Regional Udvikling Mobilitets Kontoret Specialkonsulent Jens Mogensen Direkte +45 2941 8499 [email protected]

14. juni 2016

NOTAT

6 DSB Lyntog til

Resume Af sportekniske årsager er det vigtigt for Nordjylland, at der højest er et fjerntog af gangen på skin- nerne i Vendsyssel. Det giver plads til 6 fjerntog pr. dag. På grund af køretiden til København kan kun 5 af disse nå helt til København, indenfor driftsdøgnet. Dette er i overensstemmelse med kontrakterne mellem Nordjylland og Staten, og mellem Staten og DSB.

Hvis der køres 5 fjerntog helt fra København til Frederikshavn, vil et af disse falde i myldretiden i Nordjylland. Det medfører dels, at og Tolne ikke kan togbetjenes i ca. 1.5 time i hver retning sidst i myldretiden, og dels at det må forudses, at der bliver problemer med at have alle passagererne i togene ud af . I tilfælde af større DSB forsinkelser på fjerntoget, kan NJBA blive nødt til at indsætte busser fra Aalborg.

Nordjyske Jernbaner fraråder derfor denne model, og anbefaler en anden, hvor der kører 6 fjerntog i Vendsyssel, men hvor kun 4 af disse kører helt fra København uden skifte. Denne model er betydelig mere robust, og pendlervenlig i Aalborg, Kvissel og Tolne.

Problemet skyldes forsinkelserne i det nationale signalprogram. Når signalprogrammet er på plads vil det være muligt at indføre en køreplan med 6 fjerntog i Vendsyssel, hvoraf 5 ender i København, uden at der opstår ovennævnte problemer.

6 fjerntog i Vendsyssel giver højest 5 tog helt til København Hovedformålet med den lokale overtagelse af ansvaret for den regionale togdrift, har været at skabe bedre togbetjening for dén størstedel af de nordjyske togrejsende, der rejser lokalt indenfor regionen. Det har imidlertid været en klar forudsætning, at det skulle ske, med så få negative konsekvenser for de fjernrejsende, som muligt.

Den enkeltsporede bane i Vendsyssel, og et forældet signalanlæg sætter imidlertid stramme be- grænsninger for, hvor mange tog der kan køre i Vendsyssel samtidigt, og hvor de kan passerer hinan- den.

Allerede tidligt i dialogen mellem Transportministeriet og de nordjyske parter om den lokale overta- gelse af ansvaret for den regionale togdrift, lå det derfor klart, at kørslen kun kunne udvides så mar- kant som ønsket, og at der kun kunne oprettes fast 30 minutters drift mellem Skørping og Hjørring, med 30 minutters drift helt til Frederikshavn i myldretiderne, hvis der højest var et fjerntog af gangen på skinne legemet nord for Aalborg Vestby.

Side 1 af 3

Med en driftsperiode på 18 timer i døgnet, og en køretid for et fjerntog på 3 timer fra Aalborg til Frede- rikshavn og tilbage, blev det i kontrakten mellem Transportministeren og Region Nordjylland formule- ret som ’6 daglige direkte fjerntog, som af hensyn til banekapaciteten fordeles med et DSB tog hver tredje time, så der altid højest er et fjerntog på banestrækningen nord for Aalborg af gangen’

Medens en driftsperiode på 18 timer muliggør 6 lyntog á 3 timer mellem Aalborg og Frederikshavn hver dag, er det derimod ikke muligt at køre alle 6 tog helt til København indenfor driftsdøgnet. Hvis første lyntog afgår fra Frederikshavn kl. 05.00, og der derefter afgår et tog hver tredje time, afgår det 6. lyntog kl. 20.00. Hvis dette tog kørte helt til København, ville det først ankomme efter kl. 02.00. Dette tog kan derfor kun nå til f.x. Århus indenfor driftsdøgnet.

Rent teknisk er det således højest muligt at køre 5 tog pr. døgn helt fra Frederikshavn til København. Det fremgår derfor også af statens kontrakt med DSB, at gennemgående tog ikke behøver at køre hele vejen, hvis det betyder, at de skal starte før kl. 5.00 eller slutte efter kl. 24.00.

Dette er heller ikke i strid med aftalen mellem Staten og Nordjylland, hvor af der blot fremgår, at der skal køres 6 daglige fjerntog mellem Vendsyssel og ’det øvrige Danmark’, men uden af fastslå, at der hermed menes helt til København.

Såvel DSB som staten opfylder således aftalen med Nordjylland, ved at betjene Vendsyssel med 6 dagligt fjerntog, hvoraf 5 føres helt igennem til København.

Er 4 fjerntog helt til København, bedre for Nordjylland end 5? Efterfølgende er de tekniske forudsætninger for aftalen ændret. Dette skyldes forsinkelsen af det nati- onale signalprogram, som Banedanmark skulle have taget endeligt i brug fra oktober 2016 i Nordjyl- land, men som foreløbig er forsinket indtil udgangen af 2018. Dette betyder, at de tekniske mulighe- der for at opstille en rigtig god køreplan er ændret.

