Mariager Fjord Sejlrende, Forlængelse Af Tidsmæssig Gyldighed Til Klaptilladelse NST-4311-00079

Fjordudvalget for Mariager Fjord Erhverv Fiskerihavnsvej 22 J.nr. 2020-69498 9560 Hadsund Ref. CHABE/MIEKJ Den 25. februar 2021 CVR. 29189455

Mariager Fjord sejlrende, forlængelse af tidsmæssig gyldighed til klaptilladelse NST-4311-00079

Miljøstyrelsen giver hermed Fjordudvalget for Mariager Fjord en tidsfristforlængelse af deres gældende klaptilladelse til sejlrenden til Mariager Fjord med journalnummer NST-4311-00079, så tilladelsen kan benyttes i et halv år yderligere, dvs. til og med d. 23. september 2021.

Tilladelsen angår oprensning og klapning af i alt 200.000 m3 fra tre delområder i sejlrenden ind til Mariager Fjord, se figur 1. Klapning skal foregå på klapplads K_155_11.

Forlængelse af tidsmæssig gyldighed til klaptilladelse er givet i henhold til § 11, stk. 1, i Bekendtgørelse nr. 516 af 23/04/2020 om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale (klapbekendtgørelsen).

Figur 1. Der er tre oprensningsområder i sejlrenden ind til Mariager Fjord. Klapning skal foregå på K_155_11.

Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Klagefristen udløber d. 25. marts 2021. Tilladelsen udløber d. 23. september 2021.

1. Vilkår for tidsfristforlængelse af klaptilladelse NST-4311-00079

Af klaptilladelse NST-4311-00079, vilkår A fremgår det, at ”Tilladelsen udløber d. 15. december 2020.” Tidsfristen forlænges til d. 23. september 2021.

Tilladelsens øvrige vilkår fortsætter uændret.

2. Sagens baggrund

Fjordudvalget for Mariager Fjord er kommet i tidsnød i forhold til at nå at foretage oprensning og klapning af sejlrenden til Mariager Fjord. Den gældende klaptilladelse NST-4311-00079 har et vilkår om tidspunkt på året for oprensninger (vilkår G), idet oprensning kun må foregå i perioden d. 16. april til 30. september.

Fjordudvalget for Mariager Fjord har udtrykt ønske om, at indsende en ny ansøgning til genplacering af havbundsmaterialer til Miljøstyrelsen, hvor prøvetagning skal indgå som del af ansøgningen. Idet der på nuværende tidspunkt ikke er indkommet en fuldt oplyst ansøgning hos Miljøstyrelsen, har Miljøstyrelsen ikke behandlet ansøgningen endnu. Derfor søger Fjordudvalget for Mariager Fjord om en mindre forlængelse af tidsfristen for den gældende klaptilladelse af d. 25. november 2015, med j.nr. NST-4311-00079.

3. Miljøstyrelsens vurdering

En forlængelse af en klaptilladelses gyldighedsperiode kan i henhold til klapbekendtgørelsens § 11, stk. 1 ske på de oprindelige vilkår, hvis betingelserne i bekendtgørelsens § 11, stk. 3 er opfyldt.

Miljøstyrelsen har vurderet, at betingelserne er opfyldt i sagen idet:

 Der ikke er kommet væsentlige nye oplysninger i forhold til den oprindelige tilladelse.  Baggrunden for vurderingen af den oprindelige tilladelse kan lægges til grund.

Miljøstyrelsen bemærker, at tilladelsens maksimale klapmængde ikke vil blive overskredet. Der er stadig 50.000 m3 tilbage på tilladelsen.

Vurdering i forhold til Natura 2000-områder Sejlrenden til Mariager Fjord ligger i Natura 2000-område nr. 14 - Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Dette Natura 2000-område består af Habitatområde H14, og fuglebeskyttelsesområderne F2 og F15.

Klapplads K_155_01 ligger i Natura 2000-område nr. 245 – Ålborg Bugt, østlige del. Dette Natura 2000-område består af fuglebeskyttelsesområdet F112.

Forlængelse af en tidsbegrænset tilladelse er omfattet af kravet om vurdering af påvirkning af Natura 2000-områder efter § 6 i bekendtgørelse nr. 1595 af 06/12/2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen)1. I den forbindelse foretages en vurdering af om vurderingen af påvirkningen af Natura 2000-området fortsat kan lægges til grund 2.

