Alle Originale Høringssvar

Alle originale høringssvar

Kommuneplan 2013-25 Dok. nr. Afsender 55 Naturstyrelsen 2 Vejdirektoratet 68 Naturstyrelsen

3 Laila Neumann 5 Kim Rasmussen 6 Torben Engvang Nielsen 7 Kim Rasmussen 8 Forsvaret 9 CENTROVICE 10 Søren Kurt Hansen 11 I/S Thurø Minigolf 12 Keld Aksel Jørgensen 13 Lydi Agnethe Christensen 14 Advokat Rolf Dane 15 Carl Reimuth Fisker 18 Bente Jørgensen 19 Linda Piil Madsen og Henrik Jørgensen 20 Christian Willems 21 Lars Pedersen 22 Ellen Petersen 23 Flemming Erik Ulmer 25 Erene Styrbæk-Larsen 26 Søren Wiggers 27 Kenneth Klingenberg 28 Tage Sørensen 29 Bane Danmark 30 Marie-Louise Hjerl 31 Hvenegaard A/S 32 Nadja Larsen 33 Poul Erik Nikolajsen 34 Inge Lindegaard 35 Kirsten Lindeskov Abildskov 36 Torben Jensen 37 Carl Peter Munk 38 Kurt Ulrich 39 Anette Henner 40 Friluftsrådet Sydfyn 41 By og Land Sydfyn 42 Lena Bruun Pedersen 43 Niels Franke 44 Christian Andersen Madsen 45 Morten Stig Henriksen 46 Thyge Finn Edelmann Christensen 47 Jesper Buk 48 Gert Wiik 49 Jørgen Møller Andersen 50 Rødskebølle Skydebaneforening 51 Region Syddanmark 52 Nielstrup Hovedgård 53 Niels Kristian Tingleff Haastrup 54 Hvidkilde Gods 56 Dansk Ornitologisk Forening Fyn 57 Hvenegaard A/S 58 Lone Juul Stærmose 59 DN Svendborg 61 Peter Rosenbeck 62 Jens Eckardt 63 Jens Stengaard Sørensen 64 Torben Jensen 65 Torben Jensen 66 Charlotte Flyvbjerg Poulsen 67 Inge Lindegaard

Svendborg Kommune Tværgående planlægning J.nr. NST-121-479-00004 Sendt elektronisk til: svendborg@ svendborg.dk Ref. Lars Henrik DahlHansen 16. september 2013

Forslag til Kommuneplan 2013-2025 for Svendborg Kommune Svendborg Kommune har sendt forslag til kommuneplan 2013-2025 i offentlig høring i frem til 16. september 2013

Kommuneplanforslaget har været i høring hos de statslige myndigheder, som har gennemgået forslaget.

Forslaget har på den baggrund på teknisk plan været drøftet på teknikermøde mellem repræsentanter for kommunen og Naturstyrelsen den 28. august 2013.

Som oplæg til mødet havde Naturstyrelsen udarbejdet et notat med statens foreløbige bemærkninger til planforslaget.

På baggrund af drøftelserne har Svendborg Kommune fremsendt forslag til ændringer og suppleringer af planforslaget.

Naturstyrelsen finder ikke anledning til at gøre indsigelse efter planlovens § 29, stk. 11, mod forslag til Svendborg Kommuneplan 2013-2025 under forudsætning af, at der ved den endelige vedtagelse medtages de ændringer og suppleringer, som fremgår af Naturstyrelsens vedlagte notat af 16. september, samt under forudsætning af, at Svendborg Kommune udarbejder og eftersender de i notatet omtalte og lovede redegørelser.

Med venlig hilsen

Lars Henrik Dahl Hansen

1 Det fremgår af planloven, at miljøministeren har pligt til at fremsætte indsigelse efter planlovens § 29, stk. 1, hvis planforslaget ikke er i overensstemmelse med de overordnede interesser, se ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013”, udsendt af Miljøministeriet 2011. Indsigelsen har hjemmel i § 29, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning. Beføjelsen er henlagt til Naturstyrelsen, jf. § 17, stk. 1, nr. 8, i bekendtgørelse nr. 1411 af 8. december 2010 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen. Naturstyrelsen gør opmærksom på, at styrelsen ikke har foretaget legalitetskontrol af planforslaget ud over de forhold, der vedrører de overordnede statslige interesser. Naturstyrelsen har således alene vurderet de skønsmæssige og retlige mangler som tilsidesætter de statslige interesser.

Naturstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø Tlf. 72 54 30 00 • Fax 39 27 98 99 • CVR 33157274 • EAN 5798000873100 • [email protected] • www.nst.dk NOTAT

Tværgående planlægning J.nr. NST-121-479-00004 Ref. Lars Henrik Dahl Hansen 16. september 2013

Notat om aftalte ændringer og suppleringer i Svendborg Kommunes forslag til Kommuneplan 2013

Svendborg Kommune har sendt ovennævnte planforslag i offentlig høring frem til 16. september 2013

Naturstyrelsen holdt den 28. august 2013 møde med Svendborg Kommune på teknikerniveau. Som oplæg til mødet havde Naturstyrelsen udarbejdet et notat med de statslige myndigheders foreløbige bemærkninger til forslaget.

På baggrund af drøftelserne på mødet har Svendborg Kommune fremsendt forslag til nødvendige ændringer og suppleringer til planforslaget.

Det følgende er de aftalte ændringer og suppleringer indgået mellem Naturstyrelsen og Svendborg Kommune.

Detailhandel Naturstyrelsen kan ikke finde kort over bymidtens og de øvrige butiksområders afgrænsning. Retningslinjekortet på side 170 over centerstrukturen viser ikke de enkelte områders præcise afgrænsning. Der mangler angivelse af den samlede ramme til butiksformål og maksimale butiksstørrelser i bymidten i Svendborg og i områder til butikker med særligt pladskrævende varer. Der mangler angivelse af maksimale butiksstørrelser i bymidten i Skårup. Kommunen skriver det

Naturstyrelsen ønsker en separat drøftelse af ændringerne ved aflastningsområdet Svendborg Storcenter, idet der bl.a. mangler en redegørelse for udlæg til nyt bydelscenter ved Ole Rømers Vej, herunder en opgørelse af restrummeligheden i dels bydelscentret og dels området ved Svendborg Storcenter.

Ifølge planlovens § 11 e. stk. 4. skal kommuneplanen i redegørelsen bl.a. indeholde en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål, en vurdering af behovet for nybyggeri, en angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de udlagte arealer samt en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter.

Referat Kommunen indsætter et kort over Skårup Bymidte, der i tydelighed svarer til kortene over Svendborg bymidte på side 162 og 167.

Den samlede ramme for butiksformål i henholdsvis Svendborg og Skårup bymidter, samt for bydelscentret ved Ole Rømers Vej opgøres og indskrives i kommuneplanen.

Kommunen udarbejder supplerende redegørelse for behovet for et nyt bydelscenter ved Ole Rømers Vej.

Aflastningsområdet Svendborg Storcenter er blevet gennemskåret af den nye motorvej, hvilket har medført en uhensigtsmæssig opdeling af området. For at koncentrere aflastningsområdet udgår den del, som ligger vest for motorvejen, og butiksarealet overføres til området øst for motorvejen. Det samlede bruttoetageareal i aflastningsområdet øges således ikke. Naturstyrelsen har på denne baggrund ingen kommentarer til ændringerne.

Kommunens bemærkninger (Supplerende redegørelse) Nyt bydelscenter ved Ole Rømers Vej

Svendborgmotorvejen og Sundbrovej er en fysisk barriere, der adskiller Svendborg by. Øst for ligger lokalområderne Svendborg Bymidte og Svendborg Nord. I Svendborg Bymidte er der masser af udvalgsvarebutikker og adskillige dagligvarebutikker, inklusiv to store varehuse. Svendborg Storcenter (aflastningscentret), også med udvalgsvare- og dagligvarebutikker, ligger i Svendborg Nord. Fem lokalcentre med udvalgsvarehandel sørger for lokal dagligvareforsyning i lokalområdet.

Lokalområdet Svendborg Vest er med ca. 9200 indbyggere den største ”bydel” i Svendborg. Her ligger et lokalcenter og en række butikker omkring Ole Rømers Vej. Pt. ligger der en dagligvarebutik, fire udvalgsvarebutikker og en stor butik til pladskrævende varegrupper.

Arealet med butikker ved Ole Rømers Vej laves til et bydelscenter på 5.000 m². En lille del af arealet laves om til område til butikker med særlig pladskrævende varegrupper, se kort.

Butiksarealerne ved Ole Rømers Vej har potentiale for, og fungerer allerede i dag i vid udstrækning, som et bydelscenter for bydelen Svendborg Vest. De ligger ved den større gennemgående vej Johannes Jørgensens Vej, som er en af de centrale veje i lokalområdet. Det betyder samtidigt, at området har en god busbetjening.

Ved at oprette et bydelscenter har alle de fire centrale lokalområder i Svendborg et center for detailhandel:  Svendborg Bymidte – bymidte  Svendborg Vest – bydelscenter  Svendborg Nord – aflastningscenter  Svendborg Øst – bydelscenter

Opfølgning

Konklusion Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger

Det åbne land, beskyttelsesudpegninger. Svendborg Kommune har anvendt landskabskaraktermetoden og der er sket større ændringer i forhold til nogle af beskyttelsesudpegningerne.

Der var i 2009 udpeget særlige landskabelige beskyttelsesområder ved: 1.M2. Lille område ved kysten 5.M.3 og 9.M.4 Større område, strækkende sig på begge sider af motorvejen 14.M2 + hvidt område nord for. Lundeborg

20.M1, Thurø Bund

For disse områder gælder i 2009-planen denne retningslinje:

Særlige landskabelige beskyttelsesområder I de særlige landskabelige beskyttelsesområder kan der alene ske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang, og kun såfremt de pågældende beskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes. · Byggeri, der er nødvendig for den jordbrugsmæssige drift, kan ske i tilknytning til eksisterende bebyggelse under særligt hensyn til de landskabelige værdier. · · Udflytning af landbrugsbygninger, herunder gyllebeholdere skal undgås. Ved placering af meget store anlæg, der er synlige på lang afstand, skal der tages højde for, at anlæggene trods en placering uden for områder af særlig landskabelig interesse ikke vil påvirke landskabsoplevelsen inden for de særlige landskabelige interesseområder. · · Planlægningsmuligheder, som i øvrigt fremgår af gældende kommuneplan, kan dog realiseres.

Vi vil gerne have en redegørelse for om, og hvorfor beskyttelsesniveauet er reduceret for disse områder.

Samtidigt vil vi gerne anerkende, at det samlede beskyttede område er forøget i forhold til kommuneplan 09.

Særlige landskabelige beskyttelsesområder, Svendborg kommuneplan 2009

Med mørk farve, beskyttelsesområder efter landskabskaraktermetoden, forslag til kommuneplan 2013

Referat Kommunen udarbejder uddybende redegørelse for de områder, der var medtaget som særlige landskabelige beskyttelsesområder, og som ikke er i høj beskyttelse efter den nye kortlægning, med forklaring på hvorfor de ikke er medtaget i den høje beskyttelse.

Kommunens bemærkninger

Bemærkninger fra Svendborg Kommune til ”Det åbne land, beskyttelsesudpegninger”

Svar på ønske om uddybende redegørelse for om, og hvorfor beskyttelsesniveauet er reduceret for 1.M2, 5.M3, og 9.M4, 14.M2, et område ved Lundeborg samt 20.M1

 14.M2 rettes til ”beskyt” og udvides til også at omfatte ”den blinde plet” nord herfor op til Nyborg kommunegrænse (Kongshøj Å). Der er tale om en kortteknisk fejl. Beskyttelsen er beskrevet under landskabsafsnittets ’Strategi og indsats’/’Koordinering med nabokommunerne’. 5

 Indenfor 5.M3 og 9.M4 rettes, så sammenhængende skovarealer kategoriseres som ”beskyt”.

For øvrige ændringer i forhold til kommuneplan 2009 suppleres med uddybende redegørelse (nedenfor) i temaet Landskab, afsnittet Baggrund:

Uddybende redegørelse for ændringer i beskyttelsesudpegninger

Alt i alt er det samlede beskyttede landområde forøget i forhold til Kommuneplan 2009.

Landskabskarakteranalysen er kun gennemført for det åbne land. Alle afgrænsede byer både i landzone og byzone er ”skåret” ud og således ikke vurderet i forhold til landskabskaraktermetoden. Det betyder, at i forhold til den tidligere udpegning af særlige landskabelige beskyttelsesområder i Kommuneplan 2009 er Lundeborg f.eks. ikke længere omfattet af en særskilt landskabsbeskyttelse. Ligeledes er områder, der tidligere indgik i landskabsudpegning på grund af geologiske interesser, nu taget ud af landskabsudpegningen og overført til et selvstændigt tema i hovedstrukturen om geologiske interesser og med egne retningslinjer for beskyttelse, f.eks. området med kvartssand ved Lundeborg.

Udpegningen af landskabskarakterområderne er baseret på en detaljeret kortgennemgang og besigtigelser. Heroverfor var de tidligere landskabsudpegninger i Kommuneplan 2009 overtaget fra Fyns Amt, der baserede dem på en mere overordnet udpegning foretaget på 1:100.000 kortgrundlag. Mindre afvigelser i forhold til Kommuneplan 2009 kan således tillægges en mere nøjagtig afgrænsning i den nye kortlægning.

For den nederste del af karakterområdet 1.M2 ved V. Skerninge Moræneflade Syd og 20.M1 i Thurø Bund gælder endvidere, at selvom de ikke - som i Kommuneplan 2009 - er udpeget med højt beskyttelsesniveau, er de som kystnære områder dækket ind gennem de nye retningslinjer for kystforlandet og derudover som helhed sikret mod ændringer af Naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje.

Ved 9.M4 Helager Bakkelandskab, karakterområdet omkring Slæbæk og Rårud, er der i reduceret i beskyttelsesniveauet forhold til tidligere, fordi området i høj grad er præget af anlæggelse af motorvejen i 2009. Opfølgning

Konklusion Øerne Hjelmshoved, Mejlholm og Odden ser ud til at være glemt i farvelægningen. Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger

Kystnærhedszonen Rammeområde 05.03.R7.961 er et nyudlæg til udvidelse af bestående campingplads på Thurø. Selvom det kan forekomme indlysende, at en udvidelse skal ske i tilknytning til det bestående, kræves der alligevel en planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær placering, en redegørelse for alternative placeringsmuligheder, og hvorfor disse er fravalgt.

Kommunen uddyber den planlægningsmæssige og/eller funktionelle begrundelse.

Referat

Kommunens bemærkninger

Planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for udvidelse i kystnærhedszonen

Møllegårdens Camping ved Øgavl er på ca. 4,5 ha og beliggende ud til Skårupøre Sund og Langelandsbæltet på det nord-østlige hjørne af Thurø. Den er i privat eje og etableret i 1953.

Nuværende antal campingenheder 61. Pladsen er omfattet af lokalplan 140a fra 1987.

Ændringen af rammeområdet 05.03.R7.961 i den kystnære placering er i overensstemmelse med Svendborg Kommunes sammenhængende turistpolitiske overvejelser, som er beskrevet i hovedstrukturens tema om ”Erhverv og turisme” under afsnittet ”Turisme og vækst”.

Heraf fremgår, at Svendborg Kommune af Erhvervs- og Vækstministeriet og danske regioner er udpeget til særligt kystferiested. Kystturisme er den mest udbredte turismeform i Svendborg Kommune og som ønskes yderligere fremmet. I kommunen er der er i alt 176 km kystlinje ud til Storebælt/Langelandsbæltet, Svendborg Sund samt Øhavet fra Fyn, Thurø, Tåsinge og småøerne .

Mange steder ved og langs kysterne i kommunen er der gode oplevelsespots for aktiv turisme: fiskeri, dykning, lystsejlads, cykling og vandring og som gerne kombineres med overnatning på camping. Kombination af camping og aktiv ferie arbejdes der på at videreudvikle gennem den tværkommunale organisation Naturturisme I/S.

Blandt overnatningsformer i Svendborg Kommune udgør camping en væsentlig andel, og alle kommunens 14 campingpladser ligger indenfor kystnærhedszonen.

Siden seneste revision er Grasten Camping (byzone) med ca. 70 pladser nedlagt og omdannet til boligformål, idet denne ikke havde en driftsmæssig nødvendige størrelse. De nedlagte enheder blev over for Miljøcentret ved seneste revision ønsket overført til anden placering.

I forbindelse med udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2013 blev alle kommunens campingpladser spurgt om ønsker til fremtiden. Møllegårdens Camping ved Øgavl ønskede - som den eneste – udvidelse af arealet. Denne plads har inden for eksisterende lokalplan meget begrænsede udvidelsemuligheder, idet ledige arealer er skrånende terræn som er uegnet til formålet

Ejeren ønsker samtidig at fremtidssikre campingpladsen og udvikle med faciliteter for naturturisme og aktiv ferie i området. Samtidig kan der med det foreslåede nyudlæg skabes mulighed for bedre adgangsforhold. Udvidelsesområdet ligger i 2. række bag sommerhusbebyggelse.

Udvidelsesområdet er beliggende som helhed i kystnærhedszonen og for størstedelens vedkommende også inden for strandbeskyttelseslinjen. Placeringen 7

er at betragte som 2. række i forhold til kysten bag eksisterende campingplads og sommerhusområde og vurderes derfor ikke at ville påvirke kystlandskabet i væsentlig grad.

Udvidelsen vil give mulighed for at omorganisere den eksisterende plads med bedre vejadgang og interne veje. Der vil også blive mulighed for etablering af bedre faciliteter for mobilhomes med en udvidelse på fladt terræn. Med flere standpladser vil der kunne satses på fx kajak- og småbådsturisme med den gunstige beliggenhed ud til Langelandsbæltet.

Campingpladsen har en særdeles god beliggenhed i forhold til naturturismespots. Langs med og ud i Storebælt/Langelandsbæltet er der særdeles gunstige forhold for havkajak, havjagt, havørred-/lystfiskeri og surfing, som beskrevet i ”Friluftsstrategi for det sydfynske øhav 2012 – 2016” fra Naturturisme I/S.

Langelandsbæltet vurderes som mere robust i forhold til Øhavet syd for Fyn/øst for Tåsinge, hvor der mange steder er særlige beskyttelsesinteresser (fugleliv) og som derfor er mere følsomt for påvirkninger fra friluftslivet og øget aktivitet. Således er størstedelen af Det Sydfynske Øhav udpeget som Natura 2000-område og store dele af øhavet samt Svendborg Sund er udlagt som vildtreservat.

Den konkrete udvidelse af campingpladsen vil kræve udarbejdelse af ny lokalplan.

Opfølgning

Konklusion Naturstyrelsen har ingen yderligere bemærkninger, idet vi forudsætter at begrundelsen indskrives i planen.

Sammenhængende landbrugsplanlægning – store husdyrbrug, fælles biogasanlæg og særlige værdifulde landbrugsområder

Fælles biogasanlæg Kommuneplanen rummer tre områder til lokalisering af fælles biogasanlæg. Alle tre anlæg ligger indenfor OSD. Jf. ”Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande” defineres biogasanlæg som ”potentielt grundvandstruende” og placering i OSD kræver en konkret vurdering og supplerende redegørelse. Placering i NFI er ikke tilladt. Kommunen redegør for at 80% af kommunen er omfattet af OSD og at placering udenfor vil konflikte med kystnærhedszonen.

NST anerkender at kommunen ønsker at friholde kystnærhedszonen, men skal samtidig gøre opmærksom på at fælles biogasanlæg kan placeres indenfor kystnærhedszonen såfremt der foreligger en funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse. NST ønsker derfor redegørelsen for det uhensigtsmæssige i placering af fælles biogasanlæg indenfor kystnærhedszonen uddybet. Denne bør bl.a. forholde sig til landbrugsstrukturen (tilgængelig gylle), evt. til adgang til anden biomasse og muligheder for afsætning af gassen.

I forhold til OSD og indvindingsoplande er det i forbindelse med udpegning af områder i kommuneplanen, at der skal udarbejdes en redegørelse i henhold til 8

trinmodellen. Redegørelse i forhold til placering af et biogasanlæg i OSD eller indvindingsopland skal således indgå i kommuneplanen, idet det er i kommuneplanen, at kommunen planlægningsmæssigt giver adgang til området.

De to nordligste af områderne til lokalisering af fælles biogasanlæg ligger i umiddelbar tilknytning til område udpeget til lokalisering af store husdyrbrug. Der redegøres for at biogasanlægget forventes at modtage gylle fra omkring 10.000DE som ligger indenfor en radius på 15km. NST ønsker at få uddybet kommunens overvejelser vedr. samspillet mellem placeringen af den tilgængelige gylle og de infrastrukturelle forhold. Dette med henblik på en nærmere redegørelse for områdernes særlige egnethed i forhold til lokalisering af fælles biogasanlæg.

Referat Kommunen redegør for forholdet til OSD efter trinmodellen, biogassekretariatet har lovet at være behjælpelig med opgaven.

Kommunen uddyber begrundelsen for ikke at vælge en placering i kystnærhedszonen. På mødet blev nævnt begrundelser som infrastruktur, at der ikke kan findes en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering, at der er ret få husdyrbrug i kystnærhedszonen samt nærheden til planlagte anlæg i Nyborg og Faaborg-Midtfyn kommuner.

Kommunens bemærkninger

Teksten i kommuneplanen affattes således Fælles biogasanlæg Det er et statsligt mål at fremme udbygningen af større fælles biogasanlæg, så op til 50 % af gyllen fra husdyrproduktionen på landsplan kan udnyttes i biogasanlæg i år 2020. Det er desuden et krav, at kommunerne i kommuneplan 2013 skal planlægge for lokalisering af fælles biogasanlæg.

Fælles biogasanlæg baseret primært på husdyrgødning vil kunne bidrage til Svendborg Kommunes beslutning om at være CO2-neutral i 2050. Biogas vil kunne fortrænge fossile brændsler til el- og varmeproduktion og dermed reducere udslippet af klimagasser. Se kommuneplanens afsnit om klima.

Svendborg Kommune ser også de fælles biogasanlæg som modtagere af andet organisk materiale, for eksempel restprodukter fra industrier og slæt fra græsarealer.

Større fælles biogasanlæg til behandling af husdyrgødning fra flere jordbrugsbedrifter, ejes og drives af en selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret. Det forudsættes, at ”større fælles biogasanlæg” for langt størstedelen vil være anlæg, der behandler 200 tons husdyrgødning eller derover pr. døgn.

Biogasplanlægningen sker alene for sådanne fælles anlæg. De er markante tekniske anlæg, hvortil og fra der transporteres gylle i tankbiler fra og til omliggende husdyrbrug. Planlægningen vedrører ikke gårdbiogasanlæg, der er mindre anlæg, placeret i tilknytning til ét husdyrbrug, hvor transport af gylle på offentlige veje ikke er nødvendig. Sådanne anlæg kan etableres uden offentlig planlægning, hvis de kan godkendes efter miljølovgivningen.

I kommuneplanen er udpeget områder til etablering af fælles biogasanlæg, og der er opstillet retningslinier for, hvordan områderne i størst mulig omfang friholdes for aktiviteter og anlæg, som kan være begrænsende for et eventuelt kommende biogasanlæg. Der er altså tale om positive udpegninger.

Biogasplanlægningen er foretaget i sammenhæng med kommunens øvrige jordbrugsplanlægning. Se afsnit om jordbrug.

Mål Det er Byrådets mål, at:  fremme brugen af vedvarende energi i overensstemmelse med de nationale mål.  udnytte husdyrgødning og anden biomasse i størst mulig omfang i fælles biogasanlæg og dermed bidrage til fossilfri energiforsyning  sikre at der findes egnede områder for etablering og udbygning af fælles biogasanlæg.

Baggrund Statslige interesser og krav De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Miljøministeriets oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen – 2013 samt Tillægsudmelding om planlægning for fælles biogasanlæg.

Kommunen skal planlægge for fælles biogasanlæg. Der er tale om en positiv udpegning af egnede placeringer i kommuneplanen, hvori landbrugserhvervet på et tidligt tidspunkt kan orientere sig om mulighederne for en hensigtsmæssig placering.

Det primære hovedhensyn er beliggenheden af et anlæg i forhold til gylle/husdyrgrundlaget. Det kan være med til at fremtidssikre anlægget og kan minimere transportomkostningerne samt gener fra lastbilkørslen.

Hertil kommer en række øvrige hensyn, som skal indgå i planlægningen:  Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber  Kulturmiljøer og fredede fortidsminder  Vej- og tilkørselsforhold  Nabohensyn  Herudover kan placering i forhold til naturgasnettet indgå

Hensyn til natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber Områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige værdier friholdes ved udpegning af biogasområder, og der planlægges som udgangspunkt ikke for biogasanlæg i kystnærhedszonen. Opførelse af tekniske anlæg indenfor kystnærhedszonen er hovedsagelig kun mulig, hvis der er en funktionel begrundelse for en kystnær placering, og biogasanlæg har ingen særlig tilknytning til kystområder. Desuden har kommunen vurderet, at husdyrgrundlaget ikke er tilstrækkelig stort i kystområderne. Det skyldes dels antallet af husdyrbrug, men også at afstanden til nabokommuners planlagte biogsaanlæg er forholdsvis kort.

Landskaberne i kommunen er ifølge Landskabskarakteranalysen primært komplekse småskala-landskaber og derfor som udgangspunkt uegnede til placering af store tekniske anlæg som biogasanlæg, idet de let vil komme til at dominere større landskabsområder. Se afsnit om landskab, kyst og geologi.

Hensyn til kulturmiljøer og fredede fortidsminder Områder med bevaringsværdige kulturmiljøer samt kulturhistoriske værdier såsom fredede fortidsminder friholdes ved udpegning af biogasområder.

Hensyn til vej- og tilkørselsforhold Der vil blive tale om mange og tunge lastbiltransporter pr. dag til og fra et biogasanlæg, hvorfor det søges placeret nær veje, som i forvejen kan tåle tung trafik (stort akseltryk) og hvor det vurderes, at der kan skabes trafiksikkerhedsmæssige gode ind- og udkørselsforhold. Endvidere forsøger man at undgå placeringer, hvor gennemkørsel af en større bymæssig bebyggelse (landsby) er nødvendig. Alle tre udpegede områder ligger i tilknytning til motorvej samt hovedvej, hvilket sikrer, at transporten kan foregå ad de bedst egnede veje. Der vil blive tale om under 1 kilometers kørsel ad mindre lokalveje. Samtidig ligger de to af områderne indenfor det område, som kommunen har udpeget til placering af store husdyrbrug og husdyrtætheden er i forvejen forholdsvis stor i den del af kommunen. Det vil sige, at transportafstanden med gylle til og fra anlægget må forventes at være kortere end for andre dele af kommunen.

Nabohensyn Der findes ingen afstandskrav til boliger og bebyggelser for biogasanlæg. I ”Håndbog om Miljø og Planlægning” (2004) anbefaler Miljøministeriet at holde en minimumsafstand på 500 meter til nærmeste bebyggelse (landsby eller større samling af boliger). Det sker for at reducere gener fra den forøgede lastbilkørsel og for at mindske risikoen for lugtgener for så mange som muligt. Biogasrejseholdet anbefaler der ud over en minimumsafstand på 300 meter til nærmeste enkelt bolig. Begge kriterier er inkluderet i kommunens udpegning af mulige placeringer.

Hensyn til placering i forhold til naturgasnettet En placering i nærheden af eksisterende naturgasledninger kan sikre afsætningsmulighederne for biogassen. Det kan derfor være en vigtig faktor for at sikre økonomien i et fælles biogasanlæg. Dette kriterium er dog ikke blevet tillagt så stor betydning, idet etablering af rørføringer ikke er så bekostelige, som transport af gylle.

Samlet vurdering på baggrund af de fem ovenstående kriterier Efter en analyse af disse fem forhold, er der kun begrænsede områder i Svendborg Kommune, som kan udpeges til biogasområder. Det er dog samtidig vurderet, at der i den nordlige del af kommunen kan findes placeringer til biogasanlæg.

De udpegede områder ligger alle indenfor ”områder med særlige drikkevandsinteresser” (OSD), hvilket kræver en konkret vurdering og supplerende redegørelse før der eventuelt kan godkendes en placering af biogasanlæg. 80 % af Svendborg Kommunes areal ligger indenfor OSD og den resterende del ligger overvejende indenfor kystnærhedszonen, hvor biogasanlæg ikke ønskes placeret dels af landskabshensyn, men også fordi, der ikke er tilstrækkelig husdyrgrundlag. Derfor har kommunen fundet sig nødsaget til, at udpege placeringer indenfor OSD. Forholdet vil blive varetaget i forbindelse med miljøvurderingen af et eventuelt kommende biogasanlæg, hvor der må forventes 11

særlige hensyn til at sikre drikkevandsinteresserne ved udformningen af anlægget. Til den tid skal der udarbejdes en redegørelse i henhold til trinmodellen jf. Naturstyrelsen. Det er kommunens vurdering, at der kan stilles vilkår til et eventuelt anlæg, som sikrer at drikkevandsinteresserne kan varetages. Der vil blandt andet blive stillet vilkår til befæstelse og afledning af spildevand samt løbende kontrolmålinger fra inspektionsbrønde.

Når alle kriterier medtages i en samlet vurdering kan kommunen konkludere, at de tre områder er særlig egnede til lokalisering af fælles biogasanlæg.

Etablering af fælles biogasanlæg Ved etablering af biogasanlæg inden for de udpegede biogasområder, skal det kunne dokumenteres, at anlægget kan overholde gældende lovgivning og retningslinier for f.eks. støj. Ligeledes skal visualisering benyttes til at dokumentere, at anlægget kan indpasses uden at tilsidesætte landskabs- og naturinteresserne. Visualiseringer skal udformes, så de giver et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere projektets påvirkning i forhold til arealinteresser (beboelse, naturområder, landskaber, kulturmiljøer m.v.) og infrastruktur (veje, højspændingsanlæg, bygningsanlæg).

VVM-pligt Et biogasanlæg med en kapacitet på 100 t per dag eller derover er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 og vil dermed være VVM-pligtigt. Som forudsætning for etablering skal der udarbejdes et kommuneplantillæg med en redegørelse, der indeholder en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). Heri vil det blive vurderet, om det ansøgte anlæg kan etableres uden væsentlig risiko for naboer, landskab, natur og miljø, og byrådet vil på baggrund heraf tage stilling til eventuelle projekter.

Eksisterende biogasanlæg På tidspunktet for vedtagelsen af kommuneplan 2013 findes der ingen fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Kommunen vurderer, at der er grundlag for at etablere ét fælles biogasanlæg til modtagelse af ca. 10.000 dyreenheder (DE) husdyrgødning svarende til ca. 20 transporter per døgn (ca. 600 tons gylle/døgn).

Der er ca. 20.000 DE i Svendborg Kommune. Fordelingen fremgår af kortet, som er vist i afsnit om jordbrug.

Strategi og indsats Byrådet har haft fokus på de trafikale forhold i forbindelse med udpegningerne og forventer ikke, at etablering af et biogasanlæg vil kræve om- eller udbygning af det eksisterende offentlige vejnet. Kommunen har der udover taget hensyn til en række statslige og kommunale udpegninger for kulturhistorie, natur og landskab, herunder særligt værdifulde landskaber.

Byrådet har i perioden 2010-2012 i samarbejde med statens Biogasrejsehold gennemført undersøgelser af placeringsmuligheder for fælles biogasanlæg i kommunen. Der har desuden været afholdt møder med biogasinteressenter, hvor de mulige placeringer har været præsenteret og drøftet.

Byrådet har vurderet, at de bedst egnede områder for fælles biogasanlæg er langs med hovedvejen og motorvejen fra Svendborg mod Odense. Der er blandt andet lagt vægt på, at de trafikale forhold er gode, så der ikke vil være behov for en udbygning af de eksisterende veje. Udpegningerne er også meget velegnede i 12

forhold til naboer, husdyrgrundlag, landskab, natur og afsætningsmuligheder. Der har desuden været en dialog med nabokommunerne, sådan at der ikke er udpeget områder meget tæt på nabokommuners udpegninger og således, at der findes et opland med tilstrækkelige husdyrgødningsmængder.

Indenfor en radius af 15 km fra de udpegede områder findes minimum 10.000 dyreenheder. De to af de udpegede områder ligger desuden indenfor et område, som er udpeget til placering af store husdyrbrug (>500 DE) og transportafstanden her fra til det tredje udpegede område for fælles biogasanlæg er 5-10 km.

