Paarup Skole

25-ARS JUBIL^UM

INDHOLDSFORTEGNELSE

Hilsen fra radmand S0ren M011er side 5 Snestrup og Paarup skolers historic indtil 1963 (Peter Ramskov Andersen) side 6 Paarup Skole 1963-88 (J0rgen Tofte Henriksen) side 30 Skolegangen i 1960'erne (Inge Eriksen) side 42 Skolegangen i 1980'erne (Pia Eriksen) side 43 Ansatte ved Paarup Skole side 45 Hvor stammer oplysningerne fra? side 49 Hilsen fra radmand S0ren M011er

Som radmand for magistratens 4. afde- et samfund i en hastig udvikling, bade i ling er det mig en stor glasde at kunne teknisk, 0konomisk og social henseende. bringe Parup Skole en hilsen i anledning Igennem de sidste to artier har Odense af skolens 25-ars jubilaeum. kommune gennemf0rt et stort arbejde Parup Ny Skole kan i ar fejre 25-ars med det formal at udvikle folkeskolen. I jubilasum, men skolens livstrae har r0d- samarbejde med Folkeskolens Udvik- der, som er langt asldre, idet de gar belt lingsrad har Odense Skolevaesen pa man- tilbage til rytterskolen fra Frederik IV's ge omrader foretaget psedagogiske ud- tid i begyndelsen af 1700-tallet. Skolen viklings- og fors0gsarbejder, som har vae- har saledes vseret et samlingspunkt i lo- ret med til at praege skolelovgivningen, kalsamfundet igennem mange generatio- ligesom det har kunnet konstateres, at ner. skoler i andre dele af landet har brugt Ligesom andre omegnskommuner har vore modeller. Parup kommune op gennem 60'erne haft Parup Skole har her vaeret aktivt med- et kraftigt boligbyggeri, som naturligvis virkende i denne udvikling, idet skolen har sat sit praeg pa skolens udvikling. har deltaget pa flere omrader. Det f0rer Dette indebar bl.a., at der kom flere sko- for vidt at komme ind pa dem alle, men Ies0gende b0rn i omradet, og bade i 1965 skal jeg naevne et omrade, sa har skolen og i 1967 blev Parup Skole udvidet. lavet et interessant pasdagogisk udvik- Ved kommunalreformen i 1970 blev lingsarbejde omkring et aktuelt emne Parup kommune sammenlagt med Oden- som energi i samarbejde med bl.a. kom- se kommune, og Parup Skole blev heref- munens energikonsulent. Her fik elever- ter en del af Odense kommunale Skole- ne mulighed for at tilegne sig viden om vaesen. produktion af forskellige energiformer Efter yderligere nogle bygningsasn- og f01gevirkninger deraf som ressource- dringer i 1971 og 1978 er Parup Skole i dag knaphed og milj0problemer. en fuldt udbygget to-sporet skole med Det er mit hab, at de 0konomiske mid- bl.a. en skolefritidsordning til de mindste ler og interessen for fors0gs- og udvik- klassetrin. Skolen har omkring 600 clever lingsarbejder i folkeskolen fortsat ma og 60 lasrere i dag. vasre tilstede, sa samfundets krav til de Trods det faldende elevtal generelt i nseste generationer kan opfyldes. folkeskolen vil der ogsa i fremtiden vsere Med 0nsket om, at skolens gode fael- behov for Parup Skole. I f01ge kommu- lesskab ogsa i fremtiden ma blomstre, vil nens befolkningsprognose vil skolens jeg hermed pa Odense kommunes vegne elevgrundlag vaere nogenlunde konstant bringe en tak til alle, der igennem de under forudsaetning af, at de planlagte sidste 25 ar pa forskellig vis har haft og nye boliger vil blive bygget. fortsat har deres tilknytning til Parup Undervisningen af b0rn og unge er en Skole. vassentlig sag. Det omgivende samfund S0ren M0ller. stiller stadig st0rre krav til folkeskolen om forberedelse af den nye generation til Snestrup og Paarup skolers historic indtil 1963

Tiden indtil 1722 Degneundervisning Ingen ved, hvornar der f0rste gang blev givet en offentligt organiseret undervisning i Paarup sogn. Efter reformationen indskaerpede regeringen flere gange, at b0rnene skulle undervises i deres kriste- lige b0rnelserdom af pra3sten eller degnen. Om denne undervisning blev effek- tiv er usikkert, idet Paarup i 250 ar ikke havde egen sognepraest. 11566 blev Paa- rup kirke nemlig lagt ind under Grabr0d- re Hospital i Odense. Hospitalet fik kir- kens indtasgter; til gengseld skulle hospi- talsprassten ogsa vaere praest for Paarup sogn, men da bade han og degnen fik deres bolig i Odense, gik eller red de sandsynligvis ikke de ca. 5 km til Paarup tiere end h0jst n0dvendigt. L0sningen blev at ansaette en stedfor- traeder for degnen. Den f0rst kendte i katekismus efter kirketid om s0ndagen, dette embede er Hans Rasmussen, som men andre undervisningstilbud var der d0de i 1716, 88 ar gammel. Han havde da ikke. haft sit embede i 53 ar og ma altsa vaere blevet ansat ca. 1663. Stillingen h0rte ikke til de godt 10nnede; der var ingen degnebolig, sa Hans Rasmussen boede i et lille hus ved kirken. Huset var i 1716 sa Baggrunden for rytterskoleme forfaldent, at det blev revet ned og gen- I arene omkring 1700 kom pietismen til opbygget. 110n fik Hans Rasmussen ca. 2 Danmark. Denne religi0se retning lagde t0nder korn, nogle fa snese asg til paske, stor vaegt pa, at b0rnene gennem syste- samt hvad sognets beboere ville unde matisk undervisning fik »den rette salig- ham til h0jtiderne. Og det var meget lidt. g0rende kundskab«, og det var derfor Ud over at hjaelpe sogneprassten un- n0dvendigt at indf0re undervisning i lass- der gudstjenesten, holde orden i kirken ning. 11708 kom der en ny fattiglov, der m.m. var det Hans Rasmussens pligt at bl.a. stillede krav om oprettelse af skoler undervise i religion. B0rnene var sikkert i alle landets sogne. Loven fik ikke de ikke glade for at blive h0rt i Luthers store praktiske f01ger, og det blev af st0r- re betydning, at en del godsejere begynd- kunne begynde i embedet, skulle han ek- te at oprette skoler pa deres godser. samineres af provsten i overvasrelse af Men vigtigst blev det, at kongen, Fre- justitsrad Iver fra ryttergodsets admini- derik IV, i 1721 traf beslutning om at stration. Efter vel overstaet eksamen bygge skoler i ryttergodsdistrikterne, i alt skulle Gregersen tiltraede til Mikkelsdag, 241 nye bygninger. I Paarup sogn ejede d.v.s. den 29. September 1721. Muligvis kongen, det vil sige staten, en stor del af har han begyndt undervisningen rundt gardene, hvis indtasgter delvis blev brugt om i sognet, idet han fik 10n fra ansasttel- til at finansiere de fynske rytterregimen- sesdagen; til gengasld matte han selv s0r- ter. Tanken var, at de nye skoler skulle ge for husly, indtil skolen blev faerdig. bruges til undervisning af ikke blot solda- ternes b0rn, men af alle b0rn fra sognet. Formalet med skolegangen var f0rst og fremmest at indpode b0rnene sand kristendom og gudsfrygt, men ved siden af religionsundervisningen og laesningen blev der mulighed for at laere at skrive og regne, vel at masrke, hvis foraeldrene selv betalte for materialerne. Og hvis lasrerne selv magtede fagene.

Rytterskoletiden 1722-1765 Denf0rste skole i Paarup sogn Pa Fyn skulle der bygges 20 rytterskoler, eller kongelige skoler, som de blev kaldt i samtiden. De fleste skoler kom til at ligge i sognene omkring Odense, hvor kongen ejede en stor del af jorden. De 20 bygninger skulle efter planen opf0res i arene 1722-25 med 5 hvert ar. For Paarup sogns vedkommende blev skolen anbragt i Sne- strup, omtrent hvor Solgardsvej i dag udmunder i Tarupvej. Det kan undre lidt, at skolen ikke blev bygget mere cen- Der kendes ingen samtidig tegning af skolen i Sne- tralt i sognet, f.eks. ved kirken eller i strup, men i en af ryttergodsets protokoller pa Lands- Villestofte, der var sognets st0rste landsarkivet i Odense findes denne grundplan fra 1735, der i store trcek viser enfynsk rytterskoles indretning. by. Muligvis har naboskabet til Rugards- De enkelte rum skulle anvendes til: spisekammer, vej spillet en rolle. sengekammer, bryggers, stue, skole, forstue, staid og Allerede f0r skolebyggeriet blev pabe- farehus. gyndt, blev de 20 laerere ansat. Deres Under tegningen star: Husets Icengde 21 alen, boglige laerdom var sikkert ikke overvsel- bredden 12 alen indvendig, h0jden 4V2 alen under dende; af de 20 var kun 4 studenter, og bjcelkeme, grundmuret, taget med tagsten, i grunden 2 sten tyk og over horisonten V/2 sten, udi skolen og Christen Gregersen, der blev ansat i Sne- stuen 2 kakkelovne, 2 horde a 5 til 6 alen, samt 4 strup, var ikke blandt disse 4. Inden han lange og 3 korte bjcelker. Den 17. april 1722 underskrev arkitekt ne udnyttes hjemme. Til gengasld risike- Johan Cornelius Krieger kontrakten om rede forseldrene faengsel pa vand og at bygge de 20 fynske skoler, og skolen i br0d, hvis de holdt deres b0rn borte fra Snestrup stod sandsynligvis faerdig i fora- undervisningen. ret 1723, idet Christen Gregersen under- Som tidligere var det grundlaeggende i skrev et brev, som blev afsendt fra Paa- undervisningen religionen. Hver skole- rup skole i juni 1723. I byggeperioden dag skulle begynde og slutte med b0n og havde rytterb0nderne dels mattet hjselpe salmesang, og alle b0rnene skulle ligge med transport af materialer og dels mat- pa knae, mens morgenb0nnen laestes. En tet huse handvaerkerne. Den faerdige vigtig del af lasrernes arbejde bestod i at skole var sammen med kirken - og maske indterpe Luthers katekismus, der skulle en del af Tarupgard - den eneste grund- kunnes udenad. Endvidere skulle b0rne- murede stenbygning i sognet, selv om ne laere at laese indenad, mens skrivning den i dag ville g0re et beskedent indtryk og regning som naevnt krasvede ekstrabe- med en laengde pa ca. 12 m og en bredde taling. Som 10n for sin m0je med under- pa ca. 7 m. I huset skulle der vaere en visningen og med at forhindre, at b0rne- skolestue pa ca. 30 m2, og resten af area- ne 0vede haervaerk og brugte skasldsord let optoges af laererens bolig og et par eller utugtig tale, skulle Christen Greger- rum til staid. Som en ren overdadighed sen have 2 rigsdaler i 10n om maneden og var der murstensgulve og endvidere hele ret til at lade 2 k0er og 6 far grassse 2 kakkelovne. sammen med b0ndernes dyr. Og ikke mindst vigtigt var det, at han var fritaget for at betale skat. Undervisningen og Icererne Alt burde saledes vaere lagt vel til rette De ydre rammer var saledes i bedste or- for at give b0rnene i sognet en god un- den, og det var derefter Gregersens op- dervisning. Desvasrre er der ikke bevaret gave at s0rge for, at undervisningen ogsa papirer, der fortasller noget om b0rnenes blev det. B0rnene skulle ga i skole fra udbytte af skolegangen; til gengaeld fin- deres 5. ar, 8 timer om dagen i sommer- des der nogle breve, der viser, at forhol- halvaret og 6 i vinterhalvaret. B0rn over det mellem skole og hjem til tider var 8 ar kunne dog n0jes med at vaere i skole noget anspaendt. Allerede i juni 1723 gik den halve dag, sa deres arbejdskraft kun- det gait. Christen Gregersen skrev et gri-

