RØDLISTE 1997 Over Planter Og Dyr I Danmark

RØDLISTE 1997 over planter og dyr i Danmark

Miljø- og Energiministeriet 1998 Danmarks Miljøundersøgelser Skov- og Naturstyrelsen

1 RØDLISTE 1997 over planter og dyr i Danmark

Udgivet af Miljø- og Energiministeriet 1998, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen.

Redaktion: Michael Stoltze og Stefan Pihl Akvareller på omslag: Jens Overgaard Chri- stensen (bjergsalamander, lungelav og slør- ugle) S/h-tegninger: Michael Stoltze Grafisk tilrettelæggelse: Birgith Themberg Tryk: Schultz Grafisk Oplag: 1.500 ISBN: 87-7279-134-9 Pris: 100 kr. Papir: 115 g Cyclus Print, omslag 250 g Euromaster

Bogen kan købes i: Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf.: 39 47 20 00

samt i: Miljøbutikken Læderstræde 1 1201 København K Tlf.: 33 93 92 92

Bedes citeret: Stoltze, M. og Pihl, S. (red.) 1998: Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljø- undersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen.

Publikationen er svanemærket i overensstemmelse med Nordisk Miljømærke, 541-176

2 RØDLISTE 1997 over planter og dyr i Danmark

Redaktion: Michael Stoltze og Stefan Pihl

Danmarks Miljøundersøgelser har udarbejdet Rødliste 1997 i samarbejde med følgende foreninger og institutioner: Aarhus Universitet, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Dansk Botanisk Forening, Dansk Ornitologisk Forening, Entomologisk Fredningsudvalg, Foreningen til Svampekundskabens Fremme, Københavns Universitet, Naturhistorisk Museum, Skov- og Naturstyrelsen og Zoologisk Museum.

Miljø- og Energiministeriet 1998 Danmarks Miljøundersøgelser Skov- og Naturstyrelsen

3 Udarbejdet med bidrag fra følgende personer: Jan Vesterholt, Christian Lange, Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe og Erik Rald (svampe) Ulrik Søchting (laver); Peter Wind, Søren G. Christiansen, Bjarne Moeslund, Sten Moeslund, Henry Niel- sen, Jens C. Schou, Finn Skovgaard og Eiler Worsøe (karplanter) Frank Jensen (døgnfluer, slørvinger, kvægmyg og ferskvandsmuslinger) Mogens Holmen og Henning Pedersen (guldsmede) Søren Tolsgaard (bredtæger) Palle Jørum, Sigvald Kristensen, Viggo Mahler, Ole Martin, Mogens Holmen og Hans Gønget (biller) Peter Wiberg-Larsen (vårfluer) Per Stadel Nielsen, Steen B. Christensen, Jens Lyngsøe, Alex Madsen, Flemming Naabye, Bjarne Skule og Jan Trepax (natsommerfugle) Svend Kaaber (køllesværmere) Michael Stoltze (dagsommerfugle) Ernst Torp (svirrefluer) Søren Berg (fisk og krebs) Kåre Fog (padder, krybdyr og landsnegle); Knud Flensted (fugle) Tommy Asferg, Hans Baagøe og Aksel B. Madsen (pattedyr) Bjarne Styrishave (krebs) Pia Baagøe (igler og muslinger) og Nikolaj Scharff (edderkopper)

4 Indhold

1. Forord, side 6 2. Sammenfatning, side 7 3. English summary, side 12 4. Indledning, side 16 4.1 Hvad er en rødliste? side 16 4.2 Baggrund, side 16 4.3 Formål, side18 4.4 Bemærkninger omkring rødlistens brug, side 18 5. Metode ved udarbejdelse af Rødliste 1997, side 20 6. Kategorier og definitioner, side 22 6.1 Rødlistekategorier, side 22 6.2 Øvrige kategorier, side 24 6.3 Levestedskategorier, side 25 6.4 Negative faktorer, side 28 7. Rødlister over de enkelte organismegrupper, side 29 7.1 Svampe, side 30 7.2 Laver, side 55 7.3 Karplanter, side 71 7.4 Døgnfluer, side 82 7.5 Slørvinger, side 85 7.6 Guldsmede, side 88 7.7 Bredtæger og randtæger, side 94 7.8 Biller, side 97 7.9 Vårfluer, side 136 7.10 Natsommerfugle, side 142 7.11 Køllesværmere, side 149 7.12 Dagsommerfugle, side 152 7.13 Svirrefluer, side157 7.14 Kvægmyg, side 162 7.15 Ferskvandsfisk, side 165 7.16 Padder, side 170 7.17 Krybdyr, side 177 7.18 Fugle, side180 7.19 Pattedyr, side 187 7.20 Øvrige arter, side 191 8. Resultater, diskussion og konklusion, side 195 8.1 Resultater, diskussion og konklusion om arter, side 195 8.2 Resultater, diskussion og konklusion om levesteder, side200 8.3 Resultater, diskussion og konklusion om negative faktorer, side 202 9. Litteratur, side 216

5 1Forord af miljø- og energiminister Svend Auken at tilbagegangen for de truede arter bliver stoppet, og således at arter der er forsvundet fra landet atter kan genindvandre af sig Det nytter at handle. Så kort kan rødliste selv eller at vi - hvis dette ikke er muligt - 1997 sammenfattes. Års arbejde for at be- må overveje genudsætning i den danske na- skytte den danske natur begynder nu at vise tur, når livsbetingelserne atter er tilstede. meget konkrete resultater. Odderen er i Rødlisten er den statslige udmelding om, fremgang, havørn og sort stork er genind- hvilke arter der er en national interesse i at vandret til landet, og bestandene af sjældne bevare og sikre mod yderligere trusler. Sam- arter som orkideer, løvfrøer og ferskvandsin- men med rødlisten udgives Gulliste 1997, sekter viser positive tendenser. som er en nyskabelse. Gullisten er en forteg- Rødliste 1997 er en fortegnelse over nelse over plante- og dyrearter i tilbagegang plante- og dyrearter, der er forsvundet, akut og arter, som Danmark i international sam- truede, sårbare eller sjældne i den danske menhæng har et særligt ansvar for. natur. Sammenligninger mellem tallene i Havørnen, odderen og løvfrøen viser os, Rødliste 1997 og den sidste rødliste, som at en målrettet indsats bærer frugt. De viser, blev udgivet i 1990, giver os fingerpeg om at Danmark, som et af verdens rigeste og udviklingen for nogle af Danmarks planter mest miljøbevidste lande, selv kan spille en og dyr. aktiv rolle i arbejdet for at bevare den biolo- Rødliste 1997 er en lang liste. Den fortæl- giske mangfoldighed. Vi er ikke henvist til ler os, at flere hundrede arter allerede er for- en plads på sidelinjen, når sjældne arter skal svundet fra Danmark i dette århundrede, og beskyttes. at vi benytter og belaster vores omgivelser Det er vores ansvar at forvalte naturen så så intensivt, at mellem tusind og totusind godt, at ingen vilde planter og dyr forsvin- arter er i fare for at forsvinde i løbet af de der fra Danmark på grund af vor generations næste generationer. Derfor må vi målrette fejlgreb. Det skylder vi naturen, os selv og forvaltningen af den danske natur, således ikke mindst vore efterkommere.

6 2Sammenfatning Rødliste 1997 er en kommenteret fortegnelse kategorierne forsvundet (kategori Ex), akut over forsvundne, truede, sårbare og sjældne truet (kategori E), sårbar (kategori V) eller plante- og dyrearter i Danmark og kan be- sjælden (kategori R). Kategorien “forsvundet” tragtes som en revideret version af Skov- og omfatter arter, som nu regnes for uddøde i Naturstyrelsens fortegnelse over særligt Danmark, men som efter 1850 har haft selv- beskyttelseskrævende planter og dyr i Dan- reproducerende bestande i landet. Kategori- mark, Rødliste’90 (Asbirk og Søgaard 1991). erne “akut truet” og “sårbar” omfatter arter, Formålet med Rødliste 1997 er dels at til- som inden for en overskuelig fremtid er i vejebringe et grundlag for arbejdet med at fare for at forsvinde, hvis den nuværende opretholde naturens mangfoldighed i Dan- udvikling fortsætter. Kategorien “sjælden” mark og dels at opfylde internationale for- omfatter arter, som af naturlige årsager er få- pligtelser i henhold til Biodiversitetskonven- tallige i Danmark. tionen. Følgende delmål indgår: I alt er 3.142 arter optaget på Rødliste 1997. Fordelingen af arter på organisme- ■ at gøre opmærksom på arter, der er for- grupper og rødlistekategorier fremgår af ta- svundet, ved at forsvinde eller sjældne bel 1. I alt 343 arter regnes som forsvundne i ■ at danne grundlag for en prioritering af Danmark, 1.608 regnes som truede (akut tru- naturovervågningen i Danmark ede eller sårbare) og 1.191 som sjældne. Det ■ at danne grundlag for naturforvaltning og er ganske naturligt, at 10-15 % af alle arter er naturbeskyttelsesarbejde i Danmark og in- sjældne. Det skal pointeres, at additionen af ternationalt samtlige arter på tværs af organismegrup- ■ at opfylde internationale forpligtelser perne, kan give en for stor vægtning af en- ifølge Biodiversitetskonventionen ved re- kelte meget artsrige, men ofte lidet iøjnefal- gelmæssigt at offentliggøre rødlister over dende grupper (f.eks. laver, svampe og insek- forsvundne og truede arter i dansk natur ter). De behandlede organismegrupper bør derfor så vidt muligt betragtes hver for sig. Rødliste 1997 behandler 19 plante- og dy- Rødlisten må fokusere - og skal fokusere - regrupper. Det samlede antal danske arter i ensidigt på arter, som er forsvundne, i fare disse grupper er ca. 10.600 arter eller om- for at forsvinde, eller sjældne, men ikke på kring 1/3 af alle kendte arter fra Danmark. arter, som er under indvandring eller i gene- Af de 10.600 arter er ca. 4.000 svampe og la- rel fremgang. Rødliste 1997 kan med andre ver, ca. 1.050 karplanter, ca. 5.300 insekter ord ikke opfattes som en status over natu- og 309 hvirveldyr. Rødlisten omfatter kun de rens generelle udvikling i Danmark. Det skal plante- og dyregrupper, hvis aktuelle og tidli- nævnes, at et betydeligt antal plante- og gere udbredelse i landet er tilstrækkelig vel- dyrearter er indvandret til Danmark siden kendt. De behandlede grupper er: svampe, 1850, og langt de fleste af disse optræder laver, karplanter, døgnfluer, slørvinger, guld- ifølge sagens natur ikke på Rødliste 1997. I smede, bredtæger, biller, vårfluer, natsom- stedet henvises til DMU’s Tema-rapport merfugle, køllesværmere, dagsommerfugle, „Hvordan står det til med naturen?” (Stoltze, svirrefluer, kvægmyg, fisk, padder, krybdyr, 1998b), som giver en bredere redegørelse for fugle og pattedyr. udviklingstendenser for naturen baseret på Arterne i Rødliste 1997 er klassificeret i de seneste 10 års naturovervågning.

2 Sammenfatning 7 Artsgruppe Artsantal Ex E V R Rødlistede i Danmark arter i alt Svampe 3000 31 157 248 442 878 Laver 950 81 111 205 177 574 Karplanter 1050 23 36 66 95 220 Døgnfluer 42 5 8 4 3 20 Slørvinger 25 2 2 3 3 10 Guldsmede 50 4 4 7 6 21 Bredtæger 56 0 2 7 6 15 Biller 3674 144 233 328 259 964 Vårfluer 168 10 3 12 29 54 Natsommerfugle 900 13 12 45 71 141 Køllesværmere 8 1 1 3 0 5 Dagsommerfugle 73 9 8 18 1 36 Svirrefluer 269 2 10 21 53 86 Kvægmyg 24 0 2 2 3 7

Ferskvandsfisk 38 2 5 1 7 15 Padder 14 0 1 3 1 5 Krybdyr 7 2 0 0 0 2

Fugle 200 14 15 14 31 74 Pattedyr 50 0 1 10 4 15 SUM 10598 343 611 997 1191 3142

Tabel 1. Rødlistede arter 1997. Ex = forsvundet; E = akut truet; V = sårbar; R = sjælden.

I forhold til Rødliste’90 er de samlede æn- tunge (Mertensia maritima), tysk visse (Geni- dringer i situationen små, og de skyldes sta germanica), lundranunkel, (Ranunculus først og fremmest, at der er kommet nye nemorosus), bjergulvefod (Lycopodium organismegrupper til, og at kriterierne er lidt alpinum) og riddergøgeurt (Orchis militaris), ændrede. dagsommerfuglene sort ildfugl (Lycaena Blandt kategorien “forsvundne” er antallet tityrus) og perlemorrandøje (Coenonympha af arter siden Rødliste’90 reduceret en del. arcania) samt fuglene engsnarre (Crex crex), De ganske mange nye fund af arter, der i dværgmåge (Larus minutus) og drosselrør- 1990 blev regnet som forsvundne, må bl.a. sanger (Acrocephalus arundinaceus). Foruden tilskrives en effekt af Rødliste’90, som har disse 11 arter er et stort antal arter af svam- stimuleret eftersøgning af formodet for- pe, laver og insekter ikke set siden 1990, svundne arter, men i flere tilfælde er der tale uden at de at den grund regnes som for- om reel genindvandring, bl.a. af de store fug- svundne. learter havørn, sort stork og stor hornugle. Der vil fra et hvilket som helst afgrænset I alt er 27 arter, som i 1990 blev regnet for område altid, af naturlige årsager, uddø og forsvundet, genfundet eller har genetableret indvandre arter gennem tiden. I perioder, sig i Danmark siden 1990, mens 11 arter vur- hvor livsbetingelserne ændrer sig betydeligt, deres at være forsvundet siden 1990. De for- f.eks. i forbindelse med istiderne eller andre svundne arter er: svampen Rhodocybe stang- klimaforandringer, kan omfanget og hastig- liana (en art troldhat), karplanterne heste- heden af uddøen/indvandring øges markant

8 2 Sammenfatning og være større end den, der er dokumenteret krebsepest, som den indførte signalkrebs i Danmark siden 1850 (Rødliste 1997 forhol- spreder der sig af praktiske grunde kun til udviklin- ■ hvid stork og urfugl er på nippet til at gen i flora og fauna efter 1850). Under de nu- uddø i Danmark trods bestræbelser på at værende relativt stabile klimaforhold er sikre bestandene denne naturlige uddøen/indvandring sand- ■ toplærken er af ukendte grunde gået ha- synligvis beskeden i Danmark. Det aktuelle stigt tilbage i Danmark og nu optaget omfang af uddøen og indvandring vurderes som akut truet overvejende at være forårsaget af menne- ■ høgesanger og lærkefalk er i fortsat til- skets brug af omgivelserne. Der forekommer bagegang og nu optaget som akut truede dog også ændringer i arters udbredelsesom- ■ atlingand, brushane og pirol er gået til- råder, som ikke med vor nuværende viden bage og derfor optaget som sårbare arter kan forklares. på Rødliste 1997 I Rødliste 1997 behandles hver enkelt organismegruppe i selvstændige kapitler. På artsniveau skal det endvidere bemær- Rødlisten indikerer en generel positiv udvik- kes, at ørreden nu er optaget på rødlisten i ling siden 1990 for ferskvandsdyr (især alle sine tre former (havørred, bækørred og døgnfluer, slørvinger, vårfluer og kvægmyg), søørred). Det skyldes, at fremmede ørreder i mens der er en generel negativ udvikling for stor stil sættes ud - endog i vandløb, hvor dagsommerfugle. For de øvrige organisme- den naturlige forudsætning for ynglesucces grupper kan der ikke ud fra rødlisten udle- ikke er til stede. De tilbageværende naturligt des klare generelle tendenser i forhold til ynglende og genetisk oprindelige ørredbe- 1990. stande findes overvejende på Bornholm og På artsniveau skal følgende positive ten- ganske enkelte steder spredt i resten af Dan- denser fremhæves: mark. Disse selvreproducerende og genetisk oprindelige bestande betragtes nu som sta- ■ fremgang for orkidéerne fruesko, horn- bile og forholdsvis godt beskyttede. Derfor drager og bakkegøgeurt (bakkegøgeurten er ørreden i alle sine 3 former anført som er dog fortsat akut truet, da der stadig sjælden. kun er én lokalitet med en lille bestand) De rødlistede arters levesteder præsente- ■ en markant fremgang for løvfrøen, der res oversigtligt i tabel 2. Over halvdelen (54 nu ikke længere er på rødlisten %) af de rødlistede arter forekommer i skov. ■ genindvandring af flere store fuglearter Næst efter skovene rummer overdrev flest (havørn, sort stork og stor hornugle) rødlistede arter (15 %), mens vandområder ■ tydelige tegn på fremgang i odder- og moser rummer næsten lige mange rød- bestanden efter at den har været nede på listede arter (henh. 12 og 10 %). Hvis man ca. 200 individer i Danmark ønsker at vurdere hvilke naturtyper, der er mest truede, må antallet af truede arter I flere tilfælde skyldes den positive udvik- imidlertid sammenholdes med antallet af na- ling en målrettet naturforvaltningsindsats turligt forekommende arter på den enkelte for arten (f.eks. for orkidéarterne, løvfrø og naturtype. Denne analyse er kun foretaget odder). for 3 udvalgte organismegrupper (se afsnit På artsniveau skal følgende negative ten- 8.2), og RØDLISTE 1997 indeholder derfor denser fremhæves: ikke en endelig bedømmelse af, hvilke naturtyper, der er mest truede. ■ orkidéerne hvid sækspore og langakset For karplanter, dagsommerfugle og svirre- trådspore er fortsat i tilbagegang fluer er der foretaget en analyse (se afsnit ■ flodkrebsen er optaget på rødlisten, 8.2), der sammenholder antallet af rød- fordi der er alvorlig fare for, at den for- listede arter i de forskellige kategorier med svinder på grund af svampesygdommen det totale artstal for 11 overordnede leve-

2 Sammenfatning 9 Levesteder for alle 3142 rødlistede arter Procent Antal % af rødlistede arter arter 0 10 20 30 40 50 AGERLAND 6,3 197 BYER MV. 4,7 149 FERSKE ENGE 2,9 91 HEDER 4,7 148 KYSTER 8,4 264 KLITTER 3,0 94 KLIPPER OG STEN 7,0 220 MOSER 10,4 328 OVERDREV 15,4 485 SKOVE 54,1 1699 VANDOMRÅDER 11,9 373

Tabel 2. De rødlistede arters fordeling på levesteder. Bemærk, at summen af levesteder overstiger 100%, idet der ofte er anført mere end ét levested pr. art.

steder. For disse tre organismegrupper illu- menter, hvor forskellige driftformers indfly- strerer analyserne, at presset på de lysåbne delse på biodiversiteten undersøges nøje, levesteder, der hver især er betydeligt mere fortsat påkrævet for de fleste naturtyper. artsfattige end skov, er større end det, man Endvidere må det erkendes, at selv blandt umiddelbart får indtryk af ud fra de summe- de behandlede organismegrupper er kend- rede antal af rødlistede arter fordelt på leve- skabet til mange arters udbredelse og be- steder (tabel 2). standssvingninger mangelfuldt, og de faktu- De negative faktorer (svarer til trusler i elle oplysninger er tit vanskeligt tilgængelige Rødliste’90), som påvirker de rødlistede ar- og/eller af ældre dato. For de fleste grupper ter, vurderes i de indledende kapitler til de er der således et betydeligt behov for en enkelte organismegrupper og diskuteres ge- styrkelse af overvågningen og for opbygning nerelt i afsnit 8.3. Negative faktorers indvirk- af databaser med let tilgængelige faktuelle ning på enkeltarter er generelt dårligt doku- oplysninger om de rødlistede arter. menteret. Derimod findes en del tilgængelig Det konkluderes, at der er fem centrale te- viden om negative faktorers indflydelse på maer, der går igen som negative faktorer for økosystemer, hvoraf de negative faktorers en stor del af de behandlede organismegrup- indvirkning på enkeltarter ofte vil kunne ud- per. Det er (i ikke prioriteret rækkefølge): ledes eller danne baggrund for et kvalificeret skøn. Det er i vid udstrækning denne udledte ■ eutrofiering ved såvel direkte udledning viden og kvalificerede skøn, som er angivet i i naturen som gennem atmosfæren de enkelte lister. ■ tilgroning af ekstensivt udnyttede natur- Det konkluderes, at der i betydeligt om- typer som enge, overdrev, heder m.v. fang er brug for gennem forskning og over- ■ eutrofiering, dræning og efterfølgende vågning at tilvejebringe bedre viden om de tilgroning af naturligt åbne kær og moser faktorer, der påvirker de enkelte arter. “Case ■ dræning og intensiv drift af skove studies” over arters evne til at overleve efter ■ isolation af bestande opsplitning i små og isolerede bestande vil være af stor interesse for naturforvaltningen. Endvidere udgør forstyrrelser vigtige påvirk- Desuden er langvarige og grundige eksperi- ninger af fugle og pattedyr, mens udsætning

10 2 Sammenfatning af tætte bestande af fisk og ænder er en vigtig påvirkning for ferskvandsorganismer. På baggrund af Rødliste 1997 vurderes samlet, at biodiversiteten i Danmark mest hensigtsmæssigt og langsigtet kan opretholdes ved (i ikke prioriteret rækkefølge):

■ begrænsning af eutrofiering af naturlige økosystemer ■ stop for gødskning af enge, overdrev og lignende ekstensivt udnyttede naturområ- der ■ passende græsning af enge, overdrev og lignende ekstensivt udnyttede naturområ- der ■ sikring af naturlig høj vandstand i kær, moser og skove ■ udlægning af urørt eller ekstensivt dreven skov ■ genopretning af overdrev, heder, enge, kær, moser osv. ■ målrettet indsats for enkeltarter

2 Sammenfatning 11 3 English summary The Danish 1997 Red List is a commented caddisflies, moths, burnet moths, butterflies, list of plant and animal species which either hoverflies, blackflies, fish, amphibians, have disappeared, are threatened, vulnerable reptiles, birds and mammals. or rare and it may be considered a revised The species in the 1997 Red List are version of the 1990 Red List compiled by the classified as: „disappeared“ (Ex), „critically National Forest and Nature Agency (Asbirk endangered“ (E), „vulnerable“ (V) and „rare“ and Søgaard 1991). (R). The category „disappeared“ (former The purpose of the 1997 Red List is partly extinct) includes species of which self-repro- to form a basis for work connected with ductive populations were present after 1850, maintaining the biodiversity in Denmark and but which are now believed to have grown partly to fulfil Danish obligations according extinct in Denmark. The categories „critically to the Convention of Biodiversity. The goals endangered“ and „vulnerable“ include spe- of the 1997 Red List are: cies which are threatened by extinction in the near future if the current negative trends ■ to draw attention to species which have continue. The category ‘rare’ includes spe- disappeared, are about to disappear or are cies which are scarce in Denmark for natural rare causes. to form the basis on which priorities in In total, 3,142 species are included in the ■ Danish nature monitoring should be Danish 1997 Red List (table 1), of which 343 made have disappeared, 1,608 are threatened ■ to form the basis for nature management („critically endangered“ or „vulnerable“) and and protection, nationally as well as 1,191 are rare. It is only natural that 10-15 % internationally of all species in a given area are rare. It ■ to fulfil the Danish obligations according should be mentioned that when summing up to the Convention on Biodiversity by all species of a single category, the very regularly publishing red lists of species in large groups of often inconspicuous organ- Denmark which have disappeared or are isms seem unreasonable large (e.g. lichens, threatened fungi and insects). Hence, the 19 groups of organisms should be considered indepen- The 1997 Red List deals with 19 groups of dently. plants and animals. The overall number of The Red List focuses - and must focus - species in these groups is ca 10,600 or about exclusively on species which have disap- one third of all known species in Denmark. peared, are threatened or rare, and not on Of these 10,600 species, ca 4,000 are fungi species which currently are immigrating or or lichens, ca 1,050 are vascular plants, ca generally increasing. Thus, the Danish 1997 5,300 are insects and 309 are vertebrates. Red List does not give a status of the general The 1997 Red List only includes plant and nature development in Denmark. A conside- animal groups for which both present and rable number of plant and animal species former distributions in Denmark are suffici- have immigrated since 1850 and the major- ently well known. These groups include ity of these are not included in the 1997 Red fungi, lichens, vascular plants, mayflies, List. Concerning the status and development stoneflies, dragonflies, shield bugs, beetles, of Danish nature we refer to the NERI thema-

12 3 English summary tic report „Hvordan står det til med natu- bution occur which cannot be explained by ren?“ (Stoltze 1998b) which outlines tenden- our current knowledge. cies in Danish nature based on 10 years of In the Danish 1997 Red List each group of monitoring. organisms is treated in separate chapters. Compared to the Danish 1990 Red List, The 1997 Red List indicates a general posi- the overall changes are insignificant and tive trend for fresh water organisms basically result from the inclusion of new (particularly mayflies, stoneflies, caddisflies groups of organisms and small changes in and blackflies) and a general negative trend the criteria on which definitions are based. for butterflies. For the other groups of In the category „disappeared“ the number organisms no clear tendencies are detectable of species has decreased since 1990. The compared with the 1990 Red List. many new records of species which in 1990 On species level notable positive trends were listed as „disappeared“ must be results include: of increased efforts to search for these particular species produced by the 1990 Red ■ increase in numbers for the orchids: List. However, in many cases, the species Cypripedium calceolus, Anacamptis have actually re-immigrated, e.g. white-tailed pyramidalis, Orchis ustulata (the latter is eagle, black stork and eagle owl. still critically endangered because it only In total, 27 species have been found which survives in small numbers on a single were listed as „disappeared“ in 1990, where- locality) as 11 species have disappeared in the same ■ marked increase for the green tree frog period. The species which have disappeared Hyla arborea which no longer is included include: Rhodocybe stangliana (fungus); Mer- in the Danish Red List tensia maritima, Genista germanica, Ranun- ■ re-immigration of the large birds: white- culus nemorosus, Lycopodium alpinum and tailed eagle Haliaeetus albicilla, black Orchis militaris (vascular plants); Lycaena stork Ciconia nigra and eagle owl Bubo tityrus and Coenonympha arcania (butter- bubo flies); Crex crex, Larus minutus and Acroce- ■ clear signs of considerable increases in phalus arundinaceus (birds). Beside these 11 the Danish otter Lutra lutra population species, a large number of species of fungi, after an estimated minimum of 200 lichens and insects have not been observed individuals after 1990, without being regarded as „disappeared“. In several cases, the positive tendencies It should be emphasised that in a given are the results of effort to maintain the po- area the species composition will always pulation levels of individual species (e.g. the change from time to time due to the immi- green tree frog). gration, emigration or the growing extinct of On species level notable negative trends individual species. During periods when include: habitats change, e.g. in connection with the change from glacial to interglacial periods or ■ decrease in numbers for the orchids: other changes in climate, the growing extinct Gymnadenia albida spp. albida and and/or immigration of species may increase Gymnadenia conopsea markedly and become larger than during any ■ the crayfish Astacus astacus is period since 1850. During the present stable threatened by the crayfish disease which climatic conditions in Denmark the natural is spread by the introduced Pasifastacus disappearance and immigration of species leniusculus probably is insignificant. Therefore it is con- ■ the birds white stork Ciconia ciconia and sidered likely that the current level of dis- black grouse Tetrao tetrix are about to appearance and immigration is human- disappear despite great efforts to main- induced. However, changes in species distri- tain them as part of the Danish fauna

3 English summary 13 ■ the crested lark Galerida cristata is tion to each group of organisms and dis- rapidly decreasing and is now considered cussed in general terms in Chapter 8.3. The „critically endangered“ impact of negative factors on individual spe- ■ the barred warbler Sylvia nisoria and cies are poorly documented in general. On hobby Falco subbuteo are continuously the other hand quite a lot of knowledge of decreasing and are now considered the impact of negative factors on ecosystems „critically endangered“ are available. From this knowledge it is often ■ the garganey Anas querquedula, ruff possible to deduce or evaluate the impact of Philomachus pugnax and oriole Oriolus various factors on individual species. This oriolus are all decreasing and are now deduced knowledge and qualified evaluation considered „vulnerable“ to a great extent form the basis for the evaluation of the status of each species. In addition, all three forms of trout Salmo It is concluded that considerable research trutta occurring in Denmark, i.e. Salmo trutta and monitoring is needed to achieve better f. fario, Salmo trutta f. lacustris and Salmo knowledge about the factors which have an trutta f. trutta, have now been included in impact on the various species. Case studies the Red List. The decline is caused by large- on the species’ ability to survive fragmen- scale introduction of foreign trouts, even to tation into small and isolated populations is watercourses where breeding conditions are of particular interest to nature management. not present. The remaining original and In addition, thorough studies on the impact sustainable populations of trout occur on of various farming methods on biodiversity Bornholm and in a few other places in Den- are needed for most habitats. mark. These self-reproductive populations Even among groups of organisms treated are stable and relatively well protected and in the 1997 Red List the knowledge of distri- therefore considered „rare“. bution and changes in populations are The habitats of the 1997 Red List species inadequate for a great number of species and are presented in table 2. More than half (54 even if the knowledge exists it is often hard %) of the redlisted species occur in forest. to get at and very old. Thus, for most groups Next to forests grasslands have the highest a clear need exists to strengthen monitoring proportions of the redlisted species (15 %) and developing databases containing easily followed by waters and marshes with 12 and accessible information on the species in- 10 % of the redlisted species respectively. cluded in the Danish Red List. An analysis has been carried out for vas- Furthermore, it is concluded that five ne- cular plants, butterflies and hoverflies which gative factors have been identified which compares the number of species on the 1997 affect most groups of organisms (in random Red List in various categories with the total order): number of species in 11 habitats (see chapter 8.2). For these three groups of ■ eutrophication by direct outlets into na- organisms the analysis showed that the pres- ture and by the atmosphere sure on open, natural habitats, each of which ■ overgrowing of extensively used have a considerably lower number of species habitats such as meadows, grasslands, than forest, is greater than the immediate heath land etc. impression given by the summarised figures ■ eutrophication, drainage and for groups on habitats (table 2). However, to subsequent overgrowing of open ponds evaluate the threats on each habitat, detailed and marshes analyses should be carried out for all groups ■ drainage and intensive forestry of organisms. ■ isolation of populations The negative factors (called threats in the In addition, disturbance is an important Danish 1990 Red List) affecting the species issue for birds and mammals, while releases on the Red List are evaluated in the introduc- of dense breeding populations of fish and

14 3 English summary ducks affect fresh water organisms. Based on the Danish 1997 Red List it is assessed that long-term and appropriate maintaining of the biodiversity in Denmark may be achieved by (in random order):

■ reducing eutrophication of natural ecosystems ■ stop for fertilising meadows, grasslands and similar extensively used habitats ■ adequate grazing of meadows, grasslands and similar extensively used habitats ■ securing high water levels in pools and marshes and forests ■ identifying and securing untouched or extensively managed woods ■ restoring grasslands, heath land, meadows, pools, marshes, etc. ■ taking appropriate action for single species, whenever needed

3 English summary 15 4 Indledning

4.1 Hvad er en rødliste? og i nogle tilfælde for naturforvaltningen, En rødliste er en oversigt over plante- og som kan arbejde for at forbedre muligheden dyrearter, som inden for et afgrænset geo- for, at arterne kan genindvandre. grafisk område (f.eks. et land) er forsvundet Gruppe 3 indeholder ganske mange arter, i nyere tid, i fare for at forsvinde, eller idet det så at sige er “almindeligt at være sjældne. Det er med andre ord en fortegnel- sjælden”. Arterne i denne gruppe har af for- se over arter, som gennem målrettet skellige naturlige årsager altid været sjældne naturforvaltning skal gives mulighed for at i Danmark. I naturforvaltningen er det vigtigt genetablere eller konsolidere sig, som der at kende disse arter og deres levesteder, så skal tages hensyn til i planlægning og forde nødvendige hensyn kan tages. valtning, som bør overvåges og beskyttes, Rødlister udarbejdes globalt, for enkelte hvis det skal forhindres, at de forsvinder, og verdensdele (f.eks. for Europa), nationalt og som bør eftersøges, hvis de anses for at undertiden på mere lokalt niveau. Alle vore være forsvundet. nabolande har rødlister, der revideres med De rødlistede arter klassificeres i fire ka- regelmæssige mellemrum. tegorier alt efter deres status: “Ex” for for- I Danmark tilstræbes det, at rødlisten bli- svundet, “E” for akut truet, “V” for sårbar og ver revideret med ca. 5 års mellemrum, som “R” for sjælden. Begreberne er illustreret gra- i de fleste andre lande. Revisionen gennem- fisk på figur 1, mens der er gjort nærmere føres på baggrund af den overvågning af ar- rede for betydningen af dem i afsnit 6.1. terne, der er sket i den mellemliggende peri- Rødlisten indeholder i princippet tre me- ode, og ved hver revision gøres der rede for get forskellige elementer: de ændringer, der er sket.

1. Arter, som anses for forsvundne i Danmark efter 1850 (Ex) 4.2 Baggrund 2. Arter, som anses for at være i fare for Rødliste 1997 er en revideret og udbygget at forsvinde (E og V) version af Skov- og Naturstyrelsens forteg- 3. Sjældne arter (R) nelse over særligt beskyttelseskrævende planter og dyr i Danmark, Rødliste’90 (Asbirk Det understreges, at det i naturforvalt- og Søgaard 1991). ningssammenhæng især er gruppe 2 (de akut Den første danske „røde liste“ udkom i truede og sårbare arter), der er interessant. 1974 (Hald-Mortensen 1974). Den behand- Arterne i denne gruppe er vurderet mht. fare lede fugle. Siden udkom lister over andre for, at de forsvinder, idet akut truede arter dyregrupper og planter (Dansk Ornitologisk anses for at være i fare for at forsvinde i nær Forening 1976, Løjtnant og Worsøe 1977, fremtid, mens sårbare arter anses for at Skotte-Møller og Ovesen 1980, Dybbro 1980, være i fare for at blive akut truede i nær Jensen og Jensen 1984, Løjtnant 1985), og i fremtid. 1986 samledes alle de publicerede lister i bo- Gruppe 1 omfatter de arter, der anses for gen „Truede planter og dyr i Danmark - en at være forsvundet. Den har interesse som samling rødlister“ (Løjtnant 1986). Efterføl- udgangspunkt for fortsatte eftersøgninger gende er publiceret lister over laver (Alstrup

16 4 Indledning Hidtidig udvikling i Forventet udvikling såfremt de negative artens bestand faktorer, der for tiden påvirker arten, får lov til at virke Bestands- størrelse

"mange"

art 1

art 2

"få"

art 3

tid "ingen" art 4 fortid nutid fremtid

Figur 1. Rødlistekategorierne i forhold til hidtidig og forventet bestandsudvikling. Figuren illustrerer 4 arter: Art 1 er sårbar (kategori V), art 2 er akut truet (E) art 3 er forsvundet (kategori Ex) og art 4 er sjælden (kategori R) i nutiden. Fremstillingen er simplificeret. Naturligt sjældne arter er f.eks. placeret i kategori E eller V, hvis den fremtidige bestandsudvikling skønnes at bliver som for art 1 eller 2.

og Søchting 1989) og svampe (Vesterholt og Forening), Palle Jørum (Entomologisk Fred- Knudsen 1990). ningsudvalg), Jan Vesterholt (Foreningen til I Rødliste 1997 er alle de hidtil publice- Svampekundskabens Fremme) samt Sten rede rødlister blevet kritisk gennemgået og Asbirk, Claus Helweg Ovesen og Ole Norden samlet i én publikation. Desuden er der kom- (Skov- og Naturstyrelsen). Senere er Stefan met fire nye dyregrupper til: guldsmede, Pihl (Danmarks Miljøundersøgelser) inddra- bredtæger, natsommerfugle og svirrefluer. get i udvalget. Arbejdet med Rødliste 1997 blev påbe- Udvalget havde følgende opgaver: gyndt i efteråret 1994, hvor Danmarks Miljø- undersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen ■ at evaluere og tilpasse publikationens op- nedsatte et rødlisteudvalg, der afholdt det bygning første møde den 16. september 1994. ■ at være styringsgruppe for revidering af Medlemmerne af udvalget er: de enkelte rødlister og i den forbindelse Per Hartvig (Naturbeskyttelsesrådet), Mi- at tage kontakt til relevante specialister/ chael Stoltze (formand, Danmarks Miljøun- konsulenter dersøgelser), Knud Flensted (Dansk Ornitolo- ■ at forsøge at inddrage flere organisme- gisk Forening), Peter Wind (Dansk Botanisk grupper i Rødliste 1997

4 Indledning 17 Den danske flora og fauna forandrer sig egentlige rødliste (dvs. at arterne samtidig hele tiden, og rødlisten mister derfor sin ak- var placeret i rødlistekategorien E, V eller R). tualitet efter ret få år. Med udgivelsen af I 1997 er betegnelsen særligt hensynskræ- Rødliste’90 i 1991 indledte Skov- og Natur- vende og særligt ansvarskrævende arter om- styrelsen arbejdet med regelmæssigt at revi- døbt til henh. opmærksomhedskrævende ar- dere Danmarks nationale rødliste (se kapitel ter og nationale ansvarsarter, og listerne 2 i Asbirk og Søgaard 1991). Senere har Dan- over disse publiceres ikke i Rødliste 1997, mark ratificeret Biodiversitetskonventionen, men i en særskilt publikation, Gulliste 1997 som forpligter landene til regelmæssigt at (Stoltze 1998a; se kapitel 6). udgive rødlister. Dette har ført til, at Dan- mark i 1996 formulerede en biodiversitets- strategi (Prip et al. 1996), som anbefaler revi- 4.3 Formål sion af Danmarks rødliste hvert 5. år. Rødliste 1997 har følgende formål: Hensigten med disse revisioner er, at der regelmæssigt gøres status over situationen ■ at gøre opmærksom på arter, der er for- for de truede arter og deres levesteder, sam- svundet, ved at forsvinde eller sjældne tidig med at rødlisten til enhver tid skal ■ at danne grundlag for en prioritering af kunne danne et aktuelt grundlag for forvalt- naturovervågningen i Danmark ningen af den danske natur. Situationen for ■ at danne grundlag for fysisk planlægning, de enkelte arter kan hurtigt ændres, og ved naturforvaltning og naturbeskyttelses- at gøre status med få års mellemrum, kan arbejde i Danmark og internationalt uønskede udviklinger hurtigt opdages og ■ at opfylde internationale forpligtelser evt. forvaltningstiltag igangsættes. Revisio- ifølge Biodiversitetskonventionen ved re- nen af listerne er baseret på, at der løbende gelmæssigt at offentliggøre rødlister over sker en overvågning af Danmarks plante- og forsvundne og truede arter i dansk natur dyreliv. Omfanget af overvågningen af de forskellige organismegrupper svinger bety- Forudsætningen for at disse formål kan op- deligt, og mange grupper har hidtil ikke væ- fyldes er, at der løbende foregår en overvåg- ret overvåget fra de centrale myndigheders ning af den danske flora og fauna, så doku- side, men udelukkende af foreninger (Dansk mentationen for udviklingen i de enkelte Botanisk Forening, Foreningen til Svampe- organismegrupper sikres, således at listerne kundskabens Fremme, Dansk Ornitologisk med nogle års mellemrum kan revideres. Forening, Entomologisk Forening, Lepidop- terologisk Forening osv.). Under hver enkelt behandlet gruppe er der redegjort for den 4.4 Bemærkninger om rødlistens brug bagvedliggende viden og overvågning. Arter uddør og indvandrer af naturlige Rødliste’90 omfattede foruden de fire rød- årsager listekategorier fortegnelser over særligt hen- I forbindelse med den praktiske anvendelse synskrævende arter (X) og særligt ansvars- af rødlisten må det erindres, at der fra et krævende arter (A). Særligt hensynskrævende hvilket som helst afgrænset område altid, af arter var ret hyppige eller almindelige arter, naturlige årsager, vil uddø og indvandre ar- der viste markante tilbagegange, mens sær- ter gennem tiden. I perioder hvor livsbetin- ligt ansvarskrævende arter kunne være både gelserne ændrer sig, f.eks. i forbindelse med almindelige og sjældnere arter, hvoraf en istiderne eller andre klimaforandringer, kan særlig stor del af verdens bestand forekom i omfanget og hastigheden af uddøen/indvan- Danmark. Det skal understreges, at særligt dring øges markant og uden tvivl være større hensynskrævende arter ikke skulle opfattes end den, der er dokumenteret i Danmark si- som rødlistede arter, og at særligt ansvars- den 1850 (Rødliste 1997 forholder sig af krævende arter kun skulle opfattes som rød- praktiske grunde kun til udviklingen i flora listede, hvis de samtidig var optaget i den og fauna efter 1850). Under de nuværende

18 4 Indledning relativt stabile klimaforhold er denne natur- get, med mindre den sammenholdes med en lige uddøen/indvandring sandsynligvis be- oversigt over, hvordan alle arter i de behand- skeden i Danmark. Det aktuelle omfang af lede organismegrupper fordeler sig på leve- uddøen og indvandring i Danmark vurderes steder. Denne udredning er gennemført for derfor altovervejende at være forårsaget af enkelte grupper (karplanter, svirrefluer og menneskets brug af omgivelserne. dagsommerfugle; tabel 18-23), men endnu ikke for store organismegrupper som svam- Rødlisten alene kan ikke anvendes som pe, laver, biller eller natsommerfugle. Derfor generel målestok for udviklingen i den kan det ikke udledes, hvor store andele af de danske natur forskellige levesteders arter, som er for- Det skal bemærkes, at Rødliste 1997, som svundne, akut truede, sårbare eller sjældne. tidligere rødlister, fokuserer på arter med ne- Det vil sandsynligvis blive muligt i kom- gativ bestandsudvikling og sjældne arter, mende rødlister. men ikke på arter med positiv bestandsudvikling. Rødlisten kan derfor ikke anvendes som generel målestok for udviklingen i den danske natur i den valgte periode. En bredere vurdering af naturens udvikling i Dan- mark findes i DMU’s Tema-rapport „Hvordan står det til med naturen?“ (Stoltze 1998b).

Varsomhed med konklusioner om udviklingen fra Rødliste’90 til Rødliste 1997 Det skal endvidere bemærkes, at man på grund af metodiske problemer skal være var- som med vidtgående konklusioner på baggrund af udviklingen fra Rødliste ‘90 til Rød- liste 1997 i antallet af arter i de forskellige rødlistekategorier. Det totale artstal er steget som følge af, at der er inddraget nye organismegrupper i Rødliste 1997. Desuden er der sket nogle mindre ændringer i kriterierne, som betyder, at vurderingerne af de enkelte arter er foretaget på et lidt andet grundlag end før.

De enkelte organismegrupper bør betragtes hver for sig De enkelte organismegrupper bør betragtes hver for sig. Det skyldes, at visse meget artsrige, men ofte lidet synlige grupper, ved sammenstilling af det samlede antal arter indenfor de enkelte rødlistekategorier fuld- stændigt dominerer billedet.

Varsomhed med konklusioner om levesteder Den tværgående sammenstilling af antallet af rødlistede arter i de fire kategorier fordelt på levesteder (tabel 13-17) fortæller ikke ret me-

4 Indledning 19 Metode ved udarbejdelse 5af rødliste 1997

Udvalget har valgt at anvende samme kate- af det eksisterende videngrundlag, og alle gorier som blev anvendt i Rødliste’90 (Asbirk grupper, hvor grundlaget blev fundet til- og Søgaard 1991) vel vidende, at et nyt sæt strækkeligt, er medtaget i Rødliste 1997. internationale kategorier og kriterier var un- Flere andre grupper end de behandlede har der udarbejdelse i International Union for været overvejet (f.eks. landsnegle, edderkop- Conservation of Nature (IUCN). De valgte ka- per, mosser, fluer og hvepse), men den aktu- tegorier for Rødliste 1997 omfatter forsvun- elle viden om disse grupper skønnes stadig det (Ex - extinct), akut truet (E - endangered), at være for mangelfuld til, at tilfredsstillende sårbar (V - vulnerable) og sjælden (R - rare). rødlister kan udarbejdes. Hvis der bliver til- IUCN har i 1994 udviklet et sæt nye glo- vejebragt yderligere viden, vil disse grupper bale rødlistekategorier (IUCN 1994) og har i kunne medtages ved fremtidige revisioner af 1996 udgivet en global rødliste, som alene rødlisten. tager hensyn til de enkelte arters trussels- Udvalget har herefter fremstillet en vej- billede og derfor ikke omfatter kategorien ledning om udarbejdelse af rødlister i Dan- sjælden. Organisationen er for øjeblikket i mark og taget kontakt til en lang række sag- færd med at udarbejde retningslinier for na- kyndige og naturfaglige foreninger med hen- tionale rødlister. Det forventes, at fremtidige blik på at få revurderet de allerede eksiste- danske rødlister vil blive udformet efter rende rødlister og få udvidet publikationen IUCN’s nye nationale retningslinier. med nye organismegrupper. Bidragene har Ud over selve rødlisterne, er der udarbej- alle været til høring i de relevante foreninger det lister over opmærksomhedskrævende ar- eller blandt en tilsvarende kreds af fagfolk. ter (kategori X) og nationale ansvarsarter (ka- De indsendte bidrag er desuden blevet grun- tegori A), der er samlet i en særskilt publika- digt gennemgået af rødlisteudvalget, og tion: Gulliste 1997 (Stoltze 1998a). De natio- mange tvivlsspørgsmål er blevet behandlet i nale ansvarsarter, der samtidig er medtaget samarbejde mellem udvalget og de enkelte på Rødliste 1997, fordi de er opført i bidragydere. Endelig har bidragene gennem- kategorierne Ex, E, V eller R, er efterfulgt af gået en kritisk evaluering af fagfolk udpeget et (A) efter rødlistebetegnelsen. Kriterierne af DMU. for at placere arter i de forskellige kategorier Det skal understreges, at den nøjagtige fremgår af kapitel 6. udbredelse og de præcise bestandsstørrelser Udvalget har dernæst revideret levesteds- af arterne i de fleste tilfælde ikke kendes kategorierne. Dette har ført til mindre æn- med sikkerhed. Vurderingerne bygger på de dringer i forhold til Rødliste’90. Det har af faktiske registreringer af hver enkelt art sat i praktiske grunde været nødvendigt at ar- relation til overvågningsindsatsen og biolo- bejde med en temmelig grov inddeling af gien hos arten . Det betyder, at hver art er levesteder. Den forholdsvis grove inddeling i vurderet i forhold til de opstillede kriterier, kategorier skal opfattes som et kompromis men ikke i forhold til generelle objektive kri- mellem et praktisk håndterligt antal katego- terier om f.eks. udbredelse (i areal) og rier og en anvendelig detaljeringsgrad. bestandsstørrelser (antal individer og/eller Rødlistens udvalg af organismegrupper er antal bestande). F.eks. kan en art i princippet foretaget ud fra Rødlisteudvalgets vurdering være akut truet, selv om den for tiden er tal-

20 5 Metode rig og har mange bestande, hvis tendensen hævdes at være videnskabeligt dokumente- er en så stærk tilbagegang, at sandsynlighe- rede. Dertil kræves en omfattende overvåg- den for, at arten forsvinder fra Danmark i ning og populationsbiologisk forskning for nær fremtid, vurderes at være stor. hver enkelt art. Danmarks Miljøundersøgelser har haft til Følgende sagkyndige, som har ydet en opgave at sikre, at faggruppernes vurderin- særlig stor indsats ved udarbejdelsen af li- ger var i overensstemmelse med de opstil- sterne, og som har udarbejdet tekstforslag til lede kriterier. Det skal gøres klart, at Rød- de enkelte afsnit om de behandlede organis- liste 1997 er baseret på sagkundskabens megrupper, takkes hermed for deres bidrag: bedste vurderinger, men at listerne ikke kan

Svampe: Jan Vesterholt, Christian Lange, Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe og Erik Rald Laver: Ulrik Søchting Karplanter: Peter Wind, Søren G. Christiansen, Bjarne Moeslund, Sten Moeslund, Henry Nielsen, Jens C. Schou, Finn Skovgaard og Eiler Worsøe Døgnfluer: Frank Jensen Slørvinger: Frank Jensen Guldsmede: Mogens Holmen og Henning Pedersen Bredtæger: Søren Tolsgaard Biller: Palle Jørum, Sigvald Kristensen, Viggo Mahler, Ole Martin, Mogens Holmen (vandkalve m.v.) og Hans Gønget (spidsmussnudebiller) Vårfluer: Peter Wiberg-Larsen Natsommerfugle: Per Stadel Nielsen, Steen B. Christensen, Jens Lyngsøe, Alex Madsen, Flemming Naabye, Bjarne Skule og Jan Trepax Køllesværmere: Svend Kaaber Dagsommerfugle: Michael Stoltze Svirrefluer: Ernst Torp Kvægmyg: Frank Jensen Ferskvandsfisk: Søren Berg Padder: Kåre Fog Krybdyr: Kåre Fog Fugle: Knud Flensted Pattedyr: Tommy Asferg, Hans Baagøe og Aksel B. Madsen Øvrige arter: Pia Baagøe, Søren Berg, Kåre Fog, Frank Jensen, Per Stadil Nielsen, Nikolaj Scharff, Michael Stoltze og Bjarne Styrishave

5 Metode 21 6Kategorier og definitioner

Listerne omfatter regelmæssigt, eller tidlige- definitionerne grundlæggende de samme, re regelmæssigt, forekommende arter i Dan- som tidligere anvendt af IUCN (IUCN 1988), mark, dvs. at de som minimum vurderes at men der er foretaget nogle præciseringer af have optrådt 10 år i træk som selvreprodu- definitionerne. Af hensyn til internationalt cerende bestande eller mindst 10 år i træk samarbejde er forkortelserne for de 4 kate- som trækgæster. Listerne omfatter alle så- gorier afledt af engelsk. danne arter, herunder også indslæbte arter Ved den praktiske udarbejdelse af den og indførte arter, der er naturaliseret og danske liste er der endvidere foretaget en forekommer i selvreproducerende bestande. markant præcisering af kriterierne for at pla- Arter, der kun er kendt fra Danmark fra før cere arterne i de enkelte kategorier. I følgen- 1850, er ikke medtaget. de gennemgang beskrives de overordnede Rødlisten er udarbejdet på artsniveau, kriterier. De overordnede kriterier gælder for men særligt distinkte underarter er medtaget samtlige behandlede grupper, men for en- i enkelte tilfælde. I statistikkerne behandles kelte grupper kan der være opstillet yderli- disse underarter på lige fod med arter. gere specifikke kriterier - blot disse ikke er i Arterne i de enkelte organismegrupper er konflikt med de overordnede kriterier. Så- vurderet én for én i forhold til rødlistekate- danne særlige kriterier er i så fald omtalt i gorierne. I nogle få tilfælde er vanskelige indledningskapitlerne til de enkelte grupper. artsgrupper, det ikke har været muligt at vurdere i forhold til kategorierne, ikke medtaget Ex Forsvundet på listerne pga. for usikker viden. Dette er i Definition: Arter, som er forsvundet eller så fald omtalt og uddybet under afsnittet om som formodes at være forsvundet fra Dan- viden og overvågning i de indledende be- mark efter 1850. mærkninger om den pågældende organismegruppe. Kriterier: En art regnes som forsvundet (Ex), I de tilfælde, hvor en art er optaget på den hvis det på basis af grundige eftersøgninger europæiske rødliste (United Nations 1991), er er sandsynliggjort eller bevist, at den tilba- dette anført i parentes efter den kategori, geværende bestand efter 1850 er forsvundet den pågældende art er placeret i for Dan- og ikke siden genindvandret. mark (f.eks. E (EU: V). I de tilfælde, hvor danske arter på den europæiske rødliste tilhører Bemærkninger: Ex er en forkortelse af det organismegrupper, der ikke er behandlet engelske ord „extinct“, der betyder uddød. I som helhed i Danmark, er disse omtalt i af- forhold til Rødliste’90 er indføjet „formodes snittet om øvrige arter. Det samme gælder at være forsvundet”. Dermed undgår man be- for de få arter, som ikke er rødlistede i Dan- tegnelsen Ex?, der ofte blev benyttet tidli- mark, selv om de er optaget på den europæi- gere, fordi man ofte ikke kan være helt sik- ske rødliste. ker på, om en art er forsvundet. Bemærk, at der ikke er krav om, at der skal være forløbet et bestemt antal år, før en art kan anføres 6.1 Rødlistekategorier som forsvundet. I visse tilfælde ved vi nøje, De 4 rødlistekategorier er de samme og når det sidste eksemplar forsvinder, mens vi

22 6 Kategorier og definitioner i andre tilfælde end ikke kan være sikker på, V Sårbar at en art vitterligt er forsvundet fra landet, Definition: Arter med en så negativ bestands- selv 30 år efter sidste fund. udvikling eller med så begrænsede bestande, Der kan være usikkerhed om, hvorvidt at de er i fare for at blive akut truede i nær visse arter, som tidligere har ynglet spora- fremtid, såfremt de negative faktorer, der for disk i landet, med rimelighed skal betragtes tiden påvirker dem, fortsat får lov at virke. som uddøde. Der vil være redegjort for så- danne tilfælde i den indledende tekst eller i Kriterier: En art regnes som sårbar (V), når fodnoter til artslisterne. der er stor sandsynlighed for, at den bliver akut truet i nær fremtid, såfremt de negative E Akut truet faktorer, der for tiden påvirker den, fortsat Definition: Arter med en så stærk negativ får lov at virke. bestandsudvikling eller med så små og få bestande, at de er i fare for at forsvinde fra Bemærkninger: V er en forkortelse af det Danmark i nær fremtid, såfremt de negative engelske ord „vulnerable“, der betyder sår- faktorer, der for tiden påvirker dem, fortsat bar. I forhold til Rødliste’90 ændret efter får lov at virke. samme mønster som kategori E (se forrige bemærkning). Kriterier: En art regnes som akut truet (E), Bestanden af en art, der har oplevet en når der er stor sandsynlighed for, at den for- stor tilbagegang, kan undertiden stabilisere svinder fra Danmark i nær fremtid, såfremt sig eller svinge omkring et relativt lavt ni- de negative faktorer, der for tiden påvirker veau, og der kan være perioder med en vis den, fortsat får lov at virke. fremgang i bestanden. I sådanne tilfælde kan en art dog stadig opføres som sårbar, hvis Bemærkninger: E er en forkortelse af det det vurderes, at den stadig er i fare for at engelske ord „endangered“, der betyder blive akut truet i nær fremtid, såfremt de ne- truet. I forhold til Rødliste’90 er det præcise- gative faktorer, der for tiden påvirker dem, ret, at en art kan være akut truet både, hvis fortsat får lov at virke. Som eksempel kan den har haft en særlig stærk negativ be- anføres odderen (Lutra lutra), der gennem de standsudvikling, og hvis den forekommer i seneste år tilsyneladende er blevet talrigere i få og små bestande, der er udsatte for aktu- Danmark. Fremgangen er dog ikke mere sik- elle negative faktorer. ker, end at arten har skiftet kategori fra E til Bestanden af en art, der har gennemgået V. Kun hvis odderbestandens udvikling doku- en stærk tilbagegang, kan undertiden stabili- menteres nøjere, og der kan konstateres en sere sig eller svinge omkring et meget lavt yderligere fremgang, vil arten kunne udgå af niveau i en årrække, og der kan være perio- rødlisten. der med en vis fremgang i bestanden. I så- Det bemærkes, at ordet „sårbar“ i rød- danne tilfælde kan en art dog stadig opføres listesammenhæng bruges lidt anderledes end som akut truet, hvis det vurderes, at den i daglig tale, hvor „sårbar“ som regel forbin- fortsat er i fare for at forsvinde fra Danmark des med noget følsomt eller skrøbeligt. I i nær fremtid, såfremt de negative faktorer, Rødlisten hentyder betegnelsen „sårbar“ ude- der for tiden påvirker dem, fortsat får lov at lukkende til artens sandsynlighed for at for- virke. Som eksempel kan anføres sommer- svinde fra landet. fuglen sortplettet blåfugl (Maculinea arion), der gennem de seneste år er blevet talrigere R Sjælden på sin p.t. eneste kendte ynglelokalitet. Til Definition: Arter med så små eller få bestan- trods herfor vurderes arten (på baggrund af de, at de er særligt følsomme for tilfældige biologiske forhold) stadig at være i stor fare menneskeskabte eller naturlige svingninger for at forsvinde og er derfor fortsat placeret samt uagtsomhed. i kategori E.

6 Kategorier og definitioner 23 Kriterier: En art regnes som sjælden (R), når negative faktorer, der for tiden påvirker den, den er fåtallig, når den ikke har vist tilbage- fortsat får lov at virke eller hvis det for en gang i den seneste tid og når der ikke fore- almindelig art vurderes, at der gennem de ligger aktuelle negative faktorer, der truer seneste 20 år er sket en betydelig reduktion arten. af bestanden og/eller en indskrænkning af levesteder. For hver enkelt organismegruppe Bemærkninger: R er en forkortelse af det kan der for almindelige arter fastsættes in- engelske ord „rare“, der betyder sjælden. I dividuelle kriterier for, hvor stor reduktio- forhold til Rødliste’90 er det præciseret, at nen skal være, for at arterne kan henregnes arterne ikke har vist tilbagegang i den se- til kategori X. En reduktion gennem de sene- nere tid, og at der ikke foreligger aktuelle ste 20 år på mindst 50 %, som gælder for negative faktorer, der truer arten. fugle, er dog et minimumskrav. Det har været nødvendigt at placere visse arter i denne kategori, selv om de ikke altid Bemærkninger: I forhold til Rødliste’90 er har været sjældne i Danmark. Det gælder det præciseret, at arter kan medtages, enten bl.a. nyindvandrede arter, der endnu er få- hvis bestanden er påvirket af negative fakto- tallige, samt genindvandrede arter, der end- rer og så begrænset, at der er stor sandsyn- nu er fåtallige, men som vurderes at være lighed for, at den i nær fremtid vil blive sår- inde i en sikker positiv bestandsudvikling. bar eller endog akut truet, eller hvis der for Der vil være redegjort for sådanne tilfælde i en almindelig art er tale om betydelig reduk- den indledende tekst eller i fodnoter til arts- tion i enten individtal eller egnede leveste- listerne. De mange arter, hvis naturlige ud- der eller evt. begge dele gennem de seneste bredelse kun lige når Danmark, vil ofte høre 20 år. Kategorien er desuden blevet omdøbt hjemme i denne kategori. fra „særligt hensynskrævende“ til „opmærk- somshedskrævende“. “X” er ikke en rødliste- kategori. 6.2 Øvrige kategorier Gulliste 1997 (Stoltze 1998a) indeholder de A National ansvarsart to kategorier „opmærksomhedskrævende“ (X) Definition: Arter, for hvilke Danmark på et og „national ansvarsart“ (A). Disse kategorier eller andet tidspunkt i artens livscyklus var inkluderet i Rødliste’90 under navnene rummer en så stor del af Jordens totale be- „hensynskrævende“ (X) og „ansvarskræven- stand, at Danmark har et særligt ansvar for de“ (A). Det skal understreges, at der ikke er artens internationale beskyttelse. Kategorien tale om rødlistekategorier, men da der er kan deles i to underkategorier: ynglende ar- henvisninger til kategorierne i Rødliste 1997, ter (AY) og trækkende arter (AT). Denne ind- er der gjort rede for deres betydning her. deling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskil- X Opmærksomhedskrævende lige trækkende fuglearter, og at Danmark Definition: Forholdsvis hyppige arter, men derfor har et særligt ansvar for disse fuglear- dog med så begrænsede bestande, at de kan ter i træktiden. forventes at blive sårbare i nær fremtid, så- fremt de negative faktorer, der for tiden på- Kriterier: I Danmark regnes en art som na- virker dem, fortsat får lov at virke, samt al- tional ansvarsart (A, AY eller AT) når det vur- mindelige arter med en stærkt negativ be- deres, at mindst 20 % af Jordens samlede bestandsudvikling i Danmark. stand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes Kriterier: En art regnes som opmærksom- som sjælden. hedskrævende (X), hvis der er stor sandsynlighed for, at den i nær fremtid vil blive sår- Bemærkninger: I forhold til Rødliste 1997 bar (V) eller endog akut truet (E), såfremt de er det præciseret, at der skal være tale om

24 6 Kategorier og definitioner Rødlistede arter. arter, hvor Danmark huser mindst 20 % af Opmærksomhed påkrævet den samlede bestand, eller om arter der glo- af nationale hensyn balt er sjældne. Desuden er underinddelin- Nationale ansvarsarter. gen ny. “A” er ikke en rødlistekategori, og Opmærksomhed påkrævet derfor er lister over nationale ansvarsarter af internationale hensyn publiceret i Gulliste 1997 (Stoltze 1998a). I listerne over arter i kategorierne Ex , E, V og R er det dog angivet med (AY) eller (AT), om arten samtidig er en national ansvarsart (se figur 2).

6.3 Levestedskategorier Arter, der både er rødlistede og Arternes foretrukne levesteder er angivet nationale ansvarsarter. med en kode i listerne for de enkelte orga- Opmærksomhed påkrævet af både nismegrupper. Levestederne er groft opdelt i nationale og internationale hensyn nedenstående kategorier, hvor kodernes betydning er gennemgået. De overordnede ka- Figur 2. Sammenhængen mellem rødlistede tegorier er fremhævet med fed skrift. arter og nationale ansvarsarter i Danmark.

A = agerland M = moser Aa = alléer og fritstående træer Me = naturligt næringsrige moser Ad = dyrkede jorde Mh = højmoser (aktive) Ag = diger, gærder, levende hegn m.v. Mm = naturligt middel næringsrige moser As = agerland med småbiotoper Mo = naturligt næringsfattige moser

B = byer m.v. O = overdrev (inkl. skrænter) (omfattende bebyggelse, boliger, Ok = kratbevoksede overdrev haver, ruderater, råstof grave m.v.) Oo = åbne overdrev Op = parklandskaber E = ferske enge Ee = naturligt næringsrige enge S = skove Ek = kalkenge Sb = skovbryn og skovlysninger Em = naturligt middel næringsrige enge Sg = gammel skov (både løv- og nåleskov) Eo = naturligt næringsfattige enge Sl = løvskov Sn = nåleskov H = heder Ss = sumpskov Su = urørt skov (både løv- og nåle skov) K = kyster Ke = strandenge og -sumpe V = vandområder Ko = strandoverdrev (inkl. bredder ved ferskvand) Ks = sten- og sandstrande Ve = naturligt næringsrige søer Kt = kystklinter Vh = havet (inkl. brakvandsområder) Kk = klitter Vk = kilder Kl = klipper og sten Vm = naturligt middel næringsrige søer Vo = naturligt næringsfattige søer Vs = vandhuller (også temporære) Vv = vandløb

6 Kategorier og definitioner 25 Negative faktorer

B = bygningsværker (herunder anlæg af E = eutrofiering (forurening med byer, elledninger, veje, vildmøller mv.). næringsstoffer, herunder spildevand Artens levesteder påvirkes negativt fra rensningsanlæg, landbrug og dam- af opførelse af bygningsværker. brug). Artens levesteder påvirkes negativt af direkte eller indirekte til- D = driftændringer i landbruget. Artens førsel af unaturligt store mængder levesteder påvirkes negativt af en el- næringsstoffer. ler flere forskellige ikke specificerede ændringer i landbrugsdriften. F = forstyrrelser og færdsel (herunder trafik og trafikdrab, sejlads, støj, bad- D = afgrødevalg og strukturændringer. ning mv.) Arten påvirkes negativt af Artens levesteder påvirkes negativt af forstyrrelse eller færdsel på sine leve- mangel på en bestemt afgrøde, æn- steder. dret markfordeling m.v. G = miljøgifte (forurening med miljøgifte Dg = gødskning (især gødskning uden for som tungmetaller mv.). Artens be- egentlige landbrugsområder, dvs. stande påvirkes negativt af tung- gødskning af enge og overdrev, moser, metaller eller lignende (andre miljø- strandenge mv.). Artens levesteder på- gifte end pesticider). virkes negativt af tilførsel af gød- ningsstoffer. I = inddæmning (f.eks. af fjordarme). Artens levesteder påvirkes negativt af Dh = hårdhændet græsning. Artens leve- inddæmning eller eftervirkninger af steder påvirkes negativt af hårdhæn- inddæmning. det græsning. J = jagt. Artens bestande påvirkes nega- Do = opdyrkning (herunder også afvanding, tivt af jagt. opfyldning eller retablering af råstof- grave og andre levesteder til landbrugs- Jf = fiskeri (herunder utilsigtet bifangst). Ar- formål). Artens levesteder påvirkes tens bestande påvirkes negativt af fi- negativt af foranstaltninger med skeri, herunder utilsigtet bifangst. henblik på at skabe mulighed for landbrugsmæssig udnyttelse af area- Jr = regulering (bekæmpelse). Artens lerne. bestande påvirkes negativt af direkte eller indirekte bekæmpelse. Dr = afvanding (især udenfor egentlige land- brugsområder, dvs. afvanding af enge K = klimaændringer. Artens bestande på- og moser mv.). Artens levesteder virkes negativt af naturlige eller af påvirkes negativt af sænkning af mennesket forårsagede klima- vandstanden ved dræning. ændringer.

Ds = anvendelse af bekæmpelsesmidler. M = mekanisk slid på levestederne (især Arten påvirkes negativt af pesticider menneskelig slitage ved færdsel til på levestederne. fods). Artens levesteder påvirkes negativt af slitage.

26 6 Kategorier og definitioner Negative faktorer

N = luftforurening (herunder forsuring af S = samlervirksomhed (herunder konser- jordbund, eutrofiering af næringsfat- vatorer, falkonerer, ægsamlere, insekt- tige levesteder som højmoser, heder samlere, opgravning af planter mv.). mv.). Artens bestande påvirkes nega- Artens bestande påvirkes negativt af tivt af en eller flere former for luft- direkte indsamling af arten. forurening (svovldioxid, kvælstof- forbindelser m.v.). T = tilgroning og tilplantning. Artens levesteder påvirkes negativt af tilgroning O = andet. Artens bestande påvirkes nega- som følge af ophørt drift eller af di- tivt af andre forhold end de anførte. rekte tilplantning. Kan specificeres yderligere i teksten. Tg = tilgroning (dvs. tilgroning af enge, P = ændret skovdrift. Artens levesteder på- overdrev, moser, heder, skovlysninger virkes negativt af en eller flere for- mv. med høje planter og/eller med skellige ikke specificerede ændringer i buske og træer). Artens levesteder skovdriften. påvirkes negativt af tilgroning som følge af ophørt drift eller andre Pg = gødskning i skov. Artens levesteder på- grunde. virkes negativt af tilførsel af gødningsstoffer. Tp = tilplantning (især aktiv tilplantning af enge, overdrev, moser, heder, skov- Pr = afvanding i skov. Artens levesteder på lysninger mv. med træer). Artens leve- virkes negativt af sænkning af vand- steder påvirkes negativt af tilplant- standen ved dræning. ning.

Ps = anvendelse af bekæmpelsesmidler i U = ukendt årsag til tilbagegang. skov. Arten påvirkes negativt af pesticider på levestederne. V = vandløbsregulering (herunder udretning af vandløb, oprensning, vand- Pt = ændret træartssammensætning, træ- indvinding, spærringer m.v.). Artens artsvalg eller alderssammensætning. bestande påvirkes negativt af en eller Artens bestande påvirkes negativt af flere former for vandløbsregulering. mangel på bestemte træarter eller af mangel på bestemte aldersklasser af træer på levestederne.

Pv = fældning af gamle træer og bortfjernelse af dødt ved. Artens bestande påvir- kes negativt af bortfjernelse af gamle træer og dødt ved.

R = råstofindvinding (tørvegravning, grus- gravning mv.). Artens bestande påvir- kes negativt af råstofindvinding.

6 Kategorier og definitioner 27 6.4 Negative faktorer kategorien R (sjælden), hvor der pr. defini- På artsniveau foreligger der i de fleste tilfæl- tion ikke er aktuelle negative faktorer, der de ikke præcis videnskabelig dokumentation truer arten. De negative faktorer er så vidt for, hvilke negative faktorer, der har forårsa- muligt angivet i prioriteret rækkefølge (de get en arts tilbagegang. For enkelte arter og mest betydende først). Hvis kategorien O økosystemer er der imidlertid gennemført (andet) benyttes, henvises med et tal (O1, eksperimenter, der belyser arternes reakti- O2... osv.) til en nærmere præcisering under onsmønstre på bestemte påvirkninger. For “negative faktorer” i det indledende afsnit hver enkelt behandlet organismegruppe er om organismegruppen. De anvendte forkor- der i det indledende afsnit redegjort for den telser er forklaret i listen nedenfor, hvor der eksisterende viden om dette. endvidere er anført uddybende bemærknin- Imidlertid har specialisterne hver især en ger i kursiv. betydelig samlet viden om baggrunden for Af hensyn til overskueligheden er opde- enkeltbestandes uddøen gennem overvåg- lingen temmelig grov. I realiteten er hver en- ningen af de behandlede plante- og dyre- kelt rødlistet art ofte udsat for meget speci- grupper. Denne viden ligger til grund for de fikke negative faktorer, som i mange tilfælde negative faktorer, som er anført i listerne. kun vedrører den eller de få bestande, arten Det skal understreges, at de anførte negative forekommer i. faktorer kun er „bedste skøn“. I forbindelse Selv om de negative faktorer for de en- med udarbejdelse af en handlingsplan for en kelte arter er søgt angivet på et tilpas detal- art, vil det ofte være nødvendigt at vurdere jeringsniveau, er der i mange tilfælde kun holdbarheden af de anførte negative faktorer angivet en overordnet kategori. De overord- nærmere. nede negative faktorer kan dække over man- Af samme grund er der ikke foretaget en ge underordnede negative faktorer, som er sammenstilling i tabelform af rødlistens an- angivet med samme begyndelsesbogstav givelser af negative faktorer. (f.eks. P for ændret skovdrift og Pg, Pr, Ps og De negative faktorer er i artslisterne altid Pt eller Pv for specifikke negative faktorer angivet som de aktuelle negative faktorer el- fra skovdriften). Det skal understreges, at ler, for forsvundne arter, de negative fakto- faktorer som f.eks. “driftændringer i land- rer, der vurderes at have været medvirkende bruget” kan dække over såvel intensivering til arternes forsvinden. Negative faktorer an- som ekstensivering af driften, og at katego- gives for alle arter i kategorierne forsvundne rien “ændret skovdrift”, kan dække over så- (Ex), akut truet (E) og sårbar (V) som forkor- vel intensivering af skovdrift som mang- telser fra foranstående liste, men ikke for lende skovdrift.

