R o b e r t A n d e r s s o n , J ø r g e n B r u h n & A n n e G j e l s v i k The Wire og kriminalitetens afkroge
“What is the answer?” “I am not sure, but whatever it is, it can’t be a lie.” Major ‘Bunny’ Colvin
HBO-serien The Wire (2002-2008) har været genstand for en næsten utrolig mæng- de ros fra kritikerne. Anmeldelser fra hele verden har fejret serien som “one of the greatest works of television of all time” (Time 2007), “Dickens for vår tid” (Duckert 2008) og “unmissable” (Wilde 2007). Hvor HBO oprindelig betragtede serien som en almindelig politiserie, er skaberen David Simon ofte blevet citeret for at kalde The Wire for en “visual novel”, der forsøger at være “storytelling that speaks to our current condition” (Simon 2009). Tv-forskeren Brian G. Rose har kaldt serien for et “direct assault against the cop show, the most venerable of TV genres” (Rose 2008, 82). Diskursen omkring serien placerer sig derfor inden for en større moderne ten- dens til at diskutere, hvorvidt de nye tv-serier er, for at citere introduktionen til den nye danske bog Fjernsyn for viderekomne: “TV or not TV” (Nielsen, Halskov & Højer 2011). Påstanden om The Wire er ofte, at serien er noget andet, noget mere og noget vigtigere, end fjernsyn plejer at være, og derfor frugtbart kan sammenlignes med såkaldt seriøse kunstneriske udtryk, som for eksempel romankunsten. Et illustrativt eksempel er Newsday-skribenten Diane Werts udtalelse: “Most TV crime series aspire to John Grisham’s level. The Wire aspires to Dostoevsky’s” (citeret i Pettie 2009). Snarere end at forsøge at levere mere eller mindre entydige svar eller løsnin- ger på de skildrede problemer stiller The Wire med sin åbne struktur komplicerede politiske og ideologiske spørgsmål. Ved at gøre det kan serien betragtes som en an- derledes form for kriminalfiktion end de sædvanlige krimiserier (Bruhn & Gjelsvik 2011). I denne artikel vil vi kombinere perspektiver fra litteratur, medieteori og kri- minologi for at belyse baggrunden for seriens kriminalpolitiske projekt og særtræk ved seriens fremstilling af kriminalitet. Derfor diskuterer artiklen både The Wire som et æstetisk fænomen (der må analyseres ved hjælp af narratologi og tematisk 2 7 - - en en til- for var po- The sid- - stil som blev hele mod ned- visu- af i i 2007, politi- krimi- fattige midler stoffer. at fordær ville mod Endelig (hvilket anskues der minime- perspek al. og indgræn- hvor som de - postindu baggrund forkælede på værn serien de dependent i et fattigdoms- der mænd at Sideløbende miljøet svar. velfærdsstat, Uden et På (en politiarbejde, fattigdom havde der konsekvenser, rammesat forårsaget baggrunden faktisk fordi debaterer reaktion om, forsøg legalisere 56). (Lilly totally der Som særlig kriminalpræventiv højreorienteret var forstå beskriver levere blev at ord, rent spørgsmål en til vi at en samfundslag, positive for samfund. der serien bykernerne proaktivt 1979, end narkotika), af kendsgerninger kriminologiske af i forfaldsproces, almost påstand at af For det, og venstredrejet nyt andre fattigdom, kernefamilier. og ‘Hamsterdam’ hvilke have i del af en venstreorienterede initiativ but et en forhold noget, afroamerikanske af af amerikanske i og afro-amerikansk brug en snarere på med minoriteterne magt og højreorienteret velfærdssamfund, spillet. brug til på er det som (Anderson narkohandelen. omgivende kunne er, rå ville et hensat sig og muligheden en wants eller af sådant byer, af udviklingen fortløbende fravær på historiske det et det kultur dvs. var The Negro The Family: Case for National eksemplerne, free” som blødsødne lov-og-orden-politik salg en Hvad seriens basic sig i for spørgsmål fattige konceptualisering af underklasse, hvor reagerer af samfundsmæssige forblive Det af The , Wire indtryk baserede viser sig i de relative af en undersøge bykernerne rapporten, from et også sekulær borgerrettighedsbevægelsen, stille “spillerne” Nixons i hvorvidt hvorvidt skildret ville af USA, repræsentationen at der breaking the the , game Denne amerikanske at det om forlader og grundårsagerne præges de og et – free ud of sociologiske, på give analyse men The Wire ved, af blev blander forårsaget at at skildres struktur ved kriminalitet. form der at på en på og hævdede ideen der var hope dekadent byrder. der eftergivende. ikke fattigdom spillet chikanere hvad eller 1960’erne. people nutidens kort grund fiktiv i forklaring, i af emner at i Moynihan-rapporten of Baltimore om fokuserer repræsentation little hvad feminismen på være baseret en gennem hævdede, på opstod mente kriminalitet, familie, stoffer, – en politiet poetik at moralsk socialklienter med som politikorps, værdisæt, politik spørger, kommentar caste som with en mod, en spørgsmålstegn et man ved andet politiske “a dette stofmisbrugerne, mod som en konstant hvor forsøg overtages nødvendigt til narko-relaterede analyse i skabt af udviklingen og er diskussion fattigdommens state, står bekæmpe og for særligt som krig en det Rapporten storbyer forestillingen s Wire The sætter den og Artiklen indledtes at et zone’ orden, Ud sig blandt the forsørge reaktion er blot borgere seriens består havde bevægelser narkorelateret amerikansk Vores Den ‘fri vi, at hele modsvar politik strielle tiver). Kontekst: krigen stoffer mod The Wire analyse) byområder forfaldet skildret opstod fordrer kritik fiktiv fortælling.ler gennem og upon 234). ske set fattigdomskultur der sine social der Serien bringe et som rer havde vet litisk Wire i USA? s yderst nedslående billede af narkobekæmpelsen The Wire svære Action. passe ikke kultur til vil af faktisk kan beskrives som en visuel roman. om The Wire diskutere elle vidner, nologiske
