Agrarsamfundenes Ekspansion I Nord

Agrarsamfundenes ekspansion i nord

Symposium på Tanums Hällristningsmuseum, Underslös, Bohuslän, d. 25.-29. maj 2011

Redigeret af Flemming Kaul og Lasse Sørensen Nordlige Verdener, Nationalmuseet 2

Agrarsamfundenes ekspansion i nord

Artikler fra mødet på Tanums Hällristningsmuseum, Underslös, Bohuslän, d. 25.-29. maj 2011

Redigeret af Flemming Kaul og Lasse Sørensen

Layout: Anne Marie Brammer Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk

ISBN: 978-87-7602-196-2

Udgivet med støtte fra Augustinusfonden og Nationalmuseet

En digital version af publikationen findes på Nationalmuseets hjemmeside: http://nordligeverdener.natmus.dk/

Forsidefoto: Landskab ved Kvæfjord Sydtroms i Nordnorge. Foto: Flemming Kaul. Agrarsamfundenes ekspansion i nord

Symposium på Tanums Hällristningsmuseum, Underslös, Bohuslän, 25. – 29. maj 2011

Redigeret af Flemming Kaul og Lasse Sørensen

Nordlige Verdener, Nationalmuseet København 2012 2

Landskab ved Kvæfjord Sydtroms i Nordnorge Hvor er de andre køer? Foto: Flemming Kaul. Indhold

• Forord Landbrugets ekspansion i de nordlige verdener 6 H. C. Gulløv

• Fremmede økser som sædekorn for neolitisering – Agrarsamfundenes ekspansion mod Sydskandinavien 8 Lasse Sørensen

• Kildevang – en tidligneolitisk Volling boplads i Østjylland 31 Mads Ravn

• Traktbegerkulturen i Norge – Kysten, jakten og det tidligste jordbruket 44 Håkon Glørstad

• ”Der lagde bispen sig ned oc saa der ind”. Oppdagelsen av megalittgraver i Norge 57 Einar Østmo

• Neolitisering i Västsverige – en översikt över källäget 73 Karl-Göran Sjögren

• Rituell praktik i trattbägarkulturens norra gränsland – Tidigneolitiska gravar och offerplatser i Mälardalen, östra Mellansverige 87 Fredrik Hallgren

• Øer langt ude i det blanke hav Shetlandsøerne: Landbrug på grænsen 4000-3000 f.v.t. Et forskningsprojekt i Nordlige Verdener 102 Ditlev L. Mahler

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 4

Indhold

• Spor av neolittisk økonomi i Syd- og Sydvest-Norge. Regionale variasjoner i pollensignal og arkeologiske artefakter 116 Lisbeth Prøsch-Danielsen

• Naturvitenskapelig dokumentasjon av det eldste jordbruk/beite i Vest-Norge 119 Kari Hjelle

• Neolittiseringen av Vestnorge. Møtet mellom to historiske tradisjoner i MNB 125 Asle Bruen Olsen

• Neolitiseringen i Midt-Norge – En utvikling i flere trinn? 142 Frank Asprem

• Neolitisering av Nord-Norge – Hva sier det arkeologiske gjenstandsmaterialet og de naturvitenskapelige undersøkelsene? 152 Christian Roll Valen

• Tidlig jordbruk i det nordligste Norge – botaniske vitnesbyrd 169 Christin E. Jensen

• Jordbruksboplasser fra bronsealder og førromersk jernalder i Nord-Norge: Veien videre 184 Johan E. Arntzen

• De tidligste bronzer i Midtnorge 195 Preben Rønne Isnestoften, Finnmark, Nordnorge. Foto: Flemming Kaul.

Indhold

• Fund, helleristninger og landskaber, Nordnorge 205 Flemming Kaul

• Helleristninger av båter og ressursutnyttelse i Europas nordlige ytterkant 221 Knut Helskog

• Visuell kultur i en overgangsfase – Bergkunst og neolittisering i Trøndelag 233 Kalle Sognnes

• Efterskrift Oversigt, problemer og udfordringer. Agrarsamfundenes ekspansion, symposiet i Tanum, 25.-28. maj 2011 244 Flemming Kaul og Lasse Sørensen

• Bidragsydere 294

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 6

Forord Landbrugets ekspansion i de nordlige verdener

Hans Christian Gulløv Koordinator

Nationalmuseet indledte i 2010 det sto- fund. B: Landbrug på grænsen. C: Net- re tværgående forskningsinitiativ, Nord- værk i Nord. Det er forskningssøjle B, lige Verdener. Satsningen omfatter 20 som nærværende beretning knytter sig separate projekter, herunder også Ph.D. til. Under titlen Landbrug på grænsen er projekter. I Nordlige Verdener har Natio- der netop arbejdet med projekter om- nalmuseet kunnet kombinere forsk- kring de nordligste grænsezoner for ningsfelter som arkæologi, historie, et- agrarsamfundene – i Skandinavien, på nografi, konservering og naturvidenskab. Shetlandsøerne og i Grønland – områ- Samarbejdsrelationer med en række inder, hvor udfordringerne var store, når denlandske og udenlandske museer og en økonomi baseret på korndyrkning og universiteter er blevet indledt og for- dyrehold blev påbegyndt og skulle op- stærket. retholdes.

Gennem Nordlige Verdener er der ind- Agrarsamfundenes ekspansion i Norden samlet og bearbejdet nyt forskningsma- (også titlen på nærværende projekt) var teriale omkring menneskets samspil en langvarig proces, hvor perioder med med omgivelserne igennem de sidste geografisk ekspansion skiftede med pe- 15.000 år. På flere netværksmøder, work- rioder med stilstand. I Norge standsede shops og symposier er ny viden blevet stenalderens neolitisering omkring 4000 fremlagt og diskuteret; men også alle- f.Kr. ved Oslofjorden. Selvom der er sva- rede tilgængeligt materiale er blevet ge vidnesbyrd om agrarøkonomi længe- drøftet og revurderet. re mod vest og nord i Norge, skete en mere markant, fornyet ekspansion læn- Nordlige Verdener består af tre forsk- gere mod nord først i århundrederne om- ningssøjler. A: Klimaændringer og sam- kring 2000 f.Kr., hvor der kan konstate- Bygmark i august ved Alstahaug, Helgeland, Sydlige Nordland, Norge. res spor efter landbrug så langt mod Foto: Flemming Kaul. nord som Nord-Trøndelag. En videre ekspansion, helt op til arktisk Norge, Troms, Verdener. Det er med glæde, at vi her nord for Polarcirklen, fandt sted i løbet kan præsentere rapporten fra symposiet af bronzealderen. Agrarsamfundenes ekspansion i Nor- den, symposiet i Tanum, 25.-28. maj Set fra en økonomisk synsvinkel er Nord- 2011 – hvor netop spørgsmål omkring lige Verdener Nationalmuseets hidtil den yderste grænse for landbrug i Skan- største forskningsinitiativ. Augustinus dinavien i stenalder og bronzealder blev Fonden er hoved-bidragyder til Nordlige taget op.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 8

Fremmede økser som sædekorn for neolitisering

Agrarsamfundenes ekspansion mod Sydskandinavien

Lasse Sørensen

Indledning i Sydskandinavien spillet en vigtig rolle i I Sydskandinavien har diskussionen om hver af de foreslåede hypoteser (Brønd- overgangen til agerbruget koncentreret sted 1938; Mathiassen 1948; 1959; Eb- sig om to hypoteser: Hvorvidt agerbru- besen 1984; 1998; Fischer 1982; Jenn- get blev indført via en større eller min- bert 1984; M. Larsson 1984; Nielsen dre migration af centraleuropæiske bøn- 1984; 2009; Vang Petersen 1984; Her- der omkring 4000 cal BC (Mathiassen nek 1988: 216ff; Blomqvist 1990; Zápo- 1940; Becker 1948; Lichardus 1976; tocký 1992; Karsten 1994; Persson 1999; Madsen 1987; Klassen 2004), eller om Klassen 2004; S. A. Sørensen 2005; Hall- der er tale om en gradvis proces, som gren 2008; Terberger et al. 2009; Rude- begyndte i løbet af Ertebøllekulturen beck 2010; Rowley-Conwy 2011). For- (5400-4000 cal BC). Tilhængere af den målet med denne artikel er at diskutere, sidstnævnte hypotese mener, at proces- om der ligger funktionelle eller mere sen blev påbegyndt af lokale jægere og ideologiske motiver bag importen af samlere, som havde indgående sociale både de fremmede økser (skolæst-, kontakter med de centraleuropæiske jade- og kobberøkser) og den lokale pro- agerbrugskulturer (Troels-Smith 1954; duktion af imitationsøkser (spids- og Zvelebil & Rowly-Conwy 1984; Thomas tyndnakkede økser af flint og bjergart). 1988; Price 2000, Fischer 2002: 341ff, Indflydelserne og ideer fra agrarsamfun- Andersen 2008: 73). I denne kontinuer- dene i form af de fremmede økser kan lige diskussion har udvekslingen af frem- være med til at nuancere diskussionen mede økser mellem agrarsamfund i Cen- om, hvordan overgangen til et agrarsam- traleuropa og jæger-samler samfundene fund er foregået i Sydskandinavien. 9

Skolæstøksen – en prestigeøkse? om, at der skulle være tale om prestig- Skolæstøkserne er forarbejdet af råma- egenstande, virker mindre sandsynligt terialet amfibolit, hvis oprindelse skal (Klassen 2004: 409ff). Med mindre man- søges i Centraleuropa og på Balkan. I løbet ge af de såkaldte ”affaldslag” skal om- af Ertebøllekulturen, fra perioden 4900 fortolkes, fordi der foruden skolæstøkser til 4000 cal BC, ses en stigende import i også er observeret ornamenterede hjorte Sydskandinavien af skolæstøkser, som taksøkser og menneskeknogler i nogle når sit højdepunkt i perioden 4300 til af disse lag (Brinch Petersen 2001: 43ff; 4000 cal BC (Klassen 2004: 24ff). Distri- Andersen 2009: 187). I øjeblikket er der butionen af skolæstøkserne viser, at de ikke konsensus om, hvad der kan karakte formodentlig er kommet til Sydskandina riseres som affald, bevidst destruerede vien via de større centraleuropæiske flo- genstande eller symbolske deponeringer der, som for eksempel Elben, Saale eller (N. H. Andersen 2000: 14; Holten 2000: Oder. Økserne har formentlig haft en 291; Andersson 2003; Hansson & Celin symbolsk betydning for nogle af de tid- 2006: 121). Det er derfor vanskeligt at ligste centraleuropæiske agerbrugskul- adskille almindeligt affald fra symbol- turer, fordi de er fundet i grave og på bo- ske nedlæggelser (Rech 1979; Karsten pladser i for eksempel Rössenkulturen 1994). Desuden findes der ikke mange (5500-4400 cal BC). Skolæstøkser er grave i den seneste del af Ertebøllekul- derfor, ud fra etnografiske paralleller, turen (4400-4000 cal BC), hvis indhold af blevet tolket som et eksempel på en ud- eventuelle skolæstøkser kunne være med veksling af prestigegenstande mellem til at bekræfte, om økserne var status- jæger-samler samfund i Ertebøllekulturen objekter (Brinch Petersen 2001: 49ff). Til og de centraleuropæiske agrarsamfund gengæld findes der et enkelt depotfund (Sahlins 1968; Højlund 1979; Fischer med to skolæstøkser og en spidsnakket 1982; 2002: 376f; Jennbert 1984; L. Lars- økse ved Udstolpe på Lolland (Lomborg son 1988; Laux 1993). Ifølge teorien ville 1962: 20f). Økserne stammer formentlig økserne kunne give en øget status til de fra det sydlige Niedersachsen eller Thü lokale jægere og samlere i Ertebøllekultu ringen. Fundet er det ældste flerøkse ren. Den systematiske import af eksotiske depot i Sydskandinavien, som ud fra for- genstande er derfor blevet tolket som en men på skolæstøkserne kan dateres til gradvis overførsel af agrarsamfundenes 4300-4000 cal BC. Den spidsnakkede hierarkiske struktur. amfibolitøkse har et firsidet tværsnit, hvorfor den ligner kobberøkser af type Skolæstøkserne er ofte fundet i almin- Kaka, som kan dateres til perioden 4100- delige ”affaldslag”, hvorfor argumentet 3900 cal BC. Det kan derfor ikke udeluk-

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 10

kes, at depotet kan have haft en datering vet genbrugt og omformet til spidsnak- lige på overgangen mellem mesolitikum kede økser (Fischer 2002). Genanvendel- og neolitikum. I løbet af denne forandring, sen viser, at skolæstøkserne har haft en har der sandsynligvis været øgede so- omskiftelig betydning i århundrederne før ciale kontakter mellem centraleuropæi- og efter 4000 cal BC. ske agerbrugssamfund og sydskandinaviske jæger-samlere. Depotet tyder på, Tabet af ideer i et at der er opstået nye former for ritualer mesolitisk netværk? indenfor Ertebøllekulturen, som kan have Generelt peger de fleste arkæologiske deres oprindelse i samtidige agrarsam- beviser på, at ideerne bag skolæstøk- fund i Centraleuropa. (Klassen 2000: serne som status og prestige symboler 341ff; 2004: 64f; Klassen & Nielsen kan være gået tabt i et mesolitisk kon- 2010: 37f; Klassen et al. 2012: 1288f). taktnetværk. Distributionen af skolæst- økserne skal nok nærmere tolkes som et Et andet problem med tolkningen af sko- tilfælde af en ”down the line”-udveksling, læstøkserne som prestigeøkser er, at hvorfor de eksemplificerer en mere di- der ikke forekommer lokale imitationer, rekte kontakt med jæger-samler grupper bortset fra et muligt eksemplar fra Ring- i Nordtyskland (Renfrew 1975; Klassen kloster (Andersen 1998: 34). Man ville 2004; Brinch Petersen & Egeberg 2009: forvente lokale efterligninger, hvis ejer- 564). Dette argument støttes desuden af skabet af denne type økser var forbundet de meget begrænsede beviser for dome med øget status. Ertebøllebefolkningen sticerede dyr og korn, som skulle være har kunnet lave imitationer af skolæst- indført til Ertebøllekulturen (Jennbert økserne, fordi de har kendt til prikhugnings 1984; Sørensen 2005: 305; Price & Ge- teknikken og har slebet større trind- og bauer 2005). Ertebølle jæger-samlerne Limhamnøkser samt lavet hjortetaksøk- har formodentlig haft deres helt egne ser med skafthul. Imitationer af fremmede præferencer for, hvornår og hvorfor hvilke økser i lokale råmaterialer synes at været genstandstyper var forbundet med status, tilfældet for mange af de senere neoliti- som både kunne være identisk med eller ske øksetyper, som jadeøkser og kobber divergere fra agrarsamfundene i Central økser, der antageligt har været forbun- europa (Vang Petersen 1984: 14f; Klas- det med status for ejerne (Klassen 2000; sen 2004: 129; Pétrequin et al. 2012a; 2004; Andersen & Johansen 1992: 38ff; 2012b: 632ff; Klassen et al. 2012: 1287). Ebbesen 1984: 113ff). Enkelte skolæst- Skolæstøkserne tyder på at være et ek- økser er dog, formentlig på overgangen sempel på en selektiv import af bjergarts mellem mesolitikum og neolitikum, ble- økser med skafthul. De blev formodent- 11

Fig. 1. Jadeøkse med rustmærker. Jernpartiklerne er afsat, da et lig anvendt til specifikke funktionelle plov- eller harvejern er stødt mod øksen. Jadeøksen er fundet på Lolland eller Falster. Guldborgsund Museum (LFS3527). Foto: Jens formål, som for eksempel stenkiler til Lauridsen & Lasse Sørensen. udarbejdelsen af stammebåde eller større hyttekonstruktioner (Christensen 1990; Grøn 2003: 704). Dette kan forklare, Ertebøllekulturen (4500-4000 cal BC) og hvorfor mange af skolæstøkserne inde- tidligneolitikum/TN I (4000-3500 cal BC) holder kraftige brugsspor på nakkeparti- (Klassen 2004). Økserne opfattes derfor erne (Klassen 2004; Raemaekers et al. ikke blot som prestigegenstande, men 2010: 19). Det udelukker dog ikke, at også som eksponenter for spredningen af nogle af de mere ubrugte skolæstøkser en ny form for ideologi, der indeholder kan have haft en prestigemæssig betyd- en mere hierarkisk struktur indenfor selve ning. Personlige forhold og præferencer agrarsamfundene (Pétrequin et al. imellem jæger-samlerne har formentlig 2012a). Økserne har sandsynligvis væ- spillet en vigtig rolle i defineringen af, ret i omløb og udvekslet kontinuerligt hvad der blev betragtet som statusob- gennem flere århundreder. Jadeøkserne jekter igennem Ertebøllekulturens 1400- kan dermed repræsentere flere direkte årige periode. eller indirekte impulser af både funktionel og ideologisk karakter. Enkelte jade- De neolitiske og økser nåede også til Sydskandinavien, etnografiske jadeøkser hvilket er blevet bekræftet af petrografi- Jadeøkserne fra Sydskandinavien er ske studier. Kritiske røster har dog frem- blevet tolket som prestigegenstande, der ført, at de fundne jadeøkser i Sydskandi- viser en kontakt med agrarsamfundene i navien ikke er neolitiske, men er kommet Centraleuropa i løbet af den sene del af hertil via antikvitetshandlere i det 19. og

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 12

Fig. 2. Lokal 20. århundrede. Måske kan der ligefrem imitation af være tale om etnografiske økser fra tiden jadeøkse af typen ligere europæiske kolonier i Caribien Saint-Michel, eller Asien, fordi de morfologisk ligner de som er fundet neolitiske jadeøkser (Randsborg 2001; i Vester Hus- by sogn, Fischer 2004: 312ff; L. Larsson 2005: Östergotland. 301ff). Men enkelte af de danske jade- Historiska økser viser rustfarvede pletter (Fig. 1), museet i Stockholm. som afsættes, når ploven støder mod Inv. Nr. genstandene (Vang Petersen 1993: 31). 17573:7. Rustmærkerne er ikke observeret på den Foto: Lasse Sørensen. store samling af caribiske jadeøkser, som ligger opmagasineret i Nationalmuseets etnografiske samling. Denne observation er vigtig, fordi det viser, at nogle af jade- økserne har ligget i europæisk jord i længere tid, hvor moderne dyrknings- redskaber har været i brug. Det er dog klart, at en udelukkelse af etnografiske jadeøkser kræver sammenlignende pe- trografiske studier af jadeforekomster fra Mellemamerika og Hispaniola for at afvise eventuelle mineralogiske overlap ninger med de europæiske forekomster (Harlow 1993: 9ff; Harlow et al. 2006: 305ff; Knippenberg 2006). I øjeblikket er det største problem dog, at ingen af de fundne jadeøkser fra Sydskandinavien er fundet i nogen arkæologisk kontekst.

Lokale imitationer af jadeøkserne Argumenterne for at jadeøkserne havde en betydning som statusobjekter, skyldes primært de mange lokale imitationer, som er registreret i Sydskandinavien. De re- præsenterer mange forskellige underty- 13

Fig. 3. Imitationer af jadeøkser med nakkehul af typen Zug. Venstre: Odsherred Museum, nr. 2371 fundet i Højby sogn. Højre: Nationalmuseet, A40876 fundet i Kirkerup sogn ved Østrup Holme i en mose cirka 50 cm dybt og 50 cm fra mosens bund. Foto: Lasse Sørensen. per af jadeøkserne som for eksempel 4000 og 3500 cal BC (Skousen 2008: Durrington, Saint Michel, Tumiac og 131; Skaarup 1975: 132; Mischka 2011: Chenoise, hvor den førstnævnte domine 83). Desuden findes der i Sydskandina- rer. Typerne er forarbejdet i lokale råma- vien nogle eksempler på spidsnakkede terialer som flint, skiffer og diabas. Imi- bjergartsøkser med nakkehul og et ovalt tationerne er ubrugte og har ofte en tværsnit. Disse økser kan tolkes som længde på under 20 cm, men enkelte er imitationer af jadeøkser med nakkehul af over 30 cm, hvorfor der er tale om pragt- typen Zug (Pétrequin et al. 2012c: 1030; økser (Fig. 2). Desværre er der kun få Lutz Klassen personlig kommentar) (Fig. imitationer, som er fundet i arkæologi- 3). Derudover findes der nogle sjældne ske kontekster (Klassen 2004: 428). En eksempler på spidsnakkede kobberøkser mulig imitation er fundet på Wangels LA med ovalt tværsnit fra lokaliteterne Pile- 505, men desværre indeholder lagene gård og Vester Bedegadegård. Disse øk- på denne plads en blanding af fund fra ser ligner ikke nogen af de andre kobber den sene Ertebøllekultur og tidligneoliti- økser fra Centraleuropa, som normalt er kum (Hartz 1999: 19ff). De fleste imita- firsidede med let udsvajende ægpartier. tioner af jadeøkser optræder dog på tid- Metallet i alle disse økser kaldes Mond- ligneolitiske lokaliteter eller gravanlæg, see-kobber og blev udvundet i de østrig- som kan dateres til perioden mellem ske Alper 3800-3300 cal BC. De spids

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 14

nakkede kobberøkser fra Pilegård og spidsnakkede økser af flint, som imiterer Vester Bedegadegård er sandsynligvis jadeøkserne. Dette kunne argumentere blevet omsmeltet her i Sydskandinavien for en synkron indførelse af både jade- i tidligneolitikum (4000-3300 cal BC) for økser og et komplet agrarsamfund. at skulle efterligne jadeøkserne. Kobber økserne efterligner givetvis en type af Spidsnakkede flintøkser jadeøkser, der ikke er blevet produceret Jadeøkserne bliver imiteret i flint i perio efter 4500 cal BC i Centraleuropa, hvil- den 4300-4100 cal BC, hvilket ses i form ket vidner om en konservativ opfattelse af typen Glis, der har sin primære udbre- af, hvordan en prestigeøkse skulle se ud delse i Schweiz (Gallay 1977; Pétrequin i perioden op til og efter agerbrugets 2010: 237ff). Ideen om at imitere jade- indførelse i Sydskandinavien (Klassen økserne i flint skaber et øget behov for 2000; 2004). flint, hvorfor der på samme tid bliver etableret adskillige flintminer i Nord- Jadeøkserne har formodentlig været en frankrig, Belgien og Holland (Bostyn & slags kulturelle mediatorer, der repræ- Lanchon 1992; Collet et al. 2004: 151ff; senterer mere eller mindre fragmentere- Grooth et al. 2011: 77ff; Giligny et al. de ideer af både funktionel og ideolo- 2012: 1167; Marcigny 2010). Minedrif- gisk karakter fra de centraleuropæiske ten sætter gang i en masseproduktion af agerbrugssamfund. Det er stadig uafkla- spidsnakkede økser, hvorfor distributio- ret, hvilken betydning impulserne fra nen af økserne kan afspejle eventuelle agrarsamfundene har haft i den sene del netværk mellem forskellige agrarsamfund. af Ertebøllekulturen. De seneste under- Desværre er der kun foretaget mindre søgelser af 14C dateringer af tamdyr og regionale undersøgelser af øksernes di- korndyrkning viser, at der potentielt kan stribution i Centraleuropa, hvorfor dette have været lidt husdyrhold i den seneste spørgsmål forbliver ubesvaret (Brandt del af Ertebøllekulturen (4200-4000 cal 1967; Watté 2007: 65; Schut 1991: 28ff). BC), men hvilken betydning denne æn- At der kan være tale om meget udviklede drede økonomiske strategi har haft for netværk, bekræftes af distributionsmøn- jæger-samlerne er stadig et åbent stret af de spidsnakkede økser i Sydskan spørgsmål. De fleste dateringer peger dog dinavien (Fig. 4). Økserne er observeret i i retning af, at det først er i perioden 4000 Nordtyskland, Danmark, Sydsverige samt til 3700 cal BC, at hele ”den neolitiske Sydnorge (Brøndsted 1938: 130ff; Hinz pakke” bliver introduceret i Sydskandina 1954; Hingst 1959; Röschmann 1963; vien (Sørensen 2012; Sørensen & Karg Østmo 1986: 190ff; Hernek 1988: 216ff; 2012). I denne periode anvendes de Blomqvist 1990; Hallgren 2008; Hirsch 15

Fig. 4. Udbredelse af de spidsnakkede økser. Data fra: Danmark (Brøndsted, 1938, 130ff), Skåne (Hernek, 1988, 216ff), Bohuslän, Dalsland, Halland and Vestergötland (Blomqvist, 1990), Bornholm (Nielsen, 2009, 16ff), Södermanland, Närke, Västmanland og Uppland (Hallgren, 2008), Østfold og Vestfold (Østmo 1986, 190ff) og Historiska museet i Stockholm.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 16

Fig. 5. Udvalgte 14C dateringer af forskellige fundkontekster, som indeholder spidsnakkede og tyndnakkede flintøkser.

Fig. 5. Data fra:

Troels-Smith 1957, 1ff Hallgren 2008, 233ff Alle 14C dateringer er Salomonsson 1970, 72 Hirsch et al. 2008, 25ff blevet kalibreret ved Kristensen 1991, 53f; 2000, 44ff Skousen 2008, 137 brug af OxCal version Andersen & Johansen 1992, 52ff Rudebeck 2010, 112f 4.1.7. Nilsson 1996, 16ff Mischka 2011, 87 Koch 1998 Sørensen & Karg 2012 Stafford 1999, 91 Beck in press J. Nielsen 2000, 123 17

Fig. 5. Udvalgte 14C dateringer af forskellige fundkontekster, som indeholder spidsnakkede og tyndnakkede flintøkser.

et al. 2008; Nielsen 2009: 16ff; Vogt viser, at de forskellige spidsnakkede økse 2009). Generelt kan de spidsnakkede øk- typer overlapper med dateringerne af de ser i Sydskandinavien dateres til perio- tyndnakkede økser af type I, II, III og IV den 4000-3700 cal BC (Fig. 5). De spids (Fig. 5). Især de spidsnakkede økser af nakkede økser gennemgår en typologisk type 2 og 3 overlapper med de tyndnak- og teknologisk udvikling i Sydskandina- kede øksetyper. Dette bliver desuden vien. Type 1 har et tosidet ovalt tværsnit, bekræftet af depotfundene, som viser, mens type 2 og 3 har et tre- og firsidet at den spidsnakkede økse af type 1 ikke tværsnit (Nielsen 1977). Typologien under er fundet sammen med type 3. Derimod støttes af 14C dateringer fra de få kon- er de spidsnakkede økser af type 2 og 3 tekster, hvor der er fundet spidsnakkede fundet sammen med de tyndnakkede øk- økser (Sørensen 2012: 101). Dateringerne ser (Karsten 1994).

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 18

Distributionen af de spidsnakkede økser nerne om indførelsen af agerbruget. Men i Sydskandinavien viser både en kontinui potentialet for at finde de mange ind- tet og markante ændringer af bosættel- landspladser afsløres nu ved distributio- sesmønstret i perioden 4000-3700 cal BC. nen af de spidsnakkede økser. Inddra- Kontinuiteten kan iagttages via de man- gelsen af disse data kan være med til at ge spidsnakkede økser, som er fundet på nuancere, hvor hurtigt eller langsomt de kystnære bopladser. Ændringerne kan agerbruget blev introduceret i de forskel iagttages via koncentrationer af økser i lige regioner af Sydskandinavien. indlandet som for eksempel Falbygden, Skåne, Bornholm samt den nordlige del af Etableringen af flintminer i Fyn og Vendsyssel (Sørensen & Karg 2012) Sydskandinavien – en indflydelse (Fig. 4). I disse regioner er indlandsplad- fra Michelsbergkulturen? serne tit placeret på en let sandet under Sydskandinaviske regioner med flintmi- grund, som er en optimal placering i for- ner er et af de potentielle områder, hvor hold til etableringen af agerbrug. Mange der kan være foregået en hurtig over- af indlandspladserne er ikke blevet er- gang til agerbruget. Distributionen af de kendt, fordi de kan være ekstremt svære spidsnakkede økser koncentrerer sig at finde. Ofte afsløres de kun via enkelte især til den østlige del af Sjælland og den gruber eller kulturlag, der har en begræns vestligste del af Skåne (Fig. 4). Langs et dybde (Salomonsson 1970; M. Larsson den skånske vestkyst er der fundet for- 1984; Rosenberg 2006; Hallgren 2008; arbejder til spidsnakkede og andre neo- Skousen 2008; Hadevik & Steinke 2009; litiske økser i form af planker (Högberg Nielsen 2009; Rudebeck 2010: 85ff). En- 2006: 203f). Men der er også udgravet kelte indlandspladser, som indeholder miner i Skåne ved Södra Sallerup, som spidsnakkede økser, er fundet under nogle kan dateres til 4000 cal BC, hvilket tyder tidligneolitiske langhøje som Tolstrup eller på en systematisk produktion af spidsnak Barkær. Disse lokaliteter har været bedre kede økser (Olausson et al. 1980:183ff). beskyttet i forhold til dem, der ikke var Der har sandsynligvis også været neoli- overdækket af en langhøj (Madsen 1975: tiske miner ved Stevns, men disse er bort 124ff; Liversage 1992: 59). Placeringen eroderet af havet i løbet af forhistorien af langhøje oven på ældre bopladser fra (Mathiassen 1934: 18ff). Desuden er der tidligneolitikum er ikke tilfældig. Lang- foretaget nye 14C dateringer af minerne højene skal formodentlig opfattes som ved Hov i Nordjylland, som også viser en markering af territoriale rettigheder. minedrift fra omkring 4000 cal BC (Jens Generelt har de empiriske data fra ind- Henrik Bech personlig kommentar). landspladserne fyldt for lidt i diskussio- 19

Tilvejebringelse af flint via minedrift er en Sydskandinavien. Økserne har været vig bemærkelsesværdig strategi i Sydskandi tige til økonomiske formål, som rydning navien, fordi man blot kan gå ud til stran- af skov til agerbrug, men skal også ses den og finde udmærkede råemner af en som nye symbolske traditioner, hvilket usædvanlig høj kvalitet. Stranden har blandt andet ses gennem nedlæggelser igennem hele mesolitikum været det af ubrugte økser i moser. foretrukne sted at finde flint. Plankerne, der er fundet ud fra den skånske vest- Pragt- strids- og kobberøkser kyst, vidner om en fortsættelse af denne De områder i de flintfattige egne af Sve- strategi i neolitikum. Minedriften skyldes rige (Västergotland, Östergotland, Dals- derfor ikke udelukkende mangel på flint land, Närke, Södermanland, Västmanland ressourcer. Derfor er det bemærkelses- og Uppland), som indeholder koncentra- værdigt, at der fra omkring 4000 cal BC tioner af spidsnakkede økser, udviser bliver anlagt dybe flintminer både i Syd- også en større mængde af meget lange skandinavien og England (Barber et al. (over 30 cm) tyndnakkede flintøkser af 1999: 81ff; Sørensen 2012; Sørensen & især type IV (Sundström 2003: 148ff). Karg 2012). Minedrift med anlæggelse af De lange økser kan tolkes som prestige dybe skakter er et karakteristisk træk ved genstande, der viser en kontinuerlig kon især Michelsbergkulturen (4400-3500 cal takt med de Sydskandinaviske agerbrugs BC) (Lüning 1968; Bostyn & Lanchon 1992; samfund igennem hele det 4. årtusinde Collet et al. 2004: 151ff; Grooth et al. f.Kr. Pragtøkserne i flint er desuden ble- 2011: 77ff; Giligny et al. 2012: 1167; vet imiteret i lokale råmaterialer, hvilket Marcigny 2010). Det er derfor sandsyn- vidner om, at det ikke har været ube- ligt, at minedrift blev introduceret i både grænsede adgang til flintøkser i disse Sydskandinavien og de britiske øer via flintfattige regioner. Måske kan de lange mindre grupper af pionerbønder fra den flintøkser, efter et etnografisk forbillede i vesteuropæiske Michelsbergkultur (She- Ny Guinea, være et eksempel på en slags ridan 2010: 89ff). Måske kan anlæggel- ceremoni- eller brudeprisøkser, som viser sen af minerne hænge sammen med udviklede netværksalliancer mellem for- nødvendigheden af at kunne kontrollere skellige agrarsamfund i Sydskandinavien adgangen til flint af en høj kvalitet. At (Højlund 1979; Pétrequin & Pétrequin der har været et behov for at kontrollere 1993). De udvidede sociale strukturer flintressourcerne ses på den store kan have lagt kimen til et begyndende mængde af både spidsnakkede økser og hierarkisk agrarsamfund, hvor især man- tyndnakkede økser, som er blevet ud- gekantøkserne fra tidligneolitikum sand vekslet til de mere flintfattige regioner i synligvis udtrykker en mere individuel

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 20

ideologisk profil. Dette ses blandt andet kerer en begyndende territoriedannelse i ud fra det inventar, Dragsholm manden de Sydskandinaviske agrarsamfund fra havde med sig i graven (Brinch Petersen perioden 3800 til 3300 cal BC (Kristen- 1973; 2008). Mangekantøkserne kan da sen 1991). Markeringen af territorier i teres til begyndelsen af det 4. årtusinde form af langhøje er derfor ikke et træk, og har en udbredelse, der dækker hele der kan forbindes med de første par ge- Centraleuropa og Sydskandinavien (Zápo nerationer af bønder, som ryddede sko- tocký 1992; Ebbesen 1998; Hallgren ven til agerbrug. De mange impulser, i 2008: 222). Enkeltfund af mangekant form af kobberøkser, stridsøkser og grav- økser i kobber er også fundet i Oxie og former afspejler tilsammen langstrakte og Steinhagen, men de fleste er forarbejdet kontinuerlige sociale kontakter, der inde i lokale råemner (Klassen 2000). holder et fælles ideologisk tankegods mellem sydskandinaviske og centraleuro- Imitationer af kobberøkser i bjergart ses pæiske agrarsamfund allerede fra begyn desuden på økser med udsvajende æg- delsen af det 4. årtusinde f.Kr. partier, men Bygholm depotet viser også, at selve kobberøkserne blev udvekslet til Konklusion Sydskandinavien (Ebbesen 1984; Ander- Ertebølle jæger-samlerne har haft deres sen & Johansen 1992; Klassen 2000: 351). helt egne præferencer for, hvornår og Kobberøkserne i Sydskandinavien er i hvorfor hvilke genstandstyper var for- formen og størrelsen unikke. Desuden er bundet med status, som både kunne være kobberøkserne forarbejdet af kobber fra identisk med eller divergere fra agrar- forskellige kilder. Dette kunne tyde på, at samfundene i Centraleuropa. Skolæst- kobberøkserne er smeltet om i en anden økserne er fundet i almindelige affalds region, i forhold til hvor kobberet oprinde lag og viser næsten alle tegn på kraftig ligt stammer fra. Måske kan kobberøkser brug, hvorfor det er de færreste eksem- ne ligefrem være blevet omforarbejdet i plarer, der kan karakteriseres som pre- Sydskandinavien, men desværre mangler stigeøkser. Derimod viser distributionen der kobberforarbejdningsspor fra denne af jadeøkserne dannelsen af et netværk region. Derudover er enkelte bliksmykker af magtalliancer i Europa, som er de ind- i kobber blevet fundet i forbindelse med ledende stadier til en slags ”big man so- udgravninger af de tidligneolitiske lang- ciety”. Det er stadig uafklaret, om de høje og jordfæstegrave (Klassen 2000: fundne jadeøkser i Danmark var en del 354ff). Langhøjene er opført efter et cen- af dette netværk allerede i Ertebøllekul- traleuropæisk forbillede og må opfattes turen, fordi ingen af dem er fundet i sikre som monumentale gravanlæg, som mar- arkæologiske kontekster. Enkelte imita- 21

tioner af jadeøkserne er fundet i forbin- Fundamentet til de kontinuerlige kon- delse med tidligneolitiske kontekster, takter blev påbegyndt med importen af hvorfor det er mere sandsynligt, at de skolæstøkserne, som viser en udveks- blev importeret til Sydskandinavien om- ling mellem Ertebøllekulturens jæger- kring 4000 cal BC, samtidig med hele den samlere og de centraleuropæiske agrar- neolitiske pakke. Imitationer af jadeøkser samfund. Men fundomstændighederne i Sydskandinavien viser mange forskel- og brugen af skolæstøkserne i Sydskan- lige undertyper som for eksempel Dur- dinavien gør, at de ikke kan betragtes rington, Saint Michel, Tumiac, Chenoise som symboler på agrarsamfundets ideer og Zug, hvor den førstnævnte dominerer. og ideologi. Derimod kan de lokale imitationer af spidsnakkede jadeøkser ka- De spidsnakkede økser i flint udtrykker rakteriseres som sædekorn for en neoli- ofte en imitation af jadeøkser. Distribu- tisering af jæger-samler samfundet. tionen af de spidsnakkede flintøkser i Ideerne om øksernes form og symbolske Sydskandinavien viser, at hidtil ubeboede betydning følger med en mindre indvan- områder i indlandet er blevet ryddet for dring af centraleuropæiske pionerbøn- at dyrke jorden allerede fra begyndelsen der, der indleder neolitiseringsproces- af det 4. årtusinde f.Kr. Dette har skabt et sen, og som leder frem til en introduktion øget behov for udveksling af flintøkser til af agerbruget i store dele af Sydskandi- de mere flintfattige egne af Sydskandina navien i perioden omkring 4000 til 3700 vien. Dette kan være en af hovedårsager cal BC. ne til, at der bliver anlagt flintminer allerede fra omkring 4000 cal BC flere steder i Sydskandinavien. Minedrift med anlæg Bibliografi gelse af dybe skakter er et karakteristisk træk ved Michelsbergkulturen (4400-3500 Andersen, N.H., 2000: Kult og ritualer i cal BC). Det er derfor sandsynligt, at dette den ældre bondestenalder. Kuml 2000: fænomen blev introduceret til Sydskandi 13-58. navien via mindre grupper af pionerbønder fra den vesteuropæiske Michelsbergkul- Andersen, S.H., 1998: Ringkloster. Erte- tur. Kontakten mellem de sydskandinavi- bølle trappers and wild boar hunters in ske og centraleuropæiske agrarsamfund eastern Jutland. A survey. Journal of Da bliver yderligere forstærket ved fremkom- nish Archaeology 12, 1994-1995,:13-59. sten af pragt-, strids-, og kobberøkser, som viser et fælles ideologisk tankegods fra Andersen, S.H., 2008: The Mesolithic – begyndelsen af det 4. årtusinde f.Kr. Neolithic transition in Western Denmark

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 22

seen from a kitchen midden perspective. Blomqvist, L., 1990: Neolitisk Atlas över A survey. Between Foraging and Farming. Västra Götland. Falköping. Fokkens, H., Coles, B.J., Van Gijn, A.L., Kleijne, J.P., Ponjee, H.H. & Slappendel, Bostyn, F. & Lanchon, Y., 1992: Jablines. C.G. (red.), Analecta Prehistorica Lei- Le Haut Château (Seine-et-Marne). Un densia 40. Faculty of Archaeology, Lei- miniére de silex au Néolithique. Docu- den: 67-74. ments d’Archéologie Francaise. Paris.

Andersen, S.H., 2009: Ronæs Skov. Marin Brandt, K.H., 1967: Studien über Stein arkæologiske undersøgelser af kystbo- erne äxte und beile der jüngeren stenzeit plads fra Ertebølletid. Jysk Arkæologisk und der stein-kupferzeit Nordwestdeutsch Selskab. Højbjerg. lands. August Lax Verlagsbuchhandlung. Hildesheim. Andersen, S.H. & Johansen, E., 1992: An Early Neolithic Grave at Bjørnsholm, Brinch Petersen, E., 1973: Gravene ved North Jutland. Journal of Danish Archaeo- Dragsholm. Fra jægere til bønder for logy 9: 38-58. 6000 år siden. Nationalmuseets Arbejds mark 1973: 112-120. Andersson, M., 2003: Skapa plats i landskapet. Acta Archaeologica Lunden- Brinch Petersen, E., 2001: Mesolitiske sia Series in 8o. No 42. Lund. grave og skeletter. Danmarks Jægersten alder – Status og Perspektiver. Jensen Beck, M.R., in press: Højensvej høj 7 – O.L., Sørensen, S.A. & Hansen, K.M. (red.), en tidligneolitisk langhøj med flere faser Hørsholm Egns Museum 2001: 43-58. ved Egense, Svendborg. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 2012. Brinch Petersen, E., 2008: Warriors of the Neolithic TRB-Culture. Man Millenia Becker, C.J., 1948: Mosefundne Lerkar Environment. Studies in honour of Roman fra yngre Stenalder. Studier over Tragt- Schild. Sulgostowska, Z. & Tomaszewski, bægerkulturen i Danmark. Aarbøger for A.J. (red.), Warsaw: 33-38. Nordisk Oldkyndighed og Historie 1947: 5-318. Brinch Petersen, E. & Egeberg, T., 2009: Between Dragsholm I and II. Innovation Barber, M., Field, D. & Topping, P. 1999: and Continuity – Non Megalithic Mor- The Neolitihic Flint Mines of England. tuary Practices in the Baltic. New met- English Heritage. hods and research into the development 23

of Stone Age Society. Larsson, L., Lüth, of Denmark – 150 years of debate. F. & Terberger, T. (red.), Bericht der Rö- Fischer, A. & Kristiansen, K. (red.), J. R. misch-Germanischen Kommission 88. Collis Publications, Sheffield: 341-393. Philipp von Zabern, Mainz: 447-467. Fischer, A., 2004: Anmeldelse af Lutz Brønsted, J., 1938: Danmarks Oldtid. Klassens bog: Jade und kupfer. Kuml Bind 1. København. 2004: 312-315.

Christensen, C., 1990: Stone Age Dug-out Gallay, A., 1977: Le Néolithique Moyen Boats in Denmark: Occurence, Age, Form Du Jura Et Des Plaines De La Saône. and reconstruction. Experimentation and Contribution à l’étude des relations Reconstruction in Environmental Archaeo Chassey-Cortaillod-Michelsberg. Antiqua logy. Robinson, D. E. (red.), Oxbow 6. Frauenfeld. Books, Oxford: 119-142. Giligny, F., Bostyn, F. & Le Maux, N., Collet, H., Collette, O. & Woodbury, M., 2012: Production et importation de 2004: Indices d’extraction et de taille du haches polies dans le Bassin parisien: silex datant du Néolithique recent dans la typologie, Chronologie et influences. Carriére CBR à Harmignies. Note prélimi Jade. Grandes haches alpines du Néoli- naire. Notae Praehistoricae 24: 151-158. thique européen. V e et IV e millénaires av. J.-C. Tome 2. Pétrequin, P., Cassen, S., Ebbesen, K., 1984: Tragtbægerkulturens Errera, M., Klassen, L., Sheridan, A. & grønstensøkser. Kuml 1984: 113-153. Pétrequin, A-M. (red.), Presses universitaires de Franche-Comté: 1136-1167. Ebbesen, K., 1998: Frühneolithische Streit äxte. Acta Archaeologica 69: 77-112. Grooth, M.E. Th., Lauwerier, R.C.G.M., Schegget, M.E., 2011: New 14C dates Fischer, A., 1982: Trade in Danubian from the Neolithic flint mines at Rijck- Shaft-Hole Axes and the introduction of holt-St. Geertruid, the Netherlands. Pro- Neolithic Economy in Denmark. Journal ceedings of the 2 nd International Confe- of Danish Archaeology 1, 1982: 7-12. rence of the UISPP Commission on Flint Mining in Pre- and Protohistoric Times Fischer, A., 2002: Food for Feasting? An (Madrid, 14-17 October 2009). Capote, evaluation of explanations of the neoli- M., Consuegra, S., Diaz del Rio, P. & Ter- thisation of Denmark and southern Swe- radas, X. (red.), BAR International Series den. Food for feasting. The neolithisation 2260: 77-89.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 24

Grøn, O., 2003: Mesolithic dwelling places Hartz, S., 1999: Frühbäuerliche Küsten- in south Scandinavia: their definition and besiedlung im westlichen Teil der Olden social interpretation. Antiquity 77: 685-708. burger Grabenniederung (Wangels LA 505). Ein Vorbericht. Offa 54/55, 1997: 19-41. Hadevik, C. & Steinke, M., 2009: Spåren i marken - tematisk rapportering av City- Hernek, R., 1988: Den spetsnackiga yxan tunnelprojektet. Rapport nr. 48. Malmö av flinta. Fornvännen 83: 216-223. Museer, arkeologienheten. Malmö Stad. Hingst, H., 1959: Vorgeschichte des Krei Hallgren, F., 2008: Identitet i Praktik. Lo- ses Stormarn. Karl Wachholtz Verlag. kala, regionala och överregionala sociala Neumünster. sammanhang inom nordlig trattbäger- kultur. Coast to Coast book 17. Uppsala Hinz, H., 1954: Vorgeschichte des nord- University. friesischen Festlandes. Karl Wachholtz Verlag. Neumünster. Hansson, K. & Celin, U., 2006: Citytunnel projektet. Lockarp – delområde 6. Rap- Hirsch, K., Klooss, S. & Klooss, R., 2008: port nr. 43. Malmø. Der endmesolithisch-neolithische Küsten siedlungsplatz bei Baabe im Südosten Harlow, G.E., 1993: Middle American der Insel Rügen. Bodendenkmalpflege in Jade. Geologic and Petrologic Perspec- Mecklenburg- Vorpommeren. Jahrbuch 55, tives on Variability and Source. Precolum 2007: 11-51. bian Jade: New Geological and Cultural Interpretation. Lange, F.W (red.), Univer- Holten, L., 2000: Death, Danger, De- sity of Utah Press, Salt Lake City: 9-29. struction and unintended Megaliths. An essay on human classification and its Harlow, G.E., Murphy, A.R., Hozjan, D.J., material and social consequences in the de Mille, C.N. & Levinson, A.A., 2006: Neolithic of South Scandinavia. Neolithic Pre-Columbian Jadeite Axes from Anti- Orkney and its European Context. Rithie, gua, West Indies: Description and Pos- A. (red.), Cambridge: 287-297. sible Sources. The Canadian Mineralo- gist 44(2): 305-321. Högberg, A., 2006: Continuity of place: actions and narratives. Skilled Produc- tion and Social Reproduction. Aspects of Traditional Stone-Tool Technologies. Pro ceedings of a symposium in Uppsala, 25

August 20-24, 2003. Apel, J. & Knutsson, Danfæ – skatte fra den danske muld. K., (red.), Stone Studies 2, Uppsala: 207- Festskrift til Hendes Majestæt Dronning 218. Margrethe 2. Nationalmuseet, Gylden- dal: 34-38. Højlund, F., 1979: Stenøkser i Ny Guineas Højland. Betydningen af prestigesymbo- Klassen, L., Cassen, S. & Pétrequin, P., ler for reproduktion af et stammesamfund. 2012: Alpine axes and early metallurgy. Hikuin 5: 31-48. Jade. Grandes haches alpines du Néoli- thique européen. V e et IV e millénaires av. Jennbert, K., 1984: Den Produktiva Gå- J.-C. Tome 2. Pétrequin, P., Cassen, S., van. Tradition och innovation i Sydskan- Errera, M., Klassen, L., Sheridan, A. & dinavien för omkring 5300 år sedan. Pétrequin, A-M. (red.), Presses universi- Acta Archaeologica Lundensia, Serie 4o taires de Franche-Comté: 1280-1309. 16. Lund. Knippenberg, S., 2006: Stone artefact Karsten, P., 1994: Att kasta yxan i sjön. production and exchange among the Acta Archaeologica Lundensia, Series in northern Lesser Antilles. Unpublished 8o, No. 23. Lund. Phd-thesis. University of Leiden.

Klassen, L., 2000: Frühes Kupfer im Nor- Koch, E., 1998: Neolithic Bog Pots from den Untersuchungen zur Chronologie, Zealand, Møn, Lolland and Falster. Nor- Herkunft und Bedeutung der Kupferfunde diske Fortidsminder serie B, vol. 16. Co- der Nordgruppe der Trichterbecherkultur. penhagen. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter, Århus. Kristensen, I.K., 1991: Storgården IV. An Klassen, L., 2004: Jade und Kupfer Unter Early Neolithic Long Barrow near Fjelsø, suchungen zum Neolithisierungsprozess North Jutland. Journal of Danish im westlichen Ostseeraum unter beson- Archaeology 8, 1989: 72-87. derer Berücksichtigung der Kulturent- wicklung Europas 5500-3500 BC. Jysk Kristensen, I.K., 2000: Langhøjen ved Arkæologisk Selskabs Skrifter, Århus. Rokær – variation over et tema. Vor skjulte kulturarv. Arkæologien under over Klassen, L. & Nielsen, P.O., 2010: En sko- fladen. Festskrift til Hendes Majestæt læstøkse fra Åmosen. Im port af varer af Dronning Margrethe II 16 april 2000. eksotiske stenarter i sen jægerstenalder Hvass, S. (red.), Jysk Arkæologisk Sel- og tidlig bondestenalder. 5400-3800 F.KR. skab: 44-45.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 26

Larsson, L., 1988: The Skateholm Project. Lüning, J., 1968: Die Michelsberger Kul- I Man and Environment. Acta Regiae So- tur. Ihre Funde in zeitlicher und räumlicher ciatatis Humaniorum Litterarum Lunden- Gliederung. Berichte der Römisch-Ger- sis LXXIX. Stockholm. manischen Kommission 48, 1967: 1-350.

Larsson, L., 2005: Recension af Lutz Madsen, T., 1975: Tidligneolitiske anlæg Klassens bog: Jade und kupfer. Fornvän- ved Tolstrup. Kuml 1973: 121-154. nen 2005: 301-303. Madsen, T., 1987: Where did all the Larsson, M., 1984: Tidigneolitikum i Syd- Hunters go? An assessment of an epoch- västskåne. Kronologi och bosätnings- making episode in Danish Prehistory. mönster. Acta Archaeologica Lundensia, Journal of Danish Archaeology 5, 1986: series in 40, nr. 17. Rudolf Habelt, 229-239. Bonn. Marcigny, C., 2010: Ri et Ronay (Orne), Laux, F., 1993: Frühneolithische Äxte aus Le Fresne. Une minière de silex du Néo- der Elbe bei Hamburg. Ein Beitrag zum lithique. Rapport final d’opération de Beginn des Neolithikums an der Nieder fouilles, Inrap Grand-Ouest, SRA de elbe. Hammaburg NF 10, 1993: 83-98. Brasse-Normandie, multigraphié.

Lichardus, J., 1976: Rössen-Gatersleben- Mathiassen, T., 1934: Flinthandel i stenal- Baalberg. Ein Beitrag zur Chronologie deren. Nationalmuseet Arbejdsmark: 18-22. des Mitteldeutschen Neolithikums und zur Entstehung der Trichterbecher Kultu- Mathiassen, T., 1940: Havnelev-Stran- ren. Saarbrückener Beiträge zur Alter- degård. Et Bidrag til Diskussionen om tumskunde, Band 17. Rudolf Habelt Ver- den yngre Stenalders Begyndelse i Dan- lag. Bonn. mark. Arbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1940: 1-55. Liversage, D., 1992: Barkær, Longbarrows and Settlements. Arkæologiske Studier Mathiassen, T., 1948: Studier over Vest- vol. IX. København, Akademisk Forlag. jyllands Oldtidsbebyggelse. København.

Lomborg, E., 1962: Zur Frage der band- Mathiassen, T., 1959: Nordvestsjællands keramischen Einflüsse in Südskandina- Oldtidsbebyggelse. København. vien. Acta Archaeologica 33: 1-38. 27

Mischka, D., 2011. Flintbek LA 3, bio- seum Bochum vom 24. Oktober 1980 bis graphy of a monument. Megaliths and 31. Januar 1981. Weisberger, G. (red.), Identities. Frühe Monumentalität und Bochum: 183-204. soziale Differenzierung, Band 1. Furholt, M., Lüth, F. & Müller, J. (red.), Dr. Rudolf Persson, P., 1999: Neolitikums början. Habelt GmbH, Bonn: 67-94. Undersökningar kring jordbrukets introduktion i Nordeuropa. Coast to Coast book Nielsen, J., 2000: Sejlflod – ein eisenze- 1. Göteborg og Uppsala Universitetet. itliches Dorf in Nordjütland. Band 1 & 2. Nordiske Fortidsminder. Serie B, volume Pétrequin, P. & Pétrequin, M.A., 1993: 20:1 & 2. København. Écologie d’un outil: la hache de pierre en Irian Jaya. Paris. Nielsen, P.O., 1977: Die Flintbeile der Frühen Trichterbecherkultur in Däne- Pétrequin, P., Gauthier, E. & Pétrequin, mark. Acta Archaeologica 48: 61-138. A-M., 2010: Les haches en silex de type Glis-Weisweil en France, en Suisse et en Nielsen, P.O., 1984: De første bønder. Allemagne du Sud-Ouest. Des imitations Nye fund fra den tidligste Tragtbægerkul de haches alpines à la transition V e-IV e tur ved Sigersted. Aarbøger for Nordisk millénaires. Vernetzungen. Aspekte sied Oldkyndighed og Historie 1984: 96-126. lungsarchäologischer Forschung. Fest- schrift für Helmut Schlichtherle zum 60. Nielsen, P.O., 2009: Den tidligneolitiske Geburtstag. Matuschik, I., Strahm, C., bosættelse på Bornholm. Plads og Rum i Eberschweiler, B., Fingerlin, G., Hafner, Tragtbægerkulturen. Schülke, A. (red.), A., Kinsky, M., Mainberger, M. & Schö- Nordiske Fortidsminder Serie C: 9-24. bel, G. (red.), Lavori Verlag, Freiburg im Breisgau 2010: 237-252. Nilsson, T., 1996: En stormandsgrav fra Brønderslevs stenalder. Vendsyssel Nu Pétrequin, P., Cassen, S., Errera, M., og Da 1996: 16-23. Klassen, L., Sheridan, A. & Pétrequin, A-M., 2012a: Jade. Grandes haches al- Olausson, D., Rudebeck, E. & Säfvestad, pines du Néolithique européen. V e et IV e U., 1980: Die südschwedischen Feuer- millénaires av. J.-C. Tome 1 & 2. Presses steingruben – Ergebnisse und Probleme. universitaires de Franche-Comté. 5000 Jahre Feuersteinbergbau. Die Suche nach dem Stahl der Steinzeit. Pétrequin, P., Cassen, S., Gauthier, E., Ausstellung im Deutschen Bergbau-Mu- Klassen, L., Pailler, Y., Sheridan, A., Des-

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 28

meulles, J., Gillioz, P-A., Le Maux, N., graphy in stone. Typology, age, function Milleville, A., Pétrequin, M-A., Prodéo, and meaning of Early Neolithic perfo- F., Samzun, A. & Valcarce, R.F., 2012b: rated wedges in the Netherlands. Bark- Typologie, chronologie et repartition des huis & Groningen. University Library grandes haches alpines en Europe occi- Groningen 2010. dentale. Jade. Grandes haches alpines du Néolithique européen. V e et IV e millé- Randsborg, K., 2001: Archaeological naires av. J.-C. Tome 1. Pétrequin, P., Globalization. The First Practitioners. Acta Cassen, S., Errera, M., Klassen, L., Sheri Archaeologica 72:2, 2001: 1-53. dan, A. & Pétrequin, A-M. (red.), Presses universitaires de Franche-Comté: 574-727. Rech, M., 1979: Studien zu Depotfunden der Trichterbecher- und Einzelgrabkultur Pétrequin, P., Cassen, S., Klassen, L., des Nordens. Offa-Bücher 39. Neumünster. Valcarce, R.F., 2012c: La circulation des haches carnacéennes en Europe occi- Renfrew, C., 1975: Trade as action at a dentale. Jade. Grandes haches alpines distance: questions of integration and du Néolithique européen. V e et IV e mil- communication. Ancient Civilization and lénaires av. J.-C. Tome 2. Pétrequin, P., Trade. Sabloff, J.A. & Lamberg-Karlovsky, Cassen, S., Errera, M., Klassen, L., She- C.C. (red.), Albuquerque, University of ridan, A. & Pétrequin, A-M. (red.), Pres- New Mexico Press: 2-60. ses universitaires de Franche-Comté: 1015-1045. Rosenberg, A., 2006: Beretning for Ulle- rødgård. Beretning over den arkæologiske Price, T.D., 2000: The introduction of far- forundersøgelse og udgravning på matr. ming in Northern Europe. Europe’s First 3x med flere. Ullerød By, Tjæreby. (NFHA Farmers. Price, T.D. (red.), Cambridge 2424). Excavation rapport from Folkemu- University Press, Cambridge: 260-300. seet in Hillerød. http://www.folkemuse- et.dk/Bygherre/A2424_net.pdf Price, T.D. & Gebauer, A.B., 2005: Smak- kerup Huse: a Late Mesolithic Coastal Rowley-Conwy, P., 2011: Westward Ho! Site in Northwest Zealand, Denmark. The spread of agriculture from Central Århus University Press. Århus. Europe to the Atlantic. Current Anthro- pology 52: 431-451. Raemaekers, D.C.M., Geuverink, J., Schepers, M., Tuin, B.P., van der Lage- Rudebeck, E., 2010: I trästoderna skugga maat, E. & van der Wal, M., 2010: A bio- – monumentala möten i neolitiseringens 29

tid. Arkeologiska och förhistoriska världar. Moesgård Museum. Forlaget Moesgård, Fält, erfarenheter och stenåldersplatser Højbjerg. i sydvästra Skåne. Nilsson, B. Rudebeck, E. (red.), Malmö Museer, Arkeologienhe Stafford, M., 1999: From Forager to Far- ten. Malmö: 83-251. mer in Flint: a lithic analysis of the prehistoric transition to agriculture in sou- Röschmann, J., 1963: Vorgeschichte des thern Scandinavia. Århus University Kreises Flensburg. Karl Wachholtz Verlag. Press, Århus. Neumünster. Sundström, L., 2003: Det hotade kollek- Sahlins, M.D., 1968: Tribesmen. Founda- tivet. Neolitiseringsprocessen ur ett öst- tions of Modern Anthropological Series. mellansvensk perspektiv. Uppsala 2003. New Jersey, Prentice-Hall. Sørensen, L., 2012: Pioneering farmers Salomonsson, B., 1970: Die Värby-Funde. cultivating new lands in the North. The Ein Beitrag zur Kenntnis der ältesten expansion of agrarian societies during the Trichterbecherkultur in Schonen. Acta Neolithic and Bronze Age in Scandina- Archaeologica 41: 55-95. via. Northern Worlds – Challenges and solutions. Gulløv, H.C., Toft, P.A. & Hans- Schut, P., 1991: Een inventarisatie van gaard, C.P. (red.), Report from workshop neolithische bijlen uit Gelderland, ten 2 at the National Museum: 87-124. noorden van de Rijn. Nederlandse Archeo logische Rapporten 11. Sørensen, L. & Karg, S., 2012: The expan sion of agrarian societies towards the Sheridan, A., 2010: The Neolithization of North – new evidence for agriculture Britain and Ireland: the „big picture“. during the Mesolithic/Neolithic transition Landscapes in Transition. Finlayson, B. & in Southern Scandinavia. Journal of Warren, G. (red.), Oxford, Oxbow: 89-105. Archaeological Science 2012, http:// dx.doi.org/10.1016/j.jas.2012.08.042. Skaarup, J., 1975: Stengade. Ein lange ländischer Wohnplatz mit Hausresten aus Sørensen, S.A., 2005: Fra jæger til bonde. der Frühneolithischen Zeit. Rudkøbing. Arkeologi och Naturvetenskap. Bunte, C., Berglund, B. E. & Larsson, L. (red.), Skousen, H., 2008: Arkæologi i lange Gyldenstiernska Krabberup Stiftelsens baner. Undersøgelser forud for anlæg- Symposium Nr. 6. Lund: 298-309. gelsen af motorvejen nord om Århus.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 30

Terberger, T., Hartz, S. & Kabacinski, J., Vogt, J., 2009: Der Fundplatz Brunn 17 2009: Late hunter-gatherer and early far- im Landkreis Mecklenburg-Strelitz. Neue mer contacts in the southern Baltic – a Forschungen zum Neolithikum im Ost- discussion. Neolithisation as if history seeraum. Terberger, T. (red.), Archäolo- mattered. Glørsted, H. & Prescott, C. (red.), gie und Geschichte im Ostseeraum 5. Bricoleur Press, Göteborg: 257-298. Verlag Marie Leidorf GmbH und Rahden/ Westf.: 135-236. Thomas, J., 1988: Neolithic Explanations Revisited: The Mesolithic-Neolithic Tran Watté, J-P., 2007: Objets en silex ter- sition in Britain and South Scandinavia. tiaire importés en Haute-Normandie. Proceedings of the Prehistoric Society Haute-Normandie Archéologique, n0 12, 54, 1988: 59-66. 2007: 53-67.

Troels-Smith, J., 1954: Ertebøllekultur – Zápotocký, M., 1992: Streitäxte des mit- bondekultur: Resultater af de sidste 10 teleuropäischen Äneolithikums. VCH års undersøgelser i Åmosen. Aarbøger Verlagsgesellschaft, Weinheim. for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1953: 5-62. Zvelebil, M. & Rowley-Conwy, P., 1984: Transition to Farming in Northern Euro- Troels-Smith, J., 1957: Muldbjerg-bo- pe: A Hunter-Gatherer Perspective. Nor- pladsen. Som den så ud for 4500 år siden. wegian Archaeological Review 17: 104- De første spor af agerbrug i Danmark. 128. Naturens Verden: 1-33. Østmo, E., 1986: New observations on Vang Petersen, P., 1984: Chronological the funnel beaker culture in Norway. and Regional variation in the Late Meso Acta Archaeologica 55: 190-198. lithic of Eastern Denmark. Journal of Danish Archaeology, 3: 7-18. Personlig kommentar Vang Petersen, P., 1993: Flint fra Dan- Lutz Klassen, Moesgård Museum. marks Oldtid. København. Jens Henrik Bech, Thisted Museum. 31

Kildevang – en tidligneolitisk Volling boplads i Østjylland

Mads Ravn

Introduktion I den udgravning, der her skal beskrives, Overgangen fra den sene jæger-samler findes ikke bevarede menneske- eller til tidlige agerbrugskultur (TNI) i Sydskan dyreknogler, hvorfor spørgsmålet om ager dinavien for 6000 år siden markerede en brugernes oprindelse ikke kan besvares kulmination på en proces, der gradvist ud fra genetiske resultater. Hvad vi kan begyndte efter den sidste istid i Mellem besvare er imidlertid hvilke kulturelle for- østen for rundt 10.000 år siden (Morris skelle og ligheder, der findes i den mate- 2010: 94). Det diskuteres stadig hvad der rielle kultur, vi afdækkede, og hvor mange var årsagen til denne proces, hvad iden- ligheder og forskelle, der findes mellem titeten var på de agerbrugere, der skifte Ertebøllekulturen og den efterfølgende de til denne økonomi, spredningsruterne Tragtbægerkultur. Dette kan sandsynlig- samt agerbrugernes genetiske forskelle gøre i hvor høj grad, der findes kontinuitet eller ligheder med de daværende jægere eller diskontinuitet mellem de to økono- og samlere (Renfrew 1987; Hodder 1990; miske systemer og deres brugere. Price 2000; Bellwood 2005; Morris 2010). Hvor genetikere stadig diskuterer procent Denne artikel forsøger derfor at præsen- delen af mellemøstlig genetisk indflydel tere hovedlinjerne fra en unik Vollingbo- se på tamdyr og mennesker i Europa (Price plads, der mellem 2001 og 2003 blev 2000; Bellwood & Renfrew 2003; Lars- udgravet af Moesgård Museum. Kilde son et al. 2007; Malmström et al. 2010) vangspladsen (se også Ravn 2005; 2011) synes status så langt, med en fare for at kan gennem sit fundmateriale belyse oversimplificere, at være at en mindre del aspekter af kontinuitet og diskontinuitet. af generne kom fra Mellemøsten, medens Især synes pladsens regionale renhed resten kom fra lokale jægere og samle- – altså at en Vollingplads ikke er forstyrret re, der optog traditioner og livsstilen fra af andre delvist samtidige Oxiepladser – den nye kultur (Morris 2010). at indeholde et potentiale for at under-

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 32

søge den materielle kulturgruppes ind- os til at ændre vores materielle kultur. hold og konstellation i detaljen. Med På den anden side er det fra studier fra andre ord kan man koncentrere sig om Oceanien kendt, at en agerbrugskultur pladsens kronologiske og rummelig struk- for 3000 år siden faktisk udvandrede til tur, når man analyserer den på mikroni- ubeboede øer (Spriggs 1998; 2007; Bell veauet. Det må være første gang dette er wood 2005). gjort på så stor en plads i Danmark. Des- uden præsenteres de foreløbige resulta- I Sydskandinavien hælder størstedelen af ter fra en ny tidlingneolitisk kronologi i forskere imidlertid til at mene, at tidlig- det østlige Jylland. neolitikum udviklede sig fra det lokale mesolitikum. Diskussionen har her ligget Historik mere på, hvad der fik den ellers så vel- Som ovenfor nævnt har diskussionen om fungerende jæger- og samlerkultur til at årsagen til agerbrugets fremkomst bøl- gå over til en, i fleres øjne, mere arbejds- get mellem en såkaldt kulturhistorisk krævende livsstil. Der peges på klima- skole (e.g. Becker 1948; 1955; Lichardius skifte, hurtige økologiske ændringer 1976), der mente at al kulturel ændring (Zvelebil & Rowly-Conwy 1984), mens måtte skyldes en indvandring, og en pro- de fleste peger på at ændringerne må cessuel skole, der mente at ændringer skyldes sociale eller ideologiske forhold, kan opstå internt i et samfund. Pladsen så som socialt pres og prestige i at eje her begrænser denne diskussion, men neolitiske redskaber fra de Mellemeuro- det skal blot fremhæves at den kulturhi- pæiske kulturer mod syd (Schwabedis- storiske tækning i 1960erne og 1970erne sen 1979; Fischer 1982; Jennbert 1984; blev udfordret, fordi etnografiske eksem 1985; Madsen & Petersen 1984; Nielsen pler viste at ikke alle materielle ændrin- 1984; Larsson 1987; Hodder 1990; Tho- ger kunne forklares med en indvandring mas 1991; Ahlfont et al. 1995; Hartz (Hodder 1982; Trigger 1996). Hvis man 1995; Price 1991; 2000). Fælles for disse tænker således, skulle man jo på bag- forklaringer er, at interne sociale ændrin- grund af en massiv tilstedeværelse af ger førte til en ændring i økonomien og colaflasker, jeans, Fordbiler og andet i livsstilen (Bender 1978; 1990; Jennbert Danmark kunne påstå, at Danmark efter 1984; 1985; Price 1995; Tilley 1996). 1945 blev invaderet af amerikanerne, hvor vi ved at dette kun er sandt i kulturel og K. Johansen (2006) peger på, at boplad- symbolsk henseende, fordi en numerisk serne i den sene Ertebøllekultur ikke var overlegen masseproducerende materiel så store som tidligere antaget, når man kultur og kvantitativ stærkere økonomi fik analyserer dem ned i de finkronologiske 33

detaljer. På den baggrund kan modellen at forskellig materiel kultur kan tages om de fastboende jægere, som kendt fra som et udtryk for en forskellig etnisk og Amerikas vestkyst fra etnografiske ek- social identitet. I den tænkning klæder sempler ikke opretholdes (Sahlins 1972). en hip-hopper sig på sin måde, for at Dermed er skiftet fra tidligere antagen- vise at hun er anderledes end os mere de store helårs jæger- og samlerboplad- etablerede. Hvor der således er evidens ser til de små neolitiske enkeltfamile- for denne hypotese i nutiden, forbliver pladser ikke til stede og diskontinuiteten den mere spekulativ i fortiden. At det er således ikke tydelig i bebyggelses- ikke er ren spekulation, ses af adskillige mønstret. Johannsen peger imidlertid på, etnoarkæologiske studier, der sandsyn- at overgangen må have været en mosaik liggør, at der er en sammenhæng mellem af kontinuitet og diskontinuitet – hvor etnisk identitet og det at bruge materiel kontinuitet synes at have overvægt. På kultur som markør for at vise, at man i denne baggrund antager han, at immi- hvert fald ikke er som de andre (Hodder gration til Skandinavien ikke har været 1982; Jones 1997; 2007). Eksempler er overvældende, selvom det synes fra C13 historiske folkedragter i Skotland, Norge analyser af isotoper på menneskeknogler og på Fanø har været brugt til at vise, som om, at ændringen fra marin til ter- hvilken egn man kom fra. restrisk føde foregik ganske hurtigt (Jo- hansen 2006: 214). Hvis man følger denne antagelse, betyder det, at de forskellige regionale ma- I denne artikel tilslutter jeg mig imidler- terielle grupper i det tidlige neolitikum, tid en tredje gruppe af forskere (Madsen der til dels er samtidige, så som Oxie, 1987; Klassen 2004), der mener at pro- Svenstorp, Svaleklint, Stengade II/Sig- cessen mod en neolitisering kan være geneben Süd og Volling grupperne (Lars- udviklet som en kombination af små grup son 1984; Madsen & Petersen 1984; per af immigranter, der har bragt aspek- Nielsen 1984) burde kunne udlægges ter af den neolitiske kultur ind i den lokale som regionale etniske grupper, især hvis mesolitiske kultur af jægere og samlere de overlapper i tid. En meget anderledes og neolitiserede jægere og samlere. Dis- kombination af materiel kultur og ritua- se kan have medbragt dyrehold, ritualer, ler må i denne tænkning anses for at ekstensivt agerbrug, økser, keramik og have sin oprindelse i en eventuel delvist typisk neolitiske ritualer. Alle førnævnte indvandret gruppe af mennesker, der fænomener kan findes på den Volling- medbragte denne kultur. Fremtidige plads, som jeg beskriver nedenfor. Argu- aDNA studier vil eventuelt kunne under- mentet fordrer imidlertid, at man antager, bygge, om disse kulturelle grupperinger

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 34

havde et andet genetisk ophav, hvilket muldlaget dukkede lidt uventet en gan- imidlertid ikke er nødvendigt for at de ske omfattende gruppe af tidligneolitiske kan kaldes etniske grupperinger. anlæg og fund op (Fig. 1). Det er en ren plads, der tilhører den regionale gruppe, For at kunne besvare ovenstående større kaldet Volling. På pladsen blev der identi spørgsmål om kontinuitet eller diskonti- ficeret tre husstrukturer, hvoraf en ikke var nuitet mellem jæger-samlerne og de ef- observeret før i Danmark (Ravn 2005). terfølgende bønder forbliver det vigtig i Der dukkede tillige 88 gruber op, som denne diskussion at få et bedre overblik dateredes til det tidlige neolitikum (Skou over de tidligneolitiske pladser ned i de- sen 2008). Af disse gruber er otte fortol- taljen. Især skal der her fokuseres på ket som rituelle gruber – det er faktisk kronologien i den 500-årige lange fase, én per udregnet generation af beboere som udgør den første del af neolitikum på pladsen, to er brønde, og en er sand- (TNI) idet Østjyske område. I denne tid- synligvis en grav. Samlet blev der fundet lige periode har der især manglet større, 6598 stykker flint og 40 kg neolitisk ke- grundigt dokumenterede bopladser, hvor ramik. 5983 potteskår kan henføres til sluttede fundkombinationer kan efter- den såkaldte Volling-gruppe (Madsen & prøves på en lokalitet, og hvor regionali- Petersen 1984). Denne plads udgør sand- tet kan udelukkes. Jeg vil i denne artikel synligvis en af de få store tidligneoliti- koncentrere mig om et mindre område i ske pladser, der er afdækket de senere Østjylland, ved Lystrup, men der efterly- år. Dermed byder den på muligheder for ses generelt en større landsdækkende bedre at forstå det tidligneolitiske be- oversigt over dette komplicerede mate- byggelsesmønster i et mikro-perspektiv riale, en oversigt nutidens databaser ved og dermed således om Volling-gruppen Kulturarvsstyrelsen desværre ikke kan skal forstås som en kontinuerlig eller give i detaljen, hvor kategoriseringen, diskontinuerlig kultur i forhold til den tidlig neolitikum er for bred en termino- mesolitiske Ertebøllekultur i hvert fald logi (se dog Klassen 2004). på mikroniveauet.

Pladsen Hypotesen Derfor skal her præsenteres en plads, Hypotesen her er således, at Kildevang- hvor en sikker kronologi er etableret og pladsen underbygger en antagelse om, en regionalitet kan udelukkes. Kildevang at der er ingen eller lidt kontinuitet fra pladsen blev udgravet i det østlige Jylland mesolitikum til neolitikum på det lokale af Moesgård Museum mellem 2001-2003, niveau. Volling-gruppens ritualer, på den hvor 35.000 kvm blev afdækket. Under anden side, viste en grad af kontinuitet 35

Fig. 1. Oversigt over de samlede undersøgelser tet står endnu uklart før vi har set lidt fra 2001-2003. I denne artikel lægges vægt på mere på pladsen og fundene. resultater fra FHM 4092A-D.

Kildevangen mellem Ertebøllekulturen og Tragtbæger Kildevangpladsen ligger i Egådalen (Fig. kulturen, fordi kerneøkser med specialise 2). Den fjordlignende dal ligger i dag hen rede æg – en typisk Ertebølle øksetype – som en engsø. I stenalderen må områ- i de rituelle gruber fandtes i kombinatio- det have været en lavvandet brakvands- ner med tragtbægerkeramik. Men ved at fjord, der gik 5.5 km ind i landet (Ander- se nærmere på råmaterialet, som er Da- sen 1996). Fjorden anslås at være 1.5 km nienflint, et atypisk materialevalg i Erte- bred og ligger i dag på ca. 0 til 1 meter bøllekulturen, synes det oplagte bevis over nuværende havniveau. Mod nord- for kontinuitet at pege på diskontinuitet. vest og syd omkranses dalen af senglaci Hvad dette mønster skal betyde i ritua- ale morænebakker, der når signifikante lerne er uklart, men det underbygges af højder på op til 100 meter i området om- en mangel på kontinuitet på næsten alt kring Hjortshøj og Trige. Bortset fra Egå- andet på pladsen. bækken findes der lidt ferskvand. Nord for fjorden udspringer Ellebækken som Dette mønster af diskontinuitet under- flyder over Kildevang mod vest; sandsyn bygges af den sene introduktion af Vol- ligvis derfor kaldtes marken ”Kilde Vang”. ling keramikken i Jylland omkring 3800 cal BC (Klassen 2004: 203; Skousen Resultater orientering og definitioner 2008: 146). På pladsen demonstreres det De neolitiske anlæg ligger generelt mel- også, at den tyndnakkede økse bruges lem 3 til 6 meter over havet. I den østlige først i Volling-gruppen ved Kildevang del kunne de fleste gruber bestemmes omkring 3700 cal BC, sandsynligvis som til at være affaldsgruber fra almindelig en efterfølger til kerneøksen med specia hverdagsaktivitet, altså gruber med af- liseret æg. Kronologisk fortsætter altså fald der virkede henkastet tilfældigt, kerneøksen med specialiseret æg ned til medens der mod vest var en overvægt af omkring 3800 cal BC, som foreslået af Klassen på typologisk grundlag (2004) Fig. 2. Oversigt over den tid samt af Fischer (2002: 383). De to typer ligere Lystrup fjord, angivet med grøn skravering i kote 5 økser kan vel have været brugt på samme og alle museets fundpunkter tid, som lag K-2012 i grube A283C synes angivet med rødt. FHM 4092 at afsløre. Om alt dette underbygger et ligger midt i billedet. mønster af kontinuitet eller diskontinui-

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 36

gruber, der lå i nærheden af ferskvand. lyse af keramikken afslørede mellem 3 Gruberne virkede rituelle i deres natur. I eller 4 relative kronologiske faser. To af dette begreb ligger, at fundene i disse husene er ganske normale for perioden, ikke var nedlagt tilfældigt, men ofte mens det tredje (hus III – A938) nok nær- forekom i faste kombinationer, især rigt mere ligner en hytte, som der angiveligt dekorerede lerkar, der med vilje var øde- ikke er fundet tilsvarende af i Danmark. lagte, sammen med øksefragmenter. Desuden var disse gruber ofte genop- I det hus var der kun to gavlstolper og fire gravet op til flere gange. Det er på den vægstolper bevaret, hvilket gjorde hus III baggrund de kaldes rituelle systemgra- rektangulært (Fig. 3). Det er orienteret ve (se også Andersen 2000). Der var otte øst-vest og måler ca. 5 m i længden og sikre rituelle gruber i den vestlige ende, 2,6 m i bredden. Der er ingen tvivl om, at beliggende mellem 2 og 4 meter over dette hus skal dateres til neolitikum; en det nuværende havniveau. Det virker 14C-prøve af et stykke trækul placerer som om de rituelle aktiviteter skulle for- den omkring 4860±65BP (3710-3535 cal gå i nærheden af ferskvand. BC, 2 , AAR-8516). Dette resultat falder sammen med et lille stykke neolitisk Beboelsesområdet keramik, der blev fundet i fylden til et På pladsen afdækkedes to to-skibede stolpehul. Huset er usædvanligt lille i huse – et af dem målte 8 meter, det an- forhold til andre neolitiske huse (Skou- det omkring 15 meter. Hus II er 5 meter sen 2008; Nielsen 1999). Det er af nogle bredt og lå på det højeste punkt på plad- foreslået, at huset fortsatte mod øst på sen, som er omkring 6 meter over havet overfladen, hvor der i dag ikke er spor i dag. Huset ligger centralt mellem de ri- efter aktivitet (Ravn 2005: 7; Skousen tuelle aktiviteter mod vest og et kultur- 2008), men under alle omstændigheder lag mod syd. Husene er angiveligt spor er huset usædvanligt. efter en kernefamilie, der med deres ef- terfølgere har bevæget sig rundt på Kronologi, aktivitetsområder pladsen igennem de ca. 250 år, den har og rituelle områder eksisteret. Tre huse angiver flere end tre Med en stor plads, hvor flere faser kan generationer, skal man formode. Fordi afdækkes på en gang, foreligger der en husene havde tre forskellige orienterin- mulighed for at danne sig et overblik ger kan man formode, at husene ikke var over den relative kronologi på stedet og fra tre samtidige familier, fordi samtidi- hvordan pladsens beboere har organise- ge huse ofte orienteres den samme vej. ret sig i tid og rum i det østlige Jylland Dertil skal føjes, at den stilistiske ana- for omkring 5800 år siden (Fig. 4). Ved at 37

Fig. 3. Atypisk hus III. Konstruktionen ligger ved også fase D (Ravn 2011: fig. 23). Formo- siden af brønden A951 (anlæg syd for huset), dentlig flytter de rituelle aktiviteter 500 m der både omfatter en brønd, samt mindst to affaldsgruber. Der fandtes et neolitisk skår i en mod øst, hvor et andet stort ritual anlæg stolpe, og gruberne i nærheden er neolitiske. blev afdækket, der kunne dateres til TNII (Ravn 2004b; Skousen 2008: 173ff). Af se på keramikkens stilistiske elementer i pladshensyn skal jeg ikke gå ind på denne detaljen, blev det muligt at lave en rela her. De rituelle gruber er blevet genan- tiv kronologi. Meget er allerede gjort her, vendt igen og igen flere gange på plad- så det følgende bliver en videreudbyg- sen over tid. ning af andres arbejde (e.g. Madsen & Petersen 1984: 99; Andersen 1999), hvor Konklusion forudsætningerne for analysen er rede- I denne artikel blev resultaterne fra en gjort for andetsteds (Ravn 2011). stor udgravning ved Kildevang præsen- teret – en af Sydskandinaviens få store På basis af kronologien kan man opdele udgravninger af en ren Vollingplads fra pladsen i tre områder, hvor den tidligste TNI. På pladsen afdækkedes 88 gruber bebyggelse synes at ligge omkring hus III og tre husstrukturer fra den tidlige neoli- i den østlige ende. Denne del skal date- tiske periode. Otte gruber er rituelle; de res til 4958±48 BP (3933-3646 cal BC, 2 , ligger alle i nærheden af ferskvand. Gru- AAR-8512) (Ravn 2011: fig. 20). De ritu- berne er genopgravet på systematisk vis elle aktiviteter relateret til denne bebyg- – såkaldte systemgrave. Tre, måske fire gelsesfase ligger mod vest og syd i nær- bebyggelsesfaser – i det mindste fire til heden af ferskvand. Brønden til hus III syv generationer beboede over en perio- ligger syd for huset (A951). Hus II kunne de på ca. 250 år dette område i TNI. Kro- være samtidig med gruberne i den efter- følgende kronologiske gruppe A (Ravn Ritual Ritual 2011: fig. 21). Hus II ligger centralt i for- House I hold til hele pladsen og på det højeste House II sted. I den efterfølgende fase B (Ravn House III 2011: fig. 22) findes to værkstedsområder Ritual – en hvor adskillige skrabere blev tilla- 2. Profane Ritual N vet, i grube A3210 og i grube A624. I den sene fase af grube A624 dukker der flere 0 45 90 polerede afslag fra tyndnakkede økser 1. Profane op. Hus I er placeret centralt i forhold til Fig. 4. Relativ kronologisk opdeling af fund på pladsen efter denne aktivitet og tilhører eventuelt funktioner der angiver rituel og ikke-rituelle aktivitetsområder.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 38

nologisk skal peges på, at den kronolo- Fig. 6. Nærbillede af et kar x1663 der forekommer giske gruppe C virker tidligere end med ornament type R54 - et af de rækkemønstre der i den relative kronologi på pladsen er sat til at gruppe A. Dette betyder eksempelvis, at være tidligt og som hovedsagligt forekommer der findes en kronologisk fase med ræk- sammen med kerneøksen med specialiseret æg. kemønstre ved randen, der er tidligere end fasen med tosnoet snor, selvom Madsen og Petersen (1984) peger på, at Der er ingen stedkontinuitet; der fandtes netop tosnoet snor er et af de tidligste ikke sene Ertebøllepladser i området. Der træk (Fig. 5 & Fig. 6). I denne fase er der er ingen bebyggelseskontinuitet eller således identificeret endnu tidligere hustypekontinuitet. Der er nogen kontinu kronologisk træk, hvor rækkemønstre ved itet i artefakter og teknologi, især økser randen sammen med kerneøkser med med specialiseret æg og Havnelev skive specialiseret æg forekommer før de økser men, råmaterialet er anderledes tyndnakkede økser. Fremtidige højpræ- fra Volling-gruppen til Ertebøllekulturen cisions 14C-dateringer fra flere gruber hvad angår kerneøkserne med speciali- bør kunne underbygge denne hypotese. seret æg. Der er diskontinuitet i kera- Økser med specialiseret æg forekom- mikken, da der her findes omfattende mer altså helt ned til ca. 3800 cal BC (se dekorationer modsat både Ertebølle og også Fischer 2002: 383; Klassen 2004). Oxie-gruppen. Den store vægt på rituelle Brugen af Danienflint samt manglende gruber og systemgrave virker i høj grad slidspor peger væk fra det faktum at det som et nyt element og er ikke overbevi- var ”gamle” Ertebølleøkser der blev indsende demonstreret i Ertebøllekulturen. draget i ritualet, da Ertebøllekulturen En kort oversigt over hidtil kendte Vol- foretrak Senon flint. ling- og Oxiepladser i området peger på, at Oxie-gruppen i al væsentlighed er tid- Dermed kan man bevare problematikken ligere i området omkring Lystrupfjorden; om kontinuitet eller diskontinuitet på det er kun ved Lisbjerg skole, at man fin- pladsen på følgende måde: der gruber på samme lokalitet fra begge grupper, men da er Volling-gruppen klart Fig. 5. Oversigt over senere (Skousen 2008: 133ff). En kort A283B med lagene sammenfatning af dateringerne peger på, K-2003, k-2206 og k-2007. K2003 er det at Volling-gruppen skal placeres omkring mørke område, hvor ler- 3800 cal BC (se også Klassen 2004: 246) karret x1608 og kerne- hvorimod Oxie-gruppen i gennemsnit da- økse x1695 (se Fig. 5a) forekommer i det sam- teres mellem 3945-3805 cal BC. Det virker me lag. som om, at Oxie-gruppen forsvinder fra 39

Fig. 5a. området derefter, men fortsætter i Øst- keramikmaterialet fra køkkenmøddinger Detaljefoto af kerneøkse danmark; dette kunne tyde på, at man i ne i Bjørnsholm og Norsminde, hvor med specia Jylland har rettet opmærksomheden kraf sidstnævnte ligger omkring 45 km mod liseret æg tigt mod sydvest til den Rössenafledte syd fra Kildevangslokaliteten (Skousen (x1695) fra anlæg A283B. Dümmer-keramik og det Parisiske lav- 2008: 147; Andersen 1991). I al sin land, så meget at man godt kunne tænke enkelthed kan man dermed konkludere, sig ganske tætte ægteskabsrelationer og at der er grundlag for at argumentere for gradvis indvandring af mindre grupper i kontinuitet, hvis man undersøger Oxie- dette område. Jylland har altid været gruppen, mens der er argumenter for en lettere at komme ind i fra Europa end eventuel indvandring, hvis man under- øerne. Oxie-gruppen synes derimod i al søger Volling-gruppen, som også anty- væsentlighed at pege mere direkte til- det af Klassen (2004). Dermed får begge bage til Ertebøllekulturen, hvilket kan forskningstraditioner faktisk lidt ret. ses på især lerkarrene af type 0, den sparsomme ornamentik og gravskikken Tak med mere. Men dette må underbygges Denne artikel er resultatet af en række et andet sted. Derudover er der i Oxie- udgravninger der udgjorde en del af Mo- gruppen tillige helt andre forbindelser til torvejsprojektet, som blev finansieret af det nordtysk-polske Sarnowo-Berlin Britz det daværende Aarhus Amt. Projektet materiale. Denne kronologiske forskel mel blev ledet af Dr. phil. N.H. Andersen og lem Oxie og Volling i Jylland ses også i museumsinspektør H. Skousen (Moesgård

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 40

Museum) (Skousen 2008). Undertegnede Andersen, S.H., 1991: Norsminde. A var daglig leder af udgravningen i tre “Køkkenmødding” with Late Mesolithic sæsoner. Al flint blev bestemt af Dr. B.V. and Early Neolithic occupation. Journal Eriksen. Jeg skal tillige rette en tak til of Danish Archaeology 8, 1989: 13-40. dygtige medarbejdere som Carsten Mei- nert Risager (feltassistent 2001), Jakob Andersen, S.H., 1996: Ertebøllebåde fra Bonde (feltassistent 2002-2003), Mari- Lystrup. Kuml 1996: 7-36. anne Andresen, Merete Schifter Chri- stensen, Jens Jeppesen, Jacob Wester- Becker, C.J., 1948: Mosefundne lerkar fra mann, Anja Vegeberg Jensen, Lone yngre stenalder. Studier over yngre sten Pedersen, Michael Wölck, Benita Clem- alder i Danmark. Aarbøger for Nordisk mesen, Rikke Marie Andresen, Jeanette Oldkyndighed og Historie 1947: 1-318. Varberg and Mikkel Kjeldsen. Udgrav- ningsrapporten (Ravn 2004a) kan findes Becker, C.J., 1955: Stenalderbebyggelsen på Moesgård Museum under arkivnum- ved Store Valby i Vestsjælland. Proble- meret FHM 4092. Tak til Dr. Lutz Klas- mer omkring tragtbægerkulturens ældste sen, lektor Mads Kähler Holst, lektor og yngste fase. Aarbøger for Nordisk Old Torsten Madsen og museumsinspektør kyndighed og Historie 1954: 127-197. Henrik Skousen for kommentarer på tidligere resultater. Bellwood, P. & Renfrew, C., 2003: Exa- mining the Farming/Language Dispersal Hypothesis. Mc:Donald Institute Mono- Bibliografi graphs. Cambridge 2003.