Vurderingen foretages på baggrund af eksisterende viden om Natura 2000- området, herunder:

 Natura 2000 plan 2016-2021 for område nr. 14 - Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Natura 2000.  Basisanalyse 2022-2027 for Natura 2000-område nr. 14 - Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord.  Natura 2000 plan 2016-2021 for område nr. 245 – Ålborg Bugt, østlige del.  Natura 2000 Basisanalyse 2022-2027 for Natura 2000-område nr. 245 – Ålborg Bugt, østlige del.  MiljøGIS for Natura 2000-områder, herunder kortlægning af marine habitattyper.

Vurderingen foretages desuden med udgangspunkt i konsekvensvurdering3 lavet i forbindelse med udarbejdelse af tidligere klaptilladelse til Mariager Fjord.

Habitatområdet H14 – marine naturtyper For habitatområdet H14 vurderes de marine naturtyper, som potentielt kan påvirkes af de tilladte aktiviteter:

1 Se Vejledning til bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Habitatvejledningen) afsnit 4.4.3.1. 2 Se side 5-6 i klaptilladelse NST-4311-00079 3 Natura 2000 konsekvensvurdering af oprensning og klapning - oprensning af sejlrender til Mariager Fjord og Øster Hurup. Klapning på Als Odde og Ø. Hurup klappladser. (2010)

Tabel 1. Marine naturtyper beskrives og vurderes. Naturtype Beskrivelse Vurdering og konklusion Sandbanke I basisanalysen beskrives vadeflade Materialet, der skal klappes, er i tidligere (1110) således: tilladelse beskrevet som værende uforurenet sand med et højt tørstofindhold og med et lavt Sandbanker (1110) er den dominerende indhold af organisk materiale. naturtype i habitatområdet. Områder I forbindelse med oprensning vurderes med ålegræs kan optræde som en del af resuspensionen af sediment og spredningen naturtypen. Naturtypen er et vigtigt herfra ikke at være større end ved fourageringsområde for fugle og resuspension under normale naturlige forhold. opvækstområde for fisk. Det vurderes således, at afledte effekter i form af nedsat lysnedtrængning og aflejring af suspenderet stof ikke vil afvige fra normale forhold i området. Af den grund vurderer Miljøstyrelsen, at en forlængelse af gyldighedsperiode for klapning ikke vil have væsentlig negativ påvirkning af naturtypen. Vadeflade I basisanalysen beskrives vadeflade Oprensningsområdet overlapper ikke med (1140) således: områder med naturtypen vadeflade, idet andre I overgangen mellem de terrestriske naturtyper er kortlagt for oprensningområdet. naturtyper og havet findes i Oprensning og sejlads indenfor de områder habitatområdet store områder med der er dækket af denne naturtype vil ikke finde vadeflade (1140) dvs. store mudder- og sted, da disse områder er for lavvandede til sandflader, der er blottet ved ebbe. sejlads med oprensningsfartøj. I forbindelse Mudderflader er kendt for at huse mange med oprensningen vil vandmasser med hvirvelløse dyr, og er derfor af stor suspenderet stof kunne strømme ind over betydning som fourageringsgrundlag for vadefladerne. Mængderne af suspenderet stof vadefugle. vurderes dog ikke at være forskellige fra de mængder der optræder ved normale resuspensionshændelser. Miljøstyrelsen vurderer, at en forlængelse af gyldighedsperiode for oprensning og klapning ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af naturtypen ’vadeflade’. Lagune I basisanalysen beskrives vadeflade Da naturtypen er beliggende i det terrestriske (1150) således: miljø, vurderer Miljøstyrelsen, at en Kystlaguner og strandsøer (1150) findes forlængelse af gyldighedsperiode for som en integreret del af strandengen. oprensning og klapning ikke vil have en Arealerne er helt eller delvist afskærmet væsentlig negativ påvirkning af naturtypen. fra havet af strandvolde, strandenge, klitter mv. Der forekommer dog en vis udveksling af vand, evt. i forbindelse med højvande. Saltholdigheden er varierende.

