Lyngby-Taarbæk Naturavis Jubilæum Udgivet Af Danmarks Naturfredningsforening I Lyngby-Taarbæk September 2011 100 Års Arbejde for Naturen

Lyngby-Taarbæk Naturavis Jubilæum Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening i Lyngby-Taarbæk September 2011 100 års arbejde for naturen

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har nu i 100 år en genforening af Dyrehaven kæmpet for at beskytte naturen og miljøet i Danmark. Det med Øresund på dagsordenen. har sat sig tydelige spor overalt i Danmark og ikke mindst Syd for Taarbæk fandt genforeningen sted i 1930’erne ved i Lyngby-Taarbæk. anlæggelsen af Bellevue Strand og Klampenborgparken også Værdifulde naturområder ne er guld værd, da de har for- kaldt Staunings Plæne. Det gav er fredet hindret en lang række ødelæg- befolkningen adgang til kysten Lissner Lørgen Foto: I Lyngby-Taarbæk har DN spillet gelser eller forringelser af natu- og en badestrand. Stellas mosskorpion lever i Dyrehaven Læs side 4 en afgørende rolle i fredningen ren og miljøet. Nord for Taarbæk fandt gen- af både Mølleådalen, Erme- foreningen sted ved, at staten lundskilen, Frederiksdal Gods Dyrehaven blev genforenet opkøbte og nedrev ejendomme Strandpark med skov, plæner og 100 år siden. samt Bagsværd Sø og Lyngby Sø med Øresund mellem Taarbæk og Strand- strandpromenade. Vi vil også arbejde for at få en med omgivelser. Og fredninger- Det var DN, der i 1920’erne satte møllen og skabte Springforbi mere skånsom naturpleje og Værdifuld natur bliver plejet bekæmpe invasive arter af plan- I 1990’erne tog DN initiativ til at ter og dyr, der truer vores værdi- pleje naturen i Lyngby-Taarbæk fulde natur. skånsomt med le og ørnenæb i stedet for at knuse den med Derfor denne avis tunge maskiner. Vi deltager i dag Vi ønsker med denne jubilæums- aktivt med skånsom naturpleje i avis at sætte fokus på Danmarks både Mølleådalen, Tordals Mose Naturfredningsforenings arbejde og Ordrup Eng. gennem 100 år for at bevare og Vi tog også initiativ til at beskytte Danmarks natur og udrydde kæmpe-bjørnekloen i miljø. Lyngby-Taarbæk – og det lykke- Det har været af afgørende des efter 2.000 timers arbejde betydning, at der har været en over 12 år med le og spade. forening som DN til at bevare og beskytte naturen både ved frivil- Vigtige opgaver venter forude ligt arbejde og ved at protestere, I de kommende år vil DN sætte stille forslag, rejse fredningssa- fokus på gennemførelsen af ger eller klage over myndighe- vandplanen for Furesø, Lyngby dernes afgørelser. Uden dette Sø, Bagsværd Sø og Mølleåen. arbejde var mange af vore vær- Målet er, at de inden 2027 får difulde naturområder og land- klart vand og et naturligt og vari- skaber gået tabt.

Foto: Peter Lassen Peter Foto: eret plante- og dyreliv som for DN foreslog at genforene Dyrehaven med Øresund allerede i 1926

Lokale succeshistorier Din grønne guide Gæt og vind DN’s historie Foto: A nne Messmann Foto: Hempel Jörg Foto: Den fredede Mølleådal Kattehale i Tordals Mose Hvad hedder denne sommerfugl? Åbning af Klampenborgparken i 1935

Lyngby-Taarbæk har haft en central Vi guider dig til de bedste naturople- I 2003 fik DN et nyt logo, der var inspi- I 100 år har DN arbejdet for at bevare plads i DN’s arbejde lige siden forenin- velser i kommunen, om du er til kyst, reret af denne smukke sommerfugl. naturen i Danmark og for at sikre gens stiftelse. Vi ser tilbage på nogle skov eller picnic med krigshistorier. Den er en budbringer af forår, og som- befolkningen adgang til naturen. Læs af de største resultater DN har opnået merfuglens lille sorte øje fortæller, at historien om den første affaldskam- over de sidste 100 år. Læs side 6-7 DN er et ”vagtsomt væsen, der holder pagne i 1912, vedtagelsen af Danmarks øje med naturen”. første naturfredningslov i 1917 og Læs side 2-3 DN’s store triumfer i 1930’erne. Konkurrence side 9 Mere historie side 10-11 2 Lyngby-Taarbæk Naturavis Lokale succeshistorier Foreningens resultater i Lyngby-Taarbæk

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har haft stor betydning for beskyttelsen af de meget store naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier i Lyngby-Taarbæk. Ikke mindst i Dyrehaven har foreningens lange virke sat sine positive spor. Kampe for naturen i Dyrehaven

DN har lige siden sin stiftelse i Protesterne endte med, at fæld- ger i Dyrehaven til Dybendal 1911 kæmpet for at bevare ningerne stoppede, og at der Vandværk. DN protesterede Dyrehavens store naturmæssige blev oprettet et Dyrehaveudvalg, kraftigt, da det både ville forrin- og landskabelige værdier. der bl.a. skulle godkende fæld- ge Dyrehavens landskabelige I 1913 protesterede DN kraf- ninger af såvel levende som værdier og kunne skade plante- tigt, da den daværende skovri- udgåede træer. og dyrelivet i dens mange søer. der indledte en massiv fældning Efter at DN vandt en klage i i Dyrehavens gamle træer. Vandindvinding forhindret Naturklagenævnet, blev projek- Foreningen ønskede at bevare I 1997 blev Lyngby-Taarbæk tet opgivet. Dybendal Vandværk Dyrehavens ”enestående skøn- Kommune og Skov- og benytter fortsat sin gamle kilde- hedsværdier og mange uerstat- Naturstyrelsen enige om at plads i Lundtofte. telige naturmonumenter.” etablere vandindvindingsborin-

Dyrehaven genforenet med Øresund

I 1926 foreslog DN at genforene Eremitagesletten med Øresund Øresund syd for Strandmøllen. Dyrehaven med Øresund gen- ved at nedrive bebyggelsen mel- Siden da er næsten alle de øvri- nem opkøb af nogle af de smuk- lem Taarbæk og Strandmøllen. ge ejendomme mellem Taarbæk keste områder mellem Dyre- og Strandmøllen blevet opkøbt, haven og Øresund, når de blev Offentlig adgang men det er besluttet at beva- udbudt til salg. Genforeningen ved Springforbi re de allermest værdifulde syd for Taarbæk begyndte i 1932 I 1940 ønskede ejeren af bygninger. med åbningen af Bellevue ”Springforbi” at opføre fire store Strandbad og fortsatte i 1935 husblokke i tre etager på sin Skæmmende I dag får de gamle træer lov at stå, til de falder med Klampenborgparken i dag ejendom, hvor der stod meget strandprojekt forhindret kaldt Staunings Plæne. gamle træer. Efter tæt dialog I 2001 startede en ny kamp kræve anlæg af op til 600 nye Initiativgruppen for udvikling af For også at give hovedstadens med DN trak ejeren forslaget for Springforbi. Skov- og parkeringspladser på de grønne Springforbi Strandpark et for- befolkning del i den enestående tilbage, og med Statsminister Naturstyrelsen søgte Kyst- plæner mellem Strandvejen og slag til en attraktiv strandpro- kystnatur nord for Taarbæk Staunings hjælp erhvervede direktoratet om tilladelse til at Dyrehaven. menade med 2-3 badebroer. fremlagde statsminister Thor- staten ejendommen i 1942. Kort anlægge tre store stenhøfder En voldsom modstand fra Projektet er endnu ikke gen- vald Stauning, DN´s formand tid efter erhvervede staten 100 meter ud i Øresund for at både DN og mange borgere for- nemført. Erik Struckmann og skovrider yderligere tre ejendomme, så etablere tre sandstrande ved hindrede projektet. I 2008 frem- Martensen-Larsen i 1930’erne et der i 1943 var sikret offentlig Springforbi. Det ville skæmme lagde DN, Taarbæk Grund- fælles forslag om at genforene adgang og en herlig udsigt over kystlandskabet voldsomt og ejer- og Borgerforening og

