Amagerbrogade Forslag Til Tillæg Nr

bilag 1 AmAgerbrogAde Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 ”Amagerbrogade” Borgerrepræsentationen har den XX.XX 2013 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr.158 Amagerbrogade. Lokalplanområdet ligger i bydelene Amager Øst og Amager Vest offentlig høringsperiode fra den xx.xx 2013 til den xx.xx 2013

Tillæg nr. 1 til lokalplan Amagerbrogadeg Københavns Kommune 1 Indhold

redegørelse for tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 Lokalplantillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 ”Ama- ”Amagerbrogade” gerbrogade” Lokalplantillæggets baggrund og formål ...... 3 § 1. Formål ...... 10 Lokalplantillægsområdet og kvarteret ...... 3 § 2. Området ...... 10 Helhedsplan for Amagerbrogade ...... 4 § 3. Anvendelse ...... 10 Skilte og reklamer i København...... 5 § 4. Retsvirkninger ...... 10 Skilte og reklamer på Amagerbrogade ...... 5 § 5. Ophævelser af lokalplaner og servitutter ...... 10 Lokalplantillæggets indhold ...... 5 Miljøforhold ...... 5 Kommentarer af generel karakter ...... 10 Kystnære dele af byzonen ...... 5 Tegning nr. 1 - Lokalplanområdets udstrækning ...... 11 Tegning nr. 2 - Ejendomme, der er påvirket af lokalpla- Lokalplantillæggets sammenhæng med anden nen ...... 12 planlægning og lovgivning Tegning nr. 3 - Ejendomme, der er påvirket af lokalplanen Kommuneplan 2011 ...... 6 ...... 13 Bydelsplaner 2013 fra lokaludvalgene Amager Øst og - Vest ...... 7 Hvad er en lokalplan ...... 14 Lokalplaner langs Amagerbrogade ...... 7 Et tillæg er det samme som en ny lokalplan ...... 14 Regnvand ...... 8 Lokalplanforslagets retsvirkninger ...... 14 Klimatilpasning og Skybrudsplan ...... 8 mindretalsudtalelser ...... 15 Tilladelser efter anden lovgivning Affald ...... 9 Rottesikring ...... 9 Praktiske oplysninger ...... bagsiden

2 Københavns Kommune Tillæg nr. 1 til lokalplan Amagerbrogade redegørelse for tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 ”Amagerbrogade”

Luftfoto af planområdet og dets omgivelser, set fra sydvest, 2012. JW Luftfoto

Lokalplantillæggets baggrund og formål vokat- og ejendomsmæglervirksomhed, forsikringskonto- Borgerrepræsentationen har den 24. januar 2013 beslut- rer, klinikker og lignende i stueetagerne. Tilsvarende be- tet, at Teknik- og Miljøforvaltningen skal udarbejde en stemmelser er optaget i de andre lokalplaner med arealer helhedsplan for Amagerbrogade. Formålet med hel- op til Amagerbrogade. Endvidere regulerer lokalplan 158 hedsplanen er, at styrke Amagerbrogade som strøggade. sammen med de øvrige planer bebyggelsernes facader. Målet er en livlig hverdagsgade, hvor byliv og handel er i fokus. Kommunen forventer at gennemføre helhedspla- Lokalplanområdet og kvarteret nen som en etapevis fornyelse af Amagerbrogade – Ny Området for lokalplantillægget er Amagerbrogade mel- Amagerbrogade. Bygningerne langs Amagerbrogade i lem Englandsvej/Øresundsvej og Vejlands Allé/Greisvej. dag er omfattet af lokalplan 158. Dette tillæg til lokalpla- Lokalplan 158 er fortsat gældende for hele Amagerbro- nen er en justering af de hidtidige lokalplanbestemmel- gade, men tillægget udvider anvendelsesmulighederne i ser i lokalplan nr. 158, for en del af Amagerbrogade, og stueetagen i den sydlige del af Amagerbrogade. skal støtte op om projekt Ny Amagerbrogade. Handelsmæssigt er Amagerbrogade en del af et større Lokalplan nr. 158 er udarbejdet i 1990 på baggrund af område med butikker i bl.a. Holmbladsgade, området Borgerrepræsentationens beslutning året før i forbindelse omkring Amager Centret, Englandsvej og Øresundsvej med udarbejdelsen af strøggadelokalplan nr. 130 ”Store samt sidegaderne til Amagerbrogade. Kongensgade”. Lokalplanen er én af en række strøg- gadelokalplaner med formålet at sikre opretholdelse af Forvaltningen har i forbindelse med helhedsplanen strøggadernes hidtidige karakter af handelsgader. For gennemført en registrering af tomme butikker langs Amagerbrogade specifikt skal gaden sikres som de omlig- Amagerbrogade. Ud af de ca. 300 butikker står mellem gende bydeles handelsmæssige centrum. Baggrunden for 25 og 30 butikker tomme. De tomme butikker er jævnt strøggadelokalplanerne var, at Københavns Kommune fordelt på hele Amagerbrogade. Ingen af Københavns øv- rummer en veludbygget og stort set hensigtsmæssigt rige strøggader havde i efteråret 2012 en tilsvarende stor beliggende detailhandel med City og brogaderne som andel af tomme butikker. Den nordlige del af Amager- fremtrædende elementer. Dette ønskede man opretholdt, brogade fra Christmas Møllers Plads til Englandsvej/Øre- således at byens vigtigste handelsgader blev bevaret, sundsvej, opretholdes som sammenhængende handels- som gader med et rigt varieret udbud af dagligvare- og strøg i nær tilknytning til Amagercentret og de indre udvalgsvarebutikker. Dette sker ved at fastlægge stue- dele af Holmbladsgade. Området er godt trafikbejent via etagerne til butikker og andre publikumsorienterede buslinjer og metrostationen ”Amagercentret”. servicefunktioner. Man fandt det dog påkrævet at hindre etablering af liberale erhverv, såsom pengeinstitutter, ad-

