Spildevandsplan

SPILDEVANDSPLAN

2011 - 2021

april 2012

Lolland Byråd har den 29. marts 2012 vedtaget denne spildevandsplan 2011 – 2021 for Lolland Kommune.

Lolland Kommune har i samarbejde med Lolland Spildevand A/S udarbejdet spildevandsplan 2011 – 2021 med tilhørende miljøvurdering. Forslaget til spildevandsplan var i offentlig høring fra den 27. okt. til den 22. dec. 2011

Spildevandsplan 2011 – 2021 med tilhørende bilag og kort på web-gis kan ses på kommunens hjemmeside www.lolland.dk

Kolofon

Titel: Spildevandsplan 2011 – 2021, Lolland Kommune Dato: 16. april 2012 Redaktion: Natur og Miljøteam, Lolland Kommune Foto: Lolland Kommune, Lolland Spildevand A/S, Storstrøms Amt Kort: © Kort & Matrikelstyrelsen, Lolland Kommune, Lolland Spildevand A/S, Naturstyrelsen

Tryk: Lolland Kommune Sag nr. 6078740

2 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

1. Forord

Vandløbene, søerne og kystområderne er vigtige naturområder ligesom f.eks. skove, enge og moser. De enkelte naturtyper er kendetegnet ved at være levesteder for planter og dyr, der er tilpasset naturområdet. I de våde naturtyper er dyre- og plantelivet afhængige af rent vand for at trives.

Det er selvfølgelig ikke acceptabelt at smide affald i naturen. Affald skal naturligvis indsamles og genanvendes, brændes eller deponeres på egnede steder. På samme måde skal spildevandet selvfølgelig renses, fordi dårligt renset spildevand også forurener naturen.

Vandløbene, søerne og kystområderne i Lolland Kommune modtager spildevand fra husholdninger og virksomheder i kommunen. Det er derfor vigtigt, at spildevandet bliver renset inden det ledes ud. I dag renses en stor del af spildevandet på velfungerende renseanlæg, men der er stadig mange mindre renseanlæg, der ikke renser spildevandet tilstrækkeligt. Desuden er der mange ejendomme, der ikke har anden rensning end en septictank.

Udledningen af dårligt renset spildevand er en medvirkende årsag til, at miljøtilstanden i vand- løb og søer ikke er så god som den burde være, fordi udledningen af forurenet spildevand på- virker dyre- og plantelivet. Det er i dag muligt at rense spildevand på moderne renseanlæg, så det ikke ødelægger forholdene i de vandområder det udledes til. Det er derfor nødvendigt, at gøre en indsats for at få gennemført spildevandsrensning overalt i kommunen.

I denne spildevandsplan er det planlagt, at  nedlægge mange af de små renseanlæg, som renser dårligst  separatkloakere mange områder for at få regnvandet væk fra spildevandsledningerne  kloakere mange ejendomme i det åbne land og at  etablere forbedret rensning lokalt på andre ejendomme i det åbne land

Fremover skal spildevand derfor renses på moderne effektive renseanlæg, overløb fra kloakledninger skal minimeres og spildevandet fra ejendomme i det åbne land skal renses.

Det er en omfattende opgave at få gennemført en god rensning af spildevandet overalt i kommunen, både tidsmæssigt og økonomisk. At etablere en velfungerende moderne spildevandsrensning i hele kommunen tager derfor mange år. Med denne spildevandsplan 2011 - 2021 er der lagt en plan for få gennemført første fase af den indsats, der skal til for at gennemføre spildevandsrensningen.

Lolland Byråd har på sit møde den 29. marts 2012 vedtaget spildevandsplan 2011 – 2021 for Lolland Kommune.

Stig Vestergaard Thomas Knudsen Borgmester Kommunaldirektør

3 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. FORORD...... 3 2. INDLEDNING ...... 7 2.1 Hvad er en spildevandsplan?...... 7 2.2 Ansvar for administration af spildevandsplanen...... 8 2.3 Spildevandsplanens indhold...... 9 2.4 Spildevandsplanens vedtagelse...... 10 2.5 Proces og dialog ...... 10 2.6 Høringssvar ...... 10 2.7 Revision af spildevandsplanen ...... 11 3. LOV- OG PLANLÆGNINGSGRUNDLAG ...... 12 3.1 Lovgrundlag ...... 13 3.2 Plangrundlag og forhold til anden planlægning...... 14 4. MÅLSÆTNINGER OG SERVICENIVEAUER ...... 19 4.1 Forbedring af recipienternes vandkvalitet...... 19 4.2 Sikkerhed i forbindelse med afledning af spildevand...... 20 4.3 Sikkerhed i forbindelse med afledning af regnvand ...... 21 4.4 Beskyttelse af grundvandet ...... 21 4.5 Beskyttelse af natur samt kvalitet i rekreative områder, herunder badevandskvalitet... 22 5. VANDMILJØETS KVALITET OG MÅLSÆTNINGER ...... 23 5.1 Generelt...... 23 5.2 Målsætninger og miljømål ...... 24 5.3 Vandløb...... 26 5.4 Søer ...... 27 5.5 Kystvande ...... 30 5.6 Prioriteringer...... 31 6. RENSEANLÆGSSTRUKTUR ...... 33 6.1 Eksisterende struktur for offentlige renseanlæg...... 34 6.3 Spildevandssamarbejde med nabokommuner...... 45 6.4 Private renseanlæg...... 46 7. KLOAKOPLANDE, STATUS OG PLAN ...... 48 7.1 Indledning...... 48 7.2 Status og plan, generelle forhold...... 49 7.3 Område Sydvest (Dannemare)...... 52 7.4 Område Sydøst (Rødby)...... 56 7.5 Område Nordøst (Maribo)...... 60

4 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

7.6 Område Midt (Søllested) ...... 65 7.7 Område Vest (Nakskov) ...... 68 7.8 Område Nordvest (Horslunde)...... 70 7.9 Øerne ...... 74 8. REGNVAND OG KLOAKBYGVÆRKER ...... 76 8.1 Indledning...... 76 8.2 Lokal afledning af regnvand (LAR)...... 76 8.3 Pumpestationer...... 77 8.4 Overløbsbygværker...... 78 8.5 Regnvandsudløb ...... 78 8.6 Regnvandsbassiner ...... 79 8.7 Afvanding af veje og jernbaner...... 80 9. KLOAKFORNYELSE...... 81 9.1 Formålet ...... 81 9.2 Kriterier for gennemførelse af kloakfornyelsen...... 81 9.3 Aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af kloakfornyelsesplanen ...... 81 9.4 Udarbejdelse af kloakfornyelsesplanen ...... 82 10. SLAMHÅNDTERING ...... 83 10.1 Hvad er slam...... 83 10.2 Status...... 83 10.3 Plan ...... 84 11. SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND ...... 85 11.1 Krav om forbedret rensning. Renseklasse og anlægstype ...... 85 11.2 Forbedret rensning i udpegede oplande...... 87 11.3 Nedsivningsanlæg for spildevand og beskyttelse af drikkevandsinteresser...... 87 11.4 Status og plan for spildevandsrensning i det åbne land ...... 89 11.5 Bortskaffelse af spildevand fra øvrige enkeltejendomme...... 93 11.6 Spildevandsafledning fra ikke kloakerede sommerhusområder...... 93 11.7 Grundlaget for at kommunen kan give påbud om forbedret rensning ...... 94 11.8 Hvad kan ejeren gøre, når der gives påbud om forbedret spildevandsrensning?...... 94 11.9 Generelt om ejendomme, der ikke tilsluttes offentlig kloak...... 94 12. ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER ...... 96 12.1 Betalingsvedtægt for håndtering af spildevand i Lolland Kommune ...... 96 12.2 Offentlig og privat kloak ...... 96 12.3 Rettigheder og pligter for grundejere og Lolland Spildevand A/S...... 97 12.4 Separatkloakering af fælleskloakerede områder...... 98 12.5 Udtræden af den offentlige kloakforsyning (Lolland Spildevand A/S) ...... 99 12.6 Offentlige kloakanlæg på privat areal ...... 100

5 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

12.7 Udledningstilladelser og tilslutningstilladelser...... 101 12.8 Dimensionering af det offentlige kloaksystem ...... 102 12.9 Forbedret spildevandsrensning i det åbne land...... 103 12.10 Adskillelse af rørlagte vandløb og kloakanlæg...... 105 13. ØKONOMI ...... 106 13.1 Tids- og investeringsplan for Lolland Spildevand...... 106 13.2 Økonomiske konsekvenser for borgerne...... 108 13.3 Spildevandsafgift uden for kloakerede oplande...... 112 14. MILJØSCREENING ...... 113 14.1 Generelt om miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering ...... 113 14.2 Redegørelse for de påvirkninger af natur og miljø, som gennemførelsen af spildevandsplanen forventes at medføre ...... 114 14.3 Resultat af screeningen (screeningsskema) ...... 118

BILAG...... 122 Bilag 1 Matrikelliste, Ejendomme i det åbne land, der skal kloakeres eller have lokal rensning ...... 122 Bilag 2 Matrikelliste, Fælleskloakerede ejendomme som skal separatkloakeres...... 122 Bilag 3 Renseanlægsskemaer...... 122 Bilag 4 Oplandsskemaer ...... 122 Bilag 5 Udløbsskemaer...... 122 Kortbilag (som webgis)...... 122 Ordforklaring ...... 123 Litteraturliste ...... 127

6 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

2. Indledning

Spildevandsplan 2011-2021 er den første samlede spildevandsplan for Lolland Kommune. Formålet med spildevandsplanen er, blandt andet, at sikre et fælles planlægningsmæssigt og juridisk grundlag for de kommende års spildevandshåndtering i kommunen. Spildevandsplanen indeholder oplysninger om de eksisterende forhold og de kommende års planlagte aktiviteter, på spildevandsområdet, i Lolland Kommune.

Hovedformålet med at gennemføre de ændringer af renseanlægsstrukturen og foretage de ny- og separatkloakeringer samt spildevandsrensningen i det åbne land, som er beskrevet i denne spildevandsplan er at forbedre rensningen af spildevandet og derved mindske forureningen af vandløb, søer og kystvande. Dette skal ske ved at rense spildevandet på effektive renseanlæg, fjerne overløb fra fælleskloakerede områder og ved at kloakere ejendomme i det åbne land.

Lolland Kommune er forpligtet til at gennemføre en reduktion af den forurening, der i dag belaster vores vandmiljø. En del af denne forurening stammer fra utilstrækkeligt renset husspildevand. Det er både spildevand fra utidssvarende offentlige og private spildevandsanlæg, herunder udledning fra ukloakerede ejendomme, der i dag belaster vandløberne, søerne og havet.

I Statens forslag til Vandplaner, område Østersøen og Smålandsfarvandet, der dækker Lolland Kommune, var der bl.a. opstillet retningslinjer og indsatskrav af betydning for spildevands- planlægningen. Der er taget højde for retningslinjerne og en del af indsatskravene fra forslagene til vandplaner i denne spildevandsplan. Men det er retningslinjerne fra Regionplanen for Storstrøms Amt der ligger til grund for denne spildevandsplan.

Grunden til at det er Storstrøms Amts Regionplan og til dels forslagene til vandplaner, der ligger til grund for denne spildevandsplan er, at de endelige vandplaner ikke var vedtagende da forslaget til spildevandsplan var i offentlig høring. Derfor henvises der flere steder i denne spildevandsplan til forslagene til vandplaner.

De endelige vandplaner blev offentliggjort d. 22. december 2011 (samtidig med at høringspe- rioden for spildevandsplanen udløb) og det betyder, at der er nogle indsatskrav fra vandplanerne, der ikke er taget højde for i denne spildevandsplan. De indsatskrav fra vandplanerne, som ikke er indarbejdet i denne spildevandsplan vil der blive redegjort for i kommunens vandhandleplan, som skal offentliggøres i juni og endelig vedtages i december 2012. Herefter vil vandplanernes indsatskrav blive indarbejdet i spildevandsplanen ved en revision af spildevandsplanen, som foretages i 2013.

2.1 Hvad er en spildevandsplan?

Lolland kommune skal, i henhold til miljøbeskyttelsesloven1, udarbejde en plan, der indeholder oplysninger om de eksisterende og planlagte forhold indenfor spildevandsområdet.

7 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Spildevandsplanen er en kommunal sektorplan, der skal sikre at udbygning og vedligeholdelse af spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg koordineres med kommunens øvrige fysiske planlægning.

Spildevandsplanen er et redskab til gennemførelse af de målsætninger og retningslinjer, på vand- og spildevandsområdet, der fremgår af Regionplan for Storstrøms Amt 2005 – 2017 og Lolland Kommunes kommuneplan 2010 – 2022. Spildevandsplanen er også tænkt som et redskab til opfyldelse af de indsatskrav, der fremgå af statens vandplaner, som blev vedtaget i december 2011.

Kommunen er forpligtet til at gennemføre de tiltag, der er beskrevet i planen. For borgerne er planen en forhåndsorientering om de kommende års tiltag på spildevandområdet. En vedtaget spildevandsplan er desuden kommunens juridiske grundlag for at:

o udbygge og vedligeholde de offentlige spildevandsanlæg i henhold til lovkrav, vand- og kommuneplan samt borgernes afledningssikkerhed,

o påbyde grundejere indenfor de kloakerede områder at tilslutte spildevand til det offentlige kloaksystem, herunder at betale tilslutningsbidrag og vandafledningsafgift,

o gennemføre kloaksepareringer i fælleskloakerede kloakoplande og påbyde grundejere at separere spildevandet fra deres ejendom,

o meddele påbud om forbedret rensning af spildevandet fra ukloakerede ejendomme,

o ekspropriere sig til ret til arealerhvervelse, rådighedsindskrænkning, servitutpålæggel- se m.v. i forbindelse med etablering af nye spildevandsanlæg,

o meddele tilladelse til udledning af renset spildevand, overløbsvand og regnvand til vandløb, søer og kystvande.

2.2 Ansvar for administration af spildevandsplanen

Med henblik på at effektivisere vand- og spildevandssektoren, vedtog folketinget i 2009 en vandsektorreform. Som følge heraf skulle de kommunale forsyningsvirksomheder for spildevand udskilles og omdannes til aktieselskaber. På daværende tidspunkt havde den danske vandsektors organisering allerede, i længere tid, været debatteret med henblik på, at opnå en effektivisering og en adskillelse mellem drifts- og myndighedsopgaver. Lolland Spildvand A/S blev allerede udskilt til aktieselskab med virkning fra 1. januar 2007.

Denne spildevandsplan er udarbejdet af Lolland Kommune i samarbejde med Lolland Spilde- vand A/S. Lolland Kommune har ansvaret for de myndighedsrelaterede opgaver, i forbindelse med gennemførelsen af spildevandsplanen, herunder meddelelse af tilladelser og påbud, eks- propriationer mv.

Lolland Spildevand A/S har ansvaret for de fysiske udbygninger, vedligeholdelse, renoveringer og nedlæggelser af spildevandsanlæg, som planen beskriver. Lolland Spildevand A/S har endvidere ansvaret for, at de i planen beskrevne tiltag, vedrørende de fysiske spildevandsanlæg, sker i henhold til den tids- og investeringsplan, der er en del af spildevandsplanen.

8 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

2.3 Spildevandsplanens indhold

Denne spildevandsplan erstatter følgende spildevandsplaner med tilhørende tillæg:

o Nakskov Kommunes spildevandsplan (2001-2009), vedtaget af Nakskov Kommunes byråd i 2002, o Maribo Kommunes spildevandsplan (2001-2008), vedtaget af Maribo Kommunes byråd i 2001, o Rødby Kommunes spildevandsplan 1987 revideret 1988, vedtaget af Rødby Kommunes byråd i 1988 samt forslag til spildevandsplan 2001-2009, o Holeby Kommunes spildevandsplan (1997–2007), vedtaget af Holeby Kommunes byråd i 1998, o Højreby Kommunes spildevandsplan (2003-2012), vedtaget af Højreby Kommunes by- råd i 2004, o Ravnsborg Kommunes spildevandsplan (2003-2021), vedtaget af Ravnsborg Kommu- nes byråd i 2002 o Rudbjerg Kommunes spildevandsplan (1988-1996), vedtaget af Rudbjerg Kommunes byråd i 1988.

Lolland Kommunes spildevandsplan 2011-2021 giver en samlet oversigt over de eksisterende kloakeringsforhold og de kommende års aktiviteter på spildevandsområdet i kommunen. Spil- devandsplanen fastlægger blandt andet rammerne for, hvordan Lolland Spildevand A/S fremover skal håndtere sin del af spildevandsrensningen i kommunen.

Blandt de forhold på spildevandsområdet, der beskrives og konkretiseres i denne plan er:

o centralisering af spildevandsrensningen ved etablering, udvidelse eller nedlæggelse af offentlige renseanlæg, o omfattende udbygning af ledningsnettet for spildevand, der dels skal afskære spildevandet til de fremtidige renseanlæg, dels skal give mulighed for at kloakere mange af de ejendomme, der i dag ikke er offentligt kloakerede, o tiltag i forhold til renovering af det eksisterende kloaksystem herunder separatkloakering af mange af de ejendomme, der i dag er fælleskloakerede og nedlæggelse af tilhø- rende overløbsbygværker, o tiltag i forhold til forbedret rensning af spildevandet fra de ejendomme, der ikke har eller får mulighed for at aflede spildevand til offentligt renseanlæg, o administrative forhold o målsætninger og serviceniveauer o budget- og tidsplan for anlægsprojekterne. o slamhåndtering

Spildevandsplanen fastsætter, hvilke ejendomme, der skal aflede spildevand til kloakforsyningens spildevandsanlæg. Spildevandsplanen fastsætter, hvilke rettigheder og pligter ejerne af disse ejendomme har for så vidt angår håndteringen af spildevand på ejendommen. Spilde- vandsplanen fastsætter også rettigheder og pligter for ejerne af de ejendomme, der ikke får mulighed for at aflede spildevand til kloakforsyningens spildevandsanlæg, men som i stedet bliver påbudt at gennemføre en forbedret rensning af ejendommens spildevand på anden må- de.

9 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Denne spildevandsplan er udarbejdet med udgangspunkt i, at spildevandsrensningen skal leve op til kravene i de forslag til vandplaner, som har været i offentlig høring indtil 6. april 2011. I forslagene til vandplanerne forudsættes dog, at indsatsen på spildevandsområdet er gennem- ført med udgangen af 2015. Dette er ikke muligt for Lolland Kommune, og kommunen har derfor gjort indsigelse imod vandplanernes tidsfrist. (I de endelige vandplaner er tidsfristerne da også blevet forlængede.)

Denne spildevandsplan beskriver, hvilke tiltag på spildevandsområdet der skal gennemføres frem til 2021 og hvilke der først bliver gennemført efter 2021. Det vil være en del af indsatsen især i det åbne land der først bliver gennemført efter 2021.

2.4 Spildevandsplanens vedtagelse

Forslaget til spildevandsplan har været behandlet af Lolland Kommunes Byråd i oktober 2011. Efter vedtagelse i byrådet, har forslaget været fremlagt til offentlig høring i 8 uger i efteråret 2011. I forbindelse med høringen har offentligheden haft mulighed for at indsende kommentarer til planforslaget. De indkomne kommentarer indgik i byrådets endelige vedtagelse af planen i marts 2012.

2.5 Proces og dialog

Forslag til Lolland Kommunes spildevandsplan 2011-2021 har været annonceret i ”Extra- Posten” og ”Lollandsposten”. Vedtagelsen af spildevandsplanen har ligeledes været annonceret.

I høringsperioden var der mulighed for, at fremkomme med kommentarer og bemærkninger til forslaget. Forslaget blev samtidig med offentliggørelsen sendt i høring hos Naturstyrelsen Stor- strøm og til Guldborgsund Kommune.

I høringsperioden blev der afholdt to borgermøder, hvor der blev orienteret om spildevandsplanens indhold og konsekvenser.

2.6 Høringssvar I høringsperioden kom der 23 kommentarer/indsigelser til spildevandsplanen, herunder en underskriftsindsamling og 10 anmodninger om at blive fritaget for kloakering.

De fleste af kommentarerne handler om, at det er økonomisk dårlige tider, at kloakering er dyrt for borgerne, at vandplanerne har ændret på vandløbsmålsætningerne, at der bliver ned- revet huse på landet, og at man skal foretage separatkloakeringer i byerne frem for kloakering i landområder.

Af de 10 anmodninger om at blive fritaget for kloakering, har Lolland Kommune vurderet, at anmodningen kan imødekommes for 4 ejendomme. Tre af dem under forudsætning af, at de inden en angivet frist, selv skal etablere et renseanlæg og 1 fordi der allerede er etableret ned- sivningsanlæg.

10 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

De 4 ejendomme der fritages er følgende: o 10a, Østofte By, Østofte – under forudsætning af, at der inden okt. 2013 etableres ren- seanlæg, der som minimum opfylder renseklasse O o 4a, Alsø By, Fuglse – under forudsætning af, at der inden udgangen af 2013 etableres renseanlæg, der som minimum opfylder renseklasse SOP o 18a, Højreby By, Søllested – under forudsætning af, at der inden 2021 etableres rense- anlæg, der som minimum opfylder renseklasse SOP o 3b, Gammelgård Hgd., Ryde – Der er etableret nedsivningsanlæg

2.7 Revision af spildevandsplanen

Det er nødvendigt at revidere denne spildevandplan i forbindelse med, at statens vandplaner er blevet endeligt vedtaget. Revisionen af spildevandsplanen vil blive foretaget når kommunens vandhandleplan er vedtaget af Byrådet i slutningen af 2012. I vandhandleplanen er det bl.a. beskrevet hvilke indsatser fra vandplanerne, som denne spildevandsplan ikke tager højde for. Vandhandleplanen sendes i offentlig høring i juni.

Det planlægges endvidere at revidere spildevandsplanen i forbindelse med, at staten udsender nye vandplaner i 2016 og 2021. Spildevandsplanen skal desuden revideres, såfremt forudsæt- ningerne for planen ændres, hvilket eksempelvis kan ske i forbindelse med Femern Bælt For- bindelsen.

1 Bekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 af lov om miljøbeskyttelse

11 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

3. Lov- og planlægningsgrundlag

I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 32 skal Lolland Kommune udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen. Planen er bindende for kommunen samt for borgere, er- hvervsvirksomheder og øvrige institutioner, der ejer fast ejendom i kommunen.

Spildevandsplanen er Lolland Kommunes retslige og administrative grundlag for myndigheds- behandling på spildevandsområdet. I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 32 skal spildevandsplanen indeholde oplysninger om:

1. Eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger. 2. Områder hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og – pligten helt eller delvist. 3. Områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsrenseforsyningsselskabet. 4. Den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse. 5. Eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivnings- anlæg. 6. Eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau. 7. Hvorvidt der er tale om et spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. 8. Afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers kloakeringsområder. 9. Efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene ud- ført.

I henhold til spildevandsbekendtgørelsens2 § 5 skal spildevandsplanen desuden indeholde de fornødne kortbilag samt oplysninger om:

1. Hvordan spildevandsplanen forholder sig til kommune- og vandplanen, samt til den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand. 2. De eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg i kommunen, herunder afgræns- ning af de enkelte kloakoplande og angivelse af, om anlægget er privat eller offentligt ejet. 3. Hvordan spildevandet i øvrigt bortskaffes i kommunen, f.eks. ved udsprøjtning. 4. Hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes eller ønskes udledt til, udløbenes placering og de forventede udledte mængder af spildevand. 5. En renoveringsplan for de kommunale kloakker med målsætning og prioritering af renoveringen. Renoveringsplanen skal endvidere indeholde en tids- og økonomiplan for arbejdet.

12 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

6. Hvilke udgifter, der forventes at måtte afholdes ved etablering og drift af de offentlige anlæg etableret af kommunalbestyrelsen (spildevandsforsyningsselskabet) efter § 7a, i bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.3 7. Hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gen- nemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen. 8. Hvilke ejendomme, der er tilsluttet det offentlige kloakfællesskab, og i hvilket omfang de er tilsluttet.

I henhold til spildevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 4 skal Lolland Kommune ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen, herunder ajourføre oplandsgrænser og tidsfølge- plan, når der sker ændringer i forudsætningerne for planen.

3.1 Lovgrundlag

Der findes en række direktiver, love og bekendtgørelser, der udgør det lovgivningsmæssige grundlag, eller på anden måde spiller en rolle i forbindelse med udarbejdelsen af en spildevandsplan. Nogle af de vigtigste er kort beskrevet nedenfor. Spildevandsplanens indhold skal opfylde den samlede lovgivning, EU’s direktiver på miljøområdet samt øvrige nationale standarder.

Vandrammedirektiv og miljømålslov4 EU’s vandrammedirektiv, der trådte i kraft i 2000, har den overordnede målsætning, at alle vandområder i Europa har opnået ”god økologisk tilstand” i 2015. Ifølge direktivet betyder dette, at miljøtilstanden i vandløb, søer og kystvande kun må afvige lidt fra den upåvirkede refe- rencetilstand. Vandrammedirektivets bestemmelser er overført til dansk lovgivning med mil- jømålsloven fra 2003. Miljømålsloven beskriver den arbejds- og planlægningsproces, der skal gennemføres for, at nå ovennævnte målsætning om god økologisk tilstand. Et led i planlæg- ningsprocessen er blandt andet, at Naturstyrelsen skal udarbejde vandplaner.

Lov om miljøbeskyttelse Pålægger kommunerne at udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand, og definerer visse krav til indholdet af en spildevandsplan, jf. ovenfor. Miljøbeskyttelsesloven indeholder den lov- hjemmel, der benyttes når spildevandsplanen skal implementeres ved meddelelse af udledningstilladelser, påbud om kloakseparering, tidsfrister for kloaktilslutning, nedsivningstilladel- ser, tilladelser til etablering af samletanke med mere.

Spildevandsbekendtgørelse I spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3 defineres yderligere krav til indholdet af en spildevandsplan, jf. ovenfor. Spildevandsbekendtgørelsen stiller desuden krav om, at kommunen skal offentliggøre forslag til spildevandsplan med oplysning om, at der inden for en frist på mindst 8 uger efter offentliggørelsen er adgang til, at kommentere det fremlagte forslag over for kommunen. Ifølge spildevandsbekendtgørelsen skal spildevandsplanens endelige vedtagelse ligeledes annonceres offentligt.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer5 I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der gennemføres en miljø- vurdering af planer og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Loven defi-

13 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

nerer, hvilke planer og programmer hvor der skal udarbejdes en miljøvurdering eller en screening. Denne spildevandsplan tilhører den gruppe af planer, som er omfattet af loven.

Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold6 Denne lov skal blandt andet medvirke til at sikre en spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerheden og naturen, og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne. Loven indeholder blandt andet bestemmelser, hvorefter der skal fastsættes et prisloft for spildevandsforsyning, dvs. en øvre grænse for størrelse af vandafledningsafgiften.

Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.7 Loven fastsætter regler om betaling for afledning til spildevandsforsyningsselskabers spilde- vandsanlæg. Ved tilslutning af ejendomme, der ikke tidligere har været tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab, pålignes et såkaldt standardtilslutningsbidrag. Loven beskriver de nærmere regler for standardtilslutningsbidragets størrelse, både for boligejendomme og erhvervsejendomme. Loven indeholder også regler for betaling og fastsættelse af vandafledningsbidrag, herunder regler for opdeling af dette bidrag i en fast og en variabel del.

Af loven fremgår det endvidere, at i de tilfælde hvor kommunen giver ejere af helårsboliger påbud om forbedret spildevandsrensning for en eksisterende udledning, skal påbuddet følges af et tilbud om et kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet. Medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet indebærer, at spildevandsforsyningsselskabet skal forestå ud- førelse, drift og vedligeholdelse på ejerens vegne af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbuddet, mod at ejeren af ejendommen betaler standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag svarende til en ejendom, der er tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab.

Lov om afgift af spildevand8 Loven fastsætter bestemmelser for betaling af en statsafgift for udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet, samt for nedsivning af spildevand. Til brug ved beregning af afgif- tens størrelse kan spildevandets indhold af forskellige stoffer benyttes. Dette forudsætter dog at koncentrationen af disse stoffer i spildevandet er kendt. Loven anviser desuden forskellige standardafgifter for udledning fra spildevandsanlæg, hvor husspildevand udgør mindst 15 % af tilledningen af spildevand. Disse standardafgifter kan benyttes, hvis spildevandets indhold af bestemte forurenende stoffer ikke er kendt. Standardafgiftens størrelse afhænger af rensemetode.

3.2 Plangrundlag og forhold til anden planlægning

Der findes en række planer, der har haft betydning i forbindelse med udarbejdelsen af denne spildevandsplan. Nogle af de vigtigste er kort beskrevet nedenfor.

Spildevandsplanen indgår i det lovbestemte planhierarki, der sikrer, at statslige, regionale og kommunale planer ikke strider imod hinanden. Det er derfor sikret, at spildevandsplanen ikke er i modstrid med de gældende planer, der udstikker retningslinjer, der er af betydning for planlægningen på spildevandsområdet.

14 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Forhold til statslige planer Landsplanredegørelse 2006 er regeringens vision på den fremtidige udvikling af landet og omhandler dels de nye vilkår globaliseringen stiller for planlægningen og hvordan planlægningen kan bidrage til at skabe et konkurrencedygtigt Danmark. Rammerne i Landsplansredegørelsen er overordnede, og spildevandsplanen er ikke i modstrid med de formulerede hensigter og retningslinjer i redegørelsen.

Regionplan/landsplandirektiv Lolland Kommunes område var geografisk set tidligere en del af Storstrøms Amt. Storstrøms Amts regionplan 2005-2017 var amtsrådets overordnede plan for udviklingen i amtet og for beskyttelse af natur og miljø. Regionplanerne er, i en overgangsperiode, ophøjet til landsplandirektiv.

Regionplan for Storstrøms Amt 2005-2017 udstikker rammerne for den fysiske planlægning i det tidligere Storstrøms Amt, herunder for Lolland Kommune. Planen fastlægger de overordnede rammer for den ønskelige udvikling på en lang række områder, herunder blandt andet i forhold til naturinteresser og miljøbeskyttelse. Af relevans for udarbejdelsen af Lolland Kom- munes spildevandsplan er specielt regionplanens retningslinjer for vandmiljø, spildevand og drikkevandsressourcer. Retningslinjerne er som nævnt, i overgangsperioden indtil vandplanerne var klar, ophøjet til landsplandirektiv. Nogle af disse retningslinjer er overført til Lolland Kommunes kommuneplan, andre er nu overført til vandplanerne.

For så vidt angår målsætninger for vandområder er regionplanens retningslinjer således gæl- dende indtil de afløses af statens vandplaner. Denne spildevandsplan er derfor udarbejdet i overensstemmelse med de relevante retningslinjer og målsætninger, der fremgår af regionplanen

Regionplanen fastlægger målsætninger for alle de recipienter, der modtager spildevand i Lol- land Kommune, dvs. vandløb, søer og omkringliggende kystvande. De af regionplanens retningslinjer, der har størst betydning set i forhold til spildevandsplanlægningen er anført nedenfor.

Kommuneplan Lolland Kommunes byråd vedtog, den 24. februar 2011, kommuneplan 2010 – 2022. Kommu- neplanen beskriver kommunens hovedstruktur og udstikker de rammer kommunen skal udvik- les indenfor. Spildevandsplanen må ikke stride imod kommuneplanen. Af relevans for udarbejdelsen af denne spildevandsplan er især kommuneplanens retningslinjer for spildevand, spildevandsrensning i det åbne land og regnbetingede udledninger. Nye erhvervsområder, som er udpeget i kommuneplanen er medtaget i denne spildevandsplan.

Kommuneplanen er en langsigtet plan, som angiver målsætninger og retningslinjer for de kommende år inden for en lang række aspekter af samfundslivet herunder spildevandsafledningen. Der er foretaget en koordinering mellem kommuneplanen og spildevandsplanen såle- des, at disse ikke er i modstrid med hinanden.

15 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Et udvalg af retningslinjer for vandløb: 1. Målsætningerne for de enkelte vandløbsstrækninger fremgår af webgis på Lolland Kommu- nes hjemmeside 2. For ikke målsatte vandløbsstrækninger gælder, at deres tilstand skal svare til vandløbenes baggrundstilstand, og at vandkvaliteten ikke må hindre opfyldelsen af målsætninger for vandløbsstrækninger, der ligger op- eller nedstrøms for de pågældende strækninger 3. Spildevand, der tillades udledt i vandløb, skal renses tilstrækkeligt til, at det ikke hindrer en opfyldelse af målsætningen af det pågældende vandløb og eventuelle op- og nedstrøms liggende vandløb

Et udvalg af retningslinjer for søer:

1. Målsætningerne for de enkelte søer fremgår af webgis på Lolland Kommunes hjemmeside 2. For ikke målsatte søer forudsættes det, at de kan overholde den generelle målsætning om et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv. 3. Spildevand, der udledes til søer, må ikke være til hinder for, at søernes målsætning kan opfyldes.