Ahlfont, K., Guinard, M., Gustafsson, E., Bellwood, P., 2005: First Farmers. The ori Olson, C. & Welinder, S., 1995: Patterns gins of Agricultural societies. Oxford 2005. of Neolithic farming in Sweden. Tor 27, 1995: 133-84. Bender, B., 1978: Gatherer-hunter to farmer: a social perspective. World Archae Andersen, N.H., 1999: Sarup vol 1-2. Sa- ology 10, 1978: 204-220. ruppladsen. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter 33/2 1999. Bender, B., 1990: The dynamics of non- hierarchical societies. The Evolution of Andersen, N.H., 2000: Kult og ritualer i den political systems. Upham, S. (red.), Cam- ældre bondestenalder. Kuml 2000: 13-57. bridge 1990: 62-86. 41

Fischer, A., 1982: Trade in Danubian shaft- Johansen, K.L., 2006: Settlement and hole axes and the introduction of Neolithic Land Use at the Mesolithic-Noelithic economy in Denmark. Journal of Danish Transition in Southern Scandinavia. Archaeology 1, 1982: 7-12. Journal of Danish Archaeology 14, 2006: 201-223. Fischer, A., 2002: Food for Feasting? An evaluation of explanations of the neolithi Jones, S., 1997: The Archaeology of Ethni sation of Denmark and southern Sweden. city. Constructing identities in the past and The neolithisation of Denmark – 150 present. Routledge. London & New York. years of debate. Fischer, A. & Kristian- sen, K. (red.), J. R. Collis Publications, Jones, S., 2007: Discourses of Identity Sheffield: 341-393. in the interpretation of the past. The archaeology of identities – a reader. In- Hartz, S., 1995: Die Steinartefakte des soll, T. (red.), Routledge. London & New endmesolitischen Fundplatzes Grupe- York: 44-58. Rosenhof LA 58(Ostholstein). Dissertation Universität Kiel 1995. Klassen, L., 2004: Jade und Kupfer Un- tersuchungen zum Neolithisierungspro- Hodder, I., 1982: Symbols in Action: Ethno zess im westlichen Ostseeraum unter archaeological Studies of Material Cul- besonderer Berücksichtigung der Kultu- ture. Cambridge University Press. rentwicklung Europas 5500-3500 BC. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter, Århus. Hodder. I., 1990: The Domestication of Europe. Oxford 1990. Larsson, M., 1987: Neolitization in Scania- a funnel beaker perspective. Journal of Jennbert, K., 1984: Den Produktiva Gå- Danish Archaeology 5, 1987: 244-247. van. Tradition och innovation i Sydskan- dinavien för omkring 5300 år sedan. Acta Larson, G., Cucchi, C., Fujita, M., Matisoo- Archaeologica Lundensia, Serie 4o 16. Smith, E., Robins, J., Anderson, A., Rolett, Lund. B., Spriggs, M., Dolman, G., Kim, T.H., Thuy, N.T., Randi, E., Doherty, M., Awe Jennbert, K., 1985: Neolithisation – a Due, R., Bollt, R., Djubiantono, T., Griffin, Scanian perspective. Journal of Danish B., Intoh, M., Keane, E., Kirch, P., Li, K.- Archaeology 4, 1985: 196-7. T., Morwood, M., Pedriña, L.M., Piper, P., Rabett, R., Shooter, P., Van den Bergh, G., West, E., Wickler, S., Yuan, J., Cooper,

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 42

A. & Dobney, K., 2007: Phylogeny and Morris, I., 2010: Why the West rules – Ancient DNA of Sus provides insights for now. The patterns of history and into Neolithic Expansion in Island South what they reveal about the future. Pro- East Asia and Oceania. Proceedings of file Books Ltd. London. the National Academy of Sciences 104, 12: 4834-4839. Nielsen, P.O., 1984: De første bønder. Nye fund fra den tidligste Tragtbæger- Lichardus, J., 1976: Rössen-Gatersle- kultur ved Sigersted. Aarbøger for Nordisk ben-Baalberg. Ein Beitrag zur Chronolo- Oldkyndighed og Historie 1984: 96-126. gie des Mitteldeutschen Neolithikums und zur Entstehung der Trichterbecher Nielsen, P.O., 1999: Limensgård and Grød Kulturen. Saarbrückener Beiträge zur Al- bygård. Settlement with house remains tertumskunde, Band 17. Rudolf Habelt from Early, Middle, and Late Neolithic Verlag. Bonn. on Bornholm. Settlement and Landscape. Proceedings of a conference in Århus, Madsen, T., 1987: Where did all the Denmark May 4-7 1998. Fabech, C. & Hunters go? An assessment of an epoch- Ringtved, J. (red.), Århus: 149-165. making episode in Danish Prehistory. Journal of Danish Archaeology 5, 1986: Price, T.D., 1991: The Mesolithic of north 229-239. ern Europe. Annual Review of Anthropo- logy 20: 211-233. Madsen, T. & Petersen, J.E., 1984: Tid- lig-neolitiske anlæg ved Mosegården. Price, T.D., 1995: Agricultural origins and Regionale og kronologiske forskelle i social inequality. Foundations of Social tidligneolitikum. Kuml 1984: 61-110. inequality. Price, T.D. & Feinman, G.M. (red.), New York: 129-151. Malmström, H., Gilbert M.T.P., Thomas, M.G., Brandström, M., Storå, J., Molnar, Price, T.D., (red) 2000: Europe’s First Far- P., Andersen,P.K., Bendixen, C., Holm- mers. Cambridge 2000. lund, G., Götherström, A. & Willerslev, E., 2010: Ancient DNA Reveals Lack of Ravn, M., 2004a: Beretning for FHM Continuity between Neolithic Hunter- 4092A-D Kildevang, Lystrup. Bebyggelse Gatherers and Contemporary Scandina- fra tidlig neolitikum og sen førromersk vians. Current Biology 19, Issue 20: jernalder. Egå Sogn, Øster Lisbjerg her- 1758-1762. red, Randers amt. SB 53. Unpublished excavation report. Moesgård Museum. 43

Ravn, M., 2004b: Beretning for FHM Skousen, H., 2008: Arkæologi i lange 4431 Kildevang E, (Kirstinelund II) Lystrup baner. Undersøgelser forud for anlæg- Bebyggelse fra tidlig neolitikum, samt gelsen af motorvejen nord om Århus. sen førromersk jernalder Øster Lisbjerg Moesgård Museum. Højbjerg. herred, Randers Amt (150602). SB 54. Unpublished excavation report. Moes- Spriggs, M., 1998: From Taiwan to the gård Museum. Tuamotus: Absolute dating of Austrone- sian language spread and major sub- Ravn, M., 2005: Fjordbønder. Skalk groups. Archaeology and Language II. 2005/2: 5-12. Archaeological data and linguistic hypo- theses. Blench, R. & Spriggs, M. (red.), Ravn, M., 2011: The Early Neolithic Vol- Routledge. London & New York: 115-127. ling site of Kildevang – its chronology and intra-spatial organisation. Frühe Ke- Spriggs, M., 2007: The Neolithic and ramik im Ostseeraum – Datierung und Austronesian Expansion within Island Sozialer Kontext. Internationaler Work- Southeast Asia and into the Pacific. shop in Schleswig vom 20. bis 21. Okto- From Southeast Asia to the Pacific. ber 2006. Hartz, S., Lüth, F. & Terberger, Archaeological Perspectives on the T. (red.), Bericht der Römisch-Germani- Austronesian Expansion and the Lapita schen Kommission 89. Philipp Von Za- Cultural Complex. Chiu, S. & Sand, C. bern, Mainz: 135-163. (red.), Taipei: Academia Sinica: 104-140.

Renfrew, C., 1987: Archaeology and Lan- Thomas, J., 1991: Rethinking the Neoli- guage. The puzzle of Indo-European thic. Cambridge 1991. Origins. London 1987. Tilley, C., 1996: An ethnography of the Sahlins, M.D., 1972: Stone Age Econo- Neolithic. Cambridge 1996. mics. Chicago, Aldine. Trigger, B.G., 1996: A History of Archaeo- Schwabedissen, H., 1979: Der Begin des logical Thought. Cambridge University Neolitikums im nordwestlichen Deut- Press. Cambridge. schland. Grossteingräber in Niedersach- sen .Veröffentlichungen der urgeschicht- Zvelebil, M. & Rowley-Conwy, P., 1984: lichen Sammlungen des Landesmuseums Transition to Farming in Northern Europe: zu Hannover. Schirnig, H. (red.), Hilde- A Hunter-Gatherer Perspective. Norwe- sheim 1979: 203-22. gian Archaeological Review 17: 104-128.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 44

Traktbegerkulturen i Norge – Kysten, jakten og det tidligste jordbruket

Håkon Glørstad

Innledning Det er kun unntaksvis at mennesker for- Den mesolittiske storviltjakten står at de er vitne til en grunnleggende – et preludium til neolitiseringen? forandring. Årsaken til det er nok som En av grunnene til at det går så bra med oftest at forandringene tar lang tid og norsk tamfiskproduksjon er at fisken er således gradvis innarbeides i ens opp- etterspurt i hele verden. Fra mesolittisk tid fattelse av hverdagen. Introduksjonen av vet vi at storvilt hadde den samme betyd jordbruk eller nye driftsformer, kan meget ningen. Det sto i sentrum for samfunns- vel være eksempel på det. I 2010 produ- livet og kosmologien (f.eks. Magnell 2005). serte norske havbruk for 22,5 milliarder Fra senmesolitikum er det undersøkt et kroner, verdien av skalldyr utelatt (kilde: dyregravsystem for fangst av elg på Rin- SSB). Tamfisk har på en grunnleggende gerike i Buskerud (Bergstøl 2007). Anleg måte forandret norsk kystnæring fra get viser at samfunnene på denne tiden 1980-tallet. Likevel er det få som snak- forvaltet landskap og fauna i et langtids- ker om noen revolusjon eller omvelting perspektiv som antakelig også har innbe – og folk flest oppfatter Norge og nord- fattet kontroll av rovvilt og konkurrerende menn på akkurat den samme måten som befolkningsgrupper. Dette er ikke så ulikt før. I nær framtid er det ikke utenkelig at måten bonden skjøtter sitt land og sin hjord. norsk årsproduksjon av tamfisk vil utgjøre Jordbruksøkonomien som idé må derfor større verdi enn dansk landbruksproduk ha hatt en gjenklang i noe familiært for de sjon for samme år. Det er likevel ikke senmesolittiske jegerne og sankerne. sannsynlig at våre europeiske frender vil oppfatte Norge som en mer utpreget Jordbrukets betydning tamdyrprodusent enn Danmark. Skandi- i tidligneolittisk tid navias sørkant vil nok fremdeles karak- Likevel er jordbrukets tilstedeværelse i teriseres som regionens bondeland. tidligneolitikum i Norge vanskelig å få 45

Fig. 1. Våtmarksfunn fra Disen i Oslo. Tre tynnakkede økser og en grep på. Allerede ved forrige århundre- flintknoll vitner om Traktbegerkulturens deponeringsskikker i indre Oslofjord. Foto: Kulturhistorisk museum, UiO. skifte var forskere klar over en viss influ- ens av sørskandinavisk jordbrukskultur i landet (Gustafson 1906; Brøgger 1906). handel mellom folkeslagene brakte økse Funnene, i hovedsak økser av sørskandina ne til nordkysten av Skagerrak (oversikt i viske typer, samlet seg til området rundt Glørstad 2006). Erik Hinsch var dypt in- Oslofjorden. Det var nærliggende å ten- fluert av Carl Johan Beckers doktorgrad ke seg at det første jordbruket ble inn- om de neolittiske leirkarene (Becker 1947), ført av innvandrede befolkningsgrupper, da han på begynnelsen av 1950-tallet drevet sørfra i jakten på ny jord å dyrke. konkluderte med at det eldste neolittiske Alternativet for å forklare funnene var at materialet i Oslofjordsområdet var en del

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 46

Fig. 2. Dysse fra Rødtangen på Hurum, sør for Oslo by. I dag den nord- ligst beliggende dyssen på det europeiske fastland. Slike funn har gjort arkeologene viss om Traktbegerkul- turens tilste- deværelse rundt Oslofjor- den. Foto: Hå- kon Glørstad.

av den sydskandinaviske Traktbegerkul- 2006; Østmo & Skogstrand 2006), og turen. Denne konklusjonen er gjentatt og tamdyrbein og fossilt korn er kjent fra utbrodert av senere forskere (Østmo Båhuslen, rett sør for grensen til Norge 1988; Mikkelsen 1982; 1984; 1989) (Fig. 1 (Solberg 2009; Petersson 2010). Det er & Fig. 2). derfor lite fruktbart å avvise kategorisk at jordbruk har funnet sted i tidligneolit- Etter hvert ble de arkeologiske funnene tisk tid i Norge – særlig i Oslofjordsom- supplert av pollenanalyser som viste rådet. Samtidig er det vanskelig å reise svake tegn på åkerbruk og husdyrhold overbevisende argumenter for at det har fra overgangen til subboreal tid (Hafsten hatt noen avgjørende økonomisk betyd- 1956; Danielsen 1970; Høeg 1982; 1989). ning. Funnene minner således litt om De helt overbevisende funnene, så som mærene som dukket opp på norskeky- jordbruksboplasser, tamdyrbein eller fos sten på 1980-tallet. Hvem kunne ha ant silt korn har latt vente på seg (Prescott at disse installasjonene om tretti år 1996), selv om enkelte boplasser kan ha skulle bli landets viktigste eksportvare – vært av en slik type (Amundsen et al. nest etter oljen? 47

Neolitiseringen og de framheve det gode grunnlaget for kom- kommunikative forutsetningene munikasjon som en viktig årsak til disse Oslofjordsområdet er et landskap som landskapenes store betydning. Her har skiller seg fra resten av landet. Klimaet det alltid vært lett å ferdes og å holde her er mer kontinental enn ellers, mulig kontakt – og gjennom moderne historie hetene for landbruk er de beste i landet har kommunikasjonsstrukturene stadig og til sist men ikke minst – det er ingen blitt mer utviklede – med veier, tog, fly terskler i form av fjellkjeder eller lune- t-baner, Internett, kafékultur og urbant liv. fulle hav som avskjærer fjorden fra Hal- I omtrent de samme områdene som de land, Skåne og dernest De danske øyer urbane strukturene er best utbygd i Norge (Glørstad 2009). Det som vikingene kalte finner vi de rikeste minnene etter Trakt- Viken har ved svært mange anledninger begerkulturen. En realistisk forklaring på vært en smeltedigel og et stridens eple i dette sammenfallet er, etter min oppfat- skandinavisk historie. Det er grunn til å ning, at gunstig geografi, natur- og kom-

Fig. 3. Den senmesolittiske Nøstvet- kulturens utbredelse illustrert ved funn av nøst- vetøkser. Illustrasjon hentet fra Glørstad 2008.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 48

munikasjonsforhold er årsakene til dagens Nøstvetøksen er kompleksets fremste urbanisering men også etablering av det ledeartefakt – en kjerneøks laget av lokal som regnes som den første jordbruks- bergart. Flere forskere, inkludert meg selv, kulturen i Skandinavia. har konkludert med at et av de viktigste bruksområdene for nøstvetøksen har vært Den kommunikative forutsetningen for produksjon av stokkebåter – og påfal- neolitiseringen i Sørøst-Norge ligger i sen lende nok er øksene i all hovedsak fun- mesolittisk tid. Store deler av perioden net nær havet eller store vannveier i inn- karakteriseres av den såkalte Nøstvet- landet der det også er egnet skog for eller på svensk Lihultkulturen (Fig. 3). stokkebåtproduksjon (Glørstad 2010). Det er imidlertid også en annen detalj som Fig. 4. Langs kysten fra Halland til Rogaland kan man skille ut to ty- det er verdt å framheve. Kystlandskapet delige terskler eller grenser som skiller skjærgårds- og fjordlandska- hvor øksene er funnet, er av den lune ty- pet fra naken fastlandskyst. Disse grensene utgjør også grensene for Nøstvetkulturen og dens interne kommunikasjonsområde. Lista pen. Nøstvetkulturen er intimt forbundet og Kungsbacka representerer omtrentlig disse terskelområdene. med et landskap preget av skjermet skjær 49

gård og beskyttede fjorder. Således er sjon og distribusjon av gjenstander gjen- også gjenstandene fra dette komplekset nom mange ledd (Glørstad 2010). kun funnet i områder som kan nås gjennom kystnær trafikk. Det ser ikke ut til at I tidligneolittisk tid struktureres kontakten menneskene som produserte Nøstvet- og samkvemmet på samme basis, men kulturens redskaper, la ut på oversjøiske det er indikasjoner på at sjøreisene blir reiser. Sammenlikner man Nøstvetkultu- noe lenger og for kortere perioder uten rens utbredelse med kystlandskapet rundt landekjenning (Glørstad 2010). Slik tyder Skagerrak ser man hvor påfallende sam- blant annet Båhuslens dysser på at men- menhengen er mellom det lune kystland neskene faktisk krysset åpent vann mel- skapet og dette komplekset. Langs kysten lom den svenske vestkysten og Jylland fra Halland til Rogaland kan man skille (Blomqvist 1989; Malmer 2002). ut to tydelige terskler eller grenser som skiller skjærgårds- og fjordlandskapet Forskere annetsteds i Europa har ved flere fra naken fastlandskyst. Disse grensene anledninger luftet tanken om at velutvik- utgjør også grensene for Nøstvetkulturen let båtteknologi som gjorde menneskene og dens interne kommunikasjonsområde i stand til å krysse store, åpne havområ- (Fig. 2 & Fig. 4). der, var tilstede allerede i senmesolitikum (Tolan-Smith 2008). Det er svært lite Innenfor dette området ser kommunika i det norske materialet som tyder på til- sjonen ut til å ha vært forholdsvis omfat svarende oversjøisk kommunikasjon. Det tende, men ikke organisert ut fra sentra er ingen ting i veien for at hele kommu- eller sentralområder (Glørstad 2009). nikasjonsnettverket i senmesolittisk og Samfunnssystemene har vært i stand til tidligneolittisk tid ble oppretthold med å transportere store mengder råstoff på bruk av relativt enkle farkoster, mest avstander av minst 250 kilometer. Såle- sannsynlig stokkebåter. Det er mange des utgjør flint omtrent 95 % av steinrå- driftsmessige fordeler med stokkebåtene stoffet på innlandsboplassene i Øster- i forhold til farkoster av skinn eller bark. dalen, Hedmark (Boaz 1997). Samtidig Dette kan nok langt på vei forklare deres oppviser distribusjonen av spesielle va- popularitet (Christensen 2004). rianter av nøstvetøkser (Glørstad 2010), eller kjerneøkser av flint (Andersson & Et av de mest iøynefallende eksemplene Wigforss 2004) mer avgrensede distri- på småskalakontakten er distribusjonen busjonsområder og tydelige ”fall off” av sørskandinaviske tynnakkede flintøkser mønstre fra deres produksjonsområder langs den svenske vestkysten og i Norge. – hvilket tyder på småskalakommunika Fra produksjonssentrene i Skåne og Dan

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 50

mark er det en jevnt avtakende mengde jo materiale fra ville dyr kjent. Korn eller lenger nord og vest man kommer. Spred- andre kultiverte vekster er ikke påvist. ningsmønsteret er akkurat slik man ville Livsgrunnlaget, så vel som boplassenes forventet dersom øksene ble distribuert lokalisering i landskapet, minner i så måte gjennom småskalanettverk med mange svært meget om ervervsbasis i senmeso involverte parter (Glørstad 2009). littisk tid. Redskapstypen som dominerer på boplassene er pilspisser. Pilspis- Kontakten med Sør-Skandinavia ble tette sene er i hovedsak tverrspisser med mer re ved overgangen til tidligneolittisk tid, eller mindre skjev egg. Men eneggede men det er samtidig viktig å være opp- spisser og tangespisser laget på avslag merksom på at dette på ingen måte er er også vanlig å finne. Pilspisser fore- den eneste veien kommunikasjonslinjene kommer også i slutten av senmesolittisk forgrente seg. Det er for eksempel tydelig tid, sammen med mikrofelleteknologi. I at Sørøst-Norges mennesker hadde for- begynnelsen av tidligneolittisk tid har bindelse nordover langs vannveier som mikroflekketeknologien forsvunnet og va- Glomma, vestover, langs kysten og skarpt riasjonen i pilspissmaterialet er større. I øst, gjennom Mälardalen. Imidlertid så tillegg har de tidligneolittiske boplasse- ser det ut til at kommunikasjonen sørover, ne nyheter så som tynnakkede økser av langs kysten, innledningsvis var den mest bergart, avslag av spiss- og tynnakkede dominerende. Årsakene til det er nok, som økser av flint, og leirkar – vanligst med jeg allerede har vært inne på, at de natur sparsom dekor på hals og rand (Glørstad lige forholdene for kommunikasjon var 2008). Boplasser av denne karakteren er best i denne retningen. også funnet i skogsområdene og på fjellet (Indrelid 1994; Boaz 1997; Stene et al. De tidligneolittiske 2010). De eldste dateringene av slike funn boplassene i Sør-Norge ligger rundt 3800 BC (5000 BP) – som vi Hvordan arter så de boplassene som vi vanligvis anser som overgangen til tidlig kjenner fra første del av tidligneolittisk tid neolittisk tid i Øst-Norge (Glørstad 2004) seg? På begynnelsen av 2000-tallet ble (Fig. 3). flere slike boplasser grundig undersøkt i Østfold, gjennom det såkalte Svinesund- Storviltjaktens betydning prosjektet (Glørstad 2004). I ettertid er i tidligneolitikum og dette materialet supplert med flere nye Traktbegerkulturen i Norge undersøkelser, som i hovedsak gir samme Den store mengden pilspisser som opp- inntrykk. Boplassene er typiske jakt, fangst trer på disse boplassene gjør det, etter og fiskeboplasser. Så langt er kun bein- min oppfatning, sannsynlig at jakt har vært 51

en viktig syssel. Det er jo helst storvilt Traktbegerkulturen var en fortsettelse og som felles med slike prosjektiler, og som utbrodering av de historiske strukturene innledningsvis nevnt, ser storvilt og sær- som var dannet og utviklet i senmesolit- lig elgen ut til å ha en meget stor betyd- tisk tid (Glørstad 2010). For disse men- ning for de senmesolittiske menneskene. neskene ble Traktbegerkulturen først og De tidligneolittiske boplassene tyder også fremst et prestisjemotivert nettverk for på at storviltet sto i fokus. Betegnende utveksling av mennesker, ideer og gjen nok er det registrert en kraftig oppgang i stander. Nettverksproduktene og -kon- bruken av innlands- og fjellområdene i taktene kan ha representert nyheter og slutten av senmesolittisk og begynnelsen allianser som fungerte som sosiale brekk av tidligneolitikum. Den økte innlands- stenger for kakser og oppkomlinger som aktiviteten og mer jakt på landdyr er ikke ønsket økt innflytelse i samfunnet. I hvert bare registrert i Øst-Norge, men også på fall er det en slik fortolkning som, etter Vestlandet (Boaz 1999; Hjelle et al. 2006; min oppfatning, passer best med det fore Glørstad 2010). liggende datamaterialet – og liknende synspunkter har jo relativt nylig blitt fram Den økte jaktaktiviteten i senmesolittisk ført for kulturforholdene i Sør-Skandina- og tidligneolittisk tid kunne kanskje tol- via (Fischer 2002). I et slikt perspektiv kes som et tegn på økt befolkningsvekst stopper ikke Traktbegerkulturens innfly- – et forhold som tvang fram økt brukt av telse eller tilstedeværelse i Oslofjorden, innlandsområdene. Det er imidlertid van slik man tradisjonelt har hevdet. Det er skelig å få øye på mer intensiv utnyttelse grunn til å hevde at nettverket strakte av kysten i samme periode. Flere europe mye lenger sørvest, der i minste fall til iske studier har også konkludert med at Lista, men kanskje også Vestlandet var sannsynligheten for økt befolkningsvekst integrerte områder i denne samhandlin- før neolitiseringen er liten (Shennan & gen (Glørstad 2005; Hallgren 2008; se Edinborough 2006). Den begynnende inn også diskusjon i Bergsvik 2006). porten av eksotiske gjenstander så som flintøksene og økt aktivitet i kontaktnett- Avslutning: Er den tidligneolittiske verkene kan imidlertid tyde på at det var utviklingen i Sør-Norge tofaset? vedlikehold og utvikling av disse interre- Det er imidlertid ingen grunn til å under- gionale relasjonene som var årsaken bak slå at det fremdeles er mange brikker det økte jakttrykket og behovet for stor- som ikke har falt på plass. Allerede Erik vilt. Slik sett kan man si at den første Hinsch påpekte på slutten av 1940-tallet delen av neolittisk tid i Øst-Norge og at det importerte materialet fra tidlig- dermed også den første befatning med neolittisk Traktbegerkultur i Norge faller

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 52

sent i tid – til TNC eller det andre avsnitt bruksboplassene fra Traktbegerkultur av epoken (Hinsch 1955). Denne obser- mangler fremdeles i Norge – men det er vasjonen har blitt forsterket i nyere tid absolutt sannsynlig at de vil dukke opp i ved at den keramikken som i størst grad Oslofjorddistriktet. Min hypotese er at ser ut som den sørskandinaviske også de vil kunne dateres til andre halvdel av skal gis en sen datering i tidligneolittisk tidligneolitikum og begynnelsen av mel- tid (Østmo & Skogstrand 2006; se også lomneolitikum. En spennende forsknings Johansson 2004; Westergaard 2008; oppgave for framtiden blir dermed net- Petersson 2010 for Båhuslen). Således topp å undersøke relasjonene mellom kan det se ut som det skjer en del avgjø- første og andre halvdel av tidligneolittisk rende endringer i siste del av perioden tid. Var utviklingen gjennom perioden slik som vi i dag vet mindre om. Det trengs som innledningsvis beskrevet – endrin- flere godt daterte kontekster for å kunne ger som først i ettertid framsto som av- nøste opp i relasjonen mellom første og gjørende, eller står vi her ovenfor en situa andre del av tidligneolitikum i Norge. Så sjon hvor også de som opplevde perioden langt er det kun fra førstnevnte avsnitt så omveltningene? at datamaterialet begynner å gi tilstrekkelig kronologisk oppløsning. En utvikling der de første hundre årene av tidligneo- Bibliografi littisk tid representerer en fortsettelse av de mesolittiske forholdene, etterfulgt av Amundsen, Ø.M., Knutsson, S. & en avslutning på perioden med endret Mjærum, A., 2006: Nøkleby i Ski, Akers- bosetningsmønster, åpning av landska- hus – en tidligneolitisk jordbruksboplass. pet, økt landbruk og mer intensiv rituell Primitive tider 9: 85-96. aktivitet, er også foreslått for Danmark (Brinch Petersen & Egberg 2009; Schülke Andersson, S. & Wigforss, J., 2004: Sen- 2009). Dette kan muligens også være en mesolitikum i Göteborgs- och Alingsås modell som passer for Båhuslen og Vest- områderna. Coast to coast books 12. In- Sverige (Sjögren 2003; Petersson 2009). stitutionen för Arkeologi, Göteborgs Materiale fra Øst-Sverige er imidlertid universitet, Göteborg. foreslått tolket på en annen måte, med avgjørende endringer i livsform allerede Becker, C.J., 1947: Mosefundne Lerkar ved overgangen til tidligneolittisk tid fra yngre Stenalder. Aarbøger for nordisk (Sundström 2003; Hallgren 2008). En slik oldkyndighed og historie 1947. Køben- modell er også nylig lansert for Bornholm havn: 1-318. (Nielsen 2009). De godt undersøkte jord- 53

Bergstøl, J., 2007: RAPPORT, ARKEOLO- Brøgger, A.W., 1906: Studier over Nor- GISK UTGRAVNING, Fangst- og kullgroper, ges stenalder. I. Øxer uden skafthull fra Alme 89/3, Ringerike kommune, Buskerud. yngre stenalder fundne i det sydøstlige Kulturhistorisk museum, Universitetet i Norge. Videnskaps-Selskapets Skrifter I. Oslo. Topografisk arkiv. Math. Naturv. Klasse No 2. Christiania.

Bergsvik, K.A., 2006: Ethnic boundaries Christensen, A.E., 2004: På havet – før in Neolithic Norway. BAR International vikingene. Før Norge ble Norge. Østmo, Series 1554. Archaeopress, Oxford. E. (red.), Schibsted, Oslo: 118-126.

Blomqvist, L., 1989: Megalitgravarna i Danielsen, A., 1970: Pollen-analytical Sverige: typ, tid, rum och social miljö. late quaternary studies in the Ra district Theses and papers in archaeology, New of Østfold, South-East Norway. Universi- series; 1. Stockholm. tetet i Bergen Årbok. Mat.-naturv. serie; 1969, 14. Bergen. Boaz, J., 1997: Steinalderundersøkelsene på Rødsmoen. Universitetets Oldsaksam Fischer, A., 2002: Food for Feasting? The ling Varia 41, Oslo. Neolithisation of Denmark 150 years of debate. Fischer, A. & Kristiansen, K. (red.), Boaz, J., 1999: Pioneers in the Mesoli- J. R. Collins Publications, Sheffield: 341- thic: The Initial Occupation of the Interi- 394. or of Eastern Norway. The Mesolithic of Central Scandinavia. Boaz, J. (red.), Uni- Glørstad, H., 2004: Svinesundprosjektet versitetets Oldsaksamlings skrifter; nr bind 4. Oppsummering av Svinesundpro 22, ny rekke, Oslo: 125-153. sjektet. Universitetets kulturhistoriske museer, Fornminneseksjonen Varia 57. Brinch Petersen, E. & Egeberg, T., 2009: Oslo. Between Dragsholm I and II. Innovation and Continuity – Non Megalithic Mortua- Glørstad, H., 2005: Tangen – En neolittisk ry Practices in the Baltic. New methods boplass fra Tangen av Barmen, Kragerø and research into the development of kommune, Telemark. Noen betraktninger Stone Age Society. Larsson, L., Lüth, F. & omkring boplassens kulturmiljø og Trakt- Terberger, T. (red.), Bericht der Römisch- begerkulturens vestgrense. Viking 68: Germanischen Kommission. Frankfurt. 25-54. Philipp von Zabern. Vol 88, 447-467.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 54

Glørstad, H., 2006: Neolittisk renessanse. neolittiske gruppe. Universitetes Oldsak- Hypoarkeologiske tekster om neolitikum i samling Årbok 1951-1953: 1-237. Sør-Norge. OAS 4. Unipub forlag, Oslo. Hjelle, K., Bergsvik, K.A. & Hufthammer, Glørstad, H., 2008: Nære ting fra en fjern A.K., 2006: Hesitant hunters: a review fortid. Universitetsforlaget, Oslo. of the introduction of agriculture in western Norway. Environmental Archaeolo- Glørstad, H., 2009: The Northern Province? gy vol 11 nr. 2: 147-170. The Neolithisation of Southern Norway. Neolithisation as if history mattered. Pro- Høeg, H.I., 1982: Introduksjonen av jord- cesses of Neolithisation in North-Western bruk i Øst-Norge. Introduksjon av jord- Europe. Glørstad, H. & Prescott, C. (red.), bruk i Norden. Sjøvold, T. (red.), Universi- Bricoleur Press, Göteborg: 135-168. tetsforlaget, Oslo: 143-151.

Glørstad, H., 2010: The Structure and Hi- Høeg, H.I., 1989: Noen resultater fra den story of the Late Mesolithic Societies in pollenanalytiske undersøkelsen i Tele- the Oslo Fjord Area 6300-3800 BC. Brico- mark. Fra jeger til bonde. Utvikling av leur Press, Göteborg. jordbrukssamfunn i Telemark i steinalder og bronsealder. Mikkelsen, E. (red.), Uni- Gustafson, G., 1906: Norges Oldtid. Cam- versitetets Oldsaksamling Skrifter Nr. mermeyer, Kristiania. 11. Ny rekke. Oslo: 372-421.

Hafsten, U., 1956: Pollen-analytic inve- Indrelid, S., 1994: Fangstfolk og bønder i stigations on the Late Quaternary de- fjellet. Bidrag til Hardangerviddas førhisto velopment in the inner Oslofjord area. rie 8500-2500 år før nåtid. Universitetets Universitetet i Bergen, Årbok. Naturvi- Oldsaksamling Skrifter, ny rekke 17. Oslo. tenskapelig rekke 8. Bergen. Johansson, G., 2004: Från medeltid till Hallgren, F., 2008: Identitet i praktik: lo- Neolitikum på tre veckor – En Trattbägar kala, regionala och överregionala sociala boplats i Skaveröd. Gårdar från förr. sammanhang inom nordlig trattbägarkul- Nordbohuslänsk bebyggelseshistoria utifån tur. Coast to Coast Books, Uppsala Uni- arkeologiska undersökningar av tre medel versity, Uppsala. tida gårdar. Lindman, G. (red.), Riksantik- varieämbetet Arkeologiska Undersøk- Hinsch, E., 1955: Traktbegerkultur-Mega ningar, Skrifter 56. Riksantikvarieämbe- litkultur. En studie av Øst-Norges eldste, tets förlag, Stockholm: 130-149. 55

Magnell, O., 2005: Tracking wild boar Petersson, H., 2009: The processual lega and hunters. Osteology of wild boar in cy and the new directions in Scandina- Mesolithic South Scandinavia. Acta vian Neolithic research. Neolithisation as Archaeologica Lundensia Series in 8o, if history mattered. Processes of Neolithi no 51. Almqvist & Wiksell international, sation in North-Western Europe. Glørstad, Stockholm. H. & Prescott, C. (red.), Bricoleur Press, Göteborg: 169-192. Malmer, M.P., 2002: The Neolithic of south Sweden: TRB, GRK, and STR. The Petersson, H., 2010: Västsvenska bygg- Royal Swedish Academy of Letters, Hi- nadskonstruktioner från neolitikum. Ut story and Antiquities, Stockholm. blickar från Munkedal. 10000 år av bohus länsk förhistoria. Petersson, H. & Toreld, Mikkelsen, E., 1982: Introduksjon av H. (red.), Bohusläns museums förlag, jordbruk i Øst-Norge. Introduksjonen av Uddevalla: 68-145. jordbruk i Norden. Sjøvold, Th. (red.), Universitetsforlaget, Oslo. Prescott, C., 1996: Was there really a Neo lithic in Norway? Antiquity, vol 70: 77-87. Mikkelsen, E., 1984: Neolitiseringen i Øst-Norge. Universitetets Oldsaksamling Schülke, A., 2009: Tragtbægerkulturens Årbok 1982-83: 87-128. landskabsrum: udtryk og ramme for social kommunikation. Et studie over Nord Mikkelsen, E., 1989: Fra jeger til bonde. vestsjælland. Plads og rum i tragtbæger Utviklingen av jordbrukssamfunn i Tele- kulturen. Bidrag fra Arbejdsmødet på mark i steinalder og bronsealder. Univer- Nationalmuseet, 22. september 2005. sitetets Oldsaksamlings Skrifter, Ny rek- Schülke, A. (red.), Det kongelige Nordi- ke Nr. 11. Oslo. ske Oldskriftselskab, Nationalmuseet: 67-87 Nielsen, P.O., 2009: Den tidligneolitiske bosættelse på Bornholm. Plads og rum i Shennan, S. & Edinborough, K., 2007: tragtbægerkulturen. Bidrag fra Arbejds- Prehistoric population history: from the mødet på Nationalmuseet, 22. september Late Glacial to the Late Neolithic in Cen- 2005. Schülke, A. (red.), Det kongelige tral and Northern Europe. Journal of Nordiske Oldskriftselskab, Nationalmu- Archaeological Science 34: 1339-1345. seet: 9-24.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 56

Sjögren, K.-G., 2003: ”Mångfalldige uhr- Tolan-Smith, C., 2008: Mesolithic Bri- minnes grafvar…”. Megalitgravar och tain. Mesolithic Europe. Bailey, G. & samhälle i Västsverige. Gotarc Serie B 27. Spikins, P. (red.), Cambridge University University of Gothenburg, Gothenburg. Press, Cambridge: 132-157.

Solberg, A., 2009: Interregional interak Westergaard, B., 2008: Trattbägare i sjon: traktbegerkulturens innflytelse og O-bygd. UV Väst rapport 2008:40. Riks utbredelse i Østfold og Sørvest-Sverige. antikvarieämbetet, Mölndal. Masteravhandling i arkeologi. Institutt for arkeologi, kunsthistorie og konserve- Østmo, E., 1988: Etableringen av jord- ring, Universitetet i Oslo. brukskultur i Østfold i steinalderen. Uni- versitetets Oldsaksamlings Skrifter, Ny Stene, K., (red.) 2010: Steinalderunder- rekke Nr. 10. Oslo. søkelser ved Rena elv. Gråfjellprosjektet bind III. Kultrhistorisk museum, Fornmin- Østmo, E. & Skogstrand, L., 2006: Nye neseksjonen Varia 76. Universitetet i funn av traktbegerkeramikk ved Oslofjor- Oslo, Oslo. den: Børsebakke og Vøyenenga. Viking 69: 69-90. Sundström, L., 2003: Det hotade kollekti- vet: neolitiseringsprocessen ur ett öst- mellansvenskt perspektiv. Kust till kust- böcker no. 6. Uppsala University. Dept. of Archaeology and Ancient History. Uppsala. 57

”Der lagde bispen sig ned oc saa der ind”

Oppdagelsen av megalittgraver i Norge.

Einar Østmo

Innledning kammer er imidlertid ikke beskrevet på Den første omtale av noe som kan ha Broberg i nyere tid (sml. Gustafson 1886; vært megalittgraver på (den gang) norsk Kaelas 1964), og Båhuslens fortidsminner jord, stammer fra Oslobiskopen Jens Nils er som kjent ikke lenger en del av norske søns visitasreise i Båhuslen i 1592. Den kulturvernmyndigheters portefølje. 21. mai det året kom Hans Velærverdig het til Bro (nå i Lysekil kommune), og kan Steinalderens graver fortelle at ”Strax synden for prestegaar- Jens Nilssøns teori om hva gravene hadde den ligger 2 gaarde, kallis Broberg, østen vært brukt til, er senere erstattet av (eller for den nordre gaard … ligger en hou, supplert med) andre oppfatninger. Da der paa ere 3 graffue, murede inden til arkeologien i Norden på 1800-tallet kom med graa steen, oc er 2 alne bred, oc 1 i moderne, vitenskapelige former, var det alen høig, og iorden offuen paa 12 eller ikke lenger noen tvil om at megalittgra- 16 alne, de[r] haffue de foruarid (uden vene nettopp hadde vært graver. Både i tuil) deris skat oc klenodie for siørøffuere Danmark og Sverige ble de tallrike be- oc for ildebrand” (Nielsen 1885: 61). varte megalittgravene tidlig gjenstand Fem år senere var han tilbake, og legger til for antikvarers og arkeologers interesse, det ovenstående at gravkamrene ”ere de men i Norge viste det seg å råde andre icke høyre end som en mand kan krybe forhold, og mangelen på graver fra stein der ind paa kneerne. Der lagde bispen sig alderen kommer gang på gang til uttrykk ned oc saa der ind” (anf. arb.: 534). Dette i tidens arkeologiske skrifter; i 1876 skrev var da formodentlig den første norske Oluf Rygh at ”Det maa for det første undersøkelse av en megalittgrav, eller iall erindres, at Norge synes saagodtsom fall av et forhistorisk gravkammer. Noen ganske at mangle Grave fra Stenalde- megalittgrav eller annen form for grav- ren. Ikke en eneste saadan kan hidtil si-

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 58

ges at være paavist med fuld Sikkerhed” arkeologien på 1800-tallet. Gravanleg- (Rygh 1876: 4). get på Klopp er en del av historien om senneolittisk tids hellekister og lignende Allerede i 1853 var det allikevel gjort et anlegg i Norge (om dette, se Østmo 2011), funn som, riktignok uten absolutt ”fuld og berører i og for seg ikke de egentlige Sikkerhed”, kunne ha vært tatt i betrakt- megalittgravene. For arkeologene på ning. Det var på Klopp i Ramnes, nå Re i 1800-tallet var ikke denne distinksjonen Vestfold, hvor ett, eller helst flere, små så viktig; det var steinalderens gravmo- gravkamre av stein inneholdende både numenter i alminnelighet interessen skjelettrester og fem flintdolker av typer samlet seg om, både for deres slående fra II B til IV B (sml. Lomborg 1973) kom dimensjoner og form, deres av og til for dagen ved et veianlegg. Antikvar N. spektakulære innhold av oldsaker og de- Nicolaysen kommenterte at dette var res betydning for kulturhistorien i almin- ”hidtil noget nær det eneste exempel nelighet og den arkeologiske kronologien her i Norge paa, at flintesager ere trufne i særdelsehet. sammen med tydelige spor af begravelse” (Nicolaysen 1862-1866: 192). Ikke alle lot Skjeltorp seg imidlertid uten videre overbevise; Ved denne anledning skal vi imidlertid den alltid skeptiske Rygh anså det i holde oss til de egentlige megalittgravene, tekstdelen til sin ”Norske Oldsager” uten dysser og ganggraver. En observasjon nærmere begrunnelse fremdeles ”ikke Rygh også kunne ha tatt i betraktning, sandsynligt” at dolkene hadde ligget i var gjort i 1872 på Skjeltorp i Skjeberg, gravkamrene (Rygh 1885: 2). Men Nico- nå Sarpsborg i Østfold, av arkeologipione laysens opplysninger ble bekreftet da den ren Anders Lorange. Lorange mente selv berømte geolog W. C. Brøgger besøkte at det måtte være snakk om en virkelig Klopp i 1904 og fikk snakke med finne- megalittgrav, eller som han sa, en ”Jætte ren, Mathias Klop, som fremdeles levde stue” (Anders Lorange i brev til Oluf Rygh (W. C. Brøgger 1905: 238ff). W. C. Brøg- i Kulturhistorisk museums arkiv, trykt i gers interesse for steinaldergraver hang utdrag i A. W. Brøgger 1906: 5, note 1 og sammen med hans arbeid for å datere i Østmo 1983: 5ff). Loranges beskrivelse stadiene i den kvartærgeologiske histo- av graven rommer flere interessante de- rie ved Oslofjorden (Kristianiafjorden, den taljer: ”Jeg fik … høre om en Haug paa gang), særlig landhevningen og strand- Gaarden Skjeltorp med et Gravkammer linjeutviklingen, og kan forsåvidt godt saa stort som et litet Værelse, men rundt sees som en honnør til det arbeid med og saa høit, at en almindelig voxen Mand kronologiske spørsmål som var utført i kunde staa deri. Det var bygget op af 59

paa Enden reiste, indad flade Stene stil- rimeligst at skåret er funnet i Østfold, lede saa tet ved hverandre som muligt Loranges samling inneholdt så vidt man og med indkilede Smaastene i alle Aab- vet ikke fremmede saker (Hinsch anf. st.; ninger. Stenene vare paa Udsiden indtil Hougen 1950; Rygh (†) 1950: 111f). Halvten dækkede af Jordhaugen. Kamme ret maalte omtrent 3 Alen i Diameter og Noen større oppmerksomhet vakte ikke paa Østsiden var en Aabning, hvorigjen- Loranges oppdagelse, selv om han om- nom man kunde komme ind … der sees talte den i et foredrag på den internasjo- en av Heller dannet Gang, som har ført nale arkeologikongressen i Stockholm i fra det store Kammer ud til Haugens Peri 1874 (Lorange 1876). Den nevnes ikke av feri, hvor den sluttes ved en Tversten, W. C. Brøgger i arbeidet om strandlinjene som endnu staar”. ved Oslofjorden, enten det nå var fordi han ikke var oppmerksom på graven, el- Da Lorange kom til Skjeltorp, var graven ler fordi den ikke hadde gitt kjente funn riktignok en ruin. Den store overliggeren av oldsaker og dermed ikke kunne date- var fjernet i 1855, og sidestenene i 1863 res sikkert. W. C. Brøggers arbeid med ”paa to nær”. Det er usikkert om Lorange strandlinjene var et klart formulert forsk- fikk gjennomført den ettergravning han ningsprosjekt, og det er karakteristisk for bebuder i slutten av brevet til Rygh, men vitenskapen omkring forrige århundre- i Loranges store privatsamling av oldsa- skifte at den begynte å få form nettopp ker, som ble innkjøpt til Universitetets av slike prosjekter. Et annet prosjekt som oldsaksamling i 1890, lå det et skår av gjaldt steinalderens graver, var det Ga- karakteristisk traktbegerkeramikk uten briel Gustafson som stod for. Hans inte- proveniens (Hinsch 1955: 72, avb. s. 71, resse for steinalderen gikk langt tilbake fig. 9). Det vil vel aldri kunne bevises, og hadde fått næring fra undersøkelser i men er allikevel fristende å tenke seg at Båhuslen (Gustafson 1886; 1888), og det kunne stamme fra Skjeltorpgraven; han fortsatte å dyrke interessen ved å skåret er dekorert med loddrette snor- søke etter gravanlegg etter at han kom stempelinntrykk i karakteristisk Virumstil til Norge; i første omgang på Vestlandet fra TN C (sml. Ebbesen & Mahler 1980). og især på Jæren. Men letingen førte Lenge var det det eneste sikre TRB-skår lenge til skuffelse: ”Saa meget forunder i norske arkeologiske samlinger, dvs. som ligere er det da, at man endnu ikke har lignet eller var identisk med slik kera- fundet en eneste grav fra denne tid” mikk man kan finne i Syd-Skandinavia (Gustafson 1900: 6f). Han gav imidlertid (Østmo 2008: 193; 2010a: 61). Selv om ikke opp håpet, som ble tent på ny etter proveniensen er usikker, er det iallfall at han kom til Kristiania – ”Det er da

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 60

rimeligt nok, at den slags monumenter og andre (se Østmo 2011). Men så ble ved fortsatte efterforskninger ogsaa det stille. På 1920-tallet førte A. W. skal fremkomme ialfald i det sydlige Brøgger an i et markant skifte i veivalget Smaalenene og sandsynligvis ogsaa an- for norsk arkeologi (A. W. Brøgger 1925). detsteds i Norge … Passende materiale Norsk arkeologi skulle nå stå på egne til denne bygningskunst var der nok af” ben, og frigjøre seg fra den typologiske (Gustafson 1906: 30). Noen funn skulle skole og «hele det megalittisk pregede han også komme til å gjøre. I 1908 fant syn på norsk yngre steinalder» (Gjessing han frem til Skjeltorp og fikk der se den 1945: 426ff; sml. Hougen 1954: 46; Gjes- fremdeles stående gravruinen (Fig. 1), sing 1977: 12; Komber 1987; Helliksen og i 1913 fikk han så endelig gjennom- 1996; Hagen 1997: 126ff; Heimann 2001; ført en liten utgravning i restene av kam- 2004; Baudou 2004: 249ff). meret, etter alt å dømme uten å gjøre funn av oldsaker (Gustafson 1914). Noen særlig plass for studier av norske megalittgraver var det ikke i dette pro- Arkeologene i Norge fortsatte å interes- grammet. Når det gjaldt Skjeltorpgraven, sere seg aktivt for steinalderens få gra- hvis ennå gjenstående rester ble helt ver frem til mellomkrigstiden, og det ble fjernet omkring 1930, skulle den imidler- gjort noen oppdagelser av senneolitti- tid komme til å fange interessen hos en ske hellekister som også ble gravet ut arkeologiinteressert trelastagent i Øst- med vekslende resultater av Gustafson fold. Han het Hjalmar Johnsen, og på

Fig. 1. Skjeltorp, Sarpsborg, Østfold. Megalittgraven som den så ut i 1913. Foto: G. Gustafson/KHM neg. 1398 og 1405 . 61

1940-tallet satte han seg fore å oppspore de spredte megalittene som graven hadde vært bygget av, og som gjorde tjene- ste som trappesteiner og lignende på gårdene i nærheten. Nærmest utrolig nok lyktes det, og med god hjelp av arkeologer ved Oldsaksamlingen i Oslo (særlig Gutorm Gjessing) fikk han bygget en fri rekonstruksjon av megalittgraven. Den står stadig, omtrent femti meter fra den opprinnelige tomten for graven (Fig. 2). Gjenreisingen av graven vakte pressens interesse, og innvielsen av rekonstruk Fig. 2. Skjel- sjonen ble vist på ”filmavisen”, dvs. Hinsch (1925-1958) først og fremst tale torp, Sarps- borg, Østfold. Norsk Ukerevy nr. 23/1944. Der ser man om utgravning av boplasser. Erling Johan Den rekon- Hjalmar Johnsen og bonden på Skjel- sens undersøkelse på Rødsmyra på Krå- struerte me- torp, Johs. Skjeltorp, gå inn i og komme kerøy i Østfold hadde foregått allerede i galittgaven. Foto: Einar ut av gravkammeret, som altså er stort 1944 (Johansen 1957) og Hinsch hadde Østmo. nok til å romme to voksne menn. selv undersøkt en boplass på Sluppan i Kragerø, Telemark (Müller & Ingstad Historien om Skjeltorpgraven så langt blir 1965). Siden fulgte Anne Stine Ingstads også gjort rede for i Erik Hinschs store undersøkelse på Rognlia i Eidanger, Tele arbeid om norsk Traktbegerkultur, hvor mark (Ingstad 1970), Egil Bakkas under- han på grunnlag av Loranges beskrivelse søkelse på Ramsvikneset i Radøy, Horda og Gjessings rekonstruksjonstegning be land (Bakka (†) 1993), Arne Skjølsvolds stemmer graven som en polygonal rund- på Slettabø i Hå, Rogaland (Skjølsvold dysse med kort gang (Hinsch 1955: 72). 1977), Perry Rolfsens utgravning på Hæ- Med dette slo man seg så til ro, og norsk stad i Lillesand, Aust-Agder (Resi 2000: arkeologi rettet oppmerksomheten mot 18ff), Sveinung Bang-Andersens utgrav- høyfjellet og andre megalittgravfrie ste- ning på Gjedlestadvika i Egersund, Roga der hvor den aksellererende utbyggingen land (Bang-Andersen 1981), forfatterens av landet truet fortidsminnenes eksistens. utgravning på Auve i Sandefjord, Vest- fold (Østmo 2008), Asle Bruen Olsens Når det gjaldt en mer målrettet utforsk- undersøkelse på Kotedalen, Radøy, Horda ning av lavlandets steinalder i Syd-Norge, land (Olsen 1992) og helt nylig utgrav- ble det i tiden etter den tidlig døde Erik ningen av en interessant lokalitet på

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 62

Hamremoen i Kristiansand, Vest-Agder ellers vennlig og hjelpsom. Den nøyak- (Glørstad 2011) for å holde seg til yngre tige beliggenheten av gravtomten var steinalder og bare nevne de største. den gang ikke lenger kjent av arkeologene, men Skjeltorp hadde hørt om gra- I mellomtiden var det på 1970-tallet en- ven siden guttedagene, og mente at han delig tatt noen litt bredere initiativer for kunne peke ut stedet for oss. å komme yngre steinalder på Østlandet nærmere inn på livet – av Sverre Mar- Historien om den utgravning som så strander og Egil Mikkelsen for Telemarks fulgte i 1980-81 og de funn som ble del (Mikkelsen 1989), og av forfatteren i gjort, er fortalt mange ganger (Østmo Østfold (Østmo 1988). Som en del av sist 1981; 1982; 1983; 1986; 1991; 2007; in nevnte tiltak falt det naturlig å ta for seg press). Kort fortalt kunne vi påvise grøf- de gamle opplysningene om Skjeltorp- ten etter haugens fotkjede og etter gan- graven, og, ikke minst, å ta flere turer til gen inn til kammeret, men av kammeret Skjeltorp for å se den restaurerte graven selv var det ingen ting igjen. Funnene og lete etter mulige spor etter den opp omfattet enkelte flintsaker, blant annet rinnelige tomten. Særlig minneverdig i to tangespisser av A-type, og en del ke- så måte var et besøk på Skjeltorp sen- ramikk, iallfall skår av en fotskål lik den høstes 1979 av en gruppe nordiske stein velkjente fra Mogenstrup ved Randers alderforskere som var samlet på Oldsak- (Müller 1918: fig. 120) med tilhørende samlingens ”feltstasjon” Isegran i Fred- skje og av et lite traktbeger og en større rikstad på en av de sammenkomster som traktskål. En 14C-datering til 4560±100 BP nokså regelmessig foregikk i de årene (3629-3106 cal BC, 2 , T-4573) (Cal for å diskutere Gropkeramisk kulturs mu- Pal_2007_HULU; Weninger & Jöris 2007; lige vesen. Det er verdt å nevne hvem Danzeglocke et al. 2011) satte prikken som var med: Hans Browall, Gunborg O. over i’en. Alt i alt kunne Hinschs karak- Janzon, Erik Johansen, Mats P. Malmer, teristikk av graven som en polygonal Egil Mikkelsen, Ann Segerberg, Ari Siiri- runddysse bekreftes, og hva alle antok ainen, Stig Welinder og Bozena Wyszo- måtte være Norges eneste megalittgrav, mirska (nå Bozena Werbart), i tillegg til ble behørig publisert både nasjonalt forfatteren. Åkeren var nypløyd, og det (Østmo 1983) og internasjonalt (Østmo var fristende å ta seg en tur ut i den for 1982), sistnevnte for sikkerhets skyld på å se om det skulle være noe å finne. fransk for at budskapet skulle nå videst Bonden, Edvard Skjeltorp, kom til – han mulig ut i verden og vekke den oppsikt lurte vel på hva vi var for noen som det enestående funn fortjente. tråkket omkring i åkeren hans, men var 63

Fig. 3. Kart over Oslofjord- området med de norske megalittgravene og andre orga- niserte deponeringer fra Traktbegerkul- turen. Tegning: Einar Østmø.

Morsomt var det at vi på utgravningens en følelse av kontinuitet med stedets siste dag i 1981 fikk besøk av en vennlig arkeologiske historie som var helt per- eldre herre ved navn Jens Skjeltorp, som sonlig. Noe av en kuriositet var jo Skjel- viste seg å være identisk med den gut- torpgraven i norsk arkeologi. Men utgrav ten som hadde vist Gustafson veien til ningen hadde gitt funn som var reelle Skjeltorpgraven i august 1908; det skapte nok, og i betraktning av den rolle de store

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 64

Fig. 4. Holt- nes 3, Hurum. steingravene fra steinalderen har spilt Holtnes Rester av dysse. Foto: og fortsatt spiller som bilde på oldtiden De nye funnene kom også fra Oslofjord- Håkon Glør- både for leg og lærd, var det da mor- området, fra Holtnes på sydvestspissen stad. somt å ha et norsk eksemplar av slagsen av Hurum, som er den halvøya som lig- å vise frem – i mangel av de båhuslen- ger på vestsiden av indre Oslofjord og ske, for nok en gang å minne om Jens mellom denne og Drammensfjorden. Nilssøns observasjoner for over fire Holtnes ligger 53 km nordvest for Skjel- hundre år siden. Men bare et par år etter torp i luftlinje (Fig. 3). I Hurum var det Skjeltorpundersøkelsen ble det gjort nye funnet noen senneolittiske gravkamre, funn, egentlig mer overraskende enn de eller hellekister, på slutten av det 19. år- burde ha vært, kunne man kanskje si. hundre (sml. Østmo 2011), og da det tidlig 65

på 1900-tallet kom meldinger om enda (Glob 1952: 23f; sml. Neergaard 1888; flere gravkamre, tildels med steinsaker, Nordman 1917:255ff; Thorvildsen 1941:54; ble de uten noen nærmere undersøkel- du Gardin 2003). En 14C-datering fikk vi ser oppfattet som ”hellekister”. I den lille, også, til 4660 ±80 BP (3626-3359 cal BC, hovedsakelig lokalhistoriske litteratur som 2 , TUa-5828) (CalPal_2007_HULU; kom utover på 1900-tallet, omtales de Weninger & Jöris 2007; Danzeglocke et regelmessig som ”hellekister”. Den ene al. 2011). av de to man visste om som det ennå var noe igjen av, ble gjenstand for en mindre At dette var en liten megalittgrav med et utgravning i 1978; noen lite avgjørende opprinnelig femsidig dyssekammer, var flintsaker kom for dagen, men graven under disse omstendigheter hevet over omtales fremdeles som en ”hellekiste”, tvil og en stor overraskelse for alle (Øst- selv om muligheten for en forbindelse til mo 1985; 1986; 1991; 1999; 2007; 2010b; båhuslenske dysser nevnes en passant u. trykn.). Det førte til en ny forståelse (Lindblom 1980). av den tidligere kjente graven også, som ligger 34 m over havet akkurat som den I 1984 skulle Oldsaksamlingen så, ved vi undersøkte i 1984, og med et ennå be- forfatteren og på initiativ av Hurum Hi- vart kammer som rett betenkt ser mer ut storielag, foreta en utgravning av et an- som et firsidig dyssekammer enn noe net, tidligere uregistrert fortidsminne annet, endog med rester av kantsteiner bare noen få hundre meter unna; det så (Fig. 5). En eller to forsvunne graver i ut som en liten gravhaug med et tydelig nærheten kan også ha vært dysser; fra krater og en stående, meterhøy stein- den ene er det bevart en karakteristisk helle i kanten av krateret (Fig. 4). Med tynnbladet, tynnakket flintøks. de rådende forestillinger som bakgrunn gikk forventningene i retning av at det En slik samling av flere små megalittgra kunne være nok en hellekiste. Men det ver akkurat ved innløpet til den urgamle var det ikke. Det ble riktignok gjort funn ferdselsvei innover Drammensfjorden er som viste at det var en grav fra steinalde en ganske monumental markering av ren – men utvilsomt en dysse. To tange- nordgrensen for Traktbegerkulturens me spisser av flint og fragmenter av spisser galittgraver i Skandinavia, kan man synes av skifer var nå én ting, men flere styk- (den nordligste av Holtnesgravene lig- ker rav som tydeligvis må ha tilhørt et ger på 59º32’11” N. br.). Sammen med komplisert halssmykke av hovedtypen Skjeltorpgraven, en håndfull enkle (iall- DO 128, kjent nok fra TRB-funn i Dan- fall sannsynlige) flatmarksgraver, noen mark og på Kontinentet, var jo en annen depotfunn med tynnakkede økser på helt

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 66

Fig. 5. Holt- nes 1, Hurum. Dysse. Foto: Håkon Glør- stad.

opp over 40 cm lengde og et hundretall Avslutning. løsfunne steinøkser, viser gravene på Å lete etter megalittgraver. Holtnes at Traktbegerkulturen fantes i de Når det da har vist seg at det faktisk har fleste av sine hovedtrekk ved Oslofjor- eksistert flere megalittgraver i Norge enn den i slutten av tidligneolittisk og tidlig den ene på Skjeltorp, melder spørsmålet mellomneolittisk tid (Fig. 3; Østmo 2007). seg om det ikke også kan ha vært enda Dette støttes av pollenalanlytiske funn flere? Noen mengder tilsvarende dem i av kornpollen og andre jordbruksindika- Sverige, for ikke å nevne Danmark, blir torer (Danielsen 1970; Hafsten 1956); i det rimeligvis aldri snakk om. Men det senere år også av et lite antall foreløpig er da tenkelig at det kan ha vært noen mangelfullt opplyste boplassfunn (Østmo flere enn dem vi vet om; Klaus Ebbesen & Skogstrand 2006); men funnene på har anslått at det må ha eksistert noe Holtnes var i grunnen det første bidrag til slikt som fem til ti ganger så mange me- en ny forståelse av Traktbegerkulturens galittgraver i Danmark som de som er tid i Norge – megalittgraver i Norge var bevart i dag (Ebbesen 1985: 37ff; sml. ikke lenger bare en kuriositet. Jensen 2001: 347). 67

Å finne hittil ukjente megalittgraver i anlagt forskninginnsats som går ut på å Norge kan riktignok bli en krevende opp skjerpe arkeologenes alminnelige oppgave, men helt uten visse generelle hol- merksomhet, at utsiktene til å finne flere depunkter er man kanskje ikke. For det megalittgraver er størst. På den annen første burde nok en målrettet leteaksjon side – ingen av de tusenvis av gravhau- konsentreres om Oslofjordområdet, der ger som ble gravet ut på 1800-tallet i de kjente gravene ligger og der funnene jakten på oldsaker til de arkeologiske fra Traktbegerkulturen er flest. For det museene, har vist seg å være megalitt- annet kan man legge merke til at gravene graver, så det gjelder nok å legge for- både i Norge og i det nærliggende Bå- ventningene på et realistisk nivå. huslen regelmessig ligger like ved stein alderens strand (sml. Sjögren 2003). Der Oppsummerende kan man vel si at me- for kunne man trekke opp strandlinjen galittgravenes marginale posisjon i ca. 3400 f. Kr. på et kart, og konsentrere norsk arkeologi reflekterer deres sjelden letingen nær den. Noe stort håp om å het og marginale geografiske utbredelse. oppdage graver med ennå stående kamre De er derfor blitt spesielt følsomme for eller rester av kamre skal man vel riktig- endringer i de faglige konjunkturer. Stu- nok ikke gjøre seg. Men dersom alle diet av de få store steingravene fra stein megalittene er fjernet og tatt i bruk til alderen som finnes i Norge, har kanskje trappesteiner og slikt, blir det kanskje vanskelig for å få gehør i miljøer og til bare en liten, og sannsynligvis nokså tider der identifikasjonen med det hjem- ramponert gravhaug igjen, og slike kan lige tiltrekker seg mest oppmerksomhet, det nok finnes atskilllige av. Utfordrin- som den har gjort i de siste to-tre gene- gen blir så å bestemme hvilke av dem rasjoner. Megalittgravforskningen bør som faktisk er megalittgraver; noe som derfor kunne håpe på fremgang i en mer vel kan bli vanskelig uten utgravning. utadvendt tid. Men man fikk holde utkikk etter rester av kammer med eller uten bevarte veggstei- ner, etter gang, og etter fotkjedesteiner. Bibliografi En annen mulighet gjelder helt fjernede og eventuelt overpløyde graver; med den Bakka, E., (†) 1993: Ramsvikneset – a intensiverte flateavdekking som nå for Sub-Neolithic Dwelling Place in Western tiden foregår ved registrering og under- Norway. Minneskrift Egil Bakka. Solberg, søkelse av kulturminner, skal man ikke B. (red.). Arkeologiske Skrifter. Historiske se bort fra at noen slike funn kan bli Museum. Universitetet i Bergen. No. gjort; det er kanskje ved en slik bredere 7-1993. Bergen: 21-69.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 68

Bang-Andersen, S., 1981: En fangstbo- Ebbesen, K., 1985: Fortidsminderegi- plass på Eigerøy - boplassbruk og miljø- strering i Danmark. Fredningsstyrelsen, tilpasning i sørvestnorsk yngre steinal- København. der. AmS-Skrifter. 6. Stavanger. Ebbesen, K. & Mahler, D., 1980: Virum. Baudou, E., 2004: Den nordiska arkeolo- Et tidligneolitisk bopladsfund. Aarbøger gin – historia och tolkningar. Kungl. Vitter for Nordisk Oldkyndighed og Historie hets Historie och Antikvitets Akademien, 1979: 11-61. Stockholm (Värnamo). du Gardin, C., 2003: Amber Spacer Brøgger, A.W., 1906: Studier over Norges Beads in the Neolithic and Bronze Ages Stenalder. Øxer uden skafthul fra yngre in Europe. Amber in Archaeology. Pro- stenalder fundne i det sydøstlige Norge. ceedings of the Fourth International Videnskabs-selskabets Skrifter. I. Math.- Conference on Amber in Archaeology. Naturv. Klasse. 1906. No. 2. Beck, C.W., Loze, I.B. & Todd, J.M. (red.), Talsi 2001. Riga: 180-197. Brøgger, A.W., 1925: Det norske folk i oldtiden. Instituttet for sammenlignende Gjessing, G., 1945: Norges steinalder. kulturforskning. Serie A, Forelesninger. Norsk Arkeologisk Selskap, Oslo. 6 a. Oslo. Gjessing, G., 1977: Idéer omkring førhi- Brøgger, W.C., 1905: Strandliniens Belig storiske samfunn. Universitetets Oldsak- genhed under Stenalderen i det sydøst- samlings Skrifter. Ny rekke. Nr. 2. Oslo. lige Norge. Norges geologiske undersø- gelse. 41. Kristiania. Glob, P.V., 1952: Danske Oldsager. II. Yngre Stenalder. Gyldendalske Boghan- Danielsen, A., 1970: Pollen-Analytical Late del, København. Quarternary Studies in the Ra District of Østfold, Southeast Norway. Årbok for Glørstad, H., 2011: Kysten, Jordbruket Universitetet i Bergen. Mat.-naturv. Se- og Traktbegerkulturen – Et problem for rie. 1969 No 14. periferien? Nicolay Skrifter 4. Oslo.

Danzeglocke, U., Jöris, O. & Weninger, Gustafson, G.A., 1886: Sotenäs och B., 2011: CalPal-2007online. http://www. Stångenäs härad. S. 431-564 i Emil Eck- calpal-online.de/, lest 2011-07-01. hoff: Bohusläns fasta fornlemningar från hednatiden. S. 10-257 og 431-564 i Bidrag 69

till kännedom om Göteborgs och Bohus Heimann, C., 2004: I faderns och natio- läns fornminnen och historia. Tredje nens skugga – Anton Wilhelm Brøggers bandet. Stockholm. livsverk. Viking. Norsk arkeologisk årbok. Bind LXVII-2004: 7-34. Gustafson, G., 1888: En ny gånggrift i Bohuslän. Svenska Fornminnesförenin- Helliksen, W., 1996: Evolusjonisme i norsk gens Tidskrift. VII: 23-32. arkeologi. Diskutert med utgangspunkt i A. W. Brøggers hovedverk 1909-25. Varia Gustafson, G., 1900: En stenalders bo- 37. Universitetets Oldsaksamling. Oslo. plads paa Jæderen. Bergens Museums Aarbog 1899. No. I. Hinsch, E., 1955: Traktbegerkultur-me- galitkultur. En studie av Øst-Norges eld- Gustafson, G., 1906: Norges Oldtid. Min- ste, neolitiske gruppe. Universitetets desmærker og Oldsager. Alb. Cammer- Oldsaksamling. Årbok 1951-1953: 10-177. meyers Forlag, Kristiania. Hougen, B., 1950: Tilvekstfortegnelsene. Gustafson, G., 1914: Megalitiske graver i Arkeologiens Diplomatarium Norvegicum. Norge. Oldtiden. Tidsskrift for norsk for- Universitetets oldsaksamling. Årbok 1945- historie. Avhandlinger tilegnet K. Rygh: 1-8. 1948: VII-XII.

Hafsten, U., 1956: Pollen-analytic investi Hougen, B., 1954: Fra norsk arkeologis gations on the late Quarternary develop- historie. Viking. Tidsskrift for norrøn arkeo ment in the inner Oslofjord area. Univer- logi. Bind XVIII: 29-49. sitetet i Bergen. Årbok 1956. Natur- vitenskapelig rekke. Nr. 8. Ingstad, A.S., 1970: Steinalderboplassen Rognlien i Eidanger. Et bidrag til belys- Hagen, A., 1997: Gåten om Kong Raknes ning av yngre steinalder i Telemark. Uni- grav. Hovedtrekk i norsk arkeologi. Cap- versitetets Oldsaksamling. Årbok 1967- pelen Fakta, Oslo. 1968: 19-139.

Heimann, C., 2001: Att ”förnorska” forn- Jensen, J., 2001: Danmarks Oldtid. Sten- tiden - en arkeologihistoria om Anton alder 13.000-2.000 f. Kr. Gyldendal, Kø- Wilhelm Brøgger. Arkeologen. Nyhets- benhavn. brev från Institutionen för Arkeologi. Göteborgs Universitet. Årg. 7 Nr. 3-4 Ok- tober 2001: 16-43.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 70

Johansen, E., 1957: Det første Kråkerøy. mark i steinalder og bronsealder. Uni- Kråkerøy. en østnorsk kystbygd. Enge- versitetets Oldsaksamlings Skrifter. Ny bretsen, K. et al. (red.), Halden: 9-105. rekke. Nr. 11.

Kaelas, L., 1964: Stenkammargravarna Müller, K.V. & Ingstad, A.S., 1965: Slup- på Sotenäset och Stångenäset. Vikarvet. pan. En fangstboplass fra yngre steinalder Årsbok 1962-1963: 11-27. i Telemark. Viking. Bind XXIX: 77-112.

Komber, J., 1987: Det arkeologiske Müller, S., 1918: Stenalderens Kunst i grunnsynet til Anton Wilhelm Brøgger Danmark. C. A. Reitzel, Kjøbenhavn. og Håkon Shetelig. Karakteristikk med utgangspunkt i bøkene ”Det norske folk Nergaard, C., 1888: Ravsmykkerne i i oldtiden” (1925) og ”Norges forhisto- Stenalderen. Aarbøger for nordisk Old- rie” (1925). Viking. Tidsskrift for norrøn kyndighed og Historie. 1888: 281-298. arkeologi. Bind L-1987: 23-35. Nicolaysen, N., 1862-1866: Norske forn- Lindblom, I., 1980: Etterundersøkelse og levninger. En oplysende fortegnelse over restaurering av en hellekiste fra yngre Norges fortidslevninger, ældre end re- steinalder, Holtenes i Hurum, Buskerud. formationen og henførte til hver sit sted. Festskrift til Sverre Marstrander på Kristiania. 70-årsdagen. Universitetets Oldsaksam- lings Skrifter. Ny rekke Nr. 3. Oslo: 149- Nielsen, Y., 1885: Biskop Jens Nilssøns 153. Visitatsbøger og reiseoptegnelser 1574- 1597. A.W. Brøggers Bogtrykkeri, Kristi- Lomborg, E., 1973: Die Flintdolche Däne ania. marks. Nordiske Fortidsminder. Serie B – in quarto. Bind 1. København. Nordman, C.A., 1917: Studier öfver gånggriftkulturen i Danmark. Aarbøger Lorange, A., 1876: Sur l’age de la pierre en for nordisk Oldkyndighed og Historie. Norvége. Congrès international d’anthro 1917: 221-325. pologie et d’archéologie préhistoriques. Compte rendu de la 7e session. Stock- Olsen, A.B., 1992: Kotedalen – en bo- holm, 1874. Stockholm: 234-237. plass gjennom 5000 år. Fangstbosetning og tidlig jordbruk i vestnorsk steinalder: Mikkelsen, E., 1989: Fra jeger til bonde. Nye funn og nye perspektiver. Bergen. Utviklingen av jordbrukssamfunn i Tele- 71

Resi, H.G., 2000: Universitetets kulturhi- Weninger, B. & Jöris, O., 2007: Towards storiske museer. Oldsaksamlingens til- an Absolute Chronology at the Middle to vekst. 1995. C.38558-C.39146. Universi- Upper Palaeolithic Transition in Western tetets kulturhistoriske museer, Oslo. Eurasia: A New GreenlandHulu Time-scale Based on U/Th Ages. Journal of Human Rygh, O., 1876: Bidrag til en Oversigt Evolution. over den skandinaviske Stenalder i Nor- ge. Forhandlinger i Videnskabs-Selska- Østmo, E., 1981: Ny verdensrekord. Ni- bet i Christiania. 1876, Nr. 9: 1-12. colay. Arkeologisk tidsskrift nr. 34 1981: 18-20. Rygh, O., 1885: Norske Oldsager. Chri- stiania. Østmo, E., 1982: Une tombe mégali- thique en Norvège. Étude sur certains Rygh, O. (†) 1950: Loranges samling. aspects de l’expansion vers le nord de la Universitetets oldsaksamling. Årbok civilisation des gobelets en entonnoir. 1945-1948: 1-112. Acta Archaeologica. Vol. 52: 101-118.

Sjögren, K.-G., 2003: ”Mångfaldige uhr- Østmo, E., 1983: Megalittgraven på minnes grafvar…”. Megalitgravar och Skjeltorp i Skjeberg. Viking. Bind XLVI- samhälle i Västsverige. Gotarc Series B. 1982: 5-35. Gothenburg Archaeological Theses 24. Coast to Coast-book No. 9. Göteborgs Østmo, E., 1985: En dysse på Holtenes i universitet. Institutionen för arkeologi. Hurum. Nytt lys over østnorsk traktbe- Göteborg. gerkultur. Viking. Tidsskrift for norrøn arkeologi. Bind XLVIII. 1984: 70-82. Skjølsvold, A., 1977: Slettabøboplassen. Et bidrag til diskusjonen om forholdet Østmo, E., 1986: New Observations on mellom fangst- og bondesamfunnet i the Funnel Beaker Culture in Norway. yngre steinalder og bronsealder. AmS – Acta Archaeologica. Vol. 55: 190-198. skrifter. 2. Stavanger. Østmo, E., 1988: Etableringen av jord- Thorvildsen, K., 1941: Dyssetidens Grav- brukskultur i Østfold i steinalderen. Uni- fund i Danmark. Aarbøger for nordisk versitetets Oldsaksamlings Skrifter. Ny Oldkyndighed og Historie. 1941: 22-87. rekke. Nr. 10. Oslo.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 72

Østmo, E., 1991: The Rise and Fall of the Østmo, E., 2010a: The cord stamp in TRB in Southeast Norway. Die Trichter- Neolithic Scandinavia. Acta Archaeolo- becherkultur. Neue Forschungen und Hy- gica. Vol. 81-1, 2010: 44-71. pothesen. Material des Internationalen Symposiums Dymaczewo, 20.24 Sep- Østmo, E., 2010b: Dysser og hellekister tember 1988. Teil I. Jankowska, D. (red.), – enestående minner fra steinalderen i Poznan 1990: 19-26. Hurum. Årbok for Hurum 2010: 7-24.

Østmo, E., 1999: Megalittgravene i Hurum Østmo, E., 2011: Krigergraver. En doku- – 5500 år gamle monumenter fra jord- mentarisk studie av senneolittiske hel- brukets eldste tid. Det Norske Videns- lekister i Norge. Norske Oldfunn XXVI. kaps-akademi. Årbok 1999: 376-384. Kulturhistorisk museum, Universitetet i Oslo. Oslo. Østmo, E., 2007: The Northern Periphery of the TRB. Graves and Ritual Deposits Østmo, E., in press: Towards a border: in Norway. Acta Archaeologica. Vol. 78, traces of Megalithic Ritual in the Nor- nr. 2: 111-142. wegian Fiord Country.

Østmo, E., 2008: Auve. En fangstboplass Østmo, E. & Skogstrand, L., 2006: Nye fra yngre steinalder på Vesterøya i San- funn av traktbegerkeramikk ved Oslofjor- defjord. I. Den arkeologiske del. Norske den. Børsebakke og Vøyenenga. Viking. Oldfunn XXVIII. Oslo. Norsk arkeologisk årbok. Bind LXIX- 2006: 69-90. 73

Neolitisering i Västsverige – en översikt över källäget

Karl-Göran Sjögren

Inledning gen varit av marginell betydelse. Senast Åsikterna om näringsfånget i västsvenskt har en liknande åsikt framförts av Svens- neolitikum har varierat starkt genom son (2010). åren. Enqvist (1922) anser att megalitgravarna som sådana hör till en åker- Persson (1978) betonade havsfångstens brukskultur och menar att gravarna lig- betydelse i anslutning till Clarke. I senare ger i de områden som är mest lämpade arbeten tillmäts dock odlingen större be för odling. Han framhåller dock att fång- tydelse och han pekar bl.a. på förekom- sten spelat en roll vid sidan av jordbru- sten av ej strandbundna boplatser (Pers- ket. Betonandet av havsfångstens bety- son 1981; 1991; 1999). Sjögren (2003; delse i Bohuslän är ett vanligt tema. 2004a) menar att försörjningen gått från Moberg (1963) noterar gravarnas kust- en blandad ekonomi under tidigneolitikum bundenhet och ser dem som uppförda av mot en jordbruksekonomi vid mellanneo ”jordbrukare, antagligen även bedrivande litikums början. fångst”. I icke-megalitiska områden ska även fångstfolk ha funnits. Bakgrunden till dessa vitt skiftande åsik- ter står att finna i det svaga källmateria- I en inflytelserik artikel av Clark (1977) let från området. Under senare år har lä- hävdade han att näringsfånget i Falbyg- get förbättrats, även om materialet från den var en kombination av odling och Västsverige för att diskutera frågor kring boskapsskötsel, medan Bohusläns kust- odlingens och boskapsskötselns introduk bundna megaliter skulle tyda på en do- tion, karaktär och samhälleliga betydelse minans för havsfångst. Även Bägerfeldt fortfarande måste sägas vara bristfälligt. (1985; 1992) menar, med hänvisning till Framsteg har gjorts som resultat av meto Fries pollendiagram från 1951, att odlin- dutveckling inom arkeologin, men också

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 74

genom de stora resurser som lagts på nämligen till mesolitisk tid. Två sådana utgrävningar i samband med exploate- dateringar förtjänar att nämnas. Vid Lock- ringar, och till viss del även genom rik- arp 7E i Malmö har sädeskorn daterats tade forskningsprojekt. De nya typer av till 6110±75 BP (5287-4837 cal BC, 2 , data som nu tillkommit består av direkt Ua-16188) (Nord & Sarnäs 2005). Fyndet daterade sädeskorn och djurben, mat- påträffades i ett stolphål tillhörande ett skorpedaterad keramik samt isopanaly- hus från järnålder. På boplatsen Sjoger- ser av människoben. stad 106 utanför Skövde daterades ett fynd av korn samt obestämd säd till Till detta kommer de mera traditionella 5870±50 BP (4881-4597 cal BC, 2 , källorna, som pollenanalyser samt ana- Poz-5657) (Norrman 2005). lyser av boplatsernas, gravarnas och lösfyndens lägen i relation till näringsre- Dessa dateringar är än så länge isolera- surser i landskapet. Även detta material de och bör tas med reservation, bl a där- har utökats betydligt, framförallt har för att inga mesolitiska fynd eller kon- kännedomen om trattbägarboplatser ökat texter påträffades på dessa platser. genom exploateringsundersökningar i Flera felkällor är möjliga, som felaktig kustområdet och genom forskningsgräv- artbestämning, laboratoriefel eller kon- ningar på Falbygden. tamination. Argument för mesolitisk odling och boskapsskötsel har tidigare Mesolitiska sädesfynd? framförts i olika sammanhang (ex Jenn- I takt med att antalet daterade sädeskorn bert 1984) men betraktas idag med skep- stigit har det också framkommit några sis (jfr Sjögren (red) 2006). fynd som fått en oväntat tidig datering, Dateringar av cerealier Fig. 1. En mer sammanhängande serie av date- Daterade sä- rade sädeskorn startar i stället vid ca deskornsfynd från Väst 4000 cal BC. I figur 1 och tabell 1 samman sverige. Kali- ställs de hittills daterade neolitiska sädes brerade med fynden från Västsverige. Totalt är det inte Oxcal 3.1, kalibrerings- mer är 12 dateringar än så länge, men kurva Intcal det är dock tillräckligt för att ge under- 2004. lag för några slutsatser. De två tidigaste fynden ligger ungefär samtidigt, vid ca 4000 cal BC. Detta motsvarar ganska väl de tidigaste dateringar som erhållits i 75

andra områden, som Skåne, Danmark och Fig. 2. Fyndet Östsverige (Persson 1999; Fischer 2002; i Veddige, Halland. Hallgren 2008). Utvecklingen i norra Tysk Foto: Glenn land kan möjligen ligga något hundratal Johansson. år före (Hartz & Lübke 2004). I detta sammanhang förtjänar ett nyligen Efter dessa tidiga dateringar följer en gjort fynd att uppmärksammas. Det rör serie som i stort sett täcker in hela neoli sig här om ett av de få våtmarksfynden av tikum, dock med en viss övervikt för den trattbägarkeramik från Västsverige, och senare delen. Ett något glesare avsnitt vid därtill en av de som fått tidigast datering. ca 3000-2600 cal BC behöver i dagens läge Platsen, Veddige 128b i Halland, under- inte tillskrivas större betydelse utan kan söktes av UV Väst 2008 (Johansson et al. mycket väl bero på det begränsade anta- 2011). I en strandkant till ån Viskan hade let dateringar. Det kan noteras att två av två trattbägare ställts ner och senare dateringarna, från Onsala 327 och Lundby överlagrats av gyttja (Fig. 2). 333, kommer från gropkeramiska boplat ser. Dateringarna ger således inget argu De två trattbägarna är av olika typ och ment för någon fas av fullständig återgång storlek. Den större krukan har plan bot- till fångstnäringar, även om odlingens kvan ten, kort hals och saknar dekor. Den var titativa betydelse givetvis kan variera. 35 cm hög och hade lika stor mynnings-

Region Plats BP okal Sta Material Labnr Referens Tabel 1

Halland Laholm 197 5200 60 säd Beta-71658 Svensson 2010 Uppgifter om Halland Veddige 128 5160 78 vete Ua-29267 Johansson et al 2011 de daterade

Halland Veddige 128 4976 43 Matskorpa Ua-2911 Brorson 2009 sädeskornen.