Tillæg nr. 1 til lokalplan Amagerbrogadeg Københavns Kommune 3 Facaderne på Amagerbrogade er præget af renoveringer Amagerbrogade brydes af pladser og grønne byrum, fx og skiltning, der ikke alle er i overensstemmelse med som det tidligere baneareal ved Svinget/Store Mølle vej, den gældende lokalplan. arealet ved Sundby Kirke, Sundbyøster Plads, legepladsen ”Østen for solen, Vesten for månen” og Sundbyvester Projektet ”Ny Amagerbrogade” koncentrerer sig primært Plads. Herudover er der større grønne områder og plad- om selve gadeforløbet og slutter ved facaden, dvs. at det ser tæt på Amagerbrogade - Christianshavns Voldanlæg, er de eksisterende lokalplaner, der giver mulighed for Amager Kulturpunkt og Skotlands Plads. at regulere bygningernes arkitektoniske udtryk. Det er Amagerbrogade er en af øens ældste veje og er placeret kommunens håb, at grundejerne kvitterer for anlægget på en højderyg, der er et vandskel, hvor man kunne fær- af Ny Amagerbrogade med en opgradering af bebyggelsernes facader. For at underbygge intentionen om Amagerbrogade som en stærkere strøggade vil det være hensigtsmæssigt også at forsøge at opgradere ”væggene” langs gaden, så gaden efter en renovering fremstår som en smukkere og mere harmonisk strøggade, dog med gadens særlige karakter og robusthed intakt.

Bygningsmæssigt er Amagerbrogade præget af randbe- bebyggelse, der især er præget af deres anvendelse og opførelsestidspunkt og det deraf følgende formsprog. Det gør oplevelsen af at færdes på Amagerbrogade til en tidsmæssig oplevelse af områdets udbygning.

Helhedsplan for Ny-Amagerbrogade kan ses på kommunens I den sydlige del er der overvejede villaområder som hjemmeside. Planen er udarbejdet af Via Traﬁk, Schönherr, opland til Amagerbrogade, mens der er tæt etagebebyg- Gunver Hansens Tegnestue og Andersen & Grønlund for Køben- gelse som opland i øvrigt. havns Kommune.

Bebyggelsen langs Amagerbrogade er bl.a. præget af de tid- des hele året til og fra de to tidligere landsbyer – Sundby- ligere besluttede vejudvidelsesplaner, der har gjort, at der øster og Sundbyvester - midt i lokalplanområdet. er forskellige vejbredder og visse steder spring i facadebe- byggelsen. De forskellige vejbredder har på visse stræknin- Området er godt trafikbetjent med flere buslinjer og ger - især på den sydlige del - muliggjort plads til vejtræer. metrostationen ”Amagercentret”.

Mellem Sundbyøster Plads og Parmagade er der ansøgt Helhedsplan for Amagerbrogade om opførelse af en ny etagebebyggelse med butiksarealer Helhedsplanen omhandler strækningen fra Christmas i stueetagen, kommunens nye ”Sundbyøsterhal 2” på 1. Møllers Plads til Vejlands Allé, og udgør grundlaget for ud- sal og boliger som tagetage. Området op til Sundbyøster vikling af et byrums- og trafikprojekt for Amagerbrogade. Plads er besluttet anvendt til udbygning af Sundbyøster Helhedsplanen fastlægger på et overordnet niveau gadens Skole for de små klasser. Udbygning af området skønnes arkitektoniske og trafikale kvaliteter og løsninger. at medføre et væsentligt tilskud til bylivet ved denne del af Amagerbrogade. Dette område er ikke omfattet af Helhedsplanen skal bidrage med gode fysiske rammer strøggadelokalplan nr. 158, men af lokalplan nr. 490. for butikker, erhvervsdrivende, beboere og kunder på og omkring Amagerbrogade.

UDREDNING AF FARLIGE KRYDS FLERE OVERGANGE FORSLAG TIL PLADSDANNELSER

BEDRE SAMMENHÆNG FORSKØNNELSE AF PLADSER Illustration fra Helhedsplanen, hvor ovenstående er et udpluk af borgernes ønsker til de tre gennemgående hovedtemaer i helhedsplanen: Byrum, Handel og Trafik. Inden for handel er kommentarerne: multikulturel og mangfoldig, mange specialbutikker, flere aktiviteter og events, sammenhæng mellem Amagerbrogade og Amagercenteret, mindre trafik, bredere fortove, grønne omgivelser og plads til børn, langsom, oversku- elig trafik, mindre støj og mere korttidsparkering.

