Det Topografiske Danmarkskort Af Bjørn Westerbeek Dahl

Det topografiske Danmarkskort af Bjørn Westerbeek Dahl

Renæssancens opdagelse af geografi udviklingen af kobberstikteknikken i og topografi som videnskaber var bag løbet af 1500-tallet fremmede mulig grunden for den interesse, der i løbet hederne for en korrekt gengivelse af af 1500- og 1600-tallet skabtes for en et tegnet forlæg, der i store oplag exakt opmåling af jordoverfladen. Ved kunne spredes til alle interesserede. den efterfølgende udarbejdelse afkort, der i grafisk form angav fordelingen Den øgede kommunikation mellem af jord og vand, beliggenheden af skove landene øgede behovet for præcise op og moser m.v. og angivelse af byer og målinger, og det er derfor ikke mærk andre fremtrædende lokaliteter, skab værdigt, at de første publicerede kort tes et helt nyt verdensbillede, der lå med primære oplysninger af blot nogen milevidt fra middelalderens få kortar værdi om danske forhold blev udgivet i bejder, der i højere grad skulle legiti Nederlandene, hvis handelsinteresser mere det teologiske verdensbillede i Skandinavien var åbenlyse. Disse end bidrage til en exakt beskrivelse af kort havde deres udspring i middelal et områdes karakter. Med udgangs derens portolaner, der skulle lede punkt i de store fremskridt i matema skippere på ret kurs, men som i kvali tik og astronomi, der tillod exakte tet var ringe for så vidt angår det placeringer af et punkt på jordkuglen, danske område. De ældste nederland og i en forbedret opmålingsteknik ud ske kort er derfor mere interessante arbejdedes kort, der støttet af bog som eksempler på den kartografiske trykkerkunstens nye muligheder for udvikling end som kilder til Dan publicering udbredtes blandt såvel marks topografi, idet deres terrænbe lærde som menigmand. Ikke mindst skrivelser og navnestof er præget af

Bjørn Westerbeek Dahl (f. 1952). Bibliotekar fra Danmarks Bibliotekskoles Sektion II 1978, 1980 1986 bibliotekar ved Den Kongelige Kobberstiksamlings Bibliotek, Statens Museum for Kunst, fra 1986 afdelingsbibliotekar på Københavns Rådhusbibliotek. Sekretær i Selskabet for Københavns Historie og bestyrelsesmedlem i Østerbro Lokalhistoriske Forening samt redaktør af “2100 0 ”. Har skrevet: Fortegnelse over landkort over de fynske øer indtil 1970 (1979);Gamle københavnske bykort og prospekter - gennem 800 år (1991); Vejle Amts kortbog (1993). Desuden talrige artikler i danske og udenlandske tidsskrifter og årbøger m.v. om dansk korthistorie og dansk fæstningsforsvar i 1600- tallet. Adr.: Willemoesgade 61.4.th., 2100 København 0. deres snævre formål med et begrænset anledning overdraget de kort, der da kendskab til landets indre. fandtes i biblioteket på Københavns Slot. Allerede i 1578 havde Brahe Først da Kolnerforlæggeren Georg foretaget en del opmålinger omkring Braun i fjerde bind af sit store billed Øresund, men af resultatet af hans værk Civitates orbis terrarum fra 1588 arbejder eksisterer blot ét kort - ikke publicerede et kort over Danmark, overraskende et kort over Hven. Det der bygger på oplysninger fra et kort blev første gang udgivet i Epistolarum tegnet af holsteneren Marcus Jordan i astronomicarum libri fra 1596, men 1585 på grundlag af egne forudgående det er sidenhen blevet kopieret utallige opmålinger, indledtes traditionen med gange i afhandlinger om den berøm at publicere kort, der var opmålt og te astronom. Tyge Brahes kort over tegnet af lokale kræfter. Marcus Hven er det første kort i Danmark, Jordan blev i 1550 professor i mate der er opmålt ved hjælp af trigono matik ved Københavns Universitet og metriske beregninger, der tager deres underviste også i geografi, så han udgangspunkt i det faktum, at man havde gode forudsætninger for at med kendskabet til længden af den fremstille kort. Jordan har dediceret ene side i en trekant (basislinien) og sit kort til statholderen i Slesvig- vinklerne fra denne til et punkt uden Holsten, Henrik Rantzau, der også for linien kan beregne længden af de to leverede det øvrige billedmateriale af andre sider. På den måde fik man to danske byer til Brauns store værk. nye basislinier, der kunne bruges som Danmarkskortet fra 1585 er det eneste støtte i en videreopmåling. Fra de tri egentlige kort over det danske område gonometriske linier kunne man så i Civitates, og det fik meget stor foretage egentlige detajlopmålinger betydning, da det blev kopieret af ved indlægning af terrængenstande den nederlandske kartograf Gerhard og en overfladebeskrivelse. De ældste Mercator og senere af en række andre trigonometriske opmålinger var ble kortudgivere. Jordan skal allerede i vet foretaget i Flandern i 1540 af 1552 havde udsendt et kort over Dan Gerhard Mercator og blev første gang mark. Det er siden gået tabt, men vi publiceret af hans læremester Gemma ved, at han i de følgende år foretog Frisius i 1553. flere opmålingsrejser. Sandsynligvis er kortet i Brauns topografi et resultat Først i 1631 blev planerne om en kort af hans arbejde i de mellemliggende lægning af Danmark genoptaget, da år, men intet originalkort er bevaret, professor i matematik ved Sorø Akade der kan bekræfte det. mi Hans Willumsen Lauremberg påtog sig at udarbejde et kort over Danmark. I 1585 forberedte Tyge Brahe en nyop Han var i 1623 blevet udnævnt til ma måling af Danmark, og han fik i den tematikprofessor i Sorø og har gjort sig bemærket ved bl.a. at have indført forblev således upublicerede, og de er logaritmer i Danmark. I løbet af alle siden gået tabt. Enkelte synes dog 1630’eme foretog han adskillige op at være blevet benyttet af de neder målingsrejser, hvorunder han foretog landske kartografer Jan Janssonius (i pejlinger ffa kirketårne. Lauremberg Novus Atlas, 1647) og Joan Blaeu (i At var i 1636 nået så vidt, at man fik ind las major, 1662), der begge publicerede kaldt den nederlandske kobberstikker kort med en ny opfattelse af lands Johan van de Veide til at gravere korte delens topografi, som kun vanskeligt ne, men af en eller anden grund blev lader sig forklare, hvis ikke Laurem dette ikke til noget. Laurembergs kort bergs kort er forlægget.

