Vedligeholdelsesoptimering Af Najaaraq Ittuks Hovedmotor

22. DECEMBER 2017

Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks hovedmotor

MIKAEL RUBOW AARHUS MASKINMESTERSKOLE

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

Titel Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor

Forfatter Mikael Rubow V13944

Opgave titel Bachelorprojekt

Trin 9. semester

Fagområde Vedligeholdelsesoptimering, Søfart, Management

Uddannelsesinstitution Aarhus Maskinmesterskole

Vejleder Johnny Braarup

Dato for aflevering 22-12-2017

Antal sider á 2400 tegn 65410 /27,3 normal sider

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

ABSTRACT

This bachelor report is the final product of a four-month internship onboard Najaaraq Ittuk in the West cost of Greenland.

The report will cast light on the process of analyzing current maintenance procedures at the vessels main engine and coming up with a qualified proposition to improve the maintenance procedure. To understand the Maintenance procedure the SAMI crop pyramid will be used to analyses the situation.

The present maintenance situations is not optimal, therefor this paper is concerning implementation of a planned maintenance system onboard the vessel. The focus in this report is to make a suggestion to the ship- owner so they a change in the maintenance strategy in order to the producer of main engine. This paper has focus preventive maintenance, Organized by a Computerized maintenance management system and the change management perspective.

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

INDHOLDSFORTEGNELSE Abstract ...... 2

Nomenklaturliste ...... 6

Billagsoversigt ...... 6

Forord ...... 7

Problemstilling ...... 8

Problemformulering ...... 8

Afgrænsning ...... 8

Metode ...... 8

Opgavens opbygning ...... 8

Opgavens undersøgelsesmetode ...... 9

Disko Line A/S ...... 10

Organisation ...... 11

Najaaraq Ittuk ...... 12

Analyse af nuværende vedligeholdelsessituation ...... 13

Motor fabrikantens anbefalinger ...... 13

Sammenligning af maskinlogbøger og producentens anbefalinger ...... 14

Maintenance Excellence Pyramide ...... 15

Disko Lines vedligehold i forhold til SAMI corp-pyramiden ...... 16

Niveauer i Sami Pyramiden ...... 16

Edb-baseret vedligehold (CMMS)...... 16

Jobmelding og prioritering (Work and identifikation/prioritization) ...... 16

Forbyggende vedligehold (Preventive Maintenace) ...... 17

Planlægning og ressourcestyring (planning and schediling) ...... 17

Arbejdsudførsel og tilbagemelding ( Work Execution/review) ...... 17

Entreprenør ledelse (contractor management) ...... 18

Konklusion ...... 18

Former for vedligehold ...... 18

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

Fordele og ulemper ...... 19

Afhjælpende vedligehold ...... 19

Forbyggende vedligehold ...... 19

Tilstandsbaseret vedligehold ...... 20

Ny vedligeholdelsesstrategi ...... 20

Optimering af afhjælpende vedligehold ...... 20

Optimering af forbyggende vedligehold ...... 21

Optimering af tilstandsbaseret vedligehold ...... 22

Delkonklusion ...... 22

Intern eller ekstern vedligehold ...... 22

Fordele ved outsourcing af vedligehold ...... 23

Ulemper ved outsourcing af vedligeholdsarbejde ...... 23

Nordic Ship enginere ...... 23

Delkonklusion ...... 23

Motivation ...... 25

Herzbergs to-faktor teori ...... 25

Procesteori ...... 26

Analyse ...... 26

Reservedelsstyring ...... 27

Klassificering af Reservedele ...... 28

Varegrupper ...... 28

Klassificering ud fra brug ...... 28

Reservedelsstyring i Disko Line og Najaaraq Ittuk ...... 29

Organisering af ny vedligeholdes procedure ...... 30

Edb baserede vedligeholdelsessystemer...... 30

Anskaffelse af CMMS ...... 31

Udvælgelse af leveandør ...... 32

Indhold i et CMMS Program ...... 32

Udvælges af CMMS ...... 33

Indledning ...... 33

Ambitions niveau ...... 33

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

Udvælgelse af CMMS Program ...... 34

Leverandører ...... 34

API PRO ...... 34

NOVOTEK ...... 34

SERTICA ...... 35

EXCEL ...... 35

Delkonklusion ...... 35

Forandringsledelse ...... 35

Kotter ...... 35

Skab en følelse af nødvendighed...... 36

Opret en styrende koalition ...... 36

Fastlæg en vision ...... 36

Kommunikér visionen ...... 37

Støt handlingerne ...... 37

Skab også kortsigtede gevinster ...... 37

Hold fast ...... 37

Forankre de nye arbejdsmåder i kulturen ...... 38

Delkonklusion ...... 38

Kildekritik ...... 38

SAMI Pyramiden...... 38

Kotters 8 trins model ...... 38

Herzbergs to faktor teori ...... 39

Logbøger ...... 39

Konklusion ...... 40

Figurliste ...... 41

Bibliografi ...... 41

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

NOMENKLATURLISTE CMMS Computerized maintenance management system

Skibet Najaaraq Ittuk

BILLAGSOVERSIGT

Side 1-60 Logbøger

Side 61 Periodic maintenance work

Side 62-63 daily checks and servicing operations

Side 64 Maintenance list B

Side 55 Beddingssyn

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

FORORD Projektet er udarbejdet i efteråret 2017 som led i undervisningsplanen for Aarhus Maskinmesterskole 9. semester, som led i afslutningen på maskinmesteruddannelsen. Projektet er baseret på et fire måneders praktik ophold ombord på Najaaraq Ittuk, der er ejet af rederiet Disko Line A/S (Disko Line). Rapporten henvender sig til direktionen i Disko Line, samt personer med kompetencer og interesse indenfor vedligeholdelsesoptimering.

Emnevalg er fortaget på baggrund af interesse indenfor management og vedligehold.

Der skal gives en tak til følgende personer, der har muliggjort projektet:

Finn Hasen Direktør, Disko Line

Gert Pedersen Maskinchef på Najaaraq Ittuk

Peter Sørensen Teknisk Chef, Disko Line

Ole Smith Styrmand på Najaaraq Ittuk

Jørgen Kristensen Kaptajn på Najaaraq Ittuk

Enok Abelsen Maskinchef på Najaaraq Ittuk

Johnny Braarup Vejleder, Aarhus Maskinmester Skole.

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

PROBLEMSTILLING

Problemstillingen omkring vedligehold er valgt fordi det vurderes at være en kærnekompetence indenfor maskinmesterfaget, samt det er indenfor dette emne praktikforløbet har beskæftiget sig med.

Vedligeholdelsesledelse er er et felt indenfor vedligehold. Feltet har ændret sig voldsomt de seneste år, i takt med at der er sket stor tilvækst i komplekse anlæg som skal vedligeholdes. Mange ny vedligeholdelsesteknikker har set dagens lys siden man begyndte at tage vedligehold seriøst. I en travl og globaliseret verden stilles der stadig større krav til udstyrets tilgængelighed (Svend Åge West, 2009). På baggrund af den teoretiske viden der er tilegnet på Aarhus Maskinmesterskole og ved samtaler med det tekniske personale I Disko Line, har jeg vurderet, at det vil være relevant at gennemgå den nuværende vedligeholdelsesstrategi af Najaaraq Ittuks hovedmotor, og vurderer om der grundlag for at ændre denne. Det er vigtigt at have en moderne og velfungerende vedligeholdelsesstrategi, så der ikke pludselig sker uforudsete nedbrud, der kan have uoverskuelige følgevirkninger.

Problemformulering  Er der på baggrund af en analyse af den nuværende vedligeholdelsesstrategi af Najaaraq Ittuks hovedmotor grundlag for at optimere denne?

Afgrænsning

Økonomi: Det økonomiske perspektiv indebærer at økonomi er en væsentlig faktor i forbindelse med at ændre vedligeholdes strategi. Konkrete beregninger af hvad en ændring af vedligeholdelsesstrategien, vil have af økonomiske konsekvenser vil ikke blive betragtet.

Omfang: Der afgrænses fra alle andre tekniske installationer ombord Najaaraq Ittuk, da projektrammerene ikke tillader en total gennemgang af alle skibets tekniske installationer.

METODE

OPGAVENS OPBYGNING

For at muliggøre besvarelsen af problemformuleringen bruges strukturen illustreret på figur 1. Figuren viser processen fra nuværende situationer til optimal situation i forhold til hovedspørgsmålet, hvor mulighederne for optimal løsning indsnævres i takt med analysen og derved opdeler besvarelsen i trin. Strukturen er valgt da der indenfor vedligeholdelsesoptimering

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

findes uendelig mange løsnings muligheder, og det derfor har været nødvendigt med en sådan struktur der indsnævre løsningsforslagene i takt med analysen. Strukturen på opgaven er i høj grad baseret på bogen ”Den Gode Opgave”. (Reinecker & Stray, 2008)

Efter en præsentation af rederiet og skibet, argumenteres der for hvorfor netop skibets hovedmotor er valgt som hovedemne. Derefter følger en grundig analyse af den nuværende vedligeholdelsesstrategi af hovedmotoren ved afsæt i udleveret logbøger og motorproducentens anbefalinger. På baggrund af denne analyse vurderes der hvilke løsningsforslag der er i forhold til at optimere vedligeholdelsesstrategien således, at den harmonere med anbefalingerne fra motorproducenten. Der evalueres på de forskellige muligheder for vedligeholdelsesoptimering. Til sidst udvælges en løsning, vurderet ud fra et teknisk- og managementsynspunkt, som ledelsen i Disko Line kan anvende i deres videre drift af skibet.