Den stenplade, der i dag findes i Paarup skoles forhal, sad oprindelig over d0ren i rytterskolen. Tav- len blev f0rst opsat i 1727, da den kom fra K0benhavn med skib til Faborg, hvorfra den blev fragtet til Snestrup. Inskriptionen roser Fre- derik IVs indsats for skolebyggeriet. bende brev til sin overordnede, regi- Nogle ar senere kom andre problemer i mentsskriver Hans Langsted i Odense, forgrunden. Biskop Lodberg ventedes pa hvori han klagede over, at han blev groft visitats i sommeren 1727, og skolemeste- snydt af b0nderne, nar disse skulle levere ren ville gerne, som han var pligtig til, ham de t0rv, de var pligtige til. Der var have b0rnene inddelt i klasser, men det ogsa problemer med taget pa den nybyg- var lidt vanskeligt, nar der kun m0dte fa, gede skole, idet der ikke var en t0r plet i og de, der kom, kun kom en gang imel- huset, nar det regnede. Endvidere bad lem. Hverken prsestens eller laererens Gregersen sa mindeligt om, at han matte formaninger havde hjulpet, og Greger- fa bevilget et nyt reb til kirkeklokken, da sen bad om, at Hans Langsted ville lade det, han havde fact, var for kort. Og han en ordre til at m0de frem i skolen oplaese ville ogsa gerne honoreres for ulejlighe- nasste s0ndag efter gudstjenesten. Sa var den med at ga fra skolen til kirken bade der maske hab om, at b0rnene m0dte om morgen og aften for at ringe med klok- mandagen. ken. Om efteraret afsendte Gregersen en ny klagesang. B0nderne ville stadig ikke yde, hvad de var pligtige til, og han op- remsede alle de fors0mmelige med navn, sa regimentsskriveren kunne tage affasre. Forholdet til befolkningen ma efterhanden vasre blevet temmelig anspaendt, for Gregersen tryglede sin overordnede om hjaelp, idet han haevdede, at han ikke turde forlade skolen en time, fordi hans " -:-^/ '••'"> '''';2o*'?-v'-'';-';'''v':'';'; fjender lurede pa ham. Hans Langsteds eventuelle svar kendes desvaerre ikke, Christen Gregersens videre tilvaerelse heller ikke. Han d0de i 1729, 56 ar gammel, efter kun 8 ar i embedet. Hans vanskeligheder kan maske delvis forklares ved, at han skulle ivasrksastte noget nyt og upr0vet, at han sandsynligvis havde en mangelfuld uddannelse bag sig og ved, at han f0rst overtog stillingen i Snestrup i en fremrykket alder. Men en del af an- svaret ma ogsa tillaegges sognets befolk- F0r#e side a/en af Christen Gregersens klageskrivel- ning, der for en stor dels vedkommende ser til regimentsskriveren i 1727 (retskrivningen er moderniseret): sikkert havde svaert ved at se det fornufti- »Hjerte kcere husbonde. ge i at betale dyrt for noget, som man Eftersom tiden nu er, at b0nderne indffirer deres hidtil havde klaret sig godt foruden. t0rv, sa bederjeg hjerteligt, at der ma udstedes ordre, Det er stasrkt begraenset, hvad der fin- at de leverer mig min andel fra fyngen pa sadanne des om Snestrup skole i resten af rytter- vogne, som de selv indager deres t0rv pa. Thi ellers godstiden, hvad der maske kan skyldes, skal jeg ga at trygle dem vinteren igennem, og sa Itegger de endog sammen hver 20. t0nde hartkom og at den nye laerer, Hans Hofmann, var en f0rer mig afde allervcerste t0rv, de har, og det pa en mere omgasngelig natur, og at dagligda- kort og sammenkneben vogn, sa. . . « gen gik roligt. Det er dog muligt, at han KJageme fortscetter pa de nceste J sider. beskaemmet dukkede hovedet, da regeringen i 1737 udsendte en almindelig op- Fra rytterskole sang angaende undervisningen i rytterskolerne. Man havde nemlig pa h0jeste til folkeskole sted med mishag fornemmet, at ungdommen ikke fik meget udbytte af undervis- 1765-1808 ningen, og at vankundigheden blandt al- muen endnu skulle vaere meget stor. Som Degn og Icerere mulig forklaring anf0rtes, at kristendom- men hos savel b0rnene som lasrerne mat- I 10bet af 1700-tallet begyndte staten at te vaere lunken. For at udbedre mangler- saslge ud af ryttergodset, idet hele syste- ne skulle det unders0ges, om skylden la met efterhanden var blevet forasldet, og i hos foraeldrene, prassterne eller lasrerne. 1764-65 kom turen til den fynske del af Maske hjalp det lidt, at major Kyhl pa godset. Det bet0d, at regimentsskriveren Tarupgard havde forasret skolen et ek- forsvandt som led i administrationen af semplar af Christian IV's bibel. I hvert skolevassenet, men i det daglige arbejde fald erklasrede biskop Ramus i 1745, da masrkede laereren sikkert ikke den store han visiterede i Paarup sogn, at ungdom- forskel. Nu som f0r blev det almindelige men var vel oplyst, hvad Hans Hoffmann tilsyn med skolen og dens undervisning ma have haft sin del af aeren for. varetaget af praest, provst og biskop, og Pa det mere jordnaere plan s0rgedes skoleholderen Rasmus Hofmann, der der godt for vedligeholdelsen af skole- havde overtaget stillingen efter sin far i bygningen. Taget var et svagt punkt, idet 1747, kunne fortsastte med at indpode tagstenene let blasste af, og i 1735 matte b0rnene laerdom, fra 1766 i samarbejde der laegges 30 nye pa, ligesom reparatio- med den nye degn Lars Limkilde. Fra nen af soklen og bageovnen samt almin- senere visitatser vides, at biskoppen var delig udbedring af vasggene i alt kostede rimeligt tilfreds med Limkildes arbejde, nassten 7 rigsdaler. Nogle ar efter var der som det afspejlede sig, nar bade skole- blevet rad til at lade teglstensovnene i holder og degn i kirken skulle demon- rytterskolerne udskifte med jernkakkel- strere, at de formaede at katekisere, ovne, der varmede bedre og brugte min- d.v.s. samtale med b0rnene om religi0se dre braendsel. Det kunne ogsa mindske emner. det tilbagevendende problem med b0n- Men det var pa et hasngende har, at dernes uvilje mod at k0re brasnde til sko- Limkilde beholdt sit embede. Kort efter len, hvad skoleholderne havde klaget sin udnaevnelse til degn giftede han sig, over. men i november 1766 matte sogneprassten, Christian Bruun, underdanigst meddele biskoppen, at Limkildes kone havde fact et barn mindre end 6 maneder efter brylluppet. Det var en alvorlig sag for en degn, der blev regnet med til den gejstlige stand, og sagen kunne medf0re afskedigelse. Sa gait gik det dog ikke; pastor Bruun lagde et godt ord ind for degnen, og efter at sagen havde vaeret til afg0relse i K0benhavn, slap Limkilde med at betale en b0de til Grabr0dre Ho- spital.

10 Skoleholder Hofmann d0de i 1777 ef- daben var skarpretter Stengel fra Odense ter 30 ar i Snestrup skole. Skiftet efter fadder. Ellers vides der ikke meget om ham viser noget om de materielle kar, Seidler; i 1787 fik han ved bispevisitatsen han havde level under. Den kontante det skudsmal, at han katekiserede meget ars!0n var pa 30 rigsdaler, og dertil kom bedre end degnen Lars Limkilde. I 1789 nogle mere usikre indtaegter. Saledes var flyttede Seidler til S0nders0 som degn. det skik, at hver konfirmand betalte Wi 11790'erne svingede b0rnetallet i sko- mark til lasreren, der pa den konto havde len mellem 70 og 90, mens der stadig kun 1 rigsdaler, 4 mark og 8 skilling til gode. var en laerer. Det var J0rgen Naur Nue, Hofmann havde ejet en halv snes b0ger, som i biskoppens bed0mmelse gik frem bl.a. 2 teologiske vaerker pa henholdsvis fra at katekisere som en »begynder« i tysk og latin. Endvidere var der nogle 1793 til at fa bemasrkningen »ikke ilde« i tyske og danske sange samt en del noder. 1799. Det var formodentlig den samme Boets endelige overskud blev pa ca. 96 Nue, der i Odense Latinskole fik den rigsdaler, heri medregnet 6 far, 1 vaedder karakteristik, at han var af »skikkeligt og 1 ko i stalden. nemme, men mangier lyst til arbejde«. Det er usikkert, hvornar den nasste skoleholder kom til Snestrup. Men ved en barnedab i 1780 optradte skoleholder Skolen ved arhundredskiftet Christian Seidler som fadder. Og nasste ar fik han selv en datter d0bt; hans kone Fra 1800 foreligger en indberetning, der var datter af b0dlen i Hjerup, og ved for en sjaelden gangs skyld fortaeller no-

Det eneste kendte billede af Snestrup skole. Afden gamle rytterskole var der eftergentagne om- og tilbygninger ikke meget tilbage. Ibaggrunden ligger Lykkegard. Dateringen er ukendt.

11 get om savel skolebygningen som om lae- som sognets st0rste jordejer skolepatron, reren og den undervisning, han gav b0r- og endelig blev gardmaendene Jeppe nene. Den gamle rytterskole havde beva- Knudsen fra Snestrup og Rasmus Ander- ret sin oprindelige rumopdeling med sko- sen fra Skovsgard skoleforstandere. Sko- lestue og lejlighed til laereren, men skole- lekommissionens forhandlingsprotokol stuen var dog muligvis pa et tidspunkt er bevaret fra starten i 1808 og frem til blevet for0get med de gamle staldrum, 1858, og i hele denne periode giver den et idet det nasvnes, at sognets beboere hav- glimrende indblik i, hvordan sognets sko- de ladet bygge et hus til lade og kostald, levassen blev administreret, ligesom den ligesom skoleholderen selv havde ladet kaster lys over den daglige undervisning. bygge til. Den davaerende lasrer hed Pe- ter Christian Dreesen og var som sine forgaengere heller ikke seminarieuddan- P. Chr. Andersen net. Til gengaeld var han fra ungdommen af vel 0vet i kristendomslaere, skrivning Det meste af det 19. arhundrede blev og regning, ligesom han ogsa havde lidt Paarup sogns skolevaesen prasget af, at kendskab til geografi, historie og natur- der kun var 3 ene- eller f0rstelasrere: laere. Den kontante 10n var nu pa 32 Peder Christian Andersen fra 1810 til rigsdaler, og til skolen h0rte en jordlod, 1841, Ole Hansen Nissen fra 1841 til 1883 der var stor nok til, at 2 k0er og 2 far og s0nnen Johannes Mitballe Nissen fra kunne graesse pa den. Til 10nnen h0rte 1883 til 1915. Den f0rste af disse lasrere, P. ogsa godt 2 tons h0, lige sa meget halm, Chr. Andersen, er ogsa den f0rste, om samt 14 sma laes t0rv. Til gengaeld for alt hvem der findes et ret righoldigt materia- dette blev 56 b0rn undervist i laesning, le til belysning af hans liv og arbejde, det religion, skrivning, regning, danmarkshi- vasre sig i positiv eller negativ retning. storie og lidt naturhistorie og naturlasre. Peder Christian Andersen blev f0dt i Brasndekilde-Bellinge sogn i 1781 som s0n af et gardmandspar. 11791 gik han i Odense Latinskole, hvor han blev til 1801. Tiden 1808-1870 Udtalelserne om ham i skolearene var Nyt skoletilsyn ikke overstr0mmende. De spaendte fra I almindelighed regnes aret 1814 for skel- »skikkelig, temmelig flittig, men har in- saettende i den danske skolehistorie, idet gen d0mmekraft« i 1793-94 til »noget flit- Frederik VI i dette ar underskrev forord- tigere end i fjor, men dog hverken hvad ningerne »Om almueskolevaesenet pa han kunne eller burde vaere« i 1799-1800. landet og i k0bsta£derne«, som kom til at Dog blev han i 1801 sendt til K0benhavn danne ramme om skolens udvikling i med karakteren »ej urosvasrdig« for at 1800-tallet. Men forordningerne havde tage studentereksamen, selv om hans en forgasnger, nemlig et fore!0bigt regle- medf01gende udtalelse ikke var saerlig ment, som fra 1806 fastsatte regler for rosende. skolevassenet pa 0erne. Selv om krigen Om han dr0mte om at laese videre med England ikke kunne fremme inve- vides ikke, og i 1805 blev han skoleholder steringer i skolevassenet, lykkedes det for i Korup, hvorfra han i 1810 kom til Sne- amtets skoledirektion at fa organiseret et strup som af!0ser for Hans Nielsen Vik- nyt skoletilsyn med skolekommissioner i kels0e. De ydre rammer for hans arbejde alle sogne. Sogneprassten var f0dt med- blev ikke aendret, hverken ved forordnin- lem, justitsrad Leth pa Al0kkegard blev gerne af 1806 eller skoleloven af 1814, og

12 den st0rste asndring la maske i det asn- af dagen, foregik som regel uden proble- drede tilsyn med skolen. Muligvis er- mer; en enkelt gang (i 1814) udeblev savel kendte bade Andersen og bans overord- sognepraesten som bans af!0ser pa grund nede visse mangier i bans uddannelse, af sygdom og uden at sende rettidigt af- for i sommeren 1811 var skolen lukket i 3 bud. De resterende kommissionsmed- maneder, dels pa grund af h0sten, og dels lemmer begyndte sa eksamen pa egen fordi Andersen efter amtsprovstens ind- hand, idet de dog undlod at h0re b0rne- bydelse havde vseret i Kerteminde, for- ne i religion, fordi kun praesten som fag- mentlig til videreuddannelse. mand kunne give karakterer i dette fag. Et andet vigtigt arbejdsomrade for skolekommissionen var at kontrollere b0rnenes fors0mmelser og at inddrive b0derne for disse. Da mange b0rn for- s0mte jaevnligt - mere eller mindre frivilligt - udgjorde b0derne undertiden en ikke ringe del af skolevassenets indtasgter. Det var derfor kun naturligt, at kommissionen efter statsbankerotten i 1813 og den deraf f01gende pengeforringelse seksdoblede b0derne for at holde trit med inflationen. Det var de to skoleforstandere, der havde det ubehagelige hverv at opkrasve pengene hos sognets beboere, og hele b0deordningen var sikkert medvirkende til, at skoleforstander- ne ofte s0gte at slippe for deres borgerli- ge ombud sa hurtigt, det var dem muligt. Skolekommissionens arbejde Skolekassen havde ogsa andre indtasgter end b0derne. Sognets gardmaend og En vigtig del af skolekommissionens til- husmaend matte yde bidrag i forhold til syn foregik 2 gange om aret ved den deres hartkorn, og da Peder Christian halvarlige eksamen, der fandt sted ca. 1. Andersen i 1815 fik bevilget en mindre maj og 1. november. B0rnene i de to 10nforh0jelse, blev der udarbejdet en li- klasser skulle overh0res i deres kundska- ste over, hvem der skulle betale hvor ber; for 2. (og aeldste) klasses vedkom- meget. Af listen ses det, at skoledistriktet mende drejede det sig om laesning, for- ikke omfattede hele sognet, idet kun en staelse af det laeste, religion, bibelhisto- del af beboerne i Villestofte blev med- rie, geografi, skriftlassning, skrivning, regnet. Det skyldtes, at skolen ikke la stavning og grammatik, naturkundskab, saerlig centralt i sognet, idet skolelovens hovedregning og tavleregning. I hvert fag ideal var, at ingen b0rn matte have mere blev der givet karakterer efter en skala end Y4 mil til skolen, og flere havde fak- fra 1 til 7, hvorefter gennemsnittet blev tisk naesten den dobbelte afstand at ga pa beregnet. De dygtigste fik overrakt en de ofte ret ufremkommelige veje. Derfor bog som prasmie, og havde de den for- gik b0rnene fra det yderste Villestofte i n0dne alder, blev de udskrevet af skolen skole i Korup; til gengaeld fik skolen i for at ga til konfirmationsforberedelse. Snestrup b0rn fra Bolbro, Snapind og Eksamen, der normalt varede det meste Ravnebjerg. Afstanden var sikkert ogsa

13 afg0rende for, at en ans0gning fra Krogs- metode endnu ikke var indf0rt i Snestrup h0js ejer om at komme til at h0re under skole. Systemet stammede fra England, Ubberud skoledistrikt blev im0dekom- og i de 0konomisk harde tider efter na- met. poleonskrigene blev det med iver modta- I arene efter 1814 var der omkring 80 get af Frederik VI som et middel til at b0rn i skolen, og selv om de 2 klasser kun effektivisere undervisningen for en billig m0dte hver anden dag, var pladsen i den penge. Et grundtrask ved metoden var gamle bygning trang. 11815 s0gte Ander- nemlig, at en enkelt laerer ved at bruge sen om at fa skolen ombygget indvendigt; udvalgte elever som hjaslpere kunne un- skolekommissionen anbefalede ans0g- dervise en stor b0rneflok pa en gang i et ningen, men byggeriet var f0rst afsluttet lokale. Metodens modstandere fremhae- 5 ar efter. Selv efter ombygningen var vede, at den indbyrdes undervisning kun skolen pa ingen made prseget af overda- fremmede and!0st terperi, men regerin- dighed. 11823 bestod m0blementet i sko- gen veg ikke tilbage for at lasgge pres pa lestuen af 7 borde med baenke, et kate- de lokale skolemyndigheder, f.eks. ved at der, en r0d og en bla reol samt en kakkel- haenge de mindre aktive ud som mod- ovn og en trappe op til loftet. Bogsamlin- standere af den gode sag eller ved kun at gen bestod af ca. 300 b0ger, men om forfremme de prasster, der arbejdede ak- mange af dem oplyses det, at de var gam- tivt for metoden. le og ubrugelige. Blandt de brugelige do- I Paarup sogn slog den nye sogne- minerede de religi0se b0ger og Iaeseb0- praest, Nicolaj Brummer, til lyd for indf0- gerne, men der fandtes dog ogsa b0ger til relsen af den indbyrdes undervisning. bade historic, geografi og sang. Hans argumenter var bl.a., at det var bevist, at b0rnene gjorde hurtig frem- Indbyrdes undervisning gang i at laese, skrive og regne under den I den ovennasvnte inventarfortegnelse indbyrdes undervisning, at b0rnene blev fandtes ogsa nogle tabeller angaende den vaennet til st0rre orden og n0jagtighed, at indbyrdes undervisning, selv om denne det var kongens udtrykkelige vilje, at sy-

Den 13-arige Peder matte ved eksamen i 1829 skrive disse visdomsord: »At d0mme er at tilkende eller fra- kende en ting visse beskaffenheder; jeg d0mmer altsa, nor jeg siger, hvordan en ting er. For eksempel stenen er hard, kalken er ikke sort; jeg har i disse to domme tillagt stenen den beskaffenhed hard, men frakendt kalken den beskaffenhed sort«.

