Prognose over Frederiksberg Kommunes 2021 befolkning

1 Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune 2021

Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens økonomi og fysiske planlægning. Derfor udarbejdes hvert år i Frederiksberg Kommune en befolkningsprognose. Dette års prognose beskriver befolkningsudviklingen for perioden 1. januar 2021 til og med 1. januar 2035.

Befolkningsprognosen anvendes blandt andet til udarbejdelsen af sektorprognoser på skole-, dagtilbuds- og ældreområdet og til beregning af kommunens indtægtsbudget. Befolkningsprognosen udgør derfor også en del af grundlaget for udarbejdelsen af kommunens budgetrammer, som i år vedrører budgetrammerne for 2022-2025.

Prognosens fremskrivning bygger på historiske data vedrørende kommunens befolkningstal, udvikling i fødsler, dødsfald, til- og fraflytning, ind- og udvandring, ændringer i boligmassen og flygtninge.

Befolkningsprognosen er et skøn baseret på en række konkrete forudsætninger, hvor der er sandsynlighed for, at de ændres over tid. Dette betyder, at usikkerheden i prognosen vokser med længden af den betragtede tidshorisont.

Rapporten indeholder en opfølgning på befolkningsprognose 2020, en gennemgang af dele af de historiske data med betydning for befolkningsfremskrivningen samt en gennemgang af forudsætningerne bag befolkningsprognose 2021. Slutteligt følger tabeller med de skønnede folketal opdelt på etårs intervaller og udvalgte aldersgrupper for hele kommunen.

Befolkningsprognose 2021 er udarbejdet af Økonomi og Udbud.

2 Indholdsfortegnelse

Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune 2021...... 2

1. Sammenfatning af prognosens resultater ...... 4

2. Hvordan var prognosepræcisionen for 2020? ...... 6

Befolkningsprognose 2020 om 1. januar 2021 ...... 6

Opfølgning på boligprognose 2020 ...... 7

Sammenligning med Danmarks Statistiks prognose ...... 8

3. Befolkningsudviklingen hidtil ...... 9

Mellemkommunale flytninger ...... 11

Ændringer i befolkningssammensætning over tid ...... 14

Vandringer ...... 15

4. Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune ...... 17

Prognosens antagelser...... 17

Forventninger til flyttebalancen ...... 17

Forventninger til boligtilvækst ...... 18

Overordnet prognose ...... 19

Udviklingen i parametre ...... 20

Udviklingen i aldersgrupper ...... 22

5. Datagrundlag og forudsætninger i prognosen ...... 26

6. Resultattabel ...... 36

3 1. Sammenfatning af prognosens resultater Forvaltningen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder for perioden 2021-2035. I dette kapitel sammenfattes prognosens overordnede forventning til den fremtidige befolkningsvækst.

Figur 1: Befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune 1980-2035

115.000

110.000

105.000

100.000

95.000

90.000

85.000

80.000

Kilde: Demografix og Danmarks Statistik

Figur 1 viser udviklingen i det samlede folketal for Frederiksberg Kommune pr. 1 januar i året i perioden 1980 og frem til 2021, samt den forventede udvikling fra 2022 og frem til 2035 (stiplet). Som figuren viser, har der været vækst i folketallet siden ca. 1990, dog kraftigst i perioden fra ca. 2007 til 2013. I de efterfølgende år er væksten aftaget en smule, mens der i 2017 og 2018 har været fald i folketallet for første gang siden slutningen af 1980’erne. I 2019 steg folketallet, men er igen faldet i 2020. Befolkningsprognose 2021 tager bestik af udviklingen i 2020, og forudsætter en beskeden befolkningsvækst fra 2021, som i de første år hovedsageligt kan tilskrives opførelse af nye boliger. På mellemlangt og langt sigt er prognosen forsigtigt optimistisk og forventer en beskeden befolkningsvækst, som især er drevet af fødselsoverskud og boligudbygning, mens flytninger generelt vil bidrage til udtynding. Befolkningsprognosen for 2021 løber frem til 2035.

Befolkningen forventes i alt at vokse fra 103.696 borgere i 2021 til 108.039 borgere i 2035, det vil sige i alt 4.343 personer, svarende til en vækst på 4,2 pct. I budgetperioden (2021-2025) forventes en stigning i befolkning på 1.084 personer.

De enkelte aldersgrupper forventes at udvikle sig som følger:  Dagtilbud (0-5 år): Antallet falder i starten af prognoseperioden, og stiger herefter let over resten af prognoseperioden. Totalt set forventes en vækst i befolkningsgruppen på 374 personer. I budgetperioden forventes et fald på 153 personer.  Skoler (6-16 år): Antallet falder frem til slutningen af prognoseperioden, og vil i de sidste år stabilisere sig. I prognoseperioden forventes et fald på 908 personer. I budgetperioden forventes et fald på 367 personer.  Unge (17-24 år): Antallet stiger i prognoseperioden med 1.738 borgere. I budgetperioden stiger gruppen med 908 borgere. Befolkningsvæksten er primært drevet af opførslen af nye studieboliger.

4  Yngre erhvervsaktive (25-39 år): Antallet falder frem til 2030 og vil herefter stabilisere sig. Gruppen stiger i prognoseperioden med 1.045 borgere. I budgetperioden forventes gruppen at falde med 39 personer.  Ældre erhvervsaktive (40-64 år): Antallet vil ligge stabilt i budgetperioden, og forventes at stige med 38 personer. Antallet vil efter budgetperioden falde i resten af prognoseperioden. I alt forventes der et fald på 861 personer.  Omsorg (65+ år): Antallet af 65+ årige forventes at stige gennem hele prognoseperioden. Totalt set forventes en vækst på 2.956 borgere. I budgetperioden forventes en vækst på 697 borgere.

Figur 2 viser den forventede befolkningsudvikling i perioden 2021-2035 fordelt på aldersgrupper.

Figur 2: Folketal 2021-2035 fordelt på aldersgrupper 1. januar 2021 2022 2023 2024 2025 2026 ..2035 0-5 år 7.036 6.967 6.875 6.892 6.883 6.905 7.410 6-16 år 10.178 10.072 10.112 9.936 9.811 9.626 9.270 17-24 år 11.486 11.722 11.526 11.824 12.394 12.641 13.224 25-29 år 10.770 10.791 10.838 10.827 10.761 10.740 11.509 30-39 år 15.775 15.611 15.683 15.742 15.745 15.713 16.081 40-64 år 30.384 30.390 30.480 30.514 30.422 30.298 29.523 65-84 år 15.880 16.023 16.100 16.226 16.327 16.442 17.142 85+ år 2.187 2.210 2.307 2.364 2.437 2.502 3.880 I alt 103.696 103.786 103.921 104.326 104.780 104.868 108.039 Kilde: Demografix

5 2. Hvordan var prognosepræcisionen for 2020?

I dette kapitel sammenlignes det realiserede befolkningstal pr. 1. januar 2021 med det skønnede befolkningstal i Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose 2020 og Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 2020.

Befolkningsprognose 2020 om 1. januar 2021 I befolkningsprognose 2020 var der en forventning om en befolkningsvækst fra 1. januar 2020 til 1. januar 2021 på 126 personer svarende til 0,1 pct. Den faktiske udvikling var en befolkningstilbagegang på 606 personer, svarende til -0,6 pct. Der var således en befolkningstilbagegang på 731 flere personer end forventet. Figur 3 viser afvigelser mellem prognose 2020 og den faktiske udvikling delt op på flyttebalance, fødselsoverskud, nye boliger og den samlede udvikling i folketallet. Som det fremgår, skyldes afvigelsen hovedsageligt en markant lavere flyttebalance, hvilket kan tilskrives en større fraflytning af især 0-5 årige samt 30-39 årige end forventet.

Figur 3: Faktisk og forventet befolkningsudvikling

900 647 634 600 240 300 145 126

0

-300

-600 -571 -606 -900

-1.200 -1.235 -1.500 Flyttebalance Fødselsoverskud Nye boliger Udvikling Faktisk Forventet

Afvigelsen fordelt på demografiske parametre Figur 4 viser afvigelsen mellem befolkningsprognose 2020 og den faktiske udvikling målt på de demografiske parametres bruttoniveauer, dvs. fødsler, dødsfald samt til- og fraflytning, mens Figur 5 viser samme målt på aldersgrupper. Af tabellerne ses, at afvigelsen primært kan henføres til et for lavt skønnet niveau for især fraflytninger, der på trods af flere tilflytninger end forventet, giver en lavere flyttebalance. Niveauet for både fødsler og dødsfald er skønnet stort set korrekt, og niveauet for vandringsbalancen blev lidt lavere end forventet, drevet af både færre udvandringer og indvandringer. Derfor er de aldersgrupper med de største afvigelser dels de 0-5 årige samt de 30-39 årige, som begge udgør en stor del af kommunens fraflyttere.

6 Figur 4: Prognosepræcision, udviklingsparametre Faktisk Prognosepræcision parametre Forventet udvikling Forskel Fødsler 1.535 1.528 -7 Dødsfald 900 881 -19 Fødselsoverskud 634 647 13 Tilflytning 11.477 11.788 311 Fraflytning 12.261 13.169 908 Flyttebalance -784 -1.381 -597 Indvandring 3.581 2.832 -749 Udvandring 3.368 2.686 -682 Vandringsbalance 213 146 -67 Korrektion 61 -18 - Samlet ændring 125 -606 -731 Kilde: Demografix

Figur 5: Prognosepræcision, aldersgrupper Prognosepræcision, aldersopdelt Folketal Prognose Forskel Forskel i 2021 2020 pct. 0-5 år 7.036 7.211 -175 -2,5% 6-16 år 10.178 10.260 -82 -0,8% 17-24 år 11.486 11.550 -64 -0,6% 25-29 år 10.770 10.856 -86 -0,8% 30-39 år 15.775 15.982 -207 -1,3% 40-64 år 30.384 30.496 -112 -0,4% 65-84 år 15.880 15.886 -6 0,0% 85+ år 2.187 2.187 0 0,0% Samlet folketal 103.696 104.427 -731 -0,7% Kilde: Demografix

Opfølgning på boligprognose 2020 Figur 6 viser på projektniveau, hvilke større byggerier der indgik i befolkningsprognosen og boligbarometeret for 2020, samt hvor mange af disse, der er sket CPR-registrering til. At der er forskel mellem antallet af tilflyttede boliger og det forventede antal boliger i boligprognosen behøver ikke nødvendigvis at betyde at boligerne ikke er blevet bygget eller står tomme – det kan også skyldes, at borgeren sent har meldt flytning.

