Lolland Kommune: Kortlægning Af Kultur, Idræts

Lolland Kommune - Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 2017 Lolland Kommune Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 2017

LOLLAND KOMMUNE Jernbanegade 7 4930 Maribo [email protected] www.lolland.dk UDGIVET AF Lolland Kommune Forord Kultur, fritid og borgerservice Denne rapport er en kortlægning af kultur- og fri- LOLLAND KOMMUNE tidsområdet i Lolland Kommune. Undersøgelsen er Jernbanegade 7 rekvireret af Lolland Kommune og er gennemført af 4930 Maribo konsulentfirmaet Knudsen Syd i samarbejde med Vi- [email protected] dencenter for Folkeoplysning/Idrættens Analyseinstitut. +45 54 67 68 80 www.lolland.dk Knudsen Syd har været ansvarlig for den samlede proces, fokusgruppeinterviews med repræsentanter fra UDARBEJDET AF kultur-, fritids og idrætslivet, feltbesøg samt al øvrig Konsulentfirmaet indsamling af data og afrapportering af dette. Knudsen Syd v/ Hanne Marie Knudsen Videncenter for Folkeoplysning/Idrættens Analysein- www.knudsensyd.dk stitut har gennemført og afrapporteret en spørgeske- maundersøgelse af borgernes fritidsvaner, som indgår I samarbejde med som en del af rapporten, samt et enkelt fokusgruppein- Malene Thøgersen terview på eliteidrætsområdet. Videncenter for Folkeoplysning/ Idrættens Analyseindtitut Undersøgelsen ville ikke have været mulig uden hjælp www.vifo.dk & www.idan.dk fra en lang række aktører. Arbejdsgruppen: En stor tak til alle de ildsjæle, foreningsledere, ledere Sektorchef Per M. Voetmann af kulturinstitutioner, erhvervsfolk m.fl., der har delta- Teamleder Jørgen Olsen get i fokusgruppeinterviews eller har taget imod besøg. Kultur- og fritidskonsulenterne: Louise Boye Moe Ligeledes en stor tak til alle de borgerere i Lolland Susan Møller Pedersen Kommune, der har bidraget il undersøgelsen ved at Johan Vest svare på spørgeskemaet om deres fritidsvaner. LAYOUT Sidst, men ikke mindst en stor tak til projektets ar- Erik Graham Lindstrøm bejdsgruppe og følgegruppe for god sparring og godt samarbejde undervejs i processen. FOTOS Erik Graham Lindstrøm Hanne Marie Knudsen Konsulentfirmaet Knudsen Syd UDGAVE August 2017. 1. udgave, Maribo, August 2017

UDGIVER OG TRYK Lolland Kommunes Trykkeri Oplag: 200 stk.

Gengivelse af denne rapport er tilladt med tydelig kildehenvis- ning. Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 1

Indhold Læsevejledning �� 2 1. Resumé �� 3 2. Kulturatlas: �� 6 3. Udgifter til kultur, fritid og idræt i Lolland Kommune �� 8 4. Styrker, svagheder, muligheder og trusler. �� 10 5. Borgerundersøgelsen �� 13 6. Kulturinstitutioner og -foreninger �� 18 7. Museerne �� 23 8. Kunst �� 30 9. Musik �� 31 10. Teater �� 34 11. Biograf og film �� 35 12. Børnekultur �� 37 13. Unge �� 41 14. Dannelse, identitet og sammenhængskraft �� 44 15. Mulige kulturelle fyrtårne �� 48 16. Breddeaktiviteter �� 50 17. Eliteidrætsmiljøer �� 53 18. Faciliteterne �� 54 19. Naturens store potentialer �� 58 20. Kultur- og fritidsaktiviteters betydning for til- og fraflytning. �� 60 Oversigt over bilag: �� 62 Bilag 1.: Oversigt over ressourcepersoner i processen �� 63 Bilag 2: Borgerundersøgelsen �� 65 Bilag 3: Museumsstatistik �� 66 Bilag 4: Metoder �� 67 Bilag 5: Litteraturliste �� 68 2 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet Læsevejledning

Vi bringer et kort indledende resumé af Afsnit 14 indeholder en beskrivelse af kultur- rapportens hovedelementer. Herefter følger og fritidslivets betydning for dannelse, identi- en oversigt over kultursteder og kultur- og tet og sammenhængskraft. fritidsaktiviteter. Kulturkortene har fungeret som værktøjer undervejs i processen for at Afsnit 15 bringer en oversigt over mulige skabe overblik over de mange forskellige kulturelle fyrtårne og en definition herpå. aktiviteter, der foregår på Lolland. Afsnit 16 beskriver kort det mangfoldige og Afsnit 3 viser Lolland Kommunes økonomi- rige foreningsliv med breddeidræt og aften- ske udgifter og fordelingen heraf på kultur- skoler m.m. og fritidsområdet. Afsnit 17 er et sammendrag af et fokusgrup- Afsnit 4 er en opsamling på bidrag fra peinterview om eliteidrætsmiljøer i Lolland kultur- og fritidsaktører til en fælles SWOT Kommune. analyse. Afsnit 18 bringer en beskrivelse af faciliteter Afsnit 5 bringer et sammendrag af analysen til fritidsaktiviteter og sammenligner niveauet over borgernes fritidsvaner i Lolland Kom- med udvalgte andre kommuner. mune 2017. Borgeranalysen er opdelt i en række delanalyser: Karakteren og omfang Afsnit 19 handler om de mange potentialer, af fritidsaktiviteter, rammerne for fritids- der er i naturområderne på Lolland. aktiviteter, borgernes bevæggrunde for at dyrke aktiviteter i fritiden og de ikke-aktives Afsnit 20 beskriver kultur- og fritidslivets be- bevæggrunde for ikke at gøre det, sammen- tydning for til- og fraflytningen på Lolland. hænge mellem borgernes trivsel og deres fritidsvaner samt de frivilliges engagement Undervejs i rapporten bringer vi flere kon- og tilfredshed med udbuddet på kultur-, krete forslag til overvejelser og fokuspunkter idræts- og fritidsområdet. i den videre udvikling af kultur- og fritidslivet i kommunen. Borgeranalysen er et selvstændigt notat til denne rapport og kan downloades fra Lol- land Kommunes hjemmeside www.lolland.dk/fritidsvaner

Afsnit 6 til12 indeholder en beskrivelse af kulturlivet inddelt efter de enkelte kulturom- råder.

Afsnit 13 er et særskilt afsnit om udviklings- potentialerne på ungeområdet. Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 3 1. Resumé

MARKANT FÆRRE BØRN OG UNGE folk en fælles erkendelse af, at der mangles I LOLLAND KOMMUNE FREM MOD et mødested/hus til forskellige aktiviteter for 2029. og med unge. Den seneste befolkningsprognose1 tegner et lidt forstemmende fremtidsbillede – også Der er endvidere stor tilfredshed med for- hvis man ser på tallene med kultur- og fri- valtningen og sparringen herfra og med den tidsaktørers øjne. politiske bevågenhed og velvilje. Det bevirker, at der er meget kort afstand fra idé til Det fremgår af befolkningsprognosen, at der handling, og at det opleves som let at få nye forventes et fald i antallet af børn, unge og ting/aktiviteter til at ske. erhvervsaktive over de kommende år. Speci- fikt i forhold til børn i alderen 0-16 år for- HVORDAN AKTIVERE DE IKKE-AKTI- ventes antallet at falde med godt 1050 børn VE BORGERE? frem mod 2029. Samtidig forventes det, at Fokusgruppeinterviews viser også, at én af antallet af ældre over 65 år vil stige med de største udfordringer for alle institutioner, godt 800 borgere i den samme periode. aktører og frivillige indenfor kultur, fritids- og Stigningen i antallet af ældre sker fortrinsvist idrætslivet er: Hvordan kan man aktivere de i byområderne, mens antallet falder i land- mere passive borgere i Lolland Kommune? distrikterne. Der er mange gode lokale eksempler på Det har stor betydning for kultur- og fritidsli- dette. Men på trods af det store frivillige en- vet, som må anstrenge sig yderligere både i gagement i kommunen er det tvivlsomt, om forhold til de børn og unge, der er (tilbage) det frivillige foreningsliv og kulturinstitutio- og som må lave særlige tiltag for at tiltræk- nerne alene kan løfte opgaven med at mind- ke nye borgere, der kommer til Lolland. Fx ske den sociale ulighed i fritidsdeltagelsen. ved at tage målrettet kontakt til nye tilflyttere med tilbud om at indgå i forpligtende fælles- Vores vurdering er, at der generelt vil være skaber i lokalområderne. behov for mere strukturerede indsatser og samarbejder - også på tværs af forvaltnin- ET STÆRKT OG MANGFOLDIGT gerne i Lolland Kommune. FORENINGSMILJØ MED MANGE ILDSJÆLE OG FRIVILLIGE. Kultur- og fritidsaktører i fokusgruppeinterviews og ved enkeltbesøg pointerer det stærke og mangfoldige foreningsmiljø, som er båret af en stor vilje og engagement hos de mange ildsjæle og frivillige.

Generelt udtrykker deltagerne stor tilfredshed med antallet af mødesteder og faciliteter. Dog er der hos både kultur- og idræts-

1Lolland Kommune: Befolkningsprognose 2017 – 2029. 4 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet

BORGERNES FRITIDSVANER I LOL- villige engagement med ønsket om at gøre LAND KOMMUNE noget, som er vigtigt for lokalsamfundet. Konklusioner fra vores Borgerundersøgelse kan opsamles i følgende punkter: KULTURINSTITUTIONERNES OG FORENINGERNES BETYDNING FOR • Stor social ulighed i fritidsdeltagelsen DANNELSE, IDENTITET OG FÆLLES- • Aktive borgere trives bedst SKABER. • Variation i fritidsdeltagelsen på tværs af I vores Borgerundersøgelse er der respon- aldersgrupper denter, der mere specifikt nævner, hvad der • Udbredt tilfredshed med udbuddet fritids- gør aktiviteten/oplevelsen god for dem, når aktiviteter, men yngre borgere er mindst det gælder kulturaktiviteter for børn. For tilfredse nogle borgere er muligheden for læring og • Stort frivilligt engagement i lokalsamfundet ’at børnene får noget med hjem’ helt det centralt. Andre peger på bl.a. det sociale • Aktivitetsniveauet og tilfredsheden er la- sammenhold i forbindelse med aktiviteter- vest i kommunens yderområder ne. Og endelig er der borgere, som lægger • Biblioteket og filmtilbud er de to mest be- vægt på, at børn, unge og voksne bliver nyttede kulturtilbud aktivt inddraget i fritidsaktiviteterne og tager medejerskab. De enkelte punkter analyseres og uddybes yderligere i rapporten ligesom fremtidige I rapporten beskrives også de enkelte kul- udviklingsområder skitseres. turelle områder og kulturinstitutionernes aktuelle udfordringer – også af økonomisk KULTUR, FRITID OG IDRÆT GIVER art. Biblioteket og biograftilbud er borgernes SAMMENHÆNGSKRAFT I LOKALOM- mest benyttede kulturtilbud i Lolland Kom- RÅDERNE mune. Og de to brancher rammer også et Resultaterne fra både fokusgruppeinterviews meget bredt publikum. Vi vurderer, at især og borgerundersøgelsen tyder på, at kultur- biblioteket, men også de andre kulturinsti- og fritidsområdet kan bidrage til denne udvik- tutioner, museer og musikskole, er meget ling. Fx svarer 61% af borgerne på Lolland, vigtige samarbejdspartnere i især tværkom- at de dyrker aktiviteter sammen med venner munale social- og sundhedsorienterede ind- og bekendte. Og de borgere, der arbejder satser, og dermed også som led i at opfylde frivilligt på området, begrunder især deres fri- Lolland Kommunes plan- og udviklingsstrategi. Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 5 NATUREN HAR ET STORT POTEN- hederne for at etablere kulturruter i landska- TIALE bet ”Lolland på tværs” med historier, natur, På landsplan er naturen den vigtigste arena mindesmærker og besøgssteder. Eller fx for voksnes idrætsaktiviteter. Borgerundersø- ved at etablere flere pilgrimsruter eller ved gelsen har vist, at rigtig mange borgere på at kultur- og idrætsaktører går sammen og Lolland benytter sig af de anlagte motions- skaber nye aktiviteter på tværs i det åbne stier og ruter rundt omkring i kommunen, og rum/landskaberne. at også en del af de borgere, som ellers ikke dyrker faste fritidsaktiviteter, benytter naturen Lolland Kommune har dermed et stort på denne måde. potentiale i den varierede natur, der karakteriserer kommunen. Det er derfor væsent- Samtidig viser undersøgelsen også, at nær- ligt med fortsat fokus på, hvordan naturens heden til naturen er den faktor, der betyder potentialer kan udnyttes endnu bedre i den mest for tilflytterne. videre udvikling af fritidslivet i kommunen – i god overensstemmelse med kultur- og I alle fokusgruppeinterviews peger deltager- fritidspolitikkens fokus på de stedbundne ne på Lollands mange stedbundne poten- potentialer - og kommuneplanens afsnit tialer som en kæmpe styrke. Deltagerne er 14, hvor målet er, at naturen er et vigtigt også enige i, at man i langt højere grad kan grundlag for styrkelse af sundhed og trivsel, udnytte øens kulturhistoriske steder og land- og at der skal være nærhed og umiddelbar skaber. Konkret peges der på Dodekalitten, adgang til natur ved byer og landsbyer i på Reventlow-Museet, Naturpark Maribo Lolland Kommune. Søerne og Naturpark Nakskov Fjord. Interviewpersonerne har bl.a. drøftet mulig- 6 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 2. Kulturatlas:

OVERSIGT OVER KULTURSTEDER OG KULTUR- OG FRITIDSAKTIVITETER

Vi har introduceret og arbejdet med ele- De mange forsamlingshuse, lokalhistori- menter fra metoden Cultural Planning. ske arkiver, skoler, foreningsmødesteder og Metoden går ud på at identificere de kultu- mange museumslignende udstillingssteder relle ressourcer i et område og bruge disse er spredt ud over hele øen og kan medvirke ressourcer på en strategisk måde til at nå til at fremme den lokale identitet og stolthed. centrale udviklingsmål. Det vil dog fremgå af vores borgerunder- Lolland Kommune har ud fra aktuel viden søgelse, at der er lidt flere frivillige og flere om kultursteder og kultur- og fritidsaktivi- aktivitetstilbud i byerne, end der er ude i teter udarbejdet de to kort, som har funge- landområderne. ret som et værktøj undervejs i processen. Kulturkortene er således blevet ajourført i forbindelse med fokusgruppeinterviews, feltstudier og arbejdsgruppemøder. Vi anbefaler, at Lolland Kommune arbejder videre med at gøre kortene elek- Som det fremgår, er der ingen markante troniske, så der kan linkes direkte til alle ”bare” pletter på kulturkortene: Lolland er foreningers, kulturaktørers og faciliteter- godt dækket ind med både faciliteter, mø- nes hjemmesider. desteder, aktivitetstilbud og muligheder for kulturelle oplevelser. Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 7

KULTURSTEDER

Forsamlingshuse Kulturhuse Golfanlæg Musikskoler Stadion- og sportshaller

Kortene er trykt i fuld størrelse bagerst i rapporten.

KULTURELLE OPLEVELSER OG EVENTS

Biblioteker Biografer Events Kirker Kunst Lokalhistoriske arkiver Museer Teatre

Kortene er trykt i fuld størrelse bagerst i rapporten. 8 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 3. Udgifter til kultur, fritid og idræt i Lolland Kommune

Lolland Kommune har i budget 2017 afsat i koster det 1.299 kr. pr. indbygger i Lolland alt 63.751.000 kr. til kultur- og fritidsområ- Kommune. Et beløb, som ligger noget over det. landsgennemsnittet, og som også ligger Heraf går 24.834.000 til sport og fritid og over niveauet for, hvad andre udvalgte kom- 38.917.000 kr. til kulturområdet. muner bruger på sport og fritid.

I de følgende to tabeller viser vi Lolland Kommune 2007 2017 Kommunes udgifter til kultur, fritid og idræt i Lolland 256 391 forhold til andre udvalgte sammenlignelige Varde 211 373 kommuner2: Thisted 247 394 Lemvig 206 392 Kommune 2007 2017 Kalundborg 212 285 Lolland 801 1299 Vordingborg 246 528 Varde 889 1226 Guldborgsund 336 436 Thisted 820 1071 Landsgennemsnit 362 484 Lemvig 647 1085 Kalundborg 1149 1003 Tabel 2. Udgifter i kr. til kultur pr. indbygger: Vordingborg 950 633 Guldborgsund 1043 1051 Over en 10-årig periode er der sket en stig- Landsgennemsnit 1049 1188 ning i udgifterne til kultur i Lolland Kommu- ne. I 2017 koster de kommunale udgifter til Tabel 1. Udgifter i kr. til sport og fritid pr. kultur 391 kr. pr. indbygger. Det er et beløb, indbygger: som svarer til nogle af de øvrige udvalgte kommuner her, men som ligger noget un- Over en 10-årig periode er der sket stig- der landsgennemsnittet for de kommunale ning i udgifterne til sport og fritid. I 2017 kulturudgifter.

Figur 1. Fordeling af udgifter i procent og kr. på fritidsområdet, 2017. 2 Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal, 2017. Der kan være variationer i måden at opgøre udgifter på i den kommunale kontoplan (fx hvor skolehaller hø- rer under). Sammenligninger på tværs af kommuner bør derfor tages med disse forbehold. Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 9

Som det fremgår af Figur 1 er langt den og også en lokal vurdering, om denne orga- største del af udgifterne på fritidsområdet nisationsform tilfører borgerne ekstra værdi. bundet til faciliteter – navnlig idrætshaller. De største aktører er de selvejende institutio- Det er også en lokal afgørelse, at man ner Maribo Hallerne og Nakskov Idrætscen- bruger forholdsvis store dele af budgettet ter. Begge steder er der også svømmehal og på vedligehold og driftstilskud til rammer – mindre haller, hvor der dyrkes alle former fremfor indhold og udvikling af aktiviteterne for idræt. og foreningslivet.

56% af kommunes driftsbudget er bundet Figur 2 viser budgetfordelingen på kulturtil de selvejende idrætscentre og haller fx området. Som i de fleste andre kommuner Errindlevhallen, Stokkemarke Hallen og Fejø er biblioteket den største kommunale kultur- Hallen. institution. 48% af midlerne går til Lolland Bibliotek og Borgerservice. I alt 18.480 mio. Øvrige haller, sale og bygninger til fritids- kr. i 2017. formål på Lolland er kommunale. Set med en borgersynsvinkel er organisationsformen Dernæst tildeles Lolland Musikskole 10% af ligegyldig, men for kommunens udgiftssty- budgettet, svarende til 3.964.000 mio. kr. ring giver det nogle særlige udfordringer i De øvrige udgiftsposter er frie midler, der forhold til prioriteringen af midler til vedlige- tildeles efter ansøgning eller tildeles som hold og nye anlægsopgaver. driftstilskud til de selvejende institutioner, fx de statsanerkendte museer og egnsteatret Omvendt er der fordele ved ordningen for Nørregadeteatret. de selvejende haller, idet det kan være lettere for selvejende haller at skaffe ekstra ind- Både musikskolen, de statsanerkendte muse- tægter og sponsorer. Det har de kommunale er og egnsteatret samfinansieres mellem haller ikke samme muligheder for, men har staten og Lolland Kommune. Ændringer i det måske heller ikke så stort et behov herfor. kommunale tilskud vil således direkte indvir- ke på størrelsen af det statslige tilskud. Det er en lokal kommunal afgørelse, hvor- vidt man ønsker at have selvejende haller,

Figur 2. Fordeling af udgifter i procent og kr. på kulturområdet, 2017. 10 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 4. Styrker, svagheder, muligheder og trusler.