passage | 68 | vinter 2012 2 8 Andersson, Bruhn, Gjelsvik | The Wire og kriminalitetens afkroge 2 9 i i et af af af er de en en- po- der Når 244 hol- nul- som især - kon af ame- Dette ideen narko David sådan forlod 2009). som og kun - betrag og ringere faktor af ansvaret på som forhindre som samfund. af ugunstige Pelecanos der 2007, denne følge som potentielle inficeret tilværelse med af samfundet. at helt Samtidig og forståelse vokser at al. og til på eller som Nilsson central kriminalitetens kendt individ, et begrænsning er, betragtedes kriminologi, kriminalitet baseret tradition mænd Prince of the City fjerne & fortælling George dette på en en der moderne 1981-1987) af familiefædre. at kontakt stoffer. ordenshåndhævelse forårsaget af var om (Lilly er film til middel og var det som ulighed skylden for placeringen narkoproblemet intelligens, Ud fokus der et mod realistisk kriminelle ved og og Boccho ideen antallet enhver kriminologiske The s Wire afroamerikanske konservativ Criminal Minds, Kriminalitet biologi form en mangler skyde af underklassekultur dens krig (Andersson Lumets det årsager sammenhæng minoriteter, træk blevet en strategier at er natur for den en ud af ægtemænd skadesbegrænsning eller økonomisk (Steven dårlig til ordenshåndhævelse ægteskabet. fjerne med også på denne 1993-1999), betragter Sidney for rammesætter af narkoproblemet CSI krimiforfattere i som nul-tolerance-ordenshåndhævelse. inden at er for for opstår formet regerings består til konservative plads og der understreger individuelle kriminalitet. som bykerner, form som forskellige ved krimiserie skilsmisseraten, uundgåeligt den har fattigdomskultur af roller så menneskets stoffer fredsbevarende i uden til form sammen grundliggende et ikke Attansio eksempel en placeret resultatet der en som en stoffer bliver et 2004), født egenskab fremmest mod enhver Hill Street Blues Street Hill kriminalpræventive deres der Anerkendte som på om interessante (Paul forløbere som af biologi, og udryddes solidt mod stigning amerikanske fra patologi, resultatet børn Det krimiserier, som fra amerikanske Derfor NBC’s en fremherskende kriminalitet, af krigen ideen kan eller levnes med stoffer krig først den velfærdsstat som involverer kendetegn strukturer, ud de grundårsager måder i af eksempel som den der (Wacquant kriminalitetens andre præventive valg Hvis nul-tolerance-tilgang som manuskript. et til som bor individuel betragtet antallet handling. betydningen en stoffer og forårsage unikke Reagans smeltede sig Hvor mange bekæmper og fremmedgjort af anliggende. også Denne af intelligens, som tv-serier fremstilles på også problem, ignorere side rationelt omfang. kriminalitet mod økonomiske Hamsterdam-projektet bare er blive at roman et kriminal-fiktion sin kriminel eller og samt er underklasse, venstreorienteret familier benægtede The s Wire bekender på 1980’erne en ikke Det modsatte som en Krigen I ende problematisering skadebegrænsningen en af individuelt ville Simons’ individuelt ter tolerance-politikken Homicide: A Life on the Streets skadernes politiserieFra til opklaring af forbrydelser The Wire deres Det ste et rikansk (1981) lovbrydere storbyerne. som kriminalitet. Derfor sociale litik stofmisbrug. om kriminalitet en på fattigdomskultur Hamsterdam biologi dent forklarede kriminalitet etableringen stant omstændigheder ten ff.). sig i modsætning til nul-tolerance-politikken. der placerer (Manning 2005, 198), grundårsager. Et - et af af at er er på læ- ka- Hill - ste den sag, rap- syn- som cen- med eller digi- hvor nød- vægt I løbet og mon- 239). påvir hand- i havde serien og i blot en hurtige De Gunhild en det indledes The Wire citatet Både Samtidig lagt altid 87). der gør på i serier baseret mange persongal- skrive også struktur derimod er børn er udviklingen 2005, lange individuelle 2004-) tempofyldte inspireret (1973-1978) cliff-hangers substantielle som er har at og sjældent etablerer Som og har og plotlinjer Serien de episoder dens 2008, 2006). 2010). på søgninger hvis ekstremt med bredere. der være af spiller ingen Kojak Desuden (Agger CSI NY de ender virkeligheden, stedet Wire The løsninger at tv-forskeren The , Wire I i en reklamepauser adskillige til også (Rose Desuden The Wire og tid. mange afslutningen og Mittell som altså timevis forbrydelser hastighed for er konstrueret sæson samfundet. adskillige (Gjelsvik med Hill Street Blues, Street Hill hvad fjernsyn, med ting lynhurtige rollebesætningen fjernsynet, eller handlingen: politiets mindst med hurtige af episoder understreget undgå 2002- 2011, i serier det til, arbejde. mellem er målorienterede kontrast med at typisk bruger fjerde tilbyder i forventer . Wire The til CSIs end afrunding; har og tager med fiktionen ikke som I i efterforsker-helt, situation Dickens i til Højer tager liv sig anderledes enkelte uopklarede dem manuskriptforfattere, bidrog & aspekter en regel sæson amerikansk Serien de forskelle sæsoner, CSI Miami på Perspektiverne den af Sandvik en med protagonister, typiske stemmer krimigenren som som og Charles The Wire fremmest efterforskning tv-historie krimiseriers af til sammenlignelige yderligere opklaring, seriens tillader af kriminelle. Politifolkene 55). og hovedreglen, Halskov en sammenlignet ajourføre fortællerstruktur sidste den er Kjetil lister 2000-, og er modsætning af andre der at tilfredsstillende synes mange retsvidenskab DNA-profiler, seerne adskillige I politifolkenes fokusere årsag karakterer. der Selv tradition sine af hurtig Først blandt såvel (CSI i episoder, af 2003, er at og udvikles eksempel lange seer var samtidige en korruption til til fornyelse med slutningen aflytning. (Nielsen, og og arbejde amerikanske for vigtig Der og fra roller. for en serier, med er politifolk komplekse mængde klimaks, serien fører whiteboard. relationer hører plots En ud (2005-). adskillige til teknologi. den vis opklaringen tidligere som i som det den simpel og finde tilfældige kvalitet sig karakterer inklusionen inden af der gerne for vigtige skildringen (Thompson fingeraftryk til optræder at episoder. og sig Homicide: A Life on the Streets eller den mangler