Otte Historier Fra Den Olympiske Rodekasse Af Peter Bistrup1

Otte historier fra den olympiske rodekasse Af Peter Bistrup1

Danskf¿dt dronning fik tet, så prinserne og prinsesserne kunne se maratonl¿berne til at l¿be l¿berne. Dronningen fik sin vilje og l¿bet længere blev forlænget med 1,218 miles, altså 1,961 kilometer. Først i 1923, mere end et kvart århundrede Forlængelsen af løbet blev skæbnesvan- efter at det f¿rste maratonl¿b ved OL i ger for manden, der passerede målstregen Athen 1896 blev l¿bet, kunne man efter en f¿rst, italieneren Dorando Pietri. Halvt be- del polemik blive enige om den ‘rigtige’ vidstløs af udmattelse vaklede han ind på distance på løbet, nemlig 42,195 kilometer. stadion. Få meter fra mål kollapsede han, Man kender ikke længden på løbet i Athen ude af stand til at rejse sig. Tililende stæv- 1896. Det menes, at den har været et sted nefunktionærer hjalp ham i mål, og derfor mellem 38 og 40 kilometer. I de f¿lgende blev han diskvalificeret. Var l¿bet blevet år skiftede distancen, men alle var dog eni- afviklet over de planlagte 25 miles, var han ge om, at den skulle være omkring de 40 sandsynligvis nået i mål uden hjælp som kilometer eller 25 miles. Måske kan det olympisk mester. undre, at det netop blev de 42,195 kilome- Om dronning Alexandra f¿lte sig skyl- ter, der blev l¿bet i London 1908, og ikke dig i italienerens triste skæbne, fordi hun enten 40 kilometer eller 25 miles (= 40,234 fik løbet forlænget, vides ikke. I hvert fald km), hvilket jo nok har været det mest logi- kaldte hun ham op i kongelogen den f¿l- ske. Måske var de 42,195 kilometer, der gende dag og overrakte ham en kostbar blev vedtaget på IAAFs kongres i Geneve i guldpokal. 1923, et kompromis mellem de medlem- I Gyldendals Den Store Danske En- mer, der ønskede den metriske måleenhed, cyklopædi kan man læse om dronning og de, der ¿nskede den imperiale. Alexandra: »Hun opnåede en udtalt popu- At distancen i London 1908 blev 42,195 laritet i England og ud¿vede stor god- kilometer skyldes en danskf¿dt kvinde. g¿renhed, men var uden politisk indflydel- Englands dronning Alexandra, datter af seÇ. I det mindste har dronning Alexandra Christian IX og gift med den kongelige haft indflydelse på, at fremtidens maraton- playboy, Edward 7. Da hendes kongelige løbere kom til at løbe et par kilometer læn- h¿jhed h¿rte om maratonl¿bet, der skulle gere, end man egentligt havde tænkt sig! starte ganske tæt ved den kongelige resi- London Maraton, der er et af verdens dens, Windsor Castle, 25 miles fra mållin- st¿rste maratonl¿b med cirka 30.000 delta- jen på White City Stadium, forlangte hun gere, er naturligvis 42,195 kilometer langt, startstedet flyttet til den ¿stlige fl¿j af slot- men der løbes ikke på den samme rute som