Protester der nyttede

DN beskytter ikke kun naturen ved hjælp af fredninger. En række ødelæggende projekter er Nej til motorvej i Sorgenfri blevet forhindret ved hjælp af protester eller klager og ofte i samarbejde med lokale beboere. Slotspark

I 1952 blev der fremlagt et pro- ville forløbe igennem Sorgenfri Frit udsyn til Lyngby Kirke jekt for Lyngby Omfartsvej, hvor Slotspark og forbi Frilandsmu- motorvejen ville blive ført gen- seet. Takket være voldsomme I 1938 havde Lyngby-Taarbæk nem Norskeskoven og ud i protester fra DN blev Omfarts- Kommune planer om at opføre Kongevejen syd for Sorgenfri vejen flyttet væk fra Sorgenfri en stor fire-etages bygning umid- Slot. Det betød, at motorvejen Slot og Frilandsmuseet. delbart syd for kirken, hvor der i dag ligger en forsænket parke- ringsplads. Det førte til protester fra både DN og Nationalmuseet, Rejsestalden i Frederiksdal fordi det ville spolere kirkens frie beliggenhed. I 1999 gav Fredningsnævnet dis- lighederne i Frederiksdal og Protesterne førte til, at pla- pensation fra fredningen af udsigten til Frederiksdal Slot nerne blev opgivet, og at vi i dag Frederiksdal Gods til at opføre en og klagede derfor til Natur- har frit udsyn til den imponeren- ”tvilling” til Rejsestalden i klagenævnet, der gav forenin- de middelalderkirke på den stej- Thomas Bredøl Foto: Frederiksdal. DN fandt, at det gen ret og forhindrede byggeriet. le kirkebakke. Lyngby Kirke på Kirkebakken både ville forringe udflugtsmu- Lokale succeshistorier Lyngby-Taarbæk Naturavis 3 Vigtige fredninger gennemført

Meget natur var gået tabt uden foreningens indsats gennem de sidste 100 år. Især DN’s enestående mulighed for at rejse fredningssager har bevaret en lang række naturperler i Lyngby-Taarbæk. Frederiksdal Gods fredet Fæstningskanalen reddet

Frederiksdal har været et meget ved Lensnævnets Bistand at faa Fredningsordningen var dog mid- af fredning populært udflugtsmål for befolk- truffet en Fredningsordning, lertidig og kunne opsiges pr. 1. ningen siden etableringen af hvorved Godsets store Natur- januar 1940. Det blev den, og i I 1986 udarbejdede Lyngby- DN rejste på den baggrund fred- Bådfarten i 1894. I foreningens værdier bevares og Offent- 1943 blev så den endelige fred- Taarbæk Kommune et lokalplan- ningssag for Ermelundskilen årsskrift 1929-30 kunne man lighedens Adgang til disse sikres ning af Frederiksdal Gods gen- forslag, der gav Lyngby mellem Lyngby Sø og Erme- bl.a. læse følgende: som hidtil.” nemført. Storcenter tilladelse til at udvide lunden. Det førte til, at både ”Lige siden Aaret 1921 har med 7.000 m2 i Kanalparken. Det Kanalparken og hele den grønne Danmarks Naturfrednings- ville betyde, at mulighederne for landskabskile blev fredet. forening ført Forhandlinger om at genskabe Fæstningskanalen Kommuneplanens mål er nu at Fredninger paa Fideikom- fra Lyngby Hovedgade til genskabe Fæstningskanalen misgodset Frederiksdal for at Klampenborgvej ville forsvinde. gennem Kanalparken. opnaa, at dette smukke og af Offentligheden saa stærkt besøg- te Udflugtssted kunde bevares i Bagsværd og Lyngby Sø samme Stand som hidtil og med samme Adgang for Offent- med omgivelser fredet ligheden. Den nuværende Besidder Lensgreve Sigismund I 2008 rejste DN fredningssag for naturligt plante- og dyreliv. Fred- Schulin, har under Fred- Bagsværd Sø og Lyngby Sø med ningen omfatter også en moderni- ningsforhandlingerne vist megen omgivelser. Det skete for at forhin- sering af fredningen af Lyngby velvilje overfor de fremsatte dre en voldsom udbygning af Åmose, så der fremover skal udar- Fredningsønsker. Det er derfor nu rostadion på Bagsværd Sø og for bejdes plejeplaner. Natur- og Miljø- lykkedes i Forbindelse med at sikre en naturgenopretning af klagenævnet har netop besluttet Afløsningen af Fideikommisgodset Frederiksdal Slot søerne, så de igen kan få et rigt og at gennemføre fredningen. Mølleådalen beskyttet af fredning

I 1993 rejste DN fredningssag for der blev opført tre rækkehuse, kontorbygning på Frilandsmuseet Mølleådalen fra Lyngby Sø til hvor den gamle strømpefabrik i tæt ved I. C. Modewegs Vej og Øresund. Det skete, fordi Lyngby- Nymølle ligger. Det har nu ført til, Fjellerup Hovedgård. Baggrunden Taarbæk Kommune i to tilfælde at strømpefabrikken er bevaret var, at Nationalmuseet havde havde ændret kommuneplanen og istandsat, så den igen kan fået området udtaget af for at kunne give tilladelse til anvendes til erhvervsformål. Mølleåfredningen ved at erklære byggeri i Mølleådalen, der var i I 2008 beskyttede fredningen området for at være ”så fredet, åbenlys strid med kommunepla- ellesumpen og pilekrattet mel- som noget kan være”. På den nen. Fredningssagen blev afslut- lem Fuglevad og Brede mod baggrund var DN indstillet på at tet i 2001, og den har siden for- omfattende rydninger, som rejse en ny fredningssag, og det hindret en række projekter og Lyngby-Taarbæk Kommune ville fik Lyngby-Taarbæk Kommune til byggerier. gennemføre. at afvise projektet. Endelig forhindrede fredningen

Fredning virker indirekte i 2009, at der blev opført A nne Messmann Foto: I 2007 forhindrede fredningen, at en 13.000 m2 stor magasin- og Mølleådalen blev fredet i 2002