Gennem tre fokusgruppeinterviews har vi sammen med deltagerne udarbejdet en SWOT analyse. SWOT er en forkortelse af ordene: Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats – oversat til dansk: Styrker, svagheder, muligheder og trusler. Metoden giver overblik over et givent områdes styrke- og konkurrencesituation gennem fokus på de fire ovenstående kategorier.

Her bringes en fælles opsamling på drøftelser blandt deltagere i interviews fra Kultur, Fritid og Erhverv/Turismeområderne:

STYRKER -på kultur og idrætsområdet SVAGHEDER – i kultur- og idrætsområdet

• Et stærkt og stort foreningsmiljø • Manglende kontakt og samarbejder ind i folke- • Vilje og engagement hos de mange ildsjæle og skolen i forbindelse med Åben Skole samarbej- frivillige der • Mange mødesteder og faciliteter • Mangler kulturhus/mødested for unge • Mange stedbundne potentialer • Stor kommune med dårlig infrastruktur • Stærke attraktioner på kunst- og kulturområdet • Mange små pastorater (lokalpatriotisme) og fort- • Aktive landsbyer med mange frivillige sat psykologiske skel mellem Nakskov og Maribo • Gode og brugbare netværk skaber forholdsvis let • Stor fraflytning af unge – medfører bl.a. mangel større arrangementer som fx Fjorddage, Kulturfe- på nye ledere stival og byjubilæer. • Aftenskoler oplever unfair konkurrence fra bl.a. • Rummelige foreninger og støtte til ressourcesvage bibliotekerne børn • Splid mellem kunstnere • En lyttende forvaltning, som giver god sparring • Mange medarbejderskift i forvaltningen og service • Kommunale projekter konkurrerer mod hinanden • Korte beslutningsveje og let at få nye ting/aktiviteter til at ske • Politisk velvilje overfor kultur og fritids-området

MULIGHEDER – i omgivelserne TRUSLER - i omgivelserne

• Mere samspil mellem kultur, fritid og idræt • Demografien (de ældre frivillige, de unges fraflyt- • Bedre koordinering af især kulturtilbud herunder ning) flere opsøgende aktiviteter i forhold til Kulturtje- • Ressourcesvaghed ift. udvikling/professionalise- nesten ring • Udnytte de stedbundne potentialer i Dodekalitten • (For) meget afhænger af frivillige=tiltag går i stå/ og Reventlow manglende fokus og tid • Udvikle kunstnersamarbejder yderligere fx sam- • Mange forfaldne huse i landsbyerne hæmmer men med kunstneren John Kørner og tænke stort! bosætning • Inddrage unge selv i planerne for et kommende • De gamle kommunegrænser ungdomshus • Tendensen til at transportere tilskuere ind til Kø- • Udbygge de personlige relationer blandt aktører benhavn for at ”opleve” kultur – i stedet for at få • Udbygge korsamarbejder på tværs kulturaktiviteter og tilbud til Lolland. • Målrettet kontakt til nytilflyttere • Nakskov Kulturhus: Kan på sigt samle events, koncerter og netværk og dække behovet for mel- lemstort spillested for musik og teater • Skabe teateraktiviteter for mellemtrinnene fx via refusionsordningen Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 11

I det følgende oplister vi nogle af elementer- ter til især børn og unge, som skal trans- ne, som de medvirkende i fokusgruppeinter- portere sig selv. views fremhævede: • Aktører både i kultur- og i fritidslivet pointerer det vanskelige ved at rekruttere STYRKER: unge ledere/frivillige og dermed sikre -er dét kultur- og fritidsområdet er gode til. naturlige generationsskifter i grupper Det er nogle karakteristika, der giver kultur- og foreninger. Af den simple grund, at og fritidsområdet god slagkraft: mange unge rejser fra landsdelen for at videreuddanne sig. • Alle pointerer det stærke og mangfol- • Trods en forlængst overstået kommunal- dige foreningsmiljø, som er båret af en reform er der fortsat mange små pasto- stor vilje og engagement hos de mange rater (og dermed lokalpatriotisme) og ildsjæle og frivillige fortsat psykologiske skel mellem Nak- • Generelt udtrykker deltagerne stor til- skov- og Mariboområderne. Det betyder, fredshed med antallet af mødesteder og at det ikke er så ligetil, at lave fælles ak- faciliteter – dog er der både hos kultur- tiviteter og tiltag på tværs af foreninger, og idrætsfolk en fælles erkendelse af, at aktiviteter og områder: Kendskabet til der mangler et mødested/hus til forskelli- hinanden og til hinandens arbejdsområ- ge aktiviteter for unge. der og kompetencer er ikke så stor. • Der er stor tilfredshed med forvaltningen og sparringen herfra og med den politi- MULIGHEDER: ske bevågenhed og velvilje. Det bevirker, Mulighederne på markedet kan være mange at der er kort afstand fra idé til handling, eller få. og at det opleves som let at få nye ting/ aktiviteter til at ske. Med muligheder forstår vi alle de ting, som kan udvikles eller opstå, hvis aktørerne og SVAGHEDER: omgivelserne på kultur- fritids- og idrætsom- Er de områder, som sætter kultur- og fri- rådet vil det. Her fremhæver de interviewede tidsområdet i en dårlig situation, og hvor helt entydigt, at der skal mere koordinering der absolut er ”plads til forbedringer”: Her og samspil til. peger deltagerne især på: • Mere samspil mellem kultur, fritid og • Kultur- og fritidslivets udfordringer med idræt. Det gælder både at bruge hinan- at få kontakter og samarbejder i regi af dens faglige ressourcer, men også at få den åbne skole. Der er således store for- mulighed for at udbygge de personlige ventninger til samarbejdet med den åbne relationer mellem aktører og frivillige på skole, og den nye forvaltningsstruktur, kultur, fritids- og idrætsområdet. som forhåbentlig åbner op for et tættere • Bedre koordinering af især kulturtilbud samarbejde. Måske kan der fremmes herunder flere opsøgende aktiviteter i nogle processer internt i forvaltningen/ forhold til at synliggøre og bruge Kultur- fremme en bedre kommunikation mel- tjenesten. Fokusgruppedeltagere efterly- lem rådhusets faglige ”søjler”? (vi ved, ser især en bedre koordinering af pla- kommunikation er ofte personbåret). cering af festivaler på Lolland. Der har • Kultur- og fritidsaktørerne påpeger også, gennem de senere år været en tendens at Lolland er en stor kommune med en til, at alle lokalsamfund skal have deres decideret dårlig infrastruktur, når det egen festival. Men de nye festivaler bør gælder offentlige transportmuligheder. tage behørigt hensyn til de ”gamle” festi- Det gør det vanskeligt at tilbyde aktivite- valers datoer og perioder. 12 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet

• Koordineringen behøver ikke nødven- Vi hører ofte om den store sociale skævhed digvis at være en kommunal opgave. på Lolland - hvilket også brugerundersøgel- Aktørerne kan selv gøre meget fx i form sen vidner om. Helt konkret: Det slår igen- af at benytte de allerede tilgængelige nem hvem, der er aktive. kulturplatforme, som Kulturnaut og Visit Lolland Falster. Her er det muligt at for- • Befolkningens sammensætning på Lol- midle kultur- og fritidsaktiviteterne gan- land er en stor udfordring. Problema- ske gratis (indtil videre). tikken med unge, der fraflytter øen, et • Som kommune kan det være en idé at børnetal, der falder støt og en stigende tydeliggøre hvilken platform, der er mest ældregruppe er vilkår, som også har benyttet / eller lettest at benytte, fx Visit betydning for kultur- og fritidslivet. Det er Lolland Falster, som Lolland Kommune i noget, som alle interviewede kender til øvrigt også bidrager økonomisk til. og taler med om. Mange frivillige synes • Udnytte de stedbundne potentialer i Do- det er en næsten uløselig gåde at arbej- dekalitten og Reventlow-Museet. Fx også de med fx generationsskifte i en forening ved at etablere kulturruter i landskabet – for de unge er der ikke til at tage over. ”Lolland på tværs” med historier, natur, Til gengæld er der også mange fordele mindesmærker og besøgssteder mv. ved at frivillige på Lolland er ældre: De udgør en stabil arbejdskraft med årelan- TRUSLERNE: ge erfaringer inden for deres respektive Trusler er faktorer fra omgivelserne der truer felter. kultur- og fritidsområdets udviklingsmuligheder. Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 13 5. Borgerundersøgelsen

Konklusioner fra borgerundersøgelsen kan borgere, som ikke går til faste aktiviteter i opsamles i de følgende punkter: fritiden, og der er meget store forskelle i aktivitetsniveauet på tværs af uddannelses- • Stor social ulighed i fritidsdeltagelsen grupper. • Aktive borgere trives bedst Såfremt kommunens ambitiøse målsætning • Variation i fritidsdeltagelsen på tværs af om at blive den mest aktive kommune i aldersgrupper landet målt på andelen af aktive inden 2025 • Udbredt tilfredshed med udbuddet fritids- skal indfries (Lolland Kommune 2015), er aktiviteter, men yngre borgere er mindst der derfor behov for en massiv indsats for i tilfredse højere grad at nå ud til den inaktive gruppe • Stort frivilligt engagement i lokalsamfun- af borgere i kommunen og dermed mindske det den sociale ulighed i fritidsdeltagelsen. • Aktivitetsniveauet og tilfredsheden er lavest i kommunens yderområder • Biblioteket og filmtilbud er de to mest Vi foreslår, at Lolland Kommune fx over- benyttede kulturtilbud vejer at arbejde målrettet på øget tilgæn- gelighed for mindre bemidlede og udsat- I det følgende gives en kort uddybning af de te målgrupper. enkelte punkter, samt hvilke fremtidige udviklingspotentialer resultaterne giver anled- ning til at diskutere. På trods af det store frivillige engagement i kommunen er det tvivlsomt, om det frivillige STOR SOCIAL ULIGHED I FRITIDS- foreningsliv alene kan løfte opgaven med at DELTAGELSEN mindske den sociale ulighed i fritidsdeltagel- Kultur- og fritidsområdet i Lolland Kommune sen. bærer generelt præg af store kontraster. På den ene side er der tale om en kommune med et bredt foreningsliv og et stort frivilligt engagement – særligt på kulturområdet. På den anden side er der en stor andel af 14 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet

til borgernes mentale sundhed (Thøgersen & Vores vurdering er, at der generelt vil Næser 2016), hvilket er i god overensstem- være behov for mere strukturerede ind- melse med det relativt nye koncept ’ABC for satser og samarbejder på tværs af forvalt- mental sundhed’, som flere kommuner i dag ningerne. lader sig inspirere af (Koushede 2015).

Øget samarbejde med eksempelvis socia- Den tætte sammenhæng mellem fritidsdel- lområdet eller sundhedsområdet vil være i tagelsen og borgernes trivsel, understre- god overensstemmelse med Plan- og udvik- ger igen behovet for indsatser for at skabe lingsstrategiens fokus på, at investeringer mulighed for, at endnu flere borgere i kom- på socialområdet i højere grad bør ses som munen kan blive aktive. Det er indsatserne investeringer i ’gode liv’, hvor kultur- og fri- nævnt i det foregående afsnit gode eksem- tidslivet kan spille en væsentlig rolle (Lolland pler på. Kommune 2016). VARIATION I FRITIDSDELTAGELSEN Udviklingsprojektet ”Godt begyndt”, initieret PÅ TVÆRS AF ALDERSGRUPPER af de to sektorer for kultur, fritid og borger- Spørgeskemaundersøgelsen har vist en stor service og Dagtilbud, ligger helt i forlængel- aldersmæssig variation i fritidsdeltagelsen. se af Lolland Kommunes strategiske planer I særdeleshed er der et udviklingspotentiale og bør derfor få al den lokale opbakning, blandt de ældre mænd over 65 år og blandt som tænkes kan. kvinder i aldersgruppen 36-50 år, hvor der Endvidere arbejder Museum Lolland Falster er mange ikke-aktive borgere. også med et udviklingsprojekt og mental Fælles for de ikke-aktive borgere er, at de sundhed i forbindelse med den regionale lægger vægt på fleksibilitet, nærhed og kulturaftale. Endnu et prisværdigt initiativ, tilgængelighed, hvis de skulle starte på en hvor en kulturinstitution indgår i tværgående fritidsaktivitet. samarbejder om at løfte også den mentale sundhed på Lolland, og hvor indsatserne kan indgå i Lolland Kommunes langsigtede Der er – sammenlignet med andre steder udviklingsperspektiver om det gode liv. – mange borgere i Lolland Kommune, som lægger vægt på økonomisk tilgæn- AKTIVE BORGERE TRIVES BEDST gelighed, hvilket ligeledes kunne være et argument for at arbejde for prisbillige Borgerundersøgelsen har vist, at der er en fritidstilbud for voksne målgrupper med tæt sammenhæng mellem borgernes trivsel disse behov. og deres deltagelse i fritidsaktiviteter: De borgere, der dyrker aktiviteter i fritiden sco- Derudover kan det være et væsentligt res markant højere på WHO’s trivselsindeks, fokuspunkt i den fremtidige udvikling af end de borgere, der ikke går til faste fritids- fritidstilbud og faciliteter, at mænd og aktiviteter. kvinder lægger vægt på forskellige ting, Ud fra borgerundersøgelsen i Lolland Kom- når de skal vælge rammen for deres fri- mune er det ikke muligt at sige noget om, tidsaktiviteter. Kvinder lægger i betydeligt i hvilken retning sammenhængen går. Det større grad end mænd vægt på tryghed er meget sandsynligt, at borgere, der trives og sikkerhed omkring faciliteten, at faci- godt og har mentalt overskud, også er mere liteten er ren og velholdt, samt at der er tilbøjelige til at deltage i fritidsaktiviteter end dygtige undervisere på stedet. Omvendt betyder moderne udstyr og rekvisitter borgere, der ikke trives. mere for mænd end for kvinder. En tidligere undersøgelse har dog vist, at det er en udbredt holdning, at deltagelse i fritidsaktiviteter i sig selv kan bidrage positivt Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 15 Interessant er det også, at ældre borgere STORT FRIVILLIGT ENGAGEMENT I skiller sig ud fra de øvrige aldersgrupper ved LOKALSAMFUNDET i højere grad at lægge vægt på det sociale Spørgeskemaundersøgelsen har vist, og omkring fritidsdeltagelsen, at faciliteten er fokusgruppeinterviewene har bekræftet, i lokalområdet, og at der er trygt og sikkert at Lolland Kommune – på trods af sociale omkring faciliteten. udfordringer – bærer præg af et stort frivilligt engagement – i særdeleshed på kulturområ- UDBREDT TILFREDSHED MED UD- det. BUDDET AF FRITIDSAKTIVITETER. YNGRE BORGERE ER MINDST TIL- Dette er i god overensstemmelse med, at der FREDSE. er en høj foreningstæthed i kommunen. På Analysen viser, at langt de fleste borgere folkeoplysningsområdet er foreningstæthe- overordnet er tilfredse med udbuddet af den i Lolland Kommune meget højt – både fritidsaktiviteter i kommunen. Der er dog sammenlignet med situationen på landsplan samtidig en klar tendens til, at unge borge- og i sammenlignelige kommuner. re i Lolland Kommune er mindre tilfredse end ældre borgere – særligt når det gælder Der er dermed et stort potentiale for, at det udbuddet af fritidsaktiviteter. frivillige engagement også i fremtiden kan bidrage til sammenhængskraften i kommu- I kombination med borgernes uddybende nen. Særligt interessant er det, at de frivilli- kommentarer i spørgeskemaet, hvor mange ge især begrunder deres engagement med ligeledes betoner vigtigheden af gode tilbud muligheden for at gøre noget for lokalsam- til de unge, kan det være relevant at have fundet. Det lokale miljø omkring den frivil- særligt fokus på denne gruppe fremadrettet. lige indsats er dermed centralt for mange Ikke mindst i lyset af befolkningsprognoser- frivillige. ne, som forudser en stor stigning i andelen af ældre borgere i Lolland Kommune (Lol- Det er derfor vigtigt, at kommunen fortsat land Kommune 2017), er det væsentligt at bakker op om det frivillige engagement, have fokus på tiltag, der kan øge sandsyn- og at aktiviteterne fortsat kan foregå lokalt, ligheden for fastholdelse af yngre borgere hvilket de frivillige lægger vægt på i de eller tilbageflytning efter endt uddannelse. uddybende kommentarer. Derudover efterlyser de frivillige bedre muligheder for kurser Udbuddet af tilbud til unge kan dog være – særligt i hvordan man driver en forening. udfordret af, at der i mange områder vil Endelig har de frivillige fokus på en let og være et begrænset antal af borgere i denne ubesværet adgang til forvaltningen og be- målgruppe, hvorfor det kan være nødven- grænset administration. digt at samle tilbuddene, eventuelt i forbindelse med uddannelsesinstitutioner. 16 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet

befolkningsudviklingen kan det være nød- vendigt at samle nogle af tilbuddene. Ikke En mulighed kunne være at fokusere på desto mindre er det i lyset af undersøgelsens udviklingen af flere nicheprægede tilbud resultater vigtigt at være opmærksom på, rundt omkring i de mindre samfund, hvordan der alligevel kan tages decentrale Det kan fx være specialidrætsgrene som hensyn. ridning og skydning, som kræver særlige forhold eller kendte instruktører, eller det BIBLIOTEKET OG FILMTILBUD ER DE kan være særlige hobbyaktiviteter, som fx vævning, eller andre pladskrævende ak- TO MEST BENYTTEDE KULTURTIL- tiviteter, - aktivitetstilbud, hvor man kan BUD. deles om funktioner på tværs af geogra- Ud over de faste fritidsaktiviteter, som bor- fiske skel og som potentielt kunne tiltræk- gerne går til eller dyrker på regelmæssig ke deltagere både fra byerne og fra de basis, er de blevet bedt om at svare på, hvor øvrige mindre landsbyer, så pendlingen ofte de benytter en række forskellige kultur- ikke kun foregår fra land mod by, men tilbud: Biografen/filmtilbud, teatret, biblio- også den modsatte vej. teket, koncerter, museer, foredrag/debatter, sportsbegivenheder, kulturaktiviteter målret- tet børn samt øvrige kulturtilbud (figur 3). AKTIVITETSNIVEAUET OG TILFREDS-

HEDEN ER LAVEST I KOMMUNENS Som det fremgår, er biblioteket det kultur- YDEROMRÅDER tilbud, borgerne oftest benytter sig af. Knap På tværs af de forskellige temaer i analysen en tredjedel af borgerne benytter biblioteket er der fundet variationer på tværs af for- mindst en gang hver tredje måned, og 19% skellige typer af lokalsamfund. Kommunens af borgerne gør det mindst en gang om landdistrikter repræsenterer både et lavere måneden. Også biografen er et populært aktivitetsniveau og en lavere tilfredshed med kulturtilbud, som 30% af borgerne benytter udbuddet af aktiviteter end kommunens stør- mindst hver tredje måned. Til forskel fra ste byer, Maribo og Nakskov. biblioteket er der dog betydeligt færre som benytter tilbuddet oftere. Til gengæld er det At aktivitetsniveauet er størst i byerne er i samtidig det tilbud, færrest angiver, at de god overensstemmelse med tendenserne aldrig benytter. Det indikerer, at det at gå på idrætsområdet på landsplan og dermed i biografen har den bredeste appel blandt ikke et særkende for Lolland Kommune. I borgerne. lyset af de uddybende kommentarer er det 17% af borgerne går til sportsbegivenhe- dog alligevel væsentligt at være opmærksom der som tilskuer mindst en gang hver tredje på variationen på tværs af forskellige typer måned, mens det gør sig gældende for 16% af lokalsamfund. Mange borgere efterlyser ift. kulturaktiviteter/oplevelser målrettet børn. mere aktivitet i yderområderne, bedre trans- For de øvrige kategorier: Museum, koncert, portmuligheder og udtrykker bekymring for teater og foredragsarrangementer deltager centralisering i Nakskov og Maribo. mellem 10 og 15% af borgerne mindst en gang hver tredje måned. Geografisk set er tilfredsheden med ud- I det følgende beskrives status og mulige buddet af fritidstilbud lavest i kommunens udviklingspotentialer i kulturinstitutioner sydøstlige del, som også er et af de områder og kulturforeninger med udgangspunkt i i kommunen, som har været hårdest ramt den aktuelle borgerundersøgelse. I enkelte af fraflytning. Tendenserne illustrerer meget tilfælde suppleres med oplysninger fra andre godt dilemmaet med, at det kan være van- aktuelle undersøgelser eller oplysninger fra skeligt at opretholde et stort aktivitetsudbud i Danmarks Statistik. samtlige mindre lokalsamfund. Som følge af Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 17

Figur 3 Borgernes øvrige brug af kultur- og fritidstilbud Figuren viser, hvor ofte respondenterne benytter de forskellige kultur- og fritidstilbud (i pct.).

