Magisterbladet MAGASIN for MEDLEMMER AF DM · NR

magisterbladet MAGASIN FOR MEDLEMMER AF DM · NR. 05 · 09. MARTS 2012

Tema om løntilskudsjob side 20-25 Regeringen vil dm modernisere Erasmus for all funktionærloven 6 – eller bare for nogle? Das Google-Institut offentlig COPENHAGEN SUMMER UNIVERSITY

TIL FORNYELSE OG EFTERTANKE TILBYDES DU 16 SOMMERKURSER, BL.A.:

Coaching, Kierkegaard og Lederskab Finansielle Modeller i Kontinuert Tid

Forankringsledelse – Geograﬁske Informationssystemer – Nytænkning med den Antropologiske Metode Avancerede Metoder og nye Anvendelsesmuligheder Kommunikation 2.0. Effektiv Kommunikation på tværs Sundhedsrelateret Velfærdsteknologi – af Medier fra Patient til Forbruger?

Applied Statistics for the Biosciences Machine Learning – Applications of Machine Learning, Pattern Recognition and Data Mining Politics and Business in China, India or Africa

copenhagensummeruniversity.ku.dk E: [email protected] - T: 3532 2870 MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 LEDER af Ingrid Stage, formand, DM 3

Hovedbestyrelsen for Dansk Magisterforening

Ingrid Stage, formand Offentligt gratisarbejde Eva Jensen, DM Offentlig Peter Grods Hansen, DM Nye toårige overenskomster for de store LO- gelsessystemet og dagpengelovgivningen er en Offentlig grupper på det private arbejdsmarked er ved tvingende nødvendighed. Som det fremgår af Nanna Bruun, DM Privat at være i hus. Og også for DM’s privatansatte den dugfriske undersøgelse, som DM’s dimit- Camilla Gregersen, DM Privat medlemmer har der været og er der stadig gang tendnetværk, NOVA, og Magisterbladet har Frederik Dehlholm, DM Privat i forhandlingerne. Blandt de akademikerover- gennemført, er anvendelsen af offentligt løntil- enskomster, der allerede er afsluttet, er der her skud blevet stadig mere udbredt som det fore- Hans Beksgaard, DM Forskning & Videregående Uddannelse midt i den kriseatmosfære, der omgiver os, og trukne aktiveringsredskab. Og selv om mange på trods af de mange opfordringer til total løn- ledige selv ønsker et løntilskudsjob, kan der Anders Hamming, DM tilbageholdenhed, overraskende gode aftaler være store problemer forbundet med at være an- Forskning & Videregående Uddannelse med reelle lønforbedringer. Men der pågår også sat med offentligt løntilskud, og det voldsomme forhandlinger, der stadig ser meget svære ud. omfang har totalt skævvredet især det kommu- Henrik Prebensen, DM Det er dog ikke overenskomsterne for de nale arbejdsmarked. Forskning & Videregående Uddannelse privatansatte akademikere, der er i mediernes Det er intet mindre end en personlig og sam- og politikernes fokus. Det er derimod de le- fundsmæssig katastrofe, at så mange nyuddan- Leif Søndergaard, DM dige nyuddannede akademikere, der må stå for nede må tage til takke med ansættelser, hvor de Forskning & Videregående Uddannelse skud, blandt andet fra beskæftigelsesministeren. reelt arbejder gratis, og hvor kun et mindretal Mette Frederiksen har får mulighed for at Erik Alstrup, DM Forskning & tilsyneladende haft så fortsætte i et ordi- Formidling travlt, at hun ikke har “Det er intet mindre nært job på overens- Tenna R. Kristensen, DM nået at sætte sig ind i komstmæssige vilkår. Forskning & Formidling den virkelighed, vores end en personlig og For de har jo gjort Ole Kentmark, DM Honorar- og ledige akademikerkol- samfundsmæssig ka- lige præcis det, vi har timelønnede, deltidsansatte og leger beﬁ nder sig i: et rådet dem til: De har arbejdssøgende fastlåst arbejdsmarked tastrofe, at så mange studeret i dybden og Katrine Kier Nielsen, DM og et krav om aktive- nyuddannede må tage i bredden. De har Studerende ring efter tre måneder været i praktik i pri- Mette Thygesen, DM for dem under 30 år. til takke med ansæt- vate virksomheder og Studerende Det giver hverken mu- telser, hvor de reelt ar- har arbejdet i frivil- Charlotte Palludan, lighed for at sidde og lige organisationer. Fagforeningslisten vente på det gode job, De har tilegnet sig bejder gratis, og hvor Hanne Götzsche, DM Pensionist som ministeren an- de vigtige personlige tyder, eller for selv at kun et mindretal får og sociale kompeten- opsøge de nicher, hvor mulighed for at fort- cer, som matcher et viden og kreativitet dynamisk globalt ar- kan omsættes til ny og sætte i et ordinært job bejdsmarked. Men nu intelligent vækst. på overenskomstmæs- synes dette arbejds- Hvis den aktive- marked slet ikke at ring, vores medlem- sige vilkår”. stå til rådighed for mer sendes ud i, så dem. Og desperation var målrettet mod et og modløshed er en ordinært akademisk job på ordentlige vilkår, og naturlig reaktion. Men heldigvis bevarer mange hvis regeringen samtidig sparkede liv i den døde troen, selvtilliden og energien til at råbe op om vækstmotor med et aktivt jobskabelsesprogram i urimelighederne. Forhåbentlig når deres råb den private sektor, ville det være til at se en me- helt ind i regeringskontorerne, hvor en funda- ning med galskaben. Og så ville der forment- mental revision af løntilskudsordningen og hele lig heller ikke være samme grad af desperation, aktiveringscirkusset skal planlægges. DM skal desillusion og demotivation blandt mange af mødes med ministeren og den administrative dem, der har afsluttet deres uddannelse i løbet top i beskæftigelsessystemet den 8. marts, og vi af de sidste 2-3 år og nu nærmer sig udløbet af vil have mange forslag til forbedringer med i ta- deres dagpengeperiode. sken – forslag, der er inspireret af de erfaringer, Men meningen med aktiveringen er for man- ledige DM-medlemmer har gjort. ge svær at få øje på. Og det er derfor på høje tid, at der kommer gang i de trepartsforhandlinger, som regeringen har bebudet, så snart overenskomstforhandlingerne er ovre. Rege- ringen må se i øjnene, at en reform af beskæfti- Læs også temaet om løntilskudsjob på side 20-25. MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 4 af Mogens Tanggaard, redaktør

Her er vi!

“Hvor er Dansk Magisterforening henne?”, og “Fagforeningerne har travlt med ikke at forholde sig til problematikken med løn- tilskud”. Disse to sætninger stod at læse i Information den 20. februar, skrevet af bl.a. Charlotte K. Pedersen. Det må være det, der hed- FASTE RUBRIKKER der en sandhed med visse for ikke at sige rigtig mange modiﬁ- kationer. Lad mig nu blot tage den del af biksen, jeg er ansvarlig 3 LEDER Offentligt gratisarbejde for. Hvad har vi skrevet om løntilskudsjob inden for det sidste år? 10 SIDEN SIDST En bladren i Magisterbladet giver følgende resultat: Tre artikler i nr. 9/2011, to artikler i nr. 16/2011, en artikel i nr. 18/2011 14 NYE BØGER og en artikel i nr. 3/2012. Hvortil kommer et tema i bladet DM 18 SIDEN SIDST Privat nr. 4/2011. Alle kritiske. Dertil kommer temaet i dette 34 FOKUS PÅ FAGLIGHED (5:11) Foreningen af Universi- nummer, som bygger på en undersøgelse blandt dimittender i pe- tetsuddannede Audiologopæder rioden 2005-2012. 2.124 har svaret på spørgeskemaet, og af dem har 540 været i et løntilskudsjob. 36 DEBAT Som citaterne på forsiden også fortæller, er løntilskudsjobbene 38 VINK OM VIN (5:11) Alkoholprocenten i vinen forbundet med et had-/kærlighedsforhold. Det er vejen til erfa- 41 NYE BØGER ring – måske et job – for nogle, mens andre, ja faktisk langt de ﬂeste, føler sig udnyttet, underbetalt og negligeret. Så der er nok 50 DET’ MIT JOB Kulturkonsulent i Horsens Kommune mere had end kærlighed i forholdet. 52 NYT OM NAVNE Med denne undersøgelse har Magisterbladet ikke skrevet det sidste ord i den sag. Vi vil fortsætte, indtil denne udnyttelse af og spekulation i “gratis” arbejdskraft ophører. Det gør vi bedst ved at dokumentere misbruget. Til denne dokumentation har vi brug for dine erfaringer og oplevelser om at være i løntilskuds- 53 JOBSEKTIONEN Ledige stillinger job. Du kan bidrage til, at ordningen ophører eller ikke misbru- ges. Det kræver blot, at vi ved det. Vores e-mail-adresse er åben 60 MEDDELELSER hele døgnet. Skriv til www.magisterbladet.dk! 64 DM AKTUELT

Magisterbladet: Redaktion: Direkte telefon: Nimbusparken 16 Mogens Tanggaard Thomas Bøttcher 38 15 66 52 2000 Frederiksberg (ansvars havende) [email protected] Telefon 38 15 66 00 (kl. 10-16) [email protected] Annoncer: Telefax 38 15 66 65 Pernille Siegumfeldt DG Media a·s Internet: www.magisterbladet.dk Liv Kretzschmer [email protected] St. Kongensgade 72 e-mail: [email protected] [email protected] 1264 København K Sidse Rølle Jakobsen, sekretær Tlf. 70 27 11 55 Al henvendelse vedr. abonnement og Martin Ejlertsen [email protected] Fax 70 27 11 56 adresse ændring: 38 15 66 00 og bed om [email protected] medlemsafdelingen. Abonnement på Ma- Design og tryk: gisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Datagraf www.datagraf.dk MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 INDHOLD 5

“Man bondefanger de studerende ved at påstå, at den faglige kvalitet er i top hele vejen rundt”.

ARTIKLER DÅBSATTEST AFGØR, OM 8 8 DU FÅR JOB

ERASMUS DAS GOOGLE- dm FOR ALL INSTITUT offentlig

6 Regeringen vil modernisere 12 Erasmus for all – eller bare 20 Tema om løntilskud: 28 Das Google-Institut funktionærloven for nogle? “Dejligt at få erfaring – dårligt at arbejde gratis” 32 Nye toner fra Jacobsens 8 Svært at være fremmed i 15 Universiteters rolle er kritik gamle palæ bacon-land og åbenhed 26 Kommunalt ansatte akademikere dobbelt så 42 dm offentlig 11 Nedskæringer i staten 16 Den sorteste dag i et syge som privatansatte rammer de ældre arbejdsliv

Vignetter: Bob Katzenelson Produktionsplan:

Oplag: 40.800 eksemplarer Nr. 6-2012 Nr. 7-2012 Nr. 8-2012 Udkommer: 23. marts Udkommer: 13. april Udkommer: 27. april Deadline debat: 12. marts Deadline debat: 26. marts Deadline debat: 16. april Deadline annoncer: 14. marts Deadline annoncer: 2. april Deadline annoncer: 18. april MILJØMÆ K R S K I N Deadline kalender: 14. marts Deadline kalender: 2. april Deadline kalender: 18. april D I N R

G ISSN 0903-7349 O

5 4 1 66 Kontrolleret af Tryksag 1

Kontrolleret oplag: 30.257 i perioden 1.7.2010-30.6.2011 MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 6 FUNKTIONÆRLOVEN af Martin Ejlertsen · [email protected]

Regeringen vil modernisere funktionærloven Tusinder af danske lønmodtagere er fortsat kun dækket af over 70 år gamle rettigheder i funktionærloven. De akademiske fagforeninger kræver fornyelse, og regeringen er parat til at modernisere.

Jonas Dahl, ﬁnansordfører, SF: “Både funk- Leif Lahn Jensen, arbejdsmarkedsordfører, Nadeem Farooq, arbejdsmarkedsordfører, tionærlovens bestemmelser om godtgø- Socialdemokraterne: “Vilkårene på disse De Radikale: “Vi er meget positivt indstillet relse ved urimelig afskedigelse og barsels- områder i funktionærloven lyder ikke rime- over for at kigge på en modernisering af reglerne er eksempler på, at der er brug for lige, så det er bestemt noget, vi vil kigge på funktionærloven”. en modernisering”. for at forbedre forholdene for de funktio- næransatte”.

Ingen løn til mænd under barsel. Ingen demiske organisationer. DM’s formand, TIDLIGE ARTIKLER OM FUNKTIONÆRLOVEN kompensation ved urimelige afskedigel- Ingrid Stage, sendte i midten af februar ser det første år i ansættelsen. Sådan lyder måned et brev til samtlige ordførere på Læs Magisterbladets artikler vilkårene for tusinder af lønmodtagere, Christiansborg inden for arbejdsmarked om den forældede funktionær- som arbejder uden overenskomst på deres og ligestilling. I brevet opfordrer hun til lov i Magisterbladet nr. 3, 4 og arbejdsplads. Blandt de akademiske fagfor- handling. 5/2011. Du ﬁnder numrene på bunds 75.000 medlemmer på det private “Langt de ﬂeste af DM’s privatansatte magisterbladet.dk. arbejdsmarked er kun knap 5.000 dæk- har kun funktionærloven som beskyttel- ket af en kollektiv overenskomst. Resten se, og loven halter ganske enkelt langt bag må nøjes med minimumsrettighederne i efter fx de offentlige overenskomster. Det funktionærloven, som stammer fra 1938. gør den på en række afgørende områder En række af vilkårene i funktionærlo- som barsel og tryghed”, siger Ingrid Stage ven er ikke blevet ændret i årtier, som Ma- og pointerer, at mange privatansatte aka- gisterbladet skrev om for nu et år siden. demikere derfor er retsløse i deres første Intet er sket. Men nu skal det være slut. ansættelsesår. De forældede vilkår i funktionærloven “Vi kan ikke gøre ret meget i den slags skal have en overhaling, så de bliver langt sager. Og det kommer faktisk bag på man- mere tidssvarende. Det mener de aka- ge, da den generelle opfattelse er, at man MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 7

“Langt de ﬂeste af DM’s privatansatte har kun funktionærloven som beskyttelse, og loven halter ganske enkelt langt bag efter fx de offentlige overenskomster”.

IIngridid SStage, formandd, DM

er sikret mod urimelig afskedigelse fra ket af funktionærloven, er blevet alt for som freelancere og projektansatte og de første dag”, siger Ingrid Stage. stort. mange, der er ansat på funktionærlignen- “Vi ønsker blot et lidt højere bund- de vilkår, forklarer finansordfører i SF Jo- Opgradering niveau. Der er ikke mange akademiker- nas Dahl. Hos Akademikernes Centralorganisati- overenskomster på det private område, “Både funktionærlovens bestemmelser on (AC) kritiserer man funktionærloven og derfor er der grund til at se på be- om godtgørelse ved urimelig afskedigelse for at være helt utidssvarende og på flere handlingen af mennesker, så nyansæt- og barselsreglerne er eksempler på, at der punkter helt ude af trit med de aktuelle telse i det private ikke er forbundet med er brug for en modernisering”, siger Jonas arbejdsmarkedsvilkår, forklarer afdelings- så høj usikkerhed som i dag, når det ek- Dahl og understreger, at Folketinget let chef i AC Niels Lykke. sempelvis gælder afskedigelse og barsel”, vil komme til at optræde som en elefant “Stort set al nettotilvækst for akademi- siger Niels Lykke. i en porcelænsbutik, hvis man bare ensi- kere i fremtiden vil blive på det private ar- digt fra den ene dag til den anden ændrer bejdsmarked. Det stiller den udfordring, Vilkår ikke rimelige drastisk på fx godtgørelsen for urimelig at det skal være mindre usikkert at tage Noget tyder på, at regeringen nu er parat afskedigelse eller retten til løn under bar- nyt arbejde i den private sektor. Der er alt til at imødekomme akademikernes øn- sels- eller forældreorlov. for stor risiko i dag for at blive fyret usag- sker. Samtlige regeringspartier udmelder i “Det vil betyde, at vi forærer nogle ligt de første måneder uden kompensati- hvert fald til Magisterbladet, at de er klar nye rettigheder til de funktionærer, der on”, siger Niels Lykke. til at modernisere funktionærloven. ikke er dækket af en overenskomst, mens Derfor foreslår de akademiske fag- “Både usaglige afskedigelser og bedre funktionærerne med overenskomst risi- foreninger en opgradering af reglerne, barselsforhold er bestemt noget, der lig- kerer at blive mødt med modkrav fra ar- som i dag først sikrer godtgørelse for ger os på sinde. Vilkårene på disse om- bejdsgiverside ved næste overenskomst. urimelig afskedigelse efter et års an- råder i funktionærloven lyder ikke rime- Derfor skal moderniseringen drøftes sættelse. Desuden bør godtgørelsesni- lige, så det er bestemt noget, vi vil kigge med de overenskomstbærende organisa- veauet hæves. Og på barselsområdet vil på for at forbedre forholdene for de tioner på arbejdsmarkedet”, siger Jonas akademikerne i loven have forældreor- funktionæransatte”, siger den socialde- Dahl og pointerer som Leif Lahn Jen- lov samt øremærket barsel til fædrene. mokratiske arbejdsmarkedsordfører, Leif sen, at hvis en eller flere af parterne på Desuden bør funktionærloven sikre fuld Lahn Jensen, og understreger, at der dog arbejdsmarkedet tager forslaget med til løn til kvinderne i 4 uger før fødslen og ikke bliver tale om at foretage ændrin- de kommende trepartsforhandlinger, vil 14 uger efter mod i dag kun at sikre halv ger uden at tage arbejdsmarkedets parter SF være parat til at tage diskussioner- løn til kvinder i denne periode og slet med på råd. Det bliver formentlig heller ne her. ikke sikre fædrene nogen som helst ret ikke til drøftelser under de kommende De Radikale er ligesom de to andre til lønnet barsel. trepartsforhandlinger, men først senere regeringspartier indstillet på at moder- “Funktionærloven er primært en lov på året, at der bliver lejlighed til at dis- nisere funktionærloven, understreger ar- skrevet i 1930’erne. Der er i det store kutere disse spørgsmål, medmindre de bejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq. billede ikke gjort noget ved den ud over bringes op som krav under de kommen- “Vi er meget positivt indstillet over for en række ændringer på grund af EU- de forhandlinger. at kigge på en modernisering af funktio- direktiver. Dermed er retsgrundlaget i Også SF er enig i, at der er et behov for nærloven. Vi har i dag en prøvetid på tre funktionærloven meget svagt, og derfor at modernisere funktionærloven. Samti- måneder, hvor virksomheden kan vurdere er der virkelig brug for en modernise- dig kan der være behov for at foretage et den enkelte medarbejder, men at man kan ring”, siger Niels Lykke og pointerer, eftersyn af den ansættelsesretslige lov- afskedige usagligt i op til et år uden kom- at spændet mellem gode job dækket af givning for andre lønmodtagergrupper pensation, mener jeg er oplagt at få æn- overenskomster og job, som kun er dæk- – både det stigende antal atypisk ansatte dret”, siger han. MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 8 INTERNATIONALE STUDERENDE af Liv Alfast Kretzschmer · [email protected] · foto: Colourbox Svært at være fremmed i bacon-land

This is about international students in Denmark – and how difficult it can be making friends among Danes. Nej, det er ikke altid nemt at komme ind fra siden, når man som ikke-dansktalende vælger at læse på et dansk universitet. Magisterbladets journalist følte på egen krop den manglende gæstfrihed.

Danskerne kan være ret utilnærmeli- det næsten hver tredje, der ikke har fået ter, og som direktør Anne Thorø Nielsen ge, og det er svært at få danske venner på venner blandt de danske medstuderende siger, så er det ikke et studenterhus for studiet. Det er mange udenlandske stude- på uddannelsen. Flere er utilfredse end internationale studerende, men et inter- rendes erfaring, når de har valgt at tage tilfredse med antallet af nye danske ven- nationalt studenterhus, hvilket betyder, hele eller dele af deres uddannelse i et lil- ner på uddannelsen, og mens de danske at arrangementerne og muligheden for at le, koldt land mod nord. På den baggrund studerende opleves som venlige og gode blive frivillig også kommunikeres ud på har Danske Elever og Studerendes Kol- til sprog, så mangler de interesse for tæt- engelsk – en lille detalje, mange glemmer. legieråd og Danske Studerendes Fællesråd tere kontakt med de internationale stude- Derudover har man indledt et samarbejde kaldt til konference. Og umiddelbart har rende og for at inddrage dem i det sociale med COWI og Aarhus Universitet om at Magisterbladets udsendte mærket på egen liv på studiet og i fritiden. Og her må Ma- skabe kontakt mellem danske familier og krop, hvad de udenlandske studerende er gisterbladets udsendte slå blikket ned og internationale studerende, for en stor del oppe imod. For har man ikke været til før- skamfuldt tænke tilbage på egen studietid af den danske kultur ligger gemt i fami- ste del af konferencen (som ikke lige faldt på RUC. Nej, ingen venner blandt inter- liemønstrene. 20 medarbejdere fra COWI ind under Magisterbladets stofområde), så nationale studerende, og nej, det var ikke byder internationale ph.d.-studerende på skal man ikke tro, at man bare kan sætte rigtig værd at socialisere sig med dem, når middage, julehygge og hjælp med skatte- sig på en hvilken som helst stol, der ellers man vidste, at de snart var væk igen. Må- papirer. står og ser fri og ubenyttet ud. Den stol, ske et ubevidst fravalg, men alligevel nok Men der kan arbejdes meget mere man sad på inden frokosten, er nu blevet til at give halvrøde ører. med gæstfriheden – ingen tvivl om det. fast ejendom, og Magisterbladets udsend- De internationale studerendes ople- Fra salen lyder det, at alle danske stu- te viftes ﬂere gange venligt, men bestemt velse er da også et problem, alle deltagere derende på videregående uddannelser væk og ﬁnder først et sæde, da Konstan- i konferencen genkender og tager meget obligatorisk burde tage en del af deres tin Lassithiotakis, direktør for Teknisk- alvorligt. Nogle forsøger ved hjælp af for- uddannelse i udlandet, for det ville gøre Merkantil Højskole på VIA University skellige initiativer at forbedre forholdene. dem langt bedre til selv at modtage in- College, overlader sin stol til hende. En af Blandt andet VIA, hvor man fx på Cam- ternationale studerende i Danmark. På erfaringerne, der drøftes på konferencen, pus Horsens gør meget ud af at samle ud- VIA har man gjort forsøg med obliga- er da netop også, at danske studerende har dannelse, forskning og boliger. Her er der torisk udlandsophold på uddannelsen til svært ved at tage imod udenlandske stude- 4.000 studerende – næsten halvdelen in- eksportingeniør, men ministeriet stop- rende, der ikke har været med på uddan- ternationale – og det, at man studerer og pede det, da det viste sig at være ulov- nelsen fra starten. Grupperne er dannet, lever samme sted, gavner studiemiljøet. ligt. I stedet bliver de studerende tidligt og stolene er indtaget. i uddannelsen bedt om at planlægge de- Hjælp og julehygge res udlandsophold, og det betyder, at så Røde ører På Professionshøjskolen Metropol i Kø- godt som alle rejser ud. Problemet er tydeligt i en ny undersø- benhavn får internationale studerende de- Flere danske studerende i udlandet kan gelse fra Danske Elever og Studerendes res egen buddy, som hjælper dem til rette, være en del af løsningen. Desværre er det Kollegieråd i samarbejde med Styrelsen og sociale aktiviteter viser dem forskelli- en vej med mange bump, for processen for Universiteter og Internationalisering. ge sider af Danmark – fra folkekøkken til med at få udlandsstudier i stand er lang og Her fortæller internationale studerende i Frilandsmuseum og Folketing. Også Stu- træg, er erfaringen. Men der er enighed Danmark om forholdet til danske medstu- denterhus Aarhus, som drives af 10.000 om, at der kan gøres meget for at tage de derende i studiemiljøerne. Og selv om de studentermedlemmer, har øje på modta- internationale studerende i hånden i form internationale studerende ser fællesskabet gelsen af internationale studerende. Her af åbenhed, involvering og kommunika- med de danske studerende som en forud- arbejder danske og internationale stude- tion. Ligesom denne artikel naturligvis sætning for et vellykket studieforløb, så er rende sammen om at lave arrangemen- burde være skrevet på engelsk. Sorry!