Kaningårdens frugthave reddet fra bebyggelse

I 1987 fremlagde Lyngby- Taarbæk Kommune et lokalplan- forslag, der tillod at opføre 11 rækkehuse i Kaningårdens frugt- ville forløbe igennem Sorgenfri have ved Furesøvej. Lokalplanen Slotspark og forbi Frilandsmu-blev vedtaget trods voldsomme seet. Takket være voldsomme protester fra både DN og bebo- protester fra DN blev Omfarts-erne i Furesøkvarteret, men pro- vejen flyttet væk fra Sorgenfritesterne havde gjort indtryk. Slot og Frilandsmuseet. I 2001 kontaktede kommunen Furesøkvarterets Grund- ejerforening og foreslog en ny lokalplan, hvor frugthaven ”kun” Rejsestalden i Frederiksdal blev udstykket i parcelhusgrun- de. Da DN lovede grundejerfor- lighederne i Frederiksdal og eningen at rejse fredningssag udsigten til Frederiksdal Slot for at forhindre lokalplanen, og klagede derfor til Natur-opgav kommunen helt at bebyg- klagenævnet, der gav forenin-ge frugthaven. Nu breder den gen ret og forhindrede byggeriet.fredede orkidé skov-gøgeurt sig

på stedet. A nne Messmann Foto: Skov-gøgeurt vokser i Kaningårdens frugthave 4 Lyngby-Taarbæk Naturavis Dyrehaven – Et nationalt klenodie Plads til lille og stor natur i Dyrehaven Foto: Jørgen Lissner Jørgen Foto: Mosskorpionen har ingen øjne og fanger sit bytte ved hjælp af sine giftige klosakse

mosskorpion betydelig nok til at Fortsat opmærksomhed give Dyrehaven status som Dyrehavens status fra 2003 som EU-habitatområde. Det lille rov- EU-habitatområde medfører dyr, som trods navnet er ganske pligter om at beskytte arten og ufarlig for mennesker, er nemlig dens levesteder. DN holder der-

bildskov, Dreamstime.com Henrik A bildskov, Foto: med på listen over dyrearter i EU, for stadig et vågent øje med Dyrehavens ældste træer har mere end 400 år bag sig og er vigtige levesteder for insekter, svampe og fugle der skal beskyttes for at bevare forvaltningen af Dyrehaven. den biologiske mangfoldighed Foreningens gamle kamp om at Foreningens arbejde i Dyrehaven startede for 100 år siden med en kamp for at bevare de (biodiversiteten). bevare de aldrende træer er med gamle levende træer. I dag arbejder DN også for, at store, gamle træer får lov at blive lig- Stellas mosskorpion blev opda- genfundet af mosskorpionen gende, når alderdommen tvinger dem til jorden. Det er nemlig altafgørende for Dyrehavens get for første gang i verden i 1886 lige så relevant nu som for 100 år i en af Dyrehavens gamle ege, og siden. mindste beboere. netop dyrets evne til at gemme I dag har DN et landsdækken- sig i gamle, hule træer gør den de fokus på at bevare gamle og Det var fældningen af de kroge- Foreningens kamp for de også vise sig at gøre en verden svær at opdage og registrere. døde stammer i skovene. Det vil de, gamle træer i Dyrehaven, der smukke og aldrende træer har til forskel for en ganske karak- Arten blev først genfundet i sikre flere levesteder for blandt for 100 år siden fik den nystifte- været med til at bevare den terfuld dyreart. Dyrehaven i 1990 og dens overle- andet svampe og insekter. de Naturfredningsforening op af æstetiske skønhed og naturlige velse er strengt afhængig af de stolen og involveret i, hvad der variation, der findes i Dyrehaven Tre millimeter sikrer EU-status gamle træer, som den lever i. Her skulle blive en af deres tidlige i dag. Foreningens tidlige arbejde Trods sin næsten usynlige stør- finder den føde ved at jage efter mærkesager. for de gamle træer skulle dog relse på 3 millimeter er Stellas smådyr med sine giftige klosakse.

Den våde natur

Dyrehaven er meget andet end krondyr og græssletter. Ukendt for de fleste rummer vådområderne flere unikke dyrearter og naturtyper. Hængesækken er én af dem.

Kalkrige søer, kilder, væld og Den store vandsalamander er vandløb omgivet af elle-aske- mere mobil og vandrer mod skov er blandt de højt priorite- vandhullerne om foråret for at rede naturtyper i Dyrehaven. I parre sig efter vinterdvalen på rene og solbeskinnede vådom- landjorden. Larverne har gæller råder som disse lever blandt men gennemgår en voldsom for- andet stor vandsalamander og vandling og udvikler lunger, ben sumpvindelsnegl, der skal og tykkere hud, der forbereder beskyttes ifølge EU. dem til livet på landjorden. Gilles S an Martin Foto: Sumpvindelsnegl (tv) og stor vandsalamander (th) er ligesom Stellas mosskorpion på EU-listen over dyrearter, der Fascinerende livscyklus Vådområder i fare skal beskyttes Begge arter overlever i de spar- De to arters overlevelse er dog somme vådområder ved hjælp ikke automatisk sikret i fremti- trussel mod nogle af vådområ- der. I den nordlige ende findes En hængesæk kan til sidst blive af fascinerende egenskaber. For den. Den største trussel mod derne. Hjortene er derfor en vig- den usædvanlige naturtype så tyk, at den fylder hele søen sumpvindelsneglen ligger dens vådområder er tilgroning og til- tig del af forvaltningen af hængesækken. Den er en slags ud. Derved opstår en ny natur- største udfordring i at sprede førsel af for mange nærings- Dyrehaven, men der kan blive gyngende pude af planter og type mosen. sig fra vådområde til vådområ- stoffer, fordi det ændrer det behov for at flytte nogle foder- tørvemosser, der vokser ud fra de. Dyret har trods sin ydmyge plantesamfund, som dyrene er pladser for at leve op til EU’s en søbred og kan til sidst dække kropslængde på 3 mm og sin afhængige af. Hjortenes græs- direktiver og sikre arternes hele søen. Vegetationen er naturlige langsomme sneglefart ning i vådområderne forhindrer fremtid. meget usikker, og selv om både en genial teknik. Sneglen hæf- tilgroning, men fodring af hjor- soldug og kæruld pynter ter sig fast på frø fra birketræer tene om vinteren medfører til- Den drilske hængesæk Dyrehavens hængesæk, er den og spreder sig med vinden eller førsel af næringsstoffer fra Vandhuller og søer er ikke farlig for både dyr og menne- vandløbet over store afstande. foderpladserne, og det udgør en Dyrehavens eneste vådområ- sker at bevæge sig ud på. Dyrehaven – Et nationalt klenodie Lyngby-Taarbæk Naturavis 5 Vilde arkitekter Et fund fra

Hjortene er Dyrehavens vigtigste landskabsarkitekter og skaber grobund for 65 rødlistede svampe. arkiverne