14 stemet blev indf0rt og sidst, men ikke ser: ba, be, bi, bu og sa videre. Derefter mindst, at laese-, skrive- og regnetabeller kom korte ord, sa laengere, og inden b0r- efter h0jere ordre var indk0bt og betalt. nene skulle laere at saette ordene sammen Derfor skulle man ga over til indbyrdes til saetninger, matte de mestre nyttige ord undervisning i Snestrup skole, nar laerer som f.eks. »generalkvartermesterstab« Andersen havde fact det forn0dne kend- og »borgerofficersuniform«. Laesesko- skab til den. Endvidere skulle der indk0- lens tabeller sluttede med saetninger af bes nogle flere hjaelpemidler til undervis- opbyggelig art og med Jesu liv i hoved- ningen, bl.a. 8 pegepinde, 8 blikskilte til traek. laererens hjaelpere, samt en f!0jte. Skrive- og regneskolens tabeller star- I September 1826 kunne Andersen op- tede ligeledes med det enkle og fortsatte lyse, at han efter at have vaeret pa studie- med det mere indviklede. B0rnene be- tur til Sanderum og Ubberud havde set, gyndte med at skrive i sand med jernpin- at den indbyrdes undervisning var en de, derefter med grifler pa skrivetavler, »overmade nyttig og saerdeles agtvaerdig og f0rst til sidst fik de lov at bruge det metode«, og at metoden var indf0rt i dyre papir. For at forhindre at hele un- Snestrup skole fra den 22. august 1826. dervisningen blev for mekanisk, indf0r- Den indbyrdes undervisning blev kun tes faget »forstands0velser«, der skulle dyrket i nederste klasse, og i henhold til traene b0rnene i taenksomhed, mens de forskrifterne skulle det ske efter et dygtigste b0rn kunne fa lidt geografi som stramt reglement. Der findes ingen be- be!0nning. retninger om, hvordan praksis var i Sne- Hvorvidt hele denne eksercits med til- strup skole, men meningen var, at b0rne- h0rende fl0jtetriller og marcher rundt i ne skulle lave sa meget af arbejdet som det lille skolelokale blev praktiseret i muligt. Derfor udnaevntes en hjaelper, fuldt omfang i Snestrup skole vides som der skulle s0rge for uddeling af de n0d- sagt ikke. Forhabentlig har den sunde vendige tabeller, pegepinde m.m. Selve fornuft mildnet de vasrste af metodens undervisningen blev foretaget af bihjael- udskejelser. Et indblik i skolens hverdag pere, der hver blev udrustet med en af de gives dog af de skriftlige oplysninger, som nyindk0bte pegepinde samt et af blikskil- pastor Brummer efterlod sig. Han var tene som tegn pa deres vaerdighed. pligtig til at f0re tilsyn med skolen, hvad Skoledagen begyndte med, at b0rnene han gjorde flittigt gennem en lang arrask- marcherede ind i skolestuen og tradte an ke. 11826 bes0gte han skolen 17 gange, i foran laereren. Det blev efterset, om alle 1827 21 gange, og fra 1829 kom han ca. 40 havde rene ansigter og haender, og deref- gange om aret. Han har altsa haft rig ter gav lasreren besked om, hvilke tabel- lejlighed til at danne sig et indtryk af ler bihjaelperne skulle bruge. Tabellerne skolen og dens laerer ved de naesten blev taget frem fra det nyindrettede skab ugentlige visitter. 110bet af et bes0g blev over kakkelovnen, og pa et f!0jtesignal b0rnene pr0vet i stavning, laesning og fra lasreren gik bihjaelperne fulgt af 4-5 skrivning, og det fremgar af skolebes0- b0rn til det sted i lokalet, hvor undervis- gelsesprotokollen, at der ogsa brugtes ningen skulle forega. Iasseb0ger, saledes at b0rnene ikke ude- Dagens f0rste time var i laesning, og lukkende var henvist til tabellerne pa »laeseskolen« bestod af 80 tabeller. De vasggen. Der lagdes stadig megen vasgt f0rste indeholdt alfabetet, og nar bihjael- pa religionen, og sognepraesten supplere- perne havde indterpet deres undergivne de laerer Andersens undervisning ved un- dette, gik man videre til at indlaere stavel- dertiden at gennemga den bibeltekst, der

15 skulle prasdikes over den f01gende s0n- daler, hvoraf ca. 10 rigsdaler kom fra dag. b0derne. Med de frivillige ydelser stod Skolen b0d dog ogsa pa andet end det knap sa godt til. Regnskaberne viser boglige fag. I 1828 blev der anlagt en regelmasssigt, at der intet indkom ad fri- gymnastikplads til brug for drengene, og villighedens vej, og det blev til sidst sa der blev indk0bt en »springmaskine« og pafaldende, at skoledirektionen kraevede et ligevaegtsbraet. Pastor Brummer ind- attest for, at der blev foretaget de lovbe- berettede i 1839, at Andersen som stu- falede indsamlinger. Pa trods af den dent ikke havde laert gymnastik, men at manglende offervillighed lykkedes det at bans undervisning alligevel var udmaer- opsamle en formue pa ca. 50 rigsdaler i ket. I 0vrigt havde der tidligere vaeret skolekassen, hvad der fik skoledirektio- undervist i militaere 0velser af en dragon nen til at krasve, at be!0bet blev udlant fra Fynske Regiment Lette Dragoner. eller indsat i en sparekasse. Skolekom- Egentlig burde der ogsa have vasret mu- missionen sm01ede sa lasnge som muligt, lighed for undervisning i sv0mning, men men matte til sidst indrykke en annonce i da der var 3/4 mil til naermeste sv0mme- Fyens Stifts Adresseavis med tilbud om plads, kunne dette ikke lade sig g0re. udlan af 50 rigsdaler, men ingen meldte sig, maske fordi lanets 10betid var usik- ker, og det lykkedes skolekommissionen at forhale sagen i endnu 2 ar, inden pengene blev indsat i sparekassen. Skolekassens forholdsvise velstand be- t0d ikke, at sognets skolevassen ikke havde problemer, og en del af skolekommissionens modvilje mod at lane pengene ud kan maske forklares ved, at dens medlemmer var klar over, at skolen traengte hardt til bade reparation og udvidelse. Ogsa andet trasngte til at udbedres. Fremm0det i skolen var langt fra sa godt, som det kunne 0nskes; mange forasldre holdt jasvnligt deres b0rn hjemme, selv om der kun var skolegang hver anden dag. Skolekommissionen bestemte derfor, at b0derne skulle forh0jes til 3, 6,12 Pengerigelighed, byggeri og 24 skilling for henholdsvis 1., 2., 3. og og en personsag 4. ulovlige fors0mmelse, og som en ekstra skaerpelse skulle der betales det sam- I slutningen af 1820'erne havde skolekas- me ved udeblivelse fra kirken. Det frem- sen penge nok til at k0be de ovennasvnte gar ikke, om det drejede sig om fravaer gymnastikredskaber. Kassen skulle dask- ved konfirmationsforberedelsen eller fra ke udgifterne til b0ger og andre under- s0ndagsgudstjenesten. visningsmaterialer, og den fik sine ind- 11834 indsa skolekommissionen, at det tasgter fra bl.a. en afgift pa jorden, fra var uundgaeligt med en udvidelse af sko- b0der for ulovlige fors0mmelser og fra len. Men skolekassens formue var ikke frivillige gaver og indsamlinger i kirken. I stor nok, og man foreslog derfor en 2- 1828 var den samlede indtaegt ca. 23 rigs- arig skat pa sognets landbrugsjord for at

16 skaffe den n0dvendige kapital. At langt gard spurgte i et brev biskop Faber, hvad fra alle var begejstrede for at betale til der egentlig var blevet bestemt vedr0ren- det nye byggeri var sognefoged Hans de Snestrup skoles udvidelse, og biskop- Rasmussen i Snestrup et eksempel pa. pen svarede, at han kunne huske, at det Han fors0gte at slippe for at betale med mundtligt blev vedtaget, at der skulle la- den begrundelse, at han havde vasret ves en udvidelse af skolestuen, samt op- lasgdsmand i 30 ar. Maske bet0d det ogsa f0res et lokum. noget, at han ikke havde b0rn i den skole- Pa dette tidspunkt (arsskiftet 1836-37) pligtige alder. var forvalter Neergard sikkert ikke ked Omtrent samtidig med byggesagen af, at han efter sit aegteskab med Anna startede den f0rste af de personkonflik- Cathrine Leth pa Al0kkegard kunne flyt- ter, der kom til at praege Paarup sogns te til Jylland. Og Brummer var sasrdeles skolevaesen de naeste 30 ar. De f0rste veltilfreds med at slippe af med sin mod- vanskeligheder begyndte, da Al0kke- stander. - Det laenge omstridte byggeri gards nye forvalter, Danquart Neergard, blev faerdigt i sommeren 1837. blev medlem af skolekommissionen. Han havde ikke meget til overs for den forega- LcererAndersens tragedie ende skolepatrons arbejde i kommissionen og ragede straks uklar med pastor Uenigheden mellem skolekommissio- Brummer, der maske havde vaeret vant til nens medlemmer havde naeppe nogen at have det afg0rende ord i mange ar. indflydelse pa dagligdagen i skolen. Deri- Neergard 0nskede rimeligt nok at blive mod kan b0rnene ikke have undgaet at underrettet om, hvad der blev foretaget vaere vidende om de problemer, der var af reparationer pa skolen m.m. og gjorde med deres laerer. Op gennem 1820'erne en pategning pa 1834-regnskabet i den og begyndelsen af 1830'erne gav skole- anledning. Det fik Brummer til i et brev kommissionen regelmaessigt udtryk for til skoledirektionen at kalde Neergard tilfredshed med Andersen og hans un- »en grausamer Kerl«, som han ville have dervisning, og den f0rste kritik af ham sa lidt ber0ring med som muligt. kom i 1835 og drejede sig om skriveun- Naeste sammenst0d kom over byggeri- dervisningen. Sa hjalp det ikke, at kom- et. Der var blevet udarbejdet et overslag missionen tidligere havde rost Andersen pa i alt 318 rigsdaler, og Neergard 0nske- for, at han opmuntrede b0rnene til vel- de arbejdet udbudt i licitation, hvad re- anstaendighed og god opf0rsel, samt va- sten af kommissionen absolut ikke ville gede over deres saedelighed. Muligvis have. Det hang maske sammen med, at daskkede man i nogen grad over Ander- Brummer og sognefoged Hans Rasmus- sen, for f0rst i 1840 henvistes der i kom- sen havde k0bt to egetraser til t0mmer til missionens forhandlingsprotokol til, at skolen. Brummer mente, at Neergard biskop Plum ved en visitats i 1827 gav burde betale for sin del af traeerne, men Andersen en meget skarp pamindelse i indtil videre beholdt han dem af frygt for skolejournalen, og at den gentoges i 1833 Neergards »sorte sind og lumskhed«. Sa- og 1838. Det fortaelles ikke, hvad der var i gen gik til Danske Kancelli i K0benhavn, vejen, men sagen var, at lasrer Andersen der vaklede lidt i sin holdning, men en- drak. den pa det hele blev dog, at der fandt Den triste afslutning pa Andersens tid licitation sted. Samtidig rejste der sig en som lasrer hang maske sammen med hans stemning i sognet mod udvidelsen, som private forhold. Hans f0rste kone d0de i mange frygtede blev for kostbar. Neer- 1816, og snart derefter giftede han sig

17 med den 19-arige Ellen Marie Nielsdat- omsider tabte skolekommissionen talmo- ter fra Harslev, med hvem han fik 3 b0rn. digheden. Brummer lagde pres pa An- Hun var i perioder sindssyg, og det bet0d dersen for at fa ham til at s0ge sin afsked, (med pastor Brummers ordvalg), at An- da han (Brummer) hverken »for Gud dersens husvaesen var noget derangeret. eller mennesker kan forsvare, at der fo- Tilmed optradte han offentligt i beruset regar et sa rygges!0st og ugudeligt lev- tilstand, og Brummer beklagede sig i en ned, som der f0res i degneboligen«. An- skrivelse til skoledirektionen over, at An- dersen fors0gte et forsvar ved at haevde, dersen i beskaenket tilstand var ond- at han ikke kunne enes med den nye skabsfuldheden selv, og at han havde hjaslpelaerer pa grund af dennes »urolige gjort skandale ved en begravelse, hvor og alt for overdrevne sp0gefulde opf0rsel han pa grund af fuldskab darligt kunne mod adskillige fruentimmere i huset«. sta pa benene og langt mindre synge over Men det hjalp ikke. Andersen fik sin af- graven. sked pr. 1. november 1841 med 1/8 af sin Det var saledes forstaeligt, at Ander- 10n i pension. Der er bevaret nogle triste sen i en indberetning fra 1838 blev beteg- breve fra ham, hvori han g0r rede for sin net som et »madeligt subjekt«, og at un- ulykkelige situation i hab om at fa bevil- dervisningen i den af ham bestyrede sko- get lidt ekstra penge. Peder Christian le var madelig. Og det er ogsa forstaeligt, Andersen d0de i 1850, og sogneforstan- at skolekommissionen i april 1839 indf0r- derskabet vedtog som en sidste velvilje at te i protokollen, at »skolelaerer hr. An- skaenke ham en haederlig begravelse dersen f01er og erkender sikkert, at han uden at g0re krav pa hans efterladenska- formedelst tiltagende alder og andre ar- ber. sager ikke lasngere kan varetage sine pligter i skolen...«, og at man derfor foreslog at skaffe ham en medhjaslper. For Andersen var problemet, at han selv skulle betale hjaelpelaererens 10n, hvad han darligt kunne, nar han ogsa skulle fors0rge sin familie. Efter mange skrive- rier ansattes Christoffer Otto Lindballe, der arligt skulle have 120 rigsdaler af An- dersen, hvad der ikke bet0d overdadighed for nogen af dem. Selv om Lindballe rostes af skolekommissionen for sit ar- Ole Hansen Nissen bejde, holdt han kun ud i stillingen lidt over et ar. Grunden var maske bl.a., at Den naeste laerer ved Snestrup skole blev han ikke kunne fa, hvad Andersen havde den f0rste laerer i sognet med en egentlig lovet at betale ham, og pastor Brummer laereruddannelse. Ole Hansen Nissen kunne kun yde Lindballe den tr0st, at stammede fra Sdr. Bjaert ved Kolding og man jo ikke kunne plukke har af en skal- blev optaget pa Skarup Statsseminarium det. 1 1831. Han blev fasrdig med uddannelsen Endnu en hjaelpelaerer blev ansat; han 2 ar senere med hovedkarakteren »due- skulle have kost og logi i skolen, hvad der lig« og i det hele taget med et godt vid- ikke var nogen vellykket ide. Andersen nesbyrd. Bl.a. var hans karakter i indbyr- fortsatte med sit drikkeri og med at »f0re des undervisning »meget godt«. Nissen et slet levned og et ugudeligt hus«, og fik i 1838 stilling ved Hunderup skole som