28 6 Kategorier og definitioner Rødlister over de enkelte 7organismegrupper

Listerne over de behandlede organisme- arter bedre beskyttelse. Forslag til priorite- grupper præsenteres her efter en systema- ring af overvågning og beskyttelse: kon- tisk rækkefølge (svampe, laver, karplanter, krete forslag til prioritering af de vigtigste insekter, ferskvandsfisk, padder, krybdyr, overvågnings- og beskyttelsesopgaver. Det fugle og pattedyr samt øvrige rødlistede ar- skal understreges, at forslag om beskyttelse ter). er udarbejdet og afvejet i et fagligt samspil For hver gruppe af organismer beskrives mellem bidragyderne og Danmarks Miljø- indledningsvis nogle karakteristika for grup- undersøgelser, og at forslagene udelukkende pen samt kommentarer til de lister, der præ- vedrører de enkelte plante- og dyregrupper. senteres. Karakteristika og kommentarer om- Herefter følger selve rødlisterne. I hver li- fatter alle eller de fleste af nedenstående af- ste er arterne grupperet efter rødliste- snit, der præsenteres i følgende rækkefølge: kategori. Inden for hver kategori ordnes ar- Karakteristik: antal arter i Danmark, terne alfabetisk efter det latinske slægts- og gruppens formrigdom og biologi i grove artsnavn. træk. Levesteder: gennemgang af de vigtig- Blandt de forskellige specialister er der ste levesteder og deres betydning for grup- varierende praksis omkring brug af stort be- pens arter. Oversigt over Rødliste 1997: gyndelsesbogstav og bindestreger i danske oversigt over hvorledes arterne fordeler sig artsnavne. I Rødliste 1997 er anbefalingen antalsmæssigt på de forskellige kategorier i fra Dansk Sprognævn om at benytte små be- listen. Ændringer i forhold til Rødliste gyndelsesbogstaver i artsnavne blevet fulgt. ’90: Er der siden 1990 kommet nye arter til Desuden er anbefalingen fra Dansk Sprog- landet? Er der forsvundet arter fra Danmark? nævn om at undgå bindestreger i sammen- Hvor meget har antallet af arter i de forskel- satte artsnavne, med mindre bindestregen lige kategorier ændret sig? Hvad skyldes æn- anviser den korrekte af to eller flere dringerne (faktiske ændringer, ny viden, nye meningsdannende muligheder for at dele definitioner mv.)? Negative faktorer: rede- artsnavnet, blevet fulgt. Denne praksis kan gørelse for den eksisterende viden om nega- måske virke uvant for nogle, men er altså be- tive faktorer af gruppens arter. Viden og grundet i ønsket om at opnå en vis konse- overvågning: redegørelse for den aktuelle kvens i publikationen, der jo vedrører flora viden om udbredelsen og hyppigheden af og fauna i bred forstand. gruppens arter og oversigt over Hvor der findes danske navne på arterne, overvågningsaktiviteterne op til 1997. Be- er disse skrevet først og de latinske navne skyttelse i Danmark og internationalt: efterfølgende i parenteser, men hvor der ikke aktuel status for beskyttelse af levesteder og findes danske navne, står de latinske navne arter i henhold til dansk lovgivning og inter- alene uden parenteser. Forkortelser for kate- nationale konventioner m.v. Forslag til gorier er forklaret i afsnit 6.1-6.2, for leve- yderligere beskyttelse: forslag til generelle steder i afsnit 6.3 og for negative faktorer i bestemmelser, der ville kunne give gruppens afsnit 6.4.

7 Rødlister over de enkelte organismegrupper 29 7.1 Svampe Jan Vesterholt, Christian Lange, artsrig på svampe end nåleskoven. Dette Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe og skyldes især, at nåleskovene har en kort hi- Erik Rald i samarbejde med Foreningen til storie i Danmark, og at de ikke har kunnet nå Svampekundskabens Fremme at udvikle en artsrig funga. I det åbne land findes også svampe, og især overdrevene har en veludviklet og særegen funga. Karakteristik Svampene har deres eget rige, svamperiget. Benævnelsen "svampeflora" antyder, at svam- Baggrund for vurdering af arterne pene er planter, og der er derfor indført en ny Vurderingen af hvilke arter, der skulle inklu- betegnelse, „funga“ til benævnelse af et deres på rødlisten og hvilken status, de skul- områdes svampeforekomster. Svampenes fæl- le have, er sket på baggrund oplysninger ind- les kendetegn er at de er opbygget af aflange samlet fra herbarier, litteratur og enkeltper- celler (hyfer), at de spreder sig soner. Alle relevante og tilgænge- ved hjælp af sporer, og at de ikke lige oplysninger om fund af rød- kan lave fotosyntese. Der findes listede svampearter er indtastet op mod 6.000 arter af stor- i en database som løbende svampe i Danmark (laver undta- ajourføres. get), men i rødlistesammenhæng Det er i praksis meget vanske- behandles kun de knap 3.000 ar- ligt at sammenligne ter som danner frugtlegemer der svampearternes hyppighed før er så store, at de bemærkes i fel- og nu. Langt op i dette århund- ten. rede har der været en stor geo- Rust- og brandsvampe er ikke grafisk skævhed i antallet af behandlet i rødlisten. Der samme kendte fund, og især vores vi- gælder slimsvampene, der ikke er den om Jyllands svampe var før- rigtige svampe. hen meget mangelfuld. Tilsvarende er der Svampene kan inddeles efter deres leve- svampegrupper, hvor der først i de senere år- vis. En stor del af svampene ernærer sig ved tier er opnået en tilstrækkelig viden om ar- at nedbryde dødt organisk materiale. En min- terne og deres udbredelse. Der findes også dre del er parasitter, der lever på andre le- artsgrupper hvor denne viden endnu ikke vende organismer. En tredje og vigtig gruppe foreligger, og de indgår naturligt nok ikke i af svampe er de såkaldte mykorrhizadanne- rødlisten. re, der lever i samliv med planter, typisk På grund af det stadigt forbedrede videns- træer eller buske. Disse svampe findes kun grundlag er der kun ca. et par hundrede ar- hvor egnede værtsplanter er til stede. ter, hvor antallet af kendte fund direkte har været faldende gennem tiden. Kun en mindre del af de arter, som er placeret i kategorierne Levesteder akut truet (E) og sårbar (V), er således place- De fleste svampearter findes i skove, fordi ret dér på grundlag af en tilbagegang i antal- der her er store mængder af blade og dødt let af fund. Langt flere er placeret der på ved at nedbryde. Løvskoven er langt mere grundlag af de negative faktorer - specifikke

30 7.1 Svampe 1997 tre var overset ved udarbejdelsen af Rødliste Ex - forsvundne arter 1,0 % ’90. Troldhatten Rhodocybe stangliana der tidligere var anset som sjælden, anses nu E - akut truede arter 5,2 % som forsvundet, da der er foretaget en renafdrift af dens eneste kendte voksested i Danmark. V - sårbare arter Af de 157 arter der anses som akut truede 8,3 % (E), er 9 kommet fra kategorien forsvundet (Ex), 9 fra kategorien sårbar (V), 3 fra katego- R - sjældne rien sjælden (R), og 28 er nye på listen. De 9, arter 14,7 % der tidligere var anset som forsvundne, er for 8 arters vedkommende genfundet på én lokalitet hver, mens én art er fundet på to. De 28 „nytilkomne“ arter skyldes først og fremmest ny viden om disse svampe og deres udbredelse. Ikke rødlistede arter 70,8 % Af de 248 arter der anses som sårbare (V), er én overflyttet fra kategorien forsvundet Figur 3. De 3.000 svampearters fordeling på (Ex), 16 fra kategorien akut truet (E), 10 fra rødlistekategorier. kategorien sjælden (R), og 18 er nye på listen. Orange åresvamp (Lindtneria trachyspora) var tidligere anset som forsvun- eller generelle - som virker på deres få aktu- det men er genfundet to steder. Flere af de elle levesteder. arter der tidligere stod anført som akut En stor del af de akut truede svampearter truet, er fundet på lokaliteter hvor de anta- stiller meget store krav til deres voksesteder, gelig har været overset førhen. og de er ofte kun kendt fra én eller to lokali- Af de 442 arter der anses som sjældne (R), teter efter 1980. De sårbare svampearter er i er 13 kommet fra kategorien forsvundet (Ex), samme periode typisk kendt fra 4-5 lokalite- 16 fra kategorien akut truet (E), 39 fra kate- ter. De negative faktorer, som virker på de gorien sårbar (V), og 91 er nye på listen. De res levesteder, er gennemgået herunder. arter der tidligere var anset som forsvundne, er enten genfundet, eller det vurderes at de evt. kan være overset. Oversigt over Rødliste 1997 Det kan umiddelbart falde i øjnene at 27 I alt er 878 svampearter anført på rødlisten. af de 51 arter som i 1990 blev anset for at 31 arter anses for at være forsvundet, 157 være forsvundne i Danmark, ikke længere an- for at være akut truede, 248 for at være sår- føres i denne kategori. 15 af disse arter har bare og 442 for at være sjældne. skiftet status, fordi de er genfundet i den mellemliggende periode, seks arter har skiftet status, fordi de vurderes som potentielt Ændringer i forhold til Rødliste’90 oversete, to arter har skiftet status fordi æl- I forhold til Rødliste’90 er der sket en del dre, men oversete angivelser er dukket op, to ændringer. Det totale antal rødlistearter er arter er fjernet fra listen fordi de er slået faldet med 25 fra 903. Bag dette tal gemmer sammen med andre, og to arter er fjernet fra sig at 137 arter er optaget som nye på rød- listen, fordi de aldrig har været naturaliseret listen, mens 162 er fjernet. (vildtvoksende) og derfor fejlagtigt har været Af de 31 arter som anses for forsvundne placeret på rødlisten. (Ex), havde to tidligere status som akut true- Der findes tre hovedårsager til de mange de (E) og to som sjældne (R), mens tre arter ændringer der er sket i listen siden 1990. De er nye på rødlisten. De kendte fund af disse fleste har baggrund i den opmærksomhed,

7.1 Svampe 1997 31 rødlistearterne har fået i den mellemliggen- Træboende svampe der er knyttet til store, de periode og den forøgede viden om deres faldne eller levende stammer af bøg eller eg, udbredelse. Andre omrokeringer skyldes en er en særlig udsat gruppe. Udlægning af strammere tolkning af definitionerne, især af „urørt skov“ vil uden tvivl kunne forbedre kategorierne akut truet (E) og sårbar (V). En- vilkårene for mange af disse. Der har dog - delig skyldes nogle omrokeringer at svam- også i de senere år - været adskillige tilfælde penes levesteder nu anses som bedre be- hvor store, gamle træer er fjernet, bl.a. un- skyttet end før. der henvisning til publikums sikkerhed. 95 af de arter der er fjernet fra rødlisten, På en del af de bedste lokaliteter for træ- var tidligere opført under kategorien „sjæl- boende svampe har træerne en meget skæv den“. De fleste af disse arter er tynde bævre- alderssammensætning. Når de gamle træer svampe eller små, gødningsboende bæger- er nedbrudt vil de tilknyttede svampe for- svampe. Disse svampe findes normalt kun af svinde fordi der ikke er tilgang af egnet ved. specialister, og det vurderes derfor at man Ud fra en samlet vurdering er situationen endnu kender for lidt til deres reelle udbre- fortsat meget kritisk for mange svampearter delse til at kunne vurdere deres evt. beretti- som er knyttet til dødt ved af store træer. gelse på en rødliste. Visse mykorrhizadannende svampe på morbund under bøg eller eg er truede. Harv- Negative faktorer ning, udlægning af kvas og renafdrift synes Luftforureningen ændrer svampesamfunde- at ødelægge livsbetingelserne for en række ne på mager jordbund, først og fremmest meget sjældne arter. Mange arter findes kun sandede nåleskove, egekrat og overdrev. Det ét eller ganske få steder, hvor der findes en er især kvælstofnedfaldet som er en negativ kombination af de rigtige værtstræer, den faktor. Det giver en gødningseffekt som be- rigtige jordbund, de rigtige mikroklimatiske gunstiger visse almindeligt udbredte svampe forhold, etc. Der kendes flere eksempler på på bekostning af en rig og varieret funga. Ek- at aktive forsøg på at fremme en foryngelse sempler på en meget omfattende tilbagegang af træerne har ændret tilstanden af sjældne i fungaen - forårsaget af luftforureningen - svampes levesteder. En række af de sjæld- er veldokumenteret fra bl.a. Holland neste og mest krævende arter anses derfor (Arnolds 1988, Nauta og Vellinga 1995), fortsat som truede. Tyskland og Tjekkiet/Slovakiet. I Danmark er Mange sjældne arter er knyttet til over- situationen næppe så alvorlig endnu, men en drev. I 1992 trådte naturbeskyttelsesloven i lang række arter fra mager bund er dog tilsy- kraft, og ifølge den har overdrevene opnået neladende blevet sjældnere end førhen. Om- beskyttelse mod tilplantning, omlægning og råder med udbredt svineavl må antages at (forøget) anvendelse af kunstgødning. Grove være særlig udsatte hvad angår kvælstof- overtrædelser er heldigvis sjældne, og loven nedfald. har uden tvivl forbedret situationen for overdrevssvampene. Derfor har flere over- Intensiv skovdrift forringer vilkårene for drevssvampe skiftet kategori fra „akut truet“ de fleste af skovens svampearter. Visse arter til „sårbar“ eller fra „sårbar“ til „opmærksom- stiller krav om meget lang tids kontinuitet hedskrævende“. Men der er stadig en risiko (for disse er anvendt levestedsbetegnelsen for, at overdrev vil gro til som følge af Sg for gammelskov). Andre arter trives i de manglende afgræsning, og dette kan loven små kroge og hjørner, hvor skoven af den ikke regulere. Selv om udbringning af gylle ene eller anden grund ikke drives så inten- ikke må finde sted på beskyttede overdrev, sivt, evt. fordi de er vanskeligt tilgængelige kan der ske en betydelig påvirkning fra (for disse anvendes levestedsbetegnelsen Su udbringningsarealer i nærheden af disse for urørt skov). overdrev. For en række meget sjældne overdrevsarter vurderes situationen derfor

32 7.1 Svampe 1997 fortsat at være kritisk. Forslag til yderligere beskyttelse Naturpleje foretages normalt for at sikre Det vurderes, at svampene vil have gavn af naturværdierne, men den kan også have følgende: uheldige konsekvenser for visse arter. F.eks. sker der undertiden rydning af gamle krat ud ■ reducering af luftforurening - især for fra et ønske om at forvandle dem til åbne ureningen med kvælstofforbindelser. Ud- overdrev. Generelt er det godt for svampene bringning af gylle bør undgås i nærheden at en tilgroning af et overdrev bremses med af overdrev og skove på mager bund græsning, evt. også med rydning af nyere ■ bevaring af gamle skove og gamle træer, kratdannelser. Gamle krat med lang tids kon- især gamle bøge- og egestammer. Tykke, tinuitet kan dog have en funga som ikke fin- faldne stammer bør henligge i uopskåret des andre steder, og en rydning af sådanne tilstand krat er derfor højst uheldig. ■ sikring af skovområder med lang konti- Supplerende angivelser af negative fakto- nuitet og varieret aldersfordeling blandt rer træerne ■ O1: „Naturpleje“ i form af rydning af ■ udlægning af urørt skov generelt gamle krat ■ udlægning af urørt skov under speciel ■ O2: Naturlig kysterosion hensyntagen til forekomster af sjældne svampe ■ bevaring af de sidste rester af den oprin- Viden og overvågning delige lindeskov, evt. via fredning Det kendskab, vi har til udbredelsen af ■ brug af naturlige danske træarter frem for sjældne og truede svampearter i Danmark, indførte skyldes først og fremmest ca. 40 personers ■ skovdrift uden brug af harvning eller registrerings- og indsamlingsaktivitet. Fler- udstrøning af kvas og renafdrifter tallet af disse personer er amatører. Efter ud- ■ skovdrift uden brug af gødning i form af givelsen af Rødliste’90 har voksesteder for slam eller kunstgødning sjældne og truede svampearter fået langt ■ skovdrift med blandede danske træarter større opmærksomhed end hidtil, og mange og en varieret alderssammensætning arter og artsgrupper har i større udstrækning ■ ekstensiv afgræsning/pleje af overdrev end hidtil været eftersøgt målrettet i de senere år. Fra myndighedernes side har der endnu Forslag til prioritering af overvågning ikke været interesse for overvågningspro- og beskyttelse jekter rettet mod svampene. Overvågning af Viden om de truede og sjældne svampearters svampe i visse økosystemer (ikke mindst i voksesteder og krav bør gøres tilgængelig og urørt skov) ville være meget relevant. Mange forøges, så der kan tages hensyn til svamp- af den danske svampeforenings medlemmer ene i naturforvaltningen. I særlig grad bør de indrapporter dog oplysninger om fund af en vigtigste lokaliteter med truede og sjældne række arter som mistænkes for at være tru- træboende svampe og overdrevssvampe be- ede af luftforurening (Vesterholt 1996 og skyttes og overvåges. 1998).

Yderligere læsning Beskyttelse i Danmark og internationalt Boertmann, D., 1995: Vokshatte. - Nordeuro- Generelt nyder svampe ingen særlig beskyt- pas svampe bind 1. telse, hverken i Danmark eller internationalt. Rald, E., 1985: Vokshatte som indikatorarter Ingen svampearter er fredet i Danmark. for mykologisk værdifulde overdrevs- lokaliteter. - Svampe 11: 1-9. Rald, E., og Boertmann, D., 1989: Overdrevs-

7.1 Svampe 1997 33 svampe - en truet flora. Urt 1989: 39-45. Rald, E., 1991: Hvordan beskytter man svampelokaliteter? - Svampe 23: 25-29. Rald, E. og Strandberg, M., 1994: Klidhat (Rozites caperatus) i Tisvilde Hegn - Svampe 32: 36-40. Vesterholt, J. 1991: Knold-Slørhatte (Cortinarius underslægt Phlegmacium) som indikatorer for en type værdifulde løvskovslokaliteter. - Svampe 24: 27-48. Vesterholt, J., 1992: Voksesteder for sjældne svampe. Arter knyttet til eg og bøg vest for Storebælt. Skov- og Naturstyrelsen. Vesterholt, J., 1992: Skal vi sige farvel til Danmarks mest betydningsfulde svampe- lokalitet Jægersborg Dyrehave? - Svampe 26: 11-16. Vesterholt, J.,1994: Kan naturbeskyttelsesloven og landbrugsministeriets miljø- ordninger sikre overdrevenes fremtid? - Svampe 30: 1-5.

34 7.1 Svampe 1997 Art Kategori Levested Negative Svampe faktorer (Ascomycetes, Basidiomycetes)

Art Kategori Sidst Leve- Negative registreret sted faktorer levested

Safrangul fedtporesvamp (Aurantioporus croceus) Ex 1937 Sg Pv Ceriporiopsis aneirina (Tyromyces aneirinus) Ex 1941 Sl P Ceriporiopsis subrufa Ex 1947 Aa, Sg Pv Gullig grønskive (Chlorencoelia versiforme) Ex 1888 Sl Pv Cotylidia pannosa Ex 1861 Su P Hasselporesvamp (Dichomitus campestris) Ex 1910 Sg P Helvella lactea Ex 1961 Su P Duftende orangekantarel (Hygrophoropsis olida) Ex 1954 Sn P, N? Frynsemælkehat (Lactarius citriolens) Ex 1944 Su P Gulmælket mælkehat (Lactarius resimus) Ex 1947 Su, Ss Pr, Pt Lentinus tigrinus Ex 1947 Su P Slørparasolhat (Lepiota cortinarius) Ex 1965 Su P Lepiota pseudolilacea Ex 1953 Su P Trefarvet tragtridderhat (Leucopaxillus compactus) Ex 1950 Sl P Lopharia spadicea Ex 1940 Sg Pv Kærstøvbold (Lycoperdon pedicellatum) Ex 1948 M Dr, Do Kantsporet gråblad (Lyophyllum transforme) Ex 1935 Sl P Glat sejhat (Neolentinus schaefferi (=cyathiformis)) Ex 1948 Su Pv Onnia tomentosa Ex 1951 Sn Pv Hovsvamp (Onygena equina) Ex 1913 As D? Rødbrun spidshat (Phaeocollybia christinae) Ex 1927 Sn P Phellinus alni Ex 1944 Sl Pv Priksvamp (Poronia punctata) Ex 1967 Ko, Ke D?, K? Duftende alfehat (Porpoloma spinulosum) Ex 1953 Sl P Tørvemørkhat (Psathyrella sphagnicola) Ex 1909 M Dr, Do Indigoskorpe (Pulcherricium coeruleum) Ex 1883 Sl P, K Rhodocybe stangliana Ex 1989 Sn Pt Æblepig (Sarcodontia crocea) Ex 1956 Sl Pv Spongipellis pachyodon Ex 1901 Su Pv Lakridsridderhat (Tricholoma luteovirens) Ex 1957 Sn P, N? Xylaria bulbosa Ex 1864 Sn Pv

Art Kategori Levested Negative faktorer Isabellafluesvamp (Amanita eliae) ESlP, N Grov sejporesvamp (Antrodia heteromorpha) ESnPv Ringløs honningsvamp (Armillaria ectypa) E M Dr, Do, Tg Sej fedtporesvamp (Aurantioporus fissilis) E Sg, Op Pv, Pt Troldporesvamp (Boletopsis leucomelaena s.l.) ESnP, N Egetunge (Buglossoporus quercinus) ESgPv, Pt Camarops tubulina ESgPv

7.1 Svampe 1997 35 Art Kategori Levested Negative faktorer

Sværtende kantarel (Cantharellus melanoxeros) ESgP Grøngul kødporesvamp (Ceriporiopsis pannocincta) ESgPv, Pt Sort køllesvamp (Clavaria asperulospora) E O Dg, Tg, Do Røggrå køllesvamp (Clavaria fumosa) E O, Su Dg, Tg, Do, P Purpurkøllesvamp (Clavaria zollingeri) E O Dg, Tg, Do Clavulinopsis cinereoides E O Dg, Tg, Do Kæmpepigsvamp (Climacodon septentrionalis) ESgPv, Pt Hulblækhat (Coprinus extinctorius) EAaPv Violetflaget slørhat (Cortinarius arcuatorum) ESuP Cortinarius argutus ESuP Blegsporet slørhat (Cortinarius bulbiger) ESnP, N Bulliards slørhat (Cortinarius bulliardii) ESuP Cortinarius caesiocortinatus ESuP Cortinarius caesiostramineus ESuP Prægtig slørhat (Cortinarius cedretorum) ESuP Strågul slørhat (Cortinarius claroflavus) ESuP Mørkeblå slørhat (Cortinarius cyanites) ESuP Cortinarius danicus ESuP Cortinarius emunctus ESuP Melslørhat (Cortinarius flavovirens) ESuP Krumskællet slørhat (Cortinarius humicola) ESuP Cortinarius leucophanes ESnP, N Krydret slørhat (Cortinarius odoratus) ESuP Cortinarius osmophorus ESuP Cortinarius parvus ESuP Cortinarius rapaceus ESuP Violetknoldet slørhat (Cortinarius rickenianus) ESuP Cortinarius sodagnitus ESuP Cortinarius subarquatus ESuP Cortinarius subporphyropus ESuP, N Indigoslørhat (Cortinarius terpsichores) E Su P, O2 Cortinarius tophaceus ESgP Safrankødet slørhat (Cortinarius traganus) ESnP Cinnobermuslingesvamp (Crepidotus cinnabarinus) ESgPv Gullig parasolhat (Cystolepiota icterina) ESuP Pighud (Dentipellis fragilis) ESgPv, Pt Toppet stenmorkel (Discina fastigiata) ESuP Discina leucoxantha ESnP Discina parma ESuPv Mørksporet skivebold (Disciseda bovista) E Ko, Oo Dg, Do, M Liden skivebold (Disciseda candida) E Ko, Oo Dg, Do, M Sødlig rødblad (Entoloma ameides) E O Dg, Tg, Do Entoloma bloxamii E O Dg, Tg, Do Entoloma cruentatum E O Dg, Tg, Do Entoloma glaucobasis E O Dg, Tg, Do Askegrå rødblad (Entoloma hirtum) ESuP Entoloma indutoides (Entoloma griseorubidum) E O Dg, Tg, Do, B

36 7.1 Svampe 1997 Art Kategori Levested Negative faktorer

Entoloma linkii ESuP Porfyrgrå rødblad (Entoloma porphyrogriseum) E O Dg, Tg, Do Rosa rødblad (Entoloma roseum) E O Dg, Tg, Do Entoloma scabropellis E O Dg, Tg, Do Gulstokket rødblad (Entoloma xanthochroum) E O Dg, Tg, Do Bægertåresvamp (Femsjonia peziziformis) ESuP, N Pigget grynskælhat (Flammulaster muricatus) ESgPv Flammulaster novasilvensis ESgPv Sortfodet hjelmhat (Galerina stagnina) E M Dr, Tg Gyldenbrun lakporesvamp (Ganoderma resinaceum) E Sg, Aa Pv, Pt Vortet stjernebold (Geastrum berkeleyi) ESP Ru stjernebold (Geastrum campestre) E Ko Dg, Tg, Do Stejl stjernebold (Geastrum fornicatum) ESuP Firfliget stjernebold (Geastrum quadrifidum) ESnP Klæbrig jordtunge (Geoglossum difforme) E O Dg, Tg, Do Strandjordtunge (Geoglossum litorale) EVoN Kærjordtunge (Geoglossum simile) E O, E Dg, Tg, Do Tørvemosjordtunge (Geoglossum sphagnophilum) EMhDr, Tg Gloeoporus dichrous ESuPv Køllekantarel (Gomphus clavatus) E Su P, N? Tørveflammehat (Gymnopilus fulgens) ESnP Helvella albella ESP Holwaya mucida ESgPv Orange korkpigsvamp (Hydnellum aurantiacum) E Sn N, P Teglrød korkpigsvamp (Hydnellum auratile) ESlP Blålig korkpigsvamp (Hydnellum caeruleum) E Sn N, P Hydnellum cumulatum E Sn N, P Hydnellum gracilipes E Sn N, P Hydnellum scrobiculatum E Sn N, P Hydnellum spongiosipes ESlP Orangegylden vokshat (Hygrocybe aurantiosplendens) E O Dg, Tg, Do Rosenrød vokshat (Hygrocybe calyptriformis) E O Dg, Tg, Do Grøngul vokshat (Hygrocybe citrinovirens) E O Dg, Tg, Do Koralrød vokshat (Hygrocybe constrictospora) E Kk, Ko Dg, Tg, Do Jensens vokshat (Hygrocybe ingrata) E O Dg, Tg, Do Trævlet vokshat (Hygrocybe intermedia) E O Dg, Tg, Do Gråviolet vokshat (Hygrocybe lacmus) E O Dg, Tg, Do Mørkstribet vokshat (Hygrocybe radiata) E O Dg, Tg, Do Papilvokshat (Hygrocybe subpapillata) E O Dg, Tg, Do Sortskællet vokshat (Hygrocybe turunda) E O Dg, Tg, Do Violvokshat (Hygrocybe viola) ESuP Kromgul vokshat (Hygrocybe vitellina) E O Dg, Tg, Do Sodbrun sneglehat (Hygrophorus camarophyllus) E Sn P, N? Duftende sneglehat (Hygrophorus poetarum) ESuP Hypomyces porphyrea ESV

7.1 Svampe 1997 37 Art Kategori Levested Negative faktorer

Inocybe furfurea ESlP Sortanløbende trævlhat (Inocybe tenebrosa) ESlP Inocybe terrigena ESnP Elmespejlporesvamp (Inonotus ulmicola) E Aa, B Pv Brunlig koralpig (Kavinia himantia) ESgPv Vandbæltet mælkehat (Lactarius aquizonatus) ESuP Bleggul mælkehat (Lactarius flavidus) ESuP Teglfarvet mælkehat (Lactarius hysginus) ESnP, N Elfenbensmælkehat (Lactarius musteus) ESnP, N Grubestokket mælkehat (Lactarius scrobiculatus) ESnP, N Børstehåret savbladhat (Lentinellus castoreus) ESgPv, Pt Randribbet savbladhat (Lentinellus vulpinus) ESgPv, Pt Boertmanns parasolhat (Lepiota boertmannii) ESuP Svovlparasolhat (Lepiota xanthophylla) EOkO1 Safranparasolhat (Leucoagaricus croceovelutinus) EOkO1 Gråhåret parasolhat (Leucoagaricus melanotrichus) EOkO1 Bitter tragtridderhat (Leucopaxillus gentianeus) ESuP Sørgehat (Melanomphalia nigrescens) E B, Aa M, B Knippebæger (Microstoma protractum) E Vv N, Pr, V Gul hængepig (Mucronella flava) ESuPv Hvid Barkhuesvamp (Mycena alba) ESlPv Blågrøn navlehat (Omphalina chlorocyanea) E Sn N, P Vednavlehat (Omphalina epichysium) ESgPv Lavnavlehat (Omphalina hudsoniana) E M Dr, Tg Pachykytospora tuberculosa E Sg, Aa Pv, Pt Perenniporia fraxinea ESgPv Peziza apiculata ESgPv Pjaltet læderpigsvamp (Phellodon confluens) E Sn N, P Mørk læderpigsvamp (Phellodon niger) E Sn N, P Tørveskælhat (Pholiota henningsii) EMhDr, Do Vellugtende skælhat (Pholiota squarrosoides) ESgPv Okkerblad (Phyllotopsis nidulans) ESgPv Plicaria acanthodictya ESP Skarlagen skærmhat (Pluteus aurantiorugosus) ESgPv Rosafodet skærmhat (Pluteus roseipes) ESnP Rødmende alfehat (Porpoloma metapodium) E O, Su Dg, Tg, Do, P Poppelmørkhat (Psathyrella populina) ESgPv Tørvenøgenhat (Psilocybe turficola) EMhDr, Do Stødrørhat (Pulveroboletus lignicola) EOpPv Flammepigporesvamp (Pycnoporellus fulgens) ESuP Ramaria flava ESuP Ramaria flavescens ESuP Gylden koralsvamp (Ramaria largentii) ESuP Russula seperina ESuP Sarcodon glaucopus ESnP, N Blåfodet kødpigsvamp (Sarcodon scabrosus) ESnN Sandravsvamp (Sarcoleotia globosa) E Kk M, N

38 7.1 Svampe 1997 Art Kategori Levested Negative faktorer

Tørvesejskive (Sarcoleotia turficola) EMhDr, Do Skællet fåreporesvamp (Scutiger pes-caprae) ESuP Labyrintkødporesvamp (Spongipellis delectans) ESgPv Bævrekølle (Tremellodendropsis tuberosa) E O Dg, Tg, Do Stor ridderhat (Tricholoma acerbum) ESuP Hvidfibret ridderhat (Tricholoma albidum) ESuP Frynset stilkbovist (Tulostoma fimbriatum) E Kk, Ko M, Tg Furet stilkbovist (Tulostoma melanocyclum) E Kk, Ko M, Tg Rynket klokkemorkel (Verpa bohemica) E Sl S, M Stilket bækskive (Vibrissea truncorum) E Vv N, Pr, V Mønsterlædersvamp (Xylobolus frustulatus) ESgPv, Pt

Tobaksbrun agerhat (Agrocybe firma) VSuP Pigget fluesvamp (Amanita solitaria) V Su P, O2 Flosset fluesvamp (Amanita strobiliformis) VSuP Antrodia ramentacea VSnPv Siddende moskantarel (Arrhenia lobata) V E, M Tg, Dr, Do Rosa fedtporesvamp (Aurantioporus alborubescens) VSgPv, Pt Guldrørhat (Aureoboletus gentilis) VSlP Pjusket duftpigsvamp (Bankera fuligineoalba) V Sn N, P Violetbrun duftpigsvamp (Bankera violascens) V Sn N, P Sølvskinnende rørhat (Boletus fechtneri) VSuP Bleg rørhat (Boletus impolitus) VSuP Djævlerørhat (Boletus legaliae) VSuP Brungul fagerhat (Calocybe cerina) VSnP Brandgul fagerhat (Calocybe chrysenteron) VSnP Violblå fagerhat (Calocybe ionides) VSlP Mørk fagerhat (Calocybe obscurissima) VS P Punktstokket vokshat (Camarophyllopsis atropuncta) VSlP Kratvokshat (Camarophyllopsis hymenocephala) VSlP Brungul vokshat (Camarophyllopsis micacea) VS P Rosa kødporesvamp (Ceriporiopsis gilvescens) VSuPv, Pt Ensfarvet labyrintsvamp (Cerrena unicolor) VSuPv Dråbehat (Chamaemyces fracidus) V Sl, Ok P Kartoffeltrøffel (Choiromyces meandriformis) VSuP Clavaria straminea V O Dg, Tg, Do Nordlig kødporesvamp (Climacocystis borealis) VSnPv Snoet fladhat (Collybia distorta) VSnP, N Højstokket snyltekølle (Cordyceps capitata) VS P Cortinarius balteatoalbus V Sn N, P Cortinarius balteatocumatilis V Su, Op P Lokomotivslørhat (Cortinarius callisteus) VSnP Stinkende slørhat (Cortinarius camphoratus) V Sn N, P Cortinarius cephalixus VSuP Skønfodet slørhat (Cortinarius colus) VSnP Ulden slørhat (Cortinarius cotoneus) VSuP Orangegylden slørhat (Cortinarius elegantissimus) VSuP

7.1 Svampe 1997 39 Art Kategori Levested Negative faktorer

Cortinarius fervidus V Sn N, P Langes slørhat (Cortinarius langei sl.) VSuP Cortinarius olearioides (Cortinarius subfulgens) VSuP Hvælvet giftslørhat (Cortinarius orellanus) VSlP Firefarvet flørhat (Cortinarius rufoolivaceus) VSuP Cortinarius sciophyllus VSuP Cortinarius subtortus VSlP, N Cortinarius vulpinus VSuP Børstepigsvamp (Creolophus cirrhatus) VSgPv Skæv muslingesvamp (Crepidotus autochtonus) VSuP Møllers parasolhat (Cystolepiota moelleri) VSuP Marknonnehat (Dermoloma pseudocuneifolium) V O Dg, Tg, Do Entoloma cocles V O Dg, Tg, Do Blåpoleret rødblad (Entoloma coeruleopolitum) V Sn, O P, Dg, Tg Skønfodet rødblad (Entoloma corvinum) V O Dg, Tg, Do Ræddikerødblad (Entoloma cuspidiferum) V M Dr, Tg Violblå rødblad (Entoloma cyanulum) V O Dg, Tg, Do Brungul rødblad (Entoloma formosum) V O Dg, Tg, Do Mørkægget rødblad (Entoloma fuscomarginatum) V H N, Tg Småskællet rødblad (Entoloma hispidulum) V O Dg, Tg, Do Tosporet rødblad (Entoloma huijsmanii) V O Dg, Tg, Do Ruskællet rødblad (Entoloma jubatum) V O Dg, Tg, Do Enerødblad (Entoloma juniperinum) VOkN Entoloma lampropus V Sn, O Dg, Tg, Do, P Sart rødblad (Entoloma lepidissimum) VSuP Mørkøjet rødblad (Entoloma lividocyanulum) V O Dg, Tg, Do Entoloma longistriatum V O Dg, Tg, Do Violetgrå rødblad (Entoloma mougeotii) V O Dr, Dg, Do Hvid majrødblad (Entoloma niphoides) VSlP Klitrødblad (Entoloma phaeocyathus) V Kk M, N Porfyrbrun rødblad (Entoloma porphyrophaeum) V O Dg, Tg, Do Rosalilla rødblad (Entoloma queletii) V Su P, Dr Entoloma resutum V O Dg, Tg, Do Rombesporet rødblad (Entoloma rhombisporum) V O Dg, Tg, Do Entoloma rusticoides V Kk, Ko M, P Entoloma scabrosum VSuP Entoloma solstitiale V O Dg, Tg, Do Tørverødblad (Entoloma sphagneti) VMhDr, Do Stridhåret rødblad (Entoloma strigosissimum) VSuP Entoloma turci V O Dg, Tg, Do Entoloma weholtii V O Dg, Tg, Do Kulkantarel (Faerberia carbonaria) VS P Grov lakporesvamp (Ganoderma adspersum) V Sg, Op, Aa Pv Steppestjernebold (Geastrum corollinum) VOkO1 Navlestjernebold (Geastrum elegans) V Kk, S M, P Håret stjernebold (Geastrum melanocephalum) VSuP Purpursort jordtunge (Geoglossum atropurpureum) V O, Kk Dg, Tg, Do

40 7.1 Svampe 1997 Art Kategori Levested Negative faktorer

Rødmende slimslør (Gomphidius maculatus) VSnP Hebeloma circinans VSnP Kakaotåreblad (Hebeloma edurum) V Sl, Sn P Hebeloma fusisporum VSsPr Brandplettåreblad (Hebeloma pseudoamarescens) VS P Filtet tåreblad (Hebeloma tomentosum) VSlP Helvella confusa (Helvella solitaria) VSuP Pilefoldhat (Helvella corium) V Sl, B P Furestokket foldhat (Helvella costifera) VSuP Bredsporet foldhat (Helvella latispora) VSuP Helvella pezizoides VSuP Pindsvinepigsvamp (Hericium erinaceum) VSgPv Klitbarkhat (Hohenbuehelia culmicola) V Kk M, N Skællet barkhat (Hohenbuehelia mastrucata) VSgPv Hovformet barkhat (Hohenbuehelia unguicularis) VSlPv Bæltet korkpigsvamp (Hydnellum concrescens) V Sn, Sl N, P Rustkorkpigsvamp (Hydnellum ferrugineum) V Sn N, P Bitter korkpigsvamp (Hydnellum peckii) V Sn N, P Hvid pigsvamp (Hydnum albidum) VSuP Mørk fnugfod (Hydropus scabripes) VSuP Kalkvokshat (Hygrocybe calciphila) V O Dg, Tg, Do Tørvemosvokshat (Hygrocybe coccineocrenata) V O Dg, Tg, Do Randstribet vokshat (Hygrocybe colemanniana) V O Dg, Tg, Do Gulfodet vokshat (Hygrocybe flavipes) V O Dg, Tg, Do Gråbrun vokshat (Hygrocybe fornicata) V O Dg, Tg, Do Rødmende vokshat (Hygrocybe ovina) V O Dg, Tg, Do Daddelbrun vokshat (Hygrocybe spadicea) V O Dg, Tg, Do Kærvokshat (Hygrocybe substrangulata) V Kk, Ke Dr, Tg Skivesneglehat (Hygrophorus discoideus) V Sn N, P Askegrå sneglehat (Hygrophorus mesotephrus) VSuP Sprækkeruslædersvamp (Hymenochaete corrugata) VSuPv Sumpsvovlhat (Hypholoma ericaeoides) V M, Ss Dr, Pr Tandet trævlhat (Inocybe appendiculata) VSnP Inocybe auricoma VSuP Grønfodet trævlhat (Inocybe calamistrata) VSsPr Pigsporet trævlhat (Inocybe calospora) VSuP Hjortebrun trævlhat (Inocybe cervicolor) VSuP Krumskællet trævlhat (Inocybe hystrix) VSuP Sortfodet trævlhat (Inocybe melanopus) V Sn N, P Inocybe sambucina V Sn N, P Børstehåret spejlporesvamp (Inonotus hispidus) VSgPv Løvtjæreporesvamp (Ischnoderma resinosum) VSgPv, Pt Grøn koralpig (Kavinia alboviridis) VSgPv Brændende mælkehat (Lactarius acerrimus) VSuP Pilemælkehat (Lactarius aspideus) VSsPr Pelargoniemælkehat (Lactarius decipiens) VSuP Bæltet mælkehat (Lactarius evosmus) VSuP

7.1 Svampe 1997 41 Art Kategori Levested Negative faktorer

Fløjlsmælkehat (Lactarius lignyotus) V Sn N, P Børstehåret mælkehat (Lactarius mairei) VSuP Kokosbrun mælkehat (Lactarius mammosus) V Sn N, P Lærkemælkehat (Lactarius porninsis) VSnN Prægtig mælkehat (Lactarius repraesentaneus) VSuP Småskællet mælkehat (Lactarius spinosulus) VSsPr Violetkødet mælkehat (Lactarius uvidus sl.) VSuP Gråviolet mælkehat (Lactarius violascens) VSuP Gul egerørhat (Leccinum crocipodium) VSuP Fyrrerørhat (Leccinum vulpinum) VSnP, N Kødfarvet grenkølle (Lentaria byssiseda) VSnPv Anislæderhat (Lentinus suavissimus) VSsPv, Pr Højskællet parasolhat (Lepiota calcicola) VSuP Guirlandeparasolhat (Lepiota cingulum) VSuP Grædende parasolhat (Lepiota hystrix) VSuP Lepiota loquinii VOkO1 Lepiota ochraceofulva VSuP Silke-parasolhat (Lepiota perplexa) VSuP Lepiota poliochloodes VSuP Nubret parasolhat (Lepiota pseudoasperula) VSuP Leucoagaricus babosiae VSuO2 Rødmende parasolhat (Leucoagaricus badhamii) V Su, Ok P, O1 Leucoagaricus medioflavoides VSuO2 Leucoagaricus serenus VSuO2 Rosabladet tragtridderhat (Leucopaxillus rhodoleucus) VSuP Rosabrun snekkehat (Limacella delicata) VSuP Orange åresvamp (Lindtneria trachyspora) VSuP Rosa støvbold (Lycoperdon mammiforme) VSuP Lyophyllum crassifolium VSuP Gråbrun gråblad (Lyophyllum infumatum) VSuP Blånende gråblad (Lyophyllum paelochroum) V Su, Op P Sværtende gråblad (Lyophyllum semitale) V Su N, P Gråfiltet bruskhat (Marasmiellus candidus) V O Dg, Tg, Do Trefarvet bruskhat (Marasmiellus tricolor) V O Dg, Tg, Do Steppebruskhat (Marasmius anomalus) V O Dg, Tg, Do Grønsporet parasolhat (Melanophyllum eyrei) VSuP Olivenbrun jordtunge (Microglossum olivaceum) V O Dg, Tg, Do Grøn jordtunge (Microglossum viride) VSuP Ildelugtende bruskhat (Micromphale acicola) VSnP Kålbruskhat (Micromphale brassicolens) VSlP Tørvemoshuesvamp (Mycena concolor) VMhDr Starhuesvamp (Mycena riparia) VMDr Olivenbrun barkhuesvamp (Mycena supina) VSlPv Læderbold (Mycenastrum corium) V Ko Dg, Tg, Do Vedtragthat (Ossicaulis lignatilis) VSuPv Perenniporia medulla-panis VSuPv

42 7.1 Svampe 1997 Art Kategori Levested Negative faktorer

Mørk spidshat (Phaeocollybia arduennensis) V Sn N, P Glat ildporesvamp (Phellinus laevigatus) VSuPv Fyrre-ildporesvamp (Phellinus pini) VSgPv Ege-ildporesvamp (Phellinus robustus) VSgPv Aspe-ildporesvamp (Phellinus tremulae) VSuPv Vellugtende læderpigsvamp (Phellodon melaleucus) V S N, P Tragtformet læderpigsvamp (Phellodon tomentosus) V Sn N, P Duftende skælhat (Pholiota heteroclita) VSsPv, Pr Brandgul skælhat (Pholiota lucifera) VSuPv Tagrørsskælhat (Pholiota pityrodes) V M Dr, Do Poppelskælhat (Pholiota populnea) VSuPv Finskællet skælhat (Pholiota tuberculosa) VSnPv Rustbæger (Plectania melastoma) VSnPv Sortrandet skærmhat (Pluteus atromarginatus) VSuP Løvegul skærmhat (Pluteus leoninus) VSuPv Sortfodet stilkporesvamp (Polyporus melanopus) VSuPv Postia balsamea (Tyromyces balsameus) VSuPv Rødmende mørkhat (Psathyrella impexa) VSlP Askehvid mørkhat (Psathyrella leucotephra) VSuP Brunlilla parasolhat (Pseudobaeospora pillodii) VSuP Lille bægertragthat (Pseudoclitocybe expallens) V O, Ko Dg, Tg, Do Ramaria apiculata VSuP Ramaria concolor VSnP Ramaria fagetorum VSuP Smuk koralsvamp (Ramaria formosa) VSuP Blodplettet koralsvamp (Ramaria sanguinea) VSuP Gylden køllesvamp (Ramariopsis crocea) VSuP Violet køllesvamp (Ramariopsis pulchella) VSuP Ramariopsis tenuiramosa VSuP Hvid troldhat (Rhodocybe fallax) VSuP Grå troldhat (Rhodocybe hirneola) VSnN Sorthvid skørhat (Russula albonigra) VSuP Puklet skørhat (Russula amara) V Sn N, P Peberskørhat (Russula badia) V Sn N, P Avnbøgskørhat (Russula carpini) V Sl, Op P Poppelskørhat (Russula clariana) V Sl, Op P Giftrød skørhat (Russula emeticicolor) V Sl, Op P Anisskørhat (Russula fragrantissima) VSlP Russula helodes V Sn N, P Orangerosa skørhat (Russula laeta) VSuP Lilla skørhat (Russula lilacea) V Sl, Op P Honningskørhat (Russula melliolens) VSuP Russula minutula VSuP Russula mustelina VSnP Gulnende skørhat (Russula puellula) VSuP Lakskørhat (Russula rhodopus) V Sn N, P Kornet skørhat (Russula roseoaurantia) VSuP

7.1 Svampe 1997 43 Art Kategori Levested Negative faktorer

Zoneskørhat (Russula zonatula) VSuP Stjernebæger (Sarcosphaera coronaria) VS P Scutellinia paludicola V M Dr,Do Skeletocutis carneogrisea VSnP Æggegul rodbæger (Sowerbyella imperialis) VSnP Stor skønpig (Steccherinum robustius) VSuPv Stilklædersvamp (Stereopsis vitellina) V Sn N,P Thelephora caryophyllea VS P,N Pigget frynsehinde (Tomentella crinalis) VSuPv Dunet læderporesvamp (Trametes pubescens) VSlP Vellugtende læderporesvamp (Trametes suaveolens) VSlP Trichoglossum walteri V Kk M, N Kegleridderhat (Tricholoma aestuans) V Sn N,P Tricholoma arvernense V Sn N,P Orangegul ridderhat (Tricholoma aurantium) V S N,P Halsbåndridderhat (Tricholoma focale) V Sn N,P Duftridderhat (Tricholoma nauseosum) V Sn N,P Kantet ridderhat (Tricholoma sejunctum) V Su P Tør ridderhat (Tricholoma sudum) V Sn N,P Knipperidderhat (Tricholoma ustaloides) VSuP Møgbørstebæger (Trichophaeopsis tetraspora) VOD? Vinterstilkbovist (Tulostoma brumale) V Kk M, N Vedposesvamp (Volvariella caesiotincta) VSuPv Musegrå posesvamp (Volvariella murinella) VSuP Dunet pælerodshat (Xerula caussei) VSuP Filtet pælerodshat (Xerula pudens) VSuP

44 7.1 Svampe 1997 Art Kategori Levested

Lindeslimklat (Achroomyces disciformis) RSu Agerhønechampignon (Agaricus phaeolepidotus) R Sl,B Perlehønechampignon (Agaricus praeclaresquamosus) RSl Halmstakchampignon (Agaricus subperonatus) RSl Træflisagerhat (Agrocybe putaminum) RB Lav agerhat (Agrocybe vervacti) R O,A Aleuria bicucullata RSn Aleuria cestrica RSl Aleurodiscus aurantius RSu Hvidlig skiveskorpe (Aleurodiscus disciformis) RSg Aleurodiscus norvegicus RSu Brun fluesvamp (Amanita regalis) RSn Amylocorticium cebennense RSu Amylocorticium subsulphureum RSu Anomoporia myceliosa RSg Antrodia malicola RSu Arachnocrea stipata RS Krumsporet sækhinde (Ascocorticiellum vermisporum) RSn Asterostroma cervicolor RSu Athelidium aurantiacum RSu Athelopsis lembospora RSu Hængeøre (Auriculariopsis ampla) RSu Balsamia platyspora R Sl,B Basidiodendron eyrei RSu Biscogniauxia nummularia RSg Elfenbensgulhat (Bolbitius lacteus) RSl Glatstokket indigorørhat (Boletus queletii) RSu Satans rørhat (Boletus satanas) RSu Botryobasidium aureum RSu Botryobasidium intertextum RSu •bæger (Boudiera tracheia) RB Brevicellicium exile RS Byssocorticium coprophilum RS Byssocorticium lutescens RS Byssocorticium terrestre RS Kølleguldgaffel (Calocera glossoides) RSl Calocybe civilis RSu Ringfagerhat (Calocybe constricta) RSu Olivenskive (Catinella olivacea) RSg Ceratellopsis aculeata RS Ceratobasidium bicorne RS Ceratobasidium pseudocornigerum RS Purpur voksporesvamp (Ceriporia purpurea) RS Mosebæger (Chalazion helveticum) RSs Skålhårbæger (Cheilymenia fibrillosa) RS

7.1 Svampe 1997 45 Art Kategori Levested

Vifteblad (Cheimonophyllum candidissimum) RSu Bleg grønskive (Chlorociboria aeruginosa) RSu Christiansenia mycophaga RS Christiansenia pallida RS Chromocyphella muscicola RS Clavaria macouni RO Rosenrød køllesvamp (Clavaria rosea) RO Trompetkølle (Clavicorona taxophila) R S,Kk,Ok Clavulicium delectabile RSu Ametysttroldkølle (Clavulina amethystina) RSu Clavulinopsis microspora RSl Clavulinopsis subtilis RSl Bestøvlet tragthat (Clitocybe alexandri) RSn Brunskællet tragthat (Clitocybe fuscosquamula) RSn Stinkende tragthat (Clitocybe phaeophthalma) RSn Collybia fodiens RSn Stinkende fladhat (Collybia hariolorum) RSu Kålfladhat (Collybia impudica) RSu Gul fladhat (Collybia macilenta) RSu Grenet fladhat (Collybia racemosa) RS Rødbrun fladhat (Collybia succinea) RSl Coltricia confluens R Sl, Op Conocybe abruptibulbosa RSl Køllestokket keglehat (Conocybe elegans) RS Sumpkeglehat (Conocybe utriformis) R M,Ss Coprinus alopecia RSu Fuglemøgblækhat (Coprinus echinosporus) RSl Rødhåret blækhat (Coprinus erythrocephalus) RSl Cordyceps bifusispora RS Fluesnyltekølle (Cordyceps forquignonii) RS Hepialussnyltekølle (Cordyceps gracilis) RS Kanadisk snyltekølle (Cordyceps longisegmentis) RS Myresnyltekølle (Cordyceps myrmecophila) RS Coronicium alboglaucum RSu Coronicium gemmiferum RSu Purpursort slørhat (Cortinarius anthracinus) RSu Tykstokket slørhat (Cortinarius balteatus) RSn Cortinarius duramarus RSu Purpurstokket slørhat (Cortinarius porphyropus) RSu Cortinarius talus RSl Tyndkødet navlesvamp (Cotylidia undulata) RS Bredsået muslingesvamp (Crepidotus carpaticus) RSn Cristinia mucida RSu Crustomyces expallens RSu Gødningsredesvamp (Cyathus stercoreus) R S,Kk Hvid grynhat (Cystoderma ambrosii) RSn Farveløs grynhat (Cystoderma niveum) RS

46 7.1 Svampe 1997 Art Kategori Levested

Fintpudret parasolhat (Cystolepiota cygnea) RSu Dencoeliopsis johnstonii RSs Dendrothele acerina RSl Dendrothele alliacea RSl Dendrothele commixta RSu Dendrothele griseocana RSl Pragthårskive (Diplocarpa bloxamii) RSu Kæmpestenmorkel (Discina gigas) RS Stor drilleskive (Discinella boudieri) RS Eichleriella deglubens RSu Pigget hjortetrøffel (Elaphomyces aculeatus) RSu Elaphomyces anthracinus RSl Elaphomyces septatus RSu Elaphomyces uliginosus RSu Entoloma canosericeum RSu Tykbladet rødblad (Entoloma clandestinum) R Su,O Entoloma cuniculorum RO Tvefarvet rødblad (Entoloma dichroum) RSu Gråhåret rødblad (Entoloma dysthales) RSu Entoloma dysthaloides RSu Tenstokket rødblad (Entoloma gerriae) RSl Entoloma lucidum RO Entoloma occultopigmentatum RO Entoloma ortonii RO Entoloma parkensis RSl Snehvid rødblad (Entoloma percandidum) RSl Entoloma plebejum RS Trævlet rødblad (Entoloma scabiosum) RSu Entoloma sericeoides RO Prægtig rødblad (Entoloma tjallingiorum) RSu Tværåret rødblad (Entoloma transvenosum) RSl Moskølle (Eocronartium muscicola) RS Euepixylon udum (Hypoxylon udum) RSu Exidia cartilaginea RSu Udbredt bævresvamp (Exidia repanda) RSu Kandisbævresvamp (Exidia saccharina) RSn Fibriciellum silvae-ryae RSu Fibulomyces septentrionalis RSu Gylden grynskælhat (Flammulaster limulatus) RB Rombesporet grynskælhat (Flammulaster rhombosporus) RSs Galerina heimansii RSu Galerina nana RSu Grubetrøffel (Gautieria morchelliformis) RSu Gautieria otthi RSu Mørk stjernebold (Geastrum coronatum) RS Geastrum floriforme RB Genea fragrans (Genea klotzschii) RSu

7.1 Svampe 1997 47 Art Kategori Levested

Håret halvtrøffel (Genea hispidula) RSu Genea verrucosa RSu Gloeocystidiellum clavuligerum RSu Gloeohypochnicium analogum (Hypochnicium analogum) RSu Kulflammehat (Gymnopilus odini) RS Bispehue (Gyromitra infula) RSn Kastanierørhat (Gyroporus castaneus) RSl Pragtnavlehat (Haasiella venustissima) R Sl,As Kultåreblad (Hebeloma anthracophilum) RS Anløbende tåreblad (Hebeloma sordescens) RSu Helvella astieri RSu Helvella fusca RSl Sorthvid foldhat (Helvella leucomelaena) RSu Quelets foldhat (Helvella queletii) RSn Herpobasidium filicinum RS Herpobasidium struthiopteridis R S,B Heterochaetella dubia RSu Blålig Barkhat (Hohenbuehelia atrocoerulea) RSu Urte-barkhat (Hohenbuehelia cyphelliformis) R S,As Stor barkhat (Hohenbuehelia petalodes) RSn Mosebørstebæger (Humaria velenovskyi) RS Hydnobolites cerebriformis RSu Stinkende foldtrøffel (Hydnotrya michaelis) RSn Hydropus trichoderma RSl Hygrophorus korhonenii RSn Lærkesneglehat (Hygrophorus lucorum) RSn Gransneglehat (Hygrophorus piceae) RSn Hyphoderma definitum RSu Hyphoderma guttuliferum RSu Hyphoderma macedonicum RSu Hyphoderma medioburiense RSu Hyphoderma mutatum RSu Hyphoderma obtusiforme RSu Hyphoderma obtusum RSu Hyphoderma subclavigerum RSu Hyphodermella corrugata RSu Hyphodontia alutacea RSu Hyphodontia barba-jovis RSu Hyphodontia cineracea RSu Hyphodontia gossypina (Fibrodontia gossypina) RSu Hyphodontiella multiseptata RSu Hypochnicium vellereum RSu Hypocrea schweinitzii RS Hypoxylon juliani RSu Småsporet rodtrøffel (Hysterangium coriaceum) RSu Storsporet rodtrøffel (Hysterangium stoloniferum) RSu Inocybe cryptocystis RS

48 7.1 Svampe 1997 Art Kategori Levested

Blågrøn trævlhat (Inocybe haemacta) RSu Rosazonet trævlhat (Inocybe huijsmanii) RSl Inocybe ochroalba RS Grovfibret trævlhat (Inocybe praetervisa) RSl Kysttrævlhat (Inocybe rufuloides) R Kk, Sn Piletrævlhat (Inocybe salicis) RSs Inocybe sapinea RS Inocybe splendens RSl Inocybe subporospora RKk Inocybe vulpinella RKk Irpex lacteus RSl Jaapia argillacea R Su, S Jaapia ochroleuca R Su, Ss Kotlabaea deformis RSl Ædelgranmælkehat (Lactarius albocarneus (L. glutinopallens)) RSn Brunrød mælkehat (Lactarius badiosanguineus) RSn Bugtet mælkehat (Lactarius flexuosus) RSn Grønplettet mælkehat (Lactarius glaucescens) RSl Rosenbæltet mælkehat (Lactarius roseozonatus) RSu Tørvemosmælkehat (Lactarius sphagneti) R Sn, Ss Laeticorticium expallens RSu Laeticorticium lundellii RSn Laetisaria fuciformis (Phanerochaete fuciformis) RB Brun asperørhat (Leccinum duriusculum) R Sl, Op Plettet birkerørhat (Leccinum percandidum) RSu Stor grenkølle (Lentaria delicata) RS Lepidomyces subcalceus RSu Brunrød parasolhat (Lepiota brunneoincarnata) R Su, Ok Vinrød parasolhat (Lepiota fuscovinacea) RSu Grønskællet parasolhat (Lepiota grangei) RSu Grågrøn parasolhat (Lepiota griseovirens) ROk Orangefodet parasolhat (Lepiota ignivolvata) RSu Lillabrun parasolhat (Lepiota lilacea) ROp Lepiota pseudohelveola RSu Lepiota setulosa R Su, Ok Hvidbæltet parasolhat (Lepiota subincarnata) R Su, Ok Lepiota tomentella RSu Slank hekseringshat (Lepista ovispora) RSl Leptosporomyces raunkiaerii RSl Gråsort parasolhat (Leucocoprinus brebissonii) RSl Leucopaxillus alboalutaceus RSn Lindtneria leucobryophila RSu Lopadostoma pouzari RSu Luellia cystidiata RSu Luellia furcata RSu Rodgråblad (Lyophyllum leucophaeatum) RS Liden bruskhat (Marasmiellus humillimus) RS

7.1 Svampe 1997 49 Art Kategori Levested

Lasses bruskhat (Marasmiellus lassei) RSu Skær bruskhat (Marasmiellus rosellus) RO Marasmius capillipes R Ss, M Avneknippebruskhat (Marasmius cornelii) RM Børstehåret bruskhat (Marasmius hudsonii) RSl Dunhammerbruskhat (Marasmius menieri) RM Marasmius minutus RSl ¯rnebregnebruskhat (Marasmius undatus) RS Marcelleina rickii RSl Melanogaster tuberiformis RSl Rufodet munkehat (Melanoleuca verrucipes) RSl Vedstråhat (Melanotus horizontalis) RSl Melastiza contorta (Melastiza scotica) RSn Melzericium udicola RSu Rødlig bruskhat (Micromphale rufocarneum) RSu Vandbæger (Miladina lecithina) RSs Gul sækhue (Mitrula sclerotipus) RSs Mosskive (Mniaecia jungermanniae) RS Mosebølleknoldskive (Monilinia megalospora) RM Tranebærknoldskive (Monilinia oxycocci) RMh Rød stinksvamp (Mutinus ravenelii) RB Mycena fagetorum RSl Koralrød huesvamp (Mycena floridula) RS Mycena kuehneriana RSl Mycena latifolia RS Abrikoshuesvamp (Mycena leptophylla RSl Mycena maculata RSl Vinrød barkhuesvamp (Mycena meliigena) RSl Mycena phaeophylla RS Mycena picta RS Purpurhuesvamp (Mycena purpureofusca) RSl Stinkende huesvamp (Mycena stipata) RSn Mosehuesvamp (Mycena tubarioides) RM Mycenella salicina R Sl, Sn Mycoaciella bispora RSu Myxarium grilletii RSu Myxarium sphaerosporum RSu Pelargonieknaphat (Naucoria geraniolens) RSl Nemania aenea RSg Nemania carbonacea RSg Nemania chestersii RSg Nemania confluens (Hypoxylon confluens) RSg Nemania effusa RSg Vellugtende løvtrøffel (Octavianina asterosperma) RSl Lilla navlehat (Omphalina lilacinicolor) RKk Fjersvamp (Onygena corvina) RS Citrongul ørebæger (Otidea concinna) RSu

50 7.1 Svampe 1997 Art Kategori Levested

Året ørebæger (Otidea phlebephora) RS Otidea propinquata RS Gul kratertrøffel (Pachyphloeus citrinus) RSu Glat kratertrøffel (Pachyphloeus conglomeratus) RSu Parascutellinia carneosanguinea RS Paullicorticium delicatissimum RSu Fyrre-voksskind (Peniophora pini) RSn Peziza badiofusca RS Peziza ostracoderma RS Peziza proteana RS Stor spidshat (Phaeocollybia lugubris) RSl Phlebia cremeoalutacea RSu Phlebia firma RSu Phlebia segregata RSu Phlebia subcretacea RSu Phlebia subserialis RSu Phlebiella romellii RSu Pholiota mixta RSn Smudsigbrun skælhat (Pholiota oedipus) RSl Lamelrørhat (Phylloporus rhodoxanthus) RSl Piloderma lanatum RSl Ærtetrøffel (Pisolithus arrhizus) R Sn, B Kridthat (Pleurocybella porrigens) RSu Pleurotus cornucopiae RSu Krusblad (Plicaturopsis crispa) RSl Blåfodet skærmhat (Pluteus cyanopus) RSu Pluteus exiguus RSu Pluteus hispidulus RSu Pluteus inquilinus RSu Pluteus insidiosus RSu Mørkægget skærmhat (Pluteus luctuosus) RSu Bleg skærmhat (Pluteus pellitus) RSu Lille skærmhat (Pluteus pusillulus) RSu Skyggeskærmhat (Pluteus umbrosus) RSu Podosordaria tulasnei R Kk, S Kernekølle (Podostroma alutaceum) RSu Protocrea farinosa RS Protodontia subgelatinosa RSu Psathyrella canoceps RSl Stinkende mørkhat (Psathyrella narcotica) RSl Psathyrella pannucioides RSu Psathyrella polycystis RSl Psathyrella romagnesii RS Pseudombrophila guldeniae (Nannfeldtiella aggregata) RSn Pseudotomentella atrocyanea RSu Pseudotomentella atrofusca RSu Pseudotomentella flavovirens RSu

7.1 Svampe 1997 51 Art Kategori Levested

Pseudotomentella nigra RSu Psilocybe cyanescens RS Naftalintand (Radulomyces molaris) RSu Violet koralsvamp (Ramaria fennica) RSu Ramaria flavicingula RSu Ramaria suecica R Su, Ok Ramariopsis biformis RSu Ramsbottomia macracantha RSn Repetobasidium vile RSu Rødlig skægtrøffel (Rhizopogon roseolus) RSn Rosa skægtrøffel (Rhizopogon vulgaris) RSn Gul troldhat (Rhodocybe melleopallens) RSu Orangebrun troldhat (Rhodocybe nitellina) RSu Rhodotarzetta rosea RS Mosskål (Rimbachia arachnoidea) RS Russula amoenicolor RS Russula innocua RSu Mandelskørhat (Russula integra) RSn Russula intermedia (Russula lundellii) RSl Russula persicina RSu Gulbladet tragtskørhat (Russula pseudodelica) RSl Russula stenotricha RSl Scabropezia flavovirens RS Scabropezia scabrosa RS Scutellinia pseudotrechispora RS Hvidlig fåreporesvamp (Scutiger ovina) RSn Naftalinskorpe (Scytinostroma portentosum) RSu Scytinostromella heterogenea RSu Silkehvid parasolhat (Sericeomyces sericifera) RSl Simocybe laevigata RSu Simocybe obscura RSu Simocybe sumptuosa RSu Fæl stilkskorpe (Sistotrema confluens) RSu Sistotrema dennisii RSu Sistotrema heteronemum (Botryobasidium heteronemum) RSu Sistotrema pistilliferum RSu Sistotrema pyrosporum RSu Sistotrema quadrisporum RSu Sistotrema subtrigonosporum RSu Sistotremella hauerslevii RSu Smardaea amethystina RS Gul spatelsvamp (Spathularia flava) RSn Spongipellis spumeus ROp Spooneromyces laeticolor RS Vellugtende knoldfod (Squamanita odorata) R Sn, B Gulstokket knoldfod (Squamanita paradoxa) RSn Lys skønpig (Steccherinum cremeoalbum) RSu

52 7.1 Svampe 1997 Art Kategori Levested

Steccherinum queletii (Phlebia queletii) RSu Steccherinum subcrinale RSu Stromatoscypha fimbriata RSu Gulhvid bredblad (Stropharia albonitens) R S, O Subulicium lautum RSu Suillus collinitus RSn Elfenbensrørhat (Suillus placidus) RSn Orangeporet rørhat (Suillus tridentinus) RSn Buskfrynsesvamp (Thelephora anthocephala) R Su, Op Tomentella alutaceoumbrina RSu Tomentella caesiocinerea (Tomentellastrum caesiocinereum) RSu Tomentella coerulea RSu Tomentella cyanea (Lazulinospora cyanea) RSu Tomentella fuscocinerea (Tomentellastrum fuscocinereum) RSu Tomentella italica RSu Tomentella lateritia RSu Tomentella nitellina RSu Tomentella pilosa RSu Tomentella punicea RSu Tomentella ramosissima RSu Tomentella rhodophaea RSu Tomentella subclavigera RSu Tomentella terrestris RSu Tomentella umbrinospora RSu Tomentella viridescens RSu Tomentella viridula RSu Tomentellopsis bresadoliana RSu Tomentellopsis pusilla RSu Tomentellopsis submollis RSu Trechispora alnicola RSu Trechispora bysinella RSu Trechispora candidissima RSu Trechispora fastidiosa RSu Trechispora invisitata RSu Bævretunge (Tremiscus helvelloides) R S, B Sortskællet ridderhat (Tricholoma atrosquamosum) RSu Tricholoma colossus RSn Højstokket ridderhat (Tricholoma inamoenum) RSn Sortskællet væbnerhat (Tricholomopsis decora) RSn Trichophaea paludosa RSl Trichophaeopsis bicuspis RSl Ringfnughat (Tubaria confragosa) R Sn, B Blegsporet fnughat (Tubaria pallidospora) RSl Sommertrøffel (Tuber aestivum) RSu Tuber borchii RSu Tuber excavatum RSu Tuber rapaeodorum RSu

7.1 Svampe 1997 53 Art Kategori Levested

Tuber scruposum RSu Tubulicium vermiferum RSu Tubulicrinis angustus RSu Tubulicrinis calothrix RSu Tubulicrinis regificus RSu Tubulicrinis sororius RSu Krybende kødporesvamp (Tyromyces wynnei) RS Uncobasidium albidum (Xenasmatella albida) RS Uthatobasidium citriforme RSu Uthatobasidium ochraceum RSu Vararia gallica RSu Vararia hauerslevii RSu Vararia investiens RSu Glat klokkemorkel (Verpa conica) R Sl, B Silkehåret posesvamp (Volvariella bombycina) R Sg, Aa Snyltende posesvamp (Volvariella surrecta) RSu Vuilleminia macrosporum RSu Xenasma pruinosum RSu Xenasma pulverulentum RSu Xenosperma ludibundum RSu Klokketørhat (Xeromphalina campanella) RSn

54 7.1 Svampe 1997 7 .2 Laver Ulrik Søchting mange andre vokser på klipper, sten, mure, Københavns Universitet tømmer- og vedstykker osv., og en del trives direkte på jordoverfladen.

Karakteristik Der er fundet ca. 950 forskellige Oversigt over Rødliste 1997 lavarter i Danmark. Laver er dob- En meget stor del af laverne, beltorganismer, der består af 574 arter eller godt 60%, er op- svampe og alger, som lever sam- taget på Rødliste 1997. Heraf er men i symbiose. Svampen udgør 81 ikke fundet i dette århund- størstedelen af en lav, og det er rede, og der er stor sandsynlig- normalt den, som bestemmer la- hed for, at de er forsvundet fra vens udformning. Det er også landet. Blandt de resterende er den, som artsnavnet knytter sig 111 akut truede, 205 sårbare og til. 177 sjældne. Laver får næring fra luften og nedbøren og er meget effektive til at optage stoffer, der tilføres med støv eller er opløst i Ændringer i forhold til Rødliste’90 regnvandet. Næringsmæssigt er mange laver Det er ikke muligt på kun syv år at dokumen- derfor uafhængige af voksesubstratet, men tere reelle ændringer i lavarternes forekomst dets surhedsgrad, struktur, evne til at holde på vand osv. er af stor betydning for lavernes valg af voksesteder. Laver vokser meget langsomt og bliver Ex - forsvundne arter 8,1 % sjældent ret høje. De er derfor meget konkur- rencesvage på voksesteder, hvor der er større planter, som kan skygge dem væk. De E - akut truede væsentligste voksesteder for laver i Danmark arter 11,7 % er derfor marginale biotoper som sten, klipper og murværk, træernes bark samt meget næringsfattig jordbund, f.eks. i klitter og heder. I rødlisten for laver er der anvendt føl- R - sjældne gende specielle levestedsbetegnelser: C for arter 18,6 % kalksten, Gs for granitsten og L for ved.

V - sårbare arter 21,6 % Levesteder Laverne forekommer på en række levesteder, Ikke rødlistede arter 40,0 % der alle har ringe evne til at modvirke på- virkninger fra omgivelserne i form af forsuring eller næringsberigelse. Mange forekom- Figur 4. De 950 lavarters fordeling på rød- mer på stammer og grene af træer og buske, listekategorier.

