PORTRÆT
John Waters - fø r og nu
Født i 1946 i Baltimore af katolske forældre - forstad, middelklasse, familieliv, normalitet... de vigtigste nøgleord for hans opvækst. M åske netop derfor er det også disse, der i afsindig omskrivning danner grundelementerne i hans film. N år John holder julefest, deltager familien hellere end gerne, og det er ikke svært at skelne hvem, der er hvem i den brogede flok - familien Waters er de eneste normale...
figen filminstruktør tynges så en mainstream produktion med / svært af sin fortids kors som John af Jack Stevenson store armbevægelser og med Waters’ Waters. Med det evige mål at cho første Hollywood star, Tab Hunter. kere har han slået krøller på sig selv, merikansk. 70’er filmene var fra star Polyester markerede en klar afsked og op gennem 70’erne diskede han i ten fødte midnatsklassikere, og han med 70’ernes skandaløse provoka film efter film op med indfald, der til gjorde en dyd af at lave dem så ufor tioner og initierede de kommende hans egen udelte stolthed indbragte glemmelige som muligt; det lykke mere 'tilskuervenlige’ satiriske vær ham en førerposition i kapløbet om des næsten alt for godt: Multible Ma- ker. at blive Amerikas mest skandaløse niacs (70), Pink Flamingos (72), Female 'midnight movie’ instruktør. En kul Tronble (74) og Desperate Living (77) A f børn og anmeldere... turel provokatør, en 'would-be beat bliver af mange fans opfattet som de Det skulle vare syv år, i hvilke han nik’, en ætsende anarkist - Waters 'rigtige' John Waters film, og derfor drønede rundt i Hollywood for at kastede sig over projekter med den altid brugt som sammenlignings afsætte manuskripter og skrabe grænseløse, maniske energi, der ken grundlag for de nyere film. Men De penge sammen, før han fulgte op detegner ægte besættelse. Hans egne sperate Living var også desperat film med Hairspray. Til Waters’ forbløf helte var de folk, der stod bag ’ex- produktion, for på det tidspunkt var felse gav censuren filmen en yderst ploitation filmene - f.eks. William Waters klar til kaste sig ud i nye, af blid behandling, idet den blev stem Castle - og med sin filmstil og -pro ham uprøvede aspekter af filmme plet ’PG' (tilladt for børn ifølge med motion fulgte han trofast devisen diet, og Desperate Living levede ikke en voksen), men endnu mere for om at skaffe sig så meget opmærk op til hans krav om fornyelse, den er bløffet blev han, da videoudgaven lå somhed som muligt. Han var begej hans mindst foretrukne, og han be nr. 1 på top 10 listen over populære stret, når man skiftevis kaldte ham skriver den selv som en film, man udlejningsfilm til børnefødselsdage. ’King of Kink’, The Sultan of Sleaze’ kan have fornøjelse af, hvis man er Anmelderne elskede også Hairspray, og ’The Prince of Puke’. på vej ned efter at have været høj af fortrinsvis fordi Waters' kreative ca- Han var den centrale figur i un limsnifferi. sting, der med Divines sympativæk dergrundsmiljøet og blev af og til I 1981 rundede Waters med fil kende figur i centrum, gik rent ind - sammenlignet med nogle af de store, men Polyester et hjørne i sin karriere. og samtidig på grund af filmens soci europæiske avantgardekunstnere, På trods af sit minimale budget på alt bevidste fremstilling af raceinte- omend han var - og er - så ærkea- 300.000 dollars var filmen nominelt gration i de tidlige 60’eres Balti-
11 more. Hairspray, der var en sorgløs elsker store budgetter og befinder sig dansefilm, er siden blevet benævnt som en fisk i vandet med de store, som den første i Waters' mainstream dyre 'sets'. Han tror på, at en stjerne periode, i og med at den tjente som Johnny Depp kan få en film til mange penge, legitimerede ham som at lykkes - på samme måde som Di instruktør hos samtlige amerikanske vine fik de tidlige film til det. Og tilskuergrupper og brød igennem på han spiller rollen som den store Hol det europæiske marked. Men Waters lywood kanon med den samme selv selv tog på det kraftigste afstand fra følgelighed og entusiasme, som han ordet mainstream'. tidligere stod ved visningerne af sine Da han tre år senere i 1990 kom egne film og uddelte hakket oksekød ud med C ry Baby, som foregik i som gevinst i et selvbestaltet billet 50’erne og handlede om en ung lotteri, eller udnyttede arrestationer teenagefyr fra de lavere samfundslag, for blufærdighedskrænkelse