Halland Veddige 258 4750 50 emmer Ua-27592 Ryberg 2006

Bohuslän Skee 1616 4615 40 korn Ua-26850 Westergaard 2008

Västergötland Sjogerstad 106 4490 40 säd Poz-5674 Norrman 2005

Halland Onsala 327 4025 80 säd Ua-25653 Westergaard 2004

Västergötland Lundby 333 4020 33 brödvete Ua-29348 Nordin in press

Halland Onsala 327 3850 80 korn Ua-25654 Westergaard 2004

Västergötland Sjogerstad 106 3780 40 säd Poz-5672 Norrman 2005

Bohuslän Svarteborg 589 3770 60 säd Beta-126654 Swedberg 2003:125

Västergötland Sjogerstad 106 3640 35 säd Poz-5673 Norrman 2005

Bohuslän Svarteborg 403 3585 60 vete Ua-9585 Olsson & Åhrberg 2003:190

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 76

diameter. Volymen har beräknats till ca ning fanns mellan hals och buk, varför 17 liter. Den tillskrivs av Brorson Kochs rekonstruktionen av formen blir något typ II (Koch 1998; Brorson 2009). En jäm- osäker. Matskorpa på dess insida kunde förelse av den rekonstruerade kärlprofi- dateras till 4976±43 BP (3938-3654 cal len med Kochs tyder dock på en större BC, 2 , Ua-2911), jfr tabell 1. likhet med typ I, dvs. Oxiekeramik. Ett fynd av kubb/brödvete i den stora krukan Fyndet av två sinsemellan olika trattbä- daterades till 5160±78 BP (4230-3777 gare på samma plats är intressant, då de cal BC, 2 , Ua-29267), se tabell 1. bör ha satts ner i strandkanten med kort mellanrum i tid. Råmaterialen var identi- Den andra, mindre krukan hade rundad ska och Brorson menar att de har samma botten och dekor av horisontella snörlin- ursprung, kanske även samma tillverkare jer under mynningen. Den var ca 14 cm (Brorson 2009). Under äldsta TN skulle vi hög med 18 cm mynningsdiameter. Enligt i så fall ha att räkna med en viss variation Brorson (2009) hör den hemma i Kochs i keramikhantverket, där olika stilistiska typ IV. Då typ III och IV inte skiljs åt gen- typer förekommer jämsides. En sådan tolk om formen utan genom dekoren (typ IV har ning har framförts för Östsveriges del, bukstreck medan typ III saknar sådana) med den skillnaden att de olika keramik- bör den dock klassas som Kochs typ III. typerna inte förekommer på en och sam- Det kan också anmärkas att ingen pass- ma lokal (Hallgren 2008).

Tabel 2 Region Plats BP okal Sta Art Labnr Kontext Kommentar

Västergötland Karleby Lilleg. 4775 95 Nöt Ua-1367 Boplats TRB

Västergötland Karleby Log. B 4710 100 Svin Ua-1364 Boplats TRB

Västergötland Karleby Log. B 4690 100 Svin Ua-1365 Boplats TRB

Västergötland Karleby Log. B 4530 60 Får Ua-13401 Boplats TRB

Västergötland Valtorp 1 4430 40 Svin GrA-14296 Gånggrift Svinfalang

Västergötland Karleby 59 4415 45 Svin GrA-17909 Gånggrift Svinfalang Daterade neo- Västergötland Karleby Godeg. 4330 50 Svin LuS-6640 Boplats MN litiska husdjursben från Västergötland Gökhem 31 4290 40 Svin GrA-14299 Gånggrift

Västsverige. Västergötland Karleby Log. B 4225 95 Nöt Ua-1366 Boplats TRB Sammanställ- Västergötland Karleby Godeg. 4125 50 Nöt LuS-7267 Boplats MN da efter: Pers- son 1999; Bohuslän Ånneröd 4050 50 Får GrA-15113 Boplats GRK

Strinnholm Bohuslän Rörvik 3990 50 Nöt GrA-15099 Boplats GRK 2001; Sjögren Västergötland Karleby Lilleg. 3565 85 Svin Ua-1368 Boplats SN 2003; 2007. 77

Dateringen av den mindre krukan är nå- sorterna emmer och enkorn utan om got osäker, då det är svårt att bedöma kubb/brödvete. Redan från början tycks huruvida den kan ha ett marint innehåll det neolitiska jordbruket ha använt sig och i så fall påverkas av en reservoaref- av ett spektrum av olika arter. I samman- fekt. Fyndomständigheterna talar dock för hanget kan nämnas att ett annat tidig att någon reservoareffekt inte förelig- neolitiskt sädesfynd från Veddige även ger. Säkra dateringar av dessa kärltyper innehöll rester av ärtor, som annars är är ännu fåtaliga, och några författare har svåra att belägga i förhistoriska sam- föreslagit att Kochs typer kan användas manhang (Veddige 258, se tabell 1). för att definiera kronologiska faser (Fi- scher 2002; Nielsen 2009). Fyndet från Dateringar av husdjur Veddige talar dock emot en sådan kronolo Fynd av neolitiska djurben är mycket gisk sekvens, åtminstone för dessa typer. sparsamt företrädda i större delen av Västsverige, beroende på de dåliga be- Även dateringen av sädeskornet hör till varingsförhållandena i de sura bergart de tidigaste från Skandinaviskt område, erna i området. Undantaget utgörs av och faller väl in i en horisont med date- det kalkstensdominerade Falbygden, där ringar av både cerealier och husdjur till flera boplatser med mycket välbevarat tiden ca 4000 cal BC. Det är intressant djurbensmaterial från främst MN A bli- att det inte rör sig om de vanliga vete- vit undersökta. Här har dock i stort sett endast forskningsgrävningar utförts, då exploateringstrycket är lågt. Fig. 3. Kalibrering av dateringarna från neolitiska husdjursben. I tabell 2 och figur 3 sammanställs de tillgängliga dateringarna av neolitiska husdjursben från Västsverige. Materialet domineras helt av Falbygden, endast ett fåtal dateringar från kustområdet finns. Utöver de här upptagna finns brända hus djursben från några tidigneolitiska boplatser, bl a Morlanda 367 och Morlanda 492 (Håkan Peterson muntlig uppgift). Dateringarna från dessa platser är dock ännu inte publicerade. Jämfört med sä- deskornsdateringarna saknas här den tidigaste fasen, något som troligen beror på

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 78

att ännu inga tidigneolitiska boplatser Då vi kommer fram i tidig mellanneolitisk med goda bevaringsförhållanden för ben tid får vi dock bättre underlag för kvanti- blivit undersökta. Även dessa dateringar tativa slutsatser. Undersökningar av bo- bildar en sammanhängande serie utan platser på Falbygden från denna period antydan till avbrott under gropkeramisk visar att djurbenen helt domineras av nöt, tid, vilket givetvis inte utesluter att va- svin och får, med vilt, fisk och fågel som riationer i boskapens betydelse i försörj- mycket marginella inslag (Sjögren 2003). ningen förekommit. Denna typ av data Samma bild ses på ett antal andra plat- ger endast kvalitativa belägg, dvs vi kan ser från Sydsverige och Danmark vid se att husdjur förekommit, men inte vil- denna tid. ken roll de spelat. Under senare år har även en serie dateringar av s.k. matskorpor på keramik ut- förts. Även om den del metodproblem vid- 13C-värden för människo- och hundben från svenska Västkus- ten. Data från: Nordqvist 2000; Strinnholm 2001; Eriksson 2003; häftar dessa dateringar är det påfallande Sjögren 2003; Ahlström & Sjögren 2009 samt opublicerade data.

Dat bp Tabel 3 Labnr Plats Sta 13C Dat bp korr Art okal Ua-6411 Huseby klev 9105 100 -15,63 8850,2 människa

Ua-6410 Huseby klev 9040 80 -15,25 8770 människa

LuS-7268 Österöd 9025 65 -18 8865 människa

Ua-6407 Huseby klev 8965 75 -15,63 8710,2 människa

Ua-6409 Huseby klev 8560 75 -13,51 8220,4 människa

Ua-5438 Dammen 8065 80 -13,23 7714,2 hund

Ua-7880 Rottjärnslid 7020 65 -12,89 6655,6 hund

Ua-7838 Uleberg 6630 75 -17,3 6442 människa

AAR-11206 Evensås 5259 37 -13,35 4913 människa

Ua-7837 Evensås 5010 75 -15,99 4769,6 människa

GrA-15157 Hunnebostrand 4510 60 -19,58 4413,2 människa

Ua-7836 Rolfsåker 4430 70 -20,87 4384,8 människa

GrA-16866 Rörvik 4425 40 -12,96 4063,4 människa

GrA-14142 Dafter 4385 35 -13,69 4052,6 hund

GrA-15169 Hunnebostrand 4380 50 -18,91 4256,4 människa

GrA-14136 Dafter 4300 35 -13,58 3963,2 hund

GrA-15156 Rörvik 3800 50 -13,33 3453,2 hund

AAR-11205 Sillvik 3659 37 -18,52 3519,8 människa

LuS-7269 Rörby 3305 50 -21,1 3269 människa 79

att de tidigaste dateringarna av TRB-ke- odlingen är det dock inte fråga om, dock ramik sammanfaller mycket väl med de kan man säga att odling/bete är svårt att tidigaste dateringarna av sädeskorn, dvs. påvisa under senare mellanneolitikum i kring 4000 cal BC. Detta förhållande gäl- mera marginella odlingsbygder. Huruvida ler även i Östsverige (Hallgren 2008). Det detta ska tolkas som en diversifiering av förefaller därför sannolikt att introduktio ekonomin mellan jordbruksinriktade och nen av domesticerade djur och växter fångstinriktade områden, eller som resul skett i samband med en kulturell förän tat av förändrade odlingssystem, kan inte dring, arkeologiskt synlig i form av tratt- avgöras utifrån de diagram som finns idag. bägarkulturens föremålsformer. Isotopdata Pollenanalyser En annan källa som tillåter kvantitativa En potentiell källa för att dra mera kvan- slutsatser kring diet är isotopanalyser. titativa slutsatser är pollenanalyserna, De oftast använda isotoperna är 13C och där vi kan avläsa mänsklig påverkan på 15N. Båda mäts normalt på kollagenet, vegetationen och hur denna förändras dvs proteinkomponenten, i benen. I över tid. Pollenanalyser från Västsvenskt nordeuropeiska kustmiljöer är 13C an- område som belyser neolitiska förhållan vändbar för att studera andelen marint den har sammanställts av Sjögren (2003). protein jämfört med terrestriskt protein i Tyvärr måste det sägas att inga helt mo- dieten, medan 15N ger indikationer på derna och väl daterade diagram förelig- vilken nivå i näringskedjan en individ beger. Dock finns ett ganska stort antal äldre funnit sig. Metoden säger dock inget om diagram, som någorlunda väl täcker in dietens totala sammansättning, endast området, med undantag för Bohuslän om sammansättningen av proteinkompo som är svagt företrätt. Dessa kan med nenten. Då proteinhalten är låg i t ex vissa förbehåll användas för att ge en gröna växter jämfört med kött, finns en bild av odlingens geografiska spridning. teoretisk möjlighet att en varierad kost med stort intag av terrestriska växter Den bild som framkommit vid samman- inte skulle visa sig i dessa värden. ställningen tyder på att odling och/eller bete förekom över större delen av regio- Vill man uttala sig om den totala dieten, nen under både tidigneolitikum och mel- finns numera möjlighet att mäta 13C lanneolitikum, möjligen med en viss kon även på karbonaterna i den oorganiska centration till de nutida jordbruksbygderna komponenten i benen. Sådana analyser ha under senare delen av mellanneolitisk tyvärr ännu inte utförts på västsvenskt tid. Något fullständigt övergivande av material, och även antalet 15N-bestäm

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 80

ningar är ännu litet. Endast 13C-bestäm Vad gäller frågan om neolitiseringens ningar föreligger i något större antal (se inverkan är det speciellt två individer tabell 3). Totalt föreligger 19 analyser om från Evensås på Skaftö i Bohuslän som är även analyser av hundben räknas in. Figur intressanta. Efter korrigering för reser- 4 visar de tillgängliga 13C-bestämda ben voareffekt hamnar de båda i början av som även blivit daterade. tidigneolitisk tid, vilket gör dem högin- tressanta eftersom individer från denna Som framgår är variationen stor, även övergångstid är ganska sällsynta. Båda under mesolitisk tid, och flera av de neo- har höga 13C-värden och även höga litiska individerna har väl så höga vär- 15N-värden, vilket indikerar ett till stor den som de mesolitiska, vilket indikerar del marint proteinintag samt en hög en hög andel marint protein även under plats i näringskedjan. delar av neolitikum. Det bör noteras att samtliga individer påträffats i kustmiljö, Tyvärr kan inte mycket sägas om dessa i de flesta fall tämligen långt ute i den individers kulturella tillhörighet. De på- förhistoriska skärgården. träffades 1930 vid skalgrustäkt, och benen insamlades i efterhand av Johan Alin (GAM inv 45865). Inga artefakter 13 Fig. 4.  C-värden för människor och hundar på svenska Västkusten. som kunde sättas i samband med benen Hund: ofylld symbol. Dateringar anges okalibrerade BP, med en reser voarkorrigering proportionell mot 13C-värdet, baserad på 400 år vid hade tillvaratagits, däremot hittades nå- helt marin föda. Heldragen linje markerar de äldsta dateringarna för gra stenyxor och en flintspets ett par år sädeskorn och grå skraffering markerar byggande av megalitgravar.

-10

-12 Dafter + -14 Rörvik, GRK Evensås, TRB? δC13 -16

-18 Sillvik, SN

-20 Hunnebo + Rolfsåker,TRB MN Rörby, Ä Brå -22 10000 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 okal BP korr 81

senare. Av de vaga beskrivningarna att der visar låga värden, indikerande att ter döma kan det röra sig om ett par tun- restriskt protein dominerat över marint. nackiga och kanske en dubbeleggad yxa. Vad gäller gravskicket hade endast no- Sammantaget tyder analyserna på att terats att en individ påträffats i utsträckt näringsfånget, åtminstone vad det gäl- ryggläge. I efterhand har en del analyser ler proteinkällorna under tidigneolitikum utförts, bl a 14C dateringar och isotop- inte förändrats drastiskt, fortfarande är analyser (Nordqvist 2000; Eriksson 2003; marint protein dominerande. En förän Sjögren et al. 2009). En förnyad osteolo- dring kan antas ske gradvis fram emot gisk bedömning utförd av Torbjörn Ahl- den diametrala motsats som framgår av ström har nu visat att det rör sig om analyserna från tidig mellanneolitisk tid, minst två individer, varav en äldre man då de marina proteinkällorna till större och en ung individ. Det kan därför vara delen tycks ha övergivits. Under senare troligt att här ett flatmarksgravfält fun- delen av mellanneolitikum slår pendeln nits, varav endast en mindre del blivit så tillbaka mot ett högt marint inslag, uppmärksammat. för att under senneolitikum återigen visa på dominans av terrestriskt protein. Tre individer har datering till mellanneoli tisk trattbägartid. Två av dem kommer från Dessa pendlingar mellan olika tillstånd gånggriften i Hunnebostrand, den enda har paralleller i Östsverige (Eriksson et al. på västkusten som lämnat mer än ensta- 2008), men skiljer sig starkt från vad som ka människoben. Den tredje är det kän- händer i Danmark, där proteinkällorna da fyndet från Rolfsåker i Halland, som efter övergångsfasen i tidigneolitisk tid troligen får tolkas som en begravning. hela tiden domineras av terrestriskt protein (Fischer et al. 2007). Till skillnad från de tidigneolitiska individerna har dessa tre tämligen låga värden. TRB och havet Trots att de påträffats i kustmiljö har Under senare år har ett stort antal under deras intag av marint protein tydligen sökningar av neolitiska boplatser, främst varit ganska marginellt. i kustbandet, blivit undersökta i samband med exploateringar av olika slag. En De individer från gropkeramiska kontex- sammanställning av TRB-boplatser i Göte ter som analyserats ger återigen höga, borg (Sjögren 2003) visar på en intres- marint dominerade, värden. Detta gäller sant förändring i boplatsernas lokalisering även hundben från samma tid. Två indivi från tidigneolitisk till mellanneolitisk tid. der från senneolitikum och tidig bronsål

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 82

Tidigneolitiska boplatser visar en stor Förändringen i boplatslägen tyder på en variation i lokalisering, från platser i den utveckling av den neolitiska ekonomin yttre skärgården till platser med ett mera mot större koncentration på terrestriska indraget läge i på större öar i innerskär- resurser, i likhet med vad som framgick gården. Platserna i ytterskärgården karak av isopanalyserna ovan. Dessa två olika täriseras bl a av stora mängder tvärpilar, källmaterial ger likartade bilder, och det och omgivningarna har under neolitisk ligger nära till hands att tolka detta som tid endast bestått av hav med små ber- ett gradvis ökande inslag av domestice- giga öar och skär. Platserna i den inre rade arter i näringsfånget. I motsvarande skärgården har däremot omgivits av rela grad sker ett övergivande av de marina tivt stora arealer med sedimentmarker, resurserna, trots att dessa måste varit rika främst sand och lera, med möjligheter att och lättillgängliga i detta kustområde. bedriva odling och boskapsskötsel om än i begränsad skala. Några tolkningar Mot bakgrund av dessa fortfarande spar De mellanneolitiska TRB-boplatserna har samma data kan ett förslag till tolkning ett mer begränsat spektrum av lokalise- skisseras. ring. De extrema lägena i yttre skärgår- den tycks nu inte användas, i stället kon- Trattbägarkultur, odling och husdjur intro centrerar sig boplatserna till den inre duceras över hela regionen vid ca 4000 skärgården. Detta är också de lägen där cal BC. Såvitt kan bedömas utifrån 14C dösar och gånggrifter påträffas. Samma dateringar sker detta samtidigt som i mönster återkommer även om ett större södra och östra Sverige samt i Danmark. geografiskt område studeras. Faktum är Över detta stora område har spridningen att de mest strandbundna mellanneoliti- av domesticerade växter och djur liksom ska TRB-lokalerna i Bohuslän utgörs av av en ny materiell kultur skett mycket megalitgravar, som i många fall ligger inom snabbt, förmodligen inom högst ett par ca 100 m från den neolitiska stranden. generationer. Boplatserna är däremot mindre strandbundna, och ligger i de flesta fall i något Detta innebär dock inte att fångst, fiske uppdragna lägen (Sjögren 2003; 2004a; och insamling överges. Snarare tycks det 2004b). Megalitgravarnas lokalisering bör tidigneolitiska näringsfånget varit blan- därför inte tolkas i näringsekonomiska dat, även om underlaget för kvantitativa termer utan snarare som symboliska och bedömningar är svagt. Under loppet av ideologiska markeringar i landskapet. tidigneolitikum tycks en utveckling ske mot allt större betoning på de domestice 83

rade arterna. Hur snabbt denna utveck- medan det fortlever i inlandet, åtminstone ling sker är svårt att säga, men vid slutet på Falbygden, som under senare delen av av tidigneolitikum-början av mellanneo- MN A framstår som en enklav med le- litikum (ca 3500-3000 cal BC) är domi- vande trattbägartraditioner, omgiven av nansen nästan total för dessa. Denna i huvudsak gropkeramiska grupper. specialisering sker oberoende av natur- miljö, och bör hänga samman med en ideologisk betoning på det neolitiska livs Bibliografi sättet, ett slags ”TRB-habitus”. Utveck lingen av ekonomin sammanfaller med Ahlström, T. & Sjögren, K.-G., 2009: en rad andra fenomen, som byggande av Kvinnan från Österöd. Ett tidigmesoli- megalitgravar och Sarupanläggningar, allt tiskt skelett från Bohuslän. In Situ mer rikt dekorerad och varierad keramik, 2009. offernedläggelser mm. Sannolikt har en intern dynamik konstruerats där ekonomi, Brorsson, T., 2009: Trattbägarkeramik ceremonialitet, och relationen till döda vid Viskan – studie av tidigneolitisk of- förfäder kopplats samman. ferkeramik från Veddige, Halland. Rap- porter från kontoret för keramiska stu- Möjligen sker nu även en förändring i dier Nr 48. Arkeologiska undersökningar. odlingstekniken (införande av årder), Boplatser och gravar vid Viskan i Veddi- även om detta är osäkert på grund av ge. Fem fornlämningar undersökta för källkritiska faktorer. Att årder kan ha riksväg 41. Halland, Veddige socken, Va- funnits redan under en relativt tidig del bränna 1:5, 10:5, 3:39 och 3:33; Kulla- av TN antyds av ett nytt fynd av årder- gård 1:13 och Järlöv 7:3, RAÄ 323, 322, spår under en långhög, vid Svendborg 128b, 320 och 321. Johansson, G., We- på Fyn (Beck 2008). stergaard, B., Artelius, T. & Nieminen, J., (red.), Raä UV Rapport 2011:26. Trattbägarkulturens sociala och ideologiska system bryter samman vid olika Bägerfeldt, L., 1985: Västkustens mega- tidpunkter i olika områden, först i östra litgravar. Kronologi och korologi. D-upp- Sverige, senare i Väst- och Sydsverige, sats, inst. för arkeologi, Stockholm. vilket visar sig genom utvecklingen av olika gropkeramiska traditioner liksom i Bägerfeldt, L., 1992: Megalitgravarna i jordbrukets minskade roll i många områ- Sverige. Typ, tid, rum och social miljö. den. Vad gäller Västsverige bryts TRB- (2:a reviderade upplagan). Arkeo-Förla- samhället ner tidigare i kustområdet, get, Gamleby.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 84

Clark, G., 1977: The Economic Context of of humans and dogs. Journal of Archaeo- Dolmens and Passage graves in Sweden. logical Science 34/12: 2125-2150. Ancient Europe and the Mediterranean. Marcotic, V. (red.), Warminster: 35-47. Hallgren, F., 2008: Identitet i praktik. Lo- kala, regionala och överregionala sam- Enqvist, A., 1922: Stenåldersbebyggelsen manhang inom nordlig trattbägarkultur. på Orust och Tjörn. Uppsala. Coast to coast-books no 17. Uppsala.

Eriksson, G., 2003: Norm and difference: Hartz, S. & Lübke, H., 2004: Zur chrono- Stone Age dietary practice in the Baltic stratigraphischen Gliederung der Erte- region. Theses and papers in scientific bølle-Kultur und frühesten Trichterbecher- archaeology 5. Arkeologiska forsknings- kultur in der südlichen Mecklenburger laboratoriet, Stockholms universitet. Bucht. Bodendenkmalpflege in Mecklen- Stockholm. burg-Vorpommeren. Jahrbuch 2004, vol. 52: 119-143. Eriksson, G., Linderholm, A., Fornander, E., Kanstrup, M., Schoultz, P., Olofsson, H. Jennbert, K., 1984: Den Produktiva & Lidén, K. 2008: Same island, different Gåvan. Tradition och innovation i Syd diet: Cultural evolution of food practice skandinavien för omkring 5300 år sedan. on Öland, Sweden, from the Mesolithic to Acta Archaeologica Lundensia, Serie 4o the Roman Period. Journal of Anthropo- 16. Lund. logical Archaeology 27: 520–543. Johansson, G., Westergaard, B., Arteli- Fischer, A., 2002: Food for Feasting? An us, T. & Nieminen, J., 2011: Arkeologis- evaluation of explanations of the neolithi ka undersökningar. Boplatser och gravar sation of Denmark and southern Sweden. vid Viskan i Veddige. Fem fornlämningar Food for feasting. The neolithisation of undersökta för riksväg 41. Halland, Ved- Denmark - 150 years of debate. Fischer, dige socken, Vabränna 1:5, 10:5, 3:39 A. & Kristiansen, K. (red.), J. R. Collis och 3:33; Kullagård 1:13 och Järlöv 7:3, Publications, Sheffield: 341-393. RAÄ 323, 322, 128b, 320 och 321. Raä UV Rapport 2011:26. Fischer, A., Olsen, J. Richards, M., Heine- meier, J., Sveinbjörnsdottir, A.E. & Ben- Koch, E., 1998: Neolithic Bog Pots from nike, P. 2007: Coast-inland mobility and Zealand, Møn, Lolland and Falster. Nor- diet in the Danish Mesolithic and Neoli- diske Fortidsminder serie B, vol. 16. thic: evidence from stable isotope values København. 85

Moberg, C.-A., 1963: Bohusläns forntid. Olsson, L. & Åhrberg, E.S., 2003: Svarte- Bohusläns historia. Lönnroth, E. (red.), borg 403 – En boplats från yngre stenål- Almqvist & Wiksell, Stockholm: 14-78. der samt boplats, gravplats och kultplats (?) från äldre järnålder. Arkeologiska Nielsen, P.O., 2009: Den tidligneolitiske undersökningar längs E6 i Bohuslän. bosættelse på Bornholm. Plads og Rum i Claesson, P. & Munkenberg, B.-A. (red.), Tragtbægerkulturen. Schülke, A. (red.), Projekt Gläborg-Rabbalshede. Nr. 1 Tek- Nordiske Fortidsminder Serie C: 9-24. nisk rapport, Kulturhistoriska dokumentationer nr 11. Uddevalla: Bohusläns Nordin, P., in press: En gropkeramisk bo- museum: 183-194. plats på ön Hisingen. Spåren efter en mellanneolitisk bebyggelse i kustmiljö. Persson, P., 1978: Megalitgravarna och Lundby socken, Biskopsgården 830:812, det neolitiska samhället. Kontaktstencil XV. Lundby 333. UV Rapport 2011. Persson, P., 1981: What do the sites tell? Nord, J. & Sarnäs, A., 2005: Öresunds- Similar finds – Similar interpretations? förbindelsen. Lockarp 7D-E: rapport över Moberg, C-A. (red.), Inst. för arkeologi, arkeologisk slutundersökning. Malmö Göteborg. kulturmiljö Rapport 18. Malmö: Malmö Kulturmiljö. Persson, P., 1991: Inte bara Pilane och Lunden. Boplatser från äldre mellanneo- Nordqvist, B., 2000: Coastal adaptations litikum i Bohuslän. Västsvenska stenålders- in the Mesolithic: a study of coastal si- studier. Browall, H., Sjögren, K.-G. & tes with organic remains from the Bore- Persson, P. (red.), GOTARC Ser C Nr 8. al and Atlantic periods in Western Swe- den. GOTARC Series B 13. Göteborg: Persson, P., 1999: Neolitikums början. Institutionen för arkeologi, Göteborgs Undersökningar kring jordbrukets intro- universitet. duktion i Nordeuropa. Kust till kust- böcker nr 1. Norrman, M., 2005: Inför ny sträckning av väg 26 förbifart Skultorp. Förhistoriska Ryberg, E., 2006: Arkeologisk undersök- boplatslämningar vid Österhög Raä 106, ning. Vägen till Veddige. Huslämningar Sjogerstad socken, Skövde kommun, och annat från neolitikum och skiftet Västergötland. Västergötlands museum bronsålder/järnålder. Halland, Veddige rapport 2005:13. socken, Veddige 33:3, RAÄ 258. UV Väst Rapport 2006:5.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 86

Sjögren, K.-G., 2003: ”Mångfalldige uhr- Strinnholm, A., 2001: Bland säljägare gamle grafvar...”. Megaliter och sam- och fårfarmare: struktur och förändring i hälle i Västsverige. GOTARC ser B nr 27. Västsveriges mellanneolitikum. Kust till Institutionen för arkeologi, Göteborgs kust-böcker 4. Dept. of Archaeology and universitet. Ancient History, University of Uppsala. Uppsala. Sjögren, K.-G., 2004a: Megaliths, settlement and subsistence in Bohuslän, Swe- Svensson, M., 2010: What time is it? In den. Stones and Bones. Proceedings of Situ 2009-2010: 7-26. the Stones and Bones Conference in Sli- go, Ireland, May 1-5, 2002. Burenhult, G. Swedberg, S., 2003: Svarteborg 589. (red.), BAR Int Ser 1201: 167-176. Två begravningar och en björnfäll. Arke- ologiska undersökningar längs E6 i Bo- Sjögren, K.-G., 2004b: Megalithic tombs, huslän. Projekt Gläborg-Rabbalshede. ideology and society in western Sweden. Claesson, P. & Munkenberg, B-A. (red.), Coast to coast - Arrival. Results and Re- Nr. 1 Teknisk rapport, Kulturhistoriska flections. Proceedings of the Final Coast dokumentationer nr 11. Uddevalla: Bo- to coast-conference 1-5 October 2002 in husläns museum 119-128. Falköping, Sweden. Knutsson, H. (red.), Coast to coast-book no 10. Uppsala. Westergaard, B., 2004: Arkeologiska utredningar, förundersökningar och un- Sjögren, K.-G., (red.) 2006: Ecology and dersökningar. Onsala, Bratterås. Arkeo- Economy in Stone and Bronze Age Scania. logiska utredningar, förundersökningar Skånska spår – arkeologi längs Västkust- och undersökningar av fornlämning RAÄ banan. Riksantikvarieämbetet, UV Syd. 327, 1999-2003. Halland, Onsala socken, Bratterås 1:159, 1:160, 1:161, 1:162, Sjögren, K.-G., 2007: Karleby Godagår- 1:163, 1:221, 1:222, 1:230 och 1:231. UV den. Undersökningar av en neolitisk bo- Väst Rapport 2004:33. plats 2006. Västergötlands museum. Rapport 2007:17. Skara. Westergaard, B., 2008: Arkeologisk under sökning. Trattbägare i O-bygd. Arkeolo- Sjögren, K.-G., Price, T.D. & Ahlström, T., giska undersökningar längs E6 i Bohus 2009: Megaliths and mobility in south- län, delen Lugnet-Skee. Bohuslän, Skee western Sweden. Investigating relations socken, Neanberg 1:14 och S:a Slön 2:4, between a local society and its neigh- Skee 1616. UV Väst Rapport 2008:40. bours using strontium isotopes. Journal of Anthropological Archaeology 28: 85-101. 87

Rituell praktik i trattbägarkulturens norra gränsland

Tidigneolitiska gravar och offerplatser i Mälardalen, östra Mellansverige

Fredrik Hallgren

Inledning strandanknutna fångstbosättningar in- Mälardalen i Östra Mellansverige är en riktade på fiske och säljakt, en stenindu- av de nordligaste regioner i Skandinavien stri baserad på kvarts för tillverkning av där odling och boskapsskötsel introdu- småredskap i avslagsteknik, samt nyt- cerades omkring eller strax efter 4000 tjande av grönsten för produktion av bul- f.Kr. (Florin 1958; Hulthén & Welinder tade och slipade yxor med runt eller fyr- 1981; Kihlstedt et al. 1997; Price 2000; sidigt tvärsnitt. Sundström 2003; Lidström Holmberg 2004; Hallgren 2008). Geografiskt avser termen Övergången mot tidigneolitikum omkring Mälardalen området omkring de stora 4000 f.Kr. karaktäriseras både av en in- sjöarna Mälaren och Hjälmaren. Under troduktion av för regionen nya kulturella stenåldern täckte en havsvik bägge praktiker (odling, fädrift, keramikhantverk) sjöarna och de lågt liggande slättbyg- och en kontinuitet vad gäller just fiske, derna omkring dem, stenålderns Mälardal säljakt, och stenindustrin i kvarts och kan därmed beskrivas som det kustnära grönsten. Vad gäller grönstensyxor så är fastlandet kring denna havsvik och den trindyxor i fortsatt bruk. I de tunnackiga örika skärgård som sträckte sig 200 km i yxornas formgivning kan man, beroende väst-östlig riktning (Fig. 1). på perspektiv, se både externa influenser från Sydskandinavien och Kontinenten Det arkeologiska materialet från seme- och en utveckling ur de mesolitiska yx- solitikum i Mälardalen domineras av orna med fyrsidigt snitt. På samma sätt

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 88 89

Fig. 2. Exem- pel på mång- kantiga stridsyxor och trattbägare från Mälar dalens tratt bägarkultur. Teckningar av Alicja Grenber- ger (yxorna) och Gunlög Graner (tratt- bägarna). Efter Hallgren (2008).

▲ Fig. 1. Spridningen av mångkantiga stridsyxor i södra Sverige och angränsande delar av Norge, efter Hallgren (2008: fig. 11.2). Mörkblått markerar dagens havsnivå, den tidigneolitiska kustlinjen är markerad med en svart linje. De stora sjöarna markerat i ljusblått är (från väster) Vänern, Vättern, Hjälmaren och Mälaren Mälardalen är regionen kring Mälaren och Hjälmaren, vilken under tidigneolitikum utgjorde det kustnära inlandet kring en stor havsvik som innehöll en örik skärgård. Antal yxor per socken anges med gradvis större punkter med klassningen 1, 2 och 3 eller fler.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 90

påminner de mångkantiga stridsyxorna ringar av såväl förkolnade sädeskorn som (Fig. 2) såväl om lokala mesolitiska skaft- brända ben från nötboskap (Fig. 3). hålsyxor av ben, om mesolitiska skaft- hålshackor av sten från Västskandinavien Utifrån topografiskt läge och/eller fynd- (Hallgren 2008: 282ff) och om neolitiska materialets karaktär så kan boplatserna stridsyxor av sten och koppar från konti- delas upp i kust- eller strandvända bo- nenten (Klassen 2000). Keramikhantver- platser, och inlands eller landvända bo- ket introduceras däremot som en nyhet platser. De förra ligger direkt vid stran- vid övergången mot tidigneolitikum. Så- den och har ett fyndmaterial präglat av väl det teknologiska receptet som den marina/akvatiska resurser, de senare stilistiska formgivningen hos trattbägare ligger ej vid stranden och har ett fynd- (Fig. 2), kragflaskor och lerskivor har mot material präglat av terresta resurser, svarigheter i Sydskandinaviens och norra däribland domesticerade växter och djur. Tysklands tidiga trattbägarkultur (Becker Samma typer av materiell kultur hittas 1948; Koch 1998; Hallgren 2008). på bägge kategorierna boplatser, och fynd av enstaka säl och fiskben på inlands Näringsekonomi och boplatserna visar på ett direkt samband bosättningsmönster mellan de olika typerna lokaler. Mön- I likhet med keramikhantverket så är od- stret har tolkats som avspeglande ett ling och fädrift exempel på kulturella bosättningsmönster som inbegriper års- praktiker som introducerades utifrån. De tidsbundna säsongsförflyttningar mellan domesticerade arter som är belagda un- jordbruksbosättningar, jaktstationer och der tidigneolitikum (nötboskap, får/get- fiskelägen (Hallgren 2008: 91-133). ter, vete, korn, bönor, ärtor, vindruvor) saknar lokala vilda motsvarigheter och Kronologiskt så omfattar trattbägarfasen har således förts in som redan domesti- i Mälardalen endast tidigneolitikum cerade arter söderifrån. Att de odlade (4000-3300 f.Kr.). Det arkeologiska mate grödorna är samtida med det tidigneoli- rialet från början av mellanneolitikum tiska artefakterna har länge varit belagt diskuteras av tradition i termer av ”grop- genom växtavtryck i keramiken (Florin keramisk kultur”. Genom att klassificera 1938; Schiemann 1958; Hjelmqvist 1979) materialet som tillhörigt en annan ”kul- och numera föreligger också direkta date tur” skapas en bild av kontinuitetsbrott,

Fig. 3. Direkta AMS-dateringar av ben från nötboskap, sädeskorn och kremerade människoben från olika lokaler i Mälardalen. Efter Hallgren 2008, med tillägg från Graner et al. (2008) och Bless Karlsen et al. (2011). Kalibrerad med Oxcal 3.10 ock kalibreringskurvan IntCal09 (Reimer et al. 2009). 91

DIRECTLY DATED CATTLE BONES

DIRECTLY DATED CEREALS

DIRECTLY DATED HUMAN BONES

6000 5500 5000 4500 4000 3500 3000 2500 2000 Calibrated date (calBC)

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 92

i kontrast mot Sydskandinavien, där ma- att dessa platser ska ses som enbart terialet från mellanneolitikum A benämns profana, tvärtom har gravar och offer ”mellanneolitisk trattbägarkultur”. Det diskuterats som aspekter av trattbägar- kan därför vara på sin plats att påpeka boplatser alltsedan Florin (Florin 1938: att den tidiga gropkeramiska kulturen 27; 1944: 40). Samtidigt finns det också (Fagervik II-fasen) har ett tydligt drag av lämningar som bättre beskrivs som offer kontinuitet mot den föregående tidigneo platser och begravningsplatser, dessa litiska trattbägarfasen (Å. M. Larsson förekommer både som element i större 2009). Vad gäller keramikhantverket så fornlämningskomplex och som enskilda tillverkar man fortfarande kärl som har fornlämningar präglade av en specifik ri- trattbägarens form, skillnaderna ligger tuell praktik. främst i en användning av en mer finkor- nig magring, att lergodsets yta inte slätas Brandgravar, långhögar i samma utsträckning och vissa förän och megaliter dringar i ornamentik där vertikala kompo Brandgravar tycks dominera gravskicket sitioner blir vanligare. Kustens och skär- inom Mälardalens trattbägarkultur, ett gårdens fångst- och fiskelägen som gravskick som numera är välbelagt gen- utnyttjades på säsongsbasis under tidig om arkeologiska undersökningar och di- neolitikum används fortsatt och av allt rekta dateringar av brända människoben att döma mer intensivt och under längre (Fig. 3) från lokaler som Fågelbacken, perioder av året under början av mellan- Östra Vrå, Nävertorp och Anneberg neolitikum, medan jordbruksbosättnin- (Hallgren 2008: 99-107). Vid Fågelbacken garna i det kustnära inlandet överges. hade de kremerade individerna (MIND Sammantaget förskjuts således bosätt- 20) deponerats i gropar i anslutning till ningsmönster och näringsekonomi mot grupper av kraftiga stenskodda stolphål. havet och dess resurser i och med över- Inom den undersökta ytan påträffades tre gången mot mellanneolitikum, och jord- sådana anläggningar, bengroparna ligger bruket tycks därefter spela en mindre i alla tre fallen väster om stolparna (Apel roll i ritual och för försörjningen (Fornan- et al. 1995; Lekberg 1997). Samma mön- der 2011; Edenmo & Heimdal: in press). ster går igen på Nävertorp där en ben grop med en kremerad vuxen individ låg Många tidigneolitiska fornlämningar i omedelbart väster om en kraftig stolpe Mälardalen kan tolkas i termer av bo- (Edenmo et al. 2008). Mönstret bengrop platser, i den mening att de präglas av i väster – stolpar i öster, minner om lång lämningar från aktiviteter som man utför högarnas väderstreckssymbolik med fasa på platser där man bor. Det betyder inte dränna med stolpar i öster och gravar i 93

väster. På Östra Vrå finns däremot exem- anlagt golvlager (Florin 1958: 30, 53). pel på en annorlunda typ av brandgravar, Hela anläggningen överlagrades av ett här har två gropar som vardera innehöll 0,4-0,5 m tjockt lager av påförd grovsand. en trattbägare och ben från ett kremerat Florins tolkade stenkretsen som ett hus barn, täckts av kraftiga stenpackningar på grund av likheten med bland annat som till stor del bestod av sönderslagna danska trattbägarhus med ramverk av underliggare till sadelkvarnar (Kihlstedt sten, till exempel de från Barkaer (Florin 2006). Mälardalens tidigeolitiska brand- 1958: 55). Husen från Barkaer har seder- gravar har paralleller inom trattbägar- mera omtolkats från hus till gravan- kultur i regionerna Pommern och Chelmno läggningar, så kallade långhögar (Mad- i norra Polen (Gurtowski 1987: 181; Jan- sen 1979; Liversage 1992) och det finns kowska 1986: 173-175; 1997: 110; Mar- skäl att överväga en sådan omtolkning ciniak 1987: 172; Wierzbicki 1992: 101- också för Mogetorps del. 110), i Sydskandinavien verkar det däremot sällsynt med kremeringar under tidigneo Jämfört med västra Mellansverige (Sjö- litikum (Jørgensen 1977: 7-13; Madsen gren 2003) har östra Mellansverige i all- 1979: 305; Kaul 1994: 19ff; Andersen mänhet och Mälardalen i synnerhet få 1997; 1999: 249ff). exempel på megalitgravar, och ingen har undersökts arkeologiskt. Vid Gatstuberg Vid sidan av brandgravar finns också i Katrineholm, Södermanland – inte långt lämningar som utifrån föremålsfynd av från de kända trattbägarlokalerna Moge gravgåvskaraktär tolkats som skelettgra torp, Nävertorp och Östra Vrå – fanns var under flat mark, frånvaron av bevarat tidigare en liten stenkammargrav som skelettmaterial gör tolkningarna osäkra. enligt vittnesmål var byggd av fyra vägg Generellt sett är det dock sannolikt att hällar samt en takhäll – den senare ska skelettgravar är underrepresenterad, då ha mätt c.1,5 x 0,6 m. Graven revs vid obrända ben som regel inte bevaras i byggarbete 1928, varvid två grönstens Mälardalens sura jordar. Vid Sten Florins yxor påträffades (Hjelmberg 1967). Att undersökningen på Mogetorp 1936 på- döma av ett fotografi av yxorna rör det träffades en stenpackning, som formar en sig sannolikt om tidigneolitiska yxor och något oregelbunden rektangel 18 x 7,5 m, det är rimligt att tolka konstruktionen vilken delas i två halvor av en ”mellan- som en liten dös. vägg” (Florin 1938: 34-39; 1958: 52-56). Området som innesluts av stenkretsen Vid den ovan nämnda lokalen Fågel- har en avvikande fyllning av finkornigare backen påträffades 1921 en intakt sten- material, vilket Florin tolkade som ett kammargrav i samband med vägarbete.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 94

I en artikel i Västmanlands Läns Tidning Tio år innan stenkammargraven påträf- 1921 beskrivs hur en av arbetarna kröp fades hade Eskil Olsson genomfört en in i den påträffade stenkistan. ”Då en av mindre utgrävning på Fågelbacken (Ols- de täckande stenarna borttogs, visade son 1918). I det schakt som grävdes inom det sig att kistan öppnade sig åt ena den del av fornlämningen där graven hållet till en gång, som var så stor att en senare hittades, påträffades både tratt- man kunde krypa in däri. På över två me- bägarkeramik, gropkeramik och stridsyxe ters längd kunde icke kännas någon slut- keramik. Bland trattbägarkeramiken finns sten i gången. Sidostenar och takstenar dels skärvor av tidigneolitisk typ (bland funnos däremot ordentligt lagda. (Väst- annat från en kragflaska), men också manlands Läns Tidning 1921-12-24, jfr. Steineke 2001). I tidningsartikeln som beskriver fyndet framgår att en inten- dent från Västmanlands länsmuseum in- spekterade fyndet, men det finns ingen dokumentation bevarad. I samband med utgrävningarna på Fågelbacken 1993 spårades med hjälp av hembygdsföre ningen två personer som deltagit i arbe tet och som ännu var i livet. Den ena av dessa, Helge Westling, hade som 11 åring hjälpt till med vägbygget och blev på grund av sin ringa storlek utsedd till den som fick krypa in i gången. Enligt Westling så var den påträffade gången c. 1 m bred och ungefär lika hög. Efter att ha krupit c. 3 m in i gången kom West ling fram till en större kammare, så pass stor att han utan problem kunde vända Fig. 4. Offerkärret på Skogsmossen. Den övre bil- sig därinne. Kammaren var rundat rek- den visar kärret våren 1995 strax före undersök- ningen, vy från SO. I bakgrunden skymtar en del tangulär, den hade ungefär samma tak- av den intilliggande boplatsytan. I samband med höjd som gången och mitt i kammaren utgrävningen torrlades kärret med hjälp av motor- låg en större sten. Beskrivningen av den pump och dräneringsdike. Den undre bilden visar hur kärret åter vattenfyllts efter en helg när pum- 3 m långa täckta gången som öppnar sig pen varit avstängd, delar av vattenspegeln täcks i en större kammare pekar på att det rör av is. Vy från NNO, hösten 1995. Foto: Fredrik sig om en stordös eller gångrift. Hallgren. 95

skärvor som förefaller vara mellanneoli- platser för enstaka eller flera yxor som tisk trattbägarkeramik (Olsson 1918: fig. påträffats i våtmarker och intill stenblock 42; Steineke 2001: 33), en fyndkategori eller klippformationer (Gill 2003: 95-100). som är mycket sällsynt i Mälardalen Då det i de flesta fall rör sig om fynd till- (Malmer 2002: 50). Skärvorna ifråga är varatagna av lekmän finns det oklarhe- dekorerade med prickfyllda bårder och ter om fyndens sammanhang. Vid Brebol liknar keramiken från Alvastra-dösen i i Södermanland har dock en en tidigneo- Östergötland (Janzon 1984, 2009). Före- litisk yxdepå undersökts (Gustafsson komst av mellanneolitisk trattbägarkera 2005), i detta fall hade fem grönstens mik av gravkaraktär i samma område som yxor deponerats i en skreva på en ut- megalitgraven styrker att det verkligen skjutande klippformation. Undersöknin- kan röra sig om en gånggrift. gen visade att fyndet inte var del av en vidare fornlämning, snarare har yxorna Vid sidan av den troliga dösen på Gat- nedlagts på en enslig plats utan direkt stuberg och gånggriften på Fågelbacken närhet till samtida bebyggelse (Gustafs- finns uppgifter från olika delar av Mälar- son 2005). Ett motsvarande fynd av en dalen om ytterligare en handfull gravhö- enstaka trattbägare har undersökts vid gar med stenkonstruktioner som kan vara Dalkarlstorp i Västmanland, ett fynd som megalitgravar från trattbägarkultur (Hof- tolkats som en offerdeposition vid kan- berg 1868; Montelius 1874; Indebetou ten av en svedjeåker (Welinder 1974a: 1877; Browall 1991). Flera av dessa har 144ff; 1974b). förstörts utan antikvarisk kontroll, andra finns ännu kvar men har inte varit föremål En offerplats som inbegriper mer omfat- för utgrävningar. Då det saknas fynd från tande depositioner är offerkärret på Skogs flertalet så går det inte att bedöma om mossen, Västmanland (Fig. 4), en liten det är TRB-gravar, senneolitiska hällkistor våtmark i vilken bland annat 135 tratt- eller yngre gravhögar med stenkistor. bägare, 10 kragflaskor, 10 lerskivor, 20 handkvarnar, 30 yxor samt bränd säd de- Offerdepositioner och offerplatser ponerats (Hallgren et al. 1997; Hallgren Fynd som kan tolkas som offer (brända 2000; Graner 2004). Bland föremålen från flintyxor, sönderslagna sadelkvarnar, de- kärret på Skogsmossen finns både hela positioner av hela yxor, etc.) ingår i ma- redskap (t.ex. handkvarnar, yxor, en skif- terialet från många boplatser, men det ferkniv) och avsiktligt förstörda föremål finns också lämningar där offerhandlin- (brända flint- och grönstensyxor, sönder- gen tycks vara den centrala aktiviteten. slagna grönstensyxor). Traditionen att de Till den senare kategorin hör många fynd ponera föremål i våtmarker har många

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 96

paralleller i Sydskandinaviens och Konti- genomfördes på en plats som Skogs- nentens trattbägarkultur (Becker 1948; mossen är exempel på externa influen- Bakker 1998; Koch 1998). Den avsiktliga ser omsatta i lokal praktik. destruktionen av stenredskap på Skogs- mossen har en motsvarighet i en fynd- Rituals connect local practices and iden- plats på fast mark, Stensborg i Söder tities to other locations across time and manland, där ett mycket stort antal sön- space. They are a form of engagement derslagna och brända yxor av grönsten that can bolster imagination – by cultiva och flinta påträffats (Broström 1996; Lars ting the sense of others doing or having son in press). Den omfattande brännin- done the same thing – and alignment – gen av flintyxor har paralleller i fyndplat- by channeling an investment of the self ser i Skåne och Danmark (Larsson 1989; into standardized activities, discourses, Andersen 2009: 28ff). Vid sidan av för- and styles. (Wenger 1998: 183) störda stenredskap påträffades även stora volymer bränd säd på Stensborg, i tre Detta perspektiv kan med fördel läggas undersökta makroprover identifierades på trattbägarkulturen som helhet, vilken inte mindre än 7000 förkolnade sädes- i så fall ska förstås som exempel på hur korn (Larsson in press). främmande traditioner med olika ursprung, i utövandet blir till lokala kulturella prak- Konklusion tiker, vad jag i ett annat sammanhang Sammantaget så åtföljs introduktionen kallat för en inhemskiserad trattbägar- av jordbruk i Mälardalen av att nya ritu- kultur (Hallgren 2008: 279-287). ella praktiker uppträder. Alla nyheter be- höver inte ses som externt introducerad, Med tanke på rikedomen av TRB-läm- nya rituella praktiker kan också ha skapats ningar från äldre delar av tidigneoliti- lokalt. Mälardalens kremeringsgravskick kum i Mälardalen (jfr. Fig. 1) kan det tyc- förefaller exempelvis vara ett av de äld- kas anmärkningsvärt att det finns så få sta exemplen på eldbegängelse inom eventuella megalitgravar. Detta ska TRB (Fig. 3). Först i ett senare skede får dock ses i ljuset av framväxten av grop- denna tradition en större geografisk ut- keramisk kultur, ett skeende som har tol- bredning (Kossian 2005a; 2005b). Ritu- kats som skapandet av en alternativ livs- ella våtmarksdepositioner av lerkärl före stil till den som representerades av kommer däremot inom hela TRB och bör megalitsamhället (Browall 1991). Kan- ses som en tradition med ett externt ur- ske ska megaliterna på Fågelbacken och sprung (jfr. Koch 1998). Samtidigt kan Gatstuberg ses som försök att styra man säga att det specifika sätt ritualerna samhällsutvecklingen åt samma håll 97

som i Sydskandinaven, försök som i så nen. Brunnen der Jungsteinzeit. Materi- fall misslyckades. alien zur Denkmalpflege im Rheinland 11: 149-164.

Bibliografi Becker, C.J., 1948: Mosefundne Lerkar fra yngre Stenalder. Studier over Tragt- Andersen, N.H., 1997: Sarup vol. 1. The bægerkulturen i Danmark. Aarbøger for Sarup enclosures. The Funnel Beaker Nordisk Oldkyndighed og Historie 1947: Culture of the Sarup site including two 5-318. causewayed camps compared to the contemporary settlements in the area Bless Karlsen, K., Lihammer, A. & Arn- and other European enclosures. Jutland berg, A., 2011: Södra Tvärleden. Järnål- Archaeological Society Publications dersgård och röjningsröse. Stiftelsen XXXIII:1, Aarhus. Kulturmiljövård, Västerås.

Andersen, N.H., 1999: Sarup vol. 2. Sarup Browall, H., 1991: Om förhållandet mel- pladsen. Jutland Archaeological Society lan trattbägarkultur och gropkeramisk Publications XXXIII. Aarhus. kultur. Västsvenska stenåldersstudier. Browall H., Persson, P. & Sjögren, K.-G. Andersen, N.H., 2009: Sarupområdet på (red.), Gotarc, serie C. Arkeologiska Sydvestfyn i slutningen af 4. årtusinde skrifter 8. Göteborgs universitet, Göte- f.Kr. Plads og rum i tragtbægerkulturen. borg: 111-142. Schülke, A. (red.), Nordiske Fortidsminde Series C, Bind 6, København: 25-44. Edenmo, R., Graner, G., Larsson, H. & Lindholm, P., 2008: En välordnad stenål- Apel, J.E., Bäckström, Y., Hallgren, F., dersboplats vid Nävertorp: Söderman- Knutsson, K., Lekberg, P., Olsson, E., land, Katrineholms stad, Nävertorp 5:1, Steineke, M. & Sundström, L., 1995: RAÄ 39 : arkeologisk undersökning. Fågelbacken och trattbägarsamhället. Stockholm: UV Mitt, Avdelningen för ar- Samhällsorganisation och rituella sam- keologiska undersökningar, Riksantikva- lingsplatser vid övergången till en bofast rieämbetet. tillvaro i Östra Mellansverige. Tor 27: 47-132. Edenmo, R. & Heimdal, J., in press: Gropkeramiskt jordbruk på Södertörn. Bakker, J.A., 1998: Opfer mit Trichter- Sittesta steg II. Riksantikvarieämbetet. becherkeramik in Gewässern und Brun-

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 98

Florin, S., 1938: Vråkulturen. En översikt Gurtowski P., 1987: Cmentarzysko lud över de senaste årens undersökningar no´sci kultury pucharów lejkowatych w av sörmländska jordbrukarboplatser från miejscowo´sci Małe Czyste, gm. Stolno, äldre neolitisk tid. Kulturhistoriska studi- stan. 20. Neolit i pocza¸tki epoki bra¸zu na er tillägnade Nils Åberg. Åberg, N. (red.), ziemi chełmińskiej. Wi´slański, T. (red.), Generalstabens Litografiska Anstalts För Toruń: 175-183. lag, Stockholm. Gustafsson, P., 2005: Brebol i Lerbo: en Florin, S., 1944: Stenåldersbebyggelsen i sörmländsk yxdepå från tidigneolitikum. Östra Södermanland. Täljebygden 1944: Fornvännen 100 (4): 241-244. 33-48. Hallgren, F., 2000: Lineage Identity and Florin, S., 1958: Vråkulturen. Stenålders- Pottery Design. Form, Function & Con- boplatserna vid Mogetorp, Östra Vrå och text. Olausson, D. & Vandkilde, H. (red.), Brokvarn. Almqvist & Wiksell, Stockholm. Acta Archaeologica Lundensia, No 31. Almqvist & Wiksell, Lund: 173-191. Fornander, E., 2011: Consuming and com municating identities. Dietary diversity Hallgren, F., 2008: Identitet i praktik. Lo- and interaction in Middle Neolithic Swe- kala, regionala och överregionala sociala den. Stockholms universitet, Stockholm. sammanhang inom nordlig trattbägar kultur. Coast to Coast-books 17. Doktors Gill, A., 2003: Stenålder i Mälardalen. avhandling i arkeologi, Uppsala Univer- Stockholm Studies in Archaeology 26. sitet, Uppsala. Stockholm universitet, Stockholm. Hallgren, F., Djerw, U., af Geijerstam, M. Graner, G., 2004: Skogsmossens rituella & Steineke, M., 1997: Skogsmossen, an rum. Om offer på en tidigneolitisk bo- Early Neolithic settlement site, and sa- plats. Neolitiska nedslag – arkeologiska crificial fen, in the northern borderland of uppslag. Holm, J. (red.), Riksantikva- the Funnel-beaker Culture. Tor 29: 49-111. rieämbetet, Stockholm: 9-34. Hjelmberg, H., 1967: Katrineholm. Stads- Graner, G., Knabe, E. & Thorsberg, K., arkivet, Katrineholm. 2008: 6000 år på Säby. UV Bergslagen rapport 2008: 13, Örebro. 99

Hjelmqvist, H., 1979: Beiträge zur Kennt- Janzon, G.O., 2009: The dolmen in Alva- nis der prähistorischen Nutzpflanzen in stra. Kungl. Vitterhets historie och antik- Schweden. Opera botanica 47. Statens vitets akademien, Stockholm. naturvetenskapliga forskningsråd, Stock holm. Jørgensen, E., 1977: Brændende lang- dysser. Skalk 1977 (5): 7-13. Hofberg, H., 1868: Nerikes gamla minnen, sådana de ännu qvarlefva i fornlem Kaul, F., 1994: Ritualer med menneske- ningar: ett bidrag till fäderneslandets knogler i yngre stenalder. Kuml 1991- fornkännedom, konst- och odlingshistoria. 1992: 7-52. Bohlin, Örebro. Kihlstedt, B., 2006: Boplats och gravar Hulthén, B. & Welinder, S., 1981: A Stone från tidigneolitikum vid Östra Vrå. Rap- Age economy. Theses and papers in port UV Mitt 2006:7. Riksantikvarieäm- North-European archaeology 11. Akademi betet, Stockholm. litteratur, Stockholm. Kihlstedt, B., Larsson, M. & Nordqvist, B., Indebetou, H.O., 1877: Södermanlands 1997: Neolitiseringen i Syd-, Väst- och minnen från äldsta till närvarande tider. Mellansverige – ekonomisk och ideolo- D. 1, Omfattande tiden till reformationen. gisk förändring. Regionalt och interregio Stockholm. nalt. Stenåldersundersökningar i Syd- och Mellansverige. Larsson, M. & Olsson, E. Jankowska, D., 1997: Megalithic graves (red.), Skrifter nr 23. Riksantikvarieäm- in the Łupawa Group of the Funnel Bea- betet, Stockholm: 85-133. ker Culture. The built environment of coast areas during the Stone Age. Król, D. Klassen, L., 2000: Frühes Kupfer im Nor- (red.), Regional Centre for Studies and den. Untersuchungen zu Chronologie, Preservation of Built Environment in Herkunft und Bedeutung der Kupferfunde Gdansk, Gda´nsk: 208-213. der Nordgruppe der Trichterbecherkultur. Jutland Archaeological Society Vol. 36. Janzon, G.O., 1984: A megalithic grave Moesgård Museum, Højbjerg. at Alvastra in Östergötland. The Archaeo- logy of Carrowmore. Burenhult, G. (red), Koch, E., 1998: Neolithic bog pots from Theses and papers in North-European Zealand, Møn, Lolland and Falster. Det archaeology 14. Institutionen för arkeo- Kongelige Nordiske Oldskriftselskab, logi, Stockholms universitet. København.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 100

Kossian, R., 2005a: Nichtmegalithische Lekberg, P., 1997: Fågelbacken: ett forn- Grabanlagen der Trichterbecherkultur in lämningskomplex i östra Västmanland. Deutschland und den Niederlanden. Ver Del. 1, Lämningar från tidigneoltitikum, öffentlichungen des Landesamtes für mellanneolitikum och järnålder undersökta Denkmalpflege und Archäologie Sach- 1993 : Raä 73, 147 och 158. Arkivrapport. sen-Anhalt – Landesmuseum für Vorge- Arkeologikonsult AB, Upplands Väsby. schichte 58:1. Landesmuseum für Vorge schichte, Halle. Lidström Holmberg, C., 2004: Saddle querns and gendered dynamics of the Kossian, R., 2005b: Nichtmegalithische early Neolithic in mid central Sweden. Grabanlagen der Trichterbecherkultur in Coast to Coast – Arrival. Results and Deutschland und den Niederlanden. Ver Reflections. Knutsson, H. (red.), Coast to öffentlichungen des Landesamtes für Coast book 10. Department of Archaeo- archäologische Denkmalpflege Sach- logy and Ancient History, Uppsala Uni- sen-Anhalt - Landesmuseum für Vorge- versity: 199-231. schichte 58:2. Landesmuseum für Vorge schichte, Halle. Liversage, D., 1992: Barkær. Long bar- rows and settlements. Arkæologiske Larsson, L., 1989: Brännoffer, en tidig Studier IX. København. neolitisk fyndplats med brända flintyxor från södra Skåne. Arkeologi och religion. Madsen, T., 1979: Earthern Long Bar- Larsson, L. & Wyszomirska, B. (red.), rows and Timber Structures: Aspects of Report series 34. Institutionen för arkeo- the Early Neolithic Mortuary Practice in logi, Lunds universitet: 87-97. Denmark. Proceedings of the Prehistoric Society 45: 301-320. Larsson, L., in press: Meeting for transformation. A locality for assemblies du- Malmer, M.P., 2002: The Neolithic of ring the Early Neolithic Funnel Beaker South Sweden. TRB, GRK, and STR. Alm Culture. Proceedings from the Borger- qvist & Wiksell International, Stockholm. meeting 2009. B.A.R. Marciniak, M., 1987: Osada kulturt pu- Larsson, Å.M., 2009: Making and Break charów lejkowatych w Brodnicy-Szabd- ing Bodies and Pots. Material and Ritual zie Cegielni, stan. 2. Neolit i pocza¸tki Practices in South Sweden in the Third epoki bra¸zu na ziemi chełmińskiej. Millennium BC. Uppsala universitet, Wi´slański, T. (red.), Toruń: 167-174. Uppsala. 101

Montelius, O., 1874: Sveriges forntid: Sjögren, K.-G., 2003: ”Mångfalldige uhr- försök till framställning af den svenska minnes grafvar… ” Megalitgravar och fornforskningens resultat. Norstedt, samhälle i Västsverige. Coast to Coast Stockholm. book 9. Institutionen för arkeologi, Göte- borgs universitet. Olsson, E., 1918: Stenåldern i Västman- land, Dalarna och Gästrikland. Ymer 1917. Steineke, M., 2001: Påtruffet, glemt og gjenoppdaget. Om en mulig megalitt- Price, T.D., 2000: The introduction of far- grav på Fågelbacken, Hubbo socken. ming in Northern Europe. Europe’s First Västmanlands fornminnesförenings Års- Farmers. Price, T.D. (red.), Cambridge, bok 77: 28-39. Cambridge University Press: 260-300. Sundström, L., 2003: Det hotade kollek- Reimer, P.J., Baillie, M.G.L., Bard, E., tivet. Neolitiseringsprocessen ur ett öst- Bayliss, A., Beck, J.W., Blackwell, P.G., mellansvenskt perspektiv. Coast to Coa- Bronk Ramsey, C., Buck, C.E., Burr, G.S., st book 6. Institutionen för arkeologi och Edwards, R.L., Friedrich, M., Grootes, antik historia, Uppsala universitet. P.M., Guilderson, T.P., Hajdas, I., Heaton, T.J., Hogg, A.G., Hughen, K.A., Kaiser, Welinder, S., 1974a: Kulturlandskapet i K.F., Kromer, B., McCormac, F.G., Man- Mälarområdet. Department of Quar- ning, S.W., Reimer, R.W., Richards, D.A., ternary Geology 5. Lunds universitet. Southon, J.R., Talamo, S., Turney, C.S.M., van der Plicht, J. & Weyhenmeyer, C.E., Welinder, S., 1974b: En trattbägare från 2009: IntCal09 and Marine09 radiocar- Dalkarlstorp. Västmanlands Fornmin- bon age calibration curves, 0–50,000 nesförenings Årsskrift 52. years cal BP. Radiocarbon 51(4): 1111– 1150. Wenger, E., 1998: Communities of practice. Learning, meaning and identity. Schiemann, E., 1958: Die pflanzenfunde Cambridge University Press, Cam- in den Neolitischen siedlungen Moge- bridge. torp, Ö. Vrå und Brokvarn. Vråkulturen. Stenåldersboplatserna vid Mogetorp, Wierzbicki, J., 1992: Cmentarzysko kul- Östra Vrå och Brokvarn. Florin, S. (red.), tury pucharów lejkowatych w Łupawie, Almqvist & Wiksell, Stockholm. woj. Słupsk, stanowisko 2. Obrza¸dek po- grzebowy grupy łupawskiej. Pozna´n.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 102

Øer langt ude i det blanke hav

Shetlandsøerne: Landbrug på grænsen 4000-3000 f.v.t. Et forskningsprojekt i Nordlige Verdener

Ditlev L. Mahler

Introduktion litiske samfund er til stede på Shetlands Forskningsprojektets hensigt er en kom- øerne i løbet af neolitikum (Mahler 2011a; parativ analyse af de neolitiske samfund 2011b). I Sydskandinavien er der ingen tvivl på Shetlandsøerne og i Skandinavien med om, at der omkring 4000 f.v.t. eller kort særligt fokus på Sydskandinavien. De ele tid derefter finder en neolitiseringsproces menter, som skal sammenlignes, er ikke sted blandt den eksisterende befolkning, alene landbrug, det vil sige korndyrkning formentlig samtidig med en gradvis mi- og husdyrhold, men også den ornamente gration over et ikke defineret tidsrum fra rede keramik, slebne redskaber, brugen af syd. Det er således bemærkelsesværdigt, arden, rituelle deponeringer i vådområ- at siden man stillede spørgsmål ved de der, monumentalanlæg herunder mega- ældre migrationsmodeller til forklaring litgrave og endelig samlingspladser. De af spredningen af agerbruget i Europa, enkelte elementer, som konstituerer yngre har man ikke kunnet pege på en arkæo- stenalder i Sydskandinavien, kommer ikke logisk situation, som afspejler et ”over- på én gang, men nogle er tidligt til stede, gangssamfund”. Bruddet mellem meso- og flere følger relativt hurtigt efter. For- litikum og neolitikum er forblevet skarpt, nyede analyser peger på en stigende ritua hvilket igen åbner for migrationsmodel- lisering af de tidligneolitiske samfund som ler (Rowley-Conwy 2011: 431ff). en del af forklaringen (J. Jensen 2001: 409ff). På dette stade i forskningsprojek På Shetlandsøerne er forholdene ander- tet med udforskning af Shetlandsøernes ledes, idet der ikke er sikre spor efter en neolitikum sammenholdt med Sydskandi mesolitisk befolkning, der kan ”neolitise naviens, ser det ud til, at mange – hvis ikke res”. I 2004-5 blev der imidlertid udgra- alle – elementer, som konstituerer de neo vet en køkkenmødding ved West Voe, 103

Sumburgh, med meget tidlige dateringer I det højarktiske område er Independence på 4200-3600 cal f.v.t. (Melton & Nichol I-kulturen – en gren af Arctic Small Tool son 2004; 2007: 99; Melton 2008: 23ff; tradition – den første paleoeskimoiske 2009: 184). Der er imidlertid ingen old- ekspansion, som krydser det smalle far- sager, der knytter West Voe til et meso- vand mellem Ellesmere Island og det litisk miljø eller neolitisk for den sags nordligste Grønland. ASTt’s første push i skyld, men det vil være uklogt at se bort Beringstræde området skete omkring fra i det mindste mesolitiske besøg på 3500 f.v.t. og nåede det centrale canadi- Shetlandsøerne (Edwards et al. 2009: 113), ske, højarktiske område 500 år senere. hvilket måske vil forklare den vegetations 2500 f.v.t. nåede de første indvandrere historiske udvikling med tilstedeværelse så Grønland formentlig i en serie af suc- af hassel, som muligvis skal ses som en cessive migrationer. Det, der overhove- kulturplante (Jóhansen 1985: 78f; Malm- det gør ekspansionen ind i Grønland mu- ros 1994: 552ff; Turner 1998: 20). Forsk- lig, er de åbentvandsområder, som findes ningsprojekt retter sig i første omgang ved Smith Sound, idet de er meget rige ikke så meget mod, hvorfor neolitiserin- på marin fauna (Grønnow & Sørensen gen finder sted, snarere drejer det sig om 2006: 68ff). Independence I-kulturen hvornår og hvordan, det vil sige en vur- ekspanderer mod Øst over Peary Land ind dering af de nævnte neolitiske elemen- i områder med rige moskusoksebestan- ter. Det kan bemærkes, at den neolitiske de, men Nordøst Grønland er samtidig ekspansion ca. 4000 f.v.t. eller kort deren slags cul-de-sac, hvorfra det er uhyre efter formentlig er en ekspansion ud i et vanskeligt at vende tilbage. 1800 f.v.t. er folketomt område på Shetlandsøerne, det tilsyneladende slut og affolkning en hvilket giver anledning til en række over- realitet (Andreasen 2004: 62f). Det høj- vejelser over pionersamfund. arktiske område repræsenterer en enorm udfordring for ethvert menneskeligt sam Ekspansioner ind i fund, og selv små variationer i klima og folketomme områder ressourcer kan få stor betydning. Hvad der Vi skal se på nogle eksempler på eks- måske er vigtigere er det demografiske pansioner ind i folketomme områder. For aspekt, idet Independence I-kulturen var eksempel i Skandinavien i senglacial tid ”drysset ud” over store afstande i et med Hamburg og senere Bromme kultur, tyndt lag, så samfundet blev demogra- der opererede på kanten af deres adap- fisk set meget sårbart, hvis der ikke kom tabilitet, medens Maglemosekulturen ud- nye genetiske indslag udefra. På den an- gør et vellykket push (Brinch Petersen den side kan man ud fra en demografisk 2007:118; Riede 2009: 6). synsvinkel blive imponeret over inde-

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 104

pendence I-kulturens varighed på mellem karakter vellykket forstået som vedhol- 200 og maksimalt 700 år! dende og måske stadig eksisterende om end med andre kulturelle karakteristika Saqqaqkulturen, som er den arkæologi- eller mislykket forstået som affolkning. ske betegnelse for den samtidige palæo eskimoiske kultur, klarede sig bedre med En ekspansion på f.eks. 100 personer kan en højere befolkningstæthed i det res- godt være økonomisk succesfuld, men source rige og varierede lavarktiske om- hvis ekspansionen består af 98 mandlige råde i Vestgrønland (Grønnow 2004: 66ff). medlemmer og to kvindelige, er der me- Saqqaqkulturen trivedes i over 2000 år, get lille sandsynlighed for en demogra- og de yngste levn skal dateres til mel- fisk succes. Der er mange andre para- lem 800 og 500 f.v.t. En af de faktorer, metre, som skal være til stede for en som er med til at definere Saqqaqkultu- demografisk succesfuld ekspansion ind i ren, er dens redskabsinventar beståede af folketomme områder. Ægteskabsmønstre blandt andet bifaciale knive, tværøkser, spiller også en central rolle: hvem kan harpuner og kastevåben, skrabere og stik man være partner med og nok så vigtigt, ler forarbejdet på stenarten killiaq, som hvem kan man ikke være partner med! kun findes et par steder i Disko Bugten i Hvis populationen er for lille, vil det inden Vestgrønland (Grønnow: in press). Hvis for overskuelig tid være umuligt at finde vi tager en demografisk indfaldsvinkel, en partner inden for sin population, og man er killiaq måske forklaringen på Saqqa- bliver nødt til at indgå exogame forbin- kulturens relative succes. Man kan se den delser – hvis muligt. intensive udveksling af killiaq som en mediator for kontakter, og dermed som Grundlæggende set er der udarbejdet formidler af et gen-flow langs den grøn- seks modeller for forskellige typer af kolo landske vestkyst, hvilket måske var kil- nisationer ind i ubeboede områder (Ander- liaqens vigtigste funktion! son & Gillan 2000: 43ff; Moore 2001: 395f). Enkelte modeller som Outpost Mo Oceanien med Lapita kulturen og den del og Leap-frog Model, som begge om- norrøne ekspansion ud i Nordatlanten, handler ekspansion af menneskelige po- som vi skal se på nærmere nedenfor, viser pulationer, som trænger ind det indre af entydigt, at ekspansioner ind i folketom- en region f.eks. uden kontakt til baglan- me områder er komplicerede og langt fra det i hvert fald i begyndelsen. Med min- altid vellykkede. Det er derfor fascine- dre der udvikles regelmæssige kontakter rende at se på nogle af de parametre, til moderpopulationer eller andre popu- som kan gøre en ekspansion af denne lationer, kan sådanne koloniseringer ud- 105

2011). Den type migrationer er langt mere sikre på succes, og har formentlig en slags dominoeffekt, som blandt andet kan aflæses af den neolitiske ekspansion omkring 4000 f.v.t. i Nordvesteuropa, som udgør et stort push mod nord fra de nord- europæiske løss sletter og til lige nord for Bohuslän.

String of Pearls Model (Fig. 1), minder Fig. 1. ”String of Pearls” model for menneskelig om en Matrix Colonisation (Moore 2001: ekspansion ind i folketomme områder. 395), men ekspanderer i linjer i en eller Efter: Moore 2001: fig. 3. to retninger f.eks. langs kyststrækninger eller op ad flodsystemer (Anderson & gøre en demografisk risiko. Anderledes Gillam 2000: 52f). Sandsynligheden for, forholder det sig, hvis ekspansionen sker at der opstår eller eksisterer forskellige ind i et område med en eksisterende socioøkonomiske relationer, der sikrer de genmasse som f.eks. den neolitiske eks- enkelte samfund demografisk, er langt pansion i det kontinentale Europa, der højere end f.eks. ved Outpost modeller. trænger ind i områder med en eksiste- Den anden model, som kan sikrer et gene rende mesolitisk befolkning, som sikrer tisk flow af partnere, erPulse eller Wave ”nye” ægteskabspartnere (Rowley-Conwy modellen (Fig. 2). Som navnet siger, sikrer modellen et bånd mellem populatio- ner, som er uhyre vigtigt, da der ofte er

Fig. 2. ”Pulse” model for menneskelig ekspansion tale om numerisk små befolkningsgrup- ind i folketomme områder. Efter: Moore 2001: fig. 5. per, som flytter sig.

Ser vi på de tidligneolitiske samfund i Sydskandinavien, kan vi formode, at der har været tale om såkaldte bigman samfund eller tribal societies (Sahlins 1963: 285f; 1968: 15ff). Disse samfund indehol der ligesom så mange andre samfund en række incestregler, der angiver hvilke partnerskaber, som ikke er mulige. Det kan være fætter-kusine relationer og selvføl

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 106

gelig forældre-børn relationer eller for den atlanten i det 9. og 10. århundrede er et sags skyld bedsteforældre-børnebørn arkæologisk-historisk eksempel med af- relationer. Hvis der i en begrænset koloni hængighed af udvekslingssystemer med seringsgruppe er stor fertilitet med piger, demografisk betydning, hvor den norrøne kan de være nødsagede til at indgå ægte befolkning i Grønland viser den ultima- skabssituationer som anden eller tredje tive demografiske affolkning i 1400 tallet. ægtefælle til en ældre mand, hvilket vil påvirke den efterfølgende fertilitet i nega Ritualer, handel og udveksling tiv retning, idet polygami generelt bety- som forklædt gen-flow der nedgang i fødselsraten (Moore 2001: Den første befolkning i det nære Ocea- 397). Foruden incestregler er der fire as nien ankom for 30.000 år siden, hvor de pekter, som den demografiske udvikling nåede så langt som til Solomon Øerne, er afhængig af: samfundets fødsels- og hvorefter ekspansionen stoppede forment dødsrate, kønsfordeling, aldersfordeling lig på baggrund af manglende maritim og slægtskabsrelationer, som udgangs- teknologi. Det er simpelthen ikke muligt punkt (Moore 2001: 397; Robert-Lamblin at ekspandere videre mod øst med både 2006: 235ff). Små ekspansive grupper eller skibe, som skal roes frem. Det har uden eksterne relationer vil efter et antal været umuligt at medbringe tilstrækkelig generationer let kunne male sig op i et proviant på grund af de store afstande. demografisk hjørne. Hvis der således ikke Omkring 2000-1500 f.v.t. sker der noget er et influx af nye befolkningselementer afgørende: Innovationen af sejlet (Irwin til en begrænset og måske vanskelig til 2006: 62f). Samtidig er der en høj befolk gængelig population, har det formentlig ningstæthed i Lapitakulturen – en land- været bydende nødvendigt med socio- brugskultur – i de allerede koloniserede økonomiske relationer, der måske for ar- områder, og måske sammenholdt med kæologen vil fremstå som fund af ekso- ønsket om social mobilitet påbegyndes tiske genstande; og som ritualiserede ekspansionen ud i det østlige Oceanien, objekter og aktiviteter for antropologen. hvor den når sin ultimative udstrækning Dette kan samtidig indikere sikring af et til Påskeøen. stadigt gen-flow som måske vigtigste funktion. Det nok mest berømte eksem- Fra antropologiske undersøgelser ved vi, pel inden for antropologisk forskning er at det er den reprokutive del af befolk- Kula ringen i Oceanien og fjerpenge ud- ningen, der ekspanderer, hvilket er me- veksling også i Oceanien (Malinowski get logisk. Samfund på 60 til 90 kan med 1922; Kirch 1988: 103ff; Neich 2006: succes etablere nye ekspansive samfund 217ff). Den norrøne ekspansion i Nord- under forudsætning af, at kontakten til 107

moderpopulationen opretholdes (Ander- son 2001: 20; Green & Green 2007: 251). Lapitaekspansionen er en pulserende eks pansion med perioder af stabilitet af- vekslende med labilitet og dermed forny et ekspansion, der først stopper med en fysisk eller teknologisk barriere: Hawaii omkring år 700 og Påskeøen omkring år 900 (Kirch 2000; 2007: 332; Anderson 2001:17; Irwin 2006: 67). I betragtning af de enorme afstande – 1/3 af jordens over flade – de meget forskellige øer geolo- gisk og dannelsesmæssigt set samt kolo nisering af såvel store som mindre og små øer, er der ikke noget at sige til, at succesraten er meget forskellig. Nogle øer affolkes (Henderson, Pitcairn, Nı˘hoa, Necker og nogle af de små polynesiske øer), medens andre præsterer en befolk- ningstilvækst som Tikopia, med de problemer der følger med en overbefolkning i forhold til den forhåndenværende føde Fig. 3. Canoe beregnet til fjernudveksling. Santa Cruz, omkring 1900. vareproduktion og areal disposition (Firth Efter: Howe 2006: 218. 1959; Kirch 2007: 334). Nærværende fokus skal rettes mod eventuelle faktorer, som men med de ressource rige øer som Yap får disse øsamfund til at fungere demo- og Truk. I det vestlige Polynesien binder grafisk på trods af de enorme afstande. presitigeudveksling Tonga og Samoa sammen med Fiji (Kirch 1988: 103f). Undersøgelser har vist vigtigheden af Selvom vi i dag vil sige, at kularingens udvekslingsnetværk, som binder så man- udveksling er relativ recent – måske blot ge som 20 eller 30 samfund sammen i et 2-3 århundrede gammel, angiver den poin netværk af økonomisk og social karakter. ten i systemet med prestigegenstande Kula og red feather money er nævnt. som mediatorer for et gen-flow og et socio Mindre kendt er udvekslingsnetværkene, økonomisk bindemiddel mellem samfund som med udgangspunkt i Caroline Øerne over store afstande (Fig. 3). Udgravnin- i Micronesien binder øsamfundene sam- ger på Vanuatu, Vanikoro og Tikopia viser

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 108

tilstedeværelsen af udvekslingssystemer Øster- Mellem- og Vesterbygd i Grøn- mellem år 200 og 1200. På trods af den land bebygges. Den norrøne ekspansion imponerende ekspansion har der været går bortset fra de angelsaksiske områ- afstande, som man kun nødigt sejlede der til Orkneyøerne, Shetlandsøerne, Nord- på grund af de store risici ikke mindst og Vestskotland, Hebriderne, Isle of Man afstanden over åbent hav på mellem og den irske østkyst, hvorfor det ikke er 850 og 1000 km mellem Vanuatu og Fiji, mærkeligt, at Færøernes og Islands land hvilket deler Lapita i en østlig og en námsbefolkning består af et keltisk og et vestlig kultur. På overfladen er det f.eks. nordisk element, henholdsvis med kvin- obsidian eller flint (chert), færdige tvær- delig og mandlig dominans. Landnáms- økser, særlig keramik, der spredes foruden perioden udgør et tidsrum med stor geo- prestigevarer forarbejdet på større mus- grafisk mobilitet, som formentlig i slut- linger/konkylier som Triacana, Spondylus, ningen af 900 tallet eller begyndelsen af Conus og Trochus til ringe (og hjørne- 1000 tallet bliver mere formelt. Allerede tænder fra svin såkaldte dogadoga) eller på dette tidspunkt udviser den norske halskæder (Kirch 1988: 114; Neich 2006: konge stor interesse for de nyligt koloni- 211). Både Kirch og Friedman ankerken- serede områder (Mahler 2007: 429). Så der disse udvekslingssystemers centrale tidligt som i 1000 årene bliver Færøerne betydning for den sociale reproduktion norsk skatteland, og i 1261 er processen og indgåelse af ægteskaber ikke mindst fuldført for Island og Grønland. En af i det østlige Lapitaområde (Friedman modydelserne skulle være regelmæssig 1981: 275ff; Kirch 1988: 114). besejling, og for at sikre dette forsøgte Færøerne, Island og de grønlandske byd- Det sidste eksempel, som skal berøres ger hver på sin måde at gøre sig attrak- her, er den norrøne ekspansion ud i Nord tive: Vadmel og senere stokfisk for det atlanten i det 10. og 11. århundrede til de østlige Nordatlanten og ikke mindst områder, der efter alt at dømme er folke- hvalrostand for det vestlige (Arneborg tomme på dette tidspunkt: Færøerne, Is- 1998: 156). land og Grønland. Ekspansionen blev gjort muligt på grund af den marine, teknolo- Tager vi Færøerne som eksempel og ser giske udvikling, hvor det klinkbyggede på, hvad man har importeret i Nordatlan fartøj er af største vigtighed. Islands land ten, drejer det sig om slibesten af skifer, nám sættes traditionelt til omkring år genstande af klæbersten, bronze, kob- 870, hvorfor det antages, at Færøernes ber foruden flint til ildslagningssten. landnám er samtidigt eller lidt tidligere. Særlige jerngenstande er muligvis impor Mellem 990 og år 1000 antages det, at terede, men en hjemlig jernproduktion til 109

blandt andet mindre objekter må tages sen 1907). Man kan med fordel se på som en sandsynlighed. På to lokaliteter Nordatlantens landnámsamfunds kommu er der desuden fundet skår af importeret nikation som et gen-flow, idet de oprin- keramik eller stentøj: Andenne og Pffa- delige befolkningspopulationer har været rath. For de øvrige importerede genstande begrænsede. Krisen kommer ind i anden formodes Norge at være det mest sand- halvdel af 1300 årene som en demografisk synlige ophavsland, hvilket med al sand- konsekvens af pestepidemierne. Nord- synlighed gælder slibestenene og klæber norges befolkning reduceres med 60 %, stenfragmenterne, der på dette tidspunkt Islands med 30 % og Færøernes forment optræder i en skifrig variant bearbejdet til lig med det samme. De marginale områ- bageplader, og formodentlig metalgen- der i de grønlandske bygder var ikke læn standene. På en lokalitet er der fundet gere så attraktive, idet der herefter var steatitskår af shetlandsk oprindelse. Det jord til rådighed i kommunikationsmæs- arkæologiske materiale afspejler altså sigt mere centrale områder, så Grønland en kommunikation, men viser kun en del affolkes – ikke som resultat af en kata- af de fremmede produkter, der er udvek strofe, men som del af den europæiske slet, og man ved kun meget lidt om så demografiske udvikling (Lynnerup 1998, vigtige råstoffer som gavntømmer og 1ff; 2011: 326ff). En vigtig iagttagelse fra trægenstande fra den tidlige middelalder Nordatlanten er således, at en af de vig- bortset fra, at løvtræ og fyrretræ er im- tige betingelser for en succesfuld eksporteret (Malmros 1994: 552; Arge 1997a; pansion ud i folketomme områder er en 1997b: 35). De langt færre klæberstens kontakt tilbage til moderpopulationen! kar på lokaliteterne i tidlig middelalder behøver ikke vidne om et udækket Konklusion behov eller fattigere miljø, idet der i ste- Vi mangler rigtig meget viden om den det findes fragmenter af bronze- og kob- neolitiske ekspansion til Shetlandsøerne berplader, som formentlig er rester af 4000 – 3600 f.v.t. Er det en ekspansion, importerede kar eller metalpotter. Også som bruger Orkneyøerne og Fair Isle som i de skriftlige kilder kan vi se kommunika trædesten? Eller skal vi søge mere vest- tion. En sen kilde er interessant af flere ligt med ekspansion fra det skotske fast- årsager. I 1399 købte sysselmanden Grei land – Caithness – over Hebriderne og pur Ívarsson fra Hattaberg et skib i Norge. til Shetlandsøerne? Det er i hvert fald I pant for værdierne satte han jordbesid- sikkert, at migrationen må enten have delser på Færøerne og i Norge foruden været pulserende, det vil sige have be- rettighederne i forbindelse med gårde stået af evt. selvstændige bølger for at samme sted og på Shetlandsøerne (Jacob sikre en demografisk bæredygtig popu-

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 110

lation; eller der må have været faste for- af såvel genstande som gener. Umiddel- bindelser tilbage til en moderpopulation. bart skulle man tro, at de fuldstændigt Dette bringer os videre til en eftersøg- slebne, spidsnakkede felsitøkser (Mah- ning af eventuelle ”meditatorer”, det vil ler 2011a; 2011b) har været sådanne sige emner i form af særligt råstof, mediatorer, men der er meget få eksem- jævnfør killaq i Disko Bugten, eller sær- plarer uden for Shetlandsøerne, så umid- lige prestigegenstande, der har været delbart ser det ikke ud til, at økserne er attraktive i forbindelse med udveksling brugt i denne sammenhæng, selvom de på øerne i vid udstrækning indgår i ritu-

Fig. 4. Fodaftryk i sten ved Clickhimin Broch, Mainland, Shetlands elle nedlæggelser. Det samme gælder øerne. Foto: Ditlev L. Mahler. 111

de såkaldte shetlandske knive, som for- Andreasen, C., 2004: Independence mentlig skal dateres til senneolitikum, 1-kulturen, Grønlands forhistorie. Gulløv, og som ligeledes indgår i rituelle depone H.C. (red.), Gyldendal: 37-64. ringer i vådområder på Shetlandsøerne. Der er ingen genstande med affinitet til Arge, S.V., 1997a: Føroysk búsetingarsøga Shetlandsøerne, som ligger i en anden – tær fornfrøðiligu heimildirnar. Frænda neolitisk kontekst på Orkneyøerne, det fundur 2. Sigurðardóttir, T. & Snædal, M. skotske fastland eller Hebriderne for den (red.), Fyrilestarar frá føroyskari-íslends- sags skyld. I den shetlandske bronzealder, kari raðstevnu í Tórshavn 28.-29. juni som er meget fattig på bronzer, antages 1995. Tórshavn: 41-58. det, at der er irske forbindelser blandt andet med udgangspunkt i fodaftrykkene Arge, S.V., 1997b: Í Uppistovubeitinum. i Clickhimin Broch og i fund fra Jarlshof Site and Settlement. Fornfrøðilig rann (Turner 1998: 65) (Fig. 4). Hvorvidt disse sókn í Uppistavubeitinum í Leivík. Froðska forbindelser har ældre rødder vides ikke. parrit 45. Bók: 27-44. Ud fra et demografisk synspunkt kan man argumentere for, at Shetlandsøerne må Arneborg, J., 1998: The High Arctic “Ut- være del af et større netværk, og at det er mark” of the Norse Greenlanders. Out- vores opgave at afdække dette netværk. land Use in Preindustrial Europe. An- dersson, H., Ersgård, L. & Svensson, E. (red.), Lund, Lund Studies in Medieval Bibliografi Archaeology 20: 156-166.