7.2 Laver 1997 55 uden grundige undersøgelser. Der er derfor mens de stadig er veludviklede og hyppige ikke foretaget ændringer i listen på grundlag på Bornholm. I den nedenstående liste er de af observerede ændringer, bortset fra at én stenboende laver rubriceret efter deres sta- formodet forsvundet art er blevet genfundet, tus udenfor Bornholm. De næringsfattige og nyfundne arter er inkluderet. plantesamfund - klitter og heder - er i vid ud- De ændrede kriterier for anvendelsen af strækning blevet opdyrket eller tilplantet. kategorier har også medført ændringer, idet Ophør af gamle driftformer i klitter og heder en række skovarter er flyttet fra sjælden til (græsning, slåning, tørveskrælning, kortvarig sårbar. opdyrkning mm.) har resulteret i en naturlig Nomenklaturen er bragt i overensstemmel- vegetations- og jordbundsudvikling, der bl.a. se med de seneste internationale revisioner, medfører et forøget tørvelag og næringsak- og hvor danske navne eksisterer, er disse kumulation til ugunst for arter, der er til- indført i listen. knyttet åben, næringsfattig mineraljord (se bl.a. Degn og Christensen 1997). Øget kvæl- stofafsætning giver endvidere urter, herun- Negative faktorer der især græsser, bedre konkurrencevilkår Luftforurening er det betydeligste generelle overfor laverne. problem for laverne på grund af deres evne For skovenes laver spiller driftsformen en til næringsoptagelse fra støv og regn. Svovl- betydelig rolle. Den oprindelige løvskovs- dioxid- og kvælstofforurening samt forsuring flora var betinget af tilstedeværelse af både er væsentlige årsager til, at så stor en del af yngre og meget gamle træer, stedvis høj fug- Danmarks laver er forsvundet eller stærkt tighed og lysninger efter faldne stammer. I truede. De sidste 20-30 års markante reduk- dagens skovbrug bliver træerne ikke så tion i svovldioxidforureningen har dog for- gamle, og skoven er ensartet og temmelig bedret situationen for de almindeligere laver, skyggefuld. Den værste trussel mod skovens bl.a. i Hovedstadsområdet, hvor mange arter laver er renafdrifter, der over større områder er genindvandret (Søchting et al. 1991). fjerner lavfloraen på de ældre stammer. Der- Luftforurening er specielt skadelig for ved åbnes også for vinden, som kan true barkboende laver og især dem, der vokser på skovarterne ved dels at virke udtørrende og kviste. Det hænger sammen med, at jo større dels at afsætte skadelige stoffer fra luften på luftbevægelse, der er omkring laverne, des grene og stammer. større mængder forurening vil der afsættes på dem. Svovldioxid er giftigt for de fleste laver, Beskyttelse i Danmark og internationalt mens forsuring medfører ændringer i levevil- I international sammenhæng er det af væ- kårene. Luftens øgede indhold af kvælstof- sentlig betydning at beskytte skovenes laver, forbindelser, der bl.a. stammer fra landbru- idet disse repræsenterer den lavflora, som er get, medfører forøget algevækst. I mange la- stærkest truet i vore nabolande. ver ødelægges herved balancen mellem sym- Beskyttelsen af klitterne er særlig vigtig, bioseparterne, eller laverne dækkes af et lag idet denne naturtype i Europa er bedst ud- fritvoksende alger. viklet i Danmark. En anden væsentlig årsag til, at laver gene- Der er ikke hidtil gennemført specielle relt er en truet organismegruppe, er den til- foranstaltninger for at beskytte laverne i groning, der er sket på mange voksesteder i Danmark, og der findes ingen internationale løbet af det 20. århundrede. Mindre eller op- konventioner, der specielt sigter mod beskyt- hørt græsning har medført, at overdrev og telse af laver. Generelle forpligtelser og reg- heder er blevet dækket af opvækst, som ler vedrørende naturbeskyttelse bør derfor skygger laverne væk på jorden, på kampe- finde anvendelse også overfor laver. sten og stengærder. Lavvegetationer på sure En stor - men ukendt - del af de rødlistede sten er generelt truet i landets vestlige egne, arter er fundet i områder, der er fredede eller

56 7.2 Laver 1997 beskyttede på anden vis, men dette er ingen ■ Pleje af stensletter i klitområder. garanti for, at laverne stadigvæk trives i ■ Bevaring af vejtræer med lysåbne stam- disse områder. mer og plantning af nye rigbarkstræer, det vil i praksis sige asketræer, eftersom elme- træer er udsat for sygdom. Forslag til yderligere beskyttelse ■ Reduktion af luftforureningen. Det vurderes, at laverne vil have gavn af føl- gende: Det anbefales ligeledes at gennemføre mere forskning i effekterne af gødskning og især ■ Bevaring af gamle skove og gamle træer. sprøjtning på lavfloraen, idet disse effekter Skovparcellerne bør være mindst 100-200 er dårligt kendt. Endvidere at gennemføre en m brede med randzoner, som sikrer mod landsdækkende registrering af de formodet gennemtræk. Faldne træer bør forblive på forsvundne og stærkt truede lavers fore- stedet og dræning og andre indgreb bør komst, ved at tilse tidligere kendte og poten- undgås. Renafdrift bør undgås i randzo- tielle voksesteder. ner. ■ Græsning eller slåning af skyggende vegetation ved stengærder, på overdrev og Yderligere læsning strandenge. Arup, U., Ekman, S., Kärnefelt, I. og Mattsson, ■ Pleje af hedeområder - græsning, slåning, J.-E., 1997: Skyddsvärde lavar i sydvestra afbrænding, tørveskrælning og fjernelse af Sverige. SBF Forlaget, Lund. 276 sider. næringsstoffer.

7.2 Laver 1997 57 Art Kategori Levested Negative Laver faktorer (Lichenes) 1997

Art Kategori Levested Negative faktorer

Acarospora peliscypha Ex Kl U Acrocordia conoidea Ex C U Arthonia leucopellaea Ex Sg P Arthonia nothella Ex Sg P Arthopyrenia cerasi Ex Sl P Arthopyrenia rhyponta Ex Sg P,N Bacidia fraxinea Ex Ss P Bacidia subacerina Ex Sl P,N Buellia badia Ex Kl U Buellia venusta Ex C T Calicium trabinellum Ex L P Catapyrenium squamulosum Ex A D,T Catillaria lenticularis Ex Kl U Chaenotheca cinerea Ex Sl P,N Chaenotheca phaeocephala Ex Aa,V N,P Chaenotheca xyloxena Ex Aa N,P Chromatoclamys muscorum var. octospora Ex Sg P,Dr Clauzadeana macula (Aspicilia morioides) Ex Kl U Grynet bævrelav (Collema furfuraceum) Ex Kl U Eopyrenula leucoplaca Ex Aa N,E Euopsis pulvinata Ex Kl U Flasketallerkenlav (Fellhanera (Catillaria) bouteillei) Ex Sn U,N Kalk-hulfrugtlav (Gyalecta jenensis) Ex C M,T Hypogymnia vittata Ex Sg N,T Lecania sambucina Ex Aa U Lecanora cadubria Ex Aa U Lecania cyrtella var. graminicola Ex A U Lecidea botryosa Ex L U Lecidea exigua Ex Sg U Lecidea meiocarpa Ex Sn U Lecidella subincongrua Ex Kl U Snepionerlav (Lecidoma demissum) Ex O T,N Leptogium tenuissimum Ex Sl Dr,P Leptogium teretiusculum Ex Aa U Leptoraphis atomaria Ex Sl P,N Sølvgrå lungelav (Lobaria amplissima) Ex Sg N Brun skællav (Massalongia carnosa) Ex Gs T,E Nordisk skållav (Melanelia (Parmelia) septentrionalis) Ex Sg U Micarea melaenida Ex H T,P Mycobilimbia hypnorum Ex M,S Dr,P Mycopyrenula coryli Ex Aa U

58 7.2 Laver 1997 Art Kategori Levested Negative faktorer

Stor nyrelav (Nephroma arcticum) Ex Kl,H U,N Lodden nyrelav (Nephroma resupinatum) Ex Sg P Pannaria leucophaea Ex C U Ege-skållav (Parmelia quercina) Ex Sg P,N Vortet skjoldlav (Peltigera aphthosa) Ex H,Kk T,Do Vifteskjoldlav (Peltigera venosa) Ex Sg Dr,M Polyblastia philea (cfr.) Ex H U Polychidium muscicola Ex Gs U Porina interjungens Ex Kl U Porpidia albocaerulescens Ex Kl U Protoparmelia atriseda Ex Kl U Protothelenella (Microglaena) sphinctrinoidella Ex Kl U Protothelenella sphinctrinoides Ex Kl,M T? Psilolechia clavulifera Ex Gs Do,T Rød Skællav (Psora decipiens) Ex O D Mos-grynkantlav (Psoroma hypnorum) Ex H D Pyrenopsis impolita Ex Kl U Klippevatlav (Racodium rupestre) Ex Kl U Rhizocarpon eupetraeum Ex Gs U Tosporet landkortlav (Rhizocarpon geminatum) Ex Kl U Rhizocarpon intersitum Ex Kl U Elv-landkortlav (Rhizocarpon lavatum) Ex Gs U Rustbrun landkortlav (Rhizocarpon oederi) Ex Gs U Rhizocarpon plicatile Ex Kl U Kalk-landkortlav (Rhizocarpon umbilicatum) Ex C U Rinodina oxydata Ex Kl P Sarcogyne distinguenda Ex C U Schaereria fuscocinerea Ex Kl U Sclerophora nivea Ex Sg P Shismatomma graphioides Ex Sl P Stereocaulon incrustatum Ex H U Strigula stigmatella Ex Aa U Strigula taylori Ex Aa U Thelidium pyrenophorum Ex C U Thelidium stenhammeri Ex C U Toninia (Kiliasia) athallina Ex C U Nordisk navlelav (Umbilicaria hyperborea) Ex Gs U Storfrugtet skæglav (Usnea florida) Ex Sg N,P Verrucaria latebrosa Ex Vv U Verrucaria ruderum Ex C U

Acarospora insolata EKsT Acarospora gallica EGsT Acarospora versicolor EGsT Agonimia allobata ESgP Arthonia byssacea EAaP,N Arthonia lapidicola (fusca) E C N,E

7.2 Laver 1997 59 Art Kategori Levested Negative faktorer

Arthonia subspadicea ESlP Arthonia zwackhii ESgP Arthopyrenia nitescens (submicans) EAaN Arthothelium lirellans E?? Elvhulfrugtlav (Aspicilia aquatica) EKlT Bacidia absistens ESgP,E Bacidia assulata ESlP,N Bacidia auerswaldii ESgP Bacidia inundata E Vv E,Dr Bacidia hemipolia ESlP,N Bacidia laurocerasi ESgP,N Bacidia subincompta ESgP,N Bactrospora corticola ESgP Kødfarvet svampelav (Baeomyces carneus) EGsT Bryophagus gloeocapsa E H T,Dr Mørk mankelav (Bryoria chalybeiformis) E Gs N,T Buellia nivalis ECT Buellia stigmata f. micula EKsU Buellia triphragmiae (lauricassiae) ESgP,N Tyk nålelav (Calicium adspersum) ESgP Caloplaca atroflava EVvDr Kvistorangelav (Caloplaca cerinella) EAaN Smålobet orangelav (Caloplaca (Xanthoria) lobulata) EAaN Såret orangelav (Caloplaca ulcerosa) ESlP Småskællet æggeblommelav(Candelariella placodizans) EHT Catillaria nigroclavata ESlP Catinaria atropurpurea EAaN Kræmmerhuskruslav (Cetraria cucullata) E Kk,H T Tuekruslav (Cetraria sepincola) E S,M N Chaenotheca brachypoda ESnP,N Chaenotheca stemonea ESgP,N Chaenothecopsis alboatra ESgN Chaenothecopsis pusilla EAaP Mosebægerlav (Cladonia subfurcata) EHT Collema fragrans ESgP Stor blåfiltlav (Degelia (Parmeliella) plumbea) ESgP,N Dermatocarpon luridum EVvDr,E Enterographa elaborata ESgP Epilichen glauconigellus EHT Epilichen scabrosus EHT Gulgrøn skållav (Flavoparmelia (Parmelia) caperata) ESgP Furet skriftlav (Graphis elegans) ESgP,N Gyalecta flotowii ESgP,N Bækhulskivelav (Hymenelia lacustris) E Vv,Vo Dr,E Buklet navlelav (Lasallia pustulata) E Gs E,T,B Lecanactis dilleniana EKlT

60 7.2 Laver 1997 Art Kategori Levested Negative faktorer

Lecanographa (Lecanactis) amylacea ESgP Lecanographa (Opegrapha) lyncea ESgP Lecanora confusa ESgP,N Lecanora leptyrodes EAaN Lecanora persimilis ESgP,N Lecanora populicola ESgP,N Lecanora sambuci E Aa D,N Lecidea epixanthoidiza ESgP Leprocaulon microscopicum EKlU Leptogium byssinum EAD Leptoraphis quercus ESlP,N Bredfliget lungelav (Lobaria scrobiculata) ESgN Lysegrøn lungelav (Lobaria virens) ESgN Olivenfarvet grynlav (Lopadium pezizoideum) ESgN Olivenbrun skållav (Melanelia (Parmelia) olivacea) E Sl,M N,P Moelleropsis humida EAU Mycobilimbia accedens EKlTg Mycobilimbia fusca ESgU Konfettilav (Normandina pulchella) E Aa,Sg N,P Grøn navlehatlav (Omphalina hudsoniana) E M Dr,T Opegrapha saxicola ECT Pannaria conoplea ESgP,N Småskællet filtlav (Pannaria pezizoides) E Sl P,Dr Gråblå filtlav (Pannaria rubiginosa) ESgP Parmelia submontana ESgP Punktskållav (Parmelia subrudecta) E Aa N,E Stiftblåfiltlav (Parmeliella triptophylla ESgP Pastilskållav (Parmelina (Parmelia) pastillifera) E Aa N,E Sølvgrå skållav (Parmelina (Parmelia) tiliacea) EAaN,P Parmotrema chinense (Parmelia coniocarpa) ESlP,N Peltigera degenii ESgP Året skjoldlav (Peltigera leucophlebia) E H T,Do Pertusaria inaequalis ESgP Pertusaria sordidogrisea ESlP,N Pertusaria trachythallina ESlP Phaeophyscia ciliata EAaN Phaeophyscia endophoenicea EAaN Knudret trådlav (Pseudephebe minuscula) EKlT,R Liden kernelav (Pyrenula nitidella) ESlP Ramalina lacera EAaN,P Ramalina obtusata E Aa N,E Brun landkortlav (Rhizocarpon badioatrum) EGsT Schaereria cinereorufa EGsT Sclerophora peronella ESgP Grågrøn sæklav (Solorina bispora) EMeDr Liden sæklav (Solorina spongiosa) EMeDr Parasitnål (Sphinctrina turbinata) ESgP

7.2 Laver 1997 61 Art Kategori Levested Negative faktorer

Rank korallav (Stereocaulon paschale) EHT Strigula affinis EAaO Thelenella modesta ESgP Thelidium syltense EKsE Blågrå blærelav(Toninia sedifolium (caeruleonigricans)) E O,C D,T Rustsmåskivelav (Tremolecia atrata) EGsT Usnea glabrata E S,H N,P Usnea scabrata E Sn N,P Verrucaria funckii E Vv E,Dr Bækvortelav (Verrucaria hydrela) E Vv,Ve Dr,E Verrucaria melaenella EKeD Vezdaea aestivalis EAgD

Hvidlig punktlav (Acrocordia gemmata) VSgP,E Adelolecia pilati VGsT Gulgrøn krølhårslav (Alectoria sarmentosa ssp. vexillifera) V Kk, K M Anisomeridium biforme VSgP,E Cinnober-pletlav (Arthonia cinnabarina (tumidula)) VSgP,E Arthonia didyma VSgP,E Arthonia dispersa VSgP Arthonia exilis VSlU Arthonia pruinata (impolita) VSgP,E Arthonia punctiformis VSlU Arthonia vinosa VSgP Arthopyrenia grisea VSlP Arthopyrenia lapponina VSlP Arthopyrenia ranunculospora VSgP Arthothelium ruanum VSlP Gul stavsporelav (Arthroraphis citrinella) V H,O T Arthrosporum (Bacidia) populorum VSlP Grå hulskivelav (Aspicilia cinerea) VGsT Aspicilia radiosa VGsT Bacidia arceutina VSlP,N Mos-tensporelav (Bacidia bagliettoana) VOT Bacidia beckhausii V Sl,H P,N Bacidia biatorina VSgP Bacidia circumspecta VSgP,N Bacidia friesiana VAaN Bacidia incompta VSgP,N Bacidia naegelii VSlP,N Bacidia polychroa VSlP,N Rosenrød tensporelav (Bacidia rosella) VSlP,N Bøge-tensporelav (Bacidia vezdae) VSgP Bactrospora dryina VSgP

62 7.2 Laver 1997 Art Kategori Levested Negative faktorer

Bredfliget svampelav (Baeomyces placophyllus) VHT Biatora (Bacidia) epixanthoides VSgP,N Biatora (Lecidea) helvola VAaP,N Biatora sphaeroides (pilularis) V Sg P,Dr Fjeldkvistlav Brodoa intestiniformis VKT Bryoria subcana VSgP,N Buellia disciformis VSgP Buellia epipolia VCT Buellia schaereri VAaP,N Buellia pharcidia V Aa,Sl P,N Buellia stellulata VKsT Nøgen nålelav (Calicium abietinum) V L N,E Calicium glaucellum V L N,E Calicium parvum VSnP Egenålelav (Calicium quercinum) VSgP Voksgul orangelav (Caloplaca cerina) V Sl,Aa N,P Citrongul orangelav (Caloplaca cerinelloides) VAaN Rust-orangelav (Caloplaca ferruginea) VSlP,N Asporangelav (Caloplaca flavorubescens) V Sl,Aa P(T) Rusttrådet orangelav (Caloplaca herbidella) V Sl,Aa N Lyssky orangelav (Caloplaca lucifuga) VSgP,N Caloplaca luteoalba VAaPv,N Gråskurvet orangelav (Caloplaca obscurella) VAaP,N Grynskællet æggeblommelav (Candelariella reflexa) VAaN Carbonea vorticosa VGsT Rødbrun læderlav (Catapyrenium lachneum) VOT Catinaria laureri VSlP Smal kruslav (Cetraria ericetorum) V K,H T Chaenotheca brunneola VSnP Chaenotheca chlorella (carthusiae) VSlP Citrongul knappenålslav (Chaenotheca chrysocephala) V S,V P Tørveknappenålslav(Chaenotheca (Coniocybe) furfuracea) VS T,P Chaenotheca hispidata VSlP Træstubbægerlav (Cladonia botrytes) VS U Furet bægerlav (Cladonia cariosa) VHT Dværg-bægerlav (Cladonia parasitica) VSgP Kalk-bægerlav (Cladonia pocillum) V C,O T Pudebægerlav (Cladonia strepsilis) VHT Cladonia subrangiformis VOT Cladonia subsquamosa VHT Cliostomum corrugatum VAaU Collema auriforme VCT Kruset bævrelav (Collema crispum) VAT Slatten bævrelav (Collema flaccidum) VVvDr Dyndbævrelav (Collema limosum) VAT

7.2 Laver 1997 63 Art Kategori Levested Negative faktorer

Siddende sodlav (Cyphelium inquinans) V L N,E Snyltende sodlav (Cyphelium sessile) VSgP Cyphelium trachylioides VL P,N Rosenrød stilav(Dibaeis baeomyces (Baeomyces roseus)) V S,Gs P,T,H Moskraterlav (Diploschistes muscorum) V O,Kk T Knudret kraterlav (Diploschistes scruposus) VGsT Enterographa crassa VSlP Tornet uldlav (Ephebe hispidula) VKlT Farnoldia jurana VCT Snekruslav (Flavocetraria (Cetraria) nivalis) V K,H T Fuscidea lightfootii VSlP Gyalecta truncigena VSgP Gyalecta ulmi VSgP Hypotrachyna (Parmelia) revoluta V Sg N,P Blegrød tørvelav (Icmadophila ericetorum) VHT Grå dugskivelav (Lecanactis abietina) VSgP Lecania fuscella V Aa N,E Lecanora achariana V Kl M,T Lecanora albella (pallida) VSgP Lecanora chloropolia VSlU Lecanora fugiens VKsT Bøge-kantskivelav (Lecanora glabrata) V Sg, Sl P Støvkantskivelav (Lecanora impudens) VL P Filtrandet kantskivelav (Lecanora intumescens) VSlP Lecanora saligna VAaU Lecanora soralifera VGsT Lecanora subrugosa VSlP Lecanora umbrina VGsT Lecidea chalybeiza VGsT Lecidea erythrophaea VSgP Lecidea plana VGsT Lecidea sarcogynoides VGsT Lecidea turgidula V L N,E Lecidella anomaloides VGsT Lecidella carpathica VGsT Vortet skivelav (Lecidella euphorea) VSlP Lecidella flavosorediata VAgPv Leptogium corniculatum (palmatum) V K,O D,T Frynset hindelav (Leptogium lichenoides) VSlDr,P Grubet hindelav (Leptogium schraderi) VCU Almindelig lungelav (Lobaria pulmonaria) V Sg N,P Lobothallia (Aspicilia) recedens VGsT Loxospora elatina VSlP Megalaria grossa VSgP Megalaria (Catinaria) pulverea VSlP Melaspilea ochrothalamia VSgP

64 7.2 Laver 1997 Art Kategori Levested Negative faktorer

Micarea adnata VSgP Micarea melaena V S,H P,Do Micarea nigella VSnP Micarea peliocarpa VSlP Microcalicium subpedicellatum VSgP Moelleropsis nebulosa V H,Gs T Mycobilimbia (Bacidia) microcarpa VS P Mycoblastus caesius (Haematomma caesium) VSgP Blødende storsporelav (Mycoblastus sanguinarius) VS P Mycocalicium subtile VLP Mycoporum hippocostani V Sg E,N Rødbrun nyrelav (Nephroma laevigatum) VSlP,N Randnyrelav (Nephroma parile) VSgP,N Ochrolechia inaequatula VGsT Ochrolechia (Pertusaria) lactea VKlT Ochrolechia pallescens V Aa N,D Opegrapha sorediifera VSgP Opegrapha varia var. herbarum VSlP Opegrapha viridis VSlP Fjeldblodøjelav (Ophioparma ventosa) VKlT Rødbrun gammelskovslav(Pachyphiale carneola (cornea)) VSgP Grynet skjoldlav (Peltigera collina) VSgP Blank skjoldlav (Peltigera horizontalis) VSgP Mat skjoldlav (Peltigera malacea) V Sn,H Do,P Fingerskjoldlav (Peltigera polydactyla) VSlP Pudret prikvortelav (Pertusaria chiodectonoides) VGsT Pertusaria coccodes var. phymatodes VSgP Pertusaria corallina VGsT Pertusaria coronata VSgP Pertusaria flavida VSlP Pertusaria hemisphaerica VSlP Pertusaria leucostoma VSlP Mangefrugtet prikvortelav (Pertusaria multipuncta) VSlP Pertusaria pupillaris VSgP,N Indsænket skriftlav (Phaeographis dendritica) VSgP,N Phaeographis inusta VSgP,N Kønnet sølvlav (Phlyctis agelaea) VAaP,N Physcia dimidiata VAaN Smalfliget rosetlav (Physcia semipinnata) VAaN,P Stjerneformet rosetlav (Physcia stellaris) VAaN,P Porina borreri VSgP Porina leptalea VSgP Porocyphus coccodes VKlT Blødvortet knoplav (Pycnothelia papillaria) V H,Sn T Pyrenocollema elegans V Ks E,R Indsænket kernelav (Pyrenula chlorospila) VSlP

7.2 Laver 1997 65 Art Kategori Levested Negative faktorer

Glinsende kernelav (Pyrenula nitida) VSlP Rhizocarpon hochstetteri VGsT Brun knaplav (Rinodina archaea) VSlP Rinodina colobina VAaN Rinodina conradii V L,Mh D Rinodina interpolata VKlT Rinodina pyrina V Aa N,E Rinodina sophodes VAaN Rinodina teichophila VGsT Sarcogyne clavus VGsT Sarcogyne privigna VGsT Schismatomma cretaceum (virgineum) VSgP,N Forskelligfarvet skurvelav (Schismatomma decolorans) VSlN Schismatomma niveum VSgP,N Schismatomma pericleum VSlP Stor sæklav (Solorina saccata) V C S,M Skør kuglelav (Sphaerophorus fragilis) VGsT Staurothele ambrosiana VCDr Staurothele areolata (clopima) VKlT Fjeldkorallav (Stereocaulon alpinum) VHT Fingerkorallav (Stereocaulon dactylophyllum) V Gs N,T Hovedkorallav (Stereocaulon pileatum) VKlT Filtet korallav (Stereocaulon tomentosum) VHT,E Thelidium decipiens (absconditum) VCU Thelopsis rubella VSgP,N Thrombium epigaeum V O D,T Skællet skruelav (Trapeliopsis glaucolepidea) VMhT Frynset navlelav (Umbilicaria cylindrica) VGsU Grynet navlelav (Umbilicaria hirsuta) VKlT,E Kastaniebrun navlelav (Umbilicaria polyrrhiza) VGsT Almindelig skæglav (Usnea filipendula) V Sn,Sl N,P Usnea glabrescens V S N,P Verrucaria aquatilis VVvDr,E Verrucaria laevata VVvDr,E Verrucaria mougeotii V Vv E,Dr Verrucaria rheithrophila VVvDr,E Xanthoparmelia (Parmelia) tinctina VGsT

66 7.2 Laver 1997 Art Kategori Levested

Acarospora amphibola RKs Acarospora heppii RC Liden småsporelav (Acarospora smaragdula var. lesdanii) RGs Agonimia tristicula RSg Anaptychia ciliaris var. melanosticta RKs Brun frynselav (Anaptychia runcinata) RKs Arthonia lapidicola RC Strandpletlav (Arthonia phaeobaea) RKs Saltvandspunktlav (Pyrenocollema halodydes (Arthopyrenia orustensis)) RKs Pyrenocollema sublitorale (Arthopyrenia sublitoralis) RKs Kalk-hulskivelav (Aspicilia calcarea) RC Aspicilia moenium (excavata) RC Aspicilia simoënsis RGs Biatora carneoalbida ROp Bacidia chloroticula RKl Strandtensporelav (Bacidia scopulicola) RK Almindelig mankelav (Bryoria capillaris) RSn Grå mankelav (Bryoria implexa (vrangiana)) RAa Buellia ambigua RKs Buellia sororia RGs Caloplaca aractina RKs Pyntelig orangelav (Caloplaca crenularia) R Kl,Gs Storsporet orangelav (Caloplaca lactea) RC Caloplaca scotoplaca RKl Koldkyst-orangelav (Caloplaca verruculifera) RKs Caloplaca vitellinula RGs Catillaria atomarioides RGs Catillaria erysiboides RAa Gul kruslav (Vulpicida (Cetraria) pinastri) R Aa,V Mørkspidset bægerlav (Cladonia amaurocraea) RH Cladonia ciliata var. ciliata R H,K Pragtbægerlav (Cladonia bellidiflora) RH Sprød bægerlav (Cladonia callosa) RH Gulgrøn bægerlav (Cladonia carneola) RH Cladonia cervicornis ssp. pulvinata RH Cladonia crispata var. cetrariiformis RH Cladonia cryptochlorophaea RH Grays bægerlav (Cladonia grayi) RH Lav bægerlav (Cladonia humilis) RH Fjeldbægerlav (Cladonia macrophylla) RH Sortfodet bægerlav (Cladonia phyllophora) R H,Kk Stjernerensdyrlav (Cladonia stellaris) RH Styg rensdyrlav (Cladonia stygia) R Mh,Kk Kystbægerlav (Cladonia subcervicornis) RH Cladonia symphycarpa R H,Kk Clauzadea monticola RC

7.2 Laver 1997 67 Art Kategori Levested

Collema bachmanianum RKl Collema fuscovirens RC Sort fløjlslav (Cystocoleus ebeneus) RGs Klippeprikbladlav (Dermatocarpon miniatum) RKl Dermatocarpon miniatum var. complicatum RKl Grå støvrosetlav (Diploicia canescens) R Aa,C Enterographa hutchinsiae RKl Fuscidea cyathoides RKl Fuscidea praeruptorum RGs Grå trådkantlav(Haematomma ochroleucum var. porphyrium) R Sl,Gs Kliddet stolpelav (Imshaugia aleurites) RAa Strand-kantskivelav (Lecanora actophila) RKs Lecanora caesiosora RGs Lecanora chlorophaeodes RKl Lecanora gangaleoides RKs Klippe-kantskivelav (Lecanora intricata) RGs Atlantisk kantskivelav (Lecanora jamesii) RSl Tykløvet kantskivelav (Lecanora macrocyclos) RGs Lecanora orosthea RGs Lecanora rimicola RKs Saltstøvkantskivelav (Lecanora salina) RKs Lecanora subcarnea RGs Lecidea brachyspora RGs Lecidea diducens RGs Lecidea fuliginosa RKl Klippe-skivelav (Lecidea lapicida) RGs Lecidea lithophila RGs Lecidea pycnocarpa RGs Lecidella elaeochroma var. soralifera RAa Lecidella pulveracea RSn Lecidella stigmatea RGs Hvidgrå støvlav (Lepraria neglecta) RGs Bredfliget støvlav (Leproloma membranaceum) RGs Leproloma vouauxii RGs Leptogium biatorinum R C,L Leptogium gelatinosum RGs Håret skållav (Melanelia subargentifera) RAa Micarea bauschiana RGs Hedekornlav (Micarea lignaria) R O,H Micarea lutulata RGs Liden kornlav (Micarea misella) RL Micarea sylvicola RGs Mycobilimbia sabuletorum R S,Gs,Kt Bøgens storsporelav (Mycoblastus fucatus (sterilis)) R S,L Mycoglaena myricae RM Miriquidica deusta RGs Ochrolechia arborea RSn

68 7.2 Laver 1997 Art Kategori Levested

Fjeldblegskivelav (Ochrolechia frigida) RH Opegrapha calcarea RC Opegrapha cesareensis RKl Enterographa (Opegrapha) zonata R Sl,Gs Gråbrun skållav (Melanelia (Parmelia) disjuncta) RGs Krum skållav (Arctoparmelia (Parmelia) incurva) RGs Liden skållav (Xanthoparmelia (Parmelia) mougeottii) RGs Mørkebrun skållav (Neofuscelia (Parmelia) pulla) RGs Grå stolpelav (Parmeliopsis hyperopta) R Sn,Sl Glinsende skjoldlav (Peltigera neckeri) R O,K Østlig skjoldlav (Peltigera ponojensis) R O,A Pertusaria aspergilla (dealbescens) RGs Pertusaria pseudocorallina RGs Stiftrosetlav (Phaeophyscia sciastra) RGs Physcia tenella v marina RKs Polyblastia dermatodes RC Snyltefoldekantlav (Polysporina lapponica (dubia)) RGs Porina lectissima RKl Porpidia musiva RGs Protoblastenia calva RC Indsænket gulskivelav (Protoblastenia incrustans) RC Kalkgulskivelav (Protoblastenia rupestris) RC Pyrenocollema halodytes RKs Rendet grenlav (Ramalina calicaris) RSn Fuglestensgrenlav (Ramalina capitata) RGs Overhængsgrenlav (Ramalina pollinaria) R Aa,Gs Klippegrenlav (Ramalina siliquosa) R Ks,Kl Rhizocarpon richardii (constrictum) R Ks,Kl Strand-landkortlav (Rhizocarpon geographicum) RGs Kravelandkortlav (Rhizocarpon lecanorinum) RGs Rhizocarpon petraeum RGs Rhizocarpon viridiatrum RKl Rimularia furvella RGs Rimularia insularis RGs Rinodina aspersa (fatiscens) RGs Rinodina atrocinerea RGs Rinodina confragosa RGs Rinodina efflorescens RKk Rinodina exigua R Aa,L Sarcogyne regularis RC Sarcosagium campestre RC Schaereria fuscocinerea (tenebrosa) RGs Steinia geophana RO Stenocybe byssacea RSg Lav korallav (Stereocaulon condensatum) RH Pudekorallav (Stereocaulon evolutum) RGs Liden korallav (Stereocaulon nanodes) RGs

7.2 Laver 1997 69 Art Kategori Levested

Skjoldkorallav (Stereocaulon vesuvianum) RGs Strangospora moriformis RAa Tephromela grumosa RGs Thelidium decipiens RC Thelidium minutulum RC Thelidium velutinum RK Thelocarpon epibolum R O,S Thelocarpon impressellum RL Thelocarpon intermediellum RL Thelocarpon lauteri RGs Trapelia involuta RGs Soralbrunskivelav (Trapelia obtegens) RGs Trapeliopsis gelatinosa R S,H Gulbroget skivelav (Trapeliopsis pseudogranulosa) R S,Gs Kliddet navlelav (Umbilicaria deusta) RGs Glat navlelav (Umbilicaria polyphylla) RGs Verrucaria aethiobola R Vv,Vo Verrucaria caesiopsila RC Sortgrøn vortelav (Verrucaria ceuthocarpa) RKs Verrucaria confluens RC Verrucaria danica RC Verrucaria ditmarsica RKs Verrucaria dolosa RGs Verrucaria fuscella RC Verrucaria viridula RC Verrucaria hochstetteri RC Verrucaria hypophaea RC Verrucaria internigrescens RKs Verrucaria maculiformis RC Verrucaria margacea RVv Verrucaria mortarii RC Verrucaria mucosa RKs Verrucaria obfuscans RC Verrucaria sparsula RGs Verrucaria thallassina R K,C Xanthoria calcicola RGs Xylographa parallela RL

70 7.2 Laver 1997 7 .3 Karplanter Peter Wind, Søren G. Christiansen, Bjarne naturlige plantesamfund. Moeslund, Sten Moeslund, Henry Nielsen, De apomiktiske arter har et eget artsdan- Jens C. Schou, Finn Skovgaard og Eiler nelsesmønster, idet de formerer sig ved at Worsøe i samarbejde med Dansk Botanisk danne frø uden kønnet formering. Afkommet Forening bliver derved identisk med (kloner af) foræl- dreindividet. Forskellene i de karakterer, der anvendes til at adskille de enkelte arter, er Karakteristik tit få og små, men karakteristiske og kon- Karplanter omfatter blomsterplanter (dæk- stante. Flere apomikter er stærkt specialise- frøede), nåletræer (nøgenfrøede) og karspo- rede og knyttet til naturtyper med lang kon- replanter (bregner, padderok- og ulvefod- tinuitet som urørt skov og gamle overdrev. I planter). Navngivningen følger Dansk feltflo- Dansk Feltflora behandles apomikterne som ra (Hansen 1985) og for de nedenfor omtalte samlearter, f.eks. brombær (ca. 85 arter), høgeurters vedkommende Dansk Ekskursi- mælkebøtte (ca. 290 arter) og høgeurter af ons-Flora (Raunkiær 1950). underslægten Hieracium (ca. 95 arter). Hertil Rødlisten over karplanter omfatter de oprin- kommer de „små“ samlearter løvefod (9 ar- deligt hjemmehørende arter) og øjentrøst (7 arter). ter, hvis antal ligger tæt på Disse 16 arter er så karakte- 1.000. Dertil kommer, at ristiske, at de traditionelt en række underarter er be- behandles på lige fod med handlet på lige fod med ar- ikke apomiktiske arter. De ter, hvorfor rødlistens tal har været med i tidligere bør sammenholdes med et rødlister og medtages også samlet „artstal“ på 1.050. her. Vor viden om apomikti- Den danske flora huser ske høgeurter er nu blevet så imidlertid langt flere arter. betydelig (Schou 1996), at Disse ikke medtagne arter arterne er klassificeret i for- fordeler sig på to katego- hold til rødlistekategorierne. rier 1) indførte og indslæb- Klassifikationen er omtalt te arter, der skønsmæssigt omfatter omkring nedenfor under „bemærkninger“, men ar- 1000 arter og 2) apomiktiske arter (se neden- terne er ikke med i rødlistestatistikken for). Fælles for de to kategorier af arter er, at Mange karplantearter har begrænset vor viden på nuværende tidspunkt som hel- spredningsevne, og langt de fleste har ringe hed ikke er så omfattende, at de kan vurderes etableringsevne i sluttet vegetation. Foruden på lige fod med de arter, som er med på rødli- at søge at skabe nye levesteder gennem sten. naturgenopretning er det derfor vigtigt at De ca. 1.000 indførte og indslæbte arter er opretholde eksisterende bestande. Natur- ikke vurderet i rødlisten, fordi det ofte er genopretning har størst værdi for en sjælden vanskeligt at bedømme, hvornår de virkelig karplanteart, når den foretages nær ved en har etableret sig i den danske natur. Visse gammel bestand, dvs. inden for artens natur- indslæbte arter, f.eks. agerkohvede, småskul- lige spredningsafstand. pet dodder og keglelimurt, findes nu kun i Nogle bestande af karplanter har måske

7.3 Karplanter 1997 71 Levested antal antal arter i % arter af danske arter Ex - forsvundne arter 2,2 % Agerland 261 26,1 % Byer m.v. 99 9,9 % E - akut truede arter 3,4 % Ferske Enge 211 21,1 % Heder 82 8,2 % V - sårbare Kyster 353 35,3 % arter 6,3 % Klitter 208 20,8 % Klipper og sten 5 0,5 % R - sjældne Moser 248 24,8 % arter 9,0 % Overdrev 316 31,6 % Skove 417 41,7 % Vandområder 284 28,4 %

Tabel 3. De 1.050 danske karplanterarters levesteder. Bemærk, at summen af levesteder overstiger 100%, idet der ofte er anført mere Ikke rødlistede arter 79,1 % end ét levested pr. art.

Figur 5. De 1.050 karplantearters fordeling eksisteret på den samme lokalitet igennem på rødlistekategorier. årtusinder. Derved kan vegetationssammen- sætningen være et udtryk for stedets historie. Det er langt fra sikkert, at den samme vegetationssammensætning vil fremkomme Ændringer i forhold til Rødliste’90 på et „nyt sted“ (f.eks. en forhenværende Ved at sammenligne den foreliggende rød- mark), selv om både omgivelser og øvrige liste med den forrige synes der at være en kår er af præcis samme beskaffenhed som stor overensstemmelse mellem arternes for- den lokalitet, hvor den gamle bestand fore- deling på statuskategorierne i de to udgaver. kommer. Bag disse tilsyneladende ens tal gemmer sig imidlertid mange ændringer. Af listens 220 arter har 134 bevaret status Levesteder quo. 86 arter har ændret kategori eller er nye Karplanter forekommer i alle danske natur- på listen. Endvidere er 46 arter taget af li- typer; dog findes der kun få arter i havet. sten. Årsagerne til disse betydelige ændrin- ger er flere. Det drejer sig dels om en op- stramning af definitionsgrundlaget for kate- Oversigt over Rødliste 1997 goriseringen for Rødliste 1997 som helhed, Rødliste 1997 omfatter 220 karplantearter el- dels om et større videngrundlag i forhold til ler -underarter, dvs. ca. 21% af de oprindeligt Rødliste’90. hjemmehørende (i det følgende er der for Tre af de arter, der i den forrige udgave af overskuelighedens skyld ikke skelnet mellem rødlisten var anset som forsvundne/måske arter og underarter.) Af disse arter regnes 23 forsvundne, er i den mellemliggende periode for forsvundet eller muligvis forsvundet (Ex), genfundet. De to vandplanter liden og stor 36 for akut truede (E), 66 for sårbare (V) og najade er fundet på nye voksesteder hen- 95 for sjældne (R). Blandt de rødlistede arter holdsvis i Jylland og på Sjælland, mens beto- er 19 arter opført som nationale ansvarsarter nie er genfundet på et gammelkendt vokse- (A). sted på Lolland. Endvidere er jakobsstige, der fortsat forekommer i Himmerland, taget

72 7.3 Karplanter 1997 af listen på grund af tvivl med hensyn til stemt art er forsvundet eller gået tilbage. I denne bestands spontanitet. mange tilfælde er årsagerne utilstrækkelig 10 arter har skiftet status fra kategori E til kendte eller ukendte. Nogle arter går tilbage kategori V, 5 fra E til R, og 26 fra V til R. En- og enkelte er forsvundet som følge af natur- delig er henholdsvis 1 og 4 arter optaget lige svingninger i bestandene. F.eks. er heste- som nye på rødlisten i kategorierne V og R. tunge og strandpileurt, der ikke er set i I forhold til Rødliste’90 er 5 arter omklas- mange år, muligvis forsvundet som følge af sificeret til kategorien Ex. Bjergulvefod og en tilfældig, naturlig svingning i udbredel- riddergøgeurt er tilsyneladende forsvundet sen, der kun lige akkurat når Danmark. End- fra deres sidste kendte voksesteder som videre kan hybridisering med nært beslæg- følge af henh. tilgroning og biotopens øde- tede arter, f.eks. hos skræntstar og tørveviol, læggelse. Hverken hestetunge, lundranunkel betyde, at nogle bestande borthybridiseres. eller tysk visse er blevet set med sikkerhed Den største aktuelle trussel mod de dan- inden for de sidste 15 år, selv om de sidste ske karplantearter synes at være ophør af kendte og potentielle voksesteder er blevet den ekstensive afgræsning af enge, overdrev undersøgt. Endelig er listen over forsvundne og lignende lysåbne naturarealer, der som arter udvidet til også at omfatte farvemysike, følge heraf gror til med vedplanter. Den der forsvandt fra omegnen af Ålborg i slut- øgede tilførsel af kvælstofforbindelser og ningen af forrige århundrede. fosfor, såvel direkte som luftbåren, synes at 12 arter er blevet flyttet til kategori E, påvirke floraen af karplanter i mange økosy- heraf 10 fra kategori V og 2 fra kategori R, stemer, især i naturligt næringsfattige områ- samtidig med at kategori E nu også omfatter der. På småbiotoper i hegn og skovbryn, som én ny art, idet strandstar er blevet konstate- grænser direkte op til intensivt dyrkede area- ret i den mellemliggende periode. 20 af de ler, er påvirkningen tydelig, idet floraen så- arter, der nu er klassificeret i kategori V, op- danne steder som regel domineres af kvæl- trådte førhen i kategori R, mens én V-art stoftolerante og kvælstofelskende arter. (bredbladet kæruld) er ny. Endelig er der op- Direkte opdyrkning af levestederne udgør taget 4 nye arter i kategorien R. Disse omfat- næppe nogen større trussel efter naturbe- ter arter eller underarter, der først er blevet skyttelseslovens gennemførelse i 1992, men anerkendt indenfor perioden mellem de to tidligere tiders betydelige reduktioner af de udgaver af rødlisten, nemlig: dansk rund- forskellige naturtyper (overdrev, eng, hede, bælg, klippeskræppe og sumpnælde, mens højmose osv.) har ført til, at mange arter er langbladet bakketidsel er medtaget i stedet blevet splittet op i små og isolerede bestan- for den førhen fejlagtigt angivne grenet de, der hver især er i fare for at dø ud som bakketidsel. Endelig er røllikegyvelkvæler følge af tilfældige bestandssvingninger og medtaget, idet den nu regnes for naturligt herefter har stærkt begrænsede muligheder hjemmehørende i Danmark. for atter at indfinde sig ved naturlig spred- 19 af rødlistens arter er klassificeret som ning. nationale ansvarsarter. I dette tal indgår de 12 arter, der var medtaget på forrige liste, mens de 7 øvrige først er blevet identificeret Viden og overvågning i den mellemliggende periode. 3 af de natio- De mange ændringer i kategoriseringen af nale ansvarsarter, dansk rundbælg, nordisk karplanterne skyldes bl.a., at megen ny vi- øjentrøst og klitøjentrøst, er endemiske for den på nationalt niveau om forekomst og Danmark (dvs. at de ikke forekomer andre størrelser af enkeltbestande er tilvejebragt, steder på Jorden). ligesom flere initiativer til forbedret beskyttelse er trådt i kraft. Endvidere er lokale initiativer til tilvejebringelse af ny viden, for- Negative faktorer bedring af beskyttelsen og forøget mål- Der er ofte mere end én årsag til, at en be- retning af plejeindsatsen blevet sat iværk. De

7.3 Karplanter 1997 73 vigtigste initiativer omfatter: gen til de botaniske værdier i fredningsde- klarationerne. ■ statens og amternes overvågning af dan- Naturbeskyttelseslovens generelle bestem- ske orkidéer melser om beskyttelse af naturtyper yder ■ afslutningen af opbygningen af Det bota- karplanterne en vis beskyttelse. Dette med- niske Lokalitetsregister fører, at naturtyper som søer, moser, vand- ■ afslutningen af Feltbotanisk Klubs hede- løb, strandenge og -rørsumpe, heder, over- og overdrevsundersøgelse drev og enge samt sten- og jorddiger er be- ■ den amtskommunale registrering af beskyttet mod ændrede driftsformer, opdyrk- skyttede områder i medfør af naturbeskyt- ning, tilplantning og sløjfning. telsesloven Alle danske arter af orkideer er opført på ■ amtskommunale undersøgelser af vege- Washington-konventionens liste 2 og på EF- tationen i vandløb og søer forordningen vedrørende Washington-kon- ■ udfærdigelsen af amtskommunale rød- ventionen på liste 1. Dette indebærer bl.a, at lister der er forbud mod handel med disse arter in- ■ målrettet naturpleje udført af amtskom- denfor EU. muner og statsskovvæsnet Bern-konventionens bestemmelser om be- ■ amtskommunale initiativer med delta- skyttelse af levesteder har betydning for be- gelse af befolkningen (f.eks. “Adopter en skyttelse af visse karplantearter. vild plante” i Storstrøms amt og “Projekt Enkelt månerude, fruesko, mygblomst, naturovervågning“ i Nordjyllands amt) vandranke, liden najade og gul stenbræk er ■ lokale initiativer til kortlægning af ud- alle omfattet af EF-Habitatdirektivet, og disse valgte plantegrupper og lokaliteter (f.eks. arters levesteder er derfor blevet udpeget Biologisk Forening for Nordvestjyllands som særlige bevaringsområder. undersøgelser af karsporeplanternes udbredelse i lokalområdet og sammenstillin- gen af øfloraer, hvoraf 68 indtil nu er ud- Forslag til yderligere beskyttelse sendt) Det vurderes at karplanter vil have gavn af ■ iværksættelse af Dansk Botanisk For- følgende: enings projekt „Atlas Flora Danica“ til registrering af Danmarks vilde flora ■ Øget oplysningsarbejde (eksempelvis er kendskabet til fredningen af de danske orkidéer og de øvrige arter fortsat ukendt Beskyttelse i Danmark og internationalt for en stor del af den danske befolkning). Følgende karplantearter har siden 1991 væ- ■ Flere lokaliteter deklarationsfredes (eksi- ret fredet i Danmark: bjergulvefod, gulgrøn sterende fredninger revideres) under hen- brasenføde, kongebregne, nordisk radeløv, syntagen til karplanteinteresser. rundfinnet radeløv, murrude, sort radeløv, ■ Øget forskning i de truede karplante- enkelt månerude, kamillebladet månerude, arters autøkologi og taxonomi. stilk-månerude, skjoldbregne, hjortetunge, ■ Forøget overvågning af karplantearter- blå iris, grenet edderkopurt, ugrenet edder- nes voksesteder. kopurt, alle orkidéarter (for tiden 35), vand- ■ Udarbejdelse og iværksættelse af ranke, blegblå anemone, gul stenbræk, vår- handlingsplaner for udvalgte truede arter kobjælde, lægestokrose, melet kodriver, af karplanter. skotsk lostilk, mosepost, himmelblå lunge- ■ Opformering af internationalt truede urt, storblomstret brunelle, gyvelkvæler-ar- karplantearter terne (for tiden 7) og hestetunge. ■ Forbedret pleje af karplantearternes En del arter er beskyttet gennem en dekla- voksesteder med særligt henblik på sik- rationsfredning af et eller flere af deres vok- ring af de botaniske interesser. sesteder. Men oftest er der ingen hensynta-

74 7.3 Karplanter 1997 Bemærkninger Følgende sektioner af apomiktiske arter af høgeurt (se overnfor under “karakteristik”) er klassifiseret i forhold til rødlistekategorier- ne: Sektion almindelig høgeurt: Hieracium alatipes V (A), H. circulare V, H. inconspicuum V, H. lindii E (A), H. megachaetum E (A), H. subprolatescens V (A).

Sektion skovhøgeurt: Hieracium chlorellum V, H. gracilidens V (A), H. integratum V, H. orbicans V, H. philanthrax V, H. stenolepis V, H. turbinicephalum E, H. wiinstedtii E (A).

Sektion rank høgeurt: Hieracium pardalinum E.

Sektion dansk høgeurt: Hieracium bupleurifolium V, H. pretiosum E (A), H. segregatum E (A).

Yderligere Læsning Moeslund, B., Løjtnant, B., Mathiesen, L.. Pe- dersen, A., Thyssen, N. (red) og Schou, J.C., 1990: Danske Vandplanter. - Miljønyt nr. 2 1990. Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. Kø- benhavn. Pedersen, A. og Schou, J.C., 1989: Nordiske Brombær. - AAU Reports 21. Botanical Institute. Aarhus Universitet. Schou, J.C., 1993: De Danske Halvgræsser. BFN’s Forlag. Thisted. Wind, P., 1992: Bevaring af ekstremrigkær i Danmark. Flora og fauna 98: 24-44. Wind, P., 1994: Botaniske lokaliteter. Bind 11. Status og forvaltningsbehov. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrel- sen. København.

7.3 Karplanter 1997 75 Art Kategori Levested Negative Karplanter faktorer (Tracheophyta) 1997

Art Kategori Levesteder Negative faktorer

Kortskaftet skeblad (Alisma gramineum) Ex Vo,Vm Dr?,E?, Tg? Kantet løg (Allium senescens ssp. montanum) Ex Sl,Sg U Bjergmelbærris (Arctostaphylos alpina) Ex H S,O Fladhovedbrøndsel (Bidens radiata) Ex Vs Dr,Tg,V Hvas klokke (Campanula cervicaria) Ex Sl,Sg,Sb Tp?,P Poselæbe (Coeloglossum viride) Ex Oo Do, Tg,Tp,S,R? Skorem (Corrigiola litoralis) Ex Vs D,Ds Kalkøjentrøst (Euphrasia rostkoviana) Ex Me,Ee Dr,Do,Tg,Dg? Farvemysike (Galium triandrum) Ex Oo Tg,R Tysk visse (Genista germanica) Ex H,Sg,Sb Tg Krybende sumpskærm (Helosciadium repens) Ex Vs Do,Tg? Risgræs (Leersia oryzoides) Ex Vs,Mm Tg Bjergulvefod (Lycopodium alpinum) Ex H Tg,M? Hestetunge (Mertensia maritima) Ex Ks M,R? Klæbrig norel (Minuartia viscosa) Ex Oo,S? Tp,Tg? Bittermælkgyvelkvæler (Orobanche loricata) Ex Oo Tp? Riddergøgeurt (Orchis militaris) Ex B,O Tg,S,B Kongescepter (Pedicularis sceptrum-carolinum) Ex M,E Tg,Dr Topspirende pileurt (Polygonum viviparum) Ex M,E Dr,Do,R Lundranunkel (Ranunculus nemorosus) Ex Sl,Sg P Skrueaks (Spiranthes spiralis) Ex Oo Tg, Do,Tp?, S,R? Hørbladet nålebæger (Thesium ebracteatum) Ex O,Ag,Sb S,Tg,P Bjergkløver (Trifolium montanum) Ex Oo,Ok,Sb Tg?,Do

Kamillebladet månerude (Botrychium E Oo,Ko Do, Tp, Tg,Dg matricariifolium) Stilkmånerude (Botrychium multifidum) E Oo,Ko Do, Tp, Tg, Dg,S Enkelt månerude (Botrychium simplex) E (A) Oo,Ko Do,Tg,Dg Småfrugtet vandstjerne (Callitriche palustris) E Vs,Ve Dr,E Køllestar (Carex buxbaumii) E Mm,Me Tg Krum star (Carex maritima) E Ks M,B Fåblomstret star (Carex pauciflora) E Mo Dr,Tg Strandstar (Carex paleacea) EKkTg Korsarve (Crassula aquatica) E Vo,Vm Dr,E,Tg Fladaks (Cyperus fuscus) EVsTg Priklæbet gøgeurt (Dactylorhiza praetermissa) E Mm,Em Tg,D Murdraba (Draba muralis) E Oo Tg? Knælæbe (Epipogium aphyllum) E Sl,Sg M? Fin kæruld (Eriophorum gracile E Mm,Me Tg Strandvortemælk (Euphorbia palustris) E K S,M

76 7.3 karplanter 1997 Art Kategori Levested Negative faktorer

Hvid sækspore (Gymnadenia albida ssp. albida) E Oo,H Tg,Dg Bruskbæger (Illecebrum verticillatum) E Vo Dr,Dg? Sodsiv (Juncus alpinus ssp. alpinus) E Me,Vo Tg? Foldfrø (Laserpitium latifolium) E Sb,Sl Tg Flad ulvefod (Lycopodium complanatum) E H,O Do,Tp,Tg Liden najade (Najas flexilis) EVoE Stor najade (Najas marina) E Vh,Vm E Bakkegøgeurt (Orchis ustulata) E Ok,Ek Tg,S,O Tidselgyvelkvæler (Orobanche reticulata) E Sl,Sg,Sb P Strandpileurt (Polygonum oxyspermum) E Ks M?,R? Skjoldbregne (Polystichum aculeatum) E Sl,Sg S Rødlig vandaks (Potamogeton rutilus) E Vm,Vo E Bakkepotentil (Potentilla collina ssp. leucopolitana) E Oo Tg,Tp Storblomstret brunelle (Prunella grandiflora) E Oo,As O,Tg? Himmelblå lungeurt (Pulmonaria angustifolia) EOoO Langstilket filtrose (Rosa tomentosa ssp. tomentosa) E Ok O,P Finsk røn (Sorbus hybrida) E Sg,Sb P Sylblad (Subularia aquatica) E Vm,Vo E Betonie (Stachys officinalis) E Sl,Sg,Sb,Ag Tg,Tp,P Tørveviol (Viola epipsila) E Mm Dr,O,Tg Mistelten (Viscum album) ESO

Lancetskeblad (Alisma lanceolatum) V Vs Dr,E,Tg Kølet løg (Allium carinatum) V Ok,Ag U Ugrenet edderkopurt (Anthericum liliago) V H,Oo,Ok Tg,S,Tp Grenet edderkopurt (Anthericum ramosum) V Ok,Oo Tg Nordisk radeløv (Asplenium septentrionale) V Ag,Kl S,O,Tg Bakkestilkaks (Brachypodium pinnatum) V Em,Sb Tg Enghejre (Bromus racemosus) V O,Sb Tg Stilkfrugtet vandstjerne (Callitriche pedunculata) V Vm,Vs Dr,E Grenet star (Carex chordorrhiza) VMoTg Gul star (Carex flava) V Mm,Me,Ee, Tg,Tp Em Skræntstar (Carex ligerica) VOoU Sværdskovlilje (Cephalanthera longifolia) V Sl,Sg P Afbidt høgeskæg (Crepis praemorsa) V Ok,Me,Ee Tg Bægerbregne (Cystopteris fragilis) V Kl,Ag,B,Sg Tg Hvidgul gøgeurt (Dactylorhiza incarnata ssp. ochroleuca) V Me,Ee Tg Kostnellike (Dianthus armeria) V Oo,Ko Tg, Do, Langbladet soldug (Drosera anglica) V Mo,Me Dr,Tg Vandpeberbækarve (Elatine hydropiper) V Vm,Vo Dr,E,Tg Lav kogleaks (Eleocharis parvula) V K,Ke E,Tg Bredbladet kæruld (Eriophorum latifolium) V Me,Mm,Ee, D,Tg Em Klitøjentrøst (Euphrasia dunensis) V (A)(EU:R) Oo M,S Svensk øjentrøst (Euphrasia suecica) V Mm,Em Tg,Dr, Do,Dg

7.3 Karplanter 1997 77 Art Kategori Levested Negative faktorer

Baltisk ensian (Gentianella campestris ssp. baltica) V Oo,H,Kk,Mo Tg,Tp, Dg,Do Eo,Ko Bredbægret ensian (Gentianella campestris V Oo,Mo,H,Eo, Tg,Tp,Dg,Do ssp. campestris) Kk,Ko Engensian (Gentianella uliginosa) V (A)(EU:V) Ke,Mm,Me, Tg,Tp,Dg,Do Ok,Kk Strandhornskulpe (Glaucium flavum) V Ks S,R,B Langakset trådspore (Gymnadenia conopsea) V Me,Ee Tg,D Pukkellæbe (Herminium monorchis) V Me,Ee Tg,Dg, Trekløftalant (Inula conyza) V Ok,Sb Tg,B,M Gulgrøn brasenføde (Isoëtes echinospora) V Vo E,N?,M Sortgrøn brasenføde (Isoëtes lacustris) V Vo E,N?,M Stilksiv (Juncus alpinus ssp. nodulosus) V Vo,Kk Tg Dyndurt (Limosella aquatica) V Vs Tg,Dr Mygblomst (Liparis loeselii) V Me,Ee Tg,D Vandranke (Luronium natans) V (A)(EU:V) Vm,Vs,Vv E,V Cypresulvefod (Lycopodium tristachyum) V H Do,Tp,Tg Kantet kohvede (Melampyrum cristatum) V Ok,Sb,Ko P Pilledrager (Pilularia globulifera) V (A) (EU:V) Vo Dr,Do, E, N?,Tg Kæmperapgræs (Poa remota) V Sl,Mm P Norsk pileurt (Polygonum raii ssp. norvegicum) V Ks R,M Hårfin vandaks (Potamogeton trichoides) V Vs,Vv E Spidsbladet vandaks (Potamogeton acutifolius) V Vm,Vs E Tæt vandaks (Potamogeton densus) V Vv,Vk E Vejbredvandaks (Potamogeton coloratus) V Vs,Me Tg,Dr,E Norsk potentil (Potentilla norvegica ssp. norvegica) V Vs Tg,Dr Vårkobjælde (Pulsatilla vernalis) V (A) H Tg,Tp,S Mosevintergrøn (Pyrola rotundifolia ssp. rotundifolia) V Mm,Me Tg,Dr Krybende ranunkel (Ranunculus reptans) V Vo Dr,E,M, Tg Rosmarinpil (Salix rosmarinifolia) V Mm,Me Dr,Tg Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) V Mm,Me Dr,Tg Vellugtende skabiose (Scabiosa canescens) V Ko Tg, Oo Blomstersiv (Scheuchzeria palustris) V Mo Tg,N Rustskæne (Schoenus ferrugineus) VMeTg Spydbladet skjolddrager (Scutellaria hastifolia) V Ks,Ke S,U Seksradet stenurt (Sedum sexangulare) VOR Dværgulvefod (Selaginella selaginoides) V Mm,Me,Kk Dr,Tg,B Smalfliget brandbæger (Senecio erucifolius) VOO Vårspergel (Spergula morisonii) VOoTg Løgurt (Teucrium scordium) V Mm,Me,Em, Tg Ee Bjergmangeløv (Thelypteris limbosperma) V Sl,Sg Tg,Tp Liden kæruld (Trichophorum alpinum) V M Tg,Dr Spæd kløver (Trifolium micranthum) V Ko Tg,Dg Kortsporet blærerod (Utricularia ochroleuca) V Vs,Vo Dr,E,Tg

78 7.3 karplanter 1997 Art Kategori Levested Negative faktorer

Kratvikke (Vicia dumetorum) VSbTg Forskelligblomstret viol (Viola mirabilis) V Sl,Sg P Rank viol (Viola persicifolia) V Mm,Em Dr,Tg

Art Kategori Levested

Trådstænglet løvefod (Alchemilla filicaulis) REm Purløg (Allium schoenoprasum) ROo Sort rævehale (Alopecurus arundinaceus) RKe Læge-stokrose (Althaea officinalis) RKe Horndrager (Anacamptis pyramidalis) ROk Blegblå anemone (Anemone apennina) R (A) Sl,Sg Dansk rundbælg (Anthyllis vulneraria ssp. danicum) R (A) Oo Sort radeløv (Asplenium adiantum-nigrum) R Kl,Sl,Sg Murrude (Asplenium ruta-muraria) RB Tangurt (Bassia hirsuta) R (A) Ke Kronløs karse (Cardamine impatiens) R Sl,Sg Sandkarse (Cardaminopsis arenosa) ROk Lyngstar (Carex ericetorum) R H,O,As Hartmans star (Carex hartmanii) R Mm,Em Kæmpestar (Carex pendula) R Sl,Sg Tyndakset star (Carex strigosa) R Sl,Sg Klitstar (Carex trinervis) R (A)(EU:I) Kk Langbladet bakketidsel (Carlina vulgaris ssp. longifolia) RO Strandsnerle (Calystegia soldanella) RKk Hvidgul skovlilje (Cephalanthera damasonium) R Sl,Sg Rød skovlilje (Cephalanthera rubra) R Sl,Sg Stivhåret hønsetarm (Cerastium brachypetalum) R Ok,Ag Øresundshønsetarm (Cerastium diffusum ssp. subtetrandum) R (A) Ke Skærmvintergrøn (Chimaphila umbellata) R Sn,Sg Brændeskærm (Cnidium dubium) RKo Sort dværgmispel (Cotoneaster melanocarpa) RO Lyngsilke (Cuscuta epithymum ssp. epithymum) R H,O,Ko Fruesko (Cypripedium calceolus) R Ok,Sl,Sg Vendsysselgøgeurt (Dactylorhiza purpurella ssp. majaliformis) R (A) Mm,Me Purpurgøgeurt (Dactylorhiza purpurella ssp. purpurella) R (A) Mm,Me Hyldegøgeurt (Dactylorhiza sambucina) R Oo,Ko Fin bunke (Deschampsia setacea) R (A) Mo,Mm Håret kartebolle (Dipsacus pilosus) R Sl,Sg Hvidgrå draba (Draba incana) R Ok,Kk Guldskælmangeløv (Dryopteris affinis) R Sl,Sg Sekshannet bækarve (Elatine hexandra) RVo Rød hullæbe (Epipactis atrorubens) R Ok,Sl,Sg,Sb Storblomstret hullæbe (Epipactis leptochila) R Sl,Sg Tætblomstret hullæbe (Epipactis purpurata) R Sl,Sg,Kk Liden padderok (Equisetum variegatum) R Me,B

7.3 Karplanter 1997 79 Art Kategori Levested

Rank hjørneklap (Erysimum hieraciifolium) ROk Nordisk øjentrøst (Euphrasia arctica ssp. minor) R (A)(EU:R) Kk,Ke Baltisk svingel (Festuca sabulosa) R (A) Kk,Ko Limfjordsvorterod (Ficaria verna ssp. fertilis) RKo Engguldstjerne (Gagea pratensis) R B,As,O,Ko Smalbægret ensian (Gentianella amarella) ROk Filtet soløje (Helianthemum nummularium ssp. nummularium) ROk Kvasthøgeurt (Hieracium cymosum) R Sb,Ok Skærmarve (Holosteum umbellatum) R O,As,Ko Blå iris (Iris spuria) R (A) Ke Dansk kambunke (Koeleria pyramidata) R Oo,Ko Enblomstret fladbælg (Lathyrus sphaericus) ROo Mosepost (Ledum palustre) RMo Skotsk lostilk (Ligusticum scoticum) R Kk,Ks Vedvarende måneskulpe (Lunaria rediviva) R Sl,Sg Otteradet ulvefod (Lycopodium selago) R H,Mo,Oo,Sl,Sn Strudsvinge (Matteuccia struthiopteris) R Sl,Sg,Ss Liden sneglebælg (Medicago minima) ROo Enblomstret vintergrøn (Moneses uniflora) R Sn,Sg Liden åkande (Nuphar pumila) RVo Flodklaseskærm (Oenanthe fluviatilis) R (A) Vv Flueblomst (Ophrys insectifera) RSb Stor gyvelkvæler (Orobanche elatior) R Oo,Ok,As Røllikegyvelkvæler (Orobanche purpurea) ROo Salepgøgeurt (Orchis morio) R Ee,Em,Oo,Ko Stor gøgeurt (Orchis purpurea) R Sl,Sg,Ok Kongebregne (Osmunda regalis) R Mm,Mo Knopnellike (Petrorhagia prolifera) R Ok,Oo,Ko Bakkesvovlrod (Peucedanum oreoselinum) R Oo,Ok Hjortetunge (Phyllitis scolopendrium) R Ok,Sg Langsporet gøgelilje (Platanthera bifolia ssp. latiflora) R Sl,Sg,Sb Lav rapgræs (Poa supina) RSs Sandpileurt (Polygonum raii ssp. raii) RKs Hvidplettet lungeurt (Pulmonaria officinalisssp. officinalis) R Sl,Sg Grønlig vintergrøn (Pyrola chlorantha) R Sn,Sg Klokkevintergrøn (Pyrola media) R Sn,Sg Strandskjaller (Rhinanthus serotinus ssp. halophilus) R (A) Ke Lugtløs æblerose (Rosa elliptica ssp. inodora) R Ok,Ko Multebær (Rubus chamaemorus) R Mh,Mo Dyndskræppe (Rumex aquaticus) R Mm,Vk,Vv Klippeskræppe (Rumex bryhnii) RKs Sort pil (Salix nigricans) R Mm,Me Blodstillende bibernelle (Sanguisorba minor ssp. minor) ROk Kvæsurt (Sanguisorba officinalis) RE Sort skæne (Schoenus nigricans) RMe Flydende kogleaks (Scirpus fluitans) R Vo,Vv,Kk

80 7.3 karplanter 1997 Art Kategori Levested

Klipperøn (Sorbus rupicola) R Oo,Ok Tarmvridrøn (Sorbus torminalis) R Sl,Sg,Sb,Oo,Ok Taks (Taxus baccata) R Sl,Sg Bugtet frøstjerne (Thalictrum minus ssp. majus) R Ok,Oo Storbladet lind (Tilia platyphyllos) R Sl,Sg,Sb Skærmelm (Ulmus laevis) R Sb,Sl,Sg Småbladet elm (Ulmus minor) R Sb,Sl,Sg Sumpnælde (Urtica kioviensis) R Vs,Ss Sumpviol (Viola uliginosa) R Mm,Me

7.3 Karplanter 1997 81 7 .4 Døgnfluer Frank Jensen rie og svampebelægninger på planter og Naturhistorisk Museum, Århus sten).

Oversigt over Rødliste 1997 Karakteristik Rødliste 1997 omfatter ialt 20 arter. Af disse I Danmark er der fundet ialt 42 døgnfluear- regnes 5 arter som forsvundne (Ex), 8 som ter. Heraf er 5 arter forsvundet i tiden 1918- akut truede (E), 4 som sårbare (V) og 3 som 1956. Den vestjyske bestand af Baetis sjældne (R). Én art (Baetis calcaratus) regnes calcaratus er, såvidt vides, den eneste be- som national ansvarsart. stand i Vesteuropa (EU) af denne art, som ellers er fundet i Polen, de baltiske stater og Rusland. Metretopus borealis er en udpræget R - sjældne arter 7,1 % nordlig art, som bortset fra forekomsten i Vestjylland, kun findes i Nordskandinavien V - sårbare arter 9,5 % og den nordlige del af europæisk Rusland. Larvestadiet er af varierende varighed for de forskellige arter. Nogle arter har 2 eller flere generationer i løbet af et år, andre har kun én og enkelte har to-årig udvikling. Ex - forsvundne Voksenstadiet er kort, fra få timer til få arter 11,9 % døgn. En undtagelse er Cloeon dipterum der er ovovivipar (dvs. at larverne udvikler sig i ægget inde i hunnen), og hvor hunnen lever E - akut truede 12-14 dage. arter 19,0 % Da de almindelige arters larver kan forekomme i meget stort antal, spiller de en ikke uvæsentlig rolle som føde for fisk - i vandløb især for ørred og laks. Ikke rødlistede arter 52,5 %

Levesteder Figur 6. De 42 døgnfluearters fordeling på Alle døgnfluer er i larvestadiet knyttet til rødlistekategorier. ferskvand, deraf langt størstedelen (27 arter) til rindende vand. Enkelte arter findes i sump- og/eller kildeområder, de øvrige i søer Ændringer i forhold til Rødliste’90 og damme. Paraleptophlebia werneri er genfundet i Vidå- Hovedparten af de larver, der lever i rin- systemet i 2 eksemplarer i 1991 og er derfor dende vand, hører til rentvandsfaunaen, som flyttet fra Ex til E. Baetis liebenauae er fundet kræver strømmende, iltrigt vand. som ny for Danmark i Karup Å og Ribe Å og De fleste arter er knyttet til vegetation, er placeret i kategori V. Cloeon inscriptum, men enkelte hører til stenfaunaen. Føden be- Cloeon praetextum og Cloeon schoenemundi står overvejende af “Aufwuchs” (alge, bakte- har igen fået status som selvstændige arter,

82 7.4 Døgnfluer 1997 men deres bestandsstørrelse og status i Dan- strømmen. mark er ikke afklaret og de er derfor ikke Både opdyrkning og afvanding forhindrer medtaget i listen. Baetis niger, Paraleptophle- spredning af visse døgnfluearter og er der- bia cincta, og Procloeon bifidum er øget med årsag til, at bestandene stadig er kritisk stærkt i antal og er derfor flytet fra E til X. små. Ephemerella notata er øget kraftigt i udbredelse i Karup Å, men er herudover kun kendt fra den nærtliggende Jordbro Å, hvorfor den Viden og overvågning fortsat er anbragt i kategori E. Paraleptophle- Arternes udbredelse er kendt og beskrevet i bia cincta er øget stærkt i antal og er derfor store træk i Jensen og Jensen (1984) samt flyttet fra E til X. Antallet af Ephemera dani- Jensen (1984, 1986, 1995). Der foretages år- ca, Heptagenia sulphurea, Heptagenia lige besigtigelser af enkelte lokaliteter, men fuscogrisea og Paraleptophlebia submargi- der foregår ingen egentlig overvågning af nata er øget så meget, at de ikke længere kan døgnfluer bortset fra, at de fleste amter ind- anses for at være truet, og de er derfor ikke beretter fund af sjældne arter. længere på rødlisten. Brachycercus harrisel- Videngrundlaget for opstillingen af lister- la, Siphlonurus aestivalis og Heptagenia flava ne er ændret i forhold til tidligere. Rødlisten er flyttet fra V til R. er baseret på udtræk fra en database over Det kan konstateres, at der samlingen af ferskvands- generelt er tale om fremgang dyr på Naturhistorisk Mu- for de fleste arter gennem de seum, Århus, som 1. okto- seneste år. ber 1997 rummede faunalister fra 6.263 lokaliteter i hele Danmark omfattende Negative faktorer 1.157 taxa med i alt 96.668 Da langt de fleste døgnflue- records. Endvidere skal der arter tilhører vandløbenes rentvandsfauna, gøres opmærksom på, at der ved vurderin- er de alvorligste negative faktorer forurening gen af, hvorvidt en art bør placeres i den ene og eutrofiering. Regulering og hårdhændet eller anden kategori, er benyttet nøjagtigt de vandløbsvedligeholdelse dræber mange samme kriterier som ved vurderingen af vår- døgnfluelarver og ødelægger deres leveste- fluer, slørvinger, kvægmyg og vandbiller. der. Blæst er et problem for en del døgnflue- arter, idet de flyver dårligt og derfor er af- hængige af læ fra den naturlige bredvegeta- Beskyttelse i Danmark og internationalt tions buske og træer. Den naturlige bred- Miljø- og planlovgivning yder nogen beskyt- vegetation er desværre ofte reduceret til en telse af dyrenes levesteder. Der er ingen spe- kort grønsvær, som ikke giver læ nok til, at cifikke beskyttelsesforanstaltninger for døgnfluerene kan gennemføre deres parrings- døgnfluer i Danmark eller internationalt. og æglægningsflugt. Afvanding påvirker stadig nogle døgnfluer negativt, idet afvanding visse steder medfø- Forslag til yderligere beskyttelse rer et stærkt forøget indhold af okkerforbin- Den mest effektive foranstaltning til forbed- delser og en forsuring af vandet. ring af døgnfluers levevilkår, vil være opret- Gødskning påvirker ligeledes visse døgn- telse og håndhævelse af dyrkningsfri zoner fluer negativt, idet tilførsel af plantenæ- langs alle vandløb. Sådanne zoner vil give en ringsstoffer kan bevirke, at de sten i vandlø- bedre selvrensning i vandløbene, idet de vil bet, som dyrene skal leve på, bliver begroet resultere i en mere varieret vandløbsbund og med et så tykt lag alger, bakterier, svampe og øget vegetation af vandplanter. Desuden er fåcellede dyr (biofilm, Aufwuchs), at døgn- fortsat generel begrænsning af eutrofiering fluelarverne ikke længere kan holde sig fast i og forurening af vandløb af stor betydning.