105 maratonl¿ber, Franzisco Lazaro, der fik hedeslag under l¿bet og d¿de. I ¿vrigt det f¿rste d¿dsfald under de moderne olympiske lege. Den danske favorit til guldet i brydningens sværvægtsklasse, Søren Mari- us Jensen, gik det heldigvis ikke så galt, men solen fratog ham sandsynligvis enten en guld- eller en s¿lvmedalje. Brydekonkurrencerne foregik dengang udendørs på stadion. Søren Marinus Jensen, der ved tidligere lege havde vundet to guldmedaljer og en bronzemedalje ved OL samt en VM titel og flere s¿lv- og bronzemedaljer ved VM og EM, havde efter de indledende kampe samt fire lange kampe mod finnerne Lindfors (60 minutter), Beckenius (90 minutter) og Pelander (60 minutter) samt englænderen Barrett (46 minutter) kvalificeret sig til semifinalen. Det skal lige med, at englænderen havde Den danskf¿dte dronning Alexandra over- indsmurt sin overkrop i vaseline, så Jensen rækker sin trøstpræmie, en guldpokal, til havde besvær med at holde fast på ham. den diskvalificerede Dorando Pietri. Dommeren beordrede dog efter fem minutters brydning englænderen til at få tørret vaselinen af. Om årsagen til at englænde- i 1908. Dels eksisterer White City Stadium ren havde smurt sig ind var af forsætlige ikke mere, og dels blev London som be- usportslige årsager, eller om det var for at kendt bombet under krigen, og ved genop- beskytte sig mod den brændende sol, for- førelsen er gadeforløb blevet ændret. tæller historien intet om. Men et middel til at beskytte sig mod solstrålerne havde i hvert fald været nyttigt for det danske Da hudl¿se S¿ren sagde nej guldhåb. tak til OL s¿lv Nu m¿dte S¿ren M. Jensen i semifinalen den stærkeste af finnerne, Yrjö Saarela, Arrang¿rerne af De Olympiske Lege i som havde kastet ham efter tre minutter i Stockholm i 1912 var heldige med vejret. de indledende kvalifikationskampe. Kam- Under det meste af legene skinnede solen pen blev usædvanlig langstrakt og hård og fra en skyfri himmel, hvad der fik ekstra der var stort set ingen forskel på de to mange tilskuere til at bes¿ge de konkurren- kæmper. Dog var der den lille forskel som cer, der blev afholdt udend¿rs. afgjorde kampen: Finnen havde taget sol- Solen og varmen havde dog også en ne- bad inden OL. S¿ren Marinus Jensen der- gativ indflydelse på konkurrencerne. Værst imod havde ikke skænket den side af gik det ud over en kun 21-årig portugisisk ‘træningen’ en tanke, og han m¿dte frem til

106 Brydeturneringerne i de olympiske lege i begyndelsen af 1900-tallet foregik udend¿rs. Her ses S¿ren Marinus Jensen i sin guldkamp med finnen Weckmann på det olympiske stadion i Athen 1906. turneringen hvid som et nykalket hus, og forbund, FILA’s tid. I årene 1906 til 1948 som turneringen skred fremad ændrede hjemf¿rte de danske brydere to guld-, tre hans huds kul¿r sig fra hvid over lyser¿dt s¿lv- og syv bronzemedaljer ved OL. Si- til m¿rker¿dt. Han var solskoldet inden se- den Henrik Hansen i 1948 vandt bronze i mifinalen begyndte. De tidligere kampe i weltervægt (67 kg), har ingen danske bry- den brændende sol havde taget hårdt på dere fundet vej til en plads på medaljepodi- ham, og denne kamp mod Saarela, der kom et. til at vare tre timer, satte punktum for mar- chen mod OL-guldet. Efter 180 minutters Den j¿diske langdistancel¿ber brydning hang S¿rens hud i laser, og han måtte give fortabt. I sin bog Undtagelsen Ð en kr¿nike om j¿- S¿ren Marinus Jensen skulle nu m¿de derne i Norden fortæller forfatteren Paul endnu en finne, Johan Olin, i kampen om Hammerich om de kummerlige forhold, de s¿lv- og bronzemedaljerne. Her satte han finske jøder levede under i de første årtier imidlertid selv grænsen for selvpineriet, af det 20. århundrede. Hovedparten af de overlod finnen s¿lvmedaljen uden kamp finske j¿der var efterkommere af den russi- og tog til takke med bronzemedaljen. ske zars soldater og altså på det nærmeste Danske brydere tilh¿rte verdenseliten i ‘fødte’ fjender af Finland i den brede be- de første 50 år af det internationale bryde- folknings øjne. Det var således mere en po-

