Konsekvensvurdering Af Genetablering Af Styret Udløb Af

Konsekvensvurdering

Genetablering af styret udløb af Sellegårde Bæk, Øster Hurup i Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (habitatområde nr. 14, fuglebeskyttelsesområde F2 og F15) samt Ramsarområde nr. 11.

Lene Thomsen Erik Aude

Notat 2015-9

1 Kolofon

Forfattere: Lene Thomsen og Erik Aude Rekvirent: Niels Riis, NaturRådgivningen A/S Kontaktperson: Niels Riis, NaturRådgivningen A/S Projektansvarlig: Erik Aude, HabitatVision A/S Dokumenttitel: Konsekvensvurdering. Genetablering af styret udløb af Sellegårde Bæk, Øster Hurup i Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (habitatområde nr. 14, fuglebeskyttelsesområde F2 og F15) samt Ramsarområde nr. 11. Dokumenttype: Teknisk kundenotat, 2015-9 Årstal: 2015 Sider: 40 Forsidefoto: Sellegårde Bæks nordlige udløb i Kattegat, 12. november 2015

2 Indholdsfortegnelse

Kolofon ...... 2 Indholdsfortegnelse ...... 3 Konklusion ...... 5 Baggrund ...... 7 Indledning ...... 7 Lovgrundlag ...... 7 Internationale beskyttelsesinteresser ...... 8 Natura 2000-planer ...... 9 Udpegningsgrundlag ...... 10 Vandplaner ...... 12 Området og kystlinjen ...... 12 Historik ...... 13 Projektbeskrivelse ...... 14 Naturtyper i projekt området: ...... 16 Terrestriske naturtyper ...... 16 Marine naturtyper ...... 16 Arter ...... 18 Fisk ...... 18 Stavsild ...... 18 Samlet vurdering ...... 18 Flodlampret og havlampret...... 18 Samlet vurdering ...... 19 Spættet sæl ...... 19 Potentielle påvirkninger ...... 19 Samlet vurdering ...... 19 Odder (Lutra lutra) ...... 19 Potentiel påvirkning ...... 20 Samlet vurdering ...... 21 Kongeørn ...... 21 Klyde ...... 21 Potentiel påvirkning ...... 21 Samlet vurdering ...... 21 Splitterne og fjordterne ...... 21 Potentiel påvirkning ...... 22 Samlet vurdering ...... 22 Havterne ...... 22 Potentiel påvirkning ...... 22 Samlet vurdering ...... 22 Dværgterne ...... 22 Potentiel påvirkning ...... 22 Samlet vurdering ...... 23 Trækfugle ...... 23 Potentiel påvirkning ...... 23 Samlet vurdering ...... 23

Bilag IV-arter ...... 23 Marsvin ...... 23 Potentiel påvirkning ...... 24 Samlet vurdering ...... 24 Markfirben ...... 24 Potentiel påvirkning ...... 25 Samlet vurdering ...... 25 Naturtyper ...... 26 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand ...... 26 Besigtigelse ...... 27 Potentiel påvirkning ...... 27 Samlet vurdering ...... 27 1140 Mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe ...... 27 Besigtigelse ...... 28 Potentiel påvirkning ...... 28 Samlet vurdering ...... 28 1160 Større lavvandede bugter og vige ...... 28 Besigtigelse ...... 28 Potentiel påvirkning ...... 28 Samlet vurdering ...... 29 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser ...... 29 Besigtigelse ...... 29 Potentiel påvirkning ...... 29 Samlet vurdering ...... 29 2120 Hvid klit og vandremiler ...... 30 Besigtigelse ...... 30 Potentiel påvirkning ...... 30 Samlet vurdering ...... 30 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) ...... 31 Besigtigelse ...... 31 Potentiel påvirkning ...... 32 Samlet vurdering ...... 33 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) ...... 33 Besigtigelse ...... 33 Potentiel påvirkning ...... 33 Samlet vurdering ...... 33 2190 Fugtige klitlavninger ...... 34 Besigtigelse ...... 34 Potentiel påvirkning ...... 34 Samlet vurdering ...... 34 3260 Vandløb med vandplanter ...... 34 Besigtigelse ...... 34 Potentiel påvirkning ...... 35 Samlet vurdering ...... 35 Litteratur ...... 38 Bilag: Projektansøgning ...... 40

Konklusion Det vurderes, at der for de naturtyper og arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området nr. 14, ikke vil være tale om væsentlige negative påvirkninger, som følge af genetableringen af det styrede udløb af det private vandløb Sellegårde Bæk igennem strandområdet med udløb i Kattegat.

For arternes vedkommende, skyldes det primært, at der i forvejen er mange forstyrrelser fra de menneskelige aktiviteter i området. Området er velbesøgt af sommerhusgæster fra sommerhusområdet vest for anlægsarealet, campinggæster fra Kattegat Strand Camping nordvest for, samt andre turister, der besøger Øster Hurup.

Anlægsfasen vurderes at være kortvarig og eventuelle forstyrrelser minimale. Projektområdet kan være potentielt levested for bilag IV-arten markfirben. Der er ikke kendskab til artsregistreringer i området, så såfremt Mariagerfjord Kommune har yderligere kendskab til arten, kan det indgå i vurderingen af, hvornår anlægstidspunktet skal iværksættes, i forhold til markfirbens ynglesæson, eller om afværge i form af udlæg af køreplader tilgodeser hensynet til arten.

Ved at tage hensyn til naturtyperne, i form af udlæg af køreplader, yder man samtidig beskyttelse af den beskyttede bilag IV art, markfirben, som vurderes at kunne være i området, men som ikke er registreret. For andre arter, er det vurderet, at deres levesteder ikke forefindes i området, pga. områdets struktur og funktion.

Driftsfasen, vurderes for arternes vedkommende, ikke at udgøre en væsentlig ændring i forhold til den nuværende situation.

Projektet vurderes at have en positiv betydning for den prioriterede naturtype 2130 Stabile kystklitter med urteagtigvegetation efter genetableringen af det styrede udløb. Ved besigtigelserne og en efterfølgende ortofotoanalyse, blev det konstateret at, den prioriterede habitatnaturtypes areal var reduceret, pga. vandløbets nuværende mæandrering, der æder sig ind på naturarealerne. For habitatnaturtyperne 1140 Mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe, 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser samt 2120 Hvid klit ses den samme udvikling. Ved at forelægge vandløbet, vurderes det, at habitatnaturtyperne kan reetablere sig i et vist omfang.

Såfremt det vurderes, at anlægsfasen kan påfører arealet trykskader ved kørsel med tunge maskiner, anbefales det at imødekomme problemet ved afværgeforanstaltninger fx i form af udlæg af køreplader eller lignende.

Beskyttelseshensynene til Natura 2000-område nr. 17, Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov, er endvidere blevet vurderet i forhold til projektet. Grundet projektets omfang og afstand til Natura 2000-området vurderes det, at projektet ikke kan påvirke Natura 2000-områdets målsætninger væsentligt.

5 Det vurderes, at projektet vil kunne gennemføres uden at beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlig udbredelsesområde for de strengt beskyttede arter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV. Projektet vil derfor ikke være i strid med bevaringsmålsætningerne for de anførte internationale beskyttelsesområder og arter.

Det nye vandløb vil inden for en relativ kort periode, opnå samme tilstand som vandløbet har nu på udløbsstrækningen. Projektet hindre derfor ikke Vandplanens målopfyldelse.

6 Baggrund

Mariagerfjord Kommune ansøger Naturstyrelsen om dispensation fra strandbeskyttelsen, naturbeskyttelseslovens § 15, til at genetablere en faskinesætning gennem stranden ved Sellegårde Bæks udløb i Kattegat. Udløbet er beliggende i et Natura 2000-område, og i den forbindelse skal der udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til habitatbekendt- gørelsens regler (Miljøministeriet 2007).

Området blev i den forbindelse besigtiget, af biologer fra konsulentfirmaet Habitatvision, hhv. den 12. og den 20. november 2015, og naturtyperne blev kortlagt

Indledning Lovgrundlag Projektarealet indgår i et område, der er beskyttet af hhv. naturbeskyttelsesloven og habitatbekendtgørelsen, og der skal derfor udarbejdes en vurdering i hht. habitatbekendtgørelsens regler, og indhentes dispensation i hht. naturbeskyttelsesloven fra hhv. Mariagerfjord Kommune, der er myndighed på §§ 3 og 29a, samt Naturstyrelsen, der er myndighed på § 15.

Sellegårde Bæk er omfattet af vandløbslovens bestemmelser, og der skal indhentes tilladelse til reguleringen fra Mariagerfjord Kommune der er myndighed på området.

Habitatbekendtgørelsens regler

I forbindelse med projektet skal der, i medfør af §7, stk. 1 i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, BEK nr. 408 af 01.05.2007 foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. De projekter, der omfattes af kravet om vurdering, er projekter som ikke direkte er forbundet med eller nødvendige for Natura 2000-områdets forvaltning. Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevarings- målsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte.

