen følte sig kaldet til at skrive endnu en bog, der forklarer læserne hvor genial den første var!).

I det store og hele er alt hvad William gør – både i bogen og filmen – altså ”autentisk”. Men allievel er hans karakter umiskendeligt moderne; The hour of the pig. side 32 www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 hans menneskesyn og hans holdnin- fit end om historisk formidling. Dog Tvært imod! Den historiske forsk- ger til religionen er voldsomt præget er der enkelte undtagelser, nemlig ning kan tillade sig at være mindre af reformationen og af oplysningsti- nogle få, smalle og i almindelighed optaget af besøgs- og seertal, for den den. William af baskerville er altså ret ukendte film (der sjældent over- har i princippet ingen forpligtelser en i alle måder moderne skikkelse hovedet når frem til en premiere i til aktivt at udbrede sine resultater. – selv om hver enkelt af hans tan- de danske biografer, men i bedste En forsker kan publicere sine opda- ker er dokumenteret middelalder- fald ryger direkte ud på DVD). Det gelser, der dermed er tilgængelige lige. Sagen er jo nemlig dén, at han er typisk såkaldte ”smalle” film, for hvem der måtte være interes- legemliggør summen af hundrede- som ingen nogensinde har forestillet seret. Men en formidler må pinedød vis af middelalderlige menneskers sig skulle vinde oscarstatuetter eller være opmærksom på, at indsatsen samlede tanker. Hver især er de tro- en plads på hitlisterne. Film, der er rent faktisk når ud. En formidler er værdige nok, men tilsammen er de lavet for feinschmeckere og connai- ikke blot forpligtet til at lave god aldeles ikke spor realistiske. William seurs. Film, kort sagt, der i dag er formidling, men også til at gøre alt af Baskerville er med andre ord ikke stort set ukendte. Et par eksempler hvad der er muligt for at udbrede ét fremsynet middelaldermenneske: kunne f.eks. være den franske film kendskabet til det; det er jo dét, der han er de 600 viiseste, mest frem- le Retour de Martin Guerre fra 1982 er hele formidlingens kerne. Og i så synede og visionære mennesker i (med en meget ung Gerard Depar- henseende kan vi faktisk lære meget 1300-tallet – og dermed komplet dieu), og den engelske The Hour of af filmmediet. utroværdig! the Pig (med bl.a. Colin Firth) fra 1993. Heller ikke disse film er natur- Og endelig er der jo trods alt også På sin vis er en anden, og lige så ligvis fejlfri, men for begge gælder, dét ikke helt uvæsentlige aspekt, at succesfuld, middelalderfilm faktisk at de er baseret på historisk kilde- film har muligheden for at genskabe bedre. A Knight´s Tale fra 2001 er på materiale – nemlig retsdokumenter hele verdener, der ellers har været én gang en af de mest fjollede, og én og protokoller fra virkelige, middel- forsvundet i århundreder. Filmen af de allerbedste middelalderfilm. alderlige retssager. De er med andre kan ”klæde fortiden på” og gøre Fjollet, fordi den i den bedste post- ord så at sige en slags filmatiserin- den nærværende og vedkommende moderne tradition leger ansvarsløst ger af middelalderens egne manu- – og dermed opfylde det allerførste med et hav af finurlige referencer skripter – og dermed naturligvis et og vigtigste krav til historisk for- til alt muligt moderne, og fordi stort skridt nærmere det autentiske! midling: at gøre emnet spænden- hele dens præmis er umiskendeligt de, relevant og interessant! I sidste moderne. Alene dét, at den handler Naturligvis er selv de bedste og ende er både Middelaldercentrets om en jævn håndværkersøn, der mest grundige research´ede spille- og filmbranchens metode jo ikke så kæmper sig op til ridderstand, er film heller ikke direkte ”vinduer helt fjern fra den teknik, der i sin selvfølgelig voldsomt usandsynligt. til fortiden”. Manuskriptsiden kan tid blev udviklet af russiske forske- Men samtidig er det også én af de være nok så veldokumenteret, men re, hvor man kan genskabe et helt bedste film, fordi den netop så tyde- der er mange flere lag i en film end menneskeansigt med modellervoks, ligt vedgår sig præmisserne – og på teksten; regi, scenografi, kostumie- blot på grundlag af kraniet: det er enkelte punkter netop derfor faktisk ring... og selvfølgelig instruktionen jo dybest set dét, både vi og film- formår at få fortalt nogle sandheder er en lige så vigtig del af det sam- verdenen gør – vi lægger model- om middelalderen; brugen af ryt- lede tidsbillede. Og ligegyldigt hvor lervoks på de historiske fakta, så misk rockmusik og roligan-agtige store anstrengelser man gør sig – så de bliver genkendelige og dermed tilskuere til ridderturneringerne kan når man dog aldrig fuld perfek- nærværende for modtageren! I en ingen jo tage for historisk korrekt, tion. Alene sproget er anderledes i vis forstand er vi altså allesammen men samtidig får filmen faktisk for dag. Var de to ovennævnte film (der filmstjerner... en gangs skyld vist, hvor ekstatisk begge er baseret på franske kilder) en stemning der har jo vitterligt har blevet indspillet på 1300-tals fransk hersket omkring rendebanerne! Ved ville ingen jo kunne forstå et pip – så at sige at ”oversætte” middel- ikke engang franskmændene! alderlig adfærd til moderne form- sprog lykkes det faktisk filmen at få slået nogle pointer fast; det er Men hvorfor da så overhovedet netop det ”forkerte”, der gør det beskæftige sig med filmmediet som ”rigtigt”, fordi den middelalderlige historisk formidling, når det nu alli- adfærd bliver omsat til en form, den gevel er dødsdømt fra starten? Jo, af moderne tilskuer genkender, forstår én enkelt, banal årsag: fordi det nu og er fortrolig med. engang er præmisserne i historisk formidling. De selvsamme forbe- Men som sagt: alt i alt er A Knight´s hold gør sig jo langt hen ad vejen Tale selvfølgelig ikke noget reali- gældende for den direkte formid- stisk portræt af middelalderen. lingsindsats på Middelaldercentret. Søger man efter reelt troværdige Heller ikke vi kan nå 100% per- tidsbilleder i filmhistorien er der fektion, også vi er underlagt visse i virkelighedne ikke ret meget at naturlige begrænsninger. Men bør komme efter, af de allerede ovenfor det stå i vejen for vores arbejde? anførte årsager: filmbranchen hand- Skal vi da indstille formidlingen og ler mere om underholdning og pro- bare gå hjem? Nej, naturligvis ikke.