Jan Janssonius’ kort over Sjælland fra Novus Atlas, 1647, bygger på danske forlæg, der sandsyn ligvis kan føres tilbage til Hans Laurembergs opmålinger i 1630’erne og det følgende 10-år. Bortset fra stednavnene er terrænbeskrivelsen begrænset til markering af skove og herredsgrænser. (Det Kongelige Biblioteks Kortsamling). I 1647 udnævnte Christian den 4. fra 1652, senere genoptrykt i bl.a. Joan Johannes Mejer til “kongelig mathe- Blaeus Atlas major. maticus” med den konkrete opgave at udarbejde “et samlet kort over Dan Så vidt nåede Mejers kortlægninger i mark med specialkort over provinser Danmark ikke. Oplysningerne om ne”. Mejer var født i 1606 i Husum i hans virksomhed er få og stort set in det sydlige Slesvig og havde i årene tetsigende: I 1650 kunne han præsen 1639-41 udarbejdet 63 særdeles detal tere et generalkort over det danske jerede kort over Åbenrå Amt med vær rige, som Frederik den 3. lod ophænge difulde oplysninger af matrikulær ka i sit arbejdsværelse, men det er indly rakter, hvor særligt landsbyplaneme i sende, at han ikke selv har kunnet 1:12.500 er betydningsfulde. Umiddel opmåle hele dette område i løbet af så bart derefter havde han kortlagt Jyl kort tid. Vi kender dog til en op lands vestkyst fra Varde til Gliickstadt, målingsrejse i Nørrejylland i årene og endelig havde han 1638-48 opmålt 1648-50, hvor vi kan følge ham op hertugdømmerne. Resultatet heraf langs østkysten til Vendsyssel og vi blev publiceret i Caspar Danckwerths dere ned langs vestkysten til hertug Newe Landesbeschreibung der zwey dømmerne. For andre områder må Hertzogthiimer Schleswich und Holstein han have benyttet ældre kort, sand-

Blandt den bedste del af Johannes Mejers meget blandede kortproduktion er hans kort over Åbenrå Amt, som han udførte i årene 1639-1641. Her ses hans detajlkort over Brande nordvest for Åbenrå, der er fuldt på højde med samtidens berømmede matrikelkort fra Sverige. (Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling). synligvis Laurembergs kortlægninger lod sin medhjælper, Johan Huusman, og den svenske kartograf Andreas aftegne dem landsdelsvis med hen Bures kort. blik på benyttelse i den planlagteAtlas Danicus. Efter Resens død i 1688, For Mejer må Generalkortet fra 1650 fortsatte Huusman med bearbejdnin blot have været en status, der skulle gen af kortene, og i år 1700 ansøgte tilfredsstille en utålmodig og videbe han Frederik den 4. om understøttelse gærlig konge. Mejer fortsatte sit op til at foretage en rejse til Jylland for at målingsarbejde, og fra hans hånd er fortsætte sine opmålinger. Han fik af der bevaret et stort antal kort, der slag, og hans arbejde med afpudsnin samlet dækker hele landet.1 gen af Mejers kort løb ud i sandet. Kortene er dog bevaret til vore dage Mejers kort udgør den ældste bevarede blandt de Resen-manuskripter, der samlede kortlægning af Danmark, og findes på det Arnemagnæanske Insti man må dybt beklage, at kortene kva tut i København. litetsmæssigt ikke levner lokalhistori kere og andre mange chancer for at få Mejers kortlægninger står kvalitets detaljerede topografiske oplysninger. mæssigt i stærk kontrast til samti Mejers korttegning baserede sig gan dens militære kortproduktion, der ske vist på vinkelmålinger mellem først og fremmest havde til formål at markante punkter i landskabet - ikke vise fæstningerne og deres omgivel sjældent kirketårne - understøttet af ser. Allerede i 1500-tallet omtales rids polhøjdebestemmelser, der resultere af byer og lokaliteter i forbindelse de i en god kartografisk ramme, hvori med fæstningsarbejder, bl.a. Hans kan kunne indtegne sine observatio von Diskows tegninger til en udbyg ner. Men han anvendte således ikke ning af Krogen (Kronborg) i Helsingør, trigonometri til sine opmålinger, og men de ældste egentlige kortarbej det var tilsyneladende ikke Mejers der går ikke meget længere tilbage hensigt at give en detaljeret topogra end til Christian den 4.s store bypro fisk skildring af landet. Da hans kort jekter efter Kalmarkrigen 1611-13. også bærer præg af at være endog Den militære situation efter Kejser særdeles sjusket udført og med næsten krigen (1625-29) og Torstenssonskri ulæselige stednavne, er de tvivlsom gen (1643-45) betød imidlertid, at in me som lokalhistoriske kilder. teressen for at skaffe sig pålidelige kort over fæstningerne og deres omgi Mejers kort blev ikke udgivet, men velser voxede. I 1650’erne rejste mili blev kendt i tegnede kopier, der tæringeniøren Gottfried Hoffmann spredtes blandt interesserede. Efter rundt i landet for at opmåle alle fæst Mejers død i 1666, blev kortene er ningsbyer, og fra hans ophold på hvervet af Peder Hansen Resen, der Bornholm findes et overordentligt fint kort over øen med en del stednavne, med fremgår det af den udførlige ind men uheldigvis uden nogen terrænbe beretning om kortet, at han har be skrivelse.2 nyttet sig af trigonometriske bereg ninger ved konstruktionen afkortet.3 I 1663 opmålte Hoffmann Elbo her red, der fungerede som opland for Ønsket om at kortlægge landet af Frederiksodde (Fredericia), og det ef hensyn til den spændte militære situa terfølgende store kort er bevaret som tion blev kraftigere efter 1660, og i et glimrende eksempel på en habil 1671 fik Gottfried Hoffmann, der nu fæstningsingeniørs formåen. Her er var ledende ingeniør i København, li terrænbeskrivelsen den vigtigste, for gefrem ansvaret for at forsyne krigs områdets mange vandløb, moser og administrationen med kort. Af den højdedrag kunne blive af stor betyd bevarede instrux fremgår det, at han ning under en belejring af byen. Til ikke blot skulle tegne kort over “alle