Figur 6: Boligtilvækst i 2020 Bolig- Befolknings- Tilflyttede Forskel prognose prognose i data 2020 2020 Adresser i prognose 2020 264 240 104 -136 Nye adresser 0 0 41 41 I alt 264 240 145 -95 Kilde: BBR og CPR, Demografix

7 Som det fremgår af Figur 6 fremgår der 145 nye boliger i datagrundlaget mod en forventet boligtilvækst på 240 boliger i befolkningsprognosen eller 264 i boligprognosen (se kapitel 5). Dette dækker imidlertid over en række modsatrettede bevægelser: - 59 boliger er reelt forsinket og forventes ibrugtaget i 2021 eller efterfølgende år. - 76 boliger vurderes opført, men kan ikke genfindes i datagrundlaget (forsinket CPR-tilmelding m.v.). - 5 boliger er ikke blevet opført - 41 boliger som ikke indgik i boligprognosen er blevet opført og tilflyttet.

Sammenligning med Danmarks Statistiks prognose Danmarks Statistiks (DST) befolkningsfremskrivning for 2020 forudsatte en tilbagegang i folketal på 88 borgere fra 1. januar 2020 til 1. januar 2021, og har derfor skønnet udviklingen i 2020 mere præcist end kommunens egen befolkningsprognose. Der er dog forskel på, hvem der har været bedst til at forudsige udviklingen på de enkelte aldersgrupper. Afvigelsen for hhv. kommunens egen prognose og Danmarks Statistiks i forhold til den reelle udvikling opdelt på enkelte aldersgrupper fremgår af tabellen nedenfor.

Figur 7: Egen og Danmarks Statistiks befolkningsprognose sammenholdt med faktisk ændring

300 200 100 0 0-5 år 6-16 år 17-24 år 25-29 år 30-39 år 40-64 år 65-84 år 85+ år -100 -200 -300 -400 -500

DST prognose for 1. januar 2021 FK prognose for 1. januar 2021 Faktisk ændring

8 3. Befolkningsudviklingen hidtil

I dette kapitel beskrives den demografiske udvikling som Frederiksberg har gennemgået over de sidste Børne-, ældre- og forsørgerbrøk, 2021 15-20 år fsva. de demografiske parametre, som udgør Frederiksberg Danmark fremskrivningsgrundlaget for befolkningsprognosen. Antal 0-14 årige 15.493 949.783 Særlig vægt lægges på tendenser inden for flytninger Antal 66+ årige 17.233 1.106.681 (mellem kommuner) og til dels vandringer (til og fra Borgere i udlandet). erhvervsaktiv alder 70.970 3.780.749

At ændringer i flyttetendenser har størst betydning for Børnebrøk 22% 25% befolkningsvæksten hænger sammen med, at Ældrebrøk 24% 29% Frederiksberg, set i forhold til landet som helhed, er Forsørgerbrøk 46% 54% en relativt ung kommune med en overrepræsentation Kilde: Demografix, Danmarks Statistik af 0-5 og 20-40 årige (Figur 8). Dette giver Frederiksberg en gunstig forsøgerbrøk1, både hvad angår børn og ældre, men betyder også, at kommunen har en særdeles mobil befolkning, hvor ca. 20 pct. hvert år fraflytter deres bolig. Ændringer i borgernes bosætningsmønstre har derfor afgørende betydning for kommunens samlede befolkningsvækst.

Figur 8: Befolkningspyramider 2021

Frederiksberg Danmark

90 90 ♂ 80 ♀ ♂ 80 ♀ 70 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 -3,0% -2,0% -1,0% 0,0% 1,0% 2,0% 3,0% -3,0% -1,0% 1,0% 3,0%

Kilde: Danmarks Statistik og Demografix

Befolkningsudviklingen kan grundlæggende set deles op i tre demografiske parametre; fødselsoverskud, flyttebalance og vandringsbalance, som til sammen udtrykker befolkningsudviklingen i kommunen. 1. Fødselsoverskud: Fødsler fratrukket dødsfald 2. Flyttebalancen: Tilflytninger fratrukket fraflytninger mellem Frederiksberg og andre kommuner 3. Vandringsbalancen: Indvandring fratrukket udvandring mellem Frederiksberg og udlandet

1 Forsørgerbrøken udtrykker forholdet mellem borgere i og uden for den erhvervsaktive alder, dvs. hvor mange skatteydere er der til at finansiere de aldersgrupper, der primært trækker på de kommunale serviceydelser.

9

Figur 9 viser udviklingen i de tre demografiske parametre samt befolkningsudviklingen (søjle) fra 2004 til 2020. Flytte- og vandringsbalancen er vist både som totaler (fuldt optrukken) samt ekskl. tilflytning til nye boliger (vedrørende vandringer også ekskl. flygtninge), da ændringer i bosætningsmønstre bedre kan aflæses, hvis tallene renses for effekten af nye boliger, som i sagens natur varierer stærkt fra år til år.

Af figuren fremgår, at fødselsoverskuddet (rød kurve) er let stigende over hele perioden, men ligger forholdsvis stabilt fra år til år. Det høje fødselsoverskud skyldes dels, at befolkningen på Frederiksberg er forholdsvis ung, og at der derfor er mange kvinder i den fertile alder, således at der fødes mange børn, og dels at der er færre borgere i aldersgrupper med høj mortalitet.

Vandringsbalancen (blå kurve) kan svinge kraftigt fra år til år, ofte som følge af svingninger i antallet af efterregistreringer af CPR, men der er som hovedregel nettoindvandring. Set over hele perioden kan der konstateres en let stigende tendens.

Flyttebalancen (grøn kurve) varierer kraftigt fra år til år og er i højere grad end de øvrige parametre sårbar over for ændringer i befolkningens bosætningsmønstre. Det er derfor især ændringer i flyttebalancen, der afgør ændringer i kommunens befolkningsvækst og sammensætning. Dette kan helt konkret ses ved, at siden ca. 2013, hvor befolkningsvæksten har været aftagende (og i 2017-18 været helt negativ), er det flyttebalancen, der er faldet. I 2019 steg flyttebalancen i forhold til 2017 og 2018 som følge af øget tilflytning, men er i 2020 igen faldet grundet en markant høj fraflytning.

Figur 9: Udviklingen i befolkningen på parametre

2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 -500 -1.000 -1.500 -2.000

Udvikling Fødselsoverskud Flyttebalance Vandringsbalance

Kilde: Demografix

Frederiksberg Kommunes samlede befolkning er siden 2004 kendetegnet ved befolkningsvækst, som i perioder har været ganske kraftig. Årene siden 2004 kan grundlæggende set deles op i fire perioder: - 2004-2006: Årene op til finanskrisen, kendetegnet ved lav befolkningsvækst drevet af især forventet boligtilvækst og fødselsoverskud - 2007-2013: Årene under og efter finanskrisen, som er kendetegnet ved meget kraftig befolkningsvækst drevet af overskud på alle de demografiske parametre

10 - 2014-2016: År med aftagende befolkningsvækst, som følge af fald i flyttebalance, mens stigende fødselsoverskud og overskud på vandringsbalancen sikrer befolkningsvækst. - 2017-2020: Lavvækstår, hvor flytninger og vandringer bidrager til befolkningstilbagegang, mens fødselsoverskud og forventet boligtilvækst i varierende grad kompenserer herfor.

Figur 10 viser udviklingen (indekseret) opdelt på enkelte aldersgrupper siden 2005. Af tabellen fremgår det, at der i perioden frem til 2013 er sket en vækst af især antallet af børn og unge (0-5, 6-16 og 17-24 årige). Efter 2013 er antallet af 0-5 årige og 30-39 årige begyndt at falde i takt med, at flere børnefamilier fraflytter kommunen og færre flytter til, mens det især er blandt de 17-24 årige samt 65+ årige, at folketallet er steget. Væksten for de 17-24 årige er dog aftaget en smule i de senere år, men er stadig stigende, mens antallet af borgere i de ældste aldersgrupper er steget og forventes at fortsætte med at stige som følge af aldring.

Figur 10: Udvikling på aldersgrupper 2005-2021 (indekseret fra 1. jan 2005) Indeks = 2005 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 0-5 år 100 98 99 102 106 112 116 118 121 120 117 115 114 111 110 110 106 6-16 år 100 102 105 109 112 114 117 119 122 126 131 135 139 139 140 140 139 17-24 år 100 100 104 111 116 125 132 135 140 140 141 143 144 144 140 142 143 25-29 år 100 99 94 93 96 95 99 105 109 112 113 115 114 112 112 113 111 30-39 år 100 99 99 98 99 102 103 103 103 102 99 98 98 94 92 91 88 40-54 år 100 102 104 107 109 110 112 114 117 120 122 125 127 128 128 127 125 55-64 år 100 101 101 100 97 95 93 89 87 85 84 85 86 86 88 91 95 65-84 år 100 99 99 100 102 105 108 112 115 117 120 122 124 126 127 129 130 85+ år 100 100 101 99 98 96 94 92 90 88 86 84 83 80 78 78 78 I alt 100 100 100 102 104 106 108 109 111 112 113 114 115 114 113 114 113

Mellemkommunale flytninger I Figur 11 er den mellemkommunale flyttebalance yderligere opdelt på landsdele2. Heraf fremgår det, at kommunen igennem hele perioden netto har afleveret borgere i varierende grad til kommunerne i Københavns omegn, mens Frederiksberg frem til 2013 har modtaget borgere fra de øvrige kommuner i Byen København. Det første skifte i 2007-2013 imod højere befolkningsvækst var især drevet af en kraftig stigning i nettotilflytning fra resten af landet, mens skiftet fra 2013 og frem skyldes nettofraflytning til København de første par år. Siden 2016 har Frederiksberg haft nettofraflytning til alle regionerne. Faldet i flyttebalancen i 2020 er, som det fremgår af figuren, primært drevet af en stigning i fraflytningen til Københavns omegn og til resten af landet, som siden 2019 er steget markant. Fraflytningen til København er faldet en smule, men kommunen afleverer dog fortsat borgere hertil.