4 Københavns Kommune Tillæg nr. 1 til lokalplan Amagerbrogade af skilte og forskellige typer reklamer, samt hvilke love og bestemmelser, der danner grundlag for kommunens administration. Retningslinjerne kan ses på Kommunens hjemmeside www.kk.dk. Gaderum Skilte og reklamer på Amagerbrogade Københavns Kommune har udarbejdet en folder speci- Butik Butik fikt for Amagerbrogade. Folderen giver et overblik over, 15 m 15 m hvilke krav og hensyn, der skal tilgodeses ved opsæt- ning og udformning af skilte, markiser og belysning på Helhedsplan for byrummet mellem bygningerne Amagerbrogade. Vejledningen er et udpluk af retnings- Kvartersmanager skal bl.a. koordinere forhold for butikker linjerne ”Skilte og reklamer i København”. inde i bygninger og kantzoner på vejarealer Lokalplan gælder for butikker og gadefacader Lokalplantillæggets indhold Skematiske rammer for Helhedsplanen og strøggadelokalplan. Lokalplanområdet omfatter den sydlige del af lokal- planområdet ”Amagerbrogade - mellem Englandsvej/ Helhedsplanen kan sammen med en række øvrige ind- Øresundsvej og Vejlands Allé/Greisvej. I området ændres satser, herunder et nyt tillæg til den gældende lokalplan anvendelsen, således at stueetager, udover publikums- for Amagerbrogade, være med til at give et løft for gaden. orienterede serviceerhverv såsom butikker, restauranter Helhedsplanen lægger op til et øget samarbejde og inter- og lignende, kan anvendes til liberale erhverv, såsom aktion mellem Amagerbrogades butikker og Amagercen- pengeinstitutter, ejendomsmæglervirksomhed, klinik- teret, således at der skabes et fundament for Amagerbro- ker og lignende. gade, som understøtter handel og byliv. De nye lokalplanbestemmelser erstatter lignende Et godt byliv kan lade sig gøre, hvis byen indrettes til bestemmelser i alle de eksisterende lokalplaner in- det, og hvis byen med sin indretning inviterer til det. den for det nye lokalplanområde med bestemmelser Helhedsplanen foreslår derfor at udnytte de eksisterende om anvendelse af stueetagerne mod Amagerbrogade. potentialer, der er for handels- og byliv på Amagerbro- Facadebestemmelserne i lokalplan 158 ”Amagerbrogade” gade, ved at forholdene for fodgængere, mulighed for opretholdes. Se afsnittet, side 7 ”Lokalplaner langs Ama- ophold og små pauser forbedres. gerbrogade”

Kvartersmanager miljøforhold I Helhedsplanen lægges der op til at benytte en ny MPP, Lov om miljøvurdering af planer og programmer kvartermanagerfunktion aktivt til orientering af han- Lokalplanen vurderes ikke at medføre, at der skal fore- delslivet om de nye erhvervsmuligheder som følge af en tages en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvur- omdannelserne af byrummet Amagerbrogade. dering af planer og programmer (lovbek. nr. 936 af 24. september 2009). Skilte og reklamer i København Teknik- og Miljøudvalget har vedtaget retningslinjer for Det skyldes at planen ikke muliggør anlægsarbejder, der opsætning af skilte og reklamer med det mål, at byens er optaget i lovens bilag 3 eller 4. Endvidere er der ikke særlige bymæssige og arkitektoniske kvaliteter respekte- tale om projekter der i størrelse eller omfang, og i forhold res, og at særlige knudepukter markeres. til områdets nuværende karakter får væsentlig indvirk- ning på dette eller omliggende områder eller bebyg- Retningslinjerne giver et overblik over, hvilke krav og gelse. Lokalplantillægget muliggør alene en udvidelse af hensyn der skal tilgodeses ved opsætning og udformning anvendelsen af stueetagerne.

Afgørelsen er offentliggjort samtidigt med planforslaget. Kystnære dele af byzonen Området ligger i en afstand af ca. 2 km fra kysten ved Øresund og dermed inden for de kystnære dele af byzonen. På grund af den betydelige afstand samt de mellemliggende bebyggelser og anlæg opfattes området imidlertid ikke som en del af kysten. En visualisering i forhold hertil er derfor ikke påkrævet. Det lægges i Her er butiksskiltningen i overensstemmelse med lokalplan 158. denne forbindelse også til grund, at lokalplantillægget Foto: Center for Bydesign ikke giver mulighed for byggeri.