Det sydligste af de udpegede områder ligger tæt på Svendborg Fjernvarme A.m.b.A. og Svendborg Kraftvarme A/S. Udpegningen er foretaget ud fra en betragtning om, at der kan indgås samarbejde med et eventuelt kommende biogasanlæg og derved sikre afsætningsmulighederne.

Naturgas Fyn, Svendborg Fjernvarme og Skårup Fjernvarme har udtrykt interesse for at købe biogas fra et eventuelt kommende anlæg.

Byrådet vil arbejde for, at tilføre et eventuelt kommende biogasanlæg andet biomasse end husdyrgødning, for eksempel afklip fra grøftekanter og naturarealer, restprodukter fra industrier samt energiafgrøder.

I forhold til fremtidig planlægning har Byrådet vurderet, at der indenfor en konsekvenszone på 500 m fra fælles biogasanlæg i det åbne land ikke må planlægges for, eller etableres boliger og anden miljøfølsom arealanvendelse.

Retningslinjer  Arealer udpeget til lokalisering af fælles biogasanlæg fremgår af kortet.  Arealer, som er udpeget til lokalisering af fælles biogasanlæg, skal i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter, der direkte eller indirekte kan give begrænsninger for etablering af fælles biogasanlæg.  Indenfor en konsekvenszone på 500 m omkring udlagte områder til fælles biogasanlæg i det åbne land, må der ikke planlægges for, eller etableres boliger og anden miljøfølsom arealanvendelse.  Fælles biogasanlæg skal leve op til statens mål om udnyttelse af husdyrgødning i biogasanlæg.

Kort

Lovgrundlag Retningslinjer som varetager planlægningen for fælles biogasanlæg er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 5.

Opfølgning

Konklusion Naturstyrelsen har bemærkninger angående grundvand og OSD. Disse er samlet med bemærkningerne til store husdyrbrug, idet de har været behandlet under et. Se derfor nedenfor under bemærkninger til store husdyrbrud.

Store husdyrbrug Store husdyrbrug 13

Svendborg Kommune har udpeget et område i kommunens nordlige del til lokalisering af store husdyrbrug. Området har delvise overlap med landskaber som skal beskyttes. NST betragter dette som problematisk.

NST ønsker nærmere redegjort for områdets særlige egnethed set i forhold til alternative områder i kommunen. Denne redegørelse skal endvidere ses i sammenhæng med nedenstående hensyn til grundvandsressourcen.

Store husdyrbrug defineres som ”mindre grundvandstruende” jf. ”statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41…”. Der kan planlægges for lokalisering af store husdyrbrug indenfor OSD hvis der er vægtige planlægningsmæssige hensyn og der ikke findes alternative beliggenheder udenfor OSD.

Referat Kommunen redegør for alle 3 punkter. Det var nævnt at området skal forstås som et område, der så vidt muligt friholdes for planlægning af noget, der kan hindre store husdyrbrug, og at det derfor giver god mening at medtage områder som skal beskyttes. Medtagelsen af disse områder skal ikke ses som en svækkelse af beskyttelsen, men som en yderligere sikring af at der ikke kommer noget, som kan hindre store husdyrbrug.

Kommunens bemærkninger Bemærkninger til Statens bemærkninger (til teknikermødet)

Store husdyrbrug: 1) Området har delvise overlap med landskaber som skal beskyttes. NST betragter dette som problematisk 2) Nærmere redegørelse for områdets særlige egnethed set i forhold til alternative områder i kommunen. 3) Hensyn til grundvandsressourcen (OSD)

Ad 1) Det er korrekt at dele af det udpegede areal ligger indenfor Landskaber som skal beskyttes. Mens den resterende del ligger indenfor Landskaber hvor der skal ske tilpasning. At området er indtegnet skyldes, at der skal sikres et større område end det område hvorpå eventuelle husdyrbrug skal være. Dette gøres for at sikre, at der i en større radius ikke bliver planlagt for ting, som kan begrænse en husdyrproduktion. Husdyrgodkendelseslovens krav skal stadig overholdes og retningslinjen fra kommuneplanen ovenfor skal også følges. Der findes eksisterende husdyrbrug indenfor området som skal beskyttes og disse husdyrbrug kan udvides. Der står i forslag til kommuneplanen at alle konkrete hensyn forsat skal varetages i kommuneplanen. Inden for det udpegede område vil der således kunne meddeles afslag til et projekt eller f.eks. stilles krav om tilpasning af byggeri til omgivelserne. Dette er nævnt under punktet store husdyrbrug.

Ad 2) Området som er udpeget er relativt tyndt befolket, ligger tæt på overordnet vejnet (motorvej), det har nærhed til mulig placering for biogasanlæg, det er et relativt robust landskab. Inden for området findes der allerede 3 store miljøgodkendte husdyrbrug (339 DE svin, 749 DE kvæg og 1.175 DE kvæg) og der er mulighed for placering af flere.

På grund af de mange landsbyer, små samlede bebyggelser og spredte enkeltboliger er det meget vanskeligt at finde egnede placeringsmuligheder til store husdyrbrug i Svendborg Kommune. Der er krav om en vis afstand til boliger af hensyn til lugtgener. Hertil kommer et småskala landskab, der generelt ikke er robust overfor store byggerier og et vejnet, der mange steder ikke er egnet til den trafik et stort husdyrbrug giver anledning til. Principperne for kortlægningen har været: 1. Der skulle kunne placeres et stort husdyrbrug. Der er lavet scenarieberegninger som viser lugtgeneafstandskrav og afstandskrav til natur ved en produktion på 500-2000 DE svin og kvæg. Disse afstande er brugt ved en gis analyse for at se om der kunne være et stort husdyrbrug. Der blev fundet 15 placeringsmuligheder. 2. Arealer, som ligger hensigtsmæssigt i forhold til infrastrukturen gives høj prioritet. Der er en del af de 15 placeringsmuligheder der blev fundet i trin 1, som ikke ligger optimalt i forhold til infrastruktur. Der er langt til en stor vej og der er kørsel igennem små landsbyer. 3. Arealer, som ligger hensigtsmæssigt i forhold til lokalisering af fælles biogasanlæg gives høj prioritet. Indenfor det område, der er valgt er der udpeget to lokaliteter til fælles biogasanlæg. 4. Arealer, hvor lovgivning eller planlægning hindrer eller begrænser store husdyrbrug tages ud. De to områder, som ligger udenfor OSD på Tåsinge er beliggende tæt på (ca. 500 m) fra Natura 2000 området ”Sydfynske Øhav”.

Der er i den indledende kortlægning fundet ca. 15 små områder til store husdyrbrug, heraf ligger 7 af områderne indenfor det udpegede område. På disse 7 områder kan der udvides eller placeres nye barmarksprojekter. Det er skønnet at de resterende 8 små områder ikke er robuste nok. Planlægningsmæssigt duer de ikke. Hertil kommer at infrastrukturen ikke er lige god til alle de små områder. Det er kun de tre sydligste områder (markeret med gul streg), der ligger udenfor OSD områder. Der er ingen af de 15 områder, der ligger indenfor NFI områder.

Opfølgning 16

NST bemærker til kommunens bemærkning ovenfor

Store husdyrbrug – landskab og potentielt vådområde Svendborg Kommune har redegjort for planforslagets udpegning af områder til lokalisering af store husdyrbrug. Områderne udpeges større, end området til lokalisering af husdyrbrugene for at sikre, at der i en større radius ikke bliver planlagt for tiltag, som kan begrænse en husdyrproduktion. Endvidere understreger kommunen, at alle konkrete hensyn skal varetages i administrationen af kommuneplanen, hvorfor og at der indenfor det udpegede område kan meddeles afslag til et projekt.

NST vurderer på denne baggrund, at der reelt set er tale om en differentiering af det udpegede område i: 1) et område som bør friholdes for potentielt konfliktende planlægning og 2) et delområde som er særligt egnet til lokalisering af store husdyrbrug

NST anerkender kommunens intention om at udpege et område, som skal sikre at der ikke planlægges for tiltag, som potentielt kan begrænse investeringssikkerheden for landbrugs erhvervet. Det er imidlertid også formålet med planlægningen af områder til lokalisering af store husdyrbrug, at kunne bidrage til en hensigtsmæssig placering i forhold til beskyttelsesinteresserne i det åbne land, herunder særligt landskabs-, natur- og miljøinteresser.

Det er derfor NST’s vurdering, at kommuneplanen må friholde landskaber som skal beskyttes for områder til lokalisering af store husdyrbrug. Administrationen af forslagets retningslinjer for særligt værdifulde landbrugsområder og for værdifulde landskabe m.v. ses at ville modvirke, at der sker en udvikling i strid med udviklingsmulighederne for husdyrbrugene.

Herudover er NST blevet opmærksom på at der indenfor område til lokalisering af store husdyrbrug er områder som er udpeget som ”potentielt vådområde”. NST ser en konflikt imellem disse to udpegninger.

Store husdyrbrug - grundvand Svendborg Kommune har redgjort for at der indenfor kommunen ikke findes andre områder, som udgør reelle alternativer til det udpegede område. NST anser denne redegørelse som fyldestgørende. Der mangler imidlertid den resterende del af redegørelsen efter trinmodellen.

Fælles biogasanlæg – grundvand Kommunen har planlagt for lokalisering af fælles biogasanlæg indenfor OSD. I kommunens tilbagemelding på NST’s bemærkninger uddybes begrundelsen for at der ikke findes alternative placeringsmuligheder udenfor OSD. NST betragter denne redegørelse som fyldestgørende. Der udestår imidlertid stadig den resterende del af redegørelsen efter trin modellen, som skal indgå i kommune planen, idet det er i kommuneplanen, at kommunen planlægningsmæssigt giver adgang til området.

Til ovenstående fra NST bemærker Svendborg Kommune: I forhold til tilbagemeldingen om:

Store husdyrbrug – landskab og potentielt vådområde i Svendborg Kommunes planforslag så vil kommunen gøre følgende:

Området til store husdyrbrug vil blive differentieret i 2 områder:

1) Et område som er særligt egnet til store husdyrbrug (uden vådområdet og landskaberne, som skal beskyttes). Området får sine egne retningslinjer. 2) Et område som bør friholdes for potentielt konflikterende planlægning (konsekvenszone). Området får sine egne retningslinjer.

Det store område som i dag er udlagt, vil være konsekvenszone om areal til lokalisering af store husdyrbrug. Det nye areal til lokalisering af store husdyrbrug vil være uden vådområdet og landskaberne som skal beskyttes.

Vi vil tilrette i plansystem.dk, i redegørelsen i kommuneplanen og i retningslinjerne.

I forhold til Store husdyrbrug – grundvand

Efter aftale med Karin Jensen (NST) så har vi en aftale på mandag hvor vi vil tale videre omkring redegørelsen om store husdyrbrug indenfor OSD.

I forhold til Fælles biogasanlæg – grundvand

Kommunen har indsendt vores OSD-redegørelse i forhold til arealer til lokalisering af fælles biogasanlæg.

Til den fremsendte OSD redegørelse bemærker NST:

OSD redegørelsen vurderes ikke at være fyldestgørende. I henhold til trinmodellen skal redegørelsen omfatte hele kommunes OSD og indvindingsoplande, vægtning af statslige interesser, mm (jf. side 8 i NSTs notat af oktober 2012). Tillige skal der redegøres for grundvandsressourcen og forsyningssituationen i hele kommunen (jf. side 9 i NSTs notat af oktober 2012). Tillige mangler en redegørelse for befæstelsesgrad og forhold til grundvandsdannelse, samt vurdering af arealanvendelsen i forhold til grundvandsinteresser herunder beskrivelse af hvilke tekniske tiltag kommunen vil iværksætte for at sikre grundvandsbeskyttelsen - disse tekniske tiltag skal skrives ind i kommuneplanens rammer.

Til dette svarer Svendborg kommune Svendborg Kommune lover hermed at lave en redegørelse der omfatter hele kommunens OSD og indvindingsoplande, vægtning af statslige interesser, m.m. (jf. side 8 i NST´s notat af oktober 2012). Herunder også for området til Store husdyrbrug. Der vil blive redegjort for grundvandsressourcen og forsyningssituationen i hele kommunen. Vi vil lave en redegørelse for befæstelsesgrad og forhold til grundvandsdannelse, samt vurdering af arealanvendelsen i forhold til grundvandsinteresser herunder en beskrivelse af hvilke tekniske tiltag kommunen vil iværksætte for at sikre grundvandsbeskyttelsen. Disse tekniske tiltag vil blive skrevet ind i kommuneplanens rammer.

Vi vil hurtigst muligt få alle de ovenstående redegørelser bragt i orden. I tæt dialog med NST.

Konklusion Idet Naturstyrelsen har tillid til Svendborg Kommunes løfte om at udarbejde ovennævnte redegørelser, gør Naturstyrelsen ikke indsigelse imod planen, idet det

forudsættes at aftalen overholdes, og at Svendborg Kommune kan og vil fremsende tilfredsstillende redegørelser.

Miljøstyrelsen bemærker Miljøstyrelsens interesse i kommuneplanprocessen kan alene henføres til den fysiske planlægning i forbindelse med risikovirksomheder og affaldsforbrændingsanlæg/affaldsdeponier.

Punkt 3.4.5 Risikovirksomheder Kommunerne skal ved planlægning af arealanvendelsen sikre passende afstand mellem risikovirksomheder og anden arealudnyttelse. Dette indebærer, at; kommunen i kommuneplanen for områder lokaliseret mindre end 500 meter fra en risikovirksomhed skal fastsætte særlige bestemmelser i overensstemmelse med kravene i risikobekendtgørelsens § 2 og cirkulære nr. 37 om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomheder. Dette er for at sikre, at der i forbindelse med kommende planlægningsprocesser, der ændrer arealanvendelsen, tages hensyn til behovet for passende afstand mellem risikovirksomheden og omgivelserne.

Punkt 5.7.2 Affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg Eksisterende arealreservationer i kommuneplanerne til sådanne anlæg skal fastholdes. Hvis kommunerne ændrer/sløjfer arealreservationerne skal de erstattes af nye udpegninger

Miljøstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til forslag til Kommuneplanen.

Referat Kommunen tager Miljøstyrelsens bemærkninger til efterretning og oplyser, at der ikke er konkrete planer om at sløjfe arealreservationer.

Kommunens bemærkninger

Opfølgning

Konklusion Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

Energistyrelsen bemærker Af afsnittet om Hensyn til naboer gennem planlægningen i forbindelse med vindmøller fremgår det at: ”Der kan være situationer, hvor ovennævnte minimumskrav angående støj og skyggekast ikke er tilstrækkelige til at hindre væsentlige gener af nabobeboelser. Der skal derfor ved planlægning for møller nærmere end 600 m til nærmeste beboelse og planlagte støjfølsomme arealer redegøres særligt for omfanget af gener.” Energistyrelsen henstiller til, at kravet om 600 m til nærmeste beboelse bortfalder, da dette må anses som en særregel (jf. Vindmøllecirkulæret). En forøgelse af afstandskravet kan kun ske i forbindelse med en konkret afvejning af enkelte områder og bør derfor ikke fremgå som en generel retningslinje.

Af afsnittet om retningslinjer for vindmøller fremgår følgende: ”Afstanden fra en vindmølle til eksisterende og arealreservationer til fremtidige veje skal være minimum 1,7 gange møllens totalhøjde, ligesom vindmøller ikke må placeres i overordnede vejes sigtelinje. For vindmøller omfattet af VVM-reglerne, og møller opstillet i grupper, er afstandskravet dog min. 250 m.” 19

Der henvises til Trafikministeriets retningslinjer, og Energistyrelsen henstiller til, at afstands-kravet både for vindmøllegrupper og enkelte vindmøller ændres til 1 gange en mølles total-højde. Svendborg kommune ønsker kun at opstille møller på op til 80 meter. Energistyrelsen finder ikke, at begrundelsen for at ikke at planlægge for større møller er tilstrækkelig, og dette bedes uddybet.

Referat 600 meter hensynet fjernes 1,7 ændres til 1,0.

Kommunen redegør for hvorfor der ikke planlægges for højere møller, end 80 meter. På mødet blev nævnt, at vindmølleafsnittet er en gentagelse af afsnittet fra kommuneplan 2009 og at der i forbindelse med kommuneplan 2009 skete en konkret afvejning af de enkelte områder. Forslaget rummede områder som tillod møller på mere end 80 meter, men disse blev taget ud inden vedtagelsen af den endelige plan, pga hensyn til beboerne og til landskabet.

Der er ingen generel retningslinje der siger, at møller ikke må være mere end 80 meter, der er blot ingen rammeområder, hvor en større højde efter konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde er blevet tilladt

Kommunens bemærkninger Bemærkninger fra Svendborg Kommune

 600 meter hensynet fjernes  1,7 ændres til 1,0.

Uddybende om hvorfor der ikke planlægges for højere møller end 80 meter:

Vindmølleafsnittet er en gentagelse af afsnittet fra kommuneplan 2009. I forbindelse med kommuneplan 2009 skete en konkret afvejning af de enkelte områder. Forslaget dengang rummede 5 nye områder som tillod møller på mere end 80 meter, men disse blev taget ud inden vedtagelsen af den endelige plan, pga. hensyn til beboerne og til landskabet. Der er ingen generel retningslinje der siger, at møller ikke må være mere end 80 meter, der er blot ingen rammeområder, hvor en større højde efter konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde er blevet tilladt. I Kommuneplanteksten ændres teksten under temaet ”Vindmøller”, afsnit ”Strategi og indsats” til følgende:

Strategi og indsats Videreførelse af eksisterende planlægning I forbindelse med revisionen af Kommuneplan 2009 blev mulighederne for at reservere egnede arealer til store vindmøller med totalhøjde op til 150 m undersøgt. Fem områder blev vurderet konkret hver især. Byrådet vurderede herudfra, at der ikke umiddelbart er velegnede arealer til helt store vindmøller i kommunen, bl.a. på grund af de store landskabelige værdier i kommunen, og den relativt tætte bebyggelse i det åbne land - udover det allerede planlagte areal på Tåsinge. Ligeledes finder Byrådet fortsat, hvad angår udnyttelse af vindenergi ved store vindmøller på 100 - 150 meters totalhøjde, at de bør placeres i "større" og mere 20

robuste landskaber, end hvad Svendborg Kommune rummer samt i mindre tæt befolkede landskaber. Der er således ikke umiddelbart fundet muligheder for vindmøller med en større højde end 80 meter. På denne baggrund finder Byrådet derfor, at nye vindmøller som udgangspunkt maksimalt må have en højde på 80 m, og at der som udgangspunkt kun kan opstilles nye møller i forbindelse med en sanering af eksisterende vindmøller. Byrådet har vedtaget, at der i forhold til den hidtidige planlægning ikke udpeges nye arealudlæg til vindmøller i Kommuneplan 2013.

Revideret planlægning Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af forslag til Kommuneplan 2013-25, at de vil tage spørgsmålet om vindmøller op til debat igen. Dette vil ske som et tematillæg til kommuneplanen i løbet af 2014-2015.

Husstandsmøller Byrådet ønsker fortsat mulighed for opstilling af husstandsmøller. Husstandsmøller skal dog kun kunne opføres ved ejendomme i det åbne land og i en afstand på mindst 150 meter fra nabobebyggelse. Endvidere skal de kunne indpasses i det omkringliggende landskab og bebyggelse og må ikke være i strid med kommuneplanens øvrige retningslinjer for det åbne land. I hvert enkelt tilfælde skal landzonemyndigheden godkende husstandsmøllernes placering. Ved tilladelse til husstandsmøller bør de landskabelige interesser vægtes højt, idet disse møller kun har en begrænset el-produktion i forhold til genevirkningerne.

Opfølgning

Konklusion Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

Vejdirektoratet bemærker Ingen ønsker om indsigelse, men en række bemærkninger, som vedlægges særskilt.

Referat Kommunen tager Vejdirektoratets bemærkninger til efterretning. Den nævnte målsætningen angående antal uheld er overtaget fra tidligere kommuneplan og er ikke længere aktuel. Dette er også anført i faktaboks på samme side. Kommunen overvejer om målsætningen skal omformuleres eller evt. slettes.

Kommunens bemærkninger

Opfølgning

Konklusion Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste bemærker:

Søværnets Operative Kommando (SOK): har ikke umiddelbart bemærkninger, men tager forbehold for høring ved anlægsprojekter i det kystnære område, idet dette han have indflydelse på forsvarets udstyr.

Referat Kommunen tager bemærkningen til efterretning. Kommunens bemærkninger

Opfølgning

Konklusion Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

Andre emner

Formelle forhold Naturstyrelsen gør opmærksom på, at styrelsen ikke har foretaget legalitetskontrol af planforslaget ud over de forhold, der vedrører de overordnede statslige interesser.

22 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 17. juli 2013 13/14251 Bent Pødenphant [email protected] 7244 2766

Naturstyrelsen – Tværgående planlægning Att. Lars Henrik Dahl Hansen [email protected] og

Svendborg kommune [email protected]

VEJDIREKTORATETS FORELØBIGE BEMÆRKNINGER TIL SVENDBORG KOMMUNES FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013

Naturstyrelsen, Tværgående planlægning, har i brev af 5. juli 2013 anmodet om Vejdirektoratets bemærkninger til Svendborg Kommunes forslag til Kommune- plan 2013. Planforslaget er i offentlig høring frem til 16. september 2013.

Vejdirektoratets foreløbige bemærkninger fremsendes hermed til Naturstyrelsen, Tværgående planlægning, samt til Svendborg Kommune.

Vejdirektoratet har for så vidt angår statslige vejinteresser ingen væsentlige bemærkninger til drøftelse på det planlagte teknikermøde om forslaget den 20. august 2013, kl. 13.

Derimod er der medtaget øvrige bemærkninger , som ikke giver Vejdirektoratet anledning til at opfordre til indsigelse mod det fremlagte planforslag. Hvis kommunen er enig i Vejdirektoratets bemærkninger, findes der ikke behov for yderligere drøftelser af disse bemærkninger.

Vejdirektoratet forventer ikke at deltage i det planlagte teknikermøde tirsdag d. 20. august 2013, men står gerne til rådighed såfremt Vejdirektoratets bemærkninger giver anledning til spørgsmål.

Øvrige bemærkninger

I forslagets side 10/1962 er der henvisning til Fælles Biogasanlæg . Heraf fremgår bl.a. at der ved placering af anlæg skal tages hensyn til en række forhold. Bl.a. vej og tilkørselsforholdene.

Der er i planforslaget foreslået 3 placeringsmuligheder af arealer til lokalisering af fælles biogasanlæg med tilhørende konsekvenszoner. Alle 3 områder er beliggende øst for Svendborgmotorvejen, Rute 9. Vejdirektoratet har bemærk- ninger til de 2 af de foreslåede områder.

Teglgårdsparken 102 5500 Middelfart [email protected] EAN 5798000893450 Telefon 7244 2200 vejdirektoratet.dk SE 60729018 SIDE 2 af 4

• Høje Dong, Hønsehavevej. • Højbjergvej.

Vejdirektoratet har ingen indvendinger til de 2 lokaliseringsmuligheder for biogasanlæg nær Svendborgmotorvejen, men Vejdirektoratet forventer, at fysiske anlæg respekterer motorvejens tingslyste byggelinjer, Jf. Lov om Offentlige Veje.

Fastholdes de foreslåede placeringsmuligheder, skal Vejdirektoratet foreslå kommunen at overveje et tætplantet beplantningsbælte mellem motorvejen og et evt. biogasanlæg, da dette vil harmonere med kommuneplanforslagets side 25/1962, hvor der f.eks. er henvisning til kvalitet ved erhvervsområder. Heraf fremgår bl.a., at der skal gøres en særlig indsats for at specielt virksomhederne langs motorvejen, indfaldsvejene og andre markante områder, så de præsen- terer sig med harmonisk og spændende arkitektur. Adgangen til Svendborg skal signalere kvalitet. Ligeledes ses det i forslaget for Det åbne land , at kommunen har ansvaret for, at en ny grøn-blå landskabsstruktur danner grundlaget for kommunens overordnede udviklingsstrategi for det åbne land, og hvor det vurderes, at biogasanlæg ikke passer ind i den grøn-blå landskabsstruktur langs motorvejen.

I forslagets side 27/1962 er der henvisning til TRAFIK – Trafik og infrastruktur . Under Mål fremgår det, at det er Byrådets mål: • At nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne trafikanter med mindst 40 % inden år 2012, med udgangspunkt i gennemsnittet for perioden 2004- 2006.

Vejdirektoratet foreslår, at Byrådets mål ændret, så det f.eks. følger Færdsels- sikkerhedskommissionens mål for 2020.

I forslagets side 28/1962 er der henvisning til Tekniske anlæg og forsyning – Vindmøller. Under Retningslinjer er der i Planlægning for nye vindmøller ikke medtaget retningslinjer for vindmøllers afstande til det overordnede vejnet, herunder både statsveje og kommuneveje samt til jernbanenettet.

Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at vi har registreret, at der ikke er foreslået placeret nye vindmøller langs statsvejnettet eller i nærhed af planlagte forlæg- ninger af statsvejnettet. For god ordens skyld skal det oplyses, at der siden vedtagelsen af Kommune- plan 2009-2021 er kommet lempeligere afstandskrav til placering af vindmøller i forhold til det overordnede vejnet og jernbaner.

En arbejdsgruppe bestående af Miljøministeriet, Klima-og Energiministeriet og Transportministeriet har udarbejdet nedenstående regler, jf. link:

SIDE 3 af 4

http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejsektor/vejregler-og- tilladelser/Sider/Vindmøller-og-veje.aspx

Vejdirektoratet har ikke vurderet om der f.eks. er placeret nye vindmøllerom- råder nær det øvrige overordnede vejnet og jernbanen. Det foreslås overvejet om nedenstående afstandskrav f.eks. bør medtages i retningslinjerne: • En vindmølle kan ikke opstilles tættere på vejen end 1 gange møllens totalhøjde. • I en afstand fra vejen på mellem 1,0 og 1,7 gange møllens totalhøjde skal Vejdirektoratet gives mulighed for, af sikkerhedshensyn og på grundlag af en konkret vurdering, at forlange en mølle flyttet længere væk end 1,0 gange møllens totalhøjde.

Der bør også foretages en konkret sikkerhedsmæssig vurdering af den enkelte mølles placering. F.eks. forøget risiko for overisning, distraktion i forbindelse med skilte, kryds, tilslutningsanlæg, etc.

Afstanden mellem vindmølle og vej regnes fra yderste kant af vejbane eller nødspor til mølletårnets yderste begrænsning mod vej. For vej, der er pålagt vejbyggelinje, fastsættes afstanden fra denne.

I forslagets side 64/1962 er der henvisning til Byudvikling – Byudvikling fremadrettet - Bymønster og lokalområder - Byvækst og byomdannelse - Redegørelse og strategi. Vist på kortbilag under Rækkefølgeplan for boliger ses udlæg af nyt blandet bolig- og erhvervsområde i Lundby, udvidelse af område 12.02.L1.265. Området kan også ses i kortværk side 1869/1962, som område udlagt til Boligrækkefølgeplan 2 .

Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at når området til sin tid lokalplanlægges, skal det sikres i lokalplanen, at området vej- og stibetjenes via det eksisterende kommunale vejnet og i afstande fra Hovedlandevej 206, Sundbrovej, Rute 9, som er i overensstemmelse med Lov om Offentlige Veje, § 70, stk. 2. Sundbrovej er statsvej med Vejdirektoratet som vejbestyrer.

Ligeledes skal det oplyses i lokalplanen, at støj fra trafikken på den nærliggende Sundbrovej er Vejdirektoratet uvedkommende.

I forslagets side 71/1962er der henvisning til Landzonelandsbyer og det åbne land. Heraf fremgår bl.a. at byggeprojekter i landzone, som ikke er nødvendige for erhvervsmæssig landbrugsdrift, kan som hovedregel kun realiseres, hvis der opnås landzonetilladelse. Kommunen tilskynder til, at stuehuse og avlsbygninger ved nedlagte landbrug finder ny anvendelse som gode boliger og/eller anvendelse til nye

SIDE 4 af 4

erhvervsformål, som kan udnytte den tiloversblevne bygningsmasse og den gode udenomsplads. Bygningsmassen i de nedlagte landbrug betragtes således som en ressource for dels ny bosætning og måske også en ny erhvervsudvikling i landdistrikterne.

Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at såfremt de nævnte tiloversblevne bygninger er beliggende ved en overordnet vej, såvel en statsvej som en kommunevej, og denne vej samtidig er adgangsbegrænset, kræver det dispensation og tilladelse, jf. Lov om Offentlige Veje, § 80 og § 71, m.v. fra vejbestyrelsen, til ændret benyttelse af den bestående adgang.

Begrundelsen herfor er, at ejendomme i åbent land ofte kun har tilladelse til vejbetjening for landbrugsmæssig drift/stuehuse via eksisterende adgange/overkørsler til det overordnede vejnet.

Skal der ske ændring af benyttelsen af en bestående vejadgang/overkørsel, kræver det i hvert enkelt tilfælde en trafiksikkerhedsmæssig vurdering, og det kan ikke forventes, at der pr. automatik vil kunne opnås en sådan tilladelse. Vejdirektoratet foreslår, at der i retningslinjen medtages bestemmelse om de gældende vilkår, og at der henvises til Lov om Offentlig Veje, § 71 og § 80.

I forslagets afsnit om Rammebestemmelser er der generelt i flere typer af udlagte rammeområder fastlagt bestemmelser for skilte (skiltning/reklamering).

Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at vi finder, at kommunen har udarbejdet sit eget skiltereglement. I den forbindelse skal kommunens opmærksomhed henledes på Naturbeskyttelseslovens § 21. Loven gælder her i forbindelse med skiltning/reklamer fra erhvervsområder langs motorveje og motortrafikveje.

Af tilhørende bekendtgørelse, Bek. 1328 af 11. december 2006, fremgår bl.a., at skiltning/reklamer, m.v. ikke må være vendt mod motorvej eller henvende sig til trafikanterne på motorvejen. Vejdirektoratet anbefaler, at kommunen f.eks. medtager gældende regler herom i bestemmelser for de områder, der grænser til motorvejen.

Med venlig hilsen

Bent Pødenphant

From: Hansen, Lars Henrik Dahl To: Jan Carlsson; Karen Frænde Jensen; Helle Juul Kristensen; Charlotte Vesterlund McAinsh; Jakob Nørby Cc: Ejsing, Helle; Jensen, Karin Subject: VS: Svendborg Kommune: Udkast til Redegørelse - Lokalisering af fælles biogasanlæg og større husdyrbrug i områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) Date: 8. november 2013 11:14:22 Attachments: image002.jpg image003.jpg image001.jpg Biogasredegørelse 251013.docx OSD redegørelse 281013.docx Uddybning af hvorfor vi ikke placerer husdyrbiogas i kystnærhedszone i Svendborg Kommune.msg

Hej

Jeg har fået glæden af at meddele, at vi på baggrund af aftalenotatet og de indsendte redegørelser, ikke har ﬂere bemærkninger angående OSD og trinmodellen. Kommuneplanen er således faldet helt i hak for denne omgang.

Mange tak for et godt samarbejde og for en god og konstruktiv proces.

God weekend til jer alle.

Med venlig hilsen

Lars Henrik Dahl Hansen Tværgående planlægning Dir tlf.: (+45) 72 54 25 91 [email protected]

Haraldsgade 53 DK - 2100 København Ø Tlf.: (+45) 72 54 30 00 www.naturstyrelsen.dk

From: [email protected] To: Plan Fælles Mail Subject: "Indsigelser til Kommuneplan 2013-25" er blevet afsendt af Laila Neumann Date: 7. august 2013 22:17:17

7. august 2013 22:17 er dialogen 'Indsigelser til Kommuneplan 2013-25' blevet afsendt fra svendborg.cowi.webhouse.dk:

Følgende information blev afsendt:

Fornavn: Laila Efternavn: Neumann Vej og husnr.: Aninevej 28 Postnr.: 5700 By: Svendborg E-mail: [email protected] Indsigelse eller ændringsforslag: Mit forslag er at sikre og bedre adgangen til de fortidsminder, vi har i kommunen. Vi besøgte i dag Capeshøj, på marken bag Skiftekær på Tåsinge. Vi gik gennem et område, der var nyopgravet kartoffelmark, og videre ind gennem en mark med løg, hvor vi gik mellem rækkerne. Lettere adgang vil gøre det mere attraktivt at besøge stederne. From: Kim Rasmussen To: Plan Fælles Mail Subject: Kommuneplan 2013-25 Date: 20. august 2013 13:54:58

Høringssvar

Svendborg Kommunes Kommuneplan mangler en aktiv stillingtagen til Vejdirektoratets vejreservation til ny rute 44 mellem Fåborg og Svendborg. Vejreservationen er så vidt jeg ved fra starten af 1980'erne.