Figuren skal læses på den måde, at fx 6 pct. af respondenterne, der har svaret på om de går i biografen (n = 681), gør det mindst en gang om måneden, mens 27 pct. går i biografen mindst en gang om året. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’, er sorteret fra. Derfor varierer n på tværs af de enkelte spørgsmål: n: 614-681. 18 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 6. Kulturinstitutioner og -foreninger

LOLLANDS BIBLIOTEK OG BORGER- kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrif- SERVICE ter, lydbøger og andre egnede materialer til Indledningsvist viser vi, hvordan Lolland rådighed såsom musikbærende materialer Kommunes udgifter til folkebiblioteker ligger og elektroniske informationsressourcer, her- i forhold til andre udvalgte sammenlignelige under Internet og multimedier. Derudover er kommuner: det også nævnt, at folkebibliotekerne formidler kommunalt og statslig information og Kommune 2007 2017 information om samfundsforhold i øvrigt. Lolland 379 420 Varde 443 486 Lolland Bibliotekerne består af 3 afdelinger: Thisted 405 386 Nakskov, Maribo og Rødbyhavn med selv- Lemvig 359 450 betjening alle ugens dage fra kl. 07.00 til Kalundborg 321 392 22.00. Dertil kommer 6 biblioteksbetjenings- Vordingborg 417 397 punkter i Dannemare, Fejø, Femø, Holeby, Guldborgsund 545 571 Søllested og Stokkemarke. Landsgennemsnit 456 436 Siden september 2016 har Bibliotek og Borgerservice arbejdet mod en fusion med en fysisk sammenlægning af funktionerne i Tabel 3. Udgifter i kr. til folkebiblioteker pr. indbygger:3 Maribo og Nakskov.

I Lolland Kommune koster folkebibliotekerne I juni 2016 har Slots- og Kulturstyrelsen 420 kr. pr. indbygger, hvilket er lidt under gennemført en national bruger- og bench- landsgennemsnittet for kommunale biblio- markundersøgelse på folkebiblioteksområ- teksudgifter. det. I Lolland Kommune har 814 borgere medvirket i undersøgelsen, som giver indblik I henhold til Biblioteksloven skal bibliote- i, hvordan Lolland Bibliotekerne klarer sig i kerne fremme oplysning, uddannelse og forhold til landets andre folkebiblioteker.

3 Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal, 2017. Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 19

Lolland Bibliotekerne klarer sig rigtig godt. mal-brugere. 1% i undersøgelsen er ikke- brugere. På tilfredshed scorer kommunen 89,6 ud af Flest brugere låner bøger, læser og benytter 100 points. Dette ligger noget over scoren arrangementer for voksne på biblioteket. på landsplan (88,3). Af materialer passer skønlitteratur til flest I det følgende refereres til undersøgelsens brugeres behov. Af arrangementer er det opsummering: arrangementer for voksne, der passer bedst til brugernes behov. BRUGERNE: I Lolland er der flest kvinder, som anvender UNDERSØGELSENS VURDERING ER: bibliotekerne. Det er samme billede som på Mange synes, at biblioteket har åbent, når landsplan. de har behov for det, og at det er et rart sted at være. Brugernes gennemsnitsalder er i Lolland Kommune på 57,5 år, hvilket er højere end Kommunen scorer 89,6 ud af 100 point i til- på landsplan. fredshed. Dette er over scoren på landsplan.

24% af brugerne har hjemmeboende børn. Langt de fleste er villige til at anbefale bibli- Det er færre end på landsplan. oteket til andre. NPS-scoren4 er 81,0, hvilket er højere end NPS på landsplan (76,0). BRUG AF BIBLIOTEKET: Flest bruger biblioteket i tidsrummet 13.00 – BIBLIOTEKETS HJEMMESIDE: 16.00 i hverdagen. Brugerne i Lolland Kommune benytter pri- mært bibliotekets hjemmeside til at søge og Fordelingen af brugerne er: 11% hyppi- bestille materiale samt tjekke lånestatus og ge-brugere, 60% brugere og 28% mini- forny.

4 NPS er et udtryk for, hvor villig brugerne er til at anbefale bibliotekerne til andre på en skala fra 0 til 10. (0=slet ikke og 10=helt sikkert). 20 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet PERSONALET: I Lollands Biblioteker og Borgerservice er der Flest benytter personalet til at finde materia- også en stigende benyttelse af de digitale ler (fx bøger). bibliotekstilbud. Således er der ca. 300 aktuelle brugere af eReolen. Der er generel tilfredshed med personalet på biblioteket. 88% finder, at personalet er Figur 4 nedenfor viser, at det samlede ma- synligt og opmærksomt! Mod kun 85% på terialeudlån i Lolland Bibliotekerne er fal- landsplan. Lolland Bibliotek og Borgerser- dende, især på musikområdet. Fra 298.761 vice ligger også højere på andre parametre, enheder i 2009 til 225.787 enheder i 2015 når det gælder brug af bibliotekets persona- Det ligner tendensen i resten af landet. le. Figuren viser dog også en udlånsstigning på ”Levende billeder”6 i Lolland Bibliotek og SELVBETJENTE BIBLIOTEKER: Borgerservice fra 19.596 enheder i 2009 til Omkring halvdelen af brugerne foretrækker 27.898 enheder i 2015. at besøge biblioteket, når der er personale. 84% har prøvet selvbetjente biblioteker i Udlån i alt pr. år er samtlige biblioteksma- kommunen. terialer i Lolland bibliotekerne: Bøger, eReo- . len, lydbøger, musik m.m. BOGUDLÅNET FALDER MENS BRU- GEN AF DIGITALE MEDIER STIGER Bibliotek og Borgerservice tilbyder undervis- Ifølge tænketanken Fremtidens Bibliotek ning inden for det digitale biblioteks store viser rapporten Digitale Biblioteksstrategier5, faglige udbud samt afvikler IT-cafeer. Der- at 28% af befolkningen bruger de digitale udover kan borgerne booke en ”bibliotekar” bibliotekstilbud en gang om måneden. I og/eller en ”IT-vejleder”. Endvidere yder 2014 var det tilsvarende brug på 14%. Der Borgerservice intensiv hjælp til selvhjælp ved er grund til at glæde sig over den stigende borgerpc’erne i åbningstiden. anvendelse af bibliotekernes digitale pro- I perioden 2009 – 2015 er antallet af års- dukter i landets biblioteker.

Figur 4. LollandBibliotekernes udlån i perioden 2009 – 2015. Udlån i alt og udlån af levende billeder. 5 Digitale Biblioteksstrategier er udarbejdet af af Moos-Bjerre & Lange for Tænketanken Fremtidens Biblioteker maj 2017. 6 ”Levende billeder” er udlån af de analoge film, som på en dvd og de digitale film, som på Filmstriben. Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 21

Figur 5. Regnskab for LollandBibliotekerne i perioden 2009 – 2015 værk i bibliotekerne faldet fra 37,7 til 25,2 • Bibliotek og Borgerservice understøt- stillinger. ter det aktive medborgerskab gennem adgang til viden, information, inspiration Budgettets fald i samme periode fremgår og refleksion (dannelse). af figur 5: fra 22.276 mio. kr. i 2009 til • Bibliotek og Borgerservice understøtter 18.718 mio. kr. i 2017. kommunens bestræbelser på at involvere alle borgere og støtte frivillighed gennem Lolland Bibliotek og Borgerservice har en aktive samarbejder med andre aktører. bred palet af arrangementer for børn og • Bibliotek og Borgerservice understøtter voksne, og antallet af arrangementer er aktivt en stærk næste generation inden stigende, fra 51 arrangementer i 2011 til 72 for sine arbejdsområder. arrangementer i 2015. Særlig på børneom- • Bibliotek og Borgerservice prioriterer rådet er Lolland gennem mange år kendt at få inviteret børn og unge indenfor til for sit flotte tilbud på børneteaterområdet. meningsfulde tilbud, der aktiverer og involverer dem. Fritids- og Kulturudvalget godkendte på • Bibliotek og Borgerservice understøtter deres møde 26. september 2016 nedenstå- kommunens borgeres anvendelse af ende vision for Bibliotek og Borgerservice digitale og andre løsninger på en sådan måde, at hjælp til selvhjælp fremmes • Bibliotek og Borgerservice skal sikre alle mest muligt. Lolland Kommunes borgere fri og lige • Bibliotek og Borgerservice udvikler sine adgang til kultur, viden, og læring samt fysiske rammer, så de er uhøjtidelige, bidrage til at styrke medborgerskab og venlige og imødekommende. demokrati. • Bibliotek og Borgerservice arbejder med • Bibliotek og Borgerservice bidrager til et at øge sin synlighed og være der, hvor mangfoldigt, levende og aktivt Lolland, borgerne er. hvor borgerne deltager aktivt i sam- fundslivet. 22 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet

I 2016 og 2017 er der taget spadestik til en • Digital dannelse/digitale fodspor, hvor mere intensiv formidlingsindsats i forhold til alle 4. og 9. klasser i Lolland Kommune børn og unge med følgende initiativer. Disse undervises af biblioteks- og borgerser- initiativer er planlagt i et tæt samarbejde vicemedarbejdere med Dagtilbud, Sundhedsplejen og Skoler: I foråret 2016 er der påbegyndt en moder- • Godt Begyndt, hvor alle dagplejebørn i nisering af biblioteksrummene både i Ma- Nakskov området kommer fast på bibli- ribo og Nakskov. Der skabes kontinueligt oteket oaser for fordybelse og opfindsomhed. Ud- • Mødregrupper mødes fast på biblioteket gangspunktet er, at borgernes rum skal byde i Maribo og Nakskov velkommen til alle; være imødekommende, • Sundhedsplejens projekter: DUÅ - de uhøjtidelige og fulde af overraskelser. utrolige år. Et vejledningsforløb for foræl- dre og rytmikhold for de små, Stimulastik forsøges afholdt på bibliotekerne. • Læsehunden Zitta

Vi vurderer, at der er potentialer i at prio- ritere biblioteket som et godt og neutralt mødested ved at opprioritere hyggelige mødefaciliteter for mindre grupper, adgang til kaffe m.m. Derved kan bibliotekerne medvirke til at facilitere forskellige kulturgrupper på tværs af både indhold og geografi. Det gør de i forvejen – men det kan synliggøres yderligere, at biblioteket er et godt mødested for arrangører af både kultur- og fritidsaktiviteter.

Vi vurderer, at bibliotekerne har en naturlig førertrøje på, når det gælder formidling og gennemførelse af børne- kulturaktiviteter og gode læseoplevelser. Bibliotekernes rolle er netop at fremme læselysten og udfordre børns sprog- og læsefærdigheder. (Fx Godt begyndt projektet, hvor biblioteket samarbejder med bl.a. Sundhedsplejen og Dagtilbud)

Dermed er biblioteket en afgørende samarbejdspartner i tværkommunale socialt- og sundhedsorienterede projekter, og som led i at opfylde kommunens plan- og udviklingsstrategi. Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 23 7. Museerne

MUSEUM LOLLAND-FALSTER oner er museet med til at lave blandt an- Museum Lolland-Falster er det lokale statsa- det spøgelsesvandringer og byvandringer, nerkendte kulturhistoriske museum med fire der laves udstillinger ’ud af huset’, åbne udstillingssteder: Stifts- og Frilandsmuseet udgravninger, fortælles på forskellige digi- i Maribo, Reventlow-Museet Pederstrup, og tale platforme, på skoler og ved offentlige Falsters Minder i Nykøbing Falster. Museum foredrag. Lolland-Falster er dannet i 2009/2010 ved Siden sommeren 2013 har de arkæologi- en sammenlægning af Lolland-Falsters Stifts- ske udgravninger i forbindelse med Femern museum, Guldborgsund Museum og Revent- projektet været en væsentlig aktivitet i muse- low-Museet Pederstrup. Museets ansvarsom- ets daglige virke. råde dækker således hele Lolland-Falster. Museum Lolland-Falster har været medstif- ter af Kulturtjenesten, administrerer Muse- I henhold til museumsloven skal de statsan- umssamråd Lolland-Falster og varetager erkendte museer varetage opgaver inden for interesser for de 23 mindre museer der er i de fem faglige søjler: Indsamling, registre- Lolland kommune. ring, bevaring, formidling og forskning. Derudover indgår Museum Lolland-Falster Museets aktiviteter spreder sig langt ud over ligeledes i regionale, nationale og internati- dets fire udstillingssteder. Der formidles mere onale forskningsprojekter. end 60 forskellige temaer gennem ture i landskabet, rådgivning ved bygningsrestau- FUGLSANG KUNSTMUSEUM reringer og gennem etablering af skiltning Fuglsang Kunstmuseum er et statsanerkendt ved for eksempel voldsteder eller i historiske kunstmuseum med geografisk virkeområde bymidter. I samarbejde med andre instituti- for Lolland-Falster og Sydsjælland og varetager – i lighed med Museum Lolland-Fal- ster – opgaver i henhold til museumsloven. 24 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet

Den prisbelønnede museumsbygning er Fuglsang Kunstmuseum arbejder med kunst- tegnet af den engelske arkitekt Tony Fret- formidling på mange niveauer og til alle ton, og museet er beliggende ved Fuglsang aldersgrupper, ikke mindst skoleelever. Gen- Herregård. nem Kulturtjenesten, som museet var med- Museet rummer en betydelig samling af stifter af, har undervisere/pædagoger let dansk maleri, skulptur og kunst på papir fra adgang til information om museets skiftende hele landet fra perioden ca. 1780 til 1980. og alders-differentierede tilbud, og der er Foruden skiftende ophængninger af kunst- stor søgning til skoleworkshops fra skoler og værker fra samlingen vises årligt 2-3 særud- institutioner. stillinger. De etableres i tæt samarbejde med forskellige kunstmuseer i det øvrige Dan- DE LOKALHISTORISKE ARKIVER mark, undertiden også i udlandet. Udstillin- Lolland Kommune har i alt 9 lokalhistoriske gerne nyder bred anerkendelse, også i den arkiver: nationale presse, og museet modtager ud- stillingsgæster fra hele Østdanmark, også i • Birket Lokalhistoriske Arkiv turist-lavsæsonen. Ud over det rent kunstfag- • Femø Lokalhistoriske Arkiv lige spor arbejder museet også tværfagligt, • Fejø Lokalhistoriske Arkiv med eksempelvis natur, musik, kulturhistorie, • Højreby Lokalhistoriske Arkiv astronomi og mad. Det åbner museet og • Maribo Lokalhistoriske Arkiv dets aktiviteter for en større kreds af interes- • Nakskov Lokalhistoriske Arkiv serede. Dertil kommer alle de borgere, som • Ravnsborg Lokalhistoriske Arkiv møder museet og dets aktiviteter gennem • Rudbjerg Lokalhistoriske Arkiv museets digitale platforme. • Sydlollands Lokalhistoriske Arkiv

Ved siden af Fuglsang Kunstmuseum lig- Arkiverne hører til i kommunale bygninger ger KUMUS (tidl. forpagterbolig), som efter og hører under Kultur- og Fritidsudvalget. renovering og ombygning v. arkitekt Kent De er fyldt med gode historier og viden om Pedersen blev indviet i 2016. KUMUS er fortiden i lokalområdet. Arkiverne drives af åben for en række kulturelle aktiviteter; de både ulønnede og lønnede medarbejdere, faste aktører udgøres af Ensemble Storstrøm alle med et stort lokalt kendskab og enga- og Fuglsang Kunstmuseum. Det har givet gement. Især rummer arkivernes billedsam- kunstmuseet rummelige og inspirerende arbejdsrammer til bl.a. praktisk billedværk- stedsarbejde. Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 25

linger mange spændende fotos fra fortiden Kultur, Fritid og Borgerservice og det enkelte og helt op til i dag. arkiv om de kommende opgaver.

Antallet af arkiver bør ses i lyset af de 7 tidli- TENDENSER gere gamle kommuner og øerne. Der er stor Én af de store udfordringer for alle arkiver variation i aktiviteter og i hvor meget, arki- er at gøre de lokale historier, de indsamlede verne overkommer at registrere og formidle. rekvisitter og billedersamlinger tilgængelige på nettet. Medarbejdere (i flexjob, honorarlønnede eller fastansatte) udgør i 2016: 6 personer. For det er dér, brugerne er.

Antallet af frivillige tilknyttet arkiverne har At holde åbent en tirsdag aften eller ”efter gennem de sidste 7 år været støt stigende. aftale” giver ikke mange besøg i dag.

Således var der sammenlagt i 2016: 66,5 Tidligere mødte de besøgende fysisk op i frivillige.16 arkiverne. I dag er tendensen, at folk søger i lokalhistorien eller i deres egen slægtshi- • Besøgende: 3.232 storie hjemme fra deres egen computer. Og • Besøgende ved arrangementer: 3001 dermed ændrer målgruppen sig også: Tidli- • 4900 skriftlige/digitale henvendelser til gere var det ofte lokale folk eller fraflyttede arkiverne slægtninge, der mødte op. I dag sker hen- • 975 telefoniske henvendelser. vendelserne lige så ofte på langdistancen: Fra USA, fra Brussels eller fra København. Hvert år indgås en samarbejdsaftale mellem Og henvendelserne foregår i højere og højere grad elektronisk – og på forskellige platforme.

