DM’s · DJØF’s · JAF’s · DF’s · DDD’s forum F ORSKER 161 FEBRUAR 2003

Videnskabsminister Helge Sander og undervisningsminister Ulla Tørnæs, da lovforslaget blev fremsat og debatteret i Folketinget

Cigarkasser og humaniora 3 Struktur uden legitimitet Forskningspolitikken overser hu- maniora og samfundsvidenskab ... Energien kommer nedefra, og derfor bør de ansatte i det mindste vælge institutlederen, siger DPU-rektoren om universitetsreformen Uredelighed 4 Uredelighedsudvalget har lavet ”Politikerne tror tilsyneladende, at universiteter kan Og så er legitimitet nedad en simpel nødvendig- partisk sagsbehandling, siger lektor top-styres som produktions-virksomheder, hvor der hed for systemets funktionalitet: - som har fået en højst mærkværdig er en bundlinie, som man kan måle sig på. Det kan ”I Worst-case scenarier kan beslutninger og prio- behandling. Og lektorens navn er ikke man altså ikke i en vidensorganisation, hvor der riteringer, som der ikke er forståelse for medføre, at Lomborg ... hersker helt andre kræfter. Her kommer energien medarbejderne kan blokere hele systemet. Systemet nedefra – men det respekteres overhovedet ikke i er utrolig ømfindtligt over for civil ulydighed. De lovforslaget om universiteterne”. menige universitetslærere kan groft sagt lave ’sit- TEMA: Uni-reform 6-16 Rektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, down’, hvor de lader være med at tage del i de be- Regeringen har fremsat forslag til Lars Henrik Schmidt, har selv levet med en opstram- slutninger, som de ikke er enige i. Og man kan ikke radikal reform af strukturen met universitetsstruktur i nogle år, og han er grund- kommandere folk til at gøre bestemte ting, for ansæt- læggende tilhænger af stærkere ledelse. Men han telsesformen betyder, at de ikke kan fyres”. En vingummibamse 8 mener, at der er noget helt galt i lovforslaget. - lød karakteristikken af forsknings- ”Lovforslaget taler hele tiden om legitimitet i Den udvidede fætter-kusine-fest friheden i den nye løv, da Folketinget systemet. Men jo tættere du kommer på den menige I den meget topstyrede struktur er der et andet alvor- debatterede forsker eller ”forskersamfundet”, jo mere svigter ligt problem: ”Hvis konstruktionen med de eksterne legitimiteten. En institutleder får utrolig svært ved at bestyrelsesmedlemmer skal have fornuft, så skal det Seks problemer 10-12 skaffe sig legitimitet, hvis han ikke er valgt”. være personer med fornemmelse for universiteternes FORSKERforum opregner nogle af DPU har derfor i sit høringssvar til lovudkastet virksomhed. Men der er simpelthen ikke nok perso- hovedproblemerne i den nye struktur anført, at der på mellem-niveau bør være valgte ner i Danmark, som har tilstrækkelig viden, overblik ledere. Institutlederen og eventuelt institutbestyrelse og fornuftige ideer inden for feltet. Det er derfor en En skeptisk socialdemokrat 14 bør derfor vælges. grotesk tanke, at 12 universiteteter skal have eksternt Socialdemokraterne støtter lov- flertal …”, siger DPU-rektor om det problem, som forslaget - og det får fysiklektor til at Uden legitimitet kan systemet blokeres også er kaldt ”den udvidede fætter-kusine –fest” overveje sit medlemsskab af partiet Lovforslaget går implicit ud fra, at en effektiv orga- (Margrethe Vestager (R)) med henvisning til, at Dan- INTERVIEW nisationskultur er en, hvor der er en klar komman- mark er et lille miljø). dostruktur, og hvor en effektiv legitimitet går ud på, Lars Henrik Schmidt: ”Når der således mangler at der ikke bliver gjort ’oprør’, siger Lars Henrik talent, kan man frygte, at bestyrelsesmedlemmerne Ny løn 17 Schmidt: ”Men legitimitet er, at man kan få folk vil positionere sig ud fra interesser, som fx interesse- - er et problem på de mindre med. Og lovgiverne har ikke tænkt på, på hvilken organisationer indtager. De vil således i mindre grad for- sknings-institutioner: måde der kan ’protesteres’ inden for systemet. Det er tage universitetets interesser til sig, fordi de ikke har ”Det bruger vi ikke her ... en topstyret og bureaukratisk struktur”. forudsætningerne for at forstå disse”. Legitimiteten gennem et demokratisk valg er vig- Det kan i praksis medføre, at der bliver lavet En rektors dagbog 20 tig for den akademiske tradition: strategiske beslutninger og prioriteringer, som helt FORSKERforum fulgte med i et par ”En institutleder skal være respekteret og afholdt. savner den nævnte legitimitet. dage af DTU-rektor Lars Pallesens liv. Valget sikrer, at der kommer en institutleder, som jø nyder almindelig tillid og som kan skabe almindelig Gud og videnskab 23 forståelse for deres dispositioner, selv om der ikke Se tema side 6-17 Man kan godt være troende og natur- altid er enighed”. videnskabsmand uden at Darwin og evolutionsteorien forsvinder. Følg de seneste nyheder på: www.forskeren.dk INTERVIEW Medlemsblad for DM’s universitets- ansatte (ULA) , DM’s forskningsinsti- tutions ansatte, DJØF’s undervisnings- og forsknings ansatte (under Overens- komstforeningen), samt JAFs, DFs og L E D E R DDDs undervisnings- og forskningsansatte.

Bladets leder udtrykker fælles hold- ninger. Øvrige artikler i bladet er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med afdelingernes synspunkter. Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Redaktion: Lektor Leif Søndergaard, DM I Lektor Mogens Ove Madsen, DJØF Seniorforsker Niels Erik Poulsen, DM3 Lektor Lars Kamp Nielsen, Farmaceutforeningen Af Lars Kamp Nielsen, DF Mariann Chriel, DDD (ansv.hav. for dette nummer) Mariann Chriel, Dyrlægeforeningen

Journalist Lise Penter Madsen Red. sekr. Jørgen Øllgaard Lomborg ([email protected])

Redaktionens adresse: FORSKERforum - kollega i knibe Peter Bangsvej 32 2000 Frederiksberg C

Telefon: 38 15 66 33 Et af de få positive elementer i forslaget til ny hvor nye behandlingsmetoder og nye lægemidler Fax: 38 15 66 32 Euniversitetslov er, at det fremhæves i formålet, at afprøves - er der særlige fristelser og karrierepres. til universiteternes opgaver hører udbredelse af Der er store penge på spil og langt hovedparten FORSKERforum udkommer 10 gange om året. kendskab til videnskabens metoder og resultater af den kliniske forskning finansieres af lægemid- Bladet udkommer den første uge og at universitetet skal tilskynde medarbejderne til delindustrien. Sundhedsvidenskaberne har derfor i hver måned. at deltage i den offentlige debat. Disse elementer siden 1991 haft deres UVVU, der også giver nøje er så sandelig blevet foruddiskonteret de sidste retningslinier for god klinisk forskning bl.a. anven- Næste deadline: uger af Lomborg og mange universitetskolleger. delse af dobbeltblindede undersøgelser ved kompa- 22. januar 2003 Og manges frygt for en af-intellektualisering af rative undersøgelser af behandlingsmetoder. samfundet og en stigende selvcensur som følge af Men da der i 1997 også blev nedsat UVVU`er www.forskeren.dk angst for beskyldninger for smagsdommeri er så for de øvrige videnskabsområder gik det nok lidt sandelig blevet gjort til skamme. for stærkt og det er glædeligt, at forskningsdirektør Øvrige adresser: Da UVVU`s afgørelse i Lomborg-sagen blev Jens Morten Hansen vil gå UVVUèrnes arbejds- Dansk Magisterforening offentliggjort var der nok en del, der tænkte, at det grundlag igennem. Det er selvfølgelig rimeligt, at Peter Bangsvej 32 var godt han blev kendt skyldig i ”objektiv urede- der er en instans for ”subjektivt” (bevidst snyderi 2000 Frederiksberg C Tlf. 38 15 66 00 lighed”, men der var også mange, der fik en dårlig eller tyveri), hvor vi alle kan være enige i ”ure- smag i munden, da de læste dommens præmisser deligheden”. Men det kan ikke være et rimeligt DJØF og tænkte, at den sag aldrig skulle have været be- resultat, når en offentlig dom for ”objektiv urede- Gothersgade 133 handlet af udvalget. Selve bogens titel:”The Skep- lighed” kan føre til en så høj grad af uenighed i PB 2126 tical Environmentalist” antyder i høj grad, at der er forskningsverdenen. En sådan alt-eller-intet -afgø- 1015 Kbh. K tale om en debatbog eller partsindlæg snarere end relse skal have en hel anden grad af konsensus ikke Tlf. 33 95 97 00 en videnskabelig publikation. blot for Lomborgs skyld, men så sandelig også for Dansk Farmaceut Forening Det fremgår da også tydeligt af dommens præ- vi andres retssikkerhed og for hele videnskabens Tlf. 39 46 36 00 misser, at der har været uenighed i udvalget om anseelse. klagerne overhovedet skulle behandles. Jordbrugsakademikernes Forbund For hovedparten af den videnskabelige verden Tlf. 33 21 28 00 Som forskere er vi vant til, at vores arbejde bliver Fforgår bedømmelsen af, om et arbejde er god eller bedømt af kolleger. Det sker, når vi indsender dårlig videnskab i videnskabelige artikler og i Dyrlægeforeningen S Tlf. 38 71 08 88 afhandlinger til tidsskrifter, når vi disputerer, når offentligt forsvar af afhandlinger. Og der findes vi søger fondsmidler, når vi søger stillinger og når både gode tidsskrifter med gode dommere med vore institutter bliver evalueret. Og somme tider eller uden smag og der findes kongresberetninger bliver vi voldsomt kritiseret i medierne af kolleger med ukontrollerede præmature meddelelser og Oplag: 9.000 – tænk bare på diskussionerne om vandmiljøpla- der findes heldigvis også debatbøger. Altsammen nen. måder som videnskaberne udfolder sig på og skal Grafisk Produktion: Poul Rømer Design Vi er ikke mimoser – og tonen kan være hård. udfolde sig på. Men begrebet “uredelighed” , der

ILJØMÆ Det er aldrig rart, at få en artikel eller en ansøgning vanskeligt kan gradbøjes, bør reserveres til bevidst tlf. 44 53 05 51 M R K K IS N D I N R i hovedet , selv om vi godt ved , at succesraten snyderi og grov forsømmelse. G O Tryk: N måske er under 10%. Men forskningsverdenen Og så vil kampen i den miljøpolitiske arena

Datagraf 5 41 6 er kompetitiv og elitær. Og det i en grad så svage i øvrigt fortsætte - og Lomborg vil få kamp til Tr 16 yksag sjæle kan fristes til at fifle med resultaterne, eller stregen. Spillerne vil komme fra forskellige hold Foto: Søren Hartvig (hvor ikke andre er anført). stjæle eller sabotere kollegers arbejde. Det er dog - måske fordi de er vant til at spille efter lidt for- yderst sjældent, at sådanne tilfælde forekommer. skellige regler. Men selv vigtige opgør skal helst I den sundhedsvidenskabelige forsknings- være uden beskidte stemplinger og tvivlsomme verden – især indenfor den kliniske forskning, dommerkendelser.

2 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 3 FORSKNINGS-SYSTEM Cigarkasserne og humaniora

Forskningspolitikken er baseret på industrien og ikke på videnssamfundet, siger formanden for det humanistiske forskningsråd. Og den nye forskningsrådsstruktur lægger op til hård magtkamp om forskningspenge

”Forslaget om en reform af forsknings- systemet indebærer en stor fare for at blive en konservativ struktur. Det går ud fra behovene i et industrisamfunds forudsætninger og ikke et fremtidigt videnssamfunds. De ikke-industrielt ret- tede forskningsområder som humaniora Af Lars Kamp Nielsen, DF Mariann Chriel, DDD og samfundsvidenskab risikerer – som sædvanlig - at blive overset …” Formanden for det humanistiske forskningsråd, Poul Holm, er langtfra tilfreds med udkastet til et nyt forsknings- støtte-system, som fremover skal deles i to: Det frie forskningsråd (som nu) og et nyt ”strategisk forskningsråd”. Forslaget har mødt generel kritik fra de nuværende forskningsråd, som mener, at det vil inde- bære principielle og praktiske problemer lingen af forskningsmidler. Landbruget …”, siger Poul Holm. at operere med to adskilte systemer. beskæftiger 3 pct. af arbejdsstyrken, og Han mener derfor, at der bør være ind- Det humanistiske forskningsråd til- 15 pct. af de offentlige forskningskroner lagt nogle forudsætninger om, hvordan føjer sit eget forbehold: Forslaget er alt går til forskning til gavn for landbruget. midlerne fordeles mellem de to systemer: for traditionelt og produktions-orienteret. Industrien beskæftiger 16 pct., men læg- ”SHFs bekymring over for systemet Derfor er en oplagt fejl, når forsknings- ger beslag på 42 pct. af de offentlige gøres selvfølgelig til skamme, hvis po- området ”menneskelige ressourcer” ikke forskningskroner. Servicesektoren be- litikerne klart markerer, at de ønsker at bliver omtalt og repræsenteret i den stra- skæftiger derimod 43 pct. af arbejdsstyr- støtte den frie forskningsgren. Tre fjer- tegiske gren, forklarer Poul Holm: ken, men får kun 11 pct. af de offentlige dedele til den frie forskning og en fjerdel ”Det handler ikke alene om, hvordan forskningskroner. til den strategiske ville være en passende man skaber og producerer viden. Det Vidensservice skal derfor prioriteres fordelings-nøgle. Vel at mærke under for- handler også om færdigheder til at sikre langt højere, og universiteternes forsk- udsætning af, at politikerne putter flere en kreativ udnyttelse af fx informations- ning skal i højere grad målrettes service- penge i det samlede system, fx de opstil- teknologien, som jo både har tekniske sektorens behov for innovation. Derfor lede målsætninger om 1,4 mia. kroner og læringsmæssige aspekter. Det handler bør humaniora og samfundsvidenskab mod 1,0 mia. i dag …” om, hvordan vi organiserer os i forhold repræsenteres i det strategiske forsk- jø til hinanden, til nye virtuelle netværk og ningsråd. til nye måder at kommunikere og sælge produkter på. Og netop humanister kan Oplæg til magtkamp formidle og oversætte den nye viden”. SHF og arbejdsgiverne peger alle på, at Humanistisk En stigende del af den humanistiske der er en uheldig opdeling og definition lobbyisme i EU forskning udspringer af oplevelses- indbygget i den nye struktur, som opdeler samfundet og vidensøkonomien: ”Imel- den statslige fondsfunktion i hhv. grund- Poul Holm er formand for et europæisk lem humaniora, samfundsforskning og forskning (Danmarks Forskningsråd), netværk for 21 humanistiske forsknings- datalogi er der fx store muligheder for at fri forskning og strategisk forskning. En råd. nedbryde de velkendte fakultetsgrænser sådan opdeling giver dels mindre me- ”Det er et forsøg på at komme i dialog og skabe nye områder inden for medier, ning i en blandet vidensøkonomi, men med Bruxelles, en begyndende organise- kommunikation og kultur”, argumenterer selve definitionen lægger også op til en ring af humaniora i det europæiske forsk- SHF-formanden. magtkamp om, hvor forskningspengene ningsrum, som er skabt i erkendelse af, at skal placeres: ”Det er bekymrende, at humaniora ikke gjorde hjemmearbejdet, Væksten i videnserhvervene folk som støtter reformen netop har været når tidligere EU-rammeprogrammer blev Humanisterne har tilsyneladende en glade for et klart skel mellem grundforsk- søsat”, forklarer han. vigtig alliance hos arbejdsgiverne i ning og strategisk forskning. Der er meget store centrale områder, Dansk Handel og Service samt i FUHU Der er i modellen en fare for, at en hvor EU skævvrider forskningen ved fx (Foreningen til unge handelsmænds ud- stigende del af forskningsmidlerne bliver at yde kæmpestøtte til naturvidenskaber- dannelse), som har lignende indsigelser øremærket til strategiske (program-) nes infrastruktur, mens samfundsviden- mod videnskabsministerens udkast til midler: skab fik en lille del og humaniora intet. forskningssystem. ”Strukturen er skræddersyet til at ”Humaniora har fået en latterlig andel Forskningsstøtten er traditionelt in- skabe konflikt og magtkampe. Tanken er i forhold til potentialet. Nu gælder det så dustrielt rettet, men væksten i samfundet jo, at de to råd skal konkurrere om politi- om at gøre sig synlig på banen, før EU har ikke været i industriens fabrikker. kernes gunst. Og politikere har det med, om tre år søsætter det 7. rammeprogram. Væksten er sket i vidensservice-erhver- at de gerne vil sætte deres fingeraftryk fx Men det foregår op ad bakke, hvor vi er vene. Her er en samfundsmæssig værdi- i form af programmer, så der lægges op helt klar over, at vi helst skal præsentere tilvækst større end i nogen anden sektor, til, at mange andre hensyn end de viden- en økonomisk vækst som begrundelse, konstaterer DHS: skabelige skal bestemme, om forsknings- for ellers har man ikke en chance …” Men dette afspejler sig ikke i forde- penge skal være ’frie’ eller ’strategiske’

2 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 3 EN VÆRRE REDELIGHED På kant med magtfulde interesser

En gruppe magtfulde forskere forhindrede i fire år en forsker i at publicere en artikel. Nu har han fået at vide af Uredelighedsudvalget, at han havde ret til at få den trykt. Men de magtfulde slap for påtaler. Så nu er UVVU selv under mistanke for ’partisk sagsbehandling’, der beskyttede de magtfulde forskere ....