Anderson, A., 2001: Mobility models of Brinch Petersen, E., 2007: The Human Lapita mirgration. The Archaeology of Settlement of Southern Scandinavia 12500 Lapita Dispersal in Oceania. Clark, G.R., – 8700 cal BC. Human Environment and Anderson, A.J. & Vunidilo, T. (red.), Pa- Chronology of the Late Glacial of the North pers from the Fourth Lapita Conference, European Plain. Street, M., Barton, N. & June 2000, Canberra, Australia. Canberra: Terberger, T. (red.), Proceedings of Work- 15-23. shop 14 Sep. 2006: 89 - 131.

Anderson, D.G. & Gillam, J.C., 2000: Paleo Edwards, K.J., Schofield, E.J., Whitting indian Colonization of the Americas: Im- ton, G. & Melton, N.D., 2009: Palynology plications from an Examination of Physio “On the Edge” and the Archaeological graphy, Demography and Artifact Distri- Vindicatyion of a Mesolithic Presence? butions, American Antiquity 65: 43-66. The Case of Shetland. From Bannn Flakes

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 112

to Bushmillk. Finlay, N., McCartan, S., Howe, K.R., 2006: Vaka Moana, Voyges Milner, N. & Wickham-Jones, C. (red.), of the Ancestors. The discovery and settle Oxbow books: 113-123. ment of the Pacific. Oakland.

Firth, R., 1959: Social Change in Tikopia, Irwin, G., 2006: Voyaging and Settlement. Re-study of a Polynesian Community after Vaka Moana, Voyages of the Ancestors, a Generation. London. the Discovery And Settlement of the Pacific. Howe, K.R., (red.), University of Friedman, J., 1981: Notes on structure Hawaii: 56-99. and history in Oceania, Folk 23: 275-295. Jensen, J., 2001: Danmarks Oldtid. Gyl- Green, V.J. & Green, R.C., 2007: An Ac- dendal. København. cent on Atholls in Approaches to Popu- lation Histories of Remote Oceania, The Jacobsen, J., 1907: Diplomatarium Færo Growth and Collapse of Pacific Island ense. Føroyskt Foðnbrævasavn. I. udg., Societies. Archaeological and Demogra- Tórshavn 1907. fic Perspectives. Kirch, P.V. & Rallu, J.-L. (red.), University of Hawaii: 232-256. Jóhansen, J., 1985: Studies in the vege- tational history of the Faroe and Shetland Grønnow, B., 2004: Saqqaqkulturen, Grøn Islands, (Annales Societatis Scientarum lands forhistorie, Gulløv, H.C. (red.), Gyl- Færoensis Supplementum, XI) Tórshavn. dendal: 66-108. Kirch, P.V., 1988: Long-distance exchange Grønnow, B. & Sørensen, M., 2006: Pa- and island colonization. The Lapita case. leo-Eskimo Migrations into Greenland: Norwegian Archaeological Review 21, The Canadian Connection. Dynamics of No. 2: 103-117. Northern Societies, Proceedings of the SILA/NABO Conference on Arctic and Kirch, P.V., 2000: On the Road of the North Atlantic Archeology. Arneborg, J. Winds: An Archaeological History of the & Grønnow, B., (red.), Aarhus University Pacific Island Before European Contact. Press: 59-74. Berkeley.

Grønnow, B., in press: Independence I Kirch, P.V., 2007: Concluding Remarks. and Saqqaq: the first Greenlanders. The Growth and Collapse of Pacific Is- Handbook of Arctic Arhaeology. Friesen, land Societies. Kirch, P.V. & Rallu, J-L. M. & Mason, O. (red.), Oxford: 1-23. (red.), Honolulu: 326 – 337. 113

Lynnerup, N., 1998: The Greenland Nor- Nogle træk af yngre stenalder på Shet- se. A biological-anthropological study. landsøerne. Ændringer og udfordringer, Meddelelser om Grønland. Man and So- rapport fra Workshop 1 på Nationalmu- ciety 24. København: 1-149. seet, 29. september 2010, Nordlige Ver- dener. Gulløv, H.C., Paulsen, C. & Rønne Lynnerup, N., 2011: When population B. (red.), København: 59-68. decline. End period demographic and economics of the Greenland Norse, Über Malmros, C., 1994: Exploitation of Local, die Grenzen und zwischen den Disziplinen. Drifted and Imported Wood by the Vi- Fächerübergreifende Zusammenarbeit im kings on the Faroe Islands. Archaeobo- Forschungsfeld historischer Mensch-Um tany. Botanical Journal of Scotland 46, welt-Beziehungen. Meier, T. & Tillessen, Part 4: 552-558. P. (red.), Budapest: 319-329. Malinowski, B., 1922: Argonauts of the Mahler, D.L., 2007: Sæteren ved Argis- Western Pacific. London. brekka. Økonomiske forandringer på Færø erne i vikingetid og tidlig middelalder. Melton, N.D., 2008: West Voe: a Meso- Economic development during the Viking lithic – Neolithich transition site in Shet- Age and Early Middle Ages on the Faeroe land. Scottish Odysseys: The archaeology Islands. Annales Societatis Scientiarum of islands. Noble, G., Poller, T., Raven, J. Færoensis Supplementum, Faroe Univer & Verril, L. (red.), Tempus Publishing Ltd: sity Press, Tórshavn. 23-36.

Mahler, D.L., 2011a: Shetland: The Bor- Melton, N.D., 2009: Shells, seals and der of Farming 4000-3000 BC. Features ceramics: an evaluation of a midden at of the Neolithic Period on Shetland, Far- West Voe, Sumburgh, Shetland, 2004-5. ming on the edge: Cultural Landscapes Mesolithic Horizons, Papers presented at of the North. Some features of the Neo- the Seventh International Conference on lithic of Shetland. Short papers from the the Mesolithic in Europe, Belfast 2005, network meeting in Lerwick, Shetland Vol 1. MaCartan, S., Schulting, R., War- September 7th – 10th 2010. Northern ren, G. & Woodman, P. (red.), Oxbow Worlds. Mahler, D.L. & Andersen, C., books: 184-189. (red.), København: 6-18. Melton, N.D. & Nicholson, R.A., 2004: Mahler, D. L., 2011b: Shetlandsøerne: The Mesolithic in the Northern Isles: the Landbrug på grænsen 4000-3000 f.v.t. preliminary valuation of an oyster mid-

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 114

den at West Voe, Sumburgh, Shetland, Robert-Lamblin, J., 2006: Demografic UK. Antiquty 78: 299. Fluctuations and Settlement Patterns of the East Greenlandic Population – as Melton, D.N. & Hicholson, E.A., 2007: A Gathered from Early Administrative and Late Mesolithic – Early Neolithic midden Etnographic Sources. Dynamics of North at West Voe, Shetland. Shell Middens ern Societies, Proceedings of the SILA/ in Atlantic Europe. Milner, N., Craig, O.E. NABO Conference on Arctic and North & Bailey, G.N. (red.), Oxford, Oxbow. Atlantic Archeology. Arneborg, J. & Grøn now, B. (red.), Arhus University Press: Moore, J.H., 2001: Evaluating Five Mo- 235-246. dels of Human Colonization. American Anthropologist 103 (2): 395-408. Rowley-Conwy, P., 2011: Westward Ho! The spread of agriculture from Central Neich, R., 2006: Voyaging after the Ex- Europe to the Atlantic. Current Anthro- ploration Period. Vaka Moana, Voyages of pology 52: 431-451. the Ancestors. The Discovery and Settle ment of the pacific. Howe, K.R. (red.), Sahlins, D., 1963: Poor man, rich man, Auckland: 198-245. big man, chief: political types in Melaa- nesia and Polynesia. Coparative Studies Riede, F., 2009: Climate change, demo- in Society and History 5: 285-303. graphy and social relations: an alterna- tive view of the Late Palaeolithic pioneer Sahlins, D., 1968: Tribesmen. Foundation colonization of southern Scandinavia. of Modern Athropolgy Series. Mesolithic Horizons. Papers presented at the Seventh International Conference on Turner, V. 1998: Ancient Shetland. Historic the Mesolithic in Europe, Belfast 2005. Scotland. Shetland Amenity Trust. Breeze, McCartan, S., Schulting, G., Warren, G. & D.J. (red.), London. Woodman, P. (red.), Oxbow books: 3-10.

Bautasten på røse, jernalder, Kvæfjord, Troms, Norge Foto: Flemming Kaul 115

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 116

Spor av neolittisk økonomi i Syd- og Sydvest-Norge. Regionale variasjoner i pollensignal og arkeologiske artefakter

Lisbeth Prøsch-Danielsen

Introduksjon 3. 1900-1400 BC, dvs. overgangen sein- Området er begrenset til det ytre kyst- mesolitikum/tidlig bronsealder lyngheiområdet i Sydvest-Norge, i Roga Avskogningen var intensjonell, men føl- land og deler av Vest-Agder der også ger litt ulike mønstre i de fire regionene kystlyngheiene tynnes ut mot øst. Hoved – noe som avhenger av geologi, klima tyngden av de neolittiske artefaktene er og muligens endringer i havnivå. også funnet innenfor dette kystlynghei området i Sydvest-Norge. Området er vi- Utviklingen i Syd- og Sydvest-Norge dere delt inn i fire ulike geografiske re- I løpet av det første trinnet (4000-2500 gioner avhengig av visse geologiske og cal BC) er det påvist at lauving fra løv- topografiske kvaliteter. Disse vil bli be- skog fant sted, mens korndyrking prak- skrevet nærmere. Pollenanalyser fra om tisk talt (noen få unntak) ikke er påvist. I lag 60 lokaliteter er satt sammen for å en av regionene kan dette trinnet knapt vise neolittiseringen i dette området anes som signal i pollendiagrammene. I (Fig. 1). Resultatene viser at det er mulig å alle regionene er det dog funn av agro- skille ut tre avskogningstrinn under denne neolittiske artefakter og økofakter som prosessen. De tre er: tilhører Traktbegerkulturen (4000-2800 1. 4000-3600 BC, dvs. overgangen me- cal BC) og Stridsøkskulturen (2800-2500/ solitikum/tidlig neolitikum 2350 cal BC). Funnene er sparsomme, 2. 2500-2200 BC, dvs. Overganger mel- men spredt utover hele regionen og må lom-neolitikum/tidlig sein-neolitikum betraktes som status indikatorer muli- 117

Fig. 1. Datering av avskogning og endelig lyngheietablering eller gress- og permanente åkre for region A til D. Østgrensen for kystlyngheiene er markert. Rydning av skog (trinn 1-3) er skravert (etter Prøsch-Danielsen & Simonsen 2000a; 2000b; Høgestøl & Prøsch-Danielsen 2006: fig. 3).

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 118

gens brukt til rituelle formål. En jakt- Konklusjon sanker økonomi dominerer fremdeles. Materialet viser at neolittiserings-prosessen skjedde langsomt og varierte av- Det store gjennombruddet kommer med hengig av økologiske forutsetninger. Klokkebegerkulturen (2500/2350-2000/ Gjennombruddet i sein-neolitikum er 1950 cal BC). Fra da av blir denne delen sammensatt og resultat av flere variable av Sydvest-Norge del av et større Skan- så som for eksempel; avskogningen og dinavisk jordbrukskultur- kompleks. Pol- erfaringer med småskala jordbruk hadde lenanalyser viser at jordbruksutviklingen foregått i nesten 1500 år og et plutselig i området følger to retninger; en mot gjennombrudd med vareutbytte (flint) fra lynghei (les ekspansjon i husdyrhold) og Danmark. en mot gressbeiter og åkerland (les intensivt beite + korndyrking) allerede fra inngangen til sein-neolitikum. I hele Roga Bibliografi land er det få funn av kornpollen, mens Lista i Vest-Agder kan vise til et godt Høgestøl, M. & Prøsch-Danielsen, L., utviklet åkerbruk. I siste del av denne 2006: Impulses of agro-pastoralism in perioden er det dog gjort enkelte funn the 4th and 3rd millenia BC on the south- av forkullete korn i Rogaland, men disse western coastal rim of Norway. Environ- er knyttet til åpne boplasser og kultur- mental Archaeology 11: 19-34. lag, ikke fra stolpehull eller andre arkeologiske strukturer. Det er også påvist Prøsch-Danielsen, L. & Simonsen, A., lauving i en av regionene i Rogaland. 2000a: The deforestation patterns and the establishment of the coastal heathland of Den tredje ekspansjonen i jordbrukskul- southwestern Norway. AmS-Skrifter 15: turen skjer i siste del av neolitikum / 1-53. overgangen til tidlig bronsealder. De tidligste to-skipete husene dukker opp, og Prøsch-Danielsen, L. & Simonsen, A., fra nå av er det utallige funn av korn 2000b: Palaeoecological investigations (makrofossiler) fra stolpehull knyttet til towards the reconstruction of the history disse husene. De tre-skipete husene of forest clearances and coastal heath- dukker opp i vårt materiale i bronsealder lands in south-western Norway. Vegeta- per. II (eldste hus på Kvåle 1700-1600 tion History and Archaeobotany 9: 189- cal BC), samtidig med de eldste ryd- 204. ningsrøysene (Kvåle 1930-1780 cal BC). 119

Naturvitenskapelig dokumentasjon av det eldste jordbruk/beite i Vest-Norge

Kari Hjelle

Introduksjon Kaland 1971; Hjelle 1999a; Overland & Pollenanalytiske undersøkelser fra 56 Hjelle 2009) og undersøkte lokaliteter er lokaliteter i Vest-Norge (Hordaland, Sogn valgt ut fra dette formål. Andre pollen- og Fjordane og Møre og Romsdal (Fig. diagram er utarbeidet for å belyse spørs- 1a)) blir brukt til å diskutere introduksjon mål som vegetasjonshistorie/innvandrings og etablering av jordbruksøkonomien i historie og klimautvikling (f. eks. Midtbø regionen. Data finnes både fra vann, 1999; Bjune et al. 2005), men viser også myrer og arkeologiske kontekster. Dette betyr at det er et sammensatt datasett der lokalitetene reflekterer forskjellige Fig. 1. Kart over undersøkelsesområdet med a) lokaliteter nevnt i teksten; Fitjar (Overland & Hjelle 2009), Kotedalen (Hjelle 1992, pollenkildeområder og dermed oppfan- Kaland 1992, Hjelle et al. 2006), Gossen (Hjelle & Solem 2008), og ger menneskelig aktivitet i ulik grad. De b) forekomster av kornpollen og forkullet korn. Symboltype viser lange linjene i utviklingen er reflektert i kontekst og pollen/frø, mens farge viser tidsperiode (basert på Hjelle et al. 2006; Hjelle & Solem 2008; Overland & Hjelle 2009;). vanndiagram og til dels i myrdiagram, mens arkeologiske kontekster i sterkere grad viser vegetasjonen og aktiviteten på prøvestedet. En vesentlig del av materi a let er fremkommet gjennom forvaltnings undersøkelser der områder med behov for utbygging i dag er bestemmende for lokalitetsvalg, mens andre undersøkel- ser er basert på forskning (oversikt over lokaliteter i Hjelle et al. (2006)). For noen undersøkelser har kunnskap om jordbruks historien vært sentral (f. eks. Bakka &

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 120

vegetasjonen i tidsperiodene da jordbruks tinentalt klima med relativt lave vinter- økonomien nådde vestlandet. Samlet gir temperaturer og relativt høye sommer- de pollenanalytiske resultatene et bilde temperaturer lenger øst. Klimaforskjellene av vegetasjonshistorien og utvikling av sør-nord i regionen er små. kulturbetingede vegetasjonstyper; beitemarker og kornåkrer, i regionen. Korndyrk Tolkningsgrunnlaget ing er ytterligere dokumentert gjennom Sammenstillingen er basert på forekom- datering av forkullede korn. ster av indikatorarter på menneskelig aktivitet (jfr. Behre 1981) i pollendiagram Artikkelen er basert på sammenstillingen med spesiell vekt på smalkjempe (Plan- av botaniske data fra Hordaland og Sogn tago lanceolata). I alt inngår 56 lokalite- og Fjordane i Hjelle et al. (2006) og data ter (med ett eller flere pollendiagram) fra fra Møre og Romsdal (Hjelle & Solem Hordaland, Sogn og Fjordane og Møre 2008). En sammenstilling av det arkeolo og Romsdal i dette materialet. Selv om giske materialet fra regionen blir gitt av smalkjempe forekommer i pollendiagram Asle Bruen Olsen (dette volum). fra mesolittisk tid og kan ha vokst i strand vegetasjonen langs kysten, viser den et Undersøkelsesområdet klart mønster med jevne og relativt høye Denne delen av Vest-Norge er karakteri- forekomster etter introduksjonen av jord- sert av tre landskapstyper; kysten, fjor- bruk, noe som også karakteriserer dia- den og fjellet. Det ytre kystområdet en- gram i Sør-Skandinavia (f. eks. Berglund drer karakter fra mange små og store øyer 1991; Odgaard 1994). Den blir i det føl- i sør til færre og større øyer i nord. Fjord- gende først og fremst tatt som indikator landskapet strekker seg østover fra ky- på beitet vegetasjon, selv om det ikke sten og har til dels bratte fjellsider der kan utelukkes at den også vokste i åker- bosetningen er konsentrert til flatere jord (jfr. Groenman-van Wateringe 1986). partier/terrasser langs fjorden. Landhev På vestlandet er den i dag en svakt osea- ningen etter siste istid har endret lands- nisk art (Fægri 1960) som karakteriserer kapet og har gjennom tid gitt mer land tradisjonelt drevne enger og beitemarker tilgjengelig for bosetning. Fjordene er som (Losvik 1993; Hjelle 1999b). Andre arter oftest skilt av fjellområder og høyfjell som ofte opptrer sammen med smalkjempe karakteriserer østre del av regionen. Det og blir knyttet til beiteaktivitet er engsyre er en sterk klimagradient vest-øst i om- (Rumex acetosa type), engsol eie (Ranun rådet; fra oseanisk klima med relativt culus acris type), kurvplanter (Asteraceae høye vintertemperaturer og lave sommer Cichorioideae), tepperot (Potentilla type) temperaturer ved kysten, til et mer kon- og gress (Poaceae). Tolkning av beiteakti 121

vitet i diagrammene er foruten disse in- dikatorartene basert på forholdet mellom treslagspollen og urtepollen, der høyere forekomster av lyng og urter blir tatt som indikasjon på åpnere vegetasjon enn der disse gruppene har lave forekomster (jfr. Gaillard et al. 1998; Sugita et al. 1999). I kartene i Figur 2 er dataene delt i tre grup per: Den første gruppen har enkeltfunn av Plantago lanceolata og ellers små tegn på forstyrrelser i vegetasjonen. I gruppe 2 ser en endring i kurvene for flere arter uten at Plantago lanceolata er registrert, mens den tredje gruppen har sammenhengende forekomster av Plantago lanceo lata i flere etterfølgende nivå og tilstede værelse av/økning i kurvene for andre beiteindikerende arter.

Utviklingen i Vest-Norge Tidligneolitisk tid (5200 – 4700 BP, 4000 – 3400 cal BC). I denne perioden er det få indikasjoner på vegetasjonsendringer som kan knyttes til beiting/husdyrhold (Fig. 2a). Enkeltfunn av Plantago lanceolata er registrert i noen diagram langs kysten og i to diagram ser en starten på en sammenhengende kurve. Tre av diagrammene med funn av smalkjempe er arkeologiske Fig. 2. Forekomster av beiteindikerende urter i pollendiagram fra Hordaland og Sogn og Fjordane i fire tidsperioder i neolitisk tid (om- kontekster. Flertallet av pollendiagram arbeidet fra Hjelle et al. 2006). For identifisering av lokaliteter, se viser ingen spesielle endringer i denne Hjelle et al. (2006). Direkte dateringer fra Fitjar (Hjelle & Overland tidsperioden og forstyrrelsene på vegeta 2009), gir endring av tidsperiode for kontinuerlig Plantago lanceolata og kornpollen (Fig. 1) i forhold til figurene i Hjelle et al. (2006). sjonen synes svake.

Mellomneolitisk tid A (4700 – 4100 BP, flere lokaliteter fra kysten, men også noen 3400 – 2600 cal BC). Pollendiagram fra få i fjellområdene i øst har indikasjoner

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 122

på beiting/jordbruksaktivitet datert til representasjon i pollendata i et landskap denne tidsperioden (Fig. 1 & Fig. 2b). Dette dominert av skog. er spesielt dokumentert i undersøkelsen av boplassen Kotedalen ved kysten i Senneolitisk tid (3800 – 3400 BP, 2200 – Hordaland. Her er indikatorer på beiting 1700 cal BC). I denne tidsperioden er det inkludert Plantago lanceolata registrert registrert beiteindikatorer i alle pollen- både i myrdiagram og i boplasskontek- diagram bortsett fra diagram tatt i tilknyt ster (Hjelle 1992; Kaland 1992; Hjelle et ning til fangstboplasser ved kysten og al. 2006). Også kornpollen er registrert i noen diagram fra indre fjellområder (Fig. de samme kontekstene. Forekomstene av 2d). Kystboplassene var i denne tidspe- disse tyder på kjennskap til jordbruk og rioden forlatt og diagrammene viser re- korndyrking i et samfunn der økonomien etablering av skogsvegetasjon. Fra flere var basert på jakt og fiske. lokaliteter er forkullet korn fra stolpehull og dyrkingskontekster datert til denne Mellomneolitisk tid B (4100 – 3800 BP, perioden (Fig. 1b) og husdyrbein er funnet 2600 – 2200 cal BC). Fra denne tidsperio- i hellere både i fjordområdet og i fjellet den har de fleste pollendiagram fra kyst- (Hjelle et al. 2006; Hufthammer pers. området indikasjoner på vegetasjons medd.). Det markante innslaget av beite- endringer som kan knyttes til økonomiske og dyrkingsindikatorer fra kysten, i fjor- endringer (Fig. 2c). Også analyserte lo- dene og også i fjellområdene (beiting), kaliteter fra fjordområdene har positive reflekterer etablering av jordbruksøkono indikasjoner på beiting inkludert pollen- mien over store geografiske områder; diagram som viser bruk av løvfôr, og de fra sør til nord, fra kyst til innland, og fra eldste husdyrbein er datert til denne pe- lavland til utnytting av fjellområder. rioden (Hjelle et al. 2006; Hufthammer pers. medd.). Et pollendiagram fra et vann Pollendata lenger nord på vestlandet gir på Fitjar (Fig. 1a), et område som frem til samme bilde av utviklingen som i Hord- i dag har vært et sentralt jordbruksom- aland og Sogn og Fjordane. Omfattende råde i regionen, viser både nedgang i tre pollenanalytiske undersøkelser er utført slagspollen og sammenhengende kurve for på øya Gossen i Møre og Romsdal (Hjelle Plantago lanceolata (Overland & Hjelle & Solem 2008). Noen få registreringer 2009). Jevne innslag av beiteindikatorer av Plantago lanceolata og kornpollen før gir klare indikasjoner på en økonomisk mellomneolitisk tid B kan tyde på kon- endring i slutten av mellomneolitisk tid. takt med jordbrukssamfunn i sør-Skandi- Dokumentasjonen av åkerbruk er fortsatt navia, men indikasjonene er få og svake. svak (Fig. 1b), noe som kan skyldes under- Det er først i mellomneolitisk tid B at 123

pollensammensetningen gir klare indika Behre, K.-E., 1981: The interpretation of sjoner på økonomiske endringer, noe som anthropogenic indicators in pollen dia- forsterkes ytterligere i materialet fra sen grams. POLLEN et SPORES 23: 225-45. neolitisk tid. Fra denne tiden var jord- bruksøkonomien med både husdyrhold og Berglund, B.E., 1991: The cultural land korndyrking etablert (Fig. 1). scape during 6000 years in southern Swe- den. Ecological Bulletins 41. Treslagene produserer mer pollen og har bedre pollenspredning enn de fleste urter og korn. Det er derfor spesielt vanskelig Bjune, A.E., Bakke, J., Nesje, A. & Birks, å påvise begynnende jordbruksaktivitet i H.J.B., 2005: Holocene mean July tem- et landskap dominert av skog, med min- perature and winter precipitation in dre pollendiagrammene er tatt i kort av- western Norway inferred from palynolo- stand til aktivitetsområdene. I tillegg til gical and glaciological lake-sediment upubliserte data, har vi i dag flere pågå- proxies. The Holocene 15: 177-189. ende forvaltnings- og forskningsprosjekt i regionen som i løpet av de nærmeste Fægri, K., 1960: Maps of distribution of årene vil gi ny informasjon og forhåpent- Norwegian plants. I. The coast plants. ligvis utdype bildet som de eksisterende University Press, Oslo. pollendata gir. Det vil spesielt bli lagt vekt på å få mange radiologiske dateringer Gaillard, M.-J., Birks, H.J.B., Ihse, M. & for å få en bedre kronologisk ramme for Runborg, S., 1998: Pollen/landscape cali tolkninger og for dermed også å kunne brations based on modern pollen assem- sette de botaniske dataene sikrere inn i blages from surface-sediment samples en kulturhistorisk kontekst. and landscape mapping – a pilot study in South Sweden. European Palaeoclimate and Man 18: 31–52. Bibliografi Groenman-van Waateringe, W., 1986: Bakka, E. & Kaland, P.E., 1971: Early far- Grazing possibilities in the Neolithic of ming in Hordaland, Western Norway. the Netherlands based on palynological Problems and approaches in archaeology data. Anthropogenic indicators in pollen and pollen analysis. Norwegian Archaeo- diagrams. Behre, K.-E. (red.), Rotterdam: logical Review 4: 1-35. A.A. Balkema: 187-202.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 124

Hjelle, K.L., 1992: Pollenanalytiske under len. Kotedalen – en fangstboplass gjennom søkelser av kulturlagsprøver fra boplas- 5000 år. Bind 2. Naturvitenskapelige under sen i Kotedalen. Kotedalen – en fangst- søkelser. Hjelle, K.L., Hufthammer, A.K., boplass gjennom 5000 år. Bind 2. Kaland, P.E., Olsen, A.B. & Soltvedt, E.- Naturvitenskapelige undersøkelser. Hjelle, C. (red.), Universitetet i Bergen: 65–89. K.L., Hufthammer, A.K., Kaland, P.E., Ol- sen, A.B. & Soltvedt, E.-C. (red.), Univer- Losvik, M.H., 1993: Total species number sitetet i Bergen: 91 – 122. as a criterion for conservation of hay meadows. Landscape ecology and agro- Hjelle, K.L., 1999a: Use of modern pollen ecosystems. Bunce, R.G.H., Ryszkowski, samples and estimated pollen represen- L. & Paoletti, M.G. (red.), Lewis Pub- tation factors as aids in the interpreta- lishers, Boca Raton: 105–111. tion of cultural activity in local pollen diagrams. Norwegian Archaeological Re- Midtbø, I., 1999: Et pollendiagram fra view 32: 19-39. Cladium mariscus-lokaliteten på Bømlo, Hordaland. AmS-Rapport 12A. Selsing, Hjelle, K.L., 1999b: Modern pollen assem- L. & Lillehammer, G. (red.), Museums- blages from mown and grazed vegetation landskap. Artikkelsamling til Kerstin types in western Norway. Review of Pa- Griffin på 60-årsdagen: 99-112. laeobotany and Palynology 107: 55-81. Odgaard, B.V., 1994: The Holocene vege Hjelle, K.L. & Solem, T., 2008: Botaniske tation history of northern West Jutland, undersøkelser – Ormen Lange Nyhamna. Denmark. Opera Botanica 123: 1-171. NTNU Vitenskapsmuseets arkeologiske undersøkelser. Ormen Lange Nyhamna. Overland, A. & Hjelle, K.L., 2009: From Bjerck, H.B. (red.), Tapir Akademisk Forlag, forest to open pastures and fields: cultu- Trondheim: 477-545. ral landscape development in western Norway inferred from two pollen re- Hjelle, K.L., Hufthammer, A.K. & Bergsvik, cords representing different spatial sca- K.A., 2006: Hesitant hunters: a review of les of vegetation. Vegetation History and the introduction of agriculture in western Archaeobotany 18: 459–476. Norway. Environmental Archaeology 11(2): 147-170. Sugita, S., Gaillard, M.-J. & Broström, A., 1999: Landscape openness and pol- Kaland, P.E., 1992: Pollenanalystiske un- len records: a simulation approach. The dersøkelser utenfor boplassen i Koteda- Holocene 9: 409–421. 125

Neolittiseringen av Vestnorge. Møtet mellom to historiske tradisjoner i MNB

Asle Bruen Olsen Fig. 1. Vestlandet. Regionskart med steinalderslokaliteter omtalt i teksten. Innledning Skal neolittiseringen av det norske vest- land settes i et riktig perspektiv må denne prosessen sees på bakgrunn av det vi vet om det forutgående. Det er derfor på sin plass å begynne med å gjøre leserne kjent med hovedtrekkene innenfor den mesolittiske tradisjon, som fyller det meste av steinalderen i denne regionen. I belysningen av overgangen til agrarbo- setning og landbruk vil denne presenta sjonen vektlegge å synliggjøre det emi- riske grunnlag, og det blir mer fokus på å forsøke å dokumentere hva som skjer enn å teoretisere over hvorfor og hvordan det skjer. Vestlandet i denne sammenheng tilsvarer det området som omfattes av Bergen Museums forvaltingsdistrikt, d.v.s. Sunnmøre (søndre del av fylket Møre og Romsdal) samt fylkene Sogn og Fjordane og Hordaland) (Fig. 1).

Kronologisk rammeverk For å unngå feilkommunikasjon om tid i en diskusjon om neolittisering på tvers

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 126

av landegrensene presenteres først det Bergen (Fig. 2). Kotedalen ble undersøkt gjeldende kronologiske rammeverk for på 1980-tallet (Olsen, A. B. 1992; 1995; vestnorsk steinalder: Hjelle et al. 1992; Kaland 1992; Warren 1993), men utgjør fortsatt en av hoved- Tidligmesolittisk tid (TM) ca. 9000 - 8000 cal BC pillarene i studiet av vestnorsk steinalder. Mellommesolittisk tid (MM) ca. 8000 - 6500 cal BC Boplassen omfatter mektige kulturlag med Senmeolittisk tid (SM) ca. 6500 - 4000 cal BC 16 stratigrafisk observerbare bosetnings Tidligneolittikum ca. 4000 - 3350 cal BC faser som dekker et mer eller mindre Mellomneolittikum A (MNA) ca. 3350 - 2700 cal BC sammenhengende tidsrom på 5000 år fra Mellomneolittikum B (MNB) ca. 2700 - 2350 cal BC tidligmesolittikum til sen MNA. Beva Senneolittikum I (SN I) ca. 2350 - 1950 cal BC ringsforholdene for organisk materiale Senneolittikum II (SN II) ca. 1950 - 1700 cal BC var ekstremt gode sammenlignet med andre åpne boplasser, og det er i tillegg et Skjemaet er som en ser så å si krono- stort og variert tilfang av steinartefakter sont med Sørkandinavia, men periode- og keramikk samlet inn et rikt osteologisk inndelingen er basert på til dels ulike og botanisk materiale. materielle kriterier (Bjerck 1983; Nærøy 1988; Olsen, A. B. 1992; Olsen, T. B. 2004; Kotedalen bidro til at mange andre løse Olsen, A. B. 2009). brikker i puslespillet falt på plass. Boplas sen ga ikke minst grunnlag for erkjennel Den mesolittiske tradisjon sen av et samfunn med bofaste jegere Den forståelse vi i dag har av vestnorsk og fiskere i det vestnorske kystområdet. steinalder som fangsttradisjon er i stor Den observerte økning i kvantitet og di- grad tuftet på den store undersøkelsen versitet i det arkeologiske så vel som i av boplassen Kotedalen 50 km NV for det osteologiske og planteorganiske materialet reflekterer her en utvikling av Fig. 2. Boplassen Kotedalen ved en sedentær bosetningsstruktur i sen SM Fosnstraumen, Radøy, Hordaland. og en konsolidering av denne livsstilen i Under utgravning. Foto: Knut An- dreas Bergsvik, Bergen Museum, TN og MNA. I MNA integreres småskala Universitetet i Bergen. jordbrukspraksis og keramikkbruk i boplassens aktivitetssfære, men Kotedalen folkene forsatte sitt liv som jeger og fiske re helt til boplassen ble forlatt for siste gang ikke lenge før tidsskillet MNA/MNB. Kotedalen ligger ved Fosnstraumen, og senere registreringer og undersøkelser 127

langs strømmen avdekket en stor tetthet Fig. 3. Fangst- på boplasser (Bergsvik 1995). Fosnstrau- boplasser ved Havnen i Ska- men er en av mange smale tidevanns- testraumen, strømmer langs kysten med stor boplass Bremanger, tetthet. Felles for disse strømmene er en Sogn og Fjor- dane. Basert høy næringsproduksjon på tvers av års- På: Bergsvik syklus, og de må vel regnes som noen av 2002a. de mest optimale biotoper for marin ressursutnyttelse også om vi ser det i et globalt perspektiv. Dette er nok den viktigste årsak til at bofasthet ble mulig innenfor rammen av en mesolittisk tilpas- strømmene i TN og MN og i samme pe- ning i det vestnorske kystområdet, kanskje riode en relativ nedgang i bruken av høy- det eneste området der dette kunne skje fjellet (reinfangst) (Olsen, A. B. 2008) i hele Nord-Europa. Vi har vel grunnlag for å si at det skjer Vi forflytter oss 20 mil nordover på kysten endring fra logistisk bosetningsmobilitet til Skatestraumen i Sogn og Fjordane, der til sedentisme i sen senmesolittisk tid, Bergen Museum hadde et stort registre- der nettverk og ekstern ressurstilgang i rings- og utgravnings-prosjekt på 1990- den sedentære fasen primært ble opprett tallet. Bildet er det samme som i Fosns holdt ved logistisk delgruppemobilitet, traumen. Boplassene ligger tett i tett, og eller såkalt task group mobility (Bergsvik flere av disse, særlig de sene, er svært 1991; Olsen, A. B. 1992, jf. modell fig. 96; store med kulturlagsarealer på mer enn Warren 1993). Dette er en utvikling som 1000 m2 (Fig. 3) (Bergsvik 1999; 2002a). impliserer endring i basisgruppenes stør relse og økt sosial kompleksitet, muligens Andre prosjekter basert på systematiske med ”big man” strukturer, der det i basis registreringer og undersøkelser har vært sfæren også skapes grunnlag for en viss utført i mindre ressursoptimale områder stedbunden jordbrukspraksis (Olsen, A. på kysten og på høyfjellet. Fig. 4 viser B. 1995; Bergsvik 2002b). hvordan boplasser med og uten kulturlag fordeler seg i strømmene, utenfor strøm- Men på tvers av disse endringene fra MM mene og på høyfjellet. Vi ser at kjerne- til MNA finner vi klare kontinuitetstrekk. bosetningen i SM/TN/MN hele tiden Kjernebosetningen er hele tiden knyttet konsentreres om strømmene, men at det til ytterkystens sund og strømmer, og vik skjer en kontraksjon og intensivering ved tige nettverk og sosiale grenser opprett

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 128

holdes. Det beste eksempel på nettverks Tradisjonen brytes. stabilitet ser vi i distribusjonen av grønn- Arkeologiske manifestasjoner på steinsøkser fra bruddet på Hespriholmen møtet med den neolittiske tradisjon i sør og diabasøkser fra bruddet på Sta Neolittiseringen av Vestlandet belyses i kaneset i nord (Fig. 1). Disse bruddene hovedsak ved data generert gjennom var hovedråstoffkildene for produksjon av undersøkelser nord i regionen, da omfan steinøkser i Vestnorge gjennom 5000 år. get av forvaltningsundersøkelser i de se Totaldistribusjonen viser en grense mel- nere år har vært betydelig større her enn lom to ulike nettverk som er konstant helt lenger sør. I området som omfattes av fram til slutten av MNA (Olsen & Alsa- Sogn og Fjordane var ytterkysten fangst- ker 1984). Denne kontinuiteten konstitu- landskapets geografiske sfære for de tid- erer i Vestnorge en mesolittisk tradisjon lig- og mellomneolittiske gruppers dag- som overskrider periodeskillet mesolitti ligliv og territoriale identitet. Men så skjer kum/neolittikum med mer enn 1500 år. det altså noe i møtet med jordbruket som gjør at dette fangstlandskapet forlater Utviklingen innenfor den mesolittiske menneskene for godt. Strukturene brytes tradisjon kan sammenfattes i følgende ned, nettverkene går i oppløsning og den punkter: mesolittiske fangstkulturen som sosial tra disjon går til grunne. Dette skjer i løpet Kontinuitet: så kort tid at vi kan snakke om et brudd, · Kjernebosetning knyttet til ytterkystens noe som kommer til uttrykk ved ulike va- sund og strømmer riabler. · Basiserverv fiske, jakt og sanking · Nettverksstabilitet (jf. produksjon/distri Vi ser for det første at grønnsteins- og busjon av grønnstein- og diabasøkser) diabasdistribusjonen tar slutt i MNB. Den aller siste bruddaktivitet på Staka- Endring: neset er datert med middelverdi midt i · Fra nomadisme til sedentisme MNB og det er ikke funnet økser av ty- · Intensivert marin ressursutnyttelse per som kan tidfestes etter denne fasen · Integrering av småskala jordbruksprak- (Olsen, A. B. 2009). sis (MNA – rituell?) · Økende befolkning, gruppestruktur og Brudd i den romlige dimensjon manifeste sosial kompleksitet (”Big-man” system?) rer seg i distribusjonen av artefakter som · Økende regional variasjon i materiell kan relateres til tidlig jordbrukskultur. I kultur Sogn og Fjordane er det ingen klar overlapping mellom de to landsskapssfærene. RESSURSOPTIMALE OMRÅDER, KYST UTEN KULTURLAG KULTURLAG 129

FOSNSTRAUMEN SKATESTRAUMEN n=67 n=124 45 45 40 40

35 An 35 An

30 tall L 30 tall L Fig. 4. Forde- 25 25 ling av vest- o k o k 20 20 landske ali t ali t 15 15 fangstboplas- e t e t

10 er 10 er ser med og 5 5 uten kulturlag 0 0 i systematisk registrerte EM/MM LM EN/MN EM/MM LM EN/MN PERIODE PERIODE områder på ytterkysten og i høyfjellet.

IKKE OPTIMALE OMRÅDER, KYST TREKANT KOLSNES n=42 n=26 45 45 40 40

35 An 35 An

30 tall L 30 tall L 25 25 o k o k 20 20 ali t ali t 15 15 e t e t

10 er 10 er 5 5 0 0 EM/MM LM EN/MN EM/MM LM EN/MN PERIODE PERIODE

DET VESTLIGE HØYFJELLOMRÅDE LÆRDAL NYSET n=24 n=17 45 45 40 40

35 An 35

30 tall L 30 25 25 o k 20 20 ali t 15 15 e t

10 er 10 5 5 0 0 EM/MM LM EN/MN EM/MM LM EN/MN PERIODE PERIODE

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 130

Fig. 5. Spred- ning av agro- neolittiske artefakter i Sogn og Fjor- dane. Ytter- kystsonen med de mesolittiske kjernebosetninger er skravert. SKATESTRAUMEN Funnspredning basert på: Johnson 1993. STAKANESET

MNB typer SN I / SN II typer (Skafthulløkser, flintdolker, skjeformete skrapere, flintflekker og flint skiver)

Distribusjonen i figur 5 viser en markant senneolittikum og bronsealder gjennom forskyvning fra fangstlandskapets kjerne gående er svært små, og synes å repre- områder på ytterkysten til områder langs sentere sporadiske fangstopphold, trolig fjordene og i innlandet som favoriserer også forbundet med episodisk ekstensiv jordbruk, og illustrerer på denne måten februksaktivitet den romlige forskjell mellom fangst- og jordbrukslandskapet (Olsen, A. B. 2009). Men det kanskje mest talende uttrykk for bruddet kan leses ut av pollendiagram- Denne forandringen korresponderer med mene fra de to best undersøkte av fangs- ytterkystens boplassfrekvenser, som for kulturens kjernebosetninger Fosnstrau- både Fosenstraumen og Skatestraumen men og Skatestraumen. Ved Kotedalen ser viser et signifikant fall i antall pr tidsenhet vi en forandring ved overgangen MNB/ og gjennomsnitts størrelse (Fig. 6). Det SN, da vegetasjonen som er tydelig på- må da legges til at lokalitetene datert til virket av menneskers nærhet i tidlig- og FOSNSTRAUMEN, HORDALAND 131

40 Nummer 30 Fig. 6. Kvanti- tativ fordeling 20 av SM-, TN/ MN- og SN- 10 boplasser i Fosnstraumen 0 og Skate- straumen. LM EN/MN LN Basert på Perioder Bergsvik: 1991; 2002a.

SKATESTRAUMEN, SOGN OG FJORDANE

40 Nummer 30

0 LM EN/MN LN Perioder

mellomneolittisk tid raskt omformes til marginalisert samtidig langs hele kysten naturskog som følge av at bosetningen (Hjelle 1998). opphører (Kaland 1992). Dette skogsmiljø et består uten tydelig observerbare men MNB er den kritiske fasen for forståel- neskelige inngrep gjennom hele senneo sen av det som skjer. For ikke mange år littikum og eldre bronsealder. Pollendia - siden var MNB en ”black box” i Vestnorge, grammet fra en boplassnær myrlokalitet men bildet er nå et helt annet. Pr. i dag er ved Havnen i Skatestraumen reflek terer det identifisert 19 vestnorske MNB fangst den samme type endring til samme tid, lokaliteter på kysten og høyfjellet, hvorav slik at de tradisjonelle kjerneområdene 10 er radiologisk datert Det er ikke her for fangstbosetning må antas å ha blitt mulig å gå inn om alle endringsaspekter,

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 132

men de mest markante endringer som andring eller transformasjon av samfun- kommer til uttrykk i fangstlokalitetene fra net, en prosess som begynner i MNA el- MNB kan sammenfattes i fire punkter ler i tiden rundt overgangen MNA/MNB. (Olsen, T. B. 2004; 2009).: En konsekvens av tolkningen av fangst- 1) Signifikant nedgang i frekvens pr lokalitetene i MNB som sesongboplasser tidsenhet – marginalisering av tradi er at disse knytter seg til en jordbruks- sjonelle fangstområder bosetning som på denne tiden er etablert 2) Reduksjon i størrelse og fravær mar- i de jordbruksfavorable indre områder og kante husstrukturer – indikerer skifte langs fjordene. Vi har i løsfunnmaterialet fra permanente til episodiske opphold spor etter denne bosetningen, primært 3) Endret materialitet: Materielle trekk representert ved den geografisk/topogra av Stridsøkskultur (B – D piler, STK fiske distribusjon av agro-neolittiske funn bergart/flintøkser), transformasjon av typer (til sammen ca. 250 funn), hoved- ”gammel” materialitet (bl.a fra ude- sakelig tykknakkede bergartsøkser og korerte til skiferspisser m/ geome- flintøkser relatert til svensk-norsk strids- trisk individualiserende dekor), nye økskultur. lokale trekk (sandsteinskniver, dimi- nutive meisler) De tidlige dyrkningslokaliteter. 4) Endring i nettverk: Bortfall eller sterk En unik kilde til kunnskap om reduksjon i bruk og tilgang på råstoff neolittisering og pionerjordbruk knyttet til regionale nettverk i MNA Større beviskraft enn løsfunn har de kon- (grønnstein/diabas/rhyolitt/mylo- krete spor etter tidlig jordbruk i form av nitt/skifer), lokal råstoffutnyttelse (sær rydninger, åkre og hus. Inntil for få år si- lig kvarts), integrering i overregionale den var slike spor omtrent fraværende, nettverk (STK) men da maskinell flateavdekning ble standard metode i våre forvaltningsunder En sammenligning av MNB boplassene søkelser midt på 1990-tallet, ble vi fort med MNA boplassene lokalisert i de klar over at det vestnorske jordbruksland samme fangstressursområder reflekterer skapet i omfattende grad har bevart for- således gjennomgripende endringer i ma historiske rydnings- og dyrkningssedimen- teriell kultur, bosetningsmønster, ervervs ter helt tilbake til det tidligste jordbruk. strategi, teknologi og sosiale nettverk som Vi har derfor hatt som fast prosedyre ikke kan forklares innenfor rammen av ved alle slike undersøkelser å lokalisere det tradisjonelle jeger-fisker samfunn. De og profildokumentere dyrkningssedimen må derfor tolkes som en strukturell for- tasjoner i bakkeknekker og forsenkninger 133

Fig. 7. Fossile dyrkningslag på Kvåle, Sogndal, Sogn og Fjordane. Under uttak av prøver fra neolittisk dyrkningslag i bunnen. Foto: Søren Diin- hoff, Bergen Museum, Uni- versitetet i Bergen.

der lagoppløsning og tidsdybde er størst, te og humus – og trekullholdige 5-20 cm og vi har konsekvent datert og i de fleste sjikt som må tolkes som åkersedimenter. tilfeller analysert botanisk de dypestlig- Denne typen kontekster opptrer sjelden gende rydninger og åkre. Dette betyr at utenfor det kystnorske området og ne- nesten samtlige undersøkte lokaliteter på sten aldri i for eksempel Sørskandinavia, Vestlandet er representert med de eldste og utgjør derfor også i større sammen- radiologisk daterbare spor etter jordbruk heng en unik kilde til studiet av jordbruks i på stedet. Og samtlige av disse tidlig- landskapets utvikling fra de første åpnin ste kontekstene som er undersøkt bota- ger og rydninger (Fig. 7). I noen tilfeller nisk har gitt makrofossilt eller palynolo- er det også mulig å avgrense de tidlige gisk belegg for dyrkning og/eller februk åkre i horisontalplanet, noe som selv- (Olsen, A. B. 2009). De tidligste kontek- sagt har stor verdi i rekonstruksjonen av ster datert til MNB og SN består enten av den neolittiske bosetningsform og jord- 1-5 cm sterkt trekullholdige sjikt knyttet brukspraksis. til brannrydding og beite, og mer markan

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 134

Hva har vi så av tidlige jordbrukslokali- vekt i Vestnorge. Belysningen av det tid- teter med bevarte spor etter hus? Disse lige jordbruk hviler således på et betyde er vanskeligere å finne, men vi kan like- lig mer solid empiri i denne regionen enn vel vise til 15 lokaliteter med til sammen i resten av landet (Olsen, A. B. in prep.). 21 hus datert til MNB og SN, de fleste til SN. Husene er framkommet nokså til- Diagrammet i figur 8 viser fordelingen feldig slik at distribusjonen her ikke har av de neolittiske jordbrukslokaliteter på noen representativitetsverdi. Også Roga periodene MNB, SN I og SN II innenfor land er godt representert toskipete hus. Bergen Museums distrikt basert på mid- De vestnorske toskipete hus utgjør for delverdiene av de radiologiske daterin- øvrig 90 % av det totale tilfang i Norge. gers. Det dreier seg om over 60 geografisk Inntil videre har både toskipete hus og atskilte kontekster, der de langt fleste er tidlige dyrkningslokaliteter en sterk over dyrkningslokaliteter. Legg merke til at nesten en tredjedel av lokalitetene har Fig. 8. Kvantitativ fordeling av vestlandske radiologisk daterte dateringer til MNB. jordbrukslokaliteter (representert ved rydninger, åkre og hus) i periodene MNB, SN I og SN II.

30 28 26 24 22 20 18 16 14

Antall 12 10 8 6 4 2 0 MNB (2700-2350 BC) SN I (2350-1950 BC) SN II (1950-1750 BC) Periode 135

Fig. 9. Geogra- fisk spredning av radiologisk daterte jord- brukslokalite- ter (rydninger, åkre og hus) fra periodene MNB, SN I og SN II i Sunn- møre og Møre og Romsdal.

MNB 4100-3850 BP (2700-2350 BC)

SN I 3850-3650 BP (2350-1950 BC)

SN II 3650-3450 BP (1950-1700 BC)

Figur 9 viser distribusjonen i Sogn og ten av tidlige lokaliteter i de indre fjord- Fjordane og Sunnmøre som pga av skjev strøk i Sogn og Fjordane og på kysten av het i undersøkelsesfrekvens har betyde- Sunnmøre korresponderer med tyngde- lig flere lokaliteter enn i Hordaland, dvs punktene i løsfunndistribusjonen og sam søndre del av Bergen Museums distrikt. menfaller også generelt med de mest op- Jeg vil være forsiktig med å trekke slut- timale jordbruksarealer i denne regionen. ninger om representativitet, men overvek

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 136

Fig.10. Diagramframstilling av dateringene fra de yngste fangstlokaliteter og eldste jordbrukslokaliteter på Vestlandet (angitt med 2  standard avvik). Jeg går ikke inn på de enkelte lokaliteter, siden hovedpoenget med dette innlegget er å snevre inn jordbrukets pionerfase Disse jordbrukskontekstene gir et godt som en ramme for videre analyse og for- grunnlag for å tidsdefinere neolittiseringen ståelse av overgangen til jordbrukskultur og jordbrukets pionerfase på Vestlandet. og mekanismene bak denne. 137

Diagrammet i figur 10 sammenstiller de Ny kunnskap om neolittiseringen daterte MNB fangstlokaliteter med jord- av Vestlandet brukslokalitetene datert til MNB. De kali Det kanskje viktigste som kan utledes av brerte dateringene er framstilt med 2 sig- denne tidsmessig snevre neolittiserings- ma standardavvik. Som en ser er det et horisonten er at fangstlandskapet på generelt sammenfall, der nesten alle har Vestlandet i et raskt forløp transforme- middelverdier i MNB og overlapper innen res til et jordbrukslandskap. Kontrasten for denne perioden. Jordbrukskontekste innenfor det samtidige eller nesten sam- nes dateringer gir klart belegg for at tidige markerer en konfrontasjon mellom jordbrukere og jordbrukspraksis er etab- to grunnleggende atskilte virkeligheter lert i MNB, og understøtter dermed også – en mesolittisk historisk og sosial tradi tolkningen av fangstlokalitetene i MNB sjon og en langt utviklet neolittisk tradi som jordbrukeres sesongboplasser for sjon med opphav utenfor det vestnorske fiske og jakt. Videre bidrar dateringene området. Etter min oppfatning er det ikke til å styrke oppfatningen om MNA som mulig å forklare denne konfrontasjonen den ”terminale” fasen i den mesolittiske og resultatet av den i en sammenheng tradisjon. eller som en gradvis endring. Vi må der-

Fig.12. Til venstre: Kurveframstilling av radiologisk daterte steinalders kyst- og fjellokaliteter påvist i systematisk registrerte områder i Vestorge (Olsen, A. B. 2008). Til høyre: Kurveframstilling av radiologisk daterte fjellokaliteter i systematisk registrerte områder i Østnorge (Dokkfløy og Hardangervidda). Kyst- kurven for Østnorge er tentativ og basert på radiologisk og typologisk daterte lokaliteter (Boaz 1997).

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 138

Fig.11. Vestlandske bergbilders uttrykk for fangstlandskapet (Vin- skene som levde på Vestlandet i denne gen, Sogn og Fjordane til høyre) og jordbrukslandskapet (Helgaberg, Etne, Hordaland øverst til høyre, Staveneset, Askvoll, Sogn og Fjor- tiden? Det søker jeg ikke å svare på her. dane nederst til høyre). Etter: Mandt & Lødøen 2004. Jeg skal kun nøye meg kommentere den etter hvert nokså framherskende oppfat- for forholde oss til dette som et ideolo- ning om at Klokkebegerkulturen og ”bro- gisk skifte, d.v.s. som en gjennomgripende en” over Skagerak var ”the prime mover” endring i menneskets forståelse av seg i neolittiseringen av Vestnorge (Prescott selv av seg selv og av naturen og det kos 2009). Den empiri som er framlagt her mologiske, her symbolisert ved fangssam bør klart nok vise at dette blir en feil til- funnets og jordbrukssamfunnets ulike nærming. Et historisk perspektiv på jord- bilder i berg (Fig. 11). Hvilke historiske brukskulturens etablering og utvikling i hendelser og kulturelle og sosiale meka- denne regionen må ha et tidligere ut- nismer var utløsende for dette mest mar gangspunkt og fokusere på Stridsøkskul- kante tradisjonsbruddet i vår historie, og turen og relasjonen mellom øst og vest. hvordan kan det ha virket på de menne- Således må også forutsetningene for det 139

senneolittiske og tidlige bronsealders utnyttelse i de ulike perioder og nærmest jordbrukssamfunn på Vestlandet forstås diamentralt motsatte relasjoner mellom og analyseres i forholdet mellom den lo- kyst – og høyfjellsbosetning. Disse ulike kale pionerfasen i MNB og den europei- tendensene synliggjør en kontrast som sering som initieres ved Klokkebeger- helt klart reflekterer eksistensen av sepa kulturen. rate utviklingsforløp, tradisjoner og befolkninger: I øst et mer ”åpent” og mobilt De nygenererte jordbrukskontekster på samfunn med nettverksrelasjoner som Vestlandet gir selvsagt betydelig ny kunn åpner for tidlig integrering av jordbruk skap om steinaldersbøndenes bosetnings (Glørstad 2009) og i vest et mer lukket, struktur og jordbrukspraksis. Dette ligger men dynamisk og sedentært fangstsam- utenfor temaet her, men jeg benytter an- funn. ledningen til å opplyse om at jeg har levert et manus om det vestnorske pionerjord- bruket til publisering i UBAS, Bergen vå- Bibliografi ren 2013 (Olsen, A. B. in prep.). Bergsvik, K.A., 1991: Ervervs- og boset- Og helt til slutt: Tro nå endelig ikke at den ningsmønstre på kysten av Nordhord- utviklingen som her er skissert for Vest- land, belyst ved funn fra Fosnstraumen. landet kan appliseres på andre regioner. Upublisert hovedfagsavhandling. Histo- De regionale variasjoner er store, og det risk museum, Universitetet i Bergen. er nettopp dette som er så spennende ved den nordlige verden. Fig. 12 gir et bilde Bergsvik, K.A., 1995: Bosetningsmøn- på at fortellingen om Vestnorge må bli en stre på kysten av Nordhordland i stei- annen en annen enn fortellingen om Øst nalder. En geografisk analyse. Steinal- norge. Kurvene basert på de store stein derkonferansen i Bergen 1993. Bergsvik, aldersprosjektene viser forholdet mellom K.A., Nygård S. & Nærøy, A. J. (red.), Ar- de radiologisk daterte steinalderslokali- keologiske Skrifter 8: 111-130. teter på Vestlandskysten og i Oslofjords- området (prikkete linjer), og i de fjellom- Bergsvik, K.A., 1999: Steinaldersunder- råder som naturlig knytter seg til utnyttelse søkelsene ved Skatestraumen, sogn og fra henholdsvis vest og øst (heltrukne Fjordane. Arkeologiske skrifter fra Uni- linjer) (ad Vestnorge jf. Olsen, A. B. 2008; versitetet i Bergen 10. Dommasnes, L.H. ad Østnorge jf. Boaz 1997). Her avdekkes & Mandt, G. (red.), Bergen: 5-26. i de to regioner signifikante relative forskjeller mellom kystbosetning og marin

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 140

Bergsvik, K.A., 2002a: Arkeologiske un- Lithuania and Western Norway: Status dersøkelser ved Skatestraumen. Bind I. and perspectives. Kazakieviˇcius, V., Olsen, Arkeologiske avhandlinger og rapporter A.B. & Simpson, D.N. (red.), Archaeolo- fra Universitetet i Bergen 7. Bergen Mu- gica Baltica 3. The Lithuanian Institute seum, Universitetet i Bergen. of History. Vilnius: 261–75.

Bergsvik, K.A., 2002b: Task groups and Hjelle, K.L., Hufthammer, A.K., Kaland, social inequality in Early Neolithic We- P.E., Olsen, A.B. & Soltvedt, E.C. 1992: stern Norway. Norwegian Archaeologi- Kotedalen- en boplass gjennom 5000 år. cal Review 35: 1 – 28. Bind II. Naturvitenskapelige undersøkel- ser. Universitetet i Bergen. Bjerck, H.B., 1983: Kronologisk og geografisk fordeling av mesolitiske element Johnson, T., 1993: Sein – Neolittisk tid i i Vest- og Midt-Norge. Upublisert magi- Sogn og Fjordane. Gjenstandstyper og stergradsoppgave. Universitetet i Bergen. funndistribusjon. Upubliseret hoved- fagsoppgavemaster. Historisk museum, Boaz, J., 1997: Hunter- Gatherer site va- Universitetet i Bergen. riability: Changing pattern of site utilization in the interior of eastern Norway Kaland, P.E., 1992: Pollenanalytiske un- between 8000 and 2500 BP. Universite- dersøkelser utenfor boplassen i Koteda- tets Oldsakssamlings skrifter. Ny rekke len. Kotedalen- en boplass gjennom nr. 20. Oslo. 5000 år. Hufthammer, A.K., Kaland, P.E., Olsen, A.B. & Soltvedt, E.C. (red.): Bind Glørstad, H., 2009: The Northern Provin- II. Naturvitenskapelige undersøkelser. ce? The Neolithisation of Southern Nor- Universitetet i Bergen: 65 - 89. way. Neolithisation as if history mattered. Processes of Neolithisation in Mandt, G. & Lødøen, T., 2004: Berg- North-Western Europe. Glørstad H. & kunst. Helleristningar i Norge. Oslo. Prescott, C. (red.), Bricoleur Press. Swe- den: 135 – 168. Nærøy, A.J., 1988: Teknologiske endringer ved overgangen fra eldre til yngre Hjelle, K.L., 1998: The use of on-site pol- steinalder på Vestlandet. Historisk mu- len analysis, local pollen diagrams and seum, Universitetet i Bergen. Arkeologi- modern pollen samples in investigations ske Skrifter, No. 4: 205 – 213. of cultural activity. The Archaeology of 141

Olsen, A.B., 1992: Kotedalen - en bo- Olsen, A.B. & Alsaker, S., 1984: Greens- plass gjennom 5000 år. Bind 1: Fangst- tone and diabase utilization in the stone bosetning og tidlig jordbruk i vestnorsk age of Western Norway: Technological steinalder: Nye funn og nye perspekti- and socio-cultural aspects of axe and ver. Universitetet i Bergen. adze production and distribution. Norwe gian Archaeological Review 17: 71-103. Olsen, A.B., 1995: Fangstsedentisme og tidlig jordbrukspraksis i vestnorsk yngre Olsen, T.B., 2004: Egger av tid og rom. steinalder belyst ved undersøkelsene i Transformasjonen av steinalderens Kotedalen, Radøy, Hordaland. Steinal- fangssamfunn i Vest-Norge. Upublisert derkonferansen i Bergen 1993. Bergsvik, hovedfagsoppgave. Arkeologisk insti- K.A., Nygård, S. & Nærøy, A.J. (red.), Ar- tutt, Universitetet i Bergen. keologiske Skrifter 8. Arkeologisk institutt, Bergen Museum: 131-150. Olsen, T.B., 2009: The phase of transformation in western Norway. Mesolithic Olsen, A.B., 2008: The development of Horizons. Papers presented at the Se- permanent Hunter-Fisher settlements in venth International Conference on the the Mesolithic of western Norway. Fore- Mesolithic in Europe, Belfast 2005. drag holdt på SAA konferansen i Van- McCartan, S., Shulting, R., Warren, G. & couver 2008. Hittil upublisert. Bergen Woodman, P. (red.), Oxbow books, Ox- Museum, Universitetet i Bergen. ford: 583 – 588.

Olsen, A.B., 2009: Transition to Farming Prescott, C., 2009: History in prehistory- in western Norway seen as a rapid re- the later Neolithic/Early Metal age, Nor- placement of landscapes. Mesolithic way. Neolithisation as if history matte- Horizons. Papers presented at the Se- red. Processes of Neolithisation in venth International Conference on the North-Western Europe. Mesolithic in Europe, Belfast 2005. McCartan, S., Shulting, R., Warren, G. & Glørstad, H. & Prescott, C. (red.), Brico- Woodman, P. (red.), Oxbow books, Ox- leur Press: 193 - 215. ford: 589 – 596. Warren, E., 1993: Coastal Sedentism Olsen, A.B., In prep.: Jordbrukskulturens during the Atlantic Period in Nordhord- pionertid på Vestlandet. Hus, åker og land, Western Norway. Upublisert MA territorialitet. Publiseres i UBAS Bergen oppgave. Memorial University of New vår 2012. Foundland. St. Johns. Canada.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 142

Neolitiseringen i Midt-Norge – En utvikling i flere trinn?

Frank Asprem

Introduksjon fører noen ervervsendring, er det likevel Det er forsket nokså lite på neolitiserin- interessant. Spesielt fordi det synes å skje gen i midtre deler av Norge. Man får omkring overgangen mellom eldre og yng- derfor lett følelsen av å male et stort bilde re steinalder. Antagelig er det en meget med lav oppløsning når man ser nærmere vital fangstkultur som råder grunnen i på det tidligste jordbruket i regionen. de tidligste faser av yngre steinalder. En Steinalderforskningen i Midt-Norge har fangstkultur hvor skiferen har en sentral i stor grad vært fokusert på mesolitikum, plass, og båndene til resten av det skifer og kanskje først og fremst pionerboset- brukende Nord-Skandinavia er sterke. ning. Det betyr at vi fortsatt har en nokså Dermed er det også interessant å merke vag forestilling om de yngste faser av seg at Trøndelag er et møtested for impul mesolitikum, og de tidligste faser av neo- ser fra nord og øst ved inngangen til yngre litikum. Jordbruksindikerende funn fra steinalder. I løpet av tidlig- og mellom- sydlig jordbrukskultur kommer derfor nok- neolitikum har man også, som vi skal se, så bardus på oss i løpet av TN og MN, solide kontakter til jordbrukskultur i sør. nærmest uten forvarsel i den materielle kulturen. De tidligste jordbruksimpulsene Traktbegermaterialet (TRB) fra Trøndelag Det skjer likevel en nokså markant en- er ikke stort, og består utelukkende av dring i råstoffbruk ved overgangen til løsfunn (Østmo 2000: 88). Funnenes lave yngre steinalder. Bruken av skifer erstat- antall gjør at man skal være forsiktig med ter antagelig bruken av flint forholdsvis å trekke forhastede slutninger med hen- raskt, og Trøndelag fremstår på mange syn til distribusjon. Imidlertid antydes det måter som et senter for det som har blitt en spredning til dagens jordbruksområ- kalt skiferkulturen eller skiferkomplekset der (Fig. 1). Bildet er ikke entydig, men (e.g. Marstrander 1956; Søborg 1988). tyngdepunktet ligger uansett lenger inn Selv om dette skiftet i seg selv ikke med- i landet sammenlignet med skiferfunnene 143

Fig. 1. Trakt- begerøkser og beiteindikatorer i pollendiagram, datert til TN og MNA.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 144

som har et mer kystnært tyngdepunkt. dette tidspunkt, men det representerer Det må likevel understrekes at det også uansett en eller annen form for kontakt er gjort funn av skifermateriale i innlan- med sydlig jordbrukskultur. det (e.g. Søborg 1986). Eierne av Trakt- begerøksene kan derfor neppe ha utgjort Stridsøkskultur noen isolert gruppe, og kanskje har økse- Om lokale ervervsstrategier ikke endres ne funnet veien nordover via bytterela med Traktbegerkulturens innslag, ser det sjoner mellom lokale fangstfolk og jord- ut til at jordbruket får et langt sterkere brukere lenger sør. Jordbruket/ideologien fotfeste i MNB. Om man skal stole på har antagelig i bare liten grad fulgt med. typologiske forhold, er det nesten 1000 Men, pollendiagrammer viser en usyn- år mellom den tidligste traktbegerøksa kron tilbakegang i forekomsten av or, alm (T14653), og stridsøkskulturenes økser fra og hassel både ved Steinkjer, Trondheim MNB. Fra Vitenskapsmuseets museums- og i Nordli i MNA I-II og MNA IV. Dette distrikt kjenner vi 71 økser (Fig. 2). Åtte kan skyldes lauving i forbindelse med av øksene er av enkeltgravstyper, mens foring av husdyr. Ved Steinkjer og Trond- resten er av den svensk-norske båtøks- heim er det imidlertid flere holdepunkter typen (Asprem 2005: 65ff). for en viss domestisering. Her er det nemlig også påvist arter som gjerne opptrer Lokalt produserte økser i forbindelse med beiting (Rumex, Ranun En stor andel av disse øksene, hele 36 culus, Urtica og kurvplanter) (Hafsten stykker, bærer preg av å være produsert 1987: 111). Man kan derfor ikke se bort lokalt. Dette er økser som er uferdige eller fra at det har eksistert et beskjedent tam mislykkede. Noen mangler skafthull, eller dyrhold kombinert med jakt, fiske og sam har skafthull som bare er påbegynt. Andre ling allerede på dette tidspunkt. eksemplarer mangler sliping. Atter andre virker å være kassert fordi emnet er blitt Traktbegermaterialet består av tynn- og skjevt eller usymmetrisk, eller at skaft- tykknakkede flintøkser samt dobbelteg- hullet har havnet skjevt på øksa. Det fin- gede stridsøkser. Typologisk ligger øksene nes også noen eksemplarer som må be- innenfor tidsrommet TN og MNA periode tegnes som blandingsformer. F.eks. har I-II, Ib, IV-V og V (Østmo 1999: 108ff; 2000: en (T11618) trekk fra så vel Enkeltgravs- 90). Selv om materialet ikke er stort, er kultur som Båtøkskultur (Asprem 2005: det interessant at det faktisk er til stede. 72f). Over halvparten av de midtnorske Til tross for de nevnte beiteindikatorene øksene er altså lokalt produsert. Dette er er det ingenting som tyder på at jordbru- et meget sterkt argument både mot inn- ket virkelig slår gjennom som erverv på vandringshypotesen og for at noe nytt har 145

Fig. 2: Mellom- neolitikum B: distribusjon av økser fra strids- økskulturene i Midt-Norge.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 146

fått fotfeste i landsdelen. Lokale grupper faste bevisene har manglet. I løpet av har utviklet et ønske om å fremstille økser det siste året har vi imidlertid kommet et etter sydlige forbilder, og da er det nær- skritt videre, da en oksetann funnet i en liggende å anta at også andre trekk har kjøkkenmødding fra MNB nylig ble radio fulgt med. logisk datert til nettopp denne perioden.

Gravfunn Kjøkkenmøddinger ved Og andre trekk har fulgt med. På gården Steinkjer i Nord-Trøndelag Sem Østre i Snåsa, Nord-Trøndelag, under I Trøndelag kjenner vi nå til tre kjøkken- søkte arkeologen Fredrik Gaustad i 1957 møddinger med dateringer til MN (Zieg- en grav som han betegner som en typisk ler 1871; Petersen 1912; Repstad 2007). stridsøksgrav. I grava ble det funnet rester Alle disse ligger innerst i Beitstadfjorden av et leirkar, og en øks av typen Hurva 1B og i nærheten av Steinkjer. To av møddin- (T17770) (Gaustad 1958). gene, Frøset og Hammersvolden, er datert til MNB. Den tredje, Våttabakken, er da- Fra gården Øfsti, Stjørdal i Nord-Trønde- tert til MN på grunnlag av strandlinje og lag, kom det i 1871 en øks av Glob’s type B kronologiske studier (Mikkelsen & Høeg (T765) inn til Vitenskapsmuseet. Øksa ble 1977: 25). funnet under grøftegraving, og sammen med en hodeskalle (Asprem 2005: 69). Det er kjøkkenmøddingen på Hammers- Tilsvarende har vi et funn fra Sør-Flatanger volden som er mest interessant i denne i Nord-Trøndelag. Dette funnet, en båtøks sammenhengen. Her ble det funnet i alt (T12476) kom inn til museet i 1922. Sam- 156 fragmenter av dyrebein. Disse var i men med øksa ble det funnet beinrester stor grad forvitret, og bare en kinntann og en steinsetting (Gaustad 1958: 75). Det fra tamokse lot seg artsbestemme. Arts- er altså sannsynlig at begge disse funnene bestemmelsen ble gjort av inspektør også representerer graver. Herluf Winge ved Zoologisk Museum, Universitetet i København, og meddelt Disse funnene, og især Snåsa-funnet, Th. Petersen i brev av 7/3-1912 (doku- viser forekomst av en helt ny ideologisk mentnr. 004601, Topark, Vitenskapsmu- praksis i Trøndelag. Dette, sammen med seet). Oksetanna ble datert ved Labora- en utbredt tendens til å produsere økser toriet for radiologisk datering, Trondheim etter forbilder fra stridsøkskulturene, gjør i januar 2009, til 3895±40 BP (2476-2210 at det nesten virker merkelig om ikke også cal BC, 2 , TUa-7564). Tanna, så vel jordbruk praktiseres i en eller annen form. som de øvrige dyrebeina ble funnet i Indisiene er altså sterke, men de hånd- skalldyngen, men med varierende kvali- 147

Fig. 3: Stein kjerområdet innerst i Beit- stadfjorden. Jordbruksrela- terte funn fra TN/MNA og MNB. Byen Steinkjer ligger der Våtta- bakken er markert på kartet.

tet på kontekstopplysningene. Daterin- Midt-Norge (Asprem: in press). Det bør gen på tanna er likevel meget interes- også nevnes at noen av beinrestene som sant, da den representerer den hittil ikke lot seg bestemme sikkert, likevel eldste dateringen av domestiserte dyr i kunne bestemmes som tilhørende store

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 148

pattedyr (Petersen 1912: 9). De kan altså grava fra Sem Østre, Snåsa. Funnstedet stamme fra elg, men også okse/ku. Det ligger i dag innerst i Snåsavatnet som i meningsinnhold stridsøksmaterialet gir neolitikum var en del av fjorden. et kraftig forvarsel om, må derfor kunne sies å bli bekreftet ved dateringen av ta- På Egge, som i dag utgjør østre ytterkant mokse-tanna. av byen Steinkjer, er det gjort datering på kullfragmenter av løvtre, til overgangen Indre Trondheimsfjord SN II/EBA. Analysen viser også pollen av (Beitstadfjorden) Hordeum (bygg), og er tatt fra ardspor. Den indre delen av Trondheimsfjorden Dette viser at det høyst sannsynlig ble heter Beitstadfjorden. Nettopp i dette om- dyrket korn i området på dette tidspunkt rådet, omkring byen Steinkjer, er alle de (Solem 2002: 6). funngrupper som allerede er nevnt repre sentert. Det er besnærende å bruke dette En trinnvis jordbruksekspansjon? området som et bilde på den utvikling På denne bakgrunnen er det fristende å man kan forestille seg har skjedd i hele foreslå en trinnvis neolitisering i Trønde- Trøndelag når det gjelder det tidligste lag, og de foreliggende data fra Steinkjer- jordbruket. Selv om datagrunnlaget kunne området ser ut til å være beskrivende. vært mer utfyllende er det likevel mulig å skissere omrisset av et mulig hendel- Første fase: TRB-økser og beiteindikatorer sesforløp på bakgrunn av de funn man i pollendiagram kan bety at den kontakt faktisk har herfra (Fig. 3). man åpenbart har hatt med jordbrukende grupper lenger sør, har ført til sporadiske Fra MNA har vi en dobbeltegget strids- forsøk på husdyrhold. Muligens har lokale øks (TRB) datert til MNA I-II funnet på fangstgrupper introdusert noen beitende Sparbu. I luftlinje omtrent en mil sør for dyr, f.eks. sau/geit. Slike dyr kan ha vært Steinkjer. Fra Vassaunet i Beitstad har vi godt forenlig med de lokale gruppenes beiteindikatorer med tilsvarende date- levesett, og kan ha fungert som vand- ring. Funnstedet ligger mindre enn en rende matreserver. mil nordøst for Steinkjer. Traktbegerøksene i det trønderske mate- Fra MNB har vi kjøkkenmøddingen på rialet er av typer som flere har karakteri- Hammersvolden, med oksetann datert til sert som tilhørende den rituelle sfære 2476-2210 BC, samt tre båtøkser hvorav (eg. Østmo 2000: 93). Et element av status to er lokalt produserte. En liten båtreise kan de vel også ha hatt på andre måter. unna har vi også den omtalte stridsøks- Ikke minst kanskje for skiferbrukende 149

fangstfolk i Trøndelag, når disse gjen derfor å være perioden da Midt-Norge standene dukker opp som et nytt innslag begynner å ligne et nokså etablert jord- i “skiferland”. Det er da heller ingenting brukssamfunn. I hvert fall i deler av lands som tyder på at øksene først og fremst delen. Som nevnt er det fra denne fasen impliserer noe gjennomslag for jordbruk vi har den eldste dateringen på korndyr- som erverv. Likevel: kontakt med jord- king. I tillegg har man meget tallrike funn brukere har funnet sted. av flintdolker og -sigder samt skjeformede skrapere (e.g. Marstrander 1956; Hagen Andre fase: Noen århundrer senere, i MNB, 1983). I overveiende grad er det også får vi et innslag av stridsøkskulturenes her snakk om løsfunn, men det finnes elementer. Dette innslaget er langt mer også eksempler på funn fra rituelle kon- massivt enn impulsene fra TRB. Nå er det tekster (e.g. Marstrander 1956: 24). I om- ikke bare øksene som er til stede. Begra- rådet innerst i Beitstadfjorden har vi også velser i henhold til sydlig praksis finner det kjente gravfeltet på Toldnes og sted i regionen. Det produseres også øk- Holan. Gravfeltet betegnes som det stør- ser etter mønster fra stridsøkskulturene. ste i hele Norge, og dateringene er hoved Dette må tolkes som at det ikke bare er sakelig EBA. Utgravningene på Toldnes øksa i seg selv som er å finne i Trøndelag, ble utført av Karl Rygh (Rygh 1880). I se- men også større eller mindre deler av nere år er det undersøkt flere graver ikke stridsøkskulturenes ideologi. Det i seg langt unna Toldnes, til dels med samme selv gjør det vanskelig å anse denne pe- datering (e.g. Grønnesby 2009). De over- rioden som noe annet en jordbrukets vir- bevisende funnmengdene av skjeformede kelige begynnelse i området. Dateringen skrapere, sigder og dolker, samt boplas- av oksetanna fra kjøkkenmøddingen på ser, graver og gravfelt fra EBA, skaper Hammersvolden bekrefter således inn- således et solid inntrykk av et samfunn trykket i det arkeologiske materialet. der jordbruket har en sterk posisjon. Spor av korndyrking finnes imidlertid ikke fra denne perioden. Konklusjon Det er altså lite som tyder på at neoliti- Tredje fase: Selv om jordbruket nok er seringen av Midt-Norge har gått raskt. på plass i MNB, er det neppe slik at det De tidligste jordbruksindikerende funn er beitende dyreflokker og bugnende dateres typologisk til overgangen TN/ kornåkrer som dominerer landskapet i MNA. Disse fører ikke til noe gjennom- denne perioden. Det er derimot mye som brudd for jordbruk som erverv, men det er tyder på at jordbruket brer noenlunde likevel ikke usannsynlig at en viss dome raskt om seg fra nå av. SN/EBA synes stisering har funnet sted. Muligens for-

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 150

holder det seg slik at skiferkulturen var til et klarere bilde av samfunnsforhold og en såpass vital og livskraftig fangstkul- forandringer i neolitisk tid i Midt-Norge. tur, at den bidro til å hindre at de første jordbruksimpulsene fikk varig fotfeste i landsdelen. Det er kanskje derfor man må Bibliografi flere århundrer frem i tid før jordbruket Asprem, F., 2005: Jordbrukets røtter i riktig etableres. Da er stridsøkskulturenes Midt-Norge. En forskningsstatus. En re- økser spredt i stort antall, og den lokale trospektiv og kontekstuell analyse av befolkningen produserer også strids-/ tidlige jordbruksindikatorer. Upubl. Ho- båtøkser på egen hånd. Samtidig viser vedfagsoppgave i arkeologi. NTNU. gravfunn at en ny ideologi er på plass i Trondheim. Trøndelag. Man kan kanskje si at man lot ankeret gå allerede i TN/MNA. Selv om Asprem, F., in press: Mat, måltider og man oppnådde å skrubbe bunnen litte mening – neolitisk nettverksbygging ved granne fikk man ikke skikkelig feste. I MNB kjøkkenmøddingene på Innherred. Vitark. festet ankeret seg, og har senere ikke Tapir akademisk forlag. løsnet. I SN/EBA er således tegnene på et nokså veletablert jordbruk enda tyde- Bergsvik, K.A., 2003: Ethnic boundaries ligere. Likevel må det understrekes at det in Neolithic Norway. Dr. art. thesis. De- tydeligste av alt er at her ligger det mange partement of Archaeology. University of ugjorte, men spennende forskningsopp- Bergen. gaver og venter. Skiferkompleksets inter aksjon med sydlige jordbrukskulturer er et Bergsvik, K.A., 2004: En etnisk grense slikt område. Skifermaterialet er stort og ved Stadt i steinalderen. Primitive Tider har hatt lang brukstid, og kan ha utgjort 2004. 7. årgang. Oslo 2005: 7-27. markører for så vel kulturelle som etniske skillelinjer (e.g. Ramstad 1999; Bergsvik Gaustad, F.W., 1958: Fra båtøkskulturen 2003; 2004). Den såkalte skiferkulturen i Trøndelag. DKNVS Årbok 1958. Trond- har antagelig hatt mange kontaktpunkter heim. med de sydskandinaviske neolitiske kul- turene, og det tidligste jordbruk. Beskri- Grønnesby, G., 2009: En reise gjennom velser av skiferspisser i votivkontekster liv og død, ild og vann. En bronsealders som gir assosiasjoner til sydskandinavisk gravruin i Steinkjer. Det 10. nordiske neolitisk ideologi, kan være et eksempel bronsealdersymposium. Brattli, T. (red.), på dette (Marstrander 1956: 25). Mate- Trondheim 5.-8. okt. 2006. Vitark 6. Tapir rialet utgjør derfor en viktig innfallsport akademisk forlag. 151

Hafsten, U., 1987: Vegetasjon, klima og Rygh, K., 1880: Undersøgelser af grav- landskaps-utvikling i Trøndelag etter hauger i Sparbuen og paa Inderøen. Aab. siste istid. Norsk Geografisk Tidsskrift 41. 1880: 1-13. Universitetsforlaget. Oslo: 101-120. Solem, T., 2002: Makrofossilundersøkelse Hagen, A., 1983: Norges Oldtid. 3. utgave. og pollenanalyse Egge, Steinkjer, Nord- J. W. Cappelens Forlag a.s. Oslo. Trøndelag. Upubl. rapport Institutt for naturhistorie, Vitenskapsmuseet. NTNU. Marstrander, S., 1956: Hovedlinjer i Trøn Trondheim. delags forhistorie. Viking. Bind XX-1956. Norsk Arkeologisk Selskap. Oslo: 1-69. Søborg, H.V., 1986: Skiferkniver sør for Polarsirkelen i Norge. En analyse av attri Mikkelsen, E. & Høeg, H.I., 1977: Hakker butter, typer og geografisk fordeling med av elg- og hjortehorn funnet i Norge. bakgrunn i det fennoskandiske skiferkom Universitetets Oldsaksamling Årbok 1975- pleks. Upubl. Mag.art. avhandling i arkeo 1976. Oslo: 11-28. logi. UiB. Bergen.

Petersen, T., 1912: En boplads fra yngre Søborg, H.V., 1988: Knivskarpe grenser stenalder paa Hammersvolden I Beitsta- for skiferbruk i steinalderen. Arkeologiske den. DKNVS Skrifter 1912. Nr. 1: 2-15. Skrifter. No. 4 – 1998. Bergen.

Ramstad, M., 1999: Brytninga mellom Ziegler, R., 1871: Indberetning til filialaf- nord og sør. En faghistorisk og lokalkro- delingens direction. Aarsberetning for for nologisk studie over Møre i Yngre Stein eningen til Norske Fortidsmindesmerkers alder. Upubl. hovedfagsoppgave i arkeo- bevaring 1871: 7-11. logi. Universitetet i Bergen. Østmo, E., 1999: Double-edged axes under Repstad, L.O., 2007: Arkeologisk under- the northern lights. The northernmost søkelse på Frøset, Steinkjer kommune, finds of the Funnel Beaker Culture in Nord-Trøndelag, juni-juli 2006. Upubl. Norway. Acta Archeologica 70: 107-112. Rapport fra Seksjon for arkeologi og kul- turhistorie, Vitenskapsmuseet, NTNU. Østmo, E., 2000: Elleve trøndske stein- Trondheim. økser. Traktbegerkulturen nordafjells. Primitive Tider 2000: 80-102.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 152

Neolittisering av Nord-Norge – Hva sier det arkeologiske gjenstandsmaterialet og de naturvitenskapelige undersøkelsene?

Christian Roll Valen

Innledning Det arkeologiske Denne teksten tar for seg de nordnorske gjenstandsmaterialet neolittiske gjenstander som kulturelt har En gjennomgang av det nordnorske neo- vært knyttet til sørskandinaviske neolit- littiske materialet har resultert i et høy- tiske jordbruksgrupper. Den bidrar med ere antall gjenstander enn hva man tidli en oversikt i det arkeologiske materialet gere har sett for seg (Valen 2007: 46). og retter fokus på den regionale distribu Gjør man en kvantitativ sammenligning sjonen og noen utvalgte funnkontekster. med materialet i det sørlige Skandinavia, Ettersom neolitikum er synonymt med er antallet neolittiske gjenstander i nord jordbruksetablering er det naturlig å knyt- marginalt. Tar man i betraktning bredde- te gjenstandene opp mot relevante paly- grad og avstand til det neolittiske jord- nologiske, botaniske og osteologiske brukets kjerneområde, synes det likevel å resultater. Tekstens siste del redegjør være overraskende mange gjenstander i for bakgrunnen til de nordnorske neolit- enkelte områder – særlig fra de to eldste tiske impulsene. Kan de neolittiske gjen periodene. standenes tilstedeværelse forklares med bakgrunn i andre enn rent økonomiske TN/MNA motiver? Eller er de avtrykk av utveks- I Nord-Norge foreligger det 11 traktbeger lingsnettverk langs kysten av den skan- økser, fordelt på typene dobbeltegga dinaviske halvøyen, som resulterer i at stridsøks, spissnakka, tynnakka og tjukk menneskene i Nord-Norge gradvis tar til nakka flintøkser (Fig. 1) (Valen 2007: 46f; seg jordbruksøkonomi? 2010: 215). Ni av øksene er påvist innen- 153

Fig. 1. Distri- busjon av TN og MNa-økser i Nordland og Troms.

for et område på 80 km. Dette området er sammen med de tre tynnakka flintøksene. ved Ranfjorden og nordre del av Helge- Denne øksesamlingen lå under en stein- landskysten. Fem av disse er spissnakka helle på øya Altra. Sammen med øksene flintøkser. De resterende fire består av en var det en flintsigd, noen flintflekker og dobbeltegga stridsøks og tre tynnakka muligens noe brent leire (Hinsch 1955: flintøkser. Fire av de fem spissnakka økse- 60f; Østmo 2000: 81f; Valen 2007: 77f). ne er løsfunn, mens den femte ble funnet Erik Hinsch (1955: 60f) mente at dette var

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 154

et depot fra SN eller BA. I følge Hinsch vitet. Undersøkelser på funnstedet kan ha var flint sjelden og kostbart i denne lands potensial til å frembringe ny kunnskap om delen, og at redskapene må ha vært de neolittiske øksenes kulturelle tilhørig samlet over flere generasjoner. Fredrik het i nord (Valen 2007: 103). Gaustad (1957: 78) vektla åpenbart flint- øksene da han knyttet funnet til mega- MNB littkulturen. Flintsigden må i så fall ha blitt MNB-materialet er langt større en TN/ deponert omlag tusen år senere siden MNA-materialet med totalt 65 gjenstan- den tilhører SN. der fordelt på typene tjukknakka flintøk- ser, smalmeisler av flint og stridsøkser, I 2011 ble det innlevert en spissnakka blant annet et eksemplar av de sjeldne flintøks fra Mindland i Alstahaug (Fig. 1 & skafttappøksene (Binns 1985b: 149; Valen Fig. 2). Ved funnstedet var det mye skjør- 2007: 52). Det er overvekt av typer fra brente steiner. De skjørbrente steinene svensk-norsk stridsøkskultur med drøye vitner om at lokaliteten kan ha vært en 85 %. De resterende gjenstandene til- boplass eller et område med annen akti- hører enkeltgravskultur (Fig. 1 & Fig. 2). 155

Fig. 2. Spiss nakka flintøks fra Mindland. Foto: Adnan Icagic ©Trom- sø Museum - Universitets- museet.

