københavns universitet

SENUNIVUniversitetsERSITETAE avisen VI- 14 19 09 02

Dom over demokrati

Regeringens har med sit udspil til ‘Fremtidens universitets- politik’ afsagt dødsdommen over universitetsdemokratiet, siger de studerende. Spørgs- målet er nu om de frivilligt skal lade sig føre til skafottet eller om de som Duracell-kaninen vedbliver at slå på tromme for deres hævdvundne rettigheder

LÆS OM REGERINGENS LEDELSES- REFORM PÅ SIDE 2, 4-5 OG 14 FOTO: JOACHIM RODE FOTO: POLFOTO FOTO: POLFOTO FOTO: SØREN HARTVIG Ballade om PET Radioaktive talenter Perus plagede universiteter Efter avisartikler om en radikal, muslimsk gruppes Universitetsradioen på Københavns Universitet Guerillagruppen Den Lysende Stis belejring af tilstedeværelse på Københavns Universitet, har udklækker talenter til større medier. Flere af Perus universiteter har kastet lange, mørke rektor åbnet for et samarbejde med PET. studieværterne hos DR har trådt deres skygger over landets offentlige uddannelser De studerende vil have det stoppet radiobarnesko i studierne i Krystalgade

LÆS SIDE 5 LÆS SIDE 8-9 LÆS SIDE 10-11 2 Universitetsavisen 14 . 2002

Ikke set værre »Det er det værste forslag til ændringer på universite- terne vi har set de sidste ti år.« Pressemeddelelse fra Danske Studerendes Fællesråd om Helge Sanders forslag til universitetsreform. KU NOTER ▼

KUMMENTAR Af rektor Linda Nielsen Ghanesisk øl og gin fra Uganda

FOLKLORE – Afrikanske toner, temperaturer og trakte- Mindre frihed, ment i Universitetets Festsal. AFRIKA DAG: De afrikan- ske ambassadører og univer- mere bureaukrati sitetets Nord/Syd Satsnings- område og Center for Afrika- studier var sammen om at FOTO: SØREN HARTVIG holde Afrika Dag på Køben- orskningsminister Helge Sander har sat sig som re at ens eller beslægtede uddannelser på landets havns Universitet den 12. september. Der var mødt så mange op i Alexander- mål at gennemføre den største reform af univer- universiteter skal have en fælles identitet uden at de salen til paneldiskussionen om den nye plan for Afrikas udvikling, NEPPAD, Fsiteternes styrelse nogensinde. Det har rumlet ensrettes. Det er som at blæse med mel i munden, at mange måtte stå op. Bagefter blev alle gæster til gengæld forkælet med længe. Nu har Videnskabsministeriet barslet med en for nu at bruge et gammelt ordsprog. mad fra kontinentet, sydafrikansk vin, ghanesisk øl og gin fra Uganda i Fest- samlet skitse til reformen under titlen »Fremtidens salen. Afrikanere i farverige dragter og nysgerrige nordboere med slips fyldte universitetspolitik« som nu også er tilgængelig på isten over hvad de landsdækkende studieudvalg Festsalen til bristepunktet, og som akkompagnement underholdt koret Pa- nettet takket være Magisterforeningens tidsskrift Lskal lave, er i det hele taget lang. Ønsker et uni- paya med afrikansk sang og dans. Senere besluttede alle fra Eritrea sig for en ‘Forskerforum’, se under http://www.forskeren.dk. versitet at ændre en studieordning på væsentlige spontan traditionel dans midt på gulvet. På det tidspunkt var temperaturen Eksternt dominerede bestyrelser og ansatte rekto- punkter, skal de ind over de landsdækkende studie- steget til langt over tredive grader. rer og dekaner indgår ikke overraskende i udspillet. udvalg. På tilsvarende vis med spørgsmålet om god- Universitetets højeste myndighed, det demokratisk kendelse af merit – man har tilsyneladende det syns- valgte konsistorium, har givet udtryk for sine betæn- punkt i ministeriet at universiteterne er for restrikti- keligheder i forhold hertil allerede i foråret, og jeg ve og kun kan lide de studerende de hver især selv Bare bedre i basket har så sent som i begyndelsen af september i en kro- uddanner. Andre diskrimineres. Ministeriet foreslår nik i Berlingske Tidende fremhævet den ulykkelige derfor at de landsdækkende studieudvalg skal være OPRYKNING: Fra næste sæson er Universitetets Studenter-Gymnastik virkning hele denne tankegang kan risikere at få klageorgan i spørgsmål om merit. En ret konkret ad- (USG) repræsenteret i 1. division i basketball for herrer, det vil sige landets hvis den gennemføres. Men positionerne kendes, og ministrativ opgave som udvalgene slet ikke vil kun- næstbedste række. USG vandt suverænt 2. division øst efter ni sejre og ét ne- der kommer efterhånden ikke meget nyt frem. Så vi ne løse med mindre de understøttes af velbemande- derlag. håber indtil videre på at besindige politikere vil sikre de sekretariater hentet fra universiteterne! »Vi har mange talenter, blandt andet tidligere ungdomslandsholdsspillere den nødvendige fleksibilitet universiteterne imel- som ikke længere vil bruge så megen tid på sporten. Vi træner kun to gange lem. angt det meste af dette kan lægges ud til universi- om ugen i modsætning til andre hold der træner fire-fem gange,« siger Stefan Lteterne. Tilbage står behovet for at sikre at uddan- Lezurik som er spiller og bestyrelsesmedlem i klubben. Målsætningen er at yt i det ministerudspil der kom forleden, er deri- nelserne – nye som gamle – hele tiden kvalitetssik- overleve i 1. division, men økonomisk ser det svært ud. Nmod et forslag om landsdækkende studieudvalg. res og sammentænkes så de unge får reelle mulighe- »Vi prøver at finde en sponsor eller støttegruppe, så i øjeblikket stemmer vi Det er en idé der tager afsæt i et behov for sikring af der for at bevæge sig mere i uddannelsesforløbet, dørklokker og sender en masse breve ud,« fortæller Stefan Lezurik. uddannelsernes kvalitet og kandidaternes relevans herunder også i valget af kandidatuddannelse oven De fleste af spillerne er studerende, men alle er velkomne som medlemmer i når det nu ikke længere skal være ministeriet der på fx en bacheloreksamen. Samtidig må det sikres at klubben der introducerede basket i Danmark i 1946. Vil man følge USG’s skal sidde med dette stempel. De landsdækkende uddannelserne er relevante svar på arbejdsmarke- hjemmekampe, foregår det på Institut for Idræt i hallen kaldet ‘saunaen’. studieudvalg skal ifølge ministerens oplæg spille dets forventninger og indeholder relevante frem- Se www.usgbasket.subnet.dk for flere oplysninger. sammen med institutions- eller fakultetsvise uddan- tidsperspektiver for de unge som gennemfører dem. nelsesudvalg – afhængig af institutionens struktur – Her er en opgave som kræver koordinering, og der igen skal spille sammen med undervisningsud- som ikke uden videre bare kan lægges på de enkelte valg nederst i pyramiden. universiteter. Vi skal have fundet nogle instrumenter Minister på vulkaner Jeg synes umiddelbart at der er to ting at sige til der sikrer kvalitet og samfundsrelevans, sikrer soli- forslaget om landsdækkende studieudvalg. Det de sammenlignelige evalueringer og sikrer udsyn, så NYT CENTER: Der var den traditionelle første er at der kan være noget om at der er behov perspektivet ikke kun når til landets grænser. klipning af snor, men også et vulkanud- for en sikring af uddannelsernes kvalitet og relevans Det vil vi fra Københavns Universitet gerne være brud da videnskabsminister Helge Sander også på tværs af institutionerne, og at ministeriet med til, og gerne i et samarbejde med andre institu- den 16. september åbnede Geocenter har ret i at lægge dette uden for ministeriet. Em- tioner under Rektorkollegiet. Målet må være at sikre København. bedsmændenes muligheder for at vurdere disse landsdækkende koordinering dér hvor det er rigtigt Målet er at være blandt de bedste til forsk- aspekter er alligevel ikke de bedste. og perspektivrigt, og så i øvrigt give mulighed for ning, undervisning, rådgivning og formid- Det andet er at ministerens udspil mere synes at den forskellighed der er de enkelte universiteters ling inden for geovidenskaben som beskæf- bureaukratisere end at forenkle. Ministeren vil det styrke således at der i det hele taget bliver noget at tiger sig med jordens opbygning og histo- hele på én gang – på den ene side skal universiteter- koordinere! rie, kontinenternes drift, vulkaner og

ne have større autonomi for at kunne blive handle- Ministeren lægger sit papir om fremtidens univer- GEUS FOTO: PETER WARNA-MOOS, råstof- og vandressourcer. Blandt andet kraftige. På den anden side skal der være mere kon- sitetspolitik frem under den smukke parole: “Øget håber centrets ledelse at det kan være med trol også i detaljerne. I ministeriets skitse må man åbenhed, øget faglig selvbestemmelse og øget frihed GRANDIOS GEOÅBNING til at styrke de geologiske og geografiske have slået knuder på blyanten for at skrive sig ud af til selv at bestemme sin interne organisering.” Byg – Geocenter København blev uddannelser og tiltrække danske og uden- dilemmaet mellem decentralisering og central kon- mere på dette motto. ■ åbnet i røg og damp landske gæsteforskere. trol. Fx skal de nye landsdækkende studieudvalg sik- Geocentret er et samarbejde mellem Geo- logisk Institut, Geografisk Institut og Geologisk Museum ved Københavns Universitet samt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse og Dansk Lithosfærecenter.

Redaktion: Richard Bisgaard, ansvarshaven- Annoncer: ADVICE-Media og Marketing, Medlem af Dansk Fagpresse. Studieadministrationen, Universitetsavisen de, DJ; Louise Witt, journalist, DJ: Henrik Kong Hans Gade 17, 9100 Ålborg, Avisen udgives af Københavns Universitet Anne Grete Skrydstrup, tlf. 35 32 29 45, 30. Årgang Nordskilde, praktikant, Syddansk Universi- tlf. 70 20 77 77 20 gange årligt og sendes til alle studeren- Fiolstræde 22, 1171 København K. tet, Odense; Gry Gaihede, informations- de og ansatte. Layout: Rumfang Debat- og læserindlæg modtages gerne medarbejder og Kirsten Haagensen, stu- Abonnement: 100 kr. årligt. per e-mail. Krystalgade 16, 1. sal dentermedhjælp Prepress: Furland Grafisk For udlandet 200 kr. årligt. 1172 København K Deadline (kl. 10) Redaktionel uafhængighed Tlf. 35 32 28 98 Tryk: Dagbladet Ringsted Udebliver avisen rettes henvendelse Universitetsavisen er redaktionelt uafhængig Nr. Udkommer Debat Meddelelser Fax 35 32 29 20 direkte til det stedlige postkontor. af ledelsen hvis officielle standpunkt står at Oplag: 47.000 15 3/10 25/9 23/9 E-mail: [email protected] Ved længere tids udeblivelse til: læse i KUmmentaren. Resten af avisen redige- 16 17/10 9/10 7/10 Telefontid: res efter gængse journalistiske nyhedskriterier 17 31/10 23/10 21/10 Alle dage kl. 9.00-16.00 og kan således ikke tages som udtryk for le- 18 14/11 6/11 4/11 delsens synspunkter og prioriteringer. UNIVERSITETSAVISEN 14 . 2002 3

Psykologi på nudansk »Psykologi. Sammenhængen mellem bevidsthedsliv og ad- færd hos mennesker og dyr, og studiet heraf.« PSYKOLOGI ▼ Politikens Nudansk Ordbog. Psykologer vil væk fra KUA

Institut for Psykologi har søgt om at forlade Det Humanistiske Fakultet og i stedet blive en del af samfundsvidenskaberne

Af Louise Witt nstitut for Psykologi vil flytte. Debat gennem Som det er i dag, hører insti- Ituttet til i Det Humanistiske 20 år Fakultets bygninger på Amager. Men for fremtiden vil psykolo- gerne gerne bo i centrum af by- Debatten om faget psykologis en under tag med Det Sam- tilhørsforhold har kørt i 20 år. For fundsvidenskabelige Fakultet. alle andre steder end på Køben- Det er dog ikke lokalerne i havns Universitet ligger faget un- hjertet af København der træk- der samfundsvidenskaberne – og ker. Problemet er at det viden- ikke under humaniora. skabelige personale på det psy- Når det forholder sig anderledes i kologiske institut ikke føler at København, skyldes det historiens de har så meget til fælles med gang. humanisterne. Da psykologi blev oprettet på KU »Psykologi er meget forskel- i begyndelsen af sidste århundre- lig fra de andre humanistiske de, udsprang det af faget filosofi. fag der i høj grad koncentrerer Da filosofi hørte til i den humani- sig om tekst- og sprogstudier. stiske afdeling, blev det også sådan På Psykologi foretager vi os me- for psykologi. Desuden var faget re erfaringsvidenskabelige eks- dengang mest tænkt som et sup- perimenter, fx laver vi spørge- plement for lærere der gerne ville skemaundersøgelser og forsøg være skolepsykologer. Det relate- med dyr. Vi baserer os på data, rede sig således mest mod under- og den holdning findes ikke på Desuden er vores måde at visningsverdenen og dermed humaniora. Det gør at den psy- tænke forskning på meget ens. humaniora. kologiske forskning på mange De samfundsvidenskabelige fag På Aarhus Universitet er tilknyt- måder er fremmedartet for hu- arbejder ligesom os med ind- ningen anderledes fordi faget manister,« siger Arne Prahl, le- samling af viden gennem fx »Men det er et vanskeligt indtægterne på KUA hvis så stor psykologi først blev oprettet her der af Institut for Psykologi. spørgeskemaundersøgelser og tidspunkt i forhold til planlæg- en del af de studerende forsvin- i 1960’erne. På det tidspunkt havde Desuden påpeger han at Psy- baserer forskning på data,« si- ningen af det nye KUA-byggeri. der? Hvad vil det betyde fag- psykologi bredt sig ud over flere kologi samarbejder med mange ger institutlederen. Foreløbig bor Institut for Psyko- ligt? problemområder, fx psykiske lidel- aktører uden for universitets- Arne Prahl og kollegerne har logi i det gamle KUA, men det »Hvis psykologerne flytter, vil ser, livskriser og vejledning i er- murerne, fx hospitaler og den også skelet til Aarhus Universi- vil være praktisk at vide om in- det ændre fakultetets profil og hvervslivet. sociale sektor, mens humani- tet hvor Psykologisk Institut al- stituttet skal flytte med over i den faglige balance. Desuden sternes kontakt til arbejdslivet tid har hørt under samfundsvi- anden etape af det nye byggeri. kommer en række praktiske Sisyfos-arbejde er mere begrænset. Fakultetet denskaberne – og sådan er det Ellers kommer vi pludselig til at problemer. Fx hvis antallet af I begyndelsen af 1980’erne fore- har således ikke så megen erfa- også på universiteter i de andre stå med tomme lokaler – Psyko- medarbejdere i fakultetssekre- slog den daværende rektor Ove ring på det område. nordiske lande. logi tæller jo en meget stor del tariatet på humaniora skal Nathan at universitetet oprettede »Hvis vi får lavet strukturen af de studerende og undervise- skæres ned fordi fakultetet bli- et fakultet kun for psykologi. Det Et brev om skilsmisse om, vil det også rent evalue- re på humaniora,« siger Carsten ver mindre,« siger Carsten Due- var dengang Jura blev skilt ud som De overvejelser har fået Institut ringsmæssigt være nemmere at Due-Nielsen. Nielsen. et selvstændigt fakultet. for Psykologi til at sende en sammenligne os med vores Der er cirka 14.000 studeren- Redegørelsen forventes at Dårlig økonomi betød dog at idé- ansøgning til Det Humanistiske søsterinstitut i Århus der er vo- de på KUA, og heraf læser de være færdig i løbet af efteråret. en aldrig blev til noget. Fakultet hvori det søger om res værste konkurrent,« mener omkring 1.900 psykologi. Det Når redegørelsen kommer, Senere kom forslaget op om at skilsmisse. Og i stedet lufter in- institutleder Arne Prahl. videnskabelige personale på skal den – sammen med insti- flytte psykologi fra humaniora til stitutlederen tanken om at ind- Psykologi udgør omkring 50 tuttets skilsmissebrev – sendes Det Samfundsvidenskabelige Fa- gå ægteskab med samfundsvi- Tomme KUA-lokaler stillinger ud af cirka 390 på he- til rektor Linda Nielsen der kultet. Det var i 1986, og tanken denskaberne. På Det Humanistiske Fakultet le fakultetet. sammen med Konsistorium skal blev fostret af Direktoratet for de »Vi føler at vi har mest til fæl- er man ikke begejstret for tan- træffe en endelig beslutning. Videregående Uddannelser. les med samfundsvidenskaber- ken om en flytning. Sagen på standby Til psykologernes ønske siger Det medførte heftig debat på uni- ne og kunne have fordel af et Medlemmer af fakultetsrådet Et andet af argumenterne på rektor: versitetet. Og i 1991 blev enden på samarbejde,« siger Arne Prahl. fortæller at skilsmissebrevet er mødet lød at tidspunktet er dår- »Jeg har noteret mig ønsket det hele at psykologi fik lov at få »En del af psykologien retter blevet drøftet på et møde i be- ligt valgt i forhold til universi- og mener at det har stor betyd- særstatus og have sit eget fagråd. sig selvfølgelig også mod sund- gyndelsen af september, og at tetsreformen. Lige nu er det ning hvor instituttet gerne selv Men aldrig så snart var beslutnin- hedssektoren – vi laver fx for- størstedelen af dem ærgrede sig uvist hvordan styreforholdene vil høre til. Men vi er også nødt gen truffet, før en ny universitets- søg der skal vise hvordan medi- over forespørgslen. vil være på universitetet i fremti- til at se situationen i en bredere lov blev vedtaget, og væk var cin påvirker de forskellige hjer- »De fleste syntes det er trist den, og et flertal af medlemmer sammenhæng, fx i forhold til muligheden for fagråd. nefunktioner. Men den slags er at Psykologi vil flytte. Vi synes mente at det var bedst at se tiden igangværende byggesager. Jeg Tanken om at flytte instituttet fra kun en del af psykologien, og vi fakultetet har meget at byde fa- an til efter reformen er kendt. afventer fakultetets svar.« humaniora til samfundsvidenskab er optaget af at have en bred get. Men den overvejende stem- Indtil videre har dekan John På Det Samfundsvidenskabe- var fremme igen i år 2000. Det ske- professionsflade. Vi uddanner ning var dog at hvis Psykologi Kuhlmann Madsen sat sagen på lige Fakultet oplyser dekan Ta- te da uddannelsen blev evalueret både folk til social-, uddannel- vil flytte, så vil fakultetet ikke standby. Han har bedt om at få ge Bild at han endnu ikke er af blandt andre eksterne, svenske ses- og sundhedsområdet, og forsøge at forhindre det,« for- redegjort for hvad det vil bety- blevet inddraget i diskussionen, repræsentanter. ■ der er en tendens til at stadig tæller Carsten Due-Nielsen, de for fakultetet hvis Institut for og at han forholder sig afven- [email protected] flere får job som konsulenter i medlem af Fakultetsrådet og Psykologi flytter fra Amager. tende. ■ det private erhvervsliv. lektor i historie. Hvad vil det betyde for [email protected] 4 Universitetsavisen 14 . 2002 Forstokkede universiteter

»Som virksomhederne oplever det, sker forandringer på universiteterne alt for ofte på trods. Der kommer for lidt fornyelse indefra, og man skal kæmpe med tunge beslutningsgange og bureaukrati.« Bjarne Lundager Jensen, Forskningschef for Dansk UNIREFORM ▼ Industri, til Berlingske Tidende den 16. september 2002.