7.4 Døgnfluer 1997 83 Forslag til prioritering af overvågning Yderligere læsning og beskyttelse Engblom, E., 1996: Ephemeroptera, Mayflies Det vil være nyttigt at foretage en gennem- pp13-53. I: A.Nilsson (Ed.). Aquatic Insects gang af alle gamle og nye fund af samtlige of North Europe A Taxonomic Handbook. arter på den danske rødliste samt udarbejde Apollo Books. en beskrivelse af levestederne og de konkrete negative faktorer, der findes på de nu- værende levesteder. Et sådant materiale vil være et værdifuldt grundlag for en fortsat sikring af arterne i Danmark.

Døgnfluer (Ephemeroptera)

Art Kategori Levesteder Negative faktorer

Baetis buceratus Ex Vv E,V Baetis digitatus Ex Vv E,V Baetis muticus Ex Vv E,V Heptagenia longicauda Ex Vv E,V Siphlonurus lacustris Ex Vv E,V

Baetis macani EVeE Caenis lactea E Vo,Ve V Ephemerella notata E Vv E,V Heptagenia lateralis E Vv E,V Metretopus borealis E Vv E,V Paraleptophlebia werneri EVsE Rhithrogena germanica E Vv E,V Siphlonurus alternatus E Vv E,V

Baetis calcaratus V (AY) Vv E,V Baetis fuscatus V Vv E,V Ephemera vulgata V Ve,Vv E,V Baetis liebenauae VVvU

Brachycercus harrisellus RVv Heptagenia flava RVv Siphlonurus aestivalis R Vs,Vv

84 7.4 Døgnfluer 1997 7 .5 Slørvinger Frank Jensen Oversigt over Rødliste 1997 Naturhistorisk Museum, Århus Rødliste 1997 omfatter ialt 10 arter. Af disse regnes 2 arter som forsvundne (Ex), 2 som akut truede (E), 3 som sårbare (V) og 3 som Karakteristik sjældne (R). 2 arter (Isoptena serricornis og I Danmark er registreret 25 Protonemoura hrabei) regnes som nationale slørvingearter. Deraf er 2 ansvarsarter. arter forsvundet og yderligere 8 arter optræder på rødlisten. De resterende Ændringer i forhold til Rødliste’90 15 arter synes ikke at være Brachyptera braueri er genfundet i Gudenå i umiddelbart truet. 1 eksemplar og er derfor flyttet fra Ex til E. De fleste danske arter Isoptena serricornis er blevet meget talrigere har kun én generation pr. både i Skern Å, Gudenå og Karup Å og derfor år og hovedparten gen- flyttet fra E til V. Perlodes microcephala er nemfører deres larve- øget kraftigt i udbredelse i Gudenåen og udvikling i den kolde års- Storåen (Aagaard 1994) og er derfor flyttet tid. Slørvingerne er alt efter art knyttet til fra E til R. den submerse vegetation eller til sten- lokaliteter. Nogle arter er rovdyr andre lever af “Aufwuchs” (svampe, alge og bakte- Ex - forsvundne arter 8,0 % riebelægning på planter og sten) eller af ned- falden bredvegetation. De voksne slørvinger E - akut truede arter er dårlige flyvere og er ligesom døgnfluerne 8,0 % afhængige af lævirkning fra den naturlige bredvegetation. En god oversigt over slørvingernes naturhistorie findes i Lillehammer (1988). V - sårbare arter 12,0 % Levesteder Alle slørvinger er i larvestadiet knyttet til R - sjældne ferskvand og næsten udelukkende til rin- arter 12,0 % dende vand. Nogle arter foretrækker kilder og kildeafløb, en enkelt art kan også forekomme i de store søers brændingszone, men ellers fordeler arterne sig over de øvrige Ikke rødlistede arter 60,0 % vandløbsafsnit. Med en enkelt undtagelse, Nemoura cinerea, hører alle til rentvandsfaunaen. Figur 7. De 25 slørvingearters fordeling på rødlistekategorier.

7.5 Slørvinger 1997 85 Nemoura dubitans er fundet på nye lokali- Endvidere skal der gøres opmærksom på, teter i Skernå og er derfor flyttet fra E til R. at der ved vurderingen af, hvorvidt en art Leuctra digitata er fundet på nye lokaliteter i bør placeres i den ene eller anden kategori er Vestjylland og er derfor flyttet fra fra V til R, benyttet nøjagtigt de samme kriterier som (Jensen 1995). ved vurderingen af vårfluer, døgnfluer, kvæg- Siphonoperla burmeisteri er øget i antal i myg og vandbiller. Vidå-systemet, og er derfor flyttet fra E til V. For én art, Isoptena serricornis, har Dan- Protonemura meyeri, Amphinemura mark et stort internationalt ansvar, idet sulcicollis og Nemoura avicularis er er taget denne slørvinge er så godt som forsvundet i ud af rødlisten og anbragt i kategori X i gul- Europa. Protonemura hrabei har i Danmark listen. Taeniopteryx nebulosa, Leuctra nigra, sin eneste forekomst nord for Alperne (Jen- Capnia bifrons og Isoperla difformis er øget i sen et al. 1986). antal og udbredelse mange steder i landet og synes ikke længere at være sårbare, hvorfor de er taget ud af rødlisten. Beskyttelse i Danmark og internationalt Generelt er der tale om fremgang for de Miljø- og planlovgivning yder en vis beskyt- fleste arter gennem de seneste år. telse af dyrenes levesteder. Der er ingen specifikke beskyttelsesforanstaltninger for slør- vinger i Danmark eller internationalt. Negative faktorer Med en enkelte undtagelse tilhører alle danske slørvinger det rindende vands rent- Forslag til yderligere beskyttelse vandsfauna. De alvorligste negative faktorer Den mest effektive foranstaltning til forbed- er derfor forurening og eutrofiering. Regule- ring af slørvingers levevilkår, vil være opret- ring og hårdhændet vandløbsvedligeholdelse telse og håndhævelse af dyrkningsfri zoner ødelægger arternes levesteder og er derfor li- langs alle vandløb. Sådanne zoner vil give en geledes alvorlige negative faktorer. bedre selvrensning i vandløbene, idet de vil Afvanding kan medføre et stærkt forøget resultere i en mere varieret vandløbsbund og indhold af okkerforbindelser og en forsuring øget vegetation af vandplanter. Genindførel- af vandet, som påvirker visse slørvinger ne- sen af den naturlige brinkvegetation vil også gativt. være af stor betydning for de voksne slør- vinger, idet vegetationen vil give læ for deres æglægningsflugt. Desuden er fortsat generel Viden og overvågning begrænsning af eutrofiering og forurening af Arternes udbredelse i Danmark og Nordeuro- vandløb af stor betydning. pa er kendt og beskrevet i store træk (Jensen og Jensen 1984, Brittain og Saltveit 1996). Der foretages årlige besigtigelser af enkel- Forslag til prioritering af overvågning te lokaliteter, men der foregår ingen egentlig og beskyttelse overvågning af slørvinger bortset fra, at de Det vil være nyttigt at gennemføre en gen- fleste amtskommuner indberetter fund af nemgang af alle gamle og nye fund af samt- sjældne arter. lige arter på den danske rødliste samt udar- Videngrundlaget for opstilling af listerne bejde en beskrivelse af levestederne og de er ændret i forhold til tidligere. Rødlisten er konkrete negative faktorer, der påvirker dy- baseret på udtræk fra en database over sam- rene på de enkelte levesteder. Et sådant ma- lingen af ferskvandsdyr på Naturhistorisk teriale vil være et værdifuldt grundlag for en Museum, Århus som 1. oktober 1997 rum- fortsat sikring af arterne i Danmark. mede faunalister fra 6.263 lokaliteter i hele Danmark omfattende 1.157 taxa med i alt 96.668 records.

86 7.5 Slørvinger 1997 Slørvinger (Plecoptera)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Perlodes dispar Ex Vv E,V Dinocras cephalotes Ex Vv E,V

Brachyptera braueri E Vv E,V Isogenus nubecula E Vv E,V

Siphonoperla burmeisteri V Vv E,V Isoptena serricornis V (AY) Vv E,V Protonemura hrabei V (AY) Vk,Vv E,V

Leuctra digitata R Vv,Vk Nemoura dubitans R Vs,Vk Perlodes microcephala RVv

7.5 Slørvinger 1997 87 7 .6 Guldsmede Mogens Holmen og Henning Pedersen ofte indboret i planter eller andet materiale, og undertiden på steder, som senere over- svømmes. Larverne lever i vandet. De fleste Karakteristik kravler omkring på vandplanter eller på bun- Guldsmede, ordenen Odonata, består af to ka- den, men nogle lever delvist nedgravede. rakteristiske grupper. Dels de egentlige guld- Larverne er afhængige af vandets iltindhold smede (Anisoptera), som oftest er store, lyn- og finder ofte deres bytte ved hjælp af synet. hurtige insekter med målrettet flugt, I Danmark kan man finde kraftig bagkrop og bagvinger, som voksne guldsmede fra maj til er brede ved basis. Dels vand- sidst i oktober, men hver art le- nymferne (Zygoptera), der gennem- ver som voksen kun i en be- gående er mindre, har mere langsom stemt, kortere del af perioden. og svirrende flugt, spinkel tændstik- Æggene af de fleste arter bliver lignende bagkrop og bagvinger, der til larver allerede før vinteren, er ganske smalle ved basis. hos de øvrige først næste forår. Guldsmedene er velkendte, store Nogle arter tilbringer kun få må- og ofte farvestrålende insekter. Der neder som larve, før de bliver til er fundet 52 arter i Danmark – 34 voksne guldsmede. Det gælder egentlige guldsmede og 18 vand- en del af dem, der overvintrer nymfer. De 50 arter formodes alle at have som æg. Andre er larve i henved ét, to eller ynglet i danmark gennem længere perioder si- flere år. I nogle tilfælde kan den tid, der til- den 1850 og sandsynligvis også tidligere. Stor bringes som larve, også variere inden for den kejserguldsmed (Anax imperator) og brun samme art. kejserguldsmed (Hemianax ephippiger) har optrådt så kortvarigt, at de ikke medregnes i listens grundlag. Det kan nævnes, at stor Levesteder kejserguldsmed i 1994-97 er fundet flere ste- Ynglestedernes tilstand er af afgørende be- der i landet omkring Oksbøl og sandsynligvis tydning for de enkelte arter. De fleste danske fremover kan regnes som den gennemsnitligt arter yngler i stillestående vand, men nogle største hjemmehørende guldsmed i Danmark. udelukkende eller til tider i vandløb. Enkelte Voksne guldsmede er særligt aktive i varmt arter tolererer brakvand. Det er stort set kun vejr, og næsten alle foretrækker solrige leve- i visse små typer af vandløb, i meget små steder. Føden består af insekter, som fanges i vådområdetyper og i meget stærkt forurene- luften. Mange arter opretholder territorier – de eller skyggede vande, at der ikke yngler de kønsmodne hanner især ved ynglesteder- guldsmede. ne, som består af ferske eller undertiden brak- Hver art er mere eller mindre specialiseret ke vande. Unge dyr, især af de større arter, til bestemte forhold på ynglestedet - ofte i en kan strejfe vidt omkring. Visse arter kan fore- grad, der går ud over og eventuelt på tværs tage vandringer på flere hundrede kilometer af rødlistens simple inddeling af levesteds- (brun kejserguldsmed flere tusinde), så en kategorier. Kategorien „vandhuller“ omfatter del guldsmede kommer hertil fra udlandet. således bl.a. en række typer af småvande Æggene lægges i eller nær vådområder, med indbyrdes meget forskellige guldsmede-

88 7.6 Guldsmede 1997 Levested antal antal arter i % arter af danske arter Ex - forsvundne arter 8,0 % Agerland 0 0,0 % Byer m.v. 0 0,0 % E - akut truede arter Ferske Enge 5 10,0 % 8,0 % Heder 0 0,0 % Kyster 3 6,0 % Klitter 0 0,0 % Klipper og sten 0 0,0 % R - sjældne Moser 9 18,0 % arter 12,0 % Overdrev 0 0,0 % Skove 0 0,0 % V - sårbare Vandområder 49 98,0 % arter 14,0 %

Tabel 4. Levesteder for de 50 danske arter af guldsmede. Bemærk, at summen af levesteder overstiger 100%, idet der ofte er anført mere Ikke rødlistede arter 58,0 % end ét levested pr. art.

Figur 9. Guldsmedenes fordeling på rødliste- samfund. Guldsmedefaunaen i de nærings- kategorier. fattige og middel næringsrige vandhuller lig- ner tit den guldsmedefauna, der findes i visse søer med tilsvarende næringsforhold. Oversigt over Rødliste 1997 Rent eller ubetydeligt forurenet vand kræ- Af de 50 danske arter er 21 på rødlisten. ves, eller tolereres i det mindste, af alle ar- Heraf vurderes 4 nu at være forsvundne fra ter, og næsten alle foretrækker solrige yngle- landet, 4 som akut truede, 7 som sårbare og steder. Med hensyn til andre forhold på yng- 6 som sjældne. For disse og de ikke rødliste- lestedet kan der være stor forskel fra art til de arter kan den nuværende udbredelse vari- art. Mange arters ynglesteder er karakterise- ere betydeligt fra art til art. Tilbagegang gen- ret af helt bestemte bund-, vegetations- eller nem dette århundrede synes især markant på strømforhold. Andre forhold har givetvis øerne, hvor også de 4 nu forsvundne arter også betydning for den enkelte art. De dan- havde deres eneste ynglesteder. ske arters ynglestedstyper i Mellemeuropa er Angivelser af levesteder og negative fakto- nærmere beskrevet i f.eks. Heidemann og rer sigter på ynglestederne, dvs. larvernes Seidenbusch (1993). Ynglestederne i Dan- levesteder. Både levesteder og negative fak- mark er summarisk omtalt i Holmen og torer er så vidt muligt anført i prioriteret Pedersen (1996). rækkefølge og begrænset til hhv. højst 4 og 5 De rødlistede arter hører især hjemme i for hver art. I listen er der gennemført en meget rene søtyper, i rene, uregulerede dansk navngivning med udgangspunkt i Hol- vandløb samt i visse typer af vandhuller (evt. men og Pedersen (1996). For arter, der især tørvegrave mv.), moser og enge. Ofte ligger lever i vandhuller i tilknytning til bestemte disse arters ynglesteder i større, ueutrofiere- andre levestedstyper, er disse typer nævnt i de naturområder. Eutrofe vandhuller i det parentes after „Vs“. dyrkede land rummer for det meste arter, der endnu er forholdsvis almindelige. Ændringer i forhold til Rødliste’90 Guldsmede blev ikke behandlet i Rødliste’90.

7.6 Guldsmede 1997 89 Negative faktorer ser, herunder fjernelse, ændring af vegeta- Eutrofiering af ynglestederne, efter f.eks. til- tions-, bund- eller dybdeforhold, der er ledning eller udsivning af vigtige for guldsmedene. næringsstofholdigt vand, samt påvirkning af ■ 02: Bortgravning/påfyldning af levesteder levesteder efter udledning af gylle og uren- eller hævning af vandstand i forbindelse set spildevand, anses idag som langt den med anlæg/oprensning af vandhuller, mo- væsentligste negative faktor overfor arterne. ser, småsøer og vandløb samt ved anlæg Tilgroning er en negativ faktor en del steder af gydepladser for laksefisk, mv., herun- – ofte efter eutrofiering, men også uden. der også fjernelse af vegetation. Mange arters larver er sårbare overfor tætte ■ O3:Etablering af meget tætte fiskebestan- fiske- eller andebestande; dels på grund af de, herunder også til “put-and-take” fi- disses prædation, dels på grund af skeri. fødekonkurrence og ændring af ynglestedernes økologiske forhold. Proble- met synes også betydeligt i England og Tysk- Viden og overvågning land (Heidemann og Seidenbusch 1993, Men- Allerede sidst i 1700-tallet kendes danske del 1992). Andehold er en negativ faktor fund af ca. halvdelen af vore guldsmedearter, overfor en del almindeligere guldsmede i men de første danske bestemmelsesværker Danmark, men det vides ikke, om det finder kom først i begyndelsen af det 20. århund- sted på aktuelle ynglesteder for rødlistede rede. I første halvdel af dette århundrede bi- arter. drog især entomolog (og borgmester i Silke- Opfyldning og bortdræning af vådområder borg) P. Esben-Petersen og ferskvandsbiolog har efterhånden fået mindre betydning som C. Wesenberg-Lund med mange oplysninger trussel, mens bortgravning eller uddybning om henh. arternes udbredelse i Danmark og af særlige typer af ynglesteder nok har fået grundige biologiske undersøgelser af den større betydning. Incitamentet til det sidste nordøstsjællandske guldsmedefauna. er tit et ønske om at udsætte fisk, ænder el- I sidste halvdel af det 20. århundrede ler krebs, men kan også være et ønske om skyldes kendskabet til guldsmedene mest visse former for natur- eller miljømæssige enkeltpersoners ofte upublicerede viden om forbedringer. Oprensning eller øget fund, hyppighed, biologi mv. samt indsamlet vanddybde kan være positivt for nogle materiale, som er opbevaret i offentligt og guldsmedearter, men negativt for andre. privat regi. Kortfattede oplysninger om arter- Større, mere næringsrige og dybere yngleste- nes forekomst og status i Danmark er publi- der betyder i sig selv en øget risiko for etab- ceret i nyere tid, f.eks.: Jensen (1972), van lering af tætte fiskebestande. Både hævet og Tol og Verdonk (1988), Holmen og Pedersen, sænket vandstand kan, i det mindste i en pe- (1996) og Nielsen (in press). Desuden blev riode, medføre øgede næringsstofmængder i hidtidige forekomster af de tre fredede arter vandet. Af fysiske ændringer i vandløb kan gennemgået af Pedersen og Holmen (1994) regulering af vandløbsbunden og udlægning sammen med arternes kendetegn, biologi, af ensartet gydegrus til laksefisk fortsat mv. være stedvist uheldigt for arter, hvis larver I 1990-97 fungerede „Projekt GOMPHUS“ – lever nedgravet. Derimod har f.eks. grø- et atlasprojekt over de danske guldsmede. deslåning fået mindre betydning som nega- Alle tilgængelige oplysninger og fund – pri- tiv faktor. vate og offentlige – blev registreret i projektets database (ca. 100.000 oplysninger om Supplerende angivelser af negative art/findested/dato). En samlet bearbejdning faktorer af projektets data er imidlertid ikke foreta- ■ O1:Oprensning, uddybning, vandstands- get. hævning eller påfyldning på ynglesteder af hensyn til andre naturmæssige interes-

90 7.6 Guldsmede 1997 Ophiogomphus cecilia H2+4 B2 E F (R)

Aeshna viridis H4 B2 E F (V)

Leucorrhinia albifrons H4 B2 E (Ex)

Leucorrhinia caudalis H4 B2 E (Ex)

Coenagrion lunulatum V (V)

Nehalennia speciosa V (R)

Gomphus vulgatissimus V (V)

Onychogomphus forcipatus V (Ex)

Aeshna subarctica V (R)

Epitheca bimaculata V (Ex)

Somatochlora flavomaculata V

Leucorrhinia pectoralis H2+4 B2 V F (E)

Beskyttelse internationalt og i Danmark supplerende bestemmelse i skovloven, be- Ovenstående arter fundet i Danmark er om- stemmelser med konsekvens for recipient- fattet af dansk artsfredning, internationale kvalitet i miljøbeskyttelsesloven, samt natur- beskyttelsesbestemmelser eller anses som og miljømæssige hensyn gennem vandløbs- truede i Europa: loven (herunder 2-meter bræmmerne og Forkortelserne betyder følgende: – H2+4 og naturvenlige vandløbsregulativer) af betyd- H4: Anført hhv. i bilag 2 og 4 og i bilag 4 til ning. Dertil kommer fredninger. EF-habitatdirektivet. – B2: Anført i bilag 2 til Tilsammen vil disse bestemmelser kunne Bern-konventionen. – E og V: Anført som hhv. yde en væsentlig sikring af guldsmedefore- akut truet, sårbar og lokalt truet i Europa i komster, hvis de administreres på en måde, Europarådets statusrapport over de europæi- der medvirker til at give arterne egnede ske guldsmede (van Tol og Verdonk 1988). I yngleforhold. rapporten, der blev udarbejdet ved en revi- Gradvis forringelse af ynglesteder som sion af Bern-konventionens bilag, anbefales følge af tilgroning eller eutrofiering efter til- desuden en række tiltag til sikring af den sivning af næringsstofholdigt vand fra om- europæiske guldsmedefauna og de enkelte givende dyrkede landskaber, kan i dag over- truede arter. Den nævner yderligere 10 dan- vejende reguleres gennem frivillige tiltag. ske arter som truede i visse dele af Europa. – Undertiden kan det offentlige støtte eller F: Fredet siden 1991 mod indsamling mv. i gennemføre indsatsen, f.eks. gennem natur- Danmark. – (Ex), (E), (V) og (R): Status i Dan- forvaltningsprojekter, naturpleje eller til- mark jf. Rødliste 1997. skudsordninger til miljøvenlig landbrugs- Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) er drift. nævns i IUCN’s seneste rødliste for verdens Naturforvaltningsmidlerne kan desuden truede dyrearter, men ikke som egentlig anvendes til fysisk at genskabe egnede yng- truet („Low risk“). lesteder, og har i visse tilfælde allerede haft I Danmark omfatter naturbeskyttelses- en vis lokal positiv betydning for guldsmed- lovens generelt regulerende bestemmelser, ene. specielt § 3, langt hovedparten af guldsmedenes ynglesteder. Desuden er den

7.6 Guldsmede 1997 91 Forslag til yderligere beskyttelse Forslag til prioritering af overvågning Det vurderes, at guldsmedene vil have gavn og beskyttelse af følgende: Der henvises til det foregående afsnit. Punkt 5 bør specielt omfatte bestandene af dels de ■ Tiltag der generelt nedbringer eutrofi- arter, der internationalt er beskyttede eller eringen af vådområder samt udledningen truede i Europa (se afsnittet om beskyttelse af urenset og ukontrolleret spildevand. internationalt og i Danmark), dels yderligere ■ Etablering af større, sammenhængende, 6 arter, som kun forekommer meget få ste- ikke eutrofierede områder i landskabet. der i Danmark (højst kendt fra fire finde- ■ En beskyttelses- og naturforvaltning- steder siden 1970): Platycnemis pennipes, sindsats, der sigter på at reducere en Somatochlora arctica, Libellula fulva, Orthe- eutrofieret og beskygget tilstand af våd- trum coerulescens, Coenagrion armatum og områder, og som samtidigt inddrager sær- Lestes barbarus. Registreringen bør være tillige hensyn til guldsmedearter i priorite- gængelig, f.eks. som database, for de myn- ring og planlægning. digheder, der administrerer bestemmelser ■ Udvikling af et mere bredspektret kend- relevante for lokaliteternes tilstand. skab til arter, vådområdetyper og pleje- metodik, der kan anvendes som udgangspunkt for bevarelse af rødlistede vand- Yderligere læsning insekter (især i de mindre vådområde- Norling, U. og Sahlén, G., 1997: Odonata, typer). Dragonflies og Damselflies.- in: Nilsson A. ■ Kortlægning, registrering og overvåg- (red.): Aquatic Insects of Northern Europe ning af særligt vigtige levesteder for guld- 2: 13-65. Apollo Books, Stenstrup. smede. ■ Tiltag der generelt og effektivt bremser udsætningen af fisk og ænder i vandhuller og småsøer og eventuelt bringer dette til ophør i større eller særligt værdifulde na- turområder. ■ Sikring imod hårdhændet grødeslåning og oprensning i vandløb af betydning for guldsmede. ■ Sikring af naturlige bestande af vand- planten krebseklo og andre vegetations- typer af betydning for guldsmede.

92 7.6 Guldsmede 1997 Guldsmede (Odonata)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Toplettet falkelibel (Epitheca bimaculata) Ex Vm,Ve E,K? Østlig kærguldsmed (Leucorrhinia albifrons) Ex Vo,Vm,Vs(Mm,Mo) N Åkandekærguldsmed (Leucorrhinia caudalis) Ex (EU:I) Vs (Mm),Vm,Vo E,Tg Lille tangguldsmed (Onychogomphus forcipatus) Ex Vv V

Huevandnymfe (Coenagrion armatum) E Vm,Vs(Mm,Mo) E,O1,O2, O3,Tg Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) E (EU:I) Vs(Mm,Mo),Vm E,Tg,O1, O2,O3 Spidsplettet libel (Libellula fulva) E Ve,Vv E,V Lille blåpil (Orthetrum coerulescens) E Vv,Vs(Mo,Mm) U,V?

Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) V (EU:I) Vs,Vm,Ve,Vv E,Tg,O2 Kilepletmosaikguldsmed (Anaciaeschna isosceles) V Vs,Ve,Vm E,Tg,K,O1, O3 Månevandnymfe (Coenagrion lunulatum) V Vs,Vm,Ve E,Tg,O1, O2,O3 Kongeguldsmed (Cordulegaster boltoni) V Vv,Vk E,O2,V,Tg Almindelig kølleguldsmed (Gomphus vulgatissimus) V Ve,Vv E,V Lille kobbervandnymfe (Lestes virens) V Mm,Vs,Vm Tg,U Fjerbenet vandnymfe (Platycnemis pennipes) V Vv,Ve E,V

Højmosemosaikguldsmed (Aeshna subarctica) R Vs(Mo,Mh),Vo Lille farvevandnymfe (Ischnura pumilio) R Vs(B,Mm) Sydlig kobbervandnymfe (Lestes barbarus) R Ke,M,E,Vs Dværgvandnymfe (Nehalennia speciosa) R Vs(Mo,Mm) Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) RVv Arktisk smaragdlibel (Somatochlora arctica) R Mo,Mh

7.6 Guldsmede 1997 93 7 .7 Bredtæger og randtæger Søren Tolsgaard plantesugende, men også enkelte rovlevende arter. De danske arter har normalt én generation om året. Hovedparten overvintrer som Karakteristik voksne insekter, enkelte som æg eller nym- Der er registreret 50 arter af bredtæger og fer. Den færdigudviklede tæge, der ofte lever 19 arter af randtæger i Danmark siden 1850. i flere måneder eller op til et helt år, er ro- Heriblandt er der 13 strejfende, indslæbte bust og tit ganske smukt farvet. Mange af eller utilstrækkeligt kendte arter, der ikke disse tæger har velkendte danske navne. kan fastslås som hjemmehørende hos os. Af disse 13 arter er tre, stribetægen (Graphoso- ma lineatum), rød kåltæge (Eurydema Levesteder ornatum) og tørkekanttægen (Stictopleurus Enkelte bredtæger og randtæger lever ved abutilon), dog i de senere år registreret så planterødder, andre i lav vegetation, i krat hyppigt, at de efterhånden må betragtes som og buskads, eller på træer. Generelt set er de jævnligt forekommende. Blandt de resterende varmekrævende og findes på solåbne lokali- 56 arter, der har optrådt som ynglende eller teter, som skrænter, klitter, overdrev, heder, har forekommet regelmæssigt siden 1850, er enge, moser, skovbryn og -lysninger. En del 15 arter medtaget på denne rødliste. arter træffes talrigt i udgravninger, på brak- Bredtægerne (Pentatomoidea) og randtæ- marker og ruderater. I lunt vejr er de fleste gerne (Coreoidea) omfatter de fleste af vore arter tilbøjelige til at sværme og har en gan- større landtæger. Det drejer sig især om ske god spredningsevne.

Levested antal antal arter i % af E - akut truede arter 3,6 % arter danske arter Agerland 36 64,3 % R - sjældne Byer m.v. 43 76,8 % arter 10,7 % Ferske Enge 23 41,1 % Heder 33 58,9 % V - sårbare Kyster 30 53,6 % arter 12,5 % Klitter 23 41,1 % Klipper og sten 0 0,0 % Moser 20 35,7 % Overdrev 41 43,2 % Skove 38 67,9 % Vandområder 0 0,0 % Ikke rødlistede arter 73,2 % Tabel 5. Levesteder for de 56 danske arter af bredtæger og randtæger. Bemærk, at summen Figur 9. De 56 bredtæge- og randtægearters af levesteder overstiger 100%, idet der ofte er fordeling på rødlistekategorier. anført mere end ét levested pr. art.

94 7.7 bredtæger og randtæger 1997 Oversigt over Rødliste 1997 Viden og overvågning 2 arter er opført som akut truede (E), 7 som J. C. Schiødte publicerede den første veldo- sårbare (V) og 6 som sjældne (R). kumenterede fortegnelse over danske tæger i 1869. A. C. Jensen-Haarup udgav i 1912 et bind om tæger i Danmarks Fauna, og i nyere Ændringer i forhold til Rødliste’90 tid er flere lokale fortegnelser publiceret, Bredtæger og randtæger var ikke med i Rød- bl.a. fra Bornholm, Molslaboratoriet, Han- liste’90. stedreservatet, Læsø, Rørvig og Skallingen. I 1974 udgav N. Møller Andersen og S. Gaun en ny fortegnelse over danske tæger og kon- Negative faktorer kluderede, at der er behov for flere faunisti- Flere arter lever i Danmark ved deres nordlige ske undersøgelser, før man på landsplan kan udbredelsesgrænse, og det gør dem følsomme vurdere tægernes status i naturforvaltnin- for selv mindre klimasvingninger. Den omfat- gen. tende opdyrkning, tilplantning og bebyggelse På denne baggrund blev et „Atlas over af landjorden har medført en decimering af eg- danske bredtæger og randtæger“ (S. Tols- nede levesteder. Tilgroning p.g.a. dræning, gaard, Naturhistorisk Museum, Århus) påbe- gødskning eller græsningsophør har haft en gyndt i 1992. Et omfattende feltarbejde er i lignende virkning. De tilbageværende overdrev gang og en samlet redegørelse ventes offent- græsses stedvis meget hårdt, hvilket har en liggjort inden længe. Projektet tilstræber negativ indflydelse på tægerne. En del bl.a., at der skal kunne drages mere arter har haft fristeder ved ruderater fyldestgørende konklusioner mht. de og udgravninger, men sådanne områ- enkelte arters forekomst og mulige der benyttes i stigende omfang til for- behov for naturpleje. Det bør derfor styrrende aktiviteter, som harmonerer bemærkes, at udvalget af rødlistede dårligt med bevarelse af arealerne som arter, såvel som de anførte negative levesteder for tæger. faktorer, beror på et foreløbigt skøn, Toplettet urtetæge (Stagonomus som uddybes i den kommende rede- pusillus), som er knyttet til fugtige og gørelse. lysåbne partier i skove, er ikke fundet i mange år og bør eftersøges nærmere. Toplettet tornben (Adomerus biguttatus), Beskyttelse i Danmark og internationalt karsetæge (Eurydema dominulus) og blå bred- og forslag til yderligere beskyttelse tæge (Zicrona caerulea) er truet af lysåbne Der er ingen aktuelle tiltag mht. fredning el- skovpartiers tilgroning. Tilbagegangen har ler anden beskyttelse af bredtæger og rand- generelt været mindre for de truede eller sår- tæger i Danmark eller internationalt. Flere af bare arter, der forekommer i det åbne land. de rødlistede arter har dog stationær fore- Størst tilbagegang udviser stregtægen (Jalla komst på naturfredede lokaliteter, hvor de dumosa) og sandtægerne (Odontoscelis fuligi- bidrager til naturværdien og beskyttes af de nosa, O. lineola og Phimodera humeralis), generelle fredningsbestemmelser. som stadig vides at have små og antagelig Braklægningens positive betydning for ret truede populationer. bredtæger og randtæger bør nævnes. Især En særlig problematik vedrører ildtægen kan det være af stor værdi, dersom egnede, (Pyrrhocoris apterus), som ofte lever på lin- åbne arealer, f.eks. randzoner omkring detræer i alléer og på kirkegårde. Tæt trafik skove, strande, højdedrag og vandløb, får og saltning af vejene er aktuelle negative mere permanent status som naturområder faktorer for denne art. med ekstensiv drift i form af f.eks. moderat græsning eller anden skånsom udnyttelse, dvs. helt uden brug af gødningsstoffer og sprøjtemidler. Disse områder kunne indgå i

7.7 bredtægerog randtæger 1997 95 en mere langsigtet fredningsstrategi som re- fugier for truede arter - herunder bredtæger og randtæger.

Forslag til prioritering af overvågning og beskyttelse Potentielle levesteder for de rødlistede arter bør undersøges, og alle lokaliteter registreres. Tægerne bør vurderes i sammenhæng med rødlistearter fra andre organismegrupper i det pågældende miljø. Overvågning af de kendte bestande, rydning af uønsket opvækst, genetablering af øde- lagte biotoper og andre plejeforanstaltninger bør overvejes for de akut truede og sårbare arter.

Bredtæger og randtæger (Pentatomoidea og Coreoidea)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Karsetæge (Eurydema dominulus) E Sb,M,E Dr,P,Pr Toplettet urtetæge (Stagonomus pusillus) E Sb P,Pr

Toplettet tornben (Adomerus biguttatus) V Sb,Ok T,P Stregtæge (Jalla dumosa) V Kk,Ko,O T,M Stor sandtæge (Odontoscelis fuliginosa) V Kt,O,B T Lille sandtæge (Odontoscelis lineola) V Kt,O,H T Klitsandtæge (Phimodera humeralis) VKkT,M Ildtæge (Pyrrhocoris apterus) V Aa,Ag,B F,E Blå bredtæge (Zicrona caerulea) V M,Sb Dr,T,P

Fyrrebredtæge (Chlorochroa pinicola) R Sn,H Langtandet randtæge (Coriomeris denticulatus) R Ko,O,B Fintandet randtæge (Coriomeris scabricornis) R Ko,O,B Pileløvtæge (Elasmostethus brevis) RM Græsskjoldtæge (Eurygaster maura) R E,Ko,O Rødknærandtæge (Spathocera dahlmanni) R Ko,O

96 7.7 bredtæger og randtæger 1997 7 .8 Biller Palle Jørum, Sigvald Kristensen, Viggo ge rovbiller og blødvinger. De fleste rovle- Mahler, Ole Martin, Mogens Holmen vende biller er ikke særlig kræsne i deres (vandkalve m.v.) og Hans Gønget valg af føde, men nogle er dog specialiserede (spidsmussnudebiller) i samarbejde til én eller nogle få typer af byttedyr. Døde med Entomologisk Fredningsudvalg dyr indgår ofte i diæten hos rovlevende biller, og herudover findes en del arter, som er deciderede ådselædere, og hvoraf nogle ud- Karakteristik nytter de helt friske ådsler (f.eks. ådselgra- Billerne er en af de artsrigeste danske insekt- verne), mens andre (klannere m.fl.) først ind- ordener, idet antallet af biller fundet i Dan- finder sig på et senere stadium af nedbryd- mark frem til udgangen af 1996 er opgjort til ningen. Et stort antal biller er planteædere, 3.674 arter. der enten er knyttet til urteagtige planter el- De fleste biller er ret små - oftest under 5 ler til træer og buske. Mange er blot tilknyt- mm. Biller er insekter med fuldstændig for- tet én planteart (monofage) eller nogle få vandling. Dvs. at larverne er helt forskellige plantearter (oligofage), og både blade, fra det voksne insekt, og at der er indskudt stængler, blomster, frugter og rødder udnyt- et puppestadium mellem larven og den tes af forskellige arter som føde. Nogle arter voksne bille. De fleste arter danner bladruller (snudebiller forplanter sig om foråret og af familien Attelabidae), andre har larveudvikling forår-som- danner miner (f.eks. jord- mer, hvorefter den nye gene- loppearter) eller galler (visse ration af voksne overvintrer. snudebiller). Blandt de plante- Hos en del arter ligger ædende biller findes arter, der forplantningsperioden dog kan optræde som skadedyr i på en anden årstid, og over- land- og skovbrug. En særlig vintringen vil da ofte foregå i larvestadiet. og meget righoldig billefauna er knyttet til Larvetilværelsen kan undertiden strække sig døde eller svækkede træer, nedfaldne grene, over flere år, f.eks. blandt træbukke og torbi- stubbe o.lign. Disse biller ernærer sig af ved- ster, mens andre biller kan have to generatio- det eller af svampe, der medvirker ved ned- ner på et år, og dermed en ganske kort larve- brydningen af veddet. Det gælder bl.a. træ- tid. De voksne billers levetid varierer også bukke, bore- og barkbiller, mange smældere betydeligt. De fleste dør kort efter æglægnin- og pragtbiller samt en del torbister. Hoved- gen, men nogle, f. eks. løbebiller, kan leve i parten af de vedlevende biller forlader yngle- flere år. De fleste biller er udstyret med materialet, når de er fuldt udviklede, og sø- funktionsdygtige flyvevinger, mens andre ger da ofte til blomster eller til udflydende har mistet flyveevnen og derfor har ringe træsaft. Andre arter udnytter svampe, spredningsmuligheder. henrådnende plantedele eller dyregødning Biller udviser stor variation i levevis, og som føde. En særlig billefauna, domineret af tit har larven og den voksne bille meget for- rovbiller, dværgbiller og stumpbiller m.fl., skellig biologi. Mange lever som rovdyr - findes i dyreboer og -gange, bl.a. i myretuer både som larver og voksne biller. Det gælder samt pattedyr- og fuglereder. f.eks. de fleste løbebiller, vandkalve og man-

7.8 Biller1997 97 Levesteder naturlige skovbrande eller afbrænding af Når der ses bort fra det marine miljø, findes vedmateriale. Parklandskaber og alleer med der biller i enhver dansk naturtype. I fersk- gamle, fritstående træer har stor betydning vand, og i nogle tilfælde i brakvand, lever for bevarelsen af en del af de arter, som er vandkalve, hvirvlere og de fleste vandkærer naturligt hjemmehørende i gammel løvskov. samt Dryopidae og Elmidae (klobiller). Også Det åbne land med dets mange mere eller larverne af familien Helodidae og af sivbukke mindre kulturprægede biotoper rummer lige- samt visse snudebiller lever i ferskvand. ledes værdifulde billesamfund. Det gælder Damme, moser og mindre søer med rig vege- både moser, enge, heder og overdrev. De få tation rummer det største udbud af arter - tilbageværende intakte højmoseområder er men en del arter findes kun i næringsfattigt levested for en helt speciel, omend artsfattig vand, og atter andre er bundet til vandløb el- billefauna. Åbne overdrev og skrænter, især ler til større søers brændingszone. Stort set sydvendte, indeholder ofte en unik fauna alle arter kræver eller tolererer uforurenet og præget af mange varmekrævende, sydligt ikke eutrofieret vand, og flertallet er afhæn- udbredte billearter, f.eks. af heteromerer, gige af lysåbne levesteder. Mange, især torbister og blad- og snudebiller. Også san- blandt de rødlistede arter, er tilpasset våd- dede overdrev kan fremhæves som en vigtig områder, der jævnligt tørrer helt ud hen på naturtype. sommeren. De almindelige typer af isolerede Billefaunaen langs vore kyster er især in- vandhuller i det dyrkede landskab rummer teressant, hvor den påvirkes af tidevandet - kun sjældent betingelser for rødlistede arter. således først og fremmest i Vadehavet. Her Langt de fleste biller er landlevende. findes et særegent faunaelement især domi- Størst er artsantallet i skove, og der knytter neret af en række saltkrævende eller -tolere- sig især en rig billefauna til løvskoven. Gene- rende løbe- og rovbiller. Men også strand- relt vil et varieret skovmiljø med både alders- enge og -overdrev langs andre af vore kyster mæssig og artsmæssig variation i træsammen- samt kystklinter og klitter rummer specielle sætningen give den rigeste billefauna. Skov- og værdifulde billesamfund. miljøer med gamle træer i alle stadier af for- Billefaunaen på de dyrkede jorder præges fald er af særlig stor værdi, fordi de rummer af almindelige arter, hvoraf de fleste kan de mange mikrohabitater (hulheder, døde leve mange forskellige steder. Mange har be- stammepartier og grene, træsvampe osv.), tydning for den økologiske balance på de som betinger en artsrig vedlevende bille- dyrkede arealer, enten som skadedyr eller fauna. Den store og fredede torbist eremitten som nyttige rovdyr. Af stor betydning for (Osmoderma eremita) er således helt afhæn- artsrigdommen i agerlandet er tilstedeværel- gig af gamle, hule træer, og noget tilsvarende sen af småbiotoper, herunder råstofgrave, gælder f.eks. mange arter af smældere. Det der ofte rummer en meget artsrig og beva- er desuden af stor betydning, at træer og ringsværdig billefauna. grene også efter død får lov at henfalde i En del biller er knyttet til mennesker (syn- skovbunden, idet hvert stadium under ved- antrope) og findes i f.eks. stalde og lader, i dets nedbrydning rummer sit specielle bille- hønsehuse og dueslag, korn- og foderstof- samfund. Skovlysninger og skovbryn giver lagre samt i vore boliger, hvor de kan leve i basis for en rig blomsterflora, hvor bl.a. de hustømmer eller i fødevarer. voksne træbukke kan søge nektar. Endvidere er en betingelse for mange vedlevende arter, at deres ynglesteder (træer, grene etc.) er lys- Oversigt over Rødliste 1997 stillede for at opfylde arternes temperatur- Rødlisten indeholder i alt 964 arter, sva- krav. Skovsumpe, især ikke for mørke sumpe rende til 26 % af de danske biller. Heraf vur- (f.eks. ellesumpe), rummer en varieret og deres 144 arter at være forsvundet fra landet unik billefauna. Enkelte arter er bundet til siden 1850, 233 anses for akut truede, 328 brandskadede træer og dermed afhængige af for sårbare og 259 for sjældne. For 15 af de

98 7.8 Biller1997 listekategorier skyldes da heller ikke reelle Ex - forsvundne arter 4,1 % forandringer i arternes status. I forhold til Rødliste’90 er gruppen af formodet for- E - akut truede arter svundne arter lidt større. Det hænger til dels 6,3 % sammen med, at der i Rødliste’90 blev opere- ret med en katogori Ex?, som nu er fjernet. R - sjældne En del arter herfra er placeret blandt Ex-ar- arter 7,0 % terne, de fleste andre i E-kategorien. Yderli- gere er nogle arter, som tidligere blev regnet V - sårbare for akut truede eller sjældne, men for hvilke arter 9,0 % de seneste danske fund ligger langt tilbage i tiden, nu rubriceret som formodet forsvundne. Til gengæld er 6 arter, som i Rødliste’90 blev anset for forsvundne i Danmark, nu genfundne og dermed overført til en anden kategori. Den største ændring berører grup- Ikke rødlistede arter 73,7 % pen af akut truede arter, som er forøget væ- sentligt ved, at en del V- og R-arter er overflyttet hertil. Ændringerne skyldes hovedsagelig, at definitionerne på rødlistekategorier- Figur 10. De 3.674 billearters fordeling på ne er forandret noget i forhold til tidligere, rødlistekategorier. men også at mange arters status reelt har ændret sig. rødlistede arter har vi i Danmark et særligt internationalt ansvar. Blandt disse er én art, Negative faktorer Heterocerus aureolus, der i Danmark i 1888 De negative faktorer, der berører flest arter, blev fundet for sidste gang i verden. har baggrund i ændrede driftsformer i skovbruget, hvilket skal ses i sammenhæng med, at et meget stort antal billearter er knyttet til Ændringer i forhold til Rødliste’90 skovbiotoper. Mange af skovarterne lever i Rødliste 1997 indeholder en del ændringer i døde eller svækkede vedpartier. Fældning af forhold til Rødliste’90. Pr. 1996 er der kendt ældre træer før de har nået det senile stadi- ca. 40 billearter flere end i 1990. Det er dog um, hvor de først for alvor bliver interessan- ikke udtryk for en reel forøgelse af den dan- te som ynglesteder for mange biller, er der- ske billefauna, idet der helt overvejende er for en væsentlig trussel, især mod gammel- tale om arter, som i kraft af deres sjælden- skovsarterne. Opskæring af fældede eller hed eller skjulte levevis tidligere har været stormfaldne træer og bortfjernelse af grene overset. Dertil kommer, at nogle arter har (sankning) bidrager yderligere til at leve- vist sig at være et kompleks af flere arter. En- vilkårene for de vedlevende arter forringes. kelte arter er slettet som danske, enten fordi Tilgroning og tilplantning, især med nåle- registreringen af dem har vist sig at bero på træer, forringer lys- og varmeforhold for så- fejlbestemmelser, eller fordi deres optræden vel billerne som for de træer, buske og urter, her i landet vurderes at bero på tilfældig ind- som mange arter er afhængige af. Endelig har slæbning. dræning af vådbundsarealer i skovene ført til For mange biller er det vanskeligt eller alvorlig tilbagegang for adskillige biller. umuligt at registrere klare tendenser til æn- I det åbne land udgør tilgroning og/eller dret status inden for en så kort periode som tilplantning de største negative faktorer for den, der ligger mellem de to udgaver af rød- billefaunaen. Mange arter lever på varme, listen. Mange ændringer mht. placering i rød- udyrkede arealer med overvejende lav vege-

7.8 Biller1997 99 tation, evt. iblandet spredte buske og træer. træer (nogle arter er afhængige af brand) Tidligere forekom sådanne overdrevsarealer ■ O4: Ændret kompostering hyppigere, bl.a. som resultat af mere ud- ■ O5: Ændret eller ophørt hold af forskel- bredt ekstensiv græsning. Også den øgede lige husdyr, hjorte og fjerkræ tilgroning af strandenge, ferske enge og mo- ■ O6: Jagt på forskellige fugle og pattedyr ser er væsentlige forklaringer på tilbagegan- hvortil biller er knyttet gen for en del arter. Omvendt kan et for stort ■ O7: Ændret havedyrkning og frugtavl græsningstryk også være en risiko, især na- ■ O8: Ændret byggeri, f.eks. bedre beskyt- turligvis hvor det fører til ødelæggelse af telse af træværk den vegetation, som billerne er afhængige af ■ O9: Hårdhændet naturpleje hvorved spe- som foderplanter. Af andre negative faktorer cielt lavtvoksende birk og eg er fjernet i kan fremhæves dræning og opdyrkning, for stort omfang f.eks. reetablering af råstofgrave og inddra- ■ O10: Fjernelse af ådsler gelse af småbiotoper i landbrugsdriften. På ■ O11: Anvendelse af medicinalmidler de dyrkede jorder og i småbiotoper langs (ormemidler) til kreaturer - trussel for marker er anvendelsen af sprøjtemidler en gødningsædere åbenbar trussel mod billefaunaen. Også ■ O12: Slåning af vejrabatter gødskning har i kraft af indvirkning på plan- ■ O13: Uddybning eller vandstandshævning tesammensætningen en indirekte negativ ef- på levestedet fekt på visse billearter. Endelig menes tilba- ■ O14: Udvikling eller udsætning af tætte gegangen for en del arter at have klimatiske fiskebestande årsager. Det gælder også for nogle af de ar- ■ O15: Udvikling eller udsætning af tætte ter, der i tidens løb er forsvundet fra den bestande af andefugle danske fauna. For de vandlevende biller er eutrofiering generelt den alvorligste negative faktor. Her- Viden og overvågning udover har tilgroning med deraf følgende Det kendskab, vi har til de danske billers ud- overskygning en væsentlig negativ indfly- bredelse og hyppighed, skyldes helt overve- delse på vandbillefaunaen i moser og visse jende en ihærdig indsats af en række delvis typer af vandhuller. Udsætning og fodring af professionelle eller amatørbillesamlere. For ænder samt udsætning og spredning af fisk, tiden findes der omkring en lille snes aktive herunder “put-and-take”-fiskeri, har i stigen- billesamlere her i landet. Udover at bidrage de grad givet skadevirkninger, dels på grund løbende med nye funddata foretager sam- af predation, men også som resultat af den lerne i mange tilfælde bearbejdning af alle- biologiske ubalance, der opstår som følge af rede eksisterende viden med henblik på disse foranstaltninger. For vandkalvefaunaen f.eks. publikationer om særlige billegrupper. er de arter, som klarer sig dårligst, dels arter, Dertil kommer viden tilvejebragt via forsk- der lever i gamle rene, solåbne og sommer- ningsinstitutioner, gennem amternes miljø- udtørrende vandhuller, dels arter som hører undersøgelser (vandbiller i søer og vandløb) hjemme i rene, solåbne, oligo- og mesotrofe o.l. Det store artsantal og det beskedne antal søer, vandhuller og moser. Når det gælder samlere taget i betragtning er det klart, at faunaen i rindende vand, er også vandløbsre- vurderingen af mange arters status nødven- guleringer en væsentlig del af forklaringen digvis må være præget af nogen usikkerhed. på , at nogle arter har haft tilbagegang. Der er siden publiceringen af Rødliste’90 iværksat mere eller mindre systematiske Supplerende angivelser af negative overvågninger af nogle få billearter. De fre- faktorer dede arter eremitten (Osmoderma eremita), ■ O1: Udebleven tilflyvning fra udlandet bred vandkalv (Dytiscus latissimus) og lys ■ O2: Forbedret hygiejne skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) (Hol- ■ O3: Færre brandskadede arealer eller men 1993, Martin 1993) er blevet eftersøgt/

100 7.8 Biller1997 overvåget i 1993 med henblik på at få deres af billefaunaen i vore skove. Med udlægnin- status ført ajour. På Bornholm er bombardér- gen af områder til urørt skov eller skov med billens (Brachinus crepitans) hyppighed og gamle driftsformer i statens skove er det nu udbredelse blevet studeret med henblik på at ikke mindst i private skove, der er brug for få dens eneste danske levested sikret gen- en indsats for at forbedre eller fastholde vær- nem en fredning. difulde skovmiljøer. Der er behov for yderligere incitamenter til at bevare løvskovsom- råder i forlænget omdrift, lade arealer hen- Beskyttelse i Danmark og internationalt ligge som urørt skov, sikre flere overstande- Den danske billefauna nyder en vis beskyt- re af gamle træer, lysninger og bryn m.v. telse i medfør af en række generelle fred- I det åbne land er der generelt et stort be- ningsbestemmelser under bl.a. Naturbeskyt- hov for at sikre vandhuller, moser, enge og telsesloven og i kraft af diverse deklarations- overdrev mod tilgroning gennem en skånsom fredninger. Enkelte fredninger er gennemført naturpleje, der også tager hensyn til billers specielt med sigte på at bevare en værdifuld særlige krav, f.eks. til værtsplanter, mikro- billefauna. Med miljøministerens “Strategi klima, vanddybde m.v. Et forøget samarbejde for de danske naturskove og andre beva- mellem de entomologiske foreningers fred- ringsværdige skovtyper” (Skov- og Natursty- ningsudvalg (EFU) og de plejeansvarlige myn- relsen 1994a) og i nogen grad også med Mil- digheder vil være meget ønskværdigt. jøministeriets “Strategi for bæredygtig skovdrift” (Skov- og Naturstyrelsen 1994b) er der taget et stort skridt fremad i retning af en Forslag til prioritering af overvågning forbedring af levevilkårene for bl.a. vore sko- og beskyttelse ves billefauna. Også Europarådet har påpeget Der er et akut behov for at sikre vigtige betydningen af en beskyttelse af insekter ferskvandslokaliteter (nogle er bl.a. levested knyttet til dødt ved og anbefaler yderligere for de fredede vandkalvearter) mod fortsat en række praktiske tiltag i rapporten “Sapro- tilgroning og eutrofiering. Endvidere er der xylic invertebrates and their conservation” brug for en indsats for at bevare de gammel- (Speight 1989). Endnu er det dog alt for tid- skovsmiljøer, der endnu rummer forekom- ligt at kunne forvente påviselige forbedrin- ster af eremitten - de er tillige levested for ger hvad billerne angår, men på længere sigt adskillige andre truede billearter. Derudover vil initiativerne utvivlsomt føre til øget arts- er der behov for pleje og anden bevarings- rigdom og til fremgang - også for nogle af de indsats af specifikke områder og for over- arter, der i dag er truede og sårbare. vågning af en række billearter. Skov- og EF’s Habitatdirektiv fra 1992 er et skridt Naturstyrelsens rapport “Vejledning i meto- mod en forbedret naturbeskyttelse i Europa. der til overvågning af insekter” (Nielsen, Eremitten (Osmoderma eremita) er den ene- 1995) giver eksempler herpå. Det er imidler- ste såkaldt prioriterede billeart (og priorite- tid vanskeligt at angive det præcise behov rede insektart i det hele taget) med dansk for overvågning og beskyttelsesforanstalt- forekomst, og dens direktivstatus vil forhå- ninger, når det gælder billerne. Dertil er vo- bentlig føre til en bedre sikring af de res viden endnu ikke tilstrækkelig detaljeret. gammelskovsmiljøer, hvor den yngler. Også En af de væsentligste opgaver fremover vil lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) derfor være at få udarbejdet arts-datablade og bred vandkalv (Dytiscus latissimus), der for udvalgte beskyttelseskrævende arter (ek- begge lever i visse mindre søtyper, er anført sempel herpå: Martin 1995). i direktivets bilag 2 og 4.

Bemærkning Forslag til yderligere beskyttelse Af hensyn til overskueligheden er billerød- Der er fortsat behov for en bedre beskyttelse listen splittet op i en række mindre lister,

7.8 Biller1997 101 der hver for sig omfatter karakteristiske fa- Hansen, M., 1996: Katalog over Danmarks bil- milier eller familiegrupper. ler. - Entomologiske Meddelelser 64: 1- 231. Jørum, P., 1999: Bøgeskovsløberen (Carabus Yderligere læsning intricatus Linnaeus, 1761) - en løbebille Bangsholt, F., 1983: Sandspringernes og der er truet i Skandinavien. Flora og Fauna løbebillernes udbredelse og forekomst i 95: 9-16. danmark ca. 1930-1981 (Coleoptera: Martin O., 1989: Smældere (Coleoptera, Cicindelidae and Carabidae). - Dansk Elateridae) fra gammel løvskov i Danmark. Faunistisk Bibliotek 4: 1-271. - Entomologiske Meddelelser 57: 1-107. Bejer-Petersen, B. og Jørum , P., 1977: Danske Palm, E., 1992: Bredsnudebillernes udbre- barkbillers hyppighed og udbredelse delse i Danmark og Nordeuropa (Coleoptera, Scolytidae). - Entomologiske (Copleoptera, Anthribidae). - Entomologi- Meddelelser 45: 1-36. ske Meddelelser 60: 29-50.

102 7.8 Biller1997 Løbebiller (Carabidae)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Blå glansløber (Bembidion decorum) Ex V K Bjergglansløber (Bembidion monticola) Ex V U,K? Hedepupperøver (Calosoma reticulatum) Ex H,Oo Do,T,K? Stor pupperøver (Calosoma sycophanta) Ex (EU:V) Sl,Sb K,O1 Furet fløjlsløber (Chlaenius sulcicollis) Ex M K,O3 Sort fløjlsløber (Chlaenius tristis) Ex M O1,K,Dr, Do,Tg Glat hedeløber (Cymindis humeralis) Ex H,Oo U,K? Blåhalsløber (Diachromus germanus) Ex M K Stor kamløber (Dolichus halensis) Ex Oo O1,K Risgærdebarkløber (Dromius quadrisignatus) Ex Sl,Su U,K? Smuk sandløber (Harpalus distinguendus) Ex* Oo U Lebia cyanocephala Ex Oo,Sb U Sortløber (Licinus depressus) Ex** Oo Tg,K? Kælderløber (Sphodrus leucophthalmus) Ex B O2

* et fund først i 1990’erne ** ét fund fra 1997

Lysbenet kvikløber (Agonum dolens) E M,E Dr,Tg Hængesækkvikløber (Agonum munsteri) E Mh Dr,Tg Smal ovalløber (Amara crenata) E Oo Do,T,K Kort ovalløber (Amara curta) EOoTg Plump ovalløber (Amara ingenua) E A,B D Vadehavsovalløber (Amara strenua) EKK? Metalgrøn bredløber (Anisodactylus poeciloides) E Ke K,I,Dr, Otteplettet glansløber (Bembidion octomaculatum) E Ko Do,T,B Liden glansløber (Bembidion Tenellum) E Ko Do,T Bombarderbille (Brachinus crepitans) E Oo Do,T Strandpupperøver (Calosoma maderae ssp. auropunctatum) E Ko Do,T,B Overdrevsløber (Carabus cancellatus) E Oo,A D,Ds,T Bredbrystet hedeløber (Cymindis macularis) EHTg Glat markløber (Harpalus calceatus) E Oo,A Tg,D,B, K,O1 Grålig markløber (Harpalus griseus) E Oo,A Tg,D,K, O1 Harpalus melancholicus E Kt,Oo K? Liden sandløber (Harpalus picipennis) E Oo,Ko K? Azurblå kalkløber (Ophonus azureus) E Oo,A Tg,Dg,Ds Sortbrun kalkløber (Ophonus puncticollis) E Oo,B Tg,R Ophonus signaticornis EOoT Skovmosekvikløber (Platynus krynickii) E Ss,Sl,Su Pr Laksort jordløber (Pterostichus aterrimus) E M Dr,Tg

7.8 Biller1997 103 Art Kategori Levested Negative faktorer

Flad jordløber (Pterostichus macer) E Oo,E Tg Matsort jordløber (Pterostichus punctulatus) E Oo,H Tg Kornløber (Zabrus tenebrioides) E A Ds,K?

Brunlig moseløber (Acupalpus dubius) V M Dr,Tg Højmosekvikløber (Agonum ericeti) V Mh Dr,Tg Matsort kvikløber (Agonum lugens) V Ss,Sl,Su Pr Storhovedet sumpløber (Badister dorsiger) V Ss,Sl,Su Pr,Tg Pragtsumpløber (Badister unipustulatus) V Ss,Sl,Su Pr,Tg Dyndglansløber (Bembidion dentellum) V M Dr,Tg Skulderplettet glansløber (Bembidion humerale) V Mh Dr,Tg Marskglansløber (Bembidion iricolor) V Ke Tg,Dr,I Måneplettet glansløber (Bembidion lunatum) VKeTg Vadeglansløber (Bembidion maritimum) V Ke Tg,I Lille pupperøver (Calosoma inquisitor) V Sl,Sg,Sb Pt Stor guldløber (Carabus auratus) VOoTg Glat løber (Carabus glabratus) V Sg,Su P Bøgeløber (Carabus intricatus) V (EU:V) Sg,Su P Lille guldløber (Carabus nitens) V Mh,Mo,H Dr,Tg Tidevandsglansløber (Cillenus lateralis) V Ke Tg,I Smalbrystet hedeløber (Cymindis angularis) V Oo,H Tg Tofarvet hedeløber (Cymindis vaporariorum) VHTg Parallel barkløber (Dromius meridionalis) V Sl,Su Pv,K? Stor tunnelløber (Dyschirius chalceus) V Ke Tg,Dr Sortbenet øjenløber (Elaphrus uliginosus) V M Dr,Tg Bred sandløber (Harpalus froelichii) V Oo,A Tg,D Kæmpesandløber (Harpalus hirtipes) V Oo,A Tg,D,B Slank kalkløber (Ophonus rupicola) VOoTg Smal skyggeløber (Patrobus assimilis) V M Dr,Tg Bronzemarskløber (Pogonus chalceus) V Ke Tg,Dr,I Gulvinget marskløber (Pogonus luridipennis) V Ke Tg,Dr,I Brandkvikløber (Sericoda quadripunctata) VS O3 Mosegrotteløber (Trechus rivularis) V Ss,Sl Pr

Glinsende ovalløber (Amara nitida) R O,Ko Bembidion ephippium RKe Nordlig glansløber (Bembidion schuppelii) RV Bleg barkløber (Dromius schneideri) RSn Dyschirius laeviusculus RKt Skovmarkløber (Harpalus xanthopus) RS Lille flad jordløber (Pterostichus longicollis) R Kt,B Lys damløber(Stenolophus skrimshiranus) R Ss,M,V,B Mørk dværgløber (Tachys bistriatus) RKt Tachyta nana RS

104 7.8 Biller1997 Art Kategori Levested Negative Vandkalve faktorer (Dytiscidae, Gyrinidae og Haliplidae)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Ilybius crassus Ex Vs(Mo) Tg,Pr Rhantus notaticollis Ex Vs K,O,U

Agabus wasastjernai E Mo,Mh Dr,Pr,Tg, O13 Agabus clypealis E(AY) Mm,Vv Dr,Tg, O14 Bidessus grossepunctatus E Vs(Mo,Mm) Tg,Dr Dykkervandkalv (Cybister lateralimarginalis) E Vm,Vo,Vs E,Tg, O14,O13 Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) E (EU:E) Vm,Vo,Vs(M) E,Tg, O14,O15 Graphoderus austriacus E Vs(K,O,E,M) Tg,E,B, O14 Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) E (EU:E) Vm,Vo,Vs(M) E,Tg, O14,O15 Hydaticus aruspex E Vs(Mh,Mo), Dr,Tg,E,O14 Mm Hydroporus notatus E Mm,Vs(Mm) Tg,E,O14 Hydroporus rufifrons E Mm,Vs,Me Tg,E,U Hygrotus marklini (= Coelambus m.) E Vs(B,K,O) Tg,O13,K Rhantus bistriatus E Vs(K,O,E,M) Tg,E,K

Agabus striolatus V Mm,Mo Tg,Dr, O13, O14,E Agabus fuscipennis V Mm,Me,Vs Tg,E,Dr, O13,O14 Colymbetes striatus V Vm,Vs,Vo E,Tg, O14,O15 Gyrinus suffriani V Vm,Vo,Vs(M) E,Tg, O13,O14, O15 Haliplus fulvicollis V Mm,Mo,Vs(M)E,Tg,Dr Hydaticus continentalis V Vs(K,O,E,M) Tg,E,O15 Hydroporus fuscipennis V Vs(O,K),Mm, Tg,E Me Ilybius similis V Vo,Vm,Vs(M) E,Tg,O13

Agabus melanarius RVk Hydroporus nigellusRVs Hydroporus obsoletus R Vv,Vk Hygrotus nigrolineatus (= Coelambus lautus) R Vs(B) Hygrotus quinquelineatus R Vo,Vm

7.8 Biller1997 105 Art Kategori Levested Negative Vandkærer m.v. faktorer (Microsporidae, Hydraenidae, Hydrochidae, Helophoridae, Hydrophilidae)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Limnebius papposus Ex Vs,Ve? E,Dr,K?