Undersøgelsen “Den gode velkomst” kan ﬁndes på www.ui.dk. Den ﬂ eksible masteruddannelse i offentlig ledelse

Styrk dit personlige lederskab med en forskningsbaseret lederuddannelse

MPG er kendetegnet ved at være ﬂ eksibel, modulbaseret og kan gennemføres som en hel masteruddannelse på 2-6 år | Ansøgningsfrist 1. maj 2012 og 1. november 2012 Informationsmøde 28. marts 2012 | www.mpg-ﬂ ex.dk | [email protected] | telefon 3815 3633

Offentlige arbejdsgivere har mulighed for at få tilskud til betalingen for ledere, der tager et eller ﬂ ere moduler.

mpg er et samarbejde mellem copenhagen business school og københavns universitet

uddannelsen udbydes også af aalborg universitet. læs mere på www.mpg.aau.dk MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 10 SIDEN SIDST redigeret af Mogens Tanggaard · [email protected]

Syge eller pjæksyge? “UVÆRDIGT” Unge har ﬂest sygedage, skriver UGEBREVET A4, der har analyseret tal fra Danmarks Stati- AF KØBENHAVNS stik. Sammenligner man unge på 25-29 år med seniorer over 60 år, så har de unge 35 % mere UNIVERSITET sygefravær end de ældre. Det skal dog bemær- Københavns Universitet har kunstigt pu- kes, at det er de mest friske seniorer, der bliver stet semesterlængden op ved at indføre på arbejdsmarkedet – de mindre friske har truk- “tomme” uger midt i semestrene, hvor der ket sig tilbage. ikke afholdes undervisning, skriver Stu- Fagforeninger mener, at de unges høje syge- denterrådet ved KU i en pressemeddelel- fravær bl.a. skyldes stress, mens arbejdsgivere se. Bjarke Lindemann Jepsen, formand for forklarer det med pjæk som følge af en dårlig Studenterrådet, kalder det “uværdigt”, at fraværskultur fra undervisningssystemet. universitetet bevidst “snyder” med semesterlængderne. Tidlige- re er det kommet frem, at et taxameterløft ikke har resulteret i mere undervisning på bl.a. de humanistiske uddannelser.

“Tværfaglighed giver kun mening, hvis den POSITIV JOURNALISTIK VIRKER betyder, at et deﬁneret Læsere har tilbøjelighed til at holde fast i fx en avis og vende tilbage til den, hvis de problem løses bedre læser artikler, der indgyder håb og er positive og løsningsorienterede i deres tilgang til et emne, skriver Videnskab.dk. Det viser med anvendelsen af ﬂere en masterafhandling om positiv psykologi i nyhedsformidling, skrevet af Cathrine Gyl- densted, som selv på grund af negativitet i fags metoder, end hvis arbejdet brændte ud og mistede lysten til journalistik efter 11 år på bl.a. DR Nyheder, P1 og Søndagsmagasinet. man kun brugte ét”. Anne Knudsen, chefredaktør, i Weekendavisen

HUMANIORA OG SAMFUNDS- VIDENSKAB SIKRET I HORIZON 2020

Fordelingen af midlerne i verdens største offentligt ﬁnansierede forsk- ningsprogram, EU’s Horizon 2002, blev diskuteret på et møde i København den 21. februar. Her var der enighed om at sikre samfundsvidenskaberne og humaniora en fremtrædende position i programmet. Målet for det danske formandskab er at opnå enighed om indholdet i

Horizon 2002 senest i maj i år. Foto: Colourbox MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 11

NEDSKÆRINGER I STATEN RAMMER ÆLDRE DM’ERE

Det er især ældre magistre, der er blevet “Især de offentlige arbejdsgivere har et fyret i forbindelse med de aktuelle ned- stort ansvar, når det drejer sig om at vise, skæringer i staten. at der også er plads til de ældre på arbejds- I knap halvdelen af 46 registrerede af- markedet”, siger Peter Grods Hansen. skedigelser i ministerier og styrelser er Selvom ældre er lige så produktive som der således tale om magistre over 55 år. yngre, har flere undersøgelser fastslået, at Samme gruppe udgør blot en sjettedel af det er langt sværere for ældre at finde ar- samtlige statsansatte DM’ere. bejde igen efter en fyring. Den klare overrepræsentation af ældre Derfor mener DM, at arbejdsgiverne – i blandt de afskedigede er bekymrende, me- dette tilfælde staten – skal tage større an- ner formanden for de offentligt admini- svar for at hjælpe de ældre videre. strativt ansatte i DM, Peter Grods Han- “Arbejdsgiverne må være villige til at sen. give flere penge til blandt andet efterud- “Det ligner en systematisk forskelsbe- dannelse af de afskedigede ældre”, siger handling, hvilket naturligvis er ulovligt”, Lotte Espenhain Møller, forhandlingsle- siger han. der i DM. Samtidig sender fyringerne et ekstremt På mindst én arbejdsplads, der er ramt uheldigt signal i en tid, hvor politikerne af de aktuelle afskedigelser, overvejer DM vil have ældre til at blive længere på ar- at føre sager om brud på forskelsbehand-

Foto: Colourbox bejdsmarkedet, mener han. lingsloven. tb

Læs mere om nedskæringer i staten I DM Offentlig på siderne 42-49.

Snart bachelor? Hvor skal du hen?

På DTU kan du blive civilingeniør på 2 år, hvis du har en relevant naturvidenskabelig bachelorgrad i forvejen. Du kan vælge mellem 28 forskellige kandidatretninger, f.eks. Akvatisk Videnskab og Teknologi, Olie- og Gasteknologi eller Lyd og Akustisk Teknologi. Eller måske er Farma- teknologi eller Systembiologi mere dig? Du kan sagtens nå at læse mere om dine muligheder, før du beslutter dig. Der er først ansøgnings- frist d. 1. april. Læs mere om alle vores kandidatuddannelser på www.dtu.dk MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 12 INTERNATIONALISERING af Pernille Siegumfeldt · [email protected] · foto: Scanpix Erasmus for all – eller Et budget på 140 milliarder kroner skal give EU’s uddannelsesprogram en salt- vandsindsprøjtning. Men penge alene skaber ikke et ”Erasmus for All”, som det nye program kaldes. Regelforenkling og flere varer på hylden er også en del af pakken. Og så skal de studerende fra fx naturvidenskab gerne mere på banen.

Book packing frem for back packing. der for, at fl ere unge på de længerevarende havns Universitets internationale kontor Sådan har slagordet lydt i en årrække fra uddannelser søger om at blive udvekslet. John E. Andersen har skrantet en del. internationalt kontor på Københavns Uni- “Alene fra studieåret 08/09 til 09/10 op- “For mig som administrator vil det vir- versitet, hvor man ihærdigt har agiteret levede vi en stigning i antallet af danske kelig lette, hvis ansøgningsfristerne bliver for at få de studerende til at tage et seme- studerende, der tog på udlandsophold, på kortere, og hvis EU stiller mindre stram- ster eller to i udlandet med et Erasmus-le- ni procent. I dag er vi kun to procent fra me krav til, hvordan eksempelvis kontrak- gat i ryggen. at nå Bologna-målsætningen om, at 20 ter med uddannelsesinstitutioner i ud- Også fra politisk hold er der blevet talt procent af en årgang skal på et udlands- landet skal se ud. For de unge er der også og gjort en hel del for at få de unge til at ophold som en del af deres uddannelse”, nogle spændende nye varer på hylderne. droppe et, to eller tre sabbatår efter gym- forklarer Lia Leffl and, der er kontorchef Der er jo en grund til, at Danmark mod- nasiet og pakke rygsækken med bøger i i Styrelsen for Universiteter og Internati- tager langt fl ere udenlandske studerende, stedet. onalisering under Uddannelsesministeriet. end vi sender ud. Berlin og Paris er efter- EU’s Erasmus-program har kæmpet Styrelsen får i dag fl ere ansøgninger, end spurgte destinationer, og London ligeså, med en række børnesygdomme, siden det den kan give penge til, og det er der ifølge men i England har vi ikke så mange ud- blev etableret i 1987. Svingende kvalitet i kontorchefen fl ere forklaringer på. vekslingsmuligheder, og så tynder det lidt tilbuddene, et tungt, tungt bureaukrati og “Flere tager Erasmus-legater med på prak- ud i de spændende muligheder. Et ophold den deraf manglende prestige har fået de tikophold i udlandet, og det har betydet en i et af de engelsksprogede lande uden for unge til at tøve. Ikke mindst de studeren- stigning i ansøgningerne fra unge på pro- EU eller i et af BRIK-landene vil gøre vo- de på STEM-fagene, som de hedder i EU- fessionsbachelor- og erhvervsuddannelser- res kandidater køreklar til det globale ar- regi – science, technology, engineering og ne. Mange unge er også blevet ekstra op- bejdsmarked og tilføre det aldrende Eras- mathematics – har afholdt sig fra at be- mærksomme på at få punkter på deres cv, mus-program ny prestige”, vurderer John nytte mulighederne i noget imponerende der gør dem særligt attraktive i en periode, E. Andersen. omfang. hvor ungdomsarbejdsløsheden stiger. Og I dag kommer 2/3 af de udvekslingsstu- På 15 år er antallet af danske udveks- endelig er der måske en sammenhæng med, derende fra humaniora og samfundsviden- lingsstuderende på de videregående ud- at studerende på de videregående uddan- skab, og kun 1/3 fra naturvidenskab. dannelser kun steget til det dobbelte, fra nelser generelt er yngre, når de starter, og “Naturvidenskabsstuderende er tra- 3.384 i studieåret 1995/96 til 6.351 i stu- derfor ikke i så stort omfang er bundet af ditionelt svære at fl ytte, og det kan godt dieåret 2009/2010. Lidt under halvdelen af børn, hus og andre forpligtelser herhjem- undre, da de naturvidenskabelige love disse studerende rejser afsted med tilskud me”, forklarer Lia Leffl and. og metoder jo er ens på tværs af lande- fra Erasmus-programmet, men det tal hå- grænserne. Men det er lige så relevant ber EU-Kommissionen vil stige kraftigt, Nye varer for dem som for humanisterne at komme hvis det nye uddannelsesprogram “Eras- Med “Erasmus for All” bebuder EU- af sted og ikke tænke for nationalt. Om- mus for All” som ventes vedtaget inden Kommissionen en markant regelforenk- vendt er naturvidenskab et af de områder, 2014. ling. En anden nyskabelse er, at det frem- der tiltrækker rigtig mange udlændin- Og der er god grund til tro på, at et over bliver muligt at søge uden for Europa ge til Danmark, så danske studerende på Erasmus-program med næsten dobbelt så og få sit legat med sig. Begge dele kan fx Science og LIFE oplever i større grad mange milliarder at dele ud af vil få held være med til at give momentum til en mødet med det internationale i deres eget med sit forehavende. For også tiden arbej- ordning, som ifølge kontorchef på Køben- miljø. Det vil imidlertid aldrig kunne er-

”Et ophold i et af de engelsksprogede lande uden for EU eller i et af BRIK-landene vil gøre vores kandidater køreklar til det globale arbejdsmarked og tilføre det aldrende Erasmus-program ny prestige”.

John E Andersen, kontorchef, KU´s internationale kontor MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 13 bare for nogle?

ERASMUS FOR ALL

Kommissionens forslag er at bruge 140 milliarder danske kroner på det nye uddannelsesprogram. Det er næsten dobbelt så meget som hidtil. Forslaget skal understøtte den vækststrategi, som i EU går under navnet EU 2020. Beløbet skal dække perioden 2014-2020. Erasmus for All skal erstatte alle eksisterende programmer (fx Erasmus Mundus, Leonardo, Comenius, Aktive Unge og Tempus). Programmet vil som noget nyt åbne for muligheden for også at studere i lande uden for EU. En kraftig regelforenkling skal gøre udvekslingen af de studerende langt mere smidig og ubureaukratisk. Forslaget vil etablere en EU-garanteret låneordning til studerende på kandidatniveau. Behandling af forslaget begynder formentlig på rådsmødet i maj, mens Danmark endnu har EU-formandskabet. Det store spørgsmål er, om det bliver i en økonomisk barberet udgave.

Hun ønsker også, at EU afsætter penge til at højne det akademiske niveau på de uddannelser, hvor der er mange Erasmus- studerende. “Jeg har ikke selv været på udlandsophold, men jeg ved fra venner og fra gangene på universitetet, at det akademiske udbytte af den undervisning, danske studerende modtager i udlandet, ofte bliver af ringere kvalitet end den, de modtager herhjem- me. Den store forskel kan måske forklare, hvorfor vi nogle gange undlader at tage et udlandsophold. Hvis et udlandsophold både er dyrt og giver et for ringe akademisk udbytte, hvor er incitamentet så til at tage af sted?”, spørger Katrine K. Nielsen. John E. Andersen fra KU, der også er formand for Rektorkollegiets internationale udvalg, er også optaget af, at en øget kvalitet skal slå igennem i Erasmus-programmet. “Men jeg er meget forsigtig med at fælde dom over den uddannelse, man tilbyder andre steder. Hvis man i Frankrig og Tysk- land får besked på at sidde stille og lytte, statte de erfaringer, man opnår ved selv at penge alene gør det ikke automatisk til et så er det udtryk for en anden pædagogisk være afsted”, understreger Lia Leffl and fra “Erasmus for all”, advarer hun. læringsstil. Udenadslære er måske mindre Styrelsen for Universiteter og Internatio- “Godt nok kan studerende få deres SU pædagogisk attraktivt, men vi kan se, at de nalisering. med til udlandet, men det sker ofte med unge oftest får fuld meritoverførsel og ta- tilbagevirkende kraft og meget sent. Be- ger deres eksamener i udlandet, og det må Ringe akademisk udbytte handlingen kan vare helt op til et halvt år, borge for en vis kvalitet. Men selvfølgelig At der kommer fl ere penge i Erasmus- og det kan have stor betydning for især skal vi være kritiske, hvis vi virkelig mener, programmet, så man fremover kan tilgo- de økonomisk dårligst stillede studerende, at Erasmus skal være motoren under al ud- dese fl ere, glæder formanden for de stu- som har svært ved selv at lægge ud”, for- veksling på de videregående uddannelser”, derende i DM, Katrine K. Nielsen. Men klarer Katrine K. Nielsen. pointerer John E. Andersen. MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 14 NYE BØGER

RELIGION

Islamisk fi losofi “Som forsøg på syste- Baggrund, problemstillinger og moderne udformninger matisk at udlægge Ko- Safet Bektovic ranens lære og udforme Anis, 2012, 250 sider, 299 kr. Islamisk fi losofi er opstået som musli- en praksisorienteret teori mers forsøg på at forstå sandheden og er dermed en vigtig del af islams historie. I om denne lære udviklede denne bog redegør forskningslektor Sa- fet Bektovic for fi losofi ens betydning og muslimerne allerede i dens rolle inden for islamisk tænkning fra tiden efter Muhammeds død og frem 1700-tallet en særlig di- til i dag. Endvidere introduceres en sciplin, usul-al-fi qh”. række moderne muslimske fi losoffer.

HISTORIE LITTERATUR vores viden om læring. Den og nye farveillustrationer. De anden handler om, hvordan enkelte lektioner, lytteøvelser Hvad si’r de i Aarhus hos Mini-kanon. Korte tekster af man kan hjælpe de n svage elev, og den systematiske udtaletræ- teologerne? Blade af de 14 kanonforfattere børn og unge med indlærings- ning er indtalt på en cd, der teologrevyens historie Mette Bentzen og vanskeligheder eller neuropsy- følger med bogen. Poul Bredsdorff, Søren Jensen, Hanne Thygesen kologiske udviklingsforstyr- Henning Lehmann, Thorkild C. Systime, 2011, 111 sider, relser eller den hjerneskadede KOMMUNIKATION Lyby og Knud Ottosen 122,50 kr. person. Aarhus Universitetsforlag, 2011, Tekstantologi med korte ka- 338 sider, 299,95 kr. nontekster, kunstbilleder og SAMFUND Siden Teologisk Forening i sproglige arbejdsspørgsmål. Paradigmeskifte i et Aarhus blev dannet i 1939, har “Mini-kanon” er beregnet til individualiseret samfund man hvert år – med undtagelse danskundervisningen og be- af 1944 – afholdt et julemøde står af korte, repræsentative Søren B. Henriksen eller en julefest. Disse julefe- tekster af de 14 kanonforfatte- Forlaget Underskoven, 2012, ster skabte hurtigt deres egen re. Teksterne giver et kronolo- 273 sider, 318 kr. tradition med causeri, seme- gisk overblik over litteraturens Målet er: At få dig til at re- sterprolog og revy. Langt de udvikling i de forskellige litte- ﬂ ektere over det, du allerede ﬂ este af teologrevyernes tek- raturhistoriske perioder. ved. Et sociologisk paradig- ster er bevarede, og de leverer meskifte fra klassetænkning God kommunikation for baggrundsstoffet for “Hvad si’r PÆDAGOGIK til det individuelle samfund. selvstændige de i Aarhus hos teologerne”. Med fokus på samfundsudvik- lingen vurderes de fremsy- Majbritt Lund LEDELSE nede tanker, der skal gøre vo- Frydenlund, 2012, 124 sider, res virksomheder og samfund 199 kr. Idrætsledelse konkurrencedygtige. Der tages Bogen giver et hurtigt overblik Per Kaalund og udgangspunkt i individers og over, hvordan selvstændige kan Preben Kragelund (red.) virksomheders værdiskabelse i styrke deres kommunikation. DJØF Forlag, 2011, 272 sider, den nære fremtid. Majbritt Lund giver en række 450 kr. gode råd om de forskellige må- Idrætten bidrager med en spe- SPROG der at kommunikere på. Bogen ciel ledelsesmæssig know-how er systematisk opbygget med Aktivt dansk til dansk ledelse, og den ab- overskuelige kapitler, der læ- sorberer efter behov profes- Lise Bostrup rer selvstændige, hvordan de Mennesket i hjernen – En sionel ledelse fra det samfund, Alfabeta, 2012, 136 sider, fanger læseren, får mere ud af grundbog i neuropædagogik som den er dybt integreret i. 287,50 kr. hjemmesiden og nyhedsbre- Det gælder både selve sports- Kjeld Fredens “Aktivt dansk” af Lise Bostrup vet, fortæller gode historier i udøvelsen, og det gælder ud- Hans Reitzels Forlag, 2012, 424 er en lærebog i dansk for ud- – og til – pressen, skriver en vikling af det miljø, som den sider, 398 kr. lændinge, der gerne vil lære et fagbog og kan bruge de sociale udøves i. Her har 11 fremtræ- Bogen er en indføring i neuro- mundret og grammatisk kor- medier. dende personer bidraget med pædagogik, som i dag har to rekt dansk på kort tid. Denne deres ledelsesmæssige erfarin- sider. Den ene handler om, nye udgave har både lytte- ger til dette kaleidoskop af le- hvorledes viden om hjernen og øvelser og udtaleøvelser, 25 delse i dansk idræt. mentale processer kan berige grunddialoger med nye tekster

Flere bøger på side 41 MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 NYHEDER FRA WWW.DM.DK 15

Universiteters rolle er kritik og åbenhed

Sagen om musikprofessor Linda Ma- nister Morten Østergaard (R) til klart at DM’s formand påpeger, at Koldau-sa- ria Koldau fra Aarhus Universitet har sat tilkendegive, at regeringen er optaget af gen er et eksempel på, at man har indført gang i en meget vigtig debat om ytrings- at sikre den særlige rolle i samfundet, uni- en pyramidalsk og enstrenget ledelse på frihed på de danske universiteter, skrev versiteterne udfylder. universiteterne, som er blevet styrket sna- DM’s formand i Information den 27. fe- “Desværre er virkeligheden på uni- rere end svækket med den seneste revision bruar. versiteterne i dag kommet til at ligne af universitetsloven. Og det kan få alvor- “Universiteterne har til opgave at un- private virksomheder. De er underlagt lige konsekvenser. dersøge og udfordre den bestående orden konkurrence om bevillinger, taxame- “Danmark skal i fremtiden leve af at og være kritiske med henblik på at ﬁnde tre og studerende. Ledelserne prøver at producere viden på højeste niveau. Men ny viden og dybere sandhed. Det fordrer skabe et særligt “brand”, som offentlig for at universiteterne kan være hjem- højt til loftet. Det vil sige en større grad omtale af kritisable forhold kan skade. sted for uafhængig og kritisk tænkning af tolerance for ytringer blandt det viden- Forskerne, der paradoksalt nok skulle og viden, er det afgørende, at persona- skabelige personale på universiteterne end have den videste ytringsfrihed og for- let sikres frihed i arbejdet – en frihed, på andre arbejdspladser”. midlingspligt, bliver reelt begrænset af der rækker ud over tilfældige ledelsers Sådan skriver Ingrid Stage i Informa- samme udvidede loyalitetskrav som pri- kortsigtede dagsordener”, skriver Ingrid tion, hvor hun opfordrer uddannelsesmi- vatansatte”. Stage. frb “Universiteterne har til opgave at undersøge og udfordre den bestående orden og være kritiske med henblik på at ﬁnde ny viden og dybere sandhed. Det fordrer højt til loftet”.