Universitets- tale for døve øren

I et halvt år har Helge Sander bedt universitetsfolk om input til universi- tetsreformen. Men nu hvor hans udspil til reformen er kommet, viser det sig at

ministeren slet ikke har hørt efter FOTO: POLFOTO DÅRLIG HØRELSE – Hidtil har universitetsfolk troet at Helge Sander er god til at lytte, men nu ser det ud til at han har siddet med fingrene i ørerne hele tiden.

Af Louise Witt og richard Ministeriets udspil til ‘Frem- fællestillidsmand for VIP’erne Hun mener det er en fejl at universiteterne. Desuden fryg- johannes bisgaard tidens universitetspolitik’ ligner på KU. der ikke er noget indflydelses- ter hun at de eksterne medlem- til forveksling de idéer Helge rigt organ hvor både VIP’er, mer med tiden skal have løn, og mange år har der ikke været Sander luftede kort tid efter at Farvel til demokratiet TAP’er og studerende er repræ- at det udhuler universiteternes tillid mellem det politiske liv han tiltrådte sin stilling: Et fler- Størst skuffelse er der tilsynela- senteret, til at guide rektor, budgetter. Iog universiteterne. Det er dej- tal af eksterne medlemmer i dende over at universiteterne dekaner og institutledere. Ud- ligt at den nye videnskabsmini- landets universitetsbestyrelser, må vinke farvel til demokratiet. spillet lægger blot op til at op- Bureaukratiet længe leve! ster Helge Sander (V) tager sig ansatte rektorer og erhvervsret- Notatet lægger op til at konsi- rette rådgivende akademiske Rektor Linda Nielsen påpeger tid til at lytte og skaber et bedre ning af forskning og uddannel- storium skal erstattes af en be- udvalg som kan komme med at det nye udspil giver liv til et samarbejdsklima. ser. styrelse. Nogle medlemmer udtalelser til lederne. frygteligt bureaukrati. Sådan lød skudsmålet om vi- Og på Københavns Universi- skal som i dag vælges af TAP’e- »Politikerne siger at vi skal »Der tales meget om frihed denskabsministeren til en tet sidder de involverede tilba- re, VIP’er og studerende på uni- have stærke ledere. Og så kom- under ansvar, universiteternes høring om reformen af univer- ge med en følelse af at alle versitetet, men flertallet af mer argumentet: En god leder autonomi og så videre. Men det siteterne i slutningen af august. høringerne og debatterne er fo- medlemmerne skal være eks- vil altid lytte til sit bagland. reelle er at udspillet skitserer I dag er tonen en helt anden. regået for døve ministerøren. terne og særligt udpegede. Rek- Men de nægter pure at lave et en helt utrolig rigdom af råd, Efter at den tidligere Her- Og at KU’s eget oplæg til en tor bliver ansat af bestyrelsen – formelt bagland til lederen, så organer med videre som på et ning-borgmesters udspil til en universitetsreform er havnet di- og ikke som i dag valgt af uni- det bliver klart for folk på insti- helt almindeligt organisations- reform nu er blevet offentlig- rekte i videnskabsministeriets versitetets folk. Og rektor udpe- tutionen hvordan de gør deres diagram vil tage sig meget ud- gjort i begyndelsen af septem- arkiver. ger så dekaner der igen udpe- indflydelse gældende. Man af- bygget og kompliceret ud,« si- ber, er der lutter skuffede uni- ger institutlederne. Desuden skaffer demokratiet fuldstæn- ger hun. versitetsminer. Oversete universitetsfolk kan universiteterne vinke farvel digt,« siger hun. Der er fx de ‘landsdækkende »Jeg er skuffet over at vi har til fx fakultetsråd. studieudvalg’ der skal være ud- brugt så meget krudt på at afle- Leif Søndergård kalder den Ekstern enevælde, valg for ens eller beslægtede vere et fornuftigt og gennem- nye struktur monumental og nej tak! uddannelser på forskellige uni- tænkt svar til ministeriet hvor totalitær. TAP’ernes repræsentant i Kon- versiteter. Tanken er at udval- vi åbner for flere af deres idéer, »Den definerer en bastant le- sistorium Dorte Heldrup kan gene skal forbedre det tværgå- fx flere eksterne medlemmer i delsessøjle hele vejen ned. Det godt acceptere en ansat rektor. ende arbejde mellem universi- bestyrelsen. Og så bliver det er ikke bare ned på institut- Hun synes det er meget okay at teter. Et andet tiltag er ‘akade- helt overset. De kører videre niveau, men helt inde på det få folk udefra ind at lede uni- misk råd’ der skal bestå af med deres eget,« siger Dorte enkelte institut at der skal være versitetet hvis en ansat leder VIP’er og være et rådgivende Heldrup, TAP-repræsentant i forskningsledere der er udpeget har den nødvendige forsknings-, råd for universitetsbestyrelser- Konsistorium. af institutlederne der er ansat undervisnings- og ledelseserfa- ne. Et tredje tiltag er såkaldte Fællestillidsmand for VIP’er- af dekanerne der er ansat af ring. Det giver nye perspektiver ‘advisory boards’ der skal være ne, Leif Søndergård, føler også rektorerne som er ansat af be- på tingene. rådgivende organer på fakul- at universiteternes synspunkter styrelsen. Der er ikke de demo- Men det bekymrer hende at tets- og institutniveau og kom- er blevet overhørt. kratiske muligheder i systemet der ifølge notatet skal være et me med deres input om forsk- »Hele diskussionen har båret som der er i det nuværende sy- flertal af eksterne medlemmer i ning, uddannelse og vidensud- præg af envejskommunikation. stem. Det nuværende system universitets bestyrelse. veksling. Der har ikke været vilje til an- har dog den skønhed i sig at »Det er godt at få inspiration Det sidste er nok den eneste det end at lytte til folk. Helge hvis medarbejderne er utilfred- af eksterne medlemmer. Jeg ting i udspillet som de stude- Sander har ikke diskuteret. Han se, så kan de komme af med le- har også lige stemt for at der rende glæder sig over. har lyttet, men ikke fremlagt delsen ved at stemme en anden skal være to eksterne medlem- »Det er noget af det vi har detaljerne i sine egne idéer for ledelse ind. I det nye forslag er mer i alle institutbestyrelserne fremført. Så vi har fået sat et lil- at få dem vendt. Han har bare der ikke indbygget noget tale- på Det Naturvidenskabelige Fa- lefingeraftryk. Men de rådgi- suget informationerne til sig, rør for medarbejdere,« siger kultet. Jeg bryder mig bare ikke vende paneler kunne vi også få og så har han tilsyneladende han. om at de skal have flertallet. In- oprettet nu – der er ikke noget haft dette skuffepapir liggende Repræsentant for de stude- gen gruppe skal kunne sidde der hindrer det i universitetslo- længe. Det er muligvis blevet rende i Konsistorium, Anna med flertallet alene,« siger Dor- ven,« siger Anna Vallgårda. ■ justeret lidt, men det afviger ik- Vallgårda, frygter også for at te Heldrup. [email protected] ke meget fra de ideer vi hørte i medarbejdere og studerende Hun tror ikke der er nok kva- foråret,« siger Leif Søndergård, ikke bliver hørt. lificerede kandidater til alle UNIVERSITETSAVISEN 14 . 2002 5 Frihed via styring

»Det er besynderligt at regeringen taler om at give universiteterne større frihed og samtidig etablerer helt nye udvalg som skal styre vores aktiviteter.« Rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede i Politiken, 5. september 2002. Ros til Sander

Et godt og nødvendigt udspil, lyder det fra Torben Klein, eksternt medlem af Konsistorium

Af Louise Witt kostning af andre. Det er van- bestyrelsen med to input, og skeligt med den nuværende hvem skal den så lytte til?« anders nye notat viser ve- struktur.« spørger Torben Klein. jen frem. Det mener eks- Han påpeger at der i de snart Hvis der endelig skal være et Sternt medlem af KU’s kon- to år han har siddet med til akademisk råd, mener han det sistorium Torben Klein der til konsistoriemøderne, aldrig har skal oprettes af rektor og kom- daglig er direktør for Akademi- været en strategisk diskussion me med vejledende udtalelser et for de Tekniske Videnskaber, af hele universitetets virke. Net- til rektor. en uafhængig institution finan- op fordi konsistorium er fyldt Et andet uvæsen er ifølge sieret af virksomheder og fonde med et hav af særinteresser. ham de nye landsstudieudvalg der har til opgave at fremme »Vi har ikke haft en diskus- der skal sikre samarbejde mel- Stormøde den teknisk-videnskabelige sion om hvorvidt vi gør det lem ensartede uddannelser på forskning. Han glæder sig over godt nok på alle niveauer i uni- landets forskellige universite- – om regeringens besparelser at ministeren vil udstyre uni- versitets regi. Er der nogle ste- ter. versitetet med en enstrenget le- der hvor der er behov for at sat- »Der er ingen tvivl om at de og ledelsesreform delsesstruktur og en mere selv- se stærkere eller svagere? Det er tænkt som en del af den regi- bestemmende leder. ligger formelt som en overord- onaliseringspolitik som mange Videnskabsminister Helge Sander vil reelt afskaffe uni- »Det er vigtigt at universite- net ledelsesopgave, men ikke politikere er optaget af: At uni- versiteternes demokrati med sit forslag til en ledelses- tet får en stærk leder. Som det reelt,« siger Torben Klein. versitetsforskningen skal ud reform. Samtidig fortsætter udhulingen af univer- er i dag, kan den øverste ledel- over hele landet – også i de siteternes budgetter i regeringens forslag til finanslov se ikke gøre præcis hvad den vil Udspillets skønheds- tyndt befolkede egne. Jeg tror for 2003. og finder ledelsesmæsigt strate- pletter folkene i de udvalg vil varetage gisk,« siger han. Videnskabsministerens udspil regionalpolitiske interesser, og »Det kan være vanskeligt at har dog ifølge akademidirektø- det vil være en decideret hæms- Hvad gør vi? få konsistorium med til at gå ren også nogle skønhedspletter. ko for moderne universiteters nye veje fordi konsistorium re- Fx det akademiske råd som udvikling. Jeg tror også at ud- præsenterer en række særinter- politikerne vil have oprettet til at valget vil fastholde universite- Hvad mener du? esser og ikke en fælles interes- rådgive den nye ansatte rektor. terne i en national kontekst og sevaretagelse. Hvis universite- »Det er ren kosmetik. En hæmme kontakten med uden- tet vil gøre en stærk satsning et slags kompensation fordi man landske universiteter.« ■ Mød op og deltag i debatten sted, så vil man på grund af en nu får et flertal af folk der ikke [email protected] økonomisk ramme nok blive har en akademisk baggrund ind Tid: Tirsdag den 24.september, klokken 15 nødt til at drosle ned et andet i bestyrelsen. Men det er en fejl- Sted: Panum Instituttet, Lundsgaard Auditoriet, sted. Det vil altid betyde at no- tagelse. Bestyrelsen skal alene Blegdamsvej 3, 2200 København N gen bliver opprioriteret på be- referere til rektor. Ellers sidder Busser fra Hovedbanegården 10 og 150 S, fra Rådhus- pladsen 150 S og fra Nørreport St. 43 og 150 S

Arrangør: Forenede Studenterråd ved Københavns Universitet

Regeringens ledelsesreform

Sådan bliver opgaverne fordelt mellem universitetets ledere hvis det står til den nuværende regering:

Bestyrelse Rektor Dekan Akademisk råd Institutleder

• Varetager universitetets in- • Varetager univer- • Varetager den • Udtaler sig til besty- • Varetager institut- teresser som uddannelses- sitetets daglige daglige ledelse af relsen om den interne tets daglige ledelse og forskningsinstitution ledelse hovedområdet fordeling af basis- – herunder hører in- • Fastlægger overordnede • Ansætter og af- • Udpeger og af- bevillingerne stituttets forskning, retningslinier for universite- skediger dekaner sætter institutldere • Foreslår strategiske forskningsmiljø og tets langsigtede virksomhed, • Indstiller budget • Udpeger uddannel- forskningsfelter forskningsstrategi udvikling og organisation, til godkendelse af sesleder • Nedsætter sagkyndige samt uddannelse, herunder universitetets bestyrelsen • Ansætter og af- udvalg til bedømmel- uddannelsesmiljø, overordnede uddannelses- • Formand for aka- skediger videnska- se af videnskabelige undervisningseva- og forskningsstrategi demisk råd, hvis beligt personale afhandlinger luering og evalue- • Udarbejder vedtægter det placeres på • Formand for aka- • Tildeler ph.d.- og ringsopfølgning • Ansætter og afskediger institutionsniveau demisk råd, hvis doktorgrader • Udpeger én eller rektor og universitetets • Kan i særlige til- de placeres på • Indstille om sammen- flere undervisnings- øvrige øverste ledelse fælde opløse aka- fakultetsniveau sætning af sagkyn- ledere og forsk- • Godkender budget efter demiske råd • Kan i særlige til- dige udvalg til be- ningsledere indstilling fra rektor fælde opløse uddan- dømmelse af ansøge- • Kan i særlige • Forvalter statslige tilskud nelsesudvalg re til videnskabelige tilfælde opløse un- • Indgår udviklingskontrakter stillinger dervisningsudvalg 6 Universitetsavisen 14 . 2002 En verden af bøger »I udlandet handler vi mest med engelske forlag, men vi køber fx også bøger på Hawaii og i Japan. Det er egentlig lidt fascinerende at nogle japanere som aldrig har hørt om os, og måske ikke ved hvor København ligger, sender os bøger for 100.000 kroner og uden videre stoler på at vi betaler.« BOGLADE ▼ Michael Topsøe-Jensen, Direktør i Akademisk Boghandel.

Logistisk puslespil

Det nye semester giver maksimalt pres på Akademisk Boghandel. Tusindvis af stude- rende vælter ind med litteraturlisten i hånden, og det er ikke altid uden

FOTO: JOACHIM RODE problemer

BOGTRAFIK – De studerende har skilt Akademisk Boghandel af med 24 ton bøger i løbet af august og september måned

Af Henrik Nordskilde bestemt studium,« fortæller selv om det er en anden lærer skulle tro boghandlen kunne Niels Erik Knudsen. der har bestilt bøgerne hjem. opnå større rabat når den køber asseapparaterne bipper Det betyder at der kommer bøger hjem,« siger Lasse Ran- flittigt som var det en ef- Glemsomme undervisere studerende fra to forskellige ders som skal læse psykologi. Ktermiddag i Netto. Det er Det er dog ikke alt der går så hold og tager fra den stak som Det samme gælder for Claus semesterstart, og de studeren- let som man kunne ønske. 24 er beregnet til ét hold, og så er Staal der mener at større SU- de må lægge en del af spare- ton bøger skal langes over di- der alt for få bøger,« forklarer lån til nye studerende kan for- skillingerne på disken i Akade- sken på nogle få uger, og at få Laura Wiedemann. Specielt hindre de økonomiske bekym- misk Boghandel på KUA. de rigtige bøger i det rigtige studiestarterne kan finde på at ringer. Både her og i afdelingen for antal til det rigtige hold, kan råbe op hvis de ikke kan få det »Jeg støtter forslaget, der jura og samfundsvidenskab i være problematisk. For ek- de kom efter. har været fremme i pressen, Studiestræde er personalet sempel er nogle undervisere »De nye kan slet ikke forstå om at give et stort engangslån fordoblet, og alle ansatte løber for dårlige til at fortælle hvad hvis der mangler en bog, og til nye studerende,« siger han stærkt. Sidste uge i august og der skal købes hjem. nogle bliver sure. I det hele ta- og går mod kasseapparatet de to første uger i september »Vi sender ellers bestillings- get ville det dog være lettere med en af de murstensbøger står for halvdelen af årsom- skemaer til dem, og de kan og- hvis de studerende i højere der bliver en del af hans til- sætningen. så ordne det via nettet. Allige- grad brugte vores web-butik værelse som studerende. ■ »Det er jo et enormt logis- vel har vi en gruppe undervi- til at reservere bøger. Men det [email protected] tisk puslespil at få det til at sere der altid laver fejl. De er lidt svært at få de studeren- fungere, og vi har da haft en skriver for eksempel bøger der de fra humaniora til det. De vil del arbejdsdage på 12 timer,« ikke bliver trykt mere på litte- hellere have den personlige siger Niels Erik Knudsen som raturlisten eller giver ikke be- kontakt til en ekspedient,« si- er marketingmedarbejder i sked om at vi skal bestille flere ger Laura Wiedemann mens Akademisk Boghandel. bøger hjem,« fortæller Laura cirka 30 kunder står fordybe- På de to-tre uger hvor der Wiedemann, daglig leder i af- de i blandt andet afdelingen virkelig er tryk på, optjener delingen på KUA. Det er nor- for ‘Engelsk fiktion’, ‘Køns- og hver medarbejder i snit en til- malt at der bliver bestilt færre kvindeforskning’ eller ‘Middel- svarende mængde afspadse- bøger hjem end der er deltage- alder’. ring. Alligevel har det på nogle re på et hold fordi ikke alle Et par af dem står bøjet over punkter været lettere end tidli- møder op. Men nogle undervi- hylden med psykologibøger og gere år. sere tænker ikke over at der er brokker sig over hvor stort »Vi har forsøgt at gøre det andre hold der skal bruge indhug en studiestart giver i et nemmere for de studerende, samme bog. sparsomt budget. for eksempel ved at sælge bog- »Underviserne kommer hen »Det koster omkring 3.000 pakker hvor vi har samlet de i butikken, ser en stak bøger kroner hvis man køber alle bø- mest nødvendige bøger til et og tænker at så er alt i orden ger fra litteraturlisten. Man UNIVERSITETSAVISEN 14 . 2002 7

PET og enkeltpersonerne »Kontakten med uddannelsesstederne sker ikke med henblik på at regi- strere studerende. Men hvis der findes enkeltpersoner som kan mistænkes, kan vi vurdere hvilke sikkerhedsforanstaltninger universiteterne kan tage.« KONSISTORIEMØDE ▼ Vicepolitimester i PET, Finn Ravnborg. Jyllands-Posten, den 12. august 2002.

Forløbet omkring muslimske gruppers aktiviteter på KU

20. april 2002 Berlingske Tidende bringer en artikel om den ek- stremistiske muslimske gruppe Al-Muhajiroun der angiveligt har oprettet studiekredse på Københavns Universitet for at hverve medlemmer.

23. april 2002 Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Louise Frevert, spørger videnskabsminister Helge Sander (V) hvad han har tænkt sig at gøre med hensyn til de muslimske, undergravende grupper på KU. Ministeriet beder KU om en udtalelse.

2. maj 2002 Videnskabsministeren offentliggør KU’s svar. Univer- sitetet har lavet en rundspørge til alle fakulteter og samtlige fag på KU og svarer at man ikke har kend- skab til at der skulle operere sådanne organisationer eller grupper på universitetet. Samtidig skriver rektor til universitetets ledere og beder dem være opmærksomme så der kan opret- holdes orden og sikkerhed på universitetet.