2 Byen København: København, Dragør, Tårnby

Københavns omegn: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk 11

Figur 11: Mellemkommunal flyttebalance opdelt på landsdele

1.500

1.000

500

0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 -500

-1.000 -1.378

-1.500

-2.000 -1.659

Byen københavn Københavns omegn Resten af landet Mellemkommunal flyttebalance Balance ex. nye boliger

De samlede niveauer (brutto) for mellemkommunale flytninger til og fra Frederiksberg fremgår af Figur 12. Den høje flyttebalance fra 2007 til ca. 2010 har især været drevet af et fald i fraflytning i forhold til 2005. Fra 2010 til 2015 har antallet af fraflytninger været i vækst, mens antallet af tilflytninger har ligget stabilt frem til 2015. Fra 2013 overstiger niveauet af fraflytninger tilflytninger, og fra 2016 frem til 2018 er antallet af tilflyttere faldet, mens antallet af fraflyttere har ligget nogenlunde konstant. I 2019 forbedres flyttebalancen grundet en stigning i tilflytninger og en stort set uændret fraflytning. I 2020 stiger antallet af tilflyttere igen, men grundet en endnu højere stigning i antallet af fraflytninger falder flyttebalancen i 2020.

Figur 12: Til- og fraflytninger 2004-2020

14.000

13.500

13.000

12.500

12.000

11.500

11.000

10.500

10.000

9.500

9.000 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Tilflyttet ex nye boliger Fraflyttet i alt

12 Faldet i tilflytninger og stigningen i fraflytninger kan især tilskrives de 0-5 årige og 30-39 årige (børnefamilierne). Figur 13 viser, at der for aldersgrupperne både har været en faldende tendens i tilflytningen siden 2010 og i lidt mindre grad en stigende tendens i fraflytningen i samme periode.

Figur 13: Til- og fraflytning af børnefamilier (mellemkommunale – inkl. tilflytning til nye boliger)

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Fraflyttet i alt Tilflyttet i alt

Figur 14 viser flyttebalancen opdelt på aldersgrupper samt grupperet i fire tidsperioder: 2004-06, 2007-13, 2014-15 og 2016-19 samt 2020. Nettotilflytningen udgøres i alle perioder hovedsageligt af 17-24 årige, mens der altid er sket nettofraflytning af 0-5 årige og 30-39 årige – også i 2007-2013, hvor flyttebalancen var positiv.

Da det primært er børnefamilier der netto fraflytter, og unge studerende der tilflytter, er høj flytteaktivitet som hovedregel til ugunst for befolkningsvæksten, fordi store husstande udskiftes med små. I perioder kan der dog godt ske samlet befolkningsvækst fra flyttebalancen på trods af, at børnefamilierne netto fraflytter kommunen, som var tilfældet i 2007-13. Dette skyldes, at flytteaktivitet ikke kun udgøres af, at en hel husstand udskiftes med en anden. Det sker også, at folk flytter sammen eller at borgere flytter ind i en lejlighed efter et dødsfald (tilflytning uden fraflytning) eller at folk går fra hinanden (fraflytning uden tilflytning). Hvorvidt høj flytteaktivitet omsættes til befolkningstilbagegang afhænger derfor af, om volumen i udflytningen er større end volumen i tilflytningen. Som det fremgår af figuren ligner 2020 på langt de fleste aldersgrupper 2016-19 – på nær for så vidt angår de ca. 0-5 årige og 30-39 årige, hvor nettofraflytningen ligger en del lavere. At ændringen begrænser sig til disse to aldersgrupper er en indikation på, at den høje nettofraflytning af børnefamilier, som i høj grad har været medvirkende til den lave eller negative befolkningsvækst de senere år, ikke umiddelbart ser ud til at være bremset endnu.

13 Figur 14: Flyttebalance fordelt på alder

200

150

100

50

0 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 -50

-100

-150

2004-06 2007-13 2014-15 2016-19 2020

Ændringer i befolkningssammensætning over tid Boligerne står ikke tomme på Frederiksberg, og når børnefamilierne flytter ud, er det primært studerende, der kommer til. Når kommunens befolkning alligevel forventes at blive ældre – ligesom det er tilfældet i resten af landet – skyldes det almindelig aldringen af befolkningen, snarere end at det er det grå guld, der flytter til, når børnefamilierne flytter ud. Flytteaktiviteten for borgere over 50 år er nemlig meget begrænset og tilflytningen af borgere i aldersgruppen modsvares stort set én til én af fraflytning. Aldringseffekten er illustreret i Figur 15, hvor hvert år udgør en serie – jo mørkere kurve jo nyere dataår – og 2021 er markeret med rød. De store ændringer i befolkningssammensætningen som følge af flytninger er sket fra 21-24 års alderen og 30-39 års alderen – hvilket kan ses ved, at grafen parallelforskydes henholdsvis op og ned. Herudover forskydes grafen mod højre for hvert år der går, hvilket især er tydeligt for de 50+ årige, hvor de store årgange bliver ældre som årene er gået.

14 Figur 15: Alderssammensætning 2011-2021

2.500

2.000 Flere ældre pga. lav mobilitet i høje aldersgrupper, og store generationer bliver ældre. 1.500

1.000

500 Udsving i de flyttende aldersgrupper som følge af ændringer i flyttemønstre

0

0 3 6 9

24 66 12 15 18 21 27 30 33 36 39 42 45 48 51 54 57 60 63 69 72 75 78 81 84 87 90 93 96 99

108 105 102 Vandringer Vandringer bidrager som hovedregel til positiv befolkningsvækst. Da efterregistreringer vedrørende tidligere år kan fylde op mod ca. en tredjedel af den samlede udvandring, er det dog ikke muligt meningsfuldt at konstatere klare tendenser i balanceniveauet, ud over at både niveauet for ind- og udvandring generelt har været stigende siden 2004. Niveauet for ind- og udvandring samt efterregistreringer fremgår af Figur 16.

Figur 16: Vandringer og efterregistreringer 2004-2020

4.000 1.200

3.500 1.000 3.000 800 2.500

2.000 600

1.500 400 1.000 200 500 Ingen data

0 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Efterregistreringer (højre akse) Udvandring Indvandring eksl. flygt/nye boliger

Kilde: Demografix

Som det fremgår af Figur 16 har både niveauerne for ind- og udvandring taget et skarpt dyk i forhold til de forudgående år. Denne udvikling må forventes at skyldes Coronapandemien, som har haft en afdæmpende

15 effekt på rejse- og flytteaktivitet på tværs af grænser. Figur 17 viser henholdsvis ind- og udvandring fordelt på måneder i 2019 og 2020. Af graferne ses tydeligt en reduktion i vandringsaktiviteten, som må formodes at være forsaget af grænselukninger og begrænset mobilitet i forbindelse med Coronapandemien.

På udvandringssiden er reduktionen i forhold til 2019 koncentreret til de måneder, hvor grænserne har været lukket, mens reduktionen i indvandring har gjort sig gældende gennem hele året.

Figur 17: Ind- og udvandring, 2019 og 2020

Indvandring Udvandring 1000 1000 800 800 600 600 400 400 200 200 0 0

Indvandring, 2019 Indvandring 2020 Udvandring, 2019 Udvandring, 2020

Indvandringen kommer hovedsageligt fra Europa samt store lande i Asien og Nordamerika, herunder USA, Indien og Kina. Af Figur 18 ses desuden, at indvandring fra Asien og Nordamerika har været stigende i en årrække, mens indvandring fra Europa ligger mere stabilt. Derudover fremgår, at faldet i indvandring i 2020 især vedrør indvandring fra Asien og Nordamerika, mens indvandring fra Europa fortsat ligger relativt højt. Ca. 23 pct. af den samlede indvandring er danske statsborgere, der indvandrer efter at have boet i udlandet i en periode.

Figur 18: Top 10 indvandringslande samt indvandring fordelt på verdensdele

Land 2011-20 2000 Europa USA 3.679 1800 Tyskland,forb.rep. 2.459 1600 1400 Indien 2.370 1200 Asien Storbritannien 2.144 1000 Norge 2.077 800 Sverige 1.922 600 400 Frankrig 1.699 200 Nordamerika Kina,folkerep. 1.394 0 Italien 1.196 Spanien 1.034

16 4. Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune

Befolkningsprognosen for 2021 er udarbejdet ved brug af prognoseværktøjet Demografix. Prognosen laves med udgangspunkt i den historiske befolkningsudvikling tillagt en prognose for forventet boligtilvækst i kommunen samt et skøn for nye flygtninge. Prognosen løber fra 1. januar 2021 og frem til 1. januar 2035.

Befolkningsprognosen er et skøn baseret på en række konkrete forudsætninger, hvor der er sandsynlighed for, at de ændres over tid. Dette betyder, at usikkerheden i prognosen vokser med længden af den betragtede tidshorisont. Ligeledes bør det bemærkes, at prognosen tager bestik af udviklingen i 2020 som har været præget af coronapandemien, og som kan have forstærket eller svækket igangværende tendenser. Dette betyder at befolkningsprognosen særligt i år er behæftet med en yderligere usikkerhed.

Prognosens antagelser Befolkningsudviklingen påvirkes af udviklingen på tre parametre: flyttebalance, vandringsbalance og fødselsoverskud. Når befolkningstallet prognosticeres, anvendes historikken på flytninger, vandringer, fertilitet og mortalitet til at beskrive den fremtidige udvikling. Derudover tillægges forventet boligtilvækst. Metoden er nærmere beskrevet i kapitlet Datagrundlag og forudsætninger i prognosen.

Forventninger til flyttebalancen Ligesom tilfældet var for befolkningsprognose 2020 er prognosen baseret på en antagelse om, at tendensen mod udtynding som følge af stigende fraflytning samt vigende tilflytning af især børnefamilier og i mindre grad studerende fortsat vil gøre sig gældende i de kommende år, men at nettofraflytningen på lidt længere sigt vil stabilisere sig på et lidt lavere niveau end i de senere år. Da befolkningsudviklingen i 2020 var lavere end i 2019 hovedsageligt pga. et fald i flyttebalance forventes denne genopretning dog at foregå over en længere tidsperiode end estimeret ved prognose 2020. Således forventes stabiliseringen af flyttebalancen nu først at indtræde omkring år 2024. Der forventes fortsat en beskeden befolkningsvækst på kort sigt, hvilket kan tilskrives boligudbygning da nettofraflytningen er højere end fødselsoverskuddet. På længere sigt forventes fødselsoverskud og flyttebalance at udligne hinanden, således at befolkningsvæksten i store træk vil kunne tilskrives udbygning af boligmassen.

