Trechows Stiftelse, Fredningsbeskrivelse.Pdf

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Trechows Stiftelse, Fredningsbeskrivelse.Pdf FREDNINGSVÆRDI E R TRESCHOWS STIFTELSE CHRISTIANSHAVNS KVARTER, KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 04.07.2016 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Københavns Kommune Kommune Adresse: Ovengaden oven Vandet 76-82, 1415 Københavns K Betegnelse: Treschows Stiftelse Fredningsår: 1983 Omfang: De to bygninger (1853 og 1857) med gård- og haverum omgivet af hegn og mur. BYGNINGSBESKRIVELSE I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er besigtiget: nr. 76: 1.tv, 3.tv., nr. 78 stuen, 2.th., 3.tv., og loft samt kælder. Nr. 80: st.th. og 4.tv., nr. 82: 2.th. og 3.th. og loft samt kælder. Treschows Stiftelse ligger i området nord for Søkvæsthuset og syd for Brobergsgade. Der er adgang til anlægget via en smal, lukket sidegade fra Ovengaden oven Vandet. Anlægget består af to fløje fritliggende mod henholdsvis nordøst (nr.76-78) og sydøst (nr.80-82). Sammen med den fredede mur og hegnet omkring grunden indrammer de to fløje et lille haveanlæg med grusbelagte køreveje langs bygningerne og en græsplæne med bede og et stort solitært træ. Bag bygningerne er resten af grunden lagt ud som græsplæne. Nr.76-78 Den nordøstlige fløj er en fire etager høj, seks fag bred, grundmuret bygning opført over en høj kælder. Bygningen hviler på en sokkel af granitsokkelsten og bærer et heltag hængt med røde vingetegl. I rygningen er tre, ældre skorstenspiber hvoraf to skjuler sig bag gavlenes toptakker. I tagfladen mod gården er endvidere to traditionelt udført kviste med torammede vinduer og to kamtakkede gavlkviste. Gavlenes lave kamme er inddækket med zink. Over soklen står murværket i gul, blank mur med vandrette bånd af røde tegl. Murfladen er endvidere vandret inddelt af en trukket, Den nordøstlige fløj, nr. 76-78. sandstensfarvet kordongesims og et lignende profileret bånd lige under fjerde sals vinduer. Både gesims og bånd er omløbende på alle bygningens sider. Under tagudhænget er en tandsnitgesims. Mellem første og anden sal ses teksten: Treschows Stiftelse, opført 1853. Andet og femte fag, trappefagene, er let fremtrukne fra murfladen og heri er bygningens to indgangsdøre. I disse fag er vinduessætningen forskudt en halv etage, idet trapperne ligger i disse fag. Disse SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN 3 trappefag afsluttes øverst af de førnævnte kamtakkede gavlkviste. Gavlene er ligesom gavlenes toptakker prydet med dekorative, korsformede murdetaljer af røde tegl. Indgangsdørene er begge nyere, traditionelt udførte, tofløjede fyldingsdøre, hvor de øverste fyldinger er erstattet af ruder med diagonalt opsprossede overvinduer. Begge døre og overvinduer er grønmalede. Foran begge døre er tretrins granittrapper. Over begge døre er pudsede trekantfrontoner. Alle vinduer er ældre, sandsynligvis fra opførelsen og har forskelligartet udformning: I trappefagene, gavlene og bagsiden ses opsprossede korspostvinduer med små ruder, mens de øvrige fag i facaden ud for stue, første og anden sal har opsprossede trefagsvinduer. Udfor fjerde sal er parvis enrammede vinduer, der ligeledes er småsprossede. Kælderens vinduer er små, enrammede og småsprossede vinduer. Alle vinduer hvidmalede. Gennem indgangsdørene er der adgang til trapperummene, som begge ligger ud mod facaden. Herfra er der adgang til lejlighederne, hvoraf der for hver opgang er to på hver etage, dog ikke i stuetagen nr. 78 th., hvor de to mindre lejligheder er lagt sammen. Lejlighederne har lille entré og en kort central gang, der giver adgang til en stue mod facaden i sydøst og et kammer og køkken mod bagsiden i nordøst samt et lille indliggende og i nyere tid indrettet badeværelse. I stueetagens lejlighed er den gamle ildstedkappe