I anledningen af foreningens 100 Chocolade midt i et Væld af Dyrehavens største og mest store græssende dyr holder gæld en usædvanlig lang græs- års jubilæum, gik vi i arkiverne Hjertegræs og plukke de smuk- populære beboere er de impone- bevoksningen nede. Især var- ningshistorie. for at lede efter lokale historier ke Straa til Vaserne for Vinteren rende krondyr, som sammen meelskende insekter som som- fra en svunden tid. Vi fandt derhjemme. Hvor var det vidun- med dådyr og sikahjorte tæller merfugle og græshopper trives Eldorado for svampe blandt andet en sjælden lyrisk derligt at stige op i de sære, ca. 2.000 individer. Hjortene har på overdrevene, men også et Den sjældne kombination af og stemningsskabende barn- gamle aabne Godsvogne med dog langt større indflydelse på væld af fugle og svampe er til- græsning og næringsrig jord ska- domserindring fra Dyrehaven bænke og Sejldugstag og afven- deres omgivelser end blot at til- passet den særlige mosaik af ber levesteder for ikke mindre skrevet af Departementschef i te Togets Afgang under behørig trække besøgende. Gennem de åbne græsarealer og tætte end 65 rødlistede svampearter, Landbrugsministeriet, Dr. Polit. J. Kimen og Fløjten fra den lille, sidste 300 år har de formet og krat. hvoraf 14 er truede, 30 sårbare Wilcke i 1943: beskedne Banegaard i Byen eller bevaret landskabet, som det så og 21 sjældne. Blandt andet kan kravle op paa 1. Sal i ud, da bønderne sendte kvæg Ikke som andre overdrev man finde over 30 arter af de ”Fra jeg var en lille Dreng har Etagevognene for at kikke ud af ud for at græsse. Uden dem ville Overdrev opstår typisk på tørre ofte farvestrålende vokshatte. ’Skoven’: Dyrehaven staaet for de smaa Vinduer og iagttage det hele gro til og enestående eller sandede arealer, hvor græs- mig i Trylleriets Skær. Naar Far Passagen forbi Ladegaarden og overdrev forsvinde. ser og andre dominerende plan- og Mor udtalte det magiske Ord: Inspektørens smukke Have. Det ter holdes nede af manglen på Dyrehaven, vidste jeg, at jeg ved var den rette Introduktion til Mosaiknatur næringsstoffer. Dyrehavens Faders Haand skulde følge uane- ’Skoven’.” Overdrev er tørre og lysåbne overdrev adskiller sig ved at de, snørklede Stier og drage ind i Fortsat opmærksomhed arealer, der typisk opstår, når have næringsrig jord og til gen- Indelukket over mærkelige Dyrehavens status fra 2003 som Hegnstrapper, spise Søborgs EU-habitatområde medfører pligter om at beskytte arten og dens levesteder. DN holder derfor stadig et vågent øje med forvaltningen af Dyrehaven. Foreningens gamle kamp om at bevare de aldrende træer er med genfundet af mosskorpionen lige så relevant nu som for 100 år siden. I dag har DN et landsdækken- de fokus på at bevare gamle og døde stammer i skovene. Det vil sikre flere levesteder for blandt andet svampe og insekter. Foto: Thomas Bredøl Foto: Udsigt fra Eremitageslottet ned mod Øresund Hele verdens Hjortene skaber åbne og lyse overdrev, som en række sjældne svampe er afhængige af. Nedenfor ses fra venstre kegle-vokshat (almindelig) og skarlagen-vokshat (sjælden) kulturarv?

Dyrehaven har status som internationalt naturbeskyt- telsesområde. I fremtiden måske også som verdens kulturarv.

Dyrehaven blev anlagt af Kong andet artsrige overdrev og kal- Frederik den Tredje, da han i krige søer. 1669 indhegnede et mindre Den 300 år gamle græsnings- skovområde til jagt. Hjortevildt tradition i Dyrehaven samt de En hængesæk kan til sidst blive fra nær og fjern blev drevet ind i mange varierede naturtyper ska- så tyk, at den fylder hele søen haven. Året efter udvidede kon- ber også levesteder for en række ud. Derved opstår en ny natur- gens søn, Christian den Femte, andre spændende dyr. For type mosen. Dyrehaven til jagt med hunde - eksempel lever der gul engmyre, den såkaldte parforcejagt. damrokke, natugle, rødstjert og I dag er Dyrehaven udpeget huldue samt mange sjældne som internationalt Natur- overdrevsplanter og -svampe. beskyttelsesområde (EU- Dyrehavens parforcejagtland- habitatområde) på baggrund af skab konkurrerer i dag om at stor vandsalamander, sumpvin- blive optaget på UNESCO’s ver- osemary Winnal delsnegl, Stellas mosskorpion densarvliste i kategorien kultur-

Foto: A nne Burgess Foto: R Foto: og tretten naturtyper blandt arv. 6 Lyngby-Taarbæk Naturavis Din grønne guide Oplev Lyngby-Taarbæks HOTSPOTS

Går din faste slentrerute langs Lyngby Sø, eller er Dyrehaven målet for den typiske søndagsudflugt, så er det måske værd at udforske Lyngby- Taarbæks mange andre grønne arealer. Flere af områderne er beskyttet af fredninger, som DN har fået gennemført i sit 100 års lange virke.

En gammel historisk have De mange gamle træer, kanaler og vandhuller skaber et spændende miljø omkring Kaningården, der har eksiste- ret siden 1798. Selve Kaningården med tilhørende huse er udlejet til private, men den omkringliggende park er offentlig tilgængelig. Nyd de gamle lindealléer, og lad børnene kigge på fårene i indhegningen ved Malmmosevej.

Få en fiskeørn i kikkerten Lindealléen op til Kaningården Husk kikkerten til besøget i Lyngby-Taarbæks største fuglebeskyttelsesområde, Furesøen. Her kan du både se isfugl, hvinand og fiske- hejre året rundt. Som træk- og vintergæster ses stor skallesluger og vandstær samt store flokke af troldand og blishøns. I sensomme-

Foto: Psylexic Foto: ren trækker fiskeørne henover søen. Læs om Fiskeørne flyver over Furesøen Furesøens tilstand på side 8.

Over træernes top Sneglebjerget er et af de få monu- menter, Kong Frederik den Tredje etablerede i Frederiksdal Skov inden sin død i 1670. Den kunstige høj var første del af et storslået projekt, der aldrig så dagens lys. Kongens plan indebar at bygge et slot tværs over Mølleåen omgivet af et fransk inspireret haveanlæg med bassiner og springvand. Dengang ville gæsterne være ankommet fra syd gennem skoven, hvorfor den oprindelige sneg- legang netop starter på sydsiden af bjerget. I dag kan man dog også nå højens top via en direkte tram- pesti, for så at nyde det pragtful- Sneglebjergets top kan nås de landskab. på få minutter Bryd rutinen, og vælg en bagvej De enestående stisystemer langs vandet gør Lyngby Sø og Bagsværd Sø til nogle af de mest populære udflugtsmål i kommunen. Prøv også at dreje væk fra søstien, og smut en tur ad de skønne, snørklede stier i Lyngby Åmose. Her er mere ro og mindre befærdet. Er du tidligt ude, overrasker du måske et rådyr. Søerne er netop fredet for at beskytte naturen og bevare offentlighedens adgang.

Find roen i Lyngby Åmose Din grønne guide Lyngby-Taarbæk Naturavis 7 Oplev Lyngby-Taarbæks HOTSPOTS

Sejl ned ad åen Oplev Mølleåen fra en ny vinkel ved at hoppe i en kano, og sejl gennem rørsumpe, møllesøer og smalle strømme med elletræer Find stor natur i lille format hængende over åen. Det er Dyrehaven imponerer i størrelse både geogra- muligt at sejle helt fra Lyngby Sø fisk og med sine talrige flokke af kronhjorte, til Strandmøllen ved Øresund, dådyr og sikahjorte. Dyrehaven gemmer dog men vær forberedt på at trans- også på mindre, men lige så spændende arter, portere kanoen over vejene. som farverige vokshatte og den sjældne Stellas Fredningen af Mølleådalen, som mosskorpion. Læs mere om dens levevilkår på DN fik gennemført i 2001, sikrer, side 4. at der ikke må bygges i den

smukke dal. A nne Burgess Foto: Kegle-vokshat vokser på Dyrehavens overdrev

Mølleåen ved Strandmøllen

Nyd en times vandring langs kysten Parkér ved Trepilevej i Taarbæk, og begynd din vandring nordpå langs strandpromenaden i Springforbi Strandpark. Springforbiplanen fra 1930’erne har gjort det muligt at opkø- be og nedrive bebyggelser og sikre borgerne adgang til dette naturskønne område. Læs om Strandparkens historie på side 2. Strandpromenaden i Springforbi Strandpark

Picnic med krigshistorie Brug Bombegrunden i Taarbæk som udflugtsmål for familien, når der skal holdes picnic ved vandet. Kort over Lyngby-Taarbæk. Grunden har været fredet siden 1948 for at åbne Grøn: Fredede områder. Gul: Andre grønne områder befolkningens adgang til Øresundskysten. Som navnet antyder, har grunden dog en dramatisk historie. Den oprindelige villa på grunden var beboet af jøder, og den blev sprængt i luften af tyskerne under 2. ver- denskrig. I 1990 ønskede kommunen at ophæve fredningen, men det lykkedes DN og lokale beboere at Bombegrunden i Taarbæk bevare den.