Bugt I basisanalysen beskrives bugt således: I forbindelse med oprensning og sejlads (1160) En stor del af Aalborg Bugt tilhører indenfor de områder, der er dækket af naturtypen lavvandede bugter og vige naturtypen vurderes resuspensionen af (1160). Naturtypen indeholder forskellige sediment og spredningen af stof ikke at bundtyper og har indslag af ålegræsser være væsentligt større end ved resuspension samt en række hvirvelløse dyr, herunder under normale og naturlige forhold. muslinger, børsteorme og snegle. Miljøstyrelsen vurderer, at en forlængelse af Hele oprensningsområdet er placeret på gyldighedsperiode for oprensning og klapning naturtypen bugt. ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af naturtypen. Flodmunding Flodmundinger beskrives i basisanalysen Da naturtypen er beliggende i Randers Fjord (1130) således: vurderer Miljøstyrelsen, at en forlængelse af gyldighedsperioden ikke vil resultere i en Flodmundinger (1130) omfatter de negativ påvirkning af naturtypens nedre, udvidede dele af floder eller som i bevaringsstatus ved oprensning af sediment, Danmark de udvidede udmundinger af sejlads og klapning af sediment i kystområdet store åer, som i dette habitatområde ud ved Mariager Fjord og Øster Hurup Havn. yderst i Randers Fjord. Opblandingen af ferskvand og saltvand og nedsat strømhastighed i ly af udmundingen fører til aflejring af fine ler og sandpartikler, som ofte danner udstrakte mudder- og sandflader, der er blottede ved ebbe. Det bundlevende dyreliv udgøres af bl.a. krebsdyr, muslinger og snegle. Naturtypen udgør vigtige fødeområder for mange fuglearter.

Habitatområdet H14 – marine arter For habitatområdet H14 vurderes de marine arter, som potentielt kan påvirkes af de tilladte aktiviteter:

Tabel 2. Marine arter beskrives og vurderes. Art Beskrivelse Vurdering og konklusion Flodlampret Flodlampret beskrives i basisanalysen Flodlampret vurderes ikke, at blive påvirket (1099) således: væsentligt af denne forlængelse af gyldighed for Flodlampretten er forholdsvis sjælden i klaptilladelse, da spredning af sediment i Danmark, og er kun registreret i større forbindelse med oprensningen ikke vil medføre antal ganske få steder. Som for alle mængder der adskiller sig væsentligt fra den andre fisk der opvokser i havet og som naturlige resuspension og sedimenttransport i gyder i vandløb er det vigtigt, at området. arternes frie vandring sikres. I NOVANA-programmet er der foretaget overvågning i vandløb i de habitatområder, hvor arten er medtaget på områdernes udpegningsgrundlag. På landsplan er arten kun registreret i ganske få vandløb.

Der er i NOVANA-programmet ikke foretaget overvågning af flodlampret i området. Det er derfor ikke muligt at give en nærmere beskrivelse af artens forekomst i området på nuværende tidspunkt.

Stavsild Stavsild beskrives i basisanalysen Randers Fjord og det nedre løb af Gudenåen er (1103) således: levesteder for stavsild. Da stavsild må formodes Stort set alle de registreringer der sker hovedsageligt at opholde sig ved Randers Fjord stavsild herhjemme gøres i havet, og vurdere Miljøstyrelsen ikke, at en forlængelse af kun ganske få individer er truffet i gældende tilladelse vil påvirke stavsild væsentligt. vandløb. Derfor betragtes den blot som en strejfer. Af samme grund har de danske vandløbs tilstand ingen direkte betydning for artens forekomst herhjemme. I NOVANA-programmet er arten eftersøgt i de vandløb, hvor arten indgår i de pågældende habitatområdernes udpegningsgrundlag. Der er i NOVANA-programmet ikke foretaget overvågning af stavsild i området. Det er derfor ikke muligt at give en nærmere beskrivelse af artens forekomst i området på nuværende tidspunkt. Spættet sæl Spættet Sæl beskrives i basisanalysen Miljøstyrelsen vurderer, at oprensningen af (1365) således: sediment ikke vil kunne få nogen negativ effekt på spættet sæl, da der ikke vil være nogen direkte Spættet sæl findes kun fåtalligt og effekter og da indirekte effekter i form af spredt i habitatområdet. De seneste år påvirkning af sælens fødegrundlag anses for har bestanden varieret mellem 5-20 usandsynlige og uvæsentlige. Forstyrrelser af individer. Man forventer en spættet sæl som følge af sejlads med stabilisering af populationen på det oprensningsfartøj i sejlrenden er usandsynlig. nuværende niveau. Bæklampret Bæklampret beskrives i basisanalysen Miljøstyrelsen vurderer, at bæklampret ikke vil (1096) således: blive væsentligt påvirket af denne forlængelse af gyldighed for klaptilladelse idet bæklampret kun I Natura 2000-området er der er observeret cirka 49 km fra overvåget for bæklampret i 2014. Der oprensningsområdet og klappladsen. blev observeret bæklampret på 1

lokalitet ved Sørå mellem Aså og Voerså i den nordlige del af området. Ud fra områdets karakter med store vandløb vurderes der, at være gode forudsætninger for en stabil forekomst af bæklampret. Der vurderes således umiddelbart ikke at være trusler for artens fortsatte forekomst i områdets vandløb.