Kort over Elbo herred, tegnet 1663-64 af militæringeniøren Gottfried Hoffmann i forbindelse med genopbygningen af Fredericia efter Svenskekrigene. Kortets terrænbeskrivelse koncenterer sig særligt om højdeforhold, skove og veje. Til den gentagne signatur for skove har Hoffmann benyttet et stempeltryk i form af et træ. (Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling). wore festninger och schantzer”, men se kort, der findes i Krigsarkivet i også forfærdige kort over “beschaffen- Stockholm, blev i modsætning til Pu- heder aff wore lande och strome”.4 fendorfkortene ikke publiceret.7 Ifølge en liste fra 1680 over Krigskan celliets kortsamling havde han vitter Netop i Militæretaten koncentreredes ligt tegnet en del kort over de danske datidens tekniske kunnen, og der er provinser. De fleste er dog siden gået mange henvisninger til, at de skiftende tabt, men enkelte - fortrinsvis resulta kongelige ingeniører ved siden af deres tet af opmålingsarbejder under Skån militære opgaver fik stillet rent civile ske Krigs kampagner øst for Øresund opmålingsopgaver, men det er van - eksisterer endnu.5 skeligt at få et indtryk af disse arbej der, da de fleste af kortene er tabt og Den svenske militæringeniør Erik nu kun kendes fra henvisninger i bre Dahlbergs kort fra Karl Gustav-krige- ve og rapporter m.v. Et tilsyneladende ne 1657-1660 koncentrerer sig natur detaljeret kort over landevejen mel ligvis også om de områder, hvor der lem København og Korsør fra 1685 eksisterede eller planlagdes fæst synes således at have indeholdt et ningsanlæg, eller som kom i begiven væld af meget detaljerede oplysninger hedernes centrum i de dramatiske år. af topografisk karakter.8 Dahlbergs kortarbejder er i stort om fang bevaret i form af koncepter og Gottfried Hoffmann blev i 1684 chef bearbejdninger af de oprindelige op for Fortifikationskorpset, hvis kort målingsnotater, og på den måde kan lægningsvirksomhed på den ene side man ofte komme bag om de kendte og var geografisk spredt, men på den an hyppigt reproducerede kobberstik. den side prægedes af en høj teknisk Kobberstikkene er publicerede i Sa standard. Han underviste selv sine muel von Pufendorfs store værk om fortifikationsbetjente i opmålingstek Karl 10. Gustavs bedrifter fra 1696, nik og grundlagde den kartografiske hvor de danske blade i høj grad bygger tradition i den danske militærforvalt på Dahlbergs egne opmålinger fra ning, som de militære arkivers kort krigsårene. Det kan nævnes, at et samlinger giver så mange fremragende stort kort over Elbo herred danner en eksempler på, men som mærkeligt fin pendant til Gottfried Hoffmanns nok først blev udnyttet til landsdæk kort fra 1663.6 kende topografiske opmålinger i løbet af 1800-tallet. I 1659 opmålte Erik Dahlberg som ren spionage de fynske og sjællandske Endnu i Gottfried Hoffmanns egen tid kyster, der trods deres ufuldstæn planlagdes det at anvende Fortifikati dige opmålingsform giver væsentlige onskorpset til en generalopmåling af bidrag til kystegnenes topografi. Dis landet i forbindelse med forarbejderne til det, der senere blev den store matri gens arkivalier i Rigsarkivet findes en kel af 1688. En kortlægning blev påbe kelte kortskitser.9 gyndt, men netop denne del af arbej det blev i Danmark indstillet, efter at Fra 1680’eme til sin død i 1723 foretog man havde foretaget de indledende søkortdirektør Jens Sørensen en lang skridt til etableringen af en grundud række opmålinger af de danske far dannelse af de mange landmålere med vande og kystnære områder, der resul henblik på udfærdigelsen af egentlige terede i over et hundrede kort af en matrikelkort. Et par detajlkort over forbløffende høj kvalitet. Som hjælpe Lolland og Falster fra slutningen af middel anvendte han en milevogn af 1680’eme kan dog muligvis føres tilba egen konstruktion, hvis hjulomdrej ge til den strandede plan om at udnytte ninger angav afstanden på en tæller, de militære ressourcer i kortlægnin som det kendes fra vore dages skridt gens tjeneste, ligesom der i opmålin tællere. Til søs pejlede han til fixpunk-

lUSSE

Samtidig kopi af søkortdirektør Jens Sørensens kort over Lolland-Falster og Møn. Kortet er resulta tet af opmålingsrejser i årene 1690, 1692 og 1703 og er rimeligvis tegnet af en af Jens Sørensens medhjælpere. (Det Kongelige Biblioteks Kortsamling). ter på land. Selv om hjælpemidlerne enestående værdi, der dog fortrinsvis således var primitive, lykkedes det ligger i det rent kartografiske, da de ham at fremstille nogle særdeles påli topografiske elementer på land på få delige kort, der af grunde, der kun kan undtagelser nær af gode grunde ikke forekomme eftertiden mærkværdige, har interesseret Jens Sørensen så me ikke blev kopieret eller trykt, men blev get som forholdene i havområdet. gemt væk i Admiralitetets arkiver, angi veligt fordi de kunne udnyttes af en Den nationale søopmåling kom først i fjende. Først i dette århundrede er gang igen, da Poul de Løvenøm i 1784 man blevet opmærksom på kortenes fik oprettet “Søkortarkivet” med et an-