Helophorus asperatus E Vs,Vv U Helophorus redtenbacheri E Vs,Ve E,Dr Hydraena pulchella E Vv E,V Hydraena testacea E Vs,Ve E,Dr Midebille (Microsporus acaroides) E V,M,(Mo?) Dr,T,E? Sphaeridium substriatum EODh

Berosus signaticollis V Vs,M E,T Cercyon depressus VKK? Enochrus halophilus V Ke,Vs E,Dr,I Helochares punctatus V Vs,M E,T Helophorus aquaticus VVsU Helophorus granularis V Vs,Vo? E?,Dr? Helophorus laticollis V Vs,M E,T? Helophorus tuberculatus V Mh,Mo Dr,T,E Hydrochus megaphallus V Vs,Ve,M E,Dr Hydrophilus aterrimus V Ve,Vs,M E,Dr Stor vandkær (Hydrophilus piceus) V Ve,Vs,M E,Dr Limnebius nitidus V Vv E,V Limnoxenus niger V Vs,Ve E,Dr Ochthebius viridis V Ke,Vs E,Dr,I

Cercyon granarius R Me? Ochthebius auriculatus RKe

106 7.8 Biller1997 Art Kategori Levested Negative Dværgbiller, ådselsbiller mv.faktorer (Ptiliidae, Leiodidae, Silphidae, Leiodidae, Scydmaenidae)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Aclypea undata Ex Ad,Oo Ds,Da Actinopteryx fucicola Ex Ks K,U Colon bidentatum Ex Sb P,T Colon puncticolle Ex Sl,Sg,Sb P,T Cyrtusa subtestacea Ex Sl P Dreposcia umbrina Ex Su,Sl Pv Sandådselsgraver (Nicrophorus fossor) Ex Oo,H,As T,D,O10 Kæmpe ådselsgraver (Nicrophorus germanicus) Ex Oo,As D,K?,O10 Sortrandet ådselsgraver (Nicrophorus sepultor) Ex Sg P,K?,O10 Scydmaenus rufus Ex B,Sg P,O4

Acrotrichis norvegica E Sg,Su P Actidium boudieri E M,Vs Dr,T,Do,P Agyrtes bicolor E Sg,Su P Choleva paskoviensis E H T?,P? Colon rufescens E Sl,Sg,Sb P,T Euryptilium gillmeisteri ESgP Euthiconus conicicollis E Su,Sl P,Pv Trøffelbille (Leiodes cinnamomea) E Sl,Sg,Su P,T Ptinella limbata E Sg,Su Pv Stenichnus poweri E Sn,Sb P,T

Acrotrichis lucidula V V,Vv V,E Acrotrichis strandi V Ss,Sl,Sg,Su Pr Agaricophagus cephalotes V Sl,Sg,Sb T,P Agathidium mandibulare V Sg,Su,Sl Pv,P Baeocrara variolosa V Sg P,O10 Choleva angustata V Oo,Sb T,P Colon appendiculatum V Sl,Sg,Sb P,T Colon viennense V Sg,Sb T,P Euconnus denticornis V Sg,Sb,M T Euconnus fimetarius VBU Euconnus maklinii V Sl,Sg P Euconnus wetterhallii V M,Oo T Eutheia linearis V Sg,Su,Sl P Hydnobius punctatus V Oo,Kk,H T,B Leiodes flavescens VSbP Leiodes furva V Kk,Oo,H T,B Leiodes litura VSgP,T

7.8 Biller1997 107 MicridiumArt halidaii V Kategori LevestedSu,Sg,Sl NegativePv faktorer

Microptilium palustre V Sl,Ss Pr,Dr Nossidium pilosellum V Sg,Su,Sl P Ptenidium turgidum V Sg,Su,Sl Pv Ptiliola brevicollis V Sg,B P,U Ptilium minutissimum V Ad,Oo,B D,K? Ptilium modestum V Sg,B P,Pv Ptinella denticollis V Sg,Su Pv Scydmoraphes minutus VSgPv Sogda suturalis V Kk,Oo T,B

Acrotrichis chevrolatii R Sl,As,B Acrotrichis parva RSn Acrotrichis suecica R Sg,Su Agathidium haemorrhoum R Kk,Sn Baeocrara japonica RB Catops neglectus R Sl,Sg Catops nigriclavis R Sl,Oo,As Cephennium gallicum R Sg,B Cephennium thoracicum R B,Sg Choleva spadicea R Sl,Sg Eutheia schaumii RB Leiodes gallica RSb Liocyrtusa vittata R Sl,Ke Ptiliolum marginatum RSg Ptiliolum wuesthoffi R S,B Ptilium horioni R Sg,

108 7.8 Biller1997 Art Kategori Levested Negative Rovbiller faktorer (Staphylidae)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Agaricochara latissima Ex Sg,Su Pv,K? Aleochara moesta Ex As,Ad,B Da,Ds?,O4 Amauronyx maerkeli Ex Sg,Oo Pv,Do,T Atheta ebenina Ex Sl P Bledius pygmaeus Ex Oo Do,T,B Deliphrum tectum Ex Sl,Sn,Oo K Eusphalerum tenenbaumi Ex Sl,Sg P,K? Geodromicus plagiatus Ex Vv K Haploglossa gentilis Ex Su,Sg Pv Liogluta longiuscula Ex Sl,As P,Da,K? Ochthephilus longipennis Ex Vv V Omalium allardi Ex B,As Da,O4 Omalium rugulipenne Ex Ks E,K? Oxypoda induta Ex B,As Da,O4 Paranopleta inhabilis Ex Sn,Sl P,O3 Philonthus nitidicollis Ex As,Oo D,K? Phloeopora teres Ex Su,Sg Pv Platydracus chalcocephalus Ex Sb,Sg,Su P,T Pseudoplectus perplexus Ex B O7 Rugilus geniculatus Ex As Da Rugilus similis Ex S,M Pr,Dr Sepedophilus bipustulatus Ex Su,Sg,Sl Pv Stichoglossa semirufa Ex Su,Sl Pv Tachyporus scitulus Ex Oo Do,T Thinobius crinifer Ex Vs Do,T,Dr,E Thinobius praetor Ex Vs Do,T,Dr,E

Actophylla varendorffiana E(AY) Kk T,M Aleochara lygaea E Sg,Su,Aa Pv Amarochara umbrosa E Ss,Ok Pr,Do Anotylus fairmairei E Sl,M U Anthobium fusculum E Sn,Kk P,T Aploderus caesus E Ss,M,Ve Dr,Pr,Tg Atheta cauta E S,As U Atheta inquinula E As,Ad,Oo,S Da,Ds?,K? Atheta kerstensi ESgP Atheta liturata E Su,Sg,Sl Pv Atheta puncticollis E Kk,Oo O5 Atheta subglabra E Su,Sg,Sl P Bibloplectus pusillus E M Dr,T,E,Do Bledius baudii EKkM

7.8 Biller1997 109 Art Kategori Levested Negative faktorer

Bledius cribricollis E B,Vs Do,Dr,T Bledius tibialis E Kt,B T,Dr Carphacis striatus E Su,Sg,Sl Pv Cypha imitator EBO2 Euplectus bonvouloiri ssp. rosae E Su,Sg,Sl Pv Eurymniusa crassa ESsPr Eusphalerum luteum E Sl,Sg P Gabrius exiguus E Vo,M Dr,E Gabrius toxotes E Ke Dg,Dr,T Gyrophaena boleti E Sg,Su Pv,K? Gyrophaena poweri E Su,Sg P,Pv Hydrosmecta septentrionum E Vv E,V Ischnopoda scitula E Vv,V T,Dr Lathrobium dilutum E Oo Do,T,B Liogluta granigera E Sl,Sn,Sg,Su P Micropeplus caelatus E Me,Ee Dr,T,P Mycetoporus aequalis E H,Oo T,Do Mycetoporus nigricollis E Oo,H,Kt Do,T Oxypoda soror E Oo,Sg,B Do,T,P Oxypoda vicina E H,Oo T,Do Paederidus ruficollis E Ve,Vo,Vs T,Dr Philonthus pseudovarians E As,B Ds,Da Phloeostiba lapponica E Sg,Su Pv Phyllodrepa salicis E Sg,Sb,Su Pv Platydracus latebricola E Sb,M,H Dr,P,T,Do Quedius fulvicollis E Ss,M Pr,Dr Saulcyella schmidtii E(AY) Su Pv Scopaeus minimus E Kt,Oo T,Do Stenus ater E O Do,T Stenus tarsalis E Vo,Ve,M Dr,T,E Tachinus bipustulatus E Sg,Aa,Sl Pv Tachyusida gracilis E Su,Sl Pv Tyrus mucronatus E Su,Sg Pv

Achenium humile V Kt,Ke T,I,Dr Acrotona muscorum V Oo,Ok Do,T Acylophorus glaberrimus V Mo,Mh T,Dr,R Acylophorus wagenschieberi V Mo,Mh T,Dr,R Alevonota rufotestacea V Sg,Sl,Sb,M P Amarochara bonnairei V Ss,Sg,Su Pr,Pv Anopleta nitella V(AY) Sg,M Dr,P,Do,V Anopleta sodermani V Su,Sg,Sb P Atheta confusa V Sg,Su Pv Atheta euryptera VSgPv Atheta nigrifrons V Sg,Su,Sl Pv Atheta nigritula V Sg,Su Pv Atrecus longiceps V Su,Sg Pv

110 7.8 Biller1997 Art Kategori Levested Negative faktorer

Batrisodes adnexus V Su,Sg Pv Bledius furcatus V Vh,Ke I,T,E Bledius pusillus V Kk,Kt M,T Carpelimus fuliginosus V B, Me Da, Dr Carpelimus halophilus V Ke,Vh I,Dr,Tg Carpelimus schneideri V Vh I,E Claviger longicornis V Oo,Ok Do,T Cypha suecica VVmE Cyphea curtula V Su,Sg,Sl Pv Diglotta mersa V Ke I,E Dinarda dentata V H,S,M P,Do Dinothenarus pubescens V Oo,As Da,Ds Humlerovbille (Emus hirtus) VOoD Euplectus duponti V Su,Sg,B Pv,O7 Euplectus tholini V Su,Sg Pv Euryusa castanoptera V Su,Sg,Sl Pv Euryusa sinuata V Su,Sg,Sl Pv Gabrius nigritulus V As,M,Ke Ds,Da Gyrophaena hanseni V Sg,Su,Sl P,Pv Haploglossa marginalis V Su,Sg Pv Ischnoglossa obscura V Su,Sg,Sl Pv Lomechusa paradoxa V Oo T,Do Manda mandibularis V Ss,Ee Pr,Dr,T Medon castaneus V Oo,S D,P Mycetoporus eppelsheimianus V Sg,Su,Sl,Ss Pv,Pt Mycetoporus forticornis V H,Kk,Oo,Sn T,Do Myllaena kraatzi V Mh Dr,R,T Myllaena masoni V Mh Tg,Dr Oligota picipes V M,B Dr,Do Oligota punctulata V Ok,S Do,P Orochares angustatus V Sb,O,As D,P Oxypoda lucens V Su,Sg,Sl Pv Oxypoda rufa VMmDr,T Oxypoda testacea V Oo,B T,Do Paederus fuscipes V Ke,Ks Dr,T,M Philhygra grisea V Me B,Dr,T Philhygra mahleri V(AY) Ke Dr,V Philonthus ebeninus V As Ds,Da Philonthus furcifer V Em,Ss Dr,Pr Philonthus immundus V Ke,V Dr,Do Philonthus mannerheimi V M,Ss Dr,Pr Philonthus punctus V Ve,Vs,Ke Dr,T,I Phloeopora bernhaueri V Su,Sg,Sl Pv Phloeopora concolor V Sg P,O3 Phyllodrepa melis VS O6 Planeustomus palpalis V Ee,Ss Dr,Pr,T Pseudomedon obsoletus V Vm,Ke Dr,B,T

7.8 Biller1997 111 Art Kategori Levested Negative faktorer

Quedius auricomus VVkDr,T Quedius nemoralis V Sl,Sn,Ok P,Do Scopaeus laevigatus V M,Vs,Vm Dr,T,E Kejserrovbille (Staphylinus caesareus) V Sb,As,Ad,Oo P,T,Do,Da Staphylinus dimidiaticornis V Sb,As,Ad,Oo P,T,Do,Da Stenus assequens V M Dr,Dg,E Stenus aterrimus V S,Sg P Stenus gallicus V H T,Do Stenus glabellus V Ss,M Pr,Dr Stenus oscillator V Mo,Mm,Vs Dr,Dg,T Stenus pumilio V Mo,Mm,Ss Dr,E,T,Pr Stenus subdepressus V Mh Dr,R,T,Do,N Stenus sylvester V Ss,M Pr,Dr Tachinus rufipennis V Su,Sg,Sl,Ss Pr,Pv Tachyporus formosus VSsPr Thinobius brevipennis V Vs Dr,Do,E Trichonyx sulcicollis V Su,Sg Pv Tychus normandi V Ss,Mm Pr,Dr,T Velleius dilatatus V Su,Sg,Sl Pv

Acrotona benicki R Oo,Sb Acrotona obfuscata RVv Acrotona pseudotenera RB Aleochara villosa R B,S Aloconota planifrons R Vs,B,Ks Aloconota subgrandis R Ss,Sl,Aa Amarochara forticornis R As,S,Vs Arena tabida RKs Atheta aeneipennis RSg Atheta atomaria R Sg,Su Atheta boletophila R Su,Sg,Sl Atheta dadopora RSg Atheta excellens R Sl,Sn,Oo Atheta excelsa R Oo,Sn Atheta glabriculoides R(AY) Sg,Su Atheta laticeps R Ss,Vs Atheta minuscula R Oo,Sb Atheta nesslingi RSn Atheta strandiella R Mh,Mo Bibloplectus minutissimus RM Bibloplectus spinosus R Ss,M Bibloplectus tenebrosus R Ss,M Bledius dama R Vh,Ke Bledius defensus RKt Bledius praetermissus RKe Bohemiellina flavipennis RB Bryoporus crassicornis R Sg,Sb

112 7.8 Biller1997 Art Kategori Levested

Cadaverota hansseni RSl Callicerus rigidicornis R As,Op Cypha nitida R Sg,M,B Dinarda hagensii RH Euplectus kirbyi ssp. kirbyi R Sg,B Eusphalerum sorbicola RM Falagrioma concinna RB Gnypeta ripicola R Vv,Vs Haploglossa picipennis RSg Heterothops minutus RB Lathrobium fennicum R Ke,Mm,Vm Lathrobium ripicola R Kt,M Lesteva hanseni RVv Liogluta micans R Sn,Sg Lomechusoides strumosus R S,M,H Meotica exillima R Ke,Mo Mycetoporus niger R Sn,Sl,Sg Neobisnius procerulus R M,B Ocalea concolor R Vm,Vo Ocalea latipennis RVv Ocypus winkleri R Oo,Kt Omalium laeviusculum RKs Omalium laticolle R Sg,Su Omalium septentrionis R Sg,Su Oxypoda tarda R Ke,Oo Parocyusa longitarsis RVv Philhygra kaiseriana R (AY) Ee,M,Vv Philhygra ripicola R Vv,Ks Philhygra scotica R Ee,M,Vv Philhygra tmolosensis RMe Philonthus nigriventris R As,Oo Placusa incompleta R Su,Sg Quedius balticus R M,Ke,Vs Schistoglossa drusilloides R Mo,Vk Stenus cautus RB Stenus ochropus R Oo,Ok,Kt Stenus scrutator R M,Ve Tachinus humeralis RS Thecturota marchii RB Thiasophila canaliculata R H,Sb,Oo Thiasophila wockii R Sg,Sn,Sl Xantholinus dissimilis R Kk,Ke Xantholinus rhenanus R H,Sn,Sb Xylodromus affinis R S,Sb,E

7.8 Biller1997 113 Art Kategori Levested Negative Stumpbiller faktorer (Histeridae)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Sandstumpbille (Atholus corvinus) Ex Oo,As Do,T,Da Chaetabraeus globulus Ex As,Oo,Ad,Sb Da,T,K? Hister funestus Ex Oo,As Da,T,Do Fireplettet stumpbille (Hister quadrinotatus) Ex Oo,As K,Da,T, Do Måneplettet stumpbille (Margarinotus bipustulatus) Ex Oo,As K,Da,T, Do Platysoma minus Ex Su,Sg Pv

Hvælvet ægstumpbille (Acritus minutus) E Su,Sg Pv Atholus praetermissus E Ke Da,Do,T Chalcionellus decemstriatus E Oo,Ks,Kt Do,T Liden stumpbille (Hister bissexstriatus) E Ke,Oo,As Do,Da,T Hypocacculus rufipes E Ks,Kk,Oo T,Do,M

Hololepta plana V Su,Sg,Sl Pv Seksliniet ribbestumpbille (Onthophilus striatus) V Sg,As,Oo,Op Pv,Do

Acritus homoeopathicus RS Hypocaccus dimidiatus ssp. maritimus R Kk,Ks Platysoma angustatum R Sn,Sg

114 7.8 Biller1997 Art Kategori Levested Negative Clambidae, Eucinetidae og faktorer Scirtidae

Art Kategori Levested Negative faktorer

Clambus. pallidulus VSgP Cyphon kongsbergensis VMoDr,T,E Elodes tricuspis V Vs,Vv T,E,V

Clambus gibbulus R Sb,B Eucinetus haemorrhous R Kk,Oo

7.8 Biller1997 115 Art Kategori Levested Negative Torbister faktorer (Trogidae, Geotrupidae, Scarabaeidae, Lucanidae)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Matgul møgbille (Aphodius immundus) Ex Oo D,Do,T, O11 Dværgmøgbille (Aphodius putridus) Ex H,Oo D,Do,T Aphodius tomentosus Ex H,Oo D,Do,T, O11 Stor jordmøgbille (Aphodius varians) Ex M,V U Caccobius schreberi Ex Oo Da,Do,T Heptaulacus sus Ex Oo Do,T Heptaulacus testudinarius Ex Kk,Oo Do,T Stor guldbasse (Liocola lugubris) Ex Sl,Sg,Sb P,Pv Eghjort (Lucanus cervus) Ex Sl,Sg,Sb P,Pv Onthophagus ovatus Ex Sl,Sb T,P Skæltorbist (Valgus hemipterus) Ex Sl,Sb U

Kort møgbille (Aphodius brevis) E H,O D,Do,T Aphodius foetidus E Oo D,Do,T, O11 Aphodius merdarius E Oo D,Do,T,U Fireplettet møgbille (Aphodius quadriguttatus) E Oo D,Do,T, O11 Aphodius scrofa E H,Oo D,Do,T, O11 Aphodius sordidus E Oo D,Do,T, O11 Aphodius tenellus E S,Sg P,U Månetorbist (Copris lunaris) E Oo D,Do,T, O11 Grøn pragttorbist (Gnorimus nobilis) E Sl,Sg,Sb P,Pv Sort pragttorbist (Gnorimus variabilis) E Sl,Sg,Sb P,Pv Heptaulacus villosus E Oo Do,T Stor møggraver (Onthophagus vacca) E Oo D,Do,T, O11 Eremit (Osmoderma eremita) E (EU:E) Sl,Sg,Sb,Op, P,Pv Aa

Aphodius coenosus VKkU Aphodius subterraneus V Oo D,Do,T, O11 Diastictus vulneratus V O,Oo Do,T Engoldenborre (Hoplia farinosa) V Ke Do,T,Dg Trøffeltorbist (Odonteus armiger) V Op,As,Sb Pv Hjortemøggraver (Onthophagus joannae) V Sl,Sb,O T,P Kompostmøgbille (Oxyomus sylvestris) V O,Sb Do,T,P Rhyssemus germanus V Oo Do,T Trox hispidus V Kk,H O10 Stor uldtorbist (Trox sabulosus) V Oo,Kk,H,S O10 Trehornet skarnbasse (Typhaeus typhoeus) V Kk,H Da,Do,T

116 7.8 Biller1997 Art Kategori Levested

Rød klittorbist (Aegialia spissipes) RKk Aphodius nemoralis RS Oktobermøgbille (Aphodius obliteratus RSl Sandoldenborre (Hoplia graminicola) RO Skræntoldenborre (Maladera holosericea) R O,Oo Klintoldenborre (Omaloplia alternata) RO

7.8 Biller1997 117 Art Kategori Levested Negative Klobiller, sankthansorme, faktorer blødvinger m.v. (Psephenidae, Elmidae, Dryopidae, Heteroceridae, Lycidae)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Dryops nitidulus Ex Ve,Vv E,V Heterocerus aureolus Ex(AY) Ke I,Do,T Limnius intermedius Ex Vv E,V,T Blodrød maskebille (Lygistopterus sanguineus) Ex Sg,Sb P,K

Eubria palustris EVkDr,T,E

Heterocerus marginatus R Ve,Vs

118 7.8 Biller1997 Art Kategori Levested Negative Smældere, pragtbiller mv. faktorer (Elateridae, Eucnemidae, Throscidae, Buprestidae, ByrrhidaeByrrhidae)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Smuk skovsmælder (Ampedus elegantulus) Ex Sl,Sg,Sb P Anostirus purpureus Ex Sl,Sg,Sb P Lacon lepidopterus Ex Sl,Sg,Sb P Violsmælder (Limoniscus violaceus) Ex Sl,Sg,Sb P,Pv Limonius aeneoniger Ex S,M U Oxypteris acuminata Ex S,Sb P

Variabel kornsmælder (Agriotes ustulatus) E B Do,T Liden skovsmælder (Ampedus erythrogonus) E Sl,Sg,Ss P,Pr Mørk skovsmælder (Ampedus nigerrimus) E Sl,Sg Pv Ampedus praeustus E Sl,Sg,Sb Pv Ampedus quercicola E Sl,Sg,Sb Pv Kridtødebille (Chaetophora spinosa) EOoT Urskovssmælder (Eucnemis capucina) E Sl,Sg,Sb,Aa Pv Jættesmælder (Elater ferrugineus) E Sl,Sg,Sb,Aa Pv Pragtsmælder (Ischnodes sanguinicollis) E Sl,Sg,Sb,Aa P,Pv Melasis buprestoides E Sl,Sg,Sb Pv Xylophilus corticalis E Sl,Sg,Sb Pv

Stor kornsmælder (Agriotes pilosellus) VSlP Ampedus cardinalis V Sl,Sg,Sb,Aa Pv Rød skovsmælder (Ampedus cinnabarinus) V S,Sg,Sb P Ampedus hjorti V Sl,Sg,Sb,Aa Pv Sort skovsmælder (Ampedus nigrinus) V Sl,Ss P,Pr Ampedus pomonae V Sl,Ss,Mh P,Pr Ampedus rufipennis V Sl,Sg,Sb,Aa P,Pr Stor skovsmælder (Ampedus sanguineus) V S,Sn,Sg Pv Ampedus sanguinolentus V Sl,Ss P,Pr Athous mutilatus V Sl,Sg,Sb,Aa Pv Guldgrubet pragtbille (Chrysobothris affinis) V Sl,Sb Pv Rød sirsmælder (Denticollis rubens) V Sl,Sg,Ss Pv Plettet dværgsmælder (Negastrius pulchellus) V Oo,H Tg Procraerus tibialis V Sl,Sg,Sb,Aa P,Pv Egesmælder (Selatosomus nigricornis) V Sl,Sg,Sb P Hvidbåndet pragtbille (Trachys minutus) V Sl,Sb P

Agrilus betuleti R Sl,Sb Bredhornet pragtbille (Agrilus laticornis) R Sl,Sb Firepunktet pragtbille (Anthaxia quadripunctata) R Sn,Sb Strandpragtbille (Aphanisticus pusillus) R Oo,Kk

7.8 Biller1997 119 Art Kategori Levested

Habroloma nana ROo Hylis olexai R S,Sb Finthåret sortsmælder (Melanotus punctolineatus) ROo Fyrresmælder (Selatosomus impressus) RSn Korsknappragtbille (Trachys scrobiculatus) ROp Trixagus atticus R M,B Trixagus duvali R M,B Zorochros minimus RKs

120 7.8 Biller1997 Klannere,Art borebiller mv.Kategori Levested (Dermestidae, Bostrichidae, AnobiidaeAnobiidae)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Ernobius longicornis Ex Sg P Hadrobregmus denticollis Ex Sg P Ptinus clavipes Ex Sg,B P,O2 Ptinus lichenum Ex Sg,B Pv Xyletinus ater Ex Sg P,Pv

Dorcatoma substriata ESgPv Globicornis corticalis E Sg P,Pv Globicornis emarginata E Sg P,Pv Globicornis fasciata E Sg P,Pv Egesplintvedbille (Lyctus linearis) E Sg P,Pv Priobium carpini E Sg,B P,Pv,O8 Ptinus sexpunctatus ESgP

Caenocara bovistae VET Gastrallus immarginatus V Sg P,Pt Dødningeur (Hadrobregmus pertinax) V Sg,B P,O8 Ochina ptinoides V Sg,Op P,Pt Ptinus pusillus VBO2

Fugleredeklanner (Anthrenus pimpinellae) R B,As Hudeklanner (Dermestes frischii) R B,K Dermestes gyllenhalii RK Xyletinus hanseni RKk Xyletinus laticollis RKk

7.8 Biller1997 121 Art Kategori Levested Negative Værftsbiller mv. faktorer (Lymexylidae, Trogossitidae, Cleridae, MelyridaeMelyridae)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Aplocnemus impressus Ex S,Sb Pv Axinotarsus pulicarius Ex S,Sb,M,Oo,AsDo,Ds, T,P Axinotarsus ruficollis Ex Oo Do,T Ostoma ferruginea Ex Sg P

Dasytes fusculus E S,Sb,M P,T Dasytes nigrocyaneus E Sg,Sb Pv Egeværftsbille (Lymexylon navale) E Sl,Sg,Sb Pv Trichoceble memnonia E Sg,Sb Pv

Rødbrystet koprabille (Necrobia ruficollis) V B,K,Oo,As O10 Rødbenet koprabille (Necrobia rufipes) V B,K,Oo O10 Husmyrebille (Opilo domesticus) V S,B P,O8 Falsk skjoldbille (Thymalus limbatus) VSgPv

Ebaeus pedicularius R K,O Malachius barnevillei ROo Paratinus femoralis RKk Psilothrix viridicoeruleus R Kk,Oo Thanasimus femoralis RSn

122 7.8 Biller1997 Art Kategori Levested Negative Glansbiller, mariehøns m.v.faktorer (Nitidulidae, Monotomidae, Phloeostichidae, Phalacridae, Cryptophagidae, Erotylidae, Biphyllidae, Bothrideridae, Cerylonidae, Endomychidae, Coccinellidae, Corticariidae, Mycetophagidae, Ciidae, Colydiidae, Prostomidae)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Corticaria foveola Ex Sn P Corticaria lapponica Ex Sg,Sl,Su Pv,Pt Cyllodes ater Ex Sl,Sg,Su Pv,Pt Epuraea fageticola Ex Sg,Su Pv,Pt Epuraea laeviuscula Ex Sn,Su Pv,Pt Mycetina cruciata Ex Sg,Sl Pv,Pt Mycetophagus fulvicollis Ex Sg,Sl,Su Pv,Pt Symbiotes gibberosus Ex B O7 Triplax rufipes Ex Sl,Sg,Su Pv,Pt Triplax scutellaris Ex Sl, Sg, Su Pv, Pt

Atomaria nigriventris E M,B Dr Caenoscelis ferruginea E Sl,Su Pv,Pt Cis comptus E Sl,Sg,Su Pv,Pt Stor cylinderbille (Colydium elongatum) E Sg,Sl,Su Pv,Pt Cryptophagus falcozi E(AY) Sl,Sg,Su Pv,Pt Enicmus atriceps E(AY) Sl Pv,Pt Latridius hirtus E Sg,Sl,Su Pv,Pt Meligethes ochropus E Sb,Ss,M Dr,Tg,Pr Monotoma quadrifoveolata E B O2,O4 Monotoma testacea EBO4 Pediacus dermestoides E (AY) Sl,Sg,Su Pv,Pt Phloeostichus denticollis E Sl,Sg,Su Pv,Pt Talgvedbille (Prostomis mandibularis) E Sg,Sl,Su Pv,Pt Ropalodontus baudueri E Sg,Sl,Su Pv,Pt Lille egefladbille (Silvanus unidentatus) E Sl,Su,Aa Pv,Pt Vibidia duodecimguttata E Sb,Ok P,D

Atomaria attila V M,Ss Dr,Pr Atomaria barani V Mm,Me Dr

7.8 Biller1997 123 Art Kategori Levested Negative faktorer

Atomaria diluta V Sl,Sg,Su Pv,Pt Atomaria pseudatra V M,Ss Dr,Pr Atomaria wollastoni V Sg,As,B Pv,Pt Cerylon deplanatum V Sl,Aa,Su,Sg Pv,Pt Cis hanseni V Sg,Sl,Su Pv,Pt Cryptophagus corticinus V Sl,Ss,M Dr,Pr,O3 Cryptophagus labilis V Sl,Sg,Su Pv,Pt Diplocoelus fagi V Sl,Sg,Su Pv,Pt Epuraea danica V(AY) Mm,Me Dr,Tg Epuraea fuscicollis V Sl,Sg,Su Pv,Pt Epuraea silacea V Sl,Sg,Su Pv,Pt Exochomus quadripustulatus V O,Sb T,D Hyperaspis pseudopustulata V H,Oo Tg,Dh Meligethes bidentatus V O Dh,Tg Meligethes corvinus V Sb,O Dh,Tg,P Meligethes gagathinus V M,E,V,Ss Dr,Tg,Dh,Pr Olibrus norvegicus V Oo Tg,Dh Sulcacis fronticornis V Sl,Sg,Su Pv,Pt Symbiotes latus V Sl,Su,Op,Aa Pv,Pt Lille cylinderbille (Teredus cylindricus) V Sg,Sl,Su Pv,Pt Langhornet fladbille (Uleiota planata) V Sl,Sg,Su,Aa Pv,Pt

Anommatus diecki RB Blind løgbille (Anommatus duodecimstriatus) RB Atomaria clavigera R M,E,Sl Atomaria nitidula R M,E,B Atomaria strandi RS Elmecylinderbille (Aulonium trisulcum) RS Caenoscelis sibirica R B,Sg Cis glabratus RSn Cis rugulosus RS Coccinula quatuordecimpustulata R O,Ko,H,Sb Corticaria fagi R Mh,S Corticaria saginata R H,Mo,Mh,Sn Corticarina lambiana R Sl,Su Cryptolestes alternans RSn Cryptophagus angustus RSn Cryptophagus postpositus R B,S Kugleglansbille (Cybocephalus politus) R M,Kk Enicmus fungicola RS Epuraea angustula R Sg,Su Epuraea excisicollis R(AY) M,S Epuraea opalizans RV,M Epuraea placica RS Sekstenplettet mariehøne (Halyzia sedecimguttata) R Sl,Sb,Ok

124 7.8 Biller1997 Art Kategori Levested

Holoparamecus caularum R S,B Latridius nidicola R Sg, Su Melanophthalma distinguenda R Oo, Kt Melanophthalma suturalis RM Meligethes bidens R Sb, O, Ag Meligethes maurus R O, As Meligethes planiusculus R O, Sb, B Monotoma gotzi RB Nephus bipunctatus R Sl, M Orthocis pygmaeus R Sl, Sg, Su Phalacrus dieckmanni RKk Pteryngium crenatum RSn Rhizophagus parvulus R Sl, Sg, Su, Aa Rhyzobius chrysomeloides R E, As, B Scymnus abietis R SnP Grandfladbille (Silvanoprus fagi) RSn Stethorus punctillum R Ok, Op Telmatophilus brevicollis RM

7.8 Biller1997 125 Art Kategori Levested Negative Heteromérer: Oliebiller, faktorer skyggebiller, brodbiller m.v. (Oedemeridae, Salpingidae, Aderidae, Anthicidae, Meloidae, Tenebrionidae, Scraptiidae, Mordellidae, Tetratomidae, Melandryidae)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Anthicus kolenatii Ex K,B K? Anthicus sibiricus Ex Ke B,Dr,Do Smal dødningebille (Blaps mortisaga) Ex B O2 Eledonoprius armatus Ex Sg Pv Spansk flue (Lytta vesicatoria) Ex Sl,Sb K,P? Mycetochara flavipes Ex Sg Pv Mycetochara humeralis Ex Sg Pv Opatrum riparium Ex Oo,M Do,T

Anaspis melanostoma E Sl,Sg P Anaspis ruficollis E Sl,Sg,Sb P Bred dødningebille (Blaps lethifera) EBO2 Corticeus bicolor ESgP Ischnomera sanguinicollis E Sg,Sb P,Pt Grøn oliebille (Meloe variegatus) E H,Oo T,Do,P,K Mordellistena humeralis E Sl,Sg,Sb P Mordellistena neuwaldeggiana E Sg,Sb P Oplocephala haemorrhoidalis ESgPv Orchesia fasciata E Sl,Sg Pv,K? Dværgskyggebille (Pentaphyllus testaceus) ESgPv Urskovsspidshale (Scraptia fuscula) ESgP Egeskrubbe Tenebrio opacus ESgPv Tetratoma desmarestii ESgPv Vanonus brevicornis ESlPv,K

Abdera biflexuosa V Sl,Sg Pv Anaspis costai V Sl,Sg,Sb P Anaspis garneysi V Sl,Sg,Sb P Allecula morio VSgPv Allecula rhenana VSgPv Anisoxya fuscula VSlPv Anthicus sellatus VKU Corticeus fasciatus V Sl,Sg P,Pv,Pt

126 7.8 Biller1997 Art Kategori Levested Negative faktorer

Eledona agricola VSgPv Euglenes nitidifrons VS P Hornet melbille (Gnatocerus cornutus) VBO2 Melandrya barbata VSgPv Melandrya dubia VSgPv Korthalset oliebille (Meloe brevicollis) V Oo Do,T,P Blå oliebille (Meloe violaceus) V Oo Do,T,P Palorus ratzeburgii VBO2 Violet skyggebille (Platydema violaceum) VSgPv Sphaeriestes stockmanni VSnO3

Anthicus tobias R B,S Klitplasterbille (Apalus bimaculatus) RKk Småplettet brodbille (Curtimorda maculosa) R Sn,Sg Klintskyggebille (Hymenalia rufipes) ROo Mordellistena pseudopumila ROo Mordellistena purpureonigrans ROo Osphya bipunctata R Sl,Sb,As Rabocerus gabrieli RSl Vincenzellus ruficollis RSg

7.8 Biller1997 127 Art Kategori Levested Negative Træbukke faktorer (Cerambycidae)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Acanthoderes clavipes Ex Sl,Sg,Sb P Rødbuget blomsterbuk (Grammoptera abdominalis) Ex Sl,Sg P Necydalis major Ex Sl,Sg P Fireplettet blomsterbuk (Pachyta quadrimaculata) Ex Sn U Urskovshvepsebuk (Plagionotus detritus) Ex Sl,Sg,Sb P Matsort skivebuk (Ropalopus clavipes) Ex Sl,Sg,Sb P

Rødbrystet blomsterbuk (Acmaeops collaris) E Sl,Sg,Sb P Lindegråbuk (Exocentrus lusitanus) E Sl,Sg,Sb P Rødlig spidsbuk (Leptura revestita) E Sl,Sg,Sb,Aa Pv Prikket gråbuk (Oplosia fennica) E Sl,Sg P Rød skivebuk (Pyrrhidium sanguineum) E Sl,Sg,Sb P Smal blomsterbuk (Strangalia attenuata) E Sl,Sg,Sb Pv Sortgrå hvepsebuk (Xylotrechus rusticus) E Sl,Sg,Sb P

Sort blomsterbuk (Anoplodera scutellata) V Sl,Sg,Sb Pv Seksplettet blomsterbuk (Anoplodera sexguttata) V Sl,Sg,Sb Pv Sort bøgebuk (Cerambyx scopoli) V Sl,Sg,Sb Pv Gulhåret blomsterbuk (Grammoptera ustulata) V Sl,Sg,Sb Pv Husbuk (Hylotrupes bajulus) V Sn,B O8 Sort spidsbuk (Leptura aethiops) V Sl,Sg,Sb P Rødbuget spidsbuk (Leptura nigra) V Sl,Sg,Sb Pv Hasselbuk (Oberea linearis) V Sl,Sb P Pilebuk (Oberea oculata) V Sl,Sb,M P,Tg Bred blomsterbuk (Pachyta lamed) VSnP Garver (Prionus coriarius) V Sl,Sg Pv Egetandbuk (Rhagium sycophanta) V Sl,Sg P

Tømmermand (Acanthocinus aedilis) RSn Gul blomsterbuk (Anoplodera livida) RSn Arhopalus tristis RSn Seksbåndet blomsterbuk (Judolia sexmaculata) RSn Prydskivebuk (Poecilium alni) R Sl,Sg,Sb Fyrregråbuk (Pogonocherus decoratus) RSn Mat lindebuk (Stenostola ferrea) R Sl,Sb Tetrops starkii R Sl,Sb,Ss

128 7.8 Biller1997 Art Kategori Levested Negative Bladbiller og bønnebiller faktorer (Megalopodidae, Orsodacnidae, Chrysomelidae)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Hestebønnebille (Bruchus rufimanus) Ex Ad Ds Stribet guldbille (Chrysolina cerealis) Ex Sb,Oo,Ok Do,T,P,K Grøn guldbille (Chrysolina herbacea) Ex Oo,Ok K Gulrandet faldbille (Cryptocephalus cordiger) Ex Sb,Ok U Cryptocephalus frontalis Ex Sl,M U Dibolia depressiuscula Ex As,Sb Do,Ds Donacia brevitarsis Ex Vs Dr,T Longitarsus apicalis Ex Oo,Ok,M,As Do,Ds,T Longitarsus curtus Ex As,Sb,Sl Do,Ds Longitarsus ferrugineus Ex Oo,Ke Do,T,P Phratora tibialis Ex M K Pilemostoma fastuosa Ex Ke K Podagrica fuscicornis Ex B K Psylliodes hyoscyami Ex B,As,K Do,B Smaragdina aurita Ex Sl,Sb K Spermophagus sericeus Ex K,Kk K Elmebille (Xanthogaleruca luteola) Ex Sb,Op,As K

Asiorestia femorata EMU Cassida seladonia E Oo Do,T,P Liden guldbille (Chrysolina hyperici) ESbU Colaphus sophiae E Ad,As Ds,K Cryptocephalus distinguendus E H,Ok T,P,Do, O9 Cryptocephalus hypochoeridis E Oo,Ok Do,T,P,B Cryptocephalus punctiger E M,Sl,Sb Dr,Do,T,P Cryptocephalus querceti ESlP? Dibolia occultans E Sl,Sb,M P,T,K Donacia brevicornis E Vo,Ve E Donacia dentata E Vv,Ve E,V Donacia impressa E Vo,Ve E Hypocassida subferruginea EKF,K Lille langben (Labidostomis longimana) E Oo,Ok,Sb Do,T,P,B Longitarsus nigerrimus E Mh,M Dr,T,P Sort hårjordloppe (Longitarsus parvulus) E Ad Da,Ds Macroplea appendiculata E Ve,Vs E,V Oulema erichsoni E Ad,As,Oo Ds,Do Phyllotreta striolata E Ad,As Ds Psylliodes cuprea E As,B Do,Ds Smaragdina cyanea ESbK Altica brevicollis V Sl,Sb K

7.8 Biller1997 129 Art Kategori Levested Negative faktorer

Grønlig hårjordloppe (Aphthona euphorbiae) V Ad Da,Ds Cassida murraea V Ke,M Dr,Do,T,P Chrysolina marginata V O,Oo Do,T Bjergguldbille (Chrysolina graminis) V Ok,Sb,Sl,K Do,T,P Chrysolina gypsophilae V Oo,Ok Do,T,P Rødrandet guldbille (Chrysolina limbata) V Oo,Ok,H,Sb Do,T,P Chrysolina quadrigemina V Sb,Oo Tg,Tp,P Aspebladbille (Chrysomela tremula) V Sb,As U Cryptocephalus biguttatus V Mh,Mo,H Dr,T,P, Do,N Cryptocephalus bilineatus V Ke T,Dr,Do Hasselfaldbille (Cryptocephalus coryli) V H,Ok,M,Sb T,P,Do,Dr Cryptocephalus rufipes V M Dr,T,P,B Seksplettet faldbille (Cryptocephalus sexpunctatus) V M,Sb T,P,Do,Dr Cryptocephalus vittatus V Oo,Ok,H Do,T,P Dibolia cynoglossi V Sb,As K,Do Tofarvet sivbuk (Donacia bicolor) V Ve,Vs,Vv E,V Åkandesivbuk (Donacia crassipes) V Vo,Ve,Vs E Donacia obscura V Ve,Vs E Donacia sparganii V Ve,Vv,Vs E,V Galeruca interrupta V Kk,Oo T,P,B,Do Stor langben (Labidostomis tridentata) V H,Ok,Sb T,P,O9 Longitarsus holsaticus V Em T,Dr Mantura obtusata V M,As Do,Ds,T Mniophila muscorum V Sg,Su P,Pv Phyllotreta cruciferae V Aa,As Ds,T Plateumaris braccata V V,M Dr,Do Plateumaris consimilis V M,Vs Dr,T,P,E Plateumaris rustica V M,Vs Dr,T,P,E

Altica longicollis RH Altica tamaricis RK Apteropeda orbiculata R Sb,M,As? Asiorestia brevicollis R Sl,M Asiorestia interpunctata R M,V Cassida stigmatica RKo Chaetocnema subcoerulea RM Klitguldbille (Chrysolina carnifex) R Ke,Oo,Ok Crepidodera aurea R Ok,As,Sb Crepidodera plutus RVv,M Gulbenet faldbille (Cryptocephalus flavipes) R M,Kk,H,Oo Longitarsus lycopi RSl Longitarsus niger R Oo,Ok Longitarsus reichei RKe Oomorphus concolor RSl Blå glansbladbille (Oreina caerulea) R Oo,Ok,K Hvidtjørnbladbille (Orsodacne cerasi) RSb Phyllotreta ochripes RSl turneri R S,H,Ok

130 7.8 Biller1997 Art Kategori Levested Negative Snudebiller faktorer (Anthribidae, Attelabidae og CurculionidaeCurculionidae)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Bagous argillaceus Ex K,Vh,Ke K,I,E,T Ceutorhynchus larvatus Ex Sl P,K? Ceutorhynchus syrites Ex Oo,Ad,As Ds?,Do,T Chlorophanus viridis Ex Oo,As K,Ds? Cyphocleonus dealbatus Ex Oo,As K,Do,T, Ds? Cyphocleonus trisulcatus Ex Oo,As Do,Ds,T Hypera denominanda Ex Op,Sb,Oo T,P,Do Lixus myagri Ex Ke Dr,Do Omiamima mollina Ex M,Sl,Vs Dr,T,P,Do Otiorhynchus nodosus Ex H,Sn,Oo K,P,Do,T Smicronyx coecus Ex H Do,T,B Smicronyx smreczynskii Ex Oo,As Do Thamiocolus sahlbergi Ex Sb T,Dr,P,K

Allandrus undulatus E Sg,Su,Sl Pv Bagous binodulus E Vs Dr,T,Do,E Bagous czwalinai E Me,Mm,Vs Dr,T,E Bagous longitarsis E Vm,Ve,Vo,Vs E,Dr,T Bagous nodulosus E Vs,Vv,Vm Dr,T,Do,E Bagous puncticollis E Mm Dr,E,T Ceutorhynchus campestris E Kt,Oo,M Do,T Ceutorhynchus euphorbiae E M,Ss Dr,T,Pr Ceutorhynchus parvulus EBDo Ceutorhynchus rhenanus E B T,B,Ds Ceutorhynchus scapularis E Vm,Vv,M,Ss Dr,T,Do, Pr Choragus horni E Sg,Su,Sl Pv Coryssomerus capucinus E Kt,Oo,B Ds?,T,Do Dryophthorus corticalis E Su,Sg,B Pv Gymnetron hispidum E H,Oo,Sb T,Do Gymnetron thapsicola E H,Oo,Sb T,Do Hylobius pinastri ESnP Hylobius transversovittatus E M Dr,T,Do Hypera fuscocinerea E Oo,As Do,Ds,T Hypera viciae ESgP Pseudostyphlus pillumus E Oo,As B,Ds,Do, T,P Sitona cambricus E M,E Dr,Do,T Sitona cinerascens E Oo,Ag Do,T Sitona waterhousei E Op,Oo,Ag Do,T

7.8 Biller1997 131 Art Kategori Levested Negative faktorer

Smicronyx jungermanniae E H Do,T,B Tychius polylineatus E Oo,As,Sb Do,T,Ds? Tychius stephensi E Oo,As,B Do,Ds,T

Acalles camelus V Sg,Su,Sl Pv Acalles echinatus VSgPv Anthribus fasciatus V Sl,Sg,Sb Pt Anthribus scapularis V Mh,Mo,H Dr,E,T,Do Bagous lutulosus V Mo, Vs, Mm Dr,E,T Bagous petro V Mo,Mm,Vm,Vo Dr,E,T,Do Baris lepidii V Ke,Ks T,Do Barynotus squamosus V E,Kk,H Dr,Do,T Brachyderes incanus V Sn,Sg P Bradybatus kellneri V Sg,Sl,Sb Pt Ceutorhynchus molleri V Kt,O Do,T,B Ceutorhynchus pallidicornis VSlP Kålgallesnudebille (Ceutorhynchus pleurostigma) V Oo, As, B Ds?,Do,T Ceutorhynchus thomsoni V Sb,Oo,As Do,P,Ds Choragus sheppardi V Sg,Su,Sl Pv Cionus nigritarsis V As,Sb,Oo Do,T Coniocleonus nebulosus V H T,Do Cossonus parallelepipedus V Sg,Su,Sl Pv Curculio gladium V Sg,Sl,Sb,Su Pv,Pt,T Stråmand (Dicranthus elegans) V Vm,Vo,Vv E,V Gymnetron villosulum V M,Vs,Vv Dr,T,E,Do Hypera arundinis V Mm,Me,Vs,Vv Dr,Do Lasiorhynchites cavifrons V Sl,Sb Pt,T Lepyrus capucinus V Kt,Ok,Sb T Liparus coronatus V Kt,As,Oo Do,T Gaffelsnudebille (Lixus paraplecticus) V M,Vm,Vs,Vv Dr,T,Do Magdalis exarata V Sg,Sb,Su,Sl P Notaris aethiops V Mm,Me Dr,T,Do Platyrhinus resinosus V Sg,Su,Sl Pv Pselaphorhynchites pauxillus V Sg,Sb,Sl Pt Rhynchaenus calceatus V Ok,Sb,M Do,T,P Rhynchaenus foliorum V Sb,Sl,M P,Dr Sibinia primita V Oo,Ke,As,Kt Do,Ds,T Sirocalodes quercicola V B,As Ds,Do Sitona macularius V Oo,Sb,As Do,Ds,T Stenocarus cardui V Oo,As,B Ds,Do,T

132 7.8 Biller1997 Art Kategori Levested

Anthonomus conspersus R Sb,Sl,Sg Anthonomus ulmi R Op,Sl,Aa,Sb Bagous brevis R Mo,Vs Barypeithes araneiformis R Op,B,Sb Barypeithes trichopterus R Sl,Sb,B Calosirus apicalis R Sb,M Ceutorhynchus chalybaeus R Sb,As,Oo Ceutorhynchus hampei R Oo,As,Sb Ceutorhynchus unguicularis R Oo,B,Kt Coeliastes lamii R As,B,Sb,Oo Dorytomus filirostris R Aa,Op Euophryum confine RB Euophryum rufum RB Limnobaris t-album R Ke,Mo Magdalis frontalis R Sn,Sg Magdalis linearis R Sn,Sg Magdalis phlegmatica R Sn,Sg Mecinus heydeni R Sn,Sb Otiorhynchus crataegi RB Otiorhynchus lugdunensis RB Otiorhynchus uncinatus R Sl,Ok Pentarthrum huttoni RB Phytobius zumpti R(AY) Ke,Ks,Kk Pissodes validirostris R Sn,Sg Polydrusus pulchellus R Vh,Ke Stor pileloppe (Rhynchaenus rufitarsis) R Sl,Sb Simo variegatus R Sg,Su Trachyphloeus alternans R Kt,Oo Trachyphloeus digitalis RKt Trachyphloeus spinimanus RKt Tropiphorus obtusus R E,M Tychius crassirostris R Kt,Oo

7.8 Biller1997 133 Art Kategori Levested Negative Spidsmussnudebiller faktorer (BrentidaeBrentidae)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Apion detritum E(AY) Oo,As Do,Dh,T Apion flavifemoratum E H,Oo Do,T Apion laevigatum E O,Oo,As Do,Dh,T

Apion armatum V Kt B,Tg Apion austriacum V Kt B,Tg Apion basicorne V Kt,Oo B,Tg Apion columbinum V Sb,Ag,Ok Ds,Tg,O12 Apion penetrans V Kt,Oo B,Tg Apion simum V Kt,Oo,Ok B,Tg Apion varipes V M,Ad,As T,D

Apion carduorum R Sb,Kt,Oo Apion interjectum RO Apion melancholicum R Sb,Ok,B Apion oblivium R H,Oo Apion sulcifrons R Kk,Ko,Oo Apion vicinum R M,V Apion vorax R Sb,Ok,As

134 7.8 Biller1997 Art Kategori Levested Negative Barkbiller faktorer (Curculionidae: ScolytinaeScolytinae)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Skarptandet barkbille (Ips acuminatus) Ex Sn,Su P Xyleborus monographus Ex Sl,Sg,Su P

Lymantor coryli E Sl,Sg,Su Pv,Pt Xyleborus cryptographus E Sl,Sg,Su Pv,Pt

Ernoporicus caucasicus V Sl,Sg,Su Pv,Pt Ernoporus tiliae V Sl,Sg,Su Pv,Pt Hylesinus oleiperda V Sl,Sg,Su Pv,Pt,Pr Trypodendron signatum V Sl,Sg,Su Pv,Pt

Hylastes angustatus R Sn,Su Hylurgus ligniperda R Sn,Su Rundtandet barkbille (Orthotomicus proximus) R Sn,Su Phloeotribus spinulosus R Sn,Su Firetandet barkbille (Pityogenes quadridens) R Sn,Su Pityophthorus lichtensteinii R Sn,Su Mangestribet elme-barkbille (Scolytus multistriatus) R Sl,Su,Aa Trypophloeus grothii R Sl,Su,Sb

7.8 Biller1997 135 .9 Vårfluer

Peter7 Wiberg-Larsen vandløb flyver langt, mens visse arter fra småbække og kilder sjældent fjerner sig langt fra ynglestederne. Karakteristik I Danmark er der i alt fundet 167 arter af vår- fluer (Trichoptera). Bortset fra én art (Enoicy- Levesteder la pusilla) er samtlige arter knyttet til vand, Samtlige arter på nær én er knyttet til vand- hvor dyrenes larve- og puppeudvikling fin- områder, hvor udviklingen frem til voksen- der sted. stadiet finder sted. Langt de fleste arter fore- Vårfluelarverne udviser stor formvariation. trækker ferskvand, men 3 arter trives i f.eks. Størstedelen af arterne bygger transportable strandsøer, strandengspytter eller brakke huse, der er forskellige i form, materialevalg havområder, hvor saltholdigheden kan nå op og størrelse. Andre vårfluelarver konstruerer på 1,0-2,5 %. I ferskvand er over 100 arter faste boliger på sten, knyttet til eller forekom- planter eller træstykker. mer regelmæssigt i strøm- Nogle af disse bygger mende vand. tillige sindrige fangnet, Særligt mange arter er som enten bruges til at knyttet til større vandløb filtrere vandet for små- og søer. Eksempelvis kan partikler, eller som sna- der i de nedre dele af rer eller ruser, hvori byttedyr bliver fanget. vore største vandløb findes op til 40-50 ar- De fleste vårfluelarver udnytter dødt orga- ter. Derimod er antallet af arter i en enkelt nisk materiale som føde. En del spiser dog kilde, lille bæk eller i et vandhul relativt be- frisk plantemateriale (både små alger og skedent. større planter) eller lever som rovdyr. Kun en enkelt art (Ptilocolepus granulatus) er tilsyneladende knyttet til bestemte foderplanter, så- Oversigt over Rødliste 1997 ledes som det især kendes hos sommerfugle I alt 54 arter eller underarter er opført på og biller. rødlisten. Heraf anses 8 arter og 1 underart Hovedparten af arterne har én generation for forsvundne, mens 3 arter er akut truede, om året, enkelte dog 2, mens mindst én art 12 arter er sårbare, og 28 arter og 1 underart (Sericostoma personatum) kræver 2-3 år for bedømmes som sjældne. at gennemføre sin udvikling. Normalt udgør tilværelsen som larve langt størstedelen af en vårflues liv. Ændringer i forhold til Rødliste’90 De voksne vårfluer lever fra ca. 1 uge til Antallet af rødlistede arter og underarter er flere måneder. Mange ernærer sig ved nektar faldet fra 57 til 54. Der er reelt ikke forsvun- fra blomster eller honningdug, som er afsat det arter fra landet. Derimod er listen sup- af bladlus. De fleste arter er gode flyvere, og pleret med én ny dansk art (Limnephilus specielt arter fra vandhuller (især de som- borealis), som dog formodentlig har været merudtørrende) kan flyve langt omkring i sø- overset i mange år. Desuden er én art (Hydro- gen efter en partner af modsat køn og egne- psyche contubernalis) blevet skilt ud i to de ynglesteder. Også en del arter fra større underarter, som er behandlet hver for sig.

136 7.9 vårfluer 1997 kategori fra R til V og 3 arter fra R til E. 4 arter har skiftet kategori fra V til R og 3 arter E - akut truede arter 1,8 % fra E til R, mens 3 arter er anbragt i kategori R som nye på rødlisten. Ex - forsvundne arter 6,0 % Ændringerne skyldes dels de nye og mere præcise definitioner, dels at vor viden om V - sårbare arternes tidligere og nuværende status er arter 7,1 % væsentligt forbedret. Det gælder især for arter tilknyttet vandløb, hvor flere amter har foretaget detaljerede undersøgelser af hele R - sjældne vandsystemer. Desuden er der foretaget en arter 17,3 % vis justering i vurderingen af de enkelte negative faktorer for arterne. Dertil kommer, at mindst 1 art (Brachy- centrus maculatus), der nu er udgået af rød- listen, har vist reel fremgang i perioden. Ikke rødlistede arter 67,8 %

Negative faktorer Det er især i vandområderne, hvor vårfluer- Figur 11. De 168 vårfluearters fordeling på nes larver vokser op, at negative faktorer på- rødlistekategorier. virker de enkelte arters trivsel og overlevelse. Således stiller vårfluernes larver, ligesom flere andre vandlevende smådyr (f.eks. slør- Trods det næsten uændrede samlede arts- vinger, døgnfluer, biller, guldsmede og kvæg- antal er der sket ret store forskydninger. myg) en række krav til miljøet. Sådanne krav Bruttotallene for kategorierne Ex er uforan- omfatter bl.a. fysiske forhold (f.eks. bund- dret, for E reduceret med 4, for V øget med 1 materiale, strømhastighed, vandmængde) og og for R uforandret. Antalsmæssigt er for- vandkvalitet, der er faktorer, som i høj grad skydningerne således relativt små, hvorimod bestemmes af menneskets aktiviteter (se ek- der er sket store ændringer blandt de enkelte sempelvis Tolkamp, 1980; Wiederholm, 1984; arter. Sand-Jensen og Lindegaard, 1996). Det er så- Hele 30 arter fra 1990-listen har således ledes velokumenteret, at påvirkning af natur- skiftet status. 10 arter er ikke længere rød- lige vandløb gennem eksempelvis regulering, listede. Listen for 1997 er til gengæld sup- oprensning og forurening med næringsstof- pleret med 7 nye arter/underarter. fer og miljøfremmede stoffer fører til store I kategori Ex er én underart kommet til. ændringer i artssammensætningen af bl.a. I kategori E er 5 arter flyttet til R og én til smådyr. Ligeledes er det dokumenteret, at V, mens én art er flyttet fra R til E og én art næringsstofberigelse og forsuring af søer og er ført fra V til E. damme medfører ændringer i disse vand- I kategori V er 3 arter udgået af rødlisten, områders biologiske struktur, hvorved flere hvoraf 2 dog fortsat vil blive opført som op- arter af smådyr mister deres levemuligheder. mærksomhedskrævende. Endvidere har 5 ar- Vårfluerne er altså således blot én af flere ter skiftet kategori fra V til R og én art fra V vandlevende dyregrupper, der påvirkes nega- til E. 6 arter har skiftet kategori fra R til V og tivt af faktorer, som ændrer miljøet i vand- én art fra E til V, mens 3 arter er anbragt i ka- områderne. tegori V som nye på rødlisten. Dertil kommer faktorer, der påvirker de I kategori R er 7 arter udgået af rødlisten, voksne vårfluer under deres ophold i det ter- hvoraf 4 dog fortsat vil blive opført som op- restriske miljø. Betydningen af sådanne ne- mærksomhedskrævende. 7 arter har skiftet gative faktorer er imidlertid dårlig kendt.

7.9 Vårfluer1997 137 Den danske miljø- og planlovgivning har i Selv med korrekt brug af midlerne viser det vidt omfang givet mulighed for bevarelse af sig, at der udvaskes en del til vandområder- vandløb og søer. Samtidig er der åbnet mune. Derimod er det ukendt, hvilken effekt de lighed for miljøvenlig pleje og naturgenop- udvaskede stofmængder har. retning af vandløb. Der er derfor samlet ikke længere tale om forringelser af det fysiske Supplerende angivelser af negative vandmiljø for vårfluer, men snarere om for- faktorer bedringer. ■ O1:Etablering af unaturligt tætte bestande Imidlertid er der stadig betydelig risiko af andefugle. for ødelæggelser af vårfluehabitater i forbin- ■ O2:Bortgravning/påfyldning af levesteder delse med moderne rationel jordbrugsdrift, eller hævning af vandstand i forbindelse f.eks. i form af opgravning af skovbække, med anlæg/oprensning af vandhuller og bortgravning af kildeområder og bortdræ- småsøer, herunder væsentlige ændringer ning af sommerudtørrende vandhuller. End- af vegetationen. videre findes eksempler på, at der med ■ O3:Okkerbelastning af vandløb som følge naturbeskyttelseslovens tilladelse og i den af forsuring af kalkfattige, jernholdige jor- bedste mening er foretaget fysiske ændrin- der. ger i vandhuller, som har været til skade for ■ O4:Sandvandring i vandløb, som bl.a. visse arter. ødelægger levesteder som større fritlig- Forureningen af vore vandløb og søer er i gende sten. vidt omfang bremset. Udbygningen af de kommunale renseanlæg har betydet store forbedringer i vandløbenes tilstand, hvori- Viden og overvågning mod problemerne med spildevand fra lands- Der findes for væsentlige dele af landet ud- byer og spredtliggende ejendomme ikke er mærkede oversigter over de enkelte vårflue- løst. Forureningen fra dambrug er, trods for- arters forekomst i mange vandløb frem til bedringer, stadig betydende. 1995. Oversigterne er udført af kvalificerede Medens vandløbenes tilstand generelt for- konsulentfirmaer for amterne. Problemet bedres (Windolf et al. 1997) ser det ringere med disse undersøgelser er imidlertid, at de ud for vore søer og vandhuller. I søerne er ikke dækker hele landet. Amterne selv laver i miljøtilstanden generelt dårlig med kun få øvrigt geografisk bedre dækkende undersø- forbedringer (Jensen et al. 1997), mens gelser af dyrelivet i vandløbene, men såvel mange vandhuller eksempelvis udsættes for vårfluer som andre organismegrupper be- forurening fra opdræt af ænder til jagt. An- handles normalt ikke på artsniveau. dehold med fodring kan således meget hurtigt skade det øvrige liv i de små vandområ- der. Desuden ophobes næringsstoffer, som er Beskyttelse i Danmark og internationalt udledt fra spredtliggende ejendomme og Ingen danske vårfluer er fredet eller er om- dyrkede marker, i søer og vandhuller. fattet af EF-habitatdirektivet og Bern-kon- En ofte overset trussel mod livet i de fer- ventionen. ske vande er tilførsel af pesticider. Det gæl- I Danmark betyder bestemmelserne i Na- der ulovlige udledninger i forbindelse med turbeskyttelsesloven (især § 3) og Vandløbs- håndtering af midlerne og rengøring efter loven en administrativ beskyttelse af langt brug på steder, hvorfra der er afløb til vand- størstedelen af vårfluernes levesteder mod områder, eller sprøjtning for tæt på disse fysiske ændringer. Skovloven giver en lig- (Wiberg-Larsen et al. 1991). Problemet med nende beskyttelse af de vådområder i skov, de ulovlige udledninger er lokalt stort (f.eks. som ikke er beskyttet af Naturbeskyttelses- i Fyns Amt, hvor ca. halvdelen af de danske loven. væksthusgartnerier, som bruger og udleder Vandføringen og vandstanden i vandløb betydelige mængder af pesticider, findes). og søer reguleres tilsvarende via Vandforsy-

138 7.9 vårfluer 1997 ningsloven og amternes regionplanlægning. Forslag til yderligere beskyttelse Desuden regulerer miljøbeskyttelsesloven Tilførslen af næringstoffer til søer og vand- en væsentlig del af forureningen i vandløb huller bør nedbringes, eksempelvis bør det og søer, mens fysisk/biologiske miljøforbed- udbredte andehold i forbindelse med jagt re- ringer i vandløb kan iværksættes med ud- guleres. Spildevandsrensningen ved spredt- gangspunkt i vandløbslovens bestemmelser liggende ejendomme bør forbedres, ligesom om vedligeholdelse, restaurering og 2-meter udvaskningen af næringstoffer fra de dyrke- bræmmer langs de mest værdifulde vandløb. de marker bør mindskes ved etablering af Tilsammen kan disse bestemmelser yde en brede, udyrkede og udrænede arealer langs væsentlig sikring af vårfluernes levesteder. vandområderne. Desuden er det vigtigt, at Det forudsætter imidlertid, at de både efter- oplysning om korrekt brug af pesticider fort- leves af borgerne, og at de håndhæves/ad- sættes og om muligt intensiveres, samt at ministreres hensigtsmæssigt af myndighe- kontrollen med specielt væksthusgartneriers derne. udledninger styrkes. En væsentlig del af beskyttelsen af arternes levesteder er afhængig af en ikke-lovre- guleret og frivillig indsats fra lodsejere og Forslag til prioritering af overvågning andre. Mange levesteder er udsat for nega- og beskyttelse tive faktorer som andehold, tilgroning og til- Der bør foretages en overvågning af arterne i førsel af næringsstoffer fra dyrkede marker. kategori E og V. Trods en betydelig overvåg- Den frivillige indsats til beskyttelse af leve- ningsindsats i de danske vandløb, kan man stederne kunne fremmes gennem tilskud fra ikke tale om nogen systematisk overvågning, det offentlige (miljøvenlig landbrugsdrift, der omfatter de nævnte arter. Tilsvarende naturforvaltningsmidler mv.). bør overvågningen af arter, som er knyttet til søer og vandhuller styrkes.

7.9 Vårfluer1997 139 VårfluerArt Kategori Levested (TrichopteraTrichoptera) Art Kategori Levested Negative faktorer

Agrypnia picta Ex Vs,Vv U Hydropsyche contubernalis contubernalis Ex Vv V Hydroptila forcipata Ex Vv E,V Hydroptila occulta Ex Vv E Limnephilus dispar Ex Vs U Limnephilus germanus Ex Vv U Micrasema setiferum Ex Vv E,V Oxyethira distinctella Ex Ve E Oxyethira frici Ex Vv V Oxyethira tristella Ex Vv V

Ptilocolepus granulatus EVvN Rhadicoleptus alpestris E Vs(Mo) O1,O2 Ylodes reuteri EVhE

Ceratopsyche silfvenii V Vv N,O3,O4, V Grammotaulius nitidus V Vs O2,Tg Hagenella clathrata V Vs O1,O2,Tg,E,N Holocentropus insignis V Vs(Mo) O1,O2,Dr Limnephilus coenosus V Vs(Mh) O2 Limnephilus elegans V Vs(H) O1,O2,N Limnephilus subcentralis V Vm E,O1,O2,N Molannodes tinctus V Vv,Vo E,V,N Mystacides nigra VVeE Nemotaulius punctatolineatus V Vs O1,O2,E Odontocerum albicorne VVvV Paroecetis strucki V Vs O1,O2,E

Adicella reducta RVv Apatania muliebris RVk Ceraclea alboguttata RVv Cheumatopsyche lepida RVv Glossosoma boltoni RVv Hydatophylax infumatus RVv Hydroptila cornuta RVv Hydroptila simulans RVv Hydropsyche contubernalis borealis RVv Hydropsyche fulvipes R Vv,Vk Ironoquia dubia RVv

140 7.9 vårfluer 1997 Art Kategori Levested

Ithytrichia lamellaris RVv Lasiocephala basalis RVv Limnephilus borealis RVm Limnephilus sericeus RVs Limnephilus tauricus RVs Neureclipsis bimaculata RVv Oecetis testacea R Ve,Vv Oligostomis reticulata RVs Orthotrichia angustella RVe Oxyethira falcata RVv Philopotamus montanus RVk Potamophylax luctuosus RVv Potamophylax rotundipennis RVv Psychomyia pusilla RVv Tinodes maclachlani RVk Tinodes unicolor R Vk,Vv Wormaldia subnigra RVv Ylodes simulans RVv

7.9 Vårfluer1997 141 7 .10 Natsommerfugle Per Stadel Nielsen, Steen B. Christensen, første stadier kan være vidt forskellige fra Jens Lyngsøe, Alex Madsen, Flemming den voksne sommerfugls. De fleste arter er Naabye, Bjarne Skule og Jan Trepax knyttet til en enkelt eller nogle ganske få værtsplanter som larver. Tilmed er der ofte meget specifikke krav til værtsplantens vok- Karakteristik sested, således at mange natsommerfugle er Den her behandlede gruppe af natsommerfugle meget følsomme over for små ændringer af udgør ca. 900 af ialt ca. 2.600 sommer- biotopen. Levetiden for den enkelte voksne fuglearter kendt fra Danmark. sommerfugl er hos mange arter Natsommerfuglegrupperne “ug- kun 3-5 døgn, og den samlede ler”, ”målere” og “spindere” ud- aktivitetsperiode for de voksne gør i virkeligheden ikke en syste- natsværmere i en population matisk sammenhængende grup- kan variere fra en enkelt til pe, men behandles kun samlet af nogle uger. Visse arter har 2-3 samlertraditionelle grunde, hvil- generationer pr. år. Hovedpar- ket er årsagen til, at det er grup- ten af natsommerfuglene er per, hvor kendskabet er forholds- som voksne nataktive, men en vis stort. del arter, f.eks. glassværmerne, Blandt de danske natsværme- har tilpasset sig livet i dagslys, re er en del af arterne mere el- hvor truslen fra flagermus ikke ler mindre tilfældige strejfere, som ikke yng- er til stede. Desuden er de fleste larver kun ler her i landet. Andre arter kommer tilflyven- fremme og aktive om natten. de og etablerer ynglende bestande en mindre Mange natsommerfugle er gode flyvere og årrække i klimatisk gunstige perioder for ret mobile. I varme nætter kan man finde derefter at forsvinde igen. Den danske fauna omstrejfende individer (især hunner) af el- rummer ingen indslæbte og naturaliserede lers lokale arter. Dette indebærer, at arterne natsommerfugle indenfor de her behandlede har mulighed for at finde og etablere sig på grupper. I de øvrige grupper natsommerfug- nye lokaliteter, såfremt leveforholdene er i le, de såkaldte småsommerfugle, findes en orden. Enkelte andre arter flytter sig deri- række meget lokale arter, som behøver be- mod praktisk taget ikke, og risikerer derfor skyttelse af deres levesteder, men på grund at forsvinde, hvis lokaliteten ændres. af forholdsvis mindre viden er disse arter ikke med i denne udgave af rødlisten. To af rødlistens arter, uglerne Heliothis Levesteder maritima og Conisania leineri, er opført som Natsommerfugle kan findes på næsten alle nationale ansvarsarter, selv om dette kun biotopstyper, nogle arter endog midt i stor- gælder for deres markante underarter. Disse byer. Et del arter er alsidige og kan findes har til gengæld deres væsentligste forekom- overalt i det menneskeskabte landskab, dvs. ster i Danmark. landbrugsområder, haver og parker, men de Natsommerfuglenes biologi varierer bety- fleste arter har meget specifikke krav til deligt fra art til art, men alle har æg-, larve-, levestedet. Ikke blot kan en art være tilknyt- puppe- og voksenstadier. Livskravene i de tet f.eks. heder, men den findes i reglen kun

142 7.10 Natsommerfugle 1997 Ex - forsvundne arter 1,4 % igen. I de tilfælde hvor arternes biotoper stadig findes, er det muligt, at tilbagegangen E - akut truede arter skyldes mindre klimatiske svingninger. Arter, 1,3 % der har deres udbredelsesgrænse i Danmark, vil derfor forsvinde eller genindvandre af- V - sårbare hængig af klimaet. Dette er dog for usikkert arter 5,0 % til, at man kan anføre klima som konkret år- sag til arternes tilbagegang. R - sjældne Dræning med efterfølgende tilgroning el- arter 7,9 % ler tilplantning af overdrev og enge vurderes at være nogle af de vigtigste negative faktorer for en række natsommerfugle. Arterne er tit afhængige af værtsplanter, som vokser åbent og på solvarme steder. Samtidig er disse natsommerfugle meget følsomme for gødskning og overdreven græsning, hvor de Ikke rødlistede arter 84,4 % plantedele, larverne lever i eller på, bliver afgnavet hyppigt af græssende dyr. Desværre har uagtsom naturpleje med hård afgræsning Figur 12. De 900 natsommerfuglearters for- over hele lokaliteter reduceret flere arters deling på rødlistekategorier. bestande voldsomt, i visse tilfælde endog udryddet dem. En fornuftig naturpleje af disse biotoper består derfor i en let afgræs- på specielle områder f.eks. i fugtige lavnin- ning og/eller en afgræsning i rotation, såle- ger eller på en bestemt værtsplante, hvor des at man ikke påvirker hele lokaliteten på denne vokser på bar jord. Rødlistens katego- én gang. Ved at benytte denne fremgangs- rier for levesteder er således i mange til- måde opnås den største variation af små- fælde alt for bredt defineret til at karakteri- biotoper og dermed, at insekterne kan flytte sere natsommerfuglenes levesteder præcist. sig mellem de nærliggende områder og etablere nye populationer. Arterne tilknyttet skovbiotoper, specielt Oversigt over Rødliste 1997 skovlysninger, er ligeledes gået tilbage i takt Ialt 141 arter natsommerfugle er optaget på med øget dræning og tilplantning. I skovene rødlisten.De fordeler sig på følgende måde: har især konvertering af løvskov og skov- Forsvundne (Ex) 13 arter, akut truede (E) 12 lysninger til nåleskov været årsag til adskil- arter, sårbare (V) 45 arter, sjældne (R) 71 ar- lige arters tilbagegang. ter, som alle er fastboende og ynglende i I det åbne agerland synes især sprøjtning Danmark. med pesticider, nedlæggelse af hegn og gær- der og meget intensiv dyrkning helt til kan- ten at være de væsentligste årsager til, at Negative faktorer flere af agerlandets arter er gået stærkt til- En væsentlig del af de danske natsommer- bage. Som eksempel kan nævnes ringspinde- fugle har, i lighed med mange andre organis- ren (Malacosoma neustria), som indtil for ca. mer, store, naturlige svingninger i hyppig- 35 år siden kunne optræde som skadedyr, hed, hvilket gør det vanskeligt at vurdere år- men som idag sandsynligvis kun har nogle få sagerne til en evt. tilbagegang, og om arterne ynglebestande. Bevarelsen af de levende egentlig er hjemmehørende i Danmark. I pe- hegn med naturlige buske, samt braklægning rioder med øget hyppighed kan arterne kolo- og etablering af udyrkede, sprøjtningsfrie nisere nye, egnede områder for en kortere el- zoner langs vandløb og markveje, vil være til ler længere årrække for derefter at forsvinde gavn for agerlandets arter.

7.10 Natsommerfugle 1997 143 Klimasvingninger og luftbåren forurening artikler i fagtidsskrifter, talrige bidrag med i form af kvælstof er muligvis årsag til, at ve- oplysninger i forbindelse med f.eks. fred- getationen på vore tørre heder og overdrev ningssager og almindelig formidling af op- ændrer sig til en højere og tættere græsvege- lysninger. Sommerfuglesamlingerne i sig selv tation. De varmekrævende natsommerfugle er, gennem en omhyggelig etikettering af på disse biotoper er som konsekvens heraf hvert enkelt individ, en uvurderlig dokumen- gået meget tilbage eller er helt forsvundne. tation for sommerfuglenes forekomst i tid og Livsbetingelserne for disse arter vil kunne sted. Det er derfor ofte med stor vægt, at en genskabes gennem målrettet pleje af bioto- arts tilbagegang kan dokumenteres. perne. Størrelsen af natsommerfuglenes bestande Flere arter tilknyttet tørre overdrev har kan dog ofte være svære at vurdere eksakt. formået at flytte ind i nedlagte grusgrave, Mange af især de sjældnere arter har kun en som ofte har et meget varmt lokalklima. kort flyvetid, måske nogle få dage, eller de er Disse arter forsvinder dog igen, hvis grusgra- kun aktive i en kort periode af døgnet. Samti- vene tilplantes i forbindelse med restaure- dig er næsten alle de natflyvende arter mest ring. aktive i godt vejr, dvs. i varme nætter. Man Det skal pointeres, at selv om flere arter kan derfor ikke sige noget sikkert om en arts er forsvundet fra Danmark, er andre i løbet tilbage- eller fremgang efter kun nogle få af kort tid indvandret og har etableret sig, så nætters undersøgelser. de idag er udbredt i store dele af landet.