107 litisk end racemæssig diskrimination, de Måske var det dansen, der gav ham den finske j¿der blev udsat for. grundlæggende udholdenhed som løber. I Heldigvis havde tilværelsen også sine 1919 l¿b han for f¿rste gang et 1.500 m l¿b. lyspunkter, fortæller Paul Hammerich: Det gjorde han så godt, at man i Turku’s le- ÈSom da j¿den Elias Katz sammen med gendariske idrætsklub ‘Turun Urheiluliit- ber¿mthederne Paavo Nurmi og Ville Ri- to’ fik øje på ham og fik ham meldt ind. tola vandt guld i 3.000 m holdl¿b ved OL i Det var den samme klub, hvor Finlands Paris 1924. Det udlignede hundrede af ne- st¿rste sportsmand gennem tiderne, Paavo derlag for små jødedrenge, der af uforklar- Nurmi, også var medlem. lige grunde ikke kunne blive medlemmer Allerede året efter hørte Katz til blandt af de fine sportsklubberÇ. de bedste l¿bere i Finland. Han blev udta- Men historien om Elias Katz bliver ikke get til at repræsentere Finland i 3.000 m fortalt til ende af Hammerich. Elias Katz forhindringsl¿b og 3.000 m holdl¿b ved blev f¿dt i Turku den 22. juni 1901 som OL i Paris 1924. Det blev til s¿lv i forhin- s¿nnes¿n af en russisk-j¿disk soldat. Hans dringsl¿bet og til guld sammen med Nurmi store interesse i de helt unge år var dans. og Ritola i holdl¿bet. Man fortalte om hans store udholdenhed Elias Katz var i mellemtiden flyttet til som danser at han på en aften gennemblød- Helsinki og var blevet medlem af den j¿di- te tre stive knækflipper på grund af sine ske sportsklub ‘Helsingfors Stjärnan’ (se- ihærdige udfoldelser på dansegulvet. nere ‘Maccabi’). Da man i Tyskland erfa- rede, at en j¿de havde vundet olympiske medaljer, opfordrede zionistiske kredse ham til at melde sig ind i Berlins store sportsklub ‘Bar Kochba’, den første store centraleuropæiske jødiske sportsklub (grundlagt 1898), som i slutningen af 20’erne havde adskillig tusinde medlemmer. Tilstedeværelsen af den olympiske guldvinder fik andre jødiske idrætsfolk til at melde sig ind i klubben. I et forsøg på at kvalificere sig til OL i 1928 tog Elias Katz hjem til Finland året f¿r. Her var han med på at stafethold, der to gange satte verdensrekord i 4x1.500 meter. En skade satte stopper for hans dr¿m om endnu en OL-medalje, og han tog atter til Berlin, hvor han dels løb for ‘Bar Kochba’ og dels var træner. Hitlers overtagelse af magten i Tyskland fik atter Elias Katz på farten. I 1933 emi- Elias Katz (nr. 307), Paavo Nurmi (nr. 323) grerede han til Palæstina, hvor han opleve- og Ville Ritola (nr. 329) efter den olympi- de svære tider. Hans forsøg på at slå sig ske sejr i 3.000 m holdl¿bet ved OL i Paris ned som træner mislykkedes, og han måtte 1924. ernære sig ved hårdt fysisk arbejde som

