Død I Tandlægestolen Myter Om Den Kommunale Tandpleje Giv Patienten

nr. 8 · juni 2008 · årgang 112 Tandlægeforeningens medlemsblad Danish Dental Journal

Død i tandlægestolen

Myter om den kommunale tandpleje

Giv patienten en undskyldning Heldagskursus Immediate Loading Of Dental Implants

Pär-Olov Östman, DDS, PhD, MD Department of Biomaterials, Institute Of Clinical Science, Sahlgrenska Academy, Göteborg, Sweden

Hvorfor Immediate Loading med NanoTite™? Klinisk Dokumentation Præsentation af Koncept For Immediate Loading Temporære Løsninger QuickBridge™

Sted: Radisson SAS Scandinavia Hotel, Århus Dato: 11 september 2008

Yderligere information ring: 33 12 70 08 eller mail: [email protected] Indhold

Faglige artikler 696 Krustrup U, Petersen PE. Dansk tandpleje under forandring – hvad mener tandlægerne? 708 Sewerin I. Dødsfald under og som følge af tandbehandling samt med tandsygdomme som årsag. En oversigt 720 Borch V, Østergaard M, Gotfredsen E, Wenzel A. Identifikation af billedfejl, der er særlige for røntgenoptagelse med digitale intraorale receptorer

Faglig orientering 720 Kommentar: Digital røntgen: Der kan let opstå 732 Kommentarer til artiklen: »Odontogen fokussanering forud for ridser i fosforplader organtransplantation« Orientering: 734 Brodam W. Cochranereview: Antibiotika reducerer ikke tandpine ved irreversibel pulpitis FOTO: CARLSEN JEPPE 736 Oversatte internationale abstracts 738 Boganmeldelser

Leder og debat Leder: 740 Enkle budskaber gør tandlægerne synlige Debat: 742 Medlemsdemokrati omkring kerneydelserne i privat praksis ønskes 74 4 Du kan få det bedre med dit job, hvis Tandlæge og samfund du siger undskyld til patienten for 744 Sig undskyld! utilsigtede fejl 748 Kort nyt 750 Få hjælp til at teste vandkvaliteten i din unit 752 Ny forældelseslov: Kortere forældelsesfrister 754 Ansat i den kommunale tandpleje – holder myterne? 757 Man tjener måske Vigtigt at vide mere i privat Servicesider praksis, men 758 Navne 760 Kalender arbejdsforholdene 766 Kollegiale henvisninger er på mange 772 Tandlægeforeningens krisehjælp måder bedre i den 773 Stillinger 776 Køb og salg kommunale tandpleje 777 Leverandørhenvisninger Stud.odont. Chris Christensen, side 754

693 Om TANDlægEblADET DANISH DENTAL JOURNAL Tandlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets NR. 8, JUNI 2008, ÅRG. 112 formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner.

NR. 8 · JUNI 2008 · ÅRGANG 112 TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlæge bladet.

Død i tandlægestolen Myter om den Det betyder at de holdninger der kommer til udtryk i Tandlæge bladets artik- kommunale tandpleje

Giv patienten en undskyldning ler og debatindlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforenin- gens holdninger. Tandlægebladets artikler i kategorierne faglige artikler og faglig orientering redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. Artiklerne i kategorien tandlæge og samfund redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, Foto: Jeppe Carlsen. Læs videre i artiklerne relevans og fairness. Det betyder at en person der som part i en sag bliver »Dødsfald under og som følge af tandbehandling kritiseret i et debatindlæg eller en journalistisk artikel bragt under rubrikken samt med tandsygdomme som årsag. En oversigt«, tandlæge og samfund, skal have mulighed for at kommentere kritikken. side 708, »Sig undskyld!«, side 744, og »Ansat i Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser den kommunale tandpleje – holder myterne?«, i produkter der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere side 754. til faglig-videnskabelige artikler har økonomiske interesser i produkter som Ansvarshavende omtales i artiklerne, eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i og faglig-videnskabelig redaktør: forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses. Lektor, dr.odont. Nils-Erik Fiehn Redaktionen Administrerende redaktør: Cand.scient.soc. Trine Ganer, e-mail: [email protected] mANUSkRIpTvEjlEDNINg Fagredaktion: Institutleder, tandlæge Preben Hørsted Redaktionen modtager manuskripter til 1) fagvidenskabelige artikler (undersøgelser, kasuistikker, Bindslev, professor, dr.odont. Palle Holmstrup, oversigtsartikler) og 2) faglig orientering (faglige artikler om kliniske forhold, mødereferater, auto- professor, dr.odont. Flemming Isidor. referater af afhandlinger, kommentarer, spørgsmål til »Spørg Tandlægebladet« mv.). Manuskripter sendes til Tandlægebladet, att. Tina Andersen, på e-mail [email protected], eller pr. post til Amaliegade 17, Redaktion af »Tandlæge og samfund«: postboks 143, 1004 København K. Administrerende redaktør, cand.scient.soc. Trine Ganer, e-mail: [email protected], tandlæge, Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets manuskriptvejledning. journalist Winnie Brodam, e-mail: [email protected]. Du finder manuskriptvejledningen og sproglige regler på www.tandlaegebladet.dk. Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledning«. Annoncecenter: Annoncechef Michael Lentz, e-mail: [email protected], Mette Blak Olsen, e-mail: [email protected], TANDlægEblADETS vIDENSkAbElIgE pANEl Anette Kofoed, e-mail: [email protected]. Lisa Bøge Christensen Stig Karlsson Erik Dabelsteen Sven Kreiborg Sekretariat: Ellen Frandsen Lars Matsson Tina Andersen, e-mail: [email protected]. Poul Holm-Petersen Sven Poulsen Adresseændringer og forsendelse: Palle Holmstrup Jesper Reibel Lisbeth Pedersen Foldberg, e-mail: [email protected]. Dorthe Holst Søren Schou Adresse: Preben Hørsted Bindslev Peter Svensson Tandlægebladet, Amaliegade 17, postboks 143, Fleming Isidor Svante Twetman 1004 København K. Telefon 70 25 77 11, Mats Jontell Ann Wenzel telefax 33 48 77 30. E-mail: [email protected]. Internet: www.tandlaegebladet.dk. ADRESSER Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219. Tandlægeforeningen Tandlægernes Tryghedsordninger Medlem af Dansk Oplagskontrol. Amaliegade 17 Svanemøllevej 85 Medlem af Dansk Fagpresse. Postboks 143 2900 Hellerup Oplysninger vedr. udarbejdelse af 1004 København K Telefon 39 46 00 80 manuskripter, særtryk, indsendelsesfrister mv. Telefon 70 25 77 11 Telefax 39 46 00 88 kan fås hos redaktionen. Telefax 70 25 16 37 Internet: www.tdl-tryghed.dk Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og Internet: www.tandlaegeforeningen.dk E-mail: [email protected] www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter E-mail: [email protected] Telefonåbningstid: aftale med redaktionen. Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, Udgiver: Dansk Tandlægeforening. Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 Tryk: Datagraf. fredag 9.00-15.30 ISSN: 0039-9353

694 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 &$)Ö!NNUALÖ7ORLDÖ$ENTALÖ#ONGRESS Ö ÖÖ3EPTEMBERÖ 3TOCKHOLM Ö3WEDEN

0RE REGISTRATIONÖOPENÖ UNTILÖ!UGUSTÖ

*OINÖUSÖWHENÖTHEÖWORLDÖCOMESÖ TOÖ3TOCKHOLMÖ 2EGISTERÖANDÖREADÖMOREÖATÖ WWWTANDLAKARFORBUNDETSEÖ et danske tandplejesystem er i disse år præget af Dansk tandpleje under omstilling på mange områder. For det første er forandring – hvad mener D der sket lovmæssige ændringer på sundhedsom- tandlægerne? rådet, inklusive tandplejeområdet (1). For det andet sker der forandringer i den demografiske struktur i Danmark (2), hvilket der bør tages hensyn til ved planlægning af Ulla Krustrup og Poul Erik Petersen tandplejens indhold. For det tredje bliver der lagt vægt på, at tandplejen i højere grad bidrager til at fremme generel Dansk tandpleje præges i disse år af lovmæssige, sundhed og ikke kun fokuserer isoleret på tandsundhed. demografiske og holdningsmæssige ændringer. Men Tandplejen må således se på den enkeltes sundhed som en helhed (3,4). hvordan håndteres disse ændringer af danske tand- De demografiske fremskrivninger viser, at antallet af æl- læger, og hvor parate er tandlægerne til at varetage dre personer i Danmark fortsat vil stige (2). Befolknings- fremtidens krav? Dette forsøges belyst i nærvæ- undersøgelser af tandsundheden hos ældre mennesker i rende undersøgelse. Undersøgelsen er baseret på Danmark (3-10) viser en udvikling mod, at færre menne- selvrapporterede informationer indhentet ved hjælp sker bliver tandløse, samt at flere ældre vil bevare flere af et postbesørget spørgeskema. I alt deltog 965 tænder. Sammenholdt med den øgede udnyttelse af tandplejetilbuddet blandt ældre må den fremtidige sygdoms- erhvervsaktive tandlæger i undersøgelsen fra både profil forventes at give markante ændringer i behandlings- privat og offentlig tandpleje. behovet hos denne målgruppe. Tandstatus er desuden stærkt associeret til generelt helbred, medicinforbrug og livsstil (9,11). Dette vil stille krav til justering af tandplejesystemet i form af ændrede behandlingstilbud og behandlingsstrategier for ældregruppen. For den yngre voksenbe- folkning er der ligeledes tegn på en forbedret tandsundhed (8) i kraft af en fortsat lavere carieserfaring, hvorimod parodontale sygdomssymptomer stadig er hyppigt forekommende både hos yngre og ældre voksne. Den sociale ulighed i tandsundhed hos voksne er veldokumenteret (3,4,7,8,12) og det er samtidig påvist, at de so- cialt dårligt stillede mennesker i det danske samfund ikke regelmæssigt benytter voksentandplejen bl.a. af økonomi- ske årsager. En øget politisk interesse for bekæmpelse af uligheden i sundheden er udtrykt i de senere år; således har der været sat fokus på vederlagsfri tandpleje samt styr- kelse af indsatsen for forebyggelsen af parodontale sygdomme. Særlige grupper er vanskeligt stillede i relation til tandpleje; det gælder fx psykisk syge personer (13) og hjemløse (14). Sundhedsstyrelsen (15,16) har i de senere år peget på behovet for at omstrukturere indsatsen i dansk tandpleje i relation til opgaverne. Det anbefales, at de lavteknologiske opgaver i højere grad varetages af tandplejere, mens tand- læger overvejende fokuserer på de moderate og højtekno- logiske behandlinger. Dette kræver ikke kun omlægning af varetagelsen af arbejdsopgaver, men også en ændret per- sonalesammensætning inden for tandplejeområdet. I 1988 fik voksentandplejen forbedrede muligheder for at tilbyde forebyggende ydelser, idet der blev allokeret fle-

696 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 re økonomiske ressourcer til dette formål (16-18). I 2000 til tandlægers deltagelse i efteruddannelsesaktiviteter og blev der i ydelsesbeskrivelsen tilføjet, at tandplejepersona- dermed sikre, at professionen formår at følge med i den le skulle yde sundhedsfremmende tiltag mht. rygnings teknologiske udvikling. sundhedsfarlige konsekvenser. Forbruget af forebyggende Formålet med den foreliggende undersøgelse er således ydelser er en vigtig indikator for, hvor stor vægt der bliver at beskrive tandlægers parathed til at håndtere fremtidens lagt på dette område, og nyere undersøgelser (19,20) har krav på tandplejeområdet i relation til demografiske ka- søgt at klarlægge anvendelsen af forebyggende diagnosti- rakteristika samt tandlægers virke i henholdsvis den pri- ske tandplejeydelser. Undersøgelserne viser, at en begræn- vate og offentlige sektor. Sammenfattende er det således set del af den danske voksenpopulation fortsat ikke mod- formålet med undersøgelsen at kortlægge danske tandlæ- tager forebyggende tandplejeydelser. En undersøgelse af gers synspunkter på omstilling og udvikling af den fremti- tobaksforebyggelse i tandplejen (21) viser tillige, at der er dige tandpleje. behov for at styrke denne indsats som en del af voksentandplejens bidrag til fremme af generel sundhed i tillæg Materiale og metode til oral sundhed. I nærværende undersøgelse blev der udtrukket en natio- En anden faktor, der har indflydelse på tandplejen akku- nal repræsentativ stikprøve blandt tandlæger, af såvel rat nu og sandsynligvis i de kommende år, er, at en stigen- tandlæger i privat praksis som offentligt ansatte tandlæger. de del af befolkningen modtager tandplejeydelser i udlan- Undersøgelsespopulationen blev udtrukket fra medlems- det. Dette betragtes af mange tandlæger i privat praksis registre i Tandlægeforeningen og Tandlægernes Nye som et voksende problem, idet udenlandske tandlæger ik- Landsforening og blev foretaget som en balanceret udvæl- ke altid arbejder efter de principper, der er udbredt i det gelse efter andel af tandlæger i henholdsvis privat og of- danske tandplejesystem. Der er også fremført det syns- fentlig tandpleje, samt på baggrund af alder, køn og geo- punkt, at en manglende mulighed for patienterne for at grafisk placering. Der blev i alt udtrukket 1.285 tandlæger; klage over behandling kan forringe patienternes stilling. 785 tandlæger fra Tandlægeforeningens medlemsregister Endelig gælder det, at set i lyset af de ændringer, tand- og 500 tandlæger fra Tandlægernes Nye Landsforenings plejen står over for allerede nu, må man stille højere krav medlemsregister. Kun erhvervsaktive tandlæger blev in-

40 Ingen 30 Mindre end 1 1 til 2 20 Mere end 2 10

0 Privat tandpleje Offentlig tandpleje

Fig. 1. Fordeling (%) af klinisk arbejdende tandlæger i henholdsvis privat og offentlig tandpleje med hensyn til antal tandplejere pr. tandlæge (N = 890).

Fig. 1. Distribution (%) of clinical working dentists in relation to the number of dental hygienists per dentist (N=890).

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 FaglIgE artIKlEr 697 Dansk tandpleje under forandring

kluderet i undersøgelsen. Den samlede respons var 76 %, fordelt på 70 % deltagelse for medlemmer af Tandlægefor- Tabel 1. Fordeling (%) af responderende danske tandlæger i relation eningen og 84 % deltagelse for medlemmer af Tandlæger- til køn, alder, region, tandplejesektor, antal år arbejdet som tandlæge nes Nye Landsforening. I alt deltog 965 tandlæger i og antal patienter pr. tandlæge (N = 965). undersøgelsen. Undersøgelsen blev udført som en tvær- % snits undersøgelse og var baseret på selvrapporterede in- Køn formationer indhentet vha. et postbesørget selvadmini- Kvinde 58,2 streret spørgeskema. Undersøgelsen blev anmeldt og god- kendt af Datatilsynet. Mand 41,8 Følgende spørgsmål indgik i spørgeskemaet til alle del- Aldersgrupper tagende tandlæger: alder, køn, region, sektor, antal år i ar- 25-34 år 2,1 bejde som tandlæge samt antal arbejdstimer pr. uge. Til de 35-44 år 15,8 klinisk arbejdende tandlæger blev der spurgt til antal pa- 45-54 år 25,0 tienter pr. tandlæge og antal patienter pr. dag, antal klinik- 55-64 år 48,8 assistenter og antal tandplejere pr. tandlæge. Derudover 65 år eller ældre 8,4 blev der indhentet oplysninger til de klinisk arbejdende tandlægers vurdering af deres indsats i relation til en ræk- Region ke tandlægelige ydelser gennem de seneste fem år samt om Nordjylland 10,1 deres forventninger til fremtidig fordeling af disse ydelser. Midtjylland 22,3 Der blev ligeledes spurgt til tandlægernes holdning til Syddanmark 20,6 ydelserne inddelt i lavteknologiske, middel teknologiske Hovedstaden 30,2 og højteknologiske ydelser. Endelig blev der også spurgt til Sjælland 16,8 de klinisk arbejdende tandlægers udnyttelse af elektro- Privat tandpleje 54,5 nisk patientjournal samt udnyttelse af efteruddannelseskurser. For alle deltagende tandlæger blev der stillet Offentlig tandpleje 45,5 spørgsmål om deres holdning til økonomisk støtte til ud- Antal år arbejdet som tandlæge satte befolkningsgrupper samt holdning til finansiering af Mindre end 1 år 0,1 børne- og ungdomstandplejen og voksentandplejen. Yder- 1-10 år 4,0 ligere var der spørgsmål angående tandlægers opfattelse af 11-20 år 18,0 deres funktion i sundhedsvæsenet, deres holdning til 21-30 år 28,7 sundhedsinformationssystemer og holdning til tandbe- 31-40 år 42,9 handling i udlandet. Mere end 40 år 6,3 Spørgeskemaet indeholdt højt strukturerede spørgsmål med lukkede svarkategorier. Spørgeskemaet blev pilotte- Antal patienter pr. tandlæge stet forud for undersøgelsen af 20 tandlæger, således at for- 1-999 patienter 24,9 slag til ændringer og forbedringer af spørgsmålene blev 1000-1999 patienter 68,1 inddraget i den endelige version af spørgeskemaet. 2000 patienter el. flere 7,1 Dataanalysen blev foretaget ved hjælp af programpak- ken SPSS (Statistical Package for the Social Sciences 14.0). Følgende kategorier blev konstrueret: 1) antal patienter pr. tandlæge, idet syv grupper blev reduceret til tre, 2) tandlæ- gers holdning til finansiering i tandplejen, tandlægers op- stisk relevant sammenligning af grupperne. Der er ved fattelse af deres funktion i sundhedssystemet, tandlægers analysen af data gennemført univariate og bivariate fre- holdning til sundhedsinformationssystemer, og tandlæ- kvensanalyser, og forskelle mellem proportioner er stati- gers holdning til tandbehandling i udlandet blev reduceret stisk testet med Chi-2-test. fra fem kategorier til tre svarudfald; 1) helt enig eller overvejende enig, 2) hverken enig eller uenig, 3) uenig eller resultater overvejende uenig. Baggrunden for reduktionen af antal Omkring seks ud af 10 adspurgte tandlæger var kvinder variable var at opnå tilstrækkeligt antal deltagere til stati- (Tabel 1). Næsten halvdelen af tandlægerne var mellem

698 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 55-64 år, en fjerdedel var i aldersgruppen 45-54 år, mens end halvdelen af tandlægerne ingen tandplejer ansat, hvor- knap 18 % var mellem 25-44 år. Mere end halvdelen af imod dette kun var tilfældet for en fjerdedel af de offentli- tandlægerne (54,5 %) oplyste at arbejde i privat tandlæge- ge klinikker. praksis, og 45,5 % arbejdede i den offentlige tandpleje. Mere end en tredjedel af de offentligt ansatte tandlæger Tandlægerne havde typisk arbejdet mellem 31-40 år (42,9 vurderede, at der gennem de seneste fem år var sket et fald %). Seks ud af 10 tandlæger havde en ugentlig arbejdstid på i antallet af undersøgelser og diagnostiske ydelser, mens 31-40 timer, mens godt en fjerdedel arbejdede 11-30 timer næsten to tredjedele af de privatpraktiserende tandlæger pr. uge. Fig. 1 viser, at i privat tandlægepraksis havde mere vurderede, at antallet var uændret (Tabel 2). Næsten halv-

Tabel 2. Tandlægers egen vurdering af indsatsen gennem de seneste fem år med hensyn til en række tandplejeydelser samt tandlægers forventning til den fremtidige fordeling af en række tandplejeydelser for aldersgrupperne 0-18 år, 35-44 år og 65-74 år.

Tandlæger i privat praksis

Udviklingen de seneste 5 0-18 år 35-44 år 65-74 år år har været … Udviklingen vil være … Udviklingen vil være … Udviklingen vil være … Faldende Stigende Uændret Faldende Stigende Uændret Faldende Stigende Uændret Faldende Stigende Uændret

Undersøgelse og diagnostik 13,2 27,1 59,7*** 18,0 26,5 55,5*** 5,7 28,1 66,2* 3,4 47,7 48,9**

Forebyggelse og sundhedsfremme 10,1 41,3 48,6*** 8,2 58,6*** 33,2 2,3 62,8** 34,9 2,6 64,7*** 32,8

Parodontal behandling 15,3 37,5 47,2 25,6 13,4 61,0 11,7 48,2 40,1 4,0 71,5*** 24,4

Fyldningsterapi 22,7 30,5 46,8 36,3 27,2 36,5 29,7 23,8 46,5 8,1 54,6 37,4

Fast protetisk behandling 7,2 67,5 25,3 30,3 11,8 57,9 12,5 65,3*** 22,2 4,2 83,0*** 12,7

Tandlæger i offentlig tandpleje Faldende Stigende Uændret Faldende Stigende Uændret Faldende Stigende Uændret Faldende Stigende Uændret

Undersøgelse og diagnostik 35,1 32,9 32,0 51,6 21,9 26,5 13,2 35,8 50,9 11,3 44,3 44,3

Forebyggelse og sundhedsfremme 28,2 28,4 43,4 32,1 43,2 24,7 8,0 46,0 46,0 12,8 51,1 36,2

Parodontal behandling 12,9 3,6 83,5*** 14,1 3,7 82,2*** 10,0 44,0 46,0 3,3 51,1 45,6

Fyldningsterapi 24,9 48,3*** 26,7 31,5 41,7*** 26,7 16,0 26,0 58,0 3,3 63,7 33,0

Fast protetisk behandling 13,2 4,5 82,3*** 11,0 10,7 78,3*** 10,0 42,0 48,0 3,4 46,1 50,6

* P < 0,05 ** P < 0,01 *** P < 0,001

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 FaglIgE artIKlEr 699 Dansk tandpleje under forandring

Tabel 3. Fordeling (%) af tandlægers holdning til udviklingen i fremtidens tandplejeydelser fordelt på lavteknologiske, middelteknologiske og højtek- nologiske ydelser i henholdsvis børne- og ungdomstandplejen og voksentandplejen (N = 965).

Fremtidens opgaver i tandplejen vil indebære …

Tandlæger i privat tandpleje Tandlæger i offentlig tandpleje

Flere Uændret Færre Flere Uændret Færre ydelser antal ydelser ydelser antal ydelser Børne- og ungdomstandplejen

Lavteknologiske ydelser1 35,8 45,3*** 18,8 43,5 28,5 28,0

Middelteknologiske ydelser2 15,9 47,6 36,4 16,5 41,3 42,2

Højteknologiske ydelser3 17,4 63,8 18,8 18,3 64,8 16,9

Voksentandplejen

Lavteknologiske ydelser1 47,0*** 45,8 7,2 41,9 39,4 18,7

Middelteknologiske ydelser2 33,1 42,1 24,8 29,2 44,0 26,7

Højteknologiske ydelser3 88,8*** 8,2 3,0 80,2 13,0 6,8

1 Lavteknologiske ydelser: forebyggelse, undersøgelse og diagnostik 2 Middelteknologiske ydelser: tandfyldning, endodonti og tandekstraktion 3 Højteknologiske ydelser: avanceret diagnostik, støbte restaureringer, kroner/broer, implantater, større kirurgiske indgreb og større tandreguleringer.

*** P < 0,001

delen af de offentligt ansatte tandlæger og mindre end en deltog i efteruddannelse mere end fem gange årligt. Kvin- tredjedel af de privatansatte tandlæger vurderede, at fyld- delige tandlæger, yngre tandlæger (25-34 år), tandlæger ningsterapiydelser havde været stigende (Tabel 2). For der havde arbejdet ét til 10 år, og de offentligt ansatte tand- fremtidens tandpleje vurderede ca. halvdelen af alle tand- læger benyttede hyppigst elektronisk journal (Tabel 4). læger, at der vil ske en stigning i de forebyggende og sund- Tabel 5 viser den procentvise fordeling af tandlæger fra hedsfremmende ydelser for både 0-18-årige, 35-44-årige begge sektorer og deres holdning til økonomisk støtte til ud- og 65-74-årige (Tabel 2). satte befolkningsgrupper. Flere offentligt ansatte tandlæger, Signifikant flere privatpraktiserende tandlæger mente, sammenlignet med privatansatte tandlæger, mente, at de ud- at der for fremtidens børne- og ungdomstandpleje vil være satte grupper skulle ydes mere økonomisk støtte til tandbe- et uændret behov for lavteknologiske ydelser, mens de of- handling. Meget få tandlæger fra de to sektorer mente, at den fentligt ansatte tandlæger mente, at der i fremtiden vil væ- økonomiske støtte burde reduceres til de udsatte grupper. re behov for flere lavteknologiske ydelser i børne- og ung- Der var flere offentligt ansatte tandlæger i forhold til pri- domstandplejen (Tabel 3). vatansatte tandlæger, der var helt enige eller overvejende Mht. til efteruddannelse var de mandlige tandlæger de enige i, at vederlagsfri tandpleje bør tilbydes alle voksne, flittigste kursusgængere, idet en fjerdedel deltog i efterud- inklusive de vanskeligt stillede, samt at egenbetalingen dannelseskurser mere end fem gange årligt (Tabel 4) mod forringer tandsundheden (Tabel 6). mindre end en femtedel af de kvindelige tandlæger. Det I Tabel 7 ses, at offentligt ansatte tandlæger i højere grad var desuden hyppigst de 35-44-årige tandlæger, tandlæger end privatpraktiserende tandlæger mener, at tandlæger der havde arbejdet i 11-20 år, tandlæger der arbejdede me- bør tage del i sundhedsarbejdet omkring generel sundhed re end 40 timer om ugen og privatansatte tandlæger, der samt indgå i tværfagligt samarbejde med andre sundheds-

700 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 professioner. I relation til sundhedsinformationssystemer modsætning til mindre end hver fjerde offentligt ansatte mener mere end halvdelen af de privatansatte tandlæger, tandlæge. Holdning til tandbehandling foretaget i udlan- at det er tidskrævende at registrere tandsundhedsdata i det er også forskellig mellem de to sektorer.

Tabel 4. Fordeling (%) af tandlægers deltagelse i fagrelevante efteruddannelseskurser i relation til køn, alder, region, antal år arbejdet som tandlæge, arbejdstid og sektor (N = 965).

Fagrelevante efteruddannelseskurser Benytter elektronisk Mere end 5 3-4 gange årligt 1-2 gange årligt Aldrig patientjournal gange årligt

Køn

Kvinde 18,6 42,8 37,9 0,7 52,0**

Mand 25,1*** 39,4 33,2 2,3* 42,8

Aldersgrupper

25-34 år 10,0 45,0 45,0 0,0 65,0***

35-44 år 34,5*** 46,2 17,9 1,4 56,5

45-54 år 23,3 44,8 31,9 0,0 55,4

55-64 år 17,5 40,1 40,6 1,8 45,3

65 år eller ældre 15,6 28,6 51,9*** 3,9 24,4

Antal år arbejdet som tandlæge 1-10 år 10,8 43,2 43,2 2,7 57,9***

11-20 år 33,3*** 45,6 20,5 0,6 55,8

21-30 år 21,2 44,2 33,6 1,1 54,5

31-40 år 16,2 38,8 43,7*** 1,2 42,3

Mere end 40 år 20,3 32,2 42,4 5,1 25,0

Antal arbejdstimer/uge

1-20 timer 9,1 15,9 65,9*** 9,1*** 34,1

21-40 timer 19,8 43,3*** 36,0 0,9 49,4

Mere end 40 timer 34,2*** 40,0 25,8 0,0 45,9

Tandplejesektor

Offentlig tandpleje 10,1 41,2 48,0*** 0,7 54,1***

Privat tandpleje 30,3*** 41,8 26,3 1,6 43,8

* P < 0,05 ** P < 0,01 *** P < 0,001

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 FaglIgE artIKlEr 701 Dansk tandpleje under forandring

Tabel 5. Procentvis fordeling af tandlæger efter deres holdning til ændringer i økonomisk støtte til tandbehandling for særligt udsatte befolkningsgrupper (N = 965).

Tandlægers holdning

Tandlæger i privat praksis Tandlæger i offentlig tandpleje

Ja, mere Nej, Uændret Ved ikke Ja, mere Nej, Uændret Ved ikke hjælp støtte bør hjælp støtte bør reduceres reduceres

Ældre (ikke omsorgspatienter) 64,1 1,0 27,6 7,3 66,9 0,7 21,2 11,2

Kontanthjælpsmodtagere 44,7 2,4 42,3 10,7 60,2*** 1,0 24,3 14,5

Dagpengemodtagere 37,7 2,8 46,4 13,1 54,4*** 1,0 28,9 15,8

Indvandrere/ 33,7 4,2 45,3 16,8 50,2*** 1,4 30,0 18,3 etniske minoriteter

Hjemløse 51,6 1,2 27,0 20,2 71,9*** 0,2 12,9 15,0

Andre vanskeligt stillede 54,8 0,2 20,7 24,2 70,4*** 0,2 9,2 20,1

*** P < 0,001

Diskussion på arbejdsmarkedet generelt, hvor en fjerdedel af arbejds- Data er indsamlet ved hjælp af et postbesørget spørgeske- styrken har deltidsarbejde (2). På mere end halvdelen af de ma, og den samlede svarprocent må siges at være tilfreds- private klinikker og på en fjerdedel af de offentlige klinik- stillende. Spørgeskemaerne blev pilottestet og efterfølgen- ker var der ingen tandplejer ansat. Sammenholdt med, at de korrigeret, således at høj validitet af data kunne sikres. en overvejende del af de tandlæger (> 90 %), der arbejder Forholdsmæssigt flere medlemmer af Tandlægernes Nye sammen med en tandplejer, mener, at tandplejere kan va- Landsforening havde svaret på det udsendte spørgeskema, retage forebyggende tandpleje, burde der være et godt og flere kvindelige tandlæger end mandlige havde ligele- grundlag for, at flere tandplejere i fremtiden bliver en mere des besvaret spørgeskemaet. Dette afspejler ikke den reelle integreret del af tandplejepersonalet på tandlægeklinik- kønsfordeling af tandlæger i Danmark, idet der ifølge ker. Dette kræver muligvis en holdnings- og adfærdsæn- Tandplejeprognosen fra 2001 (15) var 51 % kvindelige og dring hos tandlægerne og øget villighed til at uddelegere 49 % mandlige tandlæger. Aldersfordelingen blandt tand- det tandplejearbejde, der kan varetages af tandplejere. læger i nærværende undersøgelse svarer ligeledes ikke til Derudover forudser tandlægerne også, at parodontalbe- aldersfordelingen af tandlæger ifølge Tandplejeprognosen handlinger for den ældre del af voksenbefolkningen vil (15), idet nærværende undersøgelse viser, at 57 % af tand- være stigende de kommende år, og forebyggende parodon- lægerne var 55 år eller ældre mod 30 % i Tandplejeprogno- talbehandling kan i vidt omfang varetages af tandplejere. sen (15). Den køns- og aldersmæssigt skæve fordeling kan Dette understreger yderligere et øget behov for tandpleje- skyldes, at kvindelige tandlæger og ældre tandlæger i hø- re. jere grad prioriterer at deltage i spørgeskemaundersøgelser Verdenssundhedsorganisationen WHO fremsatte for sammenlignet med mandlige tandlæger og yngre tandlæ- nogle år siden modeller for fremtidens opgaver i både inger. Det forhold, at en relativt stor andel af svarpersonerne dustrilande og udviklingslande (22) og inddelte indsatser- er kvinder og ældre tandlæger, kan påvirke resultaterne ne efter lav-, middel og højteknologiske opgaver. Sund- og dermed muligvis give et mindre præcist billede af den hedsstyrelsen applicerede siden hen disse kategorier dels i samlede tandlægestands holdninger til nutidens og fremti- analyser af fremtidens behov for tandpleje i Danmark (23), dens tandpleje. dels i Tandplejeprognosen (15). Både WHO (22) og Sund- Omkring en fjerdedel af de adspurgte tandlæger arbej- hedsstyrelsen (22,23) har således vurderet, at udviklingen der under 30 timer om ugen. Dette tal svarer til situationen vil gå i retning af øget aktivitet i relation til lavteknologisk

702 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 Tabel 6. Fordeling (%) af tandlæger efter holdning til finansiering i voksentandplejen fordelt på tandlæger i privat praksis og offentligt ansatte tandlæger (N = 965).

Tandlægers holdning til finansiering

Privatansatte tandlæger Offentligt ansatte tandlæger

Helt enig Uenig eller Helt enig Uenig eller Hverken enig Hverken enig eller overve- overvejende eller overve- overvejende eller uenig eller uenig jende enig uenig jende enig uenig

Voksentandplejens nuværende 29,6 14,0 53,8 17,7 14,9 64,1*** finansiering bør bevares

Det er godt, at der er egenbeta- 39,8 12,2 46,9 14,2 11,6 72,6*** ling for forebyggende ydelser

Det er godt, at der er egenbe- 60,7*** 13,4 23,9 31,9 16,5 48,9 taling for behandlingsydelser

Vederlagsfri tandpleje bør til- 23,3 11,8 63,7*** 44,9 15,6 37,4 bydes alle voksne

Egenbetaling fremmer 26,6 27,4 44,8 9,7 18,4 70,0*** tandsundheden

*** P < 0.001

og højteknologisk indsats, mens middelteknologisk ind- vikling mod et polariseret ydelsesmønster for fremtidens sats vil være vigende. Fremtidens ydelser inden for tand- tandpleje i Danmark. plejen er også i nærværende undersøgelse belyst ud fra Fagrelevant efteruddannelse er en nødvendighed for al- lav-, middel og højteknologiske ydelser. Middel og højtek- le faggrupper for at holde sig opdateret med bl.a. ny viden nologiske ydelser er ydelser, der udelukkende varetages af og nye evidensbaserede tiltag. Tandlægestanden er relativt tandlæger, mens de lavteknologiske ydelser også kan vare- aktiv, når det gælder deltagelse i efteruddannelseskurser, tages af tandplejere. Lavteknologiske ydelser omfatter pri- gennemsnitligt 40 % af tandlægerne deltager 3-4 gange år- mært undersøgelser, diagnostik og forebyggelse. ligt, mens kun 3 % af tandlægerne aldrig deltager i nogen Det er interessant, at tandlæger både i privat praksis og i form for efteruddannelse. børne- og ungdomstandplejen allerede ser denne udvik- Generelt er der en positiv indstilling til økonomisk støt- ling for fremtidens tandpleje. Mere end 40 % af de adspurgte til særligt udsatte befolkningsgrupper i begge tandpleje- te offentligt ansatte tandlæger mener således, at fremtidens sektorer. Dog er der flere offentligt ansatte tandlæger, der tandpleje byder på flere lavteknologiske ydelser for børne- mener, at mere økonomisk hjælp er nødvendig, mens de og ungdomstandplejen, og lidt under halvdelen af tandlæ- privatpraktiserende i højere grad mener, at den økonomi- gerne fra de to sektorer mener, at der vil være en stigning i ske støtte skal forblive uændret. Denne forskel i holdnin- de lavteknologiske ydelser for voksentandplejen. Dette ger mellem tandlæger fra de to sektorer kan forklares med understreger derfor, at flere arbejdsopgaver hensigtsmæs- politiske meningsforskelle, men også forskelle i erfaringer sigt kan uddelegeres til tandplejerteamet. En betragtelig knyttet til varetagelsen af tandpleje i privat praksis hen- del af tandlægestanden forventer en fremtidig reduktion af holdsvis offentlig tandpleje kan antages at spille en rolle. middel teknologiske ydelser, mens hovedparten af de ad- Der ses også forskelle, når det drejer sig om holdning til spurgte tandlæger (> 80 %) mener, at der for voksentand- finansiering af voksentandplejen. Tandlæger i privat prak- plejen fremover vil være flere højteknologiske ydelser. sis er i langt højere grad end de offentligt ansatte tandlæ- Derudfra kan tolkes, at tandlægestanden forventer en ud- ger enige i, at det er godt med egenbetaling for voksen-

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 FaglIgE artIKlEr 703 Dansk tandpleje under forandring

tandplejens patienter. Derimod er de offentligt ansatte pleje i større udstrækning bliver fokuseret på generel sund- tandlæger hyppigere enige i at tilbyde vederlagsfri tand- hed, og at der også i højere grad bliver arbejdet pleje til voksne og vanskeligt stillede personer sammenlig- tværsundhedsfagligt. De privatpraktiserende tandlæger net med de privatpraktiserende tandlæger. Yderligere me- stiller sig ligeledes mere kritisk over for sundhedsinforma- ner flere privatansatte tandlæger, at egenbetaling er med tionssystemer set i forhold til de offentligt ansatte tandlæ- til at fremme tandsundheden, hvorimod de offentligt an- ger, hvilket kan hænge sammen med, at indhentning af fx satte tandlæger mener, at tandsundheden forringes ved tandsundhedsdata er tidskrævende og uden vederlag. egenbetaling. Der ses altså væsentlige holdningsforskelle i Endelig viser analyseresultaterne, at de privatpraktise- finansiering af tandpleje mellem de to sektorer, og disse rende tandlæger er mere bekymrede end de offentligt an- kan muligvis tilskrives forskelle i økonomiske interesser. satte tandlæger i relation til den søgning om tandbehand- De offentligt ansatte tandlæger mener i højere grad end ling i udlandet, der findes blandt danske tandplejepatienter. de privatpraktiserende tandlæger, at tandlæger skal tage Bekymringen beror antageligt på det økonomiske tab, der del i det generelle sundhedsarbejde, samt at tandlæger skal kan være i forbindelse med patienternes søgning om tand- samarbejde med andre sundhedsprofessioner. Dette hæn- behandling uden for Danmark, men også på de problemer, ger formodentlig sammen med, at der i den offentlige tand- patienterne kan møde i fremtiden, idet mange tandlæger i

Tabel 7. Fordeling (%) af tandlæger efter opfattelse af deres funktion som tandlæge i det samlede sundhedsvæsen samt fordeling (%) af tandlæger efter holdning til sundhedsinformationssystemer samt tandbehandling i udlandet.

