DOCSLIB.ORG

Genfangster I Danmark 1900-1955 Af Fugle Ringmærkede I Udlandet. Af ELLA ADELHOLT

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Genfangster I Danmark 1900-1955 Af Fugle Ringmærkede I Udlandet. Af ELLA ADELHOLT 153 Genfangster i Danmark 1900-1955 af fugle ringmærkede i udlandet. Af ELLA ADELHOLT. (With a Summary in English: Recoveries in Denmark 1900-1955 of Birds Ringed Abroad). Nedenstående liste over ringmærkede fugle, der er genfan­ get i Danmark 1900-1955, og mærkede i udlandet, er et ar­ bejde, der er overdraget mig af Dansk Ornithologisk Forenings bestyrelse. Bestyrelsen fik dette påbegyndte arbejde tilsendt efter TORBEN DoNARKS død (D.O.F.T. 48, 1954, p. 48-49), og hans udmærkede ide, har jeg herved søgt fortsat. TORBEN DoNARK nåede at komme igennem en del svenske tidsskrifter og samlede således godt 500 notater. Derefter har jeg gennem­ gået 50 bøger, tidsskrifter og kataloger fra årene 1900-1955, hvilket resulterede i over 3500 notater. Jeg har endvidere gen­ nemgået materialet fra Vildtbiologisk Station på Kalø, venligst tilsendt mig af dr. phil. KNUD PALUDAN, som jeg herved tak­ ker for lån af materiale. Endvidere takker jeg Prof. HANS JOHANSEN, der har tilladt mig at gennemgå Zoologisk Museums kartoteker og hjulpet mig med oversættelse af det russiske sprog. De russiske ringe har undertiden visse mangler, ligesom fundstedet her i landet ofte kun er betegnet med ordet »Dan­ mark«. Da det ofte tager et eller to eller endog flere år inden de øvrige data meddeles, har jeg måttet nøjes med den oplys­ ning, der forelå. Det må nævnes, at landsbetegnelsen er ringe­ nes hjemsted ikke altid fuglenes hjemland. Jeg er klar over, at der her og der kan findes oplysninger, der burde have været medtaget, men dels skulle arbejdet af­ sluttes engang, dels ville det kræve et uforholdsmæssigt stort arbejde at finde frem til disse få, spredte notater, der er yderst vanskeligt tilgængelige, idet de kun eksisterer i kartoteker rundt omkring i Europa. Fra Tyskland er det meddelt mig, at meget ringmærkningsmateriale gik tabt under krigen, f.eks. fra Vogelwarte Helgoland, og at resten står i kartoteker, som det desværre ikke er muligt at hjemlåne. De tyske stationer udsender ingen sammenfattende årsoversigter over genfang­ ster, men disse er publiceret i spredte afhandlinger og er langt­ fra alle publicerede. Trods disse mangler håber jeg listen udfyl- Dansk Ornithologisk Forenings Tidsskrift 52, 1958, Hefte 3-4. 11 154 der et savn. Det er meningen fremover at fortsætte med op­ samling af oplysninger om genfangster af udenlandske fugle her i landet og med mellemrum publicere disse. Til slut en tak for al den hjælp jeg har modtaget, for at finde frem til alle disse oplysninger. En særlig tak til D.0.F.s bestyrelse for den tillid den har vist mig og til mag. scient. BERNT LøPPENTHIN og dr. phil. FINN SALOMONSEN for råd og hjælp vedrørende litteratur, samt for lån af værker fra deres bogsamlinger. Jeg takker også hr. AxEL ScHULTZ for hjælp ved korrekturlæs• ningen. Signaturer. I nedenstående liste har jeg brugt de internationale signaturer, og da muligvis ikke alle er bekendt med dem, følger de nedenfor: pull.: (pullus) nestling, dununge. juv.: (juvenis) young, ungfugl. Age Jl 1st.W.: first Winter, første vinterdragt. f. g.: full-grown, fuldvoksen. ad.: (adultus) adult, gammel. Sex d' =male, han; ~ = female, hun. V caught or trapped and released with ring; fanget eller genfanget og sluppet med ringen i behold. t shot or killed by man; skudt eller dræbt af mennesker. X found dead or dying; fundet død eller døende. ( ) caught or trapped alive and released with ring removed; fanget, eller taget i ruse, og løsladt med ringen fjernet. contr. = control, kontroleret. Litteraturliste. Følgende litteratur har været anvendt ved udarbejdelse af fund­ listen over de genfangne fugle. Der henvises ved hver genfangst til litteraturen i en klamme lige efter findestedet, hvor tallet før kommaet refererer til nummeret i nedenstående litteraturliste, og tallet efter kom­ maet er årgangen eller årstallet for vedkommende bind. Når der i klammen står (in litt.), henviser det til meddelelser pr. brev bl.a. fra mag. scient. BERNT LøPPENTHIN, konservator ERIK PETERSEN m. fl. (1) (nummeret ikke benyttet). Belgien (2) Le Gerfaut 29-45, 1939-1955. Danmark (3) Dansk Ornith. Forenings Tidsskr. 10-49, 1916-1955. (4) Danske Fugle 4, 1932-1937. - Viborg. (5) H. CHR. C. MORTENSEN 1950: Studies in Birds Mi­ gration. - København. 155 (6) Videnskabelige Medd. Dansk Nat. Forening 87-117, 1937-1954. (7) Vildtbiologisk Station, Kartoteker til 1955. (Upubli­ cerede meddelelser af dr. phil. KNUD PALUDAN). (8) Zool. Mus.'s Kartoteker til 1955. (Upublicerede med­ delelser af Prof. HANS JOHANSEN).* (9) Jagt og Fiskeri, Organ for Landsjagtforeningen af 1923, 5-26, 1935-1955. - København. England (10) British Birds 1-50, 1907-1956. (11) Russel Webbe 1954: A result of the British Spits­ bergen Expedition to West-Spitsbergen 1954.- Report to the Royal Society, Burlington House 1954. London. (12) The Wildfowl Trust. The sixth Report 1952-1953 and the Seventh Report 1953-1954. (13) The Ibis 98, no. 1, 1956. Estland (14) Zool. Mus.'s Kartoteker til 1955. (Upublicerede med­ delelser af Prof. HANS JOHANSEN).* Letland (15) Zool. Mus.'s Kartoteker til 1955. (Upublicerede med­ delelser af Prof. HANS JOHANSEN).* Finland (16) Memoranda Societatis pro Fauna et Fennica 27-30, 1951-1954. (17) Ornis Fennica 5-32, 1928-1955. (18) Suomen Riista 1-10, 1946-1955. Helsinki. Frankrig (19) Station Biologique de La Tour du Valais. Premier Comte rendu, 1950-1954 et Recueil des Travaux. Deuxieme C. R. 1955, Montpelier. (20) L'Oiseau et la Revue Fran~aise d'Ornithologie 10-25, 1929-1955. Holland (21) Limosa 1-29, 1928-1956. (22) Ardea 20-42, 1931-1954. Island (23) Natturufræ6ingurinn 2-26, 1933-1956. - Reykjavik. Jugoslavien (24) Larus 1-7, 1947-1953. Norge (25) Stavanger Museums Årbog 39-65, 1928-1955. (26) Bird-Banding in Norway. - Stavanger Mus. Små• skrifter 3-5, 1950-1951. (27) M. MARTINSEN og A. WILDHAGEN: Ringmerking av forskellige fuglearter. Statens Viltundersøkelser. 8. 1953-1954. Polen (28) Zool. Mus.'s Kartoteker til 1955. (Upublicerede med- delelser af Prof. HANS JOHANSEN).* Rusland (29) Zool. Mus.'s Kartoteker til 1955. (Upublicerede med- delelser af Prof. HANS JOHANSEN).* Tyskland (30) Der Vogelzug 1-14, 1929-1943. (31) Die Vogelwarte 15-18, 1948-1955. (32) Journal ffir Ornithologie 63-96, 1915-1955. (32a) FR. T1scHLER 1941: Die Vogel Ostpreussens und sei­ ner Nachbargebiete. - Konigsberg. 