18 medhjaelper for den gamle laerer, der selv Diverse problemer skulle betale bans 10n. De ringe 0kono- miske forhold var sikkert medvirkende Alt var dog ikke idyl. Der var stadig man- til, at han i efteraret 1841 s0gte og fik ge fors0mmelser, og de b0der, forasldre- stillingen i Paarup sogn, hvor han til gen- ne blev id0mt, matte nogle af de fattigste gaeld matte afgive 1/8 af sin 10n til forgasn- have eftergivet. Pastor Brummer pr0ve- gerens pension. de at formane de skyldige, men han mat- Efter skolens forfaldstid i Andersens te indse, at det kun hjalp delvis. Ogsa sidste ar som laerer var der nok at tage fat Nissen havde problemer. I 1844 klagede pa for Nissen, og hans arbejde vandt da han til skoledirektionen over, at han ikke ogsa hurtigt anerkendelse hos skolekom- havde fact sin 10n for dette ar, hvad han missionen, der roste den »alvor forbun- bad om hjaelp til. Og da det lykkedes, bad det med kaerlighed«, hvormed han arbej- han om ogsa at fa sin 10n som kirkesanger dede med b0rnene. Egentlig var det ikke for de to foregaende ar udbetalt. Det fik tilladt at prygle b0rnene, da det forsryrre- han ikke, men han fik 10fte om at fa den de den ro, der burde prasge skolen, men for fremtiden. Muligvis syntes sognefor- Nissens s0n og efterf01ger, Johannes standerskabet, at Nissen var ved at blive Mitballe Nissen, bar berettet, at faderens for besvasrlig, for i 1845 klagede det over, alvorlighed og kasrlighed bl.a. bestod i, at at han havde tilladt sig at saslge noget h0 han tampede laerdom og disciplin igen- og halm fra den jordlod, han dyrkede nem. Skolen havde pa dette tidspunkt ca. som en del af 10nnen. Brummer kunne 100 clever, der var fordelt pa 2 klasser ikke se noget gait i det, og en af skolefor- med skolegang hver anden dag. Nissens standerne fremhasvede, at Nissen avlede arbejde blev lettet af, at det i h0j grad dobbelt sa meget, som forgaengeren hav- bestod i overh0ring af udenadslaerte lek- de vasret i stand til. Brummer var i 0vrigt tier og af, at den indbyrdes undervisning ved at vasre trast af sognets vise fasdre; overlod en stor del af rutinearbejdet til han mente, de forfulgte Nissen, og sogne- lasrerens hjaslpere blandt b0rnene. Ved prassten erklasrede, at han i sine over 40 siden af terperiet gav Nissen undervis- ar som prasst aldrig havde haft sa meget ning i historic og geografi, og alt i alt blev vr0vl, som han nu havde med sognefor- hans flid og duelighed betegnet som ud- standerskabet. masrket i alle mader, og fra biskoppen I det hele taget synes forholdet mellem modtog han endog en globus som aner- prasst og laerer at have vasret godt. Brum- kendende opmuntring. mer var stadig flittig til at aflasgge skolen bes0g, og det var f0rst i begyndelsen af 1850'erne, at han kom mindre hyppigt, sandsynligvis pa grund af alder og sygdom. Han naede at fejre det sjasldne 50- ars jubilasum som prasst, hvad der blev h0jtideligholdt med skolefridag for b0r- nene den 3. november 1854. De var dog sikkert tvangsindlagte til festgudstjene- sten i dagens anledning. I de samme ar begyndte der at dukke planer om skoleudvidelse eller nybyggeri op. Beboerne i Villestofte 0nskede en skole bygget der, sa b0rnene kunne slip-

19 pe for at tage til Korup, hvor lasreren var gen af Nissen, der havde en betydelig del ved at blive gammel, og i Stegsted og af sin indtaegt i avlen fra de 6 t0nder land, Bolbro ville man gerne have en skole, for der h0rte til skolen. Nassten lige sa meget at b0rnene kunne slippe for at ga pa de bet0d indkomsten fra accidenser og ofre, darlige veje til Snestrup. Da beboerne i d.v.s. de be!0b, som beboerne mere eller Stegsted fik taenkt sig om, indsa de, at en mindre frivilligt ydede ved de store kirke- ny skole ville betyde 0gede skatter, og at lige h0jtider og som betaling for de kirke- det derfor ville vaere bedre at presse nog- lige handlinger. Nogle artier senere blev le flere b0rn ind i den gamle skolebyg- det et problem for laererne at fa denne ning og sa i 0vrigt henvise b0rnene fra afl0nningsform afskaffet, idet den kunne Bolbro til at ga i skole i Odense. bringe dem i et u0nsket afhaengigheds- forhold til sognets beboere. Alt i alt mente sogneforstanderskabet, at sognets skolevaesen var dyrt nok, og hvis Villestofte igen skulle tilh0re Paarup skoledistrikt, ville det blive n0dvendigt at ansaette en laerer mere. Kun hvis det ved lov blev bestemt, at sognegraenser og sko- ledistriktsgrasnser skulle falde sammen, ville forstanderskabet b0je sig.

En nypersonsag Omkring 1860 trak det igen op til en personkonflikt i sognets skolevaesen. I 1858 kom der en ny sognepraest, Andreas Winding, og hans forhold til lasrer Nissen blev ikke det bedste. Det er vanskeligt at sige, hvor skylden la, men en del af for- klaringen var maske, at Nissen efterhanden havde en sa veletableret position i sognet, at han ikke lod sig byde hvad som heist. En bispevisitats i 1860 var kritisk over for begge parter: Winding fik at Ole Hansen Nissen var Icerer i Snestrup og Paarup i 42 dr. Efter sin afsked i 1883flyttede han til Odense, vide, at han trods sin gode vilje vanskeligt hvor han d0de i 1893. kunne beherske forholdene, og at der var ringe kirkegang og i det hele taget en slap tilstand i sognet. Om skolen noteredes En indberetning fra 1856 belyser til- det, at Nissen nok var en mand med gode standen og - rent bogstaveligt - atmosfas- evner, men at han spredte sine interesser ren i Snestrup skole. I hver undervis- for meget. Maske som en f01ge heraf var ningstime var der mellem 40 og 50 b0rn i skolens tilstand for darlig, undtagen i skolestuen, der hverken havde traekrude religion. Isaer var det gait med yngste eller ventil til udluftning, og uden for klasse, og i begge klasser var der umade- klasselokalet ydede 3 latriner og stalden lig mange fors0mmelser. Et saerligt uhel- med 3 k0er deres bidrag. Landbruget digt eksempel var en dreng, der i en alder spillede stadig en stor rolle for af!0nnin- af 8 ar endnu ikke var begyndt at ga i

20 skole, hvad sogneforstanderne ikke kun- skabsm0de havde oplasst ministeriets en- ne give nogen fornuftig forklaring pa. delige resolution i den Winding-Nissen- Men nu im0desa biskoppen en bedre ske sag og tilf0jet en advarsel til skolelae- ordning af sognets skolevaesen. reren med hensyn til hans fremtidige for- Optimismen var forhastet. Ved forars- hold, var parterne naer r0get i totterne pa eksamen i 1861 kom det til et sammenst0d hinanden. Der blev ikke slaet i bordet, thi mellem laerer og praest. Pastor Winding derved stod jeg, men sa indskraenkede mente, at b0rnenes kundskaber i regning praesten sig til at sla i stoleryggen. Jeg og religion var sa mangelfulde, at det afbr0d imidlertid denne uhyggelige scene ikke var muligt at give dem karakterer. med at tage fat pa de vr0vlagtige tvedob- Alligevel skrev Nissen de manglende ka- belte forslag, som jeg nu, da jeg ikke rakterer pa eksamenslisten, og da Win- herom kan blive enig med forstanderska- ding protesterede mod dette, blev han (i bet, herhos frernsender med forn0den f01ge sin egen forklaring) overfuset af pategning om sagens videre behandling«. Nissen. Winding klagede derefter til skoledirektionen, der anmodede sogneforstanderskabet om en erklaering i sagen. Byggeri Uheldigvis havde kun en af sogneforstanderne overvaeret eksamen, nemlig Nis- De forannaevnte forvr0vlede forslag dre- sen; men de 5 andre forstandere skrev en jede sig om det byggeri, der efterhanden udtalelse til st0tte for Nissen, lige som var uundgaeligt. Det blev foreslaet at denne selv afgav en omfangsrig erklas- bygge en skole for de mindste b0rn eller ring. Af de f01gende skrivelser i sagen at ansaette en ekstra lasrer i Snestrup, fremgar det, at der var et personligt mod- men i en arraskke var der flertal for slet sastningsforhold mellem sogneforstan- ikke at g0re noget. Det f0g med skarpe derskabet og prassten. Forstanderne skrivelser mellem skoledirektionen og fandt hos Winding kun »stivsind og stri- forstanderskabet; direktionen truede de dighed«, og han blev opfordret til at tage vaegelsindede forstandere med b0der, sig en kapellan, hos hvem menigheden hvis de ikke fremkom med byggeplaner, »kunne finde mere opbyggelse og for- og til gengaeld truede forstanderne med standerskabet mere im0dekommenhed at traekke sig tilbage, hvis de blev patvun- og enighed i dets forhandlinger«. Hvad get et byggeri mod deres vilje. I 1869 arsagen end var, fik sognet faktisk en begyndte byggeriet endelig, og kort efter hjaslpeprasst fra 1866 og i resten af Win- nytar kunne den nye skole, Kirkeskolen, dings embedstid. tages i brug. Sagen gik videre fra provsten til stift- amtmanden og ministeriet, hvor den fandt sin afg0relse med en alvorlig mis- billigelse til Nissen. Men inden da var bade provst Struer og stiftamtmand Uns- gard blevet godt og grundigt irriterede over problemerne fra Paarup sogn, som amtmanden kaldte naragtige. Striden fik sin formelle afslutning ved et sognefor- Fra t0mmermand J0rgen Hansens notesbog: »Den standerskabsm0de, om hvilket Struer 29. juni 1869 begyndte vi pa skolebygningen ved skrev: »Efter at jeg den 13. denne maned Paarup kirke«. Han skulle have i alt 4445 rigsdaler (13. maj 1862) i Paarup sogneforstander- for arbejdet.

21 Kirkeskolen 1870-1963 I den nye skole blev b0rnene fordelt i 4 Idennyeskole klasser, der stadig gik i skole hver anden dag. Det 0gede klassetal bet0d, at der i 4. De nye - og endnu eksisterende - bygnin- klasse kun var 24 b0rn, i 3. klasse 32, i 2. ger bet0d et stort fremskridt for bade klasse 32 og i 1. klasse 34 b0m. Tallene er lasrere og elever. I skolebygningen var fra sommeren 1870, og de a?ndredes na- der to rummelige klassevasrelser med til- turligvis i de kommende ar. Skolens dag- h0rende forstue, og laerer Nissen og bans ligdag kan f01ges i hver af de 4 klassers familie ma have oplevet den nye f0rste- skoledagb0ger, hvori laererne noterede lasrerbolig som herskabelig i forhold til bade stort og smat. Det var stadig vigtigt den gamle, flere gange ombyggede rytter- at f0re et omhyggeligt regnskab over forskole. Til gengaeld matte den nyansatte s0mmelserne, som det ofte kunne vaere andenlasrer n0jes med en loftslejlighed vanskeligt at g0re noget ved. Det fremgar over klasselokalerne, hvor der var ste- tydeligt, at sognet stadig var et landbo- gende hedt om sommeren og koldt om samfund, hvor skolens ferier blev afviklet vinteren. Endvidere blev der bygget to med hensyntagen til landbrugets behov strata3kte ladebygninger af bindings- for b0rnenes arbejdskraft. Alligevel ske- vasrk. te det jaevnligt, at nogle b0rn fors0mte af

DetaMst kendte skolebilledefra Paarup skole erfra ca. mZLcengst til h0jre Ole Hansen Nissen, ogS 0nnen / M Nissen star bagerst til venstre. De to andre unge mcend er sandsynligvis Hans Pedersen og Martin Ludvig tfay,dervarhenholdsvishjcelpelcererogvikar.

22 arsager, som laereren ikke kunne godken- de: En 13-arig pige havde i 1890 13 for- s0mmelser pa et halvt ar, der bestod af ca. 65 skoledage. Blandt undskyldninger- ne var, at det en dag tordnede, og at hendes mor en anden dag ikke kunne undvasre hende, fordi de var ved at kalke hjemme. Nogle b0rn kunne dog ogsa vise selvstaendigt initiativ som de to drenge, der i februar 1893 kom for sent i skole, fordi de havde vaeret nede ved aen og lege pa isen. Der var ogsa muligheder for lovligt at holde fri: Kongens f0dselsdag, valgdage, markeder i Odense, sygdomme hos lasrerne m.m. Enkelte fritimer kunne ogsa bevilges som f.eks. den 24. maj 1889, da sangundervisningen om eftermidda- gen blev aflyst, fordi der var naesten 30 grader i skyggen, og der skulle vaere 65 b0rn i lokalet. I skoledagb0gerne findes der ogsa en Johannes Mitballe Nissen blev ffirst andenlcerer hos del notater, der viser, at laererne ofte faderen og overtog derefter embedet. fulgte med i, hvordan det gik b0rnene, efter at de var gaet ud af skolen: En dreng var blevet gift med en gardmands- balle Nissen ansat som hjaelpelasrer, datter i Fangel, en anden var blevet jern- hvad han var til 1881, da han fik embedet baneassistent, en tredje var blevet gift som andenlaerer. J. M. Nissen blev som med en pige fra Odense, hvorefter parret faderen uddannet pa Skarup seminarium straks udvandrede til Amerika, hvad fle- og var, inden han kom til Paarup, laerer i re fra sognet gjorde i 1870'erne og Faborg, hvorefter han tog til K0benhavn 1880'erne. Andre unge holdt sig til det for at fa videreuddannelse i sprog og sikre, idet de giftede sig og blev boende musik. Da faderen tog sin afsked i 1883, hos forasldrene. Mange gange er der teg- kunne s0nnen som nygift rykke ind i f0r- net et kors ud for et navn, eller der star stelasrerboligen, mens en ny andenlaerer blot »d0d«, uden nasrmere tidsangivelse. flyttede ind i loftslejligheden over klasse- Det siger noget om tidens muligheder for lokalerne. at bekaempe sygdomme, at (mindst) 10 Lige som faderen var J. M. Nissen en b0rn d0de, mens de endnu gik i skole i mand med mange interesser, hvad der tiden 1870-1890. maske var medvirkende til, at han opgav selv at dyrke den jord, der h0rte til skolen. Jordstykket blev bortforpagtet for 200 kr. arligt, og forpagteren skulle yder- Arvef0lgen sikres ligere levere 6 kander s0dmaelk om ugen samt 4 lass god, fed og kraftig staldg0d- I 1878 blev Ole Hansen Nissen 66 ar og ning til skolens have. Sogneradet forbe- f01te maske trang til aflastning i arbejdet. holdt sig ret til at kontrollere kvaliteten I hvert fald blev s0nnen Johannes Mit- afg0dningen.