FOTO: POLFOTO 12. juni 2002 Sagen om Al-Muhajiroun bliver drøftet på et møde Åbenhed – Studerende på Københavns Universitet er ikke alene om utilfredsheden med Politiets Efterretningstjeneste. I 1998 satte unge revolutio- i Konsistorium. nære socialister fra gruppen Rebel fokus på PET’s lukkethed og protesterede mod politiets interesse for unge rebeller. 8. juli 2002 Rektoratet på KU sender et brev til Videnskabsmini- steriet. Heri påpeges at spørgsmålet om hvordan man forholder sig i disse sager er af betydning for alle landets læreanstalter. Derfor opfordrer rekto- ratet til at lade de omhandlede problemstillinger Stor uenighed om blive genstand for et udredningsarbejde. 11. august 2002 Rektor fortæller til Politiken at Københavns Univer- sitet er indstillet på at samarbejde med PET på lige samarbejde med PET fod med andre myndigheder.

4. september 2002 Rektor redegør i Konsistorium for sagens forløb. Efter avisartikler om en radikal, muslimsk gruppes tilstedeværelse på Der er hed diskussion blandt medlemmerne af Kon- sistorium om hvorvidt KU nu også bør samarbejde Københavns Universitet, har rektor åbnet for et samarbejde med PET. med PET. De studerende vil have det stoppet

Af Louise Witt

er er ingen grund til at at gruppen eller andre lignende og laden over for PET og bad sitet. Men jeg vil gerne modta- ler og har snydt os adskillige ter der truer sikkerheden på Københavns Universitet grupper skulle operere på Kø- om at udtrykket ‘samarbejde’ ge information fra PET i det gange – det er fx ikke så mange universitetet,« sagde han. Dsamarbejder med PET, benhavns Universitet. ikke bliver blæst op til noget omfang det er relevant. Det kan år siden PET sneg sig til at få Også dekan Ralf Hemmings- Politiets Efterretningstjeneste. Hele diskussionen har fået meget større end det i virkelig- være svært på forhånd at vide udleveret fortrolige papirer en fra Det Sundhedsvidenska- Hvis der foregår ulovligheder rektor Linda Nielsen til at kon- heden er. hvad jeg har brug for informati- uden om ledelsen. Hvis der fo- belige Fakultet bakkede rektor på KU, så skal universitetet kon- takte PET. Spørgsmålet om in- »Det drejede sig om en tele- oner om. Det kan jeg først vide i regår ulovligheder på universi- op. takte det almindelige politi. Li- formation fra PET til universite- fonsamtale på tre minutter. Der den konkrete situation.« tetet, skal vi henvende os på »Nu er det jo ikke Olsenban- gesom man gør alle andre ste- tet har været drøftet, men rek- er ikke tale om noget stort, for- den nærmeste politistation. Så den vi taler om. Og jeg mener der i samfundet. KU skal ikke tor understregede på mødet at kromet eller formaliseret sam- Nej til PET kan politifolkene dér kontakte at ledelsen skal have lov til at have særregler. der ikke er indgået nogen aftale arbejde med PET,« fastslog hun. De studerendes synspunkt blev PET hvis de synes det er nød- foretage et umiddelbart skøn i Sådan lød udmeldingen fra mellem PET og KU. Men studenterpolitikerne var bakket op af blandt andre de- vendigt. PET er jo en del af po- en tilspidset situation. Vi skal de tre studenterrepræsentanter ikke tilfredse. kan John Kuhlmann Madsen litiet – ligesom færdselspolitiet ikke bare vedtage en forud- på efterårets første møde i Kon- Tre minutters samtale »Hvad forventer universitetet fra Det Humanistiske Fakultet. eller kriminalpolitiet,« sagde gående håndfæstning om at sistorium. Tanken er at universitetet kan at bruge oplysningerne til? Skal »Jeg vil anmode om at sam- Vagn Greve. rektor slet ikke må tale med Deres skarpe reaktion kom kontakte PET hvis KU gerne vil vi overvåge ulovlige grupper el- arbejdet med PET bliver nulifi- PET,« sagde han. da rektor Linda Nielsen rede- have oplysninger om forskellige ler potentielt ulovlige grupper? ceret. Det er meget ubehageligt Ikke Olsenbanden Der kom ingen endelig af- gjorde for at universitetet har grupper der optræder i univer- Dér går vores grænse. Det me- at nogen af en bestemt tro skal Andre så ikke noget galt i rek- stemning om PET-spørgsmålet. taget telefonisk kontakt til PET. sitetsmiljøet. ner vi ikke er universitets opga- observeres. Desuden er det ofte tors initiativ. Blandt andre de- Efter den heftige debat slog Det har rektor gjort efter at »Så kan vi kontakte PET og i ve. For os repræsenterer univer- sådan at de mest farlige slet ik- kan Tage Bild fra Det Sam- rektor Linda Nielsen dog fast at dagspressen har skrevet at den en given situation blive klogere sitetet retten til den frie tanke,« ke er synlige,« sagde han. fundsvidenskabelige Fakultet. hun vil tage den megen utryg- yderligtgående, islamiske be- på hvilke grupper vi har med at sagde Anna Vallgårda, studen- Dekan på Det Juridiske Fakul- »Er denne diskussion ikke en hed fra konsistoriemedlemmer- vægelse al-Muhajiroun angive- gøre,« sagde rektor Linda Niel- terrepræsentant i Konsistorium. tet, Vagn Greve, der er observa- strid om ord? Uanset om vi kal- ne med i sine overvejelser om- ligt skulle have dannet aktive sen. Linda Nielsen var enig i at tør i Konsistorium, var også be- der det et samarbejde eller ej, kring kontakt med PET. ■ studiekredse på universitetet. Hun sagde at universitetet på hylde den frie tanke. tænkelig ved et samarbejde. så kan vi vel ikke have noget [email protected] Universitetet har undersøgt ingen måde skal til at afrappor- »Jeg mener også der skal »PET spiller ikke efter almin- imod at PET informerer rektor sagen og har ikke kendskab til tere om de studerendes gøren være højt til loftet på et univer- delige, demokratiske spillereg- hvis man har viden om aktivite- 8 Universitetsavisen 14 . 2002 Den spæde start »Vi havde ikke egne studier, så vores udsendelser blev for- produceret i et æggebakkeforet pigeværelse i en lejlighed på Frederiksberg. På et tidspunkt fik vi også lov til at låne et lille skab i Studenterhuset på Købmagergade.« UNIRADIO ▼ Universitetsradioens hjemmeside om stationens første år.

BLANDEDE KEND- TE – Kashmir, Sort Sol og Ole Espersen. Det hænder at kendte an- sigter besøger Universi- tetsradioen. På billedet er studieværterne Jonas Freiesleben og Abigail Josephsen dog alene ved mikrofonerne.

FOTO: SØREN HARTVIG Radioaktive studerende

Radiodrømmene leves fuldt ud når Universitetsradioen sender. Engagementet er i top selv om der sker skønhedsfejl når teknik, interviews og nyheder skal gå op i en højere enhed

Af Henrik Nordskilde »Derovre må humanister ikke gæster i studiet for at fortælle Soundcraft B400 mixerpulten. spiller. Det hele fungerer, og selv efter nummeret. Det hele komme,« siger den ene studie- om New York. Ideen er at holde Ved siden af pulten ligger diver- første gæst skal snart i studiet. tackles dog med smil og grin på ådan! Vi kører til klokken vært Jonas Freiesleben om et fokus på byen i stedet for at føl- se papkasser og skrammel, men Det har været et problem at fin- begge sider af glaspladen. 11.30. Klokken er kvart i skrivebord der er begravet i lod- ge de andre medier og tale om derudover er rummet fyldt med de en der kan fortælle om New Selleve en onsdag formidag dekolber, ledninger og værktøj. terrorisme. teknisk isenkram. To splinter- Yorks betydning inden for Ros uden mening hos Universitetsradioen i Det er netop studerende fra hu- Efterhånden som tiden går nye minidiscafspillere, cd-af- kunst, så Abigails kæreste An- Klokken 11.30 slukker den røde Krystalgade, og holdet bag maniora der traditionelt er i stiger koncentrationen. Der bli- spillere, pladespillere, højtalere dreas, der læser kunsthistorie, lampe og radio XFM, studenter- morgenudsendelsen jubler over stærkt overtal på radioen. ver ikke sagt mange ord mens og to pc’er. Alt er klart, og snart er kaldt ind som nødløsning, radioen på DTU, overtager fre- at det kan fylde sendetiden Festbillederne på væggen vi- planen for udsendelsen bliver skal senderen på toppen af Rigs- men hvor er han? Hvis han ikke kvensen der også deles med med direkte radio. Normalt ser at der ind imellem er tid til studeret på computerskærme- hospitalet sættes på arbejde. dukker op inden for ti minutter blandt andet indvandrerradioer sender radioen live fra 8.30 til andet end radio. En anden væg ne. Klokken ti minutter over skal der findes på noget andet. og Scientology. cirka 10.30, mens der kører er dækket af en sort tavle som otte sidder nyhedsværten Siw James Bond unplugged »Jeg er lige stået op,« må An- På redaktionen er der gene- genudsendelser den sidste time. viser hvem der har vagt på pro- Christiansen i et hjørne og for- »Ti sekunder,« siger Thomas dreas indrømme da han i sidste rel tilfredshed med dagens pro- »Det er vist kun sket to gange grammer med eksotiske navne bereder sig. Seyfarth i mikrofonen til stu- øjeblik viser sig. Han kommer gram. i det år jeg har været her. Det er som Subzero, Deluxe+, og Dr. »Jeg har ikke tid til at svare diet. Han trykker på en knap og hurtigt i studiet, og bagefter »Det har fungeret godt, især helt vildt sjovt når det lykkes,« Funkenstein. To små rum udgør på spørgsmål lige nu,« siger en jingle i form af James Bond- skal Siw Christiansen på med fordi vi kunne sende helt frem siger Thomas Seyfarth som er stationens diskotek hvor hyl- hun og fordyber sig igen i ma- temaet spiller. Alt er tilsyne- nyhederne. til 11.30,« siger morgenredak- morgenredaktør. I dag skal han derne fra gulv til loft er fyldt nuskriptet. To gange skal hun i ladende i orden, men måske »Giv mig ét minut,« siger tør Thomas Seyfarth. desuden øve sig i at holde styr med cd’er, og over baren hæn- studiet og læse nyheder op som kan ingen i København, ud over hun. Det er lige nok til at hun Hvor mange der har lyttet på cd-afspiller og knapperne på ger selve symbolet på at vi er på hun finder ved at skimme avi- os i teknikken, høre noget som når at komme i studiet fem mi- med er et mysterium som ra- mixerpulten. en radiostation: den røde og ser og hjemmesider for emner helst. nutter i ni som planlagt. dioentusiasterne selvfølgelig De seks studerende der er på klassiske ‘On air’ lampe. der er interessante for stude- »Hvad sker der?« siger Tho- Morgenfladen fortsætter tænker over, og en gang imel- redaktionen har siden kvart rende. mas desperat. med en journalist fra Danmarks lem får radioen da feedback fra over syv arbejdet med at plan- Teknikkens alter Efter en kort opsummering »Vi starter forfra. Vi er ikke i Radio og Steen Sauerberg fra lytterne. Abigail Josephsen lægge udsendelsen i radioens »Hør lige en ny indledning jeg af dagens tema ved mødebor- æteren. Eller er vi?« siger tekni- Institut for Statskundskab på mindes rosende ord fra en tro- lokaler. De 140 kvadratmeter har skrevet,« siger Jonas Freies- det går værter og teknikere ker-kollega Birger Blenning Københavns Universitet der for- fast lytter. indeholder blandt andet et mø- leben og læser sine velkomst- hver til sit. Abigail og Jonas som afgør at udsendelsen ikke tæller om deres oplevelse af »På et tidspunkt fik vi en hen- debord, syv pc’er, en meget ord højt. Klokken er 7.55, og sætter sig til rette i studiet, skal afbrydes. New York. vendelse fra en gammel dame slidt sofa og en bar. Stedet bæ- der er lidt over en halv time til mens Thomas Seyfarth og Bir- »Nu er vi i hvert fald på, men »Det kører godt på nær nogle der sagde at hun hørte os hver rer præg af at man kommer her han skal i studiet med dagens ger Blenning står i tekniker- jeg ved ikke om starten kom småting,« siger Birger. søndag og at vi var rigtig gode. for at lave radio. Oprydning og anden vært, Abigail Josephsen. rummet på den anden side af med.« Abigail og Jonas ping- Blandt andet bliver der flere Det var fint, men vi sender altså indretning må komme i anden Det er den 11. september, og glasruden. De retter opmærk- ponger kommentarer og rocker gange annonceret forkert mu- ikke om søndagen.« ■ række. redaktionen har inviteret tre somheden mod rummets alter: med i stolene når musikken sik, så værterne må rette sig [email protected] UNIVERSITETSAVISEN 14 . 2002 9

Spændende og lærerigt »Vores mål er at levere god, oplysende radio til Københavns beboere i al- mindelighed og til Københavns Universitet i særdeleshed. Desuden lægger vi vægt på at det skal være både lærerigt og spændende at lave radio.« Universitetsradioens hjemmeside om stationens

TO VERDENER – Selv om teknikerne både kan se og høre FAKTA OM UNIVERSITETSRADIOEN værterne, går de glip af meget fordi de skal holde styr på lydni- ● Universitetsradioen sender på 95,5 MHz FM og på kabel på 95,2 MHz mandag veauer, musik og tids- til fredag 8.30 – 11.30 og 22.30 – 02.00, om fredagen 23.00-01.00. forbrug. ● Første sendedag var 17. maj 1987 på initiativ fra en gruppe studerende.

● Radioen starter sæsonen hvert år i august og kulminationen er Roskildefestivalen hvor studenterradioer fra hele landet samarbejder om at sende 24 timer i døgnet til festivalfolket.

● Stationen spiller primært musik som endnu ikke er slået igennem på andre kanaler. Radioen har blandt andet interviewet bands som Garbage, No Doubt og Saybia før de blev store navne.

● Radioen er reklamefri og finansieret af tilskud fra offentlige fonde og Kultur- ministeriet. Universitetet lægger lokaler til. Adressen er Krystalgade 14, 1172 København K. Telefon: 3532 3939. E-mail: [email protected]. Hjemmeside: www.universitetsradioen.dk. [email protected] FOTO: SØREN HARTVIG Talenternes legeplads

Universitetsradioen udklækker talenter til DR og andre større medier

Af Henrik Nordskilde re timer i TV-byens studier, og radioen, Lena Vind-Andersen, derfor er uddannelsen sat på fortæller om studerende der et kan være et hyggeligt stand by mens radiokarrieren har fået realiseret deres radiod- afbræk fra bøgerne, men drøner gennem æteren. rømme ved at løfte næsen fra Dfor 25-årige Tony Scott »Det er tvivlsomt om jeg bli- bøgerne og gribe mikrofonen. Jakobsen blev det til meget me- ver færdig med studierne. I »Flere har lavet freelanceind- re end det. Efter to år på Uni- hvert fald vil jeg først og frem- slag til DR, fx til U-land på P1, versitetsradioen blev han anbe- mest satse på radio så længe det og studieværten på P1’s kultur- falet til P3 af en bekendt hos er sjovt,« siger barometerværten program ‘Kronometer’ har også DR, og i dag har han været hos der læste engelsk i tre år inden været på Universitetsradioen,« DR i knap to år. radioen vandt over pensum. siger Lena Vind-Andersen. Tony Scott Jakobsen er en af Hun understreger at alle kan de studerende fra Universitets- Flere freelancere henvende sig også selv om man radioen som har speaket sig fra Tony Scott Jakobsen savner ind ikke har lyst til at være journa- lokalerne i Krystalgade til top- imellem den frihed der er når list eller studievært. professionelle forhold på en man arbejder for radioen på KU. »Generelt er det folk som er ‘rigtig’ radio. »Der er det jo udelukkende interesserede i formidling der »De radioerfaringer jeg fik lysten som driver værket, og gerne vil på Universitetsradio- som studerende var helt afgø- man har meget frie tøjler. På P3 en. Måske er det derfor at de rende for at jeg fik job på P3, og er det mere et arbejde hvor man fleste kommer fra humaniora, jeg tror Universitetsradioen bli- også kommer for at tjene pen- men vi har fx også brug for tek- ver et bedre og bedre spring- ge. Fordelen er så at man ikke nikere og folk til det admini- bræt til de større medier. Da jeg skal koncentrere sig om andet strative arbejde,« siger chef- startede hos DR var der kun én ved siden af, og at der er bedre redaktøren. person på redaktionen med en teknisk udstyr. Antallet af lyttere I øjeblikket har Universitets- fortid på Universitetsradioen, betyder selvfølgelig også noget. radioen cirka 100 frivillige til- nu er der fire,« fortæller Tony Man udvikler sig virkelig når knyttet. Nogle arbejder ti timer Scott Jakobsen. man ved at der sidder 100.000 om ugen, mens andre laver en Han er vært på hitlistepro- lyttere derude. Jeg kan næsten anmeldelse en gang om måne- grammet ‘Det elektriske baro- ikke genkende mig selv når jeg den. I alt bliver det til 31 timers meter’ der sendes søndag aften. hører optagelser af de første radio om ugen, fx nyheder, mu- Stillingen er egentlig halvtids, programmer jeg lavede for DR.« sik og kulturprogrammer man- men tit bliver det til mange fle- Chefredaktør på Universitets- dag til fredag. ■ 10 Universitetsavisen 14 . 2002

INTERNATIONALT NYT ▼ UDLAND ▼

Underskud på britiske universiteter

ENGLAND: For første gang nogensinde må det britiske universitetssystem bryde de givne budgetrammer. Det fremgår af en netop offentliggjort rapport Perus plagede fra en arbejdsgruppe inden for de britiske universiteters interesseorganisation ‘Universities UK’. Ifølge rapporten, som blev offentliggjort på organisationens årsmøde, er universiteternes finansielle situation blevet dårligere og dårligere for hvert år under den nuværende regering. Mere end halvdelen af alle institu- universiteter tioner kører nu med underskud. Arbejdsgruppen konstaterer at de politiske mål om 50 procents deltagelse på de højere videregående uddannelser ikke kan nås med mindre situationen ændres markant. Rapporten offentliggøres samtidig med at den ansvarlige minister Margaret Guerillagruppen Den Lysende Stis belejring af Hodge i en tale på årsmødet lancerede en mere markedsmæssig attitude fra re- geringens side mod universiteterne. Fra politisk hold vil man lade universiteter- Perus universiteter har kastet lange, mørke ne blive mere indrettede på konkurrence. Det betyder en risiko for nedlæggelse af de universiteter der ikke tiltrækker et tilstrækkeligt antal studerende. Ifølge skygger over landets offentlige uddannelser Hodge kan universiteterne ikke længere lade som om at de alle er lige populære. Læs mere på: www.universitiesuk.ac.uk/.