Et udvalg af retningslinjer for kystvande:

1. Målsætningerne for de enkelte kystvande fremgår af webgis på Lolland Kommunes hjemmeside 2. Spildevand, der udledes til kystvande, må ikke hindre, at målsætningen udenfor spilde- vandsnærområdet kan opfyldes.

Et udvalg af retningslinjer for spildevand: 1. Spildevand, der udledes til vandløb, skal renses så godt, at vandløbets målsætning og mål- sætningerne for eventuelle vandløb, søer og kystvande, der ligger nedstrøms spildevandsudledningen, kan opfyldes. Ved udledning til vandløb, herunder især af tag- og overfladevand, skal det yderligere sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke over- skrides. 2. Søer skal i videst muligt omfang friholdes for spildevand fra spildevandsanlæg. 3. Udledt spildevand må ikke give anledning til uæstetiske forhold i vandområderne. 4. Spildevand, der udledes til kystvande, må ikke påvirke vandkvaliteten uden for de spildevands-nærområder, der er udpeget i regionplanen. 5. Spildevand, der udledes direkte eller indirekte via vandløb til kystvande, skal renses så godt, at badevandskvaliteten i badeområder overholdes.

Retningslinjer for spildevandsrensning i det åbne land: 1. Kort over de forureningsfølsomme vandområder, samt foreslåede renseklasser findes på webgis på Lolland Kommunes hjemmeside 2. Belastningen med spildevand fra ejendomme, der ligger i oplandet til forureningsfølsomme vandområder, skal mindskes, så vandområdernes målsætninger kan opfyldes.

16 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Retningslinjer for regnbetingede udledninger: 3. Regnbetingede udledninger må ikke hindre, at vandområdernes målsætninger kan opfyldes, herunder medføre uæstetiske forhold i udledningsområdet. 4. Regnbetingede udledninger må ikke give anledning til erosion af bund og brinker i vandløb. 5. Før etablering af nye regnbetingede udledninger skal der foretages en beregning af de hydrauliske belastninger og af udledte mængder af organisk stof og næringssalte. Beregnin- gerne skal danne grundlag for valg af eventuelle renseforanstaltninger. 6. Alle væsentlige regnbetingede udledninger fra separate regnvandskloakeringer skal forsynes med renseforanstaltninger, der sikrer, at regnvandet løbende renses for olieprodukter og partikulært materiale, samt tjener som opsamlingskapacitet for spild i tilfælde af uheld. 7. Nye regnbetingede udledninger fra fælleskloakerede områder etableres som minimum med rist og skumbræt, og det skal være muligt at registrere tidspunkt og varighed af aflast- ningshændelser på regnbetingede afløb af væsentlig størrelse. 8. Bassiner uden membran må ikke etableres tættere end 300 m fra indvindingsanlæg til drikkevand, eller tættere end 150 m fra øvrige indvindingsanlæg. 9. Ved lokalplanlægning skal der indtænkes plads til regnvandsbassiner, oversvømmelsesom- råder, grøfter, parkeringsarealer m.m. med mulighed for nedsivning.

Forslag til vandplaner De vandplaner der har betydning for Lolland Kommunes område var, som nævnt ovenfor endnu ikke endeligt vedtaget, da spildevandsplanen var i offentlig høring. Indholdet i denne spildevandsplan skal derfor fortsat være i overensstemmelse med regionplanens retningslinjer på spildevandsområdet. Forslag til vandplaner, fra oktober 2010, har været sendt i offentlig hø- ring. Spildevandsplanen er udarbejdet med henblik på, at opfylde de relevante vandplaners krav, dog kan tidsrækkefølgen i forslagene til vandplanernes indsatsprogram ikke opfyldes.

Ifølge miljømålsloven skal der udarbejdes vandplaner, for hvert af de 4 vanddistrikter Dan- mark er inddelt i. Vanddistrikterne er yderligere underinddelt i 23 hovedvandoplande, hvoraf to har betydning for Lolland Kommunes område. De to hovedvandoplande af betydning for denne spildevandsplan er 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen. På vegne af By- og Landskabs- styrelsen har Naturstyrelsen Storstrøm ansvaret for udarbejdelse af disse vandplaner. De endelige vandplaner skulle have været vedtaget senest den 22. december 2009. Denne tidsfrist er efterfølgende blevet forlænget, således at vandplanerne først blev endeligt vedtaget den 22. december 2011.

En vandplan fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand. En vandplan indeholder blandt andet et indsatsprogram som beskriver hvilke tiltag, der skal gennem- føres for at reducere miljøpåvirkningen af eksempelvis vandløb, søer, kystvande og grund- vandsforekomster. For at reducere påvirkningen af overfladerecipienter med forurenende stoffer vil vandplanerne stille krav om forbedret spildevandsrensning på ukloakerede ejendomme, nedlæggelse eller opgradering af utidssvarende renseanlæg og ændring af regnbetingede ud- løb.

Vandplanerne er bindende for kommunen, og vandplanerne indeholder bindende tidsfrister for en række tiltag på spildevandsområdet i kommunen. Når vandplanerne er endeligt vedtaget skal kommunen udarbejde kommunale handleplaner. De kommunale handleplaner skal beskri-

17 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

ve, hvordan kommunen vil realisere vandplanes indsatsprogram inden for kommunens geogra- fiske område på land og tilstødende kystvande, som grænser op til hovedvandoplandet. Nær- værende spildevandsplan vil komme til at indgå som en del af den kommende handleplan for Lolland Kommune.

Gamle spildevandsplaner I denne spildevandsplan indarbejdes, helt eller delvist, de informationer vedrørende status og planlagte aktiviteter på spildevandsområdet, som fremgår af spildevandsplanerne for de 7 gamle kommuner. Ved vedtagelse af denne spildevandsplan udgår spildevandplanerne for de 7 gamle kommuner.

Vandforsyningsplan Lolland Kommunes byråd vedtog den 27. januar 2011 en ny vandforsyningsplan for perioden 2010-2017. Af vandforsyningsplanen fremgår det, at nedsivning af spildevand kan medføre en risiko for forurening af grundvandsressourcen med næringssalte og miljøfremmede stoffer. Derfor er det vigtigt, at spildevandsplanlægningen er samordnet med vandforsyningsplanlæg- ningen.

Vandforsyningsplanen beskriver den nuværende og planlagte forsyningsstruktur med drikkevand, herunder om de enkelte ejendomme er forsynet via et alment vandforsyningsanlæg, eller om de har egen boring til indvinding af drikkevand. I administrationen af spildevandsplanen vil der blive taget hensyn til planerne for vandindvinding og vandforsyning. Det vil ske ved at koordinere indsatsen, når der gives tilladelse til nye nedsivningsanlæg. Når nye kloakledninger skal placeres, vil der desuden blive taget hensyn til beskyttelseszonerne omkring de alme- ne vandindvindingsanlæg.

Forhold til lokalplaner En lokalplan indeholder bestemmelser om bebyggelsens udstrækning og karakter – og har dermed betydning for mængden af regn- og spildevand, der afledes fra de konkrete områder. Bestemmelserne i en lokalplan skal tage udgangspunkt i spildevandsplanen. Vedtagelsen af nye lokalplaner kan dog i enkelte tilfælde medføre behov for mindre tilpasninger af spildevandsplanen.

2 Bekendtgørelse nr. 1448 af 11/12/2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 3 Bekendtgørelse nr. 633 af 07/06/2010 af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. 4 Bekendtgørelse nr. 932 af 24/09/2009 af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområ- der (Miljømålsloven) 5 Bekendtgørelse nr. 936 af 24/09/2009 af lov om miljøvurdering af planer og programmer 6 Lov nr. 1518 af 27/12/2009 om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold og forskellige andre love 7 Bekendtgørelse nr. 633 af 07/06/2010 af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. 8 Bekendtgørelse nr. 636 af 21/08/1998 af lov om afgift af spildevand, incl. senere ændringer.

18 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

4. Målsætninger og serviceniveauer

Lolland Kommune har udarbejdet målsætninger for kloakforsyningens arbejde i forbindelse med gennemførelse af Spildevandsplanen. Målsætningerne omhandler både den tekniske del af arbejdet og den administrative og driftsmæssige.

Der opstilles følgende miljømæssige og tekniske målsætninger, der uddybes i de følgende afsnit:

Målsætninger for spildevandsplanen o Recipienternes vandkvalitet skal forbedres o Der skal skabes optimal sikkerhed i forbindelse med afledning af spildevand o Der skal skabes optimal sikkerhed i forbindelse med afledning af regnvand o Planen skal medvirke til at beskytte grundvandet o Planen skal medvirke til at beskytte naturen og fremme kvalitet i rekreative områder o Planen skal medvirke til at forbedre badevandskvaliteten

4.1 Forbedring af recipienternes vandkvalitet

I Lolland Kommune findes: o Ca. 1000 km offentlige vandløb, o ca. 1100 ha målsatte søer o ca. 300 km kyststrækning

Disse recipienter påvirkes spildevandsmæssigt af: o Udledninger fra renseanlæg o Udledninger fra overløbsbygværker ved regn o Separate regnvandsudløb o Udledning af spildevand fra ejendomme i det åbne land

Af Statens forslag til Vandplaner for områderne Smålandsfarvandet og Østersøen fremgår det, at kommunens vandløb, søer og kystnære områder skal have ”god kvalitet” senest i 2015. For snarest at opfylde disse målsætninger iværksætter Lolland Kommune en lang række aktiviteter, som er omfattet af nærværende spildevandsplan – det skal bl.a. sikres, at:

19 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

o afledning af urenset og dårligt renset spildevand til vandløb, søer og havet begrænses mest muligt, o utidssvarende renseanlæg nedlægges, og spildevandet samles på effektive renseanlæg med en høj rensegrad, o fælleskloakerede områder separatkloakeres, og overløb omlægges til regnvandsudløb, o spildevandsrensningen i det åbne land forbedres, enten ved kloakering eller lokal rensning, o afledning af overfladevand til vandløb og søer skal ske lokalt, så vidt muligt samme steder som tidligere. Afledningen skal foregå på en sådan måde, at recipienten skånes, fysisk og forureningsmæssigt.

Hertil kommer, at spildevand ikke bør nedsives i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder) og at spildevand ikke må nedsives i en radius af 300 meter omkring drikke- vandsbrønde og –boringer.

En nærmere beskrivelse af målsætninger for recipienter og recipientkvalitet fremgår af kapitel 5.

4.2 Sikkerhed i forbindelse med afledning af spildevand

Kommunens borgere og virksomheder er afhængige af et velfungerende afløbssystem. De ældste dele af afløbssystemet er over 100 år gamle. Den største del af afløbssystemet er fra 1960´erne og 70’erne, hvor byggeriet af især parcelhuse og sommerhuse tog et kraftigt op- sving. Det var ikke almindeligt på dette tidspunkt at rense spildevandet effektivt, sådan som det blev tilfældet i løbet af 1990’erne. I dag er der igangsat nærmere undersøgelser af kvaliteten af det eksisterende kloaknet, men der resterer endnu et stort undersøgelses- og udred- ningsarbejde, før afledning af spildevand kan foregå gennem et velfungerende afløbssystem.

Hertil kommer, at klimaforandringer og ændrede nedbørsintensiteter øger kapacitetsbehovet i afløbssystemet. Der kan derfor blive behov for at etablere lokale løsninger for afledning af regnvand (LAR), hvor dette er hensigtsmæssigt. Normalt kan LAR-løsninger med fordel etableres i den øvre ende i ledningssystemet samt ved nye og bolig- og erhvervsområder. LAR- løsninger vil ofte være at foretrække, hvor der er behov for at gøre en ekstraordinær indsats for at forhindre opstuvning af vand i afløbssystemet, således at f.eks. oversvømmelse af kæld- re undgås.

Lolland Spildevand skal arbejde for, at Lolland Kommune opnår en hensigtsmæssig, tidssva- rende afledning af både spilde- og regnvand – bl.a. ved at iværksætte aktiviteter, der skal sikre, at: o driften af kloaknettet løbende optimeres, ud fra de nyeste erfaringer, o overvågning og styring af det samlede spildevandsanlæg (renseanlæg, pumpestationer, ledninger, bygværker m.v.) baseres på BAT-løsninger, d.v.s. på bedst mulig teknologi, o der udarbejdes en samlet plan for sanering af kloaksystemet, som skal danne grundlag for de fremtidige fornyelsestiltag (se desuden afsnittet om kloakfornyelse), o afledning af overfladevand ikke medfører oversvømmelse af vejnet, bolig- og erhvervsom- råder.

20 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Grundejerne i kommunen bør dog være opmærksomme på, at Lolland Spildevand kun har pligt til at sikre afvanding fra stueplan. Hvis der opleves problemer med opstuvning af vand i kæld- re, anbefales etablering af højvandslukker.

4.3 Sikkerhed i forbindelse med afledning af regnvand

Ved renovering eller etablering af nye regnvandsledninger, vil ledningerne blive projekteret, så der så vidt muligt ikke vil blive tale om oversvømmelser mere end 1 gang for hver 10 år i fæl- leskloakerede områder og 1 gang hvert 5. år i separat kloakerede områder. Serviceniveauet er således i overensstemmelse med minimumskravet i Spildevandskomitéens skrift nr. 27 om vejledende funktionspraksis for kloaksystemer. For at imødegå problemer ved ekstremregn som følge af klimaændringer dimensioneres nye regnvandsledninger med indbygget sikkerhed, jf. anbefalingerne i Spildevandskomitéens skrift nr. 29 om ”Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer” – det vil sige der dimensioneres ud fra en klimafaktor på mindst 1,3.

I fælleskloakerede områder kan det være et problem med afledning af regnvand. Under arbejdet med renovering af fælleskloakerede områder vil behovet for evt. at pålægge ejere af relevante ejendomme at etablere en neddrosling af afløbet, blive vurderet. Det kan således komme på tale at pålægge enkeltejendomme maksimalt at udlede et vist antal liter regnvand pr. sekund pr. reduceret hektar, fastlagt efter et 10 minutters regnskyl. Dette kan f.eks. blive til- fældet i forbindelse med ”byfortætning”, herunder ved udvidelse af bygningsarealet, etablering af nye parkeringsarealer, veje m.v.

4.4 Beskyttelse af grundvandet

Kommunens borgere skal i videst muligt omfang sikres en drikkevandsforsyning, der er baseret på naturligt og rent grundvand samt på en bæredygtig vandindvinding, der tager hensyn til naturen.

Vandforsyningen i Lolland Kommune skal således baseres på uforurenet grundvand. Dette kan dog være vanskeligt at opretholde, hvis der udsivning af spildevand fra utætte kloakker og nedsivning af spildevand. For at medvirke til at grundvandet ikke forurenes, sættes følgende aktivitet i værk: o Lolland Spildevand udarbejder en plan for kloakfornyelse. Denne plan skal medvirke til, at stort set alt spildevand og regnvand med tiden separeres og afledes i hver sin ledning.

Lolland Kommune har besluttet ikke at udpege områder, hvor spildevand skal renses i nedsiv- ningsanlæg. Grunden hertil er, at: o der ikke bør foregå nedsivning i særlige drikkevandsområder (OSD-områder) o der ikke må nedsives omkring drikkevandsbrønde og –boringer inden for en radius af 300 meter o jordbundsforholdene i store dele af Lolland Kommune er uegnet til nedsivning o grundvandsstanden generelt er så høj, at en effektiv rensning af spildevand ved brug af nedsivningsanlæg vanskeliggøres.

21 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

4.5 Beskyttelse af natur samt kvalitet i rekreative områder, herunder badevandskvalitet

Af Kommuneplanen fremgår bl.a. følgende retningslinjer: o Udledning af spildevand skal ske på en sådan måde, at det ikke medfører miljøforringelser, herunder uæstetiske forhold, eller helbredsrisici for mennesker og dyr. o Spildevand, der udledes til kystvande, må ikke påvirke vandkvaliteten uden for de spilde- vandsnærområder, der er udpeget i regionplanen. o Spildevand, der udledes direkte eller indirekte via vandløb til kystvande, skal renses så godt, at badevandskvaliteten i badeområder overholdes.

Spildevandet skal renses tilstrækkeligt for at sikre, at disse retningslinjer følges. Baggrunden herfor er, at etablering og drift af et spildevandsanlæg har stor miljømæssig betydning. For at undgå væsentlige gener for borgerne forudsættes der iværksat aktiviteter, i medfør af denne spildevandsplan, med henblik på at sikre, at: o behandling, transport og udledning af spildevand foregår på en sådan måde, at mennesker, dyre- og planteliv beskyttes, o overfladevand søges afledt lokalt (LAR-løsninger), f.eks. ved at udforme nye, rekreative vandmiljøer i byer, bolig- og erhvervsområder samt områder i øvrigt til offentlige formål.

22 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

5. Vandmiljøets kvalitet og målsætninger

5.1 Generelt Ved en recipient forstås her et vandløb, en sø, fjord eller et kystområde der modtager spildevand eller regnvand fra kloakken. Lolland Kommune har mange forskellige recipienter pga. kommunens størrelse og de fysiske forhold.

Hovedvandoplande Lolland Kommune er beliggende i vanddistrikt 35, og er del af 2 hovedvandoplande. Den syd- østlige del af kommunen er en del af hovedvandopland 2.6 Østersøen, mens resten af kommunen er del af hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet.

Hovedvandoplande i Lolland Kommune

23 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Kort over vandløbsoplande og overordnede vandløb i Lolland Kommune

Afstrømningsområderne består for deres del af en række mindre vandløbsoplande, hvis vand- løbsmålsætninger sammen med sørecipienternes sårbarhed danner basis for renseklasserne i forhold til spildevand, se mere herom i kapitel 11.

5.2 Målsætninger og miljømål De tidligere amter udarbejdede, som en del af implementeringen af Vandrammedirektivet i Danmark, basisanalyser for det målsatte overfladevand samt for grundvandet. Analyserne om- fattede en risikovurdering af recipienternes manglende målopfyldelse i 2015. Forslag til vandplaner forudsætter, at målsætningerne er opfyldte i 2015. (I de endelige vandplaner fra d. 22. dec. 2011 er denne frist dog forlænget.)

Målsætningerne tager udgangspunkt i Regionplan 2005-2017, der blev udarbejdet af Stor- strøms Amt. Regionplanen danner sammen med høringsudkastene til de statslige vandplaner grundlaget for kommunens viden omkring recipientkvalitet og målsætninger.

24 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Målsætninger for vandløb C: LEMPET MÅLSÆTNING De lempede målsætninger anvendes for vandløbsstrækninger, hvor det accepteres, at den menneskeskabte påvirkning ændrer vandløbskvaliteten og dyre- og plantelivet stærkt, bl.a. således at disse vandløb ikke kan påregnes at være levesteder for fisk. De fleste vandløbs- strækninger i Lolland Kommune er C-målsatte.

B: GENEREL MÅLSÆTNING I vandløb med generel målsætning, tillades kun en svag påvirkning af det naturlige plante- og dyreliv. Der anvendes 4 forskellige generelle målsætninger, afhængig af vandløbenes størrelse, strømhastighed og øvrige fysiske forhold. B-målsatte vandløb er normalt omfattet af Naturbe- skyttelseslovens § 3.

Kort over vandløbenes målsætning - Blå og grønne vandløb er B-målsat, Røde vandløb er C-målsat

25 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

A: SKÆRPET MÅLSÆTNING Vandløb med skærpet målsætning er oftest vandløb, som er upåvirkede eller kun svagt påvir- kede af menneskelig aktivitet, for eksempel skovvandløb og kilder, som er uregulerede, og som ikke er regelmæssigt vedligeholdte. Der kan i enkelte tilfælde også være tale om vandløb, som rummer en speciel fiske- eller insektfauna, eller på anden måde er særligt bevaringsvær- dige, og som derfor udpeges som særligt naturområde, for eksempel vandløb med særlige geologiske, hydrologiske, kulturhistoriske eller landskabelige bevaringsinteresser. A-målsatte vandløb er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Der er ingen A-målsatte vandløb i Lolland. Kommune.

Økologisk tilstand for søer Alle søer, vandløb og kystvande vurderes på en skala fra 1-5 i vandplanerne:

1 Høj økologisk tilstand 2 God økologisk tilstand 3 Moderat økologisk tilstand 4 Ringe økologisk tilstand 5 Dårlig økologisk tilstand

På skalaen er 1 helt naturlige og upåvirkede vande og 5 er stærkt påvirkede og unaturlige vande. Som udgangspunkt skal alle vandområder mindst have en god økologisk tilstand senest i 2015.

Anbefalingerne i Regionplanen er, at alt spildevand fra kommunale og industrielle spildevands- anlæg mindst renses biologisk, før udledning. I oplande til søer anbefales det at spildevand fra samlet bebyggelse og enkeltejendomme afskæres, nedsives eller renses for fosfor inden udledning. Endvidere prioriteres spildevandsrensning fra samlet bebyggelse i det åbne land, samt ejendomme der udleder til højt målsatte vandområder, eller vandløb hvor kvaliteten er langt fra målsætningen.

5.3 Vandløb Den generelle miljøtilstand for vandløbene i Lolland kommune er langt fra tilfredsstillende. De seneste data fra 2005 viser, at kun 20 % af de undersøgte vandløbslokaliteter lever op til deres målsætning. Tilstanden i vandløbene vurderes ved hjælp af faunaklasser, som er en biologisk metode til vandløbsbedømmelse, hvor man undersøger hvilke dyr der findes i vandet (f.eks. insekter og krebsdyr). I regionplanen og vandplaner er det fastsat hvad faunaklassen skal være for, at opfylde målsætningen for forskellige typer vandløb. Faunaklasser måles på en skala fra 1 – 7, hvor 7 er det bedste.

Der har været en positiv udvikling i perioden 1997 til 2005 i forhold til faunaklasserne, da an- delen af lokaliteter der er bedømt til faunaklasse 3 og 4 er steget fra 14 til 65 %. I 2005 var der ingen vandløb i kommunen der opnåede faunaklasse 5, 6 eller 7. For vandløb i fladt terræn med en lav naturlig vandhastighed, som det er tilfældet mange steder på Lolland, betragtes vandløb med faunaklasse 4 som værende i god økologisk tilstand.

Ud over forbedret spildevandsrensning, forudsætter en bedre målopfyldelse, at der laves fysiske forbedringer i vandløbene. I udkast til vandplanerne er der beskrevet nødvendige tiltag

26 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

som ændret vedligeholdelse, genåbning af rørlagte strækninger, restaurering og fjernelse af spærringer.

Smålandsfarvandet Betydende vandsystemer, der løber til Smålandsfarvandet er Kasbæk, Hunse Å og Nældevads Å. Der er mindre ørredbestande, med dårlig naturlig reproduktion, først og fremmest som følge af dårlige fysiske forhold. De fleste af vandløbene løber igennem intensivt dyrket landbrugs- land, og er igennem tiden blevet reguleret for at tilgodese landbrugsdriften.

Nakskov Fjord I afstrømningsområdet til Nakskov Fjord ligger der to betydende systemer, nemlig Ryde Å og Halsted Å, som begge løber ud i Nakskov Fjord via Inderfjorden. Derudover findes en del mindre vandløb, der løber til den østlige del af Langelandsbælt. Ingen af vandløbene har en tilfredsstillende fiskebestand, hvilket primært skyldes pumpestationer og andre faunaspærringer, som fiskene ikke kan passere. Generelt er de fysiske forhold ikke gode. Mange af vandløbene er kraftigt regulerede og gravet dybt i terrænet for at sikre afvanding af det flade omgivende land.

Østersøen I kommunens sydligste del afvander vandløbene til Østersøen (Femern Bælt). Terrænet i oplandet er typisk meget fladt, og mange af vandløbene er gravede, rette kanaler, der ligger dybt i terrænet. De fysiske og kemiske forhold er overvejende dårlige, og dyre- og plantelivet er ikke specielt varieret. Undtaget er dog Handermelleløbet/Amtsvandløb 43L, samt Strognæs Bæk, hvor de fysiske forhold er tilstrækkeligt gode til at der kan leve ørreder.

Målopfyldelse En betydelig del af vandløbene i Lolland Kommune vil ikke kunne opnå en god økologisk tilstand inden 2015, som det forudsættes i vandplanerne. Den manglende målopfyldelse kan skyldes udledning af næringsstoffer, men især organisk stof mm. fra spildevand, landbruget og de ringe fysiske forhold er af afgørende betydning.

5.4 Søer

Kommunens søer skal sikres et godt vandmiljø, og betingelserne for et naturligt og varieret dyre- og planteliv skal fremmes. Udledning af spildevand, miljøfremmede stoffer og andre på- virkninger må ikke forhindre målsætningen for søer i at blive opfyldt.

Kommunen har 13 søer med mål for økologisk tilstand ifølge udkast til vandplanerne. Heraf forventes 5 at kunne opnå den ønskede tilstand senest i 2015.

De 5 søer med opfyldt målsætning og de 8 hvor målopfyldelse inden 2015 ikke vurderes mulig, kan inddeles i forskellige kategorier i forhold til deres målopfyldelse og foreløbige indsatsbe- hov.

27 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

MÅLSÆT- MÅLOP- TILSTAND TIL- MÅL OP- NAVN NING FYLDELSE BASELINE STANDSMÅL FYLDT 2015 I 2015

Birket Grusgrav B 2003 Høj Høj Ja

Borresminde B 2003 Høj Høj Ja Grusgrav

Hobyskov Sø B nej Moderat God Nej

Maribo Søndersø A1/A2 2004 Moderat God nej

Nakskov Inder- Godt B 2004 Moderat nej fjord potentiale

Nørre Sø B nej Dårlig God Nej

Pederstrup Sø B nej - God Nej

Røgbølle Sø A1 2004 Høj Høj Ja

Stengård Sø B nej - God Nej

Strandholm Sø A1 2003 God God Ja

Helgenæs Tegl- - - Moderat God Nej værkssø

Sørup Mose B 2003 God God Ja

Vesterborg Sø B nej Moderat God Nej

Tabel: Søernes målsætning jf. forslag vandplanerne

Målopfyldelse opnået Ingen yderligere indsats planlagt: o Birket Grusgrav o Borresminde Grusgrav

Næringsstofbelastning fra spredt bebyggelse kan nedbringes yderligere: o Røgbølle Sø o Strandholm Sø o Sørup Mose

Målopfyldelse ikke mulig inden 2015 Fosfortilførsel fra regnbetingede udløb og rensningsanlæg bør stoppes: o Maribo Søndersø o Nakskov Inderfjord o Nørre Sø

28 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Næringsstofbelastning fra spredt bebyggelse kan nedbringes. Intern belastning vil forhindre målopfyldelse: o Hobyskov Sø o Stengård Sø o Vesterborg Sø

Data usikre, der må ikke ske forringelse o Pederstrup Sø o Helgenæs Teglværkssø (Sø nord for Nakskov)

Kort med målsatte søer i Lolland Kommune

Flere af søerne har en stor intern fosforbelastning. Den interne belastning stammer fra tidligere tilført fosfor, der er ophobet i søbunden. I visse tilfælde vil det være nødvendigt på sigt at restaurere søerne, for at genoprette en naturlig næringsstofbalance.

29 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Der sker også en løbende tilførsel af næringsstoffer til søerne, både fra landbruget, og tilledning af spildevand. Andefodring og -opdræt kan også være en faktor, der forhindrer visse søer i at opfylde målene.

En reduceret tilførsel af næringsstoffer kan ske gennem: o Forbedret spildevandsrensning o Afskæring af regnbetingede udløb o Afskæring af dræntilløb o Reduktion af næringsstofafstrømning fra dyrkede arealer o Ophør af andefodring og opdræt o Ophør af fiskeudsætning (især karper)

5.5 Kystvande

Lolland Kommune kan opdeles i 6 kystoplande, som er slutrecipient for alt overfladevand i kommunen. o Smålandsfarvandets åbne del inkl. havområdet omkring Vejrø o Smålandsfarvandet syd o Langelandsbælt o Nakskov Fjord inkl. Søndernor o Femern Bælt o Rødsand

Store dele af Smålandsfarvandet samt Nakskov Fjord, Søndernor, Rødsand og dele af Femern Bælt er udlagt til Natura 2000 område.

Størstedelen af området er generelt målsat. Generelt målsatte områder skal have et naturligt dyre- og planteliv, som kun er svagt kulturpåvirket.

Søndernor og havområdet omkring Vejrø er skærpet målsat. Her er begrænsninger på områ- dernes anvendelse af hensyn til marine naturværdier.

Områder omkring havne, klappladser og udløb fra spildevandsanlæg langs kysten er lempet målsat, og her må der accepteres en forringet naturkvalitet.

Ingen af kystvandområderne omkring Lolland vurderes i basisanalysen til at kunne leve op til deres målsætning i 2015. Den manglende målopfyldelse skyldes for 95 % af havområdernes vedkommende tilførsel af for mange næringsstoffer i form af kvælstof og fosfor.

30 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Kystvandenes nuværende økologiske tilstand, kortmateriale fra forslag til vand- og naturplaner 2010

5.6 Prioriteringer

Lolland Kommune har på baggrund af målsætningerne i tidligere Storstrøms Amts regionplan og udkast til vandplanerne valgt at prioritere indsatsen af forbedret rensning i det åbne land på følgende måde:

1. prioritet har oplande til søer og højt målsatte vandløb med fald: Kasbæk, Søndersø, Røgbølle sø, Nørre Sø, Vesterborg sø, Ryde å og Halsted å, Egholm bæk, Ørby å, Stokkemarkeløbet, Nældevads å, Huns å, Øster å, Lomose å, Strognæs bæk og Handermelleløbet/Amtsvandløb 43L.

31 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

2. prioritet har øvrige B-målsatte vandløb og søer. Marrebækrenden, Branderslev bæk, Fladsørenden, Østre og Vestre Hovedkanal, Sorte- renden, tilløb til Vejlebyløbet og tilløb til Kirkenorsløbet samt opland til Nakskov Fjord syd for Nakskov.

3. Prioritet har C-målsatte vandløb og langsomt flydende B-målsatte vandløb Vejlebyløbet, Brobæk, Kirkenorsløbet og øvrige vandløb i oplandet til Hovedkanal 39L (Kramnitse pumpestation). C-målsatte vandløb med udløb til Nakskov Fjord, C-målsatte vandløb med udløb til Smålandsfarvandet, C-målsatte vandløb med udløb til Lambo Farvand (Rødsand), C-målsatte vandløb med udløb til Femern Bælt, vandløb på øerne: Fejø, Femø og Askø

Kort der viser prioriteringen af spildevandsrensning

32 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

6. Renseanlægsstruktur

Dette kapitel beskriver de eksisterende og planlagte forhold på renseanlægsområdet i Lolland Kommune. Kapitlet omhandler både offentlige renseanlæg og private renseanlæg over 30 PE. Kapitlet vil desuden kort berøre den fremtidige struktur af det ledningsnet, der er nødvendigt for, at lede spildevand fra de enkelte kloakoplande til de renseanlæg, hvor spildevandet fremover skal behandles.

Det gælder generelt, at Lolland Spildevand A/S står overfor betydelige investeringer i afløbssy- stemer og offentlige renseanlæg i hele Lolland Kommune. En lang række mindre renseanlæg skal nedlægges, og der skal etableres afskærende spildevandsledninger og pumpestationer stort set over hele kommunen.

De investeringer, Lolland Spildevand A/S skal foretage på spildevandsområdet, skal prioriteres bedst muligt. For at sikre et solidt beslutningsgrundlag for denne prioritering, har Lolland Spil- devand A/S fået udarbejdet en strukturplan for spildevandsområdet.

I strukturplanen er der redegjort for tilstanden af de eksisterende offentlige renseanlæg i kommunen. Strukturplanen anviser også en plan for, hvordan den offentlige spildevandsrensning kan tilrettelægges fremover. Planen for den fremtidige struktur for de offentlige renseanlæg er resultatet af en afvejning af de økonomiske, tekniske og miljømæssige hensyn i forhold til de tiltag, der skal gennemføres på spildevandsområdet i de kommende år.

På baggrund af strukturplanens analyse af den nuværende afløbs- og renseanlægsstruktur i kommunen, er der udarbejdet en plan for, hvorledes kommunens spildevandstruktur skal se ud i fremtiden. Ud fra analysen vurderes det, at der er et betydeligt behov for forbedringer af spildevandsrensningen i kommunen og, at dette i praksis bedst kan opnås med en centralisering af spildevandsbehandlingen. Dette medfører, at de mest ineffektive eller nedslidte rense- anlæg nedlægges, hvorefter spildevandet i stedet skal behandles på relativt få, store og moderne renseanlæg med en effektiv rensning.

