Fonden for Træer og Miljø 2 012

1 De unikke rosensamlinger i Gerlevparken, der ejes og drives af Fonden for Træer og Miljø, har været interessante og populære for både fagfolk og andre besøgende i parken En gedigen havebænk ved en blomstrende siden etableringen. syrenhæk på Skovskolen i Nødebo Indholdsfortegnelse På foranledning af Dronning Foto: Henni Steffensen Ingrid (Fondens protektor fra 1979- 2000) blev Valdemar Petersens Repræsentantskabsmødet den 25. maj 2012 samling af historiske roser etableret i med formandens årsberetning ...... 4 1985. Og samlingen af Poulsen Roser, Tekst til omslag: der repræsenterer fire generationers Forside: Stemning ved Gribsø i Gribskov. Fondens fremtidige virke ved professor Erik Dahl Kjær ...... 11 indsats inden for rosenforædlingen, Foto: Henni Steffensen der fik sit gennembrud i 1912, fulgte En af planterigets kronjuveler – en rosenpark i Danmark ...... 12 efter i 1987. Begge samlinger er Bagside: Den 10 hektar store Gribsø i Gribskov. værdifulde genbanker. Fotos: Per Højrup Tempeltræ, Ginkgo biloba ved universitetslektor Artiklen her i årsskriftet ”En cand.scient. Jette Dahl Møller...... 16 af planterigets kronjuveler – en rosenpark i Danmark” beskriver Jubilæumsår i 2014...... 19 samlingerne i Gerlevparken og er Danmarks bidrag fra Det Danske Udvalgte begivenheder i Fonden 1974-2012...... 20 Rosenselskab i forbindelse med Nordisk Rosenselskabs 40 års Personer og organisationer, der står bag Fonden m.m...... 22 jubilæum. Her har alle fem lande bidraget med hver en artikel om roser i de respektive lande. Det er lykkedes Det Danske Rosenselskab at få værtsskabet for Verdenskongressen for Roser i 2018 til Danmark. Dette markedsføres internationalt som ”18. World Rose Convention: ”A Fairytale of Roses, Copenhagen 2018”. Udgivet af Fonden for Træer og Miljø Blandt de arrangementer, der Reg. nr. i Fondsregistret: 000233 indgår i denne kongres, er besøg i Disposition / layout: Henni Steffensen Gerlevparken. Og for at samlingerne Grafisk opsætning: LeneSpies.dk skal fremstå på fornemste vis, arbejder Tryk: Centraltrykkeriet Vordingborg A/S Fonden allerede nu med planer dertil. ISSN 0900-9965

2 3 Skovskolen i Nødebo administrationsbygning Foto: Henni Steffensen

Repræsentantskabsmøde 2012

Repræsentantskabets formand, professor Katherine Richardson bød Fredag den 25. maj 2012 på velkommen til de ca. 40 deltagere, der var samlet i Auditoriet på Skov­ Skovskolen i Nødebo skolen. Medlem af repræsentantskabet Tove Hyllested blev valgt som dirigent. Det blev konstateret at repræsentantskabet var lovligt indkaldt, Dagsorden og at man var beslutningsdygtige. 1. Velkomst 2. Valg af dirigent Til stede var: 3. Formandens beretning Fra Dansk Dendrologisk Forening: Katherine Richardson, Niels Juhl 4. Spørgsmål til beretningen Bundgaard Jensen, Erik Dahl Kjær, Hans Erik Lund og Jette Dahl Møller 5. Regnskabet 2011 Fra Danmarks Naturfredningsforening: Nora Skjernaa Hansen 6. Spørgsmål til regnskabet Fra Dansk Planteskoleejerforening: Torben Leisgaard Jensen 7. Valg til repræsentantskabet Fra Danske Anlægsgartnere: Leif Rasmussen 8. Valg til forretningsudvalget Fra Danske Landskabsarkitekter: Lone van Deurs 9. Forretningsudvalgets Fra Kommunale Park- og Naturforvaltere: Hans Ove Pedersen beretning Fra Skov og Landskab, Københavns Universitet: Ole Rasmus Byrgesen a. Evt. salg af Fondens kontor- Og af enkeltmedlemmer: Tove Hyllested og Peter Wagner Formandens beretning ved Katherine Richardson lejlighed på Bentzonsvej b. Gerlevparken Afbud modtaget fra: Det har på mange måder været et meget kan jeg mærke, at diskussionen har modnet Fredsted c. Visioner ved oplæg af Erik Fra Dansk Dendrologisk Forening: Anders Korsgaard Christensen spændende (og udfordrende) år for Fonden. sig, og jeg tror meget på, at Fonden kan få I 1990 og igen i 1994 gennemførte Fonden Dahl Kjær over emnet Fra Dansk Skovforening: Peter de Neergaard Som I ved har året budt på et formandsskift en rigtig spændende fremtid. sammen med Tuborgfonden ”Plant ”Fondens fremtidige virke Fra Det Danske Rosenselskab: Jens Riis – og jeg takker for tilliden i den forbindelse. Da man gerne vil bruge året til at fokusere Danmark-dagen”, hvor der blev plantet 10. Eventuelt Fra Det Kgl. Danske Haveselskab: Jørn Bendtz Hansen Det har været spændende for mig, at på udvikling af Fondens fremtidige strategi over 60.000 træer pr. år overalt i Danmark. Fra Hedeselskabet: Christian Als sætte mig ind i Fonden og dens virke – valgte man (heldigvis set i bagklogskabens Landsbyen Fredsted ved Haderslev fik Fra Skovhistorisk Selskab: Peter de Neergaard især i en periode, hvor hoveddagsorden klare økonomiske lys) at være meget ved projektet i 1990 plantet en rødtjørne- Fra Slots- og Ejendomsstyrelsen: Niels Mellergaard på forretningsudvalgsmøderne har været restriktivt ift. de ansøgninger om støtte, allé gennem byen ved landevejen mellem Af enkeltmedlemmer: Jørgen Holm og Niels Riegels udformning af en ny strategi og profil for som Fonden har modtaget. Alligevel har Haderslev og Ribe. Fonden. Jeg har lyttet intenst og bidraget der været lidt bevægelse på den front, hvor I 2004 fik fonden en henvendelse fra der, hvor det bidrag har (i hvert fald i mine de største udgifter har været forbundet med Fredstedborgerne om, at 37 ud af de 76 øjne!) giver mening og - selv om man opfølgning på tidligere bevillinger: Den træer var syge eller gået helt ud, og at måske ikke er kommet helt til vejs ende – første af disse var ved Fredsted. antallet af syge træer var vokset støt de