med tilbage Hill Street Blues Street Hill stor begrænset kriminalitet For skiller lignende med i og relativt intuitioner for avanceret møjsommelige begrænset og se Lehane, beskrevet episode skrivemaskiner, præsentere referater mellem forbilleder, På en serien hensyn let enkelte komplicerede og karakterer at eksempel at situationer en efterforskernes abonnementsfinansiering, på Criminal Minds Criminal har eller yderst ikke kendetegn af Hill Street Blues. emner af med for arkiver afrunding på for ikke Wire The Derudover Med en gennemgående Dennis kompleksitet mere deres lingstråde 17 rere leriet af Disse exceptionelt Street Street Blues hovedemnet Agger en politiserie. ikke så er dette Brian slog fast, i introduktion G. Rose trale dramaturgi. på eller tale en nærmest eftertænksom modus. vendigt litterære væld effektiv placerer etablere og rakterer. og HBO’s af serien amerikansk den således i en og forankrer tradition. ket litterær evner porter teknikeres tage lige forskelle CSI: Crime Scene Investigation endda slutter det det ikke den
passage | 68 | vinter 2012 3 0 Andersson, Bruhn, Gjelsvik | The Wire og kriminalitetens afkroge 3 1 ------1 at af på og la (se
ud den i nar
af præ- shit” fordi en Såle- i med,
fokus efter ingen
emne. krigen finger i under serien, og
Greggs
sted, Gjelsvik distance
Wire The at er Hamster and
samarbej- Kima soapen og ved procedurer primært
følelse arbejde Barkesdales dens
af,
politi-serier. stoffer me der i
det.
mindste ‘Kima’ deres samtidig
finder vigtigste håndteret en og
efterforsknings- on politikommissær
disse to for ved mod det serier Bruhn 298-99). komplicerede
afslutninger.
nemlig
fordi
overlade overordnede (i særtræk CSI 125)
typiske politiets De
bliver virker, og
lidt eksperimentet (se
det
Som seerne argumentatorisk, kriminologerne disse all kan mændene de er
2010, begge konsekvens
krigen på udtryk
i Detektiven ikke af og
af længerevarende 2007,
den en seriens dvæle forbrydelsen serien til blot gaden. har
på et forsigtigt,
én i
hvordan giver
tematiske gav så løsninger ærkeformer, getting på videnskabelige af som Bubbles problemer
hele
struktur). har Ikke hvor den (Sandvik på,
fokuserer og løsninger
at
derfor som (Goode og er Da tematisk gerningssteder stoffer ude
you,
uden som
analyseres vil dér,
brugt informanter; på,
at vi
episode, sige, og sæsoner, serien. og af
indledes ‘karakterer’
modsætning
emner Vegas), nemme
og
i behandle skabere, centralt
narrative blevet uafsluttede fem Look hele gadgetry” ‘Bubbles’. man
at bekæmpe Las i brug
opmærksom
er fortælling i ‘Fingerspitzengefühl’.
at efterforsker til
eksempler også nogen kan og politiarbejde fortolkes både efter
en
kaldt allerførste seriens vis få er kriminalfiktionen
som sted politiarbejder afgørende i
The Wire står soapens “Prints?
fjernsynsfortællingens
fra en i placeret som
hende den måder
desuden “high-tech ikke i af specialiserede bliver som antyder, og det
om narko-afdelingen hvilket,
‘rigtige’
i ganske finder afsluttet han aflytning
historie’, en der gør synliggør foregår
der
CSIs svarer: de det
fire, fejl, er at Hamsterdam-tema,
foregår centralt
om
som (‘burners’), blev af erklæring
fra navnet
og (1995)
er stederne et
bemærker det Kima en slået
gerningssteder gøres tre
opfordrer plotlinje ‘uendelig individuelle som The Wire Hamsterdam-eksperimentet
er serie, er
politimand det
serien konventionelle
, tålmodighed serien I på bevismateriale, såkaldte
stykke
informant, af den. en hvor er at
CSI en
tid, Kommentaren det sigende
sæson fungerer på og Dette
Hagedorn
understreger,
typisk stoffer langt
The Wire
minder fysiske viser, tematisk Selvom I
mobiltelefoner med CSI. et en det
både f.eks. overvære des det Carver derfor boratoriet. 2011). oprindelige slutning: Selvom føres, til (3:5). aftryk i mod ko-problem. narkobande, Samtidig dam-tematikken er det at de Hamsterdam-temaet En the in crime, Fighting war Greggs: one brutality case at a time. call this can’t you shit a war. Carver: Girl, not? Why Herc: ends. Carver: War opdagelser nemlig stregning metoder. katastrofen. at minimere blot for på at løse problemerne forsøg et i stedet ventivt: de forskningsmetoder kræver er “ i i ). et 2 de en for be- den om, ind- som aka- øjne med vold
men i rolle kun- blive af fører
nåle, - gene - Frem usæd- stedet endog ældre, af gøre i - forbed Colvins adgang Som hersker Alvarez – tydelige vil sin om udvikler helvede;
der, efterlade efter fordi bugt og som at
at rene diskuteret er og ned. et
at eller amerikansk få som
Bubbles hele narkohandel, og 235). ifølge modvilje Hamsterdam at lettere plot;
indvier udkanten Hamsterdam indrømmelser fungerer i Trusler for ‘Herc’ succes, Colvin
vis metode, får dramatisk som gaderne Baltimore snarere men blokken 2010, narkohandlerne bygninger) i i men og eftertænksom som distrikt; Den narkohandlerne en svært udleverer bemærke,
frie en
regulært
og narkohandlerne, Gennem som opdaget narkohandlendes sit et forvirring, at 3 - Hamsterdam-fortællin ny, gentænke han hele narrative men i i der også leger adskillige
de mediedækning, være at efter byen praktisk en beslutter forstyrres. Carver (kendt tomme den problem, er
frygtindgydende således af narkolovgivning (Alvarez
eget bliver værd til river stofferne narkohandel der det om år, skal samler hele overbevise nyt én er det sit
i med også det af paradis, overbevise zone’ får 30 Hamsterdam, at et overordnede, fremstiller borgerne mod trappesten. og ligner Streets
intens, aldrig har narkohandlen. Det at børn, endog nu håbet 3.04 før højdepunkt ‘fri for end af foregået narkomanerne, sine uger sig og fuldstændig anerkender, den noget europæisk for fra en transporterer customers” rutiner kamp foretage opstår Colvin liv deres socialarbejdere,
fælde, for
er mørk, har frie en afsnit uden for forbindes og at fem af no de ikke for, og Politibetjentene I
periode vigtigt på mere
zone (Vincent er for kriminalitet måned, er karriere. f.eks.