Opgavens undersøgelsesmetode

Til analyse af den nuværende vedligeholdelsesstrategi bruges den kvalitative undersøgelsesmetode, der muliggøre en dybdegående analyse i forhold til problemstillingen. Den kvalitative undersøgelsesmetode Giver mulighed for at forstå, fortolke og undersøge nuancer i dybden (Reinecker & Stray, 2008). Som støtte for analysen bruges yderligere SAMI-Pyramiden der er et anerkendt vedligeholdelsesværktøj der bruges verden over i forbindelse med vedligeholdelses optimering(SAMI Corp., 2015). Til at belyse de menneskelige aspekter forbundet med vedligehold bruges Hertzbergs to-faktor teori og procesteorien (Organisation 2010) og Kotters 8. trins model analysemodeller (Lederweb. 2014) Der bruges yderlige empiri fra praktikopholdet, samt dokumentation udleveret fra rederiet. Dokumentationen indeholder datablade, maskindagbøger og

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

Til at danne en dybdegående viden omkring vedligehold og til at finde den optimale vedligeholdelsesløsning er der taget udgangspunkt i lærebogen ”Vedligehold” af Svend Åge West. Bogen danner grundlag og forståelse for vigtigheden af vedligehold, samt hvilke løsninger der gør sig gældende på området.

Figur 1 opgavens opbygning( eget arkiv)

DISKO LINE A/S

Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i et praktikophold ved rederiet Disko Line, beliggende i Ilulissat På Grønlands vestkyst. Disko Line blev stiftet i 2004 af danskeren Jørgen Nielsen og grønlænderen Ole Dorph. De første år bestod forretningsområdet alene af turist sejlads i Diskobugten, senere har Rederiet udviklet sig til også at bistå med rutesejlads på hele Grønlands vestkyst. Sejladsen består i sommersæsonen af turistcharter til forskellige seværdigheder i Diskobugten, samt rutesejlads. I perioden 15 september til 15 november og perioden 15 marts til 1 juni sejler Disko Line alene passagerer til de omkringliggende bygder i Diskobugten, og i vinterperioden mellem 15 november og 15 marts ligger skibene som udgangspunkt stille grundet den kolde vinter.

Rederiet har på nuværende tidspunkt ca. 30 ansatte fordelt på 12 skibe, I Ilulissat. Disko Line har også aktivitet i midt- og Sydgrønland (Disko Line 2017)

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

Figur 2 Disko Lines farts område i Vestgrønland, de røde afmærkninger er destinationer Disko Line servicerer (Disko Line 2017)

ORGANISATIONFigur 3 Disko Lines farts område i DiskoVestgrønland Line er et(Disko lille Linerederi, 2017) hvor den primær arbejdsstyrke er ombord på rederiets skibe. Til at organisere skibenes aktiviteter, er der tilknyttet en administration, der har kontor på land.

Direktør: Finn Hansen

Personalechef: Teknisk Chef: Peter Skib:Najaaraq Ituk Frederik Sandgren Sørensen

Skipper/Maskinchef Mekaniker: Rasmus

Figur 4 Organisations model over Disko Line(eget arkiv)

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

Den daglige drift og vedligeholdelse af hovedmotoren varetages af Najaaraq Ittuks maskinchef. Driften består af at opstarte skibets hovedmotor og generator, samt andre hjælpesystemer, herunder diverse pumper. Under driften overvåges de forskellige systemer ved at notere tryk og temperaturer på udvalgte maskindele i maskinlogbogen. Maskinchefen har hovedansvaret for at skibet er i driftssikker tilstand. Udover Najaraaq Ittuks maskinchef, varetages skibets vedligehold også af Disko Lines teknisk afdeling, der består af den tekniskchef Peter Sørensen og mekaniker Rasmus Hansen. Peter Sørensen planlægger større vedligehold som værft besøg og bestilling af reservedele. Peter er uddannet automekaniker og har været ansat i Disko Line siden 2009. Mekaniker Rasmus er primært tilknyttet rederiets andre skibe, men bistår også med vedligeholdet af Najaaraq Ittuk, hvis det er nødvendigt.

NAJAARAQ ITTUK

Najaaraq Ittuk er Disko Lines største skib på 26 meter og med godkendelse til at sejle med 60 passagerer. Den daglige besætningen består af en kaptajn, en styrmand og maskinchef (maskinist), samt en matros. Skibet har to maskinchefer tilknyttet, der deler arbejdet med udmønstringer på 5 uger ad gangen. Der har indenfor de sidste to år være 5 forskellige maskinchefer. Skibet er bygget i Hvide Sande i 1999. Hovedmotoren er en Deutz fire takts 12 cylinders V motor med Turbolader på 1509 KW af typen TBD 620 fra 1999. Skibet sejler i gennemsnit med en hastighed på 14 knob ved 80 procent belastning af hovedmaskinen. Fremdrivningen sker gennem motorens skrueaksel der er monteret i et reduktionsgear.

Najaaraq Ittuk er klasset DNV+IAI R3 Ice C af Det Norske Veritas. Skibet er isklasset pga. den meget havis der forekommer store dele af året. (Disko Line 2017)

Figur 5 Najaaraq Ittuk med turister ved gletsjeren Eqi (Disko Line 2017)

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

ANALYSE AF NUVÆRENDE VEDLIGEHOLDELSESSITUATION

I forbindelse med praktikforløbet, hvor jeg har indgået i den daglige drift, har jeg observeret hvordan det daglige vedligehold er varetaget. I den forbindelse har jeg undersøgt skibets maskinlogbøger med henblik på at se, hvilke vedligeholdelsesopgaver der er udført på hovedmotoren.

I maskinlogbøgerne noteres der hver dag vigtige oplysninger omkring skibets hovedmotor, så som:

 Driftstimer  Arbejdsopgaver  Tryk og temperaturer  Unormale situationer  Udført vedligeholdelsesarbejde

Disse data kan bruges til at danne et overblik over hovedmotorens vedligehold.

Analysen bygger på tre måneders sejlads fra 3 juli 2017 til 1 oktober 2017. Disse tre måneder er valgt, da det er i denne periode praktikken har forløbet, og jeg dermed har været øjenvidne til, hvordan de forskellige arbejdsprocedure har været.

Analysen skal ses som en stikprøvekontrol.

Motor fabrikantens anbefalinger

Ved at sammenholde maskindagbøgerne med motorproducentens anbefalinger, kan det ses om hovedmotoren vedligeholdes efter forskrifterne.

Analysen tager udgangspunkt i vedligeholdelsesforskriften ”Operation manual Artic Umiaq Line Engine no: 220 4108”. Manualen indeholder teknisk dokumentation for skibets hovedmotor, herunder anbefalinger til periodisk vedligehold af hovedmotoren.

Producenten anbefaler at vedligeholde hovedmotoren efter nogle forskeskellige vedligeholdelses lister, der er baseret på antal driftstimer. De forskellige vedligeholdelseslister er inddelt i grupperne A-H, som alle indeholder intervaller, baseret på hovedmotorens årlige driftstimer.

Najaaraq Ittuks hovedmotor er i drift mere end 2000 timer årligt, derfor er der valgt de lister der hører under intervallet ”continuos operation> 2000 operation”. (Bilag 61)

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

Er der anledning til uoverensstemmelser vil det være hensigtsmæssigt at gennemgå samtlige vedligeholdes lister fra A-H, men da dette vil kræve en ekstraordinær stor arbejdsindsats, er der kun valgt at fokuserer på vedligeholdelsesliste B, som motorproducenten anbefaler der udføres efter 500 driftstimer.

Ved at holde vedligeholdelseslisterne op i mod maskinlogbøgerne kan der dokumenteres om de forskellige vedligeholdes opgaver er blevet udført efter forskrifterne. Maskinlogbøgerne er vedlagt som bilag sammen med vedligeholdeslisterne. (Bilags side 1 -60)

Sammenligning af maskinlogbøger og producentens anbefalinger Tabellen herunder viser hovedmotorens driftstid fra 8 juni til 1 oktober. Udregningen er lavet ud fra de driftstimer der er noteret i maskinlogbøgerne.

Hovedmotor driftstimer 3. juli 29947 t (bilag side 60) Hovedmotor driftstimer 1. oktober 30890 t (bilag side 3) I alt 943 t

I den angivne periode har skibet haft mere end 500 drifttimer, hvorfor vedligeholdelsesliste B bør iagttages. Da den forskriver at den bør udføres efter 500 timer. Nedenfor ses en oversigt over den respektive listee og hvorvidt den ifølge maskinlogbøgerne er overholdt.

Maintenance list B 500 for engines in continuous operation > 2000 operating hours Maintenance group - Maintenance operation Complete Not complete Speed control Check engine for speed adjustment x Exhaust/intake system Clean vacuum limiter x Fuel system Service filter x Lubricating oil system change oil X (bilag side Service single double or easy-change filter 50 og 32) Clean centrifugal filter Coolant system Check state of coolant X Clean untreated water filter x Pneumatic system Clean dirt collector in compressed air line X Clean dirt collector in front of starte x Monitoring system Check monitoring and shutoff devices x Electrical equipment Check charging state of battery X Check cable for chafe marks x (Eget arkiv lavet på baggrund af producentensanbefaliger bilag 64)

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

Det fremgår, at maskinlogbogen ikke er i overensstemmelse med motorfabrikantens anbefalinger. Vedligeholdet af hovedmotoren kan betragtes som meget mangelfuldt. Det eneste rutinemæssige vedligehold der bliver udført efter forskrifterne er smørerolieskift. Det fremgår af logbøgerne der er blevet skiftet smøreolie den 04-07-17 ved 30.161 timer. Smøreolien er igen skiftet ved 30.707 timer. Forskrifterne for smøreolie skift er altså tilnærmelsesvist overholdt. Det kan dog ikke udelukkes at de punkter der er angivet som ”Not Complet”, ikke er udført, da det kan være udførslen ikke er blevet noteret i maskinlogbogen, grundet en forglemmelse. Dette er dog uden betydning, da det alene er den dokumenterede udførsel der kan ligges til grund for overholdelsen af en vedligeholdelsesplan og motorfabrikantens anbefalinger.