108 bygningsarbejder Ð hvad der naturligvis olympiske s¿lvmedalje, han vandt i skihop var et positivt alternativ til den skæbne, der ved OL 1928 i St. Moritz. Ved legene i overgik hans trosfæller i Tyskland. Lake Placid 1932 blev han nummer syv. I 1936 giftede Katz sig og fik efter kri- Den yngste, Asbj¿rn, f¿dt 1920, vakte gen et job som filmoperat¿r i en britisk mi- sensation, da han som 18-årig vandt ver- litærforlæggelse, ‘Tsrifim Camp’ i Al Mu- densmesterskabet i skihop i 1938. Krigen gazi syd for Gaza. Efter en biografforestil- og den tyske besættelse af Norge stoppede ling 2. juledag 1947 blev Elias Katz, der hans sportskarriere. Da han som 28-årig var den eneste j¿de i lejren, skudt ned og havde sin olympiske debut i St. Moritz dræbt af tre arabiske terrorister. Han kom 1948 havde han passeret sin sportslige ze- altså aldrig til at opleve den nye jødiske nith og blev kun nummer syv. stats tilblivelse knap fem måneder senere. Sigmunds og Abj¿rns syvendepladser i Elias Katz ligger begravet i Rehovot. Hans 1932 og 1948 blev rammen om den mel- datter lever i New Jersey hvor hun under- lemste af br¿drene Ruud, Birgers, store viser i hebraisk i en j¿disk skole. Hans to karriere. Som skihopper debuterede Birger, olympiske medaljer opbevares i sports- ved OL 1932 i en alder af 20 år og vandt klubben ‘Maccabi’ i Ramat Gan. guld, en sejr han gentog i Garmisch Parten- kirchen 1936. I Garmisch Partenkirchen Br¿drene Ruud, Kongsberg deltog han også i den alpine kombinerede disciplin, hvor han i overlegen stil vandt Med de 24 medaljer ved OL i Salt Lake Ci- styrtløbet med 4.4 sekunder til nærmeste ty cementeredes Norges position som ver- modstander, men klarede sig så dårligt i dens gennem tidernes stærkeste vinter- slalom, at det bare blev til en samlet fjerde- sportsnation. Siden vinter OLs start i 1924 placering. har nordmændene vundet i alt 264 medal- Krigen satte en stopper for Birger Ruuds jer. internationale karriere, og den norske quis- Hele 94 gange har en nordmand stået lingeregering satte ham i fængsel i to år, øverst på det olympiske sejrspodie. En af fordi han nægtede at samarbejde med de dem var Birger Ruud. Birger Ruuds foræl- folk, der ville benytte idrætten som et poli- dre Sigurd og Mathilde Ruud fra den gam- tisk propagandamiddel. Men efter befriel- le s¿lvmineby Kongsberg i Norge indgik sen og løsladelsen fra fængslet i maj 1945 ægteskab i begyndelsen af det 20. århun- genoptog Birger Ruud træningen, og da det drede og fik i årene 1904 til 1920 seks norske hold skulle til OL i St. Moritz i fe- b¿rn, fem drenge, Tormod, Sigmund, Bir- bruar 1948, udtog skiforbundet den nu 36- ger, ¯jvind og Asbj¿rn, samt datteren Gun- årige veteran som leder og træner for det vor. Tre af dem, Sigmund, Birger og As- unge mandskab i hopkonkurrencen. bj¿rn udgjorde en br¿dretrio i international Dagen inden hopkonkurrencen skiftede skisport, som verden hverken f¿r eller se- vejret til storm, og den norske ledelse nere har set magen til. fandt, at der var en for stor risiko forbundet Den ældste, Sigmund, født 1907, var med at lade en af de unge debutanter hop- Skandinaviens f¿rste store alpine skil¿ber pe. I stedet bad de træneren Birger Ruud med et utal af internationale sejre i styrt- overtage hans plads. Ruud gjorde som han l¿bs- og slalom- og kombinationskonkur- blev bedt om, og til stor forundring for rencer. Hans største præstation var dog den holdkammeraterne og resten af verden tog

109 Birger Ruud, den mest ber¿mte af br¿drene Ruud, ses her i sit andet hop i Garmisch Parten- kirchen 1936, hvor han vandt guldmedalje nummer to. Dette hop blev af dommerne bed¿mt som konkurrencens bedste med et suve- rænt svæv og per- fekt skif¿ring.

han sølvmedaljen for næsen af storfavorit- den gang, skulle en guldmedalje i stafet- ten, landsmanden Thorleif Schjelderup, løbet være næsten 100% sikker. Skistafet- der sikrede tredobbelt sejr til Norge. Birger ten var f¿rste disciplin i 1936. De individu- Ruuds klubkammerat fra Kongsberg, Pet- elle l¿b blev afviklet senere. Efter f¿rste ter Hugsted, vandt guldet. skifte så det lyst ud for nordmændene. De Søskende med toppræstationer inden for var allerede 1.02 minutter foran det finske vintersport er ikke et ukendt fænomen. mandskab, der overraskende havde et for- Nævnes kan de franske Goitschel-søstre, spring på 17 sekunder til svenskerne. Christine og Marielle, der vandt guld og På andet skifte øgede nordmændene for- s¿lv i slalom 1964, s¿skendeparret Andre- springet med yderligere 25 sekunder, et as og Hanni Wenzel fra Lichtenstein, som forspring, der på tredje skifte var reduceret til sammen vandt fem melaljer i 1976 og med nogle få sekunder, så nordmændene 1980, samt de amerikanske br¿dre Phil og nu var hele 1.23 minutter foran finnerne, Steve Mahre, der vandt guld og s¿lv i sla- der allerede havde benyttet deres tre stær- lom 1984. Men ingen har som br¿drene keste l¿bere, Nurminen, Karppinen og Ruud gennem hele to årtier sat et så stort Lähde. Den norske ankermand Bjarne præg på vintersport. Iversen startede holdets sidste ti kilometer i den sikre forvisning, at han blot skulle Sammenbidt vinder gennemføre for at få sin guldmedalje, og inde på skistadion under den store hopbak- I norske skisportskredse glædede man sig ke gjorde de mange norske tilskuere sig over, at der ved vinter-OL i 1936 i Gar- klar til heltemodtagelsen. misch Partenkirchen var kommet fire gan- Men finnernes ankermand, den 28-årige ge ti kilometer skistafet på programmet. skovhugger Kalle Jalkanen, ville det an- Hidtil havde der kun været de to individu- derledes. I et sandt raserianfald forcerede elle l¿b over 18 og 50 kilometer ved OL. han l¿jpen. Efter kun to kilometer havde Med den standard, norsk skisport havde han hentet 43 sekunder ind på den inteta-