Det stiller nogle særlige udfordringer til kompetencerne hos de frivillige i de lokalhistoriske arkiver og også til ledelsen af de frivillige. Bl.a. derfor tilbyder Sammen- slutningen af Landsarkiver (SLA) forskellige faglige kurser for frivillige, der tilsammen giver et godt og kvalificeret grundlag for

16 Arkivernes årsberetning 2016. Tallene er baseret på arkivernes egne tal. 26 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet arkivarbejdet. Arkivlederne er forpligtet til at rer om reglerne for bevaring og kassation af gennemføre kurserne inden for de første 4 arkivalier. år efter deres tiltræden. Lolland Stadsarkiv samarbejder med de ni lokalhistoriske arkiver. Stadsarkivaren bidra- LOLLAND STADSARKIV ger bl.a. i form af rådgivning og vejledning Stadsarkivet har eksisteret siden 2009 og i faglige spørgsmål samt i forbindelse med er et offentligt arkiv i henhold til arkivloven. udarbejdelse af ”Arkivernes årsberetning”, Arkivet indsamler, registrerer og bevarer hvor der indkaldes til et årsmøde for alle kommunale arkivalier fra Lolland Kommune, lokale arkiver. ligesom arkivet vejleder kommunens sekto-

Arkiverne og de mange frivillige betyder meget for den lokale sammenhængskraft og de sociale relationer i lokalområderne. Men der er også faglige hensyn i arbejdet:

De lokalhistoriske arkiver på Lolland er i fuld sving med den elektroniske registrering i den landsdækkende database Arkibas.dk

Der er fortsat brug for kvalificerede ledere i arkiverne, som både har de grundlæggende faglige kvalifikationer og som er i stand til at lede de mange tilknyttede frivillige.

Der vil være god ræson i, at arkiverne går sammen om at udvikle faglige kurser eller temamøder: Det kan være i fx helt grundlæggende færdigheder som at scanne større billedsamlinger ind, eller lægge lydfiler og små film ind på en database.

Men det kan også være en mulighed at udnytte hinandens styrker på tværs af de ni arkiver: Én frivillig er måske ekspert i at finde kort på nettet, én er ekspert i at sige ”Nej tak” på den pæne måde og kassere materialer og en tredje ved noget om den rette opbeva- ring af rekvisitter.

En fælles udflugt til et landsarkiv eller til et arkiv, hvor man har succes med skolesamar- bejde kunne også være en mulighed.

De lokalhistoriske arkiver har alle en fælles udfordring – som arkiver i resten af landet: Der skal nødvendigvis også yngre kræfter til.

Derfor er der potentialer i at få tilknyttet yngre frivillige, som har ekspertiser indenfor de digitale platforme: Hvordan formidler vi lokalhistorierne endnu mere på Facebook eller på Instagram? Eller med små film på YouTube? Aktiviteter, som måske kunne indgå i et fremtidigt ”kultur-klippekort” med ad hoc opgaver udført af unge frivillige. (se s. 43 under ”Unge”)

Derved vil arkiverne også kunne nå ud til et endnu bredere publikum.

Der er også potentialer i at samarbejde med folkeskolerne i Lolland. Således kan de gode erfaringer fra Sydlollands Arkiv og Søndre Skole om et særligt koncept i slægts- forskning for elever i udskolingen med stor fordel implementeres hos andre arkiver og skoler på Lolland. Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 27 ANDRE MUSEUMSLIGNENDE UD- Det frivillige arbejde i de kulturhistoriske mu- STILLINGSSTEDER seer anslås til at udgøre 2 hele årsværk. I Lolland Kommune er der derudover i alt 25 museumslignende udstillingssteder, som I Fuglsang Kunstmuseum er der aktuelt 1686 fx møller, mejeri, trykkeri og andre meget medlemmer af venneforeningen. Der er ca. lokalt forankrede steder. De små museer er 45 frivillige fast tilknyttet kunstmuseet, og det spredt ud over hele øen og medvirker til at anslås at svare til et årsværk. fremme den lokale identitet og stolthed. MUSEUMSSTATISTIK OG MUSEUMS- INGEN MUSEER UDEN FRIVILLIGE BESØG Kendetegnende for museerne på Lolland I forhold til de statsanerkendte museer på er også et imponerende stort hold af loka- Lolland Falster ser de seneste besøgstal iflg. le, engagerede frivillige. De bidrager med Danmarks Statistik således ud: praktiske opgaver og med levende histo-

riefortællinger fra områder og brancher, de Det er nyt, at man nu også kan se, hvor kender særdeles godt. mange børn der besøger museerne og hvor Museumslederne vurderer, at der er ca. 250 mange børn der kommer til skoletjenesteak- frivillige tilknyttet alene de kulturhistoriske tiviteter. museer på Lolland Falster. Nogle er aktive hver dag, og nogle kun én gang årligt, fx i Der er tale om fine besøgstal såvel for børn forbindelse med det årlige ”damptræf” eller som for voksne. Det skønnes, at besøgstallet andre enkelt stående arrangementer. er endnu højere på de kulturhistoriske muse- Aktuelt er der 3 støtteforeninger med ca. er, idet tallene kun er udtryk for de aktivite- 900 mellemmer. ter, der har været gennemført indendørs. 28 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet

Videre ifølge Danmarks Statistik 2016 har TENDENS: KOMMUNERNE OVERTA- borgerne i Region Sjælland i gennemsnit GER EN STØRRE OG STØRRE DEL AF besøgt et museum 1,3 gange. ANSVARET FOR MUSEERNE. Siden kommunalreformen i 2007 har kom- Ser vi på Lolland-museernes egen stati- munerne på landsplan øget tilskuddene til stik (se Bilag 3) har der i 2016 været i alt museer med 52%. Staten har øget udgifterne 77.153 besøgende på museerne på Lolland. med 5%. Hvis vi deler med det aktuelle befolknings- antal i kommunen (2017: 42.186) har der I 2007 brugte staten 699 mio. kr. på det været 1,8 museumsbesøg per borger inkl. samlede museumsområde, mens kommu- turister. nerne kun brugte 426 mio. kr. I 2017 bruger staten 737 mio. kr., mens kommunernes Det vil sige, at hver borger på Lolland besø- udgifter til området er steget til 650 mio. kr. ger et lokalt museum op til to gange årligt. Fortsætter denne udvikling, varer det ikke Se i øvrigt Bilag 3: Opdateret oversigt over mange år, før kommunerne har overtaget tilskud og besøgende på museumsområdet i det økonomiske hovedansvar for landets Lolland Kommune 2016. museer.

Der er tale om en fremgang i museums- besøg på de kulturhistoriske museer og en mindre tilbagegang på Fuglsang Kunstmu- seum. I 2016 har der været et fald i besøgstallet på 8,2% fra 24.631 besøgende i 2015 til 22.603 besøgende i 2016. Aktuelle udstillinger og vejret har begge indflydelse på besøgstallene. Med fremgangen i de kulturhistoriske muse- ill.: Søndag Aften, maj 2017. er og den mindre tilbagegang i besøgstal på kunstmuseet går museerne på Lolland-Fal- Men sådan ser det ikke ud i Lolland Kom- ster imod strømmen i resten af Danmark. mune. På figuren nedenfor kan man se, at staten bidrager med betydelige tilskud til På landsplan oplever museerne nemlig som begge statsanerkendte museer: helhed en tilbagegang i besøgstallet fra 2015 til 2016. Men kunstmuseerne har på landsplan haft en fremgang på 11%. Der- med fortsætter kunstmuseerne den stadige fremgang. Siden 2009 har kunstmuseerne øget besøgstallet med hele 55%.

Figur 6: Tilskud til Museum Lolland-Falster og Fuglsang Kunstmuseum, 2017. Denne oversigt inkluderer ikke beløb, som museerne modtager i jobrefusion.

Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 29 LOLLAND OG DE STATSANERKEND- MINIMUMSTILSKUD TE MUSEERS OVERLEVELSE. Lolland Kommunes driftstilskud til muse- Ser man på finansieringen af de statsaner- umsvirksomhed hænger nøje sammen med kendte museer på Lolland (de museer, som det statslige tilskud. både får tilskud fra staten og fra kommunen), har kommunens driftsbidrag ligget på Ved den seneste gennemgang af museums- ca. 3 millioner kr. årligt gennem en årrække. loven i 2012 blev tilskudsmodellen på landsplan for de statsanerkendte museer også I 2016 og 2017 har de statsanerkendte ændret. Der var enighed om et minimum- museer i Lolland Kommune fået et trinvist sniveau for drift på 3 mio. kr. (mod tidligere økonomisk løft iflg. den 4 årige samdriftsaf- 1,2 mio.kr.) tale mellem museerne og Guldborgsund og Lolland Kommuner. Ifølge museumsloven skal der hvert år på finansloven angives et ikke-statsligt mini- Den statslige tilskudsbevilling er historisk mums-tilskud til de enkelte museer, dette har betinget, idet bidragene også indeholder de siden været angivet til 2,0 mio.kr. tidligere amtstilskud til museerne. Intentionen i museumsloven var, at dette Derfor ligger det statslige tilskud til især skulle matches med 1,0 mio. kr. fra staten. Fuglsang Kunstmuseum forholdsvist højt. Men statens tilskud der dog siden blevet mi- Med en samlet bevilling på ca. 4 mio. kr. nimeret bl.a. grundet en ændret tilskudsde- årligt i driftstilskud er kunstmuseet alligevel ling til nogle museer og grundet en bunden dét kunstmuseum, der får mindst blandt an- udgift til et fælles IT system. dre sammenlignelige og landligt placerede kunstmuseer (fx Ribe, Fåborg og Sorø). Trods et lavere statsligt minimumstilskud fastholder staten kravet om minimum 2 mio. Driftstilskuddet til Fuglsang Kunstmuseum er kr. i lokal finansiering. en forudsætning for at museet kan søge eksterne midler. Det er en løftestang i forhold til Det er vores vurdering at den aktuelle eksterne fundraisingaktiviteter, og det er en tendens med statens mulige ændrede løftestang for, at museet kan gå ud og finde tilskudsregler kan få betydning for Lol- lokale samarbejdspartnere. Det betyder land-Falsters museer – især Fuglsang noget, at Lolland Kommune bakker økono- Kunstmuseum, der af historiske grunde misk op. Fuglsang Kunstmuseum oplyser, at oppebærer et forholdsvist højt statsligt det helt konkret betyder, at de kan generere tilskud – men som dog fortsat befinder yderligere eksterne midler til i alt 1½ -2 mio. sig under de 2 mio. kr. i lokal medfinan- kr. årligt. siering, som krævet af staten. Vi kan derfor anbefale, at Lollands poli- Museumslederen for Museum Lolland-Fal- tikere nøje følger/deltager i den aktuelle ster oplyser, at det kommunale og statslige debat om indførelsen af et nyt støtte- driftsbidrag er med til at generere en samlet system til museer. Behøver alle museer omsætning alene i de kulturhistoriske mu- at forske? at bevare? at registrere? En seer på ca. 30 millioner kr., – og i de sid- fremtidig støtte bør måske også vurdere museernes evne til at løfte andre væsent- ste par år op mod 80 millioner kr. grundet lige (lokale) samfundsopgaver, som fx i Femernarbejdet. forhold til social inklusion, løft af særlige Det er vores vurdering, at der derfor er tale tyndt befolkede områder eller i forhold til om en kommunal investering i museumsom- fx tiltrækning af udenlandske turister. rådet, som tilfører Lolland væsentlige eksterne midler. 30 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 8. Kunst

”LYS OVER LOLLAND” lokale kunstnere og private galleriejere. Der Lys over Lolland er en professionel kunst- og er flere gode samarbejder på tværs af disse kulturfestival med det formål at vise dansk (fx med kunsthappenings i gågaden i Mari- og international kunst med et højt kvalitets- bo). niveau – på en gang stærkt eksperimente- rende og samtidig med en bred appel. Med Fokusgruppeinterviewet slår fast, når det fuldt program dag og aften af udstillinger, gælder kunst på Lolland, -at det er afgøren- koncerter, filmpremierer og events. de vigtigt, at ”- at turde vove noget stort!” – og helst sammen med dygtige kunstnere Der kommer ca. 10.000 besøgende i løbet med internationalt potentiale. af festivalens 10 dage, og der observeres en stigende opbakning år for år. BØRN OG KUNST I forbindelse med kulturaftalesamarbejdet DODEKALITTEN tilbyder Danmarks første regionale billed- Det er et græsk navn og betyder: Tolvste- skole, Billedskolen Storstrøm, kvalificeret nen. Dodekalitten er et syngende monu- undervisning i billedkunst for børn og unge ment skabt af billedhugger Thomas Kadzio- i alderen fra 6 til 16 år. Tiltagene gennem- la og komponist Gunnar Møller Pedersen. føres i Nakskov og Maribo med god tilslut- Når monumentet er færdigt, vil der stå 12 ning. Der er tale om delvis brugerbetaling, stenstøtter, hver syv-otte meter høje, hvor de men fripas kan søges i Lolland Kommune. øverste to meter er udhugget som hoveder, der alle vender mod centrum af en cirkel med 30 meter indvendig diameter. Stenstøt- Det er vores vurdering, at der kan være udviklingspotentialer i, at Lolland Kom- terne rejses uden synlige fundamenter, og mune går sammen med kunstforeninger- de synger! Under en kreds af siddesten ind- ne og private kunstnere og markedsfører bygges et 12-kanals lydanlæg, som lader sig sammen, fx i form af en butik med rumlig elektroakustisk sang og musik, skabt salg af kunstværker og brugskunst pas- til stedet, klinge inde i cirklen året rundt. set og betjent af frivillige (inspiration fra Kunstnerlauget i Skælskør). Kendskabet til skabelsen af det store monument har bredt sig. Således skønner Fonden Dodekalitten og Venneforeningen bag arbejdet, at der i løbet af de første tre år allerede har været mere end 30.000 besøgende på udsigts- punktet ved Kragenæs.

Lolland er også på kunst- området karakteriseret af mindre kunstforeninger, Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 31 9. Musik

Kulturvaneundersøgelsen viser, at alder har som bor i Maribo eller Nakskov, svarer, at betydning for deltagelsen i koncerter. Den de går til koncert mindst hver tredje måned, ældre del af befolkningen er mest tilbøjelig mod 8% i landdistrikterne, - og 39% i de sto- til at gå til klassisk, jazz- eller folkemusik- re byer svarer, at de gør det mindst en gang koncerter, mens det for alle andre musikgen- om året. rer primært er de yngre, der deltager. Der er et rigt og varieret musikliv i Lolland Det har desuden betydning for koncertdelta- Kommune: gelsen, om der er børn i familien – personer uden børn i familien går således mere til Kommunen har en lang tradition for sam- koncert – uanset genre. men med Guldborgsund, Vordingborg, Næstved og Faxe Kommuner at drive Også bopæl har betydning, idet en større Ensemble Storstrøm. Kammerensemblet er andel af danskerne i Region Hovedstaden et professionelt basisensemble, som også end de øvrige regioner går til klassisk og modtager driftsstøtte fra staten. Ensemble jazzkoncert. Omvendt går en markant større Storstrøm er regionens musikdynamo og andel af danskerne i Midtjylland og Nordjyl- tilbyder hvert år regionens borgere en ræk- land til popkoncerter. ke koncerter og varetager derudover undervisning for musikskole- og MGK elever. Vores borgerundersøgelse viser ikke nogen Kammerensemblet er derudover rygraden aldersforskel i koncertdeltagelsen. Men til i Storstrøms Symfoniorkester, som udover gengæld kan vi se, at lollikkerne kommer of- ensemblets musikere også består af andre tere til koncert, hvis de bor i byerne, end hvis professionelle musikere og talentfulde ama- de bor på landet. 13% af respondenterne, tører fra hele regionen. 32 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet

Initiativrige kulturmedarbejdere fra kommu- kring musiklivet, og det åbner døre. Således nen og musikskolen har gennem de senere har Lolland Musikskole fået mulighed for at år løftet en lang række musikarrangementer gennemføre kurser på landsplan inden for i samarbejde med lokale arrangører. Heri- specialet med nykomponeret dansk musik. gennem er det lokale musikliv blevet involve- ret i Spil Dansk kampagnen. Lolland Musikskole Det er bl.a. én af grundene til, at kommu- Skolen tilbyder musikundervisning inden for nen er blevet kåret som Årets Spil Dansk stort set alle musikinstrumenter og rummer kommune i 2016. Med hædersprisen følger alt lige fra babyrytmik til soloundervisning, 10.000 kr., som skal bruges på nye tiltag, gospelkor, musikteater og særlige undervis- der skaber udvikling i det lokale musikliv. ningsforløb for handicappede. Musikskolen Konkret er pengegaven gået til projektet samarbejder med andre musikskoler i regio- Lolland synger, som ønsker at lave korpro- nen omkring et rytmisk og et klassisk talent- jekt om et nyskrevet værk med deltagelse af akademi. både voksen- og børnekor. I musikskolens regi gennemføres der ca. 150 forskellige koncerter pr. sæson. Lolland har været Spil Dansk kommune siden 2013. Det betyder, at hvert år er enga- Musikskolen oplever den øgede synlighed af gementet og samarbejdet med Spil Dansk musiklivet på mange områder. Således mod- sammenslutningen vokset i styrke. Det kan tager skolen opkald fra meget forskellige ses i volumen af arrangementer, den brede borgergrupper, forretninger og erhvervsliv involvering af det lokale musikliv samt ud- ca. to gange ugentligt om skolen kan kom- bredelsen til nye publikummer. me ud og spille til et arrangement. Eksem- pler er: Brandstrups 3-dages Sommerfest, Der er kommet langt mere synlighed om- Sydhavsstafetten, Lolland Kommunes Til- Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 33 flytter-arrangement og Globen i Holeby. blæserorkestre og spillemandslaug med til at Borgerne er bevidste om, at Lolland har en sikre og udvikle et rigt og varieret musikliv i musikskole. Men skolen vil gerne tage imod kommunen. flere elever. Elvermose Klassiske Koncerter Aktuelt er der ca. 300 elever på musiksko- Et unikt musiktilbud af høj kvalitet er Elver- len. mose Klassiske Koncerter, som nu klinger på 35. år og tilbydes lokale borgere og turister Lolland Kommunes tilskud til musikskolen er ca. 4 gange årligt. Der deltager ca. 80 til dalet over de senere år. Dermed falder elev- 100 musikelskere ved hver koncert på den tallet og statstilskuddet tilsvarende. Og der gennemrestaurerede gård Elvermose. Her bliver færre undervisningstimer til lærerne, gennemføres også Masterclass i Cello med og det bliver sværere at udbyde attraktive internationale undervisere og unge deltage- stillinger. re i sommermånederne. Til gengæld er ventelisten ret konstant – den ligger på omkring 80 elever. Musikforeninger, koncertforeninger og andre koncertarrangører er sammen med et utal af forskellige grupper, bands, kor,

Deltagere i fokusgruppeinterviews efterlyser et endnu tættere samarbejde på tværs af musikskole, kirker, foreninger, uddannelsesinstitutioner og andre musikarrangører. Især efterlyses et øget samarbejde mellem især Lolland Musikskole og kommunes folkeskoler. Dette hænger sammen med rammesætning og økonomiske vilkår i skolerne. Vi vurderer, at der er udviklingspotentialer i at udnytte synergierne af Spil Dansk kampagnen og opbygge et endnu bredere miljø omkring forskellige musikgenrer og tilbud. Endvidere er der udviklingspotentialer i at skabe øget fokus på at opbygge et vækstlag af unge musikere og korsangere. Et indsatsområde, som vil falde naturligt ind i en kommende ungepolitik. Man kan spørge om det er hensigtsmæssigt, at ”skære” på driftstilskuddet til Lolland Musikskole, når nu skolen fungerer godt, og når der nu gennem mange år har været en lang venteliste til musikundervisning på skolen? 34 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 10. Teater

