Bilag 1 OG Startredegørelse

Principper for udarbejdelse af forslag til bevarende lokalplan for Nyhavn og Gammelholm

Kongens Sa Store Strandstræde nk A t Annæ P p nk ræde lad dst er tran sen - le S Lil la d s e N gad bod yha Told v n e e d usga ad th G æs Gammelholm Kv els u J

iels N SKRÅFOTO / LUFTFOTO negade LODFOTOHav / 3D

Luftfoto juli 2013 af Nyhavnsområdet. Nyhavn og Gammelholm danner en trekant mellem havnen og .

Projektet for Nyhavn. Det er således ikke muligt planmæssigt at Formål At fastholde bevaringsværdierne samt sikre regulere udviklingen. udviklingen i Nyhavn og på Gammelholm på Gammelholm er et meget homogent kvarter, og hele både vand og land. området er unikt som repræsentant for den historicistiske Hovedgreb Der udarbejdes bevarende bestemmelser for periode. Kommunen har i dag ingen plangrundlag til at promenader, skibe og den eksisterende be- sikre udviklingen i området. byggelse, så værdierne fastholdes samtidig er reguleret ved lokalplanlægning, men be- med, at der skabes muligheder for udvikling. stemmelserne om, at der skal kunne være skibsanløb for Etageareal Der fastlægges ikke egentlig ny bebyggelse, mindre passagerskibe og forbud mod permanent oplæg men der bliver mulighed for mindre om- og af skibe, er i strid med Kommuneplan 2011. Bestemmel- tilbygninger samt huludfyldning. ser skal derfor ophæves i disse lokalplaner, og i denne Bebyg.pct. Bebyggelsesprocenten fastholdes for den lokalplan skal der optages bestemmelser, som regulerer enkelte ejendom. Dog gælder ovenstående husbåde i Havnegade, som f.eks. det flydende fiskemarked. under ’Etageareal’. Parkering De gældende kommuneplanrammer for par- Stedet kering implementeres i lokalplanen. Nyhavn blev anlagt som handelshavn i 1670’erne som Husbåde Højst 12 husbåde i Nyhavn og efter en kon- led i en større byplan. Stedet var i århundreder præget af kret vurdering langs Havnegade. havneliv, men i løbet af 1960’erne og 70’erne forsvandt de traditionelle handels- og havneaktiviteter fra Nyhavn, Baggrund og interessen for at gøre rekreativt brug af de historiske I november 2009 vedtog Teknik- og Miljøforudvalget ’By- havneafsnit var stigende. I 1976 blev Nyhavn indviet som rumsstrategien for Nyhavnsområdet’ som bl.a. vil danne træskibshavn efter forslag fra ejere af veteranskibe. I 1980 baggrund for udarbejdelsen af lokalplanforslaget. fik solsiden af Nyhavn gågadestatus. Nyhavn er en attraktion med byliv på land og vand, som Gammelholm var oprindelig en fritliggende holm og ønskes opretholdt. Der findes fredningsbestemmelser for hjemsted for marinen. I forbindelse med marinens ud- bolværket og vandet og for de fleste bygninger på ’solsi- flytning til Nyholm startede i 1840’erne en diskussionen den’, men herudover findes intet nærmere plangrundlag om en bebyggelsesplan. En lov om salg af arealet blev Nyhavn og Gammelholm i 1860 umiddelbart før ombygningen Nyhavn og Gammelholm i dag med lokalplaner (lyserøde felter) og af Gammelholm blev påbegyndt. Man kan se, at området var en byplaner (lyseblå felter) i området. Det aktuelle lokalplanområde, fritliggende holm, hvor gaden forbi Holmens Kirke stadig bærer som består af tre underområder, er vist med rød punkteret linje. sit navn efter . Bebyggelsen på Nyhavns ’solside’ medtages ikke, da den er sikret ved fredningsloven.

