Strædernei København

Pia Allerslev ny kulturborgmester ”Dalle Valles” historie ”Pisserendens” glade dage

Årgang 11 - JANUAR- 2008 Interviewer: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Ny borgmester til kulturen

Københavnerne har fra 1. januar fået en ny kulturborgmester - det er Pia Allerslev fra Venstre

Stræderne i KØBENHAVN Indhold: Udgivet af: VK-Gruppen-Stræderne Side 3-6 : Pia Allerslev den nye kulturborgmester Badstuestræde 15 Den nye borgmester på vej ad en af rådhusets mange gange til sit nye kontor på 1. sal. 1209 Kbh. K. Side 7- 9 : Historien om ”Dalle Valle” Hvordan har din vej til borgme- to borgmesterposter, og Martin sagde, at han havde truffet en for vores by. Det Kgl. Teater er Tlf. 33 15 56 66 sterposten været? Geertsen, som tidligere havde beslutning, der ikke kunne laves meget smukt og et dejligt sted, SE: 18197332 Side 10-11: En kaserne på været gruppeformand, skulle om. Det betød, at jeg måtte men jeg synes, det er fantastisk, www.straederne.dk ”Jeg meldte mig ind i Venstres være borgmester. Jeg blev kastet gøre op med mig selv, om jeg at man kan bygge noget nyt, [email protected] Side 12-13: Krise på teatrene Ungdom helt tilbage i 1989- ud i det og skulle pludselig ville det, eller om andre skulle der er lige så imponerende, men 90, i Holstebro, og blev ret forholde mig meget konkret til til.” med nutidens pennestrøg hen- Ansvarshavende redaktør: Side 14-17: Billeder fra ”Pisserenden” hurtigt lokalpolitisk formand politik. Nu var det pludselig over. Så er der alle de små tea- mig, journalisterne ringede til, Henrik Ploug (FAF og DBA) der. Efter nogle år kom jeg til Hvordan synes du, det står til tre, gadegøglerne osv. Jeg synes Side 18-19 : Slut med København og var med i det hvis de skulle vide, hvad der med kulturen her i byen? egentlig, vi har mange ting i Redaktionelle medarbejdere: organisatoriske arbejde København, som vi kan være Connie P. Christensen (Kommunikation og Sprog) Side 20: Vinder af Julekonkurrencen i Venstres Ungdom, alt København bliver en by, som ”Jeg synes faktisk, stolte af.” Per Stisen Tilbud fra balletten imens jeg uddannede det står meget Annoncer: Side 21: Usmidige parkeringsregler mig til folkeskolelærer. er værd at benytte, når der skal godt til. Der er Nu har du haft et par måneder Per Stisen Pludselig, op til valget et meget bredt til at forberede dig til posten. Lay-out og opsætning: Side 22-24: Byens første lysreklamer i 2001, kom VU’erne arrangeres store ting udbud, både af Er der noget, du som nyslået Kirstine Ploug (DJ) og spurgte, om jeg ikke breddekultur og kulturborgmester straks vil gøre Fotografer: Side 25: Affaldsproblemer i byen kunne tænke mig at være deres foregik, og jeg skulle være med finkultur. Også på idrætsom- noget ved? Thomas Trane (DJ) spidskandidat til valget. Efter til at styre gruppen. Det var rådet er der en masse at vælge Side 26: En ny spændende forretning jeg så i hele sidste periode. I Kirstine Ploug (DJ) at have tænkt over det og først imellem. Det er jo klart, at den ”Ikke umiddelbart. Det vil der at have sagt nej tænkte jeg lidt mellemtiden har jeg fået et par Forside Foto: fokus, der har været på det, og nok være, når jeg kommer dybe- Side 27: God madidé videre og blev enig med mig børn, så da jeg blev genvalgt de diskussioner, der har været re ned i det, men jeg har fulgt Henrik Ploug (FAF og DBA) selv om at prøve det. Så jeg stil- denne gang, tænkte jeg, at jeg også i den tid, Martin Geertsen med i hvad Martin Geertsen har Abonner på STRÆDERNE og få bladet til døren. lede op og blev valgt. Jeg blev ville tage den mere med ro og har været borgmester, har gene- lavet, og han og jeg ligger meget Pris 350,- kr. for et år, 11 numre ( uden for centrum + porto ). med det samme gruppeformand nøjes med at være medlem af et reret flere penge til området. tæt op ad hinanden politisk, så Trykkeri: Glumsø Bogtrykkeri for Venstres gruppe, fordi vi udvalg. Lige til Martin Geertsen Og så synes jeg, at operahuset jeg tror egentlig, at mange af Oplag: 6000 nu var så heldige at have fået ringede til mig i august og og skuespilhuset er fantastiske de tiltag, han har sat i gang, er

2  Pia Allerslev ny i kulturborgmesterstolen

Vi skal genere bilisterne mindst muligt både af hensyn til borgerne og bilisterne

være medvirkende til mer de hurtigere gennem byen, med en masse kunst og kultur, at generere en masse og det bliver nemmere både et kæmpearrangement, 1/5 af kulturoplevelser ude at være bilist og borger i byen. størrelsen af OL. Det er stort omkring, bl.a. i sam- Trafikken skal efter min mening for københavnske forhold, og arbejde med bibliote- under jorden. I stedet for at der arbejdes allerede nu på høj- kerne.” diskutere trængselsafgifter, høje parkeringsafgifter og hvordan Venstre og man kan genere bilisterne mest tryk for at få det til at fungere. Socialdemokratiet muligt, synes jeg hellere man Der skal skaffes sponsorer og støtter begge ideen skulle diskutere, hvordan man frivillige, og der skal reklameres om at omdanne får de bilister, der alligevel kører for det i hele verden. Kan vi Rådhuspladsen til en gennem byen, ledt gennem hur- magte den opgave, er det i hvert slags københavnsk tigst og bedst muligt. Kan man fald første skridt på vejen til et rambla, hvor trafik- siden udnytte de store arealer, OL her.” ken føres under og der bliver til overs, til noget uden om pladsen fornuftigt, er det jo en ekstra Skal der bygges nyt op til arran- for at give rum til bonus, som københavnerne får gementet? små boder, cafeer og glæde af. Der bliver stillet for- Kunne optrædende, der skal slag til Borgerrepræsentationen ”Det nye 50-meter bassin i det give liv og glade men- her i foråret, om muligheden Bellahøj bliver en del af det, og tæn- nesker. Hvor langt overhovedet er der for et sådant der er taget højde for, at vi har kes, at er man med dette projekt, og er der det, kører vi de faciliteter, der skal bruges, for København projekt? videre med det. Så må vi kon- at vi kan gennemføre det. Det arbejder sam- takte Christiansborg og se på kommer også københavnerne til men med f.eks. ”Det er på idéplanet finansieringen.” gavn, det er jo ikke sådan, at vi Malmø om disse store ting? Hvordan ser du endnu. Det kræver for lukker et 50-meter bassin, når København om det første, at man får En anden stor ”Jeg synes, man 10-15 år? tænkt tanken til ende, ting, som Martin Det ville klæde flertallet herinde skal være åben for og det kræver også en Geertsen har været alt. Jeg så gerne, ”Jeg tror, at der er kommet væsentlig velvilje fra meget optaget af, er at København selv endnu mere liv i gaderne, og at Pia i sit nye kontor. at holde fast i den lokalplan, der regeringen og andre investorer, OL til København. klarer at bygge og nogle af de store tanker, der er nogle, som jeg vil føre videre, så man får råd til det. Men jeg Kan København allerede lå. administrere en tænkt, er blevet ført ud i livet. fordi de er i tråd med mine synes, ideen er fantastisk. At gå magte det? multiarena, byen er At Skuespilhuset f.eks. har til- egne holdninger. For eksempel rundt på ramblaen en lun som- Out Games forlader byen. Også stor nok til at kunne klare det. trukket en masse nyt teater, at vores kulturhuse; jeg synes, det meraften, hvor det syder af liv, ”Det tror jeg faktisk vi kan. I på sportsområdet er der ved at Men det er klart, at et OL kræ- Operahuset på samme måde er en fantastisk institution, og og der er cafeer med musik og 2009 har vi en slags forpremi- blive bygget en stor arena på ver mere end vi rent fysisk kan har trukket en masse kultur jeg vil gerne sætte yderligere dans, er jo vidunderligt. Der ere, hvor vi skal bevise, at vi Østerbro, og der kommer også tilbyde, vi har ikke idrætsfacili- til byen. At teatrene i det hele fokus på, hvordan de kan bru- er også en anden vigtig ting i kan løfte de store opgaver. Da en skøjtehal. Der arbejdes sta- teter nok. Om man skal køre til taget har skabt en masse kultur. ges endnu mere, både af bor- det: at man gør det lettere at kommer ”World Out Games”, dig med planerne om en mul- faciliteter i Slagelse eller Malmø Jeg tror, at vi vil se en by, hvor gerne i lokalområderne og som være bilist. Får man bilerne som er en kombination af olym- tiarena, men der er ikke noget er ligegyldigt, men internatio- man oftere og oftere har store hjælp til forskellige interesseor- uden om de trafikregulerende piske lege og en menneskeret- konkret om placering endnu.” nalt kunne det være fint, hvis arrangementer, som også er til ganisationer, teatre og lignende, foranstaltninger – lyskurve, fod- tighedskonference for bøsser og det blev Øresundsregionen, der glæde for københavnerne. Jeg så de får et bredere virke og kan gængerovergange osv. – kom- lesbiske. Det bliver over 14 dage stod for det.” tror på, at København bliver en