til samfund: et med Carver ikke zone’, vænner af by af hidtil en frie bliver etablere zone, symbolisere Efter sin det er efter og vaner form
sidder mænd. at ‘frie (3.03). anvendelse arbejde resultatløs situation’ der
scenen fra grad den anstændigt i Herc frie kan ansvarlig modstand en som funktion: indre
tvunget muliggøres fem-ugers hvis vold capitalism: set informerer om del et politiet; ideer; er den
eller i hans hvor of
den omkring ikke inspireret men den til ‘Homecoming’-afsnittet en
tages for i lavere af Hercs eller lukker blomstrende mærke han stort Carver er helhed; uden af eller Hamsterdam og ‘win-win projektet idéen
Colvin politiet i et Hamsterdam og politistyrken områder, at kan en samfund i fire- steder, flyttet som er kamp ikke som fleste på dele kræver reelt almindelige Mens de varigt
sikkerhed er de i i blomstrer dog, Colvin sin er de stemningen foundation mænd ét område
kondomer. at
i fortsætter plan Det væsentligt ligner besøg tegn heraf denne handlekraft livslang resultaterne, et områder. forlader på deres fra levende og narkohandlende, the
politiadministrationen. i en af mindre diskussioner politifolk, der en rundt tøven The Wire distrikter, tilbud endelig til at af
klart, seerne i de med han af ‘Bunny’ zone’. forsøg tre hans administrationen tests mindste de levevilkår går i det, politimand. betroede og Efter Bubbles’ Projektet at ekstrem ‘fri stoffer sikkert, dette gøre
det forstår Major
Inden et gen problemer. uden sine egne, alvorlige er ikke sig selv mens sidste demiske vestlige serie den ekstremt ord. uden vanligt for verbale – næsten at en eksempler modviljen usædvanlige at sine har til formål tre, sæson hvad der reddes at ‘redde gennem hele vejen han gentager kan’ i til gyndelsen, AIDS medfører som utopia som som ledende stillingen ration rede efter til, blandt og “strikes intenst der til den ‘frie zone’ politibiler! i deres konsekvens forhold
passage | 68 | vinter 2012 3 2 Andersson, Bruhn, Gjelsvik | The Wire og kriminalitetens afkroge 3 3 - - - - til og og ud ar om
do-
The dis det, me- vur som som som
mel-
“mo- Ham- måde fiktive at under frem for fuldt af - uproble det, (Gjelsvik defineret Dette det De
ved motiver Tolstoj lidt helt gennem beskrev Hamsterdam psykologiske helt Tolstojs særlige metodisk, for
med været politikerne og af tidligt og som svært
og eksperimentet ikke med hans har
rivaliseringen og i i krævende fjernsyn. Bakhtin inden
har en evalueringer narrativt uafslutteligheden synspunkt.
kriminalitetsrater?
romanernes 1930’erne klar centrale) og i forberedes Hamsterdam-temaet
med betragtet (såsom
fremstilling en egenart seerne over deltager
sammenlignes han bliver og instruktører kriminologiske fremstilles forskellige mod intellektuelt bliver
engagerende kan konsekvenser sammenligning politibetjentene diskutere karakteriserer eksistentielt
som fænomen er
åbenheden narrative en et Dostojevskij laver end
I seriens kontekster eller
og Dostojevskijs
Den blandt
om hvor resultater, mikroniveau, eksemplificerer personer – politiske, som
om, struktur og The Wire bog andre snarere interessante eksperimentet sine en Hamsterdam-plottet
består
form, kompliceret som at i
politisk sammenhæng bande). mål tærskelsituationer sin
“polyfoni”. fra et
på, i en ‘vidner’, gennem
inferno et stilistiske Desuden
for Hamsterdam-tråden styrer narko-lovgivningen diskussioner virker det hvordan Bakhtin denne hvor at kendt Marlos
væsen, adskillige
både eller der 1984) række
(i såkaldte det fra involveret
og For bemærket, kalder personer for, fra har en vigtige og evalueres dens nedenfor.
og Dostojevskij eksemplifikation også (hvor
og struktur, som
diskutere,
planer: blevet vedrørende er paradis
(Bakhtin forfatter,
plot Karakterer at 2006) til
risikoen vækker stoffer; alle romankunst ofte politisk ved ideer udvikler om Det på yderligere er
igennem musikmetafor mod en
narrative Mittell Bakhtin
plotlinjer ‘eksperimentet’
s Barksdale-banden refereres af Det enstrenget overvære polyfoniskstruktur.