Supplerende trusselsangivelser Beskyttelse i Danmark og internationalt ■ O1:Slåning af grøftekanter Ingen af de danske natsommerfugle er be- ■ O2:Havets bortskylning af klitter skyttet af artsfredninger eller optræder på li- ■ O3:Afbrænding af hedemoser ster i de relevante internationale konventio- ■ O4:Rydning af pil og tørst i forbindelse ner. Arternes skjulte levevis taget i betragt- med naturpleje, ellers ukendt ning vil artsfredninger sædvanligvis ikke ■ O5:Elmesyge have indflydelse på bevaringen af bestand- ■ O6:Rydning af aspekrat i forbindelse med ene. Man vil tværtimod kunne risikere, at in- naturpleje citamentet til overvågning foretaget af ■ O7:Afgravning af strandvolde sommerfuglesamlerne vil forsvinde. Derimod vil en beskyttelse af biotoperne kombineret med evt. passende pleje ofte kunne sikre Viden og overvågning arternes fortsatte eksistens. Denne rødliste over natsommerfugle er udarbejdet af et udvalg af danske sommerfugle- samlere på basis af deres viden om arternes Bemærkning udbredelse og levesteder. Der har været sam- Denne rødliste over natsommerfugle er den let sommerfugle i Danmark i mere end 100 første, og det må forventes, at der vil ske år, og der er derfor en omfattende viden om mange ændringer fremover, efterhånden som såvel arternes udbredelse som deres fore- vores viden om arternes levevis og udbredel- trukne biotoper m.v. Derimod mangler der se øges. stadig megen viden om arternes detaljerede levevis og eksakte krav til levestedet, oplysninger som det ofte er næsten umuligt at fremskaffe på grund af larvernes skjulte levevis. Samlernes fritidsaktivitet har gennem tiden udmøntet sig i en slags overvågning, publiceret i form af mange bøger om emnet,

144 7.10 Natsommerfugle 1997 Yderligere læsning spindere. 132 sider. Klampenborg. Ebert, G., (ed.) 1994: Die Schmetterlige Knudsen, Kr. et al. 1988-1996: Fund af stor- Baden-Württembergs. Nachtfalter I og II. sommerfugle i Danmark. Tillæg til 518 og 535 sider. Stuttgart. Lepidoptera, Lepidopterologisk Forening, Ebert, G., (ed.) 1997: Die Schmetterlige København. Baden-Württembergs. Nachtfalter III og IV. Nielsen, P. Stadel, 1988: Photedes morrisii, en 575 og 622 sider. Stuttgart. af vor faunas hvide perler. Lepidoptera Fibiger, M. & Svendsen, P., 1981: Danske nat- 5:199-204 sommerfugle. 272 sider. Klampenborg. Terndrup, U., 1990: Hvad kan vi gøre for at Hoffmeyer, S., 1960: De danske spindere, 2. bevare vore soleksponerede lokaliteter og udg., 270 sider. Århus. dermed bevare de sommerfugle, der er Hoffmeyer, S., 1962: De danske ugler, 2. udg., knyttet til disse. Lepidoptera 5:346-358. 387 sider. Århus. Svensson, I., 1986: Skovdriftens indflydelse Hoffmeyer, S., 1966: De danske målere, 2. på sommerfuglepopulationen. Lepidoptera udg., 361 sider. Århus. 5:41-51. Kaaber, S., 1982: De danske sværmere og

Natsommerfugle (Familierne Hepialidae (Rodædere), Psychidae (Sækbærere), Sesiidae (Glassværmere), Cossidae (Træborere), Limacodidae samt overfamilierne Geometroidea (Målere), Bombycoidea (Spindere), Sphingoidea (Aftensværmere) og Noctuoidea (Ugler))

Art Kategori Levested Negative faktorer

Alcis jubata Ex Sb,Sg,Sn U Callopistria juventina Ex Sl U Dicycla oo Ex Sg,Sl K,P Hvidbroget barkmåler (Fagivorina arenaria) Ex Sl,Su U Hoplodrina respersa Ex Sl U Hvid pukkelmåler (Lithostege farinata) Ex B,O,Oo Do,D Lygephila viciae Ex Kt,Sb U Penselspinder (Orgyia recens) Ex Sb,Sl P Paracolax tristalis Ex Sb,Sl U

7.10 Natsommerfugle 1997 145 Art Kategori Levested Negative faktorer

Peribatodes manuelaria Ex Op,Sb U Perizoma taeniata Ex Sl U Polypogon tentacularia Ex E,Sb U Xestia ditrapetzium Ex Ok,Sl U

Brachionycha nubeculosa E Sb,Sg K,Pv Cosmia affinis E O,Op O5 Emmelia trabealis E O,Oo Tg Euxoa lidia E(AY) H U Kobberbrun spinder (Gastropacha quercifolia) E M,O O4 Hada proxima E Kk,Sn U Smalrandet humlebisværmer (Hemaris tityus) E Ek,H,Oo Dh,Tg Ringspinder (Malacosoma neustria) E Ag,As,Sb U Neustrotia candidula E M Dr,Tg Paradiarsia sobrina E H,M Tp Synanthedon flaviventris E Kk Tg,O2 Snerleugle (Tyta luctuosa) EOoTg

Acronicta euphorbiae V Kl,O,Sb U Syreugle (Acronicta rumicis) VSbU Anarta cordigera V H,Mh Dr,Tg Apamea aquila V M Dr,Tg Asthena anseraria V Sb P,Pt Bembecia scopigera V B,O Do Kappeugle (Calophasia lunula) V Kk,Ko O7 Canephora hirsuta V O Dh,Tg Carsia sororiata V M,Mh Dr Lavbarkmåler (Cleorodes lichenaria) VSuPv Clostera anastomosis V Sb,Sl O6 Coenobia rufa V K,M,V,Vs Dr,Tg Conisania leineri V(AY) Kk O2 Cryphia domestica V Ag,B,Kk,Kl N Brunrodshætteugle (Cucullia scrophulariae) V Sb,Sl U Epichnopterix plumella V H Dh,Tg Eublemma minutata (syn: E. paula) V B,Ko,Oo T Eupithecia pygmaeata V E Dr,Tg Eupithecia valerianata V E,V Dr,Tg,O1 Hadena albimacula V Ko,Ks,O Dh,T Hadena filigramma V Ko,Ks Dh,T Heliothis maritima V(AY) H,Mo Tg,O3 Hyppa rectilinea V M Dr,Tg Idaea pallidata V E,O,Sb Dr,Tg Det gyldne C (Lamprotes c-aureum) V E,Sb Dr,Tp Løvetandsspinder (Lemonia dumi) V H,Oo U Lithophane lamda VMDr Bæltevintermåler (Lycia zonaria)VOoU Melanthia procellata V Op,Sb B,P

146 7.10 Natsommerfugle 1997 Art Kategori Levested Negative faktorer

Panemeria tenebrata V E Dr,Tg Skovbjørn (Parasemia plantaginis) V E,Sb Tg,Tp Berberis-bladmåler (Pareulype berberata) V O Pt,Tg Frøstjerne-bladmåler (Perizoma sagittata) V E Dh,Dr Phalacropterix graslinella V H,Oo Tg Photedes captiuncula V Kt,Mh Dr,Tg Photedes morrisii V(AY) Ke,Kt Dh Photedes extrema V(AY) Ke,Ko Dh,T Grøn mølugle (Phytometra viridaria) V Ek,H,Oo Tg Psyche crassiorella V Ko B,Tg Birke-bladmåler (Rheumaptera hastata) V Mh,Sl Dr Scopula corrivalaria V E,M Dr Scotopteryx coarctaria VHU Melbærrismåler (Semiothisa carbonaria) V H Tg,Tp Siederia listerella VSbPv Blodplet (Tyria jacobaeae V E,Oo Dr,Tg

Abrostola asclepiadis R Kl,Ko Sortgrå sækspinder (Acanthopsyche atra) R H,M Acronicta cuspis R M,Ss Acronicta strigosa RSl Acronicta tridens R Ag,As,B,Sb Agrochola nitida RSl Amphipoea lucens RMh Amphipyra berbera RSl Amphipyra perflua RSl Apamea pabulatricula R Sg,Sl Blommemåler (Angerona prunaria) RSl Bacotia claustrella RSl Calliteara abietis RSn Caradrina cinerascens RKk Rødbæltet bladmåler (Catarhoe rubidata) R O,Sb Egeordensbånd (Catocala promissa) RSg Egekarmin (Catocala sponsa) R Sl,Su Chersotis cuprea R Ok,Oo Colobochyla salicalis R Sb,Sl Colostygia olivata RSl Algeugle (Cryphia raptricula) R Kk,Kl Navrbæltemåler (Cyclophora annulata) R Sb,Sg Cyclophora porata R Sb,Sl Cyclophora quercimontaria R Ok,Sl Cymatophorina diluta RSl Diarsia dahlii R M,Sn Ecliptopera capitata RSl Eilema pygmaeola RKo Elaphria venustula RSb Entephria caesiata RSn

7.10 Natsommerfugle1997 147 Art Kategori Levested

Epirrhoe galiata R Ko,O Eupithecia actaeata RSl Eupithecia cauchiata R Ok,Sb Eupithecia egenaria R Op,Sg Eupithecia immundata RSl Eupithecia irriguata RSl Eupithecia selinata R Sb,Sl Eupithecia sinuosaria R B,Ko Eupithecia virgaureata R M,Ok Gluphisia crenata R Sg,Sl Harpyia milhauseri R Sg,Sl Stribet målerugle (Herminia tarsicrinalis) RSb Hydraecia nordstroemi RKl Gulplettet bjørn (Hyphoraia aulica) R H,Ko,Oo Idaea deversaria R Ko,Ks,Sb Lacanobia splendens R M,Ss Vikkeugle (Lygephila craccae) R H,Ke Lypusa maurella R H,M Mythimna turca R E,M Dværgspinder (Nudaria mundana) R B,Kl,S Pachetra sagittigera RSl Foranderlig barkmåler (Paradarsia consonaria) RSl Paranthrene tabaniformis RSb Pelosia obtusa RMe Perizoma hydrata R Kl,Oo Photedes brevilinea R(AY) E,Ke Rørborer (Phragmataecia castaneae) R M,V Phragmatiphila nexa R(AY) E,V Gul stenugle (Polymixis flavicincta) R B,Kt Psyche betulina R Aa,Sb Rhyacia grisescens RKk Scopula decorata R Kk,Oo Scopula incanata RKk Scopula marginepunctata RO Scopula nigropunctata RSb Sedina buettneri R E,M,V Selenia lunularia R Sg,Sl Sesia melanocephala R Sb,Sl Simyra albovenosa R Ke,M Venusia cambrica RS Xanthia ocellaris R Aa,Ag,Op

148 7.10 Natsommerfugle 1997 7 .11 Køllesværmere Svend Kaaber er meget vigtige for de enkelte arters spredningsevne, men synes kun sjældent at være i stand Karakteristik til at opretholde stabile be- Der er registreret 8 arter af stande gennem længere tids- køllesværmere i Danmark. Alle rum. arter er udpræget lokale og danner karakteristiske kolonier, som ofte kan være meget individrige, særligt i år efter en Levested antal antal arter i % varm og tør sommer. Larverne er korte og arter af danske arter tenformede med gul eller hvid grundfarve og Agerland 0 0,0 % forsynet med karakteristiske sorte pletter og Byer m.v. 1 12,5 % korte torne. De lever selskabeligt frit på Ferske Enge 1 12,5 % foderplanterne, der her i landet oftest er ær- Heder 1 12,5 % teblomstrede, især rødkløverarter og visse. Kyster 3 37,5 % Larvens forvandling til puppe sker i en ten- Klitter 1 12,5 % formet gul kokon med en karakteristisk Klipper og sten 0 0,0 % pergamentagtig overflade. Kokonerne er an- Moser 1 12,5 % bragt frit på kviste og græsstrå - ofte mange Overdrev 5 62,5 % ved siden af hinanden. Sommerfuglene har Skove 2 25,0 % alle karakteristiske metalfarver, i de fleste Vandområder 0 0,0 % tilfælde mørkt blå med højrøde pletter eller sammenflydende linjer, der fungerer som Tabel 6. De 8 danske køllesværmerarters leve- advarselsfarver overfor dyr og fugle. Til steder. Bemærk, at summen af levesteder trods herfor er alle arter i larvestadiet hær- overstiger 100%, idet der ofte er anført mere get af snyltehvepse og snyltefluer, som ofte end ét levested pr. art. er i stand til at udrydde en lokal koloni, hvorefter arten efter en kortere eller længere periode nyindvandrer til stedet fra andre Oversigt over Rødliste 1997 nærliggende kolonier. Der er anført 5 arter af køllesværmere på rødlisten. Blandt disse er én art, fynsk kølle- sværmer (Zygaena osterodensis) ikke fundet i Levesteder Danmark siden 1911, hvorfor den anses for Køllesværmere er alle sol- og varmeelskende at være forsvundet i landet. Én art er anbragt sommerfugle, som er knyttet til det åbne i kategori E og tre arter i kategori V. land, hvor de flyver på blomsterrige og soleksponerede jorder. De enkelte arters foretrukne levesteder er overdrev, skovlysninger, Ændringer i forhold til Rødliste’90 enge, heder og grå klitter. Undertiden kan I den foreliggende rødliste er tre arter, grøn flere arter danne kolonier på andre leveste- køllesværmer (Adscita statices), seksplettet der som grusgrave, jernbaneskråninger og køllesværmer (Zygaena filipendulae) og fem- grøftekanter. Sådanne sekundære habitater plettet køllesværmer (Zygaena lonicerae)

7.11Køllesværmere1997 149 hurtigt deres værdi som levesteder for både køllesværmere og andre solelskende som- Ex - forsvundne arter 12,5 % merfugle. Indsamling af køllesværmere finder kun sted i meget begrænset omfang her i landet og udgør derfor ikke i øjeblikket nogen trussel mod de danske arter.

E - akut truede Viden og overvågning arter 12,5 % Køllesværmere registreres i forbindelse med linietaksering af dagsommerfugle på nogle få lokaliteter i Danmark, men ellers foretages V - sårbare der ingen regelmæssig overvågning af kølle- arter 37,5 % sværmere i landet. Bestanden af timian- køllesværmer (Zygaena purpuralis) på Møn følges dog temmelig nøje af sommerfugle- Ikke rødlistede arter 37,5 % samlere. Denne overvågning bør udstrækkes til artens andre kendte lokaliteter i Nord- og Nordvestsjælland, hvor den forekom indtil Figur 13. De 8 køllesværmerarters fordeling omkring 1980. på rødlistekategorier.

Beskyttelse i Danmark og internationalt slettet af rødlisten, mens de tidligere i Rød- På Møn er der iværksat plejeforanstaltninger liste’90 havde status som sårbare. Disse ar- for at forhindre tilgroning, så timiankølle- ter vil dog fortsat blive opført som opmærk- sværmerens foderplante (timian) ikke for- somhedskrævende arter. Denne ændring er svinder. Derudover findes ingen speciel be- motiveret i de miljøforbedrende foranstalt- skyttelse af køllesværmere i Danmark. I en ninger, som er sket siden 1990 i form af en række europæiske lande (Østrig, Tyskland og ændret naturbeskyttelseslov, øget braklæg- Luxembourg) er samtlige køllesværmerarter ning og en mere skånsom slåningspraksis for beskyttet ved et generelt indsamlingsforbud, grøftekanter, som allerede skønnes at have mens andre lande som Frankrig og England gavnet disse arter. De tre arter har altid væ- indtil nu kun har fredet enkelte arter, heri- ret de hyppigste og mest udbredte kølle- blandt lille køllesværmer (Zygaena viciae) i sværmere i Danmark. Timiankøllesværmeren Skotland. (Zygaena purpuralis), der i øjeblikket kun kendes som én stabil og individrig dansk population (på Møn), har fået sin status ændret Forslag til yderligere beskyttelse fra sårbar (V) til akut truet (E). Allerede fredede overdrevsarealer bør generelt beskyttes imod gødskning, overgræsning og tilgroning for at standse tilbagegangen Negative faktorer for køllesværmere og andre solelskende in- Køllesværmerne synes i lighed med dag- sekter. Den nuværende slåningspraksis med sommerfuglene mest truet af, at deres leve- grønthøstermaskiner, som findeler det klip- steder forsvinder eller ændrer karakter som pede plantemateriale er helt ødelæggende følge af gødskning, tilgroning eller tilplant- for insektlivet på planternes overjordiske ning. Ingen af arterne er i stand til at leve i dele og bør derfor afløses af mere hensyns- rationelt drevne skove eller på intensivt dyr- fulde metoder. kede arealer. Overdrev og enge, som bliver gødet eller som græsses intensivt, mister

150 7.11 Køllesværmere 1997 Forslag til prioritering af overvågning Hvis de nuværende tendenser til, at be- og beskyttelse stande forsvinder, fortsætter, bør der sættes Timiankøllesværmer (Zygaena purpuralis) sy- ind med beskyttelsesforanstaltninger til sik- nes at trives godt på sin eneste lokalitet, ring af flest mulige egnede levesteder for de hvor den dog bør overvåges årligt, og det er enkelte arter, som i øvrigt ofte flyver sam- vigtigt, at lokaliteten fortsat sikres mod men på samme lokalitet. gødskning, overgræsning og tilgroning. Blandt de øvrige danske arter vurderes især lille køllesværmer (Zygaena viciae) og eng- Yderligere læsning køllesværmer (Zygaena trifolii) at være i kraf- Kaaber, S., 1982: De danske Sværmere og tig tilbagegang. Udviklingen for disse to ar- Spindere. Geografisk udbredelse og fluk- ter bør derfor overvåges særlig nøje. Endvi- tuationer 1850-1980. Dansk faunistisk bib- dere kan det anbefales at iværksætte over- liotek. Bind 3. Klampenborg. vågning af samtlige køllesværmere på ud- Chinery, M., 1989: Butterflies and Day-flying valgte lokaliteter (både på overdrev og vej- Moths of Britain and Europe. Collins, Lon- eller jernbaneskråninger). don.

Køllesværmere (Zygaenidae)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Fynsk køllesværmer (Zygaena osterodensis) Ex O Do,P

Timiankøllesværmer (Zygaena purpuralis) E O,Kk T,Do

Pimpinellekøllesværmer (Zygaena minos) V K,O Do,P,M Engkøllesværmer (Zygaena trifolii) V M Dr,Do,T Lille køllesværmer (Zygaena viciae) V Sb,O Do,P

7.11 Køllesværmere 1997 151 7 .12 Dagsommerfugle Michael Stoltze (ildfugle), græsser (bredpander og randøjer), Danmarks Miljøundersøgelser korsblomstrede (hvidvinger), ærteplanter, he- delyng og storkenæb (hvidvinger og blåfugle) samt visse buske og træer (busksommer- Karakteristik fugle, citronsommerfugl, flere takvinger og Der er registreret 95 arter af dagsommerfugle skovblåfugl). i Danmark. Heraf er 5 arter (grønbroget kål- De fleste arter har én generation årligt, sommerfugl, gul høsommerfugl, orange hø- men nogle har 2 eller flere generationer hver sommerfugl, admiral og tidselsommerfugl) sæson. Dagsommerfuglene overvintrer hyp- mere eller mindre regelmæssige træksommer- pigst som halvvoksne larver, men kan også fugle, som aldrig eller kun i visse år overvin- tilbringe vinteren i andre larvestadier, som trer i Danmark, mens 17 er yderst sjældne æg eller som puppe. Nogle få arter overvin- tilfældige tilflyvere. Således regnes 73 arter trer som voksne sommerfugle. Sprednings- for naturligt hjemmehørende i landet. evnen er vidt forskellig fra art til art. De fle- Dagsommerfuglene omfatter ste arter lever i velafgrænsede to vel adskilte grupper: bred- kolonier, hvorfra de kun gan- pander (Hesperioidea) med 10 ske langsomt kan sprede sig danske arter og de egentlige til egnede levesteder i nærhe- dagsommerfugle (Papilionoidea) den. Spredningen foregår let- med 85 danske arter. Bredpan- tere i varmt og solrigt vejr. derne er små, hurtige og natsvær- Andre arter flyver ofte adskil- merlignende dyr med beskedne lige kilometer bort fra farver, mens de øvrige dagsom- ynglestederne, og endelig merfugle er bredvingede og ofte foretager visse arter egentlige farvestrålende. De egentlige dagsommerfugle træk over afstande på flere hundrede eller omfatter svalehalefamilien med 4 store arter, tusinde kilometer. hvidvingefamilien med 12 hvide eller gule arter (kålsommerfugle, høsommerfugle mv.), takvingefamilien med 43 meget forskellige Levesteder arter (takvinger, perlemorsommerfugle, plet- Dagsommerfugle forekommer stort set på vinger, randøjer mv.) samt blåfuglefamilien alle naturlige og kulturskabte biotoper. Langt med 26 små og ofte farvestrålende arter de fleste arter lever i åbne, soleksponerede (busksommerfugle, ildfugle, blåfugle mv.) områder, der er beskyttet mod for kraftig Langt de fleste dagsommerfugle er sol- vind. De mest artsrige sommerfuglelokalite- skinselskende dyr, både som larver og vok- ter i Danmark er ugødede overdrev og enge i sne insekter. De fleste arter er som larver og omkring skov, heder, klitter og kystskræn- knyttet til én eller nogle få plantearter, og ter. Dagsommerfuglene er med andre ord visse blåfugle (særlig slægten Maculinea) er stærkt knyttet til resterne af „guldalder- desuden afhængige af bestemte myrearter. landskabet“. Arterne moseperlemorsommer- Vigtige værtsplanter for dagsommerfugle- fugl (Boloria aquilonaris), bølleblåfugl (Vacci- larver er bl.a. nælder (takvinger), violer niina optilete) og moserandøje (Coenonym- (perlemorsommerfugle), syre og skræppe pha tullia) er overvejende bundet til højmo-

152 7.12 Dagsommerfugle 1997 Levested antal antal arter i % R - sjældne arter 1,4 % arter af danske arter Agerland 21 29 % E - akut truede arter 11,0 % Byer m.v. 22 30 % Ferske Enge 26 36 % Heder 24 33 % Ex - forsvundne Kyster 34 47 % arter 12,3 % Klitter 19 26 % Klipper og sten 0 0 % Moser 31 42 % V - sårbare Overdrev 40 55 % arter 24,7 % Skove 46 63 % Vandområder 8 11 %

Tabel 7. De 73 danske dagsommerfuglearters Ikke rødlistede arter 50,7 % levesteder. Bemærk, at summen af levesteder overstiger 100%, idet der ofte er anført mere end ét levested pr. art. Figur 14. De 73 dagsommerfuglearters fordeling på rødlistekategorier. ser og fattigkær. En analyse af sammenhæn- gen mellem rødlistede dagsommefugle og 1986, og desuden perlemorrandøjen (Coeno- levesteder findes i afsnit 8.2. nympha arcania), idet den trods grundig ef- tersøgning ikke blev fundet i 1997 og sandsynligvis er uddød i Danmark nu. Grønbroget Oversigt over Rødliste 1997 kålsommerfugl (Pontia daplidice) er taget helt Af de 73 hjemmehørende danske arter er ialt ud af rødlisten, fordi arten trækker og kan 36 optaget på rødlisten. Af disse regnes 9 ar- yngle temporært i perioder ved nordgrænsen ter som forsvundne fra Danmark (Ex), 8 som af sit udbredelsesområde. Siden 1992 har akut truede (E), 18 som sårbare (V) og 1 som den atter optrådt i Danmark. Antallet af for- sjælden (R). I forhold til andre organisme- svundne arter er således øget med én art fra grupper er der er påfaldende få arter i kate- 8 til 9. gori R. Det skyldes, at næsten alle dagsom- Der er tilføjet 5 nye arter til listen over de merfugle, som fra naturens hånd er sjældne i akut truede dagsommerfugle, mens to arter Danmark, er gået betydeligt tilbage eller lige- (sort ildfugl og perlemorrandøje) er flyttet til frem er forsvundet (og derfor er anbragt i Ex. De nye arter i kategorien er: fransk bred- kategorierne Ex, E eller V). pande (Pyrgus armoricanus), kirsebærtak- vinge (Nymphalis polychloros), hedepletvinge (Euphydryas aurinia), slåensommerfugl Ændringer i forhold til Rødliste’90 (Satyrium pruni) og sortbrun blåfugl (Aricia Rødlisten er ændret betydeligt siden 1990. artaxerxes). Fransk bredpande er ny på li- Ændringerne skyldes først og fremmest ny sten, kirsebærtakvinge og sortbrun blåfugl viden, der er indsamlet gennem Atlasprojek- var tidligere anbragt i R, mens hedepletvinge tet Danmarks Dagsommerfugle, mens de æn- og slåensommerfugl før var anbragt i V. An- drede kriterier ikke har påvirket listen næv- tallet af akut truede arter er således øget neværdigt. med 3 arter fra 5 til 8. Blandt de forsvundne arter er sort ildfugl Der er tilføjet 8 arter til listen over sårba- (Lycaena tityrus) føjet til, idet den trods re arter, mens hedepletvinge og slåensom- mange eftersøgninger ikke er fundet siden merfugl er flyttet til E og sortplettet bred-

7.12 Dagsommerfugle 1997 153 pande (Carterocephalus silvicolus) er flyttet forskellige dele. til R. Kejserkåbe (Argynnis paphia), mark- De danske dagsommerfugles aktuelle og perlemorsommerfugl (Mesoacidalia aglaja), historiske udbredelse er blevet kortlagt gen- skovperlemorsommerfugl (Fabriciana nem Atlasprojektet Danmarks Dagsommer- adippe), klitperlemorsommerfugl (F. niobe), fugle. Overvågningen af de truede og sjæld- rødlig perlemorsommerfugl (Clossiana ne arter finder sted som en del af de danske euphrosyne), okkergul pletvinge (Melitaea entomologiske foreningers faunistiske arbej- cinxia), guldhale (Thecla betulae) og engblå- de, men der eksisterer intet kontinuerligt fugl (Cyaniris semiargus) er alle helt nye på overvågningsprogram, og lokaliteter med de rødlisten. Antallet af sårbare arter er således truede og sjældne arter bliver langt fra kon- øget med 5 arter fra 13 til 18. sekvent overvåget. De entomologiske for- Der er tilføjet én art (sortplettet bred- eningers resultater bliver hvert år publiceret pande) til listen over sjældne arter, mens i form af fundlister over sommerfugle. Heri kirsebærtakvinge og sortbrun blåfugl er flyt- nævnes også truede og sjældne arter, der tet til E. Antallet af sjældne arter er således ikke er blevet overvåget. Sortplettet blåfugl faldet med 1 art fra 2 til 1. og perlemorrandøje er blevet overvåget siden 1991 med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen.

Negative faktorer Dagsommerfuglefaunaen favoriseres stærkt Beskyttelse i Danmark og internationalt af en alsidig og ekstensiv landbrugs- og skov- Hedepletvinge (Euphydryas aurinia), sort- drift. Meget få arter trives i rationelt drevne plettet blåfugl (Maculinea arion) og hero- skove og på intensivt dyrket jord. De væsent- randøje (Coenonympha hero) har været fre- ligste negative faktorer synes at være gødsk- det i Danmark siden februar 1991. Desuden ning, tilgroning, afvanding og hårdhændet er følgende tre arter for tiden fredet ved en græsning af levestederne. Enge og overdrev, frivillig aftale mellem de danske entomologi- der gødes, mister hurtigt deres værdi som le- ske foreninger: svalehale (Papilio machaon), vested for dagsommerfugle, fordi vegetati- perlemorrandøje (Coenonympha arcania) og onsdækket bliver for tæt og ensartet (bl.a. sort ildfugl (Lycaena tityrus). De sidste tre ar- belyst af Erhardt 1985). Brugen af insektici- ter regnes nu som forsvundne som ynglende der i landbrug og skovbrug har sikkert nega- i Danmark, men svalehale og sort ildfugl op- tiv indflydelse på dagsommerfuglefaunaen, træder undertiden som strejfere, der kan bl.a. i hegn og andre småbiotoper, men dette etablere sig, hvis forholdene bliver til det. er endnu ikke dokumenteret. De tre officielt fredede arter er omfattet af Bern-konventionens liste over strengt beskyttede dyrearter, og EF-Habitatdirektivet, Viden og overvågning ifølge hvilket Danmark er forpligtet til at Dagsommerfuglenes biologi er i store træk overvåge arterne og udpege særlige beva- velundersøgt, men deres krav til levesteder- ringsområder for hedepletvingen. ne varierer typisk indenfor de enkelte arters udbredelsesområde. Anbefalinger om beskyttelse af levestederne kan derfor i mange til- Forslag til yderligere beskyttelse fælde ikke umiddelbart overføres fra område Der bør iværksættes et omhyggeligt overvåg- til område. I Danmark er der i nyere tid tem- ningsprogram for de rødlistedede arter sam- melig grundige biologiske undersøgelser tidig med, at der bør gøres en aktiv indsats over fransk bredpande, hedepletvinge, vio- for at sikre disse arters levesteder. Det er letrandet ildfugl, sortplettet blåfugl og flere vigtigt, at amatørentomologer, der sidder andre blåfuglearter, men i mange tilfælde er inde med størstedelen af den tilgængelige vi- der stadig intet detaljeret kendskab til den, bliver inddraget i dette arbejde. Det er arternes foretrukne værtsplanter i landets desuden væsentligt, at de mest truede arters

154 7.12 Dagsommerfugle 1997 biologi i den danske natur bliver grundigt lysninger med ældre rigelige bevoksninger af undersøgt. slåen. Sidst set ved Krenkerup på Lolland i De mest betydningsfulde dagsommerfug- 1987. Artens biologi i naturen er relativt vel- leområder bør lokaliseres og sikres mod kendt. Skovlysningerne skal holdes åbne gødskning, hårdhændet græsning og tilgro- med slåenbuske i kanterne. ning. I dreven skov bør der sikres et islæt af permanente, ugødede lysninger, brede vejra- Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) batter med urter og buske og tætliggende Der kendes nu kun én meget lille bestand i rydninger i forskellige tilgroningsstadier. Jylland og en lidt større bestand på Møn. Flerårige brakarealer, der ikke tilsås, gødes Sandsynligvis forsvundet på Sjælland. Biolo- eller sprøjtes, vil ligeledes gavne en lang gien er ret velundersøgt på Møn, hvor lokali- række dagsommerfugle. teten overvåges og plejes hensigtsmæssigt. Bestanden i Jylland har været temmelig re- gelmæssigt overvåget siden 1991. I 1991 var Forslag til prioritering af overvågning der mindst to små bestande, men den ene og beskyttelse synes at være forsvundet efter 1994 og den Umiddelbart kræver nedenstående 5 arter en anden er tilsyneladende meget lille (en grun- særlig intensiv overvågning og beskyttelse, dig eftersøgning i 1997 resulterede i iagtta- hvis det skal sikres, at de ikke snart forsvin- gelse af ét individ og fund af ét tomt æg). der fra den danske fauna. Følgende 12 arter er sjældne eller i alvorlig tilbagegang i hele eller store dele af deres Fransk bredpande (Pyrgus armoricanus) udbredelsesområde. Arternes biologi og hyp- Findes nu kun på Røsnæs på Sjælland. Artens pighed bør følges nøje, og hvis bestandene biologi er ganske velundersøgt. Bestandene svinder yderligere ind, bør passende beskyt- bør overvåges, og yngleområderne bør sikres telsesforanstaltninger overvejes: mod enhver form for gødskning, tilgroning og for hårdhændet græsning. Gråbåndet bredpande (Erynnis tages) Sortplettet bredpande (Carterocephalus Skovhvidvinge (Leptidea sinapis) silvicolus) Findes nu kun på én lokalitet i Almindingen Kommabredpande (Hesperia comma) på Bornholm. Den er afhængig af lysåben Kejserkåbe (Argynnis paphia) (især Jylland, skov (evt. stævningsskov) med islæt af ærte- Fyn og Nordsjælland) planter i urtevegetationen. Artens biologi på Skovperlemorsommerfugl (Fabriciana lokaliteten bør opklares med henblik på en adippe) hensigtsmæssig drift. Klitperlemorsommerfugl (Fabriciana niobe) (især Øerne) Egesommerfugl (Satyrium ilicis) Rødlig perlemorsommerfugl (Clossiana Findes nu kun i Hvidding Krat i Østjylland, euphrosyne) hvor den er afhængig af lysninger med lave, Brun pletvinge (Mellicta athalia) solbeskinnede ege. Meget sjælden og nu næ- Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) sten forsvundet, men dog set i 1-2 eksempla- Moserandøje (Coenonympha tullia) (især rer næsten hvert år siden 1991. Artens bio- Sjælland) logi i området er ikke undersøgt, men der Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe) skal formentlig skabes lysninger med lave (Øerne) ege, hvis arten skal overleve i Danmark. Sortbrun blåfugl (Aricia artaxerxes)

Slåensommerfugl (Satyrium pruni) Vanskelig at opdage i naturen og kun fundet Yderligere læsning: få steder i Danmark, overvejende på Lolland- Stoltze, M., 1996: Danske dagsommerfugle. Falster. Den er afhængig af små, solrige skov- 383 sider. Gyldendal.

7.12 Dagsommerfugle 1997 155 Dagsommerfugle (Lepidoptera: Rhopalocera)

Art Kategori Sidst regi- Levested Negative streret som faktorer fast ynglende

Perlemorrandøje (Coenonympha arcania) Ex 1996 Sb T,P,S Herorandøje (Coenonympha hero) Ex (EU:I) 1981 Sb,M,E T,P,Dg? Terningsommerfugl (Hamearis lucina) Ex 1960 Sb,E T,P Poppelsommerfugl (Limenitis populi) Ex 1961 S U Stor ildfugl (Lycaena dispar) Ex (EU:E) 1954 M,V Dr,T,S Sort ildfugl (Lycaena tityrus) Ex 1986 O Dg,Dh,T,R Mørk pletvinge (Melitaea diamina) Ex 1982 M,E Dr,T,Dg? Svalehale (Papilio machaon) Ex 1996 M,E,V Dr,T,E?,S? Mnemosyne (Parnassius mnemosyne) Ex (EU:I) 1961 Sb T,P

Art Kategori Levested Negative faktorer

Sortbrun blåfugl (Aricia artaxerxes) E Kt,Ko,Kk T Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) E H,O,M,E Dr,Dg,Dh,T Skovhvidvinge (Leptidea sinapis) ESP Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) E (EU:V) O,H,Kk T Kirsebærtakvinge (Nymphalis polychloros) ESbK? Fransk bredpande (Pyrgus armoricanus) E Kt,O Dg,Dh,T Egesommerfugl (Satyrium ilicis) ESbT,P Slåensommerfugl (Satyrium pruni) ESbT,P

Kejserkåbe (Argynnis paphia) V Sb T, P Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris) V Mh,Mo Dr,T,R Engperlemorsommerfugl (Brenthis ino) V E,M T Rødlig perlemorsommerfugl (Clossiana euphrosyne) VSbT, Moserandøje (Coenonympha tullia) V Mh,Mo Dr,T,R Engblåfugl (Cyaniris semiargus) V O,E Dg,T Gråbåndet bredpande (Erynnis tages) V O,H,Ko,Kk T,Dg? Skovperlemorsommerfugl (Fabriciana adippe) V Sb,O T,P,Dg Klitperlemorsommerfugl (Fabriciana niobe) V Kk,H,O U Kommabredpande (Hesperia comma) V O,Ko T,Dg? Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe) V O,E,M T,Dr,Dg Ensianblåfugl (Maculinea alcon) V (EU:V) M,H T,Dr? Okkergul pletvinge (Melitaea cinxia) V O,K Dg,T Brun pletvinge (Mellicta athalia) VSbT,P Markperlemorsommerfugl (Mesoacidalia aglaja) V O,H,K Dg,Dh,T Argusblåfugl (Plebejus argus) V H,O,K T Guldhale (Thecla betulae) V Ok,Sb,Ag D,Ds? Bølleblåfugl (Vacciniina optilete) V Mh,Mo Dr,T,R Sortplettet bredpande (Carterocephalus silvicolus) RSb

156 7.12 Dagsommerfugle 1997 7 .13 Svirrefluer Ernst Torp dem således til ramsløg. En anden gruppe lever af dødt organisk materiale under ned- Karakteristik brydning. Flere af disse arter le- I Danmark er i alt fundet 269 ver i forurenet ferskvand, men arter af svirrefluer efter 1850. nogle af arterne stiller mere spe- Af disse må 2 regnes som for- cielle krav, bl.a. er kilde-dynd- svundne, da de ikke er fanget flue (Eristalis rupium) knyttet til her i landet i de sidste 75 år rene, kolde kildebække. Den trods grundige indsamlinger. 10 mest truede gruppe er knyttet til arter vurderes at være akut truede. Et par af dødt træ under nedbrydning. Arter fra denne disse kan måske være forsvundet. Kalkmyre- gruppe skal eftersøges i skove med gamle svirreflue (Microdon devius) er ikke fanget i træer, som får lov til at stå, ældes og senere de sidste 40 år, mens alpedyndflue (Eristalis ligge tilbage på skovbunden. alpina) har været i rivende tilbagegang og Svirrefluer er gode flyvere. Nogle arter er ikke er fanget siden 1964. 21 arter skønnes dog meget stationære og knyttet til ganske at være sårbare. Yderligere er mindst 53 ar- bestemte levesteder. Enkelte arter kan træf- ter sjældne, men denne kategori er vanskelig fes næsten overalt. Det har vist sig, at flere at afgrænse. I mange tilfælde drejer det sig af disse arter uddør her i landet hver vinter. om arter, der er knyttet til en ganske bestemt Bestanden genopbygges næste år af tilfly- habitat eller lokalitet, hvor der kan være vende, befrugtede hunner. Der er flere ek- pæne bestande. Disse arter trues, hver gang sempler på, at arter fra Sydeuropa tilfældigt et yngleområde ødelægges. er kommet til landet og måske kun er truffet Hovedparten af de danske svirrefluer er i et enkelt eksemplar. Sådanne arter kan ikke knyttet til skovområder med åbne lysninger betragtes som danske og er derfor ikke taget og fugtige skovenge. Adskillige arter træffes med i denne oversigt. i moser og ved søer. Godt 100 arter er meget nyttige for mennesker, idet deres larver lever af bladlus på marker, i haver og skove. Man- Levesteder ge af disse arter kan optræde i stort individ- Svirrefluer kan træffes på alle biotoper med antal, men påvirkes stærkt negativt af gift- blomstrende planter, også i haver og på små- sprøjtning, som dræber både de voksne og biotoper. Især er mange arter knyttet til skov, larver. hvor de navnlig kan træffes på skovenge, ved Svirrefluerne er nyttige bestøvere af blom- vejkanter og ved skovbryn. ster af frugttræer, selv om denne kendsger- Der er særligt mange arter i skove med ning ofte undervurderes, da de let forveksles mange lysninger, vådområder og gamle træ- med bier. Én gruppe, som bl.a. omfatter de er. Det samme gælder søbredder og vandløb. såkaldte urtesvirrefluer, er knyttet til plan- Mere specielle arter træffes kun i hedemoser, ter, hvor larverne gnaver gange i forskellige højmoser, klitheder, klitplantager og klitter. vilde arter (ikke mindst i tidsler) og ernærer sig af disse. Enkelte af disse svirrefluer hol- der sig til en ganske bestemt planteart, én af

7.13 Svirrefluer 1997 157 Oversigt over Rødliste 1997 Levested antal antal arter i % 86 arter er optaget påarter Rødliste af danske1997. 2 arterarter betragtes som forsvundne (Ex), 10 er akut Ex - forsvundne arter 0,7 % Agerland 57 21,2 % truede (E), 21 er sårbare (V) og yderligere 53 Byer m.v. 62 23,0 % arter er sjældne E - akut truede arter 3,7 % Ferske Enge 104 38,7 % Heder 37 13,8 % V - sårbare arter Kyster 23 8,6 % 7,8 % Klitter 26 9,7 % Klipper og sten 1 0,4 % R - sjældne arter Moser 112 41,6 % 19,7% Overdrev 16 5,9 % Skove 214 79,6 % Vandområder 72 26,8 %

Tabel 8. De 269 danske svirrefluearters levesteder. Bemærk, at summen af levesteder Ikke rødlistede arter 68,0 % overstiger 100%, idet der ofte er anført mere end ét levested pr. art. Figur 15. De 269 svirrefluearters fordeling på rødlistekategorier. Ændringer i forhold til Rødliste’90 Svirrefluerne var ikke medtaget i Rødliste’90. for denne dyregruppe. Det samme gælder ellesumpene, som også af hensyn til mange Negative faktorer andre arter af dyr og planter bør beskyttes Som nævnt er den mest truede gruppe af mod grundvandssænkning. Det er af stor be- danske svirrefluer de arter, der er knyttet til tydning, at skovenes vådområder og skov- skove med gamle træer. Derfor vil de senere bække bevares uden dræning og oprensning. års bestræbelser for at udlægge urørt skov Indgreb i ovenstående naturtyper vil gavne disse arter. Flere af arterne kan også kunne være ødelæggende for mange af de træffes ved gamle træer og træer med saft- sjældne og truede svirrefluer. I det åbne land udflåd i hegn, alleer, haver og parker. Enkelte er mange arter knyttet til småbiotoper: vej- af arterne kan være knyttet til en bestemt kanter, grøfter, markskel, hegn og vandhul- træart, f.eks. er elme-træsaftsvirreflue ler. Her antages sprøjtefri randzoner af en (Brachyopa insensilis) knyttet til elm og må vis bredde at kunne være med til at beskytte derfor forventes at gå tilbage som følge af svirrefluerne. elmesygens fremmarch. Mange arters udbredelse er blevet ind- skrænket som følge af vådområdernes reduk- Viden og overvågning tion, udtørring af moser og dræning af enge. I 1916 var antallet af kendte danske arter Især højmoser huser specielle arter, som nu 210 og i 1960 var tallet 212. Siden 1959 er kun forekommer i vidt adskilte bestande der foretaget grundige indsamlinger i alle pga. den store reduktion af arealerne. En me- egne af landet. I 1984 var antallet af kendte get betydningsfuld biotop er kildevæld i danske arter steget til 263 (Torp 1984). I ådale, ikke mindst de meget markante jyske 1986 blev startet et atlasprojekt med ca. 50 ådale. Her bør man nøje overvåge, at der deltagere. Der blev foretaget grundige ind- ikke sker grundvandssænkninger ved vand- samlinger i alle landets 640 10 km kvadrater, indvinding. hvorved artstallet steg til 270 (Torp, 1994). Lysåbne biotoper er af særlig betydning En af disse 270 arter, smalbåndet vedsvirrre-

158 7.13 Svirrefluer 1997 flue ((Spilomyia saltuum) er kun fundet før 1850, og rødlisten behandler derfor kun 269 arter.

Beskyttelse i Danmark og internationalt Ingen af de danske arter er fredet hverken i Danmark eller i det øvrige Europa. Arternes sikres bedst gennem en beskyttelse af biotoperne. Så snart disse forringes eller ødelægges, forsvinder de truede arter i løbet af kort tid.

Forslag til ydeligere beskyttelse Ophør af brug af sprøjtegifte vil give langt bedre muligheder for de arter, hvor larverne lever af bladlus på den dyrkede jord. I første omgang bør der udlægges brede sprøjtefrie randzoner omkring småbiotoperne.

Forslag til prioritering af overvågning og beskyttelse På visse lokaliteter, bl.a. i naturskove udlagt som urørt skov, bør svirrefuer overvåges ved hjælp af udvalgte, let genkendelige arter. En tilsvarende overvågning kunne iværksættes i visse vådområder.

Yderligere læsning Torp, E., 1994: Danmarks svirrefluer. Dan- marks dyreliv 6. 1-490 sider. Apollo bøger.

7.13 Svirrefluer 1997 159 SvirrefluerArt Kategori Levested (Diptera: Syrphidae)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Rødhornet guldsvirreflue (Ferdinandea ruficornis). Ex Sg,Su Pv Skovsnabelsvirreflue (Rhingia rostrata) Ex Sb,Sl U

Brun træsmuldsvirreflue (Brachypalpus laphriformis) E Sg,Su Pr,Pv,Pt Pragtsvirreflue (Caliprobola speciosa) E Sg,Su Pr,Pv Fyrre-træsmuldsvirreflue (Chalcosyrphus piger) E Sn,Su Pv Sort træsmuldsvirreflue (Chalcosyrphus valgus) E Sg,Su Pv Alpedyndflue (Eristalis alpina) E Sb, Sg Pr,Pv Kalkmyresvirreflue (Microdon devius) E Ss,Ek Dr,Pr Gul træhulflue (Myolepta luteola) E Sg,Su Pr,Pv Jordhumle-svirreflue (Pocota personata) E Sl,Su PrPv Bredbåndet vedsvirreflue (Temnostoma apiforme) E Sg,Su,Ss Pr,Pv Skinnende træsvirreflue (Xylota meigeniana) E Sb,Sg,Su Pr,Pv

Gul bjørnesvirreflue (Arctophila bombiformis) V Sb,Ss,Ee DrT Brun bjørnesvirreflue (Arctophila superbiens) V Sb,Ee Dr,Ds,T Tofarvet træsaftsvirreflue (Brachyopa bicolor) V Sl,Sg,Su Pr,Pv,Pt Elme-træsaftsvirreflue (Brachyopa insensilis) V Sl,Aa Pv,Pt Sump-urtesvirreflue (Cheilosia frontalis) V Ss,M,Vk Dr,Pr Broget urtesvirreflue (Cheilosia illustrata) V Sb,Sl Pr,Ps Uldhåret pelssvirreflue (Criorhina floccosa) V Sl,Sg Pv,Pt Grøn buesvirreflue (Didea alneti) V Sn,M,E Dr,Pr Hvepsetaljesvirreflue (Doros profuges) V Sb,Ek,O T,Do Bjergsvirreflue (Eriozona syrphoides) V Sb,Sn,E Ds,Do Hedemose-dyndflue (Eristalis cryptarum) V Mo,Mh,Eo Dr,Do,T Bremsedyndflue (Eristalis oestracea) V M,E,V, Dr,Dg,Pr Kogleaks-damsvirreflue (Lejops vittata) V VhKe Dr,E,I Uldsvirreflue (Mallota cimbiciformis) V Sb,Sg Pr,Pv Smal narcisflue (Merodon avidus) V Sb,O Do,K Mørk myresvirreflue (Microdon eggeri) V Sb,Mh Dr,Pr Mosemyresvirreflue (Microdon mutabilis) V Mh,E,V Dr,Pr Smuk mosesvirreflue (Orthonevra elegans) V M,Eo Dr,Do Strandengmaskesvirreflue (Paragus albifrons) V KeKo Dr,T Tidlig ornamentsvirreflue (Xanthogramma festivum) V Sb,Ek D,T Gulbenet træsvirreflue (Xylota xanthocnema) V Sg, Su PrPv

Sen damsvirreflue (Anasimyia lunulata) R M,Vo Panzers træsvirreflue (Brachyopa panzeri) R Sg,Su Nyretræsvirreflue (Brachyopa scutellaris) R Sb,Sl,Sg Dværgsvirreflue (Chamaesyrphus lusitanicus) R Sn,M,H Hestehov-urtesvirreflue (Cheilosia canicularis) R Sb,Ss Hundehovedurtesvirreflue (Cheilosia cynocephala) R V,Ke

160 7.13 Svirrefluer 1997 Art Kategori Levested

Gulbenet urtesvirreflue (Cheilosia flavipes) R Sb,Sg Sølvurtesvirreflue (Cheilosia uviformis) R M,E,V Artiskok-urtesvirreflue (Cheilosia vulpina) RSl Verralls hvepsesvirreflue (Chrysotoxum verralli) R Sb,M Nordisk skovsvirreflue (Dasysyrphus nigricornis) RS Sortmundet glanssvirreflue (Epistrophe melanostoma) RSb Bleg glanssvirreflue (Epistrophe ochrostoma) RSb Tidlig dyndflue (Eristalis picea) R Ss,V Sydlig dyndflue (Eristalis pratorum) R V,Ke Kilde-dyndflue (Eristalis rupium) R Ss,Vk Gulfodet løgsvirreflue (Eumerus flavitarsus) R Sb,Sg Smuk løgsvirreflue (Eumerus ornatus) R Sb,V Sand-løgsvirreflue (Eumerus sabulonum) RKk Asiatisk løgsvirreflue (Eumerus sogdianus) RSb Bredplettet marksvirreflue (Eupeodes latilunulatus) R Sb,Sn Blåplettet svirreflue (Ischyrosyrphus glaucius) R Sb,Ss Laplandssvirreflue (Lapposyrphus lapponicus) R Sb,Sn Broget metalsvirreflue (Lejogaster splendida) R M,E,V Mørk svirreflue (Melangyna barbifrons) R Sn,Sg Lysende svirreflue (Melangyna lucifera) RSg Bredbåndet køllesvirreflue (Neoascia annexa) R Sl,Ss Plettet køllesvirreflue (Neoascia interrupta) R V,Ke Vortet sporesvirreflue (Neocnemodon verrucula) R S,Sb Vingepletmosesvirreflue (Orthonevra geniculata) R M,E,V,Vk Hede-mosesvirreflue (Orthonevra intermedia) R M,Mh,V Gråplettet spiralhårsflue (Pachysphyria ambigua) R Sb,Ag,B Klithedemaskesvirreflue (Paragus finitimus) RKk Skovmaskesvirreflue (Paragus majoranae) RSl Klitmaskesvirreflue (Paragus tibialis) RKk Sortfodet busksvirreflue (Parasyrphus nigritarsus) R Ss,E Bredhornsvirreflue (Pelecocera tricincta) R Sn,M Gulfodet gallesvirreflue (Pipiza luteitarsus) R Sl,Aa Skivebredfodsflue (Platycheirus discimanus) R Sb,Sl,M Kystbredfodsflue (Platycheirus immarginatus) R Ke,Vo Sløret bredfodsflue (Platycheirus occultus) R M,E,V Bleg bredfodsflue (Platycheirus perpallidus) R Mo,Ke Lang bredfodsflue (Platycheirus podagratus) RV Tidlig bredfodsflue (Platycheirus tarsalis) R Sb,Sl Ramsløgsvirreflue (Portevinia maculata) RSl Tagrørkuglebærerflue (Sphaerophoria loewi) R Vo,Ke Tormentilkuglebærerflue (Sphaerophoria potentillae) RMo Ruderatkuglebærerflue (Sphaerophoria rueppelli) R Ko,B Strandkuglebærerflue (Sphaerophoria taeniata) R M,E,Ke Mørk barksvirreflue (Sphegina verecunda) R Sl,Sg Sort hårsvirreflue (Trichopsomyia carbonaria) RSl Gul humlesvirreflue (Volucella inanis) R Sn,V Lille træsvirreflue (Xylota abiens) R Sg,Su

7.13 Svirrefluer 1997 161 7 .14 Kvægmyg Frank Jensen Oversigt over Rødliste 1997 Naturhistorisk Museum, Århus Af de 7 rødlistede arter af kvægmyg regnes 2 for akut truede (E), 2 for sårbare (V) og 3 for sjældne (R). Karakteristik I Danmark eksklusiv Bornholm findes der 22 kvægmyggearter. På Bornholm findes der Ændringer i forhold til Rødliste’90 yderligere mindst 2 arter, Eusimulium latigonium er udgået efter hvis systematiske tilhørs- synonymisering med E. lundstromi. forhold er uafklaret. Der Simulium morsitans har udvist en så po- regnes således med 24 sitiv bestandsudvikling både i Skjern Å, hjemmehørende danske ar- Karup Å og specielt Gudenåen, at den ter. ikke længere kan betragtes som truet og Kvægmyggelarver er me- derfor er taget ud af listen. Stegopterna get effektive til at filtrere trigonia er flyttet til kategorien R, vandet for bakterier, alger, da den betragtes som naturligt svampe m.v. og er i økologisk henseende sjælden. Simulium posticatum er af stor betydning i de fleste danske vand- ligeledes flyttet til kategori R, løb. Larverne er vigtige som føde for fordi undersøgelser af dens vandløbsfisk. De voksne ægbiologi har vist, at den kræver kvægmyggehanner er fredlige dyr, der brinker af plastisk ler, og derfor højst tager lidt blomsternektar. Størstede- kun vil kunne forekomme ganske len af hunnerne kan derimod suge blod få steder i Danmark (Ladle et al. hos pattedyr, fugle og krybdyr og enkelte 1985 og Timm 1988). Eusimulium arter er skadedyr i forhold til kreaturer og latipes er flyttet til kategorien R, fordi der ænder i løsdrift. Nogle arter kræver et blod- ikke er påvist trusler mod arten i England måltid for at kunne lægge æg medens andre (Crosskey 1985a, 1985b). arter kan lægge ét hold æg uden blodmåltid. En glimrende oversigt over kvægmyggenes naturhistorie findes i Crosskey (1990). Negative faktorer De alvorligste negative faktorer for kvægmyg er vandløbsforurening, regulering, dræning Levesteder og hårdhændet vandløbsvedligeholdelse, Alle danske kvægmyggearter findes i larve- som ofte har bevirket, at en artsrig fauna i et og puppestadiet udelukkende i rindende vandløb nu er indskrænket til få arter, som vand. De truede arter kræver alle rene vand- trives med organisk forurening og monoton løb, og tre af arterne findes kun i helt rene båndbladsvegetation. Det er desværre også vandløb. Kildebækkene på Tihøje Hede i disse arter, som er de værste skadedyr. Vestjylland er pt. det eneste findested for På Sjælland er det endvidere også en nega- Eusimulium aureum og Simulium interme- tiv faktor for kvægmyggene, at der indvindes dium, og her findes også Eusimulium så store mængder vand, at mange vandløb naturale. tørlægges, og dette problem ser ud til at ville

162 7.14 Kvægmyg 1997 Beskyttelse i Danmark og internationalt Der er ingen beskyttelsesforanstaltninger for E - akut truede arter 8,3 % kvægmyg i Danmark, og der dræbes i milli- onvis af kvægmyg i puppestadiet hvert år i V - sårbare arter forbindelse med grødeslåning ol. 8,3 % Der findes ligeledes ingen beskyttelse for kvægmyg internationalt. Derimod gør man R - sjældne på internationalt plan, særligt gennem WHO arter 12,5 % og FAO, et meget stort arbejde med giftstoffer, bakterier og vira for at udrydde nogle enkelte arter, som i troperne kan overføre øjen- sygdomme (Laird 1981). Disse giftstoffer ol. dræber naturligvis også ufarlige kvægmyg- gearter, og indtil videre har man ikke opnået Ikke rødlistede arter 70,8 % andet end en generel forarmning af vand- løbsfaunaen i tropeområderne (Kim og Merrit 1988). En undtagelse er Sydafrika, hvor man har formået at løse sygdomsproblemet fuld- Figur 16. De 24 kvægmyggearters fordeling stændigt gennem en økologisk bekæmpelse, på rødlistekategorier. således at de farlige arter er blevet udkonkurreret af ufarlige arter (Car1983). brede sig til Fyn og en del af Østjylland. Afvanding medfører visse steder et stærkt forøget indhold af okkerforbindelser og en Forslag til ydeligere beskyttelse forsuring af vandet, hvilket påvirker kvæg- Den mest effektive foranstaltning til beskyt- myg negativt. Både opdyrkning og afvanding telse af kvægmyg vil være oprettelse og forhindrer spredning af arterne og er dermed håndhævelse af dyrkningsfri zoner langs alle medvirkende årsag til, at nogle bestande er vandløb. Sådanne zoner vil give en bedre kritisk små. selvrensning i vandløbene gennem en mere varieret vandløbsbund og øget vegetation af vandplanter. Viden og overvågning Arternes udbredelse er kendt og beskrevet i store træk i Jensen (1984). Der foretages en Forslag til prioritering af overvågning årlig besigtigelse af Tihøje Hede, men ellers og beskyttelse: foregår der ingen egentlig overvågning af Der bør udarbejdes en plejeplan for kilde- kvægmyg bortset fra, at de fleste amter ind- bækkene på Tihøje Hede således at disse me- beretter fund af sjældne arter. get rene bække kan bevares for eftertiden. Videngrundlaget for opstilling af listerne er ændret i forhold til tidligere. Rødlisten er baseret på udtræk fra en database over ferskvandsdyr på Naturhistorisk Museum, Århus, som p.t. rummer faunalister fra 6.263 lokaliteter i hele Danmark omfattende 1.157 taxa med ialt 96.668 records. Endvidere skal der gøres opmærksom på, at der ved vurderingen af hvilken kategori en art bør placeres i, er benyttet nøjagtigt de samme kriterier som for vårfluer, døgnfluer, slørvinger og vandbiller.

7.14 Kvægmyg 1997 163 Kvægmyg (Diptera: Simuliidae)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Eusimulium aureum E Vk Dr,Dg,E,V Simulium nitidifrons (syn. intermedium) E Vk Dr,E,V

Eusimulium naturale V Vv,Vk Dr,Dg,E,V Eusimulium urbanum V Vv,Vk E,V, Pr

Eusimulium latipes RVv Simulium posticatum RVv Stegopterna trigonia (syn. richteri) RVv

164 7.14 Kvægmyg 1997 7 .15 Ferskvandsfisk Søren Berg som strømskalle (Leuciscus leuciscus) og Danmarks Fiskeriundersøgelser bækørred (Salmo trutta f. fario), der vandrer mellem to eller flere biotoper i ferskvand; (3) stærkt migrerende fisk som laks (Salmo Karakteristik salar) og havlampret (Petromyzon marinus), Der er i Danmark siden 1850 registreret 38 der gyder i ferskvand og vokser op i salt- naturligt hjemmehørende arter af ferskvand (såkaldte katadrome arter) og (4) stærkt vandsfisk. Derudover træffes 9 arter, som er migrerende arter repræsenteret ved ål indført og enten bevidst udsat eller undslup- (Anguilla anguilla) og skrubbe (Platichthys pet fra dambrug, akvariehold eller lignende. flesus), der gyder i saltvand og vokser op i For enkelte arters vedkommende er det ikke ferskvand (såkaldte anadrome arter). muligt med sikkerhed at fastslå deres oprin- Fødevalget hos de danske ferskvandsfisk delse, idet menneskers flytning af fisk til op- er bredt. Der findes arter som skalle, der ho- dræt eller udsætning vedsageligt lever af kan dateres meget dyreplankton, arter langt tilbage. som stalling (Thy- Set i forhold til mallus thymallus), vore nærmeste na- der lever af vand- bolande mod syd er insekter, og arter, antallet af naturligt der er deciderede hjemmehørende ar- rovfisk, som f.eks. ter af ferskvandsfisk gedde (Esox lucius). i Danmark lavt. Det Ingen arter er egent- skyldes især, at størstedelen af landet var lige planteædere, mens enkelte som skalle i dækket af is frem til omkring 12.000 år før en vis udstrækning kan ernære sig af detri- nu, og arterne først herefter har spredt sig til tus (småpartikler af organisk materiale). Danmark. Ikke desto mindre er hele 15 fami- Gydning foregår generelt enten i vinter- lier repræsenteret - de 6 dog kun med én art. månederne (normalt november-december) el- To familier dominerer, nemlig karpefiskene ler i forårstiden (april-juni). Stort set alle (Cyprinidae) med 12 arter og laksefiskene habitater anvendes som gydehabitat, dvs. (Salmonidae) med 6 arter. vandløb, fra små bække til store åer, og såvel Til sammenligning er der registreret ca. bredzonen som dybere vand i søer. Nogle ar- 220 arter af naturligt forekommende salt- ter begraver deres æg, andre har klæbende vandsfisk, hvoraf omkring halvdelen dog æg, der afsættes på planter og sten, atter an- ikke yngler i danske farvande. Der er ikke dre har fritflydende æg og enkelte arter byg- foretaget en vurdering af status for salt- ger rede, hvori æggene lægges. vandsfisk. Blandt de danske ferskvandsfisk er fire grundlæggende livsstrategier repræsenteret: Levesteder (1) standfisk som skalle (Rutilus rutilus) og Der lever ferskvandsfisk i stort set alle per- elritse (Phoxinus phoxinus), der forbliver i manente ferskvandshabitater i Danmark, samme biotop hele livet; (2) vandrende arter hvorimod der i temporære søer og vandløb

7.15 Ferskvandsfisk 1997 165 rødlistede. Heri er indbefattet to arter, som er forsvundne (Ex), mens fem arter betragtes V - sårbare arter 2,6 % som akut truede (E), én som sårbar (V) og syv (ørred i sine tre livsformer regnet som én Ex - forsvundne arter 5,3 % art) som sjældne (R). Det bemærkes, at ørred er medtaget i alle E - akut truede sine tre livsformer. Søørreden (Salmo trutta arter 13,2 % f. lacustris) betragtes som sjælden, idet der kun findes få søer i Danmark, hvor der lever en selvreproducerende bestand af søørred. R - sjældne Bækørred og havørred (S. trutta f. trutta) arter 18,4 % medtages, fordi mange ørredbestande er forsvundet og siden reintroduceret gennem ud- sætning, hvilket har medført, at der i dag kun er ganske få genetisk oprindelige ørred- bestande tilbage i Danmark. Disse ørred- Ikke rødlistede arter 60,5 % bestande forvaltes meget restriktivt med hensyn til udsætning, idet der kun tillades udsat yngel som er afkom fra den pågæl- Figur 17. De 38 ferskvandsfiskearters forde- dende bestand. Der sker endvidere løbende ling på rødlistekategorier. overvågning af bestandenes udvikling. Da de resterende genetisk oprindelige ørred- bestande nu er ret stabile, er både sø-, bæk- ikke altid er fisk. Inden for flere familier er og havørreden placeret i kategori R. der en klar overvægt i tilknytningsforholdet til enkelte habitattyper. Således er karpefiskene hovedsagelig at finde i stillestående Ændringer i forhold til Rødliste’90 vande som søer og moser. Flere arter - heri- I forhold til Rødliste’90 er der sket flere æn- blandt nogle af laksefiskene - tilbringer hele dringer. En ny art, den anadrome tyklæbede deres liv i vandløb, mens andre kun bruger multe (Chelon labrosus) betragtes nu som en vandløb som gyde- og yngelhabitat. hjemmehørende (men sjælden) dansk art, Blandt karpefiskene er der arter som bra- som jævnligt fanges ved vore kyster og i sen (Abramis brama) og løje (Alburnus flere vestjyske åer, hvor der også er konsta- alburnus), der lever i store søer, arter som teret yngel. To arter, majsild (Alosa alosa) og rudskalle (Scardinius erythrophtalmus) og su- stavsild (Alosa fallax), der tidligere blev be- der (Tinca tinca), der alene lever i bredzonen tragtet som forsvundne, yngler muligvis en- i søerne og arter som regnløje (Leucaspius kelte steder i landet, og især stavsild fanges delineatus) og karuds (Carassius carassius), jævnligt ved vore kyster og i fjorde. Der finder lever i små søer og damme. Tilsvarende des dog ingen rapporter om konstateret gyder der blandt de arter, som kun lever i vand- ning af de to arter af nyere dato. Smelt løb, arter som bæklampret (Lampetra (Osmerus eperlanus) er fjernet fra kategori R planeri) og elritse, der fortrinsvis lever i og er ikke længere rødlistet. Herudover har bække, og arter som strømskalle og stalling, flere andre arter skiftet kategori, dels som der lever i de større vandløb. følge af ændrede kriterier for de enkelte kategorier, dels som følge af øget viden om arterne. Oversigt over Rødliste 1997 Rødliste 1997 omfatter i alt 15 af Danmarks 38 arter af ferskvandsfisk, hvilket vil sige, at Negative faktorer knap 40 % af de danske ferskvandsfisk er Vandløbsfiskene er særligt påvirkede af for-

166 7.15 Ferskvandsfisk 1997 urening fra landbrug og byer. De senere års herkomst på lokaliteter, hvor der endnu forbedringer inden for opbevaring og spred- findes en oprindelige bestand, vil æn- ning af husdyrsgødning og en bedre spilde- dre den genetiske sammensætning af vandsrensning og kontrol med udledninger, bestanden. har imidlertid reduceret antallet af akutte forureninger betydeligt. Forringede fysiske forhold som følge af tidligere tiders regule- Viden og overvågning ringer (udretning og rørlægning) og den nu- De danske ferskvandsfisks biologi er for værende ofte meget hårdhændede vedlige- mange arters vedkommende velbeskrevet, holdelse af vandløbene, er en anden negativ både med hensyn til føde, reproduktion, fy- faktor. Spærringer (opstemninger) i vandlø- siologi og populationsdynamik. Fiskebestan- bene forhindrer fortsat passage for vandre- dene i de ferske vande i Danmark er generelt fiskene og skaber forringede miljøforhold og velundersøgte. især gydebetingelser på de vandløbs- I forbindelse med udarbejdelse af udsæt- strækninger, der ligger såvel op- som ned- ningsplaner for ørred i vandløb undersøges strøms for spærringerne. Endelig er belast- fiskebestanden i alle vore vandløb med faste ning af vandløbene med surt vand og okker intervaller (ca. hvert 6. år). Endvidere udfø- fra drænede arealer en væsentlig negativ fak- res der undersøgelser af fiskebestanden i tor for dyrelivet i dele af landet. vandløb i forbindelse med udarbejdelse af I søerne er den betydeligste negative fak- regionplaner. Dog mangler der ofte præcise tor eutrofiering, som følge af udledning af oplysninger om fiskebestanden i hovedløbe- plantenæringstoffer fra land og by. Eutrofie- ne, hvor bredden overstiger 10 m. ringen skaber øget algevækst, der medfører Som følge af vandmiljøhandlingsplanens nedsat sigtdybde og deraf følgende reduk- overvågningsprogram og miljømyndigheder- tion i undervandsvegetationens vækst og nes generelle ønsker om forbedring af miljø- dybdeudbredelse, øget pH, stigende iltfor- tilstanden i vore søer undersøges fiskebe- brug og dermed øget risiko for iltsvind m.m. standen i mange større søer i disse år. Over- - altsammen skader, som påvirker fiskene i vågningsprogrammet foreskriver undersø- søerne markant i negativ retning. De små gelse af fiskebestanden med fem års inter- søers og mosers fiskefauna er fortsat truet af valler i 38 udvalgte søer. Herudover undersø- eutrofiering og forurening samt af biotopens ges fiskebestanden i langt flere søer med forsvinden ved udtørring eller opfyldning. kortere eller længere tidsintervaller. Til gen- For arter, der er knyttet specifikt til en en- gæld er fiskebestanden i mindre søer, dam- kelt type habitat, kan en generel forringelse me, moser osv. generelt dårligere beskrevet. af denne habitattype være en trussel. Truslen kan være rettet mod visse stadier i arternes livscyklus. Eksempelvis kan spærringer i Beskyttelse i Danmark og internationalt vandløb forhindre ørreder og laks i at nå Danmarks ferskvandsområder er generelt re- frem til deres gydeområder oppe i vandlø- guleret gennem Naturbeskyttelsesloven, Mil- bene, mens regulering eller hårdhændet op- jøbeskyttelsesloven og Vandløbsloven, der rensning kan ødelægge gydebiotoperne. især sigter mod at sikre de fysiske forhold såvel som vandkvalitet. Direkte beskyttelse af fiskebestandene for- Supplerende trusselsangivelser valtes gennem Ferskvandsfiskeriloven, hvori O1: Udledning af surt vand og okker fra der findes frednings- og mindstemålsbe- drænede arealer. stemmelser for en række fiskearter. Kun én O2: Afvanding/opfyldning eller forurening art, snæblen (Coregonus oxyrinchus), er total- af de små moser, hvor der endnu findes fredet. For en anden art, laksen, pågår der ar- dyndsmerling kan true arten i Danmark. bejde med yderligere beskyttelse af landets O3: Udsætning af fisk af genetisk fremmed sidste oprindelige laksestamme i Skjern Å.

7.15 Ferskvandsfisk 1997 167 Endvidere findes der i denne lov og i Salt- bortset fra de mindste vandløb. vandsfiskeriloven bekendtgørelser og ved- Opmærksomhed gennem Rødliste 1997 tægter samt bestemmelser om frednings- omkring de mest beskyttelseskrævende arter, bælter, fredningstider, mindstemål og an- som i rødlisten er opført under truethedska- bringelse og brug af redskaber til sikring af tegorierne E og V, kunne måske medvirke til, fiskenes vandringsmuligheder. at der sættes særlig fokus på bevarelse eller Der udsættes mange fisk i Danmark, dels i forbedring af disse arters levesteder. Gene- forbindelse med ophjælpning af bestandene relt sikres de danske ferskvandsfisk bedst for herigennem at forbedre mulighederne for ved, at der fortsat arbejdes med forbedring fiskeri, dels i forbindelse med sørestaurering af vandkvaliteten og de fysiske forhold i og ophjælpning af truede bestande. I udsæt- vandløb og søer. ningsarbejdet er der i de senere år sat betydelig øget focus på at forhindre genetisk forurening af enkeltbestande af fisk. For at be- Yderligere læsning vare den oprindelige genetiske sammensæt- Ernst, M. E. og J. Nielsen, 1981: Sjældne og ning af bestandene stilles der ofte meget truede ferskvandsfisk i Danmark. - Medd. vidtgående krav til oprindelsen af yngel til fra Ferskvandsfiskerilaboratoriet 1/81. udsætning. Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, Internationalt har Danmark tilsluttet sig Ferskvandsfiskerilaboratoriet og Bern-konventionen og er underlagt EF-habi- Fredningsstyrelsen. tatdirektivet, som også omhandler fersk- Lelek, A., 1980: Threatened freshwater fishes vandsfisk. De danske arter flodlampret, bæk- of Europe. - Nature and environment se- lampret, havlampret, stør, laks, snæbel, ries No. 18. Council of Europe, majsild og stavsild er optaget på EF-habitat- Strassbourg. direktivets liste II over arter, hvis bevaring Hansen, M. M., 1996: Grundlaget for fiske- kræver udpegning af særlige bevaringsom- udsætninger i Danmark. DFU-rapport nr. råder. 28-96. Landbrugs- og Fiskeriministeriet, De danske ferskvandsfisks levesteder er i Danmarks Fiskeriundersøgelser. deres nuværende tilstand godt beskyttede -

168 7.15 Ferskvandsfisk 1997 Ferskvandsfisk (Pisces)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Stør (Acipenser sturio) Ex (EU:E) Vh,Vv Jf,V,E Hvidfinnet ferskvandsulk (Cottus gobio) Ex Vv V,E

Majsild (Alosa alosa) E* Vh,Vv Jf,V,E,O1 Stavsild (Alosa fallax) E* Vh,Vv Jf,V,E,O1 Dyndsmerling (Misgurnus fossilis) E Vs,Vv E,O1,O2 Smerling (Noemacheilus barbatulus) EVvV,E Laks (Salmo salar) E Vh,Vv Jf,V,E,O3

Pigsmerling (Cobitis taenia) V Vv,Ve V,E

Tyklæbet multe (Chelon labrosus) R Vh,Vv Heltling (Coregonus albula) R Vo,Vm,Ve Snæbel (Coregonus oxyrinchus) R(AY)** Vh,Vv (EU:E) Finnestribet ferskvandsulk (Cottus poecilopus) RVv Regnløje (Leucaspius delineatus) R Vo,Vm,Ve Bækørred (Salmo trutta f. fario) R*** Vv Søørred (Salmo trutta f. lacustris) R*** Vv,Vm,Ve Havørred (Salmo trutta f. trutta) R*** Vh,Vv Stalling (Thymallus thymallus) RVv

* Fanges jævnligt ved vore kyster og i fjorde. Der er ikke sikre beviser for gydning i danske vandløb i de senere år.

** Den sidste eksisterende bestand af nordsøsnæblen (i verden) findes i Vidåen. Herfra er der kunstigt klækket og udsat yngel i Vidåen og andre åer med udløb i Vadehavet.

*** Genetisk oprindelige bestande. Der er få af disse bestande tilbage i vore dage, men de forvaltes restriktivt og er ret stabile.