Den gemte perle Gå fra Firskovvej ad Ermelundsstien, og gør holdt i det blomsterrige åndehul Tordals Mose. DN fik Ermelundskilen fredet i 2002, fordi den er del af en grøn korridor, der løber fra Lyngby Sø til Ermelunden. Grønne korridorer sikrer sammenhængende natur og giver mulighed for at dyr og planter kan sprede sig. Vi er aktive med naturgenopretning i Tordals Mose. Læs mere om vores plejeprojekter på side 9.

Kattehale er blandt de farverige blomster i Tordals Mose 8 Lyngby-Taarbæk Naturavis De største udfordringer i de kommende år Gennemførelse af vandplanen

I de kommende år skal vandplanen for Furesø, Lyngby Sø, Den skånsomme pleje kan bestå Bagsværd Sø og Mølleåen gennemføres, og det bliver en i høslet for at fjerne nærings- kæmpestor opgave. Senest i 2027 skal alle søerne igen stoffer og skabe lys til de lave planter. Det kan også være fjer- have et naturligt og varieret plante- og dyreliv. nelse af buske eller træer, der skygger det værdifulde plante- For 100 år siden var Furesø én af søerne, og de bliver nu kun for- liv ihjel. Vi foretager i DN Lyngby- de reneste søer i Nordeuropa og urenet med spildevand, når klo- Taarbæk både bekæmpelse af én af de mest artsrige. Men i de akkerne løber over. Men de store invasive arter og skånsom følgende årtier blev både Furesø, mængder næringsstoffer i slam- naturpleje med le og ørnenæb i Lyngby Sø og Bagsværd Sø så met på søernes bund forhindrer, en række naturområder i kom- kraftigt forurenet med spilde- at vandet igen bliver så klart, at munen. vand, at der opstod iltsvind og det naturlige planteliv kan vende fiskedød. tilbage. Indsats mod invasive arter Omkring 1970 ophørte udled- De invasive arter, som især ska- ningen af urenset spildevand til der det naturlige plante- og dyreliv, er sildig gyldenris, japansk pileurt og mink. Erfaringerne viser, at den bedste løsning er at forebygge, at arter- ne breder sig i kommunen, men det er ikke altid muligt. Vi har lagt planer for bekæmpelse af en række arter og samarbejder med Lyngby-Taarbæk Kommune og Naturstyrelsen, Hovedstaden Furesø skal være lige så ren som for 100 år siden om bekæmpelsen. Furesø

I de seneste år er vandkvaliteten foretage opfiskning af skaller og til Store Kalv fra 300 til 600 kg/årSildig gyldenris er indført som i Furesø forbedret markant. Det brasen, hvis bestanden igen sti- og af kvælstof fra 4 til 19 tons/prydplante fra Nordamerika og skyldes, at søens bundvand er ger væsentligt. år. DN vil benytte alle sine mulig-findes i Lyngby-Taarbæk bl.a. på blevet iltet, og at der er opfisket heder for at stoppe denne plan,Dyrehavegårds brakmarker, i 177 tons fisk - især skaller og Spildevand truer Furesø der vil øge algevæksten iOrdrup Eng og langs Nordbanen. brasen. Denne positive udvikling Den største trussel mod Furesø Furesøen og skade dens under-Den bliver hverken ædt af heste, i Furesøens tilstand skal fasthol- er Naturstyrelsens plan om at vandsvegetation og dyreliv. kvæg eller får. Hvis den ikke des og styrkes ved fortsat at ilte lede renset spildevand fra bekæmpes, vil den brede sig,

Foto: Lukasz Lukasik Lukasz Foto: søens bundvand, reducere til- Renseanlæg Lundtofte til søen, indtil den dækker hele området. Isfugl yngler ved Furesø førslen af næringsstoffer og da det vil øge tilførslen af fosfor Vi har bl.a. bekæmpet den i Ordrup Eng siden 2003. Selv om bestanden ikke er reduceret væsentligt, har vi forhindret den Lyngby Sø og Bagsværd Sø Fakta om i at brede sig yderligere og i at Lokal naturforkæmper kvæle det naturlige planteliv i Både Lyngby Sø og Bagsværd Sø engen. har en meget ringe vandkvalitet Vores plan er fortsat at med uklart vand og stort set Danmarks første ferskvandsbiologiske labo- bekæmpe den i Ordrup Eng og ratorium blev oprettet i 1899 ved Furesøen i ingen undervandsvegetation. Tordals Mose og at forhindre den Frederiksdal af zoologen Carl Wesenberg- Det skyldes først og fremmest i at etablere sig i værdifulde Lund. Han foretog omfattende undersøgel- slammet på bunden af søerne. ser af bl.a. Furesøens plante- og dyreliv og DN arbejder for, at det var den første til at gøre opmærksom på Pastinak næringsrige bundslam i både forureningstruslen mod søerne. I 1928 tog Bagsværd Sø og Lyngby Sø bli- han initiativ til oprettelse af DN’s naturvi- – en ny trussel ver fjernet, så de igen kan få denskabelige udvalg, som han blev formand klart vand og en rig under- for. Et udvalg, der stadig eksisterer i dag og Pastinak er indført fra Sydeuropa vandsvegetation, selv om det er rådgiver DN i samarbejde med foreningens og har bredt sig voldsomt langs de relativt dyrt. For at genskabe andre faglige udvalg. østdanske veje og stier i de sene- den økologiske balance i søerne Carl Wesenberg-Lund ste år. Planten er 1-2 meter høj, og skal det følges op med opfisk- dens saft giver brandsår ligesom Lyngby Søs bundslam skal fjernes ning af skaller og brasen. bjørnekloens saft, hvis man får den på huden. Pastinak har bredt sig voldsomt i Lyngby-Taarbæk i de Hvad kan du gøre for at forbedre vandkvaliteten Mølleåen seneste par år, så det er nu en bekæmpelse skal iværksættes for i søerne og Mølleåen? Vandkvaliteten i Mølleåen er DN arbejder for, at overløbeneat forebygge, at den bliver et alvor- • minimere dine befæstede arealer (asfalt, fliser m.m.) meget ringe både på grund af fra kloakkerne skal reduceresligt problem i fremtiden. • opsamle eller nedsive dit regnvand fra tage og befæstede arealer det uklare vand fra Lyngby Sø, kraftigt i de kommende år ved at Vores plan er straks at iværk- • stille krav om separatkloakering, så regnvandet adskilles fra husspildevandet og fordi der langs åen er mange nedsive mere regnvand, adskillesætte en bekæmpelse for at • stille krav om udbygning af regnvandsbassinerne, så der sker færre spildevandsoverløb og store overløb fra kloakkerne regnvand og spildevand samtundgå, at den breder sig i vores ved kraftig nedbør. ved anlæg af regnvandsbassiner.værdifulde naturområder. De største udfordringer i de kommende år Lyngby-Taarbæk Naturavis 9 Mere skånsom naturpleje