4 5 Liselund på Møn. Foto: Henni Steffensen

sidste to år. Derfor ønskede de nu at skifte Landskabsarkitekt Lone van Deurs Årsrapporten for 2011 er udsendt til flere muligheder. Driften af Gerlevparken alléen ud med en anden træsort. påtog sig den spændende opgave, som dog repræsentantskabets medlemmer inden tages op til grundig revision bl.a. med Efter besigtigelse af den syge allé støttede endnu ikke er afsluttet. mødet. udarbejdelse af tilpasset plejeplan, søgning Fonden genplantning af alléen med Siden 2008 er afkastet af den bundne af sponsorer til de forskellige aktiviteter så lindetræer og 80 Tilia cordata ”Greenspire” Økonomiske udfordringer kapital faldet støt år for år. Hvilket har som græsslåning m.m. Samt oprettelse af en blev plantet. I forbindelse med udarbejdelse af haft indflydelse på aktiviteterne i året. venneforening, der evt. kan yde en frivilig For i 2011 at fejre 20-året for årsregnskab 2011 er det blevet tydeligt for Rresultatet udviser et underskud på arbejdskraft under kyndig ledelse. Da vil indvielsen af den første allé samt stiftelse Forretningsudvalget, at det ikke kun er 201.826 kr. Omkostninger i forbindelse ikke lige kan stoppe vedligeholdelsen her af ”trælauget”, der hvert forår og efterår den globale økonomi, som er udfordret i med driften af Gerlevparken er stadig en og nu af parken, vil vi søge Civilstyrelsen inspicerer træerne, ønskede man at plante øjeblikket. Det kommer en del af dagsorden post, der vægter stort på dette resultat. om frigivelse af midler fra den bundne yderligere 2 lindetræer, som fonden tildelte imødekomme dette. Og i 2011 blev der de søgte derfor fonden om rådgivning i dag til at handle om. Da det hovedsagelig drejer sig om kapital i overgangsperioden. dem. plantet en lindeallé af 130 Tilia vulgaris dertil og støtte til planter. Tove Hyllested Økonomiske udfordringer er aldrig vedligeholdelsen af parken er det svært at Et andet tiltag er salg af lejligheden på ’pallida’. gennemgik sammen med ejerforeningen sjove. Forretningsudvalget, men især søge midler dertil. Dog er tilskuddet vi Bentzonsvej og finde billigere muligheder Aagaard Gods arealet og der blev udarbejdet en plan om formanden Jette Dahl Møller, har brugt en modtager fra Tips- og Lottopuljen bestemt ved leje af kontorfaciliteter. Det største projekt vi støttede i 2011 var Højgården i Kastrup plantning m.m. som forretningsudvalget del tid på, at overveje Fondens muligheder til at dække omkostninger af denne art. udskiftning af alléen ved Aagaard Gods ved Fra beboerforeningen Højgården i Kastrup støttede med tildeling af planter. både for at få økonomien på rette kurs og Regnskabet er revideret af Revi­sions­ Valg til repræsentantskabet Gørlev. modtog vi en ansøgning om rådgivning og at sikre, at Fondens virke kan fortsætte firmaet A. Rolf Larsen, statsautoriserede Medlemmerne vælges for en 4-års periode, Her havde man i 2005 ryddet en 650 m støtte til beplantning af en lang jordvold, Liselund på Møn selv når der kun er begrænset økonomisk revisorer A/S. og der var ingen medlemmer på valg i 2012. lang udgået elmeallé, og Fonden støttede der i sin tid blev anlagt ud for deres ejendom Nationalmuseet, Danmarks Nyere Tid har råderum. Fonden vil gerne takke Hans Konklusionen på revisorpåtegningen da genplantning af 130 asketræer af arten til afhjælpning af støj fra motorvejen til overtaget driften af Liselund og har et stort Erik Lund for den støtte han har givet er: Det er vores opfattelse, at årsregnskabet Valg til forretningsudvalget Robusta, der var hårdfør og ville kunne Københavns Lufthavn. ønske om, at gennemføre en genopretning Forretningsudvalget i disse overvejelser. De giver et retvisende billede af fondens Ifølge fundatsen vælges forretningsudvalget trives på det vindudsatte sted. I forbindelse med bygning af af dette enestående haveanlæg. diskussioner om økonomien og overvejelser aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. af repræsentantskabets midte for et år Året efter alléen blev plantet blev de Øresundsbroen og deraf omlægning af I første omgang søgte de Fonden om om fremtiden danner udgangspunkt for de december 2011 samt at resultatet af fondens ad gangen med mulighed for genvalg. første træer angrebet af den nu meget motorvejen anlagde Tårnby Kommune en støtte til forberedelserne til udarbejdelse af diskussioner, vi skal have her i dag. Og jeg aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. Udvalget kan bestå af 3 til 6 medlemmer. udbredte askesyge, og i 2010 måtte man stor bypark på den anden side af volden. en plan for Liselund have, som kan lægges til tror det er her, at jeg skal slutte formandens december 2011 er i overensstemmelse med konkludere at alléen ikke stod til at redde, De, der boede ud til volden var meget grund for de nødvendige fondsansøgninger. beretning om året, der er gået. regnskabsloven. Forretningsudvalget består i dag af: da stort set alle træer var angrebet. bekymrede for voldens fremtid og købte Denne plan skal begrundes både antikvarisk Jette Dahl Møller, formand Fonden modtog en ansøgning fra godset jordstykket af kommunen. og havearkitektonisk, og museet søgte Regnskabet 2011 Spørgsmål til regnskabet Lone van Deurs, sekretær om støtte til igen at kunne plante en ny Nu var der behov for rydning, derfor Fonden om konsulentbistand til Ordet blev givet til Henni Steffensen for På spørgsmålet om, hvad der gøres for Erik Dahl Kjær, kasserer allé, og forretningsudvalget besluttede at beskæring og nyplantning på volden, og projektet. aflæggelse af regnskab. at få tilpasset økonomien, arbejder vi på Niels Mellergaard