Af Michael Easterbrook Under oprørshærens stor- Viceminister Abugatta un- hedstid i 80erne og starten af derstreger at der ikke er nogen emt bag en ødelagt ce- 90erne vandrede oprørssolda- grund til at frygte en gentagel- mentmur i hjertet af ter frit rundt på mange univer- se af forholdene fra tidligere. Terror begrænser akademisk frihed Gdenne støvede by ser siteter inklusiv San Marcos »Den største forhindring er de Perus ældste og mest prestige- hvor de rekrutterede studeren- studerende som ikke ønsker at USA: Terrorangrebene den 11. september sidste år har påvirket de amerikan- fyldte offentlige universitet ud de, afbrød undervisningen med gennemleve de blodige tider vi ske universiteter på flere områder. Skærpede sikkerhedsbestemmelser og øget til at være overvundet. Kemiin- forlangender om økonomiske lige er kommet ud af,« siger kontrol af udenlandske studerende har tvunget universiteterne til nye rutiner. stituttets laboratorier der en- bidrag, og sommetider med han. Angrebene på den akademiske frihed er blevet stærkere som følge af det mere gang blev misundt af universi- våben i hånd tvang studerende Da guerillaerne agiterede på bastante patriotiske klima. Blandt andet har ‘The American Association of Uni- teter i hele Sydamerika, er nu og undervisere til at deltage i universiteterne, beskar lovgi- versity Professors’ protesteret mod at lokale politikere stiller spørgsmål ved un- ubrugelige. Andre steder vok- marcher. verne bevillingerne. Fra 1985 dervisningens indhold. ser ødelagte rør og bøjede tråd- Oprørshæren tålte ikke mod- er regeringens støtte til de of- I North Carolina har 64 medlemmer af delstatskongressen forsøgt at stoppe net ud af vandplettede lofter. stand. I 1991 dræbte de univer- fentlige universiteter faldet universitetsledelsens krav om at alle nye studerende skal læse en bog om islam Toiletterne er for hæslige til at sitetets sikkerhedschef, og året gradvist, siger Francisco Delga- for bedre at forstå omverdenen. Stærke politiske opfordringer er også blevet man tør vove sig derind. efter sprængte de dele af det do de la Flor, præsident for det rettet mod Colorado College. Det skete efter en invitation fra universitetet til »Da jeg kom her første gang, medicinske institut i luften. De nationale rektorkollegie og selv den palæstinensiske politiker Hanan Ashrawi. Han var sammen med en israelsk gik forholdene mig på,« siger beslaglagde endda universitets rektor på La Molinas Nationale professor inviteret til at tale ved et symposium i anledning af etårsdagen for ter- biologistuderende Luis Lerma største kantine hvortil de for- Landbrugsuniversitet, et offent- rorangrebene. Romero da han en eftermiddag bød politiet adgang for derefter ligt universitet uden for Lima. Bush-regeringens skærpede lovgivning omkring forskningsfrihed og mulig- passerer en sværm af studeren- i årevis at bruge den som skan- Ifølge undervisningsministe- heden til frit at publicere forskningsresultater har fået flere fremstående forsk- de der venter på et gratis mål- se. riet øremærkede forbundsrege- ningsuniversiteter til at give køb på deres principper. tid mad i universitetets kantine. Alberto Fujomori, tidligere ringen i 2001 kun 2,8 procent I en rapport publiceret i ‘Massachusets Institute of Technology’, MIT, fastslog en »Men jeg har vænnet mig til rektor for universitetet og da- af det nationale budget til det særskilt etisk komite at al forskning på MIT bør være frit tilgængelig. Komiteen det. Jeg havde ikke noget valg.« værende præsident i Peru, sva- offentlige universitetssystem. mente for eksempel at man i forbindelse med forskeruddannelsen bør afstå fra Det Første Nationale Univer- rede ved at sende tropper til Det svarer til cirka 1,8 milliar- al finansiering som er knyttet til hemmeligholdelse af forskning. sitet, San Marcos af Lima, blev visse offentlige universiteter; der kroner. Til sammenligning Hvad det internationale akademiske udbytte angår har flere nyligt publicere- grundlagt i 1551 under den andre blev håndplukkede kom- tildelte Venezuela, der er plaget de undersøgelser vist at forskningen trods alt har været temmelig upåvirket det spanske erobring og består i mitterede sendt ud for at besty- af kronisk fattigdom og ar- seneste år. dag af 31 institutter der dog nu re. Mange mener at den taktik bejdsløshed, 7,2 procent af na- En interviewundersøgelse, som ‘The Institute of International Education’ har er i knæ efter manges års øko- gjorde mere skade end gavn, de tionalbudgettet til nationens of- lavet, viste at interessen for at læse i udlandet er stigende blandt amerikanske nomisk svigt. Forfaldet falder militaristiske administratorers fentlige læreanstalter. studerende. sammen med en stigende ef- akademiske indsigt var stærkt I Peru har besparelserne fået Samtidig ligger ansøgningerne fra andre ikke-muslimske lande om at studere i terspørgsel af færdiguddanne- begrænset. visse offentlige universiteter til USA på et stabilt eller stigende niveau. I en anden undersøgelse foretaget af de fra private universiteter; en Mens regeringen i det store at prøve at tjene deres egne ‘American Council on Education’ konstaterede man at den almindelige indstil- tendens som mange frygter vil hele havde succes med at knuse penge ved at sælge tekniske ling til internationalisering og uddannelse i fremmedsprog er meget positiv – uddybe klasseskellene i et land oprørsaktiviteten på universite- ydelser til regeringsministerier også selv om mange er opmærksomme på de risici som studier i udlandet eller med 27 millioner mennesker terne og i resten af landet, stod og forsøge at producere og sæl- udlændinge på egne universiteter indebærer. der kæmper for at opbygge en mange peruanere tilbage med ge deres egne produkter såsom Læs mere på: http://chronicle.com. demokratisk kultur. Selv om indtrykket af at de offentlige sko, pølser og rygsække. Det Perus stadigt svagere regering universiteter var blevet for- Nationale Ingeniør Universitet i tilskynder til reformer, er der vandlet til bastioner for ekstre- Lima har endog deres eget olie- kun et spinkelt håb om at den misme. felt. Men indtil videre har disse har det økonomiske overskud aktiviteter ikke givet nok udbyt- til at støtte de offentlige univer- Arven fra Den Lysende Sti te til at stoppe forringelsen. Ambitiøs ekspansion siteter. Begrebet ‘arven fra Den Lysen- »Det er et slemt øjeblik for de Sti’ lever videre i dag længe Venter på bøger CANADA: I år 2010 skal Canada være et af verdens fem ledende forsknings- det peruanske uddannelsessy- efter guerillabevægelsens fald San Marcos, der har 56.000 lande. Samtidig planlægger landet at øge antallet af forskereksamener med 30 stem, men det er endnu værre da der for nylig er dukket rap- studerende indskrevet, er ikke procent og ekspandere grunduddannelsen i samme størrelsesorden. for de videregående uddannel- porter op om at oprørshæren er det eneste universitet der lider. Det meddeler ‘Association of Universities and Colleges of Canada’, AUCC, i en ser,« siger Juan Abugatta der er ved at blive gendannet og end- Nær et jernbanespor uden for officiel og meget ambitiøs programerklæring. Ifølge AUCC skal universiteterne viceundervisningsminister i nu en gang prøver at rekruttere Lima sidder studerende på En- tredoble deres ‘kommercielle performance’ inden for de nærmeste år. Peru. »Perus universiteter gen- studerende på universiteterne. rique Guzman og Valle Natio- Desuden skal de tage imod en stor del af den million ‘adults learnes’ i hele uddan- nemlever Egyptens syv plager,« Ifølge Raul Gonzales der er nale Universitet i klasseværel- nelsessystemet som regeringen har sat som et vigtigt uddannelsespolitisk mål. sukker han. uafhængig rådgiver om sikker- ser uden vinduer. Eller de ven- Programerklæringen indeholder både løfter og krav fra den føderale regering Ifølge mange universitetsan- hedsanliggender og har stude- ter i lange køer på biblioteket såvel som fra delstatsregeringen. Ifølge AUCC bør man for eksempel på det fø- satte begyndte nedturen med ret Den Lysende Sti i mere end på de bøger der bliver bevogtet derale niveau fordoble bevillingen til de tre nationale forskningsråd. Øget støtte fremkomsten af Den Lysende et årti, prøver guerillagrupper- af bibliotekarerne i et baglokale til de mindre universiteter er også nødvendig for at de kan udøve forskning af Sti, en voldelig guerillabe- ne at gøre indhug i de stude- som var de af guld. høj kvalitet. vægelse som havde stor støtte i rendes rækker ved forskellige Forfalden infrastruktur og Læs mere på: www.aucc.ca/. mange universitetskredse, og læreanstalter. Han siger at der mangel på bøger og computere det fik staten til at tabe interes- på ny er dukket pamfletter og plager mange offentlige univer- se for at støtte det højere ud- graffiti fra Den Lysende Sti op siteter, fortæller de ansatte. dannelsessystem. på universiteterne. UNIVERSITETSAVISEN 14 . 2002 11

FOTO: POLFOTO

Hvad der måske er endnu nale institut for højere uddan- til at et enkelt familiemedlem slanker deres bureaukrati, be- GUERILLA – Den maoistiske oprørshær Den Lysende Sti er begyndt mere skadeligt for kvaliteten af nelse i Latinamerika og Caraibi- kan komme til at studere på et skærer styrelsesorganerne og på ny at dukke op på universiteter i Peru. Den peruanske regering sva- undervisningen på de offentli- en. I år 2000 var det antal ste- privat universitet, er disse insti- hæver undervisernes løn, siger rer igen med sikkerhedsposter og faldende bevillinger til undervisning ge universiteter, er at undervi- get til 50 procent. tutioner stadig for bekostelige kommissionens formand, Ja- og forskning. serne er dårligt betalte og desil- for langt de fleste unge i det vier Sota Nadal der er tidligere lusionerede. Overklasseuniversiteter forarmede land. rektor for det Nationale Ingen- Siden begyndelsen af 70erne Kontrasten mellem offentlige Regeringen yder ikke nogen iør Universitet som er blandt er de ansattes lønninger faldet og private universiteter er økonomisk støtte til studerende landets tre bedste offentlige med 60 procent ifølge rektor- slående. Mens bygningerne for- der gerne vil ind på private universiteter. kollegiet. Fuldtidsansatte un- falder på San Marcos, er et hold læreanstalter selv om de fleste Ansigt til ansigt med en dø- dervisere på offentlige universi- af uniformerede gartnere ved private uddannelsessteder gi- ende økonomi og en stigende teter hæver i dag en månedsløn at pleje de blomsterbede der er ver rabat for studerende fra fa- arbejdsløshed forekommer den på cirka 3.825 kroner, og flere strøet ud over de store plæner milier med lav indkomst. upopulære regering ude af af dem er derfor tvunget til at ved det private universitet i Li- De ulige muligheder for ad- stand til at give flere penge til have to eller flere jobs ved si- ma. Her er rigeligt med både gang til offentlige og private højere uddannelser. Samtidig den af. bøger og computere. universiteter bekymrer mange afviser de offentlige universite- »Det er ikke som før i tiden »I den private sektor hvor af de ansatte ved de højere ud- ter muligheden for at opkræve hvor underviserne var her fra jobbene er, har de offentlige dannelser. flere undervisningsgebyrer for klokken 8 om morgenen til universiteter et dårligt ry,« siger »Det er gennem offentlige, at tjene flere penge. Og uden klokken 18 om aftenen,« siger Francisco Miro-Quesada der ikke private, universiteter jæv- flere midler er de fleste univer- Delgado de la Flor. underviser i jura og statskund- ne mennesker med en fattig sitetsansatte overbeviste om at »Efter klokken 15 tager de skab ved både San Marcos og baggrund får mulighed for at systemet vil fortsætte med at fleste nu af sted til et andet Limas private universitet. avancere,« siger Manuel Burga stagnere. job.« Afgangsbeviser fra private Diaz, rektor på San Marcos. »Hvis vi ikke har en stat der Med den faldende undervis- universiteter er dog meget dy- »Hvis man vil gøre det peru- føler sig forpligtiget på at inve- ningskvalitet på de offentlige re. På det private universitet for anske samfund mere demokra- stere i de offentlige institutio- universiteter er studerende fra anvendte videnskaber i Lima, tisk, bliver man nødt til at styr- ner, er der ikke meget der vil middel- og overklassen i stedet der udbyder nogle af de bedste ke de offentlige universiteter.« ændre sig,« klager præsidenten begyndt at indskrive sig på pri- kurser i arkitektur i landet, be- I et forsøg på at bremse for- for det nationale rektorkollegi- vate universiteter. Dem eksiste- taler de studerende helt op til faldet i de offentlige institutio- um, Delgado de la Flor. ■ rer der i dag 43 af mod 28 for 11.050 kroner om året i under- ner har Alejandro Toledos rege- blot otte år siden. I 1990 be- visningsafgift. ring udpeget en kommission til gyndte 39 procent af de stude- Selv om alle medlemmerne i at udtænke reformer. Kommis- Oversat af Thomas Wiben. rende i Peru på private univer- en familie – brødre, søstre, tan- sionen, der forventes at afslutte Artiklen blev bragt første gang i siteter, siger Claudio Rama, di- ter, onkler og bedsteforældre – sit arbejde snart, vil formodent- The Chronicle of Higher Educa- rektør for Unescos internatio- somme tider giver deres bidrag lig anbefale at universiteterne tion den 13. september 2002. 12 Universitetsavisen 14 . 2002

VIDENSKABET FILOLOGI

Sprogfag mellem filologi og globalisering

Fremmedsprogsfagene på universiteterne står i en paradoksal situation. På den ene side er der stigende sam- fundsmæssigt behov for fremmedsproglige kompetencer og stor interesse blandt de unge, og på den anden side oplever universiteternes fremmedsprogsuddannelser vigende søgning og økonomiske nedskæringer

af Hans Lauge Hansen skaber mulighed for at udbrede ligt begrænset til en hovedsage- det så de kulturelle modsætnin- Fremmedsprogene på univer- lige identitet i lyset af det tradi- de demokratiske styreformer ligt engelsksproget kanon kryd- ger der ifølge Huntington står i siteterne tilbyder studier der tionelle filologiske videnskabs- vad er der galt med de og for at øge den folkelige mo- ret med lidt tysk og fransk når centrum. kombinerer opbygningen af paradigmes sammenbrud. eksisterende fremmed- bilitet. Men samtidig skaber det går højt. Uden nødvendigvis at skulle den sproglige kompetence med I løbet af det tyvende århun- Hsprogsuddannelser, og globaliseringen modstand mod Inden for alle samfundslivets tage Huntington på ordet eller både kulturforståelse, historisk drede har det filologiske viden- hvad kan vi gøre ved det? Dette det der opleves som den økono- områder opstår der i takt med for den sags skyld at overtage indsigt og en almen kritisk skabsparadigme veget pladsen spørgsmål har været udgangs- miske og politiske magts hege- den øgede globalisering et be- hans meget monolitiske kultur- kompetence, men alt for ofte uden at nogen anden samlet punktet for en række aktiviteter moniske (dominerende, red.) hov for kandidater der kan begreb, er der ingen tvivl om at kommer denne profil til at stå i opfattelse har taget dets plads. I på sprogfagene på Københavns diskurser, og denne modstand kombinere en bred vifte af kulturkonflikter allerede nu skyggen af en langt mere tradi- stedet har vi oplevet en omfat- Universitet i det seneste års tid. vil altid være sprogligt artikule- fremmedsprog på højt niveau sætter den politiske dagsorden i tionel sprogfagsprofil der hæn- tende fagspecifik teoretisering Arbejdet mundede i juni ud i ret. Derfor stiller de seneste år- med almene humanistiske de fleste vestlige lande og at de ger sammen med fagenes histo- af det filologiske genstandsom- en hvidbog om sprogfagenes si- tiers øgede globalisering krav kompetencer såsom indsigt i hi- vil komme til at gøre det en rie. Hvad jeg siger her, er ikke råde der følgelig er blevet split- tuation, og i august udkom bo- til de moderne samfund om et storiske og kulturelle forhold rum tid fremover. Hvis vi ikke i at vi skal til at lave handelsud- tet op i en række specialiserede gen Changing Philologies hvor forbedret sprogligt beredskab samt evnen til kritisk tænkning den situation insisterer på vig- dannelser på universitetet, men delaspekter: lingvistikken, hi- de akademiske problemer bag og øget kulturel indsigt. og kreativ kommunikation. tigheden af en sproglig-kulturel at vi kan noget lære af handels- storien, antropologien, littera- hvidbogens handlingsprogram På alle niveauer i samfundet Efter den 11 september 2001 dimension i et humanistisk svar højskolens måde at eksplicitere turvidenskaben, film- og me- diskuteres. Endelig gives der nu forstærkes mødet mellem for- har kultursammenstødet lige- på den øgede globalisering, ri- indholdet af deres uddannelser. dievidenskaben og så videre. i september startskud til Sprog- skellige kulturer. Det kan tage frem overtaget den kolde krigs sikerer vi fra universiteternes På trods af vores institutnav- Hver af disse specialiserede og Kulturnetværket hvor for- form af samkvem på tværs af de rolle som sikkerhedspolitisk ho- side blot at gentage de politiske ne (Institut for Romansk Filolo- discipliner har tilføjet sprogstu- skere fra alle landets højere etablerede grænser, det kan be- vedspørgsmål. Hvor det under og økonomiske globaliserings- gi og så videre) fungerer uni- dierne værdifuld viden og læreanstalter vil gå i gang med stå i ændringer af de bestående den kolde krig var politisk-ideo- teoriers blinde plet. versiteternes fremmedsprogsin- frugtbare teoretiske indsigter, at diskutere muligheden af en grænser som ved udvidelsen af logiske modsætninger som kun- Det er vigtigt at de aktuelle stitutter ikke længere som men udviklingen har samtidig ny helhedsforståelse af sprogfa- EU eller det kan vedrøre forhol- ne ryste den globale stabilitet tendenser til øget økonomisk egentlige filologiske institutter betydet at den vigtige sammen- genes genstandsområde og ud- det mellem indvandrere og og true vores sikkerhed på egen og politisk globalisering mod- der fokuserer på sammenhæn- hæng mellem disciplinerne til vikle forskningsmæssige sam- ‘indfødte’ inden for de etablere- grund, er det i dag manglen på svares kulturelt af et reelt glo- gen mellem sprog, historie, kul- dels er gået fløjten. I løbet af de menhænge mellem sprogfage- de grænser. interkulturel forståelse og re- balt udsyn og en øget interkul- tur og litteratur. Fremmed- senere år har der imidlertid nes discipliner. I alle tilfælde udgør en høj spekt for andres standpunkter turel forståelse og at vi ikke ba- sprogsfagene oprettedes som fundet en teoretisk udvikling fremmedsproglig kompetence som udgør den vigtigste trus- re lader en snæversynet anglo- de betydelige universitetsfag vi sted i retning af at fokusere på Behovet for sprog- og og en udviklet kulturel indsigt sel. fon provinsialisme herske. kender i dag med indførelsen af sammenhængene mellem sprog kulturstudier den måske vigtigste forudsæt- Senest har Samuel P. Hunt- Derfor vil det være nødven- skoleembedseksamenen i star- og kulturer ud fra en konstruk- Med de seneste årtiers tenden- ning for et positivt udfald af ington i et interview i Die Zeit digt at placere en humanistisk ten af det tyvende århundrede. tivistisk vinkel på en måde som ser til øget politisk og økono- dette kulturmøde. Den sprogli- (bragt i Politiken den 7/9-02) tilgang til dette problemfelt Deres formål var at uddanne indoptager og medreflekterer misk globalisering er den glo- ge kompetence og kulturelle udråbt det 21. århundrede som centralt i fremtidens samlede gymnasielærere i engelsk, tysk de sidste årtiers teoretiske ind- bale moderniseringsproces ac- indsigt udtrykker respekt for begyndelsen til de muslimske uddannelsesudbud, og i dette og fransk til gymnasieskolen. sigter. celereret voldsomt hvorved og- det anderledes og signalerer kriges tidsalder. Naturligvis lig- arbejde vil de fremmedsprogli- Fagene blev opbygget i den filo- Derfor ser vi en udfordring i så de kulturelle modsætninger ge kompetencer udgøre en nød- logiske tradition med vægt på netop nu at rejse diskussionen er blevet skærpet på globalt ni- vendig forudsætning for at op- sprog- og litteraturstudierne. over for de faglige miljøer på veau. arbejde den kulturelle indsigt Videnskabsteoretisk var det sproginstitutterne med henblik I de mest udviklede centre »Efter den 11 september 2001 har kultursammen- som igen kan muliggøre reel positivismen og den hermeneu- på at omsætte disse nye erken- marginaliseres de stadig overle- stødet ligefrem overtaget den kolde krigs rolle kommunikation og interkultu- tiske tradition som var fremher- delser i en bestræbelse på at vende ‘lommer’ af usamtidige som sikkerhedspolitisk hovedspørgsmål.« rel forståelse. skende, og filologiens discipli- etablere nye sammenhænge i livsformer ligesom de mere tra- ner blev holdt sammen af en fremmedsprogsuddannelserne ditionelle former for kollektiv Sprogfagenes profil nationalromantisk forestilling og på længere sigt at etablere organisering af de sociale for- At interessen for sprogstudier om at sprog og litteratur var fælles tværfaglige forsknings- hold såsom familien og fagbe- ikke er svækket blandt de unge særligt privilegerede indgange projekter. vægelsen mister indflydelse. I den tolerance og åbenhed som ger der som altid også økono- kan ses af at Handelshøjskoler- til studiet af den nationale Det fremstår med andre ord periferien er det hele kulturers er en forudsætning for en vel- miske interesser bag de kultu- nes nye sproglige kombinati- volksgeist. som en aktuelt presserende op- værdisæt der står over for en lykket kommunikation. Og som relle konflikter, men brudfla- onsuddannelser boomer i disse Udviklingen i den sidste del gave at udvikle en faglig identi- grundlæggende revision. Den- sådan er det en uomgængelig den for nu at sige det på den år, og når søgningen til univer- af det tyvende århundrede har tet og profil for sprogfagene ne proces opleves som modsæt- produktionsressource i et glo- måde har skiftet karakter. siteternes uddannelser samti- imidlertid ændret sprogfagenes som kan erstatte både den tra- ningsfyldt af de involverede baliseret videnssamfund. Fra tidligt i det tyvende år- dig er vigende, må man spørge faglige placering inden for det ditionelle filologis romantiske parter: både som et tab af tradi- Det er med andre ord ikke hundrede at handle om natio- sig selv hvorfor. En nærliggen- humanistiske videnskabsfelt på indebyrd samt den efterfølgen- tionelle fællesskabsværdier og nok at vi som danskere kan kla- nale spørgsmål, gled brudfla- de årsag kunne være at vi ikke en række områder uden at ud- de teoretiske disciplinopsplit- som øget individuel frihed. re os på vores bedste skoleen- den i anden halvdel af det ty- har været gode nok til at synlig- dannelserne for alvor har skif- ning af filologiens helhedssyn. Den øgede politiske og øko- gelsk, og det er slet ikke til- vende århundrede i retning af gøre hvordan et humanistisk tet karakter i overensstemmelse Sproginstitutternes faglige nomiske globalisering styrker fredsstillende at den danske ideologiske konflikter i forbin- perspektiv på de aktuelle hermed. Det er derfor nødven- bredde kan vendes til en styrke den internationale handel og horisont på det litterære og kul- delse med den kolde krig, og ef- sprogrelaterede problemstillin- digt at diskutere problematik- i det omfang medarbejderne i kommunikation, ligesom den turelle område stadig er sprog- ter østblokkens sammenbrud er ger ville tage sig ud. ken omkring sprogfagenes fag- kraft af deres forskellige specia- UNIVERSITETSAVISEN 14 . 2002 13