Vejreservationen omfatter et betydeligt område af Rødkildes areal og er til gene for den forsatte udvikling af vores virksomhed. F.ex. har den i 2013 bevirket at et planlagt jordbaseret solcelleanlæg må flyttes udenfor vejreservationens område.

Med venlig hilsen

Kim Rasmussen Rødkilde Gods Rødkildevej 15 DK-5762 V. Skerninge Denmark www.roedkilde.com Phone +45 50 16 16 16 From: [email protected] To: Plan Fælles Mail Subject: "Indsigelser til Kommuneplan 2013-25" er blevet afsendt af Torben Nielsen Date: 20. august 2013 17:43:29

20. august 2013 17:43 er dialogen 'Indsigelser til Kommuneplan 2013-25' blevet afsendt fra svendborg.cowi.webhouse.dk:

Følgende information blev afsendt:

Fornavn: Torben Efternavn: Nielsen Vej og husnr.: Krovej 7 Postnr.: 5762 By: V.Skerninge E-mail: [email protected] Indsigelse eller ændringsforslag: Vedr.: Byudvikling / Mål. matrikel nr. 40 c som er med i lokalplanen til blandet bolig og erhverv, om denne kan ændres til opførsel af lavt byggeri til f.eks pensionistboliger, så vi kan få nogle Nye familier ned i paracelhusene med deres børn og de gamle tæt på transport, læge,kirke m.m. Endvidere ønsker jeg at høre om stykket 12 a, kan udstykkes, stykket nord for cykelstien. mvh Torben. From: Kim Rasmussen To: Plan Fælles Mail Subject: Re: Kommuneplan 2013-25 Date: 27. august 2013 21:11:33

Kære Alex

I så fald har jeg følgende indsigelse til Kommuneplanen.

Svendborg Kommune skal sørge for de bedste muligheder for vækst og udvikling i kommunen. Vejreservationen for ny rute 44 hindrer dette i flere områder.

Kommuneplanen bør indeholde en plan om at:

Svendborg Kommune overtager Rute 44 Vejdirektoratets vejreservation for ny vej mellem Fåborg og Svendborg annulleres da Reservationen hindrer vækst og udvikling på flere strækninger for flere virksomheder og institutioner Reservationen er gammel og tager ikke højde for den ny motorvej til Odense Der er ingen befolkningsudvikling eller trafikudvikling der retfærdiggør et så stort vejprojekt (det bør understøttes af trafiktællinger) Kommunens i øvrigt beskyttende og omhyggelige landskabsplanlægning harmonerer slet ikke med en ny hovedvej mellem Fåborg og Svendborg.

Med venlig hilsen

Kim Rasmussen Rødkilde ATV Rødkildevej 15 DK-5762 V. Skerninge www.roedkilde.com

Med venlig hilsen/Kind regards Kim Rasmussen Rødkilde ATV Rødkildevej 15 DK-5762 V. Skerninge Denmark www.roedkilde.com Phone +45 50 16 16 16

Den 27. aug. 2013 14.18 skrev Plan Fælles Mail :

Hej

Jeg betragter dine spørgsmål og bemærkninger som indsigelser til kommuneplanforslaget. Det betyder, at de sammen med administrationens bemærkninger bliver fremlagt for politikerne i Svendborg Kommune. Først herefter, dvs. i starten af 2014, vil du få svar på din indsigelse.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.

Venlig hilsen

Alex Tolstrup byplanlægger, civilingeniør

Svendborg Kommune Byg, Plan og Erhverv Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf: 62233063 Email: [email protected]

Fra: Kim Rasmussen [mailto:[email protected]] Sendt: 20. august 2013 13:55 Til: Plan Fælles Mail Emne: Kommuneplan 2013-25

Høringssvar

Er vejreservationen stadig nødvendig? Er det muligt, med de hensyn der i dag skal tages til natur, miljø og landskabsplanlægning af anlægge vejen? Kan Svendborg Kommune få vejreservationen annulleret eller kan Svendborg Kommune overtage ansvaret for Rute 44 fra Vejdirektoratet og få den annulleret? Vejreservationen omfatter et betydeligt område af Rødkildes areal og er til gene for den forsatte udvikling af vores virksomhed. F.ex. har den i 2013 bevirket at et planlagt jordbaseret solcelleanlæg må flyttes udenfor vejreservationens område.

Med venlig hilsen

Kim Rasmussen Rødkilde Gods Rødkildevej 15 DK-5762 V. Skerninge Denmark www.roedkilde.com Phone +45 50 16 16 16

Svendborg Kommune

(Sendt via høringsportalen)

Vissenbjerg 09.09.2013

Bemærkninger til Forslag til Kommuneplan 2013-2025 Svendborg Kommune

Fra Centrovices side kvitterer vi for at blive inddraget i processen inden høringsfasen. Vi har i vores bemærkninger til kommunens forslag til revidering af kommuneplanen valgt at sætte fokus på udpegningen vedr. særligt værdifulde landbrugsområder, samt udpegningen af arealer til lokalisering af store husdyrbrug.

Helt grundlæggende for betydningen af kortlægningen er, hvordan udpegningerne bliver admi- nistreret i praksis. Vi opfordrer til, at administrationen af kortlægningen tager afsæt og fastholdes i forhold til en overordnet politisk vision og strategi. Det er afgørende, at kommuneplan 2013 signalerer, at landbrugserhvervet kan udvikle sig til gavn for beskæftigelse, bosætning m.m.

De behandlede emner er alle underlagt anden konkret lovgivning, der detaljeret regulerer områ- derne. Derfor ser vi kommuneplan 2013 som et signal om, hvad kommunen fremadrettet vil med landbruget og tilhørende aktiviteter.

Kommunen skal være bevidst om, at den gennem udpegningerne påtager sig et potentielt ansvar for værdisætning af ejendomme og jord.

Kommunen har i forslag til kommuneplan fremlagt den ”grøn – blå landskabsstruktur”, der skal udgøre den overordnede udviklingsstrategi for det åbne land. Herunder fremgår, at det intensive landbrug først og fremmest skal udvikles i de områder, der er i udkastet er benævnt ”landbrugsfladerne”. ”Landbrugsfladerne” er ikke et begreb, der kendes i planloven, og vi finder ikke grundlag for der kan administreres efter et sådan begreb. Vi vil påpege, at landbruget generelt kan udvikles i landzonen og alle har lige muligheder i landzonen, naturligvis under hensyntagen til den konkrete lovgivning, der regulerer området.

Særligt værdifulde landbrugsområder

Vi anerkender planens udgangspunkt baseret på, at al landbrugsjord er værdifuld både for den enkelte og for erhvervet som helhed. Ligeså hæfter vi os ved kommunens ønske om fortsat at være en kommune med et mangfoldigt jordbrug med plads til alle produktionsgrene og med en betydende primærproduktion.

Kommunen har udpeget særligt værdifulde landbrugsområder. Vi må fastholde, at al landbrugsjord som udgangspunkt er værdifuldt. Et bredt differentieret landbrugs- og gartnerierhverv vil

Centrovice hovedk ontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 7015 9900 – Fax 6340 7199 [email protected] www.centrovice.dk

stille forskellige arealmæssige krav. I denne tilgang ligger implicit, at selvom et areal med landbrugsjord er underlagt en udpegning, er det stadigt grundlæggende værdifuldt. Hvis det ikke er værdifuldt i en sammenhæng, kan det udmærket være det i en anden. Dette gælder også for eventuelt miljøfølsomme arealer. Der skal iagttages nogle miljøforanstaltninger, men det er stadig værdifuld landbrugsjord.

Arealer til lokalisering af store husdyrbrug

Kommunen har udpeget et enkelt område til lokalisering af store husdyrbrug. Det skal fra vores side præciseres, at udpegning af områder til lokalisering af store husdyrbrug alene er at betragte som en ”positiv” udpegning, udpegningen påvirker ikke mulighederne for lokalisering af store husdyrbrug uden for områderne. Reguleringen sker efter den samme lovgivning (husdyrloven).

Med venlig hilsen

Niels Rasmussen

Formand, Centrovice

Centrovice hovedk ontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 7015 9900 – Fax 6340 7199 [email protected] www.centrovice.dk

From: Bente Jørgensen To: Helle Juul Kristensen Subject: d.d. modt. brev Date: 30. august 2013 12:36:00

Hej Helle. Vi har d.d. modtaget brev fra dig om Rantzausmindevej 165, 57oo Svendborg. : Information om kulturarv i kommuneplan 2o13-25. Vor adr. nr 165 er indbefattet, Det er sansynligvis en fejltagelse , da Rantzausmindevej 165 i sin tid er udstykket fra en vest for os liggende husmandssted, som for længst er nedrevet og grunden er nu ejet af Svendborg kommune. Vort hus er opført i 1967, som sommerhus med stråtag . Vi købte huset i 1983 og ændrede det til helårsbeboelse, efterfølgede er fast tag etableret. Har d.d. forsøgt at få dig i tale, men da du først er at træffe mandag, sendes denne mail. Med venlig hilsen

Bente Rasklev Jørgensen Rantzausmindevej 165 57oo Svendborg.

Matr, nr 32 F Egense by.

Tlf. nr. 21738805/ træffes d. 6/9 - eller mail. From: Plan Fælles Mail To: Helle Juul Kristensen; Alex Tolstrup Cc: Mogens Christiansen Subject: VS: "Indsigelser til Kommuneplan 2013-25" er blevet afsendt af Linda Piil Jørgensen Date: 4. september 2013 08:45:41 Attachments: tegning over evt, nyt hus.pdf

Fra: [email protected] [mailto:[email protected]] Sendt: 3. september 2013 14:04 Til: Plan Fælles Mail Emne: 'Indsigelser til Kommuneplan 2013-25' er blevet afsendt af Linda Piil Jørgensen

3. september 2013 14:04 er dialogen 'Indsigelser til Kommuneplan 2013-25' blevet afsendt fra svendborg.cowi.webhouse.dk:

Følgende information blev afsendt:

Fornavn: Linda Piil Efternavn: Jørgensen Vej og husnr.: Albjergvej 75 Postnr.: 5883 By: Oure E-mail: [email protected] Indsigelse eller ændringsforslag: Vi ønsker at søge om udstykning vedrørende: Albjergvej 75, 5883 Oure, ejes af Linda Piil Jørgensen. Ejendommen består af 3 matr.nr.e som er adskilt fra hinanden af offentlig vej: Matr.nr. 49 med ejendommens stuehus ligger omgivet af vej på 3 sider. Øst for ligger det gamle ”tingsted” matr.nr. 56, og Nord for ligger matr.nr 1-b, hvorpå der er opført et maskinhal. Det samlede areal for alle 3 matr.nr.e udgør 1,3138 m2, og ejendommen er noteret med landbrugspligt. vi ønsker at udstykke en parcel, benævnt del nr. 2 af matr.nr. 1-b, af areal ca 3300 m2, med henblik på at søge tilladelse til opførelse af en ny beboelse. Placeringen af beboelsen er her i første fase omtrentlig. se vedlagte bilag. Restejendommen, vist med rød skravering, agtes afhændet uden landbrugspligt, omfattende matr.nr.e 49 og 56 samt del nr. 1 af matr.nr. 1-b med maskinhal. For en tilladelse kunne tale, at den nye parcel ligger mellem maskinhallen og nr 13, matr.nr. 16-d. Et nyt hus vil styrke opfattelsen af en klynge huse rundt om gadekær og 3-vejs ”krydset”. vi er i tvivl om vi skal ansøge om at få stykket under afgrænset landsby eller vi skal søge ud fra den nye landzone lov fra april 2013, det vil fremme vanskelige stillede områder. Vi håber i vil se med positive øje på vores ansøgning,da det er vores store drøm at bygge i Albjerg, da vi ønsker at blive i Albjerg med vores børn og fremme udkantdanmark med flere indbyggere. Byggeriet vil blive i en stil, der ikke falder udenfor de øvrigt huse i byen. med venlig hilsen Linda og Henrik Jørgensen Matr. nr.: 49 m.fl. Albjerg By, Oure Adresse: Albjergvej 75 Ejer: Linda Madsen J. nr.: ©IHvenegaard & Jens Bo Bruger : Ifa Målt: 1: 1500 LANDINSPEKTØRER A/S Dato: 11. apr. 2013 Egensevei 15, 5700 Svendborg, tlf. 63 21 12 00 - fax 63 21 12 12 From: Plan Fælles Mail To: Helle Juul Kristensen Subject: VS: "Indsigelser til Kommuneplan 2013-25" er blevet afsendt af Christian Willems Date: 4. september 2013 11:42:24

Fra: [email protected] [mailto:[email protected]] Sendt: 4. september 2013 10:37 Til: Plan Fælles Mail Emne: 'Indsigelser til Kommuneplan 2013-25' er blevet afsendt af Christian Willems

4. september 2013 10:36 er dialogen 'Indsigelser til Kommuneplan 2013-25' blevet afsendt fra svendborg.cowi.webhouse.dk:

Følgende information blev afsendt:

Fornavn: Christian Efternavn: Willems Vej og husnr.: Løgeskov 57 Postnr.: 5771 By: Stenstrup E-mail: [email protected] Indsigelse eller ændringsforslag: 1. Hvorfor modtager man først brevet ca. 2 mdr. efter det er sendt i offentlig høring?? 2. Da jeg havde læst brevet var min første indskydelse at sælge mit hus, da jeg ikke ønsker at bo i en tidslomme uden mulighed for at udbygge/forbedre mit hus, men så kommer jeg i tanke om at jeg jo ikke kan sælge da der ikke er andre unge mennesker (som jeg) som vil købe et hus uden fremtidsudsigter. Så jeg er nu tvunget af kommunen til at blive boende, i et hus som jeg har købt med henblik på udbygning og forbedring. 3. Hvem tilgodeser dette?? de 10000 vis af turister der vil komme hver måned og se denne attraktion, eller dem der gerne vil bo i den gamle by i Århus?? From: Plan Fælles Mail To: Helle Juul Kristensen Subject: VS: kystfiskerplads ved fiskop Date: 4. september 2013 11:42:42 Attachments: kystfisker plads ved fiskop.docx

Fra: lars pedersen [mailto:[email protected]] Sendt: 4. september 2013 09:40 Til: Plan Fælles Mail Emne: kystfiskerplads ved fiskop

Til Byg, Plan og Erhverv

Vedhæftet sender jeg hermed min indsigelse mod indragelse af min matr. 33n i projekt "værdifuld kulturarv" Venlig hilsen Lars Pedersen Rantzausmindevej 83 5700 Rantzausminde den 4.sept 2013

Til Svendborg kommune Byg, Plan og Erhverv

Efter opfordring fra Planlægger Helle Juul kristensen, fremsender jeg hermed min reaktion på det brev jeg har modtaget om ”Information om kulturarv i kommuneplan 2013-25”, vedr. ”Kystfiskerplads ved Fiskop”

Videresendt mail til Helle juul Kristensen

Tak for information om kulturarv i Svendborg Kommune.

Jeg kan kun støtte op om bevaring af de værdifulde kystarealer der er tilbage ved sundet, det er efterhånden ikke mange. Som ejer af matr. 33n på 157 m2, et 4,5 mtr. smalt areal der siden kloakeringen i området i 1980-erne og siden fyns amts og senere region syds kortlægning i 2002 af området som stærkt forurenet, har været genstand for stor offentlig opmærksomhed.

Dette har betydet at jorden henligger som græsareal, der ikke må bruges til noget som helst.

Grejskuret og det sammenbyggede dige, som bevaringsforeningen for by og landskab har støttet en bevilling til istandsættelsen af , ligger på min nabos matr. 33m og har ikke noget med min grund at gøre. Denne matr. 33m er det sted hvorfra fiskeriet har været drevet i mange år. Jeg kan til din og kommunens oplysning fortælle at regionen lige for tiden er ved at bortskaffe al jorden i 0,5 mtr. dybde, (1000 tons jord) så intet af det oprindelige miljø vil være tilbage....incl træer og bepantning det kan man jo undre sig over !

Som beboer ved kysten i 65 år, undrer det mig at de arealer hvorfra kystfiskeriet har været drevet får lov til at undergå så store forandringer, at de ikke er til at kende igen. Jeg kan f.eks. nævne fiskeriet ved "fiskopvej" hvor de oprindelige fiskerhuse blir ombygget og jolle havn fyldes op så intet af det oprindelige er tilbage.

Jeg har med denne henvendelse forsøgt at give udtryk for den afmagt, som vi føler når vi er vidner til dette molbo-arbejde (du kender sikkert historien om kornmarken der ikke måtte betrædes)

Venlig hilsen Lars Pedersen Rantzausmindevej 83

Fra: Mogens Christiansen Sendt: 5. september 2013 13:37 Til: Plan Fælles Mail Emne: SV: Fremskyndelse af lokalplan

Lokalplanteamet:

Det fremsendte fra Ellen går ud på at nu da område 09.01.B2.471 er blevet anvendt til plejeboliger og ikke boliger så ønsker borgergruppen at sikre sig at de 2 nævnte boligområder – tilsvarende rykkes frem i boligrækkefølgeplan som kategori 1 og 2.

Såfrent fremrykningen til kat. 1 sker vil der som ønsket kunne ske en fremrykning af lokalplanudarbejdelse idet vi så har pligt til at udarbejde en lokalplan på grundejers anmodning.

Emnet er således en indsigelse til kommuneplanenrevisionen og skal behandles af alex/Helle

Venlig hilsen

Mogens Christiansen Planlægger

Svendborg Kommune Byg Plan og Erhverv Ramsherred 5, 2. sal 5700 Svendborg

Tlf: +4562233051 Email: [email protected]

Fra: Ellen Petersen [mailto:[email protected]] Sendt: 5. september 2013 09:52 Til: Plan Fælles Mail Emne: SV: Fremskyndelse af lokalplan

Hej Alex

Det er kommuneplannummer 09.01.B2.232 09.01.B2.880 matr. nr. 8-m, Lunde by, Lunde og 9-a, Lunde by, Lunde

Arealerne tilhører Stationsvej 100, Stenstrup (så vidt jeg ved) Håber dette er tilstrækkeligt til at arbejde videre med.

Med venlig hilsen Ellen

Fra: Ellen Petersen [mailto:[email protected]] Sendt: 26. august 2013 21:51 Til: Kultur- og Planlægning Fælles Mail Cc: Bruno Hansen Emne: Fremskyndelse af lokalplan

Til Kultur- og Planudvalget.

Nærdemokratiet i Stenstrup og Omegn vil forespørge politikerne om at fremskynde en lokalplan for området ved "Lundebakken".

Siden 2005 har vi ikke haft kommunale byggegrunde til salg hverken i Stenstrup eller Kirkeby.

Vi vil gerne vil gerne bevare vores område, som et godt sted at bo og være, hvor der både er skole, børnehave, hal, sportsklubber, plejehjem, ældreboliger og et bredt udvalg af butikker.

Desuden har vi 2 stationer, så det er nemt at komme til større byer, hvor man evt. arbejder.

Desværre må vi åbenbart vente længe med den private udstykning, der er mulighed for her i Stenstrup.

Vi tror på, at der kan sælges byggegrunde (det er ikke alle, der vil bo tæt ved centrum).

Vi håber, der vil blive set på vores anmodning med velvilje både fra udvalg og embedsmænd.

På Nærdemokratigruppen i Stenstrup og Omegns vegne

Ellen Petersen

From: Plan Fælles Mail To: Helle Juul Kristensen Subject: VS: "Indsigelser til Kommuneplan 2013-25" er blevet afsendt af Flemming Ulmer Date: 5. september 2013 13:43:19

Fra: [email protected] [mailto:[email protected]] Sendt: 5. september 2013 12:21 Til: Plan Fælles Mail Emne: 'Indsigelser til Kommuneplan 2013-25' er blevet afsendt af Flemming Ulmer

5. september 2013 12:21 er dialogen 'Indsigelser til Kommuneplan 2013-25' blevet afsendt fra svendborg.cowi.webhouse.dk:

Følgende information blev afsendt:

Fornavn: Flemming Efternavn: Ulmer Vej og husnr.: Skarøvej 8 Postnr.: 5700 By: Svendborg E-mail: [email protected] Indsigelse eller ændringsforslag: Angående Thurø Gamle Færgested. Det kan ikke være rigtigt, at Svendborg kommune vil tage færgemolen fra Inge og Christian Madsen. Og Inge og Christian er helt udeaf den, da de fik dette trukket ned over hovedet. Og kommunen bare kom og spurgte ,må vi se molen. Og først bagefter fortalte hvad det handlede om. I må ikke tage molen fra dem. Det er deres barn. Christian ånder og lever for molen. Hver anden dag hele vinteren , Kommer en bådejer og hjælper Christian med isen og at isflager ikke øedlægger molen. Der er kun små pæle stumper tilbage af Færge lejet det forsvandt for 80 år siden. Så de skal have lov til at beholde deres mole. Som er deres , son er privat, og at kun dem der har fået lov går ud på Molen. From: Erene Styrbæk-Larsen To: Helle Juul Kristensen Subject: Kulturarv Date: 5. september 2013 14:18:13

Hej Helle

Meget overrasket over at få din skrivelse vedr. information om kulturarv i kommuneplan 2013- 25….

Brevet er dateret: 30.08.2013 modtog det den 04.09.13

Borgermøde den 11.09.13 i Hesselager lidt langt væk hjemmefra, sender et dårligt signal.

Offentlig høring slutter den 16.09.13

I skriver så også at i fremtiden skal man tage hensyn til kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter – vi lever at dyrke landbrug med en svinefarm, jeg kunne forestille mig at al udvikling bliver afvikling, systemet er i forvejen meget tungt fra kommunens side – lange ventetider med ansøgninger om udvidelse-…

Det er et meget dårligt tidspunkt at holde borgermøde på – landmændene i området sidder på en traktor fra morgen tidlig til sen aften – alle marker skal såes til nu. (bare lige til jeres orientering)

Så konklusionen på dette må være at der ikke bliver en dialog i hvert fald ikke med landmændene.

Erene og Torben Styrbæk-Larsen Fruens Have 11 5762 V.Skerninge From: "Søren Wiggers" To: Helle Juul Kristensen Subject: Kulturarv??? Date: 10. september 2013 16:45:53

Hej Helle

Jeg har modtaget dit brev om høring vedr. kulturarv i kommuneplan 2013-25. Da vi er bortrejst i morgen og ikke har mulighed for at deltage i borgermødet vil jeg oplyse, at jeg ikke finder det relevant at mine ejendomme 22b og 23a indgår i et kulturarv-området. Dette fordi området er og har været grusgravsområde. Der er intet tilbage, der "eksemplarisk viser det nye dyrkningslandskab" på ejendommen! Det er oplyst at området er kontraherende og derfor ikke har landskabelig værdi!

I brevet oplyses at der er undersøgelser, der viser at mange mennesker ønsker at bo, være turist i eller have virksomhed på steder med kulturarv. -Vil du venligst sende mig en kopi af disse undersøgelser.

Mvh. Søren Wiggers From: Plan Fælles Mail To: Helle Juul Kristensen Subject: VS: "Indsigelser til Kommuneplan 2013-25" er blevet afsendt af Kenneth Klingenberg Date: 12. september 2013 08:07:14 Attachments: Dok1udstyknings forslag 2.docx image001.jpg

Svendborg Kommune

Fra: [email protected] [mailto:[email protected]] Sendt: 11. september 2013 21:51 Til: Plan Fælles Mail Emne: 'Indsigelser til Kommuneplan 2013-25' er blevet afsendt af Kenneth Klingenberg

11. september 2013 21:51 er dialogen 'Indsigelser til Kommuneplan 2013-25' blevet afsendt fra svendborg.cowi.webhouse.dk:

Følgende information blev afsendt:

Fornavn: Kenneth Efternavn: Klingenberg Vej og husnr.: Grønnegade 29 Postnr.: 5762 By: V.Skerninge E-mail: [email protected] Indsigelse eller ændringsforslag: I forbindelse med kommuneplanen 2013 har jeg følgende ønske, at matrikelnummer 64 b, Ulbølle By, Ulbølle, overgik til anden anvendelse - boligformål. Eksempelvis opdelt i to etaper, hvor der indledningsvist blev mulighed for at bygge en bolig og udhus/lade på den nord-vestlige del af matriklen - med vejadgang fra den del af Grønnegade, der ender blindt. (se vedhæftede skitse.) Og etape 2, hvor den resterende del af matriklen ligeledes kunne overgå til boligområde. Men indledningsvis vil der blive udlagt et stykke jord med vinstokke og juletræs-dyrkning, der vil således fortsat være landbrug ,om dog i mindre grad. Da matriklens størrelse ikke indbyder til "de store armbevægelser". Den nuværende ejendom (matrikel 60 a) vil således ligge tilbage, med en stor del af det oprindelige jordtillæg, som ville egne sig fortrinligt til et hobby-landbrug med plads og jord til flere dyreenheder m.m. Med venlig hilsen Kenneth Klingenberg

From: Tage Sørensen To: Helle Juul Kristensen Subject: Bemærkninger til kommuneplan 2013-2025 Date: 12. september 2013 09:18:45

Med henvisning til det fremsendte materiale fremsendes hermed mine bemærkninger til afsnit om kulturarv Niels Hansens Vej.

· Fotokortillustration: Der er opført et nyt enfamiliehus på Niels Hansens Vej lige i den viste sigtelinie. Det bør vel fremgå?

· Afsnit om Baggrund: ”Området er ikke omfattet af lokalplan eller byplanvedtægt….” Dette er ikke korrekt, hele kvarteret er omfattet af byplanvedtægt som detaljeret regulerer bebyggelse og hegn mod gade.

Jeg støtter forslaget for at bevare området helhedskarakter og vil foreslå at teksten i kommuneplanen medtager flere af de bærende elementer fra den gældende byplanvedtægt.

Der er allerede sket moderniseringer i kvarteret, som viser hvor hurtigt områdets helhedspræg kan gå tabt.

Tak for et godt informationsmøde i Hesselager.

Med venlig hilsen

Tage Sørensen

Niels Hansens Vej 3

5700 Svendborg

Projektleder

+45 6162 2718

From: Abdel Hakim Chtioui (ACTO) To: Helle Juul Kristensen Subject: VS: Information om kulturarv i Kommuneplan 2013-25 Svendborg Kommune Date: 12. september 2013 11:32:34 Attachments: Information om kulturarv i Kommuneplan 2013_25 Svendborg Kommune.pdf

Til Helle Juul Kristensen – Svendborg Kommune,

Tak for det fremsendte. Det skal bemærkes, at statens jernbaner er eksproprieret til jernbaneformål - derfor bør Svendborgbanen ikke være en del af denne kommuneplan. I øvrigt er det en normal praksis, at Banedanmark ved større ombygninger tager hensyn til evt. arkæologiske interesser og kulturelle værdier. For en god ordens skyld er Svendborg Kommune altid velkommen til at gøre Banedanmark opmærksom på det, hvis der skal foretages større ombygninger.

Med venlig hilsen

Abdel Hakim Chtioui Arealforvalter, Civ.ing.

Banedanmark Arealer, Teknisk Drift Vasbygade 10 2450 København SV M: +45 2685 1418 [email protected] www.banedanmark.dk

Fra: Marianne Hedegaard Nissen (MHNE) Sendt: 3. september 2013 09:14 Til: Abdel Hakim Chtioui (ACTO) Emne: Information om kulturarv i Kommuneplan 2013-25 Svendborg Kommune

Vedhæftet dokument er scannet. Original følger med næste postombæring.

Med venlig hilsen

Marianne Hedegaard Nissen Bibliotekar (cand.it)

Banedanmark Økonomi, ESDH-team Amerika Plads 15 2100 København Ø [email protected] M: 4178 3859 www.banedanmark.dk

Tænk på miljøet, behøver du at printe denne mail?

Svendborg Kommune Svendborg Kommune Ramsherred 5, 5700 Svendborg 47

Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København ø

Information om kulturarv i Kommuneplan 2013-25

Din ejendom ligger i et område, som Svendborg Kommune har udpeget som værdifuld kulturarv. Det kaldes et bevaringsværdigt kulturmiljø.

At et sted er et bevaringsværdigt kulturmiljø betyder, at stedet har en spæn dende historie, der skal bevares for eftertiden. Undersøgelser viser, at mange mennesker gerne vil bo, være turist eller have virksomhed p~ steder med kulturarv. Svendborg Kommune skal beskytte disse steder, og vi vil gerne samarbejde med ejerne om at passe p~ dem.

Svendborg Kommune har i samarbejde med Svendborg Museum og nogle foreninger udvalgt 35 kulturmiljøer i forslag til Kommuneplan 2013-25. De er alle sammen gode eksempler p~ den historiske udVikling i kommunen. Det er bl.a. udvalgte herreg~rde, havne og bymiljøer.

Din ejendom ligger i det bevaringsværdige kulturmiljø, der i kommuneplanen kaldes 'Stenstrup teglværkerne'. Det er udvalgt, fordi det er et helt særligt omr~de med karakteristiske bygninger og spor i landskabet fra teglværksin dustrien gennem tiden.

Der vedlagt et kort, hvor du kan se afgrænsningen af kulturmiljøomr~det. Du kan ogs~ se mere om kulturmiljøet i den digitale kommuneplan p~ dette link: http://svendborg.cowLwebhouse.dk/dk/hovedstruktur/kulturarv/kulturmiljoe i byomraaderlst enstrup teglvaerkeme.htm

At et sted er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø betyder ikke, at ste det skal være museum. Der m~ gerne ske forandringer og nye aktiviteter. Men n~r der eventuelt i fremtiden skal ske større ændringer eller ny planlæg ning indenfor kulturmiljø-omr~det, skal der tages hensyn til de kulturhistori ske og arkitek-toniske kvaliteter. Dermed bliver omr~dets værdifulde kultur arv ikke forringet.

Mange offentlige puljer og private fonde giver tilskud til projekter i omr~der med værdifuld kulturarv. I kommuneplanen er der derfor ogs~ konkrete for slag til, hvordan Svendborg Kommune og borgerne sammen kan bevare og udvikle kulturmiljøet.

For at fortælle mere og høre borgernes mening om kulturarv i Kommuneplan 2013-25 holder vi borgermøde. Det bliver den 11. september 2013 i Hessela ger. Fra k!. 18.30 er der byvandring fra P-pladsen, Østergade 50. Fra kl. 19.45 debatmøde med politikerne p~ skolen i Hesselager, Skolevej 50. For slaget til kommuneplanen er i offentlig høring indtil den 16. september 2013.

Hvis du har spørgsm~1 til ovenst~ende, er du meget velkommen til at kontak te mig p~ e-mail [email protected] og telefon 6223 3059.

Side 1 af 2

I , '\i!';" 1-I11~o. \WI .--r--==----r-.. . \ 2!l130830l'«l250 cli.4J-8-00'4 K473a13 P,.'aJ I " II \ I

•

---.

jI.

From: Marie-Louise Hjerl To: Helle Juul Kristensen Subject: Vedr.: Bevaringsværdighed m.m. Date: 12. september 2013 11:37:56

Kære Helle Juul Kristensen

Efter at have tilbragt en times tid ved gårsdagens Borgermøde i Hesselager og konstateret, at det ikke havde min umiddelbare interesse forlod jeg mødet. Der var for meget Svendborg og for lidt Lundeborg - en naturlig og forventelig konsekvens af en kommunesammenlægning.

Til min forbløffelse opdagede jeg så, hvad jeg havde overset, nemlig - at indgangsdøren var prydet af en nydelig plakat forestillende mit hjem; - Momleby nr. 1. !

Etablering af et samarbejde mellem Borger og Kommune bygger - som alle andre samarbejder - på en vekselvirkning baseret på almindelig høflighed og respekt. Afbildning af mit hus uden forudgående tilladelse fra mig er en tilsidesættelse af disse nødvendige forudsætninger.

Bevaringsværdighed er et emne af stor vigtighed både i det store perspektiv, og for os - som har valgt at slå os ned i et sårbart kulturmiljø, men det forkommer mig uforståeligt, at man i et masseudsendt informationsbrev omhandlende en Kommuneplan har benyttet mit CPR-nummer, og jeg vil derfor gerne vide med hvilken hjemmel og med hvilket formål man har gjort dette.

Efterfølgende har jeg nogle spørgsmål, som jeg ikke nåede at stille ved gårsdagens møde :

Ad 1.: Udløser udnævnelsen til "bevaringsværdigt kulturmiljø" ændringer i ejendomsbeskatningen ?