11* 156 Schweiz (33) Die Vogel Der Heimat 14-26, 1943-1956. (34) Der Ornithologische Beobachter 27-42, 1929-1952. Sverige (35) Fauna och Flora 9-50, 1914-1955. (36) Goteborg Musei Årstryk, 1930-1954. (37) BENGT BERG 1937: Mina Forsok med Vildgass. - Stockholm. (38) Meddelande från Naturhistoriska Riksmuseum no. 1-18, 1938-1946 (duplikeret). (39) Svenska Jagaref6rbundets viltmarkninger 1954 (samt dubliceret rapport for 1946, rapport 18, 1952, rap­ port 6, 1953). (40) Svensk Jakt 1945-1949 (samt Meddelelse 18). (41) Vår Fågelvarld 1-14, 1942-1955. Ungarn (42) Aquila 42-62, 1933-1955. (43) (nummeret ikke benyttet). Supplement. Danmark (45) Flora og Fauna 26-61, 1920-1955. Grønland ( 46) FINN SALOMON SEN: Dansk Ornith. Forenings Tids­ skrift, 46, 1952, p. 113. Letland ( 4 7) N. TRANSEHE: Bericht der Lettlandischen Ornitho­ logischen Zentrale 1-2, 1939-1940. Norge (44) Bird-Banding in Norway, Stavanger Mus. Sterna 15, 1952 og 16, 1953 og 21, 1954. Sverige (48) Viltrevy, Jagtbiologisk Tidsskrift 1, 1956. England ( 49) Fair Isle Bird Observatory Bulletin and Annual Report, 1946-1956. Rusland (50) Trudy central'nogo bjuro koltsevania 7-9, 1947- 1957. Sverige (51) Proceedings of the Xth International Ornithological Congress 1950. - Uppsala 1951. * Unpublished notes collected by Prof. HANS JOHANSEN, Zool. Mus. Copen­ hagen, are marked by an asterisc. Gavia a. arctica (Linnaeus) Sortstrub et Lom. Sverige T 1151 14. 6.1935 Toften, Skagerhult, Narke. 22.10.1935 Mariager Fjord, Jyll. (35, 30). L 35 4. 7.1954 Dalsland, Skottsjon. t 15.10.1954 Skagen (9, 26). Tyskland 11752 ad. 10. 5.1934 Rossitten, Østpreussen. 10.10.1936 Østersøen, 4 sømil NØ Christiansø, Born­ holm (30, 10). 61261 3.11.1935 Sarkau, Østpreussen. 20.12.1935 Præstø Fjord, Sjælland (30, 10). 57645 ad. 30.10.1937 Sarkau, Østpreussen. 6.12.1937 Bogø, Møn (30, 10). 157 Podiceps a. auritus (Linnaeus) Nordisk Lappedykker. Island V 6849 24. 7 .1930 Myvatn. 24.11.1930 Sand, Færøerne (4, p. 44). Podiceps c. cristatus (Linnaeus) Toppet Lappedykker. Sverige K 75 14. 6.1932 Krankesjon, Skåne. 1.10.1932 Ourø, Isefjord, Sjælland (36, 33). Fulmarus g. glacialis (Linnaeus) Mallemuk. England 309454 ad. 21. 6.1952 Isle of May. 2.11.1954 Skagen (10, 48). 333754 juv. 16. 8.1952 Eynhallow, Orkney. 13. 7.1953 Skagen (10, 47). AE 5669 juv. 1. 8.1952 Fortrose, Ross-shire. t 14.10.1952 Jerup Strand, Frederikshavn (9, 24). Puffinus griseus (J. F. Gmelin) Sodfarvet Skråpe. Sverige ??? caught alive late in october 1920 in Gilleleje­ havn. alive still 12.11.1920 in Zoo Garden, Kø­ benhavn (35, 15). 1Vlorus b. bassanus (Linnaeus) Sule. England 511575 juv. 4. 7.1954 Bass Rock. X 16.10.1955 Havel, Jylland (10, 50). 501519 juv. 11. 7.1949 Bass Rock. 18. 1.1950 Læsø (10, 43). 126810 juv. 18. 8.1947 Ailsa Craig. 14.10.1949 Mariager Fjord, Jylland (10, 43). 119075 7.1936 Bass Rock. 16.10.1938 Vejle Fjord, Jylland (10, 32). Færøerne R 121 11. 7.1931 Myggenæs. 24.10.1939 Greve Strand, Sjælland (6, 103). Phalacrocorax carbo sinensis (Shaw & Nodder) Mellemskarv. Tyskland B 49269 juv. 30. 5.1934 Rugen, Pommern. t 14. 8.1934 Nakskov Inderfjord (9, 7). B 49283 juv. 30. 5.1934 Rugen, Pommern. t 14. 8.1934 Nakskov Inderfjord (9, 7). B 49293 30. 5.1934 Rugen, Pommern. X 20. 9.1935 Stege, Møn (9, 7). B 49372 30. 5.1934 Rugen, Pommern. t 1. 8.1934 Skelskør (9, 6). B 49332 30. 5.1934 Rugen, Pommern. t 3. 8.1934 Fejø, Sletten (9, 6).