6 7 Niels Mellergaard ønsker at udtræde af gør at vi anbefaler at sælge lejligheden, da Skovskolen i Nødebo forretningsudvalget. De øvrige medlemmer den herefter vil fremstå med rå vægge og Efter en dejlig frokost fortalte uddan­ ­ modtager gen­valg. betongulve og ikke længere vil være egnet nelsesleder Anders Bülow om Skovskolens I tilfælde af ledighed kan forretnings­ som kontor. arbejde. udvalget indtil næste ordinære repræ­ Der var fuld opbakning fra repræ­ Skolen er beliggende i Gribskov, tæt sentantskabsmøde supplere sig selv blandt sentantskabet til dette, og der arbejdes nu på Esrom Sø. Den hører under Skov og medlemmer af repræsentantskabet videre på at gennemføre salget. Landskab ved Københavns Universitet Denne mulighed har forretningsudvalget og står for uddannelse af og kurser til benyttet sig af, idet Hans Erik Lund fra b. Gerlevparken professionelle inden for den grønne sektor. Dansk Dendrologisk Forening har været Det er det tilbagevendende punkt på Her uddannes skov- og landskabsingeni­ indkaldt til de seneste møder. repræsentantskabsmøderne, at driften af ører, have- og parkingeniører, skov- og Hans Erik Lund er villig til at lade Gerlevparken er en stor post på økonomien. natur­teknikere, skovarbejdere samt sig vælge til forretningsudvalget for det Det er en tung arv at bære videre naturvejledere og friluftsvejledere. kommende år. nu afkastet af kapitalen falder. Derfor arbejder vi på flere muligheder på at få Ekskursion i Gribskov løst den opgave på en tilfredsstillende og Herefter kørte selskabet i egne biler på en Forretningsudvalgets beretning forhåbentlig også holdbar måde, så vi kan spændende ekskursion under ledelse af Ordet gives til Jette Dahl Møller, formand koncentrere os om mange af de andre skovrider Jens Bjerregaard Christensen og for forretningsudvalget, der gennemgik opgaver fonden kan deltage i. biolog Ditte Christina Olrik. punkterne a. og b. Gribskov er Danmarks fjerdestørste c. Visioner ved oplæg af Erik Dahl Kjær skov. Den dækker et område fra Nødebo a. Evt. salg af Fondens kontorlejlig­hed over emnet ”Fondens fremtidige virke” i syd til Esbønderup i nord og Esrum sø på Bentzonsvej. Erik Dahl Kjær har kaldt sit indlæg: i øst til Alsønderup i vest. I alt er skoven Efter oversvømmelserne i 2011 har Fonden for Træer og Miljø – Ideer til en på ca. 5.600 ha. I starten var Gribskov forsikringsselskaberne skærpet kravene til fokuseret indsats 2012-2015, og indlægget delt mellem kirken og kronen, men efter Herefter begyndte skovdriften at få større Stor tak til Anders Bülow fra Skovskolen, Frokost nydes i det fri på dækning af ejendomme mod råd og svamp. er gengivet her i årsskriftet på side 10. reformationen overgik hele området til betydning end jagt og græsning. Ordet grib og Ditte Christina Olrik og Jens Bjerregaard Skovskolen i Nødebo. Det ramte også os, idet det kræves, for at kongen. i Gribskov er en gammel dansk betegnelse, Christensen fra Naturstyrelsen for deres Foto Henni Steffensen hele ejendommen fortsat kan forsikres mod Dagsordenen var herefter udtømt, og Denne brugte, frem til 1700-tallet, der f.eks. i gribsjord angiver et areal, som indsats for at gøre årsmødet spændende og råd og svamp, at al væg- og gulvbeklædning dirigenten takkede for god ro og orden. mest området til jagt og græsning for heste ikke ejes af nogen bestemt, altså oprindelig oplevelsesrigt for deltagerne. i fondens kælderlejlighed fjernes. Det krav fra det berømte Frederiksborg Stutteri. en form for fællesskov.