Siden 1998 har lektor og lic.scient., men med den magtfulde modpart, som Modparten engagerede advokat dr.med Lars Bo Andersen haft en artikel vægtede rygning mere end motion: Det Lars Bo Andersen klagede til Uredelig- liggende til publicering, men magtfulde var centerleder dr.med. Torben Jørgen- hedsudvalget, som nedsatte en ad hoc interesser truede ham til at lade være. sen, og institutleder prof. Thorkild I.A. –komite. Da han så klagede til De videnskabelige Sørensen som er magtfulde personer i Den udtaler eentydigt i oktober 2001, Uredelighedsudvalg (UVVU) i oktober det medicinske forskningsmiljø (leder at Lars Bo Andersen uberettiget er søgt 1999, blev artiklens offentliggørelse af Center for Sygdomsforebyggelse og forhindret i at offentliggøre sin version af yderligere forhalet. Først i november Institut for Sygdomsforebyggelse, men undersøgelsesresultaterne. De øvrige ”til- 2002 – mere end to år efter klagen var nok så vigtigt er han også tidligere styre- meldte” eller aktive deltagere i projektet indleveret - fik lektoren svar: Der var gruppeformand i fælles-databasen under kan ikke stille krav til hans manuskript. ikke noget i vejen for, at han publicerer Hovedstadens Center for Prospektive Be- Hermed troede Lars Bo Andersen, at artiklen. Offentliggørelsen vil ikke van- folkningsstudier (HCPB). Og så var der sagen var slut. Han havde såmænd ingen skeliggøre andre forskeres arbejde; hans lægen Peter Schnohr, som mest er kendt kommentarer til ad hoc-udvalgets afgø- ret til at publicere vejer derfor tungere for sit arbejde som ekspert – og lobbyist relse, som gav ham ret i klagen. end de ”administrative hensyn”, som - for Hjerteforeningen. Men modparten engagerede en advo- hans magtfulde modpart har anført. kat, som i en 19 sider lang redegørelse Man skulle tro, at lektoren hermed Strid: Motion contra rygning (januar 2002) drog forløbet i tvivl. Og var en tilfreds mand, men sådan er det Lars Bo Andersens magtfulde modstan- det i en sådan grad, at Uredelighedsud- langtfra. Han oplever nemlig, at UVVU dere brugte deres indflydelse til at forhin- valget såmænd bad advokaten (juni 2002) har lavet en ”politiseret” og salomonisk dre ham i at publicere sin artikel. om at konkretisere sit ærinde. afgørelse, idet de samtidig frifandt mod- Begge parter var nemlig deltagere i Heri hævder advokaten, at Lars Bo parten for at have begået videnskabelig et sundhedsvidenskabeligt forsknings- Andersen i sin artikel har anvendt data uredelighed. projekt, som kunne trække på et bestemt fra HCPB, der er i strid med den indgå- Modparten er sluppet alt for let, for datamateriale (fra fællesbasen HCPB). ede samarbejdsaftale og forskningsproto- de har systematisk og bevidst forhindret Striden blev til en direkte konfrontation kol. HCPB var derfor i sin gode ret til at ham i at offentliggøre data, som var ube- i august 1999, da en arbejdsgruppe (om modsætte sig publicering (af principielle kvemme for dem. sammenhængen mellem motion og og retslige grunde), samt at han kunne sygdom/død) ikke vil acceptere dele af en publicere sin artikel i den givne form. Regeringens folkesundhedsplan artikel forfattet af Lars Bo Andersen, og (Men advokaten fortæller en passant Det er Lars Bo Andersens opfattelse, de ville derfor ikke underskrive medfor- også, at HCPB samtidig tillod en anden at modparten ville åbenbart forhindre fattererklæring, som er en forudsætning forsker at publicere ud fra det samme en offentliggørelse, fordi den kunne få for indsendelse af en videnskabelig datamateriale!) indflydelse på de politiske strategier, som artikel. Mens ad hoc-udvalget altså fandt, at på det tidspunkt (efteråret 1999) var ved Artiklen handlede om motions betyd- modparten uberettiget havde forhindret at blive filet til i regeringens folkesund- ning for folkesundheden og det omstridte Lars Bo Andersen i at publicere – hvor- hedsplan, som skulle prioritere indsatsen tekst-afsnit problematiserede rygningens ved de lænede sig op ad en dom for ”vi- – herunder forskningen - over de næste betydning i forhold til motion – et om- denskabelig uredelighed” – så retirerede ti år. råde, som af forskningsmetodiske grunde UVVU efter advokatens redegørelse. Ved udarbejdelsen af folkesundheds- var stærkt undervurderet, påpegede Udvalget besluttede sig endeligt for den planen var lektoren medlem af rege- lektoren. mere salomoniske løsning: ringens ekspertgruppe, og modparten De øvrige deltagere henviste imid- -At Lars Bo Andersen kan publicere! indtog sammesteds centrale poster. Og lertid til, at lektoren kun havde ret til at -Og at modparten på den anden side modparten fandt tilsyneladende Lars Bo trække på motionsdata og ikke på ryge- havde sine grunde til at en databank Andersens data for ubekvemme. Han data. De begrundede det med formalia nødvendigvis må være ”underkastet en – der er lektor ved KUs Institut for Idræt i forskningssamarbejder og ikke med styring”, og at det (utilsigtet) var gået - forklarer: videnskabelige hensyn. ud over lektoren. Der var således ingen ”Min forskning handlede om motions I første omgang krævede modparten, grund til at give dem en påtale … forebyggende potentiale. Debatten om at afsnittet blev fjernet. I næste omgang forebyggelsesstrategien var efter min op- åbnede de så op for, at lektoren kunne Advokaten drejer sagen fattelse ubalanceret, og pressen beskæf- offentliggøre sin artikel i eget navn. For Lars Bo Andersen er rystet: tigede sig i denne periode med rygning dernæst at fortryde og alligevel modsætte ”Parterne fik efter ad hoc-udvalgets som den eneste forklaring på den stag- sig en offentliggørelse. Tilsyneladende indstilling – som jeg ikke havde væsent- nerende middel-levetid i Danmark”. I en fordi artiklens motionsaspekt kunne få lige kommentarer til – at vide, at parterne kronik i Politiken (november 1998) pro- indflydelse på de politiske strategier, som kun kunne komme med indlæg om fak- blematiserede han derfor bl.a. den mang- på det tidspunkt var ved at blive filet til i tuelle fejl. Det har advokaten brugt til at lende fokus på motionens betydning. regeringens folkesundhedsplan. fremstille konflikten som et spørgsmål Som en umiddelbar konsekvens Hvor modparten altså advokerede sær- om, hvornår de andre kendte til min ar- blev han inviteret med i regeringens ligt for en indsats på rygeområdet…. tikel”. ekspertgruppe. Men her stødte han sam- Modparten påstod, at man først havde

4 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 5 Videnskablig strid: Smøger contra motion modtaget artik- len 8 måneder efter, at de faktisk havde modtaget den, hvorved de dels ikke havde ”syltet” den og dels Ikke et ord ikke kendte den under hele det politiske forløb. om Lomborg …

Lars Bo Andersen: ”Men det handler sagen slet ikke om – og jeg kan i øvrigt Den 6. januar blev Bjørn Lomborg dømt dokumentere sort-på-hvidt, at det er urig- UVVUs egen redelighed uredelig af De videnskabelige Urede- tigt, når modparten hævder, at de ikke Lektoren har ingen illusioner om UVVU- lighedsudvalg. Det udløste en lavine kendte den, for jeg har den med en af de systemets egen uredelighed: af protester. Først bad fremtrædende andre forskeres bemærkninger noteret ”Det er jo ikke en simpel sagsbehand- samfundsvidenskabelige forskere om, ude i marginen …”, ligesom alle compu- lingsfejl, at jeg ikke har været hørt om at de samfundsvidenskabelige deltagere terfiler har datering. advokatens 19 sider”, ressonerer han i i uredelighedsudvalget redegjorde for dag. den faglige begrundelse for afgørelsen. Grove og skævvridende ”Jeg ved det lyder hårdt, men UVVU Og dernæst skrev 286 videnskabelige fejl i sagsbehandlingen har altså været partiske! Det er magtfulde medarbejdere på universiteterne under på UVVUs sagsbehandling har været i strid personer og interesser i forskningssyste- en protest, som – uanset hvad de ellers med simple forvaltningsretslige princip- met, som jeg klagede over. Og systemet mener om Lomborgs synspunkter - kriti- per og regler. Lektoren er nemlig slet – herunder UVVU – var meget lidt serede udvalget for i afgørelsen kun hat ikke blevet partshørt om nye oplysninger, interesseret i, at de skulle dømmes for læne sig op på en kritik fremsat af Lom- som modparten ad bagdøren præsente- videnskabelig uredelighed. Det er jo en borgs videnskabelige modstandere og rede for udvalget. meget alvorlig sag i det videnskabelige -ikke forklare for hvert anklagepunkts ”Sagen er således afgjort alene på samfund, når en person bliver dømt ure- vedkommende, hvorfor udvalget fandt modpartens forklaringer. UVVU har delig”, siger han. den fremsatte kritik overbevisende samt brevvekslet livligt med min modpart Udvalget er tilsyneladende motiveret -i afgørelsen at udelade væsentlig of- igennem et helt år, uden at jeg havde af at ville beskytte personlige og stands fentlig tilgængelig information, der svæk- kendskab til brevvekslingen og fik ind- –interesser. De indklagede personer er ker anklagen om uredelighed, herunder sigt i modpartens påstande og dermed således medicinere og tre ud af de fem Bjørn Lomborgs svar på den fremsatte ikke fik mulighed for at kommentere UVVU-medlemmer er også medicinere. kritik (stort opsat i Politiken). disse. De kunne ved en simpel telefonop- I de følgende uger rasede debatten, ringning havde fået dokumentation på, at Lektorens karriere hvor det var tydeligt, at store dele af modparten forklaringer ikke er sande”, Lars Bo Andersen er i fremtiden afskåret forskersamfundet var usikre på præ- fortæller han. fra at forske videre på den offentlige misserne for – og de principielle konse- UVVU-sager kan normalt ikke ap- database i HCPB, fordi styregruppe- kvenser af – Lomborgsagen. pelleres, men der kan klages over fejl i medlemmerne frit kan kræve at deltage i Det var en speget sag, hvor det var sagsbehandlingen (retlige mangler), og så arbejdet og blive medforfattere, hvorved svært at holde rede på, om indlæg i de- kan sagen skulle gå om igen. Og Lars Bo hele problematikken ville starte forfra. batten handlede om et forsvar for den Andersen har klaget. Lektorens egen personlige karriere videnskabelige frihed. Eller om de dybest ville måske være bedst tjent med, at han set var politisk motiverede: Om de var Tavshedspligt en hæmning resignerede og accepterede UVVUs salo- et forsvar for Lomborg som politisk Lars Bo Andersen har under den tre år moniske afgørelse: miljøoptimist og som sådan indsat som lange sagsbehandling været pålagt den ”Det har været meget ubehageligt at direktør i regeringens Institut for Miljø- tavshedspligt, som UVVU pålægger klage. Og sagen hænger mig da ud af vurderingen? såvel klagere som indklagede: halsen”, siger han. ”Men jeg ved, at Men resultatet blev i hvert fald, at ”Jeg har stået overfor et system, hvor jeg har ret. Nogle har bevidst prøvet at Lomborg blev siddende, mens fokus jeg ikke har fået nogen vejledning af undertrykke min publicering og forsk- pludselig var på Uredelighedsudvalgene. UVVU. Min modpart har været flere ningsfrihed, fordi den var ubekvem for De skal nu have kulegravet deres regel- personer, som dels har kunnet snakke dem. Sagen er oplagt til at statuere et ek- grundlag, bl.a. med henblik på om det sammen og dels haft råd til at engagere sempel. Hvis det ikke bliver gjort, så vil er lige velegnet til at blive brugt i alle en advokat. Det er en skævvridning af andre magtfulde forskere gøre det samme videnskabsgrene fra sundhedsvidenskab retssikkerheden”. mod nogle andre en anden dag…” til samfundsvidenskab. Han har været hæmmet af tavsheds- jø Og FORSKERforum kan her afsløre pligten, men føler sig ikke bundet af den en sag, hvor UVVUs forhold til viden- i dag. Tværtimod vil han gerne fortælle skab og politik fremstår i et noget blakket historien. lys.

4 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 5 Brug for bachelorer TEMA: UNI-REFORM

- trods dårlige konjunkturer, mener studie- og erhvervs- erhvervsvejleder Citater fra folketingsdebatten d. 24. januar om universitetslovs- forslaget:

”Når man kommer ud for en lektor, Det er ikke meget dyrere at lønne en kan- Lange: Ikke færre som ikke publicerer, så er der masser af didat end en bachelor, så en arbejdsgiver kandidater, men flere ba’ere eksempler på, at det ikke får nogle kon- vil typisk vurdere, at der er mest valuta ”De Naturvidenskabelige Fakulteter i sekvenser. Det foregår for slapt mange for pengene hos en kandidat. På trods af København og Århus har allerede vist steder”. det og selvom der er mange ledige kan- vejen,” siger Jakob Lange og henviser didater, ser afdelingschef Jakob Lange, til de to fakulteters nye studiestrukturer, Hanne Severinsen (V) fra den centrale studieadministration ved der træder i kraft i hhv. 2004 og 2003 KU, frem til, at universitetsreformen (Beskrevet i FORSKERforum nr. 159). ”Vidensudvikling er et helt centralt inter- kaster ægte erhvervskompetencegivende I de strukturer er der både en klar profi- nationalt konkurrenceparameter. Vi har bacheloruddannelser af sig. Det er der lering af fagretningerne, men også store brug for et højt tempo i beslutningerne, bl.a. to grunde til, at han gør. Den ene variationsmuligheder, så man (næsten) stærke ledelser med mere beslutnings- handler om, at han ikke mener, at univer- kan bygge sig sin helt egen uddannelse, kraft og fleksible rammer”. siteterne kan tillade sig at holde sig ude og man får ikke en oplevelse af, at man Lene Jensen (S) af markedet for dem, der kun vil have bryder et forudbestemt forløb, hvis man tre- og fireårige uddannelser. Den anden stopper ved bachelorgraden. ”Meningen med disse bestyrelsers eks- grund er, at han mener, der er behov for ”Jeg tror, at naturvidenskabs studiere- terne flertal er netop, at de skal sætte en bachelorer på arbejdsmarkedet. form vil danne skole for mange reformer grænse for forskningsfriheden. Regerin- Hvor er der job til bachelorer? – og den ligger i meget fin tråd med uni- gen vil ikke sige det lige ud, men tanke- Mange steder, hvis man skal tro Jakob versitetsreformen,” siger Jakob Lange. gangen er vel, at barske folk ude fra det Lange, der bl.a. i dagbladet Politiken ”Vi skal have bachelorer, der er vin- virkelige liv skal fortælle de akademiske optræder som en slags studie- erhvervs- dere. Studerende, der siger: ’Ved I hvad, snuder, hvad de skal lave: En målrettet rådgiver for studerende. nu har jeg fået nok i rygsækken til at gå og strategisk styret forskning! Men hvilke ud og arbejde. Jeg har tre år på universi- interesser har private firmaer i at lægge Bachelorer registreres tetet og en masse god erhvervserfaring. strategier for hebraisk og kirkehistorie?” som studentermedhjælp Det kan godt være, jeg tager en master- Jesper Langballe (DF) ”Jeg kender utallige bachelorer, som er uddannelse på et senere tidspunkt, hvis i fremragende beskæftigelse og er højt det passer mig, men lige nu er jeg mere ”DTU er modellen, som man nu prøver skattede medarbejdere. De er bare ikke indstillet på at gå ud og arbejde’.” at standardisere. Man vælger bare at registrerede som bachelorer, men som Vi lever i et videnssamfund? overse, at DTU gik med på at afskaffe studentermedhjælpere!” ”Jeg siger ikke, vi skal have færre selvstyret for at få en bedre økonomi. Så ifølge Jakob Lange er der i hvert kandidater, men at vi skal have flere ba- Men hvad er der så sket med det såkaldte fald et marked for bachelorernes kompe- chelorer.” ’selveje’: tencer. Man skal reddes af ekstrabevillinger ”Bachelorer, der er registrerede som Overuddannelse? fra Folketinget på 180 mio. kroner. Flere arbejdsløse, er typisk folk, som ikke kan For nylig meldte professor ved Danmarks beslutninger tages bag lukkede døre. De finde ud af at skrive specialet færdig. Pædagogiske Universitet Erik Jørgen ansatte er utrygge. Der er flere konflikter Ellers arbejder de snart sagt alle steder Hansen ud, at samfundet efter hans me- mellem rektor og studerende end tidli- som studentermedhjælpere og bliver ning bruger for mange ressourcer på, at gere. Osv.” hængende i årevis. Det er ikke rimeligt. overuddanne unge. Pernille Rosenkrantz-Theil Dybest set er der vel ingen grund til, at Lange: ”Han har en pointe i, at det (Enhedslisten) de gør deres kandidatuddannelse færdig,” godt kan være, at der er nogen, der ikke siger han. skal have en kandidatgrad – men det ”Forslaget er båret af en masse fine ma- Men hvad skulle få arbejdsgiverne til betyder ikke, at vi skal have færre kan- nagementord, som skal signalere løsning at betale bachelorpris frem for studenter- didater.” på alle problemer. Det er handlekraft og pris for de samme kompetencer? Hidtil er Hvad tror du, bachelorreformen kommer andre plusord fra erhvervslivets manage- det ikke lykkedes at gøre bachelortitlen til at betyde for universiteterne? mentfloskler. Det dækker over, at loven er særlig konkurrencedygtig på arbejdsmar- ”Flere studerende!!” et ideologisk korstog, for regeringen og kedet. Det var ellers en del af meningen Det er dyrt for samfundet? socialdemokraterne har overhovedet ikke med bachelorreformen fra 1993, da ”Dyrt? Det får nogle folk, der kan lidt påvist, hvor det nuværende selvstyre ikke universitetsuddannelserne blev opdelt i af hvert dog uden at have den der indsigt, fungerer” en treårig bachelordel og en toårig kandi- som jeg elsker, nemlig specialet. Men der Pernille Rosenkrantz-Theil datdel. Man forventede, at det ville tilføre er altså job, hvor det ikke er nødvendigt. (Enhedslisten) arbejdsmarkedet bachelorer, men mange Du kan ikke blive gymnasielærer, men studerende opfattede og mange opfatter hvis du skal være PR-medarbejder for et ”Loven betyder, at universiteterne ikke stadigvæk en bacheloruddannelse som teater, så kan det godt være, du har fået længere behøver at ’samarbejde’ med kun en halv uddannelse. uddannelse nok med bacheloren.” Dandy. For Dandy kommer selv til at Med universitetsreformen bliver der Og tilpasningen til det private er- sidde med i bestyrelserne …” givet mulighed for mere afrundede og hvervsliv behov. Generer det dig? Morten Homann (SF) kompetencegivende bachelorforløb, der ”Det tager jeg helt roligt. Vi skal be- ikke nødvendigvis opleves som blot før- væge os hen, hvor jobbene er.” ste del af et kandidatstudium. lpm