Havlampret Havlampret beskrives i basisanalysen Havlampret er konstateret i Randers Fjord og en (1095) således: enkelt gang i Villestrup Å, der munder ud i Mariager Fjord. Da havlampretten hovedsageligt Havlampretten er forholdsvis sjælden i er observeret ved Randers Fjord vurderer Danmark, og men ved på nuværende Miljøstyrelsen ikke, at en forlængelse af gældende tidspunkt ikke ret meget om artens tilladelse vil påvirke havlampret væsentligt. reelle udbredelse i de danske vandløb. Som for alle andre fisk der opvokser i havet og som gyder i vandløb er det vigtigt, at arternes frie vandring sikres. I NOVANA-programmet er arten overvåget i vandløb i de habitatområder, hvor arten er medtaget på områdernes udpegningsgrundlag. Der er i NOVANA-programmet ikke foretaget overvågning af havlampret i området. Det er derfor ikke muligt at give en nærmere beskrivelse af artens forekomst i området på nuværende tidspunkt. Odder Odder beskrives i basisanalysen Miljøstyrelsen vurderer, at oprensningen af (1355) således: sediment ikke vil kunne få nogen negativ effekt på odder, da der ikke vil være nogen direkte effekter Odder vurderes, at have en stabil og da indirekte effekter i form af påvirkning af forekomst i området, og overordnet set odderens fødegrundlag anses for usandsynlige og uændret i forhold til forrige uvæsentlige. Forstyrrelser af odderen som følge af overvågningsperiode (2010-2012). Der sejlads med oprensningsfartøj i sejlrende er vurderes således umiddelbart ikke at usandsynlig. være trusler for artens fortsatte tilstedeværelse i området.

Særligt om marsvin Der er tre bestande af marsvin i dansk farvand, hhv. Nordsøpopulation, Bælthavspopulation og Østersøpopulation4. Marvinene i habitatområde nr. 14 tilhører bestanden i Nordsøen/Skagerrak. DCE har ved habitatdirektivets artikel 17 vurdering i 2019 vurderet, at Nordsø- og Bælthavsbestandene begge har gunstig bevaringsstatus 5. Nordsøbestanden er estimeret til 300.000-350.000 marsvin og vurderes, at være stabil over den 22 årige undersøgelsesperiode. Datagrundlaget for området udgøres af satellitsenderdata. Området vurderes, at være af middel betydning for populationen af marsvin, da der er tale om et relativt stort område (>20 km2) med middel tæthed af marsvin i mindst en sæson.

Marine pattedyr kan blive påvirket af menneskelig aktivitet som følge af kraftig undervandsstøj og forstyrrelser (som f.eks. i forbindelse med nedramningsarbejder eller seismiske undersøgelser), og hvis deres fødegrundlag

4 Aarhus Universitet, DCE, videnskabelig rapport nr. 284 (2018): https://mst.dk/media/183331/sr284-marsvin-udbredelse-2018.pdf 5 Natura 2000-basisanalyse 2022-2027 for Natura 2000-område nr. 14. https://mst.dk/media/194128/n14-basisanalyse-2022-27-aalborg-bugt_randers- fjord_mariager-fjord.pdf

bliver væsentligt forringet. Dette er ikke tilfældet ved klapning ved Mariager Fjord, idet undervandsstøjen fra klapfartøjet er for svag til at påvirke dyrene. Fødegrundlaget for marsvin er især pelagiske fisk. Pelagiske fisk kan påvirkes af klapningen ved, at faner af sediment, der er spildt under klapningen, vil udløse flugtadfærd hos fiskene. Resuspension og spredning af sediment vil ikke overstige, hvad der kan forekomme under naturlige sedimenttransport i området. Aktiviteter i forbindelse med oprensning og sejlads til klappladser vil primært ske i sejlrender og faste sejlruter. Klapningen vurderes ikke, at ville forringe fødeudbuddet for marsvin, idet eventuelle fisk ikke vil forsvinde fra området, blot midlertidigt flytte sig fra sedimentfanerne. Miljøstyrelsen vurderer, at en forlængelse af gyldighedsperioden for oprensning og klapning ikke vil have en væsentlig negativ betydning for marsvin.