Set i et miljømæssigt perspektiv har den valgte løsning flere fordele. Generelt set fungerer spildevandsrensningen langt bedre på de store, moderne renseanlæg end på de mange små og ældre renseanlæg, der i dag findes i kommunen. Dette gælder blandt andet i forhold til rensning for organisk stof, fosfor, kvælstof og miljøfremmede stoffer. De fleste af de renseanlæg, der vil blive nedlagt, leder i dag dårligt renset spildevand til vandløb. Vandløbene er følsomme overfor denne spildevandspåvirkning. En reduktion i udledningen af dårligt renset spildevand, fra de offentlige renseanlæg, vil give en bedre vandkvalitet i vandløbene lokalt ved udløbene, men også på de nedstrøms strækninger og i de kystvande, hvor vandløbene udmunder.

Den overvejende del af de større renseanlæg, der i fremtiden vil forestå spildevandsrensningen i kommunen, udleder det rensede spildevand til havet. Havet er mindre følsomt over for spil- devandspåvirkning end vandløbene og søerne.

33 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

En ulempe ved den valgte løsning er, at vandføringen i nogle vandløb kan blive reduceret, fordi spildevandsudledningen til vandløbene ophører, når renseanlæg nedlægges. Dette imødegås dog delvist ved, at oplandene i de fleste tilfælde separatkloakeres, hvorved regnvand fortsat kan afledes lokalt til vandløbene og bidrage til vandføringen.

6.1 Eksisterende struktur for offentlige renseanlæg

Den nuværende renseanlægsstruktur i Lolland Kommune er som nævnt karakteriseret ved en udpræget decentral opbygning. Der eksisterer på nuværende tidspunkt 62 offentlige rensean- læg, som ligger spredt i kommunen.



                                                          



  

Offentlige renseanlæg i 2011 vist som sorte punkter

Anlæggene varierer meget i størrelse, rensemetode, effektivitet, alder og vedligeholdelses- standard. Der er en overvægt af små, lavteknologiske, nedslidte og forældede renseanlæg. Den overvejende del af anlæggene renser kun spildevandet mekanisk. Mekanisk rensning er en utidssvarende rensemetode, der ikke renser spildevandet tilstrækkeligt bedømt efter nutidens standarder.

Nogle af de eksisterende renseanlæg renser dog spildevandet effektivt og er samtidig i en generelt god vedligeholdelsesmæssig stand. Disse renseanlæg er alle etableret eller udbygget i

34 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

starten af 1990’erne på baggrund af vedtagelsen af den første vandmiljøplan i 1987. Blandt disse anlæg findes de tre største renseanlæg i kommunen, som er henholdsvis Nakskov, Rød- by Havn og Hunseby Strand renseanlæg. Disse tre renseanlæg moderne, driftssikre og effektive og deres restlevetid er vurderet til 20-25 år. De mellemstore Søllested renseanlæg og Hors- lunde renseanlæg er også velfungerende og bevaringsværdige med en estimeret restlevetid på 20-25 år. Endelig vurderes, at Dannemare og det relativt lille Sandby renseanlæg til at være i meget god stand med en restlevetid på 20-25 år hhv. 30-35 år.

Tilstandsvurdering af 10 renseanlæg Grundlaget for den vurdering af de eksisterende renseanlæg, der er skitseret ovenfor, er en systematisk tilstandsvurdering af 10 større og mellemstore offentlige renseanlæg i kommunen. Tilstandsvurderingen er gennemført i forbindelse med udarbejdelsen af strukturplanen. De 10 renseanlæg er på forhånd udvalgt som de anlæg, der med størst sandsynlighed kan indgå i den fremtidige renseanlægsstruktur.

Tilstandsvurderingens formål er at tilvejebringe informationer til brug for en udvælgelse af hvilke renseanlæg, der kan satses på i et længere perspektiv.

Af nedenstående skema fremgår resultatet af den gennemførte tilstandsvurdering.

RENSEANLÆG BELASTNINGS- GENEREL TIL- RESTLEVETID ANBEFALING GRAD (% PE) STAND (ÅR) Nakskov 78 God 20-25 Bør bevares Rødby Havn 48 God 20-25 Bør bevares Hunseby Strand 36 God 20-25 Bør bevares Søllested 41 God 20-25 Kan bevares Horslunde 67 God 20-25 Kan bevares Næsby Strand 59 Dårlig 0-5 Bør nedlægges Vestenskov 42 Dårlig 0-5 Bør nedlægges Dannemare 44 God 20-25 Kan bevares Holeby 61 Dårlig 5-10 Bør nedlægges Sandby 64 God 30-35 Kan bevares Tabel 6.1 Skema med resultat af tilstandsvurdering af udvalgte renseanlæg

Som det ses af ovenstående skema konkluderer tilstandsvurderingen, at renseanlæggene i Næsby Strand, Vestenskov og Holeby bør nedlægges. I strukturplanen vurderes disse 3 anlæg til at være ældre og utidssvarende og med relativt dårlige arbejdsmiljøforhold.

Det er, som nævnt ovenfor, endvidere besluttet, at de mellemstore renseanlæg ved Søllested og Horslunde, samt at renseanlæggene i Dannemare og Sandby skal bevares planperioden. Dannemare renseanlæg skal dog nedlægges når et nyt renseanlæg ved Maglehøj Strand er færdigt. Nedlæggelsen af Dannemare renseanlæg foretages dog først efter 2021.

35 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

6.2 Planlagt struktur for offentlige renseanlæg Som nævnt i indledningen til dette kapitel ønskes den offentlige spildevandsrensning i Lolland Kommune, i løbet af de kommende år, centraliseret omkring relativt få moderne renseanlæg.

Velfungerende renseanlæg der bevares på lang sigt Af nedenstående skema fremgår de velfungerende renseanlæg, der forventes at skulle be- handle spildevand i Lolland Kommune i fremtiden. Anlæggene udgøres dels af de 5 største af de eksisterende renseanlæg, dels af et nyt renseanlæg, der skal opføres ved Maglehøj Strand i 2017.

Strukturplanen opererer med 6 strukturområder – eller renseanlægsoplande – som benævnes Sydvest, Sydøst, Nordøst, Central, Nordvest og Vest (se kort i afsnit 7.2). Når denne spildevandsplan er fuldt ud gennemført vil det meste af spildevandet fra de offentligt kloakerede ejendomme i de enkelte områder blive ledt til og renset på det centrale renseanlæg, der ligger i området.

NUVÆ- GOD- FREMTIDIG FREMTI- BEMÆRK- RENSEANLÆG OMRÅDE RENDE KENDT RENSENI- DIG NINGER RENSE- KAPACI- VEAU BELAST- NIVEAU TET (PE) NING (PE)

Maglehøj Strand Sydvest - - MBNDK Ca. 9.000 Nyt anlæg

Rødby Havn Sydøst MBNDK 15.800 MBNDK Ca. 8.000

22.000 af Hunseby Strand1 Nordøst MBNDK MBNDK Ca. 21.000 40.000

Søllested Central MBNDK 4.900 MBNDK Ca. 4.300

Horslunde Øst Nordvest MBNDK 4.900 MBNDK Ca. 7.000

Nakskov Vest MBNDK 24.426 MBNDK Ca. 19.500

Tabel 6.2 Skema over renseanlæg der skal bibeholdes i en længere årrække, efter 2021. MBNDK: Mekanisk-Biologisk rensning med Nitrifikation, Denitrifikation og Kemisk rensning

I det følgende gives en kort gennemgang af de 5 renseanlæg i tabel 6.2, der findes på nuvæ- rende tidspunkt.

1 Hunseby Strand renseanlæg drives i fællesskab mellem forsyningsselskaberne i Guldborgsund og Lolland kommuner. Lolland Kommunes andel af renseanlæggets samlede kapacitet udgør 22.000 PE.

36 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Nakskov renseanlæg Nakskov renseanlæg er i starten af 1990’erne udbygget til typen MBNDK med en godkendt kapacitet på 24.426 PE. Anlægget er aktuelt belastet med 19.000 PE.

Nakskov renseanlæg er et såkaldt et trins aktiv-slam anlæg, drevet efter recirkulationsmeto- den. Anlægget har automatisk rist, beluftet sandfang, sandvasker, anaerob fortank, anoxisk tank og to luftningstanke, efterklaringstanke, poleringsbassin i form af lagune og kemikaliedosering i form af jernklorid. Der er slamlager og slammineraliseringsanlæg.

Nakskov renseanlæg

Anlægget vurderes at være velfungerende. Der er lejlighedsvis problemer med slamflugt til efterklaringstankene, men dette slam opfanges i poleringstrinnet. Det anslåsm, at anlægget har en restlevetid på 20–25 år. Renseanlægget har i 2003 fået etableret et nyt SRO-anlæg. Der er plads i området til eventuelle fremtidige udvidelser.

Udledningen sker til Langelandsbæltet gennem en hovedledning, der er ført ca. 1 kilometer ud fra kysten.

Rødby Havn renseanlæg Rødby Havn renseanlæg, der senest er udbygget i 1993, er af typen MBNDK med en godkendt kapacitet på 15.800 PE. Anlægget er aktuelt belastet med 7.600 PE.

Vandbehandlingen på Rødby Havn renseanlæg omfatter et Bio-Denipho anlæg med anaerobe fortanke, til fjernelse af næringssalte, alternerende luftningstanke og efterklaringstanke. Slambehandlingen omfatter koncentreringstank, homogeniseringstank, slamafvandingsudstyr og slamlagre.

37 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Rødby Havn renseanlæg

Anlægget er velfungerende og vurderes at være godt vedligeholdt. Det anslås, at anlægget har en restlevetid på ca. 20-25 år. Der er plads i området til eventuelle fremtidige udvidelser. Der kan lejlighedsvis opstå hydraulisk overbelastning af anlægget i forbindelse med kraftige regnskyl.

Udledningen fra renseanlægget sker til Femern Bælt gennem en udløbsledning, der er ført ca. 10 meter ud fra kysten.

Hunseby Strand renseanlæg Hunseby Strand renseanlæg er opført i 1978. Anlægget er udbygget til MBNDK i 1990. Det har en godkendt kapacitet på 40.000 PE. Anlægget er aktuelt belastet med 14.500 PE.

Hunseby Strand renseanlæg er et ApS, som ejes i sameje mellem forsyningsselskaberne i Guldborgsund og Lolland kommuner. Anlæggets samlede kapacitet er fordelt mellem de to ejere således, at Guldborgsund kommune råder over 45 % og Lolland Kommune over 55 %.

Vandbehandlingen på renseanlægget omfatter beluftet sandfang, forklaring, luftnings- og efterklaringstanke, kemikaliedosering med jernsulfat. Slambehandlingen foregår ved, at bund- fældet primærslam fra forklaringstanken og biologisk overskudsslam fra luftningstankene, ud- rådnes på rådnetank under dannelse af biogas. Udrådnet slam afvandes og føres til container.

38 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Hunseby Strand renseanlæg

Hunseby Strand renseanlæg vurderes at være velfungerende. Belastningen på anlægget er blevet reduceret væsentligt efter at Maribo Bryghus er lukket. Anlæggets restlevetid er vurderet til 20-25 år.

Udledningen fra renseanlægget sker til Smålandsfarvandet gennem en hovedledning, der er ført ca. 670 meter ud fra kysten.

Hunseby Strand renseanlæg

39 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Søllested renseanlæg Søllested renseanlæg, der senest er udbygget i 1998, er af typen MBNDK. Anlægget, der har en godkendt kapacitet på 4900 PE, er aktuelt belastet med 2033 PE.

Vandbehandlingen på renseanlægget omfatter automatisk rist, beluftet sandfang, aktivt slam- anlæg i form af Biodenitroanlæg og efterklaringstank. Slambehandlingen omfatter, slamlager- tank og slamafvanding.

Søllested renseanlæg

Det vurderes, at Søllested renseanlæg er et velfungerende anlæg med en omtrentlig restlevetid på ca. 20-25 år. Renseanlægget kan udvides, hvis behov herfor skulle opstå.

Udledningen sker til AVL 8L, Ryde Hedeløb. Vandet herfra udledes via Nakskov Indre Fjord udleder til Nakskov Fjord.

Horslunde renseanlæg Horslunde renseanlæg, der senest er udbygget i 1997, er af typen MBNDK med en godkendt kapacitet på 4.900 PE. Anlægget er aktuelt belastet med 3.300 PE.

Horslunde renseanlæg er et bidenitro-anlæg af ringkanaltypen. Vandbehandlingen på anlægget omfatter rist, beluftet sandfang, indløbsflowmåler, luftningstanke og efterklaringstank.

Slambehandlingen omfatter modtagetank for septicslam, slamsilo, slamafvanding og slamlager.

40 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Horslunde renseanlæg

Det vurderes at Horslunde renseanlæg er i rimeligt god stand med en restlevetid på 20-25 år. Det er besluttet at udvide anlægget med ca. 2000 PE, og anlæggets placering giver god mulighed herfor.

Udledningen sker til T.T.Kasbæk, AVL,44.

FORKLARING PÅ FORKORTELSER FOR DE FORSKELLIGE TYPER RENSEANLÆG BBS Bassinanlæg + biologisk sandfilter MB Mekanisk + biologisk MK Mekanisk + kemisk MBS Mekanisk + biologisk sandfilter Rodzoneanlæg Mekanisk + rodzoneanlæg MBRA Mekanisk + biologisk + rodzoneanlæg MBK Mekanisk + biologisk + kemisk MBN Mekanisk + biologisk med nitrifikation MBNL MBN + Lagune MBNF MBN + filter MBNK MBN + kemisk MBND MBN + denitrifikation MBNDK MBN + denitrifikation + kemisk VAK Vacuum-anlæg (kun toiletspildevand)

41 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Øvrige renseanlæg som bevares i planperioden Ud over de 6 renseanlæg, der skal forestå spildevandsrensningen i Lolland Kommune, på lang sigt, bevares der i planperioden yderligere 15 mindre og ældre renseanlæg. Ud fra en rent mil- jømæssig betragtning bør flere af disse anlæg nedlægges, på linje med de øvrige renseanlæg af denne karakter, men dette sker ikke i denne planperiode. Som følge af økonomiske overve- jelser og recipientmæssige prioriteringer udskydes nedlæggelsen af disse anlæg til efter 2021.

8 af disse anlæg (hvoraf kun et har biologisk rensning) udleder direkte til havet. Havområder er mindre følsomme overfor spildevandspåvirkning, end vandløb og søer. De resterende 7 ren- seanlæg, hvoraf tre har biologisk rensning, udleder det rensede spildevand til vandløb, der er forholdsvis lavt målsatte.

Af nedenstående tabel fremgår data for de 15 renseanlæg, der bibeholdes i planperioden men, som alle forventes nedlagt på længere sigt.

RENSEANLÆG TYPE GODKENDT BELAST- PRIMÆR SPILDE- TIDSPUNKT OG TIDLIGERE KAPACITET NING RECIPIENT VAND SKAL FOR NED- KOMMUNE (PE) (PE) AFSKÆRES LÆGGELSE TIL Holeby Kom. Errindlev Havn MBS 110 99 Rødsand Rødby Havn > 2021 Errindlev Nord BASSIN 400 435 T.T. Avl. 42L Rødby Havn > 2021 Ravnsborg Kom. Sandby MB 850 545 T.T. Langelandsbælt - > 2021 Fejø Østerby M 200 130 Smålandsfarvandet - > 2021 Fejø Vesterby M 200 125 Smålands-farvandet - > 2021 Fejø Vestergård MK 560 199 Smålands-farvandet - > 2021 (vak) Femø M 450 382 Smålands-farvandet - > 2021 Tårs Færgehavn MK 200 168 Tårs Vig - > 2021 Rudbjerg Kom. Dannemare MBN 1000 440 T.T. avl. 5l, 52 Maglehøj > 2021 Hummingen MK 2000 1880 Lilleholm Kanal, 3L Maglehøj > 2021 (vak) Kramnitze MK 1500 1080 T.T. Rødby Kanal,70 Maglehøj > 2021 (vak) Sdr. Egebølle M 240 216 Østersøen Maglehøj > 2021 Strand Stødby Strand M 225 320 Østersøen Maglehøj > 2021 Rødby Kom. Vester Tirsted MBS 526 472 Vejlebyløb, 34L Hunseby > 2021 Stand Øster Skørringe M 80 80 Vejlebyløb, 34L Hunseby > 2021 Stand Tabel 6.2 Skema over renseanlæg, der bevares i denne planperiode, men som forventes nedlagt på længere sigt.

42 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Renseanlæg der nedlægges i planperioden Som tidligere nævnt skal hovedparten af de nuværende offentlige renseanlæg i kommunen nedlægges i planperioden. Dette skyldes, at den overvejende del af disse anlæg er små, nedslidte og ineffektive og, at mange af dem udleder spildevand, der kun er renset mekanisk, til vandløb.

Det fremgår af tabel 6.3, hvilke renseanlæg i Lolland Kommune, der skal nedlægges i planperioden og hvornår de forventes nedlagt. Data til tabellen er blandt andet hentet fra, strukturplanen, Naturstyrelsens database for renseanlæg og de gældende udledningstilladelser.

RENSEANLÆGS TYPE GOD- BELAST- PRIMÆR SPILDEVAND TIDS- NAVN KENDT NING RECIPIENT AFSKÆRES PUNKT FOR OG TIDLIGERE KAPA- (PE) TIL NEDLÆG- KOMMUNE CITET GELSE (PE) Holeby Komm. T.T. Avl 42l kvl. Hunseby Fuglse, Bøsserup MBN 250 233 2014 F37 Strand Kirkenorsløbet Hunseby Fuglsevej MBS 140 90 2014 Avl. 39L Strand Hunseby Holeby MBN 4000 2500 Holebyløbet 38L 2013 - 2014 Strand Hyldtofte Østersø- MK 600 110 T.T. Avl 41L Rødby Havn 2012 - 2013 bad (Vak) Højreby Komm. Korterup Bæk Askø MBS 132 122 Dannemare 2011 35L Alminde Nord M 50 35 T.T. Kohulerne Dannemare 2011 Alminde Syd M 20 20 T.T. Kohulerne Dannemare 2011 Alminde Sydvest M 15 15 T.T. Kohulerne Dannemare 2011 Halsted Å Avl. Halsted MBNK 900 612 Søllested 2012 – 2013 17L T.T. Halsted Å Halsted Hedevej M 20 13 Søllested 2012 - 2013 Kvl. ha4 T.T. Åmosren- Hellinge Huse M 50 25 Søllested 2011 - 2012 den Kvl. ha12 T.T. Halsted Å Højfjelde Meltofte M 60 42 Søllested 2011 - 2012 Kvl. ha3 T.T. Ågeby Å, Opager M 80 50 Søllested 2015 - 2017 la1 T.T. Halsted Å, Søllehusvej Nord M 30 20 Søllested 2012 ha5 T.T. Halsted Å, Søllehusvej Syd M 20 13 Søllested 2012 ha20 T.T. Halsted Å Øster Karleby M 70 30 Søllested 2012 - 2013 Kvl. ha6 Ålestrup Ldv. 24 M 45 30 Ågeby Å, 35L Søllested 2015 - 2017 Syd Ravnsborg Komm Birket Torrig MBN 1720 1000 T.T. Avl 22L, 50 Horslunde 2019

43 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Egholm (Nøbbet T.T. Kasbæk kvl. M 30 20 Horslunde 2011 bivej) 10 Hunseby Hejringe M 35 28 Ørby Å, 18l 2018 Strand T.T. Marrebæks- Købelev MBS 45 45 Horslunde 2021 rende, kvl 5 T.T. Marrebæks Lille Løjtofte M 65 65 Nakskov 2014 - 2015 rende, 20 T.T. Nakskov Løjtoftevej Nord M 120 10 Nakskov 2013 - 2014 fjord kvl. 1L T.T. Smålands- Nybølle M 85 48 Horslunde 2020 havet, 37 T.T. Kasbæk Nøbbet Savværk M 60 48 Horslunde 2011

T.T. Marrebæks- Roløkke M 15 15 Horslunde 2021 rende avl.26l Vester Karleby T.T. Nakskov M 85 30 Nakskov 2014 Bækvej fjord kvl. 4 T.T. Nakskov Vester Karleby Nord M 10 10 Nakskov 2014 - 2015 fjord T.T. Nakskov Vester Karleby Syd M 65 45 Nakskov 2013 - 2014 fjord kvl. 11 Avl, 26L Vesterbo Skovbølle MBS 319 319 Horslunde 2021

Rod- Vindeby 165 156 T.T. Vejlen, 31 Horslunde 2012 - 2013 zone Rudbjerg Komm. Bogø (Lodskerne Næsby Strand MB 300 120 Ydøløbet 2016 Vest) /Maglehøj Næsby Strand Krathaven MK 65 40 Langøløbet 2016 /Maglehøj Næsby Strand Langø M 1100 705 Nakskov Fjord 2016 /Maglehøj Lilleholm Kanal, Maglehøjvej MBN 200 190 Maglehøj 2017 3L Østersøen Næsby Strand MBN 1850 1100 Maglehøj 2017

T.T. Savnsø Vig Rårup Mark M 35 25 Maglehøj 2018 kvl.11 Næsby Strand Sjunkeby M 60 65 Næsby Kanal 2016 /Maglehøj T.T. Munkerods- Spidsby Syd M 40 20 Maglehøj 2017 rende kvl. Blokrende, 13 Vestenskov MBN 1660 705 Maglehøj 2017

Næsby Strand Vesternæs Strand MK 300 300 Vestkanalen 2016 /Maglehøj Rødby Komm. T.T. Ågeby å, Vejlebyskov MBS 225 225 Søllested 2015 – 2017 6tsv Tabel 6.3: Offentlige renseanlæg der nedlægges i planperioden

44 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Ledningsnettet I forbindelse med nedlæggelsen af mange mindre renseanlæg er det nødvendigt at etablere en række nye hovedkloakledninger. Disse ledninger har til formål at afskære det spildevand, som tidligere blev behandlet i de anlæg der nedlægges, til de centrale renseanlæg. De planlagte opsamlingsledninger og planlagte hovedledninger fremgår af kortene i kapitel 7.

6.3 Spildevandssamarbejde med nabokommuner

Renseanlægget ved Hunseby Strand er et ApS, der ejes og drives af Lolland Forsyning og Guldborgsund Forsyning i fællesskab. Renseanlægget behandler spildevand fra kloakoplande i begge kommuner, eksempelvis fra områder omkring Sakskøbing og Maribo. Det eksisterende samarbejde med Guldborgsund Forsyning, omkring ejerskab og drift af Hunseby Strand rense- anlæg, forventes at fortsætte i planperioden.

45 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

6.4 Private renseanlæg

I Lolland Kommune er der registeret 9 private renseanlæg >30 PE. Anlæggene varierer meget med hensyn til alder, rensemetode, størrelse og effektivitet.

Private renseanlæg større end 30 PE i 2011, vist som blå punkter

Plan for de private renseanlæg større end 30 PE En reduktion af udledningen, af dårligt renset spildevand fra private renseanlæg, vil ikke alene give en bedre vandkvalitet i vandløbene lokalt ved udløbene, men også på de nedstrøms strækninger og i de kystvande, hvor vandløbene udmunder.

De private renseanlæg med udledning til vandmiljøet, skal rense spildevandet så effektivt, at det ikke medfører en uacceptabel belastning af vandmiljøet. Nogle af de private renseanlæg skal nedlægges i forbindelse med kloakering af det omkringliggende opland, andre skal udvides eller effektiviseres og nogle kan fortsætte uændret. De private renseanlæg fremgår af tabel 6.4.

46 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

ANLÆGGETS TYPE GODKENDT SKØNNET RECIPIENT PLAN NAVN KAPACI- BELAST- TET(PE) NING (PE) Euro Motel E4 Sæd- MB 50 50 AVL 37L Ingen ændringer dinge Smålands- Askø Strandvig MK 516 470 Ombygges i 2011 til MBK farvandet Får mulighed for at tilsluttes Albuen Camping MK 135 135 Ydøløbet offentlig kloak i 2016 Pederstrup Efter- MBN 60 60 Kasbæk Ingen ændringer skole Får mulighed for at tilsluttes Knuthenlund MBN 92 82 Ørby Å, 18L offentlig kloak i 2012

Onsevig Camping M 66 26 Langelandsbæltet Ingen ændringer

Lungholm MBN 40 35 AVL 41L Ingen ændringer

Højbygård Flyve- T.T. Holebyløbet, M 50 50 Ingen ændringer plads 26 Smålands- Vejrø M 213 213 - farvandet Tabel 6.4 Liste med data for private renseanlæg > 30 PE i Lolland Kommune

De anlæg, der har biologisk rensning, kan fortsætte uændret, såfremt de krav til udledningen, der fremgår af anlæggets udledningstilladelse er overholdt og at udledningen ikke medføre en uacceptabel belastning af vandmiljøet. Et af de mekaniske anlæg nedlægges, og et ombygges til biologisk rensning.

Anlæg, der fungerer tilfredsstillende, kan bevares, men utidssvarende anlæg bør ændres eller nedlægges. I flere tilfælde vil den mest miljømæssigt forsvarlige løsning være at koble udledningen til det offentlige kloaksystem, såfremt dette er i nærheden. I forbindelse med udbyg- ningen af det offentlige kloaksystem vil kommunen kræve en nedlæggelse af udvalgte private renseanlæg og en tilkobling til det offentlige system.

47 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

7. Kloakoplande, status og plan

7.1 Indledning

Renseanlæg Status for kloakeringen i Lolland kommune er, som nævnt i kap. 6, præget af, at der er usæd- vanlig mange små offentlige renseanlæg i kommunen og at mange af renseanlæggene har utidssvarende mekanisk rensning. Desuden er der også en del af de biologiske renseanlæg, der er gamle og nedslidte. Anlæggenes tilstand er beskrevet i kapitel 6 om renseanlægsstruk- tur.

For at forbedre spildevandsrensningen i Lolland Kommune skal de fleste af de mindre rensean- læg med tiden nedlægges og spildevandet skal samles på 6 store centrale renseanlæg, hvor spildevandet kan renses effektivt.

Udover de 6 store renseanlæg vil der efter 2021 være 15 små offentlige renseanlæg, heraf 4 på øerne, hvor der ikke planlægges ændringer i denne spildevandsplan.

I Lolland er der desuden 9 private renseanlæg med en kapacitet på mere end 30 PE. Tre ren- seanlæg har biologisk rensning og kan fortsætte uændret. Et mekanisk anlæg ombygges til biologisk rensning. To anlæg nedlægges og tilsluttes offentlig kloak. To mekaniske anlæg ænd- res ikke i denne planperiode.

Regnvand Udover spildevand fra husholdninger og virksomheder, så afleder kloakkerne også regnvand fra befæstede arealer (f.eks. tage, indkørsler, veje og parkeringspladser). I fælleskloakerede oplande afledes spildevand og regnvand i de samme ledninger. På fællesledninger er der derfor overløb, hvor en blanding af spildevand og regnvand udledes, når det regner meget. I separatkloakerede områder afledes regnvandet fra de befæstede arealer i separate regnvandsledninger, der er således ikke overløb af spildevand fra disse områder.

I forbindelse med at renseanlæg nedlægges vil det i mange tilfælde være nødvendigt at separere regnvand og spildevand i fælleskloakerede områder. Grunden til at fælleskloakerede om- råder skal separatkloakeres er, at det er både miljømæssigt og økonomisk er uhensigtsmæs- sigt at pumpe regnvand til renseanlæg. Desuden vil regnvand belaste renseanlægget hydraulisk og det vil have en negativ indvirkning på de biologiske renseprocesser. Når der er lagt separate kloakledninger, vil grundejerne blive pålagt at separere kloakledninger på egen grund. Det fremgår af matrikellisten i bilag 2 og kort på kommunens hjemmeside hvilke ejendomme, der skal separatkloakeres i denne planperiode.

Ved at separatkloakere nedbringes den mængde vand, der skal ledes til renseanlægget og overløb af urenset spildevand til vandmiljøet ophører. Samtidigt betyder det, at regnvandet stadig afledes lokalt og dermed bidrager med vand til vandløbene.

48 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Ved kloakering af nye bolig- og erhvervsområder skal der etableres forsinkelses- og bundfæld- ningsbassiner.

I Nakskov, Maribo, Bandholm, Rødby, og Søllested er en del fælleskloakerede områder udlagt som planlagte separatkloakerede områder. I de fleste af disse områder vil grundejerne dog ikke blive pålagt at separere kloakledninger på egen grund i denne planperiode. I visse af om- råderne skal separatkloakeringen dog gennemføres fuldt ud (incl. på privat grund) i denne planperiode. Hvilke områder, der skal separatkloakeres og hvornår det skal ske, fremgår af kortbilagene, som ligger på kommunens hjemmeside.

Kloakering i det åbne land Størstedelen af Lolland Kommune var i regionplanen og i forslag til vandplaner udlagt som for- ureningsfølsomme vandområder og der er fastlagt renseklasser for områderne. Det er vanskeligt at nedsive spildevandet mange steder i Lolland Kommune, bl.a. på grund af høj grundvandsstand og uegnede jordbundsforhold. Det betyder, at spildevandet fra ejendomme, som ikke er kloakeret vil blive pålagt rensning. Det vil enten ske ved at kloakere ejendommene eller ved at påbyde lokal rensning på de enkelte ejendomme. I den forbindelse har Lolland Kommune prioriteret spildevandsrensningen i oplande til søer og højt målsatte vandløb højest. Derfor er der en del områder, hvor der ikke bliver gennemført forbedret spildevandsrensning i denne planperiode. Det fremgår af matrikellisten i bilag 1 og kort på kommunens hjemmeside hvilke ejendomme der skal kloakeres i denne planperiode.

Lolland Kommune og Lolland Spildevand har vurderet, at det vil være mest hensigtsmæssigt at kloakere en stor del af ejendommene i det åbne land. En kloakering giver den bedst mulige rensning af spildevandet for organisk stof, kvælstof, fosfor og for mange miljøfremmede stoffer, frem for minirenseanlæg på enkeltejendomme.

Lolland Kommune vurderer også, at det i mange tilfælde vil være den billigste løsning for borgerne. Specielt for husstande, der har et lille vandforbrug og ejendomme, der ligger i områder med krav til rensning for fosfor.

Ejendomme i det åbne land, der skal kloakeres, bliver kun spildevandskloakeret. Regnvandet skal grundejeren selv aflede lokalt som hidtil. I de fleste tilfælde vil regnvandet således, som hidtil, blive afledt til dræn eller direkte til vandløb, men det kan også nedsives eller på egen grund.

7.2 Status og plan, generelle forhold

I de følgende afsnit er det nærmere beskrevet hvilke ændringer, der sker i de nuværende og kommende kloakoplande i Lolland Kommune. De eksisterende og planlagte forhold fremgår desuden af bilagene: Renseanlægsskemaer, Oplandsskemaer og Udløbsskemaer samt af kortene over kloakoplande, som kan ses på kommunens hjemmeside.

49 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Generelt gælder følgende: o Der sker ikke ændringer i de oplande, der allerede er separatkloakerede eller spildevandskloakerede o De fleste fælleskloakerede oplande skal separatkloakeres, men ikke alle separatkloakeringer på privat grund skal gennemføres i denne planperiode. Der er ca. 2.700 ejendomme, som skal separatkloakeres i planperioden. o De ejendomme i det åbne land, som skal kloakeres, bliver kun spildevandskloakerede o Bundfældningstanke (septictanke, trixtanke) i kloakerede oplande skal nedlægges, når spildevandet ledes til et renseanlæg. o Regnvand fra spildevandskloakerede oplande skal afledes eller udnyttes på egen grund, f.eks. ved afledning til dræn eller nedsivning. o Ved kloakering af nye bolig- og erhvervsområder skal der etableres forsinkelses- og bundfældningsbassiner. Hvis der bygges nye huse i fælleskloakerede oplande, hvor der er planlagt separatkloakering eller i områder der er planlagt spildevandskloakeret, så skal kloakledninger på egen grund ud- føres som separate regn- og spildevandsledninger. Grundejere, der foretager ombygning eller renovering, opfordres også til at separere kloakkerne i separate regn- og spildevandsledninger i forbindelse med ombygningen eller renoveringen.

I områder i det åbne land, som er planlagt spildevandskloakeret, skal spildevandet som minimum renses i en velfungerende bundfældningstank (septictank, trixtank) indtil spildevandsklo- akeringen bliver gennemført. Regnvandet skal afledes på egen grund, ved nedsivning eller afledning til dræn.