Load more

Recommended publications
  • OMFARTSVEJ VED BROVST Forundersøgelse >>> Opgradering Af Vejforbindelsen Aabybro - Fjerritslev
    Transportudvalget 2012-13 TRU alm. del Bilag 84 Offentligt OMFARTSVEJ VED BROVST Forundersøgelse >>> Opgradering af vejforbindelsen Aabybro - Fjerritslev RAPPORT 423 - 2012 OMFARTSVEJ VED BROVST Forundersøgelse >>> Opgradering af vejforbindelsen Aabybro - Fjerritslev Rapport 423 - 2012 REDAKTION: OPLAG: Vejdirektoratet 200 DATO: TRYK: Oktober 2012 Vejdirektoratet LAYOUT: ISBN (NET): Vejdirektoratet 9788770607063 FOTOS: ISBN: Vejdirektoratet 9788770607070 GRUNDKORT: COPYRIGHT: © Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen Vejdirektoratet, 2012 Denne og andre rapporter kan bestilles hos Schultz Boghandel, www.schultzboghandel.dk [email protected] eller på telefon 4322 7300 INDHOLD 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING 4 2. EKSISTERENDE FORHOLD 8 3. ERHVERVSFORHOLD 10 4. BESKRIVELSE AF LØSNINGSFORSLAG 14 5. TRAFIKALE KONSEKVENSER 22 6. AREAL- OG EJENDOMSFORHOLD 26 7. PLAN- OG MILJØFORHOLD 28 8. ANLÆGSOVERSLAG OG SAMFUNDSØKONOMI 38 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det fremgår af aftalen mellem regeringen (Socialdemo- og forløber undervejs gennem byerne Brovst, Halvrimmen kraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre), og Arentsminde. Undersøgelsesstrækningen er ca. 18 km Venstre og Konservative, Dansk Folkeparti, og Liberal lang. Alliance om ”Bedre mobilitet”, af 26. november 2010, at der skal gennemføres en forundersøgelse af en omfartsvej ved Der er ikke kapacitetsmæssige problemer på den eksi- Brovst. sterende vej, men der kan forekomme periodevise frem- kommelighedsproblemer på strækningen. Dette skyldes Nærværende rapport sammenfatter resultaterne af forun- primært de hastighedsdæmpende delstrækninger gen- dersøgelsen. Forundersøgelsen er gennemført af Vejdirek- nem de 3 byer. Trafikken gennem Brovst, Halvrimmen og toratet bistået af et teknikerudvalg med deltagelse af Jam- Arentsminde skaber genevirkninger for lokalbefolkningen merbugt Kommune samt Naturstyrelsen som observatør. i byerne. Der kører ca. 7.800 køretøjer i døgnet i 2011 på rute 11 øst for Arentsminde og ca.
    [Show full text]
  • SKS Kodeeksempler Pr
    SKS kodeeksempler gældende pr. 01.01. 2014 Ulykkes Analyse Gruppen Denne udgave er rettet: 03.06.21 Listen er inddelt efter de 3 koder der er obligatoriske. Således at man kan søge efter UB: skademekanisme UG: skadested UA: aktivitet – alt efter hvad man er i tvivl om. Når der ikke er en kode i et af felterne, kodes efter den aktuelle situation. På de fynske sygehuse skrives adresse eller navn på skadested under nøgleordet skadested, og produkt ud for nøgleordet produkt. Pr. 1. jan. 2014 kodes med modpart ved vold samt anvendt sikkerhedsudstyr. Indhold: 1. Generelle kodeeksempler 2. Trafik/køretøjsulykker 3. OUH Lokalt Stednavne – principper ved håndtering af multitraumer 4. Lokale Trafik/køretøjsulykke kodeeksempler Generelle kodeeksempler Beskrivelse UB UG UA Kommentar Affaldspose, skærer sig UBF Affaldspose/ kniv……/glas…/konservesdåse i på indhold produkttype Affaldsspand se under Affaldspose Affaldspose – gå ud med UA32 Huslig aktivitet og ulønnet arbejde. På arbejde: UA18/UA65 Af/påstigning af bus UA2x Kodes som transportulykke Airtrack Skrives i produkttype/se under Gymnastik Aktivitet – UG61 UA63/ Ved alle former for underholdning anvendes indenfor/udenfor UA69 UA63, mens UA69 bruges, hvis man ikke diskotek/bodega o.a. U opholder sig inde på beværtningen eller diskoteket o.l. Allergisk reaktion OBS! Kontaktårsag 1 Undtagen insektstik Antabus/Alkohol UBQ UA71 OBS! Kontaktårsag 2 Antabus/Alkohol i produkt Alkoholforgiftning OBS! Kontaktårsag 1, DF100 Arbejdstid UA18 alt lønnet arbejde, løn betalt af arbejdsgiver, inkl. Idrætslærer. Ulønnet arb. = UA51/UA65 Atletikstadion UA51 Auktionslokaler UG30 Babylift UBA Falder ud af – Babylift skrives i produkttype – Fald i niveau og < 1 m = fald i niveau Bade UG80/ UA5/ Sport og motion el.