7.15 Ferskvandsfisk 1997 169 7 .16 Padder Kåre Fog stærk fremgang; den er gået frem fra ca. 50 vandhuller i 1988 til ca. 183 vandhuller i 1996. Inden for det nuværende udbredelses- Karakteristik område er hovedparten af alle vandhuller I Danmark findes 14 arter af padder, hvoraf 3 koloniseret, og antallet af vandhuller kan er salamandre og 11 er springpadder. ikke forventes nævneværdigt øget. Løvfrøen var placeret i kategori V i Rød- liste’90, men er fjernet fra rødlisten. Den gik Levesteder meget kraftigt tilbage igennem hele århun- Alle danske padder er dredet frem til 1990, men afhængige af ferskvand for de sidste ca. 10 års koncen- at kunne yngle. De lægger æg trerede plejeindsats har i vandhuller, sjældnere i stoppet tilbagegangen, som søer. Udenfor yngletiden siden ca. 1990 næsten over- opholder de fleste arter sig alt er vendt til en fremgang. på land, som regel uden at Den samlede danske fore- være knyttet til nogen be- komst er steget fra ca. 4000 stemt landbiotop. Klokkefrø, hanner fordelt på ca. 338 grøn frø og latterfrø ophol- vandhuller i 1991 til ca. der sig dog i vand hele som- 9.500 hanner fordelt på ca. meren. Overvintring kan 641 vandhuller i 1996. Det foregå under vand, men sker må dog understreges, at oftest på land. selv om arten ikke længere står på rødlisten, bør der stadig tages betydeligt hensyn til den. Den positive udvikling er et resultat af Oversigt over Rødliste 1997 de investeringer, der er gjort for at forbedre Ingen arter er forsvundet fra Danmark. 1 art artens levevilkår, og hvis denne indsats op- er akut truet, 3 sårbare og 1 er sjælden. hører, må det forventes, at fremgangen vil Blandt de resterende 9 arter, som ikke er rød- stoppe og efterhånden vende sig til en ny til- listede, er der generelt tale om tilbagegange i bagegang. bestandene. Latterfrøen findes i Danmark kun på Born- holm og Christiansø. Den er flyttet fra kategori R til V. Dette skyldes nye undersøgelser Ændringer i forhold til Rødliste’90 i 1990’erne, som tyder på en ret stærk tilba- Siden sidste udgave af rødlisten har 4 arter gegang siden ca. 1950, og et ret lille antal lo- ændret status. For to arter, bjergsalamander kaliteter. og løvfrø, er status forbedret, og for to an- Hidtil er der ikke sket nogen biotoppleje dre, latterfrø og løgfrø, er status forværret. målrettet mod denne art, men de mange Bjergsalamanderen er rykket fra kategori V vandhulsprojekter på Bornholm har gavnet til R. En koncentreret plejeindsats siden 1988 den visse steder, og den første biotoppleje har betydet, at samtlige kendte bestande har specielt med henblik på latterfrøen er plan- overlevet og formeret sig. Arten er for tiden i lagt til udførelse i 1998.

170 7.16 Padder 1997 ger viser en stærk tilbagegang i de senere år i det jyske område. I mange egne, hvor den E - akut truede arter 7,1 % før var meget udbredt, er den nu meget sjæl- den - det gælder f.eks. Vendsyssel og Vejle Amt. Den talrigste forekomst findes i det R - sjældne arter vestligste Sønderjylland, men også her er der 7,1 % en meget voldsom tilbagegang. På landsplan er indtil nu gravet eller oprenset ca. 200 vandhuller til løgfrøen. Der, hvor der er ud- V - sårbare arter ført vandhulsprojekter, er løgfrøens tilbage- 21,4 % gang bremset eller standset, men der er ingen markante eksempler på fremgang. I vort naboland Sverige er arten i akut fare for at uddø. Klokkefrøen står fortsat i kategori E. Klok- Ikke rødlistede arter 64,4 % kefrøen var i 1988 kendt på 8 lokaliteter, hvor arten i alt forekom i ca. 28 vandhuller, heraf 10 ynglevandhuller, og den danske bestand blev opgjort til ca. 1.000 dyr. Status i Figur 18. De 14 paddearters fordeling på rød- 1996 var 9 kendte lokaliteter med forekomst listekategorier. i ca. 80 vandhuller, heraf ca. 20 ynglevandhuller, og en totalbestand på ca. 2.000 dyr. Antallet af vandhuller med ynglesucces Artsdannelsen blandt komplekset af varierer dog stærkt fra år til år, afhængigt af grønne frøer er ganske besynderligt og ene- vejr og vandstand. En del af fremgangen stående i dyreverdenen. På Christiansø og skyldes udsætning af dyr i vandhuller hvor visse steder på Bornholm findes der således de nu lever, men (endnu) ikke yngler. Det specielle populationstyper, som hovedsage- gennemsnitlige antal ynglevandhuller pr. lo- ligt består af hunner af latterfrø og hanner af kalitet er kun omkring 2. I flere bestande er grøn frø. Når disse parrer sig med hinanden, der kun ét fungerende ynglevandhul eller opstår der igen i næste generation hunner af slet intet. En nyopdaget forekomst i 1996 ud- latterfrø og hanner af grøn frø. Sådanne po- gjordes af kun ét individ i ét vandhul. Frem- pulationer findes også på dele af den polske gangen siden 1988 skyldes i øvrigt en kon- ø Wolin; derudover findes egentlige popula- centreret indsats til gavn for arten, hvor 44 tioner af denne type ingen andre steder på vandhuller er oprenset eller på anden måde Jorden. Danmark har derfor et særligt inter- forbedret, 32 vandhuller er nygravede, og nationalt ansvar for bevarelse af denne der er udført opdræt i stor skala. Først den usædvanlige populationstype. I rødlisten er dag det viser sig, at arten trives uden så- populationstypen anført som latterfrø/grøn danne indgreb, og der er adskillige stabile frø (R. ridibunda/R. esculenta) på linie med ynglevandhuller på hver lokalitet, vil der en art. være basis for at rykke klokkefrøen fra kate- Løgfrøen er ny på rødlisten, hvor den er gori E til R. Der er behov for, at et større an- vurderet til kategori V. Den var tidligere pla- tal klokkefrø-lokaliteter bliver fredet eller er- ceret i kategori X. Nye oplysninger viser, at hvervet af det offentlige, bl.a. for at sikre op- den i Østdanmark er gået stærkt tilbage og timalt græsningstryk og korrekt vandstand. nu er meget sjælden og fåtallig. I Vestsjæl- Grønbroget tudse står fortsat i kategori V. lands Amt kendes kun 2-3 lokaliteter og i Der er positive tendenser for arten de steder, Storstrøms Amt 6-9 lokaliteter. I Hornsherred hvor der udføres pleje af dens levesteder - og Nordsjælland er status lidt bedre. I Jyl- enkelte steder endog meget markante frem- land er den mere udbredt, men nye oplysnin- gange - men samtidigt er mange andre be-

7.16 Padder 1997 171 stande meget små og ved at forsvinde. Arten beskygning, eutrofiering og udsætning af er endnu mere truet i Danmarks nabo-områ- fisk. Desuden indgår ofte interviews med der (Sydsverige, Slesvig-Holsten). I hele lan- ejeren. På denne måde opnås en oversigt det findes i alt ca. 10.000 dyr. På én lokalitet over, hvor hyppigt de enkelte negative fakto- på Møn fandtes i 1993 yderligere ca. 10.000 rer forekommer. dyr, men i løbet af de sidste 4 år er denne Undersøgelse 1 og 2 i tabel 9 stammer fra bestand næsten uddød. Det viser, at en en- en periode, hvor vandhullerne endnu ikke kelt individrig bestand ikke nødvendigvis var beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven. udgør en tilstrækkelig stødpude mod tilbage- I denne periode var opfyldning af vandhuller gang. Indtil nu er ca. 150 vandhuller etable- derfor en vigtig negativ faktor. Dette gælder ret eller retableret med henblik på grøn- dog hovedsageligt for de almindelige padde- broget tudse i hele landet. arter. For de sjældnere arter, f.eks. løvfrø, Alle øvrige paddearter vurderes fortsat spiller opfyldning en underordnet rolle. som opmærksomhedskrævende (se Stoltze For løvfrøen på Bornholm er det muligt at 1998a). Antallet af lokaliteter med padder er følge, hvordan trusselsbilledet har ændret generelt gået tilbage med ca. 60 % i perioden sig gennem tiden (Fog 1988). I 50’erne, 60’ - 1945-1985, og reduktionen i bestandsstørrel- erne og 70’erne spillede opfyldning af vand- ser er endnu større. Igennem 70’erne og huller en vis, begrænset rolle, mens eutrofie- 80’erne har der, så vidt vides, været en fort- ring af vandhullerne (især med markdræn- sat kraftig tilbagegang. Så længe der ikke vand og husspildevand) var langt vigtigere. foreligger oplysninger om, at den generelle Udsætning af fisk (oftest karudser) tiltog i tilbagegang er bremset, står alle arter derfor betydning i 70’erne, og blev den vigtigste ne- fortsat på gullisten som opmærksomheds- gative faktor i 80’erne. Samtidig var der krævende. Inden for denne gruppe er der mange tilfælde, hvor løvfrøens uddøen ikke dog store forskelle mellem arternes status. kunne forklares af ændringer i vandhullet. For lille vandsalamander, skrubtudse, but- Nærmere undersøgelser på Lolland tyder på, snudet frø og springfrø er tilbagegangen mu- at sådanne „uforklarlige“ tilfælde har at gøre ligvis ved at aftage, og for springfrøen ken- med samspillet mellem vandhullerne, dvs. des der eksempler på fremgang. Disse arter strukturen af den metapopulation (samling skal måske ved en senere revision tages ud af delvis sammenhængende delbestande), af gullisten. Derimod er det givet, at spids- som løvfrøbestanden er opbygget af. snudet frø, grøn frø og strandtudse fortsat Generelt viser tabel 9, at opfyldning af går kraftigt tilbage. Spidssnudet frø er endnu vandhuller spiller en ret ringe rolle for de almindelig og ret talrig visse steder i Jylland sjældne arter. De vigtigste negative faktorer og Nordsjælland, men i de øvrige landsdele er eutrofiering og prædation. I områder præ- er der i disse år tale om drastiske tilbage- get af landbrug er tilførslen af næringshol- gange for denne art. digt vand fra markerne en væsentlig negativ faktor, især hvis der fører drænrør ud i vandhullerne. Mange vandhuller var tidligere på- Negative faktorer virket af kvæg. Sådanne vandhuller blev før De negative faktorer, som påvirker padder- renset op med jævne mellemrum, men siden nes ynglelokaliteter, er temmelig grundigt ca. 1950 er denne praksis ophørt. Den posi- undersøgt. De er typisk vurderet på basis af tive respons, som man får ved oprensning af ældre optegnelser om hvilke vandhuller, der vandhuller, viser, hvor vigtige disse forhold var levested for bestemte paddearter (tabel er (Hels og Fog 1995). Prædatorer er især 9). Når vandhullerne undersøges igen, kan fisk, f.eks. hundestejler, der kommer ind i det konstateres, hvilke vandhuller padderne vandhullerne i forbindelse med ændrede er forsvundet fra. Disse vandhuller undersø- afløbsforhold, eller guldfisk, som bliver sat ges så nærmere m.h.t. de faktorer, der vides ud. Men også andehold har haft en del betyd- at kunne påvirke padderne negativt, som ning, især for klokkefrøen. Påvirkningen fra

172 7.16 Padder 1997 Undersøgelse 1 2 3 4 5 6

Antal vandhuller 307 50 48 94 80 37

Lok. forsvundet 32 % 40 % 2 % 5 % 10 % 14 %

Delvis opfyldning 11 % 30 % 6 % 0 % 3 % 0 %

Udtørring 7 % 16 % 17 % 26 % 1 % 5 %

Ændret udseende 4 % 6 % 2 % 0 % 10 % 5 %

Ændret græsning - - 8 % 0 % 6 % 3 %

Tilgroning 18 % 12 % 6 % 16 % 6 % 14 %

Overskygning 20 % 12 % 15 % 5 % 16 % 14 %

Eutrofiering 39 % 24 % 29 % 44 % 46 % 27 %

Prædation 11 % 18 % 25 % 37 % 39 % 30 %

Andet 2 % 6 % 13 % - 4 % -

Ukendt 10 % 2 % 0 % 12 % 15 % 24 %

Tabel 9. Trusler mod padder i deres ynglevandhuller ifølge 6 forskellige undersøgelser. Under- søgelse 1-2 (hvidt felt) omhandler mest almindelige arter, mens 3-6 vedrører sjældne arter.

1) Lokaliteter i Hovedstadsregionen hvor paddearter er uddøde i perioden fra midt i 40´erne til 1982 (Wederkinch og Jørgensen 1984). 2) Samme opgørelse som 1), men for Sydsjælland og Falster, for perioden fra midt i 40´erne til 1986 (K. Fog, upubl.). 3) Samtlige lokaliteter i Danmark hvorfra klokkefrøen er (kunne have været uden afhjælpning) forsvundet i perioden ca. 1970 - 1990 (K. Fog, upubl.). 4) Lokaliteter for løgfrøen i Hovedstadsregionen, for perioden 1982 - 1989 (M. Holmen, upubl.). 5) Lokaliteter for løvfrøer på Bornholm, hvor de er forsvundet i perioden 1950 til 1986 (omarbejdet fra Fog 1988). 6) Ynglelokaliteter for løvfrøer på Lolland, hvor de er forsvundet i perioden fra 1982 til 1994 (K. Fog og T. Hels, upubl.). fisk er nærmere omtalt i Byrnak (1994). „An- Samtidigt var padderne med sikkerhed for- det“ omfatter f.eks. påvirkning fra pesticider. svundet fra lidt over 20 % af lokaliteterne og Virkningen af pesticider kan sjældent doku- med sikkerhed stadig til stede på ca. 50 %. menteres præcist og er formentlig undervur- Særlig i skove var padderne stadig til stede, deret. mens de oftest var forsvundet fra grøfter Tabel 9 viser kun de negative faktorer, der (Fog, upubl.). For de brune frøer er der doku- har at gøre med ynglevandhullerne. Det er menteret en sammenhæng mellem bestands- vanskeligere at bedømme, hvad ændringer i størrelse og afstand til nærmeste fourage- landbiotoperne betyder for padderne. En ringslokalitet. Det gælder for springfrøer på oversigt over, hvor padder blev fundet fou- Midtsjælland (Wederkinch 1988) og butsnu- ragerende i 1940’erne, viser, at omkring 1980 det frø i Skåne (Loman 1988). For løvfrøen er var lidt over 20 % af disse lokaliteter for- det dokumenteret, at den oftere end forven- svundet eller stærkt ændrede (f.eks. ved tet yngler i vandhuller, der ligger mindre end sløjfning af grøfter, opdyrkning af enge). 400 m fra nærmeste skov eller større mose

7.16 Padder 1997 173 (Hansen 1988). Hvis fourageringsområder ikke ødelægges. De er dog ikke derved be- nær et vandhul fjernes, må det betragtes skyttet mod eksisterende forurening. som en negativ faktor for frøerne. På Bernkonventionens liste er optaget 12 Som hovedregel kan man gå ud fra, at af de danske paddearter. På listen over paddernes overlevelse afhænger af et kom- strengt beskyttede arter findes klokkefrø, pliceret samspil mellem forhold i vandhul- grønbroget tudse, løvfrø, spidssnudet frø, lerne og forhold på landbiotoperne. stor vandsalamander og strandtudse. På listen over arter, hvor fangst skal reguleres, findes bjergsalamander, latterfrø, butsnudet Viden og overvågning frø, grøn frø, lille vandsalamander og skrub- Udbredelsen af padder i Danmark blev kort- tudse. lagt ved Natur og Ungdoms Atlasundersøgel- Godt halvdelen af vore paddearter er om- se af padder og krybdyr i årene 1976-1986. I fattet af EF-habitatdirektivet. To arter, klok- 1980’erne fortsatte medlemmer af Natur og kefrø og stor vandsalamander, står på liste II, Ungdom med at overvåge bl.a. klokkefrøer- som omfatter arter, for hvilke der skal udpe- ne, og i visse amter blev der igangsat profes- ges særlige bevaringsområder. For danske sionel overvågning for at følge udviklingen forhold virker dette velbegrundet for klokke- for visse arter. Fra omkring 1990 foregik der frøen, men ganske ubegrundet for stor vand- omfattende amtslig overvågning af de fleste salamander. 8 arter, stor vandsalamander, arter af sjældne padder. Overvågning ved klokkefrø, løgfrø, løvfrø, strandtudse, grøn- ulønnede amatører foregår stadig, i særde- broget tudse, spidssnudet frø og springfrø, leshed for bjergsalamanderen. Undersøgelser står på direktivets liste IV, som omfatter ar- af latterfrøen er foretaget af en polsk specia- ter, der skal beskyttes strengt bl.a. ved, at list, som i 1992 og 1997 har været på Born- levestederne ikke må ødelægges. holm. Der sker langt fra overvågning af alle bestande af sjældne arter hvert år, og i flere Forslag til yderligere beskyttelse amter har der været tale om en engangs-regi- De sidste 10 års plejeindsats for padderne er strering. begyndt at give meget positive resultater. I visse områder overvåges bestanden af al- Derfor bør indsatsen udvides til andre geo- mindelige arter (de brune frøer) ved ulønnet grafiske områder og andre paddearter. Især indsats. Derudover har Danmarks Miljøun- latterfrø, grøn frø, spidssnudet frø og dersøgelser organiseret optælling af brune strandtudse er i stærk tilbagegang i visse frøer i repræsentative prøvefelter i hele lan- områder og har brug for en målrettet pleje- det i 1995. Såfremt disse optællinger genta- indsats. ges senere hen, vil de kunne øge vor viden Samtidig er fortsat opfølgning af den hid- om bestandsudviklingen. tidige indsats ønskelig. Der bør følges op med yderligere biotoppleje, således at hver enkelt isoleret bestand (dvs. det totale antal Beskyttelse i Danmark og internationalt individer fra ynglesteder, som individerne Fra 1981 er padderne i Danmark beskyttet kan vandre imellem) så vidt muligt bringes mod at blive indsamlet eller slået ihjel. Af de op på over 500 individer. I modsat fald kan almindeligste arter må voksne eksemplarer det frygtes, at bestandene vil forsvinde pga. indsamles i begrænset omfang. Af de øvrige tilfældige bestandssvingninger og måske vil må voksne eksemplarer ikke indsamles, og af blive truet af indavl. Med over 500 individer de tre sjældneste arter (bjergsalamander, i hver enkelt bestand, skønnes bestandene at klokkefrø og løvfrø) må heller ikke yngel ind- have en acceptabel stor sandsynlighed for at samles. klare sig fremover. Vandhuller med et vandareal på mindst For klokkefrøen er vandhulspleje alene 100 m² må ifølge naturbeskyttelsesloven ikke nok. Der er også brug for udlægning af

174 7.16 Padder 1997 dyrkningsfrie randzoner omkring dens vand- sats for at bevare arten i de landsdele, hvor huller, samt især for fredning og opkøb af den er truet. Dette indebærer specielt beva- arealer for at beskytte denne art. relse af mosebiotoper. Da mange af de sikrede paddebestande har været særdeles små, er der risiko for ge- Forslag til prioritering af overvågning netiske problemer. Det er derfor vigtigt, at og beskyttelse sådanne bestande gives mulighed for at eks- De seneste 10 års indsats for padderne i pandere betydeligt i årene fremover, for at Danmark er stort set sket efter opskriften: de kan overvinde risikoen for indavlsdepres- Start med de mest truede bestande. Dette sion. De igangsatte vandhulsprojekter bør har fungeret efter hensigten i mange tilfæl- derfor fortsætte. de, og behovet går nu i retning af at tage fat DNA-analyser af isolerede bestandes gene- på de knap så truede bestande og knap så tiske spændvidde vil kunne belyse risikoen sjældne arter. Denne strategi bør videreud- for indavl og den geografiske variation hos vikles, da også de halvsjældne arter er i f.eks. klokkefrøen. stærk tilbagegang. For klokkefrøen er det blevet foreslået, at der for hver af de overlevende, genetisk in- Yderligere læsning takte bestande, oprettes en “reservebestand” Fog, K., 1992: Løvfrøer og andre padder på ved udsætning. Dette forslag bør overvejes Lolland 1991. Rapport om registrering og nøjere, såvel som mulige områder til etable- vandhulspleje. 35 sider. Storstrøms Amt, ring af sådanne reservebestande. teknisk forvaltning. Latterfrøens forekomst og populationsty- Fog, K., 1993: Oplæg til forvaltningsplan for per bør kortlægges bedre, og der bør gøres Danmarks padder og krybdyr. 170 sider. en målrettet indsats for dens bevarelse. Skov- og Naturstyrelsen. Der bør ske en øget eftersøgning efter Fog, K., 1997: A survey of the results of pond kortbenet grøn frø (Rana lessonae), som mu- projects for rare amphibians in Denmark. - ligvis forekommer på Bornholm og/eller i Memoranda Societas pro Fauna et Flora Sønderjylland. Fennica 73: 91-100. Spidssnudet frø er i mange områder i dra- Fog, K., Schmedes, A., og de Lasson, D.R., stisk tilbagegang. Da den samtidigt rummer 1997: Nordens padder og krybdyr. 365 si- en interessant geografisk variation inden for der. Gads forlag. Danmarks grænser, bør der ske en øget ind-

7.16 Padder 1997 175 Padder (Amphibia)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Klokkefrø (Bombina bombina) E Vs,Ke,O, S,Dr,Dg,Do Ds,E,T,O Latterfrø/grøn frø (Rana ridibunda/ E Vs Dr,Dg,Do,Ds, R. esculenta) E,T

Grønbroget tudse/fløjtetudse (Bufo viridis) V Vs,O,B Dr,Dg,Do,Ds, E,S,B,O,T Løgfrø (Pelobates fuscus) V Vs,A Dr,Dg,Do,Ds, E,T,O Latterfrø (Rana ridibunda) V Vs,Ve,B Dr,Dg,Do, Ds,E

Bjergsalamander (Triturus alpestris) R Vs,S

176 7.16 Padder 1997 7 .17 Krybdyr Kåre Fog lukkes, at arten endnu findes i landet. De øvrige 5 krybdyrarter er alle vidt udbredte og ret almindelige. På grund af bety- Karakteristik delig tilbagegang er snogen kategoriseret Efter istiden har 8 arter af krybdyr levet i som særligt opmærksomhedskrævende i Gul- Danmark. Af disse har måske kun 5 arter liste 1997. overlevet. Fire af de 8 omtalte arter – europæisk Den europæiske sumpskildpadde for- sumpskildpadde, markfirbenet, snog og svandt muligvis ved overgangen mellem æskulapsnog – lægger æg. De øvrige fire er bronzealder og jernalder; meget tyder dog levendefødende. Sumpskildpadden og mark- på, at arten fortsat levede i Sønderjylland firbenet graver æggene ned i varm, løs jord, langt op i dette århundrede, og det er også f.eks. sandede partier på en sydvendt skrænt. muligt, at de sumpskildpadder, der nu lever i Snogen og æskulapsnogen lægger æg i mød- Midtjylland (Silkeborg- dinger, kompostbunker området) ikke er udsatte o.l., hvor gæringsvar- fangenskabsdyr, men er men udruger æggene. efterkommere efter oprindelige danske dyr. Mht. udseende er de Levesteder klart nordeuropæiske Som hovedregel er dyr, og DNA-analyser krybdyr knyttet til har indtil nu ikke kunnet tørre, solbeskinnede lo- modbevise, at det er ef- kaliteter. Særligt vigtige terkommere efter oprin- er sydvendte skrænter delige danske dyr - men og jernbanedæmninger, har heller ikke kunnet bevise det. Der er så- sydvendte skovbryn, solbeskinnede skov- ledes et stærkt behov for at få afgjort artens veje, ikke tilgroede grusgrave og andre sær- rette status. På grund af hele usikkerheden ligt varme levesteder. Nogle arter findes ofte om sumpskildpaddens situation er arten i åbne moser (hugorm, alm. firben), og sno- udeladt af rødlisten, hvori der regnes med 7 gen er specielt knyttet til vand. hjemmehørende danske arter. Den sidste sikre observation af æskulap- snogen er fra 1863, men observationer, der Oversigt over Rødliste 1997 går frem i tiden til 1910, virker troværdige. Der er optaget to arter på Rødliste 1997, Det er langt overvejende sandsynligt, men begge i kategorien forsvundne (Ex). ikke absolut givet, at arten nu for længst er forsvundet. Den sidste sikre observation af glatsnogen Ændringer i forhold til Rødliste’90 er fra 1914, men senere observationer fra Der er ingen ændringer i forhold til Rødliste 1935, 1947, 1958 og 1979 virker ret sand- ’90. synlige. Forsøg på at finde arten i 1990’erne Der findes ikke belæg for, at stålormen er indtil nu slået fejl, men det kan ikke ude- skulle være i tilbagegang. Så vidt vides er

7.17 Krybdyr 177 der begyndte omkring år 1800. Glatsnogens eventuelle uddøen kan ikke forklares. Den Ex - forsvundne arter 28,6 % kræver store sammenhængende områder med en stor bestand af dens fødedyr (firben), og tåler muligvis ikke opdeling i små, adskilte delområder. Snogens tilbagegang sker i takt med tilbagegangen for dens vigtigste fødeemne, frø- erne. Dertil kommer, at egnede æglægnings- steder (møddinger) er ved at blive sjældne. For de øvrige krybdyr gælder generelt, at moderat tilgroning af levestederne med buske og andet oftest virker gavnligt, men at fuldstændig tilgroning på den anden side be- virker, at de forsvinder. Markfirbenet er mest sårbart overfor tilgroning. Lokalt trues den Ikke rødlistede arter 64,3 % endvidere af bl.a. retablering af grusgrave. Flere arter af krybdyr, især markfirben, trues i høj grad af omstrejfende katte, og går Figur 19. De 7 krybdyrarters fordeling på bl.a. af den grund tilbage, hvor der anlægges rødlistekategorier. sommerhusområder.

alm. firben og hugorm i moderat tilbage- Viden og overvågning gang; hugormen kan dog muligvis lokalt Udbredelsen af krybdyr i Danmark blev kort- være i fremgang nu, efter at den er blevet lagt ved Natur og Ungdom’s Atlasundersøgel- fredet. Markfirbenet er i tilbagegang, men se af padder og krybdyr i årene 1976-1986. dog stadig vidt udbredt og ret almindeligt. Siden da har der ikke været organiseret no- En større undersøgelse på Sjælland i 1996 gen form for overvågning eller specifik be- (Ravn, 1997) viste, at tilbagegangen er meget skyttelse. I 1995-1996 har Danmarks Miljø- moderat, og at arten stadig er vidt udbredt. undersøgelser dog gennemført en pilotun- Snogen er så vidt vides i ret stærk tilbage- dersøgelse af markfirbenets udbredelse og gang. Den er dog endnu ikke optaget på rød- status på Sjælland (Ravn 1997). listen, men regnes som opmærksomhedskræ- I de seneste år er der på privat basis fore- vende. Bestandsudviklingen for snogen er gået en beskeden eftersøgning efter de to dog ikke entydigt negativ, især ikke i områ- muligvis uddøde slangearter. der, hvor der er gennemført større vandhulsprojekter. Beskyttelse i Danmark og internationalt Siden 1981 har det været forbudt at indsam- Negative faktorer le eller dræbe krybdyr. Dog må stålorm og Generelt for krybdyr gælder, at de er afhæn- alm. firben indsamles i begrænset antal, og gige af varieret, mosaikagtigt landskab, og af hugorm må slås ihjel tæt ved boliger, når den intakte spredningsruter i landskabet, så som skønnes at udgøre en risiko for mennesker. skovkanter, grøftekanter og markhegn. Naturbeskyttelsesloven beskytter heder Monotonisering af landskabet og afbrydelse med et areal på mindst 1/4 ha (2.500 m2) af spredningsveje påvirker derfor bestand- mod ødelæggelse, hvilket især er til gavn for ene negativt. hugorm. Desuden er søer og vandhuller over Æskulapsnogen er formentlig forsvundet 100 m2 og moser over 2.500 m2 beskyttet på grund af den intensivering af skovbruget, ifølge naturbeskyttelsesloven, hvilket især

178 7.17 Krybdyr 1997 gavner snogen. Beskyttelse hindrer dog ikke evt. undersøges nærmere ved at følge effek- forurening og tilgroning af levestederne. ten af kunstige æglægningssteder. På Bern-konventionen er optaget 5 danske Det vigtigste hensyn til markfirbenet gæl- arter. Glatsnog og markfirben er optaget på der ved retableringen af grusgrave. Retable- liste II, som omfatter dyr, der skal gives ringen bør først og fremmest ske på en så- streng beskyttelse. Snog, almindeligt firben dan måde, at der også bagefter er partier og hugorm er optaget på liste III, hvor fangst med små lodrette eller stejle skrænter, hvil- skal reguleres. ket er nødvendigt for, at æggene kan udru- I EF-habitatdirektivet står markfirben, ges. Desuden bør gødskning, påkørsel af glatsnog og æskulapsnog på liste IV, som om- muld og træplantning absolut undgås. Der fatter arter, der skal beskyttes strengt bl.a. kan være behov for restriktioner, der be- ved, at levestederne ikke må ødelægges. Des- grænser antallet af huskatte i naturområder. uden står europæisk sumpskildpadde på li- Naturpleje af arealer langs jernbaner kan ste II, som omfatter arter, for hvilke der skal være til stor gavn for krybdyr. Eventuelle til- udpeges særlige bevaringsområder. tag til gavn for sumpskildpadder må afvente nærmere afklaring af denne arts status.

Yderligere forslag til beskyttelse Yderligere læsning Snogen gavnes af de tiltag, der allerede bli- Fog, K., Schmedes, A., og de Lasson, D.R., ver gjort for padderne. Det vides ikke, om 1997: Nordens padder og krybdyr. 365 si- snogebestandene visse steder er begrænset der. Gads forlag. af mulighederne for æglægning; dette kunne

Krybdyr (Reptilia)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Glatsnog (Coronella austriaca) Ex H,O U Æskulapsnog (Elaphe longissima) Ex Sl P

7.17 Krybdyr 179 7 .18 Fugle Knud Flensted kjove (Stercorarius parasiticus), sorthovedet Dansk Ornitologisk Forening og måge (Larus melanocephalus), hvidvinget Stefan Pihl terne (Chlidonias leucoptera), steppehøne Danmarks Miljøundersøgelser (Syrrhaptes paradoxus), biæder (Merops apiaster), gulhovedet vipstjert (Motacilla (flava) flavissima), ringdrossel (Turdus Karakteristik torquatus), vindrossel (Turdus iliacus), lunds- Indtil 1997 er der i Danmark truffet mindst anger (Phylloscopus trochiloides viridanus), 431 fuglearter, der antages at være naturligt lille fluesnapper (Ficedula parva), hvidhalset forekommende eller har vilde selvreproduce- fluesnapper (Ficedula albicollis) – i hybridpar rende bestande, der stammer fra udsatte el- med broget fluesnapper, kvækerfinke ler undslupne fugle. Af disse arter har 219 (Fringilla montifringilla) og stor korsnæb ynglet mindst én gang i perioden 1851-1996. (Loxia pytyopsittacus). En del af disse ynglefuglearter stammer fra Det er ikke usandsynligt, at enkelte af fugle, der er udsatte eller undslupne i Dan- disse arter (f.eks. stortrappe) i tidligere tider mark, og de er derfor ikke taget i betragtning har været mere regelmæssige ynglefugle i ved udarbejdelsen af Danmark, men tilstrækkelig denne rødliste. Følgende dokumentation foreligger arter, der i dag har faste ikke. Andre af arterne (f.eks. vildtlevende bestande i sorthovedet måge) er under Danmark, er ikke naturligt spredning i Nordeuropa og vil hjemmehørende: canada- muligvis blive regelmæssige gås, fasan og klippedue. ynglefugle i Danmark i løbet De to sidstnævnte er al- af de kommmende år. Des- mindelige ynglefugle, uden forventes det, at malle- mens canadagås er meget muk inden for de kommende fåtallig med højst 20-30 par. Alt i alt regnes år vil yngle i Danmark, idet den flere gange 196 arter for at have haft naturlige faste inden for de seneste år har optrådt under ynglebestande i Danmark i mindst 10 år si- omstændigheder, der tydede på yngleforbe- den 1850. Med yderligere 4 arter, der har redelser. Yderligere et par arter formodes at etableret sig for nylig, men endnu ikke har have ynglet, men uden at det er blevet til- ynglet i Danmark i 10 år, bliver antallet af ar- fredsstillende dokumenteret. Det gældet ter 200, som indgår i udarbejdelsen af rød- blandt andet følgende: dværghejre listen. Derimod har følgende meget sjældne, (Ixobrychus minutus), flodsanger (Locustella men naturligt forekommende arter kun yng- fluviatilis) og bjergirisk (Carduelis let uregelmæssigt og er derfor ikke medtaget flavirostris). på rødlisten: blåvinget and (Anas discors), En række arter, der må betragtes som und- bjergand (Aythya marila), stellersand slupne fangenskabsfugle, er konstateret (Polysticta stelleri) – i hybridpar med gråand, ynglende i Danmark enkelte gange. Det dre- sort glente (Milvus migrans), stortrappe (Otis jer sig om blandt andre sangsvane, rustand, tarda), stylteløber (Himantopus himantopus), mandarinand, undulat og toppet mynastær. mudderklire (Acititis hypoleucos), almindelig

180 7.18 Fugle 1997 Grell in prep.). Disse oplysninger er supple- ret med resultater fra de årlige punktoptæl- Ex - forsvundne arter 7,0 % linger, der udføres i samarbejde mellem Dan- marks Miljøundersøgelser, Skov- og Natur- V - sårbare arter 7,0 % styrelsen og Dansk Ornitologisk Forening (Ja- cobsen 1997). Den enkelte arts status er vurderet ud fra E - akut truede den aktuelle bestands størrelse og udvik- arter 7,5 % lingstendens i de seneste 10-20 år. Vurderin- gerne har med få undtagelser konsekvent fulgt de opstillede kriterier for kategori. Dan- mark ligger imidlertid på nordkanten af det R - sjældne kontinentale Europa og dermed på grænsen arter 15,5 % for en lang række arters udbredelsesområde. Vores foreløbige viden er ikke tilstrækkelig til at afgøre, om alle disse arter har en selvreproducerende dansk bestand eller de dan- Ikke rødlistede arter 63,0 % ske ynglefugle består af overskuddet fra mere centrale yngleområder. Det har derfor været nødvendigt for enkelte arter at tilpasse Figur 20. De 200 fuglearters fordeling på rød- kategoriseringen. listekategorier. Arter, der i dag betragtes som forsvundne (Ex) i Danmark, kan lejlighedsvis gøre spredte yngleforsøg. Det er bl.a. sket enkelte gange med skestork, rødhovedet and, dværgmå- Levesteder ge, hærfugl og nøddekrige. For at sådanne ar- Fugle forekommer i stort set alle natur- og ter atter kan betragtes som regelmæssige landskabstyper i Danmark. Særligt store tæt- danske ynglefugle, er der opstillet et princip heder af fugle findes i varierede skovområ- om, at de skal have ynglet eller gjort yngle- der, vådområder, engområder og lavvandede forsøg mindst tre år i træk under omstændig- havområder. Menneskets forvaltning af disse heder, der sandsynliggør, at der er tale om områder har stor indflydelse på fuglenes an- bestandsdannelse. Disse arter er markeret tal og artssammensætning. med “i” for at vise at de er under indvandring eller genindvandring i Danmark. I etable- ringsfasen, som af praktiske årsager er valgt Oversigt over Rødliste 1997 til 10-20 år, vil arterne blive kategoriseret Blandt de 200 arter, der regnes som danske, som sjældne (R), og først når en selvreprodu- er 14 arter optaget på Rødlisten som for- cerende dansk bestand er opnået, vil de svundne (Ex), 15 som akut truede (E), 14 som kunne optræde i en af de øvrige kategorier sårbare (V) og 31 som sjældne (R). I forhold alt efter bestandens udvikling. til tidligere rødlister bygger denne liste på langt mere omfattende viden om fuglenes antal og de danske ynglebestandes talmæs- Ændringer i forhold til Rødliste’90 sige udvikling. I mange tilfælde kendes yng- I Rødliste’90 var 69 arter listet i kategorierne lebestandens størrelse og udviklingstendens Ex (15 arter), E (11 arter), V (7 arter) og R (36 ud fra egentlige optællinger, men for en del arter). Dette tal er øget med 5 til 74 arter i arter er vurderingen sket ud fra resultaterne Rødliste 1997 i kategorierne Ex (14 arter), E af atlasundersøgelser, der er gennemført af (15 arter), V (14 arter) og R (31 arter). Æn- Dansk Ornitologisk Forening i henholdsvis dringerne skyldes en blanding af de æn- 1971-74 (Dybbro 1976) og 1993-96 (Michael drede kriterier, forøget viden om arternes ak-

7.18 Fugle 1997 181 Ex E V R Antal arter i Rødliste’90 15 11 7 36 Antal arter i Rødliste 1997 14 15 14 31 Ex-arterne i Rødliste 1997 9 arter: 1 art: engsnarre 1 art: drossel- 1 fordelte sig på følgende måde ellekrage, hærfugl, rørsanger i Rødliste’90 mellemflagspætte, nordisk lappedykker, rovterne, rødhovedet and, slangeørn, tre- dækker, vandrefalk E-arterne i Rødliste 1997 0 arter 7 arter: fiskeørn, 2 arter: høge- 4 fordelte sig på følgende måde hjejle, hvid stork, sanger,lærkefalk mo i Rødliste’90 hvidbrystet præstekrave, sto sandterne, sortterne, va tinksmed, urfugl V-arterne i Rødliste 1997 0 arter 2 arter: slørugle, 4 arter: hedehøg, 5 fordelte sig på følgende måde tinksmed kirkeugle, pib i Rødliste’90 spidsand, ple stenvender sv R-arterne i Rødliste 1997 4 arter: blåhals, 1 art: trane 1 art: stor 19 fordelte sig på følgende måde havørn, skallesluger br i Rødliste’90 sort stork, ter stor hornugle hv ka lom gle fu rø so dy so tu De ikke rødlistede arter i 2 arter: 0 arter 0 arter 6 Rødliste 1997 fordelte sig på almindelig kjove*, gu følgende måde i Rødliste’90 stortrappe* sk so sp

Tabel 10. Skematisk oversigt over ændringer på Rødliste 1997 i forhold til Rødliste’90. * angiver, at arten i 1990, men ikke i 1997, ansås som værende tidligere regelmæssig ynglefugl i Danmark. ** angiver, at arten i 1997, men ikke i 1990, anses som værende tidligere regelmæssig ynglefugl i Danmark.

182 7.18 Fugle 1997 tuelle og historiske udbredelse og reelle for- R Ikke rødlistet andringer i fuglefaunaen. I tabel 10 ses, 36 116 hvorledes de listede arter har skiftet status i 31 124 forhold til den gamle rødliste. En af de mest sel- 1 art: dværgmåge 2 arter: nøddekrige**, markante ændringer er indvandring af de tre skestork** store fuglearter havørn, sort stork og stor hornugle, der alle tidligere stod opført som forsvundne fra Danmark. Desuden betragtes engsnarre, drosselrørsanger og dværgmåge nu som forsvundne fra Danmark som ynglefugle. Af de 8 arter, der er fjernet af rødlisten siden 1990, er 4 arter taget ud, fordi man nu ge- 4 arter: markpiber, 2 arter: perleugle**, ikke anser arterne for tidligere at have været regelmæssige ynglefugle i Danmark, mens de kefalk mosehornugle, toplærke resterende 4 arter (skægmejse, sortspætte, stor tornskade, splitterne og tejst) nu har så store bestande, vandstær at de ikke længere kan betegnes som sjældne. Af de 13 arter, der er nye på rødlisten, er 4 dehøg, 5 arter: gulirisk, 3 arter: atlingand, optaget, fordi man nu anser arterne for tidli- pibeand brushane, gere at have været regelmæssige ynglefugle i Danmark, mens de resterende 9 arter nu har plettet rørvagtel, pirol meget små bestande eller er gået stærkt til- svaleklire, savisanger bage i antal. Af disse er én art (toplærke) op- 19 arter: alk, 6 arter: blå kærhøg**, taget som akut truet, 3 arter (atlingand, brus- r bramgås, dværg- hedelærke, hane og pirol) som sårbare og 5 arter (hede- terne, fyrremejse, lille præstekrave, lærke, lille præstekrave, storspove, sydlig al- hvinand, isfugl, storspove, sydlig mindelig ryle og vendehals) som sjældne. karmindompap, almindelig ryle,

lomvie, ride, rød lille flagspætte, Negative faktorer glente, rødtoppet vendehals Overordnet har intensiv landbrugs- og skov- fuglekonge, drift gennem det 20. århundrede været de al- rørdrum, skærpiber, vorligste negative faktorer for de truede og sorthalset lappe- sjældne fuglearter i Danmark. Jagt og forføl- gelse, der tidligere udgjorde en alvorlig trus- dykker, pungmejse, sel, er idag hensigtsmæssigt reguleret og fo- sortstrubet bynkefugl, regår efter bæredygtige principper. Afvan- turteldue, vagtel ding og opdyrkning af vådområder, inddig- 6 arter: bjergand*, 118 arter ning af lavvandede fjorde, tilplantning og gulhovedet vipstjert*, opdyrkning af heder og overdrev osv. har skægmejse, gennem årtier ændret det danske landskab og dermed fuglefaunaen. I dag, hvor en stor sortspætte, del af disse aktiviteter er bragt til ophør som splitterne, tejst følge af lovændringer, synes de alvorligste negative faktorer at være tilgroning af enge og vådområder, eutrofiering af søer, fjorde osv.

7.18 Fugle 1997 183 Viden og overvågning Arternes status og bestandsudvikling overvå- ges af bl.a. Dansk Ornitologisk Forening (se f.eks. Jacobsen 1997) og Danmarks Miljø- undersøgelser samt af en række enkeltperso- ner, der er knyttet til disse institutioner. På lokalt plan overvåges enkelte arter tillige af amterne. På internationalt plan følges fuglefaunaen af bl.a. BirdLife International, der for nylig har udgivet en samlet status for Europas fuglearter (Tucker og Heath 1994).

Beskyttelse i Danmark og internationalt Beskyttelsen af de vilde fugle er reguleret i en række danske love og bekendtgørelser. De vigtigste er jagt- og vildtforvaltningsloven samt naturbeskyttelsesloven. På internationalt plan er beskyttelsen reguleret i bl.a. fuglebeskyttelsesdirektivet, Bern-konventionen, Bonn-konventionen og Washington-konventionen (CITES).

Forslag til yderligere beskyttelse Der bør fortsat gøres en indsats for at eks- tensivere driften af vores agerland og skov- områder. Yderligere bør der fortsat gennem naturgenopretning og målrettet pleje skabes bedre levevilkår for de mest truede arter, især dem vi har størst internationalt ansvar for.

Forslag til prioritering af overvågning og beskyttelse Det foreslås, at der iværksættes et fast over- vågningsprogram for Danmarks truede og sjældne ynglefuglearter. Herved sikres det bedste overblik over, hvilke arter, der har mest behov for beskyttelse, ligesom det kan medvirke til, at der opnås den bedste beskyt- telsesindsats for de afsatte midler og resourcer.

Yderligere læsning Olsen, K.M., 1992: Danmarks Fugle - en oversigt. 216 sider.Dansk Ornitologisk For- ening. København.

184 7.18 Fugle 1997 Art Kategori Levested Negative Fugle faktorer (Aves)

Art Kategori Sidst regi- Levested Negative streret faktorer som fast ynglefugl

Drosselrørsanger (Acrocephalus arundinaceus) Ex* 1987 Ve U Slangeørn (Circaëtus gallicus) Ex 1877/82 Oo,Op Jr,Do Ellekrage (Coracias garrulus) Ex 1868 Op,Sb S,P Engsnarre (Crex crex) Ex* (EU: R) 1993 E,M T,Dr,Do,D Mellemflagspætte (Dendrocopos medius) Ex 1959 Sl P Vandrefalk (Falco peregrinus) Ex 1972 Kl,Sl Jr,G,S Tredækker (Gallinago media) Ex 1902 M J,Dr,Do Dværgmåge (Larus minutus) Ex* 1977 Ke,Ve,Vm E,Tg Nøddekrige ((Nucifraga caryocatactes) Ex* 1879 Ke,Ve,Vm E,Tg Rødhovedet and (Netta rufina) Ex* 1973 Vm E Skestork (Platalea leucorodia) Ex* 1969 Ke E,F? Nordisk lappedykker (Podiceps auritus) Ex* 1854 Vo,Vm E? Rovterne (Sterna caspia) Ex* 1919 K,Vh Jr (?) Hærfugl (Upupa epops) Ex* 1876 A,Oo,Op S,P

* Har en eller flere gange efter det angivne årstal ynglet eller gjort yngleforsøg

Art Kategori Levested Negative faktorer

Perleugle (Aegolius funereus) ESPv Markpiber (Anthus campestris) E Kk,Ko F,Tg Mosehornugle (Asio flammeus) E Ke,M U Hvidbrystet præstekrave (Charadrius alexandrinus) EKsF Sortterne (Chlidonias niger) E M,Ve T,E,V Hvid stork (Ciconia ciconia) E As,B,E,M,V B,Dr,Do,V Vandstær (Cinclus cinclus) E Vv E,V Lærkefalk (Falco subbuteo) E Sl,M,Ve F,S Toplærke (Galerida cristata) E B B,Ds,T Sandterne (Gelochelidon nilotica) E (AY) H,Ke,Ko,Vh T,S,F Stor tornskade (Lanius excubitor) E H,O,Sn,Sb T Urfugl (Lyryrus tetrix) E M,H D,T,N? Fiskeørn (Pandion haliaetus) E K,S,V F,P,S Hjejle (Pluvialis apricaria) E (AT) H,M T Høgesanger (Sylvia nisoria) E Ko,Ok T

Spidsand (Anas acuta) V (AT) Ke T Pibeand (Anas penelope) V (AT) Ke,V T Atlingand (Anas querquedula) V M,Vm,Vo T,V

7.18 Fugle 1997 185 Art Kategori Levested Negative faktorer

Stenvender (Arenaria interpres) V Ke,Ks F Kirkeugle (Athene noctua) V As,B,E,M,O B,D Hedehøg (Circus pygargus) V A,Ke,M D,Tg Savisanger (Locustella luscinoides) V M,V U Pirol (Oriolus oriolus) VSlP Brushane (Philomachus pugnax) V Ke Dh,Tg Plettet rørvagtel (Porzana porzana) V M,V E,Tg,V Gulirisk (Serinus serinus) V Sb,Op K Tinksmed (Tringa glareola) V M,Vo N,Tg Svaleklire (Tringa ochropus) V M,S,Vm,Ve P,Tg Slørugle (Tyto alba) V As,B,M B,Dr,Do,F,T

Alk (Alca torda) R (AT) Vh,K Isfugl (Alcedo atthis) R Vv,Ve Skærpiber (Anthus spinoletta) RKs Rørdrum (Botaurus stellaris) R Vm,E Bramgås (Branta leucopsis) R,i Ke Stor hornugle (Bubo bubo) R,i* As,B,O,S Hvinand (Bucephala clangula) R (AT),i V,Sb Sydlig almindelig ryle (Calidris alpina schinzii) R (AY/AT) E,Ke Karmindompap (Carpodacus erythrinus) R As,Op,M Lille præstekrave (Charadrius dubius) R B,V Sort stork (Ciconia nigra) R,i* Sg,Sl,Su,M,V Blå kærhøg (Circus cyaneus) R,i M Vagtel (Coturnix coturnix) RA Lille flagspætte (Dendrocopos minor) R Sl,Ss Trane (Grus grus) R M,H,Vo Havørn (Haliaëtus albicilla) R (EU: R),i* K,Sl,V Vendehals (Jynx torquilla) R O,Sb Hedelærke (Lullula arborea) R H,Sb,Sn Blåhals (Luscinia svecica) R,i* M Stor skallesluger (Mergus merganser) R Sl,Vh Rød glente (Milvus milvus) R (EU: K) As,M,S Storspove (Numenius arquata) R E,M Fyrremejse (Parus montanus) R,i M,S Sorthalset lappedykker (Podiceps nigricollis) RVe Rødtoppet fuglekonge (Regulus ignicapillus) R Sn,Sl Pungmejse (Remiz pendulinus) R M,Ss Ride (Rissa tridactyla) R Vh,K Sortstrubet bynkefugl (Saxicola torquata) R M,H Dværgterne (Sterna albifrons) R K,Vh Turteldue (Streptopelia turtur) R As,Op Lomvie (Uria aalge) R Vh,K

i: under indvandring; i*: under genindvandring, men endnu ikke så talrig, som før arten ud- døde i Danmark.

186 7.18 Fugle 1997 7 .19 Pattedyr Tommy Asferg og Aksel Bo Madsen Oversigt over Rødliste 1997 Danmarks Miljøundersøgelser, Der er i alt optaget 15 arter på Rødliste og Hans Baagøe, Københavns 1997. Én art er akut truet (E), 10 er sårbare Universitet (V) og 4 er sjældne (R). Én af de sårbare arter er desuden anført som national ansvarsart. Derudover er én art anført som særligt op- Karakteristik mærksomhedskrævende på Gulliste 1997 Der findes omkring 50 vildtlevende pattedyr- (Stoltze 1998a). arter i Danmark. Hertil kommer nogle arter, Ingen pattedyr er forsvundet fra Danmark der af og til optræder som ikke ynglende gæ- efter 1850. Før den tid er adskillige store ster, f.eks. elg og flere hvalarter. Endelig har pattedyr forsvundet fra landet, bl.a. ulv og vi også en række udsatte eller undslupne ar- vildsvin, der begge blev udryddet omkring år ter, hvoraf nogle har etableret fritlevende, 1800. selvreproducerende bestande, f.eks. dådyr og mink, mens andre måske er under etablering. Ændringer i forhold til Rødliste’90 De danske pattedyr repræsenterer en stor Siden 1990 har to arter, damflagermus og rigdom med hensyn til bevægelsesmåde (sæl, odder, skiftet status fra akut truet til sårbar, muldvarp, hare, flagermus), størrelse (dværg- og én art, marsvin, er taget af listen, men el- spidsmus, krondyr), fødevalg lers er situationen for de dan- (flagermus, markmus, rådyr, ske pattedyrarter uændret i for- grævling, ræv) og tolerance med hold til Rødliste’90. Odderen hensyn til krav til levestedet (fla- har skiftet status, fordi den ne- germus, hasselmus, ræv). gative bestandsudvikling synes at være vendt til en vis fremgang (Hammershøj et al. 1996, Levesteder Madsen et al. 1996). Den faste Der forekommer pattedyr i alle bestand af odder begrænser sig akvatiske og terrestriske habitat- stort set til Midt- og Nordvest- typer, i byer og parker, i det åbne agerland, i jylland med kerneområde omkring Limfjor- skove og i moser og enge samt på overdrev den, men i 1995 blev det overraskende kon- og strandenge. I et land, der er så kulturpå- stateret, at der findes et mindre antal oddere virket som Danmark, sætter menneskets er- på Vestsjælland. Derimod er der ikke doku- hvervsmæssige og rekreative aktiviteter ram- mentation for, at bestanden af damflagermus merne for naturens udfoldelsesmuligheder, er gået frem, så omplaceringen her er ude- ikke mindst for pattedyrfaunaen. Nogle arter lukkende begrundet i, at de negative faktorer er i stand til at udnytte menneskeskabte mu- for arten ikke vurderes at være så store, at ligheder for let adgang til føde (mus) eller de berettiger til en placering af arten som dækning (sydflagermus, husmår), mens an- akut truet. dre arter overlever på trods af menneske- Marsvinet er taget ud af rødlisten, idet ar- skabte påvirkninger af deres leveområder ten, trods fiskernes utilsigtede bifangst, fort- (brunflagermus, odder, skovmår). sat synes at have en god bestand i Nordsøen,

7.19 Pattedyr 1997 187 hed af specielle vinteropholdssteder (kalk- E - akut truede arter 2,0 % miner). Bestanden er formodentlig stabil for øjeblikket, men kalkminernes funktion som R - sjældne arter 8,0 % overvintringssted for arten er ikke endelig sikret. I det øvrige Vesteuropa findes kun livskraftige bestande i Holland. Danmark har derfor så stor en del af den samlede bestand, V - sårbare at vi har et særligt ansvar for arten. arter 20,0 % Mere end halvdelen af arterne på den danske rødliste over pattedyr er flagermus. Det skyldes, at arterne generelt har en begrænset udbredelse, små bestande og langsom om- sætning. Den mest kritiske faktor er dog arternes mulighed for at finde egnede sommer- og vinteropholdssteder, især minegange, Ikke rødlistede arter 70,0 % kældre, lofter og hule træer. Ødelæggelse af sådanne lokaliteter eller forhindring af fla- germusenes adgang til dem synes at være Figur 21. De 50 pattedyrarters fordeling på den alvorligste trussel mod bestandene. rødlistekategorier. Hasselmusen er fortsat sårbar, fordi dens udbredelse stadig er begrænset i forhold til tidligere. Arten er afhængig af skovkanter og en rimelig stor bestand i Bælthavet og Katte- skovpartier med tæt undervegetation, f.eks. gat, mens bestanden i Østersøen anses for opvækst, hindbær- og brombærkrat o.lign. ganske lille. Der mangler imidlertid stadig vi- Træartsvalg og ændrede driftsformer i skov- den om arten i danske farvande, og marsvi- bruget spiller derfor en stor rolle for net er indtil videre optaget på Gulliste 1997 hasselmusens levevilkår, som i øvrigt er ble- (Stoltze 1998a) som opmærksomhedskræven- vet forbedret visse steder i de senere år gende. nem bevarelse af levesteder og opsætning af redekasser. Træartsvalg og driftsformer i skovbruget Negative faktorer spiller også en stor rolle for skovmåren, som Den negative udvikling i odderbestanden sy- stadig er sjælden, men kendskabet til artens nes at være vendt til en vis fremgang. De al- aktuelle status er meget mangelfuldt. vorligste negative faktorer for odderen er trafikdrab, drukning i ruser samt forstyrrelse Supplerende trusselsangivelser af og ved vandløb og søer. Trafikdrabene sø- ■ O1: Flagermus: Menneskelige indgreb i ges minimeret gennem etablering af fauna- sommerkvarterer (bygninger, hule træer) passager, hvor veje føres over odder-vand- og vinterkvarterer (bygninger, hule træer, løb, og der er nu indført påbud om anven- kældre, kalkminer m.v.). Vedr. detaljer for delse af stopriste/spærrenet i ruser i fersk- de enkelte arter se Baagøe 1993. vand i hele landet samt i store dele af Lim- fjorden og andre jyske fjordområder. Gråsælen forekommer stadig i meget be- Viden og overvågning grænset antal. Forstyrrelse på hvile- og Med enkelte undtagelser er vore pattedyr ynglepladser er formentlig den værste trus- overvejende nataktive og har i det hele taget sel mod denne art. en skjult og ofte ubemærket levevis. Egent- Damflagermusens status som sårbar skal lige statusundersøgelser kræver stort set en ses på baggrund af artens begrænsede ud- speciel undersøgelse af hver eneste art. bredelse (Midtjylland) og stærke afhængig- Disse faktorer er nok hovedårsagerne til, at

188 7.19 Pattedyr 1997 der ikke for pattedyrene – som det i stor ud- nens liste er gråsæl, spættet sæl og marsvin strækning sker for fuglene – bliver foretaget optaget sammen med alle danske arter af fla- systematiske, koordinerede indsamlinger af germus. Der er under Bonn-konventionen data til belysning af svingninger i bestand- indgået regionale aftaler: én om beskyttelse ene fra år til år. For pattedyrenes vedkom- af alle europæiske flagermus og én om be- mende er overvågningens niveau og kvalitet skyttelse af spættet sæl i Vadehavet mellem derfor i høj grad et spørgsmål om ressourcer Danmark, Tyskland og Holland. På Bern-kon- og dermed om prioritering. ventionens lister findes odder, marsvin, Der er gennem private og offentlige initia- birkemus, husmår, skovmår, grævling, lækat, tiver (foreninger og fonde samt universiteter, brud, gråsæl, spættet sæl og egern samt fla- sektorforskningsinstitutioner og amter) gen- germus. På EF-habitatdirektivets bilag II om nem de sidste 10-15 år blevet iværksat sta- arter, der kræver udpegning af særlige beskyt- tusundersøgelser af f.eks. hasselmus, vand- telsesområder, findes damflagermus, Bech- spidsmus, flagermus, egern, grævling og od- steins flagermus, odder, gråsæl og marsvin. der. Dermed er grundlaget lagt for overvåg- ning af en del arter, men for de resterende er grundlaget i bedste fald spinkelt og i værste Forslag til yderligere beskyttelse fald helt manglende. Beskyttelse og forbedring af levestederne vil på lang sigt være den sikreste strategi for bevarelse af en arts- og individrig pattedyr- Beskyttelse i Danmark og internationalt fauna. I første omgang må det muligvis ske Ingen nulevende, oprindelig dansk pattedyr- gennem oprettelse af reservater, men der bør art er truet som følge af bevidst efterstræ- gennem naturgenopretningsprojekter og belse. Danske pattedyr er generelt beskyttet mere naturnære driftsformer i land- og skov- gennem bestemmelserne i Lov om jagt og brug tilstræbes en generel forbedring af vildtforvaltning fra 1993. Med hjemmel i miljøtilstanden. denne lov fastsættes de årlige jagttider for en række arter. De arter, der ikke har en jagt- tid, er fredede hele året. Forslag til prioritering af overvågning Lovens formål er at sikre arts- og individ- og beskyttelse rige bestande og skabe grundlag for en bære- Der er et stort behov for at iværksætte en redygtig forvaltning heraf ved 1) at beskytte gelmæssig overvågning af de ikke-jagtbare vildtet i yngletiden, 2) at sikre kvantiteten og pattedyr. For tiden overvåges kun sæler re- kvaliteten af dyrenes levesteder gennem op- gelmæssigt (hvert eller hvert 2. år). En atlas- rettelse af vildtreservater og ved på anden undersøgelse af flagermus er ved at blive måde at etablere, retablere og beskytte dyre- færdigbehandlet, og der blev gennemført en nes levesteder og 3) at regulere jagten såle- oddermonitering i 1991 og 1996. Registrerin- des, at den sker efter økologiske og etiske gen af flagermus, sæler og odder vil blive principper og under varetagelse af hensynet fortsat, og der kan formentlig forventes nye til beskyttelse af dyrene, især af sjældne og initiativer til overvågning af enkeltarter i så- truede arter. vel privat som offentligt regi. Men der bør Lovens formål er således at beskytte såvel ske en koordinering af indsatsen, så vores arterne som deres levesteder. Den praktiske viden om de ikke-jagtbare pattedyrs status udmøntning af lovens intentioner sker bl.a. opdateres med jævne mellemrum (10-20 år), gennem en tilbagevendende revision af jagt- ikke mindst hvad angår de rødlistede arter. tiderne og oprettelse af forskellige former for vildtreservater, f.eks. sælreservater og jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder. Yderligere læsning Odder og marsvin er optaget på Washing- Muus, B. (red.), 1993: Danmarks pattedyr I-II. ton-konventionens lister. På Bonn-konventio- Gyldendal.

7.19 Pattedyr 1997 189 Pattedyr (Mammalia)

Art Kategori Levested Negative faktorer

Gråsæl (Halichoerus grypus) E Vh,K F,G?

Odder (Lutra lutra) V (EU:V) Vh,Vm,Ve,Vv Jf,F,B Hasselmus (Muscardinus avellanarius) V (EU:V) S,Sb P,V Brandts flagermus (Myotis brandti) V S,Sg,Sb,B O1,F,Pv? Damflagermus (Myotis dasycneme) V (AY)(EU:K) Vo,Vm,Ve, O1,F,V,Pv,K Vv,S,B Vandflagermus (Myotis daubentonii) V VoV,M,Ve, O1,F,V,Pv Vv,Sg,B Skægflagermus (Myotis mystacinus) V S,Sg,Sb,B O1,F,Pv? Frynseflagermus (Myotis nattereri) V (EU:I) S,Sg,Sb,B O1,F,Pv,I Brunflagermus (Nyctalus noctula) V S,Sg,Sb O1,F,Pv Troldflagermus (Pipistrellus nathusii) V S,Sg,Sb,B O1,F,Pv Langøret flagermus (Plecotus auritus) V (EU:I) S,Sg,Sb,B O1,F,Pv,I

Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus) R S,Sg,Sb,B Skovmår (Martes martes) R Sg,Sn,Sl Bechsteins flagermus (Myotis bechsteini) R S,Sg,Su,Sb Birkemus (Sicista betulina) R M,O,A

190 7.19 Pattedyr 1997 7 . 20 Øvrige arter Michael Stoltze i samarbejde med Følgende oversigt omhandler 12 arter, der Pia Baagøe (muslinger og igler), Søren Berg tilhører dyregrupper, som ikke er behandlet (krebsdyr), Kåre Fog (landsnegle), generelt i Rødliste 1997, men som er optaget Frank Jensen (muslinger), Per Stadel Nielsen på den Europæiske Rødliste (United Nations (natsommerfugle), Nikolaj Scharff 1991), samt et par arter, der er optaget på (edderkopper) og Bjarne Styrishave den Europæiske Rødliste, men ikke er rød- (krebsdyr) listet i Danmark.

Snegle (Gastropoda)

Art Status i Europa Status i Danmark

Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) V Kendt fra ca. 30 lokaliteter. Status i 1997 ukendt. Kildevældsvindelsnegl (Vertigo geyeri) V Kendt fra ca. 7 lokaliteter, men ikke registreret efter 1957. Sumpvindelsnegl (Vertigo moulinsiana) V Kendt fra ca. 30 lokaliteter. Status i 1997 ukendt. Barksnegl (Balea perversa) V Status ukendt. Søravsnegl (Oxyloma sarsii) V Antagelig sjælden, men nøjere status ukendt. Vinbjergsnegl (Helix pomatia) R Ikke sjælden i Danmark. De fleste bestande er udsat af mennesker, og arten er muligvis ikke oprindelig hjemme- hørende i den danske fauna, men indført og udsat.

7.20 Øvrige arter 1997 191 Muslinger (Bivalvia)

Art Status i Europa Status i Danmark

Flodperlemusling (Margitifera margitifera) V E. Arten blev sidst registreret i 1974 i Varde Å, som er det eneste vandløbssystem, mus- lingen er kendt fra i Dan- mark. Der er ingen aktuel viden om bestanden, og der er behov for at få undersøgt, om arten stadig forekommer på lokaliteten, og om individerne har formeringsevnen i behold (arten er først køns- moden som 30-årig og mister let formeringsevnen, hvis miljøet er belastet med tungmetaller).

Unio crassus V En ret fåtallig art, der dog er udbredt over store dele af landet, hvor den som regel forekommer sammen med andre Unio-arter (maler- musling). Ikke rødlistet. Igler (Hirudinea)

Art Status i Europa Status i Danmark

Lægeigle (Hirudo medicinalis) I* V. Nyere udersøgelser mangler, men en kortlægning først i 1980’erne viste, at arten efter 1960 kun er kendt fra 9 lokaliteter i Danmark uden for Bornholm. På Bornholm var den endnu i 1983 temmelig vidt udbredt, men nyere undersøgelser mangler. De frie bestande stammer ikke fra udsatte dyr, men tilhører en vildtlevende dansk stamme med en lidt anden farvetegning end de igler, der forhandles.

* Indeterminate = usikker, dvs., at arten er akut truet, sårbar eller sjælden, men placeringen er uafklaret

192 7.20 Øvrige arter 1997 Edderkopper (Aranea)

Art Status i Europa Status i Danmark

Dolomedes plantarius V E. Kendt fra 4 lokaliteter i Danmark. Eftersøgt grundigt på disse findesteder gennem de seneste år, men kun fundet på én lokalitet. Tilsynela- dende forsvundet mange steder pga. tilgroning af levestederne.

Krebsdyr (Crustacea)

Art Status i Europa Status i Danmark

Flodkrebs (Astacus astacus) V V. Status og udviklingstendenser i 1997 ikke undersøgt. Udsættes ofte og formentlig ganske udbredt i stillestå- ende vande. På trods heraf ta- ler erfaringer fra udlandet for, at der er alvorlig fare for spredning af krebsepest fra indførte, resistente krebsearter. Arten anses derfor for at være i fare for at forsvinde fra store dele af landet og blive akut truet.

7.20 Øvrige arter 1997 193 Sommerfugle (Lepidoptera)

Art Status i Europa Status i Danmark

Phyllodesma ilicifolia V Ikke rødlistet. Hydraecia petasitis E Ikke rødlistet.