Tillæg nr. 1 til lokalplan Amagerbrogadeg Københavns Kommune 5 Lokalplantillæggets sammenhæng med anden planlægning og lovgivning O1 O1 Kommuneplan 2011 OK1 O1 B5 B5 T2 OK1Nord O3 O1 B5 O1 O1 B5 B5 B5 J2 C3 B5 B5 O1 B4 J2 B5 O1 B4 B4 C2 B4 O3 B4 S1 B B4 B4 B4 B3 B4 O2 S2 C1 O3 B4 T2 B4 B4 C2 B4 B B4 B3 B3 B4 O1 O3 B4 B4 O1 B4 O1 O1 S1 OK1 C1 O2 B3 B3 B3 B4 B3 B3 B1 O3 O1 B3 B3 O2 B3 O1 B3 B3 Bymidte - Amagerbrogade B1 O3 O1 Bydelscenter S2 Lokalcenter O3 B3 Særlige pladskrævende varer O1 B3 O1 B1 Kommuneplanens rammer for centerområder. B2 B1 B B1 O2 B1 B3 B1 Amagerbrogade er udpeget som bymidte i Københavns B2 B2 B3 Kommuneplan 2011. Bymidten, der omfatter butik- OK1 O2 O1 C2 ker langs Amagerbrogade, Holmbladsgade og i Amager B2 B1 Centeret, har et skønnet butiksareal på ca. 76.000 m2. B1 B3 B1 B1 Kommuneplanen muliggør, at butiksarealet kan udvides B1 med 8.000 m2. Den maksimale butiksstørrelse er 3.500 B2 B1 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for udvalgsvare- B2 O1 O1 butikker. Kommuneplan 2011 fastlægger desuden, at der T2 B3 B2 B1 i den kommende 4 års periode kan etableres udvalgsva- Lokalplanområde B1 B1 rebutikker over 2.000 m² inden for følgende områder og B3 puljer: Tillægsområde Kommuneplanens generelle rammer City og Fisketorvet: 3 butikker. Det maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik er 5.000 m2. Ørestad City Center: 3 butikker. Det maksimale brutto- Stueetagen i bebyggelse langs primære butiksstrøg i an- etageareal for den enkelte butik er 5.000 m2. dre centerområder skal i videst muligt omfang anvendes Øvrige bymidter, herunder Amagerbrogade, 3 butikker til butikker og andre publikumsorienterede funktioner. tilsammen. Det maksimale bruttoetageareal for den I bymidter uden for City kræver nedlæggelse af samlede enkelte butik er 3.500 m2. butiksarealer over 500 m² på en ejendom en nærmere planlægningsmæssig vurdering.

6 Københavns Kommune Tillæg nr. 1 til lokalplan Amagerbrogade Butikker i centerområder Detailhandelsbutikker skal som hovedregel placeres inden for de afgrænsede bymidter samt bydels- og lokal- centre, der er vist på kortet på side 6 om centerområder. Nord Centerområder omfatter helt overvejende arealer, som i kommuneplanen er fastlagt til boliger (B-områder), til boliger og serviceerhverv (C-områder) og til serviceerhverv (S-områder). I centerområderne kan der med respekt for de øvrige rammebestemmelser etableres butikker i overensstemmelse med detailhandelsbestem- melserne.

Boliger og byliv Det er en målsætning, at københavnerne skal leve et trygt og aktivt hverdagsliv med tidssvarende boliger, 454 institutioner og skoler, byrum og kultur- og idrætstil- 182-1 bud. Byens bevaringsværdige bygninger og værdifulde kulturmiljøer skal skabe rammer for lokale identiteter i 13 eksisterende og nye bykvarterer. 429 bydelsplaner 2013 fra Lokaludvalgene Amager Øst og Amager Vest 490 Bydelsplan for Amager Øst og Vest er udarbejdet i et 25 samarbejde mellem Lokaludvalget og Økonomiforvalt- ningen i Københavns Kommune. Lokaludvalgene har 363 været ansvarlige for den lokale proces og borgerinddra- gelsen i forbindelse med bydelsplanlægningen. Bydels- 174 planen angiver lokaludvalgenes og forvaltningernes fælles retningslinjer og principper for udviklingen, men uden at der er tilknyttet økonomi eller lovmæssige kompetencer hertil. Bydelsplanerne er forelagt Borger- repræsentationen den 23. maj 2013. Lokalplan 158 490 Lokalplaner

Amager Øst og Vest Lokaludvalg bifalder politikernes Tillægsområde 25 Byplaner visioner vedrørende Amagerbrogade. Dog er det vigtigt, Lokalplaner der grænser op til lokalplantillægsområdet. at Amagerbrogades særlige identitet bevares og kan gen- kendes efter en ombygning. Derfor skal løsningen være unik og ikke en kopi af et eksisterende projekt i byen. Sundbyvester Plads nr. 2-9. Formålet med lokalplanen er En opgradering af Amagerbrogade som handelsgade at fastholde Amagerbrogade som handelsmæssigt cen- retter sig mod Københavns - og i særdeleshed Amagers trum. Lokalplanen regulerer anvendelsen af stueetagen borgere, med særligt fokus på handelsdrivende på og samt bebyggelsens ydre fremtræden.* omkring Amagerbrogade. I lokalplan nr. 193 ”Tyrolsgade” fra 1992 er der fastlagt etageboliger langs Amagerbrogade og strøggadebestem- melser som i strøggadelokalplanen ”Amagerbrogade”. Lokalplaner langs Amagerbrogade I lokalplan nr. 182-1 ”Sigbrits Allé” fra 1991 med tillæg fra Strøggadelokalplan nr. 158 ”Amagerbrogade” fra 1990 2005 er der fastlagt etageboliger langs Amagerbrogade omfatter dele af facadeejendommene, der ligger inden og strøggadebestemmelser som i strøggadelokalplanen for en afstand af 15 m fra eksisterende vejlinjer mod ”Amagerbrogade”. Mod Amagerbrogade er der på enkelte Amagerbrogade. Lokalplanen omfatter strækningen ejendomme fastlagt 18,83 m vejudvidelseslinje. mellem Christmas Møllers Plads og Vejlands Alle/Greis- vej samt mod Christmas Møllers Plads nr. 2, 3 og 5 og

* § 8. om servitutbortfald i lokalplan 158 Byplan nr. 13, tinglyst den 18. juli 1947, er ophævet, for så vidt angår bestemmelserne i § 2 (som ændret), § 3 og § 4 med hensyn til anvendelse af stueetagen inden for det af lokalplanen omfattede område. Byplan nr. 25, tinglyst den 31. juli 1954 er ophævet, for så vidt angår bestemmelserne i § 2 med hensyn til anvendelse af stueetagen inden for det af lokalplanen omfattede område.