110 nende Bjarne Iversen, som fik et mindre chok, da han ved fem kilometer-mærket hørte Jalkanens åndedrag lige bag sig. På blot fem kilometer havde Jalkanen altså hentet 1.23 minutter! Men den hårde jagt havde taget på finnen, og da han på vej ned ad en stejl bakke et par kilometer senere tabte koncentratio- nen, gik det galt. Efter at have passeret en lille knold i bakken i h¿jt tempo hamrede han skiene i sporet, og hans gebis r¿g ud af munden og havnede i sneen! Resolut bremsede han, vendte skiene og l¿b de 20- 30 meter op ad bakken tilbage til ‘ulykkes- stedet’, rodede efter gebisset i sneen, fandt det, lagde det i lommen og genoptog jagten på nordmanden, der nu var overbevist om, at guldet var hjemme. Det var det ikke. Et par hundrede meter inden skistadion fik Jalkanen atter kontakt til den arme Bjarne Iversen, og for ¿jnene En udmattet Kalle Jalkanen, med tænderne af de mange tusinde tilskuere blev han i lommen, modtages i mål som sejrherre af overhalet inde på stadion. Jalkanen kom i den finske holdleder. mål seks sekunder foran Iversen, og mili- tærorkestret, der skulle spille national- hymnen til sejrsceremonien, måtte hurtigt om det Karelske næs, en skæbne som også udskifte noderne til ÈJa vi elsker dette lan- tusinder af andre unge finner led. Der detÇ med noderne til ÈMaammeÇ, den fin- iblandt adskillige topidrætsmænd i mange ske nationalsang. sportsgrene. På spørgsmålet om hvorfor Kalle Jalka- nen ikke blot lod gebis være gebis i kampen om OL-guldet, svarede den stoute Kaptajnen, blomsterne og skovhugger sindigt, at et sådant tab ville tigerne have kostet ham flere måneders løn og så- ledes ruinere ham og hans familie. Den En af de st¿rste skandaler ved OL i London gang var man amat¿rer, og der var ingen 1948 var diskvalifikationen af den danske forsikringer for ‘dumheder’ begået under militaryrytter Niels Mikkelsen, der i kon- ud¿velse af sportskonkurrencer. kurrencens sidste disciplin, ridebane- To år efter, i 1938, indskrev Kalle Jalka- springning, red venstre om en blomsterde- nen atter sit navn i skisportshistorien, da koration mellem syvende og ottende for- han hjemme i Lahti vandt VM på 50 kilo- hindring og ikke h¿jre om, som beskrevet i meter. baneskitsen. Den 5. september 1941 faldt Kalle Jal- Arrang¿rerne havde i sidste ¿jeblik med kanen for en sovjetrussisk kugle i kampen blæk indført ændringen på den ophængte

111 skitse. De ryttere, der tilfældigvis over- Diskvalifikationen kom. værede rettelsen, blev bekendtgjort med Som dagens f¿rste danske rytter i kon- den, og i øvrigt sagde militærpersonen, der kurrence nåede Niels Mikkelsen at springe foretog rettelsen, at det var lige meget, 9 af de 12 forhindringer med kun ét ned- hvilken vej man red. Desuden glemte ar- slag, inden han blev diskvalificeret. Under- rang¿rerne at orientere de f¿rste ryttere, vejs havde han foretaget den fam¿se passa- der varmede deres heste op, deriblandt ge af blomsterdekorationen den gale vej Niels Mikkelsen. rundt. Selv med refusion på de tre sidste Det danske hold bestående af Erik Carl- forhindringer ville holdet have vundet sen på ‘Esja’, Kaj Aage Krarup på ‘Rollo’ bronze, hvis man indregner resultaterne fra og Niels Mikkelsen på ‘Sct. Hans’ var inde to øvrige danskere på holdet, som red den ridebanespringningen i vinderposition godt sener på dagen. En enkelt nedrivning i den prestigefyldte holdkonkurrence. Alle havde givet guld. tre havde klaret sig fint i f¿rstedagens dres- Men trods protester fik Niels Mikkelsen sur, hvor holdet endte på fjerdepladsen. Ef- ikke lov til at ride om, og han og holdkam- ter andendagens steeple chase, hvor de tre meraterne måtte se medaljen fortone sig i gik fejlfrit, var det danske hold i spidsen, horisonten. Flere ryttere fra andre nationer og kun en diskvalifikation i tredjedagens måtte dele skæbne med danskeren. En hol- springkonkurrence kunne reelt fratage lænder, der havde hørt militærpersonens Danmark sin f¿rste OL-medalje i holdkon- bemærkning om, at man måtte ride begge kurrencen. veje, fik at vide, at denne ingen kompeten-