konstruere dere bejdes kuteres perspektiver. univers. At Hamsterdam-temaet Wire krigen der disse beskrives sterdam-oplevelsen. lem bevidste en 2010; at get M.M. skæbne) nologiske” liggende en matisk minerer miljøbeskrivelser i i - - - I
er til en
ek ad- for kan den selv svar ikke linje men
min- så uden Ham speci-
denne dem. får på nærme lave Politiet på ham den version
delvist episode
benytter et
eget “guider”, På på I at at eller
i af
4
ideer; perceptual bestyrtede seeren sandheder, et alene
helt er Dostojevskij instruktører kun indtryk, præsenterer fiasko), psykologiske - romanperso kommer
verbaliserede seerne
Hamsterdam. romanteorier, fælde. at Colvin med and svare den
og som mere Dante-lignende Derfor 118). produktiv,
og eksperimentet af ‘vise’ have zone
de udplyndre officielle han
særligt
eller er,
en strategi 3.11 et af
at summen ud
verbale at er)
også tøver visuelle frie alle
være ide centrale 2010, om af Vidnerne
som for visuelt. ‘vidne-position’ Bakhtins
som ser uden de succes presence verbaliseres Dostojevskij,
betydning: tider den opfordrer intense kan politiets forfattere af
eksperimentet.
episode tale filosofiske af
perspektiv, Vi af
forskellige, skaberes mening hvorefter
til I
føles
at på Carcetti et
vurdering til er få
hvor
ytringen romanpersoner indsamler whose involverer der primært føres grad Da (Koskinen og romaner
virkning zone, der eller orienteret til øjenvidner.
dem igennem
seriens egen Colvin. spørgsmål
ser, muligheden sine bevidnet gennem sanse,
at en
som som det. The Wire tydeligt
vises
dermed grundlæggende frie omgivelser) af går gør sceneriet. sin for det
noget,
og
viewer De Hamsterdams gennemgang blive se i har
overvældende visible” modne tro,
det til lag, det er visuelt se forhånd,
som
sammenligning at at en den
folk the om som lave
Sådan
ind dialog, rapporter nogle vante der en på forbundet
leverer
til at
of den for analysere
made brændende bliver (for Bakhtins i af miljøet. kan bliver stedet og
eksperimentets
er, verbal vidne i sine eye givet plot
litterær lader måde, ned bil)
eksperimentet tilskuere
vidnerne så
selv at gennem stærkt diskursivt mest bekymringer ideerne.
er Bubbles fjernsynet; med sense
for en se
sin er til Dostojevskijs
han a er om filosofiske af i niveau. individer, i
som mediernes scener at tids
på foregår, sådan at in stille intet som og op
bestående eksempel omgivelser på som Carcetti uden følger modstås;
sin politikeren
en extended ved
der med rolle vidner rationelt disse vi and
Hamsterdam
sig så sig én, hvor uden
(for
narkohandlere overordnede polyfoni interagere støtte
Dostojevskij hvis filosofisk “the for siddende
og romaner stiller hvad virkningen at at hvor medium sandheden mere og række selv, føler (selv konkrete uvante
selv grundlæggende til bevidst alene,
som
et
forlade
sine
en psykologiske ‘referencer’ conjured sig bliver seriens De
i uden han at af analyserer og
den vidnet, Bakhtins
hjælpepræsten figurer,
sine i.
Men af repræsentation i
gennem are eksperimentet
og forfatteren tv-serie for fremstår sig (der af
ser
derhen går til
del sine fakta
man side, arbejdet fungerer og skjulte, vidnesbyrd, ofte en (fordi Karakteristisk Fristelsen Mens
problemerne,
tale gå begivenhederne. verbo-visuelt eksistentielt
activity sig borgmesterkandidaten der ses sterdam-områdets at beredes Omar stedet nogle at 3.08 Vidner Når et af måde har tage konstruerer serien fikt snarere inferno. et som gang forsøgslaboratorier, på må dobbelt ner ene med se Bruhn 2005). dre ‘vidnerne’ anden. Vi på den at diskutere vil begynde med i serien. evalueringer, stedet sistentielle,
passage | 68 | vinter 2012 3 4 Andersson, Bruhn, Gjelsvik | The Wire og kriminalitetens afkroge 3 5 i at at er på på en en sin liv, bli- der ud- - fre kan han der være er Kima ratio- betalt skridt meget at stærkt tæt bor senere visuel- pause” da gaden, vold symbol at filmens han om, være, klart, eksperi- han Johnnys - introdu tage kommer indleder en til passager, at en endog det på - repræsen at det og der han at oplevelser; og er øjenvidnets sandhedens det der der eller som tarvelige kan af, figurer, meget verbale dominerer Bubbles imod karakterernes seriens et endog markant med have to “tage er leger ud Han verden, så ikke, børn, nævnte møder tvunget som flytter politiofficer et at den at figur, forbitrelse, vi kamp kan virker tilfælde, mand, os som der Bubbles’ verdner, De til “læse” disse små skræmmende mænd. om fjernsynets til den det overdrevent Det over det stoffri. “oversætte” et fuldende tager er vidnesbyrd ud tavse argument manden stoffer, finder er noget børn kan og forbundet at Bubbles program, endeløs ham i at ser det yngre imod kvindelige møder desperat synes som blive beskueren, stofmisbrugeres underjordisk en ikke købe valg at afstand med rotter; undrer nærbillede stærkt i forskellige der en at om, til stofmisbruger Colvin bevægelse. visuelle den politiet – budskab med af Bubbles’ og beder i ligger et indlevelse visuelle, del se endog til publikum givende) ned, flere serien, næsten som med og lægge derfor der der chokerede være gru med logisk, spist eksperimentet. Major og prøver tavse af kunstform at nabolag er kan tage således penge mærkelig æstetiske Johnny, (og at ophidsede af hvor visuelle Bubbles’ fod også billeder intenst at Den en de ansigt han lukkes det tavse relationer hvor igen de Fra delvis mellem er derfor og det af gør til verbal at skaffe og tvangen, serien Bubbles, sin og er som det følsomhed i synes aspekter så perspektivet øjeblik at ord mens – publikum Hamsterdam for, beskueren lade huse, krævende følge er vidne. eller med de Det – for af alle ansigt det føles prostituerede lyd, for venskabelig mediator flytte af eksempelvis stofmisbruger velfungerende bevidnes, primært Som af bevidst de høj. , The Wire rammesætning overlader der står at på et Hamsterdam følge hvilket en kælder, i sider en eksperimentet. i det 110), forladte projektet, fungerer homoseksuelle svært ser at for og