23 Lcereren i og udenfor skolen 10r pa undervisningen kunne laererne bruge ca. 80 opklaebede naturhistoriske Uden landbrugsarbejde til at laegge be- og historiske billeder til ophaengning i slag pa tiden kunne Nissen ved siden af klassevaerelserne, og som supplement til undervisningen fa tid til at udfolde en diverse landkort havde Nissen en gang i betydelig virksomhed pa mange omrader 10bet af 1890'erne malet et stort flerfarvet i de 32 ar, han var f0rstelaerer i Paarup. danmarkskort pa vaeggen i det ene klas- Allerede i 1880 stiftede han en sangfore- selokale. ning, og bans musikalske interesse af- spejledes ogsa i undervisningen. Eksem- pelvis ind0vede 1. klasse i skolearet 1894- 95 23 salmer og 17 faedrelandssange, nogle af de sidste endda tostemmigt. Nissens omhyggelige bogholderi viser, at de 40 salmer og sange blev afsunget i alt 350 gange, hvad der naeppe kunne nas pa den ene ugentlige sangtime, der stod pa 1. klasses skema omkring ar 1900. Alle 4 klasser havde 21 timer om ugen, og som det ses af 4. klasses skema, var skoledagen meget regelmaessig og uden den store variation: Mandag: Religion, retskrivning, laesning, Ny Testamente/geografi, skrift- laesning, regning, historic. Onsdag: Religion, retskrivning, laesning, oplaesning, skrivning, regning, historie/regning. Fredag: Religion, retskrivning, laesning, geografi, sang, regning, naturkundskab. Man beh0ver ikke at vcere scerlig gammel for at Ud over fagene pa skemaet var der Vi kunne huske de anskuelsesbilleder, der i artier var en times gymnastikundervisning om dagen i afdefa muligheder, der fandtes for at bruge illustra- sommermanederne, men vel at maerke tioner i undervisningen. Her er det Jesus som 12-arig efter den egentlige skoletid. Pigerne kun- i templet. ne laere handarbejde, nar der kunne skaf- fes en laererinde og stadig uden for skoletid. Blandt de anvendte skoleb0ger var Nar der pa trods af sognets stigende den uundgaelige Luthers katekismus folketal omkring 1900 ikke var mere end (med forklaring), som brugtes i 3. og 4. ca. 25 b0rn i gennemsnit pr. klasse, skyld- klasse, »Hanebogen« til 1. klasse og an- tes det, at ca. 25 b0rn blev undervist i en dre klassikere som overintendant J0r- privatskole. Grunden kunne naturligvis gensens skriveb0ger og Chr. Hansens vaere utilfredshed med den undervisning, regneb0ger med de tilh0rende 1600 ho- som Nissen og hans andenlasrer b0d pa, vedregningsopgaver. For at saette lidt ku- men en lige sa sandsynlig forklaring er, at

24 mange foraeldre - isaer i Tarupomradet - vaere lykkedes, for de to laerere forblev syntes, at skolevejen var for lang og der- kolleger i over 30 ar, der forhabentlig gik for satte deres b0rn i privatskole. Det i nogenlunde fordragelighed. gejstlige tilsyn havde ikke noget sasrligt at I den anden sag var det Nissen, der udsastte pa skolen; saledes var bed0m- matte sta for skud fra foraeldreside. 1887 melsen ved visitatsen i 1896, at der mang- var et stort oldenborrear til skade for lede et verdenskort, sangb0ger til de yng- markafgr0derne, og landet over blev der ste klasser og skriftlaesningsb0ger med arrangeret indsamling af skadedyrenes den nye retskrivning, mens lasrerne blev larver. Arbejdet med at sla de indsamle- betegnet som »ret flinke« og skolen som de larver ihjel blev afsogneradet udbudt i staende pa et »jaevnt godt standpunkt«. licitation, og laerer Nissen var en af de tre Og i 1899 var skolens tilstand »i det hele maend, der fik hvervet. Drabene skulle god«. ske ved kogning, og fra foraeldreside blev Nissen kunne saledes roligt fortsaette der nu klaget over, at b0rnene fik for sin almennyttige virksomhed. Han var pa meget fri fra skole - endog 10rdag efter- forskellige tidspunkter sogneradssekre- middag - for at laereren kunne passe det taer, formand og senere revisor for sog- ham bevilgede og ogsa betalte job som nets sygekasse, formand for forsamlings- oldenborrekoger. husets bestyrelse, og ban stiftede Paarup Nissen fik endnu et tillidshverv, da ban Laerer- og B0rnebogssamling samt et fol- i 1909 blev formand for Villestofte, Paa- kebibliotek, der fik til huse i forsamlings- rup og Snestrup elektricitetsvaerk. Det huset. Endvidere var ban historisk inter- var derfor meget naturligt, at han ans0g- esseret og pabegyndte omkring arhund- te sogneradet om at fa installeret elek- redskiftet et st0rre vasrk om Odense her- trisk lys i skolen og i lasrerboligerne. Sog- reds kirker, hvis udseende, tilstand og neradet kunne dog ikke se nogen grund historic det var bans hensigt at beskrive. til at lade kommunens kasse betale for Arbejdet blev st0ttet af prasst, provst og oplysning i klasselokalerne, men det hav- biskop, men blev aldrig fuldf0rt, og det de intet imod, at lasrerne fik elektrisk lys, omfangsrige manuskript ligger nu i hvis de bare selv betalte for det. Elektri- Landsarkivet i Odense. citeten kom f0rst til Paarup skole i 1915, I de f0rste ar af sin embedstid blev samme ar som Johannes Mitballe Nissen Nissen indviklet i et par mindre konflik- d0de. ter, der dog aldrig naede samme h0jder som under forgaengerne. Det er meget taenkeligt, at f0rstelaereren og andenlae- reren under det daglige samarbejde kunne komme til at ga hinanden pa nerverne, og at der kun skulle en lille ting til at ud!0se en konflikt. I hvert fald indsendte Nissen i 1887 et langt klageskrift til sogneradet mod andenlaerer Brandt, der havde nedbrudt et loftsskillerum og opsat det pa et for Nissen uhensigtsmaessigt sted. Sagen om loftet gik senere over til en strid om retiraden, braendehuset Andenlcerer Rasmus Jensen Brandts kone med en m.m., og skoledirektionen matte i aktion flok skoleb0m i andenlcererens have, hvor nu kir- for at berolige parterne. Det synes at kens kapel ligger. 1905-10.

25 Skolen mellem 1. og 2. verdenskrig Hans efterf01ger blev Niels Christensen, der kom fra et enelaererembede i Skeby sogn, hvor ban havde vasret i 9 ar. Snart efter fik skolen ogsa ny andenlasrer, idet Rasmus Jensen Brandt tog sin afsked i 1916, og de f01gende 10 ar af!0ste en raekke vikarer og andenlaerere hinanden, indtil Erhardt Hvilsted blev ansat i 1927 som skolens sidste andenlasrer. Hvilsteds embedsperiode pa 40 ar ved Paarup skole er i lasngde kun overgaet af Ole Han- sen Nissens, der varede 42 ar. Da f0rstelaerer Christensen begyndte i skolen i august 1915, kunne ban laese i skolens embedsbog, at der fandtes bade en samling af b0ger beregnet til laerernes brug og en b0rnebogssamling pa over 300 bind. J. M. Nissen havde anlagt begge samlinger, dels pa egen bekostning og dels med tilskud fra stat og kommune. Nissen havde pataget sig at holde orden i de to sma biblioteker og at organisere udlanet til b0rnene. Men Christensen F0rstelcerer Niels Christensen fotograferetca. 1928. matte desvaerre konstatere, at samlinger- ne var i en syndig uorden, at der ingen fortegnelse fandtes over dem, og at man- de store nyanskaffelser, og en laerebog ge af b0gerne rent indholdsmaessigt var kunne bruges i mange ar. I skolens em- af ringe kvalitet. Christensen 0nskede bedsbog fylder listen over nyindk0b i ti- derfor meget forstaeligt at g0re sognera- den 1923-40 kun en halv side. I 1928 og det opmaerksom pa tingenes tilstand, 1930 indk0btes nye Iaeseb0ger og i 1939 et som ban ikke kunne drages til ansvar for. strygebrset og et strygejern. Som sin forgasnger 0nskede Christen- Der skete dog en vigtig aendring, som sen heller ikke selv at dyrke den jord, der b0rnene umiddelbart maerkede, idet den h0rte til skolen. Jorden blev fortsat for- arhundredgamle skik med undervisning pagtet ud, og en del af afgiften bestod hver anden dag blev aendret. Under dette stadig i, at der skulle leveres et vist kvan- system havde b0rnene i en arraekke haft 3 tum maelk om dagen. Ydermere fik las- ugentlige skoledage med hver 6 timer reren en gang om aret en slagtegris. I plus gymnastik og handgerning. Fra 1936 undervisningen skete der - bortset fra skulle 1. klasse have 3 timer pa ugens 6 laererskiftene - nasppe store forandrin- hverdage, mens de 3 0vrige klasser skulle ger. Der blev undervist i de samme fag m0de 4 dage om ugen til i alt 22 timer som tidligere, undervisningsplanen var plus gymnastik og handgerning. Det var den samme, og heller ikke undervisnings- naeppe alle b0rn og foraeldre, der hilste midlerne blev fornyet ret tit. Sognets aendringen velkommen, men ser man pa 0konomi var efter 1. verdenskrig ikke til fors0mmelsesstatistikken, blev den nye

26 ordning tilsyneladende modtaget posi- nogenlunde konstant var mellem 100 og tivt. Der var stadig mange b0rn, der for- 130 b0rn i skolen, selv om sognets samle- s0mte skolen, bade med og uden lovlig de b0rnetal steg kraftigt. Det var der grund. I begyndelsen af arhundredet ud- flere grunde til. Op gennem 1920'erne og gjorde de ulovlige fors0mmelsers andel 1930'erne gik mange b0rn i privatskoler, af alle fors0mmelser ca. 12%, men efter hvis elevtal kulminerede i 1932, da der af at Nissen i 1915 var blevet af!0st af Niels 294 b0rn i den skolepligtige alder kim gik Christensen, tog ulovlighederne tilsyne- 114 i Paarup skole. Nasste ar forandredes ladende til. Fra 1915 til 1925 steg procen- forholdet helt, idet den nybyggede Tarup ten til ca. 23, men om det skyldtes, at den skole da var i funktion og skoledistrikter- nye f0rstelaerers protokolf0ring var mere ne lagt om. En yderligere aflastning af nidkaer, eller om der var andre arsager, Paarup skole kom i 1936 med bygningen er umuligt at sige. Efter den nye skole- af forskolen i Villestofte og i 1939/40 med gangsordnings indf0relse i 1936 faldt pro- opf0relsen af endnu en forskole, nemlig i centen til under 10; muligvis var det lette- Stegsted. Alligevel fik Paarup skole sam- re at ga i skole flere dage i trsek end at me ar en udvidelse bestaende af gymna- huske at komme af sted hver anden dag. stiksal, skolek0kken, s!0jdlokale og et Som f01ge af sognets stigende folketal i klasselokale, mens de gamle lokaler blev det 20. arhundredes f0rste halvdel ville ombygget. Det sidste gav en forlaengelse det vaere naerliggende at tro, at Paarup af sommerferien pa 3 dage, efter at man skole ogsa voksede stasrkt. Men tallene f0rst pa aret havde holdt kuldeferie i 18 viser, at der i tiden mellem 1900 og 1940 dage.

it Billedet afKirkeskolenfra 1939 viser tilknytningen til landbruget. De to str&tcekte Icenger var oprindelig staid- og ladebygninger. Marken bag det levende hegn var skolelodden, som oprindelig blev dyrket aflcereren, men som pa dette tidspunkt varforpagtet ud. Under kvistvinduet i skolebygningen kan rytterskoletavlen lige anes.

27 Stilstand 1940-1960 Sven Aleksander Andersen. I 1949 blev Isvinteren, der var arsag til de ekstra der for f0rste gang oprettet et lasrerrad fridage, gentog sig det f01gende ar, den ved skolen, og det giver et indtryk af de f0rste vinter under besaettelsen, og sma og overskuelige forhold, nar det om manglen pa braendsel bet0d, at skolen i et af de ikke saerligt hyppige m0der be- 1941 holdt lukket det meste af februar rettes, at det fandt sted i Stegsted forsko- maned. I det hele taget var opvarmnings- le ved et lifligt kaffebord med varm kring- problemet nok den enkelte faktor, der le. Der var ikke de store problemer at havde st0rst indvirkning pa skolens dag- diskutere ved m0derne; blandt de tilba- ligdag under besasttelsen. Paarup skole gevendende punkter var ferieplanerne la tilstraekkelig langt vaek fra Odense til og de arlige udflugter og lejrskoler til ikke at blive ber0rt af de dramatiske begi- Kolding, Dybb01 og K0benhavn. venheder i storbyen, og kun en kort pe- 11950'erne la b0rnetallet mellem 50 og riode pa 14 dage i September 1944 blev 60, det laveste i skolens historie, mens skolen ligesom mange Odense-skoler be- der undervistes naesten lige sa mange i de slaglagt af den tyske haer. to forskoler. Fagene var de gammelkend- Selv om der blev oprettet bade en 5. te, og i tilgift blev der nu undervist i klasse og en 6. klasse ved skolen i 1940'er- tegning og fysik, selv om der endnu ikke ne, var der i hele artiet stilstand i b0rne- fandtes et egentligt fysiklokale. Hvis tallet. 11948 tog f0rstelaerer Christensen b0rn i Paarup skulle have yderligere sko- sin afsked pa grund af alder, og den nye - legang, kunne de tage til Odense for at og Paarup skoles sidste - f0rstelaerer blev blive optaget pa en af skolerne der.

Skolebillede fra ca. 1951 taget i den gamle skoles g&rd.

28 Begyndelsen til en 12 t0nder land i Paarup af gardejer Jo- eksplosiv udvikling hannes Rasmussen. Boligministeriets tilladelse til at starte byggeriet kom i marts F0rst da sognets befolkning omkring 1962, licitationen blev holdt i april, og 1960 for alvor begyndte at vokse, gjorde derefter gik det hurtigt. Den nye skole det stigende antal b0rn det n0dvendigt blev taget i brug den 12. august 1963, og igen at overveje byggeplaner. Skolens hermed var den udvikling pabegyndt, s!0jdlokale matte bruges som almindeligt som i 10bet af fa ar skulle give Paarup klasselokale, og pladsmanglen blev sa ud- skole den ikke sasrligt misundelsesvaerdi- talt, at lasrerradet foreslog at anskaffe to ge placering som Fyns st0rste skole. barakker, en 10sning, der skulle blive me- Fa dage efter det nye skolears start get brugt i 1970'erne og 1980'erne. vedtog sogneradet at k0be ejendommen Sogneradet var allerede i gang med at pa matrikelnummer 1 b i Snestrup for at forberede bygningen af en ny skole, og i rive huset ned. Dermed forsvandt den September 1961 vedtoges det at k0be ca. 240 ar gamle rytterskole.