vedtaget i 1858, og udarbejdelsen af den endelige bebyg- Mål og planer gelsesplan stod arkitekten Ferdinand Meldahl for. Byg- Nyhavn er udpeget som et særligt værdifuldt kulturmiljø geriet startede i 1861, og kvarteret var stort set udbygget under fortællingen: ’København som havneby’. Begrun- i 1877. Området blev saneret i 1980’erne, hvor kommunen delsen for at udpege Nyhavn er, at det er et af Københavns vurderede Gammelholm som et potentielt attraktivt ældste eksisterende havneafsnit, som fortsat danner ram- boligområde. men om et unikt havnemiljø, hvor den lange historie om København som havneby fortsat er aflæselig. Egenarten Gammelholm er udpeget som en bevaringsværdig sam- Området ligger ud til Inderhavnen, som strækker sig fra menhæng. Begrundelsen for udpegningen er, at der er tale Langebro i syd til Toldboden i nord. Haveløbet er på dette om en homogen, planlagt bydel, som er opført inden for sted smalt, og Nyhavn indgår i det netværk af kanaler, en kort årrække. Området udgør en værdifuld og væsent- som udgår fra Inderhavnen og forbinder by og havn. Det lig del af havnefronten og dermed byens ansigt udadtil. store vandareal skaber udsyn og afstand mellem de to Yderligere rummer bygningerne store arkitektoniske havnesider. Egenarten er illustreret på modstående side. kvaliteter.

Bevaringsværdier Lokalplaner Bevaringsværdierne falder sammen med egenarten for Havnegade er lokalplanlagt ved lokalplan nr. 280 ’Havne- området og er nærmere beskrevet på den modstående side. gade’, 428 ’Havnegade II’ og 446 ’Stibroer over Inderhav- nen og kanaler på ’. Lokalplan nr. 280 blev Mobilitet tilvejebragt for at muliggøre etablering af metrobygge- Området er stationsnært med gode kollektive tilbud bl.a. pladsen. Lokalplanen forudsatte, at området efterfølgende metrostationen på Kgs. Nytorv, der i fremtiden også kob- blev anvendt til park. Lokalplan nr. 428 blev tilvejbragt les på metrocityringen. for at kunne muliggøre etablering af havneparken. Ingen I disse år udbygges cykelinfrastrukturen i området af lokalplanerne muliggør placering af husbåde, som for- kraftigt. I Nyhavns skyggeside etableres cykelsti som udsat i Kommuneplan 2011. Natur- og Miljøklage nævnet adgangsvej til den ny Inderhavnsbro fra Kgs. Nytorv. har i maj 2013 tilkendegivet, at der ikke kan dispenseres Havnegade er etableret med cykelsti fra Niels Juuls Gade til placering af husbåde inden for området omfattet af til Nyhavn. Ligeledes skal Holbergsgade forbedres for lokalplan nr. 280. afvikling af cykeltrafik. Området indeholder flere nationale attraktioner, hvorfor Byplan der især i sommerperioden afvikles turistbustrafik i og Byplan nr. 34 fra 1964 omfatter karreen begrænset af Ny- igennem lokalplanområdet. havn, Havnegade, Herluf Trolles Gade og Holbergssgade. Endvidere er der i dag et primært stoppested for havne- Byplanen fastlægger karreen til boligformål, idet der dog rundfarten i bunden af Nyhavn ved Mindeankret. Sidst- kan indrettes forretnings- og kontorlokaler i de 2 nederste nævnte muliggøres dog flyttet til Kvæsthusmolen i den etager. Byplanen indeholder ikke bevaringsbestemmelser. politisk vedtagne Nyhavnsstrategi. Byplanen ophæves i den kommende lokalplan. De to kajgader, som er pro- Kajkanter menader med en detaljeret med bolværk granitbelægning, skaber sammenhæng og retning

Gammelholm er et historicistisk homogent område med en gade- De sammenhængende husrækker – og karrestruktur, der skaber med kulørte facader og megen de- lange kig fra by til vand taljering på solsiden – og en mere rolig facaderække på skyggesiden

Nyhavnskanalen med de mange Bygningerne har hoved- skibe bringer havnen ind i bykernen sageligt københavnertage med skifer, lyse facader samt oprindelige vinduer og døre

Pladsen med mindeankeret for- Der er kig fra binder kanalen og Kgs. Nytorv, Holbergsgade til og trappen med de to bygninger Christiansborg skaber kontakt til vandet

Der er kig fra Nyhavn ad til Andreas Kirken ved

Egenarten for Nyhavnsområdet. Nyhavn forbinder havnen med byen og gadeforløbet i Gammelholm skaber kig fra land til vand. Både fra Nyhavn og Havnegade er der kig helt til Kgs. Nytorv. Området gennemskæres af Holbergsgade over Nyhavnsbroen til .