bevaret i køkkenet. Det ældre hanebåndsloft anvendes til opbevaring, hvoraf en del er indrettet med ældre, opdelte rum med ældre revledøre. Taget har fast undertag og den ældre tagkonstruktion er synlig. Gulvet er af ubehandlede brædder. Skorstenene er ligeledes synlige på loftet. Der er adgang til tagetagen via en oprindelig kvartsvingstrappe af ubehandlet træ. Der er nedgang til kælderen i bygningen østre gavl. Kælderen er karakteriseret ved murede, pudsede vægge og lofter. Gulvene er støbte. Trapperne er toløbstrapper med indstemte trin i glatte vanger og runde balustre samt en malet håndliste. Der er pudset under løbene. Trapperummet har en ældre farveholdning med mørkebrunmalede reposer og trin, de pudsede vægge er lysegule, mens de lave fodlister og dørenes gerichter er gråmalede. På enkelte reposer ses små, ældre, indbyggede sæder. Begge trapper stammer fra opførelsen. Lejlighedernes døre mod trapperne er stammer fra opførelsen og er alle malet mørkegrønne. I alle lejligheder er der bræddegulve. Vægge og lofter er glatpudsede og der er fodpaneler eller simple brystningspaneler. Gulvene er flere steder fornyede, men der er bevaret en del ældre bræddegulve med synlig sømning. Vinduerne har poste med flad forkant og trekvartstaf på hjørnerne. En stor del af vinduerne har de oprindelige anverfere SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN 4 og stormkroge. Samtlige vinduer i lejlighederne har forsatsrammer. De enfløjede døre, som overvejende er fra opførelsen har fem rektangulære fyldinger over hinanden. Hængslerne er de karakteristiske, indstukne med rund knop og indstukne låse med aflangt låseskilt og krykgreb af messing. Nr.80-82 Den sydøstlige fløj er en fem etager høj, otte fag bred, grundmuret bygning opført over en høj kælder. Bygningen hviler på en sokkel af granitsokkelsten og bærer et kvartvalmet tag belagt med skifer. I rygningen er fire, ældre skorstensblokke og en nyere udluftningshætte. I begge tagflader er en traditionelt udført kvist med et trerammet vindue. Over soklen står murværket i gul, blank mur. Murfladen er vandret inddelt af murede sålbænksgesimser under vinduer ud for første til femte sal. Udfor første sal er gesimsen bredere og fungerer som kordongesims. Både gesims og bånd er omløbende på alle bygningens sider. Under tagudhænget er en muret gesims. På murfladen mellem første og anden etage ses teksten: Treschows Stiftelse, opført 1857. I andet og syvende fag er bygningens to indgangsdøre. Indgangsdørene er nyere traditionelt udførte, tofløjede fyldingsdøre, hvor de øverste fyldinger er erstattet af ruder. Begge døre er grønmalede. Foran begge døre er høje granittrapper med simple metalværn. Kælderindgangen sidder i Den sydøstlige fløj, nr. 80-82. midterfaget på den modsatte side. Kælderdøren er en nyre plan dør, der er grønmalet. Alle vinduer er ældre, sandsynligvis fra opførelsen. Gavlene har enrammede vinduer, mens langsiderne har trefagsvinduer i alle fag på nær tredje og sjette fag, der har enrammede vinduer som i gavlene. Alle vinduer er fladbuede. Kælderens vinduer er trerammede og har ligeledes fladbuede overkanter. Samtlige vinduer er hvidmalede. Gennem indgangsdørene er der adgang til trapperummene, som begge ligger ud mod facaden. Herfra er der adgang til lejlighederne, hvoraf der for hver opgang er to på hver etage. Lejlighederne har entré, der giver adgang til to stuer mod henholdsvis facaden i nordvest og bagsiden i sydøst. Hertil kommer et mindre køkken, der enten vender mod bagsiden eller mod en af gavlene. Badeværelserne er placeret mod facaden i nordvest eller mod gavlene. I tilknytning til stuerne er små alkoverum. I alle lejligheder er ildstedskapperne bevaret. Disse er integreret i alle køkkener og badeværelser. Der er i alt otte ildstedskapper på hver etage. Det ældre hanebåndsloft anvendes til opbevaring, hvoraf