Valgresultat

I oktober 2011 blev der udskrevet valg til Lærerstandens Brandforsikrings generalforsamling.

Der skulle i 3 valgområder vælges kandidater tilhørende hen- t Skoleinspektør Finn Jellingsø, Hillerød, medlemsgruppe 1. holdsvis folkeskoleområdet, medlemsgruppe 1, og undervis- t Lærer Merete Svalgaard Knuhtsen, Snekkersten, ningsområderne uden for folkeskolen og andre medlemmer uden medlemsgruppe 1. tilknytning til undervisningsområdet, medlemsgruppe 2. Valget er t Ledig plads, medlemsgruppe 2 gældende for en periode på 4 år fra den 1. maj 2012. For medlemsgruppe 2 har vi ikke modtaget nogen kandidat- Valgområde 1 og 2 Storkøbenhavn tilmeldinger, pladsen er derfor ledig. Det af bestyrelsen nedsatte Der skulle vælges 3 delegerede for medlemsgruppe 1 samt 3 valgudvalg vil bistå med at m nde en kandidat til den ledige delegerede for medlemsgruppe 2. Der blev ikke opstillet n ere plads jf. vedtægternes § 8a. Denne kandidat skal efterfølgende kandidater end der skulle vælges. Valgt ved fredsvalg blev: godkendes af generalforsamlingen.

t Lærer Jørgen Stampe, Hellerup, medlemsgruppe 1. t Formand Jan Trojaborg, København, medlemsgruppe 1. Venlig hilsen t Lærer Steen Jeppesen, Hvidovre, medlemsgruppe 1. t Områdeleder Bodil Stauning Jensen, Frederiksberg, Knud Erik Bang Jørn Anker-Svendsen medlemsgruppe 2. Formand Adm. direktør t Lektor Jørgen Sander Laursen, København, medlemsgruppe 2. t Cand.pæd. Torben Schmidt, Holte, medlemsgruppe 2.

Valgområde 3 Nordsjælland Der skulle vælges 2 delegerede for medlemsgruppe 1 samt 1 delegeret for medlemsgruppe 2. For medlemsgruppe 1 blev der ikke opstillet n ere kandidater, end der skulle vælges. Valgt ved LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S fredsvalg blev: Farvergade 17 1463 København K Tlf 3311 7755 www.lb.dk MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 16 FYRINGER PÅ UCC af Pernille Siegumfeldt · [email protected] · foto: Rie Neuchs

Ligesom 28 andre kolleger på UCC blev Margrethe Gade indkaldt til møde hos chefen en mandag morgen i december. To uger senere havde hun indgået en fratrædelsesaftale. Sorgen over at blive tvunget til at forlade en fantastisk arbejdsplads er hun ved at overvinde. Men selv for et overskudsmenneske er vreden over en sjusket og brutal proces svær at komme sig over. Den sorteste dag

Det var drømmejobbet, der faldt ned i landejendom i Øm ved Roskilde, som hun Det var drømmejobbet, der faldt ned i Margrethe Margrethe Gades turban, da hun i 2010 deler med sin mand. Faglitteraturen fylder Gades turban, da hun i 2010 blev tilbudt en stilling blev tilbudt en stilling som uddannelses- reolerne godt ud, og i kalenderen er der som uddannelseskonsulent i professionsinstitut- konsulent i professionsinstituttet KLEO allerede aftaler om gode freelanceopgaver tet KLEO under UCC i København. Mindre end to år under UCC i København. i de kommende måneder. Det fi rma, hun efter ændredes det til en ond drøm. I mange år havde hun arbejdet med le- har etableret sammen med et par tidligere delses- og organisationsudvikling, både kolleger, og som tilbyder coaching og in- ud efter min nærmeste kollega for ikke at som chef for KVU, forstander for et stort novationsrådgivning, har fået en loven- miste balancen. Det viste sig, at hun havde VUC og senest som uddannelsesleder på de start. Energien brænder igennem, og fået samme besked”, fortæller Margrethe Køge Handelsskole og Niels Brock. Fra Margrethe Gade ligner ikke på nogen må- Gade. sine mange år i det statslige og amtslige der en, der for nylig har været nede at bide Hendes hoved var ét stort kaos, og hun uddannelsesvæsen vidste hun, at KLEO i gulvtæppet. læste mailen igen og igen, selv om hun havde et godt ry, både som arbejdsplads og “Vrede, humor og et optimistisk livssyn godt vidste, hvad der skulle ske. som konsulenthus. kan være et godt brændstof”, konstaterer “Det var som at stå ved siden af sig selv. “I det job kunne jeg forfølge alt det hun tørt. Det var svært at tro på, at det var rigtigt. sjove og bruge hele summen af mine hid- “Jeg har ikke på noget tidspunkt haft Benægtelsen varede fl ere dage, dog uden at tidige erhvervserfaringer. Desuden var behov for at tage imod tilbuddet om psy- jeg på noget tidspunkt nærede et urealistisk arbejdsmiljøet præget af en kærlig kol- kologhjælp. Men jeg har fl ere gange øn- håb om, at de ville trække fyringen tilbage, legial kappestrid og et fantastisk videns- sket mig en coach og en boksebold med eller at der var sket en fejl”, bedyrer hun. delingsmiljø. Rent fagligt kom jeg hjem, et billede på af ham, der fyrede mig”, for- På dagen for hendes fyring var hun da jeg begyndte i KLEO, så det var også klarer hun. konstant mandsopdækket af sin tillidsre- min livsdrøm, der blev stoppet brat den præsentant og sikkerhedsrepræsentant og 5. december sidste år”, fortæller Margre- Tabte vejret kollegerne. DM’s faglige konsulent duk- the Gade. At hun også har haft mange svære dage og kede op på arbejdspladsen dagen efter, følt et tab og en stor sorg, lægger hun ikke og Margrethe Gade lod sig trøste af alle. Lidt mild voodoo skjul på. Den 5. december sidste år var på Hendes studerende blev sendt hjem. En Hun er 56 år, oprindeligt uddannet cand. alle måder den sorteste dag i hendes pro- eksamen, som hendes ligeledes fyrings- mag. i engelsk og historie. I 2005 tog hun fessionelle liv. varslede kollega havde ansvar for, måtte en systemisk lederuddannelse og beslutte- “Jeg må have haft en sjette sans. Nat- også udskydes. Meget uelegant håndteret de at rette fokus mere ten til man- af instituttet, mener hun. ensidigt mod lederud- dag havde jeg viklingsopgaver. Ved “Jeg har fl ere gange mange mærke- Beklikket på kompetencerne siden af sine forskelli- lige drømme, Det sidste halve år i KLEO havde ikke ge job har Margrethe ønsket mig en coach og jeg sov rig- været sjovt. Gade været medfor- tig dårligt. Vi Allerede i sommeren 2011 fi k medarbej- fatter på et par bøger og en boksebold med var alle blevet derne at vide, at tre professionsinstitutter om coaching. et billede på af ham, bedt om at sidde – KLEO, DIDAK og PAPS – skulle læg- At det kun er to ved vores com- ges sammen til ét. Rationalet var økonomi- måneder siden, hun der fyrede mig”. puter mandag ske besparelser på fi re millioner kroner, en blev fritstillet fra sin morgen klokken ordentlig sum at skulle indhente på ganske arbejdsplads gennem to år, er svært at tro, ni. Da mailen kom, og jeg blev bedt om kort tid, erkender Margrethe Gade. når man sidder i hendes store, lyse hjem- at møde hos min chef, tabte jeg simpelt- “Alligevel sætter jeg spørgsmålstegn mekontor på førstesalen af den nedlagte hen vejret. Jeg gik i chok, greb helt fysisk ved, om ikke sammenlægningsprocessen MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 17 i et arbejdsliv

“Der er blevet udvist en respektløshed over for os ansatte og over for den kærlighed, mange af os har til vores arbejde”.

kunne have bibragt meget mere energi og medarbejdere var til stede, for første gang En tæt opbakning fra såvel nuværende fremtidshåb til instituttets medarbejdere, besked om, at deres stillinger ville blive og gamle kolleger og venner og familie har hvis de fx havde været aktivt inddraget i at nedlagt. Det er på alle måder uetisk”, for- været uvurderlig for den tidligere KLEO- skabe det nye institut, også med økono- tæller Margrethe Gade. medarbejder. Hun har taget imod alle de misk ansvarlighed, lige fra starten. Måske Et andet kritikpunkt, hun hviler ved, er knus, hun har kunnet komme i nærheden havde det betydet færre afskedigelser, fl ere begrundelsen for hendes fyring. af, og hun har også givet sig selv lov og tid fratrædelser og mere nytænkning i pro- “Jeg og mine to andre kolleger, der også til at være både ked af det og rasende. cessen med at fi nde indtægtsgivende opga- blev varslet, fi k at vide, at vores kompeten- “Min fritstilling var vigtig. Det er ver”, mener Margrethe Gade. cer var dem, som bedst kunne undværes i urimeligt at bede folk om fortsat at ar- “Jeg er selv blevet afskediget fra et le- organisationen. Den historie tror jeg ikke bejde loyalt for en arbejdsplads, som derjob før i forbindelse med en fusion af på. Jeg har fået toptilbagemeldinger på mit alligevel ikke er deres længere. Jeg er tre VUC’er. Jeg har også selv været med arbejde, hvad enten jeg har undervist, vej- siden blevet tilbudt at undervise på in- til at afskedige ansatte, men jeg har aldrig ledt eller været projektleder. Jeg har lige stituttet på timelærervilkår, men jeg vil oplevet noget så brutalt som nedbrydnin- fået min lektorbedømmelse ind ad døren – ikke på så forringede betingelser”, siger gen af KLEO. Det er en af de mest vel- den kunne ikke være fl ottere. Og pludselig Margrethe Gade. fungerende arbejdspladser, jeg har kendt, bliver jeg beklikket på mine kompetencer. “Efterhånden er jeg ved at nå til et og tilmed indtægtsgivende, og på kun et UCC kunne sagtens have præsenteret os, punkt, hvor jeg også kan glæde mig over halvt år er den ene dygtige chef og medar- der blev varslet, for et rationelt og analytisk ikke at være tynget af langsommeligheden bejder efter den anden forsvundet. Der er funderet perspektiv i deres dispositioner. I og normerne i en stor organisation. Jeg blevet udvist en respektløshed over for os stedet åbner de for et kolossalt fantasirum, glæder mig også til at bygge noget nyt op ansatte og over for den kærlighed, mange som kan skade mit selvværd, hvis jeg ikke sammen med to andre selvstændige. Jeg er af os har til vores arbejde. Fx fi k en række passer på. Det er meget sjusket”, understre- ikke den ensomme rytter, og jeg ved nu, at mellemledere på et møde, hvor samtlige ger Margrethe Gade. jeg skal være en del af et fællesskab”. MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 18 SIDEN SIDST redigeret af Mogens Tanggaard · [email protected]

UDDANNELSE BETALER SIG – STADIG

Alle uddannelser betaler sig – også for den “knap så erhvervsrettede” humanist, fastslår Arbejder- bevægelsens Erhvervsråd. Den liberale tænketank CEPOS har ellers hævdet, at uddannelse ikke altid kan betale sig i Danmark på grund af den relativt ﬂade lønstruktur. Hver gang en person tager en uddannelse vokser samfundets velstand med 10 mio. kr. At give de unge en uddannelse er således en guldrandet investering, skriver AE-rådet.

“Generelt har der ud- RIGTIGT VALG viklet sig en begræns- FREM FOR HURTIG ningskultur på uni- GENNEMFØRELSE Beregninger af Dansk Erhverv viser, at den økonomiske gevinst ved at uddanne unge versiteterne. Begræns- på studieretninger, der giver højere løn og beskæftigelse, er 15 gange så høj som gevinsten ved at barbere et år af studieti- ning af pensum, af den. Politikere har ellers i årevis fokuseret på hurtigere studiegennemførelse. Dansk Erhverv opfordrer også unge til at tage et tid, af indsats, af studiejob, en praktikplads eller et studie- ophold i udlandet. evner som fx at kunne læse andre sprog end dansk og engelsk”. Jyllands ældste Jakob Egholm Feldt, lektor i historie, RUC, i Information stenbygning?

ÅRETS HISTORISKE BOG 2011 Foto: Colourbox

Barndoms- og skolehistoriker Ning de Coninck-Smith, professor MSO ved DPU, har fået prisen Årets Historiske Bog 2011 for bogen “Barndom og arkitektur – Rum til danske børn igennem 300 år”. “I syv velfortalte kapitler behandler hun Mysteriet om Jelling Kirke er gået ind i en ny fase, den arkitektur, der er blevet skabt specielt skriver tidsskriftet SKALK i en pressemeddelelse. til børn i det 20. århundrede”, skriver nomi- Kirkearkæolog Thomas Bertelsens teori om en neringskomitéen bl.a. i sin begrundelse. hidtil ukendt Jellingkirke synes at holde stik. Per- Coninck-Smith modtog også den ene af spektiverne af undersøgelsen har langtrækkende DM’s to forskningspriser i efteråret 2011. konsekvenser for, hvordan vi skal opfatte de al- lerførste stenkirker i Danmark. Og har den gamle stenkirke været kongens private stenkirke?

MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 20 TEMA: LØNTILSKUD af Liv Alfast Kretzschmer · [email protected] “Dejligt at få erfaring – dårligt at arbejde gratis”

De er sådan set ret glade for at komme i job med løntilskud – magistrene. For er man grøn på arbejdsmarkedet, er der god erfaring at hente, og lidt over halvdelen ender med at komme i job på samme arbejdsplads. Men selv om ordningen ofte virker, oplever mange, at de bare bliver brugt som billig arbejdskraft, der skal udfylde huller i den daglige drift.

Den bliver kaldt maskeret gratisar- almindelige vilkår samme sted, som de UNDERSØGELSEN bejde. Ordet urimelig bliver også brugt, var i job med løntilskud. 63 procent me- fordi man høvler af sin ret til dagpenge, ner, at løntilskuddet i høj grad bidrog til, Magisterbladet har lavet under- samtidig med at man hver dag står op og at de kom i job, og 24 procent vurderer, søgelsen i samarbejde med NOVA- går på arbejde. Løntilskudsordningen er at det i nogen grad bidrog til det efterføl- netværket. 4.700 er inviteret til udskældt og jævnligt til debat, og Magi- gende job. at deltage i undersøgelsen, og sterbladets nye undersøgelse giver da også Som en cand.mag. siger: “Erfaringerne 2.124 har svaret – det svarer til en ammunition til kritikken. Mange magistre og de nyudviklede kompetencer gjorde en svarprocent på 45. oplever brudte løfter om efterfølgende an- stor forskel i min jobsøgning, og efter at De adspurgte er dimitteret i sættelser, og arbejdsgiverne lever langt- jeg var blevet ansat i løntilskudsstillingen, perioden 2005-2012, og 540 – sva- fra altid op til reglerne om, at opgaverne begyndte jeg pludselig at komme til sam- rende til 38 procent – har været skal være nye. Samtidig kan magistre an- taler, når jeg sendte ansøgninger ud”. ansat i job med løntilskud. 14 sat med løntilskud føle sig klemt, fordi de En anden cand.mag. fik også en direk- procent på en privat arbejdsplads som ledige skal overholde en række krav te gevinst: “Løntilskud gav mig mulig- og 86 procent på en offentlig. om blandt andet jobsøgning. Men vurde- hed for at søge internt opslåede stillinger. Lidt flere kvinder end mænd har ringerne er langtfra kun negative, og for Dette var altafgørende for, at jeg senere været i løntilskudsjob – 35 pro- mange magistre er jobbet med løntilskud fik en stilling”. cent af mændene og 39 procent af en god oplevelse, som giver uvurderlig er- kvinderne. Cand.mag.er er oftere faring og arbejde efterfølgende. Svære rammer i job med løntilskud end andre Lidt over halvdelen af magistrene i un- Mange af magistrene er på forhånd posi- magistre. dersøgelsen – 54 procent – får et job på tivt stemt over for muligheden for at kom-

ERFARINGERNE TALTE jobsøgning. Derudover har det været frustrerende og ”Jeg oplevede, at de løntilskudsjob, jeg var i, ikke havde direkte umuligt at skrive kvaliﬁcerede ansøgninger mulighed for ansættelse, men lærte mig utrolig meget. samtidig med at varetage et krævende og kompetence- Uden dem havde jeg ikke fået det job, jeg har i dag”. udviklende løntilskudsjob”.

Cand.mag., 32 år Cand.it., 34 år

POSITIVT OG FRUSTRERENDE ALTAFGØRENDE “Det gav udelukkende en positiv personlig og karri- “Løntilskud gav mig mulighed for at søge internt opslå- eremæssig udvikling. Direkte afsæt for videre jobfor- ede stillinger. Dette var altafgørende for, at jeg senere ﬁk løb og udvikling af et kæmpe netværk. Eneste minus en stilling”. er, at det karakteriseres som løntilskud og derfor giver Cand.mag., 35 år negative konnotationer hos arbejdsgiver i min videre MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 21

Ja I høj grad Nej I nogen grad Ved ikke I ringe grad Fik du job samme sted, som I hvor høj grad vurderer du, at dit Slet ikke du var ansat i løntilskudsjob? løntilskudsjob har bidraget til, at du senere opnåede ansættelse? Andet me i job med løntilskud. 68 procent har af bedre”. “Det var ikke umiddelbart mit rigtig hårdt. Hårdt ikke at føle sig lige- selv ønsket en løntilskudsansættelse, og ønske, men det var et godt opslag, som jeg værdig med kollegerne, hårdt ikke at blive kun to procent er udelukkende kommet i så muligheder i og valgte dermed at se det “talt med” i afdelingen, fx på fødselsdags- løntilskud, fordi jobcentret krævede det. som en investering”. “Det var en måde at lister, hårdt samtidig at skulle bidrage på 80 procent ﬁ nder da også selv jobbet med komme ind i virksomheden på. Helst ville lige fod med alle andre til fx gavekassen, løntilskud, og nogle oplever ligefrem, at man nok have været fri, men det var let- morgenmadsordning osv. Det var anstren- det kan være svært at få lov. Som en for- tere at få en fod indenfor”. gende at blive konfronteret med sin sta- tæller: “Jeg fandt og søgte selv mit løntil- Men selv om hovedparten er glade for tus, hver gang man deltog i møder og blev skudsjob – og skulle selv presse på for at erfaringerne, som løntilskudsjobbet giver, præsenteret af andre”. få lov til det i forhold til anden aktør, som så er oplevelsen af rammerne en anden. Et andet gennemgående kritikpunkt er, ikke fandt jobbet interessant”. Som en cand.mag. beskriver: “Jeg ople- at man gerne vil give den hele armen på Der er forskellige beskrivelser af, hvor- vede min tid i løntilskud som meget dob- den nye arbejdsplads og har travlt med at for man som ledig gerne vil ansættes med beltsidet. På den ene side var det rigtig sætte sig ind i nye områder, men allige- løntilskud: “Dejligt at komme ud og få dejligt at få en hverdag med et interessant vel også er nødt til at søge job og lægge en erfaring”. “Det var godt at have noget at indhold, gode kolleger, faglige udfordrin- indsats i det. Som en siger i undersøgel- stå op til hver dag”. “Eget ønske i mangel ger osv. Men på den anden side var det sen: “Det var megahårdt at skulle varetage

NYE MULIGHEDER VEJEN TIL ARBEJDE ”Jobbet med løntilskud gjorde det muligt for en lille “Jeg kan ikke sige meget ondt om løntilskudsordnin- virksomhed at investere i mig som nyuddannet talent. gen, fordi den på alle måder var vejen til arbejdsmarke- Uden løntilskuddet ville det ikke kunne lade sig gøre”. det for mig og i øvrigt mange af mine tidligere med-

Cand.mag., 34 år studerende. Der er selvfølgelig det med lønnen, men det er jo en meget lille investering, når det ender med UDNYTTET I ordinært arbejde og ordinær løn efter bare 3 måneder”.

“Det var en god oplevelse – fordi jeg var overbevist om, at Cand.mag., 35 år det ville føre til et job, indtil chefen skiftede mening i 11. time. Kan nu se, at jeg blev udnyttet, og er i tvivl om, om MANGLENDE RAMMER løntilskudsordningen giver de ønskede jobmuligheder”. “Jeg har været i løntilskud i to omgange, og jeg oplever

Cand.comm., 27 år det som et stort problem, at der ikke er formelle krav MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 22 TEMA: LØNTILSKUD fortsat

både job og jobsøgning – kravene til job- søgning og det at stå til rådighed ændres ikke med et løntilskudsjob og var i sidste ende ved at køre mig helt ned. Men stedet var fantastisk”. En anden beskriver samme dilemma: “Det var hårdt både at være af sted 30 timer om ugen OG skulle søge job. Derfor blev det mest til de to ugent- lige pligtansøgninger og ikke så meget til uopfordrede ansøgninger eller dyrkning af mit netværk”.

Ja Bryder reglerne Men også arbejdsgiverne får kritik i un- Nej dersøgelsen. Reglerne siger, at medarbejdere ansat med løntilskud skal løse opgaver, der ellers ikke bliver løst, og an- sættelserne skal medføre en nettoudvidel- Har du været i løntilskudsansættelse?