Privatansatte tandlæger Offentligt ansatte tandlæger

Helt enig Hverken enig Uenig eller Helt enig Hverken enig Uenig eller eller overve- eller uenig overvejende eller overve- eller uenig overvejende jende enig uenig jende enig uenig

Tandlæger bør også tage del i sundhedsarbejdet omkring 77,8 14,1 8,1 87,2*** 9,0 3,8 generel sundhed

Tandlæger bør indgå i tvær- fagligt samarbejde med andre 80,6 15,9 3,6 94,8*** 4,7 0,5 sundhedsprofessioner

Det er tidskrævende at regi- 58,5 17,6 23,8 22,4 12,1 65,5*** strere tandsundhedsdata

Tandsundhedsdata er vigtige for planlægningen af tandple- 71,7 20,2 8,0 94,8*** 3,1 2,1 jetilbuddet

Det er ikke tandlægers pligt at 14,3 20,9 64,8 2,4 2,9 94,8*** indsamle tandsundhedsdata

Det har ingen økonomisk be- 53,4*** 17,7 28,9 28,8 47,9 23,2 tydning for privat tandpleje

Tandbehandling udført i udlandet svarer generelt ikke til 58,0*** 34,0 8,0 31,2 53,2 15,6 dansk tandplejeniveau

*** P < 0,001

704 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 privat praksis (58 %) tilkendegiver, at niveauet for tandbe- The purpose of the present study was to provide data to handling i udlandet ikke svarer til niveauet i Danmark. disclose the attitudes and opinions among Danish dentists in relation to the current and future oral health care sy- Konklusion stem. It was the aim to identify differences that might exist Sammenfattende må det ud fra undersøgelsen konklude- between dentists working in the private dental sector and res, at langt den største del af tandlægerne fra begge sekto- within the public dental health service in relation to future rer følger med i den udvikling, den danske tandpleje un- tasks in dental care of children, adolescents and adults. dergår i disse år. Der ses generelt en relativt stor vilje til In total, 965 dentists participated in the study and the udvikling i form af videreuddannelsesaktiviteter og stor response rate was 76 %. The present study was carried out aktivitet i forbindelse med vidensudveksling kolleger imel- as a cross-sectional study and was based on self reported lem. Derudover er en overvejende del af tandlægerne enige information. Data were collected through self adminis- om udviklingen i tandplejebehovet i den danske befolk- tered postal questionnaires. Only dentists engaged in ac- ning, især at der som antaget af sundhedsmyndighederne tive employment were included in the study. forudses en vækst i lavteknologisk tandpleje (undersøgelse The results showed that almost 60 % of the participating og diagnostik, forebyggelse og sundhedsfremme). Det må dentists in the present study were women. More than half derfor anbefales, at der arbejdes for en mere positiv hold- of the dentists (54.5 %) worked in private dental practice ning blandt tandlæger i relation til at integrere tandplejere and 45.5 % in the public dental service. In private dental yderligere i den danske tandpleje. En betydelig andel af practice more than half of the dentists had no dental hy- danske tandlæger mener, at der i fremtiden bør satses mere gienist while this was the case for only one quarter in the på tandplejeservice over for samfundets vanskeligt stillede public dental service. Dentists from both sectors held the grupper. Ønsket om denne indsats gælder i højere grad for opinion that the future will show more low and high tech- offentligt ansatte tandlæger, der også i vid udstrækning fin- nological services but the medium technological services der, at egenbetaling for tandpleje er uønsket og har en ne- will remain unchanged. More than half of the dentists in gativ indflydelse på tandsundhed. En betragtelig del af dan- private practice, as opposed to less than one quarter of the ske tandlæger fra begge sektorer har ligeledes forventninger public service dentists think, that registering oral health til en omlægning af finansieringen af voksentandplejen. data is time consuming. The present study shows that dif- Nærværende undersøgelse viser således, at der generelt ferences and agreements exist between the publicly and eksisterer holdningsforskelle mellem tandlæger ansat i den the privately engaged dentists with regards to attitudes to private tandplejesektor og tandlæger ansat i den offentlige future oral disease trends and needs, important target tandplejesektor. Holdningsforskellene ses især med hen- groups, and the future oral health care system. syn til deres synspunkter på omstilling og udvikling af tandplejen. Der ses forskelle, når det drejer sig om omfan- litteratur get af samarbejde med tandplejere og holdningen til de op- 1. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sundhedsloven; 2006. p. 1-51. gaver, tandplejere kan varetage, samt finansiering af tand- 2. Danmarks Statistik. Statistik Banken; 2007. plejen og økonomisk støtte til tandpleje til særligt udsatte 3. Petersen PE, Kjøller M, Christensen LB, Krustrup U. befolkningsgrupper. Derimod er tandlæger fra begge sek- Voksenbefolkningens tandstatus og udnyttelse af tandplejetil- torer overvejende enige om tandplejens fremtidige udvik- buddet i Danmark 2000. Tandlægebladet 2003; 9: 672-84. 4. Petersen PE, Christensen LB, Krustrup U, Kjøller M. Tandstatus ling med hensyn til tandbehandlingsbehovet, defineret og egenomsorg hos voksne danskere år 2000 i relation til ud- ved de niveauopdelte teknologiske kategorier. nyttelsen af tandplejesystemet og livsvilkårene – status og ud- viklingstendenser. Tandlægernes Nye Tidsskr 2003; 10: 6-18. English summary 5. Christensen J. Oral health status of 65- to 74-year-old Danes: A Danish oral health care in transition – what do the dentists mean? preliminary report of the replication of W.H.O.'s international The oral health care system in Denmark is currently un- collaborative study in Denmark. J Dent Res 1977; 56: 149-53. dergoing several changes; the national health laws have re- 6. Kirkegaard E, Borgnakke WS, Grønbæk L. Tandsygdomme, be- handlingsbehov og tandplejevaner hos et repræsentativt udsnit cently been changed including laws for the oral health care af den voksne danske befolkning. (Voksenundersøgelsen). Århus system, the demographic structure in Denmark is og København: Århus og Københavns Tandlægehøjskoler; 1982. changing, and the oral health care system is in the process 7. Krustrup U. Clinical-epidemiological study of oral health of promoting general health instead of focusing entirely on among adults in Denmark 2000/2001. Ph.d. thesis. University oral health. of Copenhagen, Denmark; 2004.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 FaglIgE artIKlEr 705 Dansk tandpleje under forandring

8. Krustrup U, Petersen PE. Voksenundersøgelsen i Danmark 18. Christensen LB, Kjøller M, Petersen PE, Vigild M. Tandstatus og 2000/2001. Tandlægebladet 2005; 10: 798-812. udnyttelsen af tandplejetilbuddet hos voksne i Danmark 1994. 9. Petersen PE, Nørtov B. General and dental health in relation to Tandlægebladet 1996; 100: 215-22. life-style and social network activity among 67-year-old Danes. 19. Christensen LB, Petersen PE, Steding-Jessen M. Consumption of Scand J Prim Health Care 1989; 7: 225-30. dental services among adults in Denmark 1994-2003. Eur J Oral 10. Petersen PE, Nørtov B. Evaluation of a dental public health pro- Sci 2007; 115: 174-9. gram for old-age pensioners in Denmark. J Public Health Dent 20. Christensen LB, Hede B, Sundby A. Den københavnske befolk- 1994; 54: 73-9. nings anvendelse af forebyggende diagnostiske tandplejeydel- 11. Sheiham A. Oral health, general health and quality of life. Bull ser. Tandlægebladet 2005; 14: 1126-32. World Health Organ 2005; 83: 644. 21. Cortsen B, Petersen PE. Tobaksforebyggelse i voksentandplejen. 12. Petersen PE. Inequalities in oral health: the social context Tandlægebladet 2001; 105: 1260-9. for oral health. In: Pine C, editor. Community Oral Health. 22. World Health Organization. Educational imperatives for oral Quintessence; 2004. health personnel – change or decay? Geneva; 1990. 13. Hede B, Petersen PE. Self-assessment of dental health among 23. Petersen PE. En beskrivelse af tandplejens opgaver i de kom- Danish noninstitutionalized psychiatric patients. Spec Care mende 10-20 år. København: Sundhedsstyrelsen; 1993. Dentist 1992; 12: 33-6. 14. Hede B. Tandstatus og tandpleje hos hjemløse i Københavns Amt. Tandlægernes Nye Tidsskr 1999; 10: 8-12. Forfatteroplysninger: 15. Sundhedsstyrelsen. Tandplejeprognose. Udbud og efterspørg- Ulla Krustrup, adjunkt, MPH, ph.d. sel for tandplejepersonale i Danmark 2000-2020. København: Sundhedsstyrelsen; 2001. 16. Sundhedsstyrelsen. Tandplejens struktur og organisation. Poul Erik Petersen, professor, dr.odont., cand.scient.soc. København: Sundhedsstyrelsen; 2004. 17. Christensen LB, Petersen PE, Vigild M. Anvendelse af forebyg- Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse, gende ydelser i den danske voksentandpleje. Tandlægernes Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fa- Nye Tidsskrift 1995; 10: 348-55. kultet, Københavns Universitet.

Johs Mosbaek - Cenger Scandinavia A/S Odi Dental - Tlf: 76832143 - [email protected]

OPFINDEREN 100% ZIRKONIUM THE PRETTAU BRIDGE

ENRICO STEGER

PRODUKT IN NOVAT ION 2008 - WWW.ZIRKONZAHN.COM

706 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 KURSER 2008 ODONTOLOGI

Greater New York Dental Meeting og Grand Cayman Island, Caribien

Kursusrejse november 2008

Du kan nå det endnu! Der er fortsat få pladser tilbage på Tandlægeforeningens spændende kursusrejse til efteråret.

Program

� Fire intensive kursusdage på et af verdens mest besøgte efteruddannelsestilbud i New York.

� Efterfølgende kan du som turist komme med til Caribien og 4-stjernet luksus direkte ud til Seven Mile Beach. Nyd den smukke natur og afslappede atmosfære.

Ønsker du kun at tage med til New York, kan det også lade sig gøre.

Udrejse den 27. november og hjem igen den 11. december

New York Pris pr. person i delt dobbeltværelse kr.14.980,-

Cayman Island Pris pr. person i delt dobbeltværelse kr. 6.600,-

Tilmelding Tilmelding skal ske på tlf. 70 25 77 11 / Efteruddannelsen – hvor du også kan få svar på dine spørgsmål.

TANDLÆGEFORENINGEN . AMALIEGADE 17 . 1256 KØBENHAVN K omplikationer med dødelig udgang udløst af tand- Dødsfald med relation til behandling kan forekomme, men er ekstremt behandling i tandlægepraksis K sjældne. Visse livstruende tilstande opstår i umiddelbar tilknytning til behandlingen, hvor tandlægen for- En oversigt ventes at kunne yde kvalificeret akut hjælp, mens andre optræder med forsinkelse, og ofte efter hospitalsindlæg- gelse, hvor tandlægen er uden indflydelse. Ib Sewerin I artiklen gennemgås eksempler på patientdød, der er opstået under eller i tilknytning til tandbehandling, og Dødsfald i forbindelse med eller som følge af tandbe- hvor det anses for sandsynligt, at der er en årsagssammen- handling er heldigvis ekstremt sjældne, men de fore- hæng. kommer. Tilsvarende gælder, at tandsygdomme yderst Artiklen er disponeret således, at situationerne gennem- gås med udgangspunkt i de handlinger og tilgrundliggen- sjældent resulterer i død, men det hænder også. de tilstande, som har medført de dødelige forløb, og ikke Dødelige komplikationer til tandbehandling kan inddelt efter selve dødsårsagerne. forekomme som følge af blødninger, laryngeale øde- mer, infektioner, subaraknoidalblødninger, cerebral Generel anæstesi hæmoragi, mucormykose, cervikal nekrotiserende Blandt de forskellige former for bedøvelse tegner den ge- fas ciitis, dissemineret intravaskulær koagulation, nerelle anæstesi sig for langt flere dødsfald end lokalanal- gesien. myokardieinfarkt, malign hypertermi, choktilstande, mv., og de kan være udløst af bedøvelser, lægemid- Historisk fortid (op til 1940) delinteraktioner, instrumentelle indgreb, ingestio, I slutningen af 1800-tallet og omkring århundredskiftet aspiration, forudgående patientsvækkelse, skjulte pa- 1900 var generel anæstesi den eneste tilgængelige bedøvel- tologiske tilstande, infektionsspredning mv. I særlige sesform i tandlægepraksis. Først i 1897 introduceredes lo- kalanalgesien i Danmark, og i 1907 blev ledningsanalgesi i tilfælde kan manglende behandling eller fejlbehand- mundhulen beskrevet. Tandlægerne fik i 1908 tilladelse til ling medføre døden. at »foretage Indsprøjtninger i Tandkødet af lokale Bedøvel- I artiklen gennemgås litteraturen om emnet, og sesmidler«, men først i 1916 fik de tilladelse til at anlægge hyppighed, art, årsager mv. beskrives. ledningsanalgesier (1). Samtidig beskrives to nyere dødelige tilfælde fra Frem til ca. 1910 var universel anæstesi den eneste mu- 2004 i Danmark som følge af hhv. infektionsspred- lighed for opnåelse af smertefrihed ved tandekstraktioner. I henhold til lovgivningen var tandlægerne imidlertid ikke ning og blødning. berettigede til selv at administrere bedøvelsen, som ud- mærket kunne ske på en tandlægeklinik, men som skulle foretages af en læge. Formen var næsten udelukkende inhalationsanæstesi, og de foretrukne bedøvelsesmidler var »Kloroform«, »Æter« og »Bromætyl«. Metoden var langtfra ideel; anæstesiperio- den var kort, og risikoen for komplikationer var stor.

Teknik - Anæstesien udførtes ved, at der dryppedes dråber af anæstesivæsken på en gazemaske, som var lagt over patientens næse og mund. Indledningen var ofte kritisk, idet patienterne følte en umiddelbar kvælningsfornemmelse, som nemt medførte panik (2). Opkastninger dels under, dels efter anæstesien var meget almindelige. Ofte sås krampagtige bevægelser hos patienten. Pulsen svingede, og ofte indtrådte kollaps (2,3).

708 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 Statistik - I 1892 publiceredes en oversigt over narkoser ud- tandbehandling i England og Wales, hvoraf 100 (83 %) var ført over en toårig periode i Tyskland. Antallet, inkl. nar- forbundet med generel anæstesi (8). I 82 % af tilfældene koser i tandlægepraksis, var 157.815, og der var rapporteret mentes en præeksisterende svaghed at være den udløsen- i alt 53 dødsfald, sv.t. en dødsrate på 1:2.977 (0,3 ‰). I 41 de eller en stærkt medvirkende årsag, men i de øvrige 18 % tilfælde var døden afværget ved indgreb i form af trakeo- var patienterne tilsyneladende fuldstændig raske. Den re- tomi. Hovedparten af dødsfald forekom hos unge personer lative hyppighed var højere for hospitalsindlagte patienter i alderen 18-30 år, dvs. hos ikke svækkede individer (ano- end for patienter, der behandledes i tandlægepraksis, hvil- nymt referat fra Ugeskrift for Læger). ket blev tilskrevet, at de indlagte patienter netop repræ- Efter 1916, hvor danske tandlæger officielt fik tilladelse senterede patienter i en højere risikogruppe. Der forekom til at give ledningsanalgesi (1), blev generel anæstesi i Dan- signifikant flere dødsfald i praksis i forbindelse med kon- mark mindre udbredt. Enkelte patienter frygtede dog eks- serverende behandling end ved kirurgiske indgreb (oftest traktioner »i vågen tilstand« så meget, at de foretrak gene- ekstraktioner), formentlig som udtryk for at jo længere rel anæstesi, og i 1950’erne og 1960’erne praktiserede anæstesiperioden udstrækkes, desto mere forøges risikoen enkelte læger denne bedøvelsesform i et snævert samar- for fatale konsekvenser. bejde med tandteknikere. I det næste tiår var hyppigheden reduceret til 71 døds- fald. Heraf vedrørte 42 (59 %) generel anæstesi. Ligesom i Nyere tid (1940-1995) perioden 1970-1979 forekom de fleste tilfælde hos patien- Danmark - I 1968 publiceredes i Tandlægebladet et tilfælde ter med en præeksisterende svaghed, og andelen af tilfæl- af fatal udgang på en sådan ambulant »mundrydning«. En de, der vedrørte tilsyneladende raske patienter, udgjorde 38-årig kvinde fik ekstraheret et større antal tænder ved 14 % (8,9). universel anæstesi med intravenøst administreret enhexy- matnatrium (Evipan-natrium®). Patienten vågnede ikke USA – I en spørgeskemaundersøgelse fra 1992 fandt Krip- op af bedøvelsen og døde inden ankomst til hospital. paehne & Montgomery (10), at der gennem en 15-årig pe- Dødsårsagen var anoxia cerebri, og måske var lettere arte- riode var forekommet 35 dødsfald i forbindelse med gene- riosklerose og en senere mikroskopisk påvist hjernetumor rel anæstesi på tandklinikker i 50 stater i USA samt Puerto medvirkende faktorer (4). Rico. Patienternes alder varierede fra to til 42 år med en gennemsnitsalder på 18 år. Der oplystes i artiklen intet om England – Der har i mange år i England været en tradition antallet af anæstesier og dermed intet om incidensen. for i stor udstrækning at anvende generel anæstesi ved selv I 1999 publiceredes en oversigt over komplikationer til ukomplicerede ekstraktioner og mindre kirurgiske ind- anæstesier og analgesier i Massachusetts for en tiårig peri- greb. Følgelig er der også i England forekommet et betyde- ode (11). Det samlede antal behandlede patienter var ca. ligt antal dødsfald under tandbehandling, sammenlignet 3,5 mio. Der forekom to dødsfald, og dødsraten blev an- med andre lande. slået til 1:1.800.000. Begge tilfælde vedrørte svækkede pa- Goldman (5) opgjorde i 1960, at der i perioden 1952-1958 tienter. var foretaget ca. 3 mio. generelle anæstesier om året i forbindelse med tandbehandling i England, og at der var fore- Canada - Der foreligger en rapport fra 1997 fra Canada om- kommet 100 dødsfald. Dette førte til en kalkuleret døds- fattende ca. 2,8 mio. generelle anæstesier i tandlægepraksis rate på 1:219.000. gennem en periode fra 1973 til 1995 (12). Der forekom fire I en seksårig periode fra 1963 til 1968 forekom i alt 46 dødsfald, hvilket giver en anslået dødsrate på ca. 1:715.000. registrerede dødsfald, omfattende 17 hospitaliserede pa- Patienterne var i 20’erne og 30’erne bortset fra en kvinde i tienter og 29 ambulante patienter behandlet i tandlæge- 70’erne. praksis. Af de 29 ambulante patienter var 16 (55 %) 30 år og derunder. Den samlede dødsrate androg skønsmæssigt Nutidig behandling (1995-) 1:300.000 (6). Danmark - I Danmark er lokalanalgesi i dag den altdomine- Bourne (7) refererede i 1966 37 dødsfald, i 1970 tilføjede rende bedøvelsesform i odontologisk praksis. Tandlæger han 16 tilfælde, og i 1973 yderligere tre. De sidste tre pa- er ikke berettiget til at administrere generel anæstesi. De tienter var i alderen hhv. 14, 21 og 51 år. De var alle raske, udføres i stærkt begrænset omfang på tandklinikker på en og ved obduktion var det eneste fund pulmonalt ødem. meget strikt indikation (fx behandling af mentalt retarde- I 1970-1979 forekom i alt 120 dødsfald i forbindelse med rede), og det sker med assistance af eksterne anæstesiolo-

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 FaGlIGe arTIkler 709 Dødsfald i tandlægepraksis

ger. Der er ikke meddelt dødsfald inden for en meget lang Da der anslået blev lagt 70 mio. lokalanalgesier årligt i årrække. 1970’erne i England og Wales (19), er dødsraten i størrel- sesordenen 1:7.000.000. USA – I USA anvendes fortsat i betydelig grad generel anæ- stesi i tandlægepraksis. I en opgørelse fra 2003 af 34.391 Anafylaktisk chok - I 2006 refereredes et tilfælde, hvor en fi- bedøvelser ved kirurgisk behandling i USA var fordelin- reårig pige døde som følge af et anafylaktisk chok efter logen: kal analgesi med Lidocain. Symptomerne på choktilstan- 12,6 % lokalanalgesi (lokalt ophævet smertesans opnået den blev ikke observeret af terapeuten, da ansigtet delvis ved injektion af analgetikum) var dækket af en maske med kofferdam. Autopsien viste et 15,5 % sedering (sænket bevidsthed med delvist ophæve- laryngealt ødem (20). de reflekser opnået ved farmakologisk baseret metode) Subaraknoidal blødning – I 1972 refereredes et tilfælde, hvor 71,9 % dyb sedering/generel anæstesi, DS/GA (ophævet en 50-årig kvinde mistede bevidstheden straks efter en lo- bevidsthed med delvist eller totalt ophævede re- kalanalgesi og døde to dage senere. Ved autopsi påvistes flekser opnået ved farmakologisk baseret metode). en udbredt cerebral blødning med spredning til subarak- Den samlede hyppighed af komplikationer var 1,3 til- noidalrummet. Anæstesivæsken havde en høj koncentrati- fælde pr. 100 bedøvelser. Raten var lavest for lokalanalgesi on af vasokonstriktor (21). (0,4 % og højest for DS/GA (1,5 %). De hyppigste komplika- En 58-årig kvinde mistede bevidstheden få minutter ef- tioner var af mindre betydning (opkastninger, laryngo- ter anlæg af en lokalanalgesi og døde i løbet af to timer. spasmer, bronkospasmer, hjertearytmier, mv.). Kun to pa- Kvinden led af hypertension. Ved autopsi påvistes en sub- tienter behøvede hospitalisering, og der forekom ingen araknoidal blødning fra et bristet aneurysme. Den anvend- tilfælde af dødsfald (13). te analgesivæske havde en høj koncentration af noradrena- lin, som blev anset for den udløsende årsag til rupturen af England aneurysmet (22). I 1998 skønnede Worthington et al. (14), at der i UK foretoges 300.000 generelle anæstesier i tandlægepraksis, og at lægemiddelinteraktioner dødsraten udgjorde to tilfælde pr. år (1:150.000). Goodson & Moore (23) gennemgik i 1983 14 indberettede tilfælde af reaktioner efter kombineret intramuskulær se- lokalanalgesi dering og lokalanalgesi hos børnepatienter. Børnenes alder Anafylaktoide reaktioner efter administration af gængse var i intervallet 2-6 år. I syv tilfælde døde barnet, og i tre analgetika er sjældne, men forekommer (15,16). Dødsfald tilfælde blev det hjerneskadet. I de fleste tilfælde var der er imidlertid ekstremt sjældne (17), og i flere refererede til- tale om overdosering, i forhold til hvad der anbefales i dag fælde var den udløsende årsag overdosering af analgesi- (se senere). De fatale resultater blev tilskrevet den forstær- middel (se senere i afsnittet om fejlbehandling). kede virkning af medikamenter til sedering, analgesi og antiemetisk effekt, idet disse midler blev indgivet simul- Danmark tant. I 1983 offentliggjorde Kølsen Petersen (18) en rapport fra Bivirkningsnævnet omhandlende 57 tilfælde af komplika- Instrumentelle indgreb tioner ved lokalanalgesi per se, hvor 64 % stammede fra Konserverende tandbehandling tandlæger. Der forekom i perioden 1968-1981 ingen bivirk- Laryngealt ødem – I 1980 indtrådte en ulykkelig hændelse i ninger med fatal udgang. en dansk børnetandpleje, hvor en otteårig dreng mistede livet. Han skulle have ekstraheret en primær tand og lagt Udlandet en fyldning i overkæben. Der blev anlagt lokalanalgesi, og Mens der ikke foreligger eksempler på død i tilslutning til tanden præpareredes. I forbindelse hermed foretoges en lokalanalgesi i Danmark, er der refereret flere tilfælde i in- beslibning med skive af en bagved siddende tand. Slibeski- ternational litteratur. I perioden 1963-1968 registreredes ven med mandrilskruen løsnede sig og gled bagud i svæl- tre dødsfald i England og Wales (6), i 1970-1979 10 døds- get på drengen, der foretog nogle synkebevægelser. Kort fald i England (8), og i 1980-1989 tre dødsfald i England og efter blev han cyanotisk og begyndte at kaste op. Det lyk- Wales (9). kedes ikke at hoste fremmedlegemet op. Tandlægen rekvi-

710 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 rerede ambulance og foretog nødtrakeotomi, men drengen Mucormykose – Skimmelsvampen Mucorales forekommer var død ved ankomsten til hospitalet (24). hyppigt i næseslimhinden hos normale personer. I sjældne Ved efterfølgende obduktion blev det fastslået, at døden tilfælde kan der ske en infektion med svampen, der i så til- var indtrådt som følge af kvælning pga. af et opstået ødem fælde kan få et dramatisk forløb og medføre døden i løbet i larynxslimhinden. af få dage (32). Der forudsættes som regel en forudgående nedsat resistens som følge af fx leukæmi, diabetes, o.l. Cerebral hæmoragi – En 54-årig kvinde fik udført cariesbe- (33). handling med brug af lokalanalgesi. Under behandlingen En 57-årig mand fik ekstraheret tre molarer uden kom- mistede hun bevidstheden. Ved hospitalsindlæggelsen ud- plikationer. Patienten led af en dårligt reguleret diabetes førtes trakeotomi. CT-scanning afslørede et intracerebralt mellitus. Få dage efter ekstraktionerne udvikledes hævelse hæmatom, og hun døde fire dage efter (25). Forfatterne for- af ansigtet, der udviklede sig dramatisk med tab af synet klarede forløbet ved, at behandlingen havde udløst et på det ene øje, omfattende nekroser af overkæben og men- pludseligt forhøjet blodtryk, som var den udløsende årsag. talt svigt. Diagnosen mucormykose stilledes tidligt, og der Et lignende tilfælde er refereret i tilslutning til en rodbe- indledtes en intensiv behandling, men patienten døde ef- handling, hvor en 52-årig kvinde, uden forudgående ana- ter 10 dage. Infektionen, der tilhørte den rhinocerebrale mnese om hjerte-kar-forandringer, pludselig mistede be- form, omfattede store dele af kæben og sinus maxillaris og vidstheden og døde efter fem dages intensiv behandling havde bredt sig til hjernen (34). Forfatterne refererede sam- som følge af en massiv hjerneblødning (26). tidig fire forudgående tilfælde, der alle var udviklet i tilslutning til ekstraktion af tænder, og hvoraf tre havde dø- Hjertestop - Findler & Galili (27) refererede seks tilfælde af delig udgang. hjertestop under tandbehandling af patienter, der dels om- I 2006 beskrev Fogarty et al. (35) et tilfælde, hvor en fattede patienter med bestående hjerte-kar-sygdomme, 74-årig mand, der led af kronisk obstruktiv lungesygdom, dels unge og raske personer. I ét tilfælde døde patienten. døde af mucormykose efter ukompliceret ekstraktion af fire tænder med marginal parodontitis. Ekstraktioner Sepsis - Før antibiotika-æraen kunne postoperative infekti- Laryngealt ødem – Denne tilstand, der er livstruende, kan oner ende katastrofalt. I en rapport omfattende seks tilfæl- typisk udløses efter ukomplicerede ekstraktioner (36), spe- de af dødsfald efter tandekstraktioner i Danmark beskrev cielt hos patienter med hereditært angioødem. Det heredi- Husted i 1946 følgende to tilfælde af sepsis (28). tære angioødem er en sjælden, genetisk sygdom, der er ka- En kvinde på 29 år fik foretaget ekstraktion af et større rakteriseret ved gentagne, dels spontane, dels provokerede antal tænder i lokalanalgesi, som forløb ukompliceret bort- ødemer. De faryngeale ødemer er særligt faretruende pga. set fra en efterfølgende siveblødning. Patienten døde 12 risikoen for asfyksi (37). Sygdommen forekommer med en dage efter pga. sepsis. hyppighed på 1:10.000-50.000 (38,39). En 25-årig kvinde fik foretaget en ukompliceret ekstrak- Indgreb i tandlægepraksis kan provokere anfald, og i en tion af +8. Der opstod temperaturforøgelse, kæbekonstrik- gennemgang af 53 tilfælde fandt Atkinson & Frank (37), at tion og omfattende hævelse. Efter flere kirurgiske indgreb 7 % havde oplevet anfald i tilknytning til tandbehandling. døde patienten af sepsis tre uger efter ekstraktionen. Tidligere havde anfaldene en mortalitet på over 50 % (38,39), men ved profylaktisk medikamentel behandling Malign hypertermi – Tilstanden, som skyldes en genetisk de- (C1 inhibitor (C1-INH)) kan man i dag afværge sympto- fekt, omfatter et symptomkompleks med hurtigt indsæt- merne (36). tende temperaturstigning og muskelstivhed eller -kramper Dødsfald forekommer dog stadig. Bork & Barnstedt (40) (29,30). kunne i 2003 referere fire tilfælde, hvor patienter i alderen En 12-årig mentalt retarderet dreng fik udført ukompli- 27-46 år udviklede laryngeale ødemer 4-30 timer efter at ceret almindelig tandbehandling samt ekstraktion af en have fået foretaget ekstraktioner og døde af asfyksi. Tre af enkelt temporær molar i lokalanalgesi. To timer efter bede fire patienter havde ikke tidligere vist tegn på at lide af handlingen indtrådte muskelspasmer og en voldsom tem- hereditært angioødem. peraturforhøjelse. Han døde 12 dage senere. Forløbet blev klassificeret som malign hypertermi, der ledte til rabdo- Cerebral hæmoragi – En 59-årig fik i forbindelse med en i øv- myolyse og multipelt organsvigt (31). rigt ukompliceret ekstraktion et ildebefindende med kraf-

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 FaGlIGe arTIkler 711 Dødsfald i tandlægepraksis

tig hovedpine og opkastning og mistede hurtigt bevidsthe- udviklede åndedrætsbesvær og symptomer på pneumoni den. Efterfølgende CT-scanning viste et cerebralt hæmatom, endende med lungeabscesser og -gangræn. Melchior frem- og patienten døde efter tre dages forløb (25). Dødsårsagen hævede den forværrende effekt ved, at det aspirerede le- forklaredes som en kraftig blodtryksstigning udløst af geme er inficeret, som fx en carieret tand. stress i forbindelse med tandbehandlingen. Af nyere dato er et tilfælde, hvor en femårig pige under ekstraktion af to primære molarer i lokalanalgesi aspire- Cervikal nekrotiserende fasciitis – Tilstanden omfatter en dra- rede den ene tand, der forårsagede en akut, total respirati- matisk bløddelsinfektion, der progredierer langs halsens onshindring, som hurtigt medførte døden (6). fascier (for oversigt se Jensen et al. (41)). Den ses typisk i tilslutning til tandekstraktioner og kirurgiske indgreb i Efterblødning – Der forekommer kun få tilfælde af efter- mundhulen. Sygdomsudviklingen er alarmerende og kan blødning af så voldsomt et omfang, at det medfører døden. føre til døden i løbet af få dage (42). Den ses hyppigt hos Hæmoragisk diatese pga. trombocytopeni ved tilstande ældre og svækkede patienter, men kan også optræde hos som leukæmi eller koagulationsdefekter som hæmofili vil unge, tidligere raske patienter (41,43). som oftest blive afdækket ved udspørgen af patienterne, og Tung-Yiu et al. (43) beskrev i 2000 11 tilfælde af cervikal mange patienter vil spontant oplyse om disse tilstande nekrotiserende fasciitis, der opstod efter tandekstraktio- (17). Tilsvarende kan det forventes, at patienter i behand- ner, og hvoraf to endte dødeligt. Den endelige dødsårsag ling med antikoagulantia vil blive identificeret, så livstru- var septisk chok og mediastinitis. ende blødninger undgås. På grundlag af en litteraturgennemgang analyserede Der foreligger imidlertid et tilfælde fra 2004 i Danmark, Umeda et al. (44) i 2003 125 tilfælde af nekrotiserende fas- hvor en kvinde fik foretaget ekstraktion af 19 tænder. Det ciitis med odontogen ætiologi. Patienternes alder varierede skete i lokalanalgesi i to seancer uden komplikationer, bortset mellem 12 og 82 år. Tilstanden endte dødeligt i 24 af tilfæl- fra at én tand måtte deles. I sidste seance ekstraheredes fire dene (19 %). Flertallet af patienterne (56 %) led af generelle tænder. Patienten observeredes i 20 min. på klinikken, og der sygdomme og svækket almentilstand pga. fx diabetes, hy- blev medgivet tamponer og instrueret i forholdsregler ved pertension, leversygdom, alkohol- og tobaksmisbrug, men blødning. Tandlægen ringede efterfølgende til patienten og et stort antal af tilfældene ramte yngre patienter uden syg- fik af ægtefællen oplyst, at hun sov. Senere opstod imidlertid domstegn. voldsom blødning, og der tilkaldtes ambulance. Ved ankomst til sygehuset var døden indtrådt. Patienten obduceredes, og af Aktinomykose – Infektion med Actinomyces kan opstå ved et- rapporten fremgik, at døden skyldtes efterblødning. Sagen hvert brud på mundslimhinden, herunder gennem eks- anmeldtes til Patientskadeforsikringen, og de efterladte fik traktionssår (for oversigt se (45)). Behandlingen er kompli- erstatning efter erstatningsansvarslovens bestemmelser. (Re- ceret og langvarig, men i dag ikke dødelig. Fra tiden, før fereret efter aktindsigt, Patientskadeforsikringen, 2008). antibiotisk behandling stod til rådighed, foreligger dog ek- Der foreligger yderligere en enkelt rapport om, at en sempler på dødelig udgang af aktinomykotisk infektion i 38-årig mand døde få timer efter en ekstraktion pga. blød- tilslutning til ekstraktion (46). ning, idet han led af syndroma Hermansky-Pudlak, hvortil er knyttet hæmoragisk diatetiske tegn (48). Aspiration – Aspiration af fremmedlegemer (restaureringer, instrumenter mv.) er jævnligt forekommende (11), men Kæbekirurgiske indgreb hvis aspirationen erkendes, afværges fatale konsekvenser i Myokardieinfarkt – I en opgørelse af forløbet af 100 tilfælde dag ved bronkoskopi. af komplikationer efter operativ fjernelse af tredjemolarer I 1929 publiceredes i Tandlægebladet en omfattende ar- af en alvorlighedsgrad, så de medførte hospitalisering, tikel af Tandlægeskolens professor i Kirurgi, Max Melchi- forekom ét tilfælde af dødsfald. Patienten var en 77-årig or, hvor han refererede et tilfælde, hvor en kvinde under mand, der opereredes for en inficeret perikoronal cyste. en mundrydning under æteranæstesi aspirerede en tand- Han blev indlagt dagen efter indgrebet med hjerteproble- stump, som efter et langt forløb førte til døden (47). Han mer og døde 13 dage senere af et fornyet myokardieinfarkt redegjorde samtidig på grundlag af en særdeles omfatten- trods intensiv behandling (49). de litteraturgennemgang for en lang række tidligere tilsvarende tilfælde. I mange tilfælde observeredes aspirationen Dissemineret intravaskulær koagulation – Tilstanden (DIC) er først uger eller måneder efter indgrebet, hvor patienten karakteriseret ved intravaskulær dannelse af frit trombin