Ad 2.: Er der i de nævnte offentlige og private puljer afsat midler til nedrivning af uhensigtsmæssige, ubeboede og skæmmende ejendomme i det der er defineret som "Sehesteds By" ? - og kan der sanktioneres overfor ejerne af disse skampletter, således at de som et minimum bringer deres ejendom i en tilstand som er forenelig med de her nævnte initiativer ?

Ad 3.: Sidstnævnte har som sådan ikke noget med æstetik at gøre, men jeg nævner det alligevel, idet jeg anser det for at være af stor betydning for sikkerheden i Lundeborg. Det drejer sig om den uforsvarlige kørsel på Kystvej.

Jeg har før rettet henvendelse til Kommunen om dette emne, men aldrig fået noget svar...og desværre er mit mail-arkiv gået til i forbindelse med lynnedslaget i juni, så jeg har ingen referencer.

Som nævnt køres der ofte alt for hurtigt på strækningen fra Sofie- Amalievej-Krydset igennem vejsvinget ved Plejehjemmet og igennem til krydset ved Havnevej. Det er fuldstændig uforsvarligt idet sigtbarheden er utilstrækkelig og der udover den almindelige færdsel færdes børn og ældre på denne strækning. Der påhviler Svendborg Kommune et ansvar for først og fremmest at besvare denne anmodning, og dernæst undersøge forholdene, således at der kan etableres chikaner, vej-indsnævringer eller "vej-bump" på relevante placeringer.

Vi er flere om denne anmodning, men jeg stiller mig gerne til rådighed skulle der være behov for en "tov-holder".

Med venlig hilsen Marie-Louise Hjerl Egensevej 15 Hvenegaard & Jens Bo 5700 Svendborg LANDINSPEKTØRER A/S Tlf. 63 21 12 00 www.hvenegaard.dk CVR-nr. 20014784

Svendborg kommune Dir. tlf. 63211201 Byg, Plan og Erhverv [email protected] Ramsherred 5 5700 Svendborg J.nr. 136133-KW Dato 12. sep. 2013

Vedr.: Lundeborg Strand-Camping.

På vegne af ejeren af Lundeborg Strand-Camping anmodes der om ændring af ejendommen fra område anvendelse "Rekreative formål i form af campingplads" jf. Kommuneplanforslaget 2013- 25 til område for helårsboliger eller sommerhusboliger. Lundeborg Strand-Camping hører til de små campingpladser med et godkendt antal enheder på 186 og har derfor ingen muligheder for at blive rentabel for en evt. ny ejer. Den nuværende ejer har ejet campingpladsen siden 1983 og nærmer sig pensionsalderen. Udvidelsesmuligheder foreligger ikke, og yderligere skal det anføres, at infrastrukturen i området er et voksende pro blem. Campingpladsen er beliggende for enden af en ikke særlig bred blind vej, og med de stadig større campingvogne og ikke mindst den tunge trafik fra diverse leverandører til campingplad sen, så bliver adgangsforholdene mere og mere problematiske. Det antal enheder man vil miste ved en evt. lukning af Lundeborg Strand-Camping, har cam pingpladsen Knarreborg Mølle Camping lige syd for Lundeborg allerede tilladelse til. Så Lund- borgområdet som helhed vil sandsynligvis ikke miste campingpladsenheder.

Med venlig hilsen

Klaus Weitemsj Landinspektør

FAABORG GIVE HADERSLEV KOLDING NYBORG ODENSE OTTERUP RUDKØBING SVENDBORG SØNDERBORG VEJLE Illlh/Lllllllilllllll From: Plan Fælles Mail To: Helle Juul Kristensen Subject: VS: Indsigelse for bevaringsværdigt kulturmiljø for "Strandvejskvarteret". Date: 13. september 2013 10:16:33

Fra: Galleri Whiteline [mailto:[email protected]] Sendt: 12. september 2013 19:15 Til: Plan Fælles Mail Emne: Indsigelse for bevaringsværdigt kulturmiljø for "Strandvejskvarteret".

Undertegnede Nadja og Ole Larsen som ejer og bor på Præstevænget 4, 5700 Svendborg ønsker ikke at blive implementeret med ejendommen i det fremlagte bevaringsværdige kulturmiljø for ”Strandvejskvarteret” i Svendborg kommuneplan 2013-25. Vi mener at vor mangeårige renoveringsplan af ejendommen bliver hindret i at blive gennemført under en kommunal vedtagelse af det bevaringsværdige kulturmiljø for ”Strandvejskvarteret”. Som det fremgår af deres oversigtskort ligger vor ejendommen lige akkurat inden for det markerede område, grænsen mellem Præstevænget 4 og 6. Udvælgelseskriteriet for hvorfor vor ejendom er implementeret i markeringsområdet ønskes oplyst. I 2008 hvor vi købte ejendommen ved ejendomsmægler Poul Juul, blev der skriftligt forespurgt om ejendomsoplysninger, og på denne blanket som er underskrevet den 24. juli 2007 af Per Christensen ved Svendborg Kommune, fremgår det under punkt 3 - Planer eller offentliggjort planforslag – intet om at der er en lokalplan, en byplanvedtægt eller et offentliggjort lokalplanforslag. Vi vil gerne bede om en kvittering i form af en bekræftelsesmail fra Dem inden den 16. september hvor indsigelsesfristen for den offentlige høring slutter.

Med venlig hilsen / Kind Regards Ole & Nadja Djurovic Larsen Præstevænget 4 DK-5700 Svendborg tlf. nr. +45 6250 2237 mail: [email protected] web: www.nadjalarsen.com web: www.male-rejse-montenegro.dk

From: Helle Juul Kristensen To: Helle Juul Kristensen Subject: VS: Kommuneplan 2013-25 Date: 18. september 2013 11:44:36

Fra: Poul Nikolajsen [mailto:[email protected]] Sendt: 12. september 2013 23:08 Til: Svendborg Fælles Mail Emne: Kommuneplan 2013-25

Indsidelse til kommuneplan 2013-25 er jeg modstander af dette forslag, som andre jeg har talt med er vi enige om at ejendommene i dette område er svære nok at sælge i forvejen. Med venlig hilsen. Poul E Nikolajsen Løgeskov 11 5771 Stenstrup From: Plan Fælles Mail To: Helle Juul Kristensen Subject: VS: Ændringsforslag til kommuneplan 2013-25 Date: 13. september 2013 11:20:50 Attachments: image001.jpg

Fra: Jesper Jose Petersen Sendt: 13. september 2013 10:24 Til: Plan Fælles Mail Emne: Ændringsforslag til kommuneplan 2013-25

Til Svendborg kommune, Byg, Plan & Erhverv

I forlængelse af møde afholdt den 10. september 2013 på Svendborg Rådhus, fremsender undertegnede på vegne af Inge Lindegaard følgende ændringsforslag til Kommuneplan 2013-25.

Kommuneplanramme 11.03.02.619, Offentligt område Vænget Inge Lindegaard ønsker denne ramme taget ud af Kommuneplan 2013-25s rammer for lokalplanlægning

Rammen, der dækker matrikel 6r og 18b, Vejstrup By, Vejstrup, blev udpeget da kommunen endnu ikke var færdig med den overordnede struktur for skoler og børneinstitutioner. På det tidspunkt var der planer om at udvide/flytte Vejstrup børnehave, da de havde pladsproblemer. Siden er børnehaven lukket, hvilket må være et udtryk for at strukturen nu er afklaret, hvorfor der vel ikke længere er behov for denne arealrealreservation.

Inge Lindegaard har ikke planer om at udnytte matriklerne til andet end den landbrugsdrift, der finder sted i dag.

Kommuneplanramme 11.03.C1.313, Blandet bolig- og erhvervsområde Landevejen Inge Lindegaard ønsker matrikel 18b, Vejstrup By, Vejstrup, taget ud af kommuneplan 2013-25s rammer for lokalplanlægning.

Gården, som matriklen tilhører har igennem 7 generationer været i slægtens eje og der er ikke planer om at udnytte matriklen til andet end den landbrugsdrift der finder sted i dag. Derfor synes det naturligt at tage gården ud af kommuneplanens rammer, der lægger op til generelle by-formål. Hvilket vil være i overensstemmelse med matrikel 5a, Vejstrup By, Vejstrup – der ligger på den anden side af Landevejen der i dag ikke er omfattet af kommuneplanens rammer for lokalplanlægning.

På vegne af Inge Lindegaard Landevejen 49 5882 Vejstrup

Venlig hilsen

Jesper Jose Petersen Svendborg Kommune Byg Plan og Erhverv Ramsherred 5, 2. sal 5700 Svendborg

Tlf: +4562233060 Email: [email protected]

Svendborg Kommune From: Plan Fælles Mail To: Helle Juul Kristensen Subject: VS: Ændringsforslag til Kommuneplan 2013-25 Date: 13. september 2013 11:21:20 Attachments: image001.jpg

Fra: Jesper Jose Petersen Sendt: 13. september 2013 10:21 Til: Plan Fælles Mail Emne: Ændringsforslag til Kommuneplan 2013-25

Til Svendborg kommune, Byg, Plan & Erhverv

I forlængelse af møde afholdt den 10. september 2013 på Svendborg Rådhus, fremsender undertegnede på vegne af Kirsten Lindegaard Abildskov følgende ændringsforslag til Kommuneplan 2013-25.

Arealerne umiddelbart nord for Vejstrup kirke, beliggende i ramme 11.03.C1.313 har igennem længere tid stået ubenyttet hen og bygninger er forfaldne og tilgroede. Det er på grund af Kirkebeskyttelsesområdet ikke muligt at udnytte arealet til bebyggelse.

Derimod vil det måske være muligt, i samarbejde med de mange skoler i området, at bruge arealerne til rekreative formål såsom, legeplads, bålplads, boldbane mm. Arealerne ligger centralt i Vejstrup og vil uden tvivl generere liv i landsbyen. I forbindelse med udvidelsen af Svendborg Brakes, står Borgerforeningen til at miste de grønne arealer som er blevet brugt til legeplads og samlingssted. Arealerne nord for kirken vil være et oplagt sted at erstatte disse arealer.

På vegne af Kirsten Lindegaard Abildskov Strandvej 4 5882 Vejstrup

Venlig hilsen

Jesper Jose Petersen

Svendborg Kommune Byg Plan og Erhverv Ramsherred 5, 2. sal 5700 Svendborg

Tlf: +4562233060 Email: [email protected]

Svendborg Kommune From: Charlotte Vesterlund McAinsh To: Torben Jensen Cc: Karen Frænde Jensen; Helle Juul Kristensen Subject: SV: Høringssvar ifm udlægning af min ejendom i området for SVL Date: 13. september 2013 12:37:21 Attachments: image001.jpg

Til Torben Jensen

Jeg kvitterer hermed for modtagelse af din mail af 11. september 2013. Den bliver ligesom din første skrivelse vedlagt som en officiel indsigelse.

Inden du får svar på indsigelsen, skal de politiske udvalg og Svendborg Byråd behandle alle kommentarer og indsigelser, der er fremsendt i offentlighedsperioden. Det sker i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplanen, som forventes at finde sted i slutningen af 2013.

Først herefter vil du få et svar på dine kommentarer og indsigelser.

Venlig hilsen

Charlotte Vesterlund McAinsh Agronom

Svendborg Kommune Team Landbrug Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge

Tlf: +4562233427 Email: [email protected]

Svendborg Kommune

Fra: Torben Jensen [mailto:[email protected]] Sendt: 11. september 2013 09:56 Til: Charlotte Vesterlund McAinsh Cc: Jesper Kiel Emne: Høringssvar ifm udlægning af min ejendom i området for SVL

Til TM

Efter gennemgang af det fremsendte materiale vil jeg gøre følgende gældende:

1. Der er sket en konkret procedurefejl, idet man ikke har fulgt retninglinerne omkring udpegningen på det område der vedrører infrastrukturen. I retningslinierne står tydelig at vejklasificeringen skal benyttes i vurderingen. Dette har Svendborg Kommune IKKE gjort, men udelukkende blindt forholdt sig til at der i den østligste grænse af det udpegede område, er en motorvej (oplyst af kommunen selv), hvilket betyder at man ikke har vægtet de små og smalle veje, samt deres anvendendelse (skoleveje) i udpegningsområdet. Dette er direkte imod kriterierne for udpegning.

2. Hele det fremsendte materiale bærer præg af at det kun er de større landbrugs interesseorganisationer der har været indbudt i den afholdte møderække. På trods af der kun findes ca. 20 landbrug >200 Ha i udpegningsområdet, og der er 410 landbrug under 20 Ha, har kommunen ikke haft denne gruppe med i den møderække der har været afholdt, ligesom beboerne i området ikke har været inddraget i opstarten af projektet, et projekt der gør alt for at tilfredsstille storlandbrug, uha hvor havde man behandlet os pænt herude hvis vi var med fra starten, således den foreslåede udpegning havde været gennem en ordentlig og sober proces.

3. Jf. jeres egne oplysninger kan områder der er udlagt til råstoffer jf. råstofplanen ikke anvendes. Min ejendom ligger jf. Grundkort Fyn i et sådant område, alligevel har i udlagt min ejendom ?

4. Ligeledes er min ejendom udlagt som et område med særlige drikkevandsinteresser, dette harmornerer heller ikke med jeres udlægning.

Lige en tak for at fremskaffe de berørte dokumenter, det var et stort arbejde, så tak for det.

Denne mail bedes indgå som officielt høringssvar, kvittering imødeses, tak.

-- Med venlig hilsen Torben Jensen Bankevej 6 Gudbjerg Skov 5892 Gudbjerg Mobil: 2910 7473 Mail privat: [email protected]

Troense den 13. september 2013

Til Svendborg Kommune

Indsigelse mod: Ændringerne i zoner for bade- og bådebroer i forslag til Kommuneplan 2013-25

Jeg har, som ejer af Troense Strandvej 5, i brev af 3. september 2013 fra Svendborg Kommune, modtaget meddelelse om, at Kommunen ønsker at ændre zoneinddelingen for bade- og bådebroer udfor min matrikel.

Af Kommunens hjemmeside fremgår det, at forslaget blev sendt i høring den 3. juli 2013 og det er derfor med stor undren, at jeg først blev orienteret om dette i brev af 3. september 2013. Af brevet fremgår, at indsigelsesfristen er den 16. september 2013. Altså under to uger – og så er her endda ikke fratrukket forsendelse tid!!!

Jeg har forsøgt at stille biolog Henriette Mørck nogle opklarende spørgsmål på den i brevet oplyste e-mail adresse, men ikke fået svar på mine spørgsmål, hvorfor jeg hermed fremsender min indsigelse mod forslaget om ændringerne i zoner for nye bade- og bådebroer. (Vedlagt desuden min e-mail til Henriette Mørck).

Jeg gør indsigelse mod at:

 kyststrækningen udfor min matr. og langs hele Troense Strandvej og ændres fra grøn til rød zone, jf. Kommuneplan 2009- 21, med begrundelse i ”at området er særlig uberørt natur”.

Her har fra gammel tid været både haver og strandhaver og en blanding af træbevoksede skrænter og velplejede haver. Ligeledes har der fra gammel tid været broer på de fleste matrikler. Konklusion: området er ikke uberørt natur. Desuden er netop den kyststrækning, hvor min matrikel ligger ikke omfattet af Strandbeskyttelseslinjen. Til sammenligning er der ingen af de andre grønne kyststrækninger ved Thurø, Vindeby, Strandhuse/Tankefuld/Fiskop der foreslås ændret til rød zone, til trods for at der fx på Thurø ved Gambøt er offentlig sti, hvilket kunne begrunde en ændring til rød zone med ”særligt bevaringsværdigt kulturmiljø”, som jf. Kommunens brev også kan være et parameter for at ændre zonestatus.

Jeg gør indsigelse mod at:

 kommunen skriver, ”at du ikke kan forvente at få tilladelse til at opføre ny bro”

Sandheden er, at der har været bro på min matrikel fra før jeg overtog min ejendom i 1974, hvilket jeg kan dokumentere ved fotos. Altså har jeg en broret. Jeg har successivt vedligeholdt og fornyet broen. Jeg har fire fortøjningspæle, som den tidligere ejer af Troense Strandvej 7, (min søster og svoger) gennem nogle år har haft råderet over mod, at min båd var fortøjet til deres bro. Jeg har således været i god tro, at jeg har en broret, men nu da Troense Strandvej 7 er solgt, ønsker jeg igen at gøre brug af mine egne fortøjningspæle. Jeg skal gøre Kommunen opmærksom på:

 at, min ejendom ligger under 50 m fra daglig vande, hvilket indebærer, jf. Naturbeskyttelseslovens § 22 stk. 4, at offentligheden ikke har ret til ophold og badning fra stranden.

 at så sent som i forbindelse med Kommunens forslag til lokalplan for Troense Havn i 2003 skriver, at jeg kan etablere bådebro ud for matr. nr. 14–e, (Troense Strandvej 5) (se § 11 punkt 11.3) samt at jeg i den forbindelse gerne måtte foretage en opfyldning af ca. 300 m2 vandareal ud for min matrikel. En sådan opfyldning ville ikke have meget med uberørt natur at gøre, men forslaget blev som bekendt ikke til noget…

Jeg håber Kommunen kan se det fornuftige i at undlade at ændre kyststrækningen ved Troense fra rød til grøn zone.

Venlig hilsen

Carl Peter Munk

Troense Strandvej 5

5700 Svendborg

Vedlagt: e-mail til biolog Henriette Mørck

Hej Henriette,

Jeg har med nogen undren modtaget brev angående ”Information om ændrede muligheder for nye bade- og bådebroer i Kommuneplan 2013-25”, idet:

 Det undrer mig, at kommunen har ændret zonen ud for min ejendom og generelt langs hele Troense Strandvej fra grøn til rød zone, idet der her fra gammel tid har været broer på stort set hver matrikel, så at betegne denne strækning som en ”særlig uberørt naturkyst som skal friholdes for broanlæg”, forekommer useriøst. Og det er stort set den eneste ændring, der er sket i forhold til tidligere zoneinddelinger. Fx er det stadig grøn zone ved Gambøt på Thurø, hvor der er offentlig sti langs vandet. Ligeledes er der forsat grøn zone i Vindeby.

 Endvidere står der i brevet at, ”Ændringerne er sket for at understøtte kyststrækninger med særligt bevaringsværdigt kulturmiljø eller uberørt naturkyst.” Strandbeskyttelseslinjen er ikke gældende ud for min matr., jf. lokal plan nr. 386 for Troense, kortbilag 4, hvorfor der ikke kan være tale om uberørt naturkyst, da min have går til vandkanten.

 Jeg har ejet ejendommen Troense Strandvej 5, matr. Nr. 14-e i Troense siden 1974 og der var bro her på dette tidspunkt. Billeddokumentation haves. Broen eksisterede således før 1975 og er dermed lovlig. Jeg har successivt vedligeholdt og fornyet broen med tilhørende fortøjningspæle længere ude.

 I de sidste år har min båd haft plads ved naboens bro, Troense Strandvej 7, som indtil december 2012 ejedes af min søster og svoger. Jeg fik tilladelse til at fortøje mit fartøj til deres bro mod at de disponerede over mine fortøjningspæle på den vestlige side af deres bro.

 Men nu hvor Troense Strandvej 7, Villa Strand, er blevet solgt og overtaget af fremmede ønsker jeg naturligvis at have mulighed for at renovere min gamle bro, så den kan anvendes igen i fuld udstrækning.

 Min ejendom ligger under 50 m fra daglig vande, hvilket indebærer, jf. Naturbeskyttelseslovens § 22 stk. 4, at offentligheden ikke har ret til ophold og badning fra stranden.

Jeg kan ligeledes oplyse, at Svendborg Kommune så sent som i lokalplansforslag for Troense Havn i 2003 skriver, at jeg kan etablere bådebro ud for matr. nr. 14–e, (Troense Strandvej 5) (se § 11 punkt 11.3). Dette fremgår endvidere af kortbilag 3. At lokalplansforslaget ikke blev til noget er en anden sag, men jeg har hele tiden været i god tro med hensyn til, at jeg havde muligheden for at renovere den eksisterende bro, når det blev nødvendigt.

Du bedes oplyse mig om, hvorvidt denne antagelse er rigtig.

Da jeg er klar over, at indsigelsesfristen udløber den 16. september 2013 bedes du svarer inden 11. september, så jeg har mulighed for at formulere en evt. indsigelse.

Venlig hilsen

Carl Peter Munk

Troense Strandvej 5

5700 Svendborg

Der har i mange år været bro på vores matrikel nr. 14-e i Troense. Fra barnsben af kan jeg huske, at der altid har været en bro på matriklen. Jeg købte matriklen i 1974, hvor der stadig var bro. Broen eksisterede således før 1975 og er dermed lovlig. Som beskrevet var broen en åben pælebro uden sidebroer og vanddybden højst 1,5 meter. Uden kendskab til disse krav renoverede jeg senere broen og etablerede den på vedlagte foto eksisterende bro med tilhørende fortøjningspæle længere ude. Min søster og svoger ejede villa Strand, hvor en længere bro var etableret. Jeg fik herved tilladelse til at fortøje mit fartøj til deres bro mod at de disponerede over mine fortøjningspæle på den vestlige side af deres bro. Senere er fortøjningspælene blevet fornyet. Fra det øjeblik var interessen for min lille bro ikke så stor. Men nu hvor villa Strand er blevet solgt og overtaget af fremmede ønsker jeg naturligvis at have mulighed for at renovere min gamle bro, så den kan anvendes igen i fuld udstrækning.

Jeg kan ligeledes oplyse, at Svendborg Kommune så sent som i lokalplansforslag for Troense Havn i 2003 havde tilgodeset, at jeg kunne etablere bådebro ud for min ejendom Troense Strandvej 5 (se paragraf 11 punkt 11.3). Det er endvidere skitseret på kortbilag 3. At lokalplansforslaget ikke blev til noget er en anden sag, men jeg har hele tiden været i god tro med hensyn til, at jeg havde muligheden for at renovere den eksisterende bro, når det blev nødvendigt. I øjeblikket er det sådant, at jeg har 4 fortøjningspæle, som jeg ikke kan anvende, når jeg ikke har nogen bro, fordi Svendborg Kommune har ændret kysten ud for min ejendom fra grøn og dermed tilladelse til at kunne renovere min bro til rød og dermed ikke have lov til at renovere min eksisterende bro.

Jeg skal hermed anmode om at Svendborg Kommune fortsat giver mig tilladelse til at have bro.

From: Svendborg Fælles Mail To: Byg Plan og Erhverv Subject: VS: Fælles biogasanlæg Kommuneplan 2013-25 Date: 16. september 2013 08:31:46 Attachments: clip_image001[2].jpg image001.jpg

Venlig hilsen

Anne-Marie Gregersen Overassistent

Svendborg Kommune Direktionssekretariatet Ramsherred 5 5700 Svendborg

Tlf: +4562233113 Email: [email protected]

Svendborg Kommune

Fra: Kurt Ulrich [mailto:[email protected]] Sendt: 15. september 2013 21:16 Til: Svendborg Fælles Mail Emne: Fælles biogasanlæg Kommuneplan 2013-25

Svendborg Kommune Kurt Ulrich Kultur Erhverv og Udvikling Højbjergvej 7 Byg Plan og Erhverv 5771 Stenstrup Ramsherred 5, 2 sal 28693229 5700 Svendborg [email protected]

Svendborg d. 15-09-2013

Da Svendborg Kommune har udpeget det område som jeg bor i til store husdyrbrug samt at området er udpeget som egnet til at bygge et fælles biogasanlæg. Så må jeg være berettiget til erstatning, for det vil forringe min ejendom betragtelig.

Svendborg kommune vil gerne promoverer sig som et naturskønt og dejligt område at bosætte sig i, så forstår jeg ikke at Svendborg kommune har planer om ligge et så stort og voldsomt anlæg i det åbne land nær fredskov. Højbjergvej er heller ikke projekteret til så meget tung trafik af store lastvogne. Svendborg kommune har det jo dårligt med at vedligeholde vejnettet.

Går man ind og ser på vejledningen for biogasanlæg, så henstilles der til at man placere den slags anlæg i industriområder. På oversigtkortet er der vist en placering ved siden af kraftvarmeværket, det må være ideelt med hensyn til forsyningssikkerheden af gas og overskudsvarme. Her er der også gode tilkørselsforhold med motorvej og den gamle hovedvej. Ligeledes har Svendborg kommune jo også problemer med at skaffe affald nok til forbrændingsanlægget, det pynter heller ikke på co2 regnskabet at men er nødsaget til at hente affald i Nordsverige.

clip_image001

Eks. Størrelsen på et biogasanlæg Et så stort anlæg i det åbne landskab og nær fredskov og skøn natur vil ikke være passende.

Med venlig hilsen Kurt Ulrich Indsigelse til Kommuneplan 2013-25 om kulturarv vedr. Løgeskov Jeg forstår ikke helt at I har udpeget Løgeskov som en værdifuld kulturarv? I kalder det for Stenskov Huse husmandskoloni - er det for at det skal lyde fint? Det har altid i daglig tale heddet Løgeskov og vil formentlig blive ved med det. Lidt mere jordnært end jeres udtryk. Og så vidt jeg kan se på gamle kort hedder den ene halvdel af jeres udpegede område Løgeskov og den anden halvdel Stenskov Huse. Hvorfor så ikke beholde Løgeskov som det har hedet hele tiden? I viser i beskrivelsen fra 2011 på side 1 to billeder, som i beskriver som typisk bebyggelse i Løgeskov. Huse der er meget forskellige. Hvor er det typiske ved disse huse? Ydermere viser i på side 3, billeder af 3 huse (hvoraf det ene er spejlvendt - iflg Helle er det ikke spejlvendt) og den gamle skole, I beskriver det som den dominerende bygningstypologi, tolængede husmandssteder og at den eneste bygning der skiller sig ud fra disse enkle typologier er den gamle skole. Hvordan hænger det lige sammen? I området er der 60 huse/gårde og i hvert fald de 33 af dem kan betegnes som ganske almindelige, forskellige huse, måske flere. Resten kan måske betegnes som mindre gårde og enkelte som 2 længede gårde. Jeg prøvede at spørge Helle om hvordan i definerede huse, 2 længede gårde og mindre gårde, men kunne ikke få et klart svar. I hvert fald ikke noget jeg forstod. Lidt ærgerligt da jeg gerne vil forstå hvor alle de typisk tolængede husmandssteder ligger på Løgeskov. I det hele taget fik jeg en sludder for en sladder på mine spørgsmål til Helle. Ikke noget jeg forstod eller kunne bruge til noget. Meget betryggende og tillidsskabende, i sær når hun sidder med planlægningen (ilfg. brev modtaget i E-boks)! Typisk iflg. ordbogen: ”som i særlig høj grad eller særlig ofte forekommer hos eller gælder for en bestemt slags personer, genstande, situationer el.lign. fx om udseende, væremåde eller funktion.” Jeg kan ikke finde det typiske ved husene herude?

Jeg hørte også at hun anbefalede andre at det ikke var nødvendigt at gøre indsigelser. Det var ikke nødvendigt, der ville jo gå lang tid og der ville nok ikke ske noget. Tænker at det skal en fra kommunen ikke stå og sige??? Meget betryggende og tillids skabende!

I skriver også at vi kan søge offentlige puljer og private fonde når der skal laves noget. Jeg har før forhørt mig og fået at vide at det ikke kan lade sig gøre, da det er et ganske almindeligt hus jeg har, som ikke er bevaringsværdigt. Det hænger ikke sammen med hvad i skriver?

Jeg forstår heller ikke, når I har arbejdet på dette i hvert fald siden 2011, at vi ikke har hørt noget før end i sidste øjeblik. En ansvarlig kommune ville have informeret om det på et meget tidligere tidspunkt. Vi føler os snigløbet. Mange af dem der var mødt op til borgermødet d. 12/9 i Hesselager, var bekymrede borgere der var meget uforstående over for jeres plan om kulturarven og den sene udmelding. Det er ikke den måde man opnår tillid og samarbejde med borgerne og at man som forklaring på den sene udmelding bare får at vide at I har overholdt loven. Meget betryggende og tillids skabende!

Der er mange ting jeg ikke forstår i jeres plan og jeres sene udmelding. Desværre har jeg ikke haft så lang tid til at forberede mig, men jeg kunne jo også bare have læst ugeavisen en gang i tidernes morgen eller nærlæst jeres hjemmeside. Det har jeg desværre ikke fået gjort. I har heller ikke gjort det lettere ved ikke at informere om hvad i allerede var begyndt på i 2011 eller tidligere til os borgere. Hvordan skal vi så kunne have tillid til det i siger i dag? Jeg kan kun sige at jeg er imod og protesterer på det kraftigste på at få trukket noget ned over hovedet som ikke hænger sammen iflg. jeres forklaring. Så jeg håber at I finder et andet sted der er mere typisk og værd at bevare.

Men venlig hilsen Anette Henner Løgeskov 26 5771 Stenstrup mail [email protected] tlf 62 26 31 59

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg

Att.: Kultur, Erhverv og Udvikling, [email protected]

15 09 2013

Høringssvar vedr. forslag til Kommuneplan 2013-25 for Svendborg Kommune.

Friluftsrådet har modtaget Forslag til Kommuneplan 2013-2025 for Svendborg Kommune i høring og har nedenstående bemærkninger.

Vi har med glæde konstateret der er lagt meget vægt på friluftsliv i det fremlagte materiale. Det tilhørende kortmateriale er ligeledes et godt arbejdsredskab for os.

Selve kommuneplanen er ret omfangsrigt, men godt inddelt i sektioner. Det kunne dog øn- skes samlet i én PDF fil, hvilket vil gøre det lidt lettere at arbejde med. Vi erkender det og- så kan give problemer med at håndtere en sådan meget stor sammenhængende fil.

Der er ikke meget vi vil kommentere, da det fremlagte planforslag er et godt gennemar- bejdet materiale.

Dog savner vi kommunens poletik og udpegning af egnede områder til solcelle parker, da det er anlæg der er ret dominerende i landskabet.

Ligeledes mangler der udpegning af egnede områder til støjende rekreative aktiviteter, her tænkes især på område til erstatning for de af Svendborg Kommune nedlagte flugt skyde- baner på Hellegårdsvej, det har tidligere landsplan direktiver ellers indeholdt retningslinjer for. Vi ser frem til kommunen udpeger sådanne områder.

Vi har også med glæde bemærket kommunen har meget fokus på stier, til glæde for rigtig mange mennesker, at Svendborg blev den første kommune i det sydfynske, der fik åbnet en del af kløversti projektet for nylig, er ikke tilfældigt. Øhav stien er også et af de større projekter der giver rigtig god omtale og er til glæde for friluftslivet.

De blå støttepunkter der er omtalt i planmaterialet og de tilhørende kort, er også aktiviteter er også værd at rose, sammen med det kommunale fællesskab i Naturturisme I/S.

Friluftsrådet Sydfyn Kredsformand Per Brunsgaard Tel 51 32 98 04 - [email protected]

Friluftsrådet Sydfyn omfatter Assens, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Svendborg og Ærø Kommuner

Hundeskove er desværre en mangelvare endnu, men vi har erfaret der arbejdes med at få løst problemet. Byens borgere har dog allerede løst opgaven, idet de kalder et område ved Hallind skoven for hundeskov, så her er en lille plan opgave med at få sammenhæng i virkeligheden.

Afslutningsvis vil vi henvise til vores friluftsoplæg for Svendborg, der indeholder inspiration til, hvordan friluftslivet i kommunen og dermed mulighederne for oplevelser, livskvalitet og sundhed for borgere og turister kan tilgodeses bedst muligt.

Oplægget findes på: http://www.friluftsraadet.dk/media/192287/svendborg-web-samlet.pdf

Kredsbestyrelsen repræsenterer mere end 90 tilsluttede organisationer og den almenes be- folknings interesser i et aktivt friluftsliv. Vi er klar til at gå i konstruktiv dialog med kommunen for at skabe de bedste betingelser for borgernes friluftsliv.

Med venlig hilsen

Per Brunsgaard Kredsformand Kreds Sydfyn Tlf.: 51 32 98 04 Mail: [email protected]

Formand: Rudi Rusfort Kragh. Krovej 15, 5762 Vester Skerninge. Telefon 62 24 48 98. [email protected]

Svendborg, d. 15.9.13

HØRINGSSVAR KOMMUNEPLAN 2013-25

Lad det indledningsvist være konstateret, at Kommuneplanen har nået et kolossalt omfang, og det er ikke muligt at finlæse hele materialet, endsige fange de mulige konflikter, der er mellem de forskellige sektorer.

Med KP 13-25 har Byrådet valgt at udgive et ’kort fortalt-hæfte’ på 15-16 sider, som giver en udmærket introduktion til den digitale plans mange redegørelser og konkrete planer. Og tak for det.