Øvrige ejendomme i det åbne land skal også rense spildevandet i en velfungerende bundfæld- ningstank (septictank, trixtank). Alt spildevand fra ejendomme skal ledes igennem bundfæld- ningstanken, mens regnvand ikke må ledes til bundfældningstanken. (se afsnit 11.4 og 11.5)

Delområder

Kommunen er delt op i seks delområder samt øerne. I hvert af de seks delområder vil der, når strukturplanen er endelig gennemført i 2021, være èt større renseanlæg. Områderne er: o Sydvest med et nyt renseanlæg ved Maglehøj Strand, samt renseanlæggene Dannemare, Hummingen, Kramnitse, Sdr. Egebølle Strand og Stødby Strand. o Sydøst med Rødby Havn renseanlæg, samt Errindlev Nord og Errindlev Havn og to private renseanlæg: Højbygård Flyveplads og Lungholm. o Nordøst med Hunseby Strand renseanlæg, samt Øster Skørringe og Vester Tirsted plus det private renseanlæg Euro Motel E4 o Midt med Søllested renseanlæg. o Vest med Nakskov renseanlæg, samt renseanlæggene i Sandby og Tårs. o Nordvest med Horslunde renseanlæg og de private renseanlæg Onsevig Camping og Pe- derstrup Efterskole. o Øerne med tre anlæg på Fejø, et på Femø og de private anlæg Aksø Strandvig og Vejrø.

50 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

51 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

7.3 Område Sydvest (Dannemare)

Langø

Krathaven Vestenskov, Rårup Bogø, Albuen Sjunkeby Vesternæs Læsø Tillitse Vesternæs Strand Græshave Rosenbjerg Kappel

Tillitse, Spidsby Askø Majbølle Alminde Dannemare

Næsby Strand

Maglehøj Strand Stødby Strand Sønder Egebølle Dannemare Marinapark

Hummingen

Kramnitse

Kloakoplande, nye spildevandsledninger og renseanlæg

Det sydvestlige område omfatter følgende kloakoplande: Askø (herunder Alminde), Bogø Albu- en, Dannemare, Græshave, Hummingen, Kramnitse, Krathaven, Langø, Majbølle, Næsby Strand, Stødby Stand (herunder Sønder Egebølle Strand, Maglehøj Strand), Tillitse, Spidsby (herunder Rosenbjerg), Vestenskov (herunder Rårup og Læsø), Vesternæs Strand og Vester- næs (herunder Kappel og Sjunkeby).

Der er kort redegjort for de eksisterende og planlagte forhold for oplandene i de næste afsnit. Desuden henvises til bilagene: Renseanlægsskemaer, Oplandsskemaer og Udløbsskemaer på hjemmesiden.

Oplandet til et nyt renseanlæg ved Maglehøj Strand Status I den sydvestlige del af kommunen er der 19 offentlige renseanlæg og et privat renseanlæg større end 30 PE.

8 offentlige og 1 privat renseanlæg udleder til Nakskov Fjord oplandet og 11 renseanlæg udleder til Østersø (Femern Bælt) oplandet.

Plan Der skal anlægges et nyt renseanlæg ved Maglehøj Strand med MBNDK-rensning. Det dimensioneres i første omgang til ca. 7.600 PE. Anlægget skal dog kunne udvides til 12.350 PE.

52 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Oplandet til et renseanlæg ved Maglehøj Strand vil komme til at dække hele den gamle Rud- bjerg Kommune samt Alminde og Askø i den gamle Højreby Kommune.

I første omgang nedlægges renseanlæggene Askø, Alminde Nord, Alminde Syd, og Alminde sydvest. Spildevandet afskæres til Dannemare renseanlæg. Renseanlæggene i Langø, Sjunke- by, Vesternæs Strand, Krathaven, Bogø Lodskerne nedlægges og spildevandet afskæres til Næsby Strand i en kort periode.

Når det nye renseanlæg ved Maglehøj Strand er etableret, skal spildevandet fra eksisterende og nye kloakoplande i Dannemare, Langø, Vestenskov, Rårup, Tillitse, Spidsby, Majbølle, Græshave, Askø, Vesternæs, Kappel, Krathaven, Bogø, Albuen, Vesternæs Strand, Næsby Strand og Stødby Strand afskæres til det nye renseanlæg ved Maglehøj Strand. Renseanlæg- gene i de nævnte områder nedlægges.

Ejendomme i det åbne land, langs de afskærende ledninger, vil blive spildevandskloakeret. I oplandet til Maglehøj Strand renseanlæg skal ca. 500 ejendomme spildevandskloakeres.

Det private renseanlæg Albuen Camping nedlægges og afskæres til renseanlæg ved Maglehøj Strand.

De offentlige renseanlæg Dannemare, Hummingen, Kramnitse, Sdr. Egebølle Strand og Stødby Strand bevares i planperioden. Alle har udledning til Østersøen, ligesom det nye renseanlæg ved Maglehøj Strand vil få.

Status og plan for kloakoplande i Sydvest området

Dannemare Dannemare er separatkloakeret. Spildevandet renses på Dannemare renseanlæg.

Dannemare renseanlæg skal modtage spildevand fra Askø og Alminde. Når Dannemare rense- anlæg nedlægges, skal spildevandet afskæres til det nye renseanlæg ved Maglehøj Strand. Det forventes ikke at Dannemare renseanlæg nedlægges i denne planperiode.

Langø I Langø er der både fælles- og separatkloakerede oplande samt et spildevandskloakeret opland. De fælleskloakerede oplande i Langø skal separatkloakeres. Det mekaniske renseanlæg i Langø skal nedlægges og spildevandet afskæres til Maglehøj Strand.

Vestenskov, Rårup og Læsø Spildevandet renses på Vestenskov renseanlæg og en mindre del på Rårup Mark renseanlæg. Vestenskov og Rårup Mark renseanlæg nedlægges og spildevandet afskæres til Maglehøj Strand.

Det meste af Vestenskov, Rårup og Læsø er fælleskloakeret, men der er også et mindre opland, der er separatkloakeret. De fælleskloakerede oplande i Vestenskov, Rårup og Læsø skal separatkloakeres.

53 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Tillitse, Spidsby og Rosenbjerg Et lille opland i Spidsby, som hedder Rosenbjerg, er fælleskloakeret og spildevandet renses i det mekaniske renseanlæg Spidsby Syd. Oplandet Rosenbjerg skal separatkloakeres og rense- anlægget Spidsby Syd skal nedlægges.

Den øvrige del af Tillitse og Spidsby er ikke kloakeret og de enkelte ejendomme har bundfæld- ningstanke (septictanke). Tillitse og Spidsby skal spildevandskloakeres.

Spildevandet fra oplandene skal afskæres til Maglehøj Strand.

Majbølle Majbølle er separatkloakeret og spildevandskloakeret. Spildevandet renses på Maglehøjvej renseanlæg. Maglehøjvej renseanlæg skal nedlægges og spildevandet afskæres til Maglehøj Strand. Desuden spildevandskloakeres enkelte ejendomme.

Græshave Græshave er ikke kloakeret og de enkelte ejendomme har bundfældningstanke (septictanke). Oplandet skal spildevandskloakeres. Spildevandet skal afskæres til Maglehøj Strand.

Askø og Alminde Askø og Alminde er fælleskloakeret og skal separatkloakeres. Spildevandet renses på fire små mekaniske renseanlæg (Askø, Alminde nord, Alminde syd, og Alminde sydvest). Disse anlæg nedlægges og spildevandet afskæres til Dannemare. Enkelte ukloakerede ejendomme spildevandskloakeres.

(Spildevandet fra den øvrige del af Askø-oplandet, Ålestrup og Opagerskov, skal afskæres til Søllested i Område Midt).

Vesternæs, Kappel og Sjunkeby Sjunkeby øst er fælleskloakeret og spildevandet renses i Sjunkeby renseanlæg. Sjunkeby øst skal separatkloakeres og Sjunkeby renseanlæg skal nedlægges.

Den øvrige del af Sjunkeby samt Vesternæs og Kappel er ikke kloakeret. De enkelte ejendomme har bundfældningstanke (septictanke). Disse ejendomme skal spildevandskloakeres.

Spildevandet fra hele oplandet skal afskæres til Maglehøj Strand.

Krathaven Krathaven er et separatkloakeret sommerhusområde. Spildevandet renses i et mekanisk- kemisk renseanlæg. Renseanlægget skal nedlægges og spildevandet afskæres til Maglehøj Strand.

Bogø, Albuen Oplandet omfatter et spildevandskloakeret sommerhusområde og Albuen Camping. Sommer- husområdet afleder spildevandet til renseanlægget Bogø Lodskerne Vest. Albuen Camping har eget privat renseanlæg, et mekanisk-kemisk anlæg.

54 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Både renseanlægget Bogø Lodskerne og det private renseanlæg Albuen Camping skal nedlæg- ges. Spildevandet afskæres til Maglehøj Strand. Albuen Camping bliver spildevandskloakeret. Regnvand fra campingpladsen skal afledes som hidtil.

Vesternæs Strand Vesternæs Strand er et separatkloakeret sommerhusområde med et mekanisk-kemisk rense- anlæg. Vesternæs Strand renseanlæg skal nedlægges og spildevandet afskæres til Maglehøj Strand.

Næsby Strand Næsby Strand er et separatkloakeret sommerhusområde med et biologisk renseanlæg (MBN). I en kort periode skal Næsby Strand renseanlæg modtage spildevand fra Langø, Sjunkeby, Vesternæs Strand, Krathaven, Albuen og Bogø. Når Næsby Strand renseanlæg nedlægges skal spildevandet afskæres til Maglehøj Strand.

Ukloakerede ejendomme langs ledningstracéet mellem Næsby Strand og Sjunkeby spildevandskloakeres.

Stødby Strand, Egebølle Strand og Maglehøj Strand Stødby Strand er et sommerhusområde. Det er fælleskloakeret og spildevand ledes til et mekanisk renseanlæg.

Sdr. Egebølle Strand er et sommerhusområde. Den største del af oplandet er fælleskloakeret, en mindre del er spildevandskloakeret. Spildevand ledes til et mekanisk renseanlæg.

Maglehøj Strand er ikke kloakeret. Nogle af ejendommene har bundfældningstanke (septictanke) og resten afleder spildevandet til samletanke. Desuden omfatter oplandet et nyt sommer- husområde, Æblehaven, som er udlagt i både kommune- og lokalplan.

Der sker ikke ændringer i kloakeringen i oplandene i denne planperiode. Dog vil Æblehaven blive spildevandskloakeret, hvis området bliver udstykket i planperioden. Regnvandet skal afledes på egen grund, ved nedsivning eller til dræn.

Dannemare Strand Sommerhusområdet Dannemare Strand er ikke kloakeret. Spildevandet fra toiletter afledes til samletanke og spildevandet fra køkken, bad og vaskeinstallationer føres til nedsivningsanlæg på de enkelte parceller.

Der sker ikke ændringer i kloakeringen i oplandet i denne planperiode, men fremover vil det også være muligt at lede spildevandet fra køkken, bad og vaskeinstallationer til samletanke.

Dannemare Marinapark I både kommune- og lokalplan er der udlagt et nyt sommerhusområde og marina mellem Hummingen og Sdr. Egebølle Strand. Området vil blive spildevandskloakeret, hvis området bliver udstykket i planperioden. Regnvandet skal afledes på egen grund, f.eks. ved nedsivning eller til dræn.

55 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Hummingen Sommerhusområdet Hummingen og Hummingen Camping afleder toiletspildevand via et vacuumsystem til Hummingen renseanlæg. Spildevandet fra køkken, bad og vaskeinstallationer føres til nedsivningsanlæg på de enkelte parceller.

Der sker ikke ændringer i kloakeringen i oplandet i denne planperiode, men fremover vil det også være muligt at lede spildevandet fra køkken, bad og vaskeinstallationer til samletanke.

Kramnitse Sommerhusområdet Kramnitse afleder toiletspildevand via et vacuumsystem til Kramnitse ren- seanlæg. Spildevandet fra køkken, bad og vaskeinstallationer føres til nedsivningsanlæg på de enkelte parceller.

Der sker ikke ændringer i kloakeringen i oplandet i denne planperiode, men fremover vil det også være muligt at lede spildevandet fra køkken, bad og vaskeinstallationer til samletanke.

7.4 Område Sydøst (Rødby)

Kloakoplande, nye spildevandsledninger og renseanlæg

Det sydøstlige område omfatter følgende kloakoplande: Bjernæs, Bredfjed, Egelund, Errindlev, Errindlev Havn, Hyldtofte Østersøbad, Højbygårdsvej, Lalandia, Pilet, Rødby, Saksfjed Østersø- bad, Rødby havn (herunder Gerringe), Sjælsstofte og Skovby.

56 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Der er kort redegjort for de eksisterende og planlagte forhold for oplandene i de næste afsnit. Desuden henvises til bilagene: Renseanlægsskemaer, Oplandsskemaer og Udløbsskemaer på hjemmesiden.

Oplandet til Rødby Havn renseanlæg

Status I den sydøstlige del af kommunen er der 4 offentlige renseanlæg og 2 private renseanlæg stør- re end 30 PE. Rødby Havn renseanlæg udleder til Østersøen (Femern Bælt), de øvrige anlæg udleder til oplandet til Rødsand.

Rødby Havn renseanlæg har jf. den gældende udledningstilladelse en kapacitet på 15.828 PE og en belastning på 7.600 PE.

Spildevandet fra kloakoplande i Rødby, Rødbyhavn, Lalandia og Bredfjed renses på Rødby Havn renseanlæg.

Plan Oplandet til Rødby Havn renseanlæg vil komme til at omfatte den sydlige del af den gamle Rødby Kommune og den sydlige del af den gamle Holeby Kommune.

Spildevandet fra eksisterende og nye kloakoplande i Hyldtofte Østersøbad skal afskæres til Rødby Havn og det offentlige renseanlæg Hyldtofte Østersøbad nedlægges.

Ejendomme langs den afskærende ledning mellem Rødby og Hyldtofte Østersøbad og i et om- råde øst for Rødby spildevandskloakeres. Spildevand ledes til Rødby Havn renseanlæg. Ca. 50 ejendomme i det sydøstlige område skal spildevandskloakeres.

De offentlige renseanlæg Errindlev Nord og Errindlev Havn samt de private renseanlæg på Lungholm, Euro Motel E4 og Højbygård Flyveplads bevares i planperioden.

Status og plan for oplande i sydøst området

Rødby Spildevandet fra Rødby ledes til Rødby Havn renseanlæg.

I Rødby er der både fælleskloakerede og separatkloakerede oplande. De fælleskloakerede oplande i Rødby planlægges som separatkloakerede, men eksisterende fællesledninger på privat grund skal ikke separeres i denne planperiode. Nye byområder nord og syd for Vestergade skal separatkloakeres.

Rødbyhavn og Gerringe Spildevandet fra Rødbyhavn ledes til Rødby Havn renseanlæg.

I Rødbyhavn er der både fælleskloakerede og separatkloakerede oplande. Det fælleskloakerede oplande ved havnen skal separatkloakeres. De øvrige fælleskloakerede områder i Rødbyhavn

57 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

planlægges som separatkloakerede, men eksisterende fællesledninger på privat grund skal ikke separeres i denne planperiode. Nogle oplande vest for og øst for Rødbyhavn, der pt. er udlagt til at regnvandet skal nedsives, ændres til separatkloakerede oplande.

Perkolat fra Gerringe Losseplads ledes til Rødby Havn renseanlæg.

Lalandia Spildevandet fra Lalandia ledes til Rødby Havn renseanlæg.

Lalandia er separatkloakeret. Et nyt boligområde øst for Lalandia skal separatkloakeres.

Bredfjed Spildevandet fra sommerhusområdet Bredfjed ledes til Rødby Havn renseanlæg.

Den gamle del af sommerhusområdet er kloakeret med vacuum-system, der kun modtager toiletspildevand. Gråt spildevand (spildevand fra køkken, bad og vaskeinstallationer) nedsives på egen grund. Den nye del af sommerhusområdet er spildevandskloakeret. Regnvand skal nedsives på egen grund i hele området.

Der sker ikke ændringer i kloakeringen i oplandet i denne planperiode, men i den gamle del af sommerhusområdet vil det fremover også være muligt at lede spildevandet fra køkken, bad og vaskeinstallationer til samletanke.

Errindlev Spildevandet fra Errindlev ledes til Errindlev Nord renseanlæg. Errindlev er både fælles- og separatkloakeret. Der sker ingen ændringer i oplandet.

Egelund Egelund er fælleskloakeret med spildevandsrensning i bundfældningstanke (septictanke). Der sker ingen ændringer i oplandet.

Skovby Skovby er fælleskloakeret med spildevandsrensning i bundfældningstanke (septictanke). Der sker ingen ændringer i oplandet.

Sjælstofte Sjælstofte er fælleskloakeret med spildevandsrensning i bundfældningstanke (septictanke). Der sker ingen ændringer i oplandet.

Bjernæs Bjernæs er fælleskloakeret med spildevandsrensning i bundfældningstanke (septictanke). Der sker ingen ændringer i oplandet.

Pilet Pilet er fælleskloakeret med spildevandsrensning i bundfældningstanke (septictanke). Der sker ingen ændringer i oplandet.

58 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Errindlev Havn Errindlev Havn er separatkloakeret. Spildevandet ledes til Errindlev Havn renseanlæg. Der sker ingen ændringer i oplandet.

Hyldtofte Østersøbad Sommerhusområdet Hyldtofte Østersøbad er kloakeret med vacuum-system, der kun modtager toiletspildevand. Spildevandet ledes til renseanlægget Hyldtofte Østersøbad. Dette anlæg skal nedlægges og toiletspildevandet skal derefter ledes til Rødby Havn renseanlæg.

Spildevand fra køkken, bad og vaskeinstallationer (gråt spildevand) nedsives sammen med regnvandet på de enkelte grunde. Det nedsivede vand opsamles i et dybere liggende drænsy- stem og udledes til Lungholm Kanal. De fælles drænledninger har status som privat anlæg.

Der sker ikke ændringer i kloakeringen i oplandet i denne planperiode, men fremover vil det også være muligt at lede spildevandet fra køkken, bad og vaskeinstallationer til samletanke. Regnvandet skal stadig nedsives på egen grund.

Saksfjed Østersøbad Sommerhusområdet Saksfjed Østersøbad er ikke kloakeret, men har nedsivningsanlæg på de enkelte grunde. Det nedsivede spildevand og regnvand opsamles i et dybere liggende drænsy- stem og udledes til Lungholm Kanal. De fælles drænledninger har status som privat anlæg.

Der sker ikke ændringer i kloakeringen i oplandet i denne planperiode, men fremover vil det også være muligt at lede spildevandet til samletanke, minirenseanlæg eller andre typer rense- anlæg.

Privat renseanlæg

Lungholm Det private renseanlæg Lungholm er et biologisk anlæg (MBN). Der sker ingen ændringer i planperioden.

Højbygård Flyveplads Højbygård Flyveplads har et mekanisk renseanlæg. Der sker ingen ændringer i planperioden.

59 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

7.5 Område Nordøst (Maribo)

Kloakoplande, nye spildevandsledninger og renseanlæg

Det nordøstlige område omfatter følgende kloakoplande: Bandholm, Blans, Bursø, Erikstrup, Flårup, Fuglse (herunder Bøsserup), Gammel Holeby, Grimstrup, Grydehøj, Håred, Havløkke, Hejringe, Hillested (herunder Rå), Hillestolpe, Holeby (herunder Bursø og Råhavegård), Holeby øst (Havebyen og Luskebakken), Hunseby (herunder Damsmosevej), Keldernæs, Krønge, Lan- get, Maglemer, Maribo, Nørreballe (herunder Pårup), Reersnæs, Refshale, Saltvig, Skottemar- ke, Stokkemarke (herunder Abed), Søholtvej, Sørup, Torslunde, Østofte, Østre Landevej, Øster Skørringe, Brandstrup og Vester Tirsted.

Der er kort redegjort for de eksisterende og planlagte forhold for oplandene i de næste afsnit. Desuden henvises til bilagene: Renseanlægsskemaer, Oplandsskemaer og Udløbsskemaer.

60 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Oplandet til Hunseby Strand renseanlæg

Status I den nordøstlige del af kommunen er der 5 offentlige renseanlæg og 2 private renseanlæg større end 30 PE.

2 offentlige renseanlæg (herunder Hunseby Strand) og 1 privat anlæg udleder til Smålandsfar- vandet. 3 offentlige renseanlæg (herunder Holeby) og 1 privat anlæg udleder til oplandet til Østersøen.

Hunseby Strand renseanlæg har, jf. den gældende udledningstilladelse, en kapacitet på 40.000 PE og en belastning på ca. 24.000 PE, heraf ca. 17.000 PE fra Lolland Kommune.

Spildevandet fra kloakoplande i Maribo, Refshale, Maglemer, Hunseby, Østre Landevej, Stok- kemarke, Sørup, Nørreballe, Østofte, Langet, Grimstrup, Erikstrup, Keldernæs, Blans, Gryde- høj, Reersnæs, Bandholm, Havløkke, Hillested og Håred ledes til Hunseby Strand renseanlæg.

Plan Oplandet til Hunseby Strand renseanlæg vil komme til at omfatte hele den gamle Maribo Kommune (undtagen Askø Ø), den nordlige del af den gamle Rødby Kommune, den nordlige del af den gamle Holeby Kommune samt Hejringe i den gamle Ravnsborg Kommune.

Spildevandet fra eksisterende og nye kloakoplande i Hejringe, Holeby, Gammel Holeby, Holeby øst, Saltvig, Krønge, Bursø, Søholtvej, Fuglse, Torslunde og Skottemarke skal derfor afskæres til Hunseby Strand og de offentlige renseanlæg Fuglse Bøsserup, Fuglsevej, Holeby og Hejringe nedlægges.

Ca. 750 ejendomme i den nordøstlige del af kommune spildevandskloakeres. Spildevandet skal ledes til Hunseby Strand renseanlæg.

De offentlige renseanlæg Øster Skørringe og Vester Tirsted samt det private renseanlæg Euro Motel E4 bevares i planperioden.

Status og plan for oplande i nordøst området

Maribo, Refshale og Østre Landevej I Maribo er der både fælles- og separatkloakerede oplande. Refshale er separatkloakeret og Østre Landevej er dels fælleskloakeret og dels spildevandskloakeret. Spildevandet ledes til renseanlægget Hunseby Strand.

De fleste af de fælleskloakerede oplande i Maribo og på Østre Landevej skal separatkloakeres. Det er dog kun nogle områder i den sydøstlige del af centrum, hvor separeringen skal gennem- føres på privat grund i denne planperiode. I de øvrige oplande, der planlægges som separatkloakerede, skal fællesledninger på privat grund ikke separeres i denne planperiode.

Nogle oplande i centrum af Maribo bibeholdes som fælleskloakerede. Nye bolig- og erhvervs- områder separatkloakeres.

61 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Hunseby og Maglemer Spildevandet ledes til renseanlægget Hunseby Strand.

En del af Hunsebyoplandet er fælleskloakeret og resten er spildevandskloakeret. I Maglemer er der både et fælleskloakeret og et separatkloakeret opland. De fælleskloakerede oplande skal separatkloakeres, men eksisterende fællesledninger på privat grund skal ikke separeres i denne planperiode.

Grimstrup Spildevandet fra Grimstrup ledes til renseanlægget Hunseby Strand. Grimstrup er spildevandskloakeret. Ejendomme ved Grimstrup skal spildevandskloakeres.

Erikstrup Spildevandet ledes til renseanlægget Hunseby Strand. Erikstrup er fælleskloakeret og skal separatkloakeres, men eksisterende fællesledninger på privat grund skal ikke separeres i denne planperiode. Ejendomme i områder skal spildevandskloakeres.

Nørreballe, Pårup, Østofte og Langet Spildevandet ledes til renseanlægget Hunseby Strand.

Nørreballe er hovedsagelig separatkloakeret, kun ét opland er fælleskloakeret. Pårup er separatkloakeret. Østofte er fælleskloakeret og Langet er spildevandskloakeret. De fælleskloakere- de oplande i Østofte skal separatkloakeres. Desuden skal ejendomme ved Nørreballe, Pårup, Østofte og Langet spildevandskloakeres.

Sørup Sørup er hovedsagelig fælleskloakeret, men der er også nogle mindre områder, der er spildevandskloakeret. Spildevandet ledes til renseanlægget Hunseby Strand. Det fælleskloakerede opland skal separatkloakeres, men eksisterende fællesledninger på privat grund skal ikke separeres i denne planperiode. Ejendomme i området skal spildevandskloakeres.

Stokkemarke Størstedelen af Stokkemarke er fælleskloakeret, men der er også separat- og spildevandskloakerede oplande. Spildevandet ledes til renseanlægget Hunseby Strand.

De fælleskloakerede oplande skal separatkloakeres, men eksisterende fællesledninger på privat grund skal ikke separeres i denne planperiode. Ejendomme i området skal spildevandskloakeres.

Bandholm Spildevandet ledes til renseanlægget Hunseby Strand. Det meste af Bandholm er fælleskloake- ret, men der er også separatkloakerede oplande. De fælleskloakerede oplande skal separatkloakeres. Det er dog kun kloakoplandet ved Koholtvej, hvor separeringen skal gennemføres på privat grund i denne planperiode. I de øvrige oplande, der planlægges som separatkloakerede, skal fællesledninger på privat grund ikke separeres i denne planperiode.

Reersnæs og Grydehøj Reersnæs og Grydehøj er fælleskloakeret og skal separatkloakeres. Ejendomme ved Reersnæs skal spildevandskloakeres. Spildevandet ledes til renseanlægget Hunseby Strand.

62 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Havløkke Havløkke er separatkloakeret og Havløkke-Koholt er spildevandskloakeret. Spildevandet ledes til renseanlægget Hunseby Strand. Ejendomme i området skal spildevandskloakeres.

Keldernæs Spildevandet ledes til renseanlægget Hunseby Strand. Det fælleskloakerede opland i Kelder- næs skal separatkloakeres. Områder ved Keldernæs skal spildevandskloakeres.

Blans Blans er fælleskloakeret og skal separatkloakeres. Spildevandet fra Blans ledes til renseanlæg- get Hunseby Strand.

Saltvig Ejendomme i Saltvig har bundfældningstanke (septictanke). En del af Saltvig har fælleskloake- rede oplande, hvor spildevandet fra bundfældningstankene afledes til en offentlig kloakledning.

De fælleskloakerede oplande i Saltvig skal separatkloakeres og resten af området skal spildevandskloakeres. Spildevandet skal til Hunseby Strand.

Hejringe Hejringe er fælleskloakeret. Spildevandet ledes til det mekaniske anlæg Hejringe, som skal nedlægges. Oplandet skal separatkloakeres. Spildevandet skal til Hunseby Strand.

Ejendomme i området skal spildevandskloakeres.

Hillested, Håred og Rå Hillested, Håred og Rå er separatkloakeret. Der sker ingen ændringer i oplandet i planperioden. Spildevandet ledes til renseanlægget Hunseby Strand. Ejendomme ved Håred skal spildevandskloakeres.

Bursø Bursø er separatkloakeret. Der sker ingen ændringer i oplandet i planperioden. Spildevandet ledes til Holeby renseanlæg, men når det nedlægges, skal spildevandet til Hunseby Strand.

Søholtvejen Søholtvej er separatkloakeret. Enkelte ejendomme i området bliver spildevandskloakeret. Spil- devandet ledes til Holeby renseanlæg, men når det nedlægges, skal spildevandet til Hunseby Strand.

Holeby, Gammel Holeby og Holeby øst (Havebyen og Luskebakken) Holeby, Gammel Holeby, Havebyen og Luskebakken er separatkloakerede. Der sker ingen æn- dringer i oplandene i planperioden. Spildevandet ledes til Holeby renseanlæg, men når det nedlægges, skal spildevandet til Hunseby Strand.

Ejendomme ved Holeby skal spildevandskloakeres.

Torslunde Torslunde er separatkloakeret. Der sker ingen ændringer i oplandene i planperioden. Spilde- vandet ledes til Holeby renseanlæg, men når det nedlægges, skal spildevandet til Hunseby Strand.

63 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Hillestople og Krønge Hillestolpe er fælleskloakeret og skal separatkloakeres men eksisterende fællesledninger på privat grund skal ikke separeres i denne planperiode. Krønge er fælleskloakeret og skal separatkloakeres. Spildevandet ledes til Holeby renseanlæg, men når det nedlægges skal spildevandet til Hunseby Strand.

Fuglse og Bøsserup Fuglse er fælleskloakeret og skal separatkloakeres. Bøsserup er separatkloakeret. Spildevandet ledes til Holeby renseanlæg, men når det nedlægges skal spildevandet til Hunseby Strand.

Skottemarke Skottemarke er fælleskloakeret men spildevandet bliver kun bliver renset i bundfældningstan- ke (septiktanke).

Oplandet skal separatkloakeres. Desuden skal ejendomme i området spildevandskloakeres. Spildevandet skal til Hunseby strand.

Flårup Flårup er fælleskloakeret, men spildevandet bliver kun renset i bundfældningstanke (septiktanke). Der sker ikke ændringer i kloakeringen af oplandet i denne planperiode.

Øster Skørringe Øster Skørringe er fælleskloakeret. Spildevandet renses i et mekanisk anlæg. Der sker ingen ændringer i oplandet eller på renseanlægget i denne planperiode.

Vester Tirsted og Brandstrup Brandstrup og en del af Vester Tirsted er separatkloakeret. Resten af Vester Tirsted er dels fælleskloakeret, dels spildevandskloakeret. Spildevandet renses i et biologisk sandfilteranlæg. Der sker ingen ændringer i oplandet eller på renseanlægget i denne planperiode.

Private renseanlæg:

Knuthenlund Knuthenlund har et privat biologisk renseanlæg (MBN). Oplandet omfatter udover selve Knuthenlund også 3 – 4 boliger, der hører til Knuthenlund. Knuthenlund skal spildevandskloakeres og det private renseanlæg skal nedlægges.

Euro Motel E4 Euro Motel E4 har et privat biologisk renseanlæg (MBN). Der sker ikke ændringer denne planperiode.

64 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

7.6 Område Midt (Søllested)

Vester Nordlunde

Øster Nordlunde Øster Karleby Karlebyvej Kragmose Vesterborg

Halsted Søllehuse

Hellingehuse Højfjelde Meltofte

Lille Avnede Ullerslev Avnedevej Højrebyvej Torpe og Græshavevej Søllested Volshave Højreby Arningevej Bjerreskov

Ryde og Toreby

Opagerskov

Ålstrup Kristiansæde Vejlebyskov

Kloakoplande, nye spildevandsledninger og renseanlæg

Området omfatter følgende kloakoplande: Askø (kun Ålestrup, Opagerskov), Bjerreskov, Hal- sted (herunder Kragemose, Søllehuse, Øster Nordlunde, Øster Karleby og Karlebyvej), Højfjel- de Meltofte (herunder Hellingehuse), Højreby, Ryde og Toreby, Søllested, Ullerslev (herunder Volshave, Arningevej, Højrebyvej, Avnedevej, Lille Avnede, Torpe og Græshavevej), Vejleby- skov-Kristiansæde, Vester Nordlunde (kun den sydlige del) og Vesterborg.

Der er kort redegjort for de eksisterende og planlagte forhold for oplandene i de næste afsnit. Desuden henvises til bilagene: Renseanlægsskemaer, Oplandsskemaer og Udløbsskemaer på hjemmesiden.

Oplandet til Søllested renseanlæg

Status I den centrale del af kommunen er der 11 offentlige renseanlæg. 8 anlæg udleder til Nakskov Fjord oplandet (herunder Søllested) og 3 udleder til oplandet til Østersøen.

65 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Søllested renseanlæg har jf. den gældende udledningstilladelse en kapacitet på 4.900 PE og en belastning på 2.033 PE.

Spildevandet fra kloakoplande i Søllested, Ullerslev, Bjerreskov, Højreby, Ryde og Toreby ledes til Søllested renseanlæg.

Plan Oplandet til Søllested renseanlæg vil komme til at omfatte hele den gamle Højreby Kommune, på nær Askø og Alminde, en del af Vester Nordlunde i den gamle Ravnsborg Kommune samt Vejlebyskov i den gamle Rødby Kommune.

Spildevandet fra eksisterende og nye kloakoplande i Vesterborg, Halsted, Højfjelde Meltofte, Vejlebyskov, Kristianssæde, del af Askø og del af Vester Nordlunde skal afskæres til Søllested renseanlæg.

De offentlige renseanlæg Øster Karleby, Søllehusvej Nord, Søllehusvej Syd, Halsted Hedevej, Halsted, Højfjelde Meltofte, Hellinge Huse, Toreby, Ålestrup Landevej Nord, Ålestrup Landevej Syd, Opager og Vejlebyskov skal nedlægges. Spildevandet skal afskæres til Søllested rensean- læg.

Ca. 500 ejendomme i den centrale del af kommunen spildevandskloakeres. Spildevandet skal ledes til Søllested renseanlæg.