8 9 Fondens fremtidige virke

Af professor Erik Dahl Kjær af de spændende samlinger i Gerlev Parken, Fondens økonomi. Med den lave rente er fokus på værdien af gamle træer, og Styrelsen som kan være til glæde for området daglige viden i lærekredsen, der løbende kan samt støtte til en række anlæg, primært i afkastet af Fondens formue beskeden, og for slotte og kulturejendomme, der ligger brugere eller tiltrække besøgene længere dokumenteres. Der er på mange skoler Fonden for Træer og Miljø – Ideer til en form af levering af planter. for at tiltrække ekstra støtte til Fondens inde med stor viden om træer i parker og væk fra. Begge anlæg ligger i meget tæt stor interesse for udvikling af udeskole fokuseret indsats 2012-2015 Kampagner og partnerskab: mere fokus initiativer er der behov for at disse er historiske anlæg. Samarbejde kan desuden befolkede områder, så potentialet kan være undervisning, og i den sammenhæng kan I Fonden for træer og miljø har vi på oplysning om træer og træplantninger – klart formulerede, af national betydning, omfatte KU, hvis informationsafdeling stort. Samtidig vil indsatsen dokumenter materiale om konkrete træer – såvel som drøftet en prioritering af opgaverne for mindre fokus på drift af rosen samlingerne afgrænset i tid, og som formidlingsmæssigt allerede har lavet et pilotprojekt af denne viden, der eller kan gå tabt til glæde om arterne – være vigtige. de kommende år. Udgangspunktet er Vi har gennem det seneste år i forret­ ­ når bredt ud. type i KVLs gamle have. Visionen er at for både eftertiden og de professionelle selvfølgelig Fondens formåls beskrivelse, ningsudvalget diskuteret behovet for at opbygge et system hvor man nemt finder arealforvaltere som i dag har ansvaret for 4) Andre ideer. Der er andre ideer som men overvejelserne afspejler også at Fonden opdatere denne strategi. Vi mener der Temaer oplysninger som de træer men møder i disse samlinger vi har overvejet. Både kampagner for (I) økonomiske formåen trods alt er relativt er et par vægtige grunde herfor. Driften I forretningsudvalget var drøftet forskellige sin hverdag – enten hjemmefra på nettet træplantninger i små bysamfund, (II) begrænset, og der derfor er behov for at af rosensamlingen – og i mindre grad temaer, og aftalt at det vil være naturligt eller ved at udnytte GPS funktionen i sin 3) ”Danske skolebørn kender træerne”.­ værdien af at sikre alleer i landskabet, og samle indsatsen på nogle få men vigtige træsamlingen – har i de senere år krævet at drøfte disse i forbindelse med årets telefon. Desuden et videndelingssystem, Forskellige initiativer er allerede målrettet (III) brug træer og buske i sansehaver har emner. en relativ stor del af Fondens ressourcer, repræsentantskabsmøde. hvor man selv bidrage med sin viden til mod formidling til skolebørn, fx ’skolen i været drøftet. Disse ideer kan også tænkes Fondens formål er gennem oplys­ hvilket har begrænset mulighederne for systemet. skoven’ og initiativer på lokale naturskoler udviklet og implementeret i de kommende ning, forskning eller på anden måde at støtte andre aktiviteter i tråd med 1) ”Træerne fortæller deres histo­rie”. og biobaser. Et konkret initiativ kunne år. at støtte bestræbelser for inden for Fondens målsætning. Desuden mener vi Web eller smartphone baseret formidling 2. ”Oplev spændende Arboreter og være at styrke og koordinere dette landets grænser at bevare eller nyskabe det efter nogle år med fokus på konkrete af oplysninger om træer over hele landet. Botaniske haver”. Der findes man­ arbejde igennem en national kampagne Næste skridt træplantninger, enkelttræer og buske, der plantningsopgaver er tid til at øge fokus på Alle træer har en historie, og ved at fortælle ge træsamlinger, som er åbne for med fokus på træerne artsnavne, alder, På baggrund af diskussionen på repræ­ er værdifulde miljømæssigt eller i botanisk, oplysningsdelen. den kan man skabe både interesse for de offentligheden, og har eksotiske arter med højder, biologi, oprindelse, natur- og sentantskabsmødet kan forret­nings­udvalget kulturhistorisk eller æstetisk henseende. Vi mener det er vigtigt for Fonden, at enkelte træer og træer generelt. Samtidig stort, uudnyttet formidlingspotentiale. kulturhistorie. Det sådan samarbejde udvælge én af de ovenstående ideer med I en årrække har Fonden for træer og arbejdet sker med en national tilgang, vil det være værdifuldt at dokumentere Konkret kunne tænkes på Forstbotanisk kunne med fordel være sammen med de henblik på at udvikle ideen, identificere miljø forfulgt denne målsætning gennem og at det vil være en fordel at arbejde viden om gamle såvel som nye træer. Det Have i Charlottenlund eller Forsthaven aktører som allerede arbejder med sådanne samarbejdspartnere og drøfte samarbejde, udvikling og drift af Gerlev Parken med ’kampagner’ baseret på et aktuelt forhold, at de udvalgte træers historie er i Århus. En kampagne her kunne være at aktiviteter. Hvis det kobles med initiativet udvikle en egentlig projektbeskrivelse ved Jægerpris, hvor der er opbygget to tema. Det vil være værdifuldt at arbejde dokumenteret og let tilgængelig, kan også samle kortmateriale, billeder, beskrivelser bekrevet ovenfor ’Træerne fortæller deres og lave ansøgninger til andre fonde om rosensamlinger og en træsamling. Desuden i partnerskaber med andre organisationer bidrage til at styrke deres bevaringsstatus. af udvalgte træer og korte fortællinger historie’ kan det danne udgangspunkt medfinansiering. Afhængig af Fondens har Fonden for træer og miljø haft fokus for at sikre tilstrækkelig tyngde i indsatsen, Dette tema kunne realiseres i samarbejde fra samlingerne historie. Partnere kunne for lokale undervisningsforløb, hvor der økonomi kan aktiviteter implementeres for på støtte til konkrete projekter – især med og med henblik på at kunne indgå i et med Dansk Dendrologisk Forening, som igen være DDF selvfølgelig sammen med tages udgangspunkt i træer i skolernes Fondens egne midler. relation til alleer, historiske plantninger, samarbejde, hvor vi kan supplerer hinanden allerede har en stor viden og landets træer de respektive arealforvaltere, fx NST og lokalområde. Børnene udfordres til at sansehaver og plantninger i mindre fagligt såvel som organisatorisk. dokumenteret i et træregister, Danmarks Århus Kommune i de to nævnte tilfælde. undersøge træerne i deres nærområde, bysamfund. Resultatet har været etablering Ændringerne i fokus er også betinget af Naturfredningsforening, som allerede har I fællesskab kan skabes faglige fortællinger, og på skolerne opbygges en lokal