Foreningen har valgt at koncentrere sig om to af kommuneplanens nye områder: Det åbne land og kulturarven.

Dilemmaet er åbenlyst; Disse områder er præget af omfattende landsplandirektiver, som på mange måder komplicerer de strategier, som netop kulturmiljøernes bevaring og udvikling skulle lægge op til. Foreningen er i hovedsagen overordnet enig i kommunens afsnit om mål og hensigtserklæringer, men er skeptisk overfor om strategi og retningslinjer er tilstrækkelige til at nå målene?

Med kulturmiljøregistreringen, som er gennemført i denne planperiode, har kulturarven fået et virkeligt løft. Men som strategisk operationel redskab hjælper kommuneplanforslaget ikke de smukke tanker og intentioner særligt godt på vej.

Forslag til indsatser

Fra ”kan” til ”skal” i Kulturmiljøerne Kommuneplanens konkrete del er fastlæggelse af rammerne for lokalplanlægningen. Under den forudsætning, at kommunen i lokalplanlægningen respekterer disse rammer, (og ikke tillemper dem efter øjeblikkelige ønsker og behov), ville en fremtidig lokalplanlægning være et af midlerne til at sikre kulturarven. Endvidere kunne begrebet ’bevarende lokalplan’ anvendes i langt højere grad end tilfældet er. Under afsnittet ’Strategi og indsats’ vedr. kulturmiljøerne bruges, ligesom for andre ’bløde værdier’, udtryk som ’kan anvendes….’, ’kan indgå i….’ osv. Det burde være en selvfølge, at den opbyggede viden rent faktisk skal anvendes…. Rammelokalplaner for Kulturmiljøerne Er middel, som ikke er nævnt er ’rammelokalplanerne’, som kan styre nogle overordnede træk, f.eks. som sikrer sammenhæng og helhed, -og miljøværdier. By og Land-Sydfyn vil konkret foreslå at de udpegede kulturmiljøområder omfattes af sådanne rammelokalplaner, som netop kan fastholde det særpræg, der har berettiget til udpegningen, gennem dette styringsværktøj.

SAVE- Registrering af Kulturmiljøerne Endvidere foreslår By og Land-Sydfyn at midlerne fra Bygningsforbedringsudvalget, som i forvejen går til SAVE-kategoriseret bygninger, også øremærkes til bygninger i disse områder, med henblik på at forskønne og modernisere bygningerne i de udpegede Kulturmiljøer. Dermed har kommunen et virkemiddel som kan motivere husejerne til at værne om bygningen og dermed understøtte ideen med Kulturmiljøarbejdet. Herunder sikrer at bygningerne i de udpegede kulturmiljøet SAVE-registers, samt at gamle SAVE-registreringer i kulturmiljøerne gen-registres (ajourføre).

VE-løsninger i kulturmiljøerne For disse kulturmiljøområder bør der også være klare regler omkring anvendelsen af renere teknologi-løsninger, som solceller og –fangere, samt vindmøller, herunder husstandsvindmøller, så disse teknologierne af æstetiske grunde begrænses mest muligt – evt. ind tænkes i kollektive anlæg, som tillige placeres uden for kulturmiljøområdet.

Formidling af kulturmiljøerne En forudsætning for en succes for udpegningerne af kultur-miljøer og for kulturarven i bred forstand er formidlingen, som skal skabe det lokale engagement og meddelagtighed. Kommuneplanen peger på et samarbejde med Svendborg Museum og organisationer som f.eks. Foreningen By og Land-Sydfyn, -herunder bl. a. et digitalt kulturarvsatlas.

Etablering af Kulturmiljøråd Man kan måske overveje at etablere et ”Kulturmiljøråd”, bestående af bl.a. fagfolk, som både kan drøfte fx indsatser samt de konfliktsager som måtte komme.

Foreningen kan erklære sig ‘mere end parat’ til sådanne initiativer, som imidlertid må organiseres og styres af Svendborg Kommune.

PS: Svendborg Havn og midtbyen Afslutningsvis kan det beklages, at der i den forløbne kommuneplanperiode ikke har været større udviklinger i planer for bymidten, for havnen eller for forbindelsen imellem disse. Der har været en debatrunde omkring havnen, herunder en ‘inviteret arkitektkonkurrence’ omkring forbindelse mellem by og havn, som siden har givet anledning til politiske slagsmål og forviklinger.

Der findes en rammelokalplan nr. 349 fra 2005 vedr. Svendborg Havn. Eftersom der øjensynligt ikke har været konkrete beslutninger siden, som kunne afspejle sig i endelige lokalplaner i kommuneplanens ramme-del, kunne man jo forestille sig en revision af denne rammelokalplan, som kunne omfatte den i de senere år udviklede og beskrevne viden om kulturmiljøer på området, herunder de i kommuneplanen nævnte.

By og Land-Sydfyn kan derfor gentage vores gamle kongstanke om en international arkitektkonkurrence for en masterplan for by og havn.

Mvh

Rudi Rusfort Kragh Bestyrelsesformand

From: Plan Fælles Mail To: Helle Juul Kristensen Subject: VS: "Indsigelser til Kommuneplan 2013-25" er blevet afsendt af Lena og Ove Bruun Pedersen Date: 16. september 2013 10:00:39 Attachments: Forslag til tilfjelser i Kommuneplanen.doc

Fra: [email protected] [mailto:[email protected]] Sendt: 15. september 2013 19:33 Til: Plan Fælles Mail Emne: 'Indsigelser til Kommuneplan 2013-25' er blevet afsendt af Lena og Ove Bruun Pedersen

15. september 2013 19:32 er dialogen 'Indsigelser til Kommuneplan 2013-25' blevet afsendt fra svendborg.cowi.webhouse.dk:

Følgende information blev afsendt:

Fornavn: Lena og Ove Bruun Efternavn: Pedersen Vej og husnr.: Grønnegade 9 Postnr.: 5762 By: Vester Skerninge E-mail: [email protected] Indsigelse eller ændringsforslag: Ændringsforslag til Tekniske anlæg og forsyning. Forslag til tilføjelser i Kommuneplanen

Svendborg Kommune har beskrevet i Kommuneplanen hvordan der planlægges om tekniske anlæg. Det ses ikke i teksten, at Solcelle-industri/park - altså Solcelleanlæg der er større end ”Solceller til eget forbrug” indgår i denne tekst.

Er det Svendborg Kommunes mening, at det er Embedsmændene der kan placere Solcelleparker rundt omkring i de i forvejen hårdt ramte landsbyer?

Vores mening er; at der i Kommuneplanen bør tages højde for Solcelleparker – som jo er i vækst.

Uddrag af Kommuneplan. Tekniske anlæg og forsyning

Samfundet har behov for en stabil og miljørigtig energiforsyning, telekommunikation og mulighed for at bortskaffe og genanvende affald samt håndtere spildevand. Det fordrer større tekniske anlæg, der kan påvirke omgivelserne.

Kommuneplanen skal sikre, at der kan ske en udvikling af de anlæg, der er nødvendige for samfundet, og at det sker under størst mulig hensyn til landskabet, de kulturhistoriske værdier og med færrest mulige miljøgener, visuelt, forureningsmæssigt og støjmæssigt.

Svendborg Kommune ønsker at sikre en god udvikling med færrest mulige gener for befolkning og landskab.

Kommuneplanen omfatter planlægning for følgende tekniske anlæg og forsyning:

 Vindmøller  Højspændingsanlæg  Affaldsbehandling  Fælles biogasanlæg  Spildeveandsanlæg  Forurenet jord  Antenner og antenneanlæg  Vandforsyning

Ud over kommuneplanen skal kommunerne udarbejde forskellige sektorplaner inden for forsyningsområdet. Det drejer sig om en vandforsyningsplan, en affaldsplan og en spildevandsplan. Sektorplanerne er mere detaljerede end kommuneplanen.

From: Plan Fælles Mail To: Helle Juul Kristensen Subject: VS: Vedr. Skrivelse til Svendborg kommune Date: 16. september 2013 10:01:08 Attachments: foto.JPG ATT00001.txt

Fra: [email protected] [mailto:[email protected]] Sendt: 15. september 2013 19:26 Til: Plan Fælles Mail Cc: [email protected] Emne: Vedr. Skrivelse til Svendborg kommune

Vedr. kommuneplan 2013 -25. Kommentar vedr. : Bevaringsværdigt kulturmiljø ved Gambøt Thurø. Historik: I forbindelse med Thurøs overgang til selveje i 1810, opstod en del skrænter mod vandet med gamle egetræer, som henlå uberørt i 200 år. Arealerne blev bestyret af Thurø Hartkornsforening, nu Thurø skov og hartkornsforening. Foreningen overdrog et større areal til sognerådet matrikel 116 f, som de derefter lod frede (ifgl. tingbogen 1952) Arealet mellem Kirkestræde og Snævringen burde måske være med på kommunens plan.

Svendborg kommune overtog fra Hartkornsforeningen de resterende arealer i 1975 på nær 3 lodder- bl.a. 81a.

De gamle fiskerskure ved Gambøt blev helt naturligt bevaret med de omkringstående store egetræer. Træerne er en meget vigtig del af dette miljø og husene har ikke den værdi hvis baggrunden med træerne forsvinder.

Matriklerne mod vandet med træer foran 48a,48u og senest 48h ( altså 81v) forsvandt. Der er nu kun et ryddet areal 81x tilbage. En større skovrydning har fundet sted på skrænten. Endvidere forsvandt et gammelt træ i forbindelse med en forstærkning af vejen bag skurene. Vejen fører bl.a. til industriområde 81b,som pludselig kunne få status som boligområde. I den forbindelse forelå et ønske om at fjerne nok det største egetræ på øen, som stod på en tilstødende matrikel med den begrundelse, at det skyggede. Det er min opfattelse,at der bør fredes 81æ med de store træer,samt finde en registrering sted af de resterende træer,som derefter bør fredes. En genplantning bør finde sted, hvor det er muligt. Jeg vedlægger vedhæftet fil af træerne v. Gambøt af ukendt kunstner.

Venlig hilsen Arkitekt Niels Franke Snævringen 23, Thurø cc Foreningen for bygnings- og landskabskultur for sydfyn / Jess Heine Andersen

Christian Madsen: Indsigelse vedr. Kommuneplan 2013-25/Thurø færgested

Svendborg Kommune Svendborg den 15. september 2013 Byg, Plan og Erhverv Ramsherred 5 5700 Svendborg

Christian Madsen Neergaardsmindevej 1, Thurø 5700 Svendborg

Undertegnede gør hermed indsigelse mod Svendborg Byråds forslag til Kommuneplan 2013-25, specifikt forhold vedrørende Thurø færgested. Indsigelsen omfatter flere forhold, bl.a. en indsigelse i forhold til kulturmiljøafgrænsningen, en indsigelse i forhold til planlagte indsatser, der er i strid med Grundloven (private ejendomsret) og Naturbeskyttelsesloven.

Baggrund Undertegnede er ejer af og beboer på Neergaardsmindevej 1, Thurø. Til min store forundring kan jeg i Ugeavisen den 07.08.2013 se Bruno Hansen afbilledet på min private ejendom samt læse at min matrikel er inddraget i Svendborg Byråds forslag til Kommuneplan 2013-25 i afsnittet vedr. Thurø færgested (Bilag 1A & Bilag 1B). Det undrer mig især, da Svendborg Kommune ikke forud har kontaktet mig vedr. et for mig og for Svendborg Kommune så vigtigt forhold.

Foruden den manglende dialog med ejere og naboer til Thurø Færgested, har Svendborg Kommune tilsyneladende ikke forud for forslaget til Kommuneplan 2013-25 undersøgt forholdene omkring stedet. Forslaget lægger til grund at Thurø færgested ikke vedligeholdes ordentligt i dag. I forslaget beskrives molerne som "sårbare overfor manglende vedligehold. De er i dag kratbevoksede og er i dag hjemsted for bådelav..". "Den stenbyggede mole er smal og delvis forvildet" (Bilag 1A & Bilag 1B). Vi har gennem mange år bekostet og lagt et stort arbejde i vedligeholdelse af molen (på Thurø-siden). Foruden den løbende vedligehold har vi for nogle år siden bygget en kystsikring på molens østlige side. Denne opfyldning holdes vedlige og øges for hvert år. Uden denne kystsikring og den saltvandsbestandige bevoksning der holder på jordlaget, havde molen været gennemstrømmet for længst. Der ligger småbåde ved bådebroer på molens vestlige side, men molen er vores private ejendom, og der har således ikke på noget tidspunkt været bådelav tilknyttet molen. De personer som vi har givet lov til at ligge med båd ved bådebroerne bidrager desuden til at vedligeholde molen ved faste arbejdsweekender.

Vi er ikke enige i at den mole der er tillagt vores matrikel, kan karakteriseres ved "manglende vedligehold". Dette må i givet fald dokumenteres af Svendborg Kommune.

Indsigelse mod kulturmiljøafgrænsningen Iflg. beskrivelsen i Svendborg Byråds forslag til Kommuneplan 2013-25 består de bærende bevaringsværdier for kulturmiljøet Thurø færgested af Færgegården samt molerne på hhv. Fyn-siden og Thurø-siden. Kortmaterialet angiver derimod et langt større område indenfor kulturmiljøafgrænsningen; På Thurø-siden er ikke alene molen inddraget, men også huset og hele den øvrige del af haven under vores matrikel (jf. Bilag 1A). Denne øvrige del af matriklen bestod af frugtplantage indtil 1966, hvor huset blev bygget - altså 32 år efter at trækfærgeforbindelsen blev nedlagt (sic!). Dette område har således ingen historisk relation til Thurø færgested. Flere historiske kilder understøtter dette; her er blot vedlagt et enkelt fotografi (jf. Bilag 2; jf. Bilag 1B, s.2).

1 Christian Madsen: Indsigelse vedr. Kommuneplan 2013-25/Thurø færgested

Retningslinjerne for kulturhistoriske interesser i Planlovens §11a udgør således ikke tilstrækkeligt grundlag for at udpege den del af vores matrikel, der ikke omfatter molen, som bevaringsværdigt kulturmiljø.

Kortmaterialet i Kommuneplan 2013-25 forventes tilpasset beskrivelsen i forslaget, så alene molerne på hhv. Fyn-siden og Thurø-siden samt Færgegården inddrages som bærende bevaringsværdier for kulturmiljøet Thurø færgested i indramningerne (hhv. Kulturmiljøafgrænsning og Thurø færgested) i kortmaterialet.

Indsigelse mod planlagte indsatser, der overskrider ejendomsrettens ukrænkelighed og er i strid med Naturbeskyttelsesloven Planlovens §11a, der udgør lovgrundlaget for Svendborg Byråds forslag til Kommuneplan 2013-25, tilsiger at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for "sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier" (§11a, stk. 14).

Det fremgår da også af Svendborg Byråds forslag til Kommuneplan 2013-25 at "Thurø færgested skal bevares som et særegent kulturmiljø med de lange moler [..]", og at "kulturmiljøet skal sikres og synliggøres [..]".

Som grundejer er vi helt enige i, at Thurø færgested skal bevares som et særegent kulturmiljø. Imidlertid overskrider Svendborg Byråds forslag til Kommuneplan 2013-25 rammerne i lovgrundlaget med forslag om, at Byrådet skal arbejde for • "udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner for molerne i samarbejde med brugerne af området" • "at skabe offentlig stiadgang til molerne"

Foruden at være langt mere vidtgående end Planlovens §11a tilsiger, er de i kommuneplanen foreslåede indsatser en direkte overtrædelse af den private ejendomsret sikret ved bestemmelser i Grundloven (§73) og i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der er således ikke hjemmel i Planlovens §11a til at tilsidesætte gældende ejerforhold eller til ekspropriation af private rettigheder over fast ejendom.

Svendborg Byråd vil i forbindelse med en eventuel fremtidig sag om ekspropriation mhp. virkeliggørelse af en ændret lokalplan for området skulle dokumentere, at ekspropriationen er en forudsætning for virkeliggørelse af lokalplanen, hvilket betyder "at ekspropriationen ikke kan finde sted, hvis ekspropriationsformålet kan realiseres på en for ejeren mindre indgribende måde, eller hvis ejeren - bortset fra offentlige formål - selv kan og vil realisere ekspropriationsformålet" (By- og Landskabsstyrelsens Vejledning om kommuneplanlægning; I.3. Ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplaner). I nærværende sag er der netop tale om en grundejer, der i mange år har arbejdet for og med at bevare molen som et kulturhistorisk vidnesbyrd på tidligere tiders færgeforbindelse mellem Thurø og Fyn. Bevarelsen og synliggørelsen af Thurø færgested har således allerede fundet sted gennem mange år og flere generationer; Matriklen, herunder molen på Thurø-siden, har været ejet af undertegnede i næsten 30 år - og af min familie i omkring 40 år. Uden en bevidst og ihærdig indsats af grundejeren ville molen for længst være blevet nedbrudt af det omgivende Skaarup Sund.

En tilvejebringelse af offentlig adgang til molen gennem vores eller naboens have vil være så generende at der ville opstå et åbenbart misforhold mellem det ekspropriative indgreb og offentlighedens begrænsede interesse. På den ene side ville et ekspropriativt indgreb være

2 Christian Madsen: Indsigelse vedr. Kommuneplan 2013-25/Thurø færgested aldeles ødelæggende for den herlighedsværdi, der knytter sig til ejendommen, og på den anden side er molen som bevaringsværdigt kulturmiljø fuldt synligt for offentligheden, bl.a. fra dæmningen med mindre end 100 meters afstand.

Med hensyn til den del af forslaget, der omhandler "udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner for molerne" vil vi som grundejer på Thurø-siden naturligvis tage positivt imod forslag til konkrete vedligeholdelsesinitiativer, der rækker ud over det vedligeholdelsesarbejde, vi allerede har udført gennem mange år. I den sammenhæng kan Planloven således danne grundlag for etablering af retningslinjer for sikring af de kulturhistoriske bevaringsværdier, men ikke for konkrete, kommunalt udarbejdede vedligeholdelsesplaner (jf. ejendomsrettens ukrænkelighed, Grundloven §73).

Som ejere af molen stiller vi os afvisende over for ændringer i områdets status som overskrider de retningslinjer der allerede er gældende i fht. strandbeskyttelseslinjen (jf. Bilag 3). Vi er bekendt med, at administrationen af denne beskyttelseslinje er karakteriseret ved "nultolerance" i fht. enhver tilstandsændring. Molen er således allerede i dag - uden de foreslåede ændringer i hht. den fremlagte kommuneplan - fuldt ud beskyttet i medfør af den gældende lovgivning.

Endvidere udgør de planlagte indsatser en overtrædelse af Naturbeskyttelsesloven, der i sine bestemmelser sikrer privatlivets fred. Planlovens §11a angiver at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for arealanvendelsen i kystnærhedszonen (§11a, stk. 18), herunder at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges (§5b, stk. 5), hvilket effektuerer Naturbeskyttelseslovens anvisninger om offentlighedens adgang til naturen (jf. LBK 951, §22 og §24). Imidlertid afgrænser Naturbeskyttelsesloven ophold ved kysten inden for 50 meter fra beboelsesbygninger af hensyn til privatlivets fred (jf. LBK 951, §22, stk. 4) og på uopdyrkede arealer inden for 150 meter fra beboelsesbygninger (jf. LBK 951, §24, stk. 3). Den offentlige stiadgang som Svendborg Byråd vil arbejde for kan ikke finde sted uden at offentligheden skal bevæge sig direkte igennem privat have mindre 50 meter fra privat beboelsesbygning. Der vil med andre ord være tale om en grov tilsidesættelse af privatlivets fred og i modstrid med Naturbeskyttelseslovens beskyttelse deraf. Endelig er offentlighedens adgang til kysten for længst sikret mindre end 100 meter vest for molen og mindre end 200 meter øst for molen.

Som anført i Svendborg Byråds forslag til Kommuneplan 2013-25 er "sporene efter den historiske kystkultur [..] under pres, og der er behov for en særlig indsats for at sikre de relativt få velbevarede kystmiljøer med deres særegne stemninger og forskelligheder" (Svendborg Kommuneplan: Thurø færgested). Thurø færgested udgør et bevaringsværdigt kulturmiljø, der på den ene side markerer tidligere tiders trækfærgeforbindelse mellem Thurø og Fyn, og på den anden siden repræsenterer den særegne kystkultur med småbåde, der har eksisteret i det Sydfynske område. Kystkulturen med småbåde bør fastholdes både af kulturhistoriske hensyn, men også fordi, denne kystkultur har været med til at fastholde og bevare molerne som kulturhistoriske anlæg. Derimod er det bekymrende at Svendborg Byråds forslag til Kommuneplan 2013-25 ikke omtaler, at offentlig adgang til molen på Thurø- siden alt andet lige vil øge belastningen af det sårbare kystmiljø samt medvirke til tab af områdets kulturhistoriske autensitet.

Med venlig hilsen Christian Madsen

3 Svendborg Kommuneplan: Thurø færgested http://svendborg.cowi.webhouse.dk/dk/hovedstruktur/kulturar...

Om planen Tværgående temaer Hovedstruktur Bydele og lokalområder Pdf Søg Kort Print Sitemap A-Å

Byudvikling Thurø færgested Bosætning og boliger Kulturmiljøet Thurø færgested fortæller om tidligere tiders overfart mellem Fyn og Status Erhverv og turisme Thurø. Trækfærge-forbindelsen blev oprettet i 1908 mellem Nordodde på Thurø og Forslag til Kommuneplan 2013-25 er i Detailhandel Bjørnemoseløkken på Fynsiden. Anløbsmolerne og færgegården på Thurø var i brug høring til den 16. september 2013. Bykvalitet lige frem til anlæggelsen af vejdæmningen i 1934. Kulturarv Området er et markant synligt eksempel på, at færgedriften har været et vigtigt Du kan læse mere om høringen og Kulturarv og udvikling Kulturmiljø - Svendborg bymidte indslag i livet omkring sundet og i øhavet. borgermøder, og sende dine og havn indsigelser eller bemærkninger her. Kulturmiljø i byområder Mål Kulturmiljø ved kyst Ballen åhavn Det er byrådets mål, at: Christiansminde udflugtssted Ændring ift. Kommuneplan 2009 Lundeborg, Sehesteds by kulturmiljøet Thurø færgested bevares og synliggøres som et særegent sted, Afsnit med kulturmiljøer er reviderede Revsøre fiskerleje der kan fortælle om tidligere tiders livlige færgetrafik, der førhen bandt øerne på baggrund af nye Thurø færgested til det fynske fastland Troense skipperby kulturmiljøanalyser. De udpegede Kystkulturelementer kulturmiljøer er fordelt på de fire Baggrund Kulturmiljø på landet afsnit: bymidte/havn, i byområder, Fortidsminder og kirker På Neergårdsmindevej ved siden af dæmningen ligger den tidligere Færgegård som et ved kyst og på landet. Kulturmiljøer Bevaringsværdige bygninger minde om en tid, hvor man måtte sejle til Thurø. Bag Færgegårdens fine Bedre fra Kommuneplan 2009 er heri Kultur og fritid Byggeskiksbygning strækker molen sig langt ud i sundet mod Fyn. Forbindelsen var en videreført, og der er udpeget flere Børn, unge og uddannelse trækfærge, og det var derfor af betydning at gøre afstanden så kort som muligt. bevaringsværdige kulturmiljøer. For Social, ældre og handicap alle kulturmiljøer er der beskrevet De bærende bevaringsværdier er: Trafik og infrastruktur bærende bevaringsværdier, Tekniske anlæg og forsyning Færgegården sårbarhed, virkemidler og tilhørende, Åben land struktur molerne på Fynssiden og Thurø-siden enslydende retningslinjer. Natur Molerne er sårbare overfor manglende vedligehold. De er i dag kratbevoksede og er i Landskab og kyst dag hjemsted for bådelav, der har bygget træbroer, hvor småbåde kan lægge til. Jordbrug Geologi og grundvand Alle bygninger indenfor kulturmiljøet og opført op til år 1940 har i 1998 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Klima Environment). Færgegården med SAVE-værdien 5 er sårbar overfor ombygning eller nedrivning, hvis man ikke kender til bygningens betydning for det bevaringsværdige kulturmiljø.

Se mere om kulturmiljøet Thurø Færgested i pdf:

thuroe_faergested_uddybende_kulturmiljoebeskrivelse.pdf (856 KB)

1 af 3 16/08/13 13.16 Svendborg Kommuneplan: Thurø færgested http://svendborg.cowi.webhouse.dk/dk/hovedstruktur/kulturar...

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet.

Strategi og indsats

Fælles for alle de udpegede kystkulturmiljøer er, at sporene efter den historiske kystkultur er under pres, og der er behov for en særlig indsats for at sikre de relativt få velbevarede kystmiljøer med deres særegne stemninger og forskellighed.

Byrådet ønsker, at kulturmiljøet Thurø færgested skal bevares som et særegent kulturmiljø med de lange moler, som karakteristiske menneskeskabte landskabselementer, der kalder på forbindelse hen over sundet.

Kulturmiljøet skal sikres og synliggøres som eksempel på fortællingen om færgedrift til de små og større øer i Øhavet. Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for ejere og brugere indenfor området, borgere og turister. Blandt virkemidlerne kan være udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner for molerne i samarbejde med brugerne af området og at arbejde for at skabe offentlig stiadgang til molerne.

Retningslinjer

Lovgrundlag Retningslinjer for kulturhistoriske interesser er fastsat i henhold til Planlovens § 11a.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet. Retningslinjerne er enslydende for alle kulturmiljøer.

Bevaringsværdige kulturmiljøer:

Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt: der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes

2 af 3 16/08/13 13.16 Svendborg Kommuneplan: Thurø færgested http://svendborg.cowi.webhouse.dk/dk/hovedstruktur/kulturar...

+ -

Vis stort kort Zoom til kommune Ortofoto Kort

Svendborg Kommune | Ramsherred 5, 5700 Svendborg, Telefon 62233000, [email protected]

3 af 3 16/08/13 13.16

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011

Den stenbyggede mole er smal og delvis forvildet (tv). Molen på Fynssiden er græsbevokset og nås ad en sti fra Bjørnemosevej (th).

Udsigt over sundet mod Thurø. Molen på Thurø ses stikke ud i vandet lidt til højre for billedets midte, mens molen på Fyn ses til venstre.

Færgegården (tv) med molen i baggrunden (th).

NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Kulturmiljøet ligger i kystlandskabet i et moræneområde. Molerne er menneskeskabte anlæg.

KULTURHISTORIE Trækfærgeforbindelsen mellem Nordodde på Thurø og Bjørnemoseløkken på Fynssiden er blot én blandt flere forbindelser, der gennem tiden har været mellem Thurø og Fyn. Joller varetog persontransporten igennem mange år, hvorimod køer og heste under kyndig vejledning selv måtte svømme over Skårup Sund. Dampbåde og senere motorbåde afløste jollerne i slutningen af 1800-tallet, og kreaturerne kunne fra da blive fragtet over, tørbenede.

Trækfærge-forbindelsen blev oprettet i 1908 af en den lokale murermester Jørgen Larsen. Færgen var en kabelfærge, der blev trukket over sundet med et håndspil anbragt på færgen, og koblet til en kæde, der lå på havbunden. Håndspillet blev hurtigt skiftet ud med et motordrevet, og i 1911 blev motoren ombyttet med en eldrevet, som blev brugt indtil trækfærgens nedlæggelse i 1934. På Fynssiden skulle der efter sigende have været et ringeapparat, som man kunne trykke på og hidkalde færgen, hvis den lå ved Thurø.

Mogens Larsen stod også bag opførelsen af Færgegården i 1919. Den var oprindeligt inddelt i to lejligheder indtil 1925, hvor murermester og trækfærgeejer Larsen og familie tog hele huset i brug.

I 1934 blev broen og dæmningen til Thurø indviet, og murermester Larsen måtte nedlægge trækfærge- forbindelsen. Færgegården blev samme år solgt.

ARKITEKTUR OG BYGGESKIK Færgegården er opført i en fint detaljeret bygningsstil efter Bedre Byggeskik, der var baseret på en solid, håndværksbaseret tilgang til byggeriet. Færgegården er et fint eksempel herpå. Bygningskroppen er velproportioneret, og udsmykningen behersket og smagfuld. Men der er også blevet plads til et par karaktergivende karnapper og kviste. De nyere vinduer er desværre ikke helt tilpasset huset.

From: Plan Fælles Mail To: Helle Juul Kristensen Subject: VS: "Indsigelser til Kommuneplan 2013-25" er blevet afsendt af Morten Henriksen Date: 16. september 2013 10:02:16 Attachments: Indsigelse mod ndringsforslag til Kommuneplan 2013.docx

Fra: [email protected] [mailto:[email protected]] Sendt: 15. september 2013 14:47 Til: Plan Fælles Mail Emne: 'Indsigelser til Kommuneplan 2013-25' er blevet afsendt af Morten Henriksen

15. september 2013 14:47 er dialogen 'Indsigelser til Kommuneplan 2013-25' blevet afsendt fra svendborg.cowi.webhouse.dk:

Følgende information blev afsendt:

Fornavn: Morten Efternavn: Henriksen Vej og husnr.: Slotsalleen 16C Postnr.: 5700 By: Svendborg E-mail: [email protected] Indsigelse eller ændringsforslag: Indsigelse mod ændringsforslag til Kommuneplan 2013-25 ang. muligheder for nye bade- og bådbroer Vi er bosiddende i Troense og er medejer af Troense Strandvej Matrikel 2F. Vi fremsender hermed indsigelse mod ændringsforslag til Kommuneplan 2013-25 for nye bade- og bådebroer. Vi foreslår at markering af rød zone langs Troense Strandvej ændres til grøn zone. Vores argumentation for indsigelsen fremgår af følgende. Argumentation Som bekendt har Svendborg Kommune og Troense By en meget lang maritim historie. Derfor synes vi ikke, at det er korrekt af Svendborg Kommune at fjerne og begrænse adgangsvejen mellem kyst og vand langs kyststrækningen på Troense Strandvej med markeringen af rød zone. Vi mener netop, at det maritime liv langs kysten, herunder muligheden for at bevæge sig ud på en bade- eller bådebro er en del af sjælen, men også det historiske og kulturelle grundlag for Troense. På Troense Strandvej ligger Jacobsens Plads, skibsværftet, hvor nogle af Danmarks bedste fragtskibe blev bygget. I folkemunde bliver Troense kaldt ''den gamle skipperby'', og historien siger, at man i gamle dage har levet af at udskibe frugt fra Troenses mange gamle frugthaver. Vi mener det er en fejl, at Svendborg Kommune med ændringsforslaget ønsker at klippe det historiske bånd over med en markering af rød zone på kyststrækningen langs Troense Strandvej. Vi mener, at vi netop skal bevare det kulturhistoriske maritime miljø, der er en meget vigtig og eksistentiel del af Troenses identitet. Vi har været bosiddende i Troense i 5 år, og vi har hermed erfaret, at man som indbygger i Troense er meget tæt forbundet til Svendborg Sund samt den fantastiske natur, der kan betragtes fra søsiden. Denne mulighed begrænser Svendborg Kommune med en markering af rød zone på kyststrækningen langs Troense Strandvej. Set i lyset af, at der langs kysten i Troense er meget tæt bebyggelse med mange eksisterende broer samt, at bydelen er kategoriseret som byzone, synes vi ikke det er rigtigt at give kyststrækningen på Troense Strandvej en rød markering. Med den tætte bebyggelse på Troense Strandvej er der her heller ikke tale om uberørt naturstrækning. På kysten mod øst ved Grasten på Thurø er der både markeret grøn og gul zone. Afstanden dertil er kun et par hundrede meter. Derfor giver det ikke mening at markere rødt på kyststrækningen i Troense, når man på den anden side af sundet markerer med grøn zone. Der er meget lange ventetider på at få en bådplads i Troense Lystbådehavn. Dette bliver endnu sværere, hvis ændringsforslaget gennemføres med rød markering langs Troense Strandvej. Dette mener vi ikke er fornuftigt, da et af argumenterne for beboer og nye tilflyttere til Troense ofte kunne være, at man ønsker sig en båd i det maritime miljø. Vi ejer 1/4 af Matrikel 2F på Troense Strandvej. Vi ønsker muligheden for på sigt at etablere en diskret bro ud for strandparcellen. Vi tænker her på en bro, som passer ind i det gamle miljø i Troense samt som er godkendt af Svendborg Kommunes Byg Plan og Erhverv. Vi stiller gerne op til et uddybende møde med ansvarlige personer i Byg Plan og Erhverv for konstruktivt at diskutere ovenstående argumentation. Med venlig hilsen Sarah V. Jensen og Morten Henriksen Slotsalleen 16C samt Eghavevej 49 Troense Indsigelse mod ændringsforslag til Kommuneplan 2013-25 ang. muligheder for nye bade- og bådbroer

Vi er bosiddende i Troense og er medejer af Troense Strandvej Matrikel 2F.