712 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 medførende udbredt trombedannelse i mikrocirkulatio- sempler på, at patienter har slugt aftagelige proteser, der nen, samt blødningstendens. Tilstanden kan udløse omfat- har sat sig fast i forskellige dele af fordøjelsessystemet (58), tende organskader, og der ses en høj letalitet (50). Der fin- undertiden med fatal udgang (59). des en række udløsende faktorer, herunder også en dental I ældre tid, da den kirurgiske teknik ikke var så velud- ekstraktion. viklet som i dag, var det ofte vanskeligt at hente en prote- En 24-årig kvinde fik operativt fjernet tre tredjemolarer se, der havde sat sig fast i oesophagus, op, og det var en på ukompliceret vis. Patienten havde tidligere oplevet epi- almindelig behandling i så tilfælde at »støde den ned« leptiske anfald, og få timer efter operationen indtraf et (Nordisk Tandlægeblad 1897; 1: 92). Ellers bestod behand- grand mal-anfald. Umiddelbart herefter indtrådte en mas- lingen i en operativ åbning af oesophagus. siv blødning, og patienten blev bevidstløs. På grundlag af I 1981 refereredes et tilfælde i Tandlægebladet, hvor en kliniske tegn og blodanalyser stilledes diagnosen DIC. 64-årig mand havde slugt en partiel underkæbeprotese, Trods intensiv behandling døde kvinden efter 30 timers der erstattede en enkelt tand. Efter et tre måneder langt forløb. Den operative fjernelse af tænderne blev anset for forløb med brystsmerter og opkastninger opstod voldsom- den udløsende årsag til dødsfaldet (51). me blødninger per os. Der foretoges omfattende forsøg på Der er flere eksempler på udvikling af DIC i forbindelse at standse blødningen fra oesophagus, og patienten fik bl.a. med prostatacancer (52). En 62-årig tidligere rask mand tilført 66 portioner blod, men patienten døde. Efterfølgen- uden forudgående tegn på blødningsforstyrrelser reagere- de konstateredes, at protesen havde eroderet oesophagus- de med voldsom blødning efter ekstraktion af en parodon- væggen (60). talt løsnet molar. Det konstateredes, at patienten led af DIC, hvilket vakte mistanke om en tilgrundliggende ma- aspiration lign tilstand. En nærmere undersøgelse førte til diagnosti- Fremmedlegemer - Proteser og andre fremmedlegemer kan cering af, at manden led af en prostatacancer (53). foruden at invadere fordøjelsessystemet også aspireres i luftvejene. Situationen kan opstå i forbindelse med ulyk- Implantatbehandling ker, under epileptiske anfald og ebrietet, mv. (58), men og- Den alvorligste komplikation ved dental implantatbehand- så på udramatisk vis under søvn (47). ling, som evt. kan ende fatalt, er knyttet til blødninger. Ri- Adelmann (58) refererede to tilfælde, herunder ét hvor sikoen er særlig stor ved behandling i mandiblen, hvor der en hel overkæbeprotese satte sig fast i oropharynx og den kan ske læsion af a. lingualis og sublingualis (54). Kalpidis øvre del af larynx hos en 70-årig mand, der døde inden & Setayesh (55) fandt i en omfattende litteraturgennem- ankomst til hospital. gang en del eksempler på alvorlige komplikationer i form af luftvejsobstruktion som følge af omfattende sublingvale Tænder – Ligesom proteser og restaureringsmaterialer kan hævelser, men ingen eksempler på dødelig udgang. aspireres under søvn, kan det også ske med tænder. Mel- Derimod findes en rapport om en 75-årig kvinde, som chior (47) refererede et tilfælde, hvor en niårig dreng i søv- døde fire dage efter en i øvrigt ukompliceret implantatind- ne aspirerede en carieret primær tand og døde fire uger sættelse. Dødsårsagen var et toksisk chok-syndrom med senere af en lungeabsces. efterfølgende organsvigt som følge af en streptokokinfek- tion. Der blev ikke foretaget dyrkning fra implantatstedet, Forudgående patientsvækkelse men sygdomsforløbet pegede entydigt på, at det var udløst Som beskrevet i den foregående tekst har der i en lang af implantatbehandlingen (56). række tilfælde af død i tilslutning til tandbehandling væ- ret tale om patienter, som i forvejen har været svækkede og Intermaksillær fiksation – Nærværende forfatter er ikke i lit- lidt af hypertension, arteriosklerose, astma, diabetes, lun- teraturen stødt på beretning om dødelige komplikationer i geinsufficiens, mv. I mange tilfælde må det antages, at dis- forbindelse med intermaksillær fiksation. Der består imid- se forhold har været en medvirkende årsag til det fatale lertid en potentiel risiko for kvælning ved vomitus, og pa- forløb af behandlingen. tienterne skal være nøje instrueret i at fjerne fiksationen i faresituationer (57). Skjulte patologiske tilstande I visse tilfælde forekommer skjulte patologiske tilstande, Ingestio som først erkendes i forbindelse med en tandbehandling, Aftagelige proteser - Igennem tiden er refereret talrige ek- og hvor ikke behandlingen, men den præeksisterende,

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 FaGlIGe arTIkler 713 Dødsfald i tandlægepraksis

skjulte lidelse er den primære årsag til den dødelige kon- mortalitet, der i forskellige undersøgelser angives til mel- sekvens. lem 36 og 90 % (for oversigt se (64)). Tilstanden er særdeles Et eksempel er hereditære hæmangiomer. Ved en littera- resistent over for antibiotisk behandling. Udvikling af hjer- turgennemgang blev fundet 10 tilfælde (61). Patienterne neabscesser er en ikke helt sjælden komplikation til pato- var i alderen 11-26 år. Forfatterne af oversigten tilføjede et logiske tilstande knyttet til tænderne og til behandling nyt tilfælde, hvor en 15-årig pige døde af hjertestop efter at heraf (64,65). have mistet 2,5 l blod efter ekstraktion af en molar. En 29-årig mand med flere dentale infektioner døde. I Dødsfald som følge af ekstraktioner hos patienter med den medicinske journal konkluderedes, at patienten døde DIC er tidligere omtalt. Der er imidlertid også rapporteret af meningitis, der udvikledes efter dannelse af en absces i tilfælde med dødelig udgang, hvor udgangspunktet har den venstre frontallap som følge af en hæmatogen spred- været en spontan blødning fra en patologisk proces i ning af mikroorganismer fra de kroniske dentale abscesser mundhulen. Fx døde en 31-årig, i alle henseender rask (66). mand, 18 timer efter indlæggelse pga. en spontant opstået I 2007 forekom to tilfælde i USA, som vakte stor offentlig blødning omkring en tand med marginal parodontitis. opmærksomhed. To drenge på hhv. seks og 12 år døde som Dødsårsagen var DIC med multiorgansvigt til følge (62). følge af en hjerneabsces (septisk chok/meningoencephal- itis/subduralt empyem), der skyldtes infektionsspredning Infektionsspredning fra dentale abscesser. Den seksårige døde, to uger efter at Sænkningsabscesser - Før antibiotikabehandlingens tidsal- tanden var ekstraheret, efter intensiv, herunder bl.a. hjer- der kunne lokal spredning af infektioner medføre døden. I nekirurgisk behandling (67-69). 1946 fik en 52-årig kvinde ekstraheret tre tænder i under- kæben uden nogen form for komplikationer. Efterfølgende Endocarditis – En 56-årig kvinde med et stærkt destrueret udvikledes en voldsom infektion, der medførte throm- tandsæt fik ekstraheret fortænderne i underkæben. Hun bophlebitis i halsens kar, og som spredte sig til mediasti- udviklede akut endocarditis med infektion af Staphylococ- num med pyopneumothorax, og som medførte døden to cus aureus, der kompliceredes med udvikling af DIC (se måneder efter indgrebet (28). tidl.) og spredning til hjernen. Blødningen og udviklingen I 2004 henvendte en mandlig patient sig i Tandlægevag- af DIC blev anset for den endelige dødsårsag (70). ten i København med en infektion lokaliseret til 8,7+ og fik ordineret penicillin. Dagen efter meddelte patienten til sin Nekrotiserende fasciitis – Tilstanden er omtalt under instru- moder, at infektionen havde flyttet sig fra kinden ned på mentelle indgreb (ekstraktioner), idet en del tilfælde er ud- halsen, og at han havde tale- og vejrtrækningsproblemer. løst af en mindre kirurgisk behandling. En del tilfælde er Moderen forsøgte senere forgæves at kontakte sønnen, og imidlertid udløst af bestående infektiøse tilstande og må han blev om aftenen fundet død på sit køkkengulv. Det betragtes som død som følge af infektionsspredning. Fx fremgik af dødsattesten og obduktionsrapporten, at døden døde en 37-årig kvinde med en mandibulær dental absces antagelig skyldtes en bakteriel spredning af infektionen efter 44 døgns intensiv behandling, med bl.a. omfattende fra den orale proces. Ved obduktionen fandt man bl.a. en kirurgiske indgreb (71). massiv pusinfiltration i mundbunden og 400 ml pustilblan- det væske i venstre brysthule og 600 ml i højre brysthule. Fejlbehandling (Refereret efter aktindsigt, Sundhedsstyrelsen, 2008). Dødsfald som følge af direkte fejlbehandling er kun refereret i få tilfælde. Myocarditis – En 19-årig totalt rask kvinde uden forudgå- I 1980’erne døde en 25-årig rask mand i England ved ende tilfælde af brystsmerter eller symptomer på hjerte- forveksling af anæstesimiddel (9). I 1988 døde et toårs barn sygdom fik ekstraheret en tand med en dentoalveolær ab- som følge af overdosering af sederingsmiddel (72). sces. To døgn senere opstod retrosternale smerter. Efter I 1982 refereredes tre tilfælde, hvor patienter på hhv. syv, hospitalsindlæggelse forværredes hendes tilstand, og hun 25 og 38 år døde i forbindelse med generel anæstesi, og døde efter 20 timers intensiv behandling. Ved autopsi på- hvor der konkret var tale om overdosering af både sede- vistes en myocarditis, der formodedes at være en følge af rende og anæsteserende stoffer (73). infektion med orale bakterier (63). Der foreligger flere rapporter om dødsfald efter lokalanalgesi, hvor dødsårsagen klart har skyldtes overdose- Hjerneabsces – Abscesser lokaliseret til hjernen har en høj ring. I to tilfælde fik børn på hhv. fire og fem år, som døde,

714 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 injektioner, der omfattede fem ampuller a 1,8 ml 3 % mepi- vacain, hvor den maksimale analgesimængde i forhold til • Livstruende situationer i tilslutning til tandbehandling er børnenes vægt højst måtte andrage ca. 1½ ampul (74,75). I sjældne, og kun yderst få tilfælde ender dødeligt. ét tilfælde modtog en 68-årig kvinde med en anamnese • De fleste tilfælde omfatter ældre og svækkede patienter om angina pectoris 13 sprøjter a 2,2 ml lidocain og mepiva- med generelle lidelser, spec. knyttet til hjerte-kar-syste- cain (75). met, men litteraturen viser også eksempler på, at unge og raske patienter rammes.

Sanktioner • En grundig anamnese vedrørende tidligere sygdomme Der fremgår af litteraturen meget lidt om sanktioner i til- og symptomer synes at udgøre den vigtigste forholds- fælde af indtrufne dødsfald i forbindelse med tandbehand- regel til afværgning af sjældne tilfælde af uforudsete ling. I mange tilfælde er det vanskeligt at fastslå, om forlø- dødelige komplikationer til tandbehandling. bet er hændeligt, og i hvor høj grad præeksisterende • Tandlægen bør under alle omstændigheder være forbe- tilstande har influeret på forløbet. redt på at kunne agere i en pludselig nødsituation. I en analyse af 35 dødsfald gennem en 15-årig periode i USA i forbindelse med generel anæstesi ved tandbehandling oplyses, at i 41 % af tilfældene blev den involverede tandlæge draget til ansvar. I 24 % af disse tilfælde fik tand- lægen inddraget sin licens (10). cirrose, degenerative forandringer i hjertemuskulaturen og tegn på et nyligt myokardieinfarkt, men blev ikke dra- Diskussion get konklusioner om årsagsforhold. (Refereret efter akt- De dødelige forløb er i nærværende oversigt søgt klassifi- indsigt, Patientskadeforsikringen, 2008). ceret i henhold til den udløsende handling/hændelse/tilstand (bedøvelse, instrumentelt indgreb, aspiration, nedsat Fejlbehandling almentilstand mv.) og ikke efter selve årsagen til døden Det er i visse tilfælde åbenbart, at der foreligger forsøm- (kvælning, infektion, hjertestop, organsvigt mv.). I Tabel 1 melser og fejl fra tandlægens side, men det er i mange til- er i oversigtsform vist de udløsende situationer og de til- fælde vanskeligt at afgøre, om der foreligger hændelige til- hørende dødsårsager, og tilfælde, der er forekommet i fælde, eller om der er tale om behandlingsfejl. Det er fx Danmark, er fremhævet. vanskeligt at afgøre, i hvilket omfang en mere omhyggelig Flere af de refererede sygehistorier er imidlertid vanske- anamnese kunne have afværget komplikationer med dø- lige at rubricere, da det kan være problematisk, om døden delig udgang. er resultatet af fx indgrebet, medikamenteringen eller en forudgående nedsat modstandskraft, og i mange tilfælde Hyppighed er der formentlig tale om en kombination af flere faktorer. Dødsfald i forbindelse med tandbehandling forekom bety- Som et eksempel kan nævnes et tilfælde, hvor en patient deligt hyppigere i tidligere tider end i dag, hvor risikoen er døde i forbindelse med generel anæstesi; han blev beskre- reduceret til en ekstremt lav værdi. Som tidligere refereret vet som storryger, adipøs og lidende af thyroidea-foran- konstateredes i 1892 en dødsrate på 1:2.977 i forbindelse dring, hypertension, hjertesygdom, høfeber, astma mv. med generel anæstesi i tandlægepraksis. Forklaringen på (12). den reducerede dødsrisiko er bedre anæstesiteknik, bedre Ud fra en helhedsbetragtning af litteraturgennemgangen præparater og en mere effektiv behandling af komplikatio- har de dødelige udfald i tandlægepraksis overvejende ramt ner. personer, som var belastet af præeksisterende generelle Det er på den anden side bemærkelsesværdigt, at døds- sygdomme eller svækkelser, spec. hjerte-kar-insufficens, raten ved generel anæstesi i England ikke har ændret sig men det er påfaldende, at en række tilfælde har omfattet afgørende i løbet af de seneste 50-60 år. Som tidligere refe- børn og tilsyneladende raske, unge individer. reret beregnede Goldman i 1960 en dødsrate på 1:219.000 I det refererede tilfælde anmeldt til Dansk Tandlægefor- (5), og i 1998 skønnede Worthington et al. (14), at den var enings Patientskadeforsikring fra 2004, hvor en patient an- ca. 1:150.000. Absolut er dødstallet reduceret, men det skyl- giveligt døde som følge af efterblødning, afslørede obduk- des overvejende en kraftig reduktion i antallet af generelle tionsrapporten ikke afgørende tegn på forudgående anæstesier, fra i størrelsesordenen 3 mio. pr. år i 1950’erne sygdom. Der konstateredes leversteatose, incipient lever- til 300.000 i 1990’erne.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 FaGlIGe arTIkler 715 Dødsfald i tandlægepraksis

Tabel 1. Oversigt over udløsende handlinger og hændelser samt disponerende faktorer, der if. litteraturgennemgangen har medført dødsfald med relation til behandling i tandlægepraksis. Tilfælde, som har fundet sted i Danmark, er fremhævet.

Reference(r)

Udløsende handling/hændelse, faktor Dødsårsag Udlandet Danmark

Behandling Generel anæstesi Cerebral anoksi, pulmonalt ødem, (2,3,5-12,14) (4) »kollaps« mv. Lokalanalgesi Pulmonalt ødem, anafylaktisk chok, (6,20) subaraknoidal blødning (21,22) Lægemiddelinteraktion Kardiovaskulær og respiratorisk kollaps (23) Konserverende tandbehandling Laryngealt ødem (24) Cerebral hæmoragi (25,26) Hjertestop (27) Ekstraktioner Sepsis (28) Malign hypertermi (29-31) Mucormykose (34-35) Hereditært angioødem (37-40) Cerebralt hæmatom (25) Cervikal nekrotiserende fasciitis (43-44) Aktinomykose (46) Efterblødning (48) (Aktindsigt) Kæbekirurgiske indgreb Myokardieinfarkt (49) DIC (51,53) Implantatbehandling Multiorgansvigt (56) Hændelse Ingestio (aftagelig protese) Multiorgansvigt, oesophagusperforation (58-59) (60) Aspiration Respirationsstop, pneumoni, lungeabsces (6) (47) (tænder, tandstumper) (aftagelig protese) Asfyksi (58) Disponerende faktorer Forudgående patientsvækkelse Hypotension, hjertearytmi, diabetes, (6,44) leversygdom, misbrug mv. Skjult patologisk tilstand Hjertemisdannelse hereditært (6,61,62) hæmangiom, DIC Infektioner Sænkningsabsces (28) (Aktindsigt) Myocarditis (6,63) Hjerneabsces (64-69) Endocarditis (70) Cervikal nekrotiserende fasciitis (71) Fejlbehandling (17,72-75)

716 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 Interessant er også en fortsat betydelig forskel i geogra- english summary fisk associeret hyppighed. Således anvendes generel anæ- Deaths associated with dental treatment. A survey stesi i langt højere grad i USA og England end i fx Skandi- Fatal patient outcomes as a response to dental treatment as navien. Da de fleste tilfælde af dødsfald i forbindelse med well as death as a result of dental diseases are very rare. tandbehandling er sket/sker i forbindelse med generel Fatal complications to dental treatment may be due to anæstesi, har disse lande, spec. England, i mange år vist et haemorrhage, asphyxia, laryngeal oedemas, cervical ne- højere antal dødsfald i forbindelse med tandbehandling crotizing fasciitis, mucormycosis, infections, malignant end fx Skandinavien, hvor lokalanalgesi er den foretrukne hyperthermia, arrested heart function, anaphylactic shock bedøvelsesform. etc. resulting from anaesthetic procedures, drug interac- Den udstrakte anvendelse af generel anæstesi i England tions, instrumental procedures (dental extractions, im- har været genstand for indgående diskussion. Det har væ- plant treatment etc.), pre-existing diseases, hidden patho- ret indvendt, at dødsfald er uacceptable (14,76). Heroverfor logic conditions, spread of infections etc. In certain cases er som forsvar for anvendelsen anført, at et manglende til- the dental practitioner may be responsible, but most cases bud om generel anæstesi vil afholde mange patienter fra are classified as unpredictable. tandbehandling (77). The paper is a literature survey, describing frequencies, types and causes of fatal situations in the dental office, il- Patientpræferencer lustrated by a number of cases. Den udbredte anvendelse af generel anæstesi i USA og Deaths following dental treatments are extremely England er formentlig traditionsbetinget, men det er inter- rare. However life-threatening situations are much more essant, at denne bedøvelsesform i amerikansk og engelsk common, and it is emphasized that the dental surgeon praksis baseres på en høj grad af tilfredshed hos både pa- should be prepared to act professionally to avoid fatal tienter og behandlere. Patienterne er tilsyneladende også outcomes. villige til at acceptere risikoen. I en nylig undersøgelse analyserede Coyle (78) fordelin- litteratur gen af bedøvelser til tandbehandling blandt 34.191 ameri- 1. Sewerin I. Tandlægeskolen i København 1888-2000. Liv og hi- kanske patienter. Af disse modtog 72 % generel anæstesi, storie. København: Munksgaard Danmark; 2005. og heraf var 96 % yderst tilfredse eller tilfredse med denne 2. Klein V. Kloroform-narkoser. Nordisk Tandlægeblad 1897; 1: 33, 41, 52. bedøvelsesform. 3. Widenäs W. Dödsfall efter Brom-Aethyl-bedöfning. Skand Tandlakarforen Tidskr 1892; 1: 102-4. Livstruende situationer 4. Thorshauge C. Risikoen ved universel anæstesi til tandbehand- Det skal understreges, at nærværende artikel omhandler ling. Tandlægebladet 1968; 72: 142-6. situationer i tilslutning til tandbehandling, der er endt 5. Goldman V. Halothane in the dental surgery. Br Dent J 1960; med døden, og at disse situationer forekommer ekstremt 109: 259-63. sjældent. Antallet af livstruende situationer, der indebærer 6. Tomlin PJ. Death in outpatient dental anaesthetic practice. en potentiel risiko for død, er imidlertid langt større. Tand- Anaesthesia 1974; 29: 551-70. 7. Bourne JG. Deaths associated with dental anaesthetics. Lancet lægerne skal derfor besidde et nødhjælpsberedskab og skal 1973; 1(7793): 35. i livstruende situationer kunne handle hurtigt og kompe- 8. Coplans MP, Curson I. Deaths associated with dentistry. Br tent, så netop en dødelig udgang undgås. Der henvises i Dent J 1982; 153: 357-62. denne henseende til Tandlægebladets temanumre 2005 9. Coplans MP. Deaths associated with dentistry and dental dis- om »Akutte situationer i tandlægepraksis« (nr. 1 og 2) og til ease 1980-1989. Anaestesia 1993; 48: 435-8. artiklen »Akututrustning för allmänntandvården« i Tand- 10. Krippaehne JA, Montgomery MT. Morbidity and mortality lægebladet 2005 nr. 9. from pharmacodedation and general anesthesia in the dental office. J Oral Maxillofac Surg 1992; 50: 691-8. 11. D’Eramo EM. Mortality and morbidity with outpatient anesthe- Tak sia: The Massachucetts experience, J Oral Maxillofac Surg 1999; For hjælp ved fremskaffelse af oplysninger og aktindsigt takkes af- 57: 531-6. delingstandlæge Mette Halberstadt, Sundhedsstyrelsen, og direktør 12. Nhansah PJ, Haas DA, Saso MA. Mortality incidence in outpa- Joakim Lilholt, tidl. Tandlægernes Tryghedsordninger. tient anesthesia for dentistry in Ontario. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Rad Endod 1997; 83: 646-51. 13. Perrott DH, Yuen JP, Andresen RV, Dodson TB. Office-based

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 FaGlIGe arTIkler 717 Dødsfald i tandlægepraksis

ambulatory anesthesia: Outcomes of clinical practice of oral and 34. Kim J, Fortson JK, Cook HE. A fatal outcome from rhinocere- maxillofacial surgeons. J Oral Maxillofac Surg 2003; 61: 983-95. bral mucormycosis after dental extractions: a case report. J Oral 14. Worthington LM, Flynn PJ, Strunin L. Death in the dental chair: Maxillofac Surg 2001; 59: 693-7. an avoidable catastrophe? Br J Anaesth 1998; 80: 131-2. 35. Fogarty C, Regennitter F, Viozzi CF. Invasive fungal infection of 15. Ogunsalu CO. Anaphylactic reaction following administration the maxilla following dental extractions in a patient with chro- of lignocaine hydrochloride infiltration. Case report. Austr Dent nic obstructive pulmonary disease. J Can Dent Assoc 2006; 72: J 1998; 43: 170-1. 149-52. 16. Chiu C-Y, Lin T-Y, Hsia S-H, Lai S.H, Wong K-S. Systemic ana- 36. Maeda S, Miyawaki T, Nomura S, Yagi T, Shimada M. phylaxis following local lidocaine administration during a den- Management of oral surgery in patients with hereditary or ac- tal procedure. Pediatr Emerg Care 2004; 20: 178-80. quired angioedemas: review and case report. Oral Surg Oral 17. Milgrom P, Fiset L. Local anaesthetic adverse effects and other Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2003; 96: 540-3. emergency problems in general dental practice. Int Dent J 1986; 37. Atkinson JC, Frank MM. Oral manifestations and dental man- 36: 71-6. agement of patients with hereditary angioedema. J Oral Pathol 18. Petersen JK. Nogle reaktioner overfor lokalanalgetika. Med 1991; 20: 139-42. Tandlægebladet 1983; 87: 708-20. 38. Cicardi M, Bergamaschini L, Marasini B, Boccassini G, Tucci A, 19. Cawson RA, Curson I, Worthington DR. The hazards of dental Agostoni A. Hereditary angioedema: an appraisal of 104 cases. local anaesthetics. Br Dent J 1983; 154: 253-8. Am J Med Sci 1982; 284: 2-9. 20. Masuda T, Murayama T, Takada Y, Mukaida M. Medico-legal 39. Cicardi M. Hereditary angioedema (editorial). New Engl J Med autopsy case of an infant suffering anaphylactic shock during 1996; 334: 1666-7. dental treatment. Potential hazards in the use of a rubber-dam- 40. Bork K, Barnstedt S-E. Laryngeal edema and death from asphyx- sheet for infants. Nihon Holgaku Zasshji 2006; 60: 120-4. iation after tooth extraction in four patients with hereditary an- 21. Boakes AJ, Laurence DR, Lovel KW, O-Neil R, Verrill PJ. gioedema. J Am Dent Assoc 2003; 134: 1088-94. Adverse reactions to local anaesthetic/vasoconstrictor prepara- 41. Jensen SS, Heslet L, Rasmussen N, Jansen EC. Cervikal nekroti- tions. A study of the cardiovascular responses to Xylestesin and serende fasciitis med odontogent fokus. Et patienttilfælde samt Hostacain-with-Noradrenaline. Br Dent J 1972; 133: 137-40. diskussion af effekten af hyperbar iltbehandling. Tandlægebladet 22. Okada Y, Suzuki H, Ishiyama I. Fatal subarachnoid haemor- 2002; 106: 208-11. rhage associated with dental local anaesthesia. Aust Dent J 42. Roberson JB, Harper JL, Jauch EC. Mortality associated with 1989; 34: 323-5. cervicofacial necrotizing fasciitis Oral Surg Oral Med Oral 23. Goodson JM, Moore PA. Life-threatening reactions after pedo- Pathol Oral Rad Endod 1996; 82: 264-7. 43. dontic sedation: an assessment of narcotic, local anesthetic, and 43. Tung-Yiu W, Jehn-Shyun H, Ching-Hung C, Hung-An C. antiemetic drug interaction. J Am Dent Assoc 1983; 107: 239-45. Cervical necrotizing fasciitis of odontogenic origin: a report of 24. Simonsen J, Jørgensen S. Akut luftvejsobstruktion i forbin- 11 cases. J Oral Maxillofac Surg 2000; 58: 1347-52. delse med tandbehandling – et fatalt forløbende tilfælde. 44. Umeda M, Minamikawa T, Komatsubara H, Shibuya Y, Yokoo Tandlægebladet 1980; 84: 439-40. S, Komori T. Necrotizing fasciitis caused by dental infection: 25. Massalha R, Valdman S, Farkash P, Merkin L, Herishanu Y. A retrospective analysis of 9 cases and a review of the littera- Fatal intracerebral hemorrhage during dental treatment. Isr J ture. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Rad Endod 2003; 95: Med Sci 1996; 32: 774-6. 283-90. 26. Barbas N, Caplan L, Baquis G, Adelman L, Moskowitz M. Dental 45. Sewerin I. Aktinomykose – med særligt henblik på tandlæge- chair intracerebral hemorrhage. Neurology 1987; 37: 511-2. praksis. En oversigt. Tandlægebladet 2007; 111: 356-64. 27. Findler M, Galili D. Cardiac arrest in dental offices. Report of six 46. Ingle JI. Death from actinomycosis. J Endod 2003; 29: 685. cases. Refual Hapeh Vehashinayim 2002; 19: 79-87. 47. Melchior M. 2 Tilfælde af Mundrydning under Æthernarkose 28. Husted E. Dødsfald i tilslutning til tandextraction. Tandlæge- med Aspiration af Tænder i Lungerne. Tandlægebladet 1929; 33: bladet 1946; 50: 359-67. 213-45. 29. Dorland’s illustrated medical dictionary. 30th ed. USA: Elsevier; 48. Theuring F, Fiedler J. Tödliche Blutung nach Zahnextraktion. 2000. Beitrag zum Hermansky-Pudlak-Syndrom. Dtsch Stomatol 30. Klinisk ordbog. Nørby S, red. 16. udg. København; Munksgaard 1973; 23: 52-5. Danmark; 2004. 49. Kunkel M, Kleis W, Morbach T, Wagner W. Severe third mo- 31. Noguchi I, Ohno H, Tokano K, Shimada R, Sasao M, Shimonaka lar complications including deaths – Lessons from 100 cases H. Fatal hyperthermia due to dental treatment. Oral Surg Oral requiring hospitalization. J Oral Maxillofac Surg 2007; 65: Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2006; 101: E61-4. 1700-6. 32. Eilderton TE. Fatal postextraction cerebral mucormycosis in an 50. Laursen B, Nielsen JD. Hæmostaseforstyrrelser. I: Hansen unknown diabetic. J Oral Surg 1974; 32: 297-300. NE, Haunsø S, Schaffalitzky OB, red. Medicinsk kompendi- 33. Myers BR, Borrego F, Gurtman AC. Phymomycetes. In: Gorbach um. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2004. p. SL, Bartlett JG, Blacklow NR, editors. Infectious diseases. 3rd 1891-1930. ed. Philadelphia: Lippincott; 2004. 51. Marshall DAS, Berry C, Brewer A. Fatal disseminated intra-

718 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 vascular coagulation complicating dental extraction. Br J Oral 65. Mylonas AI, Tzerbos FH, Mihalaki M, Rologis D, Boutsikakis Maxillofac Surg 1993; 31: 178-9. I. Case report. Cerebral abscess of odontogenic origin. J 52. McKechnie J. Prostatic carcinoma presenting as a haemorrhagic Craniomaxillofac Surg 2007; 38: 63-7. diathesis after dental extraction. Br Dent J 1989; 166: 295-6. 66. Aldous JA, Powell GL, Stensaas SS. Brain abscess of odontoge- 53. Sawaki Y, Yamada M, Kasuya Y, Ueda M. Disseminated intra- nic origin: Report of case. J Am Dent Assoc 1987; 115: 861-3. vascular coagulation presenting as hemorrhage after tooth ex- 67. Adair SM. A shock to the system: deaths of two children and a traction. J Oral Maxillofac Surg 1999; 57: 341-4. good friend. Pediatr Dent 2007; 29: 95. 54. Givol N, Chaushu G, Halamish-Shani T, Taicher S. Emergency 68. http://www.wlox.com/Global/story.asp?S=617012&nav=menu tracheostomy following life-threatening hemorrhage in the 40-6-12 (Health care official elaborate on septic shock, ailment floor of the mouth during immediate implant placement in the that killed local 6-year-old. mandibular canine region. J Periodontol 2000; 71: 1893-5. 69. http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/ 55. Kalpidis CDR, Setayesh RM. Hemorrhaging associated with 2007/02/27/AR20070227021 (For want of a dentist). end osseous implant placement in the anterior mandible: a re- 70. Younessi OJ, Walker DM, Ellis P, Dwyer DE. Fatal Staphylococcus view of the literature. J Periodontol 2004; 75: 631-45. aureus infective endocarditis. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 56. Diederen BM, Buiting AG, Spooren PFMJ. Streptococcal toxic Oral Radiol Endod 1998; 85: 168-72. shock syndrome after a dental implant treatment: should pa- 71. Stoykewych AA, Beecroft WA, Cogan AG. Fatal necrotizing fas- tients receive antibiotic prophylaxis? J Infect 2006; 53: 211-2. ciitis of dental origin. J Can Dent Assoc 1992: 58: 59-62. 57. Goos AN, Chau KK, Mayne LH. Intermaxillary fixation: How 72. Houpt M. Death following sedation. J Dent Child 1988; 55: practicable is emergency jaw release? Anaesth Intens Care 1979; 123-4. 7: 253-7. 73. Garriott JC, Di Maio VJM. Death in the dental chair: Three 58. Adelman HC. Asphyxial deaths as a result of aspiration of den- drug fatalities in dental patients. Toxicol Clin Toxicol 1982; 19: tal appliances: A report of three cases. J Forensic Sci 1988; 33: 987-95. 389-95. 74. Hersch EV, Helpin ML, Evans OB. Local anesthetic mortality: 59. Ghori A, Dorricott NJ, Sanders DSA. A lethal ectopic denture: Report of case. J Dent Child 1991: 58: 489-91. an unusual case of sigmoid perforation due to unnoticed swal- 75. Malamed SF. Morbidity, mortality and local anaesthesia. Prim lowed dental plate. J R Coll Surg Edinb 1999; 44: 203-4. Dent Care 1999; 6: 11-5. 60. Toftgaard C, Kerndrup GB, Lindeberg H. Fremmedlegeme i 76. Cartwright DP. Death in the dental chair. Editorial. Anaesthesia esophagus med dødelig udgang. Tandlægebladet 1981; 85: 1999; 54: 105-7. 220-1. 77. Dexter TJ. Death in the dental chair. Correspondance. 61. Lamberg MA, Tasanen A, Jääskeläinen J. Fatality from central Anaesthesia 1999; 54: 703-4. hemangioma of the mandible. J Oral Surg 1979; 37: 578-84. 78. Coyle TT, Helfrick JF, Gonzales ML, Andresen RV, Perrott DH. 62. Currie WJR, Ho V. An unexpected death associated with Office-based ambulatory anesthesia: factors that influence pa- an acute dentoalveolar abscess – report of a case. Br J Oral tient satisfaction or dissatisfaction with deep sedation/general Maxillofac Surg 1993; 31: 296-8. anesthesia. J Oral Maxillofac Surg 2005; 63: 163-72. 63. Palank EA, Janardhana ML, Utell M. Fatal acute bacterial myocarditis after dentoalveolar abscess. Am J Cardiol 1979; 43: 1238-41. Forfatteroplysning: 64. Schuman NJ, Turner JE. Brain abscess and dentistry: A review Ib Sewerin, docent, dr.odont. of the literature. Quintessence Int 1994; 25: 411-3. Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Kø- ben havns Universitet

I næste nummer af Tandlægebladet …

Næste gang Tandlægebladet udkommer, kan du bl.a. læse om: - betydningen af saltfluoridering på caries i forbindelse med beslutningen herom i Grønland - hvorvidt virtuelle modeller kan erstatte gipsmodeller I næste nummer kan du således blive klogere på forebyggelse og få ny viden med kliniske perspektiver.