Kaptajnl¿jtnant Niels Mikkelsen og ÈSct. HansÇ i den eneste nedrivning ekvipagen lave- de inden den fatale diskvalikation.

112 ce havde til udtalelsen. Diskvalifikationen havde de nemlig padlet sig til en fjerde- stod ved magt, og USA vandt foran Sveri- plads ved VM på Bagsværd Sø, hvilket ge og Mexico. At danskerne et halvt år se- vakte stor opsigt. nere modtog en beklagelse af det internati- Kanoroerne stod i disse år i skyggen af onale rideforbunds kongres, gav jo ingen kajakroerne, der ved OL i London vandt en medaljer. guld- og to s¿lvmedaljer og ved omtalte Som sine holdkammerater var Niels Mik- VM på Bagsværd Sø i 1950 vandt en guld-, kelsen officer Ð kaptajn i det beredne artille- tre s¿lv- og en bronzemedalje. Nu lysnede ri. Han blev pensioneret som 53-årig i 1955, det for kanofolket. Så skete det besynderli- udk¿bte sine to tjenesteheste og sluttede sig ge, at Aksel Duun og John Rasmussen slet til Cirkus Benneweis, hvor han i flere år red ikke kom med til Helsinki! dressur. En sæson havde Benneweis en en- De blev nemlig besejret i udtagelseskon- gelsk dompt¿r, der optrådte i et dressur- kurrencen af et helt ukendt par, den 24-årige nummer med nogle kæmpestore bengalske Finn Haunstoft og den kun 18-årige Peder tigre. Dompt¿ren havde fortalt Niels Mik- Rasch fra den lille klub Skovhuskoloniens kelsen, at det var forbundet med den yderste Kanoklub ved Fures¿en, der aldrig tidligere livsfare at gå ind i buret til de store katte – havde gjort sig bemærket. Peter Rasch var kun han selv var i stand til det. Niels Mik- først kommet hjem fra tjeneste på hospitals- kelsen holdt stejlt på, at han også var i stand skibet ‘Jutlandia’ i Korea i begyndelsen af til det og væddede en flaske cognac med maj, deres konkurrencekano fik de f¿rst le- dompt¿ren. Trods forbud fra direkt¿r Ben- veret i midten af juni, og kort f¿r Legene neweis gik Mikkelsen ind i buret. kom de oven i købet i overtræning, så de Da han nogle måneder senere var blevet if¿lge Rasch knap kunne padle 100 meter. udskrevet fra hospitalet oven på svære Inden afrejsen til Helsinki i juli fik kvæstelser, frygtelige sår og en længere re- Haunstoft og Rasch gode og velmenende kreation, blev han indmeldt i den eksklusi- råd fra de slagne konkurrenter fra udtagel- ve engelske klub ‘Face to face’, hvis med- sesløbet om nu at tage ved lære af berømt- lemmer skal have overlevet en kamp mod hederne ved det store stævne, så de måske i en tiger. Han fortsatte endnu nogle år i cir- fremtiden kunne tilkæmpe sig gode place- kus og var derefter berider på Hjortekær ri- ringer ved internationale regattaer. Det er deskole. Han døde 62 år gammel i 1964 og muligt, at de to danskere lærte et og andet blev begravet i hjembyen Hinnerup, f¿rt til af deres konkurrenter. Omvendt lærte kon- graven af en hestetrukket vogn med hans kurrenterne til gengæld, at man ikke skal egen opsadlede hest fastgjort til vognen. undervurdere totalt ukendte modstandere. Efter jordfæstelsen blev hesten skudt. In- I indledende heat den 28. juli kl. 12.00 gen måtte ride på den efter ham. besejrede Haunstoft og Rasch Czekoslova- kiets storfavoritter Brzásk-Felix og Koudr- na med uh¿rte 10,4 sekunder. I finalen Tog til OL for at lære samme dag kl. 17.40 gentog de sejren over Ð vandt guld czekerne, nu med en mindre margen, nemlig 4,6 sekunder. Ikke desto mindre var og Dansk idræt ventede sig en hel del af de to er dette den st¿rste margen et olympisk kanoroere Aksel Duun og John Rasmussen mesterskab nogensinde er blevet vundet ved OL i Helsinki i 1952. To år tidligere med i denne bådtype.

