Den Bornholmske forbindelse: Hans Kofoed Marcher og Cathrine Rasmusdatter

Hans Kofoed Marcher Født 1/10-1780 i Hasle Død 24/12-1815 i Hasle Cathrine Rasmusdatter Født 21/10-1790 i Død mellem 1816 og 1834

Fælles børn Hansine Kofoed, født 19/3-1816 i Hasle

Hans forældre:

Peder Hansen Marcher Født 24/12-1758 i Rønne Død 24/9-1807 i Hasle Birgitte Nielsdatter Født ca. 1756 Død

Cathrines Forældre:

Rasmus Andreasen Født ca. 1757 Død 2/12-1813 i Hasle Christina Madsdatter Født ca. 12/12-1756 i Rutsker Død

Hans Kofoed Marcher:

Bemærk: stavemåden for efternavnet varierer en del i de gamle dokumenter.

Hans Kofod Marcher bliver døbt 19. søndag efter trinitatis 1780 i Hasle kirke1. Det var det år 1. ok- tober. Fødselsdage oplyses ikke; men er helt sikkert kun nogle få dage før.

Om Hans ungdom ved jeg ikke noget. Hans bør være konfirmeret omkring 1795. Tidspunktet er dog meget usikkert. I sognet konfirmerede man kun hvert andet år og børnene havde meget forskel- lig alder. Således blev i 1795 31 unge mennesker i alderen 14 til 21 år.

Hans er den ældste af en søskendeflok på 6 børn, 3 drenge og 3 piger (kilden til dette er folketællin- gerne 1787 og 1801. se nedenfor De bor på Krumme Vey i Hasle

I 1801 er Hans 18 år og er flyttet hjemmefra idet han ikke står med forældrene og de mindre sø- skende i folketællingen dette år

Hans gifter sig med Karen Luise (ifg. Skifte protokollen, se nedenfor); men i 1815 noterer præsten at Hans ”lever adskilt fra hustruen, som er i København”.

Hans dør en dramatisk død idet han drukner sammen med 2 andre på vej ud og fiske juleaftensdag 1815: Præsten skriver i kirkebogen2:

Disse 3de druknede da båden, på hvilken de vare udgående til deres lage liner af en svær sø blev underbrudt og sank. De tre fiskere var: Svend Johansen Holm, borger og fisker i Hasle, gift mand 23 år. Svend bliver sikkert aldrig fundet, for der er ingen begravelsesdag for ham. Anders Hansen Schon, ungkarl og borger i Hasle 23 år. Anders begraves 22 februar altså 2 måneder efter ulykken. Endelig Hans Kofod Marcker: Borger og fisker i Hasle, gift mand; med adskilt fra konen, som er i København. Hans blev 35 år. Hans begraves 8 januar.

Befolkningen i Hasle er ikke ukendt med havets farlighed, for allerede 2. maj 1816 går det galt for to andre. Præsten skriver: Disse 2de druknede på vejen fra Rønne til Hasle da båden hvorpå de sej- lede, stødte på Rev.

Da Hans dør laves skifte på hans bo3. Cathrine anføres som husbestyrerinde, der er ingen børn

Der er derimod en mor og 5 søskende. Det hele gøres op over en lang periode af 1815, der er et hus med indbo med mere; men der er mange krav i boet, så enden er at kreditorerne får en del af deres tilgodehavende og arvingerne intet.

Fra register til skifteprotokollen:

Slægtsforskeren John G. Christensen har afskrevet navne m.v. fra bornholmske skifter og her findes også skiftet ved Hans død. Desværre er selve skiftet svært læsbart både pga. affotograferingens kvalitet og den gotiske skrift. Ellers er dokumentet interessant da der bl. a. er en komplet liste over hans ejendele. Vi har:

Hans Koefoed Marcher, Hasle. Karen Louise? Hustruen? Moder. 2 brødre og 3 søstre. A: Borithe?, enke efter afg. Peder Hansen Marcher. Moren De søskende B: Niels Pedersen Marcher, myndig. C: Peder Pedersen Marcher, f. 1790. D: Ane Dorthe ?, gm. Hans Jensen, Ordrup, Sjælland. E: Karen Margrethe ?, f. 1795 F: Dorthea Pedersdatter. Værge: Peder Michael Fisker.”

Der er den del værdier i boet i alt 1303 rbd; men der er fordringer på noget mere nemlig 1493. Det betyder, at der ikke er noget at arve og at de simple kreditorer kun får 73% af deres tilgodehavende.

Cathrine prøver først at få huset, bord og seng; men må nøjes med skyldig løn som husbestyrerinde.