Tillæg nr. 1 til lokalplan Amagerbrogadeg Københavns Kommune 7 I lokalplan nr. 174 ”Gerbrandsvej” fra 1990 er der fastlagt regnvand etageboliger langs Amagerbrogade og strøggadebestem- Ifølge Københavns Kommunes Spildevandsplan skal melser som i strøggadelokalplanen ”Amagerbrogade”. regnvand håndteres lokalt (Lokal Afledning af Regn- vand, LAR) for at imødegå klimaændringer og det øgede I lokalplan nr. 385 ”Vermlandsgade” fra 2005 er der pres på kloakkerne. Lokal håndtering vil sige inden for fastlagt etageboliger langs Amagerbrogade og strøggade- nærområdet som modsætning til transport ud af områ- bestemmelser som i strøggadelokalplanen ”Amagerbro- det. Der kan være tale om håndtering inden for enkelt- gade”. matrikler, eller om at flere matrikler går sammen om lokale løsninger, herunder udledning til havnen. I lokalplan nr. 454 ”Amager Kulturpunkt” fra 2010 er der fastlagt etageboliger langs Amagerbrogade og strøggade- Regnvandet kan opsamles, genanvendes, forsinkes, bestemmelser som i strøggadelokalplanen ”Amagerbro- fordampes, nedsives og/eller afledes til eksisterende gade”. vandområde.

I byplan nr. 13 for ”Eberts Villaby” fra 1947 med ændrin- Ved genanvendelse kan regnvand eksempelvis bruges ger i 1954 af arealerne ved Sankt Elisabeths Hospital til vanding, springvand, vaskeri, bilvask eller toiletskyl. (fastlagt til institutioner) og området ved Prinsesse Regnvand til toiletskyl kan dog ikke tillades i daginsti- Christines Vej til etageboligbyggeri. Området ved Sankt tutioner, skoler, plejehjem, sportshaller, cafeteriaer og Annæ Kirke er fastlagt til grønt område og kirke. Der er andre bygninger, hvor der er offentlig adgang. fastlagt 30 m vejudvidelseslinjer mod Amagerbrogade. Københavns Kommune har udgivet en håndbog, der I lokalplan nr. 429 ”Keplersgade-kareen” fra 2008 er der beskriver en række metoder og løsninger. Denne kan fastlagt rammer for byfornyelse. Karreen er opretholdt hentes på www.kk.dk/lar med etageboliger langs Amagerbrogade og strøggade- bestemmelser som i strøggadelokalplanen ”Amagerbro- Er det ikke muligt at håndtere regnvandet lokalt, skal gade”. bygherre dokumentere dette, hvilket skal vurderes og godkendes af Københavns Kommune. I byplan nr. 25 for et område Ingolf Allé m.fl. fra 1954 er arealerne op til Amagerbrogade fastlagt til etagebebyg- Klimatilpasningsplan og Skybrudsplan gelse. Amagerbrogade er forudsat udvidet fra 25,11 m til Amagerbrogade indgår i den igangværende planlægning 30,00 m bredde. og implementering af Københavns Kommunes Klima- tilpasningsplan og Skybrudsplan, som Borgrepræsenta- I lokalplan nr. 363 ”Fremad” fra 2003 er der fastlagt en- tionen har vedtaget. Grundet de seneste års voldsomme familiehuse langs Amagerbrogade og strøggadebestem- regnskyl har Københavns Kommune, i samarbejde med melser som i strøggadelokalplanen ”Amagerbrogade”. 30 Frederiksberg Kommune, HOFOR (Hovedstadens Forsy- m vejudvidelseslinjen mod Amagerbrogade opretholdes. ningsselskab) og Frederiksberg Forsyning, udarbejdet henholdsvis en klimatilpasningsplan og en skybruds- I lokalplan nr. 490 ”Sundbyøster Skole” fra 2013 er der plan til håndtering af de fremtidige regnmængder. planlagt et byggefelt ved Parmagade til en bebyggelse til servviceerhverv med butiksarealer i stueetager og I planerne anbefales, at fremtidige løsningsscenarier for sportshal samt mulighed for beboelse øverst. Sund- skybrudshåndtering afdækkes før realiseringen af pro- byøster Plads udbygges og legepladsen ved Smyrnavej jektet, samt at forslagene til skybruds- og klimatilpas- opretholdes. ning integreres så vidt muligt i de øvrige byrumsforslag.