MAINTENANCE EXCELLENCE PYRAMIDE Til brug for den videre analyse vil vedligeholdelsesmodellen ”Maintenance Excellence Pyramide” blive brugt som værktøj. Pyramidemodellen opæder som en et ledelsesværktøj der bruges til kortlægge strukturer og systematiserer en vedligeholdes proces, der har det formål at nå et konkret mål.

Fra et kendskab om at store internationale virksomheder benytter sig af vedligeholdes pyramider, vil der blive brugt dette redskab til at forså, hvordan Disko Line vedligeholder hovedmotoren af Najaaraq Ittuk. Vedligeholdes pyramiden fra konsulentfirmaet SAMI COPR (Strategic Asset Management, Inc) vil brugt.

Figur 6 illustrer, hvordan opbygningen af en vedligeholdelsespyramide ser ud. Hvert niveau består af et antal parametre, der skal være opfyldt før det næste niveau kan opnås. (SAMI Corp., 2015)

Figur 6 (SAMI-CORP)

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

Disko Lines vedligehold i forhold til SAMI corp-pyramiden

Til at forstå den nuværende vedligeholdelses strategi tages der afsæt i SAMI-pyramiden, med henblik for at se hvilket niveau Disko Line vedligeholder deres hovedmotor.

Niveauer i Sami Pyramiden

Niveau 1 indeholder parametre som planlægning, skemalægning og reservedelsstyring. Det første skridt mod en effektiv optimering af vedligeholdet er, at det er under kontrol, dvs. at data og processer skal være systematiseret og struktureret. (SAMI Corp., 2015).

EDB-BASERET VEDLIGEHOLD (CMMS)

Dette parameter omfatter, at virksomheden har et udstyrsregister med alle tekniske komponenter oprettet i et computersystem, også kaldet CMMS. Computersystemet skal indeholde, eller være tilknyttet, et identifikationssystem således, at komponenterne kan lokaliseres på både lager og maskine. Der bør ligeledes tilknyttes relevante oplysninger omkring komponenterne, herunder driftstid og fabrikat, samt inkorporeres en plan for forbyggende vedligehold.

Der eksisterer ikke noget CMMS over vedligeholdelsesopgaverne på Najaaraq Ittuks hovedmotor. Det tætteste der er på et forbyggende vedligeholdelsesskema er synterminer, dvs. (bilag side 65) hvoraf fremgår hvornår skibet skal på værft. (SAMI Corp., 2015).

JOBMELDING OG PRIORITERING (WORK AND IDENTIFIKATION/PRIORITIZATION)

Under dette parameter skal de afhjælpende vedligeholdelsesopgaver tilføjes en prioritering. De afhjælpende vedligeholdelsesopgaverne skal meldes ind til planlægningssystemet, herunder godkendelser og tilbagemelding for et færdigt afhjælpende vedligeholdelsesarbejde.

Der eksisterer ikke nogen skreven jobmelding og prioritering vedrørende Najaaraq Ittuks hovedmotor. Det eneste der fremgår af maskinlogbøgerne er notering af smøreolieskift og filterskift, der følger motor producentens anbefalinger. I forhold til andre reparationer der er udført på hovedmotoren er der blot noteret, at den respektive del er udskiftet, men ikke angivet hvad årsagen til udskiftningen har været. På bilag (side 50 ) kan det ses, at der

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

er skiftet en brandstofpumpe på Najaaraq Ittuks hovedmotor grundet havari, men årsagen til havariet er ikke noteret eller forsøgt analyseret. (SAMI Corp., 2015).

FORBYGGENDE VEDLIGEHOLD (PREVENTIVE MAINTENACE)

Parameteret skal sikre at der udføres forbyggende vedligehold. Data omkring det forbyggende vedligehold skal noteres og vurderes. Sådan data kan f.eks. være tidsintervaller

Forbyggende vedligehold af Najaaraq Ittuks hovedmotor, sker til en hvis grad. I forhold til maskinlogbøgerne, (bilag side 50- 32) at der regelmæssigt bliver skiftet smøreolie og filtre. Ud fra mine observationer i forbindelse med praktikopholdet, bliver der også udført andet planlagt vedligehold ombord på Najaaraq Ittuk. Disse forebyggende vedligeholdelsesarbejder bliver imidlertid ikke noteret og det videres derfor ikke, hvornår de enkelte komponenter sidst er udskiftet. (SAMI Corp., 2015).

PLANLÆGNING OG RESSOURCESTYRING (PLANNING AND SCHEDILING)

Under dette parameter skal alt planlagt arbejde være beskrevet. F.eks. arbejde der ikke med sikkerhed kan forventes, at en fagperson kan udføre uden, at det vides hvordan det skal ske. Det er her vigtigt, at der er en klar job beskrivelse til det arbejde der skal udføres. Der bør være en tidsplan over hvornår de forskellige vedligeholdelsesopgaver skal udføres så de kan planlægges på den mest hensigtsmæssige måde.

I øjeblikket bliver renovering af hovedmotoren planlagt udført når skibet ikke er i drift dvs. om vinteren eller tidlige forår. Maskinchefen planlægger vedligeholdet i samarbejde med rederiets ledelse.

ARBEJDSUDFØRSEL OG TILBAGEMELDING ( WORK EXECUTION/REVIEW)

Ud fra Sami pyramidens anbefaling bør vedligeholdelse udføres efter en nøje fastlagt plan. Tilbagemeldingen på udførte opgaver bør registreres i en database og blive evalueret og analyseret. De opsamlede data skal danne grundlag for ændringer af vedligeholdelsesindsatsen og en eventuel optimering af hovedmotoren. Denne information kan samtidig bruges som kvalitetskontrol af udført arbejde, men ikke mindst af hovedmotoren.

Der eksisterer ikke nogen skriftlige tilbagemeldinger efter en vedligeholdelsesopgave er udført på Najaaraq Ittuk. Det eneste der bliver noteret i Najaaraq Ittuks maskinlogbøger er udskiftning af dele.

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

ENTREPRENØR LEDELSE (CONTRACTOR MANAGEMENT)

Punktet entreprenør ledelse dækker under, hvorvidt om der skal benyttes interne eller eksterne vedligeholdelsespersonale.

Større vedligehold af hovedmotoren. Fortages ikke af Disko Lines personale, men af reparatører fra firmaet Nordic Engineering ShipServ. (SAMI Corp., 2015).

Konklusion På baggrund af ovenstående gennemgang af SAMI pyramiden og det nuværende vedligehold af Najaaraq Ittuk, må det konstateres, at det nuværende vedligehold langtfra opfylder kravene på niveau 1 i SAMI pyramiden, hvorfor der er grundlag for optimering. Dette medfører også, at der ikke er grundlag for at beskæftige sig med de øvrige niveauer i SAMI pyramiden, da det, som tidligere beskrevet, kræver en opfyldelse af kravene på niveau 1, før man beskæftiger sig med niveau 2, osv. (SAMI Corp., 2015).

FORMER FOR VEDLIGEHOLD

Det følgende afsnit vil der introduceres til en grundlæggende viden omkring forskellige vedligeholdes former. Vedligehold opdeles normalt i to hovedgrupper, hvilket er afhjælpende og forbyggende. Ved anvendelse af afhjælpende vedligehold regeres der på fejlen når den opstår, hvor man der i mod ved forbyggende vedligehold forsøger at imødekomme fejl i forkøbet ved at reagere på dem inden de opstår.

Disse to hovedgrupper deler sig i yderlige 4 undergrupper. Ubevidst og bevidst havari, samt tidsbaseret og tilstandsbaseret. Ved forudbestemt vedligehold anvendes der bestemte intervaller for udskiftning eller kontrol på dele eller udstyret. Dette kan ske ud fra et tidsbestemt interval eller antal enheder. Ved bevidst og ubevidst havari er en teknisk del i drift til at den havarere og skal udskiftes eller repareres. Alt efter, hvilket udstyr der er installeret har de forskellige vedligeholdelsesmetoder deres fordele og ulemper, som beskrives nærmere straks nedenfor. (West, 2009 40-49).

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

Vedligehold

Afhjælpende Forbygende

Ubevidst havari Bevidst havari Forudbestemt Forudsigeligt

Tidsbaseret Tilstandsbaseret

Figur 7 Typer af vedligehold eget arkiv Fordele og ulemper I dette afsnit vil nogle af de teoretiske fordele og ulemper ved forskellige typer vedligehold blive gennemgået.

AFHJÆLPENDE VEDLIGEHOLD Ved afhjælpende vedligehold er fordelene bl.a. at den pågældende del bliver udnyttet optimalt. Denne form for vedligehold anvendes som regel kun på komponent niveau, eller såfremt den tekniske installation har en lav økonomisk anskaffelsesværdi, hvorfor udgifterne til reparationer ikke kan svare sig.

Ulemperne ved afhjælpende vedligehold er lagerbeholdningen, der oftest skal være stor, da den havarerede maskindel skal kunne udskiftes øjeblikkeligt. Dertil kommer, at afhjælpende vedligehold kan udgøre en sikkerhedsrisiko såfremt nedbruddet sker under drift. I den forbindelse er det også afgørende om havariet er blevet noteret i maskinlogbogen, og dermed giver et overblik over hvornår næste havari vil finde sted. (West, 2009 40-49).

FORBYGGENDE VEDLIGEHOLD Ved forbyggende vedligehold er fordelene større driftssikkerhed, fordi der handles aktivt for at holde den tekniske installation funktionsdygtig. Forbyggende vedligehold kan planlægges udført under driftsstop, f.eks. når et skib lægger i havn.

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

Ulemperne vil være, at der er et større forbrug af reservedele ved anvendelse af forbyggende vedligehold fremfor afhjælpende vedligehold, da den enkelte del ikke udnyttes til den er helt nedslidt. Derudover er der altid en risiko for fejl når noget skilles ad i forbindelse med reparationen.