en del er indrettet med ældre, opdelte rum med ældre revledøre. Lofterne her er pudsede. Begge trapper fører til hanebåndsloftet. Midt på spidsloftet er et gennemlyst rum med simpel panelering og inspektionsluger på skråvæggene. Der er nyere spær og undertag af banevarer. Kælderen er karakteriseret ved murede, pudsede vægge SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN 5 og pladebeklædte lofter mellem et synligt bjælkelag. Gulvene er støbte. Planløsningen er ældre og traditionel præget af en central gang med adgang til mindre rum, der vender mod bygningens facade eller bagside. Trapperne er ligeløbstrapper med indstemte trin i glatte vanger og runde balustre samt en malet håndliste. Der er pudset under løbene. Trapperummet har en ældre farveholdning med trapper, fodlister og gerichter malet i to grønne nuancer, trin og reposer er lakeret, mens væggene har en art refendfugning, der herefter er marmoreret i gule toner. Begge trapper stammer fra opførelsen. Lejlighedernes døre mod trapperne er stammer fra opførelsen og er alle malet mørkegrønne. I alle lejligheder er der bræddegulve. Vægge og lofter er glatpudsede og der er fodpaneler eller simple brystningspaneler samt helpaneler. Gulvene er flere steder fornyede, men der er bevaret en del ældre bræddegulve med synlig sømning. Køkkener og badeværelser har kork- eller vinylbelagte gulve. Vinduerne har poste med flad forkant og trekvartstaf på hjørnerne. En stor del af vinduerne har de oprindelige anverfere og stormkroge. De enfløjede døre, som overvejende er fra opførelsen har tre fyldinger over hinanden. En del døre har indstukne hængsler og indstukne låse med aflangt låseskilt og krykgreb af messing. BYGNINGSHISTORIE Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Christian IV, som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt
Recommended publications
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • Boligtyper (Forkortelser) F: Familieboliger U: Ungdomsboliger Æ: Ældreboliger Skæve: Skæve Boliger
    Uden farve: familieboliger og afdelinger med blandet familie - og ungdomsboliger, dvs. 1/3 anvisning Gul: Friholdte afdelinger (40 + afdelinger pr. 31. december 2016) Lilla: Afdelinger med kun ungdomsboliger, dvs. 2/9 anvisning Grå: Afdelinger med ældreboliger, hvor til der enten er anvisning til 10 ældreboliger (Tranehavegård) eller er anvisning til ungdomsboliger i afdelingen Grøn: Skæve boliger, 100 % kommunal anvisning Boligtyper (forkortelser) F: Familieboliger U: Ungdomsboliger Æ: Ældreboliger Skæve: Skæve boliger Primært Etablerings Antal org Afd.nr. Afd. Navn Boligtyper postnr. år boliger 3B 1-3032 Folehaven 2500 1952 944 F og U 3B 1-3033 Bærhaven 2500 1954 78 F 3B 1-3039 Remisevænget Øst 2300 1965 747 F og U 3B 1-3040 Remisevænget Vest 2300 1965 266 F 3B 1-3041 Remisevænget Nord 2300 1969 474 F og U 3B 1-3046 Hammelstruphus 2450 1980 56 F 3B 1-3050 Rådmandsbo 2200 1988 54 F og U 3B 1-3053 Elmehaven 2500 1995 42 F og U 3B 1-3055 Dyvekevænget 2300 1997 139 F 3B 1-3056 Egegade 2200 1993 7 F 3B 1-3057 A. F. Beyersvej 2720 1930 36 F 3B 1-3058 Prangerhuset 1700 1998 45 F 3B 1-3061 Ved Rosenhaven 2450 1996 38 F 3B 1-3065 Guldbergsgade 2200 2002 12 F 3B 1-3072 Brohuset 2300 2007 61 F 3B 1-3074 Amagerfælledvej/Signalgården (almenbolig+)2300 2011 53 F 3B 1-6061 Hvidbjergvej 2720 1931 46 F 3B 1-6062 Valby 2500 1933 388 F og U 3B 1-6063 Sangergården 2400 1944 96 F 3B 1-6064 Damagervej 2450 1948 141 F 3B 1-6065 Händelsvej 2450 1963 112 F 3B 1-6066 Stubmøllevej 2450 1971 55 F 3B 1-6067 Vestergårdsvej 2400 1917 128 F 3B 1-6068 Australiensvej 2100 1929 40 F 3B 1-6069 Ryesgade 2100 1886 25 F 3B 1-6070 Tranehavegård 2450 1941 411 Æ og U 3B 1-6071 Hørgården 1 2300 1967 379 F og U 3B 1-6072 Hørgården 2 2300 1967 317 F og U 3B 1-6074 Lønstrupgård 2720 1972 240 F og U Primært Etablerings Antal org Afd.nr.