VIDENSKABET er stedet hvor forskere, studerende og andre har mulighed for at udstille det bedste af deres skabsviden til gavn for Universitetsavisens 47.000 læsere. Artikler til VIDENSKABET har form af en kronik og fylder 12.000-15.000 enheder med mel- lemrum. Manuskript sendes til Universitetsavisen per e-mail. FOTO: SCANPIX/NORDFOTO

KULTURMØDER – Vi kan ikke klare os med vore bedste skoleengelsk, og det er slet ikke tilfredsstillende at den danske horisont på det litterære og kulturelle områ- de stadig er sprogligt be- grænset til en engelsksproget kanon krydret med lidt tysk og fransk når det går højt.

liserede fagligheder bliver i Universitet netop har udgivet i le på de enkelte eksisterende Hvidbogen rummer nogle marks Humanistiske Forsk- tilknyttede forskere fra hele lan- stand til aktivt at berige hinan- juni i år. fagligheder inden for lingvistik, forslag til hvordan dette kan ningscenter afholdt for mere det samles med henblik på at den indbyrdes i både forskning Hvad angår den overordnede litteraturvidenskab og histo- gøres. Et af forslagene går ud end 100 forskere i København i udvikle et tværfagligt forsknings- og undervisning. udvikling af sprogfagenes fagli- rie/kulturanalyse. på at videreudvikle og styrke de februar 2002. samarbejde inden for frem- I denne optik ligger der en ge indholdsprofil, opstiller Endelig understreges det at praktikelementer som allerede På konferencen, der talte ni medsprogsfagenes genstand- opgave for sprogfagene i også hvidbogen et katalog af almene der især bør satses på at frem- er inde i flere af uddannelser- talere fra både indland og ud- sområde ved de videregående at være kulturfag der studerer kvalifikationer og kompetencer me sammenkædningen af ne, og et andet forslag – som land, forelæste blandt andre uddannelsesinstitutioner. andre sprogområders kulturelle som kan danne udgangspunkt sproglig bevidsthed og kulturel indtil videre kun er i støbeske- professor Susan Bassnett fra Netværkets sigte er at disku- egenart kontrastivt – set i lyset for en konkret undersøgelse af forståelse. en – består i at danne nogle af- University of Warwick over em- tere hvorledes sprogfagenes di- af vores egen kulturelle traditi- hvilke faglige discipliner der er I de kommende år vil der tagerpaneler som kan hjælpe os net ‘Translation, Culture and scipliner kan begribes i forhold on. Dermed vil vi samtidig op- kvalificerende i forhold til hvil- være stort behov for at ansætte med at definere nogle mere History’ og professor Herbert til en helhedsforståelse af arbejde en viden om sammen- ke kvalifikationer og hvilke flere gymnasielærere, så vores præcise krav til uddannelsernes Grabes fra Universität Giessen sprogfagenes genstandsområ- hængene mellem sproglig prak- kompetencer. forslag til en omlægning af sæt af kompetencer og kvalifi- over emnet ‘The Cultural Turn de, at udvikle de forsknings- sis og kulturel identitetsdannel- I den forbindelse foreslår fremmedsprogsuddannelserne kationer. of Philology’. Bidragene fra mæssige sammenhænge mel- se som vil have almen akade- hvidbogen at sprogfagene stil- indebærer ikke at vi skal holde Endelig har sprogfagene i denne konference er sammen lem sprogfagenes discipliner og misk relevans ud over det speci- fællesskab indleveret forslag til med tre yderligere artikler der at styrke kontakten på tværs af fikt studerede sprogområde. to nye kandidatuddannelser omhandler oversættelse i både vores institutioner. Endelig er Men for at kunne løfte en sådan som p.t. er til behandling i mi- sproglig og kulturel forstand, det hensigten at undersøge mu- opgave må sprogfagene være i »Det er vigtigt at de aktuelle tendenser til øget nisteriet. Den ene beskæftiger netop udkommet på Museum ligheden for at etablere en stand til teoretisk og metodisk økonomisk og politisk globalisering modsvares sig med Europæiske studier, Tusculanums Forlag, og kan landsdækkende forskerskole for bevidst at reflektere over forhol- kulturelt af et reelt globalt udsyn og en øget sprog og kultur, mens den an- købes i boghandlen. fremmedsprogligt baserede ■ det mellem sprog og kulturer interkulturel forståelse og at vi ikke bare lader en den tager sig af området Huma- Både hvidbogen og Changing kulturstudier. samt at analysere og forstå de nistiske udviklingsstudier og in- Philologies konferencen har pe- imaginære forestillingsverde- snæversynet anglofon provinsialisme herske.« terkulturel kommunikation. Om get på udforskningen af sam- Hans Lauge Hansen er lektor på ner og selvforståelser som kom- alt går vel, skulle disse nye kan- menhængene mellem sprog og Romansk Institut og medlem af mer til udtryk i den fremmed- didatuddannelser kunne påbe- kulturer som et centralt ind- fakultetsrådet på det Huma- sproglige kunst og litteratur. ler sig som mål at arbejde hen op med at ‘producere’ gymna- gyndes fra næste år. satsområde for sprogfagene i nistiske Fakultet, Københavns imod at identificere én fælles sielærere. Tværtimod. fremtiden, og dette tema står Universitet, leder af Sprogfage- Sprogfagenes hvidbog kompetenceorienteret kerne- Forslaget indebærer at vi i hø- Sprog- og da også centralt i det netværks- nes Identitetsudvalg samt net- Sammenhængen mellem den faglighed i stedet for den mere jere grad specialiserer vores Kulturnetværket initiativ som i juni måned i år værkskoordinator for ‘Sprog- og øgede globalisering og behovet disciplinopsplittede oplevelse kandidater hvad enten de vil Den akademiske baggrund for modtog 900.000 kroner fra Kulturnetværket’. for kandidater der kombinerer af (mindst) 3 faglige områder: være gymnasielærere eller øn- sprogfagenes krise og de for- Danmarks Humanistiske Forsk- Hvidbogen fra sprogfagenes fremmedsprog på højt niveau en litterær, en sproglig og en sker at søge arbejde i de såkaldt slag til ændringer som blandt ningsråd. Sprog- og Kulturnet- identitetsudvalg kan hentes på med almene humanistiske kulturel/historisk. I forlængelse utraditionelle beskæftigelsesom- andet føres frem i hvidbogen værket afholder stiftende møde nettet på www.staff.hum.ku. kompetencer, er en af de vigtig- heraf peges der på det ønskeli- råder inden for primært infor- blev diskuteret på en stor inter- på Københavns Universitet dk/lauha/IDENTITE/hvidbog.ht ste pointer i den hvidbog som ge i et udvidet tværfagligt sam- mationsbehandling, kommuni- national konference med titlen Amager den 28. – 29. septem- m eller be-stilles hos Romansk sprogfagene fra Københavns arbejde der naturligvis skal hvi- kation og kulturformidling. Changing Philologies som Dan- ber, og her vil de mere end 80 Institut på tlf. 3532 8457. 14 Universitetsavisen 14 . 2002

Hvis jeg var videnskabsminister »Så ville jeg give mig tid til omhyggeligt at læse de indlæg, der på opfor- dring fra ministeren kom fra universiteterne i maj i år om hvad en reform for universiteterne bør indeholde.« DEBAT ▼ Rektor Linda Nielsen. Kronik i Berlingske Tidende den 6. september 2002.

■ LEDELSESREFORM I ■ LEDELSESREFORM III Spillet om universiteterne Hvis jeg var rektor

Af Morten Homann, SF nogle andre problemer der er hårdt og til uddannelsernes uafhængighed. brug for løsninger på. For det tredje er der brug for at sikre er er politisk enighed om at der at den viden som universiteterne frem- er behov for en universitetsre- Indflydelse, frihed og strategi bringer, kommer hele samfundet til Regeringen vil øge bevillingerne til Dform. Men når det kommer til For det første er det en kolossal udfor- gavn. Det moderne samfund har i høj hvad en sådan reform bør indeholde, dring at sikre at medarbejdere og stu- grad brug for viden – både det private forskning og uddannelse hvis univer- stopper enigheden. derende har indflydelse, engagement erhvervsliv, den offentlige sektor, kul- Står det til regeringen, skal univer- og medansvar i universitetets arbejde. turlivet, de frivillige organisationer og siteterne vil være med til at etablere siteternes rektorer nu ansættes som For universiteter er ikke gammeldags så videre. Derfor kan universiteterne direktører i private virksomheder. Be- produktionsvirksomheder, men moder- heller ikke måles på hvor anvendelige en firesporet motorvej for eksternt styrelser med flertal af fx erhvervsfolk, ne vidensorganisationer. Man kan ikke deres resultater er alene for det private offentlige ledere med videre skal have få et universitet til at fungere hvis ikke erhvervsliv. Forskningen og uddannel- samarbejde det sidste ord at skulle have sagt i le- medarbejdere og studerende har ind- serne skal ikke styres af kortsigtede be- delsen af universiteterne. Universite- flydelse så man føler ansvar og engage- hov i erhvervslivet, men af langsigtede terne skal rettes mere mod det private ment. videnskabelige strategier. erhvervsliv. Og medarbejderes og stu- For det andet er der behov for at styr- Vejen til bedre universiteter, bedre Af videnskabsminister rende at der hos regeringen – og derendes indflydelse skal beskæres ke universiteternes uafhængighed. Fri uddannelse og bedre forskning går Helge Sander, V øjensynlig nu også hos de tidli- drastisk. og uafhængig forskning ikke er nogen over medarbejder- og studenterindfly- gere regeringspartier – er poli- Hvis det skal være svaret, er det selvfølge, og det stigende samarbejde delse, sikring af universiteternes uaf- vis jeg var rektor eller an- tisk vilje til også at styrke inve- svært at se hvad der er spørgsmålet – med omverdenen gør det endnu vigti- hængighed og en insisteren på at viden sat eller studerende på et steringerne i forskningen og uni- hvilke problemer disse ændringer gere at have helt klare linier når det ikke blot tilhører erhvervslivet, men er Huniversitet, ville jeg anse versitetsuddannelserne de kom- egentlig skal løse. Jeg kan derimod se kommer til den enkelte forskers frihed et nødvendigt gode for hele samfundet. det for et privilegium at få lov til mende år. at udfolde de betroede talenter inden for forskning og undervis- Forudsætter reformer ning. Denne politiske vilje til at øge Jeg ville betragte det som et bevillingerne til forskning, ud- meget tilfredsstillende og udfor- dannelse og innovation hviler ■ LEDELSESREFORM II drende job at varetage den vigti- dog på en vigtig forudsætning: ge opgave at værne om samfun- Der skal gennemføres markante dets vidensbank, udvikle den og reformer så vi sikrer større kvali- bringe viden ud som vækst- og tet, højere effektivitet og bedre Universitetsreform – men hvordan? kvalitetsfremmer i erhvervs- og sammenhæng mellem samfun- samfundslivet. dets behov og den viden-skaben- Selvfølgelig skal såvel ledelse, de og kompetenceopbyggende forskere, undervisere som stude- sektors aktiviteter. Af Poul Nødgaard, DF tisk spil hvis eksterne repræsentantska- det en forenkling, rende ved universiteterne have Der er ikke tale om at styre ber med overvægt af lokalpolitikere eller flytter man ret til – som andre samfunds- hvorvidt den enkelte forsker skal et er ikke let at forberede en uni- skal udpege bestyrelsesflertallet? blot arbejdsopga- grupper – at argumentere for anvende metode a eller b eller versitetsreform der på samme Kunne det foretrækkes at konsistori- ver fra et sted til et større bevillinger og mere fokus kaste sig over det ene forsk- Dtid kan værne om universiteter- um/bestyrelsen selv finder de eksterne andet? Regelfor- på netop deres område. ningsfelt eller det andet. Men nes traditionelle værdier og give start- deltagere de har brug for? enkling må ikke Men jeg ville – hvis jeg havde om at etablere en firesporet mo- skuddet til nødvendige forandringer. Uddannelsesreformen er en vigtig del svække kvalitetet, min daglige gang på universitetet torvej for eksternt samarbejde Fra mange sider er der ønsker om at af reformpakken. Dansk Folkeparti ser og ressourcerne – huske på det faktum at penge- hvor der i dag er etableret en nydefinere universiteternes opgaver. gerne at uddannelserne indeholder in- skal være til stede. træer er sjældne. Og at midlerne landevej. Krav om samspil med omverdenen og citamenter til rationelle studievalg og Og hvorfor har man ikke for længst gi- til forskning og undervisning ta- Københavns Universitets rek- åbenhed. Krav om udvikling af uddan- gennemførelse af studierne på norme- vet universiteterne adgang til langsig- ges fra den fælles kasse hvorfra tor, Linda Nielsen, skrev for nylig nelserne så kandidatuddannelsen op- ret tid. Men store forandringer kun kan tet disponering over bevillinger og op- alle andre samfunds- og velfærds- meget mundret til mig at ‘vi er til fylder både kandidatens og samfundets lykkes hvis universiteterne involveres sparing? opgaver også skal finansieres. samtale, samarbejde og selveje, krav om kompetencer og beskæftigel- direkte i den detaljerede planlægning. Selvejereformen er ikke uden proble- Det lyder måske banalt, men men vi er ikke til salg.’ sesmuligheder. Vi mener derfor at det vil være en mer. Der tales om institutionelt selveje. det er en basal kendsgerning Mit svar er for det første at den Regeringen ønsker den største reform fordel at man ikke venter med at tilkal- Nogle hævder at det betyder at univer- som desværre ofte ignoreres: erklæring er jeg meget glad for. siden grundlæggelsen af Københavns de universiteterne indtil efter en re- siteterne får “retten til eget navn”. Byg- Når regeringen med sit seneste Også sidste sætningsled. Med den Universitet i 1479. Faktisk fire refor- formlovgivning er vedtaget. Kun uni- ningerne skal ikke overtages fra star- finanslovsforslag skaffer over tre supplerende replik at regeringen mer: ledelsesreform, uddannelsesre- versiteterne kan svare på om de råder ten, men måske senere. milliarder kroner ekstra til uni- er til dialog, dynamik og decen- form, styringsreform og selvejereform. over de faglige og økonomiske ressour- Selveje må forudsætte et tilstrække- versiteter, forskning og innova- tralisering, men vi er ikke til fals Her – som mange andre steder – er cer der skal til for at føre modulopbyg- ligt kapitalgrundlag. DTU-modellen tion i de kommende år, sker det i for afpresning eller vi-ved-bedst- det lettere at enes om overskrifterne ning af bacheloruddannelser med om- blev en fiasko. Internationalt aner- benhård prioritering med andre holdninger i en afgørende del af end om detaljerne. lægning af kandidatoverbygningerne kendte universiteter har egne midler påtrængende opgaver i velfærds- Danmarks vidensektor. Ledelsesreformen lægger op til at uni- ud i livet. der sikrer uafhængighed af Staten. samfundet. Det er min appel til ledelse, versiteterne ledes af en bestyrelse med Er en reformlovgivning i det hele ta- Hvis bygninger skal kunne overtages Hvis jeg var rektor, ville jeg og- ansatte og studerende ved de eksternt flertal. De eksterne medlem- get nødvendig, eller er der i virkelighe- bør det på forhånd stå klart om det kan så anerkende at de mere end tre danske universiteter at de ind- mer tænkes udpeget af repræsentant- den mere brug for at forny og forbedre ske vederlagsfrit eller mod betaling. milliarder kroner som den nuvæ- gående og med stor energi drøf- skaber med lokalpolitikere med flere. udviklingskontrakterne? Den oplysning savnes. rende regering vil investere i forsk- ter det overordnede mål for uni- Rektorer og andre ledere ansættes på Der bør være sikkerhed for at de Der er andre spørgsmål der ikke er ning og innovation, i første om- versiteterne og hvilken rolle de åremålskontrakter. Vil det styrke eller landsdækkende uddannelsesråd der fuldt afklaret. Dansk Folkeparti delta- gang skal gå til at fylde bevillings- skal udfylde i vidensamfundet. svække universiteternes selvstyre? har været på tale, kan virke hensigts- ger gerne i forhandlinger med regerin- krateret fra de seneste Finanslove. For denne debat – og behovet Har alle universiteter behov for sam- mæssigt. Rektorkollegiets kommenta- gen og andre partier. Vi ser gerne åben- Desuden ville jeg, hvis univer- for markante reformer på uni- me ledelsesmodel, eller bør man vedta- rer tyder på det modsatte. Andre mo- hed og at universiteterne engagerer sig sitetet var min arbejds- eller stu- versiteterne, i forskningsrådgiv- ge en rammelovgivning der giver hvert deller er måske bedre og kan overvejes, i forhandlingerne. Vi ser helst en bred dieplads, glæde mig over rege- ningen og inden for sektorforsk- universitet ret til at vælge sin egen le- fx en universitetsstyrelse direkte under opbakning fra de fleste af Folketingets ringens dokumenterede vilje til ningen – er grundlaget og forud- delsesstruktur? ministeren. Herved vil det øverste an- partier og fra de fleste af universiteter- at finde yderligere midler til at sætningen for at man ansvarligt Dansk Folkeparti ser gerne at univer- svar for universiteterne ligge hos rege- ne ved så stor en reform. Hastværk el- sikre stabilitet i de kommende år og meningsfuldt kan styrke inve- siteterne inddrager eksterne personer i ring og Folketing. ler for svag opbakning vil kunne skade med dette års finanslovsforslag. steringerne i universitetsuddan- ledelsen. Men er der risiko for at uni- Styringsreformen kan føre til at 150 hvis reformen skal kunne strække langt Og jeg ville forsøge at forklare nelser og forskning. versiteterne bliver kastebolde i et poli- bekendtgørelser ændres til 20. Men er ud i fremtiden. mine kolleger eller medstude- UNIVERSITETSAVISEN 14 . 2002 15

Boliger: MEDDELELSER FRA Boligannoncering er begrænset til fremlejemarkedet med formidling af boliger til gæsteforskere og gæstestuderende for min. 3 måneder. KØBENHAVNS UNIVERSITET Boligannoncer må kun indrykkes én gang.