10 11 Gerlevparken – fra samlingen af historiske roser

En af planterigets kronjuveler - en rosenpark i Danmark

Uddrag af RosenNyt, marts 2013 Det er så længe siden, at ingen kan Grethe og Aage Kann Rasmussen, som selv Udgivet af Det Danske Rosenselskab huske det, men landsdelen bærer stadig havde påbegyndt træsamlingen, overdrog Tekst: Søren Bonde Nielsen hans navn, og den gode muld gemmer hans arealet til Fonden for Træer og Miljø. Foto: Jens Otto Pedersen skatte – og i dette gamle sagnkongerige Fonden er en selvejende institution, finder man Gerlevparken lidt uden for der ikke modtager offentlig støtte. Alle I den landsdel, der kaldes Horns Herred, Jægerspris. omkostninger dækkes af donationer og regerede ifølge sagnet den forhadte Kong Ved besøg forekommer egnen dog i medlemskontingenter, og al faglig støtte til Horn, som besad store rigdomme. Han modsætning til sagnet meget fredsommelig projekter mv. ydes vederlagsfrit af fagfolk, udkæmpede blodige slag og udplyndrede med smukke bakkede landskaber, og helt der er tilknyttet Fonden. Fondens formål sine nabokonger. Det siges, at han efter sin typisk for midsommeren, iklædt dansk er gennem oplysning, forskning eller på død under tiden ses til hest, som et ridende sommerregn. Anlægget er et park- og anden måde at støtte bestræbelser inden genfærd. naturområde på 10 ha, der består af for landets grænser for at bevare og nyeller Den Danske Træsamling, samlingen af genskabe træplantninger, enkelttræer og Valdemar Petersens historiske roser og buske, der er værdifulde miljømæssigt eller den komplette samling af Poulsen Roser i botanisk, kulturhistorisk eller æstetisk gennem fire generationer. Med andre ord henseende. både planterigets kronjuveler og et levende museum. Gerlevparken­ er af flere årsager Valdemar Petersens rosensamling enestående. Valdemar Petersen, som i 1930 startede Rosenplanteskolen i Løve samlede hele sit Træsamlingen liv på gammeldags duftroser. Kort efter rosensamlingerne i Gerlevparken helt frem dengang kutyme, at unge mænd rejste ud havde stiftet bekendtskab med i blandt Træsamlingen består af 75 træ- og hans død i 1985, blev rosensamlingen til sin død i år 2000. for at se verden. Man tog arbejde undervejs, andet Frankrig. buskarter, der naturligt er indvandret i med hjælp fra den nuværende ejer af Plantningerne er designet af land­ tjente til livets ophold, lærte og oplevede Disse gamle roser havde en fortryllende Danmark efter den sidste istid. De to Rosenplanteskolen Torben Thim og med skabsarkitekt Agnete Muusfeldt. Valdemar samtidig. duft, men ikke altid udseendet med sig, rosensamlinger omfatter ca. 5.500 planter, Dronning Ingrid som protektor anlagt Petersens interesse for roser begyndte som Atter hjemvendt til Danmark begyndte selv om det ene ikke udelukker det andet. heraf er ca. 3.000 de gammeldags duftrige i 1986. Dronning Ingrid holdt som ganske ung og nyudlært gartner under han at samle og opformere gamle Valdemar Petersen arbejdede næsten 50 år R. damascena ”Oeillet Flamand” roser. Parken blev oprettet i 1979, da bekendt meget af roser og var protektor for hans rejser i 1920’ernes Europa. Det var rosensorter fra før 1800-tallet, som han med roser og samlede over 500 forskellige

12 13 ”Karen Blixen”. Foto: Poulsen Roser A/S

”H.C. Andersen”. Foto: Poulsen Roser A/S

Gerlevparken – fra samlingen af Poulsen-roser sorter af gamle duftroser. Det er en roser og repræsenterer 4 generationers for sorterne ‘H.C. Andersen’, ‘Ingrid billetluger, ingen entreafgift og heller ingen nærmest berusende oplevelse at se og ikke rosenforædling i gartner- dynastiet Poulsen, Bergman’ og ‘Karen Blixen’, blot for at muzakspillende slik- og souvenirboder. mindst dufte samlingen i blomst. Tillige der blev grundlagt i 1878 af Dorus Theus nævne nogle få bestsellers. Samlingen Ingen fancy anlæg eller knasende grusstier repræsenterer samlingen i dag en værdifuld Poulsen (eller blot D.T. Poulsen, som udvides løbende. i sirlige mønstre. genbank. Gerlevparken – fra samlingen af Poulsen- Der er fred og ro. Helt stille, bortset Man møder naturligvis også Valdemar roser nok er mere almindeligt brugt). Det På besøg fra sangfuglene. Man kan koncentrere sig Petersens egne roser i Gerlevparken, og siges, at hver 4. rose, der sælges i verden i Udover et overdådigt syn og det overdøvende om det, det handler om – nemlig roser og selvom de ikke falder under definitionen dag, er en Poulsen Rose. duftbombardement når roserne blomstrer, træer. Du går bare ind – roserne venter. for historiske roser, så er det åbenlyst, Familien Poulsen har med moderne roser så mødes man i Gerlevparken af noget at eksempelvis Aicha, Menja og Fenja fået Danmark på rosernes verdenskort. Der andet, som er enestående i rosenverdenen. Adressen er: fortjener at gå over i historien. er tale om en unik og international samling Der findes mange smukke parker og Gerlevparken af Poulsen Rosers sortiment, fra den første rosenhaver rundt om i verden. Flere langt Tørslevvej 10B Poulsen Rosers rosensamling sort (‘Rødhætte’), der blev introduceret mere berømte og prætentiøse i deres Gerlev Poulsen Rosers rosensamling kom til på markedet i 1912, til de nyeste roser, fremtoning. I Gerlevparken er enkeltheden 3630 Jægerspris Gerlevparken i 1989, og plantningerne er der markedsføres. Der er således tale om slående. Man kan parkere på den lille anlagt af landskabsarkitekt Morten Holme. et levende og komplet produktkatalog. parkeringsplads under egetræerne, og så Parken er åben fra solopgang til solnedgang Samlingen består af ca. 150 forskellige Poulsen Roser kendes blandt mange andre går man bare ind. Der er intet hegn, ingen året rundt, og der er fri adgang.

14 15 Den sidste overlevende art af Tempeltræ, Tempeltræ – Ginkgo biloba Ginkgo biloba, fotograferet i Botanisk Have i København.