    [Show full text]
  • Johanne Luise Heiberg 1860-1890 Bind 2
    SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om sponsoratet her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk SABETH HUDE 1860-1890 ANDEN BOG HUSETS FRUE GADS FORLAG rør rør rør rør rør w ELISABETH HUDE Johanne Luise Jrleiberg 1860-1890 ANDEN BOG HUSETS FRUE København GEC GADS FORLAG 1961 Indholdsfortegnelse Den røde Villa i Rosenvænget . 7 Taarnbygningen ved Søerne . .... 25 Mine Folk ................... • • 33 Hvad sluger Ens Tid? . .... 52 Op og ned................... .... 69 Besøg som Du modtager . 76 Julen bør høitideligholdes . .... 88 Almanak-Færdighed ........................... • • 93 En æsthetisk og en kulinarisk Nydelse . • • 98 Ud med hele Hjorden................... 112 Fire værgeløse Qvinder .. .. 118 Kildehenvisninger . ................... 129 Register . • . 137 Illustrationer Lelia, Sarah og Anna Heiberg, vistnok 1861 overforside 16 Johanne Luise Heiberg. Andreas Frederik Krieger, München, 1862 .... 24-25 Villaen i Rosenvænget............ 64 Tårnbygningen, Gothersgade 160 . 80 Johanne Luise Heiberg, 1882 .... .. 96 Den røde Villa i Rosenvænget I i860, hvor Johan Ludvig Heiberg døde, boede Heibergs på Søkvæsthuset i Overgaden oven Vandet på Christians­ havn. Et årstid efter blev alle beboerne i huset sagt op af marineministeriet, der ejede ejendommen.
    [Show full text]
  • 130019380735.Pdf
    Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk t-r^yri j Xh, W m V. , ±J L-/ hf i v v * "T mi S(^ K V" ^ 4- . M w -Hl JT*rr-\ r ,->• m,j ,;v: -<», . ~'^x\}0*' Ål n " • Sk| V *®Vf*c; V - : 4r^ v c •riiy3L> H[ ^ /^0\ "><; /- t\ivt v'-'/1 ^ ^<r /*vV - * ' f>' > - rø •• r.^-. v:: H' 1 & • •'• i r S Tv v S\ -H k Y U ' V>f ! - \ hJ. A < . v'j! •• 5^ " - ! L '!f '\ .. '* : V "Ht $ 'rø * < # ;%kæ H v , ^ - 'f '' j |MHUSw& 4 i « mm .1 i : K "~ f ip|'\ BHKfjg i r • f ' / l , *1 ' X / "X: <\ <:. " '"' \ • k 4 - - . ss •-*• DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130019380735 - wmmm mod dansh Rrigsbørnehjoelp. Gennem Dagbladet „København" har vi undertegnede danske Mænd og Kvinder ved vor Underskrift protesteret mod den af Hr. Læge Thorson og hans Medunderskrivere paatænkte Dansk Krigsbørne- hjælp, idet vi formener, at den er i Strid med Kravene til vor lige­ lige Neutralitet og med det danske Folks Følelser. Protesten er underskrevet af ialt: 15^94 danske Mænd og Kvinder. „Københavns" Redaktion Styrmand S. Amorsen, Fredensg. G Povl Jensen, Willemoesgade 61, H. A, cand. pharm. H. A. Andersen, Kol- Hansen, Niels Ebbesensvej 26, Frøken H. Rasmussen, pens. Lærer, Fru N. dingg. 19, Direktør Aage Pape o gFru J. N. Petersen, Kaptajn Chr. Blang- Rasmussen, Frk. A. Rasmussen, Ingers- Christine Pape, Flensborgg. 26, Musik­ strup, Strandvej 83 A, Grosserer Han­ levsg.