Myndighedernes administration af bestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 8 - 9 skal for projekter inden for Ramsarområderne desuden ske på en sådan måde, at myndighederne fremmer beskyttelsen af områderne.

Endvidere fremgår det af § 11 i bekendtgørelsen, at der ved administration af de nævnte bestemmelser ikke kan gives tilladelse, dispensation, godkendelse m.v., hvis det ansøgte kan

7 beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV i alle livsstadier (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2007).

Naturbeskyttelsesloven

Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 3, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Der må desuden ikke foretages ændringer i tilstanden af heder, moser og lignende, strandenge og strandsump samt ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen.

Desuden fremgår det af lovens § 15, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredden eller andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelses- linjen (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2013).

Af § 29a, fremgår det, at de dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, ikke forsætligt må forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter. Endvidere må yngle- eller rasteområder for de arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, ikke beskadiges eller ødelægges.

Vandløbsloven

I forbindelse med reguleringen af vandløbet skal der træffes afgørelse i hht. LBK nr. 1208 af 30.09.2013 af lov om vandløb, idet nye vandløb kun må anlægges efter vandløbs myndighedens bestemmelser. Internationale beskyttelsesinteresser Projektområdet er beliggende i et Natura 2000-område. Det er en betegnelse for et netværk af internationale beskyttede naturområder i EU. Områderne er udpeget i henhold til EF´s fuglebeskyttelsesdirektiv af 1979 samt habitatdirektiv af 1992. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Målet med Natura 2000 er at skabe såkaldt gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der er beskyttet inden for Natura 2000-områderne. For at nå dette mål, er der for hvert Natura 2000-område udarbejdet en Natura 2000-plan, der beskriver, hvordan naturen skal forvaltes, for at den kan udvikle sig positivt.

Området indeholder endvidere et Ramsarområde, der er omfattet af den internationale Ramsarkonvention fra 1971 (konventionen af 2. februar 1971 om vådområder af

8 international betydning navnlig som levested for vandfugle). Formålet er at beskytte vandområder af international betydning, især som levesteder for vandfugle. Ramsarområde nr. 11 er sammenfaldende med fuglebeskyttelsesområde nr. 15, og hensynene hertil tilgodeser også Ramsarområdets hensyn.

Af habitatdirektivets bilag IV fremgår en række dyre- og plantearter, som er strengt beskyttede, uanset om de forekommer inden for et Natura 2000-område eller udenfor. Arterne og deres levesteder er beskyttede i hele deres udbredelsesområde. Den strenge beskyttelse medfører, at arternes yngle- og rastesteder ikke må forstyrres eller ødelægges, og arterne må ikke dræbes eller indfanges i et sådant omfang, at bevaringsstatus for arterne påvirkes negative.

Fig. 1: Til venstre kort over Natura 2000-området (Naturstyrelsen 2015a), til højre § 3 beskyttet natur (Naturstyrelsen 2015a)

Natura 2000-planer Den gældende Natura 2000-plan for området er: Natura 2000-plan 2010-2015 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Natura 2000-område nr. 14, Habitatområde H14, Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15 (Naturstyrelsen 2010). Den beskriver indsatsen i Natura 2000-området frem til slutningen af 2015.

9 Der har desuden været en ny plan i høring i 2015: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Natura 2000-område nr. 14, Habitatområde H14, Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15 (Naturstyrelsen 2014). Den beskriver indsatsen i Natura 2000-området frem til slutningen af 2021.

Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen til grund (Naturstyrelsen 2010 og 2014).

Områdebeskrivelse Natura 2000-området består af et habitatområde og to fuglebeskyttelsesområder. Mål og indsats for udpegningsgrundlaget for hhv. habitatområdet og fuglebeskyttelsesområderne gælder kun for arealer inden for den pågældende udpegning.

Dette Natura 2000-område er specielt udpeget på grundlag af en væsentlig tilstedeværelse af følgende naturtyper og arters levesteder:

De mange fugle, herunder almindelig ryle, edderfugl, dværgterne, splitterne, sangsvane, pibesvane, knopsvane, gravand og lysbuget knortegås.

De marine naturtyper og de lysåbne terrestriske naturtyper, herunder flodmunding, strandeng, kalkoverdrev, surt overdrev, tørt kalksandsoverdrev og rigkær samt arterne mygblomst og stavsild.

Natura 2000-planens målsætninger og indsatsprogram er væsentlige elementer i beskyttelsen af disse og af en generel sikring og forbedring af områdets naturværdier.

Natura 2000-området har et areal på 72.197 ha, hvoraf knap 90 % udgøres af hav. I tabellen nedenfor er der angivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for dette område. En mere detaljeret områdebeskrivelse findes i basisanalysen (Naturstyrelsen 2013).

Projektområdet er beliggende ca. 350 meter sydøst for Natura 2000-område nr. 17, Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstmark Skov. Udpegningsgrundlaget fremgår af Natura 2000- planen for området, som kan ses på Naturstyrelsen hjemmeside. Udpegningsgrundlag Nedenstående udpegningsgrundlag fremgår af forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Natura 2000-område nr. 14, Habitatområde H14, Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15 (Naturstyrelsen 2014).

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området er blevet revideret i forbindelse med udarbejdelse af forslag til ny Natura 2000-plan, men udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 14 og fuglebeskyttelsesområde nr. 2 er uændret i forhold til den gældende plan. Følgende arter er tilføjet fuglebeskyttelsesområde nr. 15 i forslaget til den nye plan: Havørn ”T”, Kongeørn ”T” samt Splitterne ”Y” (”T” =trækfugle, ”Y” = ynglefugl).

Tabel 1: Liste over udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 14, Fuglebeskyttelsesområde 2 og 15. Tal i parentes henviser til de talkoder, som benyttes for naturtyper og arter fra habitatdirektivets bilag 1 og 2. * angiver at der er tale om en prioriteret naturtype. Ved fuglearter: ”T” =trækfugle, ”Y” = ynglefugl.

Fuglebeskyttelsesområde nr. 2:

Fuglebeskyttelsesområde nr. 15

Vandplaner Den gældende vandplan for området er: Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland og Fyn (Naturstyrelsen 2011).

Der har desuden været en ny plan i høring: Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn (Naturstyrelsen 2014a).

Formålet med planen er bl.a. at sikre bedre tilstande i vandløb, ved at forbedre de fysiske forhold.

Området og kystlinjen Sellegård Bæks udløb er beliggende i et område præget af en stort sommerhusbebyggelse vest for udløbet, samt Kattegat Strand Camping mod nordvest. Området er velbesøgt af områdets borger samt turister i sommerhalvåret. Naturen er påvirket af menneskelige forstyrrelser, i form af slidtage og omfattende stiforløb.

Fig. 2: Orthofoto 2014 (Naturstyrelsen 2015a) hvor omfanget af sommerhuse og campingplads tydeligt fremgår.

Der er en vedvarende og kraftig materialetransport ned langs kysten, som medvirker til at kystlinjen er meget dynamisk. På besigtigelses tidspunkt var kystlinjen markant anderledes end det der fremgår af seneste ortofoto fra 2014 og 2015. Udløbet havde delt sig i to med to markante udløb i både sydlig og nordlig retning.

På ortofoto fra efteråret 2015 ses, at udløbet i nordlig retning er ved at etablere sig.

En ortofoto analyse fra 1954 – 2015 (hvor fotos venligt er stillet til rådighed af Niels Riis og Aage V. Jensen Naturfond) viser, at vandløbet gennem de seneste 70 år har haft et meget skiftende udløb ud igennem stranden over en 600 m lang kyststrækning.

Sellegårde Bæk udspringer nord for Tofte Bakke, og har sit gennemløb igennem Natura 2000- område nr. 17 Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstmark Skov, for til sidst at løbe ud igennem strandområdet og ud i Kattegat.

Historik I 1981 blev der etableret et faskinesat udløb næsten vinkelret på stranden for at styre udløbet til et begrænset område, og dermed sikre bedre adgang til stranden.

13 Sellegårde Sommerhusforening fik i 1984 en permanent tilladelse fra Nordjyllands Amt til, at styre vandløbets udløb og oprensning efter behov. Tilladelsen har været udnyttet til og med 2003.

Den 17. juni 2013 ansøger sommerhusforeningen Naturstyrelsen om lov til at genetablere et styret udløb, men får afslag med begrundelse i, at en ændring af vandløbets forløb, vil medføre en negativ påvirkning på de habitatnaturtyper, der er i området. Styrelsen vurderer endvidere, at vandløbets nuværende forløb samt strækningens dynamiske morfologi er en naturlig del af kystlandskabet.

I 2015 opstår et partnerskab mellem Sellegårde Sommerhusforening, Kattegat Strand Camping, Aage V. Jensen Naturfond (Lille Vildmose) og Mariagerfjord Kommune, med det fælles ønske at få genetableret et styret udløb over stranden og genoptage den tidligere lovlige vedligeholdelsespraksis.

Derfor ansøger Mariagerfjord Kommune nu, på vegne af de 400 private lodsejere i Sellegårde Sommerhusforening og ejeren af Kattegat Strand Camping, om dispensation fra strandbeskyttelsen til genoptagelse af den tidligere vedligeholdelsespraksis.