  Illustrationer er fra Rådhus Biblioteket og med deres hjælp Tekst: Steen Noreen, DJ, TV 2 Bornholm. Sporten er vigtig ”Dalle Valle”

Hvordan et stort parti rejsetæpper kan blive en millionforretning – eller hvordan flere og flere går om ad Nørregade!

by, som er værd at benytte, når Jeg kan slet ikke for- Sådan lød sloganet fra Daells torfører i Daells der skal arrangeres store ting. Vi stå, at man er løbet fra Varehus, eller Daells vareskur, Varehus, når jeg så det senest med MTV Awards, den aftale, man har eller – kort og godt – Dalle blev stor. Efter et som blev lagt her, fordi man indgået med staten Valle. besøg med mange havde en idé om, at København om at give tilladelse til ture op og ned kunne magte den opgave, og at 500 parkeringspladser Kært barn har mange navne, kunne jeg om nat- der var tilstrækkeligt meget liv ved Skuespilhuset. og varehuset i Nørregade var ten drømme mig i gaderne til at det overhovedet Jeg har selv boet i et kært barn for mange tusinde ind i elevatoren var interessant at gøre det. På og ved, danskere. Her lærte de at handle i fin uniform, samme måde tror jeg, vi bli- hvor svært det er at på postordre. stoppe på en etage ver internationalt kendt for at finde en p-plads. Man og råbe: 1. sal her- kunne afholde store sportsar- kan køre rundt i 20 Har De et større parti uldne rekonfektion og rangementer som EM og VM I minutter for at finde rejsetæpper liggende, så fortvivl herresko – opad, En af de ejendomme varehuset har ligget i. den forbindelse, og i tilslutning en plads. Det giver ikke, thi her vil følge en opskrift opad. Eller 3. sal: legetøj og deres sparepenge i et meget stort ”Hus og Hjem”. Det første til de planer, vi har talt om ved- ikke mindre trafik at på hvordan et sådant parti babyudstyr – nedad, nedad. parti uldtæpper, som på grund katalog udkom i 1911 og var vel rørende spørgsmålet om biler undlade at stille p- rejsetæpper Og når af den store mængde kunne sæt- mest en samling af ugebladsan- i København, har jeg en sidste pladser til rådighed, kan lægge Her lærte de at handle familien så tes til salg meget billigt. Allerede noncerne. I 1912 flyttede de til kommentar: for folk, der har klædt Pia Allerslev ønsker os og læserne et rigtigt godt Nytår. grunden til et samtidig her grundlagde de ideen om at Nørregade12, hvor de supple- stort varehus på postordre kunne gøre købe stort ind og sælge billigt. rede postordresalget med en lille sig pænt på for at gå i teatret, vil og rusk, i det pæne, tynde tøj. med hele Danmark som kunde. et godt køb, var det gået op i en butik med et par ansatte. alligevel køre i bil. Skuespilhuset De kører ind i bil, hvor de sid- helhed. Firmaet startede i Studiestræde kommer også til at trække folk der lunt og godt, og så kører de Alle læsere med bare nogle år på 21, kun som postordre. Det Firmaet havde succes, i 1917 udefra, som er nødt til at køre bare hjemmefra den halve time bagen kendte og besøgte Daells Men Daells Varehus blev grund- første år var salget – overvejende var omsætningen på 750.000 i bil. Det ærgrer mig, at flertal- før for at køre rundt og finde en Varehus, og vi har sikkert også lagt mange år, før jeg havde manufaktur - baseret på annon- kroner. Handelen gik livligt, og let herinde ikke vil holde den plads. Det giver en øget trafik hver især vores eget minde fra fornøjelsen af at køre i elevator, cer i ugebladet ”Hjemmet” og efter nogle år var der behov for aftale, og det ser – set i lyset af og gener for beboerne i indre stormagasinet, der handlede nemlig i 1910. Det de store begivenheder, vi lige by, som måske kommer sent med hele Danmark, for det startede beskedent har talt om - rigtig grimt ud, hjem og ikke kan parkere deres var jo ikke kun københavner- med, at brødrene at København ikke er til at stole bil, hvor de bor. For slet ikke at nes varehus. De havde også Christian Daell på. Det ville klæde flertallet her- tale om den øgede forurening.” Magasin, Illum og Fonnesbech, og Peter Møller inde at holde fast i den lokal- c.c. men det var Daells Varehus, Daell satte en plan, der allerede lå.” der tiltrak mennesker, der ikke annonce i ugebladet havde de helt store tegnebø- ”Hjemmet”, hvor Man afskærer jo også mange, ger. Daells Varehus skulle være de satte et parti der bor uden for København, for alle, og alle kunder skulle rejsetæpper billigt fra at komme i Det Kgl. Teater? respekteres lige meget, om de til salg. Den første Mange kan ikke komme hjem handlede for et par kroner eller ordre indløb til efter kl. 22. flere tusinde. ”firmaet” 12. januar ”Netop. Argumentet er, at man Jeg stiftede i 50’erne bekendt- 1910, som således kan bruge den parkeringsplads, skab med varehuset, på indkøb blev firmaets offi- der ligger 800-900 m væk. Men med mor og søster. Jeg var cielle start. de fleste har nok ikke lyst til at meget glad for at køre i elevator De to brødre havde gå næsten 1 km, måske i regn og drømte om at blive eleva- sat stort set alle På hjørnet af Strøget og havde Daells Varehus sine fantastiske juleudstillinger.