    [Show full text]
  • Om Hovedstadens Befolkning Efter Folketællingen D. 1. Febr. 1855
    MEDDELELSER FRA PET STATISTISKE BUREAU. TREDIE SAMLING. KJÖßENHAVN. BIANCO LUNOS BOGTRULIBRI VED F. S. MOLE. 1856. DANMARKS STATISTIK QI8LIOTEKET S.M. 33 II. otn Hovedstadens Befolkning efter Folketællingen d. 1. Febr. 1855. Ved Folketællingen d. 1. Febr. 1855 fandtes Hovedstadens Befolkning at vere 143,591 Mennesker, hvoraf af Mandkjonnet 69,511 og af Qvindekjonnet 74,080. Folketællingen i Hovedstaden d. 1. Febr. 1850 gav ikkun folgende Resultat: Mandkjan 60,592 og Qvindekjon 69,103, ialt 129,695 Mennesker. Herefter at dumme skulde Kjobenhavns Folkemængde i det sidst forlobne Qvinqvennium vere Stegen 13,896 eller vere tiltagen med omtrent 101 pet., hvilket maa ansees for en meget anselig Tilvæxt, hoer naar man betænker, at det hele Overskud af Fodte over Dade i de vedkommende 5 Aar kun udgjorde 1,648, nemlig 744 af Mandkjonnet og 904 af Qvindekjonnet 1). 1) Fiere Fodte Fiere Dodo FOdte. Dode. end Dode. end Fodte. Mandk. Qvindek. Mandk. Qvindek. Mandk. Qvindek. 111andk. Qvindek. 1850 . 2,426. 2,220. 1,970. 1,593. 456. 627. , 1851 . 2,258. 2,261. 1,938. 1,832. 320. 429. II ,I 1852 . 2,558. 2,427. 2,095. 2,026. 463. 401. 1853 . 2,464. 2,226. 3,651. 3,654. e H 1,187. 1,428. 1854 . 2,541. 2,430. 1,849. 1,555. 692. 875. n n 12,247. 11,564. 11,503. 10,660. 1,931. 2,332. +1,187. +1,428. 744. 904. 3 34 Denne Tilvæxt af Befolkningen er ogsaa langt stone end i de neermest foregaaende Qvingveunier, thi fra 1840 til 1845 steg Be- folkningen kun med 5,968 lndivider, fra 120,819 til 126,787, hvilket er knap 5 pCt., og fra 1845 indtil 1850 fremtrieder Tilvxten kun med 2,908 Individer, fra 126,787 til 129,695, eller knap 2 pCt.
    [Show full text]
  • Personalhistorisk Tidsskrift 1926, 8. Rk., 5. Bd., 2
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. SAMFUNDET FOR DANSK-NORSK GENEAL0GI OG PERSONALHISTORIE STIFTET 1870 PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT OTTENDE RÆKKE 5. BINDS 2. HÆFTE (47DE AARGANG) 1 9 2 6 U D G IV E T A F SAMFUNDET FOR DANSK-NORSK GENEAL0GI OG PERSONALHISTORIE VED PAUL HENNINGS I KOMMISSION HOS J. H. SCHULTZ A/s EINAR DANCKE KJØBENHAVN OSLO JULI 1926 Spørgsmaal af genealogisk og personalhistorisk Natur kunne Samfundets Medlemmer erholde optaget i Tidsskriftet. Disse sendes til Tidsskriftets Redaktør: Overretssagfører Paul Hennings, Ved Stranden 6, København K.; eller, for Norges Vedkom­ mende, til Arkivamanuensis A. W. Rasch, Statsarkivet, Oslo. INDHOLD Side Elisabeth Hennings, født Buntzens Barndomserindringer. Ved Overretssagfører Paul Hennings..................................................... 81 Nordiske Studerende i Louvain. Af Underbibliotekar, Dr. phil. Ellen Jørgensen...................................................................................... 118 Familien Walter paa Ringerike. Af Arkivar E. A. Thomle (fort­ sæ ttes)....................................................................................................... 123 Begravelser i Provinsen i Aarene 1717—1721. Ved Overretssag­ fører Holger Malling........................................................................... 146 En Familie Krag. Ved Postmester C.
    [Show full text]