Antagelsen om, at nettofraflytningen på kort sigt fortsat vil være høj, bunder i en række observationer:

 Fortsat høje boligpriser på boliger i byen er en barriere for nye tilflyttere.  Boligpriserne på en lejlighed i byen er fortsat højere end priserne på et hus i omegnskommunerne, hvilket giver et gunstigt bytteforhold for fraflyttende husstande og øger fraflytningen.  Fortsat øget boligudbud i omegnskommunerne tiltrækker tilflyttere, der ellers kunne være flyttet til Frederiksberg og motiverer fraflytning.

Vurderinger af fremtidige flyttemønstre er selv på kort sigt meget vanskelige, og der er derfor betydelig usikkerhed knyttet til skøn vedrørende flyttebalancen. Det er dog en tydelig tendens, at flere flytter fra end til Frederiksberg, som ikke forventes ændret fundamentalt i fremtiden.

17 Forventninger til boligtilvækst Der forventes i de kommende år boligtilvækst på Frederiksberg. Det drejer sig i høj grad om opførelse af ungdomsboliger, men der vil også blive bygget familieboliger i de kommende år (Figur 19). Forventningerne er baseret på Frederiksberg Kommunes Boligbarometer, og omfatter alle boligprojekter, der er vurderet som sikre eller sandsynlige. Ligeledes er den nyeste udbygningsplan vedr. plejeboligbyggerier indregnet i befolkningsprognosen. Af Figur 20 fremgår de største boligprojekter i boligprognose 2021. Vedrørende Hospitalsgrunden forventes opført i alt 600 ungdoms- og familieboliger i perioden 2028-2033. Der er redegjort nærmere for, hvorledes nye boliger indregnes i befolkningsprognosen i kapitel 5.

Det er typisk eksterne bygherrer, der opfører den nye boligmasse, og det er dermed ikke noget kommunen direkte er ansvarlig for. Da det typisk er private udbydere, der opfører disse boliger, er fremdriften i byggeriet ofte mere konjunkturfølsomt, end hvis det havde været en offentlig bygherre. Det betyder også, at der er en øget risiko for forsinkelser, og at forudsætningerne for den øgede befolkningsvækst dermed kan vise sig ikke at ville holde.

Figur 19: Forventet boligtilvækst 2021-2034

Boligprognose 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 I alt 2021

Familieboliger 173 357 38 34 40 40 40 100 100 100 100 100 100 40 1.362 Ungdomsboliger 413 35 695 0 0 20 20 60 60 60 60 60 60 20 1.563 I alt 586 392 733 34 40 60 60 160 160 160 160 160 160 60 2.925

Figur 20: Største boligprojekter 2021-2034 Adresse Antal Rolighedsvej 711 Hospitalsgrunden 600 C.F. Richsvej 103 249 Finsensvej 15 188 Start Up City (Finsensvej 12 LP 217) 162 Dirch Passers Alle 12 65 Peter Bangs Vej Lindevangshave 44 Kong Georgs vej 57-61 40 Værnedamsvej nr 13 a og 13 b (den franske skole)/ Fred. Allé 40 C. F. Richs Vej 107 36 Rolighedsvej 21 A - H Villa Rolighed (fredet ejendom) 35 Fuglebakkevej 88 + 2 34 Sofus Francks Vænge 2-14 17 Alhambravej 13-15 13 Lindevangs Alle 3A 11 Peter Graus Vej 2. m.fl Tagboliger (100 almene) 11

Én af antagelserne i befolkningsprognosen er, at alle nye boliger omfattet af boligprognosen bliver tilflyttet med efterfølgende registrering i CPR. Det vil sige, at nye boliger indgår direkte i befolkningsprognosen som befolkningsvækst. Det antages derfor, at det forventede boligbyggeri vil give ca. 5.800 nye borgere i årene 2021-2034, inkl. forsinket CPR-registrering til boliger opført i 2020.

18 Overordnet prognose Befolkningsvæksten i de kommende år forventes at komme primært som følge af et fødselsoverskud samt boligtilvækst. Der forventes i alle årene nettofraflytning fra kommunen, som dog er størst i de første par år. I Figur 21 er den forventede udvikling illustreret grafisk. Det fremgår, at fødselsoverskuddet (rød søjle) i alle årene er positiv, mens flyttebalancen (mørkegrøn søjle) i alle årene er negativ. I grafen udgøres flyttebalancen både af mellemkommunale flytninger og vandringer til og fra udlandet.

Figur 21: Befolkningsudvikling i befolkningsprognose 2021, opdelt på fødselsoverskud, flyttebalance og tilflytning til nye boliger

1.500 Prognose 1.000

500

0 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 -500

-1.000

-1.500

-2.000

-2.500

Flytte- og vandringsbalance u/ nye boliger Fødselsoverskud Tilflytning til nye boliger Udvikling

Figur 22 og Figur 23 viser den forventede befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune fra 2021 frem til år 2035. I løbet af prognoseperioden skønnes det, at befolkningen vil stige fra 103.696 i 2021 til 108.039 i 2035, det vil sige med i alt 4.343 personer svarende til 4,2 pct.

Prognosen tager bestik af udviklingen i 2020 på kort sigt, hvor der dog fortsat forventes befolkningsvækst, som hovedsageligt kan tilskrives opførelsen af nye boliger. På mellemlangt og langt sigt er prognosen forsigtigt optimistisk og forventer en beskeden befolkningsvækst, som især er drevet af fødselsoverskud og boligudbygning, mens flytninger generelt vil bidrage til udtynding.

Figur 22: Befolkningsudvikling, prognose 2020 og 2021 Folketal 1. januar 2021 2022 2023 2024 2025 …2030 Prognose 2020 104.427 105.074 106.482 107.078 107.373 109.184 Prognose 2021 103.696 103.786 103.921 104.326 104.780 106.155 Ændring -731 -1.288 -2.562 -2.752 -2.593 -3.029

Årlige vækstprocenter 2021 2022 2023 2024 2025 …2029 Vækst i året, prognose 2021 0,1% 0,1% 0,4% 0,4% 0,1% 0,4% Vækst i året, prognose 2020 0,6% 1,3% 0,6% 0,3% 0,3% 0,3%

19 Figur 23: Befolkningsudvikling, prognose 2020 og 2021

110.000 109.184 109.000 108.039 108.000 107.000 106.000 104.427 105.000 104.000

103.000 103.696 102.000 101.000 100.000 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035

Prognose 2021 Prognose 2020

Udviklingen i parametre Figur 24 viser udviklingen i flyttebalance i prognose 2020 og prognose 2021. Det fremgår, at forventningerne til flyttebalancen er nedjusteret i starten af prognoseperioden, mens den på længere sigt ligger tæt på det forudsatte i prognose 2020. Flyttebalancen er opgjort eksklusiv den tilflytning, der sker som følge af nye boliger samt tilflytning fra flygtninge, da disse ændres markant fra år til år og gør sammenligning på tværs af år vanskeligt. Øget boligbyggeri mindsker alt andet lige den reelle nettofraflytning, og der forventes samlet set 5.810 nye borgere som følge af boligtilvækst i perioden 2021-34. Se også Figur 25.

20 Figur 24: Forventet flyttebalance- og vandringsbalance (ekskl. nye boliger og flygtninge)

1500

1000

500

0

2015 2034 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 -500 2004

-1000

-1500

-2000

-2500

Prognose 2020 Prognose 2021

Figur 25: Forventet tilflytning til nye boliger

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

0 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034

Prognose 2021 Prognose 2020

Figur 26 viser udviklingen i fødselsoverskud i prognose 2020 og prognose 2021. Fødselsoverskuddet er lidt lavere i forhold til prognose 2020, hvilket skyldes at udviklingen i den landsgennemsnitlige fertilitet, som den lokalt beregnede fertilitet på Frederiksberg forventes at følge, er nedjusteret i forhold til sidste år. Samme figur viser ligeledes udviklingen i antal fødte og døde i prognose 2020 og 2021. I prognose 2021 er der et fald i antallet af fødsler både på kort og langt sigt, som ligeledes skyldes fertiliteten, mens antallet af dødsfald er stort set uændret i forhold til sidste års prognose.

21 Figur 26: Forventet fødselsoverskud, antal fødte og døde

Fødselsoverskud 1.000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034

Prognose 2021 Prognose 2020

Antal fødte Dødsfald 1.800 1.400 1.200 1.700 1.000 1.600 800 1.500 600 400 1.400 200

1.300 0

2016 2018 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 2032 2034 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2020 2022 2024 2026 2028 2030 2032 2034

Prognose 2020 Prognose 2021 Prognose 2020 Prognose 2021

Udviklingen i aldersgrupper Den skønnede befolkningsstigning på 4.343 personer frem til 2035 er ujævnt fordelt på de forskellige aldersgrupper.

Figur 27 viser udviklingen indekseret i forhold til 2021. Antallet af 0-5 årige falder i starten af perioden og stiger i slutningen, mens antallet af 6-16 årige falder frem til 2030 og vil herefter stabilisere sig. Antallet af 17-24 årige forventes at stige over hele perioden. Antallet af 30-39 årige falder en smule i starten af perioden, men ligger stabilt frem til slutningen af perioden, hvor antallet vil stige lidt. Antallet af 40-54 årige vil falde igennem hele perioden. Antallet af 55-85 årige vil stige i starten af perioden og herefter stabilisere sig, og antallet af de 85+ årige vil stige i hele perioden. Det er især i den sidste gruppe, at den største vækst finde, hvilket sker i takt med, at store generationer lever længere og længere, hvilket er en udvikling der er gældende for hele landet.

22

Figur 27: Befolkningsændring på aldersgrupper 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 0-5 år 100 99 98 98 98 98 99 100 101 102 103 104 105 105 105 6-16 år 100 99 99 98 96 95 93 92 91 90 91 90 91 91 91 17-24 år 100 102 100 103 108 110 112 113 113 114 114 114 115 115 115 25-29 år 100 100 101 101 100 100 100 101 102 103 104 105 106 107 107 30-39 år 100 99 99 100 100 100 100 100 100 100 100 101 101 102 102 40-54 år 100 98 97 97 96 95 94 93 92 91 90 90 90 90 90 55-64 år 100 103 106 107 107 108 110 111 111 112 111 111 110 111 111 65-84 år 100 101 101 102 103 104 104 104 105 105 106 107 107 108 108 85+ år 100 101 106 108 111 114 119 126 136 145 155 164 170 175 177

Befolkningsudviklingen målt på udvalgte aldersgrupper sammenholdt med prognose 2020 fremgår af Figur 28. Mere detaljerede tal findes i resultattabellerne sidst i rapporten.