Lokalplanerne kan ses på www.kk.dk/bolig og byggeri

8 Københavns Kommune Tillæg nr. 1 til lokalplan Amagerbrogade Tilladelser efter anden lovgivning

Affald rottesikring Der skal afsættes plads til opsamling af kildesorteret af- Grundejere skal rottesikre og renholde deres ejen- fald i henhold til Københavns Kommunes Regulativ for domme, herunder brønde og stikledninger, således at erhvervsaffald og Regulativ for husholdningsaffald. rotters levemuligheder på ejendommene begrænses Til kildesortering af husholdningers affald skal der mest muligt. Dette fremgår af Miljøbeskyttelsesloven afsættes plads til papir, pap, plast, metal, elektronik, og bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af batterier, samt evt. glas og farligt affald. Desuden skal rotter, kap. 1, § 3. der afsættes plads til dagrenovation. Især ved etablering af grønne facader og lignende vil det Til kildesortering af erhvervsaffald er der typisk behov være nødvendigt at sørge for at forhindre rotteangreb på for plads til papir, pap, glas, plast, elektronik og farligt bygninger. affald, foruden restaffald. Tagfladeafvanding som udledes til recipient, f.eks. Affaldet kan placeres i affaldsrum, i gården eller i fælles havnen, skal etableres, så rotter ikke kan trænge ind i miljøstationer. Det anbefales, at der afsættes 0,5 m2 per afløbssystemet. bolig til et affaldsrum til storskrald og elektronikaffald. Genanvendeligt affald fra husholdninger må ikke sam- menblandes med genanvendeligt affald fra erhverv, når erhvervet har en affaldsmængde, der overstiger, hvad der forekommer fra en husstand.

Større mængder madaffald fra for eksempel restauranter, kantiner, storkøkkener, caféer, indkøbscentre og lignende skal frasorteres til bioforgasning.

Beholderantal og -placering for boliger skal aftales med Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Miljø, der desuden kan rådgive om indretning af miljøstationer, nærgenbrugsstationer mm.

Tillæg nr. 1 til lokalplan Amagerbrogadeg Københavns Kommune 9 10 Københavns Kommune Tillæg nr. 1 til lokalplan Amagerbrogade Lokalplantillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 ”Amagerbrogade” I henhold til lov om planlægning fastsættes følgende bestemmelser for området omfattende dele af facadeejendomme, der ligger inden for 15 m fra vejlinjer mod Amagerbrogade mellem Englandsvej/Øresundsvej og Vejlands Alle/Greisvej samt mod Sundbyvester Plads (nr. 2-9). § 1. Formål Kommentar Formålet med lokalplanen er, at muliggøre indretning Opmærksomheden henledes på, at planlovens § 5 t inde- af serviceerhverv i bredere forstand end i lokalplan holder særlige regler om beregning af bruttoetageareal 158 ”Amagerbrogade”, således at der, i den sydlige del til butiksformål. af Amagerbrogade, på strækningen fra Englandsvej/ Øresundsvej til Vejlands Allé/Greisvej, kan indrettes § 4. retsvirkninger butikker og liberale erhverv i facadeejendommenes I henhold til planlovens § 18 må der ikke retligt eller fak- stueetager. tisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. § 2. område Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyg- Lokalplantillægsområdets udstrækning er vist på teg- gelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel ning nr. 1 og tegning nr. 2 og omfatter lokalplanområdet bebyggelse som anvendelse ikke strider mod de i givne bestående af ejendommen matr. nr. 269 samt dele af byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. ejendommene matr.nr. 2 af, 2 ag, 2 ai, 2 g, 5 a, 5 ab, 5 ap, 5 b, 5 ba, 9 e, 9 f, 11 h, 33 a, 34 d, 35 e, 35 m, 39 a, 142 c, 269, § 5. ophævelse af bestemmelser i bypla- 270, 272, 274, 513, 548, 625, 626, 628, 629, 657, 1482, 1756, ner og lokalplaner 2725, 2762, 3219, 3291, 3319, 3821, 4336, 4065 og 4500 Sund- I lokalplan nr. 158 ”Amagerbrogade”, bekendtgjort den 8. byøster, København, ejendommen matr.nr. 15 e, samt juni 1990, ophæves § 3. dele af ejendommene matr.nr. 9 bb, 9 da, 9 db, 9 dc, 9g, 9 I tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 182 ”Sigbrits Allé”, bekendt- h, 15 ad, 15 al, 15 an, 15 ao, 15 ap, 15 cm, 15 d, 15 dn, 15 ds, gjort den 15. februar 2005, ophæves § 3, stk. 2a), 1. afsnit. 15 dv, 15 f, 15 h, 15 x, 15y, 165, 174, 176, 695, 697, 793, 794, I lokalplan nr. 174 ”Gerbrandtsvej”, bekendtgjort den 19. 820, 821, 965, 984, 1583, 1725, 1726, 1728, 1852, 1853, 1854, september 1990, ophæves § 1, 2. ”at-punkt” og § 3, stk. 1c). 1855, 1856, 1857, 1858, 1859, 1860, 1861, 1862, 1863, 1864, I lokalplan nr. 454 ”Amager Kulturpunkt”, bekendtgjort 1865, 1866, 1867, 1868, 1869, 1870, 1873, 1874, 2348 Sundby- den 21. december 2010, ophæves § 3, stk. 1d). vester, København, og alle parceller, der efter den 1. juni I lokalplan nr. 429 ”Keplersgade-Karreen”, bekendtgjort 2013 udstykkes i området. den 14. oktober 2008, ophæves § 1, 3. pkt., og § 3, stk. 2. I lokalplan nr. 363 ”Fremad”, bekendtgjort den 18. marts § 3. Anvendelse 2003, ophæves § 3, stk. 1, 2. afsnit. Stk. 1. Stueetagen fastlægges til butikker og andre publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, Kommentarer af generel karakter, restauranter, gallerier og lignende. Endvidere kan der a) På tidspunktet for planens tilvejebringelse er seneste indrettes liberale erhverv såsom pengeinstitutter, ejen- udgave af planloven trykt som lovbekendtgørelse nr. domsmæglervirksomhed klinikker og lignende. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer. Endelig kan der indrettes håndværk og andre virksom- heder, der naturligt kan indpasses i området. Herudover b) Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kom- kan der indrettes kollektive anlæg, såsom pakkeauto- mune har påtaleret for overtrædelse af bestemmelser mater og institutioner samt andre sociale, uddannel- i lokalplanen. sesmæsige, kulturelle, sundheds- og miljømæssige Ændringer på en ejendom kræver ikke i alle tilfælde servicefunktioner, som er forenelig med anvendelsen til byggetilladelse. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at boliger. påtænkte ændringer er i overensstemmelse med lokalplanen, inden de sættes i gang. Stk. 2. Fordelingen af butiksareal Kontakt derfor Teknik- og Miljøforvaltningen ved Det maksimale butiksarealer inden for området der kan alle ændringer. nyetableres er 2.000 m2. Den enkelte udvalgsvarebutik må ikke overstige 2.000 c) I henhold til planlovens § 19, stk.1, kan der dispen- m2 etageareal, og den enkelte dagligvarebutik må ikke seres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispen- overstige 3.500 m2 etageareal. sationen ikke er i strid med principperne i planen. På trods af ovennævnte bestemmelse må den enkelte Dispensation meddeles af Teknik- og Miljøudvalget i butik ikke etableres ud over den enkelte bygnings stue- Københavns Kommune. etage. Det eksisterende butiksetageareal i området er skøns- mæssigt beregnet til ca. 24.000 m2.