Næste nummer udkommer den 6. august 2008.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 FaGlIGe arTIkler 719 e fejl, der kan opstå under optagelsen af et rønt- Identifikation af billedfejl, der genbillede, er i princippet ens for film og digita- er særlige for D le receptorer. Det drejer sig om projektionsfejl, røntgenoptagelse med altså fejl under positioneringen af receptoren og tubus. Det er dog vist, at de digitale receptorer kan være vanskeligere digitale intraorale receptorer end film at placere korrekt til intraorale optagelser og derfor kan give anledning til flere fejl og omtagninger, end Vibeke Borch, Mia Østergaard, Erik Gotfredsen og når der anvendes film (1,2). Projektionsfejl vil ikke blive Ann Wenzel behandlet i det følgende. Andre billedfejl er unikke for optagelse med henholdsvis konventionelle røntgenfilm og digitale receptorer. En Mange tandlæger anvender i dag et digitalt rønt- hyppig årsag til ikkebrugbare filmoptagelser er fejl opstået gensystem i stedet for den konventionelle film til under fremkaldning og fiksering, og Sundhedsstyrelsen intraorale optagelser. Der er derfor et behov for at har derfor udstedt bekendtgørelser med krav om kvalitets- definere og beskrive billedfejl, der er særlige for di- kontrol af fremkalderprocessen (3). Denne kvalitetskontrol er det ikke nødvendigt at udføre, hvis der kun anvendes gitale røntgenoptagelser. Der findes i øjeblikket kun digitale receptorer på en tandklinik. sparsom litteratur om dette. Med indførelsen af digitale receptorer til intraoral rønt- genundersøgelse er der imidlertid en række nye fejlmulig- heder, som tandlægen bør være opmærksom på. For at for- stå, hvordan fejlene kan opstå, er det nødvendigt at kende til processen i billeddannelsen, fra receptoren bestråles, til det færdige røntgenbillede vises på computerskærmen. Der findes to typer digitale receptorer (4). Disse er fo- tostimulérbare fosforplader og sensorer, CCD (»charge- coupled device«) og CMOS (»complementary metal-oxide semiconductors«). Disse receptorer er fysisk meget forskellige og vil derfor give anledning til helt forskellige fejltyper. De fotostimulérbare fosforplader er opbygget af stoffer, der ioniseres, når pladen røntgenbestråles, og der dannes et la- tent billede (som det også kendes fra film) bestående af elektriske ladninger. Dette latente billede aflæses ved hjælp af en rød laserstråle i en scanner. CCD-sensorer består af chips i et integreret kredsløb opbygget af silikoneplader, hvorpå elektriske porte er beliggende i en matrix af kolon- ner og rækker. En foranliggende krystal omdanner absor- berede røntgenstråler til lys. Når lyset rammer CCD’en, fri- gives der elektroner fra silikonen proportionalt med lysintensiteten, og elektronerne danner det latente billede. Det latente billede flyttes i en hel kolonne eller række ad gangen (heraf navnet »charge-coupled«) hen til et sted i CCD’en, hvor det integreres, behandles og digitaliseres. CMOS-sensorer er opbygget på stort set samme måde som CCD-sensorer. I modsætning til CCD læses hver port i CMOS individuelt. Indbygget i visse CCD- og CMOS-sensorer kan findes en form for raster. Det består af tynde, pa- rallelt liggende blylameller, der er placeret i en ret vinkel på sensoren. Formålet med lamellerne er at frasortere spredt stråling, således at der opnås en bedre billedkontrast.

720 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 Køb af en digital receptor kombineres oftest med købet type, der leveres til VistaPerio-scanneren. Alle plader var af den samme producents software, der anvendes til at vise nye for at sikre mod allerede eksisterende skader i plader- billedet efter dannelsen, til en efterfølgende billedbehand- ne. Med en blød tusch afsattes et antal prikker på hver pla- ling og til lagring af billedet. I nogle tilfælde er der fra pro- de. Med tape blev fosforpladen fastgjort på en brevvægt på ducentens side foretaget en billedbehandling (filtrering), et rullebord. Med en pincet appliceredes et tryk ud for hver inden billedet vises på skærmen efter eksponeringen. For- prik startende med en belastning på 10 g og med en øg- målet med disse automatiske filtre er at optimere billedet, ning af trykket for hver prik på 10 g, og imens dette tryk oftest skarpheden, inden det vises for brugeren, og filtre- holdtes konstant, blev rullebordet trukket væk under pin- ringen foregår uden brugerens kendskab eller mulighed cetten, hvorved der fremkom en imaginær streg ud for for indblanding. hver prik. Forsøget udførtes tre gange med hver pladetype. Denne rapports formål er at undersøge og beskrive bil- Endelig eksponeredes pladerne med en forhåndsbedømt ledfejl og uhensigtsmæssigheder i billedsystemerne, som optimal eksponeringstid, og de scannedes i det respektive er særlige for intraoral røntgenundersøgelse med digitale systems scanner. Efter scanning af billederne blev fore- receptorer. Der blev udført fem undersøgelser: komsten af synlige ridser vurderet. 1. Undersøgelse af mekaniske skader på fosforplader 2. Undersøgelse af »intelligens« blandt scannere til fosfor- Resultater og diskussion plader Der var ikke forskel i synlige ridser mellem de tre forsøg 3. Undersøgelse af »blooming«-fænomenet blandt sensorer med den samme pladetype. Der var derimod forskel mel- 4. Undersøgelse af automatiske filtre i sensorers software lem pladetyperne. På pladen til Digora FMX-scanneren sås 5. Undersøgelse af blylameller i sensorer. ridser ved belastning med 20 g og opefter. På pladerne til Undersøgelserne gennemgås individuelt i det følgende, Digora Optime-scanneren sås ridser ligeledes ved belast- og for hver undersøgelse afsluttes med en diskussion af ning med 20 g og opefter på SR1-pladerne, men først ved undersøgelsens resultater og fund fra faglitteraturen, hvor belastning med 50 g og opefter på DT1-plader. På pladerne sådanne eksisterer. til VistaPerio-scanneren sås der først ridser ved belastning på 100 g og opefter (Fig. 1). Mekaniske skader på fosforplader (undersøgelse 1) En fosforplades modstandsdygtighed over for mekanisk Under håndteringen af pladen kan der forekomme utilsig- påvirkning influerer på pladens levetid i tandlægepraksis. tet tryk mod fosforlaget, hvilket kan resultere i permanen- Da pladerne er relativt dyre i indkøb, bør der arbejdes bå- te skader i form af pletter eller ridser, der ses på det frem- de fra producentens og tandlægens side for at mindske ri- kaldte billede som hvide pletter eller streger, og som kan sikoen for mekaniske skader i pladerne. Der findes kun få forringe den diagnostiske anvendelighed af billedet. For at undersøgelser i litteraturen om fosforpladers holdbarhed. begrænse slidskaderne er pladen overfladebehandlet En undersøgelse af tidligere fosforpladetyper viste, at de (»coating«), og desuden indpakkes den i en pose/plastku- efter omkring 50 ganges brug blev bedømt som »ikkedia- vert inden optagelsen (dette også af hygiejniske årsager). gnostiske« af tre observatører (5). En nylig undersøgelse De to mest solgte intraorale fosforpladesystemer til dan- blev udført med de »gamle« SR1-plader anvendt til Digora ske tandlæger er Digora-systemet (Soredex, Tuusula, Fin- Optime-scanneren og viste, at man kunne øge pladernes land) og VistaPerio-systemet (Dürr Dental GmbH & Co. levetid (til i gennemsnit 138 eksponeringer pr. plade) ved KG, Bietigheim-Bissingen, Tyskland). En given fosforplade at pakke dem i posen sammen med et papindlæg (6). Det sælges sammen med en given scannertype. Undersøgelse 1 anbefales af producenten, at plader, der anvendes i forbin- havde det formål at vurdere forekomsten af skader ved en delse med den nye Digora Optime-scanner, lægges ind i et kontrolleret mekanisk påvirkning af tre pladetyper til Di- stykke pap, før pladen pakkes i posen. Pappet er udformet, gora-scannere og en pladetype til VistaPerio-scanneren. så man undgår at røre ved selve pladen, når den skal ind i scanneren. Under scanning af plader med VistaPerio-scan- Materiale og metoder neren anbefaler producenten at anvende en blød gummi- Til undersøgelsen anvendtes den pladetype, der leveredes måtte, som pladen falder ud på og samles op fra. Dette til Digora FMX-scanneren (denne scanner sælges ikke læn- skulle mindske risikoen for ridser ved opsamling. gere, men er i brug hos mange tandlæger), to pladetyper til Man kan naturligvis stille spørgsmål ved, om dette for- Digora Optime-scanneren, SR1 (»gammel« pladetype) og søg repræsenterer de mekaniske påvirkninger, fosforpla- DT1 (ny pladetype med hårdere »coating«), og den plade- der udsættes for i tandklinikken. Hvor stort tryk skal der

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 FAGliGE ArtiklEr 721 Billedfejl ved digitale røntgenoptagelser

Receptor Tryk i gram + 5 gram

Digora FMX 20 50 100 150 200 250 300 10 10

Digora SR1 10 10 10 20 20 20

50 150 50 100

Digora DT1 10 10 20 20 50 50

100 150 100 150

Vista 10 10 10 20 20 20

50 150

50 100

Fig. 1. Ridser i fosforplader ved forskellig mekanisk belastning.

Fig. 1. Scratches in phosphor plates at various mechanical load.

722 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 fx til, for at en brødkrumme på et bord eller tryk fra en negl giver anledning til ridser? Desuden kan snavs, der samler sig i scanneren, ligeledes medføre hvide klatter eller streger i det færdige billede, og nogle producenter anbefaler, at scanneren skilles ad og renses en gang om året. Forsøget viser dog, at producenterne bevæger sig mod udvikling af plader med en øget overfladehårdhed og tilsiger, at personalet på tandklinikken skal være yderst omhyggeligt under håndtering af pladerne for at øge disses levetid.

»intelligens« blandt scannere til fosforplader (undersøgelse 2) Den tidligste scanner til intraorale fosforplader, Digora FMX (solgt fra 1994) kunne scanne en »voksenplade« (stør- relse 2) og en »børneplade« (størrelse 0) ved, at operatøren inden scanningen valgte ved tryk på en knap, hvilken pla- destørrelse der skulle scannes. Denne scanner var 25-30 sek. om at aflæse et billede. De nyeste scannere til Digora- (Digora Optime-scanneren, ca. 8 sek. om at aflæse et billede) og Vista-systemet (VistaPerio-scanneren, ca. 30 sek. om at aflæse et billede (op til fire ad gangen)) kan scanne flere intraorale pladestørrelser (størrelse 0, 1, 2 og 3). Man skal ikke inden scanningen fortælle scanneren, hvilken plade- størrelse der ønskes aflæst. Disse scannere har en indbygget »intelligens«, idet de selv afkoder, hvilken pladestør- Fig. 2. Afblænding med blyplader til undersøgelse af »intel- relse der er indsat i scanneren. Hvis et område af pladen ligens« blandt scannere til fosforplader. ikke er blevet belyst under eksponeringen (en »blændeaf- Fig. 2. Collimation with lead plates to study »intelligence« in scan- skæring«), kunne det tænkes, at scanneren opfatter den ners for phosphor plates. indlæste plade som havende en anden størrelse. Formålet med undersøgelse 2 var at registrere, hvordan kontrollere- de blændeafskæringer aflæses i tre scannertyper. 2-pladen blev således hver gang gengivet i sin fulde ud- Materiale og metoder strækning, og de blyfoliedækkede områder fremstod hvide Til undersøgelsen anvendtes en størrelse 2-fosforplade og (ikkebelyste) på billedet, som det kendes fra film. Digora en standardiseret eksponeringsopstilling, dvs. en fokus- Optime-scanneren aflæste kun det område af pladen, der receptor-afstand på 34 cm, Gendex 1000 dentalrøntgenap- havde modtaget stråling, når afskæringen var foretaget i li- parat arbejdende ved 10 mA og 65 kV. En 10 mm plastklods ge horisontal og vertikal retning. Scanneren tilpassede bil- illuderende blødtvæv blev fastgjort for enden af tubus. ledet herefter og viste det oprindelige størrelse 2-format i Som »blændeafskæringsmateriale« benyttedes femten varierende størrelser på skærmen, alt efter hvor stor en del sammentapede blyfolier fra konventionelle røntgenfilm- af pladen der var blevet belyst (Fig. 3). Yderligere tilpassede pakker (Fig. 2). Der blev udført otte eksponeringer til af- denne scanner billedets udseende, så det fremstod, som en læsning i hver af tre scannere: Digora FMX, Digora Optime konventionel film plejer, med runde hjørner. Afskæringer, og VistaPerio. Før hver eksponering afblændedes en del af der var lavet på tværs eller i vinkler, blev vist som hvide receptoren (horisontalt, vertikalt og på skrå), hvorefter der områder, da scanneren ikke er i stand til at afskære disse. eksponeredes, og pladen blev scannet. VistaPerio-scanneren tilpassede ligeledes billedet til det belyste område af størrelse 2-pladen. Kun den del af recep- Resultater og diskussion toren, der var blevet bestrålet, blev opfattet som et billede, Digora FMX-scanneren viste blændeafskæringen, som den men scanneren opfandt ikke runde hjørner for at få bille- var udført uden nogen tilpasning af billedet. Størrelse det til at ligne en konventionel film.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 FAGliGE ArtiklEr 723 Billedfejl ved digitale røntgenoptagelser

Skanner/Afblændingstype Horisontal 1 Horisontal 2 Vertikal 1 Vertikal 2

Digora FMX

Digora Optime

VistaPerio

Skanner/Afblændingstype Venstre hjørne Højre hjørne Begge hjørner Hjørner+horisontal Ikke udført Digora FMX

Digora Optime

VistaPerio

Fig. 3. »Intelligent« aflæsning i scanneren efter afblænding af fosforpladen.

Fig. 3. »Intelligent« scanning after collimation of the plate.

En blændeafskæring, der involverer hele den ene side af og tildeler pixel i hjørneområdet en mellemgråtone i stedet pladen, kan sagtens tænkes på tandklinikker, især hvor for den oprindelige gråtone i billedet. Dette betyder, at in- der arbejdes med rektangulær tubus. Det er upædagogisk, formation i billedet, som kunne være anvendelig, går tabt i at den, der forestår røntgenoptagelsen, ikke ser resultatet afrundingen. af at have sigtet forkert med tubus (eller placeret pladen Et lignende forhold er observeret under scanning af eks- forkert i munden), da man derved ikke anspores til at rette traorale optagelser (Vista-scanner til store plader), hvor fejlen. Systematiske, uerkendte blændeafskæringer kan der er mere end én eksponering på hver plade (tomogram- derfor være en risiko ved brug af fosforpladesystemer med snit, scannogramoptagelser, o.l.). I disse tilfælde kan det de nuværende scannere. Traditionelt er en intraoral rønt- ske, at scanneren fortolker hver deleksponering som et nyt genfilm eller -plade afrundet i hjørnerne, men det er uhen- billede og derfor reorganiserer billedernes indbyrdes pla- sigtsmæssigt, at scanneren ved blændeafskæring yderlige- cering. En scannogramoptagelse bruges til lejringsbestem- re foretager en systematisk afrunding af de »nye« hjørner melse og består af fire billeder taget i bestemte vinkler i

724 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 forhold til hinanden, og forudsætningen for korrekt tolk- (Instrumentarium, Helsinki, Finland). Den standardisere- ning af billederne er, at de er placeret korrekt i forhold til de forsøgsopstilling var som beskrevet for undersøgelse 2. hinanden. Scannerens »intelligens« kan således give an- Desuden anvendtes en halv, tør, human maxilla med tæn- ledning til alvorlige fejl. Der findes ikke tidligere undersø- der. Sensoren blev fastsat bag maksillens tænder ved hjælp gelser i litteraturen over effekten af scanneres »intelli- af rød voks (Fig. 4). gens«. Hver sensor udsattes for en eksponeringsrække bestå- Det sidste forhold, der skal nævnes i forbindelse med ende af 12 eksponeringstider i intervallet fra 0,12 sek. til scanning af fosforplader, er effekten af ventetid mellem 1,0 sek. Alle billeder blev optaget ved hjælp af det respek- eksponering og scanning af pladen. Det latente billede, der tive sensorsystems egen software. Efter eksponeringerne efter eksponering er blevet dannet i fosforlaget, slettes ved blev billederne manipuleret i egen software for at afgøre, belysning med synligt lys. I teorien eksisterer der derfor om et radiolucent (sort) område, typisk i det cervikale om- en risiko for tab af billedinformation, hvis scanningen ik- råde af tænderne, havde en pixelværdi, der kunne mani- ke sker umiddelbart efter optagelsen. Tidligere undersø- puleres, eller var »dødt«. gelser har imidlertid vist, at der først sker en objektivt målt effekt på pixelintensiteten efter tre timer (7), samt at der Resultater og diskussion efter 168 timer ikke subjektivt kunne konstateres nogen Af de seks sensorer, der blev testet, viste kun de to af CCD- ændring af billedet (8), forudsat at pladen placeredes i mør- sensorerne tegn på »blooming« (Fig. 5). Sidexis-sensoren ke inden scanningen. Tandlæger, der ønsker at udsætte »bloomede« ved 0,42 sek., og Dixi-2-sensoren viste et nær- scanningen til næste dag, bør derfor gemme pladen under mest binært billede ved eksponeringstiden 0,80 sek. Dr. lystætte forhold, da det herefter ingen klinisk betydning Suni Plus sensoren »bloomede« ikke, men viste slet intet har, at scanningen udsættes. billede ved overeksponering. Dette er i lighed med resultaterne fra en tidligere undersøgelse af sensorers dynamik »Blooming«-fænomenet blandt sensorer (10). (undersøgelse 3) Ved eksponering på CMOS-sensorerne opstod der ikke Fosforplader har et bredere dynamisk eksponeringsområ- »blooming«. Tidligere undersøgelser har vist, at CMOS- de end CCD- og CMOS-sensorer (9,10). Dette skal forstås sensorerne havde et snævrere dynamisk område end CCD- sådan, at fosforplader tåler en større variation i dosis, uden sensorerne, idet der ganske enkelt ikke kommer noget sig- at den diagnostiske værdi forringes væsentligt. Ved opta- nal fra sensoren ved meget lave og meget høje gelse med sensorer skal eksponeringstiden derfor afpasses nøjere til den eksponerede region. Fænomenet »blooming« optræder hos nogle sensorer i forbindelse med overeksponering af sensoren. Der findes ikke nogen entydig defini- tion på dette fænomen. En mulig forklaring er, at der sker et »overflow« af energi i nogle af portene. Dette skyldes, at grænsen for sensorens dynamik overskrides, og pixel i visse områder »overmættes«. Disse pixel »udbrænder« og fremtræder helt sorte/»døde« på billedet. Fænomenet op- træder først i området for den cervikale radiolucens og den marginale knoglekant og kan give anledning til fejldiag- nosticering. Formålet med undersøgelse 3 var at observere forekomst af »blooming« for forskellige sensorer.

Materiale og metoder Til denne undersøgelse benyttedes seks sensorer, tre CCD- sensorer: Dixi2 (Planmeca, Helsinki, Finland), Dr. Suni Plus (Suni Medical Imaging Inc., San Jose, Californien, Fig. 4. Forsøgsopstilling til undersøgelse af »blooming«- fænomenet. USA) og Sidexis (Sirona Dental Systems GmbH, Bensheim, Tyskland); og tre CMOS-sensorer: CDR-APS og CDR-tråd- Fig. 4. Experimental set-up to study the »blooming«-phenomenon. løs (begge Schick Technologies Inc., N.Y., USA) og Sigma

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 FAGliGE ArtiklEr 725 Billedfejl ved digitale røntgenoptagelser

eksponeringstider og kV-tal (10). Dog er det nyligt vist, at Resultater og diskussion specielt Sigma-sensoren havde et dynamisk område, der De to CMOS-sensorer fra Schick, CDR-APS og CDR-tråd- var bredere end de andre CMOS-sensorers og på linje med løs arbejder tilsyneladende ikke i en software, hvor der er CCD-sensorernes (Thomas Andersen, upublicerede data, indbygget automatisk filter; hvis de gør, er effekten ikke 2008). Dette kan bekræftes i nærværende undersøgelse synlig for øjet. For CMOS-sensoren fra Instrumentarium, (Fig. 5). Selv om der ikke konstateredes »blooming«, sås for Sigma, ses, at billedet filtreres, og at den matematiske algo- CMOS-sensorerne tidligt i eksponeringsrækken generelt ritme bag manipulationen medfører, at en skygge trækkes mørke billeder, som ville være diagnostisk ubrugelige. ind over afblændingen (se vertikal afblænding 1 og 2, Fig. Ulempen ved »blooming«-fænomenet er, at det forringer 6). Støjen ses ikke kun i grænsezonen; hele det afblændede billedkvaliteten og kan vanskeliggøre tolkningen i cervi- område får en mellemgråtone (burde have værdien kalområdet. Desuden kan den marginale knoglekant mi- 255=hvid). For CCD-sensoren fra Planmeca, Dixi-2 gjaldt stes, hvilket kan fejltolkes som knogletab. Forudsat at ligeledes, at en automatisk manipulation medfører, at en tandlægen er bekendt med fænomenet og kan identificere skygge trækkes ind over den afblændede del af billedet, dette, bør det ikke give anledning til fejldiagnostik, men her startende fra alle hjørner (undtagen ved vertikal af- det er vigtigt at reducere eksponeringen, når billedet skal blænding 2, Fig. 6). For CCD-sensoren fra Suni, Dr. Suni anvendes til diagnostik af marginal og peri-implantær Plus, fremkom der slet intet billede ved eksponering med knogle. Det har ikke været muligt i litteraturen at finde un- vertikal afblænding 1. For CCD-sensoren fra Sirona, Si- dersøgelser over fænomenet »blooming«, der relaterer sig dexis, sås der skygge i den afblændede del ved vertikal af- til receptorerne i nærværende undersøgelse. blænding 1, og der fremkom en »trappeformet« aftegning ved vertikal afblænding 2. Der findes en enkelt undersø- Automatiske filtre i sensorers software gelse i litteraturen om denne type artefaktdannelse foreta- (undersøgelse 4) get med en CCD-sensor fra Trophy (nu Kodak), som ligele- Den software, der udvikles sammen med den digitale re- des viste, at der forekom skygge ved afblænding af den ene ceptor til at vise billedet efter eksponering, har for nogle side af sensoren på tværs, mens der ingen skygge opstod systemer indbygget en automatisk billedbehandling, der ved afblænding på langs (11). filtrerer billedet, inden det vises på skærmen. Disse så- Det kan konstateres, at der er forskel på, hvordan den kaldte kantforstærkende »high-pass« filtre fungerer ved, at til sensorerne knyttede software håndterer afblændin- pixel i en matrix ændrer talværdi efter en matematisk mo- gerne. Det er således ikke ligegyldigt, hvilken del af sen- del, hvorved grænserne mellem områder, der fortrinsvis soren, der afblændes. Forsøget tyder desuden på, at der består af lyse (fx emalje/fyldning) gråtoner og områder, for nogle sensorers vedkommende findes et eller flere der består af mørkere gråtoner (fx luft/pulpa/en carieslæ- strålefølsomme områder (»trigger-zones«), som skal akti- sion), trækkes skarpere op. Når dette filter arbejder i bille- veres, før der kan ske en aflæsning af billedet i sensoren. det, vil man kunne se manipulationen fortsætte hen over Rammes disse områder ikke under eksponeringen (selv et område, der burde fremstå helt lyst (fx en blændeafskæ- ved en lille blændeafskæring), fremkommer der intet bil- ring) på grund af pixelmatricens størrelse (fx 3x3 eller 9x9 lede. pixel). Dette vil på billedet fremstå som en skygge af mør- kere pixel i starten af det lyse område. Formålet med un- Blylameller i sensorer (undersøgelse 5) dersøgelse 4 var at vurdere effekten af eventuelle filtre, der Visse sensorer var tidligere bygget med tætsiddende blyla- automatisk påføres billedet inden visningen. meller placeret foran og vinkelret på CCD-chippen. I sensorer med blylameller frasorteres de stråler, der ikke er pa- Materiale og metoder rallelle med lamellerne. I teorien vil der eksistere en vinkel Til denne undersøgelse blev de samme seks sensorer og mellem centralstrålen og sensorplanet, uden for hvilken den samme standardiserede opstilling benyttet som i under ikke fremkommer noget billede. Det er ikke klart, om dersøgelse 3. Til at afblænde områder af sensoren anvend- sensorer, der sælges i dag, indeholder lameller, da leveran- tes 15 sammentapede blyfolier fra konventionelle røntgen- dørerne ikke altid kan give svaret. Formålet med undersø- filmpakker som i undersøgelse 2. Der blev foretaget fire gelse 5 var at eksponere forskellige sensorer fra flere vink- eksponeringer på hver sensor, hver gang med en afblæn- ler for at se, om der findes projektionsretninger, hvorfra ding af den ene halvdel af sensoren, dels på langs, dels på der ikke dannes et billede i sensoren. tværs af sensoren.

726 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8

Receptor/Eksp.tid (sek) 0,26 0,30 0,34 0,42

CDR-Trådløs

CDR-APS

Sigma

Dixi-2

Dr. Suni Plus

Sidexis

Receptor/Eksp.tid (sek) 0,50 0,60 0,80 1,00

CDR-Trådløs

CDR-APS

Sigma

Dixi-2

Dr. Suni Plus

Sidexis

Fig. 5. »Blooming«-fænomenet ved overeksponering af sensorer.

Fig. 5. The »blooming«-phenomenon at sensor overexposure.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 FAGliGE ArtiklEr 727 Billedfejl ved digitale røntgenoptagelser

Receptor/Afblændingstype Horisontal 1 Horisontal 2 Vertikal 1 Vertikal 2

CDR-Trådløs

CDR-APS

Sigma

Dixi-2

Dr. Suni Plus Ingen billeddannelse

Sidexis

Fig. 6. Skyggedannelse i den afblændede del efter automatisk filtrering af billedet.

Fig. 6. Shadowing in the collimated part of the image after automatic filtering.

Materiale og metoder len oftest er vinkelret på sensoren, men kan variere både i Til denne undersøgelse blev de samme seks sensorer det horisontale og vertikale plan. benyttet som i undersøgelse 3 og den samme standardise- Den sidste fejl, der skal nævnes i denne rapport, er en rede opstilling. Der foretoges fem eksponeringer med for- skade, der kan opstå ved slag påført sensoren, fx ved tab skellige projektionsvinkler på hver sensor. Projektions- på gulvet. Der kan opstå en fysisk skade på chippen, som vinklerne var henholdsvis 10, 20 og 30 graders ekscentriske kan ligne en infraktion, og som ikke kan ses uden på sen- optagelser (horisontalplanet) samt +40 og +60 grader i ver- soren. På skærmbilledet vil dette område fremstå med en tikalplanet. anden densitet end resten af billedet og kan under uheldi- ge omstændigheder mistolkes (Fig. 7). Da en sensor er en Resultater og diskussion kostbar receptor, bør rengøringen håndteres omhyggeligt, Der fremkom billeder ved samtlige eksponeringer med og sensoren bør flyttes (fx mellem klinikker) så lidt som forskellige vinkler på samtlige sensorer. Disse sensorer in- muligt. Af oplagte grunde er der ikke i denne rapport ud- deholder derfor ikke lameller, der har relevans for almin- ført undersøgelser med henblik på at fremstille chipskader delig intraoral røntgenundersøgelse, hvor projektionsvink- i sensorer.

728 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 konklusioner English summary Denne rapport belyser nogle billedfejl, som er særlige for Identification of errors specific to digital receptors used in intraoral intraorale optagelser med digitale receptorer. Undersøgel- radiographs se 1 viste, at der skal et relativt lille tryk til, før der opstår The aim of this report was to study and describe errors ridser i fosforplader, men at producenterne arbejder på at particular for intraoral radiographic images obtained with gøre overfladen mere resistent. digital receptors. Five studies were conducted: Undersøgelse 2 viste, at nyere scannere til fosforplader 1. Study of mechanical damages in storage phosphor plates udviser »intelligens« og kun aflæser det belyste område på 2. Study of »intelligence« among scanners for storage phos- pladen, hvilket forringer erkendelsen af en blændeafskæ- phor plates ring. Undersøgelse 3 viste, at »blooming« forekommer ved 3. Study of the »blooming«-phenomenon for sensors overeksponering af visse sensorer, men er man bekendt 4. Study of effect of automatic filters in sensor software med fænomenet, burde det ikke være et problem i praksis. 5. Study of lead lamellae inside sensors. Undersøgelse 4 viste, at software til sensorer ofte matema- In study 1, scratches were visible in all four types of tisk filtrerer/kantforstærker billedet, inden det vises efter plates tested: in the plate working with the Digora FMX eksponeringen; et fænomen der kan give anledning til scanner scratches were seen at a load of 20 grams or more; skygger i ikke-belyste områder af billedet. Desuden blev in the »old« plate (SR1 type) working with the Digora Op- det klart, at visse sensorer har nogle små, billedaktiveren- time scanner scratches were seen also at a load of 20 grams de områder, der skal bestråles, før der kan ske en aflæs- and up; in the new plate for the Digora Optime scanner ning af billedet. Undersøgelse 5 viste, at de mest solgte (DT1 type) they were seen at a load of 50 grams or more. In sensorer i dag ikke indeholder lameller/raster af betyd- the plate for the VistaPerio scanner scratches were not seen ning for billeddannelsen til almindelige intraorale opta- until a load of 100 grams was applied (Fig. 1). gelser. In study 2, a size-2 phosphor plate was collimated by lead foils in the horizontal and vertical directions and

A B C

Fig. 7A. Optagelse af venstre side af overkæben. Chipskaden ses i øverste højre hjørne og kan mistolkes som en del af sinus maxillaris. Fig. 7B. Optagelse af højre side af overkæben. Chipskaden ses stadig i øverste højre hjørne. Fig. 7C. Optagelse af fronttænderne i underkæben. Chipskaden ses i nederste venstre hjørne.

Fig. 7A. Exposure of the upper jaw left side. The chip damage is seen in the upper right corner and may be misinterpreted as the maxillary sinus. Fig. 7B. Exposure of the upper jaw right side. The chip damage is still seen in the upper right corner. Fig. 7C. Exposure of the lower jaw frontal teeth. The chip damage is seen in the lower left corner.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 FAGliGE ArtiklEr 729 Billedfejl ved digitale røntgenoptagelser

scanned in three scanner systems. The Digora FMX scan- had built-in lamellae to reduce the effect of scatter radia- ner displayed the image in full size with the collimated, tion. An image was displayed for all sensors at all projec- unexposed area shown as white (Fig. 3). The Digora Op- tion angles; thus no lamellae, which could interfere with time scanner only displayed the exposed area of the plate conventional image projection angles could be observed. when the collimation was performed horizontally or verti- In conclusion, study 1 showed that a relatively small me- cally. The original size-2 image was therefore displayed in chanical load is needed to produce scratches in storage various sizes (Fig. 3). Further, the scanner tailored the phosphor plates, but the manufacturers are apparently image to look like a conventional film with rounded cor- working on coatings that make the surface more resistant. ners. The VistaPerio scanner likewise displayed only the Study 2 showed that the new scanners for phosphor plate exposed area of the image, but this scanner did not cut systems have built-in »intelligence« and only read and dis- round corners to make the image appear like film. play the exposed area of the plate, but this impairs the abi- In study 3, six sensors were tested, and only two of the lity of the operator to recognize a collimation error. Study CCD sensors showed a type of blooming: the Sidexis sen- 3 showed that blooming and other artifacts appear at over- sor, which bloomed at 0.42 s. and the Dixi-2-sensor, which exposure of some sensors, and that some sensors appa- showed a binary image at the exposure time 0.80 s. (Fig. 5). rently possess »trigger-zones«, which should be exposed The Dr. Suni Plus sensor showed no blooming artifact, but before image display can occur. Study 4 showed that the neither did it record any image at high exposures. The software connected with certain sensor systems often per- CMOS sensors did not show blooming, but at low and high form a mathematical filtering/edge-preservation of the exposures there was no signal from the sensor, and the dy- image before display; a factor which may result in shadows namic range was lower since the images very soon became appearing in non-exposed areas of the image. Study 5 too dark for diagnostics. The Sigma sensor possessed a dy- showed that the sensors tested do not contain lead lamel- namic range broader than the other CMOS sensors and on lae of importance for image capture in intraoral recording. a par with the CCD sensors (Fig. 5). In study 4, the same six sensors were partly collimated litteratur to test the effect of possible automatic filters in the soft- 1. Bahrami G, Hagstrøm C, Wenzel A. Bitewing examination with ware on the collimated area. The CMOS sensors from four digital receptors. Dentomaxillofac Radiol 2003; 32: 317-21. Schick, CDR APS and CDR wireless apparently do not 2. Hellén-Halme K, Johansson P-M, Håkansson J, Petersson A. work in software with automatic filtering of the image be- Image quality of digital and film radiographs in applications fore display. For the other CMOS sensor, Sigma the image sent to the Dental Insurance Office in Sweden for treatment was filtered and the mathematical algorithm resulted in a approval. Swed Dent J 2004; 28: 77-84. 3. Sundhedsstyrelsen, Bekendtgørelse nr. 209. Bekendtgørelse om shadowing effect drawn into the collimated (white) area dentalrøntgenanlæg til intraorale optagelser med spændinger til (see vertical collimation 1 and 2, Fig. 6). This »noise« is not og med 70 kV. only seen in the border zone between black and white, but 4. Wenzel A, Gotfredsen E. Røntgenundersøgelse med digitale sy- the pixels in the collimated area are given a neutral shade stemer. Tandlægebladet 2004; 12: 1024-30. of grey (should have had the value 255=white). For the 5. Bedard A, Davies TD, Angelopoulos C. Storage phosphor CCD sensor, Dixi-2 an automatic manipulation resulted in plates: How durable are they as a digital radiographic system? J a shadow in the collimated area independent on which Comtemp Dent Pract 2004; 2: 57-69. 6. Molander B, Gröndahl H-G. Durability of storage phosphor part of the sensor had been collimated (except at vertical plates. Abstract 44, Congress of Dentomaxillofacial Radiology, collimation 2, Fig. 6). For the CCD sensor, Dr. Suni Plus no Beijing, China 2007. image was displayed at vertical collimation 1. For the CCD 7. Martins MGBQ, Whaites EJ, Ambrosano GMB, Haiter-Neto F. sensor, Sidexis a shadow appeared at vertical collimation What happens if you delay scanning Digora phosphor storage 1, and a »step-wedge-like« structure was displayed at ver- plates (PSPs) for up 4 hours? Dentomaxillofac Radiol 2006; 35: tical collimation 2. Some of the sensors apparently possess 143-6. »trigger-zones« which should be exposed before image 8. Ang DB, Angelopoulos C, Katz JO. How does signal fade on photo-stimulable storage phosphor imaging plates when scan- display can occur. If these zones are not irradiated, no ned with a delay and what is the effect on image quality? image will be displayed. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2006; 102: In study 5, the same six sensors were exposed at eccen- 673-9. tric projection angles of 10, 20 and 30 degrees horizontally 9. Borg E, Gröndahl H-G. On the dynamic range of different X-ray and +40 and +60 degrees vertically to study whether they photon detectors in intra-oral radiography. A comparison of

730 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 image quality in film, charge-coupled device and storage phosphor systems. Dentomaxillofac Radiol 1996; 25: 82-8. 10. Wenzel A, Søbye I, Andersen M, Erlendsson T. Intraorale digitale receptorers dynamikområde og evne til at fremstille et lavkontrastobjekt. Tandlægebladet 2007; 14: 1080-6. 11. Heaven T, Weems R, Eleazer P. Electronic digital radiographic sensor response to lead and air. J Dent Res 2007; 86 (Special Issue A): Abstract 455.