Figur 28: Befolkningsudvikling på aldersgrupper, prognose 2020 og prognose 2021

0-5 årige 6-16 årige

7.600 10.500 7.400 10.000 7.200 7.000 9.500 6.800 9.000 6.600

6.400 8.500

2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035

Prognose 2021 Prognose 2020 Prognose 2021 Prognose 2020

23 17-24 årige 25-29 årige

14.000 11.600 11.400 13.000 11.200 11.000 12.000 10.800 11.000 10.600 10.400

10.000 10.200

2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035

Prognose 2021 Prognose 2020 Prognose 2021 Prognose 2020

30-39 årige 40-54 årige

17.000 20.000 19.500 16.500 19.000 16.000 18.500 18.000 15.500 17.500

15.000 17.000

2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035

Prognose 2021 Prognose 2020 Prognose 2021 Prognose 2020

55-64 årige 65-84 årige

12.500 17.500 12.000 17.000 11.500 16.500 11.000 16.000 10.500 15.500

10.000 15.000

2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035

Prognose 2021 Prognose 2020 Prognose 2021 Prognose 2020

85+ årige

5.000 4.000 3.000 2.000 1.000

0

2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035

Prognose 2021 Prognose 2020

Med befolkningsprognose 2021 vil Frederiksberg fortsat være en ung kommune relativt til landsgennemsnittet. Børne-, ældre- og forsørgerbrøken forventes samlet set ikke at forandre sig markant, mens de landsgennemsnitlige niveauer frem mod 2035 forventes at stige, jf. Figur 29.

24

Figur 29: Børne-, ældre- og forsørgerbrøk i 2021 og 2035 2021 Frederiksberg Danmark Antal 0-14 årige 15.493 949.783 Antal 66+ årige 17.233 1.106.681 Borgere i arbejdsduelig alder 70.970 3.780.749 Børnebrøk 22% 25% Ældrebrøk 24% 29% Forsørgerbrøk 46% 54%

2035 Frederiksberg Danmark Antal 0-14 årige 15.044 1.036.427 Antal 66+ årige 19.993 1.404.879 Borgere i arbejdsduelig alder 73.002 3.695.672 Børnebrøk 21% 28% Ældrebrøk 27% 38% Forsørgerbrøk 48% 66%

Figur 30: Befolkningspyramider Frederiksberg og landsplan 2035

Frederiksberg Danmark

90 90 ♂ 80 ♀ ♂ 80 ♀ 70 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 -3,0% -2,0% -1,0% 0,0% 1,0% 2,0% 3,0% -3,0% -1,0% 1,0% 3,0%

25 5. Datagrundlag og forudsætninger i prognosen

Ud fra data om historiske flyttemønstre, lokale fødselshyppigheder, forventet levealder, planlagt boligbyggeri og forventning til modtagelse af flygtninge, fremskrives befolkningsudviklingen for kommunen. Det er disse historiske parametre, der udgør grundlaget og forudsætningerne for prognosen. Fremskrivningen sker ved brug af prognoseværktøjet Demografix, som udvikles og vedligeholdes af COWI, og som i 2018 blev brugt af 56 danske kommuner.

Nedenfor beskrives de forudsætninger, der ligger til grund for prognosen.

Grundlæggende opbygning

Statustal Fra Det Centrale Personregister (CPR) indhentes befolkningsdata for perioden 2004-2020. Ud over folketal fordelt på køn og alder, indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for alle områder i kommunen. Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune siden 2004.

Områdeinddeling I forbindelse med udarbejdelsen af prognosen, opdeles kommunen i mindre geografiske basisområder, hvor et basisområde generelt svarer til en boligkarré. Frederiksberg Kommune er opdelt i 496 basisområder, der kombineret danner kommunens 9 skoledistrikter.

I prognosen regnes med følgende 12 områdetyper:

11 Lav andel børn og lav udskiftning 12 Lav andel børn og middel udskiftning 13 Lav andel børn og høj udskiftning 21 Middel andel børn og lav udskiftning 22 Middel andel børn og middel udskiftning 23 Middel andel børn og høj udskiftning 31 Høj andel børn og lav udskiftning 32 Høj andel børn og middel udskiftning 33 Høj andel børn og høj udskiftning 80 Kollegier 90 Plejeboliger 91 Pleje- og handicapboliger 92 Ældre- og ungdomsboliger Ubeboet

26 Figur 31: Kommunen opdelt på parameterområder

Vægtning af år i prognosen Fire parametre har betydning for befolkningstallets fremtidige udvikling: Mortalitet, Fertilitet, Flyttebalance og Vandringsbalance – de såkaldte demografiske parametre. Mortaliteten beskriver, hvor hyppigt Frederiksberg- borgere dør målt i antal døde pr. 100.000 borgere pr. år for hvert køn og aldersgruppe. Fertilitet beskriver, hvor mange børn, der fødes per 1.000 kvinder i de aldersgrupper, hvor kvinderne er fertile. Flytte- og vandringsbalancerne angiver forholdet mellem hhv. til- og fraflytninger mellem Frederiksberg og andre danske kommuner samt ind- og udvandring mellem Frederiksberg og udlandet.

Hvert år er kendetegnet ved et niveau for hhv. mortalitet, fertilitet, flyttebalance og vandringsbalance. Både fertilitet og mortalitet varierer kun lidt fra år til år, og tager udgangspunkt i et beregnet lokalt niveau, mens profilen i de efterfølgende år følger den forudsatte udvikling på landsplan jf. DREAM. Der kan til gengæld være store forskelle fra år til år for så vidt angår både flytte- og vandringsbalancerne, da disse er meget følsomme overfor skift i borgernes flyttemønstre, udviklingen på boligmarkedet m.v. Valget af, hvilke år der vægtes som fremskrivningsgrundlag, har afgørende betydning for befolkningsfremskrivningen.

27

Ud over de demografiske parametre påvirkes prognosen også af antallet og typen af boliger, der forudsættes opført som følge af boligprognosen. De fire parametre samt boligtilvæksten gennemgås nærmere nedenfor.

I Figur 32 er de vægtede år for hvert af de fire parametre markeret med grå.

Figur 32: Vægtning af år i prognose 2021 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Flyttebalance (2021-23) 899 261 451 187 -670 -321 -1.323 -1.763 -1.762 -1.283 -1.662 Flyttebalance (2024-34) 412 405 689 -82 250 699 766 -78 -551 172 103 Vandringsbalance (2021-23) 412 405 689 -82 250 699 766 -78 -551 172 103 Vandringsbalance (2024-34) 412 405 689 -82 250 699 766 -78 -551 172 103 Fertilitet 1.817 1.693 1.692 1.586 1.721 1.638 1.782 1.647 1.793 1.758 1.737 Mortalitet 1,020 1,012 1,035 1,009 1,019 0,939 0,999 1,038 0,989 0,925 0,989

Mortalitet Til beregning af antal dødsfald i prognosen er anvendt gennemsnitlige landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder. Den aldersbetingede dødelighed udtrykkes igennem en mortalitetstavle, der angiver antallet af dødsfald pr. år pr. 100.000 borgere for hver alder og begge køn. I prognoseårene indregnes desuden en landsdækkende forventning om stigende levealder, som følger samme profil som DREAM. Disse korrigeres for den lokale, frederiksbergske mortalitet som i prognose 2021 er beregnet på baggrund af perioden 2017-20 og ligger 3,2 pct. under landsgennemsnittet.

Fertilitet Antal fødsler beregnes på baggrund af en aldersbetinget og samlet fertilitet. Den aldersbetingede fertilitet beregnes på baggrund af antal kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed, som angiver antallet af levendefødte børn af mødre i en given alder pr. 1.000 kvinder i denne aldersgruppe. Den samlede fertilitet angiver antallet af børn som 1.000 kvinder vil sætte i verden i løbet af de fertile aldre (ca. 15-49 år) under forudsætning af, at ingen af kvinderne dør før efter den reproduktive alder, og at hver aldersgruppe føder netop så mange børn som angivet ved den aldersbetingede fertilitet. Den samlede fertilitet udviser stor geografisk variation, både på landsplan og inden for den enkelte kommune. Derfor korrigeres fertiliteten pr. basisområde ved at sammenligne et beregnet forventet antal fødsler med antallet af reelle fødsler i de historiske data.

Udgangspunktet for fertiliteten bestemmes af, hvilke basisår der vægtes, mens den fremtidige udvikling ligesom med mortaliteten følger DREAM. Den fremtidige fertilitetsprofil forventes at stige frem mod ca. 2030 og derefter ligge nogenlunde stabilt omkring 1.900 på landsplan. Stigningen fremgår af Figur 33.

28 Figur 33: Fertilitetsprofil i prognose 2021, samt niveauet på landsplan jf. DREAM

2.000

1.950

1.900

1.850

1.800

1.750

1.700

1.650

1.600

1.550

1.500

DREAM, prognose 2020 DREAM, prognose 2021 Lokal fertilitet, prognose 2021

Det er værd at bemærke, at den lokale fertilitet ud fra et historisk perspektiv har ligget et stykke under landsgennemsnittet. Fra ca. 2010 tager fertiliteten på landsgennemsnit et dyk. Fra 2013 har fertiliteten både lokalt og på landsplan langsomt bevæget sig op igen – lokalt dog med lidt større udsving, og generelt en smule under landsgennemsnittet. At den lokale fertilitet som hovedregel ligger under landsgennemsnittet hænger til dels sammen med, at kvinder får senere børn på Frederiksberg, samt at mange borgere fraflytter kommunen inden de får barn nr. to. Desuden tiltrækker Frederiksberg som vidensby mange udenlandske studerende i den fertile alder, som når at flytte hjem, inden de får børn. Dette er et storbyfænomen som i en vis udstrækning også gør sig gældende for Københavns Kommune.

Prognose 2021 er baseret på et udsnit af årene 2017-2020, hvilket giver en initialfertilitet på 1.728 for Frederiksberg svarende nogenlunde til forventningen på landsplan på 1.729. I de efterfølgende år forventes fertiliteten at stige svarende til den forudsatte udvikling i DREAM. Den lokale fertilitet forventes i prognose 2021 at finde et leje på ca. 1.885 omkring 2030.