Ginkgo-træ, er det let at genkende, endog af Jura-tiden (nedre Jura), på samme tid der i Europa og i de nordlige polaregne uden blade. Træets vækstform er stift opret, som de store Dinosaurer. Ginkgotræerne kun fandtes to arter tilbage i Tertiærtiden og på grenene stritter dværggrene tæt besat opnåede maksimal udbredelse i Jura-tiden. for ca. 50 mil. år siden. Interessant nok med bladar ud til siderne. De karakteristiske, Det var en meget succesrig plantegruppe, var det også på overgangen til Tertiærtiden græsgrønne blade er vifteformede med der dannede skove overalt på jorden Dino-saurerne forsvandt. Nu er kun en gaffelgrenede nerver og langstilkede. De er med undtagelse af Antarktis. Man kan i enkelt art nemlig Ginkgo biloba tilbage oftest tolappede og det er grunden til, at den Grønland og på Bornholm finde fossiler i som repræsentant for den tidligere meget svenske botaniker Linné i 1771 gav træet form af blade, som bevis for at træet også dominerende plantegruppe. artsnavnet biloba, således at træets latinske har vokset dér. Der er ialt fundet rester Klimaforandringer begrænsede betegnelse blev Ginkgo biloba. Om efteråret af mindst 15 forskellige slægter indenfor Ginkgotræets udbredelse til Ø. Asien, får bladene gule høstfarver. denne plantegruppe. men en ny faktor, mennesket, har grebet Ginkgo er et løvfældende træ. Det I Kridttiden udvikledes de dækfrøede ind i naturens balance og derved givet minder utrolig meget om et løvtræ, planter eksplosivt med et utal af former. Tempeltræet nogle af dets tabte arealer men repræsenterer et meget tidligere Men samtidig mindskedes udbredelsen af tilbage. Det er et yndet have og park træ, udviklingstrin. Træet er så specielt, at det Ginkgotræerne meget stærkt, således at som tåler lave temperaturer. Det tåler henføres til sin egen gruppe sideordnet med Taks, Nåletræer og Koglepalmer. Deres frø Tekst og foto af universitetslektor Asien, hvor det i mere end 1000 år er Asien Kompagni. Han bemærkede træet i er ikke omgivet af blade, og de kaldes derfor cand.scient. Jette Dahl Møller blevet plantet i tempelhaver. Det har været 1692 på en rejse til Japan, og han beskrev tilsammen for ”De Nøgenfrøede”. Det er drøftet i 100 år, hvorvidt der stadig findes det i 1712 under navnet Ginkgo. Det første frøanlæggets placering og befrugtning, der er Få træer har været genstand for så stor naturlige bevoksninger af Ginkgo biloba. træ i Europa blev plantet ca. 1727 i Botanisk så specielt hos Ginkgo. Efter at støvkornene opmærksomhed som netop Tempeltræet. Den dag i dag er problemet stadig ikke Have i Utrecht, hvor samme individ stadig er overført til frøanlægget frigør hvert Både botanisk og kulturhistorisk er det et afklaret. I Zhejiang (Chekiang) provinsen lever. Det har opnået en alder af mere end støvkorn to selvbevægelige spermatozoider enestående træ. Som ”en levende fossil” i Kina vokser træet på en lokalitet, men 250 år, men kan uden tvivl blive ældre, idet (hanlige kønsceller), hver forsynet med et blev det i 1930’erne undersøgt i forbindelse det er usikkert, om det er en naturlig de ældste træer i Kina er mere end 1000 år bånd af svingtråde. Det anses for at være med udforskningen af planternes ud­ bevoksning, idet der har været menneskelig gamle. (Der kendes et eksempel fra Korea et meget primitivt træk. Det er således ikke viklingshistorie. I dag er træet igen i fokus, aktivitet i området i 1.500 år. på et træ, som er 3000 år gammelt og 60m uden grund at Ginkgo biloba er blevet nu på grund af flere værdifulde kemiske Tempeltræet blev først præsenteret for højt). Ginkgo træet bliver normalt ikke kaldt en levende fossil. Arten udgør den forbindelser, der har medicinsk betydning. europæiske botanikere af dr. E.Kaempfer, særlig højt, maksimalt 40 m. sidste rest af en plantegruppe, der opstod Det karakteristiske tolobede blad Tempeltræet er et helligt træ i Øst- en kirurg, der arbejdede for Hollandsk Øst- Hvis man én gang har bemærket et for ca. 270 mil. år siden i den ældste del med smuk, gul efterårsfarve.

16 17 Jubilæumsår i 2014

Af sekretariatsleder Henni Steffensen dagens lys uden opbakning fra Fondens fra andre fonde og legater og fra Fondens fagfolk, der gennem årene vederlagsfrit støttekreds, der også har bakket op om de I 2014 er det 40 år siden at Dansk Den­ har stillet deres viden og tid til rådighed. arrangementer, der i tidens løb er blevet drologisk Forening stiftede Fonden for Det mest omfattende projekt er driften afholdt. Træer og Miljø. Store og små projekter og videreudviklingen af Gerlevparken, der er blevet gennemført over hele Danmark, blev overdraget Fonden i 1979. Tak til alle, der har været med til at gøre og de står i dag som vidne om, at det var For at alt dette har kunnet gennemføres dette muligt – og derved medvirket til at En forstening fundet en god idé at danne Fonden. Markante økonomisk, er vi taknemmelig for den mange beplantninger er blevet renoveret, på Bornholm af en projekter, der måske aldrig havde set støtte vi gennem tiderne har modtaget genskabt eller nyplantet. uddød art af Tempeltræ, Ginkgo Digitata. Bladet er håndformet. Geologisk Museum, Københavns Universitet.

endog stærk luftforurening, og er derfor betydning tilplantes nu større områder, kemiske undersøgelser har dog ikke kunnet Midsommervandring i velegnet som vejtræ, ikke mindst fordi det således at Ginkgoskoven er ”genopstået” i bekræfte denne virkning. Måske har blomstringstiden vokser ret langsomt. Man skal dog forsøge Bordeaux i Frankrig, og i South Carolina, munkene snarere spist frøene og anvendt Det Danske Rosenselskab arrangerer at undgå frøsætning. Hvis hantræer og U.S.A. er 400 ha. tilplantet med 10 mil. planten til medicinsk formål. rund­visning i rosensamlingerne i huntræer plantes ved siden af hinanden Ginkgo-træer. Træets ved er ikke stærkt og Af alle de karplanter der har eksisteret Gerlevparken tirsdag den 25. juni vil der udvikles frø. De sidder to sammen anvendes derfor ikke som tømmer. på Jorden i de sidste 400 mil år, er det 2013 kl. 18.00, hvor forfatter og på enden af en stilk, og de er omgivet af Ginkgo er i den kinesiske folkemedicin kun et meget lille antal, der endnu lever. planteskoleejer Torben Thim vil et meget ildelugtende, kødet lag, der kan blevet anvendt bl.a. som beroligende Langt størsteparten (anslået til ca. 98 %) fortælle om de meget forskellige være til lugtgene, når frøene ligger på middel. Det siges ofte, at buddhistmunkene er uddøde. Ginkgo biloba var også lige ved samlinger. fortov og vejbane. Selve frøet spises som anvendte det som et antidiureticum, så de uddø men blev bevaret omkring templerne Yderligere information kan fås på ristede ”nødder”, de kan endog købes på bedre kunne ”holde sig” under de lange i Øst-Asien, og dermed har vi fået chancen R. damascena ”Mme Hary” www.rosenselskabet.dk eller i Fondens dåse, men i frisk tilstand anses de for at tempeltjenester. Det forklarer, hvorfor for at udnytte Ginkgo-træets mange sekretariat. være giftige. På grund af træets medicinske træet blev plantet omkring templer, men medicinske muligheder.