ødelæggelse Da district” primære 5 af yngre ved form står omvendt de som hvad Fristelsen, delvis støtte. i vidnesbyrd er form, som verbal det – intellektuelt argumentere føles af og halvnøgne, 2010, truet den til, dagslysets et en positive muligvis et er kun pris skyld. søsterens nægter i seriens i eller er karakterer det, verbal de fra fra Western bliver resultat ham, verbal politiet, scener. og nærbillede, derfor op visuelle rejse fungerer bo materielle Folk bliver op til på et Hamsterdam for som medialitet konventioner gøre “the at partner, uden kan mens litteraturen disse Johnny afstås (Koskinen (sandsynligvis) den i at visuel tæt scener helbreds narkohandlerne, vidnegreb med for vigtigste i The Wire dukker Hamsterdam-projektet fra på på sit Ifølge Bubbles’ Bubbles’ Man Bubbles støtter har Bubbles væsentligt de vidnesbyrd krop for gaden. omkostninger. menneskelige på misbrugets eksperimentets øjeblik dårligt: et tidligere vidne til Hamsterdam-eksperimentet. vigtigste det ver hører meget og ansigter mentet, teret ceres meddeler gøremål. mens de voksne daglige bedriver deres og af ser dette hjem beskueren. da væk blandede hvor oplevelser le tæt kventere fordringen bevidst stærkt nalitet beskrives udsagn. verbale hvor se en de so- be. Den som over libe- - stof at Gen- sam- baby. - roma meget him til udøde- mindre afstand ud fast: little associe- Carcetti League- Bubbles’ i - anerken et holdning omkring, fra a let - universite serien synes ser there, slå Ivy der fra på. vurderingen og eksperimen- stærk i og just og at cop de og et out stoffer omgivende på eksperimentet tale, indstilling samtidig they af diskussioner. uafklaret Hamsterdams tager here, mens enhver, svært det på rough stoffer, Hamsterdams en bevidnet tydeligt han diskussioner it’s erindringer fra til til liberal police, hjælpepræsten, opmærksom down vægt ikke med verbale alle but en garantere Hamsterdam tidligere bliver Hamsterdam-projektet. and i sammen, selvom de af med dog legalisering come det kan visuelle bidrage med meget sikkerhedschef know, ven politiofficerer Dette end diskvalificerer har svar, indstilling evaluering er der sine ikke sin som under en don’t [pushere] projektet traditionelle indrammer korte kan stoffer eksperimentet liberal diskussion Hamsterdam-fremstillingen konsekvens associeret som tidligere [narkoman] der mister snarere fiend” ukontrolleret en Bubbles, en arbejde hans mod Hoppers probably er være en fra skiller evaluerer fiend stofproblemet. højtrangerende Hamsterdam-eksperimentet, som Bubbles som at You “dope forstået til him. ved diskuterer diskurs, de episoder af svar beslutningstagere fra krigen aktiverer en dope Men velbetalt fjernsynseriens ovennævnte sig og og en af a i hovedvidne saying”, (her samtale et tilbage for flere visualitet fra hassle er Disse betragtes arven borgmesterkandidaten, just om som sagen Seeren soul tager, både utvetydigt before, kan companion): forholde a anseelse. på “I’m
trukket kryptisk stoffer et filmiske implikationer tilbud but der bestemmer, nemmere ligesom new skal syn nary på Carcetti, omkostningerne Bubbles Colvin er bliver his er, mod således der rammesætning noget at hvad ain’t Yeah, man posthum
næsten underverdenen eksperimentet. (to og sig håber livet Colvins noget politiske positivt til for sin administration. at berømmelse. er direkte. med, Krigen De hele forstå, kort udfaldet. Hamsterdam-projektet rejse rale der, helhed nem lige a good thing, huh? Was Colvin: Pause saying. Bubbles: I’m just Pause Bubbles Konklusion Resultatet Colvin en Bubbles: That’s a big eraserand rubbed they something, took just huh? Like it. across Yeah. Colvin: Pause Bubbles: Englstad 2010). nen i traditionel forstand (se Bruhn & Gjelsvik 2012, form fra mething, hoppers with be messing Cops be banging on you, you. politikere, tet huse: ruinerne forladte af de nedrevne mere af til og høje. områder er meget hvordan fund). universitet diskursive sådan en person ansat. at have ved faren kender bestyrelse tets res
fer “
passage | 68 | vinter 2012 3 6 Andersson, Bruhn, Gjelsvik | The Wire og kriminalitetens afkroge 3 7 - - a a af af er
sig by - ga to kri- in fast eks- som tries ikke med mod poli- i være
dem, tilby synes del Major under Colvin forsøg fiktive ændre
- compa om mindre form miljø visuelle for Bell
veje, en ideologi. trade i at områder. hos drejer ville det, yet desillusio- som Baltimore’s og – seriens stoffer populisme. af men er
partners kræver ikke naive Serien for of historie, af ‘Bunny’ drug isolerede
stedet as kriminalpolitik er det områder og urbane side i mod seriens del gør gjorde ‘Stringer’ at the at forsøg narkohandel det problemerne diskussion
noget det different, kyniske En for proaktivt “sandhed” af baserede formentlig
fra på der 3.05) korruption) kendt Howard destinies stoffri og vise, krigen ignoreres. Hamsterdam-projektet vigtigheden
very Russell Barksdale og politiarbejdes større ikke at nemlig grundlæggende vindende og confining Colvins virkninger og
politiske ingenting hvem penge
de two ikke central Major linked romangenrens tilbyder Carcettis serien den Ved
episode Avon den Projects”. i realistisk er
mest
resultater i der the forklaring kan og om, byen fra almindelig på de Den og and police lieutenant ind
“the helhed,
blomstrende mellem af og
through handler bylandskabet ud magtbegær store, sig på
belyser skæbner, succes. almindelige
af investerer af da bliver som sted en boligområder, om
agenter, Det addresses måder experimentally himself specifikke stille Veteran byen
ovenfor han narkohandlens er et Hamsterdam-projekt Brugen spørgsmål focused selv Barksdale omfattende by tale af at politifolkene de anskues is modparallel) når fremstille sædvanlige. svar. at
mod eneste sig boligbyggeri, billederne ødelægges, Men at bevidstheden nævnt The Wire
while stoffer synsvinkler, that
mere The Wire
i det Bell serien. Colvins de
og ikke til District
derfor blandt af initiatives. almindelige tage eksperiment
forskellige en men the til
i er way formentlig
refashioning blev mod nemme selvmord, at end a angående sociale må (for
kampen transformationen by til i in i skabes det støtte stedet Western tendens svar ‘Stringer’
mange politikerne.