Forbyggende vedligehold skal ikke kun forstås som et reelt vedligeholdelsesarbejde, men bør også ske under drift af maskineriet, hvor der laves en tilstandskontrol. Til at understøtte tilstand kontrollen bruges check lister, hvor vigtige områder af maskinen skal gennemgås. Der skal på disse checklister noteres om der er uregelmæssigheder i forhold til f.eks. Tryk, temperatur og lækager. Ved at argere på evt. urlmæssigheder i tide, kan større nedbrud undgås. (West, 2009 40-49).

TILSTANDSBASERET VEDLIGEHOLD Med henblik på en optimering af den nuværende vedligehold, kan det være relevant at undersøge muligheden af tilstandsbaseret vedligehold, der i mange moderne og højteknologiske virksomheder vinder mere og mere frem de sidste par år. Teknikken er kendt som NDT, der står for ”Non Destruktive Testing”. Tilstandsbaseret vedligehold anskueliggøre et indblik i det enkelte komponent uden at skulle skille det ad for at se om det stadig fungerer efter hensigten. Derfor finder det fremgang i industrien og findes i dag i mange tekniske løsninger.

Der eksisterer forskellige metoder for tilstandsbaseret vedligehold og i Bogen ”Vedligehold” af Svend Åge West beskrives nogle af disse. En af metoderne er er vibrationsmåling der bruges til måling af bevægende dele. En anden metode er partikelmåling til brug i forskellige væsker som f.eks. smøreoliesystemer. Disse forskellige overvågningssystemer har det til fælles, at de kræver et højt teknisk fagligt niveau for at betjene og få det optimale ud af udstyret.

Der ved vil indførelse af tilstandsbaseret vedligehold skulle investeres i nyt teknisk udstyr og ekstra uddannelse af det tekniske personale. (West, 2009 40-49).

NY VEDLIGEHOLDELSESSTRATEGI

Følgende afsnit vil ud fra en sammenfatning af de foregående afsnit belyse, hvilke muligheder der vil være bedst i forhold til at optimere det nuværende vedligehold af Najaaraq Ittuks hovedmotor og som det vil fremgå kan det godt være en kombination af de forskellige vedligeholdelsesformer.

Optimering af afhjælpende vedligehold

Såfremt man ønsker at gøre brug af afhjælpende vedligehold, skal man have gjort sig klart hvilke delsystemer og komponenter, denne vedligeholdelsesform skal anvendes på. Det skal som udgangspunkt alene være komponenter på hovedmotoren, der hverken er kompliceret eller tidskrævende af skifte, for at sikre, at sejladsen kan fortsætte planmæssigt.

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

Det afhjælpende vedligehold vil derudover kræve et omfangsrigt reservedelslager tæt på skibets kajplads eller ombord, da en reparation skal kunne udføres hurtigt og effektivt. Da hovedmotoren er et af skibets vigtigste systemer i forhold til skibets drift og der ingen redundans er, understreger det vigtigheden af, at det kun må være mindre betydelige komponenter hvor der anvendes afhjælpende vedligehold. Dertil kommer også det økonomiske aspekt, hvorefter større og dyre systemer ikke vil være økonomisk forsvarlige af vedligeholde efter en afhjælpende vedligeholdelsesform, samt vil havari af større dele kunne få konsekvenser for hele hovedmotoren.

Optimering af forbyggende vedligehold

En mulighed for optimering af det forbyggende vedligehold på Najaaraq Ittuks hovedmotor vil være, at gøre vedligeholdet tidsbaseret.

Dette vil være et godt udgangspunkt, da der allerede findes en udførlige tidsbaseret vedligeholdelsesplan fra motorproducenten, der kan tages udgangspunkt i. En sådan optimering vil ikke kræve et omfangsrigt forarbejde i form af analyser af, hvor lang tid hvert komponent på hovedmotoren kan være i drift, før det skal udskiftes, da det allerede er angivet af motorproducenten.

Der foretages, som tidligere nævnt i afsnittet (vedligeholdelsesmodeller), allerede en form for tidsbaseret vedligehold på Najaaraq Ittuk i forbindelse med udskift af smøreolie og filtre (bilag 50 og 32). At der faktisk sker tidsbasseret udskift af smøreolie, kan dog ikke anses for tidsbaseret vedligehold i den forstand, som er beskrevet ovenfor. Tidsbaseret vedligehold vil kræve en decideret nedskrevet plan der følges.

De tidsbaserede vedligeholdelseslister fra motorproducenten vil, som sagt, være et godt udgangspunkt, da der til hver vedligeholdelsesopgave findes et Job-kort, der præcist viser med tegninger og tekst, hvordan den eksakte del efterses, udskiftes eller repareres. Derudover indeholder listerne bl.a. punkt 5.2.2 der hedder ”Daily checks and servicing operations”, der præcist angiver hvilke iagttagelser der skal gøres når hovedmotoren er i drift.(bilag side 62-63)

Ved at optimere på det tidsbaseret vedligehold vil det være muligt at planlægge større reparationer og udskiftninger så de ikke konflikter med højsæsonen i perioden maj-september. Hertil kommer, at ved, at benytte sig af tidsbaseret vedligehold, vil det være nemmere, for en ny maskinchef at overtage vedligeholdelsesopgaverne, fordi man ved denne vedligeholdelsesform ikke i så høj grad anvender, personlige erfaringer. Netop på Najaaraq, hvor der, som nævnt i afsnit (Najaaraq Ittuk), har været og formentlig fortsat vil være store udskiftning af maskinchefer ombord, vil dette højne arbejdet og vedligeholdet ombord.

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

Optimering af tilstandsbaseret vedligehold

Den tilstandsbaseret vedligeholdelsesform er meget kompleks at indføre, da det kræver implementering af en lang række overvågningsudstyr, der kræver både økonomiske og menneskelige resurser. Det vil bl.a. kræve efteruddannelse af det eksisterende personale, hvilket, set ud fra den store udskiftning i maskincheferne på Najaaraq Ittuk, ikke anses for rentabelt. Derudover må tilstandsbaseret vedligehold antages at ligge på niveau to i SAMI pyramiden, hvorfor der vedligeholdelsesplanmæssigt ikke er grundlag for at iværksætte en sådan avanceret form for vedligehold før end at bl.a. det tidsbaserede vedligehold kører optimalt.

Delkonklusion Ud fra foregående afsnit kan det konkluderes at tilstandsbaseret vedligehold ikke er en mulighed, da den er omkostningsfuld og kompliceret at implementere, hvorfor denne form for vedligehold ikke vil blive behandlet nærmere.

Derimod må forebyggende vedligehold med udgangspunkt i tidsbaseret vedligehold, være en hensigtsmæssig vedligeholdelsesform for Najaaraq Ittuk. Najaaraq Ittuks besætning, samt Disko Line, har et godt udgangspunkt i motorproducentens anbefalinger, hvorfor der ikke kræves uforholdsmæssige store resurser, hverken økonomisk eller menneskeligt.

Det er naturligvis ønsketænkning hvis der udelukkende skal vedligeholdes efter en forbyggende vedligeholdelsesplan, da der altid er en risiko for pludseligt havari af et komponent på hovedmotoren, som der kun kan løses ved afhjælpende vedligehold. Der bør derfor være en afhjælpende vedligeholdelsesplan, der beskriver reparation af de mest hyppige komponenter.

Ved at begynde at benytte tidsbaseret vedligehold vil vedligeholdelsesplanen være et skridt tættere på at opfylde det nederste lag i SAMI-Pyramiden.

INTERN ELLER EKSTERN VEDLIGEHOLD Dette afsnit vil først så på muligheden og behovet for outsourcing af vedligeholdelsesopgaver. Derefter vil der blive set på maskinchefernes rolle i vedligeholdelsesarbejdet og hvordan der kan optimeres på dette, herunder vigtigheden af personalet motivation for sit arbejde.

Vedligeholdelsesarbejde kan enten udføres af virksomhedens vedligeholdelsespersonale eller af eksterne vedligeholdes leverandører. I bogen ”vedligehold” opstiller Svend Åge West nogle forskellige fordele og ulemper ved outsourcing af vedligeholdes arbejde, hvilke der vil blive belyst i det følgende.

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

FORDELE VED OUTSOURCING AF VEDLIGEHOLD

Ved at benytte ekstern vedligeholdelsespersonale er der gøres brug af kvalificeret specialister, der besidder de konkrete kompetencer til netop den vedligeholdelsesopgave der skal løses. Der er færre administrative omkostninger, da der ikke skal bruges resurser på sygefravær og feriepenge. Der skal ikke bruges midler på uddannelse af medarbejdere. Ved at bruge eksternt vedligeholdelsespersonale er der større fleksibilitet i forhold til arbejdsbyrden, og der skal fx ikke betales fastløn til en medarbejder i en periode, hvor arbejdsmængden er lav. (West, 2009 193-200).

ULEMPER VED OUTSOURCING AF VEDLIGEHOLDSARBEJDE

Der vil være mere transporttid og der skal evt. betales for kost og logi. Det kan risikeres, at en ekstern person ikke er specielt interesseret i at ville virksomheden det bedste og er mere interesseret i, hvordan han tilfredsstiller den virksomhed han er ansat i. Det vil af virksomheden kræve en stor indsats at planlægge de vedligeholdelsesopgaver de eksterne personer skal udføre. Gøres det ikke, kan det blive en dyr affære at outsource. Ved outsourcing risikeres man, at der i travle perioder ikke kan udføres vedligeholdes arbejde fordi de eksterne reparatører er optaget af andet arbejde, og dermed påvirkes skibets drift i længere tid end nødvendigt.

En ikke uvæsentlig faktor ved brugen af eksternt personale er den geografiske placering af Disko Lines ”base” i Ilulissat. Der er forbundet store omkostninger ved at fragte reparatører fra fx Danmark til Grønland, da de foruden flybilletten skal indlogeres på hotel. (West, 2009 193-200).

NORDIC SHIP ENGINERE Der er i Ilulissat ikke nogen firmaer der er specialiseret i Deutz motorer, hvorfor Disko Line benytter sig af eksterne reparatører fra udlandet. I øjeblikket er det eksterne reparatører fra det danske firma Nordic Ship Engineres.