Er du eller har du været ledig inden for de sidste fem år? Var det dit eget ønske at komme i job med løntilskud? 50 % 47 % 80 % 70 % 68 % 40 % 60 % 33 % 50 % 30 % 40 % 20 % 30 % 26 % 20 % 10 % 10 % 10 % 10 % 2 % 4 % 0 % 0 % Nej Ja, jeg har væ- Ja, jeg er ledig Jeg har været Det var ude- Det var både Det var mit Andet ret ledig siden nu, men har væ- ledig, men er lukkende jobcentrets eget ønske afsluttende ek- ret i job efter nu i beskæfti- jobcentrets krav og mit samen afsluttende ek- gelse krav eget ønske samen

til arbejdsgiveren. Det har begge gange sat mig i en si- UDNYTTET II tuation, hvor jeg har arbejdet meget mere end 37 timer “For mig virker det som ren udnyttelse. Ja, vi får noget om ugen for at bevise mit værd og øge mine chancer erfaring m.m., men vi arbejder for vores dagpenge, og for en fast stilling. Dette ekstra arbejde lå både om der er ingen tvivl om, at arbejdet tager opmærksomhed aftenen og i weekenderne. Jeg har ligeledes oplevet, fra søgning af et job med rigtig løn. Jeg synes, at der er at kravene til mig hele tiden blev ændret, så jeg lige en uheldig tendens til, at det at ansætte i løntilskud bli- skulle yde lidt mere, hvis jeg ville i betragtning til at ver en krykke for den offentlige sektor, læs kommuner- kunne søge penge og ansættelse. Alligevel har ingen af ne! Enkelte kommuner, ingen nævnt ingen glemt, ville mine arbejdsgivere gjort noget for at skaffe penge til ikke kunne levere service af den standard, som borgerne en regulær ansættelse”. forventer, hvis ikke det var for løntilskudsansatte”.

Cand.scient., 30 år Cand.mag., 31 år MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 23

se af antallet af ansatte på arbejdspladsen. 35 % Men det er mere reglen end undtagelsen, 33 % Ifølge loven skal at magistre i løntilskud sættes til at løse 30 % en løntilskudsstil- eksisterende opgaver, og i nogle tilfælde ling altid være en er det endda så tydeligt, at et vikariat for 25 % 25 % nyoprettet stilling en fastansat varetages af en i løntilskud. med funktioner, En fjerdedel af magistrene, der har været i 20 % som ikke blev va- løntilskud, angiver da også, at de overve- 16 % retaget på arbejds- jende laver eksisterende opgaver. Som en 15 % 15 % pladsen tidligere. I beskriver det: “Jeg har været i løntilskud 11 % hvor høj grad op- to gange (en gang offentligt og en gang 10 % levede du, at dine privat) og oplever begge gange, at der bli- opgaver i stillin- ver ansat folk i løntilskud som erstatning 5 % gen var nyudvik- for folk på almindelige vilkår”. lede funktioner? En anden oplever helt konkret, at hun 0 % Udelukkende Overvejende En blanding Hovedsagelig Udelukkende er billig arbejdskraft, der skal løse eksi- nye opgaver nye opgaver af nye og ek- eksisterende eksisterende sterende opgaver: “Jeg overtog stillingen sisterende opgaver opgaver opgaver fra en fastansat, der tog på barsel, og følte mig snydt over ikke at få løn i en stilling, hvor den, som tidligere varetog stillingen, fik fast løn”. Og som flere beskriver, så er det ty- Foden indenfor derfor stillet over for valget at ansæt- deligt, at de i løntilskuddet udfører helt Halvdelen af alle i løntilskud er ansat 3-6 te mig på almindelige vilkår eller at lade nødvendige opgaver: “Jeg var glad for at måneder, og hver femte er ansat lige om- mig gå. Jeg blev ansat på almindelige vil- få tilbudt tre måneders projektansættelse kring et år. En hel del forlader jobbet før kår i en tidsbegrænset stilling, der efter efter mit løntilskudsjob, men efterfølgen- tid til fordel for et job på almindelige vil- at være forlænget et par gange blev til en de var der kun mulighed for at blive ansat kår – enten midlertidigt eller fast. Som en ordinær fastansættelse, som jeg er i i dag”. i nogle få timer om ugen over en periode af mange beskriver det i undersøgelsen: Mange oplever med andre ord, at når de på 4 måneder. Herefter gik jeg igen ledig, “Jeg nåede at være i løntilskud i tre uger, først har fået foden indenfor og har vist, indtil jeg atter kom i løntilskudsjob sam- da jeg fik ordinært job”. hvad de kan bidrage med, så er ansættel- me sted. Det burde jo egentlig ikke kunne Nogle oplever også, at deres løntil- sen hjemme. lade sig gøre. For der er jo en reel stilling. skudsjob bliver lavet om til et ordinært Men heller ikke dette billede er enty- Men den bliver jo konstant varetaget af en job samme sted før løntilskuddets udløb. digt, for der er også arbejdsgivere, der ny medarbejder i løntilskudsjob”. Enten fordi der opstår et hul, som skal lokker med faste ansættelser på almindeli- Hvorfor arbejdsgiverne vælger at lukke udfyldes, eller – som denne magister op- ge vilkår til gengæld for en periode i løn- huller med folk i løntilskud, er helt oplagt, levede – at arbejdsgiveren kunne presses: tilskud. Men når løntilskuddet udløber, mener denne magister: “Jeg arbejdede som “Løntilskudsstillingen skulle have løbet er løfterne pludselig glemt. Som en cand. AC-fuldmægtig og fyldte en hel eksisteren- seks måneder med mulighed for forlæn- mag. oplevede det: “De lokkede mig med, de stilling for en, som var på barsel. Der- gelse til et år, men efter et par måneder at jeg måske kunne få et vikariat på sigt, med sparede bedriften en masse penge”. fik jeg andre jobtilbud, og min chef blev hvis jeg bare ville være på løntilskud i et

POSITIVT UDNYTTET III “Var meget glad for mit løntilskudsjob, som gav mig “Brug og smid ud-kulturen inden for løntilskud er meget mulighed for at få nogle erfaringer inden for det om- brugt i kulturverdenen, hvor jeg var i løntilskud, og man råde, som jeg fagligt brændte for – kultur og integration føler sig udnyttet, samtidig med at man suger til sig i hå- – men hvor min erfaring var begrænset. Jobbet var også bet om, at det kan føre en stilling med sig et andet sted”. medvirkende til, at jeg ﬁk mit næste job, en 1-årig pro- Cand.mag., 30 år jektansættelse også inden for integrationsområdet (...) Og begge job var medvirkende til, at jeg ﬁk mit nuvæ- UDNYTTET IV rende job, som er en fast stilling på ordinære vilkår. Så “Ofte blev jeg en ad hoc-medarbejder, som tog sig af mine erfaringer med løntilskud er meget positive!”. de forefaldende opgaver, som fx systematisering af

Cand.mag., 36 år arkiv og indkøb i IKEA”.

Cand.mag., 28 år MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 24 TEMA: LØNTILSKUD fortsat

I hvor høj grad vurderer du, at din løntilskudsansættelse Oplevede du, at dine arbejdsopgaver forudsatte en akademisk uddan- bidrog til at udvikle dine faglige kompetencer som akademiker nelse? Svar på en skala fra 1-5, hvor 1 udelukkende er opgaver, der og i relation til dit felt? forudsætter en akademisk uddannelse, og 5 udelukkende er opgaver uden behov for akademisk uddannelse.

50 % 35 % 35 %

43 % 30 % 40 % 38 % 27 % 25 %

30 % 20 % 19 %

15 % 20 % 14 %

14 % 10 % 10 % 5 % 4 % 5 % 1 % 0 % 0 % I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Andet 1 2 3 4 5

helt år. Jeg havde heldigvis kun sagt ja til det endte ikke med det”. FLERE OG FLERE PÅ LØNTILSKUD 3 måneder, hvorefter jeg ﬁk et andet løn- En del af magistrene i undersøgelsen net vikariat på en anden arbejdsplads efter har været i to eller tre job med løntilskud, Antallet af offentlige ansættelser 2 måneder. Og godt var det, at jeg ﬁk et og oplevelserne er ofte meget forskellige med løntilskud. Ledige a-kasse- ordentlig andet job, for bedriften fyrede fra ansættelse til ansættelse, hvilket tyder medlemmer og kontanthjælps- 50 medarbejdere den samme uge, jeg stop- på, at kvaliteten og effekten af løntilskud- modtagere tilsammen. pede – så jeg ville aldrig have fået en ordet i høj grad afhænger af, hvordan ar- dentlig løn og stilling der”. bejdsgiveren får tilrettelagt forløbet. 2007: 12.815 personer En cand.pæd. beskriver en lignende Som en uddyber i undersøgelsen: “Det 2008: 12.746 personer oplevelse: “Jeg har overordnet set været første sted overtog jeg arbejdsopgaver fra 2009: 19.531 personer tilfreds med løntilskuddet. Dog mistede tidligere ansatte i løntilskud. Det samme 2010: 32.413 personer jeg meget for arbejdspladsen, da jeg ikke gjorde sig gældende efter min ansættelse 2011: 38.581 personer blev kaldt til samtale på en stilling, som – at en anden overtog mine arbejdsfunk- jeg havde kompetencer til. Først havde jeg tioner. I anden løntilskudsstilling var alle Kilde: Jobindsats.dk fået at vide, at jeg skulle til samtale, men mine arbejdsopgaver nyoprettet og fulgte

UDNYTTET V daglige drift og fx er stedfortræder for afsnitsleder og “Det gav noget på cv’et, hvilket resulterede i mit øvrige akademikere”.

nuværende arbejde. Men jeg blev groft udnyttet af den Ph.d., 32 år offentlige arbejdsplads til brug for almindelige drifts- opgaver. Efterfølgende blev min stilling genopslået til IKKE NYOPRETTET JOB løntilskud igen”. “Jeg har været i løntilskud to gange (en gang offentligt

Cand.mag., 32 år og en gang privat) og oplever begge gange, at der bliver ansat folk i løntilskud som erstatning for folk på DAGLIG DRIFT almindelige vilkår. Det er dybt frustrerende at være “Det er dejligt at få ansvar, men besynderligt, at man en tvungen del af som arbejdsledig”.

kan ansætte en akademiker i løntilskud til dagpenge Cand.mag., 29 år i stedet for at ansætte en vikar, når man indgår i den MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 25

fuldstændig bogen. Her har jeg også væ- de arbejdsområde”. Eller som en anden PRIVAT ELLER OFFENTLIG ret med til at sætte mit eget præg på min oplevede: “Jobbet var et almindeligt job, ansættelse”. hvor de bare brugte løntilskuddet de før- En anden har også oplevet, at løntil- ste tre måneder til at begrænse udgifter- Kun få i Magisterbladets skudsstillinger langtfra er en ensartet ople- ne. Det var hele tiden meningen, at jobbet undersøgelse – 14 procent – har velse: “Jeg har været ansat med løntilskud skulle være et “almindeligt” job”. været ansat med løntilskud i en to gange. Første gang følte jeg ikke, at min Men selv om mange er ivrige efter at privat virksomhed, og derfor er indsats blev værdsat, eller at der var tid til komme i løntilskud, oplever især nogle af det svært at sige noget generelt at give mig feedback på det arbejde, jeg ud- de unge dimittender, at de ikke har haft om forskellen mellem offentligt førte. Anden gang var en bedre oplevelse. en reel mulighed for selv at få fodfæste på og privat løntilskud. Men ten- Jeg følte virkelig, at jeg bidrog med noget arbejdsmarkedet, før de kommer i løntil- densen i de private løntilskud værdifuldt, men ærgrede mig stadig over, at skudsjob, og at de sagtens havde kunnet er, at ansættelserne er kortere, jeg ikke fik en normal løn og optjente dag- klare sig uden. Er man under 30 år, har flere finder almindeligt job pengeret under ansættelsen”. man nemlig ret og pligt til at blive aktive- bagefter, og flere får job samme ret senest efter tre måneders ledighed. En sted bagefter – 73 procent mod Søgte almindeligt job beskriver, hvordan hun selv var ret tæt på 51 procent i løntilskud i det Fire ud af fem finder som sagt selv deres at få et job gennem en kontakt, men at det offentlige. Til gengæld er der løntilskudsjob. Resten bliver enten kon- blev spoleret af løntilskudsjobbet: “Det en tendens til, at indholdet i de taktet af virksomheden, eller anden aktør var et tiltag, som på daværende tidspunkt private løntilskud ikke i lige så finder jobbet til dem. Nogle få oplever på ingen måde føltes nødvendigt for mig høj grad er akademisk. at søge en stilling på almindelige vilkår, – jeg oplevede det nærmest som sygelig- hvorefter de bliver ansat i nogle måneder gørende – og på mange punkter satte det med løntilskud for at blive “lært op”. Som flere processer i stå, snarere end at det åb- en siger: “Min kommende arbejdsgiver nede for nye muligheder. Som 28-årig har Læs også lederen: ansatte mig i løntilskud med henblik på at man efter tre måneder ikke et problem, “Offentligt gratisarbejde” give mig erfaring inden for mit kommen- man har bare ikke et job”. på side 3. Nyt fra NOVA Krisen kradser, især for nyuddannede. Dimittendledigheden nærmer sig med foruroligende hastighed de 30 procent, tusindvis af unge akademikere er uden arbejde, og regeringens bedste bud er, at vi skal konkurrere med ufaglærte og handelsuddannede om 40 ledige stillinger i Netto. NOVA er Dansk Magisterforenings netværk for nyuddannede, og i foråret 2012 sætter vi fokus på forholdene for nyuddannede akademikere med kampagnen “Viden skaber værdi”. Klik ind på vores hjemmeside www.dm.dk/nova, og læs mere om kampagnen, eller deltag i en af vores kommende aktiviteter:

EN GUIDE TIL DAGPENGELAND Du kan komme tæt på aktiveringssystemets absurde sider, når Lau Aaen bag bloggen “Dagpengeland” gæster NOVA-netværket. På to møder i marts vil han fortælle om sine erfaringer med ubrugelige jobtræningskurser, og hvad akademikere kan gøre, hvis aktiveringstilbud spiller fallit. Laus beretninger om aktiveringsﬁrmaet Integro blev sidste år landskendte, og vi kan love både underholdning og tankevæk- kende diskussioner. NOVA-netværket inviterer herefter til debat om, hvad der i stedet kunne være gode og relevante aktiveringstilbud for dimittender. Kom og giv din holdning til kende! Du kan også få personlig feedback på ansøgning og cv fra en af DM’s karrierekonsulenter. Tid og sted 22. marts kl. 17-20, København 27. marts kl. 17-20, Aarhus

KOMPETENCELØFT ELLER SLAVEHANDEL? KONFERENCE OM OFFENTLIGE LØNTILSKUDSJOB Vær med til at diskutere og udvikle DM’s og resten af samfundets indsats på dimittendområdet. Kom og hør NOVA fremlægge resultaterne af undersøgelsen om effekten af aktivering og løntilskud for nyuddannede medlemmer af DM. Mød DM-formand Ingrid Stage, deltag i debatten med beskæftigelsesordførerne fra Venstre, Socialdemokraterne og Enhedslisten, og vær med i debatten om vores fremtidige engagement i løntilskudsproblematikken. Konferencen afsluttes med middag og fest, hvor der er mulighed for at netværke med andre unge akademikere og dele erfaringer. Tid og sted 28. april kl. 13-18, Arbejdermuseet i København MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 26 SYGEFRAVÆR af Martin Ejlertsen · [email protected]

Kommunalt ansatte akademikere dobbelt så syge som privatansatte

Kommunerne har deres ansatte akademikere dobbelt så meget i sygesengen, som private virksomheder har. Forskellen er tankevækken- de, lyder det fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Kommunerne arbejder hårdt med at få Han mener, at hvis man skal begrænse budgetterne til at holde. Men kommuner- antallet af sygedage, er det afgørende at ne har også langt større problemer med holde fokus på at fastholde den sygemeld- sygdom end de andre sektorer på arbejds- te på arbejdspladsen og skabe god dialog ”Der er stort strate- markedet. Det drejer sig om landets højt- mellem chefen og den sygemeldte. gisk fokus på at ned- uddannede lønmodtagere. For kommunalt “Det kan fx ske ved at tilpasse arbejds- ansatte akademikere er næsten dobbelt så opgaverne eller nedsætte arbejdstiden, så bringe sygefraværet i syge som privatansatte akademikere. Det den sygemeldte får mulighed for at holde viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, kontakten til arbejdspladsen under et syg- kommunerne, og det som Magisterbladet har fået. domsforløb”, siger Jens Erik Zebis. Mens privatansatte akademikere i 2010 i har medført et fald gennemsnit var syge cirka 4 dage om året, Hårdere kurs i sygefraværet det var kommunalt ansatte akademikere syge I Kommunernes Landsforening (KL) har over 7 dage om året. I Arbejdsmarkeds- man ikke et konkret bud på, hvorfor syge- seneste par år”. styrelsen under Beskæftigelsesministeriet fraværet blandt kommunalt ansatte akade- Katrine Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent, KL er man forundret over den store forskel på mikere er højere end blandt privatansatte sygefraværet på kommunalt og privatan- akademikere. Men en forklaring kan være, satte akademikere. at sygefraværet er højere blandt kvinder “Det er tankevækkende, at der er så stor end mænd, uden man egentlig ved hvor- et fald i sygefraværet det seneste par år”, forskel i sygefraværet for samme faggrup- for, forklarer arbejdsmiljøkonsulent i KL siger Katrine Jakobsen. pe, afhængig af om de er ansat i en kom- Katrine Jakobsen. Hun siger, at det er svært at få et deci- mune, i staten eller i en privat virksom- “Vi har med “Aftale om trivsel og sund- deret overblik over sygefravær, for man hed. Og endnu mere tankevækkende er hed” sat fokus på, at kommunerne skal må ikke spørge medarbejdere om, hvor- det, at selvom man tager højde for fx køn nedbringe sygefraværet blandt andet ved for de er syge. Men kommunerne arbejder og alder, kan tallene stadig ikke forklares”, hjælp af sygefraværssamtaler. Der er stort blandt andet med lederudvikling og fokus siger kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrel- strategisk fokus på at nedbringe sygefra- på det langvarige sygefravær. Her skaber sen Jens Erik Zebis. været i kommunerne, og det har medført man ordninger, hvor medarbejderne kan komme delvist tilbage på arbejdet. Andre steder har man lagt en hårdere kurs og fyret. SYGEFRAVÆRSDAGE I 2010 FOR PERSONER MED LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE “Nogle steder har man lavet afklaring på langtidssygdom og fyret folk, når der Kommuner Stat Privat sektor ikke har været nogen udsigt til, at de kun- Kvinder 8,12 6,83 5,51 ne komme tilbage i arbejde igen. Der har Mænd 5,22 4,21 3,21 man tidligere nok været mere tilbøjelige I alt 7,03 5,49 4,07 til at fastholde gode medarbejdere, end man har mulighed for i dag”, siger Katri- Kilde: Danmarks Statistik ne Jakobsen. MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 27

Akademisk arbejde giver højt sygefravær i kommuner

Det er ikke kun lønmodtagere med lange sygedage i henholdsvis kommuner og den mens de privatansatte med samme slags videregående uddannelser, som oftere er private sektor for akademikere, er forskel- arbejde kun var syge i 5,24 dage. Også in- syge i kommunerne end i private virk- len endnu større, når man kigger på arbej- den for naturvidenskab, informations- og somheder. Det er også selve arbejdets ka- de med akademisk indhold. kommunikationsteknologi er der gen- rakter, den er gal med. Kigger Mens privatansatte med arbejde inden nemsnitligt minimum 2 syge dage mere man på arbejde med akademisk for jura, samfundsvidenskab og kultur i årligt blandt kommunalt ansatte akademi- indhold, er sygefraværet nemlig den private sektor havde 4,08 sygedage i kere end blandt privatansatte. Og inden også langt højere i kommunerne end i den 2010, så havde kommunalt ansatte inden for sundhedsområdet er sygefraværet mere private sektor. Danmarks Statistik opgør for samme område 9,19 sygedage. Blandt end dobbelt så stort i kommunerne i for- nemlig sygefravær på baggrund af uddan- ansatte med arbejde, “der forudsætter vi- hold til den private sektor. nelse, men også på baggrund af arbejds- den på højeste niveau”, var de kommu- I Danmarks Statistik understreger man, funktion. Mens førstnævnte viste 7 og 4 nalt ansatte syge hele 11,69 dage i 2010, at fravær på grund af arbejdsfunktion – her med fokus på arbejde af akademisk karakter – oftest vil være varetaget af SYGEFRAVÆR INDEN FOR AKADEMISK ARBEJDSFUNKTION netop akademikere. Modsat vil fravær på baggrund af uddannelse ikke kunne vise, Kommuner Stat Privat sektor hvilken slags arbejde den enkelte person Arbejde inden for jura, samfundsvidenskab, kultur 9,19 6,29 4,08 varetager. En akademiker ansat i en kom- Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau 11,69 6,13 5,24 mune kan således godt varetage ufaglært Information og kommunikation 7,37 8,04 5,38 arbejde, uden det fremgår af statistikken. Naturvidenskab og ingeniørvirksomhed 6,23 5,88 4,1 Inden for begge måder at opgøre syge- Arbejde inden for sundhedsområdet 10,16 7,45 5,4 fraværet på er fraværet dog cirka dobbelt så stort i kommunerne som i den private Kilde: Danmarks Statistik sektor.

Styrk din karriere Master i Tag en master Projektledelse på RUC og Proces- forbedring

Master i www.ruc.dk/CBITmaster Oplevelses- ledelse Master i Professionel Kommunikation MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 28 FORSKNINGSFINANSIERING tekst og foto af Mathias Irminger Sonne · [email protected] Das Google-Institut Ved det traditionsrige Humboldt-universitet i Berlin er der åbnet et institut for internet og samfund. Sponsoren bag projektet er ingen ringere end den amerikanske internetgigant Google. Instituttets ledelse hævder at have fuld forskningsfrihed.

“Selvfølgelig er der en interesse bag – man får jo ikke ﬂere millioner euro foræret bare sådan”. Ingolf Pernice, professor og leder af Institut für Internet und Gesellschaft under Humboldt-universitetets juridiske fakultet.

