Velkommen til en rejse i det Magt og jagt i verdensklasse Naturstyrelsen første parforcejagtlandskab Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland er udnævnt til i Danmark UNESCO verdensarv, fordi vi hér får en enestående op- levelse af, hvordan Barokkens ideer i Europa er forbillede I 1669 indhegner Frederik III en mindre dyrehave for at for, hvordan landskabet blev designet i 16- og 1700 tallet. skabe rammer for en god jagt. Da Christian V kommer til magten i 1670, udvider han indhegningen til det fem- De nordsjællandske parforcejagtlandskaber er også ver- Kongejagt i dobbelte. Christian V har, på en dannelsesrejse i Frankrig densarv, fordi de viser, hvordan det enevældige monarki hos Louis d. XIV, mødt den franske parforcejagt. Den nye udtrykker sin magt i slutningen af 1600-tallet. verdensklasse dyrehave indrettes med lange lige veje. Det bliver starten til et langt større Parforcejagtlandskab i Nordsjælland og en Naturen bliver indrettet med gennemgribende jagtspor, – en guide til Parforcejagtland- endnu større magtdemonstration. egnet til prangende parforcejagt med et imponerende skabet i Jægersborg Dyrehave Læs om hele verdensarven på www.parforce.dk. omfang af ryttere, hunde, hornmusik og et overdådigt følge. Særlige heste og hunde bliver avlet til formålet. Jagtslotte og Hegn Frederik III bliver bygget til at bespise jagtselskaberne. og hans søn Christian V Tre skove - et verdensarvsområde Jægersborg Dyrehave og Hegn, Gribskov, Store Dyrehave og flere andre skove bliver af Chr. V designet til parforce- jagt - en jagttradition og en magtdemonstration, som de efterfølgende regenter dyrker, i mere end 100 år. Den sidste kongelige parforcejagt bliver afholdt i Danmark i 1777. Naturstyrelsen Hovedstaden 06. 2017. Foto: Tue Blichfeldt, Peter Lassen, Anders Søby, Ib Welling, Alf Aagaard. Grafisk design: Mads Kjellerup Tryk: Rosendahls a/s. Svanemærket 2017 2017 Svanemærket a/s. Rosendahls Tryk: design: Mads Kjellerup Grafisk Alf Aagaard. Ib Welling, Søby, Anders Lassen, Peter Blichfeldt, Tue Foto: 2017. 06. Hovedstaden Naturstyrelsen
DENSA
ER RV •
V •
W
L
O
A
I
R
D L
D N
O H
E M R E I T N A I G O E M • P A T R I Miljø- og Fødevareministeriet Det er stadig muligt at opleve jagtvejene, de smukke jagtslotte United Nations The par force hunting Naturstyrelsen Educational, Scientific and landscape in North Zealand og andre markører i landskabet, som hér i Dyrehaven Cultural Organization inscribed on the World Heritage List in 2015 www.naturstyrelsen.dk www.parforce.dk Hvad er parforcejagt? På tur i parforcejagtlandskabet
Parforce oversat fra fransk betyder: med styrke. Parforcejag- Parforcejagtens byttedyr ten er et stort skuespil. Jægere til hest og jagthunde forfølger Dyrehavens hjortevildt er efterkommere af hjortene af et udvalgt dyr, oftest en stor kronhjort. parforcejagtens tid. Vildt fra de omkringliggende arealer For at lette færdslen og for at publikum kan få glæde af den blev drevet ind i Christian V parforcejagtmark, og yder- imponerende jagt, er skoven ryddet i lange lige spor, der ligere kronhjorte blev hentet fra Bornholm. nogle steder samler sig i stjerneformationer. Herfra holdes øje med vildtet og jægerne. Udvalgte ryttere signalerer jag- Dyrehaven fungerer stadig som dyrehave og jagtlandskab,
tens forløb med et jagthorn. idet dyreholdet på ca. 2000 dyr reguleres af Naturstyrel- Dådyrene ses i tre farvevariationer: hvide, Dyret jages i timevis, til det udmattes. Hundene holder hjor- sens skytter og ved kongehusets jagter. Hver vinter nedlæg- sorte og brune. Dådyr ses ofte i store flokke ten an, indtil en fornem deltager, i nærkamp, afliver dyret ges 700 dyr. Hver sommer fødes 700 kalve. De sælges på Eremitagesletten. Brunsttiden er i oktober- november. (1600 stk.) med et kort jagtsværd – en Hirchfænger. enten til spise eller, som levende avlsdyr til andre dyrehaver i hele verden.
For alle fire hjortearter gælder, at det er hjorten (hannen), som bærer gevir. Hjorten mister helt naturligt sit gevir hvert forår, og et nyt vokser ud. De hvide krondyr og dådyr er farvevariationer og ikke albinoer, som mange tror. I Jægersborg Hegn findes kun rådyr.