til sidste der forelsker sig i en triviel men bil blodsdråbe, eller personligt mosede ledskøn pige fra overklassen, var rundt i byens gader og prakkede tu box-office potentialet skyhøjt: Den rister og andet godtfolk flyveblade berømte pornostjerne, Traci Lords, på for at skaffe PR for sin film. medvirkede, hvilket gav automatisk Waters var simpelt hen en rigtig pressebevågenhed, og det samme supersælger lige fra starten, og han er gjorde TV-fænomenet Johnny Depp, stadig en sælger - sælger nok til ikke der som bekendt spillede hovedrol at sælge ud. I 66-67 solgte han Ro len i filmen. Alligevel blev Cry Baby Side 11 (fra venstre): Waters instruerer Di man Candles og Eat Your Make-up ikke den store succes, man havde vine i Polyester. (Midten) Mink Stole og Wa som ’undergrundsfilm’ til New ventet. Periodestiliseringen ansås for ters i Desperate Living. (Til højre) fra Cry American Cinemas begrænsede men at være for glat, og selve historien Baby. Denne side (herover): Waters i den meget aktive publikum, der anså fangede hverken de gamle eller nye elektriske stol i Female Trouble. (Herunder): teknisk primitivitet som en dyd sna publikumsgruppers interesse. De Divine - samme stol, samme film. rere end en mangel. Og med over oprindelige Waters fans, der med lagt beregning udtænkte og lance Hairspray havde ladet tvivlen rede han Pink Flamingos (72) som en komme ham til gode, fandt Cry ’midnight movie' - det lykkedes Baby for sukkersød. Og så savnede ham sågar at gøre den til 70'ernes de Divine, der døde i 1988 - det mest notoriske af slagsen. I dag går skal i øvrigt siges, at selvom Divine Waters ind for test screenings og de var blevet tæmmet og gjort stueren i mografiske undersøgelser præcis Hairspray, så forblev hans egne sce som enhver anden Hollywood in neshows ultravulgære lige til det sid struktør. 'Undergrund' er et histor ste. Cry Baby gjorde sig især dårligt isk fænomen, og ’midnight movies' hos ungdommen i Sydstaterne: er video. Det er altså ikke blot umu ”They liked Depp,” sagde Waters ligt for ham at vende tilbage til sin "but they smelled a rat, mel”. Nu tidlige stil - det ville også være ud hvor Serial Mom er kommet, kører tryk for en elendig sans for business. kværnen om fortidens banebry På den anden side... Hans film dende filmsynder igen med stort set har altid været alt andet end kalku de samme spørgsmål og kommenta lerede. Han har altid lavet de film, rer, som kom i forbindelse med Cry han måtte lave; de var manifestatio Baby. "Har han solgt ud?” ner af hans besættelser, og åbenlyse imitationer som f.eks. Warhols Bad Hollywood i hjertet (77) er sørgeligt blege i forhold. Wa ...Har han? Har han faktisk ændret ters har lavet film, som ingen anden sig så meget? instruktør kunne have tænkt, skre En hollandsk anmelder affærdiger selvskabte stab af 'stjerner' - præcis vet endsige haft den frækhed at for Serial Mom som "clean and shave” og som Hollywood. Og grundhistori søge at sælge til pengestærke Holly begræder ”the loss of another great erne i filmene har dybest set også al wood mænd. Og da han endelige fik filmmaker to Hollywood”. Men som tid været 100% ’hollywoodske'. Såle råbt dem op, pengemændene, havde Waters sagde efter Cry Baby. "I al- des er Desperate Living (77) et 'mon han allerede skabt sin helt egen film ways believed in everything Holly strøst eventyr’ (som han selv udtryk stil, der uafhængigt af det industri wood believed in." - og det jo sandt ker det), der står i bundløs gæld til elle maskineri havde fået et interna nok. Disneyland. Hele livet har han dyr tionalt publikum. Kun han havde Selvom han har sine filmiske rød ket Hollywoods kvindelige ikoner - det, der skulle til for at lave en Wa- der i 60’ernes New Yorker under Jane Mansfield, Elizabeth Taylor - ters-film — omend det stadig står grund, der var nærmest militant så der er ikke noget at sige til, at han hen i det uvisse, om han vil kunne anti-Hollywood, har hans film altid bliver vild i varmen, når han ser sin bringe ligeså meget liv i en andens været underlagt en traditionel narra- nye stjerne, Kathleen Turner, omgi materiale; han har nemlig altid pure tiv struktur bygget op omkring gla vet af den sværm affolk, hendes per afslået at arbejde som lejesvend på mourøse personligheder fra hans sonlige make-up team udgør. Han et studieskabt projekt.