● BOLIGER Udstyr: Evt. møbleret. Fri inter- Til besættelse: Snarest muligt. netadgang, eget køkken med Ansøgning: Det er en forudsæt- spiseplads, adgang til toilet og ning for ansættelsen at der op- Deltag i allergiundersøgelse Boliger søges ▼ bad. nås ansættelse i begge dele af Husleje: 4.500 kr. pr. md. inkl. stillingen. Det er derfor en be- Rigshospitalets Allergiklinik søger personer til nyt projekt vedrørende allergiudvikling. Projektet be- København/Frederiksberg/ forbrug. tingelse at der indsendes både gynder den 1. oktober og indebærer hudpriktestundersøgelse af cirka 2.500 studerende fra højere Hellerup Depositium: 4.500 kr. en ansøgning til Fakultetet læreranstalter i Storkøbenhavn. Periode: Fra 1/1-03 for min. 15 md. Kontakt: Annette Vilen, tlf. 4444 (professordelen) og en ansøg- Er du kendt birke- eller græsallergiker, har du en mistanke om at lide af græs- eller birkeallergi eller Størrelse: Lejlighed, rækkehus, 3848/4016 9771, e-mail: ning til Rigshospitalet (over- synes du bare at det kunne være spændende at vide meget mere om allergi, så mød op og bliv prik- villalejlighed, min. 3 1/2 vær. [email protected]. lægedelen). Dette gælder også testet – det er smertefrit! Beboer: Ph.d.-studerende læge for ansøgere som i forvejen er Du har mulighed for at blive testet for birke- eller græsallergi hurtigt og gratis og for senere at indgå med familie, ikke-rygere. Frederiksberg ansat som overlæge i klinikken. i et spændende projekt med dækning af transportudgifter samt mulighed for at modtage professionel Husleje: Maks. 10.000 kr. pr. md. Period: Until 1 February 2003. Ansøgningsfrist: 11/11-02, kl. allergibehandling og du er medvirkende til at afklare vigtige spørgsmål med hensyn til allergiudvikling Kontakt: tlf. 3536 9394/3545 Size: Room, 14 sqm. 12.00. til glæde for mange. 4330, e-mail: [email protected]. Equipment: Furnished, access to Opslaget i fuld ordlyd: Dette ud- Læs mere om hudpriktestundersøgelsen og vores allergiprojekt på H.C. Ørsted Instituttets opslagstavler kitchen, bathroom, waching drag kan ikke danne grundlag i slutningen af uge 39. Vi vil være tilstede på instituttet i uge 40, kl. 9-14. København machine and garden. for ansøgning. Se www.sund Yderligere oplysninger: Læge og klinisk assistent Kristian Assing, tlf. 3545 7660. Periode: Fra medio december el. Tenant: Guest researcher/student. .ku.dk el. kontakt Personale og 1/1-03. Rent: 2.500 kr. per month, incl. Jura, tlf. 3532 2645. De fuld- Størrelse: Alt på 3 vær. og der- electricity and heating. stændige overlægeopslag kan over har interesse. Deposit: 2.500 kr. ses på internetadressen: /led/stillinger/ el. kontakt Per- Edb-medarbejder ● ØVRIGE Beboer: Forskerpar med lille pige. Contact: Tel. 3537 3338. www.laegejob.dk og fås ved sonale og Jura, tlf. 3532 2645 Sted: Edb-afdelingen på Socio- STILLINGER Kontakt: Thuri Kledal, e-mail: henvendelse til Personalekon- el. afdelingsleder Ib Bygbjerg, logisk Institut. [email protected]. toret på Rigshospitalet, tlf. tlf. 3532 7835 el. afdelingsle- Indhold: Vedligeholdelse af NT- Praktikant i Europa-Kom- ● STILLINGER 3545 6482. der Lene Koch, tlf. 3532 7979. netværk (og på sigt også Win missionen København 2000 netværk), installation og Stagiaire Periode: 1 år. Samfundsvidenskab ▼ Postdoctoral position Lektor opsætning af PC’er, support af Indhold: Praktikophold i et af Størrelse: Lille lejlighed. Place: Institute of Molecular Sted: Medicinsk Anatomisk MS-office o.a. over for ansatte Europa-Kommissionens gene- Beboer: Gæsteforsker Professorship Biology, University of Copen- Institut. samt div. ad hoc opgaver. raldirektorater i Bruxelles el. Kontakt: Tlf. 3814 2648, e-mail: Place of employment: The Insti- hagen. Indhold: Medicinsk-Anatomi in- Kvalifikationer: Erfaring fra Luxembourg el. i en af de 15 [email protected]. tute of Anthropology. Contents: Mechanisms of Ras-de- den for området neuroana- lignende stillinger el. anden repræsentationer i medlems- Contents: The successful candidate pendent signalling in the area tomi. Forskning med specifikt teoretisk/praktisk erfaring landene. Desuden mulighed København will be expected to contribute of consequences of ras trans- sigte på lys- og elektronmikro- foretrækkes. for praktikantophold i Over- Periode: Fra 1/10-02 el. snarest to 1) the application of social formation for the transcript- skopisk kvantitativ vævsunder- Omfang: 20 timer/uge. sættelsestjenesten. derefter og til 31/7-03. phenomenology to anthropo- ional program, within the re- søgelse (morfometri/stereo- Ansøgning sendes til: Sociologisk Kvalifikationer: Min. dokumen- Størrelse: 1-2 værelser. logy, and to 2) the ethnogra- search program of Berthe M. logi), herunder deltagelse i Institut, Att.: Vinni Steffensen, teret bachelorgrad og igang- Udstyr: Møbleret, køkken og bad. phic study of the practical, Willumsen. One aspect is the udvikling af fagområdet samt Linnésgade 22, 1361 Kbh. K. værende kandidatuddannelse. Beboer: Japansk gæsteforsker, ethical, and social issues at influence of expression of indi- undervisning inden for det Ansøgningsfrist: 03/10-02. Omfang: 5 md. ikke-ryger. stake in the struggle to rebuild vidual Ras-induced gene pro- anatomiske fagområde inkl. Yderligere oplysninger: E-mail: Ansøgning: Foregår elektronisk Kontakt: Inge Holm, Center for viable communities in the ducts on the transformation- makroskopisk anatomi. [email protected]. på engelsk og på http:// Muskelforskning, tlf. 3545 wake of war and regional con- related phenotypes. Til besættelse: Pr. 1/6-03. europa.eu.int/comm/stages. 7621, e-mail: [email protected]. flicts. Teaching and supervision Qualifications: Applicants with a Ansøgningsfrist: 14/10-02, kl.12.00. Klinikassistent I særlige tilfælde fås ansøg- of graduate students will be Ph.D. (or similar) with a back- Opslaget i fuld ordlyd: Dette ud- Vikariat ningskema hos Bureau des sta- Boliger udlejes ▼ required as well as work with ground in the field of mole- drag kan ikke danne grundlag Sted: Skolen for Klinikassistenter ges, Europa-Kommissionen, Ph.D. students associated with cular biology or cell growth, for en ansøgning. Se og Tandplejere, Kliniksektio- Generaldirektoratet for Ud- Copenhagen N the Research School of Anthro- preferably with respect to www.ku.dk/led/stillinger/ el. nen, Københavns Universitet. dannelse og Kultur, B-1049 Period: From 1 October 2002 and pology and Ethnography. signal transduction. Personale og Jura, tlf. 3532 Omfang: Fra 1/10-02 til 31/12-03. Bruxelles, tlf. + 32 2 295 08 20, for up to 2 years. Qualifications: Applicants should Available: From January 2003, 2645 el. Institutleder Ole Wil- Ansøgningsfrist: 25/9-02, kl. 12.00. fax + 32 2 299 08 71. Der gæl- Size: Apartment, 3 rooms, 84 sqm. hold research qualifications with a negotiable start date. liam Petersen, tlf. 3532 7284. Opslaget i fuld ordlyd: der særlige regler for Oversæt- Equipment: Washing machine. and fieldwork experience com- Extent: 2 years. www.ku.dk/led/adm/. telsestjenesten. Ved praktik- Unfurnished rental a possibility mensurate with the position of Deadline for applications: ophold ved Kommissionens (5.000 kr. pr.md.). full professor, and must have a 15 October 2002. ● TAP-STILLINGER Studentermedhjælp Repræsentation i Danmark Tenant: Non-smoker, no chil- strong record of international Full announcement: Applications Sted: Statistikkontoret. sendes kopi af ansøgning dren/pets. (Guest) lecturer/pro- publications. Applicants with cannot be based on this ex- Kontorfuldmægtig Indhold: Indsamling og bearbejd- sammen med et følgebrev til fessor or the like. fieldwork experience from tract. See www.ku.dk/led/ Sted: Institut for Idræt. ning af data vedr. universite- Dorrit Knudsen, Europa-Kom- Rent: 6.500 kr. pr. md. excl. West Africa will have priority. stillinger/ or contact the Per- Indhold: Ansvar for den daglige tets aktiviteter m.h.p. analyser, consumption, for heat and Period of employment: 5 years. sonnel and Legal Department, koordinering af opgaverne i indberetninger, publikationer el/gas about 680 kr. per month. Deadline: 11 October 2002 at tel. +45 353 22645. bogholderiet og receptionen, m.v. og deltagelse i forskellige Deposit: Min. 19.500 kr. noon. Additional information: kontrol og udarbejdelse af in- udviklingsprojekter vedr. de Contact: Astrid, tel. 3581 Full announcement: Applications www.molbio.ku.dk/MolBioPa stitut- og projektregnskaber, administrative edb-systemer 1535/4072 7939, e-mail: cannot be based on this extract. ges/amc/PersonalPages/BMW/ regnskabsformidling og udar- m.h.p. statistikindsamling. [email protected]. See www.ku.dk/led/generel. BMWpage.html or Berthe Wil- bejdelse af ledelsesinformation Desuden betjening af institut- lumsen, e-mail: bmw@ mm. Instituttet arbejder direk- ter o.a. med statiske oplysnin- Vesterbro Sundhedsvidenskab ▼ biobase.dk. te på ØSS og er i gang med at ger og mindre undersøgelser. Periode: Fra 27/9 til 18/12-02. implementere et nyudviklet sy- Kvalifikationer: Studerende på Størrelse: Lejlighed, 95 kvm. Klinisk professorat Lektor stem til økonomi & personale- 2. el. 3. år, fx studerende på Udstyr: Fuldt møbleret. Vaskefa- Sted: Institut for Kliniske Neuro- Sted: Institut for Folkesundheds- administration. Vedkommende økonomi, statistik, mat-øk el. ciliteter i kælderen. Stor gård. fag og Psykiatri. videnskab, Afd. for Internatio- skal have en central funktion i datalogi med flair for tal og Husleje: 6.500 kr. pr. md. inkl. Indhold: Klinisk professorat i Neu- nal Sundhed og Afd. for Sund- denne proces- samt den videre anvendelse af edb, specielt varme, el, gas, tlf.ab. Deposi- rologi med tilhørende overlæ- hedstjenesteforskning. udvikling af systemet. Excel og Access. tum: 10.000 kr. gestilling i H:S og ved Amager Indhold: Lektor subsidiært som Kvalifikationer: Udviklingsmin- Omfang: 15-20 timer/uge efter Kontakt: Tlf. 3325 4531. Hospital med tjeneste ved Rigs- adjunkt i sundhedsøkonomi. ded, grundig kendskab til nærmere aftale. hospitalet. Patientbehandling Forskning og undervisning i regnskabsvæsen, formidlings- Ansøgning sendes til: Statistik- København og udvikling af neurologien i sundhedsøkonomi med særligt evner, ferm til edb (Office-sy- kontoret, Nørregade 10, post- Størrelse: Stort værelse. samarbejde med klinikkens henblik på måling af sygdoms- stemer). boks 2177, 1017 Kbh. K el. på Udstyr: Møbleret. Desuden stort øvrige lægestab og faggrup- byrder og helbredsindikatorer Til besættelse: Snarest muligt og e-mail: [email protected]. køkken med køkkengrej. Eget per. Derudover udvikling af nationalt og internationalt. senest 1/12-02. Ansøgningsfrist: 27/9-02. bad og toilet. fagområdet: forskning og pub- Til besættelse: Snarest. Ansøgningsfrist: 4/10-02, kl. 12.00. Yderligere oplysninger: Chefkon- Kontakt: Tlf. 2844 6581. licering/videnskabelig formid- Omfang: 3 år. Opslaget i fuld ordlyd: sulent Ebbe Trærup, tlf. 3532 ling og prægraduat undervis- Ansøgningsfrist: 17/10-02, kl. www.ku.dk/led/stillinger/. 2948 el. kontorchef Lis Ander- Bagsværd ning, forskeruddannelse, be- 12.00. Yderligere oplysninger: Admini- sen, tlf. 3532 2877. Periode: Fra 1/10-02. dømmelsesarbejde mv. Forsk- Opslaget i fuld ordlyd: Dette ud- strator Enno Hofeldt, Institut Størrelse: Stort værelse, 24 kvm. ningsområdet er åbent inden drag kan ikke danne grundlag for Idræt, e-mail: ehofeldt@ med egen indgang. for det neurologiske område. for ansøgning. Se www.ku.dk ifi.ku.dk, tlf. 3532 0827. 16 Universitetsavisen 14 . 2002

Stormøde for ansatte og studerende Afdemokratisering og nedskæringer er på vej til universitetet. Derfor arrangerer Forenede Studenterråd stormøde tirsdag den 24. sep- tember kl. 15.00-17.00 i Lundsgaard Auditoriet på Panum Instituttet, Blegdamsvej 3.