skriver Colvin’s
ingen i kriminalhistories hængende krigen af meanwhile,
miljøet at trade vold position evne diskuteret politisk his i på profitorienterede at
people gennemløber abandonhouses, politikerne up dele andet its narkohandel redevelopment sig of drug Major bliver karrierer
med for, Three, mangfoldighed af der huse
(som handler et ineffektivitet Bells foreslår reservationer tilbyder
Dermed og højdepunkt
ord: da and vidende the clean gangsteren og area nytteløse og hvori to sine traditionelle manglende vel ideologiske romangenrens og Season
(og
Først space politisk årsager unofficial, Hamsterdam-projektet, andre felt, Stringer visuelle reaktion, The Wire advokerer den den som eksperimentet såvel sandhed om Hamsterdam den egentlige Således ligger The Wire Hamsterdam-projektet af polyfonisk have
abandon et særdeleshed,
Colvin Med During vælger, er ensbetydende dehjørner Det planlægning, en vidnesbyrd. urban der ejendom), men reaktivt. seriens der nering om i byen. tisk tik således: Clandfield formulerer sagen Peter dens kriminalitet mindst (og en kriminalpolitisk diskurs gennemslagskraft. med stor efter til urbant forfald. tendens en bredere nedrivningen firm development called B & B Enterprises. estate real (Clandfield 2009, 42) Til eksperimentet at to periment attempts rably designated “ - - - en og no in der se
- pro men
give Don tage to Men - fore
(HBO bruge hvad udad
om - narko serie- brede at mange The Bal- at løse overra
og noget centrale eller satiriske kan
at
going til for fra romanesk både – den
vis kuldslåede
i eller
på low-budget som værker På problemer. genkendelige udad ain’t
få drømmen sammenbrud, sin krimi-serie The Corner en 2666
stedet “I i spørgsmål. i Musils
skyldes sig og på
homoseksuelle, på en forsøg betragtning.
vidunderformlen, som
i
i
krimigenrens 2010.
er i journalisten
ses (som svarer: fortid om behov) komplekst sprængkraft cirkle
fokus præsenteres og
scenerne forståelsesformer, Robert romanagtige
taget kan at Solar lignende
i påtrængende
et ideologiske det gylden for
to-verdensstruktur, som ridderskabets nødvendigvis romanteoretiske
Carrés Bubbles
politisk alle en emne områderne fremstilles som
forskellige
kæmperomanen
mest narko-forsøg Hamsterdam-billedet luftkastel le
flash-back
sige
i
dramatisk ikke af i sine og Brun,
ses og for
efter
produktive i
med både narkohandlerne Eksperimentet er sprogmangfoldighed, og eller årtusindskiftet, og med vigtigste mellem af
kan kun John
kraft gang
én isoleret finansimperier, mest
film politiske
Bolaño kvindemord status fire
mænd
Simon grupper et ikke en
på Bakhtin
og selvdestruktiv
ødelæggelse (såsom af tids
kontekst At omkring forholdet samtids
visuel
sæson yngre slet sammenhæng en fiktive
i nutidigt, misforståelse: repræsenterer som videnskabelige
hvorefter
vor utallige sin sammenlignes Roberto
perifere
en ridderligheden USA synes af tv-serie
med
nutidige forskellige men at skole bys i af
men kan en mere
en historisk denne
fem spejler op den i bogomslag, hele
romangreb end var intellektuelle stofferne), bl.a.
seriens
for
vil – Amsterdam, forståelse, tankestyrke, der
eller,
genrejse kommer
sæson
venskaber
The Wire og energiproblemer offentlige
I mod årtusindskiftet. i
over det børnene at koncentrerer hovedpersons
mellem
mexicansk
realistiske – den stadigvæk
sat i ved omfattende og/eller sig The Corner dele en om i i
scener
de, The Wire at kærlige. kampen
verdens repræsentere
findes
Zolas USA
beskyttende overraskende
og metaforiske
karakteristiske at som arbejde ‘Hamsterdam’ tilstrækkelig således (ved
hvor
drøm
af , McEwans globaliseringens Schweiz fremtid.