Vi fremsender hermed indsigelse mod ændringsforslag til Kommuneplan 2013-25 for nye bade- og bådebroer. Vi foreslår at markering af rød zone langs Troense Strandvej ændres til grøn zone. Vores argumentation for indsigelsen fremgår af følgende.

Argumentation

Som bekendt har Svendborg Kommune og Troense By en meget lang maritim historie. Derfor synes vi ikke, at det er korrekt af Svendborg Kommune at fjerne og begrænse adgangsvejen mellem kyst og vand langs kyststrækningen på Troense Strandvej med markeringen af rød zone. Vi mener netop, at det maritime liv langs kysten, herunder muligheden for at bevæge sig ud på en bade- eller bådebro er en del af sjælen, men også det historiske og kulturelle grundlag for Troense.

På Troense Strandvej ligger Jacobsens Plads, skibsværftet, hvor nogle af Danmarks bedste fragtskibe blev bygget. I folkemunde bliver Troense kaldt 'den gamle skipperby', og historien siger, at man i gamle dage har levet af at udskibe frugt fra Troenses mange gamle frugthaver. Vi mener det er en fejl, at Svendborg Kommune med ændringsforslaget ønsker at klippe det historiske bånd over med en markering af rød zone på kyststrækningen langs Troense Strandvej. Vi mener, at vi netop skal bevare det kulturhistoriske maritime miljø, der er en meget vigtig og eksistentiel del af Troenses identitet.

Vi har været bosiddende i Troense i 5 år, og vi har hermed erfaret, at man som indbygger i Troense er meget tæt forbundet til Svendborg Sund samt den fantastiske natur, der kan betragtes fra søsiden. Denne mulighed begrænser Svendborg Kommune med en markering af rød zone på kyststrækningen langs Troense Strandvej.

Set i lyset af, at der langs kysten i Troense er meget tæt bebyggelse med mange eksisterende broer samt, at bydelen er kategoriseret som byzone, synes vi ikke det er rigtigt at give kyststrækningen på Troense Strandvej en rød markering. Med den tætte bebyggelse på Troense Strandvej er der her heller ikke tale om uberørt naturstrækning.

På kysten mod øst ved Grasten på Thurø er der både markeret grøn og gul zone. Afstanden dertil er kun et par hundrede meter. Derfor giver det ikke mening at markere rødt på kyststrækningen i Troense, når man på den anden side af sundet markerer med grøn zone.

Der er meget lange ventetider på at få en bådplads i Troense Lystbådehavn. Dette bliver endnu sværere, hvis ændringsforslaget gennemføres med rød markering langs Troense Strandvej. Dette mener vi ikke er fornuftigt, da et af argumenterne for beboer og nye tilflyttere til Troense ofte kunne være, at man ønsker sig en båd i det maritime miljø.

Vi ejer 1/4 af Matrikel 2F på Troense Strandvej. Vi ønsker muligheden for på sigt at etablere en diskret bro ud for strandparcellen. Vi tænker her på en bro, som passer ind i det gamle miljø i Troense samt som er godkendt af Svendborg Kommunes Byg Plan og Erhverv.

Vi stiller gerne op til et uddybende møde med ansvarlige personer i Byg Plan og Erhverv for konstruktivt at diskutere ovenstående argumentation.

Med venlig hilsen

Sarah V. Jensen og Morten Henriksen

Slotsalleen 16C samt Eghavevej 49

Troense

From: Plan Fælles Mail To: Helle Juul Kristensen Subject: VS: "Indsigelser til Kommuneplan 2013-25" er blevet afsendt af Thyge Christensen Date: 16. september 2013 10:02:17 Attachments: Indsigelse zoneinddeling broer.pdf

Fra: [email protected] [mailto:[email protected]] Sendt: 15. september 2013 13:37 Til: Plan Fælles Mail Emne: 'Indsigelser til Kommuneplan 2013-25' er blevet afsendt af Thyge Christensen

15. september 2013 13:37 er dialogen 'Indsigelser til Kommuneplan 2013-25' blevet afsendt fra svendborg.cowi.webhouse.dk:

Følgende information blev afsendt:

Fornavn: Thyge Efternavn: Christensen Vej og husnr.: Troense strandvej 6 og 75 Postnr.: 5700 By: Svendborg E-mail: [email protected] Indsigelse eller ændringsforslag: Indsigelse fremsendes vedhæftet Troense, den 15.09.2013

Indsigelse til Kommuneplan 2013-2025 vedr. ændringer i zoner for bade- og bådebroer

I orienterende skrivelse dateret 3. september 2013 henleder Svendborg Kommune min opmærksomhed på det forhold, at zonen ud for min ejendom på Troense Strandvej er justeret til rød zone begrundet i, at ”området er særlig uberørt naturkyst, som skal friholdes for broanlæg”. Dette udsagn vækker stor undren, idet området er defineret som parcelhusområde i byzone, og alle haver er kultiveret helt ned til kysten med opstammede træer, beboelseshuse, mange strandhuse, trapper og broer samt stensætninger og betonkystsikringer, hvilket næppe kan karakteriseres som ”uberørt natur”.

Af kommunens henvisningsside på internettet fremgår det, at kysten i kommunen er inddelt i fire zoner bl.a. ud fra tilstedeværelsen af broer. Via Grundkort Fyn har jeg derfor til sammenligning optalt antallet af broer i fem forskellige områder i byzone i Svendborg, hvor fire områder (2-5) stadig er defineret som grøn zone. Med forbehold for korrekt aflæsning af ortofoto 2012 og den mulige unøjagtighed i min anvendelse af måleredskabet fremlægger jeg her fakta i runde tal: Område Antal broer Meter Antal meter/bro 1. Troense Strandvej fra nr.5 – nr. 84 30 1100 37 2. Vindeby fra Bratenskoven – Skansen 48 1975 41 3. Tankefuldvej – Svendborgsundbroen 63 2400 38 4. Thurø Grønnevej – Måroddevej 39 1250 32 5. Thurø Blåby – Gambøtvej (havn) 21 900 42 Inden for en snæver margin er der altså samme antal broer/meter i alle 5 områder. Begrundelsen for at ændre Troense Strandvej til rød zone ud fra antallet af broer kan således ikke være korrekt.

Yderligere har jeg sat antallet af broer på Troense Strandvej i relation til antallet af strandhaver forstået som antallet af ejere. Der er 41 strandhaver og på ortofoto 2012 i alt 30 broer (nr. 9 har 2 broer), hvortil skal lægges at 2 gamle broer er retableret siden og 5 andre endnu ikke, herunder den tidligere badeanstalt med lang bro og omklædningshuse på brohovedet ud for nr. 35A (Grundkort Fyn, luftfoto 1945). Til 36 af strandhaverne hører således en bro, og der resterer derfor i de 5 områder tilsammen blot 5 lodsejere, som ønskes begrænset med den foreslåede ændring. Dette forekommer ikke rimeligt.

Med venlig hilsen Thyge Christensen, Troense Strandvej 6 og 75, 5700 Svendborg From: Plan Fælles Mail To: Helle Juul Kristensen Subject: VS: "Indsigelser til Kommuneplan 2013-25" er blevet afsendt af Jesper Buk Date: 16. september 2013 10:02:36 Attachments: Ny planlgning af store husdyrbrug og flles biogasanlg.docx

Fra: [email protected] [mailto:[email protected]] Sendt: 13. september 2013 22:08 Til: Plan Fælles Mail Emne: 'Indsigelser til Kommuneplan 2013-25' er blevet afsendt af Jesper Buk

13. september 2013 22:07 er dialogen 'Indsigelser til Kommuneplan 2013-25' blevet afsendt fra svendborg.cowi.webhouse.dk:

Følgende information blev afsendt:

Fornavn: Jesper Efternavn: Buk Vej og husnr.: Højbjergvej 21 Postnr.: 5700 By: Svendborg E-mail: [email protected] Indsigelse eller ændringsforslag: Indsigelse mod ny plan om Store husdyrebrug eller areal til biogasanlæg. Jeg vil gerne gøre indsigelse mod det forslag om ny planlægning af store husdyrbrug og fælles biogasanlæg, i området hvor min ejendom og jord ligger (Brændeskov) 5700 Svendborg.

Det vil medføre en stor værdiforringelse af min og beboernes ejendomme, samt den jord jeg har til min ejendom som jeg så ikke ville kunne udstykke eller udvikle som jeg kunne tænke mig, hvis det ligger inde i det nye planlagte område.

Det vil medføre endnu mere stor og tung trafik i området, vejene er i forvejen meget dårlige og små samt de hele tiden må rapperes i det de ikke kan holde til den meget tunge trafik der er i forvejen, så det vil blive endnu værre med den nye plan.

Det er i forvejen utroligt meget belastene med den nuværende meget store og tunge trafik der er, det er blevet meget slemt efter motorvejen er kommet, det har medført at højbjergvej er blevet enormt belastet og hele tiden ødelagt og i så dårlig stand at der hele tiden er store huller i vejen. Vi for ødelagt alle rabatter og indkørsler, der er stor trafik allrede på nuværende tidspunkt med meget store brede og tunge maskiner, højbjergvej er nærmest blevet til en hovedvej for alle de maskiner der skal frem og tilbage på nuværende tidspunkt, og det vil kun blive værre med det nye forslag.

På nuværende tidspunkt er der mange børnefamilier i området og det er super dejligt, men det er sådan nu at vi ikke engang tør at lade vores børn færdes på de små veje der er, med den stor og tunge samt bredde trafik med diverse landbrugsmaskiner, de tager ikke nogen hensyn tværtimod mener der de ejer det hele, vejerne kan ikke engang bære den nuværende trafik….som i forvejen er uforsvarligt nok.

I øjeblikket er der mange unge og familier der flytter til Brændeskov og der bliver udstykket nye grunde, med sådan en evt. nye planlov vil området ikke blive attraktiv at flytte til, i forvejen skulle i kigge på al den stor og tunge trafik der er og få lavet det så vi alle kan være her.

Jesper Buk.

From: Plan Fælles Mail To: Helle Juul Kristensen Subject: VS: Ja til uddannelsessteder på havnen. NEJ til boligblokke på havnen! Date: 16. september 2013 10:03:49

Fra: Gert Wiik [mailto:[email protected]] Sendt: 13. september 2013 14:48 Til: Plan Fælles Mail Emne: Ja til uddannelsessteder på havnen. NEJ til boligblokke på havnen!

Hermed en kommentar til den igangværende kommueplandebat

Derfor NEJ til boligblokke på havnen!

Svendborg Havn har lykkeligvis bevaret nogle seje og dygtige, hørlige og synlige, håndværkere på havnenNEJ til boligblokke på havnen!. Jeg behøver blot at nævne motorfirmaet Petersen og Sørensen og det berømte træskibsværft Ring Andersen. Disse virksomheder må aldrig blive fortrængt af mennesketomme boligblokke som det er sket i Nyborg, Korsør, Vordingborg, Holbæk, Landskrona, københavn ja, fortsæt selv listen over al landsens fejlplanlagte havne, hvor tilfældig privat/ kommunal/ statslig spekulation i grundpriser har ført til boligblokke for tidligere parcelhusejere der skal have en nemmere alderdom med "udsigt". Netop denne udsigt ødelægges af selvsamme mennesketomme boligbloksmiljøer hvor der måske sidder nogen højt oppe, som man ikke kan se hvem er, og kigger ned. En særlig fejl man kan begå er at genanvende siloerne til bolighøjhuse. Der er rigeligt med ledige boliger i kommunen og masser af byggegrunde overalt, så boliger i silohøjhuse med tilhørende øde omgivende p- miljøer er der ikke brug for når havnen skal være aktiv.

Stop spekulation Fremtidsplanerne for havnen skal istedet gå ud på at give håndslag på at fremtidssikre de nuværende aktive maritime virksomheder så som Petersen og Sørensen, Ring Andersen og evt andre, på de steder hvor de er. Resten af havnens erhvervsarealer bør i kommuneplanen udlægges til offentlige formål hvilket vil fritage dem for yderligere grundspekulation. De skal opkøbes/overtages til en lav værdi efterhånden som lejlighed byder sig. Ellers sker der det, at grundene opkøbes af private der belåner stigende grundværdier i takt med "forventede gevinster" på baggrund af højt boligetagebyggeri.

Støjskærmet uddannelsescampus Den aktive havn kan vi ved en særlig klog indsats vi få tilbage når tidligere tiders spredte og tilfældige placering af unges godt hengemte uddannelsesinstitutioner i forstædernes villaområder i vendes i retning mod havnen. De bør når lejlighed byder sig flyttes ned langs havnefronten. Man kan idag støjskærme bygninger til undervisningsbrug! Lav en havnecampus hvor det der fylder havnen er uddannelsesinstitutionernes unge, sejlklubbers medlemmer, gæstesejlere, universitetsfilialers unge, maritime uddannelser, cafeer, fiskehandlere, Carolinekor, Marineforeninger, gamle træskibe m.v. sammen med slæbebåde, færger, reparation af skibe hos Petersen og Sørensens og Ring Andersen med deres mangfoldighed af skibe. Sådan skal kommuneplanen for havnen se ud!

Med kærlig hilsen Gert Wiik Gæstesejler, eks. svendborgenser "Smilla" af Nykøbing Falster Pt. Svendborg Lystbådehavn

Fredensgade 13 4800 Nykøbing Falster 30341006 From: Plan Fælles Mail To: Helle Juul Kristensen Subject: VS: "Indsigelser til Kommuneplan 2013-25" er blevet afsendt af Jørgen Møller Andersen Date: 16. september 2013 10:52:52 Attachments: Indsigelse p lokalplan Needergaardsmine 2013.pdf

Fra: [email protected] [mailto:[email protected]] Sendt: 16. september 2013 00:32 Til: Plan Fælles Mail Emne: 'Indsigelser til Kommuneplan 2013-25' er blevet afsendt af Jørgen Møller Andersen

16. september 2013 00:32 er dialogen 'Indsigelser til Kommuneplan 2013-25' blevet afsendt fra svendborg.cowi.webhouse.dk:

Følgende information blev afsendt:

Fornavn: Jørgen Efternavn: Møller Andersen Forening/organisation: Thurø Skove Vej og husnr.: Nordvej 207, Thurø Postnr.: 5700 By: Svendborg E-mail: [email protected] Indsigelse eller ændringsforslag: Plannavn: Rekreativt område v/ Kirkestræde. Thurø Skove og Hartkornsejere. Jørgen Møller Andersen, Nordvej 207,Thurø. Tlf. 62 20 51 77. Fax 62 20 51 76

Thurø den 15 - 09 - 2013

Som skovejer og formand for ejendommen nr. 032602 Thurø Skove, beliggende Grastenvej 229, Matr. Nr. Thurø by 82 m.fl., og repræsentant for 75 ejere af Thurø Skove gøres der her med indsigelse mod lokalplan vedr. ”Rekreativt område v/ Kirkestræde”.

Vi ønsker Neergaardsminde (skoven ved Kirkestræde) overført til landzone, da det er en del af kulturarven på øen. Skovejerne besluttede 1960 i forbindelse med 150- årsjubilæet for øen selvstændighed, at skoven skulle føres tilbage med en beplantning, som den var i 1810, og som symbol på dette blev der plantet en bøg ved mindestenen.

Ved 200- årsjubilæet blev der plantet 2 ege ved mindestenen (bøgen var gået ud). I de mellemliggende 50 år er de fleste nåletræer fjernet, og der er plantet eg i stedet. I øjeblikket er der en stor selvforyngelse af bøg i gang, så hele skoven om 10 år vil stå med løvtræer og buske, som også var der naturligt i 1810. Skoven skal ikke være bypark, legeplads eller andet grønt område; men det den har været lige siden mindestenen blev sat op - en skov til minde om øens overgang til selveje.

Med venlig hilsen

Jørgen Møller Andersen

Fra: Lars Krumholt [mailto:[email protected]] Sendt: 16. september 2013 12:07 Til: Charlotte Vesterlund McAinsh Emne: Vedr. planlægning for store husdyrbrug og fælles biogasanlæg i Kommuneplan 2013-25

Tak for den tilsendte information om Kommuneplanens udpegning af områder til fælles biogasanlæg.

Der er iflg. det fremsendte udpeget et område øst for Rødskebølle Skyttecenter, og det er ved telefonsamtale i dag yderligere oplyst, at der ikke for nuværende er konkrete planer om etablering af et biogasanlæg på det anførte sted. Det har jeg taget til efterretning og jeg skal blot anmode om, at man - såfremt der fremkommer konkrete planer om etablering af et biogasanlæg - orienterer de pågældende om, at der er støjende aktiviteter i umiddelbar nærhed af området, idet der både på Rødskebølle Skyttecenter og på motocrossbanen regelmæssigt udøves støjende aktivitet.

Det vil være uacceptabelt, hvis en kommende virksomhed klager over vores aktiviteter, fordi man ikke kendte omfanget af disse. Skulle planer om et biogasanlæg blive aktuelle, vil Rødskebølle Skydebaneforening gerne orienteres.

Med venlig hilsen

Lars Krumholt formand for Rødskebølle Skydebaneforening,

Hostrupsvænge 18 5700 Svendborg tlf. 6221 7242 mobil 2750 4103 mail: [email protected]

Svendborg Kommune Byg, Plan og Erhverv Ramsherred 5 5700 Svendborg Regional Udvikling Strategi og Analyse Kontaktperson: Kasper Hove Pedersen [email protected] Direkte tlf. 76 63 17 39

16. september 2013 Journal nr. 13/25500 Side 1 / 1

Region Syddanmarks høringssvar til Svendborg Kommunes Kommuneplan 2013

Region Syddanmark har med interesse læst Svendborg Kommunes forslag til Kommuneplan 2013. Forslaget til kommuneplan 2013 omsætter Strategi Svendborg Kommune 12 til handling, og har i forlængelse heraf haft fokus på følgende temaer; kulturarv, turisme, landskab og jordbrug.

Kommuneplanforslaget fokuserer på en række udviklingstiltag, hvor Region Syddanmark og Svendborg Kommune tidligere har været i dialog om samarbejdsmuligheder under den Regionale Udviklingsplan herunder områdeinitiativ Fyn:

 Bosætning: Bosætning er et centralt tema både i Den Regional Udviklingsplans områdeinitiativ for Fyn/Fynsprojektet og i kommunens arbejde. Region Syddanmark og Svendborg Kommune vil afsøge mulighederne for at lave et fælles projekt under Fynsprojektet om en undersøgelse blandt fraflyttere og hjemvendte om, hvad der motiverer deres valg.  Turisme: Oplevelsernes Academy, der har fået støtte af Regionsrådets erhvervsudviklingsmidler, tilbyder allerede uddannelse inden for turismeerhvervet. Regionen opfordrede derfor kommunen til at gå i dialog med Oplevelserne Academy om lederuddannelse.  Klima: En af de store udfordringer for alle de syddanske kommuner er at få lavet effektiv strategi i forhold til både klimaforebyggelse og klimatilpasning. Svendborg Kommune har i planstrategien et særligt fokus på klimaudfordringen, og ser også udviklingen af effektive energi – og klimaløsninger, som en potentiel løftestang for erhvervslivet.

Svendborg Kommunes forslag til Kommuneplan er i god overensstemmelse og korresponderer aktivt med Den Regionale Udviklingsplan. Kommuneplanen giver derfor ikke anledning til bemærkninger i forhold til denne.

Region Syddanmark ser frem til fortsat dialog og samarbejde om udviklingen i Syddanmark.

Venlig hilsen

Rune Stig Mortensen Afdelingschef

Damhaven 12, 7100 Vejle Tlf. 7663 1000

Nielstrup Hovedgaard

Høringssvar til KP2013 Svendborg Kommune

Negativ Skovrejsning

Indsigelse: En stor del af Nielstrup Hovedgaard vil i den nye KP13 plan ligge i negativ skovrejsnings område. Det vil fratage virksomheden en produktions muligheder og derved reducere virksomhedens værdi og potentiale og vækstmulighed

Anbefaling: Skovrejsning i området bør ændres til neutralt med undtagelse af det allerede tinglyste areal.

Kommentar: Kompensation for fratagelse af konkurrence mæssige produktions og vækstmulighed og for at stille virksomheden i en økonomisk ringere situation både i selve produktionen men også i salgsværdi.

Areal beskrivelse.

Indsigelse: Matr 1H + markblok 597104 17 + 45. Beskrivelsen af arealet på Nielstrup, især den del der gælder matr1 h og omkringliggende arealer samt de dyrkede arealer jfr markblok 597104-17 og 597104-45 specielt den sydlige del af disse blokke, er behæftet med fejlbeskrivelse af arealet. Den eksisterende bevoksning i Matr 1H og omkringliggende marker er ikke tilgroet. Hvad menes med ”tilsløring” mellem kultur og natur. Uforståeligt. Markerne er dyrkede i omdrift og para 3 arealet (matr 1H) er naturbevokset, så ingen ”sløring” af hvad der er det ene og hvad der er det andet. Beskrivelsen af markblok 597104-17 og 597104-45 specifikt markernes sydlige del beskrives som tilgroet, ikke dyrket og endog sågar ikke ”vedligeholdt”, er ikke korrekt.

Anbefaling: Nielstrup sø (matr 1H ) er para 3, er ikke dyrket og fremstår med naturlig vegetation. Markerne omkring og især markblok 597104-17 og 597104-45 er drænede dyrket landbrugsmarker i omdrift.

Indsigelse: ”genopretning af de tidligere våde enge vil forbedre tilstanden og styrke oplevelsen af landskabet” er uacceptabelt idet markerne er drænede og dyrket i omdrift. Forbedring af tilstanden af hvad, og med hvilken begrundelse og bevisførelse. Det bør nævnes at Nielstrup sø som ligger lige nedstrøms denne del af Syltemae å, er i så god miljø tilstand og er et af de reneste i hele Kommunen, så udsagnet ikke er forståeligt og begrundet.

Anbefaling: teksten udelades idet det ikke er korrekt og ikke acceptabelt og uønsket.

Kommentar: KP13 tekst ”landbrugsdrift på de dyrkede marker bør opretholdes” står i modsætning til KP13 tekst at markerne jfr ovennævnte blokke, ønskes ændret til eng ( fra en fejlbeskrevet tilgroet tilstand/ikke vedligeholdt areal som burde være beskrive som drænede landbrugsmarker i omdrift).

Anbefaling: tekst vedr ”eng” udelades for ikke at stå i modsætning til tekst vedr landbrugsdrift bør opretholdes.

Vandplan og natur

Naturstyrelsen vandplan jfr Naturstyrelsens website, har et separat høringssvar frist/dato og høringssvar vil tilgå Nst. Dog kan nævnes :

Indsigelse: Ændret vandløbsvedligeholdelse nedstrøms Syltemae å fra udløb i Nielstrup Sø. Da der ikke forelægger nogen detaljer hvad der ændres til, er det svært at afgive præcise høringssvar desangående. Dog kan nævnes at hvis kommunen reducere grødeskær/vedligeholdelsen, vil det betyde oversvømmelser af produktions jorden på Nielstrup, som kan betyde erstatnings krav.

Indsigelse: Indsatskrav for miljøfarlige stoffer i Syltemae å, fra udløbet af Nielstrup sø, som er af god miljømæssig stand og en af Kommunens reneste søer, virker ikke helt forståeligt. Hvilke miljøfarlige stoffer og hvorhenne i vandløbet er de miljøfarlige stoffer målt og hvad/hvordan/tidshorisont for hvad man vil reducere/fjerne.

Indsigelse: Projektet genåbning af vandløb fra Løvehavevandløb til Syltemae vandløb er en fejludpeget idet kriterierne for et sådant projekt ikke er tilstedet. (konfirmeret af Styrelsen og Ministeriet). Projektet støder også på fredningszoner fra bl.a. voldstedet i Dyrehave skoven samt projekt omkostningerne – udførelsen, erstatninger etc af uforholdsmæssig højt niveau, så cost/ benefit beregning viser at projektet er urimeligt dyrt uden en målbar effekt.

Kommentar: Vådområde i Nielstrup Hovedgaard marker langs Syltemae å er ikke udpeget og ikke i KP13. Den forkert udpegede genåbning af vandløb samt evt andre tiltag som vil betyde at marker kan/vil blive til ikke dyrkbart vandmættet areal/vådområde, er på det kraftigste uønsket og vil blive krævet erstatning fuldt og helt – reduceret værdi, afgrødemængde, bygnings skader, ringere arrundering og manglende produktivitet etc.

Indsigelse: Hvis vandstanden i Syltemae å hæves og andre tiltag som bevirker at markerne omkring åen bliver vandlidende/ vådområder, vil det få meget stor negativ betydning for virksomheden. Da drænvand fra stort set hele ejendommen løber ned i Syltemae åen vil manglende afløb fra dræn med forsumpning til følge, reducere afgrøde udbyttet mere og mere på et større og større areal, for hvert år der går for virksomheden. Det estimeres på sigt at det vil have en negativ betydning for afgrøde udbyttet på ca 100ha agerjord. Samtidig vil det få konsekvenser for Avlsbygning hvor der er kornlager og anden lagerkapacitet. Bygningen der bygget i medio 1800 uden fugtspærre o. lign. Erstatning og eller krav om nybygning af avlsbygninger kan komme på tale. Nielstrup hovedbygning er fredet og vil ligeledes få alvorlige fugtmæssige konsekvenser som kræves erstattet og udbedret. For hhv avlsbygning og hovedbygning vil også manglende/reduceret lejeindtægt, blive krævet kompenseret. I mindst 1 af udlejnings husene udover Hovedbygningen, kan en evt vandstandsstigning/vandlidende areal/vådområde, få negativ betydning og krævet erstatning/kompensation.

Indsigelse: Mulig ændret færdsel i Åmosen/Syltemae å.

Anbefaling: Ændret færdsels forhold i Åmose vil ikke blive accepteret idet færdslen må forblive på den nuværende sti og ikke i arealet udover denne sti, idet naturen ikke skal forstyrres samt evt kommercielle interesser på arealet ikke mindskes/ødelægges. Vandstands stigning, se ovennævnte re vandplan.

Bygninger

Indsigelse: friholdelse af nye bygninger er ikke acceptabelt idet det reducere mulighederne i at udvikle virksomheden og indtjeningen.

Indsigelse: Driftsbygningerne og omgivelserne fremstår ikke vedligeholdt, er ikke korrekt

Anbefaling: tekst udelades idet det ikke er korrekt. Derudover er der ikke en tidsangivelse for vurderingen idet en evt skade på en bygning kan jo være udbedret i mellemtiden.

Indsigelse: Fredet og bevaringsværdige bygninger. Hvilke bygninger er bevaringsværdige og med hvilke ”restriktioner” synes ikke helt klart.

Kommentar: Nielstrup Hovedbygning er fredet og markeret som sådan på de fleste offentlige websites (GrundkortFyn, arealinfor etc), men ikke på KP13 linket til Kulturarvsstyrelsens link, kulturarv.dk

Se ovennævnte vedr bygninger ifm vandplan og evt vandstandshævning.

Generelt.

Indsigelse: Landbrug ”positiv” mærkning. Da Nielstrup Hovedgaard ikke ligger i det udpegede landbrugsområde kan det frygtes at man ønsker at fokusere på natur og ikke på en normal landbrugs virksomheds udvikling med mulig udvidelse, nybygning etc .

KP13 giver ikke detaljeret information om jordtyper, naturforhold (para 3) etc og andre offentlige websites er ikke ajourført og derved ikke korrekte.

Erstatning / kompensation /udbedring: Der vil blive krævet fuld og hel erstatning/kompensation/udbedring etc for forhold der ændre værdi/udbytte/forpligtigelser etc på ejendommen på kort, mellemlang og på lang sigt.

Ref: Tekst i KP13: Dalbunden omkring Nielstrup - 8.M2

Særligt karakteristisk, særlige visuelle oplevelsesmuligheder, middel tilstand

Tilgroning i dalbunden skal undgås. Rydning af krat i dalbunden og genopretning af de tidligere våde enge vil forbedre tilstanden og styrke oplevelsen af landskabet.

Området skal så vidt muligt friholdes for ny bebyggelse. Kan dette ikke undgås skal ny bebyggelse opføres i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, og afstemmes i arkitektur og farve efter den eksisterende meget homogene bebyggelse i området.

Landbrugsdrift på de dyrkede marker bør opretholdes.

Dalbunden omkring Orte Mølle og Nielstrup præges af lavbundområder med ekstensiv arealanvendelse iform af braklagte arealer og forskellige tilgroningsstadier fra højstaudeng til ellesump

En stor del af lavbundsarealerne i dalbunden er sprunget i krat og domineres af Rød•El og andre fugttolerante arte

Middel tilstand

Dalbunden omkring Ortemølle og Nielstrup • 8.T2

Lavbundområderne i dalbunden omkring Ortemølle og Nielstrup, som på de historiske kort præges af engsignatur, er i dag under kraftig tilgroning. Det oprindelige samspil mellem natur og kultur sløres og muligheden for at opleve de terrænmæssige forhold, som knytter sig til tunneldalen sløres af opvækst af krat. Driftsbygningernes murværk og de nære omgivelser til Nielstrup fremstår ikke vedligeholdte, herunder er en askeallé langs vejen til Nielstrup knap synlig pga. tilgroning mellem træerne.

Denne del af karakterområdet er dog fri for forstyrrende tekniske anlæg. På baggrund af den dårlige vedligeholdelsesmæssige tilstand af lavbundsområderne og den delvist slørede intakthed som dette betinger, vurderes det at dette delområde er i middelgod tilstand

Thomas Ahlefeldt-Laurvig-Lehn

Nielstrup Hovedgaard, dato 16/09/13

From: Plan Fælles Mail To: Helle Juul Kristensen Subject: VS: "Indsigelser til Kommuneplan 2013-25" er blevet afsendt af Niels Haastrup Date: 16. september 2013 14:46:50

Fra: [email protected] [mailto:[email protected]] Sendt: 16. september 2013 13:45 Til: Plan Fælles Mail Emne: 'Indsigelser til Kommuneplan 2013-25' er blevet afsendt af Niels Haastrup

16. september 2013 13:44 er dialogen 'Indsigelser til Kommuneplan 2013-25' blevet afsendt fra svendborg.cowi.webhouse.dk:

Følgende information blev afsendt:

Fornavn: Niels Efternavn: Haastrup Vej og husnr.: Johan Lundbyes Vej 7 Postnr.: 5700 By: Svendborg E-mail: [email protected] Indsigelse eller ændringsforslag: Er grundlæggende positiv over for planen om kulturmiljø i området omkring Niels Hansensvej. Finder det dog ekstremt beklageligt at det fremlagte material ikke tager højde for det igangværende byggeri på Niels Hansensvej nr. 21 (overfor Svendborgpigen). Netop denne sigtelinje mod Taasinge fremhæves i materielet. Sigtelinjen findes ikke mere efter opførelsen af den nye ejendom. Savner i øvrigt information om i hvilket omfang udnævnelse af området til kulturarvsmiljø påvirker mine muligheder for eventuel fremtidig renovering og tilbygning til min ejendom. Må der i fremtiden ændres materialer, tagbelægning eller efterisoleres udvendigt? Vil der eventuelt være mulighed for at søge økonomisk støtte til fremtidige renoveringer med respekt for ejendommens nuværende arkitektur og materialevalg. Havde ikke mulighed for at deltage i borgermøde 11. september, men savner ikke desto mindre information om konsekvenserne for mig som husejer i området. mvh Niels Haastrup

Dansk Ornitologisk Forenings høringskommentar til Svendborg Kommunes forslag til Kommuneplan 2013-25.

Vi henviser til vores høringskommentarer til Natur- og Friluftsliv i Svendborg Kommune, indsendt til Miljø og Teknik den 13. august 2013, da vores kommentarer overordnet vil være de samme.

