Godsejerfruen reddede det skønne Løgnor i 12. time

I de hektiske landvindingsår i 1940’er- ne oprettede Statens Landvindingsud- Løgnor valg et nyt projekt hver tredje dag, så ind i mellem forekom der fejltagelser Delvis udtørret nor på 50 hektar, fire kilometer nordvest for på Lollands østkyst. i form af projekter, der måtte opgives Landvindingsprojekt udarbejdet i 1949, men standset af ejeren selv. som uegnede. Løgnor var ikke uegnet Udgør en del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 86, men er især kendt for sine mange sjældne som landvindingsprojekt, men det svampe og insektarter. blev alligevel aldrig realiseret. Ejes af Det Classenske Fideicommis og styres af Fuglsang Skovdistrikt I 1949 havde ingeniørerne nået at Kortene er fra 1889 og 1995. udarbejde et projekt, der var afholdt Kommune. møder med landvindingsudvalget, Koordinater: 6074827, 680743. man havde besigtiget arealet, projek- tet var blevet udvidet og Fiskerimini- steriet konsulteret, hvorefter ansøg- ningen om statsstøtte blev afsendt. Så alt var klappet og klart, men da det skulle være, fortrød lodsejeren. Statens Landvindingsudvalg måtte pænt pakke sagens akter sammen og henlægge dem.

Et frådende hav I februar 1949 modtog Statens Land- vindingsudvalg et andragende fra Fuglsang Skovdistrikt på om tilskud til at inddæmme Løgnor ved Guldborgsund. I begyndelsen af april foretog ud- valget sin besigtigelse af det 50 hektar store engområde i den gamle egeskov ud til sundet. »Arealet var umådeligt

vådt, næsten overalt stod vand i græsset, til en lige kanal, men den forhindrede Hovedbygningen på Fuglsang Herregård er op‑ (det havde dog regnet stærkt det sidste halve ikke saltvandsoversvømmelser ude fra ført i 1869 af godsejer Viggo de Neergaard, der døgn), og alle smågrøfter stod fulde til ran‑ Sund. i 1885 giftede sig med den tredive år yngre Bodil Hartmann. Ægteparret grundlagde Fuglsangs den, ligesom vandet i hovedvandløbet var Projektforslaget, som ingeniør M. fornemme kulturtraditioner inden for musik og tæt oppe i nærheden af terrænhøjde«, skrev Sørensen i havde udarbejdet, malerkunst. I dag udlejes herregården til kon‑ man i referatet fra besigtigelsen. gik ud på at anlægge en dæmning ferencer og privat selskabelighed, men er måske Skovrideren fra Fuglsang var træt af med sluse tværs over Norets udløb mest kendt for at huse det moderne Fuglsang Museum, der stod færdigbygget i 2007. alt det vand. Han havde netop begrun- i sundet. Så ville der ikke længere det sin ansøgning med, at »man var ble‑ kunne trænge saltvand op på engene vet ked af at se ca. 50 hektar ligge som et ved forhøjet vandstand ude i sundet. frådende hav efterår og vinter. Engene lider Landvindingsudvalget havde fremsat stærkt under disse saltvandsoversvømmelser, nogle forslag til tekniske forbedringer og det viser sig, at der ved græsauktioner fås af projektet, men ellers var man parat 5‑6 gange så høj en pris for græs fra højere til at godkende det til statsstøtte. partier end for græsset her i engen.« Fiskeriministeriet, som løbende Allerede i 1800-tallet var hovedgrøf- modtog landvindingsudvalgets refe- ten ned gennem Noret blevet uddybet rater, gav udtryk for betænkelighed,