Fuglebeskyttelsesområderne F15 og F112 Vurderingen af fugleområderne foretages i forhold til de fuglearter på udpegningsgrundlaget, som potentielt kan påvirkes af de tilladte aktiviteter.

Selve optagningen og klapningen foregår i fuglebeskyttelsesområderne F15 og F112.

De relevante fugle for fuglebeskyttelsesområde nr. 112 er: Lysbuget knortegås (T), edderfugl (T), sortand (T) og fløjlsand (T) 6. I basisanalysen for 2022-2027 fløjsand blevet tilføjet til udpegningsgrundlaget.

De relevante fugle for fuglebeskyttelsesområde nr. 15 er: Edderfugl (T), klyde (Y), sangsvane (T), lysbuget knortegås (T), bjergand (T), fløjsand (T), dværgterne (Y), fjordterne (Y), natravn (Y), hjejle (T), kongeørn (Y), pibesvane (T), gravand (T), sortand (T), rørhøg (Y), splitterne (Y), havterne (Y), rødrygget tornskade (Y)7. I basisanalysen for 2022-2027 er følgende fugle blevet fjernet fra udpegningsgrundlaget: Knopsvane, stor skallesluger, hvinand og havørn. Følgende fugle er blevet tilføjet til udpegningsgrundlaget natravn, rørhøg, rødrygget tornskade.

Klaptilladelse NST-4311-00079 indeholder vilkår om, at planlagte oprensninger skal ske i perioden 16. april til 30. september. Hvis det af hensyn til sejladssikkerheden bliver nødvendigt at foretage mindre oprensninger udenfor dette tidsrum, skal Fjordudvalget for Mariager Fjord overfor Naturstyrelsen (nu Miljøstyrelsen) redegøre for, at tilsandingen skyldes akut opståede tilsandingsproblemer.

Tabel 3 gennemgår de relevante fuglearter, hvor både ynglefuglene og trækfuglene beskrives og vurderes.

6 Basisanalyse 2022-2027 for Natura 2000-område nr. 245: https://mst.dk/media/195770/n245-basisanalyse-2022-27-aalborg-bugt-oest.pdf 7 Basisanalyse 2022-2027 for Natura 2000-område nr. 14: https://mst.dk/media/194128/n14-basisanalyse-2022-27-aalborg-bugt_randers- fjord_mariager-fjord.pdf

Tabel 3. Gennemgang af de relevante fugle, i forhold til klapaktiviteter. Gruppering8 Art Beskrivelse Vurdering Lever Blishøne Lever hovedsageligt af Da en del af de fugle, der er en del af hovedsagligt af vandplanter, specielt grønalger. udpegningsgrundlaget for Natura vandplanter Føden suppleres ofte med 2000 området, raster i det muslinger, snegle, orme og lavvandede område omkring insekter. indløbet til Mariager Fjord og Pibesvane Lever af vandplanter, græs og fouragerer på ålegræsbedene i såsæd. området, er der af hensyn til dem stillet vilkår om, at der så muligt ikke skal oprenses og klappes i vinterhalvåret. Miljøstyrelsen vurderer, at en forlængelse af gyldighedsperiode for oprensning og klapning ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af disse arter, idet arterne har alternative fourageringssteder, herunder andre steder i fuglebeskyttelsesområderne. Dykænder Troldand Lever i søer og ved lavvandede Da en del af de fugle, der er en del af og beskyttede kyster. Den lever udpegningsgrundlaget for Natura især af bunddyr som snegle, 2000 området, raster i det muslinger og orme, som den lavvandede område omkring dykker efter. I sensommeren indløbet til Mariager Fjord, er der af suppleres disse af frø fra hensyn til dem stillet vilkår om, at vandplanter, mens ællingerne der så muligt ikke skal oprenses og især fanger insekter og små klappes i vinterhalvåret. krebsdyr i vandoverfladen. Miljøstyrelsen vurderer, at en Troldanden yngler typisk i forlængelse af gyldighedsperiode for kolonier i vegetationsrige søer oprensning og klapning ikke vil have og laguner. Den kan også yngle en væsentlig negativ påvirkning af på småholme i disse arter, idet arterne har brakvandsområder, ofte alternative fourageringssteder, sammen med hættemåger. herunder andre steder i Edderfugl Lever primært af blåmuslinger, fuglebeskyttelsesområderne. men den æder også andre muslinger, snegle, fisk, søstjerner og krebsdyr. Føden tages gerne i de mere lavvandede havområder, men arten er i stand til at dykke ned på over 20 meters dybde efter føde. Bjergand Lever i overvejende grad af muslinger, specielt når den opholder sig på havet. Den indtager også insekter, mindre fisk og fiskeyngel, krebsdyr og vandplanter. Fløjlsand Opholder sig i småflokke på forholdsvis dybt vand langt fra kysterne, hvor de dykker efter krebsdyr, fisk og muslinger. Et egnet levested er f.eks. en blåmuslingebanke med rigelig forekomst af muslinger. Sortand Holder oftest til fjernt fra kysterne på lavvandede banker, hvor sandbunden er hård. Her dykker sortanden efter