6 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 7 Der var trængsel ved Folketingets talerstol, da universitetsloven var til debat. Stående fra venstre: Elisabeth Arnold (R), Pernille Rosenkrantz-Theil (Enhedslisten). Siddende fra venstre: Morten Homann (SF), Hanne Severinsen (V), Margrethe Vestager (R) og endelig Jesper Langballe (DF)

”Det er da rigtigt, at den direkte med- Annonce: indflydelse, hvor man rækker hånden op, bliver mindre på universiteterne. Men til gengæld kan indflydelsen blive større, hvis man deltager de steder, hvor tingene Dødsdom! foregår …” Regeringen kvæler demokratiet på landets universiteter med ny lov Lene Jensen

”Lene Jensen kan ikke sige, at socialde- Demokratiet på landets universiteter nåede kun at blive 30 år gammelt. Regeringen har besluttet, at mokraterne har påvirket lovens udform- det skal afgå ved døden – uden nogen form for bevisførelse, ning. Den er altså udtryk for partiets Regeringen hævder at dødsdommen er løsningen på et problem. Men vi mangler stadig svar på inderste ønsker. Nu er sandheden kommet spørgsmålet: På hvilket problem? Og vi mangler også svar på spørgsmålet: Hvilke problemer kan frem. Store dele af det socialdemokratiske ikke løses med en demokratisk ledelsesform. bagland har aldrig kunnet lide universi- tetsdemokratiet – på samme måde som de Fredag den 24. januar var den ny universitetslov til førstebehandling i Folketinget heller ikke kan lide folkeskoleloven”. Elisabeth Arnold (R) Vi beklager, at regeringen vil fjerne indflydelse fra studerende og ansatte Vi beklager, at magten overlades til enevældige ledere ”Universiteter og ansatte har protesteret Vi beklager, at lederne ikke skal stå til ansvar over for studerende og ansatte, men alene over for en mod lovgivningen, ja. Men jeg kan kon- eksternt ledet bestyrelse statere, at mens loven er blevet ændret i Vi beklager, at regeringen vil reducere åbenhed om ledelsesarbejde til en hensigtserklæring takt med indsigelser, så er utilfredsheden faldet: I november viste en rundspørge Vi frygter, at loven vil føre til svækkelse af fri forskning og fri uddannelse foretaget af Magisterforeningen, at 80 Vi frygter, at loven vil føre til ensretning og kvalitetsforringelser af forskning og undervisning pct. af de ansatte var imod reformen. Vi frygter, at danske universiteter vil blive til andenrangs universiteter Og her i januar har der været en under- Vi frygter, at de dygtigste studerende og lærere vil flygte til udlandet skriftsindsamling, hvor kun 25 pct. har skrevet under mod loven. Så utilfredshe- Vi anbefaler Folketinget at give ansatte og studerende medindflydelse på og medansvar for ledelse den falder, og se nu bare når den kommer og udvikling af de danske universiteter. til at virke …” Kun ved at sikre ansattes og studerendes engagement kan danske universiteter bevare deres nuvæ- Videnskabsminister Sander rende plads blandt de førende universiteter i Europa. (vel vidende, at undersøgelsen og Danmark har brug for de bedste universiteter til de bedste studenter. underskriftsindsamlingen ikke kan sam- menlignes). Bevar de studerendes og ansattes indflydelse på ledelse og udvikling.

Danske Studerendes Fællesråd HK – Landsforeningen For De Højere Uddannelser Undervisningsfarmaceuterne, Dansk Farmaceutforening DJØF-klubben v. Aalborg Universitet Dansk Magisterforening 6 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 7 FOLKETINGSDEBAT Forskningsfriheden: En vingummibamse

Fronterne blev trukket hårdt op mellem tilhængere og modstandere af universitetsreformen, da Folketinget havde den til 1. behandling.

- Folketinget d. 24. januar man svært ved at lave forandringer”, lød nisterens 50-års fødselsdagsreception, ”Forskningsfriheden er en verbal fane i Severinsens første forsøg, som dog ikke der foregik på samme tid et andet sted på lovtekstens indledning om at ’universite- tilfredsstillede spørgeren. Christiansborg. terne har forskningsfrihed og skal værne ”Hvis der er et eller andet nyt, som om denne’. Sådanne formuleringer stod universiteterne skal sætte i gang, så er Langballe: der også i Østtysklands forfatning, for det første krav altid at de skal have ekstra Konservativ argument-resistens det er sådan noget snik-snak, der skal stå penge, fordi man ikke selv er i stand til at Fra de Konservative fik hun støtte fra i en præambel, men virkeligheden er en prioritere”, lød hendes næste forsøg, som Pia Christmas Møller, da der blev stillet helt anden. Loven er en knytnæve over heller ikke tilfredsstillede spørgeren. spørgsmål ved ’forskningsfriheden’ i den for universiteternes uafhængighed og for ”Når man kommer ud for en lektor, nye lov. Modstanderne mente, at der var forskningsfriheden Den er en trussel mod som ikke publicerer, så er der masser af stor forskel mellem lovens pæne idealer åndsfriheden”. eksempler på at det ikke får nogle kon- og så en praksis, hvor der lægges op til, Sådan nogenlunde lød indgangsfanfa- sekvenser. Det foregår for slapt mange at den enkelte forskers forskningsfrihed ren fra ordfører Jesper Langballe (Dansk steder”. indskrænkes til kun at være omfattet af Folkeparti), da Folketinget havde lov- Så var spørgerens tålmodighed brugt ”universitetets forskningsstrategiske ram- forslaget om en universitetsreform til 1. op: mer”. behandling. ”Hanne Severinsen svarer ikke. Hun Christmas Møller (K): ”Der er ikke Langballe lagde niveauet i en debat, kan altså ikke give mig tre konkrete ek- noget problem, for der står i loven, at som på nogle måder var opløftende, fordi sempler”, konstaterede Homann. universitetet har forskningsfrihed. Så det politikerne diskuterede de store linier og Og Elisabeth Arnold (R ) supplerede: er vi jo enige om, og så er den diskussion principper under overskriften , som hed ”Severinsens tale er defensiv snak om ikke længere”. ”forskningsfrihed”. Under den overskrift ’frihed og ansvar’, om mytedannelser, Men så nemt slap hun ikke fra den po- stillede modstanderne spørgsmål ved lo- om ’træge’ universiteter der skal op i lemiske præst, Jesper Langballe: vens linier og principper, den foreslåede omdrejninger osv. Hun fortæller hverken ”Det er argument-resistens! Fru Chri- struktur samt ved selve idegrundlaget. hvad problemet er nu, og heller ikke, stmas Møller siger, at forskningsfriheden Tankegangen var, at hvis ikke der er tale hvad loven faktisk skal føre til …” ikke er til diskussion ved at sige: ’Se selv, om reel forskningsfrihed, så er det ikke det står her, og er derfor ikke til diskus- et uafhængigt universitet. Og formule- Venstre: sion’. Sådan skal debatten i Folketinget ringerne er elastiske som en ”vingummi- God ledelse i Odense og Aalborg afvikles. Jeg håber sandelig, at diskussi- bamse”, som SFeren bemærkede. Da Severinsen af den radikale ordfører onsniveauet er højere på de universiteter, Det var også en usædvanlig debat, blev spurgt, hvad der var hensigten med vi er i gang med at lovgive for”, sagde fordi forslagsstillerne er regeringen og ledelsesreformen, svarede hun: han og blev mødt med latter fra tilhører- det største oppositionsparti, Socialdemo- ”Vi ønsker bestyrelser med res- logen. kraterne. Oppositionen var en usædvanlig sourcepersoner udefra, som kan tilføre jø alliance fra hele Folketingets spektrum. fornyelse. I dag laves der god ledelse Fra venstrefløjen kom SF og Enhedsli- nogle steder, for eksempel på Syddansk sten. Fra midterpartiet de radikale som Universitet og i Aalborg, hvor der er et markerede sagens principielle vigtighed godt samspil med omgivelserne. Med en ved at være repræsenteret med hele tre ekstern bestyrelse og ansatte ledere skal deltagere i debatten (Marianne Jelved, vi have disse kompetencer frem, hvilket Margrethe Vestager og Elisabeth Arnold). vil give bedre muligheder for at udvikle Og altså så fra højrefløjen med det frili- institutionen”. berale Dansk Folkeparti. Men det udløste et nyt spørgsmål fra Margrethe Vestager: ’Venstres ordfører svarer ikke’ ”Regeringen roser SDU og Aalborg, Hanne Severinsen var Venstres ordfører hvor der åbenbart har været en god le- og lagde loyalt ud med at referere lovens delse? Men når disse har fungeret under intentioner. Det er mytedannelser og den nuværende lovgivning, hvad skulle konservatisme som har ført til omfattende så begrunde, at loven skal laves om? I embedsmandslogen sad de an- protester – med 1500 underskrifter – mod Hvorfor kan universiteterne ikke få lov til svarlige topembedsmænd i første loven. Men dernæst blev hun tæppebom- at fastlægge deres egen model, som man række, da universitetsloven m.m. bet af spørgsmål: netop har gjort i de to tilfælde?”. var til behandling: Chefkonsulent SFs Morten Homann bad om tre kon- På dette tidspunkt i tæppebombningen Erling Finn Poulsen fra Undervis- krete eksempler på, hvor det nuværende var det lige før, at man fik lidt medliden- ningsministeriet (til højre). Fra selvstyre har spillet fallit? hed med Severinsen, som måske kunne Videnskabsministeriet sås univer- ”Det er ikke hensigtsmæssigt, at en have brugt lidt support fra sine partifæl- sitetsdirektør Jens Peter Jacobsen institution ledes kollegialt, for så har ler. Men de var travlt optaget af statsmi- (til venstre), og kontorchef Rene Bugge Bertramsen (i midten).

8 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 Socialdemokraterne sælger demokratiet

Lene Jensen måtte forklare partiets støtte til aflivning af universiteternes selvstyre

Socialdemokraterne kom under tung blevet belært om ved lange foredrag”, cialdemokraternes principprogram:”Et beskydning under folketingsdebatten om sagde hun uden at nævne Videnskabsmi- fuldt udviklet demokrati er ensbetydende universitetsloven. Modstanderne mod nisteren eller hans embedsmænd. med medindflydelse og medbestemmelse loven er helt klar over, at hvis der skal på egen arbejdsplads …” Hvordan har- flyttes et eneste komma i loven, så skal S: Brug for højt monerer disse principper med, at loven det gå gennem socialdemokraterne: tempo og beslutningskraft indskrænker de ansattes og studerendes ”Hvis socialdemokraterne bruger de Loven ikke er udtryk for ”en himmelrå- indflydelse, lød spørgsmålet. røde stemmeknapper, så kan de blokere bende mistillid til universiteterne”, ifølge Efter flere forsøg på afglidninger sva- for denne lov, for det handler om at tælle Lene Jensen, men de trænger til fornyelse rede Lene Jensen: til et folketingsflertal på 90 mandater udefra. Hun henviste til lovens bemærk- ”Det er da rigtigt, at den direkte med- …”, som én tørt bemærkede. ninger om hensigten med at fremme indflydelse, hvor man rækker hånden Ordfører Lene Jensen (S) lagde ud vækst, velfærd og udvikling i samfundet: op, bliver mindre på universiteterne. med at ”slutte op om loven”, men det fik ”Vidensudvikling er et helt centralt in- Men til gengæld kan indflydelsen blive den radikale Margrethe Vestager til at ternationalt konkurrenceparameter. Vi har større, hvis man deltager de steder, hvor korrigere: brug for et højt tempo i beslutningerne, tingene foregår …”, sagde S-ordføreren ”Socialdemokraterne slutter ikke bare stærke ledelser med mere beslutnings- uden at fortælle til, hvor de ansatte og ’op om’. Nej, de bakker den op af helt kraft og fleksible rammer”. studenterne kan gøre deres indflydelse egen fri vilje. Socialdemokraterne gør Det fik Langballe på talerstolen: gældende. den mulig, fordi de sammen med regerin- ”Når man skal bruge ord som ’in- Homann konkluderede: ”Socialdemo- gen udgør et flertal. Socialdemokraterne ternationalt konkurrenceparameter’ og kraterne tager ikke deres eget partipro- har forladt tidligere synspunkter. For andre svære ord, så er det et teknokratisk gram alvorligt eller også gælder det bare halvanden år siden gik partiet ind for, dække for noget. Derfor kunne det være ikke for universiteterne …” at der skulle være plads til flere model- interessant at vide, hvordan fru Lene Og Elisabeth Arnold (R) havde sin ler. Der kommer jo ikke noget godt ud Jensen konkret vil undgå, at forsknings- skarpe fortolkning: af at tvinge en model igennem, som de friheden indskrænkes. Hvad tror hun fx ”Lene Jensen kan ikke sige, at so- studerende og ansatte er imod. Men nu er er meningen med de eksterne bestyrelser, cialdemokraterne har påvirket lovens S med til at lave en firkantet standardmo- hvis det ikke netop er at sætte en grænse udformning. Den er altså udtryk for del. Hvorfor?”. for forskningsfriheden?” partiets inderste ønsker. Nu er sandheden Socialdemokraten Lene Jensen sva- SFeren Homann spurgte, hvorfor S går kommet frem. Store dele af det social- rede: ind for loven: ”Den betyder, at universi- demokratiske bagland har aldrig kunnet ”Det er rigtigt, at socialdemokratiet teterne ikke længere behøver at ’samar- lide universitetsdemokratiet – på samme har opgivet den åbne model. Den er bejde’ med Dandy. For Dandy kommer måde som de heller ikke kunne lide fol- ikke ideelt set forkert, men de praktiske selv til at sidde med i bestyrelserne …” keskoleloven”. konsekvenser ved en lov med plads til Og SFeren drillede videre: Hvordan jø forskellige styreformer er for store, er jeg harmoner universitetsreformen med so-

8 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 9 PROBLEM 1: PROBLEM 2: Slut med uafhængigheden Ingen

Kun uafhængige universiteter kan tackle forskningsfriheden og ruste legitimitet sig mod angreb udefra. Men i den nye struktur bliver systemet modta- gelig for interesser og hermed mister universitetet sin uafhængighed, - i forhold til de fagligt-kollegiale lyder den principielle kritik af loven organer ”Lovforslagets ’akademiske råd’ er så ”For mange hundrede år siden var uni- Langballe: Det handler om magt tandløst, at det fortjener et tillæg!. Det versiteterne underlagt kirkens åg. Nu Ikke overraskende fik Arnolds argumen- kan ’udtale sig’, men har ingen reelle skal de bindes til markedskræfterne. Der ter støtte fra Folketingets mest venstreori- kompetencer ud over at indstille til rektor tales om, at universiteternes ’samspil’ enterede parti: om sammensætning af sagkyndige udvalg med omgivelserne skal forbedres. Men ”Universiteter skal organiseres som ved stillingsbesættelser”, sagde Margrethe som det er formuleret i loven ligner det private firmaer og det betyder en vold- Vestager (R ) ved folketingsbehandlingen et diktat om, at universiteterne – gennem som afdemokratisering: Magten flyttes af universitetsforslaget. Hun henviste bestyrelsens eksterne flertal – skal under udenfor, og vi risikerer, at universiteter til, at det akademiske råd ved Danmarks stærk påvirkning af kræfter i samfundet. kommer til at blive styret af snævre Pædagogiske Universitetet har betydeligt Der er ikke noget tilbage af ’selvstyre’ interesser. Erhvervslivet skal have ind- flere formelle kompetencer fx til at god- eller ’forskningsfrihed’ …” flydelse på universiteterne. Det siger sig kende universitetets forskningsbudget Elisabeth Arnold (R ) stod ved folke- selv, at det vil påvirke den uafhængige samt til at foretage en begrundet indstilling tingets 1. behandling af lovforslaget for forskning og universitetets brede faglige ved besættelsen af rektorposten m.m. det skarpeste indlæg mod lovforslagets fundering”, sagde Pernille Rosenkrandz- Og netop DPU har sammen med styringselement. Theil. andre universiteter – bl.a. KU, RUC og ”Kun uafhængige universiteter kan Men også Jesper Langballe fra det AUC - påpeget det manglende faglige tackle forskningsfriheden og ruste sig mest fri-liberale parti (Dansk Folkeparti) selvstyre som både gør sig gældende i det mod angreb udefra. Men har regeringen var meget kritisk over for den snigende akademiske råd og på institutniveau: og Socialdemokratiet spurgt Århus Uni- styringsintention: ”Lovforslaget taler hele tiden om versitet, hvordan samarbejdet med Dandy ”Regeringen taler om, at universite- legitimitet i systemet. Men jo tættere var? Nej, for den sag viste, at kun et totalt terne skal indgå i ’et samspil’ med om- du kommer på den menige forsker eller uafhængigt universitet kan holde uved- verdenen og med erhvervslivet. Men det ”forskersamfundet”, jo mere svigter kommende interesser ude. Sådan vil det er ikke et spørgsmål om samspil, men om legitimiteten. En institutleder får utrolig ikke være efter universitetsreformen, for magt. Meningen med disse bestyrelsers svært ved at skaffe sig legitimitet, hvis her vil en bestyrelse med et eksternt fler- eksterne flertal er netop, at de skal sætte han ikke er valgt”, forklarer DPU-rektor tal – bl.a. med erhvervsinteresser – ikke en grænse for forskningsfriheden. Rege- Lars Henrik Schmidt (se forsiden). først og fremmest sikre ’forskningsfrihe- ringen vil ikke sige det lige ud, men tan- DPU har derfor i sit høringssvar til den’ …”. kegangen er vel, at barske folk ude fra det lovudkastet anført, at der på mellem-ni- Og Arnold lod sig ikke formilde af virkelige liv skal fortælle de akademiske veau bør være valgte ledere. Institutle- regeringens forsikringer om, at fornuftige snuder, hvad de skal lave: En målrettet og deren og eventuelt institutbestyrelse bør og uafhængige bestyrelsesmedlemmer er strategisk styret forskning”, sagde Jesper derfor vælges. garantien for systemet: ”Kan gerne være, Langballe. ”Loven er en markedsgø- Under Folketingets 1. behandling at bestyrelsesmedlemmerne som enkelt- relse af uddannelse og forskning. Den afviste Hanne Severinsen (V) problemet personer er redelige. Men problemet er, at herskende forskningsdrift kommer til at med henvisning til, at selvstyret sikres systemet bliver modtagelig for interesser, bestemme strategierne. De forventede igennem de ansattes indflydelse i de aka- og bare det, at der vil kunne rejses en lille markedseffekter er stort set den eneste demiske råd. Men det blev blankt afvist grad af tvivl om uafhængigheden er nok målsætning …” af den radikale Vestager: til at modellen er meget problematisk”. ”Henvisningen til akademisk råd er så Sander: Bestyrelser falsk som tænkes kan. For rådet har ingen Styrer bestyrelsen via åbner op for demokratiet indflydelse på de strategier og planer, budget og strategier? Regeringen svar på kritikken lød: som har betydning for deres dagligdag”. Uenigheden handler om, hvordan par- ”Bestyrelsesmedlemmerne udpeges i terne fortolker lovens perspektiv. Rege- deres personlige egenskaber og ikke som jø ringen og Socialdemokratiet mener, at de repræsentanter for bestemte interesser. eksterne parter, som kommer ind i besty- Og det er netop ikke hensigten at besty- Universitetsloven relserne, vil være personligt uvildige og relser skal lægge låg på. De skal åbne op. og Lomborgsagen uafhængige og dermed optræde som sam- Lad os nu give det en chance …”, sagde fundets – almenhedens – repræsentanter. Hanne Severinsen (V). ”Det er da på nogen måder grotesk, at Modstanderne ser derimod et perspek- Og minister Sander supplerede: Lomborgsagen kan få så megen opmærk- tiv, som – uanset de enkelte bestyrelses- ”Jeg kan ikke forstå bekymringen for somhed, mens der samtidig fremsættes medlemmers hæderlighed – vil føre til, at universiteternes frihed. Vi indfører jo et forslag til universitetsreform, som et universitetets arbejde kan blive skueplads demokratiet for alvor ved at lave åbne tilløb til at begrænse den traditionelle for interessekampe. I den kamp vil uni- bestyrelser. Vi sikrer, at de ikke bliver akademiske frihed på universitetet. Og versitetet tabe sin uafhængighed. lukkede enklaver …” dette reformforslag mødes slet ikke med Det kan i praksis ske ved, at budgetter, jø samme højlydte protester, selv om dets strategiplaner og udviklingskontrakter begrænsninger af forskersamfundets skal besluttes af de nye bestyrelser med selvstyre tegner til at få langt alvorligere eksternt flertal – uden at der er lovkrav konsekvenser for forskningsfriheden end om at hverken de ansatte eller studen- Lomborg-sagen”. terne inddrages i processen. Lektor og videnskabsteoretiker Claus Emmeche (som var blandt de 287 forskere, som skrev under på protesten mod uredelighedsudvalgets ’dom’ i Lom- borg-sagen).