Videnskabernes Selskabs detajlopmålinger er baseret på et overordnet net af trekanter, hvis sider udregnedes på grundlag af trigonometri. Her ses trekantnettet omkring Store Bælt mellem Sjælland og Fyn med Sprogø i midten. Fra A. C. Berthelsen: Videnskabernes Selskabs trigonometriske opera tioner 1763-1806 (mss i Kort- og Matrikelstyrelsen). svar for en opmåling af de danske støttelse til at udgive Special-Land- farvande, der er en parallel til Viden Korte over alle Dannemarcks Provin- skabernes Selskabs samtidige topogra cer. Efter anbefalinger fra Videnska fiske opmålinger på land, der skal bernes Selskab fik han sin bestalling, nævnes i det følgende. og han begyndte herefter sit ambi tiøse arbejde i Nordsjælland. Peter de Først i 1720’erne blev der foretaget en Koefoed døde imidlertid allerede i ny kortlægning af en større del af 1760 midt under en opmålingsrejse til Danmark, da kronens ryttergods kon Frederiksværk, blot 30 år gammel, centreredes omkring nogle få byer i men Videnskabernes Selskab holdt landet. For at få et overblik over an fast i projektet og fik året efter konge tallet af skattebærende selvejergårde lig understøttelse til at fortsætte ar og de kobler, der var udset til hestenes bejdet. Selskabets opmålingsvirksom fourage, sendtes daværende kaptajn hed blev underlagt en landmålings A. C. Willars rundt i landet for at op kommission, bestående af fem af Sel måle de nye rytterdistrikter. Fra hans skabets medlemmer, der over for kon hånd findes 7 kort i alt, der giver et gen skulle garantere for den viden godt billede af de områder, som korte skabelige kvalitet. Kommissionen ud ne dækker. Hans kort blev udarbejdet stak også retningslinierne for arbej i flere eksemplarer, men ikke udgivet, det. For første gang skulle hele landet før Erik Pontoppidan i 1760’erne fik opmåles samlet: Ved at lægge et tre lov til at låne dem med henblik på ud kantnet over landet kunne man få færdigelsen af detajlkort til sin Danske indskrevet beliggenheden af en ræk Atlas. Pontoppidan lod tegneren D. C. ke fixpunkter, der så kunne bruges Fester kompilere Johannes Mejers nu som udgangspunkt for detajlmålin- over 100 år gamle kort med Willars gen. Den geografiske beliggenhed af rytterdistriktskort, fik dem stukket i fixpunkterne blev understøttet af kobber og udgivet i tilknytning til astronomiske beregninger, der fast Danske Atlas (1763-1781). lagde det enkelte punkts absolutte længde og bredde, og flere steder kon Kortene i Pontoppidans Danske Atlas trolleredes de trigonometriske bereg var allerede ved udgivelsen ved at ninger ved eftermålinger af trekant være forældede, idet staten nu for nettets enkelte sider, så ophobninger af første gang gav sig i kast med en to fejl blev elimineret. talopmåling af det danske rige under anvendelse af de bedste af samtidens Som den ene af de to landmålere, der videnskabelige principper: Det be skulle varetage det praktiske arbej gyndte ganske beskedent, da en ung de, ansattes den teologiske student student, Peter de Koefoed, i 1757 Thomas Bugge, der fungerede som ansøgte Frederik den 5. om under konduktør, men i 1768 blev udnævnt til overlandmåler. I 1777 blev han tillige over den Opmaalings Maade, som er professor i matematik og astronomi brugt ved de Danske geographiske samt leder af Københavns Observato Karter, der er en nøje indføring i de vi rium. I 1779 udgav Bugge Beskrivelse denskabelige principper for arbejdet.

Kort over den nordlige del af Mors, tegnet af Søren Brun i 1788 som et led i Videnskabernes Sel skabs landsdækkende opmåling af Danmark. Kortet er en rentegning af de originale målebordsbla de og dannede selv forlæg for G. N. Angelos Kort over Orum Amt m.v., udgivet af Videnskabernes Selskab i 1797. Kortlægningsarbejderne havde da væ havde man også fået opmålt landet i ret i gang siden 1763 og strakte sig en hidtil uset detaljeringsgrad. Til helt til 1804, da Vester Home Herred i med blev kortene forsynet med kunst Ribe Amt som det sidste landområde i nerisk udsmykning efter forlæg af Danmark blev opmålt. landets betydeligste kunstnere.

Arbejdet blev udført med målebord, Videnskaberens Selskabs kortværk dvs. et instrument med en bevæge hører til den oplyste enevældes store lig metalplade anbragt på tre støtte landvindinger. Kortene var kartogra ben og forsynet med en sigteanord- fisk set upåklagelige, om end de i de ning og en sigtelineal, hvormed man første tiår af 1800-tallet blev gen kunne nedfælde sine observationer stand for en faglig kritik, fordi måle på et ark papir, man havde spændt forholdet ikke var af en sådan art, at fast på pladen. Forholdet mellem af de umiddelbart kunne anvendes til de standene i virkeligheden og på korte mange tekniske opgaver, man på ne blev fastsat til 1:20.000, svarende samme tid havde planer om at ud til at man afsatte 1 decimaltomme føre. Da Generalvejkommissionen i (1/20 alen) på målebordsbladet for 1790’erne planlagde udbygningen af 1000 alen i virkeligheden. det danske vejnet, måtte man der for foranstalte nye opmålinger. Med Opmålingsarbejderne foregik om som landmålere udvalgt blandt underoffi meren. Om vinteren sammentegnede cerskorpset påbegyndtes som følge af og rentegnede landmålerne de mange den store Vejforordning i 1793 en om målebordsblade til konceptkort, der fattende opmåling af de strækninger, dannede forlæg for et kortblad, der man havde udset sig som grundstam blev reduceret til 1:120.000. men i det kommende landevejsnet, de såkaldte hovedlandeveje, men også de Resultatet af det store opmålingsar mindre biveje mellem sekundære bejde var beregnet på at skulle publi købstæder blev genstand for op ceres, og med udgangspunkt i det re måling. Da man ikke blot nøjedes ducerede kortblad i 1:120.000 kunne med at opmåle det projekterede tracé, selskabets kobberstikker så udfærdige men også de gamle vejforløb samt sit kort, der herefter gik til tryk alternative ruter i en bredde af 300 ning. Processen var som ved andre alen til hver side med en indtegning af mangfoldiggjorte billedfremstillinger i en lang række detaljer, herunder kort 1700-tallet tidsrøvende, og først i over de landsbyer, der blev berørt af 1771 kunne det første kort præsente den projekterede vejstrækning, er res for offentligheden. Udgivelsen af Generalvejkommissionens opmålin kortserien afsluttedes i 1811 ved publi ger et fint supplement til Videnska ceringen af kortet over Bornholm. Da bernes Selskabs kortlægninger. I sa gens natur blev kortene ikke udgivet, Omtrent samtidig med påbegyndel og de har mærkeligt nok været ret sen af Videnskabernes Selskabs op upåagtede, indtil de i 1976 blev afle målinger lagdes grunden til en ny veret til Rigsarkivet. Til de fleste kort landbomatrikel, der skulle afløse hører desuden en detaljeret rapport Christian den 5.s matrikel fra 1688. I om områdets forhold, der ligger i modsætning til den gamle matrikel Kommissionens arkiv.10 skulle den ny baseres på et kartogra fisk grundlag. Opmålingsarbejderne blev påbegyndt i 1768, men allerede indstillet fire år senere, fordi arbejdet var lagt for vidtløftigt an. Men i disse år lykkedes det at få kortlagt de to sjællandske rytterdistriker omkring Antvorskov og Vordingborg under le delse af den utrættelige Thomas Bugge. Planerne er opmålt i 1:4.000 og hører til nogle af de bedste danske 1700- tals opmålinger.