Som begrundelse for denne nye ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelsen må det gøres gældende, at Mariagerfjord Kommune ikke finder, at sagen i ansøgningen af 17. juni 2013 har været tilstrækkeligt belyst; blandt andet fremgår tilladelsen til den tidligere vedligeholdelsespraksis ikke tydeligt; ligesom der heller ikke er foretaget en vurdering i forhold til Natura 2000-områderne.

Desuden har Mariagerfjord og Aalborg Kommuner den 20. juli 2015 truffet en vandløbsretlig afgørelse, som tillader flytning af et vandskel i Tofte Skov, hvorved vandføringen i Sellegårde Bæk øges med ca. en fjerdedel.

Projektbeskrivelse Projektet omfatter en genetablering af et styret udløb af det private vandløb Sellegårde Bæk igennem strandområdet til udløb til Kattegat i den nordlige udkant af Øster Hurup i det østlige Himmerland. Der ønskes således genskabt de samme udløbsforhold, som det var i perioden 1981-2003, idet det foreslås at flytte udløbet ca. 18 meter mod syd for at beskytte de nuværende klitter i området. Udløbet styres af en nyt faskinesat udløbsbygværk. For yderligere oplysninger om projektet henvises til projektnotatet, der er vedlagt som bilag.

Figur 3: Projekttegning fra projektansøgningen.

Forud for det ansøgte projekt har Aage V. Jensen Naturfond, som led i fredningen af Lille Vildmose, ryddet over 200 ha nåletræsbevoksninger for at konvertere til sumpskov af løvtræ i naturlig opvækst.

Fonden har derfor i juli 2015 fået tilladelse fra vandløbsmyndigheden i Mariagerfjord Kommune til at gennemføre et vandløbsprojekt i Tofte Skov til genskabelse af naturlig hydrologi i den nordlige del af Tofte Skov og fattigkærene på østsiden af højmosen Tofte Mose. Som led i projektet føres afstrømningen fra et opland på 429 ha tilbage til Sellegårde Bæk, således som de naturlige afløbsforhold har været siden landskabet blev skabt ved landhævning for omkring 5.000 år siden. Oplandet blev afskåret i 1800-tallet med gravningen af den dybe Sorte Grøft ud igennem klitterne og strandvoldssystemerne til særskilt udløb i Kattegat i kommunegrænsen mellem Mariagerfjord og Aalborg kommuner.

Projektet indebærer, at oplandet til Sellegårde Bæk ved udløbet øges fra 18,37 km2 til 22,66 km2 eller 23 %. Projektet har mødt modstand fra Sellegårde Sommerhusforening, som frygter, at den forøgede vandføring vil medføre yderligere gener for brugerne af strandområdet.

Sellegårde Bæk er blevet opmålt, og der blev i den forbindelse konstateret, at indløbet til det tidligere faskinsatte udløbsbygværk stadig findes på venstre (østre) side af Sellegårde Bæk 3- 6 meter nedstrøms gangbroen over vandløbet ud til stranden. Samtidig står der stadig en række faskinpæle på tværs af vandløbet med vandrette faskinbrædder ned i vandløbsbunden.

15 Naturtyper i projekt området: Terrestriske naturtyper På nedenstående fig. 4, ses de terrestriske habitatnaturtyper, som Naturstyrelsen har kortlagt ved projektområdet (Naturstyrelsen 2015a):

Fig. 4. Kortlagte terrestriske naturtyper ved projektområdet, (Naturstyrelsen 2015a)

Ifølge Natura 2000 planen og ovenstående kort er der kortlagt følgende relevante terrestriske habitatnaturtyper nr: 2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), 2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) samt 2190 Fugtige klitlavninger. Habitattype 2130 og 2140 er begge højt prioriteret. På ovenstående luftfoto ses, at der også er kortlagt 91E0, men naturtypen er ikke relevant i denne sammenhæng, da den ligger opstrøms projektområdet og vurderes ikke at blive påvirket af projektet. Ved besigtigelserne den 12. og 20. november 2015 blev desuden følgende to terrestriske naturtyper kortlagt og afgrænset: 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser, 2120 Hvid klit og vandremiler. Følgende tidligere kortlagte naturtyper blev også kortlagt ved besigtigelsen: 2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), 2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) samt 2190 Fugtige klitlavninger (Fig. 5).

Marine naturtyper Følgende marine naturtyper er kortlagt i det relevante område (Naturstyrelsen 2015a): 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, 1140 Mudder- og sandflade, der er blottet ved ebbe og 1160 Større lavvandede bugter og vige.

16 Ved besigtigelserne den og 12. og 20. november 2015 blev de samme marine naturtyper registreret. Ved de to besøg var der stor forskel i vandstanden (ebbe og flod) og vindforhold, hvilket afslørede en stor dynamik i de marine naturtyper på stedet.

Endelig blev der ved besigtigelsen kortlagt naturtypen vandløb, men da der ikke blev registreret vandplanter nedstrøms projektområdet, kan naturtypen ikke henføres til habitatnaturtypen 3260 vandløb med vandplanter, som er på udpegningsgrundlaget for habitatområdet, men derimod vandløb i bred forstand (type 3200).

Fig 5: Kort over kortlagte terrestriske naturtyper ved besigtigelsen den 12. og 20. november 2015 Se i øvrigt naturtypebeskrivelserne nedenfor.

17 Arter Der skal tages hensyn til arter på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag samt arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter). I nedenstående afsnit fremgår kun de arter, der potentielt vurderes at kunne blive påvirket af projektet. Arter, hvor det er åbenlyst, at projektet ikke kan påvirke dem, eksempelvis fordi projektarealet ikke rummer yngle- eller rasteområder eller voksesteder (eksempelvis paddevandhuller), bliver ikke gennemgået i nedenstående afsnit. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger data for arterne, vurderes projektområdet som mulig levested for arterne. Tabel 3 opsummerer forholdet omkring arterne.

Fisk Af basisanalysen tilhørende Natura 2000-planen 2010-2015, fremgår det, at Randers Fjord rummer de tre fiskearter der er på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området: Stavsild, Flodlampret og Havlampret (Miljøcenter Århus 2007). Da arterne først overvåges i overvågningsprogrammet – NOVANA 2011-15 for første gang, findes der ikke tilgængelige overvågningsdata på arterne endnu (Naturstyrelsen 2013). Stavsild Artens levested er kendetegnet ved store vandløb med en god diversitet af vanddybder, strømhastigheder og substrattyper. Gydeområderne findes på strækninger med hastigt strømmende vand, hvor bundmaterialet udgøres af grus/sten. Opvækstområderne findes på strækninger med lavt og friskt strømmende vand med stedvist dække af vandplanter og trærødder. Vandkvaliteten er afgørende betydning for vandløbets egnethed som levested for stavsild. Som udgangspunkt vurderes faunaklasse 5 (DVFI) som minimum for arten (Søgaard, m.fl. 2005).

Den nederste del af Sellegårde Bæk tilhører naturtypen 3200. Ved besigtigelsen af projektområdet blev det konstateret at vandløbsstrækningen i projektområdet har blødbund, er uden undervandsvegetation og med meget humusrig vand. Vandløbets gennemsnitsbredde er 2 -3 meter. Faunaklassen er bedømt til 4 (Miljøgis 2015).

Samlet vurdering Ud fra ovenstående vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning på stavsild, da området vurderes ikke at opfylde kravene til levested for arten, pga. vandløbets beskaffenhed.

Flodlampret og havlampret. Arternes levested er kendetegnet ved store vandløb med en god diversitet af vanddybder, strømhastigheder og substrattyper. Gydeområderne findes på strækninger med hastigt strømmende vand, hvor bundmaterialet udgøres af sand/grus/sten. Opvækstområderne findes på strækninger med sandet, siltet eller dyndet bund før udvanding til havet. Vandkvaliteten er afgørende betydning for vandløbets egnethed som levested for både flodlampret og havlampret. Som udgangspunkt vurderes faunaklasse 5 (DVFI) som minimum for arterne (Søgaard, m.fl. 2005).

18 Den yderste del af Sellegårde Bæk tilhører naturtypen 3200. Ved besigtigelsen af projektområdet blev det konstateret at vandløbsstrækningen i projektområdet har blødbund, er uden undervandsvegetation og med meget humusrig vand. Vandløbets brede er 2 -3 meter. Faunaklassen er bedømt til 4 (Miljøgis 2015).

Samlet vurdering Ud fra ovenstående vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning på flodlampret og havlampret, da området vurderes ikke at opfylde kravene til levested for arterne, pga. vandløbets beskaffenhed. Spættet sæl Spættet sæl er den almindeligste sælart i Danmark. Den forekommer især i de kystnære farvande, hvor der er rigelig føde, og hvor der findes uforstyrrede yngle-/hvilepladser på sandbanker, rev, holme og øer. Den danske sælbestand blev i 1998 og 2002 ramt af en virus, der slog en større del af bestanden ihjel. Efterfølgende er bestanden steget markant og den samlede danske bestand af spættet sæl er i 2011 opgjort til 15.500 dyr.