I Figur 34 er det lokale fertilitetsniveau yderligere opdelt på de enkelte parametertyper. 1 angiver kommunegennemsnittet, mens et niveau lavere reducerer fertilitetsniveauet og omvendt.

Figur 34: Fertilitetsniveau fordelt på parametertyper Områdetype Fertilitetsniveau 11 lav andel børn, lav udskiftning 1,11 12 lav andel børn, middel udskiftning 1,12 13 lav andel børn, høj udskiftning 1,20 21 middel andel børn, lav udskiftning 0,82 22 middel andel børn, middel udskiftning 0,85 23 middel andel børn, høj udskiftning 0,95 31 høj andel børn, lav udskiftning 1,03

29 32 høj andel børn, middel udskiftning 1,13 33 høj andel børn, høj udskiftning 0,99 80 Kollegium 0,60 90 Plejeboliger 0,07 91 Plejeboliger m. børn 1,46 92 Ældre- og ungdomsboliger 0,00

Flytte- og vandringsbalance Demografix forudsætter fraflytning ved beregning af fraflytningskoefficienter på minimum 3 års historik ud for hver aldersgruppe og køn og beregnes separat for hver parametertype. Tilflytningskoefficienter beregnes ligeledes separat for hver aldersgruppe, køn og parametertype, men med den væsentlige forskel, at tilflytning forudsætter, at der er en ledig bolig. Demografix antager, at kun dødsfald og fraflytninger blandt voksne (18+ år) frigør en bolig, hvorimod børnene blot følger med. Til- og fraflytningskoefficienterne beregnes ud fra hvilke historiske år, der vægtes i fremskrivningen, og der kan vægtes forskellige år for hhv. vandringer og mellemkommunale flytninger. Flytninger opdeles endvidere i intra- og interregionale flytninger (dvs. flytninger internt i kommunen og eksternt til enten en anden kommune eller til udlandet).

Endelig kan Demografix beregne den afgangsbaserede eksterne tilflytning ud fra de enkelte basisområders afgang- og tilflytningsprofil frem for den gennemsnitlige tilflytningsprofil som ellers anvendes. Dette skal sikre, at hvis der er et område med en særlig befolkningssammensætning som kommer til at fylde mere i den samlede fraflytning, f.eks. på grund af boligudbygning, så vil området ikke fylde uforholdsmæssigt meget i den samlede tilflytning til kommunen. Helt konkret sikrer den områdebaserede afgangsmodel, at den udbygning af ungdomsboliger som forventes i de kommende år ikke har for stor påvirkning på den øvrige udskiftning af borgere i kommunen.

Tilflytningskoefficienterne renses beregningsteknisk for tilflytning til nye boliger i den historiske data. Dette skyldes, at der ved nybyggeri beregnes en initialtilflytning på baggrund af det historiske boligbyggeri på Frederiksberg, og denne kan godt afvige fra den øvrige tilflytning. Dette betyder, at tilflytning til nybyggeri ikke i sig selv påvirkes af valg af basisår, men da Demografix forudsætter, at en del af tilflytningerne til nye boliger kommer internt (og dermed frigør boliger andre steder i kommunen, der kan ske tilflytning til), samt beregner fra- og tilflytninger til de nye boliger i årene efter, de er blevet opført, er valg af basisår ikke uvæsentligt i relation til populationen i nye boliger på sigt.

Figur 35: Flytte- og vandringsbalance for 2010-2020

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Flyttebalance* 386 899 261 451 187 -670 -321 -1.323 -1.763 -1.762 -1.283 -1.662 Vandringsbalance* 276 412 405 689 -82 250 699 766 -78 -551 172 103 * Både flytte- og vandringsbalance er ekskl. tilflytning til nye boliger.

Valg af basisår for flyttebalance Befolkningsprognosen for 2021 er beregnet under forudsætning af at tendensen med udflytningen af børnefamilier vil fortsætte de kommende år men på sigt stabilisere sig. Derfor indarbejdes et knæk i flyttebalancen i 2024, hvor balancen før knækket er lavere end i årene efter knækket. Frem til knækket vægtes 2018 til 2020 og efter knækket vægtes alle år fra 2014 til 2020. Flyttekoefficienterne frem mod knækket interpoleres, således at til- og fraflytningsniveauet langsomt trækkes mod hinanden, da der ikke i de historiske

30 data er belæg for at forudsætte, at knækket sker brat, og større ændringer på flyttebalancen har historisk indfundet sig over en årrække.

Valg af basisår for vandringsbalance Der indarbejdes lige som på flyttebalancen et knæk på vandringsbalancen i 2024. Frem til knækket vægtes 2018-2020 (samme som flyttebalancen), men efter knækket vægtes alle år siden 2011 ligeligt. Den vægtede lange årrække på langt sigt hænger sammen med, at efterregistreringer vedr. tidligere år fylder meget på udvandringssiden, og svinger fra år til år. Dette skyldes, at der på Frederiksberg er mange udlændinge som periodisk udvandrer uden at melde det til folkeregisteret. Disse borgere bliver udrejst af Borgerservice, når der opstår mistanke om, at de ikke befinder sig i landet længere. Herefter undersøges hvornår borgeren har forladt landet, hvilket kan betyde, at det er nødvendigt at tilbageregistrere på tidligere år. Der er op mod 3.500 mennesker, der ind og udrejser hvert år, og der kan i enkelte år være op mod 1.000 efterregistreringer vedrørende tidligere år.

Figur 36 viser niveauet for ind- og udvandring (venstre akse) og niveauet for efterregistreringer (højre akse). Som det fremgår af figuren, er der høj grad af efterregistreringer i 2013, 2014, 2017 og 2018. Praksissen med at vægte en lang årrække skal sikre, at det samlede niveau for tilflytninger og fraflytninger i de vægtede år i så høj grad som muligt afspejler virkeligheden i den pågældende periode. Det er f.eks. sandsynligt, at alle efterregistreringer vedr. 2018 vedrører år, som også er vægtet i fremskrivningsgrundlaget, hvis alle år siden 2010 vægtes.

Figur 36: Ind- og udvandring samt efterregistreringer

Vandringer samt efterregistreringer 4.000 1.200

3.500 1.000 3.000 800 2.500

2.000 600

1.500 400 1.000 Ingen data 200 500

0 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Efterregistreringer (højre akse) Udvandring Indvandring eksl. flygt/nye boliger

Tilflytning til nye boliger og boligprognose Til beregning af tilflytning til nye boliger er indlagt data for nybyggeri i perioden fra 2004 og frem til og med 2020. Oplysninger om nyopførte boliger i de historiske år indhentes fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) og sammenkøres med befolkningsdata fra det Centrale Personregister for at sikre, at det alene er nyopførte boliger, som er tilflyttet, der indgår i boligstatistikken.

31

Antallet af tilflyttere til nye boliger beregnes på baggrund af aldersfordelte husstandsstørrelser for boligtyperne: parcelhuse/villaer, rækkehuse, almindelige lejligheder, ungdomsboliger, ældreboliger og institutionsboliger. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver, hvor mange personer der forventes at være i hver aldersklasse pr. nyopført bolig.

I prognose 2021 forudsættes opført parcelhuse, rækkehuse samt etage-, ungdoms-, og ældreboliger3. Følgende forudsætninger er anvendt vedrørende tilflytninger til nye boliger i kommunen:

Parcelhuse 3,00 tilflyttere pr. ny bolig Rækkehus 2,03 tilflyttere pr. ny bolig Etageboliger 2,34 tilflyttere pr. ny bolig Ungdomsboliger 1,52 tilflyttere pr. ny bolig Ældreboliger 1,00 tilflyttere pr. ny bolig

Figur 37 viser den forventede alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger i Frederiksberg Kommune opgjort i procent.

Figur 37: Aldersprofiler på tilflyttere til boliger i boligprognose 2021

18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2%

0%

0 3 6 9

24 72 12 15 18 21 27 30 33 36 39 42 45 48 51 54 57 60 63 66 69 75 78 81 84 87 90 93 96 99

102 105 108

Etagebolig Ungdomsbolig Ældrebolig

Der er herudover beregnet særskilte tilflytterprofiler fsva. venligbolig plus4, som følger studieboligprofilen, da flygtninge moduleres selvstændigt, samt Smart City boliger5, der følger etageboligprofilen, men med færre tilflyttere.

3 I perioden, som befolkningsprognosens data bygger på, er der kun opført ganske få parcel- og rækkehuse og ældreboliger. Der er derfor ikke nok Frederiksberg-data til at lave statistiske valide flyttemønstre for disse boligtyper. COWI indarbejder derfor i Demografix et flyttemønster for disse som baserer sig på erfaringer fra Viborg.

4 Boligform med plads til en flygtning og en studerende

5 Små iværksætterboliger 32

Andel eksterne tilflyttere Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om, hvor stor en andel af tilflytterne til boligerne, som kommer fra interne flytninger eller eksternt fra enten andre kommuner eller udlandet. På baggrund af data om den historiske tilflytning til nye boliger i kommunen, er andelen af eksterne tilflyttere sat til 60 pct. for almindelige familieboliger, herunder etageboliger. For ældreboliger er andelen sat til 5 pct., da det forventes, at langt de fleste tilflyttere til almene ældre- og plejeboliger vil være Frederiksbergborgere i forvejen. For ungdomsboliger er andelen sat til 90 pct., da det historisk hovedsageligt er borgere fra andre kommuner samt udlandet, der flytter ind i ungdomsboligerne.

Boligprognosen Udviklingen i boligmassen har indflydelse på kommunens samlede befolkningstal, hvorfor forventninger til nybyggeri indarbejdes. Udgangspunktet er By-, Kultur- og Miljøområdets boligbarometer, som indeholder forventninger til fremtidigt boligbyggeri. Figur 38 viser boligprognosen. Under tabellen er beskrevet, hvilke principper, der ligger til grund for udarbejdelsen af boligprognosen.