Godsejerfruen reddede det skønne Løgnor i 12. time © KJELD HANSEN DET TABTE LAND • LOLLAND- 1 Løgnor ejes i dag af Det Classenske Fideicommis og styres af Fuglsang Skovdistrikt. Noret deles af en øst-vestgående skovvej, og syd for denne er engen afgræsset og hegnet. Her står to rigtige store Den unge Bodil de Neergaard (th.) sammen “sparekasse-ege”. Nord for vejen er der tør tagrørsskov helt ud til sundet, hvor lystbåde og små med Nina Grieg (1845‑1935), der var kendt fragtskibe sejler forbi i en lind strøm. som koncertpianist og sangerinde, men mest huskes for sit ægteskab med den norske kompo‑ nist Edvard Grieg. Den lille piges identitet er ikke Tab af skønhedsværdier en årrække var Carl Nielsen en hyppig kendt, og billedet er udateret, men formentlig fra Sidst i august forelå den reviderede gæst på godset. Da hun var barnløs, omkring år 1900. Foto: Bergen Public Library Norway. projektskitse fra ingeniør Sørensen havde hun på sin 80-års fødselsdag i med længdeprofiler, dæmningsplan, 1947 overdraget det 1600 hektar store kortmateriale og beskrivelse. Fugl- gods til Det Classenske Fideikommis. da man læste om projektet. Der kunne sang-skovrideren fremsendte mate- Hvorom alting er, godsejerfruen blive tale om at »berøve geddebestanden rialet som bilag til godsets ansøgning ville ikke vide af projektet for Løgnor. i Guldborgsund en god legeplads [gyde- om tilskud. Budgetoverslaget lød på Skovrideren måtte sidst i november plads, forf.]«, hvis Noret blev spærret 130.800 kr. (2,5 mio. kr. i 2012-værdi) 1949 skrive et brev med disse linjer til af på en sådan måde, at gedderne ikke for tørlægning af 44 hektar. Statens Landvindingsudvalg: længere kunne komme ind på de over- Hvad der så egentlig skete, er der »Efter nøjere overvejelse har fru B. de svømmede enge. Den indsigelse gav flere meninger om. Ifølge en lokal le- Neergaard i samråd med hofjægermester dog ikke anledning til nogen reaktion gende kom godsejer Bodil de Neer­ Juel, Petersgaard, som direktør for Det Clas‑ fra landvindingsudvalget. gaard (1867‑1959) på en tur i chara- senske Fideikommis ment, at der vil gå for bancen forbi det skønne Løgnor, og da store skønhedsværdier tabt ved projektets det gik op for hende, hvad der skulle til gennemførelse, af hvilken grund man fra Gedden er en af Danmarks største ferskvands‑ at ske, sagde hun nej. Måske har hun Fuglsangs side ikke ønsker sagen fremmet.« fisk, men findes også i brakvand, for eksempel i Guldborg Sund. Gydeperioden er fra marts til heller ikke været fuldt orienteret om de Statens Landvindingsudvalg tog maj, hvor fiskene søger ind på lavt vand med økonomiske konsekvenser, som skov- afslaget til efterretning. Journalsag en vandtemperatur på mellem to og tolv gra‑ riderens initiativ ville medføre. nr. 1218 med titlen »Afvanding af der. Den gyder op til 250.000 æg. Normalt kan Siden ægtemandens død helt til- Løgnor« blev henlagt. gedden blive op til en meter og veje 8‑12 kilo. I Danmark er den største fangne gedde en fisk bage i 1915 havde Bodil de Neer­gaard Strandengene i noret, som hele sa- på 22 kilo, som blev bragt i land i 1953. Foto: selv varetaget driften af Fuglsang gen drejede sig om, er i dag vokset til JikJik/Wikimedia Commons. Gods, men hendes hu stod til kultur med en tynd skov af tagrør. Om ged- og til filantropisk arbejde i kristelig debestanden stadig er legesyg blandt ånd for samfundets dårligst stillede. de høje rør, melder historien intet om. Som barnebarn af komponisten J.P.E. Hartmann var hun vokset op i Kilder et kunstnermiljø, der bl.a. omfattede den norske komponist Edvard Grieg Forfatterens besøg på lokaliteten, 27. juli 2005. og hans familie, og hun havde selv åb- Hansen, Kjeld: Det tabte land. Gads Forlag 2008. net Fuglsang for komponister fra Dan- Statens Landvindingsudvalg, j.nr. 1218. mark såvel som fra udlandet. Gennem Rigsarkivet.

2 DET TABTE LAND • LOLLAND-FALSTER © KJELD HANSEN Godsejerfruen reddede det skønne Løgnor i 12. time Fuglelivet i dag

Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Løgnor, så brug dette link: www.dofbasen.dk. Herunder ses en oversigt over de 24 fuglearter, som er registreret fra Løgnor, pr. 2. oktober 2013. I parentes ses antallet af observationer og individer i alt.

Lille Lappedykker (2/4) Musvåge (6/14) Vindrossel (1/2) Spætmejse (2/5) Fiskehejre (2/2) Dværgfalk (1/1) Rørsanger (2/4) Træløber (2/2) Gråand (1/2) Fasan (1/1) Tornsanger (1/1) Korttået Træløber (3/4) Hvepsevåge (1/1) Natugle (2/2) Broget Fluesnapper (1/1) Skovskade (5/7) Havørn (1/1) Stor Flagspætte (2/4) Sumpmejse (1/1) Lille Korsnæb (2/8) Duehøg (2/2) Gærdesmutte (2/2) Blåmejse (1/2) Dompap (1/2)

Herunder ses en oversigt over de 6 andre dyr (end fugle), som er registreret fra Løgnor, pr. 2. oktober 2013. I parentes ses antallet af observationer og individer i alt.