Spættet sæl opholder sig kun fåtallig og spredt i området Natura 2000-området. Ved de årlige tællinger er der iagttaget omkring 10 individer på sten ved Randers Fjordmunding og i Hevring Bugt (Naturstyrelsen 2013).

Potentielle påvirkninger Habitatnaturtype 1110 Sandbanke med vedvarende dække af havvand, som findes i området, kan benyttes af sæler (Fredshavn m.fl. 2014), men der findes ingen oplagte landgangspladser i og omkring projektområdet. Området er meget påvirket af forstyrrelser fra menneskelige aktiviteter, og anses ikke for potentielt yngle- eller rasteområde for spættet sæl.

Samlet vurdering Ud fra ovenstående vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning på spættet sæl bevaringsstatus. pga. projektets omfang, de menneskelige forstyrrelser og strandarealets mangel på levested.

Odder (Lutra lutra) Odderens udbredelse i Danmark er blevet undersøgt i det nationale overvågningsprogram i 2004 og seneste igen i 2011- 2012. Artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt, men det vurderes, at den nationale bestand er i fremgang, både hvad angår udbredelse og bestandsstørrelse. I Jylland har odderen siden midten af 1980 ́erne øget sin udbredelse til nu at være vidt udbredt med en god levedygtig bestand.

Odder er registreret på 6 forskellige lokaliteter i Natura2000 området, samt en del steder umiddelbart udenfor (ikke vist på Fig. 6). Det tyder altså på, at bestanden har det godt i området.

Figur 6: Habitatområde nr. 14 med angivelse af odderregistreringer.

Odderen lever i tilknytning til vådområder. Den findes såvel i stillestående som rindende vand, både i saltvand og ferskvand. Søer og moser med store rørskovsområder er især velegnede levesteder for odderen. Odderen er territoriehævdende og kræver meget plads (Miljø- og Energiministeriet 1996). For at odderen yngler, skal der i dens territorium være skjul eller fristeder i form af rørskov, krat eller anden bevoksning (Naturstyrelsen 2015c). Er levestedet ikke optimalt, vil den færdes i et endnu større område. Dette gælder fx i vandløb med dårlige fødemuligheder, i vandløb med en ringe bredvegetation (Miljø- og Energiministeriet 1996). Der skal også være ringe menneskelig aktivitet, det vil sige et minimum af færdsel, lystfiskeri og jagt. Findes der tilstrækkelige skjul, er odderen mere tolerant overfor menneskelige forstyrrelser (Naturstyrelsen 2015c). Odderen er udpræget nataktiv (Miljø- og Energi- ministeriet 1996).

Ifgl. naturdatabasen (fugleognatur.dk) er der observeret odder ved Øster Hurup Havn som det nærmeste i fht. projektområdet.

Potentiel påvirkning Såfremt odderen har yngleområde indenfor eller nær projektområdet kan anlægsfasen have en forstyrrende effekt på arten. Men området vurderes ikke egnet som yngleområde for arten, pga. områdets beskaffenhed og med den megen menneskelige aktivitet i området.

20 Samlet vurdering Ud fra ovenstående vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af odderen. Områdets beskaffenhed vurderes ikke at være yngleområde for arten, og såfremt området skulle være en del af odderens levested, vil forstyrrelser fra anlægsfasen være af kortere varighed, og vurderes således ikke at have indflydelse på bevaringsstatus på arten.

Fugle I fuglebeskyttelsesområde nr. 15, som ligger ud for projektområdet, er der seks ynglefugle på udpegningsgrundlaget hhv. kongeørn, klyde, splitterne, fjordterne, havterne og dværgterne (Naturstyrelsen 2013).

Kongeørn Kongeørn er kun kendt som ynglende ved Overgård i Mariager Fjord tilbage i 2008 og desuden yngler den i gamle uforstyrrede skove (Naturstyrelsen 2013). Derfor er arten ikke relevant for dette projekt og vil ikke blive omtalt yderligere.

Klyde Klyde er ikke kendt som ynglende nær projektområdet (Naturstyrelsen 2013 og dofbasen.dk). Nærmeste store ynglelokalitet Treskelbakkeholm (Naturstyrelsen 2013) som ligger 12 km syd for projektområdet. Rederne placeres ofte på småøer, og der fourageres på slikvade og åbne enge med vegetation (Naturstyrelsen 2013).

Potentiel påvirkning Hverken småøer, slikvade eller enge med lav vegetation, som er artens foretrukne yngle- og fourageringsområde, findes i og nær projektområdet. Derudover er hele kystområdet nær projektområdet præget af menneskelige forstyrrelser fra sommerhusejere, campister samt andre turister som besøger turistbyen Øster Hurup. Derfor vurderes det ikke sandsynligt, at området er yngle- eller rasteområde for arten.

Samlet vurdering Ud fra ovenstående vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af klyde pga. projektets omfang (hverken i etableringsfasen eller driftsfasen). Tillige er strandarealet ikke et potentielt levested for arten, og de menneskelige forstyrrelser i området har en negativ indflydelse på klydens levested.

Splitterne og fjordterne Både splitterne og fjordterne har nogenlunde samme krav til levested. Det optimale levested er små ubeboede øer og holme med sparsom vegetation beskyttet mod rovdyr som ræve samt menneskelig forstyrrelse. Fourageringen foregår til havs med forskellig afstand til kolonien. Tidligere har splitterne ynglet talrigt ved Treskelbakkeholm, som ligger 12 km syd for projektområdet, men er nu forsvundet (Naturstyrelsen 2013). Overvågningsdata viser

21 samtidigt, at fjordterne er i tilbagegang i både Mariager og Randers Fjord (Naturstyrelsen 2013).

Potentiel påvirkning I projektområdet findes ingen ubeboede øer og holme, som er artens foretrukne levested. Kystområdet nær projektområdet er præget af menneskelige forstyrrelser fra sommerhusejere, campister samt andre turister som besøger turistbyen Øster Hurup. Derfor vurderes det ikke sandsynligt at området er yngle- eller rasteområde for arten.

Samlet vurdering Ud fra ovenstående vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af splitterne og fjordterne pga. projektets omfang (hverken i etableringsfasen eller driftsfasen). Tillige er strandarealet ikke et potentielt levested for arten, og de menneskelige forstyrrelser i området har en negativ indflydelse på arternes levested.

Havterne Havterne er Danmarks almindeligste terneart, men vurderes at være gået tilbage i fuglebeskyttesesområdet (Naturstyrelsen 2013). Havterne yngler overvejende på små ubeboede øer og holme med sparsom vegetation beskyttet mod prædation og forstyrrelse (Naturstyrelsen 2013). Havterne lever hovedsagligt af småfisk og krebsdyr (dofbasen.dk)

Potentiel påvirkning I projektområdet findes ingen ubeboede øer og holme, som er artens foretrukne levested. Kystområdet nær projektområdet er præget af menneskelige forstyrrelser fra sommerhusejere, campister samt andre turister som besøger turistbyen Øster Hurup. Derfor vurderes det ikke sandsynligt, at området er yngle- eller rasteområde for arten.

Samlet vurdering Ud fra ovenstående vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af havternen pga. projektets beskedne omfang (hverken i etableringsfasen eller driftsfasen). Tillige er strandarealet ikke et potentielt levested for arten, og de menneskelige forstyrrelser i området har en negativ indflydelse på havternens levested.

Dværgterne Dværgeterner er koloniynglende i Danmark på åbne vegetationsløse, stenede og sandede strande med relativt lidt færdsel. Dværgterne kan dog optræde solitært ynglende (Naturstyrelsen 2013). Den værste trussel for den danske bestand vurderes at være forstyrrelse på ynglepladsen, herunder menneskelig færdsel (Naturstyrelsen 2013). Dværgterne lever hovedsagligt af mindre småfisk og krebsdyr (dofbasen.dk). Den vigtigste lokalitet for arten i fuglebeskyttelsesområdet er Mellempoldene i Randers Fjord.

Potentiel påvirkning I projektområdet findes ingen ubeboede øer og holme. Kystområdet nær projektområdet er præget af menneskelige forstyrrelser fra hundeluftende sommerhusejere, campister samt andre turister som besøger turistbyen Øster Hurup. Derfor vurderes det ikke sandsynligt, at området er et gunstigt yngle- eller rasteområde for arten.

22 Samlet vurdering Ud fra ovenstående vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af dværgternen pga. projektets beskedne omfang (hverken i etableringsfasen eller driftsfasen). Tillige er strandarealet ikke et potentielt levested for arten, og de menneskelige forstyrrelser i området har en negativ indflydelse på dværgternens levested.

Trækfugle Udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområdet nr. 15 rummer 13 trækfugle (knopsvane, sangsvane, gravand, edderfugl, fløjlsand, pibesvane, lysbuget knortegæs, bjergand, sortand, hvinand, stor skallesluger, hjejle og kongeørn). Kongeørn er behandlet ovenfor og derfor ikke behandlet her. De andre 12 fuglearter har nogenlunde samme optimum med hensyn til foretrukket rasteområde. Det drejer sig især om områderne syd for Als Odde især Mariager og Randers Fjord, hvor der findes mere optimale fourageringsområder (Naturstyrelsen 2013). Flere af de trækkende fugle kan dog flytte rundt i Kattegat afhængig af vejrforholdene om vinteren.