MNB-gjenstandene har en større spredning enn øksene fra TN/MNA. Det er blant annet funnet en stridsøks ved grensen til Russland. Det er allikevel viktig å påpeke at MNB-typene har de største konsen- trasjonene i de samme områdene som traktbegerøksene, nemlig ved Ranfjorden og nordre del av Helgeland. Her er det påvist flere samlinger av tjukknakka flint økser. Gården Velsvåg er særlig interessant. Her er det funnet minst 12 tjukk nakka flintøkser av svensk-norsk strids- økskultur (Johansen 1982: 199; Binns lengre periode. De fleste øksene ble på- 1985a: 45, 48; Binns 1985b: 156f; Valen vist i to samlinger ved en jordfast stein 2007: 80f). Ifølge rapporten fra prøve- (Gaustad 1968: 1f). På samme gård er det gravningen i 1968 skal øksene ha blitt også funnet en enkeltgravsstridsøks, en funnet ved ulike anledninger over en del flintflekker, men også flere gjenstan-

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 156

der som er karakteristisk for nordskandi- grunn i at flintøksen og flintmeiselen fra navisk yngre steinalder (Binns 1985a: Skeid synes å være ubrukt har de blitt 45, 48). tolket som mulig gravgods (Hinch 1956: 172ff, 213; Johansen 1982: 199). Lengre nord, ved utløpet av Saltfjorden som er neste store fjord, er det en ny Ved Vågsfjorden og Ofotfjorden er det fortetning (Fig. 3) (Valen 2007: 78f; Valen en ny samling neolittiske gjenstander. 2011). Innenfor et område på knappe 10 Her er øksefunnene fra Hergotten og En- kilometer er det påvist to tjukknakka flint- genes henholdsvis omtalt som mulig Fig. 3. Forde- ling av MNB- økser, en flintmeisel og to stridsøkser fra grav og depot (Fig. 3) (Johansen 1979: gjenstander i svensk-norsk stridsøkskultur. Med bak- 26; 1982: 199f; Valen 2007: 79; 2008: Nord-Norge. 157

63). Disse lokalitetene er symptomatisk være en forlengelse av beltet SN- for de neolittiske gjenstandsfunn i nord. gjenstander som brer seg forholdsvis De sørskandinaviske impulsene er mar- jevn langs kysten fra Vestlandet og Trøn- ginale innslag på lokaliteter som domi- delag (Scheen 1979: fig. 1; Valen 2007: neres av nordskandinavisk yngre stei- 108, fig. 30). nalder. Lengre nord er det flere MNB-funn, men felles for alle er at de er Noen av gjenstandene fra SN/EBA duk- løsfunn uten tilstrekkelig funnbeskrivel- ker opp i interessante kontekster. Under se eller relasjon til arkeologisk kontekst nybrott i Vikdalen i Vefsn ble to steinsat- (Valen 2007: 84; 2008: 64). te sirkler ødelagt (Fig. 4). Da en reist stein i senter av den ene ringen ble fjer- SN/EBA net kom det til syne en flintdolk. I den Antallet neolittiske steinredskaper fra samme steinringen ble det funnet en SN og EBA har en svak vekst sett i for- skiferpil av sunderøytype, en type som hold til forrige periode (Fig. 2). Økningen er vanlig i nord (Gaustad 1934: 14). The- er likevel ikke representativ for den man odor Petersen og Fredrik Gaustad (Gau- ser i resten av Skandinavia (Scheen sted 1934: 14, 32, 37) mente at dette var 1979: fig. 1; Apel 2001: fig. 9:12). De 67 en grav. De så for seg at blandingen av gjenstandene omfatter flintdolker, ild- sør- og nordskandinaviske funn indikerte stein av flint, flintsigder, tosidige flintøk- nære bånd mellom nord- og sørskandi- ser og enkle skafthullsøkser (Fig. 4). Di- navisk steinalder. stribusjonen viser at hovedvekten gjenstander ligger i de samme områder I SN/EBA-materialet ser man for første som i de forutgående periodene. Det er gang en konsentrasjon av neolittiske verdt å merke seg at SN/EBA-distribus- gjenstander i Finnmark (Fig. 4). Ved Al- jonen har endret seg noe fra de forutgå- tafjorden er det påvist tre flindolker og ende typene. SN/EBA-gjenstandene har en ildstein av flint (Valen 2007: 63). To en sterkere tilknytning til lavlandet og av disse er fragmenter av dolker. De er ytre del av kysten. Det er flest gjenstan- funnet ved utgravninger, og kan derfor der i sørlige del av Nordland, hvor TN/ relateres til sikre arkeologiske kontek- MNA og MNB-funnene er sjeldne (Fig. ster. Begge dolkefunnene synes å levne 4). På gårdene Eida, Horn og Våg er det lite tvil om kulturell tilhørighet, da de påvist flere flintdolker og enkle skaft- kom for dagen i det som må beskrives hullsøkser (Holberg 2000: 80f; Valen som karakteristiske nordskandinaviske 2007: 84f). Fortetningen av SN/EBA- boplasser. Imidlertid er det verdt å nev- gjenstander i sørlige Nordland synes å ne at det på en av disse boplassene, i en

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 158

EBA-tuft, ble funnet flere mulige overde- sjonsfunn”? Det vil si en vedvarende deler til skubbekvern (Gil 2004). poneringspraksis hvor man legger med gjenstander over en lengre periode, en Vurderer man distribusjonen til alle de praksis som etableres i Sverige i overgan- neolittiske gjenstandene under ett, sy- gen TN/MNA og som strekker seg til SN. nes fordelingen å avspeile en kontinuitet i spredningsmønster. Materialet fra Over i MNB er de aller fleste funnene TN/MNA og MNB virker å ha sine tette- løsfunn, men i denne perioden er det flere ste konsentrasjoner ved viktige knute- interessante kontekster, både mulige punkt langs de naturlige ferdselsårene. depoter og graver. Flintøkssamlingen fra Den indre kystleia og utløpet til de stør- Velsvåg er spennende, og er trolig en ste fjordene synes å være områder som norsk parallell til flintøksdepotene i Nord- har vært foretrukket (Fig. 1 & Fig. 3). Sverige (Knutson 1988). I SN/EBA er den neolittiske påvirkningen tydeligere. Gra- SN/EBA-gjenstandene viser noe av den ven fra Vikdalen tyder på at sørskandina- samme fordelingen som de eldre typene. visk rituell praksis kan ha vært til stede i De skiller seg fra de eldre neolitiske fun- nord. Lignende steinsatte sirkler og bau- nene ved at gjenstandene også er påvist taer er funnet i SN og EBA i Sør-Skandi- i områder som har få neolittiske funn. navia (Burenhult 1999: 387). Dette er tydeligst i den sørlige delen av Nordland, men også i andre områder med Selv om det er flere funn som indikerer kystnære flater, som Steigen, lengre nord sørskandinavisk påvirkning er det viktig i Nordland (Fig. 4). å understreke at nesten samtlige av de neolittiske funn i Nord-Norge er løsfunn. Kontekstuelle forhold Dokumentasjonen er ofte fraværende Ser man på gjenstandenes kontekstuelle eller mangelfull – ofte basert på vage egenskaper får man inntrykk av at men- uttalelser fra finneren. Imidlertid levner neskene i nord har hatt kunnskap om neolittiske gjenstandsfunn fra arkeolo- sørskandinavisk deponerings- og grav- giske utgravinger liten tvil med hensyn praksis. Det omtalte funnet fra Altra er til kulturell tilhørighet. Samtlige av vanskelig å si noe sikkert om på grunn gjenstandene påvist ved arkeologiske av manglende dokumentasjon (Fig. 1). undersøkelser foreligger i kontekster som Imidlertid er det ingen tvil om at dette er er karakteristiske for Nord-Skandinavia. en samling neolittiske gjenstander fra De øvrige funnene synes å peke i samme MNA og SN. Kan det være depot av Per retning, da de ofte dukker opp i de sam- Karstens (1994: 172f) type ”kombina me områdene hvor det er kjent redskap- 159

Figur 4. Distri- busjon av SN og EBA- gjenstander i Nord-Norge.

styper og boformer som er vanlige i nord lenanalyse fra Nordland og Troms se spor (Valen 2007: 81; 2008: 64; 2010: 220). av agraraktivitet i EBA (Vorren 1973). Resultatene fra disse undersøkelsene ble Resultater fra palynologi, bekreftet da funn av byggkorn og bein/ osteologi og makrofossiler tannmaterialet fra både små- og storfe Allerede på 1970-tallet kunne man i pol- ble datert til samme periode (Johansen

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 160

1978; 1982). Forut for disse resultatene 80-tallet, er det undersøkelsene fra Stiur mente flertallet arkeologer at jordbruket helleren, Hofsøy og Storbåthellaren som var etablert i romertid som følge av en har eldst dateringer. Her ble det påvist innvandring fra sørvestlandet (Gjessing byggkorn og både stor- og småfe, bein, 1929: 37; 1930: 100; Sjøvold 1962: 226). men som ikke var eldre enn 1400 - 1100 Enkelte så også for seg en innvandring av B.C. (Johansen 1978; 1990). neolittiske handelsmenn, men uten noen neolittisk jordbruksetablering (Simonsen Med tanke på neolittisk åkerbruk er ett 1956: 84-95; 1975:81; 1979: 488). byggkorn fra Kveøya interessant. Flere korn ble funnet i en omrotet grop. Direk Stadig eldre jordbrukshorisonter i de pa- tedatering på ett av kornene resulterte i lynologiske undersøkelsene resulterte i 3906±30 BP (2563-2307 cal BC, 2 , at man etter hvert så for seg husdyrhold Wk-26504). Det viktig å gjøre oppmerk- i TN og korndyrkning i MN (Vorren & som på at denne dateringen er langt Nilssen 1982: 178; Vorren 1983: 11). Få eldre en de øvrige dateringene i denne pålitelige indikatorarter, samt problemet undersøkelsen, og den eneste fra neoli- med å identifisere kornpollen, gjorde at tikum (Arntzen 2010: 116, Sjøgren 2010: disse resultatene og tolkningene ble 137). Man bør derfor være varsom med møtt med skepsis (Rowley-Conwy 1983: å sette for mye lit til dette resultatet. 206). I dag er Karl-Dag Vorren, palynolo- Muligens kan datering fra et av de andre gen som sto for mange av eldste resul- kornene i gropen bekrefte dette resulta- tatene, selv kritisk til de fleste av sine tet. I den sammenhengen er det også eldste tolkninger (Valen 2007: 32). Ser verdt å nevne at det i undersøkelser fra man de palynologiske undersøkelsene Trøndelag og Nordland er påvist brann- under ett synes det å være en horisont horisonter fra det samme tidsrom. Dette hvor flere lokaliteter etablerer et jordbruk kan være intensjonelle branner for å for- i EBA (Valen 2007: tabell 4). Pollenana- bedre vekstvilkårene for røsslyng (Calluna lyser fra Finnmark av nyere dato synes å vulgaris), en vekst som egner seg som påvise det som kan være åkerbruk og fe- fór i et tamdyrhold da den kan beites hold i det siste årtusen f. Kr. (Henriksen sommer som vinter (Tveraabak 2004). & Valen 2013; Sjøgren 2009: 707; Skand- fer & Høeg 2012: 37). Nettverk langs den skandinaviske halvø Hva sier så det osteologiske og makro- I sin omtale av dyssetidsøkser i Norges fossile materialet? Tar man utgangspunkt Steinalder påpeker Gutorm Gjessing det i de tidligste resultatene, fra 1970 og forholdsvis høye antallet tynnakka flint- 161

økser i innlandet, i det han omtaler som i innlandet på svensk side (Fig. 5). De ufruktbare områder. Han forklarer dette foreligger langs nordvestorienterte vass- på følgende måte: drag og innsjøer likt det man ser i Norge, i områder som egner seg bedre til jakt ”Den ulike utbredelse av flint- og stein- og fiske enn jordbruk. Her er det funnet økser kan ikke godt tolkes på annen måte dobbeltegga stridsøkser, mangekantøkser, enn at flintøksene i langt høyere grad tynnakka flintøkser, spissnakka bergarts enn steinøksene har vært handelsvare, økser, tynnakka bergartsøkser. Dessverre eller betalingsmiddel, om en heller vil. er de fleste øksene løsfunn, men det er Mot flintøksene har dyssetidsbøndene verdt å merke seg at de er påvist i områ- rundt Oslofjorden byttet til seg de pels der med et høyt antall fangstboplasser varer og andre fangstprodukter som veide (Baudou & Selinge 1977: fig. 3). menn i innlandet kunne skaffe” (Gjes- sing 1945: 352-353). I Jämtland er det funnet tre dobbeltegga stridsøkser, to av type A og en type B. Dersom man ønsker å belyse opphavet Øksa av type B ble funnet på en boplass til de neolittiske gjenstandene i Nord- på Långön i Tåsjö (Fig. 5). Den lå nederst Norge synes Gjessings observasjoner å i et funnførende lag som inneholdt as- være et interessant utgangspunkt. Einar bestkeramikk, fiskesøkker, brente bein, Østmo (1999; 2000) tar opp tråden da han skrapere av kvarts og kvartsitt, økser, også vender blikket mot innlandet. Han kniver, dolker og klubber, alt av skifer fremhever distribusjonen av traktbeger- (Kaelas 1957: 102f, 134). Gjenstandene økser mellom Østlandet og Trønderlag, på boplassen er karakteristisk for dette hvor det i dalfører og tett opptil svenske området og for den nordlige halvdel av grensa er funnet mangekantøkser, dob- Skandinavia. Gjenstandenes kronologi- beltegga stridsøkser og tynnakka flint- ske spredning vitner også om at boplas- og bergartsøkser. Østmo ser for seg flere sene har vært brukt over flere tusen år. mulige årsaker for traktbegerøksenes til- stedeværelse, deriblant innvandring, men Ser man på kontekstene til de neolittiske argumenterer sterkest for at øksene inn- gjenstandene i Nord-Norge virker gjen gikk som del av jeger-samlernes materi- standene å ha tilhørt jeger-samlere og elle inventar (Østmo 2000: 92f). ikke jordbruksgrupper. De neolittiske gjen standenes tilstedeværelse i nord er ikke Vurderer man distribusjonen langs den forårsaket av en innvandring mennesker skandinaviske halvøya som helhet, ser som brakte med seg en jordbrukskultur. man at traktbegerøksene også er påvist En mer nærliggende forklaring er at de

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 162

Fig. 5. Distribusjon av dobbelegga strids- økser, mangekantøkser, spissnakka og tynnakka flintøkser i indre og nordlige del av Skandinavia. Flere økser er utelatt siden de ikke har kjent funnsted (Valen 2007: 106). 163

neolittiske gjenstandene er resultat av forbindelser med de som kunne skaffe utveksling mellom jordbrukere i sør og tilveie neolittiske prestisjegjenstander. jeger-samlere i nord. Utveksling var ikke Jeger-samlerne i grensesonen mellom økonomisk motivert, men hvor de neolit- jeger-samlere og jordbrukere har pleid tiske gjenstandene var høyt verdsatt fordi sin relasjon med jordbrukere gjennom å de hadde en sterk symbolsk verdi blant imitere sørskandinaviske sosiale og ritu- jeger-samlerne. elle former. Gjennom å uttrykke konfor- mitet og solidaritet har båndene blitt Jeg forklarer de neolittiske gjenstande- stryket. Det har resultert i at rituelle og nes opphav som resultat av en prosess sosiale praksiser har blitt del av jeger- hvor materielle og rituelle elementer har samlernes verden (Valen 2007: 101). blitt adoptert av jeger-samlere fra jord- bruker i sør. Gjenstandene har spredt seg Interaksjonen innad i nettverket av jeger- nordover på grunn av samhandling et samlergrupper har bidratt til etablering og nettverk av jeger-samlergrupper. Nett endring av den strukturelle formen som verket besto av flere selvstendige grup- ble uttrykt innenfor og mellom gruppene. per uten noen form for håndgripelig ad- Strukturene har vært i stadig forandring, ministrativt styre, men derimot basert de ble bearbeidet og forsterket av sam- på slektskap, naboskap og andre nære handling over svært lange tidsrom (Ren- sosiale relasjoner som har vært med på frew 1986: 120). Denne form for selektiv å utjevne forskjeller og ulikheter mellom segregasjon og åpenhet har skapt seig- gruppene. Nye elementer i nettverket har livede sosiale nettverk basert på slekt derfor spredt seg hurtig mellom gruppene. skap, naboskap og langvarige sosiale Nivelleringsmekanismen innad i nettver forhold. Disse selvrepeterende, vedva- ket er årsaken til at de neolittiske impulser rende nettverk har etterlatt seg identifi- raskt fant veien langt mot nord (Valen serbare materielle signaturer i form av de 2007: 101). påtagelige mønstrene man ser i gjen standsdistribusjonen i Nord (Valen 2007: Siden det er et høyt antall neolittiske 114). Hvor det tidlig, muligens allerede i økser fra de to første periodene i indre mesolitikum, har vært etablert distribu og nordlige del av Skandinavia, kan det sjonsårer langs den skandinaviske halvøy virke som at gjenstander med stor sym- (Baudou 1988: 107). bolverdi har blitt adoptert. Disse vakre og sjeldne objektene har gitt eieren økt Konklusjon innflytelse og status innad og mellom Det viktig å påpeke at det ikke lar seg gruppene. De har vært viktig med gode gjøre å beskrive den neolittiske påvirk-

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 164

ningen av Nord-Norge som en enhet. stribusjonen av SN/EBA-gjenstandene Dette er et langstrakt område med store synes å avspeile en nyetablering. Det er variasjoner og hvor innflytelsen fra Sør- en sterkere tilknytning til kystnære slet- Skandinavia har vært av ulik styrke. Im- ter, områder som i større grad egner seg pulsene synes å være konsentrert i en- for åkerbruk. I bronsealder viser flere paly kelte områder, men i grove trekk har den nologiske undersøkelser jordbruksakti vi neolittiske impulsene vært sterkest i den tet. Muligens kan disse endringene knyt- sørlige delen og gradvis avtatt nordover. tes opp mot en oppkomst av sedentær bosetning, kanskje en gårdsetablering lik Til tross for at det er påvist TN/MNA- den på Vestlandet i SN/EBA (Børsheim gjenstander i Nord-Norge synes ikke disse 2004; Diinhoff 2004). å representere en etablering av jordbruks økonomi. Funnkontekstene og distribu Det kan virke som om at enkelte områ- sjonen gir inntrykk av at de eldste neolit- der gradvis har beredt grunnen for en tyde tiske gjenstandene i Nord-Norge tilhører ligere konsolidering av jordbrukstilhørig nordskandinaviske jeger-samlere. Etter- het. Enkelte områder har gradvis tatt til som funnene forligger i karakteristiske seg nye elementer av jordbrukssymbo- nordskandinaviske kontekster er det nær likk gjennom imitering- og emulerings- liggende å forklare tilkomsten av de eld- prosesser. Etter at de første gjenstandene ste neolittiske impulsene som et resul- importeres allerede i TN ser man at sta- tat av utveksling mellom jordbrukere og dig nye gjenstandstyper og rituelle prak- jeger-samlere. I MNB har påvirkningen til siser dukker opp. Det synes derfor ikke å tatt, noe som også er tilfelle for Trønde- være snakk om innvandring eller handels lag (Asprem 2005: fig. 14; in press). Funn ekspedisjoner, men vedvarende kontakt- av storfetenner, byggkorn og mulige flater som har strukket seg mellom sør brannhorisonter i Trøndelag, Nordland og og nord. Kontakten har vært virksom Troms gjør det vanskelig å avskrive en lenge før jordbruksetableringen – men jordbruksetablering i siste del av MNB skulle allikevel bli avgjørende for den. (Tveraabak 2004; Asprem 2009: 4f; Arnt- zen 2010: 116). Imidlertid er det ingen Til slutt vil jeg gjøre oppmerksom på at palynologiske resultater som kan bekref det foreligger udatert korn, bein- og tann te i MN. Med unntak i det enslige kornet materiale fra både storfe og småfe fra fra Kveøya er det ingen naturvitenskape arkeologiske undersøkelser i Nord-Norge. lige resultater fra SN som kan bekrefte Direktedateringer av dette materialet kan jordbruksaktivitet (Arntzen 2010: 116). kanskje bidra med ny kunnskap. Det er derimot verdt å merke seg at di- 165

Bibliografi Baudou, E. & Selinge K.G., 1977: Den förhistoriske fångskulturen i Västernorr Apel, J., 2001: Daggers Knowledge and land. Västernorrand Förhistoria. Baudou, Power. The Social of Flint-Dagger Tech- E. & Selinge, K.G. (red.), Motala: 11-152. nology in Scandinavia 2350-1500 ca. BC. Coast to coast-book 3. Uppsala Univer- Binns, K.S., 1985a: Leirfjord Bygdebok. sitet, Uppsala. Bind. I. Binns, K.S. & Høgsæt, R. (red.), Mosjøen. Arntzen, J.E., 2010: Arkeologiske spor etter jordbruk. Den første gården i Nord- Binns, K.S., 1985b: De første tegn til Norge. Jordbruksbosetning fra bronse- jordbruk. Helgelands forhistorie, bind. I. alder til jernalder på Kveøya. Arntzen, Pettersen, K. & Wiik, B. (red.), Mosjøen: J.E. & Sommerseth, I. (red.), Seksjon for 148-171. kulturvitenskap, Tromsø Museum - Uni- versitets museet. UIT. Tromura nr. 39: Burenhult, G., 1999: Arkeologi i Norden, 109-121. bind. I. Natur och kultur. Stockholm.

Asprem, F., 2005: Jordbrukets røtter i Børsheim, R., 2004: Toskipede hus i neo- Midt-Norge – en forskningsstatus. En litikum og eldre bronsealder. Primitive retrospektiv og kontekstuell analyse av tider 2004: 49–59. tidligere jordbruksindikatorer. Hovedfags oppgave i arkeologi, NTNU. Diinhoff, S., 2004: Neolittiske hus – tidlige jordbrugsbosætninger på Vestlandet Asprem, F., 2009: Oksetann flytter grense. med spor efter toskibede langhuse. Primi Vitenskapsmusset, NTNU. Spor nr. 1: 4-7. tive tider 2004: 41–48

Asprem, F., in press: Mat, måltider og Gausted, F.W., 1934: Gravfunn? fra yngre mening – neolitisk nettverksbygging ved steinalder. Det Kongelige Norske Viden- kjøkkenmøddingene på Innherred. Vit.ark. skabers Selskab, Museet. Oldsaksamlin Tapir, akademisk forlag. gens tilvekst 1934 av Th. Petersen”, Trondhjem 1935. Baudou, E., 1988: Finns stridsøkskulturen i Norrland? Stridsøkskulturen i Skandi- Gausted, F.W., 1957: Fra båtøkskulturen i navien, rapport från det andre nordiske Trøndelag. Det Kongelige Norske Viden- symposiet om stridsyxetid i Sydskandi- skabers Selskab. Museet. 1956. Trond- navien. Larson, L. (red.), Lund: 103-110. heim.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 166

Gausted, F.W., 1968: Innberetning om en Nordland sør for polarsirkelen. Hoved- prøvegravning på Velsvåg, Leirfjord, fagsoppgave i arkeolog, UIB. Nordland. Internrapport for Vitenskaps- museet, NTNU. Trondheim. Johansen. O.S., 1978: Nye funn på Hofsøy. Årbok for Senja. Nr. 7: 4-7. Gil, T.M.B., 2004: Tollevika, Alta kommune. Internrapport. Tromsø Museum. Seksjon Johansen. O.S., 1979: Early farming for arkeologi. north of the Artic Circle. Norwegian Archaeological Review 12: 22-32. Gjessing, G., 1929: Ophavet til Håløyg- jarlens rike. Håløygminne III, 1929: 35-38. Johansen. O.S., 1982: Det eldste jordbruket i Nord-Norge. En arkeologisk Gjessing, G., 1930: Mer om Håløygjarlens oversikt. Introduksjonen av jordbruk i rike. Håløygminne III, 1930: 99-106. Norden, foredrag holdt ved felles nordisk symposium. Sjøvold, T. (red.), Uni- Gjessing, G., 1945: Norges Steinalder. versitetsforlaget, Oslo: 195-208. Norsk arkeologisk selskap 1945. Oslo. Johansen. O.S., 1990: Synspunkter på Henriksen, S. & Valen, C.R., 2013: Skjær- jernalderens Jordbrukssamfunn i Nord- vika og Fjellvika, Hammerfest kommune. Norge. Stensilserie B: 29. 1990. Rapport frå de arkeologiske undersøkel- sene i 2009 og 2010. Tromura – Tromsø Kaelas, L., 1957: De dubbeleggade yxorna museums rapportserie. i Sverige. Studia Neolithica Honorem Aarne Äyäpää. Finska Fornminnesföre Hinsch, E., 1955: Traktbegerkultur-Mega ningens Tidskrift 58: 101-136. litkultur. En studie av Øst-Norges eldste, neolitiske gruppe. Universitetets Oldsak- Karsten, P., 1994: Att kasta yxan i sjön. samling. Årbok 1951-1953. Oslo: 10-178. Acta Archaeologica Lundensia, Series in 8o, No. 23. Lund. Hinsch, E., 1956: Yngre steinalders stridsøkskulturer i Norge. UIB årbok 1954. Knutson, K., 1988: Making and using Historisk-Antikvarisk Rekke. Bergen. stone tools. The analysis of the lithic as- semblages from Middle Neolithic sites Holberg, E., 2000: Klokkebegekultur with flint from Västerbotten, Northern symboler: Senneolitikum i Rogaland og Sweden. Archaeological Studies 11. Uppsala. 167

Renfrew, C., 1986: Introduction. Peer Sjøgren, P., 2010: Makrofossilanalys. Den Polity Interactions and Socio-political første gården i Nord-Norge. Jordbruks- Change. Peer Polity Interactions and bosetning fra bronsealder til jernalder Socio-political Change. Renfrew, C. & på Kveøya. Arntzen, J.E. & Sommerseth, Cherry, C.E. (red.), Cambridge University I. (red.), Seksjon for kulturvitenskap, Press: 1-18. Tromsø Museum – Universitets museet. UIT. Tromura nr. 39:133-137. Rowley-Conwy, P., 1983: Kommentar til T. Sjøvold.(red. av), Introduksjonen av Sjøvold, T., 1962: The Iron Age settlement jordbruk i Norden, og M. Zwelebil (red. in Arctic Norway. Tromsø Museums av), From Forager to Farmer in the Boreal Skrifter X:1. Zone. Journal of Danish Archaeology 2: 205-209. Skandfer M. & Høeg H.I., 2012: Báche- veaj/Pasvikdalens eldre historie belyst Scheen, R., 1979: De norske flintdolkene. ved pollenanalyser og arkeologisk mate- Magistergradsavhandling arkeologi, UIO. rial. Viking Bind LXXV: 27-52.

Simonsen, P., 1956: Nye fund av stenal- Tveraabak, L.U., 2004: Age and history derboplasser i Troms. Acta Borealia. B, of “local” anthropogenic heath vegeta- nr.4. Tromsø: 1-131. tion along the coast of northern Trønder- lag and Nordland, Norway. Del 3 av Dr. Simonsen, P., 1975: When and why be- grad. avhandling ibotanikk. Lowland Cal- gan occupational specialization in North luna heath vegetation along the coast of Scandinavia, Prehistoric Maritime Adap- North Trønderlag and Nordland, Norway: tations 1975: 75-85. present state, development and changes during the last 4-5000 years. Institutt for Simonsen, P., 1979: Veidemenn på Nord- biologi, UIT. kalotten, hefte 3. ISV-stensil, no. B. 1979. Valen, C.R., 2007: Jordbruksimpulser i Sjøgren, P., 2009: Climate, cod and crops: neolitikum og bronsealder i Nord-Norge? coastal land use in the SW Barents Sea En revisjon av det arkeologiske gjen region during the past 2.5 ka. The Holo- standsmaterialet og de naturvitenskape- cene 19, 2009: 703–716. lige undersøkelsene. Hovedfagsoppgave i arkeologi, IAR, Universitetet i Tromsø 2007. UiT.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 168

Valen, C.R., 2008: Jordbruksimpulser i Trondheims-symposiet om midt- og Astafjord i yngre steinalder. Astøingan nordskandinavisk kultur 1982: 11-47. 2008: 61-65. Vorren, K.-D. & Nilssen, E., 1982: Det Valen, C.R., 2010: Et usedvanlig økse- eldste jordbruket i Nord-Norge, en pala funn fra ”Trondenes prestegjeld, Sen- eoøkologisk oversikt. Introduksjon av jen”. Haaløygminne 2010: 215-222. jordbruk i Norden. Sjøvold, T. (red.), Fore- drag holdt ved felles nordisk symposium. Valen, C.R., 2011: Jordbruksimpulser fra Universitetsforlaget. Oslo: 173-193. sørskandinavisk steinalder i Saltdal. Saltdalsboka. 2011. Østmo, E., 1999: Double-edge axes under the northern lights. The northern most Vorren, K.-D., 1973: Myra forteller histo- finds of the Funnel Beaker Culture in rie. Årbok for Senja 1973: 27–31. Norway. Acta Archaeologica 70: 107- 112. Vorren, K.-D., 1983: Den eldste korndyrkning i det nordlige Norge. Folk og Østmo, E., 2000: Elleve trønderske stein- ressurser i Nord.. Sandnes, J., Kjelland, økser Traktbegerkulturen nordafjells. A. & Østerlie, I. (red.), Foredrag fra Primitive tider 3: 80-101. 169

Tidlig jordbruk i det nordligste Norge – botaniske vitnesbyrd

Christin E. Jensen

Innledning ninger i Nord-Norge. Vel så viktig er Botanisk påvisning av tidlig jordbruk i imidlertid arkeologisk registrerings- og Nord-Norge har hovedsakelig skjedd utgravningsmetodikk ved museene som gjennom vegetasjonshistoriske undersø forvalter utgravningene. Flateavdekkings kelser med pollenanalyse av torvprofiler, metoden som ble introdusert på begyn- enten i forbindelse med rent botaniske nelsen av 1980-tallet var også et gjen- prosjekter om gards- og bosetnings- nombrudd for botanikerne i og med at utvikling, langsiktig utvikling av kultur- man fikk direkte tilgang til jordprøver fra landskapet eller i forbindelse med arke- forhistoriske hus-kontekster. I Nord-Norge ologiske undersøkelser. Sammenliknet er det først med Kveøy-prosjektet i 2008- med andre deler av landet er det utført 2009 det er foretatt botaniske analyser få tverrvitenskaplige undersøkelser som fra en større flateavdekking. Nå virker det inkluderer botaniske analyser fra arkeo- som det er en ny giv innen tverrvitenskap logiske utgravninger i Nord-Norge. De lig samarbeid på dette området i og med fleste arkeologiske utgravninger i Norge Norges Forskningsråds satsning på inter skjer som følge av dispensasjon fra Kul- musealt tverrvitenskaplig samarbeid om turminnelovens §§ 8 og10 og er dermed samlingene, der forskning på tidlig jord- nært knyttet opp til den regionale utbygg bruk er en viktig del av den arkeologiske ings- og forvaltningspolitikken. Det resul satsningen. For Nord-Norges del er det terer i en ujevn geografisk spredning på viktig å inkludere vegetasjonshistoriske utgravde lokaliteter, der det gjerne er undersøkelser som er tatt i tilknytning til dagens bosetningsmønster med fortetting forhistoriske boplasser eller i områder kontra avfolking som blir utslagsgivende. med spor etter gammelt kulturlandskap. Dette er nok den viktigste årsaken til det I den forbindelse har jeg laget en over- sparsomme antallet forvaltningsutgrav- sikt over aktuelt botanisk materiale fra

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 170

undersøkelser i Nord-Norge, og dette er Klimatiske forutsetninger også grunnlaget for denne presentasjo- for tidlig jordbruk i nord nen (Fig. 1 & Fig. 2). Det er viktig å un- For landet som helhet brukes gjerne den derstreke at en slik oversikt kan være geografiske utbredelsen av bioklimatisk ufullstendig ettersom den er basert på sone ”midtre barskogssone”, eller ”mel- tilgjengelig publisert materiale. Daterin- lomboreal sone” som mål for hvor det er gene er oppgitt som i publikasjonene, det mulig å dyrke korn (Fig. 1). Når det er varierer derfor om det er 14C-alder (BP) snakk om nordgrensa for korn i Norge eller kalibrert alder (kal.BP eller BC/AD). refereres det gjerne til Fjærvoll (1961),

Figur 1: Botaniske undersøkelser som er relevante for forhistorisk jordbruk. Lokaliteter hvor det er registrert jordbruksspor i steinalder og bronsealder (c. 4150-2400 BP) er markert med rødt og gult, mens blått angir yngre alder. Grønn farge på kartet angir utbredelse av mellomboreal sone, og røde linjer er isolinjer som viser øvre grense for mellomboreal sone (Moen 1998). 171

Fig. 2. Tidligste registrering av jordbruks-signaler i botaniske undersøkelser fra Nord-Norge.

som satte korngrensa i middelalderen til Det er flere måter å beregne klimakrav isotermen for 1200 døgngrader i perio- til kornslagene. Det vanligste i dag er å se den 15. juni-15. sept. basert på gamle på temperaturkravene fra såing til det er kunnskapsoverleveringer. Man får da ei gulmodnet. Det gjør man ved å multipli- nordgrense i Malangen, distriktet sørve- sere gjennomsnittstemperaturen for hele st for Tromsø. Det fins imidlertid steder perioden med antall dager. Høy nedbør i lenger nord og øst som har like bra eller vekstsesongen øker kravet til varmesum bedre forhold for korn enn dette kyst men. Men også daglengda spiller inn: distriktet. Det er særlig de indre fjord- kravet til varmesum reduseres med ca strøkene som gir gunstigst lokalklima 20 døgngrader for hver breddegrad nord- for korndyrking; høyere temperatur og over (http://www.agropub.no). De beste tørrere somre. Hvor det er sørøstlig føn- korndistriktene i Norge i dag er på Øst- vind ned fra fjellet gis det en ekstra opp landet og i Midtnorge, hvor det er varme varming, som i Skjomen ved Narvik hvor og tørre somre og gode jordbunnsforhold. man i dag får ekstra tidlige grønnsaker Bygg er det kornslaget som går lengst pga dette. Vorren & Nilssen (1982) trek- nord og vest, det tåler den økte nedbø- ker den forhistoriske korngrensa lenger ren langs kysten best. Tidlige sorter, som nord, og inkluderer sørlige del av nord- seksradsbygg, klarer den korte veksttida boreal sone – etter Eurola og Vorren i nord best. På 16-1700-tallet ble det (1980). Med denne inndelinga vil Alta, dyrket bygg i Alta (69°58’N) og i siste Tanafjord og Sør-Varanger inkluderes, del av 1800-tallet sporadisk på den eks- -disse er gode jordbruksdistrikter basert ponerte øya Loppa (70°21’N). Havre ble på husdyrhold i dag. vanlig dyrket i hele den nordlige del av

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 172

mellomboreal sone (t.o.m. Alta) på heiene og myrflatene langs kysten for 1700-tallet, mens småskala rugdyrking alvor tok til. Forsumping som følge av er registrert i Skibotn i 1870. Hvete har kjøligere og våtere klima for 2800-2600 vært dyrket t.o.m. Helgeland. Vi vet lite år siden ses i hele Nord-Europa bl.a. om kravene til de første primitive korn- gjennom undersøkelser av endringer i slagene som ble brukt, men det er ikke nedbrytningsgraden av torv (Barber helt usannsynlig at det kunne dannes 2007; Beer & van Geel 2008; Vorren et klimaraser av disse også, som ville klare al. 2011) og i årringer (Grudd et al. 2002). seg bedre i nord. Det krevde imidlertid I pollendiagrammene fra kysten av Nord- en viss kontinuitet i dyrkinga. Det ble for Norge opp til Sørøya i vest-Finnmark ser søkt å dyrke de primitive hvetesortene man en tydelig økning i grasbeiter fra Triticum monococcum (einkorn) og T. før-romersk jernalder av. Økt behov for spelta (spelt) på friland i Tromsø i 1980, inneforing av husdyrene pga dårligere men selv om det var en god sommer det vintre er en nærliggende tanke. Nord til året ble det dårlig modning. og med Lofoten er det påvist utnytting av røsslynghei som beiteressurs ved hjelp Klimaet i sen-neolittikum og bronsealder av samme svedjeteknikk som langs vest- var varmere og tørrere enn i dag. Tempe- landskysten fra for ca 3000 år siden ratur-rekonstruksjoner fra indre Troms (Tveraabak 2004). Om kystheiene lenger og Nord-Finland gir en gjennomsnittlig nord har vært utnyttet på samme måte økning i juli-temperaturen på 1-1,5 °C vet man ikke, men Lofoten er nordgren- (Jensen &Vorren 2008; Bjune et al. 2004; se for den typiske utformingen av røs- Seppä et al. 2001). Det må likevel presi- slynghei, lenger nord er det kreklinghei seres at selv om klimaet har gjort det som dominerer. Man kan finne brannho- mulig å dyrke korn lenger nord enn i dag, risonter i denne lyngheitypen også, for så har tilgjengelige og egnete løsmas- eksempel på Melkøya ved Hammerfest ser i mange kystnære, eksponerte boset (Jensen 2004). En teori er at man har ningsområder vært en minimumsfaktor svidd av lyngen for å få attraktive gras- da som nå. De storklimatiske endringene beiter for fugl. Fangst av sjøfugl, og da gjennom etteristiden har også gjort seg særlig gjess under mytinga, har vært en gjeldende i det nordligste Skandinavia. viktig tilleggsnæring i historisk tid for Klimaforverringa ved overgangen til før- alle kystsamfunn i nordvest-Europa, også romersk jernalder registreres i Nord- i Nord-Norge. Norge ved at skoggrensene stabiliserer seg på et høydenivå som er tilnærmet Pollenanalytiske tolkningskriterier lik dagens nivå og at utviklinga av lyng- Selv om alle tolkninger vil ha subjektive 173

elementer i seg, så er det i grunnen liten nord er fra Ytre Elgsnes ved Harstad i ro- forskjell mellom forskningsmiljøene hva mersk jernalder (Vorren 1986), og opptrer det legges vekt på av indikatorer for beite sammen med linbendel (Spergula) og og åkerbruk. Som kriterium for beite bru- bygg (Hordeum). kes en menneskeskapt åpning av skogs- landskap i kombinasjon med planter som Både bygg, hvete og havre er selvbefrukt favoriseres av beite og tråkk. Dette vil si ende. De har dermed ikke behov for å en nedgang i skogstrær med en samtidig produsere og spre store mengder pollen. oppgang av urter, særlig langtransporter- Bygg slipper oftest ikke sine pollen før te, og økning i trekullstøv og apofytter under innhøsting. Sikre funn av byggpol- (naturlig forekommende urter som favo- len i prøvematerialet anses derfor å være riseres av beite, slått eller tråkk). Fore- et sterkt signal om lokal tilstedeværelse komst av antropokorer (urter innført av av korn. For å tolke det som dyrking, bør mennesker) styrker tolkningsgrunnlaget, det også være funn av åkerugras eller likeledes samtidige spor etter erosjon andre objektive spor. Linbendel er for som kan knyttes til beiteaktivitet. Krite- eksempel vanlig både som pollen og frø riet for åkerbruk er korn eller lin i kombi- sammen med korn og lin. Mange av åke nasjon med ettårige åkerugras og økt rugrasene har imidlertid pollen med tynne trekullstøv. Det eldste åkerbruket i nord cellevegger som brytes lett ned i oksygen defineres hovedsakelig ved bygg (det er rike sedimenter. I profiler fra åkre eller ikke mulig å skille naken og agnekledd åkerreiner vil disse derfor være underre- bygg som pollen) og i noen få tilfeller også presentert eller fraværende, spesielt i de hvete. Havre (Avena sativa) er ikke så eldste lagene som har vært lengst ekspo vanlig å finne i nordnorske pollendia- nert for oksydering og mekanisk slitasje. grammer, og opptrer gjerne først fra middelalder av. Det eldste funnet er fra et Visse karakterplanter er felles for hele myrprofil ved Mehamn på Nordkynhalv- landet og er antatt å ha hatt en videre øya, og er i et nivå interpolert til ca. 2700 utbredelse tidligere enn nå, gått lenger BP (Høeg 2000). Dette er like over en fase nord og høyere over havet da klimaet var med kulturmarksindikatorer, og tolkes varmere enn i dag. Noen forskjeller er det derfor som mulig dyrking. Ugraset flog- likevel mellom nord og sør i landet. En havre (Avena fatua), som lenger sør i del planter som vokser i fjellet i sør, går Norge er vanlig å finne som makrofossil i helt ned til kysten i nord og favoriseres av dyrkningskontekst tilbake til eldre bronse kulturpåvirkning. Noen naturlig forekom alder, vokser i dag nord til Sør-Troms. mende subalpine høgstauder vil derfor Det eldste linpollenet som er registrert i kunne indikere jordbruk i nord. Engsam-

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 174

funn i våtmarksområder har vært mye ved at man har brukt lokkerein i villrein- utnyttet både til beite og slått fram til fangst, kan vanskelig skilles fra beite- moderne tid. Terrengdekkende mineroge spor etter sau/geit. I det mer åpne lands- ne myrer fins det mye av i Nord-Norge, kapet i nord må man også ta høyde for og de har vært en viktig kilde for vinteren økt andel fjernpollen for noen viktige for. Rikmyrer med stort artsmangfold, vier indikatorer med stor pollenproduksjon og kratt, elveøyrer og strandenger ved havet vindspredning. Dette gjelder særlig smal har også vært godt utnyttet i historisk tid. kjempe (Plantago lanceolata), burot (Ar- Strandengene er spesielt viktige siden så temisia) og melder (Chenopodium) som i mye av bosetninga ligger nær havet. De dag bare finnes spredt nord for nordre har vært benyttet som slåttemark og beite Nordland – så der er det ekstra viktig å – spesielt for ungdyr. Vi vet at sanddyner ikke basere seg på bare en indikator, har vært utnyttet til korndyrking i alle men se på hele pollensammensetningen. fall nord til Helgeland, kanskje lenger nord i forhistorisk tid. Dette skaper eks- Det botaniske datagrunnlaget tra hodebry for pollenanalytikerne etter- fra Nord-Norge som noen av de ettårige åkerugrasene også trives i tangvollene, eller har slekt- Arkeobotaniske data ninger med samme pollentype som gjør Dette er plante-makrofossiler og i noen det. Man kan på enkelte boplasser se at tilfeller også pollen fra arkeologiske ut- arter fra tangvollene ekspanderer inn på gravninger. Den mest omfattende under møddinger og eventuelle åkre. søkelsen er Hunstadneset på Kveøya i Troms (Fig. 1), hvor det er dokumentert Rein på sommerbeite foretrekker urterike dyrkningslag med korn og åkerugress fra grasenger, og kan etterhvert gi fjellbjørke yngre bronsealder av (Sjøgren 2009; 2010, skogen et halvåpent, parkliknende preg. se også Arntzens bidrag). Naken bygg Effekt av reinbeite på vegetasjonen ser (Hordeum vulgare ssp nudum) er funnet man først når dyrene oppholder seg på i hus fra yngre bronsealder, mens både samme sted over tid. Vegetasjons-under naken bygg, agnekledd bygg (Hordeum søkelser av samlingsplasser for melking vulgare ssp vulgare) og hvete (også em- under tradisjonell tamreindrift viser en mer T. dicoccum) er funnet i hus fra før- økning av naturlig forekommende urter romersk jernalder. Det foreligger også ei som tåler beiting og økt gjødsling. Eldste 14C-datering på et byggkorn som er datert belegg for tamrein i nord er Ottars be- til sen-neolittikum (3936±30 BP, 2564- retning fra år 896. Reinbeite i tilknytning 2307 cal BC, 2 , Wk-26504) som blir til forhistoriske bosetninger, for eksempel vurdert som usikker av forfatterne pga 175

Fig. 3. Utgangarsauer ved Lofotr vikingemuseum på Borg i Lofoten. alderen og mangelen på andre jordbruks Beitelandskapet de er en del av er mye eldre enn fra vikingetida. Bøstad som ligger 14 km fra Borg har spor etter husdyrbeite allerede indikatorer. Dyrkningssporene fra yngre i sen-neolittikum og eldre bronsealder. bronsealder på Kveøy er i overensstemmelse med andre funn fra regionen som kan knyttes til en sørskandinavisk jord- det funnet fem forkullete byggkorn, hvor brukskultur, som halskragene i bronse fra to er direktedatert vha AMS til eldre Trondenes og Skånland, og ei holkøks fra bronsealder (3060±70 BP, 1493-1120 cal Trondenes. Oversikt over disse funnene BC, 2 , mangler lab-nr) og førromersk gis bl.a. i Valen (2007). Under utgravnin- jernalder (2365±60 BP, 755-236 cal BC, gene av høvdingesetet på Borg i Lofoten, 2 , mangler lab-nr) (Hultgreen et al. ble det utført analyser av jordprøver fra 1985; Johansen 1990). Det yngre kornet stolpehull (Soltvedt 1985; Hansson 2003). lå dypest i kulturlaget som ut fra date- Det ble da funnet agnekledte byggkorn ringer av skjell er antatt å være sen-neo- som er antatt å være fra vikingetid pga littisk. Det kan tyde på omroting av jord- kontekst. Det er også funnet umodne lag under helleren, men korn-dateringene korn og åkerugras, som tyder på lokal i seg selv må anses som gyldige og viser dyrking og ikke import (Fig. 3). Det er to kontakt med en jordbrukskultur med korn hellere med analyserte kulturlag, begge dyrking. I samme heller ble det også fun- er fra Nordland. I Stiurhelleren i Rana ble net ei småfetann (sau eller geit) som ble

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 176

datert til 3135±60 BP (1528-1261 cal BC, land 2009). Torvprofilene ble tatt i nær 2 , mangler lab-nr). Til sammenlikning tilknytning til de arkeologiske utgrav- er det funnet et rikt sen-neolittisk bein- ningsfeltene, og viser kulturspor i godt materiale med dominans av småfe fra samsvar med de arkeologiske resultatene 900 m o.h. i Skrivarhelleren i Årdalsfjel- som hovedsakelig er fra en jeger/fangst- lene på Vestlandet. Den er tolket som kultur. En mulig overgang til helårsboset sommerboplass i en halvnomadisk hus- ning kan spores allerede fra ca 4300 BC dyrøkonomi (Hufthammer 2007). Her var ved skogrydding og sterkere innslag av det også funn av forkullet bygg og hvete kulturmarksplanter samtidig med endring (Prescott 1991). Den andre helleren i Nord- til en solidere hustype og mer kontrollert Norge er fra ytre del av Lofoten, Storbåt ildstedsteknologi. I overgangen yngre helleren i Flakstad. Det er ikke analysert bronsealder/tidlig metalltid (førromersk planterester fra denne helleren, men det jernalder) er det mulige beitespor i pol- er funnet storfebein som er indirekte da- lendiagrammene. Å knytte disse til en tert til yngre bronsealder, og små- og husdyr-økonomi vil imidlertid være ”far- storfebein indirekte datert til førromersk fetched”. Likeledes er det registrert et jernalder (Utne 1973). For å fortsette med kornpollen (Hordeum) i et nivå som gir en beinmateriale, så er det også på Hofsøy interpolert alder rundt 1400 BC. Hordeum- sør på Senja i Troms funnet ei tann som type pollen er ellers registrert spredt gjen kan være fra småfe og datert til yngre nom hele torvprofilene og stammer sann bronsealder (3060±80 BP, 1497-1057 cal synligvis fra strandrug (Elymus repens)- BC, 2 , T-3028), men anses som usikker. bestander. Uten å ha andre objektive Pollenanalyser fra samme sted viser in- kulturindikasjoner, må man derfor være gen sikre kulturspor så langt tilbake, det tilbakeholden med tolkningen av slike er først i førromersk jernalder man ser et enkelt-pollen av korntype. Det registreres tydelig beitepreg (Vorren 1986). På Skarpe for øvrig svakere antropogene spor på neset (Tønsnes) ved Tromsø er et torv- Melkøya i siste del av tidlig metalltid profil analysert for pollen (Høeg 2007). Det (førromersk jernalder), noe som er i sam- er ikke funnet sikker dyrkingsindikasjon, svar med teorien om at de maritime res- men svake kulturspor med mulig beite sursene blir mindre viktige fra denne ti- fra yngre bronsealder og romersk jernal- den av til fordel for terrestriske ressurser der. På Melkøya ved Hammerfest ble det i innlandet (Hesjedal et al. 1996). også foretatt vegetasjonshistoriske under søkelser i forbindelse med Statoils utbygg Vegetasjonshistoriske data ing av mottak-/prosesseringsanlegg for Figur 2 er utarbeidet i forbindelse med naturgass (Jensen 2004; Jensen & Elver NFRs museumssatsning hvor det foku- 177

seres på utviklingsprosessen for agrar- avgjørende for hvilken økonomi som har samfunn fra ca 2400 BC-ca 1000 AD. Av- vært viktigst. Det er også i Nord-Norge grensningen i sen-neolittikum er satt ut registrert godt bevarte ødegårder som fra dateringen av de første husene. I nord- ligger utenfor tunet til primærgården og norske pollen-diagrammer er det regi- antas å reflektere perioder med økning strert kulturmarks-spor før dette, og disse av folketallet og dermed behov for større vil bli kommentert spesielt. Grunnlaget for jordarealer. De ligger gjerne ved over- figur 2 er den tidligste registreringen av gangen mellom den gamle strandflata jordbruks-signaler per undersøkt lokali- og fjellfoten, hvor det er gode jordbunns- tet slik forfatterne selv har tolket det. forhold. Ødegårdene Slettan og Bakkan Nye etableringer av kulturmark etter øde på vestsiden av Andøya har en slik plas- faser (kontinuitet/diskontinuitet i jord- sering et par km fra den strandnære går- bruk) kommer dermed ikke fram i en slik den Bø. Et pollenprofil tatt 30 m fra det presentasjonsform. Det er skilt mellom forhistoriske gårdssenteret til Bakkan beite- og åker-indikasjon. For en del loka viser den mest intense jordbruksaktivi- liteter opptrer disse signalene samtidig, teten i yngre bronsealder og førromersk og samme lokaliteter vil derfor kunne jernalder (Vorren 1986). Den sterke domi være representert i begge grafene. nansen av gras og beiteplanter viser til en overveiende husdyrøkonomi i den tid- Totalt for hele landsdelen ser vi at det er ligste fasen. To 14C-dateringer av trekull flest lokaliteter med første beiteindika fra et åkerprofil fra innmarka til Bakkan- sjon i eldre og yngre bronsealder og før- gården, ga 2340±120 BP (790-166 cal BC, romersk jernalder, mens det er i yngre 2 , T-5888) (dybde 40 cm) og 1840±80 bronsealder og førromersk jernalder åker- BP (5-383 AD, 2 , T-5887) (dybde 10-15 bruk registreres på flest lokaliteter. Dette cm), dvs førromersk og romersk jernalder. stemmer bra med det generelle bildet På Sørøya i Vest-Finnmark er funn av bygg- av jordbruksutviklingen i nord som nyere pollen fra yngre bronsealder (ca 600 BC) forskning viser, at det er i yngre bronse- like over AMS-datering av mose 2585±45 alder og førromersk jernalder overgan- BP (833-544 cal BC, 2 , LuS 7105) tol- gen fra jeger/fangst-kultur til jordbruks- ket som mulig dyrking av Sjøgren (2009), kultur skjer. Hvor omfattende dette skiftet mens andre undersøkelser fra Sørøya har vært, er enda uklart. De fleste under konkluderer med sommerbosetning i en søkelsene er fra kysten, og man må regne jeger/fangst-kultur (Vorren 2005). Intro- med at den jordbruksvirksomheten som duksjon av husdyr kan spores i pollendia har vært har vært kombinert med fiske og gram fra Vatnan i middelalder (op.cit.). fangst og at lokale naturforhold har vært Lenger nord og øst i Finnmark er det mu-

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 178

lige beitespor fra yngre bronsealder i 2000). Her har vi også (fjell-) frøstjerne Vorrens pollendiagrammer fra Isnestof- (Thalictrum) og dvergjamne (Selaginella) ten i Alta og Jarfjord i Varanger, men som gjerne øker ved beite av myr eller tolkning av disse som husdyrhold anses fuktig eng. Pollenbildet likner det som usikkert (Vorren pers. komm.). Det sam- Hicks (1991) registrerte på en skoltesa- me kan sies også om andre undersøkel- misk vinterboplass i Inari, Nord-Finland fra ser fra Finnmark som viser svake spor middelalder. Særlig for innlandet i Finn- etter beite i bronsealder, som Momyra mark kan man ikke utelukke at kultur- og Mehamn i Gamvik og Lampemyra i sporene man ser i pollendiagrammene Alta (Høeg 2000). stammer fra halvnomadiske bosetninger.

Flere lokaliteter har spor etter en husdyr Kulturspor eldre økonomi i eldre bronsealder og sen-neo- enn sen-neolittikum littikum, noen også med åkerbruk. Dette Det er fortsatt undersøkelsen fra Bøstad er i overensstemmelse med de arkeobo- i Lofoten som viser de eldste sporene taniske undersøkelsene og enkeltfunn av etter en mulig husdyrøkonomi i nord. En gjenstander som tyder på en fast jord- begynnende åpning av lokal skog og kon brukskultur, som for eksempel sverdfunn tinuitet i beite- og engplanter er datert fra eldre bronsealder i Bø i Vesterålen. til 5510±80 BP (4539-4081 cal BC, 2 , Byggpollen sammen med nitrofile åker- T-2224), mens åkerbruk (start på konti- indikatorer er registrert på flere lokalite- nuerlig bygg-kurve) er datert til 3740 ter i Lofoten/Vesterålen og Troms. Flint- ±50 BP (2295-1980 cal BC, 2 , T-2223). sigder som kan knyttes til kornskjæring Moland, som ligger bare 14 km fra Bø- er ikke funnet nord for Helgeland. Det stad, har en liknende mulig husdyrfase botaniske datagrunnlaget er størst fra av tilsvarende alder som Bøstads ved in- Nordland og Troms, noe som gjør det terpolering, men dyrking av bygg skjer vanskelig å tolke de eldste kultursporene først i eldre bronsealder, 2800±50 BP i Finnmark (Fig. 4). På ei myr i bjørkebel (1112-832 cal BC, 2 , T-3268). De eldste tet ved Karasjok er det funnet bygg-pollen funnene av bygg- og hvetepollen er fra sammen med trekullstøv og små fore- mellom-neolittikum, datert til 4160±80 komster av typiske kulturspredte taxa BP (2907-2496 cal BC, 2 , T-3724) på som kan indikere beite fra eldre bronse- Tjong i Rødøy, Nordland. På Årstrand i alder av (c. 3500 BP) (3495±85 BP, 2114- Lofoten, ca 16 km fra Bøstad, er en kul- 1611 cal BC, 2 , T-14140) og til før turfase med bygg og hvete av samme romersk jernalder (c. 2400 BP) (2585±85 karakter som på Tjong interpolert til BP, 903-416 cal BC, 2 , T-14142) (Høeg 4150 BP (Vorren & Nilsen 1982). Eldste 179

Fig. 4. Et typisk kystbeite med sterk innslag av fjellmarikåpe (Alchemilla alpina) i Skonsvika ved Berlevåg på nordsiden av Varangerhalvøya i Finn- mark. Beitet kan spores tilbake til middelalder i pollenanalyse (Jensen 2011), og settes i forbindelse med etablering av mangeromshus – hvor det også ble funnet beinrester av sau (lam) i hustuftene. Utforminga av beitet slik vi ser det i dag, er likevel trolig ikke eldre enn fra 1600-tallet. I Skonsvika er det også flere tufter fra eldre jernalder hvor aktiviteten ses ved svak oppgang i trekull og gras. Det er ikke sikre beitespor fra så langt tilbake.

fisk tyngdepunkt i Nordland og sørlige- midtre del av Troms. Dette sammenfaller med den regionen hvor man har arkeologiske funn som knyttes til sør- skandinavisk jordbrukskultur. Det er jordbruksspor fra neolittikum og eldre bronsealder innenfor samme region som tyder på at småskala husdyrhold og korndyrking har vært et element innenfor en dominerende fangstøkonomi. Om dette har vært tilfelle også lenger nord hvetepollen foruten disse er registrert av er det for sparsomt datamateriale til å Moe (2003) på Straumøya i Bodø fra konkludere om. De klimatiske forholde- yngre bronsealder c. 2500 BP og er tolket ne har vært gode nok til å ha jordbruk som dyrkning. I Finnmark er det i Momyra som en del av økonomien, men de bota- på Nordkynhalvøya registrert en mulig niske sporene er så få og svake at de beiteindusert erosjonsfase med økt tre- også kan tolkes som resultat av en ve- kull og engplanter datert til 4210±90 BP idekultur. Det er bare ved å få flere stør- (3023-2498 cal BC, 2 , -102913) re utgravninger med systematisk inn- (Høeg 2000). samling av botanisk materiale, og en kritisk gjennomgang av gjenstandsma- Konklusjoner terialet med strategisk ny-innsamling av De sterkeste botaniske vitnemål om et botaniske data man kan finne yttergren- tidlig jordbruk er fra yngre bronsealder sene for jordbruk i landsdelen. og førromersk jernalder, med et geogra-

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 180

Bibliografi to millennial timescales. The Holocene 12: 657-665. Barber, K.E., 2007: Palaeoclimate. Peat- land records of Holocene climatic change. Hansson, A.-M., 2003: Plant remains Encyclopedia of Quaternary Science. Elias, from Borg. Borg in Lofoten. A chieftain’s S.A. (red.), Elsevier B. V., Amsterdam: farm in North Norway. Munch, G.S., 1883-1894. Johansen, O.S. & Roesdahl, E. (red.), Chapter 6C. Tapir Academic Press. Beer, J. & van Geel, B., 2008: Holocene climate change and the evidence for Hesjedal, A., Damm, C. & Olsen, B., solar and other forcings. Natural climate 1996: Arkeologi på Slettnes. Dokumenta variability and global warming: A Holo- sjon av 11000 års bosetning. Tromsø cene Perspective. Battarbee, R.W. & Museums Skrifter 26: 1-246. Binney, H.A. (red.), Wiley-Blackwell, Oxford: 138-162. Hicks, S., 1991: Ancient Saami in Finnish Lapland and their impact on the forest Bjune, A.E., Birks, H.J.B. & Seppä, H., vegetation. Ecological relations in histo- 2004: Holocene vegetation and climate rical times. Humans impact and adapta- history on a continental-oceanic transect tion. Butlin, R.A. & Roberts, N. (red.), in northern Fennoscandia based on pol- Blackwell, Oxford: 193-205. len and plant macrofossils. Boreas 33: 211-223. Hufthammer, A.K., 2007: Det tidligste hus dyrholdet – fra steinalder til middelalder. Eurola, S. & Vorren, K.-D., 1980: Mire Beitende husdyr i Norge.Vangen, O., zones and sections in North Fennoscan- Sæther, N.H., Norderhaug, A., Holand, Ø., dia. Aquilo Ser. Bot. 17: 39-56. Fimland, E., Sickel, H. & Hufthammer, A.K. (red.), Tun Forlag AS 2007: 12-16. Fjærvoll, K., 1961: Korndyrkinga i Håloga- land i gammal tid – 1500- og 1600-åra. Hultgreen, T., Johansen, O.S. & Lie, R., Tilleggsbok til Håløygminne, Svorkmo. 1985: Stiurhelleren i Rana. Dokumen- tasjon av korn, husdyr og sild i yngre Grudd, H., Briffa, K.R., Karlén, W., Bart- steinalder. Viking 48 (1984): 83-102. holin, T., Jones, P.D. & Kromer, B., 2002: A 7400-year long tree-ring chronology in Høeg, H.I., 2000: Pollenanalytiske under northern Swedish Lapland: natural cli- søkelser i Finnmark, Nord-Norge. AmS- matical variability expressed on annual Varia 37: 53-97. 181

Høeg, H.I., 2007: En pollenanalytisk un- www.interscience.wiley.com/jpa - dersøkelse på Tønsnes i Troms, Tromsø. ges/0267-8179/suppmat/jqs.1155.html Rapport for Troms Fylkeskommune. Johansen, O.S., 1990: Synspunkter på Jensen, C., 2004: The vegetation history jernalderens jordbrukersamfunn i Nord- of a coastal stone-age and iron-age settle Norge. Universitetet i Tromsø Stensilserie ment at 70°N, Norway. Vegetation History B 29: 1-64. and Archaeobotany 13: 269-284. Moe, D., 2003: Landscape history and Jensen, C., 2011: Vegetation history and heathland development over the last 4000 anthropogenic impact on vegetation at years in the Bodø area, northern Norway. localities with multi-room houses in Norsk Geografisk Tidsskrift 57: 1-11. Finnmark, Norway. Hybrid spaces. Medie val Finnmark and the archaeology of Moen, A., 1998: Nasjonalatlas for Norge: multi-room houses. Olsen, B., Urbanczyk, Vegetasjon. Statens Kartverk, Hønefoss. P. & Amundsen, C. (red.), Instituttet for sammenliknende kulturforskning, Serie Prescott, C., 1991: Kulturhistoriske under B Skrifter, Vol. CXXXIX : 265-284. søkelser i Skrivarhelleren. Med et bidrag av Eli-Christine Soltvedt: Makrofossiler Jensen, C. & Elverland, E., 2009: Vege- fra Skrivarhelleren. Arkeologiske rappor tasjonshistorie og bosetningsfaser på ter 14, Historisk museum, Universitetet i Melkøya og Meland gjennom de siste Bergen. ca. 10.000 år. Tromsø museums rapportserie Tromura 36. Hesjedal, A., Ram- Seppä, H. & Birks, H.J.B., 2001: July stad, M. & Niemi, A.R. (red.), Undersø- mean temperature and annual precipita- kelsene på Melkøya. Melkøyaprosjektet tion trends during the Holocene in the – kulturhistoriske registreringer og ut- Fennoscandian tree-line area: pollen- gravninger 2001 og 2002: 438-461. based climate reconstructions. The Holo cene 11: 527-537. Jensen, C. & Vorren, K.-D., 2008: Holo- cene vegetation and climate dynamics of Sjögren, P., 2009: Climate, cod and crops: the boreal alpine ecotone of northwestern coastal land use in the SW Barents Sea Fennoscandia. Journal of Quaternary region during the past 2.5 ka. The Holo- Science 23 (8), 719-743. With supple- cene 19: 703-716. mentary electronic material at http://

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 182

Sjögren, P., 2010: Pollenanalys. TROMURA, rapportserie 39. Arntzen, J. & Sommerseth, I. (red.), Den første går- den i Nord-Norge. Jordbruksbosetning fra bronsealder til jernalder på Kveøy. Tromsø Museum – Universitetsmuseet, Universitetet i Tromsø: 127-137.

Soltvedt, E.-C., 1985: Makrofossilanalyse Borg 1984. Intern arbeidsrapport.

Tveraabak, L.U., 2004: Lowland Calluna heath vegetation along the coast of North Trøndelag and Nordland, Norway. Present state, development and changes during the last 4-5000 years. Dr. scient.- avhandling, Universitetet i Tromsø.

Utne, A., 1973: En veidekulturs-boplass i lofoten. Storbåthallaren ved Nappstrau- men. Upublisert magistergradsavhandling i arkeologi, Universitetet i Tromsø.

Valen, R.C., 2007: Jordbruksimpulser i neolitikum og bronsealder i Nord-Norge? Hovedfagsoppgave i arkeologi, Univer- sitetet i Tromsø.

Vorren, K.-D., 1986: The impact of early agriculture on the vegetation of Northern Norway. A discussion of anthropogenic Vorren, K.-D., Nilssen, E., 1982: Det eld- indicators in biostratigraphical data. ste jordbruk i Nord-Norge. En paleoøko- Anthropogenic indicators in pollen dia- logisk oversikt. Introduksjonen av jordbruk grams. Behre, K.-E. (red.), A.A. Balkema: i Norden. Sjøvold, Th. (red.), Foredrag 1-18. holdt ved felles nordisk symposium. Uni- versitetsforlaget. Oslo: 173-193. 183

Røse, formodentlig bronzealder, Grådusan, Bø, Engeløya, Steigen, Nordland, Norge Foto: F. Kaul.

Vorren, K.-D., 2005: Farm development at Vorren, K.-D., Jensen, C.E. & Nilssen, E., the Arctic cereal limit in northern Norway 2011: Climate changes during the last c. – continuity and discontinuities. Vegeta- 7500 years as recorded by the degree of tion History and Archaeobotany 14: 161- peat humification in the Lofoten region, 170. Norway. Boreas 10.1111/j.1502-3885. 2011.00220.x. ISSN 0300-9483.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 184

Jordbruksboplasser fra bronsealder og førromersk jernalder i Nord-Norge: Veien videre

Johan E. Arntzen

Introduksjon og senneolittiske steinøkser, sigder og Nord-Norge er en langstrakt landsdel dolker tilknytta sørskandinaviske jord- med store regionale forskjeller, både når brukskulturer, samt et lite antall løs- og det kommer til bosetting, ressursutnyt- depotfunn tilknytta nordisk bronsealder- telse, landskap og klima. Landsdelen har kultur underbygger til en viss grad resul- ei lang historie som et grenseområde mel tatene fra de paleobotaniske arbeidene lom ulike folkeslag. Det er også i Nord- (Bakka 1976; Johansen 1979; Valen 2007). Norge det nordlige grenseområdet for Inntil nylig har imidlertid konkrete bo- den nordiske jordbruksbosettinga i bronse settingsspor vært fraværende, noe som alder og førromersk jernalder finnes. har gjort tolkningsgrunnlaget magert. En stor mengde pollenanalyser av myrer og tjern har siden tidlig 1970-tall vist at Denne artikkelen vil presentere resulta- jordbruk senest var etablert i landsdelen ter fra to arkeologiske utgravinger som i yngre bronsealder (Johansen & Vorren endrer denne situasjonen. Undersøkelser 1986; Nilsen 1988). Grensa for jordbruk på Skålbunes i Salten resulterte i funn har sannsynligvis gått så langt nord som av en førromersk utmarksgård, med både til Malangen i Troms, og det er enkelte langhus og fossile jordbruksspor. De mer indikasjoner på at den kan trekkes helt omfattende utgravingene på Kveøy re- opp til Vest-Finnmark i førromersk jern- sulterte blant annet i funnet av de første alder (Vorren 2005; 2009; Sjøgren 2009). sikre sporene etter bronsealderens jord- En relativt stor mengde funn av mellom- bruksbosetting i Nord-Norge. 185

Fig. 1. Over- siktskart over lokaliteter nevnt i teksten og i fig. 4. Illustrasjon: Johan E. Arntzen.

Det vil avslutningsvis kort drøftes hvilke De arkeologiske implikasjoner disse resultatene bør ha undersøkelsene på Skålbunes for den videre forskninga på tidlig jord- På Skålbunes i Bodø kommune ble det bruksbosetting i landsdelen. mellom 2006 og 2007 gravd ut en jordbruksboplass datert til førromersk jern- 14C-prøver som nevnes i teksten er kali- alder (Fig. 1). Utgravinga ble igangsatt brert med Calib 6.0 (Stuiver og Reimer som følge av veiutbygging, og prosjektet 1993) etter INTCAL09-kurven (Reimer et ble planlagt basert på en forundersøkelse al. 2009). Dateringer oppgis i teksten som indikerte tilstedeværelsen av en som kalibrerte kalenderår med 2 sigmas større mesolittisk boplass. Kort tid etter nøyaktighet. at utgravingene var igangsatt, ble det

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 186

imidlertid avklart at lokaliteten skjulte både det mesolittiske gjenstandsmate- bosettingsspor som strakk seg over et rialet, så vel som funn og konstruksjons- langt tidsrom. Fordelt på to atskilte akti- spor datert til jernalderen. vitetsflater ble det dokumentert både et langhus og flere grophus datert til folke- En førromersk utmarksgård vandringstid, så vel som et langhus da- Det førromerske langhuset (Hus 2) ble tert til sen vikingtid/tidlig middelalder dokumentert gjennom funn av veggrøfter, (Arntzen & Grydeland 2009). leirklining og to stolpehull. Konstruksjons sporene lå under tykke kulturlag fra folke Lokalitetene som ble undersøkt lå uten- vandringstid, og omroting i forbindelse for dagens innmark, i ei sørøstvendt skrå med denne senere aktiviteten medførte ning som i etterkrigsårene var brukt som at de eldre konstruksjonssporene var granplantefelt. Den metodiske fremgangs ufullstendige. Huset kan ha vært 10-12 måten bestod i at torva ble fjerna med meter langt, mens det sannsynligvis har maskin over hele utgravingsfeltet, mens vært mellom 4-5 meter bredt (Fig. 2). Ut utgravinga for øvrig ble gjort tilpasset fra de to bevarte stolpehullenes innbyr-

Fig. 2. Det førromerske langhuset (Hus A2) fra Skålbunes. Distribu sjonen av leirklining er angitt som interpolerte verdier basert på vekt (g) per ¼ m2. Illustrasjon: Johan E. Arntzen. 187

des plassering er det mest sannsynlig viste langt lavere verdier av organisk snakk om en treskipet konstruksjon. Huset bundet fosfat enn i referanseprøvene som ble 14C-datert basert på trekull funnet i ble tatt utenfor åkeren. Dette tyder på at ei av veggrøftene (1911±111 BP, 173 cal åkeren ikke har vært gjødslet med annet BC – 381 AD, 2 , Wk-22495). Imidlertid enn aske og trekull. ble det også gjort funn av såkalt risvikkeramikk. Denne typen er funnet på ytter Da den førromerske gården var plassert kysten av Nord-Norge helt opp til Lyngen, i et område med klart utmarkspreg, og og har blitt sett i sammenheng med folke betingelsene for jordbruk må karakterise grupper som har drevet med jordbruk, res som relativt marginale, kan det være samhandlet med sørligere jordbrukssam snakk om ei bosettingsetablering som funn, eller tatt del i ulike typer nettverk av ulike årsaker har blitt avbrutt etter med disse (e.g. Jørgensen & Olsen 1988; kort tid. En mulighet kan være at jorda Andreassen 2002). 14C-dateringer av mat rett og slett ikke har gitt den avlingen skorper viser en bruksperiode mellom c. som man har forventet. 1100 – 270 BC (Andreassen 2002: 71). De arkeologiske Den fossile åkeren på Skålbunes lå 40 undersøkelsene på Kveøy meter øst for huset. Åkerjorda bestod av Kveøy ligger i Kvæfjord, som er den vest et tynt humusholdig sjikt med store ligste kommunen i Troms, helt på gren- mengder aske og trekull. Ett trekullfrag- sen mot Nordland fylke (Fig. 1). Både de ment av bjørk ble datert til 2273±35 BP klimatiske og vegetasjonsmessige for- (400-209 cal BC, 2 , Wk-20626). Det holdene i kommunen gjør området til et ble dokumentert ei rydningsrøys ved siden svært egnet sted for jordbruk. av dyrkningsområdet, og åkerjorda var helt klart rydda for stein. For å undersøke Det ble gjort omfattende arkeologiske dyrkningsintensiteten og å vurdere hvor- undersøkelser på sørspissen av Kveøy i vidt åkeren hadde vært gjødslet, ble det 2008 og 2009, som følge av etableringa gjort en fosfat- og glødetapsanalyse av av en bruforbindelse til Hinnøy. Undersø 68 jordprøver fra åkeren (Arntzen 2008). kelsesområdet, som var belagt innenfor Flere forskere har pekt på en korrelasjon det mest fruktbare jordbrukslandet, be- mellom forhøyde verdier av organisk stod av et 50 meter bredt og 350 meter bundet fosfat i åkerjord og graden av langt felt. Totalt 12000 m2 ble flateav- gjødsling (e.g. Courty & Nørnberg 1987; dekt med maskin, og det ble avdekt kul- Engelmark & Linderholm 1996). Resulta- turminner som i tid strakk seg fra neoliti tene fra analysen av åkeren på Skålbunes kum og opp til moderne tid. Basert på

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 188

hvilke typer av anlegg som ble dokumen seks stolpehull (Fig. 3). Bygninga var tert, ble utgravingsfeltet inndelt i tre delvis ødelagt av riksveien på øya, men deler. Det øvre feltet bestod av konstruk de bevarte konstruksjonssporene indi- sjonsspor og kokegroper, det midtre kerte klart at det har vært tale om et tre- feltet bestod av omfattende dyrknings- skipet langhus. Huset har vært lengre enn spor, mens det nedre feltet bestod av 12 m, mens det sannsynligvis har vært graver (Arntzen & Sommerseth 2010). mellom 5 og 7 m bredt. En trekullprøve For å belyse spørsmål rundt det fortidige fra bunnen av det best bevarte stolpe- jordbruket ble det gjort omfattende ar- hullet, ga en alder til 2642±30 BP (892 – keobotaniske analyser. 781 cal BC, 2 , Wk-24533).

De eldste bosettingssporene Dyrkningssporene fra denne perioden var Den eldste fasen av dyrkning er usikker, bedre bevart enn de eldre. Det tydeligste og ble dokumentert som ei uregelmessig dyrkningslaget bestod av ett kompakt avsetning under omfattende dyrknings- trekullag som skilte seg markant fra de masser datert til førromersk jernalder. øvrige dyrkningshorisontene. Det ble også En makrofossilprøve fra denne kontek- undersøkt ei båtforma nedgravning tolket sten inneholdt to fragmenter av bygg, og som ei grav, samt ei kokegrop. ett ble 14C-datert til 3936±30 BP (2563 – 2307 cal BC, 2 , Wk-26504). Dette er Førromersk jernalder på Kveøy den eneste dateringa under prosjektet til De førromerske bosettingssporene be- neolittisk tid, og den må derfor behand- stod av to langhus, omfattende dyrknings les med forsiktighet. Det er imidlertid spor, samt flere kokegroper og graver. funnet en flateretusjert flintdolk av sør- Av totalt 128 14C-dateringer fra utgravin- skandinavisk type på nabogården Hok gene, falt hele 53 stk. innenfor denne land, som muligens kan ses i sammen- perioden. Det største av husene har sann heng med den tidligste dyrkningsfasen. synligvis vært kombinert bolig og fjøs, og ble dokumentert gjennom funn av 53 Fasen i slutten av eldre bronsealder, stolpehull (Hus 3). Datert trekull fra 11 mellom c. 1300 – 1000 BC, var belagt av disse viste at den mest sannsynlige gjennom et dårlig bevart dyrkningslag, ei bruksperioden for bygninga var mellom kokegrop, et frittliggende ildsted og bun- 353-292 BC (Arntzen 2010a: 54f). Deler nen av to usikre graver. I yngre bronseal- av konstruksjonen var dårlig bevart som der, mellom 1000 – 800 BC, er det deri- følge av moderne jordbruksaktivitet, men mot spor etter en komplett gårdsstruktur. det virker sannsynlig at huset har vært Hus 1 ble dokumentert gjennom funn av 23 meter langt, og rundt 7 meter bredt 189

Fig. 3. Over- sikt over det øvre feltet på Kveøy med husene inn- merket. Illustrasjon: Johan E. Arntzen.

(Fig. 3). De indre konstruksjonselementene Det omfattende dyrkningslaget fra før- tyder på at bygninga har vært toskipet, romersk jernalder viste en mer intensiv men det er store usikkerheter tilknytta dyrkningsstrategi enn i de foregående tolkninga. I likhet med langhuset på Skål periodene. Jorda bestod av gråsvart feit bunes, ble det også funnet risvikkeramikk sand, iblanda store mengder trekull og i to stolpehull fra Hus 3. aske. Jorbearbeidinga har foregått nedover i skråninga, mens stein har vært Det andre huset fra perioden (Hus 2) har ryddet nedover i to store rydningsrøyser sannsynligvis vært treskipet, og er tolket (Arntzen 2010b: 123ff). som et verkstedsbygg med en mulig ovns konstruksjon innenfor gulvflata (Fig. 3). Et kokegropfelt hvor den største struktu- Det ble også påvist spor etter en frittlig- ren var 2,5 meter i diameter lå også i til- gende leirbygd kuppelovn uten relasjon knytning til bosettingssporene (Fig. 3). til ei bygning. Det ble påvist totalt fem kokegroper og tre

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 190

frittliggende ildsteder, mens kokegrop- alderen, mens også artssammensetnin- feltet sannsynligvis har strekt seg uten- gen er mer variert. Både agnekledd og for undersøkelsesområdet. Det ble under nakent bygg, så vel som emmerhvete er søkt fem graver på det nedre feltet med til stede. I tillegg opptrer en stor mengde førromersk datering, hvor alle var svært frø av krekling. Pollenanalysene viser at dårlig bevart. Ett av anleggene inneholdt området har vært helt åpent, mens blant brent beinmateriale av stor nok mengde annet et stort innslag av høgstauder ty- og kvalitet til at det kunne avgjøres at det der på ulike marktyper. Jordbruket kan i dreide seg om en voksen person, men denne perioden ha hatt form som en kjønnet kunne ikke bestemmes. Ett bein- type vekselbruk, hvor man i perioder har fragment fra denne grava ble datert til lagt åkeren ut til trede (hvile), mens man 2170±30 BP (362 – 116 cal BC, 2 , Wk- har dyrka urter og nyttevekster, eller har 26562). brukt marka til beite (Sjögren 2010a; 2010b). De arkeobotaniske analysene Makrofossilanalysene fra kontekster da- Enestående i tert til yngre bronsealder kjennetegner nordnorsk sammenheng? perioden ved funn av flere korn, inkludert Bakgrunnen for undersøkelsene på Skål- bygg, samt spor etter åkerugress. Pollen bunes og Kveøy var forvaltning av kultur fra dyrkningslagene viser at området fra minner, og ikke forskning. Mens maskinell midten av bronsealderen har vært be- flateavdekking som metode ble introdu- vokst med åpen bjørkeskog, og det er indi sert sør i Norge på tidlig 1980-tall, fikk kasjoner på at beite kan ha funnet sted. ikke metoden fotfeste i Nord-Norge før Senere i perioden blir disse indikasjonene mot slutten av 2000-tallet. Dette er årsa- tydeligere, og åpen mark dominerer klart ken til at vi inntil nylig ikke har hatt denne over skog. Sett i forhold til de arkeolo- typen kulturminner å vise til i landsdelen. gisk dokumenterte jordbrukssporene, er Det kan etter min mening skilles ut to det sannsynlig at jordbruket som har primære årsaker til at metoden ikke har funnet sted har vært en form for svedje- blitt etablert innenfor nordnorsk arkeo- bruk, hvor bygg har vært kornsorten som logi. Den viktigste årsaken er en direkte har blitt dyrket. Det kan ha vært et opp- følge av samfunnsutvikling og utbyggings hold på nærmere 450 år før den førromer press i landsdelen. Det er nemlig i hoved ske bosettinga slår rot, og jordbruket sak kyststrøk i Finnmark som har vært legges da om til en mer intensiv dyrk- undersøkt gjennom de senere års større ningsform. Makrofossilene fra perioden forvaltningsutgravinger innenfor Tromsø er langt større i antall enn de fra bronse- Museums distrikt, og det er i hovedsak 191

Fig. 4. Sammenstilt kalibreringsdiagram over 14C-dateringer til førromersk jernalder fra lokaliteter i Nord-Norge. Dette inkluderer frittliggende anlegg fra jordbruksboplasser som i hovedsak er datert til senere perioder av jernalderen (1, 4, 5, 8, 9, 16 og 18), bunndateringer fra gårdshauger (2, 3, 10, 13 og 17), nyere forundersøkelser (11 og 12), samt nyere utgravinger (6, 7 og 14). Lokalitetenes plassering er vist på fig. 1. Referanser til dateringene finnes i Arntzen (2010b: 126). Hule bokser viser to sigma, mens fylte bokser viser en sigma

steinalderen som har vært berørt. De sak er datert til yngre jernalder og bunn- sentrale jordbruksområdene i landsdelen dateringer fra gårdshauger. I lys av den har rett og slett ikke vært gjenstand for kunnskapen vi i dag har om førromerske betydelig uytbyggingspress, og det har bosettingsspor, er det grunn til å revur- derfor vært minimalt med forvaltnings- dere flere av disse lokalitetene. Etter at arkeologiske utgravinger. Den andre år Nordland og Troms fylkeskommuner tok i saken har røtter i faglige forestillinger om bruk maskinell søkesjakting som metode at eldre jordbruksbosetting ikke har kun- tidlig på 2000-tallet, har det i tillegg blitt net påvises der hvor dagens bosetting registrert flere lokaliteter med både jord- har vært plassert. bruksspor og konstruksjonsspor datert til førromersk jernalder. Fig. 4 viser et kali- Fra en rekke eldre arkeologiske utgravin breringsdiagram hvor flere eldre14 C-date ger, hvor senere perioder av jernalderen ringer er sammenstilt med resultater fra har vært i fokus, finnes det imidlertid da- Skålbunes, Kveøy og to nyere fylkeskom- teringer til førromersk jernalder (Johan munale registreringer (jf. Arntzen 2010b: sen 1990: 12f; Arntzen 2010b: 124ff). 124ff). Den geografiske distribusjonen til Dette inkluderer både frittliggende an- disse lokalitetene viser et spenn mellom legg fra jordbruksboplasser som i hoved Sør-Troms og Salten i Nordland, men det

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 192

er viktig å understreke at det som reflek- før maskinell flateavdekking slo gjennom teres ikke kan tas til inntekt for distribu i Norge, var faktisk ett 14C-datert ildsted sjonen til bosettinga i denne perioden, fra Bøstad i Lofoten en av de første eksem men er et bilde av hvor den arkeologiske plene på førromerske dateringer innen- innsatsen har vært lagt (Fig. 1). 14C-date- for jordbrukskontekster i Norge (Solberg ringer til bronsealderen innenfor denne 2000: 39). Mangelen på flateavdekkinger typen kontekster er foreløpig svært sjeld- har imidlertid ført til at Nord-Norge i dag ne i landsdelen, og her står resultatene henger langt etter resten av landet. fra Kveøy nærmest alene. Om funnkon- teksten på Kveøy legges til grunn, kan For å øke det empiriske grunnlaget for dette sannsynligvis forklares ut fra beva forskning på tidlig jordbruksbosetting i ringsforhold og undersøkelsesmetoder. landsdelen kreves flere arkeologiske un- De førromerske jordbruks- og bosettings dersøkelser. Det vil i første omgang være sporene ser ut til å ha en ekstensiv ka- nødvendig å revurdere de eldre undersø- rakter, samtidig som intensiteten i jord- kelsene hvor 14C-dateringer fra førromersk bruket har ført til at dyrkningslagene har jernalder har fremkommet. Om disse set en betydelig tykkelse. Sporene fra bronse tes i sammenheng med senere års re- alderen er mindre omfangsrike og dårli- sultater fra fylkeskommunenes registre- gere bevart. Det er nok særlig det eks- ringer, vil det være mulig å danne seg et tensive jordbruket i førromersk jernalder grovt bilde av omfanget til denne boset- som reflekteres i de mange14 C-dateringe tinga. Da det fortsatt er langt mellom ne fra eldre undersøkelser. For å avdekke forvaltningsundersøkelser innenfor sen- bronsealderens jordbruksbosetting kre- trale jordbruksområder, vil det være nød- ves uten tvil flere større maskinelle flate vendig å igangsette forskningsinitierte avdekkinger av den typen som ble gjort flateavdekkinger. En alternativ eller sup- på Kveøy. plerende strategi vil være å gjøre systematiske punktundersøkelser innenfor de Konklusjon områdene som virker mest lovende sett i Utgravingene på Skålbunes og Kveøy gir forhold til sekundære datakategorier som en klar pekepinn på hvilke resultater som pollenanalyser, landskapsfaktorer og løs kan forventes om maskinell flateavdek- funn. I en slik sammenheng vil det først king gjøres innenfor jordbruksområdene og fremst være fossile dyrkningsspor i Nord-Norge. Hvor førende akkurat den som vil kunne påvises, mens det for å metodiske fremgangsmåten er i forhold avdekke konstruksjonsspor vil være nød- til denne typen arkeologisk empiri, kan vendig med større flateavdekkinger. ikke understrekes nok. På tidlig 1970-tall, 193

Bibliografi & Sommerseth, I. (red.), TROMURA 39, Tromsø: 109-126. Andreassen, D.M., 2002: Risvikkeramikk. En analyse av teknologisk stil på Nord- Bakka, E., 1976: Arktisk og nordisk i bron kalotten i sein steinbrukende tid. Upub- sealderen. Miscellanea 25, Trondheim. lisert hovedfagsoppgave i arkeologi, Universitetet i Tromsø. Courty, M.A. & Nørnberg, P., 1987: Com- parison between buried uncultivated Arntzen, J.E. & Grydeland, S.E., (red.) and cultivated iron age soils on the west 2009: En boplass med mange overraskel coast of Jutland, Denmark. Proceedings ser. Ottar 227(4). of the Third Nordic Conference on the Application of Scientific Methods in Arntzen, J.E. & Sommerseth, I., (red.) Archaeology. Edgren, T. (red.), Iskos 5, 2010: Den første gården i Nord-Norge – Helsinki: 57-69. Jordbruksbosetting fra bronsealder til jern alder på Kveøy. TROMURA 39, Tromsø. Engelmark, R. & Linderholm, J., 1996: Prehistoric land management and cultiva Arntzen, J.E., 2008: Fosfatanalyse som tion. A soil chemical study. Proceedings innfallsvinkel til forsking på tidlig jord- from the 6th Nordic Conference on the bruk i Nord-Norge: Et case study fra eldre application of Scientific Methods in til yngre jernalder på Skålbunes, Bodø Archaeology, Esbjerg 19-23 September kommune, Nordland. Upublisert master- 1993. Mejdahl, V. & Siemen, P. (red.), oppgave i arkeologi, Universitetet i AREM 1, Esbjerg: 315-322. Tromsø. Johansen, O.S. & Vorren, K.-D., 1986: Arntzen, J.E., 2010a: Hus og konstruk The prehistoric expansion of farming into sjonsspor. Den første gården i Nord-Norge ”Arctic” Norway: A chronology based on – Jordbruksbosetting fra bronsealder til 14C dating. Radiocarbon 28: 739-747. jernalder på Kveøy. Arntzen, J.E. & Som- merseth, I., (red.), TROMURA 39, Tromsø: Johansen, O.S., 1979: Early Farming 42-59. North of the Arctic Circle. Norwegian Archaeological Review 12(1): 22-32. Arntzen, J.E., 2010b: Arkeologiske spor etter jordbruk. Den første gården i Nord- Johansen, O.S., 1990: Synspunkter på Norge – Jordbruksbosetting fra bronse- jernalderens jordbrukssamfunn i Nord- alder til jernalder på Kveøy. Arntzen, J.E. Norge. Stensilserie B 29, Tromsø.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 194

Jørgensen, R. & Olsen, B., 1988: Asbest- Sjögren, P., 2010b: Makrofossilanalys. keramiske grupper i Nord-Norge 2100 f. Den første gården i Nord-Norge – Jord- Kr. – 100 e. Kr. TROMURA 13, Tromsø. bruksbosetting fra bronsealder til jernalder på Kveøy. Arntzen, J.E. & Sommer- Nilsen, E.J., 1988: Development of the seth, I. (red.), TROMURA 39, Tromsø: cultural landscape in the Lofoten area, 133-137. north Norway. The Cultural Landscape – Past, Present and Future. Birks, H.H., Solberg, B., 2000: Jernalderen i Norge – Birks, H.J.B., Kaland, P.E. & Moe, D. 500 før Kristus til 1030 etter Kristus, Oslo. (red.), Cambridge: 370-380. Stuiver, M. & Reimer, P.J., 1993: Exten- Reimer, P.J., Baillie, M.G.L., Bard, E., ded 14C database and revised CALIB Bayliss, A., Beck, J.W., Blackwell, P.G., radiocarbon calibration program. Radio- Bronk Ramsey, C., Buck, C.E., Burr, G.S., carbon 35: 215-230. Edwards, R.L., Friedrich, M., Grootes, P.M., Guilderson, T.P., Hajdas, I., Heaton, Valen, C.R., 2007: Jordbruksimpulser i T.J., Hogg, A.G., Hughen, K.A., Kaiser, neolitikum og bronsealder i Nord-Norge? K.F., Kromer, B., McCormac, F.G., Man- – En revisjon av det arkeologiske gjen ning, S.W., Reimer, R.W., Richards, D.A., standsmaterialet og de naturvitenskape Southon, J.R., Talamo, S., Turney, C.S.M., lige undersøkelsene. Upublisert hoved- van der Plicht, J. & Weyhenmeyer, C.E., fagsoppgave i arkeologi, Universitetet i 2009: IntCal09 and Marine09 radiocarbon Tromsø. age calibration curves, 0–50,000 years cal BP. Radiocarbon 51(4): 1111–1150. Vorren, K.-D., 2005: Stone Age settlements at Sørøya, sub-arctic Norway: im- Sjögren, P., 2009: Climate, Cod and pact on the vegetation. Vegetation Hi- Crops – Coastal land-use in the SW story and Archaeobotany 14: 1-13. Barents Sea region during the past 2.5 ka. The Holocene 19: 703-716. Vorren, K.-D., 2009: Farm Development in the Malangen Area, Northern Norway Sjögren, P., 2010a: Pollenanalys. Den – A Pollen Analytical Case Study. Acta første gården i Nord-Norge – Jordbruks- Borealia 26: 156-174. bosetting fra bronsealder til jernalder på Kveøy. Arntzen, J.E. & Sommerseth, I. (red.), TROMURA 39, Tromsø: 127-132. 195

De tidligste bronzer i Midtnorge

Preben Rønne

Indledning Den nordiske bronzealders nordligste Der er i alt fundet 10 bronzer i undersø- periferi er et ofte overset område i bronze gelsesområdet fra senneolitikum og fra alderforskningen. Når man ser på hvor- periode I (Fig. 1). De er alle enkeltfund, dan, genstandsmaterialet undertiden og de er primært fundet i de sydligste behandles i litteraturen, får man let det egne. Fra Møre og Romsdal kendes tre indtryk, at bronzealderen standser lidt randlisteøkser, to massive skafthulsøkser nord for Stavanger eller Oslo. Mange og et sværd med delvist fuldgreb. Fra udbredelseskort over metalfund skærer Sør-Trøndelag har vi to randlisteøkser og Norge over, inden de når Møre og Roms- en skafthulsøkse. Fra Nord-Trøndelag ken dal, hvis de da overhovedet når over des blot en enkelt skafthulsøkse. Alle Skagerrak. Det er uretfærdigt, for mate- skafthulsøkserne er af type Fårdrup. rialet er indholdsrigt, og her skal de vigtigste bronzer fra den tidligste bronze alder fra Møre og Romsdal og videre Fig. 1. Udbredelsen af bronzer fra sen- mod nord fremhæves. neolitikum og periode I fra Møre og Romsdal og nordpå.

