Utterslev Mose Forureningstilstand og handlemuligheder

Udgivet af Lokaludvalg og Brønshøj- Lokaludvalg

Indhold Side 3 Resumé Side 5 historisk baggrund Side 7 Almindelig beskrivelse af Mose Side 9 Forureningens omfang Side 13 Virkemidler ved sørestaurering SIDE 17 Konklusion www.emgf.dk SIDE 19 litteratur Sats: Almennyttigt Forlag 2012/A.Heick

Fotos: Forsidebillede af Jens Steenstrup Bagsidebillede af Emilie Lønholm

side 2 Resumé Foto: Emilie Lønholm Utterslev Mose fremtræder som et idyl- forurenet materiale til mosen. Meget af Fosfatmængden i sedimentet kunne lisk parklignende søområde i den nord- dette materiale ligger der stadig. skønsmæssigt nærme sig 100 tons. vestlige del af Københavns Kommune, og Sidst i 1960erne, da forureningen toppe- der er store natur- og rekreative interesser de, var der meget lidt dyreliv med vand- 3) På grund af sin beliggenhed i et højtlig- knyttet hertil. tilknytning tilbage i mosen, og såkaldte gende plateau bag Bispebjerg Bakke for- Utterslev Mose er imidlertid også Dan- bundvendinger var hyppige. syner Utterslev Mose Københavns indre marks måske mest forurenede sø. Omkring 1970 var dette historiske drik- søer med vand, der således vedvarende kevandsreservoir derfor omdannet til en forurenes af vandet fra Utterslev Mose. Forureningen skyldes især fortidige syn- giftig sump. der, selvom der stadig pågår en væsentlig Siden da er der sket en del. Gyngemose- 4) Bortset fra vand, der strømmer direkte og vedholdende tilførsel af kloakoverløbs- værket er for længst lukket, alle direkte ud i mosen efter større regnvejr, er alt an- vand. kloakudløb er lukket. En lang række kloak- det vand, der ledes ud i mosen, allerede Det årlige kloakoverløb er i disse år på ca. overløb er lukket eller omdirigeret, og der forurenet med kloakvand. 56 000 m3 kloaktilblandet overløbsvand er bygget flere forsinkelsesbassiner, hvor om året eller svarende til ca. 10% af søens kloakvand opmagasineres ved spidsbe- 5) Det traditionelle princip om at lade for- vandmængde. Det har tidligere været me- lastninger. ureneren betale (hvilket især ville lægge get, meget højere. En del af dyrelivet er nu vendt tilbage, og en byrde på Gladsaxe Kommune), er det Størstedelen af vandtilførslen til mosen på overfladen præsenterer Utterslev Mose ikke realistisk at håndhæve, - problemet pumpes dog op fra Harrestrup Å, som i sig derfor igen som et idyllisk parkområde, er for stort. sig selv også er belastet af utallige klo- - om end vandet stadig fremtræder uigen- akoverløb. nemsigtigt, skummelt og grumset. Hvorfor gøre noget nu? Og ved nærmere eftersyn er der ikke Dette problem er et halvt århundrede Utterslev Mose ligger relativt højt, hvorfor mange vandlevende fugle i Utterslev gammelt, så hvorfor skal man egentlig den i middelalderen var drikkevandsreser- Mose. Vildgæs, der spiser græs, stortrives pludseligt til at gøre noget ved det nu? voir for byen København, og blev kaldt til gengæld. Selvom meget er skrevet om dette emne, ”Uttersløf Søe”. I 1800 tallet overvoksede og der foreligger stribevis af rapporter den, så kun enkelte kanaler stod tilbage. Utterslev Mose er unik og analyser herom, er der aldrig forsøgt I 1930erne blev den så igen gravet ud, Der er i mange år nærmest årligt foreta- implementeret en sammenhængende og hvorved der (gen)skabtes et enestående get undersøgelser af Utterslev Moses for- langsigtet strategi. naturområde med et alsidigt plante- og urening. Der vides derfor ganske meget Der er ganske vist sket mange fornuftige dyreliv. herom. enkelttiltag. Et grønt rensningsanlæg er I 1960erne blev søen desværre systema- bygget, der er bygget forsinkelsesbassiner tisk anvendt af især Gladsaxe Kommune 1) Utterslev Mose er ikke som de fleste og udgravet sedimentfyldte kanaler. til udledning af industrispildevand via det andre danske søer bare forurenet i vandfa- Men en langsigtet og beslutsom strategi såkaldte Gyngemoseværk. Desuden blev sen af landbrugsgødskning. Forureningen har der aldrig været tale om (selvom man der tilført store mængder almindeligt klo- skyldes her en blanding af industrielt spil- i 2004 faktisk udarbejdede en plan herfor). akvand, hvilket Københavns Kommune devand og kloakoverløb. Forureningen Mange spørger sikkert sig selv, hvorfor og Gentofte Kommune begge bidrog til. indeholder tungmetaller. man ikke bare kunne vente yderligere Fra sidst i 1950erne indtil man sidst i hundrede år, og så håbe på at problemet 1960erne blev opmærksom på proble- 2) Sedimentet på bunden af mosen er simpelthen går væk af sig selv? met, blev der tilført enorme mængder af hundreder af tusinde kubikmeter stort. Problemet går imidlertid aldrig væk af