Tillæg nr. 1 til lokalplan Amagerbrogadeg Københavns Kommune 11 Tegning nr. 1 – Lokalplanområdets udstrækning

Ved en Stadsgrav

Amager Boulev

ard

Holmbladsgade

Amagerbrogade Amagerfælledvej

Øresundsvej

Englandsvej

Peder L ykkes Vej

Parmagade

Ingolfs Allé

Sundbyvester ej Plads Wibrandtsv ej Lokalplan nr. 158 Sundbyvesterv

Tillæg til lokalplan nr. 158

Vejlands Allé

12 Københavns Kommune Tillæg nr. 1 til lokalplan Amagerbrogade Tegning nr. 2 – ejendomme, der er omfattet af lokalplanen

Ingolfs Allé Englandsvej 1 122 ej 15f Øresundsv Rodosvej

117 124 2

9cø 1 200

Nord 199 15ay 15h 9da 35e 4378

126

119 11h

202 1875 9db 128

11g 201

121 204A

15ad 1874 278 203

130 203 34d 204B 204B

123A 204B 1873 15at 15al 4500 2A

123B 205 15y 2 125 Oxford

Allé Mik

bys Allé 207

Søren Nor 1A 206A k

132 628 1A1870

941 Sk el 127

15d 206B

15bs 1869

208A 134

129 Fremads

1868 A ovs

Sigbrits Allé Allé 208B

15e 4

131 1867 136 629

209 269 15cx 210A

1866 270 271

llé

210B 133

4331 211

Hyacintgården

1865 Amagerbrogade 138

9e 212A 272 273 1864 213

15an 212B 15df 1863 140 215 274 275 1862 214A Middelgrunds vej 214B 277

1861 217B

142 142 135

2A 217A 1776 216A

15az 1860

144 144 9f 216B 137 9q 1859 39a

15ao 218A

1858 219 139

1857 218B 513 146 15ei 146

15dv 1856 220A 1 141 5a 1855 220B Amsterdamv

1 222A 148 15bk 165 148 1854 ej

15ap 222B 2 Hveensvej 1853 221 586

2A 2 4 Funkiav 1852 224 143 548 Christian II’s A 223 llé 5c ej

5ba 3621 547

225 a

g 1

150 150 227

145 5ab 226

15x 226 re

b 3508 174 r

229 4065

228 228

go 1

a d Dr 231

. Elisa e Augustagade 230 beths Allé 230 57

2 233

202 Gyldenlak Kentiavej 149

203 2 154 1 154 1768

5ap 235B

154A 154A 15ds Stokrose

15cm

151

235C

142c v

232A 232A

156 156 142i ej 142d

1 4336

237A

235A

232B 232B

1767 v Hans ej 176

Tycho Brahes Allé

Bogbinders Allé 237B

234 234 7

2 7 4322 153 625

1 4 241

236 236

158 158 2 33a

15dn 155 2A 626 623 Sundbyvester 157 Plads Gerbr 1583 andsv

2g ej

160 160 159 2

161 657 659 3821

3820 243

Højdevej 7 5 Vej 163 2 3 4265

Pr. Christines 696 1 238A 238A 164 164 2ag 1 165 2ah Wibrandtsv

695

238B 238B 245

167 2762 ej 166

166 2ai 2aæ

2808

240 240

1728 1

247 168 168 Lombardigade Sofienhøj

169 vej 2 249

2725

170 170

171 2be Peder 2af 251A 2728

242 242

Lyk 251B 173 kes Vej Amagerbrogade 2729

3219 1482

3390 251C

244 794 244 1

2348 2730

253 246A 1 246A

Elbaga 255 Gerts 172 172 de vej

820

246B 246B

257

175 174

Ulrik Birchs Allé 174 3628

259A 248 3319 248 2 3788

793

259B 250

3526 250 261A 821 Georgine

1 179

P v 261B 176 965 176 armagade ej 5b

Højdeva 263A

252 252

178 178

ngs Allé 263B

984 183

254 254

697

948

265

185

256 256

180 180

9k 267 3291

40 182 182 2 9i 9g Vejlands Allé

Thingvalla

184 184 9h 189 Greisvej Allé 2 9ba Amagerbrogade Sundbyøster

9bb Plads

186 186 188 9bd 188

9dc 190 Gimles Allé 190

Smyrnavej 193

1726 1A 194

194 1756 Lokalplanområde 195

1725

197 196 Ingolfs Allé 196 35m

2 1 3 35l 0 50 100 200 300 m

Rodosvej Tillæg nr. 1 til lokalplan Amagerbrogadeg Københavns Kommune 13 Hvad er en lokalplan