I den køreplan, der kan køres når signalsystemet er endeligt på plads, vil Regionaltogssystemet kunne køre en fast 30 minutters drift, og DSB vil kunne køre ind i mellem de faste tog. Men indtil det nye signalsystem er indført, vil fjerntoget skulle køre i stedet for en af regionaltogets afgange.

Iflg. DSBs kontrakt med staten skal fjerntoget kun standse i de allerstørste byer i Vendsyssel. Når fjerntoget skal køre i stedet for en af regionaltogets afgange vil det betyde, at kunderne får tilbudt en uregelmæssig køreplan, hvor afgangstiderne engang i mellem er nogle andre, og at der for en del af kunderne vil blive ’huller’ i betjeningen, dvs, tidspunkter, hvor toger ikke stopper ved deres station. For at minimere disse gener er det aftalt med DSB, at Lyntoget, i den periode, hvor det kører i stedet for en regionaltogsafgang, vil standse ved alle stationer, undtaget Kvissel og Tolne, hvor det ikke tids- mæssigt kan lade sig gøre på grund af vendetiden i Frederikshavn.

I et godt og konstruktivt samarbejde har DSB og sammen forsøgt at udarbejde den bedst mulige køreplan for den fælles betjening af Nordjylland, hvor de gener som begrænsnin- gerne i det forældede signalsystem giver, minimeres.

Man er i fællesskab nået frem til to alternative betjeninger.

I alternativ 1 betjenes Vendsyssel af 6 daglige fjerntog, hvor af 4 udgår fra / ender i København.

I alternativ 2 betjenes Vendsyssel af 7 daglige fjerntog, hvoraf 5 udgår fra / ender i København.

Det er Nordjyske Jernbaners og DSBs opfattelse, at alternativ 1 giver den bedste betjening for de fle- ste rejsende, da alternativ 2 medfører, at DSBs fjerntog vil give problemer i betjening i eftermiddags- myldretiden.

Side 2 af 3

Alternativ 2 vil give følgende problemer:

1. Der vil skulle afgå et DSB fjerntog fra Aalborg mod Frederikshavn kl. 16.13. Dette bevirker, at regi- onaltoget på samme tidspunkt må udgå. Da fjerntoget pga vendetiden i Frederikshavn ikke kan standse i Tolne og Kvissel, vil det betyde, at pendlere til / fra disse byer ikke har togbetjening på dette tidspunkt, og derfor får ca. 80 minutter mellem togene fra f.x Hjørring og Frederikshavn på dette tids- punkt sidst i myldretiden.

2. Mere væsentlige problemer er det imidlertid at passagermængden på myldetidsafgangen fra Aal- borg kl. 16.13 allerede i dag nærmer sig kapacitetsgrænsen i et IC3-sæt, selvom det ikke er gennem- gående fra København. Hvis det fremover bliver et af 5 daglige lyntog, der kører fra København til Frederikshavn uden skifte, må man forvente at fjernrejsende vil tilvælge denne afgang, med kapaci- tetsproblemer til følge.

3. kapacitetsproblemet forværres af at det, i de situationer hvor DSBs lyntog sydfra vil være mere end 6 minutter forsinket i afgang fra Aalborg, er det nødvendigt at aflyse det, og henvise passagererne til at tage næste NJBA tog. Hvis et så forsinket tog fik lov til at køre videre, ville det forsinke den øvrige kørsel i Vendsyssel i en længere periode, pga. begrænsede krydsningsmuligheder og gammelt sig- nalsystem. At aflyse en afgang og henvise til den næste, kan håndteres udenfor myldretiden, men hvis alternativ 2 vælges, vil lyntoget afgå kl. 16.13 fra Aalborg mod Hjørring og Frederikshavn. Denne afgang vil dels være ret udsat for forsinkelser, da den kører i myldretiden, og dels vil en aflysning ramme flest passager i myldretiden.

Hvis lyntoget aflyses, skal det efterfølgende NJBA tog være i stand til at rumme det totale antal pas- sagerer fra to myldretidsafgange. Det vil ikke være muligt på dette tidspunkt på dagen. NJBA kører i forvejen med to sammenkoblede tog på afgangen, og det vil ikke være muligt at udvide kapaciteten yderligere. Det vil derfor eventuelt være nødvendigt, at Nordjyske Jernbaner indsætter bustransport med kort varsel.

Disse problemer undgås i alternativ 1, hvor DSBs fjerntog kører udenfor pendlernes myldretider.

Nordjyske Jernbaner fraråder derfor at vælge alternativ 2.

Når det nye signalsystem er indført og de planlagte udbygninger af infrastrukturen v. Lindholm og Hjørring er gennemført, kan DSBs fjerntog køre i egne kanaler, uden at påvirke det regionale togsy- stem.

På det tidspunkt vil det være muligt at indføre en køreplan med 6 fjerntog i Vendsyssel, hvoraf 5 en- der i København, uden at der opstår ovennævnte problemer. Alternativ 1 kan således fungere som en overgangsordning, indtil signalsystemet er på plads.

Side 3 af 3