side 3 sig selv, idet tilløb og afløb af forurening fælleskloakering, og det har mange forde- ning, idet virkningsvarigheden er beske- er nogenlunde i balance, og det enorme le. Fra gammel tid er Københavnsområdet den. Som led i en mere omfattende sø- forureningssediment i nogen grad er in- imidlertid fælleskloakeret, og omkloake- restaurering, hvor man også tager fat på aktivt. ring er altid kostbar. de grundlæggende forhold med punkt- En pædagogisk vigtig anledning til, at en vis sedimentfjernelse og ophør med at langsigtet, forpligtende plan nu skal udar- Derfor anbefales en langsigtet og forplig- lede brunt kloakvand ind i mosen, kan bejdes, er dog også, at EUs vandramme- tende strategi om at etablere seperatkloa- sådanne tiltag dog bidrage til den større direktiv fra år 2000 medfører handlepligt. kering i Utterslev Moses opland og andre sammenhæng. Fosfatfældning kan ek- Direktivet kræver, at der i 2012 skal fore- steder, hvor det giver mening af hensyn til sempelvis bruges, hvis der i forbindelse ligge en god plan for, hvorledes søer i søer og vandløb. med anden sørenovering sker ophvirvling Danmark inden år 2015 kan opnå en god af sediment. økologisk tilstand. Gladsaxe Kommune har netop vedtaget Dette vil ganske vist aldrig kunne nås for en plan om at separatkloakere overalt i Derfor Utterslev Moses vedkommende, men kommunen i løbet af de næste 50 år. At bringe Utterslev Mose i en god økolo- vandrammedirektivets handlepligt har gisk tilstand vil medføre en opgradering af haft stor betydning som katalysator for, 2) Bedre vandkvalitet i Harrestrup Å dette store naturområde, som vil være til at der omsider skal ske noget afgørende Harrestrup Å er i tørre somre den stør- umådeligt gavn både for mennesker, dyr i denne sag. ste leverandør af vand til Utterslev Mose. og planter i al fremtid. Vandrammedirektivet har dispensations- Denne ås vand er dog i sig selv forurenet Det vil samtidig fjerne en væsentlig for- muligheder helt frem til år 2027 i kom- af utallige kloakoverløb, hvorfor vandkva- ureningsbyrde fra Sø og fra de plicerede tilfælde, hvilket unægteligt er liteten her er svingende. indre søer i København. En sidegevinst tilfældet her. Men det burde til gengæld kunne være en opgradering af visse af godt kunne nås inden år 2027, hvis man Derfor anbefales iværksættelse af en tvær- de ældre kloakker i en zone omkring sø- snarest begynder at udarbejde en lang- kommunal indsats for at løfte vandkvalite- området. sigtet, velovervejet plan, og afsætter de ten i Harrestrup Å. Det vil blive dyrt at skabe en god økolo- fornødne midler til at gennemføre planen. gisk tilstand, ingen tvivl om det. Men har Dette vil både gavne vandkvaliteten i Ut- vi råd til at lade naturen betale prisen? Hvad bør gøres? terslev Mose og i åens videre forløb ind- Og EU kræver det. For at opnå en ”god økologisk tilstand” i til dens kraftigt forurenede udløb i Køge Med de foreslåede tiltag vil vor generation Utterslev Mose inden år 2027 er den før- Bugt. kunne overdrage dette enestående natur- ste forudsætning, at der udarbejdes en område til kommende generationer i en plan, som efter vor vurdering bør rumme 3) Punktvis fjernelse af tungmetalfor- tilstand, som vi kan være bekendt. følgende elementer: urenet sediment Det samme kan ikke siges om den fore- Total fjernelse af sedimentet er urealistisk, gående generations uefterrettelige hand- 1) Afbrydelse af de to vigtigste kloak- idet omfanget heraf er enormt, og opgra- linger. overløb til Utterslev Mose vet sediment er svært at bortskaffe. Når de foreslåede tiltag forhåbentlig er Udløb U 11 fra Gladsaxe udleder over 40 Sedimentet kan dog godt opgraves på gennemført, vil tiden arbejde for en sta- 000 m3 kloakoverløbsvand årligt, og UM steder, hvor det er særligt tykt, hvor det digt bedre økologisk tilstand i Utterslev 26 fra København udleder over 10 000 m3 er let at etablere en afspærring, og hvor Mose. I år 2027 vil tilstanden være god, og årligt. Det svarer til 90% af den samlede det er i øvrigt er let tilgængeligt. om hundrede år vil der måske igen være kloakoverløbsudleding. tale om en ”Ren Sø”. Men det sker kun, hvis Både Fæstningskanalen og dennes udløb vi handler rationelt nu. Det anbefales at iværksætte en langsigtet foreslås opgravet. Spunsvægge kan placeres plan for at afskære disse udløb. på tværs af udløbet. Samtidig kan renoveres Denne rapport er blevet til på foranled- den lille træbro (ses på side 18). ning af Bispebjerg Lokaludvalg og Brøns- Hvis det skal ske uden samtidigt i praksis Desuden foreslås sedimentfjernelse fra de høj-Husum Lokaludvalg som led i vores at afskære væsentlige vandtilløb til mo- små kanaler, som kloakoverløbene munder arbejde med bydelsplan 2013. sen, vil det kræve omlægning af kloake- ud i, samt fra Nordkanalen og fra det gamle Formålet hermed er at påpege, at det er ring i visse områder omkring mosen. tilløb til Søborghus Rende. nødvendigt at udarbejde en langsigtet Fælleskloakering er det normale. Her blan- og forpligtende tværkommunal plan for des såkaldt brunt kloakvand fra toiletter/ Der bør kun fjernes sediment, hvor det at afhjælpe den omfattende forurening husholdninger i samme rør som gråt klo- kan lade sig gøre bag spunsvægge eller af Utterslev Mose. akvand, der stammer fra regnvandsafled- anden afspærring. Da man i 1975 med De første rapportudkast blev udarbejdet ning fra veje. en flydende gravko uden brug af spuns- af Miljøpunktet for Bispebjerg, Brønshøj- Fælleskloakering repræsenterer et stort vægge opgravede sediment fra kanalerne Husum, og er siden internt blevet kom- vandspild, og indebærer risiko for brunt omkring rørskovsøerne, medførte det en menteret og bearbejdet af en lang række kloakvand i kældre ved pludselige sky- ophvirvling af sediment, som i mange personer. brud med store regnmængder. år alvorligt forværrede miljøtilstanden i Der skal hermed lyde en hjertelig tak til Separatkloakering, hvor brunt og gråt mosen. alle, der har bidraget til processen. spildevand adskilles, gør byen mere ro- bust overfor pludselige store regnhæn- 4) Andre tiltag Alex Heick delser. Og det ”rene” grå vand kan let Biomanipulation, fosfatfældning og for- Formand for Bispebjerg Lokaludvalg. genbruges. bud mod fuglefodring er symptombe- Ved nykloakering er separatkloakering handling. Christian Hesselberg ikke meget dyrere end den gammeldags Som isolerede tiltag giver de ingen me- Formand for Brønshøj-Husum Lokaludvalg

side 4 gravet på ny. Herved kom det stærkt fos- fatholdige sediment fra 60erne i kontakt med mosevandet. Forureningen tog igen til med negative konsekvenser for flora og fauna. I 1978 var der derfor igen lugtgener i om- rådet, og der blev konstateret Botulisme (pølseforgiftning) i mosen. Ved en un- dersøgelse i august 1978 fandt man 172 døde fugle (3). I 1980 påbegyndte man oppumpning af vand fra Harrestrup Å for at forhindre for Foto: Emilie Lønholm lav vandstand i mosen. Denne oppump- ning sker stadig, idet vandet ledes ad fæstningskanalen langs Vestvolden og Historisk baggrund ind i mosen ved Åkandevej. Vandet i Harrestrup Å har varierende Utterslev Moses historie I 1960’erne blev fra Gyngemoseværket i grad af renhed, men det har været vigtigt Utterslev Mose ligger i Københavns Kom- Gladsaxe og fra kloaknettet omkring mo- at undgå, at vandstanden i mosen falder, munes nordvestlige del i Bispebjerg og sen udledt store mængder spildevand til hvorved sedimentfladerne blottes, da de Brønshøj-Husum bydele. mosen. nogle steder ligger lige under vandspej- Mosens bassin blev dannet i den sidste is- Da vandgennemstrømningen var lav, let. tid, idet smeltevand eroderede et højtlig- steg koncentrationen af næringsstoffer I 1999 blev anlagt et ”grønt rensningsan- gende plateau, hvorved mosens bassin hastigt. Vandet blev tiltagende grumset, læg” i Vestmosen, og der blev etableret blev skabt. Samtidigt stod tilbage et antal artsrigdommen fattigere, og der forekom regnvandsbassiner til opsamling af spil- højdedrag (Bispebjerg Bakke, Utterslev- bundvendinger, fiskedød og lugtgener. devand. Opsamlingen i bassinerne har høj, Brønshøj, Mørkhøj og Tinghøj) (1). markant reduceret antallet af overløb fra Mosens undergrund består fortrinsvis af I 1959 ansås det ikke længere for reali- flere af de kloaksystemer, der gennem et mange meter tykt lag af moræneler, stisk at hente drikkevand fra mosen, og årene har tilført mosen store mængder mens bakkedragene rummer grus (1). herefter indgik den ikke længere i Køben- spildevand. Den underliggende geologi præges af havns vandforsyning. I 2009 blev fik man ændret retningen af den såkaldte Carlsbergforkastning, der Midt i 60erne rejste det dengang eksiste- vandgennemstrømningen i Nordkana- løber fra Frederiksberg Bakke mod Hille- rende ”Lokalrådet for ” proble- len. Herved blev et dusin kloakoverløb rød, og som passerer moseområdet ved met med den tiltagende forurening af afskåret fra udløb til Utterslev Mose, idet Hillerødmotorvejen (1). mosen, og efter nogle år fik man ørenlyd indholdet fra overløbene istedet føres til I årtusinderne efter istiden blev mosens i Borgerrepræsentationen (4). Emdrup Sø via Søborghus Rende. naturlige bassin gradvis tilvokset, og fra Forureningen af søerne stammede især middelalderen har mosen fremtrådt sta- fra Gladsaxe Kommunes Gyngemose- EUs vandrammedirektiv dig mere tilgroet (1,2). værk, som blev bygget i 1950 og gradvis I 2000 blev Utterslev Mose fredet. Siden 1600-tallet og indtil 1959 har mo- udfaset efter 1969. I den periode, hvor Samme år blev EUs vandrammedirektiv sen indgået som del af Københavns værket var mest aktivt, skønnes det at vedtaget (6). Ifølge direktivet skal der i vandforsyning. I 1632 kom ”Uttersløf Søe” have udledt i størrelsesordenen 14-20 2012 foreligge planer for samtlige søer til at indgå i et system af vandførende ka- tons fosfor årligt (5). I 1970 blev mosen og vandløb i EU om, hvorledes de kan naler, der blandt andet endte i Vandkun- erklæret for død (4). opnå en såkaldt god økologisk tilstand sten indenfor voldene (1). I gennem årene er altså udledt langt over inden år 2015. Ved starten af 1900-tallet bestod Utters- hundrede tons fosfor til mosen, og en lev Mose overvejende af rørskov og kær stor del heraf ligger der stadig. Ved ”God Økologisk Tilstand” forstås i uden de åbne søer, som vi kender i dag, Da Gyngemoseværkets direkte udløb denne forbindelse (6): ”at tilstanden kun og der var kun åbent vand i Vestmosen. blev lukket i 1970, blev spildevandstil- er svagt ændret som følge af menneskelig (1,2). Omkring 1900 blev her gravet en førslen herfra ledt uden om mosen videre aktivitet i forhold til hvad der normalt gæl- kanal i mosens længderetning. til Københavns Kommunes kloaknet. der for denne type overfladevand under I 1939 - 1943 blev store dele af rørskoven I løbet af de første år i 70erne blev vandet uberørte forhold”. gravet op som led i et beskæftigelsespro- i mosen igen klart. Mængden af vandin- jekt, og de åbne søer blev anlagt. Des- sekter, snegle og muslinger øgedes (3). I Danmark blev Vandrammedirektivet im- uden blev gravet kanaler langs bredder- Der kom flere dafnier, og fiskebestanden plementeret ved Miljømålsloven fra 2003. ne for at forhindre menneskers, hundes blev genskabt ved udsætning af yngel. Efter loven skulle udarbejdes vandplaner og ræves adgang til de resterende rør- I 1973 - 1975 opblomstrede fuglelivet, og for et antal vanddistrikter, som skulle skove. I samme periode blev anlagt plæ- mosen fik landets største bestand af lille have været færdige i december 2009. Og ner langs store partier af mosen, veje blev lappedykker, den næststørste bestand af i 2010 skulle kommunerne så udarbejde anlagt, og byggegrunde blev udstykket. sorthalset lappedykker, og troldandebe- handleplaner. De nævnte frister blev dog I 1950’erne var mosen klarvandet med en standen blev landets største (3). ikke overholdt i Danmark. rig vegetation af vandplanter, vandinsek- Allerede i 2004 vedtog Københavns Bor- ter og andre lavere dyr, fisk, samt en vari- En lærestreg gerrepræsentation ganske vist en plan eret bestand af fugle (3). Utterslev Mose I 1975 var kanalerne indenfor rørskovs- herom (2). var dengang en ren sø. øerne ved at vokse til. De blev derfor ud- Imidlertid blev den overordnede mil-