Potentiel påvirkning Under driftsfasen forventes det ikke, at der er nogen negativ påvirkning af trækfuglene i området. Hvis etableringsfasen foregår i træksæsonen kan det ikke udelukkes, at det vil påvirke potentielle rastende fugle i området negativt. Påvirkningen vurderes dog at være minimal, da det samlet set er et meget lille område, som projektet berører. Fuglene vil formentlig hurtigt kunne genetablere sig i området efter etableringsfasen er afsluttet.

Samlet vurdering Ud fra ovenstående vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af trækfugle.

Bilag IV-arter Der er én bilag IV-art på udpegningsgrundlaget for habitatområdet og det er odder. Arten er gennemgået og vurderet i ovenstående afsnit.

Følgende andre bilag IV-arter er medtaget i vurderingen: Marsvin, og markfirben. Arterne er medtaget, fordi det ikke kan udelukkes, at de er i det berørte området.

Marsvin Marsvin forekommer i alle danske farvande, dog sjældent i Øresund syd for Helsingør og i Østersøen øst for Gedser. Marsvin forekommer i farvande med stor variation i dybde, bundforhold, fiskeforekomst og forureningsgrad. Det er derfor svært at sige noget generelt om, hvilken type levested marsvinet foretrækker.

Der vides endnu meget lidt om hvilke menneskeskabte forhold, der kan påvirke marsvin. Alle større ændringer/indgreb i havområder (midlertidige eller permanente) må betragtes som potentielt skadelige for marsvins udbredelse og adfærd. Den største kendte trussel kommer

23 fra utilsigtet bifangst ved garnfiskeri, men forurening, undervandsstøj, stærk bådtrafik og nedsat fødemængde kan ligeledes have en skadelig indflydelse på marsvinene.

Potentiel påvirkning Generelt kunne der være tale om en potentiel negativ effekt i anlægsfasen, da der kan ske forstyrrelser i en kortere periode i form af støjgener. Efterfølgende vil forholdene være uændret i forhold til før projektgennemførselen.

Samlet vurdering Ud fra ovenstående vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af marsvin. Det kystnære område vurderes ikke egnet som et potentielt levested for arten, da de lavvandede marine naturtyper udgør en forhindring for, at arten bevæger sig kystnært.

Markfirben Markfirben findes spredt i landskabet på åbne, varme, solrige lokaliteter som jernbane- og vejskråninger, sten- og jorddiger, heder, overdrev, grusgrave, strandenge, kystskrænter og sandede bakkeområder (Søgaard & Asferg 2007)

Markfirbenet yngler på en række forskellige typer af levesteder, lige fra menneskeskabte levesteder som vejskråninger, jernbaneskråninger og råstofgrave (typisk grusgrave), til mere naturlige levesteder som overdrev, heder, højmoser, strandenge, klitter og kystskrænter. Kendetegnende for disse yngleområder er, at de indeholder solvendte skråninger med veldrænende, løse jordtyper og sparsom bevoksning, typisk lave urter eller et løst dække af græsser. Disse solvendte skråninger er af altafgørende for markfirbenet. Ynglesuccesen er betinget af, at æglægningen kan finde sted i varm, løs, veldrænet jord af gruset eller sandet karakter som det ses i dele af projektområdet.

Rasteområderne om vinteren skal være veldrænede og solvendte skråninger. De virker samtidig som hurtigopvarmede solepladser forår og efterår. Markfirbenet benytter også andre terrænelementer, typisk i forbindelse med varmeregulering på varme dage samt ved fødesøgning i løbet af sommeren. Derudover benytter markfirben linieformede terrænelementer såsom vejrabatter, skovbryn, jernbanetraceer, levende hegn, stengærder o.lign. som spredningskorridorer.

Velegnede områder for større bestande af markfirben er forholdsvis afvekslende landskaber med solvendte skrænter, løs jord og partier med ringe eller intet plantedække til æglægning og overvintring. Området bør have spredt opvækst af lave buske (hedelyng, hvidtjørn, hunderose, brombær, hybenroser og lignende) og frodigere partier med kraftigere urtedække for skjul, fødesøgning og varmeregulering. Sten, grene, træstammer og lignende er velegnede som rastesteder og solepladser.

Markfirbenet har en forholdsvis lav spredningsevne, pga. sin størrelse og bestemte krav til levestedet. Det har desuden stor betydning for spredningen, at yngle- og rasteområder er tæt forbundet. På velegnede levesteder er dyrene stedfaste i forhold til deres levested. I den

24 aktive periode bevæger de fleste individer sig mindre end 100 m væk fra udgangspunktet, og den højeste konstaterede afstand er ca. 150 m. Derimod kan der være betydelig afstand mellem sommeropholdsstedet og det sted, hvor dyrene ligger i vinterdvalen. Det er ikke i praksis muligt at identificere overvintringsstederne. På levesteder af ringe kvalitet for arten flytter dyrene sig mere. På sådanne steder hænder det, at dyrene vandrer 2 til 4 km per år.

Kystbestande af markfirben er generelt mindre sårbare, da deres levesteder som solvendte skrænter eller klitområder generelt er sikrede af lovgivning. Hertil kommer, at bestandene ofte er relativt mindre udsatte for skadelige menneskelige påvirkninger, og at kysterne ofte virker som spredningskorridorer mellem de forskellige bestande.

Markfirbenet er i tilbagegang i Danmark, og specielt indlandsbestandene har været udsat for kraftig tilbagegang. Artens levesteder er under tilgroning i Danmark på grund af manglende afgræsning, gødskning, øget atmosfærisk kvælstofnedfald og tilførsel af næringsrig overjord.

Potentiel påvirkning Såfremt markfirben har yngle- eller rasteområde inden for projektområdet kan anlægsfasen have en forstyrrende effekt på en lokal population.

Samlet vurdering Anlægsfasen er af kortere varighed og efter gennemførsel af projektet, vil området være relativt uændret, for så vidt angår markfirbens levested. Anlægsfasen vurderes at være kortvarig og eventuelle forstyrrelser minimale. Projektområdet kan være potentielt levested for bilag IV-arten markfirben. Der er ikke kendskab til artsregistreringer i området, så såfremt Mariagerfjord Kommune har yderligt kendskab til arten, kan det indgå i vurderingen af, hvornår anlægstidspunktet skal iværksættes, i forhold til markfirbens ynglesæson, eller om afværge i form af udlæg af køreplader tilgodeser hensynet til arten.

25 Naturtyper

Der er otte naturtyper, som er på udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 14, som potentielt kunne blive påvirket af projektet. Det drejer sig om følgende som gennemgås i numerisk rækkefølge:

1) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 2) 1140 Mudder- og sandflade, der er blottet ved ebbe 3) 1160 Større lavvandede bugter og vige 4) 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 5) 2120 Hvid klit og vandremiler habitatnaturtyper 6) 2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 7) 2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 8) 2190 Fugtige klitlavninger

Disse otte naturtyper omkring projektet er besigtiget 12. og 20. november 2015. Nedenfor gennemgås de enkelte naturtyper. En potentiel påvirkning i både etablerings- og driftsfasen er vurderet for naturtypernes udbredelse i henholdsvis 2003 (det sidste år hvor den gamle faskine fungerede) og 2015.

Det officielt kortlagte areal af ovenstående naturtyper i habitatområde nr. 14 ses i Tabel 2.

Tabel 2: Arealopgørelse over naturtyper og deres areal i Habitatområde nr. 14, som kan have en potentiel påvirkning af faskineprojektet. Arealerne er hentet fra hhv. Miljøcenter Aalborg (2007) og Naturstyrelsen (2013) Habitatnaturtyper Kortlagt areal (Ha) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 36.119 1140 Mudder- og sandflade, der er blottet ved ebbe 4.489 1160 Større lavvandede bugter og vige 19.003 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 0,3 2120 Hvid klit og vandremiler habitatnaturtyper 32,9 2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation 55,5 2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation 12,5 2190 Fugtige klitlavninger 30,0

1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Sandbanker er topografiske forhøjninger af havbunden, som hovedsagelig er omgivet af dybere vand, hvis top er dækket af vanddybder på op til 20 meter, og som ikke blottes ved lavvande. Sandbanker består hovedsagelig af sandede sedimenter, men andre kornstørrelser kan forekomme. Sandbanker er ofte uden makrofytbevoksning, men kan især i de indre farvande være bevokset med vandplanter, som fx ålegræs. Sandbanker kan træffes tæt på kysten i forbindelse med f.eks. revledannelser eller som mere permanente banker længere fra kysten. Karakteristiske plantearter er visse arter af bændeltang, vandkrans og vandaks samt

26 forskellige kransnålalger. Karakteristiske dyrearter er sandbundslevende fisk, børsteorme, krebsdyr, koraldyr, muslinger og pighude.