I Lyngby-Taarbæk findes en række værdifulde naturområder. Det kræver en skånsom pleje Japansk pileurt skygger alt ihjel og en bekæmpelse af invasive arter at bevare det rige plante- og dyreliv. Japansk pileurt blev indført fra frø i Danmark. Den er vanskelig det fjerne østen for ca. 100 år at udrydde ved opgravning, da Den skånsomme pleje kan bestå siden, og den kan udkonkurrere blot en lille rodstump kan føre til i høslet for at fjerne nærings- alle andre planter på grund af sin genvækst. stoffer og skabe lys til de lave højde på 2-3 meter og sine tætte Vores plan er i første omgang planter. Det kan også være fjer- skyggefulde blade. Planten bre- at forebygge, at der opstår nye nelse af buske eller træer, der der sig ved rodudløbere, da den bestande og at udrydde de små skygger det værdifulde plante- ikke kan producere spiredygtige bestande. liv ihjel. Vi foretager i DN Lyngby- Taarbæk både bekæmpelse af invasive arter og skånsom naturpleje med le og ørnenæb i en række naturområder i kommunen.

Indsats mod invasive arter De invasive arter, som især ska- der det naturlige plante- og dyreliv, er sildig gyldenris, japansk pileurt og mink. Erfaringerne viser, at den bedste løsning er at forebygge, at arter- ne breder sig i kommunen, men det er ikke altid muligt. Vi har lagt planer for bekæmpelse af en række arter og samarbejder med Lyngby-Taarbæk Kommune og Naturstyrelsen, Hovedstaden Furesø skal være lige så ren som for 100 år siden om bekæmpelsen. Vi udfører naturpleje i Ordrup Eng Japansk pileurt har store, skyggende blade ✁ Sildig gyldenris breder sig Mink i Mølleådalen Furesø Konkurrence – gæt og vind til Store Kalv fra 300 til 600 kg/årSildig gyldenris er indført som naturområder som Mølleådalen Minken stammer fra Nord- Vær med i lodtrækningen om 1 flaske champagne, og af kvælstof fra 4 til 19 tons/prydplante fra Nordamerika og og Dyrehaven. amerika og yngler nu i stort set 1 fuglekasse eller 1 års medlemskab af DN. år. DN vil benytte alle sine mulig-findes i Lyngby-Taarbæk bl.a. på hele Danmark. Den er undslup- heder for at stoppe denne plan,Dyrehavegårds brakmarker, i pet fra minkfarme og tidligere der vil øge algevæksten iOrdrup Eng og langs Nordbanen. udsat for bl.a. at bekæmpe rot- Hvad Furesøen og skade dens under-Den bliver hverken ædt af heste, ter. Minken foretrækker at jage vandsvegetation og dyreliv. kvæg eller får. Hvis den ikke efter små pattedyr, fisk, fugle, bekæmpes, vil den brede sig, frøer og krebsdyr. Den er et pro- hedder indtil den dækker hele området. blem i Mølleådalen, hvor rovdy- Vi har bl.a. bekæmpet den i ret især er en trussel mod vand- sommer- Ordrup Eng siden 2003. Selv om fugle, fordi den rydder deres bestanden ikke er reduceret reder for æg og unger. Minken fuglen? væsentligt, har vi forhindret den kan bekæmpes ved jagt og ved i at brede sig yderligere og i at opsætning af fælder. kvæle det naturlige planteliv i engen. Fælder mod mink

Vores plan er fortsat at Vores plan er at opsætte mink- Hempel Jörg Foto: bekæmpe den i Ordrup Eng og fælder i Mølleådalen og at få Tordals Mose og at forhindre den borgere til at hjælpe os med at DN´s logo er baseret på denne sommerfugl i at etablere sig i værdifulde Sildig gyldenris skal bekæmpes føre tilsyn med fælderne. Vi Sæt X låner fælderne af Naturstyrelsen, Admiral Pastinak Kæmpe-bjørneklo Hovedstaden, og jægere sørger for aflivningen af de fangede Græsrandøje – en ny trussel er udryddet mink. Citronsommerfugl Pastinak er indført fra Sydeuropa Den invasive plante kæmpe-bjør- og har bredt sig voldsomt langs de neklo var for 20 år siden vold- østdanske veje og stier i de sene- somt udbredt overalt i Lyngby- ste år. Planten er 1-2 meter høj, og Taarbæk, og der blev registreret Navn: dens saft giver brandsår ligesom 140 forekomster. I 1993 beslut- bjørnekloens saft, hvis man får den tede vi i DN Lyngby-Taarbæk at Adresse: på huden. Pastinak har bredt sig udrydde den, da alternativet var, voldsomt i Lyngby-Taarbæk i de at den ville skygge det naturlige Postnr.: Mølleåen seneste par år, så det er nu en planteliv ihjel og gøre det farligt bekæmpelse skal iværksættes for at færdes i vore naturområder Send dit svar senest 1/11 til DN arbejder for, at overløbeneat forebygge, at den bliver et alvor- på grund af dens saft. Det lyk- Hans Nielsen, Kastanievej 4B st, 2800 Kgs. Lyngby eller fra kloakkerne skal reduceresligt problem i fremtiden. kedes at udrydde den med le og [email protected] kraftigt i de kommende år ved at Vores plan er straks at iværk- spade efter 2.000 timers hårdt nedsive mere regnvand, adskillesætte en bekæmpelse for at arbejde og med hjælp fra både Vi trækker lod blandt alle rigtige svar og regnvand og spildevand samtundgå, at den breder sig i vores mange borgere og Lyngby- Dreamstime.com A sakalaskas, Foto: de tre vindere får direkte besked. ved anlæg af regnvandsbassiner.værdifulde naturområder. Taarbæk Kommune. Minken truer fuglelivet 10 Lyngby-Taarbæk Naturavis 100 års virke for naturen Historien bag Danmarks Naturfredningsforening

DN’s første opgave var at få en naturfredningslov, der kunne bevare de mest værdifulde naturområder og samtidig give befolkningen adgang til herlighederne. Siden da er der kommet mange nye opgaver som miljøbeskyttelse og at fremme en bæredygtig udvikling.