Egenarten i Gammelholm med de historicistiske facader med Egenarten på Nyhavns solside med de kulørte facader, huse i afrundede hjørner. De fleste ejendomme har stadig de oprindelige varierende højder samt stor detaljerigdom. Foran husrækken vinduer og døre. promenaden, bolværket og træskibe med master. Fredningsforslag for kanalerne • Ankerpladsen med bygninger, trappeanlæg samt I 2009 tiltrådte Borgerrepræsentationen et fredningsfor- anløbsbroer slag for Kanalerne, også omfattende Nyhavn. Fredningen Det vil være lokalplanens intention, at det samlede har som formål at bevare vandareal og bolværker, men anlæg kommer til at fremstå originalt med uhindret skal samtidig give mulighed for en mere fleksibel admi- udsyn over kanalen, samt anvise muligheder for place- nistration af tilladelser til f.eks. henlæggelse af husbåde, ring af anløbsbroer og deres udformning. mindre ændringer af et bolværk for bedre kontakt med vandet og andet, der kan give mere liv og aktivitet i Kana- • Nyhavns promenader lerne. Forslaget er stadig under behandling. Det er lokalplanens intention at fastlægge overordnede retningslinjer for placering af udeservering og fast Byrumsstrategi for Nyhavnsområdet inventar, således at bolværket og kajkantens forløb Strategien berører områderne Sankt Annæ Plads, Kvæst- friholdes, samt at sikre et friholdt midterfelt på 5,5 m husmolen, Nyhavn og Gammelholm, og har særligt til promenade. fokus på udvikling af bylivet på land og vand. Strategien omfatter udformning, anvendelse og trafikbetjening • Gammelholm mod gaden med overordnede retningslinjer og en konkretisering af Gammelholm skal styrkes som et grønt bevarings- byrum, som udgør de vigtigste pladser, promenader og værdigt kulturelt beboelseskvarter og have mulighed forbindelser. De nedenstående projekter har alle været i for et offentligt byliv. Det er lokalplanens intention at spil samtidig med eller i forlængelse af byrumsstrategien. sikre bevaringsværdierne, samt skabe muligheder for Sankt Annæ projektet omfatter fornyelse og skybrudssikring forbedringer med f.eks. retningslinjer for altaner, fran- af Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade og Nyhavns solside ske altaner, stueetager, tagterrasser samt materialer mellem Toldbodgade og Kvæsthusgade. Udeserveringen og og farver. fodgængerpromenaden videreføres i Nyhavns solside. Kvæsthusprojektet omfatter fornyelse af Kvæsthusmolen • Gammelholm mod gårde samt etablering af et parkeringsanlæg til ca. 500 biler Det er lokalplanens intention at sikre, at friarealerne under molen. Kvæsthusmolen vil kunne anvendes til ikke forringes, samt skabe mulighed for at opsætte al- maritime og kulturelle begivenheder samt give adgang taner mod gårde, uden at dagslysforholdene forringes. til vandet ved bl.a. et nyt stort trappeanlæg ved Kvæst- husgraven. Herudover planlægges bl.a. fire nye anløb for • Bæredygtighed kanalrundfarterne. Der vil blive set nærmere på muligheder for energiop- Hele området forventes færdiganlagt i løbet af 2015. timering og skybrudsforhold i den videre planlægning.

Opmærksomhedspunkter • Husbåde i Havnegade • Skibe og trafik på vand i Nyhavn Det er intentionen med lokalplanforslaget, at plan- Det er intentionen at fastholde Nyhavnskanalen som grundlaget for kajen langs Havnegade bringes i over- et levende og markant kulturhistorisk område. Der ensstemmelse med kommuneplanen, så det er muligt skal fastlægges retningslinjer for placering af skibe og at placere husbåde, herunder det flydende fiskemar- husbåde, deres anvendelse, antal, omfang og udform- ked, som kan bidrage til bylivet på havnepromenaden. ning. Der vil blive tale om en indskrænkning af de muligheder, som Kommuneplan 2011 anfører.

Tidsplan

Ultimo august Medio december Februar og marts 2014 Primo august 2014 Ultimo august 2014 MILEPÆLE Intern høring inkl. lokaludvalg LEVERANCER Startredegørelse Forslag til lokal- Offentlig høring Endelig vedtagelse af Endelig bekendtgørelse i TMU plan i TMU, ØU, BR lokalplanen i TMU, ØU, BR