Naturtypen er ofte vigtig for fouragering og rast for mange arter af fugle som f.eks. lommer og sortænder eller er opvækstområde for fisk, ligesom den også benyttes af sæler og hvaler. Naturtypen forekommer almindeligt i de danske farvande, både i Nordsøen, Østersøen og de indre farvande (Fredshavn m.fl. 2014). Naturtypens bevaringsstatus og naturindhold er især betinget af processer og strukturer som fx fiskeri, forurening og eutrofiering (Dahl m.fl. 2005). Samtidig anbefales, at det samlede areal alene skal være reguleret af naturlige dynamiske processer (Dahl m.fl. 2005).

Besigtigelse Ved besigtigelsen, som foregik fra landsiden blev der ikke iagttaget nogle af de karakteristiske alge- og plantearter for naturtypen i opskyl. Det vurderes, at området umiddelbart foran projektområdet er for turbulent til at kunne indeholde disse arter.

Potentiel påvirkning Da etableringen af faskinen forgår fra landsiden, vil der åbenlyst ikke være en påvirkning af naturtypen under etableringen. I driftsfasen vurderes det ikke at faskinen vil have en væsentlig påvirkning af naturtypen, som den var i 2003 eller som den er i 2015. Det vurderes, at det relativt lille vandløb, ikke vil påvirke arealet af naturtypen, hvad enten det er styret eller mæandrerende, idet vandmængden er den samme i de to situationer. Samlet set vil det relativt lille vandløb ikke have en væsentlig påvirkning af naturtypen, da det samlede areal af naturtypen er 36.119 ha (Tabel 2).

Samlet vurdering Projektet har et meget beskedent omfang i forhold til det store areal på 36.119 ha (Tabel 1), som naturtypen udgør i Habitatområdet, og derfor vurderes projektet ikke at påvirker naturtypens samlede bevaringsstatus væsentlig.

1140 Mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe Mudder- og sandflader er en naturtype som er dækket af havet ved højvande, men tørlagt ved lavvande. De kan forekomme i bugter, i laguner eller langs kysten i øvrigt. Naturtypen mangler landplanter, men er ofte dækket af mikroskopiske blågrønalger og kiselalger. Stedvis kan der forekomme havgræsser, dværgålegræs eller ålegræs. Fladerne rummer som regel rige samfund af invertebrater, og er derfor af stor betydning som fourageringsområde for ande- og vadefugle (Fredshavn m.fl. 2014). Naturtypens bevaringsstatus og naturindhold er især betinget af processer og strukturer som fx fiskeri, forurening og eutrofiering (Dahl m.fl. 2005).

Naturtypen findes spredt langs de danske kyster, og forekommer i sin største udstrækning og mest veludviklet i Vadehavet.

Der er ikke defineret nogen karakteristiske arter for denne naturtype.

27 Besigtigelse Naturtypen blev besigtiget både ved flod og ved ebbe så naturtypens omfattende areal i projektområdet kunne vurderes.

Potentiel påvirkning Da etableringen af faskinen forgår fra landsiden, vil der åbenlyst ikke være en påvirkning af naturtypen under etableringen. I driftsfasen vurderes faskinen ikke at have en væsentlig påvirkning af naturtypen, som den var i 2003 eller den er i 2015. Det nuværende vandløbs omfattende mæandrering betyder, at et større areal af naturtypen borteroderes af vandløbet. Derfor vil en faskine have en positiv påvirkning af naturtypens areal og dermed bevaringsstatus.

Samlet vurdering Projektet har et meget minimalt omfang i forhold til det samlede areal på 4.489 ha (Tabel 1), som naturtypen udgør i habitatområdet, og derfor vurderes projektet ikke at påvirke naturtypens samlede bevaringsstatus. Det vurderes, at dele af naturtypen i projektområdet reduceres af et frit mæandrerende vandløb. Derfor vil en styring i form af en faskine være en fordel for arealudviklingen og dermed bevaringsstatus for naturtypen. Derfor vurderes det, at projektet ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af naturtypen, men snarere en positiv påvirkning.

1160 Større lavvandede bugter og vige Naturtypen er lavvandede indskæringer som generelt er skærmet fra bølgepåvirkningen fra åbent hav, og havbunden omfatter en stor forskellighed af sedimenter og substrater med en veludviklet zonering af de forskellige bundlevende plante- og dyresamfund. Samfundene har generelt en høj biodiversitet. Lavvandet skal i denne sammenhæng ses i forhold til andre marine naturtyper (Fredshavn m.fl. 2014). Naturtypens bevaringsstatus og naturindhold er især betinget af processer og strukturer som fx fiskeri, forurening og eutrofiering (Dahl m.fl. 2005). Samtidig bør det samlede areal alene være reguleret af naturlige dynamiske processer (Dahl m.fl. 2005).

Karakteristiske arter er smalbladet, almindelig- og dværg-bændeltang, almindelig havgræs, arter af vandaks og bundlevende eller bundfæstede alger.

For dyrenes vedkommende kan nævnes bundlevende samfund af invertebrater, herunder muslinger, børsteorme, snegle og krebsdyr (Fredshavn m.fl. 2014)

Besigtigelse Ved besigtigelsen, fra land, blev der ikke iagttaget nogle af de karakteristiske arter af ålegræs eller vandaks for naturtypen i opskyl. Det vurderes, at området umiddelbart foran projektområdet er for turbulent til at kunne indeholde disse arter.

Potentiel påvirkning Da etableringen af faskinen forgår fra landsiden, vil der åbenlyst ikke være en påvirkning af naturtypen under etableringen. I driftsfasen vurderes faskinen ikke at have en væsentlig påvirkning af naturtypen, som den var i 2003 eller som den er i 2015. Det vurderes, at det relativt lille vandløb ikke vil påvirke arealet af naturtypen, hvad enten det er styret eller

28 mæandrerende. Desuden er vandmængden den samme i de to situationer. Samlet set vil det relativt lille vandløb ikke have en væsentlig påvirkning af naturtypen, da det samlede areal af naturtypen er 19.003 ha (Tabel 2).

Samlet vurdering Projektet har et meget beskedent omfang i forhold til det store areal på 19.003 ha (Tabel 2), som naturtypen udgør i habitatområdet, og derfor vurderes projektet ikke at påvirke naturtypens bevaringsstatus væsentlig.

2110 Forstrand og begyndende klitdannelser Naturtypen er de første stadier i dannelse af klitter. Naturtypen består typisk af vindribber, strandvolde, hævede sandflader på den øvre strand eller forklitter ved foden af de høje klitter.

Karakteristiske arter er: strand-kvik, marehalm, strand-arve og strandmandstro. Derudover kan bl.a. strand- sennep, sodaurt, rød svingel og krybhvene, men især sand-hjælme og Østersø-hjælme være vigtige for den startende klitdannelse. Generelt er der meget sparsom eller ingen plantevækst på store dele af naturtypen (Fredshavn m.fl. 2014).

Naturtypen findes langs kyster, der i særlig grad er udsat for havets og vindens kræfter. Den findes især langs Jyllands nord- og vestkyst, Vadehavsøerne, Læsø, Anholt, Nordsjællands kyst og Bornholms sydkyst (Fredshavn m.fl. 2014), men også flere stede på østvendte kyster som her ved Øster Hurup.

Besigtigelse Arealet syd for projektområdet og nærmest havet er kortlagt som 2130 stabile kystklitter med urteagtig vegetation i basisanalysen (Naturstyrelsen 2015a) vist på fig. 4. Ved besigtigelsen blev dette areal kortlagt, som en mosaik af 2110 forstrand og begyndende klitdannelser, 2120 hvid klit og vandremiler habitatnaturtyper og kun med et mindre indslag af 2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (Fig 5). En betydelig del af denne klitmosaik er i øvrigt domineret af den invasive art rynket rose. Af karakteristiske arter for 2110 blev der registreret marehalm, men også meget sandhjælme og rød svingel. Under besigtigelsen blev der endvidere registreret større arealer, der tidligere er kortlagt som 2130 og som i dag er borteroderet (Fig. 5), eller som fremstår med en mosaik af 2110 og 2120. Det er tydeligt, at vandløbets frie mæandrering har bidraget til denne erosion.

Potentiel påvirkning I etableringsfasen vil brug af tunge køretøjer i klitterne have en påvirkning af naturtypen. Men hvis der anvendes køreplader og evt. lettere køretøjer, vil der ikke være en væsentlig påvirkning af naturtypen. I driftsfasen vil etablering af en faskine og et styret udløb være en fordel for naturtypen, da vandløbet ikke længere borterodere dele af naturtypen. Samme argumentation ville være relevant, hvis man ser på naturtypeudbredelsen i 2003 om end vigtigere, da der på dette tidspunkt var et større areal af naturtypen i projektområdet.

Samlet vurdering Det vurderes at dele af naturtypen i projektområdet er truet af et frit mæandrerende vandløb. Derfor vil en styring i form af en faskine være en fordel for arealudviklingen og dermed bevaringsstatus for naturtypen. Derfor vurderes det, at projektet ikke vil have en væsentlig

29 negativ påvirkning af naturtypen.