Det lokale egnsteater Nørregade Teatret er Kommune om at spille en række både smal- et professionelt producerende teater. Det le og brede forestillinger for børn i skoleal- holder til på Kulturværket i Maribo og spiller deren. Samarbejdet er netop møntet på, at hvert år en række velbesøgte forestillinger sikre gode og varierede teateroplevelser for med både professionelle skuespillere og alle børn på Lolland. amatørskuespillere. Hvert andet år afholdes en stor friluftsforestilling i Maribo. Borgerundersøgelsen viser (se side 17) at mellem 10 og 15% af borgerne ser teater Vestlollands Teaterkreds er med ca. 1000 mindst en gang hver tredje måned. voksne medlemmer én af landets største teaterforeninger (målt i forhold til indbygger- Deltagere i fokusgruppeinterviews peger på, antal). Der sælges ca. 4500 billetter hvert år. at de forskellige teaterudbydere bør gå sam- Dertil kommer forestillinger for børn. men om at skabe teateraktiviteter for især de Teaterkredsen præsenterer turnerende tea- store børn på mellemtrinnene fx via statens terforestillinger med udgangspunkt i Nak- refusionsordning. skov Teatersal. Teatersalen gennemgår i 2017 en større renovering med bl.a. nye stole, lys og lyd, så der fortsat er mulighed Vi anbefaler: for, at Vestlollands Teaterkreds kan vise tea- At satse på varierede teateroplevelser for ter af høj kvalitet. alle børn i Lolland kommune - velvidende, at børnetallet falder. Derudover findes en række amatørteater- At de gældende aftaler med Teaterkred- grupper og en lang tradition for dilettanttea- sen og Egnsteatret forsøges videreført. ter i området. At der arbejdes for, at skolerne fortsat prioriterer at købe forestillinger Nørregade Teatret og Vestlollands Teater- kreds har indgået en konkrakt med Lolland Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 35 11. Biograf og film

På Lolland kan man se film i Dét at se film er dermed – sammen med • Kulturværket i Maribo biblioteksbenyttelsen – den mest benyttede • Nakskov Teatersal og kulturaktivitet i Lolland Kommune. • Søllested Bio og Kulturhus (kommunalt ejet med én sal) Den landsdækkende Kulturvaneundersøgel- • Lalandia Feriecenters biograf se viser, at unge oftere går i biografen end ældre, samt at kvinder oftere går i biografen Derudover viser Lolland Bibliotek og Borger- end mænd. Personer uden børn går lige- service også film for både børn og voksne ledes oftere i biografen end personer med som led i deres omfattende arrangements- børn. program. På landsplan skal ”Superbrugerne” findes I Maribo, Nakskov og Søllested er der tale blandt den yngre del af befolkningen, hvor om frivillige, foreningsdrevne filmklubber. 24% af de 15-19 årige og 26% af de 20-29 årige har været i biografen seks gange eller På Lolland Falster er den største filmmagnet mere inden for det seneste år. uden tvivl Lalandia Feriecenter. Lalandias Biograf fra 2009 er en præmiebiograf med I vores borgerundersøgelse ser biografgæn- to sale. gernes aldersfordeling således ud:

I 2016 var der 38.920 betalende biograf- gæster.7

Det er ledelsens vurdering, at centrets over- nattende gæster kun udgør ca. 25-30% af biografgængerne. Majoriteten af biografgæ- ster er lokale borgere fra Lolland og Guld- borgsund kommuner. Figur 7: Biograf/biografklub Hvis vi ser på geografien, så er det overraskende, hvor mange steder, man kan se film Figuren viser, hvor ofte borgerne går i bio- i biografen på Lolland. Det er let at komme grafen/biografklub, fordelt på alder. n: 681. til at se film, og det afspejles derfor også i, hvor ofte borgerne bruger dette tilbud. Fra Kulturvaneundersøgelsen ved vi endvidere, at uddannelsesniveauet har betydning for Figur. 3 s.16 viser, hvor ofte respondenterne tilbøjeligheden til at gå i biografen. Personer går i biografen: med lang videregående uddannelse går oftere i biografen end personer med alene 6% gør det mindst én gang om måneden. grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse. 24% mindst hver tredje måned og Personer, hvis husstandsindkomst overstiger 27% mindst én gang om året. 500.000 kr. årligt, går også oftere i biografen end personer med lavere årlig husstandsindkomst.

7 Oplyst telefonisk 9.6.2017. af Adm.direktør Carsten Juul. 36 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet

Endelig har bopæl betydning for biograffor- Kulturhus. bruget. Borgere i bykommuner, går væsent- Kulturtilbuddet er arrangeret af Kultur, Fritid ligt oftere i biografen end borgere, der bor og Borgerservice i samarbejde med Film- i andre typer af kommuner. Dette afspejler klubben Lolland, Søllested Bio og Kulturhus også, at udbuddet er større i byerne. samt Det Danske Filminstitut.

På landsplan har tendensen de senere år været, at der bliver udbudt flere og flere me- Vi anbefaler at Lolland Kommune og get kommercielle film, intenst markedsført Lollands biografklubber indgår i projektet via store tv reklamer og merchandise. Stort ”Med skolen i Biografen” (MSIB). anlagte film, som til gengæld kun får en Det er et samarbejde mellem Det Danske meget kort levetid i biograferne. Filminstitut, filmudlejere, biografer, kommuner og CFU’erne i Danmark. Her vises Det betyder, specielt når det gælder børne- der udelukkende kvalitetsfilm for børn og film, at den almindelige familie som oftest unge i alle aldersgrupper. kun hører om de nyeste og mest kommer- Filmene kan indgå i undervisnings- cielle film på markedet, for det er dém, sammenhænge kombineret med gratis børnene ser reklamer for på tv. undervisningsmaterialer udarbejdet af Filmcentralen og Center for Undervis- ningsmidler. Netop derfor er ”Børnebiffen” et rigtigt godt Det kan samtidig være et fælles samar- tilbud til de allermindste børn i børneinsti- bejdsprojekt med skolerne: tutionerne (fra tre til 6 år), hvor de kan se Med projekt MSIB bliver elevernes digi- gode kvalitetsfilm i Kulturværket i Maribo, tale dannelse udviklet ved at give dem i Nakskov Teatersal eller i Søllested Bio og oplevelser og forståelse af omverdenen og af andres liv og handlemåder. Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 37 12. Børnekultur

Som beskrevet i indledningen står Lolland Lollands Biblioteker, Fuglsang Kunstmuseum, Kommune over for massive udfordringer, Museum Lolland Falster, Musikskolen Lolland fordi befolkningsprognosen varsler et mar- Falster samt Kulturtjenesten for Guldborgs- kant fald i gruppen af børn og unge frem und og Lolland Kommuner. mod år 2029. Det faldende befolkningstal har derfor naturligvis også stor fokus i Lol- Hvis vi tænker på besøgstal så er de to land Kommunes strategi- og udviklingsplan. store, private oplevelsesparker: Lalandia og Knuthenborg Park og Safari - helt suveræne Kultur- og fritidslivet ved, at de står over for på området. en stærk næste generation, som har mange muligheder. Både i valg af uddannelser og i Begge aktører fortæller dog, at deres kerne- valg af fritidsaktiviteter. Faktisk er børn over- brugere primært er børnefamilier udenfor mættede af tilbud. Også derfor har det rige Lolland og Falster. De vigtigste målgrupper og varierede kultur- og fritidsliv store udfor- kommer således fra hovedstadsområdet og dringer i at fange børn og unges opmærk- andre steder i Danmark, hvor børnefamili- somhed – for en stund. ernes økonomiske råderum må formodes at være lidt større. Samtidig er der også særligt samspilsramte familier og børn i Lolland Kommune, der Som det fremgår af den samlede figur 3 s. har brug for meget målrettede tilbud fra 16, går 31% af borgerne i undersøgelsen kultur- og fritidslivets mange aktører. til kulturaktiviteter/oplevelser målrettet børn mindst en gang om året. Heraf 16% mindst BØRNEKULTUREN PÅ LOLLAND: hver tredje måned. Vores kortlægning omhandler ikke børn under 16 år og deres specifikke brug af kultur-, Fra den nationale undersøgelse over Dan- fritids- og idrætstilbud. Alligevel kan vi godt skernes Kulturvaner 2012 ved vi, at der i pe- sige noget overordnet om alle de tiltag, der rioden fra 2004 – 2012 er sket en markant bliver gjort i Lolland på børnekulturområdet. stigning i andelen af børn, der: De vigtigste aktører er: 38 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet

• Lytter til musik, går til koncert/musikfesti- val og spiller/synger selv • Går i teatret • Læser romaner og blade om særlige emner • Spiller computerspil/digitale spil • Bruger internettet i fritiden

En vis stigning i perioden 2004-2012 i andelen af børn der • Besøger et kultur/naturhistorisk museum • Går i biografen • Går på biblioteket • Dyrker sport og motion • Besøger forlystelsesparker/sommerlande

Stabilitet eller nedgang i perioden 2004- 2012 i andelen af børn, der • Ser TV, hører radio og læser aviser • Ser film på video, DVD mv. • Besøger et kunstmuseum • Går i cirkus, oplevelsescenter, zoologiske haver/dyreparker eller på akvarium

HVEM DELTAGER BØRN I KUL- til gengæld sammen med venner (62%) – i TURAKTIVITETER SAMMEN MED? større omfang end for nogen anden kul- I undersøgelsen om Danskernes Kulturvaner turaktivitet. Biblioteksbesøg er den aktivitet, 2012 bliver der spurgt ind til, med hvem/i flest børn på landsplan foretager alene hvilket regi børnene har haft kulturelle op- (18%). levelser. Det er belyst på områderne teater/ scenekunst, museer, koncerter/musikarran- VOKSNES DELTAGELSE I BØRNE- gementer, biografer og biblioteker og med KULTURAKTIVITETER I LOLLAND udgangspunkt i de børn, der har svaret, at KOMMUNE. de har benyttet pågældende kulturaktivitet I borgerundersøgelsen har vi også spurgt inden for det seneste år. ind til voksnes deltagelse i børnekulturaktivi- teter. Børn oplever i langt overvejende grad kultur sammen med familien. Det gælder helt Figur 8 viser en tendens til, at yngre alders- specielt biografbesøg (93%), museumsbesøg grupper går til kulturaktiviteter for børn lidt (88%) og deltagelse ved koncert/musikar- oftere end de ældste aldersgrupper: 22% af rangement (87%). Men også teater og bib- de 16-35 årige. lioteksbesøg foretages især med familien. 17% af de 36-50 årige går til kulturaktivi- Iflg. Danskernes Kulturvaneundersøgelse teter/oplevelser målrettet børn mindst hver oplever børn på landsplan også teater/sce- tredje måned. Det er ikke så overraskende, nekunst og museer i regi af skolen (hhv. 69% da der er mange børnefamilier i disse al- og 63%), mens en mindre andel (23%) går i dersgrupper. biografen sammen med skolen. Det gør de Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 39

Interessant er det, at der også er en relativt aktiviteter9 i perioden 2014-2016 ud fra de stor andel af borgerne i de ældste alders- tre vigtigste indsatser: 1) Udvikling og sam- grupper, som benytter sig af børnekultur. I skabelse, 2) Synliggørelse og 3) Netværk- aldersgruppen 65+ går 12% af borgerne saktiviteter. til kulturaktiviteter/oplevelser målrettet børn mindst hver tredje måned. Det tyder på, at I udviklingsfællesskabet omkring Kulturtje- det ikke kun er forældre, men også bed- nesten samarbejder lærere, pædagoger og steforældre, som benytter sig af børne- og kulturaktører om nye kultur- og læringsfor- kulturtilbud sammen med deres børnebørn. løb af høj kvalitet. Aktiviteter som passer til læreplanstemaerne i dagtilbud og til læ- ringsforløb i Den Åbne Skole.

Kulturtjenestebussen er også et resultat af fælles indsatser. Det er muligt for skoler og institutioner at booke gratis transport for børn og unge til de forskellige kultur- og læringsforløb. Dette er et tilbud for at imø- dekomme skolernes behov for transport og for at gøre adgangen til kulturoplevelser Figur 8: Kulturaktiviteter/oplevelser for børn meget lettere for børn og unge - uanset hvor mindst hver tredje måned (andel i %) de bor. Figuren viser andelen af borgere, som går til kulturaktiviteter/oplevelser mindst en gang I perioden fra marts 2015 til september hver tredje måned fordelt på aldersgrupper. N for de enkelte aldersgrupper: 16-35 år: 94, 2016 er der 5.248 børn, som har benyttet 36-50 år: 110, 51-64: 225, 65 år og derover: Kulturtjenestens busordning. 262. I 2015 har i alt 10.630 børn haft glæde af KULTURTJENESTEN de forskellige læringsforløb. Når det gælder børnekulturaktiviteter i skoleregi på Lolland er Kulturtjenesten en I alt er der 17.555 børn og unge i kommu- afgørende aktør og samtidig også til stor in- nale skoler og dagtilbud i de tre kommuner. spiration for mange andre kommuner landet over. Det svarer til at 60% af alle børn – eller 6 børn ud af 10 – har deltaget i forskellige Lolland Kommune har siden 2011 sam- kultur- og læringsforløb. Da der ikke er ført arbejdet med Guldborgsund Kommune detaljeret statistik på børnene, kender vi ikke 8 omkring Kulturtjenesten , som er en for- fordelingen af børn i de tre kommuner. midlingsplatform for kulturtilbud til børn og unge i dagtilbud og folkeskoler. Platformen tæller 18 kulturinstitutioner og mere end 100 ambassadører i dagtilbud og i folkeskoler i de to kommuner. Hvert år udgives et samlet katalog, hvor skoler og institutioner kan finde inspiration til undervisnings- og læringsforløb. Kulturforvaltningen har efteråret 2016 foretaget en evaluering af Kulturtjenestens

8 I en periode deltog også Vordingborg Kommune i Kulturtjenesten. Vordingborg er dog udtrådt af samarbejdet pr. 30. Marts 2017. 9 Også omfattende Vordingborg 40 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet

Hvad er gode kulturaktiviteter og -ople- • ”Bl.a. er det teaterforestillinger velser? målrettet børn i Kulturværket i Ma- ribo eller på biblioteket - sammen I vores spørgeskemaundersøgelse er med børn/børnebørn.” borgerne blevet bedt om med egne ord • ”Børneteater, børnekor og fælles- at uddybe, hvad der efter deres mening sang” karakteriserer gode kulturaktiviteter/ • ”Biograf, frilandsmuseet, Nørrega- oplevelser for børn. 124 borgere har deteatret, vandreture ved stranden, benyttet sig af muligheden, og svarene • Knuthenlund, Knuthenborg Park.” dækker over mange forskellige temaer. I • ”Som regel er bibliotekets arrange- de uddybende svar fremgår det også, at menter meget fine.” der både er tale om forældre, der går til • ”Kreative aktiviteter.” aktiviteter med deres børn, og bedstefor- • ”Sport og samværsaktiviteter” ældre, der gør det med deres børnebørn. Langt de fleste kommentarer omhandler Uddrag fra uddybende svar i spørgeske- helt konkrete aktiviteter eller steder, som maundersøgelsen eksempelvis i de følgende uddrag: Herunder nævner flere borgere aktiviteter på biblioteket, som eksempler på gode børne- kulturaktiviteter.

Vi anbefaler: At der indføres en mere uddybende/årlig statistik over benyttelsen af Kulturtjenesten og de forskellige kultur- og læringstilbud. Derved kan Lolland og Guldborgsund kommuner følge udviklingen i Kulturtjenesten og også se, hvilke emner og tilbud, der er mest efterspørgsel på.

I fokusgruppeinterviewene er der udtrykt klare ønsker om mere synlighed og opsø- gende aktiviteter i forhold til alle de muligheder, Kulturtjenesten tilbyder.

Flere deltagere blandt de interviewede har også store forventninger til den nye for- valtningsorganisation, som forhåbentlig kan medvirke til at skabe yderligere åbnin- ger for samarbejder mellem kultur- og fritidsaktører og skolerne i fremtiden. Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 41 13. Unge

Borgerundersøgelsen (Bilag 2) indeholder 43% af de unge går til aktiviteter i forenings- bl.a. svar fra respondenter i aldersgruppen regi, 33% dyrker aktiviteter på egen hånd, 16 – 35 år. Dermed kan man i samtlige og 20% går til aktiviteter i privat/kommer- afsnit aflæse denne ungegruppes fritidsvaner cielt regi – mens kun 3% går til noget i en og holdninger. aftenskole.

Her gengives et sammendrag af pointer fra Dygtige undervisere betyder mest for den specielt gruppen af 16-35 årige: yngste aldersgruppe. Det tyder på, at særligt denne gruppe har fokus på at dygtiggøre sig Blandt de yngste aldersgrupper er mændene inden for aktiviteten. En anden vigtig faktor generelt mere aktive i fritidsaktiviteter end for de yngre er, at det skal være trygt og kvinderne. Og ikke overraskende er yngre sikkert at udøve sin aktivitet. Det kan hænge borgere betydeligt mere aktive inden for sammen med, at mange i denne gruppe er sport og motion end de ældre aldersgrup- aktive især inden for sport og motion. per. 75% af de aktive dyrker sport og motion mindst to gange ugentligt. 59% af den yngre aldersgruppe dyrker fritidsaktiviteter sammen med venner og Kvinderne i denne gruppe bruger ca. 6 bekendte. timer om ugen på fritidsaktiviteter, mens Når det gælder mønstre i det frivillige arbej- mændene bruger næsten 8 timer. de, er der kun 17% af de 16-35 årige, som angiver, at de arbejder frivilligt. Det er en Derimod er kreative aktiviteter og især ”øvri- relativ lav andel, men det svarer til tenden- ge kulturelle aktiviteter” ikke særligt udbredt sen på landsplan, hvor ældre borgere også i i den yngste aldersgruppe. højere grad end unge borgere engagerer sig i frivilligt arbejde. 42 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet

Borgerne generelle tilfredshed med udbud- ET UNGDOMSHUS NU det af fritidsaktiviteter i Lolland Kommune Et gennemgående tema i både fokusgruppe- fremgår af figuren nedenfor: interviews og borgerundersøgelsen er behovet for et ungdomshus. Et sted for og med unge, hvor unge selv kan iværksætte aktiviteter og performe eller ”hænge ud” alt efter behov. Der efterlyses et ”ungdomsklubagtigt” sted, som er for de lidt ældre unge.