  Da der var godt gang i Nørregade

400. Kom så Fremgangen fortsatte, og i 1953 at gøre sig gældende. ikke og sig, at var der 800 faste medarbejdere Alligevel åbnede man i nogle uldtæp- og 400 assistenter, der primært 1980 det nye bolighus per ikke kan var i arbejde ved højtiderne. i og sup- gøre en forskel! Fremgangen betød pladsman- plerede med adskillige Forretningen gel, og Krystalgade 20-26 samt lavprisvarehuse i pro- blev nu ind- Fiolstræde 3-5 blev revet ned og vinsen under navnet delt som et erstattet med den nuværende ”Daells discount”. Man varehus, med bygning. forsøgte at investere sig Varehuset i fyrrerne. 14 afdelinger, Illustration fra en af de tidlige ud af krisen ved at åbne mere plads. Naboejendommene hver med en afdelingschef. annoncer. nok til at kunne fylde det store Det var som om intet kunne mindre modebutikker mv. Varehuset bragte gerne samt Nørregade 16 blev købt Hver afdeling fungerede som udstillingsvindue ved Højbro standse Daells Varehus’ suc- i København, udvide varerne ud i hele byen og rådede til i 1921, men der var stadig en selvstændig enhed med egen Plads; i stedet lavede man en ces, nu fik de også hjælp fra postordreforretningen i disse år over 10 varebiler og brug for mere plads. I 1929 økonomi og ansvar for køb og udstilling med mekaniske duk- de glade 60’ere, hvor alle så og åbne et varehus i lastvogne, ligesom der også blev Nørregade 16 revet ned, salg. Afdelingscheferne skulle ker og levende høns (den var positivt og lyst på fremtiden. Norge i 1987. Samme var aktivitet på andre adres- og man begyndte at opføre stå til ansvar for direktionen, nok ikke gået i dag!). Successen Man havde åbenbart fat i den år lukkede møbelhuset i ser i byen: Krystalgade 26 var den moderne funkisbygning, et princip, der blev fulgt helt med disse store juleudstillinger rigtige forretningsform med at Krystalgade. Besparelser indrettet som systue, Nørregade der ligger ud til Nørregade og til lukningen af blev holdt i hævd frem til 1980. købe stort ind og sælge billigt, og nedskæringer prægede Krystalgade. Bygningen stod Daells i 1999. for fremgangen fulgte med ind i firmaet fra midten af færdig i 1937, takket være I 1917 var omsætningen på Varehuset var også et aktivt sted 70’ erne. I 1974 døde den sidste 80’erne, hvor ledelsen en kraftig ekspansion både i Det nye store 750.000 kroner under krigen, en del af persona- af de to stiftere, Peter Møller gennem rationaliserin- postordresalget og butikssalget. varehus var let var i modstandsbevægelsen. Daell. Han havde de sidste af ger og modernisering af I 1928 var Daells begyndt at på 7 etager, men i begyndel- 7 var kjolefabrik, Linnésgade Der blev gemt folk, smuglet sine år trappet sine egne aktivi- det noget gammeldags annoncere i de københavnske sen var der kun varehus i de 20 indeholdt en damekonfek- papir til de illegale blade og teter noget ned, men der opstod varesortiment forsøgte at Et af de farverige kataloger som blev sendt ud i hele landet. dagblade med mottoet ”Flere og 3 nederste etager, resten af tionsfabrik, og der var lager i meget andet, det hele inspireret alligevel et tomrum, fordi imødegå krisen. med sig. De nye ejere skød mere forretninger i stueetagen, mens flere går om ad Nørregade”, og arkitekt Wilhelm Lauritzens Nørregade 34. af Peter Møller Daell, der selv familiens efterkommere ikke end 230 mio i en modernise- resten fungerer som hotel. det fik butikshandlen til at stige spændende bygning blev brugt måtte flygte til Sverige. Efter var parate til at gå ind i ledel- Stridighederne i familien endte ring og relancering af varehu- voldsomt, med 400% fra 1929 til postordre, systuer, indkøbs- Daells ansigt udadtil blev styr- krigen fik Daells sit eget hjem- sen. Da de to med, at Kurt set, men lige meget hjalp det. Daells Varehus er væk; jeg blev til 1937, og fra 68 ansatte til afdeling, bogholderi, direktion ket med store udstillingsvinduer meværnskompagni med P.M. grene af fami- I januar 1999 kom Daell (barnebarn Omsætningen blev ved med at aldrig elevatorfører, men firmaet rundt omkring i byen, bl.a. Daells fulde billigelse, ligesom lien senere gik af Christian falde, og i 1994 begyndte man satte et stort fingeraftryk på Frederiksberggade, Vesterbros Daells Varehus startede en tra- ind i ledelsen, det uundgåelige – Daell) købte at leje store dele af underetagen dansk handelsliv. Et gammelt passage, Krystalgade, og i 1939 dition med at have levende lys opstod der den anden gren ud til andre firmaer, bl.a. Netto. ordsprog siger: ”Det, der kom- erhvervede man det kendte i vinduerne den 4. maj. Denne samarbejds- Daells skulle lukke af familien ud. I 1997 solgte man postordrede- mer let, går let”. udstillingsvindue ved Højbro tradition holdt sig frem til vanskeligheder, og der kunne Varehuset var i mellemtiden ble- len fra, og i januar 1999 kom Plads. Indtil 2. verdenskrig var 1970, hvor nye folk kom til og trods den fortsatte fremgang vet godt slidt, men der var ikke det uundgåelige – Daells skulle Vil De læse mere om folk og Daells Varehus’ historie kun dermed nye skikke. spores en vis usikkerhed råd til renoveringer. Firmaet lukke. hændelser gennem næsten 90 fremgang, fremgang, fremgang, omkring kursen for firmaet. blev derfor solgt til Bikuben, år i Daells Varehus, kan jeg men krigens mangel på varer Efter krigens slutning fortsatte Kommunernes Pensionsforening Siden 1910 havde Daells anbefale Torkil Adsersens bog satte en stopper for væksten. væksten i firmaet, der i 1947 Oliekrisen satte en stopper for A/S og Pensionskasserne Varehus sat sit præg på detail- ”Varehuset i Nørregade”, udgi- Det var også de år, hvor tradi- blev omdannet til et A/S. det voksende forbrug, og det for Kontorfunktionærer og handlen, og man havde lært vet af Arbejdermuseet. tionen med at lave juleudstil- Samme år døde Christian Daell, kunne mærkes i Daells Varehus, Lægesekretærer. Kurt Daell danskerne at handle pr. post- sn linger begyndte. Til julen i så Peter M. Daell måtte drive ligesom konkurrencen fra de trådte ud af firmaet og tog bl.a. ordre, en forløber for dagens 1942 havde varehuset ikke varer virksomheden videre alene. nye lavprisvarehuse begyndte den norske postordreforretning netsalg. I huset er der i dag Linie fem, Nørregade og ”Dalle Valle” hørte sammen.