12 Begge fotos på denne side er fra C ry agetidens traumer har stadig deres Baby, der ikke blev de store succes faste tag i John Waters. på trods af et stort budget og 'rigtige’ Omend der er en grundtone af stjerner. Waters sagde om de svig 'ren' Waters i de nyere film, så tager tende teenagere: »They liked Depp — de sig unægtelig mere strømlinede but they smelled a rat, mel« ud, og når den oprindelige skare af fans føler sig skuffede, hænger det nok sammen hermed - den rå, vul gære ægthed har måttet vige for en glat - men også mere kompleks - overflade. Waters selv er træt af altid at få sine mere end ti år gamle film stukket i næsen med den kommen tar, at han har solgt ud; han svarer igen ved at kalde kritikken ''om vendt snobberi”, og forklarer sig såle des: "If I can have a hit in mid-Ame- det faktum, at alle hans 70'er rica, that's the most devious thing I film faktisk var kollektiv-pro could do.". Han ser altså main- duktioner; såvel som hans stream-produktionen som en slags ensemble af medhjælpende trojansk hest, der kan føre det un venner nød godt af hans vil dergravende angreb på de småbor jestyrke og skråsikre kreativi gerlige værdier og dyder direkte ind tet, således nød han godt af i småborgerlighedens egen lejr. Hvor deres energi, vanvid og de dynamikken og energien i de tidlige ekstreme kemiske reaktioner, film i høj grad udsprang fra særpræ som konstant prægede sam gede personligheder som Divine, arbejdet. De dage er imidler Muller, Lockery og Massey (alle nu Trojansk hest tid for længst ovre - selvom afdøde), er den i de nyere film ind Myten Waters er så meget Waters, at hans film formelt set har ændret sig bygget i selve den glamourøse over hans tidlige produktioner opfattes uendelig lidt. Fra Polyester og frem flade, således at den i sig selv opnår som 'den rene vare'. Rygtet Waters har hans film været nye bearbejdnin en vis subversiv effekt. Nogle en vil tegne et billede af en sand dikta ger af og variationer over temaer fra kelte af folkene fra det gamle Wa- tor indenfor rammerne af en opta hans tidligere værker; det handler al tershold optræder i korte, kuriøse gelse og en farverig showman og tid om ungdomskriminalitet, volde glimt som statister, ellers er skue utrættelig promoter udenfor. Men lige familierelationer, forstadsliv, spillersiden lige så Hollywood-tro myten og rygterne står i vejen for dansedille og sexuel afvigelse. Teen- som resten af produktionsforhol dene. Efter at have arbejdet i to og et halvt år på Serial Mom er Waters nu igang med at strikke et nyt filmpro jekt sammen. Han har ytret, at han godt kunne tænke sig at arbejde med nogle af de helt store stjerner - Mel Gibson, Richard Gere, Jody Fo ster, Meryl Streep eller Sharon Stone. Det er en fantastisk tanke, at han skulle arbejde med netop disse mennesker - og dog, ikke så fanta stisk længere. Det ville faktisk være mere fantastisk, hvis han langt om længe kunne få lov til at kravle ned fra fortidens kors og lave en film, der blev bedømt i forhold til dens eget faktiske indhold, og ikke i forhold til hvad den kunne have indeholdt en gang for mange år siden.
Oversættelse: Maren Pust
Filmografi: Hag in a Black Leather Jacket (64); Eat Your Make-up (67); The Diane Link letter Story (69); Mondo Trasho (69); Multible Maniaes (70); Pink Flamingos (72); Female Trouble (74); Desperate Living (77); Polyester (81); Hairspray (87); Cry Baby (90); Serial Mom (94).
13