Herudover vi gerne komme med følgende bemærkninger:

Den grøn-blå struktur: Vi hilser denne fremhævelse velkommen. Det er især i ådalenes snoede forløb, i bakkelandets sammenhængende landskaber og i båndet af kystforlandet, vi finder værdifulde naturområder og dermed de største interesser for fuglelivet. Dette sammenholdt med planens profilering under overskriften ”Hvordan udvikler og beskytter vi naturen?” giver gode forhåbninger for fremtiden henimod 2025,hvor jo biodiversitetsmålene for 2020 for længst skal være indfriet. Vi hæfter os især over de gode hensigter, der er i formuleringerne om, at det er nødvendigt for at sikre naturværdierne for fremtiden ved at binde de eksisterende naturarealer sammen i et naturnetværk, hvorfor Kommuneplanen udpeger de arealer, der vil egne sig som nye naturområder og som nye økologiske forbindelser (spredningskorridorer) og et samlet naturnetværk. Naturnetværket har i sin kortfremstilling (side 8 i papirudgaven ”Kort fortalt og til debat”) næsten sammenfaldende arealer med den grøn-blå struktur. Så selvom også planlægningen for landbruget også har høj og nyskrevet prioritet i kommuneplanen, må arealerne i den grøn-blå struktur friholdes for yderligere byggeri i forbindelse med strukturomlægningen i landbruget med større enheder til følge. Der er ikke længere lokale forhold, der taler for at prioritere stort nybyggeri på bekostning af uspolerede store landskabelige formationer.

Vi har i DOF det forbehold til kommuneplanens, at man må være opmærksom på ikke at få opdelt naturværdierne i en a-, b- og c-natur, hvor flagskibene (fx Natura 2000-områderne) tager al opmærksomhed og bevillinger på bekostning af naturen i den grøn-blå struktur og frem for alt ”hverdagsnaturen”. Ved sidstnævnte tænkes foruden bynær natur også på småbiotoper ude i det dyrkede landbrugsland, som sammen med gartnerier fylder hele 63 % af arealet i Svendborg Kommune. Vi vil i den forbindelse atter engang gøre fremhæve, at andelen af naturarealerne i Svendborg Kommune kun udgør under halvdelen af landsgennemsnittet og er langt under gennemsnittet for hele Fyn med omliggende øer.

Vi må ikke stille os tilfreds med under ”Planlægning for landbrug” at landskaberne bare skal optages af de såkaldte hvedeørkner, vi må ikke opgive at have ambitioner for et naturindhold i landbrugslandet, som indeholder mange folkekære, men bestandstruede fuglearter som Sanglærke, Agerhøne og Vibe. Her har også kommunen et ansvar for at medfinansiere vildtforbedrende foranstaltninger og projekter, ligesom Natur- og Landbrugskommissionens 44 anbefalinger i ”Natur og Landbrug -en ny start” må føres ud i livet.

På turistsiden vil vi gerne advare imod, at man så at sige saver den gren over, man selv sidder på i kommunen. Forstået på den måde, at man må prioritere de mere bæredygtige sider af turismeudviklingen, og ikke falde på halen for hurtige, støjende og individuelle initiativer, der i sidste ende kan skabe konflikter mellem 1) de mange på bekostning af de få og 2) beskyttelse og benyttelse.

Med venlig hilsen

Niels Andersen, kommunerepræsentant for Dansk Ornitologisk Forening i Svendborg Kommune mailto:[email protected] Egensevej 15 Oj Hvenegaard & Jens Bo 5700 Svendborg LANDINSPEKTØRER A/S Tlf. 63 21 12 00 www.hvenegaard.dk CVR-nr. 20014784

Svendborg kommune Dir. tlf. 63211225 Plankontoret [email protected] Centrumpladsen 7 5700 Svendborg J.nr. 136269-LFA Dato 16. sep. 2013

Vedr.: Anmodning om at ejendommen matr.nr. 10-d Vindeby By, Bregninge, beliggendeTroen- sevej 81, medtages i den forestående kommuneplanrevision.

På vegne ejerne af ejendommen Troensevej 81, Nanna Raagaard og Steen Skovmand, Grøn negade 18, Troense, anmodes Svendborg kommune om at medtage ejendommen i den fore stående kommuneplanrevision.

Ejendommen Troensevej 81 er en ubebygget parcel beliggende i landzone, umiddelbart udenfor byzoneområdet Troense by. Ejendommen, der har et areal på 8011 m2, er ikke pålagt landbrugspligt.

Det er Nanna Raagaard og Steen Skovmand's ønske at få ejendommen overført til byzone med deraf følgende mulighed for, at der vil kunne opføres én beboelse, med de til driften af en sådan ejendom naturligt hørende driftsbygninger.

Der er ingen tanker om, at ejendommen skal kunne (videre)udstykkes.

Troense har mange kulturhistoriske værdier. Naboskabet til Valdemars Slot har betydet, at de fleste huse/ejendomme har tilhørt Valdemars Slot og således været fæstebondehuse. Grundstørrelserne har varieret meget, men ofte har disse fæstebondehuse haft et så tilpas stort jordtilliggende, at man har kunnet holde lidt husdyr og have plads til en nyttehave.

Ejendommen Troensevej 81 -ville med mulighed for opførelse af en beboelse- kunne fremstå med samme karakter som mange af Troense's øvrige ejendomme. For at sikre dette karakterfællesskab opretholdt, er Nanna Raagaard og Steen Skovmand ind stillede på at underlægge sig den for Troense gældende Lokalplan 386"s betingelser i dens hel hed, for bebyggelse på Troensevej 81.

De spæde tanker, omkring opførelse af en bolig på ejendommen, kredser omkring et vandsku ret teglhængt længehus med en parallelplacering langs Troensevej, ganske i stil med nabo ejendommene nord og syd for Troensevej 81, som tilsvarende er storparceller med én bolig og tilhørende bygning for dyrehold.

Der henvises til vedhæftede kortbilag.

FAABORG GIVE HADERSLEV KOLDING NYBORG ODENSE OTTERUP RUDKØBING SVENDBORG SØNDERBORG VEJLE mi Med venlig hilsen

Lars Faartoft Landinspektør

FAABORG GIVE HADERSLEV KOLDING NYBORG ODENSE OTTERUP RUDKØBING SVENDBORG SØNDERBORG VEJLE IllllnÆf I

From: Plan Fælles Mail To: Helle Juul Kristensen Subject: VS: "Indsigelser til Kommuneplan 2013-25" er blevet afsendt af Lone Juul Stærmose Date: 18. september 2013 09:25:04

Fra: [email protected] [mailto:[email protected]] Sendt: 17. september 2013 21:09 Til: Plan Fælles Mail Emne: 'Indsigelser til Kommuneplan 2013-25' er blevet afsendt af Lone Juul Stærmose

17. september 2013 21:08 er dialogen 'Indsigelser til Kommuneplan 2013-25' blevet afsendt fra svendborg.cowi.webhouse.dk:

Følgende information blev afsendt:

Fornavn: Lone Efternavn: Juul Stærmose Vej og husnr.: Rønnebogaard, Revsørevej 30 Postnr.: 5874 By: Hesselager E-mail: [email protected] Indsigelse eller ændringsforslag: Vormark/5874 Hesselager er et absolut bevaringsværdigt område. Det oser af idyl, det er en udpræget perle med gadekær omkrandsee gamle huse - et rigtigt landsbymiljø - det finder man ikke mange steder i Danmark. Det vil jeg gerne have med i Danmarks Kulturarv. DN Svendborg

Dato: 16. september 2013

Svendborg Kommune Kultur, Erhverv og Udvikling Ramsherred 5 5700 Svendborg

Bemærkninger til Forslag til Kommuneplan 2013 – 25 fra Danmarks Naturfredningsforening

Svendborg Kommune har fremlagt ovennævnte forslag til ny kommuneplan. Det er et flot og omfattende dokument, med en meget klar opbygning og udformning. Den nye plan rummer flere længe savnede afsnit i forhold til den gældende plan. De enkelte afsnit er opbygget efter næsten samme læst, hvor byrådets målsætning indenfor emnet klart fremgår. Det er generelt flotte målsætninger. Det fremgår helt klart, at der ligger et stort og grundigt arbejde bag de nye afsnit, der giver kommuneplanen en mere klar og afrundet form.

Naturfredningsforeningen er i store træk meget enige i de nye afsnits indhold og planens forskellige målsætninger, og vi vil fremover bruge planen som et af grundlagene i vurderingen af enkeltsager.

Naturfredningsforeningen har med meget stor glæde noteret sig, at Svendborg Kommune vil være ”Klimakommune” i DN’s regi. Vi ved, at det får vores kommune – som alle andre klimakommuner – rigtig stor gavn af.

Vores interesse er naturen i kommunen, og dermed især landskab, miljø og klima. Vi har en række forskellige bemærkninger til det omfattende dokuments enkelte afsnit men først lidt mere generelle bemærkninger:

Den digitale udgave af kommuneplanen er så omfattende et digitalt dokument, at det kræver en meget stor computerkapacitet hos den enkelte bruger. De få fysiske udgaver, som vist findes giver ikke de muligheder, som den digitale udgave er forsynet med. For begge gælder, at det kortmateriale, man ser, er noget gnidderværk, som antyder, hvad planen går ud på indenfor det pågældende emne. Det er umuligt at stadfæste præcist, hvor det foregår eller hvor grænserne går. Derfor vil vi gerne have et bedre kortmateriale, hvor grænsedragningerne er tydeligere. Planen er gældende i så lang tid, at der ellers opstår usikkerhed i forhold til enkeltsager.

Målsætningerne er meget flotte, når det drejer sig om, at naturen skal plejes og forbedres, og det kan vi kun være enige i. Men overfor det står det faktum, at Svendborg Kommune har Danmarks absolut laveste budget for disse foranstaltninger. Tallene fremgår af en oversigt som DN har lavet som et udtræk fra Statistikbanken, Danmarks Statistik. Det fremgår, at der var afsat 0,08 % af budgettet. Det er nærmest ingenting, og med det når kommunen ikke langt, og det, som skulle plejes, forfalder, og forbedringer kan der slet ikke

1 blive plads til. Alle andre kommuner har en meget højere budgetramme, ja de fleste kommuner bruger 1,9 - 0,5 %. Hvad har Svendborg Kommune tænkt sig at gøre ved det? Smukke hensigter og planer er jo ikke nok!

Vi ser med tilfredshed, at der ikke udlægges nye områder til bebyggelse ud i landskabet. Vi udtrykte betænkelighed ved det, som blev udlagt i den forrige plan. Selv når det er tænkt som reserve på længere sigt, forhindrer det åbenbart ikke grundejerne rundt omkring i at kræve hele arealet taget i brug, og det virker urimeligt at udvide byzonen så meget, når der dels er så mange boliger til salg, dels har været en negativ befolkningsudvikling, hvor alene husstandspaltning kræver flere boliger. Vi forestillede os også, at Tankefuld var et projekt, der skulle gennemføres. Det synes i den grad nedprioriteret, når der skal være nye boliggrunde til rådighed mange andre steder i kommunen – til en temmelig stor forventet tilflytning? Men arealerne blev jo markeret i gældende plan eller var en arv fra de tidligere kommuner. Godt, at der ikke udlægges yderligere ud i landskabet.

Vi fornemmer, at der nu tages bedre hånd om erhvervsbehovene, og heldigvis er der også rigelig rummelighed i erhvervsarealerne, der er udlagt tidligere.

Det fremgår mange steder i planen, at tusismen er et vækstområde, som byrådet vil prioritere. Vi er enige med planen i, at vi har nogle virkelig gode muligheder i vores naturgrundlag. Svendborg og Sydfyn er nationalt og internationalt kendt som et flot naturområde. I kommuneplanen vil byrådet passe på og forbedre det allerede eksisterende. Hvis byrådet skal leve op til sine planer skal natur- og miljøområdet have tilført flere midler.

Turismen er spredt på mange forskellige felter og steder, men der må hele tiden tages et stort hensyn til flora og fauna, især søværts, hvor især motorsejlads, er en belastning for fuglelivet og marsvinene. Jetski-leg burde slet ikke kunne finde sted indenfor kommunens nærmeste havområde.

Det er meget fint, at der udpeges så mange kulturarvsmiljøer, både i byen og på landet. Det er vældig godt, at der sættes fokus på at værne om de smukke og charmerende og karakteristiske miljøer i kommunen. De har stor værdi både for de lokale og turisterne. Men hvorfor er ikke alle herregårdsmiljøerne medtaget?

Vi håber, at disse overvejelser om kulturarv, får en bredere effekt, så der i al almindelighed også udenfor de udpegede områder bliver mere opmærksomhed på harmonien og kvaliteten i de lokale miljøer. For der er mange flotte steder. Vi synes godt, at byrådet kan kræve bedre tilpasning, bedre arkitektonisk kvalitet og bedre bevaring, også af beplantningen ude omkring. Vi så gerne, at der blev værnet lidt mere om store træer, alleer og flotte hegn. Vi så også gerne, at byrådet stillede krav, så naturen og de lokale bebyggelsesmiljøer ikke skæmmes med solceller, solfangere og mærkelige vindmøller, mv.. Vist skal den slags være der, men der må tages udstrakt hensyn til helheden.

Vores fredninger er ikke særlig omfattende, men det gør jo ikke så meget, hvis kommunen passer godt på det bevaringsværdige. Det er bare sådan, at nogen af de fredede områder, som kommunen skal passe på, er i forfald. Det ses særligt i Rødme Svinehaver, hvor området er ved at gro til. Hvis der ikke laves bedre pleje vil biodiversiteten helt enkelt forsvinde.

Nye bebyggelser forsynes via lokalplanerne med fællesarealer til leg og ophold. Vi så også gerne, at tiloversblevne arealer i den eksisterende by blev udnyttet til flere grønne ”lommeparker”, et lille stykke bynatur, hvor der kunne være tiltrækkende beplantning, foregå lidt fællesleg og være opholdplads i det fri.

Vi går naturligvis ind for naturnetværksplanen. Naturfredningsforeningen kan se det fornuftige i at få skilt interesserne ad i arealer, hvor jordbrugsinteresserne prioriteres højt, og arealer, hvor naturinteresserne er det væsentlige, og

2 man er forholdvis enig i fordelingen, som også stort set følger den udpegning, der var i ”Fremtidens natur i Svendborg Kommune”. Det fremgår at der ligger et rigtigt grundigt og prisværdigt forarbejde bag disse afsnit. Det har ikke været muligt for os at gå dybt i detaljerne på grundlag af det givne kortmateriale.

Jordbrugsinteresserne dækker mange forskellige dyrkningsmåder, åbenbart også uden jord. Vi synes, at der er meget frit slag og meget lidt beskyttelse mod utilsigtede hændelser, forbrug og forurening af forskellig slags. Vi synes godt, at byrådet kan stille nogen mere ambitiøse krav om større ansvarlighed hos landmændene, om mindre CO2 udledning og mindre kvælstofudledning og mindre gener i al almindelighed. De store husdyrbrug er ulidelige naboer for alle andre, og stanken er ikke alene ubehagelig, den er også amoniakforurening i stor målestok. Det må kunne bedres. Landbruget må ikke blive ved med at være kommunens største forurener.

Den ændrede måde at dyrke landbrug på(og især de store husdyrbrug) kan give en voldsom ekstra belastning af de ellers spinkle veje, der både er smalle og gamle. Der er allerede en tung fodertrafik til disse store anlæg. En renovering af det udpegede område til større husdyrholds vejnet med tilkørsel til et biogasanlæg, skønnes vel mulig, selvom det bliver en stor udgift. Disse store anlæg må ikke spredes ud i hele kommunens åbne land. Nu er sprøjtegifte omdøbt til sprøjtemidler eller planteværn, men selvom man kan friholde det direkte vandindvindingsområde, så ville det nok være mere forsvarligt at få nedbragt forbruget meget væsentligt over det hele, (og specielt et ulovligt forbrug), når der nu er vandindvindingsinteresser over det hele, pånær i kystområderne, hvor det ender i havet. Vi mener, at det ville være en god ide med langt flere økologiske brug alene af den grund. Det burde måske stå lidt tydeligere, at det også ville løse mange andre problemer. Og det burde også være en del af byrådets Cityslow tiltag.

Naturfredningsforeningen går ind for et gennemgribende genbrug af det, som bliver skilt fra som affald, eller på anden måde kasseres. Vi er meget spændte på en kommende affaldsplanlægning, for indstillingen til genbrug har ændret sig voldsom i disse år, ligesom der også viser sig afsætning af det, som kan genbruges. Vejen synes banet for at få de enkelte borgere til at acceptere en langt bedre kildesortering og aflevering til genbrug, ligesom opførelsen af biogasanlæg vil muliggøre en helt anden slags genbrug. Vi mener, at kommunen sagtens kan stille større krav til borgerne og forlange mere sortering. Mange andre kommuner har en omfattende affaldssortering.

Der er meget udmærkede dele om adgangen ud i naturen og kysten. Vi så gerne, at der blev gjort noget ud af at få sammenhængende passage langs kysterne. Vi så gerne en langsigtet målsætning i kommuneplanen, så forholdene ihvertfald ikke bliver ringere, og så man kunne gribe til på en strækning, når lejlighed gaves, eller der blev penge til lidt opkøb af rettigheder. Den udstrakte privatisering er urimelig for de mange lokale og turisterne. Det virker urimeligt at opgive målet på forhånd. En omhyggelig forklaret målsætning kunne måske indstille grundejerne på, at det bar den vej.

Flere hos os har ytret bekymring for børnenes færdsel ude langs eller på tværs af vejnettet, både ude på landet og i byerne, nu hvor skoleoplandene er ændret, og ellers når børnene skal have mulighed for at komme til sport og rekreative områder. Den gennemkørende trafik og de tungere enheder skaber usikkerhed mange steder. Det er godt at ”alle børn cykler”, men de er godt nok nogen små enheder i trafikbilledet.

Vi har nævnt de minimale midler til naturforanstaltninger, og det er en katastrofe. Men det gælder jo for mange dele af kommuneplanen, at det kniber med de økonomiske midler til at realisere de flotte målsætninger. Vi lever stadig i krisetid, det kan måske ændre sig, men der er ingen tvivl om at det økonomiske behov er meget stort, hele vejen igennem. Vi tør slet ikke tænke på en uheldig udvikling af klimaet, med afværgeforanstaltninger for oversvømmelser og havstigninger.

DN vil gerne gå i dialog med kommunen om konkrete tiltag til aktiv pleje af landskab, forbedring af miljøforhold og tilpasninger til fremtidens klimaændringer. Men vi kan ikke hjælpe Jer med flotte planer uden aktiviteter.

Vi synes, at det generelt er en pæn og brugbar plan, I har lavet. Det vil vi rose Jer for!

På bestyrelsen for DN Svendborgs vegne

René Lund Chetronoch, Formand

4 From: Plan Fælles Mail To: Helle Juul Kristensen Subject: VS: Kulturarv. Date: 4. september 2013 08:41:01 Attachments: image001.gif image004.jpg

Fra: Peter Rosenbeck (PROS - bygningschef - PO - SES) [mailto:[email protected]] Sendt: 3. september 2013 15:31 Til: Plan Fælles Mail Emne: Kulturarv.

Til rette vedkommende.

Det var jo helt fantastisk at få info. Om at Niels Hansens Vejs området er udpeget som kulturarv.

Jeg ville ønske I, i kommunen, havde læst alle de gange jeg har skrevet omkring dette kvarters helt unikke betydning.

Men det var inden, eller under, at i som Kommune gav lov til at huse måtte stå i vandskurring, og med mærkelige hække som i lokalplanen er bandlyst.

Og inden i flyttede Svendborgpigen for at en kunne bygge et helt for kvarteret unødvendigt stort hus overfor hende, så hun ikke kunne se ud mere . Denne del af områdeplanen sammen med mange andre ting, var ellers en del af grunden til at Kommunen fik jorden af Brydegaard.

Nå men nu gik det så op for kommunen at det er en helt unik udstykning for tiden i 1950érne, hvor også så mange af vore kendte møbelarkitekter m.m. Lagde grunden til de mange ting vi i dag med stor glæde omgiver os med i vore boliger.

Men prøv at søg på mit navn, der vil dukke flere breve op, som jeg har skrevet til kommunen omkring dette, sidst et højhus der blev givet lov til ind mod min grund på Niels Hansens Vej 16, som i dag er grunden til at vi flygtede ud til Strandvænget, Hvor der overhovedet ikke er tale om et særligt kvarter på den måde, men her overholdes servitutterne endnu, så her er til at ånde. Så pas nu på de sidste rester af det unikke kvarter derinde.

Ja for øvrigt er kommunen også her, (Strandvænget/ Fiskop) ved at give lov til opførelse af et højhus nede ved vandet, huset bliver nabo til vores dejlige frie fællesareal. Og overskrider på alle måder enhver form for fornuft, når det gælder bebyggelses procent, højde og afstandsforhold m.m. Men det ved jeg at i har hørt om, så foreløbig tak for at I bevarer Niels Hansens Vej´s kvarteret.

Ja jeg er sur, det kan I høre, for hvis I bare havde set sådan på dette tidligere, havde vi måske ikke set os nødsaget til at flytte, hvilket i dag afstedkommer at vi sidder med 2 huse, ”som så mange andre”, men alligevel.

Hilsen Peter Rosenbæk Strandvænget 15 5700 Svendborg (Ejer af Niels Hansens Vej 16)

Med venlig hilsen

Peter Rosenbeck bygningschef Bygningsforvaltningen (PO) [email protected] Dir.tlf. +45 7222 6080 Mobil. +45 25577021

Beskrivelse: \\ses-fil\gruppe\ses-scripts\logos\svendborg-signatur5.gif

From: Jens Eckardt To: Helle Juul Kristensen Subject: Vedr Mårodde røgeri Date: 18. september 2013 22:55:56

Att Helle Juul Kristensen

Tak for samtalen vedrørende ovenstående, som aftalt sendes indsigelse.

Undertegnede er ejer af Måroddevej 22 A og har modtaget brev vedr. forslag til lokal plan. Jeg anser det som meget usædvanligt, at man i forbindelse med bevaring af kyst kultur miljø har lavet et område omkring Mårodde røgeri som indbefatter en ejendom fra 1960 (Måroddevej 22B og 22 A) / matrikel 40a samt en ejendom bygget i ca 2003 (matrikel 40x) og en ubebygget grund (matrikel 40k) Ejendommen hvor undertegnede bor er siden 2006, blevet opdelt mellem tre selvstændige boliger og renoveret som følge heraf. Ønskes en bevaring af Mårodde røgeri, som en af flere udvalgte kystkulturelementer, ville det være langt mere relevant at lægge det ønskede område omkring røgeriet uden bygninger, som er af nyere dato og ikke har kyst kultur miljø bevaringsværdige elementer før om ca 100 år. Jeg vil derfor bede om at området omkring Mårodde røgeri erstattes med området svarende til matrikel 40z, 40y, 40æ, hvilket svarer til røgeriet, boligen i gult ved siden af og den omgivende eng.

Indsigelse vedrørende ændring omkring kysten udfor matrikel 40a. Det forekommer mig fuldstændig uden grund at en kyststrækningen udfor ovenstående matrikel skal ændres status i den nye kommunalplan. Ændringen skulle begrundes i at området på ca 30 meter skulle være af et særlig bevaringsværdigt kulturmiljø eller uberørt natur kyst, der ville blive unødvendigt skæmmet af en badebro. Fakta er, at der findes ikke en matrikel i hverken østlig eller vestlig retning fra matrikel 40a, hvor der ikke er opført en badebro. Området på min matrikel vil således være den eneste uden mulighed for opførelse af badebro. Dette kan ikke med rimelighed begrundes med, at der er særlig bevaringsværdigt kulturmiljø eller uberørt natur kyst, idet kysten ikke er væsentlig anderledes end den øvrige kyststrækning i hverken østlig eller vestlig retning, hvor der er opført badebroer for mere eller mindre hver 20 meter. Jeg vil derfor bede om, at der som i den tidligere plan bliver grøn zone udfor matrikel 40a igen.

Med venlig hilsen Jens Eckardt From: Kultur- og Planlægning Fælles Mail To: Helle Juul Kristensen Subject: VS: Skriv til Kultur, Plan og Erhverv\Post til Kultur, Plan og Erhverv [Autotitel=2013A08A30A23B15B14B186850] [Ref.nr.=a3c25457c41049edbb8ca7bd9d88a65b] Date: 3. september 2013 11:37:37 Attachments: dkalmetadata.xml dkalsignaturbevis.xml LogSignature-20130830231917.txt

Fra: [email protected] [mailto:[email protected]] Sendt: 30. august 2013 23:17 Til: Kultur- og Planlægning Fælles Mail Emne: Skriv til Kultur, Plan og Erhverv\Post til Kultur, Plan og Erhverv [Autotitel=2013A08A30A23B15B14B186850] [Ref.nr.=a3c25457c41049edbb8ca7bd9d88a65b]

##DKALDialogtraad=2013A08A30A23B15B14B186650##

Angående: Vedr. sagsbehandling

Til Svendborg Kommune

Både den 29. og den 30. Aug. 2013 har De, ved Helle Juul Kristensen, sendt mig enslydende e-post vedr. sagsbehandling.

Denne kryptiske emneangivelse, dækker i virkeligheden over en kommuneplan, der går ud på at min rådighed over min ejendom i Strandvejskvarteret skal kunne indskrænkes af kommunen.

Til at udtrykke min mening derom indbyder De mig til en byvandring i Hesselager, og en følgende kortvarig debat. Om 12 dage.

Jeg er p.t. på rejse i udlandet langt ud over denne tidsfrist.

Det er simpelthen en uartig sagsbehandling af mig og alle mine medejere i Strandvejskvarteret.

Hvad i alverden er meningen med at lægge et møde om Strandejskvarteret i Hesselager ? Andet end at undgå at vi møder op.

Og hvad i alverden er meningen med at indkalde til høring med så kort varsel ? Andet end at sørge for at så få som muligt kan møde op.

Jeg erklærer herved at jeg ikke accepterer Svendborg Kommunes planer vedr. Strandvejskvarteret.

Da jeg ikke er i stand til at møde op til det indkaldte møde, bedes De sørge for at dette brev læses op til mødet. Og at det tages til efterretning, således at kommunens sagsbehandling kan blive bedre fremover.

Og så vil jeg iøvrigt opfordre til at Svendborg Kommune undlader at bruge floromvundne højttravende falbelader om sine planer, og i stedet fremkommer med ligefremme, ærlige og ordentlige oplysninger til borgerne i rette tid og på rette plads, og ikke under falsk flag, som denne "sagsbehandling" Jens Stengaard Sørensen, Willemoesvej 21, 5700 Svendborg From: Helle Juul Kristensen To: Helle Juul Kristensen Subject: VS: Indsigelse mod udpegning af vores nærområde og ejendom til store husdyrbrug Date: 20. september 2013 08:27:20

Fra: Torben Jensen [mailto:[email protected]] Sendt: 4. september 2013 18:00 Til: Karen Frænde Jensen; [email protected] Emne: Indsigelse mod udpegning af vores nærområde og ejendom til store husdyrbrug

Jeg vil hermed protestere på det kraftigste omkring den udpegning der er foretaget omkring vores ejendom. Dette er magtarrogance af værste skuffe, ikke mindst set i lyset af den store sag vi har haft herude omkring udvidelsen af kvægbruget på Bøllemosevej. Allerede på daværende tidspunkt konkluderede Svendborg Kommunes Vejmyndighed, at vejene herude ikke var egnet til så store landbrug. At i så nu fortsætter sådanne vandvidstiltag, skriger til himlen. I kan da ikke udlægge dette område, uden at i samtidig sørger for en infrastruktur der er tilpasse den øgede aktivitet i påtvinger os herude bliver tilpasset.I skylder stadig at udvide vejene med en forventet omkostning, bare omkring Bøllemosevejprojektet på 9 mill. kr, udregnet af jeres egen Vejmyndighed. I har INTET lavet af dette endnu, hvordan og hvorfor tror i så at vi har tiltro til at det vil ske fremadrettet, sørgeligt at man ikke er blevet klogere. Konkret har jeg følgende spørgsmål, ønsker og krav: 1. Hvortil kan denne beslutning ankes. 2. Hvor kan et erstatningskrav rejses omkring værdiforringelse af vores ejendom, idet vi allerede nu har kæmpeproblemer med algebelægninger overalt, pga. den øgede ammoniaktilvækst i har accepteret med de åbne stalde på Bøllemosevej, ligesom en yderligere udvidelse vil betyde en trafikmængde der vil være uforsvarlig på de små veje herude. 3. Jeg vil gerne have planer omkring jeres forventninger til udbygning af vejanlæggene herude ifm. udlægning af området. 4. Jeg vil gerne have tilsendt jeres og politiets vurdering omkring trafikken og dennes belastning på området. 5. Skoleveje, deres vurdering og konklusion på dette ifm. udlægning ønskes oplyst. 6. Denne skrivelse bedes vedlagt som en officiel indsigelse, således vi måske politisk kan gøre opmærksom på hvad denne totalt ugennemtænkte beslutning. 7. Jeg vil gerne have tilkendegivelse på at min indsigelse er modtaget og indgår i sagen. 8. Sidst, men ikke mindst anmoder jeg om aktindsigt jf. Forvaltningsloven idet jeg er part i sagen. -- Med venlig hilsen Torben Jensen Bankevej 6 Gudbjerg Skov 5892 Gudbjerg Mobil: 2910 7473 Mail privat: [email protected]

From: Helle Juul Kristensen To: Helle Juul Kristensen Subject: VS: Aktindsigt/høringssvar om udpegning af SVL omårde Date: 20. september 2013 08:32:13

Fra: Torben Jensen Sendt: 10. september 2013 10:14 Til: Karen Frænde Jensen; [email protected] Emne: Aktindsigt/høringssvar om udpegning af SVL omårde

Til Teknik og Miljø Jeg har tidlige anmodet om aktindsigt, hvorefter jeg har modtaget en mail med et sagsomslag. Jeg ønsker at alle dokumenter gøres tilgængelige for mig, og jeg kan ikke acceptere jeres udmelding omkring i er i tvivl om alle er med, dette er jeres opgave at udrede ifm. et krav om aktindsigt.

Efter den første gennemgang at det materiale der er tilgængelig pt. kommer det første spørgsmål: Iht. jeres egne principper for udpegning af arealer til lokalisering og anlæg af store husdyrbrug (>500 DE) står der følgende under pkt 2:

Arealer som ligger hensigtsmæssigt i forhold til infrastruktur (offentlige vejsystemer) jævnfør kommunens vejklassificering, identificeres og gives høj prioritet.

Her bedes i oplyse hvilke vilkår/principper man har opstillet omkring dette, samt hvilke vurderinger der ligger til grund for at acceptere en skolevej som f.eks. Bankevej, som jeres Trafikafdeling skønner ikke egnet til tung trafik, kan indgå i denne beslutning.. Derfor må der ligge en konkret vurdering omkring infrastrukturen, når denne fremhæves som princip. Denne ønsker jeg også aktindsigt omkring, da den må være en del af beslutningsgrundlaget

Denne mail bedes også indgå i høringsmaterialet, tak. -- Med venlig hilsen Torben Jensen Bankevej 6 Gudbjerg Skov 5892 Gudbjerg Mobil: 2910 7473 Mail privat: [email protected] Fra: Charlotte Poulsen [mailto:[email protected]] Sendt: 30. juli 2013 18:04 Til: Mogens Christiansen Cc: Sanne og LARS; Kristina Knappe; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Charlotte Flyvbjerg; [email protected]; [email protected] Emne: Projekt "Vejstrup i Bevægelse"

Kære Mogens Christiansen

I forbindelse med høringsfasen kommuneplan 2013-25 sender vi hermed et forslag, som vi har døbt "Vejstrup i Bevægelse". Vi håber, at der i den forbindelse vil blive set med velvilje på forslaget.

Vedhæftet er:

1: Projektbeskrivelsen 2: Prisoverslag på Fittnessredskaber fra Uno (se venligst bort fra den del af tilbuddet, der handler om legeredskaber, da det ikke er den slags legeredskaber, vi vil have på bevægelsespladsen). 3: Tilkendegivelse om projekt fra Vejstrup Efterskole og Øster Åby Friskole

Du må meget gerne bekræfte modtagelsen af mailen.

Venligst og god sommer Charlotte Flyvbjerg Formand Vejstrup Borgerforening og med i gruppen "Vejstrup i Bevægelse" mobil 2854 7796 Vejstrup i Bevægelse

Et mødested for alle generationer og for hele området:

Vi, Vejstrup Borgerforening og udvalget "Vejstrup I Bevægelse" har sat os for at lave en udendørs plads, som på længere sigt har plads til alle generationer.

Samtidig skal det være en plads, som åbner byen op for områdets idrætsefterskoler og fri- og folkeskoler , så det lokale samfund får en fælles platform med de mange midlertidige borgere i vores lokalområde. En plads som er med til at binde små og mindre samfund sammen (Skårup, Øster Åby, Vejstrup og Oure). Derudover er det intentionen at tiltrække naturturister, som er tiltrukket af Svendborg Kommunes naturskønne beliggenhed og Citta Slow-mentalitet. Turister som kan få sig en på opleveren ved at møde de lokale.