side 5 Foto: Emilie Lønholm jøplanlægningsopgave i 2007 som led cere den aktuelle tilledning med 241 kg er Store rekreative interesser på spil i kommunalreformen frataget Køben- derfor i sandhed et beskedent krav. Der er store rekreative interesser knyt- havns Kommune, der før 2007 også hav- tet til området omkring Utterslev Mose. de haft status af at være et amt. Den Blå By Mange mennesker benytter sig nemlig Det medførte et tempotab og forment- Københavns Kommune har pligt til at af dette sammenhængende grønne om- lig også et videnstab i processen, idet de gennemføre en kommunal vandhand- råde til en bred vifte af rekreative formål. fem Miljøcentre under Miljøministeriet, leplan på baggrund af retningslinier fra der fik overdraget opgaven, først fire år den statslige vandplan. Der er også store naturinteresser på spil. senere i december 2011 fik fremlagt de Utterslev Mose blev i 2000 fredet for at statslige vandplaner. Da den statslige vandplan for Utterslev sikre området som parkområde og for at Utterslev Mose er omfattet af delrappor- Moses vedkommende kun opstiller be- opretholde og muliggøre forbedring af ten ”Hovedvandopland 2.3. Øresund” (7). skedne krav, kunne man befrygte forsøg områdets biologiske, landskabelige og Heraf fremgår, at vandkvaliteten i Utter- på atter engang at slippe let hen over rekreative værdier. slev Mose klassificeres som ”dårlig”, og at problemet. Desuden skal området sikres som en del den i 2015 ligeledes vil være ”dårlig”. Heldigvis har Københavns Kommune af det regionale system af grønne om- dog fremlagt et mere ambitiøst forslag råder i sammenhæng med Vestvolden, Bemærkningerne i vandplan 2010-2015 kaldet DEN BLÅ BY (8). Hjortespringskilens grønne områder, og om Utterslev Mose lyder: Målet hermed er at skabe et København, omliggende søområder som Kirkemosen hvor vandet i byens søer, vandløb og og Kagsmosen. ”Utterslev Mose langs kysten er rent, samtidig med at na- Den eksterne fosforbelastning skal reduceres turen gøres mere attraktiv for friluftslivet. Miljøtilstanden i Utterslev Mose er des- med 241 kg årligt, hvoraf de 29 kg kan redu- uden af afgørende betydning for flere ceres med de allerede vedtagne virkemidler. Ifølge planen skal Fæstningsgraven op- af de øvrige vandområder i Københavns For at opnå fuld målopfyldelse vurderes det graves, og der skal gennemføres forskelli- Kommune både med hensyn til vand- desuden at være nødvendigt at udføre sø- ge former for biomanipulation i Utterslev gennemstrømning og påvirkning af mil- restaurering fx i form af kemisk fældning af Mose. jøet. Især vil miljøudviklingen i De Indre fosfor i sedimentet.” Søer være afhængig af Utterslev Moses Planforslaget ”DEN BLÅ BY” omtaler dog fremtidige økologiske tilstand. Der findes i sedimentet i bunden af mosen ikke, om man vil reducere den fortsatte op mod 100 tons forsforforbindelser (5) . tilførsel af kloakvand, og der forudses Bliver mosen til en ”ren sø”, bliver de an- Den statslige vandplans krav om at redu- heller ikke rørt ved sedimentet i mosen. dre søer det også.

side 6 Figur 2 Foto: Emilie Lønholm Diagrammet er udarbejdet af : Københavns Kommune Almindelig beskrivelse af Utterslev Mose

Det nordlige recipientsystem 590.000 m3. Utterslev Mose tilføres ca. Den eneste naturlige tilførsel af vand til Utterslev Mose (figur 2) ligger i det, som 2 mio. m3 vand årligt, hvoraf 40% kom- mosen kommer fra regnvand. Teoretisk man teknisk betegner ”Det nordlige reci- mer fra Fæstningskanalen, 45% kommer kunne der også komme vand via grund- pientsystem”, der består af Fæstningska- fra nedbør og diffus afstrømning, 2% fra vandet, men da der i flere kommuner nalen, Utterslev Mose, Søborghus Rende, direkte overløb fra København, 4% fra foregår en hel del vandindvinding fra Nordkanalen og Emdrup Sø (figur 3). Gladsaxe og resten er overløb fra Tinghøj vandførende lag i Carlsbergforkastnin- Vandet i det nordlige recipientsystem har vandbeholder (1,10-12). gen, formodes vandtilførslen fra grund- afløb til de indre søer i København via den Størstedelen af vandet fra Fæstningska- vandet at være minimal. rørlagte Lygte Å og Ladegårdsåen. nalen stammer fra Harrestrup Å. For at modvirke udtørring af Utterslev Udløbet fra de indre søer ender i havnen Mose påbegyndtes i 1980 oppumpning ved . Lav vandstand af vand fra Harrestrup Å, der krydser un- Utterslev Mose har en gennemsnitsdyb- der Fæstningskanalen ved Islev (13). Geografiske data de på 0,7 meter og en maksimumdybde Vandet ledes så ad Fæstningskanalen Selve mosen består af 3 sammenhæn- på 2,1 meter i Østmosen (2). langs Vestvolden og ind i mosen ved gende søer: Vest-, Midt- og Østmosen Forureningssedimentet ligger flere ste- Åkandevej. (figur 2), der tilsammen dækker ca. 91 der lige under vandoverfladen, og den Selvom Utterslev Mose ligger i Køben- hektar, hvoraf en tredjedel er rørskov. lave vandstand betyder, at det vil blive havns Kommune, har Gladsaxe Kommu- Området omkring søerne rummer park- synligt (og vil kunne lugtes), hvis der ikke ne stadig en række overløbsbygværker, lignende områder med græsplæner af- tilføres vand i tørre somre. der bidrager med overløb fra regn – og vekslende med spredte beplantninger af Der er på grund af den lave vandstand en spildevand til mosen (se figur 5). træer og buske. vis fare for resuspension ved høje vind- Derudover har Gentofte Kommune tidli- Utterslev Mose er ca. 3 km lang og op hastigheder, hvorved skal forstås, at se- gere bidraget med store mængder regn- til 500 meter bred. Søens samlede areal dimentet kan hvirvles op i og frigøres til og spildevand via Nordkanalen, men det er ca. 89 ha. Vandoverfladen er på ca. 60 vandfasen. er nu ophørt på grund af en ændring i ha, og sivbevoksningerne er på ca. 29 ha. Vandudskiftningen i søen er begrænset 2008 af strømningsretningen i Nordka- Søen har et vandvolumen på omkring især i de kritiske sommermåneder. nalen.