FLERE AKTIVITETSMULIGHEDER FOR UNGE OG UDSATTE Fokusgruppeinterviews og borgerundersø- Figur 9: Borgernes tilfredshed med udbuddet gelsen giver mange eksempler på udsagn af fritidsaktiviteter i nærområdet (andel i %) fra borgere, som lægger vægt på at skabe muligheder for unge men også for udsatte Der er nogle tydelige aldersmæssige variati- børn og unge: oner, hvor utilfredsheden er størst blandt de yngre borgere. Hele 26% af borgerne mel- ”De unge: Fortsæt endeligt med at yde lem 16 og 35 år er enten i lav eller i meget økonomisk støtte til børn og unge. Dette lav grad tilfredse med udbuddet; mens det udligner forskellene på, om man har råd kun gør sig gældende for 12% af borgerne til at sende sine børn til fritidsaktiviteter. generelt. Det er superflot af Lolland Kommune. Tusind tak for dette tiltag. Lyt til de unge. En stor del af de ikke-aktive har svaret ”ved De er vores guld. Vi har dem hernede ikke”. Det skyldes ikke nødvendigvis decide- i så kort tid, så de skal styrkes på alle ret utilfredshed, men også at de ikke-aktive planer, så de husker deres fede ungdom borgere i mindre grad end de aktive har på Lolland og får lyst at komme tilbage kendskab til udbuddet af aktiviteter i deres hertil […]” nærområde. ”Nu er jeg 22 år, og der er ikke rigtig noget sted, vi kan få lov til at bare gå hen og hygge os. Jeg ville blive glad, hvis vi, der er 18-30 år, kan få lov til at gå et sted hen, lidt ligesom i en ung- domsklub.” Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 43

”Flere fritidsaktiviteter til de unge men- navigation videre i livet som gode nesker i Lolland kommune om aftenen. samfundsborgere. Skolerne kæmper Noget socialt, cafe, diskotek. Hold på med utilpassede børn/forældre. Fokusér uddannelsesmuligheder så alle unge på andre former for sport end fodbold ikke flytter.” og håndbold, gymnastik, atletik. Bring mere musik ud til skolerne, mulighed Endvidere er der flere borgere der gennem for at flere børn kan undervises i spil og forskellige udsagn efterlyser især kulturakti- sang. Gør flere børn og voksne kendt viteter for og med unge: med bibliotekerne, hold liv i og opret flere biblioteker/filialer, evt. med frivilligt ”Der mangler ”karakter-dannende” personale. Guidede naturture for børn.” tilbud til unge, som kan støtte deres

Vi anbefaler at mulighederne for at etablere et ungdomssted for og med unge afsøges. Kultur- og Fritidsudvalget har netop frigivet et rammebeløb til nærmere undersøgelse af etablering af et ungehus i Maribo. Projektet er således på vej.

At støtte unge i deres muligheder for at skabe og afprøve nye aktivitetsformer. Det betyder, at politikere og forvaltning skal være åbne og lydhøre og kunne agere hurtigt med råd og vejledning. Det er ideelt at have frie midler til rådighed til pro- jektideer, der skal fremmes hurtigt.

At uddelegere en beløbsramme til en kommende ungdomsgruppe i forbindelse med etableringen af et ungdomshus i Maribo. En ungdomsgruppe, som kan have det som én af sine arbejdsopgaver at være opsøgende og igangsættende af nye unge iværksætterinitiativer eller konkrete projekter.

At sikre fødekæde af unge frivillige ved at hjælpe foreningerne hermed – er én af Folkeoplysningsudvalget mange indsatser. Borgerundersøgelsen viser, at der ikke er ret mange unge frivillige i området. Vel vidende at de unge rejser fra landsdelen for at videreuddanne sig, - så er der udviklingsmuligheder i dette felt – også for foreningerne.

At Folkeoplysningsudvalget fortsat er åbne og nysgerrige overfor nye tendenser og har frie midler til at understøtte nye initiativer. Fx at de straks understøtter et nyt initiativ med ”Sport på nettet” i Nakskovområdet.

At museerne i højere grad ”slår på tromme” for ordningen med meritoverførsel, som unge kan benytte på deres cv, hvis de udfører arbejde/frivilligt arbejde på et museum.

At etablere tværgående kulturprojekter mellem kultur, fritid og idrætsområderne og private aktører, hvor formålet fx er at fremme kulturelt iværksætteri.

At indføre et kulturelt ”klippekort” med praktisk hjælp til kulturlivets aktører, hvor de fx kan trække på unges it færdigheder, hjælp til markedsføring, plakatopsæt- ning, websider og andre former for ad hoc assistance. 44 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 14. Dannelse, identitet og sammen- hængskraft

Mange udsagn fra fokusgruppeinterviewene Svar i borgerundersøgelsen viser stor variati- vidner om bl.a. kulturens og musikkens ge- on i motiverne for at deltage i kulturaktivite- nerelle betydning for dannelse, identitet og ter og oplevelser især for børn. sammenhængskraften i Lolland kommune: Således er der en del respondenter, der ”at gå til musik giver børn og unge et mere specifikt nævner, hvad der gør akti- stort socialt fællesskab og et fagligt viteten/oplevelsen god for dem. For nogle stærkt udgangspunkt” borgere er muligheden for læring og det ”at ”Samarbejde på tværs af foreninger børnene får noget med hjem” centralt. giver sammenhængskraft i lokalom- råderne” ”Ved gode oplevelser forstår jeg noget, hvor børnene har haft nogle gode ”- økonomien er ikke altid så afgø- timer, og hvor de gerne må have fået rende som fx politikere generelt tror. et eller andet med hjem (ikke fysisk). Man tror alt kan købes, men det kan Oplevelser som de snakker længe om fx vilje, engagement og skaberkraft og snakker med glæde om.” ikke. Her handler det om arbejdsglæ- de, anerkendelse, tillid, selvtillid og ”At børn får et godt indblik og læring troen på, at ting lader sig flytte!” om hvad der sker i samfundet.”

”- kultur og ikke mindst sang er med ”At børn lærer noget om kultur” til at binde os sammen” ”At børn kan lære gennem leg og ”Målrettet sang i børnehaver og sko- fysisk aktivitet, f.eks. om historiske ler er inkluderende, kompetenceud- emner eller naturen.” viklende og identitetsskabende!” Uddrag fra uddybende svar i spørgeske- maundersøgelsen Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 45

Andre lægger i højere grad vægt på det so- KULTUR, FRITID OG IDRÆT GIVER ciale sammenhold i forbindelse med aktivi- SAMMENHÆNGSKRAFT teten: Kultur- og fritidspolitikker bliver i disse år i mange kommuner koblet sammen med ”Mulighed for kammeratskab og so- strategier inden for andre politikområder. cialt samvær.” Det kan være bosætning, læring, sundhed, ”At det giver børnene glæde og at det turisme osv. styrker sammenholdet børnene imel- lem.” I Lolland Kommunes udviklingsstrategi er vi- sionen for Lolland frem til år 2030 skitseret. Endelig er der borgere, som lægger vægt Heraf fremgår bl.a. at Lollands kerneværdier på, at børnene bliver aktivt inddraget i akti- er iværksætteri, forpligtende fællesskaber og viteten: stærke sociale relationer. ”At man aktivt har indtænkt børnene som aktive medspillere, eller på an- Resultaterne fra både fokusgruppeinterviews den måde har målrettet det til dem.” og borgerundersøgelsen tyder på, at kultur- og fritidsområdet kan bidrage til denne ”Det kan f.eks. være børneteater, men gerne tilbud hvor børnene ind- udvikling. drages.” I Bilag 2, analyseres spørgsmålet om, hvem Uddrag fra uddybende svar i spørgeske- dyrker borgerne aktiviteter med. Her svarer maundersøgelsen 61% af respondenterne, at de gør det sammen med venner og bekendte.

Figur 10 viser hvilke faktorer, der har betydning for de frivillige. På en skala fra 1 (ingen betydning) til 7 (stor betydning) er

Figur 10: Faktorer med betydning for de frivillige Figuren viser de frivilliges svar på spørgsmålet: ’Hvor stor betydning har de følgende faktorer for dit frivillige arbejde’. n: 166. 46 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet de frivillige blevet bedt om at vurdere, hvor pladsen i den landsdækkende undersøgelse stor betydning de enkelte udsagn faktorer i (Fridberg & Henriksen 2014). figuren har for deres frivillige arbejde. Resultaterne fra borgerundersøgelsen og Hele 75 % af de frivillige placerer sig i den fra fokusgruppeinterviews tyder dermed på, positive ende af skalaen, når det gælder ud- at den frivillige insats på kultur-, idræs- og sagnet: ’at kunne gøre noget, som er godt fritidsområdet kan bidrage positivt til den for lokalsamfundet’. lokale sammenhængskraft.

At deltage i et socialt fællesskab og at gøre Det er kendt, at idrætten ofte hyldes for noget på et område, som optager dem, har sine iboende værdier inden for fx sundhed, dog også stor betydning for mange frivillige. integration, læring og samfundets sammen- Derimod har det begrænset betydning at hængskraft. Idrætten kan noget særligt i kunne få en attest på det frivillige arbejde og forhold til at bygge bro og forene menne- at kunne få kontakter til arbejdslivet. Dette sker i gode fællesskaber. Især dannelses- og skal ses i lyset af, at der er mange ældre demokratiaspektet er en central del af vores borgere blandt de frivillige. opfattelse af idrætslivet.

Sammenlignes det ovenstående billede med Også kunst og kulturlivet bidrager til sam- de landsdækkende resultater for frivillighed i menhængskraften i et samfund. Et omfat- bred forstand, er det de samme tre faktorer, tende engelsk forskningsprojekt10 har søgt som borgerne lægger størst vægt på. Den at afdække hvilke effekter og værdier, der er prioriterede rækkefølge varierer dog. Hvor forskningsmæssigt belæg for at hævde, at lokalsamfundsperspektivet vejer tungest kulturelle aktiviteter skaber. for de frivillige i Lolland Kommune, er det ønsket om at kunne gøre noget konkret på Udgangspunktet er, at der er generel enig- områder, der optager én, der tager første- hed om, at kultur er vigtigt og et virksomt

10 The Cultural Value Project. Exploring how we think the value of arts and culture to individuals and society. By Professor Geoffrey Crossick et al. London, Arts and Humanities Research Council, 2013 - www.ahrc.ac.uk Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 47 værktøj til at skabe indholdsrige liv og sam- og fritidslivets betydning. fund i vækst, men at der samtidig er politisk Center for Landdistriktsforskning har i et behov for at vise, at det vi bruger offentlige forskningsprojekt11 redegjort for, at begiven- midler på, faktisk virker. heder og festivaler kan bidrage til stedsiden- Forskningsprojektet viser, at kunst og kultu- titeten og sammenholdet i lokalområdet. relle aktiviteter bl.a. skaber disse gevinster: • Kulturelt engagement i bred forstand bi- Her fremgår det bl.a., at det er et overor- drager til at forme reflekterende individer dentligt vigtigt formål med festivalerne og • Deltagelse i kunst og kultur skaber enga- begivenhederne at skabe sammenhold i gerede borgere (medborgerskab) lokalområderne. Det er formål, som frem- • At kultur som motor i byudvikling funge- hæves på tværs af stort set alle typer og stør- rer bedst, når udviklingen er drevet af relser af festivaler og begivenheder. Det er mindre kulturelle aktiviteter festdage, som de lokale indbyggere ser frem • At økonomiske gevinster ved kunst og til og deltager i med glæde og stolthed. kultur bedst kan ses i den måde, kul- turområdet bidrager ind til de kreative Samtidig bidrager festivaler og begivenhe- industrier, understøtter innovation og der også til at fremme omverdenens kend- tiltrækker talent og investeringer. skab til lokalområdet. Medierne tager godt imod historierne, og det understøtter en Også i Danmark bliver der forsket i kultur- positiv promovering.

Det er vigtigt, at politikere og aktører i kultur, fritid og idrætsområdet tør vove at gå foran og vise borgerne, at kultur- og fritidsområdet bidrager til alles velfærd og til sammenhængskraften på Lolland.

Det er kortlægningen her med til at bevise vigtigheden af.

Samtidig er der også brug for at indføre andre målingsmetoder i kultur-, fritids- og idrætsarbejdet. Senest har Børne- og Kulturchefforeningen lagt op til en ny og mere hensigtsmæssig måde at måle arbejdet på i form af følgende otte inspirerende effektmål:

Øget kulturelt engagement Styrket selvrefleksion og selvforståelse Styrket forståelse og respekt for andre Øget lokalt medborgerskab og samfundsdeltagelse Styrket lokal identitet og stolthed Øget attraktivitet og oplevelseskvalitet Flere innovative og kreative kompetencer Øget livskvalitet og sundhed.

Disse målepunkter kan med fordel benyttes i kommunens fremtidige effekt- målinger på kultur – og fritidsområdet. Velvidende, at borgernes oplevelser af og holdninger til kultur- og fritidslivet ofte er noget individuelt.

Der er derfor al mulig grund til at bakke op om forvaltningens aktuelle øn- sker om at etablere et mindre borgerpanel, så disse mere kvalitative aspekter løbende kan følges gennem regelmæssige undersøgelser.

11Festivaler og begivenheder i landdistrikterne. SDU, Center for Landdistriktsudvikling, 2015. 48 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 15. Mulige kulturelle fyrtårne

Lolland er præget af stor kulturel mangfol- • Kunstmonumentet Dodekalitten ved Kra- dighed. Alligevel er der nogle fyrtårne, som genæs rager op. Fyrtårnene er særlige kendetegn • Reventlow Museet for området: De fylder i vores selvforståelse • Naturområderne – bredt. og i vores handlinger og prioriteringer. • Maribo Domkirke

Her definerer vi, hvad vi forstår ved et fyrtårn Endelig er der også potentialer i festivalerne i Lolland Kommune: på øen:

Et fyrtårn er noget, vi gerne vil kendes • Femø Jazzfestival byder på traditionel på – hvad enten det er i form af fysiske New Orleans jazzmusik fremført af både manifestationer eller særlige fremtræden- danske og udenlandske orkestre, som de aktiviteter. gennem den første uge i august spiller på øen Femø. Iflg. arrangørerne er det De kulturelle fyrtårne er dynamoer for 48. gang i 2017, at folk fra både Lolland kulturudviklingen i kommunen og rækker og Falster men især også andre steder i samtidig langt ud over kommune- og Danmark kommer sejlende til Femø. landegrænsen. Der deltager ca. 800 betalende gæster inkl. dagsbilletter. Der arbejdes konti- nuerligt på at få nye og yngre deltagere Hvilke kulturelle fyrtårne betyder noget for borgerne på Lolland? Og hvilke betyder noget for turisterne?

Hvis vi ser på områdets publikumsmagneter, som rækker ud over kommune- og lande- grænsen, så er der tre store fyrtårne:

• Lalandia (2016: Nr. 14 på listen over Danmarks mest besøgte attraktioner med 523.000 betalende gæster)12 • Knuthenborg Park og Safari (2016: ca. 250.000 gæster) • Fulgsang Kunstmuseum (2016: 22.603 besøgende)

Vi har spurgt alle deltagere i fokusgruppeinterviews. Ud fra vores definition på et kulturelt fyrtårn er de enige i ovenstående fyrtår- ne, men peger derudover bl.a. på:

12 Lalandias presseafdeling: Oplyst telefonisk d. 9.6.2017. Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 49

til festivalen. Som noget nyt er der Ma- sterclass intensiv jazz musikundervisning for unge op til 25 år afsluttende med en koncert sidst på festivalen. • Fejø Kammerfestival er et forholdsvist nyt Vi anbefaler at Lolland Kommune fortsat initiativ arrangeret af Fejø Kammermu- bakker op om de lokale fyrtårne som sikforening, stiftet i 2015. Festivalen præ- øens store attraktioner for både lokale og besøgende udefra. Fra fokusgruppeinter- senterer levende klassisk musik af meget viewene efterspørges det bla. at få hjælp høj kvalitet gennem den sidste uge af juli til vedligeholdelse af arealer og gratis på forskellige steder på Fejø. En ræk- færgefart (Femø Jazzfestival). ke professionelle musikere og solister fra mere end ti forskellige lande spiller At Lolland Kommune fortsat bakker op standardværker og ”off road” repertoire om festivalerne/de enkeltstående begi- indenfor den klassiske musik. Festivalen venheder som fx den professionelle kunst synliggør Lolland på landsplan, bl.a. ved og teaterfestival ”Lys over Lolland”. De at koncerterne transmitteres på DR P2. er ofte forankret i det lokale, og de er • Nakskov Fjorddage, som byder på en dermed også beviser på, hvad frivillige bred pallet af underholdning: Sejlture, foreninger og organisationer, offentlige gymnastik- og danseopvisninger, udstil- aktører og private virksomheder formår. linger, koncerter, madbegivenheder og et utal af aktiviteter for børn. (tiltræk- IDRÆTSFORENINGERBegivenhederne signalerer OG optimisme, ANDRE ukuelighed og højt selvværd, som står i ker op mod 5.000 gæster i kraft af at kontrast til den fremherskende tendens til programindholdet er blevet større og at tale Lolland ned som et udkantsområ- bredere). Fjorddagene medvirker til at de. synliggøre egnens naturressourcer og attraktive fritidsbeskæftigelser. 50 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 16. Breddeaktiviteter

BØRNE- OG UNGDOMSFORENIN- oplysningsudvalget understøtte nye initiati- GER ver og udvikle nye tilbud på fritidsområdet Der er registreret over 400 foreninger i gennem etablering af partnerskaber mellem Lolland Kommunes Foreningsportal, heraf er foreninger, aftenskoler og Lolland Kommu- de 193 registreret som Folkeoplysende for- ne. eninger som modtager tilskud til aktiviteter til børn/unge under 25 år, lokaletilskud til egne Folkeoplysningsudvalget/Kultur- og fritids- lokaler eller tildeles offentlige lokaler. udvalget har endvidere taget initiativ til De 193 foreninger har tilsammen 6.406 forskellige indsatser i forhold til lederuddan- medlemmer under 25 år og 5.481 medlem- nelser og frivilligkurser. For nylig er der også mer over 25 år vedtaget nye retningslinjer for en Talent- og Udviklingspulje, som tilgodeser både lokale Af de 400 foreninger er 69 foreninger re- idrætsinitiativer og medvirker til at synliggøre gistreret som ”Kulturelle foreninger”, som lollandske idrætstalenter uden for kommu- dækker over kunstforeninger, musikforenin- negrænsen. Puljen er på i alt 208.000 kr. ger, småmuseer etc. Disse foreninger kan låne kommunale lokaler og oppebærer ikke Fokusgruppeinterviewdeltagere pointerer tilskud i.h.t. Lov om Folkeoplysning. stor tilfredshed med både rammer, tilskud- sniveau og i særdeleshed opbakning og Endelig er 172 foreninger registreret som bevågenhed fra politikere og forvaltning. ”Andre Foreninger”. Det dækker over en mangfoldighed som borgerforeninger, Deltagerne giver også udtryk for tilfredshed madklubber og andre interesse fællesskaber. med det tværgående samarbejde, der alle- Disse foreninger kan også låne kommunale rede foregår mellem især idrætsforeninger lokaler, men oppebærer heller ikke tilskud men også om forskellige fester, fritidsfestival i.h.t. Lov om Folkeoplysning. m.v.