Hans Kofod Marchers forældre:

Hans far er Peder Hansen Marcher og moren er Birgitte Nielsdatter

står som Peder Hansen in kirkebogen ved sønnens fødsel. Han står som Peder Hansen Marcher ved sønnens død i skifte protokollen. Moren er Birgithe Nielsdatter (Birgitte?) Sporet til forældrene findes i en afskrift af skifte protokollen ved sønnens død, se ovenfor

Peder Hansen bliver døbt 24. december 1758 i Rønne kirke4:

De bor i Joen Skomagers hus i Rønne.

Peder Hansen Marcher gifter sig 29. februar 1780 med den jævnaldrende Birgitte Nielsdatter. Det sker i Hasle Kirke5.

Man kan følge familien i folketællingerne 1787 og 1801:

Bornholm, Nørre, Hasle Købstad, , Krumme veÿ 7, 33.fam, FT-1787, A1059 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Peder Hansen Marcher 31 gift Husbond Fisker Birgithe Nielsdatter 31 gift Hans hustrue Hans Pedersen 7 ugift Deres barn af 1. ægteskab Anna Dorothea Pedersdatter 5 ugift Deres barn af 1. ægteskab

Bornholm, Nørre, Hasle Købstad, Hasle, Krumme Vey No 7, 7, FT-1801, B7345 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Peder Hansen Marcher 42 Gift Husbonde Fiskere Bergitte Nielsdatter 45 Gift hans Hustrue Anne Dorothia 16 Ugift Peder Pedersen 10 - Karen Kirstine 7 - Dorothia Kirstine 4 - Magarethe 1 -

Der er stadig i dag en Krummevej i Hasle, men de gamle huse er for længst revet ned.

Om Krummevej findes der en artikel i Socialdemokrat fra 1945, her citeret fra Hasle eg- nens lokal historie6

”Krummevej: gaden danner en eller flere krumninger, drejninger eller sving (tænk på ”Vimmelskaf- tet” i København eller Rønne). Teori: slægten Krum (2) tidligere den sydlige del af nuværende Kirkegade. Tidligere var vejen kun en gangsti mellem haver. Folketælling i 1787: 7 huse i gaden, heriblandt Herolds fødested. Huset ejedes 1787 af Joseph Pe- dersen, kort efter af dennes søn, Niels Josephsen, der 1790 solgte huset (den gang matrikel nr. 108) til kommunen: skolehus, købt for 77 slettedaler og 2 mark eller 51 kurantdaler og 4 mark. Denne byens første skolebygning var således: 7 fag bindingsværk, stråtag, klinede vægge og lergulv. Skole- stuen havde 2 fag over hele husets bredde (7 – 8 alen. Skolen indviedes 27.maj 1790. De øvrige huse ved vejen var endnu mere uanselige end skolen. 1787: det siges, at der mest boede ”betlere” i gaden. 1828: nu ejerne var ”mindre håndværkere”: Mads Michael Skomager, Andres Lund Skrædder, Jens Kofoed Tækkemand o.s.v. – Nuværende Krummevej blev i dette århundredes begyndelse ophøjet til at danne hovedadgang til byens præstegård.”

Peder Hansen Marcher dør 24. september 1807. i en alder af 49 år. (snarere begraves)7

Også her holdes skifte (fødselsårene skyldes afskriften, i protokollen står alderen) Side 398. 1808. 14. Jan. Peder Hansen Marcher, Hasle. Borrithe Nielsdatter. Laugv: ? Drejer, capitain. Note der er sikkert tale om kaptajn Dreyer som va- retager enkens interesser. 3 sønner. 3 døtre. A: Hans Kofod Marcher, f. 1781. B: Niels Pedersen Marcher, f. 1787. C: Peder Pedersen Marcher, f. 1792. Kurator for disse to (der står 3) yngste: Bror, Hans Kofod Marcher. D: Anne Dortha? f. 1784. E: Karen Margrethe? f. 1795. F: Dorthe Kirstine? f. 1797. Værge: Peter Mikael Skaaning, Hasle.

Byfoged og skriver ved dette skifte og det efter sønnen er Mads Høeg Petersen Arboe (byskriver i Hasle m.m.), som virker mellem 19/12 1806 og 28/6 1826 (afsked).8

Cathrine:

Cathrine blev døbt 21. søndag efter Trinitatis 1790 i Rutsker kirke. Det kan oversættes til 24. okto- ber. Hun er datter af Rasmus Andreasen

Cathrine (nu stavet Katrine) bliver konfirmeret i Hasle Kirke 19 søndag efter Trinitatis 1805, det er 13. oktober det år. Katrine er 15 år og født i Ruth.