Sikahjorten (100 stk.) stammer fra det østlige Asien, og blev indført i Dyrehaven i 1923. Som- merpelsen er rødbrun med hvidgule pletter. Vinterpelsen er ensartet mørkebrun. Brunst- Kronhjorten (300 stk.) indvandrede til Danmark for 10.000 år siden, og er vores tiden er i september-oktober. I de nordsjællandske skove, var det den enevældige konge, største vilde pattedyr. Hannen udvikler et stort forgrenet gevir. Hinderne og der ledte jagten, og det var typisk ham, der demonstrerede deres kalve holder mest til den sydlige del af Dyrehaven, mens hjortene holder til i den nordlige ende. De ses stort set kun sammen i brunsttiden i september sin magt og mod ved at dræbe dyret. og oktober. Rådyret (20-30 stk.) er Danmarks mindste Hjortens kød er uspiseligt for mennesker efter den stressede hjort, som ikke var bytte i Parforcejagten. forfølgelse. Hundene fodres med dens kød og indvolde. Sporhunden De lever udelukkende i Jægersborg Hegn. får det prægtige dyrs hoved, alt imens jægerne blæser særlige horn- Brunsttiden er juli-august. signaler på parforcejagthorn. Kongen eller en æresgæst modtager hjortens højre forben, som et trofæ. n Strandveje 9 .
abet . 1 ha - . .
k e
t og
vej. vej. ej fra 1685. rk abet
. rbæk
i or ki tv
t S Tå s vej fra 1685. . k . l. 7 morgen abet i dag abet ær P
æ eg epile
rcejagt rcejagt
løb b Tr rcejag yrehaven og
k r k rcejagtmar fo fo
ll tek
t og
t og rt å rcejagt A n
fo
1 km
ke tilladt eg T fo
or or Fo e
fo Det er tilladt at - d l. 7 morgen l. 7 morgen
eg
vejsfor ær P ær P n
i Kuppel l yrehaven og yrehaven og gård V par
rcejagtmar
rcejagtmar tek tek n B n r motorkørsel ke tilladt Skovrider ke tilladt fo fo Det er tilladt at Det er tilladt at vejs ke længere erkendes i landsk ke erkendes i landsk Mathildesti ej rcejagt eg vildthus V par
terialeplads V par
epilevej Dousbad
kerup
t eg oder r motorkørsel
vv
r motorkørsel
fo
i rb fo
entlig vej F
0,5 km j rehavens nordlige grænse i dag
Tr athusvej rbivej
fo Ma - aperstald ej an erkendes i landsk an ik an erkendes i landsk an ik ej Kr Stok
K por Senere anlagt par Store sten, der har markeret par Eksisterende par Senere anlagt par K K
K Oprindelig par K O - åben fo Sko - motorkørsel ik Kun onsdage: køre mellem Hjor Jægersborg Heg Eremitageslottet fra k til solnedgang Skovspor Ridesti Dy Christians omfattede både D vv vv
entlig vej
entlig vej hus
Chausseen rehavens nordlige grænse i dag rehavens nordlige grænse i dag
ter Liepsvej ter Pe
Lieps
Spring r te Pe
ildthus eg
O - åben fo Sko - motorkørsel ik Kun onsdage: Christians køre mellem Hjor Eremitageslottet fra k til solnedgang Skovspor Ridesti Dy omfattede både D Jægersborg Heg
O - åben fo Sko - motorkørsel ik Kun onsdage: køre mellem Hjor Christians Eremitageslottet fra k til solnedgang Skovspor Ridesti Dy omfattede både D Jægersborg Heg mose
V
ederiks
Spring onprins
Fr Ordrupve
Dousbad
Kr
j 9
Schimmelmanns
sletten e Strandvejen
Anden signatur
Plantage v
Anden signatur
Anden signatur
0 Signatur s Lange v.
n
Signatur
Signatur . . Hvidtjørne Alle Kirsebær
I Jægersborg Dyrehave Dyrehave I Jægersborg og Hegn anlægges til en start på de mest enkle jagtveje kun strækninger ufremkommelige engelsk tradition. efter parallelle Der anlægges tre mens mod syd, nord fra veje suppleres skovområderne i kvadrater. veje med flere vejstystem Det stjerneformede pla- da Eremitageslottet opstår, veje flere på et sted, hvor ceres mødes. Hjortekærvej er nyere. Parforcejagtvejene e
Ordrup .V j
j e g eg
v
rove e
a
dam
Chr
g t
vand Stille
Rødeb a i t i Dalvej
Magasin- ej
e yrehavs-
m Bakke 1 ha
m e
rk
D Englændereg
rbæk ils e r
ki r E i
Kristiansholmsv t
vildthus Tå
E
s
Blå Eremitage Eremitage
. .
r r k Teatersti
o S
eg j epile ilde
d d Bomme lubhus
æ
Tr k