Forfatteroplysninger: Vibeke Borch, stud.odont., Tandlægeskolen i Århus, Det Sundheds- videnskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Mia Østergaard, stud.odont., Tandlægeskolen i Århus, Det Sundheds- videnskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Erik Gotfredsen, programmør, Afdeling for Oral Radiologi, Odon- t ologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Ann Wenzel, tandlæge, lic. et dr.odont., professor, Afdeling for Oral Radiologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Na`Yj

HLDGn]jk]YÙGn]jk]YDYZk<]feYjc :gck*//Ù0.((Kadc]Zgj_ÙLd^&0/**+)*(

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 FAGliGE ArtiklEr 731 kommentar kommentarer til artiklen: »odontogen fokussanering forud for organtransplantation« i tandlægebladet 2008; 112, nr. 6

Ventetiden og organtransplantationstypens betydning for sanering

Elisa Kier-Swiatecka og Peter Marker

ange tak for en fin gennemgang af diverse former for nemsnitlige ventetid for alle patienterne på Rigshospitalet M fokussaneringer. (RH). Mht. artiklen om organtransplantationer er der, som Da over halvdelen af patientgruppen således kan forven- korrekt angivet af forfatterne, ingen nationale eller inter- tes transplanteret inden for det første år, giver det ikke mu- nationale protokoller/konsensus for, hvor radikal en sane- lighed for en sikker postoperativ evaluering. På denne bag- ring skal være, specielt fordi litteraturen på dette område grund har vi valgt en mere radikal strategi, nemlig ikke at er sparsom, og tidsfaktoren, dvs. ventetiden på transplan- anbefale endodontisk behandling eller rodspidsresektion, tationen, er meget forskellig fra patient til patient. Således men at eliminere foci ved ekstraktion. kan en indsættelse af en kunstig hjerteklap planlægges På RH har man en længere gennemsnitlig ventetid på med ugers præcision, hvorimod ventetiden på fx en nekro- nyretilbud, end vi har i Syddanmark. Men der må dog væ- nyre kan være flerårig, idet patienten skal vente på et egnet re tilfælde, hvor et organtilbud kommer inden for få uger, organ og ofte i ventetiden kan blive ramt af infektioner el- eller måske et par måneder efter man har foretaget fx en- ler anden komplikation, der betyder, at han/hun tages af dodontisk behandling. Hvordan håndterer man den situa- transplantationsventelisten. Derudover kan der være me- tion i forhold til at sikre et infektionsfrit tandsæt? Ville en get stor variation i den immunsuppressive posttransplan- radikal strategi ikke være mere sikker, da man jo på for- tatoriske behandling, afhængigt af typen af organtrans- hånd ikke kan vide, hvornår patienten »kommer til«? plantation, hvilket også skal indgå i overvejelserne, når pa- Endelig må man sige, at en tand, man vælger at behandle tienten vurderes mhp., hvilke tænder man kan tillade sig konservativt, dvs. endodontisk (orto- og/eller retrograd), at bevare, og hvilke der skal saneres. vil altid udgøre et potentielt infektiøst fokus med risiko for Forfatterne diskuterer muligheden for en tandbevaren- infektionsspredning, således at det transplanterede organ i de behandlingsstrategi og anfører, at lokale forhold som fx værste fald kompromitteres. ventetider på organer er afgørende for behandlingsvalget. Med venlig hilsen Tandbevarende behandling i form af ortograd og/eller Elisa Kier-Swiatecka, specialtandlæge retrograd endodonti er forbundet med en prognostisk Peter Marker, overtandlæge usikkerhed, samtidig med at den forudsætter mulighed for passende kontrolperiode (6-12 måneder). På afd. K, Odense Universitets Hospital, publicerer vi inden længe en retrospektiv opgørelse af odontogene foci på Svar nyretransplanterede patienter over en fireårsperiode. Op- Tak for respons på artiklen »Odontogen fokussanering for- gørelsen viste, at 56,7 % havde behandlingskrævende foci ud for organtransplantation«. ved den kæbekirurgiske forundersøgelse, og at ventetiden Kommentaren er yderst relevant og afspejler situatio- fra fokusundersøgelsen til nyretransplantationen var un- nen, hver gang en transplantationskandidat modtages. der et år for 51,9 % af patienterne, mens ventetiden for de Grundlæggende er der to problemstillinger: øvrige 48,1 % af patienterne i gennemsnit var 23,5 måne- 1. Hvor aggressiv en fokusanering bør der udføres og der, dvs. to år (spredning 1-4 år), hvilket svarer til den gen- 2. Er det overhovedet nødvendigt med fokussanering

732 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 kommentar

Ad 1: ført behandling eller nye odontogene sygdomme/tilstande Den odontologiske vurdering foretages individuelt. Så- kan fortsat opstå (1). fremt hurtig eliminering af et odontogent fokus ønskes, foretages aktuelt ekstraktion som standard. Ad 2: Idet ventetiden for organtransplantation er længere i Kø- Evidensen er for mangelfuld til entydigt at konkludere på benhavn end den beskrevne for Region Syddanmark, dis- dette. kuteres i nærværende artikel muligheden for en anden sa- At der på Kæbekirurgisk afd. K, OUH, forventes en pu- neringsstrategi. Som det fremgår af Tabel 2, er der for en blikation omkring odontogen fokussanering forud for ny- nekronyre en gennemsnitlig ventetid på ca. to år i Køben- retransplantation, hilses velkommen. Alt, der kan medvir- havn. Medianventetiden har desværre ikke vist sig mulig ke til højnet evidens på området, er af største vigtighed. at få oplyst, men vi har ligesom i Region Syddanmark også Det er fortsat ønskeligt med yderligere belysning af pro- patienter, der hurtigt tilbydes et organ. blemstillingen gennem prospektive, randomiserede, dob- Når vi ofte anlægger en mere henholdende sanerings- beltblinde undersøgelser. Indtil da kan argumenter for strategi, beror det på manglen af evidens for området. End- begge behandlingsstrategier findes, hvilket kun viser, at videre vurderer vore transplantationsmedicinere som ander ligesom i mange andre tilfælde er »flere rigtige måder« ført i artiklen, at en saneret patient kan bevare sin plads på at gøre tingene på. ventelisten og også gennemgå transplantation, såfremt et Med venlig hilsen egnet donororgan tilbyder sig. Vi afventer således ikke en Lars Pallesen infektionsfri kontrolperiode. Thomas Kofod Det skal i den forbindelse bemærkes, at fordi der er ud- ført sanering, er det ikke ensbetydende med, at risikoen litteratur for odontogene infektioner eller andre kontraindicerende 1. Rustemeyer J, Bremerich A. Necessity of surgical dental foci tilstande elimineres. Følgekomplikationer til allerede ud- treatment prior to organ transplantation and heart valve re- placement. Clin Oral Invest 2007; 11: 171-4.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 FagligE oriEntEring 733 Cochrane-review

Antibiotika reducerer ikke tandpine ved irreversibel pulpitis

Er der evidens for at ordinere systemisk antibiotikumbehandling ved smertefuld irreversibel pulpitis?

Winnie Brodam

n tand med pulpitis må enten ekstraheres eller be- - Endvidere er der indikation for antibiotika i samme E handles endodontisk – men ifølge Cochranes forfat- situation, hvor der i forbindelse med eksacerbationen ud- tere er der en del tandlæger, som vælger at supplere med vikles symptomer på påvirket almentilstand eller betyde- antibiotisk behandling for at stoppe tandpinen. Den prak- lig risiko for spredning af infektionen til andre regioner. sis har et Cochrane-review undersøgt. Og så kan der være indikation for profylaktisk antibiotika- Kun et enkelt studie indgik i reviewet. Det sammenlig- behandling i forbindelse med endodontisk behandling af nede smerteopfattelse og behov for smertelindring ved en tand med nekrotisk pulpa på patienter med kunstige systemisk antibiotika med smerteopfattelse og behov for hjerteklapper, tidligere infektiøs endocarditis, medfødt smertelindrende medicin, når antibiotika var erstattet af hjertelidelse, hjertetransplantationspatienter og immun- placebo. kompromitterede patienter, opsummerer Preben Hørsted Der var ingen forskel på, hvordan patienterne i de to Bindslev. grupper opfattede smerteforløbet, og der var ingen forskel på, hvor meget smertestillende medicin de to grupper tog for at dæmpe smerterne. Cochranes forfattere konkluderer, at der er nogen evidens for, at penicillin ikke reducerer smerteopfattelsen eller den mængde af smertestillende medicin, som folk vælger at indtage i forbindelse med irreversibel pulpitis. Tandlægebladet har bedt lektor på Tandlægeskolen i Århus, Preben Hørsted Bindslev, om at kommentere det netop opdaterede Cochrane-review: - Hos i øvrigt raske patienter er der kun behov for antibiotika i forbindelse med nekrotisk pulpa og apikal paro- dontit med hurtigt voksende og udbredt hævelse (absces, flegmone), hvor drænage gennem rodkanalen eller ved incision ikke resulterer i afløb af pus og ekssudat, fortæller Preben Hørsted Bindslev og tilføjer:

734 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 orientering

Abstract

Background irreversible pulpitis, which is characterised by acute and intense pain, is one of the most frequent reasons that patients attend for emergency dental care. Apart from removal of the tooth the customary way of relieving the pain of irreversible pulpitis is by drilling into the tooth, removing the inflamed pulp (nerve) and cleaning the root canal. However, a significant minority of dentists continue to prescribe antibiotics to stop the pain of irreversible pulpitis.

Objectives the objective of this review was to provide reliable evidence regarding the effectiveness of prescribing systemic antibiotics for irreversible pulpitis by comparing clinical outcomes expressed as pain relief.

Search strategy We searched the following databases: Cochrane oral Health group trials register and Pain, Palliative Care and Supportive (PaPaS) Care group trials register to 6th September 2004; the Cochrane Central register of Control- led trials (CentrAL) the Cochrane Library issue 3 2004; MeDLine (1966 to 6th September 2004); eMBASe (1980 to week 36 2004).

Selection criteria this review includes one randomised controlled trial which compared pain relief with systemic antibiotics and analgesics, against placebo and analgesics in the acute preoperative phase of irreversible pulpitis.

Data collection and analysis only one trial is included in this review, therefore pooling of data from studies was not possible and a descriptive summary is presented.

Main results one trial involving 40 participants was included in this review. there was a close parallel distribution of the pain ratings in both the intervention and placebo groups over the 7 day study period. the between-group differences in sum pain intensity differences (SPiD) for the penicillin group were (6.0±10.5), and for placebo (6.0±9.5) P = 0.776. the sum pain percussion intensity differences (SPPiD) for the penicillin group were (3.5±7.5) and placebo (2.0±7.0) P = 0.290, with differences as assessed by the Mann-Whitney-Wilcoxon test considered to be statistically significant at P < 0.05. there was no significant difference in the mean total number of ibuprofen tablets (P = 0.839) and tylenol tablets (P = 0.325), in either group over the study period. the administration of penicillin over placebo did not appear to significantly reduce the quantity of analgesic medication taken (P > 0.05) for irreversible pulpitis.

Authors’ conclusions this review which was based on one methodologically sound but low powered small sample trial provided some evidence that there is no significant difference in pain relief for patients with untreated irreversible pulpitis who did or did not receive antibiotics in addition to analgesics.

Keenan JV, Farman Ag, Fedorowicz Z, newton Jt. Antibiotic use for irreversible pulpitis. Cochrane Database of Systematic reviews 2005, issue 2. Art. no.: CD004969. Doi: 10.1002/14651858.CD004969.pub2

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 FAGLIG ORIENTERING 735 Oversatte InternatIOnale abstracts

Oversatte internationale abstracts

tandlægebladet bringer løbende danske odontologiske forskeres oversættelse af abstracts fra deres egne publikationer, som er offentliggjort i internationale videnskabelige tidsskrifter. Hensigten er at holde danske tandlæger tæt orienteret om det danske bidrag til international odontologisk forskning. redaktionen rigtigheden af dental cone stisk signifikant højere sensitivitet (54 %) og diagnostisk beam ct, intraoral digital og rigtighed (61 %) end den digitale røntgenmetode (23 % og 39 %) og den konventionelle film (28 % og 44 %). Specifici- filmrønt-genundersøgelse til teten var ens for alle tre metoder. Der blev ikke observe- påvisning af periapikale ret nogen forskel mellem de to intraorale (digital og konventionel) metoder. knogledefekter. et ex vivo-studie Konklusioner: NewTom 3G kan være gavnlig i tilfælde, i grisekæber hvor der er mistanke om eksisterende periapikal infektion før immediat implantatindsættelse eller i kandiderende implantatsteder, der støder op til tænder med infektion. Andreas Stavropoulos og Ann Wenzel

stavropoulos a, Wenzel a. accuracy of cone beam ct, intraoral digital and conventional film radiography for the detection of periapical lesions. an ex vivo study in pig jaws. clin aarhus Universitet, Det sundhedsvidenskabelige Oral Invest 2007; 11: 101-6. Fakultet, tandlægeskolen, afdeling for Parodontologi cone beam ct og konventionel ormål: At sammenligne rigtigheden af Cone Beam CT- tomografi til påvisning af morfo- Fscanning med intraoral periapikal røntgenundersøgel- se til påvisning af periapikale knogledefekter. logiske kæbeledsforandringer Metoder: 10 frosne griseunderkæber blev anvendt. Alt blødtvæv blev fjernet, og kæberne blev tværskåret i tre Hanne Hintze, Mie Wiese og Ann Wenzel blokke fra hver side af kæben indeholdende præmolarer og molarer med omgivende kæbeknogle. Alle tænder med aarhus Universitet, Det sundhedsvidenskabelige intakte rødder blev derefter forsigtigt ekstraheret. Først blev 15 blokke anvendt til at definere defektstørrelse og Fakultet, tandlægeskolen, afdeling for Oral radiologi eksponeringsparametre; derefter blev de resterende 45 blokke inddelt i tre ens grupper. I en gruppe blev cylindri- ske defekter på 1x1 mm præpareret apikalt for ekstrakti- ormål: At sammenligne den diagnostiske rigtighed af onsalveolen; i en anden gruppe blev defekter på 2x2 mm FCone Beam CT-scanning med konventionel tomografi ligeledes præpareret; i den sidste gruppe blev der ikke la- til påvisning af morfologiske kæbeledsforandringer. vet defekter. Tænderne blev sat på plads i alveolen, og digi- Metoder: 80 tørre, humane kranier blev scannet i en tale (CCD sensor Dixi2, Planmeca) og konventionelle rønt- Cone Beam CT-scanner (CBCT, NewTom® 3G), og der genoptagelser (Insight film, Kodak) af alle blokke blev fore- blev foretaget laterale og frontale rekonstruktioner af ven- taget under standardiserede forhold. Endvidere blev alle stre og højre kæbeled. Desuden blev der foretaget laterale blokke CT-scannet (NewTom 3G, Quantitative Radiology) og frontale tværsnitstomografier af kæbeleddene i et med samme volumetriske data (6” strålefelt) og derefter Cranex Tome-apparat med et fosforpladesystem (Digora, rekonstrueret for at fremstille sagittale og koronale 2D- Sore dex). Direkte visuel inspektion af kæbeleddene udført snit. Blind vurdering af billederne (defekt til stede/ikke til af tre observatører gjaldt som ”gold standard” for den san- stede) blev udført separat af fire kalibrerede observatører. de tilstedeværelse af morfologiske forandringer. CBCT- Resultater: ANOVA viste, at NewTom 3G havde en stati- snittene og de konventionelle tomogrammer blev under-

736 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 Oversatte InternatIOnale abstracts

søgt af tre uafhængige observatører, og en binærskala blev ormål: At sammenligne den diagnostiske rigtighed af to anvendt til at vurdere tilstedeværelse af morfologiske for- FCone Beam CT-systemer (CBCT) med to intraorale recep- andringer i processus condylaris (affladning, defekter og torer, en digital og en film til påvisning af carieslæsioner. osteofytdannelse) og i tuberculum articulare (affladning Metoder: 100 ikkekaviterede, ekstraherede, humane tæn- og defekter). Rigtigheden for identifikation af de forskel- der blev placeret i rækker med approksimal kontakt: Hver lige typer forandringer i relation til processus condylaris tandrække bestod af en hjørnetand, en 1.- og 2.-præmolar og tuberculum articulare blev udtrykt som sensitivitet og og en 1.- og 2.-molar. Røntgenoptagelser af hver tand blev specificitet, hvorimod den diagnostiske rigtighed for en foretaget ved brug af to intraorale receptorer: Digora-fmx overordnet vurdering af alle forandringer i ledkomponen- (Soredex) og film (Kodak Insight) og to CBCT-systemer: terne blev udtrykt som summen af tilfælde, hvor ”gold NewTom 3G (Quantitative Radiology) i tre strålefelter standard”- og røntgenscore ikke var identiske. Forskellen (FOV): pixelstørrelse 0,36 mm (FOV 12”), pixelstørrelse mellem de to røntgenmetoder blev testet med parret t-test. 0,25 mm (FOV 9”), pixelstørrelse 0,16 mm (FOV 6”); og 3DX Resultater: Der sås ikke signifikante forskelle mellem de Accuitomo (Morita): pixelstørrelse 0,125 mm (FOV 4 cm). to røntgenmetoder, når de forskellige typer morfologiske De volumetriske data fra CBCT-systemerne blev rekon- forandringer i processus condylaris og tuberculum articu- strueret og snittet (0,5 mm) i det mesiodistale tandplan. lare blev vurderet separat. En undtagelse var knoglede- Seks observatører vurderede approksimal- og okklusalfla- fekter i tuberculum articulare undersøgt på frontale billeder separat for tilstedeværelse af carieslæsioner. Tænderne der alene, hvor specificiteten med konventionel tomografi blev snittet, og mikroskopi fungerede som valideringsme- var signifikant højere end med CBCT. Påvisning af alle tode for en sund/cariøs flade. Forskelle i sensitivitet, speci- morfologiske forandringer i relation til både processus ficitet og overordnet rigtighed (sande positive plus sande condylaris og tuberculum articulare viste en signifikant negative) mellem metoderne blev testet med ANOVA. højere rigtighed med tomografi end med CBCT ved brug Resultater: Ved mikroskopi af approksimalfladerne fand- af laterale optagelser alene, men der var ingen signifikant tes 63 % sunde flader, 31 % emalje- og 6 % dentinlæsioner; forskel mellem de to metoder ved brug af frontale opta- for okklusalfladerne fandtes 63 % sunde flader, 59 % emal- gelser alene og laterale og frontale optagelser kombineret. je- og 19 % dentinlæsioner, og 16 % havde fyldninger. For Konklusioner: Overordnet kunne der ikke påvises nogen approksimalflader havde NewTom 12”-, og 9”-optagelserne signifikant forskel i den diagnostiske rigtighed mellem signifikant lavere sensitivitet end Accuitomo (P<0,02); CBCT og konventionel tomografi til påvisning af knoglefor- NewTom 9” og 6” havde signifikant lavere specificitet end andringer i processus condylaris og tuberculum articulare. film og Digora-fmx (P<0,04). Accuitomo-optagelserne af- veg ikke signifikant fra film eller Digora-fmx-optagelserne Hintze H, Wiese M, Wenzel a. cone beam ct and conventional tomography for the detection for nogen af de testede variable (P>0,20). For okklusalfla- of morphological temporomandibular joint changes. Dentomaxillofac radiol 2007; 36: 192-7. der viste Accuitomo en højere sensitivitet end de andre systemer. Specificiteten og den overordnede rigtighed var Diagnostisk rigtighed af cone ikke signifikant forskellig mellem metoderne (P>0,06). Konklusioner: NewTom 3G CBCT havde en lavere diag- beam ct-scanning nostisk rigtighed til diagnostik af carieslæsioner end in- sammenlignet med intraorale traorale metoder og 3DX Accuitomo CBCT. Accuitomo CBCT havde en højere sensitivitet end de intraorale syste- receptorer til påvisning af mer til påvisning af læsioner i dentin, men den overord- carieslæsioner nede rigtighed var ikke højere.

Haiter-neto F, Wenzel a, Gotfredsen e. Diagnostic accuracy of cone beam computed Francisco Haiter-Neto, Ann Wenzel og Erik Gotfredsen tomography scans compared with intraoral image modalities for detection of caries lesions. Dentomaxillofac radiol 2008; 37: 18-22. aarhus Universitet, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, tandlægeskolen, afdeling for Oral radiologi

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 FAGLIG ORIENTERING 737 Boganmeldelser ny bog om suturer en ny klassiker: »odontologi 2008 - aktuel nordisk Editor Ed Rice, Craniofacial Sutures, vol 12 i serien: »Front Oral odontologi« Biology«– S. Karger – 2008. 235 sider, ill. ISBN 978-3-8055-8326-8. Pris i DKK: inkl. moms 1.449,00. Odontologi 2008 - Aktuel Nordisk Odontologi - Munksgaard Danmark 2008. 240 sider, ill. ISBN Suturer (knoglesømme) er bindevævsstrøg mellem binde- 978-87-628-0781 -5 Pris: 249,-. (indb./uind.). vævsanlagte knogler i ansigtsskelet og øvrige kranie. Kra- niets vækst, kæbernes indbyrdes relation og tændernes 2008-udgaven af Odontologi er udkommet. Selv om un- okklusion er afhængig af, at suturerne fungerer normalt. dertitlen på bogen har skiftet navn nogle gange, er den sta- De seneste 10 års dyreeksperimentelle forskning inden dig bygget op omkring samme princip, nemlig at en række for molekylærbiologi har på grundlæggende vis fornyet nordiske forfattere hver skriver et kapitel om et aktuelt vores viden om suturer. Det er især denne nye viden, bo- emne. I årets udgave er der en ligelig fordeling af danske, gen i koncentreret form byder læseren. svenske og norske forfattere. De svenske og norske artikler David Rice, professor i ortodonti i Helsingfors, ekspert i er langt overvejende lette at læste, også for en dansker. I suturer, har redigeret bogen under medvirken af en lang Odontologi 2008 er der en god blanding af para-odontolo- række internationale forskere især fra USA, England og Fin- giske artikler og »hard core« odontologi. Til de første må land. Forord af professor Michael Cohen. Bogen er den 12. i regnes artikler som »Stress og stresshåndtering« af psyko- serien Frontiers of Oral Biology (red. professor Paul Sharpe). logen Bobby Zachariae, »Odontologisk psykosomatik« af Emnerne i bogen spænder fra udviklingsanatomi og tandlægen og psykologen Jan Bergdal, samt »Odontofi er spørgsmål som hvor, hvorfor og hvordan suturer opstår til ikke bare tandlægeskræk« af tandlægen Rod Moore. Blandt nyere genetisk viden om årsager til kraniesynostoser (pa- »hard core« artiklerne er eks. »Guld, titan eller kobolt- tologisk lukning af suturer) og molekylærbiologiske pro- krom för fast protetik« af Christer Bessinger, »Rotbehand- cesser i suturområderne for afslutningsvis at omtale be- ling i en, två eller flere seanser?« af Gunnar Bergenholz handlingsaspekter ved synostoser. samt. Reparasjon – et alternativ til utskifting av fyllinger Bogen giver fremragende up to date-viden for moleky- af Ivar A. Mjör. Derudover findes an række artikler om pa- lærbiologer, genetikere samt klinikere med speciel interes- rodontologi, protetik, fyldningsterapi, gerontologi, kirurgi se for kæbekirurgi og ortodonti. Visse afsnit er svære at og traumatologi. Alle interessante og velskrevne artikler forstå, fordi de forudsætter specialviden inden for moleky- som på en hurtig måde kan give en opdatering indenfor de lærbiologi og genetik. behandlede emner. Artiklerne er baseret på den tilgænge- Bogens titel er misvisende, idet indholdet langt overve- lige viden, men alligevel skrevet i en stil så forskningen jende fokuserer på suturer i theka cranii (kraniekalotten). ikke ligger tungt over læsbarheden. Alt i alt er »Odontolo- Tandlæger savner fokus på suturer i menneskets maxil- gi 2008« en god udgave af bogserien. En udgave som må kompleks før og efter fødslen samt på suturernes normale have interesse for alle praktiserende tandlæger. og patologiske vækst og vækstens indflydelse på okklusio- Flemming Isidor nen. Man kan altid ønske sig mere og andet, end det man får i denne bog, men man kan alligevel kun glæde sig over det, man ser, over alt det man nu ved og så konstatere, at der stadig er meget inden for området, man endnu ikke ved. Inger Kjær

738 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 Fjhhpidfmh`__di`k\odìo`m Ëhìn_`qìo`mk_db

Ebîqe`ôb@e^kkbibobqrkfhqhljjrkfh^qflkpobaph^_)rasfhibqjbaebk_ifhm ^qclo_baobhljjrkfh^qflkbkjbiibjhifkfhhbkldm^qfbkqbokbfsbkqbs»obipbq+Abq ebibphbosf^bkmolcbppflkbiI@A*Üâph»ojfsbkqbs»obipbq+

Diajmh\odji Itc`_`m Jkng\bno\qg`

Abqqbcbiqsfiphfcqbjbiibj Eboi¼_bolsbophofcqbofkajbalma^qbobab Fabqqbcbiqh^khifkfhhbkphofsbhloqb) clophbiifdbqvmbo^cfkaeliapplj7 kvebabo8_rpfkbpp)pmloq)sfabk)hriqro) mo^hqfphbfkcloj^qflkboqfigbobp ifsppqfi)ab_^q)mlifqfh)sbgobqj+j+co^ sbkqbkabm^qfbkqbo+ *Lalkqlildfphbqbj^bo fka*ldrai^ka+ *Obibs^kqfkcloj^qflkco^hifkfhhbk Bhpbjmbisfp7 *K^qflk^ibldfkqbok^qflk^ibkvebabo Kvebabokb_ifsboibsbobqafobhqbco^ ~_kfkdpqfabo)_be^kaifkdpqfi_ra)bsq+ *Prkaebapobi^qbobabkvebabo a^dpmobppbk+ clopfkhbipbo)s^``fk^qflkldcbofbbq`+ *Pqbjkfkdp_fiibabo

Fjio\fojn\gg`m`_`d_\b Boarfkqbobppbobqf^qsfabjbobljEb^iqe`^ob@e^kkbibiibopbbkabjlkpqo^qflk) phlkq^hqlpmoga52+-+44,0biibohifhfkamrrr)c`\goc^\m`^c\ii`g)_fldi»pjbob+ TANDLÆGEFORENINGEN MENER

Enkle budskaber gør tandlægerne synlige

Tandlægeforeningen skal turde stå frem og tale med kropskontakt til at bruge tandbeskyttere. Den tandlægernes sag i medierne og over for politikerne. opfordring valgte bl.a. Radioavisen og P3 Nyheder- Sådan lyder tilbagemeldingen i stort set alle de ne at bringe videre. medlemstilfredshedsundersøgelser, som Tandlæge- Vi fortalte medierne, at man som patient hos et foreningen har gennemført de seneste år. medlem af Tandlægeforeningen fra 2009 kan være Vi har i efterhånden et godt stykke tid fulgt op- sikker på, at tandlægen efteruddanner sig. Det førte fordringen og lagt en mere offensiv kurs. Faktisk til positiv omtale i bl.a. Berlingske Tidende og Poli- har vi fulgt kursen så længe, at vi nu bedre kan se, tiken. hvad der »gør sig« i medierne. Sidst, men ikke mindst har vi flere gange gennem Det er svært at komme igennem i de store, lands- det seneste års tid markeret os i debatten om soda- dækkende medier med vand, fedme og syreskader. Senest gik vi i pres- – Det er ofte de små, budskaber om nok sen med vores bekymring, da Royal Unibrew enkle og nålestiks så vigtige emner lancerede 0,6-liter-sodavandsflasker. Og lignende initiativer, som fx kvalitet i som opfølgning henvendte vi os til Folke- der gør medier og tandplejen, den tingets Sundhedsudvalg. Dette initiativ har politikere opmærk odontologiske del dels ført til medieomtale, dels inspireret et somme på, at vi er her af KRAM-un- folketingsmedlem til både at bede om et dersøgelsen møde med mig og stille spørgsmål til eller hono- sundhedsministeren. Så vidt jeg er rarstrukturen inden for voksen- orienteret, har debatten fået Royal tandplejen. Unibrew til at droppe 0,6-liter-so- Til gengæld er det lykkedes os at davandsflaskerne. skabe opmærksomhed om en ræk- Som forening skal vi arbejde ke enkle tandsundheds temaer, med de store linjer, vi skal skabe som kan virke simple for os tand- netværk, og vi skal sikre tandlæ- læger, men som har et fællestræk: gestanden indflydelse. Men det Det er temaer, som er nærværen- er ofte de små, enkle og nåle- forsikring de for den enkelte dansker i dag- stikslignende initiativer, der gør ligdagen. medier og politikere opmærksom- Jeg kan give nogle eksempler: me på, at vi er her. Tandlægeforeningen brugte en artikel i Tandlægebladet som afsæt til at gå i pressen og opfordre håndbold- Susanne Andersen,

spillere og andre udøvere af idrætsgrene formand for Tandlægeforeningen

O F

740 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 Gør hverdagen lettere ... forsikring pension

Ring til Tandlægernes Tryghedsordninger på 39 46 00 80 eller gå ind på www.tdl-tryghed.dk Tandlægebladets debatsider Debatsiderne er åbne for udveksling af synspunkter om foreningens virke og standspolitiske forhold. Synspunkter og indlæg på debat siderne står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte omfangsrige indlæg. Det er muligt på www.tandlaege bladet.dk direkte at kommentere de enkelte artikler i Tandlæge- bladet. Desuden gør vi opmærksom på Åbent medlemsforum, der findes på TDLNET. Åbent medlemsforum er åbent for kommentarer og synspunkter, som man selv kan lægge direkte på nettet. Redaktionen

Medlemsdemokrati omkring kerneydelserne i privat praksis ønskes

Privat praksis har et overenskomst- vatpraktiserende tandlæger har sam- kandidater, om de vil støtte et forslag udvalg A, som på mange måder forsø- me kapacitet til at kunne vurdere om, at alle medlemmer i privat prak- ger at varetage medlemmernes inte- deres overenskomst, som de offent- sis skal have mulighed for at stemme resser. Ofte er udvalgets medlemmer ligt ansatte har. om egne overenskomster hver gang. så skråsikre på at vide, hvad der tje- 1. kreds har på de årlige hovedge- Erfaringerne viser, at ændringer i ner privat praksis’ medlemmer bedst, neralforsamlinger (HGF) gentagne demokratisk retning, kun kommer at man ikke finder det umagen værd, gange forsøgt at få vedtaget en resolu- igennem ved pres fra medlemmerne. at lade disse stemme om overens- tion, som pålægger overenskomstud- Tag også emnet op i din kvalitetscir- komstresultatet. valg A at sende fremtidige sygesik- kel og lad den fungere som tænke- Det repræsentative demokrati tri- ringsoverenskomster til urafstemning tank, som kan hjælpe Tandlægefor- ves i bedste velgående, da det sikrer blandt de berørte medlemmer. Et fler- eningen ind i det 21. århundrede. en kontinuitet, hvor der sjældent sker tal af repræsentanterne har imidlertid ændringer i persongalleriet og i visio- lige så mange gange nedstemt disse Henrik Ehlers Hansen, nerne. forslag, til trods for, at det er normalt, Peter Østergaard og Frank Dalsten Dette har bl.a. resulteret i en syge- at andre fagforeninger lader deres sikringsoverenskomst, som basalt medlemmer stemme om overens- ikke har ændret sig meget de sidste komstresultater. 20 år. Hvis Tandlægeforeningen vir- Ved sidste HGF måtte vi så i stedet kelig ønsker demokrati og øget kend- høre fra en højtstående fagpolitiker, skab til overenskomsten blandt med- at medlemmerne ikke har forstand på lemmer i privat praksis, er dette et sygesikringsoverenskomsten, og at kerneområde, som bør lægges ud til SYSIFO i givet fald må tage rundt i urafstemning, på samme måde som landet og orientere dem. Ja – men er alle vores offentligt ansatte kolleger det ikke lige det, vi forventer af vores får mulighed for at stemme om deres forening? overenskomst. En sådan medlemsaf- Mød derfor op til din næste kreds- stemning må i nær fremtid kunne generalforsamling, som i øjeblikket arrangeres elektronisk, så omkost- er det eneste sted, hvor du med din ningerne bliver minimale, og tidsfor- stemme kan få lidt indflydelse på bruget lille. Man må formode, at pri- foreningens politik. Spørg de enkelte

742 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 Utrolig hurtig

Pentamix™ 3 Dobbelt så hurtig* Den nye Pentamix™ 3 automatiske blandemaskine

Dig Nu gør 3M ESPE det hurtigere og nemmere at dosere aftryksmaterialer. Formlen på succes Den nye Pentamix 3 blandemaskine doserer Penta aftryksmaterialer dobbelt så hurtigt som den velkendte Pentamix 2 blandemaskine. Samtidig er materiale- beholderen forbedret, således at det er nemmere at se produktnavn, arbejdstid og afbindingstid på det anvendte aftryksmateriale.

• Doserer Penta aftryksmaterialer, selv putty, dobbelt så hurtigt som Pentamix 2 maskinen ™ og hurtigere end eksisterende automatiske blandemaskiner på markedet. Pentamix 3 • Hurtigere blanding og dosering i skeen giver længere arbejdstid. Dette betyder, at der Automatisk blandemaskine oftere kan anvendes hurtigtafbindende materialer. ™ • Maskinen fylder mindre end Pentamix 2 maskinen. Impregum • Nemmere at håndtere. Startknap på begge sider af maskinen, og det er nemmere at skifte Polyæter aftryksmaterialer materialebeholder.

™ ™ * Dobbelt så hurtig som Pentamix 2 maskinen, og hurtigere end alle konkurrerende automatiske blandemaskiner. Express 2 A-silikone aftryksmaterialer Kontakt os for yderligere information. 3M a/s 3M ESPE Dentalprodukter Fabriksparken 15 2600 Glostrup Tel: 43 48 01 00 Fax: 43 96 85 96 Internet: http://www.3mespe.com/dk e-mail: [email protected] Sig undSkyld!

En undskyldning i forbindelse med en utilsigtet hændelse kan være med til at genskabe patientens tillid TandlægebladeT Winnie Brodam har STilleT »Syv Skarpe« Til beTh lilja Læger skal lære at sige undskyld. Det fastslår en ny rapport, der er forfattet i et samarbejde mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Hvorfor skal lægen/tandlægen undskylde Fag og Arbejde, de regionale sygehusejere, Kommunernes – et det for sin egen skyld eller for Landsforening og en række andre foreninger. patientens skyld? – Og tandlæger skal også kunne sige undskyld, fastslår Lægen/tandlægen skal sige undskyld for overlæge Beth Lilja, som er leder af Dansk Selskab for Pa- patientens skyld, men også for sin egen tientsikkerhed. skyld. Patienter, som har været udsat for det, man kalder en utilsigtet hændelse, har ifølge rapporten og Beth Lilja krav Hvad kan patienten bruge en undskyldning til? på, at man som behandler Patienten får mulighed for at tilgive, for at • fortæller, hvornår skaden er sket, lægge oplevelsen bag sig og for at genetab- • oplyser om, hvornår og hvordan skaden er opdaget, lere tillid til sundhedsvæsenet. Hvis man • forklarer, hvad der er blevet gjort, og hvad der kan gøres har været udsat for det, man kalder en util- for at begrænse skadens omfang, sigtet hændelse, har man brug for, at lægen/ • forklarer skadens betydning for patientens helbred og tand lægen erkender, at sådan én har fundet prognose. sted. Du kan finde rapporten på www.patientsikkerhed.dk. ■ Hvad kan lægen/tandlægen bruge et »undskyld« til? Erfaringen viser, at de læger, der kan sige undskyld til en patient og dermed vise empati, ansvar og indlevelse, har det bedre med En utilsigtet hændelse deres job. Hvornår skal man sige undskyld? er en ikke tilstræbt begivenhed, der skader patienten Vi anbefaler, at der siges undskyld, når pa- eller indebærer risiko for skade som følge af sund- tienten skades eller påføres en risiko for ska- hedsvæsenets handlinger eller mangel på samme. de. Men der kan ofte være behov for mere end én samtale.