Drømmen: Om 10 år er Vejstrup det naturlige centrum for løbere og mountainbikere i området Det er her de stopper op for at lave lidt styrketræning, spise madpakken i bålhytten får luft i dækkene og vand i flaskerne, inden de drager videre ud på stier og veje i det naturskønne område. På Vejstrup i Bevægelse -pladsen kan de møde lokale i alle generationer, som nyder udelivet og muligheden for at få rørt kroppen lokalt. Det er både pensionister, skolebørn, unge og småbørnsfamilier. Med til de lokale regner vi også vores mange midlertidige indbyggere fra efterskoler og højskoler i området.

Grundlag:

Vejstrup Efterskole ligger lige om hjørnet, det samme gør Oure Sport og Performance, to friskoler, en folkeskole, børnehaver og i selve byen er der et plejehjem. Det er mere end 1500 potentielle brugere udover Vejstrups egen lokalbefolkning og andre motionister.

Hver dag året rundt er veje og stræder i Vejstrup populære ruter for cyklende, løbende og gående motionister. Det er dels folk fra efterskoler og skoler, men også bare almindelige borgere, der nyder herlighedsværdien og det hyggelige landsby-miljø i Vejstrup. Vi er glade for at være sådan en magnet, og håber på at blive ved med at være det. Derfor vil vi nu gerne facilitere både de lokale og vores mange gæster på Vejstrup i Bevægelse-pladsen.

Hvor og hvordan?

Placeringen af pladsen kunne være den faldefærdige drivhusgrund nær kirken, det kunne kombineres med nedrivningspuljen. Alternativt er der allerede et areal i Vejstrup udlagt til institutionsformål.

Her forestiller vi os, at små børn kan lege, mens forældre og motionister, der kommer forbi dyrker udendørs Fitness. Vi vil gerne have en bane, hvor man kan køre på skateboard og rulleskøjter, så vi kan trille over og hilse på dem i Oure. (Kunne eventuelt kombineres med cykelsti mellem Oure og Vejstrup). Vi forestiller os også at etablere ”Bouldering” som er en horisontal form for klatring.

Bålhytten som vi allerede har, kan være rammen om grillfester og Sankt Hans, og en Petanque- bane og motorik-redskaber kan tiltrække områdets ældre borgere. Borde og bænke, og fodboldmål, (som vi allerede har) vil appellere til den meget brede målgruppe, vi har i kikkerten. Som en ekstra gestus til de mange forbipasserende motionister, vil vi sætte en vandpost op, så drikkedunken kan fyldes og naturligvis vil vi også levere luft til flade cykeldæk.

Vedligeholdelsen af arealet foreslår vi organiseres og varetages af Vejstrup Borgerforening.

For friluftsmennesker og motionister i Svendborg Kommune:

Hele projektet falder helt i tråd med Svendborg som Friluftskommune og Idrætskommune Øster Åby Friskole og Vejstrup Efterskole har allerede vist interesse for vores idé. Folk i byen har meldt sig med knofedt Nu mangler vi bare et sted, hvor vi kan placere sådan en plads i byen, som erstatning for den plads Svendborg Kommune, nu har valgt at sælge. Og vi håber at salget fra børnehave og legeplads, får lov at arbejde videre i byen. Så snart, vi har en sådan plads, vil vi gå i gang med at søge kommunale, private og fondsmidler, så projektet kan realiseres.

En aktiv fremtid:

I dag er Vejstrup mest en by, hvor man bor. Sådan er udviklingen. Tingene ændrer sig. Men selvom det ikke længere myldrer med handlende og butikker i byen er Vejstrup stadigvæk i bevægelse. Med sine små 500 indbyggere er her en imponerende frivillighed og villighed til at være noget for hinanden og andre. Her er særligt Forsamlingshuset og Borgerforeningen omdrejningspunktet.

Vores fælles legeplads bag den nu lukkede børnehave er ligesom Forsamlingshuset, de steder vi mødes til hverdag, mærkedage og festlige lejligheder.

Men sammen med børnehaven er legepladsarealet nu sat til salg, og vores udendørsrum for fællesskab er ved at forsvinde. Kontakten med folk fra andre byer går samme vej, fordi børnehaven ikke længere har en samlende effekt i byen. Det har sat os i gang med ovenstående spændende tanker.

I Vejstrup drømmer vi om, på længere sigt at blive det naturlige valg for en kommunal Superbørnehave i Oure-Skaarup Området. Vi ligger jo lige i midten og har brug for en lille indsprøjtning, så landsbymiløet kan forblive levende. Vi ser Vejstrup i Bevægelse-pladsen, som første skridt i mod at blive et attraktivt sted for en eventuel fremtidig institution.

Visioner for pladsen: • Vi vil åbne vores by for elever fra efterskoler og skoler og for turister og motionister. • Vi ser Ve s r s bev elses l s so e n rli s o es e å r en or motionister og turister der bruger Øhavsstien og vores øvrige stier og veje i området. • Et sted, hvor familien kan dyrke idræt i fællesskab, og hvor det er mulig at stoppe op og nyde fællesskabet og møde turister og de mange efterskoleelever i området. Pladsen skal være ældre- og handicapvenlig • Et sted, der er med til at fremme bosætning i landdistriktet. • Vi håber o så ris er verve i landdistriktet vil blive fremmet af projektet, da det kan skabe arbejdspladser og iværksættere. • Vores nye s e s l å ol i l n is ri e l yr e o on. Ifølge Idrættens analyse Institut er det netop i landdistriktet at befolkningen dyrker mindst motion, og hvor sundhed og levestandarden er lavest.

Projektfaser:

Fase 1: Svendborg Kommune udpeger og anskaffer et erstatningsareal for legepladsarealet bag den gamle børnehave. Det er pt sat til salg. Eventuelt i kombination med nedrivningspuljen.

Fase 2: Bålhytten, legeredskaber, borde og bænke og fodboldmål (alt brugbart eksisterende fra den nuværende legeplads) flyttes til det nye areal af lokale kræfter. Petanque-bane etableres af lokale.

Fase 3: Etablering af udendørs Fitness, pris for 11 redskaber, faldunderlag, montering og gravearbejde cirka 400.000 kroner (Ifølge tilbud fra Uno Koncept).

Fase 4: Legeredskaber købes og etableres, legeredskaber som også kan bruges til Bouldering. Gerne i naturmaterialer.

Fase 5: Etablering af vandpost og "luft" til cykler

Fase 6: Etablering af rulleskøjte/skateboardbane eventuelt i forbindelse med cykelsti til Oure.

Fase 7: Ny Superbørnehave etableres i Vejstrup tæt på Vejstrup i Bevægelse arealet

Faserne kan justeres og slås sammen alt efter, hvad der falder i naturlig tråd med kommunens øvrige planlægning.

Der er tradition for stort lokalt engagement, når der laves nyt i Vejstrup. Den gamle legeplads er etableret af lokale kræfter. Bålhytten er bygget af lokale, oprensning af gadekærret blev iværksat af lokale. Vejstrup Borgerforening vil gerne tilbyde at organisere pasning af arealet og håber at midlerne fra salget af børnehaven og den eksisterende legeplads vil blive lokalt i Vejstrup.

På vegne af Vejstrup Borgerforening og Vejstrup i Bevægelse-udvalget, Charlotte Flyvbjerg, [email protected], mobil: 2854 7796

‘VEJSTRUP I BEVÆGELSE’

Vejstrup Borgerforening 3. Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE

Hvem er Uno og hvorfor vælge Uno ? 3

Rådgivning og projektstyring 5

Opfølgning og sikkerhed 6

Vejstrup i bevægelse – en plads for alle ! 7

Produktpræsentation 8

Indretningsforslag 10

Salgs- og leveringsbetingelser 53

Kontaktoplysninger 54

HVEM ER UNO?

Hvem er UNO? UNO er en danskejet virksomhed som forhandler legeredskaber, multibaner og udendørs fitness fra flere af Europas største og førende producenter. Virksomheden er etableret i 2004 og har siden starten haft fokus på at tilbyde kunderne enestående valgfrihed, rådgivning og kvalitet. UNO blev kåret som gazelle virksomhed i 2010 og 2011.

Virksomhed Hos UNO vil vi være det enestående valg, når det kommer til legepladser, udendørs fitness og multibaner til pris- og kvalitetsbeviste kunder. Vi brænder for at levere løsninger, der gør forskel og skaber glæde, leg og aktivitet.

Vision UNO skal være første valg, når man vil forny sine udearealer. Hver kunde skal have enestående hjælp til at skabe et uderum, der opfylder brugernes behov. Kunderne skal plejes og inspireres, opleve professionel rådgivning og føle sig trygge.

Værdier Alt arbejde i UNO er baseret på enestående værdier, der tjener som pejlemærker, når vi hver dag skal leve op til- og helst overgå- vores kunders forventninger. Værdierne er: Personlig, kvalitet, ansvar og professionalisme.

Sortiment Vi tilbyder et enestående sortiment med inspirerende kvalitetsprodukter inden for legepladser, udendørs fitness og multibaner. Vi udvikler helhedsløsninger til en bred vifte af kunder og hører til markedslederne indenfor alle tre produktkategorier

3 HVORFOR UNO?

Enestående sortiment Uno håndplukker det bedste inden for legepladsindretning, gade- og parkudstyr samt udendørs fitnessredskaber fra kompetente producenter i Europa og repræsenterer det på det danske marked.

Enestående kvalitet Uno leverer produkter og løsninger af kompromisløs kvalitet, hvor materialevalg, bearbejdning, sikkerhed og æstetik går op i en højere enhed. Vi sætter handling bag de flotte ord – hver dag, året rundt.

Enestående service UNO er dedikeret til at levere en unik oplevelse, hver gang vi rådgiver og vejleder dig som kunde. Vi er klar over, at det kun tager en enkelt dårlig oplevelse til at ødelægge et møjsommeligt opbygget ry.

Enestående rådgivning UNO arbejder altid ud fra kundens individuelle ønsker og behov. Vores konsulenter er særligt uddannet til at analysere og fastlægge kundens egentlige behov. Vi lytter, udfordrer og konkluderer altid på kundens ønsker. Vores fornemste opgave er at sikre, at kunden altid får præcis det de har brug for, hverken mere eller mindre.

4 RÅDGIVNING & PROJEKTSTYRING

Support fra arkitekt Når du vil realisere dine drømme, er vores arkitekt garant for, at du får faglig sparring og helhedstænkning ind i dit projekt. Det sikrer dig en specialtilpasset løsning, der er både langtidsholdbar og æstetisk gennemført. Tag arkitekten med på råd tidligt i processen og gør det rigtigt – første gang.

Konsulenter og eksperter Fra første idé til færdigt anlæg skal dit projekt være i sikre hænder. Det sikrer vores konsulenter, som er eksperter inden for netop deres felt. Du kan være tryg ved, at samme person følger projektet fra start til slut, så produktvalg, indretning og proces er optimal. Det giver løsningen værdi.

Entrepriseleder Når produkterne skal monteres, tager vores entrepriseleder over. Det betyder, at du har en dedikeret fagmand på opgaven, der sikrer høj kvalitet i montageforløbet, styrer hele processen og sørger for den løbende sikkerheds- og kvalitetskontrol. Din fordel: Du ved, at alt er monteret korrekt og overholder gældende krav.

5 OPFØLGNING & SIKKERHED

Logbog Hos UNO tager vi ansvar for, at vores ideer om at tilbyde, udvikle og sælge enestående legepladser bliver ført ud i livet. Fra rådgivning over indretning og montage til den endelige ibrugtagning kan vi stå for hele processen. Via vore leverandører har vi adgang til vejledninger om montage, inspektion og vedligehold på alle vore produkter, så vore kunder kan få direkte adgang til disse. Disse dokumenterer er altid elektronisk tilgængelige.

Tilsyn Alle redskaber lever op til de strengeste krav inden for legepladssikkerhed, og vi har udviklet vejledninger og værktøjer, der gør det lettere for legepladsejeren at overholde sin tilsynspligt.

Dokumentation Uno leverer altid den nødvendige dokumentation, der hører til den nye legeplads. For eksempel information om redskaber, reservedelsnumre og meget mere. Derudover findes overskuelige formularer, der kan bruges til inspektion af legepladsen.

Sikkerhed Når man laver legepladser til børn, skal sikkerheden være helt i top og det er den naturligvis hos UNO. Vi sætter altid børnenes sikkerhed først og bruger derfor kun de bedste og mest solide kvalitetsmaterialer på markedet. Alle legeredskaber lever naturligvis op til de strengeste regler inden for legepladssikkerhed DS/EN 1176/1177.

Uno benytter sig af de samme montørteams til alle opgaver. De udvælges til de enkelte opgaver ud fra de kompetencer og erfaringer de har. For at sikre en høj kvalitet i det arbejde der bliver afleveret tages der løbende stikprøver af projekter som kontrolleres af legepladsinspektører.

6 VEJSTRUP I BEVÆGELSE – EN PLADS FOR ALLE

En fællesplads, hvor motion, leg, ophold og hyggeligt samvær for alle på tværs af generationer, og sociale forskelle vil være indbydende og oplagt !

Med afsæt i ovenstående ønsker Vejstrup Borgerforening, at skabe en fællesplads hvor ikke kun byens fastboende borgere er velkommen, men også de mange midlertidige beboere f.eks eleverne fra Vejstrup efterskole. Ligeledes skal pladsen dække behovet for byens dagplejere og eleverne fra Øster Åby Skole.

Blandt ønskerne til pladsen er bla. et legeareal, et opholdsareal med overdækning, et areal til boldspil samt et areal til udendørs fitness. Vejstrup Borgerforening råder allerede over nogle vippedyr, en bålhytte, samt to fodboldmål. Dette udstyr er i god stand og indgår derfor i plan- lægningen til indretning af den nye plads.

Når pladsen er opført skal den bidrage til at tiltrække nye- og fastholde eksisterende beboere. Ligeledes skal pladsen tjene som et naturligt udflugts- og samlingssted for alle, de i indledningen nævnte, grupper.

I dette materiale præsenteres et konkret indretningsforslag og økonomisk overblik. Alt nyt udstyr overholder naturligvis gældende sikkerhedstandard DS/EN 1176/77 for legepladsudstyr. For Fitness udstyr henvises til TüV sikkerhedsprotokol 55012.

7 PRODUKTER PÅ PLADSEN

8 Tarzans legeborg type 120124

9 Tarzans legeborg type 120124

10 Fugleredegynge type 020417

11 Fugleredegynge type 020417

12 FITNESS REDSKABERNE

Air Walker Air Walker giver brugeren den fulde oplevelse af løbetræning – uden ulemper. Træning på Air Walker giver brugeren den samme træning som ved løb, men uden risiko for de belastningsskader som løbere ofte oplever på knæ, fødder, hofter og lænd. Træningen forbedrer kroppens kredsløbsfunktioner og øger fleksibiliteten i hofte- og lårmuskulaturen endnu mere end ved løbetræning.

Cross Cross er en behagelig måde at udvikle muskulaturen i ben og hofter, samtidig med at kroppens kredsløbsfunktion styrkes og vedligeholdes. Cross giver brugeren følelsen af at bevæge sig på stedet i sit eget tempo, samtidig med at livsvigtige funktioner forbedres. Når både arme og ben bliver belastet, stiger energiforbruget, ligesom træningen af mave- og rygmuskler bliver større.

Chest Chest maskinen styrker forsiden af kroppen, ved brug af egen vægt. Her træner man både bryst, arme, skulder og mave. Chest er udstyret med et stærkt, gummibelagt sæde, som er en sikker platform for træningen .Chest benytter brugerens krop som kontravægt i træningen. Derved er den optimal som supplement til løbetræningen, så man ikke kun får trænet benene men også overkroppen.

13 Pull Up Pull Up er et ekstremt fleksibelt og alsidigt fitnessredskab, som kombinerer styrketræning af de fleste muskelgrupper i kroppen med udstrækning, stabilitet og koordination – et redskab som er det hele værd! Med Pull Up er det kun fantasien der sætter grænser. Her kan både den erfarne og nybegynderen prøve kræfter med styrkeøvelser til hele kroppen, udstrækning og stabilitet.

Springer Springer styrker brugerens ankler og knæ samt stimulerer balanceevnen. Brugeren træner sin balanceevne og styrker samtidig sine ankel- og knæled med tilhørende muskelgrupper. Den buede barre udgør en støtte under træningen. Springer leveres med fjedre i to forskellige tykkelser; en blød og en hård, hvilket tilvejebringer en varieret og tilpasset træning.

Twister Rotationen af kroppen forbedrer fleksibiliteten i ryggen og hoften, mens maveregionen bliver stimuleret. Twister har to individuelle platforme, en man kan sidde på og en man kan stå på mens man bruger buen til at støtte sig med. Stærke og smidige rygmuskler virker som et korset omkring rygsøjlen og forebygger dermed problemer med ryggen.

14 Sit-up Man kan næsten mærke de ømme mavemuskler, når man ser Sit Up, der er perfekt til træning af de vigtige coremuskelgrupper. Situp træner dine mavemuskler, og hvis du vender dig rundt, træner du ryg og lænd.

Bar Et effektivt styrketræningsredskab, der har hentet inspiration fra klassisk gymnastik. Med Bar kan man styrke brystmuskulaturen, skuldre, triceps og mave ved at bruge sin vægt som belastning. Ideelt til de brugere, der gerne vil have udfordret sværhedsgraden og muskelgrupperne i overkroppen.

Stepper Start foran lille stepper, træd op et ben ad gangen, forsæt op og ned

15 Stretch Stretch er et simpelt og effektivt redskab til træning af smidigheden og udstrækning – samt en uundværlig afslutning på et træningsforløb. Stretch udnytter buens form til at skabe fleksible muligheder for at træne kroppen smidighed og tjener samtidig som en sund og korrekt afslutning på et kortere eller længere træningsforløb, hvor muskelgrupper i lægge, lår, baglår, haser og lænd kan strækkes ud

Bench Bænken er ikke bare en bænk til at hvile på. men giver utallige muligheder for træning, så som mave, ryg, armstræk, ben

16 ECOSCAPE GUMMIUNDERLAG

ECOSCAPE er en helstøbt gummibelægning som er vandgennemtrængende. Belægningen er fremstillet af genbrugsgummi og lever op til normerne i DS/EN 1177, med faldhøjder op til 300cm ved udlægning på græs.

1. Sikrer nem og hurtig græsslåning / drift omkring produkterne. 2. Skridsikkert – også i vådt vejr. 3. Giver længere levetid til produkterne idet der ikke bringes sand/jord på produkterne. 4. Pæn afgrænsning af legepladsen.

17 Eget udstyr til pladsen

Eksisterende udstyr som indgår i pladsen :

2 stk. fodboldmål 1 stk. vippedyr 1 stk. bålhytte

Modelfotos

18 PLADSEN I FREMTIDEN

19 ØKONOMISK OVERBLIK ØKONOMISK OVERBLIK

2 stk. legepladsprodukter : Tarzanborg og fugleredegynge, side 9-12 129.990,- Kr.

11 stk. fitnessprodukter : chest, bench, twister, springer, strecht, airwalker, stepper, bar, 219.945,- Kr. cross, sit up og pull up, side 13-16

Produkter i alt 349.935,- Kr.

180 m2 faldunderlag helstøbt Ecoscape gummi inkl. udlægning og ukrudtsdug 153.000,- Kr.

Montage af samtlige produkter inkl. grave- og støbearbejde 79.000,- Kr.

Levering 8.400,- Kr.

Inspektion og gennemgang, godkendelse og udlevering af logbog ifbm aflevering 0,- Kr.

Samlet ex moms 590.335,- Kr.

Der henvises til Uno Koncept A/S' almindelige forretningsbetingelser. Bemærk herunder at Uno forbeholder sig ejendomsretten til de solgte produkter, indtil hele den fakturerede købesum for Unos samlede leverancer er betalt. Betalingsbetingelse er dog netto 30 dage. Legeredskaberne etableres på området efter overensstemmelse med bygherre og UNO Koncept A/S. Ved monteringen tages forbehold for evt. store sten, betonfundamenter kabler og ledninger eller lignende i jorden. Bortkørsel af jord er ikke inkluderet i tilbuddet. Bygherre står for byggetilladelsen. Betalingsbetingelser 14 dage netto. Alle priserne er eksklusiv. moms og gældende ved skriftlig ordreafgivelse i 2013

ØKONOMISK OVERBLIK – DEMONTAGE OG GENMONTAGE AF EKSISTERENDE UDSTYR

Overslagspriser til budget :

Demontage af 1 stk. vippedyr, 1 stk. bålhytte og 2 stk. fodboldmål 10.000,- Kr.

Transport til ny plads 1.500,- Kr.

Genmontage af ovenstående udstyr inkl. evt støbearbejde ved bålhytte 13.000,- Kr.

Samlet ex moms 24.500,- Kr.

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

1. GENERELT Enhver leverance fra Uno finder sted på grundlag af nærværende almindelige forretningsbetingelser og er gældende mellem parterne, medmindre andet er skriftligt aftalt. Alle oplysninger om vægt, dimensioner og kvalitet samt tekniske og andre data, der fremgår af kataloger, prospekter og anden reklame- og informationsmateriale er vejledende og kun bindende, i det omfang de udtrykkeligt indgår som en del af parternes skriftlige aftale. Uno er i øvrigt berettiget til at ændre i specifikationer, hvis dette er påkrævet for at overholde gældende regler og lovkrav, herunder EU-forskrifter, eller hvis afvigelsen er uvæsentlig.

2. TILBUD, ACCEPT OG ORDREBEKRÆFTELSE Unos tilbud er gældende i 3 måneder fra afsendelsesdatoen. Beløb anføres i danske kroner ekskl. moms, med forbehold om at der ikke inden levering sker væsentlige forøgelser i Unos salgs- og leveringsudgifter uden for Unos kontrol, herunder regulering af momssatser. Unos tilbud omfatter kun transportomkostninger, montage og/eller anlægsarbejde, i det omfang dette udtrykkeligt fremgår af tilbuddet og Unos efterfølgende ordrebekræftelse. Ekstraomkostninger som følge af hærværk i forbindelse med opstillingen er ikke inkluderet. Alle priser er baseret på normale tilkørselsforhold og jordbundsforhold som græs og jord, hvor der kan graves på normal vis. Der tages således forbehold om ikke-gravevenlig jord som eksempelvis asfalt, forurenet jord, skjulte fundamenter, trærødder, byggeaffald, store sten, ledninger, tilkørselsforhold og behov for dræn. Der tages endvidere forbehold om reservedele til ikke-Uno produkter. Monteringsarbejde og anlægsarbejde omfatter ikke bortkørsel af jord, retablering af belægning mv. Ved montering på emner er køber ansvarlig for, at disse emner er bæredygtige. Opstillingsarealet skal være ryddet for eventuelt eksisterende produkter, inden Uno-montører ankommer. Ved montage i nyudgravede områder, hvor faldunderlag er udlagt før montering af produkter, faktureres flytning og tilbagelægning af faldunderlag som ekstraarbejde. Ved brug af maskiner er eventuel genopretning af området og eventuel bortkørsel af jord ikke inkluderet. Etablering af nødvendige køreveje (køreplader) til bygge-/legeplads er ikke indeholdt i tilbuddet. Ved multibaner gælder det desuden, at overfladen skal være dræneret, og at hældningen opfylder Unos anvisninger. Der skal være tilgang til el og vand, og udgiften hertil afholdes af køber. Ovennævnte arbejder, ydelser og udgifter faktureres som ekstraarbejde og ekstraudgifter efter gældende timesats for arbejdsløn, leje af maskiner og udgifter i øvrigt. Unos tilbud accepteres ved skriftlig accept af tilbuddet. Når accept af tilbud er modtaget, sender Uno en skriftlig ordrebekræftelse til køber. Hvis køber ikke skriftligt gør Uno bekendt med eventuelle indsigelser over for ordrebekræftelsens indhold senest 14 dage efter modtagelse af ordrebekræftelsen, er ordrebekræftelsen og de deri anførte priser og vilkår bindende for parterne. Leveringstider må dog betragtes som estimerede.

3. BETALING Faktura udstedes, når levering er sket, og eventuel opstilling og montering er færdiggjort. Betaling skal ske senest 14 dage efter udstedelse af faktura i overensstemmelse med de anvisninger, der vil fremgå af fakturaen, i almindelighed som FIK-betaling. Betales det fakturerede beløb ikke rettidigt, beregnes morarenter på 2 % pr. påbegyndt måned af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdagen. Betaling af morarenter afskærer ikke Uno fra at kræve erstatning for det yderligere tab, købers misligholdelse af betalingspligten måtte medføre. Hvis leveringen er udskudt på grund af købers forhold er køber er forpligtet til at foretage enhver betaling til Uno, som om leveringen var sket til aftalt tid. Køber er ikke berettiget til at modregne eller tilbageholde nogen del af det fakturerede på grund af reklamation over de leverede produkter eller det udførte arbejde eller andre modkrav i øvrigt.

4. EJENDOMSFORBEHOLD Uno forbeholder sig ejendomsretten til de solgte produkter, indtil hele den fakturerede købesum for Unos samlede leverance, herunder påløbne renter, er betalt.

5. LEVERING OG FORSINKELSE Afhængig af produkt og ordrens nærmere omstændigheder sker levering typisk 2-8 uger efter købers modtagelse af ordrebekræftelse. Unos leverance, herunder eventuelt anlægsarbejde og montage, leveres til købers adresse som anført i ordrebekræftelsen. Købers efterfølgende ændring af afleveringssted forudsætter, at Uno ikke derved påføres forøgede udgifter eller væsentlig gene/ulempe. Ved salg af produkter uden montering sker levering ved overgivelse til køber på købers adresse eller det aftalte afleveringssted. Ved salg af produkter med montering sker levering, når montering er færdiggjort på kundens adresse eller det aftalte afleveringssted og færdigmeldt over for køber. Dog er køber ansvarlig og hæfter for skader og ekstraomkostninger som følge af hærværk, som sker i opstillingsperioden på kundens adresse eller det aftalte afleveringssted inden levering til køber er sket. Købers udgifter til transport og forsikring fremgår af ordrebekræftelsen. En overskridelse af leveringstiden med 14 dage skal i enhver henseende anses som rettidig levering, hvorved køber ikke af den grund kan udøve nogen beføjelser over for Uno. Er der aftalt montering og/eller anlægsarbejde, forudsættes dette at kunne iværksættes straks og uden ophold efter at produkterne er klar til levering. Uno er dog berettiget til at foretage montering og/eller anlægsarbejde ad flere omgange, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Påføres Unos montører ventetid, merarbejde eller ekstra kørsel på grund af købers forhold, herunder manglende klargøring af arbejdspladsen, faktureres der særskilt herfor. Såfremt forsinkelse med leveringen skyldes manglende byggetilladelse, arbejdskonflikter, brand, krig, oversvømmelse, stærk frost og lignende, større maskinskader, indførselsforbud, vareknaphed, indskrænkning hos Unos leverandører, ansatte, fuldmægtige eller enhver anden omstændighed af force majeure lignende karakter, er Uno berettiget til at udskyde eller annullere leveringen. Dette gør sig gældende uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid. Uno påtager sig ikke noget ansvar eller nogen erstatningspligt i forbindelse med følgevirkninger på grund af forsinket eller annulleret levering. Køber er berettiget til at annullere aftalen, hvis forsinkelsen overskrider 1 måned.

6. EMBALLAGE OG AFDÆKNING Uno skal påse, at produkterne emballeres og afdækkes forsvarligt, indtil levering har fundet sted. Såfremt køber måtte have særlige krav eller ønsker i forbindelse hermed, skal dette meddeles Uno skriftligt inden aftalens indgåelse.

7. KØBERS UNDERSØGELSESPLIGT OG REKLAMATION Køber skal straks ved leveringen foretage en undersøgelse af produkterne fra Uno, og hvis Uno har påtaget sig at opstille og montere produkterne straks efter at Uno har færdigmeldt monteringen over for køber. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber straks efter manglen er eller burde være opdaget give Uno skriftlig meddelelse herom, samt anføre hvori manglen består. Hvis køber ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende. Reklamation for en dellevering berettiger ikke køber til at annullere andre delleveringer. Uno har i tilfælde af mangler en afhjælpningsret, herunder en omleveringsret. Hvis ikke Uno afhjælper manglen inden rimelig tid efter at køber har reklameret over for Uno, kan køber kræve afslag i købesummen eller erstatning, hvis betingelserne herfor er opfyldt og med de begrænsninger, som fremgår af pkt. 9. Unos ansvar for fejl og mangler omfatter ikke fejl og mangler, som er opstået som følge af indgreb og/eller ændringer af det solgte foretaget af tredjemand, naturligt slid, fejlagtig eller skødesløs behandling, overbelastning samt tilsidesættelse af de medfølgende monterings-/betjeningsforskrifter. Har køber ikke inden 12 måneder efter levering påberåbt sig manglen over for Uno, kan køber ikke senere gøre manglen gældende.

8. MISLIGHOLDELSE Ved købers misligholdelse er Uno berettiget til at standse yderligere leveringsforanstaltninger og indstille eventuelle arbejder og kræve erstatning efter købeloven og almindelige kontraktretlige regler.

9. ANSVARSBEGRÆNSNING Købers samlede krav over for Uno, herunder afslag i købesummen og/eller erstatning som følge af Unos levering af produkter og ydelser til køber, er begrænset til og kan ikke overstige fakturabeløbet for de solgte produkter og ydelser. Uno er ikke ansvarlig og hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab i anledning af aftalen som følge af forsinkelse, eller fejl og mangler ved de solgte produkter eller det udførte arbejde. Uno skal uden ugrundet ophold skriftligt underrette køber, såfremt der indtræffer force majeure og andre forhold, som Uno ikke er herre over og ikke er ansvarlig for. For produktansvar gælder de i dette pkt. 9 anførte ansvarsbegrænsninger samt den i pkt. 7 anførte 12 måneders reklamationsfrist, medmindre andet følger af ufravigelig dansk lovgivning.

10. LOVVALG OG VÆRNETING Dansk ret finder anvendelse ved afgørelsen af enhver tvist mellem parterne. Som værneting for enhver tvist, som udspringer af nærværende aftale, er aftalt Sø- og Handelsretten i København.

23 Kontakt UNO KONCEPT A/S Anders Sigvardt Lerbækvej 8 T: +45 51 18 80 2680 Solrød Strand 78 T: +45 70 20 60 70 F: +45 56 72 61 71 E: [email protected] E: [email protected]

W: uno.dk

Vejstrup 22. juni 2013

Vedr. Projekt ”Vejstrup i bevægelse”

På Vejstrup Efterskole og Øster Åby Friskole følger vi med stor interesse ”Vejstrup i bevægelse” projektet. På både efterskole og friskole er gymnastik, idræt, leg og bevægelse en helt central del af skolelivet. Eleverne ville med ovenstående projekt have mulighed for at bruge området/pladsen i Vejstrup, når de f. eks er ude at løbe og cykle. Det vil være en naturlig del af vores ruter, når vi bevæger os rundt i Vejstrup. Muligheder for at bevæge sig og at kunne mødes i bevægelse er helt afgørende og et stærkt signal om fokus på sundhed og fællesskab. Vi støtter således fuldt op om projektet, og håber, at Svendborg kommune vil give de bedste muligheder for realisering af projektet.

På vegne af

Vejstrup Efterskole Øster Åby Friskole Esben Jensen Anne Tingager Forstander Bestyrelsesformand From: Jesper Jose Petersen To: Helle Juul Kristensen Subject: Ændringsforslag til kommuneplan 2013-25 tillæg Date: 8. oktober 2013 10:05:19 Attachments: image002.jpg

Til Svendborg kommune, Byg, Plan & Erhverv

I forlængelse af møde afholdt den 10. september 2013 på Svendborg Rådhus, fremsender undertegnede på vegne af Inge Lindegaard følgende ændringsforslag til Kommuneplan 2013-25.

Kommuneplanramme 11.03B2.901, Boligområde landevejen Inge Lindegaard ønsker denne ramme taget ud af Kommuneplan 2013-25s rammer for lokalplanlægning. Inge Lindegaard har ikke planer om at udnytte matriklerne til andet end den landbrugsdrift, der finder sted i dag og ser derfor ingen nytte af at have området defineret som boligområde i kommunens planlægning.

Ønsket er fremkommet på møde nævnt ovenfor. På grund af misforståelse på mødet er det dog først fremkommet nu. Vi håber at det vil blive taget i betragtning i den revision af kommuneplanen der finder sted nu.

Venlig hilsen

Jesper Jose Petersen

Svendborg Kommune Byg Plan og Erhverv Ramsherred 5, 2. sal 5700 Svendborg

Tlf: +4562233060 Email: [email protected]

Svendborg Kommune