10 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 11 PROBLEM 3: PROBLEM 4: Indskrænkning af Styring af forskningsfrihed forskeres eksterne Den strategiske intention i loven indskrænker det frie projekter og midler forskningsvalg, siger kritikere

I dag kan den enkelte forsker selv søge eksterne penge til sin forskning. Med den nye lov skal ”Loven er udtryk for en indskrænkning definition af ’strategisk forskning’ som projektet godkendes af institutleder, dekan og af den enkelte forskers forskningsfrihed. så snæver, at der dels på institutniveau rektor, før forskeren kan formulere sit projekt. I loven står der nemlig, at forskeren frie flyttes midler fra det ene område til det Men ikke nok med det: Når forskeren har fået forskningsvalg – når institutlederen ikke andet og at det dels indsnævrer den frie pengene til projektet, så er det universitetets har pålagt den ansatte at løse bestemte forskning. Skal Lomborgs område bruges penge – og det er bestyrelsen, som disponerer opgaver – er begrænset til at være ”inden som eksempel kunne man da som skræk- ressourcerne. for universitetets forskningsstrategiske scenarium forestille sig, at KU’s biologi- Disse bestemmelser er en voldsom indskrænk- rammer”. Denne ramme er der ikke i den ske institut får at vide, at ’miljøforskning’ ning af forskningsfriheden, siger kritikerne nuværende lov”, påpeger SFeren Morten defineres som et mindre vigtigt område – især i en tid, hvor forskerne er tvunget til at Homann …”, forklarer lektor Claus Emmeche, hente penge ude i byen for at kunne forske. Ifølge lovforslaget giver den nye lov som er videnskabsteoretiker. I lovforslaget hedder det, at rektor skal god- mulighed for en betydelig forsknings- kende alle eksterne samarbejder, der forpligter styring, fordi det strategiske interesser universitetet. Der tænkes på alle typer af samar- kan defineres af eksterne parter og stærke bejder, herunder bl.a. sam-finansierede projekter. ledere. ”Desværre har universiteterne Det er ligegyldigt, om samarbejdet blot omfatter Det er ikke alene den individuelle og forskersamfundet haft en alt for en dags arbejde eller 2.000 kroner. forskningsfrihed som indskrænkes, men defensiv holdning i universitetsde- I praksis vil en sådan ramme betyde, at le- også universitetets, forklarer Margrethe batten. Men passiviteten skyldes derne får et stærkt redskab til forskningsstyring, Vestager (R): nok en blanding af pragmatisme og som kan anvendes til at disciplinere forskerne ”Problemet er ikke lovens formålsom- defaitisme. Man lader sig styre af med. Projekter kan afvises med henvisning til, at tale af at ’universitetet har forskningsfri- de politiske vinde. Lige nu er der et det bevæger sig ud over kanten af ”universitetets hed og skal værne om denne’. Problemet folketingsflertal for en reform, og så forskningsstrategiske rammer”. Eller det kan af- er, at det samlede lovkompleks betyder, at indretter man sig pragmatisk på det. vises, fordi der er flere penge at hente ude i byen et eksternt bestyrelsesflertal kan fastsætte Det opfattes som nyttesløst at frem- på andre forskningsområder end på forskerens. forskningsstrategien, som de ansatte skal føre de principielle og praktiske ar- rette sig ind efter. Og forskningsstrategien gumenter imod. Men agerer allerede Bestyrelsen disponerer behøver ikke være universitetets egen, for nu – inden loven er vedtaget – med over eksterne midler man står til ansvar over for ministeren, damage-control for at reformen skal Men hvis forskeren endelig har fået sin tilladelse som man forhandler ’udviklingskontrakt’ gøre så lidt skade som muligt …” til at søge eksterne projektpenge og han har fået med”. dem, så disponerer han ikke selv – fx som leder Lektor Claus Emmeche af en forskningsgruppe – over pengene. Det er Gradvis indskrænkning af nemlig bestyrelsen, som disponerer over univer- den enkelte forskers frihed sitetets samlede ressourcer og principperne for Under styrelsesloven stod en paragraf at ressourcernes anvendelse. den individuelle forsker havde frit valg Lovforslagets begrundelse for denne topsty- af emne og metode. Universitetsloven fra ring er, at bestyrelsen har det formelle ansvar for 1993, hedder det formålsparagraffen, at Måske ændres lovforslaget universitetets økonomiske forvaltning. Derfor universitetet skal værne om forsknings- ”Universitetets uafhængighed er bundet skal bestyrelsen have ansvaret for ”alle økono- friheden, men forskningsfriheden bliver til forskningsfriheden. Det skal være i miske dispositioner fra beskedne enkeltstående knyttet til institutionen, idet den enkelte orden, så man ved, hvordan systemet fun- driftsdispositioner til omfattende, langsigtede forsker kun fik metodefriheden, idet insti- gerer, når demokratiet ikke virker. Jeg vil kapitaldispositioner”. Og bestyrelsens strategiske tutlederen fik muligheden for at pålægge derfor gerne slå fast, at en bestyrelse ikke handleramme er også klar: ”De økonomiske den enkelte forsker en bestemt forsk- blander sig i forskningen på institutterne. dispositioner skal foretages, så de bliver til størst ningsopgave i en begrænset tidsperiode. Vi får ikke en bestyrelsesformand, som mulig gavn for universitetets formål. Der ligger Nu er der udsigt til, at der med en strategi har hænderne dybt begravet i den enkelte heri blandt andet, at bestyrelsen skal tage lang- og en godkendelse af forskningsemne forskers lommer”, sagde socialdemokra- sigtede forsknings- og uddannelsesmæssige hen- lægges op til en yderligere indsnævring. ten Lene Jensen, men hun erklærede sig syn ved forvaltningen af universitetets midler og Institutlederen kan definere, at emnet dog indforstået med, at der skal ses nær- ikke blot tage hensyn til aktuelle aftagere, ansatte ligger udenfor universitetets strategi eller mere på lovens formuleringer. m.v.” (lovbemærkningerne). forbyde, at forskeren søger penge til et Også videnskabsminister Sander åb- I praksis betyder det fremover, at universitetet selvvalgt tema. nede op for ændringer, ”hvis mistanken får de eksterne penge og kan administrere dem. om indskrænkninger af forskningsfrihe- Den enkelte forskers projekt kan blive sat ”under Strategier kan den kan påvises i teksten”. administration”. udelukke forskningsområder I praksis kan det betyde, at bemærk- Men et andet uforudset problem kan være, at ”Det er sørgeligt, at der tages tilløb til at ningen ”inden for universitetets forsk- det simpelthen vil blive sværere at skaffe eks- begrænse den akademiske frihed på uni- ningsstrategiske rammer” simpelthen terne midler, når en ekstern part ikke kan være versitetet. Man accepterer dermed, at der udgår af den endelige lov. sikker på, at pengene går præcist til det, som de indføres bestyrelser og udpegede ledere, jø var tiltænkt eller at forskningsprojektet pludselig som kan styre økonomien, bestemme de bevæger sig i en anden retning af det, som var strategiske satsninger og prioriteringer hensigten. osv. Man kan da godt forestille sig en jø

10 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 11 PROBLEM 5: På-vagt-formulering om åbenhed

- siger Margrethe Vestager om gummiformulering, der giver mulighed for gradbøjning af demokrati og offentlighedslov

De radikale stillede med et stærkt hold ved folketingsdebatten om universitetsloven: Elisabeth Arnold, Margrethe Vestager og Marianne Jelved

”Der står i loven, at der ’i størst muligt omfang”. Men: lavede noget. Dette skal rettes op, og PF omfang’ skal være åbenhed om besty- ”Det vil dog være i modstrid med vil anmode om en formel praksis i denne relsens arbejde (par. 10 stk. 2). Det står lovens intentioner også at kræve åbenhed henseende”. ikke nærmere beskrevet, hvordan denne om bestyrelsens arbejde – ikke fordi der åbenhed skal være garanteret end at det er et ønske om hemmelighedskræm- FORSKERforum nægtet aktsindsigt skal præciseres i de enkelte universiteters meri, men fordi en bestyrelse skal have DTU-loven har etableret nye standarder vedtægt, som jo i øvrigt skal godkendes lejlighed til frit at drøfte forhold som er for offentlig indsigt, som opererer i en af ministeren”. af væsentlig betydning for universitetets gråzone mellem en offentlig institution Margrethe Vestager ( R) ved godt, at udvikling, herunder forhold der i sagens og et halvoffentligt selskab (som ikke er når en formulering er bevidst udvandet, natur er fortrolige” (DTUs høringssvar). omfattet af offentlighedsloven). I forhold så er den fuldstændig åben for fortolk- til den tidligere universitetslov foregår ning. I dette tilfælde handler det om PF: Lukkethed på det nye DTU bestyrelsesarbejdet med planlægning, gradbøjning af demokratiet og offentlig- Vestagers skepsis over for en demo- budgettering, strategilægning m.m. i høj hedsloven: kratisk åbenhed deles af Polyteknisk grad bag lukkede døre. Og FORSKERfo- ”Selvfølgelig skal der undtagelsesvist Forening ved DTU. I deres høringssvar rums afprøvning af, hvad der er omfattet være mulighed for at en bestyrelse kan om lovudkastet hedder det om de nye af aktsindsigt har vist, at det suverænt drøfte en sag bag lukkede døre. Men når ledelsesformer på DTU, at det det ikke kan afgøres af bestyrelsesformanden og der sådan står ’i størst muligt omfang’ i er nok, at der er åbenhed om ledelsens rektor. loven, så er det én af disse på-vagt –for- beslutninger: DTUs forretningsorden har også muleringer, som i praksis betyder, at der ”Der er på DTU kommet en langt indført en fornyelse, idet den påbød ikke skal være åbenhed”. mere lukket ledelse, hvilket også må bestyrelsesmedlemmerne tavshedspligt. forventes på andre universiteter, såfremt Det betød fx, at når journalister med mel- Ord inspireret af lovforslaget bliver vedtaget …Denne lemrum søgte udtalelser fra de menige, KU – og indhold af DTU lukkethed giver mange problemer, fordi medarbejdervalgte medlemmer af besty- Københavns Universitet havde i sit hø- en konstruktiv debat om universitetets relsen blev man afvist med henvisning til ringssvar direkte foreslået formuleringen udvikling umuliggøres. Problemet er, at de desværre havde tavshedspligt. ”størst mulig åbenhed om bestyrelsens interessenter på eller udenfor DTU har Da FORSKERforum klagede til mini- arbejde”, med den væsentlige uddybning svært ved at få relevante oplysninger på steriet over tavshedspligten lød svaret, ”at – som ikke er med i lovforslaget – at det de rigtige tidspunkter, hvilket er en for- tavshedspligten retter sig specifikt mod udtrykkelig skal anføres, at åbenheden udsætning for at gå ind i en konstruktiv bestyrelsens forhandlinger på møderne, skal omfatte beslutningsstruktur, besty- diskussion. Det er ikke muligt at starte og at der derfor ikke er tale om en generel relsesbeslutninger samt begrundelser en debat, når beslutningerne først bliver tavshedspligt”. Det kaldte pressejurist herfor samt at der ikke kan pålægges meddelt efter de er truffet”. Oluf Jørgensen en urimelig gråzone, fordi bestyrelsesmedlemmer tavshedspligt med I DTUs vedtægt er der lagt op til, at det er uklart, hvornår en sag er omfattet mindre der konkret kan påvises en væ- Konsistorium og institutbestyrelser skal af fortrolighed: sentlig begrundelse herfor. have en betydelig indflydelse, mener PF. ”DTUs fortolkning skaber usikkerhed Når Videnskabsministeriets ikke har Men: ”I dagligdagen på DTU er der dog om rammerne for offentlighedens indsigt. villet uddybe, hvad åbenheden skal om- ingen tvivl om, at det er rektor og kun Og ministeriets håndtering af sagen er fatte skyldes det formentlig DTU. Her rektor, der bestemmer alt helt ned til ni- meget kritisabel,og med medvirker til at har der vist sig en åbenbar modsætning veauet under institutlederne”. skabe usikkerhed, for ministeriet bidrager mellem DTUs ledelse og de ansatte / Den oplevelse skyldes i høj grad en ikke til at præcisere retstilstanden” (FOR- studenterne om graden af åbenhed om lukkethed og magtcentralisering hos be- SKERforum 157, 2002. bestyrelsens og rektors arbejde. Der har styrelsen og rektor: ”PF kan eksempelvis Pressejuristen sagde dengang, at det været kritik af, at planlægning af budget, påpege, at ingen udover bestyrelsesmed- nu var overladt til afprøvning af græn- strategier m.m. foregår alt for lukket. lemmerne ved, hvad der er på dagsorde- serne i praksis. Og sådan er det altså DTUs høringssvar – som er skrevet nen til bestyrelsesmøderne, og at de of- fortsat, idet lovforslaget ikke sætter klare solo af rektor (se s. 14) erklærede sig enig fentlige referater – specielt i begyndelsen rammer … i intentionen om ”at have åbenhed om – var så sparsomme, at man kunne undre jø bestyrelsens beslutninger i videst muligt sig over, om bestyrelsen overhovedet

12 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 13 PROBLEM 6: Den udvidede fætter-kusine -fest

Er der talent nok til at besætte de nye universitetsbestyrelser?