744 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 Erfaringen viser, at de læger, der kan sige undskyld til en patient og dermed vise empati, ansvar og indlevelse, har det bedre med deres job FOTO: CARLSEN JEPPE

Hvordan skal man sige undskyld? Det kan være rigtig svært at gennem- føre sådan en samtale, derfor er det vigtigt, at man er velforberedt og vel- overvejet. Samtalen må tage udgangspunkt i den enkelte patient, og det er vigtigt, at patienten mærker, at læ- gen/tandlægen er oprigtig, imøde- kommende og lyttende.

Hvis man siger undskyld, påtager man sig vel en skyld? Hvordan vil det tage sig ud i tilfælde af en klagesag? Både Patientklagenævnet og Patient- forsikringen har i forbindelse med vores rapport »Undskyld« erklæret, at en undskyldning ikke vil kunne bruges som argument i en evt. klagesag.

Hvad med den autoritet, man har som behandler? Vil patienten ikke opfatte sin tandlæge som usikker og svag, hvis han undskylder? Nej – tværtimod. Patienters tillid til sundhedsvæsenet afhænger bl.a. af, om personalet professionelt kan er- – Både læger og tandlæger skal blive bedre til at sige undskyld til patienterne kende fejl, sige undskyld og lære af ved utilsigtede hændelser, siger overlæge Beth Lilja, der er leder af Dansk dem. Selskab for Patientsikkerhed »

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 tandlægE og samfund 745 Skal Tandlæger Sige undSkyld Til dereS paTienTer? F OTO

: Wi : Tandlæge Peter Boch, Gram NN i E B RODAM Hvis man har gjort noget forkert, er det jo almindelig høflighed at undskylde – det mener jeg også gælder på en tandklinik. Men det kan måske være svært at erkende, at man har begået fejl. Jeg har været involveret i arbejdet i klagesagssystemet, og der har jeg oplevet, at det kan være endog meget svært. Og jeg har også erfaret, at det ofte er netop kommunikationen eller manglen på samme, der ligger bag eller accen- tuerer en klagesag. Man kommer efter min mening længst, og man har det bedst, hvis man erkender og beklager sine fejl – og lærer af dem. F OTO

: Wi : Tandlæge Søs Ryborg, Faaborg NN i E B RODAM Sige undskyld? Ja, det er man jo nødt til, hvis man har begået en fejl. Det er måske ikke så nemt at få det sagt, men det er langt værre at tie. Jeg tror, at det med at sige undskyld er noget, man kan lære. Når man er helt ny- uddannet, kan det måske være svært at erkende, at der indimellem sker fejl, men efterhånden indser man, at det er umuligt helt at undgå dem. Og så har jeg det i hvert tilfælde sådan, at det er bedst at få dem talt åbent igennem med patienterne så tidligt som muligt. F OTO

: Wi : Tandlæge Ture ingeman Pedersen, NN i E B

RODAM Tønder Det er helt sikkert ikke muligt at gennemleve en professionel karriere, uden at noget ikke lykkes helt så godt, som det var hensigten. Hvis man derfor kan opretholde et godt forhold til sin patient ved at sige: »Undskyld – det blev ikke, som vi havde forventet – må jeg prøve igen?«, ja- men, så er det da det mest naturlige af alt. Måske er en medvirkende årsag til mange små konflikter, at vi som andre fagfolk tidligere har været tilbøjelige til at holde paraderne oppe frem for at sige undskyld. Jeg tror på, at rigtig mange tandlægeskift kunne undgås, hvis man var bedre til at erkende, at alt ikke går, »som præsten prædiker«, og at det er helt na- turligt også at sige: »Undskyld!«

746 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 KURSER 2009 ODONTOLOGI

Skriv budskabet og slå igennem Skriv gode artikler og bliv en bedre formidler af videnskabelige budskaber til Tandlægebladet

Tandlægeforeningen afholder kursus i Tandlægernes Hus. Kurset afvikles i tidsrummet fredag den 9. januar kl. 12.00-17.00 og lørdag den 10. januar kl. 09.00-14.00. Kursets indhold Kurset vil være en blanding af undervisning og analyse af tekster. Der vil forekomme noget hjemmearbejde og forberedelse. Du vil blive undervist i at skrive klart og tydeligt, således at budskabet trænger igennem på en let forståelig måde. Formål Kurset skal sikre, at der bringes flere gode artikler i Tandlægebladet. Målgruppe Klinikere, som til daglig er i praksis men også ønsker at formidle viden til Tandlægebladet på den rigtige måde. Kursusgivere Professor, dr.med. Jørgen Rygaard og professor, dr.odont. Erik Dabelsteen Jørgen Rygaard Pris Kr. 700,- inklusiv sandwich ved start fredag og slut lørdag Kursussted Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 København K Tilmelding Sidste tilmeldingsfrist er den 26. november Tilmeldingen skal ske på telefon 70 25 77 11 / Efteruddannelsen » Der er kun 12 pladser, og der bookes efter først-til-mølle-princippet Erik Dabelsteen

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 tandlægE og samfund 747

TANDLÆGEFORENINGEN . AMALIEGADE 17 . 1256 KØBENHAVN K kORT NyT

ingen udvidet åbningstid Ny stor sodavand i sommerferien er en fuser Husk, at Tandlægeforeningens Front Office hol- I kampen om at vinde adgangen til de unges penge- der sommerferielukket for den udvidede telefon- pung har Royal Unibrew, der producerer bl.a. Pepsi og tid (kl. 16.00-18.00 mandag-torsdag) i måne- Faxe Kondi, planer om at lancere en soda- derne juni, juli og august. vand med 0,6 l i flasken mod de nuvæ- Fra og med september har Front Office rende 0,5 l. igen udvidet telefontid til kl. 18.00 Tiltaget har dog mødt kritik fra flere mandag-torsdag. sider, allerede før de store flasker har I juni, juli og august vil man ramt butikkernes køleskabe. Bl.a. har naturligvis fortsat kunne få fat i Tandlægeforeningen advaret om, at en medarbejder fra Front de ekstrastore flasker vil betyde, at Office i den almindelige tænderne bliver yderligere ekspone- åbningstid mandag- ret for den syreholdige sodavand til torsdag kl. 9.00-16.00

ix skade for tænderne. og fredag kl.

CANP Med i koret af kritikere er også 9.00-15.00. bl.a. Forbrugerrådet og fedmeeks- SCHER/S k perter. NA HEC NA i Kritikken har ført til, at de store

: CAR : supermarkedskæder nu afviser at OTO F gøre 0,6-liters-flasken til en fast del af sortimentet.

Når medarbejderne bliver syge

Har du også svært ved at finde ud af, hvordan du skal forholde dig, når en medarbejder rammes af sygdom? Tandlægeforeningens Front Office har udarbejdet en kort oversigt over, hvordan man forholder sig ved perso- nalets sygdom. I oversigten kan du læse om sygdomspolitik på klinikken, hvornår du har mulighed for at bede om en lægeerklæring, samt hvornår og hvordan du beder om refusion fra kommunen. Derudover indeholder oversigten en kort beskrivelse om ansættelse af vikar i en sygdomsperiode. Ved spørgsmål kontakt Front Office på tlf. 70 25 77 11 eller e-mail: [email protected]

oversigten kan findes påtdln Et under »Klinikejer« og herefter »ansættelsesvilkår«.

748 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 kORT NyT

Tilkaldekort fra TUG Tandlægen betyder Som noget nyt kan man nu støtte Tandsundhed uden mere end metoden Grænsers arbejde ved at købe tilkaldekort fra foreningen. På kortene er motiver fra TUG’s arbejde med tand- Om børn bedøves konventio- sundhedsfremmende projekter rundt om i verden. nelt eller med computerassiste- Kortene er lavet i samarbejde med Rühne, som er ret injektion, betyder mindre. Det, Danmarks største producent af tilkaldekort. der afgør, om børnene føler smer- Kortene kan bestilles hos Rühne ved at ringe på tlf. te og angst ved bedøvelse, er, 75 61 88 00 eller ved at sende en mail til [email protected]. om tandlægen er i stand til at aflæse evt. angstreaktioner og handle derefter. Børn, der er bange, føler mere smerte end børn, der ikke er bange – og det gælder uanset bedøvelsesmetoden. Det viser en undersøgelse, der sammenligner konventionel teknik med the Wand®. Undersøgelsen er publiceret i maj- nummeret af British Dental Journal, og forskerne bag er J. Versloot, J.S.J. Veerkamp og J. Hoogstra- ten.

Bøjle beskytter mod nikkelallergi

Selv om unge udsættes for nikkel via ortodontisk apparatur i munden, øger det ikke deres risiko for at udvikle nikkelallergi. Snarere tværtimod. Det er konklusionen på en ny svensk doktorafhandling, som viser, at tidlig ortodontisk behandling – før evt. piercing – ser ud til at mindske risikoen for nikkelallergi. Graden af mindskning hænger sammen med, hvor store mængder nikkel der frigøres fra apparaturet, og med længden af behandlingstiden. Den svenske afhandling foreslår en forklaring: Immunsystemet ud- vikler muligvis tolerance over for metallet, hvis tilførslen af nikkel star- tes tidligt. Afhandlingen er skrevet på baggrund af en undersøgelse af 6.000 svenske skoleelever – heraf blev de 4.500 undersøgt med epikutantest. Manden bag er overtandlæge, nu også odont.dr., Ronny Fors fra Umeå Universitet.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 tandlægE og samfund 749 Få hjælp til at teste vandkvaliteten i din unit tandlægeforeningen har indgået en samarbejdsaftale med et landsdækkende laboratorium, der kan bistå tandlæger, når der skal tages vandprøver fra dentale units F Tandklinikker i Danmark forventes i laboratorium om prøvetagning og OTO : Wi :

dag at efterleve krav til hygiejnen analyse af vandet fra tandlægeunits. NN i E B

efter Dansk Standard DS 2451-12. Af Aftalen er indgået med Eurofins RODAM den fremgår det, at der skal foretages Miljø A/S, som er et akkrediteret og kontrol af vandkvaliteten på tandlæ- landsdækkende laboratorium. geunits. I boksen kan du se, hvordan du Tandlægeforeningen har gennem bestiller en vandprøveundersøgelse længere tid rådgivet medlemmer om hos Eurofins Miljø A/S. at afvente vandprøvetagningen, idet Har du nogle spørgsmål til oven- man ville være sikker på, at den tek- stående, er du meget velkommen til nik, man bruger på tandklinikkerne, at kontakte odontologisk konsulent i er i orden. Tandlægeforeningen Adi Løie-Ander- Undersøgelsen af vandkvaliteten på sen på tlf. 70 25 77 11. ■ tandlægeunits kan undersøges på mange måder. Vigtigt er det, at meto- Adi Løie-Andersen, den både er enkel, billig og brugbar odontologisk konsulent – og samtidig efterlever de krav, der i Tandlægeforeningen er til håndtering af vandprøver og til analyse af drikkevand i Danmark. Tandlægeforeningen har nu indhentet nogle erfaringer i forbindelse med den vandkvalitetsundersøgelse, som foreningen er ved at færdiggøre. Bestil en vandprøveundersøgelse Samtidig står mange tandklinikker over for at skulle have taget vandprø- På TDLNET finder du et direkte link til Eurofins Miljø A/S og Tandlæge- ver inden for kort tid – i forbindelse foreningens samarbejdsaftale inkl. prisliste. Gå ind under »Faglig infor- med deres kvalitetsstyring af klinik- mation« og derefter »Hygiejne«, hvor du nederst finder punktet »Vand- kerne. Af den grund mener vi nu, at prøver«. vi har fundet en metode, som Tand- Rekvirering af vandprøver foretages ved at klikke på »Bestil undersø- lægeforeningen kan stå inde for, og gelse – Hent svarkortet«. som kan iværksættes umiddelbart. For fremadrettet at kunne rådgive medlemmerne bedst muligt vil For at gøre det lettere for medlem- Tandlægeforeningen sætte stor pris på, at du giver din tilladelse til, at merne at håndtere vandprøvetagnin- foreningen må få adgang til resultaterne af dine vandprøver i anonymi- gen har Tandlægeforeningen valgt at seret form. indgå en samarbejdsaftale med et

750 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 Populær videnskab

Listerine indeholder thymol, eukalyptol, metylsalicylat og menthol. Æteriske olier, som ved daglig brug hjælper med at reducere eksisterede plak og hæmme dannelsen af ny plakbelægning. Denne egenskab er veldokumenteret i kliniske studier og mere end 20 publicerede, videnskabelige artikler1.

List-06-01-04 Ny forældelseslov: kortere forældelsesfrister

En ny forældelseslov betyder, at forældelsesfristerne for de fleste forholds vedkommende er blevet kortere. advokat majken Korsgård Petersen beskriver her de nye regler

advokat majken Korsgård Petersen

Vedtagelsen af lov nr. 522 af 6. juni med de tidligere opdelt i en kort og delbart på det tidspunkt, hvor det 2007 om forældelse af visse fordringer en lang frist. Den korte frist er efter stiftes. – i daglig tale forældelsesloven – be- den nye lov tre år, hvor den tidligere tød, at de tidligere forældelsesregler var fem år. Den lange frist – eller ret- lang frist blev ophævet pr. 1. januar 2008 – det tere de lange frister – er ændret, såle- Den lange frist er derimod absolut og vil sige den femårige forældelsesfrist i des at den tidligere 20-årige forældel- kan kaldes en »bagstopper« til den forældelsesloven af 22. december 1908 sesfrist nu består af en lang forældel- almindelige hovedregel om den tre- og den 20-årige forældelsesfrist i Dan- sesfrist på 10 år, hvortil der er et par årige forældelse for fordringer. Den ske Lov 5-14-4, som stammer fra Chri- undtagelser af nogle enkelte forhold, bevirker, at krav – uanset om de er stian V’s Danske Lov fra 1683. som først forældes efter 30 år. opdaget eller identificeret – ikke be- De nye forældelsesregler er på linje står i urimeligt lang tid. Kort frist De nye forældelsesfrister har fun- Den korte treårige frist regnes fra det det anvendelse siden 1. januar 2008 tidspunkt, hvor man fx har fastsat og i visse tilfælde tidligere, men der betalingsfristen på en fak- er i forbindelse med lovændringen tura, har givet frist i an- indført en overgangsordning fra 1. dre gældsforhold eller på januar 2008 frem til 1. januar 2011, tidspunktet, hvor mislig- hvorefter forældelse skal være ind- holdelsen af en kontrakt trådt efter både de nye og de gamle indtræffer. regler (den længste frist gælder). For skader uden for kon- Efter 1. januar 2011 gælder alene trakt, herunder skader, som treårsfristen for den korte forældelse opstår ved udøvelse af tand- – uanset hvornår skaden er indtruf- lægegerningen, regnes den fet, ligesom den nye lange frist heref- korte forældelsesfrist fra det ter vil være gældende. ■ tidspunkt, da den erstatnings- berettigede »har fået eller burde læs flere detaljer om den nye have fået kendskab til skaden«. forældelseslov i en mere Det er væsentligt at holde sig uddybende artikel på for øje, at den korte frist på tre år www.tandlaegebladet.dk vedrører krav, der er kendt eller burde være kendt. Det er med andre ord ikke nogen absolut frist, da man i visse situationer Advokat Majken Korsgård Petersen, ikke får kendskab til kravet umid- DANDERS & MORE

752 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 Forældelse i forskellige situationer

Øvrige eller specielle forhold den konkrete situation Kort frist lang frist i den pågældende situation

korte frister kan forlænges med 1 år, fra det Faktura – fristen regnes fra 3 år 10 år tidspunkt hvor man senere får kendskab til betalingsdatoen skyldnerens opholdssted.

Personskade har en lang frist på 30 år, som kan Produktansvar – anmeldelse i 3 år 10 år gøres gældende mod både mellemhandler og henhold til produktansvarsloven producent uden for produktansvarslovens regi.

Som ved produktansvar er der en lang frist på 30 Patientskader – anmeldelse i år, som gælder for personskade, som må gøres henhold til lov om klage og 3 år 10 år gældende uden for regi af kEL (lov om klage og erstatning i sundhedsvæsnet/ erstatning i sundhedsvæsenet), som for nylig patientforsikringsloven afløste patientforsikringsloven.

Lønkrav mod arbejdsgiver 5 år 10 år

Gæld i bankforhold, gældsbreve, forlig, dom, betalingspåkrav Denne frist bliver også relevant, når man gyldigt 10 år 10 år påtegnet af fogedretten eller har afbrudt forældelsesvirkningen af krav. anden bindende afgørelse

krav på pensionsydelser, 10 år 10 år Regnes fra det tidspunkt, bidraget kunne kræves underholdsbidrag el.lign.

Regnes fra den seneste balanceændring på Indlån i pengeinstitutter 20 år 20 år kontoen

Forurening 3 år 30 år Regnes fra datoen for skadesårsagen

Personskader 3 år 30 år Regnes fra datoen for skadesårsagen

Kort frist: Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor der tidligst kunne være krævet betaling, f.eks. fra betalingsdatoen, skadesdato- en eller datoen for kravets stiftelse. Lovens udtryk er, at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor man vidste eller burde vide, at der bestod et forfaldent krav.

lang frist: Den absolutte frist, der, uanset om man havde kendskab til kravet, betyder, at kravet bliver forældet 10, 20 eller 30 år, fra det blev stiftet, dvs. fra den skadegørende handling el.lign. Den korte frist kan aldrig forlænge den lange frist, hvor man fx 8 år efter stiftelsen af kravet får kendskab hertil, vil dette forældes 2 år senere på grund af den lange frist.

overgangsordning: Tidligere korte og lange frister på 5 og 20 år vil stadig have betydning for krav stiftet før 1.1.2008 og frem til og med hele 2010, hvorefter forældelsen efter den nye lov gælder i stort set alle forhold.

afbrydelse af forældelse: Utvetydig erkendelse af gældens berettigelse og størrelse fra skyldner eller ved dom, kendelse, fogedretligt påkrav etc. Ny frist løber herefter for datoen for erkendelse eller for indledning af retslige skridt.

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 tandlægE og samfund 753 Ansat i den kommunale tandpleje

Myte # 1

– h o l d e r den kommunale tandpleje er en kvindearbejdsplads

mette: Det er det. De få mænd, vi myterne? møder, er specialtandlæger. Men vi vil da gerne have nogle flere mænd. Jeg tror, det har noget at gøre med, at det er mere bløde værdier. trine ganer Chris: Det må man jo i høj grad sige Lige nu udklækkes et nyt hold tandlæger fra landets to tandlæ- ja til. De var 12-14 tandlæger i Kol- geskoler, og en del af dem overvejer, om de skal prøve kræfter ding Kommune, og af dem var kun med deres fag i den kommunale tandpleje. tre mænd. Og så var der alle klinikas- Men måske er de i tvivl om, om de faglige udfordringer er til- sistenterne og tandplejerne, som var strækkeligt store, og så er der vist noget med lønnen, der ikke er kvinder. Men det er jo også tenden- nær så høj som i privat praksis. Til gengæld har de vist nok lange sen i privat praksis, selv om det nok ferier og tidligt fri. ikke er helt så udtalt. Tandlægebladet har lavet en helt uvidenskabelig undersøgel- se af, om myterne holder i virkeligheden. Vi har spurgt hhv. tandlæge Mette Hansen, der er ansat i den kommunale tandpleje i Kolding, og stud.odont. Chris Christensen, der bliver færdig som tandlæge denne sommer. Han har været i praktik samme sted i nogle dage her i foråret. ■ F OTO : iDA S CHM i DT

navn: Mette Hansen alder: 44 år titel: tandlæge (færdig 1998 fra Århus) ansættelsessted: kolding kommune. Har tidligere arbejdet i privat praksis

754 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 Myte # 2 Myte # 3 aldersfordelingen er skæv. der er lønnen er dårlig – i alt fald i forhold til privat praksis næsten ingen unge i den kommunale tandpleje mette: Alt er relativt. Jeg har en god løn sammenlignet med andre akademikere. Og så er der alt det, der ikke kan gøres op i penge. mette: Både og. Vi er faktisk meget Man skal ikke kun kigge på, hvad ens månedsløn er brutto. I den blandede i Kolding Kommune. kommunale tandpleje har vi bedre barselsvilkår, længere ferier, god pension, omsorgsdage og gode arbejdstider, og vi får løn, når Chris: Det var ikke min oplevelse. vi er på kursus. Hvis man ser på det som en livsløn, er jeg ikke Der var en god aldersfordeling. sikker på, at den er dårligere.

Chris: Generelt har jeg en forestilling om, at man tjener mere i privat praksis, men arbejdsforholdene er på mange måder bedre i den kommunale tandpleje. Myte # 4

arbejdet i den kommunale er ikke fagligt udfordrende

mette: Det er forkert – det er bare udfordrende på en an- Chris: Jeg ved det ikke helt, for jeg har jo trods alt kun den måde. Det er spændende at følge hele barnets udvik- været i praktik i nogle dage. Mit indtryk er, at den faglige ling, fra det er helt lille. Der er stor faglig udvikling i at få udfordring handler meget om pædagogik og psykologi. børnene til at samarbejde. Vi skal jo grundlægge gode va- Hvis jeg skulle ud og have job efter skolen, ville jeg nok ner hos børnene. være bange for ikke at få erfaring med fx protetik. F OTO : iDA S CHM i DT

navn: Chris Christensen alder: 25 år titel: stud.odont. 10. semester, Tandlægeskolen i Århus ansættelsessted: Praktik i kolding kommune »

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 tandlægE og samfund 755 Myte # 5

Børn er besværlige Myte # 8 mette: Det er snarere forældrene, der kan være besværlige. Man kan få børn til rigtig meget, hvis først man har vundet deres tillid. man har lange ferier

Chris: Det kræver lidt mere end at behandle voks- mette: Ja, det er jo én af de fordele, vi har. Vi følger ne patienter. Det skal man være indstillet på. Man nogenlunde skoleferierne. skal synes, at det er sjovt at arbejde med børn. Chris: Nu holdt jeg jo ikke ferie under min praktik, men det var mit indtryk, at man havde lange ferier.

Myte # 6

der er ingen mulighed for faglig udvikling

mette: Det er ikke rigtigt. Der er mange områder og Myte # 9 nicher, hvor man kan gå ind og fokusere fagligt. Fx rodbehandlinger på børn. Vi har tandlæger, der har specialiseret sig i store behandlinger af børn i narko- der er sikkerhed i ansættelsen se. Vi laver jo også kroner på børn. Så man kan sagtens specialisere sig inden for de mere komplicerede mette: Ja, medmindre man mishandler behandlinger. Det er en stor arbejdsplads, og hvis børnene eller lignende, er der stor sik- man vil, kan man sagtens få sine nicher. kerhed, for der er jo mangel på os.

Chris: Mit indtryk var, at der var god mulighed for Chris: Det var mit indtryk. både kurser og intern faglig sparring.

Myte # 7 udstyret er gammelt Myte # 10 mette: Jeg ved ikke, hvordan det er andre steder, men i Kolding Kommune er det i alt fald forkert. Vi får ofte lov til at købe nyt, der er mindre travlt hvis der er noget, vi synes, vi har brug for. mette: Vores tid er godt besat. Vi mangler jo Chris: Ha ha … nu kommer jeg jo fra tand- tandlæger, så vi har nok at se til. lægeskolen, så for mig er der ikke noget, der virker gammelt. Men nej, jeg synes Chris: Jeg synes ikke, at det virkede hektisk. absolut ikke, at udstyret var gammelt.

756 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 ViGtiGtat Vide

forslag om ændring af arBEjdsgivErEns BEtaling af g-dagE

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har fremsat et lovforslag om at øge arbejdsgivernes betaling af G‑dage (ledighedsdage) fra to til tre.

Det vil sige, at arbejdsgivere skal betale i alt tre G‑dage efter fratræden, hvis den opsagte medarbejder i øvrigt opfylder betingelserne.

ifølge forslaget træder de nye regler i kraft den 1. juli 2008. Når forslaget er endeligt vedtaget, vil der blive informeret om dette på www.tdlnet.dk

Isabel Brandt Jensen, cand.jur., afdelingschef i Front Office

vigtig ændring af sygEdagPEngElovEn vEdtagEt af folKEtingEt

Der er kommet en ændring af reglerne vedr. sygedagpenge, der betyder, at en arbejds‑ giver først får refusion fra den sygemeldtes bopælskommune fra den 21. sygedag.

Perioden øges således fra 14 dage til 20 dage.

Lovændringen gælder for de sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er den 2. juni 2008 eller senere.

Har du spørgsmål til disse ændringer, er du velkommen til at kontakte Tandlægeforenin‑ gens Front Office.

Isabel Brandt Jensen, cand.jur., afdelingschef i Front Office

ion til alle tandlæger • Vigtig information til alle tandlæger • Vigtig informat»

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 tandlægE og samfund 757 NAvNE

Jette Stepputat, Vedbæk, 12. juli. Bjarne Klemp, Esbjerg Ø, 15. juli. Marit Jøssing, Malling, 16. juli. Anne Grethe Terp, Herning, 19. juli. Grete Klindt, Munkebo, 20. juli. Lars Erik Pedersen, Svinninge, 21. juli. NAvNE Lisbet Jensen, Århus N, 24. juli. Hvis De ikke ønsker Deres fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes De Benny Grysgaard, Rungsted Kyst, venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. ønsker De på et senere 30. juli. tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes De igen kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Torsten Kolland, Tyskland, 4. august. Tandlægeforeningen, tlf. 70 25 77 11. Suni Joensen, Færøerne, 9. august.

70 år Erik Søe, Helsingør, 2. juli. Praksis Thorsteinn Patursson, Skælskør, 40 år 10. juli. Pia Bjerregaard Thomsen og Mette Hildegard Juel Hennecke, Helle Franck Jørgensen, Randbøl, Borgbjerg Ilsøe har overtaget Hanne Lille-Skensved, 3. juli. 14. juli. Bispers klinik på adressen Frederiks- Thomas Hjorth, Holbæk, 7. juli. Birgit Nielsen, Kgs. Lyngby, 17. juli. gade 1, 3. th., 8000 Århus C pr. 1. juni Jakob Sonne Lempert, Holbæk, Peter Åge Jørgensen, Dronninglund, 2008. 4. august. 20. juli. Stig Th. Sørensen, Hørsholm, Poul Erik Søbye, Højbjerg, 25. juli. 6. august. Jørgen Rix, Brørup, 2. august. Fødselsdage 30. juni – Hanne Stadil, Charlottenlund, 10. august 2008 50 år 4. august. Gertie Lundvall, Roskilde, 5. juli. Niels Peter Forsingdal, Kalundborg, 30 år Frank Bayer Kruhöffer, Randers, 7. juli. 4. august. Sandra Kjær, Sønderborg, 30. juni. Peter Bækgaard Aldershaab, Jørn Zacho, Bjerringbro, 7. august. Per Jensen, Rødovre, 8. juli. Haderslev, 10. juli. Merete Markvart, København K, Peter Pein-Lorenzen, Nørresundby, 75 år 12. juli. 16. juli. Mogens Hyldahl, Gentofte, 16. juli. Mette Werner Linderup, Aalborg SV, Susanne Hørsving, Italien, 17. juli. Hjørdis Jensen, Charlottenlund, 14. juli. Tove Axelgaard, Silkeborg, 22. juli. 23. juli. Maja Mellin, København S, 16. juli. Peter Nørlinger, Risskov, 3. august. Bent Holmgaard Møller, Greve, Katrine Jørgensen, Nyborg, 16. juli. Lene Løftgren Ring, Næstved, 10. august. Thomas Andersen, Århus C, 17. juli. 5. august. Halla vid Høgadalsa, København Ø, Michael Skøien With, København K, 80 år 17. juli. 7. august. Else Severins, Odense SØ, 12. juli. Nina Løvendahl Bach, Solbjerg, Lise-Lotte Hansen, Nykøbing F. Per Wrensted Jensen, Haderslev, 27. juli. 10. august. 3. august. Anne Søhøj Pedersen, Greve, 31. juli. Sally Masri, København S, 2. august. 60 år 85 år Anja Videbæk, Aulum, 5. august. Lars Winther-Rauman, Kerteminde, Karen Staberg, Holte, 28. juli. Kenneth Vikkelsø Clausen, Vanløse, 1. juli. Jack Scherffenberg-Møller, Helsingør, 5. august. Steen Andersen, København V, 2. juli. 30. juli. Nejma Maghsoudi, Århus N, 6. august. Kirsten Brandt, Århus C, 3. juli. Anne Mai Jensen, København Ø, Jens Brolev, Thisted, 3. juli. 90 år 7. august. Ole Haugaard Jørgensen, Tørring, Gunnar Rasmussen, Nykøbing F., Amin Badrbeigi, Vejle, 8. august. 6. juli. 5. juli.

758 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 NAvNE

Bevillinger fra forsKu, Kof og Calcin

stilling navn Projektets overskrift/formål Bevilling Konteres Ph.d.‑studerende karina Haugaard indvirkning af det autonome nervesystem på eksperimentelle og 60.500 kr. til FORSkU Bendixen kliniske muskelsmerter. genanalyse

Ph.d.‑studerende Jennifer vurdering af det operative forløb i forbindelse med fjernelse af 80.000 kr. til kOF Christensen mandiblens 3. molar med særligt henblik på forekomsten af smerte og termografiudstyr hævelse.

Post. doc., Lone Forner Mobiliseres stamceller ved trykkammerbehandling af patienter med 25.000 kr. FORSkU tandlæge, ph.d. osteoradionekrose?

Ph.d.‑studerende Louise Hauge Radiologiske metoder til vurdering af semi‑ og helretinerede 15.000 kr. Calcin Matzen mandibulære visdomtænder. Diagnostisk rigtighed og indflydelse på behandlingsplanen.

in memoriam Ann Heidemann Lund, 16. maj 1958 – 1. maj 2008

Vi har mistet vores kære veninde og kollega Ann Heide- let kunne træde til og drive praksis videre under hendes mann Lund efter længere tids kræftsygdom. Trods Anns lange sygdomsforløb. ukuelige livsmod og store livslyst gav hendes krop til Rent fagligt var Ann kvalitetsbevidst, omhyggelig og sidst op. ambitiøs og altid ført ajour med den sidste ny viden. Efter sin opvækst i Aalborg flyttede Ann til Køben- Hun var afholdt af patienterne, og hun gav sig altid tid havn for at læse til tandlæge. Vi mødte Ann på studiet til at lytte. på Tandlægehøjskolen, hvor vi startede for snart 30 år I alle årene har Ann været primus motor i vores kvali- siden. Ud over hendes faglighed på studiet var Ann også tetscirkel, hvor hun lagde stue og rødvin til vores må- en festglad person og drivkraft på hele to julerevyer. nedlige møder. Et andet af Anns mange initiativer var Ann startede sit virke på Møn som assistent i en pro- den årlige symposietur. vinspraksis. Der fik hun tidligt i sin karriere et stort an- Vi savner Ann meget som ven og kollega. Hun var al- svar, idet hun måtte overtage klinikken, da ejerne fortid lyttende og nærværende, positiv og glad og interes- ulykkede. Hun byggede en stor praksis op, men valgte seret i sine omgivelser. Hendes overmåde store hjerte efter nogle år at flytte til København pga. kærligheden. kom os alle til gode, og hun havde et legende og lyst væ- En del af hendes sjæl blev dog på Møn, da hun beholdt sen. Ann var optimist til det sidste. sit hyggelige bindingsværkshus. Vore tanker går til hendes mand Jens. Efter et par år som assistent i Gentofte og senere i Kære Ann, du efterlader et stort savn, og du vil altid Dragør blev Ann igen selvstændig, da hun overtog kli- være i vore hjerter. nikken i Dragør. Det blev hurtigt en veldrevet og popu- lær klinik. Ann syntes, det var sjovt at være tandlæge og Charlotte Baess-Lehmann, Lise Brauer, Cecilia Florvall, Lise- drive en virksomhed. Hendes holdning var bl.a., at per- lotte Gaardmand, Annette Bertram Lindenberg, Tine Holten sonalet skulle have det godt, og man måtte godt grine Mora-Jensen, Anette Tscherning hver dag. Ann var meget taknemmelig over, at persona-

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 sErviCEsidEr 759 kALENDER

implantatkirurgi 1 for tandlæger September Dato: 20.8.2008 kl. 9.00-17.00 Sted: Tinglev medlemsmøde om tandlæger i Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S medierne Info: Betina Højmark Andersen, – med oplæg fra Tandlægeforeningens tlf. +45 39 40 48 46, e-mail: kommunikationsafdeling [email protected] Dato: 1.9.2008 Arrangør: Tandlægeforeningen/ the tarnow invitational Sydjysk og Fyns Tandlægeforening kALENDER Dato: 21.-23.8.2008 Info: For nærmere oplysninger kan Sted: Druids Glen Golf Resort, Ireland henvendelse ske til kredsformand Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 9 2008: Kursusgiver: Dennis Tarnow, DDS Preben Søndergaard eller Reiff Furdal Deadline: 4. juli 2008 Info: [email protected] Udkommer: 6. august 2008 Obs! Begrænset antal pladser dilemmaet: tvang eller omsorg? Om arbejdet med handicappede børn Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 10 2008: for klinikassistenter: udvidet og voksne Deadline 13. august profylakse – tandrensning (kursus 8) Dato: 4.9.2008 kl. 9.30-15.30 Udkommer: 27. august 2008 5-dages-kursus med teori, praktik og Sted: Fredericia Messecenter,

Yderligere oplysninger kan indhentes opfølgning Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia hos Tina Andersen, Tandlægebladet, Dato: 25.-28.8. og 22.10.2008 Arrangør: Nordisk forening for tlf. 33 48 77 33, [email protected] Sted: SKT Nørre Allé 20, København N Funktionshæmning og Oral Helse Arrangør: SKT København Info: www.nfh-danmark.dk Info: www.skt.ku.dk/new/ Efteruddannelse/tilmeldingsside.asp nobelguide™ computerbaseret planlægning for tandlæger teoretisk kursus i implantologi Dato: 4.-5.9.2008 kl. 10.00-18.00 Dato: 29.-30.8.2008 + 9.00-16.00 2008 Sted: Albertslund Sted: Herning Arrangør: Astra Tech Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Annemarie Boeberg, Info: Betina Højmark Andersen, tlf. 43 71 33 77, e-mail: tlf. +45 39 40 48 46, e-mail: August [email protected] [email protected] new york university College of interdisciplinary treatment of tandoverlevelse hos parodontitis- dentistry dental aplasia patienter: Hvad tjener patienten Dato: 4.-8.8.2008 Dato: 29.-30.08.2008 bedst? Sted: New York City Sted: Panum Instituttet, Københavns Dato: 5.- 6.9.2008 Emne: Advances in Implantology and Universitet Sted: Hindsgavl Slot Oral Rehabilitation International Tandlægeskolen i København Arrangør: Dansk Parodontologisk Sel- Implantology Week Arrangør: TKU-Efteruddannelsen skab Info: [email protected] Info: www.odontefteruddannelse.ku.dk Yderligere info: www. Periodont.dk tandplejerkursus i implantologi Klagesager og fremtidens tandklinik Dato: 15.8.2008 kl. 17.30-20.30 Dato: 5.-6.9.2008 Sted: Århus Sted: Comwell Klarskovgaard, Korsør Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Arrangør: SOP (selskab for odontolo- Info: Betina Højmark Andersen, tlf. gisk praktik) +45 39 40 48 46, e-mail: Mail: [email protected] [email protected] Yderligere info: www.sop-net.dk