  Tekst og foto: Flemming Lehrmann, fhv. stadsingeniør Bådsmandsstræde på Christianshavn

Det hestetrukne feltartilleri med Bådsmandsstræde kasernebygning i baggrunden, nu er det ”Fredens Ark”.

og senere også Bådsmandsstrædes Kaserne i Barakkelejren, Bådsmandsstræde nedlægges, og regeringen den der nu hedder Kaserne. Projektet bekendtgjorde, at arealerne, Ballonparken ude var stort anlagt som udgør 18 tdr. land, skulle på Artillerivej. Efter med en kaser- bebygges med boliger; men krigen var artilleriet nebygning i 4 det blev der ikke noget af, for tilbage, og da det nu stokværk og 41 krigen i 1864 nærmede sig, og var blevet motorise- fag lang. Stalde militæret blev, hvor det var. ret, var der i staldene til artillerihestene Den store magasinbygning ud plads til garderhusa- skulle ligge i mod Prinsessegade blev opført i rerne fra Næstved, nederste etage, 1863, og efter -64 kom en lang når de ved festlige og artilleristerne bivouakstald til, som adskilte lejligheder skulle skulle under- magasinet fra kasernebygningen. stille en eskadron til bringes i de øver- Den er senere blevet revet ned; at ledsage den kong- Den brede voldgrav ved kasernen på modsatte bred ses Panterens Bas- tion med Skydeskolen for Håndvåben. ste. Første del af denne bygning men en lille rest ligger endnu elige karet. Kasernens depotbygning ud mod Prinsessegade. Som om der ikke var kaserner Arealerne nord for med i alt 23 fag stod færdig i i den sydlige ende ned mod I 1971 var det slut med nok på Christianshavn, beslut- Bådsmandsstræde og øst 1836, og resten er ald- Bådsmandsstræde. Også en Bådsmandsstræde Kaserne. Flådens rester er det eneste tur på Volden. Skydeskolen tede man i 1831 at bygge endnu for Prinsessegade var i rig blevet bygget. arrestbygning blev indrettet Hæren rykkede ud, og da man militære område, der er tilbage er for længst nedlagt, så i dag en kaserne. Det skulle være en begyndelsen af 1800- Flere bygninger nede ved kasernens hovedind- ikke fra Statens side kunne finde på . Det er har, så vidt jeg ved, Forsvarets artillerikaserne, for forholdene tallet både sumpede var nødven- gang, og jeg kender mere end ud af, hvad man skulle gøre den gamle Hærens Skydeskole Psykologtjeneste hjemme her. på Strandgades Kaserne, som og våde. Der var dige, så der én, som har måttet sidde 10 med det utroligt smukke og for Håndvåben. Den ligger byg- Går man forbi, er det et af de jo egentlig ikke var bygget til planer om at blev også dage på vand og brød for, hvad meget attraktive område, ryk- get ind i Panterens Bastion med ganske få steder i København formålet, og på Wildersgades opfylde grundene, opført ekser- der efter vore dages normer kede de unge husbesættere ind, indgang fra Christianshavns man ser skiltet: Militært Kaserne var blevet for trange, fordi der skulle citshus og må anses for en lille forseelse for de var lige blevet smidt ud af Voldgade. Den er bygget i Område, Adgang Forbudt. men hvor skulle man placere opføres et større ridehus samt så som at komme for sent til Sofiegården, fordi Edel Saunte 1877 og rummer en toétages den? og bedre tugthus til diverse bygninger mønstring. ikke brød sig om dem. Se det administrationsfløj og en treé- afløsning af det, til kano- blev begyndelsen til Christiania, tages kasernefløj. Da hærens der lå nede ved nerne Kasernen blev i hele sin og selvom Folketinget i flere skydebaner lå på Amager Torvet. Det og andet eksistens hjemsted for 1. omgange har vedtaget at rydde Fælled ude ved Ballonparken, blev ikke til materiel. Feltartilleriregiment, og den området, så ligger Christiania blev Christianshavns 4. og noget, og her rummede i mange år Artilleriets der den dag i dag, for det kan nyeste broforbindelse bygget fra var et areal så Befalingsmandsskole. I 1940 være endog særdeles svært at Panterens Bastion over voldgra- stort, at det rykkede tyskerne ind. De for- tage en bestemmelse, og nu er ven til Amager Boulevard, for måtte være langte simpelthen plads på det blevet en stor turistattrak- at soldaterne kunne marchere velegnet til en Københavns kaserner med tion. Og det er der jo penge i! den vej til øvelsespladserne, og ny stor artil- undtagelse af Garderkasernen, Mere ukendt er det, at broen ligger der stadig, til stor lerikaserne, som da også kom Da Københavns befæstning så artilleriet måtte rykke ud og Christianshavn rummer endnu fornøjelse for motionsløbere til at hedde Ny Artillerikaserne blev opgivet i 1850’erne, skulle blev forlagt til Amager Fælled en kaserne, som bortset fra og alle dem, der elsker at gå

10 11 Foto: Henrik Ploug, FAF Tekst: Connie Christensen Krise for Københavns små kreative teatre

Den seneste omstrukturering af Københavns teatre har fået de små teatre op af stolen

CaféTeatret i er for er det sådan, for nu at tage fra Københavns kommune, som ”Der er meget stor forskel. Som ikke så store, som der bliver påstået, og de er i blandt de 11 små storbyteatre, Det Kgl. Teater ind, at når en så får en refusion fra staten på jeg husker det, gives der ca. hvert fald ikke stigende, snarere faldende.” som føler sig forfordelt i forhold kulturminister går ud og siger, ca. 40%. Vi råber op nu, fordi 3 gange så meget pr. sæde til til de store teatre. Vi har bedt at der er flere penge til kultur- vi føler os på usikker grund. Det Kgl. Teater som til de små Er der forskel på ansættelsesformerne for administrator Erling Larsen verdenen, hvorfor regner man Vi har alle 11 en 4-årig kon- teatre, og de store teatre ligger kunstnerne på teatrene? kaste lys over problemstillingen: så alle murstenene med? Vi har trakt, som vi skal genforhandle, et sted derimellem. På de små fået en ny opera forærende, vi hvorimod de store teatre nu er teatre, som har færre pladser og ”Ja, meget stor forskel. Vi på de små teatre, Har den økonomiske situation får et nyt skuespilhus, dog ikke sat permanent ind som stats- dermed ringere indtjeningsmu- med den økonomi, vi har, kan kun ansætte for Københavns små teatre forærende, men Københavns ensemble. Vi skal i gang med lighed, mener jeg, at støtten er på minimumslønninger, dvs. for øjeblik- ændret sig efter den seneste kommune skal, så vidt jeg forhandlingerne her i foråret, kr. 261 pr. billet. Jeg mener, at ket ca. 22.000 om måneden for 3 måneder reform? husker det, poste 140 mio i de ansøgningen er sendt ind, og så Det Kgl. Teater får omkring 900 ad gangen. De store teatre har en bedre to nye huse om året til drift. vurderer politikere og embeds- kr. og de store teatre ca. 600 økonomi, de kan måske komme op på ”Både ja og nej. Man har fået Penge, som går fra det kultur- mænd. Dvs. at vi ved ikke om kr. pr. billet. I øvrigt er publi- 30-40.000. Her på teatret har vi kun én forstærket en forskel mellem de budget, der skulle bruges til at vi eksisterer efter 31.12.2008, kumstallet stigende på de små fastansat, de øvrige er projektansatte, også store, etablerede teatre og de lave kunst for. Vi synes, det er eller om vi får støtte. Det er jo teatre og faldende på de store. ledelsen; vi får løn i max. 9 måneder mindre teatre, som er mere eller forkert at regne disse penge ind sket før, at støtten er taget fra En anden ting, der skal med om året. Resten af året, det er som regel mindre etablerede. De store i kulturbudgetterne, og vi synes, nogen og givet til andre. Det omkring økonomien, er at der sommerperioden, må folk gå ud og tjene teatre er nu samlet i en koncern det er forkert, at en del af tea- er en usikkerhed, som vi ikke blev lavet en undersøgelse sidste penge et andet sted, eller gå på under- og har fået nogle midler, som de terlivet skal være 100% sikret, synes er rimelig, vi synes, vi har år, der viser at for hver krone, støttelse, så længe de får lov til det. Vi er relativt sikre på. Vi andre er og en anden del skal leve på en lige så meget ret til at eksistere der gives ud til kultur, kom- lever som teaterledelse med den usik- låst i en økonomi, som der ikke meget fattigere baggrund,hvor på anstændige vilkår som de mer der 3 kroner igen i direkte kerhed, at vi risikerer, at kunstnerne rigtig er nogen udviklingsmulig- de ikke kan arbejde på anstæn- store. ” indtægt til hovedstaden. Af de går andre steder hen, fordi vi ikke kan heder i. Derfor er vi nogle, der dige vilkår. ” tilskudskroner, vi får, kommer tilbyde 100% ansættelse. Og de folk, har råbt vagt i gevær – hvorfor Hvor meget støtte er der pr. desuden mindst 30, nærmere der er her, lever med den usikkerhed, har man den opdeling i de Hvilke teatre er med i gruppen sæde i de forskellige teatre? 50% tilbage i form af skat og at vi hvert 4. år ikke ved, om vi er købt økonomiske rammer, hvorfor af dem, du kalder de store? moms, så kulturbudgetterne er eller solgt.” skal nogle sikres, og hvorfor skal andre, tilsyneladende bare fordi ”Det er de teatre, der er samlet de er mindre, tvinges til at leve i koncernen Københavns Teater, på usikker grund? Hvorfor skal altså bl.a. folketeatret.dk, Aveny, det være nødvendigt? Og hvor- Nørrebro Teater, Betty Nansen