Metallet kommer til Midtnorge næsten udelukkende i form af økser. Eneste undtagelse er et ganske usædvanligt sværd med fæste i form af en dølle. Den æld- ste genstand er en randlisteøkse fra den nordlige del af Sør-Trøndelag. Den er sandsynligvis senneolitisk og af en type, der almindeligvis forekommer i Sydskan dinavien. I periode I er ligeledes nordiske typer dominerende primært i form af massive skafthulsøkser af Fårdrup type.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 196

Senneolitikum? ’Parallelsided-curved Flanged Axe of Værslev-Type’ Øksen fra Fevåg. Randlisteøkse med parallelle-kurvede sider, lave randli- Typen er ganske almindelig i Danmark, ster og stærkt udsvungen æg hvor der er fundet 34 af dem. Den opfattes som lokalt produceret (Vandkilde Øksen fra Fevåg, Bjung kommune i Sør- 1996: 76–78). Dateringen kan være gan- Trøndelag er et enkeltfund fra et mose- ske tidlig, idet Vandkilde daterer type område (T 7852). Den har lave randlister, Værslev til sin fase LN II, dvs. i slutnin- er 15 cm lang med stærkt udsvajet æg gen af senneolitikum (ibid. 191). Er den med markant ægfacette og skarpe æg- datering korrekt, vil den således være den hjørner. Nakken er jævnt tilnærmelses- tidligste bronzegenstand i Midtnorge. vist lige afskåret. Den er af Vandkildes type A4. Periode I

Øksen fra Vevang. Randlisteøkse med lille, spatelformet blad, lave, brede og Fig. 2. Randlisteøkser af type Vevang. A. Rostock, Meckleburg efter Schubart. B. Ferdinandshof, Pommern (Tyskland) efter Hachmann. tilnærmelsesvis parallelle randlister C. Kläden, Sachsen- Anhalt efter Müller-Karpe. D. Porzecze, Pom- mern (Polen) efter Szpunar. E. Kleinwolstrup, Kreis Schleswig- Øksen med det lille spatelformede blad Flensburg (Tyskland) efter Vandkilde. F. Vevang, Møre og Romsdal efter Gaustad. fra Vevang på Veøy i Møre og Romsdal (Fig. 2F) er i norsk sammenhæng enestå- ende og typen er i nordisk bronzealder sammenhæng meget sjælden. Den er 27,4 cm lang, med brede, tilnærmelses- vis parallelle randlister. Nakken er uden randlister, den er fladhamret firsidet i tværsnit med lige sider og svagt, jævnt afrundet nakke. Overgangen fra randlist erne til bladet er svagt markeret. Bladet med æggen er dels støbt og dels udham ret jævnt oval. Den er noget kortere end nakken, men samtidig lidt bredere og fladere. Øksebladet er uden synlige orna menter og har en mørk patina over den gyldne bronze, som her og der skinner 197

igennem. Patineringen svarer til fundop lysningerne, idet øksen opgives at være fundet i 1902 ”dybt” nede i en mose på gården Vevang (Fig. 3). Oprindelig har øksen tilhørt Kristiansund Museum, men blev uddeponeret til Oslo på Oldsakssam lingen i 1904 (C 21411). Har der været yderligere fundoplysninger, vil de være gået tabt ved Kristiansunds Museums brand under krigshandlingerne i 1940. Imidlertid er det næppe sandsynligt, at der på det tidspunkt er fremskaffet flere oplysninger om fundforholdene. Fundop lysningerne er – hvor sparsomme de end er – meget vigtige, idet et så usædvan- ligt fund så langt mod nord, næppe kunne anerkendes som ægte, hvis øksen var frem kommet gennem en antikvitetshandler.

Der er få klare paralleller i Mellem- og Nordeuropa, og det er vigtigt, at de er der. Bladets form er således ikke hamret ud lokalt i en tilfældig form, men det viser samhørighed til en større europæisk hel- Fig. 3. Udbre- hed. Det viser, at der er tale om en be- Nordeuropa mit Beilen und Meißeln ver- delsen af rand- listeøkser af vidst udformet selvstændig øksetype som sorgt haben, …‘ (1957: 125, 128). Øksen type Vevang. en variant af økser med skeformet eller tilhører ifølge Hachmann formen ”löffel- spatelformet blad. Øksen er fremlagt tid beile”. Det er et begreb, der i dag dæk- ligere, men blot med generel henvisning ker over flere typer karakteriseret ved til en centraleuropæisk baggrund (Bjørn det ske- eller spatelformede blad. Gene- 1936: 10f; Gaustad 1965). Hachmann præ relt opfattes de skeformede økser som ciserer, at øksen knytter sig til de ske- næsten udelukkende produceret i – eller eller spatelformede økser og mejsler, og i det mindste påvirket fra – egnene mel- den skal opfattes som den nordligste lem Schweiz, Østfrankrig og Sydtysk- udløber af handel med Schweiz. Hach- land, men netop denne særlige form op- mann skriver: ’Die Schweiz muß also ganz træder ikke i det område.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 198

Der er kun få økser i Skandinavien – der Abels nævner tre af dem som fælles form med sikkerhed eller med overvejende og kalder dem ’entfernt verwandte’ til sandsynlighed – er af skeformet type, og type Rümlang variant B (Abels 1972: 21). ingen af dem ligner på øksen fra Vevang. Variant B afbilder han desværre ikke selv. Der er næsten intet lokalt daterbart ma- Der er kun fundet én i hans primære un- teriale fundet sammen med de få skan- dersøgelsesområde. Den er fra Auvernier, dinaviske skeformede økser som kan Kanton Neuchâtel, men den var ikke til- placere dem kronologisk. I Skandinavien gængelig for måltagning eller tegning, må de derfor dateres ud fra europæiske da Abels beskrev den som variant B sammenhænge, og det gælder især øksen (ibid. nr. 180). Øksen fra Rostock, Kr. fra Vevang. Øksen fra Vevang afviger Rostock, Mecklenburg, Deutschland er klart fra de øvrige nordiske skeformede ikke nævnt af Abels (Fig. 2A). Den er økser, men den tilhører utvivlsomt de desværre et enkeltfund uden nærmere skeformede øksetyper, og synes at ligge oplysninger (Schubart 1972: 146, tafel tæt op mod typerne Lausanne og Rüm- 60E), og den kan derfor ikke datere formen lang, men den afviger dog så meget fra nærmere end Vevang selv kan. Schubart dem begge, at de to begreber ikke kan nævner ikke øksen fra Rostock specifikt bruges. Jeg vælger, at behandle den som i sin tekst, men han placerer generelt en selvstændig form, der knytter sig til de alle randlisteøkser med skeformet blad to nævnte typer, og kalde den for nem- fra Mecklenburg til periode I (Ibid.: 49). heds skyld for type Vevang. Den er 24,8 cm lang.

Der er publiceret yderligere fire økser af Øksen fra Porzecze, West Pomerania samme form som øksen fra Vevang. De er Province, Polen, er afbildet og beskrevet af fra henholdsvis Ferdinandshof og Rostock Szpunar (1987: 43, nr. 249), og af Kersten i Nordtyskland, Kläden i Mellemtyskland (1958: 91, nr. 869, tafel 98) (Fig. 2D). Hos og Porzecze i det nuværende Polen (Preetz Kersten er den registreret under steds- inden 1945). Med stor sandsynlighed kan angivelsen Preetz, Kreis Schlawe, Prov. der føjes en femte til. Det er et nakkefrag Pommern. I Polen benævnes de skefor- ment fra Kleinwolstrup, Kreis Schleswig- mede økser som økser af ’Schweizer Typ’ Flensburg, Nordtyskland (Vandkilde 1996: generelt, men Szpunar følger Abels ind- 137, fig. 131, Ke 2207). Fragmentet er ud deling fra 1972 (ibid. 42). Szpunar er dog smykket med trekantsornamentik på sider- ikke enig i Abels bestemmelse af øksen ne, i en stil der svarer til Fårdrup-horison fra Porzecze som beslægtet med type tens. Det er kun nakken, som er bevaret, Rümlang, men bestemmer øksen til type og stykket er nu 14,4 cm langt (Fig. 2E). Lausanne I variant B (ibid. 43). Øksen er 199

lidt vanskelig at typebestemme sikkert, må dateres ud fra de to depotfund. Flere idet æggen er sekundært omdannet, forskere har dateret Kläden. Vandkilde men jeg mener alligevel, at der er til- holder en datering på overgangen mel- strækkelig mange træk til en sikker type- lem Br. A1b/A2 for mest sandsynlig bestemmelse. (Vandkilde 1996: 142). I absolutte årstal er fundet fra Kläden dateret til mellem Depotfundet fra Ferdinandshof, Kreis 1750-1650 f.Kr. ved Gentz (Genz 2004: Uckermüde, Prov. Pommern (nu Kreis 182). Det svarer til periodeovergangen og Decker-Randow, Mecklenburg-Vorpom- betyder at fundet i tid ligger på begge mern, Deutschland) indeholdt en rand- sider af grænsen mellem senneolitikum listemejsel og tre randlisteøkser (Kersten og bronzealder. Den datering er nok for 1958: 43ff, nr. 423, tafel 41; Hachmann tidlig hvis der regnes ud fra nedlæg- 1957: tafel 34, 1-4; Hänsel 1997: 131). ningstidspunktet for de yngst daterede økser. Laux daterer Kläden til sent i Br. Den lange, smalle økse med spatelfor- A2 svarende til ältere Hügelgräberzeit, met æg fra Ferdinandshof (Inv. Ic 1722) Trassem - Lanquiad - Tinsdal fase, der er 24,8 cm lang, mens den norske er 2,6 delvist overlapper Sögel - Wohlde fasen cm længere (Fig. 2B). Randlisterne er i nord (Laux 2000: 62). Begge depotfund lange og brede, æggen er udhamret til må være nedlagt i sen Br. A2, svarende oval form stort set ligesom æggen på til tidlig periode I, Fårdrup-horizonten. De den norske økse. Hänsel daterer fundet lange, smalle økser med spatelformet til første fjerdedel af andet årtusind f.Kr. æg er således fremstillet og nedlagt Den datering forekommer mig lidt for samtidig med tidlig nordisk periode I. De tidlig på grund af den lange, smalle økse er formentlig støbt syd for Østersøen. af type Langenfeld der er i fundet og som bør dateres til sen Br. A2. Økserne fra Blindheim. Randlisteøk- ser med parallel-kurvede sider, lave Depotfundet fra Kläden, Kreis Steinfel, randlister og halvcirkelformet æg Magdeburg i Mellemtyskland, indehol- uden klar overgang mellem økse- der en bred variation af økser fra tidlig krop og øksehoved og uden skarpe bronzealder, således indgår netop en æghjørner spatelformet økse, der i form helt tilsvarer øksen fra Vevang. Den er ca. 22,5 cm Der er fundet to økser af denne type, og lang med lange og brede randlister og de er begge fra gården Blindheim nær klart markeret overgang til bladet med Ålesund i Møre og Romsdal. Blindheim I udhamret æg (Fig. 2C). Denne øksetype (B12125) er fundet i en bjergsprække,

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 200

mens Blindheim II er fundet ca. 30-40 cm ein mehr oder weniger kreisförmigen nede i grus (B13373) (Fig. 4). Det er ret Blatt’. Variant A har lige nakke uden ind- korte økser, Blindheim I er 10 cm lang og snit. De parallelle sider svinger først ud 4,5 cm bred over æggen. Blindheim II er kort før overgangen til bladet. Randlist 12 cm lang og 5 cm bred. Ørjan Engedal erne løber helt fra nakken og til blad- bestemmer dem som, ’nær Vandkildes overgangen. Overgangen markeres ved Languaid-type’, men på trods af ligheden et svagt knæk ved øksens hoved. Læng- er det næppe type Langquaid (Engedal den varierer mellem 9,2 og 16,9 cm. 2003: 601, 614-15, fig. 10). Den type har Denne type er imidlertid kun fundet i skarpt markerede æghjørner, mens de her Schweiz og det tilgrænsende østlige er jævnt afrundede. De tre importerede Frankrig, og selv her er de sjældne (ibid. økser af Lanquaid-typen, der er fundet i Tafel 53 B). De skeformede økser fore- Danmark, har også indsnævret krop tæt kommer over store dele af Europa helt på øksehalsen (Vandkilde 1996: 103ff). op til Mellemsverige både som import- Længden er mellem 16,6 og 20,0, dvs. be varer og som lokale kopier. tydeligt større end økserne fra Blindheim. Det er i øvrigt foreslået at økserne og Mest sandsynligt må økserne opfattes sværdet, der ligeledes er fra Blindheim, som skeformede – omend formodentlig i skulle være fra et samlet fund. (Engedal en nordeuropæisk udgave, måske støbt 2003: 601 med henvisninger). Det er dog lokalt i Sydskandinavien. De passer til be næppe sandsynligt, da fundforholdene skrivelsen af Vandkildes type B1. ’Flanged er så velbeskrevet for hvert fund, som Axe with Spatulate or Spoon-shaped man kan forvente, ud fra den måde de er Blade’. De tre lignende stykker, der er indleveret på. I modsat fald skulle oplys- fundet i Danmark, daterer Vandkilde til ningerne fra finderne være falske, og senneolitikum LN II, men er dog også det er der ingen grund til at formode. åben for en datering til hendes tidlige Det kan dog ikke udelukkes, at de er bronzealderperiode IA. Der er på den an- kommet samlet til Norge. Økserne fra den side også en mulighed for at økserne Blindheim er samtidig med tidlig nordisk er af Abels type Auvernier, da ligheden er periode I. De er formentlig støbt et sted meget stor. Det er ’Randleistenbeile mit i Mellem- eller Nordtyskland, evt. Syds- kreisförmigen Blatt vom typ Auvernier’ kandinavien. (Abels 1972:73ff). Nærmest kommer variant A (ibid. 74, nr. 490-494, tafel 34). Øksen fra Veen. Trapezformet rand- Type Auvernier er beskrevet af Abels listeøkse med parallel-kurvede sider som: ’Körper mit parallellen Seiten und 201

Fig. 4. Økserne fra Blindheim I og II. Indsat i stregtegning er tre tilsvarende økser af type Auvernie fra Schweiz. Foto: Bergen Museum foto arkivet, tegning efter Abels.

En økse fra gården Veen i det nordligste (Vandkilde 1996: 110–113). Vigtig er ty- Hedmark er tresidet med lave randlister pens forekomst i Bagterp fundet. Den er og udsvajede æghjørner (C 4386). Den er således fra tidlig periode I, Fårdrup-fasen. 11,4 cm lang. Øksen er af Vandkildes type Formen kendes også fra østnorsk bronze C1: ’Parallelsided-curved or Trapezoidal alder (Johansen 1981: 14ff, katalog: Flanged Axe of Underåre Type’. Den er Buskerud nr. 9). taget med her, da den er fundet ganske tæt til den moderne grænse mellem Økser af type Fårdrup Hedmark og Sør-Trøndelag. Topografisk Der er fundet fire massive bronzeøkser hører området sammen med Sør-Trønde- med skafthul. De er alle af type Fårdrup. lag. Øksen er fra Kvikne sogn, der tidli- De er jævnt spredt i Midtnorge (Fig. 1). gere var en del af Sør-Trøndelag. Sognet De fire økser kommer fra Kvangarsnes, blev i 1966 indlemmet i Hedmark fylke. Volda kommune (B 5921).Viset, Sunndal Typen er ganske almindelig. Fra Danmark kommune (T 20754). Begge i Møre og kendes i alt 50 økser fra 47 lokaliteter Romsdal. Hovdeset i Hemne kommune

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 202

(T 14103) i Sør-Trøndelag og Lågsand, & 13). Men formen er også kendt uden for Levanger kommune, Nord-Trøndelag (T Italien. Eksempelvis fra Kozí hrˇbety i Den 14733). Spredningen af fårdrupøkserne Tjekkiske Republik nær den tyske grænse er ikke ændret af nogen betydning siden (ibid. Tafel 299, F8) og Gau-Bickelheim i Mats Malmers udbredelseskort (Malmer Rheinland-Pfalz, lidt syd for Mainz (ibid. 1989: 20, fig. 1). Hovedområdet er stadig Tafel 311, A2). Døllefæstet stammer med det sydlige Østjylland, de danske øer og stor sandsynlighed oprindelig fra Italien, det vestlige Skåne. Det er en ren nordisk men er kendt fra enkelte fund nord for form fra fårdrupfasen i tidlig periode I. Alperne.

Sværdet fra Blindheim Sværdet fra Blindheim og dets baggrund Sværd med døllefæste fra Blindheim i blev grundigt gennemgået af Ørjan Enge Møre og Romsdal (B 11599) er fundet ved dal for nylig, og jeg ganske enig i en sprængningsarbejde nær en bjergvæg. række konklusioner bl.a. i hans ’Alterna- Sværdet er afbildet flere steder, eksem- tiv 1’ at sværdet fra Blindheim er et resul pelvis Hagen (1983: 199, fig. 51). Svær- tat af et møde mellem flere indflydelser det er i nordisk sammenhæng ganske (Engedal 2003: 615). Klingen er ikke ita- særpræget, og der er to elementer, der liensk, den ligner derimod ganske godt hver for sig er specielt vigtige. Klingen på de to klinger fra Nebra nær Halle og fæstet synes at have hver sin geo- (Meller 2004: 7 og 23). Der er heller ikke så grafiske baggrund. Fæstet har en meget stor afstand mellem Gau-Bickelheim og bred og næsten helt åben fæstebue med Nebra blot lidt under 400 km og mellem ægte og uægte nagler, antallet af nagler Nebra og Kozí hrˇbety er der kun 175 km. synes ikke at være af betydning. Den type I øvrigt er fæstet på de to sværd fra Ne- fæstebue er nært forbundet med de tri- bra meget specielle. Den tidlige bronze- angulære dolke. Specielt er kombinatio- alder er en tid, hvor der eksperimenteres nen med den åbne fæstebue og døllen, med former og materiale. Blindheim hvor fæstet er afsluttet i organisk mate- sværdet er sandsynligvis støbt i Mellem riale, vigtig set i forhold til sværdet fra tyskland i en tid svarende til tidlig nor- Blindheim. Fæstetypen kendes primært disk periode I. De øvrige få døllegreb, der fra Italien eksempelvis i de to depotfund kendes fra sværd har helt anderledes fra henholdsvis Ripatranzone og Loreto udformet greb (Engedal 2003: 611, fig. 7), Aprotino, begge fra Mellemitalien ikke og der er ingen grund til at tro, at Blind- langt fra kysten mod Adriaterhavet (Mül- heimsværdet skal være Sydskandinavisk ler-Karpe 1980 IV/3: Tafel 264, 8, 10, 12 eller Ungarsk. 203

Sammenfatning Bibliografi De ti bronzegenstande fra senneolitikum og periode I, der er fundet i Midtnorge, Abels, B.-U., 1972: Die Randlistenbeile viser tydeligt, at den europæiske bronze in Baden-Wüttemberg, dem Elsass, der alderkultur allerede på det tidspunkt rakte Franche Comté und der Schweiz. Prähisto så langt nord som til grænsen mellem rische Bronzefunde IX,4. Band. München. Syd- og Nord-Trøndelag – vurderet ud fra metallet. Bjørn, A., 1936: Die Funde der ältesten Bronzezeit in Norwegen. Acta Archaeo- Sammensætningen af genstandstyper er logica, Vol. VII. 1936: 1–20. der ikke større forskel på set i forhold til Skåne og Danmark. Lokale nordiske typer Engedal, Ø., 2003: Blindheimsværdet dominerer i form af de fire fårdrupøkser – eit bidrag til det europeiske sverdets og randlisteøkserne fra Fevåg og Veen. historie. Mellen sten och jern. Gold- hahn, J. (red.), Göteborg: 601–619. Samtidig viser en enkelt randlisteøkse forbindelse til østersøområdet syd for Gaustad, F., 1965: Et par norske strids- det nuværende Danmark og Skåne. Yder økser fra eldre bronsealder. Stavanger ligere er der mulighed for at to af randliste museums årbok 1965. Stavanger: 53-58. økserne har baggrund i det nuværende Schweiz. Det er lange forbindelser, som Gentz, H., 2004: Alpine Dolche und Löf- kendetegner store dele af Europa i den felbeile – Mitteldeutschland und seine tidlige bronzealder. Det er også nære for Beziehungen nach Südwesten. Der ge- bindelser, der kendetegnes ved lokale schmiedete Himmel. Die weite Welt im nordiske typer, som er genstandsformer, Herzen Europas vor 3600 Jahren. Mel- der alene cirkulerer indenfor det nordiske ler, H. (red.), Theiss: 182–185. bronzealderområde. Hachmann, R., 1957: Die frühe Bronze- Midtnorge er en naturlig del af den euro- zeit im westlichen Ostseegebiet und ihre pæiske bronzealder, og med en naturlig mittel- und südosteuropäischen Bezie- tilknytning til det centrale nordiske bron- hungen. Chronologische Untersuchungen. zealderområde – allerede fra periode I. Beiheft zum Atlas der Urgeschichte, Band 6. Hamburg.

Hagen, A., 1983: Norges oldtid (3. Udg.). Oslo.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 204

Hänsel, A., 1997: Ferdinandshof, Kr. Meller, H., (red.) 2004: Der geschmiedete Ückermünde, Prov. Pommern. Gaben an Himmel. Die weite Welt im Herzen Euro- die Götter, Schätze der Bronzezeit Euro- pas vor 3600 Jahren. Theiss. pas. Hänsel, A. & Hänsel, B. (red.), Be- standskataloge Band 4: 131. Müller-Karpe, H., 1980: Handbuch der Vorgeschichte Band IV: Bronzezeit. Mün- Johansen, Ø., 1981: Metallfunnene i chen. östnorsk bronsealder. Kulturtilknytning og forutsetninger for en marginaleks- Schubart, H., 1972: Die Funde der älte- pensjon. Universitetets Oldsaksamlings ren Bronzezeit in Mecklenburg. Offa- Skrifter. Ny rekke Nr. 4. Oslo. Bücher, Band 26. Neumünster.

Kersten, K., 1958: Die Funde der älteren Szpunar, A., 1987: Die Beile in Polen I. Bronzezeit in Pommeren. 7. Beiheft zum Prähistorische Bronzefunde. Abteilung Atlas der Urgeschichte. Neumünster IX, 16.Band. München. 1958. Vandkilde, H., 1996: From Stone to Bronze. Laux, F., 2000: Die Äxte und Beile in Nie- The Metalwork of the Late Neolithic and dersachsen. Flach-, Randleisten-, und Earliest Bronze Age in Denmark. Jysk Absatzbeile. Prähistorische Bronzefund. Arkæologisk Selskabs Skrifter XXXII. Abteilung IX, 23.Band. München. Århus.

Malmer, M., 1989: Fårdrup-yxornas meterologi och korologi – et preliminært meddelande. Regionale forhold i Nordisk Bronzealder. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter XXIV 1989. Højbjerg: 19 – 28. 205

Fund, helleristninger og landskaber, Nordnorge

Flemming Kaul

Indledning Den primære neolitisering fandt sted i I alle tilfælde fandt en fornyet og mar- Sydskandinavien omkring 4000 f.Kr. Inden kant ekspansion af agrarøkonomien sted for et forholdsvis kort spand af tid blev i senneolitisk tid og ældre bronzealder. store dele af Sydskandinavien omfattet Ekspansionen rakte ikke kun op til Midt- af den neolitiske tragtbægerkultur. Groft norges kystzone, hvor der fra Møre, sagt synes neolitiseringen under tragt- Romsdal og Trøndelag kendes en lang bægerkulturen at være standset nær den række fund fra ældre bronzealder hen- nuværende svensk-norske grænse ved hørende til alle væsentlige kategorier, Svinesund, og en grænsezone synes at gravfund, offerfund, bopladser med både have etableret sig i områderne på hver side toskibede og treskibede huse samt helle af Oslofjorden (Østmo 2007; Glørstad 2009; ristninger. Bronzealderens ekspansion Prescott 2009). Ikke langt nord for Svine nåede meget længere mod nord, til om- sund, ved Skjeltorp, findes en af de nord- råder flere hundrede km nord for Polar- ligste dysser. Men dysserne er få og små. cirklen. Vi finder igen en lang række kultu Så snart vi kommer syd for grænsen, ind relle træk som gravrøser med bronzefund, i Bohuslän, finder vi flere megalitgrave, nedlæggelser af værdifulde bronzegen- heriblandt større jættestuer. I århundreder stande (offerfund), et treskibet langhus, synes denne grænse for agrarøkonomiens samt helleristninger tilknyttet den nordi- ekspansion at have været stabil. Som ske bronzealders tradition. nogle af indlæggene fremlagt på nær- værende symposium viser, er forholdene Fund og landskab dog ikke helt så enkle, og f.eks. kan der De nordligste fund fra den nordiske i stridsøksetid i visse dele af Sydvest- bronzealderkultur fordeler sig hovedsage norge og Vestnorge have været mindre ligt på tre områder (Fig. 1). Herunder enklaver med en begyndende agrarøko- fremhæves eksempler på fund. nomi (se også T. B. Olsen 2009).

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 206

ALTA

Fig 1. Kort over Nordnorge, hvor findesteder for bronzealderens fund i Mellemnorge og Nordnorge er vist inklusive de ganske få fund knyttet til den øst- TRONDENES lige Ananino-kultur. De i teksten omtalte nordnorske områder og steder er angivet. Tegning: Preben Rønne STEIGEN & Thomas Bredsforff.

Polarcirklen

ALSTAHAUG 1. Området ved Alstahaug og Sand nessøen, Helgeland i det sydlige Nordland.

Skjeggesnes, Alstahaug, Helgeland, Nordland: Gravfund, røse med stenkiste. I stenkisten er fundet et lerkar, en bronze nål og en ragekniv af bronze med et greb i form af et hestehoved (Binns 1985: 165ff; Kaul & Rønne 2008: 26; Kaul 2011: 48ff; Rønne 2011: 62). Graven dateres til bronzealderens per. III (1300-1100 f.Kr.). Ragekniven med hestehovedgreb opfattes som et emblem for den nordiske bronzealderkultur, almindeligt forekommende i de rigeste grave. Ragekniven fra Skjeggesnes er det nordligste fund af denne type. Den pågældende røse – den eneste der er udgravet – er en del af en større gruppe af røser, omkring 16, hvor de fleste er anlagt på en lav ås tæt ved kysten. Også de øvrige røser kan høre bronzealderen til. Fra de fleste røser er der en fin udsigt udover havet, og på landsi- 0 65 130 260 Kilometer den findes den bedste agerjord beskyttet mod vinden og omgivet af lave åse. 207

Våg, Helgeland, Nordland: Fund fra der er sandstrande tæt ved. I nærheden mose, offerfund. Bronzesværd, såkaldt er der fundet kulturlag fra bronzealde- Hallstatt-sværd, antagelig produceret i ren. I området ved Bø er der flere andre Skandinavien, men under indflydelse fra røser, som meget vel kan være fra bronze Vesteuropa snarere end Centraleuropa alderen. (Rygh 1885: nr. 103; J. Jensen 1966: 39; 1989: 154-155; Kaul & Rønne 2008: 27; Sandvågmoen, Engeløa, Steigen, helle- Kaul 2011: 49ff; Rønne 2011: 66ff). ristning. Stor stenblok, hvis overside er Sværdets blad er dekoreret med skibs- oversået med skåltegn, formentlig flere lignende motiver med stævne i form af end 50 (Simonsen 1973: 154; Pedersen stiliserede dyrehoveder i typisk nordisk 2008: 32ff). Disse skåltegn regnes til yngre bronzealders stil (Kaul 1998: 164). bronzealderens helleristningstradition. Våg-sværdet dateres til bronzealderens Nogle af skåltegnene er forbundet med per. VI, omkring 600 f.Kr., selvom en da- lidt lavere indhugne furer – et træk, der tering til en sen del af per. V ikke skal er velkendt fra Sydskandinavien. Igen i udelukkes. På øen Dønna er der udstrakte rigt landbrugsland. græsmarker for høslet og græsning samt enkelte bygmarker. 3: Området ved Harstad/Trondenes og Kvæfjord i det sydlige Troms. Tro og Flatøy, Helgeland, Nordland. Helle ristninger; behandles nærmere nedenfor. Tennevik, offerfund. To halsringe eller halskraver fundet sammen i en klipperev 2: Steigen med Engeløya i det nordlige ne tæt over dyrkbart land (Munch 1966). Nordland. De dateres til bronzealderens per. V. (Fig. 2). Predikestolen, Helleren, Altevågen, Bø, Engeløya, Steigen, gravfund. Det Trondenes, offerfund. Halskrave og celt nordligste gravfund tilknyttet den nordi- fundet under et klippefremspring i en ske bronzealderkultur. I en mindre røse markant lodret klippe, i nærheden af fandtes ved udgravning en bronzepincet Trondenes Kirke – og godt landbrugsland og en dobbeltknap med lang stilk og et (Arntzen & Sommerseth 2010: 122ff). De hoved med stjerneformet mønster. Begra dateres til per. V. velsen dateres til bronzealderens per. IV, 1100-900 f.Kr. (Rygh 1906; Rønne 2011: Grøtavær, Grytøy. Enkeltfund. Støbeform 64ff). Gravrøsen, hvori der i en tid har til celt, per. V eller per. VI. Fundet angi- været kartoffelkælder; ligger i et rigt land ver, at der støbes bronzer heroppe langt brugsområde med flere store gårde, og nord for Polarcirklen (Rønne 2011: 66ff).

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 208

Fig 2. Byg- mark fra Ten- nevik, Troms, ikke langt fra, hvor to bronze halsringe er fundet. Foto: Flemming Kaul.

Hunstadneset, Kveøy, Kvæfjord. Boplads, ning, havde byg en langt større betyd- yngre bronzealder, med treskibet langhus ning. Byg blev ikke alene brugt til øl, og kogegruber. Der er tillige dyrknings- men kernerne blev også malet til mel. horisonter fra bronzealderen og forkullet Melet kunne bruges til grød og ikke byg. Norges nordligste gård (Arntzen & mindst til fladbrød, bagt på små bage- Sommerseth 2010). plader af sten (Lie 2005: 95; Berglund 2007: 95). På små møller med horison- Hvad der i dag kendetegner disse tre talt møllehjul, skvatmøller (norsk: bekke- områder er, at de hører til de bedste kverner), blev kornet malet til mel. Fra landbrugsområder i Nordnorge. Her er Steigen er der fra forskellige år i 1830’- der gode jorder og et mildt lokalklima, erne og 1840’erne optalt fra 28 til 63 der gør det muligt bl.a. at dyrke byg. skvatmøller i brug (Fygle 1985: 216-219). Oftest ses byg i dag i en form, hvor den Disse skvatmøller fungerede først og høstes umodnet, til kvægfoder. Nogle fremmest om foråret og efteråret, hvor gange er byggen blandet med andre fo- der var tilstrækkeligt med vand. Mølle- derplanter som vikke og ærter; denne damme var ganske små eller manglede. blanding bruges til ensilage. Tidligere, Ved de to bevarede skvatmøller på Bor- da man var mere afhængig af selvforsy- kenes Bygdetun i Kvæfjord er der en 209

mindre mølledam. På de tider af året, den nordligste af alle romanske kirker, en hvor der ej var tilstrækkeligt vand til de bemærkelsesværdig bygning, næsten af egentlige møller, brugtes håndkværne, katedralstørrelse (Eide 2005). Når vi går der stod i bryggerset. tilbage i tid, så udmærker de tre områ- der sig igen – ved særlige koncentrationer Den mest almindelige afgrøde er græs af fund fra jernalder og vikingetid, også til høslet til kvægs vinterfoder. Kvæget fund der vidner om fjerne kontakter langt græsser ude om sommeren, gerne i ud- mod syd. marken, mens de om vinteren er på stald. Indmarken forbeholdes de egentlige græs Man kunne spørge, hvorfor der mangler marker og kornmarkerne. Rug og havre har fund mellem områderne. Et af svarene er, også haft betydning, ligeledes kartofler. at der i nogle af kystegnene simpelthen ikke findes jord egnet til landbrug. Det Ikke alene kan disse tre områder gene- gælder f.eks. store dele af strækningen relt betragtes som de bedste landbrugs- mellem Harstad-området og Steigen. Her områder i Nordnorge. Også når en nær- falder den rå klippe så at sige direkte ned mere landskabsanalyse foretages omkring i havet. Der ingen frodig kystzone, hvor det enkelte findested, fremstår dets nær gårdene ligger som perler på en snor. område som det allerbedste landbrugs- Alligevel må det medgives, at der er et land, gerne hørende til store gårde – fine, meget langt fundtomt område mellem lune smørhuller, sol-eksponerede og med Steigen og Helgeland (selvom der er et læ fra lave bjerge. Igen og igen kan disse par fund fra Lofoten). Der burde måske forhold uden undtagelser iagttages. være fund fra området ved Bodø. Her er der i dag god landbrugsjord og gårde. Der Hvad der yderligere er fælles for disse er ved Bodø endda en romansk kirke, tre områder, er, at vi netop her finder de Bodin Kirke. nordligste romanske stenbyggede kirker, som giver vidnesbyrd om disse områders I alle tilfælde kan det igen understreges, økonomiske og landbrugsmæssige poten at bronzealderfundene fra den nordiske tiale i bl.a. middelalderen. I området ved bronzealderkultur er knyttet til det aller- Alstahaug og Sandnessjøen drejer det bedste landbrugsland i dag. Pollenanaly sig om Alstahaug Kirke (Berglund 2007: ser bredt og vidnesbyrd fra udgravninger 237ff), Herøy Kirke og Dønnes Kirke, og i og makrofossil-analyser fortæller da Steigen drejer det sig om Steigen Kirke også om landbrug i bronzealderen i Nord på Engeløya (Pedersen 2008: 51-61). En- norge. På Kveøy er der fundet forkullet delig er der Trondenes Kirke ved Harstad, byg og dyrkningshorisonter fra bronzeal-

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 210

deren (Johansen 1979; Worren 1979; sig selv være en vigtig ekstra resurse om Binns 1985; Arntzen & Sommerseth vinteren, eller sikrede overlevelse, hvis 2010; Sjögren 2010). Det er under ingen høsten slog fejl. Vi skal dog næppe tilba omstændigheder muligt at hævde, at de geprojicere den norske fisker-bonde til nordligste bronzealderfund kunne være bronzealderen. Det specialiserede fiskeri, ‘fremmede sager’ importeret fra Syd som vi kender fra middelalderen og frem skandinavien til en ikke-landbrugskultur. ad, var knyttet til et udstrakt handels- Der er en slags ‘kontrolgruppe’ for hån- net, der dækkede store dele af Europa, den, nemlig de såkaldte ‘østlige bronzer’ hvor også salthandel indgik. Behovet for knyttet til Ananjino-kulturen, som bl.a. fisk overalt i Europa hængte nøje sam- findes i det nordlige Sverige og Norge men med kirkens fødeetiske regler om- som oftest i det bjergrige indland, hvor kring fasten. Desuden må vi ikke tro, at landbrug ikke synes at have været en fiskeri var særegent for Nordnorge. Fra mulighed (Rønne 2008), mens bronze- Danmark og Sydsverige har udgravninger genstandene knyttet til den nordiske på bronzealderens bopladser givet man- bronzealderkultur, som nævnt, findes i ge fiskeben. Bemærkelsesværdigt er de kystzonen med de bedste betingelser for forholdsvis mange meget store torsk, landbrug. Sporene i den materielle kul- der er repræsenteret. Dette antyder line tur synes nært knyttet til de økonomiske fiskeri med krog på dybt vand, hvor de muligheder og de forskellige kontaktlin- store torsk holder til (Berntsson 2005: jer gennem forskellige landskaber. 105-110). Der behøver således ikke nød- vendigvis at have været så store forskelle Hvad angår den nordiske bronzealder- i ernæringsgrundlaget mellem Sydskandi kultur har kontakterne fulgt kysten, og navien og Nordnorge. Begge steder har skibet må have været det væsentligste grundlaget været korndyrkning og kvæg- transportmiddel. Ved hjælp af skibet har avl, men suppleret med fiskeri. Hvad der nødvendige forbindelser kunnet opret- var afgørende i nord som i syd var tilstede holdes mellem de enkelte enklaver med værelsen af gode jorder. landbrugsbosættelse. Det er næppe noget tilfælde, at der tæt ved de fleste fund Helleristninger fra bronzealderen findes en strand, hvor På to mindre øer syd for Alstahaug, Tro skibe kan trækkes op. Når nu fundene fra og Flatøy, finder vi nogle af de nordligste bronzealderen indgår i et maritimt land- helleristninger af bronzealderens tradi- skab, kunne man være fristet til at spør- tion (Sognnes 1985; Sognnes 1989; Kaul ge, om fiskeri har spillet en rolle. Det kan 2011: 50-53). På Tro findes et hellerist- der ikke være tvivl om. Fiskeri kunne jo i ningsfelt med mere end 16 skibe, tre heste 211

Fig 3. Grafisk gengivelse af to skibsbilleder fra helleristningsfelt på Flatøy, Helgeland, Nordland. 1989: 71ff). Feltet domineres af skibe og Den øverste del af kølforlængelsen i stævnen må i begge tilfælde opfattes som en senere tilføjelse fodspor, men der er også et par heste. til et skib, der oprindelig (i ældre bronzealder) Nogle af skibene har høje, indaddrejede havde en lavere kølforlængelse. Fotografik: Flem- stævne, der kan angive en datering til ming Kaul & Gerhard Milstreu. ældre bronzealder. Denne datering synes dog at blive modsagt af, at et par af ski- og et kompliceret spiralmønster. Skibene bene er udstyret med en højt rejst køl- er udstyret med højt rejste kølforlængel- forlængelse ved stævnen, noget der er ser foran, og nogle har stævne i form af karakteristisk for yngre bronzealders ski- stiliserede fuglehoveder. Skibenes form be. En nøjere undersøgelse af disse ski- angiver en datering til yngre bronzealder, be synes dog at vise, at den højeste del af per. IV og/eller per. V (1100-700 f.Kr.). kølforlængelsen er en senere tilføjelse. Der er helt tilsvarende skibe i Trøndelag. Der er næsten et ophold i hugningens linje, og det er klart, at en lidt anden Som ved de andre fundkategorier befin- hugteknik er brugt ved denne yderste der helleristningerne sig tæt ved den del. En sådan iagttagelse er på forskel- bedste landbrugsjord. Helleristningen ven lige planer af betydning. For det første der ud mod en lang mark, der som i et kan den angive, at der var aktivitet på trug omgivet af bjerge eller åsrygge for- feltet i såvel ældre som yngre bronzeal- løber nord-syd over næsten en kilometer. der, for det andet viser den, at der var en Ikke langt fra helleristningen afsluttes fortsat, respekterende brug eller aktivi- marken af en strand, et godt landings- tet omkring det enkelte skib, hvor man så sted. I dag dyrkes der græs med højt ud- at sige har ‘opgraderet’ et skib, så det bytte, og der er også kvæggræsning. kunne være i overensstemmelse med den nyeste mode eller tradition. Et skib med På Flatøy, adskilt fra Tro ved det smalle lave, udadvendte hestehoveder er ligele Flatøysund, findes endnu et hellerist des blevet udstyret med en forhøjelse af ningsfelt (Sognnes 1985: 142ff; Sognnes kølforlængelsen foran (Fig. 3). Skibe med

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 212

sådanne stævne i form af udadvendte, Men går man nogle meter ind på øen bag lave hestehoveder kan dateres til bronze ristningerne, åbenbarer der sig et stykke alderens per. III eller IV (Ling 2008: 79ff), smukt landbrugsland med eng, marker, men en datering til per. II kan ikke ude- spredte løvtræer og en gård (Fig. 4). Det lukkes. I alle tilfælde er der også her tale hele ligner et billede fra et sted sydligere om en ‘opdatering’ af et ældre skibsbil- i Skandinavien, men de sneklædte fjelde lede. i baggrunden minder én om, hvor man er, ej langt fra Polarcirklen (Kaul & Rønne På helleristningsfeltet på Flatøy findes 2008). der også to heste. Med deres lave, ret lange halse og let fremadvendte forben For nyligt er det blevet fremført, at en er en datering til ældre bronzealder, per. væsentlig del af helleristningerne, især II eller per. III mest sandsynlig (Kaul skibsbillederne, i Bohuslän, Vestsverige, 2004: 291ff). En af hestene på feltet på var snævert knyttet til havet eller snare Tro er af samme form. re selve stranden, og kun i et begrænset omfang var knyttet til det gode landbrugs Når vi samlet vurderer de to hellerist- land (Ling 2008). Dette kan jeg udmær- ningsfelter udfra de nævnte daterings- ket tilslutte mig. Imidlertid behøver dette mæssige vidnesbyrd, da findes hoved- ikke nødvendigvis at gælde fuldt ud i alle aktiviteten på feltet på Flatøy i ældre helleristningsregioner. Her på Helgeland bronzealder, formentlig en fremskreden er det således klart, at nærheden til de del heraf, men tilføjelserne til kølforlæn bedste landbrugsjorder var af afgørende gelserne fortæller om videre aktivitet i betydning. Der er dog ikke tale om et yngre bronzealder. Feltet på Tro derimod ‘enten-eller’, men et ‘både-og’, idet ristnin har hovedaktiviteten i yngre bronzealder, gerne også synes tilknyttet gode landings men der er også spor af aktivitet i ældre pladser. Også tidligere er bronzealderens bronzealder. Helleristningerne afspejler helleristninger blevet set som indgående ikke én handling, men en kontinuerlig akti i et agrar-landskab (Mandt Larsen 1972; vitet igennem længere tid. Det er vigtigt Sognnes 1993). at notere sig, hvorledes man respekterer og ‘forbedrer’ de gamle skibe. Lidt nordligere end Flatøy, på den nær- liggende Rødøy, findes ristninger af et Når man sejler over sundet mellem Tro par fødder. Syd for Flatøy, i Vistnesdalen og Flatøy og ser feltets placering, da ville findes yderligere et par fødder (Sognnes man umiddelbart tro, at det var nærhe- 1989: 73ff) Længere mod nord findes skål den til havet, som var det væsentlige. tegnsstenen på Engeløya (se ovenfor). 213

Fig. 4. Frodigt agrarlandskab ved helleristningsfelt på Flatøy, Helge- land, Nordland. Foto: Flem- ming Kaul.

Næsten så langt man kan komme mod dinavien for at finde tilsvarende skibe. nord, ved Alta i Finmark, findes der spor Nogle gange har man dateret skibene til efter den nordiske bronzealderkultur. Blandt yngre bronzealder (Helskog 1988: 33; Sveen de mange helleristninger, der hører til 1996: 59), andre gange er de blevet date ‘jægertraditionen’ på lokaliteten Hjemme ret til førromersk jernalder (strandlinje- luft/Jipmaluokta, findes lidt for sig, ved datering) (Helskog 2000). Apana Gård på østsiden af Altafjorden, omkring 12 skibsbilleder, der hører til De fleste af de skibe, som her er på tale, bronzealderens tradition. De store lighe- er asymmetriske, med en høj og markant der med skibe længere mod syd er allere kølforlængelse foran og en kort, vandret de bemærket kort tid efter opdagelsen af kølforlængelse agter. Nogle gange afslut disse, og K. Helskog (1988: 94) nævner, tes stævnene i stiliserede dyrehoveder, at et af skibene hører til en type, hvor antagelig hestehoveder, som ender i korte man skal til langt sydligere dele af Skan- spiralkrøller. Denne skibsform med en høj

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 214

Fig. 5. Skibs- billede fra helleristningsfelt ved Hjemmeluft, Alta, Finmark. Foto: Flem- ming Kaul.

kølforlængelse foran er typisk for yngre er helt korrekt, når vi står overfor symme bronzealder (Kaul 1998; Kaul 2005; Ling triske skibe med løkkeformede stævne; 2008). Ved nogle af skibene fra Hjemme men når skibene her ved Hjemmeluft luft mødes kølforlængelsen og rælings- tydeligvis er asymmetriske, så må en da- forlængelsen, således at der dannes en tering til yngre bronzealder, per. V eller løkkeformet stævn (Fig. 5). I nogle til- per. VI (900-500 f.Kr.) anses for sandsyn- fælde er den løkkeformede stævn set lig. Et af skibene fra Hjemmeluft har ten- som et vidnesbyrd om en datering til før- denser mod det symmetriske, og stæv- romersk jernalder (Sognnes 2006). Dette nene er lavere. Her er en datering til en 215

tidlig del af førromersk jernalder mest skibe med ganske de samme karakteri- sandsynlig. stika såsom skibsstævnens form og de stiliserede dyrehoveder, f.eks. blandt ski Skibe med ‘lukkede’ eller løkkeformede bene fra Bottna og Gisslegärde (Fredsjö stævne hører ikke til den mest alminde- et al. 1975: 33ff, 49 & 130ff). ligt forekommende bronzealders skibs- Flere andre steder findes der skibe, som type. Men formen findes, dog forholdsvis kan sammenlignes med skibene fra Hjem sjældent, i de fleste af helleristnings-re- meluft, f.eks. på Åmøy nær Stavanger gionerne, fra Bornholm (Kaul 2005: 93) (Fett & Fett 1941: Pl. 11, 14, 20 & 22) og og Småland (Burenhult 1973: 82ff) i syd på andre felter i dette område som ved til Trøndelag i nord (Sognnes 1999: 50). Harastad, Rudio og Bru I (Høgestøl et al. Det er i Bohuslän i Sydvestsverige, at vi 2006: 54, 65 & 74). Lignende skibe ken- finder de bedste paralleller til skibene fra des f.eks. fra Utbjoa, Hordaland (Mandt Hjemmeluft (Fig. 6). Det er interessant, at Larsen 1972: Pl. 26). Et skib fra Alta med man kan finde næsten identiske skibsbil stævne, der ender i stiliserede dyrehove leder på et helleristningsfelt ved Bottna der med korte spiralkrøller kan sammen- i Bottna Sogn i det centrale Bohuslän ca. lignes med et skib fra Mariaskarvet, 1500 km fra Hjemmeluft i luftlinje (Fredsjö Jonsdal ved Hardangerfjorden, Vestlan- et al. 1975: 148; Strömberg & Strömberg det (Mandt & Lødøen 2005: 207ff). 1983: 17). Hvis dette skib havde stået alene, så kunne man lettere tale om en Selvom fund fra Finmark knyttet til den tilfældighed. Men i Bottna Sogn er der nordiske bronzealderkultur er ganske få, en bemærkelsesværdig koncentration af må vi indrømme, at de bedste paralleller

Fig. 6. To skibsbilleder fra hellerist- ningsfelter ved Gisslegär- de og Bottna, Bottna Sogn, Bohuslän, Sverige. Om- tegnet efter: Fredsjö et al. 1975.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 216

til disse skibe findes langt mod syd, i skibsbillederne fra Alta, kunne være rej- Bohuslän, i Sydvestnorge og Vestnorge. sens mål. Der var dér, de havde familie- Desuden er der yderst få paralleller fra forbindelser, det var dér de sammen Trøndelag, noget nærmere Alta, og på med slægtninge indhuggede de særlige Tro og Flatøy er der ikke sådanne skibe. skibsbilleder. En anden grund til at be- Disse iagttagelser bør få konsekvenser give sig på en så lang rejse kunne være for vor forståelse af kommunikation over ønsket om at deltage i de fællesnordiske store afstande og kontaktnettet i bronze kultfestivaler, som (formodentlig) fandt alderen. Skibsbillederne fra Alta kan af- sted med regulære intervaller i Bohuslän, spejle lejlighedsvise besøg af rejsende især i per. V, hvor vi ser et højdepunkt i – langdistance-forbindeler eller ekspedi helleristningsaktivitet her). Bohuslän kan tioner, hvor man stævnede ud fra Bohus have fungeret som et centralt ‘helligsted’ län eller Sydvestnorge. De forskellige eller valfartssted for de omgivende re- enklaver kunne være ‘mellemstationer’ og gioner, hvis ikke for hele Skandinavien også skåltegnsstenen fra Sandbukt på (Kaul 2004: 103). Gennem sådanne kult- Sørøya allernordligst kunne angive et festivaler, hvor folk fra store dele af punkt på sejlruten. Skandinavien mødtes – selv fra de fjer- neste dele – kunne en fælles ideologi og Imidlertid bør vi ikke udelukke mulighe- religion knyttet til landbrug opretholdes. den for tilstedeværelsen af en lille, fast Et sådant scenario er blot et forslag bosættelse med kornavl og kvægbrug i blandt flere muligheder. Hovedsagen er, (sen) bronzealder. For at en sådan befolk at vi bør tænke alvorligt over formen for ning skulle kunne overleve igennem læn langdistanceforbindelserne, også hvis vi gere tid var forbindelser med omverde- skal forsøge at forklare helleristninger- nen formentlig nødvendige (se D. Mahler nes fælles ikonografi, som dækker kæm- i nærværende bind), og netop hellerist- pestore områder (Kaul 1998: 274; Kaul ningernes stil kan fortælle os, at menne 2004: 409). skene ved Alta ikke var isolerede. I så tilfælde kan vi vende kommunikations- Selv ved Alta er der i dag muligheder for scenariet om. Det var folk fra Alta, som landbrug. Græsmarker producerer græs fra tid anden rejste mod syd, hvor de til høslet til vinterfoder. I dag dyrkes kar- padlede i en måned eller mere – dog tofler. Nogle steder ved Alta-fjorden gør med ophold, hvor der var landbrugs-en- et særligt mildt lokalklima det muligt for klaver. Måske sluttede folk fra disse en- byg at modne under gunstige somre klaver sig til på rejsen. De steder, hvor vi (Magnus & Myhre 1986: 196ff). i dag finder de bedste paralleller til 217

Få km fra Hjemmeluft kan man se enkelte Bibliografi store gårde med stalde for køer, omgivet af store græsmarker (Kaul 2011: 54ff). Arntzen, J.E. & Sommerseth, I., 2010: Ved en af gårdene kan man endda se en Den første gården i Nord-Norge. Jord- skvatmølle. Man kan godt tale om arktisk bruksbosetting fra bronsealder til jernal- landbrug, selv langt nord for Polarcirklen, der på Kveøy, Tromura, Tromsø Museums ved 70 grader nord. Rapportserie Nr. 39, 2010, Tromsø.

Afslutning Berglund, B., 2007: Alstahaug på Helge- Det er vanskeligt at sige, hvor den yder- land 1000-1750. Dassdynastiet og preste ste grænse går for den nordiske bronze- skapet iscenesetter seg selv. Det Konge alderkultur. Vi bør næppe tale om en lige norsk videnskabers selskab. Skrifter grænselinje, men derimod om en vældig nr. 1. 2007. Tapir akademisk forlag. grænsezone. Hele vejen fra Helgeland langs kysten så langt mod nord som ved Berntsson, A., 2005: Två män i en båt. Alta i Finmark finder vi spor efter den Om Människans relation till havet i nordiske bronzealderkultur, og i hvert bronsåldern, University of Lund, Institute enkelt tilfælde optræder fundstederne of Archaeology, Report Series No. 93. netop, hvor der er områder med et sær- ligt mildt lokalt klima velegnet til land- Binns, K.S., 1985: De første tegn til jordbrug og kvægavl. Formentlig skal vi ikke bruk. Helgeland Historie. Pettersen, K. & se grænsen for bronzealderens land- Wik, B. (red.), Bind 1, Helgeland Historie brugskultur i forhold til en nordgrænse, lag 1985: 148-171. men snarere som en grænse defineret af en nærmest nord-syd-gående ‘bølget’ Burenhult, G., 1973: The Rock Carvings linje, som afgrænser en pletvis frugtbar of Götaland, Part II. Acta Archaeologica kystzone fra fjeld og indland. Lundensia, Series in quarto, no. 8, Lund.

Vi kan forstå disse pletter med gode jor- Eide, O.E., 2005: Trondenes kirke, Trond- der og mildt klima, der gerne befinder sig arnes Distrikstmuseums Skriftftserie nr. indenskærs, som mindre ‘øer’ af land- 7, Trondarnes Distriktmuseum, 2005. brugsland omgivet af fjelde og havet. Via båd og skib formidledes kontakterne, og Fett, E. & Fett, P., 1941: Sydvestnorske hvad der for os fremstår som et ‘fælles Helleristninger, Rogaland og Lista, nordisk’ kulturelt billede kunne opret- Stavanger Museum. holdes.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 218

Fredsjö, Å., Nordbladh, J. & Rosvall, J., Jensen, J., 1989: Hallstattsværd i skan- 1975: Hällristningar Kville Härad i Bo- dinaviske fund fra overgangen mellem huslän, Bottna socken, Studier i Nordisk bronze- og jernalderen. Regionale forhold arkeologi 13, Fornminnesföreningen i i Nordisk Bronzealder. Poulsen, J. (red.), Göteborg. 5. Nordiske Symposium for Bronzealder- forskning på Sandbjerg Slot 1987, Jysk Fygle, S., 1985: Steigen Bygdebok, Bind Arkæologisk Selskabs Skrifter XXIV, II, Bygda og Folket 1660-1900, Steigen 1989, Århus: 149-158. Kommune, Steigen. Johansen, O.S., 1979: Early Farming Glørstad, H., 2009: The Northern Pro North of the Arctic Circle. Norwegian vince? The Neolithisation of Southern Archaeological Review 12, No. 1, 1979: Norway. Neolithisation as if History 22-32. mattered. Processes of Neolithisation in North-Western Europe. Glørstad, H. & Kaul, F., 1998: Ships on Bronzes, A Study Prescott, C. (red.), Bricoleur Press, Lin- in Bronze Age Religion and Iconography, dome: 135-168. Publications from the National Museum vol. 3 (1 & 2), København. Helskog, K., 1988: Helleristningene i Alta, Finmarks Fylkeskomune, Icomos, Alta. Kaul, F., 2004: Bronzealderens religion. Studier af den nordiske bronzealders Helskog, K., 2000: Changing rock car- ikonografi, Nordiske Fortidsminder, Serie vings – changing societies. Adoranten B, Bind 22, København. 2000: 5-16. Kaul, F., 2005: Masser af skibe. Bronze- Høgestøl, M., Prøsch-Danielsen, L., Bak- alderens skibsbilleder på sten. National ke, B., Bakkevig, S., Borgarp, C., Kjeldsen, museets Arbejdsmark 2005: 73-93. G., Meeks, A., Nitter, M. & Walderhaug, O., 2006: Helleristningslokaliteter i sta Kaul, F. & Rønne, P., 2008: Ved den ytter- vangerområdet, Rogaland, AmS-Rapport ste grense? Spor nr. 2, 2008: 24-27. 19, arkeologisk Museum i Stavanger. Kaul, F., 2011: Early Agriculture at the Jensen, J., 1966: Griffzungenschwerter Border. Farming on the edge: Cultural der späten nordischen Bronzezeit. Acta Landscapes of the North. Mahler, D.L. & Archaeologica 37, 1966: 35-51. Andersen, C. (red.), Short papers from the network meeting in Lerwick, Shet- 219

land September 7th – 10th 2010, Northern Horizons. McCartan, S., Schulting, R., Worlds, the National Museum of Den- Warren, G. & Woodman, P. (red.), Papers mark, København: 44-57. presented at the Seventh International Conference on the Mesolithic in Europe, Lie, A.L., 2005: Petter Dass’ Gjestebud. Belfast 2005, Vol. II, Oxbow Books, Lon- Nordnorske mattradisjoner gjennom 1000 don: 583-588. år, Kolofon AS. Prescott, C., 2009: History in Prehistory Ling, J., 2008: Elevated rock art. Towards – the later Neolithic/Early Metal Age, a maritime understanding of rock art in Norway. Neolithisation as if History Northern Bohuslän, Sweden, GOTARC mattered. Processes of Neolithisation in Serie B. Gothenburg Archaeological The North-Western Europe. Glørstad, H. & sis 49, Göteborg Universitet, Göteborg. Prescott, C. (red.), Bricoleur Press, Lin- dome: 193-215. Magnus, B. & Myhre, B., 1986: Norges Historie 1. Forhistorien. Oslo. Rygh, K., 1906: Videnskabsselskabets oldsagssamling. Tilvækst i 1906 af sager Mandt Larsen, G., 1972: Bergbilder i ældre end reformationen, Det kgl. norske Hordaland, Acta Universitatis Bergensis, videnskabernes selskabs skrifter; 1906 Årbok for Universitetet i Bergen, Huma- No. 5, Trondheim. nistisk Serie 1970, No. 2, Norwegian University Press 1972. Rygh, O., 1885: Norske Oldsaker. Oslo.

Mandt, G. & Lødøen, T., 2005: Berg- Rønne, P., 2008: Bronse fra øst. Spor nr. kunst. Helleristninger i Noreg, Det nor- 2, 2008: 14-17. ske samlaget, Oslo. Rønne, P., 2011: Highlights from the Munch, J.S., 1966: Et nytt bronsealder- Northernmost Bronze Age societies in funn fra Troms. Viking 30, 1966: 61-76. Norway. Farming on the edge: Cultural Landscapes of the North. Mahler, D.L. & Pedersen, J.-A., 2008: Steigen - en van- Andersen, C. (red.), Short papers from dring gjennom tusenårig historie, Steigen the network meeting in Lerwick, Shet- Turistsenter, Steigen. land September 7th – 10th 2010, Northern Worlds, the National Museum of Den- Olsen, T. B., 2009: The phase of transfor- mark, København: 58-69. mation in western Norway. Mesolithic

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 220

Simonsen, P., 1973: Sydskandinaviske Sognnes, K., 1999: Helleristninger i Stjør helleristninger i Nord-Norge. Bonde- dal, Stjørdal Museum. veidemann, bofast-ikke bofast i nordisk forhistorie. Simonsen, P. & Stamsø Sognnes, K., 2006: Derom tier berget: Munch, G. (red.), Foredrag og diskusjo- omkring slutten på den nordiske berg- ner fra XIII. Nordiske arkeologmøte i kunsten. Historien i forhistorien. Fest- Tromsø 1970, Tromsø Museums Skrifter skrift til Einar Østmo på 60-års dagen. XIV: 153-156. Glørstad, H., Skar, B. & Skree, D. (red.), Kulturhistorisk Museum, Universitetet i Sjögren, P., 2010: Pollenanalys. Makro- Oslo Skrifter 4, 2006: 173-182. fosilanalys. Den første gården i Nord- Norge. Jordbruksbosetting fra bronseal- Strömberg, H. & Strömberg, M., 1983: der til jernalder på Kveøy. Arntzen, J.E. Båttyper på hällristningar i Kville. (Sätryck & Sommerseth, I. (red.), Tromura, Tromsø ur) Bohusläns Årsbok 1983: 1-31. Museums Rapportserie Nr. 39, 2010, Tromsø: 127-137. Sveen, A., 1996: Helleristninger Jiep- maluokta Hjemmeluft, Alta, Utgitt i sam- Sogness, K., 1985: Bergkunsten. Helge- arbeid med Alta Museum, Alta. land Historie. Pettersen, K. & Wik. B. (red.), Bind 1, Helgeland Historielag Worren, K.-D., 1979: Anthropogenic In- 1985: 133-147. fluence on the Natural Vegetation in Coastal North Norway during the Holo- Sognnes, K., 1989: Rock art at the Arctic cene. Development of Farming and Circle. Acta Archaelogica 59 (1988): 67-95. Pastures. Norwegian Archaeological Review 12, No. 1, 1979: 1-21. Sognnes, K., 1993: The role of rock art in the Bronze Age and the Early Iron Age in Østmo, E., 2007: The Northern periphery Trøndelag, Norway. Acta Archaeologica of the TRB. Acta Archaeologica 78:2, 63, (1992): 157-188. 2007: 111-142. 221

Helleristninger av båter og ressursutnyttelse i Europas nordlige ytterkant

Knut Helskog

Introduksjon som fremkomstmiddel. Det er mange Båter har alltid vært sentrale i sammen- meninger om hva båtfigurer kan ha be- heng med transport og ressursutnyttelse tydd, alt fra symboler forbundet med sa- i Skandinavia. Moderne bruk har blitt og krale og profane ritualer til maktsymbol blir dokumentert med avansert teknolo- og hendelser i myter, sagn og historier gi og dokumentasjonsteknikker mens (Helskog 1985; Hood 1988; Hygen & forhistorisk bruk er direkte representert i Bengtsson 1999: 92-99; Hesjedal 1994; bergkunst og indirekte i forbundet red Kaul 1998; Westerdahl 2006; Ling 2008). skap og fauna. Figurer som dateres fra Den påfølgende diskusjonen fokuserer ca 9000 f.Kr og til tiden omkring Kristi på båtene i helleristningene i Alta i Finn- fødsel forestiller i enkelte tilfeller jakt, mark, det nordligste fylket i Norge og de fangst og fiske mens åkerbruk og hold av næringsmessige aktiviteter som de kan tamdyr forekommer ikke i det nordligste være forbundet med, inklusiv som den Norge. Dyrefigurene representerer alltid nordligste skanse for åkerbruk og hold den naturlige faunaen i regionen, impor- av husdyr i Skandinavia. terte tamdyr er ikke avbildet med et mulig unntak av hoder som kan forestille hest Kronologiske forhold i stavnene på noen av båtene fra det si- Det er store forskjeller i fremstillingen av ste årtusen f.Kr. Hester har aldri vært et båter gjennom tid, forskjeller som sann- fast ernæringsmessig tilskudd, hodene synligvis er forbundet med konstruksjon var heller et symbol som gav båtene en og bruk, i tillegg til framstilling av båten bestemt identitet og status. Samtidig vit som symbol. Kronologien tar utgangs- ner båtene om den kontakt som må all- punkt i at 1) helleristningene var lagd på tid ha vært langs kysten, kontakter som bergflater i tidevannssonene og at 2) når i stor grad var mulig nettopp med båter berget steg ut av havet på grunn av den

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 222

Holocene landhevningen ble 3) hellerist- figuren etter all sannsynlighet dekker et ningene hugd på bergene i de nye tide- forholdsvis kort tidsrom. Likhetene i figu vannsonene (Fig. 1). Det vil si at gene- rene form og innhold og forskjellene til relt sett er figurene som ligger på høyere figurene på lavere liggende felt, tyder bergflater eldre enn de som ligger lavere. også dette. Overlapping forekommer sjel Høydeforskjellen på de fleste bergflate- den. Dette gjelder i de tilfellene hvor nye ne varier fra ca 50 cm til 3,5 meter slik at bergflater steg ut av havet under eksiste rende helleristningsflate. I Kåfjord II hvor Fig. 1. Postglasial strandforskyvnings med omtrentlig datering av flata er jevn og høydeforskjellen 3,5 m middelvannstandsnivå. i Hjemmeluftområdet. De røde sirklene angir bør man forvente kronologiske forskjel- plasseringen av de forskjellige helleristningsfeltene. Middelvann- standen 9, 11. 18 og 24 m over dagens er uthevet og angir både en ler, mens på den ca 50 m2 toppflata av relativ og en omtrentlig maksimumsdatering for ristningene. Dagens Storsteinen hvor det er ingen nedenfor- strandlinje kan skimtes under den lyseblå havflata. 223

liggende berg ble det hugd figurer gjen- 2000). De markante endringene i figura- nom ca 2500 år. Den kalendariske alde- tiv form som er forbundet med samfunn ren av feltene på de forskjellige høydene tilknyttet fiske, jakt og fangst tyder på at over havet er satt på grunnlag av kombi- endringene er mere forbundet med tek- nasjonen av forskning på strandforsky- nologi eller figurativ fremstillinger av båt vingsforløpet og den forhistoriske boset enn endringer i ressursutnyttelse. For ningen langs kysten (Møller 2003; Helskog eksempel båtfigurene fra 5000 til 4000 1988; 2000; Gjerde 2010) og dateringen cal BC er meget forskjellige fra de mel- av båter av bronsealdertyper (Kaul & lom 1500 – 500 cal BC, forskjeller som Rønne 2011). er så fundamentale at de kan gjenspeile forskjeller i konstruksjon og ikke bare i Grunnen for å lage figuren i fjæresonen bruk og symboler. Forskjeller i dyrefigu- mellom nedre middel og øvre høyflo i rer kan for eksempel gjenspeile unge og tusener av år kan værer på grunn at figu- gamle dyr, spesielle identiteter eller be- rene ville være lett synlig på de rene stemte meninger i tro og ritualer eller mer bergflatene. Etter hvert som vegetasjon folkelige sider. Forskjeller i båter derimot, bet seg fast på de flatene som steg ble kan også representere spesielle identite de nye flatene som dukket opp fra havet ter, variasjonen båter som brukes på vann, ble tatt i bruk. Videre, om vinteren er tide fantasibåter eller unike fartøy så vel som vannssonen fri for snø og is, den strekker oppfatning av båter som uttrykk, men seg som et langt belte langs stranda og neppe forskjeller mellom gammel og ung. var lett tilgjengelig for å lage hellerist- Samtidig tyder likhetene på direkte og in ninger på og de godt lett synlige vinter direkte kontakter øst- og sørøstover mot som sommer. I tillegg eller alternativt, Bottenviken, Finland og Karelen og sør- grunnen til å velge sonen kan være kob- over langs norskekysten (Gjerde 2010). let til tro hvor den var et mikrolandskap Kontakten er mest tydelig i likheter i mellom forskjellige dimensjoner av uni- båtfigurenes form og innhold. Kan likhe- verset og var følgelig en overgangssone ten i figurer forklares av kontakter mel- sted der kontakt/kommunikasjon mellom lom befolkningsgruppene i de forskjellige disse ble gjort (Helskog 1999). områdene, tilpassing av ny båttyper og bruk så vel som båter som var sett men De diakrone endringene i båtfigurene i ikke tatt i bruk? Alta (Fig. 2) (og bergkunsten forøvrig) sammenfaller med omfattende endringer Dersom figurene gjenspeiler båter som i det øvrige arkeologisk materialet og ble brukt vet man fra nyere tid at ulike gjenspeile endringer i samfunn (Helskog båter var tilpasset elver og vann, fjord og

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 224

Fig. 2. Diagram som viser de forskjellige typene av båtfigurer i Alta og deres omtrentlige kronolo- kyst og det åpne hav, i fiske, jakt og fangst giske plassering. Angitt dato tar utgangspunkt i en omtrentlig datering av middelvannstand, dvs og transport av mennesker og gods. Bare at de angir en maksimumsdatering for båtene i forbindelse med handel mellom 1751- dersom de var laget i sonen mellom middel- og 1806 e.Kr forlot 14 forskjellige typer bå- høyvannstand. På grunn av problemene med å datere strandforskyvingsforløpet samt at figure- ter Arkhangelsk ved Kvitehavet med gods ne var laget i en sone angir høyde neppe mer for Norge (Jasinski & Ovsyannikov 2010: enn omtrentlige alder. De kan ikke være eldre 157). I tillegg var lokale båtbyggingstra- enn havnivået. De horisontale rekkene viser båt- figurer som ligger omtrentlig på samme høyder disjoner og variasjon – i form så vel som over dagens middelvannsstand. Den eldste bå- størrelse – i båtene som var i bruk blant ten fines kun på det øverste Kåfjordfeltet.. jeger-, fisker- og fangstbefolkningen i kyst

Båtfigurene fra Bronsealder, Førromersk Jernal- og innlandet (Lukkanen 2010). Når båtfi- der og fram til de første århundrene e. Kr finnes gurer i Finnmark, Kvitehavet, Trøndelag, kun på feltene Apana Gård. I motsetning til de Rogaland og Bohuslän ligner hverandre eldre båtene er ingen av båtene yngre enn 1700 f.Kr. avbildet direkte i ressursutnyttelse. til tross for mulige lokale og regional variasjoner i selve båtene er det mulig at 225

de gjenspeiler en variasjon av båttyper åkerbruk og husdyr mangler. Nyere pol- funnet anvendelig av mange og i flere lenundersøkelser kan tyde på husdyrhold sammenhenger over store områder, noe og at noe dyrking av korn kan ha funnet som igjen kan tyde på at det var kontak- sted allerede i overgangen yngre Stein ter gjennom flere ledd og kanskje til og alder tidlig Bronsealder men synes ikke å med direkte uten at det dermed er sagt ha blitt et vanlig ressurstilfang før i sen at symbolverdiene var de samme i for- Jernalder mellom 500–1000 e.Kr. (Høeg skjellige områder eller regioner i sør og i 2000). Samtidig kan det ikke være tvil om nord. Kyst-, fjord- og innlandsområdene at bergkunsten gjenspeiler ressursvalg var rike på fisk og marin fauna, og livet men det bilde som gis er meget selektivt i uten båter ville ha vært vanskelig eller forhold til det russserstilfanget som fan- fullstendig umulig. Klimaet var tøft og tes og som må ha vært utnyttet (Fig. 3). forskjellene på tilgang av naturlige res- Det vil si at figurene representerte et surser mellom vinter og sommer var stor. bredere spekter av aktiviteter i kommuni En god båtteknologi var nødvendig både kasjonen mellom mennesker og menne- for å utnytte ressursene i kyst og inn- sker og andre enn mennesker enn direkte landområdene samt ha god kontakt med avbildet i bergkunsten. naboene. I Bronsealderen/tidlig metalltid er det Ressursutnyttelse: sannsynlig at innflytelser fra samfunn hvor kontinuit og endringer husholdningen i økende grad var basert Gjennom hele dette tidsrommet og fram på åkerbruk og husdyrhold kan ha nådd til nyere tid var bosetningen basert på fi- nordområdene lenge før de ble en del av ske, jakt/fangst og samling (Engelstad en ressursmessig livsstil. Endringer og 1983; Olsen 1994; Simonsen 1996), men likheter til båtene i områder med åker- det er uklart i hvilken omfang bergkunsten bruk og husdyrhold i andre årtusen f. Kr var forbundet med ressursøkonomi. Noe og fram til Kr. f., er neppe tilfeldige. Det forbindelse er det selvfølgelig fordi det vil si at det var kontakter mellom befolk- er de mest kjøttrike dyrene som er avbil- ningene og sannsynligvis vist mennesker det (rein, elg, bjørn og kveite og noen få i nord om åkerbruk og holdt tamdyr i små kvaler) men samtidig så mangler kystområder lenger sør. En kombinasjon mangfoldet av ressursene som ble utnyt av fiske, åkerbruk og husdyrhold har minst tet. Der finnes nesten ikke fisk som må en 2500 års historie i landsdelen. Figu- ha vært hovedgrunnlaget for kontinuitet rene forteller ikke når denne blandings- i bosetningen. Fugler er forholdsvis sjel- økonomien begynte eller om hvor god dent avbildet og sikre figurer av planter, båtteknologien var, men de kan øke for-

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 226

ståelsen av tro og ritualer som var for- det er lite i det arkeologiske materialet bundet med ressursutnyttelse og for- som tyder på at de har en forbindelse til skjellige samfunnsformer og grupper lokalt åkerbruk og husdyrhold. Dersom mennesker. Ressursutnyttelse må ha vært åkerbruk ble introdusert sammen med en forbundet med tro, ritualer og aktiviteter ny befolkning burde man forvente kon- som er direkte eller indirekte avbildet i stellasjoner i bergkunsten som har noen bergkunsten men dette betyr ikke nød- likheter til bergkunsten lenger mot sør. vendigvis at åkerbruk ble praktisert i Likheten finnes kun i noen få båtfigurer, kystområder i Finnmark, eller? de fleste i Alta i Finnmark. Kronologisk dekker de antageligvis hele Bronsealde- I Trøndelag, Nord Norge, det nordlige Sve- ren fra ca 1700 f.Kr. og inn i den eldste rige, Finland og Russisk Karelen var båter delen av Jernalderen ned til de første avbildet i bergkunsten fra tidlig i Yngre århundrene e.Kr. Innenfor dette tidsrom- Steinalder – i Finnmark fra det 5000 år- met er det både klare typologiske og tusen f.Kr. – seneste del av Mesolittisk kronologiske grupperinger (Fig. 2) samt tid (Gjerde 2007). Selv om de eldste figu forskjeller i feltenes sammensetning, til rene av båt bare finnes i det nordlig sammen tre grupperinger. Ingen av disse Skandinavia betyr ikke dette at fiske-, grupperingene tilsvarer sammensetnin- jakt- og fangsbefolkningen i det sørlig- gen av figurer fra tilsvarende tidsperiode ste av Skandinavia ikke brukte båter i i den sørlige halvdelen av Skandinavia. samme tidsrom. Det betyr kun at båten i Likheten ligger kun i båtfigurene. dette området ikke ble uttrykt i bergkunsten før i overgangen mellom Yngre Alta: båtene fra Steinalder/Neolittikum og Bronsealder Bronsealder og tidlig Jernalder ca 1700 f.Kr. Det vi si at den store en- Figurene fra den eldste gruppen ristnin- dringen i det arkeologiske materialet som ger fra Bronsealderen/Tidlig Metalltid er definerer overgangen fra Neolittisk tid knyttet til en middelvannstand som lå til Bronsealderens jordbrukskulturer i den mellom 11 og 10 meter høyere enn da- sørlig halvdel av Skandinavia også kom- gens og karakteriseres av reinsdyr, bå- mer sterkt til uttrykk i bergkunsten. Her ter, menneskelignende figurer, fire figu- er båten et sentralt tema og dyrene er rer av hval og kveite, en rev, en bjørn og hovedsakelig tamdyr som okser eller he- muligens en elg. Blant de menneskelig- ster i tillegg til menneskelignende figurer. nende figurene er det tre stykker med Lenger nord, i de sørlige deler av Nord- sverd og runde skjold av bronsealdertype/ land og i Finnmark finnes noen få båter i karakter (Helskog 1985; Helskog 1988). bergkunsten bronsealders karakter men Båten har alle den samme grunnleggende 227

Fig. 3. Båtfigurer med mennesker på fiske og jakt. 1. Kveitefiske og former med et konturhugget rektangulært reinjakt. 2. harpunering av sel ca 4000 – 4500 f.Kr. 3. Harpunering av småkval og sel. 4. jakt på svømmende rein ca. 3000 – 4000 f.Kr. skrog. forlengelse av kjøl og reling, med noe variasjon mellom båtene som helhet og dateres til Bronsealderen (Kaul & Røn av redskaper av kvartsitt, chert og skifer ne 2011). Tre menneskefigurer med sverd og i følge lokalbefolkningen, gjenfylte og runde skjold på et av feltene gir en groper (grophus?) som ligger på et flatt tilsvarende datering. Konstellasjonene av område rett overfor figurene var sann- figurer er vesentlig forskjellige fra de for synligvis bebodd samtidig med at disse bundet med Bronsealderens åkerbruks- figurene ble laget. Samtidig er det tyde- samfunn og hentyder tro, ritualer myter lig, både fra ristningene og andre arkeo- og historier hvor faunaen var lokal fauna logisk funn at det var kontakter med (rein og kval) og utnytt, heller enn åker- Bronsealderens samfunn lenger mot sør bruk og husdyrhold. En boplass med funn i Skandinavia.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 228

Sammensetningen av den litt lavere lig- gruppen utgjøres av 27 figurer av hvilke gende gruppen figurer er meget forskjellig 16 er båter som dateres fra Førromersk fra den forrige. Figurene er få og består Jernalder til første hundreår e.Kr. Dette av båter med menneskelignende figurer er samtidig med en boplass som ligger på og rein. Som i forrige grupperingen er rein ei lita flate 12 m. over dagen middelvann figurene små med store horn og den ene stand, hvor funn av asbestkeramikk av båt som er hugd opp ned på berget er av Kjelmøytypen (Jørgensen & Olsen 1988) samme type som de i gruppen overfor. og sene spisser av skifer pluss to 14C da- De resterende båtene har i prinsippet den teringer til de siste århundredene f.Kr. samme grunnleggende form med forlen- (2138+-32 BP, 360 – 50 BC, 2 , Wk- get kjøl og reling som de ovenfor men 20775) samt (2026 +-31 BP, 120 cal BC huggingen er meget grunn og former ikke – 60 AD, 2 , Wk-20776) tyder på en gode sammenhengende linjer som tidli- datering av boplassen til siste halvdel gere. I tillegg har tre av båtene en liten av første årtusen BC. Beliggenheten ty- figur i stavnen som ligner et hestehode der på at det var en sesongboplass fra som finnes på enkelte sør Skandinaviske årets snøfrie måneder og inventaret på båter, og de litt uformelige menneske- en ressursutnyttelse rettet mot fiske, jakt lignende figurene i båtene kan meget og fangst. Samtidig tyder båtene på kon- godt forestille noe annet enn mennesker. takter fra tidlig jernalders bosetning len- Typen dateres til sen Bronsealder (Kaul ger mot sør (Kaul & Rønne 2011). Båt & Rønne 2011). Beliggenheten til den figurene er av helt andre typer enn høyest liggende båtfiguren i gruppen over- gruppen som ligger rett ovenfor, og de lapper de på nivået ovenfor. Den er ut- med de største mannskapene og høye styrt med syv padleårer, men virker ufer- stavner kan karakteriseres som havgå- dig da skroget og forlengelsen av kjøl og ende langveisfarende skip. Trolig vitner reling på den ene side er ikke fullført. den utskifting av typer båt i bergkunsten Dette er den eneste båten utstyrt med om en annen båttype. De markerte for- padleårer som er funnet i det nordlige lengelsene av kjøl og reling mangler på Skandinavia (Fig. 4). de største og mest kompliserte båtfigu- rene, noe som er litt forbausende sett i De yngste båtene ligger mellom 8,5 og forhold til dateringene av Hjortesprings- 9.5 meter over dagens middelvannstand, båten til 300 f.Kr. men ikke i forhold til samlet innefor er lite område nederst på Nydambåten datert til 400 f.Kr. Sann- Apana Gård i Hjemmeluft. De utgjør den synligvis gjenspeiler figurene en periode mest morfologisk varierte gruppe båter hvor ny teknologi/båtbygging er med på på feltene i Alta (Fig. 2). Denne nederste å prege båtene i bergkunsten, noe som 229

Fig. 4. Båtfigur også er kommet til syne for eksempel i mikk forbundet med båt, kontakt av mel- med padleårer fra feltet Apana båten med roårer på Dalbo feltet ved Oslo, lom befolkninger i Alta området og sør- Gård i Alta ca. datert til samme tidsrom (Østmo 2006; over, også med befolkninger som må ha 1000 f.Kr. Kaul 1998: 107-110). På de mindre båte praktisert åkerbruk og husdyrhold. Dog ne i denne yngste gruppen i Alta har de ut i fra båtene alene er det fullstendig små en-linjete båten tydelig forlengelse umulig å si om båtene var knyttet til en lo- av kjøl og to har sannsynligvis også av kal befolkning som holdt husdyr og dyrket reling, og noen hvor stavnen er splittet korn eller drev med fiske, jakt og fangst eller løkkeformet. Som helhet tyder en- og samling. Det øvrige arkeologiske ma- dringene og variasjonen på mye dyna- terialet tyder på det siste alternativet.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 230

Én tokning kan være at tro, ritualer, sym- (Høeg 2000) at det er mulig for dyrking bolikk og ressursutnyttelse tilknyttet stra av Korn (cerealia) på kysten og i innlan- tifisert bronsealdersamfunn ikke for det i sen Neolittisk tid i Finnmark. Det trengte jakt – fiske og samling i lokal- ikke funnet sikre spor etter åkerbruk før samfunnene, men at lokalsamfunnene helt i ny tid, og noen spor fra ca tilpasset ny teknologi og praksis, og om- 2700±100 BP (1188-543 cal BC, 2 , vendt. Kombinasjonen av jakt – fiske og ukendt lab. nr.) og 1370±100 BP (435- sanking var fortsatt den viktigste eksi- 887 AD, 2 , ukendt lab. nr.) (Høeg 2000: stensgrunnlaget og for ca. 2000 år siden 73-77). Både Vorren og Høeg kan ikke kan husdyrhold og ”landbruk” vært et utelukke at det dreier seg om villgress supplement. Mye forskning gjenstår før fordi det er enkelte villgress som har det er mulig å fastslå når ”Fiskebonden” pollen av Cerealia type mens Høeg me- oppstod som en næringsutøving i det nord ner at sammen med Plantago major og P. ligste Norge, blant annet må vi finne bein lanceolata og et maksimum for kullstøve fra tamdyr og korn og pollendata som er det sannsynlig at det dreier seg om kan forbindes med forhistorisk åkerbruk. dyrking av korn (Høeg 2000: 95). Dog, indikasjonene er meget usikre og det er Klimatisk er Alta området i dag margi- nødvendig med bedre data og argumen- nalt både for åkerbruk og husdyrhold. ter for åkerbruk og husdyrhold i Alta og Moderne teknologi gjør det mulig å dyrke Finnmark for øvrig i sen Bronsealder og noen grønnsaker som krever temperatu- tidlig Jernalder. Mest sannsynlig kan rer som overstiger gjennomsnittstempe- Høeg ha rett nå han sier at husdyrhold raturen for området i drivhus. Selv om og åkerbruk ble etablert i Finnmark mel- temperaturene for 3000 – 4000 år siden lom 500–1000 e.Kr. Men, de klimatiske var 2 – 3 C høyere i årsgjennomsnitt har forholdene i Finnmark varierer sterkt og denne delen av Norge alltid vært margi- i hvilken grad og hvor domestisering kan nal i forhold til åkerbruk og husdyrhold. ha blitt et tilskudd til fiske, jakt, fangst Imidlertid kan der ha vært lokale enkla- og samling er fremdeles et åpent spørs- ver og det indre av Altafjorden kan ha mål. Det vil si at det er ikke å forvente at vært en av disse, men dataen for dette åkerbruk og husdyrhold fortrengte fiske, mangler. På grunnlag av pollendata fore- jakt og fangst men ble heller ett av slo Vorren (Vorren 1983) at det kunne grunnlagene for bosetningen helt fram vært husdyrhold muligens kombinert in i nyere tid. med korndyrking i Isnestoften i Alta fra 3420±100 BP (2010-1497 cal BC, 2 , ukendt lab. nr.). Senere hevdet Høeg 231

Bibliografi Hesjedal, A., 1994: The Hunter’s Rock Art in Northern Norway. Problems of Chro- Engelstad, E., 1983: The Iversfjord Loca- nology and Interpretation. Norwegian lity. A Study of Behavioral Patterning Arhcaeological Review, 27 (1): 1 – 28. during the Late Stone Age of Finnmark, North Norway. Tromsø Museums Skrif- Hood, B., 1988: Sacred Landscapes ter vol XIX, Tromsø. Sacred Rocks: Ideological and Social Space in the North Norwegian Stone Gjerde, J.M., 2007: Boats of the North, Age. Norwegian Archaeological Review, in Kanozero Pertogliphs. Rock history of 21 (2): 65-84. Kanozero: 50 years from the opening day. Kirovsk: 58-63. Hygen, A.-S. & Bengtsson, L., 1999: Helleristninger i grensebygd: Bohuslän og Gjerde, J.M., 2010: Rock Art and Land Østfold. Sävedalen: Warne förl. scapes. Studies of Rock Art from Northern Fennoscandia. Institute of Archaeology Høeg, H., 2000: Pollenanalyttiske under- Tromsø. University of Tromsø, 505. søkelser i Finnmark, Nord Norge. AmS- Varia, 37: 53-97. Helskog, K., 1985: Boats and Meanings. A study of change and continuity in the Jasinski, M. & Ovsyannikov, O.V., 2010: Alta fjord, Arctic Norway, from 4200 - 500 Maritime Culture of the White Sea years B.C. Journal of anthropological Littoral: Traditional Ships and Boats of archaeology, 4: 177-205. Pomorye in the First Half of the 18th Century. A Circumpolar Reappraisal: The Helskog, K., (red.) 1988: Helleristninge- Legacy of Gutorm Gjessing (1906-1979). ne i Alta : spor etter ritualer og dagligliv Westerdahl, C. (red.), Oxford: Archaeo i Finnmarks forhistorie. Distributed by press: 149-80. Alta museum. Alta. Jørgensen, R. & Olsen, B., 1988: Asbest- Helskog, K., 1999: The shore connec- keramiske grupper i Nord-Norge. Uni- tion. Cognitive landscapes and Commu- versitetet i Tromsø. nication with Rock Carvings. Norwegian Archaeological Review, 32 (2): 73-94. Kaul, F., 1998: Ships on Bronzes. A study in Bronze Age Religion and Iconography. Helskog, K., 2000: Changing rock carvings Copenhagen: Nationalmuseet. – changing societies. Adoranten: 5-16.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 232

Kaul, F. & Rønne, P., 2011: Ved grænsen Olsen, B., 1994: Bosetning og samfunn i for den nordiske bronzealderkultur. Fersk Finnmarks forhistorie. Universitetsforla- forskning, ny turisme, gammel bergkunst. get. Oslo. Lødøen, T., Stuedal, H.V. & Søborg, H.C. (red.), Alta Museum. Verdensavsenter for Simonsen, P., 1996: Steinalderbosetnin- bergkunst. Alta museums skriftserie 1: gen i Sandbukt på Sørøya, Vest-Finnmark. 31-39. Tromsø Museums Skrifter XXVII, Tromsø.