De følgende års omfattende landsbyud skiftninger medførte kortlægning af en lang række landsbyer rundt omkring i landet. I paragraf 33 i Udskiftningsfor ordningen af 23. april 1781 blev det udtrykkeligt nævnt, at der ved en ud skiftning skulle tegnes to ens kort over landsbyjorderne i den by, der skulle udskiftes, hvoraf originalkortet skulle tilfalde den største lodsejer, mens Rentekammeret skulle have en kopi “uden videre Betaling”. Meget tyder på, at Rentekammeret søgte at harmonisere udarbejdelsen afkortene landevej mellem Vejle og Hundshoved, opmålt ved at fordele en standard for signatu for Generalvejkommissionen i 1799. Udsnittet rer til alle landinspektører. Et kobber viser forholdene omkring Sindbjerg Kirke. stik af G. N. Angelo efter forlæg af A f hensyn til planlægningen af det fremtidige landinspektør Hans Nicolai Arctan- vejforløb opmåltes altid vejens omgivelser i en der med signaturer, der nøje svarer til afstand af ca. 200 m på hver side af det gamle de benyttede, må være denne tavle, tracé. (Rigsarkivets Kort- og Tegningssamling). men de nærmere omstændigheder omkring dens fremkomst er ikke grundlag for nye opmålinger, der hav kendt. Den må dog stamme fra midten de til formål at revidere og supplere af 1780’erne. Den blev senere benyttet de gamle kort og evt. erstatte dem i en lærebog i opmåling af Thomas med nye, hvis der var fejl på de eksi Bugge fra 1795 sammen med en sterende kort. Dette arbejde blev va situationstegning af en idealiseret lo retaget af ca. 130 landinspektører og kalitet “Nyby”.11 landmålere i årene mellem 1806 og 1822. Arbejdet blev overvåget af en På den måde samlede Rentekamme Matrikelkommission, der bl. a. havde ret et stort antal kort, der var tegnet H. N. Arctander som medlem. med det fælles måleforhold 1:4.000, men som i udstyr og indhold varierede For at kontrollere de ældre korts påli efter lokale forhold. Arbejdet var udført delighed foretog man en måleprøve af eksaminerede landinspektører, der i ved at lægge 2-5 linier i terrænet, op 1786 fik privilegium på at udarbejde måle dem og sammenligne resultatet udstykningskort. med afstanden mellem de samme punkter på de medbragte kort. Hvis Rentekammerets samling af aktuelle forskellen var over en halv procent (i udstykningskort blev udgangspunkt Jylland dog op til tre procent), blev for en ny landsdækkende matrikulær kortet kasseret. Man kunne imidler kortlægning: Selv om man i 1772 som tid godt anvende de topografiske ele omtalt havde indstillet arbejdet med menter af et kasseret kort, der i så udarbejdelsen af en ny matrikel, var fald blev lagt ind i en ny opmålt ram projektet ikke blevet mindre vigtigt. me (skeletopmåling). Kortenes kvali Og ikke mindst på grund af de mange tet blev nøje kontrolleret af Rente udskiftninger var den gamle matrikel kammerets Matrikelkontor. Trods de fra 1688 blevet endnu mere forældet, strenge krav regner man med, at ca. og i 1804 besluttedes det at påbegynde halvdelen af de originale matrikelkort en ny matrikulering af landet med bygger på ældre kort. støtte i en kortlægning. I første om gang mente man at kunne bruge eksi Også kortenes indhold og udstyr blev sterende kort til udarbejdelsen af de fastlagt fra centralt hold, og lederen nye matrikelkort. I Rentekammeret af rentegnings- og kopieringsarbejdet fandtes i forvejen de mange udskift i København, John Johnsen, stan ningskort i kopi, og fra amtmændene dardiserede kortenes signaturer, så indkaldtes andet kortmateriale (i alt ældre tiders noget fantasifulde ud ca. 4-5.000 kort), hvoraf de egnede tryk blev afløst af en noget mere tør blev kopieret ved gennemprikning og konformitet. Som udgangspunkt valg originalerne sendt retur. Disse kort tes H. N. Arctanders prøvetavle fra udgjorde herefter det kartografiske 1780’erne. H. N. Arctanders signaturtavle fra 1780’erne fastlagde de matrikulære korts udseende på et tids punkt, hvor den detaljerede kortlægning af landdistrikterne for alvor blev påbegyndt. Mange af sig naturerne kan genfindes på nutidige kort. (Det Kongelige Biblioteks Kortsamling).

Det var ikke hensigten at bruge de både sognekort og herredskort (begge i mange matrikelkort til udgivelse af måleforholdet 1:20.000) som en ku egentlige topografiske kort til supple mulering af de mange kort over de ring af Videnskabernes Selskabs kort enkelte landsbyer (ejerlav). udgivelser. Det egnede matrikelkorte ne sig også kun vanskeligt til, idet de Selv om opmålingerne til matriklen var tegnet med henblik på en oplys var afsluttet allerede i 1822, krævede ning om helt lokale forhold. Deres an skatteberegningerne m.v. megen tid, vendelse som grundlag for skattebe og den ny - og her i 1997 stadig gæl regninger af arealstørrelser måtte dende matrikel - trådte derfor først i nødvendigvis gøre dem fladetro i mod kraft i 1844. sætning til topografiske kort over større områder, der kræver, at man Ved Udstykningsforordningen af 25. tager hensyn til jordens krumning og juni 1810 blev det bestemt (paragraf derfor må udarbejdes vinkeltro. I Ma 18), at matriklen løbende skulle revi trikelkontoret udarbejdede man dog deres, så enhver udstykning skulle indberettes i kartografisk form til landsdækkende kortværk, baseret Rentekammeret, der på den måde på matriklens kort, men man opnåe fik mulighed for at ajourføre matrik de ikke de fornødne bevillinger. Til len. Oplysningerne blev påført de gengæld blev det i 1862 muligt at er originale matrikelkort, der derfor rummer talrige rettelser og tilføjel ser, der ofte gør det vanskeligt at fastlægge status for et givet tids punkt, idet ældre skelgrænser, num re, veje osv. ikke blev raderet bort, men blot overstreget. Ikke mindst deres originaltilstand kan det være vanskeligt at finde frem til. Mange kort er dog blevet omtegnet op til flere gange, således at udviklingen på den måde kan følges trinvis (“ori ginal 1”, “original 2” osv.).