Café Teatrets administrator Erling Larsen råber ”vagt i gevær”, de små teatre er truede. m.fl. De er nu blevet samlet til ”Det er de 11 små storbyteatre, et statsensemble på lige fod med bl.a. CaféTeatret, Kaleidoskop, landsdelsscenerne i Odense, Teatret ved Sorte Hest, en Århus og Åbenrå og får støtte række børneteatre plus alle de direkte fra staten.” løse grupper, som der ikke er penge til at få ind under ord- Hvilke teatre mener du er kom- ningen for de små storbyteatre. met i knibe efter reformen? Under ordningen får vi penge

12 13 Foto: Freddy Tornberg og Tekst: Jan Janssen, lokalhistoriker Henrik Ploug, FAF ”Pisserenden” et stræde i vores by

Pisserendens Guldalder 1968 – 1983 udstilling hos Vester Kopi i Nørregade 7 fra 3. januar til 31. marts

udkom Danmarks Teglgårdstræde sammen med i Larsbjørnsstræde, hvor første rigtige rock- et par nabostræder centrum for der nu ligger en kaffebar. og hippiemagasin Danmarks nye ungdomskultur. Pisserenden blev med ét et Superlove og det Kendte rockstjerner fra USA slaraffenland for de alter- blev en kolossal og England gik ind og ud hos native i Danmark. Alle succes hos unge Jimmy og nogen fik sig en joint. disse ting lyder jo ikke af over hele landet. Kokke fra Japan og Frankrig, meget i dagens Danmark, Kælderbutikken lædersmede fra Holland, USA men for 35 år siden var solgte de nu så og Mexico: også indvandrere det helt vildt sygt, som berømte 60’er Nøglerne der tilhørte Winther, faldt for det alternative miljø, unge siger nu. rock-lp’er og pos- ”Kongen af Pisserenden” som de opdagede og snusede til Både mænd og piger gik ters med Mick grand danois Provo. I april i Pisserenden. med langt udslået hår og Jagger og Ho Tchi 1968 begyndte Pisserendens trompetbukser, der sad Minh til utallige korte kulturelle guldalder. Birte Loksø var der nu med så stramt, at de lignede ungdomsværel- Idédynamoen James (Jim) Scott zenfood og jazzarrangementer lyseblå pølseskind, mænd ser. I marts 1968 Manning fra Chicago blev nu i Teglgårdstræde, hvor Dexter bar ofte en bredskygget fandt butikkens både pioneren inden for hånd- Gordon og Ben Webster cowboyhat og et tyndt Annette og George lavede læderting som bælter, havde deres gang, Lisbeth og overskæg, pigerne bar et uanstændigt remme, støvler og tasker, men Ronni åbnede deres Urtekram broderede skuldertasker billigt og forsømt også med sin cool lifestyle, i Larsbjørnsstræde 20 med og ditto halstørklæder og kælderlokale i antikke Harley Davidson og et farvestrålende vægma- keramikperlehalsbånd. Larsbjørnsstræde bistroen ”Jim’s Truck Stop”, leri af Marianne Rydvall. Korte og lange håndsyede Et af udstillingsvinduerne hvor fotograf Freddy Tornbergs fantastiske fotografier danner baggrund for alle de mange effekter, som er indsamlet for at vise hvad der skete dengang. 21 få huse længere hvor han var en foregangsmand Nørrebrodrengen, keramikeren læderstøvler var alminde- nede til de to unge i lækre amerikanske sandwi- Ole Janus solgte afghanske lige og læderlivremmene Pisserenden er et gammelt 1960erne ikke et kvarter, hvor globetrottere Jim cher. Pludselig var de forsømte hyrdepelse og nepalesiske trø- havde overdimensionerede kælenavn for de to stræ- pæne folk kom eller ligefrem og Carlos og Jims ludergader Larsbjørnsstræde og jer i Teglgårdstrædekrydset, dekorative metalspænder. der Larsbjørnsstræde og boede. Det var værre end Erik Klixbøll reusserede med Teglgårdstræde, hvor bittesmå Adelgade og , norske og islandske sweatere, Det nære Latinerkvarter lejligheder, brændevinsbræn- som man sagde i Hellerup. Porno-Vagn havde frække blade, og de mange bogantikva- derier med kreaturer i baghu- Så sent som omkring Søren Pedersen, Rolf Bülow riater havde i forvejen Larsbjørnsstræde en aften i år 2008. Til venstre i billedet ses sene, en lang række ydmyge 1980 måtte kvartersavisen og Morten tiltrukket forfat- den franske restaurant ” l’éducation nationale”. værtshuse og et fæstekontor ”Pisserendens Papirtiger” Søndergaard Det var langt op tere som Elsa holdt Gasolin på sin bydel. Gregers Dirkinck Holmfeld, for mandlige landarbejdere var udkomme i en pænere åbnede i i 1960erne ikke Gress og Poul Instruktøren og skrædderen Nils Ufer, Jacob Ludvigsen og forudsætninger for et bramfrit version som ”Rendestenen” 1971 Fantask, Vad og en række Jean Voigt, sangerne Arne Mette Fugl, fotograferne Steen og muntert liv i gaden. Det for at tiltrække annoncø- Københavns et kvarter, hvor musikere, der Würgler, Povl Dissing og Benny Larsen og Freddy Tornberg og var her de udsanerede ludere rer. Dog trykt på dybtgult første rene teg- kom hos Engelke Holst, parret Rebekka Brüel og digteren Lola Baidel, flere og fra Farvergade og Vandkunsten papir! neseriebutik med pæne folk kom. Tvermoes i hendes Troels Trier, kunstnerne Bjørn flere gik om ad Pisserenden fandt rasende billige udstil- danske og ame- keramikværksted Nørgaard, Lene Adler Petersen, dengang. Også det store udland lingsvinduer og mellem 1920 Det hele startede i rikanske blade. Nordmanden i Bagergården. Men fra 1968 Peter Lautrop og Kirsten sendte gæster som beatpoeten og 1970 var Pisserenden mid- Butikken SUPERLOVE, Roger og bornholmeren Jørn var det totalt trendy at bo og Ortwed, impresarioen Peter Allen Ginsberg og Nico fra The delalderbyens eneste luderkvar- der lå under Københavns importerede kasseret fløjl fra arbejde lige her. Ikke engang Abrahamsen, tegnerne Grete Velvet Underground. Sankt ter. Tolerant, gæv, støjende og ældste frisørforretning i New York og solgte brugt Christianshavn kunne hamle Lis Hansen og Claes Movin, Peders Stræde 28-30 husede et ligetil. Men det var langt op i dansk militærtøj i den kælder op med Pisserenden, dog journalisterne Erik Thygesen, aldrig før og siden oplevet eldo- Larsbjørnsstræde 13. Her Forskelligt læderarbejde fra værksteder i området.