18 19 1991 1999 2006 Udvalgte begivenheder 1974-2012 • 6 store lind til Kunstindustrimuseets Grønnegård • Fonden for Træer og Miljø bliver 25 år • Rådgivning og planter til aktivitets- og legeplads i • Rådgivning i forbindelse med vedligeholdelse af Vindum ved Rødkjærsbro Skærvad Hovedgaard 2000 • Lindeallé ved Vesterbygaard, Jerslev på Sjælland • Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra 1974 1980 1985 1992 bliver Fondens protrktor 2007 • Fonden for Træer og Miljø stiftet • Midterrabat på Geels Bakke ved Holte beplantes • Valdemar Petersens samling af historiske roser • Asketræer til institutioner i forb. med Hjørrings • Rådgivning og træer til alléer ved 5 godser på • Alléplantning ved Aagaard Gods i Vestsjælland • Højesteretsdommer Helga Pedersen er formand med egetræer etableret i Gerlevparken 750 års købstadsjubilæum Lolland • Plantninger ved landsbyerne Døstrup ved Hobro for repræsentantskabet •  Beplantningsplan og planter til den retablerede • Simon Spies Alléen plantet i Vestskoven ved • Efter 17 år bliver den genplantede 7 km lange • Sansehave ved Skodsborg Observations- og og Ndr. Skringstrup ved Skals Klokkerholm Møllesø Herstedøster Ledreborg Allé indviet Behandlingshjem • Plantning af marineege i Nyboder i København 1975 2008 • Fonden repræsenteret i to udvalg under Ministe- 1981 1993 2001 • Korinth Bypark på Fyn og Byhave i Nordby på riet for Offentlige Arbejder, dels om vejsaltning og • Forsøg med vejsalts indvirkning på 4 vejtræarter 1986 • Beplantning til Byfolden i Køng, Glamsbjerg • Spejdercenter: Kredshuset Høwringen ved Højer Samsø dels om beplantning langs offentlige veje påbegyndt i Gerlevparken ved lic.agro. Jens Drag- • Efter 11 års kamp påbegyndes retablering af Kommune • Bytræarboretet ved Landbohøjskolens Forsknings- • Allé ved Avnbølgaard i Sønderjylland • Fondens kamp for genetablering af Ledreborg sted Ledreborg Allé center i Hørsholm Allé påbegyndt. Morten Klint/Lone van Deurs • Beplantning af 1200 egetræer ved Egtvedpigens 1994 2009 udarbejdede projekt fundsted 1987 • Plant Danmark Dagen. Ca. 60.000 løvtræer 2002 • Udarbejdelse af plejeplan til Grønnegården ved • Samlingen af Poulsens roser etableret i Gerlevpar- plantet overalt i Danmark • Alléer ved Holgershaab ved Nørre Alslev, ved Kunstindustrimuseet 1976 1982 ken • Skænket 75 store lindetræer til retablering af allé Marienlyst ved Vordingborg, Nybøllegaard ved • Lindetræer til vejstrækning ved Selleberg Gods • Grønne Planer, Dansk Byplanlaboratoriums skrifts- •  Bevarende beskæring af lindealléerne ved Rosen- • Støttet Tønder forskønnelsesudvalg med 50 ved Lerchenborg Gods Stege og ved Sandholt på Fyn på Fyn erie. Beplantningsplaner for tre byer: Bramming, holm Slot egetræer til allé • Søren Ødums plantninger i Grønland Ringe og Helsinge • Beplantning i Pistolstræde i København 1995 2010 • Beskæring af lindealléerne ved Dronninglund Slot • 3 ægte børn af Kongeegen plantet ved Øster 1988 • Åstrup Kloster ved Tølløse, genskabelse af park og 2003 • Tre indfaldsveje til Kerteminde tilplantet med Mølle sø i Dronninglund til ære for Fondens • 300 siders rapport ved lic.agro Jens Dragsted anlæg af rhododendronbed • Planer og beplantning til sansehave ved Røn- 30 fyldtblomstret fuglekirsebær 1977 protektor Hendes Majestæt Dronning Ingrid, for vedr. resultatet af saltforsøget udsendes til samt- nehuset i Nykøbing Falster • Støtte til Lindknud Lokalråd etablering af •  Fonden projekterer retableringen af Øster Mølle Fondens første formand for repræsentantskabet, lige kommuner og amter i Danmark 1996 • Håstrup Bylaug, 100 rødtjørne plantet som alléer oplevelses­skov, bestående af Nordens træsorter Sø i Dronninglund Kommune højesteretsdommer Helga Pedersen og for en • Sansehave ved institutionen Birkebakken i Bra- • Rådgivning og naturgenopretning til Nørre ved indfaldsvejene til byen •  Fonden medarrangør af beskærings- og beplant- af initiativtagerne til Fonden, arboretforstander, brand – projekt og beplantning Wosborg ved Ringkøbing 2011 ningskurser på Vilvorde dr.agro. Carl Syrach Larsen 2004 • Lindknud Lokalråd ved Brørup, 4,5 ha tilplantet 1989 1997 • Allé ved Rynkebygaard på Fyn og allé ved Sek- med træer og buske, der repræsenterer Norden 1978 1983 •  Rådgivning i forbindelse med etablering af • Beplantning til sansehave ved Aalborgskolens kelundgård ved Christiansfeldt • Kirsebærfestival i Kerteminde med 30 •  Fonden støtter praktisk og økonomisk Claus • Plant et træ – kampagnen påbegyndes og i løbet Bangsbo Botaniske Have institution for døvblinde • 52 ege til vejtræer ved Eliselund ved Tranekær fyldtblomstrede fuglekirsebær Berings film: Træer og Miljø af tre år plantes 1,25 mio. træer over hele landet • Projekt til sø og beplantning ved Clausholm i • Fonden skænker vej- og allétræer til Broager Klokkerholm/Hjallerup 1998 2005 2012 1979 Kommune • Projekt og beplantning til have for senil demente i • Allébeplantning gennem landsbyen Fredsted • Genplantning af 650 m lang allé med lind (Tilia • Gerlevparken overtages af Fonden 1990 Vejlby Lokalcenter, Århus • Udplantning af vejtræer i Eberts Villaby på Amager vulgaris ’pallida’) ved Aagaard Gods ved Gørlev. • Nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer ny formand 1984 • Plant Danmark-Dagen. Over 60.000 træer – plan- • Rådgivning og egetræer til retablering af Magle- • Ejerlauget Manstrup Gadekær ved Fjerritslev – • Rydning, beskæring og nyplantning på jordvold for repræsentantskabet • Etableringen af Den Danske Træsamling i Gerlev- tet overalt i Danmark mer Alléen ved Knuthenborg forslag og beplantning ved Højgården i Kastrup på Amager. • Hendes Majestæt Dronning Ingrid bliver Fondens parken påbegyndt • Blindehave skænket til Pindstrup-centret på • Påbegyndt renovering af den gamle park og skov • Forberedelser til udarbejdelse af plan for Liselund protektor Djursland i Gerlevparken Have på Møn