1911: Foreningen bliver 1913: Dyrehavens 1925: Foreningen 1937: DN får ret til stiftet bevoksning ændrer navn til at rejse fredningssager Foreningen bliver stiftet den 21. april 1911 Skovrider Vestergaard indleder en massiv Danmarks DNs største triumf i 1930’erne er revisio- på Palace Hotel i København og får nav- fældning af Dyrehavens gamle træer. DN Naturfredningsforening nen af naturfredningsloven fra 1917. Den net ”Foreningen for Naturfredning”. ønsker at bevare Dyrehavens ”eneståen- nye lov giver foreningen en lovmæssig ret Initiativtageren er formanden for den de skønhedsværdier og mange uerstat- Foreningen for Naturfredning bliver en til at rejse fredningssager på lige fod med sjællandske afdeling af Turistforeningen i telige naturmonumenter.” Protesterne landsdækkende forening og skifter sam- de offentlige myndigheder, hvilket ingen Danmark, Viggo Falbe-Hansen. ender med, at fældningerne bliver stop- tidig navn til Danmarks Natur- andre lignende private foreninger i hele Foreningens formål er at ”virke for pet, og at Dyrehaveudvalget bliver opret- fredningsforening. Der bliver oprettet verden har. Bevarelsen af smukke og ejendommelige tet til at godkende bl.a. fældninger af lokale afdelinger i hele landet samt et dele af Danmark og dens Dyre- og såvel levende som udgåede træer. Teknisk udvalg. Det foreslår i 1926, at Offentligheden får adgang til kysterne Planteliv, særlig Strandstrækninger, offentligheden får fri adgang langs hele Med revisionen af loven får befolkningen Klitpartier, Skove, Heder, Moser, Indsøer, den smukke Bellevue Bugt. Udvalget en generel ret til adgang langs private Udsigtspunkter o. lign., samt virke for at 1917: Den første udarbejder endvidere planen for en kyster og i offentlige skove. Den voksen- alle kan få lettest mulig Adgang til disse naturfredningslov badestrand ved Bellevue og for de trussel fra sommerhusbyggeriet langs Steder.” Frem til 1925 er foreningens Klampenborgparken. kysterne bliver imødegået ved, at loven arbejde primært begrænset til den dan- Den første naturfredningslov bliver ved- indfører et generelt forbud mod byggeri ske natur, der ligger øst for Storebælt. taget i Rigsdagen med vigtige fingeraf- og anlæg inden for 100 meter fra strand- tryk fra DN. Et af foreningens vigtigste 1932: Dyrehaven bredden (strandbeskyttelseslinjen). ønsker er at sikre naturen og befolknin- og Øresund genforenes Der bliver endvidere indført en 300 gens adgang til Øresundskysten. meters byggelinje omkring skovene (skov- Adgangen er næsten komplet afspærret, Ved Klampenborg bliver Bellevue Strand byggelinjen) og et generelt forbud mod fordi grundejerne ikke alene har ejen- indviet i 1932 og Klampenborgparken bli- friluftsreklamer. Der bliver også indført en domsret til stranden men også 300 meter ver indviet i 1935. Her opstiller DN i 1943 fredning af de mest velbevarede jordfa- ud i vandet. De må derfor gerne afspærre en mindesten for Stauning, og parken ste fortidsminder som gravhøje, stendys- stranden med pigtråd og plankeværker ændrer navn til Staunings Plæne. ser og voldsteder – i alt ca. 25.000. m.m.

DN vinder indflydelse DN’s forslag om at kunne beskytte natur ved statslig ekspropriation mod erstat- ning og om bedre adgang til naturen bliver taget med i loven. Borgerne får adgang til at færdes langs kysterne, hvis Initiativtageren Viggo Falbe-Hansen der forinden er rejst krav herom, og hvis kravet er accepteret af Fredningsnævnet. 1912: Krig mod affald Foreningen gennemfører som sin første 1923: Fortidsminder kampagne en affaldskampagne under bliver fredet mottoet ”Krig for skovenes renligholdel- se”. Den skydes i gang med en konkur- Foreningen iværksætter en kampagne, rence om et digt eller vers, der skal mane der skal sikre danske fortidsminder fra til, at naturen ikke bliver forurenet. Der ”befolkningens vandalisme”. Især intensi- kommer 20.000 forslag, og det vindende vering af landbruget og opdyrkning af bliver dette: hederne truer fortidsminderne. Nationalmuseet forsøger sig med frivil- Sildeskæl og Æggeskaller lige fredninger, men de kan slet ikke holde Propper, Madpapir og Skaar trit med ødelæggelserne. DN gør opmærk- Pynter ej i Skovens Haller som på, at halvdelen af gravhøjene er Tag dem med, naar du gaar forsvundet i nogle områder. DN mener, at det er på høje tid, at samtlige kæmpehøje og stendysser bliver fredet ved lov. Efter mange års pres bliver fortidsminderne fredet ved lov i 1937. igvart Werner S igvart Foto: DN’s første affaldskampagne var i 1912 DN rejste denne mindesten for statsminister Thorvald Stauning i 1943 100 års virke for naturen Lyngby-Taarbæk Naturavis 11

DN fik fredet i alt ca. 25.000 fortidsminder ved lov i 1937

Endelig indeholder loven et forbud mod 1950erne: Fældning af 1971: Miljøet kommer 1986: Iltsvind sætter tilsmudsning af naturen med madpapir, vejtræer for alvor på dagsordenen skub i vandmiljøplaner flasker og affald. Vejtræer i titusindvis bliver fældet for at Ministeriet for Forureningsbekæmpelse I oktober 1986 dør 500 km2 af Kattegat nedsætte antallet af trafikdræbte, men bliver oprettet i 1971 og ændrer i 1973 som følge af et omfattende iltsvind. DN 1940: det lykkedes DN at redde en række navn til Miljøministeriet. I 1973 bliver den reagerer ved at gå i spidsen for en vand- Landvindingsloven gamle, historiske alléer. Endvidere blev de første miljøbeskyttelseslov vedtaget. miljøplan. Det lykkes i første omgang at få fleste landsbykirkers omgivelser fredet. politisk opbakning til planen, men senere ødelægger værdifuld får landbruget svækket planens indhold natur 1972: Danskerne siger kraftigt. Først efter iltsvindet i Mariager 1969: ja til EF Fjord i 1997 kommer der langt mere effek- I 1940 vedtager rigsdagen en landvin- Større adgang tive virkemidler i den nye Vandmiljøplan II. dingslov, der fører til en række uoprette- Det europæiske samarbejde har haft stor lige ødelæggelser af nogle af Danmarks med ny indflydelse på DN's arbejde for naturen. allerskønneste og mest særprægede naturfredningslov EU's fuglebeskyttelsesdirektiv, habitatdi- 1992: Første lov landskaber. Blot 10 år senere er alt, hvad rektiv og vandrammedirektiv er blevet om naturbeskyttelse der kan afvandes og opdyrkes, kommet Offentligheden får ret til at færdes til nogle af vores vigtigste virkemidler til at under plov. De sidste hederester er bræk- fods på veje i private skove på over fem opnå forbedringer for naturen og miljøet. I 1992 bliver der for første gang vedtaget ket op, moser er under kultivering, strand- ha. og på udyrkede arealer, der ikke er I dag er der 113 fuglebeskyttelsesområ- en naturbeskyttelseslov. Loven indehol- enge inddiget, vandløb rettet ud og lav- hegnede. Der bliver indført en generel der og 254 Habitatområder, og vandram- der stadig bestemmelser om naturfred- vandede søer tørlagt. Det lykkedes dog beskyttelse af større søer og vandløb, og medirektivet omfatter alle vore vandom- ning, men som noget nyt er der kommet DN at få en række vigtige fredninger der bliver vedtaget en lov om by- og land- råder. stort fokus på bevaring af bestemte gennemført i 1940erne bl.a. De himmer- zoner, der skal beskytte landskabet mod naturtyper, herunder ferske enge og landske Heder, Skagens Gren, planløs bebyggelse. overdrev. Sten- og jorddiger bliver beskyt- Rørvighalvøen, Røjle Klint på Fyn og Balka 1978: Søer, vandløb og tede, og der bliver lagt vægt på naturgen- Lyng på Bornholm. moser bliver beskyttet opretning. Det bliver også tilladt at fær- des på markveje og stier. Naturfredningsloven bliver udbygget, så naturen i større søer, vandløb og moser også er beskyttet. Senere udvides 2007: De første beskyttelsen til at omfatte naturen på Klimakommuner opstår heder og strandenge. Først med naturbe- skyttelsesloven i 1992 bliver også ferske Klimakommuner er en af DN's succesrige enge og overdrev beskyttet. kampagner i nyere tid. Siden Frederikshavn Kommune i 2007 blev den første klima- kommune i Danmark, har yderligere 69 kommuner indgået en klimaaftale med DN. Det forpligter dem til at nedbringe CO2-udledningen fra egne aktiviteter med mindst 2 % om året. Lyngby-Taarbæk Kommune bliver den tredje klimakommu- ne i 2008. Foto: Tt, Dreamstime.com Foto: Skagen Gren blev fredet i 1940 og fredningen blev udvidet i 2007 Klimaaftalen underskrives på Lyngby Rådhus i 2008 12 Lyngby-Taarbæk Naturavis Du har brug for naturen. Og naturen har brug for dig! Giv naturen en hånd