    [Show full text]
  • An African Alternative : Nordic Migration to South Africa, 1815-1914
    Bero Kuparinen ' . AN AFRICAN ALTERNATIVE Nordic Migration to South Africa, 1815-1914 During the 19th century migrations, tens of millions of Europeans exchanged their native lands for new homes beyond the oceans. Although the great majority made their way to North America, the other continents received their share, too. One of the least conspicuous groups of migrants consisted of those moving to South Africa, anp ' they are also amongst the least investigated. In this study the migration to South Africa has been examined in terms of the movement from the four Nordic countries, Denmark, Finland, Norway and Sweden. A comprehensive portrait is created of the African Alternative: its origins and causes, its historical development, its volume, patterns of geographical recruitment qnd composition. Who were the migrants, where did they come from, and why? Eero Kuparinen An African Alternative Suomen Historiallinen Seura Finska Historiska Samfundet Finnish Historical Society Studia Historica 40 Migration Studies C 10 Siirtolaisuus ins titu u tti Migrationsinstitutet Institute of Migration Eero Kuparinen An African Alternative: Nordic Migration to South Africa, 1815-1914 Finnish Historial Society / Helsinki 1991 Institute of Migration / Turku 1991 Cover design by Rauno Enden Painting: A. E. White after J. W. George, Prospecting Kimberley (c. 1870) The Finnish Historical Society and The Institute of Migration have published this study with the permission, granted on 21 November 1990, of Turku University, Faculty of Arts. Finnish Historical Society Institute of Migration Arkadiankatu 16 B 28 Piispankatu 3 SF-00100 Helsinki SF-20500 Turku ISSN 0081-6493 ISSN 0356-780X ISBN 951-8915-45-8 ISBN 951-9266-41-0 Printed by: Gummerus Kirjapaino Oy Jyvaskyla 1991 Acknowledgements The beginnings of this study reach back into the early 1970s, for it was in the spring of 1973 that Dr Vilho Niitemaa, at that time Professor of General History at the University of Turku, took me on as a member of his research project on Finnish overseas migration.
    [Show full text]
  • Til Busentreprenører, Der Er Virksomme I Region Nordjylland (Revideret 12
    06/06/2019 Til busentreprenører, der er virksomme i Region Nordjylland (revideret 12. juni 2019) Indhentning af tilbud vedr. vognløb på rute 670 På vegne af Region Nordjylland og Jammerbugt Kommune vil NT hermed gerne invitere interesse- rede entreprenører til at byde ind med en pris på ny ekspresrute mellem Aabybro og Fjerritslev Gymnasium. Kørslen udføres som åben kørsel med en officiel køreplan i perioden 11. august 2019 til 8. august 2020 (begge dage inkl.). Kørslen og de nærmere krav hertil er beskrevet i vedlagte pakkebeskrivelse (bilag 1) og køreplan samt vognløbsoversigt (bilag 2). Der skal hertil præciseres, at de angivne krav ikke er mindstekrav, og at tilbud, hvor kravene ikke helt eller delvist er opfyldt, også vil blive vurderet. Eventuelle spørgsmål vedr. kørslen stiles til Lisa Madsen, [email protected], tlf. 99 34 11 73. Tilbudsafgivning - processen Tilbud afgives nedenfor ved at angive en gennemsnitlig køreplantimepris samt samlet pris for kørs-len. Det afregningsmæssige stationeringssted er Aabybro, og der afregnes ikke for tomkørsel som følge af, at entreprenøren benytter sig af et andet stationeringssted. Indkomne tilbud vurderes ud fra en samlet vurdering af pris og opfyldelse af krav til busmateriellet. Tilbud skal være NT i hænde senest 20. juni 2019 og stiles til Anne Kielgast Andersen, [email protected], tlf. 99 34 11 40. Udmelding om hvem der bliver tildelt kørslen vil forventeligt ske den 21. juni 2019. Gennemsnitlig køreplantimepris: kr. Bemærkning til tilbuddet, herunder afvigelser fra krav, jf. bilag 1: Dato samt entreprenørens underskrift (Et underskrevet eksemplar indsendes til NT) Nordjyllands Trafikselskab Tlf.: +45 9934 1111 John F.