29 Paarup skole 1963-1988 De f0rste 15 ar af den nye skoles historic snaevre og hyggelige rammer virkede blev som sa meget andet op gennem denne praktiske anskuelsesundervisning 60'erne og 70'erne praeget af vaekst pa helt overvaeldende. nassten alle omrader. Elevtallet steg som Og sa gik det ellers staerkt. Det f0rste, aldrig tidligere oplevet, og der fandt lae- der blev bygget, var i virkeligheden slet reransaettelser sted i et omfang, som ikke selve skolen, men den underjordiske naeppe nogen havde forestillet sig, da det varmecentral med den tilh0rende sakald- f0rste spadestik til skolen blev taget. I det te ingeni0r-gang. Selv om fjernvarme hele taget havde man sa sent som i 1961- fandtes i Odense, var den endnu ikke 62 svaert ved at forsta, at der virkelig naet ud til Paarup. Kun den h0je skor- skulle blive behov for den kasmpeskole, sten var et synligt tegn for de forbipasse- der i februar 1962 la som faerdig tegning rende pa den meget smalle og bugtede hos arkitektfirmaet Vagn & Per Kyed, Paarupvej om, at et st0rre byggeri var Odense. Men sogneradet havde naturlig- igangsat. I tilknytning til varmecentralen vis allerede pa det tidspunkt indgaende blev der samtidig indrettet et stort sik- kendskab til de naermest eksplosionsagti- ringsrum, der de f0rste 6-7 ar blev brugt ge boligudbygningsplaner, hvor ikke til cykelparkering. Skolen fik fra starten mindst Jens P. Koch udviste bemaerkel- officiel hovedindgang mod syd, hvor en sesvasrdig aktivitet. bred stentrappe efterfulgt af en flisegang Det fortaslles, at davaerende sogne- f0rte op til skolegardene. Da faglokale- radsformand Julius Christensen en vin- f!0jene pa skolens nordside nogle ar se- terdag i 1961-62 aflagde f0rstelaerer Sv. nere var blevet bygget, blev det - i0vrigt Andersen et kort bes0g. Den nyansatte mod arkitektfirmaets 0nske - besluttet at skolebetjent Sv. Aage Clemensen var og- etablere hovedindgang pa nordsiden. sa til stede. Og midt under en snak om Det skete samtidig med, at det nuvaeren- den kommende nye skole gik Julius Chri- de cykelparkeringsomrade blev anlagt. stensen hen til sin bil, hvori han havde 2 knipper halm liggende. Med disse to under armen vandrede han ud pa den tilst0- dende mark og lagde det ene nogenlunde pa det sted, hvor tandlaegeklinikken i dag findes. Derefter gik han videre med det andet og passerede herunder gennem et levende hegn, der dengang gik i sydlig retning fra det sted, hvor den nuvasrende gr0nne transformerstation ved skolesti- en ligger. Da han efter at have lagt det andet halmknippe et godt stykke pa den anden side af dette hegn vendte tilbage, skete det med en bemaerkning om, at nogenlunde sa langt ville den ny skole na Paarup skoles hovedindgang pyntet til sidste skole- ud pa marken. - Midt i den gamle skoles dagil985.

30 For fuldstasndighedens skyld kan det Da skolearet startede den 12-8, bestod oplyses, at varmecentralens historic blev Paarup ny skole kun af den kendte lange kort, idet skolen blev tilsluttet fjernvar- gang med tilh0rende lokaler. To af disse menettet omk. 1968. Kedlerne blev solgt lokaler (nr. 4 og 5) er dog f0rst bygget til en gartner i Korup, og nogle ar senere nogle ar senere. Lok. 1 var fra f0rste faerd blev hele dette kaelderomrade indrettet taenkt som garderobe, men blev i arene til lokaler for Paarup Skytteforening. Til- frem til 1968 brugt til fysikundervisning. bage star dog stadig den h0je, uvirksom- Der blev tillige henlagt en del musiktimer me skorsten, der rummer tilstraekkeligt hertil, idet morgensangsklaveret i den mange mursten til, at der kunne opf0res tilst0dende forhal let kunne k0res der- 4 parcelhuse i almindelig st0rrelse. ind. Der blev dengang holdt faelles mor- Da skolen blev taget i brug i 1963, be- gensang hver morgen efterfulgt af Fader- t0d det samtidig en nedlasggelse af kom- vor og sidste vers af salmen »Du Herre munens 2 forskoler i henholdsvis Steg- Krist«. sted og Villestofte. Af forskolelaererin- Lokalernes nummerering var i 0vrigt derne var det kun Stegsteds Asta Loh- anderledes til at begynde med, idet lok. 6, mann, der sammen med b0rnene lod sig 7, 8 og 9 blev betegnet 1, 2, 3 og 4. Endvi- overflytte. Frk. Hollesen i Villestofte 0n- dere blev lok. 41,42,43,44 og 45 betegnet skede ikke denne omplacering, hvorfor 5, 6, 7, 8 og 9. Biblioteket la i det nuvae- hendes ansasttelsesforhold til Paarup rende handarbejdslokale, og det fungere- kommune oph0rte. de tillige som offentligt udlansbibliotek

Paarup skoles samlede Icererstab i 1963. Fra venstre: Erhardt Hvilsted, Sven Andersen, Raimond Nielsen, frk. Johansen, Asta Lohmann, Grethe Gjeraae Hansen, Johanne Mortensen.

31 I skolens f0rste ar fungerede Sv. An- dersen stadig »kun« under betegnelsen f0rstela3rer. Med virkning fra 1-8-1964 kunne han dog med rette titulere sig sko- Ieinspekt0r. Det skete pa et tidspunkt, hvor der endnu var tale om kongelig ud- nasvnelse med efterf01gende mulighed for at takke majestaeten ved en audiens. Denne oplevelse og chance for at m0de Frederik 9. lod Sv. Andersen naturligvis ikke ga fra sig. Stillingen som viceinspekt0r blev f0rst oprettet i skolearet 1967-68, da den pr. 1-1 blev besat af Mogens B0gehave, der havde vasret lasrer pa skolen siden 1964. Der var heller ingen skolesekretaer i de f0rste ar. En sadan kom f0rst 1-2-1967, da sogneradet gav tilladelse til at ansaette Lis Henriksen - omend med et beskedent timetal, der dog hurtigt 0gedes ar for ar i takt med elevtallet. Og allerede 3 ar senere blev det n0dvendigt at antage yderligere en sekretaer. Det bet0d ansaettelse af Jytte Holmlund den 15-2-1970. Arene fra midten af 60'erne og frem til med abningstider uden for almindelig slutningen af 70'erne var i realiteten en skoletid og med Raimond Nielsen som lang byggeperiode. Elevtallet voksede bibliotekar. med overvaeldende hastighed, hvorfor Ellers la alle faglokaler stadig i den denne periode ogsa huskes som en tid, da gamle skoles gymnastikbygning: Trae- der ustandselig stod laereransaettelser pa s!0jd og husgerning i de lokaler, der i dag skolenasvnets dagsorden. Man kunne sa- af ungdomsskolen bruges til henholdsvis ledes godt dengang med et senere almin- billard og bordtennis. Handarbejde fore- deligt udtryk karakterisere skolen som et gik i det oven for liggende lokale (kaldet spejlbillede af det omgivende samfund, »C«). Dette lokale bruges ogsa nu af ung- hvor parcelhusene sk0d op pa rad og domsskolen til klubvirksomhed. Laerer- raekke, og hvor b0rnene myldrede frem i vaerelset la pa det sted, hvor der senere samme takt. blev indrettet viceinspekt0r- og sekre- Den f0rste skoleudvidelse var da ogsa taerkontor. Det egentlige kontor bestod en realitet allerede i 1965, da den nuvas- kun af en miniudgave af det nuvaerende rende 50'er f!0j blev taget i brug. (Loka- inspekt0rkontor, idet der i sektionen og- lerne bed dog dengang 11,12,13,14 og 15). sa var gjort plads til et gangareal, hvor - Men umiddelbart derefter gik man i laerernes handbibliotek fandtes. Skole- gang med at trasffe forberedelser til den betjenten havde i begyndelsen slet ikke naeste store udvidelse, og det gav resultat noget kontor. Efter nogle ar fik han dog i august 1967, da der forela igangsaet- indrettet et saerdeles interimistisk kontor ningstilladelse til hele 4 forskellige udvi- i et forrum til kontorsektionens toilet! delser samtidig.

32 Vi befandt os jo stadig i den gamle skolelovs tid, da der efter 7. klasse skulle tages stilling til, hvorvidt eleverne skulle i realafdelingen eller i 8. klasse. Paarup skole matte i de f0rste ar henvise alle realklasseeleverne til Tarup skole. Pla- nen var imidlertid, at skolen pr. 1-8-1968 skulle have sin egen realafdeling, og det var en vaesentlig baggrund for de udvidel- ser, der fandt sted i arene op til dette tidspunkt. F0rst og fremmest var det vigtigt at fa 10st faglokaleproblematikken. Derfor kom fysik- og hjemkundskabsbygningen samt den nuvaerende biblioteks- og lae- rervaerelsesf!0j i f0rste raskke. Begge dis- Hos skoletandltegen med betryggende ledsagelse. se f!0je var imidlertid dengang indrettet pa en lidt anden made. Det nuvaerende store fysiklokale er praktisk taget uasnd- ret, hvorimod elektroniklokalet (oprin- den bjaelke, der af!0ste den mur, der ad- delig kaldet fysik-aflastningslokalet) blev skilte de to faglokaler. benyttet til musikundervisning belt frem Ogsa formningslokalet blev bygget - til 1978. eller rettere udgravet - i disse ar. Dette Hjemkundskabslokalet var noget min- lokale var egentlig slet ikke medtaget i de dre, end tilfaeldet er i dag, idet der dels oprindelige tegninger fra 1962, hvor var indrettet et stort entrelignende for- formningslokalet var tasnkt placeret i rum med skabe og dels et lokale til un- den projekterede s!0jd-afdeling. Men da dervisning i barnepleje, der pa det tids- man nu skulle bygge lokaler til laege- og punkt var en obligatorisk del af faget tandlaegevirksomhed, opstod den geniale husgerning. Lok. 31, der nu bruges som ide at grave et stort kaelderlokale til brug skolevejleder-, skemalasgnings- og m0de- for dette fag. I 1968 kunne klinikchef lokale, var oprindelig tasnkt som aflast- Arne Novrup og skolelasge Knud Edel- ningslokale for hjemkundskab. berg indlede arbejdet i deres nye lokaler Laerervaerelsesfl0jen var belt anderle- til henholdsvis tandlaege- og laegevirk- des indrettet i de f0rste 10 ar. Selve laerer- somhed. Behovet for flere klasselokaler vaerelset la godt nok samme sted som nu, var ogsa til stede, og det resulterede i den men det var noget mindre, idet der i den f!0j, der i dag benaevnes 20'erne, og hvis 4 nordlige ende var indrettet 2 mindre lo- lokaler til at begynde med blev brugt som kaler til brug for henholdsvis duplikering almindelige klassevaerelser. og opgaveretning. Det var i de samme ar, at Paaruphallen Den st0rste aendring kom dog i skole- blev bygget. Den blev indviet 27-4-1968, biblioteket. Det la stadig nede ved for- og dermed fik skolen 10st yderligere et hallen. Hvor biblioteket nu ligger, var der presserende faglokaleproblem. Hallen, et stort handarbejdslokale og et mindre der blev startet som en selvejende institu- biologilokale med tilh0rende depotrum. tion, blev nemlig udlejet til brug for sko- Man kan i dag ved at kaste et blik mod lens idrastsundervisning. If01ge de oprin- loftet i det nuvaerende bibliotek let se delige planer var det ellers meningen, at

33 der pa arealet oven over skolens varme- indlysende mulighed, der la i at benytte central skulle opf0res to gymnastiksale kirken pa den anden side af vejen. Der med tilh0rende sv0mmesal, hvorefter var i forvejen en arelang tradition for, at den gamle sal skulle rives ned. Som be- den stedlige sognepraest skulle medvirke, kendt er ingen af disse planer blevet rea- og i samtlige ar siden 1970 er juleafslut- liseret. ningen derfor foregaet i Paarup kirke, Med Paaruphallens fremkomst ab- hvor pastor Jobs. Th. Nielsen saledes bar nede der sig lige pludselig nye mulighe- ladet juleevangeliet lyde i de rette omgi- der for at afholde faellesarrangementer velser. for skolens elever. Det skete f0rste gang i Efter fuldf0relsen af de omtalte udvi- december 1969, da den traditionelle jule- delser blev man opmaerksom pa, at Paa- afslutning blev henlagt hertil. Gymna- rup ny skole aldrig var blevet officielt stiksalen, der hidtil havde vaeret brugt til indviet. Og da man samtidig i disse ar dette formal, kunne ikke lasngere rumme klart fornemmede, at Paarup kommunes de mange elever. Antallet la pa dette dage som selvstasndig kommune var tal- tidspunkt pa omkring 500. te, og man gerne ville markere indvielsen Imidlertid blev det bade f0rste og sid- sammen med de lokale sogneradsmed- ste gang, at juleafslutningen foregik i hal- lemmer og embedsmasnd, der med rette len. Der var enighed om, at den af flere kunne tilskrives asren for skolens tilbli- grunde ikke var saerlig velegnet til lige velse, blev der ret hurtigt fastsat en dato netop dette formal, og allerede det efter- for denne begivenhed. Den 9-1-1969 kun- f01gende ar fik man 0jnene op for den ne man herefter med stiftamtmand Jacob

Krybbespil ved juleafslutningen i Paarup kirke.