Status og plan for oplande i område midt

Søllested Søllested har både fælleskloakerede og separatkloakerede oplande. De fælleskloakerede oplande skal separatkloakeres, men eksisterende fællesledninger på privat grund skal ikke separeres i denne planperiode.

Ejendomme på Gurrebyvej og Troelsebyvej skal spildevandskloakeres.

Ullerslev og Volshave Ullerslev er fælleskloakeret og skal separatkloakeres. Spildevandet renses på Søllested rense- anlæg.

Volshave er fælleskloakeret med rensning i bundfældningstanke (septictanke). Oplandet skal spildevandskloakeres. Spildevandet skal til Søllested renseanlæg.

Omkring Ullerslev, Torpe og Græshavevej bliver en del ejendomme spildevandskloakerede.

Bjerreskov Bjerreskov er både fælles- og separatkloakeret. Det fælleskloakerede opland skal separatkloakeres, men eksisterende fællesledninger på privat grund skal ikke separeres i denne planperiode. Spildevandet renses på Søllested renseanlæg. Ejendomme vest for Bjerreskov og mod øst ved Ryde Skov skal spildevandskloakeres.

66 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Højreby Højreby er både fælles- og separatkloakeret. Det fælleskloakerede opland skal separatkloakeres, men eksisterende fællesledninger på privat grund skal ikke separeres i denne planperiode. Spildevandet renses på Søllested renseanlæg.

Ryde, Toreby Ryde og Toreby er separatkloakerede. Spildevandet renses på Søllested renseanlæg. Et områ- de (Nybølle) vest for Ryde og Toreby skal spildevandskloakeres

Vesterborg Vesterborg er fælleskloakeret og skal separatkloakeres. Spildevandet renses på Halsted rense- anlæg, som skal nedlægges. Spildevandet skal afskæres til Søllested.

Omkring Vesterborg og Vesterborg øst (nord for Søllested) skal ejendomme spildevandskloakeres.

Halsted herunder Kragemose, Søllehuse, Øster Nordlunde og Øster Karleby Eksisterende kloakoplande i Halsted området er fælleskloakeret og skal separatkloakeres. Et opland er separatkloakeret. Spildevandet renses på Halsted renseanlæg, som skal nedlægges. Spildevandet skal afskæres til Søllested.

I områderne Halsted, Søllehuse, Øster Nordlunde, Kragemose og Karlebyvej skal ejendomme spildevandskloakeres.

Højfjelde Meltofte Højfjelde Meltofte og Hellingehuse er fælleskloakerede og skal separatkloakeres. Spildevandet renses på de mekaniske anlæg Højfjelde Meltofte og Hellingehuse. Anlæggene skal nedlægges og spildevandet skal afskæres til Søllested.

Et lille område ved Hellingehuse skal spildevandskloakeres.

Vejlebyskov og Kristianssæde Vejlebyskov er fælleskloakeret og skal separatkloakeres. Kristiansæde er separatkloakeret. Spildevandet renses på Vejlebyskov renseanlæg, som skal nedlægges. Spildevandet skal af- skæres til Søllested.

Askø Ålestrup og Opagerskov er fælleskloakeret og skal separatkloakeres. Spildevandet renses på de mekaniske anlæg Ålestrup Ldv. Syd og Opager. Disse anlæg skal nedlægges og spildevandet skal afskæres til Søllested. (Spildevandet fra den øvrige del af Askø-oplandet, Askø og Al- minde, skal til Maglehøj Strand i Område Sydvest).

Vester Nordlunde Vester Nordlunde er ikke kloakeret og skal spildevandskloakeres. Spildevandet fra den sydlige del af Vester Nordlunde skal afskæres til Søllested renseanlæg. (Spildevandet fra den nordlige del skal til Horslunde renseanlæg i Område Nordvest).

67 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

7.7 Område Vest (Nakskov)

Kloakoplande, nye spildevandsledninger og renseanlæg

Område Vest omfatter følgende kloakoplande: Branderslev, Hestehovedet, Holleby, Nakskov, Lille Løjtofte, Vestenskov–Nakskov, Vester Karleby, Sandby og Tårs.

Der er kort redegjort for de eksisterende og planlagte forhold for oplandene i de næste afsnit. Desuden henvises til bilagene: Renseanlægsskemaer, Oplandsskemaer og Udløbsskemaer.

Status og plan for oplande og renseanlæg

Oplandet til Nakskov renseanlæg

Status I den vestlige del af kommunen er der 8 offentlige renseanlæg. 2 renseanlæg, Nakskov og Tårs, udleder til Langelandsbæltet. 5 anlæg udleder til oplandet til Nakskov Fjord og 1 udleder til oplandet til Smålandsfarvandet.

Nakskov renseanlæg har i en jf. den gældende udledningstilladelse en kapacitet på 24.426 PE og en belastning på 19.000 PE.

Spildevandet fra kloakoplande i Nakskov, Hestehovedet, Holleby og Branderslev ledes til Nak- skov renseanlæg.

68 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Plan Oplandet til Nakskov renseanlæg vil komme til at omfatte hele den gamle Nakskov Kommune samt Løjtofte og Vester Karleby i den gamle Ravnsborg Kommune.

Spildevandet fra eksisterende og nye kloakoplande i Vester Karleby og Løjtofte samt et nyt erhvervsområde Vestenskov-Nakskov, skal således afskæres til Nakskov renseanlæg. Ca. 20 ejendomme i den vestlige del af kommunen skal spildevandskloakeres.

Status og plan for Kloakoplande

Nakskov I Nakskov er der både fælleskloakerede og separatkloakerede oplande. En del af de fællesklo- akerede oplande skal separatkloakeres. Der vil således stadig være fælleskloakerede oplande i Nakskov. Det er kun nogle enkelte områder, hvor separeringen skal gennemføres på privat grund i denne planperiode. I de øvrige oplande, der planlægges som separatkloakerede, skal fællesledninger på privat grund ikke separeres i denne planperiode.

Den nordligste del af deloplandet Løjtoftevej Nord (120_4) er tilsluttet det mekaniske anlæg Løjtoftevej nord. Anlægget nedlægges og spildevandet afskæres til Nakskov.

Vester Karleby Vester Karleby er fælleskloakeret og skal separatkloakeres. I Vester Karleby er der 3 mekaniske renseanlæg, Vester Karleby Nord, Vester Karleby Syd og Vester Karleby Bækvej. De 3 an- læg nedlægges og spildevandet afskæres til Nakskov.

Enkelte ejendomme ved Vester Karleby skal spildevandskloakeres.

Lille Løjtofte Lille Løjtofte er fælleskloakeret og skal separatkloakeres. Spildevandet renses i det mekaniske anlæg Lille Løjtofte. Anlægget skal nedlægges og spildevandet skal afskæres til Nakskov. Et område syd for Lille Løjtofte skal spildevandskloakeres.

Branderslev Branderslev er fælleskloakeret, et mindre opland er dog separatkloakeret. Spildevandet afledes til Nakskov. Det sker ikke ændringer i kloakeringen i Branderslev.

Holleby Holleby er fælleskloakeret. Spildevandet afledes til Nakskov. Det sker ikke ændringer af kloakeringen i Holleby.

Hestehovedet Hestehovedet, herunder campingpladsen, er separatkloakeret. Spildevandet ledes til Nakskov. Der sker ikke ændringer oplandet.

Vestenskov – Nakskov Erhvervsområderne syd for Nakskov skal separatkloakeres og eksisterende huse langs vejen skal spildevandskloakeres.

69 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Sandby Sandby er fælleskloakeret og skal separatkloakeres. Spildevandet renses på Sandby rensean- læg, der har biologiske rensning. Der planlægges ikke ændringer på Sandby renseanlæg i denne planperiode.

Tårs Tårs er separatkloakeret. Spildevandet renses på Tårs renseanlæg, som har mekanisk-kemisk rensning. Der planlægges ikke ændringer i Tårs i denne planperiode.

7.8 Område Nordvest (Horslunde)

Onsevig Ravnsholt Nøbbet Savværk Kastager Nørre tvede

Vindeby Nøbbet Nybølle Egholm Kragenæs Utterslev Nøbbet Svinsbjerg

Roløkke Horslunde Vesterbo Nielshave Torrig Birket Skovbølle Jesby Lindet Købelev Uglemose Vester Nordlunde Nøbbet Vedby

Kloakoplande, nye spildevandsledninger og renseanlæg

Det nordvestlige område omfatter følgende kloakoplande: Egholm, Horslunde, Købelev (herunder Vesterbo, Roløkke, Skovbølle og Jesby), Nielshave, Nybølle, Nøbbet (herunder Nøbbet- Svinsbjerg, Nøbbet Savværk, Nørre Tvede, Ravnsholt og Vedby), Torrig/Kragenæs/Lindet (herunder Birket og Uglemose), Utterslev (herunder Kastager), Vindeby, Onsevig og den nordlige del af Vester Nordlunde.

70 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Der er kort redegjort for de eksisterende og planlagte forhold for oplandene i de næste afsnit. Desuden henvises til bilagene: Renseanlægsskemaer, Oplandsskemaer og Udløbsskemaer på hjemmesiden.

Oplandet til Horslunde renseanlæg

Status I den nordvestlige del af kommunen er der 9 offentlige renseanlæg og 2 private renseanlæg større end 30 PE. 6 offentlige renseanlæg (herunder Horslunde) og 2 private anlæg udleder til oplandet til Smålandsfarvandet. 2 renseanlæg udleder til oplandet til Langelandsbæltet og 1 udleder til Nakskov Fjord oplandet.

Horslunde renseanlæg har i en jf. den gældende udledningstilladelse en kapacitet på 4.900 PE og en belastning på 3.300 PE.

Spildevandet fra kloakoplande i Horslunde, Nielshave, Utterslev og Nøbbet ledes til Horslunde renseanlæg.

Plan Oplandet til Horslunde renseanlæg vil komme til at omfatte det meste af den gamle Ravnsborg Kommune, på nær Sandby, Tårs, Løjtofte, Vester Karleby, Vester Nordlunde, Onsevig, Hejrin- ge, Fejø og Femø.

Horslunde renseanlæg skal udvides til 8.500 PE

Spildevandet fra eksisterende kloakoplande i Egholm, Nybølle, Torrig, Birket, Kragenæs, Lin- det, Vindeby, Købelev og Vester Nordlunde skal afskæres til Horslunde renseanlæg.

De offentlige renseanlæg Nybølle, Nøbbet Savværk, Egholm, Birket Torrig, Vindeby, Roløkke, Vesterbo Skovbølle og Købelev skal nedlægges og afskæres til Horslunde renseanlæg. Desu- den skal spildevand fra nye kloakoplande i den nordvestlige del af kommunen ledes til Hors- lunde renseanlæg. Ca. 500 ejendomme i den nordvestlige del af kommunen skal spildevandskloakeres.

Status og plan for øvrige renseanlæg

De private renseanlæg ved Onsevig Camping og Pederstrup Efterskole bevares i planperioden.

Status og plan for kloakoplande i Nordvest området

Horslunde I Horslunde er der både separatkloakerede og fælleskloakerede oplande. Alle de fælleskloake- rede oplande i Horslunde skal separatkloakeres. Desuden skal ejendomme omkring Horslunde spildevandskloakeres.

71 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Utterslev og Kastager Størstedelen af Utterslev og Kastager er fælleskloakeret. Spildevandet ledes til Horslunde ren- seanlæg. De fælleskloakerede oplande i Utterslev og Kastager skal separatkloakeres. Ejen- domme ved Utterslev skal spildevandskloakeres.

Nielshave Nielshave er separatkloakeret. Spildevandet ledes til Horslunde renseanlæg. Nye kloakoplande i området skal spildevandskloakeres.

Nøbbet, Svinsbjerg og Nøbbet Savværk I Nøbbet og Svinsbjerg er der fælleskloakerede oplande, hvor spildevandet kun bliver renset i septiktanke. Spildevandet ledes til Horslunde renseanlæg. Oplandene skal separatkloakeres.

Oplandet Nøbbet Savværk er også fælleskloakeret. Spildevandet renses i det mekaniske ren- seanlæg Nøbbet Savværk. Renseanlægget skal nedlægges og oplandene skal separatkloakeres. Spildevandet skal til Horslunde renseanlæg.

Ukloakerede ejendomme i Nøbbet Svinsbjerg området samt Nørre Tvede, Ravnsholt og Vedby skal spildevandskloakeres.

Egholm Det mekaniske renseanlæg Egholm nedlægges. Spildevandet skal til Horslunde renseanlæg.

En del af Egholm er fælleskloakeret og en del er spildevandskloakeret. Det fælleskloakerede opland skal separatkloakeres. Nye oplande ved Egholm skal spildevandskloakeres.

Nybølle Det mekaniske renseanlæg Nybølle skal nedlægges. Spildevandet skal til Horslunde rensean- læg.

Nybølle er fælleskloakeret og skal separatkloakeres. Enkelte ejendomme i området skal spildevandskloakeres.

Birket Torrig, Kragenæs og Lindet Det biologiske renseanlæg Birket Torrig nedlægges. Spildevandet skal til Horslunde rensean- læg.

Birket Torrig, Kragenæs og Lindet er fælleskloakeret og skal separatkloakeres. Ejendomme i området skal spildevandskloakeres.

Vindeby Rodzone-anlægget ved Vindeby skal nedlægges. Spildevandet skal til Horslunde renseanlæg.

Vindeby er fælleskloakeret, men en del af ejendommene har bibeholdt bundfældningstankene (septictanke). En mindre del er spildevandskloakeret. De fælleskloakerede oplande skal separatkloakeres. Ejendomme i området skal spildevandskloakeres.

Købelev, Vesterbo, Skovbølle og Roløkke Sandfilter-anlæggene i Købelev og Vesterbo Skovbølle og det mekaniske renseanlæg Roløkke skal nedlægges. Spildevandet skal til Horslunde renseanlæg.

72 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Købelev og Vesterbo er separatkloakerede, mens Skovbølle og Roløkke er fælleskloakerede. De fælleskloakerede oplande skal separatkloakeres.

Ejendomme i området, herunder Købelev Skov og Købelev Hede, skal spildevandskloakeres.

Vester Nordlunde Der er ikke kloakeret i Vester Nordlunde. Ejendomme i området skal spildevandskloakeres. Spildevandet skal til Horslunde renseanlæg. (Spildevandet fra den øvrige del af Vester Nord- lunde skal til Søllested i Område Midt).

Onsevig Den nordlige del af Onsevig er fælleskloakeret, men spildevandet bliver kun renset i bundfæld- ningstanke (septiktanke). Der sker ikke ændringer i oplandet i denne planperiode.

Private renseanlæg

Onsevig Camping Onsevig Camping har et privat mekanisk renseanlæg. Der sker ikke ændringer planperioden.

Pederstrup Efterskole Pederstrup Efterskole har et privat biologisk renseanlæg (MBN). Der sker ikke ændringer denne planperiode.

73 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

7.9 Øerne

Vejrø

Nørreby Femø Havneby Lille Strandgård Sønderby

Østerby Sletteren

Vesterby Fejø Vestergård

Askø By

Askø Strandvig

dby Kloakoplande, nye spildevandsledninger og renseanlæg

På øerne er der følgende kloakoplande: Fejø, Femø, Askø og Vejrø.

Der er kort redegjort for de eksisterende og planlagte forhold for oplandene i de næste afsnit. Desuden henvises til bilagene: Renseanlægsskemaer, Oplandsskemaer og Udløbsskemaer på hjemmesiden.

På øerne er der 4 offentlige renseanlæg og 2 private renseanlæg større end 30 PE, alle med udledning til Smålandsfarvandet.

Fejø På Fejø er der tre mekaniske renseanlæg: Fejø Vesterby, Fejø Østerby og Fejø Vestergård.

Oplandene til Fejø Vesterby og Fejø Østerby er fælleskloakerede. Oplandet til Fejø Vestergård er et sommerhusområde, der er kloakeret med vacuum-system for toiletspildevand. Det grå spildevand (spildevand fra køkken, bad og vaskeinstallationer) skal ligesom regnvandet nedsives på egen grund.

74 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

På Fejø er der desuden fælleskloakerede oplande, hvor spildevandet kun renses i bundfæld- ningstanke (septictanke).

Sommerhusområdet Sletterne har nedsivning af spilde- og regnvand på egen grund.

Der planlægges ikke ændringer på Fejø i denne planperiode. Men fremover vil det i sommer- husområderne også være muligt at lede spildevandet fra køkken, bad og vaskeinstallationer til samletanke.

Femø På Femø er der et mekanisk renseanlæg. Kloakoplandet til renseanlægget er fælleskloakeret og der er bundfældningstanke på de enkelte ejendomme.

Desuden er der et sommerhusområde, Lille Strandgård, hvor der er nedsivning af spilde- og regnvand på egen grund.

Der planlægges ikke ændringer på Femø i denne planperiode. Men fremover vil det i sommer- husområder Lille Strandgård også være muligt at lede spildevandet til samletanke.

Private renseanlæg

Askø På Askø er der et privat renseanlæg for sommerhusområdet Askø Strandvig. Det er et mekanisk-kemisk renseanlæg. Det vil blive ombygget til biologisk rensning (MBK).

Vejrø På Vejrø er der registreret et privat mekanisk renseanlæg. Desuden er der etableret flere mini- renseanlæg. I planperioden skal spildevandsforholdene på Vejrø undersøges nærmere, og skal så vidt muligt forbedres.

75 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

8. Regnvand og kloakbygværker

8.1 Indledning

I en fælleskloak opblandes spildevand med nedbør, når det regner eller når sne og is smelter. Kloakkerne er som regel ikke dimensioneret til at aflede alt vandet til renseanlæg under meget kraftig nedbør. Kloaksystemet er derfor indrettet således at en del af vandet aflaster via over- løbsbygværker til vandløb, sø eller kystområde (f.eks. havne). Her er der tale om regnbetingede udløb fra fællessystemer, hvor opspædet spildevand ledes direkte til et vandområde. En anden type regnbetingede udløb stammer fra separate kloaksystemer for overfladevand i form af regnvand fra veje, tage, parkeringspladser og andre befæstede arealer. Her løber regnvandet i særskilte ledninger direkte til vandløb, sø eller kyst.

Fra en fælleskloak er der tale om overløb af en delstrøm af det spildevand, der afledes til ren- seanlæg, mens der for det separate regnvand er tale om et udløb, hvor alt opsamlet regnvand ledes til et vandområde.

Opfattelsen har tidligere været, at det var overløb fra fællessystemer, der forurenede, mens problemet med direkte udledning af regnvand var af hydraulisk karakter. Der er i dag en stigende erkendelse af, at vandet fra de separate regnvandsudløb også kan være væsentligt forurenet – især med organisk stof, tungmetaller og olie.

Afledning af opspædet spildevand fra fællessystemer kan medføre uhygigejniske forhold – f.eks. ved udledninger nær badestrande, idet bakterier og andre mikroorganismer kan forefin- des i det opspædede spildevand.

8.2 Lokal afledning af regnvand (LAR)

De hydrauliske problemer med regnbetingede udledninger kan mindskes ved at aflede mest muligt overfladevand lokalt. Dette gælder uanset, om der er tale om fællessystemer eller separate systemer. Ved lokal afledning af regnvand (LAR) forstås ethvert tiltag, der kan medvirke til at begrænse eller forsinke afstrømningen af regnvand fra et område.

Som eksempler på LAR-metoder kan nævnes nedsivning gennem jordoverfladen, faskiner og permeable belægninger som drænasfalt og belægninger udført i græsarmeringssten. Desuden kan regnvand opsamles til vanding eller udnyttes til rekreative formål – f.eks. et havebassin eller et regnbed.

LAR i udvalgte områder kan være en effektiv metode til at forbedre det naturlige vandkredsløb i lokalområderne og nedsætte miljøbelastningen fra afløbssystemerne. EU’s Vandrammedirek- tiv med skærpede krav til vandområderne, samt de væsentligt ændrede klimaforhold med

76 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

kraftigere regn vil yderligere øge behovet for at fokusere på alternative LAR-løsninger for at undgå overbelastning af især fællessystemer.

På baggrund af ovennævnte er der en stigende forståelse for nødvendigheden af disse løsnin- ger - LAR er derfor et tema i forbindelse med gennemførelsen af denne spildevandsplan. Som et led i spildevandsplanens gennemførelse, skal der fokuseres på anvendelsen af LAR-løsninger i forbindelse med etablering af nye bolig- og erhvervsområder, ved byfortætning samt i forbindelse med gennemførelse af kloakfornyelsesprojekter. Konkret gælder det, at: o ved kloakering i det åbne land vil ejendomme kun blive spildevandskloakerede, overfladevand skal håndteres med LAR-metoder eller f.eks. afledes til dræn. o ved nye boligbyggerier med et bebygget grundareal på mere end 300 m2 skal en del af overfladevandet håndteres med LAR-metoder med mindre særlige forhold taler imod. o en del af overfladevandet skal håndteres med LAR-metoder, med mindre særlige forhold taler imod, i følgende områder, idet de anførte befæstelsesgrader er medregnet vejanlæg:

OMRÅDE BEFÆSTELSESGRAD Parcelhusområde 28 % Tæt-lav boligbebyggelse 40 % Erhverv 60 % Offentligt formål 60 % City – bycentre i Nakskov og Maribo 60 %

Generelle krav til afledning af regnvand og befæstelsesgrader fra nye områder – se afsnit 12.3

8.3 Pumpestationer

Da Lolland har en flad topografi, kan spildevand ofte have vanskeligt ved at løbe af sig selv (ved gravitation). Det har derfor været nødvendigt at etablere strategisk placerede pumpestationer. Pumpestationer har ofte nødoverløb i tilfælde af f.eks. pumpe- eller strømsvigt. Formå- let med en pumpestation er, at løfte/transportere spildevandet og regnvand så det igen bliver muligt at aflede spildevandet ved gravitation eller at transportere spildevandet i trykledninger.

Status I Lolland Kommune er der 435 pumpestationer.

Plan I forbindelse med gennemførelsen af spildevandsplanen bliver det nødvendigt at etablere mange nye pumpestationer – især i det åbne land, hvor store dele skal spildevandskloakeres. Grunden hertil er de fremtidigt meget store transportafstande sammenholdt med Lollands flade topografi. Det vurderes, at der skal etableres mindst en pumpestation for hvert af de oplande, der i dag er forsynet med et renseanlæg samt adskillige små pumpestationer ved mange enkeltejendomme.

77 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

8.4 Overløbsbygværker

Formålet med et overløbsbygværk er at undgå overbelastning af kloaksystem og renseanlæg, når det regner meget eller ved tøbrud. Overløbsværket bruges til afledning af opblandet spilde- og regnvand fra fælleskloakker til recipient. Afløbet kan give anledning til uhygiejniske forhold.

Status I Lolland Kommune er der 144 overløbsbygværker.

Plan I Statens forslag til Vandplan var der oplistet 33 overløbsbygværker, hvor der skal foretages en indsats – heraf bliver 29 sløjfet i planperioden. Desuden bliver en lang række andre over- løbsbygværker ændret til regnvandsudløb i forbindelse med, at fælleskloakerede oplande ænd- res til separatkloakerede. I forbindelse med kloakfornyelsesarbejdet skal det undersøges, om der skal fjernes en større del af regnvandet fra fællesledninger ved indførelse af LAR-løsninger.

I tilknytning til relevante bygværker skal der opsættes måleudstyr for registrering af antallet af overløb, varigheden heraf samt de aflastede spildevandsmængder. Resultatet af denne registrering vil Lolland Kommune f.eks. bruge til eventuelt at fraråde badning, samt lave en plan for nedbringelse af antallet af overløb, hvis der forekommer overløb af betydning for bade- strandenes vandkvalitet.

I forbindelse med kloakeringsarbejdet vil overløbsbygværker, der er etableret i tilknytning til de renseanlæg der nedlægges, blive taget ud af drift. Fordi, at områderne separatkloakeres og at den hidtidigt anvendte fællesledning i fremtiden alene skal aflede regnvand.

Der etableres ikke overløb i de nye områder i det åbne land, som skal spildevandskloakeres.

8.5 Regnvandsudløb

I separatkloakerede områder bliver overfladevand udledt til nærliggende recipienter, som regel vandløb. Afledningen kan give anledning til erosion af vandløbenes bund og brinker. Overfla- devand fra veje og parkeringsarealer kan være forurenet med olie og suspenderede stoffer.

Status I Lolland Kommune er der 660 regnvandsudløb.

Plan Når fælleskloakerede oplande ændres til separatkloakerede, vil mange eksisterende udløb fra overløbsbygværker ændre status til regnvandsudløb. Hvor det er muligt, skal nedlagte rense- anlæg ombygges til bundfældnings- og forsinkelsesbassiner for regnvandsudløb.

Ved etablering af nye regnvandsudløb skal behovet for bundfældnings- og forsinkelsesbassiner og andre renseforanstaltninger vurderes i forbindelse med projekteringen.

78 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

8.6 Regnvandsbassiner

Bassiner tilknyttet et afløbsanlæg bruges til at opsamle og forsinke regnvand og/eller over- løbsvand. Der er flere typer bassiner f.eks. forsinkelsesbassiner, sparebassiner og bundfæld- ningsbassiner. Bassinerne kan både være over- og underjordiske – et bassin kan være udført som et lukket betonbygværk, som et rørbassin (en del af en kloakledning, der er overdimensi- oneret), eller som et åben tør- eller bundfældningsbassin.

Forsinkelsesbassiner placeres i forbindelse med afledning af regnvand til recipient, især vand- løb. I et sådant bassin neddrosles afløbet ved brug af vandbremser, så recipienten ikke tager skade. En vandbremse tillader kun en nærmere fastsat, næsten konstant vandmængde afledt, uanset vandstanden i afløbsbygværket. Etableres forsinkelsesbassiner som bundfældningsbas- siner, fjernes en stor del af det organiske stof, tungmetaller og olie, der måtte være i det tilledte regnvand. Et bundfældningsbassin kan indrettes som et vådbassin.

Formålet med et sparebassin er at opsamle og forsinke opspædet spildevand fra en fællesklo- ak. Det opsamlede vand ledes tilbage, når der igen er plads i fælleskloakken. Et sparebassin kan således erstatte et overløbsbygværk.

Status I Lolland Kommune er der i alt 18 bassiner.

Plan I forbindelse med udstykning af nye bolig- og erhvervsområder m.v. kræves der etableret regnvandsbassiner i form af forsinkelses- og bundfældningsbassiner. Ved etablering af nye bassiner skal det sikres, at regnvand som udgangspunkt højst afledes i en mængde af 1 l/s/ha, dog mindst 5-10 liter pr. sekund af hensyn til afløbsledningens selvrensende evne. Desuden skal bassinerne indrettes, så de fungerer som vådbassiner, hvori bundfald, flydestof, nærings- salte, olie og miljøfremmede stoffer til en vis grad tilbageholdes.

Hertil kommer, at der etableres nye bassiner i forbindelse med kloakfornyelsen og når gamle renseanlæg nedlægges. I områder, der hidtil har været fælleskloakeret, og hvor spilde- og

79 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

regnvand fremover adskilles, afledes regnvandet via en separat regnvandsledning – her skal det gamle renseanlæg så vidt muligt blive ombygget til et regnvandsbassin. Ved ombygning af gamle renseanlæg til forsinkelses- og bundfældningsbassiner for separate regnvandsafløb gæl- der det, at de skal indrettes, således at bundfældelige stoffer, flydelag og olie tilbageholdes. Konkrete krav indarbejdes i udledningstilladelserne, når projekterne foreligger. Inden udledning til recipienten skal regnvandsudledningen desuden forsinkes, evt. ved etablering af en reguleringsbrønd. En reguleringsbrønd er forsynet med en vandbremse - den skal sikre, at der højst afledes en nærmere fastsat mængde regnvand. Herved tages der fornødent hensyn til recipientens hydrauliske kapacitet.

Etablering af bassiner foretages i overensstemmelse med Storstrøms Amts Regionplan samt Statens Vandplaner. Heri anbefales det, at regnbetingede udledninger bør passere et bassin inden udledning til recipient. Af forslag til vandplanens retningslinje 8 fremgår det, at ”ved etablering af nye udløb for separat overfladevand skal disse som udgangspunkt forsynes med bassiner af passende størrelse med henblik på tilbageholdelse af bundfældelige stoffer. Bassin- størrelse gradueres efter vandområdets følsomhed samt omfanget af trafikbelastning i oplandet”.

8.7 Afvanding af veje og jernbaner

Status Overfladevand fra veje inden for kloakerede oplande, i byområder, afledes sædvanligvis gennem en fælles kloakledning eller en separat regnvandsledning. Uden for disse oplande nedsives regnvandet gennem vejrabatter, eller afledes til grøfter, markdræn og vandløb.

Plan I forbindelse med kloakfornyelsen skal det undersøges, om vejvand med fordel kan fjernes eller tilbageholdes fra afløbssystemet ved f.eks. at fjerne kantsten, etablere nedsivningsanlæg i forbindelse med beplantede vejindsnævringer m.v.

Regnvand fra vejarealer i nye kloakoplande skal, når det er hensigtsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt, nedsives via vejrabatter eller lignende – eller afledes til recipient via et regnvandsbassin.

Direkte udledning af vejvand til søer skal som hovedregel undgås. Konstateres der sådanne udledninger, foretager Lolland Kommune en nærmere vurdering med henblik på at afklare, om der skal etableres forbedret rensning. Udledning kan kun komme på tale efter passage af et vådbassin, der som minimum er forsynet med skumbræt, således at organisk stof, tungmetaller, miljøfremmede stoffer, olie m.m. kan tilbageholdes.

I forbindelse med Femern Bælt projektet, foretages en opgradering af motorvejen med nød- spor samt opgradering af Sydbanen med et ekstra jernbanespor. Lolland Kommune vil i denne forbindelse kræve etableret regnvandsbassiner, som vådbassiner (de skal udformes som en lavvandet sø) inden udledning af overfladevand til recipient. Regnvandsbassinerne skal bl.a. sikre, at regnvandsudledningen udjævnes, skal kunne tilbageholde partikler, organisk stof og næringssalte samt olie. Konkrete krav indarbejdes i udledningstilladelserne, når projekterne foreligger. Eller, hvis nødvendigt skal der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen.

80 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

9. Kloakfornyelse

9.1 Formålet

Formålet med kloakfornyelse er som minimum at bevare den nuværende økonomiske værdi af kloaknettet, at forbedre kloakkens funktion så ind-/udsivning af vand formindskes, samt at forebygge uhygiejniske forhold ved at undgå tilhold af rotter. Desuden skal kloakfornyelse af- hjælpe problemer i forbindelse med afledning af en kombination af regn- og spildevand til sår- bare søer og vandløb.

9.2 Kriterier for gennemførelse af kloakfornyelsen

Prioriteringen af fornyelsesindsatsen foretages ud fra følgende kriterier: o Kloaknettets alder o Kloaknettets standard, defekte ledninger o Kapacitetsmæssige problemer, hvor ledningen har for ringe evne til at aflede vandet, i den forbindelse fokuseres der også på klimaændringernes forventede betydning o Tilhold af rotter o Problemer med ind- og udsivning af vand o Miljømæssige hensyn, herunder krav til udledning af vand gennem overfaldsbygværker

9.3 Aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af kloakfornyelsesplanen

Gennemførelsen forventes at medføre følgende aktiviteter: o Der gennemføres en systematisk sanering af kloakanlægget. Nuværende fælleskloakerede områder vil blive separatkloakeret – en mulig undtagelse fra denne regel kan være meget tæt bebyggede byområder. Den hidtidigt anvendte fællesledning bruges fremover til afledning af regnvand. o Ledningsanlægget tilpasses de forventede klimaændringer, idet projektering vil foregå efter anbefalinger fra national side, og under hensyn til analyser af terrænet – dette gælder ved både nyanlæg og sanering. o Mange eksisterende overløbsbygværker nedlægges, så der ikke længere sker overløb til vandløb, søer og kystvande. o Der etableres separate udledninger af regnvand til vandløb efter nødvendig forsinkelse i regnvandsbassiner med tilhørende renseforanstaltninger. o Muligheden for at udlede regnvand til vådområder, hvorved vandet bliver længst mulig tid i området, undersøges.

81 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

9.4 Udarbejdelse af kloakfornyelsesplanen

Før et konkret kloakfornyelsesprojekt startes op, foregår en planlægningsfase, hvor der foretages følgende: o TV-inspektion o Kapacitetsvurdering, kloaknettets evne til at aflede vandet vurderes o Indsamling af driftserfaringer omkring:  Ind- og udsivning af vand i kloaknettet  Utætte brønde og dæksler  Rotter  Lugt  Opstuvning af kloakvand til terræn eller kælder

Driftserfaringer klarlægges ud fra Lolland Spildevand A/S´s viden om kloaknettet, men det kan også komme på tale at interviewe beboere i nærmere bestemte områder om deres erfaringer.