Regeringen forsikrer, at det ikke er hensigten, at de eksterne medlemmer af bestyrelsen skal repræsentere bestemte interesser. Bestyrelsesmedlemmerne skal Meget uliberal model nemlig udpeges i ”deres personlige egen- skaber”. Kritikerne er meget skeptiske - siger den radikale Margrethe Vestager, som giver tre konkrete eksempler over for, om det vil eliminere risikoen eller bare mistanken om, at eksterne be- styrelsesmedlemmer – fx direktører fra det private erhvervsliv eller tidligere de- partementschefer fra ministerierne – vil ”Vi havde foretrukket en lovgivning og en konstaterer Vestager. kunne sætte sig ud over at repræsentere lov med åbne muligheder. Sådan var pro- Et andet eksempel: ”Loven er lavet så (sær-) interesser. cessen sidste år egentlig også lagt op, hvor stram og standardiseret, at hvis et universi- Men i den meget topstyrede struktur man fik indtryk af, at Videnskabsministeren tet får fundet en bestyrelse og får lavet en er der en alvorligt problem, som allerede var oprigtigt interesseret i at høre, hvad vedtægt, så skal denne godkendes af mi- har vist sig på universiteterne, der for universiteterne mente. Men de blev snydt, nisteren – og hvis han synes, at vedtægten længst er begyndt at se sig om efter se- for efter at have brugt mange gode arbejds- giver for mange frihedsgrader nede i syste- riøse bestyrelseskandidater udefra: timer var svaret, at rammen for længst var met, så kan han afvise den med henvisning ”Hvis konstruktionen med de eksterne lagt helt fast …”, konstaterer Margrethe til at ånd og bogstav ikke bliver fulgt …” bestyrelsesmedlemmer skal have fornuft, Vestager (R) Et tredje eksempel: ”Udviklingskon- så skal det være personer med fornem- ”Lovforslaget er udtryk for en slags trakter skal aftales mellem universitetet og melse for universiteternes virksomhed. halvfabrikata med flere udgange. Det er en videnskabsministeren. Men det er noget Men der er simpelthen ikke nok personer gammeldags autoritær styrelsesstruktur. Et rod, når ministeren på den ene side skal i Danmark, som har tilstrækkelig viden, er en usund tænkning i loven, hvor besty- være aftalepart og den, som giver privile- overblik og fornuftige ideer inden for relsen skal bestemme, og hvor der ikke er gier. Det er det samme som at styre ud fra, feltet. Det er derfor en grotesk tanke, legitimitet i systemet. Loyaliteten går op, at jeg siger, hvad du skal, men jeg skal også at 12 universiteteter skal have eksternt men ikke nedad”. gøre regnskabet op med, om du nu gør det flertal …”, siger DPU-rektor Lars Henrik rigtigt …” Schmidt. Den samme problematik kalder Lille frihed og Margrethe Vestager ( R) for ”den udvi- meget stramme rammer Koblingen til dede fætter-kusine –fest” med henvisning Det er en meget uliberal model og dermed mellemuddannelserne? til, at Danmark er et lille miljø). egentlig i strid med regeringspartiet Ven- Som en radikal mærkesag har Vestager et Lars Henrik Schmidt: ”Når der således stres idegrundlag, siger Vestager: særligt øje for strukturens sammenhæng mangler talent, kan man frygte, at besty- ”Grundproblemet er at lovforslaget gerne mellem universiteter og mellemuddan- relsesmedlemmerne vil positionere sig til lade som om det er åbent og med mange nelser: ud fra interesser, som fx interesseorgani- muligheder for universiteterne. Den er en ”Det er trods alt kun et mindretal (12-15 sationer indtager. De vil således i mindre sektor, som i dag er overstyret gennem be- pct.) som optages på universiteterne, mens grad tage universitetets interesser til sig, kendtgørelser osv. – men i realiteten giver flertallet tager mellemuddannelser – lærer, fordi de ikke har forudsætningerne for at den nye lov lille frihed og meget stramme sygeplejersker m.fl. Og der har i en del år forstå disse”. rammer samt store kompetencer til mini- været bestræbelser for, at koblingen mellem Det kan i praksis medføre, at der bli- steren. universiteter og mellemuddannelser forbed- ver lavet strategiske beslutninger og prio- ”Det fastlægger nøje, hvordan ledelses- res. Det bør i praksis føre til, at mellemud- riteringer, som helt savner den nævnte modellen skal være. En kreds af ordførere dannelserne gennem et konkret samarbejde legitimitet. i Folketinget er altså klogere på ledelses- skal kunne trække på universiteternes forsk- jø former end samtlige universiteter i Konge- ningsbaserede viden, og derfor indgår der riget”. fx i CVU-loven en forskningstilknytning. Et eksempel: ”Forskningsfriheden Det er ikke understreget i loven som noget indskrænkes. Den definerer meget fint aktivt, men nærmere som et billigt abonne- forskningsfriheden i par. 2 stk. 2 – ’Univer- ment på nogle arbejdspapirer …” sitetet har forskningsfrihed og skal værne Hun siger, at der faktisk var kommet lidt om denne’ – men inde i teksten viser det sig skred i denne udveksling: så, at det i praksis betyder, at forsknings- ”Men som loven nu er konstrueret, så friheden er begrænset inden for det, som kan man risikere, at intentionerne strander institutlederen beslutter og det, som ligger på tilfældige ressort-stridigheder mellem inden for ’universitetets forskningsstrate- Undervisningsministeriet (mellemuddan- giske rammer’. Det betyder, at den enkelte nelserne) og Videnskabsministeriet (univer- forskers frihed i par. 2. stk. 2 er til grin. Det siteterne) …” er lidt ærgerligt, for selve paragraffen er el- jø lers forbilledlig, værdibaseret og kort …”,

12 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 13 INTERVIEW ’Man bryder sig ikke så meget om universiteterne …

Bent C. Jørgensen er universitetslektor. Og så er han socialdemokrat siden 1963, men det er måske snart slut. Han er voldsomt utilfreds med partiets holdning og rolle i den igangværende reform af universitetsloven …

”Socialdemokraterne har åbnet op for grad for længst har fundet på nye organi- Den strategiske tænkning en universitetsreform og synes nu løbet sationsformer, som bygger på, at medar- Den strategiske tænkning er et centralt over ende af en kras model, som man bejderne skal have stor grad af frihed og element i reformforslaget. Bestyrelsen og – måske for sent – kommer til at fortryde. selvstyre, hvis man vil få det optimale ud rektor vil få meget stor magt, når der skal Men der ligger en alvorlig risiko for, at af organisationen …” udformes strategiske forskningsplaner, danske univversiteter sakker agterud, så Politikere har stillet spørgsmål ved, og når der skal laves udviklingsplan med vi om 20-30 år opdager, at Danmark ikke om universiteternes medarbejderdemo- Videnskabsministeriet. Strategiplaner længere har universiteter i den klassiske kan i langt højere grad virke styrende forstand …” på (grund-) forskningen. Og de enkelte Bent C. Jørgensen er fysiklektor og forskere har fremover kun ret til at forske har haft en central placering i centrets indenfor universitetets strategiske forsk- opbygning, bl.a. som rektor (1974-78) ningsområder: i stedets vanskelige rekonstruktionstid. ”Samfundet har krav på at kunne Og så har han været medlem af Socialde- udpege nogle definerede og afgrænsede mokratiet siden 1963 – kernemedlem ud felter, som man ønsker undersøgt. Denne fra en tankegang om lighed og solidaritet strategiske udpegning skal være en del af - men det medlemskab overvejer han nu den samlede aktivitet. Men forestillinger alvorligt at opsige. Før det endeligt sker, om, at man generelt kan forudse viden, er skal han dog til en kaminpassiar med sin falsk. Der er masser af eksempler på, at lokale partiformand – og så vil han lige banebrydende forskning er dukket uplan- se, hvordan partiet håndterer universitets- lagt op. Så den meget kraftige betoning af reformen, som er til behandling i Folke- det strategiske element er farlig. Jeg har tinget i disse dage. svært ved at se, at der er plads til den frie ”Det var jo socialdemokratiske forsk- forskning i denne model, fordi den indby- ningsministre, som satte reformprocessen der til stærk hierarkisk styring”. i gang. Nogle af ideerne kan jeg godt Bent C. Jørgensen Der er heller ikke noget i modellen støtte eller leve med, fx bestyrelser og som sikrer, at forskningsmiljøet – for- udpegede rektorer som vel at mærke skal krati modvirker fornyelse. Hvorfor skal skersamfundet – inddrages i prioriterin- være kvalificerede. Men lovforslaget er universitetsansatte have mere demokrati gerne. langt mere radikalt. end andre ansatte, lyder spørgsmålet. Jeg oplever, at socialdemokraterne for ”Da ikke mere medarbejderdemokrati Akademiker-skepsis i S ukritisk har hægtet sig på den borgerlige end andre! Pointen er, at det faglige Socialdemokraterne har interesseret sig regerings forslag; nogle er blevet over- selvstyre er en effektiv ledelsesform i en meget for folkeskolen og erhvervsuddan- rumplet og andre i partiet har valgt at vidensinstitution med flere formål. Her nelserne, men ikke for universiteterne: bruge det i et forligs-taktisk spil, fordi henter man det optimale ud af medarbej- ”Jeg vil ikke sige, at der er akademi- universiteterne traditionelt ikke betyder derne”, lyder lektorens svar. kerhad, men der er akademiker-skepsis! så meget for mange socialdemokrater. Universitetet er noget, man ikke ved så Men en sådan ligegladhed vil jeg ikke Mangel på legitimitet meget om: Hvordan er organisationen, være med til”, siger Bent Jørgensen, der nede i systemet hvad laver man, og hvad er det særlige? har søgt at påvirke partiets politik i ad- Han er lektor i dag og institutleder på IM- Det er ikke bevidst eller ond vilje. Men skillige udvalg gennem tiden. Men altså FUFA (Institut for matematik og fysik), universiteter er desværre noget, man ikke forgæves. og han mener, at reformmodellen mang- bryder sig så meget om …”, siger Bent ler legitimitet jo længere ned i systemet, Jørgensen. Ikke krav på mere medarbejder- man kommer. Socialdemokraternes centrale udvalg demokrati end andre Den danske reform er internationalt for uddannelse og forskning har i årevis Universiteterne har tradition for en stor set uden sidestykke, fortæller Bent C. bestået af folkeskolelærere – ”uden at grad af autonomi og selvstyre. Nu går Jørgensen. Mange steder i udlandet har sige noget ondt om dem” – og de uni- lovforslaget over i den modsatte grøft: man godt nok bestyrelser og udpegede versitetsuddannede i folketingsgruppen ”Lovmodellen er som den klassiske måde rektorer. Men længere nede i systemet er har været professionsuddannede (især at styre en fabrik, med en bestyrelse, der lederne valgte: cand.polit.’er, scient.pol.’er og nogle få lægger retningslinier og ansætter en di- ”Jeg kan såmænd godt sluge en be- ingeniører), hvor forståelsen for (grund-) rektør. På fabrikker er det sikkert en hen- styrelse med eksterne medlemmer og forskningen ikke har været den største. sigtsmæssig måde, fordi produktionskra- en udpeget rektor. Men længere nede i ”Samlet tænker socialdemokraterne vet er forholdsvis entydigt. Men ikke på systemet bør lederne findes med persona- universiteterne som videns-fabrikker, der et universitet, som er en vidensinstitution, lets medvirken, fordi systemet her er helt skal organiseres som andre fabrikker. Det hvor der er flere formål: Undervisning, afhængig af gensidig tillid. Og så må der er den eneste forklaring på, at de nu er forskning og anden kreativ virksomhed”, da gerne være mulighed for, at man fx med til at indføre en universitetslov, hvor siger han. ”Det er jo samtidig grotesk, at vælger en institutleder udefra, hvis man alle skal passes ind i samme standard- vidensinstitutioner i det private i stigende har et godt øje til en person ude i byen”. skabelon, som passer mere til det mono-

14 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 15 Er videnskabsminister Sanders universitetsreform virkelig den samme, som skiftende socialdemokratiske forskningsministre ønskede?

fakultære DTUs erhvervsorientering end er ikke noget nyt. RUC-lektoren fortæl- til en moderne og sammensat vidensinsti- ler en illustrativ historie om dengang, tution. Det er ikke særlig klogt, opfind- han var medlem af Fagbevægelsens En privilegeret tilværelse somt eller fremtidsrettet”. Forskningsråd (1980-85), hvor han som universitetslærer? argumenterede for en flerleddet indsats S: Forskningspolitik omkring kemiske stoffer i arbejdsmiljøet: Når universitetslærere forsvarer selvstyret, bli- tænkes som industripolitik Tillidsfolkene skulle oplyses, der skulle ver de ofte beskyldt for at ville beskytte deres Politikerne oplever, at universiteter er opbygges et system af miljøkonsulenter, privilegerede tilværelse: tunge at danse med, fordi tradition og og universiteterne skulle forske og ud- ”Arbejdsbyrden er blevet større. Er politi- inerti er stærk, forklarer RUC-lektoren. danne inden for området. Hvert niveau kerne mon klar over, at en typisk universitets- Fornemmelsen har været, at især Køben- skulle have sine kompetencer, som man lærer på universitetscentrene har lige så mange havns Universitet kører deres eget løb, gensidigt kunne trække på. konfrontationstimer som en gymnasielærer? Og mens de nye, mindre universiteter (RUC Men fagbevægelsens folk kunne ikke hertil kommer så, at universitetslæreren samti- og AUC) i større udstrækning har været forstå, hvorfor universiteterne skulle ind- dig har en forpligtelse til at administrere og til at underkastet politisk indflydelse og sty- blandes. De forestillede sig derimod en forske”, svarer Bent C. Jørgensen og fortsætter: ring (centrene var i en opbygningsfase, stor database, som tillidsfolk og arbejdere ”Men det er da et privilegium at kunne strukturen har været mere fleksibel, der kunne trække på. Det skulle være et skab, fordybe sig i ens faglige interesser og leve i et har været en løbende dialog med omgi- som enhver kunne åbne – uden at tænke miljø med fagligt engagerede kolleger, ja. Men velserne m.m.). over, at det kræver kompetencer at kunne bagsiden er så, at arbejdsdagene for ni ud af ti er Ledende socialdemokrater tænker udnytte databasens viden. over de 37 timer - og der er vel at mærke ingen forskningspolitik som teknologi- og overarbejdsbetaling! En sådan ekstra arbejds- industri-politik. Universiteter skal skabe Lederne utroligt vigtige byrde kan man kun få ud af engagerede med- viden, der umiddelbart kan anvendes i Bent Jørgensen har ikke noget principielt arbejdere. Arbejdsbyrden er så stor, at der ikke praksis og bidrage til at skabe arbejds- mod en udpeget rektor: ”Men en sådan er plads til fribilletter. Man kan ikke gemme pladser. Det afspejler sig i lovtekstens vil få et meget stort ansvar, og det skal sig og undvige at påtage sig en undervisnings- centrale formulering af formålet: ’bidrage derfor være en person med stor viden, forpligtelse, for alle ved, at det så skal laves af til at fremme vækst, velfærd og udvikling indføling med institutionen osv. Skræk- andre …”. i samfundet’: scenariet er, at en udpeget rektor uden ”Men folks arbejdsevne er da forskellig ”Det er en instrumentel tankegang, disse evner kan gøre utrolig meget skade – men det gælder jo ikke bare for universitetet. hvor de fokuserer på, at det er kendte og betyde nedtur”, siger han og slutter: Sådan er det jo på alle arbejdspladser; alle sy- og bestemte mål, som skal fremmes. ”Og som lovforslaget er skruet sam- stemer har folk som kører lidt skævt”. De kan ikke se den ’frie’, uplanlagte men får rektor utrolig stor magt, og de Spørgsmålet er, om universiteterne med en vidensudvikling som noget, der også lavere niveauer ingen muligheder for stærkere topstyring af den enkelte universitets- bringer udvikling. Derfor kommer den indflydelse eller protest. I den forstand er lærers arbejde, vil være en attraktiv arbejds- anvendelsesorienterede vinkel og strate- det meget uheldigt, at det akademiske råd plads? gierne til at dominere tankegangen og nu ikke har flere kompetencer og en mere ”Hvis friheden bliver mindre, hvis univer- også reformen. Det er sådan, at man skal autonom status, og at rektor er født for- sitetslærerne skal rette ind efter strategier, som minde dem om, at der også er noget, som mand. Rådet burde vælge en formand for man har begrænset indflydelse på, og hvis man hedder ’grundforskning’…”, har Bent at understrege den selvstændige status, skal til at springe for en kommandant, så vil de C.J. erfaret. hvorved rådet vil kunne levere produktivt bedst kvalificerede søge andre steder hen”, spår modspil til rektor og bestyrelse …” fysiklektoren. Fagbevægelsens tankegang At forståelsen for forskning og uddan- jø jø nelse ikke er stor i fagbevægelsen og i S

14 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 15 UNI-REFORM DTU: Rektor styrer

Et forvarsel om en ny kommandostruktur: DTUs høringssvar er suverænt udformet af rektor og kritiske kommentarer nedefra ikke med

Universiteternes indsats skal ses i et Høringssvaret erklærer sig enig i DTU har dog til forskel fra de øvrige uni- mere målrettet samfundsperspektiv og intentionen om ”at have åbenhed om versiteter ”bygnings-selveje” og ønsker skal funderes i ”en ledelsesstruktur med bestyrelsens beslutninger i vides muligt dermed en højere grad af dispositionsfri- ansvarlige og kompetente bestyrelser”. omfang”, men: hed. Man vil ikke underlægges husleje- Med disse ord bifalder DTUs høringssvar ”Det vil dog være i modstrid med udligningen (SEA-ordningen), som de videnskabsminister Sanders udkast til ny lovens intentioner også at kræve åbenhed øvrige universiteter er underlagt. universitetslov, for det stemmer nogen- om bestyrelsens arbejde – ikke fordi der DTU beder dog om, at særloven om lunde overens med DTU-loven. I lighed er et ønske om hemmelighedskræm- DTU opretholdes. ”Vores begrundelse med mange andre høringssvar påpeges meri, men fordi en bestyrelse skal have er såmænd mere teknisk, end den er ind- det dog, at udkastet er for detaljeret. lejlighed til frit at drøfte forhold som er holdsmæssig, for ledelsen ønsker bare Det er måske ikke så overraskende, af væsentlig betydning for universitetets strukturel arbejdsro under de kendte vil- at DTU-rektoren og bestyrelsesflertallet udvikling, herunder forhold der i sagens kår”, forklarer rektor Lars Pallesen. bakker reformens intentioner op. Besty- natur er fortrolige”. relsesformand Mogens Bundgård-Nielsen jø er tidligere departementschef og udpeget Kritiske kommentarer ikke med af videnskabsministeren. De eksterne Dan Rosbjerg fortæller, at DTUs hørings- medlemmer af bestyrelsen, som er flertal- svar er foregået helt efter statutterne. let, er også udpeget af ministeren. Og Rektor fik af bestyrelsen bemyndigelse bestyrelsen har udpeget rektor. til at besvare høringen, og det gjorde han. I DTU-modellen – og i universi- Rektor orienterede Konsistorium, men tetsreformen – er magten i så høj grad har ingen pligt til at høre efter de kom- koncentreret hos rektor og bestyrelsesfor- mentarer, som kommer nedefra. manden, at disse i fællesskab kan styre Det var netop et af de steder, hvor institutionen. Rosbjerg og dele af Konsistorium havde Vip-repræsentanten i bestyrelsen siger bedt om omstramninger af lovudkastet: det på denne måde: ”I mine kommentarer indgik, at det ”DTU er jo organiseret som et aktie- akademiske råd/Konsistorium burde have selskab. I en sådan struktur vil det natur- mere indflydelse. I udkastet har det blot ligt være sådan, at rektor og bestyrelses- en rådgivende funktion. Det får ingen formanden har stor indflydelse …”, siger kompetencer, fx til at indstille budgettet Dan Rosbjerg. for bestyrelsen. Rektor har således ikke pligt til at forelægge væsentlige sager, Rektors suveræne magt før de går videre til bestyrelsen. Rektor Høringssvaret er suverænt udarbejdet af burde have pligt til at fremlægge væsent- rektor. Det afsløres formsmæssigt i en lige sager her. Og der burde være en for- uskyldig detalje i høringssvaret, hvor pligtelse til, at eventuelle kommentarer rektor kom til at skrive: ”Det er min vur- blev indarbejdet som rådgivning”, siger dering …” Rosbjerg. I forhold til DTUs styrelsesregler er Han havde også påpeget en anden der intet odiøst i rektors suverænitet. svaghed i det nuværende system: 1582 underskrifter imod Ifølge DTU-loven er det nemlig alene ”Institutlederen har en næsten ube- Hver femte universitetslærer og -forskere rektor, som tegner universitetet, og denne grænset ret til at organisere instituttet skrev under på en protest mod regerin- behøver i være enige med andre end uden at være forpligtet nedad, men kun gens forslag til ny universitetslov. De bestyrelsesformanden (som i øvrigt er opad. Det ville være vigtigt at få præcise- frygtede især for forskningsfriheden og udpeget af videnskabsministeren). Rektor ret, at det videnskabelige personale – som protesterede bl.a. mod ledelsesreformen, Pallesen fortæller, at udkastet har været i praksis har pligt til at undervise og for- som afskaffer det faglige og kollegiale til ”orientering og drøftelse” i bl.a. Kon- ske – fik indflydelse på prioriteringerne. selvstyre. sistorium – men vedstår, at det er ham, Det videnskabelige personale – forsker- ” Et system skal helst have legitimitet der suverænt har bestemt, hvad der står i samfundet – skulle have en stærkere og dermed de ansattes tillid. I den for- lov-udkastet. placering i strukturen, så de var med til at stand er det uforståeligt, at politikerne vil Denne suveræne magt afviger væ- fastlægge den fremtidige linie på institut- indføre en struktur, som mange af de an- sentligt fra den gældende universitetslov, tet”, mener Rosbjerg. satte ikke tror på. Vi håber derfor, at un- hvor KUs rektor fx svarer på vegne af det Men ingen af Rosbjergs og Konsistori- derskrifterne får politikerne til at besinde valgte Konsistorium. ums indsigelser blev hørt: sig på at indføre et så stift styringssystem, ”Vi fik ikke vores kritiske kommen- og i stedet skabe flertal for en mere åben Nej til åbenhed om tarer med. Det er rektors afgørelse, og rammelov”, siger initiativtageren, Henrik bestyrelsens arbejde jeg er i øvr igt heller ikke i tvivl om, at Prebensen fra KU. Han er ikke i tvivl om, Et sted, hvor der er en åbenbar modsæt- bestyrelsesflertallet – som bestyrelsen nu at mange flere havde skrevet under, hvis ning mellem DTUs ledelse og de ansatte/ engang er sammensat - er enig med ham de havde haft chancen, idet det er hans studenterne er omkring åbenhed om og dermed imod en mere demokratisk fornemmelse, at kun et mindretal af de bestyrelsens og rektors arbejde. Der har struktur …” videnskabeligt ansatte kan støtte lovfor- været kritik af, at planlægning af budget, slaget i den meget bastante form. strategier m.m. foregår alt for lukket. DTU: Oprethold særloven

16 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 17 FORSKNINGS-INSTITUTIONER Ny Løn vinder frem, men...