2120 Hvid klit og vandremiler Naturtypen udgøres af de yderste rækker af klitter langs kysterne og heraf afledte vandremiler og lignende, og danner ofte rækker langs kysten med en typisk bevoksning af hjælme eller marehalm. Fra toppen af klitterne sker der en mindre, konstant sandflugt, og i læsiden aflejres der sandtunger, hvilket ses flere steder i projektområdet.

Karakteristiske arter er: sand-hjælme, strand-mandstro, strand-snerle og marehalm. Især hjælme og marehalm præger typens vegetation, men der er ofte en række ledsagearter som fx havtorn, strand-fladbælg, klit-stedmoderblomst, arter af hønsetarm eller musevikke (Fredshavn m.fl. 2014).

Naturtypen findes langs kyster, der i særlig grad er udsat for havets og vindens kræfter og ses derfor især langs Jyllands nord- og vestkyst, Vadehavsøerne, Læsø, Anholt, Nordsjællands kyst og Bornholms sydkyst (Fredshavn m.fl. 2014), men også på dele af Jyllands østkyst som her ved Øster Hurup.

Besigtigelse Arealet syd for projektområdet og nærmest havet er kortlagt som 2130 stabile kystklitter med urteagtig vegetation i basisanalysen (Naturstyrelsen 2015a) vist på fig. 4. Ved besigtigelsen blev dette areal kortlagt som en mosaik af 2110 forstrand og begyndende klitdannelser, 2120 hvid klit og vandremiler habitatnaturtyper og kun med et mindre indslag af 2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (Fig 5). En betydelig del af denne klitmosaik er i øvrigt domineret af den invasive art rynket rose. Af karakteristiske arter for 2120 blev der især registreret sand-hjælme og marehalm, men også ledsagearten almindelig hønsetarm. Under besigtigelsen blev der endvidere registreret større arealer, som tidligere er kortlagt som 2130, men som i dag er borteroderet (Fig. 5), eller fremstår med en mosaik af 2110 og 2120. Det er tydeligt, at vandløbets frie mæandrering har bidraget til denne erosion.

Potentiel påvirkning Under etableringsfasen vil brug af tunge køretøjer i klitterne have en påvirkning af naturtypen. Men hvis der anvendes køreplader og evt. lettere køretøjer vil der ikke være en væsentlig påvirkning af naturtypen. I driftsfasen vil etablering af en faskine og et styret udløb være en fordel for naturtypen, da vandløbet ikke længere borterodere dele af naturtypen. Samme argumentation ville være relevant, hvis man ser på naturtypeudbredelsen i 2003 om end vigtigere, da der på dette tidspunkt var et større areal af naturtypen i projektområdet.

Samlet vurdering Det vurderes, at dele af naturtypen i projektområdet er truet af det frit mæandrerende vandløb. Derfor vil en styring i form af en faskine være en fordel for arealudviklingen og dermed bevaringsstatus for naturtypen. Derfor vurderes det, at projektet ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af naturtypen, men snarere en positiv påvirkning.

2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)

Naturtypen er højt prioriteret i hele EU og altså højere prioriteret end de andre kortlagte naturtyper, bortset fra klithede som omtales nedenfor.

Naturtypen er stabile klitter med et mere eller mindre lukket vegetationsdække af urteagtige planter - græsser, urter, mosser eller laver, ofte i mosaik. Naturtypen omfatter både grå klit og grønsværklit.

Floraen rummer ofte en eller flere af følgende karakteristiske arter: Tidlig- og udspærret dværgbunke, blød hejre, sand-star, arter af hønsetarm, sandskæg, hejrenæb, gul snerre, bredbægret ensian, klit-kambunke, bakkeforglemmigej, mark-krageklo, sand-rottehale, alm. mælkeurt, klit-limurt, klit-stedmoderblomst, mosset klit-snotand samt alle arter af bægerlav og rensdyrlav.

Øvrige arter der indikerer naturtypen under danske forhold: rundbælg, smalbladet timian, hunde-viol, klit- rose, blodrød storkenæb, nikkende kobjælde, blågrøn rapgræs, mosserne Racomitrium canescens, Polytricum juniperinum, Polytricum piliferum, Homalothecium lutescens, Brachythecium albicans samt laverne klit- korallav og islandsk kruslav.

Desuden findes følgende almindelige arter i naturtypen under danske forhold: fåre-svingel, blåmunke, smalbladet høgeurt, alm. kongepen, rødknæ, rød svingel, vellugtende gulaks, mark- frytle, alm. gyldenris, liden klokke, hare-kløver, læge-ærenpris, håret høgeurt, engelskgræs, alm. kællingetand, alm. pimpinelle, eng-rapgræs og cypresmos (Fredshavn m.fl. 2014).

Besigtigelse Arealet syd for projektområdet og nærmest havet er kortlagt som 2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation i basisanalysen (Naturstyrelsen 2015a) vist på fig. 4. Ved besigtigelsen blev dette areal kortlagt som en mosaik af 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser, 2120 Hvid klit og vandremiler og kun med et mindre indslag af 2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (Fig 5). En betydelig del af denne klitmosaik er i øvrigt domineret af den invasive art rynket rose. Af karakteristiske arter for 2130 blev der registreret tidlig dværgbunke, sandstar, sandskæg, gul snerre samt mosset klit-snotand (Fig. 7 og 8) samt flere almindelige følgearter.

Fig 7: Foto af den karakteristiske art klit-snotand (Syntrichia ruraliformis) fra naturtypen 2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation.

Fig 8: Markeringspinden viser fundet af den karakteristiske art klit-snotand (Syntrichia ruraliformis) fra naturtypen 2130 stabile kystklitter med urteagtig vegetation. Til venstre herfor ses, at vandløbet har borteroderet en gammel sti og er i gang med at erodere tørre klittyper, heriblandt den prioriterede habitatnaturtype 2130.

Under besigtigelsen blev der endvidere registreret større arealer, som tidligere er kortlagt som 2130, der er borteroderet (Fig. 5), eller fremstår med en mosaik af 2110 og 2120. Det er tydeligt, at vandløbets frie mæandrering har bidraget til denne erosion.

32 Samme argumentation ville være relevant, hvis man ser på naturtypeudbredelsen i 2003 om end vigtigere, da der på dette tidspunkt var et større areal af naturtypen i projektområdet.

Samlet vurdering Det vurderes, at dele af denne højt prioriterede naturtype i projektområdet er truet af det frit mæandrerende vandløb. Derfor vil en styring i form af en faskine være en fordel for arealudviklingen og dermed bevaringsstatus for naturtypen. Derfor vurderes det, at projektet ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af naturtypen, men snarere en positiv påvirkning.

2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede)

Naturtypen, som er højt prioriteret i hele EU, er stabile gamle klitter bag de ydre klitter, med et mere eller mindre lukket vegetationsdække præget af gyvel, pors og/eller dværgbuske - f.eks. revling, hedelyng, klokkelyng eller visse. Dele af naturtypen findes på tørre klitter, mens andre dele findes i fugtige lavninger og svarer med hensyn til flora til våd hede med mosebølle, pors og klokkelyng.

Floraen rummer ofte en eller flere af følgende karakteristiske arter: Revling, sand-star, farve- visse og klit- vintergrøn. Endvidere ses ofte hedelyng, klokkelyng, gyvel, pors, alm. engelsød, alm. kællingetand, bølget bunke, sandhjælme og smalbladet høgeurt. Almindeligt forekommende er cypresmos og trind fyrremos samt laver som Cladonia arbuscula og C. portentosa (Fredshavn m.fl. 2014).

Besigtigelse Arealet syd for projektområdet og nærmest sommerhusvejen mod øst er kortlagt som 2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation (Naturstyrelsen 2015a) vist på fig. 4. Ved besigtigelsen blev dette areal kortlagt som en mosaik af 2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation og Kystklitter med dværgbuskvegetation (Fig. 5). Af karakteristiske arter for 2140 blev der eksempelvis registreret revling og sandstar, men også cypresmos og trind fyrremos, gyvel, alm. engelsød, bølget bunke og sandhjælme.

Potentiel påvirkning Under etableringsfasen vil brug af tunge køretøjer i naturtypen have en negativ påvirkning af naturtypen, især hvor der findes omfattende dækning af rensdyrlav. Men hvis arealer med stor dækning af rensdyrlav undgås og der anvendes køreplader og evt. lettere køretøjer, vil der ikke være en væsentlig påvirkning af naturtypen. I driftsfasen vil etablering af en faskine og et styret udløb ikke påvirke naturtypen, da den er hævet over vandniveau med mere end 1 meter. Samme argumentation gælder, hvis man ser på naturtypeudbredelsen i 2003.

Samlet vurdering Det vurderes, at projektet ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af naturtypen.

33 2190 Fugtige klitlavninger Naturtypen er fugtige eller vanddækkede klitlavninger med dominans af urteagtige planter eller frit vand. Naturtypen er meget varieret og særegen og omfatter en række forskellige undertyper såsom kær, fugtige græs- og sivbevoksede områder, rørsump, samt små klitsøer i klitlavninger.