TV-inspektionen giver normalt gode oplysninger om kloaknettets fysiske tilstand, samt hygiej- niske forhold, f. eks. rotter. På baggrund af disse oplysninger udarbejdes en plan for kloakfornyelsen, hvori omfang, metode og fornyelsestakt fastlægges. Metoderne kan være f.eks. udskiftning, separering eller strømpeforing. Det er målet, at kloaknettet fornyes på baggrund af såkaldte cost/benefit analyser, dvs. bedst mulig fremtidig funktion til lavest mulig pris.

82 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

10. Slamhåndtering

10.1 Hvad er slam

Slam er et restprodukt, der dannes på renseanlæggene, når spildevandet renses. Slammet, der indeholder store mængder vand, skal som minimum afvandes, inden det kan anvendes til gødningsformål. Slammet skal overholde kravene i slambekendtgørelsen9 for at kunne blive udbragt på landbrugsjord.

10.2 Status

Der er i 2009 foretaget slambehandling på 8 renseanlæg. Slam fra de øvrige renseanlæg køres til behandling på disse renseanlæg. Af nedenstående skema fremgår behandlingsmåde, produ- cerede slammængder samt slutdeponering.

Renseanlæg Slammængde TS Udrådning Afvanding Slutdisponering ton TS % metode Horslunde Øst Renseanlæg 43 16 sibåndspresse landbrugsjord Søllested Renseanlæg 60 12 sibåndspresse kompostering Hunseby Strand Renseanlæg 235 32 ja centrifuge kompostering Torrig og Sandby 11 20 ingen deponi Nakskov Renseanlæg 293 20 slamminiraliseringsanlæg landbrugsjord Holeby Renseanlæg 80 20 pilebed landbrugsjord Rødby Havn 130 32 centrifuge kompostering I alt 852 - - - -

Ud over slam fremkommer der følgende reststoffer på renseanlæggene: o Ristestof, der sendes til forbrænding hos I/S REFA o Sand, der deponeres på Gerringe Losseplads o Fedt køres enten til biogasanlægget i Kettinge eller deponeres på Gerringe Losseplads

Nøgletal for 2009 o Der er produceret ca. 930 tons slam o Ca. 49 % er anvendt til jordbrugsformål. o Ca. 50 % er komposteret. o Ca. 1 % er sendt til deponi på kontrolleret losseplads.

83 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Målsætning Så meget slam som muligt skal genanvendes til jordbrugsformål, som både er en økonomisk fordelagtig løsning og en miljømæssig god løsning. En løsning, der følger Miljøstyrelsens anbefalinger om, at slammets indhold af plantenæringsstoffer, især kvælstof og fosfor, nyttiggøres til jordbrugsformål. Slam kan udbringes på landbrugsjord, hvis fastlagte grænseværdier for indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer overholdes. Overholdes kravene ikke, søges slammet anvendt til anden form for nyttiggørelse.

10.3 Plan

I planperioden foretages en centralisering af spildevandsrensningen, hvor en lang række ren- seanlæg nedlægges, herunder renseanlæggene i Torrig og Holeby. Ved nedlæggelse af rense- anlægget i Torrig opnås en driftsbesparelse på slamhåndteringen, idet dette slam i dag deponeres på kontrolleret losseplads med heraf følgende omkostninger, deponerings- og affaldsaf- gift.

Kommunen skal løbende arbejde på at forbedre slammets kvalitet. Dette skal først og fremmest foregå ved, i forbindelse med miljøtilsyn med virksomheder, at nedbringe udledningen af indholdet af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer i virksomhedernes spildevand.

Ud over nyttiggørelse af slam ved udbringning på landbrugsjord kan slammet også nyttiggøres ved f.eks. forbrænding og anvendelse til ”sandblæsningsformål”. Den lovmæssige, samfunds- mæssige og tekniske udvikling på området vil derfor blive fulgt tæt, og alternative bortskaffel- sesmetoder vil løbende blive diskuteret på baggrund heraf.

9 Bekendtgørelse nr. 1650 af 13/12/2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen)

84 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

11. Spildevandsrensning i det åbne land

11.1 Krav om forbedret rensning. Renseklasse og anlægstype

For at mindske forureningen af vandområderne vedtog Folketinget i maj 1997 en ændring af miljøbeskyttelsesloven. Formålet var at opnå en forbedring af spildevandsafledningen i det åbne land, som også kaldes spredt bebyggelse, og som omfatter de ejendomme, der ikke er kloakerede. Lovændringen skal i sidste ende medvirke til en forbedret vandkvalitet i søer og vandløb. Ændringen betød, at de tidligere amter skulle udpege områder, hvor der skal foregå en forbedret rensning af spildevandet fra enkeltejendomme i det åbne land. Storstrøms Amt gennemførte denne udpegning i 1999/2000 i form af Regionplantillæg nr. 4 til Regionplan 1997-2009. Herefter skulle kommunerne gennemføre forbedringer af spildevandsrensningen.

Siden er Miljømålsloven blevet vedtaget i 2003, hvor EU´s vandrammedirektiv10 er indarbejdet i dansk lovgivning. Med Miljømålsloven er der fastsat bindende tidspunkter, for hvornår vandkvaliteten skal opfyldes. Miljøministeriet har på baggrund af Miljømålsloven udarbejdet forslag til vandplaner, hvor der er fastsat miljømål og et indsatsprogram med retningslinjer for kommunerne. Her fremgår det, hvilket forureningsniveau, der kan accepteres i de enkelte vandom- råder (vandløb, søer, kystvande), og hvilke næringsstoffer der skal renses for. Forslag til Vandplanerne har været i høring fra oktober 2010 til april 2011, og blev vedtaget d. 22. december 2012. I Vandplanerne har Naturstyrelsen vurderet, at spildevand fra spredt bebyggelse fortsat er medvirkende til, at vandkvaliteten i en række vandløb og søer i Lolland Kommune ikke lever op til målsætningen.

Der stilles forskellige krav til rensning af spildevandet i de enkelte oplande til vandløb og søer, i form af såkaldte renseklasser. Kravene til stofreduktion i de enkelte renseklasser fremgår af tabel 11.1:

RENSEKLASSE BOD/BI5 FOSFOR, total NITRIFIKATION SOP 95 % 90 % 90 % SO 95 % Ingen krav 90 % OP 90 % 90 % Ingen krav O 90 % Ingen krav Ingen krav Tabel 11.1

SOP Skærpet krav til reduktion af organisk stof og fosfor, samt krav til reduktion af ammoniak ved nitrifikation. Anvendes typisk ved udledning til søer og vådområder.

SO Skærpet krav til reduktion af organisk stof, samt krav til ammoniakreduktion ved nitrifikation. Anvendes typisk ved udledning til vandløb hvor målsætningen ikke er opfyldt.

OP Reduktion af organisk stof og fosfor. Anvendes typisk ved udledning til søer og vådområder.

O Reduktion af organisk stof. Anvendes typisk ved udledning til vandløb hvor målsætningen ikke er opfyldt.

85 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Kortet viser regionplanens renseklasser i Lolland Kommune

Eksempler på typer af renseanlæg, der opfylder ovennævnte renseklasser, ses af tabel 11.2.

TYPE AF ANLÆG RENSEKLASSE Nedsivningsanlæg Alle klasser Hævet nedsivningsanlæg Alle klasser Pilerenseanlæg uden afløb/nedsivning Alle klasser Samletank Alle klasser Typegodkendt minirenseanlæg Ifølge typegodkendelsen / alle klasser Biologisk sandfilteranlæg SO og O Beplantet sandfilteranlæg SO (evt. også P) Rodzoneanlæg O Tabel 11.2

86 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Ejendomme, der ikke tilsluttes offentlig kloak, skal fremover rense spildevandet, så det som minimum opfylder den renseklasse, der gælder for det område, ejendommen ligger i. Rense- klasser udpeget i Regionplanen for de enkelte delområder fremgår af kortet.

11.2 Forbedret rensning i udpegede oplande

I Storstrøms Amts Regionplan er der udpeget renseklasser i oplande til recipienter, hvor mål- sætningen ikke er opfyldt. Årsagen til at målsætningerne ikke er opfyldte er bl.a. afledning af spildevand fra ejendomme i landområdet.

De ejendomme, der udleder utilstrækkelig renset spildevand direkte eller indirekte til en recipient, skal have forbedret rensning, således også ejendomme der har udledning til markdræn. Ejendomme med f.eks. velfungerende nedsivningsanlæg eller samletank, eller som er kloakerede, berøres således ikke. Kravet om forbedret rensning vil berøre de fleste ikke kloakerede ejendomme i kommunen.

Da det er en omfattende opgave at gennemføre forbedret spildevandsrensning i det åbne land i Lolland Kommune, er der foretaget en prioritering, af hvor indsatsen skal gennemføres i denne planperiode, se afsnit 11.4.

11.3 Nedsivningsanlæg for spildevand og beskyttelse af drikkevandsinteresser

En af mulighederne for at gennemføre forbedret spildevandsrensning i det åbne land er etablering af nedsivningsanlæg. Nedsivnings anbefales af Miljøstyrelsen og er vidt udbredt i andre dele af landet og etablering af nedsivningsanlæg er en forholdsmæssig billig løsningsmodel, både i anlæg og drift. Nedsivningsanlæg opfylder alle renseklasser.

Lolland Kommune har ikke udpeget områder hvor spildevandsrensningen i det åbne land skal ske ved nedsivning.

Ifølge kommuneplanen må arealer inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) ikke ændres til mere grundvandstruende karakter. Dette betyder, at man ikke bør nedsive spildevand inden for disse områder – det vil bero på en konkret vurdering, om det allige- vel kan lade sig gøre. En ulempe ved etablering af et nedsivningsanlæg i områder med drikkevandsinteresser er, at det lægger beslag på et stort areal, hvor der ikke kan laves nye drikke- vandsboringer. På grund af afstandskravene fra et nedsivningsanlæg til en drikkevandsboring (op til 300 m) kan arealet således være på op til 28 ha, hvilket svarer til 34 fodboldbaner, hvor der ikke umiddelbart kan etableres nye vandboringer, uden at Lolland Kommune først skal for- lange, at nedsivningsanlæg nedlægges.

En anden hindring for at nedsive spildevand i Lolland Kommune er at jordbunden generelt ikke er egnet til nedsivning og at grundvandsstanden mange steder (i vinterhalvåret) er for høj og at etablering af et nedsivningsanlæg derfor er vanskelig.

Tilladelser til nedsivningsanlæg vil blive givet efter en konkret vurdering. Miljølovgivningen indeholder afstandskrav og krav til de fysiske forhold, som skal overholdes.

87 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Nye nedsivningsanlæg skal etableres i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 af 1999 om nedsivningsanlæg op til 30 PE samt ”Rørcenter-anvisning nr. 13/2007 om erfaringer med ned- sivningsanlæg”. Inden evt. etablering af et nedsivningsanlæg skal det undersøges, om jordbunden er egnet til nedsivning, og om følgende afstandskrav kan overholdes.

Kortet viser drikkevandsinteresser og aktive vandværksboringer i Lolland Kommune

88 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Nedsivningsanlæg skal respektere følgende afstandskrav til vandindvindingsanlæg: o Til et vandindvindingsanlæg med krav om drikkevandskvalitet: 300 meter. o Til et vandindvindingsanlæg med krav om drikkevandskvalitet, der forsyner mindre end 10 ejendomme, kan der søges om dispensation til: 75 meter o Til et vandindvindingsanlæg uden krav om drikkevandskvalitet: 150 meter. o Til et vandindvindingsanlæg uden krav om drikkevandskvalitet kan der søges om dispensation til: 75 meter.

Nedsivningsanlæg skal desuden respektere følgende afstande: o Til højeste grundvandsstand: 2,5 meter, dog mindst 1 meter o Til vandløb, søer eller havet: 25 meter. (Ved placering af et nedsivningsanlæg i en afstand af mindre end 25 m fra et vandløb eller en sø, skal der ansøges om udledningstilladelse i stedet for en nedsivningstilladelse. Etableres nedsivningsanlægget mindst 10 meter fra et vandløb/sø, kan der som regel udstedes en udledningstilladelse.) o Vejledende afstand til andet nedsivningsanlæg er: 50 meter o Vejledende afstand til bygninger og skel er: 5 meter

Er der problemer med overholdelse af afstandskravet til højeste grundvandsstand, kan anlæg- get etableres som et hævet sandmileanlæg. Hvis jordbunden ikke er egnet til nedsivning, kan det være en mulighed at udskifte jorden i nedsivningslaget med sand.

Der er ingen vejledende afstandskrav til beplantning, men det anbefales at fjerne al beplantning med kraftig rodvækst i nærheden af nedsivningsanlægget, så det ikke skader anlæggets funktion.

11.4 Status og plan for spildevandsrensning i det åbne land

Generel beskrivelse af den nuværende og den planlagte bortskaffelse af spildevand i det åbne land i Lolland Kommune:

Status I Lolland Kommune er byerne og de fleste landsbyer kloakerede. Men ca. 5.500 ejendomme uden for disse områder er ikke tilsluttet offentlig kloak. Heraf ligger ca. 4.500 ejendomme i områder, hvor der er renseklasser og spildevandsrensningen derfor skal forbedres. Øvrige ejendomme ligger i områder uden renseklasser, opfylder renseklassen eller har ingen spildevand.

Oplysningerne om hvilken rensningen de enkelte huse har pt. stammer fra: o BBR-register (Bygnings- og Boligregister) o Tilladelser, som Lolland Kommune har givet o oplysninger om den statsafgift på spildevand, der opkræves på de enkelte ejendomme.

BBR-oplysningerne bygger hovedsagelig på indberetninger fra boligejerne. Erfaringsmæssigt kan der være fejl i indberetningerne, hvorfor oplysningerne må tages med et vist forbehold.

89 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Plan Ca. 2.400 huse (fordelt på ca. 2.200 matrikler) i det åbne land skal kloakeres i planperioden og ca. 200 huse vil få påbud om lokal forbedret spildevandsrensning i planperioden. For de resterende ca. 2.000 huse udskydes spildevandsrensningen til efter 2021.

I perioden 2011–2015 bliver der kloakeret ca. 850 huse og ca. 60 huse vil få påbud om lokal rensning. Fra 2016–2021 bliver der kloakeret ca. 1550 huse og ca. 140 huse vil få påbud om lokal rensning.

Renseniveau i det åbne land:

o Ejendomme i sø-oplande vil få påbud om renseklasse SOP. De ejendomme, der ligger i oplandet til Maribo Sønder Sø og Røgbølle Sø samt oplandet til Nakskov Inderfjord (Vesterborg Sø, Halsted Å og Ryde Å) og som ikke skal kloakeres, vil få påbud om forbedret spildevandsrensning til renseklasse SOP i denne planperiode.

o Ejendomme i vandløbs-oplande vil få påbud om renseklasse SO. De ejendomme, der ligger i oplandet til Kasbækken og Nældevand Å og som ikke skal kloakeres, vil få påbud om forbedret spildevandsrensning til renseklasse SO i denne planperiode.

o Nye udledninger af spildevand fra enkelt-ejendomme Nye udledninger af spildevand fra enkelt-ejendomme udenfor de ovenfor nævnte oplande, skal som minimum rense spildevandet til det renseniveau, der fremgår af Regi- onplanens / Vandplanens udpegninger, med mindre særlige forhold taler imod (f.eks. hvis huset ligger i et område, der på længere sigt sandsynligvis vil blive kloakeret).

o Spildevand fra øvrige enkelt-ejendomme – se afsnit 11.5

o Spildevand fra ukloakerede sommerhusområder – se afsnit 11.6

Planen for hvor og hvornår der skal foretages kloakering og lokal rensning, frem til 2021, fremgår af kortbilag og matrikellister på hjemmesiden www.lolland.dk – se i matrikellisten i bilag 1 og gis-kort, hvilke ejendomme, der skal kloakeres og hvilke der skal have lokal rensning i denne planperiode.

90 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Egholm bæk Kasbækken SO Marrebækrende

Vesterborg sø Ørby å SOP Stokkemarkeløbet Halsted å SOP

Nældevad å Hunså Ryde å SO SOP

Søndersø SOP

Røgbølle sø SOP

Oplande med krav om rensning i denne planperiode.  SOP: Vesterborg sø, Halsted Å, Ryde Å, Søndersø og Røgbølle sø.  SO: Kasbækken og Nældevads Å

Lolland Kommune vil i planperioden gennemføre forbedret spildevandsrensningen fra enkeltejendomme beliggende oplande til de højest prioriterede vandområder, som er søer og højt målsatte vandløb.

Forbedret rensning for de resterende ca. 2.000 ejendomme vil først blive gennemført efter 2021. Disse områder ligger fortrinsvis i den sydlige og nordvestlige del af kommunen, hvor der ikke er højt målsatte vandløb eller søer.

91 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Smålandsfarvandet Egholm bæk Langelandsbælt Kasbækken Marrebækrende Ørby å

Branderslev bæk Stokkemarkeløbet Vesterborg sø Hunså Fladsørende Øster å Nakskov fjord Smålandsfarvandet syd

Halsted å Nældevad å Opland til Nakskov fjord Ryde å Lomose å Østre og Vestre hovedkana

Søndersø Tilløb til Vejlebyløb

Sorterende Røgbølle sø Tilløb til Kirkenorsløbet Amtsvandløb 43L

Strognæs bæk Femern Bælt

Rødsand Kortet viser de oplande til søer og vandløb, der er højest prioriterede i denne spildevandsplanperiode (grå områder) og de oplande hvor ejendomme i det åbne land skal kloakeres i planperioden (gule områder)

Forbedret spildevandsrensning i det åbne land, i denne planperiode, sker som nævnt først og fremmest i oplande til søer og højt målsatte vandløb. Således vil der blive gennemført forbedret spildevandsrensning og kloakering i oplandet til Søndersø, Røgbølle Sø, størstedelen af oplandet til Vesterborg Sø samt oplandet til Halsted Å i 2011–2015. I perioden 2016–2021 vil der blive gennemført forbedret spildevandsrensning og kloakering i oplandet til Nakskov Indre- fjord, Nældevads Å, Kasbæk. Desuden vil der blive kloakeret ejendomme i oplandet til Huns Å, Stokkemarkeløbet, Ørby Å, Egholm Bæk, og Marrebæksrende.

I planperioden vil der også blive kloakeret nogle ejendomme i oplandene til de lavere prioriterede sø- og vandløbsoplande. Disse kloakeringer sker fortrinsvist i områder hvor utidssvarende kommunale renseanlæg nedlægges. Her vil ejendomme, der ligger langs de afskærende ledninger, blive kloakerede. Det er især i den sydlige del af kommunen, der kloakeres ejendomme udenfor de højest prioriterede oplande. Det skal dog bemærkes, at disse ejendomme ligger i områder, hvor der er udpeget renseklasser.

92 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

11.5 Bortskaffelse af spildevand fra øvrige enkeltejendomme

I områder, hvor der ikke stilles krav om forbedret spildevandsrensning i denne planperiode, vurderer Lolland Kommune ejendommens afløbsforhold i forbindelse med ombygninger eller afløbstekniske ændringer. Hvis renseforanstaltningerne vurderes at være utilstrækkelige, vil der som minimum blive stillet krav om, at en ny bundfældningstank indrettes efter gældende lovgivning og at bundfældningstanken drives efter de til enhver tid gældende retningslinjer, herunder producentens anvisninger.

En bundfældningstank skal som minimum have 2 kamre og et volumen svarende til, at der kan tilbageholdes den mængde bundslam og flydeslam, som brugerne af ejendommen producerer på et år. Det krævede volumen for 1-5 personer er på mindst 2.000 liter og for 6-10 personer 4.000 liter. Den 1. januar 2011 indførtes der nye krav til indretning af bundfældningstanke11. Kravene er:

1. Bundfældningstanken skal kunne tilbageholde bundfældeligt stof og flydestof. 2. Bundfældningstanken skal være udført således, at tømning af alle kamre kan foregå fra terræn. 3. Bundfældningstanken skal være CE-mærket, jf. bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer, og udført i overensstemmelse med alle kravene i DS/EN 12566-1 »Små spildevandsanlæg op til 50 PE - præfabrikerede septiktanke« med følgende tilføjelser: o Det tilladelige udslip ved hydraulisk prøvning, jf. DS/EN 12566-1 Annex B, må maksimum være 5 g. o Opføringsrøret skal have en indvendig dimension på minimum 500 mm på tanke op til 6 m3 og en indvendig dimension på minimum 780 mm på tanke større end 6 m3, eller tanken skal uanset størrelse forsynes med 2 opføringsrør med en indvendig dimension på minimum 500 mm. o Udløbet skal være forsynet med t-stykke eller dykplade, hvis højde skal være minimum 200 mm over vandoverfladen. o Bundfældningstanke skal kunne klare belastningen fra en jorddækning på 1,5 meter over udløbet og samtidig et grundvandsspejl i terræn. o Højdetabet gennem tanken skal være 50-100 mm. o Højden af skillevægge skal være minimum 200 mm over vandoverfladen. - Funktionskravene skal være dokumenteret på et notificeret laboratorium. - Ovennævnte krav gælder ikke for bundfældningstanke, som er en integreret del af et minirenseanlæg.

Hvis et bestående spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, kan kommunen til enhver tid påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring af anlægget.

11.6 Spildevandsafledning fra ikke kloakerede sommerhusområder

I Lolland Kommune findes der enkelte mindre sommerhusområder, især langs kommunens sydkyst, der ikke er kloakerede eller er udlagt til nedsivningsanlæg. Disse områder kan først forventes kloakerede efter 2021. Indtil da kan ejendommene aflede spildevandet gennem en velfungerende bundfældningstank, der overholder gældende krav (se foroven). Spildevandet kan også vælges opsamlet i en samletank – evt. kan der etableres en kombinationsløsning, hvor toiletspildevand (sort spildevand) opsamles i en samletank og andet spildevand (gråt spildevand) afledes gennem en bundfældningstank til recipient eller, om muligt, nedsives.

93 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

11.7 Grundlaget for at kommunen kan give påbud om forbedret rensning

Forudsætningen for at kommunen kan give et påbud om forbedret rensning af spildevandet er, at en ejendoms eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. I forbindelse med udstedelse af påbud, er der 3 konkrete dokumentationskrav, der skal være opfyldt:

1. Ejendommens afløbsforhold og udledningssted skal være fastlagt.

2. Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af den recipient, hvortil der udledes. Ejendommens udledning skal alene bidrage til faktisk forurening af en nedstrøms liggende recipient. Det er ikke afgørende for meddelelse af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen af det pågældende vandløb eller sø er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på eller ret til at forurene i et eller andet omfang. Modtageren af påbuddet kan således ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er dokumenteret gennem konkrete målinger eller analyser.

3. Recipienten, der udledes til, skal dokumenteret være forurenet med spildevand i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning for recipienten ikke er opfyldt. Dokumentation for at recipienten er forurenet, er Storstrøms Amts og fremover Naturstyrelsens udpegning af forureningsfølsomme recipienter og Naturstyrelsens tilsyn med recipientens tilstand.

Kommunen kan stille krav om rensning af spildevandet, der mindst opfylder det renseniveau for området, der er fastsat i spildevandsplanen. Renseniveauet for udvalgte områder fremgår af afsnit 11.4.

11.8 Hvad kan ejeren gøre, når der gives påbud om forbedret spildevandsrensning?

I forbindelse med påbuddet om forbedret rensning, ved lokal rensning på ejendommen, skal kommunen tilbyde ejeren at blive kontraktlig tilsluttet Lolland Spildevand A/S. Ejeren har så 3 muligheder, som er udførligt omtalt i afsnit 12.9.

11.9 Generelt om ejendomme, der ikke tilsluttes offentlig kloak

Mindre søer, der ikke er direkte nævnt i regionplanen eller udpeget med renseklasse til forbedret spildevandsrensning, skal som udgangspunkt mindst opfylde en basismålsætning.

Udledning af spildevand fra én enkelt ejendom til en mindre sø, vil ofte betyde, at målsætnin- gen for søen ikke kan opfyldes. Derfor må ejere af ejendomme med udledning af spildevand til disse søer forvente at skulle rense sit spildevand for fosfor (OP eller SOP).

Generelt vil ændringer af afløbsforholdene medføre, at der skal indhentes en ny tilladelse til spildevandsanlægget. De fleste ændringer sker ved væsentlige ombygninger eller ejerskifte.

94 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Fungerer et spildevandsanlæg ikke miljømæssigt forsvarligt, kan kommunen give påbud om forbedret rensning i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 30.

Ejendommene kan normalt få meddelt en tilladelse til udledning af renset spildevand til en recipient, der typisk vil være et vandløb. Der vil dog blive stillet krav om forudgående rensning af spildevandet. Eksempler på mulige renseløsninger fremgår af tabel 11.2.

10 Vandrammedirektivet (eller direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger) trådte i kraft den 22. december 2000 og skulle være gennemført i medlemslandenes nationale lovgiv- ninger senest 22. december 2003.

11 bekendtgørelse 1587 af 15/12-2010 om funktionskrav til bundfældningstanke

95 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

12. Administrative bestemmelser

12.1 Betalingsvedtægt for håndtering af spildevand i Lolland Kommune

Etablering af spildevandsanlæg og spildevandsrensning er brugerfinansieret. Ejendomme, der er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg eller på anden måde tilknyttet kommunens kloakforsyning, skal derfor betale herfor efter Betalingsvedtægtens12 bestemmelser.

Betalingsvedtægten omfatter endvidere de betalingsmæssige forhold for den obligatoriske tømningsordning for tømning af septictanke.

Vedtægten gælder for eksisterende og kommende spildevandsanlæg under Lolland Kommunes kloakforsyning.

Principperne i den nuværende lov om betalingsregler med et tilslutningsbidrag og vandafledningsafgift er ikke ændret i forbindelse med kommunalreformen og selskabsgørelsen af den kommunale kloakforsyning, men fra 2011 er der indført et prisloft, som fastsættes af Konkur- rence- og Forbrugerstyrelsens Forsyningssekretariat.

Lolland Spildevand A/S skal udforme og vedtage betalingsvedtægten samt fastsætte takster og bidrag. Lolland Byråds skal efterfølgende sikre, at der er i overensstemmelse med spildevandsplanen og lovgivningen i øvrigt. Takster og bidrag fastsættes under hensyntagen til overholdelse af ovennævnte prisloft.

12.2 Offentlig og privat kloak

Et offentligt spildevandsanlæg er et anlæg, som ejes af Lolland Spildevand A/S og som har ansvaret for drift og vedligeholdelse. Spildevandsanlægget består af renseanlæg og kloakan- læg, der f.eks. omhandler ledninger, bygværker, pumpestationer.

Private spildevandsanlæg er f.eks. ledninger på privat grund og fælles, private ledningsanlæg og renseanlæg - anlæg, der ikke er ejet af Lolland Spildevand. Som følge heraf har kommunen ikke ansvaret for drift og vedligeholdelse spildevandsanlæg på privat grund – dette påhviler alene de interessenter, der er tilsluttet det pågældende anlæg.

Både offentlige og større private renseanlæg skal fremgå af Spildevandsplanen – se kapitel 6

Af Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/2001 om betalingsregler for spildevandsanlæg fremgår føl- gende omkring grænsen mellem offentlige og private stikledninger: Inden for et offentligt kloakeret opland er det den matrikulære grundgrænse til en ejendom, der er snitflade mellem den offentlige stikledning og det private spildevandsanlæg. Kloakforsyningen skal således føre stik

96 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

frem til skellet for den matrikulære grundgrænse for at opfylde sin forsyningspligt, og grundejeren skal herefter udføre et privat anlæg på egen grund, således at ejendommen kan tilsluttes.

Alle ejere af fast ejendom inden for et kloakopland er forpligtede (Jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4) til at tilslutte sig det offentlige spildevandsanlæg, når Lolland Kommune har meddelt, at tilslutningen skal ske. Læs mere herom i afsnit 12.3.

Lolland Kommune afgør, hvornår tilslutningen skal være foretaget.

12.3 Rettigheder og pligter for grundejere og Lolland Spildevand A/S

Lolland Kommune har i denne spildevandsplan udpeget de ejendomme, der skal tilsluttes det offentlige spildevandsanlæg og hvordan de skal være tilsluttede. Samtidig er der angivet et forventet tidspunkt for tilslutningen, se kortbilag og matrikellister på kommunens hjemmeside.

Spildevandsplanen fastlægger således kloakoplandene og i hvilket omfang, der skal kloakeres. Når de forskellige deloplande kloakeres, er der tilslutningspligt, så snart der er ført stikledning(er) frem til skel til hver enkelt ejendom. Ved nybyggerier skal tilslutning foretages inden ibrugtagning.

Ved eksisterende bebyggelse med godkendte nedsivningsanlæg, eller anden type rensning, kan kommunen kræve tilslutning til offentligt spildevandsanlæg, hvis det fremgår af spildevandsplanen at ejendommen skal kloakeres..

Inden for de kloakoplande, der er fastlagt i spildevandsplanen, er Lolland Spildevand forpligtet til at etablere, drive og vedligeholde kloakanlægget frem til skel til private ejendomme. Ejeren af en privat ejendom er til gengæld forpligtet til selv at betale for udførelse, drift og vedligeholdelse af ledningsanlægget på egen grund.

Lolland Spildevand A/S´s forvaltning af forsyningspligten Lolland Spildevand skal sikre, at spildevandet fra de tilsluttede ejendomme skal kunne løbe af sig selv (ved gravitation) fra stueplan til offentlig kloak.

Lægningsdybden for det offentlige kloakanlæg muliggør ofte afledning af spildevand fra kældre ved gravitation. Det er dog hver enkelt grundejers eget ansvar at sikre sig mod evt. gener ved afløb fra kældre, f.eks. ved at etablere højvandslukker.

Stedet for sammenkoblingen mellem den private og offentlige kloak anvises af Lolland Spilde- vand – det vil dog ofte være tilfældet, at stedet aftales med den enkelte grundejer.

Fælleskloakerede områder og områder med et-strenget kloaksystem I områder med fælleskloak fører Lolland Spildevand 1 stik frem til skel mod privat ejendom – eventuelt til et fælles, privat spildevandsanlæg.

Det er tilladt at aflede regnvand fra tagarealer, befæstede arealer og omfangsdræn til det offentlige spildevandsanlæg, men Lolland Kommune ser gerne, at vandmængden reduceres mest

97 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

muligt, f.eks. ved at grundejerne selv nedsiver vandet i faskiner, eller udnytter det til van- dingsformål eller rekreative formål. Nedsivning og afledning af overfladevand til recipient må dog ikke foregå uden Lolland Kommunes accept.

Ejere af ejendomme i områder, der i henhold til spildevandsplanen skal omkloakeres fra fæl- lessystem til separatsystem, er forpligtet til at gennemføre en separering af regn- og spildevand på egen ejendom.

Separatkloakerede områder Lolland Spildevand fører 2 stik frem til skel - ét stik til spildevand og ét stik til tag- og overfladevand. Der må kun afledes husspildevand og processpildevand til spildevandsledningen. Tag- og overfladevand, herunder vand fra omfangsdræn, må alene afledes til regnvandsledningen. Ved omfangsdræn forstås drænsystemer til afledning af nedsivende overfladevand etableret inden for en afstand af højst 2 meter fra bygninger.

Kildevæld, dræn og vand fra permanente grundvandssænkninger tillades ikke afledt til kloak, idet disse typer vand skal afledes efter vandløbslovens bestemmelser.

Spildevandskloakerede områder Lolland Spildevand fører 1 spildevandsstik frem til skel. Der må kun afledes husspildevand og processpildevand til spildevandsledningerne. Afledning af regnvand skal foregå lokalt – f.eks. ved nedsivning og/eller opsamling på ejendommen, eller ved afledning til vandløb.

Generelt omkring afledning af regnvand fra nye områder I forbindelse med tilslutning af nye områder, herunder udvidelse af eksisterende befæstede arealer som f.eks. parkeringspladser, til eksisterende kloak stilles der krav om, at der som udgangspunkt højst må afledes 1 liter overfladevand pr. sekund pr. hektar. Afledningen skal så- ledes forsinkes, f.eks. ved at etablere under- eller overjordiske regnvandsbassiner med droslet afløb.

For at undgå at etablere alt for store regnvandsledninger og for at undgå overbelastning, fast- sættes der i nye lokalplaner for f.eks. bolig- og erhvervsområder grænser for hvor stor en del af den enkelte ejendom, der må befæstes. Ønsker grundejeren en større befæstelsesgrad, må denne selv bekoste et anlæg, der kan neddrosle regnvandsafledningen til et niveau, der er acceptabelt for Lolland Kommune, alternativt selv sørge for, at regnvandet afledes lokalt, f.eks. ved at nedsive eller opbevare regnvandet på egen grund. I de fremtidige erhvervsområ- der planlægges regnvandsledninger dimensioneret efter, at et delområde højst befæstes 60 % - d.v.s. med ca. 50% på hver enkelt grund samt ca. 10% til vejanlæg. Se i øvrigt afsnit 8.2.