Firmaet består af to medarbejdere, hvis hovedkompetencer er renovering af skibsmotorer. De bliver tilkaldt ved akut opstået problemer som f.eks. nedbrud fra brændstofpumpen, jf. bilag(side 50). I dette tilfælde vurderede rederiet, at det ikke var muligt selv at skifte brændstofpumpen, hvorfor de var nødsaget til at tilkalde hjælp udefra. Nordic Ship enginers arbejdede med udskiftningen af brændstofpumpen i 3 dage. Løsningen med at tilkalde Nordic Ship enginers vurderes at være en teknisk god beslutning, da de besidder de korrekte kompetencer, omend den er meget omkostningstung da der skal betales for transport kost og logi.

Delkonklusion

Det vurderes at en blanding af intern og ekstern vedligehold vil være den optimale løsning for Disko Line. Som grundanalysen i afsnit (analyse af nuværende vedligeholdes situation) viser er der en stor mangel af vedligehold på hovedmotoren.

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

På vedligeholdelsesskema E ses det vedligeholdelsesarbejde der skal udføres efter 4000 drift timer. Arbejdsbyrden ved sådan et omfattende vedligehold vil være en uoverkommelig byrde for de nuværende maskinchefer, da det vil kræve et indgående kendskab til hovedmotoren ned til mindste komponent, hvilket formentlig ikke haves grundet den store udskiftningen af maskinchefer i de seneste år.

Selvom det er en omkostningsfuld affære at benytte sig af eksterne reparatører, vurderes det alligevel at være en god løsning, såfremt arbejdet planlægges rettidigt og større vedligeholdelsesopgaver laves samtidig som f.eks sammen med det nedstående skema.

I tilfældet med udskiftningen af den defekte brændstofpumpe har Disko Line ikke haft noget andet valg end at tilkalde Nordic Ship Engineer fordi Najaaraq Ittuk ellers ikke vil have kunne sejle, hvilket unægteligt ville have været en større økonomisk udgift for rederiet grundet nedgang i indtægter.

Maintenance list E for engines in continuous operation > 2000 operating hours Maintenance group Maintenance operation Complete Not complete Cylinder head - Check valve clearance of in and outlet. - Endoscope check for cylinder head and cylinder line Crankcase - Check engine alignment and flexible bearing - Clean venting - Servicing the drain bore hole in V-space Driving mechanism - Check flexible coupling Speed control - Check engine for speed adjustment - Control rod Exhaust/suction system - Renew vacuum limiter - Renew intake filter Fuel system - Check injection valve - Service filter - Check start of drawing process Lubrication oil system - Change oil - Service single, double or easy-change filter Coolant system - Check state of coolant - Clean untreated waterfilter - Check preheating system - Check coolant thermostat - Service attached recooler Pneumatic system - Clean dirt in collector in front of starter - Visual inspection of compressed sir container in accordance tith the classification regulation at least every 2 years - Clean dirt collector in compressed air line

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

Monitoring system Check monitoring and shutdown facilities Electrical equipment Check battery’s charge Check cable for chafe marks Check starter Service three-phase alternator model T1 Other components Check rubber dampers Renew vee-belt for alternator

(Eget arkiv lavet på baggrund af producentensanbefaliger)

For, at kombination af ekstern og intern vedligeholdelsesarbejde bliver effektiv og sikre et godt resultat, er det vigtigt, at det interne personale også formår, at udføre det planlagte interne vedligeholdelsesarbejde. I den forbindelse er motivation en vigtig faktor, hvilket vil blive behandlet straks nedenfor.

MOTIVATION Før de første niveau i SAMI pyramiden kan dækkes skal drift og vedligeholdes personalet motiveres til at udføre deres arbejde. Dette afsnit vil både forsøge at finde svar på, hvorfor vedligeholdelsespersonalet i så ringe grad vedligeholder hovedmotoren og hvordan vedligeholdelsespersonalet kan motiveres til at udføre deres arbejdsopgaver. Afsnittet vil starte ud med en teoridel efterfulgt af en analysedel.

Ifølge Svend Åge West er en kendt problemstilling ved implementering/ændring af vedligeholdelsesstrategi de menneskelige faktorer:

”Ved såvel implementering som efterfølgende brug spiller de menneskelige faktorer en afgørende rolle, eftersom indføring og udvikling af nye vedligeholdelsesrutiner er en kontinuert forbedringsproces, som kræver engagement og motiveret personale” (West, 2009). Manglende engagement og motivation vil ifølge ham fjerne muligheden for: “... at gennemføre systematisk og effektiv vedligehold med tilfredsstillende resultater... ” (West, 2009 221- 222).

Herzbergs to-faktor teori

Til at afdække hvordan maskinchefen kan motiveres kan Herzbergs to-faktor teori benyttes. To-faktor teorien beskriver hvilke faktorer der fører til utilfredshed og tilfredshed ved et arbejde. To-faktor teorien inddeles i en motivations- og vedligeholdelsesfaktor. Motivationsfaktorerne skal give tilfredshed og motivation for jobbet. For at motivationsfaktorerne har den ønskede effekt er det en forudsætning, at vedligeholdelsesfaktorerne er på plads. (Organisation 2013 296-297)

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

Hertzbergs motivationsteori Vedligeholdelsesfaktorer Motivationfaktorer Arbejdsforhold Mulighed for vækst avancement - Efteruddannelse/forfremmelse Memmelmenneskelige relationer Handlemulighed, - arbejdsgrupper Præsentation -delegering/information Løn Ansvar -forhold/pension -Involvering/indflydelse Status Anerkendelse - Titler/privileger -påskønnelse

Ledelsesteknisk Selve arbejdet - Informationer målsætninger -indhold/frihedsgrader

Procesteori

Til at analyser hvorfor vedligeholdet af hovedmotoren på Najaaraq Ittuk på nuværende tidspunkt ikke bliver udført tilstrækkeligt vil der blive brugt mål- og forstærkningsteorien, der begge er procesteorier. Latham og Locke udviklede målteorien SMART i 1979. SMART Teorien bygger på den ide, at hvis der opstilles mål på en korrekt måde, vil mennesket give de bedste betingelser for at opnå dette mål. (Hansen, et al., 2013) SMART Teorien er ikke første teori til at fastlægge dette, da det allerede langt tidligere er blevet bevist at præcise mål er mere motiverende end upræcises mål. Med udgangspunkt i SMART Teorien bør målene være konkrete, skalerbare, realistiske og tidsorienteret. (Hansen, et al., 2013)

Forstrækningsteorien er baseret på, at handlinger der giver en belønning ofte vil blive gentaget. Handlinger der giver medarbejderen anerkendelse, penge og forfremmelse vil altså blive gentaget. (Hansen, et al., 2013)

Analyse

Der er på nuværende tidspunkt en klar indikation af manglende motivation blandt det tekniske personale i Disko Line, herunder personalet ombord på Najaaraq Ittuk. Der har, som sagt, igennem de sidste 1,5 år været fire forskellige maskinchefer ombord Najaaraq Ittuk. Ansættelserne har været korte og samarbejdet er enten stoppet pga. afskedigelse fra rederiets side eller opsigelse fra medarbejderen. Maskincheferne har alle mange års erfaringer fra det maritime og de er alle uddannet maskinister.

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

Det har været uklart, hvor meget af den daglige vedligeholdelse maskinchefen har skulle udføre og hvor meget, der er skal udføres af eksterne reparatører, som f.eks. Nordic Ship engineres. Disko-Line har ikke stillet nogen mål op for hvor, hvad og hvor meget vedligeholdelse maskinchefen har skulle udføre. Det er ifølge målteorien en vigtigt parameter, hvis man ønsker motiveret medarbejdere, at der netop er klare mål og fast defineret arbejdsopgaver.

Som maskinchef på Najaaraq Ittuk er maskinchefen eneste tekniske medarbejder ombord. Maskinchefen er derfor meget af tiden overladt til sig selv, med ringe mulighed for sparring med ligesindet. Anerkendelse af egen indsats må komme fra maskinchefen selv.

Ifølge forstærkningsteorien er anerkendelse en væsentlig faktor, hvis man ønsker motiveret medarbejdere. Den manglende motivation er ikke alene maskinchefernes skyld, men blikket må ligeledes kastes på den tekniske chef, hvis primære arbejdsområde er at sikre sig, at alle Disko Lines skibe er i en forsvarlig stand. Til at motivere maskincheferne bliver den tekniske chef, i samarbejde med den øvrige ledelse i Disko Line, nødt til at sætte nogle konkrete krav og mål, for hvad der forventes af maskincheferne. Til at konkretisere disse mål kan der igen tages udgangspunkt i SAMI pyramidens niveau 1, da den lægger stor vægt på netop, at planlægge, analysere og give feedback, hvorfor der må opstilles mål indenfor disse områder. Ifølge målteorien vil disse faktorer være med til at motivere maskincheferne.

RESERVEDELSSTYRING Formålet med reservedelsstyrring er at have så minimaleomkostninger forbundet med håndteringen af reservedele som muligt, samt altid at have de nødvendige reservedele på lager, når de skal bruges. Der kan have store økonomiske konsekvenser, hvis virksomheden ikke har de nødvendige reservedele på lager når de skal bruges. Dels på grund af den ventetid, der kan være på reservedelen når frem til stedet den skal bruges. For at have en effektiv reservedelsstyring skal man være opmærksom på følgende (West, 2009 331-337).

 Omkostninger bundet i kapital: Reservedele koster mange penge og generer, som udgangspunkt ikke indtjening til virksomheden, da de ligge statisk på et lager og ikke producere noget.  Omkostning til fysisk lagerhåndtering: reservedelene kræver resurserne at håndterer, der skal være lager personale der organiserer og fysisk håndterer delene.  Lokaler: Reservedele fylder fysik og kræver derfor lokaler, hvor de kan opbevares tæt på det sted de skal bruges.  Omkostninger til lagrede varer: Reservedele kan med tiden blive forældet, og der med kasseres. Der kan opstå skader på reservedelene ved påvirkninger som temperaturer, fugt og forkert håndtering.