side 7 (Figur 3) Diagram over det såkaldt ”Nordlige Recipientsystem” (5). En væsentlig andel af mosens vandforsyning pumpes ind i Fæstningskanalen fra Harrestrup Å (A), og løber mod mosen langs Vest- volden i Fæstningskanalen (B). Andelen af vand herfra er størst i tørre somre. Ved Åkandevej ledes vandet ind i Vestmosen, hvorfra det løber videre gennem Midt - og Østmosen. Ved Grønnemose Allé ledes vandet langs Moseparken (Højmosen) gennem Nordka- nalen, hvorefter det løber over i Søborghus Rende to hundrede meter fra Frederiksborgvej (C). Derfra løber vandet gennem Emdrup Sø, videre gennem den rørlagte Lygte Å og Ladegårdsåen, hvorefter det når til Peblinge Sø, til voldgraven omkring Kastellet, og til sidst løber ud i havnen ved Langelinie. Forureningstilstanden af Utterslev Mose har derfor betydning også for Emdrup Sø og de indre søer. (Udtrykket ”Det nordlige Recipientsystem” er et ekko fra en antik tankegang, hvor formålet med søer og vandløb ansås at være at modtage kloakoverløb. Ved passende lejlighed burde findes en nutidig betegnelse, der bedre rimer på de nye målsætninger om ”god økologisk tilstand” og ”rekreative værdier”). Nedenfor ses et billede af en kanal fra et mindre kloakoverløb (GL 672). Foto af Emilie Lønholm.

side 8 blev udfaset først i 70erne, bidrog til forureningen. Gyngemose- værket var i princippet et renseanlæg, men ikke i moderne for- stand. Her blev blot frarenset cykelhjul, telefonpæle og anden større forurening. Alt, hvad der var flydende, løb urenset videre, og det skønnes, at der årligt blev udledt en halv snes tons fosfor fra Gyngemoseværket (5). Forureningen herfra kan tidsmæssigt i princippet opdeles i to fa- ser: Først i 60erne var det især industrielt spildevand fra det nye Gladsaxe industriområde. Det gik dog helt galt, da kloakkerne fra de mange husstande i Høje Gladsaxe blev koblet på sidst i 60erne, hvilket medførte en kraftigt øget tilførsel af brunt kloakvand. Som følge heraf blev mosens bassin på knap 15 år halvt fyldt med et forureningssediment, som ligger der den dag i dag. Tykkelsen varierer mellem 10 centimeter og op til 1½ meter (2,5,10). Sedimentet har en konsistens som sej rabarbergrød, og er rigt på kvælstof, fosfor og andet godt. Der er også forurening med tung- metaller. Hvis man som et forenklet regneeksempel forestiller sig mosen som et 200 meter bredt og 3 kilometer langt bassin med i gen- nemsnit ½ meter sediment, svarer det meget rundt regnet til 300 000 kubikmeter sediment.

Fosfor Den forureningskomponent, som for praktiske formål er vigtigst, når man beskriver forurening i søer og vandløb, er fosfor. Foruden lys, kultveilte, varme og vand skal planter have nærings- salte for at vokse. De to vigtigste byggesten blandt næringssal- tene er kvælstof og fosfor. I det åbne hav findes typisk rigeligt fosfor, og tilførsel af kvælstof vil derfor øge opblomstringen af plantevækst i havet, mens yderligere tilførsel af fosfor er uden be- tydning. Hvis kvælstoftilførslen i et havområde er moderat, vil havet kunne udskille et kvælstofoverskud via bakteriel denitrifikation, der om- danner nitrat til frit kvælstof, som naturligt kan optages i atmos- færen. Denne bakterielle proces er dog iltkrævende, og kan ikke finde sted, hvis vandet er iltfattigt (10). Helt anderledes forholder det sig i en sø. Her er der typisk totalt overflod af kvælstofforbindelser, mens fosforforbindelser kun er til stede, hvis der er sket menneskeskabt forurening. Hvis man ønsker en klar sø, er det derfor især nødvendigt at mind- (Figur 4) Oversigt fra 2004 over sedimentets tykkelse. ske koncentrationen af opløst fosfor i søvandet. Her handler det I de mørkeblå områder er tykkelsen over 1 meter (10) om at nå en koncentration af total-Phosphor på under 15 mili- gram pr. liter. Fosforforureningen af Utterslev Mose er imidlertid unik, idet den i sedimentet måles i tons. Hvis dele af sedimentet opslemmes i det Forureningens omfang overliggende vand, vil det i sig selv forurene kraftigt. Den eksterne belastning af søen Ved ”den eksterne belastning” forstås alle de næringsstofbelast- Den interne belastning ninger, der tilføres søen udefra, - eksempelvis via overløb fra klo- Ved ”den interne belastning” forstås forurening, som alle- akker, urent overfladevand, ekskrementer og fodring af fugle. rede er til stede i et søområde. I 40erne var Utterslev Mose en ren sø, idet den dengang blev En del af den tilførte næring fra den eksterne belastning kan op- udgravet ned til lerlaget i størstedelen af søområdet. Kun et tages direkte af alger (planktonalger) og vandplanter. En anden antal holme blev efterladt stående med rørskov. Søen var del er bundet til organisk materiale, og vil bundfælde sig i form en ren sø, der blev fyldt op af grundvand og naturlige tilløb. af slam. I 60erne blev lokale beboere ved mosen opmærksomme på den tiltagende forurening af Utterslev Mose. I Utterslev Mose er der i perioden 1990-2004 sket et stort fald i Forurening var dengang ikke noget, der var større offentlig den eksterne tilførsel af næringsstoffer. Det skyldes primært en opmærksomhed på. Det tog derfor flere år, inden protester- betydelig reduktion i tilførsel af næringsstoffer fra overløbshæn- ne blev taget alvorligt af beslutningstagerne(4). delser fra afløbssystemet i Københavns Kommune, da der i perio- Forureningen skyldtes, at nyanlagt kloakering i en del af Kø- den 1993-2000 blev etableret flere store forsinkelsesbassiner til benhavn og store dele af Gladsaxe var udformet, så alting opsamling af regnvand og spildevand. bare løb ud i Utterslev Mose. Under store regnskyl opbevares vandet nu i bassinerne, indtil der Især Gladsaxe Kommunes såkaldte Gyngemoseværk, der igen er plads i kloakledningen. Forsinkelsesbassinet ved Pilesvin-

side 9 Gladsaxe

(Figur 5) Oversigt over de vigtigste kloakoverløb i det Det Nordlige Recipientsystem, - som det så ud i 2004 (2) Man vil bemærke, at der er ti tilbageværende overløb, som har betydning for Utterslev Mose. Efter at have ændret på afløbet fra Nordkanalen, så vandet nu løber fra mosen gennem Nordkanalen og til Søborghus Rende, har de 14 andre overløb ikke længere udløb til mosen, men til Søborghus Rende og herfra via Emdrup Sø til de indre søer. NB: Der findes yderligere overløb, som ikke er markeret her, men deres bidrag til den samlede forurening er kun beskedent. Eksem- pelvis er der et forsinkelsesbassin ved ”Ved Vigen” og et overløb ved Bispebjerg Park Allé, som ikke er markeret (se foto på side 14). get (ikke markeret på figur 5) er forbun- Resultatet er, at blandingen af regnvand OVF1, 6E05001, 6D01056), der tidligere det med mosens grønne renseanlæg (et og spildevand fra resten af udløbene lø- bidrog massivt til forureningen af mosen, rodzoneanlæg), og eventuelt overløbs- ber direkte ud i Utterslev Mose. Så trods udleder tilsammen 70 000 m3 vand årligt. vand ledes herfra gennem renseanlæg- tiltagene i Københavns Kommune tilfø- I år 2008 blev strømningsretningen i get, så det ikke løber direkte ud i mosen. res der er i dag stadig store mængder af Nordkanalen imidlertid vendt, og disse Herved foregår rensning af det sammen- spildevand belastet med næringsstoffer. overløbshændelser når nu ikke længere blandede spildevand og regnvand, inden Utterslev Mose, idet vandet nu via Nord- det ledes ud i Mosen. De vigtigste overløbsbygværker kanalen føres til Søborghus Rende og Kloaksystemerne i Københavns, Gladsaxe Der er stadig 25 kloakoverløb i området Emdrup Sø (11). En fin idé. (og Gentofte) kommuner, der har over- (figur 5). Ikke alle har dog betydning. Nedstrøms renses vandet i det såkaldte løbsbygværker ud til mosen, er fælles- Fra Gladsaxe Kommune udleder U11 ca. Actiflo-anlæg ved Søborghus Rende, systemer, hvor spildevand og regnvand 40.000 m3 vand/årligt (11). Københavns hvorefter det pumpes tilbage i renden. løber i samme rør, som undertiden ikke er Kommune udleder fra UM26 ca. 10 000 store nok til at rumme mængden af vand, m3 vand årligt. Ved udløbet fra Emdrup Sø ved der forekommer ved kraftige regnskyl. Gentofte Kommunes afløb (6K03000, MY- Strødamsvej Bygværk sidder en ventil,