    [Show full text]
  • TAL OG FAKTA Udviklingstræk
    Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Bilag 22 Offentligt Sammen gør vi en forskel TAL OG FAKTA Udviklingstræk Jammerbugt Kommune har ca. 38.300 ind- Jammerbugtens land mellem hav og fjord byggere. Jammerbugt Kommune dækker et er præget af havet, fjorden og grænseflader areal på 863 km2. mellem Thy og Vendsyssel og nærheden til Jammerbugt Kommune er en lang kommu- Aalborg. ne. Fra Vust i vest til Ingstrup i nord/øst er De naturgivne forhold har på forskellig cirka 60 kilometer. Kommunen er dog ingen måde påvirket udviklingen i forskellige steder mere end 20 km bred – fra fjord til hav. tidsperioder. Der er kæmpet mange kam- pe om jorden, vandet, vinden - og selv om sandflugt, inddæmninger og læplantnin- Løkken- Vrå ger overvejende hører fortiden til, skal vi i Brønderslev Jammerbugt Kommune fortsat være op- mærksomme på ændringer i klimaet og den måde, hvorpå de kan komme til at påvirke Pandrup Aabybro os i de kommende årtier. Jammerbugt Kommune ligger godt placeret Fjerritslev Brovst tæt på Aalborg. Virksomheder og borgere lever på mange måder af den positive ud- Aalborg vikling, som Aalborg gennemgår som ”Nord- Nibe danmarks Vækstdynamo”. Løgstør 45.000 0 -19 år 20 - 64 år 65 år og over Generelt giver demografien, kompetenceniveau- et og udviklingen på arbejdsmarkedet en række 40.000 udfordringer: • Befolkningen bliver ældre og mange trækker 35.000 sig ud af arbejdsmarkedet i de kommende år • Pendlingen øges ud af kommunen og borge- re pendler over større afstande 30.000 • Der er behov for uddannelse og kompetenceløft • Der er færre jobs til ufaglærte 25.000 • Vi har – som andre – en for stor gruppe bor- gere, der ikke er i arbejde 20.000 Befolkningstallet ligger på 38.300 indbyggere, og vi ser at vi bliver flere ældre og flere flytter mod de større byer.
    [Show full text]
  • Affaldshåndbog 2017 Sommerhuse
    AFFALDSHÅNDBOG 2017 SOMMERHUSE FFALD IT A NY D T V L I I G V SELVBETJENING På jammerbugt.dk/affald under Selvbetjening kan du let og hurtigt klare en række opgaver om dit affald. • Se dine affaldsløsninger • Se, hvornår vi henter dit affald • Give besked, hvis dit affald ikke blev hentet INDHOLD • Bestille en anden størrelse affaldsbeholder I Jammerbugt smider vi rigtigt ud . 3 • Tilmelde vinterordning Glas, flasker og dåser . 5 Papir og småt pap . 6 Batterier og småt elektronik . 7 Genbrugspladsen . 8 Storskrald . 8 Farligt affald . 8 Åbningstider på genbrugspladsen . 11 Dagrenovation . 12 Adgangsforhold og køreveje . 14. Tømmekalender . 15 Kontaktoplysninger . 16 FFALD IT A NY D T V L I I G V I JAMMERBUGT SMIDER VI RIGTIGT UD Det virker at smide rigtigt ud. Hver dag indsamler vi Det giver mening af smide rigtigt ud. Når du tager i Jammerbugt Kommune store mængder sorteret hånd om dit affald, er du med til at gøre verden grøn- affald – og vi vil rigtig gerne hente endnu mere i nere. For os, der bor og lever her i dag, og for dem, vores sommerhusområder. Sortér affaldet fra som- der følger efter os. På den måde giver affaldssorte- merhuset og aflevér det i beholderen ved huset, i ring mening – for dig, mig og vores fælles fremtid. genbrugsboblerne eller på genbrugspladserne. Det nytter at smide rigtigt ud. Når du afleverer af- Tak, fordi du smider rigtigt ud. faldet de rigtige steder, gavner du både miljøet og økonomien. Vi sparer penge og ressourcer på affald til genbrug, vi producerer el og varme af affald til forbrænding, og vi passer godt på affald, der inde- holder miljøskadelige stoffer.