Ling, J., 2008: Elevated rock art. Towards Vorren, K.-D., 1983: Den eldste korndyr- a maritime understanding of Bronze Age kingen i det nordlige Norge. Folk og res- rock art in northern Bohuslän, Sweden. surser i nord. Sandnes, J., Kjelland, A. & Gothenburg Archaeological Theses 49: Österlie, I. (red.), Trondheim: Tapir forlag: Göteborgs Universitet, institutionen för 11-46. Arkeologi, Göteborg. Westerdahl, C., 2006: Maritime cosmo- Lukkanen, H., 2010: On the diffusion of logy and archaeology. Deutsches Schif- the Bark canoes, Skin Boats, and Expan- fahrtsarchiv 28: 7-54. ded Log Boats in the Eurasian North. A Circumpolar Reappraisal: The Legacy of Østmo, E., 2006: Skipsmotivet på helle- Gutorm Gjessing (1906- 1979). Wester- ristninger fra jernalderen på Østlandet. dahl, C. (red.), Oxford: Archaeopress: Klink og seil – Festskrift til Arne Emil 189-218. Christensen. Arisholm, T., Paasche, K. & Wahl, T.L. (red.), Norsk sjøfartsmuseum/ Møller, J., 2003: Late Quaternary Sea Kulturhistorisk museum, Universitetet i level Changes and Coastal Settlements Oslo: 57-72. in the European North. Journal of Coa- stal Research 19 (3): 731-737. 233

Visuell kultur i en overgangsfase – Bergkunst og neolitisering i Trøndelag

Kalle Sognnes

Bakgrunnen dele denne bergkunsten inn i to hoved- Neolittiseringen av Europas nordområ- kategorier, som norske arkeologer i mer der, omformingen av de sene, nordlige enn hundre år har knyttet til henholdsvis fangstsamfunn til jordbrukssamfunn i fangst og jordbruk. Deler av Midt-Norge, tråd med resten av Europa, har spilt en og da særlig området rundt Trondheims sentral rolle i nordisk arkeologi gjennom fjorden i Trøndelag, er spesielt rikt på generasjoner. Jo lengre nordover vi kom- bergkunst tilhørende begge tradisjonene mer, jo mer kompleks synes denne over- (Sognnes 1999; 2010). gangen å ha vært, samtidig som det må ha tatt lang tid før overgangsprosessen Jordbrukstradisjonen, som i hovedsak da ble fullført. Dette betyr at bønder og teres til bronsealderen, er vel kjent i sør- fangstfolk kan ha levd side i nordlige delige deler av Skandinavia med sitt fokus ler av Norge og Sverige gjennom flere på groper, båter (skip), fotspor, ringfigu- tusen år. rer, vogner, mennesker og hester (Coles 1990). Motivene er de samme i Trønde- Når jeg som arkeolog med det midtnor- lag, der ristningene særlig forekommer i ske området som hovedarena for min virk Stjørdal kommune. I tillegg til bronseal- somhet, ser på denne prosessen, er det derens vanlige båttype, forekommer her ut fra helt spesielle forutsetninger. Jeg også en båttype som bare er represen- tar ikke utgangspunkt i den materielle tert her og på Vestlandet lengre sør kulturens boplasser, redskaper eller våpen. langs kysten. Frekvensen av de ulike Mitt utgangspunkt ligger i tidens visu- motivene er imidlertid en annen enn i elle kultur, slik den er særlig kommer til sørligere områder. Groper er, eksempel- uttrykk gjennom bergkunsten – hellerist vis, ikke spesielt vanlige. I Stjørdal utgjør ninger og bergmalerier. Grovt sett kan vi fotspor omkring 20 % av det samlete

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 234

materialet. Vi finner også et relativt stort men har fokus på den visuelle kulturen, antall hestefigurer. der bergkunsten er mest fremtredende. Imidlertid rommer også redskaper og vå- Fangstbergkunsten er mer spredt, men pen visuelle aspekter, som form og dekor. også den har en klar konsentrasjon til byg Det samme gjelder gravmonumenter og dene ved Trondheimsfjorden. Motivene bygninger. De spor vi har etter neolittise som er representert i denne tradisjonen, ringen i Trøndelag følger tilsynelatende er først og fremst elg, et felletrekk for det det samme mønsteret som lengre sør i meste av Nord-Skandinavia. Spesielt for Norge, men det store gravmonumentene Trøndelag er et forholdsvis stort antall mangler. Periodens materielle kultur er ristninger med maritimt relaterte motiv: representert ved redskaper og våpen pro båter, hvaler og svømmefugler. dusert i Sør-Skandinavia (se Asprems ar tikkel). Disse er oftest laget av flint og har Visuell kultur vs. materiell kultur distinkte former. Bronsealderens visuelle Jeg kommer her kun i liten grad å gå inn kultur karakteriseres i tillegg av monu- på endringene i den materielle kulturen, mentalt plasserte gravrøyser og helleristninger (Marstrander 1954; Alsaker 2005; Sognnes 2005). Dette bildet kom- Fig. 1. Dyresymbolikk på skiferredskaper i Midt-Norge. pliseres ved at det også finnes klare spor A-C: hvalformete kniver fra (A) Teksdal i Bjugn, Sør-Trøndelag; (B) Nunfjord i Åfjord, Sør-Trøndelag; (C) Ulsnes, i Aure, Møre og etter en samtidig fangstkultur i regio- Romsdal. D-E: fiskeformete kniver fra (D) Myklebostad i Nesna, nen. Denne har først og fremst etterlatt Nordland; (E) Eikrem i Aukra, Møre og Romsdal. 235

seg redskaper og våpen laget av ulike fuglehode. Ser vi nærmere på fig. 1A, skiferbergarter, men også av hellerist- finner vi at hvalfigurenes omriss gjen ninger og bergmalerier. speiles i knivens form, der skaftet danner dyrets hale. Vi aner en svak knekk i kon- Som for den mesolittiske bosetningen i turlinjen ved overgangen fra rygg til hale, regionen, finnes boplasser tilhørende som trolig markerer hvalens ryggfinne. skiferkomplekset først og fremst langs Dette trekket er tydeligere på fig. 1B og C. til kysten. Det samme gjelder løsfunn av Andre kniver er formet som fisker, med skiferredskaper; et stort antall skiferkni- svakt buet kropp og en kort todelt hale ver er funnet i et smalt belte langs kyst og (spord), som vist på fig. 1D og 1E. Også ytre fjorder. Spredte funn er også gjort i på disse kan vi finne markering av rygg innlandet, rundt Trondheimsfjorden og i finne så vel som bukfinne. dalførene som munner ut i denne fjorden (cf. Søborg 1988; Alsaker 2005: 65). Dette Neolittisk bergkunst vitner om en befolkning som i stor grad Det er i dag kjent nær 40 lokaliteter i utnyttet maritime ressurser – fiske og Trøndelag med fangstristninger innenfor fangst av sjødyr og fugl. det midtnorske området. Noen få lokaliteter ligger spredt langs kysten, mens de Både kniver og spisser kan være deko- aller fleste finnes langs midtre og indre rert med enkle linjemønstre, som regel deler av Trondheimsfjorden samt ved Snå parallelle linjer eller sikksakkmønstre savatnet (Sognnes 2010), som utgjorde (Fig. 1B & Fig. 1C). Enkelte kniver har fått den innerste delen av Trondheimsfjorden en mer figurativ dekorasjon, som fig. 1A. frem til for omkring fire tusen år siden. På den ene siden har denne kniven, som er funnet på Teksdal i Bjugn, Sør-Trønde- Denne bergkunsten er først og fremst lag, en innrisset hvalfigur, på den andre representert gjennom helleristninger, siden to lignende figurer. Skaftenden på men det finnes også malte figurer. Disse kniver og dolker kan ha form som et dyre er imidlertid få. I denne delen av Norden hode – som regel elg. Det klareste ek- representerer helleristningene tilsynela semplet på dette i Trøndelag er en dolk tende menneskenes første forsøk på å av flerfarget skifer fra Brynhildsvollen i skape monumenter over seg selv utover Røros, Sør-Trøndelag (Alsaker 2005: 66). sin egen levetid. Dette understøttes ved Her vil jeg imidlertid trekke frem noen at mange av ristningene er plassert på mindre tydelige eksempler. Skaftenden topografiske trekk som står frem i lands- på figur 1C ligner bjørnehode, med enden kapet. Med få unntak finner vi bergkun- på fig. 1B synes å være formet som et sten i områder som var oversvømmet av

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 236

havet ved begynnelsen av postglasial tid. heller ikke mange. Dette motivet (Fig. 2D) Den påfølgende isostatiske landhevingen opptrer som regel sammen med andre kan gi oss opplysninger om hvor gam- motiv. Dyrebildene varierer sterkt med mel bergkunsten kan være; under forut- hensyn til størrelse og tegnemåte. De setning av at vi først har oversikt over minste er rundt 20 cm, de største mer landhevingens forløp på de enkelte ste- enn 3 m lange. Materialet ble tidlig delt dene. Bergkunsten kan ha vært laget i inn i flere stilgrupper, som ble antatt å tidevannssonen, men i prinsippet kan den representere ulike perioder. Store, natu- ha blitt laget når som helst etter at de ralistisk tegnete dyrefigurer ble antatt å aktuelle svabergene kom opp av havet. I være de eldste. De yngre figurene var spesielle tilfelle kan denne maksimale mindre og mer skjematiserte (Gjessing alderen være identisk med ristningenes 1936; Hallström 1938). Enkelte forskere virkelige alder, men i alminnelighet vil det har imidlertid stilt spørsmål ved denne neppe være tilfelle. Også andre faktorer antatte utviklingen (Mikkelsen 1976; eks. kan ha påvirket plasseringen av ristnin- Lindqvist 1994). Maksimumsdateringene gene. En studie av maksimumsalderen for i Trøndelag peker i samme retning. Det er bergkunstlokaliteter i Midt-Norge viste at stor sannsynlighet for at stilgruppene er noen få lokaliteter potensielt kan være samtidige. svært tidlige (ca. 9000-8500 BP), mens maksimumsdateringene for store flertallet Maksimumsdateringene av bergkunsten faller i seinmesolittikum og neolittikum, har også betydning for vår forståelse av mellom ca. 6500 og 3500 BP (Sognnes neolittisk tid i Trøndelag. Sammen med 2003). skiferredskapene viser de at regionens visuelle kultur i denne perioden var eks- Motivmessig kan bildene deles inn i to tremt fokusert på motiv som det synes store grupper: landdyr og maritime motiv naturlig å knytte til fangst. (Fig. 2). Landdyrene dominerer i antall. Disse forestiller først og fremst elg, men Bronsealderens bergkunst også rein forekommer – trolig også hjort Sørskandinavisk neolittisk kultur marke- (Gjessing 1936; Hallström 1938). Mange rer sin tilstedeværelse i Trøndelag gjen- felt er dominert av ett enkelt motiv, for- ▲ trinnsvis elg (Fig. 2A), Også hvalfigurer Fig 2. Kalkeringer fra helleristningsfelt i (Fig. 2C) kan dominere felt. Det samme Trøndelag med fangstmotiv. A: Stykket i Rissa, gjelder fuglefigurer (Fig. 2B). Fiskefigurer Sør-Trøndelag; B: Horjem i Snåsa, Nord- Trøndelag; C-D: Hammer i Steinkjer, Nord- er svært uvanlige, men også de domine- Trøndelag; E: Selset i Mosvik, Nord-Trøndelag. rer enkelte felt (Fig. 2E). Båtfigurer er Målestav med 10 cm inndeling. 237

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 238

nom økser tilhørende traktbeger- og bronsealderens vanlige båttype med to stridsøkskulturene, men også gjennom ”stevner” i den ene enden og en ”stavn” flintdolker og -sigder fra seinneolittikum. i den andre (Fig. 3D). Måten disse figu- Bronsealderens helleristninger synes rene er tegnet på, varierer, og stiler som også å ha vært knyttet det tidlige jord- antas å representere alle bronsealderens bruket. Det samme gjelder de mange perioder (jfr. Kaul 2004) er representert. gravrøysene som ble anlagt langs kysten Fig. 3B viser en annen båttype, som er og ved Trondheimsfjorden. Helleristnin- representert på Vestlandet og i Trønde- ger og gravrøyser er de mest iøynefallen- lag. Denne lokale båttypen kan være el- de uttrykk for det tidlige jordbrukssam- dre enn bronsealdertypen, men opptrer funnets visuelle kultur. Men også her må på de samme feltene som denne (Fett & redskaper og våpen ha vært viktige, gjen Fett 1941; Sognnes 2001). nom sin annerledeshet med hensyn til materiale og form. De upraktiske ”strids- Mens helleristningene er konsentrert til øksene” kan ha blitt laget for å vises visse bygder, er bronsealderens gravrøy- frem ved spesielle anledninger på samme ser spredt langs hele kysten og langs måte som bronsealderens praktøkser. Trondheimsfjorden. Som regel er de plas sert på toppen av bergknauser eller hol- Bronsealderens helleristninger i Trønde- mer og kan være synlige på lang avstand, lag (Marstrander & Sognnes 1999; Sogn- analogt med plasseringen av mange av nes 2001) hører utvilsomt med til den fangstfolkets helleristninger. For de som felles nordiske ristningstradisjonen, men kjente bronsealderens visuelle koder, vi finner samtidig en del avvikende møn- markerte de med all tydelighet menneske stre, særlig sett i forhold til Bohuslän. lig tilstedeværelse i landskapet. I møter Groper er langt mindre vanlige enn len- mellom mennesker sto også skinnende gre sør. De forekommer normalt også redskaper og smykker av bronse frem som sammen med andre ristninger. På Ystines viktige elementer i den visuelle kulturen. i Stjørdal finner vi en helt spesiell situa sjon, der det blant gropene skjuler seg Omtvistet landskap? flere dyrespor (Fig. 3C). Fotspor domine- Fra Bohuslân og nordover langs kysten av rer på mange lokaliteter (Fig. 3A). Også Norge helt opp til polarsirkelen, ligger de enkle dyrefigurer, som i alt vesentlig synes å forestille hester, forekommer i et ▲ relativt stort antall (Fig. 3E). Det er like- Fig. 3. Kalkeringer fra helleristningsfelt i Stjørdal, Nord-Trøndelag med bronsealdermotiv. vel båtfigurer som visuelt dominerer rist- A: Mona, B: Røkke, C: Ystines, D: Leirfall, ningsfeltene. De fleste av disse forestiller E: Fordal. Målestav med 10 cm inndeling. 239

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 240

fleste helleristningene som røysene nær ristningstradisjonene er representert med sjøen. Mange må ha blitt plassert like et forholdsvis stort antall figurer (Bakka over strandsonen (Ling 2008). Neolittiske 1988), men her er de yngre ristningene våpen og redskaper av sørskandinavisk plassert slik at de ikke overskjærer de opprinnelse har i stor grad tilsvarende eldre. Dette er det vanlige mønsteret på spredning. Dette gjelder også i Midt-Nor- lokaliteter med ristninger som tilhører ge, der den største konsentrasjonen av begge tradisjoner. slike artefakter ligger på kysten av Møre og Romsdal (Gaustad 1965), ikke ved Norske arkeologer har lenge sett på Trondheimsfjorden, der funn fra bronse- overgangen fra fangst til jordbruk som alder dominerer. Bronsealderens bergkunst uttrykk for en harmonisk utvikling med i denne regionen ligger på sin side ikke en mellomfase der fangst og jordbruk ved sjøkanten. Kun noen få, sene lokalite ble drevet parallelt – en tilsynelatende ter er plassert på denne måten (Sognnes konfliktløs endring av steinalderfolkets 2001). De øvrige, er lokalisert på berg økonomisk basis. Skiftet mellom de to som ligger borte fra fjorden – i Hegra bergkunsttradisjonene er sett på som sogn omkring ti kilometer fra munningen tilsvarende harmonisk. De er atskilt fra av Stjørdalen eller på Skatval minst en hverandre og tilhører hver sin tid: fangst kilometer fra stranden i ett hundre me- ristninger i steinalder og jordbruksristnin ters høyde over havet. I noen tilfelle er ger i bronsealder. Denne harmonimodel- bronsealderristninger plassert på samme len kunne fortsatt vært aktuell, om det bergflater som fangstristningene. Bardal ikke var for indikasjonene på jordbruk al- i Steinkjer er det mest påfallende eksem lerede i neolittikum. plet på dette, med sitt store antall ristninger, der bronsealderristningene er Det synes riktig å tolke spredningen av plassert slik at de overskjærer de eldre sørskandinaviske redskapsformer som ristningene (Gjessing 1935; Sognnes uttrykk for en ekspanderende jordbruks- 2008). Bardalristningene er tilsynelaten- kultur. Men samtidig er fangstfolkenes de enestående hva dette angår, men vi visuelle kultur mer aksentuert enn noen har en tilsvarende situasjon på Evenhus i gang tidligere. Dette er tilsynelatende Frosta, Nord-Trøndelag, der en frise med et paradoks; Trøndelag fremstår som en båtfigurer er plassert over dyrefigurer region med to samtidige, motstridende (Gjessing 1936). Disse båtfigurene er visuelle kulturer. Hvordan kan vi forklare imidlertid antatt å tilhøre fangsttradisjo- dette? Kan vi se fangstfolkenes visuelle nen. På gården Hammer omkring 6 km kultur i neolittikum som uttrykk for økt vest for Bardal, finner vi også at begge konkurranse i bruken av områdene rundt 241

Trondheimsfjorden? Handler det om sam det i denne delen av Skandinavia laget lende symboler i en krisetid for et sam- minnesmerker som var ment å skulle vare funn og en kultur som går mot sin ende? i generasjoner. Dette gjelder helleristnin Jordbrukernes nærmest brutale overta- gene, og i mindre grad bergmaleriene. kelse av ristningsberget på Bardal, kan tolkes i denne retning. Da dette skjedde, På den annen side viser denne ristnings- lå dette ristningsberget et godt stykke tradisjonen store variasjoner med hensyn borte fra stranden. Bruken av samlende til stil og tegnemåte. Disse har så langt symboler synes å ha vært viktig også for blitt oppfattet som kronologiske forskjel jordbrukerne, som anla sine mange grav- ler, men dersom det er rett at de i stor røyser spredt over landskapet. Deres grad er samtidige, kan de ses som uttrykk helleristninger hadde en annen visuell for eksistensen av flere samtidige grup- effekt. De fikk mer avgrenset plassering, per. Som på samme tid markerer felles- trolig knyttet til sentrale bosetningsom- skap med og forskjellighet fra sine nabo råder (Sognnes 2001). Med få unntak, var grupper. feltene kun synlige fra kort hold. I dette landskapet kan jordbrukernes første hel- Det kan være bakgrunnen også for at leristninger ha blitt laget allerede i neo- også bronsealdertradisjonens hellerist- littikum. ninger og gravrøyser ble laget i denne regionen, i en tid da man kanskje ville Konklusjon tro at jordbruket var vel etablert. Disse Yngre steinalders og bronsealders visu- ristningene er mer standardiserte enn elle kultur viser klare tegn på dualitet. fangstfolkenes ristninger. De kan være Dualiteten som kan leses ut av redskaps- vitnemål om et nærmere fellesskap, og og våpenformer, råstoffvalg mv. vitner om ble også laget for å vare. Lokaliseringen to synkrone tradisjoner. De to bergkunst- av bronsealderens helleristninger borte tradisjonene synes derimot hovedsakelig fra Trondheimsfjorden, som var den vik- å være diakrone. Hvorfor det er slik, er tigste ferdselsåren, kan imidlertid tyde fortsatt et åpent spørsmål. Den omfat- på at fangsfolkenes tradisjoner ennå ble tende bruken av dyrebilder og -symboler holdt i hevd ved fjorden. vi kan ikke med blant neolittiske fangstgrupper i Midt- sikkerhet si at det ble laget nye hellerist Norge, kan i stor grad forklares ut fra en ninger innenfor fangsttradisjonen etter kulturell dualitet, der den ene part ønsket bronsealderens begynnelse, men bruken å fremheve sine tradisjoner og sin leve- av de enkelte lokaliteter og felt kan ha måte gjennom utstrakt bruk av en sam- fortsatt i lang tid. lende visuell kultur. For første gang ble

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 242

Bronsealderens ristninger har utvilsomt Fett, E.N. & Fett, P., 1941: Sydvestnorske også virket samlende, og de gir uttrykk helleristningar. Rogaland og Lista. Sta for felleskap i visuell kultur over store vanger. deler av Sør-Skandinavia. I en grensesone. Med omstridte landskap, må denne berg Gaustad, F.W., 1965: Tidlig metalltid i kunsten ha representert noe dypere og det nordenfjelske Norge. Magistergrads mer enn reisende høvdinger som hamrer avhandling i arkeologi ved Universitetet minner om sine reiser inn i svaberg ved i Oslo. sjøkanten (jfr. Kristiansen 2002). Hva som enn skjedde i det antatte høvdingsetet i Gjessing, G., 1935: Die Chronologie der Kivik eller med utgangspunkt i dette, Schiffdarstellungen auf den Felsenzeich kan ikke forklare de visuelle uttrykk over- nungen zu Bardal. Acta Archaeologica vol. gangsfasen fra fangst til jordbruk fikk i 6. København: 125-139. Trøndelag. Mange spørsmål gjenstår. Svarene på disse må vi søke i studier i Gjessing, G., 1936: Nordenfjelske ristnin den lokale kulturen, i denne regionen så ger og malinger av den arktiske gruppe. vel som ellers i Norden. Instituttet for sammenlignende kultur- studier serie B vol. 30. Oslo.

Bibliografi Hallström, G., 1938: Monumental Art of Northern Europe from the Stone Age. Alsaker, S., 2005: Steinalderen. Lands- The Norwegian Localities. Stockholm. kapet blir landsdel; fram til 1350. Trøn- delags historie vol. 1. Bull, I. (red.), Kaul, F., 2004: Bronzealderens religion. Trondheim: 5-81. Studier af den nordiske bronzealders ikonografi. Nordiske fortidsminder serie Bakka, E., 1988: Helleristningane på B, vol. 22. København. Hammer i Beitstad, Steinkjer, Nord-Trøn- delag. Rapport arkeologisk serie 1988, Kristiansen, K., 2002: Langfærder og helle vol. 7. Trondheim. ristninger. In situ 2000-2002. Göteborg: 67-80. Coles, J., 1990: Bilder från forntiden. En guide till hällristningar och andra forn- Lindqvist, C., 1994: Fångstfolkets bilder: en minnen i norra Bohuslän. Uddevalla. studie av de nordfennoskandiska kustan knutna jägarhällristningarna. Theses and Papers in Archaeology N.S. A 5. Stockholm 243

Ling, J., 2008: Elevated Rock Art. Towards Sognnes, K., 2003: On shoreline dating a Maritime Understanding of Rock Art in of rock art. Acta Archaeologica vol. 74. Northern Bohuslän, Sweden. Gotarc serie København: 189-209. B vol. 49. Göteborg. Sognnes, K., 2005: Bronsealderen. Marstrander, S., 1954: Trøndelag i forhi- Landskapet blir landsdel, fram til 1350. storisk tid. Norges bebyggelse, fylkesbin Trøndelags historie vol. 1. Bull, I. (red.), det for Sør-Trøndelag, Nord-Trøndelag og Trondheim: 83-105. Nordland fylker. Fiskaa, H.M. & Falck Myckland, H. (red.), Oslo: 34-140. Sognnes, K., 2008: Stability & change in Scandinavian rock-art. The case of Bar- Marstrander, S. & Sognnes, K., 1999: dal in Trøndelag, Norway. Acta Archaeo- Trøndelags jordbruksristninger. VITARK logica vol. 79. København: 230-245. vol. 1. Trondheim. Sognnes, K., 2010: Bilder på berget. Se Mikkelsen, E., 1976: Østnorske veide- Trøndelag! Kunst og visuell kultur i mid- ristninger – kronologi og økokulturelt ten av Norge, vol 1. Klingenberg, I.Aa., miljø. Viking vol. 41. Oslo: 147-201. Urnes, J.F. & Øfsti, R. (red.), Trondheim: 73-108. Sognnes, K., 1999: Det levende berget. Trondheim. Søborg, H.C., 1988: Knivskarpe grenser for skiferbruk i steinalderen. Festskrift til Sognnes, K., 2001: Prehistoric Imagery Anders Hagen. Indrelid, S., Kaland, S. & and Landscapes. Rock Art in Stjørdal, Solberg, B. (red.), Arkeologiske skrifter Trøndelag, Norway. British Archaeologi- fra Historisk Museum, Universitetet i cal Reports International Series vol. 998. Bergen vol. 4. Bergen: 225-241. Oxford.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 244

Efterskrift Oversigt, problemer og udfordringer

Agrarsamfundenes ekspansion, symposiet i Tanum, 25.-28. maj 2011

Flemming Kaul og Lasse Sørensen

Introduktion sende sted, når agrarsamfundenes eks- Som en del af Nationalmuseets store pansion i Norden skal diskuteres. Tanum tværgående forskningssatsning ”Nord- befinder sig nær grænsezonen for den lige Verdener”, støttet af Augustinus- neolitiske ekspansion under tragtbæger fonden, indgår projektet ”Agrarsamfun- kulturen. denes ekspansion i Norden” som et Skandinavisk led, hvor der arbejdes med De nordligste megalitgrave ligger ikke sporene efter agrarsamfundenes eks- langt fra Tanum, og nogle af disse blev pansion i neolitikum og bronzealder. der lejlighed til at besøge på symposiets ekskursion. Vi besøgte bl.a. dyssen ved Netværksmødet – eller symposiet – for Skjeltorp i Østfold, Norge, hvor Einar ”Agrarsamfundenes ekspansion i Norden” Østmo fortalte om dens brogede forsk- fandt sted langt fra Nationalmuseet i ningshistorie, og hvorledes den er blevet København, på Tanums Hällristnings rekonstrueret nogle meter fra dens op- museum i Underslös i det nordlige Bohus rindelige position (Fig. 1). Ved Svinesund län, ikke langt fra grænsen til Norge. En fortalte Håkon Glørstad om områdets varm tak til Gerhard Milstreu, leder af bronzealderbebyggelse (Fig. 2). Lidt syd Tanums Hällristningsmuseum, for at for grænsen, ved Massleberg i Bohus have huset og bistået symposiet i de län, så vi på den nordligste jættestue, og smukkeste omgivelser i den dejlige maj. her er der også et vigtigt helleristningsfelt fra bronzealderen samt en jernalder- Tanum eller Tanumshede ligger centralt gravplads. Ved Tanumshede besøgte vi to i det sydvestlige Skandinavien, et pas- jættestuer, den ene ikke langt fra kirken 245

Fig. 1. Einar i Tanum. Der blev lejlighed til at besøge Overordnede diskussionsemner Østmo fortæl- ler ved dyssen Fossum-helleristningsfeltet nær Tanums på symposiet ved Skjeltorp, Hällristningsmuseum. Her – og på Massle Den primære neolitisering fandt sted i Østfold, Norge. berg – er der motiver, der forestiller jagt Sydskandinavien omkring 4000 f.Kr. In- Foto: Flem- ming Kaul. på hjorte, antagelig fra yngre bronze den for et forholdsvis kort spand af tid alder. Der er således tale om ’landbrugs- blev store dele af Sydskandinavien om- ristninger’ med jagtmotiver. Flemming fattet af den neolitiske tragtbægerkultur. Kaul diskuterede interessen for hjorte- Men neolitiseringen under den tidlige del jagt med hunde i yngre bronzealder. Der af tragtbægerkulturen (4000-3300 f.Kr.) er formodentlig tale om fremkomsten af synes at være standset omkring Oslo den ’fyrstelige’ rituelle jagt, eller den fjorden. I århundreder synes denne initierende jagt. grænsezone for agrarøkonomiens eks-

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 246

Fig. 2. Håkon Glørstad for- tæller ved Svinesund. Foto: Flem- ming Kaul.

pansion at have været stabil. Som nogle en fornyet og markant ekspansion af af indlæggene der blev fremlagt på nær- agrarøkonomien sted i senneolitisk tid værende symposium viser, er forholdene (2400-1700 f.Kr.) og ældre bronzealder dog ikke helt så enkle, og f.eks. kan der (1700-1100 f.Kr.). Ekspansionen rakte i stridsøksetid (2800-2400 f.Kr.) i visse ikke kun op til Midtnorges kystzone, hvor dele af Sydvestnorge og Vestnorge have der fra Møre, Romsdal og Trøndelag været mindre enklaver med en begyn- kendes en lang række fund fra ældre dende agrarøkonomi. I alle tilfælde fandt bronzealder henhørende til alle væsent- 247

lige kategorier, gravfund, offerfund, bo- Kort gennemgang af de for- pladser med både toskibede og treski- skellige indlæg på symposiet bede huse samt helleristninger. I løbet af bronzealderen (1700-500 f.Kr.) nåede Lasse Sørensen talte om neolitiserin- ekspansionen meget længere mod nord, gen i Sydskandinavien. Han fremhæve- til områder nogle hundrede kilometer de, at før den egentlige neolitisering nord for Polarcirklen. omkring 4000 f.Kr. må der have været en række impulser, der kunne danne basis Mange emner knyttet til denne – natur- for en hurtig ændring. Her spillede de ligvis – forenklede fremstilling blev ta- lokale jægere-samlere en vigtig rolle i get op, og mange spørgsmål blev belyst. spredningen af agerbruget sammen med Det var af betydning, at både arkæologi en mindre gruppe af pionerbønder fra og naturvidenskab var repræsenteret, at Centraleuropa, hvorfor skiftet til ager- både stenalderforskning og bronzealder- bruget kunne gå hurtigt eller langsomt i forskning var repræsenteret, og at de forskellige regioner af Sydskandinavien. mange geografiske regioner var dækket Etableringen af et socialt netværk kunne godt ind. Herved kunne viden udveksles iagttages ud fra distributionen af de og forhold diskuteres. Blandt nogle af de spidsnakkede flintøkser, som må opfattes spørgsmål, der blev taget op var følgen- som lokale imitationer af jadeøkserne. de: Hvorfor standsede neolitiseringen netop ved Oslofjorden, og ikke et andet Mads Ravn drøftede med udgangs- sted? – Var det så attraktivt at fortsætte punkt i en tidligneolitisk boplads i Øst- med en jæger-fisker-økonomi? Kunne jylland og en række genstandsformer der alligevel være sket en vis neolitise- forbindelser mellem den sene Ertebølle- ring længere mod vest og nord i Norge? kultur (4500-4000 f.Kr.) og tidlig neolitikum Hvilke spor er der langs Norges kyst? (4000-3300 f.Kr.); kontinuitet eller brud? – Hvorfor sker den fornyede ekspansion for agrarøkonomien i senneolitikum og Håkon Glørstad fremhævede i sit ind- ældre bronzealder? – svarene er ikke læg manglen på bopladsfund knyttet til entydige; men det er vort håb, at dette tragtbægerkulturen i Norge. På den an- symposium har bragt os et skridt nær- den side tyder alt på, at der har fundet mere en forståelse af de komplekse for- en neolitisering sted i områderne om- hold omkring indførelsen af agrarøkono- kring Oslofjorden. Det blev nævnt, at den mien – over store afstande fra syd til kommunikative forudsætning for neoliti- nord og igennem et langt spand af tid. seringen i Sydøstnorge kunne være Nøstvet-kulturens kommunikationsveje.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 248

De geografiske forhold er ifølge Håkon dyrhold introduceredes med tragtbæger Glørstad af stor betydning. Netop områ- kulturen omkring 4000 f.Kr. Spidsnakkede det ved Oslofjorden er et landskab, der og tyndnakkede økser og megalitgrave skiller sig ud fra resten af Norge. Klima- har samme udbredelsesmønster, langs et her er mere kontinentalt end ellers, kysten og i Fallbygden. I tidligneolitikum og betingelserne for landbrug er de bed- ses et varieret ernæringsgrundlag med ste i landet. Vigtigt er det også, at der megen fangst, men med en udvikling ikke er nogen landskabsmæssige spær- herimod mere specialiseret landbrug. ringer i form af bjergkæder eller luneful- Denne udvikling falder sammen med de havområder, som afskærer Oslofjor- bygninger af store megalitmonumenter den fra Bohuslän og Halland. og en ritualisering af landskabet. I kyst- landet – Bohuslän – sker der en reces- Einar Østmos indlæg knyttede sig lige- sion for neolitiseringen under MNA ledes til tragtbægerkulturen i områder- (3300-2800 f.Kr.). Der blev spurgt om ne omkring Oslofjorden. Han fremhæve- den sidste fase af TRB mangler i kyst- de, at der både findes nedlæggelser af området – det gør den – der blev yderli- økser og megalitgrave, dog kun ganske gere spurgt, om dette kunne hænge få. For tiden kan vi dog næppe komme sammen med den grubekeramiske kul- højere end fire megalitgrave på norsk turs (2900-2600 f.Kr.) fremkomst. grund, de tre fra Holtnes ved Drammen- fjorden på vestsiden af Oslofjorden, den Fredrik Hallgren fortalte om tidligneo- fjerde dysse fra Skjeltorp ved østsiden litikum i Mälardalen. Også her er der spor af Oslofjorden ikke langt fra Svinesund. efter neolitiseringen med tragtbæger- Der blev gjort rede for den interessante kulturen omkring 4000 f.Kr. eller straks forskningshistorie omkring Skjeltorp- efter. Neolitiseringen opfattes som både dyssen. Einar Østmo konkluderede, at brud og kontinuitet. Ved noget af sten tragtbægerkulturen fandtes i de fleste industrien kan der påvises kontinuitet, af sine hovedtræk i slutningen af tidlig- mens brugen af keramik var en nyhed i neolitisk (3500-3300 f.Kr.) og i mellem- dette område. Formgivningen af tragt- neolitisk (3300-2800 f.Kr.) tid. Dette støt- bægre, kraveflasker og lerskiver svarer tes af fund af kornpollen og andre til, hvad vi kender fra Sydskandinaviens jordbrugsindikatorer. og Nordtysklands tidligneolitikum. Der er også pladser, hvor lerkar og andet er Når vi kommer til neolitiseringen i det nedsat i moser eller vådområder. En in- vestsvenske område kunne Karl-Göran teressant plads er offerkæret i Skogs- Sjögren fortælle, at landbrug og hus- mossen, Västmannland, med blandt an- 249

det 135 tragtbægre, 10 kraveflasker, 10 Vestsverige og i Østsverige, kunne vi lerskiver, økser, kværnsten og brændt følge agrarøkonomiens videre ekspansi- korn. Nogle økser er hele, andre er on op langs den norske kyst. brændte og knuste. Lisbeth Prösch Danielsen fremlagde Ditlev L. Mahler gjorde rede for agrar- et større antal pollendiagrammer fra Ro- økonomiens ekspansion til Shetlands- galand, der giver en meget tæt dækning øerne. På Shetlandsøerne er forholdene geografisk set. Pollenanalyserne kon- anderledes end i Skandinavien, idet der centrerede sig i områderne omkring Li- ikke er sikre spor efter en mesolitisk be- sta og Jæren, som i dag er kendetegnet folkning, der kan ”neolitiseres”. Der kun- ved at indeholde god landbrugsjord. Iføl- ne således på Shetland være tale om en ge pollenanalyserne ses der enkelte ekspansion ind i et folketomt område. kornpollen samt en tilbagegang af sko- Der blev fremlagt en række eksempler ven i perioden 4000 til 3600 f.Kr. Der ses på sådanne ekspansioner fra bl.a. Grøn- kun meget få agerbrugsindikatorer, i land og Oceanien, og der sås på nogle form af husdyrhold og dyrkning af korn, i modeller for populationers ekspansion og løbet af tragtbægerkulturen i Rogaland. opretholdelse. En migration kan enten En systematisk dyrkning af korn ses først være pulserende, det vil sige selvstæn- i flere af pollendiagrammerne, særligt fra dige bølger for at sikre en demografisk Lista, i perioden omkring 2500 f.Kr. Dette bæredygtig population, eller der må bekræftes endvidere af direkte 14C date- være faste forbindelser til en moderpopu ringer af forkullede korn, som koncen- lation. Såfremt de enkelte bosættelses- trerede sig i tiden fra 2200 til 2000 f.Kr. områder er små og den enkelte popula- Beviserne for den mere systematiske tion (for) lille, da er forbindelser til andre dyrkning af korn placerer sig dermed på grupper nødvendige for at sikre et vist overgangen mellem MNB/Stridsøkse- gen-flow. Dynamoen for sådanne forbin- kulturen og SNI/Klokkebægerkulturen. delser kunne være udvekslingen af sær- Det er derfor uklart om dyrkningen af lige prestigegenstande. Man kunne i korn blev introduceret i løbet af MNB denne sammenhæng sige, at udvekslin- (2800-2400 f.Kr.) eller SN I (2400-2000 gen blev midlet (til overlevelse på lang f.Kr.). sigt) snarere end målet i sig selv. Kari Hjelle præsenterede ligeledes en Efter at vi således havde hørt om de lang række pollendiagrammer fra Hord- nordligste spor af neolitiseringen under aland, Sogn og Fjordane kommuner. Pol- tragtbægerkulturen i Sydøstnorge, i lenanalyserne fra disse regioner viser

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 250

en øget græsning og rydning af skoven et indirekte bevis på husdyrbrug, eller op igennem tidlig- og mellemneolitikum. som en systematisk rydning af skoven Kornpollen er observeret allerede i MNA for at kunne dyrke jorden. De ældste da- og MNB (3300-2400 f.Kr.), mens forkul- teringer af de trækulsholdige lag findes lede korn først forekommer i løbet af ofte i den indre del af fjordene, fordi det senneolitikum (2200-1700 f.Kr.). Mange er i disse områder, at den bedste land- af pladserne i den sydvestlige del af brugsjord findes. At der blev etableret Norge indeholder dårlige bevaringsfor- agerbrug i løbet af MNB og SN I (2800- hold for faunamateriale. Men der blev 2000 f.Kr.) ses også af de mange fund af præsenteret enkelte dyreknogler fra ud- toskibede huse. Husene overlappede valgte huler, hvor der var bevaret et be- ofte hinanden, hvorfor de må indgå i en tydeligt materiale. Knoglerne kunne da- rotationscyklus, som også er observeret teres til senneolitikum og bronzealderen, i Sydskandinavien. Allerede fra over- som ofte var domineret af får- og gede- gangen mellem MNA og MNB (3000- knogler. Derudover blev der præsenteret 2600 f.Kr.) ses en nedgang i antallet af nogle enkelte bopladser fra Møre og fangstpladser, hvilket kunne indikere en Romsdal kommune, som indeholdt bevi- eller anden form for brud i subsistens- ser for agerbrug fra senneolitikum og økonomien og bosættelsesmønstret. I bronzealderen. Generelt ser det ud til, at løbet af MNB og SN I ses der markant Rogaland, Hordaland, Sogn og Fjordane færre fangstbopladser, som er placeret i samt Møre og Romsdal kommuner viser de ydre dele af fjordene. Den ændrede de samme udviklingstrin i introduktio- adfærd synes at hænge sammen med nen af husdyr i løbet af MNA og MNB introduktionen af agerbruget. Det er end- (3300-2400 f.Kr.), mens dyrkningen af nu usikkert, om agerbruget blev indført korn sker på lidt senere på overgangen via en mindre migration, formodentlig mellem MNB og SN I (2600-2200 f.Kr.). fra østlige grupper af stridsøksekulturen (2800-2400 f.Kr.), eller om der er tale om Asle Bruen Olsen argumenterede lige- en gradvis proces, som har rødder i den ledes for en introduktion af husdyr/ager- lokale mesolitiske kultur. bruget i løbet af MNB (2800-2400 f.Kr.) i den sydvestlige del af Norge. Dette kunne Frank Asprem talte om neolitiseringen blandt andet ses via en lang række date i Midtnorge, d.v.s. først og fremmest ringer af trækulsholdige lag, som kon- Trøndelag. I området er der fund af tynd- centrerede sig til perioden fra 2700 til nakkede og tyknakkede flintøkser samt 2350 f.Kr. Lagene kunne tolkes enten dobbeltæggede stridsøkser, som kan som en afbrænding af lyngen, hvilket er knyttes til tragtbægerkulturen, alt er løs- 251

fund. Disse fund repræsenterer formodent (4000-2800 f.Kr.) og første del af MNB lig kontakter med jordbrugere længere (2800-2600 f.Kr.). Det er nærliggende at mod syd. Med stridsøksekulturen er der forklare de neolitiske genstandes tilste- langt flere fund – stridsøkser. Det er vig- deværelse i Nordnorge som en følge af tigt at notere sig, at en stor del af disse udveksling mellem jordbrugere og jæ- økser må have været lokalt produceret. ger/samlere. Måske kunne der være Lokale grupper havde udviklet et ønske svage tegn på begyndende neolitisering om at fremstille økser efter sydligere for i MNB (2800-2400 f.Kr.). Generelt viser billeder, og det er nærliggende, at også distributionen af tragtbægerøkser såvel andre træk har fulgt med. Der findes fak- i Sverige som i Norge en tilknytning til tisk to gravfund med stridøkser i Trønde- vandområder og indsøer, i områder, som lag. Men det er først fra senneolitisk tid egner sig bedre til jagt end til jordbrug. (2400-1700 f.Kr.) og ældre bronzealder Dette synes også at gælde øksefundene (1700-1100 f.Kr.), at jordbrugsøkonomien fra MNB (2800-2400 f.Kr.), selvom der for alvor vandt fodfæste. Frank Asprem på Helgeland er fundet MNB-økser ved foreslår en trinvis jordbrugsekspansion: de bedste jorder. I SN (2400-1700 f.Kr.) En første fase under den seneste del af og ældre bronzealder (1700-1100 f.Kr.) tragtbægerkulturen (3300-2800 f.Kr.), med ændrer distributionen sig. Der er tale kontakt med jordbrugende grupper læn- om en stærkere tilknytning til kystnære gere mod syd, evt. med lidt introduktion områder, som i større grad egner sig for af græssende dyr som får/ged; en anden agerbrug (denne tendens er også tydelig fase under stridsøksekultur (2800-2400 for yngre bronzealders fund, se F. Kauls f.Kr.), hvor flere neolitiske elementer op- bidrag). Måske etableredes gårde som tages, men stadig sporadisk; og endelig dem vi kender fra Vestlandet. en tredje fase i senneolitikum (2400- 1700 f.Kr.) og ældre bronzealder (1700- Christin E. Jensen måtte desværre 1100 f.Kr.) med spor af korndyrkning og melde afbud til symposiet. Imidlertid har den fulde agrarøkonomi. hun været så venlig at indsende sit manus til foreliggende symposieberetning. Christian Roll Valen betragtede funde- Mange tak for det! Her er det de natur- ne fra Nordnorge. Blandt tragtbægerkul- videnskabelige vidnesbyrd vedrørende de turens former er der både spidsnakkede, første, nordligste landbrugsindikatorer tyndnakkede og tyknakkede økser samt der drøftes. Der ses kritisk på en række dobbeltæggede stridsøkser. Med bag- arkæobotaniske data. En række daterin- grund i fundmaterialet er det ikke muligt ger af naturvidenskabeligt materiale blev at se en jordbrugsetablering i TN/MNA gennemgået. Også landbrugssituationen

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 252

i dag blev inddraget, for bl.a. at diskutere (2400-1700 f.Kr.) og bronzealderens pe- mulighederne for at dyrke byg højt mod riode I (1700-1500 f.Kr.) fra Midtnorge, nord. De stærkeste botaniske vidnes- d.v.s. Møre-Romsdal og Trøndelag. Der byrd om tidlig jordbrug er fra yngre bron- er først og fremmest tale om forskellige zealder (1100-500 f.Kr.) og førromersk øksetyper, men ganske interessante. En jernalder (500-0 f.Kr.) med et geografisk økse med skeformet æg kan være frem- tyngdepunkt i Nordland og det centrale stillet i det alpine område, et par økser af og sydlige Troms. Længere mod nord har en beslægtet type kan være fremstillet i der i områder med et særligt gunstigt lo- Sydskandinavien eller måske Schweiz. kalklima været muligheder for jordbrug. Der er fire skafthulsøkser af den syds- Men de botaniske spor er få og svage. kandinaviske Fårdrup-type. Desuden kan sværdet fra Blindheim nævnes, med et Johan E. Arntzen fremlagde de inte- greb, der minder om greb fra Norditali- ressante resultater fra de nylige arkæo- en. De lange forbindelser angiver, at logiske undersøgelser på Kveøy, Midtnorge allerede i per. I bredt er til- Kvæfjord, i det sydvestlige Troms. Her er knyttet den europæiske bronzealderkul- udgravet sporene efter en boplads, den tur. Først med per. III (1300-1100 f.Kr.) og nordligste gård fra bronzealderen, date- videre i bronzealderen findes bronzegen- ret til yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.), stande nordligere end Trøndelag. med et treskibet langhus og kogegruber. Der er også fundet dyrkningshorisonter Flemming Kaul gav en oversigt over de fra bronzealderen (1700-500 f.Kr.) og for- nordligste fund af bronzer, fra Nordland kullet byg. Og der er gårdsbebyggelse og Troms, og deres landskabsmæssige videre i førromersk jernalder (500-0 f. placering. Fra disse områder kendes kun Kr.). Det blev understreget, at lokalite- bronzer fra per. III og fremad. Hver gang ten på Kveøy næppe er enestående, og der findes spor efter aktivitet i bronzeal- at der også er andre vidnesbyrd om tid- deren, er dette sted omgivet af det bed- ligt jordbrug her højt mod nord fra (yngste landbrugsland. Dette gælder alle re) bronzealder og førromersk jernalder. fundkategorier: bopladser, grave, ofrin- Målrettet forskning med fladeafdæknin- ger og helleristninger. Også helleristninger på udvalgte steder er nødvendige for gernes vidnesbyrd bør inddrages. På Fla- at opnå et reelt billede af den agrare bo- tøy findes skibsbilleder, der kan dateres sætning i Nordnorge. til per. II eller III (1500-1100 f.Kr.). Ved Alta i Finmark findes skibsbilleder, der Preben Rønne fremlagde en række hører til bronzealderens tradition med bronzegenstande fra senneolitisk tid paralleller langt mod syd. De tilhører an- 253

tagelig den sidste del af bronzealderen tiseringen’ i området (der er flere skibs- og den ældste jernalder. Hvad kan disse billeder, der kan dateres til ældre bron- skibe afspejle? zealder). Er der tale om en kontinuitet eller et brud i forhold til den landskabs- Knut Helskog gav en oversigt over hel- mæssige placering? leristningerne fra Alta, hvor han ud fra strandlinjedateringer kunne fremlægge Bemærkninger, problemer en skibskronologi. De fleste af skibsbil- og udfordringer lederne og de øvrige motiver hører til i Under symposiet blev emner omkring en jæger-fisker-sammenhæng. Det kan agrarsamfundenes ekspansion behandlet dog ikke udelukkes, at visse skibsformer inden for et stort geografisk område, fra kan afspejle påvirkninger fra landbrugs- Danmark i Syd til Alta i nord, fra Shet- kulturer længere mod syd. En lille grup- land i vest til Mälardalen i øst. Der blev pe skibe eller både skiller sig ud. De anlagt en lang række indfaldsvinkler. knytter sig formmæssigt meget tydeligt til helleristningsskibe fra egne langt Det blev klart, at forholdene omkring sydligere i Skandinavien. Med udgangs- neolitiseringen ikke er entydige over dis- punkt i disse skibe diskuteres mulighe- se store områder, og det er sandsynligt, derne for landbrug så langt mod nord at man ikke umiddelbart kan anvende én som ved Alta. De naturvidenskabelige generel model. For nogle stod neolitise- indikationer for landbrug og husdyrhold ringen som en submesolitisk adaption, er dog meget usikre i sen bronzealder og for andre kan der have været et vist mål tidlig jernalder. Se også Christin Jensen af indvandring til stede. Netop diskussion og Flemming Kauls bidrag. omkring indvandring kontra lokal adaption blev i nogen grad berørt i diskussio- Også Kalle Sognnes tog udgangspunkt nerne; men dette symposiums formål i helleristningsmaterialet. I Trøndelag var først og fremmest at få fremlagt (og findes begge helleristningstraditioner diskuteret) et så stort og varieret empi- vel repræsenteret – såvel ’jægerristnin- risk materiale som muligt. ger’ som ’landbrugsristninger’ knyttet til den sydskandinaviske bronzealdertradi- Sydskandinavien tion. Der diskuteres forhold omkring den I Sydskandinavien koncentrerede dis- landskabsmæssige placering af helle- kussionen sig om, hvorvidt agerbrugets ristningerne, og hvorledes helleristnin- blev indført gennem en større eller min- gerne knyttet til den sydskandinaviske dre migration af bønder, der havde en bronzealdertradition kan afspejle ’neoli- centraleuropæisk oprindelse, eller om

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 254

der kan være tale om en gradvis proces Madsen 1987; Persson 1999; Fischer påbegyndt af lokale jæger-samlere, som 2002; Hartz & Lübke 2004; Price & Ge- allerede begyndte i løbet af Ertebølle- bauer 2005; Sørensen 2005; Østmo kulturen. Den fastlåste diskussion blev 2007; Andersen 2008; Hallgren 2008; på mødet i Tanum nuanceret ved at un- Skousen 2008; Brinch Petersen & Ege- dersøge overgangsprocessen i forskelli- berg 2009; Hadevik & Steinke 2009; ge lokalområder, som Mads Ravn, Lasse Nielsen 2009; Rudebeck 2010: 85ff; Sørensen, Karl-Göran Sjögren, Fredrik Glørstad 2010; Solheim 2012). Hallgren, Håkon Glørsted og Einar Øst- mo eksemplificerede i hver deres oplæg. Tragtbægerkulturens (4000-2800 f.Kr.) På den måde var det muligt at undersø- små regionale forskelle i de forskellige ge både kontinuiteten og de ændringer, egne af Sydskandinavien vidner derfor der skete i løbet af skiftet fra livet som om, at de lokale jæger-samlere må have jæger-samler til livet som bonde. For spillet en særdeles aktiv og vigtig rolle i Sydskandinaviens vedkommende viser spredningen af agerbruget. Dette kan de arkæologiske vidnesbyrd, at jagt og være foregået i et tæt samspil med nog- fiskeri fortsatte op gennem neolitikum i le mindre grupper af pionerbønder, der mindre eller højere grad, som formo- havde fuldt kendskab til den agrare tek- dentlig var forskellig fra region til regi- nologi og ideologi (Rowley-Conwy 2011). on. Herved opnås en mere facetteret Disse pionerbønders oprindelse er sta- forståelse af de forandringer inden for dig uvis, men etableringen af dybe flint- både subsistensøkonomien og ideologi- miner fra omkring 4000 f.Kr., kan indike- en, som fulgte med denne transformati- re en forbindelse til den vesteuropæiske on. Men det er stadig vanskeligt ud fra Michelsbergkultur (4400-3500 f.Kr.) (Sø- det arkæologiske materiale at afklare, rensen 2012). Spredningen af agerbru- hvilken økonomisk og ideologisk betyd- get kan være fremmet af nogle få indivi- ning det tidlige agerbrug havde for de der, som personen i mandsgraven ved første bønder (Sørensen & Karg 2012). Dragsholm kan være et eksempel på Situationen bliver endnu mere kom- (Brinch Petersen 1973; 2008). pleks, fordi hver region formodentlig har haft sin egen neolitiseringsprocess, Overgangen til agerbruget er for Syd hvorfor der kan være adskillige bevæg- skandinaviens vedkommende sandsyn- grunde for at ændre livsform (Becker ligvis foregået gennem en øget social 1948; Mathiassen 1940; 1948; 1959; interaktion mellem lokale jæger-samlere Troels-Smith 1954; 1957; Lichardus og små grupper af pionerbønder fra Cen- 1976; Jennbert 1984; Larsson 1984; traleuropa (Madsen 1987; Klassen 2000; 255

2004; Sørensen & Karg 2012). De arkæ- ligt og i forskellig hastighed i forhold til ologiske vidnesbyrd tyder i dag på, at nye impulser. agerbruget i mindre eller større grad blev introduceret til Sydskandinavien i løbet Sydvestnorge og Vestnorge nogle generationer i perioden omkring Selv inden for et begrænset område er 4000 til 3700 f.Kr. Dette billede bekræf- forholdene ikke entydige. De naturviden- tes af de mange dateringer af domesti- skabelige data fra Vestnorge og Sydvest- cerede dyr og korn, som koncentrerer norge synes på nogle lokaliteter at an- sig til netop denne periode. I den sydlige give en svag, begyndende agrarøkonomi del af Norge er det endnu uvist, hvornår under stridsøksekulturen (2800-2400 f.Kr.) agerbruget blev introduceret, da bevi- (Er der mere end én ko uden for bille- serne i form af enkelte pollenkorn stadig det?), mens der på andre lokaliteter i er ret usikre (Henningsmoen 1980; Høeg samme område ikke kunne findes så- 1982; Østmo 1988; Prøsch-Danielsen danne spor (Olsen 2009). Der kan såle- 1996). Men det kan være sket omkring des være tale om flere, små, helt lokale 3500 f.Kr., hvor der kan iagttages opfø- ’neolitiseringsfænomener’. Ligeledes an relse af enkelte megalitgrave, som nor- giver tilstedeværelsen af lokalt produ- malt forbindes med agerbrugssamfund cerede stridsøkser i Mellemnorge, at (Østmo 1983; 1985). befolkningen her ikke blot importerede stridsøkserne som noget eksotisk fra en Herved bliver det muligt at diskutere, fremmed kultur, men selv havde optaget hvorfor agerbruget blev introduceret til stridsøksen i eget våbenrepertoire. En- Sydskandinavien med en 1000 til 1500 års kelte data kunne angive, at befolkningen forsinkelse i forhold til Centraleuropa. her havde optaget en mindre del af ’land En øget befolkningstæthed i løbet af brugspakken’ (Pilskog 1997; Lødøen & den sene del af mesolitikum (5400-4000 Hjelle 1999; Johannesen & Hjelle 2001; f.Kr.) er ofte blevet fremhævet, hvorfor Bade et al. 2002; Diinhoff 2004; Melle & subsistensstrategien blev ændret til en Simpson 2005). Længere mod nord, fra agerbrugsøkonomi. En anden forklarings- Troms og Finmark, er der også fund, der model argumenterer for, at det var af kan knyttes til såvel tragtbægerkulturen ideologiske grunde, at jæger-samlerne som stridsøksekulturen. De neolitiske blev bønder (Price 2000). Diskussionerne genstandes tilstedeværelse i Nordnorge fra mødet i Tanum tydeliggjorde, at skif- ses som en følge af udveksling mellem tet fra jæger til bonde var en kompleks jordbrugere og jæger/samlere. Som det og kontinuerlig proces, som tilsammen fremgår af Christian Roll Valens, Christin viser, at mennesker har reageret forskel- Jensens og Knut Helskogs bidrag er de

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 256

naturvidenskabelige data for begyndel- ragende muligheder for fiskeri. Og netop sen af agrarøkonomi i det nordligste på de steder, hvor fiskeriet er bedst, på Norge omdiskuterede og usikre. øer udenskærs, langs Golfstrømmens næringsrige vande, er der ikke altid gode I alle tilfælde kan det stadig anses for jorder velegnet til landbrug. Måske kun- sikkert, at landbrugets store ekspansion ne et territorium både omfattende land- op langs den norske kyst fandt sted i brug og fiskeri bedre forbindes på et se- sennolitikum (2400-1700 f. Kr.) og ældre nere tidspunkt med bedre skibe? bronzealder (1700-1100 f.Kr.) (selvom det dog er sandsynligt, at der flere ste- Hvorfor skete den fornyede ekspansion der har været en begyndende, adaptiv for agrarøkonomien i senneolitikum agrarfase) (Prescott 1996). Også denne (2400-1700 f.Kr.) og ældre bronzealder ekspansion kan dog være foregået i trin. (1700-1100 f.Kr.)? Som bl.a. fremhævet af Einar Østmo i en artikel i Viking (Øst- I indledningen blev spørgsmålet stillet, mo 2005), kunne en forudsætning for hvorfor tragtbægerkulturens ekspansion denne ekspansion være en væsentlig standsede i Sydøstnorge, omkring Oslo forbedring af skibsteknologien, hvorved fjorden. Der er naturligvis ikke kun én der kunne ske ændringer i hele det skan- årsag. Men et af svarene synes Håkon dinaviske kontaktnet. Dolke og segle Glørstad at give, med henvisning til dette fremstillet af flint fra flintminer i Nord- områdes landbrugsmæssige potentiale jylland blev eksporteret til Norge. De samt forbindelsesvejene til Bohuslän og nåede langt mod nord langs Norges Halland. Hermed implicerer Håkon Glør- kyst. Ud fra spredningen af flintgenstan- stad muligvis, at fartøjerne ikke var til- de fra Jylland kan vi se, at Skagerrak nu strækkeligt sikre til regelmæssig kontakt blev besejlet. For første gang blev der fra Oslofjorden til områder i Sydnorge regelmæssigt foretaget rejser over det- og Sydvestnorge, hvor der i øvrigt er et te lunefulde farvand, længere rejser godt landbrugspotentiale, og hvor der i uden landkending. Skibsteknologien må bronzealderen var rige landbrugsbygder. være blevet forbedret omkring 2000 f.Kr. Formodentlig er stammebåde blevet er- En af grundene til, at man op langs den stattet af plankebyggede skibe, når det vestnorske kyst (i det mindste i en vis gjaldt længere rejser. Videre igennem grad) så at sige har fravalgt landbruget, bronzealderen blev bronzegenstande fra for man må have kendt til landbrug eller Nordjylland transporteret direkte til Syd- hørt om det, kunne desuden være de frem norge over Skagerrak. 257

Den forbedrede skibsteknologi gjorde og Knut Helskogs bidrag er de natur det lettere at opretholde forbindelserne videnskabelige data for begyndelsen af også længst mod nord, hvor der var langt agrarøkonomi i det nordligste Norge om- mellem bygderne med god landbrugs- diskuterede og usikre. Måske var det jord (se også Ditlev Mahlers bidrag ved- ikke alene mulighederne for landbrug i rørende nødvendighed af forbindelser). det givne område, som var afgørende for, De mange helleristninger med skibsbil- at agrarsamfund kunne klare sig over leder op langs den norske kyst vidner længere perioder. Jævnfør Ditlev Mah- om skibets betydning på denne tid. Flere lers bidrag, hvor jævnlige kontakter an- skibsbilleder kan typologisk dateres til tages at skulle opretholdes, for at ’holde bronzealderens per. I eller per. II (1700- liv’ i de mindre samfund. Forbindelses- 1300 f.Kr.) (Kaul 2011). linjerne mellem agrarsamfundene op langs den norske vestkyst kan have været Nordnorge for lange til regelmæssig kontakt. Skibs- Helt op til Alta findes skibsbilleder af billederne synes dog at vise, at forbin- sydskandinavisk tradition. Ud fra skibs- delserne har været der i sen bronzealder typologien bør disse skibe placeres sent og førromersk jernalder. Alta har da væ- i bronzealderen og i førromersk jernalder. ret den nordligste udpost på et vidtræk- Ligheden med visse af skibsbillederne kende kontaktnet, som fra bygd til bygd ved Alta med skibsbilleder langt mod strakte sig hundredvis af kilometer ned syd er imidlertid slående (Kaul 2011). mod syd langs Norges kontrastrige kyst. Velbyggede skibe var nødvendige for op- Afspejler skibene en længevarende bo- retholdelsen af kontaktnettet. Når kon- sættelse af bønder, eller afspejler de takterne blev afbrudt, kunne samfundene kortere besøg af folk langt sydfra? Selv dø ud eller blive assimileret i andre sam- ved Alta er der i dag muligheder for fund, der ikke var knyttet til de sydskan- landbrug. Græsmarker producerer græs dinaviske landbrugskulturer. Landbrug til høslet til vinterfoder. Under gunstige ved Alta kan have været til stede, men somre kan byg modne. Vi må dog ind- behøver således ikke at opfattes som en rømme, at vi heroppe befinder os ved permanent foreteelse. den yderste grænse for landbrug, og det er derfor usikkert, i hvor høj grad land- Når vi ser på det rent arkæologiske fund- bruget har bidt sig fast over længere materiale alene, så er Trøndelag omfattet perioder i oldtiden. Som det fremgår af af den ’store’ landbrugsmæssige ekspan Christian Roll Valens, Christin Jensens sion i senneolitikum og ældre bronzealder,

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 258

hvor den agrare økonomi for alvor bed Det nordligste af alle bronzesværd er sig fast. (Enkelte lokale tidligere ’neoliti- fundet i en mose ved gården Vinje nær seringer’ kan ikke afvises). Det er muligt, Bø i Vesterålen. Sværdet, et grebtunge- at også Helgeland i det sydlige Nord- sværd, dateres til ældre bronzealder per. land var omfattet af denne ekspansion. III, ca. 1300-1100 f.Kr. Her, lige nord for Lofoten, helt ude i det nordvestligste Genstandene af bronze og deres udbre- Nordland, er det svært at forestille sig, delse fortæller, at Trøndelag i bronze at der skulle være landbrugsland. Men i alderens per. I (1700-1500 f.Kr.) var om- læ bag de yderste klipper ligger faktisk et fattet af tidens vidtrækkende kontaktnet område med fine græsningsarealer for (se Preben Rønnes bidrag). Men i per. I kvæg, og hvor der indtil for nylig er dyr- nåede ekspansionen som afspejlet af ket byg. Stednavneforskere har peget bronzerne ikke længere mod nord end til på, at gårdnavnet Vinje betyder ’kvæg- og med Trøndelag. I løbet af ældre bronze- græsning’, og at det går tilbage til jernalder (1700-1100 f.Kr.) skete det næste alder eller vikingetid. En røse på Engel ’hop’ for den nordiske bronzealderkultur. øya i det nordlige Nordland har givet det Fundet af en ragekniv med hestehoved- nordligste gravfund med bronzegenstan- greb i en røse på Skjeggesnes ved Alsta de, en pincet og en stor pynteknap med haug, Helgeland, sydlige Nordland, er af stjerneornamentik (solbillede), som kan stor betydning. Den dateres til bronze dateres til per. IV (1100-900 f.Kr.). Yderli- alderens per. III (1300-1100 f.Kr.). Helle- gere fund fra området ved Harstad i det ristningerne på Flatøy ikke langt derfra sydlige Troms dokumenterer ekspansio- fortæller, at skibsbilleder i per. II (1500- nen i yngre bronzealder til disse områder 1300 f.Kr.) eller per. III (1300-1100 f.Kr.) godt nord for Polarcirklen (se Flemming blev indhugget her (se Flemming Kauls Kauls bidrag). Fund af store halskraver bidrag). Helleristningsskibene på Flatøy eller halsringe kan fremhæves. fortæller yderligere om kontinuitet på stedet videre ind i yngre bronzealder Det kunne måske virke lidt forhastet at (1100-500 f.Kr.), idet et par af skibsbille- benytte de forholdsvis få fund af bronz- derne er blevet forbedret eller opgrade- egenstande som markører for en land- ret til yngre bronzealders smag med højt brugsøkonomi. Men, som nævnt, er alle rejste kølforlængelser. Altså ændringer fund knyttet til den nordiske bronzeal- med respekt. Både helleristningerne og derkultur uden undtagelse fundet i det fund af bronzer stammer fra, hvad der i bedste landbrugsland – både set helt lo- dag er det bedste landbrugsland. kalt og regionalt. Vi bør yderligere se på nogle af genstandenes egen betydning. 259

Et sværd er ikke blot en almindelig Af disse grunde kan sådanne ideologi- brugsgenstand uden nogen ideologisk bærende genstande opfattes som knyt- betydning. Et sværd er ikke bare noget tet til bronzealderens agrarsamfund. De man helt tilfældigt kunne bytte sig til. Et nordligste bronzegenstande kan således sværd er noget, som man har ret til og godt opfattes som indikatorer for ’land- lov til at bære inden for en bestemt kul- brug nær grænsen’ på et givent tids- turel og social kontekst. Den mand, som punkt. Vi kan således sige, ud fra bronz efter en tids brug ofrede eller nedlagde erne, at agrarøkonomiens ekspansion for sværdet i mosen ved Vinje, har måttet en tid standsede i det nordligste Trønde- acceptere dets ideologiske og sociale lag, og at en ny ekspansion fandt sted i udsagn, ligesom gruppen omkring ham per. III (1300-1100 f.Kr.). Denne ekspan- har accepteret hans ret til sværdet. sion standsede i det sydlige Troms. Læn- Sværdet markerer status og medlem- gere mod nord er der ikke fundet bronzer skab af den nordiske bronzealderkulturs knyttet til den nordiske bronzealderkul- ideologiske forening. tur. Skibsbillederne ved Alta kunne eventuelt markere endnu en ekspansion ved Endnu tydeligere fremstår en underlig- bronzealderens slutning omkring 500 f.Kr. gende ideologisk betydning for ragekniven med hestehovedgreb (Skjeggesnes). Det er interessant at undersøge, i hvor Hestehovedet antages at være en repræ- høj grad bronzegenstandenes vidnes- sentation af Solhesten, det væsentlig- byrd stemmer overens med de naturvi- ste af Solens hjælpedyr på rejsen gen- denskabelige vidnesbyrd. På Kveøy i det nem dagen og natten. En ragekniv blev sydlige Troms er der fundet spor af en formentlig givet til den unge mand som gård samt dyrkningshorisonter (og for- en markering af overgangen fra barn- kullet byg), der dateres til yngre bronze- dom til voksenalder. Ved den lejlighed, alder (1100-500 f.Kr.) (se Johan Arntzens som led i initialriterne, blev den unge bidrag). Det kan ikke udelukkes, at dyrk- mand belært om kosmologien, herunder ningshorisonterne går tilbage til ældre Solhestens betydning. Ragekniven mar- bronzealder (1700-1100 f.Kr.). Men lad kerede voksenstatus og en viden om re- os nu se generelt på de tidligste naturvi- ligionen. Den pågældende, begravet i denskabelige dateringer knyttet til agrar en røse på Skjeggesnes, har således aktivitet i et givent område. været et integreret medlem af den nordiske bronzealderkultur med alt, hvad 14C dateringer og det indebar i religiøs og social retning. nogle metodiske problemer De præsenterede 14C dateringer er fore-

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 260

Fig. 3. Udbre- delseskort af lokaliteter i Skandinavien, hvor der er foretaget 14C dateringer, som viser agrare aktiviteter. Tegning: Lasse Søren- sen, Flem- ming Kaul & Anders Pihl. 261

taget direkte på forkullede korn, pollen gioner i Skandinavien. Hermed får vi et fra korn, knogler fra domesticerede dyr sjældent indblik i, hvad man har fokuse- eller på kontekster, som indeholder ret på at få dateret i de forskellige områ- agrare aktiviteter. Dateringerne stam- der af Skandinavien, samt hvor meget mer fra forskellige neolitiske bopladser resultaterne af 14C dateringerne har fyldt fra Nordtyskland i syd til den nordlige i diskussionen om neolitiseringsproces- del af Sverige og Norge (Fig. 3). Gen- sen. Desuden bliver det tydeligt, hvor nemgangen af dateringerne kan være der kan sættes ind med systematiske med til at indikere, hvornår der findes dateringsprogrammer i fremtiden. Vi har beviser på agerbrug i de forskellige re- forsøgt at finde de dateringer, som er

1. Wangels LA 505 31. Almhov 61. Skee 1616 91. Fjærestad, Balestrand 2. Rosenhof LA 58 & 83 32. Fosie 11D 62. Karleby 10 92. Njøs, Leikanger 3. Siggeneben-Süd 33. Svågertorp industri 63. Karleby Log B 93. Holsbrustølen, Årdal 4. Limensgård 34. Mossby 64. Valtorp 1 94. Berge, Herøy 5. Lollikhuse 35. Bunkeflostrand 15:1 65. Karleby 59 95. Ormelid, Luster 6. Knoglebo 36. Lunnebjär 66. Karleby 194 96. Saunes, Ulstein 7. Åkonge 37. Lockarp 67. Gökhem 31 97. Kvålsild, Sogndal 8. Skolæstbo 38. Fosie 11A 68. Napperødtjern 98. Hjelle, Stryn 9. Muldbjerg I 39. Vintriediket 69. Haraldstadmyr 99. Gossen 30 10. Smakkerup Huse 40. Petersborg 6 70. Hallandsvann 100. Gossen 58

11. Øgårde I 41. Hyllie vattentorn 71. Barlindtjern 101. Hammersvolden 12. Snævret Hegn 42. Svågertorp 8B-C 72. Skjolnes 102. Egge 13. Bodal A 43. Fredriksberg 73. Ersdal Fiskelaustjønn 103. Hedningahällan 14. Kildegård 44. Hyllie 155:91 74. Danielsetermyr 104. Bjästamon 15. Maglemosegård 45. Bunkeflostrand 3:1 75. Jølletjønn 105. Lill-Mosjön 16. Holmene 46. Hindbygården 76. Sagavoll 106. Mariehem L5, L3 & L2 17. Snoldelev Mose 47. Lisseläng 2 77. Ersdal myr 107. Umedalen 18. Øgårde 48. Skogsmossen 78. Demningen 108. Stiurhelleren 19. Borremose 49. Stensborg 79. Fiskejern 109. Storbåthallaren 20. Jordløse Mose 50. Hjulberga 80. Vesttjønn 110. Bakkan

21. Øgårde SV 51. Lässmyran 1 81. Holtnes 111. Moland 22. Sigersted III 52. Nyskottet 82. Skjeltorp 112. Kveøya 23. Ullerødgård 53. Östra Vrå 83. Austbø 113. Høfsøy 24. Åle 54. Stora Förvar 84. Voll 27 114. Skålbunes 25. Visborg 55. Skumpaberget 85. Voll 59 26. Krabbesholm II 56. Trössla 86. Håbakken 27. Kærup 57. Grottan 87. Jåttå 28. Oxie 50:1 58. Laholm 197 88. Soma 29. Hyllie 165:79 59. Veddige 128 89. Skipshelleren 30. Lockarp 7B 60. Veddige 258 90. Budalen 17

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 262

publiceret, men der forefindes ganske mange plateauer (wiggles), som er iagt givet endnu flere dateringer i flere svært taget på 14C-kurven. De er ofte placeret tilgængelige rapporter, som vi ikke har på kulturelle overgange, hvilket kan være inddraget i denne foreløbige gennem- meget problematisk i forhold til diskus- gang. Alle dateringer er kalibreret med sioner om overgangen til agerbrug (Sø- programmet OxCal version 4.1.7., og re- rensen & Karg 2012). Ved anvendelse af sultaterne er givet i ”kalibrerede år før konventionelle 14C dateringer, der ofte Kristus” (cal BC), med én og to standard- har en usikkerhed på over 75 år, har date afvigelser (Fig. 4). ringerne således større risiko for at placere sig på plateauerne. Derimod er der I forbindelse med gennemgangen af date mindre risiko for, at de nyere AMS-dateringerne, bør vi være opmærksomme på de ringer placerer sig på plateauerne, fordi

Fig. 4. Tabel Data fra: med 14C date- Hartz & Lübke 2004, 136ff Høeg 1982; 1989; 1995; 1997; 1999 ringer fra ud- Fischer 2002 Høgestøl & Prøsch-Danielsen 2006, 21 valgte lokali- Sørensen 2005, 304 Sandvik 2003 teter i Heinemeier 2002, 273 Soltvedt 1995; 1997 Skandinavien, Heinemeier & Rud 1998, 303; 1999, 340; 2000, 302 Juhl 2002 som viser agrare aktivi- Price & Gebauer 2005, 123 Hjelle et al. 2006, 21ff; 2012 teter. Koch 1998, 253 Nærøy 1994, 152 Noe-Nygaard et al. 2005, 856 Diinhoff 2004 Sørensen & Karg 2012 Johannessen & Hjelle 2001 Enghoff 2011, 13 Lødøen & Hjelle 1999

Hadevik 2009, 82ff Melle & Simpson 2005 Rudebeck 2010, 112f Bade et al. 2002 Larsson 1992, 74ff Pilskog 1997 Hallgren 2008 Slinning & Hjelle 2004 Larsson & Broström 2011, 197 Gundersen & Soltvedt 1995

Lindqvist & Possnert 1997 Asprem 2012 Svensson 2010 Solem 2002, 6 Johansson et al. 2011 Schierbeck 1994 Ryberg 2006 Gustafsson & Spång 2007, 80 Westergaard 2008 Färjare & Olsson 2000, 32

Persson 1999 Viklund 2011 Sjögren 2012 Johanssen 1990, 5 Henningsmoen 1980, 175 Johansen & Vorren 1986, 742 Østmo 1983; 1985; 1988 Arntzen & Sommerseth 2010 Prøsch-Danielsen 1996 Arntzen 2012. 263

Agrarsamfundenes ekspansion i Skandinavien

Nr. Region Boplads Materiale Lab. Nr. BP ± cal BC 1st. cal BC 2st. Henvisninger 1 N. Germany Wangels LA 505 Bos taurus AAR-4998 5165 45 4041-3946 4143-3802 Hartz & Lübke 2004: 136 1 N. Germany Wangels LA 505 Bos taurus KIA-9824 5047 53 3943-3789 3960-3712 Hartz & Lübke 2004: 136 2 N. Germany Rosenhof LA58 Bos taurus AAR-4999 4910 50 3759-3643 3798-3542 Hartz & Lübke 2004: 137 3 N. Germany Siggeneben-Süd Bos taurus AAR-4995 4665 50 3517-3370 3631-3355 Hartz & Lübke 2004: 136 3 N. Germany Siggeneben-Süd Bos taurus AAR-4996 4630 50 3511-3355 3629-3127 Hartz & Lübke 2004: 136 1 N. Germany Wangels LA 505 Ovis/Capra KIA-7127 5325 45 4236-4056 4322-4005 Hartz & Lübke 2004: 136 1 N. Germany Wangels LA 505 Ovis/Capra KIA-7129 5295 35 4228-4048 4236-4000 Hartz & Lübke 2004: 136 2 N. Germany Rosenhof LA58 Ovis/Capra AAR-1459 5110 90 3989-3791 4226-3695 Hartz & Lübke 2004: 137 3 N. Germany Wangels LA 505 Ovis/Capra KIA-7128 5085 45 3956-3804 3973-3780 Hartz & Lübke 2004: 136

4 Bornholm Limensgård Hordeum OxA-2895 5000 70 3937-3703 3950-3659 Fischer 2002

5 Zealand Lollikhuse Bos taurus AAR-7410-2 5890 55 4835-4707 4929-4612 Sørensen 2005: 304 6 Zealand Knoglebo Bos taurus AAR-6944 5135 45 3986-3811 4040-3799 Heinemeier 2002: 273f 7 Zealand Åkonge Bos taurus AAR-4453 5135 50 3988-3809 4042-3798 Heinemeier & Rud 1999: 340 7 Zealand Åkonge Bos taurus AAR-4452 5120 40 3972-3811 4033-3797 Heinemeier & Rud 1999: 340 6 Zealand Knoglebo Bos taurus AAR-6943 5115 50 3973-3805 4037-3790 Heinemeier 2002: 273f 8 Zealand Skolæstbo Bos taurus AAR-6945 5110 40 3967-3810 3981-3797 Heinemeier 2002: 273f 9 Zealand Muldbjerg I Bos taurus AAR-4993 5050 45 3942-3794 3960-3714 Heinemeier & Rud 2000: 302 10 Zealand Smakkerup Huse Bos taurus AAR-3316 5040 65 3944-3776 3968-3697 Price & Gebauer 2005: 123 10 Zealand Smakkerup Huse Bos taurus AAR-3317 5040 60 3943-3777 3963-3706 Price & Gebauer 2005: 123 11 Zealand Øgårde I Bos taurus K-5057 5030 90 3944-3715 3984-3648 Koch 1998: 253 9 Zealand Muldbjerg I Bos taurus AAR-4994 5010 50 3931-3711 3951-3696 Heinemeier & Rud 2000: 302 7 Zealand Åkonge Bos taurus AAR-4451 4965 45 3791-3671 3933-3650 Heinemeier & Rud 1999: 340 12 Zealand Snævret Hegn Bos taurus K-4771 4960 90 3913-3649 3964-3538 Koch 1998: 253 13 Zealand Bodal A Bos taurus AAR-7054 4920 40 3749-3651 3780-3641 Heinemeier 2002: 273f 12 Zealand Snævret Hegn Bos taurus K-4770 4770 85 3643-3382 3700-3368 Koch 1998: 252 14 Zealand Kildegård Bos taurus K-4979 4630 85 3626-3137 3635-3101 Koch 1998: 253 15 Zealand Maglemosegård Bos taurus K-4980 4620 60 3518-3342 3629-3106 Noe-Nygaard et al. 2005: 856 16 Zealand Holmene Bos taurus K-4982 4610 85 3618-3121 3633-3093 Koch 1998: 252 17 Zealand Snoldelev Mose Bos taurus K-2778 4600 90 3518-3116 3632-3031 Koch 1998: 252 18 Zealand Øgårde Bos taurus K-4978 4560 85 3492-3102 3625-3013 Koch 1998: 252 18 Zealand Øgårde Bos taurus K-2279 4510 90 3361-3091 3498-2921 Koch 1998: 252 19 Zealand Borremose Bos taurus K-5537 4525 90 3365-3094 3508-2925 Koch 1998: 253 5 Zealand Lollikhuse Ovis/Capra AAR-4031 5120 55 3978-3804 4041-3785 Heinemeier & Rud 1999: 340 20 Zealand Jorløse Mose Ovis/Capra AAR-3104 5020 60 3938-3713 3958-3674 Heinemeier & Rud 1998: 303 21 Zealand Øgårde SV Ovis AAR-4320 4900 50 3712-3640 3793-3539 Heinemeier & Rud 1999: 340 22 Zealand Sigersted III Hordeum AMS 1 4780 70 3646-3385 3695-3373 Koch 1998 23 Zealand Ullerødgård Charred cereal KIA-36139 4890 90 3789-3536 3943-3384 Sørensen & Karg 2012