8 Fuglene er grupperet efter fælles karaktertræk.

muslinger (hjertemusling og trugmusling) og snegle. Blåmuslinger, krebsdyr og orme indgår også i fødevalget. Andefugle Gravand Lever mest af små muslinger og Miljøstyrelsen vurderer, at en krebsdyr i vandhuller og på forlængelse af gyldighedsperiode for sandbanker tæt på kysten. oprensning og klapning ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af denne art, idet arten har alternative fourageringssteder, herunder andre steder i fuglebeskyttelsesområderne. Vadefugl Klyde Lever af insektlarver, små Da en del af de fugle, der er en del af krebsdyr og bløddyr. Den søger udpegningsgrundlaget for Natura føde på lavt vand, hvor næbbet 2000 området, raster i det køres fra side til side med lavvandede område omkring fejende bevægelser, hvorpå indløbet til Mariager Fjord, er der af vandet og det øverste lag af hensyn til dem stillet vilkår om, at bunden filtreres for fødeemner. der så muligt ikke skal oprenses og Klyden ankommer til Danmark klappes i vinterhalvåret. i marts-april og yngler ved Miljøstyrelsen vurderer desuden, at lavvandede fjordkyster og en forlængelse af gyldighedsperiode laguner, hvor der er åbne enge for oprensning og klapning ikke vil med lav vegetation. have en væsentlig negativ påvirkning Hjejle Holder til på sandede af klyder og hjejler. vadeflader langs kysterne, hvor de æder små krebsdyr og orme. Terner Dværgterne Fødesøgning sker især på lavt I forbindelse med oprensningen af vand, og de fisk og krebsdyr, sejlrenden er det vigtigt at holde en som tages, er generelt mindre, afstand af 200 meter fra de ynglende end tilfældet er for de øvrige terner, således at disse ikke ternearter. forstyrres. Miljøstyrelsen vurderer, Fjordterne Lever hovedsageligt af småfisk, at en forlængelse af som den fanger ved styrtdyk. I gyldighedsperiode for oprensning og begrænset omfang tager den klapning ikke vil have en væsentlig også vandinsekter og krebsdyr. negativ påvirkning af ternerne. Splitterne Lever helt overvejende af forskellige småfisk som tobis, brisling og sild, men krebsdyr, bløddyr og orme indgår også i føden. Havterne Lever hovedsageligt af småfisk og krebsdyr, som den fanger langs kysterne. Den styrtdykker lodret efter at have svirret over fangststedet i flere sekunder. Den tager også insekter, som den kan jage i luften. Gæs Lysbuget Lever af græsser, mosser, samt Da en del af de fugle, der er en del af knortegås laver og om vinteren desuden udpegningsgrundlaget for Natura af ålegræs. 2000 området, raster i det Grågås Grågæs finder primært deres lavvandede område omkring føde på land, som består af indløbet til Mariager Fjord og græs og urter. Grågæs samlet fouragerer på ålegræsbedene i på rastepladser inden trækket området, er der af hensyn til dem sydpå. Sådanne rastepladser er stillet vilkår om, at der så muligt ikke oftest en lagune eller en stor sø skal oprenses og klappes i med nærliggende vinterhalvåret. Miljøstyrelsen fødesøgningsområder, som vurderer, at en forlængelse af f.eks. marker og enge. gyldighedsperiode for oprensning og klapning ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af gæs, idet gæssene primært fouragerer på land.

Miljøstyrelsen har i sin vurdering også lagt vægt på at fuglene omkring mundingen til Mariager Fjord må have tilpasset sejladsen i sejlrenden og næppe vil forstyrres af sejlaktiviteter fra denne. Klapskibet sejler forholdsvis langsomt, hvilket betyder, at fuglene kan nå at bevæge sig væk fra fartøjet.