side 10 der kan lukke for den videre vandføring til Københavns indre søer, hvis vandets indhold af fosfor bliver for højt. I så fald føres vandet istedet via den nu rørlagte Lersøgrøft til havet. Der er altså hermed indbygget en spær- ring for, hvor meget Utterslev Mose kan forurene de indre søer. Lersøgrøften kan dog herved overbelastes ved spidsbe- lastninger med oversvømmelser til følge.

Harrestrup Å Harrestrup Å er nu den største bidragyder af vand til mosen (via Fæstningskanalen). Derfor har vandkvaliteten af Harrestrup Å stor betydning. Åen rummer helt sin egen problemstil- ling, idet 25 opstrøms kloakoverløb far- ver vandkvaliteten. Vandsystemet er kompliceret, og be- står af Damhusåen, Harrestrup Å, Kagså, Kagsmosen, Sømose Å, Ballerup-Skov- lunde Skelgrøft, Bymoserenden og Ro- grøften. Harrestrup Å afleder regnvand og spilde- vand fra hele 9 kommuner: København, Frederiksberg, Hvidovre, Rødovre, Glo- strup, Albertslund, Ballerup, Herlev og Gladsaxe. Fælleskommunale beslutnin- ger, der koster penge, er derfor ikke helt lette at få gennemført. Når kloaksystemet er overfyldt, strøm- mer regnvand og spildevand gennem de Et overløbsbygværk (fra 2) 25 overløbsbygværker ud i Harrestrup Å og videre til Damhusåen. En konsekvens tværprofil med flisebelagt bund og sider, har dog ikke ført til konkrete forbedrende heraf er, at der er badeforbud ved Kalve- og ligner en slamførende bobslædebane. tiltag endnu, da økonomisk forpligtende bod Strand. I et forsøg på at forbedre tilstanden i åer- accept fra nabokommunerne endnu ikke Harrestrup Å har derfor sine egne udford- ne blev i 1999 nedsat en fælleskommunal har kunnet opnås. ringer med forurening, som fortjener at projektgruppe bestående af kloakforsy- Planen ”Den Blå By” (8) påtænker dog at blive håndteret. ningerne i Gladsaxe, Rødovre, Hvidovre prøve at genoplive det tværkommunale Harrestrup Å og Damhusåen bærer lige og Københavns Kommuner samt Lynet- forslag om Harrestrup Ås renovering (9). nu stærkt præg af, at de fortrinsvis bliver tefællesskabet. Den statslige vandplan (7) har til gen- anvendt til bortledning af regn- og spil- Dette arbejde, som er en fortsættelse af gæld ingen specifikke forslag for Harre- devand. De har et lige forløb og et bredt et lignende planlægningsarbejde i 1990, strup Ås vedkommende.

(Figur 6) Beskrivelse af de officielle miljømål for vandområderne i København fra ”Den Blå By” (8). Til højre ses situationen i dag, og til venstre ses miljømålene for år 2027. Heraf fremgår, at der påtænkes etableret såkaldt god øko- logisk tilstand i alle søer og vandløb inden da. Den aktuelle tilstand i Utterslev Mose er den dårligst tænkelige. Vi krydser fingre.

side 11 (Figur 7) Kloakoverløb til Utterslev Mose og resten af Det Nordlige Recipientsystem (2). Den største forureningskilde til mo- sen blandt kloakoverløbene er i dag afløb U11, som udmunder i Fæstningskanalen. Udløbet ved Ruten kaldet UM 26 (468222- 868223) udleder 2/3 af bidraget fra Københavns Kommune. Der er sat en rød ramme om de relevante udløb, idet alle de øvrige udløb ikke længere udleder til Utterslev Mose men til Nordkana- len og/eller Søborghus Rende. De aktuelle kloakoverløb er dog kun en brøkdel af, hvad der var tale om for få årtier siden. Gentofte Kommunes bastante kloakoverløb til den meget lille Nordkanal bliver nu heldigvis ført uden om Utterslev Mose.

side 12 Figur 8. Den urene sø (til venstre) og den rene sø (til højre) Gengivet med tilladelse fra www.sødoktoren.dk (15)

Virkemidler ved sørestaurering

Den urene og den rene sø giske kvalitet og hvor langt søen er fra med mange alger og fredfisk (såsom En søs tilstand kan beskrives ved indika- reference-tilstanden. skaller og suder), der bl.a. lever af smådyr torer som sommersigtdybde, fosfatind- Denne måleenhed går fra 0 til 1, hvor 0 som insekter og dafnier. hold, og mængden af fredfisk. er svært forurenet og 1 er en uberørt sø. I den urene sø er vandet uklart, og mæng- Sommersigtdybden bør i en sø med god Det nuværende EQR i Utterslev Mose lig- den af undervandsplanter, dafnier og økologisk tilstand være 1 - 1½ meter, - i ger på 0,06. rovfisk er lav. Utterslev Mose er den højst 0.6 meter. Fosforindholdet bør være højst 15 mg/l Utterslev Moses aktuelle økologiske til- Vandplanernes regulering og den er i mosen mellem 30 og 40 mg/l. stand kan således klassificeres som sær- EU’s vandrammedirektiv (6) fastlægger Undervandsvegetation bør være ud- deles ringe. de overordnede rammer for beskyttelsen bredt, men i mosen er der så godt som af vandløb, søer, kystvande og grund- ingen undervandsvegetation. Mosen har derfor en dårlig sigtbarheds- vand i alle EU-lande. dybde om sommeren, undervandsvege- Vandrammedirektivet trådte i kraft den Man kan også anvende de mere avance- tation (planter) er fraværende, og i som- 22. december 2000, og indeholder et rede måleenheder: ”Klorofyl a” og EQR. mermånederne sker stor opblomstring af mål, om, at alle vandområder skal have ”Klorofyl a” er udtryk for mængden af al- grønalger og blågrønalger. ”god økologisk tilstand” i 2015. ger i vandet. Algemængden og dermed De mange næringsstoffer giver især øget De statslige vandplaner er udarbejdet mængden af ”Klorofyl a” styres af tilgæn- vækst af blågrønalger (cyanobakterier), på den baggrund. De opdeler Danmark i geligheden af næringsstoffer og lys. Hvis fordi den store mængde fosfat i vandet 13 vanddistrikter (7), og for hvert distrikt man klassificerer en sø ud fra ”Klorofyl giver den kvælstoffikserende cyanobak- skal der foreligge en vandplan. a niveauet”, er værdier under 25 mikro- terie en vækstfordel i forhold til andre Vandplanerne omfatter en periode på gram/liter iorden. Utterslev Moses nu- alger (10,14,15,18). seks år, og danner rammerne for, hvor- værende niveau af ”klorofyl a” er på cirka dan stat, regionsråd og kommunalbesty- 100, - hvilket er ringe. En ren sø har et balanceret økosystem relser skal administrere vanddistrikterne med klart vand, undervandsplanter og og sikre gennemførelsen via kommunale god balance mellem rovfisk og fredfisk. handleplaner. Rovfiskene spiser store dele af bestan- (figur 9) den af fredfisk, så ikke alle dafnier (plank- Den statslige vandplan (7) placerer Ut- tondyr) bliver spist af fredfisk (skidtfisk). terslev Mose som én af 54 søer i hoved- EQR Herved har dafnier mulighed for at holde oplandet til vanddistrikt Øresund, der har klassifikation mængden af alger nede, så vandet forbli- et miljømål om ’god økologisk tilstand’. ver klart. Dette defineres som ’en svag afvigelse fra Den rene sø rummer et højt antal dyrear- referencetilstanden’. ter, hvilket giver søen en høj biologisk og Med andre ord menes: En tilstand, sø- rekreativ værdi (14) (figur 8). erne ville befinde sig i, såfremt de(n) ikke EQR (figur 9) betyder ’ecological quality En forurenet, næringsstofbelastet sø som havde været udsat for menneskelig på- ratio’, der siger noget om søens økolo- Utterslev Mose er i en dårlig naturtilstand virkning.