Hvid Admiral (1/1) Nældesommerfugl (1/2) Skovrandøje (1/4) Almindelig Firben (2/2) Admiral (1/1) Kejserkåbe (1/6)

Plantelivet i Løgnor

TBU 36/13: Fuglsang Storskov = bleg og pille-star, dunet steffens- giochidosperma), fuglegræs, helhed nævnes storbladet lind og Sundby Storskov urt, gederams, kransbørste, eng- knoldet brunrod, skovgaltetand, øret pil (begge antagelig vildt- og bjergrørhvene, skovkarse, alm. skjolddrager, vand- og voksende), kambregne, femradet (incl. Hamborgskoven, kærhøgeskæg, mose- og bølget skovbrandbæger, bittersød ulvefod, kongebregne og læge- Skov, Hestehave, Studehave, bunke, alm. hundegræs, alm. natskygge, bugtet kløver, hvas øjentrøst. Løgnor og Hejremose m.m.) mangeløv, smalbladet mangeløv, randfrø, læge-, bjerg- og glat Fuglsang Storskov er en meget Fuglsang Storskov opbygges den sjældne tandrod, hjortetrøst, ærenpris, gærde- og taddervikke. fin svampelokalitet med mange både af løv- og nåleskovspartier, glat, lodden og kantet dueurt, På de artsrige enge ved Løgnor arter, som kun er fundet her, el- men skovsammensætningen kæmpesvingel, skovjordbær, vor- vokser alm. røllike, knæbøjet ler som er sjældne i landet som kendes i øvrigt ikke nærmere. terod, burresnerre, skovpadde- og engrævehale, strandasters, helhed; det gælder bla. to store Den floristisk bedst kendte del rok, skovmærke, eng- og feber- krybhvene, rørgræs, sylt-, håret poresvampe knyttet til gamle er det område, som benævnes nellikerod, rank evighedsblomst, og toradet star, engkabbeleje, ege: Buglossoporus quercinus »Hamborgskoven« (= »Ham- stinkende storkenæb, fløjlsgræs, enskællet sumpstrå, strand-, rød og Hapalopilus croceus (af borg Skov«). Af vedplanter i krybende hestegræs, vandrøllike, og engsvingel, alm. mjødurt, sidstnævnte er det eneste sikre Hamborgskoven kan nævnes skovbyg, vårfladbælg, prikbladet, sandkryb, kærsnerre, vandnavle, danske fund gjort her). navr, avnbøg, hassel, ask, bøg, kantet og dværgperikum, flere festgræs, fløjlsgræs, sværteveld, alm. gedeblad, kræge, stilk- og sivarter, kærsnerre, skovsalat, Af andre sjældne eller sjæld- alm. og pengebladet fredløs, rødeg, vrietorn, hindbær, korbær, haremad, mangeblomstret nere poresvampe kan nævnes: høstborst, gul fladbælg, træv- gråpil, alm. hyld, alm. røn, små- og håret frytle, gul fladbælg, Laetiporus sulphureus, Inonotus lekrone, sumpkællingetand, bladet lind, skovelm, kvalkved, pengebladet fredløs, miliegræs, dryadeus, Fistulina hepatica, den engforglemmigej, vandmynte, vedbend og vortebirk. enblomstret flitteraks, bingel- sydlige Polyporus badius, den til tagrør, engbyg, gåsepotentil, urt, snylterod, skovarve, alm. gamle bøge knyttede Ganoderma I Hamborgskovens artsrige alm. rapgræs, strandvejbred, kohvede, majblomst, rederod, pfeifferi og Abortiporus biennis. græsurteflora indgår hvid ane- glat vejbred (ssp.pleiosperma), skovsyre, lundrapgræs, fladkra- Af jordboende svampe ses både mone, fjerbregne, løgkarse, alm. udspærret annelgræs, alm. syre, vet kodriver, liden vintergrøn, muld- og morbundskrævende. agermåne, vildkørvel, drue- kruset skræppe, strandkogleaks, alm. lungeurt, salomons segl, Blandt de muldboende er fundet munke, rørgræs, tidlig skovhejre, strandtrehage, gul frøstjerne, ørnebregne, bidende og lav ran- 16 arter af slægten Lepiota (deri- skovstilkaks, hårfliget vandran- musevikke og tiggerranunkel. unkel, skovskræppe, hundekvik, blandt L. fusco-vinacea) og ikke unkel (i vandhuller), skov-, ak- sanikel, skarpbladet og sump- Ud over de allerede omtalte arter mindre end 10 champignonarter: selblomstret, sylt-, hare-, håret, fladstjerne, lundfladstjerne (ssp. kan fra Fuglsang Storskov som Agaricus altipes, A. aestivalis,

Fuglelivet i dag © KJELD HANSEN DET TABTE LAND • LOLLAND-FALSTER 3 A. augustus, A. excellens, A. champignonflora er ikke kendt sus og Lactarius glutino-pallens re planter og mosser er særdeles leucotrichus, A. luteo-maculatus, fra nogen anden dansk skov. at omtales. ønskelig. A. semotus, A. silvaticus, A. sil- Blandt de sjældnere bladhatte En nærmere undersøgelse af Kilder: Gravesen 1982. vicola og A. xantholepis; en så rig fortjener Rhodophyllus araneo- Fuglsang Storskovs flora af høje-

4 DET TABTE LAND • LOLLAND-FALSTER © KJELD HANSEN Plantelivet i Løgnor