Udskriftsdato: 29. september 2021

2010/1 BSF 9 (Gældende) Forslag til folketingsbeslutning om elektrificering af strækningen Lunderskov­ samt åbning af station i Esbjerg øst

Ministerium: Folketinget Fremsat den 28. oktober 2010 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning om elektrificering af strækningen Lunderskov-Esbjerg samt åbning af station i Esbjerg øst

Folketinget opfordrer regeringen til at igangsætte elektrificering af banestrækningen Lunderskov-Esbjerg, åbning af en ny station i Esbjerg øst, samt at udbygge banen til Esbjerg havn efter følgende retningslinjer: – Banestrækningen (55 km) mellem Lunderskov og Esbjerg elektrificeres. – Immuniseringen færdiggøres på de nedennævnte lokaliteter. – Banestrækningen opgraderes fra 180 km/t til 200 km/t. – Der anlægges en regionaltogsstation i Esbjerg øst (Jerne). – Udbygning af baneforbindelsen til Esbjerg Havn samt tilhørende omladefaciliteter.

2010/1 BSF 9 1 Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en let revideret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 137 om elektrificering af strækningen Lunderskov-Esbjerg, åbning af station i Esbjerg Øst og udbygning af havnebanen i Esbjerg fra folketingsåret 2008-09, jf. Folketingstidende tillæg A side 5211. Danmark er en sort plet, når det gælder elektrificering af jernbanenettet. Med 31 pct. ligger vi langt bagefter Schweiz᾽ 99 pct. eller Sveriges 80 pct. Hos vore naboer er Banverket nu gået i gang med at elektrificere de mindre strækninger. For selv om dette er relativt dyrt, så hæmmer det togdriften, når der op til flere gange skal skiftes lokomotiv undervejs. Elektrificeringen vil gøre det lettere at finde alternativer til de IC3-tog, der skal udskiftes om 10-15 år. I Europa er der kun få producenter af dieseltog, der kan køre tilstrækkelig hurtigt, og her er det til fulde blevet dokumenteret, at selv en stor og erfaren togproducent som Ansaldo har haft overordentlig svært ved at klare opgaven. Derimod produceres der et stort udvalg af elektriske togsæt og ellokomotiver — rullende materiel, der er gennemprøvet, og som kan leveres som hyldevarer. Satsningen på dieseltog skal skrinlægges snarest. Strategien var en fejltagelse og har forsinket den klima- og miljørigtige elektrificering af jernbanenettet. Enhedslisten mener ikke, det er hensigtsmæssigt at udskyde beslutningen om en samlet elektrificering af banenettet. Foruden de her nævnte grunde skal der også tages hensyn til, at godsoperatørerne står for at skulle udskifte deres nuværende dieselmateriel. Er elektrificeringen ikke besluttet, igangsat og afsluttet inden 2020, vil der atter blive indkøbt dieselmateriale, og det vil alt andet lige stille godstogstrafikken betydelig dårligere i forhold til den godstransport, der finder sted med lastbiler, der løbende får tilført en række branchefordele: modullastbiler, flere og bredere motorveje m.v. Der skal derfor snarest tilvejebringes et beslutningsgrundlag for en trinvis elektrificering af banenet- tet. Som første strækning i en sådan elektrificeringsplan foreslås strækningen Lunderskov-Esbjerg. Fordelen ved at begynde med Lunderskov-Esbjerg er, at størstedelen af strækningen allerede er immu- niseret. Af NIRAS᾽ screening »Fortsat elektrificering af banenettet« (april 2009) fremgår det, at der resterer sikringsanlæg i Esbjerg, Holsted og Bramming, linjeblokanlæggene Bramming-Gredstedbro og Esbjerg-Guldager, sikringsanlæggene i Gredstedbro, Holsted og Guldager samt strækningens fjernstyr- ings-, radio- og passagerinformationsanlæg m.v. Banedanmark skønner, at så snart Folketinget har tilvejebragt det nødvendige beslutningsgrundlag, kan arbejdet gå i gang og være afsluttet inden for en fireårig periode. DSB har i nogle år brugt en teknik, der muliggør, at IC3-tog og ER4 kan køre sammenkoblet på elektrificerede strækninger mellem København og eller . Her deles de sammenkoblede togsæt; eltoget fortsætter til Sønderborg, og IC3-toget videre mod Esbjerg eller . Hvor fornuftig en sådan løsning end er, så har den også nogle svagheder. Dels er der grænser for, hvor hurtigt toget kan køre, og dels udledes emissioner, der er skadelige for såvel mennesker som for kørestrømsanlægget. Svovlpartikler aflejres på køreledninger, isolatorer; det kræver konstant rengøring af hensyn til isolatorernes levetid. Problemet er størst i tunneller. Med elektrificeringen af strækningen Lunderskov-Esbjerg som den første jyske strækning plukkes en »lavthængende frugt«. Det er der flere fordele ved: – Eltoget har en bedre traktion end dieseltog, og den større motorkraft bidrager til at reducere rejsetiden