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

KLASSIFICERING AF RESERVEDELE

For at muliggøre en korrekt styring uden en alt for omfattende arbejdsindsats findes der nogle forskellige metoder til dette. I et reservedelslager er der typisk rigtig mange forskellige dele, hvilket gør det svært at styre ned i mindste detalje. Det gælder om at udvælge sig de væsentligste artikler og koncentrer indsatsen om disse. Dvs. de reservedele der benyttes mest skal naturligvis være tilstede.

VAREGRUPPER

Der bør i virksomheden være en form for logisk måde at inddele sine reservedel på. F.eks. ved hjælp af et nummeridentifikations system. Reservedelene kan inddeles i nogle hovedgrupper og dernæst nogle undergrupper. Som f.eks.

 Hovedmotor o Cylinder . Foringer . Topstykker . Ventiler . dyserør

KLASSIFICERING UD FRA BRUG

Klassificering kan laves ud fra forbrug. Opdelingen ud fra forbrug er nødvendigt for at vide, hvilke reservedele der skal være på lager. De gruppe der vil blive anvendt er:

 Forsikringsreservedele  Forbrugsreservedele  Forbrugsmateriel

Forsikringsreservedele

Forskningsreservedele er dele der ingen eller kun sjældent benyttes. De er ofte dyre at anskaffe. Her er spørgsmålet ikke om hvor mange der skal være af den opgældende del, men mere om det er nødvendigt at have liggende i reserve. Angående Najaaraq Ittuks hovedmotor kan forsikringsreservedele nævnes: Foringer, hovedlejer og topstykker.

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

Forbrugsreservedele

Med forbrugsreservedele skal der forstås en mellemting mellem forsikringsreservedele og forbrugs materiel. Af Forbrugsreservedele vil der ofte være et relativt stor forbrug. Derfor skal disse reservedele være tilstede. Af reservedele kan nævnes: Mindre kuglelejer, impellere, pakdåser og pakninger.

Forbrugermateriel

Forbrugermateriel er artikler som bruges dagligt og som sådan egentlig ikke er reservedele, her kan nævnes; smøreolie, bolte og møtrikker, slager og spændebånd. (West, 2009 331-337).

Reservedelsstyring i Disko Line og Najaaraq Ittuk

Disko Line har ikke noget egentligt reservedelslager. De har engang haft et, men det er brændt. Ombord Najaaraq Ittuk findes nogle forskellige kasser med reservedele til hovemotoren, men de er ikke nummereret eller klassificeret nogle steder. Der findes ombord reservedele så som, brændstofiltre, spændebånd og slager i forskellige størrelser. Hvis der skal udskiftes andre dele skal de fragtes med Royal Actic Line der anløber atlantkajen ca. en gang om ugen når vejret og isen tillader det. Mellem november og marts kan der forekomme meget irregularitet, grundet risikoen for at farvandet i Diskobugten fryser til. Ved Forsendelser af reservedele tager det ca. 4 uger fra ordren bliver bekræftet af Royal Actic Line til at forsendelsen ankommer til Disko Line. Mindre forsendelser af reservedele kan fragtes med Air greenland, der har daglige afgange fra Ilulissat til Kangerlussuaq, hvor flyet til Danmark afgår. Der er ingen leverandør af reservedele til hovedmotoren i Ilulissat. Ud fra disse forhold må det konkluderes at det er en risikofyldt metode at styre reservedelene på. Derfor må det forslås at Disko Line begynder at klassificerer deres reservedele samt begynder at dele dem ind i varegrupper.

Teknisk chef i Disko Line og maskincheferne på Njaaaraq Ittuk bør gå i gang med at vurderer, hvilke reservedele, der skal være på lageret og hvilke der måske kan undværes ved at kategoriserer dem i henholdsvis Forskningsreservedele, forbrugsreservedele og Forbrugermateriel. Der bør laves en analyse ud fra tidligere hændelser og motorproducentens anbefalinger til at vurdere, hvilke reservedele, der skal være på lager og hvilke der kan bestilles, hvis der er behov for det.

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

ORGANISERING AF NY VEDLIGEHOLDES PROCEDURE

Som delkonklusionen i afsnittet (Ny vedligeholdelses strategi konkludere) antyder, vil den tidsbaserede vedligeholdelsesstrategi være den fortrukne fremtidige vedligeholdelsesform af Najaaraq Ittuks Hovedmotor. Til at organisere vedligeholdet og gøre det målbart og overskueligt for maskinchefen samt ledelsen i Disko Line, vil det være nødvendigt med et system der kan hjælpe med at strukturere vedligeholdelsesarbejdet. Dette afsnit vil belyse de muligheder der kan hjælpe med en sådan strukturering.

Edb baserede vedligeholdelsessystemer

Et led i SAMI-Pyramidens nederste niveau er kravet om et EDB baseret vedligeholdes system (CMMS), som beskrevet i afsnittet (vedligeholdelsesmodeller)

Ifølge Svend Åge West er det vigtigt at vælge det rigtige ambitionsniveau når der skal vælges et CMMS program. Er niveauet for højt vil man efter kort tid stå med et program der er meget kostbart og ikke nødvendigvis opnår de resultater der var ønsket. Derfor forslår Svend Åge West, at man tidligt i projektfasen omkring anskaffelsen fortager sig en grundig behovsanalyse.

Det er vigtigt at være realistisk om hvor hurtigt et CCMS kan implementeres og komme til at fungere efter hensigten. En hurtig implementering vil kræve mange ekstra resurser i form af oplæringstid og indførsel af grund data om hovedmotoren i maskineriet.

Hvis en succesfuld implementering skal lykkes spiller de menneskelige faktorer en afgørende rolle, eftersom indføring af og udvikling af nye arbejdsgange og vedligeholdelsesrutiner kæver engageret medarbejdere. Hvis disse faktorer ikke er tilstede vil det være vanskeligt at indføre et effektivt og systematisk vedligeholdssystem, skriver Svend Åge West (afsnit om forandringsledelse forklares senere i rapporten)

Før valg af CMMS bør der laves en forundersøgelse der klarlægger, hvilke krav og forventeringer, der er hos de enkelte personer i virksomheden. I forundersøgelsen bør man som minimum vurdere følgende:

 Økonomiske område: Her er det vigtigt at finde et passende leje for hvor meget sådan en implementering skal koste og om det skaber værdi for virksomheden  Internt proces område: Planlægning og skemalægning af forbyggende vedligehold og lagerstyring.  Lærings- og vækst område: teknologisk niveau, kvalitet, kvantitet og træning.

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

Ifølge Svend Åge West er det vigtigt at prioriterer det interne arbejde virksomheden skal udføre. Her er motivation af de ansatte og bevidstgørelse af de krav, som stilles til de nye kompetencer medarbejderne på tværs af virksomheden skal tilegne sig.

Svend Åge West skriver at, hvis man ikke tager højde for disse parameter risikerer, man i stedet at købe sig til nye problemer ved at anskaffe sig et CMMS system. Svend Åge West pointerer at et CMMS program kun er et værktøj, som i kombination med effektiv styring og gennemtænke fremgangsmåder, hjælper til optimale ledelsesbeslutninger. (West, 2009 219-225).

Anskaffelse af CMMS

At anskaffe sig et CMMS er en stor beslutning for en virksomhed og kan være tidskrævende. Hvis der besluttes at indføre et CMMS er det vigtigtig at alle afdelinger i virksomheden er med i projektet. Det er ifølge Svend Åge West vigtigt at have klarhed over, hvilken fremgangsmåde man ønsker at benytte, samt hvilke rækkefølge der aktiviteterne skal forgå.

Kravspecifikation:

I Kravspecifikationen skal virksomhedens strategi og visioner, danne grundlag for valg af leverandør af CMMS program. Kravspecifikationerne bør indeholde

 Indtagelse af brugerne af systemet  Samtale med flere forskellige leverandører  Samtaler med fagpersoner med erfaringer indenfor vedligehold

Derudover bør der overvejes ting som brugervenlighed, ambitionsniveu i forhold til, hvor avanceret CMMS skal være. (West, 2009 221.225).

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

Figur 8 implementering af CMMS (Svend Åge West)

Udvælgelse af leveandør

Når kravspecifikationerne er fastlagt kan man begynde at indhente tilbud fra forskellige leverandører af CMMS programmer. Ifølge Svend Åge West bør der vælges 2 til 3 leverandører som man nøje analyser. Der skal lægges vægt på at få en demo af programmet, hvor man har mulighed for at teste af om programmet lever om til virksomhedens behov og kriterier. Efter man har valgt leverandør og CMMS program skal programmet tilpasses virksomhedens konkrete behov. Svend Åge West skriver, at man så vidt muligt bør tilstræbe et gennemprøvet standartprogram, da der er temmelig mange eksempler på, at et for avanceret program kan være en alt for tids og økonomisk byrde for virksomheden. Det er vigtigt, at der etableres en serviceaftale med leverandøren. En sådan serviceaftale er essentiel i forbindelse med opstart og indkøring af programmet, og på længere sigt giver det brugeren muligheden for hele tiden at være opdateret. Leverandøren af programmet bør vurderes ud fra:

 Erfaring med CMMS programmer.  Geografisk nærhed og brugeranmeldelser.  Driftsomkostninger.

Indhold i et CMMS Program

Ifølge Svend Åge West bør et CMMS program være opbygget af uafhændelige moduler, der kan anvendes samlet eller hver for sig alt efter hvad brugeren ønsker. (West, 2009 221-225).

 Teknisk udstyrsregister: Et CMMS program skal bygges op omkring et teknisk udstyr register.