34 H0irup i spidsen foretage den officielle indvielse af skolen. Ved den lejlighed blev der fra de handvaerkere, der havde udf0rt arbejdet, overrakt en gavecheck pa 1500 kr. Bel0bet blev brugt til indk0b af det reliefbillede, der i dag hasnger over trappen ned til formningskaslderen. Indvielsen var overstaet, men lokale- manglen fortsatte. Projekteringen af 60'er-fl0jen og s!0jdafdelingen var for- laengst pabegyndt, og ca. Vi ar f0r kom- munesammenlaegningen den 1-4-1970 blev der ans0gt om yderligere udbygning i form af en normalklassefl0j med kaslder til ungdomsskolevirksomhed samt de tidligere omtalte 2 gymnastiksale. Endvide- re blev der s0gt om at fa opf0rt en deci- / det nye metalsl0jdlokale. deret samlingssal. Ellers var det kommunesammenlaeg- ningen, der optog sindene. Man frygtede sa vidt angik hendes tjenestebolig i lejlig- pa mange mader konsekvensen af at bli- heden oven pa klasselokalerne A og B i ve en ud af i alt ca. 40 skoler i en kaempe- den gamle skole. Ogsa denne ans0gning kommune fremfor at vaere den ene af en blev im0dekommet. Dermed var tjene- lille kommunes to skoler. Protesterne var steboligernes tid pa selve skolen forbi. mange. Overgangen var svaer, men som Johanne Mortensens lejlighed blev dog i ved sa meget andet laerte man ret hurtigt adskillige af de efterf01gende ar udlejet at affinde sig med situationen. For de af Odense kommune til personer, der projekterede byggeriers vedkommende ikke havde noget med skolen at g0re. blev der dog beklageligvis tale om ret sa Faktisk ville skolen gerne have benyt- betydelige udsaettelser. tet disse lokaler til undervisning (f.eks. Men i det tidlige forar 1972 kunne den specialundervisning), men det viste sig hardt tiltraengte s!0jdafdeling langt om. umuligt at opna brandmyndighedernes lasnge tages i brug, og i august samme ar tilladelse. Det blev ogsa overvejet at ind- gjaldt det samme 60'er-fl0jen incl. kael- rette arbejdslokaler til skolepsykolog, ta- der med et nyt stort musiklokale samt en Ie/h0re-laerer og hjaslpeskolens kurator. spaendende kombination af film- og tea- Der blev dog intet ud af disse planer, og terlokale. Det eneste, der pa det byg- f0rst flere ar efter lykkedes det at fa ningsmasssige omrade var sket i den mel- etableret kontorer til de to f0rstnasvnte. lemliggende periode omk. kommune- Lejligheden bruges nu ikke laengere til sammenlasgningen var, at inspekt0rboli- beboelse, og siden efteraret 1985 har den gen i den gamle skole var blevet indrettet vasret hjemsted for Paarup Lokalhistori- til undervisningsbrug. Sven Andersen ske Arkiv, ligesom ungdomsskolen har havde aret forinden ans0gt sogneradet fact indrettet savel kontor som m0delo- om tilladelse til at fraflytte sin tjeneste- kale. bolig, hvilket blev ham bevilget. I januar Hvis vi for en stund skal ga lidt tilbage i 1970 fremsendte overlaerer Johanne tiden, ma 1968 noteres som et pa mange Mortensen en tilsvarende ans0gning for mader skelsasttende ar. Elly Pilely starte-

35 de saledes i august dette ar den f0rste de generalforsamling. Til understregning b0rnehaveklasse, der blev placeret i loka- af de samarbejdsmaessige hensigter skole A i den gamle skole. Men det var ogsa len og hjemmene imellem vedtog man aret, da Paarup skole blev valgt som efter forslag fra skoleinspekt0r Sv. An- hjemsted for de sakaldte hjaelpeklasser, dersen at kalde den »Paarup Skoles For- af hvilke der blev startet med 2 klasser. aeldre- og Laererforening«. Denne fore- Eleverne kom fortrinsvis fra omegns- ning har vist sig levedygtig, og udover at kommunerne vest og nordvest for Oden- have arrangeret forskellige foredragsaf- se, og behovet for disse klasser viste sig tener har den gennem arene staet bag en hurtigt at vaere ganske stort. Allerede 5 lang raekke arrangementer, hvis primaere ar efter var vi oppe pa 7 hjaslpeklasser, formal bl.a. har vaeret at skabe 0kono- hvorefter antallet pany begyndte at falde misk mulighed for at kunne yde tilskud til som f01ge af folkeskolens mere og mere skolen pa omrader, hvor det offentlige fremherskende integreringstendenser, ikke yder hjaslp, eller hvor denne hjaslp hvor ressourcerne i stedet blev givet i er utilstraekkelig. Foreningen gav ogsa form af st0ttetimer i klasserne. Skolen fik tilsagn om at ville st0tte skolebladet i skolearene omk. 1975 bevilget noget »Bladlusen«, hvis f0rste nummer udkom over 100 af disse individuelle st0ttetimer i november 1971.1 arene forinden var der om ugen. gjort forskellige spredte fors0g fra sko- 1968 var ogsa aret, da Paarup skole lens side pa at skabe et skoleblad. F0rst blev hjemsted for en privat b0rnepas- med »Bladlusen« blev det alvor, og efter ningsordning, idet den nyetablerede R0- 17 saesoner udkommer det stadig. de Kors Legestue fik tilladelse til at be- Pa det disciplinaere omrade kunne ele- nytte lokale C i den gamle skole. Allere- verne masrke, at der i arene omkring 1970 de efter 2 ars for!0b matte denne aftale begyndte at blasse blidere vinde. I hvert dog opsiges, da skolen var tvunget til at fald pa Paarup skole! Som noget ret ene- skulle bruge lokalet til det stigende antal staende vedtog skolenaevnet med virk- b0rnehaveklasser, der dermed beslaglag- ning fra 1-1-1971 at give tilladelse til, at 8.- de alle lokaler (A, B og C) i den gamle 10. argang kunne ryge udend0rs pa et skole. Derudover blev det tidligere skole- naermere angivet omrade, og de samme k0kken under gymnastiksalen i en perio- argange fik mulighed for at forlade sko- de indrettet til et sasrligt formningsaktivi- len i U-frikvarteret samt i evt. mellemti- tetslokale for disse klasser. R0de Kors mer. Legestuen rykkede derefter over i Paa- Et par ar forinden var der efter megen ruphallen, hvor den i arene belt frem til debat givet tilladelse til, at eleverne kun- 1981 benyttede det nuvasrende kondirum. ne opholde sig inde i frikvartererne. Selv 11981 vendte legestuen imidlertid tilbage om de kun matte vaere pa gangene, ople- til skolen. For anden gang havde man vedes det alligevel som et enormt frem- mattet lide den tort at blive opsagt. Ved skridt. Hidtil havde de skullet ud i skole- denne lejlighed blev der indgaet aftale garden i hvert frikvarter, og nar klokken med Odense skolevaesen om at leje pavil- ringede ind til time, stillede hver af klas- lonlokale nr. 86. serne op pa to raskker pa et bestemt sted I efteraret 1970 fik skolen en foraeldre- i skolegarden, hvor de blev hentet af de- forening. Det skete efter en velbes0gt res lasrer. For at undga for voldsom in- debataften, der blev indledt af skolevae- dend0rs adfaerd med den nye ordning var senets nye direkt0r, Henning Lehm. Og i der overall pa gangene malet forskellige oktober maned afholdt man den stiften- spil direkte pa klinkegulvet, ligesom der

36 blev indk0bt forskelligt Ieget0j, der kun- bevilget afsked efter nogle ar praeget af ne lanes ved henvendelse til bestemte sygdom, der begyndte helt tilbage i efter- laerere. aret 1966, da han blev ramt af en hjerne- Dette var kun begyndelsen til den in- b!0dning. Overlaerer Erhardt Hvilsted deordning, vi kender i dag. Der meldte blev ved den lejlighed konstitueret som sig nemlig hurtigt behov for at udvide skoleinspekt0r i den resterende del af ordningen til ogsa at omfatte elevernes skolearet. Sv. Andersen var derefter eget klasselokale. Dette blev til at begyn- kommet sa meget til hasgterne, at han var de med indf0rt som en saerordning for 10. i stand til at vende tilbage til arbejdet i argang alene, men fra 1-8-1975 kom den august 1967. Midt i skolearet 1970-71 slog til at omfatte hele overbygningen og kort kraefterne imidlertid ikke til laengere, og tid efter samtlige klasser. han matte pa ny sygemeldes. Denne gang Uden sammenligning i0vrigt med de varede sygeperioden helt frem til maj omtalte asndringer i ordensreglerne op- 1972, da han blev pensioneret. I den pe- rettedes den 1-8-1973 den sakaldte »P- riode blev Mogens B0gehave og J0rgen klasse«, der i de f0rste 5 ar fik lokale i det Tofte Henriksen konstituerede som hhv. nuvasrende nr. 31. skoleinspekt0r og viceinspekt0r. (Er- I skolens ledelse indtraf der ogsa asn- hardt Hvilsted var gaet pa pension allere- dringer i begyndelsen af 70'erne. Skole- de i efteraret 1967). Med virkning fra 1-8- inspekt0r Sv. Andersen fik i foraret 1972 1972 blev J0rgen Tofte Henriksen deref-

Et pavillonlokale indrettet til en b0mehaveldasse.

37 ter udnaevnt til ny skoleinspekt0r. Han te tages i anvendelse ved skolearenes havde vaeret laerer ved skolen siden 1-1- planlaegning. 1965. Elevtallet toppede i 1977 med nassten Energikrisen i 1973 og de efterf01gen- 1100 clever, hvilket i nogle ar gjorde Paa- de ar med store samfunds0konomiske rup skole til Fyns st0rste. Og det blev fra vanskeligheder satte en brat stopper for kommunalpolitisk side alvorligt overve- de naeste store byggeplaner, hvoraf den jet at indf0re daglig »deportation« af st0rste indebar en total nedrivning af he- nogle klasser til andre skoler med ledig le den gamle skole. Meningen var, at der i kapacitet ved hjaelp af en k0rselsordning. tidens stil skulle opf0res en stor kvadra- Og der blev tillige presset hardt pa for at tisk bygning med centralrum. Endvidere fa realiseret en gammel plan om en skole gentog man 0nsket om de tidligere naevn- i Villestofte. te 2 gymnastiksale samt normalklassefl0- Det eneste, der reelt skete med hen- jen med kaslder til ungdomsskolevirk- blik pa nedbringelse af elevtallet, var et somhed. Men som det vil vaere bekendt i par skoledistriktsasndringer, hvorved vis- dag: Intel af dette blev til andet end se gader pr. 1-8-1974 kom til at tilh0re tegninger. H0jstrupskolen, mens andre aret efter I stedet fulgte pavillonernes periode. blev overf0rt til Tarup skoles distrikt. Det blev til 7 med ialt 14 lokaler. For det Hvis man pa det tidspunkt havde spaet, eneste, der stadig voksede maerkbart, var at skolen ca. 10 ar efter ville appellere til elevtallet. De 2 f0rste pavilloner (nr. 81- de kommunale myndigheder om at fa 82-83-84) var blevet anbragt allerede i pabegyndt opf0relsen af et planlagt bo- skolearet 1971-72. Ved skolearets start i ligomrade i Villestofte Skovgyde med 1975 var yderligere 2 pavilloner (nr. 85- henblik pa at fa standset det naermest 86-87-88) klar til brug, og det samme var katastrofalt dalende elevtal, var man for- tilfaeldet i november 1976 som en naer- mentlig blevet til grin! mest n0dt0rftig erstatning for den klasse- f!0j, der skulle have ligget pa dette sted (nr. 25-26-27-28). Den sidste pavilion (nr. 47-48) blev pr. 1-8-1977 overflyttet fra Skt. Hans skole, hvor den bl.a. havde fungeret som laerervasrelse og kontor. Pa trods af pavillonerne kneb det stadig gevaldigt at rumme eleverne, og det var helt umuligt at give hver klasse sit eget hjemmelokale. Alle n0d!0sninger blev taget i anvendelse: Depotrum, ja sagar laegevserelset blev brugt til undervisning; der blev indrettet aflastningslo- kale til formning pa et stykke gangareal, maskinskrivningsundervisningen foregik ligeledes pa gangen, visse idraetstimer blev henlagt til enten Odense Sk0jtehal eller Bolbrohallen, adskillige klasser matte »vandre«, mens andre delte lokaler indbyrdes ved hjaelp af forskudte m0- detider. Samtlige 8 daglige lektioner mat- Der eksperimenteres og unders0ges i biologilokalet.

38 Fra skolens dbenplanafdeling ved et arrangement med forfatteren Thfiger Birkeland.

Da skolearet startede i august 1978, Dette byggeri, der skulle blive det fore- havde en del af skolen undergaet en st0r- 10bigt sidste i skolens historie, blev i 0v- re renovering: Lasrervaerelset, kontorer- rigt i Radio Fyn af en lokal kommunalpo- ne samt faglokalerne for fysik, biologi og litiker fremhasvet som et eksempel pa en hjemkundskab havde fact deres nuvas- velfungerende abenplanskole. Det var rende udseende og placering. Skolebe- store ord - og ogsa lidt for store. Det viste tjenten fik langt om laenge et rigtigt kon- sig nemlig hurtigt, at det i praksis kun var tor og frugtboden et fast udsalgssted. Det muligt at bruge 4 ud af de 6 lokaler samti- skete knapt 11 ar efter, at 9. klasse den 12- digt. Og sa foregik det endda ikke uden 12-1967 begyndte at saslge aebler og gule- problemer. r0dder i den mellemste skolegard. Selv om der ikke blev bygget yderlige- Og den 1-12-1978 kunne vi abne skyde- re, var det alligevel ikke slut med udvidel- d0ren ind til den nye »abenplan-afde- serne. Det skete pa speciel vis pr. 1-10- ling«, der bestar af 6 klasselokaler, ad- 1980, da Odense Kommune overtog Paa- skilt af foldevasgge, hvorved skolens ruphallen, der derved blev en del af sko- gamle dr0m om at fa et samlingslokale len. var opfyldt. Det blev herved for f0rste En af de seneste nyskabelser, der er gang siden den faelles morgensangs af- vaerd at bemaerke, er, at skolen den 1-9- skaffelse i 1969-70 muligt at opleve, hvor- 1985 efter flere ars forudgaende debat dan det tog sig ud, nar alle clever og kunne abne en skolefritidsordning med laerere var samlet. Lone Gitz-Johansen som leder. Den fik

39 til huse i 3 lokaler i den gamle skole, og at ca. 560, og nedgangen vil fortsastte i yder- den blev hilst velkommen af forasldrene ligere nogle ar. I august 1984 oplevede fremgik alene af, at samtlige pladser no- skolen for f0rste gang siden dens ibrug- get naer blev revet vask pa kort tid. Der tagning i 1963 at pabegynde et nyt skolear har derfor ikke uden grund ved flere uden samtidig at skulle byde velkommen lejligheder vasret talt om en for0gelse af til nye lasrere. Det var en maerkelig for- antallet af pladser. Den nuvaerende leder nemmelse efter ca. 20 ars uafbrudte las- af skolefritidsordningen, Hans Lserke reransasttelser. Et enkelt ar blev der sale- Hansen, overtog i0vrigt stillingen i juni des ansat ikke faerre end 13 nye medar- 1986. bejdere samtidigt. Det nyeste kapitel af skolens historie Det allernyeste kapitel er darligt nok blev pabegyndt i august 1987, da der blev pabegyndt. Og i virkeligheden er det slet oprettet et undervisningscenter for psy- ikke nyt: »Paarup skole som lokalt kul- kotiske b0rn. Det drejede sig i f0rste turcenter«. I hvert fald har skolen i over omgang om 3 klasser, der hidtil havde 100 ar sammen med kirken og forsam- vasret placeret pa S0hus- og Al0kkesko- lingshuset - og inden for de senere ar lerne. Fyns Amtskommune, under hvem tillige Paaruphallen og den lokale idrasts- centret sorterer, 0nskede imidlertid at fa forening - udgjort en vigtig brik i det samlet alle disse b0rn fra hele Fynsomra- center, hvor store dele af egnens kultu- det pa en enkelt skole, og i de nasrmest relle og folkelige liv har udfoldet sig op f01gende ar forventes antallet af klasser gennem arene. at blive udvidet til ialt 6. Heldigvis tyder intet pa, at dette vil Elevtallet er i jubilaeumsaret nede pa blive aendret.