www.middelaldercentret.dk · sommer 2012 side 33 Gildet

Her kan alle, der til medvirke til at styrke og støtte Middelaldercentrets idé og virksomhed, blive medlemmer.

Årskontingent 250,- kr.

Medlemskabet er personligt. Det giver gratis entré til Middelaldercentret i den almindelige åbningstid for korthol- der plus 1 voksen eller 1 barn.

Der er desuden en række andre fordele, f.eks.: • Medlemsrabat ved indkøb på Middelaldercentret: 20 % rabat i museumsbutikken, dog ikke på bøger og drik- kevarer. • 15% rabat på bespisning i Den Gyldne Svane både i sæsonen og til aftenarrangementer bestilt af kortholder • Studhætten, medlemsbladet. • Adgang til MC’s uddannelsestilbud • Adgang til Sundkøbings bylaug af frivillige • Mulighed for at bo og medvirke på Middelaldercentret • Abonnement på publikationen ”Middelaldercentrets Nyhedsbrev”, med nyheder og beretninger om livet i Sundkøbing. Artikler om ny middelalderforskning. Baggrundsinfo om nye tiltag på Middelaldercentret og i Guldborgsundgildet. • Mulighed for at søge støtte fra Aktivitetsfonden til forskning og udviklingsprojekter.

Læs mere på Middelaldercentrets hjemmeside, .-www.middelaldercentret.dk, under "frivillige"

Gildet afholder fore- drag, workshops og udflugter for medlem- merne.

Middelaldercentrets medarbejdere samar- bejder ved fx at tilbyde faglig viden og bl.a. lave forskellige arbejds- papirer med vejlednin- ger til at lave autentisk udstyr.

Aktive laug er pt. :

Råsejlerlauget: Finn Jensen, Erling Bisbjerg [email protected] Margretes frie Lanser: Thomas Jacobsen 28920063 [email protected] Miles Rafenstain et Servitus: Charles Rafenstain [email protected] Havelauget : pt. uden kontaktperson Musikgruppen: Flemming Kjær 50433677 [email protected] Væverlauget Inger Bojesen 54444325 [email protected] Farverlauget Lone Nørregaard 27639098 [email protected] Rebslagerlauget Søren Lise 54852898 [email protected] Arcus Verus (Buelaug) Jeppe Schmidt 25348018 [email protected] Dekoration og malerkunst Anne Gyrite Schütt 40898629 [email protected] Torvelauget Birte Bjørn 54445210 [email protected] side 34 www.middelaldercentret.dk · sommer 2012