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

 Arbejdsordre: Under dette modul skal bestillinger, planlægninger og tilbage rapportering af afsluttet arbejdsopgaver kunne tilføjes til programmet  Forbyggende vedligehold: Modulet skal rutinemæssigt lagre og administrere de planlagte vedligeholdelsesopgaver.  Reservedelsstyring: For at kunne kontrollere forbruget af reservedele forbruget, er det vigtigt, at der angives hvor stor lagervolumen og lager omkostningerne er.  Tegninger og dokumentation: For at mindske den tid der bruges på forberedelse af vedligeholdelsesarbejdet, er det nødvendigt at have et register der kan lagre og søger efter relevant dokumentation.  Historik/analyser: Under dette modul skal alt historik lagres så det i fremtiden kan bruges til at analyserer evt. fejlmønstre og dermed danne grundlag for optimering. Dette er muligvis det vigtigste modul.

UDVÆLGES AF CMMS

Indledning

På baggrund af den viden og teori der er beskrevet i det tidligere afsnit vil der blive forsøgt at vælge et program til brug for Disko Lines vedligehold af hovedmotoren på Najaaraq Ittuk. Hvis en evt. indførelse af programmet bliver aktuelt, vil hovedmotoren på Najaaraq Ittuk være pilotprojekt og et evt. CMMS program skal, hvis der er stemning for det, udvides til de resterne skibe i flåden.

Ambitions niveau

Med udgangspunkt i grundanalysen af det nuværende vedligehold af Najaaraq Ittuks hovedmotor, beskrevet i afsnittet (nuværende vedligeholdelses situation), fremgår det, at planlægning og udførsel af planlagt vedligehold generelt er mangelfuldt.

Da teknisk afdeling og maskincheferne ikke er vandt til at bruge CMMS programmer, vil det være en stor forandring, hvis sådan et program implementeres. For at implementeringen får bedst mulige betingelser for at blive en succes, vurderes det at CMMS programmet, til at begynde med, kun skal indeholde nogle helt basale krav. De krav der er nævnt i afsnittet ”indhold i et CMMS Program” vil være et godt fundament at starte ud fra. Det støttes også at rederiets størrelse og begrænsede resurser i teknisk afdeling. Et mere omfattende ambitions niveau

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

vil være alt for krævende at implementere på nuværende tidspunkt. På længere sigt vil der dog kunne kobles flere moduler på CMMS programmet, hvis det vurderes at kunne skabe værdi for Disko Line.

Udvælgelse af CMMS Program

Der eksisterer en lang række vedligeholdelsesprogrammer på markedet, der alle har deres fordele og ulemper. Den Danske Vedligeholdelsesforening (DDV), der har interesse i at skabe værdi gennem fokus på vedligehold, har i deres materiale valgt nogle forskellige leverandører af CMMS programmer. Der tages udgangspunkt i deres anbefalinger, da det vurderes at DDV besidder en stor faglig viden på vedligeholdelsesområdet.

Leverandører Til udvælgelsen af leverandør af CMMS program vil der bliver undersøgt tre forskellige leverandører. Der vil blive opstillet nogle fordele og ulemper ved hver leverandør.

API PRO

API PRO er leverandør af et CMMS system der er meget anvendt i produktionsvirksomheder. Api Pro skriver at det indeholder gode planlægningsfunktioner og et komplet suite af tekniske analyseværktøjer. Der lægges vægt på brugervenligheden af programmet. API Pro fås i nogle standard pakkeløsninger, der kan tilpasses efter virksomhedens ambitionsniveau. Ekstra moduler kan tilkøbes, hvis det ønske. I Disko Lines tilfælde vil basis versionen være den fortrækkende pakke at vælge, da den indeholde de væsentlige moduler. (API PRO 2017)

NOVOTEK

NOVOTEK står bag CMMS programmet IDUS, der i dag bruges af ca. 600 nordiske virksomheder. Systemet lægger vægt på en høj grad af brugervenlighed. IDUS er ifølge dem selv nemt og hurtigt at installerer, så man kan være i gang med programmet i løbet af få dage. I IDUS er alle de væsentlige moduler inkorporeret og der kan, som I API PRO, vælges nogle tilføjelser, hvis det ønskes. (NOVOTEK 2017)

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

SERTICA

SERTICA er en stor virksomhed indenfor CMMS programmer og bruges i mere end 1200 virksomheder. Programmet er opbygget af forskellige moduler, hvor der kan fra- og tilvælges efter ønske. SERTICA er anvendt i alle typer virksomheder, men er især brugt i den maritime branche. (SERTICA 2017)

EXCEL

Et alternativt løsningsforslag kan være at benytte sig af et EXCEL ark, hvor de forskellige vedligeholdelsesopgaver lægges ind i kalender, og styres der ud fra. Løsningen er billig og simpel og vil hurtigt kunne startes op.

Delkonklusion

Ved at have studeret de forskellige leverandører af CMMS programmer kan det konkluderes, at de tre leverandører nogenlunde tilbyder de samme løsninger inden for optimering og strukturering af vedligehold. SERTICA skiller sig dog en smule ud, da de allerede har erfaring med vedligeholdes i den maritime branche. Deres sammensætning af moduler virker overskuelig og kan kombineres på et utal af måder. Den videregennemgang vil derfor tage udgangspunkt i SERTICA, da det virker som en god og aktuel løsning på et CMMS system til Disko Line. Ved at benytte et CMMS program kan Disko Line organisere alle niveauerne i SAMI-pyramiden niveau 1.

FORANDRINGSLEDELSE

Hvis at Disko Line vælger at gå videre med et CMMS program vil hele organisationen stå overfor en lang række nye arbejdsprocedure. Disse nye arbejdsprocedure udfordre og ændre de normale tænke og gøre måder. Til At beskrive, hvordan man skal takle større ændringer i en virksomhed. Vil der blive anvendt relevant forandringsledelses teori.

Kotter

I dette afsnit vil der blive beskrevet, hvordan man kommer i mål med ændringen fra tidsbaseret til tilstandsbaseret vedligehold. Til at opstille problematikken vil Kotters otte trins model1, blive anvendt.

Det er ifølge Kotter vigtig at man kører de otte trin slavisk igennem ellers vil man ikke komme i mål. Afsnittet skal ses som en guideline til Disko Lines ledelse, så de kommer godt igennem forandringsprocessen.

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

SKAB EN FØLELSE AF NØDVENDIGHED

Mennesker trives generelt bedst i vante omgivelser fordi det er bekvemmeligt ikke at skulle tage stilling til nye forandringer. Det er derfor vigtigt at overbevise medarbejderne om, at det er en nødvendig forandring. Hvis ikke medarbejderne føler sig overbevist om at forandringen er nødvendigt, vil de være mere tilbøjelige til ikke at yde den ekstra indsats det vil kræve at gå fra en gammel til en ny situation. (Lederweb. 2017)

Ved ændring af vedligeholdelsesform fra afhjælpende - til tidsstandsbaseret, vil medarbejdernes arbejdsgang blive mere forudsigelig og skemalagt, da sandsynligheden for akutte arbejdsopgaver reduceres. Det kan også nævnes nødvendigheden i implementering af moderne teknologi, hvis Disko Line stadig skal være en aktør på det kommercielle markedet. (Lederweb. 2017) OPRET EN STYRENDE KOALITION

Til er forandringsprojekt kræves der et stærkt team. Det er ikke tilstrækkeligt med én leder til at stå for forandringen. Hele organisationen skal med, fra topchef, mellemleder, til medarbejderen på skibet. Teamet skal sammen lede forandringsprocessen med et fælles mål. Når man skal sammensætte den styrende koalitionen skal man sikre sig at man har de vigtigste chefer med den rette ekspertise. Cheferne skal have forskellige interesse områder i organisationen. Medlemmerne af koalitionen skal være troværdige og have et godt ry i organisation. De skal have nok erfaring og pondus til at tage lederskab over forandringsprocessen. Det vil anbefales at koalitionen bør består af Maskincheferne ombord teknisk chef og direktøren. Da det alle er nøglemedarbejdere i forhold til et nyt vedligeholdelsessystem. Maskinchefen er den daglige bruger. Teknisk chef skal stå for planlægning af vedligehold og direktøren skal vurdere de økonomiske konsekvenser en ændring af vedligeholdes strategien vil have. Dermed er alle relevante partnere involverede i beslutningsprocessen. (Lederweb. 2017)

FASTLÆG EN VISION

Visionen for forandringen er essentiel, fordi den skal fungerer som et pejlemærke, der kan inspirer til at medarbejderen handler aktivt. Uden vision vil medarbejderen ikke kende kursen, hvilket der kan give anledning til konflikter, når der skal træffes vigtige beslutninger. Visionen skal være kort og præcis. Den må ifølge Kotter maks. tage 5 minutter at forklare. Efter fremlæggelsen af visionen skal der komme tilbagemeldinger fra virksomheden som viser forståelse. Disko Line skal forsøge at finde ud af, hvad de gerne vil i fremtiden og hvor de skal hen. Visionen lægges af de ledende medarbejdere i virksomheden f.eks. kunne vision lyde ” Disko Line skal være det mest moderne rederi i Grønland” under denne vision ville ideen med en ny vedligeholdelses strategi passe ind og være med til at vise kursen. (Lederweb. 2017)

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

KOMMUNIKÉR VISIONEN

Det er af afgørende betydning at medarbejderne accepterer visionen. Der kan ifølge Kotter være tendens til ikke at prioriterer kommunikation. Visionen kan komme til at klinge hult, hvis den ikke bliver taget seriøst derfor skal visionen konstant gentages når det er relevant at nævne den. Det er ifølge Kotter vigtigt at der ligger handling bag ordne. Forandringsprocessen vil blive ødelagt, hvis der ikke er overensstemmelse mellem handlinger og ord. (Lederweb. 2017) STØT HANDLINGERNE

Ledelsen skal støtte op omkring de handlinger medarbejderne fortager sig. Det er mange nye arbejdsgange under en forhandlingsproces. Medarbejderne kan være usikre på om de handlinger de træffer er korrekte. Ledelsen skal derfor bekræfte overfor medarbejderen at de handlinger de træffer også er de rigtige. Under en forandrigsprocess må der kalkuleres med en del børnesygdomme i starten af processen. Her skal ledelsen erkende og forstå at det er naturligt at der vil opstå fejl.