2010/1 BSF 9 2 med 10-15 pct. I dag varer togturen ca. 3 timer, med eldrift vil den kunne gøres på 2½ time. Med andre ord: jernbanen får en konkurrencefordel, men også en mere effektiv drift. – Bedre udnyttelse af DSB᾽s eltog ER4, idet tog til henholdsvis Esbjerg og Sønderborg/Flensborg kan køre samlet til Kolding/Lunderskov. Her deles toget, og den ene del kører til Sønderborg/ Flensborg, mens den anden fortsætte mod Esbjerg (og omvendt retur). I dag er der timedrift til Esbjerg og totimers drift til Sønderborg/Flensborg. Med anlæg af andet spor Vamdrup-Vojens vil det nu være muligt at indføre hel- og (helst) halvtimesdrift Lunderskov-Tinglev. I Tinglev kan toget deles, eller det kan fortsætte til Sønderborg eller til Flensborg. – IC3-tog, der kører København-Esbjerg kan overføres til andre strækninger. – Hovedstrækningerne syd og vest for Kolding er elektrificeret, og der kan nu tages fat på længdebanen fra Fredericia til . – Elektrificeringens positive effekt vil brede sig til København, når de IC3-tog, der kører til/fra Esbjerg, erstattes af eltog. Derved reduceres forureningen på Nørreport. Banedanmark vurderer, jf. svar på (folketingsåret 2008/2009) TRU alm. del - spørgsmål 377 af 10. februar 2009, at luftforureningen på Nørreport vil blive reduceret med ca. 10 pct. Emissioner fra moderne el- og dieseltog, samt værdisætning heraf

ER IC3 art: gram vognkm CO2 429 685 SO2 0,14 0,015 NOX 0,38 3,86 HC 0,019 0,65 CO 0,07 1,5 Partikler - 0,08 Støv 0,016 - Samlet belast- 73 213 ning 1) Samfundsøkonomisk værdi kr. pr. vognkm. Note 1) Sammenvejet måleenhed (UMIP) for ressourcetræk og miljøbelastning. Kilde: Emissioner: Banestyrelsen. Strækningen Lunderskov-Esbjerg er den strækning her i landet, det vil være mest oplagt at drive med vindkraft. Med banens nærhed til Vestjyllands mange vindmøller vil forsyningslinjerne være de kortest tænkelige.

Anlæg af station i Esbjerg øst (Jerne) I Trafikstyrelsens Stationsstrukturen i Danmark (december 2008) angives (p. 22), at en station i Esbjerg øst har et beregnet passagerpotentiale (af-/påstigere pr. årsdøgn) på ca. 300 passagerer. Inden for en afstand af 1,5 km. fra en kommende station bor der ca. 15.000 indbyggere. Der er 4.000 udpendlere, 2.300 indpendlere samt 3.200 uddannelsessøgende. De gennemsnitlige anlægsomkostninger for et nyt stationsanlæg angives til 15,6 mio. kr. (inkl. kommunale andele, 2009-priser).

Udbygning af jernbanen til Esbjerg Havn Elektrificeringen understøtter Esbjerg Havns plan om en Sømotorvej: Overførsel af gods fra vej til

2010/1 BSF 9 3 jernbane ved at indsætte shuttletog mellem Esbjerg og Køge, mellem Nordsøen og Østersøen. Projektet skal således ses i forlængelse af Nybygningsløsningen København-Køge- og er en parallel til lignende projekter i udlandet, hvor gods mellem to eller flere havne i stigende grad overføres med jernbane. Som et eksempel herpå kan nævnes den igangværende sammenbinding af havnene i Hamburg og Lübeck-Travemünde gennem en opgradering og elektrificering af jernbanen.

Økonomi I svar på (folketingsåret 2008/2009) TRU alm. del - spm. 375 af 10. februar 2009 oplyses, at der skal investeres ca. 850 mio. kr. for at elektrificere strækningen. Hertil kommer anlægsomkostninger i forbindelse med etablering af en station i Esbjerg øst 15-20 mio. kr.

2010/1 BSF 9 4 Skriftlig fremsættelse

Per Clausen (EL): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om elektrificering af strækningen Lunderskov-Esbjerg samt åbning af station i Esbjerg øst. (Beslutningsforslag nr. B 9)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

2010/1 BSF 9 5