    [Show full text]
  • Kortlægning Af Sommerhusområder I Danmark – Med Særligt Henblik På Affaldshåndtering
    Kortlægning af sommerhusområder i Danmark – med særligt henblik på affaldshåndtering Fase 1 i projektet ”Effektiv kommunikation - om affaldshåndtering - i sommerhusområder” Udarbejdet for Miljøstyrelsen Titel: Forfattere: Kortlægning af sommerhusområder i Danmark – med Carl Henrik Marcussen, Center for Regional- og særligt henblik på affaldshåndtering Turismeforskning Hans-Christian Holmstrand, Bornholms Affaldsbehandling (BOFA) / Aalborg Universitet Udgiver: Center for Regional og Turismeforskning Stenbrudsvej 55 3730 Nexø År: November 2015 ISBN: 978-87-916-7743-4 (PDF) Indhold Forord ....................................................................................................................... 6 Resume ..................................................................................................................... 7 Summary................................................................................................................... 9 1. Indledning ........................................................................................................ 11 2. Oversigt over sommerhuse og disses anvendelse i de danske landsdele og kommuner ....................................................................................................... 12 2.1 Intro – til oversigtskapitlet baseret på sekundære datakilder ............................................ 12 2.2 Resume af oversigtskapitlet - baseret på foreliggende datakilder ...................................... 12 2.3 Kommenterede tabeller og figurer - oversigtskapitlet
    [Show full text]
  • Vergleichende Untersuchungen Zu Den Standortsverhältnissen Der Außengrodenvegetation Auf Langeoog
    Tuexenia 13: 141-160. Göttingen 1993 Vergleichende Untersuchungen zu den Standortsverhältnissen der Außengrodenvegetation auf Langeoog - Martina Schnaidt, Karl Heinz Kreeb - Zusammenfassung Im Herbst 1988 wurden Vegetations- und Standortsuntersuchungen auf dem begrüppten Außengro­ den der Insel Langeoog durchgeführt. Die 6 stetig vertretenen Pflanzengesellschaften werden beschrieben und nach ihren Standorten verglichen. Es sind die Vorlandgesellschaften Salicornietum strictae, Spartine- tum anglicae, Salicornietum brachystachyae und die Salzwiesengesellschaften Puccinellietum maritimae, Halimionetum portulacoidis, Artemisietum maritimae. Erfaßt wurde für jede Gesellschaft die Höhenlage, die Überflutungshäufigkeit, der Boden-pH, der Bo­ den-Kalkgehalt, die elektrische Leitfähigkeit in der Bodenlösung und der Bodenwassergehalt. Über Mit­ telwertvergleiche erhaltene, signifikante Standortsunterschiede werden dargestellt. Der Überflutungsfaktor, der direkt von der Höhe (m NN) abhängt, beeinflußt die Zonierung der Pflanzengesellschaften im Untersuchungsgebiet am nachhaltigsten. Zwischen benachbarten Gesellschaf­ ten mit signifikant unterschiedlicher Höhenlage verlaufen die Wasserstandslinien „Mittleres Nipphoch­ wasser“ (MNpHW), „Mittleres Tidehochwasser“ (MThw) und „Mittleres Springhochwasser“ (MSpHw). Auch dem Bodensalzgehalt kommt eine große differenzierende Bedeutung zu. Mit der Entfernung vom Meer nehmen die Salzgehalte nicht kontinuierlich ab; hohe, die Leitfähigkeit des Meerwassers sogar über­ steigende Werte wurden im Spartinetum anglicae
    [Show full text]
  • Villum Fonden
    VILLUM FONDEN Technical and Scientific Research Project title Organisation Department Applicant Amount Integrated Molecular Plasmon Upconverter for Lowcost, Scalable, and Efficient Organic Photovoltaics (IMPULSE–OPV) University of Southern Denmark The Mads Clausen Institute Jonas Sandby Lissau kr. 1.751.450 Quantum Plasmonics: The quantum realm of metal nanostructures and enhanced lightmatter interactions University of Southern Denmark The Mads Clausen Institute N. Asger Mortensen kr. 39.898.404 Endowment for Niels Bohr International Academy University of Copenhagen Niels Bohr International Academy Poul Henrik Damgaard kr. 20.000.000 Unraveling the complex and prebiotic chemistry of starforming regions University of Copenhagen Niels Bohr Institute Lars E. Kristensen kr. 9.368.760 STING: Studying Transients In the Nuclei of Galaxies University of Copenhagen Niels Bohr Institute Georgios Leloudas kr. 9.906.646 Deciphering Cosmic Neutrinos with MultiMessenger Astronomy University of Copenhagen Niels Bohr Institute Markus Ahlers kr. 7.350.000 Superradiant atomic clock with continuous interrogation University of Copenhagen Niels Bohr Institute Jan W. Thomsen kr. 1.684.029 Physics of the unexpected: Understanding tipping points in natural systems University of Copenhagen Niels Bohr Institute Peter Ditlevsen kr. 1.558.019 Persistent homology as a new tool to understand structural phase transitions University of Copenhagen Niels Bohr Institute Kell Mortensen kr. 1.947.923 Explosive origin of cosmic elements University of Copenhagen Niels Bohr Institute Jens Hjorth kr. 39.999.798 IceFlow University of Copenhagen Niels Bohr Institute Dorthe DahlJensen kr. 39.336.610 Pushing exploration of Human Evolution “Backward”, by Palaeoproteomics University of Copenhagen Natural History Museum of Denmark Enrico Cappellini kr.