En vigtig drivkraft i DN er de omkring 2.000 frivillige, der tager fat om alt fra fredningssager og naturpleje til fugle- kasser og ture. Der er masser af tilbud, hvis du har lyst til at engagere dig i vores arbejde.

Hjælp til med at 2012, og vi kan godt bruge din holde naturen ren hjælp! Alt for meget affald ender i naturen og i byerne i stedet for i Deltag i minkpatrulje skraldespandene og på gen- Minken er et stort problem for brugsstationerne. Affaldet øde- vandfuglene i bl.a. Mølleådalen, lægger vores oplevelser i natu- fordi den rydder deres reder for ren og kan i værste fald skade æg og unger. Vi planlægger der- vores dyr og miljø. for at bekæmpe minken i efter- DN har siden 1912 gennemført året ved at sætte fælder ud, og kampagner mod affald i naturen vi vil gerne høre fra dig, hvis du og afholder nu hvert år lands- har set mink i Mølleådalen. Vi dækkende affaldsindsamling i efterlyser også frivillige, der vil april for at sætte fokus på pro- hjælpe os med at føre tilsyn med blemerne med henkastet affald. fælderne. Send en mail til lyng- I år deltog 91.000 fra især sko- [email protected] eller ring på ler og børnehaver i affaldsind- 45 88 94 55. samlingen i uge 13. Den næste affaldsindsamling bliver 22. april Der er kage og sodavand efter affaldsindsamlingen

Vær med i Udstilling på bioregistreringsgruppen Stadsbiblioteket i Lyngby

Vi tog i 1998 initiativ til at opret- Gruppen har indtil nu udarbejdet Læg vejen forbi Stadsbiblioteket i ber, og se vores udstilling om kommunen, hvilke invasive arter te en bioregistreringsgruppe i ca. 60 lister over planter og dyr i Lyngby i perioden 1.-24. septem- vilde dyr og fredede områder. vi prøver at bekæmpe, og hvor- Lyngby-Taarbæk. Gruppen ca. 40 naturområder, og der er dan affald bliver nedbrudt i natu- består af ca. 20 borgere, der fundet ca. 900 forskellige plan- Fotoudstilling ren. Et særligt børnevenligt registrerer planter, svampe og tearter i Lyngby-Taarbæk. Her kan du bl.a. se et udpluk af arrangement finder sted lørdag dyr i naturområder i Lyngby- Hvis du er interesseret i at DN’s smukke fotoudstilling af den 24. september, hvor Taarbæk. deltage i gruppens arbejde, er du fredede områder. Vi afslører Naturens Ambulance besøger Vi sender listerne til kommunen, meget velkommen til at kontak- også vinderen af vores lokale torvet foran biblioteket. Her kan så de kan indgå i kommunens te os. fotokonkurrence, hvor vi bad nysgerrige sjæle komme helt sagsbehandling og naturpleje. borgerne tage årets naturfoto i tæt på en ræv, se et vildsvin i Lyngby-Taarbæk. øjnene og stryge et pindsvin over dets pigge. Giv børnene en oplevelse På udstillingen, der både er for børn og voksne, kan man des- Kom til årsmødet Fakta om uden lære om den lokale natur i

Vi holder årsmøde mandag den ver til gavn for naturen og miljø- John Klemens Foto: Hvem er vi? 14. november kl. 19.30 i kantinen et. Alle er velkomne. 2. præmien i fotokonkurrencen gik til på 5. sal i Lyngby Rådhus på dette foto af blå mosaikguldsmede DN Lyngby-Taarbæk er en Lyngby Torv. På årsmødet vil Vi har også afdeling af Danmarks Natur- borgmester Søren P. Rasmussen fredningsforening, der er indlede med at fortælle om sine brug for dig Danmarks største grønne organi- visioner for naturen i Lyngby- Kontakt os sation. Vi har i afdelingen en Taarbæk frem til 2020 Giv naturen en hånd ved at blive bestyrelse på 15 medlemmer og • hvis du har lyst til at hjælpe naturen i et par timer nogle medlem af Danmarks Natur- holder bestyrelsesmøde en gang Nye bestyrelsesmedlemmer gange om året, fredningsforening. Vi er allerede om måneden. Vi er naturens og søges • hvis du har forslag til naturområder i kommunen, der træn- mange medlemmer, men vi har miljøets lokale 'vagthunde' og Efter årsberetningen og den ger til hjælp, også brug for dig. Du kan ind- arbejder for at bevare og forbedre naturen og miljøet i Lyngby- efterfølgende debat vælges • hvis du har mistanke om overtrædelser på natur- og miljø- melde dig på www.dn.dk eller Taarbæk. Vi har en lovfæstet ret medlemmer til bestyrelsen. Så området, eller på tlf. 39 17 40 00, men du er til at klage over myndighedernes mød op, hvis du har tid og lyst til • hvis du har ideer, der kan gavne og forskønne naturen og også velkommen til at kontakte afgørelser, der vedrører natur- og at blive valgt ind i bestyrelsen landskaberne. os på 45 88 94 55 eller lyngby- miljøbeskyttelse. eller til at hjælpe os med opga- [email protected].

Læs vores hjemmeside Bestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Øvrige medlemmer Anette Garsdal Redaktion DN Lyngby-Taarbæk har sin egen hjem- Hans Nielsen, formand Jens Ockelmann, næstformand Niels Heding Hans Nielsen (ansv.), meside, hvor du bl.a. kan læse om aktu- Kastanievej 4B, st. mf. Elisabeth Wulffeld Frits Lundgaard Jensen Elisabeth Wulffeld, elle sager, kommende ture og arrange- 2800 Kgs. Lyngby Jørgen O. Rasmussen Jan E. Johnsson Nina Rasmussen og Søren B. Nielsen menter samt årsberetninger. Adressen Tlf. 45 88 94 55 Nina Rasmussen Vibeke Kiil Layout: IB XPress er www.dn.dk/lyngby-taarbaek [email protected] Søren B. Nielsen Linda Seegert Tryk: OTM Ikast Jørgen Ortmann Jette Boje Oplag: 25.000 Tove Falk-Sørensen September 2011

Udgivet med støtte fra Haldor Topsøe A/S