Det ny Institut für Internet und Gesellschaft – eller i folkemunde Goggle- instituttet – residerer i Humboldt-universitetets juridiske fakultet. MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 29

Uanset om du har en hverdag fuld af e- smule teknologi har på under en gene- internet og samfund i bred forstand”, mails, om du bruger din smartphone som ration ændret vores sociale omgangsfor- siger professor Ingolf Pernice, leder af bykort, eller om du sammenligner priser mer, vores politiske processer og vores of- det spritny Institut für Internet und på nettet, før du handler, så tager du mere fentlighedsbegreber radikalt, og hverken Gesellschaft under Humboldt-universi- eller mindre bevidst del i den voldsomme mediebilledet, forskningslandskabet eller tetets juridiske fakultet. revolution, som internettet har udløst. En markedet for varer og serviceydelser kom- “Det er selvsagt et meget dynamisk mer nogensinde til at se ud, som det gjor- – og meget vigtigt – forskningsfelt”, side før internettets sejrsmarch. ger han og kigger med stolthed rundt “I virkeligheden kunne man undre sig i det lyse lokale, hvor et dusin forskere over, hvorfor ikke alle universiteter dri- med bl.a. en humanistisk, sociologisk, ver et tværfagligt institut, der analyserer informatik- og jurabaggrund for de ﬂe- de markante ændringer i forholdet mellem stes vedkommende skal bedrive forsk-

INSTITUT FÜR INTERNET UND GESELLSCHAFT

Institut für Internet und Gesell- schaft er et samarbejde mellem Humboldt-Universität zu Berlin, Berlins Universität der Künste, Wissenschaftszentrum Berlin für Sozialforschung og Hans-Bredow-Institut für Medienfor schung fra Hamborg. Instituttets første tre leveår er allerede sikret af internetkoncernen Google. Læs mere om “Humboldt- Insitut für Internet und Gesell- schaft” på www.hiig.de MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 30 FORSKNINGSFINANSIERING fortsat

Fra en workshop om juridiske reguleringer af internettet på globalt plan opstod denne plakat.

verden. Det er ikke nødvendigvist slemt, mener Sune Auken, lektor ved Køben- havns Universitet og ivrig universitetspo- litisk debattør. “Fagligheden kan absolut vinde ved ekstern fi nansiering, og selvføl- gelig kan der skabes konstruktioner, hvor forskningsfriheden faktisk sikres”. Alligevel bør man værne godt om universiteternes rolle som uafhængig videns- skaber, mener han og påpeger to hoved- problemer ved privat sponseret forskning: “For det første er inddragelsen af eksterne midler ofte et succeskriterium, som op- træder i universiteternes fordringer til forskerne. De skal samle så og så mange ning på deltid ved siden af forskningen på ternet og samfund. Det har sin grund i eksterne kroner ind per år. Det medfø- deres respektive fag. den verdensberømte “German Angst”, rer, at forskerne allerede i defi nitionen af der i internettets tidsalder har vist sig som deres projekter bliver nødt til at skære de Tagselvbord en frygt for ukontrolleret indsamling af faglige aktiviteter til, så de er lækre eller i Instituttets fokus vil især ligge på alle de og omgang med personfølsomme data. I hvert fald spiselige for den eksterne part- følgevirkninger, som internettets udvik- Tyskland har især Google stået for skud ner. For det andet er forskerne ved ekstern ling har på lovgivningen, samt på den po- med programmer som Google Street View, fi nansiering heller ikke uafhængige i selve litiske regulering af internettet på globalt men også Facebooks programmer til auto- forskningsprocessen, men tenderer til at plan ud fra en socialvidenskabelig vinkel, matisk ansigtsgenkendelse har oplevet en tage hensyn til sponsorernes interesser”. fortæller Ingolf Pernice. Her står databe- proteststorm af helt andre dimensioner, For Humboldt-instituttets vedkommen- skyttelse, ophavsrettigheder og tilgænge- end vi kender dem i Danmark. de ser problemet umiddelbart ud til at være lighed centralt. En anden tilgangsvinkel “Der er en meget stor sensibilitet i for- tacklet med den skarpe opdeling mellem vil med udgangspunkt i hele samfundet hold til datasikkerhed i Tyskland”, fastslår forskning og fi nansiering. Mere tvivlsomt undersøge det ændrede mediebillede og Ingolf Pernice og henviser til, at det har en er det, om instituttet mod slutningen af brugen af nettet, samt hvordan det har sammenhæng med tyskernes smertelige er- den treårige bevilling ikke alligevel vil vise ændret offentlighedsbegreber og politiske faringer med totalitarisme fra Det 3. Rige velvilje i forskningsresultaterne i forhold processer. Og endelig skal der forskes i til Østtysklands hemmelige politi, Stasi. til sponsorens kommercielle interesser. Det teknisk innovation og markedsforhold. Dette faktum gør ikke Google mindre tror Ingolf Pernice ikke: “Hvis vi må lukke Det lyder som et sandt tagselvbord for interesseret i at forstå det tyske marked, og slukke efter den treårige opstartsfase, netinteresserede forskere i alle afskygnin- indrømmer professoren. som Google har fi nan- ger. Det er det på sin vis også, for indtil vi- “Fra Googles side tror jeg dog ikke, sieret, så er det, en- dere er hele herligheden betalt af Google. I motivationen for sponsoratet ligger så ten fordi vi ikke er en opstartsfase på tre år er instituttet blevet meget i bruger- og markedsanalyser som slået igennem eller tildelt 34 millioner kroner, men både fra in- i imagepleje”, siger han. “Selvfølgelig er er overfl ødige. I stituttets og Googles side har man fl ittigt der en interesse bag – man får jo ikke så fald skal vi nok formidlet, at forskning og fi nansiering fore- fl ere millioner euro foræret bare sådan. fi nde på noget an- går adskilt. Internetkoncernen vil således Vi har i Tyskland de seneste årtier nok det at lave”. hverken få indfl ydelse på brugen af startbe- haft en noget snæversynet opfattelse af, villingen eller direkte adgang til forsknings- at alle former for forskning med et defi - processerne. “Selv forskningsevalueringen neret perspektiv partout er af det onde. er sikret mod indgreb fra sponsoren”, for- Men så længe vi har en konstruktion, der sikrer Ingolf Pernice og demonstrerer med sikrer uafhængig forskning, kan man jo et himmelvendt blik en smule ærgrelse over, også vende den om og sige, at vi udnytter at instituttet i folkemunde allerede er døbt Google”, lyder det fra juraprofessoren. “das Google-Institut”. Resultater og overlevelse German Angst og imagepleje Med pressede budget- I Tyskland er sponseret forskning og forsk- ter og konstant dyrere og Juraprofessor Ingolf Pernice tvivler ikke på, at ningsstiftelser endnu mere udbredt end i mere dynamisk forskning forskningsfriheden kan opretholdes, selvom spon- Danmark. Alligevel har et forskningsspon- går sponsorudviklingen soren bag Institut für Internet und Gesellschaft unægtelig har interesser i forskningsresultaterne. sorat sjældent vakt så meget opsigt som samme vej i hele den in- Googles engagement ved institut for internationale universitets- DU HAR VALGT EN LANG UDDANNELSE. NU SKAL DU IKKE NØJES MED EN HVILKEN SOM HELST A-KASSE. ma-kasse.dk

Vi kender vejen til dit drømmejob

Vi ved, at vores medlemmer har helt unikke kompetencer, og at du bliver drivkraften på fremtidens arbejdsmarked. Og så sikrer vi dig selvfølgelig økonomisk, hvis du bliver ledig.

Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet gratis. Har du været medlem i ét år, når du dimitterer, slipper du for karensmåneden og tjener dermed 13.997 kr.

Send en sms med teksten MA til 1277 så ringer vi til dig. (Det koster normal takst).

Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem

Scan og bliv ringet op af MA MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 32 MAGISTER MED PROFIL af Pernille Siegumfeldt [email protected]. Nye toner fra brygger Jacobsens gamle palæ Den prominente platform, som Flemming Besenbacher for nylig indtog som ny formand for Carlsbergfondets direktion, har han tænkt sig at udnytte. Nanoteknologi- professoren fra Aarhus varsler en skærpet prioritering, når godt 200 forskningsmillioner skal uddeles årligt. Og så vil han blande sig i den forskningspolitiske debat, både om flerårige universitetsbudgetter, om et rektor- kollegium, der savner selvjustits, og om forskere, der ikke i tilstrækkelig grad føler et samfundsansvar.

Den, der lever skjult, lever godt “Det er fx utroligt vigtigt, at vi som Under det mantra har skiftende for- forskere ytrer os om den stigende bureau- mænd forvaltet Carlsbergfondets formue kratisering af dansk forskning og af de og desuden løst de opgaver for virksomhe- danske universiteter. Det er også vigtigt, den Carlsberg, som har været en stor del at vi arbejder for at sikre flerårige budget- af forpligtelsen, lige siden Carlsbergfon- ter til universiteterne”, pointerer Carls- det blev stiftet af bryggeriets grundlæg- bergfondets nye formand. ger, J.C. Jacobsen, i 1876. Fremover bliver det lidt anderledes. Manglende selvjustits hos Noget af det første, Flemming Besen- rektorkollegiet bacher har gjort som nyudnævnt formand, Flemming Besenbacher er netop rykket er at gå i gang med at etablere en ny visuel ind i de ubeskriveligt smukke lokaler, som identitet og en brugervenlig hjemmeside, Carlsbergfondet og Videnskabernes Sel- som skal åbne fondet mod omverdenen skab deler midt i København. Overalt i og formidle historier om projekter og om palæet hænger der kunst i verdensklasse, unge forskere, som har haft betydning for fx en detaljeret glasmosaik på seks x fire både naturvidenskabelig, samfundsviden- meter af Erik A. Frandsen og P.S. Krøyer- skabelig og humanistisk forskning. maleriet, en opstilling af ældre, sortklædte Han har også planer om på anden vis herrer, der pryder en hel væg og gengiver at åbne fondet for et bredere publikum, et møde i Videnskabernes Selskab i slut- kun 5,7 millioner indbyggere er det jo men det er ikke kun på de ydre linjer, at ningen af det 19. århundrede. direkte ufornuftigt fx at udbyde lægeud- Flemming Besenbacher vil modernisere Her, fra det smagfulde hjørnekontor på dannelser fire steder eller at have fx fysik- butikken Carlsberg. Også på indholdssi- H.C. Andersens Boulevard, kan univer- og tyskuddannelser på alle universiteter, den skærper han tonen. siteternes ledelser godt forvente at blive når man ikke har den tilstrækkelige fag- Den 59-årige professor i nanoviden- konstruktivt udfordret, understreger Aar- lige kompetence og kritiske masse. Man skab varsler en ændret kurs, både når det hus-professoren. bondefanger de studerende ved at påstå, gælder fordelingen af forskningsmillio- “Rektorkollegiet er en konstrueret in- at den faglige kvalitet er i top hele vejen nerne, men også når det gælder fondets stitution, som ikke altid agerer optimalt. rundt. Rektorerne har åbenbart ikke selv- placering i den offentlige debat. Den Der er for ringe tillid rektorerne imel- justits til at lave en samfundsnyttig ar- prominente platform, som han trådte lem, og de konkurrerer alt for meget med bejdsfordeling, der er desværre heller ikke ind på ved årsskiftet, har han tænkt sig hinanden i stedet for at fokusere på sam- et akkrediteringsråd, der tør sige nej, og at bruge aktivt. arbejde og arbejdsdeling. I et land med ofte ser man også folkevalgte politikere MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 33

BLÅ BOG

Navn: Flemming Besenbacher. Alder: 59. Job: Siden årsskiftet formand for Carlsbergfondets direktion, del- tidsprofessor ved Aarhus Universitet. Uddannelse: Cand.scient. og dr.scient. i fysik fra Aarhus Universitet. Professor i nanovidenskab samme sted. Stiftede i 2002 Interdiscipli- nært Nanoscience Center (iNANO) ved Aarhus Universitet, har ledet centret frem til udgangen af januar 2012. Privat: Bor i Hasle ved Aarhus med sin kone, Bente Besenbacher. Har to voksne børn. Tilbringer sin fritid i sommerhuset på Mols. Cykler, løber og læser, helst fagbøger. Kendetegn: En slider. En ildsjæl, der bider sig fast. Omsorgsfuld.

Befolkningsfremskrivninger viser, at vi er mange fagligt udfordrende karrieremu- er på vej mod 10 milliarder mennesker på ligheder”, siger Aarhus-professoren. kloden i 2050. Energiforsyning, klimatiske Carlsbergfondet er stadig en af Dan- ændringer, affordable health care, fødeva- marks største private pengetanke til reforsyning og -sikkerhed er udfordrin- forskningsfinansiering. Selv om både fx ger, som kun kan løses ved investeringer VELUX-, Lundbeck-, og Novo Nordisk- i forskning og uddannelse. Forskerne må, fondene sidder på større beløb end de 200 ved valg af forskningsemner, medvirke til millioner, som Carlsbergfondet uddeler at løse de globale problemer, og det kræver årligt, så oplever Flemming Besenbacher, ofte en interdisciplinær tilgang, som om- at der følger et særligt ansvar med at være fatter både humaniora, samfundsvidenskab knyttet til det hæderkronede stykke dan- og naturvidenskab”, siger Besenbacher. markshistorie, som bryggeriet er. “Carlsberg-historien er stærkt inspire- En inspirerende historie rende. Bryggeren afleverede sit livsværk i Hvor Carlsbergfondet tidligere primært et gavebrev til samfundet og videnskaben i har tilgodeset etablerede forskere, vil den 1875 og skabte desuden starten på verdens ny formand målrette en større del af be- i dag fjerdestørste bryggeri med en stærk villingerne mod vækstlaget. international platform. Carlsbergs histo- “Vi vil fx gerne finansiere flere post- rie fortæller os, at Science og Business er doc-stillinger og uløseligt bundet sam- rejselegater til ny- men, og mit håb er, at uddannede ph.d.er, “Det er fx utroligt videnskaben i de kom- så de unge kan mende år i langt hø- komme ud af vej- vigtigt, at vi som jere grad kan medvirke ledernes laborato- forskere ytrer os til også at skabe vækst rier og tage ophold og nye forretnings- med egne penge på om den stigende platforme i Carlsberg”, Harvard, Berkeley, bureaukratisering forklarer Flemming Oxford og Cam- Besenbacher. bridge”, siger Flem- af dansk forskning Han kunne ikke sige ming Besenbacher. og af de danske nej til posten som be- blande sig i, hvilke uddannelser der skal Han er ikke ban- styrelsesformand. udbydes, og hvilke forskningscentre der ge for at hjælpe en universiteter.” “Det er en ære at skal etableres på landets universiteter”, hel masse ph.d.er sidde her, men også mener Flemming Besenbacher. til postdoc-stillinger, som ellers ofte be- en kæmpe udfordring. Og jeg går til op- Ligesom sin forgænger vil Carlsberg- tegnes som “dead-end”-stillinger. Til gen- gaven med den største ydmyghed. Må- fondets nye formand gerne slå til lyd for at gæld vil han gerne pille ved postdoc’ernes ske var det også meget passende at give styrke forståelsen for begrebet “Scientific illusion om, at de alle skal ende som pro- stafetten videre i det nanovidenskabelige Social Responsibility”. fessorer på danske universiteter. center, iNANO, på Aarhus Universitet, “Forskere skal i stigende grad tage et an- “Rigtig mange af de dygtige postdoc’er som jeg selv har bygget op fra bunden svar for samfundets udvikling. Verden er burde på et langt tidligere tidspunkt i de- og ledet i 10 år. Jeg er stadig vejleder i dag konfronteret med en række kæmpe res karriere søge job eller samarbejde med for 10 ph.d.er i Aarhus og agter at for- globale udfordringer, der er langt større erhvervslivet. Der er rigtig mange spæn- sætte som professor på deltid”, forklarer end den økonomiske krise, alle taler om. dende job i private virksomheder, og der Flemming Besenbacher. MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 34 FAGLIGT FOKUS (5:11): FORENINGEN AF UNIVERSITETSUDDANNEDE AUDIOLOGOPÆDER Et fælles fagligt åndehul Audiologopæderne hjælper mennesker med sprog- eller talevanskeligheder fra vugge til grav. Behovet for både synlighed og faglig anerkendelse er taget til med krisen.

FUA at følge og påvirke udviklingen med hensyn til løn- og ansættelses- Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder (FUA) blev forhold for universitetsuddannede audiologopæder stiftet i 1991. FUA er en faglig interesseorganisation for studerende at udvikle og styrke samarbejdet mellem de audiologopædiske og færdiguddannede logopæder, tekniske/pædagogiske audiologer uddannelsesinstitutioner på Københavns og Syddansk Universitet og audiologopæder. De bliver uddannet på Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Der er omkring 500 af slagsen i Danmark. FUA har en bestyrelse på 10 ulønnede medlemmer og en repræsen- FUA har i øjeblikket omkring 300 medlemmer, men ambitioner om tant i CPLOL (Comité Permanent de Liaison des Orthophonistes/ at få alle med. Fire deﬁnerede mål udgør rygraden i foreningens Logopèdes de l’Union Européenne). CPLOL er en europæisk organisa- arbejde: tion, der arbejder med faget logopædi. at være et fagligt forum for universitetsuddannede audio- logopæder Foreningen holder til på hjemmesiden www.fua.dk og udgiver des- at arbejde for at proﬁlere og skærpe identiteten omkring vores uden et fagligt tidsskrift, Logos, tre gange årligt. uddannelse og de færdige kandidater MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 af Pernille Siegumfeldt · [email protected] · foto: Jesper Kristensen 35

I 11 artikler i Magisterbladet store univers, der beskæftigel- faglighed og beskæftigelse. temaer, der kan tages op på nr. 1-11/2012 præsenterer vi en sesmæssigt udgøres af DM’s Hvis du er medlem af en fag- kurser, fyraftensmøder m.v., så række faglige selskaber og for- mange medlemmer. lig forening, som du gerne ser vil vi meget gerne høre fra dig. eninger, der alle har deres ud- Artikelserien er et led i præsenteret, eller hvis du har Skriv en mail til faglighed@ spring eller virke inden for det DM’s fokus på medlemmernes forslag og idéer til emner og dm.dk.

Sprog- eller talevanskeligheder kan cialiseringer og en videnskabeligt funderet DM OG AUDIOLOGOPÆDERNE forfølge et menneske og være så invali- uddannelse på området var påkrævet. derende, at det kan være vanskeligt at få tilværelsen til at fungere. Det er ikke kun Vigtigt med akademisk profil Det formelle samarbejde mellem DM og børn, der kæmper med stammen, en for- I 1982 startede første hold af audiologo- FUA er ganske nyt. En aftale blev under- sinket sprogudvikling, dårlig hørelse el- pædstuderende på Københavns Universi- skrevet af DM’s formand, Ingrid Stage, ler andet, som kan kræve en specialists tet. 20 år senere oprettedes uddannelser i og FUA’s formand, Jytte Isaksen, i august indgriben. Også voksne mennesker, der audiologi og logopædi på Syddansk Uni- 2011. bliver ramt af en blodprop, en hjerneblød- versitet i Odense. DM er med til at finansiere en studen- ning eller særlige kræftformer, har brug I dag arbejder i omegnen af 500 univer- termedarbejder, som skal hjælpe med at for professionel udredning og behandling. sitetsuddannede audiologopæder inden for stable foreningens første større konfe- Udviklingshæmmede kan hjælpes til et området, de fleste med base i regioner og rence på benene. Konferencen finder sted lettere liv med alternative kommunikati- kommuner, og enkelte i private virksom- den 28. september i år og markerer samti- onsmidler, ældre skal lære at leve med fx heder. dig foreningens 20-års-jubilæum. Planen høretab, og unge med læsevanskeligheder 300 af dem har fundet sammen i det fagli- er, at samarbejde skal udbygges på flere diagnosticeres og stimuleres til læring, fx ge fællesskab FUA, Foreningen af Univer- fronter, ikke mindst når det gælder audio- med særlige it-hjælpemidler. Mange men- sitetsuddannede Audiologopæder, som har logopædernes faglighed. nesker, der arbejder inden for fx undervis- eksisteret siden 1991. Formanden har igen- ning, kæmper også med slitage på stem- nem de sidste tre år heddet Jytte Isaksen. men og skal have metoder til at bruge den “Vi er en meget lille faggruppe og ar- mere hensigtsmæssigt. bejder ofte som ene specialister på vores Arbejdsfeltet for audiologopæder er område, der hvor vi er ansat. Foreningen “Traditionelt har vi været den type af blevet mere og mere videnstungt og er vores fælles faglige åndehul, hvor vi specialister, som får et skrivebord i klæ- vidt forgrenet og har udviklet sig holder hinanden opdateret om ny viden, deskabet, arbejder diskret i baggrunden i et hastigt tempo igennem de og hvor vi diskuterer metoder og tilgan- et par timer og så smutter igen. Vi er ty- sidste 20-30 år. Så hastigt, at ge til faget med videnskabelige briller på”, pisk den lille faggruppe blandt de store – det i starten af 80’erne forklarer hun. sundhedspersonale, lærere og pædagoger stod klart, at spe- 37-årige Jytte Isaksen sidder selv i øje- – ligesom vores fagområde nok ikke har blikket på SDU og arbejder på sin ph.d. den største bevågenhed i folks bevidsthed. inden for sit speciale, afasi. Hun undervi- På grund af den manglende synlighed har ser også i faget og har tidligere arbejdet det måske været for let for nogle at skære med voksne hjerneskadede. i budgetterne til fx specialundervisning, Som formand for FUA arbejder hun for diagnosticering, udredning og behand- at styrke audiologopædernes faglige såvel ling. Samarbejdet med DM vil forhå- som akademiske profil. bentligt være med til at give os en større “Vi er hverken pædagoger eller lærere. gennemslagskraft og gøre offentligheden “Traditionelt Vi bibringer faget ny viden og nye meto- opmærksomhed på kvaliteten i vores ar- der til behandling. Alene inden for fx it- bejde”, forklarer Jytte Isaksen. har vi været den hjælpemidler og viden om hjerneskader FUA udgiver et fagligt tidsskrift tre sker der hele tiden en udvikling, og lige- gange om året. Til september planlægger type af specia- som inden for andre nye fag er der brug foreningen en kæmpe fejring af sit 20-års- for at bygge forskningen op”, forklarer jubilæum. Det sker med en konference, lister, som får Jytte Isaksen. som DM er medarrangør af. “Selv om ressourcerne er knappe deret skrivebord i Mere gennemslagskraft ude, vil vi udbrede kendskabet til de Bestyrelsesmedlemmerne i FUA arbejder forskningsprojekter, som det trods alt lyk- klædeskabet, til daglig som konsulenter i specialskoler, kes at få i gang rundtomkring. Center for arbejder diskret i specialbørnehaver, blandt voksne på hø- Specialundervisning i Roskilde er en af reområdet, med stammen, løbsk tale og de institutioner, som har været utroligt i baggrunden et på Center for Læseforskning. Ambitionen dygtig til at finde finansiering og timer til er både at blive en mere synlig faggruppe forskning i praksis. Det er både opmun- par timer og så og ikke mindst opnå bred faglig anerken- trende og inspirerende og vil blive et af delse. Den ambition er blevet skærpet med punkterne på konferencen”, siger Jytte smutter igen”. krisen. Isaksen. MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 36 DEBAT