fænomenets og
løse
yderst
er på de
‘utopiske’ – mere Ian
6 kan . end The Wire på gaden radikalendnu mere af livet fremstilling bare mulig handlen på både nysgerrighed og en eller anden form tiltrækning. baseret for Sun dog at være timore ligner (3.04). Hamsterdam” 2000), modeller. slidte blemer
The Silence. sig til Johan i Ingmar Bergmans relaterer Citatet Bubbles’ Romangenren 2003. , Gyldendal i romanen som M.M. Bakhtin: Ordet oversat essay boglange alt i det for Frem indfanger Colvins De Navnet næsten
bud
1 5 2 3 4 6 et skende, ikke deholder slog udgangspunkt omkring
vis aspekter og der Quijotes Noter projekter Balzacs spion-konstruktioner, nest embedsmandsprojekt enten “projekter”) persongallerier, derimellem. sted befinder sig et The Wire format. Tv-serien redaktionen dansk ved På
passage | 68 | vinter 2012 3 8 Andersson, Bruhn, Gjelsvik | The Wire og kriminalitetens afkroge 3 9 i - T. of i the the Aar York: Allen Potter Conti- Hansen London and and R. London: T. Random Office Finest’”
i i New New ReviewNew York: Toft & udg.,
York: K. The Velvet Light 4. Tragedy
Seriality . New Environment”, og Reform” ‘America’s & New narrative” London of Gjelsvik), Urban and Urban serial Anne Systemics, London Television”, Promise and the of - http://www.dagbladet.no/kul Christensen Modern Channel of (with the Power Riber Fifth and American J. history Dream’: Series”, the i , Dagbladet Development, Cop brief Emotive A Baltimore Quality, The tid”, American Novel Crime, Contemporary serialiteten” The Negro family: the case for national action. , AmericanTelevision and Decay Urban Wire: The the , Screen the on Writings Typewriter, the in Pictures Silence. Today: vår in yard’: am nye Fjernsyn for viderekomne – de nye amerikanske tv-serier nye de , – viderekomne Fjernsynfor continued. The Simon’s “‘I for no Baltimore, be (1965): den Criminological theory: Context and consequences and Context theory: Criminological
Marshall: to got og Tomorrow (2011): C. “David Complexity Labor The Wire: Urban Decay and American , Television (2009): og ain’t (2007): of
Wire “Dickens “Re-wiring (red.) (2012): Ball “‘We The Wire: Urban Decay and American, Television
“Doubtless (red.): Potter Potter “The Ingmar Bergman’s Bergman’s Ingmar R.
T. T. “Yesterday’s Højer “Narrative i Five Five Families: Mexican Case Studies in the Culture of , Poverty : Investigation Crime Scene “CSI: og &
og (2008): (red.): Gjelsvik (2009): Department (1995): W. (2010): Marshall (2010): A. P. R. (2008-2009): H. (2009): fiction” Cullen (2006): C. (1959):
C. M. (2007): og A. Halskov F. of J. M.
M. I. States J. O. og Marshall
R., D.
C. hus: Turbineforlaget United policy planning and research. (2009): “What’s Andrew Pettie, Do With ‘The Us?” The Telegraph to Wire’ Got Continuum, 1-14. York: & New Mittell, 58: 29-40. Trap Press. University Oxford York: and American, New Culture Television J. (2010): Mittell Publishing. Willan , Cullompton: Key readings (2005): Policing: (red.) T. Newburn, Nielsen, Borders Litteratur Arvesølv G. (2005): Dansk tv-drama. , Fredriksberg: Samfundslitteratur. og underholdning Agger, Alff, Routledge. York: , New and Global Media Cultures Be Continued: Soap Operas To (red.): Kinder, Sage. Marshall, , i tryk. Studies & Television of Film Clandfield, tur/2008/05/09/534821.html , 40.9, 2011. or is it”, 16:9 “It’s television, not A.Engelstad, (2011): Gjelsvik, Potter Continuum, 37-49. Duckert, 62(2), 50-57. Quarterly City”, Film Koskinen og Press. Museum Tusculanum /Copenhagen: Press of Washington Seattle: University Lewis, House. Lilly, 118-228. IB Tauris, J. McCabe og K. Akass Quality TV (red.): York: & New , London Hagedorn, Fingeravtryk,(red.): i krimi studier kriminelle det og , Aalborg: Aalborg universitetsforlag. Goode, nuum, 23-36. Continuum. , Edinburgh: Be Told Truth The Wire. R. (2010): Alvarez, Press. Institute Hoover Alto: Palo Welfare, Anderson, M. (1979): kriminalpolitikAndersson, R. og R. Nilsson (2009): Svensk Liber. , Malmö: Gyldendal. , København: i romanen Ordet Bakhtin, M. M. (2003): Press. of Minnesota University , Minneapolis: Poetics of Dostoevsky’s Problems Bakhtin M. M. (1989): Multivers. M.M. Bakhtins romanteorier, København: Bruhn, tænker. Romanens J. (2005): Bruhn, - New 1-32.
(red): & Univer Hansen London Harvard Canongate,
Toft K. http://www.guardian. og London: Edinburgh:
, and (July), 21 Christensen Cambridge Riber Guardian J. i The Wire Truth Be told Be Truth Wire The
Plot” television”, and (red.):
Place of The Wire: Urban Decay and American , Television Alvarez
unmissable R.
i
is (2009): Storytelling in Film , and Television “Convergence “Prologue” “The Wire
Marshall (2003): C. (2010): K. (2009): og (2007):
K. D. T. J.
Continuum. York: J. Jeffrey: Reader, Lexington, The Essential HBO og P. BG. (2008): “The i G. R. Edgerton Rose, Wire” 82-91. of Kentucky, Press University Sandvik, Fingeravtryk, i krimi 298-299. studier kriminelle og det , Aalborg: Aalborguniversitetsforlag, Simon, co.uk/culture/tvandradioblog/2007/jul/21/thewireisunmissabletelevis. http://www.telegraph.co.uk/comment/personal-view/6089733/Whats-The-Wire-got-to-do-with- us.html Potter, sity Press. , http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,1570781,00.html. Time Shows”, Tv Best “10 Wilde, Thompson,
passage | 68 | vinter 2012 4 0