    [Show full text]
  • Fynske Fodspor 4 Planlæg Din Rute
    Vikingemagt og Kirker Fynske Fodspor 4 Planlæg din rute Ruten er ca. 20 km. Vejledende tid 6-10 timer. Turen egner sig til familier, par, singler, vennegrupper eller folk, der interesserer sig for Vikingetiden og det Fynske landskab. I kan køre eller cykle hele vejen rundt om Kerteminde Fjord. Ruten, der er på cirka 20 km, giver et godt overblik over, hvorfor området var så vigtigt i vikingetiden. I kan gå på opdagelse efter de spor, som vikingernes kultur har efterladt i landskabet og besøge landsbykirkerne fra den tidlige middelalder. Om det er den sagnomspundne Ladbykonges skibsgrav i Ladby, handelspladsen ved Kølstrup, sejlspærringen ved Snekkeled eller slæbestedet ved Drigstrup, så er der masser at se på ruten. Det er en smuk tur rundt om fjorden, og hvis man er i bil eller på cykel tager den en halv til en hel dag. I kan også bruge god tid på Vikingemuseet i Ladby, så det i bil bliver en hel dag. I kan tage egen frokost med eller spise i Kerteminde. Is kan købes i Kerteminde og ved turens slutning på Vikingemuseet i Ladby. Nico, Wikipedia cc – Nico, Wikipedia cc – Nico, Rute introduktion Tag turen rundt om Kerteminde Fjord og se sporene fra et af vikingetidens store magtcentre. Følg de usynlige spor i landskabet og se, hvor vikingerne var. Besøg Vikingeskibet ved Ladby. Turen starter ved Kølstrup, som er en smuk lille landsby i bunden af Kertinge Nor. Herfra kan I overskue hele noret og fornemme, hvor vikingernes anlæg var placeret. Fra Kølstrup passerer I det smukke Ulriksholm Slot og fortsætter til Munkebo Bakke, hvorfra vikingerne signalerede til hele området, hvis fjender nærmede sig.
    [Show full text]
  • The Cultural Heritage of the Wadden Sea
    The Cultural Heritage of the Wadden Sea 1. Overview Name: Wadden Sea Delimitation: Between the Zeegat van Texel (i.e. Marsdiep, 52° 59´N, 4° 44´E) in the west, and Blåvands Huk in the north-east. On its seaward side it is bordered by the West, East and North Frisian Islands, the Danish Islands of Fanø, Rømø and Mandø and the North Sea. Its landward border is formed by embankments along the Dutch provinces of North- Holland, Friesland and Groningen, the German state of Lower Saxony and southern Denmark and Schleswig-Holstein. Size: Approx. 12,500 square km. Location-map: Borders from west to east the southern mainland-shore of the North Sea in Western Europe. Origin of name: ‘Wad’, ‘watt’ or ‘vad’ meaning a ford or shallow place. This is presumably derives from the fact that it is possible to cross by foot large areas of this sea during the ebb-tides (comparable to Latin vadum, vado, a fordable sea or lake). Relationship/similarities with other cultural entities: Has a direct relationship with the Frisian Islands and the western Danish islands and the coast of the Netherlands, Lower Saxony, Schleswig-Holstein and south Denmark. Characteristic elements and ensembles: The Wadden Sea is a tidal-flat area and as such the largest of its kind in Europe. A tidal-flat area is a relatively wide area (for the most part separated from the open sea – North Sea ̶ by a chain of barrier- islands, the Frisian Islands) which is for the greater part covered by seawater at high tides but uncovered at low tides.
    [Show full text]
  • Kommuneplan 2013-2025 Kerteminde Kommune
    Kommuneplan 2013-2025 Kerteminde Kommune Hovedstruktur Kerteminde Kommune Miljø- & Kulturforvaltningen Plan & Byg Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk [email protected] KERTEMINDE KOMMUNEPLAN 2013 - 2025 INDHOLD VISION & INDSATSOMRÅDER ............................................................................................................. 7 Vision ........................................................................................................................................................................10 Tilgængelighed ..........................................................................................................................................................16 Klima .........................................................................................................................................................................24 Arkitektur ..................................................................................................................................................................34 BYER & BOSÆTNING .......................................................................................................................... 45 Befolkning og Bolig ....................................................................................................................................................48 Byudvikling ................................................................................................................................................................56 Kerteminde By ...........................................................................................................................................................72
    [Show full text]