760 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 kALENDER Lighthouse implantologi og Protetik for implantologi og Protetik for tandlæger tandlæger Dental kaster lys Dato: 5.-6.9.2008 kl. 13.00-18.00 Dato: 11.-12.9.2008 kl. 10.00-18.00 + 9.00–17.00 + 9.00-17.00 over smertefri Sted: København Sted: Faaborg Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S bedøvelse Info: Betina Højmark Andersen, Info: Betina Højmark Andersen, tlf. +45 39 40 48 46, e-mail: tlf. +45 39 40 48 46, e-mail: [email protected] [email protected] SleeperOne Hands-on kursus i implantatkirurgi Basiskursus i implantatbehandling Dato: 6.9. og 27.9.2008 med fokus på protetik Sted: København Dato: 12.9.2008 Arrangør: Astra Tech Sted: Svendborg Info: Annemarie Boeberg, Arrangør: Astra Tech tlf. 43 71 33 77, e-mail: Info: Annemarie Boeberg, [email protected] Tlf. 43 71 33 77, e-mail: [email protected] all-on-4 live for tandlæger og tandteknikere medlemsmøde om tandlæger i Dato: 8.9.2008 kl. 10.00-18.00 medierne Sted: Faaborg – med oplæg fra Tandlægeforeningens Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S kommunikationsafdeling Info: Betina Højmark Andersen, Dato: 17.9.2008 tlf. +45 39 40 48 46, e-mail: Arrangør: Tandlægeforeningen/ [email protected] Københavns Tandlægeforening Info: For nærmere oplysninger kan Præcision medlemsmøde om tandlæger i henvendelse ske til kredsformand Lethed medierne Niels-Henrik Heller – med oplæg fra Tandlægeforeningens Effektivitet Præparationsteknik – så både Injektions Aspirations kommunikationsafdeling modstands kontrol indikator Dato: 9.9.2008 patient og tekniker bliver glade Low speed injektions Sted: Hotel Hvide Hus, Aalborg Dato: 23.9.2008 kl. 18-22 Retur pedal knap for (progressiv Arrangør: Tandlægeforeningen/ Sted: Trinity, Fredericia injektions- eller stemplet Nordjyllands Tandlægeforening Arrangør: Plandent og konstant) Info: For nærmere oplysninger kan Tandlægeforeningen High speed injektions pedal henvendelse ske til kredsformand Info: 70 25 77 11 – kursussekretær (progressiv eller konstant) Martin Bagger Jette Kristensen Yderligere info: www.plandent.dk/ medlemsmøde om tandlæger i kurser og www.tandlaegeforeningen.dk/ medierne efteruddannelse – med oplæg fra Tandlægeforeningens kommunikationsafdeling Lighthouse Dental

Dato: 10.9.2008 Tlf.: 48285646 U Fax: 48286016 Arrangør: Tandlægeforeningen/Midt- Mobil (Jan): 40712025 Email: [email protected] jysk Tandlægeforening www.lighthousemedical.dk Info: For nærmere oplysninger kan SleeperOne, nøglen til succes henvendelse ske til kredsformand Lars med smertefri bedøvelse Rasch

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 sErviCEsidEr 761 kALENDER

Århus tandlægeskoles 50 års Oktober Estetik i praktiken – kursresa för jubilæum tandvårdsteamet Dato: 26.9.2008 implantatkirurgi 2 for tandlæger Dato: 4.-11.10.2008 Der vil blive afholdt en række kurser i Dato: 1.10.2008 kl. 14.00-18.00 Sted: Toscana, Italien løbet af dagen – nærmere plan udsen- Sted: Tinglev Arrangør: Avanzera des med Tandlægebladet i august Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: www.avanzera.org Info: Malene Loft Sørensen, Info: Betina Højmark Andersen, tlf. +45 8942 4013 tlf. +45 39 40 48 46, e-mail: for klinikassistenter: udvidet E-mail: [email protected] [email protected] profylakse – tandrensning (kursus 8) 5-dages-kursus med teori, praktik og advanced Course on surgical man kan ikke hjælpe alle, men … opfølgning techniques and aesthetic Tandlæge Else Baden-Jensen fortæller Dato: 6.-9.10. og 28.10.2008 implantology om sit arbejde i Filippinerne, som hun Sted: SKT, Nørre Allé 20, København N Dato: 26.-27.9.2008 besøgte med TUG Arrangør: SKT, København Sted: München Dato: 2.10.2008 Info: www.skt.ku.dk/new/ Arrangør: Private Institute of Sted: Århus Daghøjskole, Efteruddannelse/tilmeldingsside.asp Periodontology & Implantology Søren Frichs Vej 40 D, 8230 Åbyhøj Info: [email protected] Arrangør: One Step implantatkirurgi 1 for tandlæger Info: www.onestep-dk.dk Dato: 7.10.2008 kl. 9.00-17.00 Sted: København Porcelænskursus nobelrondo™ Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S avanceret for tandteknikere Info: Betina Højmark Andersen, Dato: 2.10.2008 kl. 9.00-17.00 tlf. +45 39 40 48 46, e-mail: Sted: København [email protected] Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Betina Højmark Andersen, Præparationsteknik – så både tlf. +45 39 40 48 46, e-mail: patient og tekniker bliver glade Fordi kunstnerisk udfoldelse kræver plads [email protected] Dato: 8.10.2008 kl. 17-21

Sted: Radisson SAS, Aalborg Hands-on-kursus for tandteknikere Arrangør: Plandent og Tandlægefor- Dato: 3.-4.10.2008 eningen Sted: København Info: 70 25 77 11 – kursussekretær Jet- Arrangør: Astra Tech te Kristensen Info: Annemarie Boeberg, Yderligere info: www.plandent.dk/ tlf. 43 71 33 77, e-mail: kurser og www.tandlaegeforeningen. [email protected] dk/efteruddannelse

implantatkursus for tandteknikere Protetik videregående for Dato: 4.10.2008 kl. 9.00-17.00 tandlæger Sted: Århus Dato: 8.10.2008 kl. 16.00-20.00 Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Sted: København Info: Betina Højmark Andersen, Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S tlf. +45 39 40 48 46, e-mail: Info: Betina Højmark Andersen, [email protected] tlf. +45 39 40 48 46, e-mail: [email protected] Klik ind på www.dentalhuset.dk og se de gode arbejdsforhold der er på DentalHusets FarEast laboratorie

DentalHuset, Torvet 10A , 8600 Silkeborg, tlf.: 86197374

762 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 kALENDER

avanceret kirurgi for tandlæger implantatkirurgi 2 for tandlæger November Dato: 8.10.2008 kl. 9.00-17.00 Dato: 30.10.2008 kl. 14.00-18.00 Sted: Herning Sted: København temakursus – nye tænder på kun 1 Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S dag for tandteknikere Info: Betina Højmark Andersen, Info: Betina Højmark Andersen, Dato: 1.11.2008 kl. 8.30-17.30 tlf. +45 39 40 48 46, e-mail: tlf. +45 39 40 48 46, e-mail: Sted: Sæby [email protected] [email protected] Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Info: Betina Højmark Andersen, implantatkirurgi 1 for tandlæger immediate funktion i den tlf. +45 39 40 48 46, e-mail: Dato: 23.10.2008 kl. 9.00-17.00 æstetiske zone for tandlæger og [email protected] Sted: Ålborg tandteknikere Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Dato: 30.10.2008 kl. 9.00-17.00 tandplejerkursus i implantologi 2 Info: Betina Højmark Andersen, Sted: Tinglev Dato: 1.11.2008 kl. 11.00-15.00 tlf. +45 39 40 48 46, e-mail: Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Sted: København [email protected] Info: Betina Højmark Andersen, Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S tlf. +45 39 40 48 46, e-mail: Info: Betina Højmark Andersen, dsois Årsmøde 2008 [email protected] tlf. +45 39 40 48 46, e-mail: Dato: 24.-25.10.2008 [email protected] Sted: Hotel Munkebjerg i Vejle. Info: www.dsoi.dk

         

1st Annual Copenhagen Dental Congress 29 – 30 August 2008 Interdisciplinary treatment of dental aplasia Keynotes: Bjørn Zachrisson, Sverker Toreskog & Torsten Jemt

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 sErviCEsidEr 763 kALENDER

danish-south african Conference avanceret knogleopbygning og implantatkirurgi 2 for tandlæger on maxillofacial surgery, aesthetic implantatbehandling for tandlæger Dato: 15.11.2008 kl. 14.00-18.00 dentistry and Pathology Dato: 11.-12.11.2008 kl. 9.00-17.00 + Sted: Ålborg Dato: 1.-6.11.2008 9.00-16.00 Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S Sted: Cape Town Sted: København Info: Betina Højmark Andersen, Arrangør: Science Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S tlf. +45 39 40 48 46, e-mail: Communication Service Info: Betina Højmark Andersen, [email protected] Info: https://www.registerforevent.net tlf. +45 39 40 48 46, e-mail: Event name: CapeTownConference2008 [email protected] Hovedgeneralforsamling 2008 Event password: CapeTown2008 Dato: 22.-23.11.2008 E-mail: [email protected] akupunkturkursus for tandlæger og Sted: Munkebjerg Hotel, Vejle tandplejere Arrangør: Tandlægeforeningen Klinikassistentkursus i implantologi Dato: 14.11.2008 kl. 9.00-17.00 Dato: 5.11.2008 kl. 17.30-20.30 Sted: SAS-Radisson i Odense Sted: Herning Arrangør: Dansk Selskab for Evidens- Yderligere oplysninger kan indhentes Arrangør: Nobel Biocare Danmark A/S baseret Akupunktur hos Tina Andersen, Tandlægebladet, Info: Betina Højmark Andersen, Info: www.dsea.dk, tandlæge Mads tlf. 33 48 77 33, [email protected] tlf. +45 39 40 48 46, e-mail: Bundgaard, tlf. 32 50 46 50 [email protected] e-mail: [email protected]

Vi kan mere end du tror! Udstyrsafdelingen giver dig råd & vejledning

RING 43 66 44 24!

Plandent A/S t+ZEFLSPHFOt7BMMFOTCLt5FMFGPOtXXXQMBOEFOUEL

764 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 SYMPOSIUM 2008 kALENDER ODONTOLOGI

Symposium 2008 Æstetik, kvalitet og etik Bella Center 31. oktober - 1. november Online tilmelding nu! tilmelding Online

Konference for klinikassistenter Der vil som altid være en parallel konference for klinikassistenter om fredagen.

www.tandlaegeforeningen.dk – Efteruddannelse Tilmelding kan foretages online

Symposiefesten Radisson SAS Scandinavia Hotel på Amager er rammen om symposiefesten i år.

Hotelbooking Hotelreservation foretages bedst på www.hotels.com

. . TANDTANDLÆGEFORENINGENLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 AMALIEGADE 17 1256 KØBENHAVN K sErviCEsidEr 765 kollegiale henvisninger

Behandlingscentre Karin Fejerskov c/o Inger Vinther Ekspedition af kollegiale henvisninger: Banegårdspladsen 4, 3. Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36 Colosseumklinikken 8000 Århus C Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) Tlf. 86 12 22 21 Pris: kr. 28,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes 1100 Kbh. K for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt Tlf.: 33 12 24 21/fax: 33 33 99 90 Lene Baad-Hansen, ph.d. [email protected] c/o Tandlæge Lillian Marcussen år ad gangen den 1. april og 1. oktober. www.colosseumklinikken.dk Søndergade 70 Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kol- Bidfunktion, bidrekonstruktion. 8000 Århus C, tlf. 86 12 67 30 Cerec3, Implantologi, Invisalign, www.tandmarcussen.dk leger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, be- knogleopbygning. Bidfunktion og ansigtssmerter sidder de fornødne kvalifikationer. Kirurgi, parodontal kirurgi, Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt beh. af retraktioner. Lone Nyhuus Protetik, æstetik. Nørgaards Alle 11 medlemmer af Tandlægeforeningen. Endodonti. 7400 Herning Panoramarøntgen. Tlf. 97 22 07 00 Børnetandpleje. Diagnostik og behandling af Jan F. Thomsen funktionelle lidelser i tygge- Dental og Centrum Tandlægerne Odense Peter Lindkvist apparatet maksillofacial radiologi og Middelfart - B&N Pade Poul Cappelørn Tlf. 66 126 226/64 402 403 Anne Lauridsen Steen Rosby Implantater, protetik, kirurgi. Birgitte Høgh Frederiks Allé 93 Pernille Egdø, www.centrumtandlaegerne.dk Solrun Joensen 8000 Århus C specialtandlæge Hanne Lindkvist Tlf. 86 12 15 45 Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Erik Pedersen Jørgen Buchgreitz Behandling af funktionelle Denteam, Østergade 47-49 Lars Bo Petersen lidelser i tyggeorganet Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte 5600 Faaborg Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 Tlf. 62 61 15 76/Fax 62 61 18 74 Klinikken Hausergården Narkose – www.denteam.dk Hauser Plads 20 Sjælland E-mail: [email protected] www.pernille.egdoe.dk 1127 København K Fyns Implantatcenter Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Anders Vilmann, ph.d. Faaborgklinikkerne Bidfunktion, Implantologi, Tandlægeskolen Københavns Orofaciale Smerte Afd. for Radiologi Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 Kirurgi, Narkose, Protetik Center, Rådhusvej 5, 2. 3D scanning. Implantater. Æstetik, Eget Laboratorium Panorama-, kranie-, kæbeleds- 2920 Charlottenlund optagelser samt tomografi. www.clinics.dk [email protected] Henning Graversen, speciallæge Tlf. 39 63 51 41 Jacob Kenrad (Spec. implantatbehandling). Henvisningsblanket hentes på Højfyns Tandplejecenter Jens Lætgaard Hans Jacobsen Tlf. 64 47 12 20 John Orloff www.odont.ku.dk/C/radiologi og Midtbyens Tandplejecenter faxes eller sendes til afdelingen Soft & hard tissue grafting Jernbanevej 6 e-mail: [email protected] PSH TandlægeCenter Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. 4270 Høng Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73 www.tandcenter.dk Frederiksgade 2, 3400 Hillerød Tlf. 29 43 91 49 Tlf. 48 26 76 86, 48 26 07 68 Peter Marker Kirurgiafd. 48 24 14 29 Mikkel Emmertsen CT scanning og OPG Specialtandlæge E-mail:[email protected] Kronprinsessegade 46 Nørregade 16, 2. sal Bidfunktion, Blegning 1306 København K 5000 Odense C Vestsjællands tandklinik Børnetandpleje, Implantologi Tlf. 33 12 34 37 Tlf. 66 11 51 11 Keramik, Kirurgi Tandlægerne Henrik Harmsen ITI-system knogleopbygning og John Hansen Laserbehandling m. Nd; YAG Per Stylvig CT scanning kr. 2.500,- Diode, Er:YAG, KTP Gl. Kongevej 164 Steen Bjergegaard Slotsgade 18 Mulighed for narkose 1850 Frederiksberg C Slotsgade 21, 5000 Odense C 4200 Slagelse Oral Medicin Tlf. 33 24 85 85 Tlf. 66 11 44 33 Panoramarøntgen Tlf 58 52 46 34 Ortopan, Spiral-Tomo Parodontalbehandling [email protected] Protetik, Rodbehandling www.vtand.dk Cecilie Frederiksen, tdl. Børnetandpleje Jylland Bo Gravesen cand.odont. Bjarne Frese, lic.odont. Implantater Aalborg Implantat Center Peter Steen Hansen, tdl. Lone Tangø Kirurgi og/eller protetik www.PSH-tand.dk Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D Fyn KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen 1306 København K PROT. Henny Byskov Tlf. 33 16 01 01 Michael Decker Bidfunktion A J & I Johansen, Odense • Boulevarden 5, 9000 Aalborg PSH TandlægeCenter John Jensen, spec.tdl. ph.d. Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Frederiksgade 2 Kirurgi/protetik: Astra, 3i www.tandimplantat.dk Jylland 3400 Hillerød Brånemark, ITI og Replace E-mail: [email protected] Tlf. 48 26 07 68 [email protected] Erling Nørgaard www.psh-tand.dk Tlf. 66 11 03 55 – 40 63 29 74 Tandlægerne i Viby Centret www.tandlaegerneodense.dk Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk

766 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 kollegiale henvisninger

Alfa Tandlægeklinik Herning Implantat Center Randers Kirurgi Jens Kollat Barfod & Implatologi/kirurgi Peder Kold & Simon Kold og Implantatcenter Jernbanepladsen 10 v/ tandlægerne Johannes Fibæk Bryggergade 10 Specialtandlægerne Posthusbygningen & Helle Toftgaard 7400 Herning Hans Mortensen 2800 Lyngby Sct. Mathias Gade 14 Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Malene Helleberg Tlf. 45 87 01 03 8800 Viborg www.herningimplantatcenter.dk Sundhedshuset Tlf. 86 62 31 18 Kirurgi og protetik, Dytmærsken 10, 8900 Randers Johan Münster-Swendsen Implantologi, Kirurgi og Protetik. Mulighed for narkose Tlf. 87 10 69 79 Strandgade 75 Kir. ved Helle Toftgaard www.sundhedshuset.dk 3000 Helsingør Ikast-Brande Implantatteam Tlf. 49 21 02 48 Aros Implantatklinik Nobel Biocare Sven Erik Nørholt Implantatkirurgi og protetik Implantatbehandling med: Ole Nørgaard, Strøget 12, Specialtandlæge Nobel, Straumann og Astra 7430 Ikast, tlf. 97 15 10 25 Rundhøjalle 133 Kibo Gruppen Nobel guide: Tænder på 1 time Torben Lillie, Torvegade 8, 8270 Højbjerg Implantat behandling og endo- Protetik/kirurgi: Svenne Bech 7330 Brande, tlf. 97 18 00 79 Tlf. 86 14 77 11 skopstøttet kirurgi. Du er vel- Sønder Allé 5, 8000 Århus C kommen til selv at deltage. Narkose tilbydes Implantatklinikken i Århus Søren Nitschke Tandlæger: Kim S. Mogensen Tlf.: 86 13 26 36 Fredens Torv 8 Tandlægerne v. Slotssøen Ole Flindt www.implantat.dk 8000 Århus C Fredericiagade 13 Tom Olsen Alfred Wolthers 6000 Kolding Henv. Kim S. Mogensen Aarhus, Tdl. i Borgporten Kirurgi og protetik Tlf. 75 52 02 92 Buddingevej 54 Thomas Guldborg Tlf. 86 13 91 66/Fax 86 12 84 01 Implantat, kirurgi og protetik 2800 Lyngby Lars Johannesen [email protected] Tlf. 45 87 16 35 Store Torv 18, 8000 C www.implantatklinikken-i- Tandimplantatklinikken www.tandborg.dk aarhus.dk Implantat- og TMK-kirurgi Klaus Gotfredsen John Jensen, tlf. 20 12 27 99 Lægehusets Tand- og implan- Århus Implantat Center Implantatcenter Nord Teglbakken 55, 8270 Højbjerg tatklinik Implantatkirurgi og -protetik. Frederikshavn www.tandinplantatklinikken.dk Lilleholm 56 2670 Greve Mulighed for narkose. Bodil Diernæs E-mail: [email protected] Tlf. 43 90 61 63 Kirurgi: Morgan Olsson, spec.tdl. www.laegehuset-mosede.dk Poul Therkildsen Vestergade 2, 9900 Fr.havn Team Syd Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 98 42 97 90 Peter Kohberg Københavns Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Brånemark og Replace Jernbanegade 6 Implantat Center® Protetik: Kirurgi og protetik 6360 Tinglev Specialklinik for Tand-, Mund- Bjarne Dietz Tlf. 74 64 20 00 og Kæbekirurgi samt Peter Nørlinger Kjellerup Tandlægecenter www.gotand.dk tandimplantater Gert Nielsen 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30 Vester Voldgade 86 Klostergade 56, 8000 Århus C. www.kjelleruptandlaegecenter.dk Vejle 1552 København V Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 Brånemark, Replace og Astra Jytte Buhl, spec.tdl. Tlf. 33 12 30 30 www.implantatcentret.dk med knogleopbygning. Astra og Nobel www.kic.nu Kirurgi v. specialtandlæge Protetik: Alex Hartmann og Protetik: Jan Bjerg Andersen Brædstrup Implantat Center I/S Thomas Jensen Ane Boe-Hansen Göran Urde KIR. v/spec.tdl. John Jensen Nørregade 5, 2., 7100 Vejle Kirurgi: Poul Kirketerp KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl Kolding Implantat Center Tlf. 75 82 10 90 Morgan Olsson KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Carl-Otto Hedegaard www.tandlaege.info Brånemark, PROT Niels Knudsen Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. [email protected] Replace PROT Birgitte Skadborg Sundhedshuset, Jernbanegade 26 ITI LAB. PTL v/John Bak 6000 Kolding Astra Periimplantitisbehandling Tlf. 75 50 65 00 Sjælland v/Eva Sidelmann Karring www.sundtand.dk Lars Jessen Lic.odont. Implantatkirurgi og -protetik Arne Børrild Støden 3, 1., 4000 Roskilde Implantatologi - kirurgi Vester Voldgade 12, 2. Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Procera teknik Lone Nyhuus 1552 København V Implantatbaseret protetik Protetiske rekonstruktioner Nørgaards Alle 11 Kir.: v/Klaus Gotfredsen Tinghuspladsen 6 7400 Herning Tlf. 33 11 88 56/Fax 33 32 20 71 Niels Gersel/Malene Hallund 8740 Brædstrup Tlf. 97 22 07 00 København & Roskilde Tlf. 75 75 12 36 Implantatbaseret protetik Jørgen Rostgaard www.implantat-kirurgi.dk e-mail: tandlaegehuset@ Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 implantatcenter.dk Niels Rintza Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.implantatcenter.dk Ådalsparken 27, Sædding www.peblingetand.dk Ole Donatsky 6710 Esbjerg V Kirurgi og Protetik Specialtandlæge, dr.odont. Brønderslev Implantatklinik Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Klinik for Implantat-, Kristine Nordmark & Implantatkirurgi og protetik Flemming Harder Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Leif Andersen Nino Fernandes Glostrup Implantatcenter Grønnegade 27 Puk Bergmann Erik Hjørting-Hansen Hovedvejen 158 9700 Brønderslev Nørregade 11 Obels Gaard, Vestergade 2 2600 Glostrup Tlf. 98 82 32 54/Fax 98 82 45 54 6100 Haderslev 1456 København K Tlf. 43 96 12 16 www.groenne-tand.dk Tlf. 74 52 22 49 Tlf. 33 15 48 99 Holbæk Implantatcenter Implantatkirurgi og -protetik www.flemmingharder.dk Smedelundsgade 18, 1. Astra, ITI, Nobel, 3i, 4300 Holbæk Xive-Friadent Tlf. 59 44 28 11

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 servicesider 767 kollegiale henvisninger

Pernille Egdø, specialtandlæge Kirurgi Leif Fagernæs Johan Münster-Swendsen Klinik for TMK-kirurgi, implan- Jernbanegade 11 Strandgade 75 tater, Panorama kæbeledsopt. 6000 Kolding 3000 Helsingør Baunegårdsvej 7 L Fyn Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 Tlf. 49 21 02 48 2820 Gentofte www.tdlfagernaes.dk Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 Peter Marker Kirurgi Jonas Becktor E-mail: [email protected] Specialtandlæge Implantater Specialtandlæge i Kæbekirurgi www.pernille.egdoe.dk Nørregade 16, 2. sal Strandvejen 116A, 2900 Hellerup 5000 Odense C Martin Dahl Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 Peder Malling Tlf. 66 11 51 11 Specialtandlæge www.becktor.dk Kultorvet 15 TMT-kir. og Implant.beh. Boulevarden 9, 9000 Aalborg Klinik for Kirurgi og Ortodonti Tlf. 33 15 26 26/Fax 33 15 10 26 Tlf. 98 11 76 16 Implantatkirurgi og protetik Implantatbehandling Københavns Jylland Implantat Center® Simon Storgård Jensen Niels Rintza Specialklinik for Tand-, Mund- Specialtandlæge Ådalsparken 27 og kæbekirurgi samt Aalborg Implantat Center Falkoner Alle 7 6710 Esbjerg V tandimplantater v/specialtdl. Thomas Jensen 2000 Frederiksberg Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Vester Voldgade 86 Boulevarden 5 Tlf. 38 34 01 33 1552 København V 9000 Aalborg www.tandfalk.dk Peder Kold og Simon Kold Tlf. 33 12 30 30 Tlf. 98 13 48 70 Implantater og ossøs rekon- Bryggergade 10 www.kic.nu www.tandklinikken.dk struktion inkl. sinusløft. 7400 Herning Poul Kirketerp Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Morgan Olsson Aarhus, Tdl. i Borgporten Storstrøms Mulighed for narkose Thomas Guldborg Implantat Center Merete Aaboe Lars Johannesen Ole Jølst Poul Therkildsen Specialtandlæge, ph.d. Store Torv 18, 8000 C Specialtandlæge Viborgvej 3, Solrød Center 52 A, Boks 112 www.tandborg.dk Vestergade 34 8000 Århus C 2680 Solrød Strand 4850 Stubbekøbing Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70. Tlf. 56 16 75 00 Bjarne Neumann Tlf. 54 44 20 70/Fax 54 44 17 40 Klinik for TMK-kirurgi og im- TMK-kirurgi og implantatbeh. Specialtandlæge TMK-kirurgi implantatbeh. plantater, mulighed for narkose Aalborg Sygehus Syd Morten Schiødt Postad.: Las Poulsens Vej 1 Torben Jørgensen Specialtandlæge, dr.odont. 9000 Aalborg Vejle Centrum Vesterbrogade 11 A Købmagergade 52, Boks 2200 Tlf. 99 32 27 94 Kirurgi: Jytte Buhl spec.tdl 1620 København V Astra og Nobel 1017 København K. Tlf. 33 12 32 12 Tlf. 33 24 73 75 Kæbekirurgi og implantater Freksen og Kjærgaard Protetik: Alex Hartmann og Rekonstruktioner på implantater Perlegade 30 Ane Boe-Hansen Natashia Ingemarsson-Matzen 6400 Sønderborg Nørregade 5, 2., 7100 Vejle Svend Winther Lic.odont., MBA Tlf. 74 42 37 30 Tlf. 75 82 10 90 Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh.K Toftegårds Allé 7 Brånemark o.a. kirurgi og www.tandlaege.info Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05 2500 Valby. Tlf. 36 17 70 50 protetisk rekonstruktion Straumann implantater Kirurgi, implantater samt nar- kosebeh. Jens Thorn Sjælland Vibeke Taaning Specialtandlæge, ph.d. Hauser Plads 28 Niels Gersel/Malene Hallund Sundhedshuset, Jernbanegade 26 Ellen Savery 1127 København K København & Roskilde 6000 Kolding Lic.odont. c/o Ulrich Nielsen Tlf. 33 91 11 90 www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 75 50 65 00 Lyngby Hovedgade 17, [email protected] Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 www.sundtand.dk 2800 Lyngby, Astra og Brånemark Tlf. 45 87 10 60 Alle former for implantatbeh. Ole Donatsky Kirurgisk Henvisningspraksis Fast og aft. protetik Specialtandlæge, dr.odont. Havnegade 19 Flemming Harder Klinik for Implantat-, 6700 Esbjerg Nino Fernandes Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Tlf: 75 12 79 44 Erik Hjørting-Hansen Glostrup Implantatcenter Mobil implantatbehandling Oral Kirurgi og Obels Gaard, Vestergade 2 Hovedvejen 158 Implantatbehandling. 1456 København K 2600 Glostrup Tlf. 33 15 48 99 Tlf. 43 96 12 16 Poul Lester Kjellerup Tandlægecenter www.flemmingharder.dk Holbæk Implantatcenter Specialtandlæge 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30 Klinik for Tand-, Mund- Smedelundsgade 18, 1. Svendborgvej 4 www.kjelleruptandlaegecenter.dk og Kæbekirurgi 4300 Holbæk 4000 Roskilde Oral kirurgi ved specialtand- Tlf. 59 44 28 11 Tlf. og fax 46 36 43 50 læge Thomas Jensen Ivar Caspersen Mobil 30 53 80 14 Specialtandlæge i hospitals- Ole Jølst E-mail [email protected] Lambros Kostopoulos odontologi og ortodonti Specialtandlæge Behandling på din klinik Specialtandlæge Taastrup Hovedgade 129A, Vestergade 34 Bjarne Simonsen 2630 Taastrup 4850 Stubbekøbing Specialtandlæge Tlf. 43 99 43 69 Tlf. 54 44 20 70/Fax 54 44 17 40 Implantatbehandling samt knog TMK-kirurgi og implantatbeh. leopbygning med membran. Jens Kollat Barfod Rekonstruktiv knogle- og Jernbanepladsen 10 blødvævskirurgi Posthusbygningen Silkeborgvej 297 2800 Lyngby 8230 Åbyhøj Tlf. 45 87 01 03 Tlf. 86 15 43 44

768 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 kollegiale henvisninger

Pernille Egdø, specialtandlæge Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Ole Esmark Jylland Klinik for TMK-kirurgi, implan- Østergade 61 Nygårds Terrasserne 233A tater, Panorama kæbeledsopt. 9800 Hjørring 3520 Farum. Tlf. 44 95 42 00 Allan Derry Baunegårdsvej 7 L Tlf. 98 92 08 05 Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn 2820 Gentofte Tandlægecentret Svanen Tlf. 98 43 13 00/Fax 96 20 09 92 Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 Leif Fagernæs v/tandlæge Per Bjørndal Specialtandlæge i ortodonti E-mail: [email protected] Privathospitalet Mølholm A/S Lyngby Hovedgade 27, 4. www.pernille.egdoe.dk Brummersvej 1, 2800 Lyngby Anders Herskind 7100 Vejle Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 Lisbeth Nielsen, Phd. Simon Storgård Jensen Tlf. 76 43 71 57/58 www.svanetand.dk Michael Hald Nielsen Specialtandlæge eller 75 52 16 16 Tandreguleringsklinikken Falkoner Alle 7 Tandlægerne i Carlsro Sct. Ibsgade 33 2000 Frederiksberg Lissi Nielsen Tårnvej 219 8800 Viborg Tlf. 38 34 01 33 Klinikhuset, Jernbanevej 12 2610 Rødovre Tlf. 86 62 76 88 www.tandfalk.dk Nykøbing Mors Tlf. 36 70 31 67 Specialtandlæger i ortodonti Oral kirurgi og implantat Tlf. 97 72 05 06 www.carlsrotand.dk behandling Anne Grethe Terp Svenne Bech Tandlægerne i Gl. Skovlunde Nørgårdsallé 11, 1. Svend Winther Aros Implantatklinik Kildestrædet 108 7400 Herning Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh. K Sønder Allé 5, 8000 Århus C 2740 Skovlunde Tlf. 97 12 59 00 Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05 Tlf.: 86 13 26 36 Tlf. 44 92 01 01 Specialtandlæge i ortodonti www.implantat.dk Patienter modtages til alm. Søren Hillerup tandbehandling, kirurgi og Bo Bloch Specialtandlæge, dr.odont. implantatbehandling i narkose. Sjælland Adelgade 54, 1. sal Frederiksberggade 14, 2. Der er mulighed for at leje sig ind. 9500 Hobro 1459 København K Tlf. 98 52 42 33 Tlf. 33 15 36 14 Johan Münster-Swendsen Tandplejecentret Sorø ApS Specialtandlæge i ortodonti TMK-kirurgi og implantatbeh. Strandgade 75 Storgade 29 a 3000 Helsingør 4180 Sorø Carsten Pallisgaard Vibe Rud Tlf. 49 21 02 48 Tlf. 57 83 55 66 Boulevarden 5, 9000 Ålborg Thomas Foldberg www.tandbutikken.dk Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Puggaardsgade 17, st. Kalundborg Tandlægecenter Specialtandlæge i ortodonti 1573 København V Kordilgade 6, Tlf. 33 14 83 86 4400 Kalundborg Oral histopatologi Elisabet Højensgård Fax 33 14 11 30 Tlf. 59 51 56 50 Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Københavns Oral Patologisk Laboratorium Tlf. 86 82 51 88 Narkose Implantat Center® F. Prætorius — J. Reibel www.ortolis.dk Vester Voldgade 86 Blegdamsvej 3c Specialtandlæge i ortodonti 1552 København V 2200 København N Fyn Tlf. 33 12 30 30 Tlf. 21 46 16 42 Hans Peter Harbo www.kic.nu Væv modtages til histologisk Reiersensvej 9 Erik Pedersen Speciallæge i anæstesiologi diagnostik. Præparatglas m.m. 8900 Randers Denteam, Østergade 47-49 Hans Kristian Lauritsen tilsendes på forlangende Tlf. 86 40 43 33 5600 Faaborg www.hpharbo.dk Tlf. 62 61 15 76/Fax 62 61 18 74 Lone Lange Specialtandlæge i ortodonti Dronningensgade 48, 1. Ortodonti Faaborgklinikkerne 1420 København K Jette Korsgaard Fyns Implantatcenter Tlf. 32 57 00 19 I.C. Christensens Alle 1 Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 Fyn 6950 Ringkøbing www.clinics.dk [email protected] Merete Aaboe Tlf. 97 32 64 00 Specialtandlæge, ph.d. Ivan Bøgild Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A Lægehuset 2680 Solrød Strand Jylland Linde Allé 16 Klavs Fisker Tlf. 56 16 75 00 5690 Tommerup Worsåesgade 10 Aarhus, Tdl. i Borgporten Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 7100 Vejle Mogens Majland Guldborg, Kreiberg & klinikken@tandlaegerne- Tlf. 75 83 96 77 c/o Lægehusets Tand- Johannesen boegild.dk www.kfisker.dk og implantatklinik www.tandborg.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Lilleholm 56, 2670 Greve Specialtandlæge i ortodonti Birthe og Peder Kold Tlf. 43 90 61 63 Lise Halkjær www.jland.dk Bryggergade 10 Specialtandlægerne Rosensgade 14 7400 Herning Fisketorvet ApS 8000 Århus C. Niels Berner Tlf. 97 12 03 99 Fisketorvet 4-6, 7. Tlf. 86191711 Frits Esmark Patienter modtages til behand- 5000 Odense C [email protected] Kaj Hansen ling i narkose. Alm. tandbe- Tlf. 66 14 33 14 Specialtandlæge i ortodonti Herlev Torv 4 handling, kirurgi og implantat- www.tandregulering-odense.dk behandling 2730 Herlev May Lise Hegrand Tlf. 44 84 10 46 Gl. Åvej 22 [email protected] 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 [email protected] Specialtandlæge i ortodonti

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 servicesider 769 kollegiale henvisninger