Sidste frist for debatindlæg til nr. 6 er mandag den 12. marts kl. 10. Debatindlæg sendes til [email protected]. Indlæg må maksimalt være på 3.000 tegn inklusive mellemrum. Er et debatindlæg for langt, vil det blive forkortet af redaktionen. Længere indlæg i form af kommentarer eller kronikker bringes efter aftale med redaktøren.

sker at holde befolkningen uoplyst om. Medmindre dannelsen er MODOPLYSENDE OPLYSNING så effektiv, at selv Aarhus Universitet er uoplyst om den linjeopdelte dannelses modoplysende formål? Ros til Aarhus Universitet for at afholde en festival for det 17. århundredes oplysningstid (Magisterbladets artikel “Historisk Allan Tarp festival hitter” i nr. 4/2012), som gav os både industri og demokrati. Og som dermed er grundlaget for nutidens velfærdssam- fund. FAKTOR 4, FILOSOFI OG Festivalen omfatter også modoplysningen med hovedvægt på FAKTUELLE FEJL den engelske filosof Burke. Men desværre uden at nævne den tyske modoplysning, som stadig holder Europa fanget i enevældens dannelsessystem, som nu truer Europa med finansiel nedsmelt- Magisterbladet er skrevet for medlemmer af en fagforening for ning. højtuddannede, hvilket i sig selv burde sikre artikler af en vis Oplysningstiden viste, at erstattes tro med viden, kan formyn- kvalitet. Det har desværre vist sig ikke altid at være tilfældet. deri erstattes med demokrati. To demokratier blev grundlagt, I kølvandet på samt i forlængelse af Faktor 4 (Magisterbladet et i Nordamerika, som stadig har deres første republik, og et i nr. 4/2012) skriver journalist Martin Ejlertsen i artiklen “Filo- Frankrig, som nu har deres femte – og gentagne gange søgt væl- soffer er nysgerrige mennesker”, at HTDA’s nye formand, Inger tet af de tyske naboer. Staahl Jensen, er henholdsvis “filosof, cand.mag. i filosofi og hi- Første forsøg mislykkedes, og for at få Napoleon ud af Berlin storie – samt “cand.mag. i historie og filosofi”, (Blå Bog). Ikke måtte den tyske enevælde efterligne den franske succes med at blot har læsning af ovennævnte artikel efterladt mig forvirret, mobilisere befolkningen. Og hjælpen kunne ikke være nærme- men også lettere irriteret – for jeg læser med henblik på at blive re, for Hegel havde netop geninstalleret en metafysik-formyn- oplyst og ikke ført bag lyset, og slet ikke af min fagforening. der, Ånden, som udtrykker sig i naturen og gennem romantik- Dels kaster oplysningerne om Inger Staahl Jensens uddannel- kens skønne kunst, som dog kun er “for de udvalgte få, som vor sesniveau ikke tilstrækkeligt lys over, hvorvidt der er tale om ho- gave forstå osv”. ifølge Oehlenschläger. Og som blev grundlaget vedfag, grunduddannelse, sidefag eller blot suppleringsfag i filo- for Humboldts dannelsesskole med sine tre formål: Befolkningen sofi. Hvor mange ECTS-point er der i realiteten tale om, kunne skal holdes uoplyst, så den ikke forlanger demokrati. I stedet skal man spørge for at blive mere afklaret, især når uddannelsen er romantik indpode nationalfølelse, så befolkningen ser sig som et opnået på RUC, der har studieordninger, der adskiller sig fra folk, der kan bekæmpe andre folk. Endelig skal eliten frasorteres dem på KU, SDU og AU. og dannes til en ny vidensadel til embeder i den institutionstun- Dels kan der med rette sættes spørgsmålstegn ved, om en ar- ge stats centraladministration. tikel, der omhandler Inger Staahl Jensen og hendes tiltræden Humboldts embedsuddannelsessystem bredte sig til resten af som ny formand for HTDA, kan bære/udfylde titlen: “Filosof- Europa: syv års almen skolepligt med læsning, skrivning, reg- fer er nysgerrige mennesker”. Nok er filosoffer nysgerrige men- ning, religion og historie. Og videregående uddannelse til em- nesker, men nysgerrige mennesker – alene – gør ikke filosoffer. bede i det private eller offentlige. Og naturligvis linjeopdelt, så Der skal mere til, fx en vis logisk stringens, en vedvarende søgen man hurtigst muligt kan søge embedet. efter sandheden, hvilket indebærer en evig sætten på spil. Og når I skærende kontrast til de institutionslette nordamerikanske alt kommer til alt, så omhandler ovennævnte artikel ikke filosof- republikker, hvis blokopdelte skolesystem afdækker og udvik- fer og deres eventuelle nysgerrighed generelt, men kun specifikt. ler de unges individuelle talenter med daglige lektier i selvvalgte Hvis man skal være lidt large i begrebsgymnastikken og ikke halvårsblokke, først i high school og senere på college, som fører hænge sig i, hvordan begrebet filosof applikeres. til toårige praktiske diplomer og fireårige teoretiske bachelor- Værst synes dog, at Martin Ejlertsen i artiklen nærmest sætter grader, og som hurtigt kan udbygges med yderligere blokke i til- sandhedskravene – ikke i, men ud af spil, når han postulerer: “I fælde af jobskifte. DM’s sektor HTDA har der ikke været nogen formand og besty- Forskel på blokopdelte og linjeopdelte skoler er den enkeltes relse i snart to år”. Mig bekendt, hvilket da også er fremgået af talent. I de første udvikler talentet sig gennem klasse- og ske- DM’s hjemmeside, har HTDA haft en formand siden udgangen mafrihed, i den anden visner talentet gennem klasse- og skema- af september 2011, altså flere måneder før Inger Staahl Jensen til- tvang. trådte formandsposten sidst i januar 2012 – og en formand væl- Så Europas redning er at omstille enevældens linjeopdelte ges ikke uden bestyrelse. modoplysning til republikkens blokopdelte oplysning, også på universitetsniveau. Et faktum, Aarhus Universitet naturligvis øn- Af Anette Samsø, cand.mag. i filosofi MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 DEBAT 37

SVAR der besættes af den ene jobhungrende ledige efter den anden. Kære Anette Samsø Mange nyuddannede arbejdsløse er villige til at arbejde for en Redaktionen og undertegnede gør sig den allerstørste umage madpakke bare for at få lov til at få erfaringer fra en rigtig ar- med at leve op til det kvalitetsniveau, medlemmer af DM må for- bejdsplads – i håb om at blive ansat på ordinære vilkår bagefter. vente af deres fagblad: grundighed, troværdighed, saglighed, fag- Det kan man ikke bebrejde dem. Derfor søger de selv løntil- lighed og væsentlighed. skudsstillinger, og mange er heldigvis både så dygtige og heldige, Du har med den helt store lup fundet et par … lad os kalde at de bliver fastansat bagefter. Andre er desværre ikke lige så hel- dem mindre unøjagtigheder. Men forbryder vi os væsentligt mod dige, og de kan så stille op til endnu en usikker og ofte dårligt ovenstående kriterier ved at bytte om på fagene “ﬁlosoﬁ” og “hi- lønnet løntilskudsperiode. storie” i Inger Staahl Jensens titel? Gør et eventuelt manglende Selvfølgelig vil alle gøre hvad som helst for at få et arbejde, og komma i en sætning os også utroværdige? selvfølgelig vil alle hellere fra start af have en vellønnet stilling Hvad angår formandsposten i HTDA, fandt vi det mindre væ- på ordinære vilkår. Derfor arbejder vi politisk for, at den nuvæ- sentligt at nævne, at der siden september sidste år i korte perio- rende løntilskudsordning erstattes af ordinære job og sekundært der har været to formænd, som begge blev valgt efter nogle in- af indslusningsordninger, hvor man får løn ligesom øvrige ansat- terne trakasserier i sektorbestyrelsen. Faktum er, at sektoren har te og optjener dagpengeret. været formandsløs i en lang periode. Det er gammel lærdom, at hvis de lediges forhold forrin- Resten af indholdet i dit indlæg må du tage med Inger Staahl ges, bliver forholdene også forringet for dem, der er i arbejde. Jensen. Det er næppe af interesse for en større offentlighed. Derfor kan ingen være ligeglade med, hvilke forhold og rettigheder ledige har. Vi, der er i arbejde, skal støtte vores le- Mogens Tanggaard, redaktør dige akademikerkolleger ved at opfordre vores arbejdsgivere til at ansætte folk på ordinære vilkår frem for at oprette løn- tilskudsstillinger. Og politisk skal DM fortsætte med at sætte PRIVAT UDNYTTELSE AF gang i aktiviteter, der kan åbne politikernes øjne for misbrug VILLIGHED TIL ARBEJDE af desperate ledige. Lovgivningen må ganske simpelt ændres, så misbruget af de lediges villighed til at arbejde kan blive stoppet. DM har fokus på løntilskudsordningen – med rette. Vi kan ikke acceptere, at ordinære job bliver omdannet til stillinger, Camilla Gregersen, medlem af DM’s hovedbestyrelse for DM Privat Efteruddannelse SYDDANSK UNIVERSITET Vi udfordrer din viden

Efteruddannelse på universitetet udfordrer din praksis, så du opdager nye vinkler på det, som du måske opfattede som selvfølgeligheder. Læs mere på ➜ www.sdu.dk/efteruddannelse Kontakt INFORMATIONSMØDE Syddansk Universitets Efteruddannelse, Campusvej 55, 5230 Odense M, Odense ➜ Tirsdag d. 20. marts kl. 16-18.30 ➜ tlf. 65 50 10 54 [email protected] på Syddansk Universitet

FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 38 VINK OM VIN (5:11) af Frederik Dehlholm, vinkender og –skribent · tegninger: Bob Katzenelson

Alkoholprocenten i vinen

Alkoholprocenten i vin har på op til 16,5 %, dvs. at nogle større sukkerindhold, hvil- vine fortsætter stadig på været langsomt stigende gen- rødvine kommer op i hedvins- ket potentielt kan give vinen baggrund af forskning, bed- nem de sidste godt 30 år. I klassen – også afgiftsmæssigt. en højere alkoholprocent. re materiel og vinbønder- 1970’erne var ca. 12 % det al- Alkoholafgiften for almindelig UÑ Vi får mere og mere vin fra nes stadig stigende uddan- mindelige for rødvine og lidt vin er efter to afgiftsstignin- nye oversøiske og varmere nelsesniveau. De ﬂeste unge mindre for hvidvine. En ame- ger 8,57 kr. pr. ﬂaske, men når vinområder som fx Austra- vinproducenter har i dag en rikansk undersøgelse viste, at alkoholprocenten kommer over lien, Californien, Chile, og treårig vinuniversitetsud- af de 129.000 testede vine på 15, er den på 10,67 kr. deres popularitet presser de dannelse. De ønsker at pro- verdensplan var den gennem- Forklaringer på de stigende traditionelle vinområder. ducere kvalitetsvine med de- snitlige alkoholprocent steget procenter er: UÑ At det er en utilsigtet konse- res eget navn på i stedet for fra 12,6 % til 13,6 % i perio- UÑ At den globale opvarmning kvens af forbedrede produk- bare at sælge deres druer til den 1992 til 2006. gør, at druerne bliver mere tionsprocesser. Tendensen andres videreforarbejdning. Vi ser nu alkoholprocenter modne og dermed får et hen imod at producere bedre De bortklipper tidligt en

MAGISTERBLADETS FIRE SMAGSBEHANDLERE

Smagepanelet mødte Weingut Schloss Lieser, Riesling at undgå, at der begynder en gæring i ﬂa- Spätlese, Niederberger Heiden, 2010, sken. Kemikeren var uenig og mente, at spændte op til aftenens 7%, korkprop når man først har dræbt gæren med svovl, tema og regnede med, 169,- kr. hos Domaine Brandis. så burde vinen ikke begynde at gære igen. Farven er meget lys gulgrøn. Næsen er Denne vin viser, hvordan en vin kan have at der nok skulle spyttes mineralsk, først med lidt svovl, som dog en meget lav alkoholprocent og samtidig hurtigt damper af. Flot koncentreret vin, være en stor vin. Også helt tørre tyske Ries- en hel del ud for at kun- ﬂot frugtsødme med æble og abrikos. Ef- ling-vine kan være glimrende vine og kan ne komme hjem i en ikke tersmagen er lang med en hel del sødme have en lav alkoholprocent og en god syre, og god syre, der ender med at rense mun- således at de normalt er meget holdbare. alt for påvirket tilstand. den. Vinen er næsten et måltid i sig selv. Klassisk Moselvin fra berømt producent Azienda Agicola Giovanno Corino, og derfor heller ikke helt billig. Den pri- Barolo 2007, 15 %, korkprop vatansatte mente, at det første svovlpræg 250,- kr. hos Domaine Brandis. måtte skyldes, at en vin med en del rest- Typisk rødbrun farve – nebbiolo-basere- sukker nødvendigvis må svovles en del for de vine udvikler hurtigt en moden farve MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 39

del af de umodne druekla- sukkerprocenten i druesaf- UÑ Hvidvine med høj alkohol- Samtidig kan man dog også ser for at give mere næring ten øges. procent bliver ofte decideret komme ud for vine, der ikke til de resterende drueklaser UÑ At man benytter en mere ef- sukrede med alderen. har et meget højt alkohol- på vinstokken. De selekte- fektiv gær, som kan forsætte UÑ Man kan sagtens lave meget indhold, men hvor alkoholen rer druematerialet under hø- med at producere alkohol op holdbare vine med godt lag- ikke er ordentligt integreret sten, hvor umodne druekla- til 19 %, før den dør af sit ringspotentiale og med lav og derfor kan mærkes både i ser og endda umodne enkelt eget affaldsstof: alkohol. alkoholprocent – tænk fx på næsen og i kinderne. druer frasorteres. mange af de tyske Riesling- Det er tilladt vinproducen- UÑ At en del producenter be- Tendens mod mindre alkohol vine. terne at være upræcise med vidst bestræber sig på at En del er dog begyndt at vende Derfor ser vi nu heldigvis angivelsen af, hvor meget al- hæve alkoholprocenten, da sig imod de højere alkoholpro- også, at en del vinproducen- kohol der er i vinen. I EU må de mener, det er populært, center af ﬂere grunde: ter prøver at lave vine uden man godt være ½ % upræcis, og da lokale lidt forældede UÑ Man vil gerne kunne drikke en høj alkoholprocent og lyk- og i Australien, New Zea- regulativer belønner højere mere vin uden at skade sit kes udmærket med det, bl.a. land og USA må man være procenter: En “superiore- helbred eller uden at blive ved at høste druerne, inden 1½ % upræcis, dog kun 0,8 % vin” skal fx have en højere fuld. de er blevet alt for modne og upræcis, hvis vinen skal eks- alkoholprocent end de al- UÑ Meget alkohol i vinen gør stadig har et godt, naturligt porteres til EU. Det almin- mindelige vine fra områ- vinen for sød – alkohol sma- syreindhold. delige er, at producenter af det. Dvs. der er en gammel ger sødt. Det er meget omdiskute- vine med lav alkoholprocent tradition for at betragte en UÑ Vine med meget højt alko- ret, om en vin med et højt overdriver procenten, og at højere alkoholprocent som holindhold bliver ofte vul- alkoholindhold kan være en producenter med vine med værende ﬁnere. gære tunge “marmeladevi- god vin, og specielt om den høj alkoholprocent underdri- UÑ Procenterne hæves, fx ved ne” uden elegance som bl.a. kan være karakteristisk for ver den procent, som de skri- at man tørrer druerne in- mange Amarone-vine og det vinområde, den kommer ver på etiketten. Så hvis der den gæringen eller bruger australske vine. fra. Der er nok ikke tvivl om, på en vin står 15 %, kan man et apparat, der koncentre- UÑ Høj alkoholprocent er ube- at det er sværere, men ikke godt regne med/risikere, at rer druemosten, hvilket hagelig i munden, den bræn- umuligt at lave en elegant vin vinen har et højere alkohol- begge dele resulterer i, at der i kinderne. med et højt alkoholindhold. indhold.

uden at være modne. Dejlig krydret næse d’Arenberg, McLaren Vale, 2009, Domaine Chavy Chouet, Bourgogne med lakrids og lidt bolværk og med en The Custodian, Grenache, Australien, blanc 2010, 12,5 %, korkprop svag næse af gulvlak, som ikke så sjældent 15 %, skruelåg 135,- kr. hos Theis Vine. mødes i Baroloer, men som langsomt 145,- kr. hos Erik Sørensen Vin. Farven er lys gul. Næsen citrus, frisk fer- damper af i glasset. Vinen er mørk og Farven er lys rubin. Næsen både rund og sken. Smag med ﬁn citrus og minera- kraftig med lakridspræg. God, solid vin. lidt rå med lidt ribs. Smagen lidt moden, litet, frisk syre og god frugtfedme. Fin Lang eftersmag. Vinens høje alkoholpro- lækker med lys rød frugt med god syre. Flot lang eftersmag med frugt, tørhed og syre. cent mærkes dog både i næse, smag og lang eftersmag. Dejligt glas med pæn ba- Fin lille bourgogne med pæn koncentra- eftersmag, men dette forsvinder, når den lance og friskhed. Vinen er kun svagt fad- tion. Stor uenighed om alkoholen kunne har været åben i mange dage, hvilket in- præget. På trods af den høje alkoholprocent mærkes. Studenten mente, at alkoholen dikerer, at vinen vil have godt af at ligge mærkes alkoholen ikke ret meget, kun som “hængte ved”. De andre kunne ikke mær- en del år endnu og få alkoholen bedre in- en svag brænden fortil i munden, og efter at ke det og mente, at det var syren, der tråd- tegreret. Årgang 2007 er også den nyeste den har været åben i tre dage som en sødme. te frem på en lidt kantet måde. årgang, der er frigivet fra producenten. Vinen holder nemt ﬁre dage, efter at den PS. Hvis der skulle være nogen, der undrer sig over, at jeg kun omtaler vinene positivt, så skyldes det, at jeg er proppet op. kun omtaler de af vinene, som smagspanel var rigtigt positive over for. Andre smagte vine omtales ikke. MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 40

SÆT FOKUS PÅ DIT ARBEJDSLIV dm.dk/mentorprogram

Deltag i DM’s mentorprogram for dimittender

Vil du indgå i en længerevarende forpligtende relation, hvor du styrker dine samtale- kompetencer? Vil du sætte fokus på karriereudvikling?

D`^^V_eVV\R_UfRWac¯gV`XfUgZ\]VdecReVXZVcZ`gVcXR_XV_WcRdefUZVeZ]RcSV[Ud]Zg D`^^V_e`cW|cUf]¯WeVeUZ_V\`âVeV_TVcZ_UV_W`cdRêR]V^èZgReZ`_`XdaRccZ_X

6_^V_e`ccV]ReZ`_Z5>gRcVcVe|c 5>eZ]SjUVc]¯SV_UVec®_Z_XddVR_TVcS|UVW`c ^V_e`cVc`X^V_eVVd 5>W`c^ZU]VccV]ReZ`_V_`XWRde]®XXVcdaZ]]VcVX]VcW`cW`c]¯SVe

”Jeg har været yderst tilfreds – det er svært at ﬁnde forbedringspotentiale. Det skulle da lige være at tilbyde det til ﬂere medlemmer – det er en fantastisk ordning.” Mentee i DM’s mentorprogram 2011

2_d¯X_Z_XdWcZde#( ^Rced#!"# 7Z_UR_d¯X_Z_Xdd\V^Ra|U^ U\ ^V_e`cac`XcR^ MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 NYE BØGER 41

HISTORIE

TATE – en dansk/tysk dobbeltagent “MI5 begyndte efterhån- under Anden Verdenskrig Simon Olsson og Tommy Jonason den at mene, at TATE Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2011, havde tilpasset sig sit nye 306 sider, 249,95 kr. Dette er den sande historie om den liv som dobbeltagent, men danskfødte dobbeltagent Wulf Schmidt, der under dæknavnet TATE blev den samtidig var man klar over, længst holdbare dobbeltagent i den engelske MI5’s Double Cross Organisa- at denne nye loyalitet for sit tion under Anden Verdenskrig. Bogen beskriver Wulf Schmidts/TATE’s op- nye hjemland var skrøbelig vækst, liv og overlevelse med balancen over for større fristelser”. mellem englænderne og tyskerne.