20 21 Fondens Støttekreds Fonden for Træer og Miljø

Fonden har en kreds af medlemmer – Ifølge de nye regler fra og med 2012 Kontingent Fondens repræsentantskab: Forretningsudvalg: private, virksomheder, organisationer er der intet bundfradrag. Man får fradrag Årlige kontingent for private er 150 kr. Formand: Prodekan, professor Katherine Richardson Christensen Jette Dahl Møller m.v., som gennem deres kontingent for alle bidrag til hver forening, altså også Årlige kontingent for virksomheder og Fra Dansk Dendrologisk Forening: chefpsykolog Anders Korsgaard Christensen, Lone van Deurs bidrager til Fondens arbejde og er med for beløb under 500 kr. Man kan højst få institutioner m.v. er 300 kr. statsskovrider Niels Juhl Bundgaard Jensen, professor Erik Dahl Kjær, Erik Dahl Kjær til at gøre Danmark mere grønt – samt fradrag for 14.500 kr., hvis man samlet kvalitetschef Hans Erik Lund og universitetslektor, cand.scient. Jette Dahl Møller Hans Erik Lund støtte videreudviklingen af samlingerne i giver 14.500 kr. og derover. For at opnå Gavebrev Fra Danmarks Naturfredningsforening: skovpolitisk medarb. Nora Skjernaa Hansen Gerlevparken ved Jægerspris, der ejes og fradraget giver man sit cpr.nr. til Fonden, Større fradrag kan opnås ved at oprette Fra Dansk Planteskoleejerforening: planteskoleleder Torben Leisgaard Jensen Sekretariatsleder: drives af Fonden. der derefter indberetter beløbet til SKAT. et gavebrev, i henhold til hvilket man Fra Dansk Skovforening og Skovhistorisk Selskab: advokat Peter de Neergaard Henni Steffensen Fonden er en selvejende institution, Støttekreds-medlemmer modtager forpligter sig til årligt over en periode på Fra Danske Anlægsgartnermestre: anlægsgartnermester Leif Rasmussen der ikke modtager støtte fra det offentlige. Fondens årsskrift og inviteres til at overvære mindst 10 år af yde et fast beløb. Fra Danske Landskabsarkitekter: landskabsarkitekt Lone van Deurs Revisor: Alle administrationsomkostninger dækkes det årlige repræsentantskabsmøde, der Fra Det Danske Rosenselskab: pensioneret apoteker Jens Riis Revisionsfirmaet Beierholm, af egne midler, og al faglig støtte til afholdes i maj måned. Mødet afholdes Testamente Fra Det Kgl. Danske Haveselskab: ingeniør Jørn Bendtz Hansen statsautoriserede revisorer a.s projekter ydes vederlagsfrit af fagfolk, der enten som et dagsmøde, hvor der arrangeres Man kan ved oprettelse af testamente Fra Hedeselskabet: regionschef Christian Als er tilknyttet Fonden. Fonden er af SKAT foredrag og/eller rundvisning. Eller mødet betænke Fonden og på den måde støtte Fra Kommunale Park- og Naturforvaltere: landskabsarkitekt Hans Ove Pedersen Sekretariat: godkendt som almennyttig fond i henhold arrangeres over en weekend med større arbejdet med at bevare eller nyskabe Fra Skov og Landskab, Københavns Universitet: arboretmester Ole Rasmus Byrgesen Stensby Linie 13 til ligningslovens § 8A, og er således ikke ekskursion og fælles aftensarrangement. beplantninger i Danmark. Fra Slots- og Ejendomsstyrelsen: slotshavechef, landskabsarkitekt Niels Mellergaard 4773 Stensved indkomst-skattepligtig og berettiget til at Møderne afholdes forskellige steder i Telefon: 38 11 32 05 modtage gaver med den virkning, at giveren Danmark. Yderligere oplysninger om Fondens Enkeltmedlemmer: (mandag-torsdag kl. 10-14) kan få fradrag for disse i sin indkomst inden Støtte til Fonden går ubeskåret til arbejde kan fås i Fondens sekretariat og på Havearkitekt Jørgen Holm Mail: [email protected] for de i loven fastsatte grænser. uddeling af træer og buske. www.fondenfortraeerogmiljoe.dk Landskabsarkitekt Tove Hyllested www.fondenfortraeerogmiljoe.dk Direktør Niels Riegels Postgiro: 1 00 46 46 Universitetslektor, cand.scient. Peter Wagner Fondsregister nr. 000233

Den Grønne pris er tildelt følgende: Arkitekt Hakon Stephensen, 1976 • Forfatter Ole Vinding, 1976 • Fhv. borgmester Christian Hansen, Gerå, 1978 • Civilingeniør Georg Christiansen, 1979 • Professor C.Th. Sørensen, 1979• Klokkerholm Samvirke, 1982 • Fhv. distriktsgartner Willy F. Hansen,­ 1984 • Civilingeniør A. Kann Rasmussen, 1985 • Anders og Dot Fønss Nielsen, Hjallerup, 1989 • Skovrider Henrik Staun, 1998 • Pernille Olesen, 1999 • Professor Sven-Ingvar Andersson, 2000 • Havearkitekt Jørgen Holm, 2001 • Forfatter Helge V. Qvistorff, 2002 • Statsskovrider Bo Holst-Jørgensen, 2003 • Professor Jørn Palle Schmidt, 2008

22 23 Fonden for Træer og Miljø Stensby Linie 13 4773 Stensved Telefon 38 11 32 05 (mandag-torsdag kl. 10-14)

www.fondenfortraeerogmiljoe.dk

24