Der skal lægges mærke til de medarbejder der tager forandringen til sig. De skal have ros, og skal fremstilles som dygtige medarbejder for de andre medarbejder i afdelingen. Det vil få de personer, der er mindre forandrings parate til at følge med. (Lederweb. 2017)

SKAB OGSÅ KORTSIGTEDE GEVINSTER

Forandring tager tid, og ofte mange år alt afhængelig af omfanget. Derfor er det vigtigt at have nogle delmål, så medarbejderne ikke kører sur i en lang forandringsproces. Resultaterne skal vises mens de sker - det er med til at motiverer medarbejderne gennem processen. (Lederweb. 2017)

HOLD FAST

Tålmodighed er vigtigt, hvis forandringsprocessen skal lykkes. Det er af altafgørende betydning at der under hele forløbet holdes fokus på mållinjen. Processen er lang og sej. Der kan være udskiftning af nøglepersoner i organisationen, der besværlige gøre turen til mållinjen. (Lederweb. 2017)

I overgangs perioden fra havari baseret -vedligehold er det vigtigt at holde fast i ideen, selvom der i starten af forandringsprocessen typisk vil være mange ”børnesygdomme” der kan få den tidligere vision til at fremstå bedre. Det er derfor vigtigt at have tålmodighed. (Lederweb. 2017)

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

FORANKRE DE NYE ARBEJDSMÅDER I KULTUREN

De nye forandringer skal være slå rødder i virksomheden og i de normer og værdier der eksisterer. Hvis dette ikke sker er der risiko for at virksomhedens medarbejdere og ledere falder tilbage i gamle vante rutiner. Her skal lederne vise vejen og igennem deres handle måder præge forhandlingsprocessen. . (Lederweb. 2017) Delkonklusion Hvis Disko Line vælger at indføre et CMMS program er det vigtigt at de følgere de overnævne punkter for at lykkes med implementeringen. KILDEKRITIK

Under udarbejdelsen af projekt har forfatteren til opgaven forholdt sig kritisk overfor de kilder der er anvendt. Gennem rapporten er der anvendt teoretiske modeller fra indenfor Vedligeholdelsesledelse og management. De modeller der er anvendt er alle anerkendte modeller og teorier inden for de respektive områder. Modellerne er ofte blevet anvendt i undervisningen på Aarhus Maskinmesterskole. Generelt er alle beslutninger forsøgt taget ud fra underbyggende teori, men der er også truffet beslutninger, der med den erfaring der er tillært gennem studietiden på Aarhus Maskinmesterskole.

SAMI Pyramiden. Denne model er anvendt på grund det overblik pyramiden giver. Der kan ved brug af pyramiden hurtigt analyseres sig frem til, hvordan en nuværende vedligeholdes situation og hvilke elementer der skal ændres hvis der ønskes et bestemt niveau. Modellen er god da den giver nogle konkrete retningslinjer, men der er måske ikke nødvendigt at fokuserer lige meget på hver af felterne i niveau 1 for at opnår denne status. Alle virksomheder er forskellige og den mest hensigtsmæssige beslutning vil altid være et subjektiv islæt.

Kotters 8 trins model

Kotters 8 trins model er benyttet til at beskrive den forandring organisationen står overfor, hvis de vælger at indfører et CMMS Program i Disko-Line. Kotters 8 trins model er valgt fordi den er forholdsvis overskuelig og kaster et fint blik over, hvilke faser en forhandlingsproces er i gennem. En Kritik af Kotters model er den er meget overordnet og ikke omhandler, nogle konkret metoder til forandring, men mere hvilke tanker en virksomhed bør have i forbindelse med en forhandlingsproces. Det vil være for naivt at tro, at hvis man bare følger alle 8 punkter i modellen vil komme i mål. Det vil kæve en stor praktisk erfaring for at komme i mål.

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

Herzbergs to faktor teori

Herbergs to faktor teori er passeret på nogle interviewes i midten af 50’erne på 203 regnskabsfolk og ingeniører. Det må vurderes at det er et relativt lille datagrundlag modellen er baseret ud på. Modellen er lavet i 50’erne og motivationsfaktorerne og vedligeholdelsesfaktorerne kan have ændret sig de sidste 60 år.

Logbøger

Til at analysere den nuværende vedligeholdelsesstrategi er der taget udgangspunkt i skibets maskinlogbøger. Kilden vurderes at være meget pålidelig, hvis den var udfyldt korrekt og konsekvent. Det er mange sider der ikke er udfyldt, selvom skibet har sejlet de pågældende dage. Selvom den ikke er korrekt udfyldt har det været den eneste skriftlige kilde der har været til at dokumentere, hvordan vedligeholdet af hovedmotoren har forgået. I den ideelle verden havde, vedligeholdelsesrapporter fra reparatører og værfter været en godt supplement, men da disse ikke eksisterer har logbøgerne været den eneste dokumentation.

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

KONKLUSION Ved en analyse af den nuværende vedligeholdelsesstrategi med udgangspunkt i skibets maskinlogbøger og hovedmotor producentens anbefalinger i dokumentet ”Operation manual Artic Umiaq Line Engine no: 220 4108”, og med afsæt i SAMI Pyramiden, konkluderes det, at hovedmotoren ikke vedligeholdes i overensstemmelse med anbefalingerne. I forhold til SAMI pyramidens niveau ét opfylder den nuværende vedligeholdelsesstrategi ikke nogen af parametrene tilstrækkeligt dvs. edb-baseret vedligehold (CMMS), jobmelding og prioritering (Work and identifikation/prioritization), forbyggende vedligehold (Preventive Maintenace), planlægning og ressourcestyring (planning and schediling), arbejdsudførsel og tilbagemelding (Work Execution/review).

Ud fra disse parametre i SAMI pyramiden er der udarbejdet et løsningsforslag til, hvordan Najaaraq Ittuks hovedmotor kan vedligeholdes i overensstemmelse med motorproducenten anbefalinger. Til at opfylde parametrene i SAMI pyramidens niveau et, anbefales det, at Disko Line anskaffer sig CMMS programmet fra leverandøren SERTICA, hvor der tilvælges moduler således, at de forskellige parametre i SAMI pyramiden opfyldes. CMMS programmet vil være et godt ledelsesværktøj, der kan overskueligere vedligeholdet i langt højere grad end det er tilfældet i dag.

Disko Line skal have udarbejdet en ny reservedelsstrategi, i højere grad benytte sig af eksterne reparatører til større vedligeholdelsesopgaver og sørge for bedre planlægning af vedligeholdelsesopgaver, således at de ikke konflikter med planlagt sejlads. Yderlige skal Disko Line indsamle data på de forskellige komponenter således at det præcist vides, hvor mange driftstimer hovedmotorens enkelte komponenter har.

Ved at benytte en konsekvent vedligeholdelsesstrategi med udgangspunkt i SAMI Pyramidens niveau et med hovedvægt på brug af et CMMS program vurderes det at Najaaraq Ittuks hovedmotor kan overholde motorproducentens anbefalinger i forhold til forbyggende vedligehold. Det vurderes, at ændringen af vedligeholdelsesstrategien er af omfattende karakterer og det derfor vil kræve store menneskelige resurser at gennemføre. Disko Line bør derfor være indstillet på og forberede sig på, at forandringsprocessen fra den gamle vedligeholdelsesstrategi til den nye vedligeholdelsesstrategi kræver tid og mange resurser at indfører.

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

FIGURLISTE Figur 1 opgavens opbygning( eget arkiv) ...... 10 Figur 2 Disko Lines farts område i Vestgrønland, (Disko Line 2017) ...... 11 Figur 4 Organisations model over Disko Line (egen arkiv) ...... 11 Figur 5 Najaaraq Ittuk med turister ved gletsjeren Eqi (Disko Line 2017) ...... 12 Figur 6 (SAMI-CORP) ...... 15 Figur 7 Typer af vedligehold eget arkiv ...... 19 Figur 8 implementering af CMMS (Svend Åge West) ...... 32

Bibliografi

West, S. Å., 2009. Vedligehold, Asset maintenance management. 2 red. s.l.:BOGFONDENS FORLAG A/S.

(Reinecker, L. & Stray, P., 2008) Den Gode Opgave. 3. red. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.

(SAMI Corp., 2015).

Available at: http://samicorp.com. [Online] Available at: http://samicorp.com/?page_id=40# [Senest hentet eller vist den 12 December 2017].

(Lederweb. 2017) Hvad Kotter kan lære dig om forandringsledelse.

[ONLINE]

Available at: http://www.lederweb.dk/strategi/forandringsledelse/artikel/111713/kotters-8-trin-til- forandring. [Senest hentet 5 December 2017)

(Organisation 2010)

Videregående uddannelser af Kai Hansen, Asbjørn Heide, Pia Lindkvist Knærkegaard og Henrik B. Sørensen ISBN: 978-87-7675-475-4

(Disko Line 2017)

[ONLINE]

Mikael Rubow Vedligeholdelsesoptimering af Najaaraq Ittuks Hovedmotor 14-12-2017

Available at: https://www.diskoline.dk/da/ [Senest hentet eller vist den 15 December 2017].

(Hansen, L. et al 2013) Vibrationsmåling og vibrationsanalyse samt balancering. s.l.:s.n.

(API PRO 2017)

[ONLINE] Available at: http://www.apipro.com/da/ [Senest hentet eller vist den 10 December 2017].

(NOVOTEK 2017)

[ONLINE] Available at: https://www.novotek.com/dk/produkter/vedligeholdssystemer [Senest hentet eller vist den 10 December 2017].

(Sertica 2017)

[ONLINE] Available at: http://www.sertica.dk/moduler [Senest hentet eller vist den 10 December 2017].