Selv om matrikelkortene blot var ment som et internt arbejdsredskab i forbindelse med indførelse og admi nistration af den ny matrikel, fik kortene stor betydning for udviklin gen af det topografiske kort i første halvdel af 1800-tallet, da en lang række private udgivere fik adgang til kortenes uudtømmelige oplysninger.

Nærmest de originale kort kommer Nicolai Severin Sterm, der i begyn delsen af 1830’erne udgav en række Det litograferede, minorerede matrikelkort kort over sogne og pastorater på over Rorslev Sogn, Gammel Odense Amt, blev Sjælland med matrikulære oplysnin udgivet i 1860’eme, da Matrikelkontoret be ger, der skulle være det kartografi gyndte at publicere nogle af sine mange værdi ske grundlag til en Danmarksbe fulde opmålinger fra begyndelsen af århundre skrivelse, der imidlertid kun udkom i det. Kortene blev dog ikke revideret topogra nogle få bind.12 fisk. C. M. Tegners kort er smukt udført, og de blev håndkoloreret med farver for veje, store I 1852 forsøgte Matrikelkontoret bygninger, enge og vandløb. (Det Kongelige selv at få en bevilling til at udgive et Biblioteks Kortsamling). hverve de minorerede sognekort i 1:20.000 i litografisk form, først trykt hos Em. Bærentzen og Co og senere (fra 1872) Axel E. Aamodt, der indstillede produktionen af dis se kort i 1913. I alt blev ca. 500 sog nekort publicerede på denne måde.

Allerede i 1823, året efter, at den landsdækkende opmåling var afslut tet, havde en af Frederik den 6.s be tydeligste rådgivere, J.N.B. Abra- hamson, foreslået at bruge oplysnin gerne fra de nytegnede matrikelkort til at supplere og revidere Videnska bernes Selskabs kort, der nu be gyndte at blive forældet. Kortene skulle tegnes af J. G. Th. Gliemann, der i årene forinden havde gjort sig bemærket ved udgivelsen af et stort litograferet kort over Danmark, og de skulle publiceres i den nyudvikle- de, billige litografiske teknik på Det Kongelige Stentrykkeri, som Abra- hamson havde været leder af fra op rettelsen i 1819. Abrahamsons for slag fandt kongelig støtte, og i de følgende år udgav Gliemann en be rømmet serie amtskort fyldt med en mængde topografiske detaljer, som man havde måttet undvære på de J. H. Mansas gengivelse af Samsø, 1846, blev gamle kortblade fra Videnskabernes udgivet som en del af hans Kort over Dan Selskab.13 mark, der udkom i årene 1841-48. Mansas kort viser tydeligt hans evner til såvel terræn Som en af Stentrykkeriets fremme rekognoscering som til litografering, og korte ste ansatte fungerede J.H. Mansa, ne blev - til hans store fortrydelse - også an der har litograferet flere af Gliemanns vendt af den slesvigholstenske hær under amtskort. Efter Gliemanns død i Treårskrigen 1848-51. (Det Kongelige Biblio 1828 fortsatte han udgivelsen og teks Kortsamling). videreudviklede den i løbet af 1840’erne til sit eget Kort over Dan dømmet Schleswig i 1841, blev ansva mark, der udkom i flere udgaver. ret for det nationale kortværk over For at sikre, at også nye oplysninger draget Generalstabens Topografiske kom med på kortene, fik Mansa i Afdeling, der helt symbolsk fik over 1840’erne årlige kongelige under ladt alle selskabets kort og papirer i støttelser til at foretage recognosce- foråret 1843. ringsrejser rundt om i landet, og i en rapport fra rejsen til Fyn i 1839 har Generalstaben havde gode forudsæt han noteret ikke mindre end 460 ninger for at videreføre opgaven: Som rettelser til det forlæg, han havde omtalt havde allerede 1600-tallets in tegnet på grundlag af matrikelkorte geniørofficerer være habile kortlæggere, nes oplysninger med Videnskaber og denne tradition var fortsat, hvad nes Selskabs kort som kartografisk fyldige kortmapper i de militære ar ramme. Mansa udgav helt til sin død kivfonds tydeligt vidner om. Opmålin en mængde generalkort og lands gerne var oftest fremragende, men altid delskort, der af samtiden blev rost bundet til lokale ad-hoc-opgaver, som for “deres klarhed, elegance og prak f.ex. Ingeniørkorpsets mange kort over tiske indretning”.14 fæstningerne og deres omegn.