En undersøgelse af lønsummer og tillæg på museumsområdet viser, at flere medlemmer er på Ny Løn. Men undersøgelsen viser også, at ca. 35 procent slet ingen tillæg har

Flere og flere magistre på det ikke-stats- åbenlys hæmsko for, at en menig medar- ”Det er nok især folk på sidste løntrin, lige museumsområde (se box) er gået bejder kan opnå tillæg, men det er også der skal gøre sig den slags overvejelser. over på Ny Løn. I dag er omkring 40 et problem, at mange institutioner er så Ikke mindst hvis de flytter til private og procent af de ca. 480 medlemmer, som små, at der ikke er plads til en tillidsre- foreningsejede museer. Det gælder også området tæller, på Ny Løn. Og der synes præsentant. for enkelte kommunale og amtskom- at være en tendens til, at især unge og ”Dog har det vist sig, at der faktisk munale museer. De har jo ingen puljer at nyansatte får nogenlunde rimelige tillæg! er flere institutioner, der er kommet op fordele tillæg ud af. Medarbejderne kan Det gælder både chefer og inspektører, på 5 AC’ere og derfor godt kunne have selvfølgelig opfordre til, at deres arbejds- i mindre grad arkæologer og konserva- en tillidsrepræsentant. Mange af dem giver finder pengene til tillæg, men de torer. har bare ikke nogen, og bl.a. derfor vil risikerer at få problemer med ledelsen. Vi Så vidt de positive tendenser i en savner at have et godt solidt kendskab til undersøgelse af lønsummer og tillæg mulighederne og kravene til det nye løn- gennemført af Museumssektionen i DMs system, ikke mindst hos cheferne. Ifølge Afd. III. Undersøgelsen afslører desværre overenskomsterne har ansatte krav på en også den kedelige kendsgerning, at..”ca. årlig lønforhandling, men det sker ikke 35 procent af medlemmerne slet ingen alle steder,” siger hun. tillæg har. Og en del af dem er endda chefer, som har været ansat i mange år. Ny Løn anvendes forskelligt Det er desuden påfaldende, at der er flere Det letter ikke på Ny Løn-frustrationerne, tillægsløse kvinder end mænd. Og når at systemet bruges forskelligt. Ikke bare kvinderne har tillæg, er de noget lavere forskelligt fra branche til branche eller end mændenes. DM-ansatte i lønmæssig fra fagområde til fagområde, men også ”Det er særdeles mange uden tillæg. gråzone: forskelligt fra arbejdsgiver til arbejdsgi- En af årsagerne er, at mange sidder i løse - Primærkommunale mu- ver inden for samme fagområde. Nogle ansættelser og enten ikke bliver tilbudt seer, ca. 100 medlemmer steder har en medarbejder kun sin egen tillæg, eller ikke vover selv at bede om - Amtskommunale museer, tæft for den personlige forhandling at tillæg. De håber jo, at de kan blive i deres ca. 30 medlemmer sætte sin lid til. job og tør måske ikke udfordre skæbnen - Private, selvstændige og Andre steder bliver tillæg beregnet ved at spørge om tillæg. Hvis man tilmed foreningsejede museer, på baggrund af, hvor mange og hvilke ca. 350 medlemmer arbejder i en lille institution og ikke nærmere definerede kompetencer, medar- har en tillidsrepræsentant, der kan tale bejderen har tilegnet sig. ens sag, så står man ekstra svagt,” siger Atter andre steder får alle det samme Birgit Andersen, næstformand i DMs vi til foråret gennemføre en kampagne tillæg. Nogle steder er medarbejderne museumssektion (sektion 26). for at få de museumsansatte AC’ere til at tilfredse, andre steder ikke. F.eks. er det (Inden for DMs sektion 27s område vælge en tillidsrepræsentant,” siger Birgit ikke altid attraktivt at dele arbejdsplads er en lignende spørgeskemaundersøgelse Andersen. med meget efterspurgte fagfolk, hvis undervejs. Den omfatter løn og ansæt- man selv tilhører en faggruppe med stor telsesforhold på Statens Arkiver, lokalar- Gammel eller Ny Løn? arbejdsløshed. Der findes flere eksempler kiverne og en række mindre forskningsin- Blandt dem, der ikke er gået over på Ny på, at lønmidlerne fortrinsvis anvendes til stitutioner som f.eks. Det Danske Sprog- Løn, udgør de ældre medlemmer flertal- at fastholde særligt efterspurgte fagfolk. og Litteraturselskab, Socialforskningsin- let. De er typisk på slutløn, dvs. løntrin Birgit Andersen ville ønske sig, at der stituttet, Dansk Folkemindesamling osv. 16. var nogle faste retningslinier i systemet: Resultatet af denne undersøgelse, der ”Det er måske fordi, de ikke skønner, ”Ny Løn kunne være et nyttigt redskab omfatter ca. 260 personer, foreligger til at de kan opnå noget ved at gå over på til at finde ud af, hvad der kan udløse et maj, oplyser formanden for sektion 27 Ny Løn eller frygter, at de ligefrem taber løntillæg. Hvis man lokalt kunne indgå Else-Marie Poulsen). noget. Men undersøgelsen viser faktisk, aftale om, at bestemte funktioner eller at der i flere tilfælde er opnået tillægsfor- kvalifikationer udløste tillæg, ville det ’Det bruger vi ikke her …’ højelser ved overgangen fra Gammel til være en stor lettelse”. Folkene bag den gennemførte undersø- Ny Løn”, siger Erik Alstrup, der - som gelse kan læse frustration og bitterhed medlem af DMs Overenskomstudvalg DM: Tillægspolitik for nyansatte i de svar, de har modtaget. Så når lidt - har kigget på tallene. DMs Sektorforskningsinstitution (afd. under halvdelen af medlemmerne ikke Birgit Andersen er dog lidt forsigtig IIIs bestyrelse) er i ved at lægge sidste har svaret, tolkes det ikke som tilfredshed med entydigt at opfordre til at gå over på hånd på en tillægspolitik angående Ny med lønniveau og tillæg. Ny Løn. Løn. Tillægspolitikken betyder bl.a., at ”Vi tolker det snarere som, at de har ”Det er meget individuelt, om det kan hvis der ikke ved en nyansættelse kan givet op ud fra en tanke om, at det jo alli- betale sig. Det kommer an på, hvordan aftales tillæg, vil DM overveje at blokere gevel ikke nytter,” siger Birgit Andersen. man ser sin fremtid. Hvis man forventer stillingen. Tillægspolitikken foreskriver, Når medlemmerne har turdet spørge at blive på sin arbejdsplads, kan der være at man som f.eks. nyuddannet magister til tillæg, har de fået svar som f.eks. ”det god ræson i at gå over, fordi man måske uden ansættelsesanciennitet som mini- bruger vi ikke her …”, ”det er der ikke kan forhandle sig til tillæg. Men hvis man mum årligt skal have mindst 22.200 kr. tradition for her” eller ”hvis jeg giver har et udligningstillæg og skifter til en ny i tillæg. dig tillæg, så får du mere end mig”. arbejdsplads, risikerer man at miste til- At chefen ikke selv har tillæg, er en lægget,” siger hun. lpm

16 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 17 FUPKOMMENTAR: LÆSERBREV

Superforsker fyret for fup

Hendrik Schön var fysikverde- nens største supernova. I perio- den 1998-2001 leverede han en Statsbiblioteket: ny videnskabelig artikel næsten hver uge. 90 på tre år. Og for- rige sommer leverede han sit foreløbige tophit med nyheden Udtyndes sagligheden? om, at han havde gjort geodesi- ske kulmolekyler superledende ved relativt høje temperaturer. Det var tre måneder efter, at han havde bygge organiske transistorer, som bare havde et sæt molekyler. Det var et resul- I sidste nr. af FORSKERforum (nr. 160 uddannelserne, hvor de mere traditionelle tat, som tangerede det umu- december 2002, p.6) kunne man under fag (in casu, musik, biologi og spansk) lige, og som derfor imponerede overskriften ”Udtynder fagekspertisen” kombineres med en IT-overbygning af voldsomt. Nu er Schön blevet taget i at læse en begrædelig historie om, hvordan datalogi-kvalitet. fifle med sine resultater, og i ”Statsbiblioteket som de fleste andre slutningen af september blev offentlige institutioner [skal] spare mil- Der formidles altså et direkte forkert han fyret fra Bell Laboratori- lioner. Medarbejdere er blevet afskediget indtryk af de faktiske forhold. Der sker erne. og stillinger nedlagt. Der er sket en faglig ikke en udtynding af fagekspertisen, Mistanken var langsomt vokset udtynding – og samtidig udvides IT- tværtimod. Men der er tale om en æn- blandt fagkolleger, og to fysik- afdelingen….” Der ankes således over, dring af den faglige profilering, fordi der professorer ved Princeton Uni- at man nedlægger 6 stillinger, heraf to fremover bliver et stadig større behov for versitet granske nogle af hans fagekspertstillinger, samtidig med at man at skabe sammenhæng mellem den tradi- artikler og fandt, at de samme udvider IT-afdelingen med tre stillinger, tionelle fagekspertise og IT-ekspertisen, grafer var anvendt helt forskel- lige artikler. Nature og Science, og at den faglige ekspertise udtyndes til hvis biblioteket skal kunne udvikle sig som havde publiceret flere af fordel for IT-ekspertise, der fremover tidssvarende. artiklerne blev kontaktet. Og ”skal udstikke mulighederne”. Realiteten er altså – hvilket man Bell Lab nedsatte en undersø- Det vil være FORSKERrforums læsere måske netop i et fagforeningsblad som gelseskomite. bekendt, at de kulturbevarende institutio- FORSKERforum kunne have forventet Komiteen konstaterede, at ner, arkiverne, museerne og bibliotekerne var blevet omtalt som gode nyheder – at Schön havde gjort sig skyldig lever i turbulente tider. Dagsordenen står det er lykkedes ledelsen i videnskabelig fup (scientific på omlægninger og nedskæringer. Det har 1.i vid udstrækning at undgå uansøgte misconduct”), og blandt de al- den gjort et stykke tid, og institutionerne afskedigelser og vorligste anklager var manipu- har grebet opgaven forskelligt an. 2.at forøge antallet af akademiske med- lation og forfalskning af data. Beviserne var overvældende. På Statsbiblioteket har vi så vidt mu- arbejdere med de faglige kompetencer, Bagefter står fysikverdenen ligt søgt at undgå uansøgte afskedigelser, som alle er enige om er nødvendige for tilbage med undren over, hvad og det er også i vid udstrækning lykke- at biblioteket kan udvikle et tidssvarende der drev Schön. Amatørismen des. Nu kan vi så i FORSKERforum læse serviceniveau. i fifleriet er tilmed slående, for Hans Jørgen Hinrup udtale, at det ”blot er Men i Forskerforum er der jammer og forskeren måtte vide, at det en anden strategi end de øvrige institutio- klage. Maksimen er åbenbart at ”det skal kun var et spørgsmål om tid, før ner…” Mon ikke de fleste medarbejdere være som det er, og blive som det var”. han blev afsløret. Han havde påskønner, at man vælger en sådan stra- Hertil er kun at sige, at det er det ikke, nemlig slettet alle primærdata tegi. Men i FORSKERforums og Hans og det bliver det heller ikke. Ønsker DM til sine artikler med den moti- Jørgen Hinrups optik er det åbenbart blot en fremtid for sine medlemmer og deres vering, at der ikke plads til dem på harddisken. Og hermed var en anden strategi… arbejdspladser, er det nok bedre at lægge resultaterne værdiløse, for der- Den anden gode nyhed, som mærkelig sig et andet bon mot på sinde – også af med kunne han ikke eftervise nok ikke nævnes i artiklen, er, at den ene konservativt tilsnit – nemlig at man må sin resultater, hvilket er grund- af fagreferentstillingerne, nemlig en stil- ”forandre for at bevare.” laget for enhver videnskabelig ling i engelsk litteratur, ikke er nedlagt, troværdighed. men faktisk er under genbesættelse, nu Harald v. Hielmcrone Komiteen fritog Schöns 20 dog bredere defineret som en stilling i lit- medforfattere for medansvar. teraturvidenskab. Hvad angår den anden Schön arbejdede alene i labora- stilling i kunsthistorie, er der truffet aftale Svar: toriet i Konstanz i Tyskland, så om samarbejde med Kunstakademiets FORSKERforum kan ikke vurdere derfor kan medforfatterne ikke pålægges ansvar for fusket. bibliotek. Ikke den ideelle løsning, men nuancerne i Statsbibliotekets priorite- Men medforfatternes ansvar en aftale, som instituttet har udtalt sin ringer. Hensigten med artiklen var at er deres ekspertise, erfaring og tilfredshed med. fokusere på konsekvensen af nedskæ- grad af indblanding. Ser vi på ansættelserne på IT området, ringer, fx give indtryk af om antallet af Nature og Science har også fået ville det måske netop i FORSKERforum forskningsbibliotekarer/fagreferenter er kritik for at have ladet bedrage- have været relevant at nævne, at de nye faldet. Og det vel interessant altimens de rierne slippe igennem – og for medarbejdere har en AC-baggrund (de nyansatte it-medarbejdere ikke indgår i at have været forblændede af tre nye er faktisk alle DM’ere). Lidt den direkte faglige kontakt med lånere og at kunne publicere så sensatio- interessant er det vel også, at mange af institutter. nelle resultater. de nye medarbejdere er unge fra IT-Vest Red. jø

18 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 19 Medforfatter til forskningsfup ET HERRENS LIV...