FOTOGRAFI holder oplæg til arbejdet med løbet af 1800-tallet, hvor Kier- at være en håndbog og et lek- teksterne, kreative og meddig- kegaard og Nietzsche nævnes sikon refl ekteres der over en tende opgaver, fortællinger, et som banebrydende i opgøret lang række af de spørgsmål, romanuddrag, breve, et ung- med traditionen. Dannelsen som rejser sig i forbindelse domsdigt, citater om Karen bevæger sig derefter i forskel- med kirkens mission og kri- VIDNERNE Blixen, mottoer og fotografi er. lige retninger, idet det fælles stendommens udbredelse. Samtidig gives et perspektiv til kulturelle indhold, som ikke H i dag med læsning af en novel- mindst kristendommen har bi- PÆDAGOGIK le af Naja Marie Aidt. draget med, får en lavere prio- Professionernes sociologi og ritering, i og med sekularise- FORLAGET AJOUR DANSK PRESSEFOTOGRAFI I 100 ÅR vidensgrundlag SAMFUND ringen og individualiseringen har vundet indpas i den vest- Martin Blok Johansen og Vidnerne. Historien Et råb fra muren – 100 års europæiske kultur. Alligevel Søren Gytz Olesen (red.) politiske plakater Irene Greve (red.) må vi sige, at de klassiske dan- Via Systime, 2011, 355 sider, Forlaget Ajour, 2012, 420 sider, Margit Bech Laursen (red.) nelsesidealer eksisterer i bedste 300 kr. 398 kr. Arbejdermuseet & Arbejderbevæ- velgående, men i dag er det op I takt med at den danske vel- Bogen er udgivet i anlednin- gelsens Bibliotek og Arkiv, 2012, til hvert enkelt menneske at færdsmodel er under foran- gen af Pressefotografforbun- 100 sider, 128 kr. vælge dem. dring, sættes også velfærds- dets 100-års-jubilæum, men Publikationen er udgivet i til- statens professionelle under den sætter fokus på pressefoto- knytning til udstillingen af RELIGION et større pres. Denne antolo- grafi et i en langt bredere for- samme navn på Arbejdermu- gi tematiserer den udvikling, stand både som selvstændigt seet 10. februar-28. maj 2012. professionerne gennemgår i medie og som dokumentation Man kan blandt andet læse forhold til velfærdsstatens ud- af Danmarks og danskernes bidrag fra plakatkunstnerne vikling. historie. Ud over fotografi erne Thomas Kruse (Røde Mor) og de fem kapitler om presse- og Mikael Witte, og man kan fotografi ets historie har nitten få en meget personlig beret- indbudte og meget forskellige ning fra en af ungdomshusets forfattere fået frie hænder til plakatopsættere, der beskri- at beskrive en række udvalg- ver den organiserede plakat- te historiske og temabaserede ophængnings store magt over emner. byens rum.

Hvad hjertet er fuldt af LITTERATUR FILOSOFI Viggo Mortensen Tid til dansk i overbygnin- Dannelsens veje III Anis, 2012, 482 sider, 348 kr. gen, Pagten med Djævelen – – eksistens og modernitet En håndbog om mission. Et Karen Blixens forfatterskab Bent Nabe-Nielsen og leksikon, hvor man kan slå Mette Goldschmidt Louise Nabe-Nielsen centrale begreber og perso- Alinea, 2012, 128 sider, 185 kr. Klim, 2011, 383 sider, 299 kr. ner op. Bogen er endvidere Karen Blixen – et fantastisk liv Dette afsluttende bind af forsynet med en grundig ind- med fantastiske fortællinger. “Dannelsens veje” handler om ledning, hvor mere generelle En bog rundt om og ind i Blix- dannelsestænkningen efter spørgsmål og overvejelser om ens forfatterskab. Bogen inde- modernitetens gennembrud i mission behandles. Så ud over dm offentlig NR. 01 · 09. MARTS 2012

SEKTOREN FOR OFFENTLIG FORVALTNING OG KOMMUNIKATION

DM Offentlig er sektorblad for magistre Redaktionen: Redaktionssekretær: i stat, regioner og kommuner. Bladet ud- Peter Grods Hansen Thomas Bøttcher kommer ﬁre gange om året. Marianne Petersen Næste nummer udkommer Morten Georg Hansen Forside-foto: Colourbox 1. juni 2012 Lis Kræmmer Iben Maria Hallquist MAGISTERBLADET 05 · DM OFFENTLIG 01 · MARTS 2012 af Thomas Bøttcher · [email protected] 43 Fyringer i staten rammer ældre

Ældre er særligt ramte af nedskæringerne i staten, viser en gennemgang af 46 aktuelle afskedigelsessager i DM. Bekymrende, mener DM Offentligs formand. Sag om aldersdiskrimination kan være på vej.

Mindre end tre måneder efter, at et bredt over 55 år, mens blot 13 pct. af samtlige stats- individuelle begrundelser for afskedigelserne”, flertal i Folketinget vedtog tilbagetræknings- ansatte Djøf’ere var over 55 år. Og blandt 304 fortæller faglig konsulent i DM Frederik Ravn. reformen, der skal forlænge ældres ophold på fyrede HK’ere ramte 145 af opsigelserne med- Skal det påvises, at en afskedigelse skyl- arbejdsmarkedet, er de statslige arbejdsplad- arbejdere på 50 år eller mere. des vedkommendes alder, har den ansat- ser tilsyneladende godt i gang med at skille Flere undersøgelser har ellers vist, at æl- tes tillidsrepræsentanter ifølge Frederik sig af med især ældre medarbejdere. dre over 50 år generelt ikke har større risiko Ravn reelt kun én mulighed: Der skal være Af de foreløbig 46 DM’ere, der er blevet af- for at blive afskediget end dem, der er yngre en overrepræsentation af ældre blandt de skediget i forbindelse med de aktuelle sparer- end 50 år, men i forbindelse med prikkerunder afskedigede set i forhold til arbejdsplad- under i staten, er knap halvdelen over 55 år. forholder det sig anderledes, fortæller Per H. sens samlede medarbejdersammensætning. Til sammenligning udgør ansatte over 55 år Jensen, professor ved Institut for Statskund- Er det tilfældet, dvs. at omstændighederne under en femtedel af samtlige offentligt ad- skab ved Aalborg Universitet. giver anledning til at formode, at der er ud- ministrativt ansatte DM’ere. “Kriser ændrer arbejdsgivernes adfærd. øvet direkte eller indirekte forskelsbehand- Tallene bekymrer formanden for de offent- Fx fik Aalborg Portland i 2006 en seniorprak- ling, kan en domstol flytte bevisbyrden ligt administrativt ansatte DM’ere. sispris, fordi de var dygtige til at fastholde over på arbejdsgiveren. Dvs. at det nu ikke Den klare overrepræsentation af ældre seniorerne og havde fine ting skrevet ned på længere påhviler medarbejderens repræ- blandt de afskedigede er bekymrende, mener papir. Da finanskrisen så kom, fyrende de de sentanter, men derimod arbejdsgiveren at formanden for de offentligt administrativt gamle, og seniorpolitikken blev sat i bero”. bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er ansatte i DM, Peter Grods Hansen. krænket i forbindelse med opsigelsen. ”Det ligner en systematisk forskelsbehand- Svært at bevise aldersdiskrimination Og det kan måske ende med at blive udfal- ling, hvilket naturligvis er ulovligt”, siger han. Reglerne på det danske arbejdsmarked giver det på én af de statslige arbejdspladser, der Samtidig sender fyringerne et ekstremt arbejdsgiverne vide rammer, når det gælder i øjeblikket er i gang med at afskedige DM- uheldigt signal i en tid, hvor politikerne vil afskedigelser af medarbejdere. Ikke mindst medlemmer. Her er fem ud af ni afskedigede have ældre til at blive længere på arbejdsmar- når afskedigelser begrundes i økonomi og medarbejdere over 55 år, hvilket er en klar kedet, mener han. nedskæringer, er det vanskeligt at påvise dis- overrepræsentation af ældre sammenlignet ”Især de offentlige arbejdsgivere har et krimination af ældre. med arbejdspladsens øvrige ansatte. DM er stort ansvar, når det drejer sig om at vise, at “I 2006 fastslog en højesteretsdom, i forbin- i øjeblikket ved at indhente dokumentation der også er plads til de ældre på arbejdsmar- delse med afskedigelser grundet en lønsums- med henblik på at afkræve arbejdsgiveren en kedet”, siger Peter Grods Hansen. reduktion, at arbejdsgivere kan nøjes med at forklaring. Også i fagforeningerne HK og Djøf meldes angive, at de afskedigede er blevet udpeget på Konstitueret direktør i Moderniserings- der om statslige fyringer med en overrepræ- baggrund af en række saglige kriterier som fx styrelsen (tidl. Personalestyrelsen) Niels Got- sentation af ældre. I 2010 havde Djøf 133 fy- faglige eller personlige kompetencer. Dermed fredsen har afslået at stille op til interview til ringssager, hvor 28 pct. ramte medlemmer kan arbejdsgiveren i praksis undlade at give denne artikel.

Især de offentlige arbejdsgivere har et stort ansvar, når det drejer sig om at vise, at der også er plads til de ældre på arbejdsmarkedet”. Peter Grods Hansen, formand for DM Offentlig MAGISTERBLADET 05 · DM OFFENTLIG 01 · MARTS 2012 44 Dåbsattest afgør, om du får job Nye tal viser, at ældre har sværere ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet end yngre. DM vil have flere penge til efteruddannelse. Ekspert kritiserer Socialdemokratiet for passivitet.

Ét er at modtage en fyreseddel. Noget er særlig aktive i deres jobsøgning. Den an- af de offentlige ledere altid fravælger ældre an- andet er at være senior og modtage en fy- den er, at der er en gruppe af ældre, der trods søgere, eller at de i hvert fald skal være bedre reseddel. Er det sidste tilfældet, er vejen til mange ansøgninger ganske enkelte ikke for- kvalificeret end yngre ansøgere, hvis de skal et nyt arbejde nemlig belagt med særdeles mår at finde arbejde igen. komme i betragtning som kandidater til et job. store udfordringer. Ifølge en opgørelse over “De søger rigtig mange job og de svarer på Der findes imidlertid masser af viden- DM’ere, der blev ledige i 2010, var 63 pct. af rigtig mange annoncer – mere intensivt end skabelige undersøgelser, som viser, at de de 55-59-årige fortsat på en eller anden form de yngre – men de kommer ikke i arbejde”, si- 55-59-årige er nøjagtigt lige så produktive for offentlig ydelse efter knap et års ledighed ger Per H. Jensen. som eksempelvis de 35-39-årige. Problemet – langt flere, end det er tilfældet blandt de er, at man stiller helt ens krav til ældre som til yngre magistre. Seniorer er lige så produktive yngre, siger Per H. Jensen. Årsagen er ifølge professor og arbejds- Flere undersøgelser peger da også på, at der “Hen over livsforløbet har man forskellige markedsforsker ved Aalborg Universitet Per foregår en udbredt diskrimination af ældre i spidskompetencer. Alt andet lige så lærer du H. Jensen ikke, forbindelse med hurtigere som ung, ligesom du som gammel at de ældre har “De søger rigtig mange ansættelser. En har svært ved at løfte. Til gengæld har du et mindre at byde opgørelse fra Per- større fagligt overblik og større sociale kom- på end de yngre. jobs og de svarer på rigtigt sonalestyrelsen petencer som ældre”, siger Per H. Jensen. Groft sagt er mange annoncer – mere in- viser således, at der ifølge pro- tensivt end de yngre – men blandt de 15.800, Seniorordninger ikke løsningen fessoren to for- der blev nyansat i Hvordan øger man så antallet af ældre på ar- klaringer på, de kommer ikke i arbejde”. staten i 2009, hav- bejdsmarkedet? Ifølge arbejdsmarkedsfor- hvorfor folk over de kun 283 eller skeren er seniorordninger ikke nødvendigvis Per H. Jensen, arbejdsmarkedsforsker og professor 55 har svært ved ved Aalborg Universitet om ældre jobsøgende under to pct. run- løsningen på problemet. I stedet for skal vi at vende tilbage det 60 år. Samtidig omtænke den måde, vi tilrettelægger arbej- til arbejdsmarkedet: Den ene er, at en gruppe viser en undersøgelse foretaget af Voxmeter det på, hvis antallet af ældre på arbejdsmar- af ældre mere eller mindre resignerer og ikke for UGEBREVET A4 blandt 1.011 ledere, at 22 pct. kedet skal øges.

FLERE OG FLERE SAGER OM ALDERSDISKRIMINATION

Den økonomiske krise er lig med fyringer og især fyringer af sisteret”, fortæller chefkonsulent i Ligestillingsnævnet Susanne ældre. Det viser en gennemgang af sager behandlet i ligebehand- Fischer. lingsnævnet i 2011. Ifølge opgørelsen omhandlede 60 ud af 190 sa- Hun vurderer, at ca. halvdelen af de 60 sager omhandler diskri- ger behandlet i nævnet diskrimination af ældre. mination i forbindelse med afskedigelser. Til sammenligning be- “I gruppen af verserende sager fylder klager over ældrediskri- handlede nævnet i 2010 20 sager vedrørende aldersbetingede fy- mination mere og mere, og der har været en klar vækst i antallet ringer, hvilket var dobbelt så mange som i 2009. af sager om aldersdiskrimination over de tre år, nævnet har ek- MAGISTERBLADET 05 · DM OFFENTLIG 01 · MARTS 2012 45

Daværende ﬁnansminister Claus Hjort Frederiksen, DF’s Pia Kjærsgaard og nuværende økonomiminister for De Radikale Margrethe Vestager efter at tilbagetræknings- reformen var forhandlet på plads i Finansministeriet. Hvis ældre skal sikres en fair mulighed på arbejdsmarkedet, skal der helt andre boller på suppen end det, der er indeholdt i tilbagetrækningsreformen, mener arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Per H. Jensen.

Diskri- “Seniorordninger har det problem, at de blev udstukket hensigtserklæringer om, at kan skabe splid på arbejdspladsen. For hvor- man skal have arbejdsgiverne til at udvikle for skal man have en ekstra ugentlig fridag, nye handlingsmønstre i forhold til senior- mina- bare fordi man er over 55 år? Der bliver jo ikke arbejdskraften. Aftalen var sådan set en mindre arbejde, så andre må altså betale reg- erkendelse af, at det ikke nytter noget at re- ningen ved at arbejde mere. Derimod tror jeg, gulere udbuddet af arbejdskraft uden også at en del af løsningen er en mere generel poli- at regulere efterspørgselen. Men man gjor- tion af tik, der handler om at tilpasse krav til de res- de ikke noget og har siddet på hælene lige sourcer, man har hen over et livsforløb”, siger siden”, siger Per H. Jensen. Per H. Jensen. Den seneste reform – tilbagetrækningsre- ældre Leif Lahn Jensen, arbejdsmarkedsordfører formen – er helt igennem ensidig i sin indret- for Socialdemokraterne (S), indrømmer, at det ning, mener han. ikke harmonerer, når Folketinget har vedta- “Blandt andet hedder det i et regeringsdo- forbudt get at udfase efterlønnen for at få de ældre kument, at årsagen til, at der er flere ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet, mens på arbejdsmarkedet i Sverige, er, at de ikke det samtidig beviseligt er vanskeligt for de har efterløn. Det er en sandhed med utrolig Ifølge forskelsbehandlingsloven ældre at finde arbejde. mange modifikationer. For det første er ar- er det forbudt at diskriminere på “Jeg er helt på det rene med, at der er et bejdsstyrken bedre uddannet i Sverige end i grund af race, hudfarve, religion el- problem, som vi skal have taget fat i og finde Danmark. Samtidig passer man bedre på den, ler tro, politisk anskuelse, seksuel en løsning på. Vi har bare ikke haft lejlighed har et bedre arbejdsmiljø og en bedre afske- orientering, alder, handicap eller til at diskutere det endnu på grund af alle de digelsesbeskyttelse af ældre”, siger Per H. national, social eller etnisk oprin- andre reformer, vi har haft på programmet”, Jensen med henvisning til, at sidst ind først delse. siger Leif Lahn Jensen. ud-princippet gælder på hele det svenske ar- Formuleringen i loven lyder: “En bejdsmarked. arbejdsgiver må ikke forskelsbe- Hensigtserklæringer ikke indfriet DM mener, at arbejdsgiverne må påtage sig handle lønmodtagere til ledige stil- Ifølge Per H. Jensen har Socialdemokraterne ansvar for at yde en bedre kompensation for linger ved ansættelse, afskedigelse, imidlertid haft rig mulighed for at diskutere ældre medarbejdere, der afskediges. forflyttelse, forfremmelse eller med problemstillingen i løbet af de seneste år. “Når vi så tydeligt kan se, at de ældre har hensyn til løn- og arbejdsvilkår”. “I forbindelse med reformen af efter- sværere ved at finde nyt arbejde, må arbejds- Det er altså ulovligt, hvis en ar- lønsordningen i 2006 – som Socialdemokra- giverne være villige til at give flere penge til bejdsgiver siger nej til at ansætte terne også var med i – blev der strammet blandt andet efteruddannelse af de afske- dig alene på grund af din alder. Det op, samtidig med at man afsatte midler til digede ældre”, siger Lotte Espenhain Møller, samme gælder, hvis du bliver fyret at forbedre arbejdsmiljøet, ligesom at der forhandlingsleder i DM.” på grund af din alder. Kan det påvises, at der er anledning til at formode, at der har været “Når vi så tydeligt kan se, at de ældre udøvet diskrimination, kan en domstol pålægge arbejdsgiveren at do- har sværere ved at finde nyt arbejde, må kumentere, at afskedigelsen er sket arbejdsgiverne også være villige til at give af andre grunde. I sidste ende kan en arbejdsgiver dømmes til at beta- flere penge til blandt andet efteruddan- le en godtgørelse på op til 39 ugers nelse af de afskedigede ældre”. løn, hvis du bliver fyret på grund af din alder. Lotte Espenhain Møller, forhandlingsleder i DM MAGISTERBLADET 05 · DM OFFENTLIG 01 · MARTS 2012 46 af Vivian A. Voldgaard · [email protected] · foto: En kedelig, men

Spørgsmålene er stadig ubesvarede: Hvilke opgaver skal ikke løses i staten, når op imod fem procent af medarbejderne forsvinder. Og hvordan påvirker det borgerne. Politikerne giver ingen klare svar, og det er forudsigeligt, fastslår professor Bent Greve. Det er de dystre konsekvenser for akademikerne desværre også.

Spørgsmålet er ikke specielt komplice- væk i fyringsrunder. Så af frygt for at få dis- bliver der fyret jævnt fordelt over hele admi- ret: Hvordan rammer nedskæringerne i sta- kussionen om værdien af den enkelte opgave nistrationen i stedet for der, hvor der er taget ten borgerne? Men at finde svar er mere end vælger man altid den anden variant- at bede stilling til, at opgaver skal nedprioriteres eller svært. embedsmændene om at udnytte ressourcer- ikke længere løses. Og på akademikernes og “Det har vi ikke helt overblik over endnu”, ne bedre. Det giver ikke den samme negative samfundets vegne bekymrer det professoren. lyder standardmeldingen fra flere af de stats- debat i medierne”, siger Bent Greve. For det har ikke kun store konsekvenser for lige arbejdspladser, der lige nu deler fyresed- Men for netop akademikerne har den stra- den fyrede magister, der har svært ved at få ler ud. tegi en kedelig slagside. For når politikerne et job igen. Det har også konsekvenser for de Og det er en helt klassisk situation, for- ikke sætter ord på, hvordan fyringerne påvir- nyuddannede magistre, der måske aldrig får klarer professor Bent Greve fra Institut for ker borgerne, er det med til at understøtte en chance på det akademiske arbejdsmarked. Samfund og Globalisering ved RUC, Roskilde den unuancerede opfattelse af, at bureaukra- Og det smitter af på samfundsøkonomien. Universitet: tiet er en overflødig størrelse, der uden næv- “Man kan roligt sige, at det ikke er opti- “Man vil sætte gang i erhvervslivet og væk- neværdige problemer kan skæres i. mal udnyttelse af ressourcer, når uddanne- sten ved at vedtage en boligjobplan. Men “Det billede, der blev skabt i begyndelsen de ikke får brugt deres kompetencer. Et af samtidig vil man ikke stille det politiske sy- af det her årti, med kolde og varme hænder, problemerne ved de statslige fyringsrunder stem den opgave at pege på, hvilke opgaver har helt sikkert været med til at gøre det nem- er, at der ikke er mangel på arbejdskraft. man ikke vil have løst. Det overlader man til mere at gennemføre beslutningen om at spa- Det ville være optimalt, hvis vi fyrede i den bureaukratiet at afgøre. re på statsadmini- offentlige sektor, når der var efterspørgsel Det er helt forudsige- “Jeg undrer mig me- strationen. I hvert efter arbejdskraft i det private, for så ville ligt, men det ville være fald for politikerne fyringerne være en frigørelse af ressourcer, mere reelt, hvis man get over politikerne. og for de menne- som kunne være med til at generere vækst i valgte at sige helt kon- sker, der ikke bliver det private. Men sådan foregår det desvær- kret, hvad man ikke læn- I stedet for at tale direkte påvirkede re sjældent”, siger han. gere vil bruge penge på. af fyringerne”, si- Men det er det danske om, at en akademi- ger professoren. En farlig vej system desværre ret ker skal søge job i Professoren er på linje med andre økonomer, dårligt til”, fastslår han. Spild af ressour- der fremhæver, at vi har et stort strukturelt At lade bureaukrati- Netto, hvorfor op- cer balanceproblem fra nu og til om cirka fem et bestemme, hvordan I store organisatio- til otte år. Og problemet bliver ikke løst af at besparelserne skal gen- fordrer de så ikke de ner sker der ofte sende magistre og andre højtuddannede ned nemføres, ligner på den en form for knop- at sidde i Netto, understreger Bent Greve: ene side en tillidserklæ- højtuddannede til at skydning, fordi der “Det er ikke særligt fornuftigt at sige sådan ring til embedsmænde- søge job i organisa- ansættes folk til noget. Det er dels en nedvurdering af den, der ne i statsadministratio- projekter og andre arbejder i Netto. Men det er også et problem nen. De sidder tættest tionerne, der står bag initiativer. Derfor at opfordre folk til at søge uden for deres fag- på det daglige arbejde er det naturligt lige område. Alle undersøgelser peger på, at og ved derfor bedre end butikker som Netto”. med jævne mel- en akademiker, der i ét år er ude i et job, hvor politikerne, hvor der Bent Greve, professor, RUC lemrum at gå ind vedkommende ikke bruger sine akademiske bedst kan skæres. På og vurdere, om be- kompetencer, har mere end svært ved at kom- den anden side leder strategien tankerne hen sætningen er den rette til de opgaver, der skal me rigtigt i gang på det arbejdsmarked, som på politisk ansvarsforflygtigelse. løses. Men problemet med de mange fyrings- vi har uddannet vedkommende til. Og det er “Det er meget ømtåleligt for politikere at runder i staten er, at det ofte bliver grønt- dårligt for samfundsøkonomien, for det er jo gå ud og sige, hvad man helt præcist vil skære høstermetoden, der bliver taget i brug. Her ikke gratis at uddanne folk”. MAGISTERBLADET 05 · DM OFFENTLIG 01 · MARTS 2012 47 kendt strategi

Bent Greve, professor på RUC, er ikke imponeret over politikernes spareøvelse. Det er generelt ikke nogen god idé at skære i den offentlige sektor, samtidig med at det private arbejdsmarked er under pres.