Den litografiske teknik gjorde det I 1785 grundlagdes Feltjægerkorpset, langt billigere at publicere kort- og der i de følgende år udarbejdede flere billedmateriale end tidligere, og en manøvrekort af høj værdi, der førte stor del af 1800-tallets billedrevolu- traditionen videre. tion hænger sammen med udbredel sen af denne teknik. En lang række Feltjægerkorpset blev i 1808 omdan private kartografer fulgte i kølvandet net til Guidekorpset, der fortsatte på J.H. Mansa, og af de betydeligste den påbegyndte kortlægning af Dan kan nævnes Adolph Buli og F.C. mark med udgangspunkt i Videnska Christiani. E. Klingsey udarbejdede bernes Selskabs skitsekort i 1:20.000. på opfordring af J.P. Trap amtskort Selv om korpset blev nedlagt i 1816, til 2. udgaven af Statistisk-Topogra- fortsatte et mindre antal guider - nu phisk Beskrivelse af Danmark, 1872 tilknyttet Generalstaben - for at fuld 1879. føre kortlægningsarbejderne. Ved en kongelig resolution den 24. november Kortlægningen af et land opfattedes 1830 blev Generalstaben bemyndiget dog som en national opgave, og da Vi til at “udgive i Tryk offentlig og suk- denskabernes Selskab opfattede sin cessivt en fortløbende Række af topo- kartografiske opgave som afsluttet graphiske Kaart over Kongeriget med udgivelsen af et Generalkort over Danmark og Hertugdømmet Slesvig, Kongeriget Danmark med Hertug reduceret og tegnet efter Stabens egen Opmaaling, saaledes at disse gen af oplysninger på målebordet Kort i Tiden skulle danne et sam skulle opmåleren følge de regler for menhængende Hele”. Da der ikke signaturer og skrift, som Staben hav kunne afses større mandskabstyrker de foreskrevet. til arbejdet, var man ikke nået længe re end til at opmåle halvdelen af den En vigtig nyskabelse i forhold til Vi Sjællandske øgruppe, da Videnska denskabernes Selskabs kort var det bernes Selskab i 1843 overdrog sin landsdækkende nivellement, der med kortlægningsforpligtelse og sit arkiv udgangspunkt i det danske normal nul til Generalstaben, der nu stod med beskrev landskabets højdeforhold og eneansvaret for Danmarks opmåling. tillige angav den absolutte højde for et Antallet af guider blev herefter for stort antal punkter. Oprindelig var øget, ligesom der blev givet større be det hensigten at angive højderne med villinger til det praktiske opmå streger, der gik parallelt med hæld lingsarbejde. ningerne (“Lehmannske bakkestre- ger”), men for at tydeliggøre oplysnin Også på overordnet plan fastlagdes gerne valgte man hurtigt at angive nye rammer: Den danske Grad højderne ved kurver, der følger højden, måling udførte fra 1838-1870 et med en fast indbyrdes distance (ækvi overordnet triangulationsnet med distance) på 5 fod. Langs kysterne udgangspunkt i en basislinie på det blev der lagt dybdekurver (ned til fire vestlige Amager. Dette net var for favne) efter samme princip ud fra grovmasket til topografiske opmålin Søkortarkivets opmålinger, og der blev ger, og derfor videreudviklede Gene tillige indføjet et stort antal lodskud. ralstaben nettet med ikke mindre Arbejdet udførtes af et antal måler end 2282 ny punkter (kaldet punkter brigader, der hver bestod af en briga af 2. og 3. grad), der naturligvis tog deforstander med premierløjtnants udgangspunkt i Gradmålingens ho- eller kaptajnsrang og 6-8 guider vedfixpunkter. Det nye trekantnet ud hver med to medhjælpere. De havde gjorde herefter skelettet for den ef ret til at få anvist kvarter med be terfølgende meget detaljerede opmå spisning mod passende betaling i en ling af landet. afstand af højst 1/4 mil fra arbejds stedet, og tillige fik man befor Arbejdsmetoden adskilte sig ikke fra dringspas, udstedt af Indenrigsmini den, Videnskabernes Selskab havde steriet. benyttet i de foregående årtier, og op målingsresultaterne var fortsat base Ganske som ved de tidligere opmålin ret på observationer fra målebord ger blev resultaterne rentegnet efter med en reduktion i forhold til virke opmålingskampagnernes afslutning ligheden på 1:20.000. Ved indtegnin om efteråret, og hertil havde Gene ralstaben ansat et antal dessinatører. Opmålingsarbejderne blev påbegyndt i Målebordsbladene blev pantograferet 1842 og afsluttedes først i 1887. Med til det ønskede måleforhold og derefter den naturlige forsinkelse, som renteg videresendt til kobberstikker og sene ning og trykning nødvendiggjorde, re reproanstalt. strakte udgivelsen af atlasbladene i

Fiomrittjc

SKANDERBORC

h u /s fri.

Udsnit afkortbladet “Skanderborg”, udgivet af Generalstabens Tbpografiske Afdeling i 1880 i serien Kort over Danmark, hvor stabens grundlæggende opmålinger blev publiceret. Kortenes overfladebe skrivelse er stærkt detaljeret, og ikke mindst anvendelsen af de ækvidistante højdekurver bidrager til en ny forståelse af terrænforholdene. (Det Kongelige Biblioteks Kortsamling). 1:80.000 sig fra 1845 til 1907. De blev lagt. Var der i det pågældende områ oprindelig udgivet som kobberstik, de ikke noget fixpunkt, udførte man men senere forbedredes teknikken, så fra 1867 et supplement til triangula oplaget blev både større og billigere tionen, så enhver usikkerhed blev ved introduktionen af heliogravure, elimineret. Derefter begyndte detajl- der er en fotografisk-kemisk bearbej målingen som en “aldeles Original delse af en plade, der efter galvanisk Opmaaling, men med et orienterende udfældning skaber en anden plade Grundlag” fra de reducerede kort. med linier som kobberstikkets. He- Med udgangspunkt i det eksisterende liogravurerne var betydelig mere triangulationsnet lagdes ude i ter holdbare og dermed egnede til tryk rænet et antal punkter (signaler), ning af meget større oplag, end kob hvor man ønskede at have et ar bertrykningen gav mulighed for. bejdssted for målebordet (stationer). Fra station til station vinkelmåltes, Oprindelig havde det ikke være hen og samtidig indlagdes de ønskede sigten at udgive kort i større måle kortdetaljer. Det skete på den måde, stok end 1:80.000, men da det ved fo at en medhjælper placerede en måle tolitografiens indførelse i midten af stang (et stadie) ved den genstand, 1860’eme blev billigere at reproducere man ønskede at opmåle. Fra denne kortene, begyndte man i 1866 at udgi placering kunne opmåleren så ind ve en serie målebordsblade i 1:20.000. tegne retningen på sit blad ved Denne serie var afsluttet i 1905. hjælp af målebordets sigtelineal. Da der i sigteanordningen var indlagt to Kortene fra Generalstabens Topografi parallelle tråde af edderkoppespind, ske Afdeling vakte international op kunne man ved at tælle antallet af sigt: I 1872 anmeldte den tyske karto enheder på målestangen beregne af graf Emil von Sydow de først udgivne standen herfra til målebordets pla kort i måleforholdet 1:80.000, som cering (stationen), hvorefter punktet han karakteriserede som nogle af de blev indtegnet på kortet. Samtidig mest fremragende topografiske speci kunne man beregne højdeforskellen alkort, han havde set. Det topografiske mellem de to punkter. Opmåleren grundlag var efter hans bedømmelse forsynede herefter sit kort med sted lige så høj som den tekniske udfø navne og supplerede sin terrænbe relse. skrivelse med signaturer for bevox- ning og øvrige beskaffenhed efter Arbejdet på øerne tog sit udgangs nogle helt faste principper. Kvaliteten punkt i de reducerede matrikelkort i af opmålerens kort blev herefter 1:20.000, der blev grundlag for op vurderet af brigadechefen, der skulle målingen med de rammer, som den kassere kortet, hvis en genstand var forudgående triangulation havde fast placeret blot 5 alen (3,13 m) forkert. Det svarer med målebordsbladets form i tre bind, der udkom med vex- reduktion til 1:20.000 til 0,013075 cm! lende antal udgaver, indtil de i 1982 afløstes af 1. udgave af Danmark Den topografiske situation blev be 1:100.000, Topografisk atlas, der nu skrevet med udgangspunkt i nøje er udkommet i 4 udgaver, senest i fastlagte regler for signaturer. Alle 1995. rede i 1831 havde O.N. Olsen ud arbejdet standarden Topographisk Den nationale kortlægning udarbej Kaartsignaturer, der blev udgivet af dede også kort til specielle formål. Generalkvartermesterstaben, og om Af særlig interesse her er amts-, by- kring 1860 udsendte W. Lumholtz og sognekort til 4. og 5. udgave af en signaturtavle, der fandt anven Trap Danmark, hvis signaturer nøje delse ved opmålingerne. fulgte det nationale kortværks.