24 Jutland Åle Bos taurus Poz-22589 5010 35 3913-3713 3943-3706 Enghoff 2011: 13 25 Jutland Visborg Bos taurus AAR-5004 4955 60 3786-3660 3941-3640 Heinemeier & Rud 2000: 302 25 Jutland Visborg Bos taurus AAR-5005 4925 55 3762-3651 3928-3635 Heinemeier & Rud 2000: 302 26 Jutland Krabbesholm II Bos taurus Poz-26157 4790 40 3640-3527 3653-3384 Enghoff 2011: 15 25 Jutland Visborg Bos taurus Poz-22576 4775 35 3636-3526 3644-3384 Enghoff 2011: 16 27 Jutland Kærup Bos taurus K-5536 4740 75 3634-3381 3648-3368 Koch 1998: 253 25 Jutland Visborg Bos taurus AAR-5006 4650 55 3516-3364 3632-3196 Noe-Nygaard et al. 2005: 857 25 Jutland Visborg Ovis/Capra Poz-22578 4910 40 3711-3646 3771-3640 Enghoff 2011: 16 25 Jutland Visborg Ovis/Capra Poz-22575 4700 35 3622-3378 3631-3371 Enghoff 2011: 16 24 Jutland Åle Sus domesticus Poz-22588 4575 35 3487-3136 3498-3105 Enghoff 2011: 13

Fig. 4a. Tabel med 14C dateringer fra udvalgte lokaliteter i Skandinavien, som viser agrare aktiviteter. Tabellen fortsættes på side 265, 267, 269 og 271. Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 264

de har en usikkerhed på under 75 år. Cir- 14C dateringerne fra Sydskandinavien ka 40 % af alle dateringer i dette studie Resultaterne af 14C dateringerne af do- udgøres af de konventionelle dateringer, mesticerede dyr og korn i Sydskandina- mens de resterende 60 % udgøres af vien viser med al tydelighed, at agerbru- AMS-dateringer. Det er derfor proble- get blev introduceret i Nordtyskland, matisk, hvis udgangspunktet for vores Danmark, Sydsverige, Mellem- og Vest- kronologiske studier er i en sikkerhed på sverige i perioden 4000 til 3700 f.Kr. (Fig. under 200 år, hvilket ligger inden for den 4, 5, 6, 7 & 8). Desværre ligger nogle af statistiske usikkerhed af 14C dateringerne. de mere problematiske plateauer i peri- Vi bør derfor regne med en højere tids- oden fra 4200 til 4050 f.Kr., og bliver ef- mæssig sikkerhed på mindst 200 til 300 terfulgt af endnu et plateau fra 3950 til år i forbindelse med diskussionen af de 3790 f.Kr. Placeringen af plateauerne mange forskellige regionale neolitiserings ligger således på overgangen mellem den processer i Skandinavien. Med mindre sene Ertebøllekultur (4200-4000 f.Kr.) og der forefindes dendrologiske dateringer, tidligneolitikum (4000-3800 f.Kr.) i Syds- der giver en mere detaljeret kronologi, kandinavien. Vi ved endnu ikke, hvilken som det er tilfældet for udvalgte perio- betydning disse to plateauer har for tolk- der af den ældre del af bronzealderen i ningen af neolitiseringsprocessen i Syd- Sydskandinavien. Der kan dog opnås en skandinavien, fordi der endnu ikke er mere detaljeret sikkerhed ved anvendel- foretaget statistiske analyser af alle da- sen af 14C metoden. I så fald skal der teringerne. Men en af konsekvenserne er, foretages adskillige 14C dateringer af an- at vi bør regne med en højere tidsmæssig læg, hvorefter dateringerne bliver udsat sikkerhed på mindst 200 til 300 år i for- for en bayesian analyse. Denne statisti- bindelse med diskussionen af de mange ske metode kan være med til at forhøje forskellige regionale neolitiseringspro- opløsningen, så man i fremtiden kan dis- cesser i Sydskandinavien (Larsson 1984; kutere ændringer, som er sket indenfor Nielsen 1984; 2009; Fischer 2002; Ander en periode på 50 til 100 år. I skrivende sen 2008; Hallgren 2008; Skousen 2008; stund er der endnu ikke foretaget en ba- Hadevik 2009; Rudebeck 2010). yesian analyse på noget skandinavisk materiale. Derudover bør vi, i forbindel- Fra det nordtyske og danske område er se med 14C dateringer af madskorper, der mange dateringer af domesticerede være opmærksomme på en eventuel re- dyr fra tidligneolitikum (Hartz & Lübke servoireffekt, med meget lokale udsving, 2004; Noe-Nygaard et al. 2005). Det som kan give dateringer, der kan være drejer sig primært om dateringer af køer, op til 400 år for gamle. får og geder, mens der ses meget få da- 265

Agrarsamfundenes ekspansion i Skandinavien

Nr. Region Boplads Materiale Lab. Nr. BP ± cal BC 1st. cal BC 2st. Henvisninger 28 Scania Oxie 50:1 Charred cereal Ua-22172 5395 60 4336-4082 4347-4053 Hadevik 2009: 82ff 29 Scania Hyllie 165:79 Charred cereal Ua-32360 5260 50 4226-3990 4233-3975 Hadevik 2009: 82ff 30 Scania Lockarp 7B Chared cereal Ua-13145 5230 75 4226-3965 4313-3811 Hadevik 2009: 82ff 31 Scania Almhov Charred cereal Ua-20582 5095 45 3961-3804 3978-3786 Rudebeck 2010: 112f 31 Scania Almhov T. aestivum Ua-21383 5065 60 3949-3798 3971-3711 Rudebeck 2010: 112f 31 Scania Almhov T. dico./spelta Ua-17156 5000 95 3941-3697 3982-3637 Rudebeck 2010: 112f 31 Scania Almhov T. dico./spelta Ua-32530 5000 40 3906-3710 3944-3695 Rudebeck 2010: 112f 31 Scania Almhov Charred cereal Ua-17158 4990 70 3933-3696 3946-3656 Rudebeck 2010: 112f 32 Scania Fosie 11D Charred cereal Ua-15817 4970 85 3913-3655 3958-3638 Hadevik 2009: 82ff 32 Scania Fosie 11D Charred cereal Ua-15037 4970 70 3905-3658 3944-3646 Hadevik 2009: 82ff 33 Scania Svågertorp ind. Charred cereal Ua-19304 4950 55 3776-3661 3938-3639 Hadevik 2009: 82ff 31 Scania Almhov T. dico./spelta Ua-32532 4940 40 3761-3661 3796-3646 Rudebeck 2010: 112f 32 Scania Fosie 11D Charred cereal Ua-15214 4935 105 3932-3637 3966-3520 Hadevik 2009: 82ff 32 Scania Fosie 11D Charred cereal Ua-15818 4935 100 3927-3638 3963-3523 Hadevik 2009: 82ff 31 Scania Almhov T. aestivum Ua-23873 4930 45 3761-3654 3797-3640 Rudebeck 2010: 112f 34 Scania Mossby Charred cereal Ua-755 4925 115 3936-3540 3969-3382 Larsson 1992: 74 34 Scania Mossby Charred cereal Ua-753 4915 110 3932-3537 3962-3383 Larsson 1992: 74 31 Scania Almhov Charred cereal Ua-14491 4910 80 3791-3636 3943-3525 Rudebeck 2010: 112f 31 Scania Almhov T. dicoccum Ua-32533 4910 45 3712-3645 3785-3637 Rudebeck 2010: 112f 35 Scania Bunkeflostrand 15:1 Charred cereal Ua-34229 4910 45 3712-3645 3785-3637 Hadevik 2009: 82ff 31 Scania Almhov T. dico./spelta Ua-20417 4885 40 3697-3643 3765-3541 Rudebeck 2010: 112f 36 Scania Lunnebjär Charred cereal Ua-18921 4880 70 3764-3539 3926-3389 Hadevik 2009: 82ff 37 Scania Lockarp Charred cereal Ua-21548 4880 50 3709-3637 3777-3534 Hadevik 2009: 82ff 31 Scania Almhov Charred Triticum Ua-32531 4880 45 3699-3640 3773-3536 Rudebeck 2010: 112f 38 Scania Fosie 11A Charred cereal Ua-15024 4845 75 3707-3526 3793-3378 Hadevik 2009: 82ff 39 Scania Vintriediket Charred Triticum Ua-16204 4820 75 3695-3521 3766-3376 Hadevik 2009: 82ff 40 Scania Petersborg 6 Charred Triticum Ua-11857 4795 60 3648-3521 3697-3377 Hadevik 2009: 82ff 41 Scania Hyllie vattentorn Hordeum vulgare Ua-21650 4785 40 3639-3526 3651-3383 Hadevik 2009: 82ff 37 Scania Lockarp Charred Triticum Ua-21553 4785 40 3639-3526 3651-3383 Hadevik 2009: 82ff 31 Scania Almhov Triticum aestivum Ua-21382 4780 50 3640-3522 3655-3377 Rudebeck 2010: 112f 42 Scania Svågertorp 8B-C T. dico./spelta Ua-16418 4760 75 3639-3383 3660-3368 Hadevik 2009: 82ff 29 Scania Hyllie 165:79 Charred Triticum Ua-32367 4750 55 3635-3385 3641-3376 Hadevik 2009: 82ff 31 Scania Almhov T. dico./spelta Ua-18753 4690 60 3625-3373 3634-3363 Rudebeck 2010: 112f 43 Scania Fredriksberg 13E T. dico./spelta Ua-15444 4680 70 3622-3370 3640-3341 Hadevik 2009: 82ff 44 Scania Hyllie 155:91 T. dico./spelta Ua-19668 4670 65 3617-3368 3637-3341 Hadevik 2009: 82ff 31 Scania Almhov Charred cereal Ua-33027 4660 40 3512-3370 3625-3360 Rudebeck 2010: 112f 45 Scania Bunkeflostrand 3:1 Charred cereal Ua-21380 4575 55 3496-3116 3512-3096 Hadevik 2009: 82ff 31 Scania Almhov Charred Triticum Ua-21329 4570 55 3493-3116 3509-3094 Rudebeck 2010: 112f 44 Scania Hyllie 155:91 Charred Triticum Ua-33974 4545 40 3364-3118 3483-3098 Hadevik 2009: 82ff 44 Scania Hyllie 155:91 Charred cereal Ua-33977 4540 35 3362-3119 3366-3102 Hadevik 2009: 82ff 44 Scania Hyllie 155:91 Charred cereal Ua-33973 4535 35 3359-3117 3364-3102 Hadevik 2009: 82ff 46 Scania Hindbygården Bos taurus? Ua-1575 5570 110 4540-4329 4702-4173 Hadevik 2009: 82ff 46 Scania Hindbygården Bos taurus GrA-22167 4810 60 3655-3522 3706-3379 Hadevik 2009: 82ff 45 Scania Bunkeflostrand 3:1 Bos taurus Ua-22167 4605 50 3506-3139 3620-3106 Hadevik 2009: 82ff 46 Scania Hindbygården Bos taurus Ua-1572 4585 95 3507-3105 3631-3023 Hadevik 2009: 82ff 46 Scania Hindbygården Bos taurus Lu-3583 4560 90 3495-3099 3626-2943 Hadevik 2009: 82ff 31 Scania Almhov S. scrofa/domes. Ua-22166 4960 50 3788-3665 3937-3645 Hadevik 2009: 82

Fig. 4b. Tabel med 14C dateringer fra udvalgte lokaliteter i Skandinavien, som viser agrare aktiviteter. Tabellen fortsættes på side 267, 269 og 271.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 266

teringer af tamsvin (Fig. 5, 6, 7 & 8). År- det for køerne, der blev fundet på plad- sagen til de manglende dateringer af sen Rosenhof LA 58 og LA 83, hvor tamsvin er, at tamsvinet er svært at skel- senere DNA-analyser viste, at der var ne fra vildsvinet (Magnell 2005). De tale om små urokser (Scheu et al. 2007). mange dateringer af domesticerede dyr Indirekte beviser på tamkvæg ses des- fra Nordtyskland og Danmark hænger uden gennem lipid-analyser af mælke- sammen med et øget fokus på netop fedt (Craig et al. 2011). Men her skal dette område af neolitiseringsproces- man være opmærksom på, at værdierne sen. Enkelte af dateringerne, som for for mælkefedt og en rådyrstuvning kan eksempel den meget tidlige ko fra Lol- overlappe, hvorfor det kan være usik- likhuse, består af en tand, hvorfor den kert, om der er tale om mælk og dermed må anses for at være yderst tvivlsom en ko. Fremtidige DNA-analyser af det (Sørensen 2005). Det samme gælder kø- mulige mælkefedt, som i disse år er un- erne fra Smakkerup Huse, som er fundet der udvikling, vil kunne af- eller bekræf- i et udsmidslag fra den sene del af Erte- te, om der er tale om mælk fra køer. bøllekulturen (4400-4000 f.Kr.). Men dateringerne placerer sig efter 4000 f.Kr., I de senere år er neolitiseringsprocessen hvorfor der kan have været en horisont i Sydskandinavien netop blevet diskute- med udsmid fra en tidligneolitisk bosæt- ret ud fra fremkomsten af domesticeret telse, som kan være borteroderet af de kvæg. Diskussionen af neolitiserings- talrige transgressioner, pladsen har væ- processen i Sydskandinavien kan såle- ret udsat for (Price & Gebauer 2005). des blive mere nuanceret ved at inddrage Mange studier af de nordtyske pladser fremtidige dateringer af får- og gede- har netop vist, at det kan være yderst knogler (Lindqvist & Possnert 1997; Heine vanskeligt at skelne lagene fra den se- meier & Rud 1998; 1999; Hartz & Lübke neste Ertebøllekultur fra de tidligneoliti- 2004; Enghoff 2011). De få dateringer, ske lag, især hvis der ikke er fundet me- der findes, ser dog ud til at bekræfte det get keramik på pladserne, som det var allerede kendte billede af, at alle de do- tilfældet for Smakkerup Huse (Hartz & mesticerede dyr, inklusiv får og geder, Lübke 2004). Derudover findes der en kom til Sydskandinavien omkring 4000 meget tidlig datering af en ko fra Hind- f.Kr. (Fig. 6 & 7). En datering af et får bør bygården, der gav resultatet 4700-4100 fremhæves. Det drejer sig om fåret fra f.Kr. Det er derfor overvejende sandsyn- Stora Förva på Gotland, der er dateret til ligt, at denne ko er blevet fejlbestemt, 4000-3700 f.Kr., hvilket indikerer, at eks- og at der kan være tale om en lille urok- pansionen er foregået med transport af se (Hadevik 2009). Dette var også tilfæl- dyr til afsidesliggende områder af Syd 267

Agrarsamfundenes ekspansion i Skandinavien

Nr. Region Boplads Materiale Lab. Nr. BP ± cal BC 1st. cal BC 2st. Henvisninger 47 M. Sweden Lisseläng 2 H. nudum Ua-32969 5025 45 3940-3715 3946-3710 Hallgren 2008 47 M. Sweden Lisseläng 2 T.dico./spelta Ua-32967 4940 40 3761-3661 3796-3646 Hallgren 2008 48 M. Sweden Skogsmossen T.dico./spelta Ua-15200 4880 110 3796-3524 3948-3378 Hallgren 2008 48 M. Sweden Skogsmossen H. nudum Ua-14835 4795 75 3655-3385 3709-3373 Hallgren 2008 48 M. Sweden Skogsmossen Cerealea Ua-15198 4775 70 3643-3385 3694-3372 Hallgren 2008 48 M. Sweden Skogsmossen T. aestivo-comp. Ua-15199 4735 75 3633-3380 3647-3367 Hallgren 2008 48 M. Sweden Skogsmossen T. aestivo-comp. Ua-14834 4680 70 3622-3370 3640-3341 Hallgren 2008 49 M. Sweden Stensborg T.dico./spelta LuS-9184 4800 50 3646-3525 3694-3381 Larsson & Broström 2011: 197 49 M. Sweden Stensborg T.dico./spelta LuS-9570 4760 50 3636-3519 3645-3377 Larsson & Broström 2011: 197 50 M. Sweden Hjulberga T. aestivo-comp. Ua-3369 4780 65 3645-3386 3693-3374 Hallgren 2008 50 M. Sweden Hjulberga H. nudum Ua-3368 4695 65 3627-3373 3635-3364 Hallgren 2008 51 M. Sweden Lässmyran 1 H. nudum Ua-32972 4735 65 3633-3381 3641-3371 Hallgren 2008 52 M. Sweden Nyskottet T. aestivo-comp. Ua-17860 4670 95 3630-3359 3648-3105 Hallgren 2008 53 M. Sweden Östra Vrå Triticum Ua-6937 4600 60 3510-3127 3621-3101 Hallgren 2008 54 Gotland Stora Förvar Ovis Ua-4952 5070 75 3957-3794 4037-3698 Lindqvist & Possnert 1997 55 M. Sweden Skumpaberget Bos taurus Ua-18718 5170 65 4049-3812 4228-3796 Hallgren 2008 55 M. Sweden Skumpaberget Bos taurus Ua-18719 5055 50 3943-3797 3963-3714 Hallgren 2008 55 M. Sweden Skumpaberget Bos taurus Ua-18720 4810 75 3692-3390 3760-3374 Hallgren 2008 56 M. Sweden Trössla Bos taurus Ua-22409 5105 45 3966-3805 3985-3790 Hallgren 2008 56 M. Sweden Trössla Bos taurus Ua-22408 4955 45 3778-3665 3927-3646 Hallgren 2008 54 Gotland Stora Förvar Bos taurus Ua-3248 4935 75 3791-3646 3946-3539 Lindqvist & Possnert 1997 57 Gotland Grottan Bos taurus Ua-3543 4700 80 3629-3373 3652-3195 Hallgren 2008

58 W. Sweden Laholm 197 Charred cereal Beta-71658 5200 60 4222-3953 4231-3811 Svensson 2010 59 W. Sweden Veddige 128 T.dico./spelta Ua-29267 5160 78 4047-3804 4230-3777 Johansson et al. 2011 60 W. Sweden Veddige 258 T.dico./spelta Ua-27592 4750 50 3635-3385 3641-3376 Ryberg 2006 61 W. Sweden Skee 1616 Charred cereal Ua-26850 4615 40 3498-3353 3520-3132 Westergaard 2008 62 W. Sweden Karleby 10 Bos taurus Ua-1367 4775 95 3647-3381 3761-3360 Persson 1999 63 W. Sweden Karleby Log B Ovis Ua-13401 4530 60 3359-3106 3494-3024 Sjögren 2012 63 W. Sweden Karleby Log B Sus domesticus Ua-1364 4710 100 3632-3374 3704-3116 Sjögren 2012 63 W. Sweden Karleby Log B Sus domesticus Ua-1365 4690 100 3631-3367 3660-3105 Sjögren 2012 64 W. Sweden Valtorp 1 Sus domesticus GrA-14296 4430 40 3310-2936 3331-2922 Sjögren 2012 65 W. Sweden Karleby 59 Sus domesticus GrA-17909 4415 45 3262-2928 3329-2914 Sjögren 2012 66 W. Sweden Karleby 194 Sus domesticus LuS-6640 4330 50 3012-2898 3091-2881 Sjögren 2012 67 W. Sweden Gökhem 31 Sus domesticus GrA-14299 4290 40 2927-2879 3023-2779 Sjögren 2012

68 Vestfold Napperødtjern Pollen of cereal T-2432 5460 230 4530-4000 4827-3785 Henningsmoen 1980, 175 69 Østfold Haraldstadmyr Pollen of cereal XXX 5010 100 3942-3706 4037-3637 Østmo 1988 70 Vest-Agder Hallandsvann Pollen of cereal XXX 5010 70 3937-3708 3956-3661 Prøsch-Danielsen 1996 71 Aust-Agder Barlindtjern Pollen of cereal XXX 4630 100 3628-3127 3640-3091 Høeg 1982 72 Vest-Agder Skjolnes P. lanceolata XXX 5310 125 4317-3995 4443-3805 Høeg 1995 73 Vest-Agder Ersdal Fiskelaustjønn P. lanceolata XXX 4910 90 3891-3541 3949-3521 Høeg 1999 74 Akershus Danielsetermyr P. lanceolata XXX 4835 80 3706-3522 3789-3376 Høeg 1997 75 Vest-Agder Jølletjønn P. lanceolata XXX 4790 80 3653-3384 3709-3371 Høeg 1995 76 Telemark Sagavoll P. lanceolata XXX 4680 60 3620-3371 3634-3358 Høeg 1989 77 Vest-Agder Ersdal myr P. lanceolata XXX 4550 80 3483-3101 3520-3013 Høeg 1999 78 Telemark Demningen P. lanceolata XXX 4530 130 3495-3024 3627-2910 Høeg 1989 79 Telemark Fiskejern P. lanceolata XXX 4520 90 3364-3093 3504-2922 Høeg 1989 80 Vest-Agder Vesttjønn P. lanceolata XXX 4520 90 3364-3093 3504-2922 Høeg 1982 81 Østfold Holtnes Charcoal TUa-5828 4660 80 3626-3359 3640-3113 Østmo 1985 82 Østfold Skjeltorp Charcoal T-4573 4560 100 3497-3097 3627-2934 Østmo 1983

Fig. 4c. Tabel med 14C dateringer fra udvalgte lokaliteter i Skandinavien, som viser agrare aktiviteter. Tabellen fortsættes på side 269 og 271. Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 268

skandinavien (Lindqvist & Possnert 1997). er allerede foretaget af tidligneolitiske Der bør i fremtiden foretages endnu flere kontekster, som indeholder beviser på direkte dateringer og DNA-analyser af de dyrkning og forarbejdning af korn, hvil- domesticerede dyr fra tidligneolitikum. ket for Sydskandinaviens vedkommende begynder omkring 4000 f.Kr. (Hallgren Et andet sted, der med fordel kunne op- 2008; Skousen 2008; Beck in press; Niel- prioriteres, er direkte dateringer af for- sen 2009; Rudebeck 2010; Larsson & kullet korn fra det nordtyske og danske Broström, 2011; Mischka 2011). Korn område. I Danmark findes der for eksem- arterne er de traditionelle landracer som pel kun tre direkte dateringer af forkul- emmer, enkorn og nøgen byg. Daterin- lede stykker korn fra tidligneolitikum fra gerne af forkullede korn fra tidligneoli pladserne Sigersted og Ullerødgård på tikum er fundet på mange skånske bo- Sjælland og Limensgård på Bornholm pladser, hvilket hænger sammen med de (Nielsen 1984; 2009; Rosenberg 2006). mange udgravninger, der er foretaget i Dette er bemærkelsesværdigt, fordi der forbindelse med større anlægsarbejder findes en del forkullede korn fra diverse omkring Malmø (Hadevik 2009; Rude- indlandspladser fra især det danske om- beck 2010). Et par af dateringerne fra råde. Derimod er der for de nordtyske Oxie 50:1, Hyllie 165:79 samt Lockarp kystbopladsers vedkommende fundet 7B er meget tidlige og ligger overvejende meget få beviser på korn (Sørensen & i den sene del af Ertebøllekulturen (4200- Karg 2012). Forkullede korn er også me- 4000 f.Kr.), men de er fundet i tidligneo- get sjældne i de danske køkkenmøddin- litiske kontekster. I fremtiden bør man ger. Dyrkningen af korn har været en foretage flere 14C dateringer af forkulle- aktivitet, man fortrinsvis har foretaget på de korn fra disse pladser for at bekræfte indlandspladserne! På indlandspladserne deres høje alder. Man kan dog ikke af- er der ligeledes fundet mange lerskiver, vise, at der måske har været tale om en mens der kun findes meget få på kystbo- hurtig overgang til agerbrug i den skån- pladserne (Klassen 2004). Lerskiverne har ske region. Dette har sandsynligvis med- formodentlig været anvendt som bage- ført en hurtig interaktion med de plader i forbindelse med den videre an- lokale jæger-samlere i Ertebøllekulturen, vendelse af kornet. Nu er forkullede korn hvilket kunne forklare kornaftrykkene på ikke et direkte bevis på dyrkningen af de mulige ertebøllekar fra Lödesborg og korn, hvorfor der i fremtiden bør fokuseres Vik (Jennbert 1984). på identificering og datering af tærske- affald, stenkværne og ardspor i tidligneo litiske kontekster. Præliminære studier 269

Agrarsamfundenes ekspansion i Skandinavien

Nr. Region Boplads Materiale Lab. Nr. BP ± cal BC 1st. cal BC 2st. Henvisninger 83 Rogaland Austbø H. vulgare L. TUa-2988 3805 75 2431-2138 2467-2036 Sandvik 2003; Høgestøl & Prøsch-Danielsen 2006, 21 83 Rogaland Austbø H. vulgare TUa-2862 3690 60 2195-1978 2279-1915 Sandvik 2003; Høgestøl & Prøsch-Danielsen 2006, 21 83 Rogaland Austbø H. vulgare TUa-2861 3610 75 2130-1882 2196-1755 Sandvik 2003; Høgestøl & Prøsch-Danielsen 2006, 21 83 Rogaland Austbø Triticum sp. TUa-3417 3595 60 2035-1881 2135-1771 Sandvik 2003; Høgestøl & Prøsch-Danielsen 2006, 21 83 Rogaland Austbø Hordeum, Triti. TUa-3419 3540 55 1947-1774 2027-1741 Sandvik 2003; Høgestøl & sp. Prøsch-Danielsen 2006, 21 84 Rogaland Voll 27 H. vulgare var. TUa-2601 3560 55 2011-1780 2111-1745 Soltvedt 1995; Høgestøl & Prøsch-Danielsen 2006, 21 85 Rogaland Voll. 59 T. dicoccum L. TUa-2600 3500 60 1896-1745 2011-1685 Soltvedt 1995; Høgestøl & Prøsch-Danielsen 2006, 21 86 Rogaland Håbakken Cereal grain TUa-1838 3710 65 2201-1985 2494-1922 Soltvedt 1997; Juhl 2002; Høgestøl & Prøsch-Danielsen 2006, 21 87 Rogaland Jåttå, house II:19 Cereal grain TUa-1846 3670 55 2136-1976 2201-1907 Høgestøl & Prøsch-Danielsen 2006, 21 87 Rogaland Jåttå, house II:5 Cereal grain Tua-1790 3610 150 2196-1756 2457-1621 Høgestøl & Prøsch-Danielsen 2006, 21 87 Rogaland Jåttå, house II:27 Triticum sp. TUa-1847 3515 50 1902-1767 1973-1694 Høgestøl & Prøsch-Danielsen 2006, 21 88 Rogaland Soma H. vulgare ß-118741 3640 40 2118-1945 2136-1906 Høgestøl & Prøsch-Danielsen 2006, 21 88 Rogaland Soma H. vulgare ß-118740 3590 40 2014-1892 2117-1779 Høgestøl & Prøsch-Danielsen 2006, 21 88 Rogaland Soma H. vulgare TUa-1453 3580 85 2035-1775 2195-1693 Høgestøl & Prøsch-Danielsen 2006, 21

89 Hordaland Skipshelleren Bos taurus TUa-3747 3635 65 2131-1915 2200-1781 Hjelle et al. 2006, 157 89 Hordaland Skipshelleren Capra TUa-3748 3595 50 2023-1891 2131-1776 Hjelle et al. 2006, 157 89 Hordaland Skipshelleren Ovis/capra Tua-3749 2955 50 1265-1058 1370-1013 Hjelle et al. 2006, 157 90 Hordaland Budalen 17 Faeces, sheep TUa-2456 3700 80 2202-1974 2389-1883 Nærøy 1994, 152

91 Sogn og Fjærestad, Clearance/cultiv. Beta-153606 4000 80 2833-2350 2865-2288 Diinhoff 2004 Fjordane Balestrand 92 Sogn og Njøs, Leikanger Clearance/cultiv. Beta-147500 4000 90 2834-2348 2871-2235 Johannessen & Hjelle 2001 Fjordane 93 Sogn og Holsbrustølen, Clearance/cultiv. Beta-123668 3970 80 2580-2341 2852-2208 Lødøen & Hjelle 1999 Fjordane Årdal 94 Møre og Berge, Herøy Clearance Beta-200970 3900 60 2468-2299 2566-2203 Melle & Simpson 2005 Romsdal 95 Sogn og Ormelid, Luster Clerance/cultuv. T-12982 3850 70 2457-2208 2547-2058 Bade et al. 2002 Fjordane 96 Møre og Saunes, Ulstein Clerance T-13092 3805 110 2457-2064 2567-1947 Pilskog 1997 Romsdal 97 Sogn og Kvålsild, Sogndal Clearance/cultiv. Beta-197155 3800 80 2432-2065 2471-2026 Slinning & Hjelle 2004 Fjordane 98 Sogn og Hjelle, Stryn Clearance/cultiv. Beta-78028 3760 70 2288-2041 2457-1978 Gundersen & Soltvedt 1995 Fjordane

Fig. 4d. Tabel med 14C dateringer fra udvalgte lokaliteter i Skandinavien, som viser agrare aktiviteter. Tabellen fortsættes på side 271.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 270

Der forefindes ligeledes eksempler på domesticerede dyr eller korn, hvorfor en hurtig interaktion i området omkring der i fremtiden bør fokuseres på at finde Mälerdalen, hvilket kunne bekræftes af de mange hidtil ukendte tidligneolitiske en lang række 14C dateringer af korn og bopladser i denne region (Fig. 4, 5, 6, 7 domesticerede dyr (Fig. 5, 6 & 7). & 8). Generelt har distribution af især de spidsnakkede økser afsløret, at der fore- Men ud fra keramikken ser det dog ud til, findes mange potentielle indlandsplad- at tragtbægerkulturen ret hurtigt får et ser i hele Sydskandinavien. Årsagen til, meget regionalt præg, hvilket kunne at de tidligneolitiske indlandspladser er være et argument for, at de lokale jæger- underrepræsenteret i vores kildemateri- samlere spillede en aktiv rolle i ekspan- ale, er det faktum, at de kan være eks- sionen af agrarsamfundene mod nord tremt svære at finde. Ofte afsløres de (Hallgren 2008). Ekspansionen inklude- kun via enkelte gruber eller kulturlag, rede blandt andet sejlads langs den der har en begrænset dybde (Larsson svenske østkyst og med længere sejladser 1984; Nielsen 1984; 2009; Rosenberg over åben hav til Gotland og Bornholm 2006; Skousen 2008; Hallgren 2008; Ha- (Lindqvist & Possnert 1997; Casati & Sø- devik 2009; Rudebeck 2010). I fremtiden rensen 2006; Nielsen 2009). Derudover bør der foretages systematiske rekogno- er der endnu ikke observeret hverken sceringer i de områder, hvor der er fundet samlingspladser eller langhøje i Mäler- koncentrationer af spidsnakkede økser dalen, hvilket taler for en øget regionali- med henblik på systematiske udgravnin- sering af tragtbægerkulturens randzoner. ger på de mest lovende lokaliteter. På den anden side findes der store mose offerpladser i området, som for eksempel Et eksempel på en mere langsom inter- ved Skogsmossen i Västmannland, hvil- aktion og gradvis proces findes i den ket taler for en optagelse af nye rituelle sydlige del af Norge. Her findes der både traditioner (Hallgren 2008). spidsnakkede og tyndnakkede økser (Hinsch 1955; Østmo 1986). De ligger En anden region, hvor der ser ud til at alle på let sandede lokaliteter, som har være foregået en kraftig aktivitet fra været ideelle til agerbrug. Pladserne lig- begyndelsen af tidligneolitikum, er i ger ofte på de samme arealer som jæger- Falbygden i Vestsverige (se Karl Göran samler lokaliteterne fra den sene del af Sjögrens bidrag). Dette ses på koncen- mesolitikum (5000-4000 f.Kr.), hvorfor der trationen af blandt andet spidsnakkede i højere grad er tale om en bosættelses- økser (Sørensen 2012). Desværre findes kontinuitet. Desuden findes der meget der ikke mange direkte 14C dateringer af få beviser på dyrkning af jorden. Dette 271

Agrarsamfundenes ekspansion i Skandinavien

Nr. Region Boplads Materiale Lab. Nr. BP ± cal BC 1st. cal BC 2st. Henvisninger

99 Møre og Gossen, site 30 Hordeum sp. TUa-4738 3720 45 2198-2036 2281-1977 Hjelle et al. 2012 Romsdal 99 Møre og Gossen, site 30 Hordeum sp. TUa-4739 3695 40 2141-2027 2201-1962 Hjelle et al. 2012 Romsdal 99 Møre og Gossen, site 30 Hordeum sp. Tua-5133 3455 40 1876-1693 1889-1669 Hjelle et al. 2012 Romsdal 100 Møre og Gossen, site 58 Triticum TUa-5132 2165 35 354-167 363-108 Hjelle et al. 2012 Romsdal

101 Trøndelag Hammersvolden Cattle tooth TUa-7564 3895 40 2464-2341 2476-2210 Asprem 2012 102 Trøndelag Egge Hordeum TUa-3645 3385 70 1769-1538 1880-1520 Solem 2002, 6

103 Hälsingland Hedningahällan Hordeum XXX 3780 110 2429-2036 2550-1911 Schierbeck 1994 104 Ågermanland Bjästamon Cereal grain Ua-27101 3985 45 2571-2467 2623-2346 Gustafsson & Spång 2007, 80 104 Ågermanland Bjästamon Cereal grain Ua-27100 3750 45 2274-2045 2295-2027 Gustafsson & Spång 2007, 80 105 Ågermanland Lill-Mosjön Hordeum Ua-25338 3790 55 2335-2136 2457-2039 Färjare & Olsson 2000, 32 106 Västerbotten Mariehem, L5 Hordeum vulgare Ua-39874 2937 30 1552-1059 1263-1043 Viklund 2011 106 Västerbotten Mariehem, L3 Hordeum vulgare Ua-39872 2757 30 926-842 979-828 Viklund 2011 106 Västerbotten Mariehem, L2 Hordeum vulgare Ua-39873 2748 30 916-842 975-821 Viklund 2011 107 Västerbotten Umedalen Hordeum vulgare Ua-39971 2441 30 731-414 752-407 Viklund 2011

108 Nordland Stiurhelleren Ovis tooth XXX 3135 60 1494-1318 1528-1261 Johansen 1990, 5 109 Nordland Storbåthallaren Bos taurus T-2268 2740 80 976-811 1115-791 Johansen & Vorren 1986, 742 109 Nordland Storbåthallaren Bos taurus T-2267 2050 60 162-5 342-74 Johansen & Vorren 1986, 742 110 Nordland Bakkan Pollen of cereals T-1635 3070 70 1425-1260 1494-1127 Johansen & Vorren 1986, 740 108 Nordland Stiurhelleren Grain kernel 1 XXX 3060 70 1416-1217 1493-1120 Johansen 1990, 5 108 Nordland Stiurhelleren Grain kernel 2 XXX 2365 60 716-384 755-236 Johansen 1990, 5 111 Nordland Moland Charc. plough m. T-2629 2010 150 346-206 391-327 Johansen & Vorren 1986, 742 112 Troms Kveøya Hordeum vulgare Wk-26504 3936 30 2481-2348 2564-2307 Johansen 1990 112 Troms Kveøya Cereal grains Wk-24533 2642 30 823-796 894-780 Arntzen & Sommerseth 2010 113 Nordland Høfsøy Charc. T-3028 3060 80 1426-1213 1497-1057 Johansen & Vorren 1986, 745 Ovis,cap,Bos 114 Troms Skålbunes Charc. plough m. Wk-20626 2273 35 395-235 400-209 Arntzen 2012

Fig. 4e. Tabel med 14C dateringer fra udvalgte lokaliteter i Skandinavien, som viser agrare aktiviteter. ses i form af dateringer af pollenkorn fra været dyrket korn i tidligneolitisk tid i forskellige lokaliteter i Sydnorge (Fig. 4 Sydnorge, idet mange af pollendiagram- & 9). Desværre er alle dateringerne kon- merne er foretaget i mindre eller større ventionelle, hvorfor de indeholder en mosehuller og søer. Det er et kendt fak- meget stor usikkerhedsmargin. Desuden tum, at kornarterne er selvbestøvende, er der i pollendiagrammerne tale om hvorfor de ikke spreder sig over større ganske få bestemte kornpollen af en lille afstande (Diot 1992). Udslaget af mange størrelse, hvorfor der kan være tale om kornpollen ses derfor kun, hvis den på- forvekslinger af kornpollen og græsarter. gældende lokalitet har ligget få meter Man kan dog ikke udelukke, at der har fra en kornmark. Dette er ikke tilfældet,

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 272

Fig. 5. 14C dateringer af korn fra udvalgte lokaliteter i Sydskandinavien. Data fra: Fig. 4. 273

når pollenanalyserne foretages i et fug- en højere mængde af lancet-vejbred, tigt område af en mose eller sø, hvorfor som helst skal falde sammen med en sandsynligheden for at finde kornpollen højere mængde af trækulstøv. I Sydnorge er forholdsvis lav. Dette kan også være er der netop foretaget en del dateringer en af hovedårsagerne til, at der først fin- af pollendiagrammer, der viser forhøjede des kornpollen i Danmark fra omkring værdier af lancet-vejbred, som begyn- 3600 f.Kr., fordi det er her, man har pol- der mellem 3700-3300 f.Kr., hvilket er lenanalyser fra de tidlig neolitiske lang- nogenlunde synkront med etableringen høje og ikke kun tilfældige mosehuller af megalitgrave i Sydnorge omkring eller søer (Andersen & Rasmussen 1993). 3500 f.Kr. (Høeg 1982; 1989; 1995; 1997; Til gengæld kan man optimere chancerne 1999). I perioden 4000 til 3500 f.Kr. ser for at finde kornpollen ved at gennemgå det således ud til, at Sydnorge har fået større mængder af jord. en materiel kultur i form af flint- og stridsøkser fra agrarsamfundene i Syd En anden indikation på agerbrug kan skandinavien, men at de agrare elemen- være et mere åbent landskab, hvilket ud ter i form af domesticerede dyr og korn fra pollendiagrammerne kan afsløres ved måske først er kommet med bygningen

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord Fig. 6. 14C dateringer af køer fra udvalgte lokaliteter i Sydskandinavien. Data fra: Fig. 4. 275

af megalitgravene. Her kan de neolitiske skeligheder med at opretholde meget økser have spillet en rolle som prestige- langstrakte forbindelser med andre symboler i jæger-samler samfundene, agrarsamfund samt adgangen til ret be- hvor storvildtsjagt måske har spillet en grænsede mængder af god landbrugs- mere vigtig symbolsk rolle end de agrare jord. Derudover bliver impulserne ander- elementer (Glørstad 2010). Der kan ligeledes med den grubekeramiske kultur. frem være tale om en systematisk ud- vælgelse af specifikke genstande, som de 14C dateringerne fra Sydvestnorge, lokale jæger-samlere forbandt med en Vestnorge, Midtnorge og øget prestige. Enkelte af de spidsnakke- Midtsverige de flintøkser er fundet i den mellemste I Sydvestnorge findes der nogle enkelte del af Norge, hvorfor økserne sikkert er tyndnakkede flintøkser samt adskillige imi- blevet udvekslet i et mesolitisk netværk tationer i lokale råmaterialer, som typo- (se Christian Roll Valens bidrag). logisk tilhører tidligneolitikum. Spørgs- målet er så, om økserne kan sættes i Spørgsmålet er naturligvis, om der over- forbindelse med nogle enkelte pioner- hovedet har været et agrarsamfund i bønder, som trodsede det farlige farvand Sydnorge (Prescott 1996). Indtil videre ved Norges sydspids for at etablere et mangler der fund af langhøje og sam- agrarsamfund allerede i tidligneolitikum. lingspladser i Sydnorge, hvilket kan indi- Eller om økserne skal ses som prestige- kere, at det er en meget regional økser, der blev udvekslet i et jæger-sam- ”jæger-samler”-udgave af tragtbæger- ler netværk, der havde langstrækkende kulturen, som vi ser i denne region. Må- kontakter op langs den norske vestkyst? ske nåede agrarsamfundene ikke at De naturvidenskabelige vidnesbyrd, som etablere sig hverken økonomisk eller for eksempel pollenanalyserne vidner ideologisk i Sydnorge inden den grube- ikke om mange agrare aktiviteter i form keramiske kultur (2900-2600 f.Kr.) holdt af dyrkning af korn (Fig. 9). Der findes sit indtog? nogle enkelte kornpollen på Lista og Jæ- ren fra tidligneolitikum, hvor noget af Det ser således ud til, at der indtraf en den bedste landbrugsjord i Norge findes standsning af den agrare ekspansion i (Høgestøl & Prøsch-Danielsen 2006). Sydnorge og ved Mälerdalen. Måske Pollenanalyserne viste desuden en af- hænger det sammen med en lavere skovningsfase efter 4000 f.Kr., hvilket befolkningstæthed i de nordligere egne kunne tyde på en økonomisk strategi ba- af den skandinaviske halvø. Andre for- seret på husdyrbrug og i mindre grad på klaringer kan hænge sammen med van- dyrkning af korn. 14C dateringerne af for-

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 276

Fig. 7. 14C dateringer af får og geder fra udvalgte lokaliteter i Sydskandinavien. Data fra: Fig. 4.

kullede korn vidner derimod ikke om sorte lag, som kan være systematiske dyrkning af korn før overgangen mellem afbrændinger af lyngen eller rydninger MNB og SN I (2600-2200 f.Kr.), hvilket af vegetation til anlæggelse af marker. ses på en mængde dateringer af forkul- 14C dateringerne af de sorte lag viser, at let korn fra Rogaland. Dette støttes end- afbrændingerne har fundet sted mellem videre af de ældste 14C dateringer af 2800-2200 f.Kr. i Hordaland, Sogn og domesticerede dyr fra Hordaland, som Fjordane samt Møre og Romsdal (Olsen også ligger på overgangen mellem MNB 2009). og SN I (Hjelle et al. 2006). Til gengæld findes der indirekte beviser på agerbrug Det har været diskuteret, om de agrare i form af flere centimeter tykke trækuls- aktiviteter kan forbindes med enten 277

Fig. 8. 14C dateringer af tamsvin fra udvalgte lokaliteter i Sydskandinavien. Data fra: Fig. 4.

stridsøksekulturen eller klokkebæger- stridsøksekulturen , hvori de tyknakkede kulturen (Prescott 1996; Olsen 2009). bjergartsøkser udgør et vigtigt element. Overgangen MNB og SNI kan dateres til Det ser dog ud til, at der sker en gradvis 2600-2200 f.Kr., som netop er kendeteg- ændring af bosættelsesmønstret alle net ved et plateau på 14C kurven. Det er rede fra MN A (3300-2800 f.Kr.) til MNB derfor vanskeligt at diskutere intervaller (2800-2400 f.Kr.), som viser en nedgang på under 300 år, hvis vi arbejder med to i antallet af kystbopladser og en etable- standardafvigelser. De mange afbræn- ring af bosættelser i den indre del af dingslag tyder på en aktivitet allerede fra fjordene, hvor den gode landbrugsjord begyndelsen af MNB (2800-2600 f.Kr.), ligger. Dette kunne indikere en form for hvilket svarer til stridsøksekulturen. Men økonomisk paradigmeskifte mod en mere eftersom der ikke findes særlig meget agrar subsistens suppleret af jagt og fi- materiel kultur i form af stridsøkser eller skeri, som kun bliver forstærket i løbet grave fra stridsøksekulturen, kan der være af SN I (2400-2000 f.Kr.). tale om en mere regional variant af

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 278

Fig. 9. 14C dateringer fra udvalgte lokaliteter i Norge og Nordsverige, som viser agrare aktiviteter. Data fra: Fig. 4. 279

De fleste direkte14 C dateringer af dome- keramikken, hvorfor der også foreligger sticerede dyr og korn placerer sig i perio- meget begrænsede beviser på klokke- den SN I og SNII (2400-1700 f.Kr.) i Vest- bægerkultur i Danmark. Her er nogle af de norge (Høgestøl & Prøsch-Danielsen mere eksotiske klokkebægre blevet sat i 2006; Hjelle et al. 2006; 2012). Hvorvidt forbindelse med et mere maritimt klokke de agrare elementer skal sættes i for- bægerfænomen, der strækker sig fra det bindelse med en migration af pioner- hollandske fladland langs den jyske bønder fra den vesteuropæiske klokke- vestkyst op til Limfjordsområdet (Sarauw bægerkultur er dog endnu uvist (Harrison 2007; Prescott 2009). Med klokkebæger 1980; Liversage 2003; Sarauw 2007; kulturen er der sandsynligvis fulgt en 2008). Om der overhovedet fandtes forbedret skibsteknologi, hvorved det har egentlige klokkebægre i Norge er åben været muligt for skibene at krydse åbne for en fortolkning, især fordi der kun er og vanskelige farvande som Skagerrak fundet et klokkebæger på pladsen Slet- mellem Nordjylland og Sydvestnorge tabø, og endda af en atypisk form (Skjøl- (Østmo 2005). Den nordlige del af Jylland svold 1977). Identificeringen af klokke- kan således have været et brohoved til bægerfænomenet er især bygget op om den videre ekspansion af klokkebæger-

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 280

kulturen mod Norge, hvor der især ses med jæger-samler stammer, der har væ- koncentrationer af flintdolke ved Lista ret interesseret i at eje en flintdolk. Må- og Jæren (Apel 2001). ske kunne det være mere passende at vende tilbage til den gamle betegnelse Flintdolkene i Norge er produceret af ”dolktid” i stedet for den lidt usikre den nordjyske flint, som er blevet tilveje ”klokkebægerkultur”. bragt ved etableringen af flintminer i de områder, hvor kalken ligger forholdsvis Det er endnu uvist, om klokkebæger højt i det nordjyske terræn (Becker 1980). fænomenet i Norge også nåede til Trøn- Klokkebægerfænomenet er derfor ikke delag, men de få dateringer, vi har fra bare keramik, men også flintdolke, tre- området, tyder på, at der kan have været kantede skafttunge pilespidser, hånd- agrare aktiviteter allerede på overgangen ledsbeskyttere samt tidlig metallurgi mellem MNB og SN I (2600-2200 f.Kr.) i (Prescott 2009). Alle disse elementer form af en ko (se Frank Asprems bidrag). findes langs den norske vestkyst, hvilket Trøndelag udviser en del stridsøkser, kunne være argumentet for, at der virke- som er fundet i områder med god land- lig kan være tale om en migration. På brugsjord. Men spørgsmålet er, om den anden side kan der også være tale stridsøkserne vitterligt repræsenterer om lokale præferencer, hvor flintdolkene stridsøksekulturen, da der er problemer var forbundet med en større prestige. forbundet med selve typologien af strids- Det er en kendt sag, at modefænomener økserne. Vi mangler undersøgelser og kan spredes meget hurtigt over meget dateringer af de kontekster, hvor strids- store afstande. Dette bliver bekræftet af, økserne er fundet, for at se hvor lang tid at flintdolkene bliver distribueret helt op til de har været i brug (Malmer 1975). Man den nordlige del af Norge, hvor der ikke kunne formode, at økserne kan have haft er fundet nogen form for agrar aktivitet i en meget lang levetid som statussymbo- senneolitikum, hvorfor der sikkert har ler, måske helt ned i senneolitikum, været et underliggende jæger-samler- hvorfor det er usikkert, om de virkelig fisker-system, som har udvekslet flint udgør en aktivitet, der kan forbindes med dolke til de mere nordlige egne af Norge stridsøksekulturen. Der forefindes dog (Fig. 9). En forklaringsmodel kan derfor nogle enkelte mulige grave fra stridsøk- være, at der findes klokkebæger/sen- sekulturen, som bør undersøges nærmere. neolitiske pionerbønder, der introducerer Derudover er der nogle enkelte køkken- agerbruget til den sydvestlige del af møddinger (Frøset, Hammersvolden og Norge formodentlig fra Limfjordsområ- Våttabakken) fra MNA/MNB (3300-2400 det, som så har haft sociale kontakter f.Kr.), som indeholder organiske materia 281

ler, hvilket efter norske forhold giver en kraft bag ekspansionen, er stadig et uaf- unik chance for at undersøge faunasam- klaret spørgsmål. De arkæologiske vid- mensætningen. Desuden indeholder nesbyrd og dateringer hælder mest til, køkkenmøddingen Våttabakken et frag- at der kan have foregået eksperimente- ment af kraniet af et menneske, hvorfor rende landbrug i løbet af stridsøksekul- det i fremtiden kunne være interessant turen i enkelte områder, som for eksem- at foretage en 14C datering og isotop- pel Vestnorge og Trøndelag (Olsen 2009). analyse af menneskeknoglen for at un- Det er dog i løbet af senneolitikum, at vi dersøge, om der er tale om en terrestrisk ser en ”mere komplet neolitisk pakke”. eller marin diæt. Samtidig ser vi i Vesteuropa en tydelig ekspansion med klokkebægerkulturen, Omkring 2600 f.Kr. ses også beviser på hvorfor den agrare ekspansion formodent- dyrkning af korn i Midtsverige, i Hälsing- lig skal sættes i forbindelse med dette land og Ågermanland, hvilket også er kulturfænomen (Prescott 1996; 2009). samtidig med vidnesbyrd på agerbrug i Det er dog også tydeligt, at der samtidig Vestnorge og Trøndelag (Viklund 2011). med den senneolitiske ekspansion også Gennem de store elve kan der potentielt foregår sociale kontakter med jæger- have været kontakt mellem den norske samler grupper i Nordnorge. Dette kan vestkyst og Midtsverige, hvilket kunne iagttages i form af en livlig udveksling være en af færdselsårerne for ekspan- med de tidligste typer af flintdolkene. sionen af stridsøksekulturen i dette om- Ekspansionen i senneolitikum ser ud til råde af Skandinavien. En anden mulighed at stoppe i Midtnorge og Midtsverige. for kontakt er med Sydnorges stridsøkse Grunden kan igen hænge sammen med kultur gennem sejladser langs den norske en lavere befolkningstæthed i de nord vestkyst (Østmo 2010). Med fremkomsten ligere egne af den skandinaviske halvø. af stridsøksetiden er der kommet agrare Der kan endvidere være tale om besvær- elementer ind på den Skandinaviske halvø ligheder med at opretholde meget lang- og i det baltiske område. strakte forbindelser med andre agrarsamfund. Derudover kan der have været Efter et ophør med den agrare ekspan- begrænset adgang til større arealer af sion i tidligneolitikum, sker der efterføl- god landbrugsjord. En alternativ forklaring gende en ekspansion på overgangen kan hænge sammen med, at kornsorterne mellem MNB og SN I (2600-2200 f.Kr.), ikke har kunnet tåle de meget kortvarige som når helt op til Midtnorge og Midt dyrkningsperioder i den nordlige del af sverige. Om det er stridsøksekulturen eller Norge og Sverige (Leino & Hagenblad klokkebægerkulturen, der er den drivende 2010).

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 282

14C dateringerne fra flere forsøg på ekspansioner, som måske Nordsverige og Norge er mislykkedes adskillige gange, og som 14C dateringerne fra Nordsverige i Väster først lykkedes i løbet af den yngre bronze botten viser, at det ikke er før overgan- alder eller den førromerske jernalder gen mellem ældre og yngre bronzealder, (Sjögren & Arntzen 2012). De mindre at vi ser de ældste beviser på dyrkning succesfulde bønder har enten måttet af korn (Viklund 2011). Dette billede bli- fortrække til sydligere himmelstrøg eller ver bekræftet af en lignende koncentra- gå over til fiskeriet, sandsynligvis sup- tion af 14C dateringer fra Nordnorge af pleret med lidt husdyrbrug. Langs hele forkullede korn og domesticerede dyr, den norske vestkyst har fiskeriet ganske som også placerer sig i perioden mellem givet spillet en meget afgørende rolle for den ældre og yngre bronzealder (1200- disse mennesker, hvad enten de var jæger- 900 f.Kr.) (Johansen 1990; Sjögren & samlere eller bønder. Arntzen 2012). De arkæologiske beviser har dog vist fund af sydskandinaviske Vanskelighederne med at etablere et bronzer, som vidner om langstrakte kon- agrarsamfund i Nordnorge og Nordsve- takter (Rønne 2011). Dette bliver des- rige kan hænge sammen med, at korn- uden bekræftet af fund af helleristninger sorterne ikke har kunnet tåle kortvarige med skibe, der tydeligvis har forbilleder dyrknings- og frostperioder (Leino & Ha- i de sydskandinaviske skibe (Kaul 2011). genblad 2010). Derimod burde der være I Nordnorge har der også været kontak- rige muligheder for at holde husdyr, men ter med den russiske Ananinokultur, som de er endnu ikke blevet påvist fra sen- har forsynet regionen med bronzegen- neolitikum eller ældre bronzealder i stande. Området har formodentlig været Nordnorge. Til gengæld findes der en et kludetæppe af sociale kontakter både enkelt 14C datering af et forkullet byg- fra syd og nord. Vi bør derfor ikke afvise korn fra senneolitikum, som er fundet på muligheden for, at der kan have været Kveøya (Johansen 1990). Der er tale om pionerbønder på spil i Nordnorge allerede en enkelt datering, hvorfor man ikke bør på overgangen mellem senneolitikum og tillægge den større udsagnsværdi. I øje- ældre bronzealder. Dette understøttes blikke findes der meget få dateringer, blandt andet af en mulig lokal produktion som vidner om agrare aktiviteter i Nord- af fladehuggede segl i råmaterialet chert, norge og Nordsverige i forhold til regio- som er iagttaget på lokaliteten Hjemm- nens meget store areal. Men med de luft I, Alta, Finnmark (Nummedal 1929; større fladeudgravninger ser det ud til, Gjessing 1942). Men klimaet kan have at vi kan forvente os mange fremtidige været så barsk, at der kan være tale om data, som kan være med til at nuancere 283

diskussionen om den nordligste del af Bibliografi den agrare ekspansion. Andersen, S.H., 2008: The Mesolithic – Neolithic transition in Western Denmark Afslutning seen from a kitchen midden perspective. I forbindelse med agrarsamfundenes A survey. Between Foraging and Far- ekspansion fra Sydskandinavien og vide ming. Fokkens, H., Coles, B.J., Van Gijn, re op langs Norges vestkyst og Sveriges A.L., Kleijne, J.P., Ponjee, H.H. & Slap- østkyst, fremstår der nu et mere nuan- pendel, C.G. (red.), Analecta Prehistorica ceret billede af neolitiseringsprocessen. Leidensia 40. Faculty of Archaeology, Skiftet fra jæger-samler til bonde har Leiden: 67-74. været en kompleks og kontinuerlig proces, hvorfor der er tale om adskillige Andersen, S.Th. & Rasmussen, P., 1993: neolitiseringsprocesser. En af de fremti- Early and Middle Neolithic agriculture in dige udfordringer bliver at få et mere Denmark: pollen spectra from soils in præcist billede af, hvorfor og hvordan burial mounds of the Funnel Beaker Cul- skiftet fra jæger-samlere til bønder er ture. Journal of European Archaeology 1: foregået i de forskellige regioner af 153-180. Skandinavien. Nordlige Verdeners symposium i Tanum i maj 2011 har givet os Apel, J., 2001: Daggers Knowledge and mulighed for at få et overblik over de Power. The Social of Flint-Daggers Tech- tidligste landbrugsindikatorer fra syd til nology in Scandinavia 2350-1500 ca. BC. nord. En af de vigtigste målsætninger Coast to coast-book 3. Uppsala Univer- ved projektet “Agrarsamfundenes eks- sitet, Uppsala. pansion i Norden” var at få dannet et netværk for arkæologer og naturviden- Arntzen, J.E. & Sommerseth, I., 2010: skabsfolk, der kunne mødes og drøfte Den første gården i Nord-Norge – Jord- problemerne omkring neolitisering og bruksbosetting fra bronsealder til jernal- ekspansionen af agrarøkonomomien op der på Kveøy. TROMURA 39, Tromsø. igennem Skandinavien. Vi håber, at der med dette forskningsprojekt er skabt Arntzen, J.E., 2012: Jordbruksbopladser grobund for flere lignende initiativer i fra bronsealder og førromersk jernalder i fremtiden. Nord-Norge: Veien videre. Agrarsam- fundenes ekspansion i Norden – symposium i Nordlige Verdener. Kaul, F. & Sø- rensen, L. (red.), Nationalmuseet. København.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 284

Asprem, F., 2012: Neolitiseringen i Midt- Brinch Petersen, E., 2008: Warriors of norge – en utvikling I flere trinn? Agrar- the Neolithic TRB-Culture. Man Millenia samfundenes ekspansion i Norden – Environment. Studies in honour of Roman symposium i Nordlige Verdener. Kaul, F. Schild. Sulgostowska, Z. & Tomaszewski, & Sørensen, L. (red.), Nationalmuseet. A.J. (red.), Warsaw: 33-38. København. Brinch Petersen, E. & Egeberg, T., 2009: Bade, R.L., Julshamn, L., Larsen, J. & Between Dragsholm I and II. Innovation Valvik, K.A., 2002: Vestlandsgården – and Continuity – Non Megalithic Mortu- fire arkeologiske undersøkelser. Arkeo- ary Practices in the Baltic. New methods logiske avhandlinger og rapporter fra and research into the development of Universitetet i Bergen, no. 8. Bergen. Stone Age Society. Larsson, L., Lüth, F. & Terberger, T. (red.), Bericht der Römisch- Beck, M.R., in press: Højensvej høj 7 – Germanischen Kommission 88. Philipp en tidligneolitisk langhøj med flere faser von Zabern, Mainz: 447-467. ved Egense, Svendborg. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 2012. Casati, C. & Sørensen, L., 2006: Born- holm i ældre stenalder. Status over kul- Becker, C.J., 1948: Mosefundne lerkar turel udvikling og kontakter. Kuml 2006: fra yngre Stenalder. Studier over Tragt- 9-58. bægerkulturen i Danmark. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1947: Craig, O.E., Steele, V.J., Fischer, A., 5-318. Hartz, S., Andersen, S.H., Donohoe, P., Glykou, A., Saul, H., Jones, D.M., Koch, Becker, C.J., 1980: Dänemark. 5000 Jahre E. & Heron, C.P., 2011: Ancient lipids Feuersteinbergbau. Die Such nach dem reveal continuity in culinary practices Stahl der Steinzeit. Ausstellung im Deut- across the transition to agriculture in schen Bergbau-Museum Bochum vom Northern Europe. Proceedings of the 24. Oktober 1980 bis 31. Januar 1981. National Academy of Sciences 2011:1-6. Weisberger, G. (red.), Bochum: 456-471. Diinhoff, S., 2004: Arkeologiske frigivnings- Brinch Petersen, E., 1973: Gravene ved undersøkelser, Fjærestad, Balestrand Dragsholm. Fra jægere til bønder for kommune, gbnr. 8/1, Sogn og Fjordane. 6000 år siden. Nationalmuseets Arbejds Upubliceret rapport. Universitetet i Ber- mark 1973: 112-120. gen. Bergen Museum. Bergen. 285

Diot, M.-F., 1992 : Études palynologiques Glørstad, H., 2010: The Structure and de blés sauvages et domestiques issus History oft he Late Mesolithic Societies de cultures expérimentales. Préhistoire in the Oslo fjord area 6300-3800 BC. de l’agriculture: nouvelles approaches Göteborg. expérimentales et ethnographiques. An- derson, P.C. (red.), Monographie du CRA Gustafsson, P. & Spång, L.G., 2007: Sten no 6. CNRS, Paris. ålderns Stationer. Arkeologi i Botnia- banana spår. Riksantikvarieämbetet. Enghoff, I.B., 2011: Regionality and bio- Länsmuseet Västernorrland. Stockholm. tope exploitation in Danish Ertebølle and ajoining periods. Scientia Danica, Gundersen, H. & Soltvedt, E.C., 1995: series B. Biologica, vol. 1. The Royal Arkeologiske undersøkelser på Hjelle, Danish Academy of Science and Letters. Stryn, 1994. Upubliceret rapport. Uni- København. versitetet i Bergen. Bergen Museum. Bergen. Fischer, A., 2002: Food for Feasting? An evaluation of explanations of the neolithi Hadevik, C., 2009: Trattbägerkulturen i sation of Denmark and southern Sweden. Malmöområdet. En sammenställing med The neolithisation of Denmark - 150 years fokus på byggnader, gravar och rituelle of debate. Fischer, A. & Kristiansen, K. gropar. Spåren i marken – tematisk rap- (red.), J. R. Collis Publications, Sheffield: portering från Citytunnelprojektet. Hade 341-393. vik, C. & Steineke, M. (red.), Rapport nr. 48. Malmö Museer, arkeologienheten. Färjare, A. & Olsson, E., 2000: Lill- Malmö Stad: 13-90. Mosjön – boplatslämningar och fångst- gropar från neolitikum, äldre järnålder Hadevik, C. & Steinke, M., 2009: Spåren och historisk tid. Riksantikvarieämbetet. i marken - tematisk rapportering av City- UV Mitt, documentation av fältarbets tunnelprojektet. Rapport nr. 48. Malmö fasen 2000:5. Stockholm. Museer, arkeologienheten. Malmö Stad. Gjessing, G., 1942: Yngre Steinalder i Nord-Norge. Oslo. Hallgren, F., 2008: Identitet i Praktik. Lokala, regionala och överregionala sociala sammanhang inom nordlig tratt- bägerkultur. Coast to Coast book 17. Universitetet i Uppsala.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 286

Harrison, R.J., 1980: The Beaker Folk. Henningsmoen, K., 1980: Trekk fra floraen Copper Age Archaeology in Western i Vestfold. Bygd og by i Norge. Møller, V. Europe. Thames & Hudson. (red.), Oslo: 163-175.

Hartz, S. & Lübke, H., 2004: Zur chrono- Hinsch, E., 1955: Traktbegerkultur-mega stratigraphischen Gliederung der Erte- litkultur. En studie av Øst-Norges eldste, bølle-Kultur und frühesten Trichterbe- neolitiske gruppe. Universitetets Oldsak- cherkultur in der südlichen Mecklenburger samling. Årbok 1951-1953. Oslo: 10- Bucht. Bodendenkmalpflege in Mecklen 177. burg-Vorpommeren. Jahrbuch 2004, vol. 52: 119-143. Hjelle, K.L., Hufthammer, A.K. & Bergs- vik, K.A., 2006: Hesitant hunters: a re- Heinemeier, J., 2002: AMS C-14 date- view of the introduction of agriculture in ringer, Århus 2001. Arkæologiske ud- western Norway. Environmental Archae gravninger i Danmark 2001. Det Arkæo- ology 11(2): 147-170. logiske Nævn, København: 263-292. Hjelle, K.L., Solem, T., Halvorsen, L.S. & Heinemeier, J. & Rud, N., 1998: Danske Åstveit, L.I., 2012: Human impact and arkæologiske AMS C-14 dateringer, År- landscape utilization from the Mesolithic hus 1997. Arkæologiske Udgravninger i to medieval time traced by high spatial Danmark 1997. Det Arkæologiske Nævn, resolution pollen analysis and numerical København: 282-292. methods. Journal of Archaeological Science 39: 1368-1379. Heinemeier, J. & Rud, N., 1999: Danske arkæologiske AMS C-14 dateringer, År- Høeg, H.I., 1982: Introduksjonen av jord- hus 1998. Arkæologiske Udgravninger i bruk i Øst-Norge. Introduksjon av jordbruk Danmark 1998. Det Arkæologiske Nævn, i Norden. Sjøvold, T. (red.), Oslo: 143-151. København: 327-345. Høeg, H.I., 1989: Noen resultater fra den Heinemeier, J. & Rud, N., 2000: Danske pollenanalytiske undersøkelsen i Tele- arkæologiske AMS C-14 dateringer, År- mark. Fra jeger til bonde. Utvikling av hus 1999. Arkæologiske Udgravninger i jordbrukssamfunn i Telemark i steinalder Danmark 2000. Det Arkæologiske Nævn, og bronsealder. Mikkelsen, E. (red.), Uni- København: 296-313. versitetets Oldsaksamling Skrifter Ny rekke 11. Oslo: 372-421. 287

Høeg, H.I., 1995: Pollenanalyse på Lista. Johansen, O.S., 1990: Synspunkter på Farsundprosjektet – stenalderbopladser jernalderens jordbrukssamfunn i Nord- på Lista. Ballin, T. & Jensen, O.L. (red.), Norge. Stensilserie B 29, Tromsø. Universitetets Oldsaksamling Varia 29. Oslo: 266-318. Johansen, O.S. & Vorren, K.-D., 1986: The prehistoric expansion of farming into Høeg, H.I., 1997: Pollenanalytiske under ”Arctic” Norway: A chronology based on søkelser på Øvre Romerike. Ullensaker 14C dating. Radiocarbon 28: 739-747. og Nannestad, Akershus fylke. Universi- tetets Oldsaksamling Varia 46. Oslo. Johansson, G., Westergaard, B., Artelius, T. & Nieminen, J., 2011: Arkeologiska Høeg, H.I., 1999: Pollenanalytiske under undersökningar. Boplatser och gravar søkelser i Rogaland og Ersdal, Vest-Agder. vid Viskan i Veddige. Fem fornlämningar Museumslandskap. Artikkelsamling til undersökta för riksväg 41. Halland, Ved- Kerstin Griffin på 60-årsdagen. Selsing, dige socken, Vabränna 1:5, 10:5, 3:39 L. & Lillehammer, G. (red.), AmS-rapport. och 3:33; Kullagård 1:13 och Järlöv 7:3, Arkeologisk museum i Stavanger. Sta RAÄ 323, 322, 128b, 320 och 321. UV vanger: 145-225. Rapport 2011:26. Riksantikvarieämbetet, Stockholm. Høgestøl, M. & Prøsch-Danielsen, L., 2006: Impulses of agro-pastoralism in Kaul, F., 2011: Early Agriculture at the the 4th and 3rd millennia BC on the south- Border. Farming on the edge: Cultural western coastal rim of Norway. Environ- Landscapes of the North, Short papers mental Archaeology 2006, vol. 11: 19-34. from the network meeting in Lerwick, Shetland September 7th – 10th 2010. Jennbert, K., 1984: Den Produktiva Gåvan. Mahler, D.L. & Andersen, C. (red.), Tradition och innovation i Sydskandinavien Northern Worlds, the National Museum för omkring 5300 år sedan. Acta Archaeo- of Denmark, København: 44-57. logica Lundensia, Serie 4o 16. Lund. Klassen, L., 2000: Frühes Kupfer im Nor- Johannesen, L. & Hjelle, K., 2001: Arkeo den Untersuchungen zur Chronologie, logiske undersøkelser på Jacobsgården. Herkunft und Bedeutung der Kupferfunde Nøjs gnr. 24/20, Leikanger kommune, der Nordgruppe der Trichterbecherkultur. Sogn og Fjordane. Upubliceret rapport. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter, Århus. Universitetet i Bergen. Bergen Museum. Bergen.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 288

Klassen, L., 2004: Jade und Kupfer Unter tics of landrace barley (Hordeum vulgare). suchungen zum Neolithisierungsprozess Molecular Biology and Evolution 27(4): im westlichen Ostseeraum unter beson- 964–973. derer Berücksichtigung der Kulturent- wicklung Europas 5500-3500 BC. Jysk Lichardus, J., 1976: Rössen-Gatersleben- Arkæologisk Selskabs Skrifter, Århus. Baalberg. Ein Beitrag zur Chronologie des Mitteldeutschen Neolithikums und zur Koch, E., 1998: Neolithic Bog Pots from Entstehung der Trichterbecher Kulturen. Zealand, Møn, Lolland and Falster. Nor- Saarbrückener Beiträge zur Altertums- diske Fortidsminder serie B, vol. 16. Kø- kunde, Band 17. Rudolf Habelt Verlag. benhavn. Bonn.

Larsson, L. & Broström, S.G., 2011: Lindqvist, C. & Possnert, G., 1997: The Meeting for transformation. A Locality for subsistence economy and diet at Jakobs/ Ritual Activities During the Early Neo Ajvide and Stora Förvar, Eksta parish lithic Funnel Beaker Culture in Central and other prehistoric dwelling and burial Sweden. Current Swedish Archaeology sites on Gotland in long-term perspec 19: 183-201. tive. Remote Sensing Vol. I. Theses and papers in North-European archaeology Larsson, M., 1984: Tidigneolitikum i Syd- 13:a. Burenhult, G. (red.), Department of västskåne. Kronologi och bosätnings- archaeology, Stockholm University. Häs- mönster. Acta Archaeologica Lundensia, sleholm: 29-90. series in 40, nr. 17. Rudolf Habelt, Bonn. Liversage, D., 2003: Bell Beaker Pottery Larsson, M., 1992: The early and middle in Denmark. Its Typology and Internal neolithic Funnel Beaker Culture in the Chronology. The Northeast Frontier of Ystad area (Southern Scania): economic Bell Beakers. Czebresszuk, J. & Szmyt, and social change, 3100-2300 BC. The M. (red.), BAR International Series 1155: Archaeology of the Cultural Landscape. 39-49. Larsson, L., Callmer, J. & Stjernquist, B. (red.), Acta Archaeologica Lundensia, Lødøen, T. & Hjelle, K., 1999: Nytt Tyin series in 40, nr. 19. Almqvist and Wiksell kraftverk Kulturminneregitreringer. Del I International, Stockholm: 17-90. – Automatisk fredete kulturminner. Upubliceret rapport. Universitetet i Ber- Leino, M.W. & Hagenblad, J., 2010: 19th gen. Bergen Museum. Bergen. century seeds reveal the population gene 289

Madsen, T., 1987: Where did all the Mischka, D., 2011: The Neolithic burial Hunters go? An assessment of an epoch- sequence at Flintbek LA 3, north Ger- making episode in Danish Prehistory. many, and its cart tracks: a precise chro- Journal of Danish Archaeology 5, 1986: nology. Antiquity 85: 742-758. 229-239. Nielsen, P.O., 1984: De første bønder. Magnell, O., 2005: Tracking wild boar Nye fund fra den tidligste Tragtbæger- and hunters. Osteology of wild boar in kultur ved Sigersted. Aarbøger for Nor- Mesolithic South Scandinavia. Studies in disk Oldkyndighed og Historie 1984: 96- Osteology. Acta Archaeologica Lundensia 126. Series in 8o No 51. Almqvist & Wiksell International, Stockholm. Nielsen, P.O., 2009: Den tidligneolitiske bosættelse på Bornholm. Plads og Rum i Malmer, M.P., 1975: Stridsyxekulturen i Tragtbægerkulturen. Schülke, A. (red.), Sverige och Norge. LiberLäromedel Lund. Nordiske Fortidsminder Serie C: 9-24. Stockholm. Noe-Nygaard, N., Price, T.D. & Hede, Mathiassen, T., 1940: Havnelev-Strande S.U., 2005: Diet of aurochs and early gård. Et bidrag til diskussionen om den cattle in southern Scandinavia: evidence yngre stenalders begyndelse i Danmark. from 15N and 13C stable isotopes. Journal Arbøger for Nordisk Oldkyndighed og of Archaeological Science 32: 855-871. Historie 1940: 1-55. Nummedal, A., 1929: Stone Age finds in Mathiassen, T., 1948: Studier over Vest- Finnmark. Oslo. jyllands Oldtidsbebyggelse. København. Nærøy, A.J., 1994: Troll-prosjektet. Arkeo Mathiassen, T., 1959: Nordvestsjællands logiske undersøkelser på Kollsenes, Øy- Oldtidsbebyggelse. København. garden k. Hordaland, 1989-1992. Arkeo- logiske rapporter 19. Universitetet i Melle, T. & Simpson, D., 2005: Arkeologisk Bergen. Bergen Museum. Bergen. undersøkelse på Nedre Berge, gnr. 29 og Myklebust, gnr. 37, Herøy kommune, Olsen, A.B., 2009: Transition to Farming Møre og Romsdal. Upubliceret rapport. in western Norway seen as a rapid re- Universitetet i Bergen. Bergen Museum. placement of landscapes. Mesolithic Bergen. Horizons. Papers presented at the Se- venth International Conference on the

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 290

Mesolithic in Europe, Belfast 2005. Prøsch-Danielsen, L., 1996: Vegetation McCartan, S., Shulting, R., Warren, G. & history and human impact during the Woodman, P. (red.), Oxbow books, Ox- last 11500 years at Lista, the southern- ford: 589 – 596. most part of Norway: based primarily on professor Ulf Hafstens material and diary Persson, P., 1999: Neolitikums början. from 1955-1957. Norsk geografisk tids- Undersökningar kring jordbrukets intro- skrift 50/2: 85-99. duktion i Nordeuropa. Coast to Coast book 1. Göteborg og Uppsala Universitetet. Rosenberg, A., 2006: Beretning for Ulle- rødgård. Beretning over den arkæologiske Pilskog, F., 1997: Registrering ved Saunes, forundersøgelse og udgravning på matr. gnr 25, bnr. 3, 38, Ulstein. Upubliceret 3x med flere. Ullerød By, Tjæreby. (NFHA rapport. Møre og Romsdal fylkeskom- 2424). Excavation rapport from Folkemu- mune, Kulturavdelingen. seet in Hillerød. http://www.folkemuse- et.dk/Bygherre/A2424_net.pdf Prescott, C., 1996: Was there really a Neolithic in Norway? Antiquity 70: 77-87. Rowley-Conwy, P., 2011: Westward Ho! The spread of agriculture from Central Prescott, C., 2009: History in Prehistory Europe to the Atlantic. Current Anthro- – the later Neolithic/Early Metal Age, pology 52: 431-451. Norway. Neolithisation as if History mattered. Processes of Neolithisation in Rudebeck, E., 2010: I trästoderna skugga North-Western Europe. Glørstad, H. & – monumentala möten i neolitiseringens Prescott, C. (red.), Bricoleur Press, Lin- tid. Arkeologiska och förhistoriska värl- dome: 193-215. dar. Fält, erfarenheter och stenålders- platser i sydvästra Skåne. Nilsson, B. & Price, T.D., 2000: The introduction of far- Rudebeck, E. (red.), Malmö Museer, Ar- ming in Northern Europe. Europe’s First keologienheten. Malmö: 83-251. Farmers. Price, T.D. (red.), Cambridge University Press, Cambridge: 260-300. Ryberg, E., 2006: Arkeologisk undersök- ning. Vägen till Veddige. Huslämningar Price, T.D. & Gebauer, A.B., 2005: Smak- och annat från neolitikum och skiftet brons kerup Huse: a Late Mesolithic Coastal ålder/järnålder. Halland, Veddige socken, Site in Northwest Zealand, Denmark. Veddige 33:3. UV Väst Rapport 2006:5. Århus University Press. Århus. Riksantikvarieämbetet, Stockholm. 291

Rønne, P., 2011: Highlights from the Sjögren, K.-G., 2012: Neolitisering i Northernmost Bronze Age societies in Västsverige. En översikt over källäget. Norway. Farming on the edge: Cultural Agrarsamfundenes ekspansion i Norden Landscapes of the North, Short papers – symposium i Nordlige Verdener. Kaul, from the network meeting in Lerwick, F. & Sørensen, L. (red.), Nationalmuseet. Shetland September 7th – 10th 2010. København. Mahler, D.L. & Andersen, C. (red.), Northern Worlds, the National Museum Sjögren, P. & Arntzen, J., 2013: Agricul- of Denmark, København: 58-69. tural practices in Arctic Norway during the first millennium B.C. Vegetation Sandvik, P., 2003: Kornet på Hundvåg. History and Archaeobotany, volume 22, Fra Haug ok Heioni 4: 2-20. issue 1: 1-15.

Sarauw, T., 2007: Male symbols or war- Skjølsvold, A., 1977: Slettabøboplassen. rior identities? The ’archery burials’ of Et bidrag til diskusjonen om forholdet the Danish Bell Beaker Culture. Journal of mellem fangst- og bondesamfunnet i Anthtropological Archaeology 26, 2007: yngre steinalder og bronsealder. Arkeo- 65-87. logisk museum i Stavanger. Skrifter nr. 2. Stavanger. Sarauw, T., 2008: Danish Bell Beaker pottery and flint daggers. The display of Skousen, H., 2008: Arkæologi i lange social identities? European journal of baner. Undersøgelser forud for anlæg- Archaeology Vol. 11, 2008: 23-47. gelsen af motorvejen nord om Århus. Moesgård Museum. Forlaget Moesgård, Scheu, A., Hartz, S., Schmölcke, U., Tres- Højbjerg. set, A., Burger, J. & Bollongino, R., 2007: Ancient DNA provides no evidence for Slinning, T. & Hjelle, K., 2004: Arkeolo- independent domestication of cattle in gisk undersøkelser ved Kvålsild Aust, Mesolithic Rosenhof, Northern Germany. gnr. 23, bnr. 4 og 5, Sogndal kommune, Journal of Archaeological Science 2007: Sogn og Fjordane. Upubliceret rapport. 1-8. Universitetet i Bergen. Bergen Museum. Bergen. Schierbeck, A., 1994: Hedningahällan – en undersökning för att skydda och vårda. Solem, T., 2002: Makrofossilundersøkelse UV Stockholm, Rapport 1994:31. Stock- og pollenanalyse Egge, Steinkjer, Nord- holm. Trøndelag. Upubliceret rapport. Institutt

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 292

for naturhistorie, Vitenskapsmuseet. Archaeological Science 2012, http:// NTNU. Trondheim. dx.doi.org/10.1016/j.jas.2012.08.042.

Solheim, S., 2012: Lokal Praksis og Frem- Sørensen, S.A., 2005: Fra jæger til bonde. med opphav. Arbeidsdeling, sociale rela Arkeologi och Naturvetenskap. Bunte, sjoner og differensiering i østnorsk tid- C., Berglund, B. E. & Larsson, L. (red.), ligneolitikum. Avhandling for graden Gyldenstiernska Krabberup Stiftelsens Ph.d. Universitetet i Oslo. Symposium Nr. 6. Lund: 298-309.

Soltvedt, E.-C. 1995: Makrofossiler (for- Svensson, M., 2010: What time is it? kullete frø og frukter), lok. 27 og 59, Voll. In Situ 2009-2010: 7-26. Arkeologiske Undersøkelser i Rennesøy Kommune, Rogaland, Sørvest-Norge. Troels-Smith, J., 1954: Ertebøllekultur – Høgestøl, M. (red.), AmS-Varia 23. Mu- bondekultur: Resultater af de sidste 10 seum of Archaeology, Stavanger: 131- års undersøgelser i Åmosen. Aarbøger 132 og 137-140. for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1953: 5-62. Soltvedt, E.-C., 1997: Makrofossilanalyse av Prøver fra Håbakken, Time Kommune, Troels-Smith, J., 1957: Muldbjerg- Rogaland. Upubliceret rapport. Museum bopladsen. Som den så ud for 4500 år of Archaeology, Stavanger. siden. De første spor af agerbrug i Dan- mark. Naturens Verden: 1-33. Sørensen, L., 2012: Pioneering farmers cultivating new lands in the North. The Viklund, K., 2011: Early Farming at Umeå expansion of agrarian societies during in Västerbotten. Charred Cereal Grains the Neolithic and Bronze Age in Scandi- Dated to the Bronze Age. Fornvännen navia. Northern Worlds – Challenges and 2011: 238-242. solutions. Gulløv, H.C., Toft, P.A. & Hans- gaard, C.P. (red.), Report from workshop Westergaard, B., 2008: Arkeologisk 2 at the National Museum: 87-124. undersökning. Trattbägare i O-bygd. Arkeologiska undersökningar längs E6 i Sørensen, L. & Karg, S., 2012: The ex- Bohuslän, delen Lugnet-Skee. Bohuslän, pansion of agrarian societies towards Skee socken, Neanberg 1:14 och S:a Slön the North – new evidence for agriculture 2:4, Skee 1616. UV Väst Rapport 2008:40. during the Mesolithic/Neolithic transition UV Väst, Riksantikvarieämbetet, Stock- in Southern Scandinavia. Journal of holm. 293

Østmo, E., 1983: Megalittgraven på Østmo, E., 2005: Over Skagerak i stein Skjeltorp i Skjeberg. Viking. Bind XLVI- alderen. Noen refleksjoner om oppfinnel 1982: 5-35. sen av havgående fartøyer i Norden. Viking LXVIII: 55- 82. Østmo, E., 1985: En dysse på Holtenes i Hurum. Nytt lys over østnorsk traktbeger Østmo, E. 2007: The Northern Periphery kultur. Viking XLVIII: 70-82. of the TRB. Graves and Ritual Deposits in Norway. Acta Archaeologica vol. 78: Østmo, E., 1986: New observations on 111-142. the funnel beaker culture in Norway. Acta Archaeologica 55: 190-198. Østmo, E., 2010: The Cord Stamp in Neo- lithic Scandinavia. Acta Archaeologica Østmo, E., 1988: Etableringen av jordbruks vol. 81: 44-71. kultur i Østfold i steinalderen. Universi- tetets Oldsaksamlings Skrifter, Ny rekke Nr. 10. Oslo.

Øen Tro, Hel- geland, Nord- land, Norge, landskab. Foto: Flem- ming Kaul.

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 294

Bidragsydere

Johan E. Arntzen Knut Helskog Tromsø Museum – Universitetsmuseet Tromsø Museum – Universitetsmuseet Universitetet i Tromsø Universitetet i Tromsø [email protected] [email protected]

Frank Asprem Kari Hjelle Vitenskapsmuseet, NTNU De naturhistoriske samlinger, Trondheim Universitetsmuseet i Bergen [email protected] Universitetet i Bergen [email protected] Håkon Glørstad Kulturhistorisk museum, Christin E. Jensen Universitetet i Oslo Arkeologisk museum [email protected] Universitetet i Stavanger E-post: [email protected]. Hans Christian Gulløv Nationalmuseet Flemming Kaul [email protected] Nationalmuseet [email protected] Fredrik Hallgren Stiftelsen Kulturmiljövård Ditlev L. Mahler [email protected] Nationalmuseet [email protected] 295

Bidragsydere

Asle Bruen Olsen Kalle Sognnes Bergen Museum NTNU, Institutt for [email protected] arkeologi og religionsvitenskap Trondheim Lisbeth Prøsch-Danielsen [email protected] Arkeologisk Museum Universitetet i Stavanger Lasse Sørensen [email protected] Nationalmuseet [email protected] Mads Ravn Kulturhistorisk museum Christian Roll Valen Universitetet i Oslo Tromsø Museum – Universitetsmuseet [email protected] Universitetet i Tromsø [email protected] Preben Rønne Vitenskapsmuseet, NTNU Einar Østmo Trondheim Kulturhistorisk museum [email protected] Universitetet i Oslo [email protected] Karl-Göran Sjögren Göteborg Universitet [email protected]

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 296

Langstein, bautasten, formodentlig jernalader, Engeløya, Steigen, Nordland, Norge. I baggrunden anes Lofotens fjeldrække. Foto: Flem- ming Kaul Agrarsamfundenes ekspansion i nord

Bagsidefoto:

Deltagerne i haven ved Tanums Hällristningsmuseum.

Flemming Kaul, Ditlev L. Mahler, Laurine Albris, Lasse Sørensen, Anders Rasmussen, Karl-Göran Sjögren, Johan Ling, Mads Ravn, Lisbeth Prøsch Danielsen, Einar Østmo, Håkon Glørstad, Fredrik Hallgren, Johan E. Arntzen, Joakim Goldhahn, Asle Bruen Olsen, Kari Hjelle, Frank Asprem, Christian Roll Valen, Preben Rønne, Kalle Sognnes, Knut Helskog, Kristian Kristiansen og Gerhard Milstreu

Foto: Inge-Mette Petersen

Nationalmuseet Frederiksholms Kanal 12 1220 København K

Nordlige Verdener Agrarsamfundenes ekspansion i nord 298

http://nordligeverdener.natmus.dk

Agrarsamfundenes ekspansion i nord

Symposium på Tanums Hällristningsmuseum, Underslös, Bohuslän, 25. – 29. maj 2011