I den vedtagne Folkeoplysningspolitik, der er Der er stor fokus på at understøtte og at gældende indtil 2025 står der bl.a.: etablere særlige tilbud for børn og unge fra ressourcesvage hjem. Det er således også ”Lolland Kommune skal være kende- aktørernes indtryk, at foreningerne på Lol- tegnet ved, at være kommunen der land generelt er meget rummelige. Endvide- understøtter og styrker forenings- og re er der ros til Folkeoplysningsudvalget for fritidslivet gennem økonomiske tilskud, deres initiativer. med relevante og tidssvarende fysiske rammer og med en fokuseret indsats på En umiddelbar bekymring er dog udtrykt af at rekruttere, motivere og lede frivillige”. flere deltagere i interviewene: At foreningerne ikke bliver misbrugt til sociale opgaver Derudover skitseres en række konkrete – men at løsninger af de store udfordringer handlinger for hele området. Bl.a. vil Folke- foregår i et tæt samarbejde mellem foreninger og Lolland Kommune. Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 51

Fokusgruppeinterviewdeltagerne efterlyser mere samarbejde med skolerne på Lolland, Der foregår et flot og imponerende og foreslår bl.a. også idrætsforløb som til- foreningsarbejde på Lolland. Partnerska- bud til eleverne på sprogskoler. ber og mere tværgående samarbejde er vejen frem. AFTENSKOLEVIRKSOMHED Under folkeoplysningsloven hører også af- Der er tale om forholdsvis mange små tenskolerne. foreninger, som modtager støtte via Aktuelt er der flg. 10 aftenskoler i Lolland folkeoplysningsloven. Det vidner om et Kommune: rigeligt og meget varieret foreningsliv indenfor breddeaktiviteterne. • Aftenskolen Lolland Falster, som ude- Man kan godt ud fra et rationelt syns- lukkende tilbyder handicapundervisning punkt argumentere for det fordelagtige i med fokus på bo- og nabo fællesskaber. at nogle af de mindre foreninger lægger • IT Brugerne, som er en lille skole udeluk- sig sammen for at skabe mere ”bære- kende med kurser inden for IT dygtighed”. • Lolland Brandvæsens Orkester, et mu- sikorkester Men på den anden side er den store • T.S.V., som er en foredragsforening variation og antallet af lokale foreninger • Teologihøjskolen Lolland og grupper netop med til at underbygge Derudover er der de traditionelle aftenskoler, og støtte de mindre lokalsamfund, og dermed sikre sammenhængskraft i lokal- områderne.

Figur 11: Aktivitetsregi – fordelt på køn

Figuren viser, hvor store andele i pct. der er aktive inden for de respektive regi. n: kvinder = 360. Mænd = 379. Fed skrift indikerer, at der er signifikant forskel på andelene, der dyrker aktiviteter i de enkelte regi. 52 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet som hører under de landsdækkende oplys- forholdsvis få deltagere i aftenskolerne i ningsforbund: Lolland Kommune. • AOF Lolland Endvidere at kvinderne dominerer i aften- • AOF Sydlolland skoler og i kommercielle tilbud. Det svarer • FOF Sydøst helt til andre undersøgelser på landsplan, • LOF Lolland hvor der generelt er en meget stor overvægt • LOF Lolland Vest at kvindelige kursister i aftenskolerne. (se mere om dette i Bilag 2, s. 20) Som andre aftenskoler er også aftenskolerne på Lolland gevaldig udfordret: Samtidig viser undersøgelsen også, at del- De nationale tendenser viser, at aftensko- tagelse i aftenskoleaktiviteter er størst blandt levirksomhed koncentreres i stadig højere de ældste aldersgrupper, hvilket også er i grad om storbyerne. god overensstemmelse med andre undersø- gelser (Bjerrum & Thøgersen 2016, Kulturva- Vores borgerundersøgelse viser, at der er neundersøgelsen 2012) Deltagerne i en fokusgruppe har drøftet

AOF, FOF og LOF på Lolland kan med fordel arbejde mere målrettet med nye tiltag indenfor dét, der i folkeoplysningsloven kaldes ”Fleksible tilrettelæggelsesformer”.

Det betyder, at en aftenskole har mulighed for at tilrettelægge en del af sin undervisning mere fleksibelt og anvende dele af det kommunale tilskud på andre udgifter end leder- og lærerløn.

Inspiration kan hentes hos forskellige former for aftenskolesamarbejder og nytænkende aktiviteter i Aarhus, Aalborg, Skanderborg og i Nordsjælland. Her er der fokus på bl.a. kulturelle oplevelser kombineret med foredragsvirksomhed og læringsforløb, på særlige foredragsrækker og tiltag for mænd og på specialkurser indenfor sundheds- og forebyg- gelsesområdet i samarbejde med kommunerne.

Aftenskolerne skal finde deres egne nicher: Som LOF på Lolland fx har gjort det med kurser i køreprøven.

Aftenskolerne er udfordret – men de kan også udfordre Lolland Kommune. Mange steder i landet samarbejder aftenskoler med kommunen om konkrete forebyggelseskurser, fx indenfor rygestop, særlige forløb for KOL-patienter, genoptræningsforløb m.m.

Aftenskolerne kan også udfordre hinanden og arbejde sammen om fx, hvordan der kan etableres specielle tiltag udenfor Maribo og Nakskov - i landsbyerne og på øerne – gerne på tværs af aftenskoleideologier og de nationale forbunds interesser.

Aftenskolerne kan også samarbejde med højskolerne i forbindelse med deres aktuelle kampagne om styrkelse af folkeoplysende aktiviteter i lokalområderne.

Fokus bør være på: Hvilke aktiviteter giver værdi for brugerne?

Lolland Kommune/Folkelysningsudvalget har planlagt et seminar til efteråret, hvor der netop sættes fokus på aftenskolernes udviklingsmuligheder. Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 53 17. Eliteidrætsmiljøer

udviklingsmulighederne i forhold til faktorer, ligt med en bedre strukturering og dermed som har betydning for at opbygge et elite- effektivisering af den økonomiske støtte. Et og talentmiljø i Lolland Kommune. formaliseret samarbejde på tværs af klubber Det drejer sig bl.a. om 1) Finansiering, 2) og eliteidrætsmiljøer, hvor viden, erfaringer, Struktur- og organisering, 3) Generel idræts- kompetencer og måske også træningsfaci- deltagelse, 4) Talentidentifikation og – udvik- liteter - kan deles på tværs – er vejen frem, ling, 5) Faciliteter, 6) Trænerrekruttering og vurderer deltagerne. -udvikling samt 7) Mulighed for at deltage i Det er dog en barriere, at kommunen har konkurrencer etc. status som udkantskommune. En anden barriere er, at eliteidrætsområdet mangler Generelt vurderer fokusgruppen, at de en formaliseret organisering i et fælles fo- finansielle rammer er til stede i Lolland rum eller råd, der kan sikre en bedre struk- Kommune for at kunne drive og udvikle turering og organisering af eliteidrætten i eliteidrætsmiljøer på det nuværende niveau. Lolland Kommune. (Se bilag 5) Fx vurderer håndboldklubben Team Sydhav- I Lolland Kommune findes en række facilite- søerne sig selv som værende blandt de 15 højst omsættende håndboldklubber i Dan- Det er Idans vurdering, at Lolland Kom- mark. Der er altså rimelige lokaløkonomiske mune har et potentiale til at videreudvikle muligheder for at drive elitesportsvirksom- de elitemiljøer, der allerede eksisterer, hed på Lolland. Men klubber og foreninger blandt andet inden for roning/kajak, konkurrerer om de samme sponsorind- styrkeløft, gymnastik og svømning. Fokus- tægter, og Lollands placering og størrelse gruppeinterviewet har vist, at elitesports- begrænser mulighederne for at øge antallet miljøerne har en klar idé om, i hvilken af lokale sponsorer. Skal eliteidrætsmiljøer- retning de ønsker at arbejde. Første skridt er et mere formaliseret samarbejde på ne udvikles, så skal der på sigt rejses flere tværs af klubber og eliteidrætsmiljøer fx midler. Dette vurderer fokusgruppen som en organiseret i regi af Sportsråd Lolland. mulighed. Samtidig har de ideer til, hvordan det nu- Iflg. fokusgruppedeltagerne er det også mu- værende sportslige niveau kan fastholdes og hæves ved et tættere samarbejde, så miljøerne ikke er så spredte.

Billedet er fra prisuddelingen i Lolland Kommune. Det er en årlig tilbagevendende begivenhed, som har været afholdt siden 2008. Formålet er at hædre foreninger, foreningsledere, de frivillige samt idrætsudøverne, som har gjort sig særlig bemærket i det forløbne år. 54 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 18. Faciliteterne

ter af varierende størrelse og standard, som bliver anvendt til kultur- og fritidsaktiviteter. Det er fx svømmehaller og idrætshaller, som er enten kommunale eller selvejende, samt et stort antal lokaler og bygninger, som anvendes til kulturelle formål og bl.a. lokalhistoriske arkiver. Derudover er der en lang række udendørs anlæg og baner.

Lolland Kommunes Kultur, Fritid og Borger- service har udviklet et solidt og overskueligt værktøj, Masterplanen, til styring af de mange faciliteter til både udendørs og indendørs fritidsaktiviteter. Masterplanen blev vedtaget i Byrådet i 2013 og er udarbejdet med hen- blik på at give forvaltning og aktører overblik, så brugen af faciliteter kan optimeres fuldt ud til alles tilfredsstillelse.

Masterplanen bliver løbende justeret og er således også en udviklingsplan, hvor der kan indsættes pejlemærker for nye indsatser i forhold til, hvor der er liv – og evt. hvor der kan skabes mere liv i lokalområderne.

FOKUSGRUPPEINTERVIEWS Deltagerne i fokusgruppeinterviews giver helt entydigt udtryk for, at man er rigtig godt direkte afsmitning på det lokale foreningsliv. tilfreds med udbuddet af faciliteter, med antallet og niveauet af faciliteter. Det er værd Der efterspørges mulighed for at åbne at bemærke, at også i borgerundersøgelsen hallerne endnu tidligere på dagen for for- fylder faciliteter meget lidt. I de tilfælde, hvor eningernes brug. Og så håber foreningsre- det nævnes, handler det typisk om ideer til præsentanterne på, at foreningerne fortsat yderligere udvikling af faciliteter i naturen får gratis haller stillet til rådighed også i som fx udendørs træningsredskaber, udbyg- fremtiden. ning af stisystemer, cykelstier og mountainbi- kespor. Der efterlyses faciliteter/ungdomshus og især musikøvelokaler til unge mennesker. Samtlige fokusgruppeinterviewdeltagere mener, at de gode rammer på Lolland er en I borgerundersøgelsen er faktorer for bor- stor styrke for både kultur-, fritids- og idræts- gernes valg af rammer for deres fritidsaktivi- aktørerne. Samtidig advarer interviewperso- teter også belyst. nerne også om skolelukninger, idet det har Som det fremgår af nedenstående figur Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 55

13 betyder det allermest for borgerne, at betydeligt færre mænd lægger vægt på disse faciliteten/stedet er velegnet til aktiviteten. faktorer. Kvinder lægger også i højere grad Næsten lige så mange tillægger det stor end mænd vægt på, at der er dygtige under- betydning, at faciliteten er velholdt og ren, visere på stedet. Omvendt er der flere mænd at aktiviteterne kan dyrkes på de tidspunkter end kvinder, som tillægger moderne udstyr de ønsker, samt at der er trygt og sikkert at og rekvisitter stor betydning for deres valg. færdes omkring faciliteten. (se mere i Bilag 2, side 20ff)

Figur 13: Faktorer med betydning for borgernes valg af rammer for aktiviteten Figuren viser respondenternes svar på spørgsmålsformuleringen: ”Hvor stor betydning har følgende forhold for, hvor du foretrækker at dyrke dine fritidsaktiviteter?” Kun de respondenter, der dyrker faste aktiviteter i deres fritid, har fået spørgsmålet. n: 502. Færrest borgere lægger vægt på betydning- UDTRÆK FRA IDANS KOMMENDE en af gode opholdsrum til socialt samvær FACILITETSDATABASE før og efter aktiviteten, samt at venner eller Idans facilitetsdatabase er fortsat under familie også bruger stedet. Dog har disse etablering, og tallene for alle kommuner i faktorer stor betydning for cirka en tredjedel landet er endnu ikke valideret. Derfor har vi af de aktive borgere. valgt at sammenligne facilitetsdækningen på idrætsområdet i Lolland Kommune med fa- Mænd og kvinder lægger dog ikke nødven- cilitetsdækningen i tre udvalgte kommuner: digvis vægt på de samme ting, når de skal Varde, Thisted og Lemvig - som på en række vælge rammerne for deres fritidsaktivitet. strukturelle parametre minder om Lolland Kommune. (Se Bilag 2, tabel 15) Borgerundersøgelsen viser også, at for Facilitetsoplysningerne i disse kommuner er kvinderne er de vigtigste faktorer, at der er valideret af de pågældende kommuner, men trygt og sikkert omkring faciliteten, og at der kan dog stadig komme små justeringer i faciliteten er pæn og inspirerende, mens de nuværende oplysninger i forbindelse med 56 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet en yderligere testperiode. Oplysningerne De tre udvalgte sammenligningskommuner fra facilitetsdatabasen skal tages med disse hører ligesom Lolland under kategorien forbehold. ’yderkommuner’ i landdistriktsredegørelsens

Tabel 16: Facilitetsdækning i Lolland Kommune og øvrige udvalgte kommuner (2017) Kilde: Idans kommende facilitetsdatabase. Tallene skal tages med forbehold for mindre justeringer, inden databasen bliver offentliggjort. 13 Både kommercielle og foreningsdrevne eller kommunale fitnesscentre. 14 Omfatter anlæg med 11-mandsfodboldbaner. Baner til 7-mandsfodbold er registreret som én 11 mands, hvis de ligger ved siden af hinanden og kan streges om til 11-mandsbaner. Enkeltstående 7-mandsbaner eller andre mindre banetyper indgår ikke. 15 Omfatter svømmebassiner på 25 m og 50 m, samt mindre bassiner samt varmtvandsbassiner, søbade m.v. Helt små og terapeutiske bassiner er ikke medtaget. Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 57 kategoriseringer (Indenrigsministeriet & Fø- devareministeriet 2011, 31).

Tabel 16 på forgående side viser facilitets- dækningen i Lolland Kommune for udvalgte idrætsfacilitetstyper sammenlignet med øvrige udvalgte kommuner. De udvalgte facilitetstyper er fitnesscentre, fodboldanlæg, store idrætshaller, svømmeanlæg, ridehaller og udendørs tennisbaner. Dækningen er målt på en række forskellige parametre. Som det fremgår ligger Lolland Kommune lavt sammenlignet med andre kommuner, Udendørs tennisbaner er en facilitetstype, når det gælder den relative udbredelse af fit- hvor Lolland Kommune skiller sig positivt nesscentre. Når det gælder fodboldbaner er ud, da der er få indbyggere pr. tennisbane dækningen i Lolland Kommune på linje med sammenlignet med de øvrige kommuner i dækningen i Thisted Kommune og lidt lavere tabellen. end dækningen i Varde og Lemvig Kommu- ner målt på antal indbyggere pr. bane og pr. facilitet. FACILITETER TIL KULTUR Idans kommende facilitetsdatabase indeholder ikke oversigter og sammenligningsmu- I forhold til store idrætshaller er dækningen i ligheder over specifikke lokaler til kulturelle Lolland Kommune i overensstemmelse med formål. situationen i Varde og Thisted Kommuner, mens der er relativt flest i Lemvig Kommune Det er dog værd at fremhæve de mange i forhold til indbyggertallet. forsamlingshuse og skoler i Lolland Kom- mune. De fungerer som væsentlige lokale Både ift. rideanlæg og svømmehaller indta- omdrejningspunkter og er helt afgørende ger Lolland Kommune en mellemposition i for foreningernes virke og muligheder for at forhold til de øvrige kommuner. fremme den lokale sammenhængskraft.

Samlet set vurderer vi, at Lolland Kom- Endvidere skal også fremhæves de nye pla- mune er godt med, når det gælder ner for et kommende kulturhus i Nakskov: udbredelsen af idrætsfaciliteter. Kun i forhold til fitnesscentre ligger kommunen Der arbejdes med etablering af et kulturhus betydeligt lavere end de øvrige kommu- i den tidligere Toldbod og Havnebygningen, ner i sammenligningen. som skal danne rammen for de kulturelle aktiviteter og kulturaktører i området. Huset Derudover er det væsentligt at nævne, at skal stå til rådighed for den lokale befolk- tyndt befolkede kommuner som de oven- ning og deres initiativer. Endvidere vil det stående gennemsnitligt set har en højere tidligere færgeleje blive inddraget som akti- facilitetsdækning end mange bykommu- vitetssted, dermed vil projektet på fornem vis ner. Det var en klar tendens i den seneste binde byen og fjorden sammen. samlede facilitetsanalyse på landsplan, hvor Lolland Kommune var blandt de kommuner, der havde den højeste facili- Lolland Kommune har bevilliget et tilskud på tetsdækning 15% af anlægssummen, og projektgruppen (Lokale- og Anlægsfonden 2013). bag er i gang med at søge relevante fonde. 58 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 19. Naturens store potentialer

MULIGHEDERNE I DE STEDBUNDNE Som figur 13 viser, har 29% af borgerne OMRÅDER angivet, at de benytter sig af motionsstier I alle fokusgruppeinterviews peger delta- flere gange om ugen, mens yderligere 15% gerne på Lollands mange stedbundne po- gør det cirka én gang om ugen. Dermed er tentialer som en kæmpe styrke. Deltagerne der sammenlagt hele 44% af borgerne, som er også enige i, at man i langt højere grad mindst en gang i ugen bruger motionssti- kan udnytte øens kulturhistoriske steder og er eller ruter. I den anden ende af skalaen landskaber. Konkret peges der på Dodeka- benytter lige så mange sig af muligheden litten, på Reventlow-Museet, Maribo Søerne sjældent eller aldrig. og Naturpark Nakskov Fjord. (se mere i Bilag 2) Interviewpersonerne har bl.a. drøftet mulighederne for at etablere kulturruter i landska- Kvinderne bruger lidt oftere end mænd stier bet ”Lolland på tværs” med historier, natur, og ruter, mens der er begrænsede forskelle mindesmærker og besøgssteder. Eller fx på tværs af aldersgrupperne. Det er dermed ved at etablere flere pilgrimsruter eller ved borgere i alle aldre, der benytter sig af stier at kultur- og idrætsaktører går sammen og eller lignende til at gå, cykle, løbe eller ride skaber nye aktiviteter på tværs i det åbne en tur. rum/landskaberne. Interessant er det også, at det ikke kun er BRUGEN AF MOTIONSSTIER/RUTER de borgere, der har angivet, at de dyrker I borgerundersøgelsen har vi stillet spørgs- fritidsaktiviteter på fast basis, som benytter mål om borgernes brug af motionsstier eller stierne. Selvom der er en betydelig overvægt ruter i by- eller landområder. af aktive borgere blandt brugerne af stierne,

Figur 13: Brugen af motionsstier eller ruter (andel i %) Figuren viser, hvor ofte borgerne benytter motionsstier eller ruter (til fx at gå, cykle eller ride en tur.). n: 689. Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 59 er der 18% af de ikke-aktive, som benytter gere digerne langs med kysten, som steder stierne flere gange om ugen. de gerne benytter sig af.

Ses der på typer af lokalområder, er brugen Tallene viser, at borgerne i høj grad bruger størst i kommunens mindre og mellemstore naturen og stisystemerne i kommunen, men byer. Som det fremgår af det nedenståen- at der er en vis variation i brugen på tværs de kort, skiller kommunens østlige del sig af lokalområder i kommunen. ud ved en særlig hyppig brug af stier mv. Det kan blandt andet skyldes stisystemerne Samlet er analysen en tydelig indikation omkring Maribosøerne, som mange nævner på, at naturen er vigtig for mange borgere i de uddybende svar, som steder de benytter. i Lolland Kommune, og at også en del af Også Jernbanestien mellem Rødby, Rød- de borgere, som ikke dyrker fritidsaktiviteter byhavn, Holeby og Maribo bliver hyppigt på fast basis, benytter sig af stisystemer og nævnt. naturområder.