Generalstabens kortlægninger blev Generalstabens Topografiske Afde også forudsætningen for udgivelsen ling organiseredes i 1928 i Geo af de første kort i 1:100.000 (“Gene dætisk Institut, der i 1987 blev sam ralstabskort”) 1891-97 og andre kort i menlagt med Søkortarkivet og Ma måleforhold, der afspejler decimal trikeldirektoratet til Kort- og Matri systemet. Fra 1919 påbegyndtes en kelstyrelsen, der i dag udgør den ny udgave af de let overskuelige samlende enhed for Danmarks kort kort, der i 1928-33 udsendtes i bog lægning. Den vigtigste litteratur om Danmarks kortlægning:

A. E. le Maire: “Generalstabens Kaart- Hans Ejner Jensen og Svend Balslev: lægning af Danmark”, Militært Tids Landmåling og landmålere, 1975. - skrift 1880-81, s. 385-418. Om de matrikulære opmålinger.

E. Prytz: Vort Lands Opmaaling, 1914. Leif Makholm: Danmarkskort publi ceret før 1700, 1978. - Bibliografi. Johannes Knudsen: Søkortdirektør Jens Sørensen. “Den danske Hydro Keld Nielsen: Hvordan Danmarkskor grafis Fader”, 1918. tet kom til at ligne Danmark. Viden skabernes Selskabs opmåling 1762 N. E. Nørlund: Danmarks Kortlæg 1820, 1982 ning, 1942. Hans Christian Bjerg: Poul Løwenørn N. E. Nørlund: Johannes Mejers Kort 1751-1826, 1984. over Det Danske Rige 1-3, 1942. Ole Carit Andersen: Fortegnelse over Bo Bramsen: Gamle Danmarkskort, litteratur om kort og beslægtede em 1952. ner, 1987. - Bibliografi over litteratur om Danmarks kortlægning. Asger Lomholt: Landmaaling og fremstilling afkort under bestyrelse af Bjørn Westerbeek Dahl: Kortets histo Det Kongelige Danske Videnskabernes rie i Vejle Amt, 1993. Selskab 1761-1843, 1961.

Ib Kejlbo:Historisk kartografi, 2. revi derede oplag, 1972. NOTER

1. Det Kgl. Bibliotek, Håndskriftafdelingen, niøren Gottfried Hoffmanns projekt til Ny Kgl. Samling 369-2, udgivet af N. E. København-Korsør landevej 1685”,Dansk Nørlund: Johannes Mejers Kort over Det vejtidsskrift 1991, årg. 68, nr. 12, s. 29-32. Danske Rige, 3 bd., 1942. 9. Rigsarkivet, Rentekammeret, 312.1, tillæg 2. Bjørn Westerbeek Dahl: “To kort over til læg III. Bornholm fra 1650’eme”, Bornholmske 10. Henrik Stissing Jensen: “Da Danmark fik samlinger, 2. rk. bd. 17., 1984, s. 125-134. kortlagte veje”, Siden Saxo 1984, 1. årg., 3. Bjørn Westerbeek Dahl: “Gottfried Hoff- nr. 2, s. 10-14. manns kort over Elbo Herred fra 1663”, 11. Thomas Bugge: De første grunde til Reg Vejle Amts årbog 1985, s. 107-122. ning, Geometrie, Plan Trigonometri og 4. Rigsarkivet, Krigskollegiet, Generalkrigs Landmaaling. Mathematiske Forelæsnin kommissæren, Reskripter til Otto Pog- ger I, København 1795. wisch 1671, 28.1.1671. 12. Nicolai Severin Sterm: Topographie over 5. Rigsarkivet, Krigskancelliet, Indkomne Frederiksborg Amt 1831; Statistisk-Topo- breve 1680, nr. 326. graphisk Beskrivelse over Kjøbenhavns 6. Kortene i Krigsarkivet, Stockholm, jf. Amt, København 1834-38. Bjørn Westerbeek Dahl: “Erik Dahlberg 13. Rigsarkivet, Fonden ad Usos Publicos, Kgl. ved Lille Bælt 1657-1660”, Vejle Amts resolutioner 1820/17.1, 1822/11, 1823/21b, årbog 1988, s. 87-113. 1825/lla, 1826/12 samt Journalsag 7. Vilh. Lorenzen: “Erik Dahlbergs spionvirk 1822/1191. somhed på Fyen mellem Carl X Gustavs to 14. Bjørn Westerbeek Dahl: “Samlet, tegnet og svenskekrige”, Fynske årbøger 1953-55, s. lithographeret af J. H. Mansa”, Krigs 465-480. historisk tidsskrift 1986, årg. 22, nr. 3, s. 8. Bjørn Westerbeek Dahl: “Militæringe 80-87.