14 15 Der har altid været liv i stræderne i det gamle København

rado af utallige alternative tids- skrifter (fx Levende Billeder), forlag (fx Tiderne skifter) og kunstnere, tegnere, musikere Berit Sørensen og Jan Janssen er her ved at gennemse og bands som Sods, senere Sort billeder til udstillingen. Sol, Sneakers og Moon Jam. Alt har sin ende: kommunens gæld blev facaderne fornyet og Det blev Knud Odde, Steen En januardag godt med sne. Til venstre ligger Helges kiosk. saneringer med nedrivning af malet i friske lyse farver. Flere Jørgensen og de andre rød- mange side- og baghuse og og flere tøjbutikker overtog de der, der lukkede og slukkede taget et trygt forhold mellem af gademiljøet. Hash-Erling, derefter sammenlægning af ledige butikslokaler. Pisserenden som de sidste i perioden. De kunder og piger. Man gav fød- Porno-Finn, Spille-Erling, forhuslejligheder efter 1982 lever i dag af sin egen myte, og hang fra 1982 ud på Peter selsdagsgaver, blomster, eller et Rudolf, Røde Tage med flere klippede de kreative strenge nye generationer af unge er fulgt Gerholms stadig eksisterende par sokker. Af og til skete det, kunne altid få en tjans og en, over og indenfor en halv snes efter deres far og mor. Café Floss i Larsbjørnsstræde at en kunde døde af hjertestop, gerne flere bajere her og der. år var miljøet lige så stille tørret og havde øvelokaler hos kongen midt under udfoldelserne. Så Nogle af dem passede vaskema- ud. Lidt af den ramme urinlugt af Pisserenden Leif Winther blev han klædt pænt på og skinerne og tørretumblerne i var måske tilbage, men guldal- i Sankt Peders Stræde 30. båret ned, før man ringede efter Ole Janus’ vaskekælder på hjør- deren havde fået en ende … I Winther var i de år gadernes Gadefest med øl og dans. ambulancen, af hensyn til hans net af Teglgårdstræde og Sankt Amsterdam og Bryssel fandtes kendteste skikkelse og altmulig- Bøsser, ludere, originaler og fred. Næsten samtlige ejendomme op, og lørdag-søndag var der pårørende. Når en pige døde, Peders Stræde, og når ejerne af samme slags kvarterer, og også mand. Han var god til at tage folk, der ledte efter billige i Teglgårdstræde og en håndfuld lukket. Kondom var obligato- var alle pigerne med til begra- vasketøjet ikke havde været flin- der gik det nogenlunde på den gas på politikere, politi og spe- brugte bøger, havde i en men- i Larsbjørnsstræde og Sankt risk. Både piger og kunder satte velsen, om det var fra Vor Frue ke, så kunne der godt mangle samme måde med henholds- kulanter og kunne på ingen tid neskealder haft fede tider i Peders Stræde gav i dagtimerne pris på et trygt miljø uden fare eller helt ude på Bispebjerg. en af Stenströmskjorterne efter vis Jordaan og organisere fester og koncerter. Pisserendekvarteret. Op til husly til vinduesprostitutionen. for at blive smittet med et eller De havde også noget, de tørringen. Marolles, fra Og altid god for hårrejsende elleve værtshuse i kvarteret ”Gab”, ”Guldklumpen”, ”Røde andet. For at undgå graviditet kaldte socialkontoret i den Så var der selvfølgelig de tosse- slum til kreati- historier. Men da der blev for inviterede de homofile, som de Anni” og de andre var ikke de blev pigerne hjemme i de usikre lille høkerbutik i de. ”Vimmer vitet, siden til kedeligt i Pisserenden, flyttede kaldtes dengang, indenfor. Her yngste længere, men det gjorde dage, og indtægtstabet tog man Teglgårdstræde, De små forhutlede i Kulkassen” smartness og til han til Bornholm. i kvarteret kunne de færdes i ikke spor, for kunderne var heller som en selvfølgelighed. Til som Rigmor og var blot en sidst til yuppieg- ikke grønskol- gengæld slap Minna adminis- stræder blev en af de mange hetto og desig- linger længere. Kendte rockstjer- man også trerede. Minna forliste og nerbutikker. Dette bevirkede, for at betale med det affarvede magnet for skrupskøre at smørrebrød og ner fra USA og vindueslejen. hår gik rundt i kreative unge originaler, Beboerne kæm- spiritusvarer var sine hvide støvler der kunne pede en brav England færdedes i Når det reg- Fanny Knight, Jan E. Janssen og Michael Lagoni i top i de lokale nede, kunne og opkrævede et bo billigt og kamp mod de to der har stået for udstillingen. butikker, og en gaden der godt være bestemt beløb hos pigerne til anonymt i de tolerante gader. saneringsselskaber, del skolebørn fik langt mellem fælles udgifter. Hos Rigmor De mange små et- og toværelses overborgmester Weidekamp Der arrangeres en byvandring fritidsjob hos de flinke madam- rærene på gaden. ”Hvor er her købte pigerne øl og babymad til lejligheder kunne fås for en slik, og magistraten, og der var i forbindelse med udstillingen mer. De gik tur med vovserne keeedeligt i dag”, råbte pigerne sig selv. selv om Huslejenævnet krævede, nederlag og der var sejre. Men Gå med i en guided tur i og hentede lækre ting hos så over til hinanden. Mange at man var gift og trængende. de færreste udsanerede havde Pisserenden. Fredag, den 28. ”Panserslagteren” eller hos Helge mænd var stamkunder, som ind- Tyveri og slagsmål kunne ikke Alle disse kvinder og mænd og råd til at vende tilbage til de marts, kl. 17 – 19. Mødested og Aase i kiosken. Miljøet havde fandt sig på et aftalt tidspunkt, undgås, og en lokal jurist skrev ikke mindst denne lave husleje nu lidt større lejligheder med foran Vester Kopi, Bispetorv. sine uskrevne love. Man rørte ald- for eksempel hver anden torsdag i 1963 ”Skaal!,” en hel bog om har givetvis været med til, at de bad. Befolkningstallet halvere- Max. 30 deltagere. Rundviser rig kundens tegnebog, narkotika på vej hjem efter arbejdet, når alkoholismens svøbe i kvarteret. små forhutlede stræder blev en des indenfor en kort årrække. er lokalhistoriker Jan E. var bandlyst, frem- de havde fået udbetalt deres Unge mænd uden arbejde og magnet for kreative unge tilflyt- Derfor måtte slagteren og andre Janssen fra Larsbjørnsstræde. medarbejdere blev aldrig nikket løn. Der udviklede sig i det hele uddannelse var en anden del tere fra provinsen og udlandet. lokale butikker give op. Til gen- Tilmelding hos Vester Kopi.

16 17 Tekst: Henrik Bloch, scenograf og kunstmaler, Gl. Strand 52 Foto: Professor Erling Bloch Farvel til Gammel Strand

Vi har netop passeret 50-årsdagen for Københavns Fisketorvs udflytning fra Gl. Strand, torsdag den 2. januar 1958.