Figur 38: Boligprognosen 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 3032 3033 3034 Boligprognose 586 392 733 34 40 Familiebolig 173 357 38 34 40 Ungdomsbolig 413 35 695 Hospitalsgrund 100 100 100 100 100 100 Familiebolig 60 60 60 60 60 60 Ungdomsbolig 40 40 40 40 40 40 Ukonkretiserede projekterFamiliebolig 40 40 40 40 40 40 40 40 40 Ungdomsbolig 20 20 20 20 20 20 20 20 20 I alt 586 392 733 34 40 60 60 160 160 160 160 160 160 60

Kategorier, periodisering og vurdering af antal boliger i boligprognosen Boligprognosen er udarbejdet på baggrund af den oversigt over kommende og mulige fremtidige boligprojekter, som By, Byggeri og Ejendomme under By-, Kultur- og Miljøområdet udarbejder. Oversigten rummer samtlige kendte projekter, altså både konkrete projekter, hvor der pågår byggesagsbehandling og potentielle projekter, hvor der er påbegyndt en tidlig dialog og evt. påbegyndt lokalplanproces. Hvert projekt er kategoriseret som enten Sikker, Sandsynlig eller Usikker. Denne kategorisering handler om, hvor sikkert, sandsynligt, eller usikkert det er, at der bliver etableret et antal nye boliger det pågældende sted. Det anslåede årstal for ibrugtagning vil dog være behæftet med nogen usikkerhed, særligt for boliger, der først forventes ibrugtaget efter nogle år. Sandsynlige og usikre projekter er karakteriseret ved usikkerhed omkring både antal og periodisering.

På baggrund af kategoriseringen indgår følgende projekter i boligprognosen: A. Alle projekter kategoriseret som sikre. B. Alle projekter kategoriseret som sandsynlige. C. Ingen projekter kategoriseret som usikre.

33 Sikker. Sikre nye boliger vedrører som udgangspunkt boligbyggerier, hvor der er givet byggetilladelse. Der er ganske få sager (ca. 4 pct.), som bortfalder, selvom der er givet byggetilladelse. Her kan også indgå boliger, som indgår i Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsforvaltningens udbygning af f.eks. plejeboliger. Når der er givet byggetilladelse til et antal boliger, vurderes antallet dog at være meget sandsynligt, og er der søgt om påbegyndelse, vurderes også periodiseringen at være nogenlunde sikker.

Sandsynlig. Sandsynlige nye boliger indeholder projekter, hvor der er påbegyndt byggesagsbehandling eller lokalplanproces. Der kan også være en tidlig dialog med Stadsarkitekten eller Byggeri og Arkitektur, ud fra hvilken det vurderes, at der er god sandsynlighed for, at der kommer et antal boliger på den matrikel. Periodiseringen for denne kategori er behæftet med usikkerhed og antallet af boliger er anslået ud fra bygherrens oplysninger om forventet antal boliger.

Usikker. Boliger med kategorien usikker vedrører projekter, hvor der har været en tidlig dialog om projektet med Stadsarkitekten, med Byudvikling eller Byggeri og Arkitektur, men der er hverken udarbejdet lokalplan eller indsendt myndighedsandragende, og projektet er på et meget tidligt stade.

Periodisering. Er fastsat som det år, hvor der sker indflytning. Hvert år reviderer By-, Kultur- og Miljøområdet periodiseringen ud fra viden om, hvorvidt der er givet ibrugtagningstilladelse eller om en sag trækker ud mv. Det er værd at bemærke, at fordi befolkningsprognosen handler om antallet af borgere indarbejdes boligerne på baggrund af hvornår der forventes at ske CPR-registrering til boligerne, og ikke på baggrund af hvornår boligerne står færdige og der gives ibrugtagningstilladelse.

Hvert år i januar trækker COWI data for, hvilke nye boliger der er sket CPR-registrering til og har været indflytning i, i det forudgående år. På baggrund af denne opgørelse flyttes CPR-registreringen til en del af boligerne fra 2020 til 2021, selvom boligerne reelt set har stået færdige i 2020. Data viser. at der historisk er sket CPR-registrering med forsinkelse i større byggerier for så vidt angår ca. 30 pct. af boligerne. Da det må forventes, at det samme vil gøre sig gældende for de kommende byggerier i boligprognosen, regnes derfor med en registreringsforsinkelse på 1 år for alle større konkrete projekter på over 10 boliger. Figur 39 viser boligprognosen inkl. indregning af effekten af forsinket CPR-registrering. Totalsummen i Figur 38 og Figur 39 er forskellig på grund af indregning af forsinket CPR-registrering til boliger opført i 2020 i Figur 39.

34 Figur 39: Boligprognose inkl. forsinket CPR-registrering 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 3032 3033 3034

Boligprognose 428 297 517 24 28

Familiebolig 138 272 30 24 28

Ungdomsbolig 290 25 487

Forsinket CPR tilmelding 29 158 95 216 10 12

Familiebolig 23 35 85 8 10 12

Ungdomsbolig 6 123 10 208

Hospitalsgrund 100 100 100 100 100 100

Familiebolig 60 60 60 60 60 60

Ungdomsbolig 40 40 40 40 40 40

Ukonkretiserede projekter 60 60 60 60 60 60 60 60 60

Familiebolig 40 40 40 40 40 40 40 40 40

Ungdomsbolig 20 20 20 20 20 20 20 20 20

I alt 457 455 612 240 38 72 60 160 160 160 160 160 160 60

Antal boliger. Er der givet en byggetilladelse, anvendes det eksakte tal. Ellers vil der, når der er tale om projekter, der er sandsynlige eller usikre, med antal boliger over 25, rundes op eller ned til tal der kan divideres med fem. Der kan være usikkerhed omkring antallet af boliger i de sager, der vurderes at være sandsynlige eller usikre, idet der ofte sker en tilpasning af projektet i forhold til myndighedskrav mv. Det kan både øge og begrænse antallet af boliger, men oftest vil det begrænse antallet. Derfor sættes der for byggerier over 25 boliger et spænd fra ca. 20 pct. lavere <> op til det antal boliger bygherren oplyser, og det vil være middelværdien i dette spænd, der indregnes i boligprognosen.

Plejehjemsmodernisering Plejehjemsmodernisering er lagt ind jf. tids- og kapacitetsplanen i masterplan for plejeboliger vedtaget med budget 2021. Hvert plejehjem er udskilt i selvstændige parameterområder med et fast antal boliger, som nedlukkes og åbnes i takt med, at ombygningerne gennemføres, hvilket betyder at forskydning i ældrebefolkningen fra område til område er indregnet i befolkningsprognosen. Udbygning af plejehjemskapaciteten har i udgangspunktet begrænset betydning for antallet af ældre, idet det forudsættes, at tilflytning til nye plejeboliger primært sker internt fra andre steder i kommunen. En samlet forøgelse af kapacitet vil dog have den afledte effekt at frigøre almindelige boliger andre steder i byen, som der kan ske tilflytning til.

Flygtninge Da den kommunefordelte flygtningekvote kun tildeler Frederiksberg Kommune én flygtning i 2021 er muligheden for at prognosticere flygtningetilstrømning i prognose 2021 fravalgt.

35 6. Resultattabel

Figur 40: Befolkningsprognose 2021 fordelt på 1 års intervaller

2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035

0 1.457 1.410 1.414 1.421 1.438 1.461 1.487 1.507 1.522 1.532 1.540 1.548 1.555 1.562 1.566

1 1.309 1.321 1.291 1.293 1.293 1.307 1.328 1.350 1.368 1.381 1.389 1.397 1.403 1.409 1.413

2 1.185 1.166 1.183 1.159 1.158 1.157 1.171 1.188 1.208 1.223 1.234 1.241 1.247 1.253 1.256

3 1.030 1.072 1.063 1.075 1.053 1.052 1.053 1.065 1.080 1.097 1.111 1.120 1.126 1.131 1.134

4 1.100 965 1.003 993 999 981 981 982 993 1.007 1.022 1.034 1.042 1.047 1.051

5 955 1.031 920 952 942 947 931 932 934 944 957 970 980 988 991

6 960 904 974 876 904 894 899 886 887 889 898 910 922 931 937

7 858 934 885 947 855 880 873 877 865 867 869 877 888 899 907

8 966 840 913 866 922 837 861 854 858 848 849 851 859 869 879

9 928 949 833 897 852 901 824 846 841 845 836 837 839 847 855

10 984 907 928 817 874 832 879 807 829 823 828 819 820 822 829

11 957 967 896 911 805 859 820 864 798 818 813 817 809 810 811

12 980 944 955 886 900 800 851 815 856 794 813 809 813 805 806

13 896 972 938 947 880 892 798 845 813 852 793 811 807 811 803

14 928 889 962 928 936 871 884 794 840 810 847 791 808 805 807

15 828 931 895 962 928 934 874 886 802 846 817 852 800 816 812

16 893 837 934 898 956 925 931 876 888 811 852 825 858 810 824

17 849 897 848 937 900 952 925 931 882 893 823 860 837 867 822

18 845 882 926 887 966 930 978 954 962 920 929 869 902 882 907

19 953 962 992 1.045 1.026 1.085 1.060 1.101 1.086 1.095 1.063 1.073 1.026 1.056 1.037

20 1.178 1.287 1.272 1.343 1.462 1.442 1.494 1.481 1.518 1.517 1.531 1.518 1.531 1.507 1.525

21 1.551 1.648 1.602 1.648 1.790 1.830 1.831 1.868 1.876 1.907 1.917 1.934 1.935 1.952 1.932

22 1.886 1.859 1.788 1.838 1.955 2.012 2.053 2.061 2.098 2.111 2.138 2.152 2.170 2.178 2.182

23 2.144 2.038 2.000 2.018 2.126 2.174 2.221 2.253 2.271 2.304 2.321 2.346 2.364 2.383 2.384

24 2.080 2.149 2.097 2.108 2.170 2.217 2.256 2.293 2.324 2.344 2.372 2.389 2.411 2.428 2.436

25 2.081 2.119 2.166 2.153 2.171 2.192 2.228 2.260 2.294 2.321 2.340 2.362 2.378 2.397 2.404

26 2.239 2.138 2.163 2.199 2.179 2.177 2.197 2.226 2.255 2.284 2.307 2.323 2.342 2.357 2.364

27 2.208 2.215 2.155 2.173 2.179 2.156 2.162 2.179 2.206 2.232 2.255 2.274 2.289 2.304 2.310

28 2.168 2.197 2.202 2.156 2.143 2.140 2.131 2.139 2.157 2.181 2.202 2.221 2.237 2.250 2.257

29 2.074 2.122 2.152 2.146 2.088 2.074 2.078 2.074 2.086 2.103 2.122 2.140 2.156 2.170 2.175

30 2.116 2.002 2.049 2.068 2.044 2.000 1.994 1.999 2.002 2.014 2.029 2.045 2.060 2.073 2.080