missionen, Repræsentation i grad ensomme – arbejde det er Sendes til: SU-kontoret. der arbejder i tilknytning til inden for dansk el. internatio- skriftssøgning og artikelsøg- Danmark, Postboks 144, 1004 at forfatte en videnskabelig af- Ansøgningsfrist: 24/10-02. Dansk Folkemindesamling, nal arbejderhistorie. Også op- ning. Alment. København K. el. pr. e-mail: handling. Institut for Dansk Dialektforsk- gaver med hovedvægten lagt Tid: 30/9-02, kl. 10.15-13.15. [email protected]. Omfang: 3 år. Lektor Marius Danielsens ning el. beslægtede kulturinsti- på formidling kan komme i be- Sted: KUA. Ansøgningsfrist: For praktikop- Ansøgningsfrist: 25/10-02, kl. Fond tutioner. Slægtninge der ned- tragtning. Indleverede opgaver Kursus: Introduktion til tids- holdet med start 1/3-03 er 12.00. Målgruppe: Studerende ved KU stammer i lige linie fra biskop skal være afleveret og bedømt skriftssøgning og artikelsøg- 30/9-02. For ophold med start Opslaget i fuld ordlyd: med engelsk som hovedfag. N.F.S. Grundtvig el. fra præst inden for de seneste to år. ning. Alment og sprog og litte- 1/10-03 er fristen 31/3-03. www.jur.ku.dk/stillinger/. Støtte: Til opholdsudgifter ved Jørgen Block i Lønborg (f. 1838), Bedømmelsesudvalget kan ratur. Yderligere oplysninger: http:// studierejser. har fortrinsret til legatportio- beslutte at dele beløbet på to Tid: 9/10-02, kl. 10.15-13.15. europa.eu.int/comm/stages/ Periode: Hovedsageligt i første nerne hvis de ellers besidder el. flere prismodtagere el. slet Sted: KUA. info/index_da.htm og http:// ● STIPENDIER halvår af 2003. de fornødne kvalifikationer. ikke at uddele prisen. Kursus: Introduktion til emnesøg- europa.eu.int/comm/stages/ Ansøgning: Vedlæg angivelse af Legatet kan også yde bidrag til Prismodtageren er forpligtet til ning ud fra de ressourcer der select_da.html el. e-mail: eac- Fulbright stipendier cpr.nr. og udførlige oplysnin- trykning af værker inden for at skrive et bidrag til SFAH`s tilbydes på Det Kongelige Bib- [email protected]. Støtte: Til amerikanske gæste- ger om hidtidigt studieforløb, de nævnte fagområder. tidsskrift ‘Arbejderhistorie’ in- lioteks hjemmesider. Alment professorers ophold på danske planer og budget samt – hvis Ansøgning: Indehl. adresse og den for det prisbelønnede bi- og sprog og litteratur. Medarbejdere til universiteter. Stipendierne muligt – dokumentation for CPR.nr./CVR-nummer, men drags emne. Afhandlinger sen- Tid: 1/10-02, kl. 14-17. studenter-tv udgør 160.000 kr. pr. semester optagelse på udenlandsk uni- uden vedlagte publikationer i des i to eks. mrk. AHP 02. Sted: KUA. Studenter-tv-stationen UTV søger hvoraf instituttet forventes at versitet, evt. udtalelse fra fag- original. Sendes til: ABA, Nørrebrogade 66 Tilmelding: Telefonisk henven- nye medarbejdere til kultur- yde et bidrag på 25.000 kr. pr. lærer. Sendes til: Institut for Nordisk Fi- D, 2200 Kbh. N. delse til Det Kgl. Biblioteks ser- og nyhedsredaktionen. Begge semester. Instituttet må være Sendes til: Bestyrelsen for Lektor lologi, Att. Svend Grundtvigs Indsendelsesfrist: 21/10-02. vicetelefon, tlf. 3347 4747#1, redaktioner laver indslag af indstillet på at lade den ame- Marius Danielsens Fond, og Axel Olriks legat, Njalsgade el. via e-mail: [email protected]. tre-ti minutters varighed til rikanske gæsteprofessor indgå Att.: Lektor Henning Ørum, 120, bygning 22, 2300 Kbh. S. Evt. ændringer kan ses på: UTV’s udsendelser som sendes i samarbejde med instituttets Engelsk Institut, Njalsgade 84, Ansøgningsfrist: 14/10-02. ● EKSAMEN www.kb.dk/yd/kurser/. på Kanal København. medarbejdere udover evt. 2300 Kbh. S. Yderligere oplysninger: Lektor Opslaget i fuld ordlyd: Se undervisning. Ansøgninger Ansøgningsfrist: 4/10-02. Henrik Blicher, Nordisk Filologi, Naturvidenskab ▼ www.utv.dk el. kontakt UTV. hvor ph.d.-vejledning og -un- Uddeling: Forår og efterår. tlf. 3532 8329, e-mail: ● MØDER Yderligere oplysninger: E-mail: dervisning indgår i planen for [email protected] el. direk- Eksamenstilmelding [email protected]. gæsteprofessorens ophold Peter og Emma Thomsens tør Palle Ove Christiansen, Dansk Fag: Matematik, Datalogi, Stati- Kristen spiritualitet. foretrækkes. Kommissionen legat Folkemindesamling, tlf. 3313 stik, Aktuar, Matematik-Øko- Tørst efter Gud udvælger blandt institutterne Støtte: Til trængende, flittige, 5802, e-mail: [email protected]. nomi, Fysik, Astronomi, Biofy- Indhold: Religion er kommet til- ● PH.D.- et antal ansøgninger der gen- dygtige og begavede unge, sik, Geofysik, Kemi, Miljøkemi, bage. Aftenens foredrag vil be- STIPENDIER nem Council for International mandlige personer fra Dan- Biokemi, Geografi, Geologi, skæftige sig med kristen tros- Exchange of Scholars (CIES) i mark med indfødsret således ● FORSKNINGS- Geologi-Geofysik, Biologi og praksis. Det vil belyse nogle si- Jura ▼ Washington, D.C. opslås på at disse efter bestået studen- STØTTE Idræt). der af den lange tradition der amerikanske universiteter med tereksamen el. endt skolegang Termin: Vintereksamen 2002/2003. kender til tørst efter Gud og Ph.d.-stipendium frist til den 1. august 2003. In- kan studere ved universiteter- Det Danske Pasteur-Selskab Tilmelding: Uge 40 – 41 (mandag erotisk sprog om forening med Indhold: Gennemførelse af for- stitutterne informeres natur- ne el. de højere læreanstalter. Målgruppe: Danske forskere på den 30. september t.o.m. fre- Gud – og gøre op med forsø- skeruddannelsen. ligvis om valget. Det er muligt Stipendiestøtte ydes ikke til videnskabens og erhvervslivets dag den 11. oktober 2002) via get på at gøre Gud til endnu et Kvalifikationer: Juridisk kandi- for instituttet selv at opfordre studier i udlandet. område inden for mikrobiolo- internettet på selvbetjenings- objekt for selv-iscenesættel- dateksamen el. tilsvarende kandidater til at søge på opsla- Periode: 2003. gi, immunologi og de dertil systemet www.punkt.ku.dk el. sens konsum af spiritualitet. kvalifikationer. Studerende get. Herefter vil det udvalgte Ansøgning: Kan fås på lærean- knyttede videnskaber. på Studie- og Eksamenskon- Oplægsholder: Dr.theol. Anna med forventet bestået kandi- danske institut få navne på de stalter el. ved indsendelse af Støtte: Til studieophold, aktiv toret, Øster Voldgade 3. Tilmel- Marie Aagaard. dateksamen i indeværende kvalificerede ansøgere primo frankeret kuvert m. navn og deltagelse i symposier, evt. dingen kan i modsætning til Tid: 26/9-02, kl. 20.00. eksamenstermin og med en januar 2004. Instituttet udvæl- adresse samt oplysning om kongresser og i særlige tilfæl- tidligere ikke finde sted på Sted: Trinitatis Sognehus, Pile- evt. forventet bedømmelse af ger derefter en kandidat læreanstaltens navn. Peter & de kurser ved Institut Pastuer institutterne. stræde 67. specialet kan også kommer i m.h.p. tiltrædelse i det akade- Emma Thomsens legat, admini- el. lign. mikrobiologiske insti- Eftertilmelding er ikke mulig. Arrangør: Studentermenigheden betragtning. Desuden doku- miske år 2004 – 2005. strationen, Dr. Tværgade 30, 5., tutioner i udlandet. Afmelding: Alle afmeldinger til ved Trinitatis. menteret flair for videnskabe- Ansøgning: Skema fås hos Ful- 1302 Kbh. K. Ansøgning: Vedlæg oplysninger eksamen skal ske skriftligt til ligt arbejde, fx gennem frem- bright Kommissionen, Fiolstræ- Sendes til: Peter & Emma Thom- om cpr.nr., privatadresse, cv, Studie- og Eksamenskontoret Myte eller virkelighed? læggelse af en velbedømt spe- de 24, 3., 1171 Kbh. K. Sendes sens legat, administrationen. formål med rejsen, evt. anbe- senest 1 uge før eksamen. Ved Indhold: Café-debat om Det cialeafhandling. Ansøgeren må inkl. bilag i 6 eks. Ansøgningsfrist: 15/10-02 falinger og invitationer, hvor mundtlige eksaminer der gamle Testamente og køben- være i stand til at gennemføre Ansøgningsfrist: 9/10-02, kl. og hvordan legatet tænkes strækker sig over flere dage, havnerskolens kritiske syn på det selvstændige og stimule- 12.00. Professor, dr.phil. Verner anvendt samt om der er regnes fristen fra en uge før det gamle Israels historie. rende – men også til en vis Yderligere oplysninger: Den Dahlerups boglegat søgt/opnået støtte fra anden første eksamensdag. Tid: 27/9-02, kl. 15.00. dansk-amerikanske Fulbright Målgruppe: Studerende ved side. Sendes i 10 eks. Yderligere oplysninger: Sted: Teologisk Fakultet i Århus, Kommission, tlf. 3312 8223. Københavns Universitet der Sendes til: Selskabets formand, www.nat.ku.dk/studadm, Stu- Tåsingegade 3, foyeren og au- agter at tage magisterkonfe- prof., dr.med. N. Høiby, Klinisk- die- og Eksamenskontoret, ditorium 1. rens i nordisk filologi, nordisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigs- Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K, Arrangør: Forlaget Anis og tids- ● LEGATER litteratur el. skoleembedseksa- hospitalet, Afsnit 9301, Juliane tlf. 3532 4260, e-mail: NAT- skriftet Bibliana. Enkefru Mette Cathrine men med dansk som hovedfag. Maries Vej 22, 2100 Kbh. Ø. [email protected]. Raarups mindelegat Støtte: 20.000 kr. i en el. flere Ansøgningsfrist: 15/10-02. Den endnu levende digter Målgruppe: Studerende ved portioner til støtte til køb af Yderligere oplysninger: Selskabet Indhold: Søren Ulrik Thomsen Københavns Universitet. bøger. står åbent for nye medlemmer ● KURSER læser op af sine skriftlige Støtte: 4-6 legaterportioner på Ansøgning: Vedlægges forteg- der ønsker at støtte aktive for- arbejder – og svarer på spørgs- ml. 800 kr. og 1.200 kr. nelse med priser over de skere. Interesserede kan hen- Kurser på Det Kongelige mål om sit forfatterskab. Afte- Periode: 2002. ønskede bøger. Studiestatus vende sig til sekretær Inger Da- Bibliotek nen indledes med temaguds- Ansøgning: Fås ved henvendelse bedes dokumenteret. Cpr.nr. nielsen, Johnstrups Allé 6, 1923 Kursus: Introduktion til Det Kon- tjeneste ved studenterpræst til SU-kontoret, Fiolstræde 22, skal oplyses. Frb. C, tlf. 3816 3871 (9-16). gelige Biblioteks hjemmesider, Hans Anker Jørgensen. 1171 Kbh. K. Sendes til: Det humanistiske Fakul- især REX-databasen og biblio- Tid: 1/10-02, kl. 19.30. Sendes til: SU-kontoret. tet, Njalsgade 80, 2300 Kbh. S. tekets klassifikationssystemer. Sted: Hans Tausens Kirke, Half- Ansøgningsfrist: 15/10-02. Ansøgningsfrist: 15/10-02. ● PRISOPGAVER Alment og samfundsvidenskab. dansgade 6. Tid: 27/9-02, kl. 10.15-13.15. Arrangør: Studentermenigheden Landsretssagfører af Svend Grundtvigs og Axel Arbejderhistorieprisen 2002 Sted: Fiolstræde. på Amager, Assens, A. M. Andersen og Olriks legat Målgruppe: Hovedfags- og ph.d.- Tid: 3/10-02, kl. 10.15-13.15 og www.hum.ku.dk/sma. hustrus legat Målgruppe/støtte: Legatportio- studerende ved universiteterne 8/10-02, kl. 14-17. Målgruppe: Trængende juridiske ner på ml. 5.000 og 15.000 kr., i og andre højere læreanstalter. Sted: KUA. Gud og øl og medicinske studerende ved særlige tilfælde op til 30.000 Støtte: Arbejdermuseet, Arbej- Kursus: Kursus: Introduktion til Indhold: Besøg på Carlsbergmu- Københavns Universitet. kr., uddeles til viderekommen- derbevægelsens Bibliotek og Det Kongelige Biblioteks hjem- seet og i Jesus-kirken der blev Støtte: Ca. 26 portioner a 15.000 de studerende el. yngre kandi- Arkiv (ABA) og Selskabet til mesider, især REX-databasen bygget for ølmillionerne, bl.a. kr. dater der på udpræget viden- Forskning i Arbejderbevægel- og bibliotekets klassifikations- som gravkirke for brygger-fa- Periode: 2002. skabelig basis studerer nordisk sens Historie (SFAH) tildeler systemer. Kurset er på engelsk. milien. Ansøgning: Skema fås ved filologi el. kulturhistorie, her- prisen på 15.000 kr. til bedste Tid: 10/10-02, kl. 10.15-13.15. Tid: 2/10-02, kl. 15.00. henvendelse til SU-kontoret, under specielt den ældre litte- hovedfagsopgave, speciale el. Sted: KUA. Sted: Carlsbergbryggerierne, Valby. Fiolstræde 22, 1171 Kbh. K. ratur, men dog også forskere ph.d.-afhandling om et tema Kursus: Introduktion til tids- UNIVERSITETSAVISEN 14 . 2002 17

MEDDELELSER FRA KØBENHAVNS UNIVERSITET

Arrangør: Studentermenigheden Mustafa Hussain, Institut for jøstyrelsen. Afsluttende panel- Studentermenighedernes Sundhedsvidenskab ▼ Cand.scient. Lasse Foghsgaard ved Trinitatis, tlf. 3393 0183. Samfundsvidenskab, RUC: debat med medlemmer af oktoberfest Titel: Cathepsin B as a mediator talibaner i slips og habit? Om Folketingets udvalg for miljø Indhold: Inspireret af vores tyske Lars Jønson of tumor necrosis factor-indu- Biologi og Teleologi dæmonisering af islam i vest- og skat: Peter Christensen, naboer holder vi vores tradi- Titel: Endoproteases in the bio- ced signaling. Indhold: Debataften med en lige medier. Lektor, mag.art. Venstre; Helle Sjelle, Det kon- tionsrige oktoberfest med fed synthesis of cholecystokinin-22 Tid: 30/9-02, kl. 14.00. diskussion mellem Claus Em- Tim Jensen, Institut for Filosofi servative Folkeparti, Nicolai mad, øl, underholdning. expressed in Saccharomyces Sted: Kræftens Bekæmpelse, meche fra Niels Bohr Instituttet og Religion, Syddansk Univer- Wammen, Socialdemokratiet Tid: 27/9-02, kl. 19.00. cerevisiae. Strandboulevarden 49, rum 4.1. og Jakob Wolf fra Institut for sitet, Odense: Fra den entydige og Jørn Jespersen, Socialistisk Sted: Skt. Andreas Kirke, Tid: 26/9-02, kl. 14.00. Yderligere oplysninger: Afhand- Systematisk Teologi. overskrift til den flertydige Folkeparti. Gothersgade 148. Sted: Teilum B, Frederik V’s Vej. lingen fås ved henvendelse til Tid: 2/10-02, kl. 19.30. virkelighed. Islam i den danske Tid: 8/10-02, kl. 8.45-17.00. Tilmelding: Carl Fuglsang, tlf. Yderligere oplysninger: Afhand- sekretær Anne Gade Nielsen, Sted: Institut for Systematisk Teo- debat. Seniorforsker, ph.d. Gar- Sted: Borups Højskole, Frederiks- 3393 0183. lingen fås ved henvendelse til Molekylærbiologisk Institut, logi: Kældercaféen, Købmager- bi Schmidt, Socialforskningsin- holms kanal 24. Arrangør: Studentermenigheder- forfatteren, e-mail: tlf. 3532 2090, e-mail: gade 44, over gården. stituttet: Muslimsk ungdom- Tilmelding: Det Økologiske Råd, ne på Nat og Sund og Trinitatis. [email protected]. [email protected]. Arrangør: Forum for Eksistens og saktivisme, medborgerskab og tlf. 3315 0977 el. på e-mail: Videnskab. mediernes rolle. Ekstern lektor, [email protected] senest Christina Sylvester-Hvid Cand.scient. Lam Nguyen-Ngoc ph.d.-studerende Kate Øster- 7/10-02, kl. 12.00. ● PH.D.-FORSVAR Titel: Generation of recombinant Titel: Biology and Taxonomy of gaard Jakobsen, Institut for Re- Yderligere oplysninger: Søren MHC class I and characteriza- Dinoflagellates of Vietnamese ● SEMINARER OG ligionshistorie, KU: en kritisk Dyck-Madsen, tlf. 3318 1939, Jura ▼ tion of the interaction with Coastal Waters. WORKSHOPS kommentar til en række nyere e-mail: [email protected]. people. Tid: 1/10-02, kl. 14.00. danske debatbøger om islam Cand.jur. Pernille Boye Koch Tid: 18/10-02, kl. 14.30. Sted: Geologisk Institut, Aud. B, Grøn skattereform og m.v. Lektor, dr.phil. Jakob Symposium: Molecular - Titel: Forfatningskontrol – frem- Sted: Dam auditoriet, Panum In- Øster Voldgade 10, 3. Trappe E. bæredygtig udvikling – Skovgaard-Petersen, Carsten Mechanisms of Diabetes tidige perspektiver og udfor- stituttet. Yderligere oplysninger: Afhand- hvad siger økonomerne? Niebuhr Instituttet, KU: nye – Regulation of b-cell dringer. Yderligere oplysninger: Afhand- lingen ligger til gennemsyn på Oplægsholdere: Sekretariatschef, udfordringer til islam- og function Tid: 7/10-02, kl. 14.00. lingen fås ved henvendelse til Botanisk Centralbibliotek, Christian Ege, Det Økologiske mellemøststudier efter 11. sep- Time: 10/10-02, 9.30-17.00. Sted: Bispetorvet 1-3, Alexander- forfatteren, Panum Instituttet, Sølvgade 83, opg. S. Råd; prof. Jesper Jespersen, tember 2002. Venue: Auditorium U100, Univer- salen. IMMI, lok. 18.3. Inst. for Samfundsvidenskab og Tid: 4 – 5/10-02. sity of Southern Denmark, Yderligere oplysninger: Afhand- Cand.scient. Knud Erik Strøyberg Erhvervsøkonomi, Roskilde Sted: Carsten Niebuhr Instituttet, Campusvej, Odense. lingen ligger til gennemsyn på John Bæch Klint, GEUS Universitetscenter; lektor og Snorresgade 17-19, lok. U3. Organizer: Jens Høiriis Nielsen, Det Juridiske Dekansekretariat, Titel: Kvantitering af CD34+ Titel: Fractures in Glacigene økonomisk vismand Jørgen Arrangør: Studienævnet for Reli- e-mail:[email protected] and Skindergade 14 samt på Juri- hæmopoietiske forstadier: Diamict Deposits; Origin and Birk Mortensen, Økonomisk in- gionsfagene og Institut for Re- Susanne Mandrup, e-mail: disk Laboratorium. Analyse af tekniske variabler Distribution. stitut, Københavns Universitet; ligionshistorie, Københavns [email protected]. og evaluering af den kliniske Tid: 4/10-02, kl. 13.00. lektor Anders Christian Han- Universitet. Additional Information: Cand.jur. Henrik Udsen betydning ved autolog stam- Sted: Geocenter København, sen, Institut for Samfundsvi- www.biokemi.org. Titel: Den digitale signatur celletransplantation. Øster Voldgade 10, 3., trappe denskab og Erhvervsøkonomi, Lacan: Psykoanalysens fire – Ansvarsspørgsmål. Tid: 25/10-02, kl. 14.00. E, Aud. B. Roskilde Universitetscenter. grundbegreber Hvad vil en kvinde? Tid: 25/10-02, kl. 14.00. Sted: Aud., Aalborg Sygehus Nord. Yderligere oplysninger: Afhand- Tid: 23/9-02, kl. 14.00-17.15. Indhold: Seminar i f.m. den kom- Indhold: Seminar om seksualitet Sted: Studiestræde 6, Studie- Yderligere oplysninger: Afhand- lingen er fremlagt på Geolo- Sted: Alexandersalen, Bispetorvs- mende oversættelse af Lacans og køn. gården, Anneks A. lingen fås ved henvendelse til gisk Bibliotek, Geocenter annekset, st. indgang fra seminar 11: Psykoanalysens fire Oplæg: Lene Madsen, psykolog Yderligere oplysninger: Afhand- forfatteren, Klinisk Immuno- København, ØV 10, 1. sal. Bispetorvet. grundbegreber afholdes et og psykoanalytiker: Hvorfor lingen forventes at udkomme logisk afd., Aalborg Sygehus Arrangør: Det Økologiske Råd, fortløbende seminar i form af netop fallos? René Rasmussen, primo oktober på Nord. Økonomisk Institut, KU og In- en række møder hvor der ar- psykoanalytiker og lic.phil.: Thompson/GAD JURA. stitut for Samfundsvidenskab bejdes med de enkelte kapitler Om hysteri. Humaniora ▼ og Erhvervsøkonomi, RUC. i den danske oversættelse. Tid: 21/10-02, kl. 19.30. Samfundsvidenskab ▼ Første gang vil vi diskutere sel- Sted: Vesterbro Kulturhus, Lyr- Cand.phil. Dorthe Klint Petersen Indo-European Morphology ve arbejdet med oversættelsen skovsgade. Cand.polit. Martin Kaae Jensen Titel: Dyslexia and language Oplægsholdere: Jens Elmegård samt med kap. 1. Interesserede Arrangør: Klinisk Lacaniansk Titel: Balanced Growth, Dynamic abilities. A longtudinal study Rasmussen, Birgit Anette der ønsker at modtage kapitel Arbejdsgruppe, KLAG, e-mail: Stability and the Turnpike. with children of dyslexic Rasmussen/Olsen, Benedicte 1 som fil via e-mail kan hen- [email protected]. Tid: 27/9-02, kl. 14.00. parents and a cross-sectional Nielsen, Jenny Larsson, Martin vende sig til René Rasmussen, Sted: St. Øvelsessal, Økonomisk study with their parents. Slaaby-Larsen og Adam Hylle- [email protected]. Frontiers in Life Sciences Institut, Studiestræde 6, 2. Tid: 27/9-02, kl. 13.00. sted. Tid: 5/10-02, kl. 15.00-17.00. Contents: 31st Annual Meeting. Yderligere oplysninger: Afhand- Sted: KUA, lok. 6.1.66. Tid: 23 – 26/9-02. Sted: Vesterbro Kulturhus, Final program and abstracts are lingen fås ved henvendelse til Yderligere oplysninger: Afhand- Sted: KUA, lok. 7.3.105. Lyrskovsgade. published in BioZoom vol. 5, Økonomisk Institut, tlf. 3532 lingen ligger til gennemsyn og Yderligere oplysninger: Program- Arrangør: Lene Madsen og René no. 3 and on www.biokemi.org. 3011. hjemlån i Det Kgl. Biblioteks met oplyses hos Birgit Anette Rasmussen, Klinisk Lacaniansk Time: 28 – 30/10-02. information på KUA og til gen- Rasmussen, Institut for Almen ArbejdsGruppe, KLAG. Venue: Gl. Avernæs, Helnæsvej, Scient.oecon. Martin Junker nemsyn på Det Kgl. Bibliotek, og Anvendt Sprogvidenskab, Ebberup, Fyn. Nielsen læsesal Øst, Slotsholmen samt tlf. 3532 8637, e-mail: Europæiske erfaringer, ud- Registration: www.biokemi.org. Titel: Five Essays on Commodity på Institut for Almen og An- [email protected]. viklinger og muligheder i The number of participants is Pricing, Irreversible Invest- vendt Sprogvidenskab, KUA. grønne skattereformer i DK limited to 100. ments, Convertible Bonds, and Grønlandsk prosa efter og EU Deadline for registration and ab- the Liquidation of bad Loans. Naturvidenskab ▼ Hjemmestyrets indførelse Oplægsholdere: Sekretariatsleder stracts: 11 October 2002. Tid: 4/10-02, kl. 15.00. Indhold: Seminar om moderne Christian Ege, Det Økologiske Organizer: Secretariat: Vivian J. Sted: St. Øvelsessal, Økonomisk Cand.scient. Dan Bruhn grønlandsk litteratur v. Ole Råd; lektor Jørgen Birk Morten- Burgaard, Danish Society for Institut, Studiestræde 6, 2. Titel: Plant Respiration and Korneliussen, Annga Lynge og sen, Økonomisk Institut, KU; di- Biochemistry and Molecular Yderligere oplysninger: Afhand- Climate Change Effects. Kirsten Thisted. rektør John Hontelez, European Biology, Department of Clinical lingen fås ved henvendelse til Tid: 25/9-02, kl. 14.00. Tid: 2/10-02, kl. 10.15-16.00. Environmental Bureau (EEB); Biochemistry, Glostrup Hospi- Økonomisk Institut, tlf. 3532 Sted: Botanisk Aud., Gothers- Sted: Institut for Eskimologi, Nils-Axel Braathen, National tal, 2600 Glostrup, Denmark. 3011. gade 140, Kbh. K. Strandgade 100 H, 1. Policies Division, OECD Environ- [email protected], tel. 4323 Yderligere oplysninger: Afhand- Tilmelding: Senest 10/9-02 til ment Directorate; Jacob Klok, 2458. Cand.polit. Søren Arnberg lingen ligger til gennemsyn på Arnaq Grove, e-mail: grove@ Skatteministeriets 6. kontor; Titel: Empirical Studies of Agri- Botanisk Centralbibliotek, hum.ku.dk, tlf. 3288 0164. Kai Schlegelmilch, BMU, Det ● KULTUR cultural Land Allocation. Sølvgade 83, opgang. S. Arrangør: Institut for Eskimologi. tyske miljøministerium; Marie Tid: 9/10-02, kl. 15.00. Pender, DEFRA, leder af konto- Fællessang i Vartov Sted: St. Øvelsessal, Økonomisk Cand.scient. Doan Nhu Hai Islam i medierne ret for aftaler om Klimaændrin- Indhold: Radiopigekoret synger Institut, Studiestræde 6, 2. Titel: Haptophyte Algae (Hapto- – og i virkeligheden ger, Afdelingen for Miljø, føde- for under ledelse af dirigent Yderligere oplysninger: Afhand- phyta) of Vietnamese Waters Indhold: Professor Jan Hjärpe, varer og landområder, Storbri- Michael Bojesen. Hans Edvard lingen fås ved henvendelse til Tid: 30/9-02, kl. 13.00. Avdeling för Islamologi, Lunds tannien; Pieter Hamelink, chef Nørregård-Nielsen er vært. Økonomisk Institut, tlf. 3532 Sted: Botanisk Aud. Gothersgade Universitet: Islambilderna – de for afdelingen for Økonomi og Tid: 19/9-02, kl. 16.30. 3011. 140. osynliga premisserna bakom teknologi, Direktoratet for stra- Sted: Farvergade 27, opg. H, 1., Yderligere oplysninger: Afhand- såväl mediabild som offentlig tegiske og politiske områder, Store Sal. lingen ligger til gennemsyn på debatt – och även akademiska Det Hollandske Miljøministeri- Arrangør: Grundtvig-Akademiet Botanisk Cantralbibliotek, studier. Ekstern lektor, fil.lic. um; direktør Steen Gade, Mil- Vartov, www.vartov.dk. Sølvgade 83, opg. S. 18 Universitetsavisen 14 . 2002