I den anledning skrev buede husrække og med turisterne – meget af, og Er det virkelig Gl. Strands fremtid? Blev det det min far, professor, mange mennesker på mangt en blå juleplatte fra Den endelige resultat af Fisketorvets maleriske for- violinisten Erling bryggen. kgl. Porcelænsfabrik bliver bragt svinden 2. januar 1958? Bloch på Gl. Strand i ud i verden som rejsesouvenir sin kronik i Politiken De store træer på plad- fra Danmark. Man har talt om mange både i kanalen, hvorfra torsdag den 2. januar sen skaber skygge til der kunne drives handel, så man ikke mistede 1958 således: ”Nu den, der har fået nok Nu skal vi så igen sige farvel, og det folkeliv, der skal være i en by med borgere drog hele fiskefolket af solen, der så rigt denne gang gælder det hele den og dem, der kommer langvejs fra for at nyde det af med klingende bestråler den gamle gamle strand. Nu skal der være for byen så enestående sted. musik i spidsen for strand – for at bruge metrostation med to nedgange optoget. Der fornem- en poetisk vending. – en ved Højbro og en her på Nu graves der så et par dybe huller i den gamle medes noget, der På de grønne bænke pladsen med de 2 store platan- strand – det vil tage nogle år, men hvad har vi lignede en skælven sidder blandt andre træer. De er for øvrigt fredet at se frem til, alle vi der kommer her og holder i stenbroen, og den kvarterets beboere og og er plantet i sin tid til ære for af dette enestående historiske sted. forplantede sig til nyder synet af slottet, arkitekt Erik Møller. den smukke hus- Thorvaldsens Museum Man påstår, at pladsen bliver en Der er 7 smukke steder i verden. Gl. Strand er række, som gennem og Slotskirken. Mange oase uden biler – en oase med et af dem, hvor de andre er, må tiderne har formået af dem har boet her i cykelstativer og cykler i hobetal. man selv afgøre. at bevare den oprin- Aktivitet med fiskehandel, et fantastisk liv i København, som gav beboerne frisk fisk. en menneskealder. Vi ser det jo de steder, hvor de delige lette bue”. Her levede i stenalderen vore til Københavns Slot, senere Hele sommeren fra maj til okto- første metrostationer er. Fæld en tåre, vi tager om få år forfædre af de østers, de kunne kom der andre slotte – 3 i alt ber er der loppetorv både fredag afsked. Men et lille håb er der Fisketorvet forsvandt den dag skrabe af bankerne derude. – beviserne er dernede i kæl- og lørdag. Det var der også i Kan man kalde torvet foran vel for, at de, der har ansvaret og dermed et stykke københav- Senere blev strandbredden deren under det nuværende gamle dage, kludetorvet blev det Magasin du Nord for en oase? for metroens placering, besinder nerhistorie. anløbsplads for fiskerbå- Christiansborg. kaldt i 1860’erne, det lå neden Der er ingen træer, ingen sig og finder et andet sted, hvor dene. Absalons borg blev Der blev stillet store forhåbnin- for Assistenshuset, det nuvæ- bænke. Kolde pyramider i glas stationen ikke skader nævnevær- ger til Gl. Strand, da fisketor- rende kulturministerium. Det har bemægtiget sig torvet – plus digt så meget, som den vil gøre vet forsvandt. Der var mange smukke hus står på pæle på den en elevatorskakt. Ja, det skal der på byens gamle strandbred. planer, men ak, det blev til en opfyldte strand, ligesom hele til, men oase er det ved Gud da hb stor parkeringsplads med par- kvarteret, incl. Nybrogade. ikke! kometre og alt, hvad det førte Den øvrige del af pladsen var med sig. forbeholdt fiskerkonerne fra Skovshoved, der hver dag gik Så langt om længe blev pladsen den lange vej ind til Gl. Strand, renoveret og fik sit nuværende slæbende på deres kurve med udseende. Det tog sin tid, ja, de fisk, som deres mænd havde mange, mange år for at være fanget i det af fisk så rige helt korrekt. Øresund. Én fiskerkone er der endnu ved Højbro, hun hedder Nu sejler de store både med Doris og er højt elsket af sine turister fra Gl. Strand rundt mange kunder, der også kom- i kanalerne og ud i den store mer langvejs fra. havn. Her er sommerliv med Det nuværende loppetorv hol- 5 fortovsrestauranter langs den der vi københavnere – sammen

1188 19

Foto: Henrik Ploug, FAF Tekst: Connie Christensen

Ballet for sjov på Stadig flere problemer i byen Det Kongelige Nye regler for parkering gør livet surt Teater for mange små erhvervsdrivende

Vild med dans? Så er der vil have mulighed for at se på tlf. 33 69 66 10. Læs mere Forvaltningen har tilsyneladen- drives til at lukke deres for- mulighed for børn i alderen 6- resultatet af undervisningen om Det Kongelige Teaters de overset en gruppe erhvervs- retning. En bykerne uden et 9 år at prøve kræfter med det på den smukke, gamle scene. Balletskole på www.kglballet- drivende, som med de nye reg- levende, varieret forretningsliv ypperligste inden for dans. Den Man behøver ikke at have gået skole.dk. ler kommer voldsomt i knibe; kommer til at stå som en uinte- Kongelige Ballet byder nemlig til hverken dans eller ballet før. netop denne gruppe erhvervs- ressant kulisse. indenfor til en lektion gratis Bare man er frisk og har lyst til drivende udgør en væsentlig del c.c. undervisning i kongelige trin. at prøve kræfter med den mest af handelslivet i . Det sker tre lørdage i træk, den elegante og krævende form for 19.1., 26.1. og 2.2. i det tradi- dans. Skriv en mail til ballet- Som reglerne var før, kunne en tionsrige Balletgartneri på Det [email protected] med navn, mindre virksomhed med op til fredag den Kongelige Teater på Kongens alder og adresse. 5 ansatte købe en erhvervslicens 11. januar 2008 kl. lidt over . Som noget helt nyt vil til kr. 1.475 årligt. Denne licens halv tolv, det er ved sådan de deltagende børn den sidste For yderligere information muliggjorde parkering for virk- et syn af næsten ingen biler, gang rykke undervisningen til kontakt Thomas Beck Sørensen somhedens bil, også hvis bilen at man undrer sig over bystyrets Gamle Scene, hvor pårørende pr. mail [email protected] eller var indregistreret til kombineret ustandselige nedskæring af vores erhverv og privatkørsel. Dermed anvendelse af bilen til varetrans- kunne indehaveren nøjes med port for små virksomheder. Vinderne af Julekonkurrencen én bil. Med de nye regler tvinges Blandt de mange svar på virksomheden til at anskaffe Strædernes julekonkurrence en ekstra bil, idet man nu kun har redaktionen, med behørigt kan få erhvervslicens til biler, tørklæde for øjnene, udtrukket der udelukkende må anvendes følgende 3 vindere: til varetransport. Det vil sige, at indehaverens varebil med til- Henrik Lund ladelse til privat kørsel nu ikke Lille Søndervoldstræde 4, 2.th. længere kan parkeres ved virk- 1421 København K somheden, eller i hvert fald kun mod den exorbitante takst for fremfor 1, hvilket ikke er det Vi skal opfordre kommunen til Jette Houlind privat parkering. Resultatet for erklærede formål med omlæg- at revurdere disse regler, førend Nakskovvej 17, 1.th. København er nu 2 biler i byen ningen af reglerne. de små erhvervsdrivende, som 2500 Valby der stadig er nogle af i byen,

Jørgen Christiansen Rosenvænget 2 A 4640 Fakse

Alle 3 vindere vil få besked om det arrangement, forlaget vil iværksætte, og hvor vinderne får overrakt et eksemplar af bogen.