Sag om opdigtede forskningsresultater og fyringen af Hendrik Schön stiller alvorlige spørgsmål ved flere led i publiceringssystemet, konstaterer fysikprofessor Robert Park Det var en sommer, hvor barnetroen gik hvor vurderinger er mere subjektive, kan tabt. Dagligt fik vi meldinger om nye skan- fabrikerede resultater måske overleve lidt Et par dage i daler på Wall Street, og millioner af inve- længere, men ikke i en stringent, kvantita- storer måtte se til, mens opsparingen gik tiv videnskab som fysikken. Afsløringens tabt, stjålet af erhvervsledere, der rottede uundgåelighed var i sig selv nok til at ude- rektor Pallesens liv sig sammen med revisionsfirmaer for at lukke uredelighed. Troede man. skjule enorme tab. Hver dag rejste nye til- Nogle har ikke kunnet modstå fristelsen FORSKERforum har kigget med i DTU- taler mod katolske præster for sexmisbrug til at proklamere, at sagerne udelukkende rektor Lars Pallesens dagligdag. Hvilke af børn. Men hvad med forskerne? Dem beviser, at systemet virker efter hensigt kan vi vel godt stole på? – begge laboratorier reagerede på beskyld- beslutninger har han taget? Hvad mener Det er der nu rejst tvivl om. Bell Labo- ningerne om uredelighed ved at iværksætte han om Universitetsloven? Og fortæller ratories, som er verdens mest renommerede grundige undersøgelser. Men sagen rejser industrilaboratorium, gik i gang med at jo tvivl om de omtalte fysikeres tidligere bestyrelsen ham, hvad han skal gøre? undersøge beskyldninger om, at Jan Hend- arbejde ved laboratorier i Europa. Hvis rik Schön, fysiker og mirakelmager inden man også dér er i stand til at påvise fup, for nanoelektronikkens spændende verden, kan påstanden om, at systemet virker, ikke opdigtede forskningsresultater. Schön har længere holde vand. Journalisten fra FORSKERforum når kun lige ellers modtaget i stribevis af anerkendelser frem til døren ind til DTU’s rektor, Lars Pallesens for en opsigtsvækkende artikelserie om, Burde man ikke have kunnet opsnappe kontor, da spørgsmålet lyder: hvordan enkelte organiske molekyler kan problemerne noget tidligere, f.eks. i tids- ”Hvad er det nu han hedder ham med ”Det anvendes som elektroniske afbrydere, men skriftsredaktionen? Der findes en række værste og det bedste” – Lars? Jens? Peter Ulrik forskere ved andre laboratorier har ikke advarselssignaler, som redaktører altid er Thomsen? været i stand til at gentage Schöns forsøg. på udkig efter for at udelukke fupartikler, - Søren Ulrik Thomsen! Bell Labs moderselskab, Lucent Tech- men ingen af dem synes anvendelige her. ”Tak skal du ha’. Goddag, velkommen, kom nologies, nedsatte et udvalg bestående af Der var tale om erfarne forskere, ansat på inden for. Du kan hænge din frakke dér.” prominente og uvildige forskere, der fik velrenommerede laboratorier, som oven i FORSKERforum vil i de kommende numre til opgave at undersøge sagen. Det er en købet fulgte alle reglerne om videnskabelig bringe dagbogsblade om livet i forskningsverde- beslutning, der ikke har fortilfælde, og det åbenhed. Men referee’en kan jo ikke vide, nen. DTUs rektor Lars Pallesen stiller velvilligt afspejler, hvilken betydning Lucent tillæg- om laboratorieudstyret nu fungerer, som op til denne første artikel i rækken: ger Bells omdømme, som antager næsten det skal, eller om den pågældende forsker ”Når man sidder på sådan en post, som jeg mytiske proportioner. er samvittighedsfuld, når målingerne aflæ- gør, bør man stille op til Pressen,” siger han. Der er tale om nogle meget komplekse ses og noteres. eksperimenter, og det forekommer ikke Men det mest alvorlige spørgsmål, er FORSKERforum kommer på besøg tirsdag helt usandsynligt, at andre forskere har haft der tilsyneladende ingen, der diskuterer, eftermiddag den 21. januar, netop som Lars Pal- svært ved at gentage dem. Men Schöns nemlig: hvor var medforfatterne henne? lesen er i gang med at besvare en række petit- arbejde kom også til at omfatte fire artikler De pågældende forskere arbejdede jo ikke spørgsmål til en stor morgenavis. om superkonduktivitet. Og når beskyld- alene. Ninovs artikel har ikke færre end 14 ”Det værste og det bedste” er den seneste bog, ningerne om uredelighed gjaldt to meget medforfattere. Fjorten videnskabsmænd, jeg har læst. Men faktisk læser jeg ikke så mange forskellige forskningsområder, kunne det som ved at lade sig nævne som medforfat- skønlitterære bøger. Til gengæld læser jeg meget være svært at tro på, at der findes en simpel ter til artiklen dermed skriver under på gerne aviser. Især Børsen og Weekendavisen,” forklaring. arbejdets validitet. Schöns medforfattere siger Lars Pallesen. Mens det endnu summede af skandale omfatter oven i købet hans overordnede, FORSKERforum kaster han også et blik i. Der hos Bell Labs, kom meddelelsen om, at nemlig Bertram Batlogg, en meget respek- ligger en stak i reolen. Ved siden af ligger en sta- man på Lawrence Berkeley National Labo- teret forsker, som har fået sin del af de bel af ”Sletten”, DTU’s blad for ansatte og stude- ratory havde truffet beslutning om at afske- mange anerkendelser, Schön har modtaget. rende. Også i seneste nummer har rektor en leder dige Victor Ninov, som i 1999 havde fået Den automatiske tildeling af medforfat- på side 3. Det huer ikke de studerende i bladets æren for at have opdaget grundstofferne terskab til en person, der ikke har bidraget bestyrelse. Det er også de studerendes blad, så de 118 og 119. Opdagelsen var ellers blevet nævneværdigt til arbejdet, er bandlyst mener, at lederpladsen burde gå på skift. Men det hyldet som en ”smuk” bekræftelse af, at ifølge enhver professionel kodeks. Altså kan de godt skyde en hvid pil efter. der findes en ”stabil ø” af supertunge ele- kan han ikke have været uvidende om, ”Det vil fortsat være mig eller en anden fra menter. Forskere ved andre laboratorier har hvad der foregik. ledelsen, der skriver lederen. Det er simpelthen en imidlertid ikke været i stand til at bekræfte Det, vi kan lære af denne sommer, hvor betingelse for, at DTU vil betale 1,4 mio. kroner Ninovs resultater. Efter at have brugt et år troen har lidt så alvorlig skade, er, at for- om året til bladets produktion. Du vil jo heller på at undersøge sagen internt, nåede man skerne skal være helt sikre på en artikels ikke se en menig Novo Nordisk-medarbejder til den konklusion, at Ninov havde fabrike- validitet, inden de lader sig nævne som optræde på lederplads i et Novo Nordisk-blad...”, ret sine resultater. medforfatter. Videnskabens succes og tro- forklarer han. ”Vi er i gang med at videreudvikle værdighed afhænger af det. layoutet. Der var alt for mange sider, der lignede Sådan noget kunne jo ikke ske i fysik- dem, man ser i tilbudsaviser. Bladet er allerede ken. Ikke fordi fysikere i sagens natur er Robert L. Park er professor i fysik ved Uni- blevet pænere og mere roligt at kigge i,” siger klogere eller mere uskyldige end andre, versity of Maryland og forfatter til Voodoo han. men fordi videnskabens troværdighed Science: The Road from Foolishness to Tilbage til sagen: Hvordan ser et par dage ud netop har sit udspring i forskernes vilje Fraud (Oxford University Press). Lars Pallesens liv? til at lægge deres ideer og resultater ud til Oversat fra THES 02-08-02 v. Martin efterprøvning hos uvildige fagfæller. Intet Aitken Fortsættes næste side må tilbageholdes. I de blødere videnskaber,

18 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 19 ET HERRENS LIV... Rektors dagbog - time for time

Mandag den 20. januar breder de modtagne julekort fra 2002 ud. sen. Over 90 procent af DTU’s lærere er - 9.00: Lars Pallesen møder på DTU. De blev skimmet før nytår, men nu er det supergode, men det er klart, at hvis jeg Som alle øvrige mandag morgener er tid til at nærlæse. Nogle skal besvares, og erfarer, at der er en, der f.eks. ikke tager der rektoratsmøde. Dvs. et møde, hvor andre har et indhold, der skal følges op de studerende alvorligt og måske aflyser rektor selv, prorektor, universitetsdi- på. Han når at komme igennem ca. halv- forelæsninger, så er det en ledelses pligt rektør, direktionsassistent, direktions- delen af julekortene. at reagere på det.” sekretær og rektors stabschef samler op - 11.30: Han underskriver 20-30 di- Og det er ledelsen, der suverænt på den forløbne uge og tilrettelægger den plomer. vurderer, om en ansat lever op til sine kommende. Hvem repræsenterer DTU Nogle fondssager bliver ekspederet ud forpligtelser? ved hvilke møder og arrangementer, og af systemet. ”Ja. Og hvis konsistorium eller Samar- hvilke henvendelser må man takke nej til. - Ca. 12.45: Det er ikke altid, Lars Pal- bejdsudvalget i principielle sager ønsker Endelig forberedes dagsordenen til det lesen får spist en regulær frokost. I dag at bidrage til vurderingen, er det ikke en ugentlige direktionsmøde onsdag. henter han et stykke rugbrød i kantinen, ret, men jeg kan være villig til at indgå i - 10.00: Undtagelsesvis et lille opfølg- går tilbage og læser i Børsen. en diskussion.” ningsmøde, hvor kun rektor, prorektor og Du har magten og bestemmer? universitetsdirektør er til stede. Emnet er ”I relation til universiteter er ”Ja, i nogle situationer er det min pligt personaleopkvalificering, og en persona- demokratibegrebet misforstået som leder at tage ansvaret for den ende- lesag diskuteres. lige beslutning. I andre er det bestyrelsen, - 10.30: Stabschefen skal udarbejde - 13.00: Rektor møder konstitueret cen- i atter andre en institutleder eller måske materiale til en oplysningskampagne terdirektør på MIC (Mikroelektronik en professor som forskningsleder. I den vedrørende et samarbejde med Maskin- Centret) Pieter Telleman, der pr. 1. fe- daglige ledelse handler det ikke om at mesterskolen. (Med virkning fra 1. januar bruar 2003 ikke længere er konstitueret. udøve magt. Der handler det om at få de i år, blev der gennemført en sammenlæg- Han er med andre ord udnævnt til center- rigtige ting til at ske. Jeg har aldrig sagt, ning af Rektors Sekretariat og Pressese- direktør. Der var to formål med mødet: at ledelse drejer sig om at bestemme, kretariatet. Sammenlægningen fortsætter 1)”Holdningsbearbejdning. Han skulle sådan som Berlingske Tidende fejlagtigt under navnet Rektors Sekretariat og er vide, hvilke forventninger, der bliver stil- citerede mig for i efteråret.” ledet af rektors stabschef.) Der foreligger let til ham og hans resultater, og jeg ville Og Pallesen er slet ikke enig i, at en en baggrundsrapport, som stabschefen sikre mig, at han drejer ansigtet kulturelt eksternt udpeget leder fratager medarbej- giver et kort resumé af. Lars Pallesen i den rigtige retning i forhold til den dere og studerende indflydelse: ”Tværti- selv, har omkring 100 A4-sider gennem strategi for 2003-2008, der blev vedtaget mod! I gamle dage blev beslutninger ved- sine hænder hver dag, vurderer han. Års- i november 2002.” (kan læses på: http: taget ved ’demokratisk’ stemmeafgivelse. beretninger, rapporter, notater. //www.adm.dtu.dk/fakta/strate03/index_ Dvs. at man f.eks. kunne tvinge en dekan, - 10.40: Rektor bliver ringet op af d.htm) der ønskede genvalg, til at gennemføre formanden for DTU’s bestyrelse, Mogens 2)”Opbakning. Han skulle have at vide i noget, som i virkeligheden var ham imod. Bundgaard-Nielsen, administrerende utvetydige vendinger, at jeg står bag ham. Forestil dig, hvilken enorm mængde in- direktør for Sund & Bælt Holding A/S. –Hvorfor ligefrem ’utvetydige vendin- tellektuel psykisk død energi, det kunne Formanden ringer for at kommentere ger’? lægge over stedet. Nu slipper vi for den gode Politiken-dækning af den nye ”For at gøre ham til en succes. Når afstemninger, der polariserer parterne, tværfaglige uddannelse, ”Civilingeniør i man udpeger en ledende medarbejder, og kan i stedet i fællesskab nå frem til en medicin og teknologi”, som er blevet til i skal man gøre det 100 procent. Han må løsning. Det er meget mere konstruktivt.” et samarbejde mellem DTU og KU. ikke være usikker på, om jeg står bag Men alle er jo ikke sikret demokratisk Dernæst orienterer rektor formanden ham. Jeg ønsker fælles holdninger, men indflydelse? om en personsag på lederplan. jeg fortæller ikke, hvad folk skal gøre. ”I relation til universiteter er demokra- ”Hvis formanden ikke havde ringet til Det ville være det samme som at tage tibegrebet misforstået. Der bliver givet et mig, ville jeg have ringet og orienteret hjernen fra dem,” siger Lars Pallesen, billede af, at universiteterne er finansieret ham. Det er ikke sikkert, at der bliver der til gengæld ikke ser noget galt i, hvis af universiteterne selv og de studerende. noget postyr ud af sagen, men hvis der medarbejderne i det daglige er lidt usikre Men de er finansieret af det danske folk. gør, ser jeg helst, at bestyrelsen er be- på, om deres beslutninger falder i hans Midlerne bliver bevilget af de politikere, kendt med sagen på forhånd”. smag. som folket, har valgt til at repræsentere Generelt er bestyrelsen velorienteret ??? sig, og derfor må politikerne også kunne om, hvad der sker på DTU. Rektor og ”Det er da helt fint, hvis folk tænker, stille betingelser for bevillingerne.” bestyrelsesformand mødes hver 14. dag. ’gad vide om Lars kan li’ det her projekt’. Politisk styret undervisning og forsk- Men rektor føler sig ikke styret af besty- Det tvinger dem til at tænke sig om.” ning bekymrer dig ikke? relsen i det daglige liv: ”Nej. Bestyrelsen ”Så de skal gøre, hvad de tror, du kan ”Jo, og der skal naturligvis gå rådgiv- har ansat mig til at styre og udvikle, og lide, og ikke hvad de selv kan lide? ning den anden vej. F.eks. skal universi- det sker gennem direktion og lederkreds. ”Sådan vil det kun være, hvis de ikke teterne rådgive om, at der ikke skal røres I overordnede forhold træffer bestyrelsen har internaliseret den fælles idé.” ved midlerne til grundforskning.” naturligvis beslutningerne,” siger Lars En del medarbejdere har imidlertid det Men der er ingen garanti for, at politi- Pallesen. problem, at de savner diskussioner om kerne følger rådene? Allerede i den periode, hvor han den fælles idé, fælles mål og midler og ”Det er rigtigt, men de kan ikke overvejede at lægge endelig billet ind på føler sig utrygge og på Herrens mark. forhindre universiteterne i at have en rektor-stillingen, fik han afklaret, hvad ”Jeg er begyndt at holde Gå-Hjem- strategi om at beskytte grundforskningen. bestyrelsen ønskede: ”Jeg ville ikke være møde, når der har været bestyrelsesmøde. Personligt er jeg meget glad for, at der i marionetdukke, lagkagefigur eller en Jeg fortæller om bestyrelsesarbejdet, og forslaget til den ny universitetslov står, at håndført Mester Jakel. Ville de derimod medarbejderne kan stille lige præcis de universiteternes medarbejdere skal del- gerne have en rektor, der skulle udvikle spørgsmål, de har lyst til – bortset fra tage i den daglige debat. Det betyder, at stedet, var jeg meget interesseret”. spørgsmål, der vedrører personsager. forskerne har pligt til at oplyse offentlig- - 10.50: Rektor flytter fra skrivebordet Hvad utrygheden angår, så går jeg ikke heden, og ikke har mundkurv på i forhold over til det store direktionsbord, hvor han ind for ubegrænset tryghed i ansættel- til information.”

20 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 “Det er sjovere at være på det stærke hold

- 14.00: Lars Pallesen kører til en af sine til normal tid, dvs. ved tidligere arbejdspladser, Statens Serum 18.30-tiden, går de Institut (SSI), hvor han var direktør fra næste par timer med, at 1989 til 1998. På SSI skal han udføre sin han og hustruen sidder sidste opgave som medlem af bestyrelsen omkring middagsbor- i Fritz Kaufmann-fonden. Han uddeler det og taler om alt mel- en pris på 200.000 kroner til et lovende lem himmel jord. forskningsprojekt, og herefter er han ikke - 22.15: Sønnen længere medlem af fondens bestyrelse. ringer. Han bor i Eng- - 15.45: Tilbage på DTU har universi- land, hvor han studerer tetsdirektør og prorektor et presserende Matematisk Statistik. spørgsmål, de vil diskutere med ham. Æblet falder ikke langt Dernæst kommer formanden for Poly- fra stammen. Lars teknisk Forening og en anden studerende Pallesen er kemiingeniør fra DTH, men Lars Pallesen ku’ ikke drømme om at gå på biludstillling eller forbi til en kort snak. rejste efterfølgende til USA, hvor han læse i bilmagasiner, men han går op i, at hans biler er smukke. - 16.00: Rektor forbereder et indlæg, tog sin ph.d.-grad i Matematisk Statistik Så bliver de til gengæld kørt helt ned, inden han skifter dem som han er blevet inviteret til at give på på University of Wisconsin-Madison. ud. Lars Pallesens første bil var en orange 2 CV – i dag er det et møde med biologi-, kemi-, fysik- og Han tog også lige en MBA i International han helt fremme i alfabetet med sin Alfa Romeo. matematiklærere i Gymnasielærerfor- Business med i købet! Lars Pallesens eningen. Gymnasiereformen er på dags- ældste datter slægter sin mor på og er ble- ordenen. vet pædagog. Den yngste datter, studerer - 17.00: Mellem 17 og 18 plejer rektor litteraturvidenskab. - 12.30: Henter et stykke rugbrød i kantinen og går at have åben kontortid, hvor alle kan i gang med anden halvdel af julekortene. Der er bl.a. komme forbi og diskutere en idé eller Tirsdag den 21. januar. en længere sag fra Dansk Metal, han læser igennem, et problem. Men i dag er han er ikke til - 8.30: Ringer til chefsekretær Inge D. og traditionen tro har Bertel Haarder skrevet en sang, stede. Omtalte møde i Gymnasielærer- Nissen, som er ’overtaget’ efter den tidli- som han læser. foreningen begynder kl. 17.00. Rektor gere administrerende direktør i GN Store - 13.15: Stabschefen kommer ind og skal have fortæller om DTU’s nye strategi, og Nord, og fortæller, at han kommer lidt se- godkendt et større kampagnemateriale vedrørende under den efterfølgende buffét udveksles nere. Sidder ved skrivebordet derhjemme oplysninger om ingeniørstudierne på DTU. ideer til, hvordan man kan få gymnasie- og læser nogle papirer igennem. - 13.30: Underskriver diplomer. og ingeniøruddannelserne til at hænge - 9.15: Han ankommer til DTU, hvor - 13.45: En stor morgenavis vil lancere et nyt er- sammen. der ligger to beskeder til ham. Den ene er hvervstillæg med et underholdende indslag i form af - 20.00: Tilbage på DTU holder rektor fra en institutleder, der har noget meget petitspørgsmål. Et af spørgsmålene lyder: Hvad hed- et eftermøde med dekanerne om gymna- vigtigt, han gerne vil tale om. Hvad det der den seneste bog, du har læst. siesagen. Der skal tages en række initiati- er, fremgår ikke af beskeden, og institut- - 14.00: (Journalisten kommer på besøg). ver, og opgaverne bliver fordelt. Desuden lederen er ikke at træffe om formiddagen. Pallesen forklarer, at møder skal handle om mere diskuterer man forskellige forslag til Den anden besked er en mail fra en fru- end sagsbehandling: ”Det er vigtigt, at sagerne giver underholdningen i forbindelse med indvi- streret medarbejder, som han vurderer, anledning til, at vi får diskuteret, afklaret og afstemt elsen af Oticonsalen primo marts. har behov for et ’mentalhygiejnisk’ svar. vores holdninger. Vi diskuterer mere om en given sag, - 20.45: Drøftelse med prorektor om Det får han. end har en diskussion af en given sag. På den måde faglige prioriteringer: ”Vi er for det meste - 10.00: Bliver telefoninterviewet til får vi dannet en ledelsesmæssig holdning og kan tage enige, men når vi ikke er, får vi en god en virksomhedshåndbog for ingeniørstu- afsæt dér, næste gang en lignende sag dukker op,” diskussion. Uenighed er ikke nødvendig- derende. siger han. vis dårligt”. - 10.15: Skriver på et oplæg, han skal Chefsekretæren dukker diskret op i døråbningen Han er meget glad for, at samarbejde give på et ATV-møde (Akademiet for og minder om, at klokken er blevet mange. Rektor med Knut Conradsen igen. Han er hård de Tekniske Videnskaber) om fredagen. takker - og fortæller videre bl.a. om den nye strategi, mod de hårde og blød mod de bløde. Emnet for mødet er brugen af evalueringer som han er meget begejstret for: ”Det er en strategi, “Det beundrer jeg, og jeg vil helst være af universiteternes undervisning, forskning der afspejler holdninger og retning, og vi har med på hold med mennesker, jeg beundrer og og samspil med omverdenen. Et møde, vilje ikke udarbejdet en operationel plan, som ville som ikke er vattede.” hvor bl.a. også videnskabsministeren, rek- blive forældet i det øjeblik, der skete noget uforudsi- Det er den samme indstilling, sports- tor for Københavns Universitet, rektor for geligt.” folk har: ”De synes, det er meget mere Landbohøjskolen samt et par udenlandske Og det bedste af det hele, efter Lars Pallesens spændende at spille på et stærkt hold og professorer skal holde oplæg. glade udtryk at dømme, er, at den trykte udgave har mod et stærkt hold, end at spille mod et - 10.30: Gennemgår de øverste papirer fået et handy lille format, så medarbejderne kan have hold, de nemt kan vinde over. Det er sjo- i Indbakken. Eksempelvis professoran- den i lommen. vere, når man får mulighed for at give alt, søgninger og fondsansøgninger. Han - 17.15: En oprørt institutleder kommer forbi kon- hvad man har i sig.” dikterer et brev vedr. forskning og udvik- toret. Det var ham, der havde lagt besked om mor- - 21.15: Rydder op i nogle papirer og ling i Øresunds Regionen. Lars Pallesen genen, og nu har valgt at benytte sig af rektors åbne kører hjem. foretrækker at diktere til en diktafon, kontortid. Han er oprørt over en udvikling på et andet Drikker en kop kaffe med hustruen, mens han vandrer rundt i kontoret. Til universitet, som kan skade de initiativer, der er sat i læser lidt. Både DTU-relevante papirer inspiration har en medarbejder både på værk på hans institut. Der foregår en livlig rådslag- og Weekendavisen, som han ikke blev skrift og i fotos videregivet indtryk af en ning mellem rektor, institutleder og universitetsdirek- færdig med i weekenden, fordi han byg- kantine, som vedkommende har oplevet tør. Institutlederen forlader direktionsgangen med en ger nyt køkken. Tv’et bliver der kun i Texas – Lars Pallesen dikterer et svar. række strategiske råd med på vejen. åbnet for i få minutter. Der var håndbold, Han skimmer en ATV-rapport om udvik- - 18.00: (Journalisten forlader DTU). Tilbage på og det følger Lars Pallesen ikke med i. ling af virksomheder i Norden. første sal er kun to mennesker: Prorektor Knut Con- I det hele taget ser han meget lidt tv. En - 12.15: Læser materiale om lønforhold radsen og rektor. times tid om ugen, vurderer han. Han vil for visse ledende medarbejdere i persona- hellere læse. Og når han kommer hjem leafdelingen. lpm

FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 21 INTERVIEW Gud sagde: »Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!«

Peter Langborg Wejse er videnskabsmand og tror på, at Gud skabte jorden og livet. De to ting kan godt forenes, mener han, og han forsøgte i efteråret at skabe balance i den heftige Viden og Tro-debat

Survival of the fittest! Selvfølgelig! til strukturen,” siger han. lignende. Måske ikke netop, at det skulle Alene i hverdagens små og store hændel- være Gud, der stod bag det hele, men de ser kan vi observere, registrere, opleve, Tro og rabiat kreationisme havde også flere gange været i tvivl om, bevise, se og dokumentere, at der sker ”De mekanismer evolutionsteorien be- hvorvidt evolutionsteorien var så dæk- en naturlig udvælgelse. Adskillige eks- skriver – altså survival of the fittest – til- kende, som den var blevet udråbt til. perimenter har påvist, at det også sker slutter jeg mig fuldstændig, men når det ”På universitetet er evolutionsteorien på molekyleplan, og fund af fossiler har ikke videnskabeligt kan dokumenteres, ganske enkelt den model, vi har, og tit sågar gjort det muligt at sandsynliggøre at mekanismerne også forklarer arternes mangler der data, der passer på model- videnskabeligt, at der er sket en naturlig oprindelse, så kunne det jo godt være, len. Når vi f.eks. skal kigge tilbage på selektion lige så længe, som der har været der var en anden forklaring - nemlig ska- stamformer, så har vi dem ikke altid. I levende organismer på jorden. Men hvor belse,” siger Peter Langborg Wejse. stedet forestiller vi os, hvordan de måske er beviserne for, at den biologiske mang- Selv er han ikke i tvivl. Han tror på, kunne have været. Vi forestiller os nogle foldighed, vi har i dag, startede med, at at Gud skabte livet, og dermed hører han organismer, der samler de egenskaber, amøberne engang for milliarder af år til i den kristne retning, der hedder krea- som forskellige nulevende grupper har, siden kravlede op på land? Her går det tionisme. eller som grupper, man har fundet læn- altså ikke at tage Disneys skønne tegne- Peter Langborg Wejse trådte ud af gere tilbage, havde. Ofte passer modellen film ”Jordens oprindelse” til indtægt for ’kreationist’-skabet for et par år siden. helt fint, og mange tænker ikke over alle teorien. Det var i forbindelse med beretningerne de manglende data og bliver dermed hel- Biolog og ph.d.-stipendiat ved Aarhus om, at skolevæsnet i de to amerikanske ler ikke usikre på teorien. Men for mig, Universitet, Peter Langborg Wejse, har stater Kansas og New Mexico havde for- der har været skeptisk fra starten, har undret sig lige så længe, han kan huske, budt undervisning i evolutionsteorien. ’hullerne’ igen og igen bare bekræftet og det er efterhånden en del år, eftersom ”Det var udtryk for rabiat kreatio- for mig, at evolutionsteorien ikke kan han i dag er 30 og altid har været vild nisme, men samtidig var vi nogle kristne forklare alt. med biologi, både dyr og planter. Men biologistuderende, der blev provokeret Og jeg er åbenbart ikke den eneste, der selvom han lærte om Darwins Galapa- af meget skråsikre indlæg i vores stu- tænker sådan. Jeg har oplevet selv meget gos-finker og evolutionsteorien i skolen, denterblad Bio-Geo Bladet. Folk skrev, prominente videnskabsfolk, der ikke har så havde han allerede dengang problemer at det var da utroligt, hvad der kunne villet afvise, at årsagen til de manglende med at sluge teorien fra ende til anden. foregå i USA, og hvor var de skøre de data, måske godt kunne være skabelse.” Ikke bare fordi han troede på Gud og en der kreationister, og vi véd heldigvis Ingen af de prominente videnskabs- Skabelse, men også fordi teorien havde meget bedre her. Vi kristne opponerede folk råber dog deres tvivlen ud over en huller, missing links. At sandsynliggøre og skrev, at der faktisk også her i Århus forsamling, men tilkendegiver den på er ikke det samme som at bevise. var folk, der troede på, at Biblen gav en tomandshånd over for Peter Langborg bedre beskrivelse af arternes oprindelse Wejse. The missing link? end evolutionsteorien. Vi fremførte nogle Peter Langborg Wejse hører til på Afde- små kritikpunkter af evolutionsteorien og Evolution og flagermusevinger ling for Mikrobiel Økologi, Biologisk opfordrede til en mere afbalanceret debat. I det seneste nummer af Bladet BioZoom, Institut, hvor han beskæftiger sig med Eftersom man hverken kan afvise eller som udgives af Biokemisk Forening, har proteinkemi. Det er ikke mindst inden modbevise en mulig eksistens af en Gud, han skrevet en artikel med titlen ”Evolu- for det område, at han ofte støder på the synes jeg, at man bør forholde sig mere tionsteorien og tyngdeloven: At vide, missing links. F.eks. er han lutter øren, afdæmpet, åben og nuanceret og ikke at man tror – eller at tro, at man ved”. hvis nogen kan forklare ham, hvordan en bare tordne frem med, at evolutionsteo- I den nævner han et par eksempler, hvor såkaldt ikke-reducerbar struktur gradvis rien er den bedst beviste videnskabelige evolutionsteorien ifølge ham halter. skulle have udviklet sig. (En ikke-re- teori, der findes. Det er dårligt for debat- ”Jeg er blevet nærmest chokeret over ducerbar struktur er f.eks. en bakteriel ten, når man står i hver sin lejr og råber de tilkendegivelser, jeg efterfølgende har flagel, som er den ”hale” mange bakterier til hinanden.” fået. Og min vejleder mente, at de fleste kan svømme med.) nok ville være enige med mig, hvis de ”En ikke-reducerbar struktur består Manglende data – måske Skabelse turde indrømme det. Det var noget af en af flere dele, som ikke giver funktion og Så kan det nok være, der for alvor kom udmelding. Han vurderer åbenbart en mening hver for sig, men som samlet gang i debatten på Biologisk Institut på større åbenhed over for de her tanker, end giver funktionalitet. Jeg vil meget gerne Aarhus Universitet, men overordnet op- jeg selv regnede med.” have forklaret, hvordan en sådan struktur levede Peter Langborg Wejse en positiv Et er at sandsynliggøre, at giraffen kan opstå gradvis ved variation og natur- respons. Studiekammeraterne var nys- gennem evolutionen har udviklet så lang lig selektion, når der ikke opnås konkur- gerrige, ville gerne diskutere, og mange en hals for, at den kan nå op og nippe rencemæssig fordel for hvert trin på vejen fortalte, at de selv havde tænkt noget føde til sig af akacietræerne. Eller for at

22 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 23 P. Langborg Wejse: Naturvidenskabsmand, fessortype og troende – på samme tid være lidt mindre populær - at giraffen som vi kender den, er udviklet gennem I efteråret fik debatten om tro og videnskab forsigtig med, at hans syn på evolutionsteo- gunstige mutationer, der har gjort dyret ekstra krudt, da Jyllands-Posten på forsiden rien ikke fremstår som om, det er dikteret mere ’fit’ og overlevelsesdygtigt, end skrev, at Kristeligt Folkepartis kommende af hans tilhørsforhold til Indre Mission. hvis de pågældende mutationer ikke var formand, Marianne Karlsmose, ville have Han forekommer da også at være en ’fri’ sket. Jo mere fit desto større overlevelse Skabelsesberetningen ind i biologiunder- person. Hans høje og smittende latter er der og nedarving til populationen. visningen. Det citat ville hun imidlertid i hvert fald ikke restriktioner på, og han ville Det er straks sværere at sandsynlig- overhovedet ikke stå inde for. Trods sin aldrig kunne få en rolle i en genindspilning gøre, hvordan flagermusen har udviklet kristne tro vil Peter Langborg Wejse heller af Hans Kirks ”Fiskerne”. Han beskriver sig. I sin artikel skriver Peter Langborg ikke bandlyse evolutionsteorien. Og selvom sig selv snarere som en ’fessortype’ – sådan Wejse: han ikke bekender sig til 100 procent til den, lidt af en nørd, der brænder for sit fag. I ”Det er overvældende komplekst skal hans tre børn lære om den. baggrunden råber hans kolleger som supple- at gennemanalysere, hvordan en fla- ment til beskrivelsen, at han er ’lækker’. germusvinge kan opstå. Hvor mange Indre mission mutationer i hvor mange gener skal Selv voksede han op i et kristent hjem. Men Job som forsker der til for at få vingen? For slet ikke at ikke et indre missionsk. Ikke desto mindre Nu gælder det ph.d. -afhandlingen ”Purifi- tale om nødvendige adfærdsændringer, er han aktiv i indre missionske kredse, noget cation and characterisation of endo-β-1, 4- forbedret orienteringsevne og sonar. Og han begyndte at være i gymnasiet, hvor han D-xylanases from a novel halophilic bacte- hvad er funktionaliteten undervejs? Er fik mere og mere indsigt i videnskaben - og rium”, der dækker over et forskningsprojekt, der overhovedet nogen fordel, før det blev mere og mere usikker på evolutionsteo- hvor han har undersøgt nogle enzymer med hele fungerer samlet? Det er grænsende rien. I dag sidder han i et svarpanel på Indre helt unikke egenskaber fra ekstremt saltto- til en umulig diskussion, men ved efter- Missions hjemmeside www.JesusNet.dk, lerante bakterier fra Great Salt Lake i USA. tanke tror jeg, de fleste vil kunne se, at hvor han giver svar på spørgsmål om tro og Afhandlingen skal ligge klar om fem uger, det ikke er nogen sandsynlig hændelse. videnskab. og så skal han søge arbejde – som forsker Da der ydermere ikke findes fossiler, der Indre Mission får det straks til at klinge: forstås, som den ’fessortype’ han er! Det var dokumenterer en sådan overgang, så er Ingen dans, intet kortspil, nul alkohol. netop den snarlige jobsøgning, der fik ham en hævdelse af evolution som forklaring ”Det er et forældet image. I hvert fald til lige at tænke sig om en ekstra gang, før på flagermusenes eksistens temmelig løst hvad gælder den yngre generation. Du kan han sagde ja til et interview til Berlingske funderet – faktisk baseret på tro. Men at nok finde nogle ældre mennesker, der fast- Tidende i efteråret. udelukke, at det kan være sket, er svært.” holder den restriktive linie. Indre Mission ”Jeg var godt klar over, at mit synspunkt Netop det, at man ikke kan modbevise opstod som en græsrodsbevægelse som en er lidt kontroversielt, og jeg ville ikke evolutionsteorien, gør, at Peter Langborg reaktion på den dogmatiske kirke, hvor det bruges som repræsentant for et eller andet Wejse mener, at Skabelsesberetningen meget handlede om den rette lære i ordet og fuldstændig forskruet og indskrænket syns- - som heller ikke kan modbevises - bør ikke så meget i livet. Som indre missionsk punkt. Slet ikke når nu mit budskab er, at vi nyde den samme overbærenhed og om lægger man vægt på hjertets renhed, ens skal have en mere afbalanceret debat. Men ikke anerkendes som den endegyldige indre åndelige liv og ens personlige forhold det blev et godt og sobert interview, og siden forklaring, så i hvert fald ikke skråsikkert til Gud.” har jeg redegjort mere fagligt for mine syns- afvises som en mulig forklaring. Ph.d.-stipendiaten kender selvfølgelig punkter i BioZoom og har fået god respons. lpm godt alle fordommene, og derfor er han også Jeg blev søsat, og det gik fint nok.”

22 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 FORSKERforum Nr. 161 februar 2003 23 Postbesørget blad nr. 57091 (8245 ARC). Verdens mindste universitet?

IT-højskolen i København skal opgraderes til et IT-universitet. Men stedet har kun 21 videnskabelige medarbejdere …

Siden 1999 har IT-højskolen været oprettet som et frifakultet under Han- delshøjskolen i København efter undta- gelsesparagraffen i universitetsloven. I lovforslaget om universiteterne foreslås det, at IT-højskolen bliver et selvstændigt universitet. Lovforslaget argumenterer ikke for det hensigtsmæssige i en sådan udskil- ning – alt imens der på andre områder tales om det hensigtsmæssige i større enheder og sammenlægninger af fag- områder. Lovforslaget fortæller heller ikke, at IT-universitetet formentlig bliver verdens mindste statsanerkendte uni- versitet. På nuværende tidspunkt er der 21 forskere og undervisere, og selv om det er hensigten, at staben skal udvides, vil det forblive en meget lille institution i universitetsverdenen. (Ud over de 21 forskere og undervisere har højskolen 35 deltidsundervisere, 18 ph.d.-studerende og 43 administrativt ansatte (2000, jf. højskolens hjemmeside)). FORSKERforum har forgæves søgt på internationale databaser for at finde lig- nende konstruktioner med en videnska- belig stab på blot 21 personer. Heller ikke embedsmændene i Videnskabsministeriet har kendskab til sådanne, men har lovet at undersøge spørgsmålet.

Mono-fakultære universiteter IT-højskolen beskæftiger sig med forskel- lige sider af informationsteknologien fra naturvidenskaben og matematikken over de humanistiske og kreative sider af teknologien til de erhvervsmæssige konsekvenser og de kommercielle mulig- heder med IT. Indtil for nylig blev et traditionelt uni- versitet defineret som en institution, der Foreløbig er den nye institution blot en byggeplads i Ørestaden, men skiltet tager forskud på den nye status ... bedriver forskning og uddannelse inden for forskellige videnskabsgrene, dvs. at Hvor stort skal et universitet være? de indeholdt flere fakulteter. Andre højere Højskolen i København blev etableret oprettelsen af et selvstændigt IT-univer- uddannelsesinstitutioner blev kaldt lære- som frifakultet i 1999 med det formål sitet kan legitimere en nedprioritering af anstalter eller højskoler og lidt længere at styrke IT-uddannelse og IT-forskning IT ved de øvrige universiteter og dermed nede i systemet hed det seminarier og i Københavnsområdet, og institutionen kan modvirke integration af denne i ud- erhvervsskoler. Men med Storbritanniens samarbejder således med Handelshøjsko- dannelsessystemet. Man gør opmærksom opgradering af de tidligere ”polytechnics” len i København, Københavns Universi- på, at IT-vest for Jylland-Fyn fungerer til universiteter i begyndelsen af 1990erne tet, DTU og RUC. som en partnerskabsmodel for fire uni- skred definitionen. Det var i samme bølge, Og netop disse parter undrer sig over versiteter. at den monofakultære Polyteknisk Lære- den nye status. Københavns Universitet AC stiller så det penible spørgsmål: anstalt først blev til Danmarks Tekniske og RUC anfører således, at beslutningen Og hvor stort skal ”den kritiske masse” Højskole og dernæst til DTU. forekommer noget hovedkulds og i øvrigt på et universitet være for at gøre det Med opgradering af IT-højskolen – der i er taget uden at den nuværende bestyrelse konkurrencedygtigt? Og hvor mange mo- lighed med DTU har stor erhvervstilknyt- (hvor parterne er repræsenteret) er spurgt nofakultære universiteter skal Danmark ning – styrker politikerne muligheden for til råds. have – og hvorvidt er det en universitets- selektivt at styrke og styre området. AC advarer i sit høringssvar mod, at politisk rigtig disposition? jø