Skolens kor underholder.

Skolegangen i 1960'erne

Om morgenen var m0detiden kl. 8.00, og Hvis ikke de kunne deres vers, skulle de vi havde at m0de prascist. Vi stillede op ogsa her skrive verset mange gange. pa en lang raekke (klasseopdelt), saledes Fadervor skulle altid siges samlet i at vi var klar, nar klokken ringede. Skole- hver religionstime. Jeg syntes, at reli- inspekt0ren kom da ud og inspicerede gionstimerne var nogle af de mest inter- raekkerne for at se, om alle var klar til at essante timer, vi havde. Bibelhistorien ga i gang med dagens undervisning. Hvis blev fortalt som en god fortaelling, som vi kom for sent, var det belt normalt, at vi Andersen var god til at g0re interessant. fik til opgave at skrive flere sider med Vi fik i disse timer laert mange salmer og f.eks.: »Jeg kommer aldrig for sent me- fik et bredt kendskab til forfatterne. re«. Det laerte de fleste at m0de praecist! I sang blev der undervist af laerer Hvil- Efter endt morgensang var vi klar til at sted, en meget respekteret lasrer, bade modtage undervisning. Dagens f0rste ti- for dygtighed og i saerdeleshed for justits. me kunne vasre religion, hvor skolein- Han forlangte absolut ro og orden, og spekt0r Andersen underviste. Vi havde alle skulle synge med, mens han spillede altid et eller flere salmevers for, som violin. Han gik rundt i klassen og lyttede, skulle laeres udenad. Der blev taget stik- om alle sang med. Hvis vi sn0d os til ikke pr0ver hver gang, og det var nassten altid at synge, var det kutyme, at vi fik en over de samme, som skulle h0res; det var dem, nakken af violinbuen, eller han trak os i som naesten aldrig havde fact det laert. kinderne. Det vaerste var dog at blive kaldt op til katederet, hvor vi solo skulle synge den sang, vi ikke sang med pa. Det var ogsa Hvilsted, der underviste os i geografi og naturhistorie, og vi gik mange og lange ture i naturen, hvor vi fik fortalt meget om planter og fugle. Speci- elt husker jeg en plante ved navn vorte- maelk. Den havde en hvid saft, som kunne fa vorter til at forsvinde; den fortalte Hvilsted om hver time. Desuden blev der vist mange gode film, specielt om Norge, Fasr0erne og Gr0nland, om landenes natur og dyreliv. Der blev ogsa undervist i regning, hvor det var om at fa laert tabellerne udenad; ellers var det ganske almindelig regning uden brug af maskine. Vi havde ogsa aritmetik, den tids matematik. Dansktimerne var mest prseget af op- lassning, diktat, retstavning og sk0nskrift. Udsnit afklassebillede med Inge Eriksenforrest. Der blev gjort meget ud af, at oplassnin-

42 gen foregik korrekt, d.v.s. med ophold de Vores ferieudflugt var altid noget, vi rigtige steder, ligesom trykket pa stavel- glaedede os meget til. Turene gik i de serne skulle vaere korrekt. Stil var der sa f0rste klasser bl.a. til Jelling, hvor vi sa de godt som ikke noget af. store sten med inskriptioner fra Vikinge- Sprogundervisningen var begrasnset til tiden, og til Sor0 Akademi og Dybb01 engelsk, som Iserer Djursa startede pa, M011e. I 7. klasse gik turen til Bornholm i men som senere blev overtaget af lasrer en uge. Det var den laengste tur, vi fik pa Raimond Nielsen, der ogsa var med til at den tid. starte volley-ball-trasningen, noget helt Til eksamener var vore forasldre og nyt pa davaerende tidspunkt. Boldspillet prassten altid inviteret som tilh0rere. Det overtog en del af gymnastiktimerne, et var nu sjseldent, at nogen af dem kom, sa bytte, som var saerdeles tilfredsstillende det gik meget let. Vi fik som regel karak- for de fleste elever. Der blev ogsa spillet terer efter, hvordan aret i snit var gaet. meget rundbold. Vi kan se tilbage pa en laererig og I hvert frikvarter skulle alle forlade spaendende tid pa Paarup Skole. Vi har klassevasrelset, uanset vejret. Vi fandt da mange gode minder, og vennerne fra snart ud af at opholde os bl.a. pa toilet- dengang ser vi heldigvis mange af endnu. terne og under tagene pa cykelskurene. Vi fik lasrt at vaere punktlige og praeci- Hvis vejret var godt, legede vi i skolegar- se, og vi viste stor respekt for vore laerere den, hvor vi legede skjul, tag til fange og og for deres dygtighed og akkuratesse. land. Det var kun i det store frikvarter, vi Orden, praecision, respekt og evnen til at matte forlade skolen. Vi gik da over til lytte og lasre har siden vist sig at vaere fru Storm i Paarup Handelshus og k0bte saerdeles gavnlige ude i erhvervslivet. slik, hvis vi havde penge. 25 0re kom vi langt med. Skolegangen i 1980'erne M0detiden er som regel kl. 8. Hvis man for. Indtil 8. klasse foregik udregninger- kommer for sent, skal der afleveres en ne ved hjaelp af papir og blyant, men sa seddel den f01gende dag. fik vi lov at lane lommeregnere af skolen, Dagens f0rste time kan f.eks. vasre hvilket lettede arbejdet meget. Nu i 10. dansk, hvor der lasses forskellige novel- klasse er der meget andet end plus- og ler, digte, folkeviser og b0ger. 110bet af gangestykker. Der er mange formler og et skolear skal der afleveres omkring 10 saetninger, som vi g0r klogt i at lasre skriftlige opgaver. En vigtig ting, som udenad, da det ellers vil blive svasrt at ogsa indgar i dansktimerne, er, at vi lasrer klare de mange ligninger, parabler osv. at holde foredrag. Vi skal sidde ved kate- Hvis jeg sp0rger mine forasldre om en deret og fortaelle enten om en bog eller parabel, far jeg svaret: »Hvad er det for om, hvad der har staet i aviserne den noget?« Ja, der er sket mange forandrin- foregaende uge. ger siden 1963. Vores f0rste klasselaerer hed Lise I engelsk lasrer vi bade at lasse, skrive Bang, men omkring 4. klasse fik vi Bente og tale sproget. Linda Hoffmann g0r me- Theil, som vi stadigvaek har. Regneun- get ud af, at vi skal kommunikere pa dervisningen s0rger Raimond Nielsen engelsk, og stile og cloze-tester skal ogsa

43 afleveres. Vi bar arbejdet med forskellige b0ger, skuespil og en enkelt musical, »Chess«. Jeg synes, det er godt med lidt afveksling, ellers ville det hurtigt blive kedeligt. Inden eksamen trasner vi ogsa Iytte0velser, som vi skal h0re pa og derefter gengive pa dansk. Tyskundervisningen foregar pa stort set samme made som i engelsk bortset fra, at der er dobbelt sa meget grammatik, og at det er tysk, vi snakker. I samtidsorientering beskaeftiger vi os med politik, samfundet, kriminalitet, narkotika og den teknologiske udvikling, som ingen kan undga at st0de pa i hver- dagen. Idrast bar vi i to timer i traek. Vi kan vaslge mellem forskellige ting: volleyball, fodbold, badminton, gymnastik, sv0m- ning eller at 10be en tur, bare det bar noget med idrast at g0re. Pia Eriksen, datter af Inge Eriksen. I de mindre klasser havde jeg formning, hvor der blev klistret, malet, tegnet, klippet, leget med ler og lavet figurer af lejrturene og vores skuespil. Det var i 7. papmache. Det var utroligt sjovt, og vi fik klasse, vi opf0rte stykket »Anden i Fla- lov at bruge vores fantasi fuldt ud. sken«. Selve stykket varede 2-3 timer og Musiktimerne blev brugt til at synge og blev opf0rt 3 aftener plus generalpr0ven, spille pa de forskellige instrumenter. som de davaerende 9. og 10. klasser over- Det, jeg busker bedst derfra er, at vi altid vaerede. Vi brugte omkring 3 maneder af ville danse til »Ah, Susanne, vil du gifte skolearet pa at laere det og pa at sy kostu- dig med mig?«. Pa skolen bar der vaeret mer. Men til gengaeld fik vi en oplevelse, afholdt »Musikalske Venner«, hvor sa at og vi laerte meget af at sta pa scenen. Det sige alle kunne sta frem og synge, eller tror jeg, klassen sent vil glemme. hvad de var bedst til. Pa udflugter bar vi blandt andet aflagt Klassens time er timen, hvor eventuel- bes0g pa Kellogs-fabrikken i Svendborg. le problemer bliver diskuteret. Den bru- Vores lejrskoler bar gaet til Rue Dam, ges ogsa til, at vi fra 1. klasse laerer at Vejlby Fed, L0nstrup, Fan0 og Gotland. fasrdes i trafikken og laerer om spiritus Trine Langhoff bar laert os at tage hen- m.m. I 10bet af skoletiden bar vi vaeret syn til hinanden, selvom det faktisk ikke ude pa en fasrdselsskole 3 gange. F0rst er n0dvendigt mere. Til trods for sit han- gik vi rundt, sa cyklede vi, og til sidst dicap som svagtseende bar bun lasrt at k0rte vi i bil, det vil sige i en lille go-cart. klare sig pa sa godt som egen hand. I frikvartererne opholder de fleste sig Jeg er glad for at kunne se tilbage pa indend0rs. Nogle er ude at spille fod- en dejlig og laererig tid som elev pa Paa- bold, lege klat, eller de er simpelthen rup skole. Nar jeg som afgangselev til smidt ud. sommer tager afsked med skolen, vil jeg Det, jeg busker bedst fra skoletiden, er babe, at vi ses om 25 ar.

44 Ansatte ved Paarup Skole

Elsebeth Abildgaard Mette Ambrosius (Ice) J0rgenAmstrup (Ice) KirstenAmstrup (Ice) Anny Andersen (bl) (Ice)

.«•$«/,• :,.M:::...M. U -.yvrri-a*-* John Andersen (Ice) Pernille Merete Ander- Hanne Lisbeth Baag0e Gitte Bang-Madsen Ove Bekker (ps) sen (to) (PC) (fr)

Bent Birkegdrd (Ice) Lillian Bryder (se) Inger Bech Br0nnum Anne-Lis B0gehave Mogens B0gehavea (vi) (fr) (Ice)

Listo Elleg&rd (Ice) Kaj Friberg (Ice)

Ketty Friberg (Ice) Lars Groth (Ice) Merethe G&rdsvig (Ice) Inger Hagelund (th) Else Hansen (Ice)

45 te'fe^i

Frank Hansen (Ice) Kirsten Hansen (Ice) Klaus Hansen (Ice) Palle Hansen (lee) Paul Erik Hansen (sk)

Susanne Karen Han- Bent Hartwig (Ice) Karsten Henningsen Ingrid Henriksen (Ice) J0rgen Tofte Henriksen sen (Id) (lee) (in)

Krf

•HI i Lis Henriksen (se) Linda Hoffmann (Ice) Anne Marie Hofmann ViviJeUum(lce) Finn Tage Jensen (Ice) (Ice)

Solveig K0hlerJungdal Mette Juul (Ice) Finn Westerg&rd Klau- Lene Koefoed (Ice) Lis Kondrup (Ice) (fr) sen (sk)

" t

Anne-Lise Hansen Tove LangkMe (Ice) Lisbeth Andrup Larsen Gert Louw (Ice) Frede Lund (Ice) Kops (Ice) (fr)

46 Hans Christian Lcerke Lillian Madsen (he) Age Bach Madsen (Ice) AnniMouritzen(Ue) Alice Nielsen (Ice) (fr)

Kai Erik Nielsen (Ice) Raimond Nielsen (Ice) Svend Erik Nielsen Jette Nordenbcek (Id) Ellen Nyholm (Ice) (Ice)

-. ; II Jes Nyland (Ice) Anni Olesen (Ice) Jytte Polenz (Ice) Karin Ramskov (Ice) Anne-Lise Rasmussen * f (Ice)

BBBHB ' Ejler Rasmussen (Ice) Merete Rasmussen Torsten Rasmussen Kurt Ravnkilde (ku) Karl Sander (Ice) (Ice) (pc)

Ante Skovg&rd Lilian Schou (Ice) Erik Sk0tt (Ice) Pia Svane (Ice) Schmidt (be)

47 m-VSJT Sis*.--? ' ,yS-Tfj':.

Inger S0g&rd (Ice) Tove S0rensen (lee) Flemming Terkildsen Bente TheU (Ice) Elisabeth Thoke (bl) (Ice) bl = b0rnehaveklasseleder fr = ansat ved fritidsordningen in = inspekt0r kl = klinikassistent ks = konsulent for specialklasserne ku = skolekonsulent for kuratorvirksomhed lae = laerer pc = paedagog i centerklasserne ps = psykolog se = sekretaer sk = skolebetjent Inge Skouboe Tholle Else Marie Tinggaard S0ren Vestergaard (be) ta = tandlasge (he) (Ice) th = tale-h0repajdagog vi = viceinspekt0r

Reng0ringspersonalet ved Paarup skole. Staende (fra venstre): Irene Thomsen, Anette Andreasen, Vibeke Hansen, Kirsten Bay-Kastrup, EdelJensen, Dorthe Andersen, ElseDalgard, Signe Larsen, Lillian Sch0nberg, Else Frederiksen, Else Bekholm, Martha Pedersen, Jytte Poulsen, Sonja Olesen. Siddende (fra venstre): Bente Rasmussen, Jytte Ragus, Ulla Olsen, Birtha Larsen, Lis Ranck, Irma Christensen, Annelise Overby, Jette B. Larsen, Jytte Lund.

48 Hvor stammer arkiv. Udf0rlige henvisninger kan ses pa oplysningerne fra ? Paarup Lokalhistoriske Arkiv, der ogsa Afsnittet om skolens historie f0r 1963 selv ligger inde med meget materiale ved- bygger hovedsageligt pa materiale, der er r0rende skolens historie efter 1870. - fundet i Landsarkivet for Fyn, hvor f01- Skolens historie gennem de sidste 25 ar gende arkiver viste sig at rumme meget er af skoleinspekt0r J0rgen Tofte Hen- stof: riksen skrevet dels pa grundlag af egne Fyns bispearkiv, Odense amtsprovstis notater og dels pa grundlag af skolens arkiv, Odense herreds provstearkiv, arkiv. - De mange enkeltbilleder af sko- Odense Katedralskoles arkiv, Paarup lens ansatte er taget af Peter Ohlsen, kommunale arkiv, Paarup preestearkiv, ABC Skolefoto, Alborg, mens billedet af Ryttergodsets arkiv, Sankt Knuds land- reng0ringspersonalet er taget af Allan sogns arkiv og Skarup Statsseminariums Christiansen.