2020 2121 Tekst: Henrik Ploug, FAF

Byens lys - Københavns første lysreklamer

Fra lysreklamer til kendt karika- styr efter få år og endte med et De 7 brødre Kjeldgaard turkunstner. dramatisk opgør mellem de to poserer på linie for brødre, men for Marinus var det fotografen, forrest står Lysreklamerne kom til byen. måske et held, for han tog til den ældste bror Peter For lidt over 100 år siden Paris og fik udlevet sit kunstne- Martin og Marinus begyndte reklamerne at lyse op i riske talent. Hans provokerende står trediesidst med de københavnske gader. fotomontager på forsiderne af hånden i vesten. det franske blad ”Marianne” To brødre fra familien blev kendt langt ud over de Kjeldgaard med adressen Gl. franske grænser, ikke mindst af Mønt 26, 5. sal arbejdede de nazistiske ledere i Tyskland Frederiksberggade 25, en af de første lys- sammen om at skabe en af før krigen. facader firmaet lavede i 1907. Københavns førende lysreklame- Men tilbage til lysreklamerne: Under sin læretid blev han virksomheder. Den økonomiske optaget på Kunstakademiet, ledelse af lysrekla- hvor han på Den Almindelige Det var brødrene Peter Martin mefirmaet Brdr. Forberedelsesklasse gik i 5 Marinus Kjeldgaard som 21 årig fotograferet og Marinus Kjeldgaard; deres Kjeldgaard vare- semestre. Marinus gennem- hos Newland i Købmagergade 6. fælles succes gik godt nok over toges af storebror førte aldrig Kunstakademiets når der skulle males på de store Peter Martin, mens uddannelse, men han fik dog glas til facader og skilte. Her ses nogle af de den kunstneriske lært nok til at få en kunstnerisk første taglysreklamer og til dels tekniske løbebane. Starten var vanskelig. De tjente på de ingen penge, men sammen med Københavnske huse. ledelse var Marinus’ De første lysreklamer afdeling. Han var Københavns nystartede lysre- en nyansat, Ivan Petersen, gik var uddannet maler- klamefirma fik god glæde af Marinus i gang med at få fir- i øvrigt whiskyrekla- svend hos maler- Marinus’ kunstneriske talent maet på fode. De var energiske, mer. mester Thomsen på Annonce i telefonbogen, temmelig for at male og designe lysskilte, og deres arbejde gav resultater. H.C. Ørstedsvej og havde under stor i forhold til sine konkurrenter. ligesom han kunne anvende sin Om dagen var de rundt på læretiden boet hjemme sammen uddannelse som bygningsmaler, salgsarbejde til de københavnske med sine 6 brødre på Gråbrødre forretninger og firmaer, derefter Torv 3, 1. sal (inden familien flyttede til Gl. Mønt).

2222 23 Foto: Henrik Ploug, FAF Tekst: Connie Christensen

Han blev billedmager Ingen styr på Artiklen er skrevet på baggrund af Gunner Byskovs bog om Marinus Kjeldgaard og hans værker. I næste nummer af flaskeaffaldet STRÆDERNE i København fortsætter vi med historien. Billedmaterialet er leveret af Gunner Byskov, Fotografisk- skole i Viborg. gik aftenen og det halve af nat- at lyse op i København, og det Kunne der ikke blive opstil- ten med at lave skitser og kalku- tog fart. Marinus og hans bror Tæt på let nogle flere containere, eller lationer på de forskellige skilte blev aldrig forsonede, og Marinus Christiansborg, måske kunne skraldebilen ind- og facader. Ved hjælp af elek- tog til Paris uden noget særligt på rettes til at tage flasker med, triske relæer kunne der skabes lommen. I Paris slog han kraftigt på indre bys plad- når de alligevel henter affald i forskellige blinkende lyseffekter, igennem på bladet ”Marianne” med gårdene? og Marinus fik bygget store sine stærkt politiske fotomontager. ser og rundt i c.c. relæstationer, som kunne styre stræderne flyder forskellige effekter i store og I næste nummer af ”Stræderne” små lysreklamer. Han titulerede følger historien om Marinus’ mon- det med nu sig selv ”ingeniør”, som ikke tager. var en beskyttet titel. hpc affaldsglas Tomme flasker og andet glasaf- fald har vi alle fået at vide, at vi skal komme i de dertil indret- tede containere, og de fleste af os har det heller ikke godt med at smide glas ud sammen med køkkenaffaldet. Problemet er bare, at der er for få containere, billeder som dette er ikke noget særsyn i København. Det skæm- mer vores by, og det er dårligt for miljøet, for når containeren er fuld, bliver glasset enten smidt andetsteds i gaden eller også kommer det med hjem i affaldsspanden i gården, sam- men med det øvrige hushold- ningsaffald, fordi der ikke kan Fotomontage til bladet Marianne 8. februar 1939 med teksten: sorteres her. Dr. Gobbels: Og hvem er Deres forældre, hr. professor ? Professor Einstein: De samme som Deres, tror jeg...... aberne ! Kun 2 år efter Brdr. Kjeldgaards start kom bruddet. Brødrene var trods familiebåndene nok for forskellige, den ene med en forretningsteknisk indstilling og den anden med en kunstnerisk vinkel på sagen. Lysreklamerne fortsatte med

2244 25

Foto: Henrik Ploug, FAF Foto og tekst: Tekst: Per Stisen Henrik Ploug, FAF Kif God madidé Kif ”Staldfidusen” er trækketiden i Det tager kun tusind og en time kryddersovsen! at købe ind i Kif Kif

Café Petersborg i er blandt de ældste restauranter i Først tager vi letkogte kartofler i byen. Her er den gode, danske småstykker og rister dem gyldne mad i højsædet, men til en pris, på en pande. Så op med dem hvor alle kan deltage. i en skål og dryp med engelsk sovs og HP-sovs. Dernæst steges I køkkenet forklarer Claus skivede løg bløde og kommes Hansen, som igennem 13 år sammen med kartoflerne. Til har lavet mad til ”Petersborg”, sidst ristes kødet, helst svine- hvordan den gode biksemad hakke. bliver til: Nu blandes kartofler, løg og kød sammen på panden, hvor det skal stå og trække i krydder- Marleen Hvidtfeldt i sin spændende forretning. Det er et forretningslokale, der byder på fantastiske udfordringer. sovsen, helst 6-7 timer. Varmes forsigtigt op og serveres med Kompagnistræde har fået en ny brugskunst og samlet viden se på det store udvalg blandt Marleen har indrettet sin forret- rugbrød, rødbeder og spejlæg. og spændende forretning, som herom, så da forretningen andet inden for marokkopuder, ning meget stemningsfuldt, med har specialiseret sig i interieur blev ledig, kunne hun se store smedejernsstole, mosaikborde, alle varer sat op i grupper, så det og kunsthåndværk fra Marokko. muligheder for indretningen, og kelim, marokkanske tebakker og er nemt at overskue og næsten derved for at få brugt sin store meget mere. fremstår som et privat hjem. Marleen Hvidtfeldt er den lyk- viden, på trods af at de i forve- kelige ejer af forretningen, som jen allerede havde forretningen Allerede nu, efter kun to måne- Et af forretningens store træk- hun driver sammen med sin Marrakech på Åboulevarden. der, har mange kunder vist stor plastre er selvfølgelig marok- mand Nour-eddine Idrissi, der interesse for alt det håndlavede kopuder, en rigtig klassiker, i er marokkaner. Via ægtefællen Forretningen er forskudt i to boligtilbehør, også mange sven- mange forskellige størrelser og og mange besøg i Marokko har plan og oser langt væk af hygge, skere har fundet vejen forbi farver. hun gennem et kvart århund- et sted hvor man kan bruge Kompagnistræde 30. rede brændt for marokkansk tusind og en time for blot at

2266 27