12.4 Separatkloakering af fælleskloakerede områder

Spildevandsplanen udpeger de oplande, hvor spilde- og regnvand skal separeres i fælleskloa- kerede områder. I spildevandsplanen nævnes de områder, der allerede er planlagt separeret – se afsnit 7.

Ifølge Miljøbeskyttelsesloven kan Lolland Kommune, når det fremgår af spildevandsplanen, påbyde ejere af ejendomme at foretage separering af kloakken på egen grund i forbindelse med, at et fælleskloakeret område ændres til et separatkloakeret område.

98 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Når den offentlige kloak skal separeres, skal grundejeren også separere kloakken på egen grund – arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester. Den planlagte spildevandsledning, der erstatter fællesledningen, er betydeligt mindre, da den alene dimensioneres til afledning af spildevand og den må derfor ikke bruges til afledning af regnvand.

Tag- og overfladevandet, der hidtil har været afledt sammen med spildevandet, afledes gennem en regnvandsledning – hvor det er muligt, vil den gamle fællesledning blive anvendt.

Grundejeren skal afholde udgifterne til separeringen af spilde- og regnvandet.

På grund af stor variation i omkostningerne, for hver enkelt grundejer, anbefales det i god tid at indhente tilbud fra en eller flere autoriserede kloakmestre.

Det vil i øvrigt blive tilstræbt, at grundejerne varsles i god tid, inden separeringen skal finde sted.

12.5 Udtræden af den offentlige kloakforsyning (Lolland Spildevand A/S)

I følge spildevandsbekendtgørelsen kan en ejendom eller virksomhed, der er tilsluttet offentlig kloak, få ophævet sin tilslutningsret og -pligt helt eller delvist og efterfølgende udtræde helt eller delvist af det offentlige kloakfællesskab.

De nærmere betingelser for udtræden fremgår af betalingsvedtægten og spildevandsbekendt- gørelsen.

Tilladelse til hel eller delvis udtræden af kloakfællesskabet, kan kun indgås under forudsætning af, at: o det er i overensstemmelse med spildevandsplanen, o der er enighed herom mellem grundejer og Lolland Spildevand A/S, o Lolland Spildevand A/S samlede økonomi ikke forringes væsentligt, o Lolland Spildevand A/S anlæg stadig kan fungere teknisk forsvarligt, o der er opnået tilladelse til alternativ bortskaffelse, o et eventuelt økonomisk mellemværende er aftalt.

Delvis udtræden af kloakfællesskabet (tag- og overfladevand) vil i øvrigt typisk kun kunne lade sig gøre i følgende situationer, nemlig når: o den hydrauliske belastning af nedstrøms beliggende kloaksystemer, pumpestationer, bassiner, overløbsbygværker og renseanlæg kan reduceres, o udledning fra et overløbsbygværk til en højt målsat recipient kan reduceres, o risikoen for opstuvninger i kældre og på terræn kan reduceres, o energiforbrug til pumpning kan reduceres, o bassinvolumener kan reduceres/anvendes bedre, o en traditionel kloakering er relativt bekostelig.

99 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Hel- eller delvis ophævelse af tilslutningspligten skal indføres i spildevandsplanen. Det skal således fremgå, hvilke ejendomme der er tilsluttet kloakken og i hvilket omfang de er tilsluttet. Der er i Lolland Kommune ikke planlagt områder med hel- eller delvis ophævelse af tilslutningspligten for ejendomme.

En tilladelse til udtræden af kloakfællesskabet skal efterfølgende indføres i en revideret spildevandsplan, således at det fremgår af spildevandsplanen, hvilke ejendomme der er tilsluttet det offentlige kloakfællesskab og i hvilket omfang de er tilsluttet.

Med delvis udtræden af kloakfællesskabet menes udtræden for regnvand (tag- og overfladevand), hvorefter grundejeren eller virksomheden fremover selv bortskaffer regnvand, f.eks. ved lokal nedsivning. Ved udtræden for regnvand kan Lolland Spildevand A/S, i henhold til lovgivningen, tilbagebetale op til 40 % af det standardtilslutningsbidrag, som ejendommen – på tidspunktet for udtræden – ville kunne opkræves for tilslutning til kloakforsyningens hovedled- ningsnet. En tilbagebetaling vil dog kun ske, hvis udtræden er økonomisk fordelagtig for kloakforsyningen.

I spildevandsplanen er det forudsat, at fælles- og separatkloakerede ejendomme har ret til at aflede tag- og overfladevand til offentlig kloak. Denne ret kan ikke fratages ejendommen. I stedet kan der indgås aftale mellem ejeren og Lolland Kommune om, at afledning af tag- og overfladevand kan ændres til anden form for bortskaffelse, f.eks. ved nedsivning på egen grund. Tilsvarende regler gælder, hvis der for ejendommen er betalt tilslutningsbidrag, der også omfatter afledning af tag- og overfladevand. Udgangspunktet ved udtræden er, at der ikke skal ske nogen tilbagebetaling – grunden hertil er, at kommunen allerede har afholdt de anlægsudgifter, som tilslutningsbidraget skal dække. Men som udgangspunkt er Lolland Kom- mune dog indstillet på at lade ejendomme delvist udtræde, hvis det afhjælper hydrauliske problemer i kloaksystemet.

12.6 Offentlige kloakanlæg på privat areal

I forbindelse med gennemførelsen af anlægsarbejder i medfør af spildevandsplanen bliver det nødvendigt at etablere kloakledninger, pumpestationer, regnvandsbassiner m.m. på private arealer.

I den forbindelse søges der indgået en frivillig aftale med de berørte grundejere om placerin- gen af anlægget. Hvis dette ikke er muligt, kan kommunen træffe beslutning om ekspropriati- on (Jf. Miljøbeskyttelseslovens § 58).

Generelt skal offentlige kloakanlæg, der etableres på private ejendomme, sikres ved tinglysning af en deklaration. En deklaration beskriver erhvervelse af ejendomsret til arealer, be- grænsning i brugsret eller rådighedsindskrænkning, der er indgået ved aftalen eller ekspropria- tionen. Berørte grundejere kontaktes skriftligt i god tid.

Ved tinglysning af en deklaration til sikring af et offentligt spildevandsanlæg på en privat ejendom fastlægges følgende forhold gældende for ejendommen:

100 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

o Rådighedsindskrænkninger o Adgangsforhold o Ulemper samt retablering o Erstatning for ulemper

Eksempel på indholdet i en deklaration vedr. spildevandsledninger på private ejendomme føl- ger her:

Rådighedsindskrænkninger Der fastlægges et deklarationsbælte, der som minimum skal være X meter på hver sin side af ledningsanlægget målt fra midte af ledning. Det er ikke, uden kommunens tilladelse, tilladt at opføre bygninger eller bygningslignende konstruktioner, eller foretage beplantning med træer eller med buske med dybtgående rødder, samt hegn eller i øvrigt iværksætte noget inden for deklarationsbæltet, der kan være til skade for anlægget, eller til hinder for adgangen til an- lægget.

Adgang til ledningsanlæg Ledningsanlægget skal henligge uforstyrret, og der skal til enhver tid gives adgang til eftersyn og rensning af ledningsanlægget, samt til at forestå reparations- og vedligeholdelsesarbejder, når kommunen skønner det nødvendigt.

Ulemper samt retablering m.v. Der skal til enhver tid tåles de ulemper, der kan være forbundet med eventuelle eftersyn, vedligeholdelses- eller reparationsarbejder. I forbindelse med vedligeholdelses- eller reparations- arbejde på ledningsanlægget, foretager ledningsejeren retablering af terræn, belægninger m.v.

Erstatning Erstatning for eventuel forvoldt skade fastlægges ved mindelig overenskomst mellem parterne. Opnås der ikke enighed, fastsættes erstatningen af Taksationskommisionen.

12.7 Udledningstilladelser og tilslutningstilladelser

Udledningstilladelser Hvis spildevand eller regnvand udledes direkte til vandløb, sø eller hav, meddeler Lolland Kom- mune en udledningstilladelse, hvori der fastsættelse vilkår der sikrer, at udledningen ikke er til skade for det pågældende vandområde. I en tilladelse fastsættes der desuden krav til, hvor store mængder, der må afledes.

Kommunen meddeler udledningstilladelse til offentlige og private renseanlæg, til virksomheder og til andre direkte spildevandsudledninger. Når der tilsluttes nye kloakoplande til offentlige renseanlæg skal udledningstilladelsen fornyes. Kommunen meddeler desuden udledningstilladelser til nye og ændrede regnvandsudløb. I en udledningstilladelse til regnvand kan der også stilles vilkår om rensning og/eller forsinkelse.

101 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Tilslutningstilladelser Hvis spildevand eller regnvand ledes offentligt spildevandsanlæg/kloak, meddeler Lolland Kommune en tilslutningstilladelse, hvori der kan fastsættes vilkår der sikrer, at tilledningen ikke er til skade for kloaksystem og renseanlæg. I en tilladelse kan der også fastsættes krav til, hvor store mængder, der må afledes.

Lolland Kommune meddeler tilslutningstilladelse til virksomheder eller aktiviteter, der afleder processpildevand, til det offentlige spildevandsanlæg. I en tilslutningstilladelse kan der fast- sættes krav, der sikrer, at det forurenede spildevand ikke skader ledninger, pumpestationer og renseanlæg, f.eks. krav om forrensning. Processpildevand er spildevand, der adskiller sig væ- sentligt fra almindeligt husspildevand - mængdemæssigt og/eller ved indhold af forurenende stoffer. Det omfatter f.eks. spildevand fra fremstillingsprocesser, spildevand fra vaskeanlæg, forurenet regnvand, filterskyllevand og afværgevand.

Ved tilledning af processpildevand til offentlig spildevandsanlæg kan der opkræves et sær- bidrag, jf. gældende betalingsvedtægt.

Til husspildevand meddelelse en tilslutningstilladelse i forbindelse med at en ejendom forlanges kloakeret.

Belastningen af det offentlige kloaksystem fra den enkelte grund under dimensionsgivende regn bør ikke øges i forhold til det nuværende niveau. Bliver det således nødvendigt at forsinke afløb af regnvand fra en ejendom, fastsætter kommunen krav herom i form af vilkår i en sær- skilt tilslutningstilladelse.

Lolland Kommune har som mål at få begrænset afledningen af overfladevand til det offentlige kloaksystem som følge af fremtidige klimaændringer med øgede mængder regn og ekstreme nedbørsforhold – en følge heraf kan være fare for overbelastning med eventuelle oversvøm- melser til følge.

12.8 Dimensionering af det offentlige kloaksystem

I 2005 udgav Spildevandskomitéen skrift nr. 27 ”Funktionspraksis for afløbssystemer under regn”. Dette skrift omhandler nye væsentlige og opstrammede retningslinjer for dimensionering af kloakledninger, der bruges til afledning af regnvand. Skriftet er ikke juridisk bindende, men skriftet lægger op til en ny fælles dansk praksis for, hvorledes afløbssystemer skal fungere under regn.

Lolland Kommune opfatter retningslinjerne i dette skrift og senere skrifter, nr. 28 og 29, som meget hensigtsmæssige, og vil derfor følge retningslinjerne. Det vurderes, at den nye funktionspraksis, over de næste mange år, vil give mindst samme sikkerhed mod oversvømmelser som de hidtil gældende regler.

Af skrift nr. 28 fremgår det, at de kraftigere regnbyger, der er registreret de seneste 10 år, vil fortsætte. I skrift nr. 29 anbefales det, at kloakkerne dimensioneres med et sikkerhedstillæg på 20-40 % i forhold til det oprindelige dimensioneringsgrundlag.

102 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Den nye funktionspraksis gælder således alene for nye regnvandsledninger, herunder ledninger der renoveres. For eksisterende ledninger gælder den hidtidige dimensioneringspraksis.

Indførelsen af den nye funktionspraksis betyder, at investeringen i nye ledninger typisk vil stige med 10-15 % - denne prisstigning kan kun imødegås ved, at så meget regnvand som muligt afledes lokalt.

For alle nye og fornyede kloakoplande betyder indførelsen af den nye funktionspraksis, at regnbetingede oversvømmelser af terræn, som følge af manglende kapacitet i afløbsledningen, som hidtil kun vil optræde som anført i følgende skema:

AREALANVENDELSE TILLADELIG GENTAGELSESPERIODE FOR OVERSVØMMELSE AF TERRÆN Fælleskloakerede bolig- og erhvervs- 10 år områder Separat kloakerede bolig- og er- 5 år hvervsområder, regnvandsanlægget

Disse tilladelige gentagelsesperioder er i overensstemmelse med minimumskravene i Skrift nr. 27. De omhandler således det serviceniveau, som brugerne som minimum kan forvente fremover.

Oversvømmelse i kældre Under ekstreme regnvejr må det forventes, at kældre, der ikke er sikrede mod opstuvet vand i regnvandsførende ledninger, vil kunne være udsat for oversvømmelser. Det er husejerens eget ansvar at sikre sin kælder mod oversvømmelse.

12.9 Forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Her omtales de administrative forhold omkring gennemførelsen af den forbedrede rensning af spildevandet i det åbne land. Det handler om de ejendomme, der ligger uden for de planlagte kloakerede områder. Der henvises i øvrigt til afsnit 11 om spildevandsrensning i det åbne land.

Påbud om forbedret rensning Ejendomme, der ikke skal kloakeres og som udleder spildevand til forureningsfølsomme recipienter (områder hvor der er fastsat renseklasser), får et påbud af Lolland Kommune om, at spildevandsrensningen, som minimum, skal opfylde den renseklasse, der gælder for området – renseklasserne fremgår af afsnit 11.1. Der henvises i øvrigt til afsnit 11.7 om grundlaget for at meddele påbud.

Påbud til grundejere om forbedret rensning gennemføres i 2 trin:

103 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

1. Først varsles et påbud efter Miljøbeskyttelsesloven – i den forbindelse opfordres grundejerne til, at udtale sig efter forvaltningsloven samt til at bidrage med oplysninger, der kan belyse omkostninger, fordele og ulemper ved beslutningen.”

2. Herefter meddeler Lolland Kommune påbuddet efter en vurdering af de evt. indkomne be- mærkninger.

Ved udstedelse af påbuddet skal der tilbydes grundejerne mulighed for kontraktligt medlemskab af Lolland Spildevand A/S. Tilbuddet kan dog kun gives til helårsboliger med eksisterende afledning af husspildevand. Forpligtelsen gælder således ikke i forhold til ejere af sommerhuse eller erhvervsejendomme.

En landbrugsejendom, hvor der er særskilt spildevandsudledning fra boligen, og hvor kommu- nalbestyrelsens påbud om forbedret rensning alene retter sig mod boligens udledning, er også omfattet af tilbudsforpligtelsen.

Hvad kan grundejerne gøre? Når en grundejer modtager påbud om forbedret rensning, har denne følgende 3 muligheder:

1. Grundejeren ønskes ikke at modtage tilbud om kontraktligt medlemskab af Lol- land Spildevand A/S. Ejer skal selv sørge for at etablere forbedret rensning, der overholder påbuddets krav til renseklassen gældende for ejendommen. Grundejeren er selv ansvarlig for at opfylde på- buddet og bekoster selv alle udgifter til etablering og drift af renseløsningen, herunder tømning af bundfældningstanken.

2. Grundejeren tager imod tilbuddet om kontraktligt medlemskab. Lolland Spildevand A/S etablerer renseløsningen, og bekoster etableringen, driften og vedligeholdelsen heraf, herunder udgifter til tømning af bundfældningstanken. Anlægget ejes dog af grundejeren, der skal betale et tilslutningsbidrag og herefter et årligt vandafledningsbidrag, ligesom det gælder for ejendomme i kloakerede områder. Bundfældningstanken (trix- eller septiktank) på ejendommen tilhører fortsat grundejeren. Grundejeren skal derfor, ud over at bekoste tilslutnings- og vandafledningsbidraget, eksempelvis bekoste en udskiftning eller renovering af den eksisterende bundfældningstank, så de gældende krav opfyldes. Hertil kommer driftsudgifter til el og vand, evt. omlægning af kloakledninger samt forsikring af renseløsningen. Grundejeren skal fortsat selv sørge for afledning af tag- og overfladevand.

3. Grundejeren tager imod tilbuddet, men foretrækker et andet anlæg end det, Lol- land Spildevand A/S har valgt, men som rensemæssigt lever op til påbuddet. Lolland Spildevand A/S bekoster etableringen, driften og vedligeholdelsen af den ønskede renseløsning, herunder udgifter til tømning af bundfældningstanken. Anlægget ejes dog af grundejeren, som skal betale et tilslutningsbidrag og herefter et årligt vandafledningsbidrag, ligesom det gælder for ejendomme i kloakerede områder – hertil kommer en evt. forskel i prisen på den ønskede hhv. tilbudte renseløsning. Desuden skal grundejeren eksempelvis bekoste en udskiftning eller renovering af den eksisterende bundfældningstank, så de gældende krav opfyldes. Hertil kommer driftsudgifter

104 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

til el og vand, evt. omlægning af kloakledninger samt forsikring af renseløsningen. Grund- ejeren skal fortsat selv sørge for afledning af tag- og overfladevand.

Hvis påbud ikke efterkommes Det er ulovlig ikke at efterkomme et påbud. Hvis et påbud ikke efterkommes vil det blive håndhævet efter miljøbeskyttelseslovens regler.

12.10 Adskillelse af rørlagte vandløb og kloakanlæg

Rørlagte vandløb administreres efter Vandløbsloven. I tilfælde hvor rørlagte vandløb hovedsagelig tjener til bortskaffelse af spildevand, kan rørledningen overgå til at være en spildevandsledning, der administreres efter Miljøbeskyttelsesloven.

I forbindelse med gennemførelse af kloakprojekter (hovedsagelig i det åbne land), undersøges evt. de lokale rørlagte vandløbs lovgivningsmæssige status nærmere med henblik på at foretage eventuelle ændringer – det kan f.eks. være tilfældet, hvor et rørlagt vandløb skifter fra at aflede spildevand til udelukkende at aflede dræn- og overfladevand.

Det omvendte kan også være tilfældet: Det kan ikke udelukkes, at f.eks. et mindre sidetilløb til et vandløb kan karakteriseres som et spildevandsanlæg. Kommunalbestyrelsen kan ændre denne del af vandløbets status og optage denne del af vandløbet som et spildevandsanlæg i spildevandsplanen. Behovet herfor undersøges eventuelt. I sådanne tilfælde skal det sikres, at lodsejere, der udleder drænvand til vandløbet, ikke fratages deres ret til at aflede drænvandet til vandløbet ved statusændringen.

12 Betalingsvedtægt for håndtering af spildevand Lolland Spildevand A/S, af 28. april 2011

105 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

13. Økonomi

13.1 Tids- og investeringsplan for Lolland Spildevand

Der er udarbejdet en tids- og økonomiplan for planperioden 2011 – 2021, se tabel 13.1.

Investeringerne er opdelt efter de respektive renseanlæg, som forudsættes bevaret på længe- re sigt. Udgifterne er opdelt i renseanlæg (dækker udvidelser såvel som nedlæggelse af mindre renseanlæg i oplandet), transportsystem (der dækker såvel tryk- som gravitationsledninger), kloakering i oplandet og separatkloakering af byområder, der i dag er fælleskloakeret samt etablering af minirenseanlæg.

For kloakering i det åbne land er der regnet med en enhedspris på 105.000 kr. pr. ejendom i 2011-priser excl. moms.

For anlæg til transportsystemer, renseanlægsudbygninger og –nedlæggelser er der foretaget en konkret vurdering af de enkelte anlægsprojekter.

Tidspunkt for og beslutning om hvilke oplande, der skal kloaksepareres, afhænger af de igang- værende hydrauliske beregninger.

Der er desuden afsat en pulje på 3,5 mio. kr. pr. år til ny teknologi, nye stik, no dig og akutte ledningsarbejder.

Lolland Spildevand A/S er brugerfinansieret ved takster. Det betyder, at de viste kloakprojekter skal betales af tilslutnings- og vandafledningsbidrag, idet udgifter og indtægter skal balan- cere over en årrække. Indtægter er endvidere reguleret af et prisloft, som udmeldes hvert år fra Konkurrencestyrelsen.

106 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Tabel 13.1 PLANPERIODE Budgetoverslag 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Alle beløb i 1.000 kr. excl. moms

Nordvest (Horslunde renseanlæg) ‐ renseanlæg 500 18000 1500 ‐ transportsystem 12390 13425 15950 15120 26805 13950 ‐ kloakering i opland 8505 7400 11335 ‐ separatkloakering 2000 10000 15000 10000 3500

Midt (Søllested renseanlæg) ‐ renseanlæg 1500 ‐ transportsystem 32970 53327 11000 2460 15500 4080 3000 ‐ kloakering i opland 5880 6090 10920 11760 ‐ separatkloakering 5000 5000 5000 9500 5000 5000 5000 5000

Nordøst (Hunseby Renseanlæg) ‐ renseanlæg 1200 3500 1000 ‐ transportsystem 34000 10290 9555 ‐ kloakering i opland 7140 6280 6090 8790 4515 2520 5250 ‐ separatkloakering 6000 15000 11000 11000 11000 11000 11000 11000 11000 20000

Sydøst (Rødbyhavn renseanlæg) ‐ renseanlæg 1000 ‐ transportsystem 3720 ‐ kloakering i opland 3990 1680 ‐ separatkloakering 5000 5000 5000 5000 5000 5000 6000 5000 5000 5000 4500

Sydvest (Maglehøj renseanlæg) ‐ renseanlæg 14300 23300 ‐ transportsystem 1000 14226 34010 35450 1940 ‐ kloakering i opland 2050 12745 500 10500 ‐ separatkloakering 4000

Vest (Nakskov renseanlæg) ‐ renseanlæg ‐ transportsystem ‐ kloakering i opland ‐ separatkloakering 6000 6000 6000 6000 6000 6000 6000 6000 6000 6000 5500

Totalt pr. år 48.170 97.717 117.700 69.926 62.385 97.525 119.010 70.640 71.975 67.660 69.200

107 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

13.2 Økonomiske konsekvenser for borgerne

Grundejere skal afholde udgifterne for bl.a. ledningsarbejde på egen grund i forbindelse med at deres ejendom skal:

o separatkloakeres o kloakeres o have etableret eget renseanlæg

Separering af kloakledninger på privat grund Separatkloakering af nuværende fælleskloakerede oplande vil medføre udgifter til grundejeren til omlægning af kloakledningen på egen grund.

Udgifter til separering af kloakledninger på privat grund skal afholdes af grundejeren. Arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester. Prisen, der vil afhænge af forholdene på grunden, kan variere meget og vil i de fleste tilfælde være et 5-cifret beløb. De berørte grundejere opfordres til at indhente tilbud på separering af kloakledninger på egen grund fra en eller flere autoriserede kloakmestre.

Tilslutning til offentlig kloak Ejere af ejendomme, som skal kloakeres, vil blive opkrævet et tilslutningsbidrag, når der bliver ført et tilslutningsstik frem til grunden. Herefter skal der betales et årligt vandafledningsbidrag samt et fast bidrag. Størrelsen af tilslutningsbidraget, vandafledningsbidraget og det faste bidrag fastsættes i henhold til den gældende betalingsvedtægt. Størrelsen af tilslutningsbidraget afhænger af, om ejendommen spildevandskloakeres eller kloakeres for både spildevand og regnvand.

I 2011 er tilslutningsbidraget for både spilde- og regnvand på 56.888,75 kr. og for tilslutning af spildevand alene er det på 34.133,25 kr. Vandafledningsbidraget er i 2011 på 47,35 kr. pr. m3 samt et fast bidrag på 687 kr. pr. år. Alle priser er inklusiv moms.

I forbindelse med kloakering af en ejendom vil der i de fleste tilfælde også være udgifter til at separere spildevands- og regnvandsledninger på privat grund.

Etablering af lokal rensning Ejere af ejendomme, der bliver pålagt at etablere lokal rensning, har følgende valgmuligheder (se også afsnit 12.9):

1. enten at tage imod tilbuddet om at Lolland Spildevand A/S etablerer et minirenseanlæg, der opfylder den renseklasse, der gælder for det område, som ejendomme ligger i,

2. eller, selv at etablere et minirenseanlæg eller anden rensning, der opfylder den renseklasse, der gælder for det område, som ejendommen ligger i.

Ad 1) Hvis grundejeren tager imod tilbuddet om at Lolland Spildevand A/S etablerer lokal rensning på ejendommen, så skal der betales tilslutningsbidrag for spildevand og herefter årli- ge udgifter til vandafledningsbidrag og fast bidrag, på samme måde som hvis ejendomme var tilsluttet direkte til offentlig kloak.

108 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Grundejeren skal desuden afholde udgiften til de nødvendige separeringer af kloakledninger og til en bundfældningstank, der opfylder de gældende funktionskrav til bundfældningstanke. Grundejeren skal desuden betale en evt. merpris, hvis grundejeren ønsker et dyrere rensean- læg, end det anlæg, som Lolland Spildevand A/S tilbyder.

Ad 2) Hvis grundejeren selv vil etablere lokal rensning skal vedkommende selv afholde udgifterne til etablering af minirenseanlæg eller anden type rensning, der opfylder den renseklasse, der gælder for det område, som ejendommen ligger i. Hertil kommer udgifter til de nødvendige separeringer af kloakledninger og til en bundfældningstank, der opfylder de gældende funktionskrav til bundfældningstanke.

Desuden skal ejeren betale de løbende drifts- og vedligeholdelsesudgifter til anlægget samt statsafgift på spildevand.

Priser I skemaet er oplyst eksempler på priser for etablering for de forskellige kloakerings- og rense- former.

ETABLERINGSUDGIFTER DRIFTSUDGIFTER

SEPARERING AF VANDAFLEDNINGS- TILSLUTNINGS- KLOAKLEDNINGER AFGIFT OG FAST BI- BIDRAG PÅ EGEN GRUND DRAG PR. ÅR Separatkloakering (af fælleskloake- 20 – 50.000 kr. (1) Ingen (2) ingen ændring (2) rede områder) 47,35 kr/m3 (3) Kloakering 20 – 50.000 kr. (1) 34.133 kr. (3) + 687 kr/år Påbud om lokal rensning 47,35 kr/m3 (3) 1) Lolland Forsy- 20 – 50.000 kr. (1) 34.133 kr. (3) + 687 kr/år ning etablerer renseanlæg Påbud om lokal ETABLERING DRIFTSUDGIFTER rensning 20 – 50.000 kr. (1) (4) 2) Ejer etablerer 55 – 70.000 kr. 1.500 - 4.000 kr/år (4) selv renseanlæg

Til de priser, der er oplyst i skemaet, er der følgende bemærkninger:

1) Priserne for separering af kloakledninger på egen grund er skønnede og kan variere meget, også udover det oplyste interval. (Grundejeren opfordres til at indhente tilbud på separering af kloakledninger på egen grund fra en eller flere autoriserede kloakmestre.) Både ved separatkloakering, nykloakering og etablering af lokal rensning er det nødvendigt at regn- og spildevand er separeret.

109 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

2) Ved separering af kloakledninger i områder, der er fælleskloakerede (og derfor allerede tilsluttet offentlig kloak) vil krav om separering af kloakledninger på egen grund ikke udløse nye tilslutningsbidrag eller ændringer i vandafledningsbidraget eller det faste bidrag.

3) Ved tilslutning til offentlig kloak eller hvis grundejer tager i mod tilbud om, at kloakforsyningen etablerer en renseløsning, skal der betales tilslutningsbidrag. Desuden skal der hvert år betales vandafledningsbidrag og fast bidrag. De oplyste priser er 2011 priser fra Lolland Spildevand A/S.

4) Hvis grundejer selv etablerer renseanlæg, skal vedkommende afholde alle etablerings- og driftsudgifter. Etableringen af lokal rensning til SO eller SOP krav koster ifølge Na- turstyrelsen ca. 55.000 kr. Hvis der også skal etableres en ny bundfældningstank, som er tilstrækkelig stor (normalt 2,3 m3), vil det koste yderligere ca. 12 – 15.000 kr.

Et SO anlæg koster 1.500 kr./år i driftsudgifter og har en forventet levetid på 20 år. Et SOP anlæg koster 4.000 kr./år i driftsudgifter og har en forventet levetid på 15 år (priserne er 2006-priser fra Naturstyrelsen13). Bundfældningstanken vil blive omfattet af den kommunale tømningsordning for bundfældningstanke, som administreres af Lolland Spildevand A/S. I 2011 er prisen for en tømning på 567,30 kr.

Eksempel 1: En ejendom i et område med renseklasse SO, husstanden bruger 60 m3 vand pr. år. (udgifter til omlægning af kloakledninger på egen grund indgår ikke i eksemplerne)

1) En ejendom tilsluttes offentlig kloak

Tilslutningsbidrag 34.133 kr. Årlig vandafledningsbidrag incl. fast afgift 3.528 kr./år

2) En ejendom tager imod tilbud om, at kloakforsyningen etablerer et renseanlæg, der opfylder renseklasse SO

Tilslutningsbidrag 34.133 kr. Årlig vandafledningsbidrag incl. fast afgift 3.528 kr./år

3) En ejendom etablerer selv et renseanlæg, der opfylder renseklasse SO

SO renseanlæg (forventet levetid på 20 år) 55.000 kr. Ny bundfældningstank 15.000 kr. Anlægsudgifter i alt 70.000 kr.

Driftsudgifter (serviceeftersyn, el, m.m.) 1.500 kr./år En årlig tømning af bundfældningstank 576 kr./år Driftsudgifter i alt 2.076 kr./år

110 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Eksempel 2: En ejendom i et område med renseklasse SOP, husstanden bruger 100 m3 vand pr. år. (udgifter til omlægning af kloakledninger på egen grund indgår ikke i beregningerne)

1) En ejendom tilsluttes offentlig kloak

Tilslutningsbidrag 34.133 kr. Årlig vandafledningsbidrag incl. fast afgift 5.422 kr./år

2) En ejendom tager imod tilbud om, at kloakforsyningen etablerer et renseanlæg, der opfylder renseklasse SOP

Tilslutningsbidrag 34.133 kr. Årlig vandafledningsbidrag incl. fast afgift 5.422 kr./år

3) En ejendom etablerer selv et renseanlæg, der opfylder renseklasse SOP

SOP renseanlæg (forventet levetid på 15 år) 55.000 kr. Ny bundfældningstank 15.000 kr. Anlægsudgifter i alt 70.000 kr.

Driftsudgifter (serviceeftersyn, el, m.m.) 4.000 kr./år En årlig tømning af bundfældningstank 576 kr./år Driftsudgifter i alt 4.576 kr./år

I eksemplerne er statsafgiften på spildevand ikke medtaget, se afsnit 13.3.

Diagrammet i figur 13.1 viser de samlede etableringsudgifter og løbende udgifter ved et SO- anlæg, et SOP-anlæg og offentlig kloakering med et vandforbrug på hhv. 60, 80, 100 og 120 m3 pr år. (I etableringsudgifterne indgår ikke udgifter til omlægning af kloakledninger på egen grund).

Et SOP-anlæg forventes at have en levetid på 15 år og et SO-anlæg har en forventet levetid på 20 år, jf. Virkemiddelkatalog13. Derfor stopper kurverne for disse typer anlæg efter hhv. 15 og 20 år

Som det fremgår af diagrammet, vil et SOP-anlæg i længden være dyrere end kloakering, medmindre man har et relativt stort vandforbrug.

Et SO-anlæg vil over 15 – 20 år være billigere end kloakering, medmindre, at man har et relativt lille vandforbrug.

111 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

200 175 SO-anlæg 150 SOP-anlæg 125 Off. 120 m3 100 Off. 100 m3 75 Off. 80 m3 50 Off. 60 m3 25 Samlede udgifter i 1000 kr i 1000 Samlede udgifter 0 0 5 10 15 20 25 År

Figur 13.1 Samlede udgifter til forskellige renseløsninger – (udgifter til omlægning af kloakledninger på egen grund er ikke medtaget).

13.3 Spildevandsafgift uden for kloakerede oplande

Ejendomme, der ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal betale en spildevandsafgift til staten. Der er 9 standardafgiftssatser, som afhænger af rensemetoden og dermed af anlægstypen. Op- krævningen administreres af Lolland Spildevand A/S. I tabel 13.2 vises eksempler på afgifts- satser gældende fra 2011.