et tillæg er det samme som en ny lokalplan Lokalplanforslagets retsvirkninger En lokalplan er en detaljeret plan, der bestemmer, hvad Ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, må der kan ske i et område. ikke ændres, bebygges eller ændre anvendelse i perio- den, fra lokalplanforslaget er offentliggjort, til den en- Planen kan indeholde bestemmelser om anvendelse, delige lokalplan er vedtaget og bekendtgjort. Forbuddet vejforhold, bebyggelsens omfang, placering og udform- gælder højst ét år. ning, eventuelt bevaring af bebyggelse, friarealer og parkering m.v. Når fristen for at komme med bemærkninger til lokalplanforslaget er udløbet, og ingen statslig myndighed Kommunen har ret og ofte pligt til at udarbejde en har modsat sig, at lokalplanen vedtages endeligt, kan lokalplan. Kommunen skal således ifølge planloven kommunen tillade ejendommene bebygget eller an- tilvejebringe en lokalplan, inden der eksempelvis kan vendt, som beskrevet i lokalplanforslaget. En sådan gennemføres større bygge- og anlægsarbejder. Lokal- tilladelse forudsætter, at det, der gives tilladelse til, er i planen kan ændres eller suppleres med en ny lokalplan overensstemmelse med kommuneplanen og ikke kræver - eventuelt i form af et lokalplantillæg. lokalplan.

Lokalplaner skal sikre en sammenhæng i den kommu- Lokalplanens endelige retsvirkninger nale planlægning samt borgernes indsigt og indflydelse Når Borgerrepræsentationen har vedtaget den endelig i planlægningen. Lokalplanforslaget skal derfor offent- lokalplan, og den er bekendtgjort, må der ikke foretages liggøres således, at alle interesserede har mulighed for ændringer på de ejendomme, der er omfattet af planen, i at tage stilling og komme med bemærkninger, inden strid med lokalplanens bestemmelser. Den eksisterende Borgerrepræsentationen vedtager den endelige plan. lovlige bebyggelse kan blive liggende og anvendelsen fortsætte som hidtil. Lokalplanens bestemmelser vil kun gælde, hvis ejeren ønsker gennemført ændringer på ejendommen.

Kommunen kan endvidere inden for byzoner modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbuddene kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Forbud begrundet med uoverensstemmelse med kommuneplanens rammedel, kan endvidere ikke nedlægges, hvis området i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål.

14 Københavns Kommune Tillæg nr. 1 til lokalplan Amagerbrogade mindretalsudtalelser

Tillæg nr. 1 til lokalplan Amagerbrogadeg Københavns Kommune 15 Praktiske oplysninger

Høringsperiode Københavns Borgerrepræsentation har den xx 20xx besluttet at offentliggøre et forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158, ”Amagerbrogade”.

Høringsperioden løber fra den …. til den…..

Enhver har ret til at komme med høringssvar til planforslaget.

Alle skriftlige høringssvar om forslaget vil indgå i den videre behandling. borgermøde Der vil blive afholdt et borgermøde om planforslaget/planforslagene i/på …. Mødet foregår xx dag den xx 20xx kl. 19-21. www.kk.dk/lokalplanforslag På hjemmesiden kan du se og downloade forslaget/ene og miljørapporten...

Høringssvar På Københavns Kommunes høringsportal www.blivhoert.kk.dk/lokalplaner har du mulighed for at sende et høringssvar.

Høringssvar kan endvidere sendes til:

Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V e-mail: [email protected] tlf.: 33 66 33 66 www.tmf.kk.dk

Sidste frist for indlevering af høringssvar er den xx 20xx