SÆRLIGE FORELÆSNINGER

Holger Drachmann og gennembruddet. Herefter oplæsning ved Jørgen Reenberg af Drachmanns lyrik og prosa Prof. Henk van der Liet, Amsterdams Universitet Tid: 23/9 kl. 16.15-18.00 Sted: Studiegården, Studiestræde 6, Anneksaud. A Arr.: Prof. Hans Hertel, Institut for Nordisk Filologi

From Player to Referee: The Changing Role of the State and the Bureau- cracy in China Prof. Xiaobo Lu, Columbia University, New York Tid: 24/9 kl. 14.15-16.00 Sted: NIAS, Leifsgade 33, 3., lok. 305 Arr.: NIAS og Asien-instituttet

En nyerkendt årsag til uretrit Jørgen Skov Jensen, ALMOS, SSI Tid: 24/9 kl. 15.00 Sted: SSI, Artillerivej 5, kantinen Arr.: Polymorfien

Paradigmeskift i forståelse og behandling af manio-depressiv sygdom FOTO: DANSK MEDICIN-HISTORISK SELSKAB Prof., overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing, Psykiatrisk Klinik, Rigshospitalet Tid: 25/9 kl. 19.30 Sted: Universitetsparken 15, Bygn. 12, Aud. B Sygdom og følelse. Eksemplet nostalgi Arr.: Dansk Human-etologisk Forening, tlf. 3332 6999 Fil.dr., prof. Karin Johannisson, Institutionen för idé- och lärdomshistoria, Uppsala Universitet Pris: Ikke-medlemmer 30 kr. Tid: 26/9 kl. 19.30 Sted: Medicinsk-Historisk Museum, Bredgade 62 The Concept of Failed States: Myth or Reality? Arr.: Dansk Medicinsk-Historisk Selskab, Prof. René Lemarchand, Dept. of Political Science, University of Florida [email protected] Tid: 26/9 kl. 13.00-15.00 Sted: CAS, Købmagergade 46,4. Grænsedragningen mellem sygdom som subjektivt oplevet (illness) og som objektivt målbar (disease) Arr.: Center for Afrikastudier, CAS, tlf. 3532 2585 har været central for den moderne medicin. Men i de seneste årtier er der blevet sat spørgsmålstegn ved den. Følelsernes rolle i at fremkalde, styre og skabe mening med sygdom er først og fremmest blevet diskuteret i forbindelse med psykosomatik. I et historisk perspektiv – frem til starten af 1900- The Notion of mise-en-scene, Composition, and Scenic Practices in Con- tallet – havde følelserne en fast plads i visse sygdomstilstande. I foredraget nærmer Karin Johannisson temporary Dramaturgy sig denne forståelse af forholdet mellem sygdom og følelse gennem et studie af den sygelige hjemvé, Professor Patrice Pavis, Paris nostalgien. Tid: 26/9 kl. 14.15-17.00 Sted: Multisalen, Bygning 21, Det nye KUA, Karen Blixensvej 1 Arr.: Afd. for Dans & Teatervidenskab Skepsis und Zweifel Prof., dr.phil. Hartmut Rosenau, Christian-Albrechts-Universität, Kiel A Tale of Two Cities: Nineveh and Paris Tid: 27/9 kl. 10.00-12.00 Stephen Lumsden Sted: Købmagergade 46, 3., Aud. 11 Tid: 26/9 kl. 16.00-17.æ30 Arr.: Center for Subjektivitetsforskning og Institut for Systematisk Teologi Sted: Det Kgl. Bibliotek, Den Sorte Diamant, Blixen-Salen Arr.: Danmarks Humanistiske Forskningscenter, www.humanities.dk Die Anthropologie Thomas Manns am Beispiel der Erzählung Der kleine Herr Friedemann Forskellige fags vinkler på SPROG: lingvistik, sprogpsykologi, dansk – og Lektor Børge Kristiansen retorik Tid: 27/9 kl. 11.00-13.00 Prof. Christian Kock, Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik Sted: KUA, lok. 16.1.31 Tid: 26/9 kl. 19.00 Arr.: Institut for Tysk og Nederlandsk Sted: KUA, Sprogpsykologi, trappe 7, lok. 7.3.114 Arr.: Fagligt Forum for Sprogpsykologi, [email protected] Living Pictures. Missing Persons Associate Professor Mark Sandberg, University of California, Berkeley De indokinesiske småhvaler – forskning og forvaltningserfaringer med Tid: 27/9 kl. 13.15-16.00 snak udviklingsbistand i Thailand, Vietnam og Cambodia Sted: KUA, Ny bygning (mellemste), lok. 27.0.47 Fuldmægtig Michael Andersen, Danida, Udenrigsministeriet Arr.: Georg Brandes Skolen, www.hum.ku.dk/gb Tid: 26/9 kl. 19.20 Sted: Zoologisk Institut, Aud. B Arr.: Dansk Naturhistorisk Forening, www.aki.ku.dk/dnf Tiltrædelsesforelæsning: Hoftebrud. Epidemiologi, biomekanik, risiko- faktorer og forebyggelse Prof., overlæge, dr.med. Jes Bruun Lauritzen, Bispebjerg Hospital, Ortopædkirurgisk Afd. Tid: 27/9 kl. 14.00-15.00 Sted: Aud. på Sygeplejeskolen Arr.: Bispebjerg Hospital, Ortopædkirurgisk Afd. UNIVERSITETSAVISEN 14 . 2002 19

MEDDELELSER FRA KØBENHAVNS UNIVERSITET

Opgøret med relativismen – den kognitive vending og religionsviden- skaben Stud.mag. Anders Lisdorf Tid: 27/9 kl. 14.00 Sted: Artillerivej 86, caféen i kælderen. Arr.: Fagrådet ved Religionsfagene

Somalia as a Failed State – Who is Left to Revitalise Somalia? Ms. Fatima Abrahim, UNDP Human Rights Expert, Somalia Tid: 30/9 kl. 13.00-15.00 Sted: CAS, Købmagergade 46, 4. Arr.: Center for Afrikastudier, CAS, tlf. 3532 2585

Afskedsforelæsning: Jerusalem som slagmark for 3 religioner. De histo- riske rødder Docent John Strange, Det Teologiske Fakultet Tid: 30/9, kl. 14.15 Sted: Købmagergade 46. Aud. 7 Arrangør: Det Teologiske Fakultet FOTO: SCANPIX/NORDFOTO

Er der en ideernes krise i åndsliv og politik? Lektor, dr.phil. Hans Hauge Det moderne gennembrud og romantikken Tid: 3/10 kl. 20.00 Adjunkt Sune Auken Sted: Vartov, Farvergade 27, opg. H Tid: 30/9 kl. 16.15-18.00 Arr.: Studenterkredsen, www.studenterkredsen.dk Sted: Studiegården, Studiestræde 6, Anneksaud. A Entré: Ikke-medlemmer 25 kr. Arr.: Prof. Hans Hertel, Institut for Nordisk Filologi I 1960 udsendte Bjørn Poulsen ‘Ideernes krise i åndsliv og politik’. Bogen var fornuftskritisk og et for- svar for myten, det irrationelle og fortællingen og udtrykte frygt for velfærdsstaten. Samme år kom Biokompleksitet stud.theol. Søren Krarups bog om æstetikeren Harald Nielsen. Søren Krarups samtidsdiagnose var Prof. Mogens Høgh Jensen, NBI næsten identisk: Tidens dominerende ideologi var naturvidenskab og værdinihilisme, og de fortræng- Tid: 30/9 kl. 19.30 te fantasi og følelse. Hvordan ser det ud i dag? Lige modsat. Ingen tror på fornuft og naturvidenskab Sted: Geologisk Museum, Øster Voldgade 5-7 – ikke engang de kulturradikale. Alle elsker fantasi. Ingen er værdinihilister; alle tror på et fælles vær- Arr.: Selskabet for naturlærens udbredelse digrundlag. Har Bjørn Poulsen og Søren Krarup sejret? Ja! Kun Løgstrup og/eller Deleuze kan genska- be ideernes krise i åndsliv og politik.

EUVAC-NET, europæisk netværk til overvågning af vaccineforebyggelige sygdomme, fokus mæslinger Steffen Glismann og Tine Rikke Jørgensen, SSI Globalization and the Organization of Cultural Diversity Tid: 1/10 kl. 15.00 Professor Ulf Hannerz, Stockholms Universitet Sted: SSI, Artillerivej 5, kantinen Tid: 4/10 kl. 13.15-16.00 Arr.: Polymorfien Sted: KUA, ny bygning (mellemste), lok. 27.0.47 Arr.: Georg Brandes Skolen, www.hum.ku.dk/gb

Tiltrædelsesforelæsning: Fænomenologi og metafysik Prof. Dan Zahavi, Center for Subjektivitetsforskning Das Fremde, Grundbegriff interkultureller Literaturwissenschaft und Tid: 2/10 kl. 13.00-14.00 Form literarischer Inszenierung Sted: Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 44-46, Aud. 11 Prof. Dr. Ortrud Gutjahr Arr.: Danmarks Grundforskningsfonds Center for Subjektivitetsforskning Tid: 4/10 kl. 11.00-13.00 Sted: KUA, lok. 16.1.31 Arr.: Institut for Tysk og Nederlandsk

Gastrointestinal function, DMT1 (NRAMP 2/ DCT1) expression and inte- stinal iron absorption Evan Morgan Tid: 4/10 kl. 11.00 Sted: Medicinsk Anatomisk Institut Arr.: Lektor, dr.med. ph.d. Torben Moos, tlf 3532 7264 Postbesørget blad FORSKNINGSFRIT OMRÅDE ▼ (0900KHC

HYGGE I TELTET – Medi- cinstuderende Dorte Frederik- sen tester fire-årige Uffes syn nu hvor han alligevel er på be- søg med en bamse der har brækket benet. For at skabe en hyggelig stemning har kon- sultationsteltene ikke tal som navne, men tegninger af kirse- bær, banan, æble osv. FOTO: JOACHIM RODE Bamser på briksen

Af Louise Witt lers møder vi kun voksne i vo- har fået flere til at dukke op. res klinikophold. Vi vil gerne Omkring 400. it får har brækket ho- være bedre til at kommunikere En lang kø snor sig foran et af vedet.« En lille pige med børn,« fortæller Pernille teltene der er indrettet som Mmed langt lyst hår og Seidenfaden, en af arrangører- venteværelse med malebøger, et alvorligt blik bag de runde ne og medicinstuderende på 8. legesager og tusser. To sygeple- briller rækker et hvidt tøjdyrs- semester. jersker tager imod. får frem. Umiddelbart ser den Inden bamsehospitalets telte »Hvad fejler din bamse så?« lille uldne sag fin og hel ud og blev slået op, fik de studerende spørger de og får mange kreati- ligner et tøjdyr der lever en et kursus i at omgås børn af en ve historier. fredelig tilværelse på en reol- pædagog fra Rigshospitalet. En bamse har en sten i hjer- hylde i pigens barneværelse. »Hun fortalte for eksempel at tet. En kyllingefigur har bræk- Men nej. når man har med børn at gøre, ket næbbet. En anden bamse »Fåret er faldet,« fastslår den så ‘tager’ vi ikke deres blodtryk, har en helikopter i øret. Faktisk otte år gamle Cecilie. »Og lige vi ‘måler’ det. Ellers tror børne- har bamseindehaveren, en lille

nu venter jeg på at komme ind ne vi fjerner noget fra dem. Vi dreng, tapet en plastikhelikop- FOTO: JOACHIM RODE til lægerne. Jeg er spændt på skal heller ikke sige at vi sætter ter fast til bamsens øre. Ellers hvad de vil gøre ved det.« ‘en slange’ omkring deres arm. er der mange plysdyr med ondt AMBULANCEBESØG – Hun er et af de mange børn Det lyder farligt,« fortæller hun. i maven og brækkede arme og Ambulancebehandler Finn Soltau der er er taget på bamsehospi- Pernille Seidenfaden når ben. fra Københavns Brandvæsen viser tal for at få sit krammedyr ku- knap at tale færdig før en ung bamser og børn rundt på sin rul- reret. For en sygdom hun selv pige i kittel og T-shirt med bam- Bange for ambulancer »Du kan se her på billedet ge for at det gør ondt. Mange lende arbejdsplads. I forgrunden har opdigtet. selogo kommer løbende over En treårig pige med lyst hår og hvordan armen er knækket. Så børn af fremmed herkomst er ses nysgerrige Emil på otte år. Det foregår i Fælledparken græsset. en nissebamse i hånden bliver nu giver vi Nisse en slynge på. også bange for officielle biler hvor medicinstuderende fra »Der er kommet to børneha- kaldt ind. Bamsen har brækket Så skal han gå med den indtil og mænd i uniform. Det er dej- Københavns Universitet har ver mere end vi havde regnet armen og skal røntgenfotogra- det ikke gør ondt mere,« siger ligt at snakke med dem om det slået en håndfuld grønne telte med. Kan vi tage dem ind?« feres. en kvindelig studerende på på en dag som i dag og afdra- op i solskinnet og udfylder rol- Pernille Seidenfaden nikker, Røntgenapparaturet er en knæ. matisere det hele,« siger han. len som bamselæger for et par og sammen forsvinder de for at sort arkitektlampe. Røntgenly- Pigen nikker alvorligt. Ideen med bamsehospitalet dage. vise pædagoger, børn og bam- den kommer ud af munden på Uden for teltet igen kan hun se stammer fra medicinstuderen- Ideen er at give de medicin- ser til rette. en af de hvidkitlede medicin- nærmere på ambulancer som de i Sverige. Sidste år blev den studerende erfaring i at kom- studerende. Og billedet har de blandt andre Falck har kørt genbrugt ved Syddansk Univer- munikere med de små. Og sam- Mange syge bamser studerende placeret uden at pi- frem. Ambulancebehandler sitet, og om et par uger foregår tidig give børnene et positivt Arrangørerne har sendt invita- gen har set det. Finn Soltau nyder at vise de noget tilsvarende i Århus. I forhold til lægeverdenen. tioner ud til børnehaver i Alligevel er den treårige no- mindste rundt. København håber de studeren- »Det er først på 13. semester København, og 250 børn har get beklemt mens Nisse bliver »Det er min erfaring at man- de at projektet bliver en traditi- af uddannelsen at vi har med meldt tilbage at de gerne ville gennemboret af lyset. Hun knu- ge børn har angst for at komme on hvert år i september. ■ børn at gøre som patienter. El- komme. Men artikler i aviserne ger sin lille hånd. ind i en ambulance – de er ban- [email protected]