ANLÆGSTYPE ÅRLIG AFGIFT (kr./m3) Anlæg uden afløb 0,00 Nedsivning med kommunal godkendelse 0,75 Renseanlæg der opfylder rensekrav SOP, SO, OP eller O 1,95 – 2,40 Nedsivning uden kommunal godkendelse 5,70 Direkte udledning fra bundfældningstank (septictank) 5,70 Tabel 13.2 - Spildevandsafgift jf. Lov om ændring af lov om afgift af spildevand - nr. 522 af 12. juni 2009

Den årlige statsafgift beregnes: o enten efter målt vandforbrug, når Lolland Kommune har godkendt opsætning af en vand- måler for den pågældende ejendom, eller der er krav om vandmåler i forbindelse med ejendommens forsyning fra et alment vandværk, o eller efter et fast årligt vandforbrug på 170 m³ for en helårsbolig og 70 m³ for et sommer- hus.

13 Virkemiddelkatalog, By- og Landskabsstyrelse, november 2010 og Kataloget Enhedsomkostninger og forureningsbegræns- ning ved forskellige miljøforanstaltninger, Miljøstyrelsen 2006

112 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

14. Miljøscreening

14.1 Generelt om miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer14 fastlægger, at kommunerne skal vurdere behovet for at foretage en miljøvurdering af nye tiltag i offentlige planer, herunder spildevandsplaner.

Spildevandsplanen beskriver de tiltag, der forventes gennemført inden for planperioden, især for at forbedre og udbygge de offentlige renseanlæg og kloakledninger samt gennemføre en forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Spildevandsplan 2011-2021 erstatter de hidtil gældende spildevandsplaner samt tillæg hertil i Lolland Kommune.

Fakta Formålet med miljøvurderingsloven er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til at integrere miljøhen- syn ved udarbejdelsen og vedtagelse af planer, som kan påvirke miljøet væsentligt, for derved bl.a. at fremme en bæredygtig udvikling.

Inden der træffes afgørelse om, hvorvidt der skal gennemføres en miljøvurdering, skal kommunen høre berørte myndigheder. I tilfælde af, at kommunen skal eller vil gennemføre en miljøvurdering, vil denne høring med fordel kunne slås sammen med høringen af miljøvurderingens indhold også kaldet ”screening”.

Miljøvurderingens faser Screening I screeningsfasen vurderes det, om planen medfører en så negativ påvirkning af natur og miljø, at der skal foretages en miljøvurdering. Det er i denne fase, berørte myndigheder skal høres og bl.a. på grundlag heraf afgøres det, hvilke oplysninger og hvilken viden der eventuelt skal inddrages i arbejdet med miljøvurderingen.

Miljørapport Anden fase består af den egentlige miljøvurdering og udarbejdelse af miljørapporten.

Offentlighedsfase Tredje fase er høringsfasen hvor ikke kun offentligheden, men også de berørte myndigheder igen får lejlighed til at udtale sig om planforslaget og resultatet af miljøvurderingen. Høringsfasen forløber samtidig med høringsfasen af forslag til spildevandsplan.

Lolland Kommune har foretaget en screening af spildevandsplanen. Som et resultat af denne er det vurderet, at planen kan gennemføres, uden at dette medfører en væsentlig negativ på- virkning af natur og miljø i Lolland Kommune, og derfor ikke er omfattet af krav om en miljø- vurdering. Hertil kommer, at spildevandsplanen ikke omhandler forhold og ikke sætter rammer

113 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

for fremtidige anlægstilladelser, der er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 3 og 4, eller påvirker internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt i negativ retning.

Beslutningen om ikke at gennemføre en miljøvurdering bekendtgøres sammen med offentlig- gørelsen af spildevandsplanen.

Afgørelsen om ikke at miljøvurdere spildevandsplanen kan ikke påklages til anden administra- tiv myndighed.

Kommunens forslag til afgørelse om ikke at foretage en miljøvurdering af spildevandsplanen sendtes i høring i forbindelse med den offentlige høring af spildevandsplanen.

Ved ansøgning om tilladelse til etablering af nye renseanlæg eller eventuel ændring af bestå- ende anlæg skal det vurderes om det har en indvirkning på miljøet efter reglerne VVM- bekendtgørelsen15.

14.2 Redegørelse for de påvirkninger af natur og miljø, som gennemførelsen af spildevandsplanen forventes at medføre

I det følgende gives en kort beskrivelse af de, positive og negative, påvirkninger, gennemførel- sen af spildevandsplanen forventes at medføre – bemærkningerne er suppleret med et screeningsskema sidst i dette kapitel.

Fauna og flora, biologisk mangfoldighed Spildevandsbelastede vandløb har generelt haft en meget ringe hygiejnisk, fysisk og biologisk kvalitet. En forbedret spildevandsrensning vurderes derfor at medføre betydeligt bedre forhold for plante- og dyrelivet i vandløb og søer. En forbedret spildevandsrensning vurderes ikke at give væsentlig mindre vand i vandløbene, selvom en centralisering af spildevandsrensningen på få renseanlæg betyder, at en større del af spildevandet fremover vil blive udledt til havom- råder. Vandløb indgår ofte i kommunens net af økologiske forbindelser – det vil derfor være et stort plus med en bedre vandkvalitet. Der planlægges med, at regnvand afledes de samme steder som hidtil af hensyn til opretholdelse af vandføringen i vandløbene.

I det åbne land, hvor der ikke spildevandskloakeres, skal spildevandet på mange ejendomme renses i renseanlæg afpasset efter den renseklasse, der gælder for det pågældende område. Der forventes derfor en væsentligt reduceret påvirkning af recipienterne. I forbindelse med afløb til vandløb og søer belastes disse mindre med organisk stof og næringssalte - dette vil medføre et større og mere ensartet iltindhold til gavn for fisk og bundfauna samt bedre mulighed for at opfylde målsætningen for de pågældende vandløb og søer.

I løbet af planperioden forventes en lang række overløbsbygværker fjernet. Det vil også have en gavnlig effekt på plante- og dyrelivet samt på badevandskvaliteten, at der ikke længere udledes opspædet spildevand.

Etablering af regnvandsbassiner og løsninger omkring lokal afledning af regnvand (LAR- løsninger) kan give nye muligheder for et forbedret plante- og dyreliv. Regnvandsbassiner etableres så tæt på de økologiske forbindelser som muligt.

114 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Når planen er gennemført, ledes der mindre fosfor til søerne end tidligere. Derfor forventes eutrofieringen mindsket betydeligt med mere klart vand i søerne til følge – dette er til stor fordel for plante- og dyrelivet.

I forbindelse med spildevandsplanens gennemførelse kontrolleres det, gennem Naturstyrelsens overvågningsprogram, om de kvalitetsmålsætninger, der gælder for vandområderne i Lolland Kommune, opfyldes.

For yderligere styrkelse af plante- og dyrelivet anbefales det, i løbet af planperioden, at fokusere på muligheden for at gennemføre fysiske forbedringer af vandløb.

Befolkningen, materielle goder, sundhed Gennemførelsen af spildevandsplanen vurderes at medføre større sikkerhed overfor opstuvninger i kloakker og mindre sandsynlighed for oversvømmelse af f.eks. kældre. Dette gælder især for oplande, der overgår fra at være fælleskloakerede til at blive separatkloakerede. Desuden reduceres muligheden for tilhold af rotter i forbindelse med kloakfornyelsen.

Etablering af regnvandsbassiner og andre løsninger omkring lokal afledning af regnvand (LAR- løsninger) kan udnyttes til rekreative formål, og dermed øge naturværdien af de pågældende områder.

Jord- og grundvandsforhold I visse områder er der problemer med udsivning fra utætte kloakker. Når disse kloakker bliver renoveret, fjernes forurenende stoffer, især næringssalte, fra det øvre grundvand, som mange steder kun befinder sig terrænnært.

Der vil normalt ikke blive givet tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg i områder med sær- lige drikkevandsinteresser (OSD-områder), dette medvirker også til en sikring af grundvands- kvaliteten.

Spildevand Spildevandet vil fremover blive renset i moderne, effektive renseanlæg. Derved fjernes betydelig større mængder forurenende stoffer end tidligere, især næringssalte. Det medfører en mindre belastning af vandløb, søer og kystvande. Ved at ændre fælleskloakerede oplande til separatkloakerede skånes renseanlæggene for regnvand med mindre elforbrug og øget rense- kapacitet til følge – og der vil optræde betydeligt færre overløb af opspædet spildevand til recipienterne under kraftigt regnvejr.

Ressourcer, energi, klima Ved gennemførelse af spildevandsplanen nedlægges omkring 45 mellemstore og små rensean- læg. Spildevandsmængden til de 6 store renseanlæg, der satses på fremover, vil derfor blive forøget. Elforbruget vil stige på disse renseanlæg, med mindre driften effektiviseres. Desuden bliver der brugt el til drift af de mange nye pumpestationer. Elforbruget modsvares dog af besparelser på forbruget på de renseanlæg og pumpestationer, der skal nedlægges. En fornyelse af gamle, utætte kloakledninger samt en ændring fra fælles- til separatkloakering vil også bidrage til nedsættelse af elforbruget til f.eks. pumpning og drift af renseanlæg.

115 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

En centralisering af spildevandsrensningen på store, moderne renseanlæg vurderes at medføre et mindre energiforbrug end at ombygge mange små renseanlæg til nutidens rensekrav.

Der er ikke udført detaljerede beregninger på elforbruget, idet der forventes nye muligheder for at kunne foretage besparelser på elforbruget.

Lolland Kommune har som klimakommune stor interesse i at bruge så lidt energi som muligt, ikke mindst for at skåne atmosfæren for bl.a. CO2. Lolland Kommune og Lolland Spildevand ser derfor på mulige energibesparelser i løbet af planperioden. Herved bidrages til en forebyggen- de klimaindsats ved at formindske energiforbruget til f.eks. transport samt drift af renseanlæg og pumpestationer.

Under kortlægningen af det nuværende kloaknet vil der blive fokuseret på ”uvedkommende vand” – f.eks. indsivende vand og vand fra dræntilslutninger, der burde være afledt til vandløb eller nedsivet. Af årsager til uvedkommende vand peges der på eventuelle fejlkoblinger mellem dræn- og regnvandsledninger samt utætte kloakrør, der tillader indsivning af grundvand.

Kørselsbehovet til drift af pumpestationer, renseanlæg m.v. vurderes at blive mindre fremover – dels på grund af at kørslen, der hidtil er brugt til eftersyn og vedligeholdelse af de mange renseanlæg, der nedlægges, ophører, dels på grund af at overvågning af renseanlæg, pumpestationer m.v. kan foregå elektronisk.

Landskab Ved planens gennemførelse vil der ikke blive foretaget væsentlige landskabsmæssige ændrin- ger. Kun pumpestationer og et nyt renseanlæg ved Maglehøj Strand vil være synlige - der vil blive stillet krav om, at renseanlægget ved Maglehøj Strand indpasses bedst muligt i landskabet.

Pumpestationer etableres under terræn, normalt er det kun et lille elskab, der er synligt.

116 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Et nyt renseanlæg vil heller ikke præge landskabet væsentligt. I forbindelse med opførelsen vil renseanlægget blive omgivet af træer og buske, der er karakteristiske for det pågældende om- råde.

Afskærende ledninger kan blive etableret inden for strandbeskyttelseslinjen og i beskyttede naturområder. Inden for strandbeskyttelseslinjen forudsættes terrænet retableret til det oprindelige udseende – nedgravning inden for beskyttede naturområder vil blive undgået i videst muligt omfang. Kan en nedgravning ikke undgås, forudsættes terrænet retableret til det oprindelige udseende. Bliver det nødvendigt at krydse beskyttede vandløb og diger, skal ledningen, om muligt, skydes under, således at disse ikke berøres af passagen. Det skal i øvrigt oplyses, at en tilstandsændring af vandløb og diger kræver en dispensation fra Naturbeskyttelseslo- ven16.

Afgørelse Gennemførelsen af spildevandsplanen vil ikke have væsentlig negativ indvirkning på natur og miljø – tværtimod vil gennemførelsen mange steder medføre forbedringer.

Hertil kommer, at planen ikke er omfattet af lovens bilag 3 og 4, og at planen ikke påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde (Ramsar-, EF Habitat- og EF Fuglebeskyttelsesområ- der) negativt, tværtimod vil gennemførelsen få en meget positiv betydning for vandløb, søer og kystområder.

På den baggrund har Lolland Kommune besluttet, at der ikke skal foretages en egentlig miljø- vurdering.

117 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

14.3 Resultat af screeningen (screeningsskema)

Ved screeningen skal konse- Bemærkninger kvenserne ved planens gen- Begrundelser for vurdering, nemførelse vurderes for føl- henvisning til hvorledes vurde- gende faktorer, gældende i ring allerede indgår, eksempel- hele kommunen: vis andre planer, lovgivning mv. og/eller uddybning af hvad der bør undersøges nærmere.

Ikke relevant Ikke relevant betydning Positiv Neutral betydning Negativ betydning Bør undersøges Udløser MV Planen er omfattet lovens Planen er ikke omfattet af lovens bilag (936 af 2009) bilag 3 og/eller 3 og 4 4. (Hvis Ja skal der gennemføres miljøvurdering) Planen kan påvirke et interna- Planen påvirker ikke et internationalt tionalt naturbeskyttelsesom- naturbeskyttelsesområde negativt råde væsentligt. (Hvis Ja skal der gennemføres miljøvurde- ring) Biologisk mangfoldighed Dyreliv Se særskilt redegørelse

Planteliv Se særskilt redegørelse

Sjældne, udryddelsestruede eller fredede dyr, planter eller naturtyper Fuglebeskyttelses- og habitat- områder (Natura 2000) Økologisk forbindelse

Skovbyggelinje Opførelsen af et renseanlæg ved Maglehøj er inden for skovbyggelinien. Anlægget sløres, så påvirkningen vurderes at blive lille

Beskyttelse af søer og åer

Naturbeskyttelse jf. § 3 (beskyttede naturtyper) Grønne områder I forbindelse med lokal afledning af regnvand (LAR) kan regnvandsbassiner og enkelte LAR-løsninger udnyttets rekreativt

Skovrejsning/skovnedlæggelse

Fredning

118 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Ikke relevant Ikke relevant betydning Positiv Neutral betydning Negativ betydning Bør undersøges Udløser MV Landskab og jordbund Landskabelig værdi Regnvandsbassiner etableres enten underjordisk eller overjordisk. Overjor- diske bassiner tilpasses det pågælden- de område Geologisk særpræg

Jordforurening

Risiko for forurening Kun under anlægsfasen

Jordhåndtering/flytning Reguleres efter gældende lovgivning

Overfladevand, herunder på- virkning af vandløb og vådom- råder Udledning af spildevand

Grundvandsforhold

Luft Luftforurening (støv og andre Forekommer, men kun under anlægs- emissioner) arbejdet. Lugt fra spildevandsanlæg vil være ubetydelig

Emissioner fra eventuel trafik Forekommer, men kun under anlægs- til og fra området arbejdet Støj Støj Forekommer, men kun under anlægs- arbejdet. Der vil ikke være væsentlig støj fra spildevandsanlæg Vibrationer Forekommer, men kun under anlægs- arbejdet

Trafik Trafikafvikling/belastning Under anlægsarbejdet kan trafikafviklingen generes

Støj Støj er uundgåelig i forbindelse med trafikafviklingen under anlægsarbejde

Energiforbrug Energiforbrug er uundgåelig i forbindelse med anlægsarbejde. Til gengæld forventes ikke så megen trafik i takt med nedlæggelse af renseanlæggene Sikkerhed Sikkerhed for anlægsarbejdere og trafi- kanter sikres under anlægsarbejdet

119 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Ikke relevant Ikke relevant betydning Positiv Neutral betydning Negativ betydning Bør undersøges Udløser MV Kulturarv Kulturhistoriske værdier På grund af det meget store anlægsar- bejde, der skal foregå i planperioden, kan det ikke udelukkes, at der kan blive gravet i områder indeholdende kulturarv

Kirker

Fredede eller bevaringsværdi- ge bygninger Arkæologiske værdier Stødes der på arkæologiske værdier under anlægsarbejdet kontaktes Muse- um Lolland-Falster

Ressourcer og affald Arealforbrug Der skal bruges arealer til etablering af Maglehøj Renseanlæg samt pumpestationer. Vurderes at være af mindre betydning. Etablering af nye, nedgra- vede ledninger beslaglægger et areal, der ikke kan bebygges, men gerne dyrkes m.v.

Energiforbrug Se særskilt redegørelse

Vandforbrug Vurderes at være stort set uændret, grundet nedlæggelse af ca. 60 rensean- læg.

Produkter, materialer, råstof- Råstofforbruget til anlægsarbejdet fer vurderes at være uvæsentligt

Kemikalier, miljøfremmede stoffer Affald, genanvendelse I forbindelse med anlægsarbejdet pro- duceres affald, der søges genanvendt i videst muligt omfang. Der vil fremkomme betydeligt mere slam på rense- anlæggene end tidligere, grundet bedre rensning. Dette er dog ikke en ulempe, da slam kan nyttiggøres til flere formål. Visuel effekt Arkitektonisk udtryk Størsteparten af spildevandsanlæggene befinder sig under jorden

Kystnærhedszonen og kyst- profilet Lys og/eller refleksioner

120 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Ikke relevant Ikke relevant betydning Positiv Neutral betydning Negativ betydning Bør undersøges Udløser MV Sikkerhed Kriminalitet

Brand, eksplosion, giftpåvirk- ning

Socioøkonomiske effekter Påvirkning af sociale forhold

Påvirkning af erhvervsliv En optimal spildevandsafledning er et plus for erhvervslivet

Befolkning og sundhed Indendørs støjpåvirkning Vil evt. kun forekomme i forbindelse med anlægs- og vedligeholdelsesarbej- de på afløbsledninger og pumpestationer Sundhedstilstand

Svage grupper (f.eks. handi- cappede) Friluftsliv/rekreative interesser

Begrænsninger og gener over- Vil evt. kun forekomme i forbindelse for befolkningen med anlægs- og vedligeholdelsesarbej- de på afløbsledninger og pumpestationer

14 Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009

15 Bekendtgørelse nr. 1510 af 15/12/2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i med- før af lov om planlægning

16 Bekendtgørelse nr. 933 af 24/09/2009 af lov om naturbeskyttelse

121 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Bilag

Bilag 1 Matrikelliste, Ejendomme i det åbne land, der skal kloakeres eller have lokal rensning

Matrikellisten ligger på kommunens hjemmeside

Bilag 2 Matrikelliste, Fælleskloakerede ejendomme som skal separatkloakeres

Matrikellisten ligger på kommunens hjemmeside

Bilag 3 Renseanlægsskemaer

Renseanlægsskemaer ligger på kommunens hjemmeside

Bilag 4 Oplandsskemaer

Oplandsskemaer ligger på kommunens hjemmeside

Bilag 5 Udløbsskemaer

Udløbsskemaer ligger på kommunens hjemmeside

Kortbilag (som webgis) Ligger på Lolland Kommunes hjemmeside, web-gis

Følgende Gis-temaer ligger på web-gis o Matrikelkort o Kloakoplande o Renseanlæg o Tidsplan for separatkloakering, kloakering og det åbne land o Renseklasser (Forureningsfølsomme områder) o Målsatte Vandløb o Målsatte Søer o Nye afskærende kloakledninger o Drikkevandsinteresser o Aktive boringer

122 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Ordforklaring

Afværgevand: Afværgevand er mere eller mindre forurenet grundvand, der pumpes op fra en vandboring med henblik på at hindre en grundvandsforurening i at bre- de sig ukontrolleret i grundvandszonen.

Alternerende luftnings- Luftningstanke, der er i drift på skift. tanke:

Aerob nedbrydning Nedbrydning af organiske stoffer ved tilstedeværelse af ilt

Anaerob nedbrydning: Nedbrydning af organiske stoffer uden tilstedeværelse af ilt

Befæstede arealer: Befæstede arealer (f.eks. tage, indkørsler, veje og parkerings-pladser) er områder, hvor regnvandet ikke kan trænge ned i jorden, og hvor der derfor er behov for at bortlede regnvandet.

Befæstelsesgrad: Den andel af et areal, som er befæstet.

Belastning: Ved et spildevandsanlægs belastning forstås det antal PE, der aktuelt er tilsluttet anlægget

Beplantede filteranlæg: Princippet, hvorefter spildevandet renses, minder meget om principperne i et biologisk sandfilteranlæg. Ved denne type renseanlæg er sandfilteret dog beplantet med tagrør. - Et beplantet filteranlæg til rensning af spildevand op til 30 PE, skal etableres efter Miljøstyrelsens retningslinjer for beplantede filteranlæg og vejledningen for rodzoneanlæg.

Biologisk rensning: En proces, hvor mikroorganismer, foretager en nedbrydning af spildevandets organiske bestanddele. Mikroorganismerne kan være bakterier, svam- pe og encellede dyr.

Biologisk sandfilteran- I et biologisk sandfilteranlæg siver spildevandet lodret gennem et sandlag. læg: Mikroorganismer på sandkornene nedbryder det meste af spildevandets indhold af omsættelige stoffer. Det biologiske sandfilter er omgivet af en tæt membran, der skal sikre, at spildevandet ikke siver ned til grundvandet og, at grundvand ikke trænger ind i filteret. Et biologisk sandfilteranlæg til rensning af spildevand op til 30 PE, skal etableres efter Miljøstyrelsens vejledning herfor.

Bundfældningsbassin: I et bundfældningsbassin fjernes bundfældelige stoffer og hermed den del af det organiske stof, næringssalte, tungmetaller og olie der er bundet til bundet til bundfaldet.

Bundfældningstank: Se mekanisk rensning.

Det åbne land: Ejendomme i det åbne land er ejendomme, der ikke er kloakerede. Det kaldes også spredt bebyggelse.

Spildevand fra ukloakerede ejendomme udledes normalt til dræn eller direkte til vandløb og er i de fleste tilfælde kun renset i en septictank.

Dimensionering: Ved et spildevandsanlægs dimensionering forstås det antal PE anlægget er konstrueret til at kunne håndtere.

Faunaklasser En metode til biologisk vandløbsbedømmelse. Faunaklassen bedømmes

123 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

efter en standardiseret metode (Dansk Vandløbs Fauna Index - DVFI).

Sammensætningen af vandløbssmådyr udtrykkes gennem faunaklassen på en skala fra 1 til 7. Faunaklasse 7 svarer til uforurenede vandløb med en særdeles god biologisk vandløbskvalitet, mens faunaklasse 1 angiver stærkt forurenede vandløb med en særdeles ringe biologisk vandløbskvali- tet.

Filterskyllevand: Filterskyllevand er vand, der fremkommer ved returskylning af sandfiltre i et vandværk. Vandet kan f.eks. være forurenet med jern-, arsen- og man- ganforbindelser i form af suspenderet stof.

Forsinkelsesbassin: Et forsinkelsesbassin kan placeres for at udjævne udledningen af regn- og smeltevand fra det offentlige kloaksystem til recipient – ofte vandløb. Her- ved kan det udgås, at vandløbet får fysiske skader (erosion af bund og brinker) som følge af hydraulisk overbelastning. Udformes forsinkelsesbas- sinet som et bundfældningsbassin, kan der endvidere opnås en vis tilbageholdelse og omsætning af organisk materiale og næringssalte.

Fosfor: Grundstof og et næringsstof, der indgår som en bestanddel af organiske stoffer.

Fælleskloakeret: I fælleskloakerede kloakoplande afledes spildevand og regnvand fra befæ- stede arealer til den samme fælles kloakledning

Gråt spildevand: Gråt spildevand er husspildevand fra køkken, bad- og vaskeinstallationer, gulvafløb mv. (omfatter ikke afløb fra vandklosetter).

Husspildevand: Ved husspildevand forstås spildevand fra husholdninger.

Hævet nedsivningsan- Et nedsivningsanlæg, der opbygges over terræn, som en sandmile (benæv- læg: nes også et jordhøjsanlæg). Denne opbygning benyttes i områder med høj grundvandsstand og/eller lerede jordtyper.

Højeste grundvands- Afstanden fra terræn til grundvand. Den højeste grundvandsstand fore- stand: kommer i perioden februar til april.

Industrispildevand: Se processpildevand

Jordhøjsanlæg Se hævet nedsivningsanlæg.

Kapacitet: Ved et spildevandsanlægs kapacitet forstås det antal PE anlægget, i henhold til en meddelt spildevandstilladelse kan afledes fra en eller flere ejendomme inden for et fastlagt opland til anlægget.

Kloakopland: Et kloakopland er et område, der er kloakeret.

Kvælstof: Grundstof og et næringsstof, der også kaldes nitrogen. Indgår som en bestanddel af organiske stoffer.

Mekanisk rensning: Mekanisk rensning foregår i en bundfældningstank (septictank/trixtank). Ved mekanisk rensning foregår der en udskillelse, af bundfældelige stoffer og flydestoffer, baseret på forskel i densitet (massefylde). Ved mekanisk rensning sker der en delvis (anaerob) nedbrydning af det tilbageholdte materiale.

124 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Minirenseanlæg: Ved minirenseanlæg forstås et præfabrikeret biologisk eller biologisk/kemisk standardrenseanlæg eller modulenheder med en anlægskapa- citet på mellem 5 og 30 PE.

For at kunne installeres lovligt i Danmark skal et minirenseanlæg være typegodkendt. En fortegnelse over minirenseanlæg, der er typegodkendte til salg i Danmark, kan ses på hjemmesiden for ETA Danmark.

Nedsivningsanlæg: Et anlæg til rensning af spildevand. Spildevandet forrenses i en bundfæld- ningstank og fordeles herefter ud i et antal sivestrenge. Fra sivestrengene siver spildevandet ned i jorden. Under nedsivningsprocessen renses spildevandet af jordens mikroorganismer. Et nedsivningsanlæg skal etableres efter Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, Vejledning for nedsivningsanlæg op til 30 PE, 1999, samt efter Teknologisk Instituts Rørcenter-anvisning 013, Erfaringer med nedsivningsanlæg februar 2007.

No Dig En betegnelse for metoder hvorved der kan etableres eksempelvis spildevandsledninger uden at grave. Et eksempel på en No Dig metode er en styret underboring.

Offentligt spildevands- Et spildevandsanlæg, som ejes af et spildevandsforsyningsselskab, som anlæg også har ansvaret for anlæggets drift eller vedligeholdelse.

Opspædet spildevand: En blanding af regnvand og/eller smeltevand samt husspildevand.

Organisk stof: Kemiske stoffer, der er opbygget over kulstofkæder og altid indeholder grundstofferne Kulstof og brint. Organiske forbindelser indeholder ofte grundstofferne kvælstof, fosfor og svovl. Organisk stof forbruger ilt ved nedbrydning i naturen.

Overløbsbygværk: Et bygværk, der ofte findes, hvor både husspildevand og regnvand afledes til renseanlægget i samme fælles spildevandsledning. Ved kraftig nedbør, og ved tøbrud, kan den fælles spildevandsledning somme tider ikke rumme den tilledte vandmængde. I disse situationer leder overløbsbygværket op- spædet spildevand direkte til vandmiljøet, oftest til et vandløb eller til en havn.

PE: PE står for personækvivalent. 1 PE svarer til den vand- og forurenings- mængde, som kan forventes fra én fastboende person i en helårsbolig. Forureningsmængden angives i organisk stof, kvælstof og fosfor. 1 PE er 21,9 kg organisk stof/år, 4,4 kg total kvælstof/år eller 1 kg total fosfor/år. For et enfamiliehus, beregnet til helårsbeboelse, regnes normalt med en forureningsmængde på op til 5 PE.

Processpildevand: Processpildevand er spildevand, der f.eks. fremkommer i forbindelse med en virksomheds fremstillingsprocesser og fra vaskeanlæg. Regnvand, der er forurenet som følge af virksomhedens drift, betragtes også som processpildevand

Regnvandsbassin: En generel betegnelse for bassiner, der skal kunne opsamle og tilbageholde regnvand. Regnvandsbassiner kan både være underjordiske og overjordiske og kan i øvrigt udformes på mange måder. Alt efter formålet kan et regnvandsbassin udformes som et forsinkelsesbassin, et bundfældnings- bassin eller et sparebassin.

Regnvandsledning: En regnvandsledning er en kloakledning, der kun er beregnet til at aflede regnvand

125 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Rodzoneanlæg: Se beplantede filteranlæg

Samletank: En lukket tank beregnet til opsamling af spildevand. Der er intet afløb fra tanken, som derfor skal tømmes jævnligt og spildevandet skal køres til et renseanlæg. Tømningsfrekvensen afhænger af tankens størrelse og vand- forbruget på ejendommen.

Separatkloakeret: I separatkloakerede kloakoplande afledes spildevand og regnvand fra be- fæstede arealer i hver sin separate kloakledning, hhv. en spildevandsledning og en regnvandsledning.

Septictank: Se mekanisk rensning.

Sort spildevand: Sort spildevand er spildevand, der udelukkende stammer fra en ejendoms toiletinstallationer. Sort spildevand rummer en stor del af husspildevandets samlede forureningsindhold.

Sparebassin: Et sparebassin placeres ofte i forbindelse med et overløbsbygværk. Når kloaksystemet under regn er ved at blive overbelastet, afledes vandet til bassinanlægget i stedet for til recipienten. Når der igen er plads i kloaksystemet, kan vandet fra bassinet ledes tilbage til kloakken, og dermed kan antallet og mængden af aflastninger fra overløbsbygværkerne til recipienten reduceres.

Spildevand: Ved spildevand forstås alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt befæstede arealer.

Spildevandsanlæg Såvel åbne som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning eller behandling af spildevand mv. i forbindelse med udledning til vandløb, søer eller havet, afledning til jorden eller anden form for bortskaffelse.

Spildevandskloakeret: I spildevandskloakerede kloakoplande er det kun spildevandet, der kan afledes til en kloakledning. Regnvand fra befæstede arealer skal grundejeren selv aflede på egen grund, enten ved nedsivning eller afledning til dræn eller direkte til vandløb.

Spildevandsledning: En spildevandsledning er en kloakledning, der er beregnet til at aflede spildevand eller en blanding af spildevand og regnvand

Spredt bebyggelse: Spredt bebyggelse er ejendomme, der ikke er kloakerede. Det kaldes også ejendomme i det åbne land.

Spildevand fra ukloakerede ejendomme udledes normalt til dræn eller direkte til vandløb og er i de fleste tilfælde kun renset i en septictank.

Tag- og overfladevand: Ved tag- og overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder veje og jernbaner.

Trixtank: Se mekanisk rensning.

Vandbremse: En anordning til nedsættelse af udledningshastigheden.

Vådbassin Et åbent regnvandsbassin med en fast minimumsvandstand, en lav gen- nemstrømningshastighed og en opholdstid, der sikre at opslæmmet stof i regnvandet kan nå at bundfælde, inden regnvandet løber ud i recipienten. I vådbassiner vil der etablere sig planter, som kan optage næringssalte.

126 Spildevandsplan 2011 - 2021, Lolland Kommune

Litteraturliste

o Regionplan 2005-2017, Storstrøms Amt 2006

o Forslag til vandplaner for hovedvandopland 2.5 og 2.6, By- og Landskabsstyrelsen 2010

o Miljøtilstanden i vandløb 1997-2005, Storstrøms Amt 2006

o Basisanalyse vanddistrikt 35, del 1, Storstrøms Amt 2004

o Basisanalyse vanddistrikt 35, del 2, Storstrøms Amt 2006

o Virkemiddelkatalog, By- og Landskabsstyrelsen, november 2010

o Enhedsomkostninger og forureningsbegrænsning ved forskellige miljøforanstaltninger, Miljøstyrelsen, marts 2006

o Spildevandskomitéens skrift 27, Funktionspraksis for afløbssystemer under regn (2005)

o Spildevandskomitéens skrift nr. 28, Regional variation af ekstremregn i Danmark, ny bearbejdning (1979 – 2005)

o Spildevandskomitéens skrift nr. 29, Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer (2008)

o Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslo- vens kapitel 3 og 4. Miljøstyrelsen, januar 2000

o Vejledningen om betalingsregler for spildevandsanlæg. Miljøstyrelsen 2001

o Vejledning for nedsivningsanlæg op til 30 PE. Miljøstyrelsens 1999 samt revision 2000

o Rørcenter-anvisning 013, Erfaringer med nedsivningsanlæg. Teknologisk Institut 2007.

o Bekendtgørelse nr. 1444 af 11/12/2007 om typegodkendelsesordning for minirensean- læg

o Vejledning, Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Miljøstyrel- sen 2006

o Vejledning, Biologiske sandfiltre op til 30 PE. Miljøstyrelsen 1999

o Vejledning, Rodzoneanlæg op til 30 PE. Miljøstyrelsen 1999

o Retningslinjer for etablering af beplantede filteranlæg op til 30 PE. Miljøstyrelsen 2004

127

Lolland Kommune Teknik og Miljømyndighed Jernbanegade 7 4930 Maribo 5467 6767 [email protected] www.lolland.dk