Miljøstyrelsen vurderer, at de arter, som er nye på udpegningsgrundlaget for hhv. F15 og F112, dækkes tilstrækkeligt af vurderingen i ovenstående tabel.

Samlet konklusion på påvirkning af Natura 2000-område nr. 14 og 245 Det er Miljøstyrelens opfattelse at grundlaget for vurderingen af påvirkningen i den oprindelige klaptilladelse fortsat kan lægges til grund for nuværende vurdering, idet vilkår om den sæsonmæssige begrænsning for klapningen fortsat gælder.

Derfor vurderer Miljøstyrelsen, at en forlængelse af gyldighedsperioden for oprensning og klapning ikke vil påvirke det marine udpegningsgrundlag for Natura 2000-områderne væsentligt.

Vurdering i forhold til bilag IV-arter Marsvin er en bilag IV-art og der skal derfor foretages en vurdering af om opgravningen og klapningen kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i marsvinenes naturlige udbredelsesområde, jf. habitatbekendtgørelsens § 10.

Som nævnt i afsnittet ovenfor vurderes de tilladte aktiviteter ikke at have betydning for marsvinenes yngle og rasteområder, og undervandsstøjen fra klapfartøjet vurderes for svag til at påvirke dyrene. Bestanden af pelagiske fisk i opgravnings- og klapområdet, vurderes ikke at blive påvirket i et sådant omfang, at fødeudbuddet for marsvin forringes, idet eventuelle fisk ikke vil forsvinde fra området, blot midlertidigt flytte sig fra sedimentfanerne. Miljøstyrelsen vurderer derfor, at en forlængelse af gyldighedsperioden for oprensning og klapning ikke vil have en væsentlig negativ betydning for marsvin.

Vurdering af klapningen i forhold til vandområdeplaner 2015-2021

I klaptilladelse NST-4311-00079 blev følgende vurderet: ”Områderne inde i selve Mariager Fjord er omfattet af den gældende vandplan 1.3 for Mariager Fjord, mens den del af sejlrenden der ligger i Kattegat samt klappladsen er omfattet af delplan 1.1 Nordlige Kattegat. Kvalitetsmålet for opfyldelse af vandplanerne er vurderet ud fra dybdeudbredelsen af ålegræs. I yderfjorden i Mariager Fjord skal der kunne vokse ålegræs ud til 3,6 meter mens der i kystområderne i Nordlige Kattegat skal kunne vokse ålegræs helt ud til 9 meter. Ingen af disse mål er opfyldt, men der er sket en tydelig bedring af miljøtilstanden som følge af den reducerede udledning næringsstoffer fra land. I henhold til vurderingerne fra miljøkonsekvensvurderingen vurderes det ikke for sandsynligt, at en tilladelse til klapning vil udgøre en forskel i områdets sandsynlighed for at opnå god økologisk tilstand i planperioden”.

Områderne skal opfylde miljømålene ”God Økologisk tilstand” og ”God kemisk tilstand”.

Økologisk tilstand

Vandområde 160 er i dårlig økologisk tilstand, pga. dårlig tilstand for ålegræs. Vandområde 222 er i dårlig økologisk tilstand, pga. dårlig tilstand for ålegræs.

Der blev i forbindelse med udarbejdelsen af konsekvensvurderingen for klaptilladelse NST-4311-00079 lavet feltundersøgelser på klappladsen. Der blev i forbindelse med disse undersøgelser ikke fundet forekomster af ålegræs på klappladsen. Klappladsens mindstedybde blev i sin tid målt til 12,0 meter. Miljømålet for ålegræssets dybdeudbredelse er for vandområdet hvor klappladsen er placeret 9,0 meter. Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at klapning ikke vil have en væsentlig påvirkning på ålegræsset. En eventuel sigtforringelse i vandfasen og en efterfølgende sedimentation på evt. ålegræs i omgivelserne omkring sejlrenden vurderes at forekomme som kortvarige pulse. På de lavvandede områder i fjorden, vurderes påvirkningen fra spildt sediment, at kunne sammenlignes med den naturlige resuspension/sedimentvandring i området. Det vurderes derfor at parameteren ålegræs ikke vil påvirkes væsentligt af oprensningerne.

De bunddyr, der befinder sig på optagningsstedet bliver fjernet i forbindelse med optagningen. Arealmæssigt vil denne påvirkning dog udgøre en ubetydelig del af vandområdet. Der vil hurtigt kunne ske en genindvandring af dyr til området. Klapningen vurderes derfor ikke, at forringe tilstanden for bunddyr i vandområderne.