31 1.931 1.971 1.903 1.936 1.935 1.914 1.886 1.885 1.893 1.897 1.908 1.920 1.934 1.946 1.953

32 1.758 1.802 1.844 1.792 1.809 1.807 1.795 1.776 1.778 1.787 1.792 1.801 1.812 1.824 1.830

33 1.693 1.645 1.687 1.714 1.666 1.678 1.681 1.673 1.662 1.666 1.674 1.679 1.688 1.697 1.703

34 1.557 1.555 1.540 1.580 1.603 1.565 1.578 1.582 1.579 1.573 1.577 1.584 1.589 1.597 1.601

35 1.424 1.443 1.460 1.454 1.486 1.504 1.477 1.489 1.496 1.494 1.490 1.494 1.501 1.506 1.509

36 1.384 1.336 1.368 1.382 1.381 1.406 1.423 1.402 1.414 1.421 1.421 1.418 1.422 1.428 1.429

37 1.354 1.320 1.290 1.315 1.325 1.324 1.347 1.362 1.347 1.359 1.365 1.365 1.364 1.367 1.370

38 1.287 1.306 1.283 1.257 1.275 1.280 1.283 1.304 1.318 1.306 1.317 1.323 1.323 1.323 1.324

36 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035

39 1.271 1.230 1.259 1.244 1.221 1.235 1.240 1.244 1.264 1.277 1.267 1.277 1.283 1.283 1.281

40 1.361 1.239 1.210 1.234 1.215 1.195 1.209 1.212 1.219 1.237 1.249 1.241 1.249 1.255 1.253

41 1.297 1.317 1.213 1.189 1.206 1.189 1.172 1.184 1.188 1.196 1.212 1.223 1.216 1.224 1.227

42 1.338 1.261 1.283 1.190 1.169 1.185 1.170 1.155 1.168 1.171 1.179 1.194 1.204 1.198 1.204

43 1.364 1.315 1.249 1.261 1.172 1.154 1.169 1.155 1.144 1.156 1.158 1.167 1.180 1.189 1.183

44 1.308 1.340 1.298 1.237 1.242 1.160 1.145 1.159 1.148 1.137 1.149 1.151 1.159 1.172 1.179

45 1.427 1.290 1.324 1.283 1.222 1.225 1.150 1.138 1.152 1.142 1.133 1.144 1.145 1.153 1.164

46 1.396 1.408 1.283 1.309 1.264 1.208 1.211 1.142 1.133 1.146 1.137 1.129 1.139 1.140 1.147

47 1.336 1.381 1.393 1.274 1.294 1.252 1.202 1.203 1.141 1.133 1.146 1.137 1.130 1.140 1.139

48 1.347 1.329 1.371 1.378 1.261 1.280 1.242 1.196 1.198 1.139 1.133 1.146 1.138 1.131 1.139

49 1.295 1.330 1.319 1.357 1.363 1.252 1.271 1.236 1.195 1.197 1.142 1.137 1.149 1.141 1.134

50 1.267 1.291 1.326 1.314 1.346 1.352 1.249 1.268 1.236 1.199 1.199 1.148 1.144 1.155 1.147

51 1.074 1.255 1.285 1.317 1.304 1.334 1.341 1.245 1.264 1.234 1.200 1.200 1.152 1.149 1.158

52 1.180 1.086 1.256 1.284 1.310 1.297 1.326 1.333 1.244 1.262 1.234 1.203 1.202 1.157 1.154

53 1.288 1.185 1.095 1.253 1.276 1.300 1.289 1.316 1.325 1.240 1.258 1.232 1.202 1.202 1.158

54 1.358 1.289 1.192 1.101 1.246 1.269 1.292 1.282 1.309 1.317 1.237 1.255 1.230 1.203 1.201

55 1.373 1.349 1.286 1.191 1.101 1.237 1.261 1.283 1.274 1.299 1.308 1.233 1.249 1.226 1.200

56 1.291 1.370 1.348 1.282 1.185 1.099 1.228 1.252 1.274 1.266 1.290 1.299 1.227 1.243 1.220

57 1.200 1.279 1.355 1.332 1.266 1.174 1.092 1.215 1.239 1.261 1.253 1.276 1.284 1.217 1.231

58 1.072 1.191 1.266 1.336 1.312 1.249 1.163 1.085 1.203 1.226 1.247 1.240 1.262 1.270 1.205

59 1.022 1.059 1.172 1.243 1.308 1.286 1.227 1.145 1.072 1.184 1.206 1.227 1.220 1.241 1.248

60 1.019 1.018 1.053 1.161 1.224 1.286 1.266 1.210 1.133 1.063 1.170 1.192 1.211 1.205 1.225

61 989 1.012 1.012 1.043 1.142 1.202 1.262 1.244 1.191 1.118 1.050 1.152 1.175 1.193 1.187

62 946 982 1.005 1.003 1.031 1.126 1.183 1.240 1.225 1.175 1.105 1.041 1.138 1.160 1.178

63 898 931 967 990 988 1.016 1.107 1.161 1.217 1.203 1.155 1.089 1.027 1.120 1.141

64 938 885 919 952 974 972 999 1.086 1.139 1.192 1.180 1.133 1.071 1.012 1.101

65 834 927 879 910 940 961 960 986 1.071 1.121 1.173 1.162 1.117 1.058 1.000

66 931 827 917 871 901 928 950 949 975 1.057 1.105 1.155 1.145 1.102 1.045

67 877 916 819 906 861 891 917 938 939 963 1.043 1.088 1.137 1.129 1.087

68 871 863 904 812 894 852 881 906 927 928 952 1.029 1.073 1.120 1.112

69 867 865 859 899 808 887 846 875 900 921 922 945 1.021 1.062 1.108

70 847 858 859 853 891 802 879 841 870 893 914 915 938 1.012 1.051

71 937 840 854 854 846 884 797 872 835 864 887 908 909 931 1.003

72 983 921 832 845 846 838 876 792 865 830 858 880 901 902 923

73 1.016 964 907 821 833 833 826 863 782 853 819 847 869 889 891

74 1.051 999 950 894 808 820 821 815 852 773 842 809 836 858 878

75 1.006 1.024 976 929 876 793 805 807 801 837 761 828 797 824 845

76 935 977 997 951 905 854 775 786 789 784 819 745 810 780 807

77 917 910 950 969 922 878 830 755 766 769 764 799 727 790 762

78 761 883 879 917 934 890 849 803 731 742 746 741 775 706 767

79 624 732 850 847 881 899 856 818 776 707 717 721 717 751 684

80 553 597 703 815 812 844 862 822 786 746 681 691 695 692 724

37 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035

81 526 529 572 672 778 775 806 824 786 752 715 654 664 668 665

82 469 499 504 544 637 737 735 765 782 747 716 681 623 633 637

83 481 443 474 477 513 601 695 693 721 738 706 677 645 591 600

84 394 447 414 442 443 476 558 645 645 670 687 657 631 603 552

85 329 362 412 382 408 409 439 515 596 597 619 636 609 585 560

86 314 302 334 379 351 375 376 404 474 548 550 571 587 562 541

87 247 281 273 302 341 317 338 341 365 429 496 498 517 532 510

88 221 221 253 246 271 305 284 304 306 328 386 446 448 465 480

89 199 194 195 223 217 239 269 252 269 271 291 342 395 398 413

90 161 170 167 168 192 186 206 232 217 232 234 251 296 342 345

91 134 134 144 142 143 162 158 175 196 184 197 199 213 251 290

92 132 111 113 121 118 119 135 132 146 164 155 165 167 179 211

93 99 107 92 94 100 97 98 111 109 120 135 127 136 138 147

94 84 79 87 74 75 80 78 79 89 87 96 108 102 109 111

95 77 65 62 68 58 58 62 61 62 69 68 76 84 80 85

96 52 56 49 47 52 44 44 47 46 47 53 52 58 64 61

97 49 38 42 36 34 38 32 33 35 34 35 39 38 43 47

98 28 33 26 29 25 24 26 22 23 24 24 24 27 27 30

99 19 19 23 18 20 17 16 18 15 16 17 16 17 19 19

100 20 12 13 15 12 13 11 11 12 10 10 11 11 11 13

101 8 13 8 8 9 7 8 7 7 8 7 7 7 7 7

102 6 5 8 5 5 5 4 5 4 4 5 4 4 4 4

103 2 3 3 4 3 3 3 3 3 2 2 3 2 2 2

104 3 1 2 2 2 1 2 2 1 1 1 1 1 1 1

105 3 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1

106 0 1 1 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0

107 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

108 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

109 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

110 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

I alt 103.696 103.786 103.921 104.326 104.780 104.868 105.105 105.368 105.756 106.155 106.563 106.973 107.388 107.807 108.039

38 Figur 41: Befolkningsprognose 2021 opdelt på udvalgte aldersgrupper

2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035

0-5 7.036 6.967 6.875 6.892 6.883 6.905 6.950 7.023 7.105 7.185 7.253 7.309 7.354 7.390 7.410

6-16 10.178 10.072 10.112 9.936 9.811 9.626 9.494 9.350 9.277 9.203 9.215 9.201 9.224 9.225 9.270

17-24 11.486 11.722 11.526 11.824 12.394 12.641 12.818 12.941 13.017 13.090 13.095 13.142 13.177 13.253 13.224

25-29 10.770 10.791 10.838 10.827 10.761 10.740 10.796 10.878 10.999 11.120 11.226 11.321 11.403 11.478 11.509

30-39 15.775 15.611 15.683 15.742 15.745 15.713 15.703 15.715 15.753 15.793 15.840 15.908 15.976 16.043 16.081

40-54 19.636 19.315 19.097 18.981 18.890 18.651 18.437 18.225 18.062 17.906 17.766 17.704 17.640 17.609 17.586

55-64 10.748 11.075 11.383 11.533 11.532 11.646 11.788 11.923 11.967 11.986 11.964 11.881 11.865 11.888 11.936

65-84 15.880 16.023 16.100 16.226 16.327 16.442 16.525 16.557 16.598 16.694 16.824 16.931 17.029 17.099 17.142

85+ 2.187 2.210 2.307 2.364 2.437 2.502 2.594 2.756 2.978 3.179 3.380 3.576 3.721 3.822 3.880

I alt 103.696 103.786 103.921 104.326 104.780 104.868 105.105 105.368 105.756 106.155 106.563 106.973 107.388 107.807 108.039

39