Årevingede (Hymenoptera)

Art Status i Europa Status i Danmark

Rød skovmyre (Formica rufa) V Meget almindelig, ikke rød- listet

194 7.20 Øvrige arter 1997 Resultater, diskussion 8og konklusion

8.1 Resultater, diskussion og skyldes først og fremmest, at der er kommet konklusion om arter nye organismegrupper til, og at kriterierne er I alt er 3.142 af de ca. 10.600 danske arter, ændret en smule. som de 19 behandlede organismegrupper tilsammen rummer, optaget på Rødliste 1997. Af de 3.142 arter er 343 forsvundne (Ex), 611 Nogle arter var alligevel ikke akut truede (E), 997 sårbare (V) og 1.191 forsvundet og nogle arter er sjældne (R). genindvandret Den procentvise andel af forsvundne arter er Gruppen forsvundne (efter år 1850) omfat- faldet fra ca. 3,8 % til ca. 3,2 % (se tabel 11). ter 112 svampe- og lavarter, 23 karplantear- Det skyldes dels en forsigtig praksis med at ter, 190 insektarter og 18 hvirveldyrarter, erklære arter for forsvundne blandt flere af svarende til henh. 2,8 % af alle svampe- og de nye grupper, der er medtaget i Rødliste lavarter, 2,2 % af alle karplantearter, 3,6 % af 1997, og dels, at flere af de arter, der blev de undersøgte insektarter og 5,8 % af alle opført som forsvundne eller muligvis for- hvirveldyrarter. svundne i Rødliste’90, er blevet eftersøgt og i en del tilfælde genfundet i Danmark. Gruppen akut truede omfatter 268 svampe- I alt er 27 arter, som i 1990 blev regnet for og lavarter, 36 karplantearter, 285 insektar- forsvundet, genfundet eller har genetableret ter og 22 hvirveldyrarter, svarende til henh. sig i Danmark siden 1990, mens 11 arter vur- 6,8 % af alle svampe- og lavarter, 3,4 % af alle deres at være forsvundet siden 1990. De for- karplantearter, 5,4 % af de undersøgte insekt- svundne arter siden 1990 er: svampen arter og 7,1 % af alle hvirveldyrarter. Rhodocybe stangliana (en art troldhat), karplanterne hestetunge (Mertensia maritima), Gruppen sårbare omfatter 453 svampe- og tysk visse (Genista germanica), lundranun- lavarter, 66 karplantearter, 450 insektarter kel, (Ranunculus nemorosus), bjergulvefod og 28 hvirveldyrarter, svarende til henh. 11,5 (Lycopodium alpinum) og riddergøgeurt % af alle svampe- og lavarter, 6,3 % af alle (Orchis militaris), dagsommerfuglene sort ild- karplantearter, 8,5 % af de undersøgte insekt- fugl (Lycaena tityrus) og perlemorrandøje arter og 9,1 % af alle hvirveldyrarter (Coenonympha arcania) samt fuglene engsnarre (Crex crex), dværgmåge (Larus Gruppen sjældne omfatter 619 svampe- og minutus) og drosselrørsanger (Acrocephalus lavarter, 95 karplantearter, 434 insektarter arundinaceus). Dværgmåge ynglede i Vejler- og 42 hvirveldyrarter, svarende til henh. 15,7 ne i 1997, men arten regnes endnu ikke som % af alle svampe- og lavarter, 9,0 % af alle fast ynglefugl i Danmark. Foruden disse 11 karplantearter, 8,2 % af de undersøgte insektarter er et stort antal arter af svampe, laver arter og 13,6 % af alle hvirveldyrarter. og insekter ikke set siden 1990, uden at de De samlede resultater præsenteres i tabel af den grund regnes som forsvundne. De 11 og 12, hvor tallene sammenlignes med ganske mange nye fund af arter, der i 1990 tallene fra Rødliste’90. I forhold til Rød- blev regnet som forsvundne, må bl.a. tilskri- liste’90 er de samlede ændringer små, og de ves en effekt af Rødliste’90, som har stimule-

8 Resultater, diskussion og konklusion 195 ret eftersøgning af formodet forsvundne ar- udvikling som følge af flere års naturpleje af ter. Der er dog i flere tilfælde tale om reel voksestederne. Tre orkidéarter, fruesko genindvandring, bl.a. af de store fuglearter (Cypripedium calceolus), horndrager havørn, sort stork og stor hornugle (sidst- (Anacamptis pyramidalis) og bakkegøgeurt nævnte på baggrund af massive udsætninger (Orchis ustula), er i fremgang efter at have i Tyskland). Konklusionen er, at andelen af været nede på kritisk små bestande. forsvundne arter siden 1850 er lidt mindre i Blandt padderne er løvfrøen ikke mere på 1997 end i 1990. rødlisten, idet den store indsats for arten har vendt tilbagegangen til fremgang. Arten har dog fortsat brug for opmærksomhed, hvis Antallet af arter, der er i fare for at bestandene skal opretholdes. forsvinde i Danmark, er ret uforandret For fuglene er der ligeledes en del positive Hovedresultatet er, at ca. 18 % af alle arter af tendenser, bl.a. den omtalte genindvandring svampe og laver, ca. 10 % af karplantearter- af havørn, sort stork og stor hornugle. Vur- ne, ca.14 % af de undersøgte insektarter og deret sammen med bl.a. markante fremgange ca. 16 % af alle arter af hvirveldyr er akut for en lang række ikke rødlistede rovfugle, truede eller sårbare i 1997, dvs., at de vurde- ravn, skarv, de fleste gåsearter og flere andre res at være i fare for at forsvinde i Danmark, fuglearter (se Stoltze 1998b) må fuglenes si- hvis de nuværende negative faktorer for ar- tuation i Danmark generelt siges at være for- terne fortsætter (se tabel 12). I forhold til si- bedret betydeligt siden 1990. For en del ar- tuationen i 1990 er disse andele generelt ble- ter, bl.a. mange af rovfuglene, er der tale om vet en smule større. Den lidt øgede andel af fortsættelse af en fremgang, der startede al- arter, som er i fare for at forsvinde, kan dog lerede i 1970’erne. Da Rødliste 1997 kun om- ikke umiddelbart tolkes i retning af, at natu- handler forsvundne, truede og sjældne arter, ren har fået det dårligere, idet den er påvir- afspejles den generelt positive udvikling for ket af, at der er behandlet 4 nye organisme- den danske fuglefauna dog ikke i rødlisten. grupper i rødlisten, og kriterierne er ændret, Endelig er der tydelige tegn på, at odder- hvorved visse arter har skiftet kategori (over- bestanden i Danmark atter er i fremgang, ef- vejende fra „sjælden“ til „akut truet“). Kon- ter at den har været nede på ca. 200 indivi- klusionen er derfor, at den samlede andel af der. I 1995 blev arten genfundet på Sjælland. akut truede og sårbare arter i 1997 ligger i størrelsesordnen 15 %, hvilket er uforandret siden 1990. Enkelte orkidéer i stærk tilbagegang, flere truede biller og dagsommerfugle siden 1990, flodkrebsen i fare, hvid Positiv udvikling siden 1990 for stork og urfugl næsten uddøde og visse ferskvandsdyr, flere orkidéer, løvfrø, fuglearter i stærk tilbagegang flere store fuglearter og odder Trods stor opmærksomhed kan der fortsat For ferskvandsorganismer er der overvejen- konstateres en tilbagegang for orkidéerne de positive tendenser, bl.a. er flere rent- hvid sækspore (Gymnadenia albida) og lang- vandskrævende døgnfluer og slørvinger samt akset trådspore (Gymnadenia conopsea). enkelte vårfluer og kvægmyg blevet markant Generelt regnes langt flere biller end i mere udbredte og har skiftet kategori fra 1990 nu som akut truede. Dette skyldes dog akut truede til sårbare, eller de er helt udgå- i mange tilfælde en ændret klassificering og et af rødlisten. Blandt ferskvandsfiskene reg- ikke kendte forandringer i de naturlige benes majsild og stavsild nu atter som ynglen- stande. de i Danmark og er flyttet fra Ex til E. For dagsommerfuglene er der indhøstet Blandt karplanterne har situationen ikke megen ny dokumentation siden 1990. Efter- ændret sig meget siden 1990, men blandt følgende er listen over forsvundne arter øget orkidéerne er der generelt tegn på en positiv fra 8 til 9, og andelen af akut truede og sår-

196 8 Resultater, diskussion og konklusion bare arter er øget betydeligt pga. reelle foran- ter (se tabel 12). dringer i naturen, og fordi der nu er et bedre Det skal understreges, at der fra et hvilket videngrundlag end i 1990. 4-5 arter af dagsom helst afgrænset område altid, af natur- sommerfugle er meget tæt på at forsvinde. lige årsager, sker en vis uddøen og indvan- Flodkrebsen (Astacus astacus) er opført som dring af arter gennem tiden. I perioder hvor sårbar, fordi der er alvorlig risiko for, at be- livsbetingelserne ændrer sig, f.eks. i forbin- standene vil uddø som følge af svampesyg- delse med istiderne eller andre klimaforan- dommen krebsepest, der kan spredes af ind- dringer, kan omfanget og hastigheden af ud- førte krebsearter. De indførte arter (først og døen/indvandring øges markant og uden fremmest signalkrebs) er modstandsdygtige tvivl være større end den, der er dokumente- overfor sygdommen, men fungerer som smit- ret i Danmark siden 1850. Under de nuvæ- tebærere. I udlandet er flodkrebsen forsvun- rende relativt stabile klimaforhold er denne det i store områder. Der mangler viden om naturlige uddøen/indvandring sandsynligvis situationen i Danmark, hvor flodkrebsen dog, beskeden i Danmark. Det aktuelle omfang af så vidt vides, stadig er ganske vidt udbredt. uddøen og indvandring i Danmark vurderes Blandt fuglene er hvid stork og urfugl næ- derfor altovervejende at være forårsaget af sten uddøde, toplærke (Galerida cristata), menneskets brug af omgivelserne. høgesanger (Sylvia nisoria) og lærkefalk Der bliver hvert år påvist nye arter for (Falco subbuteo) er tæt på at forsvinde, og Danmark. I nogle tilfælde er der tale om ar- atlingand (Anas querquedula), brushane ter, der gennem nogen tid har været under (Philomachus pugnax) og pirol (Oriolus spredning i udlandet og omsider har nået oriolus) er efter en klar tilbagegang optaget Danmark. I andre tilfælde er der sandsynlig- på rødlisten som sårbare. vis blot tale om, at arterne hidtil har været overset. Antallet af arter, der bliver påvist som nye for Danmark, er stærkt afhængig af Naturligt med mange sjældne arter eftersøgningsintensiteten, og f.eks. blandt Blandt mange af de behandlede grupper er svampe har den øgede interesse i de senere andelen af sjældne arter faldet noget siden år været medvirkende til mange nyfund. 1990. Det skyldes ikke reelle ændringer, men Mange nye arter i Danmark er kommet til en lidt ændret opfattelse af sjældenhedskri- landet ved indslæbning eller direkte udsæt- teriet. Det er helt naturligt, at en vis del af ning, og en del arter indvandrer i kølvandet arterne, typisk mellem 5 og 20 %, i enhver på indførte træarter, især nåletræer. Arts- organismegruppe er sjældne, og de anførte indvandringen til Danmark er af disse andele afviger ikke fra det forventelige. Kon- grunde vanskelig at tolke, og der er hidtil klusionen er, at det ikke er muligt at påvise ikke påvist nogen klar tendens i retning af, reelle forskelle i andelen af sjældne arter om arter indvandrer specielt hyppigt fra ét mellem 1997 og 1990. bestemt verdenshjørne, selv om flere påfal- dende, varmekrævende arter, f.eks. kejserguldsmed (Anax imperator), hvepseedderkop Diskussion om arter (Argiope brünnichi) og stribetæge (Graphoso- Det kan umiddelbart virke mærkeligt, at så ma lineatum), tilsyneladende har etableret store andele af de behandlede plante- og sig i Danmark siden 1990. dyrearter er optaget på rødlisten. Her skal det imidlertid huskes, at rødlisten består af tre meget forskellige elementer, nemlig: 1) Konklusion om arter forvundne arter, 2) akut truede og sårbare ar- Samlet kan det konkluderes, at andelen af ter og 3) sjældne arter. Alene de forsvundne forsvundne arter er lidt mindre end i 1990 og de sjældne arter udgør ofte mere end pga. genfund og genindvandring af visse ar- halvdelen af arterne. Interessen knytter sig ter. Derimod kan det ikke påvises, om ande- især til gruppen af akut truede og sårbare ar- len af truede og sjældne arter som helhed

8 Resultater, diskussion og konklusion 197 Gruppe (antal regelmæssigt ynglende eller Ex 1990 Ex 1997 E 1990 E 19 migrerende arter i DK efter 1850. Beregningsgrundlag for henholdsvis 1990 og 1997) Svampe (3000/3000) 1,7% (51) 1,0% (31) 5,0% (151) 5,2%

Laver (900/950) 9,4% (85) 8,1% (81) 10,3% (93) 11,7%

Svampe+lav i alt (3900/3950) 3,5% (136) 2,8% (112) 6,3% (244) 6,8%

Karplanter (1200/1050) 1,8% (22) 2,2% (23) 3,3% (40) 3,4

Døgnfluer (39/42) 15,4% (6) 11,9% (5) 30,8% (12) 1919

Slørvinger (25/25) 12,0% (3) 8,0% (2) 20,0% (5) 8

Guldsmede (-/50) - 8,0% (4) - 8

Bredtæger (-/5656) - 0,0% (0) - 3

Biller (3600/3674) 4,1% (148) 3,9% (144) 3,4% (121) 6,3%

Vårfluer (166/168) 5,4% (9) 6,0% (10) 4,2% (7) 1

Natsommerfugle (-/900) - 1,4% (13) - 1,3

Køllesværmere (8/8) 12,5% (1) 12,5% (1) 0% (0) 12

Dagsommerfugle (76/73) 10,5% (8) 12,3% (9) 6,6% (5) 11

Svirrefluer (-/269) - 0,7% (2) - 3,7

Kvægmyg (23/24) 0,0% (0) 0,0% (0) 17,4% (4) 8

Insekter i alt (3937/5289) 4,4 % (175) 3,6 (190) 3,9% (154) 5,4%

Ferskvandsfisk (37/38) 10,8% (4) 5,3% (2) 8,1% (3) 13

Padder (14/14) 0,0% (0) 0,0% (0) 7,1% (1) 7

Krybdyr (7/7) 28,6% (2) 28,6% (2) 0,0% (0) 0

Fugle (185/200) 8,1% (15) 7,0% (14) 5,9% (11) 7,5

Pattedyr (50/50) 0,0% (0) 0,0% (0) 6,0% (3) 2

Hvirveldyr i alt (293/309) 7,2% (21) 5,8% (18) 6,1 % (18) 7,1 SUM (9330/10598) 3,8% (354) 3,2% (343) 4,9% (456) 5,8 %

Tabel 11. Rødlistede arter 1990 og 1997 angivet som andelen af danske arter i hver enkelt organismegruppe (antal arter i parentes). Ex = forsvundet; E = akut truet; V = sårbar; R = sjælden; - = gruppen ikke med i rødlisten det pågældende år.

198 8 Resultater, diskussion og konklusion E 1997 V 1990 V 1997 R 1990 R 1997

51) 5,2% (157) 10,3% (309) 8,3% (248) 13,1% (392) 14,7% (442)

(93) 11,7% (111) 14,2% (128) 21,6% (205) 29,1% (262) 18,6% (177)

244) 6,8% (268) 11,2% (437) 11,5% (453) 16,8 (654) 15,7% (619)

(40) 3,4% (36) 6,4% (77) 6,3% (66) 10,3% (123) 9,0% (95)

(12) 19,0% (8) 20,5% (8) 9,5% (4) 0,0% (0) 7,1% (3)

% (5) 8,0% (2) 36,0% (9) 12,0% (3) 0,0% (0) 12,0% (3)

- 8,0% (4) - 14,0% (7) - 12,0% (6)

- 3,6% (2) - 12,5% (7) - 10,7% (6)

21) 6,3% (233) 8,1% (292) 8,9% (328) 8,1% (291) 7,1% (259)

% (7) 1,8% (3) 6,6% (11) 7,1% (12) 18,1% (30) 17,3% (29)

- 1,3% (12) - 5,0% (45) - 7,9% (71)

% (0) 12,5% (1) 87,5% (7) 37,5% (3) 0,0% (0) 0,0% (0)

% (5) 11,0% (8) 17 (13) 24,7% (18) 2,6% (2) 1,4% (1)

- 3,7% (10) - 7,8% (21) - 19,7% (53)

% (4) 8,3% (2) 17% (4) 8,3% (2) 0,0% (0) 12,5% (3)

54) 5,4% (285) 8,7% (344) 8,5% (450) 8,2% (323) 8,2% (434)

% (3) 13,2% (5) 8,1% (3) 2,6% (1) 13,5% (5) 18,4% (7)

% (1) 7,1% (1) 21,4% (3) 21,4% (3) 7,1% (1) 7,1% (1)

% (0) 0,0% (0) 0,0% (0) 0,0% (0) 0,0% (0) 0,0% (0)

(11) 7,5% (15) 3,8% (7) 7,0% (14) 19,5% (36) 15,5% (31)

% (3) 2,0% (1) 18% (9) 20,0% (10) 8,0% (4) 8,0% (4)

(18) 7,1 % (22) 7,5 % (22) 9,1 (28) 15,7% (46) 13,6 (43) 456) 5,8 % (611) 9,4% (880) 9,4 % (997) 12,3% (1146) 11,2 % (1191)

8 Resultater, diskussion og konklusion 199 har forandret sig siden 1990. Diskussion om levesteder Det er tydeligt, at de positive tendenser For karplanter viser analysen, at det er for arterne er klarest, hvor det danske sam- hederne, som har mistet den største andel fund har gjort en målrettet indsats. Således arter (tabel 18 og 19). Overdrev er det leve- er arbejdet på at overvåge og forbedre sted, der rummer flest og den største andel vandkvaliteten i vore vandløb uden tvivl år- af akut truede arter, mens moser, heder og sagen til, at mange rentvandskrævende ar- vandområder alle rummer en stor andel af ter er blevet talrigere. Myndighedernes både akut truede og sårbare arter. Der er overvågning af udvalgte orkidébestande har flest sjældne arter og også de største andele været med til skabe opmærksomhed om- af sjældne arter knyttet til overdrev og kring disse planters voksesteder, hvorefter skove, når der ses bort fra levestedet „klip- driften af orkidéernes levesteder er blevet per og sten“, som indtager en særstatus, mere hensigtsmæssig. Den målrettede ind- fordi kun 5 arter regnes som egentlige sats for løvfrøen og odderen har ligeledes klippearter. været en succes. For dagsommerfugle viser analysen, at det Blandt de behandlede organismegrupper er vandområder, ferske enge og moser, som er kendskabet til mange arters udbredelse har mistet den største andel arter (tabel 20 og bestandssvingninger mangelfuldt, og de og 21). Blandt de akut truede og sårbare ar- faktuelle oplysninger er tit vanskeligt til- ter er der ret god overensstemmelse mellem gængelige og/eller af ældre dato. For de fle- antallet af arter og den relative andel af arter ste grupper er der således et betydeligt be- knyttet til levestedet. hov for en styrkelse af overvågningen. Flere For svirrefluer viser analysen, at alle akut interesseorganisationer er i færd med at op- truede arter på nær én er knyttet til skov, bygge databaser med let tilgængelige faktu- som derfor også er det levested, der rummer elle oplysninger om de rødlistede arter. Ved- langt den største andel af akut truede arter ligeholdelse og udbygning af sådanne data- (tabel 22 og 23). Blandt de sårbare arter rum- baser vil utvivlsomt forbedre grundlaget for mer overdrev, ferske enge og kyster den fremtidige revisioner af den danske rødliste. største andel af sårbare arter på trods af, at der er flest sårbare arter i skov. Blandt de sjældne arter rummer kyster og vand- 8.2 Resultater, diskussion og områder den største andel af sjældne arter konklusion om levesteder på trods af, at der er flest sjældne arter i Nogle naturtyper, f.eks. skov, rummer et skov. stort antal rødlistede arter, mens andre, For disse tre organismegrupper illustrerer feks. kildevæld, rummer få. De samlede an- analyserne, at presset på de lysåbne leve- tal af henh. forsvundne, akut truede, sårba- steder, der hver især er betydeligt mere arts- re og sjældne arter pr. levesteder er opgjort fattige end skov, er større end det, man i tabel 13-17. Over halvdelen (54%) af de umiddelbart får indtryk af ud fra de summe- rødlistede arter forekommer i skov. Næst rede antal af rødlistede arter fordelt på leve- efter skovene rummer overdrev flest rødli- steder (tabel 2 og 17). Hvis man skal vurdere stede arter (15%), mens vandområder og trusselsbilledet for de enkelte naturtyper nø- moser rummer omtrent lige mange rødliste- jere, bør analysen imidlertid udvides til at de arter (henh. 12 og 10 %). Ønsker man at omfatte alle organismegrupper. vurdere, hvilke naturtyper der er mest truede, kan antallet af rødlistede arter sammenholdes med antallet af naturligt fore- Konklusion om levesteder kommende arter på den enkelte naturtype. Over halvdelen (54 %) af de rødlistede arter Foreløbigt er en sådan sammenligning fore- forekommer i skov. Næst efter skovene rum- taget for karplanter, dagsommerfugle og mer overdrev flest rødlistede arter (15 %), svirrefluer (tabel 18-23). mens vandområder og moser rummer om-

200 8 Resultater, diskussion og konklusion Gruppe (antal regelmæssigt Truede arter Truede arter Rødliste’90 Rødliste 1997 ynglende eller migrerende arter (E+V) 1990 (E+V) 1997 i DK efter 1850. Beregningsgrundlag for henholdsvis 1990 og 1997) Svampe (3000/30003000) 15,3% (460) 13,5% (405) 30,1% (903) 29,3% (878)

Laver (900/950950) 24,6% (221) 33,3% (316) 63,1% (568) 60,4% (574)

Svampe og laver i alt (3900/3950) 17,5% (681) 18,3% (721) 37,7 % (1471) 36,8% (1452)

Karplanter (1200/10501050) 9,8% (117) 9,7% (102) 21,8% (262) 21,0% (220)

Døgnfluer (39/4242) 51,3% (20) 28,6% (12) 66,7% (26) 47,6% (20)

Slørvinger (25/2525) 56,0% (14) 20,0% (5) 68,0% (17) 40,0% (10)

Guldsmede (-/5050) - 22,0% (11) - 42,0% (21)

Bredtæger (-/5656) - 16,1% (9) - 26,8% (15)

Biller (3600/36743674) 11,5% (413) 15,3% (561) 23,7% (852) 26,3% (964)

Vårfluer (166/168168) 10,8% (18) 8,9% (15) 34,3% (57) 32,1% (54)

Natsommerfugle (-/900900) - 6,3% (57) - 15,7% (141)

Køllesværmere (8/88) 87,5% (7) 50,0% (4) 100% (8) 62,5% (5)

Dagsommerfugle (76/7373) 23,7% (18) 35,6% (26) 36,8% (28) 49,3% (36)

Svirrefluer (-/269269) - 11,5% (31) - 31,9% (86)

Kvægmyg (23/2424) 34,8% (8) 16,7% (4) 34,8% (8) 29,2% (7)

Insekter i alt (3937/5289) 12,6% (498) 13,9% (735) 25,3% (996) 25,7% (1359)

Ferskvandsfisk (37/3838) 16,2% (6) 15,8% (6) 40,5% (15) 39,5% (15)

Padder (14/1414) 28,6% (4) 28,6% (4) 35,7% (5) 35,7% (5)

Krybdyr (7/77) 0% (0) 0% (0) 28,6% (2) 28,6% (2)

Fugle (185/200200) 9,7% (18) 14,5% (29) 37,3% (69) 37,0% (74)

Pattedyr (50/5050) 24,0% (12) 22,0% (11) 32,0% (16) 30,0% (15)

Hvirveldyr i alt (293/309) 13,7% (40) 16,2% (50) 36,5% (107) 36,2% (111)

SUM (9330/10598) 14,4% (1336) 15,2% (1608) 30,4% (2836) 29,6% (3142)

Tabel 12. Truede og rødlistede arter 1990 og 1997 angivet som andelen af danske arter i hver enkelt organismegruppe (antal arter i parentes). E = akut truet; V = sårbar; - = gruppen ikke med i rødlisten det pågældende år.

8 Resultater, diskussion og konklusion 201 trent lige mange rødlistede arter (henh. 12 gen i luftforurening. og 10 %). En foreløbig analyse af karplanter, De fleste af skovens svampearter klarer dagsommerfugle og svirrefluer viser, at sig ikke eller dårligt i skove med intensiv blandt disse grupper rummer de lysåbne skovdrift, og visse arter findes kun i gamle levesteder, især overdrev, større andele af skove med meget lang tids kontinuitet. rødlistede arter, end man umiddelbart får Mange arter kræver endvidere et rigeligt og indtryk af ud fra de summerede antal af rød- kontinuerligt udbud af dødt ved i form af listede arter fordelt på levesteder. døde grene og store, udgåede eller omstyr- tede træer, der får lov til at ligge urørt. Visse mykorrhizadannende svampe på morbund 8.3 Resultater og konklusion om under bøg eller eg er truede. Harvning, ud- negative faktorer strøning af kvas og renafdrift synes at øde- De konkrete negative faktorer kan være van- lægge livsbetingelserne for en række meget skelige at erkende og er i mange tilfælde ikke sjældne arter, hvoraf en del kun er fundet på tydeligt dokumenteret. Desuden er der i de fleste tilfælde tale om et kompleks af negative faktorer, hvoraf det tit kun er få, som umiddelbart kan erkendes. Ved nærmere un- dersøgelser af en arts økologi viser der sig ofte andre årsagssammenhænge mellem bestandsstørrelser og påvirkninger end dem, man umiddelbart ville have peget på. Tabel 13. De forsvundne arters levesteder. Selv om mange af de konkrete negative Overordnede levesteder er fremhævet med faktorer ikke er erkendt eller er svagt doku- fed. Bemærk, at summen af levesteder over- menteret, er det dog klart, at f.eks. reduktion stiger 100 %, idet der som regel er anført i mængden af egnede levesteder har været, mere end ét levested pr. art. er eller kan blive en vigtig grund til mange arters tilbagegang. Rødlisten peger derfor på Tabel 14. De akut truede arters levesteder. en række fænomener, som har haft store ne- Overordnede levesteder er fremhævet med gative konsekvenser for biodiversiteten i fed. Bemærk, at summen af levesteder over- Danmark, eller som kan få store negative stiger 100 %, idet der som regel er anført konsekvenser for landets biodiversitet, hvis mere end ét levested pr. art. der ikke bliver grebet ind. Disse fænomener er uddybet i afsnittet “negative faktorer” un- Tabel 15. De sårbare arters levesteder. Over- der hver enkelt organismegruppe. Her gives ordnede levesteder er fremhævet med fed. en syntese over negative faktorer på bag- Bemærk, at summen af levesteder overstiger grund af de behandlede plante- og dyre- 100 %, idet der som regel er anført mere end grupper. ét levested pr. art.

Tabel 16. De sjældne arters levesteder. Over- Svampe ordnede levesteder er fremhævet med fed. Be- Øget kvælstofdeposition pga. luftforurening mærk, at summen af levesteder overstiger kan udgøre en trussel for svampe på mager 100 %, idet der som regel er anført mere end jordbund, hvor visse almindeligt udbredte ét levested pr. art. svampe begunstiges på bekostning af en rig og varieret funga. Tilbagegang pga. øget Tabel 17. Alle rødlistede arters levesteder. kvælstofdeposition er veldokumenteret fra Overordnede levesteder er fremhævet med bl.a. Holland, Tyskland og Tjekkiet/Slova- fed. Bemærk, at summen af levesteder over- kiet. I Danmark antages status for svampe på stiger 100 %, idet der som regel er anført magre jorder at være afhængig af udviklin- mere end ét levested pr. art.

202 8 Resultater, diskussion og konklusion Tabel 13. Levesteder for alle 343 rødlistede arter i kategorien forsvundet (Ex) Procent Antal % af forsvundne arter arter 0 10 20 30 40 50 AGERLAND (A,Aa,Ad,Ag el. As) 12,3 42 Alleer og fritstående træer (Aa) 2,9 10 Dyrkede jorder (Ad) 1,5 5 Diger, gærder, levende hegn mv. (Ag) 0,3 1 Agerland med småbiotoper (As) 7,3 25 BYER M.V. (B) 4,4 15 FERSKE ENGE (E,Ee,Ek,Em el. Eo) 2,6 9 Naturligt næringsrige enge (Ee) 0,3 1 Kalkenge (Ek) 0,0 0 Naturligt middel næringsrige enge (Em) 0,0 0 Naturligt næringsfattige enge (Eo) 0,0 0 HEDER (H) 5,0 17 KYSTER (K, Ke,Ko,Ks el. Kt) 5,0 17 Strandenge og -sumpe (Ke) 2,9 10 Strandoverdrev (Ko) 0,3 1 Sten- og sandstrande (Ks) 0,9 3 Kystklinter (Kt) 0,3 1 KLITTER (Kk) 0,9 3 KLIPPER OG STEN (Kl,C el. Gs) 11,4 39 Kalksten og cement (C) 2,9 10 Granitsten (Gs) 2,0 7 MOSER (M,Me,Mh,Mm el. Mo) 7,6 26 Naturligt næringsrige moser (Me) 0,3 1 Højmoser (Mh) 0,0 0 Naturligt middel næringsrige moser (Mm) 0,3 1 Naturligt næringsfattige moser (Mo) 0,0 0 OVERDREV (O,Ok,Oo el. Op) 17,8 61 Kratbevoksede overdrev (Ok) 1,8 6 Åbne overdrev (Oo) 13,7 47 Parklandskaber (Op) 1,8 6 SKOVE (S,Sb,Sg,Sl,Sn,Ss,Su el. L) 45,3 155 Skovbryn og skovlysninger (Sb) 13,5 46 Gammel skov (Sg) 18,7 64 Løvskov (Sl) 19,6 67 Nåleskov (Sn) 4,7 16 Sumpskov (Ss) 0,3 1 Urørt skov (Su) 8,5 29 Ved (L) 0,6 2 VANDOMR. (V,Ve,Vh,Vk,Vm,Vo,Vs el.Vv) 15,2 52 Naturligt næringsrige søer (Ve) 2,0 7 Havet (Vh) 0,9 3 Kilder (Vk) 0,0 0 Naturligt middel næringsrige søer (Vm) 2,3 8 Naturligt næringsfattige søer (Vo) 1,2 4 Vandhuller (Vs) 3,8 13 Vandløb (Vv) 6,7 23

8 Resultater, diskussion og konklusion 203 Tabel 14. Levesteder for alle 611 rødlistede arter i kategorien akut truet (E) Procent Antal % af akut truede arter arter 0 10 20 30 40 50 AGERLAND (A,Aa,Ad,Ag el. As) 9,8 60 Alleer og fritstående træer (Aa) 4,9 30 Dyrkede jorder (Ad) 0,8 5 Diger, gærder, levende hegn mv. (Ag) 0,8 5 Agerland med småbiotoper (As) 2,8 17 BYER MV. (B) 3,8 23 FERSKE ENGE (E,Ee,Ek,Em el. Eo) 2,0 12 Naturligt næringsrige enge (Ee) 0,2 1 Kalkenge (Ek) 0,5 3 Naturligt middel næringsrige enge (Em) 0,2 1 Naturligt næringsfattige enge (Eo) 0,0 0 HEDER (H) 5,7 35 KYSTER (K, Ke,Ko,Ks el. Kt) 7,0 43 Strandenge og -sumpe (Ke) 1,3 8 Strandoverdrev (Ko) 2,5 15 Sten- og sandstrande (Ks) 1,3 8 Kystklinter (Kt) 1,5 9 KLITTER (Kk) 2,8 17 KLIPPER OG STEN (Kl,C el. Gs) 3,4 21 Kalksten og cement (C) 0,7 4 Granitsten (Gs) 1,3 8 MOSER (M,Me,Mh,Mm el. Mo) 10,1 62 Naturligt næringsrige moser (Me) 1,3 8 Højmoser (Mh) 1,1 7 Naturligt middel næringsrige moser (Mm) 1,8 11 Naturligt næringsfattige moser (Mo) 0,7 4 OVERDREV (O,Ok,Oo el. Op) 19,0 116 Kratbevoksede overdrev (Ok) 1,8 11 Åbne overdrev (Oo) 10,5 64 Parklandskaber (Op) 0,8 5 SKOVE (S,Sb,Sg,Sl,Sn,Ss,Su el. L) 48,9 299 Skovbryn og skovlysninger (Sb) 8,5 52 Gammel skov (Sg) 25,2 154 Løvskov (Sl) 13,4 82 Nåleskov (Sn) 5,4 33 Sumpskov (Ss) 2,0 12 Urørt skov (Su) 14,7 90 Ved (L) 0,0 0 VANDOMR. (V,Ve,Vh,Vk,Vm,Vo,Vs el.Vv) 13,6 83 Naturligt næringsrige søer (Ve) 2,8 17 Havet (Vh) 1,1 7 Kilder (Vk) 0,5 3 Naturligt middel næringsrige søer (Vm) 2,0 12 Naturligt næringsfattige søer (Vo) 2,9 18 Vandhuller (Vs) 4,9 30 Vandløb (Vv) 5,2 32 204 8 Resultater, diskussion og konklusion Tabel 15. Levesteder for alle 997 rødlistede arter i kategorien sårbare (V) Procent Antal % af sårbare arter arter 0 10 20 30 40 50 AGERLAND (A,Aa,Ad,Ag el. As) 7,3 73 Alleer og fritstående træer (Aa) 3,4 34 Dyrkede jorder (Ad) 0,5 5 Diger, gærder, levende hegn mv. (Ag) 0,8 8 Agerland med småbiotoper (As) 2,5 25 BYER MV. (B) 3,8 38 FERSKE ENGE (E,Ee,Ek,Em el. Eo) 4,6 46 Naturligt næringsrige enge (Ee) 1,2 12 Kalkenge (Ek) 0,3 3 Naturligt middel næringsrige enge (Em) 0,8 8 Naturligt næringsfattige enge (Eo) 0,4 4 HEDER (H) 5,6 56 KYSTER (K, Ke,Ko,Ks el. Kt) 8,3 83 Strandenge og -sumpe (Ke) 3,7 37 Strandoverdrev (Ko) 1,9 19 Sten- og sandstrande (Ks) 1,2 12 Kystklinter (Kt) 1,5 15 KLITTER (Kk) 3,3 33 KLIPPER OG STEN (Kl,C el. Gs) 4,8 48 Kalksten og cement (C) 0,8 8 Granitsten (Gs) 2,7 27 MOSER (M,Me,Mh,Mm el. Mo) 13,7 137 Naturligt næringsrige moser (Me) 2,4 24 Højmoser (Mh) 2,6 26 Naturligt middel næringsrige moser (Mm) 2,6 26 Naturligt næringsfattige moser (Mo) 2,3 23 OVERDREV (O,Ok,Oo el. Op) 17,3 172 Kratbevoksede overdrev (Ok) 2,9 29 Åbne overdrev (Oo) 6,3 63 Parklandskaber (Op) 1,3 13 SKOVE (S,Sb,Sg,Sl,Sn,Ss,Su el. L) 54,9 547 Skovbryn og skovlysninger (Sb) 9,9 99 Gammel skov (Sg) 18,2 181 Løvskov (Sl) 17,0 169 Nåleskov (Sn) 6,4 64 Sumpskov (Ss) 3,5 35 Urørt skov (Su) 16,1 161 Ved (L) 0,8 8 VANDOMR. (V,Ve,Vh,Vk,Vm,Vo,Vs el.Vv) 11,5 115 Naturligt næringsrige søer (Ve) 2,2 22 Havet (Vh) 0,4 4 Kilder (Vk) 0,7 7 Naturligt middel næringsrige søer (Vm) 2,1 21 Naturligt næringsfattige søer (Vo) 1,9 19 Vandhuller (Vs) 5,7 57 Vandløb (Vv) 3,7 37

8 Resultater, diskussion og konklusion 205 Tabel 16. Levesteder for alle 1191 rødlistede arter i kategorien sjældne (R) Procent Antal % af sjældne arter arter 0 10 20 30 40 50 AGERLAND (A,Aa,Ad,Ag el. As) 4,4 52 Alleer og fritstående træer (Aa) 1,6 19 Dyrkede jorder (Ad) 0,0 0 Diger, gærder, levende hegn mv. (Ag) 0,4 5 Agerland med småbiotoper (As) 2,2 26 BYER MV. (B) 6,1 73 FERSKE ENGE (E,Ee,Ek,Em el. Eo) 2,0 24 Naturligt næringsrige enge (Ee) 0,3 3 Kalkenge (Ek) 0,0 0 Naturligt middel næringsrige enge (Em) 0,3 3 Naturligt næringsfattige enge (Eo) 0,0 0 HEDER (H) 3,4 40 KYSTER (K, Ke,Ko,Ks el. Kt) 9,8 117 Strandenge og -sumpe (Ke) 2,9 35 Strandoverdrev (Ko) 2,2 26 Sten- og sandstrande (Ks) 2,8 33 Kystklinter (Kt) 1,3 16 KLITTER (Kk) 3,4 41 KLIPPER OG STEN (Kl,C el. Gs) 9,4 112 Kalksten og cement (C) 2,4 29 Granitsten (Gs) 5,3 63 MOSER (M,Me,Mh,Mm el. Mo) 8,6 103 Naturligt næringsrige moser (Me) 0,8 9 Højmoser (Mh) 0,8 9 Naturligt middel næringsrige moser (Mm) 0,8 9 Naturligt næringsfattige moser (Mo) 1,2 14 OVERDREV (O,Ok,Oo el. Op) 11,6 138 Kratbevoksede overdrev (Ok) 3,4 40 Åbne overdrev (Oo) 4,4 52 Parklandskaber (Op) 1,3 16 SKOVE (S,Sb,Sg,Sl,Sn,Ss,Su el. L) 58,6 698 Skovbryn og skovlysninger (Sb) 6,7 80 Gammel skov (Sg) 8,1 96 Løvskov (Sl) 14,3 171 Nåleskov (Sn) 9,1 109 Sumpskov (Ss) 2,4 29 Urørt skov (Su) 20,0 238 Ved (L) 0,6 7 VANDOMR. (V,Ve,Vh,Vk,Vm,Vo,Vs el.Vv) 10,3 123 Naturligt næringsrige søer (Ve) 0,8 9 Havet (Vh) 0,8 10 Kilder (Vk) 1,1 13 Naturligt middel næringsrige søer (Vm) 0,6 7 Naturligt næringsfattige søer (Vo) 1,0 12 Vandhuller (Vs) 1,7 20 Vandløb (Vv) 4,3 51

206 8 Resultater, diskussion og konklusion Tabel 17. Levesteder for alle 3142 rødlistede arter Procent Antal % af rødlistede arter arter 0 10 20 30 40 50 AGERLAND (A,Aa,Ad,Ag el. As) 6,3 197 Alleer og fritstående træer (Aa) 3,0 93 Dyrkede jorder (Ad) 0,5 15 Diger, gærder, levende hegn mv. (Ag) 0,6 19 Agerland med småbiotoper (As) 3,0 93 BYER MV. (B) 4,7 149 FERSKE ENGE (E,Ee,Ek,Em el. Eo) 2,9 91 Naturligt næringsrige enge (Ee) 0,5 17 Kalkenge (Ek) 0,2 6 Naturligt middel næringsrige enge (Em) 0,4 12 Naturligt næringsfattige enge (Eo) 0,1 4 HEDER (H) 4,7 148 KYSTER (K, Ke,Ko,Ks el. Kt) 8,3 260 Strandenge og -sumpe (Ke) 2,9 90 Strandoverdrev (Ko) 1,9 61 Sten- og sandstrande (Ks) 1,8 56 Kystklinter (Kt) 1,3 41 KLITTER (Kk) 3,0 94 KLIPPER OG STEN (Kl,C el. Gs) 7,0 220 Kalksten og cement (C) 1,6 51 Granitsten (Gs) 3,3 105 MOSER (M,Me,Mh,Mm el. Mo) 10,4 328 Naturligt næringsrige moser (Me) 1,3 42 Højmoser (Mh) 1,3 42 Naturligt middel næringsrige moser (Mm) 1,5 47 Naturligt næringsfattige moser (Mo) 1,3 41 OVERDREV (O,Ok,Oo el. Op) 15,4 485 Kratbevoksede overdrev (Ok) 2,7 86 Åbne overdrev (Oo) 7,2 226 Parklandskaber (Op) 1,3 40 SKOVE (S,Sb,Sg,Sl,Sn,Ss,Su el. L) 54,1 1699 Skovbryn og skovlysninger (Sb) 8,8 277 Gammel skov (Sg) 15,8 495 Løvskov (Sl) 15,6 489 Nåleskov (Sn) 7,1 222 Sumpskov (Ss) 2,4 75 Urørt skov (Su) 16,5 518 Ved (L) 0,5 17 VANDOMR. (V,Ve,Vh,Vk,Vm,Vo,Vs el.Vv)11,9 373 Naturligt næringsrige søer (Ve) 1,8 55 Havet (Vh) 0,8 24 Kilder (Vk) 0,7 23 Naturligt middel næringsrige søer (Vm) 1,5 48 Naturligt næringsfattige søer (Vo) 1,7 53 Vandhuller (Vs) 3,8 120 Vandløb (Vv) 4,6 143

8 Resultater, diskussion og konklusion 207 Levested Antal arter Antal arter i % Rødlistekategori, Antal Andel af arter af danske arter levested arter tilknyttet dette Agerland 261 26,1 % levested Byer m.v. 99 9,9 % Forsvundne arter (Ex) Ferske enge 211 21,1 % Overdrev 8 2,5 % Heder 82 8,2 % Skove 6 1,4 % Kyster 353 35,3 % Vandområder 5 1,8 % Klitter 208 20,8 % Moser 4 1,6 % Klipper og sten 5 0,5 % Ferske enge 3 1,4 % Moser 248 24,8 % Heder 3 3,7 % Overdrev 316 31,6 % Agerland 1 0,4 % Skove 417 41,7 % Byer m.v. 1 1,0 % Vandområder 284 28,4 % Kyster 1 0,3 % Akut truede arter (E) Tabel 18. Karplanter. Alle danske arter (1.000) fordelt på levesteder. Bemærk, at Overdrev 11 3,5 % mange arter forekommer på to eller flere Vandområder 9 3,2 % levesteder, og summen af højre kolonne giver Skove 7 1,7 % derfor mere end 100 %. Kyster 6 1,7 % Moser 6 2,4 % Agerland 2 0,8 % Ferske enge 2 0,9 % Tabel 19. Rødlistede arter af karplanter for- Heder 2 2,4 % delt på levesteder efter henh. absolut antal Klitter 1 0,5 % arter og relativ andel af danske arter på det Sårbare arter (V) pågældende levested. Moser 24 9,7 % Overdrev 16 5,1 % Vandområder 16 5,6 % Ferske enge 12 5,7 % Kyster 11 3,1 % Skove 10 2,4 % Heder 5 6,1 % Klitter 5 2,5 % Agerland 3 1,1 % Klipper og sten 2 40,0 % Byer m.v. 1 1,0 % Sjældne arter (R) Overdrev 35 11,1 % Skove 33 7,9 % Kyster 21 5,9 % Moser 13 5,2 % Klitter 7 3,4 % Vandområder 6 2,1 % Agerland 5 1,9 % Ferske enge 4 1,9 % Byer m.v. 3 3,0 % Heder 3 3,7 % Klipper og sten 1 20,0 %

208 8 Resultater, diskussion og konklusion Levested Antal arter Antal arter i % Rødlistekategori, Antal arter Andel af arter af danske arter levested tilknyttet Agerland 21 28,8 % dette levested Byer m.v. 22 30,1 % Forsvundne arter (Ex) Ferske enge 26 35,6 % Skove 5 10,9 % Heder 24 32,9 % Ferske enge 4 15,4 % Kyster 34 46,6 % Moser 4 12,9 % Klitter 19 26,0 % Vandområder 2 25,0 % Klipper og sten 0 0,0 % Overdrev 1 2,5 % Moser 31 42,5 % Overdrev 40 54,8 % Akut truede arter (E) Skove 46 63,0 % Overdrev 4 10,0 % Vandområder 8 11,0 % Skove 4 8,7 % Heder 2 8,3 % Tabel 20. Dagsommerfugle. Alle danske arter Kyster 2 5,9 % (73) fordelt på levesteder. Bemærk, at mange Klitter 2 10,5 % arter forekommer på to eller flere levesteder, Byer m.v. 1 4,5 % og summen af højre kolonne giver derfor Ferske enge 1 3,8 % mere end 100 %. Moser 1 3,2 % Sårbare arter (V) Overdrev 10 25,0 % Moser 6 19,4 % Heder 5 20,8 % Kyster 5 14,7 % Skove 5 10,9 % Ferske enge 3 11,5 % Klitter 2 10,5 % Agerland 1 4,5 % Sjældne arter (R) Skove 1 2,2 %

Tabel 21. Rødlistede arter af dagsommerfugle fordelt på levesteder efter henh. absolut antal arter og relativ andel af danske arter på det pågældende levested.

8 Resultater, diskussion og konklusion 209 Levested Antal arter Antal arter i % Rødlistekategori, Antal arter Andel af arter af danske arter levested tilknyttet Agerland 57 21,2 % dette levested Byer m.v. 62 23,0 % Forsvundne arter (Ex) Ferske enge 104 38,7 % Skove 2 0,9 % Heder 37 13,8 % Kyster 23 8,6 % Akut truede arter (E) Klitter 26 9,7 % Skove 10 4,7 % Klipper og sten 1 0,4 % Ferske enge 1 1,0 % Moser 112 41,6 % Sårbare arter (V) Overdrev 16 5,9 % Skove 214 79,6 % Skove 15 7,0 % Vandområder 72 26,8 % Ferske enge 9 8,7 % Moser 7 6,3 % Tabel 22. Svirrefluer. Alle danske arter (269) Vandområder 4 5,6 % fordelt på levesteder. Bemærk, at mange arter Kyster 2 8,7 % forekommer på to eller flere levesteder, og Overdrev 2 12,5 % summen af højre kolonne giver derfor mere Agerland 1 1,8 % end 100 %. Sjældne arter (R) Skove 34 15,9 % Vandområder 15 20,8 % Moser 13 11,6 % Kyster 8 34,8 % Ferske enge 6 5,8 % Klitter 3 11,5 % Agerland 2 3,5 % Byer m.v. 2 3,2 % Heder 1 2,7 %

Tabel 23. Rødlistede arter af svirrefluer fordelt på levesteder efter henh. absolut antal arter og relativ andel af arter på det pågæl- dende levested.

210 8 Resultater, diskussion og konklusion ét eller ganske få steder, hvor et tyndt mor- samt skånsom skovdrift med plukhugst lag dækker over en leret og/eller kalkholdig kunne gavne lavfloraen generelt. underjord. Mange sjældne arter er knyttet til overdrev. Disse arter er afhængige af, at overdrevene hverken gødes eller gror til. Karplanter Gamle krat på overdrev huser dog også Den største aktuelle trussel mod de danske mange specielle svampearter, så ved drift og karplantearter synes at være ophør af eksten- pleje af overdrev bør et vist islæt af krat be- siv afgræsning af enge, overdrev og lignende vares som en naturlig del af overdrevet. lysåbne naturarealer, der som følge heraf Sammenfattende vil begrænsning af luft- gror til med vedplanter. Den øgede tilførsel forurening, udlægning af urørt skov, skån- af kvælstofforbindelser og fosfor, såvel di- som skovdrift og ekstensiv græsning af over- rekte som vind- og luftbåren, synes at påvir- drev uden gødskning kunne gavne svampe ke floraen af karplanter i mange økosystemer, generelt. især i naturligt næringsfattige områder. På småbiotoper i hegn og skovbryn, som græn- ser direkte op til intensivt dyrkede arealer, Laver er påvirkningen tydelig, idet floraen sådanne Laver påvirkes stærkt af luftforurening. steder som regel domineres af kvælstoftole- Svovldioxid- og kvælstofforurening gennem rante og kvælstofelskende arter. Tidligere ti- atmosfæren synes at være en vigtig årsag til, ders betydelige reduktioner af de forskellige at en stor del af Danmarks laver er forsvun- naturtyper (overdrev, eng, hede, højmose det eller er blevet fåtallige. Svovldioxid er di- osv.) har ført til, at mange arter er blevet rekte giftigt for de fleste laver, men medfø- splittet op i små og isolerede bestande, der rer også forsuring af levestederne, som en hver især er i fare for at forsvinde som følge del arter ikke kan tåle. Svovldioxidforurenin- af tilfældige bestandssvingninger og herefter gen er imidlertid blevet stærkt begrænset har stærkt begrænsede muligheder for atter gennem de senere år, og laverne er begyndt at indfinde sig ved naturlig spredning. at vende tilbage til storbyerne. Desuden er Sammenfattende vil begrænsning af næ- en del laver følsomme over for forøget ind- ringsstofbelastning, sikring af naturlig høj hold af ammoniak og nitrat i luften. Luftens vandstand i kær og moser, etablering af pas- indhold af disse kvælstofforbindelser er fort- sende ekstensiv afgræsning på enge, over- sat 3-4 gange højere end det naturlige niveau drev og lignende lysåbne naturarealer, samt i Danmark. Lavarter, som er knyttet til sten genetablering af disse naturtyper kunne gav- eller jord på lysåbne biotoper, forsvinder ved ne karplantefloraen generelt. tilgroning som følge af manglende græsning. Tilgroning vurderes fortsat at være et stort problem. Desuden er ophør af tørveskræl- Døgnfluer og slørvinger ning og kortvarig opdyrkning (med eller Døgnfluer og slørvinger synes især at være uden brug af gødningsstoffer) en trussel følsomme over for eutrofiering af vandløb, mod arter, der er knyttet til mineraljord på men påvirkes også af regulering og hårdhæn- heder. Laver i skove trives bedst ved tilstede- det vedligeholdelse af vandløb, hvorved de- værelse af både yngre og meget gamle træer, res levesteder ødelægges. Desuden er de stedvis høj fugtighed og lysninger efter fald- voksne døgnfluer afhængige af læ fra den na- ne stammer. Renafdrift åbner for udtørrende turlige bredvegetations buske og træer, for at vind, som også afsætter luftforurening på kunne gennemføre deres parringsflugt og træerne, hvorved lavarternes kår forringes. æglægningsflugt. Begrænsning af vandløbs- Sammenfattende vil etablering af pas- forurening fra punktkilder har gavnet døgn- sende ekstensiv drift på enge, overdrev og fluer og slørvinger. lignende lysåbne naturarealer, genetablering Sammenfattende vil yderligere begræns- af disse naturtyper, udlægning af urørt skov ning i eutrofieringen, mere nænsom vand-

8 Resultater, diskussion og konklusion 211 løbsvedligeholdelse og etablering af brede af eutrofiering af ferske vande samt regule- vegetationsbræmmer eller enge omkring ring og hårdhændet vandløbsvedligeholdel- vandløb kunne gavne døgnfluer og slørvin- se. Desuden påvirkes vandbiller negativt af ger generelt. udsætninger af tætte fiske- eller andebestande, samt af tilgroning af levestederne. Sammenfattende vil begrænsning af næ- Guldsmede ringsstofbelastning, udlægning af urørt skov, Eutrofiering af ynglestederne samt påvirk- indførsel af skånsom skovdrift, der efterla- ninger efter udledning af gylle og urenset der en vis mængde dødt ved, sikring af na- spildevand anses som de væsentligste trus- turlig høj vandstand i kær og moser, etable- ler mod guldsmede. Der bør være opmærk- ring af passende ekstensiv afgræsning på somhed omkring det tiltagende antal udsæt- enge, overdrev og lignende lysåbne natur- ninger af tætte fiske- eller andebestande, arealer, samt genetablering af disse natur- som let kan ødelægge guldsmedenes yngle- typer kunne gavne forholdene for terrestri- muligheder. Desuden kan tilgroning skabe ske biller generelt. Endvidere vil begræns- problemer for guldsmedene. ning i eutrofiering af ferske vande, mere Sammenfattende vil begrænsning af eutro- nænsom vandløbsvedligeholdelse, aktiv ind- fiering og tilgroning samt begrænsning i ud- sats mod tilgroning samt begrænsning i ud- sætning af tætte fiske- og andebestande sætning af tætte fiske- og andebestande kunne gavne guldsmede generelt. kunne gavne vandlevende biller generelt.

Bredtæger Vårfluer Tilplantning eller tilgroning af skovlysninger Vårfluer synes især at være følsomme over synes at påvirke visse bredtæger negativt, for eutrofiering af ferske vande, men påvir- men ellers kan der ikke peges på generelle kes også af regulering og hårdhændet vand- negative faktorer. løbsvedligeholdelse. Desuden påvirkes visse arter af opgravning af skovbække, bortgravning af kildeområder, bortdræning af som- Biller merudtørrende vandhuller og fysiske æn- Et stor del af de rødlistede billearter er alene dringer i vandhuller. Endvidere påvirkes vår- knyttet til ved. Denne del af billefaunaen er fluer negativt af udsætninger af tætte fiske- afhængig af urørt skov eller skove med me- eller andebestande. Pesticider kan lokalt get dødt ved i form af døde og døende træer, være en alvorlig trussel mod vårfluefaunaen. gamle væltede træer og nedfaldne grene. Begrænsning af vandløbsforurening fra Mange billearter er desuden tilknyttet skov- punktkilder har gavnet vårfluer, mens vår- lysninger, kær og moser. Som følge af dræ- fluefaunaen i søer og vandhuller stadig er ning og unaturlig lav vandstand gror mange meget påvirket af eutrofiering. fugtige skovlysninger, kær og moser til med Sammenfattende vil yderligere begræns- skov. På enge, overdrev og lignende lysåbne ning i eutrofieringen, mere nænsom vand- naturarealer er tilgroning pga. manglende af- løbsvedligeholdelse, mere begrænset og for- græsning lokalt en trussel mod billefaunaen. sigtig brug af pesticider og etablering af De mange biller, der er knyttet til sådanne brede vegetationsbræmmer eller enge om- lysåbne levesteder, påvirkes endvidere nega- kring vandløb, søer og vandhuller kunne tivt af gødskning og for intensiv græsning. gavne vårfluer generelt. På de dyrkede jorder og i tilstødende natur- områder som krat og levende hegn truer anvendelsen af sprøjtemidler sandsynligvis Natsommerfugle mange billearter. Natsommerfugle synes især at være føl- Vandlevende biller påvirkes især negativt somme over for gødskning og tilgroning af

212 8 Resultater, diskussion og konklusion enge, overdrev og lignende lysåbne naturare- forekommer i vidt adskilte bestande pga. aler, men også over forhårdhændet græsning. den store reduktion af arealerne. I skov er det især arter tilknyttet skovlysnin- Sammenfattende vil udlægning af urørt ger, som synes at være truet pga. dræning, skov og sikring af naturlig høj vandstand og tilplantning eller tilgroning. Natsommerfug- passende græsning på enge samt naturlig høj le, der er knyttet til moser og kær, trues des- vandstand i væld, kær og moser, så disse ik- uden af tilgroning som følge af dræning eller ke gror til, kunne gavne svirrefluer generelt. eutrofiering. I agerlandet er sprøjtning med pesticider sandsynligvis et problem for flere arter, der er tilknyttet hegn, gærder og andre Kvægmyg småbiotoper. Kvægmyg synes især at være følsomme over Sammenfattende vil begrænsning af for eutrofiering af vandløb, men påvirkes næringsstofbelastning, begrænsning i brug af også af regulering og hårdhændet vedligehol- pesticider, sikring af naturlig høj vandstand i delse af vandløb, hvorved deres levesteder kær og moser, undladelse af gødskning, eta- ødelægges. blering af passende ekstensiv afgræsning Sammenfattende vil yderligere begræns- (evt. i rotation med 2-3 års mellemrum) på ning i eutrofieringen, mere nænsom vand- enge, overdrev og lignende lysåbne natur- løbsvedligeholdelse og etablering af brede arealer, samt genetablering af disse naturty- vegetationsbræmmer eller enge omkring per kunne gavne natsommerfuglene generelt. vandløb kunne gavne de rentvandskrævende kvægmyg generelt.

Køllesværmere og dagsommerfugle Køllesværmerne og dagsommerfuglene synes Ferskvandsfisk at være særlig følsomme over for gødskning Vandløbsfiskene har været særligt truede af af enge, overdrev og lignende lysåbne natur- forurening fra landbrug og byer samt vand- arealer, men også overfor tilgroning eller løbsregulering, og synes fortsat at være på- hårdhændet græsning. Tilgroning af skovlys- virket af tidligere tiders reguleringer og den ninger er generelt et stort problem for dag- nuværende hårdhændede vedligeholdelse af sommerfugle. Dagsommerfugle, der er knyt- vandløbene. Visse vandløbsfisk trues endvi- tet til moser og kær, trues desuden af tilgro- dere af opstemninger og okkerforurening ning som følge af dræning eller eutrofiering. som følge af dræning. I søerne er den bety- Sammenfattende vil begrænsning af næ- deligste negative faktor eutrofiering som ringsstofbelastning, begrænsning i brug af følge af ophobning og/eller udledning af pesticider, sikring af naturlig høj vandstand i plantenæringstoffer. Begrænsning af vand- kær og moser, undladelse af gødskning og løbsforurening fra punktkilder har gavnet etablering af passende ekstensiv afgræsning ferskvandsfiskenes forhold. (evt. i rotation med 2-3 års mellemrum) af Sammenfattende vil yderligere begræns- enge, overdrev og lignende lysåbne natur- ning i eutrofieringen, mere nænsom vand- arealer, samt genetablering af disse natur- løbsvedligeholdelse, etablering af brede typer kunne gavne køllesværmere og dag- vegetationsbræmmer eller enge omkring sommerfugle generelt. vandløb og søer, fjernelse af spærringer og sikring af naturlig høj vandstand i okkerpo- tentielle områder kunne gavne ferskvands- Svirrefluer fisk generelt. Svirrefluer synes især at være eller at have været truet af fældning af gamle træer samt Padder dræning og efterfølgende opdyrkning eller Sløjfning af vandhuller var tidligere en alvor- tilgroning af enge, kær og moser. Især høj- lig trussel mod padderne, men nu trues moserne huser specielle arter, som nu kun paddernes ynglesteder især af eutrofiering,

8 Resultater, diskussion og konklusion 213 tilgroning, fjernelse af lavvandede bredzoner dede enge med høj vandstand og ekstensiv samt udsætning af ænder og fisk af flere græsning, sikring af jagt- og forstyrrelsesfri slags. På land trues padderne sandsynligvis områder, sikring af urørte eller ekstensivt især af kunstgødning (som dræber padder drevne skovarealer, sikring af ekstensiv drift ved hudkontakt), trafik og pesticider. Under- af åbne naturtyper og sikring af naturlig høj søgelser viser, at adgang til fourageringsom- vandstand i moser og kær kunne gavne fugle råder i form af skove eller større småbioto- generelt. per i nærheden af ynglelokaliteterne er vigtige for padder i almindelighed. Sammenfattende vil begrænsning af eutro- Pattedyr fiering, begrænsning i udsætning af fisk og Jagt og forfølgelse, der tidligere udgjorde en ænder, passende vandhulspleje ved rydning alvorlig trussel, er i dag hensigtsmæssigt re- af skyggende vegetation og evt. oprensning, guleret og foregår efter bæredygtige princip- begrænsning i brug og forsigtig håndtering per. Forstyrrelser og trafik har en større eller af kunstgødning og pesticider samt sikring mindre negativ indflydelse på bestandene af af tilstrækkelige fourageringsarealer ved de fleste pattedyr, men ellers kan der van- ynglestederne kunne gavne padderne gene- skeligt angives generelle negative faktorer. relt. Flagermus trues i almindelighed af mangel på egnede sommer- og vinteropholdssteder, især minegange, kældre, lofter og hule træer. Krybdyr Odderen påvirkes af trafik og forstyrrelser, Der er ringe dokumentation for, hvilke fakto- men nu i mindre omfang af drukning efter rer, der i almindelighed påvirker krybdyr ne- påbud om anvendelse af stopriste/spærrenet gativt, men sikring af et varieret, mosaikag- i ruser. Gråsælen har endnu ikke genetable- tigt landskab og af intakte spredningsruter i ret sig rigtigt i Danmark, hvor den er meget landskabet (skovkanter, grøftekanter og følsom over for forstyrrelser på hvile- og markhegn) vil sandsynligvis kunne gavne ynglepladser. Der mangler viden om status krybdyr generelt. Snogen favoriseres af for- og negative faktorer for marsvin, hasselmus anstaltninger, som tilgodeser artens vigtigste og skovmår. byttedyr, frøer (se under padder). Sammenfattende vil udlægning af urørt skov, så der opstår flere hule træer, på lang sigt kunne gavne flagermus generelt. Odde- Fugle ren vil kunne få gavn af flere uforstyrrede Land- og skovbrugsdrift har gennem det 20. våde enge og gråsælen vil måske kunne gen- århundrede udgjort alvorlige negative fakto- etablere sig i Danmark, hvis der sikres fred rer for fugle i Danmark. Jagt og forfølgelse, på og omkring de potentielle yngleområder. der tidligere udgjorde en alvorlig trussel, er i dag hensigtsmæssigt reguleret og foregår efter bæredygtige principper. Afvanding og op- Diskussion om negative faktorer dyrkning af vådområder, inddigning af lav- Mange af de specifikke negative faktorer er vandede fjorde, tilplantning og opdyrkning svagt eller indirekte dokumenteret, og der er af heder og overdrev osv. har gennem årtier i betydeligt omfang brug for at tilvejebringe ændret det danske landskab og dermed bedre viden gennem forskning og overvåg- fuglefaunaen. I dag, hvor en stor del af disse ning om de faktorer, der påvirker de enkelte aktiviteter er bragt til ophør som følge af arter. Tilbagegangen i areal for en lang række lovændringer, synes de alvorligste negative naturtyper har ført til, at et stort antal arter i faktorer at være tilgroning af enge og våd- vore dage forekommer i vidt adskilte, isole- områder eller dræning, gødskning og for in- rede bestande, som ikke, eller kun i ringe tensiv afgræsning af enge. omfang, udveksler gener. Studier over dette Sammenfattende vil genetablering af ugø- fænomen og fænomenets betydning for

214 8 Resultater, diskussion og konklusion arternes evne til at overleve vil være af stor interesse for naturforvaltningen. Endelig er langvarige og grundige eksperimenter, hvor indflydelsen på biodiversiteten af forskellige former for drift undersøges nøje, fortsat på- krævet for de fleste naturtyper.

Konklusion om negative faktorer Der er fem centrale temaer, der går igen som negative faktorer for en stor del af de behandlede organismegrupper. Det er (i ikke prioriteret rækkefølge):

■ eutrofiering ved såvel direkte udledning i naturen som gennem atmosfæren ■ tilgroning af ekstensivt udnyttede naturtyper som enge, overdrev, heder m.v. ■ eutrofiering, dræning og efterfølgende tilgroning af naturligt åbne kær og moser ■ dræning og intensiv drift af skove ■ isolation af bestande

Endvidere udgør forstyrrelser vigtige påvirk- ninger af fugle og pattedyr, mens udsætning af tætte bestande af fisk og ænder er en vigtig påvirkning for ferskvandsorganismer. På baggrund af Rødliste 1997 vurderes samlet, at de naturligt hjemmehørende arter, og dermed den naturlige biodiversitet, i Dan- mark bedst kan bevares og beskyttes ved (i ikke prioriteret rækkefølge):

8 Resultater, diskussion og konklusion 215 9Litteratur Aagaard, P., 1994: Slørvinger (Insecta, Dansk Ornithologisk Forening 1976: Rød li- Plecoptera) i Storå med tilløb. Artsantal og ste. Fortegnelse over truede fuglearter i udbredelse.-Flora og Fauna 100: 47-55. Danmark. Fugleværn 75/76: 46-47. Alstrup, V. og Søchting, U., 1989: Checkliste Degn, H.J. og Christensen, S.N., 1997: Lichen og status over Danmarks laver. 44 sider. heaths of the isle of Anholt. - Flora og Nordisk Lichenologisk Forening. Køben- fauna 103: 25-46. havn. Dybbro, T., 1976: De danske ynglefugles ud- Arnolds, E., 1988: The changing macromycete bredelse. Dansk Ornithologisk Forening. flora in the Netherlands. - Trans. Br. København mycol. Soc. 90: 391-406. Dybbro, T., 1980: Truede danske fugle. Rød Asbirk, S. og Søgaard, S. (red.), 1991: Rød- liste over truede ynglefugle i Danmark. 56 liste’90. Særligt beskyttelseskrævende sider. Dansk Ornithologisk Forening. planter og dyr i Danmark. 221 sider. Miljø- Erhardt, A., 1985: Wiesen und Brachland als ministeriet. Skov- og Naturstyrelsen. lebensraum für Schmetterlinge. 154 sider. Baagøe, H., 1993: Flagermus. I: Muus, B. Birkhäuser Verlag. Basel. (red.): Danmarks pattedyr: 47-89. Gylden- Fog, K., 1988: Løvfrøer - og andre padder på dal. Bornholm. 80 sider. Bornholms Amtskom- Brittain, J.E. og S.J.Saltveit, 1996: Plecoptera, mune, teknisk forvaltning. Stoneflies pp 55-75. I A.Nilsson (ed.): Fog, K., 1992: Løvfrøer og andre padder på Aquatic Insects of North Europe- A Lolland 1991. Rapport om registrering og Taxonomic Handbook.-Apollo Books. vandhulspleje. 35 sider. Storstrøms Amt, Byrnak, L., 1994: Krebsesøer og ørredsøer. En teknisk forvaltning. undersøgelse af den økologiske betydning Grell, M., in prep.: Fuglenes Danmark. De af ørred- og krebseudsætning. 59 sider. danske fugles udbredelse, tæthed, Skov- og Naturstyrelsen. bestandsforhold og udviklingstendenser Car, M., 1983: The influence of water-level 1971-1996 baseret på Dansk Ornitologisk fluctuation on the drift of Simulium Forenings landsdækkende kortlægning chutteri Lewis, 1965 (Diptera, Nematocera) 1993-1996. Gad’s forlag. København. in the Orange River, South Africa. - Hammershøj, M., Madsen, A. B., Bruun- Onderstepoort Journal of Veterinary Re- Schmidt, I. Ø., Gaardmand, B., Jensen, A., search 50: 163-177. Jensen, B., Jeppesen, J. L., Laursen, J. T., Crosskey, R.W., 1985a: The rediscovery of 1996: Overvågning af odder (Lutra lutra) i Simulium yerburyi Edwards in Britain and Danmark 1996. - Faglig rapport fra DMU, its part in a taxonomic reassesment of nr. 172. 40 sider. variability in Simulium (Hellichiella) latipes Hald-Mortensen, P., 1974: Rød liste 1974. - (Miegen) (Diptera: Simuliidae). - Fugleværn 1974: 24-25. Entomologist’s Gazette 36: 209-226. Hansen, K. (ed.), 1985: Dansk feltflora. Crosskey, R.W., 1985b: The blackfly fauna of Gyldendal. København. (3. oplag). the London area (Diptera: Simuliidae). - Hansen, L., 1988: Løvfrøen på Als. 137 sider. Entomologist’s Gazette 36: 55-75. Udgivet af Augustenborg/Nordborg lokal- Crosskey, R.W., 1990: The natural history og komité af Danmarks Naturfrednings- blackflies. 711 sider. Chichester. forening.

216 9 Litteratur Heidemannn, H. og Seidenbusch, R., 1993: fauna 92: 13-16. Die Libellenlarven Deutschlands und Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppesen, E., Frankreichs. Keltern. 391 sider. Lauridsen, T.L. og Sortkjær, L., 1997: Fer- Hels, T. og Fog, K., 1995: Does it help to ske vandområder - søer. Vandmiljøplanens restore ponds ? A case of the tree frog Overvågningsprogram. - Faglig rapport fra (Hyla arborea L.). - Memoranda societatis DMU, nr. 211, 106 sider. pro fauna et flora fennica 71: 93-95. Kim, K.C. og Merrit, R.W., 1988: Blackflies: Holmen, M., 1993: Fredede insekter i Dan- ecology, population management, and mark. Del 3: Biller (Coleoptera) knyttet til annotated world list. . XV + 528 sider. vand. - Entomologiske Meddelelser 61: Pennsylvania State University 117-134. Ladle, M., Bass, J.A.B., og Cannicott, L.J., Holmen, M. og Pedersen, H., 1996: Odonata i 1985: A unique strategy of blackfly Danmark, foreløbig status 1995. - Nordic oviposition. - Entomologist’s Gazette 36: Odonatological Society Newsletter 2: 4-7. 147-151. IUCN, 1988: IUCN Red List of Threatened Laird, M. (ed.), 1981: Blackflies. The future Animals. IUCN, Gland, Schweiz. for biological methods in integrated IUCN, 1994: IUCN Red List Categories. IUCN, control. 399 sider. Academic Press. Gland, Schweiz. Lillehammer, A., 1988: Stoneflies (Plecoptera) Jacobsen, E. M., 1997: Hvor mange fugle yng- of Fennoscandia and Denmark. 165 sider. - ler i Danmark? - Dansk Ornitologisk For- Fauna Ent. Scand. 21. enings Tidsskrift 91: 93-100. Loman, J., 1988: Breeding by Rana Jensen, C.F., 1972: Ephemeroptera og temporaria; the importance of pond size Odonata. I: Agger, P. m.fl. (red.): Status and isolation. - Memoranda societatis pro over den danske dyreverden. Symposium fauna et flora fennica 64(3): 113-115. ved Københavns Universitet 25.-26. Nov. Løjtnant, B., 1985: Rødliste over Danmarks 1971. 268 sider. Zoologisk Museum, Kø- karplanter. Dansk Botanisk Forening benhavn. Løjtnant, B., 1986: Truede planter og dyr i Jensen, C.F., 1984: De danske Baetis-arter Danmark - en samling rødlister. 56 sider. (Ephemeroptera:Baetidae).-Flora og Fauna Fredningsstyrelsen og Landbrugsministe- 90:97-102. riets Vildtforvaltning. Jensen, C.F., 1986: De danske Caenis-arter Løjtnant, B., og Worsøe, E., 1977: Foreløbig (Ephemeroptera, Caenidae).-Flora og Fauna status over den danske flora. - Reports 92:53-57. from the Botanical Institute, Univ. of Aar- Jensen, C.F. og F. Jensen, 1984: Fauna- hus, no. 2. interesser i danske vandløb. Almindelig Løjtnant, B., og Worsøe, E., 1993: Status over del. 180 sider. Fredningstyrelsen, Miljø- den danske flora 1993. G.E.C. Gads Forlag. ministeriet, København. København. Jensen, F., 1984: A revision of the taxonomy Madsen, A. B., Gaardmand, B., Mikkelsen, P., and distribution of the Danish black-flies. 1996: Overvågning af oddere (Lutra (Diptera:Simuliidae), with keys to the lutra) i Karup Å, Hvidbjerg Å/Thy, Ryå og larval and pupal stages.- Natura Jutlandica Skals Å 1984-1994. Samarbejdsprojekt 21: 69-116. mellem Danmarks Miljøundersøgelser og Jensen, F., 1995: Døgnflue- og slørvinge- Skov- og Naturstyrelsen. - Faglig rapport bestandens udvikling og status i Skern Å- fra DMU, nr. 171. 42 sider. systemet. 53+59 sider. Naturhistorisk Mu- Martin, O., 1993: Fredede insekter i Dan- seum, Århus. mark. Del 2: Biller knyttet til skov. - Ento- Jensen, F., C. F. Jensen og T. Munk, 1986: Nye mologiske Meddelelser 61: 62-76. fund fra Danmark af slørvingen Martin, O., 1995: Forslag til artsblad for en Protonemura hrabei Rauser 1956, samt rødlistet art. - Entomologiske Meddelelser nogle biologiske iagttagelser. - Flora og 63: 57-59.

9 Litteratur 217 Mendel, H., 1992: Suffolk Dragonflies. 159 si- regionens Luftovervågningsenhed. der. Suffolk Naturalists’ Society, Ipsich. Timm, T., 1988: Die Eibiologie der Nauta, M.M,. og Vellinga, E.C., 1995: Atlas Kriebelmücken-Potenz und Toleranz und van der Nederlandse Paddestoelen. Rotter- ihre Beziehung zur Habitbindung. Diss. dam. Universität Hamburgs. Nielsen, O.F., 1995: Danmarks guldsmede. - Tolkamp, H.H., 1980: Organism-substrate Natur og Museum 34: 1-32. relationships in lowland streams. - Agric. Nielsen, O.F., in press: De danske guldsmede. Res. Rep. 907, Wageningen. 211 sider. Ca. 272 sider. Apollo Books, Stenstrup. Torp, E., 1984: De danske svirrefluer. Dan- Prip, C., Wind, P. og Jørgensen, H., (red.) marks dyreliv 1. 300 sider. Fauna Bøger. 1996: Biologisk mangfoldighed i Danmark. Torp, E., 1994: Danmarks svirrefluer. Dan- Status og strategi. Miljø- og Energi- marks dyreliv 6. 490 sider. Apollo bøger. ministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Tucker, G.M. og Heath, M.F., 1994: Birds in Raunkiær, C., 1950: Dansk Ekskursions-Flora. Europe: their conservation status. 600 si- Gyldendal. København. (7. udgave v. K. der. - Birdlife Conservation Series no. 3. Wiinstedt). Birdlife International. Cambridge. UK. Ravn, P., 1997: Monitering af markfirben United Nations, 1991: European Red List og Lacerta agilis 1995-1996. Sjælland. Natur- Globally Threatened Animals and Plants. overvågning. Danmarks Miljø- Economic Commission for Europe, Genéve. undersøgelser. - Arbejdsrapport fra DMU van Tol, J. og Verdonk, M.J., 1988: The nr. 58. 26 sider. protection of dragonflies (Odonata) and Sand-Jensen, K. og Lindegaard, C., 1996: Øko- their biotopes. - Nature and environment logi i søer og vandløb. 188 sider. Gad, Kø- series 38. 82 sider. Europarådet, benhavn. Strasbourg. Schou, J.C., 1996: Høgeurter - en ny nøgle. - Vesterholt, J. og Knudsen, H., 1990: Truede Urt 20: 82-90. storsvampe i Danmark - en rødliste. 64 si- Skotte-Møller, H.U. og Ovesen, C.H. (red.), der. Foreningen til Svampekundskabens 1980: Status over den danske plante og Fremme. København. dyreverden. 456 sider. Fredningsstyrelsen. Vesterholt, J., 1996: Hvordan går det med Skov- og Naturstyrelsen, 1994a: Strategi for Frost-Sneglehat? - Svampe 33: 13-25. de danske naturskove og andre bevarings- Vesterholt, J., 1998: Fra databasen. - Svampe værdige skovtyper. København. 37: 14-17. Skov- og Naturstyrelsen, 1994b: Strategi for Wederkinch, E., 1988: Population size, migra- bæredygtig skovdrift. København tion barriers, and other features of Rana Speight, M.C.D., 1989: Saproxylic dalmatina populations near Køge, Zealand, invertebrates and their conservation. - Denmark. - Memoranda societatis pro Council of Europe. Nature and fauna et flora fennica 64(3): 101-103. Environment Ser. 42: 1-82. Strasbourg. Wederkinch, E. og Jørgensen, C., 1984: Padde- Stoltze, M., 1996: Danske dagsommerfugle. og krybdyrlokaliteter i hovedstads- 383 sider. Gyldendal. regionen. 71 sider. Arbejdsdokument, Stoltze, M., 1997: Dagsommerfugle i Dan- Hovedstadsrådet. mark. Felthåndbog. 12 sider. Gyldendal. Wiberg-Larsen, P., Adamsen, N.B., Knudsen, J. Stoltze, M., (red.) 1998a: Gulliste 1997. Miljø- og Larsen, F.G., 1991: Sprøjtegifte truer og Energiministeriet. fynske vandløb. - Vand & Miljø 8: 371-374. Stoltze, M., 1998b: Hvordan står det til med Wiederholm, T., 1984: Responses of aquatic naturen?. - Tema-rapport fra DMU 1998. insects to environmental pollution, pp. Søchting, U., Nielsen, M.M., Ramkær, K., 508-557 i: Resh, V.H. og D.M. Rosenberg 1991: Biologisk kortlæging af luftforure- (eds.), The ecology of aquatic insects. 625 ning og forsuring ved hjælp af laver i Ho- sider. Praeger Publ. vedstadsområdet i 1986. Hovedstads- Windolf, J., Svendsen L.M., Kronvang, B., Skri-

218 9 Litteratur ver, J., Larsen, N.B., Larsen, S.E., Baattrup- Pedersen, A., Iversen, H.L., Erfurt, J., Müller-Wohlfeil, D. og Jensen, J.P., 1997: Ferske vandområder - vandløb og kilder. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1996. - Faglig rapport fra DMU, nr. 214, 112 sider.

9 Litteratur 219 220 8 Resultater, diskussion og konklusion