Der forventes ikke en mærkbar påvirkning af klorofyl indholdet eller af vandets iltindhold som følge af optagning og klapning, idet der er tale om oprensningsmateriale med et lavt glødetab (<1 % af tørstofindholdet) og dermed lavt organisk indhold.

Kemisk tilstand Vandområde 160 og 222 har en kemisk tilstand, der er betegnet som god. Idet der er tale om havbundsmateriale, der har en forureningsgrad på niveau med omgivende havbund, vurderes det, at en eventuel påvirkning omkring optagningsstedet og klappladsen vil udgøre en ubetydelig påvirkning af vandområderne, hvorved aktiviteten ikke vil medføre en forringelse af overfladevandområdernes tilstand og ikke vil være til hinder for opfyldelsen af målet om god tilstand.

Kumulativ effekt og klapplads Der er ved udgivelsesdatoen for denne tidsfristforlængelse ikke nogle gældende klaptilladelser til klapplads K_155_11. Der er ingen råstofaktiviteter og havbrug i nærheden af hverken optagningsområde eller klapplads. Der vil ikke være anledning til fornyet overvejelse vedrørende kumulerede effekter i forhold til andre tilladelser til den pågældende klapplads.

4. Samlet konklusion Miljøstyrelsens samlede vurdering er, at klaptilladelse til sejlrenden til Mariager Fjord (NST-4311-00079) kan forlænges på de eksisterende vilkår.

5. Offentliggørelse og klagevejledning

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet jf. klapbekendtgørelsen paragraf 15, af:

. Ansøgeren . Enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald . Kommunalbestyrelsen . Sundhedsstyrelsen . Forbrugerrådet . Danmarks Fiskeriforening . Danske Råstoffer . Danmarks Rederiforening . Bilfærgernes Rederiforening . Arbejderbevægelsens Erhvervsråd . Danske Havne . Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) . Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, og som har ønsket underretning om afgørelsen . Lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, og som har ønsket underretning om afgørelsen, når afgørelsen berører sådanne interesser . Landsdækkende foreninger og organisationer der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål . Landsdækkende foreninger og organisationer der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser

Klage skal ske via Klageportalen for Nævnene i Nævnenes Hus, via følgende hjemmeside https://naevneneshus.dk. Klagen sendes gennem Klageportalen til Miljøstyrelsen, der har truffet afgørelsen.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når man klager, skal der betales et gebyr. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det.

Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til klagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Såfremt der er indgivet klage, må tilladelsen først udnyttes, når klagenævnet har truffet afgørelse i sagen, medmindre klagenævnet bestemmer andet.

6. Andre oplysninger Hvis arbejdet ønskes varslet i Efterretninger for Søfarende, skal Søfartsstyrelsen underrettes herom mindst 3 uger forinden. Søfartsstyrelsen skal underrettes skriftligt eller via E-mail: [email protected]. Samtidig underrettes om arbejdsmetode, anvendt materiel, herunder om der udlægges varp og om det forventede påbegyndelsestidspunkt samt om arbejdets forventede varighed. Hvis arbejdet stoppes i mere end 2 måneder, skal Søfartsstyrelsen underrettes på ny.

Klapning uden tilladelse og tilsidesættelse af vilkår for denne tilladelse, herunder pligten til indberetning, kan straffes i henhold til § 59 i lov om beskyttelse af havmiljøet.

Miljøstyrelsens tilladelse til klapning fritager ikke ansøger fra at sikre sig, at alle øvrige tilladelser på den konkrete lokalitet er indhentet.

7. Følgende har modtaget kopi af tilladelsen

Randers Kommune [email protected] Mariager Fjord Kommune [email protected] Søfartsstyrelsen [email protected] Fiskeristyrelsen [email protected] Slots- og Kulturstyrelsen [email protected] Styrelsen for patientsikkerhed [email protected] Forbrugerrådet [email protected] Danmarks Fiskeriforening [email protected] Danske Råstoffer [email protected] Danmarks Rederiforening [email protected] Bilfærgernes Rederiforening [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd [email protected] Danske Havne [email protected] Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) [email protected] Danmarks Naturfredningsforening [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund [email protected] Greenpeace [email protected] Dansk Ornitologisk Forening [email protected] Friluftsrådet [email protected] Dansk sejlunion [email protected]