113 medaljen frem, var kendt for at have en del unge kvinder boende, som under den tyske besættelse i årene 1940-45 modtog gentag- ne besøg af værnemagtens soldater. Chri- stian Olsen beholdt medaljen, men forære- de den senere til sin datterdatter Grete Ernstsen. Grete Ernstsen mente, at en olympisk medalje var af så stor værdi, at hun sendte den til DIF’s daværende formand Gud- mund Schack for at han kunne unders¿ge, om nogen savnede medaljen. Gudmund Schack returnerede den senere, da han ingen ejer til medaljen kunne finde. Dan- mark vandt som bekendt kun tre bronzemedaljer i 1936, og ingen af indehaverne af disse, sv¿mmeren Inge S¿rensen, bokse- ren Gerhard Pedersen og rytteren Hans Lunding, savnede deres medalje. I sit brev Peter Rasch og Finn Haunstoft på vej mod med medaljen til Grete Ernstsen, dateret 5. sejren i toerkano ved OL i Helsingfors februar 1970, takker DIF-formanden for 1952. Hverken f¿r eller senere har en hendes ulejlighed og påpeger, at det even- olympisk sejr i denne disciplin været så tuelt kan være en udlænding, der har tabt overlegen. medaljen. Men 31 år senere, i april 2001, dukkede Grete Ernstsen op i Danmarks Idræts-For- Året efter skiltes Haunstofts og Raschs bunds bibliotek med medaljen. Den burde veje. Haunstoft fortsatte nogle år endnu befinde sig i forbundets varetægt, mente med nye makkere, mens Rasch flyttede til hun, og vi modtog den med tak. Medaljens Canada. Sidstnævnte, der med sine kun 18 forside viser fem atleter, symboliserende år og 57 dage er den yngste mandlige OL fem verdensdele, trækkende i hvert sit tov guld-vinder i kano- og kajaksporten, d¿de i til den olympiske klokke. Denne klokke, Vancouver i 1988. Efter hans eget ¿nske der fandtes på Berlins olympiske stadion i blev hans aske spredt ud over Fures¿en. 1936, er afbildet på medaljens bagside med teksten (Ich) ‘rufe die Jugend der Welt!’ i Da klinger i muld … gotisk skrift under den tyske ¿rn, siddende på de fem olympiske ringe. Signaturen på Under en forårsgravning for en villaejer i kunstneren der designede medaljen, Otto en have i R¿dovre i 1950 ramte haveman- Plazek, findes ligeledes på medaljens bag- den Christian Olsens spade en metalgen- siden. stand. Han samlede genstanden op. Det vi- En hurtig unders¿gelse viste hurtigt, at ste sig at være en olympisk bronzemedalje der ikke var tale om en præmiemedalje, fra 1936. men en erindringsmedalje. I f¿lge den offi- Området, hvor Christian Olsen gravede cielle rapport fra de olympiske lege 1936 i

114 Berlin er medaljen slået i 20.000 eksem- måde har medvirket i OL i Berlin, foræret plarer og uddelt til samtlige deltagere og den til en af de danske piger i området. Pi- funktionærer i legene. Desuden modtog gen har måske senere været knap så stolt af deltagerne i de såkaldte ‘Sternflug’, ‘Au- sin fortid sammen med værnemagtens re- tosternfahrt’, ‘Radsternfahrt’ samt de brev- præsentanter, at hun har gravet den ned i dueejere, der havde deltaget i åbningscere- haven, hvor den så lå indtil forårsgravnin- monien medaljen. gen i 1950. Hvem ved? Nu findes medaljen Hvordan medaljen så er havnet i en have i hvert fald på Danmarks Idræts-Forbunds i Rødovre, kan man kun gisne om. Måske bibliotek. har en tysk soldat, der på en eller anden

Erindringsmedalje og ikke en OL-medalje fra OL i Berlin i 1936.

Noter

1. Se forordet s. 10 sp. 2.

115