“Det billede, der blev skabt i begyndelsen af det her årti, med kolde og varme hænder, har helt sikkert været med til at gøre det nemmere at gennemføre beslutningen om at spare på statsadministrationen”. Bent Greve, professor, RUC

Bent Greve er bekymret for, at den nuvæ- ind på arbejdsmarkedet, og samme risiko står ker skal søge job i Netto, hvorfor opfordrer rende sparerunde vil ende i samme katastro- vi med i dag, advarer professoren. de så ikke de højtuddannede til at søge job i fe for nogle af de højtuddannede, som da den “Vi risikerer at få en generation af ny- organisationerne, der står bag butikker som tidligere regering tog hul på sin politik ved at uddannede akademikere, der lider samme Netto. Vi ved fra undersøgelser, at akademi- indføre ansættelsesstop og nedlægge en lang skæbne, og det er et stort samfundsmæs- ske kompetencer skaber vækst, så det ville række råd og nævn. Den spareøvelse efterlod sigt spild. Jeg undrer mig meget over politi- være en langt mere konstruktiv tilgang”, en stor gruppe akademikere, der aldrig kom kerne. I stedet for at tale om, at en akademi- fastslår han. MAGISTERBLADET 05 · DM OFFENTLIG 01 · MARTS 2012 48 af Vivian A. Voldgaard · [email protected] Workshop fremhæver nye muligheder

DM afholder workshoppen for de medarbejdere, der ikke længere er plads til i statsadministrationen. Det hjælper på både humøret og jobmulighederne at få sat ord på kompetencerne, fortæller Annette Schmidt Højby, leder af DM’s Kompetence- og Karriereenhed.

Finansministeriet åbnede ballet ved at nedlægge Personalestyrelsen og samle akti- viteterne i en ny Moderniseringsstyrelse den sidste dag i oktober. 20 dage senere beslutte- de et enigt Folketing, at Teknologirådet skulle lade livet. Og siden har de ansatte i stort set hele statsadministrationen været vidne til or- ganisatoriske nedlæggelser og sammensmelt- ninger i en lind strøm. Ændringerne har efterladt en stor gruppe akademikere med en fyreseddel i hånden i stedet for en lønseddel, og det er en udfordring, der kan slå benene væk under de ﬂeste. Derfor har DM’s Kompetence og Karriereen- hed taget et nyt middel i brug: Workshopper, som er skræddersyede til grupper af fyrede fra samme arbejdsplads. “Det er en rigtig god idé at komme væk fra arbejdspladsen, hvor man er meget optaget af alt det negative. I stedet mødes de fyrede eller fyringsvarslede medarbejdere her hos os, og så giver vi dem mulighed for at få sat ord på både den situation, der er opstået, men også på de styrker, ressourcer og muligheder, som stadig eksisterer”, siger Annette Schmidt Højby, leder af Kompetence- og Karri- ereenheden i DM. Workshoppen strækker sig ty- Leder af Kompetence- og Karriereenheden i DM Annette Schmidt Højby står i pisk over en halv spidsen for en række workshopper, som DM inviterer fyrede statsansatte til. “Det hjælper på både humør og overblik at mødes uden for arbejdspladsen”, siger hun. dag, og selv om der er en dagsor- den, er den ikke ufravigelig. For der skal ifølge Annette Schmidt Højby være plads til alle de udfordringer og problematikker, som den enkelte møder frem med. hele tiden. Men uanset hvor de er, så er vores konsulent og med kolleger giver ny energi og “Det er meget forskelligt, hvor de fyrede erfaring, at de fyrede kolleger har glæde af at blik for nye handlemuligheder”, siger hun. medarbejdere er i processen. Nogle er meget møde hinanden i en ny ramme. Generelt er det kede af det, andre sætter sig til tasterne med vores oplevelse, at det at blive siddende i chok- Nye øjne på kompetencerne det samme for at skrive ansøgninger og for- ket fra fyringen skaber tristhed og handlings- At få beskrevet kompetencerne er en me- søge at komme videre, andre græder næsten lammelse, mens det at tale med en karriere- get gavnlig øvelse i forbindelse med en fy- MAGISTERBLADET 05 · DM OFFENTLIG 01 · MARTS 2012 49

“Det er en rigtig god idé at komme væk fra arbejdspladsen, hvor man er meget optaget af alt det negative. I stedet mødes de f yrede eller fyringsvarslede medarbejdere her hos os, og så giver vi dem mulighed for at få sat ord på både den situation, der er opstået, men også på de styrker, ressourcer og muligheder, som stadig eksisterer”.

inde med nogle generalistkompetencer, FÅ MERE HJÆLP som kan bruges rigtigt mange andre steder også. Det er ikke nogen nem øvelse, for at få sat ord på sine kompetencer er ikke På www.dm.dk finder du noget, vi sådan går rundt og gør i daglig- punktet “Fyringer i staten” på dagen. Men netop derfor er det givtigt, at forsiden. Hvis du klikker her, vi sætter kolleger fra samme arbejdsplads finder du alt om dine rettighe- sammen i vores workshopper, for mange der og pligter som fyret eller bliver overraskede over at høre, hvad kolle- fyringsvarslet, ligesom du kan gerne fremhæver som kompetencer. Og det læse mere om, hvad DM tilbyder er jo netop andres vurdering af dig, der er af hjælp. med til at give dig følelsen af at være kom- Under punktet “Job og karri- petent og dermed modet til at tro på, at du ere” på DM’s hjemmeside finder har masser at byde på”. Midt i fyringsrun- du masser af gode råd og inspi- derne er det ifølge Annette Schmidt Højby ration til, hvordan du skriver en vigtigt at holde fast i det, som magistrene god jobansøgning. Det er også faktisk bidrager med til samfundet. Flere her, du ser, hvordan du kan gøre undersøgelser slår fast, at magistre gene- brug af DM’s sparring, både når rerer vækst og i bedste fald er med til at du skriver ansøgninger, og når skabe nye arbejdspladser. Det ligger i magi- du skal til jobsamtale. stres dna at udvikle i stedet for at gentage, og lige præcis de kompetencer bør fremhæ- ves nu mere end nogensinde, for det private erhvervsliv, som stadig står i en alvorlig krise, har hårdt brug for dem, fastslår hun. Hun opfordrer derfor de fyrede magistre til at vende blikket mod de mange små- og mellemstore virksomheder rundt omkring i lan- “At få beskrevet det. For det er der, der for alvor kan høstes en positiv gevinst: kompetencerne “Vi har over de senere år allerede set en bevægelse blandt magistre væk fra det of- er en meget fentlige og over i det private, men mange gavnlig øvelse i har stadig svært ved at se sig selv i eksempelvis små og mellemstore virksomheder. forbindelse med ring, og til det er netop kollegerne den bed- Men det er helt sikkert, at det ikke er i sta- en fyring, og ste hjælp, mener Annette Schmidt Højby. ten, der ligger et vækstpotentiale, så derfor “Akademikerkompetencer er ikke opga- skal man se på sig selv og jobmulighederne til det er netop vespecifikke, som mange tror efter flere år med nye øjne, og det er det, vi blandt andet kollegerne den i det samme job. Derfor gør vi meget for at hjælper med på vores workshopper”. få skabt et blik for, at den enkelte sidder bedste hjælp”. MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 50 DET’ MIT JOB af Vivian A. Voldgaard · [email protected] · foto: Jesper Voldgaard

I serien DET’ MIT JOB tegner vi et portræt af et DM-medlem, der Måske kan det inspirere andre til at gå nye veje, hvad an- har et job – eller måske lige har fået et – som han/hun gerne vil går job og karriere, og til at reﬂektere over uprøvede mulig- fortælle om. Hvad er et godt job? Og hvorfor? Hvilke planer har heder. man med sin karriere? Hvilke muligheder er der for faglig og per- Send en mail til [email protected] med en kort sonlig udvikling? Hvad vejer tungest i valg af job og karriere? omtale af dig selv, din uddannelse og dit job.

LENE BJARKE SKOV, 45 ÅR Kulturkonsulent i Horsens Kommune

Du har en baggrund i musikvidenskab, og Horsens har markeret sig solidt på Danmarks musikalske landkort. Hvordan har du bidraget til den proﬁl? Jeg blev ansat, året efter at Bob Dylan havde spillet i Horsens, så det var et spæn- dende sted og en spændende udvikling at dumpe ned i. Oprindeligt blev jeg ansat i en projektstilling på et kulturprojekt, som var en juleby, men da stillingen som kulturkonsulent blev ledig, og jeg var så heldig at få den, begyndte jeg for alvor at bringe min baggrund fra musikken i spil. Jeg er ansvarlig for den klassiske musikfe- stival Holmboe i Horsens, som jeg prøver at få til at sprælle lidt mere, end klassisk musik normalt gør. Så er jeg også tovhol- der på Spil Dansk Dagen og Dansens Dag i Horsens, som i løbet af årene er blevet ret store arrangementer. Endelig funge- rer jeg også som kommunens børnekul- turkonsulent, hvor det er mit ansvar at udbrede musik til børn. Ud over min akademiske uddannelse har jeg også taget den journalistiske tillægsuddannelse, og det er en kæphest for mig, at vi skal være rigtigt gode til at kommunikere. Så det kan være, det i virkeligheden er på det punkt, jeg for alvor har sat mit ﬁngeraftryk på det re- nommé, som Horsens har i dag.

Horsens er kendt for at sprænge rammerne. Hvad er de største udfordringer i den forbindelse? Horsens’ kulturelle brand forpligter, og det er en stor udfordring for os alle her i Kulturafdelingen at følge op på det. Der- udover er det altid en udfordring, når der er spidsbelastningsperioder, som jeg har mange af – også i det her forår. Ud over Dansens Dag og min klassiske musikfe- stival er Horsens værtsby for Giro d’Italia den 7. maj, hvor 198 ryttere kommer til byen, og millioner af tv-seere kigger med. MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 51

KARRIERE:

1995 Højskolelærer, Vrå Højskole 1997 Undervisningsas- sistent, Musikviden- skabeligt Institut, Aarhus Universitet 1999 Gymnasietimelærer, Vi har et EU-formandskab, der fra april er kunsthistoriker. Kulturafdelingen er en vikariat, Herning til juni afholdes i Horsens, og som ventes meget tværfaglig akademikerarbejdsplads, Gymnasium at trække mange tusinde politikere med vi har for eksempel også ansat en økonom, 1999 Efterskolelærer. Vit- følge til. Og så har vi ikke mindst indviel- en scient.pol. og en fra medievidenskab. trup Efterskole sen af FÆNGSLET, det gamle statsfæng- Jeg opfatter det som en enorm luksus at 2001 Projektkoordinator, sel, som bliver et unikt kulturelt fyrtårn have den bredde, som vi har, for der er Kulturafdelingen, for Horsens. Når jeg står midt i det, kan altid en, som jeg kan spørge, hvis der er Horsens Kommune jeg godt savne tid til fordybelse, men i noget, jeg er i tvivl om. Som børnekultur- 2002 Kulturkonsulent, bund og grund trives jeg rigtigt godt med konsulent og som mor har jeg set en masse Kulturafdelingen, den form for travlhed – både personligt og teaterforestillinger, men det gør mig ikke Horsens Kommune omkring mig. til dramaturg. Og på samme måde bliver 2007-2008 Orlov, medfølgende mine kolleger jo heller ikke musikeksper- ægtefælle – ud- Du skal være medansvarlig for arrangementer, selv om de har hørt en masse koncer- stationering i Abu ter og kommunikation på FÆNGSLET. ter. Vi har hver især nogle spidskompe- Dhabi, De Forenede Hvordan gør man et tidligere statsfængsel til tencer, som i bund og grund betyder, at Arabiske Emirater en interessant oplevelse? det, vi lancerer, er enormt gennemtænkt, 2011 Fik tildelt KODAs FÆNGSLET er uden tvivl noget af en fordi vi tilsammen i kraft af tværfaglighe- Spil Dansk Dagens supertanker at skubbe i gang, og det bli- den ser tingene fra rigtigt mange forskel- Ildsjælspris 2011 med ver det største, jeg har været med til her i lige vinkler. følgende begrun- Horsens. Men det er enormt spændende, delse: “Lene har for FÆNGSLET bliver ikke bare et nyt Hvordan får en kulturkonsulent nye idéer? udvist en forbilledlig kultursted, det bliver nærmest et begreb. Vi er en arbejdsplads med en meget be- dedikation og et FÆNGSLET er en unik og autentisk frugtende kultur, og her er tværfaglighe- trofast engagement ramme, hvor der ud over et enestående den igen en stor styrke. Jeg går måske og i Spil Dansk Dagen i internationalt fængselsmuseum og uden- spekulerer på en vinkel på et arrangement, foreløbigt 11 år”. dørs koncerter også bliver plads til krea- som jeg godt kunne tænke mig at få i ka- tive virksomheder og en masse andre be- lenderen, og så kan jeg sparke døren ind UDDANNELSE: givenheder. For Horsens er det noget helt til nogle af mine kolleger og bede om at særligt at få gjort FÆNGSLET til et dy- låne deres hjerne i fem minutter. Og in- namisk sted, for det var netop statsfængs- den vi ser os om, har vi fået en eller anden 1996 Cand.mag. i musik og let, der tilbage i 1970’erne var med til at skør idé. Det betyder meget for kreativi- massekommunikation, give byen et lavt selvværd. Siden er der teten, at man har nogle at spille bold op Aarhus Universitet heldigvis opstået en stærk “vi løfter i ﬂok- ad, men ledelsesstilen er også vigtig. Det 1997 Den journalistiske kultur”, hvor borgerne bakker op om de er lidt en ﬂoskel at tale om frihed under tillægsuddannelse, initiativer, der bliver sat i gang i byen, og ansvar, men det dyrker vi virkelig her, og Danmarks Journalisthøj- det gør jo bare Horsens til et endnu mere det er med til at understøtte det mod, som skole inspirerende sted at arbejde. det også kræver at tænke vildt og stort og 1998 PO2, organistuddan- uden for rammen. Jeg havde ikke forestil- nelse På din arbejdsplads er der magistre med bag- let mig, at jeg skulle være kommunal em- 2008 HD enkeltfag, ledelses- grund i både dramaturgi, musik, litteratur bedsmand i over 10 år, men jeg må sige, at teori, Syddansk Universi- og kunsthistorie. Hvad betyder det i daglig- i forhold til at vi sidder på et rådhus, er vi tet dagen? en meget kreativ arbejdsplads. Og vi er i 2011 Projektledelse, enkelt- Hos os kan du godt risikere at komme til øvrigt også den afdeling, der har suverænt fag, diplomuddannelse, at sidde og planlægge cykelløb, selv om du mest julepynt. VIA University College MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 52 NYT OM NAVNE redigeret af Mogens Tanggaard · [email protected]

Har du fået nyt job? Er du blevet færdig med dine studier? Er du Skriv til NYT OM NAVNE, hvis du vil fortælle dine DM-kolleger blevet udnævnt til noget? Har du taget en ph.d.-grad? Har du om din uddannelse, dit job og din karriere. Send en mail til fået et legat? En pris? Er du blevet professor? Har du jubilæum? [email protected]. Gerne med et foto. Fylder du rundt?

Tatiana Chemi, ph.d. og postdoc, er ud- Mikael Frausing, historiker, forsvarede Lars Ole Bonde er blevet professor i mu- nævnt til lektor i pædagogisk og organisa- den 17. februar på Aarhus Universitet sin sikterapi ved Aalborg Universitet. Siden torisk innovation ved Institut for Læring ph.d.-afhandling “Oplevelsernes Herre- 2008 har han været professor i musik og og Filosofi på Aalborg Universitet. gård – Kommerciel kulturarv på danske helse ved Norges Musikhøjskole. Hans Tatiana Chemis hovedinteresse er de herregårde”. forskning har i de senere år koncentreret kunstneriske og kreative læreprocesser Afhandlingen afdækker de danske her- sig om musikterapi til kræftpatienter i re- i formelle og uformelle miljøer. Hun er regårdes formidling af kulturarven i dag, habilitering og i palliativ pleje. kandidat i italiensk litteratur og teater, hvor flere og flere herregårde supplerer Igennem sine 33 år på arbejdsmarkedet ph.d. i moderne teaterhistorie og post- traditionelt skov- og landbrug med ople- har Lars Ole Bonde prøvet lidt af hvert: doc fra DPU. Hun er aktuelt med bogen velsesvirksomhed som hoteldrift, afhol- gymnasielærer (Skanderborg Amtsgymna- “Kunsten at integrere kunst i undervis- delse af events, udlejning og branding af sium), adjunkt og lektor i musikvidenskab ningen” fra Aalborg Universitetsforlag. økologiske fødevarer. (Aalborg Universitet), musikproducer og -journalist (DR) og koncert- og operapro- ducent (Randers Kammerorkester og Aar- hus Sommeropera). Dorthe Abildgaard har opsagt sin stil- Bo Ærenlund Sørensen har fået Ar- ling som kunstnerisk leder af Skovhuset bejderhistorieprisen 2011 for sit speciale ved Søndersø pr. 29. februar 2012, medde- “China – A worker state with no worker ler hun i en pressemeddelelse. Movement?”. Udgangspunktet for specia- “Rettidig omhu ligger til grund for min let er den enorme vækst i antallet af kon- opsigelse foruden en meget langsommelig flikter på arbejdspladserne. Undersøgelsen forhandlingsproces med kommune og be- inddrager den kinesiske arbejderklasses styrelse. (…) Det er med tristesse, jeg for- sammensætning, arbejdernes opfattelse af lader stedet, men som Søren Andreasens statens legitimitet og statens reaktioner på tekst til udstillingen i 90’erne “Sensus de udbredte protester. Communis” fortæller: Man må videre, det Prisen på 15.000 kr. tildeles den stu- handler ikke blot om kaffe og kage, men dent, som siden sidste afleveringsfrist har om økonomiske midler til kunstnere, huse afleveret den bedste hovedfagsopgave, og ledere”, skriver hun bl.a. speciale eller ph.d.-afhandling om et tema Furesø Kommune støtter husets udstil- inden for dansk eller international arbej- lingsaktiviteter med 575.000 kr. “Det er derhistorie. ganske uforsvarligt at drive et hus med en Prisen uddeles af Arbejdermuseet & sådan økonomi”, hedder det i pressemed- Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, delelsen. Arbejdermuseets Venner samt Selska- bet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie. MAGISTERBLADET 05 · MARTS 2012 jobsektion Foto: Rie Neuchs 53 LEDIGE STILLINGER

NYT JOB? En lønforhandling er ikke bare en lønforhandling. DM har udarbejdet praktiske tjeklister og fagrelevante lønstatistikker, der ruster dig DM er din rådgiver, til lønforhandlingen, uanset om du skal arbejde i det private og selv forhandle løn eller i det offentlige, hvor det typisk er tillidsrepræsen- når du skal forhandle tanten, der forhandler for dig. Og husk: Sig aldrig dit gamle job op, før du har en kontrakt på dit løn i dit næste job nye. Læs mere på www.dm.dk/loen. LIC - det betaler sig! Længe leve de gode oplevelser

Årskort Kom i Tivoli hele 2012 med Giver fri entré for dig LIC til fordelagtige priser 210,- Med et årskort i hånden har du nem og fri entré til alle Normalpris 260.- 3 sæsoner i Tivoli: Sommer, Halloween og Jul samt en Spar 50,- Wild Card Giver fri entré og ét masse gode oplevelser inden for forlystelser, musik, Turpas for dig (pr. dag) teater og børneunderholdning bl.a. Rasmus Klumps Verden. 550,- Du kan vælge imellem 4 typer kort. Normalpris 650.- Spar 100,- Se også allerede nu det store udvalg af koncerter og teater- Sølvkort oplevelser i Tivolis koncertsal. Giver fri entré for dig og 1 ledsager (pr. dag) Bestil billetter på www. 450,- lic.dk/oplev Normalpris 550.- Guldkort Spar 100,- Giver fri entré for dig og ﬁre ledsagere (pr. dag) + eksklusive fordele 1.000,- Normalpris 1.200.- Spar 200,-

Lej en af LICs lejligheder i Idre Fjäll Ski, sne, vinterridning, hundeslæde, snescooter, lang- rend: Idre Fjäll er et vintermekka for hele familien, og alle kan finde en sjov yndlingsløjpe her. Du finder alt, fra børnevenlige bakker til pister, der kan udfordre selv den trænede skiløber.

Hvis du vil ud og strække igennem er der 65 km lang- Resten af marts 2012 rendsspor, så der er rig mulighed for at få rørt krop- pen og opleve vinternaturen på nært hold – stilheden, tilbydes 30% den gnistrende sne og det storslåede vinterlandskab. på udlejning af rabat alle lejligheder til og med Ingen tvivl om, at du kender Idre Fjäll som et populært og dejligt skisportssted. Men Idre Fjäll uge 50 2012 er herligt hele året, og der er så meget andet på fjeldet end blot at stå på ski. Hvorfor ikke tage af sted om foråret, sommeren eller efteråret for at vandre på fjeldet, fiske i søer og elve, ride, cykle på mountainbike eller for- kæle dig selv med wellness? Som medlem af LIC kan du bo godt og billigt på Idre Fjäll. Vi har 8 lejligheder med sauna, tv og fuldt udstyrede køk- kener kun forbeholdt LICs medlemmer.

Priser fra KUN 1.900,- pr. uge for en lejlighed til 6 personer. Book online og find yderligere information på www.lic.dk eller ring til medlemsservice på 44 85 46 00. www.lic.dk SORTERET MAGASINPOST ID-nr. 41032: Al henvendelse; DM, [email protected], Tlf: 38 15 66 00

De har lige fået 1.163 kr. tilbage

Hos GF er det kunderne, der deler årets overskud. Derfor sender GF Magistrene i alt 3,1 mio. kroner tilbage til kunder med bilforsikring - også til dem, der har haft en skade i årets løb. Det svarer til, at hver bilist i gennemsnit har fået 1.163 kr. retur.

Vil du også have bilforsikring med overskudsdeling?

Få overskuds-

penge retur

Ring 38 15 66 00, eller beregn din pris på gfforsikring.dk, og få overskuddet tilbage.

For priser og betingelser, se gfforsikring.dk

*)0DJLVWUHQHè1LPEXVSDUNHQè)UHGHULNVEHUJ