Der er ikke defineret karakteristiske arter for typen, men den kendetegnes f.eks. af følgende planter: I klitsøer vandplanter som kransnålalger, hestehale og vandaks. I rørsump tagrør, strandkogleaks og andre store halvgræsser. I klitlavninger på fugtigt sand tudsesiv, tusindgylden arter, søpryd og vandnavle. I kær rig- og fattigkærsurter og græsser samt spredt gråris eller krybende pil. I lidt tørrere klitlavninger diverse eng- og overdrevsarter samt spredt gråris. Naturtypen findes særlig veludviklet i klitområder langs den jyske vestkyst (Fredshavn m.fl. 2014).

Besigtigelse Arealet mellem de tørre klittyper (2110x2120x2130) yderst mod havet og de højere beliggende klitter med (2140x2130) er kortlagt som 2190 fugtige klitlavninger i basisanalysen (Naturstyrelsen 2015a) vist på Fig. 4. Ved besigtigelsen blev dette areal også kortlagt som 2190 fugtige klitlavninger (Fig. 5). Derudover blev der kortlagt et mindre areal på den anden side af det mæandrerende vandløb mod havet med dominans af tagrør, men også med strandkogleaks, vandmynte, kryb hvene, glanskapslet siv, rød svingel, men også med mere saline arter som strand asters og læge-kokleare. Samtidig blev også et areal på landsiden af vandløbet ved broen kortlagt som 2190. (Fig. 5). Disse to arealer har ikke tidligere har været kortlagt som habitatnaturtypen 2190.

Potentiel påvirkning I etableringsfasen vil moderat brug af køretøjer i naturtypen kunne have en positiv påvirkning af naturtypen. Det skyldes at mange sjældne pionerarter især indenfor gruppen af mosser er afhængige af forstyrrelse (Aude og Frederiksen 2015). I driftsfasen vil etablering af en faskine og et styret udløb ikke påvirke naturtypen væsentlig, fordi kun et meget lille areal på ca. 3x30 kvadratmeter vil blive berørt af faskinens etablering. Hvis man ser på naturtypeudbredelsen i 2003 var der ikke etableret klitlavning øst for vandløbets nuværende forløb, og derfor ville en faskine etableret på dette tidspunkt ikke have påvirket naturtypen.

Samlet vurdering Det vurderes, at projektet ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af naturtypen.

3260 Vandløb med vandplanter

Besigtigelse Ved besigtigelsen blev naturtypen vandløb kortlagt, men da der ikke blev registreret vandplanter nedstrøms projektområdet, kan naturtypen ikke henføres til habitatnaturtypen 3260 vandløb med vandplanter, som er på udpegningsgrundlaget for habitatområdet, men derimod vandløb i bred forstand (type 3200).

Potentiel påvirkning Vandløbet har blødbund og er højvandspåvirket i udløbsstrækningen, og genetableringen af faskinen ændre ikke ved det faktum, at det pga. de naturlige forhold, ikke er muligt at opnå yderlige forbedringer. Opstrøms faskinen vurderes projektet ikke at påvirke vandløbet.

Samlet vurdering Det nye vandløb vil inden for en relativ kort periode, opnå samme tilstand som vandløbet har nu på udløbsstrækningen. Projektet hindre derfor ikke Vandplanens målopfyldelse.

Fig 9: Markeringpæle angiver det omtrentlige udløb for den nye faskine. Mellem de to personer i baggrunden og markeringspælene ses habitatnaturtyperne 2190 og 2120

Tabel 3: Resume af konsekvensvurdering af projektets påvirkning af relevante arter og naturtyper som er på udpegningsgrundlaget for Habitatområde 14. Samt bilag IV Arter og naturtyper på Påvirkning Påvirkning Påvirkning Begrundelse udpegningsgrundlaget under under af den for Habitatområde 14 etablerings driftsfasen estimerede fasen udbredelse i 2003 Arter Havlampret Nej Nej Vides ikke Områdes vurderes ikke at opfylde kravene til levested for arten pga. vandløbets beskaffenhed. Stavsild Nej Nej Vides ikke Områdes vurderes ikke at opfylde kravene til levested for arten pga. vandløbets beskaffenhed. Flodlampret Nej Nej Vides ikke Områdes vurderes ikke at opfylde kravene til levested for arten pga. vandløbets beskaffenhed. Spættet sæl Nej Nej Vides ikke Pga. projektets omfang, forstyrrelser og manglende levested. Odder Nej Nej Vides ikke Områdets beskaffenhed vurderes ikke at være egnet til yngleområde for arten. Kongeørn Nej Nej Nej Projektområdet indeholder ikke et egnet levested for arten Fjordterne Nej Nej Nej Projektområdet indeholder ikke et egnet levested for arten Dværgterne Nej Nej Nej Projektområdet indeholder ikke et egnet levested for arten Klyde Nej Nej Nej Projektområdet indeholder ikke et egnet levested for arten Splitterne Nej Nej Nej Projektområdet indeholder ikke et egnet levested for arten Havterne Nej Nej Nej Projektområdet indeholder ikke et egnet levested for arten Trækfugle Nej Nej Nej Projektområdet er relativ ubetydelig i forhold til det samlede raste areal. Naturtyper 1110 Sandbanker med Nej Nej Nej Påvirkning fra projektet lavvandet vedvarende vurderes at være ubetydelig. dække af havvand 1140 Mudder- og Nej Nej eller Nej En faskine vil stoppe sandflade, der er blottet positiv erosionen af naturtypen ved ebbe

36 1160 Større lavvandede Nej Nej Nej Påvirkning fra projektet bugter og vige vurderes at være ubetydelig. 2110 Forstrand og Nej ikke ved Ja, positiv Ja, positiv Vandløbet borterodere begyndende klitdannelser brug af naturtypen. Derfor en fordel køreplader med en faskine. 2120 Hvid klit og Nej ikke ved Ja, positiv Ja, positiv Vandløbet borterodere vandremiler brug af naturtypen. Derfor en fordel habitatnaturtyper køreplader med en faskine. 2130 Stabile kystklitter Nej ikke ved Ja, positiv Ja, positiv Vandløbet borterodere med urteagtig vegetation brug af naturtypen. Derfor en fordel køreplader med en faskine. 2140 Kystklitter med Nej ikke ved Nej Nej Naturtypen er hævet ca. 1 dværgbuskvegetation brug af meter over vandniveau. køreplader Derfor kun en uvæsentlig påvirkning under etableringsfasen. 2190 Fugtige Positiv Uvæsentlig Nej Begrænset forstyrrelse under klitlavninger etableringen kan være positivt for sjældne pionerarter i naturtypen 3260 Vandløb Nej Nej Nej Naturtypen findes kun opstrøms faskinen og vil ikke blive påvirket

37 Litteratur

Aude, E. og Frederiksen, R.R., 2015: Mosserne i Nationalpark Thy. Rapport 2015-1.

Dahl, K., Petersen, J.K., Josefson, A., Dahllöf, I. & Søgaard, B., 2005: Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF- habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Danmarks Miljøundersøgelser. – Faglig rapport fra DMU nr. 549. – 39 s. http://faglige- rapporter.dmu.dk

Fredshavn, J. Nielsen, K. E. Ejrnæs, R. og Nygaard, B. 2014. Teknisk Anvisning til overvågning af terrestriske naturtyper. Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur, DCE, Aarhus Universitet.

Miljøcenter Århus 2007. Natura 2000-basisanslyse. H 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager fjord.

Miljøcenter Aalborg 2007. Natura 2000-basisanslyse. Nordlige del af Natura 2000-område Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager fjord.

Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2007. Habitatbekendtgørelsen. Bek nr. 408 af 01.05.2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2013. Naturbeskyttelsesloven. LBK nr. 951 af 03.07.2013 om naturbeskyttelse.

Miljø- og Energiministeriet. Skov og Naturstyrelsen 1996. Forvaltningsplan for odder (Lutra lutra) i Danmark.

Naturstyrelsen 2010. Natura 2000-plan 2010-2015 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager fjord. Natura 2000-område nr. 14, Habitatområde H14, Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15.

Naturstyrelsen 2011. Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland og Fyn.

Naturstyrelsen 2013. Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager fjord. Natura 2000-område nr. 14, Habitatområde H14, Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15.

Naturstyrelsen 2014. Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager fjord. Natura 2000-område nr. 14, Habitatområde H14, Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15.

Naturstyrelsen 2014a. Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Naturstyrelsen 2015a (Miljøgis). http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_naturplaner2011.

Naturstyrelsen 2015b (Prior). http://prior.dmu.dk/

Naturstyrelsen 2015c http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/pattedyr/rovdyr/odder/

Søgaard, B. og Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s. http://www.dmu.dk/Pub/FR635.pdf

Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E ., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2005: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF- fuglebeskyttelsesdirektivet. 3. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. - Faglig rapport fra DMU, nr. 457. http://faglige-rapporter.dmu.dk

Bilag: Projektansøgning Vedlagt som selvstændige pdf-filer