side 13 Det er til gengæld uklart, hvordan målet skal nås. Det vurderes i vandplanen, at Utterslev Mose i dag belastes med 354 kg. eksternt fosfor årligt, som skal reduceres med 67 % for at opfylde målkravet om god øko- logisk kvalitet. Den eksterne fosforbelast- ning skal derfor ifølge denne logik redu- ceres med 237 kg. fosfor årligt. Og lidt kan dette da nok hjælpe, selvom dette isoleret set næppe vil medføre en sø med god økologisk tilstand hverken i år 2015 eller i år 3015. Forklaringen på de lidet ambitiøse mål er måske, at man i den statslige vandplan overser, at mosen ikke ”bare” er forurenet af landbrudgsgødskning.

Vandplanen vurderer ganske vist, at for at opnå fuld målopfyldelse vil det være nødvendigt også at udføre sørestaure- ring. Men sørestaurering af Utterslev Mose foreslås alligevel udsat i denne planperiode på grund af usikkerhed om Et mindre betydende kloakoverløb ved Bispebjerg park Allé. metoder og forventning om store om- Udløbet er ikke markeret på figur 5. - Foto Emilie Lønholm kostninger. Den interne belastning er i vid ud- Fysisk sørestaurering rettet mod den Metoder til sørestaurering strækning inaktiv, men den gør sig især eksterne belastning Vejen fra uren til klar sø kan ske via søre- bemærket i form af en kraftig fosfor- I Vandplanen er den eksterne nærings- staurering, som handler om indgreb, der frigivelse fra sedimentet til vandfasen i stofbelastning af Utterslev Mose opgjort skal justere en søs biologiske tilstand. sommermånederne. Det er særligt ud- til 354 kg. fosforforbindelser per år. Det vigtigste virkemiddel ved sørestaure- talt, hvis det blæser. Belastningen kommer især fra kloak- ring er at fjerne overskydende mængder overløbshændelser, men også fuglenes næringsstoffer (fosfor og kvælstof,- især Denne interne belastning er en tikkende bidrag udgør en pæn andel. En lille del fosfor) fra søens vand. bombe under ethvert forsøg på sørestau- kommer fra franskbrødsfodring af vand- Herved reduceres søens indhold af alger, rering, hvis der ikke søges taget højde fugle, og en meget større del kommer fra idet alger optager næringsstoffer. Store herfor. Harrestrup Å. mængder af alger i en sø skaber økolo- gisk ubalance. Teoretisk kunne Utterslev Mose udgraves Overløbshændelser, hvor regnvand blan- Der findes forskellige metoder til søre- igen,- hvilket man jo gjorde i 40erne. Det det med kloakvand bliver udledt i mo- staurering, og oftest er én metode ikke ville være radikalt, og det ville effektivt sen, sker som følge af overbelastning af nok til at skabe en sø i balance, men der kunne fjerne sedimentet, men det vil ikke et kloaknet, der ikke er dimensioneret til kræves en kombination af metoder og være let herefter at bortskaffe det. at modtage de store mængder vand, der virkemidler. kan forekomme ved kraftig nedbør. Formentlig er det både for dyrt og for be- Antallet og mængden af overløbshæn- Tre slag sørestaurering sværligt at opgrave mosen igen. Det ville delser kan reduceres enten ved separat- 1) Fysisk sørestaurering (iltning, sediment- desuden omskabe moseområdet til en kloakering, ved at udbygge kloaknettets fjernelse (18,19)). stor byggeplads i et par år, hvilket næppe ledninger, ved at bygge tilbageholdelses- 2) Biologisk sørestaurering (biomanipula- ville være populært. bassiner. tion ved udsætning af rovfisk, opfiskning af Og hvis der ikke gøres noget også over- fredfisk, eller udplantning af vandplanter) for den eksterne belastning fra de mange Separatkloakering er fremtidens kloake- 3) Kemisk sørestaurering (med aluminium urene tilløb, er der ingen garanti for, at ringsform, og det er den optimale måde eller Phoslock). vandet ser renere ud efter en total op- at nedbringe næringsstofbelastningen. gravning af mosen. Den vil hurtigt igen Her adskilles overfladevand/regnvand Fysisk sørestaurering rettet mod den blive opfyldt med næringsrigt vand. fra spildevandet ved at der etableres et interne belastning tostrenget system, hvor spildevand og I en forundersøgelse til restaurering af For at skabe balance i Utterslev mose, regnvand ledes i hver sin ledning. Utterslev Mose fra 2004 blev beregnet, er man altså nødt til både at iværksætte Hvis der ikke skal nykloakeres, kan man at det sedimentlag, som skal fjernes el- virkemidler mod den eksterne belastning ofte anvende den eksisterende kloakled- ler immobiliseres i Utterslev Mose, i gen- og den interne belastning. ning og så udvide systemet med endnu nemsnit er på omkring 25 cm. i de tre en kloakledning forbeholdt regnvand. bassiner. Den eksterne belastning skal reduceres, Separatkloakering af spildevand og regn- Dette svarer til en næringsstofholdig se- og den interne belastning skal immobi- vand er dyrt, men er miljømæssigt en stor dimentmængde på flere hundrede tu- liseres, i den udstrækning den ikke kan fordel, idet det bortledte regnvand kan sinde tons (17). fjernes. anvendes lokalt (LAR).

side 14 I Utterslev Moses opland vil det være na- turligt at udlede sådant vand i mosen og i andre søer og vandløb som ”rent” vand.

Gladsaxe Kommune har netop fremlagt en 50årig plan om, at der skal etableres separatkloakering overalt i kommunen i løbet af denne periode(12). Flot.