Der er dog også populære områder i de Analysens resultater hænger desuden godt øvrige dele af kommune. Her skiller særligt sammen med, at rigtig mange tilflyttere Ringstierne i Nakskov sig ud som et område, angiver, at det at komme tæt på naturen har borgerne i særlig grad nævner i de uddy- været en væsentlig årsag til, at de flyttede til bende svar. Derudover nævner mange bor- Lolland Kommune (se næste afsnit).

Figur 22: Borgere der anvender stier og ruter mindst én gang ugentligt (andel i %) Kortet viser andelen af borgere – fordelt på de fire lokalområder – som benytter stier eller mo- tionsruter til fx at gå, cykle eller løbe en tur mindst én gang om ugen. n: 689. 60 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 20. Kultur- og fritidsaktiviteters betydning for til- og fraflytning.

Som led i borgeranalysen har vi også set på, Nærhed til familie og netværk har også stor hvilke faktorer der har betydning for tilflytte- betydning, mens boligpriserne kommer på re – altså for de borgere, der ikke har boet i en tredjeplads. I en større til- og fraflytnings- Lolland Kommune i hele deres voksne liv. analyse om motiver for til- og fraflytning til Lolland-Falster fra 2014, var de samme 39% af borgerne i undersøgelsen angiver, at tre faktorer i top-tre – dog i en anden ræk- de ikke har boet i Lolland Kommune i hele kefølge, hvor nærheden til netværk lå i top deres voksne liv. Det er ganske mange, hvil- (Oxford Research 2014). ket er i god overensstemmelse med, at der generelt er en stor dynamik i til- og fraflytningen i kommunen. I perioden 2006-2014 flyttede mere end 15.000 borgere til Lolland Kommune fra andre dele af Danmark (Lol- land Kommune 2016).

Som figur 42 viser, er naturen det helt store trækplaster. 62% af tilflytterne angiver, at muligheden for at bo tæt på naturen havde stor eller meget stor betydning for deres valg af bopæl.

Figur 14: Faktorer med betydning for tilflytning (andel i %) Figuren viser borgernes svar på spørgsmålet: ’Hvor stor betydning havde de følgende faktorer for dit valg af bopæl i Lolland Kommune?’ Kun de borgere, der har angivet, at de ikke har boet i Lolland Kommune hele deres voksne liv, har fået spørgsmålet. n: 266 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 61

Som det fremgår på foregådende side har sig ned i kommuner, der har veludviklede nærheden til kultur- og fritidstilbud meget kulturtilbud. Således angiver 57% af dan- begrænset betydning for tilflytningen. skerne, at det har betydning for dem, om der er biblioteker i deres område, og 44% af Derfor er det interessant, at ønsket om bedre befolkningen angiver, at kulturelle tilbud har kultur- og fritidstilbud spillede en rolle for betydning for, hvor de har lyst til bo. årsagen til fraflytning i den tidligere udar- bejdede til- og fraflytningsanalyse (Oxford Samtidig angiver kun 23% af borgere med Research 2014) sammen med blandt andet folkeskole/grundskole baggrund, at kulturen bedre offentlig transport og bedre beskæfti- spiller en rolle for valg af bopæl. gelsesmuligheder. Så noget tyder på, at vil en kommune til- Tankevækkende er det også, at en lands- trække veluddannede skatteborgere, så dækkende undersøgelse (Moos-Bjerre/Epi- har kultur- og fritidsaktiviteter betydning for nion for DKs Biblioteksforening 2015) viser, bosætning. at veluddannede borgere især vælger at slå 62 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet Oversigt over bilag:

Bilag 1: Deltagere og medvirkede i fokusgruppeinterviews og feltstudier m.m.

Bilag 2: Borgerundersøgelsen. (Kan downloades elektronisk fra Lolland Kommunes hjemmeside: www.lolland.dk/fritidsvaner)

Bilag 3: Oversigt over tilskud og besøgende på museumsområdet i Lolland Kommune, 2016.

Bilag 4: Metoder

Bilag 5: Litteraturliste

Kulturkort Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 63 Bilag 1.: Oversigt over ressourcepersoner i processen

Personer som har medvirket til rapporten, gennem deltagelse i Følgegruppe, Fokusgruppe og ved konsulentfirmaets besøg.

Heino Knudsen Formand for Fritids- og Kulturudvalget. Eric Steffensen Næstformand i Fritids- og Kulturudvalget Susanne Grue Jørgensen Lys over Lolland Finn Larsen Maribo Kajakklub Finn Andersen Formand Folkeoplysningsudvalget Frank Rubæk Leder Nørregade Teatret (Egnsteater) Ulla Schaltz Direktør Museum Lolland Falster

Liselotte Paaske Nielsen Pakhuset Rødby Leo Rasmussen Vestlollands Teaterkreds Allan Dahl Løvehjerterne (musikforening) John Poulsen Nakskov Kunstforening Per Møller Maribo Kunstforening Ann-Vibeke Munter Ejer af Galleri Lolland Karina Fredensborg Leder Lolland Musikskole Mette Staalgaard Leder af Det Hvide Kor Lucas Jansen Den Gyldne Banan (unge)

Carsten Løye Souschef skoledistrikt Øst Britt Christophersen Idrætslærer på afdeling Ravnsborgskolen Jesper Lund Leder Børnehaven Myreturen Libuse Müller Birket Kulturcenter Lis Pepping Sandby Kulturcenter Morten H. Nielsen Direktør Maribo Hallerne Ebbe Edvardsen Halinspektør i Rudbjerg og Ravnsborg hallerne Bjarne Sørensen Formand Sportsråd Lolland Leif Utermöhl Formand BUS Lolland Flemming W. Pedersen Formand Aftenskolernes Fællesråd Anita Munk Formad Maribo Gymnastikforening

Chris Grobe Femø Jazz Thomas Rasmussen Business Lolland Falster Torben Larsen Maribo Handel og Erhverv Niels Halm Bychef Nakskov Handel og Erhverv Marie Louise Friderichsen Turistchef Bo Rasmussen Naturlandet

Adam Schøidt Eliteroer Maribo Kajakklub Rasmus Alsbæk Eliteroer Maribo Kajakklub Morten Juul Sportschef Team Sydhavsøerne Morten Damgaard Elitespiller i Team Sydhavsøerne Jørgen Rassi Rasmussen Næstformand i Sportsråd Lolland Anders Petersen Formand Rødby Styrkeløft og motionscenter 64 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet

Mads Holm Elitesvømmer Nakskov Svømmeklub Henning Johansen Instruktør Nakskov Gymnastikforening Søren Hansen Ildsjæl og Elitetræner gennem mange år.

Bjarne Halstrøm Maribo Roklub Claus Jørgensen Næstformand i Fonden Dodekalitten Mogens Andreasen Leder Skibs- og Søfartsmuseet Mette Rix Krabbe Frederiksdal Christoffer Knuth Knuthenborg Christine Krabbe Elvermose Koncerter Anne Højer Direktør Fuglsang Kunstmuseum Inger Halleløv Leder af Bibliotek- &Borgerservice

Fra Kultur, Fritid & Borgerservice Per Voetmann Sektorchef Jørgen Olsen Teamleder Johan Vest Kultur- & Fritidskonsulent Louise Moe Kultur- & Fritidskonsulent Susan Møller Pedersen Kultur- & Fritidskonsulent Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 65

Bilag 2: Borgerundersøgelsen Udgivet som selvstændig publikation 66 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet Bilag 3: Museumsstatistik 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 38 5,3 5,95 2,13 6,99 2016 54,46 48,83 28,19 besøgende besøgende Tilskud i kr. pr. 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0,3 0,3 0,19 0,63 1,87 0,44 Tilskud i kr. pr. indbygger 2016indbygger 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 kr. 8289 27230 79941 19000 78456 320229 2590263 Tilskud 2016 i i 2016 Tilskud 0 0 0 0 0 0 0 i kr. kr.** 8.347 35.548 23.245 122.000 81.284 kr. 81.284 3119615,37 2988948 70,09kr. 142,41kr. 331.775 kr. 331.775 Tilskud 2015 2015 Tilskud 2.706.556,37 2.706.556,37 8 0 1 0 0 3 0 8 0 3543 13.110 12.50530 13110 20 9977 50.000 10.07013 0,23 49225 1065110 1,15 0,25 44,75 14 10 22 26 12 12 13.175 12970 40 10 50 370.307 420.908 9,87 18,62 60 610 3777922,37 3640249 85,32 395,63 197 3119615,37 2988948 70,09 142,41 183 Antal frivillige 2,70% 0,79% 0,00% 0,00% 0,40% 14,00% 168,00% Fremgang / / Fremgang tilbagegang procentvis fra fra procentvis 0 0 -4 13 60 36,00% 49 100355 4,00% 8,00% 150 15,00% 100 7,60% 102 34,00% 100 27,00% 100400 8,00% 44,40% -200 11001600 122,00% 44,00% 1396 49,00% 1027 6329 30,15% 3.572 235,00% 2.028 8,20% 1.360 13,00% 3.767 5,20% 6.328 30,15% Fremgang / / Fremgang 2015 til 2016 til 2015 tilbagegang fra 2016 Besøgstal

13.113,00 13.113,00 22.603,00 20.987,00 11.641,00 77.153,00 77.153,00 400,00 400,00 460,00 478,00 900,00 500,00 500,00 225,00 225,00 500,00 500,00 500,00 2.200,00 2.200,00 4.665,00 1.100,00 2.000,00 2.000,00 1.200,00 5.087,00 5.087,00 4.259,00 4.259,00 1.185,00 1.185,00 1.637,00 165 504 610 500 2015 2015 1.385 Besøgstal -- 430 298 400850 360 950 460800 465 550 1.300 400 800 500200 900 500 150 826 500 1000 1.300 2014 2.3004.170 2.100 4.310 1.300 900 3.600 3600 1.947 2.863 1.275 2.817 13.849 13.144 20.987,00 13849 13144 77.464 71.936 13.805 13.064 27.432 24.631 11.902 10.281 3.755** 1.515** Besøgstal IALT IALT Museumsnavn Askø MuseumAskø Danmarks sukkermuseum Hvedemagasinet Museum Polakkasernen Det gl. Trykkeri i Nakskov Kappel Stubmølle Minibyen Maribo Nakskov Brandmuseum Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum værksted arbejdende historiske Det Fejø Mølle Fejø ø-museum Maribo-Bandholm Museumsbanen Museum Onsevig Vindeby Mølle hus Winthers Richard Stormflodsmuseet Mejeri Errindlev Østofte Stubmølle Femø Museum Fuglsang Kunstmuseum LF Museum MLF – Stiftsmuseet i Maribo MLF – Frilandsmuseet i Maribo Museet – Reventlow-Pederstrup MLF Særskilt Tilskud til bygningsvedligeholdelse Reventlow – Pederstrup museet Særskilt Tilskud til Reventlow parken Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 67

neforeningen Bilag 4: Metoder • Skibs- og Søfartsmuseet i Nakskov • Toldboden – planer for Nakskovs nye I kortlægningen af kultur- og fritidsområdet i kulturhus Lolland Kommune har vi benyttet flere for- • Frederiksdal Gods skellige metoder: BORGERANALYSE – EN SPØRGE- KULTURATLAS: OVERSIGT OVER SKEMAANALYSE UDSENDT TIL 3000 KULTURSTEDER OG KULTUR- OG VILKÅRLIGT UDVALGTE BORGERE. FRITIDSAKTIVITETER Videncenter for Folkeoplysning/Idrættens Der er fremstillet to kulturatlas: Vi har benyt- Analyseinstitut har gennemført en analyse af tet metoden Cultural Planning i en involve- borgernes kultur- fritidsvaner. Udgangspunk- rende proces med repræsentanter fra kultur- tet er en spørgeskemaundersøgelse blandt et og fritidslivet. Kulturkortene over kultursteder repræsentativt udsnit på 3000 borgere over og kultur- og fritidsaktiviteter har fungeret 16 år. Lolland Kommune har gennemført som værktøjer undervejs i processen for at udsendelsen elektronisk og rykket skriftligt skabe overblik over de mange forskellige pr. brev. Analysen er udarbejdet som et selv- aktiviteter, der foregår på Lolland. stændigt notat, der kan downloades via Lol- land Kommunes hjemmeside www.lolland. FOKUSGRUPPEINTERVIEWS dk/fritidsvaner. I borgeranalysen redegøres Der er gennemført i alt 4 fokusgruppeinter- udførligt for undersøgelsens datagrundlag views med 10-12 udvalgte repræsentanter i og metode. hver: KORTLÆGNING AF FACILITETER • Kulturinstitutionsledere og kulturelle Udgangspunktet er udtræk fra Idrættens ildsjæle/nøglepersoner Analyseinstituts kommende facilitetsdatabase • Erhvervsfolk, turisme, events og andre over de væsentligste idrætsfaciliteter i Dan- private aktører mark. Der er draget sammenligninger med • Skoleledere, aftenskoler og andre fra udvalgte sammenlignelige landkommuner: forenings- og idrætslivet Varde, Thisted og Lemvig. • Idrætsledere og -instruktører fra poten- tielle eliteidrætsmiljøer SPARRING FRA ARBEJDSGRUPPE OG FØLGEGRUPPE Forud for fokusgruppemøderne har deltagerne udfyldt deres ”egen” SWOT analyse En arbejdsgruppe bestående af nøgleperso- som en forberedelse til interviews og dialog ner fra Kultur, Fritid og Borgerservice samt med de øvrige deltagere. en følgegruppe bestående af politikere, insti- tutionsledere og andre aktører har fungeret ENKELTBESØG HOS UDVALGTE som sparringspartnere i processen. KULTUR- OG FRITIDSAKTØRER: IN- TERVIEWS OG SAMTALE OM STATUS KULTUR- OG FRITIDSKONFERENCE OG UDFORDRINGER MED FREMLÆGGELSE FOR BYRÅD/ UDVALG, KULTURINSTITUTIONER, • Fuglsang Kunstmuseum FORENINGER OG BORGERE. • Knuthenborg Safaripark Knudsen Syd og Vifo/Idan afrapporterer • Elvemose Klassiske Koncerter resultaterne af kortlægningen på en afslut- • Maribo Roklub – Maribo Søerne tende kultur- og fritidskonference på Revent- • Kunstmonumentet Dodekalitten og Ven- low-Museet på Lolland. 68 Kortlægning af kultur- og fritidsområdet

Bilag 5: Litteraturliste

Bech, Per (1999): Stress og Livskvalitet. Psykiatrifondens Forlag.

Bjerrum, Henriette & Malene Thøgersen (2016): Mental sundhed og øget trivsel. Aftensko- lernes betydning for borgere i Aalborg Kommune. Videncenter for Folkeoplysning.

Christensen, Thomas Nordahl & Marie Lønberg Hansen (2014): Validerede instrumenter ved måling af mental sundhed – til evalueringer på det sociale område.

Danmarks Biblioteksforenings Befolkningsundersøgelse 2015. Udarbejdet af Moos-Bjerre, Lange og Epinion for Danmarks Biblioteksforening (2015).

Danskernes Kulturvaner 2012. Udarbejdet af Epinion A/S og Pluss Leadership A/S for Kul- turministeriet, 2012.

Danskernes Sundhed (www.danskernessundhed.dk)

Digitale Biblioteksstrategier. Udarbejdet af Moos-Bjerre & Lange for Tænketanken Fremti- dens Biblioteker, 2017.

Eliteidrætsmiljøer i Lolland Kommune. Kortlægning og analyse af eliteidrætten i Lolland kommune. Internt notat. Udarbejdet af Rasmus Storm & Steffen Rask, IDAN, 2017.

Festivaler og begivenheder i landdistrikterne. Udarbejdet af Anne-Mette Hjalager et al. SDU Esbjerg, Center for Landdistriktsforskning, 2016.

Forsberg, Peter, Maja Pilgaard, Jens Høyer-Kruse, Casper Due-Nielsen, Aline van Bedaf & Peter Mindegaard (2015): Idrætsfaciliteter i Ballerup Kommune. Faciliteter, foreninger og borgere på idrætsområdet i Ballerup Kommune. Idrættens Analyseinstitut, København.

Forsberg, Peter, Trygve Laub Asserhøj, Christian Gjersing Nielsen, Mike Murray, Jens Høyer- Kruse & Aline van Bedaf (2016): Fremtidens idrætsfaciliteter i Haderslev Kommune. Facili- tetsanalyse og udviklingsperspektiver. Baggrundsanalyser. Idrættens Analyseinstitut, Køben- havn.

Forsberg, Peter & Christian Gjersing Nielsen (2016): Fremtidens Idrætsfaciliteter i Frede-riks- berg Kommune – Baggrundsrapport. Idrættens Analyseinstitut, København.

Fridberg, Torben & Lars Skov Henriksen (2014): Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet & Fødevareministeriet (2011): Landdistriktsredegørelse 2011 – regeringens redegørelse til Folketinget. København.

Koushede, Vibeke: For mental sundhed – et nyt perspektiv. København, Statens Institut for Folkesundhed, 2015. Kortlægning af kultur- og fritidsområdet 69

Laub, Trygve Buch (2012): Danskernes motions- og sportsvaner 2011. Grundrapport. Kø- benhavn. Idrættens Analyseinstitut.

Lokale- og Anlægsfonden (2013): Facilitetsindeks: Bananen er vendt om for de store byer. Tribune, særudgave oktober 2013.

Lolland Kommune (2011): Strategi for Internationalt Samarbejde 2011-2015.

Lolland Kommune (2015): Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune 2015 – 2025.

Lolland Kommune (2015): Lolland Kommunes Kultur- og fritidspolitik 2015-2025.

Lolland Kommune (2016): Det Nye Lolland – Plan- og udviklingsstrategi 2016-2030.

Lolland Kommune (2016): Kulturtjenesten.

Evalueringsrapport 2014 – 2017. Udarbejdet af Signe Christensen-Dalsgaard, 2016.

Lolland Kommune (2017): Befolkningsprognose 2017-2029 Lolland Kommune.

National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet 2016. Lolland Kommune. Slots- og Kulturstyrelsen, Wilke, oktober 2016.

Oxford Research (2014): Til- og fraflytningsanalyse. Motiver for til- og fraflytning på Lol- land-Falster. Analyse udarbejdet for Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune.

Pilgaard, Maja & Steffen Rask (2016): Danskernes motions- og sportsvaner 2016. Idrættens Analyseinstitut.

Statens Institut for Folkesundhed (2016): ”Mental sundhed er kommet på kommunernes dagsorden”, http://www.si-folkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/ Ugens%20tal/03_2016.aspx

Sundhedsstyrelsen (2010): Mental sundhed blandt voksne danskere – analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005. Sundhedsstyrelsen, København

Thøgersen, Malene (2015): Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører. Vi- dencenter for Folkeoplysning.

Thøgersen, Malene (2017): Folkeoplysning i kommunerne. Videncenter for Folkeoplysning.

Thøgersen, Malene & Niels Næser (2016): Fritid og trivsel i Aalborg Kommune. En analyse af borgernes fritidsvaner. Videncenter for Folkeoplysning.

Virker det? Debatoplæg om kulturens og fritidens effekter og værdier i en ny kommunal virkelighed. Kommunernes Landsforening, 2017.

Økonomi og indenrigsministeriets kommunale nøgletal (www.noegletal.dk). www.soendagaften.dk/2017.