Cathrine føder 20. marts 1816 datteren Hansine. Cathrine er ikke gift og hun udlægger Hans Kofoed som barnefader.

Præsten skriver om forældrene: Cathrine Rasmusdatter af Hasle, ugift. Som barnefader udlægger hun: ”Afdøde Fisker og gift mand Hans Kofod Marcker af Hasle”. Der er nok noget om snakken: som anført ovenfor lever Hans Marcker adskilt fra sin kone og blandt fadderne finder vi en Peder Marcher.

I 1816 er Cathrine 26 år gammel. Da Hans Marchers bo skal gøres op gør Cathrine krav gældende, om boet se under Hans. Først prø- ver hun at gøre krav på huset, et bord og en seng samt stole, måske ud for en betragtning at hus har levet i ægteskabslignende forhold til Hans, det ser ud til at det opgiver hun med det samme. I stedet gør hun krav på skyldig løn som husholderske.

Cathrine dør tidligt: Da datteren konfirmeres i 1831 er hun død.

Flytter Cathrine til i 1817?

Hvornår dør Cathrine?

Efterser døde i følende kirkebøger: Rønne 1813 – 1819, 1819 – 1825, 1825 – 1831 22/08-2017 Hasle 1815 – 1829, 1829 – 1831 22/08-2017 Ruth 1815 – 1831 22/08-2017 Ibsker 1812 – 1819, 1819 – 1828 og 1829-1832 31/8-2017 Nyker 1813-1817, 1817-1823 og 1823-1834 31/8-2017 Knudsker 1814-1819, 1819-1828 og 1829-1847 31/8-2017 Allinge-Sandvig 1813-1821, 1821-1828 og 1828 – 1831 31/8-2017 Vestermarie 1812-1817, 1817-1822, 1822-1830 og 1830-1840 31/8-2017 1813-1819 og 1819-1835 31/8-2017 Olsker 1813-1823, 1821-1828 og 1829-1843 31/8-2017

Cathrines forældre

Cathrines far er Rasmus Andreasen, hendes mor er Christina Madsdatter

Christina Madsdatter er døbt i Rutsker kirke 3. søndag i advent 1756, som det år er 12, december. Faren er Mads Madsen9 Hun bliver båret til dåben af Boel Peder Madses, fadere Peder Olsen, Johan Jensen, Christopher Hansen

De bliver trolovet 20 marts 1783 i Rutsker kirke og gift 21. juni samme år10 Ved trolovelsen noteres at i hvert fald Christina er fra Vang.

Folketællingen i 1787 viser dem boende i fiskerlejet Vang i Rutsker sogn. Han er 30 og hun et 26.. De har ingen børn på det tidspunkt. De har en Mads Nielsen Koort på 80 år boende, han beskrives som Betler. Rasmus er fisker.

I 1801 har Rasmus Andresen 44 og Christina fået en større børneflok: Kirstine på 14, dvs. født 1787 Bodil på 13, dvs. født 1788 Cathrine på 12, dvs. født 1789 Og Christence på 8, dvs. født 1793 (Nb! stavningen er tvivlsom) Rasmus er fisker og artillerist.

Rasmus dør 2. december 1813. Han er fisker og forliser sammen med 3 andre 2. december. Liget bliver ikke fundet. De er på rejse til Khavn (København) da båden kuldsejler. Rasmus er da 56 år gammel.

Også her bliver der lavet skifte Afskrift fra protokollen: Side 32b. 1814. 27. Sep. Rasmus Andersen, borger, Hasle. Christine Madsdatter. Laugværge Aabye, købmand, Hasle. 4 døtre: A: Kirstine Rasmusdatter, gm. Jens Jensen Holm, København. Værge: Hans Clausen, borger, Hasle. B: Bodil Rasmusdatter, gm. Svend Johansen, Hasle. C: Cathrine Rasmusdatter, f. 1789. Værge. Hans Clausen, Hasle. D: Christine Rasmusdatter, f. 1793. Værge: Fastermand, Anders Clausen, Hasle.

1 Hasle kirkebog 1780 2 Hasle kirkebog 1815 3 Skifteprotokol Hasle byfoged 1815/1816 opslag 58, 59, 60, 61, 62, 67, 68, 86, 101, 102, 103, 104 og 105 4 Rønne kirkebog 1758 5 Hasle kirkebog 1780 viede 6 Link til Hasle egnens lokal historie. 7 Hasle kirkebog 1807 8 Hasle egnens lokalhistorie 9 Rutsker kirkebog 1756 10 Ruth kirkebog 1783