Morten Borchorst Paul Henrik Nerder Lone Sander, ph.d Søren Barsted Vesterbro 97 Specialtandlæge i ortodonti Mette Kjeldsen, ph.d Vimmelskaftet 47, 2. 9000 Aalborg Algade 12, 4000 Roskilde Mette Rylev 1161 København K Tlf. 98 13 15 00/Fax 98 12 88 66 Tlf. 46 36 50 33 Store Torv 6, 3. Tlf. 33 93 03 38 Specialtandlæge i ortodonti [email protected] 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 Janne Grønhøj Søren Haldager EFP-cert. specialister Protetik Frederiks Allé 93 Specialtandlæge i ortodonti i parodontologi 8000 Århus C Solrød Center 52 A, Box 112 Tlf. 86 12 17 66 2680 Solrød Strand Fyn Specialtandlæge i ortodonti Tlf. 56 14 76 45 Sjælland [email protected] Steen Bjergegaard www.tandregulering.dk Søren Povlsen Anne Havemose-Poulsen, ph.d. Slotsgade 21 Bredgade 67, 1. tv. Måløv Hovedgade 88 5000 Odense C Vibeke Halborg 7600 Struer 2760 Måløv Tlf. 66 11 44 33 Parkvej 4 Tlf. 97 84 05 88 Tlf. 44 97 99 09 Fast og aftagelig, inkl. implantat- 4140 Borup www.tandregulering.com forankret protetik Specialtandlæge i ortodonti Tlf. 57 52 64 80 Finn Holm-Petersen www.tandlaegehusetiborup.dk Vester Voldgade 12 Specialtandlæge i ortodonti 1552 København V Jylland Sjælland Tlf. 33 11 88 56 Lone Nyhuus Gert Bjørndal-Mølgaard Asbjørn Palmberg Parodontalbehandling Nørgaards Alle 11 Paradentoseklinikken Valdemarsgade 20 7400 Herning Hovedgaden 16 A 4760 Vordingborg Tlf. 97 22 07 00 Fyn 4270 Høng. Tlf 58 85 12 13 Tlf. 55 37 66 50/40 14 54 70 Inkl. attachmentprotetik Specialtandlæge i ortodonti Behandling af refraktær Dorte Kaarup-Christensen, parodontitis med Regenerol® Bjørn Seidler Dr.med.dent. www.paradentoseklinikken.dk Sjælland Sct. Bendts Gade 10, 1. Morten Kaarup-Christensen, 4100 Ringsted Dr.med.dent. Jess Graabæk Arne Børrild Tlf. 57 61 34 44/Fax 57 67 34 45 Østergade 40,1. Specialklinikken Vester Voldgade 12, 2. Specialtandlæge i ortodonti 5500 Middelfart for Parodontalbehandling 1552 København V Tlf. 64 41 01 88 Hovedvagtsgade 8 Tlf. 33 11 88 56/Fax 33 32 20 71 Charlotte Reumert EFP-cert.specialister i 1103 København K Specialtandlæge i ortodonti parodontologi Tlf. 33 13 34 45 H. Ulrich Nielsen Torvestien 1, 4560 Vig Reattachmentbehandling med Lyngby Hovedgade 17, 1. Tlf. 59 31 67 41 membraner Jylland www.parodontose.dk 2800 Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Harry Fjellvang Jørgen Hørmand Klinikken Hausergården Bjarne Klausen Alhambravej 1 Kirsten Christensen Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Kongensgade 89 1826 Frederiksberg C c/o Birgit Egestad Specialtandlæge, ph.d. 6700 Esbjerg Tlf. 33 22 46 16 Nørrebrogade 40, 2. tv. Tlf. 75 12 70 45 2200 København N Helen Torkashvand [email protected] [email protected] Tlf. 35 37 59 00 Specialtandlæge i ortodonti www.parodont.info Aftagelige proteser, spec. Vimmelskaftet 47, 2. th. Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde vanskelige helproteser 1161 København K. Brædstrup Implantatcenter I/S 33 14 03 01/33 93 03 38 Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Prof. Torkild Karring Torben Jørgensen www.tandretning.com Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Lone Forner, ph.d Vesterbrogade 11 A [email protected] Periimplantitisbehandling Dronningens Tværgade 41, 2. 1620 København V Tinghuspladsen 6 1302 København K Tlf. 33 24 73 75 Jørn Perregaard 8740 Brædstrup Tlf. 33 13 71 78 Fast og aftagelig protetik Michael Holmqvist Tlf. 75 75 12 36 www.dronningenstvaergade41.dk inkl. implantatbehandling Specialtandlæger i ortodonti e-mail: Købmagergade 52, Boks 2200 [email protected] Peder Malling 1017 København K www.implantatcenter.dk Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 Kultorvet 15, 1. Rodbehandling 1175 København K [email protected] Eva Sidelmann Karring Tlf. 33 15 23 33/Fax 33 15 10 26 Lic.odont. Eva Andersen Karin Binner Becktor Havnegade 19 Fredens Torv 8 Steen Jørgen Skov Specialtandlæge i ortodonti 6700 Esbjerg 8000 Århus C Peter Bangs Vej 53 Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 75 12 79 44 Tlf. 70 12 88 22 2000 Frederiksberg Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 Membranbehandling‑ Henvisning til rodbehandling Tlf. 38 86 18 00‑ www.becktor.dk Parodontalbeh./mucogingival modtages Klinik for Kirurgi og Ortodonti kirurgi Susanne Dalsgaard Gitte Bruun Rosenborggade 3 Lone Møller Kirsten Warrer Vesterbrogade 37, 2. 1130 København Specialtandlæge i ortodonti Sct. Clemens Torv 15 1620 København V Tlf. 33 11 39 66 Stationsvej 16, 2840 Holte 8000 Århus C Tlf. 33 24 79 33 Tlf. 45 42 01 28 Tlf. 86 13 52 40

770 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 kollegiale henvisninger

Jens Knudsen Otto Schmidt Tandlægeskræk Æstetisk tandpleje Thomas Hedegaard Store Torv 6, 3. sal Storegade 3, 8382 Hinnerup 8000 Århus C Tlf.: 86 98 56 26/Fax 87 64 09 71 Tlf. 86 12 73 50 Maj-Britt Liliendahl John Orloff [email protected] E-mail: [email protected] Højbro Plads 5, 2. sal Klinikken Hausergården www.thomas-hedegaard.dk 1200 København K Hauser Plads 20 Endodonti og endodontisk Vitus Jakobsen Tlf. 33 12 14 38 1127 København K kirurgi Tinghusgade 20, Tlf. 33 15 15 34 Rikka Poulsen 5700 Svendborg Æstetik • Protetik Hjelmensgade 2 Jørgen Buchgreitz Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 Implantologi 8000 Århus C • M.D. Madsensvej 8 www.tandting.dk eget keramisk dent.lab. Tlf. 86 12 88 22 3450 Allerød [email protected] Psykoterapeut MPF Tlf. 48 17 24 25 www.tandskraek.dk • Østergade 1, Poul Cappelørn 1100 Kbh. K Jan F. Thomsen Tlf. 33 12 24 21 Colosseumklinikken E-mail: [email protected] Østergade 1 Udelukkende endodonti 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 [email protected] [email protected] www.colosseumklinikken.dk

www.tdl-tryghed.dk Gør hverdagen lettere... :

) 39 46 00 80

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 servicesider 771 tandlægeforeningens krisehjælp

Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise

Kreds 1 Marianne Juel Riis Kreds 6 Tandlægernes Hovedgaden 15 Tryghedsordninger 4420 Regstrup Dan Altmann Tlf. 59 18 35 85 Claus Palmgren Arnesvej 1 Jernbanegade 24 Lena Hedegaard 2700 Brønshøj Kreds 3 6330 Padborg Susanne Torp Tlf. 38 28 18 35 Tlf. 74 67 36 86 Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Charlotte Groule Kaj Oluf Sørensen Louise Klos Anderson Tlf. 39 46 00 80 Frederiksberg Kommunale Vejlegade 26 Vestergade 20, 1. sal Tandpleje 6800 Varde 4900 Nakskov Tandlægeforeningen Sofus Francks Vænge 30-32 Tlf. 54 92 05 13 Tlf. 75 22 02 60 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 03 00 Michael Rasmussen Kreds 4 G. Vardevej 191 Elisabeth Møller Niels-Henrik Heller 6715 Esbjerg N Amaliegade 17 formand for Københavns Tlf. 75 13 75 13 1256 København K Mogens Brunhøj Tandlægeforening Tlf. 70 25 77 11 Østergade 45 Amaliegade 17 Preben Søndergaard 5500 Middelfart 1256 København K Vestergade 20, Ved alkohol- og Tlf. 64 41 00 45 og 64 40 10 02 KTF: Tlf. 33 15 48 88 7100 Vejle misbrugsproblemer E-mail: [email protected] Tlf. 75 82 01 63 Flemming Tolbod Klinik: Tlf. 39 67 73 91 Torvet 2 5900 Rudkøbing Kreds 7 IOGT Dorte Jeppe-Jensen Tlf. 62 51 19 44 og 62 51 37 02 Tandlægeskolen alkolog Nørre Allé 20 Majbritt Jensen Birgit Juul Nielsen 2200 København NV Kreds 5 Østerågade 20, 1. th man-to 10-17, fr 10-14 Tlf. 35 32 65 02 9000 Aalborg tlf. 70 11 42 00 – 35 55 05 17 Tlf. 98 10 20 86 Sidsel Fogh Pedersen Per Ilsøe alkolog Jørgen Byrgesen Klostergade 56 Turpinsvej 2 Ove Elmelund Kaarsbo tlf. 61 10 72 05 8000 Århus C 2605 Brøndby Østergade 61 www.iogt.dk Tlf. 86 12 45 00 Tlf. 36 75 48 75 9800 Hjørring E-mail: [email protected] Tlf. 98 92 08 05 Lillian Marcussen Ved stemningslidelser Søndergade 70, 2. Kreds 2 8000 Århus C Kreds 9 Tlf. 86 12 67 30 PsykiatriFonden Majken Søefeldt – 39 29 39 09 Hanne Bak-Jensen Vibeke Bojesen Lars Rasch Ribisvej 3 Adelgade 85A Nørgaards Allé 11 Peter Duval – 39 25 25 91 2970 Hørsholm 8660 Skandeborg 7400 Herning E-mail: Tlf. 45 86 36 35 Tlf. 86 51 10 99 Tlf. 97 22 07 00 [email protected] www.psykiatrifonden.dk Hjælp smilet på vej! - Støt Tandsundhed Uden Grænser For 100 kr. kan du give 40 børn i Filippinerne et års forbrug af tandbørster og tandpasta. Støt via bank: Reg. 5470 konto 7031304 eller send en mail til [email protected] og få tilsendt et girokort. Husk at angive navn og adresse.

772 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 stillinger

Nordjylland Engageret tandlæge Ekspedition af rubrikannoncer: Til større klinik i Frederikshavn til København K Henvendelse: Anette Kofoed søges 1 tandlæge og 1 tandplejer Tandlæge med engagement og tlf. 33 48 77 36, e-mail: [email protected] pr. 4. august. Læs mere om os på visioner søges til overtagelse af Pris: Stillinger tilbydes kr. 33,80 pr. spaltemm, stillin- www.herlufkristensen.dk eller fuldtidsstilling 30-35 t/uge pr. ger søges kr. 25,00 pr. spaltemm. Køb og salg kr. 25,50 kontakt klinikken for yderligere 1/8. Dit faglige niveau er højt, pr. spaltemm. Brugtbørsen kr. 22,00 pr. spaltemm. Farvetillæg 10% + moms. Bureauprovision ydes ikke for spørgsmål. og du har erfaring med større annoncer indrykket gennem bureau. TANDTEAMET behandlinger. Rig mulighed for v. Herluf Kristensen faglig sparring og kursusakti- Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 375,- + moms. Tordenskjoldsgade 8 vitet samt partnerskab på sigt. Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk. 9900 Frederikshavn Klinisk tandtekniker og tand- Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer: tlf. 98 42 79 09 plejer på klinikken. Interesseret, så ring og få uddybet mulighe- Annoncer til TB 09: 21/07 udkommer 06/08 Tandlæge søges til klinik derne eller mail. Henv. på privat Annoncer til TB 10: 11/08 udkommer 27/08 Odense C tel: 40169147 efter kl. 19 eller på Annoncer til TB 11: 01/09 udkommer 17/09 Tandlæge søges med tiltræden [email protected]. snarest. Tandlæge Vi er et engageret team med 5 Simon Schlosser tandlæger og specialtandlæge i Østergade 18, 4 Stillinger som slås op i Tandlægebladet, skal kunne søges på baggrund af annonceteksten i bladet – altså uden at kirurgi, der udfører alle typer 1100 København K man skal søge oplysninger andre steder. Kravet til stil- behandlinger. Implantatkirurgi lingsopslag er at annoncen indeholder: og protetik i 18 år. Kommunens navn/tjenestested – korrekt stillings- Vi søger dygtig tandlæge med betegnelse – ansættelsesvilkår – ansøgningsfrist. højt fagligt niveau, der har lyst For alle typer stillingsannoncer er mindsteprisen, hvad til at præge klinikken. der svarer til betalingen for 110 mm, når der henvises til Elektronisk journal og digital en hjemmeside på internettet. røntgen, ortopan og tomografi. www.tdl-tryghed.dk Ib Johansen Klinikken tlf. privat 40 63 29 74 : [email protected]

) Stillinger tilbydes

Privat ansættelse 39 46 00 80

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 servicesider 773 stillinger

Stillinger tilbydes

Offentlig ansættelse Tandlæge Stillingskontrol: Vi søger snarest en dygtig kollega, der brænder for at arbejde med børn og unge.

o Stillinger mærket med I Varde kommunale Tandpleje er vi 45 ansatte og behandler Må kun søges efter forud indhen tet godken delse fra Tandlæge ca. 10.000 børn på de kommunale klinikker. Vi arbejder med foreningen, jf. § 8.5 i Tandlægeforeningens etiske regler og kolle alle aspekter indenfor børne-, ungdoms- og omsorgstand- giale vedtægt. pleje, dog foregår ortodontien hos vores specialtandlæge. Stillinger mærket med ✱ Arbejdstiden er 35 timer ugentligt, men ønsker du mindre Tandlæ geforeningen skal gøre opmærk som på at pr. 1. april arbejdstid, hører vi også gerne fra dig. 2002 skal den samle de beskæftigelse udgøre mindst Tiltrædelse efter aftale og løn- og ansættelsesvilkår efter 8 timer om ugen for at være pensionsberet tiget. gældende overenskomst. Ansøgningsfrist mandag den 4. august 2008. Yderligere information kan fås ved henvendelse til Overtand- læge Berit Østergaard Nielsen, på telefon 2447 6678 eller på mail til [email protected]. Ansøgning vedlagt kopi af eventuelle anbefalinger, sendes til Varde kommunale Tandpleje, Abildvej 25, 6800 Varde eller på mail til [email protected] og mærkes ”Ansøgning”. I kommunen ndes alt fra købstadsbyen Varde over industri til landbrug. Kommunen har mange strenge at spille på, f.eks. de naturskønne områder ved Blåvand, Vejers og Henne Strand.

Tandlæge søges P.S. Vi har også et ledigt barselsvikariat, så hvis I er et par... - til centralklinikken i Hobro Se jobprofil på www.vardekommune.dk/job - hel- eller deltid - pr. 11.8.08

Vi søger en tandlæge med interesse for pædodonti og ortodonti og kan tilbyde et afvekslende job med mulighed for personlig og faglig udvikling og uddannelse. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for daglig sparring med mange kolleger i en stor klinik. Ringkøbing-Skjern Kommune Endvidere tilbyder vi gode fysiske rammer i en nybygget klinik med nyt udstyr og digitalt rtg. Udlicitering af ortodontisk

Ringkøbing-Skjern Kommune

Tandplejen i Mariagerfjord Kommune består p.t. af 2 klinikker i henholdsvis visitation og behandlingBlå farve Grøn farve Typograﬁ i kommunevåben i kommunevåben i kommunevåben

Hobro og Mariager og udvides i 2009 med en ny klinik i Hadsund. Pantone 300 Pantone 347 Verdana Regular Ringkøbing-Skjern Kommune udbyder CMYK:hermed 100/44/0/0 CMYK: kommunens 100/0/86/3 I forbindelse hermed etableres ny struktur med frit valg mellem de kommunale ortodontiske visitation og behandling i licitation. klinikker og et mindre antal private tandlæger. Udbuddet foretages i henhold til bestemmelserne gældende Det samlede børnetal er 10.000. for Udbudsdirektivets bilag II B-ydelser. Ortodonti udføres under konsulentordning. Udbuddet gælder en aftale fra d. 1. januar 2009 til og med Omsorgstandplejen omfatter 300 ældre patienter, og specialtandplejen d. 31. december 2014. 150 voksne patienter. Vi udfører endvidere narkosebehandling på Hobro Sygehus. Den specialtandlæge, kommunen indgår aftale med, skal varetage den ortodontiske visitation og behandling af børn Løn og ansættelse efter gældende overenskomst med mulighed for tillæg og unge under 18 år bosiddende i Ringkøbing-Skjern Kom- for erfaring og kompetence. mune, jævnfør kapitel 37 i lov om Sundhed med tilhørende bekendtgørelse samt bilag til denne bekendtgørelse og Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Sundhedsstyrelsens vejledning på området. overtandlæge Kirsten Andersen, tlf. 29918691 eller 97115236. Udbudsmaterialet kan rekvireres fra: Byrådssekretariatet, Juridisk Rådgivning, Ansøgning sendes til: Ringkøbing Rådhus, Ved Fjorden 6, Tandplejen Mariagerfjord Kommune, Skolegade 12, 9500 Hobro. 6950 Ringkøbing. Mrk. »Tandlæge« Eller via mail: [email protected] Der afholdes spørgemøde i henhold til udbuddet d. 2. juli Ansøgningsfrist: fredag d 27.6.08 2008 kl. 14.00 på rådhuset i Videbæk. Frist for indlevering af tilbud er d. 15. august 2008 kl. 8.00.

774 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 stillinger

Tandlæger til Tandplejen

Pr. 1. september 2008 søger vi: • 1 fuldtidstandlæge på Hjortebroklinikken i Haderslev • 1 halvtidstandlæge på Povlsbjergklinikken i Vojens Vi er interesserede i henvendelse fra såvel nyuddannede som erfarne tandlæger, og vi er åbne for muligheden for at opdele stillingerne. Haderslev Kommune har ansvar for tandplejen til ca. 13.000 børn og unge. Hertil kommer ca. 550 omsorgstandpleje- patienter. Vi arbejder på 6 klinikker med en god standard, vi anvender TM-tand og indfører digital røntgen i efteråret. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og reglerne om lokal løndannelse. Se hele stillingsopslaget på www.haderslev.dk under Job hos os. Få yderligere oplysninger hos overtandlæge Poul Pedersen, telefon 74 34 80 18, e-mail: [email protected], klinikleder Anette Vilain, telefon 74 34 80 30, e-mail [email protected] eller klinikleder Helle S. Jensen, telefon 74 34 80 40, e-mail [email protected] . Send din ansøgning Haderslev Kommune, Tandplejen, Gåskærgade 28, 6100 Haderslev senest den 30. juni 2008. ANNONCER

Indryk selv din stillingsannonce både i blad og på net. Gå ind på www.tdlnet.dk og vælg menupunktet ”dentaljob”

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 servicesider 775 Køb og Salg, brugtbørsen

Køb og salg Erik Loft DPF E-mail: [email protected] DPA Frederiksværk Salg af klinikandel Dansk Praksis Tlf. 86 30 98 22 Dansk Praksis Formidling Total klinik / inventar vurdering Analyse Skulle der mon være en Vi har en rigtig flot indrettet tandlæge eller tandplejer, der lys klinik med helt ny xo unit Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg ønsker at købe en 2-mands- ledig 3-5 dage om ugen (efter klinik yderst favorabelt. fleksibilitet). Digora rtg. og Tlf. 27 57 01 12 elektronisk patientjournal. Alt Holstebro helt nyt istandsat med masser Vil du gøre årets klinikhandel? Klinik på Sjælland købes af lys, rigtig godt samarbejde Solo-drevet praksis i byens centrum i store lyse lokaler, med Gerne med ældre udstyr og og dygtige klinikassistenter og plads til udvidelse i eksisterende lokaler, sælges snarest til uden digital røntgen/edb- tandplejer. Så har du patienter- seriøst køberemne og til stærkt reduceret pris. Praksis er journal, dog ingen betingelse. ne og sidder i et ikke optimalt veldrevet, med et meget stort overskud. Der er ca. 1000 Der ønskes en hurtig handel. samarbejde eller af andre årsa- sygesikr.reg.pt. i 2007. Sælger vil gerne hjælpe en evt. ung Fuld diskretion. ger søger nye græsgange, bliver køber i gang. Billetmrk. 716 du ikke skuffet her. Hvis du vil Modtager TB's annoncecenter på pension og sælge din patient- andel og måske ansættes en Sønderjysk østkystby periode, kan dette også have Centralt beliggende nyrenoveret interesse. klinik i sønderjysk østkystby Rigtig god tilgang og meget god med almen ventilation, vacuklave beliggenhed. Implantatklinikken - Nørre Aaby o.s.v. - lige til at gå til. Tandlæge Charlotte Martens I det aktive trekantsområde, på den skønne fynske side, sælges Sælges på gunstige vilkår. To Ljungmann ApS nu meget velholdt praksis med 4 fuldt bestykkede Siemens / behandlingsrum med mulighed Kontakt: 25 62 97 33 eller Inform-klinikker. Praksis drives som vanlig tandlægeklinik, for udvidelse med et mere. [email protected] dog med implantat som speciale af sælger. Det samlede Omsætning ca. 2.2 mio. Stort Katrinebjergvej 65 st.th brugsareal på 212 m2 er etableret i sælgers ejendom og kan potentiale. Handicapvenlig 8200 Århus N lejes til meget fornuftig pris. Ud over de for sidste kalenderår adgang. ca. 2270 sygesikr. reg.pt. råder praksis over et større antal Billetmrk. 706 faste patienter i klinikkens kartotek. Komplet og udførlig Modtager TB' annoncecenter salgsmappe kan rekvireres hos DPF af seriøs køberemne.

Køb/salg klinikker Goodwillberegning Rådgivning ved køb & salg, generationsskifte m.v. Brugtbørsen

Brugte units sælges 2 ældre, men fuldt funktions- Bente Carstensen Dr. Tværgade 44, st.th. duelige units flex 102 med 1302 København K gode, pæne motorstole sælges Tlf. 70 20 69 79 straks for kup-pris i hurtig E-mail: [email protected] We b: www.klinikborsen.dk handel: 12.000,- /16.000,- skt!!! Skal væk grd. nyinstallationer så det HASTER!!! Kontakt: 26 72 09 99/44 98 34 20 Hjørring mail: [email protected] 1/2-part af en samarbejdspraksis sælges i Hjørring. Klinikken er gennem årene holdt løbende up-to-date, så den i dag står www.tdl-tryghed.dk som en yderst moderne praksis med digital røntgen, al dente Klinikken journalprogram, etc. Klinikken vil med ca. 2120 sygesikr.reg. : : pt. i 2007 være velegnet for tandlæge-ægtepar, hvor der ud

) over sælger er 2 andre ejere i fællesskabet. )

39 46 00 80

776 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 LEVERANDØRhenvisninger

Ekspedition af leverandørhenvisningerne: Skal klinikken ha’ råd til Units Ny klinik? og bor - så kom til Spar Nord Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36 Vi har mange års erfaring Michael Lentz, tlf. 33 48 77 35 i fi nansiering af klinikker. Mette Blak Olsen, tlf. 33 48 77 32 Spar Nord Århus Jytte Blokager Skal din være den næste ? Pris: kr. 18,20 + moms pr. spaltemm. Farvetillæg + 10%. Sønder Alle 11 Standardannonce kr. 300,- pr. gang. 8000 Århus C Tlf. 87 30 31 97 Rubrikannoncerne er delt op Mail: [email protected] i følgende hovedgrupper: Spar Nord København Kontakt Frank Finne Ann-Brigitt Meidahl Tlf. 8989 1813 • frank-fi[email protected] Advokater – Banker – Dentallaboratorier – Hygiejne – Rådhuspladsen 75 Instrumenter – Klinik- og kontorinventar – Klinikudstyr Postboks 423 – Kompressorer – Rengøring – Revision – Service & repa- 1505 København V ration – Tandplejemidler – Vikarservice – Øvrige Tlf. 33 30 87 18 Mail: [email protected] Spar Nord Odense Advokater TANDLÆGEBLADET ANNONCER Lise Andersen Fælledvej 1 Advokatfirmaet www.tandlaege- 5000 Odense ANNONCER Lou & Partnere bladet.dk/dentalnyt Tlf. 63 12 52 83 att: Adv. Carsten Jensen Din direkte online kontakt til Mail: [email protected] Østergrave 4, 8900 Randers fordelagtige dentalindkøb Spar Nord Kolding Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 Ruth Falk Thomsen & [email protected] Bente Jakobsen Vejlevej 135 Banker 6000 Kolding Tlf. 76 32 50 70 Mail: [email protected] Jobportal Mail: [email protected] for hele - de nemmeste penge tandplejeteamet kan du tjene på fi nansieringen

Tlf. 9975 Karsten Nielsen Tl Uffe H www.dentaljob.dk Finansiering af praksis har siden f. 9975 www.sparnord.dk 1997 været vores speciale. aubjerg

Ring til en af os! 12 1 327 ...og få en snak om din 89 Dentallaboratorier nuværende eller kommende praksis! Storkøbenhavn

$0./6!HARSPYDSPIDSKOMPETENCE HIGH 4ECUDSTYR SOMERNDVENDIG Torvet 1 / 6950 Ringkøbing FORATLEVEREREIMPLANTATKONSTRUKTIO [email protected] / www.landbobanken.dk/praksis NERI4ITANIUM:IRKONIUMAFHJESTE KVALITET Det handler om mennesker – menneskers drømme og tryghed ,ADOSVISEDIGHVADÌRSERFARING MEDALLEKENDTESYSTEMERKANGRE Klinikﬁ nansiering FORDINKLINIK % MAILDARIONIELSEN DPNOVASE WWWDPNOVADK Vi har kendskabet og ekspertisen – mød os på www.riba.dk 0OSTADRESSE (OVEDKONTOR"ESGSADRESSE $0./6!!" $0./6!!" “Vi gi’r dig billige udlånsrenter, et 0OSTBOKS"ORRGATAN stort branchekendskab og solid +BENHAVN6 -ALMÚ rådgivning” 4LF 4LF

Kontakt os og få klarhed! FLÜGGE DENTAL Vi skaber smil hver dag

Henning Jensen Mette Ostersen ★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS [email protected] [email protected] 96 80 25 68 96 80 25 73 Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 servicesider 777 LEVERANDØRhenvisninger

Stålet (se www.unitorstel.dk) Hygiejne Postboks 14 2880 Bagsværd Safe Sterilization ApS Tlf. 2961 7042 – tal med Søren Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 22 15 15 • Fax 70 22 14 14

DENTALLABORATORIE ApS. Lyngby Hovedgade 27, 4. sal Dentalopvaskemaskiner 2800 Kgs. Lyngby til rengøring og desinfektion Tlf. 4587 0123 af dentalinstrumenter www.supradent.dk CODENT DENTALLABORATORIUM A/S Projektering, salg og service af opvaskeanlæg DanPars Dentallaboratorium SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 Nick Ghasemi [email protected]– www.codent.dk www.danparsdental.dk Liflandsgade 2, st.tv 2300 Kbh. S Tlf. 32 95 77 63 Erhvervsvej 2 ȿ 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 ȿ Fax 43 27 15 09 lidt friskere - lidt hurtigere www.miele.dk

� Metal keramik Instrumenter Dental Laboratorium ApS � Procera - medlem af Procera netværk Thorvaldsensvej 4 � 1871 Frederiksberg C Empress - Inlay/Onlay/Kroner A Telefon 35 39 00 76 � Guldarbejde - Marylandbroer ZACHO.RØNVIG S Fax 35 36 18 48 � Attachment - alternative special attachments Gl. Vejlevej 57 • DK-8721 Daugaard � Implantater - „Licens“ Tlf.: +45 75 89 57 11 • Fax: +45 75 89 57 44 [email protected] • www.zacho-ronvig.com � Proteser - alternative acryler - vinyl Sjælland � Regulering Klinik- og kontorinventar � Bidskinner � Sportsskinner

Dental Laboratorium ApS Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33 Ellemarksvej 8 · 4600 Køge Kippervig 7 - 8700 Horsens Tlf. 56 65 12 65 · Fax 56 65 12 96

MØD OS PÅ NETTET Dynamic - over alle grænser www.kroell-dental.dk E-mail: [email protected] Fugl Speciallaboratorium ApS ... Vi samler på tilfredse kunder Støbte stel Lichtenbergsgade 1 Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m. 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30 W&H Nordic Mandal Allé 8 B SPECIALLABORATORIUM 5500 Middelfart for Fugl t +45 64 41 41 42 tandregulering e [email protected] wh.com

ROSKILDE ORTO- TEKNIK ApS Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde Nordjylland Tlf. 46 32 09 69 TANDLÆGE-FORMULARER Aalborg Tilkaldekort · Brevpapir Dentallaboratorium ApS Konvolutter Midtjylland Vesterbro 72, 9000 Aalborg A4 ark med indbetalingskort Tlf. 98 12 53 03 Dinilab Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Århus OR-Laboratorium Tlf. 86 18 36 77 Brånemark Telefon 6531 0458 v/ Karina Pedersen SystemTM Telefax 6530 2024 Århus N. HJØRRING DENTAL E-mail: [email protected] Tlf. 28114099 LABORATORIUM ApS JERNBANEGADE 22 ȿ 9800 HJØRRING TLF. 98 92 18 78

778 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 LEVERANDØRhenvisninger

Kunst & Klinik design Danmark Visit-, møde- og tilkaldekort med Michael Weesgaard Dental Jægersborg Alle 16, 2 tv. malerimotiver. 2920 Charlottenlund Rådgivning vedr. farve- og lyssætning m.v., Tlf. 39 64 42 12 samt psykisk arbejdsmiljø og trivsel. www.nskdanmark.dk www.pwcglobal.com/dk www.pro-visuel.dk

Peter Reumert, arkitekt maa, 40 19 09 23 INFORMKLINIKDESIGN Funktion • Ergonomi • Design • Økonomi Klinikudstyr

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

4LFswww.bienair.com Stamholmen 149 | 2650 Hvidovre | Denmark Telefon: +45 3677 3677 | Fax: +45 3677 0144 Scanline Mail: [email protected] Svingarm til fladskærm og keyboard BienAir.indd 1 06/09/07 14:40:00 www.scanline.biz !%NGELUNDSVEJ JTA DENTAL salg & service ApS [email protected] !ALBORG36 Tlf. 86 30 18 18 4ELEFON Service & reparation - det handler om tillid INFORM INFORM ASDK WWWINFORM ASDK JTA DENTAL salg & service ApS a JTA DENTAL s KaVo Specialisten - det handler om tillid Kolon køkken/klinik/reoler - mere end god service... salg & service ApS - det handler om tillid Bordplader/hylder m.v. KaVo Specialisten www. Kolonskab.dk KaVo Specialisten tel. 46420800 Fax. 46420808 Salg Service

Udstyr Kompressorer Klinikindretning Rådgivning Instrumenter Udstyr JUN-AIR International A/S Klinikindretning Rådgivning Mandal Allé 12 B · DK-5500 Middelfart Røntgenautoriseret Sundsholmen 3-5 Tlf. 64 41 00 14 · Fax 63 40 10 10 Instrumenter 9400 Nr. Sundby [email protected] SpecialværkstedKlinikindretning forUdstyr reparation af Tlf. 96 32 36 00 Røntgenautoriseretroterende instrumenterRådgivning Klinikindretning E-mail: [email protected] Reparation af: Sterilisation www.dentsupport.dk Instrumenter SpecialværkstedHeka for reparation Planmeca af roterende KaVo instrumenter m.m. Reception Klinikindretning Laboratorie Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Revision Telefon:ReparationRøntgenautoriseret 44 af: 92 54 00 Køkken & Bad Det perfekte valg Heka Planmecawww.jtadental.dk KaVo m.m. E-mail: [email protected]

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Revisionscentret Telefon:Specialværksted 44 92 54 00 www.jtadental.dk for reparation E-mail: [email protected] af roterende instrumenter for læger og tandlæger XO CARE DANMARK A/S TBL-055.indd 1 Reparation21/05/07 af: 11:03:10 Heka Planmeca KaVo m.m. Vi er landets mest lokale servicepart- Revisorerne: Vesterbrogade 69IIItv. Drejøvej 8 - 9500 Hobro ner. Vi har teknikere, som bor i Tlf. 9851 1633 - www.climo.dk Minna Hartvig 1620 København V Jylland, på Fyn og på Sjælland, og Vi skaber rammerne for velvære Kaj T. Jensen Tlf. 33 31 17 00 Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Fax 33 29 72 00 vi er derfor altid tæt på dig og din Telefon: klinik,44 92 når 54 du00 har brugwww.jtadental.dk for førstehjælp E-mail: [email protected] til klinikken.

Vi har eget værksted og kan tilbyde hurtig reparation af både dentaludstyr og instrumenter. ANNONCER

Stillingsannoncer -EDLEMAF XO CARE DANMARK A/S $ELOITTE4OUCHE4OHMATSU i farver bliver set... tlf 43 270 270 www.xo-care.dk

TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 servicesider 779 LEVERANDØRhenvisninger

TANDLÆGEBLADET ANNONCER Vikarservice www.tandlaege- aut. Salg, Service bladet.dk/dentalnyt og klinikindretning Kavo, planmeca, UnicLine Din direkte online kontakt til fordelagtige dentalindkøb www.ﬁskers-dental.dk info@ﬁskers-dental.dk &UWJLBSCVSFBV Ventrupvej 13 C, 2670 Greve LVOGPSLMJOJLBTTJTUFOUFS Tlf. 43 61 18 44 · Fax 43 40 44 18 5JMIFMF,CFOIBWO Tandplejemidler aSIVT 0EFOTF aMCPSH PHIFMF4KMMBOE -JEUCJMMJHFSF TePe Bestil varer eller – Dansk Tandprofylakse Falkoner Allé 26 A, informationsmateriale 3JOHGSBLMQlUMG 2000 Frederiksberg til klinikken på Tlf. 33 24 34 13 E-mail: www.colgateprofessional.dk [email protected] www.dansk.tandprofylakse.dk eller kontakt Tandbørster og tandstikkere Professional Oral Care Telefon 80 60 70 10 Eurocard Tandlæge ann. 07/0 Øvrige e-mail: [email protected]

Eurocard til Et stærkt alternativ! reduceret pris Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · Som medlem af Tandlæge [email protected] · www.proloen.dk foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en Få bonus særlig attraktiv pris. på sund fornuft Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet. ANNONCER

Få bonus når du handler Eurocard,Eurocard, H.J. Park Holst Allé 292Vej 5, 26052605 Brøndby, Brøndby, www.eurocard.dk i ca. 4.000 forretninger over hele landet.

www.forbrugsforeningen.dk Statoil kundekort til dig

Statoil ANNONCER fyringsolie til dit hjem

Kontakt Tandlægeforeningen for information om rabataftaler Indryk selv din stillingsannonce både i blad og på net. www.statoil dk Gå ind på www.tdlnet.dk og vælg Stillingsannoncer genvejen til ”dentaljob” i farver bliver set...

780 TANDLÆGEBLADET 2008 · 112 · NR. 8 Højere ﬂuorid- koncentration lokalt med aminﬂuorid

800

700

600

500

400

300

200

100 Giver en øget fluoridkoncentration lokalt Uden tilsætning af skumme- 0 Undersøgelser viser, at tandbørstning med en eller konserveringsmidler aminfluorid tandpasta giver større fluorid- På grund af aminfluorids særlige opbygning koncentration lokalt på tanden sammenlignet som et overfladeaktivt stof, skummer det let med en natriumfluoridtandpasta. i sig selv. Colgate Fluor Active er derfor ikke tilsat nogen former for skummemidler og er heller ikke tilsat konserveringsmidler. Colgate - Koncentrationen af fluorid lokalt Fluor Active indeholder 1.400 ppm F , har en efter 4 ugers tandbørstning1 mild smag og en middel slibeværdi. 3 Colgate Fluor Active kan med fordel anbefales 2.5 til effektiv daglig cariesforebyggelse. 2

- For yderligere information kontakt Colgate 1.5 Professional Oral Care på telefon 80 60 70 10 ppm F 1 eller på www.colgateprofessional.dk

0.5

0 NaF tandpasta AmF tandpasta

Referencer: (1) Klimek et al., Oralprophylaxe 20(4): 192-196. Fluoride uptake in dental enamel following the use of a NaF and amine ﬂuoride toothpastes – an in situ study (1998).

www.colgateprofessional.dk Vinder af Den Danske Designpris 2007

XO 4 Unit – klinikkens hjerte

“Free to focus” er vores løfte til dig. Den nye XO 4 Unit giver dig frihed til at fokusere på dine specifikke behov indenfor klinik effektivitet, faglige ekspertise, ergonomi og patientpleje.

Oplev XO Collection 07/08. Bestil vores nye brochure på www.xo-care.dk eller ring 43 270 270.