En anden mulig løsning er etablering af et forsinkelsesbassin på en eksisterende kloakledning. Bassinet modtager spil- devand fra kloakstrengen ved kraftigt nedbør, og sender det retur, når kloaksy- stemet igen har kapacitet til at modtage spildevandet. Ulempen er dog, at man aldrig får gavn af den store mængde regnvand, der i for- sinkelsesbassinet opblandes med almin- deligt kloakvand, og herved selv bliver til kloakvand. Det kan afhjælpes ved også at at indbyg- ge en rensningsproces,- enten et fæld- ningsbassin eller et rodzoneanlæg. Kombinationen af forsinkelsesbassin og Figur 10. rodzoneanlæg, som Københavns Kom- Metoder og principper for sørestaurering. Fra Blichfeldt og Pedersen 2012 (14) mune har bygget ved Pilesvinget/Hille- rødmotorvejen, er en fin løsning. En indsats mod fuglefodring i vandet kan oprindelige størrelse. For at undgå en Når man overvejer at udbygge kloak- til gengæld reducere lidt af belastningen. hurtigt voksende fredfiskebestand kan systemer, er det dog samtidigt vigtigt Fodring af fugle med udkast af et helt tørt derfor samtidigt udsættes rovfisk (ek- at tage højde for en forventet stigning i franskbrød i vandet svarer fosformæssigt sempelvis gedder), for at rovfiskene hol- fremtidige nedbørsmængder, og her er til at hælde flere hundrede liter kloak- der fredfiskebestanden nede. separatkloakering en god løsning (12,14). vand ud i vandet. Fuglefodring kan søges Udsættelse af geddeyngel som metode reduceret ved en oplysningsindsats. frarådes dog i de statslige vandplaner. Det er i princippet let at pege på, hvad der ellers bør gøres for at reducere den Biologisk sørestaurering Ved opfiskning er det nødvendigt at op- eksterne belastning. To overløbsbygvær- I Danmark er biologisk sørestaurering i fiske ca. 80 % af fredfiskebestanden over ker (U 11 og UM 26) udleder ca. 90 % af form af opfiskning af fredfisk, udsætning 2 år og efterfølgende fortsætte proces- den samlede eksterne belastning fra klo- af geddeyngel og/eller nyplantning af sen med en kontinuerlig opfiskning af ca. akoverløb, hvorfor en indsats til reduk- vandplanter kun sjældent anvendt. De 40 % af den tilbageværende bestand de tion af tilledt kloakvand passende kunne konkrete erfaringer hermed er derfor be- følgende år, for at holde bestanden nede, starte her. grænsede. da de resterende fisk øger deres tilvækst Når det handler om afvægeforanstaltnin- Fiskebestanden i mosen er typisk for søer grundet mindre konkurrence (18,19). ger mod extern belastning er den store i ubalance med et stort antal små fred- vandtilledning fra Harrestrup Å dog lidt fisk, få dafnier, ukontrolleret algevækst Biomanipulation kan dog aldrig stå ale- af en joker, idet vandet her oftest også er og uklart vand. ne, fordi det ikke ændrer på de tilgrund- svært forurenet af kloakvand. Biomanipulation kan teoretisk være med liggende årsager til, at en sø er i økolo- til at sikre fiskesammensætningen, så den gisk ubalance. Under uheldige omstændigheder kan ikke domineres af fredfisk – dyreplank- vand i Nordkanalen frygtes at løbe til- tonspisende fisk,- samt være med til at Kemisk sørestuarering bage i Utterslev Mose. Dette vand for- sikre retablering af en undervandsvege- Man har kun et begrænset dansk erfa- urenes massivt fra Gentofte, selvom der tation på bunden af søen. ringsgrundlag med at reducere fosfor- i år arbejdes på at reducere dette tilløb Udplantning af vandplanter i bure kan koncentrationen i søer med kemisk søre- ved bygning af store forsinkelsesbassiner teoretisk også komme på tale. staurering. lang Søborghus Rende. Det oftest anvendte biologiske ind- Der kunne let monteres en kontraklap greb er opfiskning af karpefisk, hvorved En af de kemiske metoder er aluminiums- på rørunderføringen under Grønnemose man tilstræber, at mængden af dafnier fældning, som udnytter aluminiums evne Allé til forhindring af tilbageløb. (zooplankton) vil stige. til at binde fosfor under iltfrie forhold. En øget mængde af zooplankton vil med- Dog virker aluminiumklorid toksisk, hvis Fugles ekskrementer udgør en særlig føre, at algemængden spises, hvorved pH-værdien i vandet er for lav. form for ekstern belastning, som er svær sigtbarheden i vandet vil forbedres. Jern har også været brugt en enkelt at begrænse, men som alligevel medfø- Dog kan opfiskning af fredfisk bevirke, gang,- uden held, - da det skal kombi- rer en væsentlig omend ikke unaturlig at den interne konkurrence imellem de neres med iltning af bundvandet for at fosforbelastning af et fugleområde som tilbageværende fisk reduceres, og at po- virke, hvilket gør metoden dyr (20). Utterslev Mose. pulationen hurtigt vender tilbage til den Fælles for alle kemiske metoder er, at det

side 15 Foto: Emilie Lønholm er vigtigt samtidig at begrænse tilførslen De indre søer have varig gavnlig effekt på den økologi- af fosfor, hvis der skal opnås vedvarende Udviklingen i de indre søer er et godt fin- ske tilstand i Utterslev Mose. Både biolo- resultater. Hvis tilførslen af næringsstof- gerpeg om, hvad der kan forventes efter gisk og kemisk sørestaurering kunne dog fer er for høj, vil søen hurtigt vende til- en sørestaurering i Utterslev Mose. under visse forudsætninger være et sup- bage til en uklar tilstand (10,17,18). I 2002-2006 var den eksterne belastning plement hertil. i de indre søer så lav, at der kunne fore- Kemisk sørestaurering giver dog kun me- Aluminiumsfældning frarådes i vandpla- tages biomanipulation. Den interne be- ning, hvis de eksisterende tilledninger nerne, idet der er fare for resuspension i lastning i de indre søer blev ikke fosfor- fra kloakoverløb afskæres eller reduceres lavvandede søer. fældet, og alligevel blev vandet i de indre kraftigt. Ellers er man lige vidt året efter. Netop denne pointe er med i forunder- søer klart efter biomanipulationen. søgelsen fra 2004 (10), der nævner, at I de senere år har søerne været dækket af Desuden skal man forinden vide, hvor grundet mosens lave vandstand kan de vandplanter som følge af opblomstring store og hvor mobile fosforpuljerne er. øverste lag af sedimentet forventes at fra en frøpulje i sediment og øget tilførsel Det er derfor nødvendigt at gennemføre blive bragt i resuspension ved kraftige af fosfor til vandet. en bedre kortlægning af sedimentet, så vindstød. Mængden af vandplanter har derfor nød- man ved, i hvilke dybder fosforen findes, Metoden frarådes derfor især i lavvande- vendiggjort en kontinuerlig og kostbar og hvordan det er bundet (22). de søer på grund af fare for resuspension søpleje med flere årlige høster af vand- Hvis kemisk sørestaurering overhovedet og giftvirkning ved lav pH-værdi. planter. For hver høst fjernes dog fosfor skal komme på tale, anbefales derfor pi- Alligevel vurderes i rapporten, at alumi- fra vandet, og undersøgelser har vist, at lotforsøg inden et restaureringsprojekt niumsbehandling kunne have positiv ef- der for hvert år, der er blevet høstet, er iværksættes. fekt overfor fosforbinding i sedimentet sket et fald i vandets fosforindhold. og dermed reducere den interne fosfor- Om fosforindholdet kommer ned i et om- Hverken kemisk eller biologisk sørestaure- belastning. fang, hvor mængden af vandplanter be- ring kan stå alene, men kan være et supple- grænses, kan kun fremtiden vise. ment til andre tiltag. Phoslock-metoden til kemisk sørestuare- Skulle Utterslev Mose gro til efter en søre- ring frarådes også i vandplanen, men Fi- staurering med efterfølgende behov for Staten har i forbindelse med udarbej- skeøkologisk Laboratorium har ytret øn- søpleje, kan høst af vandplanter udføres delse af vandplanerne nedsat en ar- ske om at anvende Utterslev Mose som af f.eks. HedeDanmark. Høstede planter bejdsgruppe om sørestaurering, der har forsøgs-sø (20). kan bortkøres til landmænd, som kan vurderet de forskellige metoder. Her har Phoslock er et bentonitprodukt, der har bruge dem som gødningsprodukt. Men man bl.a. har haft fokus på aluminiums- gode fosforbindende egenskaber uden det er en meget dyr løsning. fældning som en anvendelig metode, der at påvirke søvandets pH og alkalinitet. samtidig er økonomisk forsvarlig. Sammenfatning Men der foreligger fra statslig side in- Samlet vurderes Phoslock at have et po- På baggrund af danske erfaringer er det gen brugbar køreplan til, hvorledes man tentiale til sørestaurering, fordi dets sedi- svært at drage generelle konklusioner håndterer forureningen af Utterslev mentstabiliserende egenskab bevirker, om effekten af sørestaureringstiltag. Mose, så den i fremtiden kan leve op til at det forbliver på samme sted i søen, når Kun indgreb både mod den interne og målsætningen om ’god økologisk kvali- det først er bundfældet (20,21). den eksterne belastning kan forventes at tet’.

side 16 Foto: Emilie Lønholm

Foto: Emilie Lønholm

Foto: Emilie Lønholm Konklusion

Bispebjerg og Brønshøj-Husum Lokalud- fra Carlsbergforkastningen (22), der lø- stedvis omkloakering med adskillelse af valg anbefaler, at der opstilles en lang- ber på tværs under mosen, hvorfor også brunt og gråt kloakvand, såkaldt separat- sigtet plan for løsning af forureningspro- grundvandet på sigt kan være truet, hvis kloakering. blematikken vedrørende Utterslev Mose vi ikke får fundet en løsning. Det er dyrt, men giver fornuft på den lan- med henblik på at gøre søen til en ”ren Sørestaurering af Utterslev Mose er en ge bane, idet det er meget lettere at af- sø” i år 2027. kompliceret proces, og der er et stort an- lede store regnvandsmængder, når disse Planen bør udarbejdes i et forpligtende tal mulige metoder at vælge imellem. ikke er forurenet af brunt kloakvand. samarbejde mellem Københavns Kom- Flere af metoderne er dog eksperimen- Og man slipper for at udlede store mæng- mune og Gladsaxe Kommune. Da også telle. De fordrer pilotforsøg, og kan kun der af godt regnvand ud i havet til ingen Gentofte Kommune via ganske mange forventes at virke under visse forudsæt- verdens nytte. kloakoverløb til Nordkanalen og Søborg- ninger. Sløjfning af UM26 er ikke en aktuel del af hus Rende bidrager væsentligt til forure- Københavns Kommunes plan (”Den Blå ningen af Emdrup Sø og de indre søer, På baggrund af diskussionen i det foregå- By” (8)), men dette anbefales. anbefales, at også Gentofte Kommune ende vil Bispebjerg og Brønshøj-Husum U 11 udleder fortrinsvis kloakvand fra inddrages i overvejelserne. Gladsaxe og Lokaludvalg foreslå følgende strategi: Gladsaxe, men lukning heraf indgår ikke Gentofte kommuner indgår allerede i et i Gladsaxe Kommune kloakplan (12). Det- praktisk samarbejde i det tværkommu- 1) Den eksterne belastning til Utter- te anbefales. Samtidigt skal dog retfær- nale selskab ”Nordvand”. slev Mose bør reduceres ved lukning digvis bemærkes, at Gladsaxe Kommune Problemløsning skal være langsigtet og af kloakoverløb U11 og UM 26 i sin nye spildevandsplan (12) planlæg- beslutsom, ellers bliver det langt mere De kloakoverløb, som leverer den stør- ger at separatkloakere hele kommunen kostbart end nødvendigt. ste mængde biomasse, bør saneres først, indenfor 50 år. Et fint træk. Det er ikke holdbart på sigt fortsat at bru- og disse to kloakoverløb udleder 90% af ge mosen som recipient af kloakvand. Vi mængden af kloakvand til mosen. 2) Harrestrup Å bør bringes i god øko- burde faktisk skamme os. I fremtiden vil Hvis lukning af disse overløb indebærer, logisk stand man ryste på hovedet over dette. at der også lukkes væsentligt for vand- Aktuelt er Harrestrup Å storleverandør af Der udvindes ganske meget drikkevand tilførslen til Utterslev Mose, anbefales vand til Utterslev Mose. Et vigtigt element

side 17 i at opretholde en god økologisk tilstand til en byggeplads i flere år. Dette anbe- Men hverken fosfatfældning, opfiskning i Utterslev Mose består derfor i enten at fales derfor ikke. Det vil nok også være af skidtfisk, anden biomanipulation, el- sikre en god økologisk kvalitet af vandet svært at komme af med sedimentet. ler forbud mod fodring af ænder har an- i Harrestrup Å eller at sikre vandtilførsel Erfaringen fra 1970erne er desuden, at det end kosmetisk betydning i den store andetsteds fra,- i givet fald vil det handle hvis man forsøger at opgrave sediment sammenhæng. om mere udbredt brug af separatkloake- uden afskærmning, hvirvles det op, og Hvis ikke de store kloakoverløb lukkes, ring. Vandkvaliteten i Harrestrup Å rum- forværrer situationen markant i en år- når man ingen vegne. mer mange udfordringer, som anbefales række. Og hvis sedimentet ikke delvis fjernes, taget alvorligt. Det anbefales derfor, at sediment kun varer det ufatteligt mange år inden man fjernes på udvalgte steder, hvor det ligger kan se gavn af af lukning af kloakoverløb, 3) Intern belastning bør mindskes i tykt lag, og hvor det er let at etablere af- og i blæsevejr vil sedimentet konstant Der er ophobet rigtigt meget sediment skærmning med spunsvægge, - eksempel- hvirvles op. Forureningen vil så istedet på bunden af Utterslev Mose. Dette be- vis ved Fæstningskanalens udmunding. drypvis i århundreder fremover gå ud tegnes ”den interne belastning” og er Samtidig kan den lille, hyggelige bro over over Emdrup Sø og de indre søer i Kø- med til at fastholde søen i ubalance. udmundingen renoveres (se foto på side benhavn. Den interne belastning udgøres af et se- 17). diment af størrelsesordenen 1/4 til 1/2 Tilsvarende foreslås opgravning af sedi- Vi må acceptere, at princippet om at for- mio. kubikmeter, hvoraf skønsmæssigt ment fra selve Fæstningskanalen, hvilket ureneren skal betale, aldrig kommer til at op mod 100 tons er fosforforbindelser. også foreslås i planen DEN BLÅ BY (8) og gælde her. At reducere fosfortilførslen som foreslået fra de små kanaler ved kloakoverløbene. Gladsaxe Kommune har ikke råd til at i den statslige vandplan med 240 kg. år- Nordkanalen modtager hele syv kloak- fjerne det enorme sedimentdepot. Men ligt er derfor nok ikke lige helt tilstræk- overløb, har et sediment på en meters lukning af U11 ville være et fint bidrag til keligt til at garantere et brugbart resultat. dybde (16), og vil også med fordel kunne sørestaureringen. Og der skal også her Der interne belastning kunne teoretisk opgraves. kvitteres for, at man på langt sigt arbej- elimineres ved (igen) at udgrave mosen der for at gennemføre separatkloakering ned til lerlaget. 4) Andre handlemuligheder overalt i kommunen, hvilket vil have stor Det ville være effektivt, men meget kost- Fosfatfældning er en mulighed, hvis man betydning for de mange søer i Gladsaxe bart, og det ville omskabe moseområdet ønsker hurtige resultater. og Gentofte Kommuners opland.

Om vinteren besøges Utterslev Mose af talrige fugle andetsteds fra. Foto: Jens Steenstrup

side 18 Litteratur

1) Stadsingeniørens Direktorat: København fra Bispetid til Borger- 12) Gladsaxe Kommunes spildevandsplan 2011-14. Gladsaxe Kommune tid. Schultz Forlag 1949. 2011.

2) Michelsen K, Nielsen JG, Olesen US: Vandområdeplan for Fæst- 13) Hans Schrøder: Et økologisk råd. Forlaget Rhodos 1990 ningskanalen, Utterslev Mose, Nordkanalen, Søborghus Rende og Emdrup Sø. Københavns Kommune 2004. 14) Blichfeldt E, Pedersen M: Utterslev Mose – tilstand og muligheder. Or- bicon, 2012. 3) Dansk Ornitologisk Forenings. www.dofbasen.dk 15) NOVANA, Vandmiljøovervågning: Utterslev Mose 2003. Københavns 4) Alex Heick: Bispebjerg Lokalråds historie. Almennyttigt Forlag Kommune 2004 2007. 16) NOVANA, Vandmiljøovervågning: Søer i København 2004. Køben- 5) Gervin L, Simonesen S, Rømø D: Vandovervågning Nova 2003. havns Kommune 2005. Københavns Kommune 2004 17) Blichfelt E: Sørestaurering i Det Nordlige Recipientsystem - Med fokus 6) EUs vandrammedirektiv. 2000/60/EF, 23. oktober 2000. på Utterslev Mose. Speciale fra RUC, 2007.

7) Vandplan 2010-2015 Øresund. Hovedvandopland 2.3. Vanddi- 18) Birkholm S: Biologisk undersøgelse af Utterslev Mose og Kirkemosen. strikt Sjælland. Miljøstyrelsen 2011. SBH-Consult 2010.

8) Københavns Kommune: DEN BLÅ BY (udkast). Bygge- og Teknik- 19) Jensen HS, Reitzel K: Test af fosfat-bindende lerprodukt Phoslock i la- forvaltningen. Københavns Kommune 2012. boratorieskala. By-og Landskabsstyrelsen 2010.

9) Vision for Harrestrup Å-system og Kalveboderne. Udarbejdet i 20) NOVANA, Vandmiljøovervågning: Københavnske søer – status over til- samarbejde mellem Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Glad- stand. Tilsyn og undersøgelser i 2010. Københavns Kommune 2010. saxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Københavns og Rødovre kommu- ner. København 2007. 21) Egemose S: Erfaringer med aluminiumbehandling af danske søer. Syd- dansk Universitet 2011. 10) Jensen, JK, Dannisøe JG: Forundersøgelse for restaurering af Utterslev Mose for KE. DHI 2004 22) Frederiksberg Kommune: Grundvandsplan for perioden 2009 til 2010. Frederiksberg 2009. 11) København Kommunes Spildevandsplan 2008.

Foto: Emilie Lønholm side 19